Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANTENYHEDER

1995/1 LSF 50Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov

nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Sorter af alle slægter og arter af planter kan beskyttes som

plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse er

1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber

eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er

kendt på anmeldelsestidspunktet,

2) tilstrækkelig ensartede,

3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,

således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,

forædleren har angivet, og

4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af

sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik

på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller

på anden måde overdraget

a) her i landet i mere end et år eller

b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer

og disses grundstammer, i mere end seks år.«

2. § 1, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,

1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget

a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,

b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik

alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,

forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over

materiale af sorten, eller

c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det

andet selskab eller begge selskaber ejes af et tredje selskab, forudsat at

Læs alt

ingen af selskaberne er andelsselskaber, og

2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der

er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,

solgt eller overdraget til andre, forudsat at det er sket uden henvisning til

sorten.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion

af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til

produktionen og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til

andre.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis

godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,

beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«

4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske

Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.

5. § 9 affattes således:

»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §

21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses for at opfylde

betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt

i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten

til konstatering heraf.

Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets

omkostninger ved en afprøvning.«

6. § 10, stk. 1, affattes således:

»Kan sorten anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse,

optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under et

sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og

fiskeriministeren.«

7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en

sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer

nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et

nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke

opfylder betingelserne for godkendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere

angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«

9. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en

plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af

en fastsat frist efterkommer nævnets anmodning om

1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved

efterkontrol eller

2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende

har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,

landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«

10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets

afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning«, og

»domstolene« ændres til: »retten«.

11. § 16 affattes således:

»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens

tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende

licensafgift, som denne har fastsat,

1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og

opbevaring med henblik på formering og

2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på

salg eller overdragelse.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser

om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift

formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til

sortsejeren.

Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller

sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der

er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende

1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis

sortsejeren

a) ikke har tilladt denne brug af materialet og

b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over

materialet, og

2) for sorter, der

a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i

det væsentlige er en afledt sort, eller

b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.

1, eller

c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3

på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse

på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.

Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun

vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt

licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle

producenter.«

12. § 17 affattes således:

»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og

forædlingsarbejde.«

13. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.

14. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres

»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6«, og

»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.

16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter

»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».

17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.

3« til: »Stk. 2«.

18. § 20 affattes således:

»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for

nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en

væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter

indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at

give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg

af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv

eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.

Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«

19. I § 21, stk. 1, udgår »og fra tidspunktet for

meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.

20. § 22 affattes således:

»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,

Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og

3 og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om

licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes

forretningsorden deres sammensætning og funktion.

21. § 25 affattes således:

»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

bestemmelser om

1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §

3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,

stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §

9, stk. 2,

2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer og

3) gebyrer for erindringsskrivelser.

Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer og renter fastsat efter

stk. 1.«

22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«

til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.

23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,

2. pkt., og § 20.«

24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:

»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:

»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er

undergivet privat påtale.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den

31. december 1995.

Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har

været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjemed eller med

sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten

har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov

nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»§ 1. Sorter af alle slægter og arter af planter kan

beskyttes som plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af

beskyttelse er

1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber

eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er

kendt på anmeldelsestidspunktet,

2) tilstrækkelig ensartede,

3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,

således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,

forædleren har angivet, og

4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af

sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik

på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller

på anden måde overdraget

a) her i landet i mere end et år, eller

b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer

og disses grundstammer, i mere end seks år.«

2. § 1, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,

1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget

a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,

b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik

alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,

forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over

materiale af sorten, eller

c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det

andet selskab, eller begge selskaber ejes af et tredie selskab, forudsat at

ingen af selskaberne er andelsselskaber, og

2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der

er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,

solgt eller overdraget til andre forudsat, at det er sket uden henvisning til

sorten.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion

af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til

produktionen, og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til

andre.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis

godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,

beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«

4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske

Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.

5. § 9 affattes således:

»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §

21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses at opfylde

betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt

i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten

til konstatering heraf.

Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets

omkostninger ved en afprøvning.«

6. § 10, stk. 1, affattes således:

»§ 10. Kan sorten anses at opfylde betingelserne for

beskyttelse, optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under

et sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og

fiskeriministeren.«

7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en

sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer

nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et

nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke

opfylder betingelserne for godkendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere

angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«

9. § 14, stk. 2, affattes således:

»Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat

frist efterkommer nævnets anmodning om

1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved

efterkontrol, eller

2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende

har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,

landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«

10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets

afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning« og

»domstolene« ændres til: »retten«.

11. § 16 affattes således:

»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens

tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende

licensafgift, som denne har fastsat,

1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og

opbevaring med henblik på formering, og

2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på

salg eller overdragelse.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser

om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift

formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til

sortsejeren.

Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller

sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der

er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende

1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis

sortsejeren

a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og

b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over

materialet, og

2) for sorter, der

a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i

det væsentlige er en afledt sort, eller

b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.

1, eller

c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3

på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse

på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.

Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun

vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt

licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle

producenter.«

12. § 17 affattes således:

»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og

forædlingsarbejde.«

13. Overskriften »Sortsejerens forsyningspligt

m.m.« til § 18 og § 18 ophæves.

14. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres

»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6«, og

»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.

16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter

»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».

17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.

3« til: »Stk. 2«.

18. § 20 affattes således:

»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for

nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en

væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter

indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at

give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg

af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv

eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.

Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«

19. I § 21, stk. 1, udgår: »og fra tidspunktet for

meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.

20. § 22 affattes således:

»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,

Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og

3, og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om

licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes

forretningsorden deres sammensætning og funktion.

21. § 25 affattes således:

»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

bestemmelser om

1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §

3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,

stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §

9, stk. 2,

2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer, og

3) gebyrer for erindringsskrivelser.

Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer og renter fastsat efter

stk. 1.«

22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«

til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.

23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,

2. pkt., og § 20.«

24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:

»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:

»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er

undergivet privat påtale.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den

31. december 1995.

Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har

været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjemed eller med

sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten

har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes med henblik på en ændring af lov nr. 866 af 23.

december 1987 om plantenyheder (jf. Folketingstidende 1987/1988,

forhandlingerne sp. 803-804, 1087-1092, 3915-3916 og 4237-4238, Tillæg A sp.

1181-1216, Tillæg B sp. 97-98 og Tillæg C sp. 125-134), som ændret ved lov

nr. 1107 af 21. december 1994 (jf. Folketingstidende 1994/95, forhandlingerne

s. 756, 1105-1106, 1654, 1803, Tillæg A s. 610, Tillæg B s. 85, Tillæg C, s.

86). Ændringen er nødvendig for, at Danmark kan ratificere Den Internationale

Konvention om Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV-konventionen) som ændret den

19. marts 1991.

Den ændrede UPOV-konvention er gennemført af Den Europæiske Union ved

rådsforordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (RFO

2100/94), hvorved der er indført en fællesskabsordning, der eksisterer

parallelt med de nationale lovgivninger om plantenyhedsbeskyttelse, og som

gør det muligt at opnå en beskyttelse, der gælder i hele Unionen.

En sortsejer kan herefter frit vælge, om en sort skal beskyttes efter

plantenyhedsloven eller efter rådsforordningen.

For i størst muligt omfang at fastholde sortsejernes interesse i at

beskytte deres sorter efter plantenyhedsloven er det fundet hensigtsmæssigt

at afvente vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning om

anvendelse af udsæd af egen avl i egen bedrift af beskyttede sorter af visse

landbrugsafgrøder, inden forslag til ændring af plantenyhedsloven blev

forelagt for Folketinget.

Gennemførelsesforanstaltningerne foreligger nu som kommissionsforordning

(EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende

landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2100/94 om

EF-sortsbeskyttelse (KFO 1768/95).

Dermed er det blevet muligt at formulere de forslag til ændringer, der er

nødvendige for, at Danmark kan ratificere UPOV-konventionen, således, at de i

videst muligt omfang svarer til de tilsvarende bestemmelser i de nævnte

forordninger.

Lovforslaget kan få personalemæssige konsekvenser for staten, hvis lovens

udvidelse til at omfatte alle slægter og arter, jf. nr. 1, fører til en

væsentlig forøgelse af antallet af sorter, der skal afprøves her i landet.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten eller

kommunerne, da udgifterne til administration og afprøvning som hidtil vil

være fuldt ud brugerbetalte.

I det omfang landbruget udnytter mulighederne for anvendelse af udsæd af

egen avl i egen bedrift af arter, der med hjemmel i § 16, stk. 2, jf. nr. 11,

inddrages under loven, vil landbrugets omkostninger stige med de opkrævede

licensafgifter.

Lovforslaget har været udsendt til udtalelse hos Dansk Industri,

Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Brancheudvalget for Frø, Sammenslutningen af Danske

Sortsejere af Korn, Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø og

Foreningen af Danske Planteforædlere.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Da såvel UPOV-konventionen som RFO 2100/94 giver mulighed for beskyttelse

af sorter af alle arter og slægter, foreslås det, at begrænsingen i lovens §

1, stk. 1, nr. 1, til sorter, som ministeren har inddraget under loven,

udgår.

På grundlag af såvel RFO 2100/94 som UPOV-konventionen er der samtidig

foretaget ændringer af redaktionel karakter i teksten.

I stk. 1, nr. 1, indsættes, at selvstændighedskravet også kan

opfyldes ved »en kombination af egenskaber«.

I stk. 1, nr. 4, litra a, foreslås det, at en sort skal betragtes

som ny, selv om materiale af sorten, herunder høstet materiale, i indtil et

år forud for anmeldelsen her i landet har været udbudt til salg, solgt eller

overdraget til andre. Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art. 6, stk.

1, og RFO 2100/94, art. 10.

Til nr. 2

Det foreslås, at kravet om, at sortsejeren eller dennes repræsentant skal

have bopæl eller sæde i en EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af

UPOV, udgår. Kravet er ikke med sikkerhed i overensstemmelse med principperne

om ikke-diskrimination på grundlag af nationalitet, således som disse er

fastslagt i slutrapporten for de multinationale handelsforhandlinger

(Uruguay-runden). De danske sammenslutninger af sortsejere har tilkendegivet,

at en opretholdelse af kravet er uden erhvervsmæssig betydning.

Stk. 2 og 3 er nye og præciserer, i hvilke tilfælde en sort

kan betegnes som ny, selv om materiale af sorten har været overdraget, jf.

dog overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3. Bestemmelserne svarer til RFO

2100/94, art. 10, stk. 2 og 3.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 5

Det foreslås, at kravet om gennemførelse af en afprøvning som betingelse

for godkendelse af en sort ophæves, og at det i stedet overlades til

Plantenyhedsnævnet at skønnne, om afprøvning er nødvendig, eller om

foreliggende afprøvningsresultater tilstrækkeligt klart viser, at sorten må

anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse.

Stk. 2 svarer til det gældende stk. 3.

Til nr. 6

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny. Den manglende mulighed for i sådanne tilfælde at

afvise registrering af en sort har givet anledning til et vist misbrug, da

sorten reelt er beskyttet allerede fra anmeldelsen, mens den 25-årige

beskyttelsesperiode først løber fra tidspunktet for den endelige

registrering. Se også bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 8

Ministeren foreslås bemyndiget til ved bekendtgørelse at forlænge

beskyttelsens varighed for sorter af nærmere angivne arter til ialt 30 år.

Der er tale om en forlængelse og udvidelse af den beføjelse, der blev

tillagt ministeren ved lov nr. 1107 af 21. december 1994 om ændring af lov om

plantenyheder, for så vidt angår sorter af kartofler.

UPOV-konventionen, art. 19, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for

nationalt at fastsætte en længere beskyttelsesperiode end 25 år, og RFO

2100/94, art. 19, stk. 2, forudser, at beskyttelsesperioden for nærmere

angivne slægter og arter ved rådsbeslutning kan forlænges med indtil fem år.

Til nr. 9

Bestemmelsen er ny. Plantenyhedsnævnet foreslås bemyndiget til at ophæve

registreringen af en plantenyhed, hvis sortsejeren ikke inden en fastsat

frist efterkommer en opfordring fra nævnet til at foreslå et andet navn til

en godkendt sort. Se også bemærkningerne til nr. 5.

Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionen, art. 22, stk. 1, litra b, nr.

3, og RFO 2100/94, art. 21, stk. 2, litra b.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 11

Bestemmelserne i § 16, stk. 1-3, svarer med enkelte redaktionelle

ændringer til den gældende § 16.

Efter stk. 2, der svarer til det gældende stk. 3, kan ministeren

fastsætte bestemmelse om, at den, der til erhvervsmæssig anvendelse i egen

bedrift formerer en plantenyhed, skal betale licensafgift til sortsejeren.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 670 af 16. oktober 1987

om forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig

anvendelse i egen bedrift, for så vidt angår sorter af havejordbær, æble,

solbær og hindbær samt af koralranke, julestjerne og rose. Efter

bekendtgørelsen betales fuld licensafgift til forædleren for udnyttelsen af

sorter af disse arter. Denne bestemmelse vil blive opretholdt.

Bemyndigelsen agtes nu yderligere udnyttet efter retningslinierne i

UPOV-konventionens art. 15, stk. 2, og i RFO 2100/94, art. 14, til at

inddrage sorter af de arter af landbrugsafgrøder, der er nævnt i

rådsforeningens art. 14, stk. 2, under den nævnte bekendtgørelse.

Ved revisionen af bekendtgørelse nr. 670 af 16. oktober 1987 om

forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig

anvendelse i egen bedrift vil de sorter af de omhandlede arter af

landbrugsafgrøder blive inddraget under bekendtgørelsen. Det vil dog samtidig

blive fastsat, at den fastsatte licensafgift skal være væsentligt lavere end

den normalt opkrævede licensafgift. Dette svarer til art. 5 i KFO 1768/95.

Bestemmelserne i stk. 4 er nye og tillægger sortsejeren mulighed

for på visse betingelser at gøre sine rettigheder over formeringsmateriale af

en beskyttet sort gældende også over udbytte af sorten (nr. 1) og over

sorter, der i det væsentlige er afledt af den beskyttede sort (nr. 2).

Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art. 14, stk. 3, og RFO 2100/94,

art 13.

Ved stk. 5 bemyndiges ministeren til at udvide sortsejerens

beføjelser efter stk. 4, nr. 1, til også at omfatte produkter fremstillet af

materiale af en plantenyhed. Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art.

14, stk. 4, og RFO 2100/94, art 13, stk. 3, der giver henholdsvis

medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at inddrage de nævnte produkter

under beskyttelsen.

Stk. 6 svarer til § 19, stk. 1, i den gældende lov.

Til nr. 12

Bestemmelsen svarer til art. 15, litra b og c, i RFO 2100/94.

Til nr. 13

Bestemmelserne i § 18 og § 20, stk. 1, foreslås ophævet, da det efter

UPOV-konventionen, art. 17, stk. 1, og RFO 2100/94, art. 29, stk. 1, ikke er

tilladt at begrænse sortsejerens rettigheder over en plantenyhed ved at

pålægge sortsejere en forsyningspligt, medmindre det sker under henvisning

til almenhedens interesser, jf. § 20, stk. 2, i den gældende lov.

Til nr. 14

§ 19, stk. 1, i den gældende lov foreslås flyttet til § 16 som nyt stykke

6, da dette findes mere hensigtsmæssigt.

Til nr. 15

I den gældende lov kan spørgsmålet om et vilkår er rimeligt indbringes for

Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Det foreslås, at teksten ændres, således at

det fremgår, at nævnet er kompetent til generelt at behandle spørgsmålet om,

hvorvidt et vilkår er lovligt.

Til nr. 16

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslaget i nr. 8.

Til nr. 18 og 19

Der henvises til bemærkningerne til nr. 13.

Til nr. 20

Sammensætningen og funktionen af Plantenyhedsnævnet er under overvejelse,

og det foreslås derfor, at angivelsen af nævnets sammensætning m.m. udgår af

loven og i stedet fastsættes i nævnets forretningsorden. Samme systematik

foreslås anvendt ved fastsættelse af Vilkårsnævnet for Plantenyheders

sammensætning og funktion.

Til nr. 21

Stk. 1, nr. 1, svarer til den gældende § 25.

Stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 svarer til

bestemmelser i andre love under Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Til nr. 22 og 24

Det foreslås, at overtrædelser af bestemmelser fastsat efter § 16, stk. 2,

om erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift af en plantenyhed og af

bestemmelser fastsat efter § 16, stk. 5, om udvidelse af beskyttelsen til at

omfatte produkter undergives privat påtale på linie med overtrædelser af

sortsejerens rettigheder i øvrigt efter § 16, stk. 1, 3 og 4.

Til § 2

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen i § 1, stk. 3, først skal

finde anvendelse på sorter, der anmeldes til beskyttelse efter ikrafttræden

af dette lovforslag. Bestemmelsen er ny og svarer til RFO 2100/94, art. 10,

stk. 2.

Undtagelsen indebærer, at sorter, der inden den nævnte dato har været

anvendt som grundlag for produktion af en hybridsort fortsat opfylder

nyhedskravet i § 1 og dermed betingelsen for beskyttelse, selv om materiale

af hybridsorten har været solgt eller overdraget.

Det foreslås i stk. 3, at anvendelsen af den nye bestemmelse i §

16, stk. 4, nr. 2, om sortsejerens rettigheder over væsentligt afledte sorter

begrænses således, at den kun gælder for sorter, der først bliver kendt efter

dette lovforslags ikrafttræden, dvs. ikke for sorter, der før dette tidspunkt

med sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse har

været udbudt til salg, solgt eller overdraget til andre, jf. bemærkningerne

til § 1, stk. 1.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov

nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»§ 1. Sorter af alle slægter og arter af planter kan

beskyttes som plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af

beskyttelse er

1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber

eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er

kendt på anmeldelsestidspunktet,

2) tilstrækkelig ensartede,

3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,

således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,

forædleren har angivet, og

4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af

sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik

på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller

på anden måde overdraget

a) her i landet i mere end et år, eller

b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer

og disses grundstammer, i mere end seks år.«

§ 1. En sort af en kulturplante kan beskyttes som plantenyhed,

hvis den

1) tilhører en art eller slægt, der efter landbrugsministerens bestemmelse

er inddraget under loven,

2) ved en eller flere egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er

kendt på anmeldelsestidspunktet,

3) er tilstrækkelig ensartet,

4) er stabil i sine særlige egenhskaber (hovedkarakterer) under formering,

således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,

forædleren har angivet,

5) ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens samtykke har været udbudt

til salg eller solgt

a) her i landet eller

b) i udlandet i mere end fire år eller for så vidt angår vinstokke, træer

og disses grundstammer i mere end seks år og

6) på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse opfylder betingelserne

herfor.

2. § 1, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,

1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget

a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,

b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik

alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,

forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over

materiale af sorten, eller

c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det

andet selskab, eller begge selskaber ejes af et tredie selskab, forudsat at

ingen af selskaberne er andelsselskaber, og

2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der

er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,

solgt eller overdraget til andre forudsat, at det er sket uden henvisning til

sorten.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion

af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til

produktionen, og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til

andre.«

Stk. 2. For at kunne opnå beskyttelse af en sort skal forædleren

eller den, der her erhvervet rettighederne over sorten sortsejeren),

1) være bosat eller have sæde her i landet eller i en medlemdsstat af De

Europæiske Fællesskaber eller

2) være statsborger, være bosat eller have sæde i en stat, der er medlem

af Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV).

3. § 2 affattes således:

»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis

godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,

beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«

§ 2. Landbrugsministeren kan undtagelsesvis godkende, at en sort,

der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 5, beskyttes, hvis den

findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Stk. 2. uanset bestemmelserne i § 1, stk. 2, kan en sort

beskyttes, hvis

1) der er indgået aftale om gensidighed med den stat, hvor sortsejeren har

bopæl eller sæde, for så vidt angår beskyttelse af sorter af den pågældende

art,

2) en sort frembragt her i landet kan beskyttes i den pågældende stat i

samme omfang som en sort frembragt i den pågældende stat, eller

3) sorten i øvrigt findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske

Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.

§ 3. Anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i

Plantenyhedsregisteret skal indgives til Plantenyhedsnævnet af sortsejeren.

Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde i en medlemsstat af De Europæiske

Fællesskaber, skal anmeldelse indgives af en fuldmægtig med bopæl eller sæde

her i landet udpeget af sortsejeren.

Stk. 2. Anmelderen skal over for Plantenyhedsnævnet, jf. § 22,

godtgøre sin adkomst til at anmelde sorten. Hvis anmelderen er fuldmægtig for

sortsejeren, skal anmelderen fremlægge dokumentation for sin bemyndigelse til

at repræsentere sortsejeren i alt vedrørende anmeldelsen og registreringen.

Stk. 3. Nævnet kan afkræve anmelderen de oplysninger, der anses

for nødvendige for behandling af anmeldelsen, og kan fastsætte en frist

herfor. Nævnet kan yderligere kræve materiale til brug ved afprøvning, jf. §

9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.

5. § 9 affattes således:

»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §

21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses at opfylde

betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt

i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten

til konstatering heraf.

Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets

omkostninger ved en afprøvning.«

§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog § 21,

skal Plantenyhedsnævnet foranstalte en afprøvning for at konstatere, om

sorten opfylder betingelserne herfor, og om den har de særlige egenskaber,

der er nævnt i anmeldelsen.

Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at afprøvningen af en sort kan

afhortes eller undlades, hvis sorten tidligere har været afprøvet ved en

officiel afprøvningsvirksomhed.

Stk. 3. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af

omkostningerne ved afprøvningen.

6. § 10, stk. 1, affattes således:

»§ 10. Kan sorten anses at opfylde betingelserne for

beskyttelse, optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under

et sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og

fiskeriministeren.«

7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en

sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer

nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et

nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke

opfylder betingelserne for godkendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10. Skønner Plantenyhedsnævnet efter afprøvningens afslutning,

at sorten opfylder betingelserne for beskyttelse, optager nævnet sorten i

Plantenyhedsregisteret under et sortsnavn, der er godkendt af

landbrugsministeren, og offentliggør en meddelelse herom.

Stk. 2. Verserer der en retssag, jf. § 8, stk. 1, skal der gøres

bemærkning herom i Plantenyhedsregisteret.

8. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte

bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere

angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«

§ 12. Samtidig med offentliggørelsen af registreringen udfærdiger

Plantenyhedsnævnet et beskyttelsesbev, der udleveres til anmelderen mod

indbetaling af et registreringsgebyr. Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på

et år, og gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år, dog

for sorter af kartofler indtil 30 år, regnet fra datoen for udstedelsen af

beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.

Stk. 2. Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på et år, og

gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år, dog for sorter

af kartofler i indtil 30 år, regnet fra datoen for udstedelsen af

beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.

9. § 14, stk. 2, affattes således:

»Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat

frist efterkommer nævnets anmodning om

1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved

efterkontrol, eller

2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende

har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,

landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«

10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets

afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning« og

»domstolene« ændres til: »retten«.

§ 14. Plantenyhedsnævnet sletter en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis

1) det godtgøres, at plantenyheden på registreringstidspunktet ikke

opfyldte betingelserne i § 1 fgor optagelse,

2) nævnet ved efterkontrol frinder, at plantenyheden ikke er

tilstrækkeligt vedligeholdt,

3) sortsejeren skriftligt anmoder nævnet herom, eller

4) det årlige registreringsgebyr ikke er betalt.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke efterkommer nævnets anmodning

om at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet med henblik på

efterkontrol inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

Stk. 3. Slettelsen sker 2 måneder efter, at sortsejeren har

modtaget underretning om Plantenyhedsnævnets afgørelse, medmindre sortsejeren

inden udløbet af denne frist indbringer sagen for domstolene.

11. § 16 affattes således:

»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens

tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende

licensafgift, som denne har fastsat,

1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og

opbevaring med henblik på formering, og

2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på

salg eller overdragelse.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser

om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift

formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til

sortsejeren.

Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller

sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der

er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende

1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis

sortsejeren

a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og

b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over

materialet, og

2) for sorter, der

a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i

det væsentlige er en afledt sort, eller

b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.

1, eller

c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3

på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse

på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.

Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun

vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt

licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle

producenter.«

§ 16. En plantenyhed må kun anvendes til erhvervsmæssig formering

med henblik på salg af formeringsmateriale med sortsejerens tilladelse og kun

på de vilkår, denne har fastsat, herunder om betaling af licensafgift.

Stk. 2. Den, der formerer en plantenyhed erhvervsmæssigt med

henblik på salg af formeringsmateriale eller sælger formeringsmateriale

heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for beretning

og opkrævning af den licensafgift, der tilkommer denne.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den,

der formerer plantenyheder af nærmere angivne arter til erhvervsmæssig

anvendelse i egen bedrift, skal betale licensafgift til sortsejeren.

12. § 17 affattes således:

»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og

forædlingsarbejde.«

§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forædlingsarbejde.

13. Overskriften »Sortsejerens forsyningspligt

m.m.« til § 18 og § 18 ophæves.

Sortsejerens forsyningspligt m.m.

§ 18. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at jordbruget

forsynes med plantemateriale, skal sortsejeren inden for en rimelig tid selv

eller gennem andre imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale af

plantenyheden.

14. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres

»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6« og

»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.

16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter

»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».

17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.

3« til: »Stk. 2«.

§ 19. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. § 16, stk. 1, må kun

vedrøre den erhvervsmæssige formering af plantenyheden, udbud til salg og

salg af formeringsmateriale af denne samt licensafgiften. Vilkårene skal være

rimelige og ens for alle producenter.

Stk. 2. Spørgsmålet, om de vilkår, sortejeren har fastsat, er

rimelige, kan indbringes for Vilkårsnævnet for Plantenyheder, jf. § 22, stk.

1. Finder nævnet, at vilkårene er urimelige, kan det påbydes sortsejeren at

ændre dem.

Stk. 3. Sortsejeren kan først opkræve afgift for benyttelsen af en

varemærkeregistreret tillægsbetegnelse, jf. § 11, stk. 2, efter forløbet af

25 år regnet fra dagen for udstedelsen af beskyttelsesbrevet for

plantenyheden, uanset om registreringen opretholdes i hele perioden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for formeringsmateriale af en sort, der

er beskyttet her i landet, hvis formeringsmaterialet har oprindelse i en

stat, der ikke har beskyttet sorten.

18. § 20 affattes således:

»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for

nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en

væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter

indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at

give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg

af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv

eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.

Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«

§ 20. Afviser sortsejeren en anmodning om tilladelse til formering

eller en bestilling på formeringsmateriale, kan sagen indbringes for

Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Finder nævnet, at afslaget har været

uberettiget, kan det påbyde sortsejeren at meddele den ønskede tilladelse og

at levere egnet formeringsmateriale til enhver, der efter nævnets skøn må

antages at være i stand til at formere eller udnytte plantenyheden på

betryggende måde.

Stk. 2. Anser landbrugsministeren det for nødvendigt at sikre en

plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en væsentlig forringelse af

vilkårene for en erhervsgren, kan ministeren efter indhentet udtalelse fra

Vilkårsnævnet påbyde sortsejeren at give enhver, som nævnet anser for egnet,

tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg af formeringsmateriale af en

plantenyhed og inden for en rimelig tid selv eller gennem andre at imødekomme

bestillinger fra den pågældende på egnet formeringsmateriale af

plantenyheden.

19. I § 21, stk. 1, udgår: »og fra tidspunktet for

meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.

§ 21. De vilkår, der er nævnt i § 16, stk. 1, kan gøres gældende

af sortsejeren i tidsrummet fra anmeldelsen af en sort til dennes optagelse i

Plantenyhedsregisteret (anmeldelsesperioden), hvis sortsejeren giver

meddelelse herom til Plantenyhedsnævnet og fra tidspunktet for meddelelsen

påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18. Beskyttelsesperioden i §

12 beregnes i dette tilfælde fra dagen for meddelelsens indførelse i

Plantenyhedsnævnets dagbog. Bestemmelserne i §§ 11 og 20 finder tilsvarende

anvendelse i anmeldelsesperioden.

Stk. 2. Licensafgifter, der opkræves i anmeldelsesperioden, skal

af producenten indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut til fordel

for sortsejeren. Beløbet frigives, hvis sorten optages i

Plantenyhedsregistret. I modsat fald tilbagebetales det deponerede beløb til

producenten inkl. påløbne renter.

Stk. 3. Trækkes anmeldelsen af en sort tilbage, eller afvises

sorten fra optagelse i Plantenyhedsregisteret, kan sorten frit anvendes ved

formering. En producent, der i anmeldelsesperioden har anvendt sorten ved

formering, skal stilles på samme måde som ved anvendelse af en ubeskyttet

sort.

20. § 22 affattes således:

»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,

Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og

3, og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om

licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes

forretningsorden deres sammensætning og funktion.

§ 22. Landbrugsministeren nedsætter et nævn, Plantenyhedsnævnet,

til at administrere bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og et nævn, Vilkårsnævnet

for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet består af en formand, der udpeges af

ministeren, samt indtil 6 medlemmer, der udnævnes af ministeren efter

indhentet udtalelse fra Statens Planteavlsudvalg og Statens Forstslige

Forsøgskommission.

Stk. 3. Vilkårsnævnet for Plantenyheder består af en formand, der

har bestået juridisk kandidateksamen, og som udpeges af ministeren, samt af

indtil 5 medlemmer, der udpeges af parterne i den enkelte sag.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om

offentliggørelse af meddelelser fra Plantenyhedsnævnet efter § 4, stk. 1, §

7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1, § 15 og § 21, stk. 1, samt om indgivelse af

anmeldelse efter § 3.

21. § 25 affattes således:

»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte

bestemmelser om

1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §

3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,

stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §

9, stk. 2,

2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer, og

3) gebyrer for erindringsskrivelser.

Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer, og renter fastsat efter

stk. 1.«

§ 25. Landbrugsministeren fastsætter størrelsen af de gebyrer, der

opkræves efter § 3, stk. 4, og § 12, stk. 2, og kan endvidere fastsætte

gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved afprøvning efter §

9, stk. 3.

22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«

til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.

23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,

2. pkt., og § 20.«

24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:

»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:

»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er

undergivet privat påtale.«

§ 26. Den, der overtræder § 16, stk. 1, eller 2, straffes med

bøde. Overtrædelse af de nævnte bestemmelser er undergivet privat påtale.

Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der

1) overtræder § 11, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 2, 2.

pkt., og § 20, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter § 11, stk. 4, og § 16,

stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

fvorskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået ar en kommune eller af et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den

31. december 1995.

Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har

været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjmed eller med

sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten

har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter