1996 BTL 218A BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 A 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Industri,
Dansk Renseri Forening,
Danske Elværkers Forening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
East Consult A/S,
Entreprenørforeningen,
Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Gøl Pølsefabrik,
HORESTA,
HST Padborg A/S,
Håndværksrådet,
Landbrugsraadet,
NESA A/S,
PBS Holding A/S,
Plastindustrien i Danmark og
Stora Dalum A/S.
Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,
herunder om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt delingen af
lovforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
ændringsforslagene.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) finder ikke, at lovforslaget lever
op til de intentioner, der er om at gavne miljøet uden samtidig at genere
Læs alt
erhvervslivet med en meget besværlig administration med en forringelse af
konkurrenceevnen og en belastning af likviditeten til følge.
Der er stadig alt for mange forskellige satser og kringlede regler, hvor
man slet ikke for alvor tager fat på problemerne. I relation til målet om at
spare energi er den foreslåede ændring, om at overskudsvarme og varme fra
fremstilling af varmt vand ikke beskattes i sommerhalvåret, helt
utilstrækkelig. Det bevirker, at en række virksomheder enten ikke får
forrentet deres tidligere foretagne investeringer i udnyttelse af
overskudsvarme og genbrug af vand eller mangler det økonomiske incitament til
at foretage sådanne investeringer.
Det blev i sin tid som et argument for indførelse af CO2-afgiften
fremført, at bare Danmark indførte denne afgift, ville resten af EU snart
følge efter. Danmark har nu været ene om disse afgifter i flere år, med den
øgede belastning det konkurrencemæssigt fører til for dansk erhvervsliv.
Det virker også helt urimeligt, at regeringen ikke er indstillet på
yderligere lettelser for turisterhvervet. Det er utroligt nemt for turisterne
at lægge ferien i et af vore nabolande eller at afkorte besøget i Danmark.
Det virker ligeså urimeligt, at man ikke gennem ændringer i
kategoriseringen vil tage hensyn til de virksomheder, der har særlige
udgifter på grund af arbejdsmiljøbetinget ventilation, særlige krav til
hærdning af store emner af glasfiberarmeret hærdeplast eller særlige krav til
rengøring for at leve op til en høj standard inden for
levnedsmiddelproduktion.
Lige så urimeligt virker det, at processerne med tørring og farvning af
tekstiler ikke kan henregnes til rækken af tunge processer. Alt i alt savnes
der på alt for mange områder logik og sammenhæng i lovforslaget. Der er alt
for stor tilfældighed om, hvilke energiformer der har hvilken afgift.
Ud over den tilsigtede likviditetsforringelse virksomhederne har ved, at
pengene først opkræves som afgifter og derpå udbetales som tilskud, kommer
der yderligere en forhåbentlig utilsigtet likviditetsforringelse i den
ophobning af ikke udbetalte tilskud, der ligger i statskassen. Ifølge et svar
fra skatteministeren forventes der på trods af alle regeringens løfter ved
udgangen af 1997 at restere 541,3 mio. kr. i statskassen stammende fra
ikkeudbetalte energisparetilskud.
Mindretallet har noteret sig, at ministeren er kommet med enkelte
forbedringer i lovforslaget blandt andet ved at henregne forbruget af gas i
hotelkøkkener til let proces, ved nogle justeringer af farvet benzin og ved
justeringer på kraftvarmeområdet, men det er alt for lidt til, at
lovforslaget er fornuftigt og rimeligt.
Hvis regeringen vil gennemføre en erhvervsvenlig politik på miljø- og
energiområdet, ønsker mindretallet stadig at fastslå, at det bør ske på
baggrund af frivillige brancheaftaler med blandt andet omsættelige
miljøtilladelser. På denne baggrund kan mindretallet ikke stemme for
lovforslaget.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) de under A og
under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for
sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved 2. behandling.
Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes redegøre for sin
stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2. behandling, men vil stemme
for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag ved
2. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af
skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ligeledes
redegøre for sin stilling til det under B nævnte lovforslag ved 2.
behandling, men vil stemme for de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil dog kun stemme for de under nr.
13, 26, 34 og 44 stillede ændringsforslag, såfremt de under nr. 12, 25, 33 og
43 stillede ændringsforslag ikke vedtages, og mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 42, 50 og 51. Mindretallet indstiller det under B nævnte
lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
det under A nævnte lovforslag til forkastelse, men vil stemme for de
af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
af et mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af
skatteministeren stillede ændringsforslag og de under nr. 11, 24, 32 og 41 af
et mindretal stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at man kan tilslutte sig de af et mindretal stillede
ændringsforslag vedrørende rumopvarmning af hotelværelser, ferielejligheder
og hytter samt afgiften for opvarmning af forbrugsvand til disse.
Mindretallet har siden sommeren 1993 argumenteret for en lempelse af disse
afgifter, som virker forvridende for de indenlandske turisterhverv.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
a 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende
titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af forskellige
energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)» omfattende
§§ 1-7 og § 8, stk. 1-9.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet« omfattende §§ 4 og 8.
b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
Til § 1 2) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»Af varer, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i
kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra,
som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for
afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller
varmefremstilling på stationære motorer og kedler.«»
3) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Virksomheder, der ikke er registreret som
oplagshaver, og som både afsætter ufarvet gas- og dieselolie og gas- og
dieselolie, der er farvet i henhold til bestemmelser fastsat efter § 24, stk.
1, kan blive registreret som farvningsvirksomhed hos de statslige told- og
skattemyndigheder. Det er en betingelse herfor, at virksomheden afsætter
mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt, og at denne afsætning ikke sker
fra stationære detailsalgsanlæg.
Stk. 2. Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik på
videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og dieselolie, hvoraf der
kun er betalt afgift efter satsen for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2,
jf. dog § 4, stk. 3. Ved videresalg af ufarvet olie, hvoraf der er betalt
afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem denne
afgiftssats og satsen for varer omfattet af henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1 og
3, indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Tilsvarende
gælder, når farvet olie videresælges til anvendelse som motorbrændstof.
Stk. 3. Til de registrerede farvningsvirksomheder udstedes et
bevis for registreringen.«
02. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Registrerede farvningsvirksomheders tanke og anlæg
til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige
varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a, stk. 2, skal være godkendt af
de statslige told- og skattemyndigheder.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
03. I § 5, stk. 3, ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 eller 2«.'
4) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Registrerede farvningsvirksomheder skal opgøre den
mængde varer, hvoraf der skal betales det i § 4 a, stk. 2, nævnte
differencebeløb, som den mængde afgiftspligtig gas- og dieselolie, der er
udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg til anvendelse som motorbrændstof
i afgiftsperioden.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan
registrerede oplagshavere og varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for varer omfattet af § 1, stk. 5.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.'
5) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 9, stk. 2,
sidste pkt., indsættes efter
»Biogas ................. 19,7 MJ/(Nm3)»:
»Forgasningsgas ......... 4,0 MJ/(Nm3)».
6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 11, stk. 5, nr. 1, ophæves 2.
pkt.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
7) Nr. 11 affattes således:
»11. I § 11, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter
»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af
arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften
udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige
koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og
andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af
glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen
kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
8) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr.
5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af
tekstiler«.
9) I det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 5, nr.
5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af
varer.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
10) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,
nr. 5, som som nyt nummer:
»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes
til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i
forbindelse med udlejning af disse.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og
CD):
11) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,
nr. 5, som nyt nummer:
»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
12) Nr. 16 affattes således:
»16. I § 11, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes
efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug
til opvarmning af rum og varmt vand.«»
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
13) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 11, stk.
7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31.
september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
14) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»05. I § 14, stk. 2, indsættes efter
»oplagshavere«: »og farvningsvirksomheder registreret efter §
4 a«.'
15) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes to
steder efter »oplagshaver«: »eller farvningsvirksomhed«.'
16) Efter nr. 23 indsættes som nye numre:
»07. § 16, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Registrerede oplagshavere, varemodtagere og farvningsvirksomheder
skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive
mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 1-4, og §
8.«
08. I § 17, stk. 1, ændres »oplagshavere og
varemodtagere« til: »oplagshavere, varemodtagere og
farvningsvirksomheder«.'
17) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
»09. I § 28, stk. 3, ændres »§ 14, stk. 6«
til: »§ 14, stk. 8«.'
Til § 2 18) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 7,
stk. 1, sidste pkt., indsættes efter
»Biogas ................ 19,7 MJ/(Nm3)»:
»Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».
19) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 4, nr. 1, ophæves 2.
pkt.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
20) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 8, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter
»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af
arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften
udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige
koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og
andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af
glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen
kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
21) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5,
ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af
tekstiler«.
22) I det under nr. 8 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af
varer.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
23) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr.
5, som nyt nummer:
»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes
til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i
forbindelse med udlejning af disse.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og
CD):
24) I nr. 8 indsættes efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr.
5, som nyt nummer:
»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
25) Nr. 12 affattes således:
»12. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter
3. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug
til opvarmning af rum og varmt vand.«»
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
26) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 8, stk.
6, der bliver stk. 7, ændres »i perioden 1. april til 31.
september« til: »eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
Til § 3 27) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 10, stk. 5, nr. 1, ophæves 2.
pkt.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
28) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 10, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter
»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af
arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften
udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige
koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og
andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner af
glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen
kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
29) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr.
5, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af
tekstiler«.
30) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 5, nr.
5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af
varer.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
31) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 10, stk. 5,
nr. 5, som nyt nummer:
»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes
til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i
forbindelse med udlejning af disse.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og
CD):
32) I nr. 12 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 5,
nr. 5, som nyt nummer:
»7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til
rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
33) Nr. 7 affattes således:
»7. I § 10, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter
3. pkt. som nyt punktum:
»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug
til opvarmning af rum og varmt vand.«»
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
34) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 10, stk.
7, der bliver stk. 8, ændres »i perioden 1. april til 31.
september« til: »eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
Til § 4 35) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer de
statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at elektricitet, der
enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som
har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med
en kontinuerlig fremstilling af elektricitet, er omfattet af afgiftspligten
efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller
delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.«»
36) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 8 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Registrerede virksomheder, der årligt afsætter
mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de statslige told-
og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige
leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken
acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de
fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct.
ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder
sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske
leverancer hos samtlige forbrugere.«»
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
37) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter
»(trætørrestuer)»: », og produktionslokaler, hvor det af
arbejdsmiljømæssige hensyn er nødvendigt at ventilere, således at luften
udskiftes minimum 2 gange i timen, som følge af helbredsskadelige
koncentrationer af giftige dampe, opløsningsmidler, høj luftfugtighed og
andre sundhedsskadelige forhold, og produktionslokaler, hvor store emner
glasfiberarmeret hærdeplast hærdes ved en temperatur på mindst 18I C, samt
lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen
kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet«.'
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
38) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr.
3, ændres »vask af tekstiler« til: »vask eller rens af
tekstiler«.
39) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 4, nr.
3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af
genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af
varer.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
40) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4,
nr. 3, som nyt nummer:
»4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
opvarmning af hotelværelser, ferielejligheder og hytter, eller som anvendes
til fremstilling af varmt vand til personlig hygiejne for gæsterne i
forbindelse med udlejning af disse.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP og
CD):
41) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 11, stk. 4,
nr. 3, som nyt nummer:
»5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
rengøring af produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker.«
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og CD):
42) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 11 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over
100 m2, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan
godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er
der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld
tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i
m2-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære
måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end
direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville
medføre en større tilbagebetaling.«»
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
43) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 11, stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt
punktum:
»Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug
til opvarmning af rum og varmt vand.«»
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
44) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 11, stk.
7, ændres »i perioden 1. april til 31. september« til:
»eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30.
september«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
Til § 5 45) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 34, stk. 3, indsættes efter nr. 14 som nye
numre:
»15) Biogas ............... 19,7 MJ/(Nm3)
16) Forgasningsgas ........ 4,0 MJ/(Nm3)».
Nr. 15-20 bliver herefter nr. 17-22.«
Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 6 46) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I bilaget til loven indsættes efter nr. 35 som nyt
nummer:
»36) Der anvendes direkte til tørring og farvning af
tekstiler.«»
Af skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
Til § 8 47) I stk. 5 ændres »§ 1, nr. 24,» til:
»§ 1, nr. 04 og 24, § 2, nr. 01, og § 3, nr. 01,».
48) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Loven finder anvendelse på spildolie iblandet vand,
der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende udleveres fra
registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra
udlandet.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
49) I stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»datoen for lovforslagets fremsættelse i Folketinget kan der ikke ydes
afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før lovforslagets fremsættelse
eller i perioden mellem fremsættelsen« til: »den 9. april 1997 kan
der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling udstedt før den 9. april
1997 eller i perioden mellem den 9. april 1997«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL
og CD):
50) I stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 3.
pkt.:
»Afgiftsgodtgørelse, der ydes efter de hidtil gældende regler i
perioden fra 9. april 1997 til lovens ikrafttræden, men som ikke kan ydes
efter denne lov, skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden.«
51) Efter stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler
til gennemførelse af loven.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V og KF):
52) Efter stk. 9, der bliver stk. 10 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 12. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter
forhandling med de statslige energimyndigheder bevilge afgiftsgodtgørelse i
forbindelse med leverancer af overskudsvarme i perioden før 6. april 1995,
når der ville have været mulighed for at bevilge afgiftsgodtgørelse efter de
dagældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, §
8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 og § 11, stk. 5, i lov om afgift
af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. En
tilladelse vedrørende perioden før 6. april 1995, som der ansøges om efter
denne dato, skal i forhold til bestemmelserne i § 11, stk. 12, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 11 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 11, i lov om afgift af
elektricitet ligestilles med ansøgninger modtaget før 6. april 1995.«
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
c Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 4 53) Paragraffen affattes således:
»§ 4 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 885 af 3. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 1211 af 27. december 1996,
foretages følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996 opgjorde de
afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31. december
1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved opgørelse af den
afgiftspligtige mængde.«
Til § 8 54) Paragraffen affattes således:
»§ 8 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Da der ikke har kunnet samles flertal for lovforslaget i sin
helhed, foreslås det, at lovforslaget deles op i to, således at hver del kan
vedtages for sig.
Til nr. 2 Ændringsforslaget indeholder for det første en præcisering af,
at bestemmelsen om afgiftsbetaling efter fyringsoliesatsen ved
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker kun gælder, når
der betales elafgift af hele elproduktionen. Desuden udvides den foreslåede
afgiftsfritagelse, så den også omfatter forgasningsgas og restprodukter
herfra, som er produceret på basis af biomasse. Med restprodukter menes de
produkter, der er til rest fra forgasningsprocessen. Disse må højst
repræsentere 5 pct. af det samlede energiindhold.
Til nr. 3, 4, 14, 15 og 16 Efter farvningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse
nr. 970 af 18. november 1996, er det kun virksomheder, der er registreret
efter mineralolieafgiftsloven som oplagshavere, det vil sige de virksomheder,
der indbetaler afgiften til told- og skattemyndighederne, der vil kunne få
tilladelse til farvning af gas- og dieselolie. Dette skyldes, at det kun er
de registrerede oplagshavere, der ifølge loven skal opfylde særlige krav om
regnskabsførelse, og hvis anlæg og tanke m.v. skal være godkendt af Told og
Skat.
De registrerede oplagshavere er enten producentvirksomheder eller
virksomheder, der bl.a. afsætter olie, og som råder over en lagerkapacitet på
mindst 1000 m3. Dette sidste krav medfører, at mindre olieleverandører efter
de gældende regler ikke kan få tilladelse til at farve olie.
Der foreslås derfor en særlig registreringsordning for disse mindre
virksomheder. Ordningen er dog begrænset til virksomheder, der afsætter
mindst 500.000 l gas- og dieselolie årligt fra ikke stationære
detailsalgsanlæg. Ifølge ordningen skal disse virksomheder opfylde de samme
regnskabskrav og krav om godkendelse af tanke m.v. som oplagshaverne.
Bekendtgørelsen vil herefter blive ændret, således at virksomheder omfattet
af ordningen vil kunne få tilladelse til farvning ligesom oplagshaverne. Til
forskel fra oplagshaverne kan de dog ifølge lovforslaget ikke oplagre
afgiftspligtige varer under suspension af afgiften, men kun ufarvet olie,
hvoraf der er betalt afgift efter fyringsoliesatsen, eftersom den endelige
anvendelse af olien normalt først fastlægges efterfølgende. Når virksomheden
videresælger (eller forbruger) olien, skal den indbetale differencen mellem
fyringsolieafgiftssatsen og motorbrændstofsatsen til de statslige told- og
skattemyndigheder for så vidt angår den del af olien, der enten ikke er
blevet farvet, eller som er blevet farvet, men sælges til anvendelse som
motorbrændstof.
Er en virksomhed også registreret som varemodtager efter lovens § 4, stk.
2, er den berettiget til at få tilført olien fra andre EU-lande under
suspension af afgiften og kan derefter på tilvsvarende vis nøjes med i første
omgang at indbetale olieafgift efter fyringsolieafgiftssatsen til de
statslige told- og skattemyndigheder.
Til nr. 5, 18 og 45 Ligesom for biogas foreslås der indsat et standard
energiindhold for forgasningsgas.
Til nr. 6, 19 og 27 Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ikke kan ydes
tilbagebetaling af afgiften i forbindelse med varefremstilling i hoteller,
restaurationer m.v. eller varmeforbrug i komfurer og kogeplader ophæves,
således at den nævnte varefremstilling betragtes som proces. Dette indebærer
især en lempelse for hoteller, restaurationer m.v., der anvender naturgas i
komfurer. Gaskomfurer i restaurationskøkkener vil herved fremover være let
proces under den forudsætning, at gasforbruget i køkkenet kan måles og
opgøres særskilt.
Til nr. 7, 20, 28 og 37 Arbejdsmiljøbetinget ventilation er vel nok den
rumvarmeafgiftsbelagte energitjeneste, der berører flest virksomheder og
brancher. Opretholdelse af et sundt arbejdsmiljø vil på mange virksomheder
alene som følge af den nuværende rumvarmebeskatning føre til årlige
omkostninger på mellem 5.000 og 10.000 kr. pr. medarbejder fra 1998, hvor
afgiften er fuldt indfaset.
I fiskeindustrien, hos bryggerierne og andre læskedrikproducenter opstår
ventilationsbehovet, fordi produktionen medfører høj luftfugtighed.
I farve- og lakindustrien, i store dele af plastindustrien, på støberier
og andre jern- og metalvirksomheder og på Roulunds Fabrikker opstår
ventilationsbehovet som følge af, at luften indeholder giftige stoffer,
opløsningsmidler og partikler.
At der i det fremsatte lovforslag L 218 lægges op til, at en ændring af
afgiftssatserne for opvarmning af ventilationsluft på dette område skal
udskydes indtil resultaterne af igangværende forsøg foreligger, er ganske
urimeligt.
Tilsvarende forsøg med filtrering og recirkulation af ventilationsluft
blev i 1994 igangsat i træbranchen hos virksomheder, der udelukkende
forarbejder rent træ. Erfaringerne herfra peger på, at det tager lang tid,
før en sådan teknologi er tilgængelig for virksomhederne.
De arbejdsmiljømæssige krav til disse systemer er således endnu ikke på
plads, ligesom der heller ikke forefindes standardudstyr. Men det vigtigste
problem for udbredelsen af partikelventilationssystemer, der recirkulerer
luften, er, at de fleste virksomheder også har et stort ventilationsbehov som
følge af giftige dampe og opløsningsmidler fra produktionen.
De foreslåede ændringer lægger op til at afgiftslempelsen kun kommer til
at gælde for produktionslokaler, hvor der ventileres meget at hensyn til
arbejdsmiljøet, således at en vedtagelse ikke medfører en generel
afgiftsnedsættelse for energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft i
erhvervslivets produktionslokaler.
Der foreslås desuden en afgiftslempelse for produktion af glasfiberarmeret
hærdeplast.
Ved produktion med glasfiberarmeret hærdeplast gælder, at emnerne, der
fremstilles, alle har behov for en konstant omgivende temperatur på minimum
18I C for at hærde plasten, der anvendes.
Grundlæggende er hærdningen en langtidsproces, der tidsmæssigt kan vare op
til flere dage/uger afhængigt af emnets godstykkelse og størrelse.
De virksomheder, der fremstiller store, uhåndterlige emner som f.eks.
skibsfartøjer, møllevinger, fragtcontainere m.v., er alle afhængige af, at
den videre forarbejdning kan foregå, mens emnet afhærder. Det betyder, at
virksomhederne alene af hensyn til processen er nødsaget til, hvad enten der
er bemanding på eller ej, at opretholde en minimumstemperatur på 18I C i
produktionslokalerne.
Kravene er ikke alene betinget af en konstant temperatur, men også af en
bestemt luftfugtighed, der styres ved regulering af varmen. Således kan der i
sommerperioden, når luftfugtigheden er høj, være behov for indfyring af varme
for at kunne overholde kravene til hærdeprocessen.
Endelig er kravet til arbejdsmiljøbetinget ventilation særligt højt for
disse virksomheder, da der under støbningen med glasfiberarmeret hærdeplast
afgives dampe af farlige stoffer, som nødvendigvis skal fjernes.
Alt i alt betyder dette, at virksomheder, der fremstiller emner af
glasfiberarmeret hærdeplast, alle har et særligt stort opvarmningsbehov -
ikke af hensyn til komforten, men alene af hensyn til processen. Det er
derfor helt forkert, at varmebehovet beskattes som rumvarme og ikke som
procesvarme.
Undersøgelser viser, at rumvarmebeskatning for disse virksomheder regnet
ud fra afgiftsniveuaet for 1998 vil være mellem 3.300 og 14.800 kr. pr.
ansat.
Til nr. 8, 21, 29 og 38 Det foreslås, at vask og rens af tekstiler
ligestilles, da der i begge tilfælde er tale om energikrævende
vedligeholdelsesprocesser.
Til nr. 9, 22, 30 og 39 Ændringen indebærer, at vaskeanlæggets forbrug
beskattes som proces, såfremt højst 25 pct. af genbrugsemballagen er til
internt brug.
Til nr. 10, 23, 31 og 40 Ændringsforslaget indebærer, at der kan ydes
tilbagebetaling af afgiften af kundeforbrugt energiforbrug i hoteller m.v.
Til nr. 11, 24, 32 og 41 Ændringsforslagene indebærer, at der kan ydes
tilbagebetaling af afgiften af energiforbrug i forbindelse med rengøring af
produktionsudstyr på slagterier og pølsefabrikker. Der foretages en
justering, som sikrer, at slagteriers og pølsefabrikkers store energiforbrug
i forbindelse med rengøring af produktionsudstyr beskattes efter satserne for
energi til lette produktionsprocesser.
Justeringen bør gennemføres ud fra et ønske om at producere sunde
fødevarer af høj mikrobiologisk standard, hvilket forudsætter et højt
hygiejnisk niveau i virksomhederne. Et sådant ønske stiller krav om effektiv
rengøring og sterilisering af lokaler og produktionsudstyr, ligesom det
kræver, at produktionsmedarbejderne udviser omhu med den personlig hygiejne.
Det vil ligeledes ofte være nødvendigt at benytte udtørring som afslutning på
rengøringsprocesserne.
De nuværende afgiftsregler giver ikke mulighed for, at hele
energiforbruget i forbindelse med rengøring, sterilisering og udtørring og
hærdning af forarbejdnings- og forædlingsvirksomhederne kategoriseres som
procesenergi.
Til nr. 12, 25, 33 og 43 Med skatteministerens forslag, som fritager
udnyttelse af overskudsvarme i sommerhalvåret, erkendes det, at beskatning af
overskudsvarme er uhensigtsmæssig, hvis målet er at få virksomhederne til at
spare på energien.
En række virksomheder, som i en lang årrække har udnyttet overskudsvarmen
fra produktionsprocessen, overvejer i øjeblikket at anvende anden energi til
rumopvarmning eller at gennemføre en efterisolering af produktionslokalerne.
Begge løsninger vil imidlertid forøge virksomhedernes omkostninger og det
samlede energiforbrug i form at mere brændsel til rumopvarmning og mere
elektricitet til køling, alt sammen til ugunst for miljøet.
Til nr. 13, 26, 34 og 44 Af administrative grunde foreslås det også at
lade bestemmelsen omfatte fremstilling af varmt vand. Desuden indeholder
ændringsforslaget en korrektion af en fejl.
Til nr. 17 Der er tale om rettelse af en henvisning.
Til nr. 35 Ved ændringen kan momsregistrerede virksomheder få ligestillet
små og store kraftvarmeværker. Af administrative grunde fastholdes
bagatelgrænsen for mobile anlæg og nødstrømsanlæg.
Til nr. 36 Det foreslås, at grænsen for elsalget hæves fra 1 til 100 GWh,
da reglen ellers ikke vil få praktisk betydning. I overensstemmelse med
Danske Elværkers Forenings vurdering af det reelle ledningstab nedsættes de 5
pct. ledningstab samtidig fra 5 til 4 pct. Endelig præciseres det, at det
ikke er den fakturerede mængde elektricitet, der er afgørende, men den fysisk
af kraftværkerne leverede elektricitetsmængde.
Til nr. 42 Det foreslås, at bestemmelsen om, at en m2-afgift også kan
erstatte rumvarmeafgiften, når der er tale om større rum, samt bestemmelsen
om, at varmtvandsforbruget fra tappesteder med begrænset anvendelse kan
fastsættes uden brug af direkte måling, også indsættes i elafgiftsloven. Da
elafgiften pr. energienhed er højere end afgiften af brændsel, vil der dog
snarere være elopvarmede rum, hvor afgiften af det faktiske energiforbrug er
højere end m2-afgiften, end tilfældet er for rum opvarmet med brændsel. Der
er imidlertid stadig mulighed for at tage udgangspunkt i den installerede
effekt.
Til nr. 46 Det foreslås, at tørring og farvning af tekstiler ændres fra
let til tung proces.
Til nr. 47 Det foreslås, at ophævelsen af bestemmelserne vedrørende
varefremstilling i hoteller, restaurationer m.v. træder i kraft den 1. juli
1997.
Til nr. 48 Den foreslåede ændring indeholder en overgangsbestemmelse
vedrørende afgiften af slopolie.
Til nr. 49 Ved ændringen indsættes datoen for fremsættelsen af
lovforslaget i lovbestemmelsen.
Til nr. 50 Ifølge lovforslaget § 8, stk. 8, kan der ikke ydes
afgiftsgodtgørelse efter bevillinger udstedt før lovens fremsættelse (den 9.
april 1997) eller i perioden mellem den 9. april og lovens ikrafttræden, hvis
virksomheden og dens leverandør er indbyrdes forbundne virksomheder. I
praksis kan der i den nævnte periode være udbetalt godtgørelser, som ville
være omfattet af den nævnte regel, og hvor der ikke ville kunne opnås
dispensation. Det foreslå derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at en
sådan godtgørelse skal tilbagebetales efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 51 Ifølge den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren
fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven. Der kan bl.a være
tale om at fastsætte regler for, hvorledes virksomheden skal opgøre afgiften
for en afgiftsperiode, hvis loven ikke træder i kraft pr. den 1. i måneden.
Til nr. 52 Leverancer af overskudsvarme fra virksomheder, der før den 6.
april 1995 havde ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse, er ikke
omfattet af overskudsvarmeafgiften.
Det har nu vist sig, at der er virksomheder, som gennem en længere årrække
har leveret varme uden en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.
Det foreslås, at der med tilbagevirkende kraft kan gives tilladelse til
afgiftsgodtgørelse, sådan at disse virksomheder for såvel tiden før som efter
den 6. april 1995 vil blive ligestillet med virksomheder, der inden denne
dato havde ansøgt om dispensation.
Regeringen vil i øvrigt tage den særlige ordning for »gamle«
anlæg op til revision i forbindelse med evalueringen af den grønne
afgiftspakke i 1998.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 11:
Med udgangspunkt i de tilsagn, der er givet til energibesparelser i
erhvervslivet i 1996, bedes ministeren vedrørende spørgsmålet om
tilbageføring af CO2-midlerne til erhvervslivet redegøre for de
forventninger, regeringen har til de kommende års træk på tilskudsordningen,
herunder størrelsen af uforbrugte tilskudsmidler år for år i tilskudsperioden
hvis trækket på ordningen fortsætter på 1996-niveau.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt miljø- og energiministeren, der havde
følgende bemærkninger:
I Finansloven for 1997 optræder regeringens seneste skøn for
tilsagnsgivningen på ordningen heraf fremgår, at der forventes afgivet
følgende tilsagn:
1996 ............... 504,6 mill. kr.
1997 ............... 889,5 mill. kr.
1998 ............... 678,0 mill. kr.
1999 ............... 475,6 mill. kr.
2000 ............... 175,5 mill. kr.
Trækket på ordningen har for 1996 været mindre end forudsat i Finansloven,
således blev der i 1996 givet tilsagn på 462,7 mill. kr. Der er efterfølgende
sket et bortfald på 36,3 mill. kr., netto er der derfor givet tilsagn på
426,4 mill. kr. for 1996. Størstedelen af bortfaldet er begrundet i, at
ansøgere har valgt at trække ansøgningen tilbage. Andre bortfald er begrundet
i, at ansøgere ikke har overholdt formelle krav. Yderligere er der i
forbindelse med udbetalinger sket et mindre bortfald, dette bortfald er
begrundet i, at de faktiske omkostninger har været mindre end forudsat i
tilsagnet.
CO2-afgiften er endnu ikke fuldt indfaset, men efterhånden som afgiften
slår igennem, vil rentabiliteten i energibesparelser forøges. Således er det
forventningen, at der i de kommende år vil komme flere ansøgninger på
fornuftige energispareprojekter fra virksomhederne.
Energipakken skal evalueres i 1998. I den forbindelse vil der kunne ske
justeringer i aftaler, afgifter og tilskudsordninger. Hvis det viser sig, at
erhvervslivet ikke kan anvende alle de afsatte midler, vil det blive
overvejet, hvordan den resterende del af midlerne kan tilbageføres på en
måde, der understøtter målsætningen om CO2-reduktion i erhvervene.
Hvis trækket på tilskudsordningen i de kommende år mod forventning ikke
stiger, men fortsætter på samme niveau som for 1996, vil der ske følgende
udvikling vedrørende uforbrugte midler på kontoen:
---------------------------------------------------------------------
(Tal i mill. kr.) FL 97 96-niveau Årlig forskel Kumuleret
overskud
--------------------------------------------------------------------~
1996 ............ 504,6 426,4 78,2 78,2
1997 ............ 889,5 426,4 463,1 541,3
1998 ............ 678,0 426,4 251,6 792,9
1999 ............ 475,6 426,4 49,2 842,1
2000 ............ 175,5 426,4 -250,9 591,2
---------------------------------------------------------------------
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) bemærker, at det på grund af en fejl i udvalgets betænkning over
lovforslaget (L 218) fremtræder, som om Centrum-Demokraterne kunne stemme for
de i betænkningen under nr. 11, 24, 32 og 41 af et mindretal (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) stillede ændringsforslag. De ændringsforslag,
Centrum-Demokraterne ønskede at stemme for, var ændringsforslag nr. 10, 23,
31 og 40 ligeledes stillet af et mindretal (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) om afgiftslempelse for hoteller m.v. På grund af fejlen i
betænkningen blev Centrum-Demokraternes stemmeafgivning ved afstemningen om
de nævnte ændringsforslag ved 2. behandling beklageligvis tilsvarende
fejlagtig.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Peter
Hansen-Nord (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd.
Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti
havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 218B BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (JUSTERING AF RUMVARMEAFGIFTEN M.V.) NR L 218 B 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning Retsinformation · 20. september 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion Retsinformation · 16. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. Retsinformation · 16. juni 1999
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Rettens dom (Første Afdeling) af 10. april 2024. — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 10. april 2024