1995 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF BRANDE OMFARTSVEJ SAMT PROJEKTERING AF RUTE 9 ODENSE-SVENDBORG, RUTE 18 HOLSTEBRO-HERNING-VEJLE OG RUTE 21 HOLBÆK-VIG M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til som motortrafikvej med de
fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en
forlægning af hovedlandevej 344, Vejle-Herning, øst om Brande.
§ 2. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til
forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende
hovedlandevejsstrækninger som motorveje eller motortrafikveje med de fornødne
tilslutninger:
1) En hovedlandevej fra Odense øst om Ringe og Kværndrup til Svendborg.
2) En hovedlandevej fra Holstebro til Vejle i en vejlinje øst om Herning
til den i § 1 nævnte forlægning øst om Brande og videre herfra via den
såkaldte Diagonalvej, Ris-Ølholm, til hovedlandevej 60, Den Jyske Motorvej,
nord for Vejle.
3) En forlængelse af hovedlandevej 11, Holbækmotorvejen, fra dennes
nuværende endepunkt syd for Holbæk til hovedlandevej 122, Kirkeåsvejen, nord
for Vig.
§ 3. Såfremt der i tiden, indtil forslag til anlægslov til de i §
2 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres
bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre
eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren
erhverve de arealer m.v., der er nødvendige til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelse som nævnt i stk. 1 kan om fornødent ske ved
ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Ministeren kan, når særlige grunde foreligger, på begæring
af ejeren erhverve en ejendom, der skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt
omfang af et af de i § 2 nævnte anlæg, uden at betingelserne i lov om
offentlige veje § 38 for at kræve ejendommen overtaget er opfyldt.
Stk. 4. Overtagelsessummen fastsættes i de i stk. 1 og 3 nævnte
tilfælde af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige veje
§§ 57 og 58.
Læs alt
§ 4. Ministeren bemyndiges til at nedlægge hovedlandevej 344,
Vejle-Herning, fra begyndelsespunktet til endepunktet af den i § 1 nævnte
forlægning øst om Brande.
§ 5. § 2, nr. 2, i lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse
hovedlandevejsstrækninger ophæves.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til som motortrafikvej med de
fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en
forlægning af hovedlandevej 344, Vejle-Herning, øst om Brande.
§ 2. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til
forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende
hovedlandevejsstrækninger som motorveje eller motortrafikveje med de fornødne
tilslutninger:
1) En hovedlandevej fra Odense øst om Ringe og Kværndrup til Svendborg.
2) En hovedlandevej fra Holstebro til Vejle i en vejlinie øst om Herning
til den i § 1 nævnte forlægning øst om Brande og videre herfra via den
såkaldte Diagonalvej, Ris-Ølholm, til hovedlandevej 60, Den Jyske Motorvej,
nord for Vejle.
3) En forlængelse af hovedlandevej 11, Holbækmotorvejen, fra dennes
nuværende endepunkt syd for Holbæk til hovedlandevej 122, Kirkeåsvejen, nord
for Vig.
§ 3. Såfremt der i tiden, indtil forslag til anlægslov til de i §
2 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres
bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre
eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren
erhverve de arealer m.v., der er nødvendige til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelse som nævnt i stk. 1 kan om fornødent ske ved
ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Ministeren kan, når særlige grunde foreligger, på begæring
af ejeren erhverve en ejendom, der skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt
omfang af et af de i § 2 nævnte anlæg, uden at betingelserne i lov om
offentlige veje § 38 for at kræve ejendommen overtaget er opfyldt.
Stk. 4. Overtagelsessummen fastsættes i de i stk. 1 og stk. 3
nævnte tilfælde af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige
veje §§ 57 og 58.
§ 4. Ministeren bemyndiges til at nedlægge hovedlandevej 344,
Vejle-Herning, fra begyndelsespunktet til endepunktet af den i § 1 nævnte
forlægning øst om Brande.
§ 5. § 2, nr. 2, i lov nr. 261 af 4. juni 1970 om visse
hovedlandevejsstrækninger ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
I henhold til § 14, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994, bestemmes det ved særlig lov,
hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye
hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som
hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.
Regeringen fremlagde i slutningen af 1993 med Trafikplan 2005 sit
overordnede syn på de kommende års infrastrukturinvesteringer.
På vejområdet udtrykte regeringen ønske om en nyorientering, der
indebærer, at sikkerheds- og miljøhensyn fremover får en mere fremtrædende
plads end tidligere.
Udgangspunktet for dette ønske var en konstatering af, at det danske
hovedlandevejsnet generelt set er ganske veludbygget med et højt
serviceniveau. Regeringen vurderede på den baggrund, at investeringer i
hovedlandevejsnettet i de nærmeste år i højere grad bør rettes mod at
afhjælpe flaskehalse og forbedre forholdene i de byer, der har gennemgående
trafik, end på at forbedre standarden på hele ruter. I trafikplanen peges dog
også på visse strækninger, som anses for vigtige, og hvor det kan komme på
tale at forbedre serviceniveauet ved bygning af nye, højklassede veje.
Projekteringen af større vejanlæg er en omfattende og tidskrævende proces.
De miljømæssige forhold skal grundigt afdækkes og vurderes, og der skal
gennemføres høringer, således at beslutningerne kan træffes på et
fyldestgørende grundlag.
Regeringen finder derfor, at man allerede nu bør gå videre i
planlægningsprocessen med henblik på udbygning af nogle af de
hovedlandevejsstrækninger, som kan blive aktuelle inden for de næste 5-10 år.
Regeringen vurderer, at udbygninger på følgende strækninger kan blive
aktualiseret inden for den angivne tidshorisont:
Rute 9, Odense-Svendborg
Rute 18, Holstebro-Vejle
Rute 21, Holbæk-Vig
For alle tre strækninger er gennemført planlægningsundersøgelser, der
dokumenterer et trafikalt behov for forbedringer på de pågældende
strækninger.
På rute 18 er der allerede i dag behov for at forbedre forholdene ved
Brande. Der har her været planlagt en omfartsvej i mange år. I 1994 og 1995
er gennemført de nødvendige miljøundersøgelser og høringer for at kunne
igangsætte projektet. Med finanslovsaftalen for 1996 er nu også givet
økonomisk mulighed for at påbegynde anlægget.
Med nærværende lovforslag søges derfor anlægsbemyndigelse for Brande
Omfartsvej samt projekteringsbemyndigelse for de øvrige strækninger af rute
18 og af de nævnte strækninger af rute 9 og 21, således at anlæg eller
udbygning af disse kan forberedes og sikres.
Anlægsbemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre arealerhvervelser
og anlæg af omfartsvejstrækningen ved Brande som motortrafikvej.
Projekteringsbemyndigelsen vil blive anvendt til at gennemføre
miljøundersøgelser (VVM-procedure) af strækningerne for relevante
udbygningsalternativer, i det omfang sådanne undersøgelser ikke allerede er
gennemført.
Den indskrænkning af mulige linieføringsalternativer, som bliver en følge
af miljøundersøgelserne, vil bl.a. reducere antallet af lodsejere, som har
grund til at føle sig berørt af en kommende udbygning.
Undersøgelserne vil endvidere forbedre grundlaget for beregningen af
udgifterne ved en udbygning.
Der er ikke med projekteringsbemyndigelsen taget stilling til
strækningernes fremtidige vejstandard, gennemførelsestakt eller indbyrdes
prioritering. Dette spørgsmål forudsættes drøftet politisk, når
miljøundersøgelserne er gennemført. Bemyndigelsen er udformet således, at der
bliver mulighed for at undersøge og forberede en udbygning af strækningerne
op til motorvejsstandard.
Foruden projekteringsbemyndigelsen vedrørende ovennævnte strækninger
foreslås en tidligere given bemyndigelse til projektering af en videreførelse
af Holbækmotorvejen mod Københavns centrum ophævet, idet den pågældende
bemyndigelse ikke længere anses for relevant.
2. Anlæg af Brande Omfartsvej
Hovedlandevejen mellem Holstebro og Vejle (rute 18) forløber i dag gennem
Brande. Det betyder, at bymidten i Brande, bl.a. Storegade, der er byens
centergade, belastes af gennemkørende trafik.
Sammenblandingen af lokaltrafik og gennemkørende trafik skaber både
trafikale og miljømæssige problemer, ligesom strækningen er forholdsvis
uheldsbelastet. Den tunge trafik medfører rystelser, og beboerne langs
hovedlandevejen udsættes for væsentlige gener fra støj og luftforurening samt
trafikkens barrierevirkning.
Der har derfor i en årrække været arbejdet med planer for en omfartsvej
ved Brande.
Der er i 1994 foretaget en miljøundersøgelse (en såkaldt VVM-undersøgelse)
for at vurdere projektets virkninger på miljøet. Miljøvurderingen har medført
en justering af vejens linieføring og udformning i forhold til det tidligere
foreliggende projekt.
Der er endvidere foretaget trafik- og effektberegninger for omfartsvejen
og vejnettet i og omkring Brande, som påvirkes af omfartsvejen.
Omfartsvejen forventes at blive benyttet af ca. 3.000 biler i døgnet og at
medføre en tilsvarende trafikaflastning i Brande by, bl.a. i Storegade, hvor
trafikken vil blive reduceret fra ca. 10.000 biler til ca. 7.000 biler i
døgnet.
Omfartsvejen foreslås anlagt som motortrafikvej.
I tilknytning til lovforslaget er udarbejdet følgende rapporter:
»Brande Omfartsvej. VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport«,
Vejdirektoratet 1995, »Miljøvurdering af Brande Omfartsvej«,
Vejdirektoratet 1995 og »Brande Omfartsvej, Vejteknisk
beskrivelse«, Vejdirektoratet 1995.
Rapporterne har været forelagt for offentligheden, og der har i
tilknytning hertil været afholdt borgermøde i Brande om projektet.
Ringkøbing Amtsråd har efterfølgende meddelt, at amtsrådet kan anbefale
omfartsvejen fremmet i overensstemmelse med det fremlagte
linieføringsforslag, og at der vil kunne meddeles de nødvendige tilladelser i
henhold til naturbeskyttelsesloven.
Brande Byråd har ligeledes meddelt, at byrådet kan støtte det udarbejdede
projektforslag under forudsætning af, at der som aftalt med Vejdirektoratet i
samarbejde udarbejdes en trafikhandlingsplan for Brande by, og at der
efterfølgende færdiggøres forhandlinger om en eventuel tilslutning af
Ejstrupholmvej til omfartsvejen.
Arbejdet med trafikplanen for Brande by er igangsat, og den tekniske
undersøgelse forventes afsluttet i marts 1996.
Herudover er fremkommet en række henvendelser fra lokale foreninger,
grupper og enkeltpersoner i Brande med forslag og ønsker vedrørende
omfartsvejens linieføring, tilslutningsanlæg ved Ejstrupholmvej, lokalveje,
stier, erstatningsbiotoper m.v. samt forhold vedrørende den videre udbygning
af rute 18 nord og syd for Brande. Disse bemærkninger vil blive inddraget i
den videre detailprojektering og i forhandlingerne med bl.a. Brande Kommune.
Skov- og Naturstyrelsen har i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20
m.v. meddelt sin principielle godkendelse af projektet på vilkår, der vil
blive taget hensyn til i de videre drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen.
2.1. Beskrivelse af vejanlægget
Projektet for Brande Omfartsvej omfatter en ca. 8 km lang
motortrafikvejsstrækning øst om Brande som vist på bilag 1.
2.2. Nuværende vejforhold
Hovedlandevej 344 (rute 18) forløber i dag gennem Brande by ad gader med
bebyggelse og direkte adgang til hovedlandevejen. En større del af
strækningen gennem Brande fungerer som forretningsgade. På hele strækningen
gennem byen er der en del kryds med betydelig sidevejstrafik, og der sker en
uhensigtsmæssig sammenblanding af gennemkørende og lokal trafik, hvilket
giver en utilfredsstillende trafikafvikling og miljømæssige gener i byen.
I den centrale del af Brande var årsdøgntrafikken i 1994 ca. 10.000 biler,
hvoraf ca. en trediedel var gennemkørende trafik uden ærinde i Brande.
2.3. Projektets udformning
2.3.1. Tværprofil
Omfartsvejen anlægges som facadeløs 2-sporet motortrafikvej med 8,0 m bred
kørebane og 2,5 m brede nødspor, ialt 15 m kronebredde. På delstrækninger kan
der blive behov for at indlægge overhalingsspor.
2.3.2. Linieføring
Med udgangspunkt i hovedlandevej 344 (Herningvej) umiddelbart syd for
Skjern Å forløber omfartsvejen nord og øst om Brande, i en afstand af ca. 1,8
km fra byens centrum, til hovedlandevej 344 (Vejlevej) syd for Brande ved
Nørre Askær.
Linieføringen er fastlagt under hensyn til den videre udbygning af rute
18.
Der er undersøgt alternative linieføringer og tilslutninger til Herningvej
nord for Brande, hvor omfartsvejen forlænges over Skjern Å og føres ind i
Herningvej enten ved Fasterholtvej eller nord herfor.
Syd for Brande er skitseret en alternativ, kortere linieføring med
tilslutning af omfartsvejen i Vejlevej syd for Grarupvej.
De alternative løsninger er nærmere omtalt under afsnit 2.11
»Alternativer«.
Omfartsvejen krydser jernbanen Vejle-Herning to gange, henholdsvis nord og
syd for Brande. Vejen føres begge steder over jernbanen, hvilket medfører op
til 7 m høje dæmninger ved krydsningsstederne. Endvidere krydser omfartsvejen
landevejen Sønder Omme-Ejstrupholm (rute 411). Ejstrupholmvej føres over
omfartsvejen, som på dette sted ligger lavt i terrænet. Kommunevejene
Højmarksvej og Dørslundvej føres under omfartsvejen, mens øvrige veje, der
skæres af omfartsvejen, påregnes afbrudt eller omlagt.
Ved den sydlige del af omfartsvejen anlægges en forbindelsesvej mellem
Thyregodvej og Vejlevej. Denne løsning er valgt frem for en underføring af
Thyregodvej, da denne krydser jernbanen i niveau umiddelbart vest herfor, og
derfor ikke kan forventes opretholdt på længere sigt.
Linieføringen er i overensstemmelse med regionplanen for Ringkøbing Amt og
kommuneplanen for Brande. I kommuneplanen forudses en boligudvikling øst for
Brande Plantage ud mod omfartsvejen, og visse områder ved den nordlige og den
sydlige del af omfartsvejen er udlagt som fremtidige erhvervsarealer.
Boligområderne afgrænses 150 m fra omfartsvejen og erhvervsområderne 50 m fra
denne.
2.3.3. Tilslutninger
Der etableres tilslutning til den eksisterende hovedlandevej nord og syd
for Brande by.
Den nordlige tilslutning planlægges at ske i en rundkørsel syd for Skjern
Å. Denne løsning er en midlertidig løsning, da en rundkørsel vil mindske
fremkommeligheden for den gennemkørende trafik på rute 18.
Der er derfor, som nævnt under afsnit 2.3.2, skitseret alternative
tilslutninger af omfartsvejen til Herningvej nord for Skjern Å. Disse
løsninger er nærmere beskrevet i afsnit 2.11.
Den sydlige tilslutning planlægges at ske i et tilslutningsanlæg til
forbindelsesvejen mellem Thyregodvej og Vejlevej.
Den endelige udformning af tilslutningerne fastlægges i den kommende
detailprojekteringsfase.
I den videre projektering vil der ligeledes blive taget stilling til, om
der skal etableres et tilslutningsanlæg ved Ejstrupholmvej. Brande Kommune og
Vejdirektoratet har som nævnt aftalt, at dette spørgsmål vil blive nærmere
vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af en trafikplan for Brande by, som
Brande Kommune har igangsat.
2.3.4. Stier
Ved Thyregodvej anlægges en sti langs jernbanen under omfartsvejen for at
sikre forbindelsen for cyklister mellem Thyregodvej og Brande by. Herved kan
den hidtidige skolevej til Dalgasskolen opretholdes.
Ved den nordlige tilslutning etableres en stipassage sydvest for
Herningvej, så cyklister holdes udenfor rundkørslen. Stien føres frem til
campingpladsen nord for Fasterholtvejs tilslutning til Herningvej.
2.3.5. Faunapassager
For at reducere barrierevirkningen af omfartsvejen gennem Brande Plantage
etableres faunapassage under omfartsvejen ved Goldbæk. Endvidere etableres
efter nærmere drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen faunapassage ved vejens
passage af Gormosen.
Det bemærkes, at det ved den videre projektering kan vise sig
hensigtsmæssigt at ændre antallet af samt placering og udformning af skærende
veje, stier og faunapassager.
2.4. Trafikale og miljømæssige konsekvenser
Ved anlæg af omfartsvejen flyttes den gennemkørende trafik på rute 18 væk
fra Brande by.
Der forventes en årsdøgntrafik på omfartsvejen på 3.000 biler (i
1996-trafikniveau), mens årsdøgntrafikken i Storegade i Brande forventes
reduceret fra 10.200 til 7.200 biler.
Omfartsvejen forventes at mindske bilisternes samlede køretid med 19.000
timer om året. Samtidig vil antal kørte km øges med ca. 1,3 mio. årligt.
Antal af uheld med personskade forventes i gennemsnit pr. år at blive
reduceret fra 6 til 5 uheld.
Den samlede luftforurening vil ændres minimalt ved etablering af
omfartsvejen. NOX-emissionen stiger med 6,5 t, HC-emissionen med 1,0 t og
partikelemissionen med 0,1 t pr. år.
Lokalt vil omfartsvejen reducere luftforureningen fra trafikken med ca. 30
pct. i Storegade, Herningvej og Vejlevej.
Regionalt forventes en stigning i CO2-emissionen på ca. 300 t pr. år.
Den samlede støjgene fra trafikken falder for beboerne i Brande by. Langs
omfartsvejen vil enkelte ejendomme få et udendørs støjniveau på mere end 55
dB(A), der er Miljøstyrelsens anbefalede øvre grænseværdi for trafikstøj.
Behovet for støjafskærmning vurderes nærmere i forbindelse med
detailprojekteringen.
Barrierevirkning og oplevelse af risiko i byen fra trafikken vil blive
mindsket.
2.5. Natur, landskab og fortidsminder
Omfartsvejen føres gennem et fladt landskab, der domineres af åbent
agerland med stedvise tætte rækker af læhegn. Visuelt vil vejanlægget
dominere det flade landskab og Skjern Ådal, der er et markant
landskabselement umiddelbart nord for omfartsvejen.
Med den planlagte tilslutning syd for Skjern Å vil omfartsvejen ikke
direkte berøre Skjern Ådal.
Omfartsvejen krydser Goldbæk, der fungerer som lokal spredningskorridor.
Der etableres derfor en faunapassage under omfartsvejen.
Vejen passerer tæt forbi Gormose, der har et righoldigt fugleliv. Mosen
berøres ikke direkte af omfartsvejen, men vejanlægget berører de lave enge og
vader vest for mosen. Omfartsvejen, der vil ligge højt i terrænet på grund af
overføringen over banen, vil kunne virke forstyrrende på fuglelivet. Behovet
for en erstatningsbiotop vil blive drøftet med Skov- og Naturstyrelsen.
Den østlige del af Brande Plantage vil blive berørt af vejanlægget.
Nord for Brande passerer linieføringen en gravhøj inden for 100 m
beskyttelseslinien, og syd for Brande forløber linieføringen tæt forbi en
tomt fra en udflyttet landsby ved Grarup.
2.6. Rekreative forhold
Adgangsforholdene til det nærrekreative område øst for Brande vil blive
indskrænket. Den nærrekreative værdi af Brande Plantage vil blive forringet
på grund af opdelingen af plantagen og de forringede adgangsforhold. Støjen
fra vejen vil reducere den rekreative værdi af Gormosen. Til gengæld
forsvinder en skrotplads, som i dag støder op til Gormosen.
2.7. Overfladevand og grundvand
Det tilstræbes, at hovedparten af vejvandet tilledes Skjern Å og Brande Å,
hvor fortyndingen vil være så stor, at det ikke under normale omstændigheder
får betydning for vandløbenes tilstand.
Det primære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand til Brande
by, er velbeskyttet mod nedsivning af vejvand, der kan forurene grundvandet.
Før udledning til vandløbene etableres regnvandsbassiner for at udjævne de
afledte vandmængder og mindske forureningen.
Bassinerne forsynes med lukkemekanisme, således at eventuelle spild fra
f.eks. uheld med olie- og kemikalietransporter kan holdes tilbage i
bassinerne.
2.8. Affaldsdepoter
Ved Gormose passerer linieføringen en skrotplads. Grunden er registreret
som affaldsdepot. Der vil i forbindelse med det videre arbejde blive
foretaget en kortlægning af forureningen samt af behovet for og omfanget af
bortskaffelsen af forurenet jord.
Der er endvidere registreret et affaldsdepot (losseplads) ved Dørslundvej.
Dette affaldsdepot skønnes ikke at få betydning for anlægsarbejdet.
2.9. Ressourceforbrug ved anlæg
Forbruget af grusmaterialer til vejens opbygning vil være ca. 160.000 m3.
Forbruget af asfalt vil være ca. 40.000 t.
2.10. Økonomi, anlægsprogram og beskæftigelse
De samlede omkostninger ved anlægget er inklusive projektering og
administration ca. 125 mio. kr. (prisniveau 1996, eksklusive moms).
Udgifterne forventes at fordele sig således:
1996: ................................................ 2 mio. kr.
1997: ................................................ 15 mio. kr.
1998: ................................................ 35 mio. kr.
1999: ................................................ 45 mio. kr.
2000: ................................................ 28 mio. kr.
Anlægget af omfartsvejen forventes at give en direkte og indirekte
beskæftigelse i anlægsfasen på ca. 300 mandår.
2.11. Alternativer
Som omtalt i afsnittene 2.3.2 og 2.3.3 er der - under hensyn til, at rute
18 senere forventes udbygget nord og syd for omfartsvejen - overvejet
alternative løsninger for omfartsvejens tilslutninger til den eksisterende
hovedlandevej nord og syd for Brande.
Med det foreslåede projekt er der valgt en løsning ved tilslutningen syd
for Brande, som let kan indgå i en videreføring af vejen mod syd, mens der er
valgt en foreløbig løsning ved tilslutningen nord for Brande.
Nord for Brande foreligger to alternative løsninger, hvor omfartsvejen
forlænges hen over Skjern Ådal.
I det ene alternativ tilsluttes omfartsvejen den eksisterende
hovedlandevej (Herningvej) nord for Skjern Å i en rundkørsel sammen med
Fasterholtvej. I det andet alternativ føres omfartsvejen ind i Herningvej
nord herfor, og der etableres tilslutningsanlæg til Fasterholtvej.
Krydsningen af Skjern Å sker i begge tilfælde mellem jernbanebroen og den
eksisterende hovedlandevejsbro på en 165 m lang og 15 m bred dalbro med en
frihøjde over dalbunden på 5-7 m.
Ved at forlænge omfartsvejen hen over Skjern Å færdiggøres gennem
omfartsvejsbyggeriet en lidt længere strækning af en fremtidig udbygget rute
18. Anlægsudgifterne til omfartsvejen stiger samtidig væsentligt.
Med henblik på at billiggøre projektet har der været overvejet en
alternativ løsning til den foreslåede løsning syd for Brande. Omfartsvejen
tilsluttes her den eksisterende hovedlandevej lidt syd for Grarupvej i en
rundkørsel sammen med forbindelsesvejen til Thyregodvej. Herved afkortes
omfartsvejen med 1,5 km, og broen for overføring af forbindelsesvejen til
Thyregodvej udsættes til en senere etape. Til gengæld må en del af
forbindelsesvejen ombygges ved en senere udbygning af rute 18 mod syd.
2.11.1. Trafikale konsekvenser
De alternative løsninger nord og syd for Brande afstedkommer ikke
væsentlige ændringer i trafikmønstret i og omkring Brande i forhold til
projektforslaget.
2.11.2. Natur, landskab og fortidsminder
De alternative tilslutninger nord for Brande by indebærer, at omfartsvejen
vil krydse Skjern Å mellem jernbanebroen og den nuværende hovedlandevejsbro.
Ådalen er på denne strækning mere end 200 m bred og skarpt nedskåret i
terrænet.
Ådalen tjener som regional spredningskorridor for dyrelivet og udgør et
værdifuldt landskabselement. For at reducere de landskabelige effekter og
barriereeffekten af vejanlægget føres vejen over ådalen på en 165 m lang og
6-8 m høj dalbro med faunapassage på begge sider af åen.
Ved den alternative tilslutning syd for Brande by vil rundkørslen syd for
Grarupvej blive placeret tæt ved Grarup Bæk og tomten efter Grarup landsby.
2.11.3. Økonomi
Merudgiften ved at føre omfartsvejen over Skjern Å vil i forhold til den
planlagte tilslutning syd for Skjern Å være ca. 30 mio. kr., hvis
tilslutningen sker med en rundkørsel ved Fasterholtvej, og ca. 45 mio. kr.,
hvis vejen føres direkte ind i den nuværende rute 18 nord for Fasterholtvej
med et fuldt tilslutningsanlæg til denne. Prisen for selve broen over Skjern
Å er ca. 25 mio. kr.
Besparelsen ved den alternative tilslutning af omfartsvejen syd for Brande
i en rundkørsel vil være på 13 mio. kr.
3. Projektering af Odense-Svendborg (rute 9)
Hovedlandevejen mellem Odense og Svendborg indgår som en del af rute 9,
der fører til færgeruten mellem Spodsbjerg og Tårs.
Ved den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Storebælt
blev man enige om, at færgeforbindelsen mellem Fyn (Langeland) og Lolland
skulle bevares, også efter at den faste forbindelse over Storebælt er
etableret, og at udbygningen af vejforbindelserne til denne skulle
prioriteres højt.
En redegørelse for behov og muligheder for en højklasset vejforbindelse på
rute 9 findes i rapporten: »Sydøst-ruten, Rute 9 Odense-Maribo«,
Vejdirektoratet april 1992.
Strækningen mellem Odense og Svendborg er den delstrækning af rute 9, der
har de største trafikale problemer. Trafikken mellem Odense og Svendborg
varierer mellem 9.200 og 13.800 biler i døgnet (1994).
Bortset fra en 7 km lang strækning ved Ringe og strækningen gennem
Svendborg, der begge er 4-sporede, er vejen 2-sporet med en del skarpe sving
og ringe mulighed for overhaling.
Etablering af den faste forbindelse over Storebælt vil kun have en meget
lille betydning for trafikmængderne mellem Odense og Svendborg. Trafikken
over færgeruten Spodsbjerg-Tårs er ca. 850 biler i døgnet (1994).
Fyns Amt og de kommuner, der direkte berøres af rute 9 (Odense, Årslev,
Ringe, Ryslinge, Egebjerg, Svendborg og Rudkøbing), samt de tre tilgrænsende
kommuner (Gudme, Tranekær og Sydlangeland) har i en fællesudtalelse om
strækningen Odense-Svendborg udtalt, at de ønsker strækningen udbygget til
4-sporet motorvej hurtigst muligt, eventuelt med delstrækningen Odense-Ringe
som 1. etape.
Anlægsprisen for en motorvej mellem Odense og Svendborg kan med
udgangspunkt i de hidtil gennemførte planlægningsundersøgelser skønnes til
ca. 590 mio. kr. i 1996-prisniveau, inklusive projektering, tilsyn og
administration.
Udbygningen af strækningen til motorvej/motortrafikvej vil kunne ske med
udgangspunkt i den nuværende motorvejstilslutning af rute 9 sydøst for
Odense.
På den nordligste strækning kan en del af den nuværende 2-sporede,
facadeløse strækning øst om Højby udnyttes. Herfra må vejen føres i nyt trace
vest for den nuværende hovedlandevej ved Årslev og øst for denne mellem
Årslev og Ringe.
Mellem Ringe og Kværndrup kan den nuværende 4-sporede strækning til
Gultved udnyttes. Ved Kværndrup må undersøges, om enten en del af den
eksisterende omfartsvej kan udnyttes, eller om vejen må anlægges i en ny
linieføring øst for denne. Mellem Kværndrup og Svendborg må vejen lægges i
nyt trace øst for den eksisterende hovedlandevej, inden den føres ind i
Svendborg via den eksisterende, 4-sporede, facadeløse vej.
Interesseområdet for en ny højklasset vej på strækningen er vist på bilag
2.
4. Projektering af Holstebro-Herning-Vejle (rute 18)
Vejdirektoratet publicerede i 1992 en rapport med forskellige
linieføringsforslag for en højklasset rute 18 fra Holstebro til enten Vejle
eller Kolding.
Regeringen har i Trafikplan 2005 tilkendegivet at ville arbejde videre med
det i Vejdirektoratets rapport nævnte linieføringsalternativ A, der er mest
skånsomt over for naturen, og som samtidig har gode trafikale og
samfundsøkonomiske effekter. Interesseområdet for dette
linieføringsalternativ er vist på bilag 3.
Linieføringen forløber fra Holstebro mod Aulum vest for den nuværende
hovedlandevej og udnytter fra Aulum den eksisterende, ca. 6 km lange
motortrafikvejsstrækning til Sinding. Herfra forløber linien i en bue nord og
øst om Gullestrup og Herning by, Lind og Høgild til den nuværende
hovedlandevej (rute 18) syd for Høgild og videre langs østsiden af denne, øst
om Arnborg Svæveflyveplads til Brande Omfartsvej.
Fra Brande Omfartsvej forløber linien mod syd langs den nuværende
hovedlandevej til sammenløb med den endnu ikke anlagte Diagonalvej ved Ris
øst for Give. Herfra har linien fælles forløb med Diagonalvejen til vest for
Ølholm.
Fra Diagonalvejen ved Ølholm forløber linieføringen videre mod syd,
parallelt med hovedlandevejen Vejle-Viborg (rute 13) til forbindelse med Den
Jyske Motorvej nord for Vejle.
Linieføringen svarer til linie A i den tidligere projekteringslov (lov nr.
280 af 2. maj 1990), som blev ophævet i 1993 (lov nr. 353 af 9. juni 1993).
Etablering af en højklasset vej på hele strækningen fra Holstebro til
Vejle tænkes gennemført ved en trinvis udbygning med Brande Omfartsvej som
første etape.
En anden vigtig etape er diagonalvejsstrækningen Ris-Ølholm, for hvilken
der i 1994 og 1995 også er gennemført de nødvendige miljøundersøgelser og
høringer.
Anlægslovforslag for denne strækning vil kunne fremsættes, så snart de
økonomiske forudsætninger for at realisere anlægget er til stede.
I tilknytning til miljøundersøgelserne for Brande Omfartsvej og
diagonalvejsstrækningen Ris-Ølholm har Vejdirektoratet endvidere gennemført
første fase af miljøundersøgelser for de øvrige delstrækninger af rute 18
mellem Holstebro og Vejle i en korridor omkring linieføring A for at belyse
de væsentligste miljømæssige forhold på hele strækningen. Undersøgelsen er
beskrevet i rapporten: »Rute 18 og Diagonalvejen. Undersøgelse af natur,
landskab og kulturhistorie«, Vejdirektoratet 1995.
For strækningen mellem Herning og Brande er desuden undersøgt et østligere
linieføringsalternativ A1 for bl.a. at belyse en alternativ
udfletningsmulighed med Herning-Bording motorvejen (rute 15). Undersøgelsen
er beskrevet i et notat: »Rute 18, Holstebro-Herning-Vejle. Undersøgelse
af linieføringsforslag A og A1 mellem Herning og Brande«,
Vejdirektoratet, november 1994. Notatet har været forelagt Ringkøbing
Amtskommune og Herning, Ikast og Brande kommuner, der alle har anbefalet
linieføringsalternativ A.
For Brande Omfartsvej og diagonalvejsstrækningen Ris-Ølholm opfylder de
gennemførte miljøundersøgelser kravene til en VVM-undersøgelse. For de øvrige
delstrækninger vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser og
vurderinger for at kunne belyse alle virkninger på miljøet og for at kunne
fastlægge linieføring, gennemførelsestakt og udbygningsstandard m.v. for
disse strækninger.
Udbygning af rute 18 i linieføring A tilgodeser ikke i sig selv ønskerne
om bedre vejforbindelser til Billund. Specielt de nord-sydgående
vejforbindelser og adgangen til motorvejsnettet tillægges stor betydning.
Der forventes i de kommende år en kraftig stigning i passagermængden til
og fra Billund Lufthavn samt et fortsat stigende besøgstal i Legoland.
Hertil kommer et større planlagt område til uddannelse, turisme og fritid
øst for byen, hvor der påtænkes opført en række aktiviteter, som samlet set
medfører en kraftig stigning i besøgsantallet til byen.
Med den forventede erhvervsudvikling og turistudvikling m.m. i området
forventes biltrafikken og dermed de trafikale problemer at stige i området,
både for den lokale trafik og for den gennemkørende hovedlandevejstrafik.
Vejdirektoratet gennemfører i øjeblikket i samarbejde med Ribe Amt, Vejle
Amt og Billund Kommune en trafikal undersøgelse af de nord-sydlige
vejforbindelser til Billund. Undersøgelsen forventes afsluttet ved udgangen
af 1996 med en rapport, der kan indgå i grundlaget for beslutninger om den
fremtidige vejudbygning i området.
Til forberedelse og eventuel påbegyndelse af den nødvendige udbygning er
det i forbindelse med udmøntningen af aftalen om finansloven for 1996 aftalt,
at der reserveres 15 mio. kr. i 1996-1998. Det forudsættes, at der
tilsvarende afsættes et beløb fra amtslig side til formålet.
5. Projektering af Holbæk-Vig (rute 21)
Hovedlandevejen mellem Holbæk og Vig indgår som en del af rute 21, der
fører til færgeruten Sjællands Odde-Ebeltoft. Ud over færgetrafikken er vejen
præget af trafik til og fra de meget store sommerhusområder i Odsherred og
trafik til Nykøbing Sjælland. Årsdøgntrafikken (1994) varierer fra 8.200 til
17.500 biler (flest nærmest Holbæk). Vejen er i dag 2-sporet med et kurvet
forløb og mange sidevejstilslutninger. Endvidere er der flere bygennemkørsler
og spredt randbebyggelse.
Ved den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Storebælt
blev man enige om, at der efter åbningen af den faste forbindelse over
Storebælt skulle opretholdes mindst en færgeforbindelse over Kattegat mellem
Sjælland og Jylland, og at udbygningen af vejforbindelserne til denne (disse)
skulle prioriteres højt.
Et udvalg nedsat under Trafikministeriet i 1986 konkluderede, at
Molslinien (Sjællands Odde-Ebeltoft) er den mest anvendte færgerute på
Kattegat, og at det er sandsynligt, at den også, efter at den faste
forbindelse over Storebælt er etableret, vil kunne drives på et
driftsøkonomisk grundlag.
En redegørelse for behov og muligheder for en forbedret vejforbindelse til
Odden Færgehavn findes i rapporten: »Rute 21, Holbæk-Sjællands
Odde«, Vejdirektoratet juni 1992.
I rapporten er beskrevet fire alternative linieføringer for en højklasset
vejforbindelse i nyt trace på strækningen fra Holbækmotorvejens nuværende
endepunkt syd for Holbæk til Vig.
Der er enighed mellem Vejdirektoratet, Vestsjællands Amtsråd og Holbæk,
Dragsholm og Trundholm kommuner om den principielle linieføring for en sådan
ny vejforbindelse. Interesseområdet for denne linieføring er vist på bilag 4.
Efter forslaget skal motorvejen/motortrafikvejen føres i forlængelse af
den eksisterende Holbækmotorvej mod nordvest parallelt med den nuværende
hovedlandevej syd for Holbæk. Linien fortsætter mod nordvest, vest om
Hagested, over den inddæmmede Lammefjord. Her drejer linien mod nord til et
forløb vest om Gundestrup og Herrestrup og øst om Grevinge. Nordvest for
Herrestrup krydser linien den nuværende hovedlandevej og fortsætter øst om
Vig frem til den eksisterende motortrafikvejsstrækning, Kirkeåsvejen,
Vig-Lumsås.
Det vil være naturligt at afslutte vejudbygningen her, dels fordi den
eksisterende vejs standard herfra er god, og dels fordi trafikken her deler
sig nogenlunde ligeligt mod Sjællands Odde og mod Nykøbing Sjælland.
Miljøundersøgelserne vil tage udgangspunkt i den linieføring, hvorom der
er enighed mellem Vejdirektoratet og de lokale myndigheder.
Anlægsprisen for en motorvej på hele strækningen fra Holbæk til Vig kan
med udgangspunkt i hidtil gennemførte planlægningsundersøgelser skønnes til
ca. 490 mio. kr. i 1996-prisniveau, inklusive projektering, tilsyn og
administration.
Som led i regeringens beskæftigelsespakke er det besluttet at gennemføre
en forlægning af den eksisterende hovedlandevej syd om Havnebyen.
Der vurderes ikke herudover foreløbigt at være behov for større
udbygninger/forbedringer af den eksisterende vej mellem Vig og Odden
Færgehavn.
6. Erhvervelse af arealer jf. § 3
Erhvervelse af arealer til hovedlandevejsformål finder normalt først sted
i umiddelbar tilknytning til anlægsarbejdets påbegyndelse. Med bestemmelsen i
§ 3, stk. 1 og 2 gives der ministeren mulighed for forlods at erhverve
arealer m.v. - om fornødent ved ekspropriation - som anses for nødvendige til
anlæggenes gennemførelse. Bestemmelsen forudsættes anvendt til erhvervelse af
ejendomme, på hvilke der planlægges eller udføres bebyggelse eller andre
foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre
en senere gennemførelse af anlæggene.
Da vurderingen af, om et planlagt byggeri vil fordyre anlæggenes senere
gennemførelse, hænger nøje sammen med, hvilken linieføring m.v. der til sin
tid skal gennemføres, vil bestemmelsen kun blive anvendt til at erhverve
ejendomme, der er beliggende på steder, hvor der efter den foretagne
projektering må anses at foreligge en sikker fastlæggelse af linieføringen.
Når en ejendom pålægges byggelinier efter §§ 34 eller 35 i vejloven til
sikring af gennemførelsen af en ny hovedlandevej, kan ejeren begære
ejendommen overtaget af vejbestyrelsen, hvis han herefter ikke kan udnytte
ejendommen på en økonomisk rimelig og forsvarlig måde sammenlignet med
omliggende ejendomme, jf. vejlovens § 38. Ejerens personlige forhold kan
derimod ikke begrunde, at vejbestyrelsen er forpligtet til at overtage
ejendommen.
Begæringen om overtagelse skal i henhold til loven fremsættes inden seks
måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om byggeliniepålægget.
Vejbestyrelsen kan dog se bort fra fristen, hvis den skønner det rimeligt,
ligesom den kan se bort fra, om betingelserne for overtagelse i øvrigt er
opfyldt.
Staten har hidtil under hensyn til konsekvenserne ved hovedlandevejsanlæg
fastholdt meget strengt, at såvel tidsfrist som betingelser i øvrigt skulle
være opfyldt. I praksis er bedømmelsen af, om betingelserne for overtagelse
er opfyldt blevet overladt til taksationsmyndighederne, der i givet fald også
har taget stilling til overtagelsessummen. Den restriktive anvendelse af
vejlovens § 38 sammenholdt med, at taksationsmyndighederne i deres praksis er
ret tilbageholdende med at statuere overtagelse, kan føre til, at en lodsejer
i urimelig grad stavnsbindes til sin ejendom, der som følge af de
foreliggende vejudbygningsplaner kan være vanskelig eller umulig at sælge i
almindelig fri handel.
Det foreslås derfor, at statens hidtidige praksis ændres, således at
ministeren, når særlige grunde foreligger, kan erhverve en ejendom, der
skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt omfang af et af de af loven
omfattede hovedlandevejsanlæg, uden at betingelserne i vejlovens § 38 for at
kræve ejendommen overtaget er opfyldt.
Særlige grunde foreligger f.eks., hvor en lodsejer på grund af sygdom,
alder, familieforøgelse eller af hensyn til sit arbejde ønsker at flytte til
et andet sted. Kompetencen til i det enkelte tilfælde at skønne, om en
overtagelsesbegæring skal imødekommes, vil blive henlagt til Vejdirektoratet.
Overtagelsessummen fastsættes af taksationsmyndighederne.
7. Nedklassificering af nuværende hovedlandevejsstrækninger
Som en konsekvens af bestemmelsen i lovforslagets § 1 er i lovforslagets
§ 4 medtaget en bestemmelse om nedklassificering af den
hovedlandevejsstrækning, der afløses af det i § 1 foreslåede vejanlæg.
Muligheden for i forbindelse med nedklassificeringen at gennemføre
hastighedsdæmpende foranstaltninger på den nedklassificerede strækning vil
blive drøftet med Brande kommune.
8. Ophævelse af projekteringsbemyndigelsen for en motorvej fra
Holbækmotorvejens østlige endepunkt ved Vigerslevvej til Enghavevej, jf. §
5.
Holbækmotorvejen er i dag anlagt frem til Vigerslevvej. I 1974 blev
foretaget en undersøgelse og prioritering af henholdsvis en videreførelse
frem til Enghavevej og af en forbindelse sydom over Avedøre Holme.
Sidstnævnte blev foretrukket. Efter anlægget af Amagermotorvejen og
centrumforbindelsen over Avedøre Holme og Amager til Sjællandsbroen er der
ikke længere aktuelle planer om at indføre Holbækmotorvejen som forudsat i
projekteringsloven fra 1970. Projekteringsbemyndigelsen foreslås derfor
ophævet.
9. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af forslaget om anlæg af Brande Omfartsvej er
som følger:
1996: ........................................ 2 mio. kr.
1997: ........................................ 15 mio. kr.
1998: ........................................ 35 mio. kr.
1999: ........................................ 45 mio. kr.
2000: ........................................ 28 mio. kr.
----------------------------------------------------------
I alt ........................................ 125 mio kr.
----------------------------------------------------------
De samlede udgifter til skitseprojektering og miljøundersøgelser for de
tre hovedlandevejsstrækninger, rute 9, 18 og 21, skønnes at blive ca. 10 mio.
kr. Herudover vil der kunne blive tale om udgifter til eventuelle
ejendomserhvervelser, jf. forslagets § 3.
10. Forhold til EU-retten
Der er for Brande Omfartsvej gennemført de miljøundersøgelser og høringer,
der kræves i henhold til Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
De miljøundersøgelser, der foreslås gennemført for ruterne 9, 18 og 21, vil
opfylde kravene i direktivet. Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige
aspekter.
11. Høring over lovforslaget
Lovforslaget er forelagt: Ringkøbing Amt og Brande Kommune.
Udtalelserne foreligger ikke endnu.
Bilag 1
Brande Omfartsvej
Bilag 2
Rute 9 Odense - Svendborg
Bilag 3
Rute 18 Holstebro - Herning - Vejle
Bilag 4
Holbæk - Vig
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 3. maj 1990
- Forslag til Lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område Retsinformation · 3. oktober 2024
- 1997 LSF 39 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF RUTE 18, STRÆKNINGEN RIS-ØLHOLM, OG OM NEDLÆGGELSE AF VISSE VEJSTRÆKNINGER SOM HOVEDLANDEVEJE M.V. Retsinformation · 3. juli 1998
- 1992 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 26. februar 1993
- 1992 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 9. juni 1993
- 1986 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 21. maj 1988