1987 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september
1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.
december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb
således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes
til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det
deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue
Læs alt
negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest
afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«
til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og
2 således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for
pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:
»4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder
til: »stk. 3«.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000
kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
og 2, bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden
for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget
for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i
indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for
1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen
af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,
stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til
den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«
ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte
bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 3
Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,
ophæves.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og
om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort
på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,
hvori tilskudsåret begynder.«
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:
»beregningen af indkomstgrundlaget«.
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
§ 5
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1-3, affattes således:
»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra
forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten
for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret,
samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.
Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for
hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under
uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog
§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700
kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved
et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«
2. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket
indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om
fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«
3. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte
bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter
reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9
a.«
§ 6
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov
nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8
før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med
samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den
foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere
m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse
personers husstandsindkomst.
Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår
dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,
jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret
vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes
i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande
omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan
der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
socialministeren.«
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,
af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter
§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter
ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den
overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,
opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25
pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.
januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede
fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og
2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,
stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i
1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.
§ 7, stk. 5.«
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og
§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §
7 b«.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
1-6«.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1, og § 7 a.«
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §
7, stk. 1, og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og
§ 7 a.«
§ 7
I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med
handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov
nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for
opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og
følgende år.
Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
tilskudsåret 1989-90.
Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
støtteåret 1989-90.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september
1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.
december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes
til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det
deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue
negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest
afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«
til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2
således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for
pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:
»4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder
til: »stk. 3«.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der
skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000
kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
og 2 bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden
for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget
for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i
indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,
hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen
af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,
stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til
den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«
ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte
bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 3
Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,
ophæves.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og
om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort
på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,
hvori tilskudsåret begynder.«
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:
»beregningen af indkomstgrundlaget«.
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s -indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det
deri nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6«.
§ 5
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1-3, affattes således:
»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra
forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der
ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter
reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.
Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for
hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under
uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog
§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700
kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et
indkomstgrundlag på 274.700 kr.«
2. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket
indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om
fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«
3. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte
bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter
reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9
a.«
§ 6
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov
nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0, jf. dog § 7a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med
samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den
foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere
m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse
personers husstandsindkomst.
Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår
dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,
jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret
vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes
i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande,
omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan
der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
socialministeren.«
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,
af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter
§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter
ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den
overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,
opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25
pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.
januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede
fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og
2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,
stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i
1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.
§ 7, stk. 5.«
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og
§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §
7 b«.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
1-6«.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §
7, stk. 1 og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og §
7 a.«.
§ 7
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af
10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i
lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt.,
således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for
opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og
følgende år.
Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
tilskudsåret 1989-90.
Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
støtteåret 1989-90.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af det forslag (L 252), der blev
fremsat den 12. april 1988, idet der dog nu i § 5 er medtaget ændringer i
loven om statens uddannelsesstøtte. Disse ændringer var af lovtekniske
årsager ikke indarbejdet i L 252. Der er desuden foretaget en udbygning og
opdatering til 1989-niveau af lovforslagets økonomiske konsekvenser på det
sociale område.
Ved lov nr. 257 af 16. juni 1980 blev socialindkomsten indført som
indkomstgrundlag for beregning af en række indkomstafhængige offentlige
ydelser. Med loven om socialindkomst blev der lagt vægt på, at et
selvstændigt socialt indkomstgrundlag i højere grad end den skattepligtige
indkomst kunne sikre en rimelig fordeling af de indkomstafhængige ydelser.
Socialindkomsten adskiller sig i hovedtræk fra den skattepligtige indkomst
derved, at visse skattefradrag, indtægter der er undtaget fra beskatning, en
andel af den skattepligtige formue (formuetillægget) og de
arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag m.v. medregnes i socialindkomsten.
Gennemførelsen af skattereformen fra 1. januar 1987 har imidlertid
betydet, at der er åbnet mulighed for at afskaffe socialindkomsten til fordel
for et indkomstgrundlag, der i forvejen benyttes efter skattelovgivningen.
Efter de nye regler om den personlige indkomstbeskatning skal de
indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig
indkomst og kapitalindkomst. Endvidere kan de udgifter, der fragår ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, tillige fratrækkes i den
personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er
bestemt.
Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke
skal medregnes i kapitalindkomsten, dvs. i første række lønindkomster,
indtægt ved selvstændig virksomhed og pensionsindtægter.
Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb - positivt eller
negativt - af en række specielt opregnede indtægter og udgifter, bl.a.
renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige kursgevinster og
fradragsberettigede kurstab og overskud eller underskud af ejerbolig m.v.
Med udgangspunkt i de nye indkomstbegreber - personlig indkomst og
kapitalindkomst - er det herefter mellem regeringen og partierne bag
skattereformen aftalt, at der med virkning fra 1. januar 1989 indføres et nyt
indkomstgrundlag ved beregning af de ydelser, der i dag reguleres efter
socialindkomsten.
Det nye indkomstgrundlag skal bestå af personlig indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst, dvs. det beregningsgrundlag, der anvendes ved den
statslige 6 pct.'s-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens §
8.
Herudover foreslås det, at der i det nye indkomstgrundlag medtages en
regel om et beregnet formueafkast af visse former for lavtforrentede aktiver.
Baggrunden for forslaget herom er, at personer, der vælger at placere deres
midler i aktiver, som giver et lavt eller intet skattepligtigt afkast, ikke
skal være gunstigere stillet end personer, der vælger mere traditionelle
former for opsparing med skattepligtigt afkast. Det er hensigten i 1990 at
inddrage indeks- og præmieobligationer under reglen.
Afskaffelsen af socialindkomstbegrebet betyder, at der ikke længere ved
opgørelsen af indkomstgrundlaget skal medregnes indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ligesom der heller ikke vil
være et generelt formuetillæg i form af en andel af den skattepligtige
formue.
Reglerne om det nye indkomstgrundlag indsættes i de love og administrativt
fastsatte regler, der omhandler de enkelte indkomstafhængige ydelser.
Samtidig ophæves loven om socialindkomst.
Det nye indkomstgrundlag skal på samme måde som socialindkomsten opgøres
på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Eksempelvis
vil det indkomstgrundlag, der skal anvendes i 1989, således være opgjort på
basis af indkomsten i 1987.
Da reglerne om det nye indkomstgrundlag som nævnt fastsættes i de enkelte
ydelseslove, vil meddelelsen til borgerne om det opgjorte indkomstgrundlag
fremtidig skulle ske inden for de enkelte ydelsesområder. På det sociale
område kan orienteringen til pensionisterne f.eks. tænkes givet i forbindelse
med de pensionsmeddelelser, der i forvejen udsendes.
Det nye indkomstgrundlag foreslås anvendt ved beregning af og betaling for
følgende ydelser på Socialministeriets område, der i dag er
socialindkomstafhængige: de sociale pensioner, betaling for midlertidig
hjemmehjælp, støtte til køb af invalidebil, betaling for ophold i beskyttede
boliger og betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for
formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge. Sidstnævnte
betalingsregler er fastsat i en bekendtgørelse fra Socialministeriet, der vil
blive ændret i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget.
Socialministeriet vil endvidere udsende en bekendtgørelse om betaling i
beskyttede boliger.
Der stilles forslag om, at der specielt i lov om social pension indføres
en overgangsordning, som betyder, at pensionisterne ved opgørelsen af det nye
indkomstgrundlag får ret til i en fire-årig periode at fratrække en nærmere
fastlagt andel af negativ kapitalindkomst.
På Undervisnings- og forskningsministeriets område foreslås det nye
indkomstgrundlag indført fra tilskudsåret 1989-90 ved beregning af tilskud
til studielån i pengeinstitutterne og Hypotekbanken og fra støtteåret 1989-90
ved beregning af statens uddannelsesstøtte for økonomisk forældreafhængige
uddannelsessøgende.
Endvidere vil undervisnings- og forskningsministeren med virkning fra 1.
januar 1989 indføre det nye indkomstgrundlag for beregningen af elevstøtte
til elever ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler (elevstøtte), af støtte til elever på kostafdelinger ved
friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (opholdsstøtte) og
af betaling for elevers ophold på offentlige kostafdelinger ved
gymnasieskoler (opholdsafgift).
På Boligministeriets område foreslås det nye indkomstgrundlag
anvendt ved beregningen af individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse
til pensionister og beboerindskudslån), hvor socialindkomsten hidtil har
været lagt til grund.
Det nye indkomstgrundlag på boligstøtteområdet foreslås, ligesom på
pensions- og bistandsområdet, at bestå af personlig indkomst plus positiv
nettokapitalindkomst, svarende til beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten
før bundfradraget. Hertil lægges også på boligstøtteområdet et beregnet
afkast af lavt forrentede fordringer, og der gennemføres
ægtefælleoptimeringsregler. Efter forslaget medtages fortsat på
boligstøtteområdet eventuelle ydelser uden tilbagebetalingspligt efter
bistandslovens kapitel 9 (kontanthjælp), som hidtil er indgået i
socialindkomsten. Den således beregnede indkomst summeres for hver af
husstandens medlemmer til en samlet husstandsindkomst.
Samtidig med indførelsen af det nye indkomstbegreb foreslås på
boligsikringsområdet en overgangsordning gennemført over en fire-årig
periode, hvor der sker en gradvis aftrapning i de fradrag, som modtagerne af
boligsikring mister ved at gå over på det nye indkomstgrundlag. Endvidere
foreslås det på boligsikringsområdet i samme periode gradvist at
gennemføre en generel forbedring for børnefamilierne ved at forhøje fradraget
pr. barn i husstandsindkomsten. Begge disse forslag vil betyde, at antallet
af husstande, der oplever tab ved overgang til det nye indkomstbegreb,
reduceres væsentligt.
Gennemførelsen af overgangsordningen og forhøjelsen af børnefradraget
forudsættes at ske indenfor de budgetmæssige rammer, der blev enighed om i
forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1988, hvor en merudgift til
forbedring af boligsikringen blev besluttet.
Overgangsordningen indebærer, at der det første år (1989) på trods af det
nye indkomstbegreb anerkendes fradrag for summen af husstandsmedlemmernes
ligningsmæssige fradrag og negative nettokapitalindkomst. Summen af disse
fradrag på husstandsniveau reduceres dog med 5.000 kr. I 1991 anerkendes 75
pct. af summen af de nævnte fradrag ud over 5.000 kr. Procentsatsen nedsættes
herefter til 50 pct. i 1991 og 25 pct. i 1992. I 1993 vil det nye
indkomstbegreb være fuldt gennemført, idet ingen fradrag mere anerkendes.
Børnefradraget foreslås forhøjet med 9.500 kr. pr. barn, svarende til et
fradrag på 21.000 kr. i 1989-priser, når overgangsordningen er slut med
udgangen af 1992. Under overgangsordningen vil børnefradraget blive forhøjet
til 13.400 kr. i 1989, 15.300 kr. i 1990, 17.200 kr. i 1991 og 19.100 kr. i
1992, hvorefter det vil være på 21.000 kr. i 1993.
Det er hensigten, at regler om det nye indkomstgrundlag også skal indføres
ved beregning af de socialindkomstafhængige ydelser indenfor
Justitsministeriets og Kulturministeriets område. Der er på disse områder
tale om administrativt fastsatte regler.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser for Socialministeriets område, der
følger af at erstatte socialindkomsten med det nye indkomstgrundlag, er
beregnet til:
Merudgifter Mio. kr.
1989 PL-niveau
Sociale pensioner 341
Midlertidig hjemmehjælp - 3,7
Invalidebiler - 2,6
Beskyttede boliger - 0,3
Døgninstitutionsophold - 0,8
I alt 333,6
Beregningerne, for så vidt angår social pension, er opgjort i forhold til
regler som vil være gældende i 1989.
Den overvejende del af merudgifterne til social pension skyldes bortfaldet
af formuetillægget, modsvarende den besparelsesvirkning formuetillægget ville
have haft.
De ovenfor nævnte provenuberegninger er foretaget på grundlag af en
fremskrevet socialindkomst til 1989-niveau, d.v.s. med indregnet
satsforhøjelse for pensionerne pr. 1. juli 1988, fremskrivning af
samspilsløsningen samt skøn over de skattepligtige formueansættelser for
1987.
Ved beregning af provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget i 1989
ligger formuerne for 1987 til grund. Formuerne steg betydeligt frem til 1987
og er faldende i 1988. Provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget vil
derfor være særlig stort i 1989.
Den beregnede udgiftsstigning til sociale pensioner på 341 mio. kr.
medfører en forøgelse af udgifterne til sociale pensioner på knap 0,7 pct.,
idet udgifterne til sociale pensioner i 1989 forventes at blive ca. 50 mia.
kr.
De foreliggende beregninger inkluderer merudgifter på 65 mio. kr. på
pensionsområdet til personlige tillæg, hvoraf staten refunderer 75 pct. Dog
for de almindelige personlige tillægs vedkommende indenfor et rådighedsbeløb.
Den kommunale andel af udgifterne drøftes med de kommunale organisationer.
Overgangsordningen på pensionsområdet med begrænset fradrag for negativ
kapitalindkomst er beregnet at medføre en yderligere merudgift på 128 mio.
kr. i 1989, som aftrappes i de følgende år frem til 1992, hvorefter den
bortfalder.
De økonomiske konsekvenser ved indførelsen af det nye indkomstgrundlag i
stedet for socialindkomsten er inden for Undervisnings- og
forskningsministeriets områder beregnet til:
Mio. kr.
Besparelser (PL 1988/89)
Tilskud til afvikling af
studiegæld 1
Statens uddannelsesstøtte
(stipendium og statslån) 4
Elevstøtte 2
I alt 7
Beregningerne er en opfølgning af de beregninger, der blev foretaget i
forbindelse med udvalgsarbejdet forud for nærværende lovforslag. Der er ikke
i forudsætningerne medtaget det beregnede formueafkast. Dette formueafkast
skønnes imidlertid at have en meget begrænset virkning, der kan indebære en
mindre yderligere besparelse.
Det må vedrørende besparelsen på 1 mio. kr. for så vidt angår tilskud til
afvikling af studiegæld fremhæves, at beregningerne er skønsmæssige og
særdeles usikre. Datamaterialet udgøres af viderebehandlede oplysninger fra
lovmodelbefolkningerne og er således baseret på en stikprøve, der i denne
sammenhæng er relativt lille, idet modtagere af rentetilskud udgør en
beskeden andel af den samlede befolkning. Tilskudsmodtagerne er atypiske
derved, at de stort set er uden formue, at der formodentlig er få
selvstændige og pensionister, og at der nok er få kapitalindtægter og til
gengæld store kapitaludgifter. Ved beregningen af tilskuddet indgår en
beregnet årsindkomst.
Vedrørende besparelsen på 4 mio. kr. for statens uddannelsesstøtte
bemærkes: Socialindkomsten bruges efter de gældende regler som
beregningsgrundlag for statens uddannelsesstøtte for økonomisk
forældreafhængige uddannelsessøgende. Det drejer sig efter SU-reformen (L 192
af 29. marts 1988) om de 18-årige uddannelsessøgende. Besparelsen er beregnet
på grundlag af materiale fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte for
støtteåret 1986-87. Materialet omfatter alle 18-årige, der i beregningsåret
har modtaget stipendium og/eller statslån. Støtten til den enkelte modtager
afhang (og afhænger stadig) af, om den pågældende er hjemmeboende eller
udeboende. Antallet af 18-årige støttemodtagere i beregningsåret var ca.
18.000. Med nærværende forslag falder antallet af støtteberettigede med ca.
300, samtidig med at de tilbageværende rykker lidt ned på skalaen. Forslaget
skønnes med nogen usikkerhed at give en besparelse på 4 mio. kr. i PL-88-89,
når der er korrigeret for SU-reformen samt udviklingen i antallet af
forventede støtteberettigede 18-årige.
Vedrørende besparelsen på 2 mio. kr. for elevstøtten bemærkes: På området
gælder, at alle kan få støtte. Antallet af støttemodtagere er derfor
konstant, men beløbet til den enkelte modtager varierer efter
indkomstniveauet. I 1985-86 var der ca. 22.000 elever, omregnet til
årselever, som modtog knap 10.000 kr. pr. år. En omlægning til det nye
indkomstgrundlag skønnes at resultere i et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.
(1988-89-niveau), når der er korrigeret for ændrede elevstøtteregler.
Det har ikke været muligt at foretage beregninger for opholdsstøtten og
opholdsafgiften, da der er tale om tilskud til og betaling fra ganske få
elever om året. Det må antages, at der ligeledes vil blive tale om en mindre
besparelse.
Forslaget om nyt beregningsgrundlag vil på Boligministeriets område
medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. på boligydelsesområdet, og 75 mio. kr.
på boligsikringsområdet, i alt 105 mio. kr. samlet på boligstøtteområdet.
Den samlede effekt af den gradvise forhøjelse af børnefradraget for
boligstøtten og overgangsordningen for boligsikringen skønnes at give
merudgifter på omkring 107 mio. kr. i 1989. Herefter vil udgifterne stige med
ca. 2 mio. kr. årligt til ca. 115 mio. kr. i 1993. I begyndelsen af
overgangsperioden vil størsteparten medgå til at finansiere udgifterne ved
overgangsordningen for negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige
fradrag, medens en mindre del medgår til at finansiere de gradvist stigende
børnefradrag. I slutningen af overgangsperioden vil forholdet være omvendt,
og efter overgangsperiodens udløb vil samtlige 115 mio. kr. medgå til at
finansiere det endeligt forhøjede børnefradrag. For boligstøtteområdet under
eet vil der altså stort set være provenuneutralitet i 1989, mens der i de
følgende år vil komme svagt stigende merudgifter - i alt ca. 10 mio. kr. i
1993, når det forhøjede børnefradrag er slået fuldt igennem.
For staten bevirker ordningen en samlet besparelse på ca. 10 mio. kr.,
mens der for kommunerne må forventes udgifter på ca. 10 mio. kr. Den
statslige besparelse skyldes, at besparelsen på boligydelsen udgør 75 pct. af
beløbet på 30 mio. kr., mens merudgiften til boligsikring kun udgør 40 pct.
af 30 mio. kr.
For boligsikringsmodtagere vil fordelingsvirkningerne i
overgangsperioden blive yderst begrænsede. I det første år af ordningen vil
bundfradraget på 5.000 kr. betyde, at ingen vil kunne få reduceret støtten
med mere end ca. 940 kr. Herefter kan reduktioner i boligstøtten øges i takt
med at fradragene falder bort. Samtidig hermed forhøjes børnefradraget.
Når ordningen er fuldt gennemført med nyt indkomstgrundlag og forhøjet
børnefradrag, vil omkring 35 pct. af børnefamilierne få en højere
boligstøtte, end efter de nugældende regler. Antallet af modtagere, der
mister støtte ved overgangen til det nye indkomstbegreb, skønnes at udgøre
omkring 15 pct. for såvel børnefamilier, som familier uden børn. Resten, dvs.
halvdelen af modtagerne, har et uændret støttebeløb. De husstande, der
oplever nedgang i boligstøtten, vil være familier med store ligningsmæssige
fradrag eller negativ nettokapitalindkomst. Faldet i boligstøtte vil maximalt
udgøre mellem 11 og 19 pct. af summen af disse fradrag.
På boligydelsesområdet er besparelsen på 30 mio. kr. i høj grad
resultatet af forbedringer af de sociale pensioner, da boligydelsen falder
med stigende indkomst.
Der vil indenfor Statsskattedirektoratets område blive tale om en
merudgift på 8,8 mio. kr. i forbindelse med omstilling til det nye
indkomstgrundlag.
Administrative konsekvenser
For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes indførelsen af
det nye indkomstgrundlag alt i alt ikke at medføre væsentlige administrative
konsekvenser. I en overgangstid, indtil de nye regler er indarbejdet, vil der
dog kunne være et vist merarbejde for forvaltningerne i forbindelse med
rådgivning over for borgerne om virkningerne af det nye indkomstgrundlag.
Herudover vil der også være et merarbejde forbundet med behandlingen af de
sager, hvor det maskinelt opgjorte indkomstgrundlag skal fraviges til fordel
for den aktuelle indkomst, der skal opgøres manuelt af forvaltningerne.
Merarbejdet vil først og fremmest være knyttet til reglen om et beregnet
formueafkast.
For de kommunale skatteforvaltninger påregnes indførelsen af de nye regler
ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser forudsat, at
beregningen af indkomstgrundlaget ud fra aktuelle indkomstforhold som hidtil
varetages af de kommunale social- og sundhedsforvaltninger.
Indførelsen af det nye indkomstgrundlag forventes alt i alt ikke at
medføre administrative konsekvenser inden for Undervisnings- og
forskningsministeriets område.
For så vidt angår individuel boligstøtte på Boligministeriets område
forventes tilsvarende administrative konsekvenser som med hensyn til
pensionsloven og bistandsloven. Der forventes således ikke væsentlige
administrative konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ophævelsen af henvisningen til socialindkomstloven er en konsekvens af
ophævelsen af loven.
De nærmere regler om opgørelse af arbejdsindtægt vil - som hidtil efter
bemyndigelsen i bestemmelsen - blive fastsat i bekendtgørelsen om social
pension. Dog således, at opgørelsen i stedet for at have socialindkomsten som
grundlag får personskattelovens regler som grundlag.
Til nr. 2
Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal det fremtidige indkomstbegreb
på pensionsområdet i stedet for socialindkomsten være personlig indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. beregningsgrundlaget for 6
pct.'s-skatten efter personskattelovens § 8, før fradrag af bundfradraget på
de 130.000 kr. (1987). Det betyder, at der forinden er taget hensyn til bl.a.
personskattelovens overgangsregler og reglerne om underskud i personlig
indkomst.
Herudover foreslås det, at der i indtægtsgrundlaget medtages et beregnet
formueafkast af en række aktiver, der typisk giver et lavt skattepligtigt
afkast. Det drejer sig bl.a. om danske aktier, anparter og
investeringsbeviser samt al udenlandsk formue. Afkastet opgøres ved at gange
kursværdien af aktiverne med den afkastsats, der er fastsat efter
virksomhedsskattelovens § 9. (For 1987 11 pct.). Hvis det beregnede
formueafkast overstiger det faktiske afkast af de omhandlede aktiver,
tillægges det overskydende beregnede formueafkast indtægtsgrundlaget. Det
skal dog kun tillægges i det omfang, den samlede kapitalindkomst med tillæg
af det overskydende beregnede formueafkast er positivt. Det vil sige at i de
tilfælde, hvor den negative kapitalindkomst beløbsmæssigt overstiger det
overskydende beregnede formueafkast tillægges intet, og indtægtsgrundlaget
bliver lig med den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst efter
lovforslaget er den negative kapitalindkomst, der efter personskattelovens §
8 sættes til nul ved beregningen af 6 pct.'s-skatten efter personskattelovens
§ 8. Når det nye indtægtsgrundlag skal opgøres efter lov om social pension,
anvendes selve den negative kapitalindkomst.
Det vil være den formue, der anføres i selvangivelsen S 13 (den
almindelige selvangivelse) og S 10 (den udvidede selvangivelse) pkt. 10 (felt
693) (kursværdien af aktier m.v.) og pkt. 28 (felt 630 (udenlandsk formue)),
der vil blive beregnet et formueafkast af. Tilsvarende vil det være de
aktieudbytter m.v., der er anført i pkt. 10 (felt 245), den
skattegodtgørelse, der er anført i pkt. 11 (felt 252) og den udenlandske
kapitalindkomst, der er anført i pkt. 28 (felt 298), der vil blive fradraget
i det beregnede formueafkast.
For at undgå at den selvangivne fordeling af formue og kapitalindkomst
mellem ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, kan få
betydning for ægtefællernes samlede indkomstgrundlag, er det foreslået, at
reglerne gøres neutrale overfor fordelingen af formue og kapitalindkomst.
Opgørelsen af indtægtsgrundlaget er vist i et eksempel som bilag til
lovforslaget.
Til nr. 3
Efter socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 6, indgår indkomster, som er
undtagne fra den almindelige skattepligt, i socialindkomsten, i det omfang
det bestemmes af socialministeren.
Med hjemmel i denne bestemmelse kan bl.a. indtægter for pensionister, der
f.eks. på grund af bopæl i udlandet ikke er omfattet af skattepligten her i
landet, indgå i indtægtsgrundlaget.
For at opretholde denne mulighed efter ophævelsen af socialindkomstloven
foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat her. Dog således, at det af
bemyndigelsen fremgår, at det er de samme indkomstelementer - personlig
indkomst og positiv kapitalindkomst - der skal indgå i det indtægtsgrundlag,
der fastsættes på grundlag af de ikke her i landet skattepligtige indtægter.
Bestemmelser herom vil indgå i bekendtgørelsen om social pension.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af socialindkomstbegrebet.
Til nr. 5
Bestemmelsen i det hidtidige nr. 1 om fradrag for ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand er ikke
nødvendig efter ophævelsen af socialindkomsten, hvori disse indkomster
indgik. De indgår derimod ikke i det nye indkomstbegreb. Det hidtidige nr. 2
rykkes derfor op som nr. 1. I nr. 2 er henvisningen til socialindkomsten
udgået. Desuden er der foretaget en mindre redaktionel ændring af teksten.
Som nyt nr. 2 foreslås der indsat en bestemmelse om, at hvis de i nr. 1
nævnte pensioner ikke måtte være skattepligtige her i landet, kan de
fradrages i indtægtsgrundlaget på samme måde som pensionerne i nr. 1.
Dermed er der hjemmel for, at indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige
pensioner kan beregnes på samme måde som for de skattepligtige pensionisters
vedkommende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 om
fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige pensionister.
Til nr. 6
Da det nye indtægtsbegreb ikke kan føre til et negativt beløb, foreslås
bestemmelsen ophævet.
Til nr. 7
Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven. De
hidtidige stykker 5 og 6 bliver herefter rykket op til stykke 4 og 5.
Til nr. 8-10
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 7.
Til nr. 11
Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag
af skattelovgivningens regler, bør klager over denne beregning ske til
skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger,
skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten.
Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i
socialindkomstlovens § 8.
Til nr. 12
Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven
stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til
de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 11.
Til nr. 13
Ad stk. 3 og 4
Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages
fradrag for renteudgifter. Med det nye indtægtsbegreb er denne mulighed - når
der bortses fra skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst
- kun til stede for renteudgifter i det omfang, der er en positiv
kapitalindkomst at foretage fradraget i.
Da et betragteligt antal førtids- og folkepensionister har renteudgifter
og dermed har kapitaludgifter, der er større end deres kapitalindtægter, vil
en umiddelbar overgang til det nye indkomstbegreb betyde, at deres
indtægtsgrundlag vil blive forhøjet med den nettonegative kapitalindkomst.
Det vil i forhold til nu betyde en reduktion i de indtægtsregulerede
pensionsydelser i det omfang, forhøjelsen vil overstige indkomstfradragene
efter pensionsloven. Denne forhøjelse af indtægtsgrundlaget vil dog blive
modvirket gennem de lempelser af indtægtsreguleringen, der er vedtaget ved
lov nr. 390 af 10. juni 1987 om ændring af pensionsloven (lettelse af
samspilsproblemer m.v.). Efter denne lov hæves fradragene for indtægter ud
over pensionen væsentligt, før indtægtsreguleringen begynder. Iværksættelsen
af disse lempelser er i den nævnte lov forudsat at ske over en årrække, frem
til 1995. Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af pensionsloven m.fl.
love er afslutningen af iværksættelsen af de nævnte lempelser i
indtægtsreguleringen rykket frem til 1993.
På denne baggrund foreslås overgangsordningens længde at svare til den
ovennævnte gennemførelse af lempelserne af indtægtsreguleringen.
Overgangsordningen udformes således, at negativ kapitalindkomst kan
fradrages indenfor det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 28, stk. 1 og 2,
idet fradraget dog ikke må medføre, at indtægtsgrundlaget bliver negativt,
dvs. svarende til de hidtidige regler i pensionsloven. Af administrative og
økonomiske grunde foreslås det, at kun fradrag over 3.000 kr. kan fratrækkes.
Dette fradrag gælder for hele overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst over
dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over
indtægtsgrundlaget efter § 28, så dette bliver negativt. I de følgende år
nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til
fradraget er endeligt afviklet fra 1993.
Ad stk. 5-7
Som det er tilfældet med det nye indtægtsgrundlag, stiller
skattemyndighederne oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget for
negativ kapitalindkomst efter stk. 3. Derfor foreslås klageadgang m.v. at ske
efter de samme regler, som gælder for opgørelsen af det almindelige
indtægtsgrundlag. Dog kan skattemyndighederne ikke tage stilling til
beregning af negativ kapitalindkomst, der af de sociale myndigheder er
foretaget på grundlag af opgørelser af ikke-skattepligtige indkomster. Klage
over denne fastsættelse af indtægtsgrundlag og fradrag skal derfor ske efter
de almindelige regler i pensionsloven.
Til § 2
Til nr. 1-4
Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven foreslås der indført
et nyt indkomstgrundlag ved beregning af betaling for midlertidig
hjemmehjælp. Det nye indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst. Hertil lægges et beregnet formueafkast af visse
aktiver, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger.
Ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 (ændring af bistandslovens regler om
praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger) blev betalingen for
varig hjemmehjælp ophævet med virkning fra den 1. januar 1989.
Da der herefter alene kan opkræves betaling for midlertidig hjemmehjælp
samtidig med, at tidspunktet for regulering af de sociale pensioner ændres
fra den 1. januar 1988 (reguleres fra dette tidspunkt den 1. januar og 1.
juli) foreslås periodeafgrænsningen i § 54, stk. 2, ophævet. Ligeledes
foreslås det, at betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes på grundlag af
modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar.
Til nr. 5
Det foreslås på samme måde som for socialindkomstens vedkommende, at
skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelsen af
indkomstgrundlaget og træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal
foretage opgørelsen. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om klage
over afgørelser om grundlaget for beregning af indkomstgrundlaget.
Til nr. 6-8
Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomsten foreslås indført et nyt
indkomstgrundlag ved beregning af støtte til køb af bil efter bistandslovens
§ 58. Om fastsættelse af det nye indkomstgrundlag henvises til de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til § 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget om at ophæve lov
om socialindkomst.
Til § 4 og § 5
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, som anført i de almindelige bemærkninger, at den
husstandsindkomst, der lægges til grund ved beregningen af individuel
boligstøtte, ligesom ved beregning af ydelser på Socialministeriets område
opgøres på grundlag af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst og et beregnet formueafkast af visse former for lavt
forrentede aktiver, jf. de foreslåede bestemmelser i boligstøttelovens § 7,
stk. 1 og 2. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne om
økonomiske konsekvenser vedrørende boligstøtteloven.
Efter forslaget medtages fortsat eventuelle ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9, som hidtil er indgået i
socialindkomsten, i indkomstgrundlaget vedrørende boligstøtte.
Endvidere skal der efter forslagets § 7, stk. 1, nr. 7, som efter den
gældende boligstøttelovs § 7, stk. 4, ske en opregulering af indkomsten med
samme sats, som anvendes af skattemyndighederne ved automatisk
forskudsregistrering.
Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vedrørende en
kompensationsordning for børnefamilier, foreslås fradraget pr. barn i
indkomsten efter boligstøttelovens foreslåede § 7, stk. 5, forhøjet til
19.700 kr., hvilket med indeksreguleringen efter boligstøttelovens § 34
svarer til en forhøjelse med 9.500 kr. til 21.000 kr. Der henvises endvidere
til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 7 b i
boligstøtteloven, hvorefter forhøjelsen indføres gradvis over en 4-årig
periode.
Forslagets stk. 4 og 6-8 svarer til de hidtidige
bestemmelser i boligstøttelovens § 7, stk. 3, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, og §
7, stk. 6-8.
Det foreslåede stk. 3 optager i lovteksten bestemmelserne om
HIV-smittede blødere og HIV-transfusionssmittede.
Ved aktstykke 249 3/6 87 og aktstykke 177 6/4 88 er der taget stilling til
kulancemæssig godtgørelse af HIV-smittede blødere og disses efterladte samt
HIV-transfusionssmittede og disses efterladte.
Finansudvalget har ved aktstykkerne tiltrådt bestemmelserne som
tekstanmærkning nr. 50, ad § 14.10.02.51.01., 10.02.51.02., 31.20.74.02.
Til nr. 2
Som anført i de økonomiske bemærkninger foreslås i boligstøttelovens §
7 a en overgangsbestemmelse, der omfatter alle boligsikringsmodtagere,
hvorved husstandsindkomsten i en overgangsperiode på 4 år kan opgøres med
fradrag af negativ netto-kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som
ellers ikke fremover vil indgå i husstandsindkomsten efter den foreslåede § 7
i boligstøtteloven. Der henvises nærmere til de økonomiske bemærkninger.
Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages
fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag. Når bortses fra
skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst, er denne
mulighed med det nye indkomstbegreb kun til stede i det omfang, der er
positiv kapitalindkomst at foretage fradraget i. Som det fremgår af de
økonomiske bemærkninger vil dette bevirke, at en del boligsikringsmodtagere
vil få forøget den husstandsindkomst, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen. Der foreslås derfor en overgangsbestemmelse,
hvorefter eventuel negativ netto-kapitalindkomst og eventuelle
ligningsmæssige fradrag kan fradrages inden for den opgjorte indkomst efter
boligstøttelovens § 7, stk. 1 og 2. Dog kan der ikke ske fradrag således, at
indkomsten bliver negativ. Det foreslås desuden, dels af administrative dels
af økonomiske grunde, at kun negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige
fradrag over 5.000 kr. kan fratrækkes. Dette fradrag gælder for hele
overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over
dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over
indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, så denne bliver negativ. I de følgende år
nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til
fradraget er endeligt afviklet fra 1993.
Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil forøgelsen af fradraget
i husstandsindkomsten pr. barn i husstanden efter den foreslåede § 7, stk. 5,
i boligstøtteloven (jf. nr. 1) bevirke en forøgelse af de offentlige udgifter
til boligstøtte.
Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 7 b i
boligstøtteloven sker en løbende optrapning fra det i dag gældende fradrag
pr. barn i indkomsten til det foreslåede beløb på 19.700. Optrapningen
foreslås gennemført i samme overgangsperiode, som nedtrapningen af fradraget
efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 7 a, således at
fradragsbeløbet, efter at regulering er foretaget efter § 34, stk. 1, nr. 2,
i 1989 udgør 13.400 kr., i 1990 15.300 kr., i 1991 17.200 kr. og i 1992
19.100 kr.
Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.
Til nr. 3, 4 og 6
Ændringerne er konsekvenser af den under nr. 1 foreslåede ændring af
boligstøttelovens § 7.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af de under nr. 2 foreslåede
overgangsbestemmelser i boligstøttelovens § 7 a og § 7 b.
Til nr. 7
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 11, og § 2, nr. 5.
Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag
af skattelovgivningens regler, bør klage over denne beregning ske til
skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger,
skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten.
Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i
socialindkomstlovens § 8.
Til nr. 8
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 12, og § 2, nr. 5.
Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven
stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til
de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven.
Til § 7
Forslaget vedrører kun de plejehjemslignende ældreboliger uden eget
køkken, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 kan give tilladelse til i
særlige tilfælde.
Det har hele tiden været hensigten, at lejen for de her omhandlede
ældreboliger uden køkken skulle fastsættes efter lignende retningslinjer, som
i de tilfælde, hvor der kunne ydes boligstøtte.
Ved lov nr. 161 af 23. marts 1988 er således præciseret, at
husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.
Ved den i dette lovforslag samtidig foreslåede ændring af indkomstbegrebet
i lov om individuel boligstøtte er der tillige foreslået indført
overgangsbestemmelse (forslag til lov om ændring af lov om individuel
boligstøtte, ny § 7 a) for boligsikringsmodtagere. I de heromhandlede
plejehjemslignende ældreboliger vil det ikke kunne udelukkes, at der optages
beboere, der ikke er pensionister, og for hvem overgangsbestemmelserne
muligvis kunne få en betydning.
Af denne grund foreslås ældreboligloven præciseret således, at
husstandsindkomsten opgøres efter de til enhver tid gældende regler i
boligstøtteloven. Det vil i denne forbindelse sige ikke blot efter den
foreslåede almindeligt gældende bestemmelse om indkomstopgørelsen i § 7, men
også efter overgangsreglerne i § 7 a.
Det forventes, at der kun i sjældnere tilfælde vil blive optaget beboere i
de nævnte plejehjemslignende ældreboliger, der ikke er pensionister. Det må
yderligere antages, at de pågældende ikke vil have en sådan indkomstmæssig
sammensætning, at deres husstandsindkomst forandres nævneværdig som følge af
bortfaldet af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ved
overgangen til det nye indkomstbegreb, og at de pågældende derfor heller ikke
vil have nogen nævneværdig fordel af overgangsreglerne.
Den her foreslåede ændring må derfor forventes at få yderst beskedne
økonomiske eller administrative konsekvenser.
Bilag 1
Eksempel på opgørelse af det ny indkomstgrundlag
Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987:
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1
og ægtefælle 2
kr. kr. kr.
A. Indkomstoplysninger
1) Løn, dagpenge, pension
m.v. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000
2) Renteindtægter 5.000 0 5.000
3) Udenlandsk kapital-
indkomst -10.000 5.000 -5.000
4) Aktieudbytte og
skattegodtgørelse 0 15.000 15.000
5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000
B. Formueoplysninger.
6) Kursværdi af danske
aktier m.v. 0 100.000 100.000
7) Udenlandsk formue -10.000 75.000 65.000
C. Skattegrundlaga)
8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000
9) Kapitalindkomst -10.000 -25.000 -35.000
D. Opgørelse af indkomstgrundlag
10) Personlig indkomst med
tillæg af positiv
kapitalindkomst (6
pct.'s grundlag før
bundfradrag)
(§ 28, stk. 1, nr.1) 150.000 10.000 160.000
D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast
11) Lavt forrentede aktiver i alt 11)=6)+7)
(§ 28, stk. 1, nr. 2) -10.000 175.000 165.000
12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede
aktiver i positive
(§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000
13) Opgørelse af beregnet formueafkast,
11 pct. af beløbene i 12)
(§ 28, stk. 1, nr. 2) b) 0 18.150 18.150
D 2. Reduktion med faktisk afkast
14) Faktisk afkast af lavt forrentede
papirer 3)+4) (§ 28, stk.
1, nr. 4) -10.000 20.000 10.000
15) Modregning mellem ægtefællerne
af negativt faktisk afkast i
positivt faktisk afkast
(§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000
16) Resterende formueafkast
(= beregnet formueafkast -
faktisk afkast) 13)-15)
(§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150
17) Modregning mellem ægtefællerne
af positivt resterende formueafkast
i evt. negativt resterende formueafkast
(§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150
D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst
18) Negativ kapitalindkomst fra
pkt. 9 (§ 28,
stk. 1, nr. 6) -10.000 -25.000 -35.000
19) Reduktion af det resterende
formueafkast med negativ
kapitalindkomst 17)+18)
(§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -16.850 -26.850
20) Overførsel af en resterende
negativ kapitalindkomst
til den anden ægtefælle
(hvis negativt hos begge,
sættes beløbene til 0)
(§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0
D 4. Indkomstgrundlag
21) Indkomstgrundlag (hvis beløbet
i pkt. 16 er negativt,
bliver indkomstgrundlaget dog
lig beløbet i pkt. 10) 150.000 10.000 160.000
a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af
overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de
beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i den videre
beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten modregnes positiv og negativ
kapitalindkomst mellem ægtefællerne, uanset om overgangsordningen finder
anvendelse eller ej.
b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For 1987
lig 11 pct.
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september
1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.
december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres
indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt
arbejde, således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om
socialindkomst. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af
indtægt ved personligt arbejde.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes
til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det
deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue
negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest
afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for,
hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,
skal indgå i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«
til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2
således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for
pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb
efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er nævnt i stk. 2-6.
Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i
lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og tillæg:
1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om
social bistand fradrages.
2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder for
skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter
lovgivningen i en medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber og beregnet efter
artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og for pension udbetalt
efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om
samordning af pension.
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fradrages.
Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i
indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget for
en ejerbolig, jfr. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.
Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med
100.
Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr. § 49, stk. 1,
nr. 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:
»4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder
til: »stk. 3«.
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter §
17, stk. 1 og 2 opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-5. Ved
opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke fradrag efter nr. 3-5, og
bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, anvendes for begge ægtefæller.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
§ 49. - - -
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 3,
og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
§ 50. Det sociale udvalgs afgørelser om ret til ydelser efter denne lov
kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til
Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller chefen for Sikringsstyrelsen efter §
62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til
behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.
Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse skal
indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk.
3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og
Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig
grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet,
henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.
Stk. 5. Afgørelser truffet af chefen for Sikringsstyrelsen efter § 3, stk.
4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af
klagesager.
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der
skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
§ 57. Det sociale udvalg i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune
varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000
kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
og 2 bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden
for de grænser, der nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for
1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i
indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,
hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen
af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,
stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog
virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først
udbetales med virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9.
september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til
den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«
ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
§ 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke
overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for
hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om
børnetilskud og andre familieydelser. I øvrigt kræves en betaling, der er
afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj til
den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af modtagerens
socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de pensions- og
børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af
socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold.
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte
bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller
aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder
merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som
1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og
adgangen til genanskaffelse,
2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,
3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et
hjælpemiddel,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse
hjælpemidler,
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.
Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til
erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme
på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån,
herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde.
Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af
socialindkomsten, der overstiger 108.000 kr.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af
socialindkomsten ved væsentlige ændringer af ansøgerens økonomiske forhold.
Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i hvilket omfang ansøgeren
selv skal betale en del af udgiften til invalideaggregater m.v.
Stk. 5. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en persons
invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af
forskellen mellem støtte efter stk. 3 og anskaffelsesprisen. Socialministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 6. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter indstilling
fra det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnet, hvortil også
afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter
socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og
eftergivelse af lån træffes dog af det sociale udvalg.
Stk. 7. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse, at
hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social ulykkesforsikring
eller som led i behandling på offentligt sygehus.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt med en
procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbene
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og
om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort
på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,
hvori tilskudsåret begynder.«
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:
»beregningen af indkomstgrundlaget«.
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anparsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk.
1-6.«.
§ 2. - - -
Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det kalenderår,
hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de renteudgifter m.v., der er
nævnt i lov om socialindkomst § 2, stk. 2, nr. 2, og med fradrag af
formuetillæg i henhold til samme lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten
ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det
indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der tillægges 75
pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der
overstiger 44.300 kr.
§ 5
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1-3, affattes således:
»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra
forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der
ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter
reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.
Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for
hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under
uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog
§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700
kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et
indkomstgrundlag på 274.700 kr.«
2. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket
indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om
fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«
§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra
forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der begynder i
støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst i §
8.
Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr. for
hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under
uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog
§ 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700
kr. Ved højere socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en
socialindkomst på 274.700 kr.
----
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes
socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken socialindkomst der skal
anvendes, når socialindkomsten ændres, om fravigelse af socialindkomsten, når
forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om
indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er
skattepligtige i Danmark.
3. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte
bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
§ 9 a. Beregningen i § 9, stk. 1, sker i støtteåret 1988-89 ud fra
socialindkomsten for 1988 med tillæg af 6,6 pct.
4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter
reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9
a.«
§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets
afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er
fyldt 19 år, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes socialindkomst
efter reglerne i § 9.----
§ 6
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov
nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1.-2. pkt., opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med
samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den
foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere
m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse
personers husstandsindkomst.
Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår
dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,
jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret
vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes
i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande,
omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan
der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
socialministeren.«
§ 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i
stk. 2-8 nævnte afvigelser.
Stk. 2. Den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af
socialindkomsten medregnes dog kun med 1/3 i 1983 og 2/3 i 1984.
Stk. 3. Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jf. § 34, stk.
1, nr. 1. Giver beregningen efter 1. pkt. et negativt beløb, indgår dette
ikke i den samlede husstands socialindkomst.
Stk. 4. Den i § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst nævnte del af
socialindkomsten forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved
fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det
kommende indkomstår.
Stk. 5. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jf.
§ 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret
vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes
i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-7 for husstande
omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan
der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
socialministeren.
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,
af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter
§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter
ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den
overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,
opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25
pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.
januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede
fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og
2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,
stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i
1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.
§ 7, stk. 5.«
§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med en procent,
der er fastsat på finansloven for det foregående år.
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 3.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf. § 7,
stk. 5.
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1 og
§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §
7 b«.
§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om
boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve
boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver
tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
- - -
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af
forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev
anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den
til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet
overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde
nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve
boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås
efter kapitel 4 eller 4 a.
§ 25. En lejer, hvis årlige leje indenfor de sidste 3 år som følge af
forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet
med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom
inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte
efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen
mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter
forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2
bruttoetageareal af forhøjelsen.
Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring
efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på
ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette
tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre
tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet
beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første
lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24,
stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytning ikke overstiger
et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et
folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §
49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.
Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytningen ikke
overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig
pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med
tillæg af 5 pct.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
1-6«.
§ 41. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,
beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr., skal
ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.
§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og
Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes for
boligministeren.
Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §
7, stk. 1 og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og §
7 a.«.
§ 65. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 7
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af
10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i
lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt.,
således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte«.
§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på
111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse, jf. dog stk.
2. Husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.
Efter 2. behandling den 21. juni 1988
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september
1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.
december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende
ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i
socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.
2. § 28, stk. 1, affattes således:
»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb
således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes
til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det
deri nævnte bundfradrag.
2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue
negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden
ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest
afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb.«
3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indtægtsgrundlaget.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af
socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«
til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.
5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og
2 således:
»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension
udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået
overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for
pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.«
6. § 28, stk. 3, ophæves.
7. § 28, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:
»4«.
9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder
til: »stk. 3«.
10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:
»stk. 5«.
11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
12. I § 57 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«
13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i
indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i
indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000
kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
og 2, bliver negativt.
Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden
for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget
for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i
indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for
1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.
Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen
af fradraget efter stk. 3.
Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,
stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«
§ 2
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,
som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,
lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:
»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.
2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til
den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«
ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.
3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af
indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes
med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«
4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug
for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.
Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«
6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:
»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.
7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte
bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«
8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres
»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.
9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.
§ 3
Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,
ophæves.
§ 4
I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og
om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort
på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,
hvori tilskudsåret begynder.«
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:
»beregningen af indkomstgrundlaget«.
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri
nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.
og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
§ 5
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,
foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1-3, affattes således:
»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra
forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten
for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret,
samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.
Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for
hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under
uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog
§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700
kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved
et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«
2. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket
indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om
fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«
3. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte
bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet
formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9
for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af
følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved
udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af
indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i
den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede
formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det
faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en
ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles
positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske
afkast består af summen af:
1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og
4) udenlandsk kapitalindkomst.
Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end
det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede
formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede
formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast
reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres
til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til
den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«
4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter
reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9
a.«
§ 6
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov
nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte
afvigelser således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8
før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.
2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,
der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,
der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:
a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der
omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i
aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,
c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der
vedrører den udenlandske faste ejendom, og
d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen
af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles
formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue
herefter negativ, sættes den til 0.
4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske
afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles
faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive
faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af
summen af:
a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori
der indeholdes udbytteskat,
b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på
medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,
c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og
d)udenlandsk kapitalindkomst.
5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det
beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til
0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,
overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens § 4.
6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres
yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre
end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres
til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.
7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med
samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den
foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.
8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indkomsten.
Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere
m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse
personers husstandsindkomst.
Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300
kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår
dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,
jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret
vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes
i stedet den forventede fremtidige indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande
omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan
der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
socialministeren.«
2. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,
af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter
§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter
ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den
overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,
opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25
pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.
januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede
fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og
2, sættes denne til 0.
Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter
de regler, der fastsættes efter § 63 b.
Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for
beregning af fradraget efter stk. 1.
Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,
stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.
§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i
1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«
3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 4«.
4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.
§ 7, stk. 5.«
5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og
§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §
7 b«.
6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
1-6«.
7. Efter § 63 a indsættes:
» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter
§ 7, stk. 1, og § 7 a.«
8. Efter § 65 indsættes:
» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed
til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §
7, stk. 1, og § 7 a.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der
skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og
§ 7 a.«.
§ 7
I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med
handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov
nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således:
»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel
boligstøtte.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for
opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og
følgende år.
Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
tilskudsåret 1989-90.
Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
støtteåret 1989-90.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- Sag om, hvorvidt genvundne afskrivninger skal indgå i grundlaget for beregningen af folkepensionens grundbeløb for Sagsøger, når afskrivningerne er foretaget på et tidspunkt, hvor Sagsøger ikke var pensionist Domsdatabasen · 10. juni 2009
- 1991 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM SOCIAL BISTAND (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRET BESKATNING AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 9. april 1992
- 1988 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM PRAKTISK BISTAND) Retsinformation · 17. maj 1989
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- 1995 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (ÆNDRING AF LOVENS INDKOMSTBEGREB) Retsinformation · 19. marts 1996