Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ET FOREBYGGELSESPOLITISK RÅD OG ET TOBAKSSKADERÅD

1989/1 LSF 96Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt

forebyggelsespolitisk råd, der inden for områderne sundhedsfremme

samt sygdoms- og ulykkesforebyggelse har til opgave:

1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren

som i andre samfundssektorer,

2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille

forslag til forebyggelsesinitiativer,

3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

forebyggende initiativer og

4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet.

Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en

beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til

Folketinget og sundhedsministeren.

Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for

sundhedsministeren.

§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes

af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter

forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de 7

medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark

samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren

udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det

Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal

eller sammensætning.

§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt

tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af

Læs alt

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som

passive rygere.

Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,

psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt

de 7 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske

Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.

Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets

virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.

§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv

deres forretningsorden.

Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det Forebyggelsespolitiske Råd

et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske Forum består af mindst 9

medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. 2 medlemmer

udpeges blandt medlemmerne af Det Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer

udpeges som sagkyndige inden for alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende

udpeges efter forhandling med de misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for

Det Alkoholpolitiske Forum udpeges af sundhedsministeren.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det

Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente

udvalg.

§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og

Tobaksskaderådets virksomhed.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et

forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt forebyggelsespolitisk

råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og

ulykkesforebyggelse har til opgave:

1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren

som i andre samfundssektorer,

2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille

forslag til forebyggelsesinitiativer,

3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

forebyggende initiativer, og

4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet.

Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en

beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til

Folketinget og sundhedsministeren.

Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for

sundhedsministeren.

§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes

af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter

forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v. og de 7

medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark

samt Københavns og Frederiksberg kommuner i forening. Sundhedsministeren

udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det

forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal

eller sammensætning.

§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt

tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som

passive rygere.

Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik/epidemiologi, pædagogik,

psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt

de 7 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske

Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.

Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets

virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.

§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv

deres forretningsorden.

§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og

Tobaksskaderådets virksomhed.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et

forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Det nuværende forebyggelsesråd blev nedsat i 1979 ud fra et ønske om at få

skabt en større bevidsthed om det forebyggende arbejde. Forslaget om

nedsættelse af et centralt forebyggelsesråd blev første gang fremsat i

betænkning 809 (1977) om prioritering i sundhedsvæsenet. I 1987 blev

lovgrundlaget revideret og forebyggelsesrådet fik selvstændigt sekretariat.

Alkohol- og Narkotikarådet har rødder tilbage fra februar 1969, hvor

Kontaktudvalget vedrørende Ungdomsnarkomani blev nedsat. Rådet er flere gange

omorganiseret, sidst i august 1985.

Tobaksskaderådet startede sin virksomhed i marts 1988.

Formålet med dette lovforsalg er at skabe bedre mulighed for at se den

samlede forebyggelsesindsats som en helhed. Således vil Forebyggelsesrådet og

Alkohol- og Narkotikarådets nuværende rådgivende opgaver på

forebyggelsesområdet indgå som en fremtidig del af Det Forebyggelsespolitiske

Råds opgaver. Formålet er endvidere at skabe et forum for samarbejde med de

sundhedsfremmende og sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger for at opnå

større effekt af de mange forebyggelsesinitiativer.

Med regeringens forbyggelsesprogram fra marts 1989 er der politisk lagt

mål for og foretaget prioritering af de centrale myndigheders forebyggende

arbejde i det kommende år.

I forslag til en ny og samlet sundhedslov, der forventes fremsat i

efteråret 1989, får den forebyggende indsats i kommuner og amtskommuner for

første gang sin egen lovhjemmel. Det overlades til de enkelte kommuner og

amtskommuner selv at tilrettelægge deres indsats. Dog skal kommuner og

amtskommuner med faste mellemrum gennemgå og overveje deres

forebyggelsesindsats, hvilket fremgår af lovforslagets nye samarbejds- og

planlægningsbestemmelser. Forebyggelsen får herved fremover en fast plads på

kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes dagsordener.

Forebyggelsen er med disse initiativer blevet opprioriteret og gjort til

et politisk ansvarsområde på lige fod med øvrige samfundsopgaver. I

overensstemmelse hermed vil det være naturligt, at de nuværende forebyggende

råds udførende opgaver på forebyggelsesområdet indgår i Sundhedsministeriets

arbejde i øvrigt. Det gælder bl.a. information, rådgivning og støtte til det

kommunale og amtskommunale arbejde.

Arbejdet med sundhedsfremme og sygdoms- og ulykkesforebyggelse sker i en

lang række sektorer. Det politiske ansvar for forebyggelsesopgaven ligger hos

den enkelte ressortmyndighed og skal løses af de sædvanlige politisk

ansvarlige. Men der er behov for, at denne indsats løbende vurderes og

overvåges, og at indsatsen for de forskellige områder ses i sammenhæng af et

uafhængigt råd.

Den løbende administrative koordination af arbejdet med sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse, der foregår i mange forskellige sektorer, sker i

sædvanlige administrative koordinationsorganer. De overordnede politiske

drøftelser af forebyggelsesinitiativer vil foregå i Det Sundhedspolitiske

Kontaktudvalg. Koordinationsbehovet mellem de ansvarlige ressortmyndigheder

dækkes af den i forbindelse med udarbejdelsen af Regeringens

Forebyggelsesprogram nedsatte tværsektorielle referencegruppe under

Sundhedsministeriets ledelse. Arbejdsministeriet, Boligministeriet,

Industriministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet,

Landbrugsministeret, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,

Undervisnings- og Forskningsministeriet, Trafikministeriet samt kommuner og

amtskommuner er repræsenteret i gruppen.

Det nuværende Forebyggelsesråds opgaver med at tage initiativer til

analyse og udredninger og med at stimulere til forskning og forsøg bliver

allerede i dag varetaget af de centrale myndigheder på området, herunder

Sundhedsministeriet og dets institutioner.

Der har imidlertid vist sig et stort behov for at skabe et forum for

samarbejde med de mange sundhedsfremmende og sygdoms- og misbrugsbekæmpende

foreninger for at opnå større effekt af de mange forebyggelsesinitiativer,

ligesom der også vurderes at være behov for en orientering om den samlede

indsats i et uafhængigt organ.

Dette lovforslag lægger op til et sådant samarbejde.

Tobaksskaderådet påbegyndte først sin virksomhed i 1988 med det formål at

gøre en særlig indsats i de kommende år for at begrænse tobaksrygning og de

deraf følgende skader og gener. Da dertil kommer, at indsatsen mod

tobaksrygning for tiden er et højt prioriteret område inden for EF og WHO,

foreslås der på nuværende tidspunkt ingen ændringer i Tobaksskaderådets

selvstændige og uafhængige status.

Alkohol- og Narkotikarådet er ikke nedsat ved lov. Rådets opgaver er

fastlagt i dets vedtægter. En afvikling af dette råds selvstændige virksomhed

vil derfor kunne ske administrativt. Udover på tværfagligt grundlag at

medvirke i indsatsen for forebyggelse, har Alkohol- og Narkotikarådet ifølge

vedtægterne til opgave at medvirke i indsatsen for behandling af alkohol- og

narkotikamisbrugere. Det fremgår af lovforslaget til den ny sundhedslov, at

ansvaret for behandling af alkoholmisbrugere påhviler amtskommunerne på samme

måde som anden behandling i sygehusvæsenet, hvilket er en videreførsel af den

gældende § 16 i sygehusloven. Ansvaret for behandling af narkomaner fremgår

af bistandslovens § 96 Alkohol- og Narkotikarådets rådgivende opgaver på

såvel narko- som alkoholbehandlingsområdet påtænkes fremover overtaget af de

centrale myndigheder på området.

2. Det Forebyggelsespolitiske Råds opgaver m.v.

Lovforslaget ændrer Forebyggelsesrådets navn til »Det

Forebyggelsespolitiske Råd«.

Rådets primære opgave bliver aktivt at indgå i en dialog med de politisk

ansvarlige om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen.

Rådets hovedopgaver bliver ifølge forslaget følgende:

- at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen,

- at overvåge og vurdere den offentlige forebyggelsesindsats,

- at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

initiativer.

- at skabe debat om prioritering og metoder på forebyggelsesområdet.

Rådet vil således f.eks. også skulle følge, overvåge og vurdere

regeringens alkoholpolitik.

Det Forebyggelsespolitiske Råd forventes at anlægge et helhedssyn på

indsatsen på de forskellige områder. Rådet vil f.eks. kunne påpege skævheder

i indsatsen, kunne gøre opmærksom på, at bestemte opgaver dækkes af flere

ressortmyndigheder eller kunne trække opgaver frem, der falder uden for de

definerede ressortområder.

Det Forebyggelsespolitiske Råd vil få til opgave at skabe debat om

prioriteringer og metoder inden for forebyggelsesområdet.

Endelig skal Det Forebyggelsespolitiske Råd som nævnt danne forum for et

samarbejde med de private organisationer.

I Regeringens Forebyggelsesprogram er der peget på behovet for et sådant

samarbejde, og mange organisationer har i deres kommentarer til programmet

givet tilslutning til ideen og ytret ønske om at deltage.

Mængden af information til den enkelte borger, og f.eks. til nøglepersoner

og sundhedspersonale om sundhedsfremme og sygdoms- og ulykkesforebyggelse er

overvældende. Informationsstrømmen er som oftest ikke koordineret og

budskaberne ikke afstemt.

Der vil derfor uden tvivl kunne opnås en langt større effekt, hvis der

kunne etableres et samarbejde om større konkrete initiativer, eller hvis der

kunne opnås tilslutning til, at der i den løbende indsats konkret tages et

bestemt emne op. Denne problemstilling er bl.a. behandlet i Regeringens

Forebyggelsesprogram og i Sundhedsministeriets betænkning nr. 1175, 1989:

»Forebyggelse af alkoholmisbrug«.

De deltagende organisationer m.v. er uafhængige. Det Forbyggelsespolitiske

Råd kan derfor ikke forpligte deltagerne til at indgå i en bindende

koordination af den sundhedsfremmende og sygdoms- og ulykkesbekæmpende

virksomhed.

Rådet vil principielt kunne tage alle opgaver inden for rådets virkeområde

op, såvel inden for som uden for sundhedsvæsenet. Der er ved forslaget til

rådets sammensætning taget højde for, at Det Forebyggelsespolitiske Råd skal

kunne løse de ovenfor nævnte opgaver. Der henvises herom til bemærkninger til

§ 2.

Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer og

myndigheder: Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet,

Justitsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Undervisnings- og

Forskningsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Alkohol- og Narkotikarådet,

Forebyggelsesrådet, Tobaksskaderådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Sammenslutningen af Sociale Udvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark,

Afholdsselskabernes Landsforbund, KFUM's Sociale Arbejde, Landsforeningen

LÆNKEN, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Astma-Allergi Forbundet,

Nationalforeningen til bekæmpelse af Lungesygdomme, Gigtforeningen, De

samvirkende invalideorganisationer, Diabetesforeningen, Landsforeningen til

Kræftens Forebyggelse, Komiteen for Sundhedsoplysning, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige danske Lægeforening og

Assurandør-Societetet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

kommuner og amtskommuner.

Sekretariatsfunktionen for Det Forebyggelsespolitiske Råd påtænkes

varetaget af Sundhedsministeriets departement. Personalet i

Forebyggelsesrådets og Alkohol- og Narkotikarådets sekretariater overføres

til de centrale myndigheder, ligesom de på rådenes budgetter opførte midler

til oplysning m.v. fastholdes.

Forslaget vil forenkle administrationen og sikre en bedre udnyttelse af

ressourcerne. Der skal ikke ske en nedgang i de samlede ressourcer til

forbyggelse i Sundhedsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1.

Hensigten med lovforslaget er at styrke og samordne den

forebyggelsespolitiske rådgivning.

Til forskel fra det tidligere forebyggelsesråd, der også havde udførende

og initierende opgaver, foreslås det nu, at Det Forebyggelsespolitiske Råds

primære opgave bliver aktivt at indgå i en dialog med de politisk ansvarlige

om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen.

Til nr. 1

Det pålægges rådet at følge udviklingen på forebyggelsesområdet. Rådet

skal således skabe sig et overblik over udvikling og tendenser i såvel den

offentlige som den private forebyggelsesindsats og både inden for og uden for

sundhedssektoren. Rådet skal endvidere følge udviklingen i sygdoms- og

ulykkesmønstre, herunder den udvikling, der kommer til udtryk i de lokale

beskrivelser af sygdom og sundhed (de såkaldte lokale sundhedsprofiler).

Til nr. 2

På baggrund af rådets viden om udviklingen på forebyggelsesområdet,

herunder bl.a. viden om sammenhænge og udvikling af sygdomsmønstre og om

metoder i forebyggelsen, skal rådet overvåge og vurdere den offentlige

indsats.

Vurderingen skal primært give sig udtryk i den beretning, rådet skal

aflevere hvert andet år til Folketinget og sundhedsministeren, jf.

lovforslagets § 1, stk. 2. Rådet kan endvidere løbende fremsætte forslag over

for sundhedsministeren, jf. forslagets § 1, stk. 3.

Til nr. 3

En vigtig opgave for rådet bliver at danne forum for gensidig orientering

om offentlige og private forebyggende initiativer. Det er tanken, at

rådsmedlemmerne kan orientere om deres organisations eller myndigheds planer

for kommende aktiviteter for at finde samarbejdsmuligheder og for at afstemme

budskaber og tidsplaner for aktiviteter. Formålet med denne gensidige

orientering er at opnå en bedre samlet udnyttelse af de ressourcer, der er

til rådighed for forebyggelsesopgaver. Formålet er endvidere at opnå en

større gennemslagskraft for budskaberne ved at afstemme disse og ved at

forsøge at undgå, at større kampagner om forskellige emner sættes i værk på

samme tid.

Til nr. 4

En vigtig opgave for rådet bliver også at tage initiativer til debatter om

prioriteringer og metoder på forebyggelsesområdet. Der er mange aktører -

centralt som decentralt - på forebyggelsesområdet, og der indhøstes mange

erfaringer rundt omkring i landet, erfaringer der dog kun i mindre omfang

bliver opfanget, generaliseret og herefter formidlet til andre. Det er i det

hele taget en væsentlig opgave løbende at stille spørgsmålstegn og skabe

debat om de aktiviteter, der gennemføres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 1, stk. 2.

Det foreslås, at Det Forebyggelsespolitiske Råd hvert andet år afgiver en

beretning til folketinget og til sundhedsministeren. Det er tanken, at rådet

i denne beretning skal redegøre for og fremkomme med en vurdering af den

offentlige forebyggende indsats, jfr. nærmere beskrivelse af rådets opgaver

ovenfor under de almindelige bemærkninger.

For at give rådet rimelige arbejdsvilkår foreslås det, at der mindst

afgives en beretning hvert andet år. Dette udelukker imidlertid ikke, at

rådet kan afgive beretning hyppigere, hvis der viser sig behov for dette,

ligesom det bliver op til rådets egen vurdering, om man allerede efter et års

virksomhed vil fremlægge en beretning.

Til § 1, stk. 3.

Det forudsættes, at rådet løbende kan fremsætte forslag over for

sundhedsministeren på områder, hvor der skønnes at være et mere aktuelt eller

akut behov.

Til § 2, stk. 1.

Da rådets primære opgave skal være aktivt at indgå i en dialog med de

politisk ansvarlige om indsatsområder, mål og metoder i forebyggelsen ,

foreslås rådet sammensat bl.a. af de større landsdækkende sundhedsfremmende

og sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger, folkeoplysende foreninger,

kommunale repræsentanter og personligt udpegede medlemmer.

Rådet tillægges ikke egentlige udførende opgaver. Den løbende

administrative koordination af arbejdet med sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse, der foregår i mange forskellige sektorer, sker i

sædvanlige administrative koordinationsorganer. De overordnede politiske

drøftelser af forebyggelsesinitiativer vil foregå i Det Sundhedspolitiske

Kontaktudvalg.

Som noget nyt foreslås, at de store landsdækkende private

sundhedsforeninger samt sygdoms- og misbrugsbekæmpende foreninger m.v.,

bliver repræsenteret i rådet, evt. ved fælles repræsentation fra foreninger

inden for samme felt. Disse foreninger spiller en stor rolle i det

forebyggende arbejde. Gennem denne repræsentation vil der blive skabt

mulighed for, at offentlige og private initiativer vil kunne afstemmes,

hvorved bl.a. meningsforstyrrende konkurrence og modstridende budskaber

undgås. Sundhedsministeriet vil optage forhandling med de nævnte foreninger

om foreningernes repræsentation.

De folkeoplysende foreninger foreslås ligeledes repræsenteret. Disse

foreninger har et kontaktnet og erfaringer, der kan bygges på, ligesom de har

lang tradition for at arbejde med forebyggelse.

Medlemmerne beskikkes efter forslaget for 2 år ad gangen for at skabe

mulighed for rotation mellem repræsentationen for de private foreninger.

Til § 2, stk. 2.

Svarer til den gældende lov.

Til § 3.

Bestemmelsen svarer til den gældende lov. Der er udelukkende foretaget en

teknisk ændring som følge af, at der nu ikke foreslås nedsat et

forretningsudvalg for Det Forebyggelsespolitiske Råd. De 2 medlemmer af

Tobaksskaderådet, der ifølge den gældende lov udpeges blandt medlemmerne af

Forebyggelsesrådets forretningsudvalg, foreslås i stedet udpeget af

sundhedsministeren blandt Det Forebyggelsespolitiske Råds medlemmer.

Til § 4.

Det foreslås, at såvel Det Forebyggelsespolitiske Råd som Tobaksskaderådet

selv fastsætter deres forretningsorden.

I deres forretningsorden kan rådene bl.a. fastsætte bestemmelser om

muligheder for efter behov at nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper, hvor

rådene suppleres af sagkyndige på området.

Det Forebyggelsespolitiske Råd vil således f.eks. kunne nedsætte et

»alkoholpolitisk forum« med henblik på drøftelse og afvejning af

forskellige alkoholpolitiske synspunkter.

Til § 5.

Udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og Tobaksskaderådets

virksomhed afholdes af staten. Rådets sekretariatsfunktioner varetages af

Sundhedsministeriets departement. Tobaksskaderådets sekretariat opretholdes.

Til § 6.

Det foreslås, at den gældende lov om et forebyggelsesråd og et

tobaksskaderåd ophæves samtidig med ikrafttræden af nærværende lov.

Opmærksomheden henledes specielt på, at bestemmelserne i den gældende lov om

Tobaksskaderådet gentages uændret i lovforslaget. jf. dog bemærkninger til §

3 og § 4 for så vidt angår rådets kompetence til selv at fastsætte sin

forretningsorden.

Til § 7.

Da loven berører emner, der er henholdsvis hjemmestyreanliggender og

særanliggender, skal loven ikke gælde for Grønland og Færøerne. I Grønland er

der oprettet et forebyggelsesråd. Det forudsættes, at de færøske og

grønlandske myndigheder også vil kunne drage nytte af Det

Forebyggelsespolitiske Råds og Tobaksskaderådets arbejde.

Efter 2. behandling den 8. maj 1990

§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt forebyggelsespolitisk

råd, der inden for områderne sundhedsfremme samt sygdoms- og

ulykkesforebyggelse har til opgave:

1) at følge udviklingen i forebyggelsesindsatsen såvel i sundhedssektoren

som i andre samfundssektorer,

2) at overvåge og vurdere den offentlige forebyggende indsats samt stille

forslag til forebyggelsesinitiativer,

3) at danne forum for gensidig orientering om offentlige og private

forebyggende initiativer og

4) at medvirke til at skabe debat om prioriteringer og metoder på

forebyggelsesområdet.

Stk. 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd afgiver mindst hvert andet år en

beretning om og en vurdering af den offentlige forebyggende indsats til

Folketinget og sundhedsministeren.

Stk. 3. Rådet fremsætter i øvrigt sine forslag over for

sundhedsministeren.

§ 2. Det Forebyggelsespolitiske Råd består af 24 medlemmer, der beskikkes

af sundhedsministeren for to år ad gangen. De 9 medlemmer beskikkes efter

forhandling med de store landsdækkende sundhedsforeninger, de sygdoms- og

misbrugsbekæmpende foreninger og de folkeoplysende foreninger m.v., og de 7

medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis Rådet for Større

Færdselssikkerhed, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark

samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. Sundhedsministeren

udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med Det

Forebyggelsespolitiske Råd træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal

eller sammensætning.

§ 3. Sundhedsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt

tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som

passive rygere.

Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af

sundhedsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Det

Forebyggelsespolitiske Råd, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for

områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik-epidemiologi, pædagogik,

psykologi og information. Rådets formand udpeges af sundhedsministeren blandt

de 7 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Det Forebyggelsespolitiske

Råd med selvstændig sekretariatsfunktion.

Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets

virksomhed. Beretningen afgives til Folketinget og sundhedsministeren.

§ 4. Det Forebyggelsespolitiske Råd og Tobaksskaderådet fastsætter selv

deres forretningsorden.

Stk. 2. Sundhedsministeren nedsætter under Det Forebyggelsespolitiske Råd

et alkoholpolitisk forum. Det Alkoholpolitiske Forum består af mindst 9

medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren for 2 år ad gangen. 2 medlemmer

udpeges blandt medlemmerne af Det Forebyggelsespolitiske Råd, 3 medlemmer

udpeges som sagkyndige inden for alkoholmisbrugsområdet, medens de resterende

udpeges efter forhandling med de misbrugsbekæmpende foreninger. Formanden for

Det Alkoholpolitiske Forum udpeges af sundhedsministeren.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Det

Forebyggelsespolitiske Råd godkende, at der nedsættes andre permanente

udvalg.

§ 5. Staten afholder udgifterne til Det Forebyggelsespolitiske Råds og

Tobaksskaderådets virksomhed.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 398 af 10. maj 1987 om et

forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter