Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 218A BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 A 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 218 ABetænkning over lovforslagFolketinget25. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Industri,

Dansk Renseri Forening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

East Consult A/S,

Entreprenørforeningen,

Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,

Gøl Pølsefabrik,

HORESTA,

HST Padborg A/S,

Håndværksrådet,

Landbrugsraadet,

NESA A/S,

PBS Holding A/S,

Plastindustrien i Danmark og

Stora Dalum A/S.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,

herunder om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt delingen af

lovforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

ændringsforslagene.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) finder ikke, at lovforslaget lever

op til de intentioner, der er om at gavne miljøet uden samtidig at genere

Læs alt

erhvervslivet med en meget besværlig administration med en forringelse af

konkurrenceevnen og en belastning af likviditeten til følge.

Der er stadig alt for mange forskellige satser og kringlede regler, hvor

man slet ikke for alvor tager fat på problemerne. I relation til målet om at

spare energi er den foreslåede ændring, om at overskudsvarme og varme fra

fremstilling af varmt vand ikke beskattes i sommerhalvåret, helt

utilstrækkelig. Det bevirker, at en række virksomheder enten ikke får

forrentet deres tidligere foretagne investeringer i udnyttelse af

overskudsvarme og genbrug af vand eller mangler det økonomiske incitament til

at foretage sådanne investeringer.

Det blev i sin tid som et argument for indførelse af CO2-afgiften

fremført, at bare Danmark indførte denne afgift, ville resten af EU snart

følge efter. Danmark har nu været ene om disse afgifter i flere år, med den

øgede belastning det konkurrencemæssigt fører til for dansk erhvervsliv.

Det virker også helt urimeligt, at regeringen ikke er indstillet på

yderligere lettelser for turisterhvervet. Det er utroligt nemt for turisterne

at lægge ferien i et af vore nabolande eller at afkorte besøget i Danmark.

Det virker ligeså urimeligt, at man ikke gennem ændringer i

kategoriseringen vil tage hensyn til de virksomheder, der har særlige

udgifter på grund af arbejdsmiljøbetinget ventilation, særlige krav til

hærdning af store emner af glasfiberarmeret hærdeplast eller særlige krav til

rengøring for at leve op til en høj standard inden for

levnedsmiddelproduktion.

Lige så urimeligt virker det, at processerne med tørring og farvning af

tekstiler ikke kan henregnes til rækken af tunge processer. Alt i alt savnes

der på alt for mange områder logik og sammenhæng i lovforslaget. Der er alt

for stor tilfældighed om, hvilke energiformer der har hvilken afgift.

Ud over den tilsigtede likviditetsforringelse virksomhederne har ved, at

pengene først opkræves som afgifter og derpå udbetales som tilskud, kommer

der yderligere en forhåbentlig utilsigtet likviditetsforringelse i den

ophobning af ikke udbetalte tilskud, der ligger i statskassen. Ifølge et svar

fra skatteministeren forventes der på trods af alle regeringens løfter ved

udgangen af 1997 at restere 541,3 mio. kr. i statskassen stammende fra

ikkeudbetalte energisparetilskud.

Mindretallet har noteret sig, at ministeren er kommet med enkelte

forbedringer i lovforslaget blandt andet ved at henregne forbruget af gas i

hotelkøkkener til let proces, ved nogle justeringer af farvet benzin og ved

justeringer på kraftvarmeområdet, men det er alt for lidt til, at

lovforslaget er fornuftigt og rimeligt.

Hvis regeringen vil gennemføre en erhvervsvenlig politik på miljø- og

energiområdet, ønsker mindretallet stadig at fastslå, at det bør ske på

baggrund af frivillige brancheaftaler med blandt andet omsættelige

miljøtilladelser. På denne baggrund kan mindretallet ikke stemme for

lovforslaget.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) de under A og

under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for

sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved 2. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes redegøre for sin

stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2. behandling, men vil stemme

for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved

2. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af

skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes

redegøre for sin stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2.

behandling, men vil stemme for de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil dog kun stemme for de under nr.

13, 26, 34 og 44 stillede ændringsforslag, såfremt de under nr. 12, 25, 33 og

43 stillede ændringsforslag ikke vedtages, og mindretallet vil stemme imod

ændringsforslag nr. 42, 50 og 51. Mindretallet indstiller det under B nævnte

lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

det under A nævnte lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de

af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de

af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B

nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag og de under nr. 11, 24, 32 og 41 af

et mindretal stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til

vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at man kan tilslutte sig de af et mindretal stillede

ændringsforslag vedrørende rumopvarmning af hotelværelser, ferielejligheder

og hytter samt afgiften for opvarmning af forbrugsvand til disse.

Mindretallet har siden sommeren 1993 argumenteret for en lempelse af disse

afgifter, som virker forvridende for de indenlandske turisterhverv.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

a 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende

titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af forskellige

energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)» omfattende

§§ 1-7 og § 8, stk. 1-9.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om afgift af

elektricitet« omfattende §§ 4 og 8.

b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

Til § 1 2) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4.

pkt.:

»Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i

kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for

tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af

elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra,

som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for

afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller

varmefremstilling på stationære motorer og kedler.«»

3) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Virksomheder, der ikke er registreret som

oplagshaver, og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og

dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24, stk.

1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige told- og

skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden afsætter

mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt, og at denne afsætning ikke sker

fra stationære detailsalgsanlæg.

Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på

videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie, hvoraf der

kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2,

jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt

afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne

afgiftssats og satsen for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og

3, indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende

gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som motorbrændstof.

Stk. 3. Til de registrerede farvningsvirksomheder udstedes et

bevis for registreringen.«

02. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Registrerede farvningsvirksomheders tanke og anlæg

til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige

varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a, stk. 2, skal være godkendt af

de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

03. I § 5, stk. 3, ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 eller 2«.'

4) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Registrerede farvningsvirksomheder skal opgøre den

mængde varer, hvoraf der skal betales det i § 4 a, stk. 2, nævnte

differencebeløb, som den mængde afgiftspligtig gas- og dieselolie, der er

udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg til anvendelse som motorbrændstof

i afgiftsperioden.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan

registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige

mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.'

5) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 9, stk. 2,

sidste pkt., indsættes efter

»Biogas ................. 19,7 MJ/(Nm3)»:

»Forgasningsgas ......... 4,0 MJ/(Nm3)».

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 11, stk. 5, nr. 1, ophæves 2.

pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

7) Nr. 11 affattes således:

»11. I § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af

arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften

udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige

koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og

andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af

glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt

lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en

forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen

kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

8) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr.

5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af

tekstiler«.

9) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr.

5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

10) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 5, som som nyt nummer:

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes

til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i

forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og

CD):

11) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 5, som nyt nummer:

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

12) Nr. 16 affattes således:

»16. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes

efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

13) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 11, stk.

7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31.

september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

14) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 14, stk. 2, indsættes efter

»oplagshavere«: »og farvningsvirksomheder registreret efter §

4 a«.'

15) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes to

steder efter »oplagshaver«: »eller farvningsvirksomhed«.'

16) Efter nr. 23 indsættes som nye numre:

»07. § 16, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Registrerede oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder

skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger

efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 1-4, og §

8.«

08. I § 17, stk. 1, ændres »oplagshavere og

varemodtagere« til: »oplagshavere, varemodtagere og

farvningsvirksomheder«.'

17) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»09. I § 28, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 6«

til: »§ 14, stk. 8«.'

Til § 2 18) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 7,

stk. 1, sidste pkt., indsættes efter

»Biogas ................ 19,7 MJ/(Nm3)»:

»Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».

19) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 4, nr. 1, ophæves 2.

pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

20) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 8, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af

arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften

udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige

koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og

andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af

glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt

lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en

forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen

kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

21) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5,

ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af

tekstiler«.

22) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

23) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr.

5, som nyt nummer:

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes

til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i

forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og

CD):

24) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr.

5, som nyt nummer:

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

25) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter

3. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

26) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 8, stk.

6, der bliver stk. 7, ændres »i perioden 1. april til 31.

september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

Til § 3 27) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 10, stk. 5, nr. 1, ophæves 2.

pkt.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

28) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af

arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften

udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige

koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og

andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af

glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt

lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en

forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen

kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

29) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr.

5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af

tekstiler«.

30) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr.

5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

31) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 10, stk. 5,

nr. 5, som nyt nummer:

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes

til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i

forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og

CD):

32) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 5, som nyt nummer:

»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til

rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

33) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter

3. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

34) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 10, stk.

7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31.

september« til: »eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

Til § 4 35) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer de

statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at elektricitet, der

enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som

har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med

en kontinuerlig fremstilling af elektricitet, er omfattet af afgiftspligten

efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller

delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.«»

36) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Registrerede virksomheder, der årligt afsætter

mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told-

og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige

leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken

acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de

fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct.

ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder

sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske

leverancer hos samtlige forbrugere.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

37) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter

»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af

arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften

udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige

koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og

andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner

glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt

lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en

forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen

kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

38) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr.

3, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af

tekstiler«.

39) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr.

3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

40) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4,

nr. 3, som nyt nummer:

»4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes

til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i

forbindelse med udlejning af disse.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og

CD):

41) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4,

nr. 3, som nyt nummer:

»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og CD):

42) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 11 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over

100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan

godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er

der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld

tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

m2-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville

medføre en større tilbagebetaling.«»

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

43) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 11, stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt

punktum:

»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug

til opvarmning af rum og varmt vand.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

44) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 11, stk.

7, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til:

»eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30.

september«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

Til § 5 45) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 34, stk. 3, indsættes efter nr. 14 som nye

numre:

»15) Biogas ............... 19,7 MJ/(Nm3)

16) Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».

Nr. 15-20 bliver herefter nr. 17-22.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

Til § 6 46) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I bilaget til loven indsættes efter nr. 35 som nyt

nummer:

»36) Der anvendes direkte til tørring og farvning af

tekstiler.«»

Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

Til § 8 47) I stk. 5 ændres »§ 1, nr. 24,» til:

»§ 1, nr. 04 og 24, § 2, nr. 01, og § 3, nr. 01,».

48) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Loven finder anvendelse på spildolie iblandet vand,

der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende udleveres fra

registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra

udlandet.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

49) I stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres

»datoen for lovforslagets fremsættelse i Folketinget kan der ikke ydes

afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før lovforslagets fremsættelse

eller i perioden mellem fremsættelsen« til: »den 9. april 1997 kan

der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før den 9. april

1997 eller i perioden mellem den 9. april 1997«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL

og CD):

50) I stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 3.

pkt.:

»Afgiftsgodtgørelse, der ydes efter de hidtil gældende regler i

perioden fra 9. april 1997 til lovens ikrafttræden, men som ikke kan ydes

efter denne lov, skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden.«

51) Efter stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler

til gennemførelse af loven.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V og KF):

52) Efter stk. 9, der bliver stk. 10 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 12. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter

forhandling med de statslige energimyndigheder bevilge afgiftsgodtgørelse i

forbindelse med leverancer af overskudsvarme i perioden før 6. april 1995,

når der ville have været mulighed for at bevilge afgiftsgodtgørelse efter de

dagældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, §

8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 og § 11, stk. 5, i lov om afgift

af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. En

tilladelse vedrørende perioden før 6. april 1995, som der ansøges om efter

denne dato, skal i forhold til bestemmelserne i § 11, stk. 12, i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 11 i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 11, i lov om afgift af

elektricitet ligestilles med ansøgninger modtaget før 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

c Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 4 53) Paragraffen affattes således:

»§ 4 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 885 af 3. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996,

foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de

afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december

1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den

afgiftspligtige mængde.«

Til § 8 54) Paragraffen affattes således:

»§ 8 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Da der ikke har kunnet samles flertal for lovforslaget i sin

helhed, foreslås det, at lovforslaget deles op i to, således at hver del kan

vedtages for sig.

Til nr. 2 Ændringsforslaget indeholder for det første en præcisering af,

at bestemmelsen om afgiftsbetaling efter fyringsoliesatsen ved

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker kun gælder, når

der betales elafgift af hele elproduktionen. Desuden udvides den foreslåede

afgiftsfritagelse, så den også omfatter forgasningsgas og restprodukter

herfra, som er produceret på basis af biomasse. Med restprodukter menes de

produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Disse må højst

repræsentere 5 pct. af det samlede energiindhold.

Til nr. 3, 4, 14, 15 og 16 Efter farvningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse

nr. 970 af 18. november 1996, er det kun virksomheder, der er registreret

efter mineralolieafgiftsloven som oplagshavere, det vil sige de virksomheder,

der indbetaler afgiften til told- og skattemyndighederne, der vil kunne få

tilladelse til farvning af gas- og dieselolie. Dette skyldes, at det kun er

de registrerede oplagshavere, der ifølge loven skal opfylde særlige krav om

regnskabsførelse, og hvis anlæg og tanke m.v. skal være godkendt af Told og

Skat.

De registrerede oplagshavere er enten producentvirksomheder eller

virksomheder, der bl.a. afsætter olie, og som råder over en lagerkapacitet på

mindst 1000 m3. Dette sidste krav medfører, at mindre olieleverandører efter

de gældende regler ikke kan få tilladelse til at farve olie.

Der foreslås derfor en særlig registreringsordning for disse mindre

virksomheder. Ordningen er dog begrænset til virksomheder, der afsætter

mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt fra ikke stationære

detailsalgsanlæg. Ifølge ordningen skal disse virksomheder opfylde de samme

regnskabskrav og krav om godkendelse af tanke m.v. som oplagshaverne.

Bekendtgørelsen vil herefter blive ændret, således at virksomheder omfattet

af ordningen vil kunne få tilladelse til farvning ligesom oplagshaverne. Til

forskel fra oplagshaverne kan de dog ifølge lovforslaget ikke oplagre

afgiftspligtige varer under suspension af afgiften, men kun ufarvet olie,

hvoraf der er betalt afgift efter fyringsoliesatsen, eftersom den endelige

anvendelse af olien normalt først fastlægges efterfølgende. Når virksomheden

videresælger (eller forbruger) olien, skal den indbetale differencen mellem

fyringsolieafgiftssatsen og motorbrændstofsatsen til de statslige told- og

skattemyndigheder for så vidt angår den del af olien, der enten ikke er

blevet farvet, eller som er blevet farvet, men sælges til anvendelse som

motorbrændstof.

Er en virksomhed også registreret som varemodtager efter lovens § 4, stk.

2, er den berettiget til at få tilført olien fra andre EU-lande under

suspension af afgiften og kan derefter på tilvsvarende vis nøjes med i første

omgang at indbetale olieafgift efter fyringsolieafgiftssatsen til de

statslige told- og skattemyndigheder.

Til nr. 5, 18 og 45 Ligesom for biogas foreslås der indsat et standard

energiindhold for forgasningsgas.

Til nr. 6, 19 og 27 Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ikke kan ydes

tilbagebetaling af afgiften i forbindelse med varefremstilling i hoteller,

restaurationer m.v. eller varmeforbrug i komfurer og kogeplader ophæves,

således at den nævnte varefremstilling betragtes som proces. Dette indebærer

især en lempelse for hoteller, restaurationer m.v., der anvender naturgas i

komfurer. Gaskomfurer i restaurationskøkkener vil herved fremover være let

proces under den forudsætning, at gasforbruget i køkkenet kan måles og

opgøres særskilt.

Til nr. 7, 20, 28 og 37 Arbejdsmiljøbetinget ventilation er vel nok den

rumvarmeafgiftsbelagte energitjeneste, der berører flest virksomheder og

brancher. Opretholdelse af et sundt arbejdsmiljø vil på mange virksomheder

alene som følge af den nuværende rumvarmebeskatning føre til årlige

omkostninger på mellem 5.000 og 10.000 kr. pr. medarbejder fra 1998, hvor

afgiften er fuldt indfaset.

I fiskeindustrien, hos bryggerierne og andre læskedrikproducenter opstår

ventilationsbehovet, fordi produktionen medfører høj luftfugtighed.

I farve- og lakindustrien, i store dele af plastindustrien, på støberier

og andre jern- og metalvirksomheder og på Roulunds Fabrikker opstår

ventilationsbehovet som følge af, at luften indeholder giftige stoffer,

opløsningsmidler og partikler.

At der i det fremsatte lovforslag L 218 lægges op til, at en ændring af

afgiftssatserne for opvarmning af ventilationsluft på dette område skal

udskydes indtil resultaterne af igangværende forsøg foreligger, er ganske

urimeligt.

Tilsvarende forsøg med filtrering og recirkulation af ventilationsluft

blev i 1994 igangsat i træbranchen hos virksomheder, der udelukkende

forarbejder rent træ. Erfaringerne herfra peger på, at det tager lang tid,

før en sådan teknologi er tilgængelig for virksomhederne.

De arbejdsmiljømæssige krav til disse systemer er således endnu ikke på

plads, ligesom der heller ikke forefindes standardudstyr. Men det vigtigste

problem for udbredelsen af partikelventilationssystemer, der recirkulerer

luften, er, at de fleste virksomheder også har et stort ventilationsbehov som

følge af giftige dampe og opløsningsmidler fra produktionen.

De foreslåede ændringer lægger op til at afgiftslempelsen kun kommer til

at gælde for produktionslokaler, hvor der ventileres meget at hensyn til

arbejdsmiljøet, således at en vedtagelse ikke medfører en generel

afgiftsnedsættelse for energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft i

erhvervslivets produktionslokaler.

Der foreslås desuden en afgiftslempelse for produktion af glasfiberarmeret

hærdeplast.

Ved produktion med glasfiberarmeret hærdeplast gælder, at emnerne, der

fremstilles, alle har behov for en konstant omgivende temperatur på minimum

18I C for at hærde plasten, der anvendes.

Grundlæggende er hærdningen en langtidsproces, der tidsmæssigt kan vare op

til flere dage/uger afhængigt af emnets godstykkelse og størrelse.

De virksomheder, der fremstiller store, uhåndterlige emner som f.eks.

skibsfartøjer, møllevinger, fragtcontainere m.v., er alle afhængige af, at

den videre forarbejdning kan foregå, mens emnet afhærder. Det betyder, at

virksomhederne alene af hensyn til processen er nødsaget til, hvad enten der

er bemanding på eller ej, at opretholde en minimumstemperatur på 18I C i

produktionslokalerne.

Kravene er ikke alene betinget af en konstant temperatur, men også af en

bestemt luftfugtighed, der styres ved regulering af varmen. Således kan der i

sommerperioden, når luftfugtigheden er høj, være behov for indfyring af varme

for at kunne overholde kravene til hærdeprocessen.

Endelig er kravet til arbejdsmiljøbetinget ventilation særligt højt for

disse virksomheder, da der under støbningen med glasfiberarmeret hærdeplast

afgives dampe af farlige stoffer, som nødvendigvis skal fjernes.

Alt i alt betyder dette, at virksomheder, der fremstiller emner af

glasfiberarmeret hærdeplast, alle har et særligt stort opvarmningsbehov -

ikke af hensyn til komforten, men alene af hensyn til processen. Det er

derfor helt forkert, at varmebehovet beskattes som rumvarme og ikke som

procesvarme.

Undersøgelser viser, at rumvarmebeskatning for disse virksomheder regnet

ud fra afgiftsniveuaet for 1998 vil være mellem 3.300 og 14.800 kr. pr.

ansat.

Til nr. 8, 21, 29 og 38 Det foreslås, at vask og rens af tekstiler

ligestilles, da der i begge tilfælde er tale om energikrævende

vedligeholdelsesprocesser.

Til nr. 9, 22, 30 og 39 Ændringen indebærer, at vaskeanlæggets forbrug

beskattes som proces, såfremt højst 25 pct. af genbrugsemballagen er til

internt brug.

Til nr. 10, 23, 31 og 40 Ændringsforslaget indebærer, at der kan ydes

tilbagebetaling af afgiften af kundeforbrugt energiforbrug i hoteller m.v.

Til nr. 11, 24, 32 og 41 Ændringsforslagene indebærer, at der kan ydes

tilbagebetaling af afgiften af energiforbrug i forbindelse med rengøring af

produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker. Der foretages en

justering, som sikrer, at slagteriers og pølsefabrikkers store energiforbrug

i forbindelse med rengøring af produktionsudstyr beskattes efter satserne for

energi til lette produktionsprocesser.

Justeringen bør gennemføres ud fra et ønske om at producere sunde

fødevarer af høj mikrobiologisk standard, hvilket forudsætter et højt

hygiejnisk niveau i virksomhederne. Et sådant ønske stiller krav om effektiv

rengøring og sterilisering af lokaler og produktionsudstyr, ligesom det

kræver, at produktionsmedarbejderne udviser omhu med den personlig hygiejne.

Det vil ligeledes ofte være nødvendigt at benytte udtørring som afslutning på

rengøringsprocesserne.

De nuværende afgiftsregler giver ikke mulighed for, at hele

energiforbruget i forbindelse med rengøring, sterilisering og udtørring og

hærdning af forarbejdnings- og forædlingsvirksomhederne kategoriseres som

procesenergi.

Til nr. 12, 25, 33 og 43 Med skatteministerens forslag, som fritager

udnyttelse af overskudsvarme i sommerhalvåret, erkendes det, at beskatning af

overskudsvarme er uhensigtsmæssig, hvis målet er at få virksomhederne til at

spare på energien.

En række virksomheder, som i en lang årrække har udnyttet overskudsvarmen

fra produktionsprocessen, overvejer i øjeblikket at anvende anden energi til

rumopvarmning eller at gennemføre en efterisolering af produktionslokalerne.

Begge løsninger vil imidlertid forøge virksomhedernes omkostninger og det

samlede energiforbrug i form at mere brændsel til rumopvarmning og mere

elektricitet til køling, alt sammen til ugunst for miljøet.

Til nr. 13, 26, 34 og 44 Af administrative grunde foreslås det også at

lade bestemmelsen omfatte fremstilling af varmt vand. Desuden indeholder

ændringsforslaget en korrektion af en fejl.

Til nr. 17 Der er tale om rettelse af en henvisning.

Til nr. 35 Ved ændringen kan momsregistrerede virksomheder få ligestillet

små og store kraftvarmeværker. Af administrative grunde fastholdes

bagatelgrænsen for mobile anlæg og nødstrømsanlæg.

Til nr. 36 Det foreslås, at grænsen for elsalget hæves fra 1 til 100 GWh,

da reglen ellers ikke vil få praktisk betydning. I overensstemmelse med

Danske Elværkers Forenings vurdering af det reelle ledningstab nedsættes de 5

pct. ledningstab samtidig fra 5 til 4 pct. Endelig præciseres det, at det

ikke er den fakturerede mængde elektricitet, der er afgørende, men den fysisk

af kraftværkerne leverede elektricitetsmængde.

Til nr. 42 Det foreslås, at bestemmelsen om, at en m2-afgift også kan

erstatte rumvarmeafgiften, når der er tale om større rum, samt bestemmelsen

om, at varmtvandsforbruget fra tappesteder med begrænset anvendelse kan

fastsættes uden brug af direkte måling, også indsættes i elafgiftsloven. Da

elafgiften pr. energienhed er højere end afgiften af brændsel, vil der dog

snarere være elopvarmede rum, hvor afgiften af det faktiske energiforbrug er

højere end m2-afgiften, end tilfældet er for rum opvarmet med brændsel. Der

er imidlertid stadig mulighed for at tage udgangspunkt i den installerede

effekt.

Til nr. 46 Det foreslås, at tørring og farvning af tekstiler ændres fra

let til tung proces.

Til nr. 47 Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelserne vedrørende

varefremstilling i hoteller, restaurationer m.v. træder i kraft den 1. juli

1997.

Til nr. 48 Den foreslåede ændring indeholder en overgangsbestemmelse

vedrørende afgiften af slopolie.

Til nr. 49 Ved ændringen indsættes datoen for fremsættelsen af

lovforslaget i lovbestemmelsen.

Til nr. 50 Ifølge lovforslaget § 8, stk. 8, kan der ikke ydes

afgiftsgodtgørelse efter bevillinger udstedt før lovens fremsættelse (den 9.

april 1997) eller i perioden mellem den 9. april og lovens ikrafttræden, hvis

virksomheden og dens leverandør er indbyrdes forbundne virksomheder. I

praksis kan der i den nævnte periode være udbetalt godtgørelser, som ville

være omfattet af den nævnte regel, og hvor der ikke ville kunne opnås

dispensation. Det foreslå derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at en

sådan godtgørelse skal tilbagebetales efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 51 Ifølge den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren

fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven. Der kan bl.a være

tale om at fastsætte regler for, hvorledes virksomheden skal opgøre afgiften

for en afgiftsperiode, hvis loven ikke træder i kraft pr. den 1. i måneden.

Til nr. 52 Leverancer af overskudsvarme fra virksomheder, der før den 6.

april 1995 havde ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse, er ikke

omfattet af overskudsvarmeafgiften.

Det har nu vist sig, at der er virksomheder, som gennem en længere årrække

har leveret varme uden en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.

Det foreslås, at der med tilbagevirkende kraft kan gives tilladelse til

afgiftsgodtgørelse, sådan at disse virksomheder for såvel tiden før som efter

den 6. april 1995 vil blive ligestillet med virksomheder, der inden denne

dato havde ansøgt om dispensation.

Regeringen vil i øvrigt tage den særlige ordning for »gamle«

anlæg op til revision i forbindelse med evalueringen af den grønne

afgiftspakke i 1998.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter

Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11:

Med udgangspunkt i de tilsagn, der er givet til energibesparelser i

erhvervslivet i 1996, bedes ministeren vedrørende spørgsmålet om

tilbageføring af CO2-midlerne til erhvervslivet redegøre for de

forventninger, regeringen har til de kommende års træk på tilskudsordningen,

herunder størrelsen af uforbrugte tilskudsmidler år for år i tilskudsperioden

hvis trækket på ordningen fortsætter på 1996-niveau.

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt miljø- og energiministeren, der havde

følgende bemærkninger:

I Finansloven for 1997 optræder regeringens seneste skøn for

tilsagnsgivningen på ordningen heraf fremgår, at der forventes afgivet

følgende tilsagn:

1996 ............... 504,6 mill. kr.

1997 ............... 889,5 mill. kr.

1998 ............... 678,0 mill. kr.

1999 ............... 475,6 mill. kr.

2000 ............... 175,5 mill. kr.

Trækket på ordningen har for 1996 været mindre end forudsat i Finansloven,

således blev der i 1996 givet tilsagn på 462,7 mill. kr. Der er efterfølgende

sket et bortfald på 36,3 mill. kr., netto er der derfor givet tilsagn på

426,4 mill. kr. for 1996. Størstedelen af bortfaldet er begrundet i, at

ansøgere har valgt at trække ansøgningen tilbage. Andre bortfald er begrundet

i, at ansøgere ikke har overholdt formelle krav. Yderligere er der i

forbindelse med udbetalinger sket et mindre bortfald, dette bortfald er

begrundet i, at de faktiske omkostninger har været mindre end forudsat i

tilsagnet.

CO2-afgiften er endnu ikke fuldt indfaset, men efterhånden som afgiften

slår igennem, vil rentabiliteten i energibesparelser forøges. Således er det

forventningen, at der i de kommende år vil komme flere ansøgninger på

fornuftige energispareprojekter fra virksomhederne.

Energipakken skal evalueres i 1998. I den forbindelse vil der kunne ske

justeringer i aftaler, afgifter og tilskudsordninger. Hvis det viser sig, at

erhvervslivet ikke kan anvende alle de afsatte midler, vil det blive

overvejet, hvordan den resterende del af midlerne kan tilbageføres på en

måde, der understøtter målsætningen om CO2-reduktion i erhvervene.

Hvis trækket på tilskudsordningen i de kommende år mod forventning ikke

stiger, men fortsætter på samme niveau som for 1996, vil der ske følgende

udvikling vedrørende uforbrugte midler på kontoen:

---------------------------------------------------------------------

(Tal i mill. kr.) FL 97 96-niveau Årlig forskel Kumuleret

overskud

--------------------------------------------------------------------~

1996 ............ 504,6 426,4 78,2 78,2

1997 ............ 889,5 426,4 463,1 541,3

1998 ............ 678,0 426,4 251,6 792,9

1999 ............ 475,6 426,4 49,2 842,1

2000 ............ 175,5 426,4 -250,9 591,2

---------------------------------------------------------------------

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) bemærker, at det på grund af en fejl i udvalgets betænkning over

lovforslaget (L 218) fremtræder, som om Centrum-Demokraterne kunne stemme for

de i betænkningen under nr. 11, 24, 32 og 41 af et mindretal (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) stillede ændringsforslag. De ændringsforslag,

Centrum-Demokraterne ønskede at stemme for, var ændringsforslag nr. 10, 23,

31 og 40 ligeledes stillet af et mindretal (Venstre og Det Konservative

Folkeparti) om afgiftslempelse for hoteller m.v. På grund af fejlen i

betænkningen blev Centrum-Demokraternes stemmeafgivning ved afstemningen om

de nævnte ændringsforslag ved 2. behandling beklageligvis tilsvarende

fejlagtig.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie

Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen

(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter

Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.

Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti

havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter