1995 LSF 133 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (VINDMØLLER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 8 O indsættes:
» § 8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang
for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der
overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til
den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages
fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk.
2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet
til private formål.
Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra
vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for
efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for
udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«
2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af
antallet af ejere i stk. 1.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 3
i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:
Læs alt
1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved
opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår »og vindmøller«.
2. I § 2, stk. 6, udgår »og vindmøller«.
§ 4
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller eller
vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at holde
indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften
uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Det
er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret 1995 har anvendt
reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning fra 1987 om den
skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves yderligere
vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres indkomsten
fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter
reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår,
hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.
Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9,
finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at
medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne
indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler,
overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller
vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret
1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med
indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens
§ 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.
Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved
vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3,
indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og
ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene
anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens
afsnit I anvendelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af
fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december
1995, indsættes efter § 8 O:»
8 P. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fysiske
personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg) foretage et årligt fradrag på
i alt 2.300 kr. Fradraget gives i nettoindkomsten fra vindmølledriften og kan
ikke overstige denne indkomst, jf. stk. 2.
Stk. 2. Nettoindkomsten fra vindmølledriften opgøres som
indkomsten ved vindmølledriften med fradrag af driftsomkostninger, herunder
ordinære afskrivninger. Ved opgørelsen af nettoindkomsten bortses der fra
renteindtægter og renteudgifter.«.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov
nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres ».« til:
»,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11:
»11) fradrag efter ligningslovens § 8 P. Kan fradraget ikke modregnes
fuldt ud, kan et herefter resterende fradrag udnyttes i nettokapitalindkomst
fra vindmølledrift, jf. § 4, stk. 8.«.
2. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1, nr. 10
eller 13, kan personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg), foretage et
fradrag efter ligningslovens § 8 P. Fradraget kan dog kun foretages i det
omfang, det ikke er modregnet efter § 3, stk. 2, nr. 11.«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår: »og vindmøller«.
2. I § 2, stk. 6, udgår: »og vindmøller«.
§ 4
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 3. Hvis der ikke forud for indkomståret 1996 er foretaget
afskrivning på en vindmølle, som den pågældende skattepligtige ejer ved
indkomstårets begyndelse, indgår vindmøllen ved skatteansættelsen for
indkomståret 1996 i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med
handelsværdien på dette tidspunkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med henblik på at fremme en øget udbygning af den private
vindmølleenergiproduktion vil Miljø- og Energiministeriets regler for, hvor
store vindmølleanparter private kan erhverve, blive lempet.
Udbygningstakten for private vindmøller har været faldende i 90'erne.
Bl.a. har Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om tilslutning af
vindkraftanlæg til elnettet med regler om bopæl og forbrug begrænset privates
muligheder for at investere i vindkraft. Det er regeringens holdning, at der
skal ske en lempelse i privates adgang til at erhverve vindmølleandele.
I forbindelse hermed et det fundet hensigtsmæssigt, at der sker en
tilpasning og forenkling af de gældende regler for beskatning af personligt
ejede vindmøller.
Reglerne for beskatning af vindmøller skal ses i sammenhæng med Miljø- og
Energiministeriets begrænsninger i privates adgang til at få tilsluttet et
vindkraftanlæg til elnettet.
Efter Miljø- og Energiministeriets regler begrænses erhvervelsen af
vindmølleanparter til andele, hvis produktion er under eller lig med
forbruget ganget med 1,5.
Der vil dog normalt kunne erhverves andele på op til 9.000 kWh produktion.
En forbruger med elvarme med et samlet forbrug på 15.000 kWh kan dog erhverve
op til 22.500 kWh andele. Herudover er der bopælskriterier, der skal
opfyldes.
Når der sker en lempelse i privates adgang til at erhverve
vindmølleandele, vil de gældende regler for beskatning af indkomst fra
vindmøller kunne have utilsigtede konsekvenser, idet de i visse tilfælde vil
kunne medføre relativt store skattefordele.
Vindmølleejere skal som udgangspunkt opgøre deres skattepligtige indkomst
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ligningsrådet har dog i en bindende anvisning fra 1987 fastsat regler for,
hvorledes vindmølleejere skal opgøre deres indtægter og udgifter fra
vindmøllen. Anvisningen gælder kun for fysiske personer, som bor i samme
kommune, som vindmøllen er placeret i eller i en nabokommune.
Anvisningen indebærer bl.a., at en vindmølleejer kan holde indtægter og
udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis møllen ikke producerer væsentligt
mere strøm end ejeren selv forbruger - den såkaldte 10 pct.s-regel. Hvis man
derimod kommer ud over 10 pct.s-grænsen, så anses vindmølledriften for
erhvervsmæssig, og beskatning sker efter de almindlige regler, dog med
fradrag for ejerens private forbrug.
Reglerne gælder ikke for vindmøller, der ejes af selskaber, foreninger
m.v., idet beskatningen sker efter skattelovgivningens almindelige regler.
Dette gælder også, hvis vindmøllen drives under virksomhedsordningen.
Anvisningen har været praktisk begrundet.
De foreslåede lovregler skal tilsikre, at der sker en tilpasning af
skattereglerne til de ændrede tilslutningsregler samtidig med, at der
gennemføres en forenkling af skattereglerne.
I forbindelse med lovændringen skal Ligningsrådets bindende anvisning om
den skattemæssige behandling af vindmøller ophæves.
Efter de foreslåede regler skal al indkomst fra vindmølledrift beskattes
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Regeringen finder det dog rimeligt, at en vindmølleejer, der er
gennemsnitsforbruger, og som ville kunne holde sine indtægter og udgifter fra
vindmølledriften uden for indkomstopgørelsen efter de gældende regler,
økonomisk er stillet på samme måde efter de foreslåede regler.
Det foreslås derfor, at der gives et fradrag i nettoindkomsten fra
vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt. De 2.300 kr. svarer ca. til
nettoindkomsten før renter fra en typisk vindmølleandel.
Fradraget på 2.300 kr. kan ikke overstige nettoindkomsten før renter fra
vindmølledriften.
Fradraget vil også kunne gives til ejere af vindmøller, der anvender
virksomhedsordningen. Dette er en begunstigelse i forhold til de gældende
regler, men det skønnes dog, at kun meget få personer har placeret
vindmøllerne i virksomhedsordningen.
Økonomiske konsekvenser
1. For den typiske vindmølleejer vil ændringen i skattereglerne hverken
medføre gevinster eller tab og forslaget vurderes at være provenuneutralt i
sin helhed.
2. Efter de særlige vindmølleregler for ikke-erhvervsmæssige møller holdes
indtægten uden for indkomstopgørelsen, hvis indtægten ikke overstiger
forbruget tillagt 10 pct. I konsekvens heraf kan der ikke foretages fradrag
for driftsomkostninger inkl. ordinære afskrivninger. Eventuelle renteudgifter
kan fratrækkes.
For en gennemsnitshusstand i et parcelhus er elektricitetsforbruget på
omkring 4.500 kWh, mens et parcelhus med elvarme ofte har et forbrug på
omkring 15.000 kWh. For en husstand i en lejlighed er forbruget omkring 2.000
kWh pr. år - men der kan selvsagt være betydelige udsving omkring disse
gennemsnit afhængig af individuelle forhold.
3. Er værdien af produktionen af elektricitet konstant over værdien af
privatforbruget tillagt 10 pct., bliver vindmøllevirksomheden behandlet efter
særlige regler for erhvervsmæssig vindmølleproduktion. Herefter
medregnes salgsindtægterne til den skattepligtige indkomst, men værdien af
det private elforbrug kan fradrages heri. Der gives delvis fradragsret for
omkostninger til drift, vedligeholdelse og afskrivninger. Den delvise
fradragsret afgøres af forholdet mellem det private forbrug i kWh og
vindmøllens samlede produktion i kWh.
Er forbruget således 5.000 kWh, mens produktionen er 20.000 kWh, kan 3/4
af omkostningerne til drift og afskrivninger m.v. fradrages.
4. For langt de fleste vindmøller er der ikke nogen direkte elforbindelse
fra møllen til ejerens husstand. Elektriciteten fra møllen sælges til
elværket og fordeles over nettet til forbrugerne herunder såvel forbrugere,
der ejer møllen, som forbrugere, der ikke ejer vindmøllen eller andre
vindmøller.
Udgifterne til elektricitet er på omkring 500 kr. i forbrugsuafhængig
takst samt ca. 1 kr. pr. kWh. Heraf udgør moms 20 øre og afgifter 43 øre pr.
kWh. Afgifterne på elektricitet stiger fra 1994-98 i forbindelse med
indfasning af skattereformen. Prisen på elektricitet varierer mellem de
forskellige landsdele og mellem forskellige forbrugsstørrelser.
Ser man på indtægterne fra salg af vindmølleelektricitet, opnås omkring 31
øre/kWh i afregning fra elværkerne udover elproduktionstilskuddet på 27 øre
pr. kWh.
Med disse priser og omkostninger og forbrug vil en typisk husstand i
parcelhus kunne producere henved 9- 10.000 kWh, en husstand i parcelhus med
elvarme henved 30.000 kWh og en husstand i lejlighed henved 5.000 kWh på
vindmøller, uden at denne virksomhed skattemæssigt opfattes som
erhvervsmæssig.
5. Disse skatteregler har en række uhensigtsmæssige virkninger.
Således stiger mulighederne for at opnå skattefrihed af indkomst fra
vindmøller i det omfang, det private elektricitetsforbrug øges. Hermed
reduceres tilskyndelsen til at spare på elektriciteten. Det er også svært at
se, at en mølle bliver mindre erhvervsmæssig, fordi ejerens private
elforbrug, der typisk er uafhængig af produktionen, stiger.
Mens skattereglerne gør større produktion på ikke-erhvervsmæssige
vindmøller relativt mere profitabel, er der ikke en sådan virkning af de
nuværende skatteregler for de erhvervsmæssige vindmøller. Her bevirker
skattereglerne, at man får et nedslag i skatten, der stiger med elforbrugets
omfang, men som er uafhængig af vindmølleproduktionen.
De nuværende skatteregler for personligt ejede vindmøller giver således
ofte uhensigtsmæssige incitamenter og er betænkelige ud fra almindelige
fordelingsmæssige synspunkter.
Værdien af de nuværende skattebegunstigelser i forhold til, at
skattelovgivningens almindelige regler havde fundet anvendelse, er på ca. 150
mill. kr. efter skat årligt.
6. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at det sikres, at personer,
der i tillid til gældende skatteregler har foretaget investeringer i
vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.
Det foreslås derfor, at der kan gives et fradrag i nettoindkomsten fra
vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.
De 2.300 kr. svarer til de typiske indtægter fra en vindmølleandel med en
produktion på 9.000 kWh. Det er herved forudsat, at salget af el afregnes med
58 øre pr. kWh, herunder 27 øre i elproduktionstilskud samtidig med, at der
er typiske gennemsnitlige udgifter til afskrivninger og drift- og
vedligeholdelse på ca. 33 øre pr. kWh.
Nettoindtægterne for en 225 kW-vindmølle før renter vil således være på
omkring 25 øre/kWh. 7. I følgende oversigt er vist indtægter og udgifter for
en personligt ejet vindmølleandel med en årlig produktion på 9.000 kWh med de
nuværende skatteregler og de foreslåede:
Oversigt. Gennemsnitlige årlige indtægter og udgifter fra
vindmølleandele.
---------------------------------------------------------------------
Nuværende regler Foreslåede regler
---------------------------------------------------------------------
Produktion kWh/år 9000 9000
Salgspris elværk øre/kWh 31 31
Elproduktionstilskud øre/kWh 27 27
---------------------------------------------------------------------
I alt salgspris øre/kWh 58 58
Samlet salg kr. 5220 5220
---------------------------------------------------------------------
Omkostninger:
Drift- og vedligeholdelse øre/kWh 9 9
Renter gennemsnit øre/kWh 23 23
Afskrivninger gennemsnit øre/kWh 24 24
---------------------------------------------------------------------
Drift- og vedligeholdelse kr. 810 810
Renter gennemsnit kr. 2070 2070
Afskrivninger gennemsnit kr. 2160 2160
Overskud før renter kr. 2250 2250
Nyt fradrag kr. 2300
Skattepligtig indkomst kr. 0 0
---------------------------------------------------------------------
Der er i oversigten taget udgangspunkt i en andel af en vindmølle på 225
kW, der ved en gennemsnitlig placering producerer omkring 0,5 mill. kWh
årligt.
Anlægsomkostningerne udgør ca. 1,8 mill. kr. for hele møllen. Møllen har
en forventet levetid på 15 år. De gennemsnitlige afskrivninger er således på
120.000 kr. årligt for hele møllen svarende til 24 øre pr. kWh produceret.
Møllen kan opdeles i ca. 55 anparter - hver på en årlig produktion på
9.000 kWh.
Møllen er forudsat finansieret ved optagelse af et annuitetslån med en
effektiv debitorrente på 10 pct. inklusive bidrag m.v. og en løbetid på 15 år
svarende til møllens forventede levetid.
Renteudgifter kan fratrækkes efter de gældende regler. I gennemsnit er
renteudgiften ca. 23 øre/kWh produceret elektricitet.
Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne udgør ca. 9 øre pr. kWh.
Salgspriserne og omkostningerne varierer dog fra landsdel til landsdel.
For en mølle med høje salgspriser og lave omkostninger, kan salgsprisen
inklusive f.eks. elproduktionstilskud udgøre 65 øre/kWh, mens udgifter til
afskrivninger og drift kan udgøre ned til f.eks. henholdsvis 13 og 7 øre/kWh.
De gennemsnitlige skattepligtige indtægter eksklusive renter ved et salg på
9.000 kWh vil udgøre omkring 4.050 kr.
Der vil efter forslaget i dette tilfælde i gennemsnit skulle betales skat
af en indkomst på omkring 1.800 kr. før renter af en sådan profitabel mølle,
svarende til gennemsnitligt ca. 900 kr. Mulighederne for skattemæssigt at
fremskynde afskrivningerne i forhold til den økonomiske værdiforringelse gør
dog, at der for en ny mølle med en levetid på 15 år først vil skulle betales
skat efter henved ca. 5 år, hvis der afskrives fuldt ud. Skattebetalingen
afspejler, at den pågældende vindmølleandel er en meget gunstig forretning.
Kun de mest velplacerede og effektive møller vil have en så gunstig
økonomi.
8. Som nævnt ovenfor kan personer med elvarme efter de gældende regler
erhverve vindmølleandele, der overstiger en årlig produktion på 9.000 kWh.
Ses der på en person, der har en andel på 26.000 kWh og et så stort
elforbrug, at indtægterne fra møllen er skattefrie, fordi møllen behandles
som ikke-erhvervsmæssig, vil forslaget medføre skattestigninger.
I forhold til de nuværende regler vil der over hele møllens levetid skulle
betales ekstra ca. 30.000 kr. i skat for en person med en middelindkomst,
eller i gennemsnit 2.000 kr. ekstra pr. år.
På grund af mulighederne for hurtigere afskrivninger end svarende til den
økonomiske værdiforringelse af møllen kan skatten midlertidigt udskydes,
således at der ikke i de første år vil skulle betales ekstra skat. Denne
effekt vil blive modsvaret af, at der vil skulle betales ekstra skat senere.
Set over hele vindmøllens levetid er det samlede overskud på ca. 6.500 kr.
efter renter. Efter de almindelige regler ville der således skullet have
været betalt ca. 3.000 kr. i skat. Med de gældende særlige skatteregler
reduceres skattebetalingen med ca. 29.000 kr. over hele vindmøllens levetid,
uanset at møllen bidrager med ca. 6.500 kr. i ekstra indkomst.
Med det foreslåede særlige fradrag reduceres skatten med ca. 16.000 kr.
over hele vindmøllens levetid.
De foreslåede skatteregler kan friholde personer med en meget stor
vindmølleandel for skat i de første år, men reducerer den samlede
skattebegunstigelse fra ca. 29.000 kr. til ca. 13.000 kr. Der er således
fortsat tale om gunstig skattebehandling.
9. For en husstand med elvarme bestående af 2 personer indebærer forslaget
mulighed for 2 fradrag på 2.300 kr./år for så vidt vindmølleandelene fordeles
på de to husstandsmedlemmer. I så fald er skærpelsen i forhold til de
gældende regler meget beskeden.
Med tiden vil der dog komme en vis provenugevinst fra personer med sådanne
meget store vindmølleandele.
Ligeledes vil der med tiden komme en provenugevinst fra de personer, hvis
vindmølleandele behandles erhvervsmæssigt efter de gældende regler, men som
ikke længere kan fradrage private udgifter til elforbrug.
Det skønnes alligevel, at forslaget vil være provenuneutralt. Det skyldes,
at der med de nye tilslutningsregler vil blive åbnet adgang for, at der kan
erhverves væsentligt større andele. Hvis disse fordeles f.eks. på et ægtepar,
vil begge få fordel af det særlige fradrag på 2.300 kr. efter de nye
skatteregler. F.eks. kan de tilsammen eje 18.000 kWh og udnytte et fradrag på
2.300 kr. hver. Efter de gældende regler har et ægtepar i praksis alene
kunnet opnå, at indtægterne fra en vindmølleandel på 9.000 kWh var omfattet
af 10 pct.s-reglen.
Da 2.300 kr.s-fradraget stort set svarer til overskuddet af en 9.000
kWh-andel, kan ægtepar i almindelighed ikke opnå fordele ved at dele anparten
mellem sig. Derimod kan køb af ekstra andele give mulighed for udnyttelse af
2 fradrag på 2.300 kr. hver.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes hverken at medføre erhvervsøkonomiske tab eller
gevinster. Miljø- og Energiministeriet sigter på øget udbygning af vindkraft
herunder til gavn for vindmølleproducenter.
Forholdet til EU - retten
Det kan ikke udelukkes, at loven skal notificeres for Europa-Kommissionen
i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Dette vil blive afklaret
snarest. Viser det sig, at loven skal notificeres, vil den først blive sat i
kraft, når Europa-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed
med EF-retten foreligger.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre miljømæssige forbedringer, idet de nuværende
skatteregler ikke tilskynder til besparelser. Herved vil elforbruget alt
andet lige blive reduceret. I sammenhæng med de bebudede ændringer af Miljø-
og Energiministeriets regler, kan der forventes en øget vindkraftproduktion.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for TolddSkat på
200.000 kr. til EDB. Beløbet fordeler sig med 100.000 kr. i 1996 og 100.000
kr. i 1997.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Gældende regler
Vindmølleejere skal som udgangspunkt opgøre deres skattepligtige indkomst
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ligningsrådet har dog i 1987 vedtaget en anvisning for beskatning af
indkomst fra vindmøller, der ejes af fysiske personer. Anvisningen gælder nu
kun for vindmølleejere, der bor i den kommune, hvor vindmøllen er opstillet
eller i en nabokommune. I anvisningen er fastsat særlige regler for, hvornår
vindmøllen anses for ikke-erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig.
De gældende særlige regler for beskatning af indkomst fra vindmøller
afhænger af, om vindmøllevirksomheden anses for at være erhvervsmæssig eller
ej.
Om vindmøllevirksomheden er erhvervsmæssig eller ej afgøres herefter på
baggrund af forholdet mellem bruttoindtægten fra salg af elektricitet fra
vindmøllen inklusive elproduktionstilskud på 27 øre/kWh og vindmølleejerens
private udgifter til elforbrug inklusive elafgift og inklusive moms. Hvis
salgssindtægten er mindre end udgifterne til privat elforbrug tillagt 10
pct., anses møllen for at væreikke-erhvervsmæssig. Herudover er det - som
nævnt - en forudsætning, at vindmølleejeren opfylder visse bopælskriterier.
10 pct.-reglen skal ikke nødvendigvis overholdes hvert år. Afgørende er
forholdene over en årrække, således at ekstraordinært høje indtægter eller
unormalt lavt elforbrug ikke ændrer ved status af ikke-erhvervsmæssig
vindmølle.
Reglerne gælder ikke for vindmøller, der ejes af selskaber, foreninger
m.v., idet beskatningen sker efter skattelovgivningens almindelige regler.
Dette gælder også, hvis vindmøllen drives under virksomhedsordningen.
Mulighederne for utilsigtet udnyttelse af skattereglerne begrænses - som
nævnt ovenfor - af reglerne for privates tilslutning af vindmøller, som
miljø- og energiministeren har fastlagt.
De nuværende regler for erhvervelse af vindmølleandele afskærer således i
praksis private fra at erhverve så store vindmølleandele, at
vindmølleproduktionen bliver erhvervsmæssig og dermed i visse situationer
giver mulighed for ekstraordinært store skattefordele herunder fradragsret
for private udgifter til elforbrug.
Det er derfor en forudsætning for lempelser af reglerne for at eje
vindmøller (andele), at skattereglerne ændres, således at utilsigtet
udnyttelse af skattereglerne kan imødegås.
Forslaget
På baggrund af virkningerne af de gældende regler foreslås, at indtægter
og udgifter fra vindmølleproduktion skattemæssigt skal behandles på helt
samme måde som indtægter og udgifter fra andre produktionsanlæg. Det vil
sige, at indtægterne fra vindmøllevirksomheden, herunder værdien af eget
elforbrug direkte fra vindmøllen, skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, mens der samtidig kan ske fradrag for udgifterne til
drift, vedligeholdelse, afskrivninger m.v. efter de almindelige regler herom.
Regeringen finder det imidlertid samtidig vigtigt, at det sikres, at
personer, der i tillid til gældende skatteregler har foretaget investeringer
i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.
Det foreslås derfor, at der kan gives et fradrag i nettoindkomsten fra
vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.
Fradraget gives i den personlige nettoindkomst fra vindmølledriften, i det
omfang indkomsten ikke er omfattet af anpartsreglerne. Hvis indkomsten fra
vindmølledriften derimod er omfattet af anpartsreglerne og derfor er
kapitalindkomst, skal fradraget foretages i nettokapitalindkomsten fra
vindmølledrift. Har vindmølleejeren indkomst fra såvel vindmølledrift, der er
personlig indkomst som vindmølledrift, der er kapitalindkomst, skal fradraget
først og fremmest gives i den personlige nettoindkomst. I det omfang
fradraget ikke kan modregnes i den personlige nettoindkomst fra
vindmølledriften, kan et herefter resterende fradrag modregnes i
nettokapitalindkomsten fra vindmølledriften. Det samlede fradrag kan dog
aldrig overstige den samlede nettoindkomst fra vindmølledriften.
De foreslåede regler betyder, at indkomst fra vindmøllevirksomhed som
udgangspunkt behandles efter de almindelige regler for opgørelse af overskud
ved erhvervsmæssig virksomhed.
Hvis der er tale om en enkeltejet vindmølle eller en fællesejet vindmølle,
der ikke lejes ud, med højst 10 ejere skal overskuddet/underskuddet ved
erhvervsmæssig virksomhed beskattes som personlig indkomst.
Det betyder bl.a. også, at vindmøllen eller vindmølleandelene kan indgå i
virksomhedsordningen efter de herom fastsatte regler.
Hvis der er flere end 10 ejere af vindmøllen, vil indkomsten for den
enkelte ejer typisk være omfattet af anpartsreglerne, idet ejeren ikke
deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang. Dette gælder også, uanset
antal ejere, hvis vindmøllen lejes ud.
Anpartsreglerne betyder, at indkomsten beskattes som kapitalindkomst, og
at et underskud kun kan fremføres til modregning i senere års positive
indkomst fra samme virksomhed. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke
anvendes på indkomst, der er omfattet af anpartsreglerne.
Til § 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede regler,
hvorefter indkomst ved vindmølledrift altid er erhvervsmæssig indkomst.
Til § 4
Det kan ikke udelukkes, at loven skal notificeres for Europa-Kommissionen
i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Dette vil blive afklaret
snarest. Viser det sig, at loven skal notificeres, vil den først blive sat i
kraft, når Europa-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed
med EF-retten foreligger.
Det foreslås, at loven har virkning fra og med indkomståret 1996.
Endvidere foreslås det, at vindmøller, hvorpå der ikke er foretaget
afskrivninger forud for indkomståret 1996, indgår med saldoværdien efter
afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret ved forslag til lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af
fradragsretten for løbende ydelser) vedtaget af Folketinget den 5. december
1995, indsættes efter § 8 O:»
§ 8 P. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fysiske
personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg) foretage et årligt fradrag på
i alt 2.300 kr. Fradraget gives i nettoindkomsten fra vindmølledriften og kan
ikke overstige denne indkomst, jf. stk. 2.
Stk. 2. Nettoindkomsten fra vindmølledriften opgøres som
indkomsten ved vindmølledriften med fradrag af driftsomkostninger, herunder
ordinære afskrivninger. Ved opgørelsen af nettoindkomsten bortses der fra
renteindtægter og renteudgifter.«.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved § 1 i lov
nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres ».« til:
»,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11:
»11) fradrag efter ligningslovens § 8 P. Kan fradraget ikke modregnes
fuldt ud, kan et herefter resterende fradrag udnyttes i
nettokapitalindkomsten fra vindmølledrift, jf. § 4, stk. 8.«.
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i
ligningslovens § 8 O.
2. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
» Stk. 8. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1, nr. 10
eller 13, kan personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg), foretage et
fradrag efter ligningslovens § 8 P. Fradraget kan dog kun foretages i det
omfang, det ikke er modregnet efter § 3, stk. 2, nr. 11.«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995,
foretages følgende ænderinger:
1. I § 1, stk. 3, udgår: »og vindmøller«.
§ 1. - - -
Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private
formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i
virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den
skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes
lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med del af
ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for
ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme
indgår ligeledes i virksomheden. Biler og vindmøller, der benyttes både
erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Endvidere kan
Ligningsrådet tillade, at andre aktiver, der benyttes både til
erhvervsmæssige og private formål, indgår i den selvstændige
erhvervsvirksomhed. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af
aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende
anvendelse.
2. I § 2, stk. 6, udgår: »og vindmøller«.'
§ 2. - - -
Stk. 6. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både til
erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af
indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og
overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af
selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.
Efter 2. behandling den 28. maj 1996
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 8 O indsættes:
» § 8 P. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst en gang
for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der
overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til
den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages
fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk.
2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet
til private formål.
Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra
vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for
efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for
udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.«
2. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af
antallet af ejere i stk. 1.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 3
i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 4 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der
anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved
opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.«
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår »og vindmøller«.
2. I § 2, stk. 6, udgår »og vindmøller«.
§ 4
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.
Stk. 3. Fysiske personer, der udelukkende ejer vindmøller eller
vindmølleandele, der er erhvervet før den 22. maj 1996, kan vælge at holde
indtægter og udgifter, herunder afskrivninger, vedrørende vindmølledriften
uden for indkomstopgørelsen for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Det
er dog en betingelse, at vindmølleejerne for indkomståret 1995 har anvendt
reglerne i punkt 1.1.1. i Ligningsrådets bindende anvisning fra 1987 om den
skattemæssige behandling af vindmøller. Hvis der erhverves yderligere
vindmølleandele m.v. efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, opgøres indkomsten
fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler eller efter
reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, fra og med det indkomstår,
hvori der er erhvervet yderligere andele m.v.
Stk. 4. Reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9,
finder ikke anvendelse, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at
medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige
regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Har vindmølleejeren valgt at medregne
indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler,
overgår den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller
vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret
1996, til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med
indkomståret 1996. Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i
ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, finder bestemmelserne i afskrivningslovens
§ 32, stk. 2, jf. § 9, anvendelse ved et senere salg.
Stk. 5. Vælger fysiske personer, der ejer vindmøller eller
vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 at medregne indkomst ved
vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3,
indebærer valget uanset bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, og
ligningslovens § 8 P, stk. 4, ikke, at vindmøllerne eller vindmølleandelene
anses for solgt. Ved et senere salg finder reglerne i afskrivningslovens
afsnit I anvendelse.
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
5) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og
virksomhedsskatteloven
(Vindmøller)».
Bemærkninger
Til nr. 5 Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at
lovforslaget også indebærer ændring af virksomhedsskatteloven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 133 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG PERSONSKATTELOVEN (VINDMØLLER) NR L 133 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1996
- Husstandsvindmøller – underskud – virksomhedsskatteordning - afskrivning Retsinformation · 9. juni 2009
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Investering i vedvarende energi) Retsinformation · 18. november 2010
- Ejere af solvarmeanlæg ikke skattepligtige af leverancer til og fra varmeværk Retsinformation · 11. februar 2009
- Indskud på ophørspension ved salg af vindmølle Retsinformation · 25. august 2006
- Bindende svar - Vindmølleandele - skematiske ordning, ægtefælle mølleopstiller Retsinformation · 8. april 2016