Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD (FOREBYGGELSESPOLITISK RÅDS SAMMENSÆTNING M.V.)

1995/1 LSF 100Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 314 af 16. maj 1990 om et forebyggelsespolitisk råd og et

tobaksskaderåd foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk

råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og

ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i

forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,

at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder

prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til

forebyggelsesinitiativer.«

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes

for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.

Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets

medlemmer.«

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til rådet knyttes et repræsentantskab bestående af

repræsentanter for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige

organisationer, statslige råd samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder

mindst en gang årligt repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets

forberedelse af vurderinger og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter

forhandling med rådet nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning og

funktion.«

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges

af sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne

lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi

og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«

Læs alt

5. § 4, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 314 af 16. maj 1990 om et forebyggelsespolitisk råd og et

tobaksskaderåd foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk

råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og

ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i

forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,

at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder

prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til

forebyggelsesinitiativer.«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes

for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.

Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets

medlemmer.«.

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Til rådet knyttes et repræsentantskab, bestående af repræsentanter

for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og misbrugsbekæmpende

foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige organisationer, statslige råd

samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder mindst en gang årligt

repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets forberedelse af vurderinger

og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med rådet nærmere

regler om repræsentantskabets sammensætning og funktion.«.

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne:

lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi

og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«.

5. § 4, stk. 2-3, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og hovedindhold

1.1. Forebyggelsespolitisk Råd har i forbindelse med sin beretning for

perioden 1992-1994 behandlet rådsstrukturen og peget på, at en ændring heraf

bør overvejes. Sigtet med en ændring skulle være, at rådets karakter af at

være et af leddene i den samlede forebyggelsesmæssige indsats i landet kunne

blive præciseret.

Rådet har ikke peget på en bestemt struktur, men har fremhævet hensynet

til effektivitet, repræsentativitet og uafhængighed. Rådet har i den

forbindelse fremhævet, at en højere grad af effektivitet i arbejdet vil kunne

opnås med et råd med et væsentligt mindre medlemstal.

1.2. På denne baggrund har regeringen revurderet den rådsstruktur,

som blev fastlagt ved lov i 1990. Regeringen finder især, at rådets

betænkeligheder med hensyn til det meget store medlemsantal - 24 medlemmer

ialt - bør imødekommes. En konstruktion - med et lille råd bestående af

personligt udpegede, kombineret med et repræsentantskab, hvori de berørte

foreninger og organisationer fortsat kan bidrage til vurderinger og forslag -

vil kunne løse det påpegede problem og samtidig indebære en styrkelse af

rådets funktionsevne.

I delvis forlængelse heraf foreslås en justering af rådets lovbestemte

opgaver og nedlæggelse af Alkoholpolitisk Forum som et stående udvalg under

rådet.

Bortset fra en mindre konsekvenslignende rettelse berører lovforslaget

ikke Tobaksskaderådets struktur og opgaver.

1.3. Det Forebyggelsespolitiske Råd blev i medfør af lov nr. 314

af 16. maj 1990 nedsat pr. 1. august 1990. Samtidig hermed blev det hidtidige

Forebyggelsesråd nedlagt.

Baggrunden for loven var et ønske om at skabe bedre muligheder for at se

den samlede forebyggelsesindsats som en helhed. Formålet var endvidere at

skabe et forum for samarbejde med de sundhedsfremmende og sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger for at opnå større effekt af de mange

forebyggelsesinitiativer. Til grund for lovforslaget lå samtidig den

opfattelse, at det politiske ansvar for forebyggelsesopgaven ligger hos den

enkelte ressortmyndighed og skal løses af de sædvanlige politisk ansvarlige.

Man så imidlertid fortsat et behov for, at et uafhængigt råd har til opgave

løbende at vurdere og overvåge denne indsats, herunder at indsatsen på de

forskellige områder ses i sammenhæng.

Herom har Forebyggelsespolitisk Råd i sin seneste beretning anført, at der

i rådet ikke savnes forståelse for, at man med den nugældende lovgivning har

ønsket klart at placere det politiske driftsansvar for statslige

forebyggelsesaktiviteter hos sundhedsministeren, ligesom rådet har forståelse

for tanken om, at et uafhængigt organ som Forebyggelsespolitisk Råd, der

dermed ikke har udførende opgaver, kan bidrage med vurderinger, anbefalinger

og kritik.

Om lovens forarbejder henvises til Folketingstidende 1989/90 spalte

2856-2858 (fremsættelse), Spalte 4380-4410 (1. behandling), spalte 9110-9119

(2. behandling), spalte 9292-9298 (3. behandling), tillæg A, spalte 2469-2480

(lovforslaget), tillæg B, spalte 10231040 (betænkning) samt tillæg C, spalte

539-542 (den vedtagne lov).

Det Forebyggelsespolitiske Råd har siden nedsættelsen i 1990 afleveret en

beretning hvert andet år. Rådet er således inde i sin tredje

virksomhedsperiode, der løber fra august 1994 til juli 1996.

2. Andre strukturelle spørgsmål

2.1. Forebyggelsespolitisk Råd har tillige fundet det væsentligt at

fastslå, at et organ med et mere formaliseret mandat er ønskeligt - samtidig

med en fastholdelse af, at rådet ikke skal påtage sig udførende opgaver.

Forebyggelsespolitisk Råd bør derfor på forebyggelsesområdet kunne fungere

som naturligt høringsorgan for sundhedsministeren og - i relevant omfang -

for regeringens øvrige ministre.

På foranledning af denne tilkendegivelse fra rådet er der nu i

Sundhedsministeriet indført en fast praksis for høring af rådet over alle

væsentlige nye forebyggelsesinitiativer. Regeringen ser ikke noget grundlag

for at instituere et specielt, formaliseret krav om høring af rådet, som jo i

forvejen har fri adgang til af egen drift at tage ethvert

forebyggelsesspørgsmål op til belysning og vurdering. Dette gælder også

aktuelle forebyggelsesspørgsmål inden for andre ministerområder.

2.2. Rådet har endelig tilkendegivet, at Sundhedsministeriet efter

rådets opfattelse har gjort et godt stykke arbejde som sekretariat for

Forebyggelsespolitisk Råd, men at det på baggrund af fire års erfaringer

alligevel er rådets opfattelse, at et af sundhedsministeren uafhængigt råd,

der har fået til opgave at varetage overvågende, debatskabende og rådgivende

funktioner, i princippet bør støttes af et sekretariat, der ikke samtidig er

en del af ministerens eget embedsapparat, som blandt andet løbende skal bistå

ministeren med den efterfølgende opfølgning og stillingtagen til rådets

udspil og anbefalinger. Skulle det ud fra andre, overordnede betragtninger

findes ønskeligt at bevare den nuværende sekretariatsordning, bør man efter

rådets opfattelse klargøre sig de begrænsninger, den indebærer.

Regeringen har ikke fundet, at der er tilstrækkelig tungtvejende grunde

til at omsætte rådets principielle standpunkt til praksis ved at henlægge

sekretariatsbetjeningen af Forebyggelsespolitisk Råd til et selvstændigt

sekretariat uden for Sundhedsministeriets regi. Behovet for

sekretariatsbistand til rådet skønnes at være så begrænset, at et

selvstændigt sekretariat ville blive for lille en administrativ enhed. I

denne forbindelse bemærkes, at Tobaksskaderådets sekretariat er dimensioneret

under hensyntagen til, at Tobaksskaderådet i modsætning til

Forebyggelsespolitisk Råd også har ansvar for alle de udførende opgaver

vedrørende oplysning og andet forebyggende arbejde for begrænsning af

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som

passive rygere inden for rammerne af en årlig driftsbevilling på omkring 10

mio.kr.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser, hverken

for staten eller for amtskommuner og kommuner.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

7. Udtalelser over lovforslaget

Lovforslaget har i udkast været forelagt for Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Forebyggelsespolitisk Råd, Tobaksskaderådet, Afholdsselskabernes

Landsforbund, KFUM's Sociale Arbejde, Landsforeningen Lænken, IOGT, Blå Kors,

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Astma-Allergi Forbundet,

Gigtforeningen, Landsforeningen SIND, De samvirkende Invalideorganisationer,

Diabetesforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Tandlægernes

Nye Tandlægeforening og Den almindelige danske Lægeforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er regeringens vurdering, at lovforslagets centrale sigte vedrørende

den ændrede sammensætning af rådet, herunder den væsentlige reduktion af

medlemstallet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil, gør

det nødvendigt samtidig at foretage en justering af Forebyggelsespolitisk

Råds opgaver. Efter den gældende lov har rådet - inden for områderne

sundhedsfremme samt sygdoms- og ulykkesforebyggelse - til opgave:

1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren

som i andre samfundssektorer,

2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille

forslag til forebyggelsesinitiativer,

3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

forebyggende initiativer og

4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet.

Opgaven med at danne forum for gensidig orientering om offentlige og

private forebyggende initiativer er efter lovens forarbejder særlig knyttet

til den eksisterende sammensætning af rådet med mange medlemmer

repræsenterende en lang række aktører på forebyggelsesområdet. Det vil ikke

være realistisk at opretholde forudsætningen om, at bidrag til løsningen af

denne koordinationsopgave fortsat vil kunne ydes af et råd bestående af kun 7

personligt udpegede medlemmer eller via rådets drøftelser med et

repræsentantskab.

Med hensyn til den i nr. 4 nævnte opgave er der ingen tvivl om, at rådet

som sådan og dettes enkelte medlemmer vil kunne medvirke til at kvalificere

og inspirere den løbende debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet. Det forekommer imidlertid mest hensigtsmæssigt at

indlægge en forudsætning om, at rådet og dettes enkelte medlemmer ytrer sig i

den forebyggelsespolitiske debat, når man finder passende lejlighed hertil,

frem for direkte at fastlægge og definere dette som en lovbestemt opgave for

rådet på lige fod med helt centrale opgaver vedrørende overvågning, vurdering

og fremsættelse af forslag over for minister og Folketing.

Efter lovforslaget foreslås rådets opgaver udformet i overensstemmelse

hermed, idet det dog anses for formålstjenligt særligt at fremhæve

prioritering og metoder som eksempler på centrale problemstillinger, som bør

indgå i rådets løbende overvågning og vurdering.

Til nr. 2

Efter den gældende lov består Forebyggelsespolitisk Råd af 24 medlemmer,

der beskikkes af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. Ifølge loven

beskikkes de 9 medlemmer efter forhandling med følgende de store

landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og misbrugsbekæmpende

foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v. I rådets to første

virksomhedsperioder har følgende organisationer og foreninger - for nogles

vedkommende i fællesskab - fået lejlighed til at udpege disse 9 medlemmer:

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Afholdsselskabernes Landsforbund,

Astma-Allergiforbundet, De Samvirkende Invalideorganisationer,

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Sind, Gigtforeningen

og Diabetesforeningen samt Landsforeningen Lænken og KFUM's Sociale Arbejde.

Endvidere beskikkes efter loven 7 medlemmer efter forhandling med henholdsvis

Rådet for Større Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet,

Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen

i Danmark samt - i forening - Københavns og Frederiksberg Kommuner. De sidste

8 medlemmer er således personligt udpeget af sundhedsministeren, som også

udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Forebyggelsespolitisk Råd har i sin seneste beretning som nævnt evalueret

den struktur inden for hvilken arbejdet har skullet finde sted. Rådet har i

den forbindelse fremhævet, at en højere grad af effektivitet i arbejdet vil

kunne opnås med et råd med et væsentligt mindre medlemstal, som kan suppleres

med mindre, specialiserede komiteer, der ikke behøver at føle sig forpligtet

til den spredning over emnerne, som i den nuværende struktur har påhvilet

Forebyggelsespolitisk Råd. Rådet ønsker i den forbindelse at fremhæve det

værdifulde arbejde, som er udført i Alkoholpolitisk Forum. Bl.a. i kraft af

sit mere begrænsede medlemstal og mere klart afgrænsede opgaveområde har

dette organ, der formelt har status som et underudvalg under

Forebyggelsespolitisk Råd, efter rådets opfattelse kunnet opnå en større

effektivitet i arbejdet.

Rådets synspunkter giver efter regeringens opfattelse anledning til at

revurdere den rådsstruktur, som blev fastlagt ved lov i 1990. Regeringen

finder især, at rådets betænkeligheder med hensyn til det meget store

medlemsantal - 24 medlemmer ialt - bør imødekommes. Det er regeringens

vurdering, at en konstruktion - med et lille råd bestående af personligt

udpegede, kombineret med et repræsentantskab, hvori de berørte foreninger og

organisationer fortsat kan bidrage til vurderinger og forslag, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil - vil kunne løse det

påpegede problem og samtidig indebære en styrkelse af rådets funktionsevne.

Et betydeligt mindre råd vil kunne arbejde mere smidigt og være mere

operativt i henseende til løsning af den centrale, kritisk/vurderende og

forslagsstillende opgave, end det med rimelighed kan forventes af den

nuværende meget store og heterogene kreds af medlemmer, som for hovedpartens

vedkommende repræsenterer bestemte foreninger og organisationer. Det er

regeringens vurdering, at en stærk begrænsning i rådets medlemstal indebærer,

at den hidtidige ordning, hvorefter en række mere eller mindre fastlagte

organisationer får lejlighed til at indstille medlemmer til rådet, må

bortfalde. Der bliver således efter lovforslaget alene tale om medlemmer, der

udpeges i deres personlige egenskab på grundlag af kvalifikationer med hensyn

til faglig viden, erfaring, indsigt og engagement. Det er forudsat, at der

ved sammensætningen af rådet søges opnået så stor en tværfaglighed som muligt

inden for discipliner, der i særlig grad er relevante for forebyggelsen,

herunder udvalgte lægevidenskabelige specialer, statistik, psykologi,

sociologi, information og økonomi.

Til nr. 3

a. Forebyggelsespolitisk Råd har gjort særdeles gode erfaringer med

afholdelse af periodiske kontaktmøder for amtslige og kommunale, private og

statslige aktører på forebyggelsesområdet. Ved sådanne møder kan den

forebyggende indsats på en bredere baggrund blive evalueret, efterkritik

komme til orde, og belysning af alternative metoder i det oplysende arbejde

kunne finde sted, ligesom man kan drøfte større emner og planer, herunder i

relation til en ønskelig koordination af de nævnte amtslige og kommunale,

private og statslige aktørers indsats. Tilsvarende betragter rådet det som

hensigtsmæssigt, om Forebyggelsespolitisk Råd får til opgave at samle

repræsentanter for disse aktører til mindre møder om koordinering af den

forebyggende indsats.

Regeringen finder det naturligt og formålstjenligt, hvis rådet fra tid til

anden fremlægger sine overvejelser, vurderinger og forslag i en foreløbig

form til drøftelse med en bredere kreds af repræsentanter for organisationer

og foreninger m.v. på forebyggelsesområdet og i øvrigt drøfter

problemstillinger i forebyggelsen med denne kreds.

Det er derfor foreslået, at der knyttes et repræsentantskab til rådet. I

repræsentantskabet skal landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige

organisationer, statslige råd samt amtskommuner og kommuner have sæde. Herved

vil der fortsat blive adgang til, at rådgivningen af Folketinget og

ministeren kommer til at hvile på et grundlag, som også disse parter har haft

mulighed for at bidrage til. Det forudsættes, at rådet indkalder

repræsentantskabet med jævne mellemrum - dog mindst en gang om året - med

henblik på forelæggelse for og drøftelse af foreløbige vurderinger og

forslag, som rådet har forberedt med henblik på afgivelse til

sundhedsministeren. Rådet får derved mulighed for efterfølgende at justere

sine oplæg eller at sammenfatte og videregive repræsentantskabets synspunkter

i forbindelse med afgivelsen.

I de nærmere regler, som sundhedsministeren ifølge lovforslaget efter

forhandling med rådet skal fastsætte om repræsentantskabets sammensætning, er

det tanken at tage udgangspunkt i de parter, som efter den gældende lov har

været repræsenteret i Forebyggelsespolitisk Råd, jf. oven for.

b. Samtidig med de foreslåede ny bestemmelser om rådssammensætning i

lovens § 2, stk. 1, og om et repræsentantskab i lovens § 2, stk. 2, foreslås

det at ophæve den hidtidige bestemmelse i den nuværende § 2, stk. 2, om, at

sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal

eller sammensætning. Denne bestemmelse, som i øvrigt ikke har været anvendt,

har haft sin særlige begrundelse i forhold til det nuværende, meget store og

heterogene råd med repræsentanter for en række i loven opregnede

organisationer og foreninger.

Til nr. 4

Med reduktionen af Forebyggelsespolitisk Råds samlede medlemstal fra 24

til 7 findes der ikke længere at være noget grundlag for at opretholde

bestemmelsen om, at to af rådets medlemmer samtidig skal have sæde i

Tobaksskaderådet. Det må antages, at kontakter mellem de to råd i fornødent

omfang kan finde sted på mere uformel basis.

Til nr. 5

I følge den gældende lov om et forebyggelsespolitisk råd og et

tobaksskaderåd nedsætter sundhedsministeren under det Forebyggelsespolitiske

Råd et alkoholpolitisk forum. Ifølge loven skal det Alkoholpolitiske Forum

bestå af mindst 9 medlemmer. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende udpeges efter forhandling med de

alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger.

Siden vedtagelsen af loven i 1990 er der imidlertid vedtaget en særlig lov

om foranstaltninger mod alkoholmisbrug. Efter denne lov, der er fra 1994, er

der som noget nyt oprettet et særligt Alkoholpolitisk Kontaktudvalg med

repræsentanter for bl.a. Folketingets partier og de alkoholmisbrugsbekæmpende

foreninger. Inden for en samlet årlig bevillingsramme på op imod 35 mio.kr.

iværksættes der efter Kontaktudvalgets beslutning aktiviteter på

alkoholområdet, herunder støtte til de landsdækkende foreninger, tilskud til

lokale aktiviteter, afholdelse af udgifter til statslig oplysningsvirksomhed

samt støtte af en række forskningsprojekter af betydning for

tilrettelæggelsen af den samfundsmæssige indsats imod alkoholmisbruget,

herunder forebyggelsen.

Ud fra en samlet vurdering er det regeringens opfattelse, at der med

1994-loven og med den foreslåede rekonstruktion af Forebyggelsespolitisk Råd

vil være tilvejebragt samarbejdsstrukturer, hvori der ikke længere er

tilstrækkeligt grundlag for yderligere at opretholde et alkoholpolitisk forum

som et lovbestemt, stående udvalg under Forebyggelsespolitisk Råd.

Sundhedsstyrelsen er imidlertid indstillet på at oprette et lignende

tværfagligt alkoholforum som supplement til den løbende kontakt man i

forvejen har med de landsdækkende alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger og med

de amtskommunale alkoholkonsulenter.

Det ny forebyggelsespolitiske råd vil i øvrigt på samme måde som det

nuværende selvstændigt kunne forholde sig til forebyggelsesspørgsmål i

relation til alkoholområdet. I forlængelse heraf vil også det foreslåede

repræsentantskab, hvor de alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger også vil blive

repræsenteret, kunne bidrage med alkoholpolitiske synspunkter.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft i forbindelse med udløbet af

Forebyggelsespolitisk Råds indeværende virksomhedsperiode, dvs. den 1. august

1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk

råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og

ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i

forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,

at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder

prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til

forebyggelsesinitiativer.«.

§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt

forebyggelsespolitisk råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt

sygdoms- og ulykkesforebyggelse har til opgave:

1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren

som i andre samfundssektorer,

2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille

forslag til forebyggelsesinitiativer,

3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

forebyggende initiativer og

4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet.

Stk. 2. - - -

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes

for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.

Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets

medlemmer.«.

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Til rådet knyttes et repræsentantskab, bestående af repræsentanter

for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og misbrugsbekæmpende

foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige organisationer, statslige råd

samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder mindst en gang årligt

repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets forberedelse af vurderinger

og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med rådet nærmere

regler om repræsentantskabets sammensætning og funktion.«.

§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der

beskikkes af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes

efter forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms-

og misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de

7 medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Statens Husholdsningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark

samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren

udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det

Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal

eller sammensætning.

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne:

lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi

og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,

psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt

de 7 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. - - -

5. § 4, stk. 2-3, ophæves.

§ 4. - - -

Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det

Forebyggelsespolitiske Råd et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske

Forum består af mindst 9 medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2

år ad gangen. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd. 3 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende udpeges efter forhandling med de

misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for Det Alkoholpolitiske Forum

udpeges af sundhedsministeren.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det

Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente

udvalg.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter