Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN

1996/1 LSF 275Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal

varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.

§ 2. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der

ledes af en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for

Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til

ministeren.

§ 3. Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det

overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig

drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af

væsentlig betydning, herunder om:

1) Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget

fremsættes over for justitsministeren.

2) Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er

fastsat på finansloven.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for

Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens

arbejdsprogrammer.

§ 4. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere,

to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved

domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved

domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og

samfundsmæssig indsigt.

Stk. 2. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af

bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret.

De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret

og Vestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.

De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes

Læs alt

efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.

Stk. 3. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med

henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben

Dommerkontorerne fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere,

repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for

det administrative personale ved domstolene.

Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser

kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 5. Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse

af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder ikke ved

indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde

sted.

Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens

medlemmer. Stk. 2 - 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Stk. 9. Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder,

medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.

§ 5. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør,

der skal følge de anvisninger og retningslinier, som er givet af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.

Stk. 3. Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende

finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for

de rammer, der er fastsat på finansloven.

§ 6. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for

medlemmets beskikkelse bortfalder.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den

måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov

forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i

betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre

bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller

bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for

Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller

bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af

svigtende helbred.

§ 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for

Domstolsstyrelsen.

§ 8. Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke den virksomhed, som

udøves af Domstolsstyrelsen.

§ 9. Domstolsstyrelsen afgiver hvert år en årsberetning.

§ 10. Loven træder i kraft den ..... Medlemmerne af bestyrelsen

kan dog beskikkes med virkning fra 6 måneder før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen

beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det

øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det

administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig

ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Den nuværende domstolsadministration

3. Valg af administrationsmodel

3.1. Debatten om domstolenes administration

3.2. Domstolsudvalgets overvejelser

3.3. Regeringens overvejelser

4. Domstolenes og Domstolsstyrelsens ressortmæssige placering

4.1. Debatten om den ressortmæssige placering af domstolene

4.2. Domstolsudvalgets overvejelser

4.3. Regeringens overvejelser

5. Domstolsstyrelsens opbygning

5.1. Domstolsudvalgets overvejelser

5.2. Regeringens overvejelser

6. Justitsministerens opgaver

6.1. Domstolsudvalgets overvejelser

6.2. Justitsministeriets overvejelser

7. Bestyrelsen

7.1. Bestyrelsens opgaver

7.1.1. Domstolsudvalgets overvejelser

7.1.2. Justitsministeriets overvejelser

7.2. Bestyrelsens sammensætning og medlemmernes funktionstid

7.2.1. Domstolsudvalgets overvejelser

7.2.2. Justitsministeriets overvejelser

7.3. Reaktionsmuligheder over for bestyrelsen

7.3.1. Domstolsudvalgets overvejelser

7.3.2. Justitsministeriets overvejelser

8. Domstolsstyrelsens budget

8.1. Gældende budgetprocedure

8.2. Domstolsudvalgets overvejelser

8.3. Justitsministeriets overvejelser

9. Sagsbehandlingsregler for Domstolsstyrelsen

9.1. Gældende ret

9.2. Domstolsudvalgets overvejelser

9.3. Justitsministeriets overvejelser

10. Øvrige spørgsmål som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen

10.1. Bevillingskontrol m.v

10.1.1. Rigsrevisionen og statsrevisorerne

10.1.2. Budgetopfølgning i finansåret

10.1.3. Bevillingskontrol og statsregnskab

10.2. Personale m.v.

10.2.1. Domstolsstyrelsens bestyrelse

10.2.2. Domstolsstyrelsens direktør

10.2.3. Personalet i Domstolsstyrelsen

10.2.4. Personalet ved domstolene

10.2.5. Kompetencen vedrørende lønforhandling og dommeraftaler

10.3. Departementets varetagelse af opgaver i relation til

Domstolsstyrelsen

11. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

12. Hørte myndigheder m.v.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere en selvstændig domstolsstyrelse,

som skal have til opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative

spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed. Formålet med

oprettelsen af Domstolsstyrelsen er navnlig at markere domstolenes

selvstændige og uafhængige stilling.

Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være

en del af Justitsministeriets område, men for at pointere domstolenes

selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke

skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens

heraf heller ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen

udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens

bestyrelse, der skal forestå ledelsen af Domstolsstyrelsen. Det foreslås, at

bestyrelsen kommer til at bestå af både domstolsrepræsentanter, en advokat

samt to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af Domstolsudvalgets betænkning nr.

1319/1996, der er afgivet på baggrund af et kommissorium af 11. marts 1993.

Udvalget havde i henhold til kommissoriet til opgave at gennemgå og vurdere

en række spørgsmål vedrørende retsvæsenets forhold, herunder særligt

rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere, dommeres lønmæssige

forhold og adgang til bierhverv samt domstolenes bevillingsmæssige forhold.

De foreslåede regler om oprettelsen af en domstolsstyrelse svarer med nogle

ændringer til det lovudkast, som udvalget har udarbejdet i betænkningen.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes et forslag til

lov om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre

love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres

bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.).

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de øvrige forslag i

Domstolsudvalgets betænkning, herunder bl.a. om oprettelse af et

dommerudnævnelsesråd, om ansættelsesværn for dommerfuldmægtige og om dommeres

bierhverv. Endvidere indeholder lovforslaget en række ændringer i anden

lovgivning, der er fundet nødvendige som følge af oprettelsen af en

domstolsstyrelse.

2. Den nuværende domstolsadministration

Domstolene har siden ministerialsystemets oprettelse i 1848 budgetmæssigt

og administrativt henhørt under Justitsministeriet. Domstolenes budget indgår

således som en del af Justitsministeriets samlede budget. Justitsministeriets

opgaver i forbindelse med domstolenes bevillinger og administration varetages

af Domstolsafdelingen, der er en del af Justitsministeriets departement.

Domstolsafdelingen er organisatorisk opdelt i 4 enheder:

Sekretariatet, Administrationskontoret, Teknologikontoret og

Tingbogskonverteringen. Afdelingens personale består af ca. 25 jurister og

ca. 120 kontorfunktionærer m.v.

Sekretariatet bistår afdelingschefen med den overordnede

planlægning og koordination af Domstolsafdelingens aktiviteter og varetager

endvidere opgaver vedrørende retternes bevillinger og forestår i den

forbindelse udarbejdelsen af bidrag til bevillingslove og

bevillingskontrollen. Herudover tager sekretariatet sig af de overordnede

informationsopgaver i relation til domstolene og offentligheden og står for

sekretariatsbetjeningen af en række udvalg under Justitsministeriet.

Administrationskontorets arbejdsopgaver vedrører navnlig

personale- og lønadministration for samtlige personalegrupper inden for

domstolene, administration af domstolenes bygninger samt administration af

opgaver i tilknytning til tinglysningsloven, retsafgiftsloven, skifteloven og

konkursloven.

Teknologikontoret varetager navnlig udvikling og drift af

edb-systemer til byretterne og står for sekretariatsbetjeningen af en række

udvalg vedrørende teknologi ved domstolene.

Tingbogskonverteringen forestår klargøring, aktualisering og

fejlretning i forbindelse med omlægningen af tingbøgerne vedrørende Danmarks

ca. 2,1 mio. faste ejendomme til edb.

På finansloven for 1996 var domstolenes nettodriftsbevilling på 954,7 mio.

kr., hvoraf lønsumsbevillingen udgjorde 710,7 mio. kr. svarende til ca. 75

pct. af nettoudgiftsbevillingen. Anlægsbevillingen var på 39,5 mio. kr. I

1997 er de tilsvarende tal en nettodriftsbevilling på 978,1 mio. kr., hvoraf

lønsumsbevillingen udgør 756,0 mio. kr., svarende til ca. 77 pct. af

nettoudgiftsbevillingen. Anlægsbevillingen er i 1997 på 45,8 mio. kr.

Domstolenes personalemæssige ressourceforbrug udgjorde pr. 1.1. 1997

opgjort i heltidsstillinger ca. 620 jurister (ca. 320 dommere og ca. 300

dommerfuldmægtige og retsassessorer) og ca. 1900 kontorfunktionærer m.v.

Der er således både bevillingsmæssigt og personalemæssigt tale om et

betydeligt budgetområde.

Den samlede lønsumsbevilling, der er knyttet til retterne, fordeles af

Domstolsafdelingen til de enkelte embeder.

Afgørelser om ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansat

kontorpersonale træffes af Justitsministeriet. Overenskomstansat

kontorpersonale ansættes af og kan afskediges af den lokale dommer. For

kontorfunktionærernes vedkommende foretages fordelingen af lønsumsbevillingen

på grundlag af normtal fastsat for de enkelte sagsområder.

Justitsministeriet varetager ansættelsen af det juridiske personale. For

juristernes vedkommende foretages fordelingen af personale på grundlag af en

flerhed af kriterier, herunder embederne størrelse, berammelsestider etc.

Dommernes antal er dog direkte reguleret i retsplejeloven.

Rådigheden over bevillingerne til domstolene er fordelt mellem de enkelte

embeder og Justitsministeriet.

De enkelte embeder har fri adgang til at disponere over bevillingerne på

en lang række områder. Embederne kan således eksempelvis uden begrænsninger

afholde alle sagsrelaterede udgifter (f.eks. udgifter til lægdommere,

vidnegodtgørelse og porto) og stort set alle udgifter til kontorhold og

bøger.

På visse konti kræver ekstraordinære dispositioner bemyndigelse fra

Justitsministeriet.

For at udnytte den begrænsede bevilling til bygningsvedligeholdelse er det

Justitsministeriet, der forestår denne opgave. Embederne kan dog afholde

udgifter til mindre, uopsættelige vedligeholdelsesarbejder.

Bl.a. med henblik på at udnytte de besparelser, der kan opnås ved samlede

indkøb, er det ligeledes Domstolsafdelingen, der forestår anskaffelse af

inventar og kontormaskiner, herunder særligt anskaffelse af edb-udstyr og

fotokopimaskiner. Dog får embederne årligt udmeldt et rådighedsbeløb, inden

for hvilket de kan afholde udgifter til visse former for møbler og mindre

kontormaskiner. Rådighedsbeløbet udgør 20.000 kr. for

administrationsembederne og 6.000 kr. for hvert af de øvrige embeder.

Rådighedsbeløbet til præsidentembederne er individuelt fastsat. Det samlede

rådigheds beløb udgør ca. 1,4 mio. kr. årligt.

Pr. 1. januar 1994 blev der iværksat et pilotprojekt, hvor 9 byretsembeder

fik fri dispositionsadgang i relation til en række konti inden for en samlet

udmeldt bevilling til det enkelte embede.

Baggrunden for iværksættelsen af projektet var et ønske om større

selvforvaltning for domstolene på det bevillingsmæssige område.

Pilotprojektet blev endeligt evalueret i foråret og sommeren 1996. Bl.a.

på baggrund af disse evalueringer er der med virkning fra 1. januar 1997

iværksat en generel ordning med uddelegering af bevillinger som et tilbud til

alle embeder. Bortset fra lønudgifter omfatter ordningen langt de fleste

driftsudgifter.

I alt har 39 embeder ud af 106 mulige tilmeldt sig denne ordning, det er

ensbetydende med, at ca. 41 pct. af embederne er omfattet af ordningen,

svarende til 52 pct. af bevillingen på de uddelegerede konti.

Det overvejes at gøre ordningen landsdækkende og obligatorisk for alle

embeder fra 1998.

Domstolenes indflydelse på tildelingen og anvendelsen af bevillingerne til

retsvæsenet er i øvrigt sikret gennem en række forskellige fora med

domstolsrepræsentanter og repræsentanter fra Justitsministeriet, hvor man

drøfter forskellige spørgsmål i tilknytning til bl.a. retternes bevillinger.

I Hovedsamarbejdsudvalget for Domstolene , der mødes ca. en gang i

kvartalet, behandles således spørgsmål af betydning for domstolene som

arbejdsplads.

I Budgetudvalget , der er et udvalg under Hovedsamarbejdsudvalget

for Domstolene, drøftes bl.a. fordelingen af de på finansloven tildelte

bevillinger til retterne, og i Domstolenes Teknologiudvalg , der

ligeledes er nedsat under Hovedsamarbejdsudvalget, behandles spørgsmål om

såvel langsigtede planer for teknologiindførelsen ved domstolene som mere

konkrete teknologiprojekter.

Domstolenes Teknologiråd er et ledelsesforum bestående af dommere

og repræsentanter fra Justitsministeriet. Rådet har til opgave at sikre det

nødvendige grundlag for den overordnede planlægning og de overordnede

ledelsesbeslutninger vedrørende indførelse og anvendelse af ny teknologi ved

domstolene.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i betænkningen side 56-61.

3. Valg af administrationsmodel

I den statsretlige litteratur har man ikke hidtil gjort sig nærmere

overvejelser om, hvorvidt det af grundloven - eller mere alment af princippet

om domstolenes uafhængighed - kan udledes, hvorledes domstolene skal være

stillet i bevillingsmæssig og administrativ henseende.

Dommernes og domstolenes funktionelle uafhængighed er hjemlet ved

grundlovens § 64, 1. pkt, hvorefter dommere i deres kald alene har at rette

sig efter loven. Bestemmelsen giver ikke nærmere retningslinier for

administrationen af domstolene.

Dommeres personelle uafhængighed er beskyttet ved grundlovens § 64, 2.

pkt., der fastslår, at dommere ikke kan afsættes uden ved dom og ej heller

forflyttes mod deres ønske. Heller ikke denne bestemmelse giver nærmere

retningslinier for administrationen af domstolene.

Grundlovens § 62 bestemmer, at retsplejen stedse skal holdes adskilt fra

forvaltningen. Ved affattelsen af bestemmelsen har det imidlertid været

opfattelsen hos forfatningskommissionen til 1953-grundloven, at man gennem

retsplejeloven af 1916 opfyldte de krav, der ligger i bestemmelsen om at

adskille retsplejen fra forvaltningen. Det er da også karakteristisk, at

princippet om domstolenes uafhængighed ikke i nyere statsretlig eller

procesretlig litteratur er blevet behandlet med udgangspunkt i grundlovens §

62.

3.1. Debatten om domstolenes administration

Gennem de senere år har der i faglige og politiske kredse været

diskussioner om, hvorvidt det er foreneligt med princippet om domstolenes

uafhængighed, at domstolene i budgetmæssig og administrativ henseende

sorterer under Justitsministeriet. Der har i den forbindelse været peget på,

at Justitsministeriet gennem administrationen af domstolenes budgetter,

personale og lokaler og ministeriets rolle i forbindelse med udnævnelse af

dommere har mulighed for at øve indflydelse på domstolene. Kritikere af den

gældende ordning har bl.a. gjort gældende, at domstolene herved ikke er reelt

uafhængige af regeringen og administrationen, og at betænkelighederne herved

forstærkes, fordi Justitsministeriet samtidig under sit forretningsområde har

politiet og anklagemyndigheden. I forbindelse med denne kritik er det af

nogle blevet anført, at der bør tages skridt til at udskille domstolene fra

forvaltningen og gøre domstolene til en selvforvaltende enhed.

Der henvises i øvrigt til redegørelsen for debatten i betænkningen side

63-70.

3.2. Domstolsudvalgets overvejelser

Ved overvejelserne om, hvilken administrationsmodel der bør gælde for

domstolene, konstaterer Domstolsudvalget indledningsvis, at ingen stater i

Vesteuropa har draget den konsekvens af grundsætningen om domstolenes

uafhængighed, at domstolene i bevillingsmæssig eller administrativ henseende

er adskilt fra regeringen enten som en separat selvfinansierende og

selvadministrerende virksomhed eller som en bevillingsmæssig enhed direkte

under lovgivningsmagten.

I de andre nordiske lande sorterer domstolene således bevillingsmæssigt

under Justitsministeriet, idet domstolenes budget indgår som en del af

Justitsministeriets og dermed regeringens budget i de finanslove, som

forelægges parlamentet. Justitsministeriet er samtidig også i de øvrige

nordiske lande ressortministerium for politi, anklagemyndighed og

kriminalforsorg. Disse lande har således en ordning, der i hovedtræk svarer

til den danske. Det samme er tilfældet i Holland.

I England hører domstolene i budgetmæssig og administrativ henseende under

Lord Chancellor, der - samtidig med at være dommer - er medlem af regeringen

og formand for Overhuset. Politiet og kriminalforsorgen hører under Home

Office, det vil sige Indenrigsministeriet. I USA hører domstolene derimod

bevillingsmæssigt direkte under lovgivningsmagten. Her har regeringen ingen

opgaver med hensyn til de føderale domstoles budgetter og administration.

Disse opgaver varetages af et råd af dommere, der direkte over for kongressen

fremsætter forslag til budgetter og varetager den løbende administration af

domstolene.

Udvalget konstaterer videre, at der heller ikke af de regler og

rekommandationer, der er gennemført på internationalt plan, kan udledes noget

om, at domstolene i bevillingsmæssig og administrativ henseende bør frigøres

fra den udøvende magt, ligesom der ikke er belæg for, at den gældende ordning

skulle være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udvalget fremhæver også, at der ikke er grundlag for at antage, at den

hidtige administrationsordning for domstolene har givet anledning til misbrug

i den forstand, at Justitsministeriet har benyttet sine beføjelser med hensyn

til bevillingsmæssige og administrative spørgsmål til at søge at øve

indflydelse på domstolene eller dommernes udøvelse af deres dømmende

virksomhed.

Udvalget finder alligevel, at det ud fra principielle synspunkter kan give

anledning til betænkelighed, at domstolene som en selvstændig statsmagt er

undergivet en så tæt styring i bevillingsmæssig og administrativ henseende

fra den udøvende magts side, som det hidtil har været tilfældet. På denne

baggrund er det udvalgets opfattelse, at den gældende ordning ikke i

tilstrækkeligt omfang lever op til kravene om markering af domstolene som en

selvstændig statsmagt, og at der derfor bør tages skridt til at ændre

ordningen med henblik på at sikre domstolene større indflydelse på deres egne

anliggender i bevillingsmæssig og administrativ henseende.

Domstolsudvalget har i forbindelse med overvejelserne om en ændret

administrationsmodel for domstolene drøftet forskellige mulige løsninger.

Den mest radikale løsning ville være at udskille domstolene som en helt

selvstændig selvfinansierende og selvadministrerende enhed , som

hverken sorterede under Folketinget eller regeringen. En sådan løsning ville

indebære, at domstolene skulle drive en form for indtægtsdækket virksomhed,

således at indtægterne fra f.eks. retsafgifter og tinglysningsafgifter blev

forbeholdt domstolene. Domstolene skulle således egenhændigt bestemme disse

afgifters størrelse under hensyn til, hvilke midler domstolene fandt

nødvendige for at drive retsvæsenet.

Domstolsudvalget afviser en sådan løsning bl.a. under hensyn til, at

domstolene ikke har et demokratisk mandat, og at det derfor ville være i

strid med grundlæggende principper i folkestyret, hvis domstolene uden

indblanding fra de øvrige statsmagter kunne bestemme sit ressourceforbrug og

dermed størrelsen af de udgifter, som afkræves retsvæsenets brugere. Udvalget

finder, at en sådan model indebærer en alvorlig risiko for, at domstolene kan

udvikle sig til en stat i staten.

Udvalget har også overvejet muligheden for at lade domstolene sortere

direkte under Folketinget , som det er tilfældet for Folketingets

Ombudsmand og Rigsrevisionen.

Udvalget kan dog ikke anbefale en sådan model. Udvalget peger bl.a. på, at

domstolene i modsætning til såvel Folketingets Ombudsmand som Rigsrevisionen

foruden at skulle kontrollere administrationen også skal kontrollere loves

grundlovsmæssighed og dermed Folketinget. Dertil kommer, at

budgetforhandlinger direkte mellem Folketinget og domstolene ville indebære

en risiko for politisering af domstolene, hvorved domstolenes neutralitet og

uafhængighed ville blive bragt i fare.

Udvalget lægger endvidere betydelig vægt på, at såfremt domstolene

forbliver i det ministerielle system, vil både Folketinget og ministeren være

ansvarlige for, at de særlige hensyn, der gør sig gældende for domstolene,

herunder at domstolene tilføres tilstrækkelige ressourcer, respekteres.

Såfremt domstolene blev henlagt direkte under Folketinget, ville det ikke

være muligt at gøre et politisk ansvar gældende for manglende iagttagelse af

hensynet til domstolene.

Udvalget lægger endelig vægt på, at den lovgivning, der styrer domstolene,

især retsplejeloven, fortsat vil være et regeringsanliggende , selv om

domstolene blev placeret direkte under Folketinget. Da der ofte er en snæver

sammenhæng mellem lovgivningsinitiativer på den ene side og budgetmæssige og

administrative spørgsmål på den anden side, ville det ikke være

hensigtsmæssigt at dele disse områder mellem regering og Folketing.

Et enigt udvalg anbefaler på denne baggrund, at domstolene fortsat

bør høre til i det ministerielle system , men at domstolenes

indflydelse på budget og administration bør styrkes gennem oprettelsen af en

selvstændig domstolsstyrelse.

Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 82-93.

3.3. Regeringens overvejelser

Regeringen kan i det hele tilslutte sig Domstolsudvalgets forslag om at

sikre domstolene større indflydelse på egne anliggender i bevillingsmæssig og

administrativ henseende.

Det er således også efter regeringens opfattelse af afgørende betydning

for befolkningens tillid til domstolene, at domstolene ikke blot er, men også

fremtræder som uafhængige af den udøvende magt.

Ved afgørelsen af, hvilke organisatoriske rammer der skal fastsættes for

domstolene, skal der efter regeringens opfattelse på den ene side lægges

betydelig vægt på de nævnte uafhængighedssynspunkter. På den anden side er

det også af stor vigtighed, at domstolenes organisation afbalanceres i

forhold til de andre grene af statsmagten. Domstolene bør efter regeringens

opfattelse ikke være en stat i staten, der selvstændigt - og uden ansvar i

forhold til staten i øvrigt - træffer afgørelse om egne bevillingsmæssige

rammer og finansieringen af udgifter m.v.

En sådan ordning ville i øvrigt også stride mod grundlovens § 43,

hvorefter skatter skal fastsættes ved lov.

Regeringen er således enig med udvalget i, at det ikke vil være stemmende

med fundamentale demokratiske principper i folkestyret at udskille domstolene

til en selvstændig selvfinansierende og selvadministrerende enhed.

Regeringen er ligeledes enig med udvalget i, at det både organisatorisk,

ud fra uafhængighedssynspunkter og i relation til kontrolmuligheder vil give

en række meget væsentlige problemer at placere domstolene direkte under

Folketinget. Forslaget er derfor udformet i overensstemmelse med

Domstolsudvalgets forslag.

4. Domstolenes og Domstolsstyrelsens ressortmæssige placering

4.1. Debatten om den ressortmæssige placering af domstolene

Domstolenes ressortmæssige placering inden for det ministerielle system

har også været debatteret i de seneste år. Det har navnlig været anført, at

det er principielt uheldigt, at domstolene, som har til opgave at kontrollere

politiet og tage stilling til anklagemyndighedens påstande, hører under samme

minister som disse to myndigheder. Problemet accentueres efter kritikkernes

opfattelse af det karrieremønster, der har tegnet sig ved, at en række

centrale stillinger inden for såvel domstolene som politiet og

anklagemyndigheden har været besat med jurister, der har en fælles

forudgående karriere i Justitsministeriet.

4.2. Domstolsudvalgets overvejelser

Efter grundlovens § 14 er forretningernes fordeling mellem ministrene et

regeringsanliggende, der bestemmes ved kongelig resolution efter

statsministerens indstilling. Domstolsudvalget blev dog i kommissoriet bedt

om at overveje domstolenes ressortmæssige placering bl.a. i forbindelse med

overvejelserne vedrørende den fremtidige ordning med hensyn til domstolenes

bevillinger og administration.

Et flertal i udvalget (11 medlemmer) mener, at det ressortmæssige

spørgsmål bør vurderes i lyset af de forslag om oprettelse af en selvstændig

domstolsstyrelse, jf. nedenfor under pkt. 5, og et dommerudnævnelsesråd, som

udvalget stiller.

De to forslag fører efter flertallets mening til, at de synspunkter, der

hidtil har kunnet anføres til støtte for, at domstolene udskilles fra

Justitsministeriet, ikke længere har samme vægt, og at det er vanskeligt at

anføre saglige grunde for at flytte domstolene fra Justitsministeriet. En

flytning vil desuden medføre ulemper på det lovgivningsmæssige plan.

Flertallet går derfor ind for, at domstolene forbliver tilknyttet

Justitsministeriet.

6 medlemmer af flertallet understreger, at deres stillingtagen til

domstolenes ressortmæssige placering vil være en anden, såfremt der ikke

etableres en selvstændig domstolsstyrelse. Disse medlemmer finder, at

Statsministeriet i givet fald bør være ressortministerium for domstolene.

5 medlemmer af flertallet er af den opfattelse, at Justitsministeriet

også fremtidig bør være ressortministerium for domstolene, selv om en

domstolsstyrelse ikke oprettes.

Et mindretal i udvalget (5 medlemmer) finder, at det er af

afgørende betydning, at domstolene ikke er placeret under den samme minister,

som har politiet og anklagemyndigheden under sit ressortområde, heller ikke

selv om der etableres en domstolsstyrelse. Kun ved en sådan udskillelse

sikrer man sig efter disse medlemmers opfattelse, at domstolene fremtræder og

også i realiteten fungerer som en uafhængig institution uden organisatorisk

forbindelse til politiet og anklagemyndigheden.

3 medlemmer af mindretallet finder ikke at burde komme med

yderligere anbefalinger om den ressortmæssige placering. 2 medlemmer af

mindretallet peger på Statsministeriet som ressortministerium for

domstolene.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 114-119.

4.3. Regeringens overvejelser

I overensstemmelse med Domstolsudvalgets flertal finder regeringen, at den

domstolsstyrelse, som forudsættes oprettet, ressortmæssigt bør være knyttet

til Justitsministeriet. Regeringen kan således ikke tiltræde forslaget fra

nogle af udvalgets medlemmer om, at Statsministeriet skal være

ressortministerium for domstolene. Det skyldes bl.a., at Statsministeriet er

det overordnede, koordinerende ministerium, og at store konkrete

ressortområder derfor ikke bør ligge under Statsministeriet.

Hertil kommer, at statsministeren har den politiske ledelse af regeringen

og samtidig er den øverste repræsentant for statens udøvende myndighed. En

placering af domstolene under Statministeriet vil således i særlig grad rejse

problemer i forhold til magtadskillelsen og vil ikke styrke domstolenes

uafhængighed af de øvrige statsmagter.

Som det fremgår nedenfor under pkt. 5, foreslås der oprettet en

domstolsstyrelse, der som en selvstændig statsinstitution kan varetage

domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Efter forslaget skal

styrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør, og der skal ikke være

instruktionsbeføjelser for ministeren, ligesom styrelsens afgørelser ikke

skal kunne påklages til ministeren.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som

følge af oprettelse af en domstolsstyrelse) foreslås det endvidere, at

udnævnelse af dommere fremover skal ske efter indstilling fra et uafhængigt

dommerudnævnelsesråd, som udpeges i overensstmemelse med indstillinger fra en

række myndigheder og organisationer, at rådet kun skal indstille en ansøger

til en ledig stilling, og at det ved besættelse af dommerstillinger tillægges

vægt, at den enkelte dommer har et bredt erfaringsgrundlag.

Det er regeringens opfattelse, at disse forslag imødegår den kritik, der

har været fremme i de senere års debat om domstolenes ressortmæssige

placering under Justitsministeriet.

Oprettelsen af Domstolsstyrelsen indebærer således, at administrationen af

domstolene overlades til en bestyrelse, der er uafhængig af ministeren, og

som udpeges i overensstemmelse med indstillinger fra en række organer.

Ministeren vil ikke længere skulle træffe beslutninger om domstolenes

administrative forhold og vil blive afskåret fra at tage stilling til

styrelsens afgørelser om anvendelse af ressourcer m.v. Det kan derfor efter

regeringens opfattelse ikke med nogen ret hævdes, at domstolenes uafhængighed

kan angribes som følge af, at Domstolsstyrelsen ressortmæssigt fortsat har

tilknytning til det ministerium, der varetager opgaver vedrørende politiet og

anklagemyndigheden.

Etableringen af et dommerudnævnelsesråd vil endvidere indebære, at

udnævnelsen af dommere vil komme til at ske på baggrund af indstillinger fra

et uafhængigt råd. Rådet, der vil blive sammensat af en højesteretsdommer, en

landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for

offentligheden, vil skulle afgive indstillinger til ministeren ved besættelse

af alle dommerstillinger.

Gennemførelsen af disse forslag medfører, at der herefter ikke er grund

til at henlægge domstolene til et andet ministerområde.

Regeringen finder endvidere anledning til at pege på, at der ikke er belæg

for, at den omstændighed, at Justitsministeriet indtil nu har haft

administrationen af både domstole, politi og anklagemyndighed under sit

ressort, har givet anledning til en sammenblanding af den dømmende og den

udøvende magt. Justitsministeriet har i administrationen af domstolene

således fuldt og helt respekteret hensynet til domstolenes uafhængighed.

Hertil kommer, at det må anses for hensigtsmæssigt ud fra ressourcemæssige

og lovgivningsmæssige betragtninger, at justitsvæsenet er knyttet til samme

minister. Det gælder i særdeleshed af hensyn til initiativer på det

kriminalpolitiske område, hvor lovgivning berører både domstolene, politiet,

anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Justitsministeren vil således bl.a.

kunne sikre, at der afsættes de fornødne midler ikke blot til enkelte af de

berørte myndigheder, men at der sker den nødvendige koordinering af

bevillingstildelingen til alle involverede myndigheder.

En placering af domstolene under et andet ressortministerium ville

endvidere efter regeringens opfattelse medføre, at de dele af

retsplejelovgivningen, som angår domstolenes organisation, måtte udskilles og

overføres til denne minister. En sådan overførsel vil formentlig give

betydelige koordinationsproblemer i relation til de øvrige spørgsmål, der er

reguleret i retsplejeloven.

I øvrigt kan nævnes, at det nuværende system, der i vidt omfang svarer til

ordningen i de andre nordiske og vesteuropæiske lande, ikke har givet

anledning til international kritik af danske dommeres uafhængighed.

Regeringen finder således, at den domstolsstyrelse, som foreslås oprettet,

bør være knyttet til Justitsministeriet.

For så vidt angår placeringen af domstolene kan det i øvrigt oplyses, at

Dommerforeningen i sit høringssvar over Domstolsudvalgets betænkning har

udtalt følgende: »Når domstolsstyrelsens uafhængighed af den udøvende

magt sikres som ovenfor anført (oprettelse af en domstolsstyrelse), finder

Dommerforeningen ikke, at foreningen bør udtale sig om, hvilken minister

domstolene skal høre under. Styrelsens uafhængige stilling vil imødegå det

væsentlige i de betænkeligheder, der er anført i forbindelse med, at

domstolene hører under samme minister som politi og anklagemyndighed. Det er

foreningens vurdering, at offentligheden i givet fald også vil forstå og

acceptere, at domstolene med den foreslåede ordning vil indtage en reelt

uafhængig stilling i forhold til administrationen«.

Endvidere finder et helt overvejende flertal af dommerne i Højesteret,

alle dommerne i Vestre Landsret, den overvejende del af dommerne i Københavns

Byret, et flertal af Advokatrådets medlemmer samt Statsansattes Kartel, at

domstolene - under forudsætning af, at der oprettes en domstolsstyrelse -

fortsat bør henhøre under Justitsministeriet. Alle dommerne i Østre Landsret

og Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening udtaler sig til støtte for,

at domstolene, uanset hvilken organisationsmodel der vælges, bør forblive

under Justitsministeriet.

Blandt de præsidentledede byretter i øvrigt finder et mindretal af

dommerne i Københavns Byret, dommerne ved retterne i Århus, Odense og

Roskilde og nogle af dommerne ved retten i Aalborg, at domstolene uanset

oprettelsen af en domstolsstyrelse bør placeres under en anden minister end

den minister, som har politiet og anklagemyndigheden under sit

forretningsområde.

5. Domstolsstyrelsens opbygning

5.1. Domstolsudvalgets overvejelser

Der er som nævnt ovenfor under pkt. 3.2. enighed i Domstolsudvalget om at

foreslå, at der etableres en selvstændig domstolsstyrelse, som skal have til

opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er

knyttet til domstolenes virksomhed. I den forbindelse har udvalget vurderet

forskellige muligheder for, hvorledes Domstolsstyrelsen vil kunne

organiseres.

Udvalget har overvejet en bestyrelsesmodel , der er kendetegnet

ved, at beslutningskompetencen og ansvaret for styrelsens/virksomhedens drift

i større eller mindre grad er lagt uden for det sædvanlige administrative

hierarki og i stedet placeret hos en bestyrelse. Som eksempler på områder,

hvor man har valgt bestyrelsesmodellen, nævnes universiteterne,

sektorforskningsinstitutionerne, Det Kongelige Teater, D.S.B., Danmarks

National Bank og Danmarks Radio.

Udvalget har også overvejet en rådsmodel , som er kendetegnet ved,

at man opretholder ressortministerens kompetence og ansvar for et givet

administrationsområde, men i tilknytning hertil etablerer et rådgivende

organ, hvor bestemte grupper ved deres deltagelse er sikret en særlig

indflydelse på det pågældende område. Som eksempler på områder, hvor man har

valgt en rådsmodel, nævnes Arbejdsmiljørådet, Erhvervsudviklingsrådet,

Folkeskolerådet og Elektricitetsrådet.

Domstolsudvalget vurderer, at bestyrelsesmodellen og rådsmodellen - der

har en række fælles træk - begge vil kunne medvirke til at styrke domstolenes

indflydelse på egne anliggender. På et punkt adskiller de to modeller sig

imidlertid principielt fra hinanden.

Den principielle forskel består i, om ministeren udelukkes fra at have

bestemmende indflydelse på domstolsadministrationen. Forskellen mellem de to

modeller er udtryk for, at Domstolsstyrelsen ved bestyrelsesmodellen indtager

en i forhold til ministeren mere uafhængig stilling og derved også, at

domstolene i relation til varetagelsen af bevillingsmæssige og administrative

spørgsmål opnår en mere uafhængig position i forhold til den udøvende magt.

Udvalget finder det ønskeligt, at domstolenes særlige stilling som den

tredie statsmagt markeres og understreges, også når det gælder varetagelsen

af bevillingsmæssige og administrative spørgsmål. Dette opnås efter udvalgets

opfattelse bedst, hvis man giver Domstolsstyrelsen den uafhængighed, der

følger med en bestyrelsesmodel, hvor ministeren udelukkes fra at give

tjenestebefalinger vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed.

Udvalget foreslår derfor, at der etableres en bestyrelsesmodel, og at det

i loven fastslås, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for

styrelsen, ligesom ministeren ikke har et retligt ansvar for

domstolsadministrationens varetagelse. Ansvaret for domstolsadministrationen

skal påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse, og ministeren skal ikke føre

løbende tilsyn med bestyrelsens varetagelse af denne opgave.

Udvalget foreslår endvidere, at bestyrelsen til varetagelsen af den

daglige ledelse skal ansætte en direktør, der skal følge de anvisninger og

retningslinier, som gives af bestyrelsen.

Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 97 -

104.

5.2. Regeringens overvejelser

Regeringen kan i det hele tiltræde udvalgets overvejelser i relation til

valg af administrationsmodel. Regeringen finder også, at man med

bestyrelsesmodellen får markeret domstolenes uafhængighed af regeringen og

domstolenes stilling som den tredie statsmagt. Samtidig vil etableringen af

en domstolsstyrelse, der ledes af en bestyrelse, som følge af, at flertallet

af medlemmerne i bestyrelsen efter forslaget skal være

domstolsrepræsentanter, jf. pkt. 7.2. nedenfor, give domstolene væsentligt

øget indflydelse på og ansvar for egne forhold. Repræsentanter for domstolene

vil således som medlemmer af bestyrelsen deltage direkte i afgørelsen af

spørgsmål om domstolsadministrationen, hvilket vil være med til at

understrege domstolenes uafhængige stilling.

En følge af bestyrelsesmodellen vil være, at justitsministeren ikke har et

retligt ansvar for domstolsadministrationens opgavevaretagelse, der må ske

inden for de rammer, der er udstukket af de bevillingsretlige regler, af

retsplejeloven og af den øvrige lovgivning. Ansvaret herfor kommer til at

påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse. Justitsministeren vil derfor heller

ikke skulle føre løbende tilsyn, ligesom afgørelser truffet af

Domstolsstyrelsen ikke vil kunne påklages til justitsministeren, jf. nærmere

herom nedenfor pkt. 6.

6. Justitsministerens opgaver

6.1. Domstolsudvalgets overvejelser

For at markere domstolenes selvstændige stilling foreslår

Domstolsudvalget, at der ikke kommer til at bestå et

over-/underordnelsesforhold mellem ministeren og Domstolsstyrelsen.

Ministeren skal hverken kunne give Domstolsstyrelsen konkrete eller generelle

tjenestebefalinger. En konsekvens heraf vil være, at ministeren ikke vil have

et retligt ansvar for domstolsadministrationens varetagelse af sine opgaver.

Det vil dog fortsat være ministeren, der har ansvaret for at skaffe de

nødvendige bevillinger til domstolene, ligesom lovgivningsinitiativet også

vil ligge hos ministeren.

Domstolsudvalget foreslår endvidere, at også den almindelige kompetence

til at fastsætte generelle regler med hjemmel i lovgivningen, dvs.

bekendtgørelser og cirkulærer, forbliver hos ministeren. For så vidt angår

administrative forskrifter, der vedrører domstolene, forudsætter

Domstolsudvalget, at disse udarbejdes i tæt samarbejde mellem ministeriet og

Domstolsstyrelsen, ligesom initiativet til nye regler eller ændringer ofte

vil komme fra Domstolsstyrelsen.

For at ministeren skal kunne varetage sine opgaver på lovgivningsområdet,

finder Domstolsudvalget det afgørende, at ministeren har mulighed for at

indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage denne funktion,

hos Domstolsstyrelsen.

Det følger endvidere af det parlamentariske system, at de spørgsmål, der

rejses i Folketinget eller af et folketingsudvalg vedrørende

domstolsadministrationen, må rettes til og besvares af ministeren. Endvidere

må henvendelser fra rigsrevisor eller statsrevisorerne besvares af

ministeren.

For at ministeren skal kunne besvare disse spørgsmål og henvendelser,

forudsætter Domstolsudvalget, at ministeren kan anmode Domstolsstyrelsen om

udtalelser og i øvrigt indhente oplysninger derfra.

Udover adgangen for ministeren til at anmode om udtalelser og indhente

oplysninger finder udvalget det afgørende, at der er en løbende dialog mellem

ministeren og Domstolsstyrelsen. Ministeren vil naturligvis også kunne

tilkendegive sin opfattelse af en given problemstilling over for

Domstolsstyrelsen.

Ministeren skal endvidere efter udvalgets forslag have kompetence til at

indbringe sager om afsættelse af bestyrelsesmedlemmer for Den Særlige

Klageret, og der foreslås også en adgang for ministeren til at afsætte den

samlede bestyrelse i ganske særlige tilfælde. Der henvises i den forbindelse

også til beskrivelsen nedenfor i afsnit 7.3.

Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 101-104.

6.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan i hovedsagen tiltræde udvalgets overvejelser

vedrørende opgave- og ansvarsfordelingen mellem styrelsen og ministeriet, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Domstolsudvalget anbefaler som nævnt, at det fortsat skal være ministeren,

der på domstolsområdet har den almindelige kompetence til at fastsætte

generelle regler med hjemmel i lovgivningen, dvs. bekendtgørelser.

Justitsministeriet er enig i, at det fortsat på de fleste områder bør være

ministerens opgave at udstede generelle regler. Det forudsættes også, at

udarbejdelsen af sådanne administrative forskrifter af betydning for

domstolene skal ske i et tæt samarbejde med Domstolsstyrelsen. Dette bør være

tilfældet dels for at drage nytte af den erfaring og viden, der vil være i

styrelsen, og dels for at sikre, at styrelsen har mulighed for at yde råd og

vejledning til domstolene i den daglige administration. I mange tilfælde vil

udstedelsen af nye eller ændrede forskrifter i øvrigt komme til at ske efter

initiativ fra Domstolsstyrelsen, som gennem den løbende daglige kontakt med

domstolene hurtigere vil blive opmærksom på behovet for regelændringer på de

enkelte områder.

På nogle områder vil administrative regler imidlertid efter

Justitsministeriets opfattelse kunne fastsættes af Domstolsstyrelsen, der vil

få en meget tæt kontakt til domstolene og et indgående kendskab til

domstolenes situation.

Justitsministeriet finder således, at kompetencen til at fastsætte

administrative regler på en række mere teknisk prægede områder ved lov bør

delegeres til Domstolsstyrelsen. Det drejer sig f.eks. om regler om vederlag

til vidner og domsmænd, fastsættelse af tingsteder og åbningstider for

byretterne og vederlag for forkyndelse.

Forslag til de lovændringer, der er nødvendige i den forbindelse, er

derfor medtaget i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af

retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af

dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og

ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.), jf.

lovforslagets § 1, nr. 5, 23 og 24, og §§ 3-7.

Justitsministeriet er i øvrigt enig med udvalget i, at ministeren både i

relation til lovgivningsinitiativer og ved besvarelse af generelle og

konkrete forespørgsler fra Folketinget vil kunne indhente oplysninger og

udtalelser fra Domstolsstyrelsen. Det forudsættes endvidere, at der vil være

en løbende dialog mellem Domstolsstyrelsen og ministeren, således at

styrelsen kan tilkendegive ønsker om lovændringer, budgetspørgsmål m.v. over

for ministeriet, ligesom ministeren kan tilkendegive sine holdninger og

ønsker om ændringer m.v. over for styrelsen. Det løbende samarbejde vil

således blive af væsentlig betydning, men det skal dog understreges, at

ministeren vil være afskåret fra at give styrelsen instruktioner og ligeledes

ikke skal føre et løbende tilsyn med styrelsens administration af domstolene.

For så vidt angår ministerens besvarelse af spørgsmål fra rigsrevisor i

forbindelse med bevillingskontrollen henvises til pkt. 10.1.1, og med hensyn

til beføjelserne i forhold til bestyrelsen henvises til pkt. 7.3.

7. Bestyrelsen

7.1. Bestyrelsens opgaver

7.1.1. Domstolsudvalgets overvejelser

Domstolsudvalget foreslår, at Domstolsstyrelsen skal ledes af en

bestyrelse. Bestyrelsen skal være den øverst ansvarlige for

Domstolsstyrelsens virksomhed og selvstændigt varetage administrationen af

domstolene.

Det foreslås, at det skal være bestyrelsens opgave at sørge for en

tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene, herunder at tage

initiativ til ændringer inden for domstolsadministrationen med henblik på at

sikre en retssikkerhedsmæssig forsvarlig og samtidig effektiv drift af

domstolene.

Opgaverne for bestyrelsen vil ifølge udvalgets oplæg i øvrigt være

mangeartede og vil i vidt omfang svare til de opgaver, der i dag varetages af

Domstolsafdelingen i Justitsministeriet, jf. beskrivelsen af

Domstolsafdelingens opgaver under pkt. 2.

Udvalget foreslår videre, at bestyrelsen foruden varetagelsen af de

opgaver, som i dag administreres af Domstolsafdelingen, skal udarbejde

budgetforslag for kommende år, jf. afsnit 8.2. nedenfor, afgive årsberetning

for Domstolsstyrelsen og ansætte og i givet fald afskedige den direktør, der

skal stå for den daglige ledelse af Domstolsstyrelsen.

Udvalget foreslår, at bestyrelsen må varetage sine opgaver inden for de

lovgivningsmæssige rammer, der er udstukket, det vil navnlig sige

retsplejeloven og bevillingslovgivningen. Udvalget bemærker i den

forbindelse, at Domstolsstyrelsen vil være undergivet rigsrevisors og

statsrevisorernes kompetence, hvilket bl.a. vil indebære, at rigsrevisor kan

forlange oplysninger til brug for sin revision af Domstolsstyrelsens eller de

enkelte embeders regnskaber, jf. nedenfor under pkt. 10.1.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i betænkningen side 104- 106.

7.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser om

bestyrelsens arbejdsopgaver, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse

hermed. Dog foreslås det, at Domstolsstyrelsen får adgang til at udstede

administrative forskrifter på visse områder, jf. pkt. 6.2. ovenfor.

7.2. Bestyrelsens sammensætning og medlemmernes funktionstid

7.2.1. Domstolsudvalgets overvejelser

Da formålet med etableringen af en domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse

navnlig er at sikre domstolene øget indflydelse på egne forhold, er det

Domstolsudvalgets opfattelse, at flertallet af bestyrelsens medlemmer bør

bestå af domstolsrepræsentanter.

Da der endvidere er en bred samfundsmæssig interesse i et velfungerende

domstolsvæsen, og da der er knyttet en betydelig administration til

domstolenes virksomhed, finder udvalget det hensigtsmæssigt, såfremt personer

med en bredere ledelsesmæssig indsigt og erfaring også har sæde i

bestyrelsen. Dertil kommer, at advokater, som udgør en stor og vigtig

brugergruppe, efter udvalgets opfattelse også bør repræsenteres. Fra

domstolene bør såvel dommere fra alle tre instanser som det øvrige juridiske

personale og det administrative personale have sæde i bestyrelsen.

Bestyrelsen kommer således efter udvalgets forslag til at bestå af 10

medlemmer: En højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en

repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, en

repræsentant for det administrative personale ved domstolene, en advokat og

to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt.

For så vidt angår beskikkelsen af medlemmerne af bestyrelsen finder

udvalget, at samtlige medlemmer bør beskikkes af ministeren.

Højesteretsdommeren bør beskikkes efter indstilling fra Højesteret og de

to landsdommere efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre

Landsret.

Et flertal af medlemmerne i udvalget (14 medlemmer) mener, at de

to byretsdommere bør beskikkes efter indstilling fra landets byretsdommere,

og at det bør overlades til ministeren efter forhandling med Den Danske

Dommerforening at fastlægge valgproceduren. Et mindretal i udvalget (2

medlemmer) foreslår, at den ene byretsdommer beskikkes efter indstilling fra

byretspræsidenterne, mens den anden byretsdommer udpeges efter den af

flertallet foreslåede procedure.

Med hensyn til repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved

domstolene og repræsentanten for det administrative personale er der i

udvalget enighed om, at man bør følge den samme fremgangsmåde som for

byretsdommerne, således at det overlades til ministeren efter forhandling med

de berørte organisationer at fastlægge valgproceduren.

Advokaten foreslås beskikket efter indstilling fra Advokatrådet.

Udvalget finder ikke, at der kan eller bør peges på nogen

indstillingsberettiget i relation til de to personer med særlig

ledelsesmæssig indsigt, der skal sidde i bestyrelsen. Ministeren må selv

foretage et valg og bør i den forbindelse ikke alene lægge vægt på, om en

person har særlig ledelsesmæssig indsigt, men også personens indsigt i

samfundsmæssige forhold bør indgå i vurderingen.

For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og kunne

drage nytte heraf, foreslår udvalget, at bestyrelsesmedlemmernes

beskikkelsesperiode bliver på 4 år. Et flertal af udvalgets medlemmer

(11 medlemmer) foreslår, at genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer kun kan

finde sted en gang bl.a. for at sikre fornyelse i bestyrelsesarbejdet. Et

mindretal (5 medlemmer) finder ikke, at der bør være en begrænsning i

adgangen til genbeskikkelse, idet de indstillingsberettigede selv bør afgøre,

i hvor lang tid de ønsker at lade samme repræsentant sidde i bestyrelsen.

Efter udvalgets opfattelse bør der opstilles en generel aldersgrænse for

bestyrelsesmedlemmerne på 70 år.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 109-112.

7.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med Domstolsudvalget i, at flertallet i

bestyrelsen bør bestå af domstolsrepræsentanter. Herved opnås både, at

domstolene får en øget indflydelse på administrationen af egne forhold, og at

bestyrelsen besidder det indgående kendskab til domstolenes forhold, som er

nødvendigt for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen.

Justitsministeriet er også enig med udvalget i, at alle tre retsinstanser bør

være repræsenteret i bestyrelsen, og at både dommere, det øvrige juridiske

personale og det administrative personale ved retterne bør være

repræsenteret.

Justitsministeriet er ligeledes enig med udvalget i, at der i bestyrelsen

også bør være en advokat og to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig

indsigt. Disse medlemmer vil bl.a. kunne bidrage til arbejdet i bestyrelsen

ved som udenforstående mere bredt at repræsentere samfundets interesser i

forhold til domstolene.

Vedrørende sammensætningen af bestyrelsen har Politiets- og Domstolenes

Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben i høringssvar over betænkningen

udtalt, at det findes utilfredsstillende, at der ifølge udvalgets forslag kun

skal være en repræsentant for det administrative personale i bestyrelsen.

Disse foreninger foreslår derfor, at det administrative personale får to

medlemmer i bestyrelsen.

Det administrative personale udgør en meget stor medarbejdergruppe ved

domstolene (ca. 2/3 af det samlede personale). Endvidere udfører denne

personalegruppe en meget stor del af de administrative opgaver ved

domstolene, herunder bl.a. kasse- og regnskabsvæsen, journalføring,

statistiske opgaver m.v. Det administrative personale har således stor

indsigt m.h.t. domstolenes administrative forhold og må derfor antages at

kunne bidrage positivt til arbejdet i bestyrelsen. En ekstra repræsentant for

det administrative personale vil endvidere ikke forrykke balancen i

bestyrelsen, men vil på den anden side gøre det nemmere for denne

personalegruppe at få sine synspunkter igennem i bestyrelsen.

Justitsministeriet foreslår derfor, at det administrative personale får to

repræsentanter i bestyrelsen. Efter ministeriets forslag vil bestyrelsen

således komme til at bestå af 11 medlemmer: En højesteretsdommer, to

landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske

personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale

ved domstolene, en advokat og to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig

indsigt.

For så vidt angår indstillingen af de to byretsdommere finder

Justitsministeriet ligesom udvalgets flertal, at samtlige landets

byretsdommere bør deltage i udpegningen af begge byretsdommere.

Justitsministeriet kan således ikke tilslutte sig forslaget fra to af

udvalgets medlemmer om, at byretspræsidenterne skal udpege den ene af

byretsdommerrepræsentanterne.

Vedrørende de to bestyrelsesmedlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt og

deres suppleanter foreslås det, at de udpeges i overensstemmelse med

indstillinger fra Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet. Disse to organer

repræsenterer bred indsigt i ledelsesmæssige og samfundsmæssige forhold.

Landsarbejdsrådet er nedsat af arbejdsministeren og varetager opgaver i

forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen. Rådet består af

repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og kommuner og

amtskommuner. Rektorkollegiet er et samarbejdsorgan for rektorerne ved

universiteter og højere uddannelsesinstitutioner og har bl.a. til opgave at

rådgive Folketinget og ministerier om uddannelses- og forskningspolitiske

anliggender af interesse for universiteter og højere

uddannelsesinstitutioner.

Endvidere foreslås det, at det angives i lovteksten, at disse to medlemmer

udover ledelsesmæssig indsigt skal besidde særlig indsigt i samfundsmæssige

forhold. Det forudsættes i øvrigt, at der ved vurderingen af disse medlemmers

erfaringsgrundlag lægges vægt på deres kendskab til driftsøkonomiske forhold

og virksomhedsøkonomi. Det forudsættes samtidig, at der ikke indstilles

personer, der er medlemmer af eller ansat i de pågældende to organer.

Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 4, at medlemmer af Folketinget,

amtsråd og kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af bestyrelsen.

Lovforslaget går på dette punkt lidt videre end Domstolsudvalget foreslår,

idet ikke kun folketingspolitikere, men også personer, der er aktive som

amtsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, efter ministeriets opfattelse ikke

bør deltage i bestyrelsesarbejdet i en uafhængig domstolsstyrelse.

Ministeriet finder ikke i øvrigt, at der i lovteksten bør angives andre

persongrupper, der ikke vil kunne udpeges som medlemmer af bestyrelsen. Det

forudsættes dog, at det ikke vil komme på tale at udpege f.eks. en dommer til

de bestyrelsesposter, der skal besættes med personer med særlig

ledelsesmæssig indsigt, idet der derved ikke opnås den tilstræbte bredde i

bestyrelsens sammensætning.

Ifølge lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse

bestyrelsesposter i den statslige forvaltning bør statslige

forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, så vidt muligt have en

afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen. Udpeges

bestyrelsen helt eller delvist af en minister, skal de myndigheder og

organisationer, der indstiller et medlem til bestyrelsen, foreslå både en

mand og en kvinde. Tilsvarende gælder, hvor myndigheder eller organisationer

efter lovgivningen skal udpege medlemmer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at ligestillingsloven ikke bør

gælde, således at de indstillingsberettigede organisationer m.v. får den

afgørende indflydelse på bestyrelsens sammensætning.

Det foreslås derfor, at der i § 4 som stk. 5 indsættes en bestemmelse om,

at den nævnte lov ikke gælder ved indstilling af medlemmer til

Domstolsstyrelsens bestyrelse.

For så vidt angår adgangen til genbeskikkelse finder Justitsministeriet

det vigtigt, at bestyrelsen sikres den størst mulige gennemslagskraft både

indadtil og udadtil. Hvis de indstillingsberettigede finder, at den bedst

egnede repræsentant er en person, der har siddet i bestyrelsen i to perioder,

bør det derfor efter ministeriets opfattelse ikke være udelukket på ny at

pege på denne som medlem af bestyrelsen. De indstillingsberettigede må

imidlertid forventes også selv at inddrage behovet for fornyelse i

bestyrelsesarbejdet i overvejelserne om indstillingen af

bestyrelsesmedlemmer. Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig

mindretallets forslag om, at der ikke skal være begrænsninger i adgangen til

genbeskikkelse.

Justitsministeriet er enig i udvalgets øvrige forslag vedrørende

udpegningen af medlemmer til bestyrelsen, og lovforslagets § 7 er derfor

bortset fra de ovennævnte ændringer udformet i overensstemmelse med udvalgets

lovudkast.

7.3. Reaktionsmuligheder over for bestyrelsen

7.3.1. Domstolsudvalgets overvejelser

Domstolsudvalget anfører i betænkningen bl.a., at det ikke harmonerer med

det uafhængighedssynspunkt, der ligger til grund for forslaget om oprettelse

af Domstolsstyrelsen, og med den uafhængige stilling, som bestyrelsen og dets

enkelte medlemmer bør indtage, såfremt ministeren gives en diskretionær

adgang til at afsætte bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Det er dog enighed i udvalget om, at der bør kunne reageres over for en

bestyrelse, der handler i strid med gældende regler, herunder navnlig de

bevillingsmæssige regler, der gælder for statslig virksomhed.

Efter udvalgets forslag gives ministeren to reaktionsmuligheder.

For det første vil ministeren kunne indbringe en sag om afsættelse af et

bestyrelsesmedlem for Den Særlige Klageret. Den Særlige Klageret vil herefter

kunne afsætte bestyrelsesmedlemmet ved dom, hvis bestyrelsesmedlemmet groft

forsømmer sine pligter som bestyrelsesmedlem eller handler på en måde, der

afgørende svækker tiltroen til, at vedkommende vil kunne udføre

bestyrelseshvervet på betryggende vis. Afsættelse bør også kunne ske, hvis et

bestyrelsesmedlem får en fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at

vedkommende ikke kan magte bestyrelseshvervet.

Bestyrelsen bør også selv have kompetence til at indbringe sager om

afsættelse af en af dens medlemmer for Den Særlige Klageret.

Ministeren bør efter udvalgets opfattelse herudover have en mulighed for

at reagere med det samme over for en bestyrelse, der handler retsstridigt,

uden at skulle afvente en måske langvarig sagsbehandling ved Den Særlige

Klageret. Udvalget foreslår derfor, at ministeren får beføjelse til at

afsætte den samlede bestyrelse, såfremt bestyrelsen træffer klart ulovlige

beslutninger, som umiddelbart har vidtrækkende konsekvenser, eller den er

ansvarlig for alvorlige bevillingsoverskridelser.

Ministerens adgang til at afsætte den samlede bestyrelse og til at

indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret indebærer efter udvalgets

opfattelse ikke, at ministeren får en pligt til løbende at føre tilsyn med,

hvorledes Domstolsstyrelsen varetager sine opgaver.

7.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt det er

rigtigt, at ministeren har mulighed for at afsætte den samlede bestyrelse.

Det gælder også, selv om anvendelsen af denne adgang selvsagt kun vil komme

på tale i helt exceptionelle tilfælde. Det foreslås derfor, at der ikke

tillægges ministeren kompetence til at afsætte hele bestyrelsen.

Det vil medføre, at ministeren alene kan tage initiativ til afsættelse af

bestyrelsens medlemmer enkeltvis.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at afgørelse om

afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen bør træffes af Den Særlige

Klageret og således at sag herom kan indbringes for klageretten af

bestyrelsen eller ministeren. Afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen

kan komme på tale, hvis den pågældende gør sig skyldig i grov forsømmelse i

udøvelsen af bestyrelseshvervet, handler på en måde, der i betydelig grad

svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på

betryggende vis, eller hvis det skønnes, at bestyrelsesmedlemmet bør afsættes

p.g.a. svigtende helbred, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.

Ministerens adgang til at indbringe afsættelsessager vedrørende enkelte

bestyrelsesmedlemmer for Den Særlige Klageret, indebærer ikke, at ministeren

har pligt til at kontrollere den løbende drift af domstolene. Anvendelsen af

beføjelsen forudsætter derfor, at ministeren på anden måde er blevet bekendt

med de pågældende forhold.

8. Domstolsstyrelsens budget

8.1. Den gældende budgetprocedure

Af grundlovens § 46, stk. 2, fremgår, at ingen udgift må afholdes uden

hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov. Disse bevillingslove er

først og fremmest finansloven og tillægsbevillingsloven, hvor sidstnævnte

indeholder ændringer af budgettet efter finanslovens vedtagelse.

Forslag til finanslov for det kommende finansår skal i henhold til

grundlovens § 45 fremsættes senest fire måneder før finansårets begyndelse,

det vil sige senest den 1. september. Forberedelsen af næste års finanslov

indledes med, at Finansministeriet i januar måned udmelder et oplæg til de

enkelte ministerområders samlede ramme for det følgende finansår.

Justitsministeriets Administrationsafdeling foretager en gennemgang og

analyse af de økonomiske konsekvenser ved de af Finansministeriet udmeldte

rammer. Administrationsafdelingen er i den forbindelse i løbende kontakt med

de enkelte budgetområder i ministeriet, herunder Domstolsafdelingen.

Justitsministeriet meddeler herefter sine bemærkninger til rammeoplægget til

Finansministeriet. Efter drøftelse i regeringen udsender Finansministeriet i

marts måned de endelige rammer for de kommende år.

Justitsministeriet foretager herefter en fornyet analyse af de udmeldte

rammer, og på baggrund af denne analyse og eventuelt efter yderligere

forhandlinger med Finansministeriet og budgetområderne udmelder departementet

de økonomiske rammer for det følgende finansår til budgetområderne.

I april måned modtager Justitsministeriets Administrationsafdeling

budgetområdernes - herunder Domstolsafdelingens - bidrag til

finanslovforslaget, og der udarbejdes på baggrund heraf et finanslovsbidrag

for det samlede justitsvæsen, der tilsendes Finansministeriet.

I maj og juni måned foretager Finansministeriet en egentlig budgetteknisk

gennemgang af Justitsministeriets bidrag til finanslovforslaget. I den

forbindelse finder der typisk en række drøftelser sted mellem

Finansministeriet og Justitsministeriet. Justitsministeriets

Administrationsafdeling har også i denne periode løbende kontakt med

budgetområderne - herunder med Domstolsafdelingen - som i nødvendigt omfang

bistår med faktiske oplysninger og beregninger m.v.

Der er efterfølgende mulighed for at fremkomme med ændringsforslag til

finanslovforslaget ved de ordinære ændringsforslag i september og de

afsluttende ændringsforslag i november måned. Proceduren i forhold til

budgetområderne og Finansministeriet er stort set identisk med den beskrevne

procedure for udarbejdelse af det oprindelige finanslovsbidrag.

I de ofte tidsmæssigt ganske pressede forhandlinger, der finder sted i

forbindelse med finanslovens 2. og 3. behandling i november og december

måned, er der også løbende kontakt mellem Justitsministeriets

Administrationsafdeling og Domstolsafdelingen.

Der er endvidere i en række tilfælde i løbet af finansåret behov for at

gennemføre dispositioner, der ikke har hjemmel i den vedtagne finanslov.

Til gennemførelse af visse nye og ændrede dispositioner på forventet

efterbevilling må forudgående tilslutning indhentes fra Folketingets

Finansudvalg ved et aktstykke fra vedkommende minister. Udarbejdelse af

aktstykker sker i Administrationsafdelingen på grundlag af udkast fra de

enkelte budgetområder, herunder Domstolsafdelingen. Finansudvalget kan

eventuelt, forinden aktstykket tiltrædes, stille spørgsmål til ministeren

eller indkalde ministeren i samråd. Endelig kan udvalget kræve, at sagen

behandles i folketingssalen.

Alle aktstykker, der indeholder hjemmel til gennemførelse af

dispositioner, medtages på det årlige bidrag til forslag til

tillægsbevillingslov for finansåret.

8.2. Domstolsudvalgets overvejelser

Der er i Domstolsudvalget enighed om, at en af bestyrelsens hovedopgaver

vil være at udarbejde et budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen

for det kommende år. Bestyrelsen bør udarbejde budgetforslaget inden for de

rammer, der er udmeldt af ministeren. Såfremt bestyrelsen ikke finder det

muligt at sikre en forsvarlig drift af domstolene inden for de udmeldte

rammer, bør bestyrelsen imidlertid efter udvalgets opfattelse kunne udarbejde

et alternativt budgetforslag, der tager udgangspunkt i bestyrelsens vurdering

af ressourcebehovet.

Budgetforslaget eller budgetforslagene skal afleveres til ministeren, der

af udvalget forudsættes at optage forhandlinger med bestyrelsen, såfremt

ministeren ikke kan følge bestyrelsens forslag.

Domstolsudvalget har overvejet, om Domstolsstyrelsen - uagtet at der

normalt ikke er offentlighed med hensyn til de budgetbidrag, som forskellige

styrelser afgiver til ressortministerierne, og heller ikke vedrørende de

budgetforslag, som de enkelte ministerier afgiver til Finansministeriet - bør

sende styrelsens budgetforslag til Folketinget samtidig med, at regeringen

fremsætter forslag til finanslov. Begrundelsen for en sådan ordning skulle i

givet fald være, at den ville kunne bidrage til at markere domstolenes

særlige stilling som den tredje statsmagt.

Et flertal i udvalget (14 medlemmer) finder ikke, at styrelsens

budgetforslag altid bør sendes til Folketinget samtidig med fremsættelsen af

forslag til finanslov. Flertallet finder imidlertid, at Domstolsstyrelsen bør

have adgang til at henvende sig til Folketinget, såfremt der ikke har kunnet

opnås enighed om et budget ved forhandlinger mellem ministeren og

Domstolsstyrelsen. 9 medlemmer af flertallet finder ikke, at det er

nødvendigt at lovfæste denne adgang for styrelsen til at henvende sig til

Folketinget. 5 medlemmer af flertallet finder, at der ved lov bør

pålægges regeringen en pligt til efter anmodning fra Domstolsstyrelsen at

fremsende det budgetforslag, som efter bestyrelsens opfattelse er nødvendigt

for at sikre en forsvarlig drift af domstolene, til Folketinget gennem

Finansministeriet.

Et mindretal på 2 medlemmer finder ikke, at Domstolsstyrelsen bør

have en særlig adgang til at gøre Folketinget bekendt med sine budgetønsker.

Mindretallet henviser til, at domstolene, såfremt de ubeskåret kan sende

deres ønsker til Folketinget, vil opnå en betydelig fortrinsstilling i

forhold til andre offentlige budgetter. Dette mindretal finder ikke, at der

er sagligt belæg for at tillade domstolene en så betydelig fortrinsstilling

til samfundets økonomiske ressourcer.

Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 106-109.

8.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at en af de væsentligste

opgaver for Domstolsstyrelsens bestyrelse vil være at udarbejde budgetforslag

for Domstolsstyrelsen og domstolene. Bestyrelsen skal herunder vurdere

behovet for ressourcer på de enkelte områder vedrørende domstolene og tage

stilling til, om det eventuelt er nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer

for at sikre en hensigtsmæssig drift af domstolene.

Bestyrelsens forslag til budget forudsættes også i overensstemmelse med

udvalgets indstilling sendt til justitsministeren med henblik på, at det kan

indgå i udkastet til bidrag til finanslovsforslaget.

Når det drejer sig om fordelingen af udgifterne inden for den udmeldte

ramme, er det forudsat, at der lægges afgørende vægt på de prioriteringer og

forslag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse har lagt til grund ved

udarbejdelsen af budgetforslaget. Det vil naturligvis ikke afskære fra, at

der sker en drøftelse med styrelsens ledelse om styrelsens forslag til

fordelingen af bevillingen.

Såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, at der afsættes ressourcer til

domstolene ud over den udmeldte ramme, forudsættes det, at bestyrelsen

fremsætter forslag herom over for justitsministeren med kommentarer og

redegørelser, der kan belyse det angivne behov for yderligere ressourcer. Der

må herefter - hvis man ikke umiddelbart kan tilslutte sig forslagene -

optages forhandlinger med bestyrelsen om tildelingen af ressourcer, men

regeringen vil ikke være bundet til at indarbejde et sådant forslag fra

bestyrelsen, der ligger ud over den udmeldte ramme, i bidraget til

regeringens finanslovsforslag.

Justitsministeriet er endvidere enig med flertallet i udvalget om, at

Domstolsstyrelsen bør have adgang til at rette henvendelse til Folketinget

vedrørende styrelsens budget. Domstolsstyrelsen kan således fremsende sit

budgetforslag til Folketinget, når finansloven er fremsat, ligesom

Folketinget kan rekvirere dette.

9. Sagsbehandlingsregler for Domstolsstyrelsen

9.1. Gældende ret

Justitsministeriets Domstolsafdeling, der i dag varetager

domstolsadministrationen, er undergivet forvaltningslovens og

offentlighedslovens regler. Endvidere har Folketingets Ombudsmand indseende

med den forvaltning, der udøves af Domstolsafdelingen.

Folketingets Ombudsmands kompetence omfatter derimod ikke den del af

forvaltningen, der varetages af domstolene, jf. lov om Folketingets

Ombudsmand § 7, stk. 2.

9.2. Domstolsudvalgets overvejelser

Det er Domstolsudvalgets opfattelse, at forvaltningsloven og

offentlighedslovens regler også bør gælde for Domstolsstyrelsen. Udvalget er

derimod delt i spørgsmålet om, hvorvidt Folketingets Ombudsmand skal have

kompetence i relation til Domstolsstyrelsen.

Et flertal i udvalget (13 medlemmer) finder ikke, at Folketingets

Ombudsmand skal have kompetence i relation til Domstolsstyrelsen. Flertallet

lægger herved bl.a. vægt på, at der ved oprettelsen af Domstolsstyrelsen sker

en adskillelse af domstolsadministrationen fra den udøvende magt.

Beslutningskompetencen og ansvaret for Domstolsstyrelsens virksomhed placeres

hos en bestyrelse, der fungerer uafhængigt af den udøvende magt, og

ministeren er afskåret fra gennem tjenestebefalinger at kunne øve indflydelse

på Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette harmonerer efter flertallets

opfattelse ikke med den generelle afgrænsning af ombudsmandens kompetence.

Et mindretal i udvalget (3 medlemmer) er af den opfattelse, at

Folketingets Ombudsmand bør have indseende med den forvaltning, som udøves af

Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse. Disse medlemmer lægger bl.a. vægt på,

at opgaverne knyttet til administrationen af domstolene ikke ændrer karakter

af at blive flyttet fra Justitsministeriets Domstolsafdeling til en

selvstændig domstolsstyrelse. Der vil fortsat være tale om

forvaltningsvirksomhed. Mindretallet lægger endvidere vægt på, at der er en

instans, de ansatte og andre kan rette henvendelse til, såfremt man er

utilfreds med Domstolsstyrelsens handlemåde i en given sag.

Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 114.

9.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tiltræde, at såvel forvaltningsloven som

offentlighedsloven bør finde anvendelse på Domstolsstyrelsens virksomhed.

Justitsministeriet er endvidere enig med Domstolsudvalgets flertal i, at

Folketingets Ombudsmands kompetence ikke bør omfatte Domstolsstyrelsens

virksomhed.

Justitsministeriet finder det som flertallet uhensigtsmæssigt, såfremt

ombudsmanden skal kunne udøve virksomhed over for en bestyrelse, der er helt

uafhængig af den udøvende magt i øvrigt. Med den øgede uddelegering af

administrationen, som forventes at finde sted i de kommende år, til de

enkelte embeder, kan der endvidere opstå det problem, at selv om Folketingets

Ombudsmand skulle være kompetent i forhold til Domstolsstyrelsen, vil han

ikke være kompetent inden for samme område, såfremt dette uddelegeres til de

enkelte embeder, idet domstolenes virksomhed ikke er omfattet af

ombudsmandsloven.

Ud fra tilsvarende synspunkter har de to landsretter og Dommerforeningen i

høringssvarene udtalt sig imod, at ombudsmanden tillægges kompetence i

forhold til styrelsen. Derimod finder Advokatrådet og Det Danske Center for

Menneskerettigheder, at Domstolsstyrelsens virksomhed bør være undergivet

ombudsmandens kompetence.

10. Øvrige spørgsmål som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen

I dette afsnit redegøres for en række spørgsmål, som følger af oprettelsen

af en domstolsstyrelse, men som ikke eller kun meget kortfattet er omtalt i

Domstolsudvalgets betænkning.

10.1. Bevillingskontrol

10.1.1. Rigsrevisor og statsrevisorerne

Domstolsudvalget finder, at Domstolsstyrelsen ligesom andre statslige

organer skal være undergivet reglerne for revision af statens regnskaber, jf.

betænkningen side 105.

Justitsministeriet er enig i denne vurdering, og en modsat løsning vil

også være helt usædvanlig i det statslige system.

Det foreslås derfor, at statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have samme

kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige

myndigheder. Rigsrevisor kan således forlange, at Domstolsstyrelsen

fremlægger alle oplysninger, der efter rigsrevisors skøn er af betydning for

rigsrevisors hverv, ligesom rigsrevisor til enhver tid kan foretage revision

og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen vil

endvidere være forpligtet til at besvare rigsrevisors bemærkninger til en

foretagen revision og gennemgang af Domstolsstyrelsens regnskaber.

Rigsrevisor vil også som hidtil kunne foretage revision og

regnskabsgennemgang ved retterne.

Det følger endvidere af denne opgavefordeling, at ministeren må kunne

afkræve Domstolsstyrelsen en udtalelse, såfremt rigsrevisor i medfør af

rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i

forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag

vedrørende Domstolsstyrelsens regnskaber, eller ministeren efter

rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive en redegørelse til

statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra

rigsrevisor om en revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til.

I forbindelse med konkrete revisionssager vil rigsrevisor/statsrevisorerne

således rette henvendelse til ministeren, der besvarer sådanne henvendelser

efter forud indhentet udtalelse fra Domstolsstyrelsen. Dette vil naturligvis

ikke være til hinder for, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af

konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med

spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter.

Efter rigsrevisorlovens § 14 fastsætter rigsrevisor bestemmelser om

afholdelse af kasse- og beholdningseftersyn . Ifølge bekendtgørelse

nr. 337 af 24. juni 1977 § 3 afholdes kasseeftersyn af rigsrevisor, medmindre

der er indgået anden aftale mellem rigsrevisor og den pågældende minister.

Hidtil har kasseeftersynet ved domstolene ifølge aftale mellem

justitsministeren og rigsrevisor bl.a. været varetaget af ansatte i

Justitsministeriets departement.

Justitsministeriet finder imidlertid, at denne ordning bør ophøre ved

oprettelsen af en domstolsstyrelse. Det vil således stemme dårligt med de

intentioner, der ligger bag oprettelsen af en uafhængig domstolsstyrelse,

hvis ansatte i ministeriets departement, der er underordnet

justitsministeren, skal stå for revisionen af retternes regnskaber.

Den fremtidige revision af domstolenes regnskaber kan eventuelt

tilrettelægges således, at opgaven efter aftale med Rigsrevisionen varetages

af ansatte i Domstolsstyrelsen.

En anden mulighed er, at Domstolsstyrelsen opretter et

revisionssekretariat, der eventuelt med bistand fra eksterne inspektører

forestår kasseinspektionen ved domstolene. En endelig stillingtagen til dette

spørgsmål må imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ske efter

nærmere drøftelser mellem rigsrevisionen og Domstolsstyrelsens bestyrelse.

10.1.2. Budgetopfølgning i finansåret

I løbet af finansåret sker der løbende en budgetopfølgning, der former sig

som en sammenstilling af det faktiske forløb med det budgetterede.

Herved sker der en sammenligning af det faktiske forbrug med bevillingerne

på den pågældende konto, og det vurderes, om de anvendte

budgetteringsforudsætninger har vist sig holdbare.

I staten er der indført en fast procedure for den løbende

budgetopfølgning. Der påhviler i den forbindelse ministerierne en

forpligtelse til nøje at overvåge det faktiske udgifts- og indtægtsforløb.

Herudover påhviler der ministerierne en såkaldt »initiativpligt«.

Heri ligger, at en minister, som registrerer større udgifter end budgetteret

- eller mindre indtægter - har pligt til at overveje, hvilke foranstaltninger

der kan tages for at kompensere herfor. Der kan f.eks. blive tale om en

stramning af den bagvedliggende lovgivning eller gennemførelse af

administrative ændringer m.v.

Justitsministeriets Administrationsafdeling udarbejder således tre gange

årligt totalrammeredegørelser for finansåret. Formålet med disse

rammeredegørelser er at give Finansministeriet en status for såvel

udgiftsudviklingen i det løbende finansår som udarbejdelsen af

finanslovforslaget for det kommende finansår. Disse totalrammeredegørelser

udarbejdes i et nært samarbejde mellem Administrationsafdelingen og de

enkelte budgetområder - herunder Domstolsafdelingen.

Domstolsudvalget har ikke i sin betænkning berørt spørgsmålet om

udarbejdelse af totalrammeredegørelser. Efter Justitsministeriets opfattelse

bør Domstolsstyrelsen som alle andre statsinstitutioner være forpligtet til

at udarbejde sådanne løbende budgetopfølgninger. Justitsministeriet finder,

at proceduren på dette område bør tilrettelægges således, at ministeren med

henblik på udarbejdelse af totalrammeredegørelser kan anmode

Domstolsstyrelsen om bidrag hertil. De bidrag, som Domstolsstyrelsen sender

til ministeriet vedrørende Domstolsstyrelsens faktiske forbrug i den forløbne

tid, vil således af ministeren skulle videresendes til Finansministeriet. Det

vil dog også under en sådan ordning være Domstolsstyrelsens bestyrelse, der

har ansvaret for, at de tildelte bevillinger til domstolene og til

Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller anvendes i strid med de

forudsætninger, hvorunder de er givet.

10.1.3. Bevillingskontrol og statsregnskab

Revisionen i staten foretages dels af de folkevalgte statsrevisorer og

dels af Rigsrevisionen.

Senest 6 måneder efter finansårets udløb skal statsregnskabet, jf.

grundlovens § 47, stk. 1, afgives til statsrevisorerne. I henhold til

grundlovens § 47 er det statsrevisorernes opgave at kontrollere, at de

forudsætninger og begrænsninger, som gælder for administrationens

dispositioner over de af Folketinget givne bevillinger, bliver overholdt.

Statsrevisorerne bygger bevillingskontrollen på resultaterne af en

forudgående revisionsgennemgang foretaget af Rigsrevisionen.

Efter § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven påhviler det rigsrevisor at

afstemme statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholde bevillings- og

regnskabstal. Der skal afgives beretning herom til statsrevisorerne.

Til brug for gennemgangen af statsregnskabet for det forgangne finansår

indkalder Rigsrevisionen regnskabsmateriale fra de forskellige ministerier.

For domstolenes vedkommende foregår denne revision i dag således, at

Justitsministeriets Administrationsafdeling indhenter bidrag til de

regnskabsmæssige forklaringer fra Domstolsafdelingen.

Herefter foretager Rigsrevisionen en gennemgang af regnskabet, der

sammenholdes med ministeriets regnskabsmæssige forklaringer vedrørende større

afvigelser m.v. Efter endt kontrol afgiver Rigsrevisionen beretning til

statsrevisorerne, der tager stilling til de spørgsmål m.v., som eventuelt er

rejst af Rigsrevisionen. Kontrollen har som sit væsentligste formål at give

de politiske myndigheder et indtryk af, om administrationen har fulgt de

retningslinjer for ressourceforbruget, som de bevilgende myndigheder har

udstukket gennem bevillingerne.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan den ovenfor beskrevne

fremgangsmåde for bevillingskontrollen og statsregnskabet opretholdes også

efter oprettelse af en domstolsstyrelse.

Som følge af, at det er Domstolsstyrelsens bestyrelse - og ikke ministeren

- der har ansvaret for, at de tildelte bevillinger ikke er overskredet eller

anvendt i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet, vil ministeren

dog i forbindelse med aflæggelse af statsregnskabet alene have mulighed for

at anmode Domstolsstyrelsen om en udtalelse, såfremt der efter ministeriets

opfattelse er behov for yderligere oplysninger om afvigelser i forhold til de

budgetterede udgifter.

10.2. Personale m.v.

Oprettelsen af en domstolsstyrelse rejser en række spørgsmål med hensyn

til personale. Dels skal der tages nærmere stilling til vilkårene for

medlemmerne af bestyrelsen for Domstolsstyrelsen og til en række spørgsmål

vedrørende Domstolsstyrelsens direktør, dels medfører den nye struktur

spørgsmål om ansættelsesforholdene for det øvrige personale i

Domstolsstyrelsen.

10.2.1. Domstolsstyrelsens bestyrelse

Domstolsudvalget finder henset til omfanget og karakteren af hvervet som

bestyrelsesmedlem, at bestyrelsesmedlemmerne bør have et vederlag for deres

arbejde. Udvalget foreslår, at vederlæggelsen reguleres i den vedtægt, der

skal fastsættes for Domstolsstyrelsen, og som skal godkendes af

justitsministeren, jf. § 7 i udvalgets lovudkast.

Justitsministeriet er enig i, at bestyrelseshvervet indebærer et sådant

ansvar og må antages at få et sådant omfang, at der bør ydes medlemmerne

vederlag herfor. Justitsministeriet forudsætter, at vederlagets størrelse

drøftes mellem bestyrelsen og justitsministeren, hvorefter spørgsmålet må

forhandles med Finansministeriet. Det må ved fastsættelsen af vederlagets

størrelse tages i betragtning, at der kan gøre sig særlige hensyn gældende

for de medlemmer, der ikke er offentligt ansatte. Det forudsættes i øvrigt,

at udgifterne til vederlag m.v. til bestyrelsen afholdes inden for

Domstolsstyrelsens bevillingsmæssige rammer.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. lovforslagets § 7,

stk. 1, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke sikkert, at der vil være

behov for at fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen. Det vil således være

bestyrelsen og direktøren, der i samarbejde løbende fastlægger

arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsformen i styrelsen.

Justitsministeriet foreslår derfor, at det i loven fastsættes, at

bestyrelsen kan fastsætte en vedtægt, såfremt den måtte finde behov

herfor, men der er ikke pligt hertil.

Det er heller ikke fundet nødvendigt, at justitsministeren skal godkende

en eventuel vedtægt for Domstolsstyrelsen. Det må således anses for mest

hensigtsmæssigt, at det er bestyrelsen, der - uden at skulle forelægge

spørgsmålet for ministeren - træffer afgørelse vedrørende arbejdsformen i

styrelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 7, stk. 2.

Der er således ikke krav om, at bestyrelsens vederlag fremgår af

forretningsordenen eller en eventuel vedtægt.

10.2.2. Domstolsstyrelsens direktør

Direktøren skal varetage den daglige ledelse af Domstolsstyrelsen og skal

herunder følge de anvisninger og retningslinier, der er givet af bestyrelsen.

Direktøren skal endvidere udarbejde oplæg til budgetforslaget for kommende

finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for

de rammer, der er fastsat på finansloven. Der henvises herom til

lovforslagets § 5.

Domstolsudvalget foreslår, at det skal være bestyrelsen, der ansætter og

afskediger Domstolsstyrelsens direktør, jf. § 5, stk. 2, i udvalgets

lovudkast.

Justitsministeriet er enig i, at det skal være bestyrelsen, som har

ansvaret for Domstolsstyrelsens virksomhed, der skal tage stilling til

ansættelsen af styrelsens direktør, og at det også bør være bestyrelsen, der

har kompetence til i givet fald at træffe afgørelse om afskedigelse af

direktøren. Lovforslaget er således også på dette punkt udformet i

overensstemmelse med forslaget fra Domstolsudvalget, jf. forslagets § 5, stk.

2.

Domstolsudvalget har ikke taget nærmere stilling til direktørens

ansættelsesforhold, herunder løn m.v. Justitsministeriet finder det rigtigst,

at dette spørgsmål ikke fastlægges på nuværende tidspunkt, men afventer, at

Domstolsstyrelsens bestyrelse har haft anledning til at vurdere de forhold,

der bør gælde for direktørens ansættelse. Der er derfor ikke ved lovforslaget

taget endelig stilling til den lønmæssige indplacering af direktøren m.v.

Det forudsættes i øvrigt, at oprettelsen af denne stilling samt løn og

øvrige ansættelsesforhold, når dette har været drøftet mellem bestyrelsen og

ministeren, skal forhandles nærmere med Finansministeriet.

10.2.3. Personalet i Domstolsstyrelsen

Domstolsudvalget forudsætter, at det er Domstolsstyrelsens direktør, der

ansætter styrelsens personale.

Justitsministeriet er enig i, at det vil være bedst stemmende med

styrelsens uafhængige stilling, at Domstolsstyrelsens ledelse, det vil i

praksis sige direktøren, har kompetencen til at ansætte styrelsens personale.

Det er endvidere forudsat, at direktøren i samarbejde med bestyrelsen må

tage stilling til normeringen og sammensætningen af styrelsens personale.

Overførsel af ansættelses- og afskedigelseskompetencen fra

Justitsministeriet til Domstolsstyrelsen rejser spørgsmål i relation til de

forskellige personalegrupper i styrelsen, som beskrives i det følgende.

Det overenskomstansatte personale

Det overenskomstansatte personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling

omfatter i dag både jurister og administrativt personale. Dette personale er

ansat af ministeriet og med Justitsministeriet med tilhørende institutioner

som ansættelsesområde.

Den ændrede struktur ved oprettelsen af en domstolsstyrelse medfører, at

det overenskomstansatte personale fremover skal have Domstolsstyrelsen som

ansættelsesmyndighed, og at styrelsen skal være ansættelsesområdet.

Det vil i øvrigt være op til Domstolsstyrelsens bestyrelse at træffe

afgørelse om, hvorvidt der skal indgås turnusordninger med andre offentlige

myndigheder og institutioner m.v.

Det tjenestemandsansatte personale

Det tjenestemandsansatte personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling

er i dag ansat med Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed og med

Justitsministeriet med tilhørende institutioner samt samtlige andre

ministeriers departementer som ansættelsesområde. Det tjenestemandsansatte

personale omfatter afdelingschefstillingen, stillinger som kontorchefer m.v.

og administrativt personale.

Det foreslås som nævnt ovenfor, at Domstolsstyrelsen fremover skal være

ansættelsesmyndighed for styrelsens eget personale, herunder også det

tjenestemandsansatte personale.

Efter tjenestemandslovens § 3 udnævnes tjenestemænd af kongen eller

ministeren, der dog ved bekendtgørelse kan overlade kompetencen til andre. En

ændring af ansættelsesmyndigheden, således at kompetencen tilkommer

Domstolsstyrelsen, kan således gennemføres ved en delegation i medfør af

tjenestemandslovens § 3.

Ved en sådan delegation vil Domstolsstyrelsen blive ansættelsesmyndighed

for det tjenestemandsansatte personale i Domstolsstyrelsen. Det indebærer, at

Domstolsstyrelsen skal varetage opgaverne i relation til ansættelser,

disciplinærsager og afskedigelser, idet dog sager vedrørende uansøgt afsked

formelt skal henhøre under justitsministeren, jf. delegationsforbudet i

tjenestemandslovens § 26, stk. 2, ligesom sager vedrørende kongelig

udnævnelse må forelægges dronningen via justitsministeren.

Domstolsudvalget har ikke overvejet ansættelsesområdet for det

tjenestemandsansatte personale.

Justitsministeriet finder ikke, at der er grund til at indsnævre det

tjenestemandsansatte personales ansættelsesområde. Det afgørende er således,

at styrelsen selv kan vælge sit personale, og denne adgang består, selv om

personalet ligesom hovedparten af andre ansatte i staten får et

ansættelsesområde, der er bredere end styrelsen. Det forudsættes således, at

tjenestemandsansat personale i Domstolsstyrelsen har samme ansættelsesområde

som andre tjenestemandsansatte i statsadministrationen.

Det nuværende personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling

De opgaver, som i fremtiden vil komme til at henhøre under

Domstolsstyrelsen, varetages alle i dag af Justitsministeriets

Domstolsafdeling, hvis struktur er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 2.

Det vil derfor være naturligt, at udgangspunktet bliver, at det personale,

der i dag gør tjeneste i Justitsministeriets Domstolsafdeling, fortsætter i

deres hidtidige stillinger, men med tjeneste i Domstolsstyrelsen. Det vil

også være nødvendigt for at styrelsen kan fungere ved lovens ikrafttræden, at

der fortsat er personale med viden om og erfaring med hensyn til de

sagsområder, der skal varetages af Domstolsstyrelsen.

Der kan imidlertid rejses spørgsmål om, hvorvidt det på en tilstrækkelig

tydelig måde markerer de forandringer, der er hovedformålet med reformen, at

også de nuværende chefer i Justitsministeriets Domstolsafdeling kommer til at

gøre tjeneste i styrelsen.

Det forudsættes derfor, at kontorpersonalet og de juridiske fuldmægtige

fortsætter i deres hidtidige stillinger med tjeneste i Domstolsstyrelsen,

mens chefstillingerne i Domstolsstyrelsen opslås som ledige, medmindre

bestyrelsen ønsker en anden ordning.

10.2.4. Personalet ved domstolene

Domstolsudvalget har overvejet en række spørgsmål vedrørende personalet

ved domstolene. Således foreslår udvalget oprettelse af et

dommerudnævnelsesråd, der indebærer en ændret procedure i forbindelse med

udnævnelse af dommere. Udvalget foreslår endvidere en række ændringer

vedrørende dommerfuldmægtiges ansættelse, herunder en bedre beskyttelse mod

afsked og forflyttelse, et ændret ansættelsesområde m.v.

Disse forslag indebærer bl.a. ændringer i retsplejeloven og foreslås

gennemført ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af

retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love.

10.2.5. Kompetencen vedrørende lønforhandling og dommeraftaler

Domstolsudvalget finder, at det også efter oprettelsen af

Domstolsstyrelsen skal være justitsministeren, der varetager forhandlingerne

vedrørende fastsættelse af løn og arbejdsvilkår for domstolsansatte .

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne varetager

Finansministeriet - som statens arbejdsgiver - forhandlingerne med de

forhandlingsberettigede organisationer. Omfanget af inddragelse af

Justitsministeriet i forbindelse med forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkår

for personalegrupper på Justitsministeriets område varierer. Almindeligvis

bliver Justitsministeriet bedt om at tilkendegive sin opfattelse af de

fremsatte overenskomstkrav enten af den organisation, der fremsætter kravene,

eller af Finansministeriet. Endvidere bliver Justitsministeriet i varierende

omfang orienteret om forhandlingernes forløb af vedkommende organisation

og/eller af Finansministeriet og bliver i den forbindelse i nogle tilfælde

bedt om at tilkendegive sin opfattelse af de fremsatte krav eller modkrav.

Ved udmøntningen af overenskomstresultatet i løbet af

overenskomstperioden kan Justitsministeriet i nogle tilfælde på egen hånd

træffe aftale med vedkommende faglige organisation, f.eks. om udmøntning af

bestemte puljer eller lignende, som er overført til Justitsministeriet. I

andre tilfælde nødvendiggør udmøntningen, at Finansministeriet inddrages,

f.eks. hvor der er tale om sager, der er omfattet af cheflønsudvalgets

kompetence, om omklassificeringer i øvrigt af chefer eller om udmøntning af

midlerne i centrale puljer. I disse tilfælde drøfter Justitsministeriet

typisk med vedkommende personaleorganisation, hvilke ønsker der bør

fremsættes, og Justitsministeriet indgår herefter i en forhandling med

Finansministeriet med henblik på at opnå disse ønsker. Den endelige aftale om

udmøntningen indgås mellem Finansministeriet og vedkommende organisation.

I modsætning til udvalget finder Justitsministeriet det bedst stemmende

med det overordnede formål med etableringen af Domstolsstyrelsen, at det

fremover bliver styrelsen, der varetager disse opgaver i relation til

fastsættelse af løn og arbejdsvilkår for personalet ved domstolene og i

Domstolsstyrelsen. Det taler også for at tillægge styrelsen denne opgave, at

styrelsen har det bedste kendskab til personalets arbejdsforhold m.v., og at

lønforhandlinger har væsentlige budgetmæssige konsekvenser.

Justitsministeriets Domstolsafdeling indgår i dag en række aftaler

vedrørende dommeres hverv i offentlige nævn og råd. Disse aftaler, der kaldes

dommeraftaler , regulerer bl.a. vederlæggelsen af dommerens arbejde

som formænd eller medlemmer i disse nævn eller råd. Aftalerne indgås efter

forudgående forelæggelse for Finansministeriet og efter konkret bemyndigelse

fra dette ministerium.

Domstolsudvalget har ikke overvejet om denne opgave skal varetages af

Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet finder det imidlertid mest

hensigtsmæssigt, at Domstolsstyrelsen fremover indgår disse dommeraftaler.

Det skyldes bl.a., at indgåelsen af sådanne aftaler og udpegningen af dommere

i de enkelte hverv er en opgave af administrativ karakter, der bedst kan

løses af Domstolsstyrelsen, som vil få den tætteste kontakt til domstolene.

Da aftalerne som nævnt indgås efter konkret bemyndigelse fra

Finansministeriet, finder Justitsministeriet ikke, at der kan være afgørende

betænkeligheder ved en sådan ordning.

10.3. Departementets varetagelse af opgaver i relation til

Domstolsstyrelsen

Domstolsudvalget forudsætter, at der oprettes et selvstændigt kontor i

ministeriets departement, der skal bistå ministeren med de opgaver, der efter

oprettelsen af Domstolsstyrelsen vil skulle varetages af ministeren, jf.

betænkningen side 402.

Justitsministeriet er enig i, at der vil være behov for sekretariatsmæssig

bistand til ministeren til varetagelse bl.a. af den løbende kontakt med

styrelsen, koordinering af styrelsens og ministeriets opgaver m.v.

Der vil således være behov for at oprette nogle nye stillinger i

departementet, der kan indgå i løsningen af disse opgaver.

Der vil herudover blive behov for nogle yderligere stillinger i

departementet til at varetage de administrationsområder, der i dag behandles

i Domstolsafdelingen, men som fremover vil skulle varetages af andre

afdelinger i departementet.

11. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget om oprettelse af en domstolsstyrelse indebærer umiddelbart en

række merudgifter.

Der skal således oprettes en bestyrelse som Domstolsstyrelsens øverste

ledelse med det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.

Bestyrelsen skal vederlægges og have sekretariatsbistand og lokaler. Der skal

endvidere ansættes en direktør for styrelsen. Selv om det som nævnt

forudsættes, at hovedparten af det nuværende personale i Justitsministeriets

Domstolsafdeling fortsætter i deres hidtidige stillinger, men med tjeneste i

Domstolsstyrelsen, vil udskillelsen af funktioner, der hidtil har været

fælles med Justitsministeriet, medføre behov for yderligere

personaleressourcer i styrelsen. Det drejer sig navnlig om personale m.v. til

etablering af en selvstændig edb-organisation og til varetagelsen af opgaver

med administration af Domstolsstyrelsens og domstolenes personale.

Udskillelsen af domstolsadministrationen i en selvstændig styrelse

forudsætter endvidere tilførsel af yderligere ressourcer til

Justitsministeriets departement til varetagelsen af opgaver med den løbende

kontakt med styrelsen, koordinering af styrelsens og ministeriets opgaver,

funktioner vedrørende udnævnelse og afskedigelse af dommere og retsassessorer

m.v. samt de administrationsområder med tilknytning til domstolene, som efter

forslaget skal henhøre under Justitsministeriet.

På længere sigt vil det være bestyrelsen, der i samarbejde med direktøren

træffer afgørelse om Domstolsstyrelsens organisation og forretningsgange.

Bestyrelsens dispositioner med hensyn hertil vil selvsagt kunne have

udgiftsmæssige konsekvenser. For ikke at foregribe bestyrelsens dispositioner

finder Justitsministeriet det rigtigst, at der ikke i forbindelse med

lovforslaget foretages en beskrivelse og vurdering af Domstolsstyrelsens

endelige fremtidige struktur og de eventuelle merudgifter, som en sådan

struktur indebærer. Sådanne eventuelle merudgifter må Domstolsstyrelsens

bestyrelse således søge den fornødne budgetmæssige tilslutning til, når

bestyrelsen har truffet beslutning om den fremtidige struktur.

Lovforslaget indebærer etableringsudgifter på ca. 2,5 mio. kr. De årlige

driftsudgifter udgør 7,5 mio. kr., heraf 7 mio. kr. lønsum. Da

ikrafttrædelsesdatoen ikke er endeligt fastsat, er det ikke muligt at angive

udgiftsvirkningen på de enkelte finansår. For så vidt angår de øvrige

konsekvenser af nyordningen af domstolenes administration henvises til det

samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af retsplejeloven,

tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,

dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som

følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.)

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder m.v.

Domstolsudvalgets betænkning har været sendt til høring hos præsidenterne

for Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten i

København, Københavns Byret, præsidenterne for retterne i Århus, Odense,

Ålborg og Roskilde, Præsidentrådet, Den Særlige Klageret, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,

Politifuldmægtigforeningen, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening,

HK Landsklubben Dommerkontorerne, Advokatrådet, Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Københavns

Universitet, Aarhus Universitet, Rektorkollegiet, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Arbejdsretten,

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, DJØF, Forbrugerrådet,

Håndværksrådet, Assurandør-Societet, Realkreditrådet, Forbrugerstyrelsen, Det

Danske Voldgiftsinstitut og Rigsrevisionen.

Endvidere sendes lovforslaget til høring hos de samme myndigheder og

organisationer m.v. samtidig med fremsættelsen for Folketinget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen afgrænser Domstolsstyrelsens arbejdsområde, der vil være at

varetage de bevillingsmæssige og administrative opgaver, der er knyttet til

driften af domstolene. Disse funktioner varetages i dag af Domstolsafdelingen

i Justitsministeriets departement. Der henvises til beskrivelsen heraf i de

almindelige bemærkninger pkt. 2.

Som det fremgår af bestemmelsen, skal styrelsen varetage domstolenes

bevillingsmæssige forhold. Det er udtrykkeligt angivet i loven, at

bestyrelsen skal udarbejde et budgetforslag for kommende finansår, jf.

lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 1, og at bestyrelsen skal stå for den

overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på

finansloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 2. Direktørens opgaver i den

forbindelse er beskrevet i § 5, stk. 3.

Domstolsstyrelsens varetagelse af de bevillingsmæssige forhold vil

herudover bl.a. bestå i at fordele ressourcerne til de enkelte embeder og

fastsætte de generelle regler om embedernes adgang til at disponere, herunder

regnskabsinstruks for domstolene m.v.

Efter bestemmelsen i § 1 skal Domstolsstyrelsen endvidere varetage

domstolenes administrative forhold. Herunder falder bl.a. administrationen af

retsbygningerne og inventar, varetagelse af opgaver i forbindelse med

nybyggeri til retterne og opgaver knyttet til retternes anvendelse af

teknologi m.v.

De administrative forhold omfatter også administration af domstolenes

personale. Domstolsstyrelsen skal således bl.a. stå for ansættelse,

lønanvisning, meddelelse af orlov, administration af pensioner m.v. for det

juridiske og administrative personale i det omfang, disse opgaver ikke er

henlagt til retterne selv eller som følge af reglerne i retsplejeloven om

dommere og dommerfuldmægtige tilkommer retspræsidenterne, Den Særlige

Klageret eller justitsministeren. Domstolsstyrelsen vil endvidere komme til

at varetage forhandlingen af løn og arbejdsvilkår for personalet ved

domstolene og for personalet i styrelsen, jf. herom de almindelige

bemærkninger pkt. 10.2.5.

For dommerne gælder, at indstilling til dronningen om udnævnelse afgives

af justitsministeren på grundlag af Dommerudnævnelsesrådets indstilling, men

det forudsættes, at de praktiske opgaver i forbindelse med udnævnelse samt

den øvrige administration vedrørende dommernes ansættelsesforhold varetages

af Domstolsstyrelsen, jf. også pkt. 3.3.7. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige

andre love.

Til § 2

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig

statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. At

Domstolsstyrelsen er en statsinstitution indebærer, at Domstolsstyrelsen er

undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger vedrørende

statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen vil endvidere være

omfattet af de gældende regler om revision af statens regnskaber, jf. nærmere

beskrivelsen i de almindelige bemærkninger pkt. 8 og pkt. 10.1.

Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en

bestyrelse er ud fra hensynet til domstolenes uafhængighed at sikre

domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I

overensstemmelse hermed er det i § 3 angivet, at bestyrelsen er

Domstolsstyrelsens øverste ledelse, som har det overordnede ansvar for

Domstolsstyrelsens virksomhed. Justitsministeren har ikke nogen

instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og justitsministeren er

ikke rekursmyndighed for de afgørelser, Domstolsstyrelsen træffer. Dette er

udtrykkeligt angivet i stk. 2 .

Der er således ikke noget over-/underordnelsesforhold mellem

justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal

føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.

Justitsministeren kan til enhver tid kræve at få oplysninger fra

bestyrelsen om forhold vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed. Sådanne

oplysninger kan f.eks. være relevante ved ministerens overvejelser om et

lovinitiativ, eller hvis der i Folketinget er rejst spørgsmål om forhold, der

relaterer sig til domstolsadministrationen.

Justitsministeren vil også kunne pålægge Domstolsstyrelsen at afgive

udtalelse, hvilket eksempelvis kan være relevant, hvis rigsrevisor i medfør

af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, har anmodet ministeren om en udtalelse i

forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag

vedrørende Domstolsstyrelsen, eller hvis ministeren efter rigsrevisorlovens §

18, stk. 2, skal afgive redegørelse til statsrevisorerne om de

foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra rigsrevisor har givet

anledning til. Der henvises herom også til de almindelige bemærkninger pkt.

10.1.

Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en

tilkendegivelse for eksempel om, at bestyrelsen efter ministerens opfattelse

bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne eller

nogen af disse. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser

over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme

en sådan tilkendegivelse. Det må imidlertid antages, at bestyrelsen vil

arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder

ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er

utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et

lovgivningsinitiativ.

Muligheden for at afkræve bestyrelsen oplysninger eller at komme med

tilkendegivelser over for bestyrelsen kan også være af betydning, hvis

ministeren bliver gjort bekendt med, at man fra bestyrelsens side har truffet

eller er i færd med at træffe beslutninger, der strider mod de regler, som

gælder for Domstolsstyrelsen.

Ministeren kan således ikke diktere bestyrelsen, hvorledes den skal

handle, men som det fremgår af § 6, stk. 3, foreslås det, at ministeren i

visse situationer skal kunne indbringe sag om afsætte af enkelte medlemmer af

bestyrelsen for Den Særlige Klageret. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger pkt. 7.3 og til bemærkningerne til § 6.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger bestyrelsens ansvar og kompetence.

Bestyrelsen har i henhold til stk. 1 det overordnede ansvar for

Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette indebærer, at bestyrelsen har ansvaret

for overholdelsen af de regler, der gælder for Domstolsstyrelsen, herunder

overholdelsen af de generelle bevillingsmæssige regler, der gælder for

statslig virksomhed. Det vil således være bestyrelsens ansvar, at de tildelte

bevillinger til domstolene og til Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller

anvendes i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet.

Hidtil har det været justitsministeren som den ansvarlige for

domstolsområdet, der har haft til opgave i samarbejde med domstolene at sørge

for en tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene. Denne opgave vil

efter den foreslåede ordning først og fremmest påhvile bestyrelsen. I stk.

2 er det udtrykkeligt angivet, at bestyrelsen har initiativforpligtelse i

relation til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene.

Det er således bestyrelsens opgave at komme med nye initiativer, der kan

opfylde kravene til en moderne og tidssvarende domstolsadministration.

Rammerne herfor vil være de på finansloven givne bevillinger.

Lovgivningsspørgsmål på domstolsområdet vil ikke henhøre under

Domstolsstyrelsen. Det indebærer imidlertid ikke, at bestyrelsen vil være

afskåret fra at kunne komme med forslag og anbefalinger til eventuelle

lovændringer.

Hvis bestyrelsen finder, at der ud fra hensynet til at sikre en forsvarlig

og hensigtsmæssig drift af domstolene bør gennemføres ændringer af

lovgivningen, bør bestyrelsen gøre justitsministeren - eller en anden

minister, der er ansvarlig for det pågældende lovgivningsområde - opmærksom

herpå.

I stk. 3 er bestyrelsens beslutningskompetence beskrevet. Det er

angivet, at bestyrelsen træffer beslutning i alle sager af væsentlig

betydning. Samtidig er to centrale områder særskilt nævnt. Det ene vedrører

Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår (nr. 1). Det

andet angår den overordnede fordeling af bevillingerne, der skal foretages på

grundlag af de på finansloven givne rammer både i relation til domstolene og

til Domstolsstyrelsen (nr. 2) .

Formålet med at angive, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om

budgetforslaget og om fordelingen af bevillingerne inden for de på

finansloven givne rammer, er at udelukke, at bestyrelsen i relation til disse

spørgsmål kan foretage delegation til direktøren. Det er ikke herved

tilsigtet at foretage nogen begrænsning i bestyrelsens adgang til at træffe

afgørelse i alle Domstolsstyrelsens anliggender.

Domstolsstyrelsens budgetforslag, der forudsættes både at omfatte retterne

og Domstolsstyrelsen, vil skulle afleveres til justitsministeren. Om

proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af styrelsens budgetforslag

henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 8.3. Når forslag til finanslov

er fremsat for Folketinget, kan Domstolsstyrelsens bestyrelse fremsende sit

budgetforslag til Folketinget, ligesom Folketinget kan anmode om at få det

tilsendt.

Til brug for bestyrelsens drøftelse af budgetforslaget skal der fra

Domstolsstyrelsens side udarbejdes et oplæg, jf. bestemmelsen herom i § 5,

stk. 3, hvorefter denne opgave påhviler styrelsens direktør. Det samme gælder

vedrørende den fordeling, der skal foretages på grundlag af de på finansloven

givne bevillinger.

Bestyrelsen vil ikke alene skulle tage stilling til den fordeling, der

foretages umiddelbart på grundlag af finanslovsresultatet. Bliver det aktuelt

at ændre på fordelingen af de tildelte bevillinger i løbet af året, vil det

også være bestyrelsen, der skal træffe afgørelse herom.

I stk. 4 fastslås det udtrykkeligt, at bestyrelsen fastsætter de

generelle retningslinier for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender

Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer. Bestemmelsen angiver således, at det er

bestyrelsen, der skal tage stilling til de overordnede spørgsmål vedrørende

domstolsadministrationen, men bestemmelsen udelukker naturligvis ikke, at

bestyrelsen kan tage stilling på alle områder, der varetages af styrelsen,

herunder f.eks. også i konkrete sager, hvis bestyrelsen finder, at afgørelsen

i sagen bør træffes af bestyrelsen.

Til § 4

I stk. 1 beskrives sammensætningen af Domstolsstyrelsens

bestyrelse. Forslaget er på dette punkt ændret i forhold til

Domstolsudvalgets forslag i betænkningen, idet det foreslås, at det

administrative personale ved domstolene får to repræsentanter i bestyrelsen i

stedet for en, som foreslået i betænkningen.

Endvidere er det som noget nyt i forhold til forslaget i betænkningen

angivet i lovteksten, at de to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt

også skal have indsigt i samfundsmæssige forhold.

Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.

I stk. 2 og 3 er udpegelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmerne

fastlagt. Det følger heraf, at justitsministeren beskikker bestyrelsens

medlemmer efter indstilling.

Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret, mens de 2

landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre

Landsret. Advokatmedlemmet beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, jf.

stk. 2.

De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt

beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og

Rektorkollegiet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2., hvoraf det også

fremgår, at der her er tale om en ændring i forhold til forslaget i

betænkningen.

Ved indstillingen af disse to medlemmer bør der ikke alene lægges vægt på

ledelsesmæssige erfaringer og indsigt i samfundsforhold, men også på de

pågældendes kendskab til driftsøkonomiske forhold og virksomhedsøkonomi. Som

det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det i øvrigt forudsat, at der

ikke indstilles personer, der er medlemmer af eller ansat i Landsarbejdsrådet

eller Rektorkollegiet.

For så vidt angår de to byretsdommere, repræsentanten for

dommerfuldmægtigene og retsassessorerne og repræsentanterne for det

administrative personale ved domstolene fastsætter justitsministeren efter

forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes

Tjenestemandsforening og HK Landsklubben Dommerkontorerne de nærmere regler

for fremgangsmåden for indstilling af repræsentanterne for disse

personalegrupper. Det er ikke hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal

repræsentere de pågældende organisationer. Det er tværtimod forudsat, at

bestyrelsesmedlemmerne skal vælges ved direkte valg i de relevante

personalegrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at mens

organisationsprocenten for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige for

øjeblikket er 100 pct., er dette ikke tilfældet for det administrative

personale.

Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er udpeget i deres

personlige egenskab, og at de ikke er undergivet instruktion fra de

organisationer m.v., der har afgivet indstilling om udpegningen af

medlemmerne.

Det vil ikke være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og

tilsvarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede sig fritaget for

hvervet f.eks. af personlige grunde.

Det fremgår af stk. 4, at medlemmer af Folketinget, amtsråd og

kommunalbestyrelser ikke skal kunne være medlem af bestyrelsen. Denne

bestemmelse er ændret i forhold til forslaget i betænkningen, der kun

omfattede medlemmer af Folketinget, jf. de almindelige bemærkningere pkt.

7.2.2

I stk. 5 fastsættes det, at lov om ligestilling mellem mænd og

kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning

ikke gælder ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Denne regel er ny i forhold til lovudkastet i betænkningen, jf. de

almindelige bemærkninger pkt. 7.2. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at

de indstillingsberettigede organisationer m.v. får den afgørende indflydelse

på bestyrelsens sammensætning.

Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er reguleret i stk. 6 .

For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og drage nytte

heraf, foreslås en beskikkelsesperiode på 4 år. Der foreslås ikke

begrænsninger i adgangen til genbeskikkelse, jf. de almindelige bemærkninger

pkt. 7.2.

Det følger af stk. 7 , at der for samtlige bestyrelsesmedlemmer

beskikkes en suppleant. Ved et bestyrelsesmedlems midlertidige forfald

deltager suppleanten i bestyrelsens møder. Suppleanten træder således kun i

funktion ved det faste bestyrelsesmedlems forfald og kan ikke indtræde som

alternerende medlem af bestyrelsen. Det er ikke herved udelukket, at

bestyrelsen i sin forretningsorden fastsætter regler om, at bestyrelsen er

beslutningsdygtig, selv om enkelte medlemmer ikke er tilstede.

Udtræder et medlem før beskikkelsesperiodens udløb, beskikkes suppleanten

i dette medlems sted for resten af perioden, og der beskikkes en ny suppleant

ligeledes for resten af perioden.

Det fremgår af stk. 8 , at bestyrelsen selv vælger sin formand.

Justitsministeren har således ingen indflydelse herpå.

I stk. 9 er det udtrykkeligt angivet, at Domstolsstyrelsens

direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis

træffer anden bestemmelse. Herved sikres den fornødne kommunikation mellem

bestyrelsen og direktøren. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen og vil

som følge heraf ikke have stemmeret. Bestemmelsen udelukker ikke, at andre

chefer fra Domstolsstyrelsen i konkrete tilfælde deltager i

bestyrelsesmøderne, ligesom sekretæropgaver med referatskrivning m.v.

naturligvis vil kunne varetages af en ansat i Domstolsstyrelsen.

Reglen om, at bestyrelsen kan bestemme, at direktøren ikke skal deltage i

et bestyrelsesmøde, tager navnlig sigte på den situation, at bestyrelsen

finder det påkrævet at drøfte direktørens embedsudøvelse.

Til § 5

I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsens daglige ledelse

varetages af en direktør. Der er dog ikke herved tænkt en begrænsning i

bestyrelsens adgang til også at træffe beslutning om spørgsmål vedrørende den

daglige ledelse af styrelsen. En nærmere afgrænsning af direktørens

beslutningskompetence kan eventuelt ske i den vedtægt, som bestyrelsen kan

fastsætte efter § 7, stk. 2.

Det er bestyrelsen, der i henhold til stk. 2 ansætter direktøren.

Medmindre andet fastsættes i vedtægten eller besluttes af bestyrelsen i

konkrete tilfælde, vil det være direktøren, der på Domstolsstyrelsens vegne

ansætter Domstolsstyrelsens øvrige personale.

Direktøren udarbejder ifølge stk. 3 oplæg til budgetforslag for de

kommende år samt til den overordnede fordeling af de tildelte bevillinger.

Beslutningskompetencen vedrørende disse forslag er bestyrelsens, jf. § 3,

stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 6

Det følger af stk. 1 , at et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis

betingelserne for vedkommendes beskikkelse bortfalder. Det vil eksempelvis

være tilfældet, hvis en byretsdommer i bestyrelsen udnævnes til landsdommer,

eller hvis advokaten deponerer sin bestalling. Udtræder et medlem, indtræder

suppleanten for resten af beskikkelsesperioden, jf. ovenfor bemærkningerne

til § 4, stk. 6.

I stk. 2 er indført en aldersgrænse på 70 år for deltagelse i

bestyrelsesarbejdet.

Muligheden for afsættelse af et bestyrelsesmedlem er reguleret i stk.

3 . Kompetencen til at træffe afgørelse om afsættelse er henlagt til Den

Særlige Klageret. Indbringelse af sagen for klageretten besluttes af

Domstolsstyrelsens bestyrelse eller justitsministeren.

Afsættelse af et bestyrelsesmedlem kan ske, hvis den pågældende gør sig

skyldig i grov forsømmelse i bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der

i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre hvervet på

betryggende vis.

Endvidere er svigtende helbred nævnt i stk. 3 som afsættelsesgrund. Der

kan være tale om enten fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at

bestyrelsesmedlemmet ikke kan magte bestyrelseshvervet. Denne betingelse vil

kun være opfyldt, hvis sygdomstilstanden må anses for vedvarende.

Det bemærkes, at § 6 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen,

således at en bestemmelse i stk. 4 om, at ministeren kan afsætte den samlede

bestyrelse, ikke er medtaget i lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3.

Til § 7

Forretningsordenen for bestyrelsen, der fastsættes af bestyrelsen selv,

jf. stk. 1 , skal navnlig indeholde bestemmelser om afstemningsregler,

frister for udsendelse af mødemateriale, indkaldelsesvarsler og møder afholdt

på skriftligt grundlag etc.

Det forudsættes også, at der i forretningsordenen fastsættes nærmere

regler for, hvorledes man skal forholde sig, hvis der er uenighed i

bestyrelsen. Det kan i den forbindelse fastlægges, at et bestyrelsesmedlem

skal have ret til i forhandlingsprotokollen at få noteret et særstandpunkt,

ligesom vedkommende skal kunne kræve, at særstandpunktet viderebringes.

Sidstnævnte kan navnlig være aktuelt ved afgivelsen af budgetforslaget, jf.

herved bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr 1.

Efter stk. 2 kan der af bestyrelsen udarbejdes en vedtægt for

Domstolsstyrelsen.

Denne bestemmelse er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen (§

8), således at der ikke fastsættes en pligt til at udarbejde en vedtægt for

Domstolsstyrelsen, og således at en eventuel vedtægt ikke skal godkendes af

justitsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.1., hvoraf

det også fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne forudsættes tillagt vederlag for

arbejdet i bestyrelsen. Der er ikke krav om, at regler herom indarbejdes i

forretningsordenen for bestyrelsen eller i en eventuel vedtægt for

Domstolsstyrelsen.

Til § 8

Ved denne bestemmelse fastslås det, at ombudsmandens kompetence ikke

omfatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen. Der henvises herom

til de almindelige bemærkninger pkt. 9.

Til § 9

Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen hvert år udarbejder en årsberetning,

der offentliggøres. Årsberetningen forventes bl.a. at indeholde en status for

det forgangne år samt en orientering om Domstolsstyrelsens planer fremover.

Til § 10

Tidspunktet for lovens ikrafttræden er ikke fastsat i lovforslaget. Det

skyldes, at lovforslaget alene er fremsat til præsentation i denne

folketingssamling og med henblik på genfremsættelse i den kommende

folketingssamling.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden har i øvrigt været drøftet med

retspræsidenterne for de overordnede retter og med Dommerforeningens

bestyrelse, der har fundet, at bestyrelsen bør have en periode, inden loven

træder i kraft, til at drøfte den praktiske tilrettelæggelse i forbindelse

med oprettelsen af styrelsen.

Det er hensigten at beskikke bestyrelsesmedlemmerne et halvt år tidligere,

således at bestyrelsen, inden den overtager ansvaret for driften af

domstolene, kan træde sammen og begynde planlægningen af arbejdet i

bestyrelsen. Herunder skal bestyrelsen først og fremmest tage skridt i

forbindelse med ansættelse af en direktør, idet direktøren bør kunne tiltræde

straks ved lovens ikrafttræden. Endvidere kan bestyrelsen begynde

udarbejdelsen af en forretningsorden for bestyrelsen og eventuelt en vedtægt

for styrelsen.

Bestyrelsen vil indtil lovens ikrafttræden ikke have kompetence eller

ansvar i relation til bevillingerne eller administrationen af domstolene i

øvrigt.

I stk. 2 fastsættes regler for varigheden af den første beskikkelse

af visse af bestyrelsesmedlemmerne. Hensigten hermed er at skabe kontinuitet

i bestyrelsesarbejdet.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde umiddelbart for Færøerne og

Grønland. Det forudsættes herved, at der hurtigst muligt sker forelæggelse af

lovens ikrafttræden for hjemmestyremyndighederne i disse landsdele, således

at administrationen af domstolene på Færøerne og Grønland overtages af

Domstolsstyrelsen så vidt muligt samtidig med styrelsens oprettelse.

Skriftlig fremsættelse

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Domstolsstyrelsen.

(Lovforslag nr. L 275).

De to lovforslag om domstolenes forhold, som fremsættes her kort tid før,

Folketinget går på sommerferie, udgør tilsammen en skelsættende nyordning af

domstolenes forhold. Det er vel ikke for meget at sige, at der er tale om en

reform af historisk karakter.

Formålet med reformen er at styrke domstolenes selvstændighed og

uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt, og

forslagene er derfor af central samfundsmæssig betydning.

Lovforslagene bygger på Domstolsudvalgets store og grundige betænkning fra

juli 1996. Forslagene svarer med nogle ændringer til det lovudkast, som

udvalget har udarbejdet i betænkningen.

De to lovforslag indebærer meget væsentlige og omfattende ændringer, og

fremsættelsen nu sker derfor med henblik på, at forslagene fremsættes igen i

begyndelsen af den kommende folketingssamling. Der bliver på den måde bedre

tid for alle til at gennemgå og forholde sig til forslagene.

Det er også hensigten at sende lovforslagene til høring samtidig med

fremsættelsen, sådan at de høringssvar, der afgives, kan indgå i den videre

behandling af forslagene i næste samling.

Lovforslaget om Domstolsstyrelsen indebærer, at der oprettes en ny

styrelse, der skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Domstolsstyrelsens

opgave bliver at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål,

som er knyttet til domstolenes virksomhed.

Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være

knyttet til Justitsministeriets område, men for at styrke domstolenes

selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke

skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens

heraf heller ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen

udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens

bestyrelse.

Det foreslås, at bestyrelsen kommer til at bestå af 11 medlemmer.

Domstolene skal være repræsenteret i bestyrelsen ved en højesteretsdommer,

der beskikkes efter indstilling fra Højesteret, to landsdommere, der

beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret, to

byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved

domstolene og to repræsentanter for det administrative personale ved

domstolene. Byretsdommerne, repræsentanten for det øvrige juridiske personale

og de to repræsentanter for det administrative personale indstilles af disse

personalegrupper.

Herudover skal der i bestyrelsen være en advokat og to medlemmer med

særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Advokaten skal beskikkes

efter indstilling fra Advokatrådet, mens de to øvrige medlemmer udpeges af

Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.

En meget væsentlig opgave for bestyrelsen bliver at udarbejde et

budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen skal herunder

vurdere behovet for ressourcer til domstolene.

Bestyrelsens forslag til budget skal sendes til justitsministeren med

henblik på, at det kan indgå i regeringens finanslovforslag.

Domstolsstyrelsen kan sende sit forslag vedrørende budgettet til Folketinget,

når finanslovforslaget er fremsat, ligesom Folketinget kan rekvirere dette.

Lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og

forskellige andre love har ligesom forslaget om Domstolsstyrelsen til

formål at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Formålet

er også at gennemføre en mere gennemsigtig procedure i forbindelse med

udnævnelsen af dommere og større indsigt i dommernes bibeskæftigelse.

Det foreslås med henblik på en bredere rekruttering af dommere, at der i

retsplejeloven udtrykkeligt angives en række kriterier, som skal tillægges

vægt ved besættelse af dommerstillinger. Der skal fortsat lægges afgørende

vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer, men det

lovfæstes, at også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal

tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene

bør være dommere med forskellig juridisk baggrund.

Lovforslaget medfører også oprettelse af et dommerudnævnelsesråd, som skal

afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af alle

dommerstillinger, med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret.

Rådet foreslås sammensat af en højesteretsdommer, der skal være rådets

formand, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for

offentligheden. Offentlighedsrepræsentanterne vil blive udpeget af

henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab og

Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Det foreslås, at Dommerudnævnelsesrådet ikke kan indstille mere end en af

ansøgerne til besættelsen af en ledig stilling. Det indebærer, at rådet i

nogle tilfælde ved afstemning må afgøre, hvem der indstilles. Ved

stemmelighed er formandens (højesteretsdommerens) stemme udslagsgivende.

Ordningen udformes således, at det skal angives i indstillingen, såfremt

der har været uenighed i rådet, og med angivelse af de enkelte medlemmers

standpunkter. Også hvor der er enighed i rådet, skal indstillingen være

begrundet.

Det er forudsat, at ministeren kun helt undtagelsesvis ikke vil følge

rådets indstilling. I et sådant tilfælde skal ministeren orientere

Folketingets Retsudvalg herom.

Herudover foreslås det, at der gennemføres et værn mod uansøgt

afskedigelse og forflyttelse af dommerfuldmægtige og retsassessorer, der

udøver domsmyndighed uden at være udnævnt som dommere. Formålet er, at der

ikke skal herske tvivl om disse personers uafhængighed, når de fungerer som

dommere.

Det foreslås, at dommere fortsat kan have bibeskæftigelse, herunder som

formænd for eller medlemmer af råd og nævn og som dommere i voldgiftssager.

Om dommeres bibeskæftigelse foreslås det endvidere, at alle dommere en

gang årligt skal afgive indberetning til vedkommende retspræsident om den

bibeskæftigelse, som den pågældende har udført. Indberetningen skal indeholde

oplysning om hvervets art og hvervgiveren. Parternes navne i voldgiftssager

skal dog ikke oplyses, men indberetningen skal indeholde oplysning om navn på

de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, og om, hvorledes

dommeren er udpeget. Det foreslås, at disse indberetninger bliver offentligt

tilgængelige. Herudover skal dommerne indberette deres indtægter ved

bibeskæftigelse opgjort for hvert enkelt hverv. Disse oplysninger bliver

efter forslaget ikke undergivet aktindsigt.

Denne ordning er valgt, fordi den via oplysningerne om hvervene og

hvervgiverne bl.a. vil give offentligheden indsigt i spørgsmål om dommeres

habilitet, og fordi retspræsidenterne ved også at få oplysninger om

indtægterne ved hvervene får et stærkt grundlag for at føre tilsyn og kontrol

med både bibeskæftigelsens karakter og omfang.

Hertil kommer, at den helt overvejende del af domstolene og andre hørte

organisationer har udtalt sig kraftigt imod, at oplysningerne om biindtægter

bliver offentligt tilgængelige, bl.a. under henvisning til, at en sådan

ordning ikke gælder for nogen anden gruppe i samfundet.

Ordningen med årlige indberetninger om bierhverv suppleres af en adgang

for retspræsidenterne til at pålægge enkelte dommere at give yderligere

oplysninger om bierhverv og til efter drøftelse med Præsidentrådet at

beslutte, at dommeren ikke må påtage sig bibeskæftigelse.

Endelig kan det nævnes, at den eksisterende ordning, hvorefter dommere

skal have tilladelse fra Præsidentrådet til fast indtægtsgivende

bibeskæftigelse, bevares.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende

bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter