1996 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME(NEDSÆTTELSE AF GRUNDSKYLDEN AF LANDBRUGSEJENDOMME OG LIGNENDE EJENDOMME)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr.
460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20. december 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3-5, ophæves.
2. Efter § 8 indsættes:
» § 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret
1997 er fastsat til mere end 15, nedsættes den kommunale grundskyld af
ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for
skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri,
frugtplantage eller planteskole, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.
Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres
som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommen
for skatteåret 1997, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet
ejendommen med en promille på 15. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg
Kommuner anvendes dog en promille på 25 i stedet for de 15 promille, der er
nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom
efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af
ejendomsskatter for 1997, der forfalder til betaling den 1. juli 1997 eller
senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt
på alle raterne.
Stk. 4. Statskassen yder et særligt tilskud til de kommuner, der
er omfattet af reglerne i stk. 1-3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal
svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen er nedsat for de
ejendomme, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.«
§ 2
Læs alt
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved
lov nr. 460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20.
december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3-5, ophæves.
2. Efter § 8 indsættes:
» § 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret
1997 er fastsat til mere end 15, nedsættes den kommunale grundskyld af
ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for
skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri,
frugtplantage eller planteskole, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.
Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres
som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommen
for skatteåret 1997, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet
ejendommen med en promille på 15. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg
Kommuner anvendes dog en promille på 25 i stedet for de 15 promille, der er
nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom
efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af
ejendomsskatter for 1997, der forfalder til betaling den 1. juli 1997 eller
senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt
på alle raterne.
Stk. 4. Statskassen yder et særligt tilskud til de kommuner, der
er omfattet af reglerne i stk. 1-3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal
svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen er nedsat af de
ejendomme, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.«.
§ 2
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.Indhold.
Lovforslaget går ud på at gennemføre en nedsættelse af den kommunale
grundskyld af landbrugsejendomme og lignende ejendomme, der ligger i
kommuner, som for 1997 har fastsat en grundskyldpromille på mere end 15.
Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.
2. Baggrund.
Forslaget skal ses på baggrund af den afgift af bekæmpelsesmidler
(pesticidafgift), der blev indført i 1995, jf. lov nr. 416 af 14. juni 1995
om afgift af bekæmpelsesmidler, med virkning fra 1. januar 1996.
Afgiften af bekæmpelsesmidler er en grøn afgift, og i overensstemmelse med
principperne for grønne afgifter er det forudsat, at det merprovenu, som
opkræves, fuldt ud skal føres tilbage til jordbrugserhvervet.
I forhold til de hidtil gældende afgiftsordninger på
bekæmpelsesmiddelområdet giver den nye afgiftsordning et merprovenu, som
efter bemærkningerne til L 416/1995 (lovforslag nr. L 186, fremsat den 7.
marts 1995) forudsættes tilbageført til jordbrugserhvervet ad to kanaler.
For det første ophævedes en del af den amtskommunale grundskyld
(4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi), der opkræves på henholdsvis
landbrugsejendomme og af ejendomme, der anvendes til gartneri, planteskole
eller frugtplantage bortset fra grundværdien vedrørende stuehuse og have
m.v., jf. lov nr. 381 af 14. juni 1995). Provenuet fra de 4,3 promille
finansierede tidligere udgifter i de såkaldte promilleafgiftsfonde for
landbrug og gartneri. Disse promilleafgiftsfonde finansieres fra og med 1996
af provenu fra afgift på bekæmpelsesmidler via overførsel fra
Skatteministeriet til Landbrugs- og Fiskeriministeriet, nu
Fødevareministeriet. Dette beløb udgjorde i 1996 170,5 mio. kr.
For det andet skulle den resterende del af merprovenuet
tilbageføres til de enkelte jordbrug efter drøftelser mellem landbrugs- og
fiskeriministeren og jordbrugserhvervets organisationer. I Akt 122 af 11.
december 1996 blev dette beløb skønnet til ca. 73,5 mio. kr. Beløbet er på
lov om tillægsbevilling for 1996 opført under § 24.21.02. (Landbrugs- og
Fiskeriministeriet). Beløbet er i forbindelse med bevillingsafregningen
opgjort til 61,3 mio.kr.
På den baggrund har fødevareministeren og jordbrugserhvervets
organisationer drøftet spørgsmålet om en yderligere tilbageføring af
merprovenuet for 1996. I disse drøftelser er indgået, om en del af midlerne
kan anvendes til at sikre mindre vandforsyningsanlæg og
enkeltindvindingsanlæg. Landbrugets organisationer har peget på, at en del af
den resterende tilbageføring for 1996 kan udmøntes via forlængelse af loftet
over grundskyldpromillen for landbrugsejendomme og lignende ejendomme på 15
promille for perioden 1994-1996, jf. lov nr. 460 af 30. juni 1993, til også
at omfatte 1997. Restbeløbet udestår til senere udmøntning, og i den
forbindelse vil der indgå forslag til beskyttelse af grundvandsresurserne.
3. Tilbageføringen.
Med dette lovforslag tilbageføres en del af merprovenuet af
pesticidafgiften. Forslaget er udformet således, at tilbageføringen ikke
medfører konkurrenceforvridning og således, at den i overensstemmelse med
EU-statsstøttereglerne sker uafhængigt af produktionsform og omfang. Dette
hensyn blev tillagt vægt, da Europa-Kommissionen godkendte den hidtidige
ordning med et loft over grundskyldpromillen for landbrugsejendomme og
lignende ejendomme.
Tilbageføringen af pesticidafgiftsprovenuet er som sådan blevet
notificeret for Europa-Kommissionen, men Danmark lovede at vende tilbage, når
der lå et konkret forslag til, hvordan et eventuelt merprovenu af
pesticidafgiften skulle tilbageføres.
Det skønnes, at en forlængelse af loftet over grundskyldpromillen for
landbrugsejendomme og lignende ejendomme for 1997 vil medføre et direkte
provenutab for kommunerne på ca. 30,5 mio. kr. Det vil have betydning i 48
kommuner.
På nuværende tidspunkt er de kommunale ejendomsskatter for 1997 pålignet
med de promiller, som de enkelte kommuner har fastsat i forbindelse med
vedtagelsen af budgettet for 1997 i efteråret 1996.
Ordningen for 1997 udformes på grund af dette tidsmæssige forhold som en
nedsættelse i 2. halvår af de allerede pålignede ejendomsskatter for 1997.
Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er
pålignet den enkelte ejendom med kommunens almindelige grundskyldpromille, og
den grundskyld, der ville være blevet pålignet med en promille på 15.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Staten vil yde de berørte kommuner fuld kompensation for tabt provenu.
De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget vil blive afholdt inden
for det videreførte beløb under finanslovens § 24.21.02.40. Kompensation til
jordbruget vedrørende pesticidafgift. Eventuelle merudgifter i forhold til
det skønnede beløb på 30,5 mio. kr. vil ligeledes blive afholdt inden for
bevillingen på § 24.21.02.40. Udgifterne ved lovforslaget konteres på §
24.21.04.55. Kompensation til kommuner for provenutab ved loft over
grundskyldpromillen for landbrugs- og lignende ejendomme. I forbindelse med
bevillingsafregningen for 1997 vil der under § 24.21.02.40. Kompensation til
jordbruget vedrørende pesticidafgift blive bortfald af et videreført beløb af
samme størrelse. Udmøntning af det resterende beløb på godt 30 mio. kr. vil
efterfølgende blive forelagt bevillingsmyndighederne.
Der vil blive sigtet mod, at det samlede kompensationsbeløb kan udbetales
til de enkelte kommuner den 1. september 1997.
For kommunerne under et vil dette betyde en vis likviditetsforbedring set
i forhold til ordningen for 1994-96. Under denne ordning, der som nævnt
fungerede på helårsbasis, blev kompensationsbeløbene udbetalt i to lige store
rater henholdsvis den 1. april og den 1. oktober.
Der er i den forbindelse taget hensyn til, at den foreslåede
nedsættelsesordning for 2. halvår 1997 vil medføre en vis administrativ
merudgift for kommunerne set i forhold til ordningen for 1994-96.
Det skyldes, at den foreslåede nedsættelsesordning for 2. halvår 1997 gør
det nødvendigt for kommunerne at udskrive nye ejendomsskattebilletter for de
berørte ejendomme. I modsætning hertil kunne administrationen af ordningen
for 1994-96 indarbejdes i den ordinære udskrivning af
ejendomsskattebilletterne.
5. Udtalelser over lovforslaget.
Lovforslaget er sendt til høring hos Kommunernes Landsforening og
jordbrugserhvervets organisationer. Det bemærkes i den forbindelse, at der
har været ført drøftelser med Kommunernes Landsforening under forberedelsen
af lovforslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve bestemmelserne i den kommunale ejendomsskattelovs §
2, stk. 3-5, som ikke længere har aktuel betydning.
De nævnte bestemmelser vedrører en overgrænse på 15 for den kommunale
grundskyldpromille af landbrugsejendomme og lignende ejendomme for årene
1994-1996, som blev indført ved lov nr. 460 af 30. juni 1993, jf. de
almindelige bemærkninger.
Den periode, bestemmelserne har virkning for, er nu udløbet, hvorfor
bestemmelserne foreslås ophævet.
Til nr. 2
Der foreslås indsat en ny § 8 A i den kommunale ejendomsskattelov.
Ifølge den foreslåede § 8 A skal der i 2. halvår 1997 i visse kommuner ske
en nedsættelse af den pålignede grundskyld for 1997 for en nærmere angivet
gruppe ejendomme.
Nedsættelse skal ske i kommuner, der for 1997 har fastsat en
grundskyldpromille på over 15.
Ifølge ejendomsskattelovens § 2, stk. 2, skal grundskyldpromillen i en
kommune udgøre mindst 6 og højst 24, i Københavns og Frederiksberg Kommuner
dog med tillæg af den for amtskommunal grundskyld fastsatte promille.
Den gruppe ejendomme, som nedsættelsesreglen skal gælde for, er ejendomme,
der ved vurderingen er anset for benyttet til landbrug, gartneri,
frugtplantage eller planteskole.
Den foreslåede nedsættelse vedrører alene den kommunale grundskyld. Der
sker således ingen ændring i de gældende regler om den amtskommunale
grundskyldpromille. Denne er for de nævnte ejendomme - landbrugsejendomme og
lignende ejendomme - ifølge den kommunale ejendomsskattelovs § 5 fastsat til
5,7 promille for alle amtskommuner.
I det foreslåede § 8 A, stk. 2, 2. punktum, er det præciseret, at de 15
promille, der er afgørende for nedsættelsen for så vidt angår Københavns og
Frederiksberg Kommuner skal forhøjes med den generelle amtskommunale
grundskyldpromille på 10, d.v.s. at den afgørende promille er 25 i disse to
kommuner.
For 1997 har 48 kommuner - foruden Københavns og Frederiksberg Kommuner -
fastsat en grundskyldpromille på mere end 15. Det er således alene i disse
kommuner den foreslåede nedsættelsesregel får praktisk betydning.
Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er
pålignet den enkelte ejendom med kommunens almindelige grundskyldpromille, og
den grundskyld, der ville være blevet pålignet med en promille på 15.
Den samlede nedsættelse fordeles ligeligt på den eller de rater af
ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 1997 eller senere.
Hvis der kun er en rate, gives hele nedsættelsen i denne.
Det bemærkes herved, at antallet af rater varierer kommunerne imellem.
Ifølge den kommunale ejendomsskattelovs § 27 fastsættes antallet af rater af
den enkelte kommune, dog således at der skal være mindst to årlige rater.
Typisk opererer kommunerne med opkrævning over to eller fire rater.
Det provenutab, nedsættelsen af den kommunale grundskyld for
landbrugsejendomme og lignende ejendomme medfører for kommunerne, foreslås
kompenseret over statskassen (Fødevareministeriet).
Det sker ved, at de kommuner, der er omfattet af nedsættelsesreglen, får
udbetalt et særligt tilskud, der svarer til det beløb, hvormed grundskylden
til kommunen af landbrugsejendomme og lignende ejendomme skal nedsættes.
Det samlede nedsættelsesbeløb er opgjort til ca. 30,5 mio. kr.
Til § 2
Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at
indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)
Indenrigsministeren (Birte Weiss):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af
faste ejendomme. (Nedsættelse af grundskylden af landbrugsejendomme og
lignende ejendomme).
(Lovforslag nr. L 203).
Ifølge forslaget skal der i 2. halvår 1997 i visse kommuner ske en
nedsættelse af den kommunale grundskyld, der er pålignet landbrugsejendomme
og lignende ejendomme for 1997.
Baggrunden er, at der i 1996 er fremkommet et »overskud« på ca.
60 mio. kr. på den i 1995 indførte pesticidafgift. Det var en forudsætning
for pesticidafgiften, at et sådant eventuelt »overskud« skulle
tilbageføres til landbruget. Jordbrugserhvervets organisationer har ønsket en
del af tilbageføringen udmøntet via den foreslåede grundskyldsnedsættelse
(ca. 30 mio. kr.).
Nedsættelsen skal ske i kommuner, der for 1997 har en grundskyldpromille
på over 15 (maksimum for den kommunale grundskyldpromille er 24).
Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den pålignede grundskyld for
1997 og den grundskyld, der ville være blevet pålignet med en
grundskyldpromille på 15.
For så vidt er der tale om forlængelse af den ordning, der har været
gældende for 1994-96 med et loft på 15 promille over den kommunale grundskyld
af landbrugsejendomme og lignende ejendomme.
Den foreslåede ordning for 1997 vil være aktuel i 48 kommuner, der har en
grundskyldpromille på over 15.
Den samlede nedsættelse er skønnet til ca. 30 mio. kr. Den enkelte kommune
vil blive kompenseret fuldt ud for sit provenutab via et særligt
statstilskud.
Som det fremgår, er lovforslaget affødt af det »overskud« på
pesticidafgiften, som blev opgjort i slutningen af 1996.
Det må ses på den baggrund, at lovforslaget først fremsættes på dette
tidspunkt i folketingssamlingen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,
tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i
det høje Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr.
460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20. december 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3-5, ophæves.
§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse
med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der
skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal
grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse
er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og
højst 24, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog med tillæg af den for
amtskommunal grundskyld fastsatte promille.
Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteårene
1994-96 er fastsat til mere end 15, opkræves den kommunale grundskyld for det
eller de pågældende skatteår dog med 15 promille af ejendomme, som på
tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må
anses for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole,
jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Ved anvendelsen af bestemmelsen i 1.
pkt. i Københavns og Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er
fastsat for amtskommunal grundskyld, til de 15 promille, der er nævnt i 1.
pkt.
Stk. 4. Statskassen yder for skatteårene 1994-96 et særligt
tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 3. Tilskuddet til
den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til
kommunen for det pågældende skatteår er nedsat af de ejendomme, der er nævnt
i stk. 3.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.
2. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret
1997 er fastsat til mere end 15, nedsættes den kommunale grundskyld af
ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for
skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri,
frugtplantage eller planteskole, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.
Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres
som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommen
for skatteåret 1997, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet
ejendommen med en promille på 15. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg
Kommuner anvendes dog en promille på 25 i stedet for de 15 promille, der er
nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom
efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af
ejendomsskatter for 1997, der forfalder til betaling den 1. juli 1997 eller
senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt
på alle raterne.
Stk. 4. Statskassen yder et særligt tilskud til de kommuner, der
er omfattet af reglerne i stk. 1-3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal
svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen er nedsat af de
ejendomme, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.«.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme Retsinformation · 18. marts 1999
- 1992 LSF 310 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (LOFT OVER GRUNDSKYLDPROMILLEN FOR LANDBRUGS- OG LIGNENDE EJENDOMME) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1994 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (DEN AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLD AF LANDBRUGSEJENDOMME OG LIGNENDE EJENDOMME) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1992 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME OG LOV OM UDSKRIVNING AF SKAT TIL AMTSKOMMUNEN (DEN AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLDPROMILLE) Retsinformation · 6. maj 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme Retsinformation · 8. december 2000
- 1992 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME, LOV OM UDSKRIVNING AF SKAT TIL AMTSKOMMUNEN OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (OPHÆVELSE AF GRUNDSKYLD FOR ERHVERVSEJENDOMME OG FASTSÆTTELSE AF DEN KOMMUNALE OG AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLDPROMILLE) Retsinformation · 25. februar 1993