Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (REDUKTION AF DEN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER)

1989/1 LSF 195Lovforslag som fremsatFolketinget23. februar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.

2. I § 11 indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med

80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr.

pr. måned.«.

3. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. For lejligheder, omfattet af kap. II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene eller kap. VIII eller VIII A i lov

om leje, kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse

for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det

lejedes værdi.«.

4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.«

til: »vejbidrag«.

5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732

kr.« til: »220 kr.«.

6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296

kr.« til: »440 kr.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4-6, har virkning fra 1. juli 1990. For

boligstøttemodtagere, omfattet af § 1, nr. 4, kan kloakbidrag og lign.,

udover 80 kr. pr. måned dog medregnes i boligudgiften i 1990. I 1991 kan

bidrag udover 115 kr. pr. måned medregnes, og fra og med 1992 bidrag udover

150 kr. pr. måned.

§ 3

Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget inden

Læs alt

udgangen af 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De offentlige udgifter til individuel boligstøtte udgør årligt ca. 5 mia.

kr., og udgiften er stærkt stigende. De samlede udgifter til boligstøtte

stiger således i øjeblikket med 800 mio. kr. årligt.

På denne baggrund indeholder lovforslaget ændringsforslag, som er et led i

regeringens bestræbelser på at modvirke den indbyggede opdrift i de

offentlige udgifter på boligområdet.

Lovforslaget fremsættes til afløsning af L 171, hvori indgik en ændring af

det støtteberettigende huslejebegreb, hvorefter der ikke i fremtiden vil

kunne ydes boligstøtte til udgifter til vand til husholdningsforbrug,

vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget

fællesantenneanlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra,

f.eks. fra hybridnet.

For at fastholde de besparelser, der i forbindelse med FL 90 blev aftalt

på boligstøtteområdet, foreslås det, at der fremfor indførelse af et ændret

huslejebegreb fra 1. juli 1990, i stedet i 2. halvår af 1990 foretages en

reduktion af den støtteberettigende boligudgift med et fast beløb på 80 kr.

pr. måned, i 1991 med et fast beløb på 115 kr. pr. måned og fra og med 1992

et fast beløb på 150 kr. pr måned.

Det bemærkes, at der vil blive nedsat et udvalg, der skal foretage en

vurdering af, hvorledes der kan ske en opdeling af de udgifter, der indgår i

huslejen, herunder i hvilket omfang en sådan opdeling er egnet til at

motivere boligtagernes adfærd med henblik på en reduktion af de udskilte

udgifter. Dette udvalgsarbejde gennemføres med henblik på, at der inden

udgangen af 1992 kan fremsættes lovforslag vedrørende ændring af lejeloven

m.fl., der igangsætter udlejers/andelsboligforeningens pligt til at oplyse

størrelsen af udgifterne til vand, vandafledning etc., baseret på de faktiske

forhold med hensyn til boligudgifternes sammensætning. Det er således

resultatet af udvalgsarbejdet, der skal danne baggrund for den senere

indførelse af et huslejebegreb, der motiverer til ressourcebevidst adfærd.

Det er meningen, at huslejereduktionen skal slå igennem for alle, der

modtager individuel boligstøtte. Det er derfor ikke tanken, at en reduktion

af boligstøtten skal kompenseres.

I. Fra og med 1. juli 1990 foreslås beregningshuslejen efter § 11 at blive

reduceret med et fast beløb på 80 kr. pr. måned. I 1991 vil støttemodtagerne

få reduceret beregningshuslejen med 115 kr. pr. måned, og fra og med 1992 med

150 kr. pr. måned.

For ejere foreslås, at kloakbidrag m.v. ikke skal kunne indgå i den

låneberettigende boligudgift efter lovens § 15 fra 1. juli 1990. Skulle nogen

ejer have sådanne udgifter, der overstiger 80 kr. i 1990, 115 kr. i 1991 og

150 kr. fra 1992, kan den overskydende del dog medregnes.

II. Det foreslås, at adgangen for kommunerne til at nedsætte for høj leje

i boligstøttemæssig henseende gøres pligmæssig. Samtidig foreslås, at

kommunen får adgang til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for

boligret og huslejenævn. Forslaget vil således give kommunerne mulighed for

at medvirke til at bremse de stærkt stigende udgifter til individuel

boligstøtte.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I. Reduktion af den støtteberettigende boligudgift.

Virkningen på boligstøtteberegningen af reduktionen af boligudgiften

foreslås indført gradvist over en 3-årig periode.

De samlede offentlige besparelser skønnes med en vis usikkerhed, som det

fremgår af nedenstående oversigt, at udgøre 125 mio. kr. i 1990, 325 mio. kr.

i 1991 og 385 mio. kr. fra og med 1992.

Oversigt over offentlige besparelser ved reduktion af boligudgiften til

brug ved boligstøtteberegning:

---------------------------------------------------------------------

Mio. kr. 1990 1991 1992 1993

---------------------------------------------------------------------

Boligsikring i alt 31 81 96 96

- Stat 12 32 38 38

- Kommune 19 49 58 58

Boligydelse i alt 94 244 289 289

- Stat 70 183 217 217

- Kommune 24 61 72 72

Samlet besparelse 125 325 385 385

- Stat 82 215 255 255

- Kommune 43 110 130 130

---------------------------------------------------------------------

Afhængig af støttemodtagernes status vil reduktionen i støtten i 1990 variere

mellem 0 kr. og 480 kr. I 1991 vil der blive tale om en maksimal reduktion

pr. husstand på 1.335 kr. årligt og i 1992 på 1.680 kr.

Et lille antal husstande, der i forvejen modtager boligstøtte på under ca.

2.000 kr. årligt, vil med de gældende regler herved risikere at miste deres

boligstøtte, idet den med de foreslåede reduktioner beregnede støtte bliver

mindre end lovens minimumsbeløb på 804 kr. årligt for tilskud og 1.416 kr.

årligt for lån (1990-niveau).

Det foreslås derfor samtidig, at det minimale tilskudsbeløb, der

udbetales, reduceres til 240 kr. årligt og det minimale lånebeløb tilsvarende

til 480 kr. årligt (1990-niveau).

II. Krav om, at kommunen skal nedsætte urimelige huslejer, bl.a. ved

adgangen til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for

huslejenævnet/boligretten.

Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande, der i givet

fald vil få huslejen nedsat ifølge det foreslåede krav om, at en kommune skal

nedsætte urimelige huslejer.

Det skønnes dog, at ikke alle kommuner benytter den nuværende

»kan«-bestemmelse i loven, og forslaget må derfor antages at give

visse offentlige besparelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende boligstøttelovs § 11, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen

ved boligstøtteberegningen nedsætte lejen, såfremt den i væsentlig grad

overstiger lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller

lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.

Det foreslås, at det gøres til en pligt for kommunerne i relation til

boligstøtteberegningen at nedsætte lejen i disse tilfælde, således at der

ikke kan ydes boligstøtte til for høje huslejer.

Såfremt der foreligger eller senere afsiges huslejenævnskendelse eller dom

vedrørende lejens størrelse, forudsættes, at kommunen som udgangspunkt følger

denne afgørelse, medmindre lejen af kommunen nedsættes yderligere på grund af

luksuriøst udstyr og lignende. Der henvises endvidere til bemærkningerne til

nr. 3.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der i hver enkelt boligstøttesag skal ske

reduktion af boligudgiften. For at ingen støttemodtager - på grund af de

procentuelle vedligeholdelsestillæg til boligudgiften efter lovens § 11, stk.

3 - skal kunne opleve et fradrag i huslejen, der er større end de foreslåede

faste beløb, foreslås reduktionsbestemmelsen placeret som § 11, stk. 6. Det

foreslås endvidere, at kommunen skal foretage reduktionen efter, at kommunen

har vurderet, om der er grundlag for at nedsætte lejen efter § 11, stk. 5,

hvis den væsentligt overstiger lejen for tilsvarende lejligheder m.v. Dette

betyder, at boligudgiften reduceres med de foreslåede beløb for alle

støttemodtagere omfattet af § 11.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås i fortsættelse af forslag nr. 1, at der gives kommunerne

adgang til, også uden fuldmagt fra lejeren, at indbringe spørgsmålet om

lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje, lejeren skal betale sin udlejer,

for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, og for

boligretten i øvrige kommuner. Kommunen kan herunder anke sådanne sager,

indbragt af kommunen.

Herved undgås, at en lejer, hvis leje nedsættes i relation til

boligstøtteberegningen, jf. den foreslåede nr. 1, fortsat kommer til at

betale den høje leje til udlejer, fordi lejeren, f.eks. af angst for chikane,

ikke selv har villet indbringe lejespørgsmålet for huslejenævnet/boligretten.

Endvidere kan den foreslåede bestemmelse gøre det lettere for kommunerne

at få konstateret den leje, til hvilken boligstøtte skal ydes, jf.

bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 4

Det foreslås, at ejere ikke fremover skal kunne opnå boligstøtte til

betaling af kloakbidrag og lignende, som f.eks. bidrag til rensningsanlæg.

Samtidig foreslås der indført loft over virkningen af denne reduktion i

boligudgiften. De foreslåede lofter foreslås fastsat til samme (faste) beløb,

hvormed boligudgiften reduceres for lejere/andelshavere efter forslaget til

ændring af § 11. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Lovens minimunsbeløb for udbetaling af boligsikring og boligydelse i form

af tilskud (§ 29) foreslås nedsat fra 732 kr. til 220 kr. årligt, svarende

til en nedsættelse fra 804 kr. til 240 kr. årligt i 1990-niveau. Tilsvarende

foreslås lovens minimumsbeløb for udbetaling af boligydelse i form af lån

nedsat fra 1.296 kr. til 440 kr. årligt, svarende til en nedsættelse fra

1.416 kr. til 480 kr. årligt i 1990-niveau.

Baggrunden for nedsættelsen er, at boligstøttemodtagere så vidt muligt

ikke skal opleve en større reduktion i støtten, end den reduktion, der følger

af nedsættelsen af den støtteberettigende husleje.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Dog foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2 og 4 (reduktion af

boligudgiften) samt nr. 5 og 6 (nedsættelse af lovens mindstebeløb for

udbetaling af boligstøtte i form af tilskud/lån), har virkning fra 1. juli

1990.

Som anført i bemærkningerne vedrørende lovforslagets økonomiske og

administrative konseksenser, foreslås, at virkningen på

boligstøtteberegningen indføres gradvist over en 3-årig periode. For

lejere/andelshavere fremgår dette direkte af § 1, nr. 2. For ejere fremgår

det af overgangsreglen i § 2, stk. 2.

Til § 3

Det er hensigten med den foreslåede revisionsbestemmelse, at der

fremsættes lovforslag på grundlag af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de

almindelige bemærkninger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om induviduel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.

august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages

følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.

2. I § 11 indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med

80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr.

pr. måned.«.

§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund,

som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal,

adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug,

fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet,

hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler

pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler

vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10 a, i lov om

boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til

anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere

med henholdsvis 10 og 5 pct.

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes

lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud

over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af

boligudgiften med 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 1, nr. 3.

Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af

lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal,

der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter

antallet af værelser.

Stk. 5. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige

lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis

betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen

nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.«

til: »vejbidrag«.

§ 15. Ved opgørelse af boligudgiften kan ejere efter ansøgning få

medregnet

1) 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, og

2) vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen.

5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732

kr.« til: »220 kr.«.

§ 29. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af

tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 732 kr., jf. § 34,

stk. 1, nr. 10.

6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296

kr.« til: »440 kr.«.

§ 30. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte

lånebeløb er mindre end 1.296 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 11.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrøende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 696, A 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1572, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983- 84 (2. samling):

Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753; C 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovtidende nr. 578).

Sp. 5961, 6660. 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 299).

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Sp. 3440, 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 2003, 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1987-88 (2. samling):

Sp. 50, 313, 674, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).

Sp. 56, 322, 675, 860.

Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 100, 425, 7148.

Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.

Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4627, 4869.

Sp. 4782, 5467.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter