1996 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal
varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.
§ 2. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der
ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for
Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til
ministeren.
§ 3. Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det
overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig
drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af
væsentlig betydning, herunder om:
1) Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget
fremsættes over for justitsministeren.
2) Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er
fastsat på finansloven.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for
Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens
arbejdsprogrammer.
§ 4. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere,
to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved
domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved
domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og
samfundsmæssig indsigt.
Stk. 2. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af
bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret.
De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret
og Vestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.
De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes
Læs alt
efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.
Stk. 3. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med
henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt
Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben
Dommerkontorerne fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere,
repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for
det administrative personale ved domstolene.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser
kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse
af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder ikke ved
indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde
sted.
Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens
medlemmer. Stk. 2 - 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 9. Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder,
medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.
§ 5. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør,
der skal følge de anvisninger og retningslinier, som er givet af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.
Stk. 3. Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende
finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for
de rammer, der er fastsat på finansloven.
§ 6. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for
medlemmets beskikkelse bortfalder.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov
forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i
betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre
bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller
bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for
Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller
bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af
svigtende helbred.
§ 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for
Domstolsstyrelsen.
§ 8. Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke den virksomhed, som
udøves af Domstolsstyrelsen.
§ 9. Domstolsstyrelsen afgiver hvert år en årsberetning.
§ 10. Loven træder i kraft den ..... Medlemmerne af bestyrelsen
kan dog beskikkes med virkning fra 6 måneder før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen
beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det
øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det
administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig
ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Den nuværende domstolsadministration
3. Valg af administrationsmodel
3.1. Debatten om domstolenes administration
3.2. Domstolsudvalgets overvejelser
3.3. Regeringens overvejelser
4. Domstolenes og Domstolsstyrelsens ressortmæssige placering
4.1. Debatten om den ressortmæssige placering af domstolene
4.2. Domstolsudvalgets overvejelser
4.3. Regeringens overvejelser
5. Domstolsstyrelsens opbygning
5.1. Domstolsudvalgets overvejelser
5.2. Regeringens overvejelser
6. Justitsministerens opgaver
6.1. Domstolsudvalgets overvejelser
6.2. Justitsministeriets overvejelser
7. Bestyrelsen
7.1. Bestyrelsens opgaver
7.1.1. Domstolsudvalgets overvejelser
7.1.2. Justitsministeriets overvejelser
7.2. Bestyrelsens sammensætning og medlemmernes funktionstid
7.2.1. Domstolsudvalgets overvejelser
7.2.2. Justitsministeriets overvejelser
7.3. Reaktionsmuligheder over for bestyrelsen
7.3.1. Domstolsudvalgets overvejelser
7.3.2. Justitsministeriets overvejelser
8. Domstolsstyrelsens budget
8.1. Gældende budgetprocedure
8.2. Domstolsudvalgets overvejelser
8.3. Justitsministeriets overvejelser
9. Sagsbehandlingsregler for Domstolsstyrelsen
9.1. Gældende ret
9.2. Domstolsudvalgets overvejelser
9.3. Justitsministeriets overvejelser
10. Øvrige spørgsmål som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen
10.1. Bevillingskontrol m.v
10.1.1. Rigsrevisionen og statsrevisorerne
10.1.2. Budgetopfølgning i finansåret
10.1.3. Bevillingskontrol og statsregnskab
10.2. Personale m.v.
10.2.1. Domstolsstyrelsens bestyrelse
10.2.2. Domstolsstyrelsens direktør
10.2.3. Personalet i Domstolsstyrelsen
10.2.4. Personalet ved domstolene
10.2.5. Kompetencen vedrørende lønforhandling og dommeraftaler
10.3. Departementets varetagelse af opgaver i relation til
Domstolsstyrelsen
11. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
12. Hørte myndigheder m.v.
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at etablere en selvstændig domstolsstyrelse,
som skal have til opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative
spørgsmål, som er knyttet til domstolenes virksomhed. Formålet med
oprettelsen af Domstolsstyrelsen er navnlig at markere domstolenes
selvstændige og uafhængige stilling.
Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være
en del af Justitsministeriets område, men for at pointere domstolenes
selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke
skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens
heraf heller ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen
udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens
bestyrelse, der skal forestå ledelsen af Domstolsstyrelsen. Det foreslås, at
bestyrelsen kommer til at bestå af både domstolsrepræsentanter, en advokat
samt to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.
Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af Domstolsudvalgets betænkning nr.
1319/1996, der er afgivet på baggrund af et kommissorium af 11. marts 1993.
Udvalget havde i henhold til kommissoriet til opgave at gennemgå og vurdere
en række spørgsmål vedrørende retsvæsenets forhold, herunder særligt
rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere, dommeres lønmæssige
forhold og adgang til bierhverv samt domstolenes bevillingsmæssige forhold.
De foreslåede regler om oprettelsen af en domstolsstyrelse svarer med nogle
ændringer til det lovudkast, som udvalget har udarbejdet i betænkningen.
Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes et forslag til
lov om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre
love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres
bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.).
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de øvrige forslag i
Domstolsudvalgets betænkning, herunder bl.a. om oprettelse af et
dommerudnævnelsesråd, om ansættelsesværn for dommerfuldmægtige og om dommeres
bierhverv. Endvidere indeholder lovforslaget en række ændringer i anden
lovgivning, der er fundet nødvendige som følge af oprettelsen af en
domstolsstyrelse.
2. Den nuværende domstolsadministration
Domstolene har siden ministerialsystemets oprettelse i 1848 budgetmæssigt
og administrativt henhørt under Justitsministeriet. Domstolenes budget indgår
således som en del af Justitsministeriets samlede budget. Justitsministeriets
opgaver i forbindelse med domstolenes bevillinger og administration varetages
af Domstolsafdelingen, der er en del af Justitsministeriets departement.
Domstolsafdelingen er organisatorisk opdelt i 4 enheder:
Sekretariatet, Administrationskontoret, Teknologikontoret og
Tingbogskonverteringen. Afdelingens personale består af ca. 25 jurister og
ca. 120 kontorfunktionærer m.v.
Sekretariatet bistår afdelingschefen med den overordnede
planlægning og koordination af Domstolsafdelingens aktiviteter og varetager
endvidere opgaver vedrørende retternes bevillinger og forestår i den
forbindelse udarbejdelsen af bidrag til bevillingslove og
bevillingskontrollen. Herudover tager sekretariatet sig af de overordnede
informationsopgaver i relation til domstolene og offentligheden og står for
sekretariatsbetjeningen af en række udvalg under Justitsministeriet.
Administrationskontorets arbejdsopgaver vedrører navnlig
personale- og lønadministration for samtlige personalegrupper inden for
domstolene, administration af domstolenes bygninger samt administration af
opgaver i tilknytning til tinglysningsloven, retsafgiftsloven, skifteloven og
konkursloven.
Teknologikontoret varetager navnlig udvikling og drift af
edb-systemer til byretterne og står for sekretariatsbetjeningen af en række
udvalg vedrørende teknologi ved domstolene.
Tingbogskonverteringen forestår klargøring, aktualisering og
fejlretning i forbindelse med omlægningen af tingbøgerne vedrørende Danmarks
ca. 2,1 mio. faste ejendomme til edb.
På finansloven for 1996 var domstolenes nettodriftsbevilling på 954,7 mio.
kr., hvoraf lønsumsbevillingen udgjorde 710,7 mio. kr. svarende til ca. 75
pct. af nettoudgiftsbevillingen. Anlægsbevillingen var på 39,5 mio. kr. I
1997 er de tilsvarende tal en nettodriftsbevilling på 978,1 mio. kr., hvoraf
lønsumsbevillingen udgør 756,0 mio. kr., svarende til ca. 77 pct. af
nettoudgiftsbevillingen. Anlægsbevillingen er i 1997 på 45,8 mio. kr.
Domstolenes personalemæssige ressourceforbrug udgjorde pr. 1.1. 1997
opgjort i heltidsstillinger ca. 620 jurister (ca. 320 dommere og ca. 300
dommerfuldmægtige og retsassessorer) og ca. 1900 kontorfunktionærer m.v.
Der er således både bevillingsmæssigt og personalemæssigt tale om et
betydeligt budgetområde.
Den samlede lønsumsbevilling, der er knyttet til retterne, fordeles af
Domstolsafdelingen til de enkelte embeder.
Afgørelser om ansættelse og afskedigelse af tjenestemandsansat
kontorpersonale træffes af Justitsministeriet. Overenskomstansat
kontorpersonale ansættes af og kan afskediges af den lokale dommer. For
kontorfunktionærernes vedkommende foretages fordelingen af lønsumsbevillingen
på grundlag af normtal fastsat for de enkelte sagsområder.
Justitsministeriet varetager ansættelsen af det juridiske personale. For
juristernes vedkommende foretages fordelingen af personale på grundlag af en
flerhed af kriterier, herunder embederne størrelse, berammelsestider etc.
Dommernes antal er dog direkte reguleret i retsplejeloven.
Rådigheden over bevillingerne til domstolene er fordelt mellem de enkelte
embeder og Justitsministeriet.
De enkelte embeder har fri adgang til at disponere over bevillingerne på
en lang række områder. Embederne kan således eksempelvis uden begrænsninger
afholde alle sagsrelaterede udgifter (f.eks. udgifter til lægdommere,
vidnegodtgørelse og porto) og stort set alle udgifter til kontorhold og
bøger.
På visse konti kræver ekstraordinære dispositioner bemyndigelse fra
Justitsministeriet.
For at udnytte den begrænsede bevilling til bygningsvedligeholdelse er det
Justitsministeriet, der forestår denne opgave. Embederne kan dog afholde
udgifter til mindre, uopsættelige vedligeholdelsesarbejder.
Bl.a. med henblik på at udnytte de besparelser, der kan opnås ved samlede
indkøb, er det ligeledes Domstolsafdelingen, der forestår anskaffelse af
inventar og kontormaskiner, herunder særligt anskaffelse af edb-udstyr og
fotokopimaskiner. Dog får embederne årligt udmeldt et rådighedsbeløb, inden
for hvilket de kan afholde udgifter til visse former for møbler og mindre
kontormaskiner. Rådighedsbeløbet udgør 20.000 kr. for
administrationsembederne og 6.000 kr. for hvert af de øvrige embeder.
Rådighedsbeløbet til præsidentembederne er individuelt fastsat. Det samlede
rådigheds beløb udgør ca. 1,4 mio. kr. årligt.
Pr. 1. januar 1994 blev der iværksat et pilotprojekt, hvor 9 byretsembeder
fik fri dispositionsadgang i relation til en række konti inden for en samlet
udmeldt bevilling til det enkelte embede.
Baggrunden for iværksættelsen af projektet var et ønske om større
selvforvaltning for domstolene på det bevillingsmæssige område.
Pilotprojektet blev endeligt evalueret i foråret og sommeren 1996. Bl.a.
på baggrund af disse evalueringer er der med virkning fra 1. januar 1997
iværksat en generel ordning med uddelegering af bevillinger som et tilbud til
alle embeder. Bortset fra lønudgifter omfatter ordningen langt de fleste
driftsudgifter.
I alt har 39 embeder ud af 106 mulige tilmeldt sig denne ordning, det er
ensbetydende med, at ca. 41 pct. af embederne er omfattet af ordningen,
svarende til 52 pct. af bevillingen på de uddelegerede konti.
Det overvejes at gøre ordningen landsdækkende og obligatorisk for alle
embeder fra 1998.
Domstolenes indflydelse på tildelingen og anvendelsen af bevillingerne til
retsvæsenet er i øvrigt sikret gennem en række forskellige fora med
domstolsrepræsentanter og repræsentanter fra Justitsministeriet, hvor man
drøfter forskellige spørgsmål i tilknytning til bl.a. retternes bevillinger.
I Hovedsamarbejdsudvalget for Domstolene , der mødes ca. en gang i
kvartalet, behandles således spørgsmål af betydning for domstolene som
arbejdsplads.
I Budgetudvalget , der er et udvalg under Hovedsamarbejdsudvalget
for Domstolene, drøftes bl.a. fordelingen af de på finansloven tildelte
bevillinger til retterne, og i Domstolenes Teknologiudvalg , der
ligeledes er nedsat under Hovedsamarbejdsudvalget, behandles spørgsmål om
såvel langsigtede planer for teknologiindførelsen ved domstolene som mere
konkrete teknologiprojekter.
Domstolenes Teknologiråd er et ledelsesforum bestående af dommere
og repræsentanter fra Justitsministeriet. Rådet har til opgave at sikre det
nødvendige grundlag for den overordnede planlægning og de overordnede
ledelsesbeslutninger vedrørende indførelse og anvendelse af ny teknologi ved
domstolene.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i betænkningen side 56-61.
3. Valg af administrationsmodel
I den statsretlige litteratur har man ikke hidtil gjort sig nærmere
overvejelser om, hvorvidt det af grundloven - eller mere alment af princippet
om domstolenes uafhængighed - kan udledes, hvorledes domstolene skal være
stillet i bevillingsmæssig og administrativ henseende.
Dommernes og domstolenes funktionelle uafhængighed er hjemlet ved
grundlovens § 64, 1. pkt, hvorefter dommere i deres kald alene har at rette
sig efter loven. Bestemmelsen giver ikke nærmere retningslinier for
administrationen af domstolene.
Dommeres personelle uafhængighed er beskyttet ved grundlovens § 64, 2.
pkt., der fastslår, at dommere ikke kan afsættes uden ved dom og ej heller
forflyttes mod deres ønske. Heller ikke denne bestemmelse giver nærmere
retningslinier for administrationen af domstolene.
Grundlovens § 62 bestemmer, at retsplejen stedse skal holdes adskilt fra
forvaltningen. Ved affattelsen af bestemmelsen har det imidlertid været
opfattelsen hos forfatningskommissionen til 1953-grundloven, at man gennem
retsplejeloven af 1916 opfyldte de krav, der ligger i bestemmelsen om at
adskille retsplejen fra forvaltningen. Det er da også karakteristisk, at
princippet om domstolenes uafhængighed ikke i nyere statsretlig eller
procesretlig litteratur er blevet behandlet med udgangspunkt i grundlovens §
62.
3.1. Debatten om domstolenes administration
Gennem de senere år har der i faglige og politiske kredse været
diskussioner om, hvorvidt det er foreneligt med princippet om domstolenes
uafhængighed, at domstolene i budgetmæssig og administrativ henseende
sorterer under Justitsministeriet. Der har i den forbindelse været peget på,
at Justitsministeriet gennem administrationen af domstolenes budgetter,
personale og lokaler og ministeriets rolle i forbindelse med udnævnelse af
dommere har mulighed for at øve indflydelse på domstolene. Kritikere af den
gældende ordning har bl.a. gjort gældende, at domstolene herved ikke er reelt
uafhængige af regeringen og administrationen, og at betænkelighederne herved
forstærkes, fordi Justitsministeriet samtidig under sit forretningsområde har
politiet og anklagemyndigheden. I forbindelse med denne kritik er det af
nogle blevet anført, at der bør tages skridt til at udskille domstolene fra
forvaltningen og gøre domstolene til en selvforvaltende enhed.
Der henvises i øvrigt til redegørelsen for debatten i betænkningen side
63-70.
3.2. Domstolsudvalgets overvejelser
Ved overvejelserne om, hvilken administrationsmodel der bør gælde for
domstolene, konstaterer Domstolsudvalget indledningsvis, at ingen stater i
Vesteuropa har draget den konsekvens af grundsætningen om domstolenes
uafhængighed, at domstolene i bevillingsmæssig eller administrativ henseende
er adskilt fra regeringen enten som en separat selvfinansierende og
selvadministrerende virksomhed eller som en bevillingsmæssig enhed direkte
under lovgivningsmagten.
I de andre nordiske lande sorterer domstolene således bevillingsmæssigt
under Justitsministeriet, idet domstolenes budget indgår som en del af
Justitsministeriets og dermed regeringens budget i de finanslove, som
forelægges parlamentet. Justitsministeriet er samtidig også i de øvrige
nordiske lande ressortministerium for politi, anklagemyndighed og
kriminalforsorg. Disse lande har således en ordning, der i hovedtræk svarer
til den danske. Det samme er tilfældet i Holland.
I England hører domstolene i budgetmæssig og administrativ henseende under
Lord Chancellor, der - samtidig med at være dommer - er medlem af regeringen
og formand for Overhuset. Politiet og kriminalforsorgen hører under Home
Office, det vil sige Indenrigsministeriet. I USA hører domstolene derimod
bevillingsmæssigt direkte under lovgivningsmagten. Her har regeringen ingen
opgaver med hensyn til de føderale domstoles budgetter og administration.
Disse opgaver varetages af et råd af dommere, der direkte over for kongressen
fremsætter forslag til budgetter og varetager den løbende administration af
domstolene.
Udvalget konstaterer videre, at der heller ikke af de regler og
rekommandationer, der er gennemført på internationalt plan, kan udledes noget
om, at domstolene i bevillingsmæssig og administrativ henseende bør frigøres
fra den udøvende magt, ligesom der ikke er belæg for, at den gældende ordning
skulle være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Udvalget fremhæver også, at der ikke er grundlag for at antage, at den
hidtige administrationsordning for domstolene har givet anledning til misbrug
i den forstand, at Justitsministeriet har benyttet sine beføjelser med hensyn
til bevillingsmæssige og administrative spørgsmål til at søge at øve
indflydelse på domstolene eller dommernes udøvelse af deres dømmende
virksomhed.
Udvalget finder alligevel, at det ud fra principielle synspunkter kan give
anledning til betænkelighed, at domstolene som en selvstændig statsmagt er
undergivet en så tæt styring i bevillingsmæssig og administrativ henseende
fra den udøvende magts side, som det hidtil har været tilfældet. På denne
baggrund er det udvalgets opfattelse, at den gældende ordning ikke i
tilstrækkeligt omfang lever op til kravene om markering af domstolene som en
selvstændig statsmagt, og at der derfor bør tages skridt til at ændre
ordningen med henblik på at sikre domstolene større indflydelse på deres egne
anliggender i bevillingsmæssig og administrativ henseende.
Domstolsudvalget har i forbindelse med overvejelserne om en ændret
administrationsmodel for domstolene drøftet forskellige mulige løsninger.
Den mest radikale løsning ville være at udskille domstolene som en helt
selvstændig selvfinansierende og selvadministrerende enhed , som
hverken sorterede under Folketinget eller regeringen. En sådan løsning ville
indebære, at domstolene skulle drive en form for indtægtsdækket virksomhed,
således at indtægterne fra f.eks. retsafgifter og tinglysningsafgifter blev
forbeholdt domstolene. Domstolene skulle således egenhændigt bestemme disse
afgifters størrelse under hensyn til, hvilke midler domstolene fandt
nødvendige for at drive retsvæsenet.
Domstolsudvalget afviser en sådan løsning bl.a. under hensyn til, at
domstolene ikke har et demokratisk mandat, og at det derfor ville være i
strid med grundlæggende principper i folkestyret, hvis domstolene uden
indblanding fra de øvrige statsmagter kunne bestemme sit ressourceforbrug og
dermed størrelsen af de udgifter, som afkræves retsvæsenets brugere. Udvalget
finder, at en sådan model indebærer en alvorlig risiko for, at domstolene kan
udvikle sig til en stat i staten.
Udvalget har også overvejet muligheden for at lade domstolene sortere
direkte under Folketinget , som det er tilfældet for Folketingets
Ombudsmand og Rigsrevisionen.
Udvalget kan dog ikke anbefale en sådan model. Udvalget peger bl.a. på, at
domstolene i modsætning til såvel Folketingets Ombudsmand som Rigsrevisionen
foruden at skulle kontrollere administrationen også skal kontrollere loves
grundlovsmæssighed og dermed Folketinget. Dertil kommer, at
budgetforhandlinger direkte mellem Folketinget og domstolene ville indebære
en risiko for politisering af domstolene, hvorved domstolenes neutralitet og
uafhængighed ville blive bragt i fare.
Udvalget lægger endvidere betydelig vægt på, at såfremt domstolene
forbliver i det ministerielle system, vil både Folketinget og ministeren være
ansvarlige for, at de særlige hensyn, der gør sig gældende for domstolene,
herunder at domstolene tilføres tilstrækkelige ressourcer, respekteres.
Såfremt domstolene blev henlagt direkte under Folketinget, ville det ikke
være muligt at gøre et politisk ansvar gældende for manglende iagttagelse af
hensynet til domstolene.
Udvalget lægger endelig vægt på, at den lovgivning, der styrer domstolene,
især retsplejeloven, fortsat vil være et regeringsanliggende , selv om
domstolene blev placeret direkte under Folketinget. Da der ofte er en snæver
sammenhæng mellem lovgivningsinitiativer på den ene side og budgetmæssige og
administrative spørgsmål på den anden side, ville det ikke være
hensigtsmæssigt at dele disse områder mellem regering og Folketing.
Et enigt udvalg anbefaler på denne baggrund, at domstolene fortsat
bør høre til i det ministerielle system , men at domstolenes
indflydelse på budget og administration bør styrkes gennem oprettelsen af en
selvstændig domstolsstyrelse.
Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 82-93.
3.3. Regeringens overvejelser
Regeringen kan i det hele tilslutte sig Domstolsudvalgets forslag om at
sikre domstolene større indflydelse på egne anliggender i bevillingsmæssig og
administrativ henseende.
Det er således også efter regeringens opfattelse af afgørende betydning
for befolkningens tillid til domstolene, at domstolene ikke blot er, men også
fremtræder som uafhængige af den udøvende magt.
Ved afgørelsen af, hvilke organisatoriske rammer der skal fastsættes for
domstolene, skal der efter regeringens opfattelse på den ene side lægges
betydelig vægt på de nævnte uafhængighedssynspunkter. På den anden side er
det også af stor vigtighed, at domstolenes organisation afbalanceres i
forhold til de andre grene af statsmagten. Domstolene bør efter regeringens
opfattelse ikke være en stat i staten, der selvstændigt - og uden ansvar i
forhold til staten i øvrigt - træffer afgørelse om egne bevillingsmæssige
rammer og finansieringen af udgifter m.v.
En sådan ordning ville i øvrigt også stride mod grundlovens § 43,
hvorefter skatter skal fastsættes ved lov.
Regeringen er således enig med udvalget i, at det ikke vil være stemmende
med fundamentale demokratiske principper i folkestyret at udskille domstolene
til en selvstændig selvfinansierende og selvadministrerende enhed.
Regeringen er ligeledes enig med udvalget i, at det både organisatorisk,
ud fra uafhængighedssynspunkter og i relation til kontrolmuligheder vil give
en række meget væsentlige problemer at placere domstolene direkte under
Folketinget. Forslaget er derfor udformet i overensstemmelse med
Domstolsudvalgets forslag.
4. Domstolenes og Domstolsstyrelsens ressortmæssige placering
4.1. Debatten om den ressortmæssige placering af domstolene
Domstolenes ressortmæssige placering inden for det ministerielle system
har også været debatteret i de seneste år. Det har navnlig været anført, at
det er principielt uheldigt, at domstolene, som har til opgave at kontrollere
politiet og tage stilling til anklagemyndighedens påstande, hører under samme
minister som disse to myndigheder. Problemet accentueres efter kritikkernes
opfattelse af det karrieremønster, der har tegnet sig ved, at en række
centrale stillinger inden for såvel domstolene som politiet og
anklagemyndigheden har været besat med jurister, der har en fælles
forudgående karriere i Justitsministeriet.
4.2. Domstolsudvalgets overvejelser
Efter grundlovens § 14 er forretningernes fordeling mellem ministrene et
regeringsanliggende, der bestemmes ved kongelig resolution efter
statsministerens indstilling. Domstolsudvalget blev dog i kommissoriet bedt
om at overveje domstolenes ressortmæssige placering bl.a. i forbindelse med
overvejelserne vedrørende den fremtidige ordning med hensyn til domstolenes
bevillinger og administration.
Et flertal i udvalget (11 medlemmer) mener, at det ressortmæssige
spørgsmål bør vurderes i lyset af de forslag om oprettelse af en selvstændig
domstolsstyrelse, jf. nedenfor under pkt. 5, og et dommerudnævnelsesråd, som
udvalget stiller.
De to forslag fører efter flertallets mening til, at de synspunkter, der
hidtil har kunnet anføres til støtte for, at domstolene udskilles fra
Justitsministeriet, ikke længere har samme vægt, og at det er vanskeligt at
anføre saglige grunde for at flytte domstolene fra Justitsministeriet. En
flytning vil desuden medføre ulemper på det lovgivningsmæssige plan.
Flertallet går derfor ind for, at domstolene forbliver tilknyttet
Justitsministeriet.
6 medlemmer af flertallet understreger, at deres stillingtagen til
domstolenes ressortmæssige placering vil være en anden, såfremt der ikke
etableres en selvstændig domstolsstyrelse. Disse medlemmer finder, at
Statsministeriet i givet fald bør være ressortministerium for domstolene.
5 medlemmer af flertallet er af den opfattelse, at Justitsministeriet
også fremtidig bør være ressortministerium for domstolene, selv om en
domstolsstyrelse ikke oprettes.
Et mindretal i udvalget (5 medlemmer) finder, at det er af
afgørende betydning, at domstolene ikke er placeret under den samme minister,
som har politiet og anklagemyndigheden under sit ressortområde, heller ikke
selv om der etableres en domstolsstyrelse. Kun ved en sådan udskillelse
sikrer man sig efter disse medlemmers opfattelse, at domstolene fremtræder og
også i realiteten fungerer som en uafhængig institution uden organisatorisk
forbindelse til politiet og anklagemyndigheden.
3 medlemmer af mindretallet finder ikke at burde komme med
yderligere anbefalinger om den ressortmæssige placering. 2 medlemmer af
mindretallet peger på Statsministeriet som ressortministerium for
domstolene.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 114-119.
4.3. Regeringens overvejelser
I overensstemmelse med Domstolsudvalgets flertal finder regeringen, at den
domstolsstyrelse, som forudsættes oprettet, ressortmæssigt bør være knyttet
til Justitsministeriet. Regeringen kan således ikke tiltræde forslaget fra
nogle af udvalgets medlemmer om, at Statsministeriet skal være
ressortministerium for domstolene. Det skyldes bl.a., at Statsministeriet er
det overordnede, koordinerende ministerium, og at store konkrete
ressortområder derfor ikke bør ligge under Statsministeriet.
Hertil kommer, at statsministeren har den politiske ledelse af regeringen
og samtidig er den øverste repræsentant for statens udøvende myndighed. En
placering af domstolene under Statministeriet vil således i særlig grad rejse
problemer i forhold til magtadskillelsen og vil ikke styrke domstolenes
uafhængighed af de øvrige statsmagter.
Som det fremgår nedenfor under pkt. 5, foreslås der oprettet en
domstolsstyrelse, der som en selvstændig statsinstitution kan varetage
domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Efter forslaget skal
styrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør, og der skal ikke være
instruktionsbeføjelser for ministeren, ligesom styrelsens afgørelser ikke
skal kunne påklages til ministeren.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,
dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som
følge af oprettelse af en domstolsstyrelse) foreslås det endvidere, at
udnævnelse af dommere fremover skal ske efter indstilling fra et uafhængigt
dommerudnævnelsesråd, som udpeges i overensstmemelse med indstillinger fra en
række myndigheder og organisationer, at rådet kun skal indstille en ansøger
til en ledig stilling, og at det ved besættelse af dommerstillinger tillægges
vægt, at den enkelte dommer har et bredt erfaringsgrundlag.
Det er regeringens opfattelse, at disse forslag imødegår den kritik, der
har været fremme i de senere års debat om domstolenes ressortmæssige
placering under Justitsministeriet.
Oprettelsen af Domstolsstyrelsen indebærer således, at administrationen af
domstolene overlades til en bestyrelse, der er uafhængig af ministeren, og
som udpeges i overensstemmelse med indstillinger fra en række organer.
Ministeren vil ikke længere skulle træffe beslutninger om domstolenes
administrative forhold og vil blive afskåret fra at tage stilling til
styrelsens afgørelser om anvendelse af ressourcer m.v. Det kan derfor efter
regeringens opfattelse ikke med nogen ret hævdes, at domstolenes uafhængighed
kan angribes som følge af, at Domstolsstyrelsen ressortmæssigt fortsat har
tilknytning til det ministerium, der varetager opgaver vedrørende politiet og
anklagemyndigheden.
Etableringen af et dommerudnævnelsesråd vil endvidere indebære, at
udnævnelsen af dommere vil komme til at ske på baggrund af indstillinger fra
et uafhængigt råd. Rådet, der vil blive sammensat af en højesteretsdommer, en
landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for
offentligheden, vil skulle afgive indstillinger til ministeren ved besættelse
af alle dommerstillinger.
Gennemførelsen af disse forslag medfører, at der herefter ikke er grund
til at henlægge domstolene til et andet ministerområde.
Regeringen finder endvidere anledning til at pege på, at der ikke er belæg
for, at den omstændighed, at Justitsministeriet indtil nu har haft
administrationen af både domstole, politi og anklagemyndighed under sit
ressort, har givet anledning til en sammenblanding af den dømmende og den
udøvende magt. Justitsministeriet har i administrationen af domstolene
således fuldt og helt respekteret hensynet til domstolenes uafhængighed.
Hertil kommer, at det må anses for hensigtsmæssigt ud fra ressourcemæssige
og lovgivningsmæssige betragtninger, at justitsvæsenet er knyttet til samme
minister. Det gælder i særdeleshed af hensyn til initiativer på det
kriminalpolitiske område, hvor lovgivning berører både domstolene, politiet,
anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Justitsministeren vil således bl.a.
kunne sikre, at der afsættes de fornødne midler ikke blot til enkelte af de
berørte myndigheder, men at der sker den nødvendige koordinering af
bevillingstildelingen til alle involverede myndigheder.
En placering af domstolene under et andet ressortministerium ville
endvidere efter regeringens opfattelse medføre, at de dele af
retsplejelovgivningen, som angår domstolenes organisation, måtte udskilles og
overføres til denne minister. En sådan overførsel vil formentlig give
betydelige koordinationsproblemer i relation til de øvrige spørgsmål, der er
reguleret i retsplejeloven.
I øvrigt kan nævnes, at det nuværende system, der i vidt omfang svarer til
ordningen i de andre nordiske og vesteuropæiske lande, ikke har givet
anledning til international kritik af danske dommeres uafhængighed.
Regeringen finder således, at den domstolsstyrelse, som foreslås oprettet,
bør være knyttet til Justitsministeriet.
For så vidt angår placeringen af domstolene kan det i øvrigt oplyses, at
Dommerforeningen i sit høringssvar over Domstolsudvalgets betænkning har
udtalt følgende: »Når domstolsstyrelsens uafhængighed af den udøvende
magt sikres som ovenfor anført (oprettelse af en domstolsstyrelse), finder
Dommerforeningen ikke, at foreningen bør udtale sig om, hvilken minister
domstolene skal høre under. Styrelsens uafhængige stilling vil imødegå det
væsentlige i de betænkeligheder, der er anført i forbindelse med, at
domstolene hører under samme minister som politi og anklagemyndighed. Det er
foreningens vurdering, at offentligheden i givet fald også vil forstå og
acceptere, at domstolene med den foreslåede ordning vil indtage en reelt
uafhængig stilling i forhold til administrationen«.
Endvidere finder et helt overvejende flertal af dommerne i Højesteret,
alle dommerne i Vestre Landsret, den overvejende del af dommerne i Københavns
Byret, et flertal af Advokatrådets medlemmer samt Statsansattes Kartel, at
domstolene - under forudsætning af, at der oprettes en domstolsstyrelse -
fortsat bør henhøre under Justitsministeriet. Alle dommerne i Østre Landsret
og Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening udtaler sig til støtte for,
at domstolene, uanset hvilken organisationsmodel der vælges, bør forblive
under Justitsministeriet.
Blandt de præsidentledede byretter i øvrigt finder et mindretal af
dommerne i Københavns Byret, dommerne ved retterne i Århus, Odense og
Roskilde og nogle af dommerne ved retten i Aalborg, at domstolene uanset
oprettelsen af en domstolsstyrelse bør placeres under en anden minister end
den minister, som har politiet og anklagemyndigheden under sit
forretningsområde.
5. Domstolsstyrelsens opbygning
5.1. Domstolsudvalgets overvejelser
Der er som nævnt ovenfor under pkt. 3.2. enighed i Domstolsudvalget om at
foreslå, at der etableres en selvstændig domstolsstyrelse, som skal have til
opgave at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål, som er
knyttet til domstolenes virksomhed. I den forbindelse har udvalget vurderet
forskellige muligheder for, hvorledes Domstolsstyrelsen vil kunne
organiseres.
Udvalget har overvejet en bestyrelsesmodel , der er kendetegnet
ved, at beslutningskompetencen og ansvaret for styrelsens/virksomhedens drift
i større eller mindre grad er lagt uden for det sædvanlige administrative
hierarki og i stedet placeret hos en bestyrelse. Som eksempler på områder,
hvor man har valgt bestyrelsesmodellen, nævnes universiteterne,
sektorforskningsinstitutionerne, Det Kongelige Teater, D.S.B., Danmarks
National Bank og Danmarks Radio.
Udvalget har også overvejet en rådsmodel , som er kendetegnet ved,
at man opretholder ressortministerens kompetence og ansvar for et givet
administrationsområde, men i tilknytning hertil etablerer et rådgivende
organ, hvor bestemte grupper ved deres deltagelse er sikret en særlig
indflydelse på det pågældende område. Som eksempler på områder, hvor man har
valgt en rådsmodel, nævnes Arbejdsmiljørådet, Erhvervsudviklingsrådet,
Folkeskolerådet og Elektricitetsrådet.
Domstolsudvalget vurderer, at bestyrelsesmodellen og rådsmodellen - der
har en række fælles træk - begge vil kunne medvirke til at styrke domstolenes
indflydelse på egne anliggender. På et punkt adskiller de to modeller sig
imidlertid principielt fra hinanden.
Den principielle forskel består i, om ministeren udelukkes fra at have
bestemmende indflydelse på domstolsadministrationen. Forskellen mellem de to
modeller er udtryk for, at Domstolsstyrelsen ved bestyrelsesmodellen indtager
en i forhold til ministeren mere uafhængig stilling og derved også, at
domstolene i relation til varetagelsen af bevillingsmæssige og administrative
spørgsmål opnår en mere uafhængig position i forhold til den udøvende magt.
Udvalget finder det ønskeligt, at domstolenes særlige stilling som den
tredie statsmagt markeres og understreges, også når det gælder varetagelsen
af bevillingsmæssige og administrative spørgsmål. Dette opnås efter udvalgets
opfattelse bedst, hvis man giver Domstolsstyrelsen den uafhængighed, der
følger med en bestyrelsesmodel, hvor ministeren udelukkes fra at give
tjenestebefalinger vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed.
Udvalget foreslår derfor, at der etableres en bestyrelsesmodel, og at det
i loven fastslås, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for
styrelsen, ligesom ministeren ikke har et retligt ansvar for
domstolsadministrationens varetagelse. Ansvaret for domstolsadministrationen
skal påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse, og ministeren skal ikke føre
løbende tilsyn med bestyrelsens varetagelse af denne opgave.
Udvalget foreslår endvidere, at bestyrelsen til varetagelsen af den
daglige ledelse skal ansætte en direktør, der skal følge de anvisninger og
retningslinier, som gives af bestyrelsen.
Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 97 -
104.
5.2. Regeringens overvejelser
Regeringen kan i det hele tiltræde udvalgets overvejelser i relation til
valg af administrationsmodel. Regeringen finder også, at man med
bestyrelsesmodellen får markeret domstolenes uafhængighed af regeringen og
domstolenes stilling som den tredie statsmagt. Samtidig vil etableringen af
en domstolsstyrelse, der ledes af en bestyrelse, som følge af, at flertallet
af medlemmerne i bestyrelsen efter forslaget skal være
domstolsrepræsentanter, jf. pkt. 7.2. nedenfor, give domstolene væsentligt
øget indflydelse på og ansvar for egne forhold. Repræsentanter for domstolene
vil således som medlemmer af bestyrelsen deltage direkte i afgørelsen af
spørgsmål om domstolsadministrationen, hvilket vil være med til at
understrege domstolenes uafhængige stilling.
En følge af bestyrelsesmodellen vil være, at justitsministeren ikke har et
retligt ansvar for domstolsadministrationens opgavevaretagelse, der må ske
inden for de rammer, der er udstukket af de bevillingsretlige regler, af
retsplejeloven og af den øvrige lovgivning. Ansvaret herfor kommer til at
påhvile Domstolsstyrelsens bestyrelse. Justitsministeren vil derfor heller
ikke skulle føre løbende tilsyn, ligesom afgørelser truffet af
Domstolsstyrelsen ikke vil kunne påklages til justitsministeren, jf. nærmere
herom nedenfor pkt. 6.
6. Justitsministerens opgaver
6.1. Domstolsudvalgets overvejelser
For at markere domstolenes selvstændige stilling foreslår
Domstolsudvalget, at der ikke kommer til at bestå et
over-/underordnelsesforhold mellem ministeren og Domstolsstyrelsen.
Ministeren skal hverken kunne give Domstolsstyrelsen konkrete eller generelle
tjenestebefalinger. En konsekvens heraf vil være, at ministeren ikke vil have
et retligt ansvar for domstolsadministrationens varetagelse af sine opgaver.
Det vil dog fortsat være ministeren, der har ansvaret for at skaffe de
nødvendige bevillinger til domstolene, ligesom lovgivningsinitiativet også
vil ligge hos ministeren.
Domstolsudvalget foreslår endvidere, at også den almindelige kompetence
til at fastsætte generelle regler med hjemmel i lovgivningen, dvs.
bekendtgørelser og cirkulærer, forbliver hos ministeren. For så vidt angår
administrative forskrifter, der vedrører domstolene, forudsætter
Domstolsudvalget, at disse udarbejdes i tæt samarbejde mellem ministeriet og
Domstolsstyrelsen, ligesom initiativet til nye regler eller ændringer ofte
vil komme fra Domstolsstyrelsen.
For at ministeren skal kunne varetage sine opgaver på lovgivningsområdet,
finder Domstolsudvalget det afgørende, at ministeren har mulighed for at
indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage denne funktion,
hos Domstolsstyrelsen.
Det følger endvidere af det parlamentariske system, at de spørgsmål, der
rejses i Folketinget eller af et folketingsudvalg vedrørende
domstolsadministrationen, må rettes til og besvares af ministeren. Endvidere
må henvendelser fra rigsrevisor eller statsrevisorerne besvares af
ministeren.
For at ministeren skal kunne besvare disse spørgsmål og henvendelser,
forudsætter Domstolsudvalget, at ministeren kan anmode Domstolsstyrelsen om
udtalelser og i øvrigt indhente oplysninger derfra.
Udover adgangen for ministeren til at anmode om udtalelser og indhente
oplysninger finder udvalget det afgørende, at der er en løbende dialog mellem
ministeren og Domstolsstyrelsen. Ministeren vil naturligvis også kunne
tilkendegive sin opfattelse af en given problemstilling over for
Domstolsstyrelsen.
Ministeren skal endvidere efter udvalgets forslag have kompetence til at
indbringe sager om afsættelse af bestyrelsesmedlemmer for Den Særlige
Klageret, og der foreslås også en adgang for ministeren til at afsætte den
samlede bestyrelse i ganske særlige tilfælde. Der henvises i den forbindelse
også til beskrivelsen nedenfor i afsnit 7.3.
Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 101-104.
6.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan i hovedsagen tiltræde udvalgets overvejelser
vedrørende opgave- og ansvarsfordelingen mellem styrelsen og ministeriet, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Domstolsudvalget anbefaler som nævnt, at det fortsat skal være ministeren,
der på domstolsområdet har den almindelige kompetence til at fastsætte
generelle regler med hjemmel i lovgivningen, dvs. bekendtgørelser.
Justitsministeriet er enig i, at det fortsat på de fleste områder bør være
ministerens opgave at udstede generelle regler. Det forudsættes også, at
udarbejdelsen af sådanne administrative forskrifter af betydning for
domstolene skal ske i et tæt samarbejde med Domstolsstyrelsen. Dette bør være
tilfældet dels for at drage nytte af den erfaring og viden, der vil være i
styrelsen, og dels for at sikre, at styrelsen har mulighed for at yde råd og
vejledning til domstolene i den daglige administration. I mange tilfælde vil
udstedelsen af nye eller ændrede forskrifter i øvrigt komme til at ske efter
initiativ fra Domstolsstyrelsen, som gennem den løbende daglige kontakt med
domstolene hurtigere vil blive opmærksom på behovet for regelændringer på de
enkelte områder.
På nogle områder vil administrative regler imidlertid efter
Justitsministeriets opfattelse kunne fastsættes af Domstolsstyrelsen, der vil
få en meget tæt kontakt til domstolene og et indgående kendskab til
domstolenes situation.
Justitsministeriet finder således, at kompetencen til at fastsætte
administrative regler på en række mere teknisk prægede områder ved lov bør
delegeres til Domstolsstyrelsen. Det drejer sig f.eks. om regler om vederlag
til vidner og domsmænd, fastsættelse af tingsteder og åbningstider for
byretterne og vederlag for forkyndelse.
Forslag til de lovændringer, der er nødvendige i den forbindelse, er
derfor medtaget i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af
dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og
ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.), jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, 23 og 24, og §§ 3-7.
Justitsministeriet er i øvrigt enig med udvalget i, at ministeren både i
relation til lovgivningsinitiativer og ved besvarelse af generelle og
konkrete forespørgsler fra Folketinget vil kunne indhente oplysninger og
udtalelser fra Domstolsstyrelsen. Det forudsættes endvidere, at der vil være
en løbende dialog mellem Domstolsstyrelsen og ministeren, således at
styrelsen kan tilkendegive ønsker om lovændringer, budgetspørgsmål m.v. over
for ministeriet, ligesom ministeren kan tilkendegive sine holdninger og
ønsker om ændringer m.v. over for styrelsen. Det løbende samarbejde vil
således blive af væsentlig betydning, men det skal dog understreges, at
ministeren vil være afskåret fra at give styrelsen instruktioner og ligeledes
ikke skal føre et løbende tilsyn med styrelsens administration af domstolene.
For så vidt angår ministerens besvarelse af spørgsmål fra rigsrevisor i
forbindelse med bevillingskontrollen henvises til pkt. 10.1.1, og med hensyn
til beføjelserne i forhold til bestyrelsen henvises til pkt. 7.3.
7. Bestyrelsen
7.1. Bestyrelsens opgaver
7.1.1. Domstolsudvalgets overvejelser
Domstolsudvalget foreslår, at Domstolsstyrelsen skal ledes af en
bestyrelse. Bestyrelsen skal være den øverst ansvarlige for
Domstolsstyrelsens virksomhed og selvstændigt varetage administrationen af
domstolene.
Det foreslås, at det skal være bestyrelsens opgave at sørge for en
tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene, herunder at tage
initiativ til ændringer inden for domstolsadministrationen med henblik på at
sikre en retssikkerhedsmæssig forsvarlig og samtidig effektiv drift af
domstolene.
Opgaverne for bestyrelsen vil ifølge udvalgets oplæg i øvrigt være
mangeartede og vil i vidt omfang svare til de opgaver, der i dag varetages af
Domstolsafdelingen i Justitsministeriet, jf. beskrivelsen af
Domstolsafdelingens opgaver under pkt. 2.
Udvalget foreslår videre, at bestyrelsen foruden varetagelsen af de
opgaver, som i dag administreres af Domstolsafdelingen, skal udarbejde
budgetforslag for kommende år, jf. afsnit 8.2. nedenfor, afgive årsberetning
for Domstolsstyrelsen og ansætte og i givet fald afskedige den direktør, der
skal stå for den daglige ledelse af Domstolsstyrelsen.
Udvalget foreslår, at bestyrelsen må varetage sine opgaver inden for de
lovgivningsmæssige rammer, der er udstukket, det vil navnlig sige
retsplejeloven og bevillingslovgivningen. Udvalget bemærker i den
forbindelse, at Domstolsstyrelsen vil være undergivet rigsrevisors og
statsrevisorernes kompetence, hvilket bl.a. vil indebære, at rigsrevisor kan
forlange oplysninger til brug for sin revision af Domstolsstyrelsens eller de
enkelte embeders regnskaber, jf. nedenfor under pkt. 10.1.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i betænkningen side 104- 106.
7.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets overvejelser om
bestyrelsens arbejdsopgaver, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse
hermed. Dog foreslås det, at Domstolsstyrelsen får adgang til at udstede
administrative forskrifter på visse områder, jf. pkt. 6.2. ovenfor.
7.2. Bestyrelsens sammensætning og medlemmernes funktionstid
7.2.1. Domstolsudvalgets overvejelser
Da formålet med etableringen af en domstolsstyrelse ledet af en bestyrelse
navnlig er at sikre domstolene øget indflydelse på egne forhold, er det
Domstolsudvalgets opfattelse, at flertallet af bestyrelsens medlemmer bør
bestå af domstolsrepræsentanter.
Da der endvidere er en bred samfundsmæssig interesse i et velfungerende
domstolsvæsen, og da der er knyttet en betydelig administration til
domstolenes virksomhed, finder udvalget det hensigtsmæssigt, såfremt personer
med en bredere ledelsesmæssig indsigt og erfaring også har sæde i
bestyrelsen. Dertil kommer, at advokater, som udgør en stor og vigtig
brugergruppe, efter udvalgets opfattelse også bør repræsenteres. Fra
domstolene bør såvel dommere fra alle tre instanser som det øvrige juridiske
personale og det administrative personale have sæde i bestyrelsen.
Bestyrelsen kommer således efter udvalgets forslag til at bestå af 10
medlemmer: En højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en
repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, en
repræsentant for det administrative personale ved domstolene, en advokat og
to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt.
For så vidt angår beskikkelsen af medlemmerne af bestyrelsen finder
udvalget, at samtlige medlemmer bør beskikkes af ministeren.
Højesteretsdommeren bør beskikkes efter indstilling fra Højesteret og de
to landsdommere efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre
Landsret.
Et flertal af medlemmerne i udvalget (14 medlemmer) mener, at de
to byretsdommere bør beskikkes efter indstilling fra landets byretsdommere,
og at det bør overlades til ministeren efter forhandling med Den Danske
Dommerforening at fastlægge valgproceduren. Et mindretal i udvalget (2
medlemmer) foreslår, at den ene byretsdommer beskikkes efter indstilling fra
byretspræsidenterne, mens den anden byretsdommer udpeges efter den af
flertallet foreslåede procedure.
Med hensyn til repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved
domstolene og repræsentanten for det administrative personale er der i
udvalget enighed om, at man bør følge den samme fremgangsmåde som for
byretsdommerne, således at det overlades til ministeren efter forhandling med
de berørte organisationer at fastlægge valgproceduren.
Advokaten foreslås beskikket efter indstilling fra Advokatrådet.
Udvalget finder ikke, at der kan eller bør peges på nogen
indstillingsberettiget i relation til de to personer med særlig
ledelsesmæssig indsigt, der skal sidde i bestyrelsen. Ministeren må selv
foretage et valg og bør i den forbindelse ikke alene lægge vægt på, om en
person har særlig ledelsesmæssig indsigt, men også personens indsigt i
samfundsmæssige forhold bør indgå i vurderingen.
For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og kunne
drage nytte heraf, foreslår udvalget, at bestyrelsesmedlemmernes
beskikkelsesperiode bliver på 4 år. Et flertal af udvalgets medlemmer
(11 medlemmer) foreslår, at genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer kun kan
finde sted en gang bl.a. for at sikre fornyelse i bestyrelsesarbejdet. Et
mindretal (5 medlemmer) finder ikke, at der bør være en begrænsning i
adgangen til genbeskikkelse, idet de indstillingsberettigede selv bør afgøre,
i hvor lang tid de ønsker at lade samme repræsentant sidde i bestyrelsen.
Efter udvalgets opfattelse bør der opstilles en generel aldersgrænse for
bestyrelsesmedlemmerne på 70 år.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 109-112.
7.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med Domstolsudvalget i, at flertallet i
bestyrelsen bør bestå af domstolsrepræsentanter. Herved opnås både, at
domstolene får en øget indflydelse på administrationen af egne forhold, og at
bestyrelsen besidder det indgående kendskab til domstolenes forhold, som er
nødvendigt for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen.
Justitsministeriet er også enig med udvalget i, at alle tre retsinstanser bør
være repræsenteret i bestyrelsen, og at både dommere, det øvrige juridiske
personale og det administrative personale ved retterne bør være
repræsenteret.
Justitsministeriet er ligeledes enig med udvalget i, at der i bestyrelsen
også bør være en advokat og to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig
indsigt. Disse medlemmer vil bl.a. kunne bidrage til arbejdet i bestyrelsen
ved som udenforstående mere bredt at repræsentere samfundets interesser i
forhold til domstolene.
Vedrørende sammensætningen af bestyrelsen har Politiets- og Domstolenes
Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben i høringssvar over betænkningen
udtalt, at det findes utilfredsstillende, at der ifølge udvalgets forslag kun
skal være en repræsentant for det administrative personale i bestyrelsen.
Disse foreninger foreslår derfor, at det administrative personale får to
medlemmer i bestyrelsen.
Det administrative personale udgør en meget stor medarbejdergruppe ved
domstolene (ca. 2/3 af det samlede personale). Endvidere udfører denne
personalegruppe en meget stor del af de administrative opgaver ved
domstolene, herunder bl.a. kasse- og regnskabsvæsen, journalføring,
statistiske opgaver m.v. Det administrative personale har således stor
indsigt m.h.t. domstolenes administrative forhold og må derfor antages at
kunne bidrage positivt til arbejdet i bestyrelsen. En ekstra repræsentant for
det administrative personale vil endvidere ikke forrykke balancen i
bestyrelsen, men vil på den anden side gøre det nemmere for denne
personalegruppe at få sine synspunkter igennem i bestyrelsen.
Justitsministeriet foreslår derfor, at det administrative personale får to
repræsentanter i bestyrelsen. Efter ministeriets forslag vil bestyrelsen
således komme til at bestå af 11 medlemmer: En højesteretsdommer, to
landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske
personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale
ved domstolene, en advokat og to repræsentanter med særlig ledelsesmæssig
indsigt.
For så vidt angår indstillingen af de to byretsdommere finder
Justitsministeriet ligesom udvalgets flertal, at samtlige landets
byretsdommere bør deltage i udpegningen af begge byretsdommere.
Justitsministeriet kan således ikke tilslutte sig forslaget fra to af
udvalgets medlemmer om, at byretspræsidenterne skal udpege den ene af
byretsdommerrepræsentanterne.
Vedrørende de to bestyrelsesmedlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt og
deres suppleanter foreslås det, at de udpeges i overensstemmelse med
indstillinger fra Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet. Disse to organer
repræsenterer bred indsigt i ledelsesmæssige og samfundsmæssige forhold.
Landsarbejdsrådet er nedsat af arbejdsministeren og varetager opgaver i
forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen. Rådet består af
repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og kommuner og
amtskommuner. Rektorkollegiet er et samarbejdsorgan for rektorerne ved
universiteter og højere uddannelsesinstitutioner og har bl.a. til opgave at
rådgive Folketinget og ministerier om uddannelses- og forskningspolitiske
anliggender af interesse for universiteter og højere
uddannelsesinstitutioner.
Endvidere foreslås det, at det angives i lovteksten, at disse to medlemmer
udover ledelsesmæssig indsigt skal besidde særlig indsigt i samfundsmæssige
forhold. Det forudsættes i øvrigt, at der ved vurderingen af disse medlemmers
erfaringsgrundlag lægges vægt på deres kendskab til driftsøkonomiske forhold
og virksomhedsøkonomi. Det forudsættes samtidig, at der ikke indstilles
personer, der er medlemmer af eller ansat i de pågældende to organer.
Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 4, at medlemmer af Folketinget,
amtsråd og kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af bestyrelsen.
Lovforslaget går på dette punkt lidt videre end Domstolsudvalget foreslår,
idet ikke kun folketingspolitikere, men også personer, der er aktive som
amtsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, efter ministeriets opfattelse ikke
bør deltage i bestyrelsesarbejdet i en uafhængig domstolsstyrelse.
Ministeriet finder ikke i øvrigt, at der i lovteksten bør angives andre
persongrupper, der ikke vil kunne udpeges som medlemmer af bestyrelsen. Det
forudsættes dog, at det ikke vil komme på tale at udpege f.eks. en dommer til
de bestyrelsesposter, der skal besættes med personer med særlig
ledelsesmæssig indsigt, idet der derved ikke opnås den tilstræbte bredde i
bestyrelsens sammensætning.
Ifølge lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning bør statslige
forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, så vidt muligt have en
afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen. Udpeges
bestyrelsen helt eller delvist af en minister, skal de myndigheder og
organisationer, der indstiller et medlem til bestyrelsen, foreslå både en
mand og en kvinde. Tilsvarende gælder, hvor myndigheder eller organisationer
efter lovgivningen skal udpege medlemmer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at ligestillingsloven ikke bør
gælde, således at de indstillingsberettigede organisationer m.v. får den
afgørende indflydelse på bestyrelsens sammensætning.
Det foreslås derfor, at der i § 4 som stk. 5 indsættes en bestemmelse om,
at den nævnte lov ikke gælder ved indstilling af medlemmer til
Domstolsstyrelsens bestyrelse.
For så vidt angår adgangen til genbeskikkelse finder Justitsministeriet
det vigtigt, at bestyrelsen sikres den størst mulige gennemslagskraft både
indadtil og udadtil. Hvis de indstillingsberettigede finder, at den bedst
egnede repræsentant er en person, der har siddet i bestyrelsen i to perioder,
bør det derfor efter ministeriets opfattelse ikke være udelukket på ny at
pege på denne som medlem af bestyrelsen. De indstillingsberettigede må
imidlertid forventes også selv at inddrage behovet for fornyelse i
bestyrelsesarbejdet i overvejelserne om indstillingen af
bestyrelsesmedlemmer. Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig
mindretallets forslag om, at der ikke skal være begrænsninger i adgangen til
genbeskikkelse.
Justitsministeriet er enig i udvalgets øvrige forslag vedrørende
udpegningen af medlemmer til bestyrelsen, og lovforslagets § 7 er derfor
bortset fra de ovennævnte ændringer udformet i overensstemmelse med udvalgets
lovudkast.
7.3. Reaktionsmuligheder over for bestyrelsen
7.3.1. Domstolsudvalgets overvejelser
Domstolsudvalget anfører i betænkningen bl.a., at det ikke harmonerer med
det uafhængighedssynspunkt, der ligger til grund for forslaget om oprettelse
af Domstolsstyrelsen, og med den uafhængige stilling, som bestyrelsen og dets
enkelte medlemmer bør indtage, såfremt ministeren gives en diskretionær
adgang til at afsætte bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer.
Det er dog enighed i udvalget om, at der bør kunne reageres over for en
bestyrelse, der handler i strid med gældende regler, herunder navnlig de
bevillingsmæssige regler, der gælder for statslig virksomhed.
Efter udvalgets forslag gives ministeren to reaktionsmuligheder.
For det første vil ministeren kunne indbringe en sag om afsættelse af et
bestyrelsesmedlem for Den Særlige Klageret. Den Særlige Klageret vil herefter
kunne afsætte bestyrelsesmedlemmet ved dom, hvis bestyrelsesmedlemmet groft
forsømmer sine pligter som bestyrelsesmedlem eller handler på en måde, der
afgørende svækker tiltroen til, at vedkommende vil kunne udføre
bestyrelseshvervet på betryggende vis. Afsættelse bør også kunne ske, hvis et
bestyrelsesmedlem får en fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at
vedkommende ikke kan magte bestyrelseshvervet.
Bestyrelsen bør også selv have kompetence til at indbringe sager om
afsættelse af en af dens medlemmer for Den Særlige Klageret.
Ministeren bør efter udvalgets opfattelse herudover have en mulighed for
at reagere med det samme over for en bestyrelse, der handler retsstridigt,
uden at skulle afvente en måske langvarig sagsbehandling ved Den Særlige
Klageret. Udvalget foreslår derfor, at ministeren får beføjelse til at
afsætte den samlede bestyrelse, såfremt bestyrelsen træffer klart ulovlige
beslutninger, som umiddelbart har vidtrækkende konsekvenser, eller den er
ansvarlig for alvorlige bevillingsoverskridelser.
Ministerens adgang til at afsætte den samlede bestyrelse og til at
indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret indebærer efter udvalgets
opfattelse ikke, at ministeren får en pligt til løbende at føre tilsyn med,
hvorledes Domstolsstyrelsen varetager sine opgaver.
7.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt det er
rigtigt, at ministeren har mulighed for at afsætte den samlede bestyrelse.
Det gælder også, selv om anvendelsen af denne adgang selvsagt kun vil komme
på tale i helt exceptionelle tilfælde. Det foreslås derfor, at der ikke
tillægges ministeren kompetence til at afsætte hele bestyrelsen.
Det vil medføre, at ministeren alene kan tage initiativ til afsættelse af
bestyrelsens medlemmer enkeltvis.
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at afgørelse om
afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen bør træffes af Den Særlige
Klageret og således at sag herom kan indbringes for klageretten af
bestyrelsen eller ministeren. Afsættelse af enkelte medlemmer af bestyrelsen
kan komme på tale, hvis den pågældende gør sig skyldig i grov forsømmelse i
udøvelsen af bestyrelseshvervet, handler på en måde, der i betydelig grad
svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på
betryggende vis, eller hvis det skønnes, at bestyrelsesmedlemmet bør afsættes
p.g.a. svigtende helbred, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.
Ministerens adgang til at indbringe afsættelsessager vedrørende enkelte
bestyrelsesmedlemmer for Den Særlige Klageret, indebærer ikke, at ministeren
har pligt til at kontrollere den løbende drift af domstolene. Anvendelsen af
beføjelsen forudsætter derfor, at ministeren på anden måde er blevet bekendt
med de pågældende forhold.
8. Domstolsstyrelsens budget
8.1. Den gældende budgetprocedure
Af grundlovens § 46, stk. 2, fremgår, at ingen udgift må afholdes uden
hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov. Disse bevillingslove er
først og fremmest finansloven og tillægsbevillingsloven, hvor sidstnævnte
indeholder ændringer af budgettet efter finanslovens vedtagelse.
Forslag til finanslov for det kommende finansår skal i henhold til
grundlovens § 45 fremsættes senest fire måneder før finansårets begyndelse,
det vil sige senest den 1. september. Forberedelsen af næste års finanslov
indledes med, at Finansministeriet i januar måned udmelder et oplæg til de
enkelte ministerområders samlede ramme for det følgende finansår.
Justitsministeriets Administrationsafdeling foretager en gennemgang og
analyse af de økonomiske konsekvenser ved de af Finansministeriet udmeldte
rammer. Administrationsafdelingen er i den forbindelse i løbende kontakt med
de enkelte budgetområder i ministeriet, herunder Domstolsafdelingen.
Justitsministeriet meddeler herefter sine bemærkninger til rammeoplægget til
Finansministeriet. Efter drøftelse i regeringen udsender Finansministeriet i
marts måned de endelige rammer for de kommende år.
Justitsministeriet foretager herefter en fornyet analyse af de udmeldte
rammer, og på baggrund af denne analyse og eventuelt efter yderligere
forhandlinger med Finansministeriet og budgetområderne udmelder departementet
de økonomiske rammer for det følgende finansår til budgetområderne.
I april måned modtager Justitsministeriets Administrationsafdeling
budgetområdernes - herunder Domstolsafdelingens - bidrag til
finanslovforslaget, og der udarbejdes på baggrund heraf et finanslovsbidrag
for det samlede justitsvæsen, der tilsendes Finansministeriet.
I maj og juni måned foretager Finansministeriet en egentlig budgetteknisk
gennemgang af Justitsministeriets bidrag til finanslovforslaget. I den
forbindelse finder der typisk en række drøftelser sted mellem
Finansministeriet og Justitsministeriet. Justitsministeriets
Administrationsafdeling har også i denne periode løbende kontakt med
budgetområderne - herunder med Domstolsafdelingen - som i nødvendigt omfang
bistår med faktiske oplysninger og beregninger m.v.
Der er efterfølgende mulighed for at fremkomme med ændringsforslag til
finanslovforslaget ved de ordinære ændringsforslag i september og de
afsluttende ændringsforslag i november måned. Proceduren i forhold til
budgetområderne og Finansministeriet er stort set identisk med den beskrevne
procedure for udarbejdelse af det oprindelige finanslovsbidrag.
I de ofte tidsmæssigt ganske pressede forhandlinger, der finder sted i
forbindelse med finanslovens 2. og 3. behandling i november og december
måned, er der også løbende kontakt mellem Justitsministeriets
Administrationsafdeling og Domstolsafdelingen.
Der er endvidere i en række tilfælde i løbet af finansåret behov for at
gennemføre dispositioner, der ikke har hjemmel i den vedtagne finanslov.
Til gennemførelse af visse nye og ændrede dispositioner på forventet
efterbevilling må forudgående tilslutning indhentes fra Folketingets
Finansudvalg ved et aktstykke fra vedkommende minister. Udarbejdelse af
aktstykker sker i Administrationsafdelingen på grundlag af udkast fra de
enkelte budgetområder, herunder Domstolsafdelingen. Finansudvalget kan
eventuelt, forinden aktstykket tiltrædes, stille spørgsmål til ministeren
eller indkalde ministeren i samråd. Endelig kan udvalget kræve, at sagen
behandles i folketingssalen.
Alle aktstykker, der indeholder hjemmel til gennemførelse af
dispositioner, medtages på det årlige bidrag til forslag til
tillægsbevillingslov for finansåret.
8.2. Domstolsudvalgets overvejelser
Der er i Domstolsudvalget enighed om, at en af bestyrelsens hovedopgaver
vil være at udarbejde et budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen
for det kommende år. Bestyrelsen bør udarbejde budgetforslaget inden for de
rammer, der er udmeldt af ministeren. Såfremt bestyrelsen ikke finder det
muligt at sikre en forsvarlig drift af domstolene inden for de udmeldte
rammer, bør bestyrelsen imidlertid efter udvalgets opfattelse kunne udarbejde
et alternativt budgetforslag, der tager udgangspunkt i bestyrelsens vurdering
af ressourcebehovet.
Budgetforslaget eller budgetforslagene skal afleveres til ministeren, der
af udvalget forudsættes at optage forhandlinger med bestyrelsen, såfremt
ministeren ikke kan følge bestyrelsens forslag.
Domstolsudvalget har overvejet, om Domstolsstyrelsen - uagtet at der
normalt ikke er offentlighed med hensyn til de budgetbidrag, som forskellige
styrelser afgiver til ressortministerierne, og heller ikke vedrørende de
budgetforslag, som de enkelte ministerier afgiver til Finansministeriet - bør
sende styrelsens budgetforslag til Folketinget samtidig med, at regeringen
fremsætter forslag til finanslov. Begrundelsen for en sådan ordning skulle i
givet fald være, at den ville kunne bidrage til at markere domstolenes
særlige stilling som den tredje statsmagt.
Et flertal i udvalget (14 medlemmer) finder ikke, at styrelsens
budgetforslag altid bør sendes til Folketinget samtidig med fremsættelsen af
forslag til finanslov. Flertallet finder imidlertid, at Domstolsstyrelsen bør
have adgang til at henvende sig til Folketinget, såfremt der ikke har kunnet
opnås enighed om et budget ved forhandlinger mellem ministeren og
Domstolsstyrelsen. 9 medlemmer af flertallet finder ikke, at det er
nødvendigt at lovfæste denne adgang for styrelsen til at henvende sig til
Folketinget. 5 medlemmer af flertallet finder, at der ved lov bør
pålægges regeringen en pligt til efter anmodning fra Domstolsstyrelsen at
fremsende det budgetforslag, som efter bestyrelsens opfattelse er nødvendigt
for at sikre en forsvarlig drift af domstolene, til Folketinget gennem
Finansministeriet.
Et mindretal på 2 medlemmer finder ikke, at Domstolsstyrelsen bør
have en særlig adgang til at gøre Folketinget bekendt med sine budgetønsker.
Mindretallet henviser til, at domstolene, såfremt de ubeskåret kan sende
deres ønsker til Folketinget, vil opnå en betydelig fortrinsstilling i
forhold til andre offentlige budgetter. Dette mindretal finder ikke, at der
er sagligt belæg for at tillade domstolene en så betydelig fortrinsstilling
til samfundets økonomiske ressourcer.
Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 106-109.
8.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med udvalget i, at en af de væsentligste
opgaver for Domstolsstyrelsens bestyrelse vil være at udarbejde budgetforslag
for Domstolsstyrelsen og domstolene. Bestyrelsen skal herunder vurdere
behovet for ressourcer på de enkelte områder vedrørende domstolene og tage
stilling til, om det eventuelt er nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer
for at sikre en hensigtsmæssig drift af domstolene.
Bestyrelsens forslag til budget forudsættes også i overensstemmelse med
udvalgets indstilling sendt til justitsministeren med henblik på, at det kan
indgå i udkastet til bidrag til finanslovsforslaget.
Når det drejer sig om fordelingen af udgifterne inden for den udmeldte
ramme, er det forudsat, at der lægges afgørende vægt på de prioriteringer og
forslag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse har lagt til grund ved
udarbejdelsen af budgetforslaget. Det vil naturligvis ikke afskære fra, at
der sker en drøftelse med styrelsens ledelse om styrelsens forslag til
fordelingen af bevillingen.
Såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, at der afsættes ressourcer til
domstolene ud over den udmeldte ramme, forudsættes det, at bestyrelsen
fremsætter forslag herom over for justitsministeren med kommentarer og
redegørelser, der kan belyse det angivne behov for yderligere ressourcer. Der
må herefter - hvis man ikke umiddelbart kan tilslutte sig forslagene -
optages forhandlinger med bestyrelsen om tildelingen af ressourcer, men
regeringen vil ikke være bundet til at indarbejde et sådant forslag fra
bestyrelsen, der ligger ud over den udmeldte ramme, i bidraget til
regeringens finanslovsforslag.
Justitsministeriet er endvidere enig med flertallet i udvalget om, at
Domstolsstyrelsen bør have adgang til at rette henvendelse til Folketinget
vedrørende styrelsens budget. Domstolsstyrelsen kan således fremsende sit
budgetforslag til Folketinget, når finansloven er fremsat, ligesom
Folketinget kan rekvirere dette.
9. Sagsbehandlingsregler for Domstolsstyrelsen
9.1. Gældende ret
Justitsministeriets Domstolsafdeling, der i dag varetager
domstolsadministrationen, er undergivet forvaltningslovens og
offentlighedslovens regler. Endvidere har Folketingets Ombudsmand indseende
med den forvaltning, der udøves af Domstolsafdelingen.
Folketingets Ombudsmands kompetence omfatter derimod ikke den del af
forvaltningen, der varetages af domstolene, jf. lov om Folketingets
Ombudsmand § 7, stk. 2.
9.2. Domstolsudvalgets overvejelser
Det er Domstolsudvalgets opfattelse, at forvaltningsloven og
offentlighedslovens regler også bør gælde for Domstolsstyrelsen. Udvalget er
derimod delt i spørgsmålet om, hvorvidt Folketingets Ombudsmand skal have
kompetence i relation til Domstolsstyrelsen.
Et flertal i udvalget (13 medlemmer) finder ikke, at Folketingets
Ombudsmand skal have kompetence i relation til Domstolsstyrelsen. Flertallet
lægger herved bl.a. vægt på, at der ved oprettelsen af Domstolsstyrelsen sker
en adskillelse af domstolsadministrationen fra den udøvende magt.
Beslutningskompetencen og ansvaret for Domstolsstyrelsens virksomhed placeres
hos en bestyrelse, der fungerer uafhængigt af den udøvende magt, og
ministeren er afskåret fra gennem tjenestebefalinger at kunne øve indflydelse
på Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette harmonerer efter flertallets
opfattelse ikke med den generelle afgrænsning af ombudsmandens kompetence.
Et mindretal i udvalget (3 medlemmer) er af den opfattelse, at
Folketingets Ombudsmand bør have indseende med den forvaltning, som udøves af
Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse. Disse medlemmer lægger bl.a. vægt på,
at opgaverne knyttet til administrationen af domstolene ikke ændrer karakter
af at blive flyttet fra Justitsministeriets Domstolsafdeling til en
selvstændig domstolsstyrelse. Der vil fortsat være tale om
forvaltningsvirksomhed. Mindretallet lægger endvidere vægt på, at der er en
instans, de ansatte og andre kan rette henvendelse til, såfremt man er
utilfreds med Domstolsstyrelsens handlemåde i en given sag.
Om udvalgets overvejelser henvises i øvrigt til betænkningen side 114.
9.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde, at såvel forvaltningsloven som
offentlighedsloven bør finde anvendelse på Domstolsstyrelsens virksomhed.
Justitsministeriet er endvidere enig med Domstolsudvalgets flertal i, at
Folketingets Ombudsmands kompetence ikke bør omfatte Domstolsstyrelsens
virksomhed.
Justitsministeriet finder det som flertallet uhensigtsmæssigt, såfremt
ombudsmanden skal kunne udøve virksomhed over for en bestyrelse, der er helt
uafhængig af den udøvende magt i øvrigt. Med den øgede uddelegering af
administrationen, som forventes at finde sted i de kommende år, til de
enkelte embeder, kan der endvidere opstå det problem, at selv om Folketingets
Ombudsmand skulle være kompetent i forhold til Domstolsstyrelsen, vil han
ikke være kompetent inden for samme område, såfremt dette uddelegeres til de
enkelte embeder, idet domstolenes virksomhed ikke er omfattet af
ombudsmandsloven.
Ud fra tilsvarende synspunkter har de to landsretter og Dommerforeningen i
høringssvarene udtalt sig imod, at ombudsmanden tillægges kompetence i
forhold til styrelsen. Derimod finder Advokatrådet og Det Danske Center for
Menneskerettigheder, at Domstolsstyrelsens virksomhed bør være undergivet
ombudsmandens kompetence.
10. Øvrige spørgsmål som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen
I dette afsnit redegøres for en række spørgsmål, som følger af oprettelsen
af en domstolsstyrelse, men som ikke eller kun meget kortfattet er omtalt i
Domstolsudvalgets betænkning.
10.1. Bevillingskontrol
10.1.1. Rigsrevisor og statsrevisorerne
Domstolsudvalget finder, at Domstolsstyrelsen ligesom andre statslige
organer skal være undergivet reglerne for revision af statens regnskaber, jf.
betænkningen side 105.
Justitsministeriet er enig i denne vurdering, og en modsat løsning vil
også være helt usædvanlig i det statslige system.
Det foreslås derfor, at statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have samme
kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle andre statslige
myndigheder. Rigsrevisor kan således forlange, at Domstolsstyrelsen
fremlægger alle oplysninger, der efter rigsrevisors skøn er af betydning for
rigsrevisors hverv, ligesom rigsrevisor til enhver tid kan foretage revision
og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen vil
endvidere være forpligtet til at besvare rigsrevisors bemærkninger til en
foretagen revision og gennemgang af Domstolsstyrelsens regnskaber.
Rigsrevisor vil også som hidtil kunne foretage revision og
regnskabsgennemgang ved retterne.
Det følger endvidere af denne opgavefordeling, at ministeren må kunne
afkræve Domstolsstyrelsen en udtalelse, såfremt rigsrevisor i medfør af
rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i
forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag
vedrørende Domstolsstyrelsens regnskaber, eller ministeren efter
rigsrevisorlovens § 18, stk. 2, skal afgive en redegørelse til
statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra
rigsrevisor om en revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til.
I forbindelse med konkrete revisionssager vil rigsrevisor/statsrevisorerne
således rette henvendelse til ministeren, der besvarer sådanne henvendelser
efter forud indhentet udtalelse fra Domstolsstyrelsen. Dette vil naturligvis
ikke være til hinder for, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af
konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med
spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter.
Efter rigsrevisorlovens § 14 fastsætter rigsrevisor bestemmelser om
afholdelse af kasse- og beholdningseftersyn . Ifølge bekendtgørelse
nr. 337 af 24. juni 1977 § 3 afholdes kasseeftersyn af rigsrevisor, medmindre
der er indgået anden aftale mellem rigsrevisor og den pågældende minister.
Hidtil har kasseeftersynet ved domstolene ifølge aftale mellem
justitsministeren og rigsrevisor bl.a. været varetaget af ansatte i
Justitsministeriets departement.
Justitsministeriet finder imidlertid, at denne ordning bør ophøre ved
oprettelsen af en domstolsstyrelse. Det vil således stemme dårligt med de
intentioner, der ligger bag oprettelsen af en uafhængig domstolsstyrelse,
hvis ansatte i ministeriets departement, der er underordnet
justitsministeren, skal stå for revisionen af retternes regnskaber.
Den fremtidige revision af domstolenes regnskaber kan eventuelt
tilrettelægges således, at opgaven efter aftale med Rigsrevisionen varetages
af ansatte i Domstolsstyrelsen.
En anden mulighed er, at Domstolsstyrelsen opretter et
revisionssekretariat, der eventuelt med bistand fra eksterne inspektører
forestår kasseinspektionen ved domstolene. En endelig stillingtagen til dette
spørgsmål må imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ske efter
nærmere drøftelser mellem rigsrevisionen og Domstolsstyrelsens bestyrelse.
10.1.2. Budgetopfølgning i finansåret
I løbet af finansåret sker der løbende en budgetopfølgning, der former sig
som en sammenstilling af det faktiske forløb med det budgetterede.
Herved sker der en sammenligning af det faktiske forbrug med bevillingerne
på den pågældende konto, og det vurderes, om de anvendte
budgetteringsforudsætninger har vist sig holdbare.
I staten er der indført en fast procedure for den løbende
budgetopfølgning. Der påhviler i den forbindelse ministerierne en
forpligtelse til nøje at overvåge det faktiske udgifts- og indtægtsforløb.
Herudover påhviler der ministerierne en såkaldt »initiativpligt«.
Heri ligger, at en minister, som registrerer større udgifter end budgetteret
- eller mindre indtægter - har pligt til at overveje, hvilke foranstaltninger
der kan tages for at kompensere herfor. Der kan f.eks. blive tale om en
stramning af den bagvedliggende lovgivning eller gennemførelse af
administrative ændringer m.v.
Justitsministeriets Administrationsafdeling udarbejder således tre gange
årligt totalrammeredegørelser for finansåret. Formålet med disse
rammeredegørelser er at give Finansministeriet en status for såvel
udgiftsudviklingen i det løbende finansår som udarbejdelsen af
finanslovforslaget for det kommende finansår. Disse totalrammeredegørelser
udarbejdes i et nært samarbejde mellem Administrationsafdelingen og de
enkelte budgetområder - herunder Domstolsafdelingen.
Domstolsudvalget har ikke i sin betænkning berørt spørgsmålet om
udarbejdelse af totalrammeredegørelser. Efter Justitsministeriets opfattelse
bør Domstolsstyrelsen som alle andre statsinstitutioner være forpligtet til
at udarbejde sådanne løbende budgetopfølgninger. Justitsministeriet finder,
at proceduren på dette område bør tilrettelægges således, at ministeren med
henblik på udarbejdelse af totalrammeredegørelser kan anmode
Domstolsstyrelsen om bidrag hertil. De bidrag, som Domstolsstyrelsen sender
til ministeriet vedrørende Domstolsstyrelsens faktiske forbrug i den forløbne
tid, vil således af ministeren skulle videresendes til Finansministeriet. Det
vil dog også under en sådan ordning være Domstolsstyrelsens bestyrelse, der
har ansvaret for, at de tildelte bevillinger til domstolene og til
Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller anvendes i strid med de
forudsætninger, hvorunder de er givet.
10.1.3. Bevillingskontrol og statsregnskab
Revisionen i staten foretages dels af de folkevalgte statsrevisorer og
dels af Rigsrevisionen.
Senest 6 måneder efter finansårets udløb skal statsregnskabet, jf.
grundlovens § 47, stk. 1, afgives til statsrevisorerne. I henhold til
grundlovens § 47 er det statsrevisorernes opgave at kontrollere, at de
forudsætninger og begrænsninger, som gælder for administrationens
dispositioner over de af Folketinget givne bevillinger, bliver overholdt.
Statsrevisorerne bygger bevillingskontrollen på resultaterne af en
forudgående revisionsgennemgang foretaget af Rigsrevisionen.
Efter § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven påhviler det rigsrevisor at
afstemme statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholde bevillings- og
regnskabstal. Der skal afgives beretning herom til statsrevisorerne.
Til brug for gennemgangen af statsregnskabet for det forgangne finansår
indkalder Rigsrevisionen regnskabsmateriale fra de forskellige ministerier.
For domstolenes vedkommende foregår denne revision i dag således, at
Justitsministeriets Administrationsafdeling indhenter bidrag til de
regnskabsmæssige forklaringer fra Domstolsafdelingen.
Herefter foretager Rigsrevisionen en gennemgang af regnskabet, der
sammenholdes med ministeriets regnskabsmæssige forklaringer vedrørende større
afvigelser m.v. Efter endt kontrol afgiver Rigsrevisionen beretning til
statsrevisorerne, der tager stilling til de spørgsmål m.v., som eventuelt er
rejst af Rigsrevisionen. Kontrollen har som sit væsentligste formål at give
de politiske myndigheder et indtryk af, om administrationen har fulgt de
retningslinjer for ressourceforbruget, som de bevilgende myndigheder har
udstukket gennem bevillingerne.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan den ovenfor beskrevne
fremgangsmåde for bevillingskontrollen og statsregnskabet opretholdes også
efter oprettelse af en domstolsstyrelse.
Som følge af, at det er Domstolsstyrelsens bestyrelse - og ikke ministeren
- der har ansvaret for, at de tildelte bevillinger ikke er overskredet eller
anvendt i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet, vil ministeren
dog i forbindelse med aflæggelse af statsregnskabet alene have mulighed for
at anmode Domstolsstyrelsen om en udtalelse, såfremt der efter ministeriets
opfattelse er behov for yderligere oplysninger om afvigelser i forhold til de
budgetterede udgifter.
10.2. Personale m.v.
Oprettelsen af en domstolsstyrelse rejser en række spørgsmål med hensyn
til personale. Dels skal der tages nærmere stilling til vilkårene for
medlemmerne af bestyrelsen for Domstolsstyrelsen og til en række spørgsmål
vedrørende Domstolsstyrelsens direktør, dels medfører den nye struktur
spørgsmål om ansættelsesforholdene for det øvrige personale i
Domstolsstyrelsen.
10.2.1. Domstolsstyrelsens bestyrelse
Domstolsudvalget finder henset til omfanget og karakteren af hvervet som
bestyrelsesmedlem, at bestyrelsesmedlemmerne bør have et vederlag for deres
arbejde. Udvalget foreslår, at vederlæggelsen reguleres i den vedtægt, der
skal fastsættes for Domstolsstyrelsen, og som skal godkendes af
justitsministeren, jf. § 7 i udvalgets lovudkast.
Justitsministeriet er enig i, at bestyrelseshvervet indebærer et sådant
ansvar og må antages at få et sådant omfang, at der bør ydes medlemmerne
vederlag herfor. Justitsministeriet forudsætter, at vederlagets størrelse
drøftes mellem bestyrelsen og justitsministeren, hvorefter spørgsmålet må
forhandles med Finansministeriet. Det må ved fastsættelsen af vederlagets
størrelse tages i betragtning, at der kan gøre sig særlige hensyn gældende
for de medlemmer, der ikke er offentligt ansatte. Det forudsættes i øvrigt,
at udgifterne til vederlag m.v. til bestyrelsen afholdes inden for
Domstolsstyrelsens bevillingsmæssige rammer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. lovforslagets § 7,
stk. 1, og bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse ikke sikkert, at der vil være
behov for at fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen. Det vil således være
bestyrelsen og direktøren, der i samarbejde løbende fastlægger
arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsformen i styrelsen.
Justitsministeriet foreslår derfor, at det i loven fastsættes, at
bestyrelsen kan fastsætte en vedtægt, såfremt den måtte finde behov
herfor, men der er ikke pligt hertil.
Det er heller ikke fundet nødvendigt, at justitsministeren skal godkende
en eventuel vedtægt for Domstolsstyrelsen. Det må således anses for mest
hensigtsmæssigt, at det er bestyrelsen, der - uden at skulle forelægge
spørgsmålet for ministeren - træffer afgørelse vedrørende arbejdsformen i
styrelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 7, stk. 2.
Der er således ikke krav om, at bestyrelsens vederlag fremgår af
forretningsordenen eller en eventuel vedtægt.
10.2.2. Domstolsstyrelsens direktør
Direktøren skal varetage den daglige ledelse af Domstolsstyrelsen og skal
herunder følge de anvisninger og retningslinier, der er givet af bestyrelsen.
Direktøren skal endvidere udarbejde oplæg til budgetforslaget for kommende
finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for
de rammer, der er fastsat på finansloven. Der henvises herom til
lovforslagets § 5.
Domstolsudvalget foreslår, at det skal være bestyrelsen, der ansætter og
afskediger Domstolsstyrelsens direktør, jf. § 5, stk. 2, i udvalgets
lovudkast.
Justitsministeriet er enig i, at det skal være bestyrelsen, som har
ansvaret for Domstolsstyrelsens virksomhed, der skal tage stilling til
ansættelsen af styrelsens direktør, og at det også bør være bestyrelsen, der
har kompetence til i givet fald at træffe afgørelse om afskedigelse af
direktøren. Lovforslaget er således også på dette punkt udformet i
overensstemmelse med forslaget fra Domstolsudvalget, jf. forslagets § 5, stk.
2.
Domstolsudvalget har ikke taget nærmere stilling til direktørens
ansættelsesforhold, herunder løn m.v. Justitsministeriet finder det rigtigst,
at dette spørgsmål ikke fastlægges på nuværende tidspunkt, men afventer, at
Domstolsstyrelsens bestyrelse har haft anledning til at vurdere de forhold,
der bør gælde for direktørens ansættelse. Der er derfor ikke ved lovforslaget
taget endelig stilling til den lønmæssige indplacering af direktøren m.v.
Det forudsættes i øvrigt, at oprettelsen af denne stilling samt løn og
øvrige ansættelsesforhold, når dette har været drøftet mellem bestyrelsen og
ministeren, skal forhandles nærmere med Finansministeriet.
10.2.3. Personalet i Domstolsstyrelsen
Domstolsudvalget forudsætter, at det er Domstolsstyrelsens direktør, der
ansætter styrelsens personale.
Justitsministeriet er enig i, at det vil være bedst stemmende med
styrelsens uafhængige stilling, at Domstolsstyrelsens ledelse, det vil i
praksis sige direktøren, har kompetencen til at ansætte styrelsens personale.
Det er endvidere forudsat, at direktøren i samarbejde med bestyrelsen må
tage stilling til normeringen og sammensætningen af styrelsens personale.
Overførsel af ansættelses- og afskedigelseskompetencen fra
Justitsministeriet til Domstolsstyrelsen rejser spørgsmål i relation til de
forskellige personalegrupper i styrelsen, som beskrives i det følgende.
Det overenskomstansatte personale
Det overenskomstansatte personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling
omfatter i dag både jurister og administrativt personale. Dette personale er
ansat af ministeriet og med Justitsministeriet med tilhørende institutioner
som ansættelsesområde.
Den ændrede struktur ved oprettelsen af en domstolsstyrelse medfører, at
det overenskomstansatte personale fremover skal have Domstolsstyrelsen som
ansættelsesmyndighed, og at styrelsen skal være ansættelsesområdet.
Det vil i øvrigt være op til Domstolsstyrelsens bestyrelse at træffe
afgørelse om, hvorvidt der skal indgås turnusordninger med andre offentlige
myndigheder og institutioner m.v.
Det tjenestemandsansatte personale
Det tjenestemandsansatte personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling
er i dag ansat med Justitsministeriet som ansættelsesmyndighed og med
Justitsministeriet med tilhørende institutioner samt samtlige andre
ministeriers departementer som ansættelsesområde. Det tjenestemandsansatte
personale omfatter afdelingschefstillingen, stillinger som kontorchefer m.v.
og administrativt personale.
Det foreslås som nævnt ovenfor, at Domstolsstyrelsen fremover skal være
ansættelsesmyndighed for styrelsens eget personale, herunder også det
tjenestemandsansatte personale.
Efter tjenestemandslovens § 3 udnævnes tjenestemænd af kongen eller
ministeren, der dog ved bekendtgørelse kan overlade kompetencen til andre. En
ændring af ansættelsesmyndigheden, således at kompetencen tilkommer
Domstolsstyrelsen, kan således gennemføres ved en delegation i medfør af
tjenestemandslovens § 3.
Ved en sådan delegation vil Domstolsstyrelsen blive ansættelsesmyndighed
for det tjenestemandsansatte personale i Domstolsstyrelsen. Det indebærer, at
Domstolsstyrelsen skal varetage opgaverne i relation til ansættelser,
disciplinærsager og afskedigelser, idet dog sager vedrørende uansøgt afsked
formelt skal henhøre under justitsministeren, jf. delegationsforbudet i
tjenestemandslovens § 26, stk. 2, ligesom sager vedrørende kongelig
udnævnelse må forelægges dronningen via justitsministeren.
Domstolsudvalget har ikke overvejet ansættelsesområdet for det
tjenestemandsansatte personale.
Justitsministeriet finder ikke, at der er grund til at indsnævre det
tjenestemandsansatte personales ansættelsesområde. Det afgørende er således,
at styrelsen selv kan vælge sit personale, og denne adgang består, selv om
personalet ligesom hovedparten af andre ansatte i staten får et
ansættelsesområde, der er bredere end styrelsen. Det forudsættes således, at
tjenestemandsansat personale i Domstolsstyrelsen har samme ansættelsesområde
som andre tjenestemandsansatte i statsadministrationen.
Det nuværende personale i Justitsministeriets Domstolsafdeling
De opgaver, som i fremtiden vil komme til at henhøre under
Domstolsstyrelsen, varetages alle i dag af Justitsministeriets
Domstolsafdeling, hvis struktur er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 2.
Det vil derfor være naturligt, at udgangspunktet bliver, at det personale,
der i dag gør tjeneste i Justitsministeriets Domstolsafdeling, fortsætter i
deres hidtidige stillinger, men med tjeneste i Domstolsstyrelsen. Det vil
også være nødvendigt for at styrelsen kan fungere ved lovens ikrafttræden, at
der fortsat er personale med viden om og erfaring med hensyn til de
sagsområder, der skal varetages af Domstolsstyrelsen.
Der kan imidlertid rejses spørgsmål om, hvorvidt det på en tilstrækkelig
tydelig måde markerer de forandringer, der er hovedformålet med reformen, at
også de nuværende chefer i Justitsministeriets Domstolsafdeling kommer til at
gøre tjeneste i styrelsen.
Det forudsættes derfor, at kontorpersonalet og de juridiske fuldmægtige
fortsætter i deres hidtidige stillinger med tjeneste i Domstolsstyrelsen,
mens chefstillingerne i Domstolsstyrelsen opslås som ledige, medmindre
bestyrelsen ønsker en anden ordning.
10.2.4. Personalet ved domstolene
Domstolsudvalget har overvejet en række spørgsmål vedrørende personalet
ved domstolene. Således foreslår udvalget oprettelse af et
dommerudnævnelsesråd, der indebærer en ændret procedure i forbindelse med
udnævnelse af dommere. Udvalget foreslår endvidere en række ændringer
vedrørende dommerfuldmægtiges ansættelse, herunder en bedre beskyttelse mod
afsked og forflyttelse, et ændret ansættelsesområde m.v.
Disse forslag indebærer bl.a. ændringer i retsplejeloven og foreslås
gennemført ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love.
10.2.5. Kompetencen vedrørende lønforhandling og dommeraftaler
Domstolsudvalget finder, at det også efter oprettelsen af
Domstolsstyrelsen skal være justitsministeren, der varetager forhandlingerne
vedrørende fastsættelse af løn og arbejdsvilkår for domstolsansatte .
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne varetager
Finansministeriet - som statens arbejdsgiver - forhandlingerne med de
forhandlingsberettigede organisationer. Omfanget af inddragelse af
Justitsministeriet i forbindelse med forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkår
for personalegrupper på Justitsministeriets område varierer. Almindeligvis
bliver Justitsministeriet bedt om at tilkendegive sin opfattelse af de
fremsatte overenskomstkrav enten af den organisation, der fremsætter kravene,
eller af Finansministeriet. Endvidere bliver Justitsministeriet i varierende
omfang orienteret om forhandlingernes forløb af vedkommende organisation
og/eller af Finansministeriet og bliver i den forbindelse i nogle tilfælde
bedt om at tilkendegive sin opfattelse af de fremsatte krav eller modkrav.
Ved udmøntningen af overenskomstresultatet i løbet af
overenskomstperioden kan Justitsministeriet i nogle tilfælde på egen hånd
træffe aftale med vedkommende faglige organisation, f.eks. om udmøntning af
bestemte puljer eller lignende, som er overført til Justitsministeriet. I
andre tilfælde nødvendiggør udmøntningen, at Finansministeriet inddrages,
f.eks. hvor der er tale om sager, der er omfattet af cheflønsudvalgets
kompetence, om omklassificeringer i øvrigt af chefer eller om udmøntning af
midlerne i centrale puljer. I disse tilfælde drøfter Justitsministeriet
typisk med vedkommende personaleorganisation, hvilke ønsker der bør
fremsættes, og Justitsministeriet indgår herefter i en forhandling med
Finansministeriet med henblik på at opnå disse ønsker. Den endelige aftale om
udmøntningen indgås mellem Finansministeriet og vedkommende organisation.
I modsætning til udvalget finder Justitsministeriet det bedst stemmende
med det overordnede formål med etableringen af Domstolsstyrelsen, at det
fremover bliver styrelsen, der varetager disse opgaver i relation til
fastsættelse af løn og arbejdsvilkår for personalet ved domstolene og i
Domstolsstyrelsen. Det taler også for at tillægge styrelsen denne opgave, at
styrelsen har det bedste kendskab til personalets arbejdsforhold m.v., og at
lønforhandlinger har væsentlige budgetmæssige konsekvenser.
Justitsministeriets Domstolsafdeling indgår i dag en række aftaler
vedrørende dommeres hverv i offentlige nævn og råd. Disse aftaler, der kaldes
dommeraftaler , regulerer bl.a. vederlæggelsen af dommerens arbejde
som formænd eller medlemmer i disse nævn eller råd. Aftalerne indgås efter
forudgående forelæggelse for Finansministeriet og efter konkret bemyndigelse
fra dette ministerium.
Domstolsudvalget har ikke overvejet om denne opgave skal varetages af
Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet finder det imidlertid mest
hensigtsmæssigt, at Domstolsstyrelsen fremover indgår disse dommeraftaler.
Det skyldes bl.a., at indgåelsen af sådanne aftaler og udpegningen af dommere
i de enkelte hverv er en opgave af administrativ karakter, der bedst kan
løses af Domstolsstyrelsen, som vil få den tætteste kontakt til domstolene.
Da aftalerne som nævnt indgås efter konkret bemyndigelse fra
Finansministeriet, finder Justitsministeriet ikke, at der kan være afgørende
betænkeligheder ved en sådan ordning.
10.3. Departementets varetagelse af opgaver i relation til
Domstolsstyrelsen
Domstolsudvalget forudsætter, at der oprettes et selvstændigt kontor i
ministeriets departement, der skal bistå ministeren med de opgaver, der efter
oprettelsen af Domstolsstyrelsen vil skulle varetages af ministeren, jf.
betænkningen side 402.
Justitsministeriet er enig i, at der vil være behov for sekretariatsmæssig
bistand til ministeren til varetagelse bl.a. af den løbende kontakt med
styrelsen, koordinering af styrelsens og ministeriets opgaver m.v.
Der vil således være behov for at oprette nogle nye stillinger i
departementet, der kan indgå i løsningen af disse opgaver.
Der vil herudover blive behov for nogle yderligere stillinger i
departementet til at varetage de administrationsområder, der i dag behandles
i Domstolsafdelingen, men som fremover vil skulle varetages af andre
afdelinger i departementet.
11. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget om oprettelse af en domstolsstyrelse indebærer umiddelbart en
række merudgifter.
Der skal således oprettes en bestyrelse som Domstolsstyrelsens øverste
ledelse med det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.
Bestyrelsen skal vederlægges og have sekretariatsbistand og lokaler. Der skal
endvidere ansættes en direktør for styrelsen. Selv om det som nævnt
forudsættes, at hovedparten af det nuværende personale i Justitsministeriets
Domstolsafdeling fortsætter i deres hidtidige stillinger, men med tjeneste i
Domstolsstyrelsen, vil udskillelsen af funktioner, der hidtil har været
fælles med Justitsministeriet, medføre behov for yderligere
personaleressourcer i styrelsen. Det drejer sig navnlig om personale m.v. til
etablering af en selvstændig edb-organisation og til varetagelsen af opgaver
med administration af Domstolsstyrelsens og domstolenes personale.
Udskillelsen af domstolsadministrationen i en selvstændig styrelse
forudsætter endvidere tilførsel af yderligere ressourcer til
Justitsministeriets departement til varetagelsen af opgaver med den løbende
kontakt med styrelsen, koordinering af styrelsens og ministeriets opgaver,
funktioner vedrørende udnævnelse og afskedigelse af dommere og retsassessorer
m.v. samt de administrationsområder med tilknytning til domstolene, som efter
forslaget skal henhøre under Justitsministeriet.
På længere sigt vil det være bestyrelsen, der i samarbejde med direktøren
træffer afgørelse om Domstolsstyrelsens organisation og forretningsgange.
Bestyrelsens dispositioner med hensyn hertil vil selvsagt kunne have
udgiftsmæssige konsekvenser. For ikke at foregribe bestyrelsens dispositioner
finder Justitsministeriet det rigtigst, at der ikke i forbindelse med
lovforslaget foretages en beskrivelse og vurdering af Domstolsstyrelsens
endelige fremtidige struktur og de eventuelle merudgifter, som en sådan
struktur indebærer. Sådanne eventuelle merudgifter må Domstolsstyrelsens
bestyrelse således søge den fornødne budgetmæssige tilslutning til, når
bestyrelsen har truffet beslutning om den fremtidige struktur.
Lovforslaget indebærer etableringsudgifter på ca. 2,5 mio. kr. De årlige
driftsudgifter udgør 7,5 mio. kr., heraf 7 mio. kr. lønsum. Da
ikrafttrædelsesdatoen ikke er endeligt fastsat, er det ikke muligt at angive
udgiftsvirkningen på de enkelte finansår. For så vidt angår de øvrige
konsekvenser af nyordningen af domstolenes administration henvises til det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af retsplejeloven,
tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere,
dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som
følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.)
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,
ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder m.v.
Domstolsudvalgets betænkning har været sendt til høring hos præsidenterne
for Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten i
København, Københavns Byret, præsidenterne for retterne i Århus, Odense,
Ålborg og Roskilde, Præsidentrådet, Den Særlige Klageret, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening,
Foreningen af Politimestre i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,
Politifuldmægtigforeningen, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening,
HK Landsklubben Dommerkontorerne, Advokatrådet, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, Rektorkollegiet, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Arbejdsretten,
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, DJØF, Forbrugerrådet,
Håndværksrådet, Assurandør-Societet, Realkreditrådet, Forbrugerstyrelsen, Det
Danske Voldgiftsinstitut og Rigsrevisionen.
Endvidere sendes lovforslaget til høring hos de samme myndigheder og
organisationer m.v. samtidig med fremsættelsen for Folketinget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen afgrænser Domstolsstyrelsens arbejdsområde, der vil være at
varetage de bevillingsmæssige og administrative opgaver, der er knyttet til
driften af domstolene. Disse funktioner varetages i dag af Domstolsafdelingen
i Justitsministeriets departement. Der henvises til beskrivelsen heraf i de
almindelige bemærkninger pkt. 2.
Som det fremgår af bestemmelsen, skal styrelsen varetage domstolenes
bevillingsmæssige forhold. Det er udtrykkeligt angivet i loven, at
bestyrelsen skal udarbejde et budgetforslag for kommende finansår, jf.
lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 1, og at bestyrelsen skal stå for den
overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på
finansloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 2. Direktørens opgaver i den
forbindelse er beskrevet i § 5, stk. 3.
Domstolsstyrelsens varetagelse af de bevillingsmæssige forhold vil
herudover bl.a. bestå i at fordele ressourcerne til de enkelte embeder og
fastsætte de generelle regler om embedernes adgang til at disponere, herunder
regnskabsinstruks for domstolene m.v.
Efter bestemmelsen i § 1 skal Domstolsstyrelsen endvidere varetage
domstolenes administrative forhold. Herunder falder bl.a. administrationen af
retsbygningerne og inventar, varetagelse af opgaver i forbindelse med
nybyggeri til retterne og opgaver knyttet til retternes anvendelse af
teknologi m.v.
De administrative forhold omfatter også administration af domstolenes
personale. Domstolsstyrelsen skal således bl.a. stå for ansættelse,
lønanvisning, meddelelse af orlov, administration af pensioner m.v. for det
juridiske og administrative personale i det omfang, disse opgaver ikke er
henlagt til retterne selv eller som følge af reglerne i retsplejeloven om
dommere og dommerfuldmægtige tilkommer retspræsidenterne, Den Særlige
Klageret eller justitsministeren. Domstolsstyrelsen vil endvidere komme til
at varetage forhandlingen af løn og arbejdsvilkår for personalet ved
domstolene og for personalet i styrelsen, jf. herom de almindelige
bemærkninger pkt. 10.2.5.
For dommerne gælder, at indstilling til dronningen om udnævnelse afgives
af justitsministeren på grundlag af Dommerudnævnelsesrådets indstilling, men
det forudsættes, at de praktiske opgaver i forbindelse med udnævnelse samt
den øvrige administration vedrørende dommernes ansættelsesforhold varetages
af Domstolsstyrelsen, jf. også pkt. 3.3.7. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige
andre love.
Til § 2
I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsen er en selvstændig
statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. At
Domstolsstyrelsen er en statsinstitution indebærer, at Domstolsstyrelsen er
undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger vedrørende
statens budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen vil endvidere være
omfattet af de gældende regler om revision af statens regnskaber, jf. nærmere
beskrivelsen i de almindelige bemærkninger pkt. 8 og pkt. 10.1.
Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse ledet af en
bestyrelse er ud fra hensynet til domstolenes uafhængighed at sikre
domstolsadministrationen en udstrakt grad af selvstændighed. I
overensstemmelse hermed er det i § 3 angivet, at bestyrelsen er
Domstolsstyrelsens øverste ledelse, som har det overordnede ansvar for
Domstolsstyrelsens virksomhed. Justitsministeren har ikke nogen
instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og justitsministeren er
ikke rekursmyndighed for de afgørelser, Domstolsstyrelsen træffer. Dette er
udtrykkeligt angivet i stk. 2 .
Der er således ikke noget over-/underordnelsesforhold mellem
justitsministeren og Domstolsstyrelsen, ligesom justitsministeren ikke skal
føre løbende tilsyn med Domstolsstyrelsens virksomhed.
Justitsministeren kan til enhver tid kræve at få oplysninger fra
bestyrelsen om forhold vedrørende Domstolsstyrelsens virksomhed. Sådanne
oplysninger kan f.eks. være relevante ved ministerens overvejelser om et
lovinitiativ, eller hvis der i Folketinget er rejst spørgsmål om forhold, der
relaterer sig til domstolsadministrationen.
Justitsministeren vil også kunne pålægge Domstolsstyrelsen at afgive
udtalelse, hvilket eksempelvis kan være relevant, hvis rigsrevisor i medfør
af rigsrevisorlovens § 16, stk. 2, har anmodet ministeren om en udtalelse i
forbindelse med rigsrevisors stillingtagen til en konkret revisionssag
vedrørende Domstolsstyrelsen, eller hvis ministeren efter rigsrevisorlovens §
18, stk. 2, skal afgive redegørelse til statsrevisorerne om de
foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra rigsrevisor har givet
anledning til. Der henvises herom også til de almindelige bemærkninger pkt.
10.1.
Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne komme med en
tilkendegivelse for eksempel om, at bestyrelsen efter ministerens opfattelse
bør tage initiativ til at få nedbragt sagsbehandlingstiden ved retterne eller
nogen af disse. Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser
over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at imødekomme
en sådan tilkendegivelse. Det må imidlertid antages, at bestyrelsen vil
arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen angår. Finder
ministeren, at den af bestyrelsen valgte løsning på problemet er
utilstrækkelig, vil ministeren efter omstændighederne kunne iværksætte et
lovgivningsinitiativ.
Muligheden for at afkræve bestyrelsen oplysninger eller at komme med
tilkendegivelser over for bestyrelsen kan også være af betydning, hvis
ministeren bliver gjort bekendt med, at man fra bestyrelsens side har truffet
eller er i færd med at træffe beslutninger, der strider mod de regler, som
gælder for Domstolsstyrelsen.
Ministeren kan således ikke diktere bestyrelsen, hvorledes den skal
handle, men som det fremgår af § 6, stk. 3, foreslås det, at ministeren i
visse situationer skal kunne indbringe sag om afsætte af enkelte medlemmer af
bestyrelsen for Den Særlige Klageret. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger pkt. 7.3 og til bemærkningerne til § 6.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger bestyrelsens ansvar og kompetence.
Bestyrelsen har i henhold til stk. 1 det overordnede ansvar for
Domstolsstyrelsens virksomhed. Dette indebærer, at bestyrelsen har ansvaret
for overholdelsen af de regler, der gælder for Domstolsstyrelsen, herunder
overholdelsen af de generelle bevillingsmæssige regler, der gælder for
statslig virksomhed. Det vil således være bestyrelsens ansvar, at de tildelte
bevillinger til domstolene og til Domstolsstyrelsen ikke overskrides eller
anvendes i strid med de forudsætninger, hvorunder de er givet.
Hidtil har det været justitsministeren som den ansvarlige for
domstolsområdet, der har haft til opgave i samarbejde med domstolene at sørge
for en tidssvarende og hensigtsmæssig drift af domstolene. Denne opgave vil
efter den foreslåede ordning først og fremmest påhvile bestyrelsen. I stk.
2 er det udtrykkeligt angivet, at bestyrelsen har initiativforpligtelse i
relation til at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene.
Det er således bestyrelsens opgave at komme med nye initiativer, der kan
opfylde kravene til en moderne og tidssvarende domstolsadministration.
Rammerne herfor vil være de på finansloven givne bevillinger.
Lovgivningsspørgsmål på domstolsområdet vil ikke henhøre under
Domstolsstyrelsen. Det indebærer imidlertid ikke, at bestyrelsen vil være
afskåret fra at kunne komme med forslag og anbefalinger til eventuelle
lovændringer.
Hvis bestyrelsen finder, at der ud fra hensynet til at sikre en forsvarlig
og hensigtsmæssig drift af domstolene bør gennemføres ændringer af
lovgivningen, bør bestyrelsen gøre justitsministeren - eller en anden
minister, der er ansvarlig for det pågældende lovgivningsområde - opmærksom
herpå.
I stk. 3 er bestyrelsens beslutningskompetence beskrevet. Det er
angivet, at bestyrelsen træffer beslutning i alle sager af væsentlig
betydning. Samtidig er to centrale områder særskilt nævnt. Det ene vedrører
Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår (nr. 1). Det
andet angår den overordnede fordeling af bevillingerne, der skal foretages på
grundlag af de på finansloven givne rammer både i relation til domstolene og
til Domstolsstyrelsen (nr. 2) .
Formålet med at angive, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om
budgetforslaget og om fordelingen af bevillingerne inden for de på
finansloven givne rammer, er at udelukke, at bestyrelsen i relation til disse
spørgsmål kan foretage delegation til direktøren. Det er ikke herved
tilsigtet at foretage nogen begrænsning i bestyrelsens adgang til at træffe
afgørelse i alle Domstolsstyrelsens anliggender.
Domstolsstyrelsens budgetforslag, der forudsættes både at omfatte retterne
og Domstolsstyrelsen, vil skulle afleveres til justitsministeren. Om
proceduren i forbindelse med udarbejdelsen af styrelsens budgetforslag
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 8.3. Når forslag til finanslov
er fremsat for Folketinget, kan Domstolsstyrelsens bestyrelse fremsende sit
budgetforslag til Folketinget, ligesom Folketinget kan anmode om at få det
tilsendt.
Til brug for bestyrelsens drøftelse af budgetforslaget skal der fra
Domstolsstyrelsens side udarbejdes et oplæg, jf. bestemmelsen herom i § 5,
stk. 3, hvorefter denne opgave påhviler styrelsens direktør. Det samme gælder
vedrørende den fordeling, der skal foretages på grundlag af de på finansloven
givne bevillinger.
Bestyrelsen vil ikke alene skulle tage stilling til den fordeling, der
foretages umiddelbart på grundlag af finanslovsresultatet. Bliver det aktuelt
at ændre på fordelingen af de tildelte bevillinger i løbet af året, vil det
også være bestyrelsen, der skal træffe afgørelse herom.
I stk. 4 fastslås det udtrykkeligt, at bestyrelsen fastsætter de
generelle retningslinier for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender
Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer. Bestemmelsen angiver således, at det er
bestyrelsen, der skal tage stilling til de overordnede spørgsmål vedrørende
domstolsadministrationen, men bestemmelsen udelukker naturligvis ikke, at
bestyrelsen kan tage stilling på alle områder, der varetages af styrelsen,
herunder f.eks. også i konkrete sager, hvis bestyrelsen finder, at afgørelsen
i sagen bør træffes af bestyrelsen.
Til § 4
I stk. 1 beskrives sammensætningen af Domstolsstyrelsens
bestyrelse. Forslaget er på dette punkt ændret i forhold til
Domstolsudvalgets forslag i betænkningen, idet det foreslås, at det
administrative personale ved domstolene får to repræsentanter i bestyrelsen i
stedet for en, som foreslået i betænkningen.
Endvidere er det som noget nyt i forhold til forslaget i betænkningen
angivet i lovteksten, at de to medlemmer med særlig ledelsesmæssig indsigt
også skal have indsigt i samfundsmæssige forhold.
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 7.2.
I stk. 2 og 3 er udpegelsesproceduren for bestyrelsesmedlemmerne
fastlagt. Det følger heraf, at justitsministeren beskikker bestyrelsens
medlemmer efter indstilling.
Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret, mens de 2
landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre
Landsret. Advokatmedlemmet beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, jf.
stk. 2.
De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt
beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og
Rektorkollegiet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 7.2., hvoraf det også
fremgår, at der her er tale om en ændring i forhold til forslaget i
betænkningen.
Ved indstillingen af disse to medlemmer bør der ikke alene lægges vægt på
ledelsesmæssige erfaringer og indsigt i samfundsforhold, men også på de
pågældendes kendskab til driftsøkonomiske forhold og virksomhedsøkonomi. Som
det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det i øvrigt forudsat, at der
ikke indstilles personer, der er medlemmer af eller ansat i Landsarbejdsrådet
eller Rektorkollegiet.
For så vidt angår de to byretsdommere, repræsentanten for
dommerfuldmægtigene og retsassessorerne og repræsentanterne for det
administrative personale ved domstolene fastsætter justitsministeren efter
forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes
Tjenestemandsforening og HK Landsklubben Dommerkontorerne de nærmere regler
for fremgangsmåden for indstilling af repræsentanterne for disse
personalegrupper. Det er ikke hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal
repræsentere de pågældende organisationer. Det er tværtimod forudsat, at
bestyrelsesmedlemmerne skal vælges ved direkte valg i de relevante
personalegrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at mens
organisationsprocenten for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige for
øjeblikket er 100 pct., er dette ikke tilfældet for det administrative
personale.
Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er udpeget i deres
personlige egenskab, og at de ikke er undergivet instruktion fra de
organisationer m.v., der har afgivet indstilling om udpegningen af
medlemmerne.
Det vil ikke være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og
tilsvarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede sig fritaget for
hvervet f.eks. af personlige grunde.
Det fremgår af stk. 4, at medlemmer af Folketinget, amtsråd og
kommunalbestyrelser ikke skal kunne være medlem af bestyrelsen. Denne
bestemmelse er ændret i forhold til forslaget i betænkningen, der kun
omfattede medlemmer af Folketinget, jf. de almindelige bemærkningere pkt.
7.2.2
I stk. 5 fastsættes det, at lov om ligestilling mellem mænd og
kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning
ikke gælder ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Denne regel er ny i forhold til lovudkastet i betænkningen, jf. de
almindelige bemærkninger pkt. 7.2. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
de indstillingsberettigede organisationer m.v. får den afgørende indflydelse
på bestyrelsens sammensætning.
Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er reguleret i stk. 6 .
For at bestyrelsen kan opnå erfaring med bestyrelsesarbejdet og drage nytte
heraf, foreslås en beskikkelsesperiode på 4 år. Der foreslås ikke
begrænsninger i adgangen til genbeskikkelse, jf. de almindelige bemærkninger
pkt. 7.2.
Det følger af stk. 7 , at der for samtlige bestyrelsesmedlemmer
beskikkes en suppleant. Ved et bestyrelsesmedlems midlertidige forfald
deltager suppleanten i bestyrelsens møder. Suppleanten træder således kun i
funktion ved det faste bestyrelsesmedlems forfald og kan ikke indtræde som
alternerende medlem af bestyrelsen. Det er ikke herved udelukket, at
bestyrelsen i sin forretningsorden fastsætter regler om, at bestyrelsen er
beslutningsdygtig, selv om enkelte medlemmer ikke er tilstede.
Udtræder et medlem før beskikkelsesperiodens udløb, beskikkes suppleanten
i dette medlems sted for resten af perioden, og der beskikkes en ny suppleant
ligeledes for resten af perioden.
Det fremgår af stk. 8 , at bestyrelsen selv vælger sin formand.
Justitsministeren har således ingen indflydelse herpå.
I stk. 9 er det udtrykkeligt angivet, at Domstolsstyrelsens
direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis
træffer anden bestemmelse. Herved sikres den fornødne kommunikation mellem
bestyrelsen og direktøren. Direktøren er ikke medlem af bestyrelsen og vil
som følge heraf ikke have stemmeret. Bestemmelsen udelukker ikke, at andre
chefer fra Domstolsstyrelsen i konkrete tilfælde deltager i
bestyrelsesmøderne, ligesom sekretæropgaver med referatskrivning m.v.
naturligvis vil kunne varetages af en ansat i Domstolsstyrelsen.
Reglen om, at bestyrelsen kan bestemme, at direktøren ikke skal deltage i
et bestyrelsesmøde, tager navnlig sigte på den situation, at bestyrelsen
finder det påkrævet at drøfte direktørens embedsudøvelse.
Til § 5
I stk. 1 præciseres det, at Domstolsstyrelsens daglige ledelse
varetages af en direktør. Der er dog ikke herved tænkt en begrænsning i
bestyrelsens adgang til også at træffe beslutning om spørgsmål vedrørende den
daglige ledelse af styrelsen. En nærmere afgrænsning af direktørens
beslutningskompetence kan eventuelt ske i den vedtægt, som bestyrelsen kan
fastsætte efter § 7, stk. 2.
Det er bestyrelsen, der i henhold til stk. 2 ansætter direktøren.
Medmindre andet fastsættes i vedtægten eller besluttes af bestyrelsen i
konkrete tilfælde, vil det være direktøren, der på Domstolsstyrelsens vegne
ansætter Domstolsstyrelsens øvrige personale.
Direktøren udarbejder ifølge stk. 3 oplæg til budgetforslag for de
kommende år samt til den overordnede fordeling af de tildelte bevillinger.
Beslutningskompetencen vedrørende disse forslag er bestyrelsens, jf. § 3,
stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 6
Det følger af stk. 1 , at et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis
betingelserne for vedkommendes beskikkelse bortfalder. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis en byretsdommer i bestyrelsen udnævnes til landsdommer,
eller hvis advokaten deponerer sin bestalling. Udtræder et medlem, indtræder
suppleanten for resten af beskikkelsesperioden, jf. ovenfor bemærkningerne
til § 4, stk. 6.
I stk. 2 er indført en aldersgrænse på 70 år for deltagelse i
bestyrelsesarbejdet.
Muligheden for afsættelse af et bestyrelsesmedlem er reguleret i stk.
3 . Kompetencen til at træffe afgørelse om afsættelse er henlagt til Den
Særlige Klageret. Indbringelse af sagen for klageretten besluttes af
Domstolsstyrelsens bestyrelse eller justitsministeren.
Afsættelse af et bestyrelsesmedlem kan ske, hvis den pågældende gør sig
skyldig i grov forsømmelse i bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der
i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre hvervet på
betryggende vis.
Endvidere er svigtende helbred nævnt i stk. 3 som afsættelsesgrund. Der
kan være tale om enten fysisk eller psykisk sygdom, der bevirker, at
bestyrelsesmedlemmet ikke kan magte bestyrelseshvervet. Denne betingelse vil
kun være opfyldt, hvis sygdomstilstanden må anses for vedvarende.
Det bemærkes, at § 6 er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen,
således at en bestemmelse i stk. 4 om, at ministeren kan afsætte den samlede
bestyrelse, ikke er medtaget i lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.3.
Til § 7
Forretningsordenen for bestyrelsen, der fastsættes af bestyrelsen selv,
jf. stk. 1 , skal navnlig indeholde bestemmelser om afstemningsregler,
frister for udsendelse af mødemateriale, indkaldelsesvarsler og møder afholdt
på skriftligt grundlag etc.
Det forudsættes også, at der i forretningsordenen fastsættes nærmere
regler for, hvorledes man skal forholde sig, hvis der er uenighed i
bestyrelsen. Det kan i den forbindelse fastlægges, at et bestyrelsesmedlem
skal have ret til i forhandlingsprotokollen at få noteret et særstandpunkt,
ligesom vedkommende skal kunne kræve, at særstandpunktet viderebringes.
Sidstnævnte kan navnlig være aktuelt ved afgivelsen af budgetforslaget, jf.
herved bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr 1.
Efter stk. 2 kan der af bestyrelsen udarbejdes en vedtægt for
Domstolsstyrelsen.
Denne bestemmelse er ændret i forhold til lovudkastet i betænkningen (§
8), således at der ikke fastsættes en pligt til at udarbejde en vedtægt for
Domstolsstyrelsen, og således at en eventuel vedtægt ikke skal godkendes af
justitsministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 10.2.1., hvoraf
det også fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne forudsættes tillagt vederlag for
arbejdet i bestyrelsen. Der er ikke krav om, at regler herom indarbejdes i
forretningsordenen for bestyrelsen eller i en eventuel vedtægt for
Domstolsstyrelsen.
Til § 8
Ved denne bestemmelse fastslås det, at ombudsmandens kompetence ikke
omfatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen. Der henvises herom
til de almindelige bemærkninger pkt. 9.
Til § 9
Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen hvert år udarbejder en årsberetning,
der offentliggøres. Årsberetningen forventes bl.a. at indeholde en status for
det forgangne år samt en orientering om Domstolsstyrelsens planer fremover.
Til § 10
Tidspunktet for lovens ikrafttræden er ikke fastsat i lovforslaget. Det
skyldes, at lovforslaget alene er fremsat til præsentation i denne
folketingssamling og med henblik på genfremsættelse i den kommende
folketingssamling.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden har i øvrigt været drøftet med
retspræsidenterne for de overordnede retter og med Dommerforeningens
bestyrelse, der har fundet, at bestyrelsen bør have en periode, inden loven
træder i kraft, til at drøfte den praktiske tilrettelæggelse i forbindelse
med oprettelsen af styrelsen.
Det er hensigten at beskikke bestyrelsesmedlemmerne et halvt år tidligere,
således at bestyrelsen, inden den overtager ansvaret for driften af
domstolene, kan træde sammen og begynde planlægningen af arbejdet i
bestyrelsen. Herunder skal bestyrelsen først og fremmest tage skridt i
forbindelse med ansættelse af en direktør, idet direktøren bør kunne tiltræde
straks ved lovens ikrafttræden. Endvidere kan bestyrelsen begynde
udarbejdelsen af en forretningsorden for bestyrelsen og eventuelt en vedtægt
for styrelsen.
Bestyrelsen vil indtil lovens ikrafttræden ikke have kompetence eller
ansvar i relation til bevillingerne eller administrationen af domstolene i
øvrigt.
I stk. 2 fastsættes regler for varigheden af den første beskikkelse
af visse af bestyrelsesmedlemmerne. Hensigten hermed er at skabe kontinuitet
i bestyrelsesarbejdet.
Til § 11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde umiddelbart for Færøerne og
Grønland. Det forudsættes herved, at der hurtigst muligt sker forelæggelse af
lovens ikrafttræden for hjemmestyremyndighederne i disse landsdele, således
at administrationen af domstolene på Færøerne og Grønland overtages af
Domstolsstyrelsen så vidt muligt samtidig med styrelsens oprettelse.
Skriftlig fremsættelse
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om Domstolsstyrelsen.
(Lovforslag nr. L 275).
De to lovforslag om domstolenes forhold, som fremsættes her kort tid før,
Folketinget går på sommerferie, udgør tilsammen en skelsættende nyordning af
domstolenes forhold. Det er vel ikke for meget at sige, at der er tale om en
reform af historisk karakter.
Formålet med reformen er at styrke domstolenes selvstændighed og
uafhængighed og markere deres stilling som den tredje statsmagt, og
forslagene er derfor af central samfundsmæssig betydning.
Lovforslagene bygger på Domstolsudvalgets store og grundige betænkning fra
juli 1996. Forslagene svarer med nogle ændringer til det lovudkast, som
udvalget har udarbejdet i betænkningen.
De to lovforslag indebærer meget væsentlige og omfattende ændringer, og
fremsættelsen nu sker derfor med henblik på, at forslagene fremsættes igen i
begyndelsen af den kommende folketingssamling. Der bliver på den måde bedre
tid for alle til at gennemgå og forholde sig til forslagene.
Det er også hensigten at sende lovforslagene til høring samtidig med
fremsættelsen, sådan at de høringssvar, der afgives, kan indgå i den videre
behandling af forslagene i næste samling.
Lovforslaget om Domstolsstyrelsen indebærer, at der oprettes en ny
styrelse, der skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Domstolsstyrelsens
opgave bliver at varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål,
som er knyttet til domstolenes virksomhed.
Domstolsadministrationen skal efter forslaget fortsat ressortmæssigt være
knyttet til Justitsministeriets område, men for at styrke domstolenes
selvstændige stilling og uafhængighed foreslås det, at justitsministeren ikke
skal have instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen og som konsekvens
heraf heller ikke noget retligt ansvar for, hvorledes Domstolsstyrelsen
udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor vil alene påhvile Domstolsstyrelsens
bestyrelse.
Det foreslås, at bestyrelsen kommer til at bestå af 11 medlemmer.
Domstolene skal være repræsenteret i bestyrelsen ved en højesteretsdommer,
der beskikkes efter indstilling fra Højesteret, to landsdommere, der
beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret, to
byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved
domstolene og to repræsentanter for det administrative personale ved
domstolene. Byretsdommerne, repræsentanten for det øvrige juridiske personale
og de to repræsentanter for det administrative personale indstilles af disse
personalegrupper.
Herudover skal der i bestyrelsen være en advokat og to medlemmer med
særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Advokaten skal beskikkes
efter indstilling fra Advokatrådet, mens de to øvrige medlemmer udpeges af
Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.
En meget væsentlig opgave for bestyrelsen bliver at udarbejde et
budgetforslag for domstolene og Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen skal herunder
vurdere behovet for ressourcer til domstolene.
Bestyrelsens forslag til budget skal sendes til justitsministeren med
henblik på, at det kan indgå i regeringens finanslovforslag.
Domstolsstyrelsen kan sende sit forslag vedrørende budgettet til Folketinget,
når finanslovforslaget er fremsat, ligesom Folketinget kan rekvirere dette.
Lovforslaget om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og
forskellige andre love har ligesom forslaget om Domstolsstyrelsen til
formål at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Formålet
er også at gennemføre en mere gennemsigtig procedure i forbindelse med
udnævnelsen af dommere og større indsigt i dommernes bibeskæftigelse.
Det foreslås med henblik på en bredere rekruttering af dommere, at der i
retsplejeloven udtrykkeligt angives en række kriterier, som skal tillægges
vægt ved besættelse af dommerstillinger. Der skal fortsat lægges afgørende
vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer, men det
lovfæstes, at også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal
tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene
bør være dommere med forskellig juridisk baggrund.
Lovforslaget medfører også oprettelse af et dommerudnævnelsesråd, som skal
afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af alle
dommerstillinger, med undtagelse af stillingen som præsident for Højesteret.
Rådet foreslås sammensat af en højesteretsdommer, der skal være rådets
formand, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for
offentligheden. Offentlighedsrepræsentanterne vil blive udpeget af
henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i fællesskab og
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Det foreslås, at Dommerudnævnelsesrådet ikke kan indstille mere end en af
ansøgerne til besættelsen af en ledig stilling. Det indebærer, at rådet i
nogle tilfælde ved afstemning må afgøre, hvem der indstilles. Ved
stemmelighed er formandens (højesteretsdommerens) stemme udslagsgivende.
Ordningen udformes således, at det skal angives i indstillingen, såfremt
der har været uenighed i rådet, og med angivelse af de enkelte medlemmers
standpunkter. Også hvor der er enighed i rådet, skal indstillingen være
begrundet.
Det er forudsat, at ministeren kun helt undtagelsesvis ikke vil følge
rådets indstilling. I et sådant tilfælde skal ministeren orientere
Folketingets Retsudvalg herom.
Herudover foreslås det, at der gennemføres et værn mod uansøgt
afskedigelse og forflyttelse af dommerfuldmægtige og retsassessorer, der
udøver domsmyndighed uden at være udnævnt som dommere. Formålet er, at der
ikke skal herske tvivl om disse personers uafhængighed, når de fungerer som
dommere.
Det foreslås, at dommere fortsat kan have bibeskæftigelse, herunder som
formænd for eller medlemmer af råd og nævn og som dommere i voldgiftssager.
Om dommeres bibeskæftigelse foreslås det endvidere, at alle dommere en
gang årligt skal afgive indberetning til vedkommende retspræsident om den
bibeskæftigelse, som den pågældende har udført. Indberetningen skal indeholde
oplysning om hvervets art og hvervgiveren. Parternes navne i voldgiftssager
skal dog ikke oplyses, men indberetningen skal indeholde oplysning om navn på
de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, og om, hvorledes
dommeren er udpeget. Det foreslås, at disse indberetninger bliver offentligt
tilgængelige. Herudover skal dommerne indberette deres indtægter ved
bibeskæftigelse opgjort for hvert enkelt hverv. Disse oplysninger bliver
efter forslaget ikke undergivet aktindsigt.
Denne ordning er valgt, fordi den via oplysningerne om hvervene og
hvervgiverne bl.a. vil give offentligheden indsigt i spørgsmål om dommeres
habilitet, og fordi retspræsidenterne ved også at få oplysninger om
indtægterne ved hvervene får et stærkt grundlag for at føre tilsyn og kontrol
med både bibeskæftigelsens karakter og omfang.
Hertil kommer, at den helt overvejende del af domstolene og andre hørte
organisationer har udtalt sig kraftigt imod, at oplysningerne om biindtægter
bliver offentligt tilgængelige, bl.a. under henvisning til, at en sådan
ordning ikke gælder for nogen anden gruppe i samfundet.
Ordningen med årlige indberetninger om bierhverv suppleres af en adgang
for retspræsidenterne til at pålægge enkelte dommere at give yderligere
oplysninger om bierhverv og til efter drøftelse med Præsidentrådet at
beslutte, at dommeren ikke må påtage sig bibeskæftigelse.
Endelig kan det nævnes, at den eksisterende ordning, hvorefter dommere
skal have tilladelse fra Præsidentrådet til fast indtægtsgivende
bibeskæftigelse, bevares.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 2. juli 1998
- 1997 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 9. oktober 1997
- Bekendtgørelse af lov om Domstolsstyrelsen Retsinformation · 27. april 2017
- 1997 BTL 31 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN (BT L 31) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) (BT L 32) NR L 31 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 12. juni 1998
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til Retsinformation · 19. april 2002
- Cirkulære om forretningsorden for Domstolsstyrelsens bestyrelse Retsinformation · 8. maj 2021