Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

2006/1 LSV 188Lovforslag som vedtagetFolketinget1. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007

Forslag

til

Lov

om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Loven gælder for professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v.

Stk. 2.

Professionshøjskoler er selvejende institutioner inden for den offentlige

forvaltning.

§ 2.

Professionshøjskolens

navn fastsættes i vedtægten, jf. § 11. Betegnelsen »professionshøjskole« skal

indgå i navnet. Herudover kan den engelske betegnelse »university college«

indgå.

Kapitel 2

Professionshøjskolernes formål og opgaver

§ 3.

Professionshøjskolen

har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og

videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet

for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor.

Stk. 2.

En

professionshøjskole skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er

karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem

samarbejde

med relevante forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.

Læs alt

§ 4.

Professionshøjskolen

skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og

videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor

professionshøjskolen hører hjemme.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens

eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte

uddannelser,

eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere

bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.

Stk. 3.

Professionshøjskolerne

skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af

uddannelses-

og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer.

§ 5.

Professionshøjskolen

skal udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og

videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage

videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og internationalt

samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige bidrage til regional og

national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i

udkantsområder.

Stk. 2.

Professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og

konkret.

Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre relevante

forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som

professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod.

§ 6.

Professionshøjskolen

skal have et system til behandling af sager om merit og

realkompetencevurdering,

som er gennemskueligt og sammenhængende og giver de studerende en ensartet og

hurtig behandling af ansøgninger på området. Professionshøjskolens behandling

af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer

tillid

til resultatet af professionshøjskolens vurdering og tillid til kvalitet i

løsningen af opgaven.

§ 7.

Professionshøjskolen

skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse,

udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere

herom.

§ 8.

Professionshøjskolen

kan efter aftale med en eller flere andre professionshøjskoler, institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale

uddannelser

og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte

administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom.

§ 9.

Professionshøjskolen

skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed

følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.

§ 10.

Professionshøjskolen

kan varetage kollegievirksomhed efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed,

når undervisningsministeren i forbindelse med professionshøjskolens

oprettelse

efter § 50 eller ved en sammenlægning eller spaltning efter § 38 godkender

den

til at fortsætte en sådan virksomhed, der indtil da er varetaget af en anden

uddannelsesinstitution.

Kapitel 3

Vedtægter

§ 11.

Professionshøjskolens

forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om professionshøjskolens vedtægter i en af

undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.

Kapitel 4

Bestyrelsens opgaver

§ 12.

Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af

professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en

effektiv drift af professionshøjskolen.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal

fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en

udviklingskontrakt

med undervisningsministeren.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal

efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægge professionshøjskolens

organisatoriske

opbygning, herunder organisatoriske rammer, der er egnede til at sikre

opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af

uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. §

4

og § 13, stk. 2, således at professionshøjskolen kan opfylde sine formål og

varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf.

lovens kapitel 2, og således at de studerendes

mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk.

2, og § 19.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal

godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen

udbyder.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Stk. 5.

Bestyrelsen skal

vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 6.

Bestyrelsen skal

ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor

ansætte

og afskedige den øvrige øverste ledelse.

Stk. 7.

Bestyrelsen skal

fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses

virksomhed.

§ 13.

Bestyrelsen

kan efter indstilling fra rektor organisere professionshøjskolen med faglige

hovedområder,

fakulteter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af et

hovedområde, fakultet el.lign. efter rektors nærmere bestemmelse varetages af

en faglig områdechef, en dekan el.lign.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan

efter indstilling fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med

interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte,

lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den eller de samme

professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale uddannelsessteders

mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt

professionshøjskolens

varetagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 3.

Stk. 3.

Studierådene

rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse,

gennemførelse

og udvikling af grunduddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning

hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri

til

uddannelsesudvalg.

Bestyrelsens sammensætning

§ 14.

Bestyrelsen

består af 10-15 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af

medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor

professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. §

4, stk. 2, sammensættes af medlemmer fra flere områder. Regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme,

udpeger i forening 2 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand

blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 2.

Bestyrelsens

medlemmer skal bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke

med deres erfaring med og faglige indsigt i professionsbacheloruddannelser

rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt med deres

indsigt

i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet

videregående uddannelse, jf. §§ 3 og 4.

Stk. 3.

Der skal blandt

de udefrakommende medlemmer være medlemmer med indgående erfaring fra såvel

offentlig som privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi,

herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4.

2 medlemmer

vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen.

Stk. 5.

2 medlemmer

vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen.

De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet

mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som

tillidsrepræsentanter

inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 6.

Følgende personer kan ikke være medlemmer af

bestyrelsen:

1)

Personer, der udlejer

ejendomme m.m. til professionshøjskolen.

2)

Medlemmer af

bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der

udlejer ejendomme m.m. til professionshøjskolen, eller som kontrollerer

udlejer

af ejendomme m.m. til professionshøjskolen.

3)

Advokater, revisorer

eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for

fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

4)

Ansatte i ledende

stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger

eller

andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

Stk. 7.

Er lejeforholdet

af et uvæsentligt omfang, finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse.

Undervis

ningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 8.

Undervisningsministeren kan godkende

fravigelse fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., særlig i forbindelse med

sammenlægning af institutioner.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

§ 15.

Bestyrelsen er over for

undervisningsministeren ansvarlig for

professions

højskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de

statslige tilskud m.v.

Stk. 2.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan

undervisningsministeren beslutte,

1)

at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en

periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2)

at bestyrelsen træder tilbage, således at en

ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i

professions

højskolens vedtægt.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner

bringer

professions

højskolens

videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen

straks

træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre,

indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i

professions

højskolens vedtægt.

§ 16.

Be

styrelsen skal forvalte

professions

højskolens midler, så de bliver til størst mulig

gavn for

professions

højskolens

formål.

Stk. 2.

Professionsh

øjskolen er forpligtet til at vedligeholde

sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig

plan

godkendt af bestyrelsen og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v.

til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3.

Professionsh

øjskolen skal under størst mulig hensyntagen

til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende

måder:

1)

I

fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke

den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2)

i fondsaktiver udstedt af danske

realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre

danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3)

som indestående i pengeinstitutter

hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller

4)

i værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland,

bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4.

Bestyrelsen

kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4,

under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe

likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det

pengeinstitut, som professionshøjskolen bruger som sin sædvanlige

bankforbindelse,

og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis

institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal

afhændes, hvis

professions

højskolen

skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 17.

Professionshøjskolens

øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som

bestyrelsen har fastsat. Professionshøjskolens rektor deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan

endvidere

efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i

professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen.

Stk. 2.

Rektor

indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af institutionens

øverste ledelse.

Stk. 3.

Rektor eller den, som rektor

bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.

Stk. 4.

Rektor

indstiller budget til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 5.

Rektor har over

for bestyrelsen ansvar for, at

1)

uddannelserne og

andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der

regulerer

uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger,

2)

det af bestyrelsen

godkendte budget overholdes og

3)

institutionens

virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og

retningslinjer.

Stk. 6.

Rektor tegner

professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 18.

Bestyrelsen

nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver

grunduddannelse

og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er

godkendt til at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler for at samle flere

nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at

rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde

om

uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale

uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om

studieordninger

inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. §

12, stk. 4.

Stk. 2.

Uddannelsesudvalget består af 10-12 medlemmer. Udvalget sammensættes af

personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af

uddannelserne

og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

2 medlemmer

udpeges af og blandt de medarbejdere ved professionsh

øjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets

uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod

afskedigelse

og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter

inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4.

2 medlemmer udpeges af og blandt de

studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

De studerendes råd

§ 19.

Ved hver professionshøjskole har de studerende ret til på baggrund af valg at

danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v.,

som professionshøjskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning

for

de studerende.

Repræsentantskab

§ 20.

Det

kan bestemmes i vedtægten, at bestyrelsen med henblik på samarbejde og åben

dialog med det omgivende samfund nedsætter et repræsentantskab. Det kan

tillige

bestemmes, at repræsentantskabet udpeger 1 eller 2 af bestyrelsens

udefrakommende medlemmer.

Sø

gsmålskompetence

§ 21.

Beslutning om at anlægge retssag mod

bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført

professionshøjskolen

kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 5

Tilskud og lån

§ 22.

P

rofessions

højskolen skal i sit virke være uafhængig, og højskolens midler må

alene komme

professions

højskolens

formål til gode.

§ 23.

Professionsh

øjskolen disponerer frit

inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige

indtægter

under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver,

hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler

og

for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Professionshøjskolerne kan

opspare tilskud til anvendelse til formål i efterfølgende finansår.

Drifts- og anlægstilskud

§ 24.

Undervisningsministeren skal yde

professions

højskolen institutionstilskud, der fastsættes

på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen, herunder

udviklingsarbejde, videncenterfunktioner og samarbejde med

forskningsinstitutioner.

Stk. 3.

Undervisningsministeren skal yde tilskud til

professions

højskolens administration, ledelse,

bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og

arealer.

Tilskuddene fastlægges ud fra

antallet af studenterårsværk, årselever, dimittender og takster for disse

fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk. 4.

Udenlandske studerende på videregående

uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og 3, hvis de

1)

er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse

eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i

Danmark,

2)

er udvekslet med danske studerende efter

aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

3)

efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale

aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske

statsborgere.

4)

Stk. 5.

Professionsh

øjskolens udbud af videregående uddannelse

til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som

indtægtsdækket virksomhed.

5)

§ 25.

Undervisningsministeren

kan pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille eventuel ledig

lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan endvidere pålægge en

professionshøjskole mod betaling at stille idrætsfaciliteter til rådighed for

andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan

indpasses

i institutionens virksomhed.

§ 26.

Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge en

professionshøjskole for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte

byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional

konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 27.

Tilskud efter § 24 ydes ikke til dækning af professionshøjskolernes

udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kompenserer

professions

højskolerne for udgifter til betaling af

afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved

en

virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms),

og som højskolerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke

der

ydes tilskud.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal

etableres en acontoordning for momskompensationen til professionshøjskolerne.

§ 28.

Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til professionshøjskoler,

der

er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud skal

betinges

af, at professionshøjskolen følger undervisningsministerens krav til

omlægning

af højskolens aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav

om,

at der indgås en indsatsaftale.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i

forbindelse med sammenlægning af professionshøjskoler.

Vilkår m.v.

§ 29.

Forinden

en professionshøjskoles bestyrelse træffer beslutning om at nedlægge et

uddannelsessted,

skal den indhente en udtalelse fra regionsrådet.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan uanset regionsrådets udtalelse pålægge bestyrelsen at undlade at nedlægge

et

uddannelsessted, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for

uddannelsesstedet.

§ 30.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

udbetaling af tilskud efter §§ 24 og 35, herunder om

aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelsen af antal

studenterårsværk, årselever og dimittender, og kan fastlægge minimums- og

maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne samt om tilbagebetaling og

kontrol af udbetalte tilskud.

§ 31.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren

fastsætter

efter forhandling med finansministeren regler om

professions

højskolernes budget- og bevillingssystem og

om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til

professions

højskolerne.

Stk. 2.

U

ndervisningsministeren kan ved ydelse af

tilskud til

professions

højskoler

stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 32.

Aftaler, herunder husleje- og

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for højskolerne

end

sædvanlige markedsvilkår.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler

skal

indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 33.

Professionsh

øjskolen skal følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder

om

pensionsforhold for professionshøjskolens ansatte.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved

professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til

tjenestemandsvilkår. Lov

om tjenestemænd § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af

professionshøjskolernes

bestyrelser.

Stk. 3.

Beslutning om suspension, iværksættelse af

tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 34.

Undervisningsministeren kan for professionshøjskoler, der ikke følger

bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 33, der er

fastsat eller indgået i henhold til loven eller undervisningsministerens

påbud,

midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis

eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til professionshøjskoler

eller

lade tilskud bortfalde for professionshøjskoler, som begæres erklæret konkurs

eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en

professionshøjskoles virksomhed må indstilles.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis

grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har

været

fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

§ 35.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til Den frie Lærerskole i Ollerup.

Stk. 2.

Den frie

Lærerskoles forhold reguleres i en vedtægt godkendt af

undervisningsministeren.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser om en bestyrelse for skolen, herunder

om

bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode, og om skolens

uddannelsesformål,

dens kvalitetssikrings- og resultatvurderingspraksis og medarbejderes og

studerendes

indflydelse.

Stk. 3.

Den frie

Lærerskole i Ollerup er omfattet af lovens § 9, § 15, stk. 1 og 2, §§ 16, 19

og

21, kapitel 5 bortset fra §§ 24, 29 og 33, kapitel 6 bortset fra § 36, stk.

2,

kapitel 8 bortset fra § 45, stk. 2, og § 46 samt af kapitel 10.

Stk. 4.

Den frie

Lærerskole i Ollerup opkræver betaling for deltagelse i undervisningen m.v.

Kapitel 6

Kapitalforvaltni

n

g,

regnskab og revision

§ 36.

Professionsh

øjskolens regnskabsår er

finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.

Årsrapporten

skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af

årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive

en

erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være

medlemmer

af bestyrelsen.

Stk. 2.

Professionsh

øjskolens regnskaber revideres af rigsrevisor

i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens

regnskaber

m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for professionshøjskolen en intern

revisor,

som skal være statsautoriseret eller registreret revisor til at udføre

revision

i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter

forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet

og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3.

Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i

et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte

interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden

intern

revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på

tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt.,

udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som

intern revisor.

Stk. 4.

P

rofessionsh

øjskolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat

af undervisningsministeren.

Stk. 5.

Opfylder revisor

ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov

eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt

sine

pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden

for

en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om revisors kontrol af professionshøjskolens oplysninger

til

brug ved beregning af statstilskud.

§ 37.

Bestyrelsen påser, at den interne revisor

opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og

registrerede revisorer. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig

er

revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som

professions

højskolen anvender, eller for fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,

medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af

uvæsentligt omfang.

Kapitel 7

Sammenlægninger af professionshøjskoler, spaltning og

ophør

§ 38.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller

flere

professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ved sammenlægning opløses

professionshøjskolerne

uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye

professionshøjskole.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at

en

professionshøjskole ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld

til en anden professionshøjskole.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for tilladelsen efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen

eller

spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten

for

professionshøjskolen skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle

vedtægtsbestemte rettigheder til en professionshøjskoles formue, når

rettigheden ikke udløses ved sammenlægning eller spaltning.

Stk. 4.

Sammenlægning og

spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægninger og

spaltninger

efter stk. 1-4, herunder om indhold af en sammenlægningsaftale, og regler,

hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder

anvendelse på sammenlægning og spaltning.

§ 39.

Undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat

institution

med et udbud svarende til professionshøjskolens udbud indgår i en

sammenlægning

efter § 38 med en professionshøjskole.

§ 40.

Undervisningsministeren kan efter høring af professionshøjskolens bestyrelse

og

regionsrådet beslutte at nedlægge en professionshøjskole, hvis ministeren

skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til

betingelserne

efter loven, eller at der ikke længere er behov for professionshøjskolen.

§ 41.

Formue

hidrørende fra en professionshøjskole tilfalder statskassen ved ophør, jf.

dog

stk. 2. Gaver skænket til professionshøjskolen tilfalder statskassen,

medmindre

andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2.

For

professionshøjskoler, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt

uddannelsesinstitution, der

den

31. december 1990

var en selvejende institution, anvendes den del

af professionshøjskolens nettoformue, der svarer til institutionens

nettoformue

opgjort pr.

31. december

1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr.

1. januar 1991.

Stk. 3.

Gaver i form af

løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de

i

stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter den 1. januar 1991 og indtil

sammenlægningen til en professionshøjskole, anvendes til de formål, der er

fastsat i vedtægten pr.

1.

januar 1991.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.

Kapitel 8

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 42.

Undervisningsministeren fører tilsyn med

professions

højskolerne og kan indhente de nødvendige

oplysninger til dette brug.

Stk. 2.

Hvis undervisningsministeren finder, at en

professions

højskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse

med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i

henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den

pågældende

virksomhed, jf. § 34.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis

ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til

professionshøjskolens

kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for

kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op

på

den utilstrækkelige kvalitet.

§ 43.

Hvis det af revisors beretning eller på anden

måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable

forhold i forbindelse med forvaltningen af

professions

højskolens midler, skal

undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse

af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 44.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om kvalitetssikring af

professions

højskolerne,

herunder om kvalitetssikringssystemer.

Oplysningsforpligtelser

§ 45.

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige

oplysninger fra

professions

højskolerne

om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler,

aftaler

om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt

til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,

gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren

kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form,

herunder

fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan bestemme, at

professions

højskolerne skal anvende fælles

administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

sådanne systemer.

§ 46.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler

om elektronisk kommunikation mellem professionshøjskolerne og

Undervisningsministeriet, mellem professionshøjskolerne og andre offentlige

myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets

lovgivning samt mellem

professions

højskolerne

og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2.

Professionshøjskolerne skal sikre, at også andre informationer om

professionshøjskolerne på en let tilgængelig måde er oplyst på

professionshøjskolernes hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren

kan

fastsætte regler herom.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

§ 47.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at

varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til

rådighed for professionshøjskolen, og som Undervisningsministeriet

den 1. januar 2007

har

overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Bornholms

Regionskommune, jf. § 9 i lov nr. 591 af

9. juni 2006

og § 12 i lov nr. 590 af

9. juni 2006.

Kapitel 10

Klageadgang

§ 48.

U

ndervisningsministeren kan fastsætte regler

om, at klager over

professions

højskolens

afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist

eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for

undervisningsministeren.

Stk. 2.

Retlige

spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid

indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræden

§ 49.

Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§§ 69-79 træder i kraft

den

1. januar 2008.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 68, nr. 1 og 4-10.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter tidspunktet for ophævelsen eller dele heraf af lov om Centre for

Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af

17. marts 2006, af

§ 15,

stk. 2,

i lov nr. 579 af

9. juni 2006

om uddannelsen til professionsbachelor som

lærer i folkeskolen og af

§ 16

i lov nr.

315 af

19. april 2006

om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Efter den 15. juni 2007

kan

der ikke oprettes nye institutioner efter lovgivningen nævnt i 1. pkt.

Stk. 5.

Lov om teknika,

jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af

27. september 1996, og lov om statens overtagelse af de

sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 679 af

29. juli 1992,

ophæves.

Oprettelse af professionshøjskoler

§ 50.

Undervisningsministeren opretter

den 1. august 2007

eller snarest derefter professionshøjskolerne

med henblik på, at de fra

den

1. januar 2008

påbegynder varetagelsen af deres uddannelsesopgaver

og andre opgaver efter lovens kapitel 2 og deres vedtægter. Hver

professionshøjskole sammenlægges med virkning fra

den 1. januar 2008

med det eller de Centre for

Videregående Uddannelser og den eller de andre selvejende

uddannelsesinstitutioner, hvis bestyrelser i overensstemmelse med

bestemmelserne i stk. 3 og § 51, stk. 4 og 5, har truffet beslutning om

sammenlægning af deres institutioner med professionshøjskolen og givet

meddelelse til undervisningsministeren herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt,

som gælder for en professionshøjskole, indtil der er fastsat og godkendt en

vedtægt

i medfør af lovens § 11. Ministeren fastsætter tillige en

normalsammenlægningsplan, som gælder for sammenlægningen efter stk. 1 af en

professionshøjskole og centre for videregående uddannelser og andre

selvejende

uddannelsesinstitutioner, indtil der mellem parterne er aftalt en konkret

plan

for sammenlægningen.

Stk. 3.

Bestyrelsen for hvert af de centre for videregående

uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af

§

51, stk. 4, skal senest

den

1. november 2007

give undervisningsministeren meddelelse om,

hvorvidt den har truffet beslutning i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5,

om at lade institutionen indgå i en sammenlægning efter stk. 1 med den

professionshøjskole eller en af de professionshøjskoler, som institutionen

efter § 51 eller en beslutning truffet af undervisningsministeren efter § 51,

stk. 5, kan indgå i en sammenlægning med.

Stk. 4.

Samtidig med

oprettelsen af de i § 51 nævnte professionshøjskoler nedsætter

undervisningsministeren

en midlertidig bestyrelse for hver professionshøjskole, jf. § 52.

Stk. 5.

Den midlertidige bestyrelse

fungerer, indtil der er udpeget en bestyrelse for professionshøjskolen i

henhold til vedtægten.

§ 51.

Undervisningsministeren opretter en professionshøjskole i hver region, jf.

dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ministeren

opretter to professionshøjskoler i Region Hovedstaden.

Stk. 3.

Ministeren

opretter tre professionshøjskoler i Region Syddanmark, dog således at to af

disse

skal sammenlægges senest med virkning fra den 1. januar 2012.

Stk. 4.

Bestyrelserne

for de institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående

Uddannelse

og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 228 af

17.

marts 2006, kan træffe beslutning om at lade institutionerne indgå

i en sammenlægning med en af de i stk. 1-3 nævnte professionshøjskoler

hjemmehørende i den region, hvor institutionen selv er hjemmehørende. En

sådan

beslutning træffes af bestyrelsen med det flertal, som efter institutionens

vedtægt kræves for at træffe beslutning om vedtægtsændring og opløsning.

Stk. 5.

For en

institution hjemmehørende i en region, hvor ministeren opretter mere end en

professionshøjskole, kan ministeren beslutte, hvilken professionshøjskole i

regionen institutionens bestyrelse kan træffe beslutning om at lade

institutionen indgå i en sammenlægning med efter § 50, stk. 1. En sådan

beslutning

skal være truffet senest

den

1. november 2007.

Midlertidige bestyrelser

§ 52.

Den midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfører sammenlægningen af de

institutioner, der har besluttet at indgå i en sammenlægning med

professionshøjskolen.

Stk. 2.

Den midlertidige

bestyrelse består af 1 medlem udpeget af undervisningsministeren efter

indstilling fra hver af de bestyrelser, der senest

den 1. juli 2007

giver undervisningsministeren

meddelelse efter § 50 om, at de i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5, har

truffet en beslutning om at lade deres institution indgå i en sammenlægning

med

professionshøjskolen. For så vidt angår institutioner med over 1.500

henholdsvis 3.000

studenterårsværk,

udpeger ministeren dog 2 henholdsvis 3

medlemmer

efter indstilling fra den pågældende institutions bestyrelse.

Stk. 3.

Den midlertidige

bestyrelse består endvidere af 2 repræsentanter for de ansatte i de

institutioner,

som senest

den 1. juli 2007

giver undervisningsministeren meddelelse efter § 50 om, at bestyrelsen har

truffet beslutning om sammenlægning med professionshøjskolen, og 2

repræsentanter for de studerende i de pågældende institutioner.

Repræsentanterne indstilles af og blandt de ansattes henholdsvis de

studerendes

medlemmer i bestyrelserne for de institutioner, der indgår i sammenlægningen.

De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden

forringelse

af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende

eller tilsvarende område.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan herudover udpege op til 4 medlemmer under

hensyntagen til de opgaver, som den midlertidige bestyrelse skal varetage.

Stk. 5.

De efter stk. 2,

3 og 4 udpegede medlemmer vælger blandt de efter stk. 2 og 4 udpegede

medlemmer

en formand, der har særlig sagkundskab i oprettelse og ledelse af selvejende

uddannelsesinstitutioner eller tilsvarende relevant erhvervserfaring og

økonomisk indsigt i institutionelle forhold for selvejende

uddannelsesinstitutioner.

§ 53.

De

midlertidige bestyrelser forbereder sammenlægningen pr. 1. januar 2008 og

står

for en udbygning af normalsammenlægningsplanen for de deltagende

institutioner

og for udarbejdelse af en vedtægt.

Stk. 2.

Sammenlægningsplanen skal indeholde nærmere beskrivelse af sammenlægningen,

en

vedtægt og beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1.

januar 2008 samt nærmere beskrivelse af forpligtende aftaler indgået af de

fusionerende institutioner. Sammenlægningsplanen skal vedtages af

bestyrelserne, der indgår i sammenlægningen. Undervisningsministeren

godkender

sammenlægningsplanen.

Stk. 3. Vedtægten skal

være i overensstemmelse med § 11 og regler fastsat i medfør af § 11.

Vedtægten

skal indeholde bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte

rettigheder

til formue i de institutioner, der indgår i professionshøjskolen, når

rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen. Undervisningsministeren

godkender

vedtægten.

§ 54.

Den

midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter sin nedsættelse

professionshøjskolens rektor. Den midlertidige bestyrelse fastsætter i

overensstemmelse med normalsammenlægningsplanen nærmere retningslinjer for

rektors virke frem til den 1. januar 2008.

Stk. 2.

Den midlertidige

bestyrelse etablerer et sekretariat, hvis personale stilles til rådighed fra

de

institutioner, der indgår i sammenlægningen. Undervisningsministeren kan

pålægge en af de institutioner, der indgår i sammenlægningen, at tage sig af

sekretariatsfunktionen for den midlertidige bestyrelse.

Stk. 3.

Undervisningsministeren yder tilskud til den midlertidige bestyrelse og kan

yde

et særskilt tilskud til sekretariatsfunktionen og herunder fastsætte vilkår

for

tilskud.

Stk. 4.

Den midlertidige

bestyrelse antager en revisor for professionshøjskolen.

§ 55.

Bestyrelserne for de institutioner, der indgår i en sammenlægning, bevarer

deres kompetence vedrørende de respektive institutioner, indtil

sammenlægningsplan og vedtægt for professionshøjskolen er godkendt.

Beslutninger vedrørende professionshøjskolen skal forelægges den midlertidige

bestyrelse, og alle beslutninger af væsentlig betydning for

professionshøjskolen skal have tilslutning fra den midlertidige bestyrelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter høring af den midlertidige bestyrelse

fastsætte vilkår og beløbsgrænser for investeringer, der foretages af de

institutioner, der indgår i en sammenlægning.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de institutioner, der

indgår

i en sammenlægning, skal have ministerens godkendelse af beslutninger om

væsentlige økonomiske dispositioner, og om, at ministeren kan fastsætte

vilkår

for godkendelsen.

Stk. 4.

Regnskaber

vedrørende 2007 for institutioner, der er sammenlagt i en

professionshøjskole,

aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for professionshøjskolen

efter de hidtil gældende regler om regnskaber og revision for institutioner

godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 56.

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige

oplysninger fra de fusionerende institutioner og den midlertidige bestyrelse

af

betydning for sammenlægningen og for professionshøjskolen, herunder

oplysninger

om ejendomskøb. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger

skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format

leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Ingeniørhøjskoler

§ 57.

Undervisningsministeren

kan godkende, at et center for videregående uddannelser godkendt efter lov om

Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v., som væsentligst udbyder

diplomingeniøruddannelser, med virkning fra

den 1. januar 2008

overgår til at være en

selvejende ingeniørhøjskole omfattet af bestemmelserne i §§ 58-62, indtil den

senest

den 31. december

2014

indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf. § 62.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan godkende, at de centre for videregående uddannelse, som er omfattet af

stk.

1, sammenlægges til en selvejende ingeniørhøjskole omfattet af §§ 58-62,

indtil

den senest

den 31.

december 2014

indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf. §

62.

Stk. 3.

Fristen for

ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 er

den 1. november 2007.

§ 58.

En

ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, er en

selvejende

institution inden for den offentlige forvaltning. Ingeniørhøjskolens forhold

reguleres i en vedtægt, der er godkendt af undervisningsministeren.

Ingeniørhøjskolens navn skal fastsættes i vedtægten. Betegnelsen

ingeniørhøjskole skal indgå i navnet.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

lovens §§ 6-9, 15 og 16, § 17, stk. 1 og 3-6, og §§ 19, 21-34, 36, 37, 40-46

og

48 finder tilsvarende anvendelse på en ingeniørhøjskole, der er godkendt

efter

§ 57, stk. 1 eller 2.

§ 59.

En

ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk.1 eller 2, har til opgave

at

udbyde praksisnære videregående ingeniøruddannelser og efter- og

videreuddannelse i tilknytning hertil.

Stk. 2.

En

ingeniørhøjskole udfører udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i

samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, som uddannelsen retter

sig

mod.

§ 60.

Bestyrelsen

for en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2,

varetager

den overordnede og strategiske ledelse af ingeniørhøjskolen og sikrer

uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift.

Stk. 2.

Bestyrelsen

udarbejder ingeniørhøjskolens vedtægt og indgår en udviklingskontrakt med

undervisningsministeren. Bestyrelsen indgår endvidere en eller flere

gensidigt

forpligtende samarbejdsaftaler med en eller flere professionshøjskoler om

fælles forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for

udvikling

af bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de samarbejdende

institutioner. Professionshøjskolerne er forpligtede til at indgå sådanne

aftaler.

Stk. 3.

Bestyrelsen

godkender studieordninger og kan bemyndige rektor hertil.

Stk. 4.

Bestyrelsen vedtager

det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 5.

Bestyrelsen

ansætter og afskediger rektor og fastsætter retningslinjer for rektors

virksomhed.

§ 61.

Bestyrelsen

for en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, består

af:

1)

2 medlemmer udpeget

af bestyrelsen eller bestyrelserne for det eller de centre for videregående

uddannelser, som ingeniørhøjskolen er godkendt til at overgå fra at være, jf.

§

57, stk. 1 eller 2. Det fastsættes i vedtægten, hvorledes udpegningen til

disse

pladser skal ske, når de udpegede medlemmer udtræder af bestyrelsen.

2)

4 medlemmer udpeges

af undervisningsministeren, heraf et medlem efter forslag fra universiteter

med

udbud af diplomingeniøruddannelser og 2 medlemmer efter forslag fra

professionshøjskoler

i det eller de regionale områder, hvor ingeniørhøjskolen har udbud af

uddannelser.

3)

1 medlem udpeget af

aftagere af de færdiguddannede.

4)

1 repræsentant udpeget

af det eller de relevante regionale vækstfora eller Danmarks Vækstråd.

5)

2 repræsentanter for

de studerende på ingeniørhøjskolen.

6)

2 repræsentanter for

de ansatte på ingeniørhøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet

mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som

tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 2.

Bestyrelsens

medlemmer henholdsvis udpeges og vælges første gang for 4 år med virkning fra

den 1. januar 2008

eller

snarest derefter og herefter indtil den 31. december 2014.

Stk. 3.

De nærmere

regler om udpegning og valg af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægten.

§ 62.

En

ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, og en

professionshøjskole kan indtil

den 31. december 2014

efter indstilling fra bestyrelserne

og med undervisningsministerens godkendelse lægge sig sammen til en ny

professionshøjskole.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelserne endvidere indtil

den 31. december 2014

tillade, at en

ingeniørhøjskole ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og passiver

til en professionshøjskole.

Stk. 3.

Fristen for

ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 er

den 1. oktober 2014.

Stk. 4.

En ansøgning

efter stk. 1 og 2 skal indeholde en vedtægt og en sammenlægningsplan. Ved

sammenlægning opløses de sammenlæggende institutioner uden likvidation ved

overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole, som

dannes ved sammenlægningen. Bestyrelserne for ingeniørhøjskolerne fungerer,

indtil sammenlægningen er godkendt. Bestemmelserne i § 38, stk. 3-5, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

En

ingeniørhøjskole, der ikke har ansøgt undervisningsministeren om en

sammenlægning med en eller flere professionshøjskoler efter stk. 1, skal

senest

den 1. oktober 2014

meddele undervisningsministeren, hvilken eller hvilke professionshøjskoler

ingeniørhøjskolen ønskes lagt sammen med.

Stk. 6.

Hvis

ingeniørhøjskolen ikke indgår i en eller flere professionshøjskoler efter

stk.

1-4, sammenlægger undervisningsministeren ingeniørhøjskolen, eventuelt

kombineret med en spaltning heraf, med en eller flere professionshøjskoler.

Dette sker efter bestemmelserne i stk. 4.

Institutioner, der ikke indgår i en

professionshøjskole, og disses ansatte og studerende

§ 63.

For

en institution, som ikke indgår i en professionshøjskole, ophører

institutionsgodkendelsen efter den lov og de bestemmelser, der er nævnt i §

49,

stk. 4, pr.

1. januar 2008.

§ 64.

Når

en institution ikke indgår i en sammenlægning, har personalet ved de

institutioner, der pr.

31.

december 2007

er godkendt efter lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.,

ret til at fortsætte deres ansættelse ved den professionshøjskole, som

institutionen kunne have fusioneret med efter § 51, og i tilfælde af

valgmulighed

mellem flere professionshøjskoler ved den af disse professionshøjskoler,

som ministeren bestemmer.

Stk. 2.

De pligter og

rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse,

finder tilsvarende anvendelse for det i stk. 1 nævnte personale, der er ansat

i

henhold til kollektiv overenskomst eller ved bestemmelser om løn- og

arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed eller

ved

individuel aftale, og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres

retsstilling

ved virksomhedsoverdragelse.

Stk. 3.

Tjenestemænd,

der vælger at fortsætte deres ansættelse, overgår til ansættelse under den

nye

ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Bestemmelsen i § 67 finder tilsvarende anvendelse for disse tjenestemænd.

§ 65.

De

studerende, der er optaget på en uddannelse ved institutioner, der pr.

31. december 2007

er

godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., har ret til at fortsætte

deres

uddannelse ved den professionshøjskole, som institutionen kunne have

fusioneret

med efter § 51, og i tilfælde af valgmulighed mellem flere

professionshøjskoler

ved den af disse professionshøjskoler, som ministeren bestemmer.

§ 66.

Bestyrelsen

for de institutioner, der ikke indgår i en sammenlægning, er ansvarlig for,

at

Undervisningsministeriet i overensstemmelse med den hidtil gældende

lovgivning

herom modtager indberetninger m.v. til beregning af tilskud m.v. til

institutionerne for perioden indtil den 31. december 2007, årsregnskab for

2007

og årsberetning for 2007.

Tjenestemænd

§ 67.

Tjenestemænd, der er ansat ved en institution omfattet af § 51, stk. 4, kan

vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under

udførelse af arbejdet ved professionshøjskolen.

Stk. 2.

Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som

følge af institutionens sammenlægning med professionshøjskolen og har pligt

til

at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og

beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.

Stk. 3.

Professionshøjskolen

afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for

sådanne

tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og

efterindtægt

af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af

professionshøjskolens

ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og

efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende professionshøjskole

ikke

har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4.

Tjenestemandslovgivningen finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som

i

henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en selvejende

uddannelsesinstitution,

og som overføres til en professionshøjskole. Beslutning om afskedigelse af en

overført tjenestemand og om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af

professionshøjskolen.

Stk. 5.

Klage over en

professionshøjskoles beslutning, jf. stk. 4, kan af vedkommende tjenestemand

indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige

spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter professionshøjskolens

meddelelse

af beslutningen.

Stk. 6.

I tilfælde af professionshøjskolens

ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i

stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende

professionshøjskole

ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 7.

Staten afholder

udgiften til pension til de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd og deres

efterladte,

jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8.

Til de i stk. 4,

1. pkt., nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller

uegnethed, afholder den enkelte professionshøjskole pensionsudgiften, indtil

den pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder udgiften til

førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år,

hvis

de efter

den 1. januar 2007

fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Stk. 9.

For de i stk. 4,

1. pkt., nævnte tjenestemænd indbetaler professionshøjskolen pensionsbidrag

til

staten efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.

Ændringer i love på Undervisningsministeriets område

§ 68.

I

lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30.

marts

2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1156 af

19. december 2003

og § 5 i lov nr. 334 af

18. maj 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 1

ændres

»statsinstitution« til:

»selvejende institution inden for den

offentlige forvaltning«.

2.

I

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at Danmarks Journalisthøjskole med

virkning tidligst

fra

den 1. januar 2007

overgår

til selveje inden for den offentlige forvaltning. Undervisningsministeren kan

på nærmere fastsatte vilkår overdrage statens faste ejendom samt udstyr og

lign., der til brug for institutionen er stillet til rådighed af staten, til

den selvejende institution.«

3.

§ 2, stk. 3

,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

4.

§ 3, stk. 2

, affattes således:

»Stk. 2.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og

centerlederen, jf. § 8.«

5.

I

§ 4, stk. 1

,

ændres

»bevillinger.« til: »tilskud.«

6.

I

§ 6, stk. 4

,

ændres

»statut« to steder til:

»vedtægt« og

»statutten« til:

»vedtægten«.

7.

I

§ 9, stk. 1

,

ændres

»giver bevilling« til:

»yder tilskud«.

8.

I

§ 9, stk. 2

,

udgår

»bevillinger«.

9.

I

§ 9, stk. 3

,

ændres

»Bevillinger« til:

»Tilskud«.

10.

I

§ 9, stk. 6

,

ændres

»b

evillinger« til:

»tilskud«.

11.

Efter §

12 indsættes:

»

§ 13.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at

Den

Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole efter overgang til selveje,

jf. § 1, stk. 2, med virkning fra den 1. januar 2008 sammenlægges til en

selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning.

Institutionerne skal senest

den

1. november 2007

give ministeren meddelelse om, hvorvidt

bestyrelserne har truffet beslutning om sammenlægning af institutionerne.

Stk. 2.

Bestyrelserne

for de to institutioner udarbejder i fællesskab en sammenlægningsplan og en

vedtægt for den nye institution. Sammenlægningsplan og vedtægt skal godkendes

af undervisningsministeren.

Stk. 3.

Institutionens

navn, organisation, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens

funktionsperiode,

udpegning af medlemmer til bestyrelsen m.v. fastsættes i vedtægten.

Ministeren

kan beslutte fravigelser af bestemmelsen om bestyrelsessammensætning, jf. §

2,

stk. 1, i forbindelse med godkendelse af vedtægten.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for godkendelse efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke sker

indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende

institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende

institutioners formål tilgodeses. Der skal endvidere optages bestemmelser,

som

sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions

formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen.

Stk. 5.

Ved

sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af

aktiviteter, aktiver og passiver til den nye institution. Sammenlægningen

gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de

fornødne

tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen.

Stk. 7.

Lovens §§ 4, 6,

8, 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for den ny institution.

§ 14.

Undervisningsministeren

fremsætter forslag til revision af loven for Folketinget i folketingsåret

2007-08.«

§ 69.

I

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

136 af

1. marts 2006,

som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006 og § 18 i lov nr. 578 af 9.

juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

§

33 a,

1.

pkt.,

affattes således:

»En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1,

kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en

eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner varetage nærmere

bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner«.

§ 70.

I

lov nr. 579 af

9. juni 2006

om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen foretages

følgende ændring:

1.

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Uddannelsen

foregår på professionshøjskoler efter lov om professionshøjskoler for

videregående

uddannelser.«

§ 71.

I

lov nr. 315 af

19. april

2006

om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog foretages

følgende ændring:

1.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Uddannelsen

foregår på professionshøjskoler efter lov om professionshøjskoler for

videregående

uddannelser.«

§ 72.

I

lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af

30. november 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 28,

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »et

lærerseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en

professionshøjskole«.

2.

I

§ 29,

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »et

pædagogseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en

professionshøjskole«.

§ 73.

I

lov om centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af

11. december 2006,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 1,

stk. 1,

affattes således:

»Professionshøjskoler, der udbyder efter- og videreuddannelse af

lærere i folkeskolen og af pædagoger, samt i særlige tilfælde

professionshøjskoler,

der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, varetager opgaven som centre for

undervisningsmidler. Undervisningsministeren kan dog godkende, at opgaven som

center for undervisningsmidler på Bornholm varetages af en

uddannelsesinstitution

på Bornholm, jf. §

35 a

i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

2.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om professionshøjskolernes varetagelse af opgaven som

centre for undervisningsmidler, herunder om inddragelse af brugerne,

brugerbetaling og om det geografiske område, som professionshøjskolen skal

dække. Professionshøjskolens varetagelse af opgaven som center for

undervisningsmidler

skal i forhold til offentligheden klart fremstå som en særlig del af

professionshøjskolens virksomhed.«

3.

I

§ 3

ændres »CVU’erne« til:

»professionshøjskolerne«.

§ 74.

I lov nr. 575 af

9. juni 2006

om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. foretages følgende ændring:

1.

I

§ 2

ændres », Centre for Videregående Uddannelse eller andre« til: »og andre

statslige«.

§ 75.

I lov nr. 96 af

18. februar 2004

om uddannelserne til højere handelseksamen

(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som ændret ved § 2 i lov nr. 573 af

9. juni 2006

og § 5 i lov nr. 577 af

9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 39,

stk. 2,

ændres »lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 76.

I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af

6. december 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 16, stk. 4,

ændres »

lov om

Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for

videregående uddannelser«.

§ 77.

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 956 af

28. november 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 334 af 18. maj

2005 og § 4 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§

6 a, stk. 1,

ændres »

lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 78.

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af

5. juli 2006,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1538 af

20. december 2006

og lov nr. 1596 af

20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 22, stk. 1

og

2,

ændres »

lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.«

til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

2.

I

§

23 a, stk. 1,

ændres »

lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 79.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af

22. marts 2004,

som ændret senest ved § 19 i lov nr. 578 af

9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 19, stk. 2,

ændres »

lov om

Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for

videregående uddannelser«.

Færøerne og Grønland

§ 80.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter