Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING(OPHÆVELSE AF § 3 A OM ETABLERING AF INDKVARTERINGSSTEDER FOR ASYLANSØGERE M.V.)

1996/1 LSF 148Lovforslag som fremsatFolketinget2. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3 a ophæves.

2. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til:

»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:

»Miljø- og energiministeren«.

3. I § 19, stk. 3, ændres »miljøministerens« til:

»miljø- og energiministerens«.

4. I § 57, stk. 1, ændres »Miljøministeriets«

til: »Miljø- og Energiministeriets«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Indkvarteringssteder, der er etableret med fritagelse efter § 3 a, stk. 1,

i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som

ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af

asylansøgere, personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om

midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien m.v., personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5,

samt personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2,

nr. 6. Fritagelsen for at overholde planlovens bestemmelser om

tilvejebringelse af planer m.v. gælder, uanset at bebyggelsen i en periode

ikke har været anvendt til indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse

af bebyggelsen til anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal

behandles efter planlovens bestemmelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august

Læs alt

1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 3 a ophæves.

2. Over alt i loven ændres »miljøministeren« til:

»miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til:

»Miljø- og energiministeren«.

3. I § 19, stk. 3, ændres »miljøministerens« til:

»miljø- og energiministerens«.

4. I § 57, stk. 1, ændres »Miljøministeriets«

til: »Miljø- og Energiministeriets«.

§ 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3 Indkvarteringssteder, der er etableret med fritagelse efter §

3 a, stk. 1, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16.

august 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til

indkvartering af asylansøgere, personer med midlertidig opholdstilladelse i

medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v., personer fra det tidligere Jugoslavien, der er

meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2,

nr. 5, samt personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde planlovens bestemmelser om

tilvejebringelse af planer m.v. gælder, uanset at bebyggelsen i en periode

ikke har været anvendt til indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse

af bebyggelsen til anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal

behandles efter planlovens bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets indhold

1.1. Ved lovforslaget foreslås planlovens § 3 a ophævet. Ophævelsen

betyder, at miljø- og energiministeren ikke længere kan fritage etableringen

af indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl. for at overholde planlovens

almindelige regler om tilvejebringelse af planer, bestemmelserne om

landzonetilladelse og bestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Det vil

sige, at tilvejebringelsen af et nyt indkvarteringssted for eksempel

forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan, hvis der er tale om et projekt,

der efter de almindelige regler kræver en lokalplan.

1.2. Indkvarteringssteder, der er etableret med fritagelse efter § 3 a,

kan efter lovforslagets § 3 anvendes til indkvartering af asylansøgere og

personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5 og 6, uanset at

bebyggelsen i en periode har været anvendt til andre formål. Det vil sige, at

de indkvarteringssteder, der er etableret, fortsat kan anvendes til

indkvartering af asylansøgere og flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med

midlertidig opholdstilladelse, og at de tillige vil kunne anvendes til

indkvartering af asylansøgere, hvis der i fremtiden skulle blive behov

herfor, selvom bebyggelsen i mellemtiden har stået tom eller har været

anvendt til andre formål.

Ibrugtagelse af de etablerede indkvarteringssteder til andre formål skal

som hidtil behandles efter de almindelige regler i planloven om

lokalplanpligt og om landzonetilladelse, hvis bebyggelsen ligger i landzone.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kræves

tilvejebragt lokalplan, og om anvendelsen kan tillades efter en byplanvedtægt

eller lokalplan, hvis ejendommen er omfattet af en sådan plan. Amtsrådet

afgør, om en landzonetilladelse kan meddeles, medmindre bebyggelsen ligger i

et område, hvor kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed. Afgørelserne kan

efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 3, påklages til Naturklagenævnet.

1.3. Det foreslås endvidere, at også asylansøgere, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6 (serbiske

flygtninge), skal kunne indkvarteres på de etablerede indkvarteringssteder,

indtil de kan boligplaceres uden for centrene. Bestemmelserne i § 3 a blev i

1995 ændret således, at asylansøgere, der har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (bosniske flygtninge), midlertidigt kan

blive boende på centrene, og der er det samme behov for indkvartering af de

serbiske flygtninge.

1.4. I lovforslaget foretages endvidere en ajourføring, således at

»miljøministeren« og »Miljøministeriet« bliver ændret til

»miljø- og energiministeren« og »Miljø- og

Energiministeriet«.

2. Baggrunden for lovforslaget

Efter § 3 a har miljøministeren adgang til at fritage konkrete projekter

vedrørende etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere og personer

fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse fra

planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- og

lokalplaner. For projekter i landzone kan ministeren fritage for kravet om

landzonetilladelse. For projekter, der er omfattet af bestemmelser i en

lokalplan eller byplanvedtægt, kan ministeren fritage for overholdelsen af

disse bestemmelser.

Bestemmelserne i § 3 a blev indsat i planloven ved lov nr. 270 af 6. maj

1993, jf. lovforslag L 239 Folketingets Forhandlinger 1992/93 spalte 6580,

7788, 8621 og 9023, till. A spalte 7907, till. B spalte 1205 og till. C

spalte 1191.

Bestemmelsen blev ændret i 1995, således at indkvarteringssteder etableret

med fritagelse efter § 3 a tillige kan anvendes til indkvartering af personer

fra det tidligere Jugoslavien, der har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5. Ændringen blev gennemført ved

lov nr. 311 af 17. maj 1995, jf. lovforslag L 133 Folketingets Forhandlinger

1994/95 spalte 2268, 2775, 5292 og 5509, till. A spalte 1662, till. B spalte

439 og till. C spalte 373.

Efter § 2, stk. 2, i lov nr. 270 af 6. maj 1993 som ændret ved lov nr. 311

af 17. maj 1995 skal miljøministeren fremsætte forslag om revision af

planlægningslovens § 3 a inden udgangen af folketingsåret 1996/97.

Baggrunden for indførelsen af bestemmelserne i § 3 a var det meget

betydelige antal asylansøgere, der i 1991, 1992 og 1993 blev modtaget her i

landet, og som nødvendiggjorde en hurtig og smidig tilvejebringelse af de

nødvendige indkvarteringsfaciliteter.

Indrejsetallene har siden 1994 været væsentligt lavere, og der er derfor

ikke længere behov for bestemmelserne i § 3 a, der senest har være anvendt

til at fritage et projekt den 30. juni 1995. Bestemmelsen foreslås derfor

ophævet, således at tilvejebringelsen af nye indkvarteringsfaciliteter for

asylansøgere bliver omfattet af de almindelige bestemmelser i planloven.

Der er imidlertid fortsat behov for at kunne anvende en del af de

indkvarteringssteder, der er etableret, til indkvartering af nye asylansøgere

og midlertidig indkvartering af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, der

har fået opholdstilladelse.

Der er endvidere brug for at oprette en fleksibel stødpude af

centerkapacitet, der kan bringes i anvendelse, hvis der på ny opstår en

situation med stigende indrejsetal. Indenrigsministeriet har derfor ved

aktstykke nr. 278 af 22. maj 1996 fået hjemmel til at etablere et

nødberedskab.De flygtningelandsbyer og centre, som skal indgå i

nødberedskabet, kan midlertidigt lånes ud til amter, kommuner, organisationer

og foreninger, indtil der måtte opstå behov for at anvende dem til

indkvartering af asylansøgere.

Det foreslås på denne baggrund, at de indkvarteringssteder, der er

etableret med fritagelse efter § 3 a fortsat skal kunne anvendes til

indkvartering af asylansøgere og flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med

midlertidig opholdstilladelse, og at de tillige skal kunne anvendes til

indkvartering af asylansøgere, hvis der i fremtiden skulle blive behov

herfor, selvom bebyggelsen i mellemtiden har stået tom eller har været

anvendt til andre formål.

3. Lovforslagets konsekvenser

Flygtningelandsbyerne er opført på lejede arealer. De nuværende aftaler om

leje af disse arealer kan alle opsiges i løbet af 1998-2002. En række

udlejere har på nuværende tidspunkt tilkendegivet, at de vil opsige

lejeaftalerne. Afhængigt af, hvor mange udlejere der vælger at opsige

aftalerne, vil der i løbet af de kommende år skulle findes nye arealer til

erstatning for et antal tidligere placeringer.

Ophævelsen af den hurtige planprocedure efter planlovens § 3 a medfører,

at etablering af nye indkvarteringssteder fremover vil kræve vedtagelse af

lokalplan m.v. efter planlovens almindelige ordning. Vedtagelse af en

lokalplan kan efter omstændighederne være en ganske tidskrævende procedure.

Det administrative arbejde med etablering af indkvarteringssteder

forventes at blive tilsvarende mere tidskrævende. De dermed forbundne

omkostninger må forventes at stige i takt hermed.

Yderligere må det ved en ophævelse af planproceduren efter § 3 a påregnes,

at antallet af umiddelbart anvendelige placeringsmuligheder for såvel

nødberedskabscentre som almindelige indkvarteringscentre bliver begrænset til

færre og potientelt dyrere arealer. Pludselige stigninger i behovet for

indkvarteringskapacitet vil således kun kunne imødegås gennem placeringer på

arealer, som allerede er udlagt til beboelse, og som derfor ofte vil være

dyrere.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange indkvarteringssteder der

bliver tale om at erstatte. De økonomiske konsekvenser kan derfor ikke

beregnes.

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

I miljømæssig henseende er konsekvensen af lovforslaget, at nye asylcentre

og flygtningelandsbyer ikke længere kan etableres efter den særlige procedure

i planlovens § 3 a, men bliver omfattet af de almindelige regler i loven.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

4. Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder og organisationer har fået udkast til lovforslaget

til udtalelse: Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Advokatrådet.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Ophævelse af § 3 a

om etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere m.v.).

(Lovforslag nr. L 148).

I 1993 blev der indsat en særlig bestemmelse i planloven - § 3 a -

hvorefter miljøministeren fik adgang til at fritage konkrete projekter

vedrørende etablering af indkvarteringssteder for asylansøgere og flygtninge

fra det tidligere Jugoslavien for at overholde planlovens almindelige regler

om tilvejebringelse af planer m.v.

Bestemmelsen blev efter krav i ændringsloven forelagt Folketinget til

revision i folketingsåret 1994/95, hvor den dels blev ændret lidt dels blev

forlænget, således at miljøministeren efter ændringsloven fra 1995 skal

fremsætte forslag om revision af bestemmelsen inden udgangen af

folketingsåret 1996/97.

Ved lovforslaget opfyldes forpligtelsen til at forelægge et

revisionsforslag.

Indrejsetallene har siden 1994 været væsentligt lavere, således at der

ikke længere er behov for § 3 a. Den har senest været anvendt til at fritage

et projekt den 30. juni 1995 og en del af de etablerede indkvarteringssteder

er allerede nedlagt igen. § 3 a foreslås derfor ophævet, således at

tilvejebringelsen af nye indkvarteringsfaciliteter for asylansøgere bliver

omfattet af de almindelige bestemmelser i planloven.

Men der er fortsat behov for at kunne anvende en del af de

indkvarteringssteder, der er etableret, til indkvartering af nye asylansøgere

og midlertidig indkvartering af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, der

har fået opholdstilladelse.

Der er endvidere brug for at oprette en fleksibel stødpude af

centerkapacitet, der kan bringes i anvendelse, hvis der på ny opstår en

situation med stigende indrejsetal. Indenrigsministeriet har ved aktstykke

nr. 278 af 22. maj 1996 fået hjemmel til at etablere et nødberedskab, således

at de flygtningelandsbyer og centre, som for tiden er i overskud,

midlertidigt kan lånes ud til amter, kommuner, organisationer og foreninger,

indtil der måtte opstå behov for at anvende dem til indkvartering af

asylansøgere.

Ved lovforslaget foreslås det på denne baggrund, at de

indkvarteringssteder, der er etableret med fritagelse efter § 3 a, fortsat

skal kunne anvendes til indkvartering af asylansøgere og flygtninge fra det

tidligere Jugoslavien med opholdstilladelse, uanset at bebyggelsen i en

periode har været anvendt til andre formål.

Det foreslås endvidere, at også asylansøgere, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6, (serbiske

flygtninge ) skal kunne indkvarteres på de etablerede indkvarteringssteder,

indtil de kan boligplaceres uden for centrene. De bosniske flygtninge, der

har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, blev

ved ændringen af § 3 a i 1995 omfattet af bestemmelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg

anbefale Folketingets velvillige behandling af forslaget.

Bilag

I dette bilag gengives den gældende formulering af planlovens § 3

a

§ 3 a. Med henblik på etablering af de i stk. 2 nævnte

indkvarteringssteder kan miljøministeren efter indstilling fra

indenrigsministeren fritage bygge- og anlægsarbejder og ændret anvendelse af

eksisterende bebyggelse for at overholde lovens bestemmelser om

tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner, bestemmelserne om

tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, samt bestemmelser i lokalplaner og de

planer, der er opretholdt efter § 68, stk. 2. Fritagelsen skal tidsbegrænses,

dersom kommunalbestyrelsen fremsætter anmodning herom.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter indkvarteringssteder for

asylansøgere, der tilvejebringes i henhold til udlændingelovens § 42 a, og

indkvarteringssteder, der tilvejebringes i henhold til § 7 i lov om

midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien m.v.

Stk. 3. Fritagelser meddelt efter stk. 1 finder tillige anvendelse

på de i stk. 2 nævnte indkvarteringssteder, som anvendes til indkvartering af

personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5.

Stk. 4. Inden miljøministeren træffer beslutning efter stk. 1,

indhenter ministeren en udtalelse fra vedkommende amtsråd og

kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal forestå en oplysningsvirksomhed

om projektet, inden udtalelsen afgives. Miljøministeren fastsætter en frist

for amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens udtalelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter