Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 6/2001

KEN nr 11975 af 30/05/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet18. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

6/2001

Vagttårnet har ved advokat Palle Melchior Jensen

klaget til Pressenævnet over et afsnit af tv-serien "Strisser på

Samsø" vist på TV2 den 9. januar 2001 samt reklamespots for

udsendelsen, idet klageren mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er

endvidere klaget over, at TV2 har afvist at bringe et genmæle.

Af programtrailere forud for afsnittet bliver der blandt

andet bragt følgende udtalelser:

Speak:

"Hos Jehovas Vidner har en ung pige

fået et alvorligt problem."

Pigen:

"Hun ligner slet ikke en

djævleunge."

Hovedhistorien i det påklagede afsnit af tv-serien

er, at en ung pige, der er medlem af Jehovas Vidner, føder et barn,

som hun efterfølgende efterlader hos øens præst.

Præsten udtaler i den forbindelse, at "hendes far er medlem af Jehovas

Vidner". Under efterforskningen af, hvem der er forældre til barnet,

opstår der mistanke om, at pigens far også er far til det

nyfødte barn.

I det påklagede afsnit udtaler personer, der er

fremstillet som medlemmer af Jehovas Vidner, blandt andet

følgende:

Pigen:

"Jeg vil ikke se hende. Det er en

djævleunge."

Pigens far:

"Hold jer fra hende, hold jer fra

Læs alt

hende, siger jeg. Syndere og farisæere hun brænder op i helvede.

I må ikke give hende blod, I må ikke give hende blod, siger jeg.

Jeres besmittede kropsvæsker lad hende dø. Guds vilje sker

". Senere i afsnittet udtaler pigens far, at "satan kan få

hendes djævleyngel."

Kvindeligt medlem af Jehovas Vidner:

"Det er en

djævleunge det er kun naturligt, at den bliver anbragt, hvor den

hører hjemme hos en kvinde, som skjuler sine djævelske lyster

under en præstekjole. Hun kommer til at brænde i

helvede."

Endvidere fremgår det afslutningsvis af afsnittet,

at pigens far forsøger at dræbe hende med et

jagtgevær.

Klageren har oplyst, at man ved brev af 8. januar 2001 bad

TV2/DANMARK om at foranledige, at det i forbindelse med tv-afsnittet blev

gjort klart, at trossamfundet Jehovas Vidner tager kraftigt afstand fra de

holdninger og aktiviteter, der i denne episode tillægges dem, hvilket

TV2/DANMARK har afvist. Klageren har efterfølgende ved brev af 1.

februar 2001 klaget til Radio- og tv-nævnet over, at der i dagene op

til udsendelsen den 9. januar 2001 blev bragt reklamespots, der blandt andet

fortalte, at episoden ville gå tæt på medlemmer af Jehovas

Vidner. Reklamespottene beskrev i billede og tekst et blodskamsforhold hos

Jehovas Vidner, og at det barn, der blev resultatet heraf, blev betragtet som

et "djævlebarn" af Jehovas Vidner. Den offentliggjorte

programtekst i aviser og ugeblade fortalte ligeledes, at det

pågældende tv-afsnit ville gå tæt på medlemmer

af Jehovas Vidner.

Radio- og tv-nævnet har imidlertid telefonisk

oplyst, at nævnet formentlig ikke kan behandle klagen, da

reklamespottene ikke anses som reklame i lov om radio- og

fjernsynsvirksomheds forstand. Klageren har derefter ved brev af 2. februar

2001 klaget til Pressenævnet og har gjort gældende, at

reklamespottene er i strid med god presseskik. Klageren har endvidere anmodet

Pressenævnet om at pålægge TV2/DANMARK at bringe et

genmæle.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at klageren er det

kristne trossamfund Jehovas Vidner, der som sekretariat bruger

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, i daglig tale omtalt som

Vagttårnet, hvilket ikke skal forveksles med det blad, dette selskab

udgiver. Klageren har endvidere oplyst, at Jehovas Vidner finder blodskam

afskyeligt. Det er helt i modstrid med det moralkodeks, Jehovas Vidner er

kendt for, og som de forsøger at leve deres liv efter. Hvis det skulle

ske, at et barn kom til verden på den måde, ville det barn under

ingen omstændigheder blive betragtet som et djævlebarn,

sådan som filmen lægger op til, men som et hvilket som helst

andet barn, der fortjener den kærlighed og omsorg, som en far og mor

bør give alle deres børn.

Klageren har gjort gældende, at klageren har den

fornødne retlige interesse, idet serien i hele set-up´et fremstilles

som dramadokumentarisk, jf. formuleringen "tæt på medlemmer

af Jehovas Vidner", hvorved klageren føler sig krænket over

det fordrejede og diskriminerende billede, der gives af Jehovas Vidner i

programtrailerne og i selve filmen.

Klageren har endvidere gjort gældende, at

TV2/DANMARK har haft lejlighed til at tage stilling til Jehovas Vidners klage

over de udsendte programtrailere. Klagen af 8. januar 2001 til TV2/DANMARK

var naturligvis også en klage over programtrailerne, der skulle

reklamere for selve udsendelsen, jf. princippet "det mindre i det

mere".

Klageren har i den forbindelse anført, at uanset,

at serien er fiktion, så indeholdt disse reklamespots og filmen

oplysninger af faktisk karakter, som var egnede til at påføre

Jehovas Vidner som trossamfund og som enkeltpersoner skade, idet der er tale

om ærekrænkende udtalelser mod Jehovas Vidner.

Klageren har desuden anført, at når

reklamespottene, filmen og programteksten nævner trossamfundet Jehovas

Vidner og beskriver samfundet med en moralsk dadelværdig adfærd,

som forstærkes af, at disse mennesker skildres utiltalende og

usympatiske, så udviskes skellet mellem fiktion og fakta, og

udsendelsen bliver meningsdannende. Herved har TV2/DANMARK bevidst eller

ubevidst udnyttet og forstærket de fordomme i samfundet, der kan

være mod en minoritet. Programtrailerne var endvidere ledsaget af

billeder, der angiveligt skulle vise optagelser fra et møde hos

Jehovas Vidner. Gengivelsen strider mod, hvorledes møder hos Jehovas

Vidner foregår. Endvidere har klageren gjort gældende, at

når en gruppe mennesker omtales i et rent fiktivt univers, så

bør denne fiktion fastholdes. Vælger man at sammenblande det

fiktive med det faktiske, bør man tåle, at de spilleregler

eksempelvis regler for god presseskik ,der gælder for det faktiske

univers, også kommer til at gælde i det fiktive univers, hvilket

ikke medfører en indskrænkning i den kunstneriske frihed.

Herudover har klageren anført, at dramaserien

"Strisser på Samsø" og formentlig også

reklamespottene ifølge det oplyste er blevet solgt til blandt andet en

række af de nye demokratier i Østeuropa m.v., hvor de

nationalistiske tendenser er tiltagende. Reklamespottene og filmen kan i

disse lande være med til at fremkalde et fordrejet og diskriminerende

billede af Jehovas Vidner og medvirke til hetz og overgreb. De etiske og

juridiske krav, der i dag stilles i og til det danske samfund som

modvægt mod en voksende diskrimination, blev fuldstændig

tilsidesat med de pågældende spots og i filmen.

TV2/DANMARK har oplyst, at tv-serien "Strisser

på Samsø" er produceret af Per Holst Film A/S i

entreprise for TV2/DANMARK, og at klageskrivelsen har været forelagt

producenten til udtalelse.

TV2/DANMARK har i den forbindelse anført, at det

fremgår af skrivelsen fra klagerens advokat, at denne

repræsenterer bladet Vagttårnet, der udgives af Jehovas Vidners

informationstjeneste. Ifølge advokaten repræsenterer bladet

Vagttårnet de ca. 15.000 Jehovas Vidner, der er i Danmark, og

TV2/DANMARK anser på baggrund heraf klagen indgivet på vegne af

gruppen af Jehovas Vidner i Danmark. Da Vagttårnet eller de ca. 15.000

Jehovas Vidner ikke personligt omtales i den påklagede udsendelse

endsige i de programtrailere og den programtekst, der er udsendt forud for

udsendelsen af den pågældende episode, må TV2/DANMARK

afvise klagen. Hverken Vagttårnet eller gruppen af Jehovas Vidner i

Danmark har den fornødne retlige interesse i at klage herover.

Hvis Pressenævnet finder, at klageren har retlig

interesse i at klage, har TV2/DANMARK afvist, at selve afsnittet,

programtrailerne eller programteksten er stridende mod god presseskik og

berettiger klageren til et genmæle. TV2/DANMARK har i den anledning

gjort gældende, at den oprindelige klage af 8. januar 2001 fra Jehovas

Vidners Informationstjeneste ikke indeholdt en klage over de forud for den

pågældende episode af "Strisser på Samsø"

udsendte programtrailere endsige den af TV2/Danmark udsendte programtekst.

TV2/Danmarks afvisning af klagen af 9. januar 2001 indeholdt derfor ikke en

stillingtagen hertil.

TV2/Danmark har desuden gjort gældende, at klagen af

1. februar 2001 til Radio- og tv-nævnet og den efterfølgende

skrivelse af 2. februar 2001 til Pressenævnet primært omhandler

de forud for den påklagede episode af "Strisser på

Samsø" udsendte programtrailere, idet der blot i parenteser i

sidstnævnte skrivelse er henvist til selve episoden samt den i aviser

og ugeblade offentliggjorte programtekst. Eftersom programtrailerne må

anses som selvstændige programmer, og da klagen vedrørende de

udsendte programtrailere således ikke tidligere har været

forelagt TV2/Danmark, er det TV2/Danmarks opfattelse, at betingelsen i

medieansvarslovens § 34, stk. 3 om, at en klage først skal indgives

til TV2/Danmark, inden den indgives til Pressenævnet, ikke er opfyldt i

nærværende sag. TV2/Danmarks har anført, at dette

synspunkt ligeledes gøres gældende i relation til den af

TV2/Danmark udsendte programtekst. TV2/Danmark har i den forbindelse

præciseret, at man ikke er ansvarlig for på, hvilken måde

programmet er omtalt i aviser og ugeblade, idet disse medier selv udformer

deres programtekster og dermed bærer ansvaret herfor. TV2/Danmark har

således samlet gjort gældende, at man må afvise klagen, for

så vidt angår de udsendte programtrailere og den udsendte

programtekst.

TV2/Danmark har i endvidere anført, at

"Strisser på Samsø" er en dramaproduktion, hvor

såvel universet, karaktererne som persongalleriet er opdigtet, og

tv-serien er således en fiktionsserie, hvor den handling, der udspiller

sig, ikke er udtryk for faktiske begivenheder. Der fremkommer således

ikke i den påklagede episode eller i de påklagede programtrailere

eller programtekst faktuelle oplysninger om klageren, som burde have

været forelagt, efterprøvet m.v. TV2/Danmark har herudover

anført, at de vejledende regler for god presseskik ikke tager sigte

på sådanne situationer, hvor en gruppe mennesker omtales i et

rent fiktivt univers, og at en udvidelse af de presseetiske regler til

også at omfatte sådanne fiktive universer ville få

uoverskuelige konsekvenser for såvel tv-dramatik som spillefilm og

lignende tv-programmer. Den kunstneriske frihed ville blive indskrænket

væsentligt, hvilket på ingen måde kan have været

hensigten med reglerne. På den baggrund har TV2/Danmark ikke fundet det

relevant at tage stilling til, hvorvidt den pågældende episode

m.v. er krænkende for klageren og berettiger klageren til et

genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36.

TV2/Danmark har samlet anført, at man må

afvise at have handlet i strid med god presseskik, ligesom TV2/Danmark

må afvise, at klageren er berettiget til et genmæle i

medfør af medieansvarslovens § 36, idet betingelserne herfor ikke er

opfyldt.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Ulrik

Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet finder, at klagen af 8. januar 2001 vedrørende afsnittet

af tv-serien "En Strisser på Samsø" også omfatter de

forudgående programtrailere om det påklagede afsnit.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

scenerne i programtrailerne indgår i selve afsnittet af tv-serien.

Pressenævnet bemærker endvidere, at en

forudsætning for at nævnet kan behandle en klage er, at klageren

har retlig interesse i sagen. Dette indebærer efter nævnets

praksis, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal

være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i

mediet.

I programtrailere forud for afsnittet af tv-serien og i

selve afsnittet omtales Jehovas Vidner specifikt i relation til afsnittets

hovedhistorie. Herefter og idet klageren og trossamfundet Jehovas Vidner

organisatorisk er forbundet, finder Pressenævnet, at klageren har

fornøden retlig interesse i sagen.

De vejledende regler for god presseskik omfatter det

redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den

trykte periodiske presse, radio, fjernsyn samt øvrige massemedier.

Da de påklagede tv-udsendelser ikke har karakter af

redaktionelt stof, kan disse ikke vurderes af Pressenævnet efter de

presseetiske regler.

Afsagt den 30. maj 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter