Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 267 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET(ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.)

1996/1 LSF 267Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af

telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:

1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-

og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og

beredskabssituationer uden omkostninger for staten på områder, der ikke er

dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og

teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og

mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.

4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i

forbindelse med telekommunikation.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i

internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt

tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse

organisationer.«

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der

følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen

tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende

konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens

udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er

bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med

henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter

Læs alt

udstedt i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1,

nr. 2, og § 2, stk. 5.«

3. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

4. I § 3, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »6 og § 3

g, stk. 1,» til: »§ 3 h«.

5. § 3 f ophæves.

6. § 3 g ophæves.

7. Efter § 3 g indsættes:

»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal

uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,

udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Stk. 2. Forskningsministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om de tekniske krav til centraler som

nævnt i stk. 1 samt om, hvordan den information, der tilvejebringes ved

indgrebet i meddelelseshemmeligheden, skal stilles til rådighed for politiet.

Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af

bestemmelsen i stk. 1 og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer

afgørelse i sager herom.

§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager

totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester

under krise eller krig.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's

sammensætning, funktioner og organisation.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's

beføjelser over for udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at

NALLA

1) modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om

faste kredsløb,

2) afgør, hvilke forbindelser der også under hensyn til det ønskelige i at

opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang skal dækkes af

telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov,

3) giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af

ødelagte teleanlæg,

4) drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres

med mindst mulig forsinkelse,

5) beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester

ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger

til gennemførelse af forholdsregler,

6) samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af

tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.

Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige

og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af

opgaver inden for det civile beredskab.

Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og

institutioner at træffe særlige foranstaltninger, for så vidt angår varer,

tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,

hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det

civile beredskab.

Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,

der skønnes nødvendige for administrationen heraf.

Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om

overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler og anvende

dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for

beløbene.

§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

8. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«

til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.

9. § 10, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, affattes

således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

10. I § 10 a, stk. 1, indsættes efter

»overtræder«: »§ 3 h, stk. 1, eller«.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet gælder § 3, stk. 1,

nr. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også for Grønland og Færøerne.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af

telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:

1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-

og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og

beredskabssituationer, uden omkostninger for staten, på områder, der ikke er

dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og

teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og

mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.

4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i

forbindelse med telekommunikation.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i

internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt

tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse

organisationer.«.

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke ud over hvad der

følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen

tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende

konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens

udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er

bemyndiget hertil, eller Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik

på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt

i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1., nr. 2 og

§ 2, stk. 5.«.

3. § 3 f ophæves.

4. § 3 g ophæves.

5. Efter § 3 g indsættes:

»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal

uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,

udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de

tekniske krav til centraler som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af

bestemmelsen i stk. 1, og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer

afgørelse i sager herom.

§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager

totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester

under krise eller krig.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's

sammensætning, funktioner og organisation.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's

beføjelser overfor udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at

NALLA:

1) Modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om

faste kredsløb.

2) Afgør hvilke forbindelser der, også under hensyn til det ønskelige i at

opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang, skal dækkes af

telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov.

3) Giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af

ødelagte teleanlæg.

4) Drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres

med mindst mulig forsinkelse.

5) Beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester

ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger

til gennemførelse af forholdsregler.

6) Samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af

tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.

Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige

og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af

opgaver indenfor det civile beredskab.

Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og

institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer,

tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,

hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det

civile beredskab.

Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,

der skønnes nødvendige for administrationen heraf.

Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om

overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler, og anvende

dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for

beløbene.

§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

6. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«

til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.

7. § 10, stk. 2 og § 10 a, stk. 2 , affattes

således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,

Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk

Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark

medio 1996. Principaftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale om

telesektoren af 22. juni 1990. Første del af udmøntningen af principaftalen

(trin 2a) blev gennemført i foråret 1996. Dette lovforslag udgør en del af

udmøntningen af den resterende del af principaftalen (trin 2b).

Lovforslaget indeholder, foruden forslag til bestemmelser om

teleselskabers medvirken til i praksis at sikre politiet adgang til

aflytning, jf. retsplejelovens kapitel 71, via disse selskabers indretning af

centraler m.v., forslag til en række konsekvensændringer af lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet som følge af, at flere bestemmelser i

den hidtidige lov om visse forhold på telekommunikationsområdet nu helt eller

delvist afløses af bestemmelser i de øvrige lovforslag i trin 2b lovpakken,

samt nogle mindre udbygninger og præciseringer af det i øvrigt gældende

hjemmelsgrundlag for udstedelse af nærmere regler for udbud af telenet og

teletjenester.

M.h.t. teleselskabernes medvirken til at sikre mulighed for aflytning

fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig

mobilkommunikation og lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,

der begge indgik i trin 2a lovpakken, at der i forbindelse med gennemførelsen

af anden del af principaftalen, trin 2b, i telelovgivningen vil blive

indføjet et krav til udbydere af telenet om, at centraler, som udbyderen

måtte anskaffe, skal være indrettet med aflytningsfaciliteter. Dette

lovforslag skal ses som udmøntningen af disse lovbemærkninger.

A. De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af

telekommunikationsområdet, som berøres af dette lovforslag, er lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990

med de ændringer, der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af

29. april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 372 af 18. maj

1994 og lov nr. 376 af 14. juni 1995. Disse ændringer er afspejlet i

lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995. Efterfølgende er lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet blevet ændret ved lov nr. 469 af 12.

juni 1996.

Spørgsmålet om aflytning af telekommunikation er reguleret i

retsplejeloven, hvorefter politiet som led i efterforskning af alvorlig

kriminalitet i henhold til nærmere præciserede betingelser i lovens kapitel

71 kan foretage »indgreb i meddelelseshemmeligheden«. I det

følgende bruges udtrykket »aflytning« som dækkende for det i

juridisk henseende mere omfattende udtryk »indgreb i

meddelelseshemmeligheden«. Af retsplejelovens kapitel 71 fremgår det, at

aflytning alene kan foretages legalt af politiet som led i efterforskning af

visse særligt alvorlige kriminalitetstyper, ligesom aflytning som

udgangspunkt alene kan ske legalt i henhold til retskendelse. Hertil kommer,

at de institutioner og selskaber (både offentlige og private), der

beskæftiger sig med kommunikation, har pligt til at bistå politiet med

udførelsen af indgreb, jf. retsplejelovens § 786, stk. 1.

Med gennemførelsen af dette lovforslag vil det blive præciseret, at

udbydere af telenet og teletjenester har pligt til teknisk at indrette deres

centraler således, at politiet kan få adgang til at foretage aflytning. Det

er hensigten at lade bestemmelsen herom få virkning hurtigst muligt efter

lovforslagets ikrafttræden, m.h.p. at de udestående DCS1800 tilladelser

umiddelbart herefter kan endeligt udstedes.

B. Lovforslagets indhold

Sikring af aflytningsfaciliteter i centraler

Aflytning i det faste (kabelbaserede) telefonnet, har indtil nu teknisk

kunnet gennemføres af teleselskaberne uden væsentlige praktiske problemer,

idet der er tale om et forholdsvis simpelt indgreb, der på politiets

anmodning efter retskendelse jf. retsplejelovens kap. 71 rutinemæssigt kan

foretages af telefonselskaberne, således at disse kan sørge for, at politiet

parallelt med vedkommende telefonabonnent får adgang til telefontrafikken.

Aflytning i det analoge NMT-mobiltelefonnet er i praksis blevet

effektueret ved hjælp af elektronisk scanning af radiokanaler, idet der ikke

er indbygget aflytningsfaciliteter i NMT-nettet. Denne form for aflytning er

belagt med teknisk usikkerhed i relation til »fangning« af

samtaler, ligesom det kræver store mandskabsmæssige ressourcer, idet

mobiltelefonen skal være inden for rækkevidde af scanningsudstyret, og idet

scanningen - af hensyn til efterforskningen - skal ske skjult. Yderligere er

der i NMT-nettet installeret et EDB-baseret system, hvorefter der kan

»overvåges« nogle få mobiltelefoner. Dette »automatiske«

system har - foruden kapacitetsmangel - tillige bl.a. den tekniske mangel, at

der alene kan ske aflytning af en samtale ad gangen.

M.h.t. aflytning i de fælleseuropæiskstandardiserede digitale

mobiltelefonnet (GSM- og DCS1800-teknologierne) er de tekniske

specifikationer for disse net netop udviklet med det formål at undgå

(uautoriseret) aflytning.

De tekniske standarder for moderne telekommunikation udvikles i sagens

natur ikke med det hovedsigte, at kommunikationen skal kunne aflyttes.

Tværtimod gøres der af telesektorens interessenter et stort arbejde for at

forhindre (uautoriseret) aflytning. De retshåndhævende myndigheders behov for

at kunne foretage legal aflytning indgår ikke - eller i hvert fald kun

perifert - i interessenternes udviklingsarbejde. Hertil kommer, at

telekommunikation i vidt omfang i dag foregår på grundlag af

digitaleteknologier. Dette giver mulighed for ved enkle midler at

kryptografere kommunikationen, hvilket i praksis umuliggør aflytning, jf.

nærmere herom nedenfor.

Såfremt det, med denne udvikling, fortsat skal være muligt for politiet at

aflytte telekommunikation, jf. retsplejelovens kap. 71, er det nødvendigt med

en klar lovhjemmel, der pålægger udbydere af telenet, at disse udover i

almindelighed at bistå politiet i forbindelse med aflytning, ved fremtidige

anskaffelser af centraludstyr skal sikre, at disse er indrettet således, at

aflytning er mulig.

Centraludstyr som udbydere af telenet og teletjenester allerede har

anskaffet og etableret inden lovforslagets ikrafttræden er ikke omfattet af

kravet om at sikre adgang til aflytning. Net- eller tjenesteudbyderen har

ikke pligt til at tilpasse et »gammelt« system, så det bliver

muligt at foretage aflytning.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 786 og øvrige bestemmelser i

retsplejelovens kapitel 71 regulerer ikke udtrykkeligt omkostningsspørgsmålet

ved aflytninger. I praksis er omkostningerne ved aflytning blevet fordelt

således, at politiet har betalt de konkrete udgifter ved aflytningen, dvs.

dels et fast beløb for etableringen - dækkende telefonmontør-løn mv.- dels de

løbende udgifter forbundet ved at få telefontrafikken fra den aflyttede

telefon bragt til politiets bygninger. Det fremgår udtrykkeligt af

bestemmelsen at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre på denne

praksis.

Lovforslaget indebærer imidlertid, at der allerede forud for konkrete

aflytnings-situationer skal indbygges passende udstyr i telenettet, hvilket

indebærer grund-investeringer af betydelig størrelse. Det fremgår af

lovbestemmelsen at det ikke er hensigten, at udbyderne af telenet og

teletjenester skal kunne få refunderet udgifterne til denne grundlæggende

opgradering, f.eks. hos politiet.

Det er endvidere hensigten med lovforslaget at give forskningsministeren

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til centraludstyr

som nævnt ovenfor i det omfang, det viser sig nødvendigt at fastsætte nærmere

regler herom.

Aflytningsfaciliteterne i centralerne bør, så vidt det er muligt, være

baseret på fælleseuropæiske standarder. Sådanne standarder foreligger

imidlertid indtil videre kun i stærkt begrænset omfang. Den efterfølgende

bekendtgørelsesregulering vil i givet fald ske på grundlag af

fælleseuropæiske standarder.

Forholdet til kryptering

Der findes i dag ingen dansk regulering på krypteringsområdet.

Krypteringsudstyr må lovligt anvendes i Danmark og kan i dag erhverves for få

tusinde kroner. Det er muligt at kryptere kommunikation

»end-to-end« i hvilken som helst teletjeneste ved brug af

krypteringsudstyr, der kan opstilles hos de to kommunikationsparter.

Kryptering rejser dog samtidig problemer, idet moderne krypteringssystemer er

så sikre, at heller ikke politi eller efterretningstjenester i alle tilfælde

kan bryde dem. Anvendelsen af kryptering kan derfor reelt afskære

efterforskningsmyndighedernes eksisterende mulighed for indgriben i

meddelelseshemmeligheden.

Da den tekniske udvikling bevirker, at stadig større dele af

telekommunikationen foregår digitalt via åbne netværk, f.eks. Internet, vil

det blive mere og mere almindeligt at kryptere kommunikationen. Hertil

kommer, at der fra erhvervsside er en stærkt stigende efterspørgsel efter

sikker elektronisk kommunikation baseret på kryptering. Kryptering begrænser

imidlertid ikke kun uvedkommendes adgang til information, men også den legale

adgang, som politiet har til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i

forbindelse med efterforskning af alvorlig kriminalitet.

På den baggrund er det hensigten at udnytte den ovenfor nævnte hjemmel til

at fastsætte tekniske krav til centraler om at fastsætte nærmere regler om,

at de pågældende centraler skal være således indrettet, at udbydere af

telenet eller teletjenester, som anvender kryptering som en integreret del af

deres telenet, for fremtiden bliver i stand til at stille den kommunikerede

information til rådighed for de retshåndhævende myndigheder i ukrypteret

form.

Kryptering, der ikke udgør en integreret del af de pågældende udbyderes

basale tjenester, herunder kryptering der tilføjes af andre, er det derimod

ikke den pågældende net- eller tjenesteudbyders ansvar at sikre aflytning af

i ukrypteret form, idet dette ikke i praksis vil være muligt for net- eller

tjenesteudbyderen.

Aflytning i DCS1800-net

I bemærkningerne til lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig

mobilkommunikation fremgår det, at kommende DCS1800-operatører i forbindelse

med udbudet vil blive gjort opmærksom på, at lovgivningen i trin 2b vil komme

til at indeholde et krav til centraler om, at disse skal være indrettet med

aflytningsfaciliteter, og at meddelelse af tilladelser derfor forudsætter, at

trin 2b lovgivningen herom er gennemført.

Med sigte på hurtigst muligt at kunne foretage den endelige udstedelse af

tilladelserne til de pågældende tilladelseshavere, der allerede er udpeget,

foreslås det at lovforslagets bestemmelse om aflytning træder i kraft

hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse.

Udbygninger og justeringer af hjemmelsgrundlaget for fastsættelse af

regler for udbud af telenet og teletjenester

Med lovforslaget foreslås en præcisering af hjemmelen til på en række

punkter at fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. De

pågældende hjemler vedrører navnlig sikring af samfundsvigtig

telekommunikation såsom opkald til skrive- og teksttelefontjenester, den

offentlige alarmtjeneste m.v., øvrige forhold vedr. alarm- og

beredskabs-situationer, sikring af den tekniske kvalitet af telenettene,

sikring af data- og personbeskyttelseshensyn, hemmeligholdelse af

telekommunikation m.v. Sigtet med den foreslåede formulering har bl.a. været

at foretage en mere præcis afgrænsning af hjemmelens rækkevidde, og herunder

at fjerne overflødige dele af det hidtidige hjemmelsgrundlag.

Samtidig foreslås der på enkelte punkter en udvidelse af den hidtidige

hjemmel til at fastsætte nærmere regler for udbydere af telenet og

teletjenester.

Tele Danmark har hidtil, som koncessionshaver, kunnet pålægges at

overholde internationale beslutninger og regler, som man fra dansk side har

tilsluttet sig i forbindelse med samarbejdet i forskellige internationale

organisationer på telekommunikations-området, herunder f.eks. i Den

Internationale Telekommunikations Union (ITU) under FN og de internationale

satellitorganisationer (Intelsat, Eutelsat og Inmarsat).

Dette har på den anden side givet Tele Danmark en række muligheder m.h.t.

at opnå internationalt anerkendt status som teleoperatør i Danmark. Som en

konsekvens af liberaliseringen har også andre udbydere af telenet og

teletjenester ønsket at opnå denne status, idet der i det internationale

samarbejde kan være en række fordele herved.

På den baggrund foreslås det, at forskningsministeren bemyndige til at

fastsætte nærmere regler om, at udbydere af telenet og tjenester skal

overholde vedtagelser truffet i internationale samarbejdsfora på radio- og

telekommunikationsområdet. Det skal fremhæves, at kravet om overholdelse af

internationale vedtagelser på teleområdet vil kunne rettes imod alle udbydere

af offentlige telenet og teletjenester. Der bør endvidere præciseres, at det

kun er udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der vil kunne opnå

ROA-status (Registrated Operating Agency).

Præcisering af hjemmelsgrundlaget for National Long Lines Agency

(NALLA)

NALLA (National Long Lines Agency) er et forvaltningsorgan, der i 1961 af

Forsvarsministeriet blev etableret med henblik på at sikre

totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telekommunikation under

kriser eller krig. Området blev overført til det daværende Generaldirektorat

for Post og Telegrafvæsenet i 1975. NALLA aktiveres på regeringens ordre,

eller hvis en situation opstår, der udløser foranstaltninger i henhold til

»forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under

krig« givet ved kgl. anordning af 6. marts 1952 som ændret ved kgl.

anordning af 26. april 1961.

Udviklingen i telesektoren, der indebærer, at der fremover vil være en

række udbydere af telekommunikationsydelser i Danmark, har medført et behov

for at styrke NALLA's kompetencer m.h.p. at sikre et effektivt og smidigt

samarbejde med telesektoren. Dette nødvendiggør en udbygning af den hidtidige

lovhjemmel til at fastsætte nærmere regler om sikring af samfundsvigtig

telekommunikation i alarm- og beredskabssituationer med sigte på eksplicit at

sikre hjemmel til, at NALLA, på grundlag af nærmere regler udstedt af

forskningsministeren, kan udstede påbud til aktører inden for telesektoren og

sikre gennemtvingelse heraf via dagbøder.

Der henvisesi øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser ad nr.

5.

C. Forholdet til EU-retten

Spørgsmålet om myndighedernes fortsatte mulighed for legalt at foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden har givet anledning til overvejelser i

stort set alle vestlige lande. Også indenfor det politimæssige samarbejde

mellem EU-landene har emnet været drøftet, først i regi af TREVI-samarbejdet

og efter EU-traktatens ikrafttrædelse i regi af traktatens afsnit VI

(Bestemmelser om samarbejde om retlige og indre anliggender). Rådet af

justitsministre har således bl.a. i en Rådsresolution af 4. november 1996

(C329) opfordret teleministrene til at sikre, at det fortsat vil være muligt

at gennemføre aflytning og herunder at fastsætte tekniske retningslinier

herfor på en række nærmere angivne punkter. Teleministrene har indtil videre

ikke fulgt denne opfordring.

D. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Se ovenfor under de almindelige bemærkninger, afsnit B, om de økonomiske

konsekvenser for teleselskaberne af kravet om, at centraler skal indrettes

således, at det i praksis er muligt at gennemføre aflytning. Herudover har

lovforslaget ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i

Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier,

Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med denne bestemmelse foreslås en forenkling af § 3, stk. 1, i loven. Det

er hensigten med den foreslåede formulering at foretage en mere præcis

afgrænsning af hjemmelen i § 3, stk. 1. I forhold til den eksisterende

bestemmelse er indledningen blevet sprogligt forenklet, herunder er

muligheden for at fastsætte anmeldelses- og tilladelsesordninger på

teleområdet udgået. Derudover er følgende hensyn taget ud af bestemmelsen:

Den eksisterende § 3, stk. 1, nr. 1 fastslog, at der kunne fastsættes

nærmere regler, der tilgodeså opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder

handicappedes behov. Der tænktes i den sammenhæng på muligheden for at

fastsætte regler om eksempelvis telefonbokses handicapegnethed. Det er fundet

hensigtsmæssigt at foreslå en overflytning af denne bestemmelse til det

parallelt med dette forslag fremsatte forslag om ændring af lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren. Der er

således ikke tale om, at hensynet til svage samfundsgrupper fjernes fra

telelovgivningen, men blot, at sådanne bestemmelser placeres i tilknytning

til de øvrige regler om forbrugerbeskyttelse på området. Lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren indeholder

forbrugerbeskyttende bestemmelser.

Endvidere indeholder de eksisterende bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 8 og

9, en hjemmel til at fastsætte regler om operatørforvalg og om fordelingen af

og anvendelsen af nummerressourcer m.v. Disse regler vil blive videreført i

det parallelt fremsatte forslag til lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v.

Til § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen er en sproglig omformulering af den gældende bestemmelse, men

indebærer ingen substansændringer.

Det er fundet hensigtsmæssigt at udbygge den eksisterende hjemmel til at

fastsætte bestemmelser med sigte på interoperabilitet, driftssikkerhed m.v.

med en eksplicit hjemmel til også ad denne vej at kunne fastsætte nærmere

regler, som skal sikre, at det er teknisk muligt at foretage samtrafik mellem

forskellige telenet og teletjenester. Derudover er der tale om en

videreførelse af den hidtidige hjemmel.

Til § 3, stk. 1, nr. 6

Det er, henset til den forøgede konkurrence på telemarkedet

hensigtsmæssigt, at alle udbydere har mulighed for at blive anerkendt som

officielle danske udbydere af telekommunikation i internationale sammenhænge,

herunder f.eks. i ITU, med de fordele, der eventuelt følger heraf. Det er

imidlertid ofte en forudsætning for, at offentlige udbydere af telenet og

teletjenester kan opnå disse fordele, at det er muligt at forpligte de

pågældende til at overholde de regelsæt, der gælder for eller er vedtaget i

disse internationale organisationer. Dette er baggrunden for den foreslåede

bestemmelse, der præciserer hjemmelen til i bekendtgørelses-form at stille

sådanne krav.

Som et eksempel kan nævnes, at flere nye udbydere af telenet og

teletjenester har ønsket at få tildelt såkaldt ROA-status (ROA: Recognized

Operating Agency) inden for ITU, med de deraf følgende forpligtelser og

rettigheder i henhold til ITU's regelsæt.

Som et andet eksempel kan nævnes, at flere udbydere af telenet og

teletjenester i Danmark kunne ønske at blive udpeget som signatarer, dvs.

med-investorer og medejere, i en eller flere af de internationale

satellit-organisationer (INTELSAT, Inmarsat og EUTELSAT). Det vil således

være hensigtsmæssigt, at de danske telemyndigheder har mulighed for at udpege

flere signatarer til de mellemstatslige satellitorganisationer i takt med, at

disse organisationers regelsæt ændres, således at det bliver muligt for hvert

land at udpege flere signatarer.

Til nr. 2

Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt

foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at

præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens

instruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion,

herunder også de aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt

konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og

analyse-opgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af

ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens

interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsynet,

udvalgte fokusområder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsen

indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budgetfastlæggelse og kontraktstyring

m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.

Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af

forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens

fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen

hertil er henlagt til Telestyrelsen.

Med hensyn til det sidste punktum i bestemmelsen skal det bemærkes at der

her henvises til beredskabsområdet og området vedrørende telekommunikation

mellem Danmark og Grønland og mellem Danmark og Færøerne, hvor Telestyrelsen

stadig er underlagt instruktion fra forskningsministeren.

Til nr. 3

Den nuværende hjemmel til, at offentlige og halvoffentlige foretagender

kan udbyde ledig kapacitet i de telenet og teletjenester, de har anlagt til

interne driftsformål, og til at fastsætte rammer herfor, findes i

bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996, som er udstedt i medfør af § 3 f i

lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. § 3 f giver imidlertid kun

mulighed for at kræve regnskabsmæssig eller strukturel separation af udbudet

af teleydelser fra udbyderens øvrige aktiviteter samt at kræve anvendelse af

ikke-diskriminerende priser og vilkår i øvrigt. Derimod har samtrafikreglerne

ikke hidtil fundet anvendelse på et sådant udbud af ledig kapacitet.

Visse af de nævnte potentielle udbydere af ledig kapacitet råder

imidlertid over infrastruktur-ressourcer af en sådan karakter, at de på et

eller flere delmarkeder måske ifølge samtrafikreglerne vil være eller blive

at betragte som en udbyder med en stærk markedsposition.

Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at ophæve § 3 f i lov om

visse forhold på telekommunikationsområdet og at præcisere i samtrafikloven,

at de nævnte foretagenders udbud af telenet eller teletjenester er omfattet

af samtrafikreglerne. Bekendtgørelse nr. 715 af 25. Juli 1996 bortfalder

samtidig med lovens ikrafttræden.

Til nr. 4

§ 3 g ophæves, da bestemmelsen om Telestyrelsens opkrævning af gebyrer

m.v. til dækning af Telestyrelsens omkostninger ved administration af tilsyn,

kontrol m.v. på teleområdet overflyttes til forslag til lov om tildeling og

anvendelse af nummerressourcer m.v..

Den fremtidige opkrævning af gebyrer m.v. vil skulle ske efter reglerne i

forslag til lov om Telestyrelsen og lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. Begge forslag fremsættes parallelt med nærværende

forslag.

Bestemmelsen træder først i kraft den 1. januar 1998. Se også nedenstående

bemærkninger til § 2.

Til nr. 5

Generelt henvises til bemærkningerne ovenfor under afsnittene B og C, hvor

der gives en beskrivelse af baggrunden for og indholdet af den foreslåede

regulering.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 3 h, stk. 1, er at fastslå en

forpligtelse for udbydere af offentlige telenet og teletjenester til i

centraler, disse udbydere etablerer, at sikre, at politiet kan få adgang til

at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det indebærer en forpligtelse

for de pågældende udbydere til at indrette centraler, der etableres efter

denne lovs ikrafttræden, så det er teknisk muligt at foretage aflytning.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til, at forskningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om tekniske krav til centraler, vil blive udnyttet

således, at udbydere af telenet og teletjenester, som anvender kryptering som

en integreret del af disse telenet og teletjenester, bliver i stand til, at

stille den kommunikerede information til rådighed for de retshåndhævende

myndigheder i ukrypteret form.

Den foreslåede formulering af stk. 3 skaber parallelitet med det øvrige

liberaliserede område, hvor Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af

de fastsatte regler.

NALLA (National Long Lines Agency) er et forvaltningsorgan, der i 1961 af

Forsvarsministeriet blev etableret med henblik på at sikre

totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telekommunikation under

kriser eller krig. Området blev overført til det daværende Generaldirektorat

for Post og Telegrafvæsenet i 1975. NALLA aktiveres på regeringens eller

forskningsministerens ordre, eller hvis en situation opstår, der udløser

foranstaltninger i henhold til »forholdsordre for det militære forsvar

ved angreb på landet og under krig« givet ved kgl. anordning af 6. marts

1952 som ændret ved kgl. anordning af 26. april 1961.

Det er fundet hensigtsmæssigt i lovteksten eksplicit at præcisere, at

forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's virke og

organisation, herunder sammensætning, jf. den gældende bekendtgørelse herom,

der er udstedt med hjemmel bl.a. i forskningsministerens generelle adgang til

at regulere beredskabsspørgsmål på teleområdet.

I den ny bekendtgørelse vil der bl.a blive tillagt NALLA kompetence til at

kunne afkræve udbydere af telenet og teletjenester alle de oplysninger, der

er nødvendige for, at NALLA kan varetage sine opgaver. Der tillægges

endvidere NALLA kompetence til at kunne pålægge dagbøder til gennemtvingelse

af overholdelse af afgivne påbud. Endvidere vil NALLA's opgaver nærmere blive

defineret. NALLA vil bl.a. skulle modtage og koordinere ønsker fra civile og

militære myndigheder om faste kredsløb, afgøre hvilke forbindelser der skal

dækkes af telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese

alle behov, og give fornødne direktiver vedrørende prioritering af

retablering af ødelagte teleanlæg. Den her foretagne opremsning er ikke

udtømmende, men eksemplificerer typen af opgaver.

Endelig er det fundet hensigtsmæssigt i bestemmelsens stk. 7 at tillægge

NALLA den fornødne kompetence til i de tilfælde, hvor NALLA aktiveres, via

dagbøder at kunne gennemtvinge afgivne påbud. Bestemmelsen svarer til de for

Telestyrelsen gældende kompetencer. Baggrunden for at tillægge NALLA disse

kompetencer er ønsket om at sikre et effektivt og smidigt samarbejde i

telesektoren. Det faktum, at markedet liberaliseres, og at der gradvist

fremkommer nye teleoperatører på markedet, bevirker, at det er nødvendigt at

udstyre NALLA med indgrebsbeføjelser, der understøtter en effektiv løsning af

organets opgaver i krise- og krigssituationer.

Til § 3 j

Uanset den i bemærkningerne til § 1, nr. 2 beskrevne afskæring af

forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i forbindelse

med styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister

for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren

herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i

enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang

til i forbindelse med konkrete sager at dispensere fra de af ministeren

administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare

arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres.

For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og

afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med

den i § 3 j foreslåede bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne

dispensere fra bekendtgørelser udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

Ministeren vil herefter være henvist til, såfremt der konstateres

uhensigtsmæssigheder i de gældende bekendtgørelser m.v., generelt at ændre

disse.

Til nr. 6

Det er fundet hensigtsmæssigt at foretage en justering af

straffebestemmelserne således, at der i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i

§§ 3 h og 3 i kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne i de

pågældende bekendtgørelser. Der er hermed skabt parallelitet med

strafsanktioneringen i de bekendtgørelser, der er udstedt efter § 3.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse er en tilpasning til den nye formulering

vedrørende strafansvar for juridiske personer.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997. Den gældende § 3 g

ophæves dog først med virkning fra 1. januar 1998. M.h.t. den foreslåede

bestemmelse vedrørende sikring af aflytningsmuligheder foreslås det, at denne

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, m.h.p. hurtigst

muligt at kunne udstede de ovenfor omtalte DCS1800 tilladelser.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet. (Ændringer som følge af teleliberaliseringens trin

2b m.v.).

(Lovforslag nr. L 267) og

De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken

gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om

totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af

telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres

adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj

kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er

totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række

regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.

Lovpakken har følgende indhold:

1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af

den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december

1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder

til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række

ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i

overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv

om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.

2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere

af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.

Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler

undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,

forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra

generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er

berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor

Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).

3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet

(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil

sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe

teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,

idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,

samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af

deres udgående samtaler går visse disse selskaber.

4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på

grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget

indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels

løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende

frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.

5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for

Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret

tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for

opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.

6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer

af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte

lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader

jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af

telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:

1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-

og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.

2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og

beredskabssituationer uden omkostninger for staten på områder, der ikke er

dækket af den generelle beredskabslovgivning.

3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og

teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og

mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.

4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i

forbindelse med telekommunikation.

5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.

6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i

internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt

tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse

organisationer.«

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der

følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen

tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende

konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens

udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er

bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med

henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter

udstedt i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1,

nr. 2, og § 2, stk. 5.«

3. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

4. I § 3, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »6 og § 3

g, stk. 1,» til: »§ 3 h«.

5. § 3 f ophæves.

6. § 3 g ophæves.

7. Efter § 3 g indsættes:

»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal

uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,

udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at

foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Stk. 2. Forskningsministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om de tekniske krav til centraler som

nævnt i stk. 1 samt om, hvordan den information, der tilvejebringes ved

indgrebet i meddelelseshemmeligheden, skal stilles til rådighed for politiet.

Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af

bestemmelsen i stk. 1 og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer

afgørelse i sager herom.

§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager

totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester

under krise eller krig.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's

sammensætning, funktioner og organisation.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's

beføjelser over for udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at

NALLA

1) modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om

faste kredsløb,

2) afgør, hvilke forbindelser der også under hensyn til det ønskelige i at

opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang skal dækkes af

telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov,

3) giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af

ødelagte teleanlæg,

4) drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres

med mindst mulig forsinkelse,

5) beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester

ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger

til gennemførelse af forholdsregler,

6) samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af

tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.

Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige

og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af

opgaver inden for det civile beredskab.

Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og

institutioner at træffe særlige foranstaltninger, for så vidt angår varer,

tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,

hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det

civile beredskab.

Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,

der skønnes nødvendige for administrationen heraf.

Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om

overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler og anvende

dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for

beløbene.

§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative

forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

8. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«

til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.

9. § 10, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, affattes

således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

10. I § 10 a, stk. 1, indsættes efter

»overtræder«: »§ 3 h, stk. 1, eller«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet gælder § 3, stk. 1,

nr. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også for Grønland og Færøerne.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter