Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Finansudvalget den
20. februar 2002
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af statsrevisorerne afgivne endelige
betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1999
Indhold
1. Udvalgsarbejdet
Møder
Samråd
Spørgsmål
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Bilag
Oversigt over bilag vedrørende Finansudvalgets
behandling af statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet for 1999 med tilhørende beretninger.
Finansudvalgets spørgsmål til
samråd med justitsministeren og ministerens talepapir til
samrådet.
Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til
erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse
heraf.
Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til
justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse
heraf.
1. Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 16. maj 2001 den endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 og foretog i
overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets
Læs alt
beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1999.
Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at
statsregnskabet godkendes.
Møder
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den
endelige betænkning den 10. oktober 2001 og har herefter behandlet
betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i en
række møder. Ved udskrivelsen af folketingsvalg til afholdelse
den 20. november 2001 blev behandlingen stillet i bero. Den 12. december 2001
blev Finansudvalgets drøftelser vedrørende statsregnskabet
genoptaget.
Samråd
Finansudvalget har stillet et spørgsmål til
justitsministeren til mundtlig besvarelse vedrørende statsrevisorernes
beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet m.v.
Spørgsmål
Finansudvalget har stillet et spørgsmål om
hjemmeserviceordningen til erhvervsministeren og 4 spørgsmål til
justitsministeren om Domstolsstyrelsen til skriftlig besvarelse.
Det bemærkes, at udvalget løbende har haft
lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de
rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som
de har foreligget, og at udvalget også i forbindelse hermed eller
f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag
har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været
anledning hertil.
2. Indstilling og politiske bemærkninger
Vedrørende statsrevisorernes beretning om
Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem bemærkes, at
Finansudvalget på baggrund af nogle konkrete sager vedrørende
budgetoverskridelser ved skrivelse af 30. juni 1998 anmodede finansministeren
om en oversigt over statslige bygge- og anlægsprojekter, hvor der var
konstateret væsentlige overskridelser i forhold til det oprindeligt
bevilgede budget. Af finansministerens besvarelse fremgik, at navnlig
på en række vejprojekter var der konstateret betydelige
overskridelser. Finansudvalget besluttede på denne baggrund den 2.
september 1998 at anmode statsrevisorerne om at foranledige en
revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af
Vejdirektoratets budget- og regnskabssystemer, ressourceforbrug,
bevillingsadministration og ressourcestyring i overensstemmelse med § 3 i
lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens
regnskaber. Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 2/99 blev afgivet
den 8. december 1999. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger
til beretningen bl.a., at Trafikministeriet og Vejdirektoratet ikke havde
givet Folketinget og dettes udvalg de fornødne oplysninger i
forbindelse med anlægslov og bevillingsansøgninger.
Finansudvalget konstaterede i sin behandling af beretningen, at de af
Finansudvalget vedrørende sagen til finans- og trafikministrene
stillede spørgsmål og Rigsrevisionens efterfølgende
undersøgelse havde været nyttige og nødvendige, og
noterede sig, at Trafikministeriets departement og Vejdirektoratet havde
givet tilsagn om eller allerede havde gennemført en række tiltag
med henblik på en styrkelse af Trafikministeriets
bevillingsadministration og ressourcestyring og en forbedret orientering af
Folketinget.
Vedrørende statsrevisorernes beretning om
gennemførelse af statslige edb-projekter bemærkes, at
Finansudvalget den 2. september 1998 anmodede finansministeren om en oversigt
over statslige edb-projekter, hvor der var konstateret væsentlige
overskridelser i forhold til det oprindeligt bevilgede budget. Af
finansministerens besvarelse fremgik, at på en række statslige
edb-projekter kunne der konstateres betydelige overskridelser. Finansudvalget
besluttede på denne baggrund den 20. oktober 1998 i lighed med, hvad
der var tilfældet for ovenstående beretning 2/99, at anmode
statsrevisorerne om at foranledige en revisionsmæssig
undersøgelse og bedømmelse af statslige edb-projekter.
Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 9/99 blev afgivet den 27.
september 2000. Ved Finansudvalgets behandling af beretningen noterede
udvalget sig, at undersøgelsen havde identificeret en række
årsager til, at edb-projekter forsinkes og fordyres, og at den havde
givet en række anvisninger på, hvorledes styringen,
organiseringen, planlægningen og gennemførelsen af statslige
edb-projekter kunne styrkes. Udvalget noterede sig endvidere, at
statsrevisorerne havde anmodet Rigsrevisor om i en ny beretning at foretage
en udtømmende undersøgelse af Amanda-projektet og herunder
efterprøve, om arbejdsministerens oplysninger til Finansudvalget havde
været fyldestgørende.
For begge ovennævnte beretninger nr. 2/99 og 9/99
fandt Finansudvalget, at der var behov for en videre opfølgning
på beretningen, og at denne bedst blev sikret ved at behandle sagen som
en revisionssag efter den i rigsrevisorlovens § 18 foreskrevne procedure.
Ud over ovennævnte to sager tilslutter udvalget sig
generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i
betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den
rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser
anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af
budgetlægningen og regnskabsaflæggelserne på de punkter,
som omfattes af kritikken.
Udvalget
indstiller i overensstemmelse med
statsrevisorerne følgende:
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 1999
Statsregnskabet for finansåret 1999 godkendes.
Eva Kjer Hansen (V)
Svend Heiselberg (V)
nfmd. Kristian Jensen (V)
Christian Mejdahl (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd.
Per Dalgaard (DF) Gitte Seeberg (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Jan Petersen (S)
Karen Jespersen (S) Ole Stavad (S)
Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S)
Jens Peter Vernersen (S) Ole Sohn (SF)
Morten Helveg Petersen (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 72
Bilagsnr.
Titel
Alm. del bilag 2
Ad gennemgang af statsrevisorernes endelige betænkning
(2001-02) (1. samling)
over statsregnskabet for finansåret 1999
§ 11 bilag 4 (1. saml.)
Samrådsspørgsmål A til justitsministeren vedr. SR 99 om
Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 26 bilag 3 (1. saml.)
Spørgsmål 1 til erhvervsministeren vedr. SR 99 om
hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet
§ 26 bilag 4 (1. saml.)
Svar på spørgsmål 1 vedr. SR 99 om
hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet
§ 11 bilag 1 (2. saml.)
Genoptrykt samrådsspørgsmål A til justitsministeren
vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 11 bilag 3 (2. saml.)
Spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99 om
Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
§ 11 bilag 5 (2. saml.)
Svar på spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99
om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet
Bilag 2
Justitsministerens talepapir til brug ved samråd i
Finansudvalget den 6. februar 2002 ad statsrevisorernes endelige
betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 med
tilhørende beretninger.
Samrådsspørgsmål A:
Ad statsrevisorernes beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet
m.v.
Idet henvises til statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet for finansåret 1999, s. 234-240, ønskes en
redegørelse for og en drøftelse af følgende
spørgsmål:
Justitsministeriets rolle for så vidt
angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-, og
revisionsmæssige forhold.
Resultaterne af og opfølgning på den af
Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes
produktivitet.
Virkningen på retternes produktivitet af danske
domstoles forelæggelse af sager for EF-Domstolen og mulighederne for at
påvirke omfanget heraf.
Domstolsstyrelsens undersøgelse af
årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf.
Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99,
pkt. 5.
Indholdet og gennemførelsen af de »iværksatte initiativer« samt »yderligere initiativer«, der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt.
10.
Svar:
Ad spørgsmål a) Justitsministeriets rolle for
så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-og
revisionsmæssige forhold:
Justitsministeriets rolle i arbejdet med domstolenes
budget og bevillinger er som bekendt relativt begrænset.
Da Folketinget i 1998 vedtog loven om Domstolsstyrelsen,
var det jo netop ud fra et ønske om at give domstolene
selvstændighed i forhold til Justitsministeriet.
Domstolsstyrelsen skulle have ansvaret for domstolenes
bevillingsmæssige og administrative forhold, og justitsministeren
skulle ikke længere have instruktionsbeføjelser over for
domstolene i bl.a. budgetmæssige spørgsmål.
Tanken var altså, at kun Domstolsstyrelsens
bestyrelse skulle administrere domstolene. Og sådan er det også
gået i praksis. Det er således Domstolsstyrelsen selv, der inden
for den udmeldte budgetramme fordeler bevillingen.
Når det drejer sig om de overordnede rammer i
finansloven, er det naturligvis regeringen, der på
domstolsområdet som på andre områder udmelder disse.
Rammerne fastlægges i et samspil mellem
Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet.
Når der i denne proces er tilvejebragt nogle
overordnede økonomiske rammer, udarbejder Domstolsstyrelsen et bidrag
til regeringens finanslovforslag, som styrelsen fremsender til
Justitsministeriet.
Hvad angår revision, har statsrevisorerne og
Rigsrevisionen samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle
andre statslige myndigheder.
Dette forhold er udtrykkeligt fremhævet i
bemærkningerne til lovforslaget om etablering af Domstolsstyrelsen.
Rigsrevisor kan således altid forlange de
nødvendige oplysninger og kan til enhver tid foretage revision og
regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen.
Den procedure, som jeg har beskrevet her, giver mig i
øvrigt anledning til at knytte en bemærkning til min besvarelse
af de næste spørgsmål.
Når jeg orienterer udvalget om de initiativer, som
Domstolsstyrelsen har taget som opfølgning på Rigsrevisionens og
Finansministeriets undersøgelser, så bygger mine svar
naturligvis på oplysninger fra Domstolsstyrelsen.
I det daglige er vi i Justitsministeriet kun i
begrænset omfang involverede i Domstolsstyrelsens enkelte initiativer.
Sådan skal det også være med den selvstændige
stilling, som domstolene har fået.
Vi drøfter naturligvis løbende de
overordnede rammer for domstolene med Domstolsstyrelsen. Men den daglige
fremdrift i de enkelte projekter er det Domstolsstyrelsen, som
følger.
Jeg håber derfor, at udvalget vil have
forståelse for, at jeg ikke nødvendigvis har et svar på
rede hånd, hvis der bliver spurgt mere detaljeret om de enkelte
initiativer på domstolsområdet.
Men skulle der vise sig behov herfor, så
bistår Justitsministeriet naturligvis på sædvanlig vis med
at indhente skriftlige svar fra Domstolsstyrelsen.
Ad spørgsmål b) Resultaterne af og
opfølgning på den af Finansministeriet foretagne
undersøgelse af domstolenes produktivitet:
I 2000 blev der gennemført en budgetanalyse af
domstolsområdet af Deloitte Consulting på vegne af
Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.
Analysen havde til formål at vurdere
ressourcestyringen og ressourceudnyttelsen på Domstolsområdet. I
tilknytning hertil foretog Finansministeriet en benchmarking af byretterne,
som blev offentliggjort i budgetredegørelserne for 2000-2001.
Budgetanalysen viste, at embederne generelt
økonomiserer fornuftigt med de delegerede midler. En øget
uddelegering kunne dog forbedre styringen af såvel løn som
øvrig drift.
Samtidig viste Finansministeriets benchmarking et
beregningsmæssigt effektiviseringspotentiale på
domstolsområdet på 15-20 pct., hvis de dårligst placerede
embeder bliver bragt på niveau med de bedste.
Budgetanalysen indeholder følgende
anbefalinger:
Øget decentralisering af
økonomistyringen, når de strukturelle forhold tillader
det
Sikring af datakvaliteten i de styringsrelevante
data
Fastlæggelse af relevante
styringsindikatorer
Udarbejdelse af kravspecifikation til fremtidigt
it-sagsbehandlingssystem
På længere sigt foreslås:
Indførelse af en personalenormeringsmodel
på domstolsområdet
Udvikling af nyt sagsbehandlingssystem
Retningslinjer for og analyse af bygningsbehov (set i
sammenhæng med evt. ændret struktur).
Domstolsstyrelsen har oplyst over for mig, at man, siden
rapporten forelå i oktober 2000, har iværksat en lang række
initiativer for at følge op på disse anbefalinger.
For det første er styrelsen gået i gang med
at tilvejebringe et bedre datagrundlag for den fremtidige
økonomistyring. Det drejer sig bl.a. om bedre oplysninger om
løn, årsværk og fravær ved de enkelte embeder.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at der allerede nu er
skaffet et væsentligt bedre datamateriale end tidligere.
Samtidig har Domstolsstyrelsen gennemgået den
eksisterende styring for at finde øjeblikkelige forbedringer m.h.t.
budgettering, regnskabsaflæggelse m.v.
Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at man har truffet
beslutning om, at alle retter fremover skal opgøre de ansattes
tidsforbrug på de forskellige arbejdsopgaver.
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse præciseret,
at det er et ansvar for det enkelte embedes chef, at registreringen sker
på et fuldt betryggende grundlag.
Samtidig har Domstolsstyrelsen startet et omfattende
arbejde med opstilling af målsætninger for domstolsområdet
og udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte embeder.
Hermed er de første skridt taget til at
indføre mål- og resultatstyring på domstolsområdet.
Endvidere er der i 2001 gennemført en
landsdækkende brugerundersøgelse af domstolsområdet, som
generelt viser tilfredshed med domstolenes ydelser, men som også peger
på nogle punkter, hvor tingene kan gøres bedre. Det drejer sig
bl.a. om domstolenes bygningsmæssige forhold.
Også på it-området arbejder
Domstolsstyrelsen på at følge anbefalingerne i analysen. Der er
udarbejdet en overordnet it-strategi, og på regeringens
finanslovforslag er der afsat en ekstrabevilling i 2002 til at føre
arbejdet med strategien videre.
Endelig har Domstolsstyrelsens bestyrelse i september 2001
vedtaget en ny økonomistyringsmodel. Omdrejningspunktet i den
fremtidige økonomistyring bliver aflæggelse af embedsregnskaber
med oplysninger om udvikling i sagsantal, forbrug af årsværk og
beregning af produktivitet for hvert enkelt embede.
Embedsregnskabet skal også indeholde en benchmarking
af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede bliver
sammenlignet med både gennemsnittet for alle embeder og med det
tiendebedste embede.
Ad spørgsmål c) Virkningen på retternes
produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for
EF-domstolen og mulighederne påvirke omfanget heraf:
Som bekendt følger det af EF-traktaten, at de
nationale domstole kan forelægge spørgsmål om
fortolkningen af EF-bestemmelser for EF-Domstolen i tilknytning til
behandlingen af nationale retssager, hvor der opstår tvivl om
forståelsen eller gyldigheden af en EF-bestemmelse.
Det følger også af EF-traktaten, at de
nationale domstole i visse tilfælde skal forelægge
sådanne præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen.
Nationale domstole skal således forelægge spørgsmål
for EF-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen af en
EF-bestemmelse ved en domstol, hvis afgørelser ikke kan indbringes for
højere retsinstanser. Dette fremgår udtrykkeligt af
EF-traktatens artikel 234.
Når en national domstol forelægger
præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, vil den samlede
sagsbehandlingstid, der går til at behandle den pågældende
retssag, uundgåeligt blive forlænget.
I øjeblikket er den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid ved EF-Domstolen ved behandlingen af præjudicielle
sager ca. 22 måneder.
Jeg tror og praksis fra de danske domstole
bekræfter denne antagelse at netop fordi det tager knap 2 år
for EF-Domstolen at besvare et præjudicielt spørgsmål, er
de danske domstole meget tilbageholdende med unødigt at inddrage
EF-Domstolen i behandlingen af retssagen.
Praksis viser således, at danske domstole ikke
forelægger præjudicielle spørgsmål, hvis domstolene
selv ser sig i stand til at fortolke en EF-bestemmelse.
Højesterets praksis på området er da
også klar. Der skal ikke ske forelæggelse for
EF-Domstolen, hvis der ikke er nogen rimelig tvivl om fortolkningen af
EU-retten.
Hvis vi ser på det samlede antal af danske domstoles
forelæggelser for EF-Domstolen både i straffesager og i civile
sager følger det af oplysninger fra EF-Domstolen, at der i de
seneste 5 år har været forelagt 27 sager.
Til sammenligning kan jeg oplyse, at der i den samme
periode er blevet forelagt 28 sager fra svenske domstole og 102 sager fra
hollandske domstole for EF-Domstolen.
Det er således kun i et meget beskedent antal sager,
der sker en præjudiel forelæggelse af spørgsmål for
EF-Domstolen, og når de danske domstole endelig forelægger
præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, er det, fordi
domstolene vurderer, at det er nødvendigt for afgørelsen af
retssagen.
Jeg vil i øvrigt gøre udvalgets medlemmer
opmærksomme på, at når en domstol forelægger
præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, bliver den
konkrete retssags behandling ved den danske domstol ganske vist sat i bero i
afventen af udfaldet ved EF-Domstolen, men det er jo ikke ensbetydende med,
at den danske forelæggende domstols produktivitet derved generelt
nedsættes, idet den forelæggende domstol benytter den
mellemliggende periode til at beramme og behandle de andre verserende
retssager ved embedet.
Samlet set har forelæggelser for EF-Domstolen
således kun en meget begrænset betydning for retternes
produktivitet.
Ad spørgsmål d) Domstolsstyrelsens
undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne
produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til
statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5:
Rigsrevisionens beretning 5/99 om retternes produktivitet
m.v. viser, at byretterne gennemsnitligt set er ca. 10 pct. mindre effektive
end de mest effektive byretter.
Finansministeriet er som nævnt nået frem til
et noget større tal: 15-20 pct. Forskellene skyldes bl.a. forskellige
opgørelsesmetoder.
Rigsrevisionen kunne ikke finde strukturelle årsager
til produktivitetsforskellene og fandt heller ikke, at den geografiske
spredning kunne forklare forskellene.
I forbindelse med udarbejdelsen af embedsregnskaber for
alle byretter for 2000 vil der imidlertid blive skabt kvalitetssikrede data,
som kan danne grundlag for sammenligning på tværs. Dette
materiale vil gøre det muligt for Domstolsstyrelsen af identificere
faktorer, som kan forklare forskellene mellem embederne.
Arbejdet med embedsregnskaberne er imidlertid endnu ikke
afsluttet, og derfor har Domstolsstyrelsen endnu ikke foretaget en
gennemgribende analyse af forskellene mellem embederne.
Men umiddelbart synes der at være en tendens i
retning af, at de helt små embeder med færre end 10
årsværk har en lavere produktivitet end de større.
Når ordningen med embedsregnskaber er fuldt
indført, må det forventes, at embedets kommentarer i det enkelte
regnskab i mange tilfælde kan give en forklaring på embedets
placering i benchmarkingen, og så vil der naturligvis være et
bedre grundlag for sammenligning og opfølgning.
Domstolsstyrelsen vil således arbejde videre med
disse analyser.
Samtidig vil styrelsen i løbet af 2002
gennemføre forsøg med at identificere og udbrede arbejdsgange,
som opfylder domstolenes målsætning om højeste kvalitet,
service og effektivitet.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Domstolsstyrelsen
på et møde den 21. november 2001 har orienteret Rigsrevisionen
om de initiativer, som jeg har nævnt her.
Ad spørgsmål e) Indholdet og
gennemførelsen af de »iværksatte initiativer« samt » yderligere
initiativer«, der er behov for,
jf. ovennævnte notat, pkt. 10:
Jeg har jo redegjort for mange af de initiativer, som
Domstolsstyrelsen har sat i værk, ved besvarelsen af de tidligere
spørgsmål. Hvis jeg afslutningsvis skal summere initiativerne
op, så drejer det sig om følgende:
Der er udarbejdet målsætninger og
strategier for domstolene
Der udarbejdes årlige handlingsplaner for alle
embeder, som indeholder det enkelte embedes udmøntning af den vedtagne
vision, målsætninger og værdier i konkrete handlinger, der
afspejler embedets særlige forhold.
Der er gennemført en landsdækkende
brugerundersøgelse i 2001, som bl.a. viste, at brugerne er tilfredse
med kvaliteten af domstolenes ydelser og har tillid til domstolene. Brugerne
er mere kritiske over for domstolenes bygningsmæssige forhold, herunder
handicapfaciliteter, parkeringsforhold m.v., som blev betegnet som mindre
tilfredsstillende.
Der er tilvejebragt bedre data om løn,
årsværk og fravær og statistiske oplysninger om sagsantal
og sagsbehandlingstider m.v.
Ordningen med opgørelse af de ansattes
arbejdstidsanvendelse vil blive udbredt til alle retter og vil ske på
et sikrere grundlag.
Der udarbejdes årlige embedsregnskaber for alle
embeder, som indeholder oplysninger om udvikling i sagsantal, herunder en
vægtning af antallet af sager, afgørelsestider m.v., forbrug af
årsværk på sagsområder og intern administration samt
beregning af produktivitet for alle embeder. Endvidere indeholder
embedsregnskabet en benchmarking af embedernes produktivitet, således
at det enkelte embede kan sammenlignes med gennemsnittet og det tiendebedste
embede. Endelig indeholder embedsregnskabet embedets kommentarer til de
belyste forhold.
Der er udviklet en ny økonomistyringsmodel, som
er bygger på embedsregnskaberne, og der vil blive udviklet en
personalenormeringsmodel for domstolsområdet.
Økonomistyringsmodellen skal drøftes på et møde i
marts 2002 i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg.
Bilag 3
Finansudvalgets spørgsmål 1 til
erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse heraf.
Spørgsmål 1:
Vedrørende statsrevisorernes beretning 16/99 om
kontrollen med hjemmeserviceordningen
Der ønskes en opdateret redegørelse for
status for og erfaringerne med de skærpede kontrolforanstaltninger
vedrørende hjemmeserviceordningen. Hvis en evaluering heraf foreligger
eller er under udarbejdelse, bedes denne oversendt til udvalget.
Svar:
Som det fremgik af statsrevisorernes beretning 16/99, er
kontrollen med hjemmeserviceordningen løbende blevet revideret og
styrket siden ordningens start i 1997. Rigsrevisionens beretning
konkluderede, at omfanget af de nuværende kontroller er
tilfredsstillende.
En af grundene til, at Rigsrevisionen fandt
kontrolindsatsen tilfredsstillende var, at kontrollen er blevet styrket. Der
gives nedenfor en beskrivelse af de nye kontrolinstrumenter m.v. og de
erfaringer, der er gjort i den anledning.
Inddragelse af hjemmeservicekunder (saldomeddelelser)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som led i sin kontrol
med ordningen siden 2000 inddraget kunderne via saldomeddelelser.
Der findes tre typer af saldomeddelelser:
stikprøve-saldomeddelelser, målrettede saldomeddelelser og
kvikstart-saldomeddelelser. Fælles for de tre typer af saldomeddelelser
er, at de udsendes til kunderne og indeholder oplysninger om kundens
hjemmeservicekøb, herunder hvilken type ydelse der er udført,
hvornår indbetalingen har fundet sted, virksomhedens navn samt brutto-
og nettobeløb for den købte ydelse.
I følgeskrivelsen til saldomeddelelsen gøres
kunden opmærksom på, at oplysningerne stammer fra styrelsens
oversigt over indbetalte hjemmeservicegirokort. Kunden bedes tage stilling
til, hvorvidt kunden er enig i de angivne oplysninger. Er kunden uenig i
saldomeddelelsen, skal kunden skrive sine bemærkninger på
saldomeddelelsen og returnere den til styrelsen i en medfølgende
frankeret kuvert.
Styrelsen udsender 500 stikprøve-saldomeddelelser
pr. kvartal. Der er til dato udsendt i alt ca. 3000
stikprøve-saldomeddelelser. Stikprøverne har medført, at
der er foretaget opfølgende kontrol på 23 virksomheder via
målrettede undersøgelser, uden at det imidlertid har givet
anledning til yderligere opfølgning, da der var tale om tekniske
(scannings-) fejl. Herudover er 1 virksomhed blevet politianmeldt, mens en
række virksomheder er udmeldt til kontrolbesøg. Yderligere 22
undersøgelser er p.t. under behandling.
De målrettede saldomeddelelser udsendes til kunder
hos de virksomheder, hvor styrelsen har grund til at antage, at der muligvis
er tale om en eller anden form for misbrug. Som noget nyt vil udformningen af
de målrettede saldomeddelelser blive ændret, således at det
ikke længere oplyses, hvilket arbejde der er udført, men alene,
hvornår arbejdet er udført, og hvad prisen var, mens kunden
anmodes om at beskrive det udførte arbejde. Beskrivelsen kan så
efterfølgende vurderes og evt. sammenholdes med den relevante faktura
for at vurdere, om der har været tale om ikke-tilskudsberettiget
arbejde. De målrettede saldomeddelelser har siden Rigsrevisionens
beretning ført til, at 1 virksomhed er blevet politianmeldt.
Formålet med kvikstart-saldomeddelelser er meget
hurtigt at få stoppet virksomheder, der etablerer sig inden for
hjemmeservice med henblik på at få udbetalt tilskud på
baggrund af fiktivt arbejde. Styrelsen har med virkning fra 1. oktober 2001
besluttet at stramme praksis vedrørende kvikstart-saldomeddelelser
yderligere, således at der udsendes et antal saldomeddelelser til
virksomheder, som har modtaget mere end 50.000 kr. i tilskud i løbet
af det første kvartal, de er optaget under ordningen.
Samarbejdet med landets kommuner om gennemførelsen af
kontrolbesøg
Kommunernes faktiske involvering i kontrollen med
hjemmeserviceordningen har hidtil været yderst begrænset.
På den baggrund tog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen initiativ til, at
der i oktober 2000 blev indgået en aftale mellem Kommunernes
Landsforening og styrelsen, som regulerer kommunernes kontrolopgaver i
forbindelse med hjemmeservice.
Aftalen indebærer, at kommunerne årligt skal
udføre 175 kontrolbesøg på landsplan. Kommunerne
får via bloktilskuddet 3 mio. kr. for at udføre kontrolarbejdet.
Af aftalen fremgår, at kontrollen fra 2001 vil foregå i to trin:
I første halvdel af året vil kommunerne have
lejlighed til at aflægge kontrolbesøg baseret på
lokalkendskab til virksomheder i kommunen.
I relation til anden halvdel af året orienterer
kommunerne i juni måned Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om fremtidige
planlagte kontrolbesøg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udpege
eventuelle resterende virksomheder til kontrolbesøg ud fra antallet i
aftalen.
Kommunerne har orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
om, at kommunerne vil aflægge 182 kontrolbesøg i 2001. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har medio oktober 2001 modtaget 6 kontrolrapporter.
Vejledning af virksomheder om administrative forhold
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i løbet af 2001
lavet et tættere samarbejde med de regionale TIC-centre om at udbrede
kendskabet til de uddannelses- og rådgivningsmæssige tilbud, der
findes inden for hjemmeserviceområdet.
Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at der i år
afholdes 8 kurser i fakturering og bogføring. På kurserne
orienterer TIC generelt om økonomiske forhold, som virksomhederne skal
være opmærksomme på i forbindelse med
prisfastsættelse, likviditetsstyring m.v. Et revisionsfirma
fortæller om fakturerings- og bogføringsregler, og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen orienterer om de nye administrationssystemer fra januar
2002.
Derudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen netop
afsluttet et EF-udbud vedrørende de 200 kontrolbesøg, som ud
over de kommunale kontrolbesøg gennemføres hvert år.
Revisionsfirmaet KPMG har vundet opgaven, og det fremgår af aftalen, at
KPMG ud over at gennemføre de udgående kontrolbesøg skal
afsætte ca. 1 time i forbindelse med revisionsbesøgene til at
gennemgå reglerne om fakturering og bogføring, når der
skønnes behov herfor. Derudover skal KPMG i samarbejde med TIC
forestå kursusaktivitet, idet der forventes udbudt ca. 10 kurser i 2002
i fakturering og bogføring og øvrige lovkrav.
Ud over afholdelse af kurser har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen en særlig hjemmeservice-hotline, hvor kunder og
virksomheder kan få svar på alle hjemmeservicerelaterede
spørgsmål. Ofte vedrører henvendelserne konkrete ydelser,
som virksomhederne har udført, men der ydes også
rådgivning om lovfortolkninger og øvrige administrative forhold,
som er væsentlige for, at virksomhederne kan efterleve loven. Hotlinen
er åben alle dage fra kl. 9.00 til 16.00 (fredag dog til kl. 15.00).
Endelig har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt et
særligt tema-nyhedsbrev til alle virksomheder om korrekt fakturering og
bogføring (vedlagt).
Opfølgning på statsrevisorernes beretning
Til orientering kan jeg meddele Finansudvalget, at
Rigsrevisionen i efteråret 2001 har lavet en opfølgning på
enkelte punkter til beretning 16/99. Opfølgningen har inkluderet
møder mellem Rigsrevisionen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og
Rigsrevisionen er nu i gang med at udarbejde et opfølgende notat, som
skal anvendes i den endelige beretning om kontrollen med
hjemmeserviceordningen.
I Rigsrevisionens endelige beretning vil der derudover
være en vurdering af rapporten »Samfundsøkonomiske konsekvenser af
hjemmeserviceordningen «, som
offentliggøres i nærmeste fremtid.
Bilag 4
Finansudvalgets spørgsmål 1-4 til
justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse heraf.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oversende talepapir vedrørende
samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 om Domstolsstyrelsen.
Svar:
Der vedlægges kopi af justitsministerens talepapir
til brug for samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002
vedrørende retternes produktivitet m.v. (Jf. bilag 2)
Spørgsmål nr. 2:
Hvornår vil de statistiske oplysninger
vedrørende retternes produktivitet foreligge? Vil ministeren oversende
resultaterne til Finansudvalget?
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om en
udtalelse i anledning af det rejste spørgsmål. Domstolsstyrelsen
har udtalt følgende:
Domstolsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen netop nu
arbejder på at færdiggøre de generelle statistikker til
brug for virksomhedsregnskabet 2001 for Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsens
bestyrelse skal behandle virksomhedsregnskabet på sit møde den
15. marts 2002. Virksomhedsregnskabet vil herefter blive sendt til
Finansudvalget.
Embedsregnskaberne, som omhandler de enkelte embeder,
herunder embedernes produktivitet, udarbejdes i et tæt samarbejde
mellem styrelsen og embederne. Det kan oplyses, at embedsregnskaberne for
regnskabsåret 2001 forventes at foreligge over sommeren 2002,
formentlig i løbet af august måned. Domstolsstyrelsen vil i
løbet af efteråret på baggrund af embedsregnskaberne for
2000 og 2001 foretage en nærmere analyse af årsagerne til
produktivitetsforskellene mellem byretterne.
Spørgsmål nr. 3:
Der ønskes en redegørelse for
ministeransvaret i relation til Domstolsstyrelsen, og herunder i hvilket
omfang styrelsen kan modtage instruktioner fra ministeren, Folketinget samt
statsrevisorerne.
Svar:
De rejste spørgsmål er reguleret i §§ 1-3 og
§ 6, stk. 3-4, i lov om Domstolsstyrelsen (lov nr. 401 af 26. juni 1998), jf.
Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A s. 775 ff.
I det følgende redegøres i hovedtræk
for ordningen vedrørende ministeransvar m.v. i relation til
Domstolsstyrelsen, således som denne er fastlagt i
Domstolsstyrelsesloven og dens forarbejder.
1. Kompetencefordeling, ministeransvar m.m.
Domstolsstyrelsen er oprettet i henhold til lov nr. 401 af
26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsesloven fastslår, at der skal
etableres en selvstændig domstolsstyrelse, der har til opgave at
varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål,
som er knyttet til domstolenes virksomhed.
Domstolsstyrelsen er en selvstændig
statsinstitution, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er styrelsens
øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens
virksomhed. Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse
ledet af en bestyrelse er at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad
af selvstændighed. I overensstemmelse hermed har justitsministeren ikke
instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, Domstolsstyrelsens
afgørelser kan ikke påklages til ministeren, og
justitsministeren kan ikke afsætte medlemmer af bestyrelsen.
Justitsministeren skal endvidere ikke føre løbende tilsyn med
Domstolsstyrelsens virksomhed.
Som følge af Domstolsstyrelsens selvstændige
stilling har justitsministeren ikke noget retligt ansvar for, hvorledes
Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor
påhviler alene Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Hvis Rigsrevisor i en beretning fremsætter
væsentlige kritiske bemærkninger om
revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og
statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan
justitsministeren pålægge Domstolsstyrelsen at
iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og
justitsministeren er enige om, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3.
Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne
komme med en tilkendegivelse af sin opfattelse af en given problemstilling.
Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser
over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at
imødekomme en sådan tilkendegivelse. I bemærkningerne til
lovforslaget om Domstolsstyrelsen er det imidlertid forudsat, at bestyrelsen
vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen
angår.
Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte
løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren
eventuelt kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ. Lovgivningen
indeholder bl.a. regler om antallet af dommere og retskredse, ligesom
finansloven fastlægger de overordnede økonomiske rammer for
domstolene.
2. Revision af domstolenes regnskaber
Domstolsstyrelsen er ligesom andre statslige institutioner
undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger om statens
budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen er endvidere undergivet de
almindelige regler for revision af statens regnskaber. Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen har således samme kompetence over for Domstolsstyrelsen
som over for alle andre statslige myndigheder.
Rigsrevisor kan forlange, at Domstolsstyrelsen
fremlægger alle oplysninger, der efter Rigsrevisors skøn er af
betydning for Rigsrevisors hverv, ligesom Rigsrevisor til enhver tid kan
foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen.
Som nævnt ovenfor følger det af Domstolsstyrelseslovens § 2,
stk. 3, at justitsministeren i visse tilfælde kan pålægge
Domstolsstyrelsen at iværksætte foranstaltninger som
opfølgning på væsentlige kritiske bemærkninger om
revisionsspørgsmål i en beretning fra Rigsrevisor.
3. Indhentelse af udtalelser og andre oplysninger
Domstolene hører under justitsministerens
ressortområde. Det er derfor justitsministeren, der udsteder generelle
regler på domstolsområdet, og det er justitsministeren, der
besvarer spørgsmål, der rejses i Folketinget eller af et
folketingsudvalg. Ministeren kan indhente de oplysninger fra
Domstolsstyrelsen, der er nødvendige for at varetage disse
opgaver.
Ministeren kan endvidere afkræve Domstolsstyrelsen
en udtalelse, hvis Rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16,
stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i forbindelse med Rigsrevisors
stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende
Domstolsstyrelsens regnskaber eller ministeren efter rigsrevisorlovens § 18,
stk. 2, skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de
foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra Rigsrevisor om en
revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til.
I forbindelse med konkrete revisionssager retter
Rigsrevisor/statsrevisorerne henvendelse til ministeren, der besvarer
sådanne henvendelser efter at have indhentet en udtalelse fra
Domstolsstyrelsen. I bemærkningerne til Domstolsstyrelseslovforslaget
er det dog forudsat, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af
konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med
spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter.
4. Forsømmelse i udøvelse af bestyrelseshvervet
Hvis bestyrelsen eller en del af denne gør sig
skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet
f.eks. ved grove budgetoverskridelser eller grove tilsidesættelser af
forpligtelser over for Rigsrevisionen kan justitsministeren eller
bestyrelsen indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret
vedrørende de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf.
Domstolsstyrelseslovens § 6, stk. 3.
Hvis det derimod drejer sig om mindre budgetoverskridelser
eller andre budgetmæssige uregelmæssigheder, der ikke er af en
sådan karakter, at der er grundlag for afsættelse af
bestyrelsesmedlemmer, vil der ikke være mulighed for at anvende
sanktioner over for bestyrelsen.
I en sådan situation vil der heller ikke være
noget ansvar for ministeren, hvis denne har opfyldt sine forpligtelser til at
besvare henvendelser fra Rigsrevisor eller statsrevisorerne og til i den
forbindelse at anmode bestyrelsen for Domstolsstyrelsen om udtalelser. Dette
er en følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser i
forhold til bestyrelsen.
Spørgsmål nr. 4:
Der ønskes en redegørelse for, i hvilket
omfang Domstolsstyrelsen kan pålægges at gennemføre tiltag
med henblik på effektivisering af retterne.
Svar:
Det følger af Domstolsstyrelsens selvstændige
stilling, at justitsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over
for Domstolsstyrelsen, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, og
justitsministeren kan således ikke pålægge
Domstolsstyrelsen at gennemføre konkrete tiltag med henblik på
effektiviseringer ved retterne. Det er således Domstolsstyrelsen, der
selvstændigt varetager de konkrete administrative
spørgsmål vedrørende domstolenes virksomhed.
De generelle økonomiske rammer fastlægges for
retterne som for andre offentlige institutioner i finansloven. Ved
fastlæggelsen af de økonomiske rammer kan Folketinget
således tilskynde til effektiviseringer inden for
domstolsområdet. Et eksempel herpå er regeringens
finanslovforslag for 2002, hvor domstolene som en række andre
offentlige institutioner er omfattet af generelle rammereduktioner.
Rammereduktionerne er bl.a. begrundet i et krav om bedre produktivitet i det
offentlige.
Gennem lovgivning kan Folketinget også på
andre områder forpligte Domstolsstyrelsen til at gennemføre
generelle effektiviseringer af retterne, f.eks. ved at ændre reglerne
om antallet af dommere eller retskredse.
Lignende dokumenter
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2003 Retsinformation · 5. januar 2006
- Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2017 Retsinformation · 6. april 2019
- Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2012 Retsinformation · 3. juni 2014
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2009 Retsinformation · 27. maj 2011
- Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2010 Retsinformation · 16. maj 2012
- Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006 Retsinformation · 27. september 2008