1989 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt
forebyggelsespolitisk råd, der inden for områderne sundhedsfremme
samt sygdoms- og ulykkesforebyggelse har til opgave:
1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren
som i andre samfundssektorer,
2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille
forslag til forebyggelsesinitiativer,
3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
forebyggende initiativer og
4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet.
Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en
beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til
Folketinget og sundhedsministeren.
Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for
sundhedsministeren.
§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes
af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter
forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de 7
medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for
Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren
udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det
Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal
eller sammensætning.
§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt
tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af
Læs alt
tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som
passive rygere.
Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,
psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt
de 7 sagkyndige medlemmer.
Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske
Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.
Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets
virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.
§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv
deres forretningsorden.
Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det Forebyggelsespolitiske Råd
et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske Forum består af mindst 9
medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. 2 medlemmer
udpeges blandt medlemmerne af Det Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer
udpeges som sagkyndige inden for alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende
udpeges efter forhandling med de misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for
Det Alkoholpolitiske Forum udpeges af sundhedsministeren.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det
Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente
udvalg.
§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og
Tobaksskaderådets virksomhed.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et
forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt forebyggelsespolitisk
råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og
ulykkesforebyggelse har til opgave:
1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren
som i andre samfundssektorer,
2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille
forslag til forebyggelsesinitiativer,
3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
forebyggende initiativer, og
4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet.
Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en
beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til
Folketinget og sundhedsministeren.
Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for
sundhedsministeren.
§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes
af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter
forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v. og de 7
medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for
Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
samt Københavns og Frederiksberg kommuner i forening. Sundhedsministeren
udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det
forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal
eller sammensætning.
§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt
tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af
tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som
passive rygere.
Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik/epidemiologi, pædagogik,
psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt
de 7 sagkyndige medlemmer.
Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske
Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.
Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets
virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.
§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv
deres forretningsorden.
§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og
Tobaksskaderådets virksomhed.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et
forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Det nuværende forebyggelsesråd blev nedsat i 1979 ud fra et ønske om at få
skabt en større bevidsthed om det forebyggende arbejde. Forslaget om
nedsættelse af et centralt forebyggelsesråd blev første gang fremsat i
betænkning 809 (1977) om prioritering i sundhedsvæsenet. I 1987 blev
lovgrundlaget revideret og forebyggelsesrådet fik selvstændigt sekretariat.
Alkohol- og Narkotikarådet har rødder tilbage fra februar 1969, hvor
Kontaktudvalget vedrørende Ungdomsnarkomani blev nedsat. Rådet er flere gange
omorganiseret, sidst i august 1985.
Tobaksskaderådet startede sin virksomhed i marts 1988.
Formålet med dette lovforsalg er at skabe bedre mulighed for at se den
samlede forebyggelsesindsats som en helhed. Således vil Forebyggelsesrådet og
Alkohol- og Narkotikarådets nuværende rådgivende opgaver på
forebyggelsesområdet indgå som en fremtidig del af Det Forebyggelsespolitiske
Råds opgaver. Formålet er endvidere at skabe et forum for samarbejde med de
sundhedsfremmende og sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger for at opnå
større effekt af de mange forebyggelsesinitiativer.
Med regeringens forbyggelsesprogram fra marts 1989 er der politisk lagt
mål for og foretaget prioritering af de centrale myndigheders forebyggende
arbejde i det kommende år.
I forslag til en ny og samlet sundhedslov, der forventes fremsat i
efteråret 1989, får den forebyggende indsats i kommuner og amtskommuner for
første gang sin egen lovhjemmel. Det overlades til de enkelte kommuner og
amtskommuner selv at tilrettelægge deres indsats. Dog skal kommuner og
amtskommuner med faste mellemrum gennemgå og overveje deres
forebyggelsesindsats, hvilket fremgår af lovforslagets nye samarbejds- og
planlægningsbestemmelser. Forebyggelsen får herved fremover en fast plads på
kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes dagsordener.
Forebyggelsen er med disse initiativer blevet opprioriteret og gjort til
et politisk ansvarsområde på lige fod med øvrige samfundsopgaver. I
overensstemmelse hermed vil det være naturligt, at de nuværende forebyggende
råds udførende opgaver på forebyggelsesområdet indgår i Sundhedsministeriets
arbejde i øvrigt. Det gælder bl.a. information, rådgivning og støtte til det
kommunale og amtskommunale arbejde.
Arbejdet med sundhedsfremme og sygdoms- og ulykkesforebyggelse sker i en
lang række sektorer. Det politiske ansvar for forebyggelsesopgaven ligger hos
den enkelte ressortmyndighed og skal løses af de sædvanlige politisk
ansvarlige. Men der er behov for, at denne indsats løbende vurderes og
overvåges, og at indsatsen for de forskellige områder ses i sammenhæng af et
uafhængigt råd.
Den løbende administrative koordination af arbejdet med sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse, der foregår i mange forskellige sektorer, sker i
sædvanlige administrative koordinationsorganer. De overordnede politiske
drøftelser af forebyggelsesinitiativer vil foregå i Det Sundhedspolitiske
Kontaktudvalg. Koordinationsbehovet mellem de ansvarlige ressortmyndigheder
dækkes af den i forbindelse med udarbejdelsen af Regeringens
Forebyggelsesprogram nedsatte tværsektorielle referencegruppe under
Sundhedsministeriets ledelse. Arbejdsministeriet, Boligministeriet,
Industriministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet,
Landbrugsministeret, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Undervisnings- og Forskningsministeriet, Trafikministeriet samt kommuner og
amtskommuner er repræsenteret i gruppen.
Det nuværende Forebyggelsesråds opgaver med at tage initiativer til
analyse og udredninger og med at stimulere til forskning og forsøg bliver
allerede i dag varetaget af de centrale myndigheder på området, herunder
Sundhedsministeriet og dets institutioner.
Der har imidlertid vist sig et stort behov for at skabe et forum for
samarbejde med de mange sundhedsfremmende og sygdoms- og misbrugsbekæmpende
foreninger for at opnå større effekt af de mange forebyggelsesinitiativer,
ligesom der også vurderes at være behov for en orientering om den samlede
indsats i et uafhængigt organ.
Dette lovforslag lægger op til et sådant samarbejde.
Tobaksskaderådet påbegyndte først sin virksomhed i 1988 med det formål at
gøre en særlig indsats i de kommende år for at begrænse tobaksrygning og de
deraf følgende skader og gener. Da dertil kommer, at indsatsen mod
tobaksrygning for tiden er et højt prioriteret område inden for EF og WHO,
foreslås der på nuværende tidspunkt ingen ændringer i Tobaksskaderådets
selvstændige og uafhængige status.
Alkohol- og Narkotikarådet er ikke nedsat ved lov. Rådets opgaver er
fastlagt i dets vedtægter. En afvikling af dette råds selvstændige virksomhed
vil derfor kunne ske administrativt. Udover på tværfagligt grundlag at
medvirke i indsatsen for forebyggelse, har Alkohol- og Narkotikarådet ifølge
vedtægterne til opgave at medvirke i indsatsen for behandling af alkohol- og
narkotikamisbrugere. Det fremgår af lovforslaget til den ny sundhedslov, at
ansvaret for behandling af alkoholmisbrugere påhviler amtskommunerne på samme
måde som anden behandling i sygehusvæsenet, hvilket er en videreførsel af den
gældende § 16 i sygehusloven. Ansvaret for behandling af narkomaner fremgår
af bistandslovens § 96 Alkohol- og Narkotikarådets rådgivende opgaver på
såvel narko- som alkoholbehandlingsområdet påtænkes fremover overtaget af de
centrale myndigheder på området.
2. Det Forebyggelsespolitiske Råds opgaver m.v.
Lovforslaget ændrer Forebyggelsesrådets navn til »Det
Forebyggelsespolitiske Råd«.
Rådets primære opgave bliver aktivt at indgå i en dialog med de politisk
ansvarlige om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen.
Rådets hovedopgaver bliver ifølge forslaget følgende:
- at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen,
- at overvåge og vurdere den offentlige forebyggelsesindsats,
- at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
initiativer.
- at skabe debat om prioritering og metoder på forebyggelsesområdet.
Rådet vil således f.eks. også skulle følge, overvåge og vurdere
regeringens alkoholpolitik.
Det Forebyggelsespolitiske Råd forventes at anlægge et helhedssyn på
indsatsen på de forskellige områder. Rådet vil f.eks. kunne påpege skævheder
i indsatsen, kunne gøre opmærksom på, at bestemte opgaver dækkes af flere
ressortmyndigheder eller kunne trække opgaver frem, der falder uden for de
definerede ressortområder.
Det Forebyggelsespolitiske Råd vil få til opgave at skabe debat om
prioriteringer og metoder inden for forebyggelsesområdet.
Endelig skal Det Forebyggelsespolitiske Råd som nævnt danne forum for et
samarbejde med de private organisationer.
I Regeringens Forebyggelsesprogram er der peget på behovet for et sådant
samarbejde, og mange organisationer har i deres kommentarer til programmet
givet tilslutning til ideen og ytret ønske om at deltage.
Mængden af information til den enkelte borger, og f.eks. til nøglepersoner
og sundhedspersonale om sundhedsfremme og sygdoms- og ulykkesforebyggelse er
overvældende. Informationsstrømmen er som oftest ikke koordineret og
budskaberne ikke afstemt.
Der vil derfor uden tvivl kunne opnås en langt større effekt, hvis der
kunne etableres et samarbejde om større konkrete initiativer, eller hvis der
kunne opnås tilslutning til, at der i den løbende indsats konkret tages et
bestemt emne op. Denne problemstilling er bl.a. behandlet i Regeringens
Forebyggelsesprogram og i Sundhedsministeriets betænkning nr. 1175, 1989:
»Forebyggelse af alkoholmisbrug«.
De deltagende organisationer m.v. er uafhængige. Det Forbyggelsespolitiske
Råd kan derfor ikke forpligte deltagerne til at indgå i en bindende
koordination af den sundhedsfremmende og sygdoms- og ulykkesbekæmpende
virksomhed.
Rådet vil principielt kunne tage alle opgaver inden for rådets virkeområde
op, såvel inden for som uden for sundhedsvæsenet. Der er ved forslaget til
rådets sammensætning taget højde for, at Det Forebyggelsespolitiske Råd skal
kunne løse de ovenfor nævnte opgaver. Der henvises herom til bemærkninger til
§ 2.
Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer og
myndigheder: Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Undervisnings- og
Forskningsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Alkohol- og Narkotikarådet,
Forebyggelsesrådet, Tobaksskaderådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Sammenslutningen af Sociale Udvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Afholdsselskabernes Landsforbund, KFUM's Sociale Arbejde, Landsforeningen
LÆNKEN, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Astma-Allergi Forbundet,
Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme, Gigtforeningen, De
samvirkende invalideorganisationer, Diabetesforeningen, Landsforeningen til
Kræftens Forebyggelse, Komiteen for Sundhedsoplysning, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige danske Lægeforening og
Assurandør-Societetet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
kommuner og amtskommuner.
Sekretariatsfunktionen for Det Forebyggelsespolitiske Råd påtænkes
varetaget af Sundhedsministeriets departement. Personalet i
Forebyggelsesrådets og Alkohol- og Narkotikarådets sekretariater overføres
til de centrale myndigheder, ligesom de på rådenes budgetter opførte midler
til oplysning m.v. fastholdes.
Forslaget vil forenkle administrationen og sikre en bedre udnyttelse af
ressourcerne. Der skal ikke ske en nedgang i de samlede ressourcer til
forbyggelse i Sundhedsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1.
Hensigten med lovforslaget er at styrke og samordne den
forebyggelsespolitiske rådgivning.
Til forskel fra det tidligere forebyggelsesråd, der også havde udførende
og initierende opgaver, foreslås det nu, at Det Forebyggelsespolitiske Råds
primære opgave bliver aktivt at indgå i en dialog med de politisk ansvarlige
om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen.
Til nr. 1
Det pålægges rådet at følge udviklingen på forebyggelsesområdet. Rådet
skal således skabe sig et overblik over udvikling og tendenser i såvel den
offentlige som den private forebyggelsesindsats og både inden for og uden for
sundhedssektoren. Rådet skal endvidere følge udviklingen i sygdoms- og
ulykkesmønstre, herunder den udvikling, der kommer til udtryk i de lokale
beskrivelser af sygdom og sundhed (de såkaldte lokale sundhedsprofiler).
Til nr. 2
På baggrund af rådets viden om udviklingen på forebyggelsesområdet,
herunder bl.a. viden om sammenhænge og udvikling af sygdomsmønstre og om
metoder i forebyggelsen, skal rådet overvåge og vurdere den offentlige
indsats.
Vurderingen skal primært give sig udtryk i den beretning, rådet skal
aflevere hvert andet år til Folketinget og sundhedsministeren, jf.
lovforslagets § 1, stk. 2. Rådet kan endvidere løbende fremsætte forslag over
for sundhedsministeren, jf. forslagets § 1, stk. 3.
Til nr. 3
En vigtig opgave for rådet bliver at danne forum for gensidig orientering
om offentlige og private forebyggende initiativer. Det er tanken, at
rådsmedlemmerne kan orientere om deres organisations eller myndigheds planer
for kommende aktiviteter for at finde samarbejdsmuligheder og for at afstemme
budskaber og tidsplaner for aktiviteter. Formålet med denne gensidige
orientering er at opnå en bedre samlet udnyttelse af de ressourcer, der er
til rådighed for forebyggelsesopgaver. Formålet er endvidere at opnå en
større gennemslagskraft for budskaberne ved at afstemme disse og ved at
forsøge at undgå, at større kampagner om forskellige emner sættes i værk på
samme tid.
Til nr. 4
En vigtig opgave for rådet bliver også at tage initiativer til debatter om
prioriteringer og metoder på forebyggelsesområdet. Der er mange aktører -
centralt som decentralt - på forebyggelsesområdet, og der indhøstes mange
erfaringer rundt omkring i landet, erfaringer der dog kun i mindre omfang
bliver opfanget, generaliseret og herefter formidlet til andre. Det er i det
hele taget en væsentlig opgave løbende at stille spørgsmålstegn og skabe
debat om de aktiviteter, der gennemføres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 1, stk. 2.
Det foreslås, at Det Forebyggelsespolitiske Råd hvert andet år afgiver en
beretning til folketinget og til sundhedsministeren. Det er tanken, at rådet
i denne beretning skal redegøre for og fremkomme med en vurdering af den
offentlige forebyggende indsats, jfr. nærmere beskrivelse af rådets opgaver
ovenfor under de almindelige bemærkninger.
For at give rådet rimelige arbejdsvilkår foreslås det, at der mindst
afgives en beretning hvert andet år. Dette udelukker imidlertid ikke, at
rådet kan afgive beretning hyppigere, hvis der viser sig behov for dette,
ligesom det bliver op til rådets egen vurdering, om man allerede efter et års
virksomhed vil fremlægge en beretning.
Til § 1, stk. 3.
Det forudsættes, at rådet løbende kan fremsætte forslag over for
sundhedsministeren på områder, hvor der skønnes at være et mere aktuelt eller
akut behov.
Til § 2, stk. 1.
Da rådets primære opgave skal være aktivt at indgå i en dialog med de
politisk ansvarlige om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen ,
foreslås rådet sammensat bl.a. af de større landsdækkende sundhedsfremmende
og sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger,
kommunale repræsentanter og personligt udpegede medlemmer.
Rådet tillægges ikke egentlige udførende opgaver. Den løbende
administrative koordination af arbejdet med sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse, der foregår i mange forskellige sektorer, sker i
sædvanlige administrative koordinationsorganer. De overordnede politiske
drøftelser af forebyggelsesinitiativer vil foregå i Det Sundhedspolitiske
Kontaktudvalg.
Som noget nyt foreslås, at de store landsdækkende private
sundhedsforeninger samt sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger m.v.,
bliver repræsenteret i rådet, evt. ved fælles repræsentation fra foreninger
inden for samme felt. Disse foreninger spiller en stor rolle i det
forebyggende arbejde. Gennem denne repræsentation vil der blive skabt
mulighed for, at offentlige og private initiativer vil kunne afstemmes,
hvorved bl.a. meningsforstyrrende konkurrence og modstridende budskaber
undgås. Sundhedsministeriet vil optage forhandling med de nævnte foreninger
om foreningernes repræsentation.
De folkeoplysende foreninger foreslås ligeledes repræsenteret. Disse
foreninger har et kontaktnet og erfaringer, der kan bygges på, ligesom de har
lang tradition for at arbejde med forebyggelse.
Medlemmerne beskikkes efter forslaget for 2 år ad gangen for at skabe
mulighed for rotation mellem repræsentationen for de private foreninger.
Til § 2, stk. 2.
Svarer til den gældende lov.
Til § 3.
Bestemmelsen svarer til den gældende lov. Der er udelukkende foretaget en
teknisk ændring som følge af, at der nu ikke foreslås nedsat et
forretningsudvalg for Det Forebyggelsespolitiske Råd. De 2 medlemmer af
Tobaksskaderådet, der ifølge den gældende lov udpeges blandt medlemmerne af
Forebyggelsesrådets forretningsudvalg, foreslås i stedet udpeget af
sundhedsministeren blandt Det Forebyggelsespolitiske Råds medlemmer.
Til § 4.
Det foreslås, at såvel Det Forebyggelsespolitiske Råd som Tobaksskaderådet
selv fastsætter deres forretningsorden.
I deres forretningsorden kan rådene bl.a. fastsætte bestemmelser om
muligheder for efter behov at nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper, hvor
rådene suppleres af sagkyndige på området.
Det Forebyggelsespolitiske Råd vil således f.eks. kunne nedsætte et
»alkoholpolitisk forum« med henblik på drøftelse og afvejning af
forskellige alkoholpolitiske synspunkter.
Til § 5.
Udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og Tobaksskaderådets
virksomhed afholdes af staten. Rådets sekretariatsfunktioner varetages af
Sundhedsministeriets departement. Tobaksskaderådets sekretariat opretholdes.
Til § 6.
Det foreslås, at den gældende lov om et forebyggelsesråd og et
tobaksskaderåd ophæves samtidig med ikrafttræden af nærværende lov.
Opmærksomheden henledes specielt på, at bestemmelserne i den gældende lov om
Tobaksskaderådet gentages uændret i lovforslaget. jf. dog bemærkninger til §
3 og § 4 for så vidt angår rådets kompetence til selv at fastsætte sin
forretningsorden.
Til § 7.
Da loven berører emner, der er henholdsvis hjemmestyreanliggender og
særanliggender, skal loven ikke gælde for Grønland og Færøerne. I Grønland er
der oprettet et forebyggelsesråd. Det forudsættes, at de færøske og
grønlandske myndigheder også vil kunne drage nytte af Det
Forebyggelsespolitiske Råds og Tobaksskaderådets arbejde.
Efter 2. behandling den 8. maj 1990
§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt forebyggelsespolitisk
råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og
ulykkesforebyggelse har til opgave:
1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren
som i andre samfundssektorer,
2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille
forslag til forebyggelsesinitiativer,
3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private
forebyggende initiativer og
4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på
forebyggelsesområdet.
Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en
beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til
Folketinget og sundhedsministeren.
Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for
sundhedsministeren.
§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes
af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter
forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og
misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de 7
medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større
Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for
Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren
udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det
Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal
eller sammensætning.
§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt
tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af
tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som
passive rygere.
Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det
Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for
områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,
psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt
de 7 sagkyndige medlemmer.
Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske
Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.
Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets
virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.
§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv
deres forretningsorden.
Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det Forebyggelsespolitiske Råd
et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske Forum består af mindst 9
medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. 2 medlemmer
udpeges blandt medlemmerne af Det Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer
udpeges som sagkyndige inden for alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende
udpeges efter forhandling med de misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for
Det Alkoholpolitiske Forum udpeges af sundhedsministeren.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det
Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente
udvalg.
§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og
Tobaksskaderådets virksomhed.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et
forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD (FOREBYGGELSESPOLITISK RÅDS SAMMENSÆTNING M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1992 LSF 277 FORSLAG TIL LOV OM ET HIV-OPSPORINGS- OG -FOREBYGGELSESRÅD OG ET HIV-POLITISK FORUM Retsinformation · 27. april 1993
- 1989 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD NR L 96 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- 1986 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESRÅD Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM FORANSTALTNINGER MOD ALKOHOLMISBRUG Retsinformation · 3. december 1991
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. og lov om sygehusvæsenet m.m. Retsinformation · 4. december 2000