1996 LSF 267 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET(ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af
telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:
1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-
og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.
2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og
beredskabssituationer uden omkostninger for staten på områder, der ikke er
dækket af den generelle beredskabslovgivning.
3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og
teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og
mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.
4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
forbindelse med telekommunikation.
5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.
6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i
internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt
tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse
organisationer.«
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der
følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen
tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende
konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens
udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er
bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med
henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter
Læs alt
udstedt i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1,
nr. 2, og § 2, stk. 5.«
3. § 3, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
4. I § 3, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »6 og § 3
g, stk. 1,» til: »§ 3 h«.
5. § 3 f ophæves.
6. § 3 g ophæves.
7. Efter § 3 g indsættes:
»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal
uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,
udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.
Stk. 2. Forskningsministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om de tekniske krav til centraler som
nævnt i stk. 1 samt om, hvordan den information, der tilvejebringes ved
indgrebet i meddelelseshemmeligheden, skal stilles til rådighed for politiet.
Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
bestemmelsen i stk. 1 og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer
afgørelse i sager herom.
§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager
totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester
under krise eller krig.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's
sammensætning, funktioner og organisation.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's
beføjelser over for udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at
NALLA
1) modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om
faste kredsløb,
2) afgør, hvilke forbindelser der også under hensyn til det ønskelige i at
opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang skal dækkes af
telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov,
3) giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af
ødelagte teleanlæg,
4) drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres
med mindst mulig forsinkelse,
5) beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester
ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger
til gennemførelse af forholdsregler,
6) samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af
tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.
Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige
og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af
opgaver inden for det civile beredskab.
Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og
institutioner at træffe særlige foranstaltninger, for så vidt angår varer,
tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,
hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det
civile beredskab.
Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,
der skønnes nødvendige for administrationen heraf.
Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om
overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler og anvende
dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for
beløbene.
§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative
forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
8. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«
til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.
9. § 10, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
10. I § 10 a, stk. 1, indsættes efter
»overtræder«: »§ 3 h, stk. 1, eller«.
§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 1998.
§ 3
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet gælder § 3, stk. 1,
nr. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også for Grønland og Færøerne.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af
telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:
1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-
og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.
2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og
beredskabssituationer, uden omkostninger for staten, på områder, der ikke er
dækket af den generelle beredskabslovgivning.
3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og
teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og
mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.
4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
forbindelse med telekommunikation.
5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.
6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i
internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt
tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse
organisationer.«.
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke ud over hvad der
følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen
tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende
konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens
udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er
bemyndiget hertil, eller Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik
på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt
i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1., nr. 2 og
§ 2, stk. 5.«.
3. § 3 f ophæves.
4. § 3 g ophæves.
5. Efter § 3 g indsættes:
»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal
uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,
udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.
Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de
tekniske krav til centraler som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
bestemmelsen i stk. 1, og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer
afgørelse i sager herom.
§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager
totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester
under krise eller krig.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's
sammensætning, funktioner og organisation.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's
beføjelser overfor udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at
NALLA:
1) Modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om
faste kredsløb.
2) Afgør hvilke forbindelser der, også under hensyn til det ønskelige i at
opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang, skal dækkes af
telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov.
3) Giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af
ødelagte teleanlæg.
4) Drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres
med mindst mulig forsinkelse.
5) Beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester
ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger
til gennemførelse af forholdsregler.
6) Samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af
tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.
Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige
og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af
opgaver indenfor det civile beredskab.
Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og
institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer,
tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,
hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det
civile beredskab.
Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,
der skønnes nødvendige for administrationen heraf.
Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om
overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler, og anvende
dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for
beløbene.
§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative
forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
6. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«
til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.
7. § 10, stk. 2 og § 10 a, stk. 2 , affattes
således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,
Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark
medio 1996. Principaftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale om
telesektoren af 22. juni 1990. Første del af udmøntningen af principaftalen
(trin 2a) blev gennemført i foråret 1996. Dette lovforslag udgør en del af
udmøntningen af den resterende del af principaftalen (trin 2b).
Lovforslaget indeholder, foruden forslag til bestemmelser om
teleselskabers medvirken til i praksis at sikre politiet adgang til
aflytning, jf. retsplejelovens kapitel 71, via disse selskabers indretning af
centraler m.v., forslag til en række konsekvensændringer af lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet som følge af, at flere bestemmelser i
den hidtidige lov om visse forhold på telekommunikationsområdet nu helt eller
delvist afløses af bestemmelser i de øvrige lovforslag i trin 2b lovpakken,
samt nogle mindre udbygninger og præciseringer af det i øvrigt gældende
hjemmelsgrundlag for udstedelse af nærmere regler for udbud af telenet og
teletjenester.
M.h.t. teleselskabernes medvirken til at sikre mulighed for aflytning
fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig
mobilkommunikation og lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
der begge indgik i trin 2a lovpakken, at der i forbindelse med gennemførelsen
af anden del af principaftalen, trin 2b, i telelovgivningen vil blive
indføjet et krav til udbydere af telenet om, at centraler, som udbyderen
måtte anskaffe, skal være indrettet med aflytningsfaciliteter. Dette
lovforslag skal ses som udmøntningen af disse lovbemærkninger.
A. De gældende regler
Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af
telekommunikationsområdet, som berøres af dette lovforslag, er lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990
med de ændringer, der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af
29. april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 372 af 18. maj
1994 og lov nr. 376 af 14. juni 1995. Disse ændringer er afspejlet i
lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995. Efterfølgende er lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet blevet ændret ved lov nr. 469 af 12.
juni 1996.
Spørgsmålet om aflytning af telekommunikation er reguleret i
retsplejeloven, hvorefter politiet som led i efterforskning af alvorlig
kriminalitet i henhold til nærmere præciserede betingelser i lovens kapitel
71 kan foretage »indgreb i meddelelseshemmeligheden«. I det
følgende bruges udtrykket »aflytning« som dækkende for det i
juridisk henseende mere omfattende udtryk »indgreb i
meddelelseshemmeligheden«. Af retsplejelovens kapitel 71 fremgår det, at
aflytning alene kan foretages legalt af politiet som led i efterforskning af
visse særligt alvorlige kriminalitetstyper, ligesom aflytning som
udgangspunkt alene kan ske legalt i henhold til retskendelse. Hertil kommer,
at de institutioner og selskaber (både offentlige og private), der
beskæftiger sig med kommunikation, har pligt til at bistå politiet med
udførelsen af indgreb, jf. retsplejelovens § 786, stk. 1.
Med gennemførelsen af dette lovforslag vil det blive præciseret, at
udbydere af telenet og teletjenester har pligt til teknisk at indrette deres
centraler således, at politiet kan få adgang til at foretage aflytning. Det
er hensigten at lade bestemmelsen herom få virkning hurtigst muligt efter
lovforslagets ikrafttræden, m.h.p. at de udestående DCS1800 tilladelser
umiddelbart herefter kan endeligt udstedes.
B. Lovforslagets indhold
Sikring af aflytningsfaciliteter i centraler
Aflytning i det faste (kabelbaserede) telefonnet, har indtil nu teknisk
kunnet gennemføres af teleselskaberne uden væsentlige praktiske problemer,
idet der er tale om et forholdsvis simpelt indgreb, der på politiets
anmodning efter retskendelse jf. retsplejelovens kap. 71 rutinemæssigt kan
foretages af telefonselskaberne, således at disse kan sørge for, at politiet
parallelt med vedkommende telefonabonnent får adgang til telefontrafikken.
Aflytning i det analoge NMT-mobiltelefonnet er i praksis blevet
effektueret ved hjælp af elektronisk scanning af radiokanaler, idet der ikke
er indbygget aflytningsfaciliteter i NMT-nettet. Denne form for aflytning er
belagt med teknisk usikkerhed i relation til »fangning« af
samtaler, ligesom det kræver store mandskabsmæssige ressourcer, idet
mobiltelefonen skal være inden for rækkevidde af scanningsudstyret, og idet
scanningen - af hensyn til efterforskningen - skal ske skjult. Yderligere er
der i NMT-nettet installeret et EDB-baseret system, hvorefter der kan
»overvåges« nogle få mobiltelefoner. Dette »automatiske«
system har - foruden kapacitetsmangel - tillige bl.a. den tekniske mangel, at
der alene kan ske aflytning af en samtale ad gangen.
M.h.t. aflytning i de fælleseuropæiskstandardiserede digitale
mobiltelefonnet (GSM- og DCS1800-teknologierne) er de tekniske
specifikationer for disse net netop udviklet med det formål at undgå
(uautoriseret) aflytning.
De tekniske standarder for moderne telekommunikation udvikles i sagens
natur ikke med det hovedsigte, at kommunikationen skal kunne aflyttes.
Tværtimod gøres der af telesektorens interessenter et stort arbejde for at
forhindre (uautoriseret) aflytning. De retshåndhævende myndigheders behov for
at kunne foretage legal aflytning indgår ikke - eller i hvert fald kun
perifert - i interessenternes udviklingsarbejde. Hertil kommer, at
telekommunikation i vidt omfang i dag foregår på grundlag af
digitaleteknologier. Dette giver mulighed for ved enkle midler at
kryptografere kommunikationen, hvilket i praksis umuliggør aflytning, jf.
nærmere herom nedenfor.
Såfremt det, med denne udvikling, fortsat skal være muligt for politiet at
aflytte telekommunikation, jf. retsplejelovens kap. 71, er det nødvendigt med
en klar lovhjemmel, der pålægger udbydere af telenet, at disse udover i
almindelighed at bistå politiet i forbindelse med aflytning, ved fremtidige
anskaffelser af centraludstyr skal sikre, at disse er indrettet således, at
aflytning er mulig.
Centraludstyr som udbydere af telenet og teletjenester allerede har
anskaffet og etableret inden lovforslagets ikrafttræden er ikke omfattet af
kravet om at sikre adgang til aflytning. Net- eller tjenesteudbyderen har
ikke pligt til at tilpasse et »gammelt« system, så det bliver
muligt at foretage aflytning.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 786 og øvrige bestemmelser i
retsplejelovens kapitel 71 regulerer ikke udtrykkeligt omkostningsspørgsmålet
ved aflytninger. I praksis er omkostningerne ved aflytning blevet fordelt
således, at politiet har betalt de konkrete udgifter ved aflytningen, dvs.
dels et fast beløb for etableringen - dækkende telefonmontør-løn mv.- dels de
løbende udgifter forbundet ved at få telefontrafikken fra den aflyttede
telefon bragt til politiets bygninger. Det fremgår udtrykkeligt af
bestemmelsen at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre på denne
praksis.
Lovforslaget indebærer imidlertid, at der allerede forud for konkrete
aflytnings-situationer skal indbygges passende udstyr i telenettet, hvilket
indebærer grund-investeringer af betydelig størrelse. Det fremgår af
lovbestemmelsen at det ikke er hensigten, at udbyderne af telenet og
teletjenester skal kunne få refunderet udgifterne til denne grundlæggende
opgradering, f.eks. hos politiet.
Det er endvidere hensigten med lovforslaget at give forskningsministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til centraludstyr
som nævnt ovenfor i det omfang, det viser sig nødvendigt at fastsætte nærmere
regler herom.
Aflytningsfaciliteterne i centralerne bør, så vidt det er muligt, være
baseret på fælleseuropæiske standarder. Sådanne standarder foreligger
imidlertid indtil videre kun i stærkt begrænset omfang. Den efterfølgende
bekendtgørelsesregulering vil i givet fald ske på grundlag af
fælleseuropæiske standarder.
Forholdet til kryptering
Der findes i dag ingen dansk regulering på krypteringsområdet.
Krypteringsudstyr må lovligt anvendes i Danmark og kan i dag erhverves for få
tusinde kroner. Det er muligt at kryptere kommunikation
»end-to-end« i hvilken som helst teletjeneste ved brug af
krypteringsudstyr, der kan opstilles hos de to kommunikationsparter.
Kryptering rejser dog samtidig problemer, idet moderne krypteringssystemer er
så sikre, at heller ikke politi eller efterretningstjenester i alle tilfælde
kan bryde dem. Anvendelsen af kryptering kan derfor reelt afskære
efterforskningsmyndighedernes eksisterende mulighed for indgriben i
meddelelseshemmeligheden.
Da den tekniske udvikling bevirker, at stadig større dele af
telekommunikationen foregår digitalt via åbne netværk, f.eks. Internet, vil
det blive mere og mere almindeligt at kryptere kommunikationen. Hertil
kommer, at der fra erhvervsside er en stærkt stigende efterspørgsel efter
sikker elektronisk kommunikation baseret på kryptering. Kryptering begrænser
imidlertid ikke kun uvedkommendes adgang til information, men også den legale
adgang, som politiet har til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i
forbindelse med efterforskning af alvorlig kriminalitet.
På den baggrund er det hensigten at udnytte den ovenfor nævnte hjemmel til
at fastsætte tekniske krav til centraler om at fastsætte nærmere regler om,
at de pågældende centraler skal være således indrettet, at udbydere af
telenet eller teletjenester, som anvender kryptering som en integreret del af
deres telenet, for fremtiden bliver i stand til at stille den kommunikerede
information til rådighed for de retshåndhævende myndigheder i ukrypteret
form.
Kryptering, der ikke udgør en integreret del af de pågældende udbyderes
basale tjenester, herunder kryptering der tilføjes af andre, er det derimod
ikke den pågældende net- eller tjenesteudbyders ansvar at sikre aflytning af
i ukrypteret form, idet dette ikke i praksis vil være muligt for net- eller
tjenesteudbyderen.
Aflytning i DCS1800-net
I bemærkningerne til lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig
mobilkommunikation fremgår det, at kommende DCS1800-operatører i forbindelse
med udbudet vil blive gjort opmærksom på, at lovgivningen i trin 2b vil komme
til at indeholde et krav til centraler om, at disse skal være indrettet med
aflytningsfaciliteter, og at meddelelse af tilladelser derfor forudsætter, at
trin 2b lovgivningen herom er gennemført.
Med sigte på hurtigst muligt at kunne foretage den endelige udstedelse af
tilladelserne til de pågældende tilladelseshavere, der allerede er udpeget,
foreslås det at lovforslagets bestemmelse om aflytning træder i kraft
hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse.
Udbygninger og justeringer af hjemmelsgrundlaget for fastsættelse af
regler for udbud af telenet og teletjenester
Med lovforslaget foreslås en præcisering af hjemmelen til på en række
punkter at fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. De
pågældende hjemler vedrører navnlig sikring af samfundsvigtig
telekommunikation såsom opkald til skrive- og teksttelefontjenester, den
offentlige alarmtjeneste m.v., øvrige forhold vedr. alarm- og
beredskabs-situationer, sikring af den tekniske kvalitet af telenettene,
sikring af data- og personbeskyttelseshensyn, hemmeligholdelse af
telekommunikation m.v. Sigtet med den foreslåede formulering har bl.a. været
at foretage en mere præcis afgrænsning af hjemmelens rækkevidde, og herunder
at fjerne overflødige dele af det hidtidige hjemmelsgrundlag.
Samtidig foreslås der på enkelte punkter en udvidelse af den hidtidige
hjemmel til at fastsætte nærmere regler for udbydere af telenet og
teletjenester.
Tele Danmark har hidtil, som koncessionshaver, kunnet pålægges at
overholde internationale beslutninger og regler, som man fra dansk side har
tilsluttet sig i forbindelse med samarbejdet i forskellige internationale
organisationer på telekommunikations-området, herunder f.eks. i Den
Internationale Telekommunikations Union (ITU) under FN og de internationale
satellitorganisationer (Intelsat, Eutelsat og Inmarsat).
Dette har på den anden side givet Tele Danmark en række muligheder m.h.t.
at opnå internationalt anerkendt status som teleoperatør i Danmark. Som en
konsekvens af liberaliseringen har også andre udbydere af telenet og
teletjenester ønsket at opnå denne status, idet der i det internationale
samarbejde kan være en række fordele herved.
På den baggrund foreslås det, at forskningsministeren bemyndige til at
fastsætte nærmere regler om, at udbydere af telenet og tjenester skal
overholde vedtagelser truffet i internationale samarbejdsfora på radio- og
telekommunikationsområdet. Det skal fremhæves, at kravet om overholdelse af
internationale vedtagelser på teleområdet vil kunne rettes imod alle udbydere
af offentlige telenet og teletjenester. Der bør endvidere præciseres, at det
kun er udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der vil kunne opnå
ROA-status (Registrated Operating Agency).
Præcisering af hjemmelsgrundlaget for National Long Lines Agency
(NALLA)
NALLA (National Long Lines Agency) er et forvaltningsorgan, der i 1961 af
Forsvarsministeriet blev etableret med henblik på at sikre
totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telekommunikation under
kriser eller krig. Området blev overført til det daværende Generaldirektorat
for Post og Telegrafvæsenet i 1975. NALLA aktiveres på regeringens ordre,
eller hvis en situation opstår, der udløser foranstaltninger i henhold til
»forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under
krig« givet ved kgl. anordning af 6. marts 1952 som ændret ved kgl.
anordning af 26. april 1961.
Udviklingen i telesektoren, der indebærer, at der fremover vil være en
række udbydere af telekommunikationsydelser i Danmark, har medført et behov
for at styrke NALLA's kompetencer m.h.p. at sikre et effektivt og smidigt
samarbejde med telesektoren. Dette nødvendiggør en udbygning af den hidtidige
lovhjemmel til at fastsætte nærmere regler om sikring af samfundsvigtig
telekommunikation i alarm- og beredskabssituationer med sigte på eksplicit at
sikre hjemmel til, at NALLA, på grundlag af nærmere regler udstedt af
forskningsministeren, kan udstede påbud til aktører inden for telesektoren og
sikre gennemtvingelse heraf via dagbøder.
Der henvisesi øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser ad nr.
5.
C. Forholdet til EU-retten
Spørgsmålet om myndighedernes fortsatte mulighed for legalt at foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden har givet anledning til overvejelser i
stort set alle vestlige lande. Også indenfor det politimæssige samarbejde
mellem EU-landene har emnet været drøftet, først i regi af TREVI-samarbejdet
og efter EU-traktatens ikrafttrædelse i regi af traktatens afsnit VI
(Bestemmelser om samarbejde om retlige og indre anliggender). Rådet af
justitsministre har således bl.a. i en Rådsresolution af 4. november 1996
(C329) opfordret teleministrene til at sikre, at det fortsat vil være muligt
at gennemføre aflytning og herunder at fastsætte tekniske retningslinier
herfor på en række nærmere angivne punkter. Teleministrene har indtil videre
ikke fulgt denne opfordring.
D. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Se ovenfor under de almindelige bemærkninger, afsnit B, om de økonomiske
konsekvenser for teleselskaberne af kravet om, at centraler skal indrettes
således, at det i praksis er muligt at gennemføre aflytning. Herudover har
lovforslaget ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
E. Høring
Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i
Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier,
Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med denne bestemmelse foreslås en forenkling af § 3, stk. 1, i loven. Det
er hensigten med den foreslåede formulering at foretage en mere præcis
afgrænsning af hjemmelen i § 3, stk. 1. I forhold til den eksisterende
bestemmelse er indledningen blevet sprogligt forenklet, herunder er
muligheden for at fastsætte anmeldelses- og tilladelsesordninger på
teleområdet udgået. Derudover er følgende hensyn taget ud af bestemmelsen:
Den eksisterende § 3, stk. 1, nr. 1 fastslog, at der kunne fastsættes
nærmere regler, der tilgodeså opfyldelsen af særlige brugergruppers, herunder
handicappedes behov. Der tænktes i den sammenhæng på muligheden for at
fastsætte regler om eksempelvis telefonbokses handicapegnethed. Det er fundet
hensigtsmæssigt at foreslå en overflytning af denne bestemmelse til det
parallelt med dette forslag fremsatte forslag om ændring af lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren. Der er
således ikke tale om, at hensynet til svage samfundsgrupper fjernes fra
telelovgivningen, men blot, at sådanne bestemmelser placeres i tilknytning
til de øvrige regler om forbrugerbeskyttelse på området. Lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold indenfor telesektoren indeholder
forbrugerbeskyttende bestemmelser.
Endvidere indeholder de eksisterende bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 8 og
9, en hjemmel til at fastsætte regler om operatørforvalg og om fordelingen af
og anvendelsen af nummerressourcer m.v. Disse regler vil blive videreført i
det parallelt fremsatte forslag til lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v.
Til § 3, stk. 1, nr. 1 og § 3, stk. 1, nr. 3.
Bestemmelsen er en sproglig omformulering af den gældende bestemmelse, men
indebærer ingen substansændringer.
Det er fundet hensigtsmæssigt at udbygge den eksisterende hjemmel til at
fastsætte bestemmelser med sigte på interoperabilitet, driftssikkerhed m.v.
med en eksplicit hjemmel til også ad denne vej at kunne fastsætte nærmere
regler, som skal sikre, at det er teknisk muligt at foretage samtrafik mellem
forskellige telenet og teletjenester. Derudover er der tale om en
videreførelse af den hidtidige hjemmel.
Til § 3, stk. 1, nr. 6
Det er, henset til den forøgede konkurrence på telemarkedet
hensigtsmæssigt, at alle udbydere har mulighed for at blive anerkendt som
officielle danske udbydere af telekommunikation i internationale sammenhænge,
herunder f.eks. i ITU, med de fordele, der eventuelt følger heraf. Det er
imidlertid ofte en forudsætning for, at offentlige udbydere af telenet og
teletjenester kan opnå disse fordele, at det er muligt at forpligte de
pågældende til at overholde de regelsæt, der gælder for eller er vedtaget i
disse internationale organisationer. Dette er baggrunden for den foreslåede
bestemmelse, der præciserer hjemmelen til i bekendtgørelses-form at stille
sådanne krav.
Som et eksempel kan nævnes, at flere nye udbydere af telenet og
teletjenester har ønsket at få tildelt såkaldt ROA-status (ROA: Recognized
Operating Agency) inden for ITU, med de deraf følgende forpligtelser og
rettigheder i henhold til ITU's regelsæt.
Som et andet eksempel kan nævnes, at flere udbydere af telenet og
teletjenester i Danmark kunne ønske at blive udpeget som signatarer, dvs.
med-investorer og medejere, i en eller flere af de internationale
satellit-organisationer (INTELSAT, Inmarsat og EUTELSAT). Det vil således
være hensigtsmæssigt, at de danske telemyndigheder har mulighed for at udpege
flere signatarer til de mellemstatslige satellitorganisationer i takt med, at
disse organisationers regelsæt ændres, således at det bliver muligt for hvert
land at udpege flere signatarer.
Til nr. 2
Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt
foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at
præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens
instruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion,
herunder også de aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt
konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og
analyse-opgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af
ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens
interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsynet,
udvalgte fokusområder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsen
indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budgetfastlæggelse og kontraktstyring
m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.
Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af
forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens
fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen
hertil er henlagt til Telestyrelsen.
Med hensyn til det sidste punktum i bestemmelsen skal det bemærkes at der
her henvises til beredskabsområdet og området vedrørende telekommunikation
mellem Danmark og Grønland og mellem Danmark og Færøerne, hvor Telestyrelsen
stadig er underlagt instruktion fra forskningsministeren.
Til nr. 3
Den nuværende hjemmel til, at offentlige og halvoffentlige foretagender
kan udbyde ledig kapacitet i de telenet og teletjenester, de har anlagt til
interne driftsformål, og til at fastsætte rammer herfor, findes i
bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996, som er udstedt i medfør af § 3 f i
lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. § 3 f giver imidlertid kun
mulighed for at kræve regnskabsmæssig eller strukturel separation af udbudet
af teleydelser fra udbyderens øvrige aktiviteter samt at kræve anvendelse af
ikke-diskriminerende priser og vilkår i øvrigt. Derimod har samtrafikreglerne
ikke hidtil fundet anvendelse på et sådant udbud af ledig kapacitet.
Visse af de nævnte potentielle udbydere af ledig kapacitet råder
imidlertid over infrastruktur-ressourcer af en sådan karakter, at de på et
eller flere delmarkeder måske ifølge samtrafikreglerne vil være eller blive
at betragte som en udbyder med en stærk markedsposition.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at ophæve § 3 f i lov om
visse forhold på telekommunikationsområdet og at præcisere i samtrafikloven,
at de nævnte foretagenders udbud af telenet eller teletjenester er omfattet
af samtrafikreglerne. Bekendtgørelse nr. 715 af 25. Juli 1996 bortfalder
samtidig med lovens ikrafttræden.
Til nr. 4
§ 3 g ophæves, da bestemmelsen om Telestyrelsens opkrævning af gebyrer
m.v. til dækning af Telestyrelsens omkostninger ved administration af tilsyn,
kontrol m.v. på teleområdet overflyttes til forslag til lov om tildeling og
anvendelse af nummerressourcer m.v..
Den fremtidige opkrævning af gebyrer m.v. vil skulle ske efter reglerne i
forslag til lov om Telestyrelsen og lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v. Begge forslag fremsættes parallelt med nærværende
forslag.
Bestemmelsen træder først i kraft den 1. januar 1998. Se også nedenstående
bemærkninger til § 2.
Til nr. 5
Generelt henvises til bemærkningerne ovenfor under afsnittene B og C, hvor
der gives en beskrivelse af baggrunden for og indholdet af den foreslåede
regulering.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 3 h, stk. 1, er at fastslå en
forpligtelse for udbydere af offentlige telenet og teletjenester til i
centraler, disse udbydere etablerer, at sikre, at politiet kan få adgang til
at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det indebærer en forpligtelse
for de pågældende udbydere til at indrette centraler, der etableres efter
denne lovs ikrafttræden, så det er teknisk muligt at foretage aflytning.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 til, at forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tekniske krav til centraler, vil blive udnyttet
således, at udbydere af telenet og teletjenester, som anvender kryptering som
en integreret del af disse telenet og teletjenester, bliver i stand til, at
stille den kommunikerede information til rådighed for de retshåndhævende
myndigheder i ukrypteret form.
Den foreslåede formulering af stk. 3 skaber parallelitet med det øvrige
liberaliserede område, hvor Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
de fastsatte regler.
NALLA (National Long Lines Agency) er et forvaltningsorgan, der i 1961 af
Forsvarsministeriet blev etableret med henblik på at sikre
totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telekommunikation under
kriser eller krig. Området blev overført til det daværende Generaldirektorat
for Post og Telegrafvæsenet i 1975. NALLA aktiveres på regeringens eller
forskningsministerens ordre, eller hvis en situation opstår, der udløser
foranstaltninger i henhold til »forholdsordre for det militære forsvar
ved angreb på landet og under krig« givet ved kgl. anordning af 6. marts
1952 som ændret ved kgl. anordning af 26. april 1961.
Det er fundet hensigtsmæssigt i lovteksten eksplicit at præcisere, at
forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's virke og
organisation, herunder sammensætning, jf. den gældende bekendtgørelse herom,
der er udstedt med hjemmel bl.a. i forskningsministerens generelle adgang til
at regulere beredskabsspørgsmål på teleområdet.
I den ny bekendtgørelse vil der bl.a blive tillagt NALLA kompetence til at
kunne afkræve udbydere af telenet og teletjenester alle de oplysninger, der
er nødvendige for, at NALLA kan varetage sine opgaver. Der tillægges
endvidere NALLA kompetence til at kunne pålægge dagbøder til gennemtvingelse
af overholdelse af afgivne påbud. Endvidere vil NALLA's opgaver nærmere blive
defineret. NALLA vil bl.a. skulle modtage og koordinere ønsker fra civile og
militære myndigheder om faste kredsløb, afgøre hvilke forbindelser der skal
dækkes af telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese
alle behov, og give fornødne direktiver vedrørende prioritering af
retablering af ødelagte teleanlæg. Den her foretagne opremsning er ikke
udtømmende, men eksemplificerer typen af opgaver.
Endelig er det fundet hensigtsmæssigt i bestemmelsens stk. 7 at tillægge
NALLA den fornødne kompetence til i de tilfælde, hvor NALLA aktiveres, via
dagbøder at kunne gennemtvinge afgivne påbud. Bestemmelsen svarer til de for
Telestyrelsen gældende kompetencer. Baggrunden for at tillægge NALLA disse
kompetencer er ønsket om at sikre et effektivt og smidigt samarbejde i
telesektoren. Det faktum, at markedet liberaliseres, og at der gradvist
fremkommer nye teleoperatører på markedet, bevirker, at det er nødvendigt at
udstyre NALLA med indgrebsbeføjelser, der understøtter en effektiv løsning af
organets opgaver i krise- og krigssituationer.
Til § 3 j
Uanset den i bemærkningerne til § 1, nr. 2 beskrevne afskæring af
forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i forbindelse
med styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister
for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren
herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i
enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang
til i forbindelse med konkrete sager at dispensere fra de af ministeren
administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare
arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres.
For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og
afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med
den i § 3 j foreslåede bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne
dispensere fra bekendtgørelser udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
Ministeren vil herefter være henvist til, såfremt der konstateres
uhensigtsmæssigheder i de gældende bekendtgørelser m.v., generelt at ændre
disse.
Til nr. 6
Det er fundet hensigtsmæssigt at foretage en justering af
straffebestemmelserne således, at der i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
§§ 3 h og 3 i kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne i de
pågældende bekendtgørelser. Der er hermed skabt parallelitet med
strafsanktioneringen i de bekendtgørelser, der er udstedt efter § 3.
Til nr. 7
Den foreslåede bestemmelse er en tilpasning til den nye formulering
vedrørende strafansvar for juridiske personer.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997. Den gældende § 3 g
ophæves dog først med virkning fra 1. januar 1998. M.h.t. den foreslåede
bestemmelse vedrørende sikring af aflytningsmuligheder foreslås det, at denne
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, m.h.p. hurtigst
muligt at kunne udstede de ovenfor omtalte DCS1800 tilladelser.
Skriftlig fremsættelse
Forskningsministeren (Jytte Hilden):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet. (Ændringer som følge af teleliberaliseringens trin
2b m.v.).
(Lovforslag nr. L 267) og
De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken
gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om
totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).
Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af
telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres
adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj
kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er
totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række
regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.
Lovpakken har følgende indhold:
1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og
samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af
den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december
1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder
til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række
ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i
overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv
om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.
2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere
af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.
Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler
undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,
forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra
generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er
berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor
Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).
3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet
(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil
sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe
teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,
idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,
samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af
deres udgående samtaler går visse disse selskaber.
4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser
sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på
grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget
indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels
løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende
frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.
5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for
Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret
tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for
opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.
6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer
af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte
lovforslag.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader
jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
§ 1
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, affattes således:
»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbud af
telenet og teletjenester, der tilgodeser følgende hensyn:
1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive-
og teksttelefontjenester samt den offentlige alarmtjeneste.
2) Sikring af samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og
beredskabssituationer uden omkostninger for staten på områder, der ikke er
dækket af den generelle beredskabslovgivning.
3) Sikring af væsentlige krav, herunder sikring af telenet og
teletjenesters driftssikkerhed og integritet, samt driftskompatibilitet og
mulighed for samtrafik mellem telenet og teletjenester.
4) Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
forbindelse med telekommunikation.
5) Hemmeligholdelse af telekommunikation.
6) Overholdelse af vedtagelser, som Danmark har tilsluttet sig, i
internationale samarbejdsfora på radio- og telekommunikationsområdet, samt
tildeling af eventuelle særlige rettigheder i forhold til disse
organisationer.«
2. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der
følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen
tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende
konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens
udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er
bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med
henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter
udstedt i medfør heraf. Dette gælder dog ikke konkrete sager efter stk. 1,
nr. 2, og § 2, stk. 5.«
3. § 3, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
4. I § 3, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »6 og § 3
g, stk. 1,» til: »§ 3 h«.
5. § 3 f ophæves.
6. § 3 g ophæves.
7. Efter § 3 g indsættes:
»§ 3 h. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal
uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, at de centraler,
udbyderen etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.
Stk. 2. Forskningsministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om de tekniske krav til centraler som
nævnt i stk. 1 samt om, hvordan den information, der tilvejebringes ved
indgrebet i meddelelseshemmeligheden, skal stilles til rådighed for politiet.
Stk. 3. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
bestemmelsen i stk. 1 og de nærmere regler fastsat efter stk. 2 og træffer
afgørelse i sager herom.
§ 3 i. NALLA (National Long Lines Agency) varetager
totalforsvarsmyndighedernes behov for udnyttelse af telenet og teletjenester
under krise eller krig.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for NALLA's
sammensætning, funktioner og organisation.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om NALLA's
beføjelser over for udbydere af telenet eller teletjenester, herunder at
NALLA
1) modtager og koordinerer ønsker fra civile og militære myndigheder om
faste kredsløb,
2) afgør, hvilke forbindelser der også under hensyn til det ønskelige i at
opretholde telenet og teletjenester i muligt omfang skal dækkes af
telenettenes fremføringsmuligheder, når disse ikke kan tilgodese alle behov,
3) giver fornødne direktiver vedrørende prioritering af retablering af
ødelagte teleanlæg,
4) drager omsorg for, at den samfundsvigtige telekommunikation gennemføres
med mindst mulig forsinkelse,
5) beordrer generel begrænsning af trafikken i telenet og teletjenester
ved iværksættelse af de til enhver tid af udbyderne trufne foranstaltninger
til gennemførelse af forholdsregler,
6) samarbejder med tilsvarende organer i andre lande om løsning af
tilsvarende opgaver, for så vidt angår internationale kredsløb.
Stk. 4. NALLA kan pålægge offentlige myndigheder samt offentlige
og private institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af
opgaver inden for det civile beredskab.
Stk. 5. NALLA kan pålægge offentlige og private virksomheder og
institutioner at træffe særlige foranstaltninger, for så vidt angår varer,
tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,
hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det
civile beredskab.
Stk. 6. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
udbydere af telenet eller teletjenester skal meddele NALLA alle oplysninger,
der skønnes nødvendige for administrationen heraf.
Stk. 7. Forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
NALLA kan meddele påbud til udbydere af telenet og teletjenester om
overholdelse af de i øvrigt efter stk. 2 og 3 fastsatte regler og anvende
dagbøder med henblik på gennemtvingelse heraf. Der er udpantningsret for
beløbene.
§ 3 j. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative
forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
8. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 3, 3 a, 3 e og 3 f«
til: »§§ 3, 3 a, 3 e, 3 h og 3 i«.
9. § 10, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
10. I § 10 a, stk. 1, indsættes efter
»overtræder«: »§ 3 h, stk. 1, eller«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 h i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 1998.
§ 3
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet gælder § 3, stk. 1,
nr. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også for Grønland og Færøerne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1997 LSF 90 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM TELEKOMMUNIKATION Retsinformation · 30. december 1997
- 1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.) Retsinformation · 23. april 1998
- 1997 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)1)(* 1) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.) Retsinformation · 3. juli 1998
- Forslag til Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Retsinformation · 26. maj 2000
- 1996 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. Retsinformation · 13. juni 1997