Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 6/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
6/2001
Vagttårnet har ved advokat Palle Melchior Jensen
klaget til Pressenævnet over et afsnit af tv-serien "Strisser på
Samsø" vist på TV2 den 9. januar 2001 samt reklamespots for
udsendelsen, idet klageren mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er
endvidere klaget over, at TV2 har afvist at bringe et genmæle.
Af programtrailere forud for afsnittet bliver der blandt
andet bragt følgende udtalelser:
Speak:
"Hos Jehovas Vidner har en ung pige
fået et alvorligt problem."
Pigen:
"Hun ligner slet ikke en
djævleunge."
Hovedhistorien i det påklagede afsnit af tv-serien
er, at en ung pige, der er medlem af Jehovas Vidner, føder et barn,
som hun efterfølgende efterlader hos øens præst.
Præsten udtaler i den forbindelse, at "hendes far er medlem af Jehovas
Vidner". Under efterforskningen af, hvem der er forældre til barnet,
opstår der mistanke om, at pigens far også er far til det
nyfødte barn.
I det påklagede afsnit udtaler personer, der er
fremstillet som medlemmer af Jehovas Vidner, blandt andet
følgende:
Pigen:
"Jeg vil ikke se hende. Det er en
djævleunge."
Pigens far:
"Hold jer fra hende, hold jer fra
Læs alt
hende, siger jeg. Syndere og farisæere hun brænder op i helvede.
I må ikke give hende blod, I må ikke give hende blod, siger jeg.
Jeres besmittede kropsvæsker lad hende dø. Guds vilje sker
". Senere i afsnittet udtaler pigens far, at "satan kan få
hendes djævleyngel."
Kvindeligt medlem af Jehovas Vidner:
"Det er en
djævleunge det er kun naturligt, at den bliver anbragt, hvor den
hører hjemme hos en kvinde, som skjuler sine djævelske lyster
under en præstekjole. Hun kommer til at brænde i
helvede."
Endvidere fremgår det afslutningsvis af afsnittet,
at pigens far forsøger at dræbe hende med et
jagtgevær.
Klageren har oplyst, at man ved brev af 8. januar 2001 bad
TV2/DANMARK om at foranledige, at det i forbindelse med tv-afsnittet blev
gjort klart, at trossamfundet Jehovas Vidner tager kraftigt afstand fra de
holdninger og aktiviteter, der i denne episode tillægges dem, hvilket
TV2/DANMARK har afvist. Klageren har efterfølgende ved brev af 1.
februar 2001 klaget til Radio- og tv-nævnet over, at der i dagene op
til udsendelsen den 9. januar 2001 blev bragt reklamespots, der blandt andet
fortalte, at episoden ville gå tæt på medlemmer af Jehovas
Vidner. Reklamespottene beskrev i billede og tekst et blodskamsforhold hos
Jehovas Vidner, og at det barn, der blev resultatet heraf, blev betragtet som
et "djævlebarn" af Jehovas Vidner. Den offentliggjorte
programtekst i aviser og ugeblade fortalte ligeledes, at det
pågældende tv-afsnit ville gå tæt på medlemmer
af Jehovas Vidner.
Radio- og tv-nævnet har imidlertid telefonisk
oplyst, at nævnet formentlig ikke kan behandle klagen, da
reklamespottene ikke anses som reklame i lov om radio- og
fjernsynsvirksomheds forstand. Klageren har derefter ved brev af 2. februar
2001 klaget til Pressenævnet og har gjort gældende, at
reklamespottene er i strid med god presseskik. Klageren har endvidere anmodet
Pressenævnet om at pålægge TV2/DANMARK at bringe et
genmæle.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at klageren er det
kristne trossamfund Jehovas Vidner, der som sekretariat bruger
Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, i daglig tale omtalt som
Vagttårnet, hvilket ikke skal forveksles med det blad, dette selskab
udgiver. Klageren har endvidere oplyst, at Jehovas Vidner finder blodskam
afskyeligt. Det er helt i modstrid med det moralkodeks, Jehovas Vidner er
kendt for, og som de forsøger at leve deres liv efter. Hvis det skulle
ske, at et barn kom til verden på den måde, ville det barn under
ingen omstændigheder blive betragtet som et djævlebarn,
sådan som filmen lægger op til, men som et hvilket som helst
andet barn, der fortjener den kærlighed og omsorg, som en far og mor
bør give alle deres børn.
Klageren har gjort gældende, at klageren har den
fornødne retlige interesse, idet serien i hele set-up´et fremstilles
som dramadokumentarisk, jf. formuleringen "tæt på medlemmer
af Jehovas Vidner", hvorved klageren føler sig krænket over
det fordrejede og diskriminerende billede, der gives af Jehovas Vidner i
programtrailerne og i selve filmen.
Klageren har endvidere gjort gældende, at
TV2/DANMARK har haft lejlighed til at tage stilling til Jehovas Vidners klage
over de udsendte programtrailere. Klagen af 8. januar 2001 til TV2/DANMARK
var naturligvis også en klage over programtrailerne, der skulle
reklamere for selve udsendelsen, jf. princippet "det mindre i det
mere".
Klageren har i den forbindelse anført, at uanset,
at serien er fiktion, så indeholdt disse reklamespots og filmen
oplysninger af faktisk karakter, som var egnede til at påføre
Jehovas Vidner som trossamfund og som enkeltpersoner skade, idet der er tale
om ærekrænkende udtalelser mod Jehovas Vidner.
Klageren har desuden anført, at når
reklamespottene, filmen og programteksten nævner trossamfundet Jehovas
Vidner og beskriver samfundet med en moralsk dadelværdig adfærd,
som forstærkes af, at disse mennesker skildres utiltalende og
usympatiske, så udviskes skellet mellem fiktion og fakta, og
udsendelsen bliver meningsdannende. Herved har TV2/DANMARK bevidst eller
ubevidst udnyttet og forstærket de fordomme i samfundet, der kan
være mod en minoritet. Programtrailerne var endvidere ledsaget af
billeder, der angiveligt skulle vise optagelser fra et møde hos
Jehovas Vidner. Gengivelsen strider mod, hvorledes møder hos Jehovas
Vidner foregår. Endvidere har klageren gjort gældende, at
når en gruppe mennesker omtales i et rent fiktivt univers, så
bør denne fiktion fastholdes. Vælger man at sammenblande det
fiktive med det faktiske, bør man tåle, at de spilleregler
eksempelvis regler for god presseskik ,der gælder for det faktiske
univers, også kommer til at gælde i det fiktive univers, hvilket
ikke medfører en indskrænkning i den kunstneriske frihed.
Herudover har klageren anført, at dramaserien
"Strisser på Samsø" og formentlig også
reklamespottene ifølge det oplyste er blevet solgt til blandt andet en
række af de nye demokratier i Østeuropa m.v., hvor de
nationalistiske tendenser er tiltagende. Reklamespottene og filmen kan i
disse lande være med til at fremkalde et fordrejet og diskriminerende
billede af Jehovas Vidner og medvirke til hetz og overgreb. De etiske og
juridiske krav, der i dag stilles i og til det danske samfund som
modvægt mod en voksende diskrimination, blev fuldstændig
tilsidesat med de pågældende spots og i filmen.
TV2/DANMARK har oplyst, at tv-serien "Strisser
på Samsø" er produceret af Per Holst Film A/S i
entreprise for TV2/DANMARK, og at klageskrivelsen har været forelagt
producenten til udtalelse.
TV2/DANMARK har i den forbindelse anført, at det
fremgår af skrivelsen fra klagerens advokat, at denne
repræsenterer bladet Vagttårnet, der udgives af Jehovas Vidners
informationstjeneste. Ifølge advokaten repræsenterer bladet
Vagttårnet de ca. 15.000 Jehovas Vidner, der er i Danmark, og
TV2/DANMARK anser på baggrund heraf klagen indgivet på vegne af
gruppen af Jehovas Vidner i Danmark. Da Vagttårnet eller de ca. 15.000
Jehovas Vidner ikke personligt omtales i den påklagede udsendelse
endsige i de programtrailere og den programtekst, der er udsendt forud for
udsendelsen af den pågældende episode, må TV2/DANMARK
afvise klagen. Hverken Vagttårnet eller gruppen af Jehovas Vidner i
Danmark har den fornødne retlige interesse i at klage herover.
Hvis Pressenævnet finder, at klageren har retlig
interesse i at klage, har TV2/DANMARK afvist, at selve afsnittet,
programtrailerne eller programteksten er stridende mod god presseskik og
berettiger klageren til et genmæle. TV2/DANMARK har i den anledning
gjort gældende, at den oprindelige klage af 8. januar 2001 fra Jehovas
Vidners Informationstjeneste ikke indeholdt en klage over de forud for den
pågældende episode af "Strisser på Samsø"
udsendte programtrailere endsige den af TV2/Danmark udsendte programtekst.
TV2/Danmarks afvisning af klagen af 9. januar 2001 indeholdt derfor ikke en
stillingtagen hertil.
TV2/Danmark har desuden gjort gældende, at klagen af
1. februar 2001 til Radio- og tv-nævnet og den efterfølgende
skrivelse af 2. februar 2001 til Pressenævnet primært omhandler
de forud for den påklagede episode af "Strisser på
Samsø" udsendte programtrailere, idet der blot i parenteser i
sidstnævnte skrivelse er henvist til selve episoden samt den i aviser
og ugeblade offentliggjorte programtekst. Eftersom programtrailerne må
anses som selvstændige programmer, og da klagen vedrørende de
udsendte programtrailere således ikke tidligere har været
forelagt TV2/Danmark, er det TV2/Danmarks opfattelse, at betingelsen i
medieansvarslovens § 34, stk. 3 om, at en klage først skal indgives
til TV2/Danmark, inden den indgives til Pressenævnet, ikke er opfyldt i
nærværende sag. TV2/Danmarks har anført, at dette
synspunkt ligeledes gøres gældende i relation til den af
TV2/Danmark udsendte programtekst. TV2/Danmark har i den forbindelse
præciseret, at man ikke er ansvarlig for på, hvilken måde
programmet er omtalt i aviser og ugeblade, idet disse medier selv udformer
deres programtekster og dermed bærer ansvaret herfor. TV2/Danmark har
således samlet gjort gældende, at man må afvise klagen, for
så vidt angår de udsendte programtrailere og den udsendte
programtekst.
TV2/Danmark har i endvidere anført, at
"Strisser på Samsø" er en dramaproduktion, hvor
såvel universet, karaktererne som persongalleriet er opdigtet, og
tv-serien er således en fiktionsserie, hvor den handling, der udspiller
sig, ikke er udtryk for faktiske begivenheder. Der fremkommer således
ikke i den påklagede episode eller i de påklagede programtrailere
eller programtekst faktuelle oplysninger om klageren, som burde have
været forelagt, efterprøvet m.v. TV2/Danmark har herudover
anført, at de vejledende regler for god presseskik ikke tager sigte
på sådanne situationer, hvor en gruppe mennesker omtales i et
rent fiktivt univers, og at en udvidelse af de presseetiske regler til
også at omfatte sådanne fiktive universer ville få
uoverskuelige konsekvenser for såvel tv-dramatik som spillefilm og
lignende tv-programmer. Den kunstneriske frihed ville blive indskrænket
væsentligt, hvilket på ingen måde kan have været
hensigten med reglerne. På den baggrund har TV2/Danmark ikke fundet det
relevant at tage stilling til, hvorvidt den pågældende episode
m.v. er krænkende for klageren og berettiger klageren til et
genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36.
TV2/Danmark har samlet anført, at man må
afvise at have handlet i strid med god presseskik, ligesom TV2/Danmark
må afvise, at klageren er berettiget til et genmæle i
medfør af medieansvarslovens § 36, idet betingelserne herfor ikke er
opfyldt.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik
Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet finder, at klagen af 8. januar 2001 vedrørende afsnittet
af tv-serien "En Strisser på Samsø" også omfatter de
forudgående programtrailere om det påklagede afsnit.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at
scenerne i programtrailerne indgår i selve afsnittet af tv-serien.
Pressenævnet bemærker endvidere, at en
forudsætning for at nævnet kan behandle en klage er, at klageren
har retlig interesse i sagen. Dette indebærer efter nævnets
praksis, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal
være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i
mediet.
I programtrailere forud for afsnittet af tv-serien og i
selve afsnittet omtales Jehovas Vidner specifikt i relation til afsnittets
hovedhistorie. Herefter og idet klageren og trossamfundet Jehovas Vidner
organisatorisk er forbundet, finder Pressenævnet, at klageren har
fornøden retlig interesse i sagen.
De vejledende regler for god presseskik omfatter det
redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den
trykte periodiske presse, radio, fjernsyn samt øvrige massemedier.
Da de påklagede tv-udsendelser ikke har karakter af
redaktionelt stof, kan disse ikke vurderes af Pressenævnet efter de
presseetiske regler.
Afsagt den 30. maj 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 26/2003 Retsinformation · 12. maj 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16440 Retsinformation · 6. december 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 134/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2004) 1814) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/217/EF) EU-lovgivning · 19. maj 2004
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018