Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

2001/2 BSF 72Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Finansudvalget den

20. februar 2002

Betænkning og indstilling

vedrørende

den af statsrevisorerne afgivne endelige

betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1999

Indhold

1. Udvalgsarbejdet

Møder

Samråd

Spørgsmål

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Bilag

Oversigt over bilag vedrørende Finansudvalgets

behandling af statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet for 1999 med tilhørende beretninger.

Finansudvalgets spørgsmål til

samråd med justitsministeren og ministerens talepapir til

samrådet.

Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til

erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse

heraf.

Finansudvalgets skriftlige spørgsmål til

justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse

heraf.

1. Udvalgsarbejdet

Statsrevisorerne afgav den 16. maj 2001 den endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 og foretog i

overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets

Læs alt

beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 1999.

Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at

statsregnskabet godkendes.

Møder

Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den

endelige betænkning den 10. oktober 2001 og har herefter behandlet

betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i en

række møder. Ved udskrivelsen af folketingsvalg til afholdelse

den 20. november 2001 blev behandlingen stillet i bero. Den 12. december 2001

blev Finansudvalgets drøftelser vedrørende statsregnskabet

genoptaget.

Samråd

Finansudvalget har stillet et spørgsmål til

justitsministeren til mundtlig besvarelse vedrørende statsrevisorernes

beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet m.v.

Spørgsmål

Finansudvalget har stillet et spørgsmål om

hjemmeserviceordningen til erhvervsministeren og 4 spørgsmål til

justitsministeren om Domstolsstyrelsen til skriftlig besvarelse.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft

lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de

rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som

de har foreligget, og at udvalget også i forbindelse hermed eller

f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag

har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været

anledning hertil.

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Vedrørende statsrevisorernes beretning om

Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem bemærkes, at

Finansudvalget på baggrund af nogle konkrete sager vedrørende

budgetoverskridelser ved skrivelse af 30. juni 1998 anmodede finansministeren

om en oversigt over statslige bygge- og anlægsprojekter, hvor der var

konstateret væsentlige overskridelser i forhold til det oprindeligt

bevilgede budget. Af finansministerens besvarelse fremgik, at navnlig

på en række vejprojekter var der konstateret betydelige

overskridelser. Finansudvalget besluttede på denne baggrund den 2.

september 1998 at anmode statsrevisorerne om at foranledige en

revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af

Vejdirektoratets budget- og regnskabssystemer, ressourceforbrug,

bevillingsadministration og ressourcestyring i overensstemmelse med § 3 i

lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens

regnskaber. Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 2/99 blev afgivet

den 8. december 1999. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger

til beretningen bl.a., at Trafikministeriet og Vejdirektoratet ikke havde

givet Folketinget og dettes udvalg de fornødne oplysninger i

forbindelse med anlægslov og bevillingsansøgninger.

Finansudvalget konstaterede i sin behandling af beretningen, at de af

Finansudvalget vedrørende sagen til finans- og trafikministrene

stillede spørgsmål og Rigsrevisionens efterfølgende

undersøgelse havde været nyttige og nødvendige, og

noterede sig, at Trafikministeriets departement og Vejdirektoratet havde

givet tilsagn om eller allerede havde gennemført en række tiltag

med henblik på en styrkelse af Trafikministeriets

bevillingsadministration og ressourcestyring og en forbedret orientering af

Folketinget.

Vedrørende statsrevisorernes beretning om

gennemførelse af statslige edb-projekter bemærkes, at

Finansudvalget den 2. september 1998 anmodede finansministeren om en oversigt

over statslige edb-projekter, hvor der var konstateret væsentlige

overskridelser i forhold til det oprindeligt bevilgede budget. Af

finansministerens besvarelse fremgik, at på en række statslige

edb-projekter kunne der konstateres betydelige overskridelser. Finansudvalget

besluttede på denne baggrund den 20. oktober 1998 i lighed med, hvad

der var tilfældet for ovenstående beretning 2/99, at anmode

statsrevisorerne om at foranledige en revisionsmæssig

undersøgelse og bedømmelse af statslige edb-projekter.

Statsrevisorernes beretning om sagen nr. 9/99 blev afgivet den 27.

september 2000. Ved Finansudvalgets behandling af beretningen noterede

udvalget sig, at undersøgelsen havde identificeret en række

årsager til, at edb-projekter forsinkes og fordyres, og at den havde

givet en række anvisninger på, hvorledes styringen,

organiseringen, planlægningen og gennemførelsen af statslige

edb-projekter kunne styrkes. Udvalget noterede sig endvidere, at

statsrevisorerne havde anmodet Rigsrevisor om i en ny beretning at foretage

en udtømmende undersøgelse af Amanda-projektet og herunder

efterprøve, om arbejdsministerens oplysninger til Finansudvalget havde

været fyldestgørende.

For begge ovennævnte beretninger nr. 2/99 og 9/99

fandt Finansudvalget, at der var behov for en videre opfølgning

på beretningen, og at denne bedst blev sikret ved at behandle sagen som

en revisionssag efter den i rigsrevisorlovens § 18 foreskrevne procedure.

Ud over ovennævnte to sager tilslutter udvalget sig

generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i

betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den

rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser

anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af

budgetlægningen og regnskabsaflæggelserne på de punkter,

som omfattes af kritikken.

Udvalget

indstiller i overensstemmelse med

statsrevisorerne følgende:

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 1999

Statsregnskabet for finansåret 1999 godkendes.

Eva Kjer Hansen (V)

Svend Heiselberg (V)

nfmd. Kristian Jensen (V)

Christian Mejdahl (V)

Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd.

Per Dalgaard (DF) Gitte Seeberg (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Jan Petersen (S)

Karen Jespersen (S) Ole Stavad (S)

Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S)

Jens Peter Vernersen (S) Ole Sohn (SF)

Morten Helveg Petersen (RV)

Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 72

Bilagsnr.

Titel

Alm. del bilag 2

Ad gennemgang af statsrevisorernes endelige betænkning

(2001-02) (1. samling)

over statsregnskabet for finansåret 1999

§ 11 bilag 4 (1. saml.)

Samrådsspørgsmål A til justitsministeren vedr. SR 99 om

Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet

§ 26 bilag 3 (1. saml.)

Spørgsmål 1 til erhvervsministeren vedr. SR 99 om

hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet

§ 26 bilag 4 (1. saml.)

Svar på spørgsmål 1 vedr. SR 99 om

hjemmeserviceordningen ad § 26. Erhvervsministeriet

§ 11 bilag 1 (2. saml.)

Genoptrykt samrådsspørgsmål A til justitsministeren

vedr. SR 99 om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet

§ 11 bilag 3 (2. saml.)

Spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99 om

Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet

§ 11 bilag 5 (2. saml.)

Svar på spørgsmål 1-4 til justitsministeren vedr. SR 99

om Domstolsstyrelsen ad § 11. Justitsministeriet

Bilag 2

Justitsministerens talepapir til brug ved samråd i

Finansudvalget den 6. februar 2002 ad statsrevisorernes endelige

betænkning over statsregnskabet for finansåret 1999 med

tilhørende beretninger.

Samrådsspørgsmål A:

Ad statsrevisorernes beretning nr. 5/99 om retternes produktivitet

m.v.

Idet henvises til statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet for finansåret 1999, s. 234-240, ønskes en

redegørelse for og en drøftelse af følgende

spørgsmål:

Justitsministeriets rolle for så vidt

angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-, og

revisionsmæssige forhold.

Resultaterne af og opfølgning på den af

Finansministeriet foretagne undersøgelse af domstolenes

produktivitet.

Virkningen på retternes produktivitet af danske

domstoles forelæggelse af sager for EF-Domstolen og mulighederne for at

påvirke omfanget heraf.

Domstolsstyrelsens undersøgelse af

årsagerne til de i beretningen fundne produktivitetsforskelle, jf.

Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til statsrevisorerne om beretning 5/99,

pkt. 5.

Indholdet og gennemførelsen af de »iværksatte initiativer« samt »yderligere initiativer«, der er behov for, jf. ovennævnte notat, pkt.

10.

Svar:

Ad spørgsmål a) Justitsministeriets rolle for

så vidt angår Domstolsstyrelsens budget-, bevillings-og

revisionsmæssige forhold:

Justitsministeriets rolle i arbejdet med domstolenes

budget og bevillinger er som bekendt relativt begrænset.

Da Folketinget i 1998 vedtog loven om Domstolsstyrelsen,

var det jo netop ud fra et ønske om at give domstolene

selvstændighed i forhold til Justitsministeriet.

Domstolsstyrelsen skulle have ansvaret for domstolenes

bevillingsmæssige og administrative forhold, og justitsministeren

skulle ikke længere have instruktionsbeføjelser over for

domstolene i bl.a. budgetmæssige spørgsmål.

Tanken var altså, at kun Domstolsstyrelsens

bestyrelse skulle administrere domstolene. Og sådan er det også

gået i praksis. Det er således Domstolsstyrelsen selv, der inden

for den udmeldte budgetramme fordeler bevillingen.

Når det drejer sig om de overordnede rammer i

finansloven, er det naturligvis regeringen, der på

domstolsområdet som på andre områder udmelder disse.

Rammerne fastlægges i et samspil mellem

Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet.

Når der i denne proces er tilvejebragt nogle

overordnede økonomiske rammer, udarbejder Domstolsstyrelsen et bidrag

til regeringens finanslovforslag, som styrelsen fremsender til

Justitsministeriet.

Hvad angår revision, har statsrevisorerne og

Rigsrevisionen samme kompetence over for Domstolsstyrelsen som over for alle

andre statslige myndigheder.

Dette forhold er udtrykkeligt fremhævet i

bemærkningerne til lovforslaget om etablering af Domstolsstyrelsen.

Rigsrevisor kan således altid forlange de

nødvendige oplysninger og kan til enhver tid foretage revision og

regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen.

Den procedure, som jeg har beskrevet her, giver mig i

øvrigt anledning til at knytte en bemærkning til min besvarelse

af de næste spørgsmål.

Når jeg orienterer udvalget om de initiativer, som

Domstolsstyrelsen har taget som opfølgning på Rigsrevisionens og

Finansministeriets undersøgelser, så bygger mine svar

naturligvis på oplysninger fra Domstolsstyrelsen.

I det daglige er vi i Justitsministeriet kun i

begrænset omfang involverede i Domstolsstyrelsens enkelte initiativer.

Sådan skal det også være med den selvstændige

stilling, som domstolene har fået.

Vi drøfter naturligvis løbende de

overordnede rammer for domstolene med Domstolsstyrelsen. Men den daglige

fremdrift i de enkelte projekter er det Domstolsstyrelsen, som

følger.

Jeg håber derfor, at udvalget vil have

forståelse for, at jeg ikke nødvendigvis har et svar på

rede hånd, hvis der bliver spurgt mere detaljeret om de enkelte

initiativer på domstolsområdet.

Men skulle der vise sig behov herfor, så

bistår Justitsministeriet naturligvis på sædvanlig vis med

at indhente skriftlige svar fra Domstolsstyrelsen.

Ad spørgsmål b) Resultaterne af og

opfølgning på den af Finansministeriet foretagne

undersøgelse af domstolenes produktivitet:

I 2000 blev der gennemført en budgetanalyse af

domstolsområdet af Deloitte Consulting på vegne af

Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.

Analysen havde til formål at vurdere

ressourcestyringen og ressourceudnyttelsen på Domstolsområdet. I

tilknytning hertil foretog Finansministeriet en benchmarking af byretterne,

som blev offentliggjort i budgetredegørelserne for 2000-2001.

Budgetanalysen viste, at embederne generelt

økonomiserer fornuftigt med de delegerede midler. En øget

uddelegering kunne dog forbedre styringen af såvel løn som

øvrig drift.

Samtidig viste Finansministeriets benchmarking et

beregningsmæssigt effektiviseringspotentiale på

domstolsområdet på 15-20 pct., hvis de dårligst placerede

embeder bliver bragt på niveau med de bedste.

Budgetanalysen indeholder følgende

anbefalinger:

Øget decentralisering af

økonomistyringen, når de strukturelle forhold tillader

det

Sikring af datakvaliteten i de styringsrelevante

data

Fastlæggelse af relevante

styringsindikatorer

Udarbejdelse af kravspecifikation til fremtidigt

it-sagsbehandlingssystem

På længere sigt foreslås:

Indførelse af en personalenormeringsmodel

på domstolsområdet

Udvikling af nyt sagsbehandlingssystem

Retningslinjer for og analyse af bygningsbehov (set i

sammenhæng med evt. ændret struktur).

Domstolsstyrelsen har oplyst over for mig, at man, siden

rapporten forelå i oktober 2000, har iværksat en lang række

initiativer for at følge op på disse anbefalinger.

For det første er styrelsen gået i gang med

at tilvejebringe et bedre datagrundlag for den fremtidige

økonomistyring. Det drejer sig bl.a. om bedre oplysninger om

løn, årsværk og fravær ved de enkelte embeder.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at der allerede nu er

skaffet et væsentligt bedre datamateriale end tidligere.

Samtidig har Domstolsstyrelsen gennemgået den

eksisterende styring for at finde øjeblikkelige forbedringer m.h.t.

budgettering, regnskabsaflæggelse m.v.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at man har truffet

beslutning om, at alle retter fremover skal opgøre de ansattes

tidsforbrug på de forskellige arbejdsopgaver.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse præciseret,

at det er et ansvar for det enkelte embedes chef, at registreringen sker

på et fuldt betryggende grundlag.

Samtidig har Domstolsstyrelsen startet et omfattende

arbejde med opstilling af målsætninger for domstolsområdet

og udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte embeder.

Hermed er de første skridt taget til at

indføre mål- og resultatstyring på domstolsområdet.

Endvidere er der i 2001 gennemført en

landsdækkende brugerundersøgelse af domstolsområdet, som

generelt viser tilfredshed med domstolenes ydelser, men som også peger

på nogle punkter, hvor tingene kan gøres bedre. Det drejer sig

bl.a. om domstolenes bygningsmæssige forhold.

Også på it-området arbejder

Domstolsstyrelsen på at følge anbefalingerne i analysen. Der er

udarbejdet en overordnet it-strategi, og på regeringens

finanslovforslag er der afsat en ekstrabevilling i 2002 til at føre

arbejdet med strategien videre.

Endelig har Domstolsstyrelsens bestyrelse i september 2001

vedtaget en ny økonomistyringsmodel. Omdrejningspunktet i den

fremtidige økonomistyring bliver aflæggelse af embedsregnskaber

med oplysninger om udvikling i sagsantal, forbrug af årsværk og

beregning af produktivitet for hvert enkelt embede.

Embedsregnskabet skal også indeholde en benchmarking

af embedernes produktivitet, således at det enkelte embede bliver

sammenlignet med både gennemsnittet for alle embeder og med det

tiendebedste embede.

Ad spørgsmål c) Virkningen på retternes

produktivitet af danske domstoles forelæggelse af sager for

EF-domstolen og mulighederne påvirke omfanget heraf:

Som bekendt følger det af EF-traktaten, at de

nationale domstole kan forelægge spørgsmål om

fortolkningen af EF-bestemmelser for EF-Domstolen i tilknytning til

behandlingen af nationale retssager, hvor der opstår tvivl om

forståelsen eller gyldigheden af en EF-bestemmelse.

Det følger også af EF-traktaten, at de

nationale domstole i visse tilfælde skal forelægge

sådanne præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen.

Nationale domstole skal således forelægge spørgsmål

for EF-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen af en

EF-bestemmelse ved en domstol, hvis afgørelser ikke kan indbringes for

højere retsinstanser. Dette fremgår udtrykkeligt af

EF-traktatens artikel 234.

Når en national domstol forelægger

præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, vil den samlede

sagsbehandlingstid, der går til at behandle den pågældende

retssag, uundgåeligt blive forlænget.

I øjeblikket er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid ved EF-Domstolen ved behandlingen af præjudicielle

sager ca. 22 måneder.

Jeg tror og praksis fra de danske domstole

bekræfter denne antagelse at netop fordi det tager knap 2 år

for EF-Domstolen at besvare et præjudicielt spørgsmål, er

de danske domstole meget tilbageholdende med unødigt at inddrage

EF-Domstolen i behandlingen af retssagen.

Praksis viser således, at danske domstole ikke

forelægger præjudicielle spørgsmål, hvis domstolene

selv ser sig i stand til at fortolke en EF-bestemmelse.

Højesterets praksis på området er da

også klar. Der skal ikke ske forelæggelse for

EF-Domstolen, hvis der ikke er nogen rimelig tvivl om fortolkningen af

EU-retten.

Hvis vi ser på det samlede antal af danske domstoles

forelæggelser for EF-Domstolen både i straffesager og i civile

sager følger det af oplysninger fra EF-Domstolen, at der i de

seneste 5 år har været forelagt 27 sager.

Til sammenligning kan jeg oplyse, at der i den samme

periode er blevet forelagt 28 sager fra svenske domstole og 102 sager fra

hollandske domstole for EF-Domstolen.

Det er således kun i et meget beskedent antal sager,

der sker en præjudiel forelæggelse af spørgsmål for

EF-Domstolen, og når de danske domstole endelig forelægger

præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, er det, fordi

domstolene vurderer, at det er nødvendigt for afgørelsen af

retssagen.

Jeg vil i øvrigt gøre udvalgets medlemmer

opmærksomme på, at når en domstol forelægger

præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, bliver den

konkrete retssags behandling ved den danske domstol ganske vist sat i bero i

afventen af udfaldet ved EF-Domstolen, men det er jo ikke ensbetydende med,

at den danske forelæggende domstols produktivitet derved generelt

nedsættes, idet den forelæggende domstol benytter den

mellemliggende periode til at beramme og behandle de andre verserende

retssager ved embedet.

Samlet set har forelæggelser for EF-Domstolen

således kun en meget begrænset betydning for retternes

produktivitet.

Ad spørgsmål d) Domstolsstyrelsens

undersøgelse af årsagerne til de i beretningen fundne

produktivitetsforskelle, jf. Rigsrevisors notat af 17. august 2000 til

statsrevisorerne om beretning 5/99, pkt. 5:

Rigsrevisionens beretning 5/99 om retternes produktivitet

m.v. viser, at byretterne gennemsnitligt set er ca. 10 pct. mindre effektive

end de mest effektive byretter.

Finansministeriet er som nævnt nået frem til

et noget større tal: 15-20 pct. Forskellene skyldes bl.a. forskellige

opgørelsesmetoder.

Rigsrevisionen kunne ikke finde strukturelle årsager

til produktivitetsforskellene og fandt heller ikke, at den geografiske

spredning kunne forklare forskellene.

I forbindelse med udarbejdelsen af embedsregnskaber for

alle byretter for 2000 vil der imidlertid blive skabt kvalitetssikrede data,

som kan danne grundlag for sammenligning på tværs. Dette

materiale vil gøre det muligt for Domstolsstyrelsen af identificere

faktorer, som kan forklare forskellene mellem embederne.

Arbejdet med embedsregnskaberne er imidlertid endnu ikke

afsluttet, og derfor har Domstolsstyrelsen endnu ikke foretaget en

gennemgribende analyse af forskellene mellem embederne.

Men umiddelbart synes der at være en tendens i

retning af, at de helt små embeder med færre end 10

årsværk har en lavere produktivitet end de større.

Når ordningen med embedsregnskaber er fuldt

indført, må det forventes, at embedets kommentarer i det enkelte

regnskab i mange tilfælde kan give en forklaring på embedets

placering i benchmarkingen, og så vil der naturligvis være et

bedre grundlag for sammenligning og opfølgning.

Domstolsstyrelsen vil således arbejde videre med

disse analyser.

Samtidig vil styrelsen i løbet af 2002

gennemføre forsøg med at identificere og udbrede arbejdsgange,

som opfylder domstolenes målsætning om højeste kvalitet,

service og effektivitet.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Domstolsstyrelsen

på et møde den 21. november 2001 har orienteret Rigsrevisionen

om de initiativer, som jeg har nævnt her.

Ad spørgsmål e) Indholdet og

gennemførelsen af de »iværksatte initiativer« samt » yderligere

initiativer«, der er behov for,

jf. ovennævnte notat, pkt. 10:

Jeg har jo redegjort for mange af de initiativer, som

Domstolsstyrelsen har sat i værk, ved besvarelsen af de tidligere

spørgsmål. Hvis jeg afslutningsvis skal summere initiativerne

op, så drejer det sig om følgende:

Der er udarbejdet målsætninger og

strategier for domstolene

Der udarbejdes årlige handlingsplaner for alle

embeder, som indeholder det enkelte embedes udmøntning af den vedtagne

vision, målsætninger og værdier i konkrete handlinger, der

afspejler embedets særlige forhold.

Der er gennemført en landsdækkende

brugerundersøgelse i 2001, som bl.a. viste, at brugerne er tilfredse

med kvaliteten af domstolenes ydelser og har tillid til domstolene. Brugerne

er mere kritiske over for domstolenes bygningsmæssige forhold, herunder

handicapfaciliteter, parkeringsforhold m.v., som blev betegnet som mindre

tilfredsstillende.

Der er tilvejebragt bedre data om løn,

årsværk og fravær og statistiske oplysninger om sagsantal

og sagsbehandlingstider m.v.

Ordningen med opgørelse af de ansattes

arbejdstidsanvendelse vil blive udbredt til alle retter og vil ske på

et sikrere grundlag.

Der udarbejdes årlige embedsregnskaber for alle

embeder, som indeholder oplysninger om udvikling i sagsantal, herunder en

vægtning af antallet af sager, afgørelsestider m.v., forbrug af

årsværk på sagsområder og intern administration samt

beregning af produktivitet for alle embeder. Endvidere indeholder

embedsregnskabet en benchmarking af embedernes produktivitet, således

at det enkelte embede kan sammenlignes med gennemsnittet og det tiendebedste

embede. Endelig indeholder embedsregnskabet embedets kommentarer til de

belyste forhold.

Der er udviklet en ny økonomistyringsmodel, som

er bygger på embedsregnskaberne, og der vil blive udviklet en

personalenormeringsmodel for domstolsområdet.

Økonomistyringsmodellen skal drøftes på et møde i

marts 2002 i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg.

Bilag 3

Finansudvalgets spørgsmål 1 til

erhvervsministeren om hjemmeserviceordningen og dennes besvarelse heraf.

Spørgsmål 1:

Vedrørende statsrevisorernes beretning 16/99 om

kontrollen med hjemmeserviceordningen

Der ønskes en opdateret redegørelse for

status for og erfaringerne med de skærpede kontrolforanstaltninger

vedrørende hjemmeserviceordningen. Hvis en evaluering heraf foreligger

eller er under udarbejdelse, bedes denne oversendt til udvalget.

Svar:

Som det fremgik af statsrevisorernes beretning 16/99, er

kontrollen med hjemmeserviceordningen løbende blevet revideret og

styrket siden ordningens start i 1997. Rigsrevisionens beretning

konkluderede, at omfanget af de nuværende kontroller er

tilfredsstillende.

En af grundene til, at Rigsrevisionen fandt

kontrolindsatsen tilfredsstillende var, at kontrollen er blevet styrket. Der

gives nedenfor en beskrivelse af de nye kontrolinstrumenter m.v. og de

erfaringer, der er gjort i den anledning.

Inddragelse af hjemmeservicekunder (saldomeddelelser)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som led i sin kontrol

med ordningen siden 2000 inddraget kunderne via saldomeddelelser.

Der findes tre typer af saldomeddelelser:

stikprøve-saldomeddelelser, målrettede saldomeddelelser og

kvikstart-saldomeddelelser. Fælles for de tre typer af saldomeddelelser

er, at de udsendes til kunderne og indeholder oplysninger om kundens

hjemmeservicekøb, herunder hvilken type ydelse der er udført,

hvornår indbetalingen har fundet sted, virksomhedens navn samt brutto-

og nettobeløb for den købte ydelse.

I følgeskrivelsen til saldomeddelelsen gøres

kunden opmærksom på, at oplysningerne stammer fra styrelsens

oversigt over indbetalte hjemmeservicegirokort. Kunden bedes tage stilling

til, hvorvidt kunden er enig i de angivne oplysninger. Er kunden uenig i

saldomeddelelsen, skal kunden skrive sine bemærkninger på

saldomeddelelsen og returnere den til styrelsen i en medfølgende

frankeret kuvert.

Styrelsen udsender 500 stikprøve-saldomeddelelser

pr. kvartal. Der er til dato udsendt i alt ca. 3000

stikprøve-saldomeddelelser. Stikprøverne har medført, at

der er foretaget opfølgende kontrol på 23 virksomheder via

målrettede undersøgelser, uden at det imidlertid har givet

anledning til yderligere opfølgning, da der var tale om tekniske

(scannings-) fejl. Herudover er 1 virksomhed blevet politianmeldt, mens en

række virksomheder er udmeldt til kontrolbesøg. Yderligere 22

undersøgelser er p.t. under behandling.

De målrettede saldomeddelelser udsendes til kunder

hos de virksomheder, hvor styrelsen har grund til at antage, at der muligvis

er tale om en eller anden form for misbrug. Som noget nyt vil udformningen af

de målrettede saldomeddelelser blive ændret, således at det

ikke længere oplyses, hvilket arbejde der er udført, men alene,

hvornår arbejdet er udført, og hvad prisen var, mens kunden

anmodes om at beskrive det udførte arbejde. Beskrivelsen kan så

efterfølgende vurderes og evt. sammenholdes med den relevante faktura

for at vurdere, om der har været tale om ikke-tilskudsberettiget

arbejde. De målrettede saldomeddelelser har siden Rigsrevisionens

beretning ført til, at 1 virksomhed er blevet politianmeldt.

Formålet med kvikstart-saldomeddelelser er meget

hurtigt at få stoppet virksomheder, der etablerer sig inden for

hjemmeservice med henblik på at få udbetalt tilskud på

baggrund af fiktivt arbejde. Styrelsen har med virkning fra 1. oktober 2001

besluttet at stramme praksis vedrørende kvikstart-saldomeddelelser

yderligere, således at der udsendes et antal saldomeddelelser til

virksomheder, som har modtaget mere end 50.000 kr. i tilskud i løbet

af det første kvartal, de er optaget under ordningen.

Samarbejdet med landets kommuner om gennemførelsen af

kontrolbesøg

Kommunernes faktiske involvering i kontrollen med

hjemmeserviceordningen har hidtil været yderst begrænset.

På den baggrund tog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen initiativ til, at

der i oktober 2000 blev indgået en aftale mellem Kommunernes

Landsforening og styrelsen, som regulerer kommunernes kontrolopgaver i

forbindelse med hjemmeservice.

Aftalen indebærer, at kommunerne årligt skal

udføre 175 kontrolbesøg på landsplan. Kommunerne

får via bloktilskuddet 3 mio. kr. for at udføre kontrolarbejdet.

Af aftalen fremgår, at kontrollen fra 2001 vil foregå i to trin:

I første halvdel af året vil kommunerne have

lejlighed til at aflægge kontrolbesøg baseret på

lokalkendskab til virksomheder i kommunen.

I relation til anden halvdel af året orienterer

kommunerne i juni måned Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om fremtidige

planlagte kontrolbesøg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udpege

eventuelle resterende virksomheder til kontrolbesøg ud fra antallet i

aftalen.

Kommunerne har orienteret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

om, at kommunerne vil aflægge 182 kontrolbesøg i 2001. Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har medio oktober 2001 modtaget 6 kontrolrapporter.

Vejledning af virksomheder om administrative forhold

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i løbet af 2001

lavet et tættere samarbejde med de regionale TIC-centre om at udbrede

kendskabet til de uddannelses- og rådgivningsmæssige tilbud, der

findes inden for hjemmeserviceområdet.

Samarbejdet har bl.a. resulteret i, at der i år

afholdes 8 kurser i fakturering og bogføring. På kurserne

orienterer TIC generelt om økonomiske forhold, som virksomhederne skal

være opmærksomme på i forbindelse med

prisfastsættelse, likviditetsstyring m.v. Et revisionsfirma

fortæller om fakturerings- og bogføringsregler, og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen orienterer om de nye administrationssystemer fra januar

2002.

Derudover har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen netop

afsluttet et EF-udbud vedrørende de 200 kontrolbesøg, som ud

over de kommunale kontrolbesøg gennemføres hvert år.

Revisionsfirmaet KPMG har vundet opgaven, og det fremgår af aftalen, at

KPMG ud over at gennemføre de udgående kontrolbesøg skal

afsætte ca. 1 time i forbindelse med revisionsbesøgene til at

gennemgå reglerne om fakturering og bogføring, når der

skønnes behov herfor. Derudover skal KPMG i samarbejde med TIC

forestå kursusaktivitet, idet der forventes udbudt ca. 10 kurser i 2002

i fakturering og bogføring og øvrige lovkrav.

Ud over afholdelse af kurser har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen en særlig hjemmeservice-hotline, hvor kunder og

virksomheder kan få svar på alle hjemmeservicerelaterede

spørgsmål. Ofte vedrører henvendelserne konkrete ydelser,

som virksomhederne har udført, men der ydes også

rådgivning om lovfortolkninger og øvrige administrative forhold,

som er væsentlige for, at virksomhederne kan efterleve loven. Hotlinen

er åben alle dage fra kl. 9.00 til 16.00 (fredag dog til kl. 15.00).

Endelig har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt et

særligt tema-nyhedsbrev til alle virksomheder om korrekt fakturering og

bogføring (vedlagt).

Opfølgning på statsrevisorernes beretning

Til orientering kan jeg meddele Finansudvalget, at

Rigsrevisionen i efteråret 2001 har lavet en opfølgning på

enkelte punkter til beretning 16/99. Opfølgningen har inkluderet

møder mellem Rigsrevisionen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og

Rigsrevisionen er nu i gang med at udarbejde et opfølgende notat, som

skal anvendes i den endelige beretning om kontrollen med

hjemmeserviceordningen.

I Rigsrevisionens endelige beretning vil der derudover

være en vurdering af rapporten »Samfundsøkonomiske konsekvenser af

hjemmeserviceordningen «, som

offentliggøres i nærmeste fremtid.

Bilag 4

Finansudvalgets spørgsmål 1-4 til

justitsministeren om Domstolsstyrelsen og dennes besvarelse heraf.

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes oversende talepapir vedrørende

samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002 om Domstolsstyrelsen.

Svar:

Der vedlægges kopi af justitsministerens talepapir

til brug for samrådet i Finansudvalget den 6. februar 2002

vedrørende retternes produktivitet m.v. (Jf. bilag 2)

Spørgsmål nr. 2:

Hvornår vil de statistiske oplysninger

vedrørende retternes produktivitet foreligge? Vil ministeren oversende

resultaterne til Finansudvalget?

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om en

udtalelse i anledning af det rejste spørgsmål. Domstolsstyrelsen

har udtalt følgende:

Domstolsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen netop nu

arbejder på at færdiggøre de generelle statistikker til

brug for virksomhedsregnskabet 2001 for Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsens

bestyrelse skal behandle virksomhedsregnskabet på sit møde den

15. marts 2002. Virksomhedsregnskabet vil herefter blive sendt til

Finansudvalget.

Embedsregnskaberne, som omhandler de enkelte embeder,

herunder embedernes produktivitet, udarbejdes i et tæt samarbejde

mellem styrelsen og embederne. Det kan oplyses, at embedsregnskaberne for

regnskabsåret 2001 forventes at foreligge over sommeren 2002,

formentlig i løbet af august måned. Domstolsstyrelsen vil i

løbet af efteråret på baggrund af embedsregnskaberne for

2000 og 2001 foretage en nærmere analyse af årsagerne til

produktivitetsforskellene mellem byretterne.

Spørgsmål nr. 3:

Der ønskes en redegørelse for

ministeransvaret i relation til Domstolsstyrelsen, og herunder i hvilket

omfang styrelsen kan modtage instruktioner fra ministeren, Folketinget samt

statsrevisorerne.

Svar:

De rejste spørgsmål er reguleret i §§ 1-3 og

§ 6, stk. 3-4, i lov om Domstolsstyrelsen (lov nr. 401 af 26. juni 1998), jf.

Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A s. 775 ff.

I det følgende redegøres i hovedtræk

for ordningen vedrørende ministeransvar m.v. i relation til

Domstolsstyrelsen, således som denne er fastlagt i

Domstolsstyrelsesloven og dens forarbejder.

1. Kompetencefordeling, ministeransvar m.m.

Domstolsstyrelsen er oprettet i henhold til lov nr. 401 af

26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsesloven fastslår, at der skal

etableres en selvstændig domstolsstyrelse, der har til opgave at

varetage de bevillingsmæssige og administrative spørgsmål,

som er knyttet til domstolenes virksomhed.

Domstolsstyrelsen er en selvstændig

statsinstitution, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er styrelsens

øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens

virksomhed. Hensigten med at etablere en selvstændig domstolsstyrelse

ledet af en bestyrelse er at sikre domstolsadministrationen en udstrakt grad

af selvstændighed. I overensstemmelse hermed har justitsministeren ikke

instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen, Domstolsstyrelsens

afgørelser kan ikke påklages til ministeren, og

justitsministeren kan ikke afsætte medlemmer af bestyrelsen.

Justitsministeren skal endvidere ikke føre løbende tilsyn med

Domstolsstyrelsens virksomhed.

Som følge af Domstolsstyrelsens selvstændige

stilling har justitsministeren ikke noget retligt ansvar for, hvorledes

Domstolsstyrelsen udøver sin virksomhed. Ansvaret herfor

påhviler alene Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Hvis Rigsrevisor i en beretning fremsætter

væsentlige kritiske bemærkninger om

revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og

statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan

justitsministeren pålægge Domstolsstyrelsen at

iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og

justitsministeren er enige om, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 3.

Justitsministeren vil endvidere over for bestyrelsen kunne

komme med en tilkendegivelse af sin opfattelse af en given problemstilling.

Som følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser

over for bestyrelsen, vil bestyrelsen ikke være forpligtet til at

imødekomme en sådan tilkendegivelse. I bemærkningerne til

lovforslaget om Domstolsstyrelsen er det imidlertid forudsat, at bestyrelsen

vil arbejde for en løsning på det problem, som tilkendegivelsen

angår.

Finder ministeren, at den af bestyrelsen valgte

løsning på problemet er utilstrækkelig, vil ministeren

eventuelt kunne iværksætte et lovgivningsinitiativ. Lovgivningen

indeholder bl.a. regler om antallet af dommere og retskredse, ligesom

finansloven fastlægger de overordnede økonomiske rammer for

domstolene.

2. Revision af domstolenes regnskaber

Domstolsstyrelsen er ligesom andre statslige institutioner

undergivet de til enhver tid gældende regler og anvisninger om statens

budget- og bevillingssystem. Domstolsstyrelsen er endvidere undergivet de

almindelige regler for revision af statens regnskaber. Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen har således samme kompetence over for Domstolsstyrelsen

som over for alle andre statslige myndigheder.

Rigsrevisor kan forlange, at Domstolsstyrelsen

fremlægger alle oplysninger, der efter Rigsrevisors skøn er af

betydning for Rigsrevisors hverv, ligesom Rigsrevisor til enhver tid kan

foretage revision og regnskabsmæssig gennemgang hos Domstolsstyrelsen.

Som nævnt ovenfor følger det af Domstolsstyrelseslovens § 2,

stk. 3, at justitsministeren i visse tilfælde kan pålægge

Domstolsstyrelsen at iværksætte foranstaltninger som

opfølgning på væsentlige kritiske bemærkninger om

revisionsspørgsmål i en beretning fra Rigsrevisor.

3. Indhentelse af udtalelser og andre oplysninger

Domstolene hører under justitsministerens

ressortområde. Det er derfor justitsministeren, der udsteder generelle

regler på domstolsområdet, og det er justitsministeren, der

besvarer spørgsmål, der rejses i Folketinget eller af et

folketingsudvalg. Ministeren kan indhente de oplysninger fra

Domstolsstyrelsen, der er nødvendige for at varetage disse

opgaver.

Ministeren kan endvidere afkræve Domstolsstyrelsen

en udtalelse, hvis Rigsrevisor i medfør af rigsrevisorlovens § 16,

stk. 2, anmoder ministeren om en udtalelse i forbindelse med Rigsrevisors

stillingtagen til en konkret revisionssag vedrørende

Domstolsstyrelsens regnskaber eller ministeren efter rigsrevisorlovens § 18,

stk. 2, skal afgive en redegørelse til statsrevisorerne om de

foranstaltninger og overvejelser, som en beretning fra Rigsrevisor om en

revisionssag i Domstolsstyrelsen har givet anledning til.

I forbindelse med konkrete revisionssager retter

Rigsrevisor/statsrevisorerne henvendelse til ministeren, der besvarer

sådanne henvendelser efter at have indhentet en udtalelse fra

Domstolsstyrelsen. I bemærkningerne til Domstolsstyrelseslovforslaget

er det dog forudsat, at Rigsrevisionen i forbindelse med behandlingen af

konkrete sager kan rette direkte henvendelse til Domstolsstyrelsen med

spørgsmål af faktuel og mere opklarende karakter.

4. Forsømmelse i udøvelse af bestyrelseshvervet

Hvis bestyrelsen eller en del af denne gør sig

skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet

f.eks. ved grove budgetoverskridelser eller grove tilsidesættelser af

forpligtelser over for Rigsrevisionen kan justitsministeren eller

bestyrelsen indbringe afsættelsessager for Den Særlige Klageret

vedrørende de pågældende bestyrelsesmedlemmer, jf.

Domstolsstyrelseslovens § 6, stk. 3.

Hvis det derimod drejer sig om mindre budgetoverskridelser

eller andre budgetmæssige uregelmæssigheder, der ikke er af en

sådan karakter, at der er grundlag for afsættelse af

bestyrelsesmedlemmer, vil der ikke være mulighed for at anvende

sanktioner over for bestyrelsen.

I en sådan situation vil der heller ikke være

noget ansvar for ministeren, hvis denne har opfyldt sine forpligtelser til at

besvare henvendelser fra Rigsrevisor eller statsrevisorerne og til i den

forbindelse at anmode bestyrelsen for Domstolsstyrelsen om udtalelser. Dette

er en følge af, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelser i

forhold til bestyrelsen.

Spørgsmål nr. 4:

Der ønskes en redegørelse for, i hvilket

omfang Domstolsstyrelsen kan pålægges at gennemføre tiltag

med henblik på effektivisering af retterne.

Svar:

Det følger af Domstolsstyrelsens selvstændige

stilling, at justitsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over

for Domstolsstyrelsen, jf. Domstolsstyrelseslovens § 2, stk. 2, og

justitsministeren kan således ikke pålægge

Domstolsstyrelsen at gennemføre konkrete tiltag med henblik på

effektiviseringer ved retterne. Det er således Domstolsstyrelsen, der

selvstændigt varetager de konkrete administrative

spørgsmål vedrørende domstolenes virksomhed.

De generelle økonomiske rammer fastlægges for

retterne som for andre offentlige institutioner i finansloven. Ved

fastlæggelsen af de økonomiske rammer kan Folketinget

således tilskynde til effektiviseringer inden for

domstolsområdet. Et eksempel herpå er regeringens

finanslovforslag for 2002, hvor domstolene som en række andre

offentlige institutioner er omfattet af generelle rammereduktioner.

Rammereduktionerne er bl.a. begrundet i et krav om bedre produktivitet i det

offentlige.

Gennem lovgivning kan Folketinget også på

andre områder forpligte Domstolsstyrelsen til at gennemføre

generelle effektiviseringer af retterne, f.eks. ved at ændre reglerne

om antallet af dommere eller retskredse.

Lignende dokumenter