1995 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD (FOREBYGGELSESPOLITISK RÅDS SAMMENSÆTNING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 314 af 16. maj 1990 om et forebyggelsespolitisk råd og et
tobaksskaderåd foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk
råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og
ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i
forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,
at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder
prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til
forebyggelsesinitiativer.«
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes
for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.
Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets
medlemmer.«
3. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til rådet knyttes et repræsentantskab bestående af
repræsentanter for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige
organisationer, statslige råd samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder
mindst en gang årligt repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets
forberedelse af vurderinger og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter
forhandling med rådet nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning og
funktion.«
4. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges
af sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne
lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi
og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«
Læs alt
5. § 4, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 314 af 16. maj 1990 om et forebyggelsespolitisk råd og et
tobaksskaderåd foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk
råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og
ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i
forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,
at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder
prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til
forebyggelsesinitiativer.«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes
for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.
Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets
medlemmer.«.
3. § 2, stk. 2, affattes således:
»Til rådet knyttes et repræsentantskab, bestående af repræsentanter
for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og misbrugsbekæmpende
foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige organisationer, statslige råd
samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder mindst en gang årligt
repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets forberedelse af vurderinger
og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med rådet nærmere
regler om repræsentantskabets sammensætning og funktion.«.
4. § 3, stk. 2, affattes således:
»Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne:
lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi
og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«.
5. § 4, stk. 2-3, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og hovedindhold
1.1. Forebyggelsespolitisk Råd har i forbindelse med sin beretning for
perioden 1992-1994 behandlet rådsstrukturen og peget på, at en ændring heraf
bør overvejes. Sigtet med en ændring skulle være, at rådets karakter af at
være et af leddene i den samlede forebyggelsesmæssige indsats i landet kunne
blive præciseret.
Rådet har ikke peget på en bestemt struktur, men har fremhævet hensynet
til effektivitet, repræsentativitet og uafhængighed. Rådet har i den
forbindelse fremhævet, at en højere grad af effektivitet i arbejdet vil kunne
opnås med et råd med et væsentligt mindre medlemstal.
1.2. På denne baggrund har regeringen revurderet den rådsstruktur,
som blev fastlagt ved lov i 1990. Regeringen finder især, at rådets
betænkeligheder med hensyn til det meget store medlemsantal - 24 medlemmer
ialt - bør imødekommes. En konstruktion - med et lille råd bestående af
personligt udpegede, kombineret med et repræsentantskab, hvori de berørte
foreninger og organisationer fortsat kan bidrage til vurderinger og forslag -
vil kunne løse det påpegede problem og samtidig indebære en styrkelse af
rådets funktionsevne.
I delvis forlængelse heraf foreslås en justering af rådets lovbestemte
opgaver og nedlæggelse af Alkoholpolitisk Forum som et stående udvalg under
rådet.
Bortset fra en mindre konsekvenslignende rettelse berører lovforslaget
ikke Tobaksskaderådets struktur og opgaver.
1.3. Det Forebyggelsespolitiske Råd blev i medfør af lov nr. 314
af 16. maj 1990 nedsat pr. 1. august 1990. Samtidig hermed blev det hidtidige
Forebyggelsesråd nedlagt.
Baggrunden for loven var et ønske om at skabe bedre muligheder for at se
den samlede forebyggelsesindsats som en helhed. Formålet var endvidere at
skabe et forum for samarbejde med de sundhedsfremmende og sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger for at opnå større effekt af de mange
forebyggelsesinitiativer. Til grund for lovforslaget lå samtidig den
opfattelse, at det politiske ansvar for forebyggelsesopgaven ligger hos den
enkelte ressortmyndighed og skal løses af de sædvanlige politisk ansvarlige.
Man så imidlertid fortsat et behov for, at et uafhængigt råd har til opgave
løbende at vurdere og overvåge denne indsats, herunder at indsatsen på de
forskellige områder ses i sammenhæng.
Herom har Forebyggelsespolitisk Råd i sin seneste beretning anført, at der
i rådet ikke savnes forståelse for, at man med den nugældende lovgivning har
ønsket klart at placere det politiske driftsansvar for statslige
forebyggelsesaktiviteter hos sundhedsministeren, ligesom rådet har forståelse
for tanken om, at et uafhængigt organ som Forebyggelsespolitisk Råd, der
dermed ikke har udførende opgaver, kan bidrage med vurderinger, anbefalinger
og kritik.
Om lovens forarbejder henvises til Folketingstidende 1989/90 spalte
2856-2858 (fremsættelse), Spalte 4380-4410 (1. behandling), spalte 9110-9119
(2. behandling), spalte 9292-9298 (3. behandling), tillæg A, spalte 2469-2480
(lovforslaget), tillæg B, spalte 10231040 (betænkning) samt tillæg C, spalte
539-542 (den vedtagne lov).
Det Forebyggelsespolitiske Råd har siden nedsættelsen i 1990 afleveret en
beretning hvert andet år. Rådet er således inde i sin tredje
virksomhedsperiode, der løber fra august 1994 til juli 1996.
2. Andre strukturelle spørgsmål
2.1. Forebyggelsespolitisk Råd har tillige fundet det væsentligt at
fastslå, at et organ med et mere formaliseret mandat er ønskeligt - samtidig
med en fastholdelse af, at rådet ikke skal påtage sig udførende opgaver.
Forebyggelsespolitisk Råd bør derfor på forebyggelsesområdet kunne fungere
som naturligt høringsorgan for sundhedsministeren og - i relevant omfang -
for regeringens øvrige ministre.
På foranledning af denne tilkendegivelse fra rådet er der nu i
Sundhedsministeriet indført en fast praksis for høring af rådet over alle
væsentlige nye forebyggelsesinitiativer. Regeringen ser ikke noget grundlag
for at instituere et specielt, formaliseret krav om høring af rådet, som jo i
forvejen har fri adgang til af egen drift at tage ethvert
forebyggelsesspørgsmål op til belysning og vurdering. Dette gælder også
aktuelle forebyggelsesspørgsmål inden for andre ministerområder.
2.2. Rådet har endelig tilkendegivet, at Sundhedsministeriet efter
rådets opfattelse har gjort et godt stykke arbejde som sekretariat for
Forebyggelsespolitisk Råd, men at det på baggrund af fire års erfaringer
alligevel er rådets opfattelse, at et af sundhedsministeren uafhængigt råd,
der har fået til opgave at varetage overvågende, debatskabende og rådgivende
funktioner, i princippet bør støttes af et sekretariat, der ikke samtidig er
en del af ministerens eget embedsapparat, som blandt andet løbende skal bistå
ministeren med den efterfølgende opfølgning og stillingtagen til rådets
udspil og anbefalinger. Skulle det ud fra andre, overordnede betragtninger
findes ønskeligt at bevare den nuværende sekretariatsordning, bør man efter
rådets opfattelse klargøre sig de begrænsninger, den indebærer.
Regeringen har ikke fundet, at der er tilstrækkelig tungtvejende grunde
til at omsætte rådets principielle standpunkt til praksis ved at henlægge
sekretariatsbetjeningen af Forebyggelsespolitisk Råd til et selvstændigt
sekretariat uden for Sundhedsministeriets regi. Behovet for
sekretariatsbistand til rådet skønnes at være så begrænset, at et
selvstændigt sekretariat ville blive for lille en administrativ enhed. I
denne forbindelse bemærkes, at Tobaksskaderådets sekretariat er dimensioneret
under hensyntagen til, at Tobaksskaderådet i modsætning til
Forebyggelsespolitisk Råd også har ansvar for alle de udførende opgaver
vedrørende oplysning og andet forebyggende arbejde for begrænsning af
tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som
passive rygere inden for rammerne af en årlig driftsbevilling på omkring 10
mio.kr.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser, hverken
for staten eller for amtskommuner og kommuner.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
7. Udtalelser over lovforslaget
Lovforslaget har i udkast været forelagt for Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Forebyggelsespolitisk Råd, Tobaksskaderådet, Afholdsselskabernes
Landsforbund, KFUM's Sociale Arbejde, Landsforeningen Lænken, IOGT, Blå Kors,
Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Astma-Allergi Forbundet,
Gigtforeningen, Landsforeningen SIND, De samvirkende Invalideorganisationer,
Diabetesforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Tandlægernes
Nye Tandlægeforening og Den almindelige danske Lægeforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er regeringens vurdering, at lovforslagets centrale sigte vedrørende
den ændrede sammensætning af rådet, herunder den væsentlige reduktion af
medlemstallet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil, gør
det nødvendigt samtidig at foretage en justering af Forebyggelsespolitisk
Råds opgaver. Efter den gældende lov har rådet - inden for områderne
sundhedsfremme samt sygdoms- og ulykkesforebyggelse - til opgave:
1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren
som i andre samfundssektorer,
2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille
forslag til forebyggelsesinitiativer,
3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
forebyggende initiativer og
4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet.
Opgaven med at danne forum for gensidig orientering om offentlige og
private forebyggende initiativer er efter lovens forarbejder særlig knyttet
til den eksisterende sammensætning af rådet med mange medlemmer
repræsenterende en lang række aktører på forebyggelsesområdet. Det vil ikke
være realistisk at opretholde forudsætningen om, at bidrag til løsningen af
denne koordinationsopgave fortsat vil kunne ydes af et råd bestående af kun 7
personligt udpegede medlemmer eller via rådets drøftelser med et
repræsentantskab.
Med hensyn til den i nr. 4 nævnte opgave er der ingen tvivl om, at rådet
som sådan og dettes enkelte medlemmer vil kunne medvirke til at kvalificere
og inspirere den løbende debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet. Det forekommer imidlertid mest hensigtsmæssigt at
indlægge en forudsætning om, at rådet og dettes enkelte medlemmer ytrer sig i
den forebyggelsespolitiske debat, når man finder passende lejlighed hertil,
frem for direkte at fastlægge og definere dette som en lovbestemt opgave for
rådet på lige fod med helt centrale opgaver vedrørende overvågning, vurdering
og fremsættelse af forslag over for minister og Folketing.
Efter lovforslaget foreslås rådets opgaver udformet i overensstemmelse
hermed, idet det dog anses for formålstjenligt særligt at fremhæve
prioritering og metoder som eksempler på centrale problemstillinger, som bør
indgå i rådets løbende overvågning og vurdering.
Til nr. 2
Efter den gældende lov består Forebyggelsespolitisk Råd af 24 medlemmer,
der beskikkes af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. Ifølge loven
beskikkes de 9 medlemmer efter forhandling med følgende de store
landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og misbrugsbekæmpende
foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v. I rådets to første
virksomhedsperioder har følgende organisationer og foreninger - for nogles
vedkommende i fællesskab - fået lejlighed til at udpege disse 9 medlemmer:
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Afholdsselskabernes Landsforbund,
Astma-Allergiforbundet, De Samvirkende Invalideorganisationer,
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Sind, Gigtforeningen
og Diabetesforeningen samt Landsforeningen Lænken og KFUM's Sociale Arbejde.
Endvidere beskikkes efter loven 7 medlemmer efter forhandling med henholdsvis
Rådet for Større Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet,
Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen
i Danmark samt - i forening - Københavns og Frederiksberg Kommuner. De sidste
8 medlemmer er således personligt udpeget af sundhedsministeren, som også
udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Forebyggelsespolitisk Råd har i sin seneste beretning som nævnt evalueret
den struktur inden for hvilken arbejdet har skullet finde sted. Rådet har i
den forbindelse fremhævet, at en højere grad af effektivitet i arbejdet vil
kunne opnås med et råd med et væsentligt mindre medlemstal, som kan suppleres
med mindre, specialiserede komiteer, der ikke behøver at føle sig forpligtet
til den spredning over emnerne, som i den nuværende struktur har påhvilet
Forebyggelsespolitisk Råd. Rådet ønsker i den forbindelse at fremhæve det
værdifulde arbejde, som er udført i Alkoholpolitisk Forum. Bl.a. i kraft af
sit mere begrænsede medlemstal og mere klart afgrænsede opgaveområde har
dette organ, der formelt har status som et underudvalg under
Forebyggelsespolitisk Råd, efter rådets opfattelse kunnet opnå en større
effektivitet i arbejdet.
Rådets synspunkter giver efter regeringens opfattelse anledning til at
revurdere den rådsstruktur, som blev fastlagt ved lov i 1990. Regeringen
finder især, at rådets betænkeligheder med hensyn til det meget store
medlemsantal - 24 medlemmer ialt - bør imødekommes. Det er regeringens
vurdering, at en konstruktion - med et lille råd bestående af personligt
udpegede, kombineret med et repræsentantskab, hvori de berørte foreninger og
organisationer fortsat kan bidrage til vurderinger og forslag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil - vil kunne løse det
påpegede problem og samtidig indebære en styrkelse af rådets funktionsevne.
Et betydeligt mindre råd vil kunne arbejde mere smidigt og være mere
operativt i henseende til løsning af den centrale, kritisk/vurderende og
forslagsstillende opgave, end det med rimelighed kan forventes af den
nuværende meget store og heterogene kreds af medlemmer, som for hovedpartens
vedkommende repræsenterer bestemte foreninger og organisationer. Det er
regeringens vurdering, at en stærk begrænsning i rådets medlemstal indebærer,
at den hidtidige ordning, hvorefter en række mere eller mindre fastlagte
organisationer får lejlighed til at indstille medlemmer til rådet, må
bortfalde. Der bliver således efter lovforslaget alene tale om medlemmer, der
udpeges i deres personlige egenskab på grundlag af kvalifikationer med hensyn
til faglig viden, erfaring, indsigt og engagement. Det er forudsat, at der
ved sammensætningen af rådet søges opnået så stor en tværfaglighed som muligt
inden for discipliner, der i særlig grad er relevante for forebyggelsen,
herunder udvalgte lægevidenskabelige specialer, statistik, psykologi,
sociologi, information og økonomi.
Til nr. 3
a. Forebyggelsespolitisk Råd har gjort særdeles gode erfaringer med
afholdelse af periodiske kontaktmøder for amtslige og kommunale, private og
statslige aktører på forebyggelsesområdet. Ved sådanne møder kan den
forebyggende indsats på en bredere baggrund blive evalueret, efterkritik
komme til orde, og belysning af alternative metoder i det oplysende arbejde
kunne finde sted, ligesom man kan drøfte større emner og planer, herunder i
relation til en ønskelig koordination af de nævnte amtslige og kommunale,
private og statslige aktørers indsats. Tilsvarende betragter rådet det som
hensigtsmæssigt, om Forebyggelsespolitisk Råd får til opgave at samle
repræsentanter for disse aktører til mindre møder om koordinering af den
forebyggende indsats.
Regeringen finder det naturligt og formålstjenligt, hvis rådet fra tid til
anden fremlægger sine overvejelser, vurderinger og forslag i en foreløbig
form til drøftelse med en bredere kreds af repræsentanter for organisationer
og foreninger m.v. på forebyggelsesområdet og i øvrigt drøfter
problemstillinger i forebyggelsen med denne kreds.
Det er derfor foreslået, at der knyttes et repræsentantskab til rådet. I
repræsentantskabet skal landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige
organisationer, statslige råd samt amtskommuner og kommuner have sæde. Herved
vil der fortsat blive adgang til, at rådgivningen af Folketinget og
ministeren kommer til at hvile på et grundlag, som også disse parter har haft
mulighed for at bidrage til. Det forudsættes, at rådet indkalder
repræsentantskabet med jævne mellemrum - dog mindst en gang om året - med
henblik på forelæggelse for og drøftelse af foreløbige vurderinger og
forslag, som rådet har forberedt med henblik på afgivelse til
sundhedsministeren. Rådet får derved mulighed for efterfølgende at justere
sine oplæg eller at sammenfatte og videregive repræsentantskabets synspunkter
i forbindelse med afgivelsen.
I de nærmere regler, som sundhedsministeren ifølge lovforslaget efter
forhandling med rådet skal fastsætte om repræsentantskabets sammensætning, er
det tanken at tage udgangspunkt i de parter, som efter den gældende lov har
været repræsenteret i Forebyggelsespolitisk Råd, jf. oven for.
b. Samtidig med de foreslåede ny bestemmelser om rådssammensætning i
lovens § 2, stk. 1, og om et repræsentantskab i lovens § 2, stk. 2, foreslås
det at ophæve den hidtidige bestemmelse i den nuværende § 2, stk. 2, om, at
sundhedsministeren kan træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal
eller sammensætning. Denne bestemmelse, som i øvrigt ikke har været anvendt,
har haft sin særlige begrundelse i forhold til det nuværende, meget store og
heterogene råd med repræsentanter for en række i loven opregnede
organisationer og foreninger.
Til nr. 4
Med reduktionen af Forebyggelsespolitisk Råds samlede medlemstal fra 24
til 7 findes der ikke længere at være noget grundlag for at opretholde
bestemmelsen om, at to af rådets medlemmer samtidig skal have sæde i
Tobaksskaderådet. Det må antages, at kontakter mellem de to råd i fornødent
omfang kan finde sted på mere uformel basis.
Til nr. 5
I følge den gældende lov om et forebyggelsespolitisk råd og et
tobaksskaderåd nedsætter sundhedsministeren under det Forebyggelsespolitiske
Råd et alkoholpolitisk forum. Ifølge loven skal det Alkoholpolitiske Forum
bestå af mindst 9 medlemmer. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende udpeges efter forhandling med de
alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger.
Siden vedtagelsen af loven i 1990 er der imidlertid vedtaget en særlig lov
om foranstaltninger mod alkoholmisbrug. Efter denne lov, der er fra 1994, er
der som noget nyt oprettet et særligt Alkoholpolitisk Kontaktudvalg med
repræsentanter for bl.a. Folketingets partier og de alkoholmisbrugsbekæmpende
foreninger. Inden for en samlet årlig bevillingsramme på op imod 35 mio.kr.
iværksættes der efter Kontaktudvalgets beslutning aktiviteter på
alkoholområdet, herunder støtte til de landsdækkende foreninger, tilskud til
lokale aktiviteter, afholdelse af udgifter til statslig oplysningsvirksomhed
samt støtte af en række forskningsprojekter af betydning for
tilrettelæggelsen af den samfundsmæssige indsats imod alkoholmisbruget,
herunder forebyggelsen.
Ud fra en samlet vurdering er det regeringens opfattelse, at der med
1994-loven og med den foreslåede rekonstruktion af Forebyggelsespolitisk Råd
vil være tilvejebragt samarbejdsstrukturer, hvori der ikke længere er
tilstrækkeligt grundlag for yderligere at opretholde et alkoholpolitisk forum
som et lovbestemt, stående udvalg under Forebyggelsespolitisk Råd.
Sundhedsstyrelsen er imidlertid indstillet på at oprette et lignende
tværfagligt alkoholforum som supplement til den løbende kontakt man i
forvejen har med de landsdækkende alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger og med
de amtskommunale alkoholkonsulenter.
Det ny forebyggelsespolitiske råd vil i øvrigt på samme måde som det
nuværende selvstændigt kunne forholde sig til forebyggelsesspørgsmål i
relation til alkoholområdet. I forlængelse heraf vil også det foreslåede
repræsentantskab, hvor de alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger også vil blive
repræsenteret, kunne bidrage med alkoholpolitiske synspunkter.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft i forbindelse med udløbet af
Forebyggelsespolitisk Råds indeværende virksomhedsperiode, dvs. den 1. august
1996.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsministeren nedsætter et selvstændigt forebyggelsespolitisk
råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og
ulykkesforebyggelse har til opgave at følge udviklingen i
forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer,
at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats, herunder
prioriteringer og metoder, samt at stille forslag til
forebyggelsesinitiativer.«.
§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt
forebyggelsespolitisk råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt
sygdoms- og ulykkesforebyggelse har til opgave:
1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren
som i andre samfundssektorer,
2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille
forslag til forebyggelsesinitiativer,
3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
forebyggende initiativer og
4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet.
Stk. 2. - - -
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 7 medlemmer, der beskikkes
for to år ad gangen af sundhedsministeren i deres personlige egenskab.
Sundhedsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets
medlemmer.«.
3. § 2, stk. 2, affattes således:
»Til rådet knyttes et repræsentantskab, bestående af repræsentanter
for landsdækkende sundhedsforeninger, sygdoms- og misbrugsbekæmpende
foreninger, folkeoplysende foreninger, faglige organisationer, statslige råd
samt amtskommuner og kommuner. Rådet indkalder mindst en gang årligt
repræsentantskabet til drøftelse som led i rådets forberedelse af vurderinger
og forslag. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med rådet nærmere
regler om repræsentantskabets sammensætning og funktion.«.
§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der
beskikkes af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes
efter forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms-
og misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de
7 medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Statens Husholdsningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for
Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren
udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det
Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal
eller sammensætning.
4. § 3, stk. 2, affattes således:
»Tobaksskaderådet består af 7 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. Medlemmerne udpeges som sagkyndige inden for områderne:
lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik, psykologi
og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren.«.
§ 3. - - -
Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,
psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt
de 7 sagkyndige medlemmer.
Stk. 3. - - -
5. § 4, stk. 2-3, ophæves.
§ 4. - - -
Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det
Forebyggelsespolitiske Råd et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske
Forum består af mindst 9 medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2
år ad gangen. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd. 3 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende udpeges efter forhandling med de
misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for Det Alkoholpolitiske Forum
udpeges af sundhedsministeren.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det
Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente
udvalg.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD Retsinformation · 17. maj 1990
- 1992 LSF 277 FORSLAG TIL LOV OM ET HIV-OPSPORINGS- OG -FOREBYGGELSESRÅD OG ET HIV-POLITISK FORUM Retsinformation · 27. april 1993
- 1986 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESRÅD Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD NR L 96 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. og lov om sygehusvæsenet m.m. Retsinformation · 4. december 2000
- 1991 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM FORANSTALTNINGER MOD ALKOHOLMISBRUG Retsinformation · 3. december 1991