Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INDKOMSTGRUNDLAGET I EN RÆKKE LOVE OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM SOCIALINDKOMST (ÆNDREDE REGLER OM INDKOMSTGRUNDLAG SOM FØLGE AF SKATTEREFORMEN)

1987/2 LSF 12Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september

1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.

december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i

socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således:

»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb

således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes

til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det

deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue

Læs alt

negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden

ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest

afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af

socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«

til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og

2 således:

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og

omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension

udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået

overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for

pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal

fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:

»4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder

til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i

indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i

indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000

kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1

og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden

for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget

for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i

indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for

1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen

af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,

stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:

»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til

den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«

ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af

indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes

med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:

»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte

bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,

ophæves.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og

om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort

på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,

hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:

»beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten

for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret,

samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for

hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under

uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog

§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700

kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved

et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket

indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om

fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte

bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter

reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9

a.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte

afvigelser således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8

før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres

til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med

samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den

foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for

det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere

m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse

personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300

kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår

dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,

jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der

er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret

vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes

i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande

omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan

der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.

Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med

socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,

af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter

§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter

ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den

overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,

opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25

pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.

januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede

fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og

2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,

stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i

1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:

»§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.

§ 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og

§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §

7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.

1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes:

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter

§ 7, stk. 1, og § 7 a.«

8. Efter § 65 indsættes:

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §

7, stk. 1, og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og

§ 7 a.«

§ 7

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med

handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov

nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således:

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for

opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og

følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

støtteåret 1989-90.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september

1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.

december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i

socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således:

» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for

grundbeløb således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes

til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det

deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue

negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden

ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest

afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af

socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«

til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2

således:

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og

omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension

udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået

overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for

pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal

fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:

»4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder

til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der

skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i

indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i

indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000

kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1

og 2 bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden

for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget

for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i

indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,

hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen

af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,

stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:

»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til

den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«

ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af

indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes

med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:

» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:

»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte

bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,

ophæves.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og

om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort

på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,

hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:

»beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.'s -indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det

deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6«.

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der

ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter

reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for

hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under

uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog

§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700

kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et

indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket

indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om

fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte

bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter

reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9

a.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte

afvigelser således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,

før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0, jf. dog § 7a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres

til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med

samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den

foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for

det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere

m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse

personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300

kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår

dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,

jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der

er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret

vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes

i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande,

omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan

der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.

Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med

socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,

af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter

§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter

ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den

overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,

opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25

pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.

januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede

fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og

2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,

stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i

1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:

»§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.

§ 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og

§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §

7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.

1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes:

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter

§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.

8. Efter § 65 indsættes:

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §

7, stk. 1 og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og §

7 a.«.

§ 7

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af

10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i

lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt.,

således:

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for

opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og

følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

støtteåret 1989-90.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af det forslag (L 252), der blev

fremsat den 12. april 1988, idet der dog nu i § 5 er medtaget ændringer i

loven om statens uddannelsesstøtte. Disse ændringer var af lovtekniske

årsager ikke indarbejdet i L 252. Der er desuden foretaget en udbygning og

opdatering til 1989-niveau af lovforslagets økonomiske konsekvenser på det

sociale område.

Ved lov nr. 257 af 16. juni 1980 blev socialindkomsten indført som

indkomstgrundlag for beregning af en række indkomstafhængige offentlige

ydelser. Med loven om socialindkomst blev der lagt vægt på, at et

selvstændigt socialt indkomstgrundlag i højere grad end den skattepligtige

indkomst kunne sikre en rimelig fordeling af de indkomstafhængige ydelser.

Socialindkomsten adskiller sig i hovedtræk fra den skattepligtige indkomst

derved, at visse skattefradrag, indtægter der er undtaget fra beskatning, en

andel af den skattepligtige formue (formuetillægget) og de

arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag m.v. medregnes i socialindkomsten.

Gennemførelsen af skattereformen fra 1. januar 1987 har imidlertid

betydet, at der er åbnet mulighed for at afskaffe socialindkomsten til fordel

for et indkomstgrundlag, der i forvejen benyttes efter skattelovgivningen.

Efter de nye regler om den personlige indkomstbeskatning skal de

indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig

indkomst og kapitalindkomst. Endvidere kan de udgifter, der fragår ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, tillige fratrækkes i den

personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er

bestemt.

Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke

skal medregnes i kapitalindkomsten, dvs. i første række lønindkomster,

indtægt ved selvstændig virksomhed og pensionsindtægter.

Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb - positivt eller

negativt - af en række specielt opregnede indtægter og udgifter, bl.a.

renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige kursgevinster og

fradragsberettigede kurstab og overskud eller underskud af ejerbolig m.v.

Med udgangspunkt i de nye indkomstbegreber - personlig indkomst og

kapitalindkomst - er det herefter mellem regeringen og partierne bag

skattereformen aftalt, at der med virkning fra 1. januar 1989 indføres et nyt

indkomstgrundlag ved beregning af de ydelser, der i dag reguleres efter

socialindkomsten.

Det nye indkomstgrundlag skal bestå af personlig indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst, dvs. det beregningsgrundlag, der anvendes ved den

statslige 6 pct.'s-indkomstskat før bundfradraget, jf. personskattelovens §

8.

Herudover foreslås det, at der i det nye indkomstgrundlag medtages en

regel om et beregnet formueafkast af visse former for lavtforrentede aktiver.

Baggrunden for forslaget herom er, at personer, der vælger at placere deres

midler i aktiver, som giver et lavt eller intet skattepligtigt afkast, ikke

skal være gunstigere stillet end personer, der vælger mere traditionelle

former for opsparing med skattepligtigt afkast. Det er hensigten i 1990 at

inddrage indeks- og præmieobligationer under reglen.

Afskaffelsen af socialindkomstbegrebet betyder, at der ikke længere ved

opgørelsen af indkomstgrundlaget skal medregnes indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, ligesom der heller ikke vil

være et generelt formuetillæg i form af en andel af den skattepligtige

formue.

Reglerne om det nye indkomstgrundlag indsættes i de love og administrativt

fastsatte regler, der omhandler de enkelte indkomstafhængige ydelser.

Samtidig ophæves loven om socialindkomst.

Det nye indkomstgrundlag skal på samme måde som socialindkomsten opgøres

på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Eksempelvis

vil det indkomstgrundlag, der skal anvendes i 1989, således være opgjort på

basis af indkomsten i 1987.

Da reglerne om det nye indkomstgrundlag som nævnt fastsættes i de enkelte

ydelseslove, vil meddelelsen til borgerne om det opgjorte indkomstgrundlag

fremtidig skulle ske inden for de enkelte ydelsesområder. På det sociale

område kan orienteringen til pensionisterne f.eks. tænkes givet i forbindelse

med de pensionsmeddelelser, der i forvejen udsendes.

Det nye indkomstgrundlag foreslås anvendt ved beregning af og betaling for

følgende ydelser på Socialministeriets område, der i dag er

socialindkomstafhængige: de sociale pensioner, betaling for midlertidig

hjemmehjælp, støtte til køb af invalidebil, betaling for ophold i beskyttede

boliger og betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for

formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge. Sidstnævnte

betalingsregler er fastsat i en bekendtgørelse fra Socialministeriet, der vil

blive ændret i overensstemmelse med reglerne i lovforslaget.

Socialministeriet vil endvidere udsende en bekendtgørelse om betaling i

beskyttede boliger.

Der stilles forslag om, at der specielt i lov om social pension indføres

en overgangsordning, som betyder, at pensionisterne ved opgørelsen af det nye

indkomstgrundlag får ret til i en fire-årig periode at fratrække en nærmere

fastlagt andel af negativ kapitalindkomst.

På Undervisnings- og forskningsministeriets område foreslås det nye

indkomstgrundlag indført fra tilskudsåret 1989-90 ved beregning af tilskud

til studielån i pengeinstitutterne og Hypotekbanken og fra støtteåret 1989-90

ved beregning af statens uddannelsesstøtte for økonomisk forældreafhængige

uddannelsessøgende.

Endvidere vil undervisnings- og forskningsministeren med virkning fra 1.

januar 1989 indføre det nye indkomstgrundlag for beregningen af elevstøtte

til elever ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler (elevstøtte), af støtte til elever på kostafdelinger ved

friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler (opholdsstøtte) og

af betaling for elevers ophold på offentlige kostafdelinger ved

gymnasieskoler (opholdsafgift).

På Boligministeriets område foreslås det nye indkomstgrundlag

anvendt ved beregningen af individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse

til pensionister og beboerindskudslån), hvor socialindkomsten hidtil har

været lagt til grund.

Det nye indkomstgrundlag på boligstøtteområdet foreslås, ligesom på

pensions- og bistandsområdet, at bestå af personlig indkomst plus positiv

nettokapitalindkomst, svarende til beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten

før bundfradraget. Hertil lægges også på boligstøtteområdet et beregnet

afkast af lavt forrentede fordringer, og der gennemføres

ægtefælleoptimeringsregler. Efter forslaget medtages fortsat på

boligstøtteområdet eventuelle ydelser uden tilbagebetalingspligt efter

bistandslovens kapitel 9 (kontanthjælp), som hidtil er indgået i

socialindkomsten. Den således beregnede indkomst summeres for hver af

husstandens medlemmer til en samlet husstandsindkomst.

Samtidig med indførelsen af det nye indkomstbegreb foreslås på

boligsikringsområdet en overgangsordning gennemført over en fire-årig

periode, hvor der sker en gradvis aftrapning i de fradrag, som modtagerne af

boligsikring mister ved at gå over på det nye indkomstgrundlag. Endvidere

foreslås det på boligsikringsområdet i samme periode gradvist at

gennemføre en generel forbedring for børnefamilierne ved at forhøje fradraget

pr. barn i husstandsindkomsten. Begge disse forslag vil betyde, at antallet

af husstande, der oplever tab ved overgang til det nye indkomstbegreb,

reduceres væsentligt.

Gennemførelsen af overgangsordningen og forhøjelsen af børnefradraget

forudsættes at ske indenfor de budgetmæssige rammer, der blev enighed om i

forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 1988, hvor en merudgift til

forbedring af boligsikringen blev besluttet.

Overgangsordningen indebærer, at der det første år (1989) på trods af det

nye indkomstbegreb anerkendes fradrag for summen af husstandsmedlemmernes

ligningsmæssige fradrag og negative nettokapitalindkomst. Summen af disse

fradrag på husstandsniveau reduceres dog med 5.000 kr. I 1991 anerkendes 75

pct. af summen af de nævnte fradrag ud over 5.000 kr. Procentsatsen nedsættes

herefter til 50 pct. i 1991 og 25 pct. i 1992. I 1993 vil det nye

indkomstbegreb være fuldt gennemført, idet ingen fradrag mere anerkendes.

Børnefradraget foreslås forhøjet med 9.500 kr. pr. barn, svarende til et

fradrag på 21.000 kr. i 1989-priser, når overgangsordningen er slut med

udgangen af 1992. Under overgangsordningen vil børnefradraget blive forhøjet

til 13.400 kr. i 1989, 15.300 kr. i 1990, 17.200 kr. i 1991 og 19.100 kr. i

1992, hvorefter det vil være på 21.000 kr. i 1993.

Det er hensigten, at regler om det nye indkomstgrundlag også skal indføres

ved beregning af de socialindkomstafhængige ydelser indenfor

Justitsministeriets og Kulturministeriets område. Der er på disse områder

tale om administrativt fastsatte regler.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for Socialministeriets område, der

følger af at erstatte socialindkomsten med det nye indkomstgrundlag, er

beregnet til:

Merudgifter Mio. kr.

1989 PL-niveau

Sociale pensioner 341

Midlertidig hjemmehjælp - 3,7

Invalidebiler - 2,6

Beskyttede boliger - 0,3

Døgninstitutionsophold - 0,8

I alt 333,6

Beregningerne, for så vidt angår social pension, er opgjort i forhold til

regler som vil være gældende i 1989.

Den overvejende del af merudgifterne til social pension skyldes bortfaldet

af formuetillægget, modsvarende den besparelsesvirkning formuetillægget ville

have haft.

De ovenfor nævnte provenuberegninger er foretaget på grundlag af en

fremskrevet socialindkomst til 1989-niveau, d.v.s. med indregnet

satsforhøjelse for pensionerne pr. 1. juli 1988, fremskrivning af

samspilsløsningen samt skøn over de skattepligtige formueansættelser for

1987.

Ved beregning af provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget i 1989

ligger formuerne for 1987 til grund. Formuerne steg betydeligt frem til 1987

og er faldende i 1988. Provenutabet ved afskaffelse af formuetillægget vil

derfor være særlig stort i 1989.

Den beregnede udgiftsstigning til sociale pensioner på 341 mio. kr.

medfører en forøgelse af udgifterne til sociale pensioner på knap 0,7 pct.,

idet udgifterne til sociale pensioner i 1989 forventes at blive ca. 50 mia.

kr.

De foreliggende beregninger inkluderer merudgifter på 65 mio. kr. på

pensionsområdet til personlige tillæg, hvoraf staten refunderer 75 pct. Dog

for de almindelige personlige tillægs vedkommende indenfor et rådighedsbeløb.

Den kommunale andel af udgifterne drøftes med de kommunale organisationer.

Overgangsordningen på pensionsområdet med begrænset fradrag for negativ

kapitalindkomst er beregnet at medføre en yderligere merudgift på 128 mio.

kr. i 1989, som aftrappes i de følgende år frem til 1992, hvorefter den

bortfalder.

De økonomiske konsekvenser ved indførelsen af det nye indkomstgrundlag i

stedet for socialindkomsten er inden for Undervisnings- og

forskningsministeriets områder beregnet til:

Mio. kr.

Besparelser (PL 1988/89)

Tilskud til afvikling af

studiegæld 1

Statens uddannelsesstøtte

(stipendium og statslån) 4

Elevstøtte 2

I alt 7

Beregningerne er en opfølgning af de beregninger, der blev foretaget i

forbindelse med udvalgsarbejdet forud for nærværende lovforslag. Der er ikke

i forudsætningerne medtaget det beregnede formueafkast. Dette formueafkast

skønnes imidlertid at have en meget begrænset virkning, der kan indebære en

mindre yderligere besparelse.

Det må vedrørende besparelsen på 1 mio. kr. for så vidt angår tilskud til

afvikling af studiegæld fremhæves, at beregningerne er skønsmæssige og

særdeles usikre. Datamaterialet udgøres af viderebehandlede oplysninger fra

lovmodelbefolkningerne og er således baseret på en stikprøve, der i denne

sammenhæng er relativt lille, idet modtagere af rentetilskud udgør en

beskeden andel af den samlede befolkning. Tilskudsmodtagerne er atypiske

derved, at de stort set er uden formue, at der formodentlig er få

selvstændige og pensionister, og at der nok er få kapitalindtægter og til

gengæld store kapitaludgifter. Ved beregningen af tilskuddet indgår en

beregnet årsindkomst.

Vedrørende besparelsen på 4 mio. kr. for statens uddannelsesstøtte

bemærkes: Socialindkomsten bruges efter de gældende regler som

beregningsgrundlag for statens uddannelsesstøtte for økonomisk

forældreafhængige uddannelsessøgende. Det drejer sig efter SU-reformen (L 192

af 29. marts 1988) om de 18-årige uddannelsessøgende. Besparelsen er beregnet

på grundlag af materiale fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte for

støtteåret 1986-87. Materialet omfatter alle 18-årige, der i beregningsåret

har modtaget stipendium og/eller statslån. Støtten til den enkelte modtager

afhang (og afhænger stadig) af, om den pågældende er hjemmeboende eller

udeboende. Antallet af 18-årige støttemodtagere i beregningsåret var ca.

18.000. Med nærværende forslag falder antallet af støtteberettigede med ca.

300, samtidig med at de tilbageværende rykker lidt ned på skalaen. Forslaget

skønnes med nogen usikkerhed at give en besparelse på 4 mio. kr. i PL-88-89,

når der er korrigeret for SU-reformen samt udviklingen i antallet af

forventede støtteberettigede 18-årige.

Vedrørende besparelsen på 2 mio. kr. for elevstøtten bemærkes: På området

gælder, at alle kan få støtte. Antallet af støttemodtagere er derfor

konstant, men beløbet til den enkelte modtager varierer efter

indkomstniveauet. I 1985-86 var der ca. 22.000 elever, omregnet til

årselever, som modtog knap 10.000 kr. pr. år. En omlægning til det nye

indkomstgrundlag skønnes at resultere i et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.

(1988-89-niveau), når der er korrigeret for ændrede elevstøtteregler.

Det har ikke været muligt at foretage beregninger for opholdsstøtten og

opholdsafgiften, da der er tale om tilskud til og betaling fra ganske få

elever om året. Det må antages, at der ligeledes vil blive tale om en mindre

besparelse.

Forslaget om nyt beregningsgrundlag vil på Boligministeriets område

medføre besparelser på ca. 30 mio. kr. på boligydelsesområdet, og 75 mio. kr.

på boligsikringsområdet, i alt 105 mio. kr. samlet på boligstøtteområdet.

Den samlede effekt af den gradvise forhøjelse af børnefradraget for

boligstøtten og overgangsordningen for boligsikringen skønnes at give

merudgifter på omkring 107 mio. kr. i 1989. Herefter vil udgifterne stige med

ca. 2 mio. kr. årligt til ca. 115 mio. kr. i 1993. I begyndelsen af

overgangsperioden vil størsteparten medgå til at finansiere udgifterne ved

overgangsordningen for negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige

fradrag, medens en mindre del medgår til at finansiere de gradvist stigende

børnefradrag. I slutningen af overgangsperioden vil forholdet være omvendt,

og efter overgangsperiodens udløb vil samtlige 115 mio. kr. medgå til at

finansiere det endeligt forhøjede børnefradrag. For boligstøtteområdet under

eet vil der altså stort set være provenuneutralitet i 1989, mens der i de

følgende år vil komme svagt stigende merudgifter - i alt ca. 10 mio. kr. i

1993, når det forhøjede børnefradrag er slået fuldt igennem.

For staten bevirker ordningen en samlet besparelse på ca. 10 mio. kr.,

mens der for kommunerne må forventes udgifter på ca. 10 mio. kr. Den

statslige besparelse skyldes, at besparelsen på boligydelsen udgør 75 pct. af

beløbet på 30 mio. kr., mens merudgiften til boligsikring kun udgør 40 pct.

af 30 mio. kr.

For boligsikringsmodtagere vil fordelingsvirkningerne i

overgangsperioden blive yderst begrænsede. I det første år af ordningen vil

bundfradraget på 5.000 kr. betyde, at ingen vil kunne få reduceret støtten

med mere end ca. 940 kr. Herefter kan reduktioner i boligstøtten øges i takt

med at fradragene falder bort. Samtidig hermed forhøjes børnefradraget.

Når ordningen er fuldt gennemført med nyt indkomstgrundlag og forhøjet

børnefradrag, vil omkring 35 pct. af børnefamilierne få en højere

boligstøtte, end efter de nugældende regler. Antallet af modtagere, der

mister støtte ved overgangen til det nye indkomstbegreb, skønnes at udgøre

omkring 15 pct. for såvel børnefamilier, som familier uden børn. Resten, dvs.

halvdelen af modtagerne, har et uændret støttebeløb. De husstande, der

oplever nedgang i boligstøtten, vil være familier med store ligningsmæssige

fradrag eller negativ nettokapitalindkomst. Faldet i boligstøtte vil maximalt

udgøre mellem 11 og 19 pct. af summen af disse fradrag.

På boligydelsesområdet er besparelsen på 30 mio. kr. i høj grad

resultatet af forbedringer af de sociale pensioner, da boligydelsen falder

med stigende indkomst.

Der vil indenfor Statsskattedirektoratets område blive tale om en

merudgift på 8,8 mio. kr. i forbindelse med omstilling til det nye

indkomstgrundlag.

Administrative konsekvenser

For de kommunale social- og sundhedsforvaltninger påregnes indførelsen af

det nye indkomstgrundlag alt i alt ikke at medføre væsentlige administrative

konsekvenser. I en overgangstid, indtil de nye regler er indarbejdet, vil der

dog kunne være et vist merarbejde for forvaltningerne i forbindelse med

rådgivning over for borgerne om virkningerne af det nye indkomstgrundlag.

Herudover vil der også være et merarbejde forbundet med behandlingen af de

sager, hvor det maskinelt opgjorte indkomstgrundlag skal fraviges til fordel

for den aktuelle indkomst, der skal opgøres manuelt af forvaltningerne.

Merarbejdet vil først og fremmest være knyttet til reglen om et beregnet

formueafkast.

For de kommunale skatteforvaltninger påregnes indførelsen af de nye regler

ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser forudsat, at

beregningen af indkomstgrundlaget ud fra aktuelle indkomstforhold som hidtil

varetages af de kommunale social- og sundhedsforvaltninger.

Indførelsen af det nye indkomstgrundlag forventes alt i alt ikke at

medføre administrative konsekvenser inden for Undervisnings- og

forskningsministeriets område.

For så vidt angår individuel boligstøtte på Boligministeriets område

forventes tilsvarende administrative konsekvenser som med hensyn til

pensionsloven og bistandsloven. Der forventes således ikke væsentlige

administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelsen af henvisningen til socialindkomstloven er en konsekvens af

ophævelsen af loven.

De nærmere regler om opgørelse af arbejdsindtægt vil - som hidtil efter

bemyndigelsen i bestemmelsen - blive fastsat i bekendtgørelsen om social

pension. Dog således, at opgørelsen i stedet for at have socialindkomsten som

grundlag får personskattelovens regler som grundlag.

Til nr. 2

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal det fremtidige indkomstbegreb

på pensionsområdet i stedet for socialindkomsten være personlig indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst, dvs. beregningsgrundlaget for 6

pct.'s-skatten efter personskattelovens § 8, før fradrag af bundfradraget på

de 130.000 kr. (1987). Det betyder, at der forinden er taget hensyn til bl.a.

personskattelovens overgangsregler og reglerne om underskud i personlig

indkomst.

Herudover foreslås det, at der i indtægtsgrundlaget medtages et beregnet

formueafkast af en række aktiver, der typisk giver et lavt skattepligtigt

afkast. Det drejer sig bl.a. om danske aktier, anparter og

investeringsbeviser samt al udenlandsk formue. Afkastet opgøres ved at gange

kursværdien af aktiverne med den afkastsats, der er fastsat efter

virksomhedsskattelovens § 9. (For 1987 11 pct.). Hvis det beregnede

formueafkast overstiger det faktiske afkast af de omhandlede aktiver,

tillægges det overskydende beregnede formueafkast indtægtsgrundlaget. Det

skal dog kun tillægges i det omfang, den samlede kapitalindkomst med tillæg

af det overskydende beregnede formueafkast er positivt. Det vil sige at i de

tilfælde, hvor den negative kapitalindkomst beløbsmæssigt overstiger det

overskydende beregnede formueafkast tillægges intet, og indtægtsgrundlaget

bliver lig med den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst efter

lovforslaget er den negative kapitalindkomst, der efter personskattelovens §

8 sættes til nul ved beregningen af 6 pct.'s-skatten efter personskattelovens

§ 8. Når det nye indtægtsgrundlag skal opgøres efter lov om social pension,

anvendes selve den negative kapitalindkomst.

Det vil være den formue, der anføres i selvangivelsen S 13 (den

almindelige selvangivelse) og S 10 (den udvidede selvangivelse) pkt. 10 (felt

693) (kursværdien af aktier m.v.) og pkt. 28 (felt 630 (udenlandsk formue)),

der vil blive beregnet et formueafkast af. Tilsvarende vil det være de

aktieudbytter m.v., der er anført i pkt. 10 (felt 245), den

skattegodtgørelse, der er anført i pkt. 11 (felt 252) og den udenlandske

kapitalindkomst, der er anført i pkt. 28 (felt 298), der vil blive fradraget

i det beregnede formueafkast.

For at undgå at den selvangivne fordeling af formue og kapitalindkomst

mellem ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, kan få

betydning for ægtefællernes samlede indkomstgrundlag, er det foreslået, at

reglerne gøres neutrale overfor fordelingen af formue og kapitalindkomst.

Opgørelsen af indtægtsgrundlaget er vist i et eksempel som bilag til

lovforslaget.

Til nr. 3

Efter socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 6, indgår indkomster, som er

undtagne fra den almindelige skattepligt, i socialindkomsten, i det omfang

det bestemmes af socialministeren.

Med hjemmel i denne bestemmelse kan bl.a. indtægter for pensionister, der

f.eks. på grund af bopæl i udlandet ikke er omfattet af skattepligten her i

landet, indgå i indtægtsgrundlaget.

For at opretholde denne mulighed efter ophævelsen af socialindkomstloven

foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat her. Dog således, at det af

bemyndigelsen fremgår, at det er de samme indkomstelementer - personlig

indkomst og positiv kapitalindkomst - der skal indgå i det indtægtsgrundlag,

der fastsættes på grundlag af de ikke her i landet skattepligtige indtægter.

Bestemmelser herom vil indgå i bekendtgørelsen om social pension.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af socialindkomstbegrebet.

Til nr. 5

Bestemmelsen i det hidtidige nr. 1 om fradrag for ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand er ikke

nødvendig efter ophævelsen af socialindkomsten, hvori disse indkomster

indgik. De indgår derimod ikke i det nye indkomstbegreb. Det hidtidige nr. 2

rykkes derfor op som nr. 1. I nr. 2 er henvisningen til socialindkomsten

udgået. Desuden er der foretaget en mindre redaktionel ændring af teksten.

Som nyt nr. 2 foreslås der indsat en bestemmelse om, at hvis de i nr. 1

nævnte pensioner ikke måtte være skattepligtige her i landet, kan de

fradrages i indtægtsgrundlaget på samme måde som pensionerne i nr. 1.

Dermed er der hjemmel for, at indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige

pensioner kan beregnes på samme måde som for de skattepligtige pensionisters

vedkommende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 om

fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for ikke-skattepligtige pensionister.

Til nr. 6

Da det nye indtægtsbegreb ikke kan føre til et negativt beløb, foreslås

bestemmelsen ophævet.

Til nr. 7

Ophævelsen er en konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven. De

hidtidige stykker 5 og 6 bliver herefter rykket op til stykke 4 og 5.

Til nr. 8-10

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 7.

Til nr. 11

Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag

af skattelovgivningens regler, bør klager over denne beregning ske til

skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger,

skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten.

Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i

socialindkomstlovens § 8.

Til nr. 12

Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven

stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til

de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 11.

Til nr. 13

Ad stk. 3 og 4

Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages

fradrag for renteudgifter. Med det nye indtægtsbegreb er denne mulighed - når

der bortses fra skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst

- kun til stede for renteudgifter i det omfang, der er en positiv

kapitalindkomst at foretage fradraget i.

Da et betragteligt antal førtids- og folkepensionister har renteudgifter

og dermed har kapitaludgifter, der er større end deres kapitalindtægter, vil

en umiddelbar overgang til det nye indkomstbegreb betyde, at deres

indtægtsgrundlag vil blive forhøjet med den nettonegative kapitalindkomst.

Det vil i forhold til nu betyde en reduktion i de indtægtsregulerede

pensionsydelser i det omfang, forhøjelsen vil overstige indkomstfradragene

efter pensionsloven. Denne forhøjelse af indtægtsgrundlaget vil dog blive

modvirket gennem de lempelser af indtægtsreguleringen, der er vedtaget ved

lov nr. 390 af 10. juni 1987 om ændring af pensionsloven (lettelse af

samspilsproblemer m.v.). Efter denne lov hæves fradragene for indtægter ud

over pensionen væsentligt, før indtægtsreguleringen begynder. Iværksættelsen

af disse lempelser er i den nævnte lov forudsat at ske over en årrække, frem

til 1995. Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af pensionsloven m.fl.

love er afslutningen af iværksættelsen af de nævnte lempelser i

indtægtsreguleringen rykket frem til 1993.

På denne baggrund foreslås overgangsordningens længde at svare til den

ovennævnte gennemførelse af lempelserne af indtægtsreguleringen.

Overgangsordningen udformes således, at negativ kapitalindkomst kan

fradrages indenfor det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 28, stk. 1 og 2,

idet fradraget dog ikke må medføre, at indtægtsgrundlaget bliver negativt,

dvs. svarende til de hidtidige regler i pensionsloven. Af administrative og

økonomiske grunde foreslås det, at kun fradrag over 3.000 kr. kan fratrækkes.

Dette fradrag gælder for hele overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst over

dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over

indtægtsgrundlaget efter § 28, så dette bliver negativt. I de følgende år

nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til

fradraget er endeligt afviklet fra 1993.

Ad stk. 5-7

Som det er tilfældet med det nye indtægtsgrundlag, stiller

skattemyndighederne oplysninger til rådighed for beregningen af fradraget for

negativ kapitalindkomst efter stk. 3. Derfor foreslås klageadgang m.v. at ske

efter de samme regler, som gælder for opgørelsen af det almindelige

indtægtsgrundlag. Dog kan skattemyndighederne ikke tage stilling til

beregning af negativ kapitalindkomst, der af de sociale myndigheder er

foretaget på grundlag af opgørelser af ikke-skattepligtige indkomster. Klage

over denne fastsættelse af indtægtsgrundlag og fradrag skal derfor ske efter

de almindelige regler i pensionsloven.

Til § 2

Til nr. 1-4

Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomstloven foreslås der indført

et nyt indkomstgrundlag ved beregning af betaling for midlertidig

hjemmehjælp. Det nye indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg

af positiv kapitalindkomst. Hertil lægges et beregnet formueafkast af visse

aktiver, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger.

Ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 (ændring af bistandslovens regler om

praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger) blev betalingen for

varig hjemmehjælp ophævet med virkning fra den 1. januar 1989.

Da der herefter alene kan opkræves betaling for midlertidig hjemmehjælp

samtidig med, at tidspunktet for regulering af de sociale pensioner ændres

fra den 1. januar 1988 (reguleres fra dette tidspunkt den 1. januar og 1.

juli) foreslås periodeafgrænsningen i § 54, stk. 2, ophævet. Ligeledes

foreslås det, at betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes på grundlag af

modtagerens indkomstgrundlag den 1. januar.

Til nr. 5

Det foreslås på samme måde som for socialindkomstens vedkommende, at

skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelsen af

indkomstgrundlaget og træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal

foretage opgørelsen. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om klage

over afgørelser om grundlaget for beregning af indkomstgrundlaget.

Til nr. 6-8

Som konsekvens af ophævelsen af socialindkomsten foreslås indført et nyt

indkomstgrundlag ved beregning af støtte til køb af bil efter bistandslovens

§ 58. Om fastsættelse af det nye indkomstgrundlag henvises til de almindelige

bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til § 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget om at ophæve lov

om socialindkomst.

Til § 4 og § 5

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, som anført i de almindelige bemærkninger, at den

husstandsindkomst, der lægges til grund ved beregningen af individuel

boligstøtte, ligesom ved beregning af ydelser på Socialministeriets område

opgøres på grundlag af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst og et beregnet formueafkast af visse former for lavt

forrentede aktiver, jf. de foreslåede bestemmelser i boligstøttelovens § 7,

stk. 1 og 2. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne om

økonomiske konsekvenser vedrørende boligstøtteloven.

Efter forslaget medtages fortsat eventuelle ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9, som hidtil er indgået i

socialindkomsten, i indkomstgrundlaget vedrørende boligstøtte.

Endvidere skal der efter forslagets § 7, stk. 1, nr. 7, som efter den

gældende boligstøttelovs § 7, stk. 4, ske en opregulering af indkomsten med

samme sats, som anvendes af skattemyndighederne ved automatisk

forskudsregistrering.

Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vedrørende en

kompensationsordning for børnefamilier, foreslås fradraget pr. barn i

indkomsten efter boligstøttelovens foreslåede § 7, stk. 5, forhøjet til

19.700 kr., hvilket med indeksreguleringen efter boligstøttelovens § 34

svarer til en forhøjelse med 9.500 kr. til 21.000 kr. Der henvises endvidere

til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 7 b i

boligstøtteloven, hvorefter forhøjelsen indføres gradvis over en 4-årig

periode.

Forslagets stk. 4 og 6-8 svarer til de hidtidige

bestemmelser i boligstøttelovens § 7, stk. 3, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, og §

7, stk. 6-8.

Det foreslåede stk. 3 optager i lovteksten bestemmelserne om

HIV-smittede blødere og HIV-transfusionssmittede.

Ved aktstykke 249 3/6 87 og aktstykke 177 6/4 88 er der taget stilling til

kulancemæssig godtgørelse af HIV-smittede blødere og disses efterladte samt

HIV-transfusionssmittede og disses efterladte.

Finansudvalget har ved aktstykkerne tiltrådt bestemmelserne som

tekstanmærkning nr. 50, ad § 14.10.02.51.01., 10.02.51.02., 31.20.74.02.

Til nr. 2

Som anført i de økonomiske bemærkninger foreslås i boligstøttelovens §

7 a en overgangsbestemmelse, der omfatter alle boligsikringsmodtagere,

hvorved husstandsindkomsten i en overgangsperiode på 4 år kan opgøres med

fradrag af negativ netto-kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, som

ellers ikke fremover vil indgå i husstandsindkomsten efter den foreslåede § 7

i boligstøtteloven. Der henvises nærmere til de økonomiske bemærkninger.

Efter de hidtidige regler i socialindkomstloven kunne der foretages

fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag. Når bortses fra

skattereformens overgangsordning for negativ kapitalindkomst, er denne

mulighed med det nye indkomstbegreb kun til stede i det omfang, der er

positiv kapitalindkomst at foretage fradraget i. Som det fremgår af de

økonomiske bemærkninger vil dette bevirke, at en del boligsikringsmodtagere

vil få forøget den husstandsindkomst, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen. Der foreslås derfor en overgangsbestemmelse,

hvorefter eventuel negativ netto-kapitalindkomst og eventuelle

ligningsmæssige fradrag kan fradrages inden for den opgjorte indkomst efter

boligstøttelovens § 7, stk. 1 og 2. Dog kan der ikke ske fradrag således, at

indkomsten bliver negativ. Det foreslås desuden, dels af administrative dels

af økonomiske grunde, at kun negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige

fradrag over 5.000 kr. kan fratrækkes. Dette fradrag gælder for hele

overgangsperioden. Negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag over

dette beløb fradrages fuldt ud i det første år, 1989, dog ikke ud over

indkomsten efter § 7, stk. 1 og 2, så denne bliver negativ. I de følgende år

nedsættes fradragets maksimale størrelse med en fjerdedel hvert år, til

fradraget er endeligt afviklet fra 1993.

Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger vil forøgelsen af fradraget

i husstandsindkomsten pr. barn i husstanden efter den foreslåede § 7, stk. 5,

i boligstøtteloven (jf. nr. 1) bevirke en forøgelse af de offentlige udgifter

til boligstøtte.

Det foreslås derfor, at der efter den foreslåede § 7 b i

boligstøtteloven sker en løbende optrapning fra det i dag gældende fradrag

pr. barn i indkomsten til det foreslåede beløb på 19.700. Optrapningen

foreslås gennemført i samme overgangsperiode, som nedtrapningen af fradraget

efter den foreslåede overgangsbestemmelse i § 7 a, således at

fradragsbeløbet, efter at regulering er foretaget efter § 34, stk. 1, nr. 2,

i 1989 udgør 13.400 kr., i 1990 15.300 kr., i 1991 17.200 kr. og i 1992

19.100 kr.

Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Til nr. 3, 4 og 6

Ændringerne er konsekvenser af den under nr. 1 foreslåede ændring af

boligstøttelovens § 7.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af de under nr. 2 foreslåede

overgangsbestemmelser i boligstøttelovens § 7 a og § 7 b.

Til nr. 7

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1,

nr. 11, og § 2, nr. 5.

Da det nye indkomstbegreb er beregnet af skattemyndighederne på grundlag

af skattelovgivningens regler, bør klage over denne beregning ske til

skattemyndighederne på samme måde som over de oplysninger,

skattemyndighederne stillede til rådighed for beregning af socialindkomsten.

Bestemmelsen svarer derfor til den tilsvarende bestemmelse i

socialindkomstlovens § 8.

Til nr. 8

Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 1,

nr. 12, og § 2, nr. 5.

Oplysningerne om det nye indkomstbegreb skal som efter socialindkomstloven

stilles til rådighed af skattemyndighederne. Bestemmelserne svarer derfor til

de hidtidige bestemmelser i socialindkomstloven.

Til § 7

Forslaget vedrører kun de plejehjemslignende ældreboliger uden eget

køkken, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 kan give tilladelse til i

særlige tilfælde.

Det har hele tiden været hensigten, at lejen for de her omhandlede

ældreboliger uden køkken skulle fastsættes efter lignende retningslinjer, som

i de tilfælde, hvor der kunne ydes boligstøtte.

Ved lov nr. 161 af 23. marts 1988 er således præciseret, at

husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.

Ved den i dette lovforslag samtidig foreslåede ændring af indkomstbegrebet

i lov om individuel boligstøtte er der tillige foreslået indført

overgangsbestemmelse (forslag til lov om ændring af lov om individuel

boligstøtte, ny § 7 a) for boligsikringsmodtagere. I de heromhandlede

plejehjemslignende ældreboliger vil det ikke kunne udelukkes, at der optages

beboere, der ikke er pensionister, og for hvem overgangsbestemmelserne

muligvis kunne få en betydning.

Af denne grund foreslås ældreboligloven præciseret således, at

husstandsindkomsten opgøres efter de til enhver tid gældende regler i

boligstøtteloven. Det vil i denne forbindelse sige ikke blot efter den

foreslåede almindeligt gældende bestemmelse om indkomstopgørelsen i § 7, men

også efter overgangsreglerne i § 7 a.

Det forventes, at der kun i sjældnere tilfælde vil blive optaget beboere i

de nævnte plejehjemslignende ældreboliger, der ikke er pensionister. Det må

yderligere antages, at de pågældende ikke vil have en sådan indkomstmæssig

sammensætning, at deres husstandsindkomst forandres nævneværdig som følge af

bortfaldet af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ved

overgangen til det nye indkomstbegreb, og at de pågældende derfor heller ikke

vil have nogen nævneværdig fordel af overgangsreglerne.

Den her foreslåede ændring må derfor forventes at få yderst beskedne

økonomiske eller administrative konsekvenser.

Bilag 1

Eksempel på opgørelse af det ny indkomstgrundlag

Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987:

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1

og ægtefælle 2

kr. kr. kr.

A. Indkomstoplysninger

1) Løn, dagpenge, pension

m.v. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000

2) Renteindtægter 5.000 0 5.000

3) Udenlandsk kapital-

indkomst -10.000 5.000 -5.000

4) Aktieudbytte og

skattegodtgørelse 0 15.000 15.000

5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000

B. Formueoplysninger.

6) Kursværdi af danske

aktier m.v. 0 100.000 100.000

7) Udenlandsk formue -10.000 75.000 65.000

C. Skattegrundlaga)

8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000

9) Kapitalindkomst -10.000 -25.000 -35.000

D. Opgørelse af indkomstgrundlag

10) Personlig indkomst med

tillæg af positiv

kapitalindkomst (6

pct.'s grundlag før

bundfradrag)

(§ 28, stk. 1, nr.1) 150.000 10.000 160.000

D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast

11) Lavt forrentede aktiver i alt 11)=6)+7)

(§ 28, stk. 1, nr. 2) -10.000 175.000 165.000

12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede

aktiver i positive

(§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000

13) Opgørelse af beregnet formueafkast,

11 pct. af beløbene i 12)

(§ 28, stk. 1, nr. 2) b) 0 18.150 18.150

D 2. Reduktion med faktisk afkast

14) Faktisk afkast af lavt forrentede

papirer 3)+4) (§ 28, stk.

1, nr. 4) -10.000 20.000 10.000

15) Modregning mellem ægtefællerne

af negativt faktisk afkast i

positivt faktisk afkast

(§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000

16) Resterende formueafkast

(= beregnet formueafkast -

faktisk afkast) 13)-15)

(§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150

17) Modregning mellem ægtefællerne

af positivt resterende formueafkast

i evt. negativt resterende formueafkast

(§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150

D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst

18) Negativ kapitalindkomst fra

pkt. 9 (§ 28,

stk. 1, nr. 6) -10.000 -25.000 -35.000

19) Reduktion af det resterende

formueafkast med negativ

kapitalindkomst 17)+18)

(§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -16.850 -26.850

20) Overførsel af en resterende

negativ kapitalindkomst

til den anden ægtefælle

(hvis negativt hos begge,

sættes beløbene til 0)

(§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0

D 4. Indkomstgrundlag

21) Indkomstgrundlag (hvis beløbet

i pkt. 16 er negativt,

bliver indkomstgrundlaget dog

lig beløbet i pkt. 10) 150.000 10.000 160.000

a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af

overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de

beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i den videre

beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten modregnes positiv og negativ

kapitalindkomst mellem ægtefællerne, uanset om overgangsordningen finder

anvendelse eller ej.

b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For 1987

lig 11 pct.

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september

1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.

december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår: »,således som den indgår i

socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

§ 27. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år opgøres

indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt

arbejde, således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om

socialindkomst. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af

indtægt ved personligt arbejde.

2. § 28, stk. 1, affattes således:

» § 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for

grundbeløb således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes

til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det

deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue

negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden

ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest

afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for,

hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,

skal indgå i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af

socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«

til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og 2

således:

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og

omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, samt for pension

udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået

overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for

pensioner, som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal

fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb

efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er nævnt i stk. 2-6.

Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i

lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og tillæg:

1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om

social bistand fradrages.

2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder for

skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter

lovgivningen i en medlemsstat i De Europæiske Fællesskaber og beregnet efter

artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og for pension udbetalt

efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om

samordning af pension.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fradrages.

Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i

indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget for

en ejerbolig, jfr. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.

Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med

100.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr. § 49, stk. 1,

nr. 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:

»4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder

til: »stk. 3«.

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter §

17, stk. 1 og 2 opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-5. Ved

opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke fradrag efter nr. 3-5, og

bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, anvendes for begge ægtefæller.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

§ 49. - - -

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 3,

og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

§ 50. Det sociale udvalgs afgørelser om ret til ydelser efter denne lov

kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til

Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af

revaliderings- og pensionsnævnet eller chefen for Sikringsstyrelsen efter §

62 kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til

behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Stk. 4. Klage til amtsankenævnet eller Den Sociale Ankestyrelse skal

indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter stk.

3, 2. pkt., skal indgives inden for samme tidsfrist. Amtsankenævnet og

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet,

henholdsvis chefen for Ankestyrelsen.

Stk. 5. Afgørelser truffet af chefen for Sikringsstyrelsen efter § 3, stk.

4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af

klagesager.

12. I § 57 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder, der

skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

§ 57. Det sociale udvalg i bopælskommunen eller den seneste bopælskommune

varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i

indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i

indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser udover et bundfradrag på 3.000

kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1

og 2 bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden

for de grænser, der nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget for

1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i

indtægtsgrundlaget for 1991, med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for 1992,

hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen

af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,

stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog

virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først

udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9.

september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:

»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til

den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«

ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 4, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af

indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes

med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:

» Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

§ 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke

overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for

hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om

børnetilskud og andre familieydelser. I øvrigt kræves en betaling, der er

afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter

regler herom.

Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj til

den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af modtagerens

socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de pensions- og

børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af

socialindkomsten ved ændrede økonomiske forhold.

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:

»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte

bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9 finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 58. Til personer med invaliditet eller varig sygdoms- eller

aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til hjælpemidler, herunder

merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som

1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller

2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller

3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og

adgangen til genanskaffelse,

2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,

3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et

hjælpemiddel,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse

hjælpemidler,

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan der ydes støtte til

erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri lån inden for en ramme

på 92.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af lån,

herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del af lånet kan bortfalde.

Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes med 20 pct. af den del af

socialindkomsten, der overstiger 108.000 kr.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om fravigelse af

socialindkomsten ved væsentlige ændringer af ansøgerens økonomiske forhold.

Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i hvilket omfang ansøgeren

selv skal betale en del af udgiften til invalideaggregater m.v.

Stk. 5. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med en persons

invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af

forskellen mellem støtte efter stk. 3 og anskaffelsesprisen. Socialministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes efter indstilling

fra det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnet, hvortil også

afgørelser om støtte til andre bekostelige hjælpemidler kan henlægges efter

socialministerens bestemmelse. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og

eftergivelse af lån træffes dog af det sociale udvalg.

Stk. 7. Det er en forudsætning for støtte efter denne bestemmelse, at

hjælpemidlet ikke kan ydes efter lovgivningen om social ulykkesforsikring

eller som led i behandling på offentligt sygehus.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een gang årligt med en

procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Beløbene

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og

om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort

på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,

hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:

»beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anparsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk.

1-6.«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det kalenderår,

hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de renteudgifter m.v., der er

nævnt i lov om socialindkomst § 2, stk. 2, nr. 2, og med fradrag af

formuetillæg i henhold til samme lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten

ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det

indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der tillægges 75

pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der

overstiger 44.300 kr.

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, for det kalenderår, der

ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, samt efter

reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for

hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under

uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog

§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700

kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et

indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om hvilket

indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om

fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

§ 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der begynder i

støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst i §

8.

Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr. for

hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under

uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog

§ 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700

kr. Ved højere socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en

socialindkomst på 274.700 kr.

----

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes

socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken socialindkomst der skal

anvendes, når socialindkomsten ændres, om fravigelse af socialindkomsten, når

forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om

indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er

skattepligtige i Danmark.

3. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte

bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue, opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 9 a. Beregningen i § 9, stk. 1, sker i støtteåret 1988-89 ud fra

socialindkomsten for 1988 med tillæg af 6,6 pct.

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter

reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9

a.«

§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets

afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er

fyldt 19 år, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes socialindkomst

efter reglerne i § 9.----

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte

afvigelser således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af 6 pct.'s-indkomstskat efter personskattelovens § 8,

før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue, opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1.-2. pkt., opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres

til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med

samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den

foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for

det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere

m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse

personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1, nedsættes med 10.300

kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår

dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,

jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der

er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret

vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes

i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande,

omfattet af kap. 11 a, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan

der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.

Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med

socialministeren.«

§ 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i

stk. 2-8 nævnte afvigelser.

Stk. 2. Den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af

socialindkomsten medregnes dog kun med 1/3 i 1983 og 2/3 i 1984.

Stk. 3. Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jf. § 34, stk.

1, nr. 1. Giver beregningen efter 1. pkt. et negativt beløb, indgår dette

ikke i den samlede husstands socialindkomst.

Stk. 4. Den i § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst nævnte del af

socialindkomsten forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved

fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det

kommende indkomstår.

Stk. 5. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jf.

§ 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der

er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret

vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 2-6, anvendes

i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-7 for husstande

omfattet af kap. 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan

der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.

Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med

socialministeren.

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,

af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter

§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter

ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den

overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,

opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25

pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.

januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede

fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og

2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,

stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i

1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«.

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:

»§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.

§ 7, stk. 5.«

§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres een gang årligt med en procent,

der er fastsat på finansloven for det foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 3.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf. § 7,

stk. 5.

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1 og

§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §

7 b«.

§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om

boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve

boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver

tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

- - -

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af

forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev

anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den

til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet

overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre tilfælde

nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve

boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås

efter kapitel 4 eller 4 a.

§ 25. En lejer, hvis årlige leje indenfor de sidste 3 år som følge af

forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet

med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom

inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte

efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen

mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter

forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2

bruttoetageareal af forhøjelsen.

Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring

efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på

ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette

tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 7. I andre

tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet

beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første

lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24,

stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 49. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til

boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytning ikke overstiger

et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et

folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §

49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til

boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 7, ved indflytningen ikke

overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig

pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med

tillæg af 5 pct.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.

1-6«.

§ 41. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,

beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr., skal

ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

7. Efter § 63 a indsættes:

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter

§ 7, stk. 1 og § 7 a.«.

§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og

Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes for

boligministeren.

Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

8. Efter § 65 indsættes:

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §

7, stk. 1 og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1 og §

7 a.«.

§ 65. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 7

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378 af

10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i

lov nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt.,

således:

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte«.

§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke

overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på

111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse, jf. dog stk.

2. Husstandsindkomsten opgøres efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.

Efter 2. behandling den 21. juni 1988

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september

1987, som ændret ved lov nr. 868 af 23. december 1987, lov nr. 869 af 23.

december 1987 og § 1 i lov nr. 128 af 12. marts 1988, foretages følgende

ændringer:

1. I § 27, stk. 1, 1. pkt., udgår », således som den indgår i

socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst«.

2. § 28, stk. 1, affattes således:

»For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb

således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes

til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det

deri nævnte bundfradrag.

2) Til det efter nr. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indtægtsgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt. opgjorte formue

negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden

ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

7) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6 er det senest

afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.«

3. Efter § 28, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indtægtsgrundlaget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Til den del af

socialindkomsten, der er nævnt i § 2, stk. 1-2, i lov om socialindkomst«

til: »Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2«.

5. I § 28, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 1 og

2 således:

»1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat og

omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension

udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået

overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for

pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal

fradrages.«

6. § 28, stk. 3, ophæves.

7. § 28, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »5« til:

»4«.

9. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2« to steder

til: »stk. 3«.

10. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til:

»stk. 5«.

11. Efter § 50, stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

12. I § 57 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.«

13. Efter § 63, stk. 2, indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i

indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i

indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser ud over et bundfradrag på 3.000

kr. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1

og 2, bliver negativt.

Stk. 4. Fradraget for negativ kapitalindkomst efter stk. 3 foretages inden

for de grænser, der er nævnt i dette stykke, fuldt ud i indtægtsgrundlaget

for 1989, med tre fjerdedele i indtægtsgrundlaget for 1990, med halvdelen i

indtægtsgrundlaget for 1991, og med en fjerdedel i indtægtsgrundlaget for

1992, hvorefter retten til fradrag efter stk. 3 bortfalder.

Stk. 5. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 3 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 50, stk. 7.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed for beregningen

af fradraget efter stk. 3.

Stk. 7. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 57,

stk. 3, om opgørelsen af fradraget efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987,

som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987, lov nr. 391 af 10. juni 1987,

lov nr. 870 af 23. december 1987 og ved § 4 i lov nr. 128 af 12. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »socialindkomst« til:

»indkomstgrundlag, jf. stk. 3-9«.

2. I § 54, stk. 2, udgår »inden for perioden den 1. maj til

den 30. april det følgende år«, og »socialindkomst den 1. maj«

ændres til: »indkomstgrundlag den 1. januar«.

3. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 4. Til det efter stk. 3 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 5. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 4 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 4, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 4 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 6. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 4 og 5, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 7. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 6 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 4 og 5, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 8. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 9. Indkomstgrundlaget efter stk. 3-8 opgøres på grundlag af

indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes

med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.«

4. I § 54, stk. 3, der herefter bliver stk. 10, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

5. I § 54 indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug

for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.

Stk. 12. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-8.«

6. I § 58, stk. 3, ændres »socialindkomsten« til:

»indkomstgrundlaget, jf. stk. 4«.

7. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte

bundfradrag. Reglerne i § 54, stk. 4-9, finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 58, stk. 4, der herefter bliver stk. 5, ændres

»socialindkomsten« til: »indkomstgrundlaget«.

9. I § 58 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.

§ 3

Lov om socialindkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 11. december 1986,

ophæves.

§ 4

I lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af studiegæld og

om eftergivelse af studiegæld foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort

på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår,

hvori tilskudsåret begynder.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »socialindkomsten« til:

»beregningen af indkomstgrundlaget«.

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri

nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den efter stk. 2 og 1.

og 2. pkt. opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

§ 5

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 og lov nr. 192 af 29. marts 1988,

foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten

for det andet kalenderår forud for det kalenderår, der begynder i støtteåret,

samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for

hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19 år og under

uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog

§ 8, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700

kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet, og det bortfalder ved

et indkomstgrundlag på 274.700 kr.«

2. § 9, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket

indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om

fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

3. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte

bundfradrag.

Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet

formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9

for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af

følgende beløb:

1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,

3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved

udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af

indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i

den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede

formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det

faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en

ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles

positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske

afkast består af summen af:

1) beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

2) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17, A og

4) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end

det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede

formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede

formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast

reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres

til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til

den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.«

4. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »socialindkomst efter

reglerne i § 9« til: »indkomstgrundlag efter reglerne i § 9 og § 9

a.«

§ 6

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Husstandsindkomsten opgøres med de i stk. 2-7 nævnte

afvigelser således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8

før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand.

2) Til den efter nr. 1 opgjorte indkomst lægges et beregnet formueafkast,

der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år,

der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ganget summen af følgende beløb:

a) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der

omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i

aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,

b)indestående i kontoførende investeringsforeninger,

c)værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der

vedrører den udenlandske faste ejendom, og

d)skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

3) Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen

af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget.

Er den efter nr. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles

formue opgjort efter nr. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4. Er den efter nr. 2 og 1. og 2. pkt., opgjorte formue

herefter negativ, sættes den til 0.

4) I det formueafkast, der beregnes efter nr. 2-3, fradrages det faktiske

afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles

faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive

faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af

summen af:

a)beløb, der efter ligningslovens § 16 A eller § 16 B, stk. 1, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori

der indeholdes udbytteskat,

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på

medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter,

c)skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, og

d)udenlandsk kapitalindkomst.

5) Hvis fradraget for det faktiske afkast efter nr. 4 er større end det

beregnede formueafkast efter nr. 2-3, sættes det beregnede formueafkast til

0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast,

overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens § 4.

6) Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres

yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre

end 0, jf. dog § 7 a. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres

til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Opgørelsesperioden for indkomsten er det senest afsluttede indkomstår.

7) Hvert husstandsmedlems indkomst opgjort efter nr. 1-6 forhøjes med

samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den

foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår.

8) Den indkomst, der er opgjort efter nr. 1-7, anvendes med virkning for

det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indkomsten.

Stk. 3. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen til HIV-smittede blødere

m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. indgår ikke i disse

personers husstandsindkomst.

Stk. 4. Hvert barns indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes med 10.300

kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår

dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1-4 beregnede indkomst nedsættes med 19.700 kr.,

jf. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der

er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret

vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter stk. 1-6, anvendes

i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for husstande

omfattet af kapitel 11 a indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, kan

der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter.

Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med

socialministeren.«

2. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Summen, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer,

af negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indkomsten efter

§ 7, stk. 1 og 2, ligningsmæssige fradrag samt 3 pct.'s fradrag efter

ligningslovens § 8 f fradrages for boligsikringsmodtagere i det omfang, den

overstiger et bundfradrag på 5.000 kr., i den efter § 7, stk. 1 og 2,

opgjorte indkomst. Det beregnede fradragsbeløb efter 1. pkt. nedsættes med 25

pct. den 1. januar 1990, med 50 pct. den 1. januar 1991, med 75 pct. den 1.

januar 1992 og bortfalder fra 1. januar 1993. Hvis det beregnede

fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. overstiger indkomsten efter § 7, stk. 1 og

2, sættes denne til 0.

Stk. 2. Påklage af fastsættelsen af fradraget efter stk. 1 skal ske efter

de regler, der fastsættes efter § 63 b.

Stk. 3. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for

beregning af fradraget efter stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren træffer tilsvarende bestemmelse som efter § 65 a,

stk. 2, om opgørelse af fradraget efter stk. 1.

§ 7 b. Det i § 7, stk. 5, nævnte beløb nedsættes i 1989 til 12.580 kr., i

1990 til 14.360 kr., i 1991 til 16.140 kr. og i 1992 til 17.920 kr.«

3. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 3« til:

»§ 7, stk. 4«.

4. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 19.700 kr., jf.

§ 7, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1. pkt., § 49, stk. 1, og

§ 49, stk. 2, indsættes efter »jf. § 7«: », § 7 a og §

7 b«.

6. I § 41, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk.

1-6«.

7. Efter § 63 a indsættes:

» § 63 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter

§ 7, stk. 1, og § 7 a.«

8. Efter § 65 indsættes:

» § 65 a. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed

til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter §

7, stk. 1, og § 7 a.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter § 7, stk. 1, og

§ 7 a.«.

§ 7

I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med

handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987 og § 2 i lov

nr. 161 af 23. marts 1988, affattes § 19, stk. 1, 2. pkt., således:

»Husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov om individuel

boligstøtte.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for

opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og

følgende år.

Stk. 2. § 4 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

tilskudsåret 1989-90.

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra

støtteåret 1989-90.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter