1989 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at lade anlægge følgende nye
hovedlandevejsstrækninger som motorveje med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet:
1) En hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Vodskov, øst
om Hjallerup og vest om Sæby til hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, ved
Haldbjerg.
2) En hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Bouet, øst om
Brønderslev og Hjørring til hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, ved
Hirtshals.
§ 2. Ministeren bemyndiges til som hovedlandevej med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejstrækning fra
den i § 1, nr. 2, nævnte hovedlandevej ved Ilbro, sydøst for Hjørring, til
den nuværende hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, ved Bagterp, syd for
Hjørring.
§ 3. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til
forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende
hovedlandevejsstrækninger som motorveje/motortrafikveje med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet:
1) En hovedlandevej mellem Århus og Herning, syd om Skovby, Galten og
Låsby, herfra enten nord om Silkeborg eller ad eksisterende ringvej i
Silkeborg og derefter syd om Bording, Ikast, Hammerum, Herning og Snejbjerg.
2) En hovedlandevej mellem Vejle og Holstebro, enten i en vejlinie via
Nørre Snede og Ikast, øst om Herning, eller i en vejlinie via den såkaldte
Diagonalvej, øst om Give og Brande og øst eller vest om Herning, til den
eksisterende motortrafikvej mellem Sinding og Aulum og herfra vest om Aulum
til Holstebro.
3) En hovedlandevej mellem Århus og Hanstholm, syd om bysamfundene mellem
Tilst og Svenstrup, nord om Rødkærsbro og i øvrigt med udnyttelse (udbygning)
af den eksisterende hovedlandevej mellem Århus og Viborg, fra Viborg til
Skive syd om Stoholm og syd og vest om Skive til den eksisterende
Læs alt
motortrafikvej nord for Skive, fra Skive til Vilsund ved anvendelse
(udbygning) af de nuværende hovedlandeveje (delvis motortrafikveje) over
Sallingsundbroen og Vilsundbroen, herfra til den kommende omfartsvej ved
Thisted og videre til Hanstholm, øst om Nors og i øvrigt med udnyttelse
(udbygning) af den eksisterende hovedlandevej.
§ 4. Såfremt der i tiden, indtil forslag til anlægslov til de i § 3 nævnte
anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse
eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller
væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren
erhverve de arealer m.v., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelse kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 5. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som
hovedlandeveje:
1) Hovedlandevej 436, Nørresundby-Sæby, fra hovedlandevej 70,
Århus-Ålborg, ved Brusholt til Sæby, med undtagelse af strækningen fra den i
§ 1, nr. 1, nævnte hovedlandevejsskæring med hovedlandevej 436, nordøst for
Syvsten til hovedlandevej 464's indmunding i hovedlandevej 436, sydvest for
Sæby.
2) Hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, fra Sæby til endepunktet af den
i § 1, nr. 1, nævnte hovedlandevej ved Haldbjerg.
3) Hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, fra begyndelsespunktet af den
i § 1, nr. 2, nævnte hovedlandevej ved Bouet til Hjørring.
4) Hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, fra Hjørring til Bjergby.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at lade anlægge følgende nye
hovedlandevejsstrækninger som motorveje med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet:
1) En hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Vodskov, øst
om Hjallerup og vest om Sæby til hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, ved
Haldbjerg.
2) En hovedlandevej fra hovedlandevej 70, Århus-Ålborg, ved Bouet, øst om
Brønderslev og Hjørring til hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, ved
Hirtshals.
§ 2. Ministeren bemyndiges til som hovedlandevej med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en vejstrækning fra
den i § 1, nr. 2, nævnte hovedlandevej ved Ilbro, sydøst for Hjørring, til
den nuværende hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, ved Bagterp, syd for
Hjørring.
§ 3. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til
forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af følgende
hovedlandevejsstrækninger som motorveje/motortrafikveje med de fornødne
tilslutninger til det eksisterende vejnet:
1) En hovedlandevej mellem Århus og Herning, syd om Skovby, Galten og
Låsby, herfra enten nord om Silkeborg eller ad eksisterende ringvej i
Silkeborg og derefter syd om Bording, Ikast, Hammerum, Herning og Snejbjerg.
2) En hovedlandevej mellem Vejle og Holstebro, enten i en vejlinie via
Nørre-Snede og Ikast, øst om Herning, eller i en vejlinie via den såkaldte
Diagonalvej, øst om Give og Brande og øst eller vest om Herning, til den
eksisterende motortrafikvej mellem Sinding og Aulum og herfra vest om Aulum
til Holstebro.
3) En hovedlandevej mellem Århus og Hanstholm, syd om bysamfundene mellem
Tilst og Svenstrup, nord om Rødkærsbro og i øvrigt med udnyttelse (udbygning)
af den eksisterende hovedlandevej mellem Århus og Viborg, fra Viborg til
Skive syd om Stoholm og syd og vest om Skive til den eksisterende
motortrafikvej nord for Skive, fra Skive til Vilsund ved anvendelse
(udbygning) af de nuværende hovedlandeveje (delvis motortrafikveje) over
Sallingsundbroen og Vilsundbroen, herfra til den kommende omfartsvej ved
Thisted og videre til Hanstholm, øst om Nors og i øvrigt med udnyttelse
(udbygning) af den eksisterende hovedlandevej.
§ 4. Såfremt der i tiden, indtil forslag til anlægslov til de i § 3 nævnte
anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse
eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller
væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren
erhverve de arealer m.v., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelse kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 5. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som
hovedlandeveje:
1) Hovedlandevej 436, Nørresundby-Sæby, fra hovedlandevej 70,
Århus-Ålborg, ved Brusholt til Sæby, med undtagelse af strækningen fra den i
§ 1, nr. 1, nævnte hoved landevejsskæring med hovedlandevej 436, nordøst for
Syvsten til hovedlandevej 464's indmunding i hovedlandevej 436, sydvest for
Sæby.
2) Hovedlandevej 437, Sæby-Frederikshavn, fra Sæby til endepunktet af den
i § 1, nr. 1, nævnte hovedlandevej ved Haldbjerg.
3) Hovedlandevej 447, Nørresundby-Hjørring, fra begyndelsespunktet af den
i § 1, nr. 2, nævnte hovedlandevej ved Bouet til Hjørring.
4) Hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals, fra Hjørring til Bjergby.
Bemærkninger til lovforslaget
I henhold til § 14, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, bestemmes det ved særlig lov,
hvilke offentlige veje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som
hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.
I
Anlæg af motorvejsstrækningerne Nørresundby-Frederikshavn og
Nørresundby-Hirtshals
jf. forslagets §1, § 2 og § 5
(Bilag 1).
Projekterne for disse motorvejsstrækninger er udført i henhold til § 2 i
lov nr. 748 af 7. december 1988 om visse hovedlandevejsstrækninger
(projekteringsloven). Denne lov er en konsekvens af Storebæltsaftalen af 12.
juni 1986, hvor det i § 8, afsnit 2, er anført, »at vejforbindelser i
Vendsyssel udbygges til færdiggørelse snarest muligt og senest i 1996 i
overensstemmelse med resultatet af det planlægnings- og forberedelsesarbejde,
som for tiden foregår i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Nordjyllands
Amts kommune og de berørte kommuner«. I overensstemmelse med resultatet
af forhandlinger mellem parterne i Storebæltsaftalen forudsætter
lovforslaget, at kun delstrækninger af anlægget åbnes i 1996, medens det
samlede anlæg skal stå færdigt i år 2000, jf. nedenfor.
En redegørelse for dette planlægnings- og forberedelsesarbejde findes i
rapporten »Højklassede vejforbindelser nord for Limfjorden«, maj
1987.
Projekteringsloven bestemmer, at de nye højklassede hovedlandeveje i
Vendsyssel skal anlægges som motorveje/motortrafikveje i overensstemmelse med
den såkaldte V-løsning, dvs. som to nye vejforbindelser mellem
Ålborg/Nørresundby, øst om Hjallerup, vest om Sæby til Frederikshavn
(Frederikshavngrenen) og mellem Ålborg/ Nørresundby, øst om Brønderslev og
Hjørring til den eksisterende hovedlandevej mellem Bjergby og Hirtshals
(Hjørringgrenen). Af bemærkningerne til projekteringslovforslaget fremgår, at
det må afhænge af videre undersøgelser,om der skal være tale om en
etapeløsning med motortrafikvej forberedt til 4-sporet motorvej i første
omgang eller om motorvej straks.
Disse nærmere undersøgelser er nu udført såvel for anlæg af motorvej
straks som for etapeløsning med to typer af 2-sporede motortrafikveje som 1.
trin.
Undersøgelserne viser, at en 2-sporet motortrafikvej (med 8 m kørebane)
forberedt for senere udbygning til 4-sporet motorvej allerede i åbningsåret
har et utilfredsstillende serviceniveau på flere delstrækninger.
Det er derefter undersøgt, om en bred 2-sporet motortrafikvej (med 11 m
kørebane) forberedt for udbygning til 4-sporet motorvej ville være
tilfredsstillende som 1. trin i en trinvis udbygning. Det fremgår af
undersøgelsen, at en sådan motortrafikvej i åbningsåret og i en længere
årrække frem til og med år 2010 vil have tilstrækkelig kapacitet til en
tilfredsstillende afvikling af trafikken. På den anden side svarer de
forventede trafikbelastninger på de nye vejforbindelser i Vendsyssel til den
forventede trafikbelastning på motorvejen mellem Esbjerg og Kolding og på
delstrækninger af motorvejen mellem Århus og Ålborg.
På denne baggrund og med baggrund i et enigt ønske derom fra Nordjyllands
Amtskommune og de berørte primærkommuner foreslås det at opgive tanken om en
trinvis udbygning og i stedet at anlægge motorvej straks på begge strækninger
i deres helhed.
Der vil af økonomiske grunde ikke være mulighed for at overholde fristen i
Storebæltsaftalen om færdiggørelse i 1996, når der bliver tale om motorveje
straks, men parterne i Storebæltsaftalen er som ovenfor nævnt blevet enige om
at ændre fristen for færdiggørelsen til år 2000, hvilket der er lokal
tilslutning til. Det er således fra lokal side tilkendegivet, at det ikke er
afgørende, om færdiggørelsen sker i 1996 eller år 2000, når blot der bliver
tale om etablering af motorveje straks.
Forslaget omfatter anlæg af ca. 46 km motorvej fra Nørresundby (Vodskov)
til Frederikshavn (Haldbjerg) og anlæg af ca. 60 km motorvej fra Nørresundby
(Bouet) til Hirtshals, idet de nordligste ca. 10 km af hovedlandevej 448 fra
Bjergby til Hirtshals, der i dag for de sydligste ca. 6 kms vedkommende er
etableret som 2-sporet motortrafikvej, udbygges til motorvej. Denne 10 km
lange strækning var ikke omfattet af projekteringsloven, men bør efter de
senere udførte undersøgelser indgå i projektet som motorvej. Udgiften ved
denne udvidelse af projektet anslås til 92 mio. kr. i prisniveau januar 1989
(inklusive udgifter til arealerhvervelse, projektering og administration, men
eksklusive moms). Forslaget omfatter endvidere udbygning til 4 spor af en ca.
2,5 km lang strækning af den nuværende hovedlandevej fra motorvejens
afslutning ved Haldbjerg til Bangsbostrand syd for Frederikshavn.
Forslaget omfatter desuden anlæg af ca. 2,5 km 2-sporet hovedlandevej fra
motorvejen (Hjørringgrenen) til den nuværende hovedlandevej 447,
Nørresundby-Hjørring ved Bagterp, syd for Hjørring. Denne
hovedlandevejsstrækning er 1. etape af en planlagt forlægning af
hovedlandevej 451, Åbybro-Hjørring, og hovedlandevej 452,
Hjørring-Frederikshavn, syd om Hjørring. Denne første delstrækning af
hovedlandevejsforlægningen foreslås anlagt sammen med motorvejen og som en
del af motorvejsanlægget med det formål at etablere forbindelse mellem det
nuværende hovedlandevejsnet og motorvejen således, at anlægget bedst muligt
kan fungere ved en etapevis gennemførelse. Den vest for hovedlandevej 447
liggende del af hovedlandevejsforlægningen syd om Hjørring vil indgå i
Vejdirektoratets landsdækkende prioriteringsundersøgelser af større
almindelige hovedlandevejsanlæg.
Projektet for motorvejen Bouet-Hirtshals indeholder, med samme motivering
som ovenfor anført, ombygning af skærende, lokale veje øst for den nuværende
hovedlandevej 447 i forbindelse med etablering af tilslutningsanlæg. Det
gælder forlægningen af kommunevej nr. 9458, Vrejlev Klostervej, Hjørring
Kommune, nord for Poulstrup, af landevej 620, Brønderslev-Frederikshavn,
nordøst for Brønderslev, og af kommunevej nr. 7, Øster Brønderslevvej,
Brønderslev Kommune, sydøst for Brønderslev.
Motorvejsprojektet indebærer derudover omlægning, forlægning og regulering
af et betydeligt antal skærende kommune- og landeveje.
Det foreslåede anlæg afløser de nuværende ruter E45 (tidligere E3) og E39
(tidligere rute 13), nemlig henholdsvis de nuværende hovedlandeveje 436,
Nørresundby-Sæby, og 437, Sæby-Frederikshavn ( fra Sæby til Haldbjerg),
henholdsvis de nuværende hovedlandeveje 447, Nørresundby-Hjørring, og 448,
Hjørring-Hirtshals (fra Hjørring til Bjergby).
På begge de eksisterende hovedlandevejsstrækninger er der mange
delstrækninger med overhalingsforbud eller dårlige overhalingsmuligheder,
hvilket specielt i sommerhalvåret medfører, at færgetrækkene sydover ofte
afvikles utilfredsstillende langt ned i Vendsyssel.
Årsdøgntrafikken på den eksisterende rute E45 i Vendsyssel varierer fra
ca. 7.000 til ca. 10.200 køretøjer (trafikniveau 1988) over de enkelte
delstrækninger. De største trafikbelastninger findes på delstrækningerne
nærmest Nørresundby og Frederikshavn.
På den eksisterende rute E39 i Vendsyssel varierer årsdøgntrafikken fra
ca. 3.800 til ca. 11.000 køretøjer (trafikniveau 1988). De største
trafikbelastninger findes på delstrækningen mellem Nørresundby og
Brønderslev.
Den forventede årsdøgntrafik på de foreslåede vejforbindelser ligger i
1996, mellem ca. 8.100 og 14.000 køretøjer på strækningen
Nørresundby-Frederikshavn, mellem ca. 7.800 og 9.400 køretøjer på strækningen
Nørresundby-Hjørring og mellem ca. 7.800 og ca. 8.700 køretøjer på
strækningen Hjørring-Hirtshals.
Anlægget af de foreslåede vejforbindelser forventes at reducere de årlige
uheldsomkostninger med ca. 44 mio. kr. (ved at reducere antallet af uheld med
personskade med ca. 43. Beregningen er foretaget ud fra forventet
1996-trafikniveau).
Fra Frederikshavngrenens udgangspunkt i den eksisterende motorvejs
endepunkt ved Vodskov forløber linieføringen i den eksisterende trace frem
til Brusholt, hvortil hovedlandevejen er udbygget som 2-sporet motortrafikvej
forberedt for udvidelse til 4-sporet motorvej. Fra Brusholt ligger
linieføringen fra 0,1 til 2,0 km sydøst for og i store træk parallelt med den
eksisterende hovedlandevejstrace til et skæringspunkt med denne øst for
Syvsten. Linieføringen løber således øst om Hammer Bakker, øst om Hjallerup,
syd om Flauenskjold og Dybvad og syd og øst om Syvsten. Afstandene til
byzonearealerne i de nævnte bysamfund vil blive ca. 700 m, ca. 700 m, ca. 500
m og ca. 400 m. Ved passagen af Jyske Ås placeres vejlinien i en afstand af
indtil ca. 150 m sydøst for den nuværende hovedlandevej. Den nøjagtige
placering vil ske i samarbejde med Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
der har meddelt sin principielle godkendelse af en linieføring, der ved
passagen af Jyske Ås ligger umiddelbart op ad den eksisterende hovedlandevej
sydøst for denne. Principgodkendelsen er betinget af, at Vejdirektoratet
senere fremsender en nøjagtig linieføring til godkendelse i Skov- og
Naturstyrelsen.
Fra skæringspunktet med den nuværende hovedlandevej nordøst for Syvsten
løber linieføringen mod nord, vest om Sæbygård Skov og vest om Sæby med en
afstand til byzonearealerne i Sæby på ca. 2 km. Vejlinien føres ind i den
eksisterende hovedlandevejstrace ved Haldbjerg, der er motorvejsanlæggets
endepunkt. Rute E45 fortsætter derfra mod Frederikshavn ad en 4-sporet
hovedlandevej med midterrabat, idet den eksisterende 4-sporede strækning
forlænges mod syd til motorvejens endepunkt.
Fra Hjørringgrenens udgangspunkt i tilslutningsanlægget ved Bouet på den
eksisterende motorvej forløber linieføringen i den eksisterende
hovedlandevejstrace frem til ca. 4 km syd for Vestbjerg. Derfra ligger
vejlinien fra 1-2 km vest for og nogenlunde parallelt med den eksisterende
hovedlandevejstrace til et skæringspunkt med denne ca. 1,5 km syd for
Brønderslev. Linieføringen løber således vest om Vestbjerg, Sulsted og
Tylstrup og i en afstand fra byzonearealerne i disse bysamfund på henholdsvis
ca. 200 m, ca. 500 m og ca. 700 m (i sidstnævnte tilfælde vil ca. 20 huse i
et isoleret byzoneområde dog få en afstand på ca. 100-300 m til vejanlægget).
Det bemærkes, at linieføringen fra Bouet mod nord åbner mulighed for en
senere tilslutning af en 3. vejforbindelse over/under Limfjorden, vest for de
nuværende vejforbindelser.
Fra skæringspunktet med den nuværende hovedlandevej syd for Brønderslev
løber linieføringen mellem Brønderslev og Øster Brønderslev med afstande til
byzonearealerne på henholdsvis ca. 500 m og ca. 300 m. Linieføringen
fortsætter mod nord i en afstand fra ca. 1-3 km øst for og nogenlunde
parallelt med den nuværende hovedlandevej til et skæringspunkt med
hovedlandevej 452, Hjørring-Frederikshavn, ca. 1,5 km øst for indmundingen af
denne i hovedlandevej 448, Hjørring-Hirtshals. Linieføringen ligger således
ca. 500 m øst for Poulstrup og går øst om Hjørring med en afstand til
byzonearealerne på mindst ca. 500 m.
Linieføringen fortsætter øst og nord om Hjørring og føres ind i den
nuværende hovedlandevej vest for Bjergby. Rute E39 fortsætter derfra mod
Hirtshals i den nuværende hovedlandevejstrace. Den eksisterende 2-sporede
motortrafikvej fra Bjergby til Hirtshals forudsættes i forslaget ombygget til
4-sporet motorvej, hvis overgang til almindelig 4-sporet hovedlandevej med
niveaukryds i Hirtshalsområdet vil blive fastlagt under det videre
projekteringsarbejde.
De to motorvejsstrækninger forudsættes anlagt som 4-sporet motorvej med
belagte nødspor og med en kronebredde på 26 m.
Projektet omfatter anlæg af følgende tilslutningsanlæg/forbindelsesanlæg:
På Frederikshavngrenen:
Nord for Vodskov ved skæring med kommunevej nr. 9253, Ålborg Kommune,
Langholtvej.
Øst for Hjallerup ved skæring med landevej 612, Hjallerup-Aså.
Øst for Flauenskjold ved skæring med landevej 622, Voerså-Flauenskjold.
Nordøst for Syvsten ved skæring med den nuværende hovedlandevej 436,
Nørresundby-Sæby.
Ved Haldbjerg ved forbindelsen til den nuværende hovedlandevej 436,
Sæby-Frederikshavn. På Hjørringgrenen:
Nord for Bouet ved forbindelsen til den nuværende hovedlandevej 447,
Nørresundby-Hjørring.
Vest for Vestbjerg ved skæring med landevej 534, Hostrup-Åbybro, eller ved
en eventuel forlægning af denne.
Vest for Tylstrup ved skæring med landevej 520, Tylstrup-Pandrup.
Sydøst for Brønderslev ved skæring med kommunevej nr. 7, Brønderslev
Kommune, Øster Brønderslevvej.
Nordøst for Brønderslev ved skæring med forlægningen af landevej 620,
Brønderslev-Frederikshavn.
Nordøst for Poulstrup ved skæring med forlægningen af kommunevej nr. 9458,
Hjørring Kommune, Vrejlev Klostervej.
Sydøst for Hjørring ved skæring med landevej 611, Hjørring-Syvsten.
Øst for Hjørring ved skæring med hovedlandevej 452,
Hjørring-Frederikshavn.
Vest for Bjergby ved forbindelsen til den eksisterende hovedlandevej/ved
skæring med kommunevej nr. 7034, Hjørring Kommune, Skagen Landevej.
Vest for Åbyen ved skæring med landevej 627, Hirtshals-Uggerby.
Det bemærkes, at det ved den videre projektering kan vise sig
hensigtsmæssigt at ændre tilslutningsanlæggenes antal, placering og
udformning.
Anlæggene vil blive gennemført i etaper, der betyder en afbalanceret
fordeling af åbningen af delstrækninger på de 2 motorveje. Således
forudsættes strækningerne Syvsten-Bangsbostrand og Hjørring Syd-Bjergby åbnet
i 1996, Vodskov-Jyske Ås og Bouet-Brønderslev i 1997, Brønderslev-Hjørring
Syd i 1999 og Jyske Ås-Syvsten samt Bjergby-Hirtshals i år 2000.
De miljømæssige konsekvenser af anlægget af de foreslåede
motorvejsstrækninger, herunder konsekvenserne af overflytningen af trafik fra
det eksisterende vejnet til de nye vejanlæg, er belyst ved beregning af det
samlede anlægs virkning på henholdsvis luftforurening, barrierevirkning,
støjbelastning af boliger og trafikuheld med personskade. Resultaterne af de
udførte beregninger er følgende:
Luftforurening
Generne af luftforureningen for det berørte vejnets umiddelbare naboer
beregnes på grundlag af indextal for hver enkelt strækning i vejnettet.
Indextallet er defineret som et produkt af trafikbelastning, bebyggelsesvægt
og strækningslængde. Den samlede virkning på luftforureningen ved åbningen af
de to motorvejsstrækninger er en reduktion i det totale luftforureningsindex
på 266 enheder. Denne nettovirkning opstår ved en forøgelse i
luftforureningsindexet på 429 enheder hidrørende dels fra de to motorveje
(381), dels fra de eksisterende veje, fortrinsvis i land-områder (48), og en
reduktion i luftforureningsindexet på 695 enheder, der i det væsentligste
sker langs de nuværende ruter E45 (371) og E39 (248).
Af nedenstående oversigt fremgår emissionen fra vejtrafikken (1000 ton/år)
på det berørte vejnet før og efter det nye vejanlægs åbning samt det totale
udslip i Danmark og vejtrafikkens bidrag hertil. Beregningerne er baseret på
1996-trafikniveau.
Emission Før Efter Ændring Totalt udslip Heraf
(1 000 ton/år åbning åbning i Danmark vejtraf
---------------------------------------------------------------------
Kulmonooxid 2,3 2,4 + 0,1 650 582
Kuldioxid 121 136 + 15 65000 9000
Kvælstofoxider 1,0 1,3 + 0,3 262 81
Kulbrinter 0,3 0,3 + 0,02 104 59
Partikler 0,1 0,1 + 0,009 20 4
Den totale emission stiger således ved åbning af det ny vejanlæg, men den
samlede gene ved luftforureningen for vejenes naboer mindskes.
Barriereeffekt og oplevet risiko
Generne ved barriereeffekt og oplevet risiko for det berørte vejnets
umiddelbare naboer beregnes ligeledes på grundlag af indextal for hver enkelt
strækning i vejnettet. Indextallet er defineret som et produkt af
bebyggelsesvægt og vejlængde samt en faktor, der afhænger af trafikbelastning
og kørselshastighed. Den samlede virkning på barriereeffekt og oplevet risiko
ved en åbning i 1996 af de to motorvejsstrækninger er en reduktion i det før
åbningen beregnede indextal på i alt 56 enheder. Denne nettovirkning opstår
ved en forøgelse i indextallet på 7 enheder, der stammer fra de eksisterende
ruter E45 og E39 i byområderne i Hjørring og Frederikshavn, og en reduktion i
indextallet på 63 enheder, der fortrinsvis hidrører fra den sekundære del af
vejnettet i såvel by- som landområder.
Støj
Antallet af støjramte boliger før og efter det nye vejanlægs åbning
(beregning baseret på forventet 1996-trafikniveau) fremgår af nedenstående
oversigt:
Antal støjramte >=75 dB(A) 65-75 dB(A) 55-65 dB(A) 45-55 dB(A)
boliger
---------------------------------------------------------------------
Før åbning 25 1025 4418 13390
Efter åbning 25 814 4074 11994
Ændring 0 - 211 - 344 - 1396
Ved motorvejens detaljerede tracering (horisontalt og vertikalt)
tilstræbes altid overholdelse af Miljøstyrelsens og Vejstøjudvalgets
rekommendation af, at støjniveauet maksimalt er 55 dB(A) ved passage af
boligområder, hvilket kan forventes at gøre ændringen i støjbelastningen lidt
mere gunstig, end det fremgår af ovenstående oversigt.
Trafiksikkerhed
Det forventede antal uheld med personskade pr. år er beregnet ud fra
forventet 1996-trafikniveau på grundlag af uheldsfrekvenser for de indgående
vejtyper.
Åbningen af de nye motorveje medfører ifølge beregningerne en reduktion i
antallet af personskadeuheld på omkring 43 pr. år.
Denne nettoreduktion opstår som følge af 16 uheld på de nye motorveje (8
på hver) og en forøgelse i uheldstallet på 6 på den begrænsede del af det
øvrige vejnet, hvor trafikken stiger. Reduktionen i uheldstal på den del af
det øvrige vejnet, hvor trafikken falder, er i alt 65, der fordeler sig som
følger:
Rute E39 (landområder)13
Rute E39 (byområder)7
Rute E45 (landområder)28
Rute E45 (byområder)3
Sekundære vejnet (landområder)8
Sekundære vejnet (byområder)6
Vandforurening
Motorvejsanlæggenes afvandingssystemer er baseret på den
hovedforudsætning, at alt vand, der falder på belagte arealer, betragtes som
spildevand (afløbsvand).
Afløbsvandet føres til regnvandsbassiner, der placeres med få kilometers
mellemrum. Den gennemsnitlige opholdstid for afløbsvandet i
regnvandsbassinerne er ca. 1 døgn.
I perioder uden nedbør vil der være et konstant vandspejl i
regnvandsbassinerne, der etableres som små vådområder. Afløbet fra
regnvandsbassinerne er forsynet med olieudskillere.
I vandindvindingsområder forsynes midterrabatten med en vandtæt belægning.
Fra regnvandsbassinerne føres afløbsvandet i lukkede ledninger til
recipienterne.
Afvandingsprojekterne udarbejdes i samarbejde med amtskommunernes
miljøforvaltningsafdelinger og forelægges de pågældende amtsråd til
godkendelse.
Regnvandsbassinerne har efter tidligere udførte undersøgelser en betydelig
rensende effekt på afløbsvandet, specielt for så vidt angår tungmetaller.
Regnvandsbassinerne oprenses efter behov, og det oprensede bundmateriale
deponeres på kontrollerede lossepladser.
Forslaget er forelagt Nordjyllands Amtsråd, Ålborg, Brønderslev, Hjørring,
Sæby og Frederikshavn Byråd, samt kommunalbestyrelserne i Dronninglund,
Løkken-Vrå, Hirtshals og Sindal Kommuner til udtalelse. Udtalelserne
foreligger ikke endnu.
Miljøministeriet og Landbrugsministeriet har haft forslaget forelagt.
Miljøministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget, idet ministeriet
går ud fra, at man i forbindelse med detailplanlægningen i videst muligt
omfang vil søge at afbøde støjulemper, der påføres fritliggende boliger i det
åbne land, ud fra samme hensyn som ved passage af boligområder.
Landbrugsministeriet har ingen bemærkninger til hovedprincipperne i de
foreslåede linieføringer og kan tilslutte sig forslaget om at anlægge
motorvej straks under hensyn til, at en motorvej bedre kan indpasses på
harmonisk måde i landskabet, idet minimum for såvel vertikale som horisontale
kurveradier er mindre for motorveje end for motortrafikveje.
Landbrugsministeriet henstiller for så vidt angår Hjørringmotorvejen, at
det undersøges, om det er muligt at placere vejen vest om Vang Skov og vest
om ejendommene Sønder Elkjær og Ny Vrå samt hotellet Gl. Vrå af hensyn til en
række store produktionsejendomme. Dette vil blive undersøgt i den videre
detailprojektering. Det skal dog bemærkes, at Ålborg Kommune hidtil har
ønsket at få placeret vejen så tæt på jernbanelinien som muligt. Endvidere
har Skov- og Naturstyrelsen den principielle holdning, at nye veje i videst
muligt omfang søges placeret så tæt på eksisterende veje som muligt. Endelig
henstiller Landbrugsministeriet, at passagen gennem Jyske Ås gøres så snæver
som mulig, hvilket da også er tanken. Overslagssummen for det samlede anlæg,
inklusive udgifter til arealerhvervelse, projektering, tilsyn og
administration, men eksklusive moms, andrager 1.726 mio. kr. i prisniveau
januar 1989.
Udgifterne, eksklusive moms, projekterings-, tilsyns- og
administrationsudgifter andrager 1.569 mio. kr. Udgiften påregnes at fordele
sig således:
Finansår Mio. kr.
1992 19
1993 24
1994 165
1995 297
1996 262
1997 254
1998 223
1999 223
2000 102
Vejanlægget påregnes i sin helhed åbnet for trafik i år 2000. Delstrækninger
vil dog kunne åbnes allerede i 1996, jf. ovenfor.
Som konsekvens af bestemmelserne i lovforslagets § 1 og § 2 er i
forslagets § 5 medtaget bestemmelser om nedklassificering af de
hovedlandevejsstrækninger, der afløses af de i § 1 og § 2 foreslåede
vejanlæg.
II
Projektering af motorveje/motortrafikveje
Århus-Silkeborg-Herning, Vejle-Herning-Holstebro
og Århus-Viborg-Skive-Hanstholm,
jf. forslagets § 3 og § 4.
(Bilag 2)
I det midt- og vestjyske område er der gennem længere tid peget på behovet
for at få løst en række trafikale problemer gennem etablering af et
højklasset vejnet.
For nærmere at belyse behov og muligheder for etablering af et sådant
vejnet i området, er der i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Ringkøbing,
Vejle, Viborg og Århus Amtskommuner samt Herning, Silkeborg, Skive og Viborg
Kommuner gennemført en planlægningsundersøgelse, som er beskrevet i
rapporterne »De jyske tværveje, Hovedrapport«, maj 1989, og
»De jyske tværveje, Erhvervsrapport«, maj 1989, samt i en brochure
»De jyske tværveje« januar 1989, alle fra Vejdirektoratet.
Undersøgelsen behandler vejforbindelserne Århus-Silkeborg-Herning (rute
15), Vejle-Herning-Holstebro (rute 18), og Århus-Viborg- Skive-Hanstholm
(rute 26). De tre vejforbindelser er hovedårerne i den trafikale betjening af
de største byer i det midt- og vestjyske område. De knytter området til det
danske og europæiske motorvejsnet og til trafikhavnene i Århus og Hanstholm.
Planlægningsundersøgelsen dokumenterer, at der er behov for et overordnet
højklasset vejnet ad de tre ruter i Midt- og Vestjylland og behandler en
række alternative forslag hertil.
Århus-Herning, rute 15
På baggrund af det udførte planlægningsarbejde er der for så vidt angår
den højklassede vej mellem Århus og Herning (rute 15) enighed mellem Århus
Amtskommune, de berørte kommuner og Vejdirektoratet om, at en højklasset vej
på strækningen fra Århus til Silkeborg bør føres langs den nuværende
hovedlandevej nord om Årslev, syd om Skovby, Galten og Låsby.
Ved Silkeborg går Århus Amtskommune og Silkeborg Kommune ind for en
udbygning af den nuværende ringvej begrundet i, at en ny vej nord om
Silkeborg vil berøre fredede områder langs Gudenåen. Den eksisterende 10 km
lange ringvej i Silkeborg vil imidlertid ikke kunne udbygges til en
højklasset vej, men kun til firesporet ringgade med mange trafiksignaler. En
højklasset vej med motorvejs-, motortrafikvejsstandard må således føres uden
om Silkeborg by, og et forløb nord om byen er den eneste realistiske
mulighed. Hvilken løsning der skal vælges, må afhænge af de videre
undersøgelser.
For strækningen mellem Silkeborg og Herning er der enighed mellem
Ringkøbing Amtskommune, de berørte kommuner og Vejdirektoratet om, at en
højklasset vej skal forløbe syd om Bording, Ikast, Hammerum, Herning og
Snejbjerg.
Vejle-Holstebro, rute 18
For rute 18 er der i planlægningsarbejdet undersøgt to principielt
forskellige linier:
1. En vejlinie over Nørre-Snede, Ikast og Herning.
2. En vejlinie via Diagonalvejen Give-Horsens over Give, Brande og
Herning.
Vejlinien via Nørre-Snede følger den nuværende hovedlandevej Vejle-Viborg
(rute 13) til Nørre-Snede og forløber herfra mod Ikast og Herning, øst om
Hammerum og Gjellerup til forbindelse med den eksisterende motortrafikvej
nord for Herning og videre vest om Aulum til Holstebro.
Vejlinien via Diagonalvejen og Brande følger rute 13 til Ølholm og den
under anlæg værende Diagonalvej til Riis sydøst for Give, og herfra den
nuværende rute 18 mod Herning i et forløb øst om Brande og øst eller vest om
Herning til forbindelse med den eksisterende motortrafikvej nord for Herning
og vest om Aulum til Holstebro.
Ringkøbing Amtskommune, Vejle Amt og flere af de kommuner, som rute 18
passerer, har i forbindelse med planlægningsarbejdet anbefalet linien, som
følger Diagonalvejen og den nuværende rute 18 via Brande, bl.a. med den
begrundelse, at Diagonalvejen udnyttes, og at trafikforholdene for Brande
forbedres, samt at linien via Nørre-Snede berører landbrugsområder og
naturområder. En højklasset vej i denne linie vil dog nødvendiggøre en
forbedring af vejstandarden for Diagonalvejsprojektet i forhold til den
tidligere planlagte og hermed forøge anlægsudgifterne for Diagonalvejen.
For linien over Nørre-Snede og Ikast taler, at den er den mest direkte og
naturlige linie fra motorvejstilslutningen ved Vejle til det erhvervsmæssige
og trafikale tyngdepunkt mellem Herning og Ikast. Samtidig opnås der med
denne linie en forbedring for trafikken på rute 13 (Vejle-Viborg) mellem
Vejle og Nørre-Snede. På den nuværende rute 18 vil der, selv om den
højklassede vej gennemføres via Nørre-Snede, være behov for forbedringer -
bl.a. en forlægning af hovedlandevejen øst om Brande. På rute 13 vil en
forlægning til 39 mio. kr. øst om Nørre-Snede, som indgår i Vejdirektoratets
anlægsprogram, kunne erstattes af den her omhandlede linie.
Hvilken af de to linier der skal vælges, må afhænge af de videre
undersøgelser.
Ud over de nævnte vejlinier for rute 18 har også en vejlinie fra Brande
via Billund med forbindelse til motorvejen mellem Vejle og Kolding været
undersøgt efter forslag fra Brande Kommune. En sådan linie vil medføre en
forlængelse af det højklassede vejnet med 10-20 km og eventuelt kræve en
dalbro over Vejle Ådal, hvorved der i alt bliver tale om en merudgift på
250-500 mio. kr. Endvidere vil en linie via Billund virke som en parallelvej
til motorvejen mellem Kolding og Vejle og den netop udbyggede hovedlandevej
mellem Vejle og Billund (rute 28) og ikke forbedre trafikbetjeningen mellem
Herning/Ikast og Vejle/Horsens. Linien vil kun få en begrænset trafik i
forhold til de øvrige alternativer og er derfor ikke et hensigtsmæssigt
alternativ for rute 18. En undersøgelse af behov og muligheder for forbedrede
vejforbindelser til Billund Lufthavn kan eventuelt tages op i anden
sammenhæng.
Århus-Hanstholm, rute 26
For den højklassede vej mellem Århus og Hanstholm er der mellem Århus
Amtskommune, Viborg Amtskommune, de berørte kommuner og Vejdirektoratet
enighed om, at denne kan etableres ved en udbygning omkring de eksisterende
veje, idet dog følgende strækninger syd for Skive udbygges i en ny
linieføring: Strækningen mellem Tilst og Svenstrup i Århus Amt, hvor vejen
føres syd om de mange bysamfund, strækningen ved Rødkærsbro, hvor vejen føres
ad den allerede planlagte omfartsvej nord om byen, og hele strækningen mellem
Viborg og Skive, hvor vejen mest hensigtsmæssigt føres fra det sydlige
Viborg, via Stoholm og syd og vest om Skive.
Viborg Amtskommune har sammen med de kommuner i Viborg Amt, som rute 26
passerer her anbefalet en linie, der forløber nord om Stoholm og syd om
Skive, via Nr. Søby og Højslev for at skabe bedre vejforhold for Skive. En
linieføring syd om Stoholm kombineret med en øst-vestgående forbindelsesvej
syd om Skive mellem den nye vej og den eksisterende hovedlandevej mellem
Skive og Højslev vil dog langt bedre tilgodese hensynet til en højklasset
vejlinie mod Mors og Hanstholm og samtidig løse Skives væsentligste
trafikproblemer. Denne linieføring er derfor lagt til grund for lovforslaget.
Nord for Skive udnyttes de eksisterende motortrafikvejsstrækninger i
Salling og på Mors og øvrige strækninger udbygges til samme standard, dog med
undtagelse af kortere strækninger omkring Sallingsundbroen og Vilsundbroen.
Vest for Vilsund føres den højklassede vej ind i hovedlandevejen mellem
Oddesund og Thisted (rute 11) og herfra videre i linien for den projekterede
omfartsvej ved Thisted frem til hovedlandevejen mod Hanstholm, som udbygges
til motortrafikvej og forlægges øst om Nors.
De samlede udgifter for højklassede veje ad de tre ruter beløber sig til
2,7-3,8 mia. kr. ved en udbygning til motortrafikveje/motorveje fordelt med
ca. 1,0-1,3 mia. kr. til rute 15, 0,7-1,2 mia. kr. til rute 18 og 1,0-1,3
mia. kr. til rute 26.
Dette lovforslag indeholder bemyndigelse til at projektere og sikre
vejlinier i overensstemmelse med ovenstående.
Forslaget har været forelagt Viborg Amtsråd, Bjerringbro
Kommunalbestyrelse, Fjends Kommunalbestyrelse, Hanstholm Kommunalbestyrelse,
Hvorslev Kommunalbestyrelse, Kjellerup Byråd, Morsø Kommunalbestyrelse,
Sallingsund Kommunalbestyrelse, Skive Byråd, Spøttrup Kommunalbestyrelse,
Sundsøre Kommunalbestyrelse, Thisted Byråd og Viborg Byråd. Århus Amtsråd,
Århus Byråd, Galten Byråd, Ry Byråd, Silkeborg Byråd, Gjern Byråd og Hammel
Byråd. Ringkøbing Amtsråd, Ikast Byråd, Herning Byråd, Brande Byråd,
Holstebro Byråd, Aulum-Haderup Kommunalbestyrelse og Trehøje
Kommunalbestyrelse. Vejle Amtsråd, Vejle Byråd, Jelling Byråd, Give Byråd,
Tørring-Uldum Kommunalbestyrelse og Nørre-Snede Kommunalbestyrelse samt
Miljøministeriet og Landbrugsministeriet.
Viborg Amtsråd og kommunalbestyrelserne i Viborg Amt tiltræder
lovforslaget, idet amtsrådet dog har anbefalet et alternativt forløb for rute
26 mellem Viborg og Skive - nord om Stoholm og syd om Skive via Nr. Søby og
Højslev. Det anføres, at denne linieføring på væsentlige punkter forbedrer
vejforholdene i Skive, giver god sammenhæng i det overordnede vejnet og de
bedste adgangsforhold til det regionale erhvervsområde ved Vinkel. Endvidere
at linien skønnes at være landskabeligt heldigere, give bedre mulighed for
etapeopdeling og at være økonomisk konkurrencedygtig i forhold til
lovforslagets projekt. Amtsrådet tiltræder imidlertid lovforslagets projekt
med en linieføring for rute 26 syd om Stoholm og en forbindelsesvej syd om
Skive til Højslev/Nr. Søby, idet amtsrådet finder, at dette forslag på
væsentlige punkter tilgodeser de samme interesser som amtsrådets forslag.
Amtsrådet forudsætter her, at forbindelsesvejen syd om Skive under det videre
projekteringsarbejde ses i sammenhæng med rute 26-projektet.
Skive Byråd gør indsigelse mod lovforslagets linieføring syd om Stoholm,
men accepterer forslaget under forudsætning af, at forbindelsesvejen syd om
Skive gøres til en integreret del af projektet og realiseres som en tidlig 1.
etape.
Fjends Kommunalbestyrelse tiltræder lovforslaget med linieføringen syd om
Stoholm kombineret med en øst-vestgående forbindelsesvej syd om Skive og
Højslev. De øvrige kommunalbestyrelser og byråd i Viborg Amt tiltræder
lovforslaget uden bemærkninger.
Det er ministeriets opfattelse, at en linieføring nord om Stoholm og via
Nr. Søby er uhensigtsmæssig for en overordnet højklasset vejforbindelse, idet
den herved vil få et meget kurvet forløb og delvis forløbe i byområder.
Herved fås en uheldig sammenblanding af overordnet og lokal trafik.
Linieføringen er derfor ikke indeholdt i interesseområdet for de videre
undersøgelser. Spørgsmålet om en øst-vestgående forbindelsesvej vil blive
taget op med Viborg Amtsråd og Skive Byråd inden fremsættelse af
anlægslovforslag.
Århus Amtsråd fremhæver, at hensynet til landskabsinteresserne specielt
omkring Gudenådalen bør prioriteres højere end hensynet til en gennemgående
højklasset vejstandard for rute 15 ved Silkeborg (forlægning nord om
Silkeborg). Såvel denne mulighed som en udbygning af den eksisterende ringvej
i Silkeborg er indeholdt i lovforslaget.
Silkeborg Byråd tiltræder lovforslaget uden bemærkninger.
Århus Byråd og de øvrige kommunalbestyrelser i Århus Amt tiltræder
ligeledes lovforslaget.
Ringkøbing Amtsråd anbefaler lovforslaget med bemærkning om, at rute 15
ønskes udbygget som højklasset forbindelse på hele strækningen mellem Århus
og Herning. For rute 18 anfører amtsrådet, at der ved eventuel valg af en
vejlinie via Nørre-Snede forudsættes, at der sker en forlægning af den
eksisterende rute 18 uden om Brande.
Herning Byråd har tilsvarende bemærkninger som Ringkøbing Amtsråd.
Tilsvarende gælder de øvrige byråd og kommunalbestyrelser i Ringkøbing Amt.
Vejle Amtsråd tiltræder lovforslaget under forudsætning af, at det ikke
får indflydelse på tidspunktet for anlæg af Diagonalvejen og en løsning på
trafikproblemerne i Nørre-Snede. Amtsrådet anbefaler, at udbygning af rute 18
sker via Diagonalvejen set ud fra planlægningsmæssige, økonomiske og
landskabsmæssige synspunkter.
Nørre-Snede Kommunalbestyrelse giver udtryk for stor utilfredshed over, at
den planlagte forlægning af rute 13 øst om Nørre-Snede inddrages i
planlægningen for rute 18 med frygt for en yderligere udskydelse på løsningen
af trafikproblemerne i Nørre-Snede by.
Tørring-Uldum Kommunalbestyrelse anbefaler linieføringen via Diagonalvejen
og kan ikke anbefale Nørre-Snedelinien af hensyn til landbrugsmæssige og
naturmæssige interesser.
Jelling Byråd og Give Byråd anbefaler ligeledes linieføringen for rute 18
via Diagonalvejen. Give Kommune frygter, at en linieføring omkring
Nørre-Snede vil forringe transportmulighederne for en række større
virksomheder ved den nuværende rute 18. Give Kommune mener endvidere, at
Billund Lufthavn bør inddrages i planerne for rute 18.
Det er ministeriets opfattelse, at Diagonalvejen med valg af
Nørre-Snedelinien fortsat vil kunne sikre virksomhederne i Brande og
Giveområdet hurtig forbindelse til motorvejssystemet, samt at de allerede
foretagne undersøgelser ikke er tilstrækkelige til valg mellem
Nørre-Snedelinien og linien via Diagonalvejen og langs den eksisterende rute
18, hvorfor supplerende undersøgelser må foretages. Disse undersøgelser
indebærer ikke i sig selv en udsættelse af løsningen på Nørre-Snedes
trafikproblemer, idet undersøgelserne vil kunne afsluttes, før den nu
planlagte omfartsvej ved Nørre-Snede igangsættes.
De øvrige kommunalbestyrelser og byråd i Vejle Amt har ingen bemærkninger
til lovforslaget.
Miljøministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget, idet ministeriet
forudsætter, at der i forbindelse med projekteringsarbejdet foretages
miljøkonsekvensvurderinger.
Landbrugsministeriet anbefaler de vejlinier, der følger de eksisterende
veje mest muligt og henstiller, at Jordbrugsdirektoratets
jordfordelingskontor inddrages i projekteringsarbejdet for så vidt angår valg
af linieføring.
De samlede udgifter til planlægning og skitseprojektering skønnes at blive
15-20 mio. kr. (prisniveau 1. januar 1989). Herudover vil der kunne blive
tale om udgifter til eventuelle ejendomserhvervelser til sikring af den
senere gennemførelse af anlæggene.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets område Retsinformation · 3. oktober 2024
- 1988 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM VISSE HOVEDLANDEVEJSSTRÆKNINGER Retsinformation · 21. maj 1988
- Retningslinjer for information om vejarbejder i sommersæsonen. Meddelelse nr. 031. Retsinformation · 1. oktober 1997