1995 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANTENYHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov
nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Sorter af alle slægter og arter af planter kan beskyttes som
plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse er
1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber
eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er
kendt på anmeldelsestidspunktet,
2) tilstrækkelig ensartede,
3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,
således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,
forædleren har angivet, og
4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af
sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik
på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller
på anden måde overdraget
a) her i landet i mere end et år eller
b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer
og disses grundstammer, i mere end seks år.«
2. § 1, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,
1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget
a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,
b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik
alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,
forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over
materiale af sorten, eller
c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det
andet selskab eller begge selskaber ejes af et tredje selskab, forudsat at
Læs alt
ingen af selskaberne er andelsselskaber, og
2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der
er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,
solgt eller overdraget til andre, forudsat at det er sket uden henvisning til
sorten.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion
af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til
produktionen og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til
andre.«
3. § 2 affattes således:
»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis
godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,
beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«
4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
5. § 9 affattes således:
»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §
21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses for at opfylde
betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt
i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten
til konstatering heraf.
Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets
omkostninger ved en afprøvning.«
6. § 10, stk. 1, affattes således:
»Kan sorten anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse,
optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under et
sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og
fiskeriministeren.«
7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en
sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer
nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et
nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke
opfylder betingelserne for godkendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere
angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«
9. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en
plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af
en fastsat frist efterkommer nævnets anmodning om
1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved
efterkontrol eller
2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende
har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,
landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«
10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets
afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning«, og
»domstolene« ændres til: »retten«.
11. § 16 affattes således:
»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens
tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende
licensafgift, som denne har fastsat,
1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og
opbevaring med henblik på formering og
2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på
salg eller overdragelse.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift
formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til
sortsejeren.
Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller
sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der
er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende
1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis
sortsejeren
a) ikke har tilladt denne brug af materialet og
b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over
materialet, og
2) for sorter, der
a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i
det væsentlige er en afledt sort, eller
b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.
1, eller
c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3
på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse
på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.
Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun
vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt
licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle
producenter.«
12. § 17 affattes således:
»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og
forædlingsarbejde.«
13. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.
14. § 19, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6«, og
»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.
16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».
17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
3« til: »Stk. 2«.
18. § 20 affattes således:
»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for
nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en
væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter
indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at
give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg
af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv
eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.
Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«
19. I § 21, stk. 1, udgår »og fra tidspunktet for
meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.
20. § 22 affattes således:
»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,
Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og
3 og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om
licensvilkår, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes
forretningsorden deres sammensætning og funktion.
21. § 25 affattes således:
»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
bestemmelser om
1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §
3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,
stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §
9, stk. 2,
2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer og
3) gebyrer for erindringsskrivelser.
Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer og renter fastsat efter
stk. 1.«
22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«
til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.
23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,
2. pkt., og § 20.«
24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:
»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:
»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er
undergivet privat påtale.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den
31. december 1995.
Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har
været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjemed eller med
sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten
har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov
nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»§ 1. Sorter af alle slægter og arter af planter kan
beskyttes som plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af
beskyttelse er
1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber
eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er
kendt på anmeldelsestidspunktet,
2) tilstrækkelig ensartede,
3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,
således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,
forædleren har angivet, og
4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af
sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik
på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller
på anden måde overdraget
a) her i landet i mere end et år, eller
b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer
og disses grundstammer, i mere end seks år.«
2. § 1, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,
1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget
a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,
b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik
alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,
forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over
materiale af sorten, eller
c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det
andet selskab, eller begge selskaber ejes af et tredie selskab, forudsat at
ingen af selskaberne er andelsselskaber, og
2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der
er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,
solgt eller overdraget til andre forudsat, at det er sket uden henvisning til
sorten.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion
af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til
produktionen, og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til
andre.«
3. § 2 affattes således:
»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis
godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,
beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«
4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
5. § 9 affattes således:
»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §
21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses at opfylde
betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt
i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten
til konstatering heraf.
Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets
omkostninger ved en afprøvning.«
6. § 10, stk. 1, affattes således:
»§ 10. Kan sorten anses at opfylde betingelserne for
beskyttelse, optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under
et sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og
fiskeriministeren.«
7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en
sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer
nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et
nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke
opfylder betingelserne for godkendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere
angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«
9. § 14, stk. 2, affattes således:
»Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af
Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat
frist efterkommer nævnets anmodning om
1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved
efterkontrol, eller
2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende
har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,
landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«
10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets
afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning« og
»domstolene« ændres til: »retten«.
11. § 16 affattes således:
»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens
tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende
licensafgift, som denne har fastsat,
1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og
opbevaring med henblik på formering, og
2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på
salg eller overdragelse.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift
formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til
sortsejeren.
Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller
sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der
er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende
1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis
sortsejeren
a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og
b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over
materialet, og
2) for sorter, der
a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i
det væsentlige er en afledt sort, eller
b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.
1, eller
c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3
på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse
på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.
Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun
vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt
licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle
producenter.«
12. § 17 affattes således:
»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og
forædlingsarbejde.«
13. Overskriften »Sortsejerens forsyningspligt
m.m.« til § 18 og § 18 ophæves.
14. § 19, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6«, og
»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.
16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».
17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
3« til: »Stk. 2«.
18. § 20 affattes således:
»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for
nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en
væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter
indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at
give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg
af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv
eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.
Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«
19. I § 21, stk. 1, udgår: »og fra tidspunktet for
meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.
20. § 22 affattes således:
»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,
Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og
3, og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om
licensvilkår, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes
forretningsorden deres sammensætning og funktion.
21. § 25 affattes således:
»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
bestemmelser om
1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §
3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,
stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §
9, stk. 2,
2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer, og
3) gebyrer for erindringsskrivelser.
Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer og renter fastsat efter
stk. 1.«
22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«
til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.
23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,
2. pkt., og § 20.«
24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:
»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:
»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er
undergivet privat påtale.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den
31. december 1995.
Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har
været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjemed eller med
sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten
har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes med henblik på en ændring af lov nr. 866 af 23.
december 1987 om plantenyheder (jf. Folketingstidende 1987/1988,
forhandlingerne sp. 803-804, 1087-1092, 3915-3916 og 4237-4238, Tillæg A sp.
1181-1216, Tillæg B sp. 97-98 og Tillæg C sp. 125-134), som ændret ved lov
nr. 1107 af 21. december 1994 (jf. Folketingstidende 1994/95, forhandlingerne
s. 756, 1105-1106, 1654, 1803, Tillæg A s. 610, Tillæg B s. 85, Tillæg C, s.
86). Ændringen er nødvendig for, at Danmark kan ratificere Den Internationale
Konvention om Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV-konventionen) som ændret den
19. marts 1991.
Den ændrede UPOV-konvention er gennemført af Den Europæiske Union ved
rådsforordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (RFO
2100/94), hvorved der er indført en fællesskabsordning, der eksisterer
parallelt med de nationale lovgivninger om plantenyhedsbeskyttelse, og som
gør det muligt at opnå en beskyttelse, der gælder i hele Unionen.
En sortsejer kan herefter frit vælge, om en sort skal beskyttes efter
plantenyhedsloven eller efter rådsforordningen.
For i størst muligt omfang at fastholde sortsejernes interesse i at
beskytte deres sorter efter plantenyhedsloven er det fundet hensigtsmæssigt
at afvente vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning om
anvendelse af udsæd af egen avl i egen bedrift af beskyttede sorter af visse
landbrugsafgrøder, inden forslag til ændring af plantenyhedsloven blev
forelagt for Folketinget.
Gennemførelsesforanstaltningerne foreligger nu som kommissionsforordning
(EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende
landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2100/94 om
EF-sortsbeskyttelse (KFO 1768/95).
Dermed er det blevet muligt at formulere de forslag til ændringer, der er
nødvendige for, at Danmark kan ratificere UPOV-konventionen, således, at de i
videst muligt omfang svarer til de tilsvarende bestemmelser i de nævnte
forordninger.
Lovforslaget kan få personalemæssige konsekvenser for staten, hvis lovens
udvidelse til at omfatte alle slægter og arter, jf. nr. 1, fører til en
væsentlig forøgelse af antallet af sorter, der skal afprøves her i landet.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten eller
kommunerne, da udgifterne til administration og afprøvning som hidtil vil
være fuldt ud brugerbetalte.
I det omfang landbruget udnytter mulighederne for anvendelse af udsæd af
egen avl i egen bedrift af arter, der med hjemmel i § 16, stk. 2, jf. nr. 11,
inddrages under loven, vil landbrugets omkostninger stige med de opkrævede
licensafgifter.
Lovforslaget har været udsendt til udtalelse hos Dansk Industri,
Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Brancheudvalget for Frø, Sammenslutningen af Danske
Sortsejere af Korn, Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø og
Foreningen af Danske Planteforædlere.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Da såvel UPOV-konventionen som RFO 2100/94 giver mulighed for beskyttelse
af sorter af alle arter og slægter, foreslås det, at begrænsingen i lovens §
1, stk. 1, nr. 1, til sorter, som ministeren har inddraget under loven,
udgår.
På grundlag af såvel RFO 2100/94 som UPOV-konventionen er der samtidig
foretaget ændringer af redaktionel karakter i teksten.
I stk. 1, nr. 1, indsættes, at selvstændighedskravet også kan
opfyldes ved »en kombination af egenskaber«.
I stk. 1, nr. 4, litra a, foreslås det, at en sort skal betragtes
som ny, selv om materiale af sorten, herunder høstet materiale, i indtil et
år forud for anmeldelsen her i landet har været udbudt til salg, solgt eller
overdraget til andre. Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art. 6, stk.
1, og RFO 2100/94, art. 10.
Til nr. 2
Det foreslås, at kravet om, at sortsejeren eller dennes repræsentant skal
have bopæl eller sæde i en EU-medlemsstat eller i en stat, der er medlem af
UPOV, udgår. Kravet er ikke med sikkerhed i overensstemmelse med principperne
om ikke-diskrimination på grundlag af nationalitet, således som disse er
fastslagt i slutrapporten for de multinationale handelsforhandlinger
(Uruguay-runden). De danske sammenslutninger af sortsejere har tilkendegivet,
at en opretholdelse af kravet er uden erhvervsmæssig betydning.
Stk. 2 og 3 er nye og præciserer, i hvilke tilfælde en sort
kan betegnes som ny, selv om materiale af sorten har været overdraget, jf.
dog overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3. Bestemmelserne svarer til RFO
2100/94, art. 10, stk. 2 og 3.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 5
Det foreslås, at kravet om gennemførelse af en afprøvning som betingelse
for godkendelse af en sort ophæves, og at det i stedet overlades til
Plantenyhedsnævnet at skønnne, om afprøvning er nødvendig, eller om
foreliggende afprøvningsresultater tilstrækkeligt klart viser, at sorten må
anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse.
Stk. 2 svarer til det gældende stk. 3.
Til nr. 6
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 7
Bestemmelsen er ny. Den manglende mulighed for i sådanne tilfælde at
afvise registrering af en sort har givet anledning til et vist misbrug, da
sorten reelt er beskyttet allerede fra anmeldelsen, mens den 25-årige
beskyttelsesperiode først løber fra tidspunktet for den endelige
registrering. Se også bemærkningerne til nr. 8.
Til nr. 8
Ministeren foreslås bemyndiget til ved bekendtgørelse at forlænge
beskyttelsens varighed for sorter af nærmere angivne arter til ialt 30 år.
Der er tale om en forlængelse og udvidelse af den beføjelse, der blev
tillagt ministeren ved lov nr. 1107 af 21. december 1994 om ændring af lov om
plantenyheder, for så vidt angår sorter af kartofler.
UPOV-konventionen, art. 19, stk. 2, giver medlemsstaterne mulighed for
nationalt at fastsætte en længere beskyttelsesperiode end 25 år, og RFO
2100/94, art. 19, stk. 2, forudser, at beskyttelsesperioden for nærmere
angivne slægter og arter ved rådsbeslutning kan forlænges med indtil fem år.
Til nr. 9
Bestemmelsen er ny. Plantenyhedsnævnet foreslås bemyndiget til at ophæve
registreringen af en plantenyhed, hvis sortsejeren ikke inden en fastsat
frist efterkommer en opfordring fra nævnet til at foreslå et andet navn til
en godkendt sort. Se også bemærkningerne til nr. 5.
Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionen, art. 22, stk. 1, litra b, nr.
3, og RFO 2100/94, art. 21, stk. 2, litra b.
Til nr. 10
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 11
Bestemmelserne i § 16, stk. 1-3, svarer med enkelte redaktionelle
ændringer til den gældende § 16.
Efter stk. 2, der svarer til det gældende stk. 3, kan ministeren
fastsætte bestemmelse om, at den, der til erhvervsmæssig anvendelse i egen
bedrift formerer en plantenyhed, skal betale licensafgift til sortsejeren.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 670 af 16. oktober 1987
om forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig
anvendelse i egen bedrift, for så vidt angår sorter af havejordbær, æble,
solbær og hindbær samt af koralranke, julestjerne og rose. Efter
bekendtgørelsen betales fuld licensafgift til forædleren for udnyttelsen af
sorter af disse arter. Denne bestemmelse vil blive opretholdt.
Bemyndigelsen agtes nu yderligere udnyttet efter retningslinierne i
UPOV-konventionens art. 15, stk. 2, og i RFO 2100/94, art. 14, til at
inddrage sorter af de arter af landbrugsafgrøder, der er nævnt i
rådsforeningens art. 14, stk. 2, under den nævnte bekendtgørelse.
Ved revisionen af bekendtgørelse nr. 670 af 16. oktober 1987 om
forædlerafgift for formering af visse plantenyheder til erhvervsmæssig
anvendelse i egen bedrift vil de sorter af de omhandlede arter af
landbrugsafgrøder blive inddraget under bekendtgørelsen. Det vil dog samtidig
blive fastsat, at den fastsatte licensafgift skal være væsentligt lavere end
den normalt opkrævede licensafgift. Dette svarer til art. 5 i KFO 1768/95.
Bestemmelserne i stk. 4 er nye og tillægger sortsejeren mulighed
for på visse betingelser at gøre sine rettigheder over formeringsmateriale af
en beskyttet sort gældende også over udbytte af sorten (nr. 1) og over
sorter, der i det væsentlige er afledt af den beskyttede sort (nr. 2).
Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art. 14, stk. 3, og RFO 2100/94,
art 13.
Ved stk. 5 bemyndiges ministeren til at udvide sortsejerens
beføjelser efter stk. 4, nr. 1, til også at omfatte produkter fremstillet af
materiale af en plantenyhed. Bestemmelsen svarer til UPOV-konventionens art.
14, stk. 4, og RFO 2100/94, art 13, stk. 3, der giver henholdsvis
medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at inddrage de nævnte produkter
under beskyttelsen.
Stk. 6 svarer til § 19, stk. 1, i den gældende lov.
Til nr. 12
Bestemmelsen svarer til art. 15, litra b og c, i RFO 2100/94.
Til nr. 13
Bestemmelserne i § 18 og § 20, stk. 1, foreslås ophævet, da det efter
UPOV-konventionen, art. 17, stk. 1, og RFO 2100/94, art. 29, stk. 1, ikke er
tilladt at begrænse sortsejerens rettigheder over en plantenyhed ved at
pålægge sortsejere en forsyningspligt, medmindre det sker under henvisning
til almenhedens interesser, jf. § 20, stk. 2, i den gældende lov.
Til nr. 14
§ 19, stk. 1, i den gældende lov foreslås flyttet til § 16 som nyt stykke
6, da dette findes mere hensigtsmæssigt.
Til nr. 15
I den gældende lov kan spørgsmålet om et vilkår er rimeligt indbringes for
Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Det foreslås, at teksten ændres, således at
det fremgår, at nævnet er kompetent til generelt at behandle spørgsmålet om,
hvorvidt et vilkår er lovligt.
Til nr. 16
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslaget i nr. 8.
Til nr. 18 og 19
Der henvises til bemærkningerne til nr. 13.
Til nr. 20
Sammensætningen og funktionen af Plantenyhedsnævnet er under overvejelse,
og det foreslås derfor, at angivelsen af nævnets sammensætning m.m. udgår af
loven og i stedet fastsættes i nævnets forretningsorden. Samme systematik
foreslås anvendt ved fastsættelse af Vilkårsnævnet for Plantenyheders
sammensætning og funktion.
Til nr. 21
Stk. 1, nr. 1, svarer til den gældende § 25.
Stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 svarer til
bestemmelser i andre love under Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
Til nr. 22 og 24
Det foreslås, at overtrædelser af bestemmelser fastsat efter § 16, stk. 2,
om erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift af en plantenyhed og af
bestemmelser fastsat efter § 16, stk. 5, om udvidelse af beskyttelsen til at
omfatte produkter undergives privat påtale på linie med overtrædelser af
sortsejerens rettigheder i øvrigt efter § 16, stk. 1, 3 og 4.
Til § 2
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen i § 1, stk. 3, først skal
finde anvendelse på sorter, der anmeldes til beskyttelse efter ikrafttræden
af dette lovforslag. Bestemmelsen er ny og svarer til RFO 2100/94, art. 10,
stk. 2.
Undtagelsen indebærer, at sorter, der inden den nævnte dato har været
anvendt som grundlag for produktion af en hybridsort fortsat opfylder
nyhedskravet i § 1 og dermed betingelsen for beskyttelse, selv om materiale
af hybridsorten har været solgt eller overdraget.
Det foreslås i stk. 3, at anvendelsen af den nye bestemmelse i §
16, stk. 4, nr. 2, om sortsejerens rettigheder over væsentligt afledte sorter
begrænses således, at den kun gælder for sorter, der først bliver kendt efter
dette lovforslags ikrafttræden, dvs. ikke for sorter, der før dette tidspunkt
med sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse har
været udbudt til salg, solgt eller overdraget til andre, jf. bemærkningerne
til § 1, stk. 1.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, som ændret ved lov
nr. 1107 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»§ 1. Sorter af alle slægter og arter af planter kan
beskyttes som plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af
beskyttelse er
1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber
eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er
kendt på anmeldelsestidspunktet,
2) tilstrækkelig ensartede,
3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering,
således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,
forædleren har angivet, og
4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af
sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik
på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller
på anden måde overdraget
a) her i landet i mere end et år, eller
b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer
og disses grundstammer, i mere end seks år.«
§ 1. En sort af en kulturplante kan beskyttes som plantenyhed,
hvis den
1) tilhører en art eller slægt, der efter landbrugsministerens bestemmelse
er inddraget under loven,
2) ved en eller flere egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er
kendt på anmeldelsestidspunktet,
3) er tilstrækkelig ensartet,
4) er stabil i sine særlige egenhskaber (hovedkarakterer) under formering,
således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem,
forædleren har angivet,
5) ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens samtykke har været udbudt
til salg eller solgt
a) her i landet eller
b) i udlandet i mere end fire år eller for så vidt angår vinstokke, træer
og disses grundstammer i mere end seks år og
6) på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse opfylder betingelserne
herfor.
2. § 1, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,
1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget
a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,
b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik
alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering,
forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over
materiale af sorten, eller
c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det
andet selskab, eller begge selskaber ejes af et tredie selskab, forudsat at
ingen af selskaberne er andelsselskaber, og
2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der
er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg,
solgt eller overdraget til andre forudsat, at det er sket uden henvisning til
sorten.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion
af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til
produktionen, og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til
andre.«
Stk. 2. For at kunne opnå beskyttelse af en sort skal forædleren
eller den, der her erhvervet rettighederne over sorten sortsejeren),
1) være bosat eller have sæde her i landet eller i en medlemdsstat af De
Europæiske Fællesskaber eller
2) være statsborger, være bosat eller have sæde i en stat, der er medlem
af Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV).
3. § 2 affattes således:
»§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan undtagelsesvis
godkende, at en sort, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4,
beskyttes, hvis den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.«
§ 2. Landbrugsministeren kan undtagelsesvis godkende, at en sort,
der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 5, beskyttes, hvis den
findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.
Stk. 2. uanset bestemmelserne i § 1, stk. 2, kan en sort
beskyttes, hvis
1) der er indgået aftale om gensidighed med den stat, hvor sortsejeren har
bopæl eller sæde, for så vidt angår beskyttelse af sorter af den pågældende
art,
2) en sort frembragt her i landet kan beskyttes i den pågældende stat i
samme omfang som en sort frembragt i den pågældende stat, eller
3) sorten i øvrigt findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.
4. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »De Europæiske
Fællesskaber« til: »Den Europæiske Union«.
§ 3. Anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i
Plantenyhedsregisteret skal indgives til Plantenyhedsnævnet af sortsejeren.
Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde i en medlemsstat af De Europæiske
Fællesskaber, skal anmeldelse indgives af en fuldmægtig med bopæl eller sæde
her i landet udpeget af sortsejeren.
Stk. 2. Anmelderen skal over for Plantenyhedsnævnet, jf. § 22,
godtgøre sin adkomst til at anmelde sorten. Hvis anmelderen er fuldmægtig for
sortsejeren, skal anmelderen fremlægge dokumentation for sin bemyndigelse til
at repræsentere sortsejeren i alt vedrørende anmeldelsen og registreringen.
Stk. 3. Nævnet kan afkræve anmelderen de oplysninger, der anses
for nødvendige for behandling af anmeldelsen, og kan fastsætte en frist
herfor. Nævnet kan yderligere kræve materiale til brug ved afprøvning, jf. §
9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.
5. § 9 affattes således:
»§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog §
21, skal Plantenyhedsnævnet konstatere, om sorten kan anses at opfylde
betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt
i anmeldelsen. Nævnet foranstalter i fornødent omfang afprøvning af sorten
til konstatering heraf.
Stk. 2. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af nævnets
omkostninger ved en afprøvning.«
§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog § 21,
skal Plantenyhedsnævnet foranstalte en afprøvning for at konstatere, om
sorten opfylder betingelserne herfor, og om den har de særlige egenskaber,
der er nævnt i anmeldelsen.
Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at afprøvningen af en sort kan
afhortes eller undlades, hvis sorten tidligere har været afprøvet ved en
officiel afprøvningsvirksomhed.
Stk. 3. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af
omkostningerne ved afprøvningen.
6. § 10, stk. 1, affattes således:
»§ 10. Kan sorten anses at opfylde betingelserne for
beskyttelse, optager Plantenyhedsnævnet sorten i Plantenyhedsregisteret under
et sortsnavn, som det har godkendt efter regler fastsat af landbrugs- og
fiskeriministeren.«
7. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan afvise registrering af en
sort, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer
nævnets opfordring til at foreslå et navn for sorten eller til at foreslå et
nyt navn i tilfælde, hvor nævnet konstaterer, at det anmeldte navn ikke
opfylder betingelserne for godkendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10. Skønner Plantenyhedsnævnet efter afprøvningens afslutning,
at sorten opfylder betingelserne for beskyttelse, optager nævnet sorten i
Plantenyhedsregisteret under et sortsnavn, der er godkendt af
landbrugsministeren, og offentliggør en meddelelse herom.
Stk. 2. Verserer der en retssag, jf. § 8, stk. 1, skal der gøres
bemærkning herom i Plantenyhedsregisteret.
8. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte
bestemmelser om, at gyldigheden af beskyttelsesbrevet for sorter af nærmere
angivne arter og slægter kan forlænges i indtil 30 år.«
§ 12. Samtidig med offentliggørelsen af registreringen udfærdiger
Plantenyhedsnævnet et beskyttelsesbev, der udleveres til anmelderen mod
indbetaling af et registreringsgebyr. Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på
et år, og gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år, dog
for sorter af kartofler indtil 30 år, regnet fra datoen for udstedelsen af
beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.
Stk. 2. Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på et år, og
gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år, dog for sorter
af kartofler i indtil 30 år, regnet fra datoen for udstedelsen af
beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.
9. § 14, stk. 2, affattes således:
»Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af
Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat
frist efterkommer nævnets anmodning om
1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved
efterkontrol, eller
2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende
har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser,
landbrugs- og fiskeriministeren har fastsat herom.«
10. I § 14, stk. 3, ændres »Plantenyhedsnævnets
afgørelse« til: »Plantenyhedsnævnets beslutning« og
»domstolene« ændres til: »retten«.
§ 14. Plantenyhedsnævnet sletter en plantenyhed af
Plantenyhedsregisteret, hvis
1) det godtgøres, at plantenyheden på registreringstidspunktet ikke
opfyldte betingelserne i § 1 fgor optagelse,
2) nævnet ved efterkontrol frinder, at plantenyheden ikke er
tilstrækkeligt vedligeholdt,
3) sortsejeren skriftligt anmoder nævnet herom, eller
4) det årlige registreringsgebyr ikke er betalt.
Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af
Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke efterkommer nævnets anmodning
om at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet med henblik på
efterkontrol inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.
Stk. 3. Slettelsen sker 2 måneder efter, at sortsejeren har
modtaget underretning om Plantenyhedsnævnets afgørelse, medmindre sortsejeren
inden udløbet af denne frist indbringer sagen for domstolene.
11. § 16 affattes således:
»§ 16. Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens
tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende
licensafgift, som denne har fastsat,
1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og
opbevaring med henblik på formering, og
2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på
salg eller overdragelse.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift
formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til
sortsejeren.
Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller
sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der
er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende
1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis
sortsejeren
a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og
b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over
materialet, og
2) for sorter, der
a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i
det væsentlige er en afledt sort, eller
b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr.
1, eller
c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at stk. 1-3
på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse
på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.
Stk. 6. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun
vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt
licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle
producenter.«
§ 16. En plantenyhed må kun anvendes til erhvervsmæssig formering
med henblik på salg af formeringsmateriale med sortsejerens tilladelse og kun
på de vilkår, denne har fastsat, herunder om betaling af licensafgift.
Stk. 2. Den, der formerer en plantenyhed erhvervsmæssigt med
henblik på salg af formeringsmateriale eller sælger formeringsmateriale
heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for beretning
og opkrævning af den licensafgift, der tilkommer denne.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den,
der formerer plantenyheder af nærmere angivne arter til erhvervsmæssig
anvendelse i egen bedrift, skal betale licensafgift til sortsejeren.
12. § 17 affattes således:
»§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og
forædlingsarbejde.«
§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forædlingsarbejde.
13. Overskriften »Sortsejerens forsyningspligt
m.m.« til § 18 og § 18 ophæves.
Sortsejerens forsyningspligt m.m.
§ 18. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at jordbruget
forsynes med plantemateriale, skal sortsejeren inden for en rimelig tid selv
eller gennem andre imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale af
plantenyheden.
14. § 19, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
15. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»rimelige« til: »i overensstemmelse med § 16, stk. 6« og
»urimelige« ændres til: »i strid med § 16, stk. 6«.
16. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»25 år«: »henholdsvis 30 år, jf. § 12, stk. 3,».
17. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
3« til: »Stk. 2«.
§ 19. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. § 16, stk. 1, må kun
vedrøre den erhvervsmæssige formering af plantenyheden, udbud til salg og
salg af formeringsmateriale af denne samt licensafgiften. Vilkårene skal være
rimelige og ens for alle producenter.
Stk. 2. Spørgsmålet, om de vilkår, sortejeren har fastsat, er
rimelige, kan indbringes for Vilkårsnævnet for Plantenyheder, jf. § 22, stk.
1. Finder nævnet, at vilkårene er urimelige, kan det påbydes sortsejeren at
ændre dem.
Stk. 3. Sortsejeren kan først opkræve afgift for benyttelsen af en
varemærkeregistreret tillægsbetegnelse, jf. § 11, stk. 2, efter forløbet af
25 år regnet fra dagen for udstedelsen af beskyttelsesbrevet for
plantenyheden, uanset om registreringen opretholdes i hele perioden.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for formeringsmateriale af en sort, der
er beskyttet her i landet, hvis formeringsmaterialet har oprindelse i en
stat, der ikke har beskyttet sorten.
18. § 20 affattes således:
»§ 20. Anser landbrugs- og fiskeriministeren det for
nødvendigt for at sikre en plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en
væsentlig forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter
indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet for Plantenyheder påbyde sortsejeren at
give en eller flere personer tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg
af formeringsmateriale af plantenyheden og inden for en rimelig tid selv
eller gennem andre at imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale.
Bestemmelserne i § 16 gælder tilsvarende.«
§ 20. Afviser sortsejeren en anmodning om tilladelse til formering
eller en bestilling på formeringsmateriale, kan sagen indbringes for
Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Finder nævnet, at afslaget har været
uberettiget, kan det påbyde sortsejeren at meddele den ønskede tilladelse og
at levere egnet formeringsmateriale til enhver, der efter nævnets skøn må
antages at være i stand til at formere eller udnytte plantenyheden på
betryggende måde.
Stk. 2. Anser landbrugsministeren det for nødvendigt at sikre en
plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en væsentlig forringelse af
vilkårene for en erhervsgren, kan ministeren efter indhentet udtalelse fra
Vilkårsnævnet påbyde sortsejeren at give enhver, som nævnet anser for egnet,
tilladelse til erhvervsmæssig formering og salg af formeringsmateriale af en
plantenyhed og inden for en rimelig tid selv eller gennem andre at imødekomme
bestillinger fra den pågældende på egnet formeringsmateriale af
plantenyheden.
19. I § 21, stk. 1, udgår: »og fra tidspunktet for
meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18«.
§ 21. De vilkår, der er nævnt i § 16, stk. 1, kan gøres gældende
af sortsejeren i tidsrummet fra anmeldelsen af en sort til dennes optagelse i
Plantenyhedsregisteret (anmeldelsesperioden), hvis sortsejeren giver
meddelelse herom til Plantenyhedsnævnet og fra tidspunktet for meddelelsen
påtager sig den forpligtelse, der er nævnt i § 18. Beskyttelsesperioden i §
12 beregnes i dette tilfælde fra dagen for meddelelsens indførelse i
Plantenyhedsnævnets dagbog. Bestemmelserne i §§ 11 og 20 finder tilsvarende
anvendelse i anmeldelsesperioden.
Stk. 2. Licensafgifter, der opkræves i anmeldelsesperioden, skal
af producenten indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut til fordel
for sortsejeren. Beløbet frigives, hvis sorten optages i
Plantenyhedsregistret. I modsat fald tilbagebetales det deponerede beløb til
producenten inkl. påløbne renter.
Stk. 3. Trækkes anmeldelsen af en sort tilbage, eller afvises
sorten fra optagelse i Plantenyhedsregisteret, kan sorten frit anvendes ved
formering. En producent, der i anmeldelsesperioden har anvendt sorten ved
formering, skal stilles på samme måde som ved anvendelse af en ubeskyttet
sort.
20. § 22 affattes således:
»§ 22. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter et nævn,
Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og
3, og et nævn, Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om
licensvilkår, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter i nævnenes
forretningsorden deres sammensætning og funktion.
§ 22. Landbrugsministeren nedsætter et nævn, Plantenyhedsnævnet,
til at administrere bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og et nævn, Vilkårsnævnet
for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om licensvilkår, jf. kapitel 4.
Stk. 2. Plantenyhedsnævnet består af en formand, der udpeges af
ministeren, samt indtil 6 medlemmer, der udnævnes af ministeren efter
indhentet udtalelse fra Statens Planteavlsudvalg og Statens Forstslige
Forsøgskommission.
Stk. 3. Vilkårsnævnet for Plantenyheder består af en formand, der
har bestået juridisk kandidateksamen, og som udpeges af ministeren, samt af
indtil 5 medlemmer, der udpeges af parterne i den enkelte sag.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om
offentliggørelse af meddelelser fra Plantenyhedsnævnet efter § 4, stk. 1, §
7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1, § 15 og § 21, stk. 1, samt om indgivelse af
anmeldelse efter § 3.
21. § 25 affattes således:
»§ 25. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
bestemmelser om
1) gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. §
3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12,
stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. §
9, stk. 2,
2) rente ved for sen indbetaling af gebyrer, og
3) gebyrer for erindringsskrivelser.
Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer, og renter fastsat efter
stk. 1.«
§ 25. Landbrugsministeren fastsætter størrelsen af de gebyrer, der
opkræves efter § 3, stk. 4, og § 12, stk. 2, og kan endvidere fastsætte
gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved afprøvning efter §
9, stk. 3.
22. I § 26, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 1 eller 2«
til: »§ 16, stk. 1, 3 eller 4«.
23. § 26, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 1,
2. pkt., og § 20.«
24. I § 26, stk. 3, ændres »§ 16, stk. 3« til:
»§ 16, stk. 2 og 5«, og som nyt 2. pkt. indsættes:
»Overtrædelse af forskrifter fastsat efter § 16, stk. 2 og 5, er
undergivet privat påtale.«
§ 26. Den, der overtræder § 16, stk. 1, eller 2, straffes med
bøde. Overtrædelse af de nævnte bestemmelser er undergivet privat påtale.
Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der
1) overtræder § 11, stk. 1, eller
2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 2, 2.
pkt., og § 20, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter § 11, stk. 4, og § 16,
stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
fvorskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået ar en kommune eller af et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
finder ikke anvendelse på sorter, der er anmeldt til beskyttelse senest den
31. december 1995.
Stk. 3. § 16, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, finder kun anvendelse på sorter, der ikke før den 1. januar 1996 har
været overdraget til et officielt organ i lovbestemt øjmed eller med
sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten
har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM PLANTENYHEDER Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om plantenyheder Retsinformation · 7. juli 2020
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 21. marts 2002. - Christian Schulin mod Saatgut-Treuhandverwaltungsgesellschaft mbH. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Oberlandesgericht Frankfurt am Main - Tyskland. - Sorter - beskyttelsesordning - artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2100/94 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 1768/95 - landbrugernes anvendelse af… EU-domme · 21. marts 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Rozès fremsat den 3. februar 1982. — L.C. Nungesser KG og Kurt Eisele mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 3. februar 1982
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat H. Saugmandsgaard Øe fremsat den 18. september 2019. — Club de Variedades Vegetales Protegidas mod Adolfo Juan Martínez Sanchís. EU-domme · 18. september 2019
- Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1961 om beskyttelse af plantenyheder (* 1) (* 2) Retsinformation · 7. februar 1969