1995 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. OG LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj
1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, tilføjes efter »20 BRT«:
»eller med en bruttotonnage på under 20 og for bevaringsværdige
skibe«.
2. Efter § 16 a indsættes som ny paragraf:
» § 16 b. I tilslutning til en tilbageholdelse efter § 16 kan
Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods tilbageholdelsen
eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med Søfartsstyrelsen, med henblik på at udbedre de forhold, som førte til
tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen efter anmodning fra et
andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et skib har
overtrådt bestemmelser for en tilbageholdelse, som er meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
Søfartsstyrelsen give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis
skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på
havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med
henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen ophæver et anløbsforbud, når de forhold,
som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden, jf. dog § 21, stk. 2.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen informerer straks de øvrige EU/EØS-lande
om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne med henblik på
iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«
3. I § 18, stk. 3, indsættes efter »denne lov«:
»og forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1 eller 2«.
Læs alt
4. I § 19 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Når der udstedes autorisation i medfør af stk. 1 eller 2,
kan Søfartsstyrelsen, såfremt den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale
om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på
grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen
omfatter.«
5. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3 samt § 21«
til: »stk. 2 og § 21«.
6. I § 20 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet påbegyndes, eller har
det ikke kunnet afsluttes inden for en fastsat normtid på grund af værftets,
rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales de udgifter, som
derved er blevet påført Søfartsstyrelsen, af den, som har begæret synet
afholdt. Søfartsstyrelsen fastsætter efter forudgående høring af
Skibstilsynsrådet regler om udregning af normtider for syn på skibe.«
7. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med en
inspektion af et udenlandsk skib, der fører til en tilbageholdelse af skibet,
jf. § 16, betales af skibets reder. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er
sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I § 28, stk. 1, indsættes efter »§ 16, stk. 1 eller
stk. 2«: »eller forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1
eller stk. 2«.
§ 2
I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret
ved lov nr. 207 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 43 indsættes som ny paragraf:
» § 43 a. Miljø- og energiministeren kan udstede forbud mod,
at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods et sejladsforbud
efter § 43 eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med miljø- og energiministeren, med henblik på at udbedre de forhold, som
førte til tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan miljø- og energiministeren efter anmodning
fra et andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et
skib har overtrådt bestemmelserne for en tilbageholdelse meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
miljø- og energiministeren give tilladelse til anløb af en bestemt dansk
havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv,
skade på havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet
eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren ophæver et anløbsforbud, når de
forhold, som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren informerer straks de øvrige
EU/EØS-lande om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne
med henblik på iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«
2. I § 51, stk. 4, indsættes efter »§ 43«:
»eller § 43 a, stk. 1 eller 2«.
3. I § 59, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 43, stk.
1-3«: »eller forbud efter § 43 a, stk. 1 og 2«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj
1995 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, tilføjes efter »20 BRT«:
»eller med en bruttotonnage under 20 og for bevaringsværdige
skibe«.
2. Efter § 16 a indsættes som § 16 b:
» § 16 b. I tilslutning til en tilbageholdelse efter § 16 kan
Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods tilbageholdelsen,
eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med Søfartsstyrelsen, med henblik på at udbedre de forhold, som førte til
tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen efter anmodning fra et
andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et skib har
overtrådt bestemmelser for en tilbageholdelse, som er meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
Søfartsstyrelsen give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis
skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på
havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med
henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen ophæver et anløbsforbud, når de forhold,
som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden, jf. dog § 21, stk. 2.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen informerer straks de øvrige EU/EØS-lande
om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne med henblik på
iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«.
3. I § 18, stk. 3, tilføjes efter »denne lov«:
»og forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1 eller stk.
2«.
4. I § 19 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Når der udstedes autorisation i medfør af stk. 1
eller stk. 2, kan Søfartsstyrelsen, såfremt den, der autoriseres, ønsker det,
indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der
indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som
autorisationen omfatter.«.
5. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3 samt § 21«
til: »stk. 2 og § 21«.
6. I § 20 indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet påbegyndes, eller har
det ikke kunnet afsluttes inden for en fastsat normtid på grund af værftets,
rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales de udgifter, som
derved er blevet påført Søfartsstyrelsen, af den, som har begæret synet
afholdt. Søfartsstyrelsen fastsætter efter forudgående høring af
Skibstilsynsrådet regler om udregning af normtider for syn på skibe.«.
Stk. 3 ophæves.
7. I § 21 indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med en
inspektion af et udenlandsk skib, der fører til en tilbageholdelse af skibet,
jf. § 16, betales af skibets reder. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er
sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I § 28, stk. 1, indsættes efter »§ 16, stk. 1 eller
stk. 2«: »eller forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1
eller stk. 2«.
§ 2
I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret
ved lov nr. 207 af 29. marts 1995 foretages følgende ændringer:
1. Efter § 43 indsættes som § 43 a:
» § 43 a. Miljø- og energiministeren kan udstede forbud mod,
at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods et sejladsforbud
efter § 43, eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med miljø- og energiministeren, med henblik på at udbedre de forhold, som
førte til tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan miljø- og energiministeren efter anmodning
fra et andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et
skib har overtrådt bestemmelserne for en tilbageholdelse meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
miljø- og energiministeren give tilladelse til anløb af en bestemt dansk
havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv,
skade på havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet
eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren ophæver et anløbsforbud, når de
forhold, som førte til anløbsforbudet er bragt i orden.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren informerer straks de øvrige
EU/EØS-lande om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne
med henblik på iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«.
2. I § 51, stk. 4, indsættes efter »§ 43«:
»eller § 43 a, stk. 1 eller stk. 2«.
3. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 43, stk.
1-3«: »eller forbud efter § 43 a, stk. 1 og 2«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget gennemfører bestemmelser om anløbsforbud og betaling for syn af
skibe i havnestatskontroldirektivet. (Direktivet om håndhævelse over for
skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale farvande
under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord
(95/21/EF)). Hensigten er at sikre, at alle skibe, som anløber en havn i
Fællesskabet, lever op til de internationale standarder. Direktivet afspejler
det samarbejde om havnestatskontrol, som Danmark deltager i efter »Paris
Memorandum of Understanding«. Det skal dog efter direktivet yderligere
forbydes at skibe, som overtræder en tilbageholdelse enten i Danmark eller et
andet EU-land, anløber en havn i Fællesskabet. Det foreslås derfor at
overtrædelse af en tilbageholdelse efter lov om skibes sikkerhed m.v. eller
lov om beskyttelse af havmiljøet kan føre til anløbsforbud. Et anløbsforbud
nedlagt i Danmark kan få virkning i alle de øvrige medlemslande, og omvendt.
Bestemmelsen er et led i EU-landenes bestræbelser på effektivt at nedbringe
antallet af substandard skibe i EU-farvande. I overensstemmelse med
direktivet foreslås det endvidere, at der skal opkræves betaling for
inspektion af udenlandske skibe, som fører til en tilbageholdelse. Formålet
med betalingen er adfærdsregulerende, og den forventes alene at få begrænsede
økonomiske konsekvenser.
Direktivet om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører
inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i
forbindelse dermed (94/57/EF), der træder i kraft 1. januar 1996, kræver, at
der indgås en skriftlig aftale mellem en medlemsstats myndighed (i Danmark
Søfartsstyrelsen) og de klassifikationsselskaber, der bemyndiges til at
udføres opgaver på styrelsens vegne.
FN's internationale søfartsorganisation (IMO) har udarbejdet et forslag
til en sådan aftale. Efter denne skal der på den ene side være mulighed for,
at den statslige myndighed, hvis den ifalder et erstatningsansvar på grund
af, at klassifikationsselskabet har handlet på statens vegne, kan gøre regres
mod klassifikationsselskabet. På den anden side skal regresansvaret efter den
af IMO foreslåede model, være begrænset til beløb, som måtte være fastsat i
det enkelte klassifikationsselskabs standardvilkår eller et i aftalen fastsat
højeste beløb.
Der er i dag i lovens § 19 hjemmel for Søfartsstyrelsen til at autorisere
f.eks. klassifikationsselskaber til at udføre visse tekniske undersøgelser på
styrelsens vegne, men ikke til at aftale en øvre grænse for de autoriseredes
økonomiske ansvar over for staten. Derfor er der behov for at skabe hjemmel
til, at styrelsen kan indgå aftaler med et sådant indhold.
Søfartsstyrelsens udførelse af syn på skibe sker som udgangspunkt uden
betaling. Det er dog et problem, at nogle redere ikke på hensigtsmæssig måde
klargør deres skibe til syn. Derved forlænges den tid og de udgifter, som er
forbundet med et syn, ganske betragteligt. Det foreslås derfor, at der skal
betales for de yderligere udgifter, som et større tidsforbrug påfører
Søfartsstyrelsen. Formålet med betalingen er adfærdsregulerende, og forslaget
ventes alene at få begrænsede økonomiske konsekvenser.
Endelig foreslås det, at indføre de nye måleenheder, jf. det samtidig
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skoleskibsafgift, lov
om skibsregistrering lov om danske skibes forsikring mod krigsfare og lov om
Statens Istjeneste og at skabe hjemmel til at fastsætte lempeligere krav til
visse gamle, bevaringsværdige skibe med en bruttotonnage på 20 og derover.
De administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for
staten
Der vil kun være mindre administrative konsekvenser forbundet med de
foreslåede ændringer.
Forslaget vil have begrænsede økonomiske konsekvenser.
Forslaget vil medvirke i bestræbelserne på, at forbedre miljøet i havene
omkring Danmark og resten af fællesskabet.
Forholdet til EU-retten
Der henvises til de indledende bemærkninger.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Rederiforeningen af 1895, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks
Fiskeriforening, Fiskernes Forbund, Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes
Arbejdsgiverforening, DSB-Rederi A/S, Dansk Navigatørforening, Metal Søfart,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Specialarbejderforbundet i Danmark, SID,
Hanstholm Afdeling, SID Afdeling, Sømændenes forbund i Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø- Restaurantionsforening, Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Danske Privathavne,
Sammenslutningen af Danske Havne, Københavns Havn, Århus Havn, Aalborg Havn,
Statshavnsadministrationen i Frederikshavn, Danmarks Skibsmæglerforening,
Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Kulturministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet,
Justitsministeriet, Statsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Foreningen af Skibs- og
Bådebyggere i Danmark, Søsportens Brancheforening, ABS Europe Ltd., Bureau
Veritas, Germanischer Lloyd, Lloyd's Register of shipping, Nippon Kaiji
Kyokai, Det Norske Veritas, Skibsbevaringsfonden, Foreningen af Danske
Søassurandører og Assurandør-Societetet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan der fastsættes lempeligere regler for mindre
skibe med en bruttoregistertonntage under 20 tons. Det foreslås, at skibe,
der er målt efter de nye målingsregler, og som har en bruttotonnage under 20,
tillige skal omfattes.
Der er et generelt ønske om, at visse gamle bevaringsværdige skibe kan
forblive i dansk eje, og dermed den kulturarv og fortælleværdi, de
repræsenterer. Sådanne traditionelt byggede skibes konstruktion og
anvendelsesform er ikke sammenlignelige med nutidens last- og passagerskibe,
og de vil således ikke i alle tilfælde opfylde nutidens krav.
Efter forslaget kan der fastsættes krav, som tager hensyn til skibenes
specielle forhold. Hensigten er at tilgodese de særlige forhold ved disse
skibe, samtidig med at sejlads fortsat kan ske på betryggende vis og således,
at de ikke indebærer en unødig risiko for sikkerheden og miljøet. Reglerne
vil kun omfatte skibe, som af Skibsbevaringsfonden er erklæret
bevaringsværdige.
Til nr. 2
Efter direktivet om havnestatskontrol artikel 11 skal havnestaten nedlægge
anløbsforbud mod skibe, som overtræder en tilbageholdelse, der er meddelt som
følge af fejl og mangler, der gør skibet usødygtigt. Direktivet skal være
gennemført den 30. juni 1996, og vil i medfør af EØS-aftalen også gælde de
lande, som deltager heri. Der kan være tale om overtrædelse af en
tilbageholdelse meddelt af danske myndigheder eller af en tilbageholdelse
meddelt af et andet EU/EØS-land.
Når manglerne, som førte til tilbageholdelsen, ikke kan afhjælpes, der
hvor skibet er tilbageholdt, kan det mellem de tilbageholdende myndigheder og
skibet aftales, at der kan sejles til et bestemt reparationsværft for at få
manglerne udbedret. Aftalen om at sejle til et reparationsværft skal
indeholde nødvendige betingelser for, at sejladsen til værftet ikke udgør en
trussel for passagerer og besætningsmedlemmers sikkerhed eller sundhed, samt
at sejladsen kan ske uden risiko for andre skibe og uden at skibet udgør en
urimelig trussel om skade på havmiljøet. Når reparationsværftet er beliggende
i et EU/EØS-land, skal myndighederne i det land tiltræde betingelserne for
sejladsen til reparationsværftet. Med henblik på udstedelsen af anløbsforbud,
hvis skibet ikke opfylder aftalen, påhviler det myndighederne i det
EU/EØS-land, hvor værftet er beliggende, at underrette øvrige EU/EØS-lande
herom, hvorefter der skal nedlægges anløbsforbud.
Anløbsforbudet skal ophæves i alle EU/EØS-lande, når rederen over for
myndighederne i det land, som oprindelig tilbageholdt skibet, har
dokumenteret, at skibet nu opfylder de internationale krav, og der enten er
betalt eller stillet sikkerhed for betalingen af omkostningerne ved synene.
Der kan dispenseres fra et anløbsforbud, hvis sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, og skibet træffer forsvarlige foranstaltninger, så skibet kan
anløbe havnen sikkert. Søfartsstyrelsen afgør, hvilke foranstaltninger der er
påkrævet til et sikkert havneanløb. Skibet vil som hidtil have lov at søge
nødhavn.
Til nr. 3
Ligesom en tilbageholdelse af skib efter lovens § 16 kan indbringes for
Tilbageholdelsesnævnet, der besidder den nødvendige juridiske, tekniske og
nautiske sagkundskab, foreslås det, at der gives tilsvarende mulighed for
hurtigt at kunne få taget stilling til klager over et forbud mod anløb af
dansk havn, på baggrund af de store økonomiske interesser, der kan være
involveret i et sådant forbud.
Til nr. 4
Søfartsstyrelsen fører kontrol med det arbejde, som
klassifikationsselskaberne udfører på styrelsens vegne med henblik på at
sikre kvaliteten. FN's internationale søfartsorganisation (IMO) har
udarbejdet et forslag til aftale mellem de ansvarlige statslige myndigheder
og klassifikationsselskaberne. Forslaget til aftale, som er godkendt af
søsikkerhedskommiteen i IMO (MSC), forventes vedtaget på IMO's
generalforsamling i november 1995. Denne aftale vil blive udgangspunktet for
Søfartsstyrelsens aftale med klassifikationsselskaberne. I tilfælde hvor den
delegerende statslige myndighed måtte ifalde erstatningspligt for handlinger,
udført af klassifikationsselskabet på dennes vegne, skal myndigheden efter
den af IMO foreslåede ansvarsbestemmelse kunne gøre regres gældende mod
klassifikationsselskabet. Regresansvaret skal dog efter IMO-anbefalingen ikke
overstige beløb, som måtte være fastsat i det enkelte klassifikationsselskabs
standardvilkår eller et i aftalen fastsat højeste beløb.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse giver som noget nyt Søfartsstyrelsen hjemmel
til at kræve betaling for ekstra omkostninger forbundet med syn, fordi synet
ikke har kunnet påbegyndes som aftalt eller udføres inden for en nærmere
fastsat normtid. Inden for normtiden sker syn fortsat uden udgift for
rederen. Betaling for syn uden for normtiden skal under hensyntagen til
skibets størrelse og type dække de ekstra udgifter, som skyldes, at synet
ikke udføres inden for normtiden eller på det aftalte tidspunkt. Der tænkes
f.eks. på Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med en skibsinspektørs
forgæves fremmøde til et ikke klargjort skib, eller et uforholdsmæssigt stort
tidsforbrug på grund af skibets meget dårlige stand.
Hensigten med at kræve betaling i disse situationer er adfærdsregulerende,
således at alle skibe forud for synet bringes i lovlig stand og klargøres til
syn. Herved bidrages til en effektivisering af Søfartsstyrelsens synsarbejde.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af
normtider for udførelsen af syn efter forudgående høring af
Skibstilsynsrådet, hvor erhvervets parter er repræsenteret. Betalingen tænkes
beregnet ud fra Søfartsstyrelsens erfaringsmæssige tidsforbrug (normtiden)
til gennemførelse af syn på forskellige skibstyper, arbejdslønnen, samt
omkostninger, som i øvrigt er forbundet med gennemførelse af et syn.
Søfartsstyrelsen kan efter forslaget til nyt stk. 2, som hidtil efter det
ophævede stk. 3, opkræve betaling for de ekstraudgifter ved syn på skibe, som
af værftet eller rederen ønskes foretaget uden for sædvanlig arbejds- eller
kontortid.
Til nr. 7
Forslaget gennemfører artikel 16 i ovennævnte direktiv 95/21/EF om
havnestatskontrol, som kræver, at der hos rederen opkræves betaling for
udgifter, som er forbundet med en inspektion af et udenlandsk skib, hvor der
konstateres så alvorlige mangler, at skibet tilbageholdes. Der er tale om
såvel det indledende, som opfølgende syn, hvor det kontrolleres, at de
påpegede mangler et udbedret. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før de nævnte
udgifter er betalt, eller der er stillet sikkerhed for deres betaling.
Kravet, om at der skal betales for alle udgifter i forbindelse med et syn,
tilsigter, at der ikke skabes konkurrenceforvridning mellem EU-landenes
havne.
Til nr. 8
Det foreslås, at en overtrædelse af et forbud mod havneanløb skal kunne
straffes efter lovens § 28.
§ 2
Til nr. 1
Miljø- og energiministeren kan i medfør af lov om beskyttelse af
havmiljøloven § 43 forbyde et skib at fortsætte sin sejlads for derved at
forhindre eller bekæmpe forurening af havet. Formålet med disse forbud er en
del af formålet med havnestatskontroldirektivet. Det foreslås derfor, at
overtrædelse af en tilbageholdelse i medfør af § 43 også skal kunne suppleres
af et anløbsforbud.
Søfartsstyrelsen er i dag bemyndiget til at foretage tilbageholdelser i
medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet, og tænkes ligeledes bemyndiget
til at udstede eventuelle anløbsforbud i fortsættelse af sådanne
tilbageholdelser.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 1, ad nr. 2.
Til nr. 2
Både forbud mod anløb af dansk havn i medfør af lov om skibes sikkerhed og
i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet bør kunne indbringes for
Tilbageholdelsesnævnet, se bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at en overtrædelse af et forbud mod havneanløb skal kunne
straffes efter lovens § 59.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj
1995 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, tilføjes efter »20 BRT«:
»eller med en bruttotonnage under 20 og for bevaringsværdige
skibe«.
§ 2. Ethvert skib skal være bygget og udstyret således, at
menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet
til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tillige tages
mest muligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening.
Stk. 2. Skibet skal være forsynet med navigeringsmidler,
maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og
brandslukningsmidler i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og
ladningen er sikret bedst muligt.
Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være
indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til sikkerheden og
sundhedstilstanden om bord, de ombordværendes velbefindende og deres
beskyttelse mod støj og andre skadelige påvirkninger.
Stk. 4. Skibet skal være forsynet med konstruktionsmæssige og
tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om skibets
bygning og udstyr m.v. For skibe under 20 BRT kan der fastsættes lempeligere
regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan af hensyn til sikkerheden,
sundheden og miljøet endvidere fastsætte regler om levering, markedsføring og
fremstilling af fritidsfartøjer og komponenter hertil samt om markedsføring
af personlige værnemidler m.v.
2. Efter § 16 a indsættes som § 16 b:
» § 16 b. I tilslutning til en tilbageholdelse efter § 16 kan
Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods tilbageholdelsen,
eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med Søfartsstyrelsen, med henblik på at udbedre de forhold, som førte til
tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen efter anmodning fra et
andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et skib har
overtrådt bestemmelser for en tilbageholdelse, som er meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
Søfartsstyrelsen give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis
skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på
havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med
henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen ophæver et anløbsforbud, når de forhold,
som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden, jf. dog § 21, stk. 2.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen informerer straks de øvrige EU/EØS-lande
om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne med henblik på
iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«.
3. I § 18, stk. 3, tilføjes efter »denne lov«:
»og forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1 eller stk.
2«.
§ 18. Erhvervsministeren nedsætter et tilbageholdelsesnævn, der
består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for
udnævnelse til dommer, samt af 4 andre medlemmer med teknisk eller nautisk
sagkundskab. For hvert af medlemmerne kan udpeges stedfortrædere.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 3. Søfartsstyrelsens beslutning om tilbageholdelse af et skib
efter denne lov, kan af vedkommende rederi indbringes for
tilbageholdelsesnævnet.
Stk. 4. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
4. I § 19 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Når der udstedes autorisation i medfør af stk. 1
eller stk. 2, kan Søfartsstyrelsen, såfremt den, der autoriseres, ønsker det,
indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der
indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som
autorisationen omfatter.«.
§ 19. Erhvervsministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på
nærmere angivne vilkår at autorisere klassifikationsselskaber, andre
virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne og med
ansvar over for denne at udføre tekniske undersøgelser og opmålinger, der
kræves til foretagelse af de syn, som er nævnt i § 12, samt til at udstede
cerfikater i forbindelse hermed.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på
nærmere angivne vilkår at autorisere virksomheder eller enkeltpersoner til
med ansvar over for Søfartsstyrelsen at foretage godkendelsesarbejde samt
undersøgelser af og prøver med skibe, skibsudstyr og andre komponenter, der
skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.
5. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3 samt § 21«
til: »stk. 2 og § 21«.
6. I § 20 efter stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet påbegyndes, eller har
det ikke kunnet afsluttes inden for en fastsat normtid på grund af værftets,
rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales de udgifter, som
derved er blevet påført Søfartsstyrelsen, af den, som har begæret synet
afholdt. Søfartsstyrelsen fastsætter efter forudgående høring af
Skibstilsynsrådet regler om udregning af normtider for syn på skibe.«.
Stk. 3 ophæves.
§ 20. Syn af skibe er gratis, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 21.
Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet afholdes eller afsluttes på
grund af værftets, rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales
de udgifter, som derved et påført Søfartsstyrelsen, af den, der har begæret
synet afholdt.
Stk. 3. Såfremt et værft eller en reder ønsker afholdt et syn uden
for sædvanlig arbejdstid eller kontortid, betales de hermed forbundne
ekstraudgifter af den, der har begæret synet afholdt.
7. I § 21 indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med en
inspektion af et udenlandsk skib, der fører til en tilbageholdelse af skibet,
jf. § 16, betales af skibets reder. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er
sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 21. Udgifterne ved første fuldstændige syn af skibe, der bygges
i udlandet eller indkøbes fra udlandet, og som foretages i udlandet, samt ved
andre syn, der efter rederens anmodning foretages i udlandet, betales af
rederen.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte, at der for udførelse af
syn på udenlandske skibe samt syn i forbindelse med godkendelse af
skibsudstyr eller af fartøjer skal ydes Søfartsstyrelsen hel eller delvis
dækning for de med den pågældende forretning forbundne udgifter.
8. I § 28, stk. 1, indsættes efter »§ 16, stk. 1 eller
stk. 2«: »eller forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1
eller stk. 2«.
§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år straffes den,
der overtræder § 13, stk. 4, § 23 og §§ 24-27, og den, der ikke efterkommer
påbud i henhold til § 15 eller forbud mod sejlads efter § 16, stk. 1 eller
stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan
endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2
år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.
Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
§ 2
I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret
ved lov nr. 207 af 29. marts 1995 foretages følgende ændringer:
1. Efter § 43 indsættes som § 43 a:
»§ 43 a. Miljø- og energiministeren kan udstede forbud mod,
at et skib anløber danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods et sejladsforbud
efter § 43, eller
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale
med miljø- og energiministeren, med henblik på at udbedre de forhold, som
førte til tilbageholdelsen.
Stk. 2. Ligeledes kan miljø- og energiministeren efter anmodning
fra et andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et
skib har overtrådt bestemmelserne for en tilbageholdelse meddelt af dette
EU/EØS-land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
miljø- og energiministeren give tilladelse til anløb af en bestemt dansk
havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv,
skade på havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet
eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren ophæver et anløbsforbud, når de
forhold, som førte til anløbsforbudet er bragt i orden.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren informerer straks de øvrige
EU/EØS-lande om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne
med henblik på iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.«.
2. I § 51, stk. 4, indsættes efter »§ 43«:
»eller § 43 a, stk. 1 eller stk. 2«.
§ 51. Amtsrådets eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens
afgørelser om dumpning af optaget havbundsmateriale, jf. § 26, stk. 1, kan
påklages til miljøministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådets eller i Københavns Kommune kommunalbestyrelsens
afgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale inden for de områder, der
er nævnt i § 26, stk. 5, kan påklages til de miljøklagenævn, der er nedsat i
henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102, 104, 105, stk. 1, 105, stk. 2,
1. pkt., 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der er angivet i § 105, stk.
2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved behandling af klagesager efter
denne lov sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad
gangen efter indstilling fra:
1) Sammenslutningen af Danske Havne, Foreningen af Danske Privathavne,
Københavns Havnebestyrelse, Århus og Ålborg Kommunalbestyrelser,
Trafikministeriet, Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening,
Foreningen af Ral- og Sandsugere og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i
forening.
2) Miljøbestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.
Stk. 3. Klage efter stk. 1 sendes til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. Denne myndighed sender klagen til klagemyndigheden.
Stk. 4. Forbud eller påbud efter § 43 over for skibe og platforme
kan påklages til det Tilbageholdelsesnævn, der er nedsat i henhold til lov om
skibes sikkerhed m.v. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. I forbindelse med behandling af en klagesag efter stk. 4
indhenter Tilbageholdelsesnævnet en udtalelse om sagen fra en af
miljøministeren udpeget sagkyndig.
Stk. 6. Klage efter stk. 2 og 4 indsendes til henholdsvis
Miljøklagenævnet og Tilbageholdelsesnævnet.
Stk. 7. Klager efter stk. 1, 2 og 4 skal være indgivet inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse. Når offentlig annoncering finder sted, jf. §
49, stk. 2, regnes klagefristen dog altid fra annonceringens dato.
Stk. 8. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
3. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 43, stk.
1-3«: »eller forbud efter § 43 a, stk. 1 og 2«.
§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 10, stk. 1 og 3, § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 16, stk. 1 og
3, § 20, stk. 1, § 21, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 25, § 31, stk. 1 og 2, §
37, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1.
2) undlader at indhente klassifikation efter § 15,
3) tilsidesætter vilkår efter § 27 og § 54, stk. 1,
4) undlader at foretage indberetning efter § 38, stk. 1-3, eller undlader
at meddele oplysninger efter § 38, stk. 4,
5) undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter § 43, stk. 1-3,
6) modvirker undersøgelser efter § 42 eller tilsyn efter § 45, stk. 2 og
3, og
7) modvirker tilbageholdelse efter § 44 stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
95/21/EF, EF-Tidende 1995 L 157, s. 1, samt Rådets direktiv 94/57/EF
EF-Tidende 1994 L 319, s. 20.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om sikkerhed til søs Retsinformation · 24. november 1998
- 1997 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. (TILBAGEHOLDELSE AF SKIB OG OPHÆVELSE HERAF I FORBINDELSE MED ANLØBSFORBUD) Retsinformation · 4. februar 1998
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 23. april 2009
- 1997 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. (BLINDPASSAGERER, TILBAGEHOLDELSE AF SKIB OG OPHÆVELSE HERAF I FORBINDELSE MED ANLØBSFORBUD) Retsinformation · 3. juni 1998
- Bekendtgørelse om havnestatskontrol af skibe Retsinformation · 12. april 2018
- Forslag til Lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs (Søfarendes hviletid m.v., indberetningspligt, anløbsforbud, lastning og losning af bulkskibe samt hjemmel til betaling for syn af visse skibe) Retsinformation · 16. april 2002