1989 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (REDUKTION AF DEN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.
2. I § 11 indsættes efter stk. 5:
»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med
80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr.
pr. måned.«.
3. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. For lejligheder, omfattet af kap. II i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene eller kap. VIII eller VIII A i lov
om leje, kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse
for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det
lejedes værdi.«.
4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.«
til: »vejbidrag«.
5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732
kr.« til: »220 kr.«.
6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296
kr.« til: »440 kr.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4-6, har virkning fra 1. juli 1990. For
boligstøttemodtagere, omfattet af § 1, nr. 4, kan kloakbidrag og lign.,
udover 80 kr. pr. måned dog medregnes i boligudgiften i 1990. I 1991 kan
bidrag udover 115 kr. pr. måned medregnes, og fra og med 1992 bidrag udover
150 kr. pr. måned.
§ 3
Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget inden
Læs alt
udgangen af 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
De offentlige udgifter til individuel boligstøtte udgør årligt ca. 5 mia.
kr., og udgiften er stærkt stigende. De samlede udgifter til boligstøtte
stiger således i øjeblikket med 800 mio. kr. årligt.
På denne baggrund indeholder lovforslaget ændringsforslag, som er et led i
regeringens bestræbelser på at modvirke den indbyggede opdrift i de
offentlige udgifter på boligområdet.
Lovforslaget fremsættes til afløsning af L 171, hvori indgik en ændring af
det støtteberettigende huslejebegreb, hvorefter der ikke i fremtiden vil
kunne ydes boligstøtte til udgifter til vand til husholdningsforbrug,
vandafledningsafgift, kloakbidrag, renovation, etablering og drift af eget
fællesantenneanlæg samt eventuelle udgifter til programforsyning udefra,
f.eks. fra hybridnet.
For at fastholde de besparelser, der i forbindelse med FL 90 blev aftalt
på boligstøtteområdet, foreslås det, at der fremfor indførelse af et ændret
huslejebegreb fra 1. juli 1990, i stedet i 2. halvår af 1990 foretages en
reduktion af den støtteberettigende boligudgift med et fast beløb på 80 kr.
pr. måned, i 1991 med et fast beløb på 115 kr. pr. måned og fra og med 1992
et fast beløb på 150 kr. pr måned.
Det bemærkes, at der vil blive nedsat et udvalg, der skal foretage en
vurdering af, hvorledes der kan ske en opdeling af de udgifter, der indgår i
huslejen, herunder i hvilket omfang en sådan opdeling er egnet til at
motivere boligtagernes adfærd med henblik på en reduktion af de udskilte
udgifter. Dette udvalgsarbejde gennemføres med henblik på, at der inden
udgangen af 1992 kan fremsættes lovforslag vedrørende ændring af lejeloven
m.fl., der igangsætter udlejers/andelsboligforeningens pligt til at oplyse
størrelsen af udgifterne til vand, vandafledning etc., baseret på de faktiske
forhold med hensyn til boligudgifternes sammensætning. Det er således
resultatet af udvalgsarbejdet, der skal danne baggrund for den senere
indførelse af et huslejebegreb, der motiverer til ressourcebevidst adfærd.
Det er meningen, at huslejereduktionen skal slå igennem for alle, der
modtager individuel boligstøtte. Det er derfor ikke tanken, at en reduktion
af boligstøtten skal kompenseres.
I. Fra og med 1. juli 1990 foreslås beregningshuslejen efter § 11 at blive
reduceret med et fast beløb på 80 kr. pr. måned. I 1991 vil støttemodtagerne
få reduceret beregningshuslejen med 115 kr. pr. måned, og fra og med 1992 med
150 kr. pr. måned.
For ejere foreslås, at kloakbidrag m.v. ikke skal kunne indgå i den
låneberettigende boligudgift efter lovens § 15 fra 1. juli 1990. Skulle nogen
ejer have sådanne udgifter, der overstiger 80 kr. i 1990, 115 kr. i 1991 og
150 kr. fra 1992, kan den overskydende del dog medregnes.
II. Det foreslås, at adgangen for kommunerne til at nedsætte for høj leje
i boligstøttemæssig henseende gøres pligmæssig. Samtidig foreslås, at
kommunen får adgang til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for
boligret og huslejenævn. Forslaget vil således give kommunerne mulighed for
at medvirke til at bremse de stærkt stigende udgifter til individuel
boligstøtte.
Økonomiske og administrative konsekvenser
I. Reduktion af den støtteberettigende boligudgift.
Virkningen på boligstøtteberegningen af reduktionen af boligudgiften
foreslås indført gradvist over en 3-årig periode.
De samlede offentlige besparelser skønnes med en vis usikkerhed, som det
fremgår af nedenstående oversigt, at udgøre 125 mio. kr. i 1990, 325 mio. kr.
i 1991 og 385 mio. kr. fra og med 1992.
Oversigt over offentlige besparelser ved reduktion af boligudgiften til
brug ved boligstøtteberegning:
---------------------------------------------------------------------
Mio. kr. 1990 1991 1992 1993
---------------------------------------------------------------------
Boligsikring i alt 31 81 96 96
- Stat 12 32 38 38
- Kommune 19 49 58 58
Boligydelse i alt 94 244 289 289
- Stat 70 183 217 217
- Kommune 24 61 72 72
Samlet besparelse 125 325 385 385
- Stat 82 215 255 255
- Kommune 43 110 130 130
---------------------------------------------------------------------
Afhængig af støttemodtagernes status vil reduktionen i støtten i 1990 variere
mellem 0 kr. og 480 kr. I 1991 vil der blive tale om en maksimal reduktion
pr. husstand på 1.335 kr. årligt og i 1992 på 1.680 kr.
Et lille antal husstande, der i forvejen modtager boligstøtte på under ca.
2.000 kr. årligt, vil med de gældende regler herved risikere at miste deres
boligstøtte, idet den med de foreslåede reduktioner beregnede støtte bliver
mindre end lovens minimumsbeløb på 804 kr. årligt for tilskud og 1.416 kr.
årligt for lån (1990-niveau).
Det foreslås derfor samtidig, at det minimale tilskudsbeløb, der
udbetales, reduceres til 240 kr. årligt og det minimale lånebeløb tilsvarende
til 480 kr. årligt (1990-niveau).
II. Krav om, at kommunen skal nedsætte urimelige huslejer, bl.a. ved
adgangen til at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for
huslejenævnet/boligretten.
Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande, der i givet
fald vil få huslejen nedsat ifølge det foreslåede krav om, at en kommune skal
nedsætte urimelige huslejer.
Det skønnes dog, at ikke alle kommuner benytter den nuværende
»kan«-bestemmelse i loven, og forslaget må derfor antages at give
visse offentlige besparelser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende boligstøttelovs § 11, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen
ved boligstøtteberegningen nedsætte lejen, såfremt den i væsentlig grad
overstiger lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller
lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.
Det foreslås, at det gøres til en pligt for kommunerne i relation til
boligstøtteberegningen at nedsætte lejen i disse tilfælde, således at der
ikke kan ydes boligstøtte til for høje huslejer.
Såfremt der foreligger eller senere afsiges huslejenævnskendelse eller dom
vedrørende lejens størrelse, forudsættes, at kommunen som udgangspunkt følger
denne afgørelse, medmindre lejen af kommunen nedsættes yderligere på grund af
luksuriøst udstyr og lignende. Der henvises endvidere til bemærkningerne til
nr. 3.
Til nr. 2
Forslaget indebærer, at der i hver enkelt boligstøttesag skal ske
reduktion af boligudgiften. For at ingen støttemodtager - på grund af de
procentuelle vedligeholdelsestillæg til boligudgiften efter lovens § 11, stk.
3 - skal kunne opleve et fradrag i huslejen, der er større end de foreslåede
faste beløb, foreslås reduktionsbestemmelsen placeret som § 11, stk. 6. Det
foreslås endvidere, at kommunen skal foretage reduktionen efter, at kommunen
har vurderet, om der er grundlag for at nedsætte lejen efter § 11, stk. 5,
hvis den væsentligt overstiger lejen for tilsvarende lejligheder m.v. Dette
betyder, at boligudgiften reduceres med de foreslåede beløb for alle
støttemodtagere omfattet af § 11.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i fortsættelse af forslag nr. 1, at der gives kommunerne
adgang til, også uden fuldmagt fra lejeren, at indbringe spørgsmålet om
lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje, lejeren skal betale sin udlejer,
for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, og for
boligretten i øvrige kommuner. Kommunen kan herunder anke sådanne sager,
indbragt af kommunen.
Herved undgås, at en lejer, hvis leje nedsættes i relation til
boligstøtteberegningen, jf. den foreslåede nr. 1, fortsat kommer til at
betale den høje leje til udlejer, fordi lejeren, f.eks. af angst for chikane,
ikke selv har villet indbringe lejespørgsmålet for huslejenævnet/boligretten.
Endvidere kan den foreslåede bestemmelse gøre det lettere for kommunerne
at få konstateret den leje, til hvilken boligstøtte skal ydes, jf.
bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 4
Det foreslås, at ejere ikke fremover skal kunne opnå boligstøtte til
betaling af kloakbidrag og lignende, som f.eks. bidrag til rensningsanlæg.
Samtidig foreslås der indført loft over virkningen af denne reduktion i
boligudgiften. De foreslåede lofter foreslås fastsat til samme (faste) beløb,
hvormed boligudgiften reduceres for lejere/andelshavere efter forslaget til
ændring af § 11. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 og 6
Lovens minimunsbeløb for udbetaling af boligsikring og boligydelse i form
af tilskud (§ 29) foreslås nedsat fra 732 kr. til 220 kr. årligt, svarende
til en nedsættelse fra 804 kr. til 240 kr. årligt i 1990-niveau. Tilsvarende
foreslås lovens minimumsbeløb for udbetaling af boligydelse i form af lån
nedsat fra 1.296 kr. til 440 kr. årligt, svarende til en nedsættelse fra
1.416 kr. til 480 kr. årligt i 1990-niveau.
Baggrunden for nedsættelsen er, at boligstøttemodtagere så vidt muligt
ikke skal opleve en større reduktion i støtten, end den reduktion, der følger
af nedsættelsen af den støtteberettigende husleje.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Dog foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2 og 4 (reduktion af
boligudgiften) samt nr. 5 og 6 (nedsættelse af lovens mindstebeløb for
udbetaling af boligstøtte i form af tilskud/lån), har virkning fra 1. juli
1990.
Som anført i bemærkningerne vedrørende lovforslagets økonomiske og
administrative konseksenser, foreslås, at virkningen på
boligstøtteberegningen indføres gradvist over en 3-årig periode. For
lejere/andelshavere fremgår dette direkte af § 1, nr. 2. For ejere fremgår
det af overgangsreglen i § 2, stk. 2.
Til § 3
Det er hensigten med den foreslåede revisionsbestemmelse, at der
fremsættes lovforslag på grundlag af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de
almindelige bemærkninger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om induviduel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1.
august 1988, som ændret ved § 4 i lov nr. 375 af 7. juni 1989, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 5, ændres: »kan« til: »skal«.
2. I § 11 indsættes efter stk. 5:
»Stk. 6. Boligudgiften, opgjort efter stk. 1-5, reduceres i 1990 med
80 kr. pr. måned, i 1991 med 115 kr. pr. måned og fra og med 1992 med 150 kr.
pr. måned.«.
§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund,
som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal,
adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum.
Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug,
fradrages et beløb, der svarer til de sædvanlige udgifter hertil.
Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet,
hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler
pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler
vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10 a, i lov om
boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til
anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere
med henholdsvis 10 og 5 pct.
Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes
lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud
over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af
boligudgiften med 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 1, nr. 3.
Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af
lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal,
der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter
antallet af værelser.
Stk. 5. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige
lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis
betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen
nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.
4. I § 15, stk. 1, ændres: »vej- og kloakbidrag o.lign.«
til: »vejbidrag«.
§ 15. Ved opgørelse af boligudgiften kan ejere efter ansøgning få
medregnet
1) 80 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, og
2) vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen.
5. I § 29 og i § 34, stk. 1, nr. 10, ændres: »732
kr.« til: »220 kr.«.
§ 29. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af
tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 732 kr., jf. § 34,
stk. 1, nr. 10.
6. I § 30 og i § 34, stk. 1, nr. 11, ændres: »1.296
kr.« til: »440 kr.«.
§ 30. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte
lånebeløb er mindre end 1.296 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 11.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrøende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1981-82:
Sp. 63, 696, A 7.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling):
Sp. 373, 635, 2255, 2889, A 895, B 55, 59, C 51.
Loven stadfæstet 10. marts 1982. (Lovtidende nr. 64).
Folketingsåret 1982-83:
Sp. 1572, 1735, 3248, 3755, A 1235, B 783, 869, C 191.
Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovtidende nr. 708).
Folketingsåret 1983-84:
Sp. 1244, 1853, 3100, 3314, A 957, B 133, C 155.
Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovtidende nr. 612).
Folketingsåret 1983- 84 (2. samling):
Sp. 4987, 5207, 6344, 6691, A 4013, B 753; C 463.
Loven stadfæstet 23. maj 1984. (Lovtidende nr. 242).
Folketingsåret 1985-86:
Sp. 3638, 3934, 4191, 4650, A 2375, B 521, C 189.
Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovtidende nr. 578).
Sp. 5961, 6660. 12148, 12502, A 3693, B 1979, C 1031.
Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 299).
Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87:
Sp. 2522, 2992, 4416, 4812, A 1963.
Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).
Sp. 3440, 4160.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 3440, 4128, 11850, 12128.
Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1987-88:
Sp. 2003, 2391.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1987-88 (2. samling):
Sp. 50, 313, 674, 860.
Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 353).
Sp. 56, 322, 675, 860.
Loven stadfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 357).
Folketingsåret 1988-89:
Sp. 100, 425, 7148.
Sp. 7589, 8448, 10463, 11414.
Loven stadfæstet 7. juni 1989. (Lovtidende nr. 375).
Folketingsåret 1989-90:
Sp. 4627, 4869.
Sp. 4782, 5467.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (INDFØRELSE AF EN STØTTEBERETTIGENDE BOLIGUDGIFT, NEDSÆTTELSE AF URIMELIGE HUSLEJER) Retsinformation · 14. maj 1990
- 1995 LSF 101A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (ÆNDRET MINDSTEUDBETALING, ÆNDRET FORDELING AF BOLIGYDELSESLÅN OG -TILSKUD TIL EJERE OG ANDELSHAVERE) Retsinformation · 20. december 1995
- 1995 LSF 101B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER, ADGANG FOR KOMMUNER TIL AT INDBRINGE SPØRGSMÅL OM LEJENS STØRRELSE FOR HUSLEJENÆVN OG BOLIGRET) Retsinformation · 20. december 1995
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. juni 2021. — Land Oberösterreich mod KV. EU-domme · 10. juni 2021
- 1989 LSF 231 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 23. maj 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Hogan fremsat den 2. marts 2021. — Land Oberösterreich mod KV. EU-domme · 2. marts 2021