Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET

1996/1 LSF 218Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 3.

oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de

afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december

1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den

afgiftspligtige mængde.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, som ændret ved lov

nr. 1214 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) Anden flaskegas (LPG),

der anvendes som motorbrændstof ....... 259 øre/kg -».

Nr. 13-14 bliver herefter nr. 14-15.

2. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i

kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for

tilsvarende fyringsolier. Biogas, der anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer, er dog fritaget for afgift.«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. For spildolie iblandet vand, som indsamles fra

skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af

varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 4, nævnte

afgiftssats:

Læs alt

1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.

2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.

3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.

4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.«.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

4. I § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

14« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15«.

5. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for,

hvordan registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den

afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. I § 9, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»Naturgas .................. 39,6 MJ/(Nm3)»:

»Biogas .................... 19,7 MJ/(Nm3)».

7. I § 9, stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

8. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. - 5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

9. I § 11, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 1, stk. 1,

nr. 14« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15«.

10. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«.

11. I § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

12. I § 11, stk. 5 , indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

13. I § 11, stk. 6 , to steder i § 11, stk. 7, og i

§ 11, stk. 9, ændres »stk. 1 eller 5« til: »stk. 1,

stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5«.

14. I § 11 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 8-15.

15. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

12« til: »stk. 14«.

16. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«.

17. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 10, § 11, stk.

10, der bliver stk. 11, og § 11, stk. 11, der bliver stk. 12,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

18. I § 11, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres tre steder

»stk. 9« til: »stk. 10«.

19. I § 11 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som

nyt stykke:

» Stk. 13. Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold.

Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun

varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9,

stk. 2, anførte værdier.«.

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 14-16.

20. I § 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres to steder

»stk. 7« til: »stk. 8«.

21. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 16, ændres »stk.

13« til: »stk. 15«.

22. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal

konstatere eller verificere vandindholdet i varer omfattet af § 1, stk. 5, og

på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og

skattemyndigheder. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler

for opgørelse af vandindholdet.

Stk. 6. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre

regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1,

stk. 5, for hver kategori af vandindhold.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

23. I § 14, stk. 7 , der bliver stk. 9, ændres »stk.

6« til: »stk. 8«.

24. I § 22 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse at udtage prøver af brændstofindholdet i

registrerede motorkøretøjers tanke, når køretøjet ikke befinder sig på en

privat bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat efter § 24,

stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof, der er tilsat farvningspræparater

eller denatureringsmidler.«.

25. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 5«

til: »§ 1, stk. 6«, og »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller

8« til: »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10«.

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 886 af 3. oktober 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der betales afgift efter brændværdien, jf. dog stk. 4,

i følgende varer:

1) Stenkul (incl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.

2) Jordoliekoks.

3) Brunkulsbriketter og brunkul.

4) Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer

udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme.

5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's

kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.,

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

Stk. 2. Afgiften udgør 41 kr. 30 øre pr. gigajoule (GJ).

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for

opgørelse af varernes brændværdi.

Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse

af varernes faktiske brændværdi, betales afgift af varernes vægt.

Afgiften udgør:

1) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 ....... 1.150 kr. pr. t

2) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 ....... 1.350 kr. pr. t

3) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 ....... 840 kr. pr. t

4) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4 ....... 1.615 kr. pr. t

5) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5a ...... 1.185 kr. pr. t

6) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5b ...... 1.555 kr. pr. t

Stk. 5. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter

brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.«.

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»Registrerede virksomheder skal«: »efter den valgte

opgørelsesmetode«.

3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse

efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver

varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden

føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver

varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige

varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 7, stk. 1, sidste pkt. indsættes efter

»Naturgas .................. 39,6 MJ/(Nm3)»:

»Biogas .................... 19,7 MJ/(Nm3)».

5. I § 7, stk. 4, indsættes som 2.-5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

6. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«.

7. I § 8, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

8. I § 8, stk. 4 , indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

9. I § 8, stk. 5, to steder i § 8, stk. 6, og i §

8, stk. 8, ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1, stk. 3,

2. pkt., eller stk. 4«.

10. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når vi

rksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større

tilbage

betaling.«.

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

11. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.

11« til: »stk. 13«.

12. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 5, sidste punktum.«.

13. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, § 8, stk. 9,

der bliver stk. 10, og § 8, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres

»stk. 6« til: »stk. 7«.

14. I § 8, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres tre steder

»stk. 8« til: »stk. 9«.

15. I § 8 indsættes efter stk. 10, der bliver stk.

11, som nyt stykke:

» Stk. 12. Uanset stk. 3 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 7, stk. 1, anførte værdier for energiindhold.

Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 7, stk. 1, anførte værdier. Kun

varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 7,

stk. 1, anførte værdier.«.

Stk. 11 bliver herefter stk. 13.

16. I § 8, stk. 11, der bliver stk. 13, ændres to steder

»stk. 6« til: »stk. 7«.

17. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Registrerede virksomheder, som opgør den

afgiftspligtige mængde efter varernes brændværdi, kan vælge at beregne den

afgiftspligtige brændværdi i varer, som udleveres eller forbruges i

virksomheden efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af

afgiftspligtige varer foretager virksomheden en opgørelse over brændværdien

pr. ton for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved

begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første

gang. Der beregnes herefter den samlede brændværdi i lageret i GJ. For varer,

der tilføres lageret, efter at lagerbalancesystemet er indført, opgøres

tilsvarende den samlede brændværdi opgjort i GJ enten på baggrund af måling

eller på baggrund af den leverende virksomheds opgørelse efter

lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført lageret varer, opgøres det

samlede lagers samlede brændværdi og den samlede mængde af varer på lageret

som summen af den beregnede brændværdi i lageret før tilførslen og

brændværdien i tilførslen og den samlede mængde varer som summen af mængden

på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret. Det beregnes herefter,

hvor meget brændværdien er i varerne pr. ton ved at dividere den samlede

brændværdi på det nye lager med den samlede mængde af varer på det nye lager.

For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den

ovenfor opgjorte brændværdi med mængden af varer, der fraføres lageret.

Brændværdien ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres

varer. Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der

fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter

måling.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 2, stk.

1,»: »§ 5, stk. 3 og 4,».

19. I § 20, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 12, stk. 2«

til: »§ 12, stk. 3«.

20. § 20, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 4 , indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«.

2. I § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

3. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

4. I § 10, stk. 6, to steder i § 10, stk. 7, og i

§ 10, stk. 10, ændres »stk. 1 eller 5« til: »stk. 1,

stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5«.

5. I § 10 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«.

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

6. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

12« til »stk. 14«.

7. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«.

8. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.

7« til: »stk. 8«.

9. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7

eller 9« til: »stk. 8 eller 10«.

10. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres to steder

»stk. 10« til: »stk. 11«, »stk. 7« til:

»stk. 8« og »stk. 9« til: »stk. 10«.

11. I § 10 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som

nyt stykke:

» Stk. 13. Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. anførte værdier for energiindhold. Såfremt

virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de anførte værdier. Kun varer, hvis

energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de anførte

værdier.

Stk. 12 bliver herefter stk. 14.

12. I § 10, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres to steder

»stk. 7« til: »stk. 8«.

13. § 21, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 4

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 3.

oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Registrerede virksomheder, der årligt afsætter

mindre end 1 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og

skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i

den enkelte måned eller anden periode, for hvilken a conto opkrævning over

for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v.

fakturerede el-leverancer med fradrag af 5 pct. ledningstab, under

forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst een gang

om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige

forbrugere.«.

2. I § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

3. I § 11, stk. 4, indsættes som nr. 3:

»3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed.«.

4. I § 11, stk. 7, ændres »§ 11, stk. 12« til:

»§ 11, stk. 14«.

5. I § 11, stk. 7, indsættes efter 3. pkt.:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«.

6. § 15, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 5

I lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl, som ændret ved § 7

i lov nr. 1101 af 20. december 1995, § 8 i lov nr. 1102 af 20.

december 1995 og § 3 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 7, indsættes som 2.-5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

2. I § 34, stk. 3, indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

» 15. Biogas ............... 19,7 MJ/(Nm3)».

Nr. 15-20 bliver herefter nr. 16-21.

3. I § 34, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»I samme omfang, som elselskabers eget forbrug af elektricitet er

fritaget for afgift efter § 5, stk. 2, i lov om kuldioxiafgift af visse

energiprodukter, er der fritagelse for den særlige afgift på elektricitet,

som er nævnt i stk. 4«.'

§ 6

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 856 af 24. september 1996, som ændret ved § 1

og § 2 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. For spildolie iblandet vand, som indsamles fra

skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af

varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 2, nævnte

afgiftssats:

1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.

2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.

3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.

4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.«.

2. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Bortset fra elselskabers eget forbrug af

elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af

elektricitet, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug

ved opgørelse af den afpligtspligtige mængde efter stk. 1.«

3. I § 23 indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. Der kan ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en

bevilling udstedt i medfør af § 8 fra og med det tidspunkt, hvor der ikke

længere kan ydes godtgørelse af energiafgift efter en bevilling udstedt i

medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

eller § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«.

§ 7

I lov nr. 405 af 14. juni 1995 om ændring af lov om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et

stort energiforbrug (Aftaler om energieffektivisering m.v.), som

ændret ved § 5 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2, 4 og 5.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 1, nr. 10-13, 15-16, 19 og 21, § 2, nr. 6-9, 11-12 og 15, § 3, nr. 1-4, 6-7

og 11, § 4, nr. 2-5, og § 7.

Stk. 3. § 1, nr. 10-13 og 16, § 2, nr. 6-9 og 12, § 3, nr. 1-4 og

7, og § 4, nr. 2, 3 og 5, har virkning fra den 1. maj 1997.

Stk. 4. Lovens § 2, nr. 1-3 og 17-19, træder i kraft den 1. januar

1998.

Stk. 5. § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 6. § 1, nr. 15, 19 og 21, § 2, nr. 11 og 15, § 3, nr. 6 og

11, og § 4, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, 5. pkt., i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 8, § 7, stk. 4, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og § 9, stk. 7, 5. pkt., i lov

om afgift af svovl, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, har virkning for

bevillinger udstedt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. Fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse i

Folketinget kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt

før lovforslagets fremsættelse eller i perioden mellem fremsættelsen og

lovens ikrafttræden i medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v., og § 9, stk. 7, i lov om afgift af svovl, hvis virksomheden,

der er indehaver af bevillingen, og en registreret oplagshaver, som

virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra,

er indbyrdes forbundne virksomheder, således som disse er defineret i § 10,

stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Når særlige forhold gør sig gældende,

kan der dog efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder opnås

dispensation herfra.

Stk. 9. Frem til den 31. december 1997 kan campingpladser og

lystbådehavne, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få

tilbagebetalt afgiften af elektricitet, der er leveret til campingvogne,

lystbåde o.lign., selvom disse ikke tilhører virksomheden.

Stk. 10. Virksomheder, der er afgiftspligtige i henhold til lov om

afgift af elektricitet, og som i 1996 opgjorde de afgiftspligtige mængder

efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december 1997 fortsat anvende

forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den afgiftspligtige

mængde.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med loven er at foretage en række præciseringer og justeringer af

afgrænsningen mellem energiforbrug, der berettiger momsregistrerede

virksomheder til tilbagebetaling af afgift (proces), og anden energi

(rumvarme). Herudover indeholder forslaget en række bestemmelser af

hovedsageligt teknisk karakter. Lovforslaget ændrer således ikke

hovedlinjerne i energibeskatningen.

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende elementer:

1) Afgrænsning mellem rumvarme og proces, herunder:

* Præcisering af, at indirekte opvarmning i form af mindre varmeafgivelse

fra procesanlæg ikke medfører, at energiforbruget klassificeres som rumvarme.

* Forslag om, at opvarmning af rum, der har karakter af procesanlæg,

beskattes som procesenergi. Det drejer sig om f.eks. tørringsanlæg, hvor

opvarmning udelukkende har et forarbejdningsformål.

* Forslag om, at vask af genbrugsemballage klassificeres som proces.

Herved ligestilles vask af genbrugsemballage med fremstilling af

engangsemballage.

* Forslag om, at vaskeriernes brug af brændsel klassificeres som proces.

Ud over at vaskerierne, der er relativt hårdt belastet af de nuværende

rumvarmeregler, lempes i afgift, vil specielt hotelbranchen indirekte få

lavere omkostninger som følge af lavere vaskeriudgifter.

* Forslag om, at intern udnyttelse af overskudsvarme til rumopvarmning

ikke udløser nedsættelse af tilbagebetalingen (overskudsvarmeafgift) i

sommerhalvåret. Der har været eksempler på, at der kun er etableret et system

til bortskaffelse af overskudsvarme. Når et sådant anlæg bruges til

rumopvarmning, vil der som regel være perioder, hvor lokalerne opvarmes, uden

at der er et reelt varmebehov (sommerhalvåret). Selvom en sådan opvarmning

som hovedregel er energimæssigt uhensigtsmæssig, kan alternativet - specielt

ved små varmemængder - være, at der kun etableres et bortkølingsanlæg,

hvorved procesvarmen heller ikke udnyttes i perioder, hvor der eksisterer et

reelt varmebehov (vinterhalvåret). Afgiften foreslås derfor lempet i disse

tilfælde.

* Indførelse af alternative opgørelsesmetoder i form af standarder m.m.,

for opdelingen mellem rumvarme og proces, og for opgørelsen af mængden af

overskudsvarme brugt internt i virksomheden. Reglerne har til formål at

mindske de administrative omkostninger i virksomhederne.

2) Forslag om alternative opgørelsesmetoder af varmeværkers - herunder

affaldsforbrændingsanlægs - tilbagebetalingsberettigede forbrug af brændsel

og elektricitet. Forslaget er rettet mod varmeværker, der ud over

afgiftspligtige brændsler også anvender affald og biomasse. Forslaget

indebærer en lempelse for værker med en ringe varmeproduktion i forhold til

forbruget af afgiftspligtige brændsler.

3) Forslag om at tillade, at afgiften af kul betales efter det faktiske

energiindhold frem for den gældende standard. Energiindholdet varierer i

disse varer, og derfor tilbydes det virksomhederne at betale afgift af det

faktiske indhold af energi, såfremt dette kan dokumenteres. Der vil stadig

være mulighed for at betale efter en fast standardsats. For slopolie indføres

der samtidig 4 standardklasser afhængig af vandindhold. For ikke at få en

reel lempelse af kulafgiften er standardsatsen højere end den nuværende, der

afspejler gennemsnittet. Forslaget tager højde for den kritik, der har været

rejst fra en række brugere af kul og slopolie.

4) Præcisering af, at der betales efter satsen for brændsel til fyring af

varer, der er brugt i kraftvarmeværker, og ikke efter satsen for

motorbrændstof. Samtidig foreslås biogas brugt i kraftvarmeanlæg fritaget for

afgift.

5) Præcisering af den afgiftsmæssige behandling af kraft- og

kraftvarmeværkers eget forbrug af elektricitet.

6) Som et værn mod utilsigtet spekulation i registrerings- og

bevillingsbestemmelser foreslås en skærpelse af adgangen for

brændselshandleres adgang til afgiftsgodtgørelse.

7) Forslag om nye kontrolbestemmelser i mineralolieafgiftsloven, der skal

sikre, at den farvning af fyringsolie, der træder i kraft 1. juli 1997,

effektivt kan indgå i kontrolarbejdet.

8) Overgangsregler, der dels har til formål at tillade campingpladserne

fradrag for elektricitet, der er afsat til campister, dels at tillade

elselskaberne at anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen i opgørelsen af

den afgiftspligtige mængde. Disse bestemmelser finder kun anvendelse i år.

Bestemmelserne afspejler en praksis, der har været gennemført i en del år, og

præciserer således også, at »el forbrugt af den momsregistrerede

campingplads ikke omfatter el leveret til campisternes vogne«, ligesom

det med bestemmelsen præciseres, at ellovens bestemmelse om, at den

afgiftspligtige mængde skal opgøres efter fakturadatoen, skal administreres i

snæver forstand. For fremtiden vil elselskaber således opgøre afgiften efter

samme principper som andre afgiftspligtige virksomheder. I lyset af praksis

foreslås dog en overgangsperiode dækkende 1997, der giver virksomhederne en

rimelig tid til at tilpasse sig.

Ved indførelsen af de grønne afgifter blev der i forbindelse med

spørgsmålet om rumvarme og miljøbetinget ventilation givet tilsagn om, at

skatteministeren ville tage sagen op til fornyet overvejelse, hvis det måtte

vise sig, at visse virksomheder samlet set ville blive hårdt ramt, fordi en

stor del af energiforbruget blev beskattet som rumvarme.

Skatteministeriet har i samarbejde med erhvervene gennemført en

spørgeskemaundersøgelse med henblik på at få kortlagt afgiftsbelastningen

mere detaljeret for de brancher, der formodes at have det største forbrug af

rumvarme og varmt vand.

Regeringen har ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for

lempelser af rumvarmeafgiften med ovennævnte udgangspunkt. Det generelle

billede er, at det er de virksomheder, som i forvejen opnår de største

lempelser (virksomheder med tung proces), der har den højeste samlede

afgiftsbelastning, og det er også typisk blandt disse virksomheder, at de,

der har et højt rumvarmeforbrug, skal findes. De hårdest belastede

virksomheder vil i år 2000 med det nuværende forbrug blive belastet med mere

end 7.500 kr. pr. ansat og heraf med mere end 5.000 kr. pr. ansat i

rumvarmeafgift. Rumvarmeafgiften vil kun i få tilfælde udgøre mere end 10.000

kr. pr. ansat.

Det er ved udformningen af afgiftssystemet netop tilstræbt, at de største

energiforbrugere også belastes mest, selvom afgiften pr. ton CO2 er

reduceret. En omklassificering af disse virksomheders rumvarmeforbrug til let

proces ville således medføre, at deres afgiftsbelastning ville blive mindre

end afgiftsbelastningen for en mellemgruppe af virksomheder, der har et

relativt stort energiforbrug uden at opfylde kriterierne for at være omfattet

af de særlige lempelser for energiintensive virksomheder. Selvom der er visse

virksomheder, der har et betydeligt rumvarmeforbrug, er det regeringens

opfattelse, at der med de eksisterende regler er fundet en rimelig balance i

afgiftsbelastningen mellem virksomheder med forskelligt energiforbrug.

Regeringens holdning skal dog også ses på baggrund af, at der ikke har

vist sig en naturlig afgrænsning baseret på særlige karakteristika for

virksomheder med høje henholdsvis lave rumvarmeudgifter. Dette skyldes blandt

andet, at der er betydelig variation inden for de enkelte brancher.

Regeringen er dog opmærksom på, at der kan gøre sig særlige forhold

gældende for visse typer af arbejdsmiljøbetinget ventilation.

Det er regeringens opfattelse, at afgiftsbelastningen primært skal

nedsættes ved energibesparende foranstaltninger. Den høje rumvarmeafgift har

givet virksomhederne et stort incitament til at effektivisere ventilationen,

og Energistyrelsen har således ydet tilskud til effektivisering af

ventilationen i mange virksomheder, som havde et stort energiforbrug til

opvarmning på grund af ventilation.

Samtidig har Energistyrelsen i samarbejde med virksomheder og

Arbejdstilsynet iværksat forsøg med filtrering af udsugningsluften fra

fabrikshaller. Formålet har været at klarlægge, om det er muligt at filtrere

støv og andre partikler ud af luften, således at udsugningsluften kan

genindblæses i stedet for at indsuge frisk luft udefra. Herved spares energi

til opvarmning af den kolde indsugningsluft. De foreløbige resultater tyder

på, at den moderne teknologi til filtrering er så avanceret, at kravene til

et godt arbejdsmiljø i flere brancher kan opfyldes ved filtrering. Disse

forsøg retter sig imidlertid alene mod de situationer, hvor koncentrationen

af støv og andre partikler skal holdes nede, og ikke mod situationer, hvor

formålet med ventilationen er at fjerne dampe og andre luftarter fra luften.

Forsøgene er imidlertid ikke afsluttet, og selv om de foreløbige

resultater tyder på, at filtrering giver mulighed for nedsættelse af

energiforbruget i forbindelse med arbejdsmiljøbetinget ventilation i mange

udsatte virksomheder, er det endnu ikke klart, om dette i sig selv vil være

tilstrækkeligt i alle tilfælde.

Regeringen vil derfor afvente resultatet af de iværksatte forsøg og

klarlægge, i hvilket omfang filtreringsløsningen skal suppleres med andre

tiltag til reduktion af ekstraordinære arbejdsmiljøbetingede

afgiftsbelastninger for virksomheder, hvor der ikke kan opnås

energibesparelser. Hvis dette viser sig at være tilfældet, vil regeringen

tage initiativ til dette i løbet af 1997.

Udover for visse industrivirksomheder, viser undersøgelsen en relativ høj

rumvarmebelastning for visse typer af hoteller og campingpladser.

Som det også fremgår af bemærkningerne til afgiftspakken fra 1995

vedrørende grønne afgifter og erhvervene, hører hotellerne til gruppen af

nettotabere. Hotellerne er dog generelt ikke hårdere belastet end en række

varefremstillende virksomheder. Selvom der er en vis international

konkurrence for hoteller, er de varefremstillende erhverv ofte udsat for mere

direkte konkurrence og vil derfor have vanskeligere end hotellerne ved at

overvælte den ekstra belastning uden tab af markedsandele.

Afgiftsbelastningen er dog væsentligt højere for feriecentre. Ifølge

branchens beregninger er ekstraafgiftsbelastningen ca. 2,6 pct. af år 2000

omsætningen.

Den kraftige stigning i afgiftsbelastningen for feriecentre i forhold til

omsætningen skyldes sandsynligvis en kombination af to forhold.

For det første er nettovarmebehovet pr. omsætningskrone større i

feriecentre end i andre hoteller. Det skyldes, at feriecentrenes ydelse

fortrinsvis består i udleje af husly og ikke så meget levering af personlige

tjenesteydelser såsom rengøring, roomservice, restaurationsbesøg etc.

Feriecentrenes ydelse bliver derfor at sammenligne med almindelig udleje af

lejligheder eller sommerhuse etc., hvor energiafgiftsbelastningen udgør en

stor del af den samlede leje. I dette lys er afgiftsbelastningen ikke

overraskende stor.

For det andet anvendes i større udstrækning elvarme som opvarmningskilde.

Ved samme nettovarmebehov vil anvendelse af elvarme i forhold til anvendelse

af gas eller olie give anledning til et større energiforbrug og CO2-udledning

og dermed også en større afgiftsbelastning.

Det tæller også med, at feriecentrene ofte drives i kombination med

badelande, hvor der er et væsentligt energiforbrug.

Feriecentrene hører til blandt de erhverv, der har fået den største

stigning i afgiftsbelastningen.

Afgiftsbelastningen er dog mindst lige så stor ved udlejning af

sommerhuse, der hele tiden har været belastet med fuld afgift. Tages

karakteren af feriecentrenes ydelse og varmeforbrug i betragning, har

regeringen ikke fundet grundlag for ændring i rumvarmeafgiften for disse.

Provenumæssige konsekvenser Forslaget om at udtrykke

kulafgiftssatserne direkte som en afgift pr. GJ skønnes ikke netto at få

provenumæssige konsekvenser. For de varmekunder mv., der har fået leveret

varme ved anvendelse af kul med energiindhold under gennemsnittet, falder

afgiften og omvendt.

Ændringerne for vaskerierne medfører et helårsprovenutab på ca 35 mill.

kr., der fortrinsvis vil blive konteret på energiafgiftslovene. For 1997 vil

provenutabet udgøre ca 15 mill. kr.

De forskellige andre forslag til tilpasning af rumvarmeafgiften skønnes

med betydelig usikkerhed at medføre et provenutab netto på omkring 10 mill.

kr årligt. For 1997 dog 5 mill. kr.

Ændringerne af elværkernes regler for opgørelse af elafgift mv. skønnes at

medføre et betydeligt merprovenu.

Elværkerne har til brug for udarbejdelsen af lovforslaget oplyst, at over

2/3 af elafgiften mv. afregnes på basis af forfaldsdatoen og ikke

fakturadatoen, samt at forfaldsdatoen typisk ligger i måneden efter

fakturadatoen. Der er dog også tilfælde, hvor forfaldsdatoen ligger i anden

måned efter fakturadatoen.

Hvis det lægges til grund, at 80 pct. af den afregnede elafgift mv. i

gennemsnit er blevet angivet en måned senere, vil provenuvirkningen i 1998

kunne skønnes til omkring 1 mia. kr. i elafgift, ca. 200 mill. kr i

C02-afgift af el og ca. 20 mill. kr. i S02-afgift af el. Hertil kommer ca.

500 mill. kr. i moms eller alt i alt ca 1 3/4 mia. kr. en gang for alle. Der

hersker dog stor usikkerhed omkring virkningen.

Ved en rente på 8 pct. vil statens årlige gevinst beløbe sig til ca. 140

mill. kr.

Med hensyn til præciseringen af reglerne for afgift af elproducenternes

eget forbrug af elektricitet, kan nettoprovenuet med meget betydelig

usikkerhed skønnes til i størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt.

Nettovirkningen af forslaget er således et provenutab i 1997 på omkring 10

mill. kr. og en årlig provenugevinst på godt 100 mill. kr. årligt i årene

herefter, hvis engangsprovenugevinsten omregnes til årlige merrenteindtægter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget om justering af

rumvarmeafgiften indebærer lempelser for visse virksomheder, herunder

specielt industrivaskerierne, der skønnes at få en afgiftslempelse på ca. 35

mill kr. årligt. En stor del af denne lempelse vil dog komme hotelsektoren

til gode i form af lavere priser. Forslaget ændrer dog ikke de overordnede

erhvervsøkonomiske vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med

gennemførelsen af lovpakken vedrørende grønne afgifter og erhvervene.

Forholdet til EU-retten De dele af lovforslaget, der ændrer på

afgrænsningen mellem rumvarme og proces, vurderes at skulle notificeres for

EU-kommissionen, da der er tale om en reel ændring af pakken om grønne

afgifter, der i sin helhed blev notificeret. Det samme gør sig gældende for

forslaget om alternative opgørelsesmetoder for affaldsforbrændingsanlæg mv.

De øvrige dele af forslaget vurderes at være af en karakter, der ikke

vedrører forholdet til EU, idet der primært er tale om tekniske

opgørelsesmetoder samt kontrol og værnsregler.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget ændrer ikke ved de

miljømæssige vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med gennemførelsen

af lovpakken vedrørende grønne afgifter og erhvervene.

Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter til edb og information på 1,0 mill.kr. og 3-4 årsværk

hovedsageligt i 1997. Derudover skønnes lovforslaget at medføre årlige

merudgifter på 0,6 mill.kr. og et årligt merarbejde på 3 årsværk til kontrol.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Den eksisterende sats for LPG er fastsat i liter. Det foreslås, at der som

supplement fastsættes en tilsvarende sats i kg, da en del af handelen med LPG

til motordrift foregår i kg. Det er derfor praktisk med en sats, der er

direkte fastsat. Satsen er beregnet på samme grundlag som de øvrige satser,

og forslaget vil således ikke ændre den reale afgift af LPG.

Til nr. 2

Det præciseres, at olie, der anvendes i kraftvarmeanlæg, beskattes med den

sats, der gælder for fyringsolie, og ikke den højere motorbrændstofsats,

selvom der er tale om drift af en stationær motor. Hovedreglen i afgiften er,

at alle mineralolier, der anvendes til varmefremstilling, og alle varer,

herunder både mineralolie og andre varer, der anvendes til motordrift,

beskattes. Det præciseres også, at biogas, dvs. gas, der fremkommer ved en

gæringsproces i organisk materiale, fritages for afgift, når gassen anvendes

i kraftvarmeanlæg.

Til nr. 3 og 5

Efter de gældende regler behandles spildolie eller affaldsolie fra skibe

(slopolie) afgiftsmæssigt som fuelolie, når den anvendes til

varmefremstilling. Der betales fuld afgift (såvel energiafgift som

CO2-afgift) af spildolien uanset vandindhold, og til forskel fra spildolie

indsamlet her i landet ydes der ikke tilskud efter miljøbeskyttelsesloven til

bortskaffelse af spildolie fra skibe. Spildolien, der bl.a. omfatter bundfald

fra olietanke spulet op med vand, kan imidlertid have et forholdsvist stort

vandindhold, selv efter at der er sket en vis fraseparering af vandet. For at

tage hensyn hertil foreslås der en skala med 4 forskellige afgiftstrin for

spildolie, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til

varmefremstilling, således at der betales 100 pct. af fuelolieafgiften (dvs.

166 øre/kg), når vandindholdet er under 5 pct., 95 pct. af fuelolieafgiften

(158 øre/kg) ved et vandindhold fra 5 pct. til 29 pct., 70 pct. (116 øre/kg)

ved et vandindhold fra 30 pct. til 64 pct. og endelig 35 pct. (58 øre/kg) ved

et vandindhold på 65 pct. og derover. Inden for hver kategori svarer afgiften

til højeste olieindhold. Vandindholdet fastsættes i forhold til den samlede

spildolieleverance.Ved den lidt grove inddeling skal det undgås, at

omkostningerne ved prøveudtagning bliver for store.

Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler for

opgørelsen af den afgiftspligtige mængde for slopolie.

Til nr. 4 og 9

Der er tale om konsekvensændringer i tilknytning til nr. 1.

Til nr. 6

Ligesom der er fastsat et standard energiindhold i en række andre varer,

foreslås et standard energiindhold fastsat for biogas.

Til nr. 7

Der er tale om en korrektion af en henvisning i mineralolieafgiftslovens §

9, stk. 9.

Til nr. 8

Det er hovedprincippet i afgiftslovgivningen, at det er registrerede

virksomheder, der leverer varer til endeligt forbrug, som er afgiftsfritaget,

f.eks. til skibe eller eksport. Når et forbrug er fritaget for afgift,

opkræver den registrerede virksomhed ikke afgift af de pågældende leverancer.

Ikke registrerede virksomheder har betalt afgift af de varer, de leverer

videre. Der er imidlertid adgang til, at de statslige told- og

skattemyndigheder kan give ikke registrerede virksomheder bevilling til

afgiftsgodtgørelse af varer, der leveres til formål, som berettiger til

afgiftsfritagelse.

Det har vist sig, at ordningen kan misbruges med henblik på kreativ

afgiftstænkning.

En virksomhed, der sælger olie til afgiftsfrit formål, kan vælge at sælge

olien igennem et forbundet selskab. Det vil sige, at første led i

virksomheden er en registreret virksomhed, som afregner afgift med ToldaSkat.

Andet led i virksomheden er en ikke registreret virksomhed, som får godtgjort

den betalte afgift fra ToldaSkat, når videresalget sker til afgiftsfrit

formål. Afgiften af en måneds salg skal betales af den registrerede

virksomhed senest den 15. i måneden efter, hvor den ikke registrerede

virksomhed samtidig har fået godtgjort afgiften af købet. Den del af

virksomheden (første led), der sælger olien med afgift, har imidlertid kredit

med momsen som andre virksomheder, dvs. løbende kvartal tillagt 40 dage i

alt, i gennemsnit 85 dage. Der er også moms på olieafgiften, hvilket medfører

en større momskredit, end hvis olien var blevet solgt direkte til det

afgiftsfri formål. Den ikke registrerede virksomhed (andet led), der f.eks.

eksporterer olie, kan imidlertid i praksis få momsen tilbage med det samme,

inklusive momsen af olieafgifterne. Dette skyldes, at eksportører kan blive

månedsregistrerede, hvorefter købsmomsen opgøres og angives for en måned. Den

negative moms kan udbetales fra starten af den følgende måned. Yderligere får

eksportvirksomheder fremskyndet tilbagebetaling af negativ moms bestående i,

at virksomheden får et beløb på 3/52 af årets negative moms stillet rentefrit

til rådighed.

Bevillingsordningen har i praksis været misbrugt af en virksomhed, der

sælger afgiftsfri olie til udenrigsskibsfart. Virksomheden har ved den

beskrevne konstruktion opnået en ganske betydelig rentegevinst. Efter en ny

fortolkning af momsloven er levering af olie mellem de to selskaber bestemt

til brug om bord på nærmere bestemte skibe dog nu momsfritaget. Det samme

misbrugsproblem vil imidlertid kunne opstå i forbindelse med almindelig

eksport.

Ved at der betales afgift af olien, der samtidig godtgøres, kan

virksomheder forøge omsætningen, som der beregnes moms af, og dermed

momskreditten ganske betragteligt, uden at omkostningerne ved handel m.v.

stiger tilsvarende. Ved lovforslaget sikres det, at virksomheder ikke kan

opnå utilsigtede likviditetsfordele gennem bevillingsordningen.

Det er ikke tanken at fjerne muligheden for godtgørelse, men det foreslås

at stramme bestemmelsen op. De tilfælde, hvor transaktionen i højere grad

udspringer af spekulation i moms- og afgiftsgodtgørelser end i normale

forretningsgange, vil særligt forekomme, hvor der er nære forbindelser mellem

den registrerede virksomhed og den ikke registrerede virksomhed, som anmoder

om at få bevilling til afgiftsgodtgørelse. Ifølge forslaget skal der derfor

ikke gives bevilling til en ikke registreret virksomhed, når den får leveret

afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed, som den er indbyrdes

forbundet med. Herved forstås, at samme ejerkreds direkte eller indirekte

ejer over 50 pct. af kapitalen i hver af virksomhederne eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver af

virksomhederne. Derimod vil der fortsat blive givet bevilling til en

uafhængig brændselshandler, der ellers ikke ville have mulighed for at levere

varer til afgiftsfri anvendelse.

En bevilling bortfalder ifølge forslaget, hvis en virksomhed, der har fået

en bevilling efter de ny regler, på et senere tidspunkt får leveret

afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed, som den er indbyrdes

forbundet med.

Til nr. 10

Stort set alle procesanlæg bidrager i et eller andet omfang til

opvarmningen af det lokale, de er opstillet i. Efter de gældende regler

godtgøres afgiften, når energien er brugt til varefremstilling med henblik på

afsætning, såfremt varen opvarmes mindst 10 grader C i forhold til

omkringliggende rum. Det foreslås nu, at et mindre indirekte bidrag til

rumopvarmningen (10 pct.) ikke medfører, at tilbagebetaling nægtes. Dette vil

f.eks. medføre, at energiforbrug i lukkede anlæg vil kunne berettige til

tilbagebetaling, selv om varen ikke opvarmes mindst 10 grader C i forhold til

det omkringliggende rum.

Til nr. 11

En række lokaler har i vidt omfang karakter af procesudstyr.

Energiafgiften til opvarmningen af visse af disse lokaler, f.eks.

trætørrestuer, er i dag godtgørelsesberettiget, når det pågældende lokale er

specifikt nævnt i loven. Det foreslås nu, at energiafgiften generelt

godtgøres for sådanne lokaler. Det understreges, at der her i alle tilfælde

skal være tale om helt lukkede rum og kun lokaler, hvor opvarmningen

udelukkende er en del af varefremstillingen. Opvarmningen af disse rum

bidrager således aktivt til, at varen ændrer karakter under opholdet i

lokalet. Det er samtidig karakteristisk for disse forarbejdningsprocesser, at

der typisk kun opholder sig personer i disse lokaler i forbindelse med

fyldning og tømning samt i forbindelse med kortvarig inspektion under

processen.

Opvarmning af lokaler, der også benyttes som lagerlokaler, hvor

opvarmningen ikke udelukkende er en del af forarbejdningen, skal fortsat

betragtes som rumopvarmning.

Normalt vil opvarmningen af produktionslokaler altid kunne siges at være

en forudsætning for, at produktion kan foregå. Dette skyldes såvel

arbejdsmiljømæssige som produktionstekniske årsager. Der foreslås derfor

ingen ændringer for disse produktionslokaler, hvor opvarmningen ikke

udelukkende er en del af varefremstillingen i form af, at varen ændrer

karakter som følge af varmepåvirkninger. Et sådant forbrug vil fortsat blive

beskattet som rumvarme.

De rum, som foreslås klassificeret som procesanlæg, er således populært

sagt rum, der i et mindre format ville kunne være udformet som et procesanlæg

på fire ben.

Til nr. 12

Generelt er det en betingelse for tilbagebetaling af afgiften vedrørende

varmt vand, at det direkte er medgået i selve produktionen af en vare, som

afsættes. Derfor ydes der generelt ikke tilbagebetaling i forbindelse med

forbrug, der er knyttet til leverancer af ydelser. Dette sikrer blandt andet,

at almindelig rengøring ikke berettiger til godtgørelse af energiafgifterne.

Det har imidlertid vist sig, at visse ydelser, der i et vist omfang er i

konkurrence med varefremstilling, belastes relativt hårdt. Derfor foreslås

det, at vask af genbrugsemballage og tekstilvaskeriernes energiforbrug til

vask, tørring, rulning mm. beskattes som procesenergi. Vask af

genbrugsemballage er i konkurrence med fremstilling af engangsemballage,

ligesom vaskeriernes udlejning af håndklæder mm. er i konkurrence med

fremstilling af engangsartikler.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på det grundliggende princip om, at

der ikke ydes tilbagebetaling af afgiften vedr. varmt vand til rengøring. Der

vil fortsat ikke kunne ydes tilbagebetaling af vask af driftsmidler, herunder

vogne og kasser, der udelukkende bruges internt i virksomheden, og som

således ikke har karakter af transport- eller salgsemballage. De

emballagetyper, der er omfattet af forslaget, er f.eks. kødkasser,

fiskekasser og brødkasser, der i vid udstrækning anvendes ved vareudveksling

mellem virksomheder.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af

forslaget under nr. 10.

Til nr. 14

Med hensyn til fordeling af energi brugt til på den ene side proces og på

den anden side rumvarme og varmt vand, foreslås det, at en (m2)-afgift også

kan erstatte rumvarmeafgiften, når der er tale om større rum, samt at

varmtvandsforbruget fra tappesteder med begrænset anvendelse kan fastsættes

uden brug af direkte måling.

Typisk svarer opdelingen mellem proces og rumvarme til fordelingen mellem

el og brændselsforbrug. Derfor vil hele brændselsforbruget som regel blive

beskattet som rumvarme. I en række virksomheder forsyner samme kedel

imidlertid både virksomheden med rumvarme og procesvarme.

I sådanne tilfælde kan der ydes en forholdsmæssig godtgørelse, når en

fordeling kan opgøres. Fordelingen baseres på målinger af energiforbruget.

For rum under 100 (m2) er der dog mulighed for at betale en standardafgift på

8 kr. pr. (m2). For varmtvandshaner er der ingen standardsats.

Kan der ikke foretages en fordeling, er udgangspunktet, at hele forbruget

beskattes som rumvarme.

I 1997 var der dog forskellige muligheder for dispensation fra

målerkravet. Det foreslås nu, at der generelt kan anvendes standardsatser,

når de anvendte standarder utvivlsomt medfører mindst den samme

afgiftsbelastning som en egentlig måling. Konkret foreslås, at virksomhederne

kan vælge mellem en afgift på 8 kr. pr. (m2) pr. måned eller direkte måling

for lokaler, hvor en faktisk måling i givet fald højst ville medføre en

afgift, der svarer til (m2)-afgiften.

Herved bliver afgiftsbelastningen opgjort efter standard generelt højere

end afgiften opgjort ved måling. Forslaget indebærer således, at

virksomhederne automatisk foretager en afvejning mellem måleomkostninger og

afgiftsbetaling. Virksomhederne vil således bruge standarderne i de tilfælde,

hvor afgiftsbesparelsen ved måling er mindre end måleomkostningerne.

Er der til opvarmningen medgået brændsler, som der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling for, kan afgiften af disse brændsler modregnes i

standardbetalingen.

For varmtvandshaner vil der ikke på samme måde kunne fastsættes

meningsfulde standarder, idet forbruget kan variere fra stort set ingenting

til hele energiforbruget. Som udgangspunkt skal forbruget fra varmtvandshaner

derfor fortsat opgøres efter måler.

Direkte måling af varmtvandsforbruget på et net til procesformål kan dog

stå i et urimeligt forhold til den afgiftsmæssige betydning. Derfor foreslås

det, at forbruget af varmt vand kan fastsættes efter andet end måling, når

det faktiske forbrug er mindre end 50 GJ årligt. 50 GJ svarer til en

energiafgift på godt 2000 kr. Virksomheden skal i givet fald kunne

sandsynliggøre, at der mindst betales det samme i afgift som ved en direkte

måling. Indtil dette er tilfældet, vil hele forbruget blive beskattet som

rumvarme.

Hvis det varme vand på et toilet uden bruser anvendes regelmæssigt, vil

det f.eks. kunne accepteres, at der henregnes 0,2 GJ pr. ansat, der benytter

toilettet pr. måned. 0,2 GJ svarer i 1998 til en afgift på godt 8 kr. pr

måned.

Almindelig konduite vil dog stadig foreskrive, at en enkelt varmtvandshane

på et procesnet, der kun helt lejlighedsvis benyttes, henregnes til

procesforbruget, uanset om forbruget strengt taget burde beskattes som

rumvarme.

Til nr. 15, 17, 18, 20 og 21

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 16

Ved de grønne afgifter er der indført en afgiftsmæssig forskelsbehandling

mellem rumvarme og procesvarme. Nedsættelsen af tilbagebetalingen af afgiften

af procesenergi, når varmen efterfølgende nyttiggøres til rumvarme eller

varmt vand, skal ses i lyset heraf.

Beskatning af overskudsvarme er således nødvendig, hvis der ikke skal

gives en uhensigtsmæssig tilskyndelse til fremstilling af overskudsvarme, og

hvis virksomheder med og uden procesenergi - og deraf mulighed for udnyttelse

af overskudsvarme - skal ligestilles.

Afgiften af overskudsvarme har dog generelt ikke mindsket tilskyndelsen

til udnyttelse af spildvarme, snarere tværtimod, idet de alternative

opvarmningsformer som olie og gas er steget mere i afgift end

overskudsvarmeafgiften. Specielt ved små mængder varme vil måleomkostningerne

dog kunne udgøre en betydelig del af gevinsten.

Det foreslås derfor, at uanset størrelse af det opvarmede rum og

energiforbruget forbundet med opvarmningen kan der frem for nedsættelse af

tilbagebetaling (betaling af afgift af overskudsvarme) betales en afgift på 8

kr. pr (m2). Herved kan virksomhederne dels afveje måleomkostningerne overfor

standardansættelsen, ligesom der indføres et loft over afgiftens størrelse i

forhold til det opvarmede areal.

Det foreslås samtidig, at der ikke sker nedsættelse af tilbagebetaling

eller betaling af (m2)-afgift af nyttiggjort procesvarme, der anvendes til

rumopvarmning i sommerhalvåret.

Opvarmningen med overskudsvarme i sommerhalvåret vil i en række

virksomheder i et vist omfang primært tjene et bortskaffelses- frem for et

opvarmningsformål, og således ikke i fuldt omfang svare til en sparet

brændselsudgift til alternativ opvarmning. Selvom det ud fra en energimæssig

betragning som hovedregel ikke er hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarme,

medmindre der er et konkret varmebehov, vil det i visse situationer ikke være

økonomisk rentabelt at etablere to systemer til bortskaffelse af procesvarme.

Dette gælder ikke mindst, når der er tale om forholdsvis små mængder.

Energimæssigt vil det som hovedregel være bedst at bruge overskudsvarmen til

opvarmning, når der er et konkret behov, og bortskaffe procesenergien i et

optimalt indrettet køleanlæg, når varmebehovet ikke er til stede. Omvendt er

det nødvendigvis heller ikke energimæssigt optimalt at bortkøle hele

procesenergien, hvis der er et vist varmebehov.

For på en simpel måde at tage højde for denne problemstilling foreslås

det, at nyttiggørelse af procesvarme til rumopvarmning i sommerhalvåret ikke

skal have nogen afgiftsmæssige konsekvenser.

Kombineret med det ovenfor omtalte loft i form af en (m2)-afgift bliver

det reelle loft over afgiftsbetalingen for nyttiggjort procesvarme til

rumopvarmning således 48 kr. pr. (m2) pr. år. Der vil stadig ske nedsættelse

af tilbagebetalingen for varmt brugsvand, der opvarmes med overskudsvarme i

sommerhalvåret.

Anvendes (m2)-afgiften ved beskatning af overskudsvarme, ydes der

tilbagebetaling i fuldt omfang af CO2-afgiften, i det omfang der er tale om

overskudsvarme fra tung proces.

Til nr. 19

Dels foreslås et loft over varmeværkers afgift, dels en lempeligere adgang

til at anvende andet end målere, når energistrømmen skal opdeles i rumvarme

og proces.

Hovedreglen i energiafgiftsloven er, at der ikke ydes tilbagebetaling af

afgift i forbindelse med salg af varme. Virksomheder, der bruger varme til

fremstilling af andre varer med henblik på afsætning, kan dog som hovedregel

få afgiftsgodtgørelse, selvom varmen efterfølgende anvendes i fjernvarmenet

som industriel overskudsvarme. Dog nedsættes tilbagebetalingen i forhold til

varmeleverancen. Varmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg der afsætter

varme, bruger ikke olie til fremstilling af andre varer med henblik på

afsætning og kan efter de gældende regler derfor ikke få godtgjort

energiafgiften. I visse situationer kan dette medføre en uforholdsmæssigt høj

afgiftsbelastning af varme fra affaldsforbrændingsanlæg. Dette er specielt

tilfældet, når afsætningen af varme er beskeden i forhold til forbruget af

afgiftspligtige brændsler.

Derfor foreslås følgende:

1. Den leverede mængde varme måles.

2. Ved brug af en standardvirkningsgrad (0,7) beregnes et teoretisk

bruttoenergiforbrug.

3. Der indføres et loft over afgiftsbetalingen svarende til det

afgiftspligtige brændsels andel af den indfyrede energi.

4. Energiindholdet i affald opgøres detaljeret af virksomheden, eller ved

anvendelse af en standard på 9,4 MJ/kg. Affald med et energiindhold på under

9,4 MJ/kg sættes dog til 0 MJ/kg, hvis der anvendes standardberegning for

energiindholdet i affald.

Eksempel:

Nyttiggjort varme ............................... 700 GJ

Teoretisk bruttoenergiforbrug (700:0,7) ......... 1000 GJ

Indfyret affald ................................. 1000 GJ

Indfyret olie ................................... 1000 GJ

Afgiftspligtig mængde olie (500 GJ/35,9) ........ 13.928 l

Afgift pr. GJ ((1.76 kr/l * 13.928 l)/700 GJ) ... 35 kr/GJ

Med de nuværende regler ville afgiften være knap dobbelt så høj.

Det er ikke generelt formålet at ændre affaldsforbrændingsanlæggenes

afgiftsforhold. Med den foreslåede standardvirkningsgrad vil kun anlæg med en

relativt lille varmeproduktion vælge at anvende bestemmelsen.

Til nr. 22

De foreslåede bestemmelser, der svarer til svovlafgiftslovens § 10, stk. 3

og 4, indeholder regler om regnskab og dokumentation for vandindholdet i

spildolie fra skibe.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 24

Den foreslåede ekstra kontrolbestemmelse i mineralolieafgiftslovens § 22

skal ses på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 970 af 18. november

1996 om farvning af gas- og dieselolie, som er udstedt i medfør af lovens §

24, stk. 1. Ifølge disse regler skal gas- og dieselolie, der anvendes til

varmefremstilling eller som motorbrændstof i landbrugets driftsmidler eller i

fiskerfartøjer, farves med virkning fra 1. juli 1997. Gas- og dieselolie til

disse anvendelser er enten belastet med lav afgift (varmefremstilling), eller

ingen afgift, idet der er afgiftsfritagelse eller -godtgørelse (landbrug,

fiskeri). Derimod skal gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof i

øvrigt, og som er belastet med høj afgift, være ufarvet. Det drejer sig først

og fremmest om motorbrændstof til biler, men også om motorbrændstof til

entreprenørmaskiner og motorer i industrivirksomheder (stationære motorer).

For at gøre det muligt for de statslige told- og skattemyndigheder at

kontrollere, at der ikke uberettiget anvendes farvet olie til lav eller ingen

afgift, foreslås det, at de statslige told- og skattemyndigheder kan udtage

prøver af brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke og i anlæg,

hvori der ikke må bruges farvet olie som motorbrændstof.

Efter forslaget skal told- og skattemyndighedernes prøveudtagelse kunne

ske uden retskendelse, da der som nævnt er tale om en løbende kontrol uden

specifik mistanke eller formodning om, at der er begået et strafbart forhold.

Politiet kan ikke udtage prøver for at undersøge, om der anvendes farvet

olie, i forbindelse med syn efter færdselslovens § 77, og indskrænkes

muligheden for at udtage prøver til de tilfælde, hvor der foreligger mistanke

f.eks. som følge af en anmeldelse, vil farvningsordningen kun få en yderst

begrænset præventiv virkning.

For køretøjernes vedkommende vil der som led i den løbende kontrol kunne

blive udtaget stikprøver fra såvel erhvervskøretøjer som private køretøjer på

f.eks. parkeringspladser eller rastepladser, men ikke, når køretøjet befinder

sig på en privat bopæl. Den private bopæl omfatter f.eks. garager og carporte

hørende til privatboligen, men ikke en vognmands garager til erhvervsmæssigt

anvendte køretøjer, staldbygninger eller lignende driftsbygninger.

Til nr. 25

Efter forslaget straffes overtrædelser af de foreslåede dokumentations- og

regnskabsbestemmelser under nr. 22 med bøde. Forslaget indeholder desuden en

konsekvensændring.

Til § 2 Til nr. 1-2

Det foreslås, at energiafgiften på de forskellige brændsler søges fastsat

til det samme niveau givet de forskellige brændslers energiindhold (nedre

brændværdi). I 1998 vil niveauet for olie og kulprodukterne til

brændselsformål være på 41 - 42 kr./GJ.

De gældende satser for stenkul, brunkul og koks m.v. er beregnet ud fra

antagne brændværdier og indhold af C.

For visse af de fossile brændsler er der imidlertid variation omkring de

antagne værdier, der afspejler gennemsnit. For et kulbrændsel med en

forholdsvis lav brændværdi er beskatningen udtrykt i kr./GJ større end

tilsigtet, og omvendt for et brændsel med en høj brændværdi er beskatningen

mindre end tilsigtet.

Visse fjernvarmeselskaber, der modtager varme fremstillet på basis af kul

med lav brændværdi, har spurgt, om det ikke ville være muligt at beskatte

efter den faktiske brændværdi.

Det foreslås, at afgiften ved opgørelse efter brændværdi fastsættes til

41,30 kr. pr. GJ.

For virksomheder, der ikke ønsker at foretage måling af de pågældende

varers faktiske brændværdi, vil der fortsat være mulighed for at betale efter

varernes vægt.

For at undgå, at virksomheder med brændsler med en brændværdi over

gennemsnittet vælger at opgøre brændslerne efter vægt, foreslås det, at

afgiftssatserne ved opgørelse efter vægt sættes til en højere sats end

gennemsnitssatsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at der fastsættes tilsvarende regnskabsregler som i

svovlafgiftslovens § 10, stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Som under mineralolieafgiftsloven foreslås der fastsat et standard

energiindhold for biogas.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indeholder samme stramning af bevillingsreglerne

som i mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 6-16

Der foreslås samme ændringer i rumvarmereglerne m.v. som under forslagets

§ 1, nr. 10-20.

Til nr. 17

Det foreslås, at registrerede virksomheder kan vælge at beregne

brændværdien i varer, som udleveres eller forbruges i virksomheden efter et

lagerbalancesystem på samme måde som efter svovlafgiftslovens § 6, stk. 6.

Til nr. 18

Efter forslaget straffes overtrædelser af de foreslåede dokumentations- og

regnskabsbestemmelser under nr. 3 med bøde.

Til nr. 19

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 17.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 474 af 12. juni

1996 om ændring af straffeloven.

Til § 3 De foreslåede ændringer svarer til ændringerne under § 1,

nr. 10-20, og § 2, nr. 20.

Til § 4 Til nr. 1

De statslige told- og skattemyndigheder har af hensyn til specielt de små

elselskabers administrative forhold tilladt en forsimplet acontoopgørelse af

de afgiftspligtige mængder. Det foreslås, at denne praksis lovfæstes, og at

det samtidig præciseres, at bestemmelsen er rettet mod de små selskaber

(under 1 mill. kWh). Bestemmelsen har kun betydning for få selskaber.

Til nr. 2-5

De foreslåede ændringer svarer til ændringerne under § 1, nr. 11, 12, 15

og 16.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 474 af 12. juni

1996 om ændring af straffeloven.

Til § 5 Til nr. 1

Der foreslås samme stramning af bevillingsreglerne som i

mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 2

Som under mineralolieafgiftsloven foreslås der fastsat et standard

energiindhold for biogas.

Til nr. 3

Der foreslås samme fritagelse for den særlige afgift på elektricitet som

for CO2-afgiften af elektricitet anvendt til fremstilling af elektricitet,

jf. forslagets § 6, nr. 2.

Til § 6 Til nr. 1

Det foreslås, at der ligesom for mineralolieafgiftens vedkommende tages

hensyn til vandindholdet i spildolieblandinger fra skibe, der anvendes eller

er bestemt til at anvendes til varmefremstilling. Der skal således kunne

betales afgift efter forskellige satser afhængigt af vandindholdet i

slopolien.

Til nr. 2

Det præciseres, at elektricitet, der anvendes til fremstilling af

elekcitet, er fritaget for afgift ligesom brændsler til fremstilling af

elektricitet. Afgiftsfritagelsen skal ses i lyset af, at selve elektriciten

beskattet. Momsregistrerede elselskaber, herunder kraft- og kraftvarmeværker

samt transmissions- og distributionsselskaber, vil ligesom andre

momsregistrerede virksomheder få godtgjort elafgiften til andre formål

bortset fra afgiften af den elektricitet, der anvendes til rumopvarmning.

Derimod vil kun den elektricitet, som er henregnet til elfremstillingen, være

fritaget for CO2-afgift, mens der skal betales CO2-afgift efter de sædvanlige

regler af værkets øvrige elforbrug.

Kraftvarmeværker fordeler i princippet brændselforbruget mellem el- og

varmesiden i forhold til de fremstillede mængder. Dette gælder også for det

brændsel, som medgår til fremstilling af den elektricitet, som forbruges af

værket.

På et kraftvarmeværk kan eget forbrug af elektricitet deles op i fire

kategorier: 1) elektricitet, der anvendes direkte til fremstillingen og

distribution af elektricitet, herunder f.eks. el brugt til drift af

generator, transformations- og ledningstab, brændselshåndtering, kedeldrift

røgrensning, 2) elektricitet, der tilfaktureres varmesiden, f.eks. el til

drift af cirkulationspumper i fjernvarmenettet, 3) elektricitet, der anvendes

til rumopvarmning, og 4) øvrigt eget forbrug, herunder el til belysning og

til drift af reparationsværksteder.

Bortset fra 3, dvs. el anvendt til rumopvarmning, er kraftvarmeværket

enten fritaget for elafgift, eller også godtgøres afgiften.

Fritaget for CO2-afgift er eget forbrug af elektricitet, som henregnes

under 1.

Resten af eget forbrug betales der CO2-afgift af efter de samme regler,

som gælder for andre virksomheder, hvilket indebærer, at der betales fuld

CO2-afgift af el brugt til rumopvarmning, mens der i 1997 betales 60 pct.

CO2-afgift af det øvrigt forbrug.

Som nævnt er det øvrige energiforbrug ikke direkte anvendt til

elektricitetsfremstillingen. I den praktiske administration af energi- og

CO2-afgifterne tillades det dog generelt, at et ubetydeligt forbrug til

orienteringslys og drift af værktøj ved reparation o.lign. henregnes til den

helt eller delvis afgiftsfrie del, når elektriciten stammer fra et og samme

net, og hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger

at opsplitte forbruget.

I tilknytning til CO2-afgiftssystemet ydes der et elproduktionstilskud til

vedvarende energi og naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker i forhold

til den mængde elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet. Såfremt

eget forbruget dækkes ved køb fra forsyningsselskabet, er

beregningsgrundlaget for tilskuddet den mængde, som brutto afregnes over for

forsyningsselskabet fratrukket det CO2-afgiftsfri eget forbrug.

Tilsvarende skal der ved fordeling af brændslet på f.eks. decentrale

kraftvarmeværker tages højde for eget forbrug, således at den fremstillede

mængde elektricitet er den mængde, som afsættes plus den del af eget forbrug

som ikke er fritaget for CO2-afgift.

Til nr. 3

Efter CO2-afgiftsloven kan ikke registrerede virksomheder få bevilling til

afgiftsgodtgørelse i samme omfang som efter mineralolieafgiftsloven og

kulafgiftsloven. Det foreslås derfor, at der ikke kan ydes godtgørelse af

afgiften efter en bevilling udstedt i medfør af CO2-afgiftsloven fra og med

det tidspunkt, hvor der ikke længere kan ydes godtgørelse af energiafgift

efter en bevilling udstedt i medfør af mineralolieafgiftsloven eller

kulafgiftsloven.

Til § 7 Det foreslås at ophæve overgangsordningen for tilskud efter § 1 a,

stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 850

af 13. november 1995. Det skyldes en fejl, at overgangsordningen ikke blev

ophævet samtidig med, at nævnte § 1 a, stk. 2, blev ophævet ved § 4, nr. 3, i

lov nr. 1220 af 27. december 1996 om ændring af forskellige energiafgiftslove

m.v. (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys

m.v.). Det er hensigten at sætte ændringen i kraft samtidig med §§ 4, nr. 3,

og 5 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, der skal notificeres for

EU-Kommissionen inden ikrafttrædelse.

Til § 8 De dele af lovforslaget, der ændrer på afgrænsningen mellem

rumvarme og proces, vurderes at skulle notificeres for EU-kommissionen. Det

samme gør sig gældende for forslaget om alternative opgørelsesmetoder for

affaldsforbrændingsanlæg mv. Da Kommissionens godkendelse skal foreligge, før

disse bestemmelser kan træde i kraft, foreslås det, at skatteministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås, at de bestemmelser, som skal notificeres, får virkning fra

1. maj 1997. Først når lovforslaget er fremsat, vil virksomhederne have

mulighed for at gennemføre de registreringer, der er nødvendige for at kunne

drage nytte af de foreslåede lempelser. Da grundlaget for administration af

de lempeligere regler generelt ikke kan antages at forefindes fra januar

1996, og da regeringen generelt er af den opfattelse, at lovgivningen ikke

skal ske med tilbagevirkende kraft, foreslås virkningsdagen fastsat til den

1. i måneden efter fremsættelsen, dvs. den 1. maj.

Selvom regeringen generelt finder, at ændringer i skatte- og afgiftslove

ikke bør have tilbagevirkende kraft, er det foreslået, at

affaldsforbrændingsanlæg mv. får mulighed for at benytte den foreslåede

opgørelsesmetode fra 1. januar 1996. Forslaget skal ses i lyset af, at det er

frivilligt at anvende opgørelsesmetoden. De nye regler, som blev indført i

1996, medfører, at affaldsforbrændingsanlæggenes varmefremstilling

ligestilles med fjernvarmeværkernes. Da der imidlertid er visse særlige

anlæg, der har et stort forbrug af støttebrændsel i forhold til

varmefremstillingen, vil disse regler fra 1996 og fremefter kunne medføre en

særligt høj afgift. Derfor foreslås muligheden for at beregne afgiften på

basis af varmefremstilling indført med virkning fra 1. januar 1996.

Som led i stramningen af bevillingsreglerne foreslås det, at der for så

vidt angår eksisterende bevillinger fra lovens fremsættelse ikke skal kunne

ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før lovens ikrafttræden,

hvis virksomheden og dens leverandør (en registreret virksomhed) er indbyrdes

forbundne virksomheder. Det forhindres herved, at en virksomhed efterfølgende

misbruger bevillingsreglerne. Den ikke registrerede virksomhed vil fortsat

kunne bruge sin bevilling til afgiftsgodtgørelse, hvis den skifter til en

leverandør/leverandører, som den ikke er forbundet med. Efter forslaget har

virksomheder, der indgår i en opbygning med forbundne selskaber, dog mulighed

for at opnå en dispensation, således at de fortsat kan få afgiftsgodtgørelse,

hvis særlige forhold gør sig gældende. Dette vil være tilfældet, når

virksomheden over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgøre,

at den nære forbindelse mellem selskabet og den registrerede virksomhed er

begrundet i saglige, erhvervsmæssige formål og ikke i misbrug af

bevillingsordningen.

Herudover foreslås det, at campingpladser kan få godtgjort hele elafgiften

af elektricitet, der er leveret til campisterne. Det præciseres samtidig, at

dette forbrug, uanset om der sker selvstændig fakturering eller ej , ikke er

forbrugt af den momsregistrede campingplads, men af ejeren af

campingvognen/teltet. Derfor ydes der ikke tilbagebetaling efter udløbet af

overgangsbestemmelsen. Godtgørelsen i 1997 gælder, uanset hvad campisterne

bruger elektriciteten til.

De fleste punktafgiftpligtige virksomheder opgør afgiften ud fra de

mængder, der i afgiftsperioden (typisk måneden) udleveres fra virksomheden

samt af eventuelt eget forbrug. Det gælder dog ikke elselskaber og

gasselskaber, der leverer ledningsført energi. Elselskaberne mv. kender måske

den samlede produktion, men af denne vil en del gå tabt som nettab, hvoraf

der ikke betales afgift.

Ligeledes er det af betydning, at afgiften kan opgøres for hver kunde for

sig blandt andet af hensyn til den rette godtgørelse af afgifterne til

erhvervsvirksomheder mv. De fysiske leverancer opgøres ved måling hos

kunderne. Aflæsning af målere sker med forskellige intervaller. For de store

kunder er der typisk aflæsning hver måned, mens der for mindre kunder er

aflæsning en gang årligt. De mindre kunder betaler typisk a conto ud fra et

skønnet forbrug. Ved årsaflæsningen reguleres der for a conto opkrævningernes

afvigelser i forhold til den faktisk leverede elektricitet.

For leverandører af ledningsført energi opgøres den afgiftspligtige mængde

derfor ud fra de mængder, der udskrives fakturaer for, herunder a conto. I

sidste ende vil de udfakturerede mængder og de faktisk leverede mængder til

kunderne være i overensstemmelse med hinanden, men der vil dog kunne være en

vis forsinkelse fra elektriciteten fysisk er leveret, til der udskrives

faktura.

Efter lovens bogstav er det afgørende fakturadatoen. Ved en leverance i

januar, der aflæses i slutningen af januar, sker fakturaudskrivningen f.eks.

i februar. Elafgiften mv. af denne leverance afregnes af elselskabet til

myndighederne i marts, mens momsen afregnes i maj. Det er principielt uden

betydning for afregningen med myndighederne, hvornår elkunden afregner med

elselskabet.

For erhvervsvirksomhederne styres godtgørelserne ligeledes af

fakturadatoen. Hvis virksomheden får godtgørelsen af energiafgifterne mv.

månedsvis, vil virksomheden kunne medregne januarleverancen i februar, hvis

faktura udskrives i februar og få godtgørelsen udbetalt i marts. Momsen vil

kunne godtgøres i maj. Ved konsekvent at bruge fakturadato såvel ved

opgørelse af den elafgift, elselskaberne skal betale, som ved opgørelse af

godtgørelserne sikrer man sig således, at der ikke sker godtgørelse af en

afgift, som elværkerne endnu ikke har afregnet til myndighederne.

Der har imidlertid i visse tilfælde været givet tilladelse til, at

elselskaberne ikke opgjorde de afgiftspligtige mængder efter fakturadatoen,

men efter forfaldsdatoen. Tilladelserne til at opgøre ud fra forfaldsdatoen

har, så vidt det kan ses, været givet ud fra administrative hensyn til visse,

typisk små elværker. Visse elværker har haft en praksis, hvorefter der alene

i forbindelse med årsaflæsningen blev udskrevet en egentlig faktura - mens

acontoopkrævningerne blev udsendt samtidigt i form af et antal girokort

påtrykt forfalds- og sidste rettidige indbetalingsdato. Det ville i sådanne

tilfælde være urimeligt, hvis der skulle afregnes elafgift af alle de

elmængder, der udsendtes indbetalingskort for samtidigt. Denne tilladelse til

at bruge forfaldsdato har været gengivet i vejledningsmateriale til

elsektoren. Det har imidlertid vist sig, at tilladelsen også har været

anvendt af elselskaber med betydelig administrativ styrke, og det er

indtrykket, at man har tilrettelagt de administrative procedurer med henblik

på at maksimere det økonomiske udbytte snarere end for at mindske de

administrative omkostninger.

Hvis forfaldsdatoen ligger i samme måned som fakturadatoen, har det ingen

økonomisk betydning, men hvis forfaldsdatoen ligger efter et månedsskifte i

forhold til fakturadatoen, hvilket er typisk, har det økonomisk indflydelse.

Der er også eksempler på, at fakturadatoen ligger i slutningen af en måned,

mens forfaldsdatoen ligger efter to månedsskifter.

Hvis forfaldsdatoen anvendes i stedet for fakturadatoen, forsinkes

indtægtsførelsen af elafgiften mv. , uden at der nødvendigvis sker en

forsinkelse af godtgørelserne. I visse tilfælde har tilladelsen til at

anvende forfaldsdato været betinget af, at det af fakturaen fremgik, at man

skulle anvende forfaldsdatoen som bestemmende for, hvornår man kunne opnå

godtgørelsen. Virksomhederne har dog kunnet se bort fra denne betingelse

under henvisning til lovreglerne om, hvornår man kunne opnå godtgørelsen.

Efter at være blevet opmærksom på spørgsmålet ønsker regeringen nu den

forskelligartede praksis bragt til ophør, således at alle fremover skal

anvende fakturadatoen som periodiseringskriterium. Det har i denne

forbindelse efter høring af elværkerne været overvejet at fastsætte

forfaldsdatoen som afgørende som ønsket af disse. Elværkerne har dog ikke

anført administrative hindringer eller begrundelser for, at lovens bogstav

ikke skulle kunne anvendes bortset fra få særlige tilfælde. Det er ikke

acceptabelt, at der gives godtgørelse, før det beløb, der godtgøres, er

indbetalt. Elværkerne har dog henvist til, at der kan blive tale om et

væsentligt likviditetstab, og det er derfor fundet rimeligt i dette særlige

tilfælde at foreslå indført en overgangsregel, hvorefter de, der måtte have

brugt forfaldsdatoen i stedet for fakturadatoen, kan fortsætte med denne

praksis til og med elektricitet, der leveres i december 1997. Der er dog

intet, der hindrer disse elselskaber i at anvende fakturadatoen fra et

tidligere tidspunkt.

I mange tilfælde opkræves kundernes betaling for elektricitet over

betalingsserviceordninger. Visse elselskaber har i disse tilfælde anvendt

forfaldsdatoen eller betalingsdatoen som afgørende for, hvilken måned eller i

hvilket kvartal henholdsvis elafgifterne og momsen skal afregnes. Det er dog

ikke i overensstemmelse med lovreglerne. Da der ikke altid udsendes en

særskilt faktura i forbindelse med opkrævning via betalingsservice, har det

været anført som et argument, at der ikke her foreligger en fakturadato. Det

er imidlertid ikke korrekt, da PBS-meddelelsen i disse tilfælde må

sidestilles med en faktura. Fakturadatoen er derfor den dato, hvor meddelsen

sendes ud til kunderne. Efter omstændighederne vil der blive givet samme

frist til at bringe forholdene i orden for PBS-betalingerne.

Skriftlig fremsættelse (9. april 1997)

Skatteministeren

Hermed tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v.

(Justering af rumvarmeafgiften m.v.).

(Lovforslag nr. L 218).

Formålet med loven er at foretage en række præciseringer og justeringer af

afgrænsningen mellem energiforbrug, der berettiger momsregistrerede

virksomheder til tilbagebetaling af afgift (proces), og anden energi

(rumvarme). Herudover indeholder forslaget en række bestemmelser af

hovedsagelig teknisk karakter. Lovforslaget ændrer således ikke hovedlinjerne

i energibeskatningen.

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende elementer:

Afgrænsning mellem rumvarme og proces, herunder:

- Præcisering af, at indirekte opvarmning i form af mindre varmeafgivelse

fra procesanlæg ikke medfører, at energiforbruget klassificeres som rumvarme.

- Forslag om, at opvarmning af rum, der har karakter af procesanlæg,

beskattes som procesenergi. Det drejer sig om f.eks. tørringsanlæg, hvor

opvarmning udelukkende har et forarbejdningsformål.

- Forslag om, at vask af genbrugsemballage klassificeres som proces.

Herved ligestilles vask af genbrugsemballage med fremstilling af

engangsemballage.

- Forslag om, at vaskeriernes brug af brændsel klassificeres som proces.

Ud over at vaskerierne, der er relativt hårdt belastet af de nuværende

rumvarmeregler, lempes i afgift, vil specielt hotelbranchen indirekte få

lavere omkostninger som følge af lavere vaskeriudgifter.

- Forslag om, at intern udnyttelse af overskudsvarme til rumopvarmning

ikke udløser nedsættelse af tilbagebetalingen (overskudsvarmeafgift) i

sommerhalvåret.

- Indførelse af alternative opgørelsesmetoder i form af standarder m.m.

for opdelingen mellem rumvarme og proces og for opgørelsen af mængden af

overskudsvarme brugt internt i virksomheden. Reglerne har til formål at

mindske de administrative omkostninger i virksomhederne.

Forslag om alternative opgørelsesmetoder af varmeværkers - herunder

affaldsforbrændingsanlægs - tilbagebetalingsberettigede forbrug af brændsel

og elektricitet. Forslaget er rettet mod varmeværker, der ud over

afgiftspligtige brændsler også anvender affald og biomasse. Forslaget

indebærer en lempelse for værker med en ringe varmeproduktion i forhold til

forbruget af afgiftspligtige brændsler.

Forslag om at tillade, at afgiften af kul betales efter det faktiske

energiindhold frem for den gældende standard. For slopolie indføres der

samtidig 4 standardklasser afhængig af vandindhold.

Præcisering af, at der betales efter satsen for brændsel til fyring af

varer, der er brugt i kraftvarmeværker, og ikke efter satsen for

motorbrændstof. Samtidig foreslås biogas brugt i kraftvarmeanlæg fritaget for

afgift.

Præcisering af den afgiftsmæssige behandling af kraft- og

kraftvarmeværkers eget forbrug af elektricitet.

Som et værn mod utilsigtet spekulation i registrerings- og

bevillingsbestemmelser foreslås en skærpelse af adgangen for

brændselshandleres adgang til afgiftsgodtgørelse.

Forslag om nye kontrolbestemmelser i mineralolieafgiftsloven, der skal

sikre, at den farvning af fyringsolie, der skal ske fra 1. juli 1997,

effektivt kan indgå i kontrolarbejdet.

Overgangsregler, der tillader campingpladserne fradrag for elektricitet,

der er afsat til campister i 1997, selvom el leveret til campingvogne og

lystbåde ikke kan anses for forbrugt af campingpladsen henholdsvis havnen.

Overgangsregler, der tillader elselskaberne at anvende forfaldsdagen frem

for fakturadagen i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde frem til 1.

januar 1998. Bestemmelsen afspejler en praksis, der har været gennemført en

del år, og præciserer således, at ellovens bestemmelse om, at den

afgiftspligtige mængde skal opgøres efter fakturadatoen, skal administreres i

snæver forstand. Fra 1. januar 1998 skal elselskaber således opgøre afgiften

efter samme principper som andre afgiftspligtige virksomheder. I lyset af

hidtidig praksis foreslås dog en overgangsperiode, der giver virksomhederne

en rimelig tid til at tilpasse sig.

Ændringerne for vaskerierne medfører et helårsprovenutab på ca. 35 mill.

kr., der fortrinsvis vil blive konteret på energiafgiftslovene. For 1997 vil

provenutabet udgøre ca. 15 mill. kr.

De forskellige andre forslag til tilpasning af rumvarmeafgiften skønnes

med betydelig usikkerhed at medføre et provenutab netto på omkring 10 mill.

kr årligt. For 1997 dog 5 mill. kr.

Med stor usikkerhed skønnes præciseringen af reglerne for elværkernes

opgørelse af elafgift at medføre en engangsprovenugevinst på omkring 1 mia.

kr i elafgift, ca. 200 mill. kr i CO2 afgift af el og ca. 20 mill. kr i SO2

afgift af el. Hertil kommer ca. 500 mill. kr i moms, eller alt i alt ca 13/4

mia. kr. en gang for alle.

Præcisering af reglerne for afgift af elproducenternes eget forbrug af

elektricitet skønnes med meget betydelig usikkerhed at medføre en

provenugevinst i størrelsesordenen 10 mill. kr årligt.

Nettovirkningen af forslaget er således et provenutab i 1997 på omkring 10

mill. kr og en årlig provenugevinst på godt 100 mill. kr årligt i årene

herefter, hvis engangsprovenugevinsten omregnes til årlige merrenteindtægter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg

anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, som ændret ved lov nr. 1214

af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) Anden flaskegas (LPG),

der anvendes som motorbrændstof ...... 259 øre/kg -».

Nr. 13-14 bliver herefter nr. 14-15.

2. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i

kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for

tilsvarende fyringsolier. Biogas, der anvendes til elektricitets- og

varmefremstilling på stationære motorer, er dog fritaget for afgift.«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. For spildolie iblandet vand, som indsamles fra

skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af

varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 4, nævnte

afgiftssats:

1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.

2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.

3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.

4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

§ 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet.

Afgiften udgør for

1)-12) - - -

13)-14) - - -

Stk. 2. Af andre end de i stk. 1 nævnte mineralolieprodukter

bortset fra naturgas, varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i

EU's kombinerede nomenklatur og faste brændsler, der anvendes eller er

bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter

den sats, der gælder for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1

nævnte varer bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at

anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder

for tilsvarende motorbrændstof.

Stk. 3-4. - - -

Stk. 5-7. - - -

4. I § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

14« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger

afgiftspligtige varer, kan registreres som oplagshaver hos de statslige told-

og skattemyndigheder, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige

varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 (m3). Virksomheder, der

afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, kan dog

registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte

varer på mindst 100.000 l. De statslige told- og skattemyndigheder kan i

særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for

virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.

Stk. 3-6. - - -

5. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for,

hvordan registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den

afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. I § 9, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»Naturgas 39,6 MJ/(Nm3)»:

»Biogas 19,7 MJ/(Nm3)».

7. I § 9, stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk.

4«.

§ 9.

- - -

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til

fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er

registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift

af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til

denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som

indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er

omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede

forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af

elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som

er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem

på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den

anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den

fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af

bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede

elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold

i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

-----------------------------------------

Spildolie ................ 40,4 MJ/kg

Fyringstjære ............. 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie ....... 35,9 MJ/l

Petroleum ................ 34,8 MJ/l

Fuelolie ................. 40,4 MJ/kg

LPG ...................... 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved

raffinering af mineralsk

olie (raffinaderigas) .... 52,0 MJ/kg

Stenkul .................. 25,2 GJ/t

Koks ..................... 28,9 GJ/t

Jordoliekoks ............. 31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter

og brunkul ............... 18,3 GJ/t

Benzin ................... 32,9 MJ/l

Halm ..................... 14,5 MJ/kg

Træaffald ................ 14,7 MJ/kg

Andet affald ............. 9,4 MJ/kg

Naturgas ................. 39,6 MJ/(Nm3)

-----------------------------------------

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk. 3-8. - - -

Stk. 9. Varer omfattet af stk. 3 kan i særlige tilfælde leveres

uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 10. - - -

8. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. - 5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

§ 10.

De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der

ikke er registreret som oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse

for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i §

8, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 2. - - -

9. I § 11, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 1, stk. 1,

nr. 14« til: »§ 1, stk. 1, nr. 15«.

10. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«

11. I § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

12. I § 11, stk. 5 , indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

13. I § 11, stk. 6 , to steder i § 11, stk. 7, og i

§ 11, stk. 9, ændres »stk. 1 eller 5« til: »stk. 1,

stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5«.

14. I § 11 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 8-15.

15. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

12« til: »stk. 14«.

16. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«

17. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 10, § 11, stk.

10, der bliver stk. 11, og § 11, stk. 11, der bliver stk. 12,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

18. I § 11, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres tre steder

»stk. 9« til: »stk. 10«.

19. I § 11 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som

nyt stykke:

» Stk. 13. Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold.

Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun

varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9,

stk. 2, anførte værdier.«

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 14-16.

20. I § 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres to steder

»stk. 7« til: »stk. 8«.

21. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 16, ændres »stk.

13« til: »stk. 15«.

§ 11.

- - -

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som

virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter

og varme. Afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales

ikke, jf. dog stk. 3. Det samme gælder afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 14.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og

varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som

leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) - - -

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i

forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning,

ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,

inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en

driftstemperatur på mindst 45o C eller i malekabiner og lokaler specielt

indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en

integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og

lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften

tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til

opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3)-4) - - -

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke

tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af

rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af

varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at

rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,

der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales

en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne

lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som

der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres

ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme,

nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og

bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for

varmeleverancen. For eget forbrug af nyttigjort varme, som der ville kunne

ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 12, sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af §

11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog

kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget

i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel

i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter

stk. 1 eller 5.

Stk. 8. - - -

Stk. 9. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer

eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som

direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige

installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde

varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er

nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige

installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også

opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan

den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde,

der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 10. Energiindholdet i den i stk. 9 omhandlede nyttiggjorte

varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange

energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på

sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til

opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort

varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede

energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft,

der ikke er omfattet af stk. 9, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig

andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de

pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af

luft, som er omfattet af stk. 9, og på den anden side den totale mængde

transporteret luft.

Stk. 11. - - -

Stk. 12. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk.

7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme

omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller

afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9,

stk. 2 eller 3.

Stk. 13. - - -

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af

afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter stk. 3, og bestemmelser om

dokumentation efter stk. 13.

22. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal

konstatere eller verificere vandindholdet i varer omfattet af § 1, stk. 5, og

på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og

skattemyndigheder. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere regler

for opgørelse af vandindholdet.

Stk. 6. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal føre

regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1,

stk. 5, for hver kategori af vandindhold.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

23. I § 14, stk. 7 , der bliver stk. 9, ændres »stk.

6« til: »stk. 8«.

§ 14. - - -

Stk. 2-6. - - - -

Stk. 7. Det i stk. 6 nævnte dokument skal medbringes under

transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for

eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 8-9. - - -

24. I § 22 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er

berettiget til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse at udtage prøver af brændstofindholdet i

registrerede motorkøretøjers tanke, når køretøjet ikke befinder sig på en

privat bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat efter § 24,

stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof, der er tilsat farvningspræparater

eller denatureringsmidler.«.

§ 22. - - -

Stk. 2-6. - - -

25. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 5«

til: »§ 1, stk. 6«, og »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller

8« til: »§ 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10«.

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) - - -

2) overtræder § 1, stk. 5, § 3, stk. 1 eller 4, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8,

3. pkt., § 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8, § 15, stk. 1,

§ 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, eller § 35, stk.

5.

3)-5) - - -

Stk. 2-4. - - -

§ 2 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 886 af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der betales afgift efter brændværdien, jf. dog stk. 4.

i følgende varer:

1) Stenkul (incl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.

2) Jordoliekoks.

3) Brunkulsbriketter og brunkul.

4) Tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer

udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme.

5) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's

kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.,

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

Stk. 2. Afgiften udgør 41 kr. 30 øre pr. gigajoule (GJ).

Stk. 3. Told- og Skattestyrelsen fastsætter de nærmere regler for

opgørelse af varernes brændværdi.

Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse

af varernes faktiske brændværdi, betales afgift af varernes vægt.

Afgiften udgør:

1) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 ........ 1.150 kr. pr. t

2) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 ........ 1.350 kr. pr. t

3) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 ........ 840 kr. pr. t

4) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4 ........ 1.615 kr. pr. t

5) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5a ....... 1.185 kr. pr. t

6) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5b ....... 1.555 kr. pr. t

Stk. 5. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter

brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.«.

§ 1. Af følgende varer svares der afgift til statskassen således:

1) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus: 690 kr.

pr. t,

2) jordoliekoks: 690 kr. pr. t og

3) brunkulsbriketter og brunkul: 505 kr. pr. t.

4) tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer

udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme: 1.570 kr. pr. t, og

5) andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's

kombinerede nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.: 1.150 kr. pr. t,

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.: 1.510 kr. t.

2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»Registrerede virksomheder skal«: »efter den valgte

opgørelsesmetode«.

3. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Registrerede virksomheder, der foretager opgørelse

efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver

varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 12, stk. 2, skal virksomheden

føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer inden for hver

varekategori og på dette grundlag beregne brændværdien i de afgiftspligtige

varer, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige

mængde varer for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der

er udleveret fra virksomheden, jf. dog stk. 2. I opgørelsen skal endvidere

medtages virksomhedens eget forbrug af afgiftspligtige varer i det omfang,

det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.

Stk. 2-4. - - -

4. I § 7, stk. 1, sidste pkt. indsættes efter

»Naturgas .................. 39,6MJ/(Nm3)»:

»Biogas .................... 19,7 MJ/(Nm3)».

5. I § 7, stk. 4, indsættes som 2.-5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

§ 7. Fritaget for afgift er varer, der anvendes til fremstilling

af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter

denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke

betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den

andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen

af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde

varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i

stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem

på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med

0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

---------------------------------------

Spildolie ............... 40,4 MJ/kg

Fyringstjære ............ 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie ...... 35,9 MJ/l

Petroleum ............... 34,8 MJ/l

Fuelolie ................ 40,4 MJ/kg

LPG ..................... 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved

raffinering af mineralsk

olie (raffinaderigas) ... 52,0 MJ/kg

Stenkul ................. 25,2 GJ/t

Koks .................... 28,9 GJ/t

Jordoliekoks ............ 31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter

og brunkul .............. 18,3 GJ/t

Benzin .................. 32,9 MJ/l

Halm .................... 14,5 MJ/kg

Træaffald ............... 14,7 MJ/kg

Andet affald ............ 9,4 MJ/kg

Naturgas ................ 39,6 MJ/(Nm3)

---------------------------------------

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk.2-3. - - -

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, kan af de

statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til

afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som

nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5. - - -

6. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«

7. I § 8, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

8. I § 8, stk. 4 , indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

9. I § 8, stk. 5, to steder i § 8, stk. 6, og i §

8, stk. 8, ændres »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1, stk. 3,

2. pkt., eller stk. 4«.

10. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

11. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.

11« til: »stk. 13«.

12. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 5, sidste punktum.«

13. I § 8, stk. 8, der bliver stk. 9, § 8, stk. 9,

der bliver stk. 10, og § 8, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres

»stk. 6« til: »stk. 7«.

14. I § 8, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres tre steder

»stk. 8« til: »stk. 9«.

15. I § 8 indsættes efter stk. 10, der bliver stk.

11, som nyt stykke:

» Stk. 12. Uanset stk. 3 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 7, stk. 1, anførte værdier for energiindhold.

Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 7, stk. 1, anførte værdier. Kun

varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 7,

stk. 1, anførte værdier.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 13.

16. I § 8, stk. 11, der bliver stk. 13, ændres to steder

»stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 8. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og

varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som

leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) - - -

3)-2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i

forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning,

ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,

inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en

driftstemperatur på mindst 45 grader C eller i malekabiner og lokaler

specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en

integreret del af ostningsprocessen og spegepølseprocesser, og lokaler

specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften

tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til

opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3)-4) - - -

Stk. 5. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke

tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af

rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af

varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at

rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,

der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 4, og at der indbetales

en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas

og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som

der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, efterfølgende nyttiggøres

ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme,

nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas

og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang

varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede

vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der

vil kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 11, sker der ingen

nedsættelsde af tilbagebetalingen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved

varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet,

nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del at den nyttiggjorte varme,

der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har

medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,

ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 4.

Stk. 7. - - -

Stk. 8. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer

eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, og som

direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige

installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 6, for den mængde

varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er

nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige

installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også

opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan

den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde,

der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 9. Energiindholdet i den i stk. 8 omhandlede nyttiggjorte

varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange

energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på

sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til

opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort

varme efter stk. 6. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede

energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft,

der ikke er omfattet af stk. 8, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig

andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de

pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af

luft, som er omfattet af stk. 8, og på den anden side den totale mængde

transporteret luft.

Stk. 10. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt

om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil

gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni

1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når

varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et

overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 11. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk.

6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme

omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3, 4 og 5 eller

afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 7, stk. 1 eller 2.

17. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Registrerede virksomheder, som opgør den

afgiftspligtige mængde efter varernes brændværdi, kan vælge at beregne den

afgiftspligtige brændværdi i varer, som udleveres eller forbruges i

virksomheden efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af

afgiftspligtige varer foretager virksomheden en opgørelse over brændværdien

pr. ton for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved

begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første

gang. Der beregnes herefter den samlede brændværdi i lageret i GJ. For varer,

der tilføres lageret, efter at lagerbalancesystemet er indført, opgøres

tilsvarende den samlede brændværdi opgjort i GJ enten på baggrund af måling

eller på baggrund af den leverende virksomheds opgørelse efter

lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført lageret varer, opgøres det

samlede lagers samlede brændværdi og den samlede mængde af varer på lageret

som summen af den beregnede brændværdi i lageret før tilførslen og

brændværdien i tilførslen og den samlede mængde varer som summen af mængden

på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret. Det beregnes herefter,

hvor meget brændværdien er i varerne pr. ton ved at dividere den samlede

brændværdi på det nye lager med den samlede mængde af varer på det nye lager.

For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at gange den

ovenfor opgjorte brændværdi med mængden af varer, der fraføres lageret.

Brændværdien ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres

varer. Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der

fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter

måling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 2, stk.

1,»: »§ 5, stk. 3 og 4,».

19. I § 20, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 12, stk. 2«

til: »§ 12, stk. 3«.

20. § 20, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 2, stk. 1, § 9, stk. 9, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., eller

stk. 2, § 11, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 17, stk. 2, 3 eller 4, og §

26, stk. 3, eller stk. 4, 1. pkt.,

3) undlader at efterkomme et efter § 10 a, stk. 5, 1. pkt., eller § 14,

stk. 1, meddelt påbud,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de

statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af

§ 12, stk. 2, eller § 15.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 3 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse

nr. 887 af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 4 , indsættes som 2. pkt.:

»Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den

energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«

2. I § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

3. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 5:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed. Nr. 4 finder tilsvarende

anvendelse«.

4. I § 10, stk. 6, to steder i § 10, stk. 7, og i

§ 10, stk. 10, ændres »stk. 1 eller 5« til: »stk. 1,

stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5«.

5. I § 10 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 (m2), finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

(m2)-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

6. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

12« til »stk. 14«.

7. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 3.

pkt:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«

8. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.

7« til: »stk. 8«.

9. I § 10, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 7

eller 9« til: »stk. 8 eller 10«.

10. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres to steder

»stk. 10« til: »stk. 11«, »stk. 7« til:

»stk. 8« og »stk. 9« til »stk. 10«.

11. I § 10 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som

nyt stykke:

» Stk. 13. Uanset stk. 4 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi

hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig

elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som

forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige

brændsel og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder

ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet til liter,

henholdsvis kg, efter de i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. anførte værdier for energiindhold. Såfremt

virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de

afgiftspligtige brændsler, anvendes de anførte værdier. Kun varer, hvis

energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de anførte

værdier.

Stk. 12 bliver herefter stk. 14.

12. I § 10, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres to steder

»stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 10. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og

gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som

leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) - - -

2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til

fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i

forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning,

ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,

inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en

driftstemperatur på mindst 45o C eller i malekabiner og lokaler specielt

indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en

integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og

lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften

tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til

opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3)-4) - - -

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke

tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af

rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af

varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at

rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser,

der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales

en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den

samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af

elektricitet og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som

der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres

ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme,

nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme.

I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det

samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme,

som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 12, sker der

ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved

varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet,

nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der

overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har

medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,

ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand

delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller

afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis

mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på

den ene side energiindholdet i de brændsler, som der ydes tilbagebetaling

for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler

m.v., jf. § 8, stk. 2.

Stk. 9. I det omfang den i stk. 6 omhandlede rumvarme eller den i

stk. 7 omhandlede over skudsvar me i perioder af mindst en måneds varighed er

nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af

tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den

andel af afgiften på 8 kr. pr. (m2), jf. stk. 6, eller 42,5 kr. pr. GJ varme,

henholdsvis 42,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet

mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 164 øre pr. (Nm3).

Stk. 10. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer

eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som

direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige

installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7 eller 9, for den

mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som

varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem

særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også

opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan

den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde,

der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 11. Energiindholdet i den i stk. 10 omhandlede nyttiggjorte

varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange

energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på

sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til

opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort

varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede

energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft,

der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig

andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de

pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af

luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side den totale mængde

transporteret luft.

Stk. 12. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk.

7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme

omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller

afgiftsfritagelse eller -godtgørelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8,

stk. 2.

13. § 21, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 21. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885

af 3. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Registrerede virksomheder, der årligt afsætter

mindre end 1 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told- og

skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer i

den enkelte måned eller anden periode, for hvilken a conto opkrævning over

for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de fra kraftværker m.v.

fakturerede el-leverancer med fradrag af 5 pct. ledningstab, under

forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder sted mindst een gang

om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer hos samtlige

forbrugere.«

2. I § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », samt lignende særligt indrettede rum,

hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet«.

3. I § 11, stk. 4, indsættes som nr. 3:

»3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af

varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask af tekstiler og

efterbehandling i forbindelse hermed.«.

4. I § 11, stk. 7, ændres »§ 11, stk. 12« til:

»§11, stk. 14«.

5. I § 11, stk. 7, indsættes efter 3. pkt.:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. april til 31. september. Der skal heller

ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af

rum i perioden 1. oktober - 31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 8

kr. pr. (m2) pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i

stk. 6, sidste punktum.«

§ 11. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af

varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes,

renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som

anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et

led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning,

kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning,

tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en

driftstemperatur på mindst 45o C, eller i malekabiner og lokaler specielt

indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en

integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og

lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften

tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til

opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

2) - - -

Stk. 5-6. - - -

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som

ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og

bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for

varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld

tilbagebetaling for efter stk. 12, jf. § 11, stk. 12, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af

stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte

varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg,

hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 8-13. - - -

6. § 15, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 15. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 5 I lov nr. 421 af 14. juni 1995 om afgift af svovl, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1101 af 20. december 1995, § 8 i lov nr. 1102 af 20.

december 1995 og § 3 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 9, stk. 7, indsættes som 2.-5. pkt.:

»Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den

pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte

eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne

virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor

samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i

hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det

i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.«.

§ 9. - - -

Stk. 2-6. - - -

Stk. 7. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.

Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig

svovlafgift.

Stk. 8-9. - - -

2. I § 34, stk. 3, indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

» 15. Biogas 19,7 MJ/(Nm3)».

Nr. 15-20 bliver herefter nr. 16-21.

3. I § 34, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»I samme omfang, som elselskabers eget forbrug af elektricitet er

fritaget for afgift efter § 5, stk. 2, i lov om kuldioxiafgift af visse

energiprodukter, er der fritagelse for den særlige afgift på elektricitet,

som er nævnt i stk. 4«.'

§ 6 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 856 af 24. september 1996, som ændret ved § 1 og § 2 i

lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. For spildolie iblandet vand, som indsamles fra

skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af

varme, udgør afgiften dog følgende procentdel af den i stk. 1, nr. 2, nævnte

afgiftssats:

1) 35 pct. ved et vandindhold på 65 pct. og derover.

2) 70 pct. ved et vandindhold på mindst 30 pct. og under 65 pct.

3) 95 pct. ved et vandindhold på mindst 5 pct. og under 30 pct.

4) 100 pct. ved et vandindhold på under 5 pct.«

2. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Bortset fra elselskabers eget forbrug af

elektricitet, der direkte er medgået til fremstilling og distribution af

elektricitet, kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedernes eget forbrug

ved opgørelse af den afpligtspligtige mængde efter stk. 1.«

§ 5. - - -

Stk. 2. Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1

kan der dog ikke ske fradrag for virksomhedens eget forbrug.

3. I § 23 indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. Der kan ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en

bevilling udstedt i medfør af § 8 fra og med det tidspunkt, hvor der ikke

længere kan ydes godtgørelse af energiafgift efter en bevilling udstedt i

medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

eller § 7, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.«.

§ 7 I lov nr. 405 af 14. juni 1995 om ændring af lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder

med et stort energiforbrug (Aftaler om energieffektivisering m.v.), som

ændret ved § 5 i lov nr. 1220 af 27. december 1996, foretages følgende

ændring:

1. § 2, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., i 1997 7

pct., i 1998 12 pct. og i 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie

anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. l og i 1999 0,4

øre pr. l. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2 øre pr. kg i

1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999. Bestemmelsen gælder

ikke for vækstlys i gartnerier.

Stk. 3-5. - - -

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 3.

oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de

afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december

1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den

afgiftspligtige mængde.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter