Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1961 om beskyttelse af plantenyheder (* 1) (* 2)

BKI nr 128 af 10/12/1968Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet7. februar 1969

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af 2.

december 1961 om beskyttelse af plantenyheder (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. juli 1968 har Danmark ratificeret den under 2.

december 1961 i Paris undertegnede konvention om beskyttelse af

plantenyheder. Konventionens ordlyd er som følger:

International Konvention om beskyttelse af plantenyheder De kontraherende

stater,

der er overbevist om den betydning, som beskyttelsen af plantenyheder har

ikke blot for udviklingen af jordbruget på deres områder, men også for

varetagelsen af forædlernes interesser,

der er klar over de særlige problemer, som opstår ved anerkendelse og

beskyttelse af ophavsretten på dette område og især de begrænsninger, som den

almene interesse kan kræve pålagt den frie udøvelse af en sådan ret,

der finder det særdeles anbefalelsesværdigt, at disse problemer, som et

stort antal stater med rette tillægger stor betydning, løses af hver af disse

i overensstemmelse med ensartede og klart definerede principper,

som er interesseret i på grundlag af disse principper at indgå en

overenskomst, der er egnet til at opnå tilslutning fra andre stater, som har

de samme problemer,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

(1) Denne konvention har til formål at anerkende og sikre forædleren af

en plantenyhed eller hans successor en ret, hvis indhold og form for udøvelse

nærmere defineres nedenfor.

(2) Mellem de lande, der er tilsluttet denne konvention, herefter kaldet

unionslandene, dannes en union for beskyttelse af plantenyheder.

(3) Unionens og dens permanente organers sæde skal være i Geneve.

Artikel 2

(1) Hvert unionsland kan anerkende den ved denne konvention forudsete

forædlerret ved udstedelse af et særligt beskyttelsesbrev eller i form af

Læs alt

patent. Dog kan et unionsland, hvis nationale lovgivning tillader beskyttelse

under begge former, kun anvende en af disse for en og samme planteslægt eller

-art.

(2) Ordet »varietet« finder i denne konventions forstand

anvendelse på enhver cultivar, klon, linie, stamme eller hybrid, der er egnet

til dyrkning og som opfylder bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, (c) og (d).

Artikel 3

(1) Fysiske og juridiske personer, der har deres bopæl eller sæde i et af

unionslandene, har i de andre unionslande, for så vidt angår anerkendelse og

beskyttelse af forædlerret, krav på samme behandling som lovene i hvert af

disse lande indrømmer eller fremtidig vil indrømme deres egne statsborgere,

alt uden præjudice for rettigheder, der særlig er omhandlet i denne

konvention, og med forbehold af opfyldelse af de betingelser og formaliteter,

der pålægges statsborgerne.

(2) Statsborgere i unionslandene, der hverken har bopæl eller sæde i et

af disse lande, nyder ligeledes de samme rettigheder, forudsat at de opfylder

forpligtelser, som måtte blive pålagt dem med henblik på at muliggøre

undersøgelse af de plantenyheder, som de har frembragt, samt kontrol med

formering af plantenyhederne.

Artikel 4

(1) Denne konvention finder anvendelse på alle planteslægter og -arter.

(2) Unionslandene forpligter sig til at træffe alle nødvendige

forholdsregler for efterhånden at bringe denne konventions bestemmelser i

anvendelse på det størst mulige antal planteslægter og -arter.

(3) Hvert unionsland skal straks fra det øjeblik, da konventionen træder

i kraft på dets territorium, bringe konventionens bestemmelser i anvendelse

på mindst fem af de slægter, der er optaget på den konventionen vedføjede

fortegnelse.

Det forpligter sig desuden til at bringe de nævnte bestemmelser i

anvendelse på de øvrige på fortegnelsen opførte slægter inden for de nedenfor

anførte frister, der regnes fra det øjeblik, da konventionen træder i kraft

på dets territorium:

(a) inden for en frist på tre år: mindst to slægter,

(b) inden for en frist på seks år: mindst fire slægter,

(c) inden for en frist på otte år: alle de på fortegnelsen opførte

slægter.

(4) For de planteslægter og -arter, som ikke er optaget på denne

fortegnelse, har ethvert unionsland, som beskytter en af sådanne slægter

eller arter, ret til enten at begrænse retten til at få sådan beskyttelse til

statsborgere i de unionslande, der giver beskyttelse til nævnte slægt eller

art, samt til fysiske eller juridiske personer, der har deres bopæl eller

sæde i et af disse lande, eller at udstrække retten til sådan beskyttelse til

statsborgere i andre unionslande eller i medlemslande af Pariserunionen til

beskyttelse af industriel ejendomsret samt til fysiske eller juridiske

personer, der har deres bopæl eller sæde i et af disse lande.

(5) Hvert unionsland kan i det øjeblik, det undertegner denne konvention

eller deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, erklære, at

det for så vidt angår beskyttelse af plantenyheder vil anvende artiklerne 2

og 3 i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret.

Artikel 5

(1) Den ret, der indrømmes forædleren af en plantenyhed eller hans

successor, har den retsvirkning, at hans forudgående tilladelse er nødvendig

til produktion med henblik på kommerciel omsætning af materiale til kønnet

eller ukønnet formering samt falbydelse og forhandling af dette materiale.

Vegetativt formeringsmateriale omfatter hele planter. Forædlerens ret

omfatter også prydplanter, der normalt forhandles til andre formål end

formering, eller dele af sådanne planter i de tilfælde, hvor disse bruges

erhvervsmæssigt som formeringsmateriale med henblik på produktion af

prydplanter eller afskårne blomster.

(2) Forædleren eller hans successor kan gøre tilladelse betinget af

vilkår, som han selv fastsætter.

(3) Forædlerens eller hans successors tilladelse er ikke nødvendig til

brug af plantenyheden som udgangsmateriale ved forædling med henblik på

frembringelse af andre plantenyheder, ej heller til erhvervsmæssig omsætning

af disse. Derimod kræves sådan tilladelse, når gentagen brug af plantenyheden

er nødvendig ved erhvervsmæssig fremstilling af en anden varietet.

(4) Hvert unionsland kan, dels i sin egen lovgivning, dels ved

særarrangementer inden for rammerne af artikel 29, for visse planteslægter og

-arter indrømme forædlerne en videregående ret end den, der er nævnt i stk.

(1) i denne artikel, hvilken ret kan udstrækkes til det forhandlede produkt.

Et unionsland, som giver en sådan ret, er berettiget til at begrænse den til

statsborgere i de unionslande, der giver samme ret, samt til fysiske eller

juridiske personer, som har bopæl eller sæde i et af disse lande.

Artikel 6

(1) Forædleren af en plantenyhed eller hans successor har ret til den i

nærværende konvention omhandlede beskyttelse, når følgende betingelser er

opfyldt:

(a) Plantenyheden skal, hvad enten den er kunstig eller naturligt

frembragt fra det udgangsmateriale, hvorfra den hidrører, tydeligt kunne

skelnes ved et eller flere vigtige kendetegn fra enhver anden varietet, hvis

eksistens på det tispunkt, hvor der ansøges om beskyttelse, er vitterligt

kendt. Sådant vitterligt kendskab kan godtgøres på forskellig måde såsom:

allerede stedfindende dyrkning eller omsætning, foretaget registrering i et

officielt register over varieteter eller løbende sag om sådan registrering,

tilstedeværelse i en sammenlignings-kollektion eller nøjagtig beskrivelse i

en publikation.

De egenskaber, der gør det muligt at definere og skelne en plantenyhed,

kan være af morfologisk eller fysiologisk art. I hvert tilfælde skal de kunne

beskrives og genkendes nøjagtigt.

(b) Den omstændighed, at en plantenyhed har været i forsøg, er blevet

anmeldt til optagelse eller er blevet optaget i et officielt register, kan

ikke gøres gældende over for forædleren af denne plantenyhed eller hans

successor.

Plantenyheden må ikke i det øjeblik, da der ansøges om beskyttelse i et

unionsland, havde været udbudt til salg eller forhandlet erhvervsmæssigt med

tilladelse fra forædleren eller hans successor på dette lands territorium, ej

heller i mere end fire år i et hvilket som helst andet land.

(c) Plantenyheden skal være tilstrækkelig homogen under hensyn til de

særegenheder, som dens - kønnede eller ukønnede - opformering frembyder.

(d) Plantenyheden skal være stabil i sine hovedegenskaber, d.v.s. blive

ved med at være i overensstemmelse med den beskrivelse, der er givet for den,

efter forløbet af gentagne - kønnede eller ukønnede - opformeringer eller -

når forædleren har angivet en særlig opformeringscyklus - ved afslutningen af

hver cyklus.

(e) Plantenyheden skal have en benævnelse i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 13.

(2) Meddelelse af beskyttelse for en plantenyhed kan ikke gøres afhængig

af andre betingelser end de ovenfor anførte; dog kan det kræves, at

forædleren eller hans successor skal have opfyldt de formelle betingelser,

der indeholdes i hvert enkelt lands nationale lovgivning, herunder betaling

af afgifter.

Artikel 7

(1) Beskyttelsen gives efter en undersøgelse af plantenyheden med hensyn

til de betingelser, der er fastsat i artikel 6. Denne undersøgelse skal være

tilpasset omstændighederne for hver enkelt planteslægt eller -art under

hensyntagen til den sædvanlige opformeringssystem.

(2) Med henblik på den nævnte undersøgelse kan vedkommende myndigheder i

hvert land af forædleren eller hans successor kræve alle nødvendige

oplysninger, dokumenter, formeringsmateriale eller frø.

(3) I det tidsrum, der løber fra indgivelse af ansøgningen om beskyttelse

for en plantenyhed til den endelige afgørelse om beskyttelse, kan hvert

unionsland træffe forholdsregler med det formål at værne forædleren eller

hans successor mod misbrug fra tredjemands side.

Artikel 8

(1) Den ret, der indrømmes forædleren af en plantenyhed eller hans

successor, gives for en begrænset tid, der dog ikke kan være mindre end

femten år. For planter som vinstokke, frugttræer og grundstammer hertil,

skovtræer og prydtræer skal beskyttelsesperioden dog være mindst atten år.

(2) Beskyttelsesperioden i et unionsland regnes fra datoen for

udstedelsen af beskyttelsesbrevet.

(3) Hvert unionsland er berettiget til at indføre længere

beskyttelsesperioder end de ovenfor anførte og at fastsætte forskellige

beskyttelsesperioder for visse plantegrupper, især med henblik på at tilpasse

dem til kravene i bestemmelserne om regulering af produktionen og omsætningen

af frø og planter.

Artikel 9

Den frie udøvelse af den forædleren eller hans successor indrømmede eneret

kan kun indskrænkes af hensyn til offentlig interesse.

Når en sådan indskrænkning gøres med henblik på sikring af plantenyheders

udbredelse, skal vedkommende unionsland træffe alle foranstaltninger, der er

nødvendige, for at forædleren eller hans successor kan få et rimeligt

vederlag.

Artikel 10

(1) Forædlerretten skal erklæres ugyldig i overensstemmelse med

bestemmelserne i hvert unionslands nationale lovgivning, hvis det viser sig,

at de ved artikel 6, stk. (1), (a) og (b), fastsatte betingelser ikke var

tilbørligt opfyldt på tidspunktet for beskyttelsesbrevets udfærdigelse.

(2) Forædlerretten fortabes, hvis forædleren eller hans successor ikke er

i stand til at forelægge vedkommende myndighede formeringsmateriale, som

muliggør avl af plantenyheden med dens morfologiske og fysiologiske

egenskaber, således som de er angivet i det øjeblik, da forædlerretten blev

indrømmet.

(3) Forædleren eller hans successor kan fortabe retten,

(a) hvis han efter formelt at være blevet opfordret hertil ikke inden for

den fastsatte frist til vedkommende myndighed afgiver det formeringsmateriale

eller de dokumenter og oplysninger, som skønnes nødvendige for kontrollen med

plantenyheden, eller hvis han ikke tillader foretagelse af undersøgelse af de

foranstaltninger, der er truffet med henblik på vedligeholdelse af

plantenyheden,

(b) hvis han ikke inden for de fastsatte frister har betalt eventuelle

skyldige afgifter for opretholdelsen af sine rettigheder.

(4) Forædlerretten kan ikke erklæres ugyldig, og forædleren eller hans

successor kan ikke fortabe retten af andre end de i denne artikel nævnte

grunde.

Artikel 11

(1) Forædleren eller hans successor er berettiget til selv at vælge det

unionsland, hvor han først vil indgive anmodning om beskyttelse af retten til

plantenyheden.

(2) Forædleren eller hans successor kan i andre unionslande begære

beskyttelse af deres ret uden at skulle afvente, at der først udstedes

beskyttelsesbrev i det unionsland, i hvilket den første ansøgning er

indgivet.

(3) En beskyttelse, der er søgt i forskellige unionslande af fysiske

eller juridiske personer, som er berettiget til at nyde godt af de ved denne

konvention hjemlede rettigheder, er uafhængig af den beskyttelse, der er

givet for den samme plantenyhed i andre lande, hvad enten de hører til

unionen eller ikke.

Artikel 12

(1) En forædler eller hans successor, der i et af unionslandene behørigt

har indgivet ansøgning om beskyttelse for en plantenyhed, har i en periode på

tolv måneder en prioritetsret til at foretage anmeldelse i de andre

unionslande. Denne periode regnes fra datoen for indgivelse af den første

ansøgning. Anmeldelsesdagen medregnes ikke i denne periode.

(2) For at kunne nyde godt af bestemmelserne i foranstående stykke skal

den nye anmeldelse indeholde en begæring om beskyttelse af plantenyheden og

krav om prioritet fra den første anmeldelse; indenfor en frist på tre måneder

skal der forelægges genpart af de dokumenter, hvoraf første anmeldelse

bestod, og hvis rigtighed skal være bekræftet af den myndighed, som har

modtaget første anmeldelse.

(3) Forædleren eller hans successor har en fra prioritetsperiodens udløb

regnet frist på fire år til at give det unionsland, hvor anmodningen om

beskyttelse er indgivet under de betingelser, som er angivet i stk. (2), de

supplerende dokumenter og det materiale, der kræves ifølge dette lands love

og anordninger

(4) Overfor en anmeldelse, der er foretaget under ovenstående

betingelser, kan der ikke fremsættes indsigelser grundet på omstændigheder,

der er indtruffet i den frist, der er fastsat i stk. (1), såsom en anden

anmeldelse, offentliggørelse af anmeldelsens genstand eller udnyttelse af

denne. Sådanne omstændigheder kan ikke afføde nogen ret til tredjemands

fordel, ej heller nogen personlig besiddelsesret.

Artikel 13

(1) En plantenyhed skal være kendetegnet ved en benævnelse.

(2) Denne benævnelse skal muliggøre identifikation af plantenyheden og må

især ikke alene bestå af tal.

Betegnelsen må ikke være egnet til at fremkalde vildfarelse eller give

anledning til forveksling med hensyn til plantenyhedens egenskaber, værdi

eller identitet eller forædlerens identitet. Især skal den være forskellig

fra enhver benævnelse, som i et hvilket som helst unionsland betegner

allerede eksisterende varieteter af samme eller beslægtet art.

(3) Det er ikke tilladt forædleren eller hans successor som benævnelse

for en plantenyhed at anmelde en betegnelse, for hvilken han i et af

unionslandene nyder en som varemærke givet beskyttelse og som omfatter

identiske eller lignende produkter i varemærkelovgivningens forstand, eller

at anmelde en angivelse, der er egnet til at fremkalde forveksling med dette

mærke, alt medmindre han forpligter sig til at give afkald på sin

varemærkeret, når indregistreringen af benævnelsen for plantenyheden finder

sted.

Fra det øjeblik da benævnelsen er indregistreret, kan forædleren eller

hans successor ikke længere gøre sin ret gældende til varemærket for de

ovennævnte produkter.

(4) Benævnelsen for plantenyheden skal af forædleren eller hans successor

anmeldes til den i artikel 30 nævnte myndighed. Hvis denne benævnelse ikke

findes at opfylde kravene i de foranstående stykker, skal vedkommende

myndighed nægte at indregistrere benævnelsen og kræve, at forædleren eller

hans successor inden for en fastsat frist foreslår en anden benævnelse.

Benævnelsen indregistreres samtidig med udleveringen af beskyttelsesbrevet i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7.

(5)En plantenyhed kan kun anmeldes i unionslandene under en og samme

benævnelse. Den myndighed, der i hvert enkelt land er kompetent til at

udfærdige beskyttelsesbrevet, er forpligtet til at indregistrere den således

anmeldte benævnelse, medmindre den konstaterer, at denne benævnelse er

uhensigtsmæssig i vedkommende stat. I det tilfælde kan myndigheden forlange,

at forædleren eller hans successor foreslår en oversættelse af den

oprindelige benævnelse eller en anden egnet benævnelse.

(6) Når benævnelsen for en plantenyhed anmeldes til vedkommende myndighed

i et unionsland, skal denne give meddelelse herom til det i artikel 15

omhandlede unionsbureau, der underretter vedkommende myndigheder i de andre

unionslande herom. Ethvert unionsland kan ved det nævnte bureau's mellemkomst

fremsætte sine eventuelle indvendinger over for den stat, som har givet

meddelelsen.

Den kompetente myndighed i hvert unionsland skal til unionens bureau

notificere enhver indregistrering af en plantenyheds benævnelse og ethvert

afslag på indregistrering. Bureauet giver meddelelse herom til vedkommende

myndigheder i de andre lande, der er medlemmer af denne union. Ved det

omhandlede bureau's foranstaltning skal indregistreringerne ligeledes

bekendtgøres for de lande, der er medlemmer af Pariserunionen til beskyttelse

af den industrielle ejendomsret.

(7) Den, der i et af unionslandene falbyder eller forhandler materiale

til kønnet eller ukønnet formering af en plantenyhed, er forpligtet til at

bruge benævnelsen for denne plantenyhed, selv efter udløbet af

beskyttelsesperioden for denne, alt medmindre tidligere rettigheder ifølge

bestemmelserne i stk. 10, er til hinder for sådan brug.

(8) Fra den dag da et beskyttelsesbrev udstedes til en forædler eller

hans successor i et unionsland,

(a) kan benævnelsen for plantenyheden ikke benyttes i noget unionsland

som benævnelse for en anden varietet af samme eller beslægtet art,

(b) er benævnelsen at anse for plantenyhedens generiske betegnelse.

Følgelig er det, for så vidt angår samme benævnelse, som den der er givet

plantenyheden, eller en benævnelse, der er egnet til at fremkalde forveksling

hermed, udelukket, jfr. dog bestemmelserne i stk. 10, at forlange

indregistrering i et hvilket som helst af unionslandene eller der at få

beskyttelse som varemærke for identiske eller lignende produkter i

varemærkelovgivningens forstand.

(9) For et og samme produkt er det tilladt at føje et varemærke til

benævnelsen for en plantenyhed.

(10) Der sker ingen forringelse af tredjemands ældre rettigheder med

hensyn til angivelser, der tjener til at kendetegne hans produkter eller

virksomhed. Hvis brugen af benævnelsen for en plantenyhed i kraft af en ældre

ret forbydes for en person, som ifølge bestemmelserne i stk. (7) er

forpligtet til at bruge den, kan den kompetente myndighed kræve, at

forædleren eller hans successor foreslår en ny benævnelse for plantenyheden.

Artikel 14

(1) Den ret, der er indrømmet en forædler ifølge bestemmelserne i denne

konvention er uafhængig af de foranstaltninger, som træffes i hvert

unionsland med henblik på i dette at regulere produktion, kontrol og

omsætning af frø og planter.

(2) Dog bør det ved disse foranstaltninger i videst muligt omfang undgås

at forhindre anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 15

Unionens permanente organer er:

(a) Rådet;

(b) Generalsekretariatet, der benævnes bureauet for den internationale

union til beskyttelse af plantenyheder. Dette bureau stilles under Det

schweiziske Forbunds høje tilsyn.

Artikel 16

(1) Rådet består af repræsentanter for unionslandene. Hvert unionsland

udnævner en repræsentant i rådet og en suppleant.

(2) Repræsentanterne eller suppleanterne kan være ledsaget af

tilforordnede eller rådgivere.

(3) Hvert unionsland har een stemme i rådet.

Artikel 17

(1) De signatarmagter af denne konvention, som endnu ikke har ratificeret

den, indbydes som observatører til rådets møder. Deres repræsentanter har ret

til at tage ordet, men ingen stemmeret.

(2) Til disse møder kan ligeledes indbydes andre observatører eller

eksperter.

Artikel 18

(1) Rådet vælger blandt sine medlemmer en præsident og en første

vicepræsident. Det kan vælge andre vicepræsidenter. Første vicepræsidenten er

i tilfælde af præsidentens forfald stedfortræder for denne.

(2) Varigheden af præsidentens mandat er tre år.

Artikel 19

(1) Rådet træder sammen efter indkaldelse fra dets præsident.

(2) Det afholder et ordinært møde en gang om året. Desuden kan

præsidenten indkalde rådet på eget initiativ. Han skal indkalde det indenfor

en frist på tre måneder, når mindst en tredjedel af unionslandene har fremsat

begæring derom.

Artikel 20

(1) Rådet fastsætter sin forretningsorden.

(2) Rådet fastsætter, efter at have hørt Det schweiziske Forbunds

regering, unionens administrations- og finansreglement. Det schweiziske

Forbunds regering påser dets gennemførelse.

(3) Nævnte forretningsorden og reglement og eventuelle ændringer skal

vedtages med tre fjerdedels majoritet af unionslandene.

Artikel 21

Rådets opgaver er følgende:

(a) at studere de foranstaltninger, der er egnede til at sikre unionens

interesser og fremme dens udvikling;

(b) at undersøge den årlige rapport om unionens virksomhed og at

fastsætte programmet for dens fremtidige arbejde;

(c) at give generalsekretæren, hvis beføjelser er fastsat ved artikel 23,

alle nødvendige direktiver, herunder vedrørende forbindelsen med de enkelte

landes myndigheder;

(d) at undersøge og godkende unionens budget og i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 26 fastsætte bidraget for hvert medlemsland;

(e) at undersøge og godkende de af generalsekretæren fremlagte

regnskaber;

(f) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27 at fastsætte tid

og sted for de i nævnte artikel forudsete konferencer og træffe de nødvendige

foranstaltninger til disses forberedelse;

(g) over for Det schweiziske Forbunds regering at fremsætte forslag

vedrørende udnævnelse af generalsekretæren og de højere tjenestemænd;

(h) i almindelighed at tage alle beslutninger med henblik på, at unionen

kan virke på en god måde.

Artikel 22

Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal blandt de

tilstedeværende medlemmer bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artiklerne

20, 27, 28 og 32, og bortset fra afstemningen om budgettet og fastsættelse af

hvert lands bidrag. I sidstnævnte to tilfælde kræves der tre fjerdedels

majoritet af de tilstedeværende medlemmer.

Artikel 23

(1) Unionens bureau har til opgave at udføre alle de hverv og opgaver,

som betros det af rådet. Det ledes af generalsekretæren.

(2) Generalsekretæren er ansvarlig over for rådet. Han drager omsorg for

udførelsen af rådets beslutninger.

Han forelægger budgettet til rådets godkendelse og drager omsorg for,

at det føres ud i livet.

Han aflægger årligt regnskab til rådet over sin ledelse og afgiver

beretning om unionens virksomhed og finansielle stilling.

(3) Generalsekretæren og de højere tjenestemænd udnævnes efter forslag

fra rådet af Det schweiziske Forbunds regering, som fastsætter betingelserne

for deres ansættelse.

Status og vederlag for de øvrige tjenestemænd ved unionens bureau

fastsættes ved administrations- og finansreglementet.

Artikel 24

Det schweiziske Forbunds regering fører tilsyn med de af bureauet for den

internationale union til benyttelse af plantenyheder afholdte udgifter samt

med dettes regnskaber. Den forelægger årligt for rådet en beretning om det

udførte tilsyn.

Artikel 25

Formerne for teknisk og administrativt samarbejde mellem unionen til

beskyttelse af plantenyheder og de unioner, der administreres af de forenede

internationale bureauer for beskyttelse af industriel, litterær og

kunstnerisk ejendomsret fastsættes ved et reglement, der udstedes af Det

schweiziske Forbunds regering med tilslutning fra vedkommende unioner.

Artikel 26

(1) Unionens udgifter dækkes af

(a) årlige bidrag fra unionslandene,

(b) vederlag for tjenesteydelser,

(c) diverse indtægter.

(2) Med henblik på fastsættelse af størrelsen af unionslandenes årsbidrag

inddeles disse i tre klasser:

1. Klasse: fem enheder

2. Klasse: tre -

3. Klasse: en enhed.

Hvert unionsland bidrager i forhold til antallet af enheder i den klasse,

hvortil det hører.

(3) Det til en bidragsenhed svarende beløb fås ved for den pågældende

budgetperiode at dele det totale udgiftsbeløb, der skal dækkes af landenes

bidrag, med det samlede antal enheder.

(4) På det tidspunkt, da et land indtræder i unionen, angiver det den

klasse, hvortil det ønsker at blive henregnet. Dog kan hvert unionsland

senere afgive erklæring om, at det ønsker at blive henregnet til en anden

klasse.

Denne erklæring skal foreligge mindst seks måneder forinden afslutningen

af den regnskabsperiode, der ligger umiddelbart forud for den periode, i

hvilken klasseændringen skal have virkning.

Artikel 27

(1) Denne konvention skal underkastes periodiske revisioner med henblik

på i konventionen at indføre forbedringer, der kan gøre unionens system mere

perfekt.

(2) Med dette formål skal der afholdes konference hvert femte år,

medmindre rådet med fem sjettedels stemmeflertal blandt de tilstedeværende

medlemmer vedtager, at afholdelsen af en sådan konference skal fremskyndes

eller udskydes.

(3) Konferencen er kun beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af

unionens medlemsstater er repræsenteret på denne.

Til gyldig vedtagelse af en revideret tekst af konventionen kræves et

stemmeflertal på fem sjettedele af de på konferencen repræsenterede

medlemsstater i unionen.

(4) Den reviderede tekst træder i kraft overfor de unionslande, der har

ratificeret den, når den er ratificeret af fem sjettedele af unionslandene.

Ikrafttrædelsen sker tredive dage efter deponeringen af det sidste

ratifikationsinstrument. Hvis et flertal på fem sjettedele af de unionslande,

der har været repræsenteret på konferencen, finder at, den reviderede tekst

indeholder ændringer af en sådan karakter, at disse ændringer gør det umuligt

for de unionslande, der ikke måtte ratificere nævnte tekst, at være bundet af

den tidligere tekst i forhold til de andre unionslande, skal ikrafttrædelsen

af den reviderede tekst dog ske to år efter deponeringen af det sidste

ratifikationsinstrument. I lignende tilfælde skal den tidligere tekst fra

nævnte ikrafttrædelse ophøre med at forpligte de lande, der har ratificeret

den reviderede tekst.

Artikel 28

(1) Ved udførelsen af sine opgaver benytter unionens bureau det franske,

tyske og engelske sprog.

(2) Rådsmøder og revisionskonferencer afholdes på disse tre sprog.

(3) Rådet kan efter behov med tre fjerdels stemmeflertal blandt de

tilstedeværende medlemmer bestemme, at andre sprog skal bruges.

Artikel 29

Unionslandene forbeholder sig retten til indbyrdes at aftale

særarrangementer om beskyttelse af plantenyheder, for så vidt disse

arrangementer ikke er i strid med bestemmelserne i denne konvention.

De unionslande, der ikke har deltaget i sådanne arrangementer, har adgang

til efter anmodning at tilslutte sig sådanne arrangementer.

Artikel 30

(1) Hvert unionsland forpligter sig til at træffe alle nødvendige

forholdsregler for at bringe denne konvention i anvendelse.

Det forpligter sig især til

(a) at sikre statsborgere fra de andre unionslande egnede retsmidler til

effektivt at forsvare deres rettigheder i henhold til denne konvention;

(b) at oprette en særlig myndighed for beskyttelse af plantenyheder eller

at overdrage en allerede bestående myndighed hvervet med hensyn til denne

beskyttelse;

(c) at sikre, at der gives offentligheden meddelelse om oplysninger

vedrørende denne beskyttelse, og at der i det mindste regelmæssigt sker

offentliggørelse af listen over udfærdigede beskyttelsesbreve.

(2) Særaftaler kan ligeledes afsluttes mellem unionslande med henblik på

eventuel fælles benyttelse af de offentlige organer, der har til opgave at

foretage den i artikel 7 omtalte undersøgelse af plantenyheder og indsamling

og opbevaring af nødvendige sammenligningskollektioner og -dokumenter.

(3) Det er underforstået, at hver stat på det tidspunkt, da dets

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument deponeres, skal være i stand til

ifølge sin interne lovgivning at føre bestemmelserne i denne konvention ud i

livet.

Artikel 31

(1) Denne konvention er indtil den 2. december 1962 åben for

undertegnelse af de stater, der var repræsenteret ved konferencen i Paris om

beskyttelse af plantenyheder.

(2) Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal

deponeres hos Den franske Republiks regering, som underretter de andre

signatarmagter om deponeringen.

(3) Såsnart denne konvention er blevet ratificeret af mindst tre stater,

træder den i kraft mellem disse stater tredive dage efter deponeringen af det

tredje ratifikationsinstrument. Med hensyn til en hvilken som helst stat, der

senere ratificerer den, træder den i kraft tredive dage efter deponeringen af

dens ratifikationsinstrument.

Artikel 32

(1) Denne konvention er åben for tiltrædelse fra ikke-signatarmagter på

de betingelser, der indeholdes i stykkerne (3) og (4) i denne artikel.

(2) Anmodninger om tiltrædelse tilstilles Det schweiziske Forbunds

regering, der notificerer dem for unionslandene.

(3) Anmodninger om tiltrædelse studeres af rådet, i særlig grad under

hensyntagen til bestemmelserne i artikel 30.

I betragtning af karakteren af den beslutning, der skal træffes, og idet

der er taget hensyn til forskellen mellem denne beslutning og den fastsatte

regel for revisionskonferencer, vil godkendelse af en ikke-signatarmagts

tiltrædelse være opnået, hvis ansøgningen accepteres med et stemmeflertal på

fire femtedele af de tilstedeværende medlemmer.

Ved afstemningen skal tre fjerdedele af unionslandene være repræsenteret.

(4) Går rådets beslutninger ud på at imødekomme anmodningen, skal

tiltrædelsesinstrumentet deponeres hos Det schweiziske Forbunds regering, der

underretter unionslandene om deponeringen.

Tiltrædelsen træder i kraft tredive dage efter deponeringen af dette

dokument.

Artikel 33

(1) Samtidig med ratifikation af konventionen fra en signatarmagts side

eller fremsættelse af anmodning om tilslutning fra en anden stats side, skal

hver stat, i førstnævnte tilfælde over for Den franske Republiks regering og

i sidstnævnte tilfælde over for Det schweiziske Forbunds regering, afgive en

liste over de planteslægter og -arter, for hvilke den på de i artikel 4

angivne betingelser forpligter sig til at anvende konventionens bestemmelser.

Den skal desuden, for så vidt angår de i nævnte artikels stk. (4) omhandlede

slægter og arter, præcisere, hvis den har til hensigt at benytte sig af

beføjelsen til den ved nævnte bestemmelse hjemlede begrænsning.

(2) Hvert unionsland, som senere beslutter at bringe denne konventions

bestemmelser i anvendelse på andre slægter og arter, skal mindst tredive dage

forinden ikrafttrædelsen af dets beslutning afgive samme meddelelse som de i

denne artikels stk. (1) nævnte til Det schweiziske Forbunds regering og til

unionens bureau.

(3) Den franske Republiks regering, henholdsvis Det schweiziske Forbunds

regering videregiver straks til alle unionslandene de i denne artikels stk.

(1) og (2) omhandlede meddelelser.

Artikel 34

(1) Hvert unionsland skal på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation

eller tiltrædelse erklære, om konventionen finder anvendelse på hele dets

territorium eller kun en del heraf eller på en af flere eller samtlige stater

eller territorier, på hvis vegne det er beføjet til at optræde.

Det kan senere når som helst ved notifikation for Det schweiziske Forbunds

regering komplettere denne erklæring. Notifikationen skal have virkning

tredive dage efter, at nævnte regering har modtaget den.

(2) Den regering, som har modtaget de erklæringer eller notifikationer,

der er nævnt i stk. (1) i denne artikel, underretter alle unionslandene

herom.

Artikel 35

Uanset bestemmelserne i artikel 6 er hvert unionsland beføjet til uden

deraf følgende forpligtelse over for de andre unionslande at begrænse det ved

nævnte artikel fastsatte nyhedskrav for så vidt angår varieteter, hvis

frembringelse er af nyere dato, og som eksisterede på tidspunktet for denne

konventions ikrafttrædelse med hensyn til nævnte land.

Artikel 36

(1) Når denne konvention træder i kraft i et unionsland, kan den forædler

af en i nævnte land beskyttet plantenyhed eller hans successor, som for så

vidt angår vedkommende plantenyheds benævnelse i nævnte land nyder

varemærkeretlig beskyttelse for samme eller lignende produkter i

varemærkelovgivningens forstand, enten give afkald på den varemærkeretlige

beskyttelse eller anmelde en ny benævnelse for plantenyheden i stedet for den

gamle. Hvis en ny benævnelse ikke anmeldes inden for en frist af seks

måneder, kan forædleren eller hans successor ikke længere gøre

varemærkeretten gældende for ovennævnte produkter.

(2) Hvis der registreres en ny benævnelse for plantenyheden, kan

forædleren eller hans successor ikke forbyde, at de personer, som forinden

denne konvention trådte i kraft, var berettiget til at benytte den gamle

benævnelse, bruger den tidligere benævnelse før efter udløbet af en frist på

eet år efter offentliggørelsen af meddelelsen om indregistreringen af den nye

benævnelse.

Artikel 37

Denne konvention medfører ingen indskrænkninger i de rettigheder, som er

erhvervet enten i medfør af unionslandenes nationale lovgivninger eller

ifølge overenskomster indgået mellem disse lande.

Artikel 38

(1) Enhver tvist mellem to eller flere unionslande om fortolkningen eller

anvendelsen af denne konvention skal, hvis den ikke har kunnet løses ved

forhandling, efter anmodning fra en af de interesserede stater forelægges for

rådet, som bestræber sig for at tilvejebringe enighed mellem de nævnte lande.

(2) Hvis enighed ikke er opnået inden for en frist af seks måneder regnet

fra det tidspunkt, da rådet har optaget sagen til behandling, skal tvisten

efter begæring af en af de interesserede stater forelægges en voldgiftsret.

(3) Retten består af tre voldgiftsmænd.

Hvis tvisten består mellem to lande, vælger hvert land en voldgiftsmand.

Hvis tvisten består mellem flere end to lande, vælges to voldgiftsmænd

efter fælles overenskomst mellem vedkommende lande.

Hvis de pågældende lande ikke har valgt voldgiftsmændene inden for en

frist af to måneder regnet fra den dag, da anmodning om nedsættelse af

voldgiftsretten er blevet notificeret for dem af unionens bureau, kan hvert

af de interesserede lande anmode præsidenten for Den mellemfolkelige Domstol

om at foretage de nødvendige valg.

Opmanden udpeges i alle tilfælde af præsidenten for Den mellemfolkelige

Domstol.

Hvis præsidenten tilhører et af de lande, mellem hvilke tvisten består,

skal vicepræsidenten foretage de nævnte valg, medmindre han også tilhører et

af de lande, mellem hvilken tvisten består. I sidstnævnte tilfælde tilkommer

det et af præsidenten dertil udpeget medlem af domstolen, der ikke tilhører

et af de stridende lande, at foretage valget.

(4) Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for de pågældende

lande.

(5) Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre de

pågældende lande bliver enige om andet.

(6) Hvert af de lande, som er deltagere i tvisten, afholder selv

udgifterne til dem, der skal repræsentere dem for retten. De øvrige udgifter

afholdes af hvert land med lige store andele.

Artikel 39

Denne konventions undertegnelse og ratifikation eller tiltrædelse til

konventionen skal ske uden noget som helst forbehold.

Artikel 40

(1) Denne konvention er afsluttet uden tidsbegrænsning.

(2) Bortset fra bestemmelserne i artikel 27, stk. (4), træder en af et

unionsland afgivet opsigelse i kraft efter udløbet af et år regnet fra den

dag, da notifikation af nævnte opsigelse er sket fra Det schweiziske Forbunds

regering til de andre unionslande.

(3) Hvert unionsland kan når som helst afgive erklæring om, at

konventionen ikke længere skal finde anvendelse på visse af dets territorier

eller på stater eller territorier, på hvis vegne det har truffet beslutninger

i henhold til artikel 34. En sådan erklæring træder i kraft efter udløbet af

en frist på et år regnet fra den dag, da notifikation af nævnte erklæring er

sket fra Det schweiziske Forbunds regering til de andre unionslande.

(4) De nævnte opsigelser og erklæringer skal ikke medføre nogen

indskrænkninger i de rettigheder, der er erhvervet inden for denne

konventions rammer forud for udløbet af den frist, der er fastsat ved denne

artikels stk. (2) og (3).

Artikel 41

(1) Denne konvention er udfærdiget på fransk i et eksemplar, der er

blevet henlagt i Den franske Republiks regerings arkiver.

(2) En bekræftet genpart sendes af nævnte regering til regeringerne for

hver signatarmagt.

(3) Af denne konvention skal der udfærdiges officielle oversættelser til

tysk, engelsk, spansk, italiensk og hollandsk.

Til bekræftelse af foranstående har de hertil udpegede befuldmægtigede

efter at have forevist deres fuldmagter, som er fundet at være i god og

behørig form, underskrevet denne konvention og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Paris, den 2. december

1961.

For Belgien

A. Bayot

For Danmark

Ved undertegnelsen af denne konvention erklærer jeg, at min underskrift

ikke forpligter Grønland og Færøerne.

Den 26. november 1962.

E. Bartels

For Frankrig

Henri Ferru

For Italien

I min egenskab af befuldmægtiget erklærer jeg, at Den italienske Republiks

regering i henhold til den regeringen i medfør af denne konventions artikel

4, stk. (5) hjemlede adgang, beslutter for så vidt angår beskyttelsen af

plantenyheder at anvende artiklerne 2 og 3 i Pariserkonventionen om

beskyttelse af den industrielle ejendomsret.

Talamo

For Nederlandene

F.E. Nijdam

For Schweiz

Den 30. november 1962.

Agostino Soldati

For Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland

Den 26. november 1962.

Pierson Dixon

For Forbundsrepublikken Tyskland

G.v. Haeften

Joseph Murmann

Hans Schade

REKOMMANDATION

I betragtning af konventionens artikler 7 og 30,

i betragtning af , at forudgående undersøgelse af plantenyheder

fra et teknisk og finansielt synspunkt for hvert af unionslandene er en

betydelig opgave, som det er muligt og ønskeligt at lette ved at organisere

forudgående undersøgelse på internationalt grundlag,

i betragtning af , at dette internationale samarbejde vil have til

følge at muliggøre en udbredelse af unionen til et større antal lande og et

større antal plantearter,

anbefaler konferencen de på denne repræsenterede lande snarest at

indlede nødvendige undersøgelser med henblik på gennemførelsen af forudgående

prøvning på internationalt plan og vedtagelse af de i konventionens artikel

30 forudsete arrangementer.

ERKLÆRING

Undertegnede signatarstater erklærer, at det er deres fælles hensigt at

udvide bestemmelserne i denne konvention straks efter dennes ikrafttræden til

i det mindste femten arter, hvorover en liste skal udarbejdes ved fælles

overenskomst imellem dem.

For Frankrig

Henri Ferru

For Nederlandene

F. E. Nijdam

For Forbundsrepublikken Tyskland

G.v. Haeften

Joseph Murmann

Hans Schade

Konventionen trådte i kraft den 10. august 1968. Danmarks

ratifikationsinstrument deponeredes hos Den franske Republiks regering den 6.

september 1968, hvorefter konventionen i henhold til artikel 31, stk. 3

trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 6. oktober 1968. Ved deponeringen

af ratifikationsinstrumentet afgav den danske regering følgende erklæring:

Ad artikel 33, stk. 1, jfr. artikel 4, stk. 3, sammenholdt med det til

konventionen knyttede bilag indeholdende fortegnelse over slægter og

arter:

Fra konventionsns ikrafttræden for Danmarks vedkommende vil den danske

regering bringe konventionen i anvendelse på nedennævnte slægter (arter), der

er optaget på ovennævnte fortegnelse:

Hvede ......... Triticum aestivum L.ssp. vulgare (VILL, HOST)

MAC KAY triticum durum DESF.

Byg ....... ....Hordeum vulgare L.s. lat.

Havre ......... Avena sativa L. Avena byzantina C. KOCH.

Kartoffel ..... Solanum tuberosum L.

Ært ............ Pisum sativum L.

Ad artikel 33, stk. 1, jfr. artikel 4, stk. 4:

For så vidt angår plantenyheder, der ikke henhører til de slægter eller

arter, som er opført på den i artikel 4, stk. 3, nævnte fortegnelse, agter

man fra dansk side at gøre beskyttelse betinget af, at vedkommende forædler

er statsborger i et land, der giver danske forædlere beskyttelse for

plantenyheder af samme planteslægt eller art, eller at vedkommende

udenlandske forædler er en fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller

sæde i et sådant land.

Artikel 26, stk. 4:

Danmark ønsker sig henregnet til 3. bidragsklasse.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret konventionen:

Nederlandene, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt

Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin).

Den nederlandske regering har ved deponeringen af sit

ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring:

Ad artikel 33, stk. 1:

Den nederlandske regering forpligter sig til at bringe konventionens

bestemmelser i anvendelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 4, stk. 3

på følgende slægter og arter:

Hvede ......... Triticum aestivum L.ssp. vulgare (VILL. HOST)

MAC KAY.

Byg ........... Hordeum vulgare L.s. Lat.

Havre ......... Avena Sativa L.

Avena byzantina C. Koch.

Majs .......... Zea Mays L.

Kartoffel ..... Solanum tuberosum L.

Ært ........... Pisum sativum L.

Bønne ......... Phaseolus vulgaris L.

Phaseolus coccineus L.

Salat ......... Lactuca sativa L.

Æble .......... Malus domestica BORKH.

Rose .......... Rosa hort.

Nellike ....... Dianthus caryophyllus L.

Ad artikel 34, stk. 1:

Konventionens bestemmelser finder kun anvendelse i moderlandet.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering har ved

deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring:

(I) Ad artikel 33, stk. 1:

a) Det forenede Kongerige forpligter sig til at bringe denne konvention i

anvendelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 4 på følgende af de

slægter eller arter, der er optaget på den til konventionen knyttede

fortegnelse:

I. Hvede (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede

varieteter af arten Triticum ).

II. Byg (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede varieteter

af arten Hordeum vulgare L. sens. lat. ).

III. Havre (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede

varieteter af arten Avena ).

IV. Kartoffel (alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede

varieteter af arten Solanum tuberosum L. sens lat. ).

V. Rose ( alle varieteter, som er i overensstemmelse med dyrkede

varieteter af slægten Rosa ).

b) Det forenede Kongerige agter ikke at benytte sig af den i artikel 4,

stk. 4 hjemlede ret til at begrænse beskyttelsen, for så vidt angår arter

eller slægter, som ikke er opført på den til konventionen knyttede

fortegnelse.

(II) Ad artikel 34, stk. 1:

Konventionen finder kun anvendelse i Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland.

Forbundsrepublikken Tyskland har ved deponeringen af sit

ratifikationsinstrument afgivet følgende erklæring:

Ad artikel 33, stk. 1:

1. Konventionen er anvendelig på de planteslægter og

plantearter, som er opført i vedlagte artsfortegnelse i tillæg til lov af 20.

maj 1968 om beskyttelse af plantenyheder (Bundesgesetzblatt I, s. 429).

(Fortegnelsen er udeladt her).

2. I henhold til § 23, stk. 1 i lov om beskyttelse af

plantenyheder tilkommer rettighederne ifølge denne lov og andre bestemmelser

følgende:

a) personer med bopæl inden for denne lovs gyldighedsområde samt

juridiske personer og personhandelsselskaber med sæde inden for denne lovs

gyldighedsområde;

b) personer, der er statsborgere i et andet af konventionens medlemslande

samt fysiske og juridiske personer med bopæl eller sæde i et andet

medlemsland, såfremt det medlemsland, hvortil de hører, eller hvori de har

deres bopæl eller sæde, tillægger plantenyheder af samme art beskyttelse,

eller hvis plantenyheden efter sin art er opført på den til konventionen

knyttede fortegnelse.

Udenrigsministeriet, den 10. december

1968

Poul Hartling.

Lignende dokumenter