Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI TIL UDVIKLINGSVIRKSOMHED(FORLÆNGELSE AF LOVENS TILSKUDSORDNING, SÆNKNING AF KAPITALKRAV, AFKORTNING AF GARANTIPERIODE M.V.)

1996/1 LSF 202Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed,

som ændret ved § 13 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Overalt i loven ændres »industri- og

samordningsministeren« til: »erhvervsministeren«.

2. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Formål«.

3. § 1 affattes således:

» § 1. Formålet med denne lov er at fremme vækst og udvikling

i nye små og mellemstore virksomheder ved at lette virksomhedernes adgang til

risikovillig og kompetent egenkapital til gavn for beskæftigelsen og en

bæredygtig udvikling. Til fremme af lovens formål kan staten yde garanti til

selskaber, som indskyder ansvarlig kapital i nye små og mellemstore

virksomheder, der igangsætter udviklingsprojekter.«

4. Efter § 1 indsættes:

»Kapitel 1 A

Selskaber omfattet af loven

§ 1 A. Erhvervsministeren kan tildele danske aktieselskaber og

udenlandske selskaber med en tilsvarende selskabsform statsgaranti i henhold

til denne lov. Selskaber, der opnår en sådan statsgaranti, betegnes i denne

lov som udviklingsselskaber.«

5. § 2, stk. 1, affattes således:

»For at opnå statsgaranti skal selskabet opfylde følgende

betingelser:

1) Selskabet skal have en egenkapital på mindst 20 mio. kr. eller et

kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Erhvervsministeren kan i særlige

tilfælde dispensere herfra, dog skal kapitalgrundlaget være mindst 10 mio.

kr.

Læs alt

2) Selskabet skal dokumentere evne til at bidrage til udvikling af mindre

virksomheder ved tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning.

3) Selskabet skal i dets forretningsplan anføre, hvilke etiske og

miljømæssige hensyn det agter at lægge til grund for de investeringer, der

henlægges under garantirammen.«

6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:

»Udviklingsselskabet tegner ny ansvarlig kapital i virksomheder

beliggende i Danmark. Nytegningen skal være begrundet i udviklingsprojekter,

herunder udvikling af produkter, markeder, serviceydelser og kompetence eller

lignende i de virksomheder, der indskydes kapital i. Tegningen sker mod

indskud af kontanter. Udviklingsselskabets beholdning af ansvarlig kapital

betegnes udviklingsportefølje.

Stk. 2. De virksomheder, hvori et udviklingsselskab har ansvarlig

kapital, som er henlagt til udviklingsporteføljen, kaldes i denne lov

porteføljevirksomheder. Porteføljevirksomhederne skal være små og mellemstore

virksomheder på det tidspunkt, hvor udviklingsselskabet tegner den ansvarlige

kapital, og må ikke være koncernforbundne med andre virksomheder end små og

mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås

virksomheder, der er omfattet af den definition, som anvendes i

Europa-Kommissionens meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til små

og mellemstore virksomheder. Erhvervsministeren bekendtgør den til enhver tid

gældende definition.«

7. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Statsgarantien for en investering i den enkelte

porteføljevirksomhed bortfalder, hvis en aktionær med over 10 pct.s ejerandel

af udviklingsselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. i

porteføljevirksomheden. Statsgarantien for et udviklingsselskabs investering

i en porteføljevirksomhed er ligeledes betinget af, at porteføljevirksomheden

maksimalt direkte eller indirekte ejer 25 pct. af udviklingsselskabet.

Statsgarantien bortfalder fra det tidspunkt, hvor de nævnte ejerandele

overskrides.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 gælder ikke for offentligt ejede

selskaber samt for finansielle virksomheder, der er under tilsyn af

Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan endvidere give en aktionær i et

udviklingsselskab samme status som en virksomhed under tilsyn, såfremt

aktionærens primære aktivitet er venturevirksomhed. Ved venturevirksomhed

forstås tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning med henblik på

udvikling af virksomheder og senere videresalg af kapitalandele i disse

virksomheder.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som 2.

pkt.:

»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele den del

af porteføljevirksomheden, der ikke er medarbejderaktier omfattet af

ligningslovens § 7 A.«

9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Garantirammen har virkning i fem år fra det

tidspunkt, hvor tildelingen har fundet sted. Efter det femte år vil den

ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen fortsat være omfattet af

statsgarantien, men der kan ikke henføres ny ansvarlig kapital til

udviklingsporteføljen. Ved udbetaling af garantibeløb til et

udviklingsselskab inden for garantiperioden reduceres selskabets garantiramme

med størrelsen af det af garantien omfattede tab.

Stk. 5. Investerer et udviklingsselskab ansvarlig kapital i en

porteføljevirksomhed med det formål at overdrage aktiver eller passiver

mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet eller en virksomhed, som

det har været koncernforbundet med, skal aktiverne og passiverne

værdiansættes ved uafhængig vurdering, før der kan foretages

garantiudbetalinger.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

10. § 8, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. En udviklingsportefølje, der er omfattet af

statsgarantien, samt omkostninger og indtægter vedrørende denne skal særskilt

fremgå af balancen og resultatopgørelsen. Årsregnskabets noter skal oplyse

den oprindelige anskaffelsesværdi samt afgang eller tilgang til denne af

udviklingsporteføljen. Bogføringen skal indrettes således, at de ovenstående

oplysninger i årsregnskabet samt de øvrige i denne lov krævede oplysninger er

til stede.«

§ 2

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Tilsagn om statsgaranti til udviklingsselskaber i henhold

til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan gives i op til to år

efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. § 5, stk. 3, og § 5, stk. 6, 2. pkt., i lov om

statsgaranti til udviklingsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7

og 8, har alene virkning for de investeringer, udviklingsselskaberne

foretager i porteføljevirksomhederne efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 4. § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om statsgaranti til

udviklingsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, har alene

virkning for garantirammer, der tildeles efter denne lovs ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed,

som ændret ved § 13 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Overalt i loven ændres »industri- og

samordningsministeren« til: »erhvervsministeren«.

2. Overskrift til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Formål«.

3. § 1 affattes således:

» § 1. Formålet med denne lov er at fremme vækst og udvikling

i nye, små og mellemstore virksomheder ved at lette virksomhedernes adgang

til risikovillig og kompetent egenkapital. Til fremme af lovens formål kan

staten yde garanti til selskaber, som indskyder ansvarlig kapital i nye, små

og mellemstore virksomheder, der igangsætter udviklingsprojekter.«

4. Efter § 1 indsættes:

»Kapitel 1 A

Selskaber omfattet af loven

§ 1 A. Erhvervsministeren kan tildele danske aktieselskaber og

udenlandske selskaber med en tilsvarende selskabsform statsgaranti i henhold

til denne lov. Selskaber, der opnår en sådan statsgaranti, betegnes i denne

lov som udviklingsselskaber.«

5. § 2, stk. 1, affattes således:

»For at opnå statsgaranti skal selskabet opfylde følgende

betingelser:

1) Selskabet skal have en egenkapital på mindst 20 mio. kr. eller et

kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Erhvervsministeren kan i særlige

tilfælde dispensere herfra, dog skal kapitalgrundlaget være mindst 10 mio.

kr.

2) Selskabet skal dokumentere evne til at bidrage til udvikling af mindre

virksomheder ved tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning.«

6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:

»Udviklingselskabet tegner ny ansvarlig kapital i virksomheder

beliggende i Danmark. Nytegningen skal være begrundet i udviklingsprojekter,

herunder udvikling af produkter, markeder, serviceydelser og kompetence eller

lignende i de virksomheder, der indskydes kapital i. Tegningen sker mod

indskud af kontanter. Udviklingsselskabets beholdning af ansvarlig kapital

betegnes udviklingsportefølje.

Stk. 2. De virksomheder, hvori et udviklingsselskab har ansvarlig

kapital, som er henlagt til udviklingsporteføljen, kaldes i denne lov

porteføljevirksomheder. Porteføljevirksomhederne skal være små og mellemstore

virksomheder på det tidspunkt, hvor udviklingsselskabet tegner den ansvarlige

kapital og må ikke være koncernforbundne med andre virksomheder end små og

mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås

virksomheder, der er omfattet af den definition, som anvendes i

EU-kommissionens meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til små og

mellemstore virksomheder. Erhvervsministeren bekendtgør den til enhver tid

gældende definition.«

7. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Statsgarantien for en investering i den enkelte

porteføljevirksomhed bortfalder, hvis en aktionær med over 10 pct.'s

ejerandel af udviklingsselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. i porteføljevirksomheden. Statsgarantien for et udviklingsselskabs

investering i en porteføljevirksomhed er ligeledes betinget af, at

porteføljevirksomheden maksimalt direkte eller indirekte ejer 25 pct. af

udviklingsselskabet. Statsgarantien bortfalder fra det tidspunkt, hvor de

nævnte ejerandele overskrides.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 gælder ikke for offentligt ejede

selskaber samt for finansielle virksomheder, der er under tilsyn af

Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan endvidere give en aktionær i et

udviklingsselskab samme status som en virksomhed under tilsyn, såfremt

aktionærens primære aktivitet er venturevirksomhed. Ved venturevirksomhed

forstås tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning med henblik på

udvikling af virksomheder og senere videresalg af kapitalandele i disse

virksomheder.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som

2. pkt.:

»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele den del

af porteføljevirksomheden, der ikke er medarbejderaktier omfattet af

ligningslovens § 7 A.«

9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Garantirammen har virkning i fem år fra det

tidspunkt, hvor tildelingen har fundet sted. Efter det femte år vil den

ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen fortsat være omfattet af

statsgarantien, men der kan ikke henføres ny ansvarlig kapital til

udviklingsporteføljen. Ved udbetaling af garantibeløb til et

udviklingsselskab inden for garantiperioden, reduceres selskabets

garantiramme med størrelsen af det af garantien omfattede tab.

Stk. 5. Investerer et udviklingsselskab ansvarlig kapital i en

porteføljevirksomhed med det formål at overdrage aktiver eller passiver

mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet eller en virksomhed, som

det har været koncernforbundet med, skal aktiverne og passiverne

værdiansættes ved uafhængig vurdering, før der kan foretages

garantiudbetalinger.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

10. § 8, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes

således:

» Stk. 6. En udviklingsportefølje, der er omfattet af

statsgarantien, samt omkostninger og indtægter vedrørende denne skal særskilt

fremgå i balancen og resultatopgørelsen. Årsregnskabets noter skal oplyse den

oprindelige anskaffelsesværdi samt afgang eller tilgang til denne af

udviklingsporteføljen. Bogføringen skal indrettes således, at de ovenstående

oplysninger i årsregnskabet samt de øvrige i denne lov krævede oplysninger er

tilstede.«

§ 2

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Tilsagn om statsgaranti til udviklingsselskaber i henhold

til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan gives i op til to år

efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. § 5, stk. 3, og § 5, stk. 6, 2. pkt, i lov om statsgaranti

til udviklingsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, har

alene virkning for de investeringer, udviklingsselskaberne foretager i

porteføljevirksomhederne efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 4. § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om statsgaranti til

udviklingsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, har alene

virkning for garantirammer, der tildeles efter denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Baggrund

Loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed trådte i kraft 1. august

1994. Loven gav hjemmel til, at staten frem til 31. juli 1996 kunne yde

garanti for halvdelen af de tab, som godkendte udviklingsselskaber får på

investeringer i små og mellemstore virksomheder.

Baggrunden for loven var, at de mindre virksomheders udviklingsaktiviteter

hæmmes af, at det er vanskeligt for disse virksomheder at skaffe risikovillig

egenkapital. Samtidig havde erfaringerne fra en række andre lande som USA,

Holland og Tyskland vist, at offentlig støtte kunne fremme etableringen af et

venturemarked og dermed udbuddet af risikovillig kapital til de mindre

virksomheder. I Danmark eksisterede der på daværende tidspunkt stort set ikke

noget venturemarked.

Hensigten med loven om udviklingsvirksomhed var derfor først og fremmest

at lette formidlingen af kapital til de innovative, mindre virksomheder samt

på længere sigt at etablere et egentligt venturemarked. Et andet sigte med

loven var, at udviklingsselskaberne skulle udøve et aktivt medarbejderskab,

som tilgodeser de mindre vækstvirksomheders behov for ledelseskompetence.

I Erhvervsministeriets rapport »Udviklingsselskaberne - de første to

år« fra juni 1996 er det undersøgt, hvordan loven om udviklingsselskaber

hidtil har virket. Det kan dog være vanskeligt på nuværende tidspunkt at

drage håndfaste konklusioner om det samlede omfang af resultaterne af

udviklingsselskabernes aktiviteter, fordi der på dette område opereres med en

lang planlægnings- og investeringshorisont. Mange af resultaterne vil derfor

først vise sig på længere sigt.

Siden de første garantier blev givet ultimo 1994 er der frem til udgangen

af juli 1996 givet garantier til 13 udviklingsselskaber. Af den oprindelige

garantiramme på 1 mia. kr. er disponeret over 815 mio. kr. til de 13

udviklingsselskaber.

Udviklingsselskaberne har pr. 1. august 1996 investeret ca. 270 mio. kr. i

74 virksomheder. Udviklingsselskaberne har i høj grad investeret i små og nye

innovative virksomheder. Således var ca. halvdelen af de 74 virksomheder

iværksættere, defineret som virksomheder der er under tre år gamle, og 43 af

de 74 virksomheder havde under 10 ansatte. Det kan således konstateres, at

iværksættere og de helt små virksomheder allerede nu tegner sig for en

væsentlig andel af udviklingselskabernes investeringer. Udviklingsselskaberne

har især investeret i virksomheder, der er i et tidligt udviklingsstadie, som

generelt er det mest risikofyldte. Investeringstempoet og investeringernes

fordeling på brancher vurderes generelt at være tilfredsstillende.

Det fremgår af de interviews med udviklingsselskaberne, der er refereret i

rapporten, at udviklingsselskaberne på grund af statsgarantien investerer

flere penge og går tidligere ind i projekterne, end de ellers ville have

gjort.

De internationale erfaringer peger også på, at venturekapital har

betydning for fremskaffelsen af egenkapital til de mindre virksomheder. OECD

har i februar 1996 offentliggjort en rapport (Financial Market Trends, feb.

96), hvoraf det fremgår, at venturekapital er med til at finansiere mange små

og mellemstore vækstvirksomheder, hvilket beskæftigelsesmæssigt er af stor

betydning. Det fremgår også af OECD's rapport, at udbredelsen af

venturekapital i Danmark er forholdsvis beskeden sammenlignet med andre

lande. For eksempel er det danske marked kun halvt så stort som i Sverige og

Holland, hvor der nu har etableret sig et selvbærende marked. I Holland har

staten siden starten af 1980'erne støttet etableringen af et venturemarked.

Der er nu etableret et bæredygtigt marked, hvorfor der ikke længere er behov

for statslig støtte.

På baggrund af OECD's rapport kan det konkluderes, at venturemarkedet i

flere lande er blevet selvbærende efter en langstrakt opbygningsfase. Der er

flere forklaringer på, at det er en langstrakt proces at få udviklet et

venturemarked. Udvikling og fornyelse indebærer en højere risiko end

traditionelle investeringer og finansiering af virksomheders løbende drift.

Investorerne foretager derfor en nøje udvælgelse af de projekter, der

investeres i. Der er også i høj grad tale om projekter med en lang

tilbagebetalingsperiode, hvor investorerne påtager sig en høj risiko i

forventning om forrentning på lang sigt.

Hertil kommer, at det omfang, hvori der investeres i unoterede aktier i

vækstorienterede, mindre virksomheder, i høj grad påvirkes af den generelle

holdning til at foretage disse investeringer og af virksomhedernes holdning

til at modtage egenkapital. Mange institutionelle investorer har hidtil

koncentreret sig om investeringer i børsnoterede selskaber.

Udviklingsselskaberne er en måde at kanalisere kapital til mindre, unoterede

virksomheder på.

Der er samtidig store omkostninger ved at vurdere virksomhederne og følge

investeringen op. Disse omkostninger er stort set uafhængige af det

investerede beløbs størrelse. Derfor er det vanskeligt at finansiere mindre

investeringer, for de store faste omkostninger udhuler afkastet ved

investeringen.

Udviklingsselskaberne har medført en øget konkurrence mellem

kapitaludbydere og større investeringslyst end tidligere. Antallet af

udbydere er udvidet, hvilket har medført, at kapitaludbudet er blevet større

og mere varieret. Udviklingsselskaberne går ind i såvel de tidlige

investeringsfaser som i de nye og små virksomheder. De konkurrerer om

virksomhedernes projekter og søger at skabe sig deres egen niche blandt de

andre udbydere. Der er således tegn på, at der er ved at blive skabt en

større mangfoldighed på markedet.

Erfaringerne fra de to første år med udviklingsselskaberne viser, at de

statslige garantier i høj grad har medvirket til den begyndende etablering af

et venturemarked i Danmark, som kan skabe de bedst mulige vilkår for nye og

hurtigt voksende virksomheder. Som det er understreget fra OECD's side og som

erfaringerne fra Holland viser, kræver det en lang årrække at etablere et

selvbærende venturemarked.

Da erfaringerne fra de to første år peger på, at loven om

udviklingsvirksomhed er et godt fundament at støtte etableringen af et

venturemarked på, foreslås det, at der kan gives tilsagn om statslige

garantier i en periode på yderligere to år fra denne lovs ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedindhold

Hovedindholdet i lovforslaget er at sikre en videreførelse af ordningen,

og at den resterende del af garantirammen på 1 mia. kr. kan bruges til at

stille garanti for nye udviklingsselskaber og udvide eksisterende selskabers

garantier.

Desuden foreslås det at indføje en formålsparagraf i lov om statsgaranti

til udviklingsvirksomhed, at sænke kapitalkravet til udviklingsselskaberne,

at afkorte tildelingsperioden for garantirammer til selskaberne, at præcisere

at virksomhederne ikke kan etablere et udviklingsselskab alene for at

investere i egne datterselskaber, at fjerne muligheden for statsgaranti på

investeringer i helejede porteføljevirksomheder samt foretage en række

administrative forenklinger.

Formålet med loven om udviklingsvirksomhed er at fremme vækst og udvikling

i nye, små og mellemstore virksomheder ved at lette kapitalformidlingen til

disse virksomheder. Det indskrives i lovgrundlaget.

Erfaringerne i de første to år har vist, at de mindre og nye virksomheder

generelt har behov for et begrænset kapitalindskud. Samtidig tyder de

internationale erfaringer på, at et lavere krav til udviklingsselskabernes

egenkapital vil kunne forøge antallet af udviklingsselskaber og dermed give

et mere varieret udbud af venturekapital. Det foreslås derfor, at

kapitalkravet generelt reduceres fra 50 mio. kr. til 20 mio. kr.

Det foreslås endvidere, at der fortsat skal være adgang til at dispensere

fra kapitalkravet i særlige tilfælde, f.eks. hvis der er tale om et

udviklingsselskab med en særlig ekspertise inden for et afgrænset område,

eller hvis investeringsbehovet skønnes at være begrænset.

De garantirammer, som det enkelte udviklingsselskab får tildelt, har

hidtil haft en varighed på otte år. Disse foreslås nedsat til fem år. Hermed

vil der være mulighed for at overføre ubenyttede garantirammer til andre

udviklingsselskaber, såfremt et udviklingsselskab vurderes at have anlagt en

for inaktiv investeringsstrategi.

Lovforslaget indeholder en stramning af reglerne for koncernforbindelse.

Stramningen skal forhindre, at virksomhederne kan etablere et

udviklingsselskab alene for at investere med statsgaranti i egne

datterselskaber.

I følge forslaget vil iværksætteren i porteføljevirksomheden dog ikke

kunne rejse hele kapitalen hos udviklingsselskabet, uden at statsgarantien

bortfalder. Iværksætteren eller en anden investor er nødt til at eje mindst

en aktie ud over udviklingsselskabets ejerandel, for at der kan opnås

statsgaranti på investeringen.

Endelig indeholder lovforslaget nogle forenklinger af en række praktiske

og administrative forhold, som erfaringerne med de to første år har givet

baggrund for at foreslå.

3. Høring

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, AMP-Samarbejdet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsmarkeds

Tillægspension, Arkitekt-Ingeniørrådet, Assurandør-Societetet, Danske

Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk

Metalarbejderforbund, Dansk Teknologisk Institut, Dansk

Udviklingsfinansiering A/S, Lokale Pengeinstitutter, Den Danske

Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen,

Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansrådet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen for

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Københavns Fondsbørs,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Landsorganisationen i Danmark, Landbrugsrådet,

Realkreditrådet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Arbejdsministeriet,

Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Erhvervsudviklingsrådet,

Fødevareministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Frederiksberg

Kommunalbestyrelse, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Magistrat, Miljø- og Energiministeriet,

Skatteministeriet, Økonomiministeriet, ARGO A/S, Dansk Kapitalanlæg, Dico

A/S, Fritz Schur A/S, Industri Udvikling, LMX Business Development,

Miljøudvikling A/S, NOVI A/S, Olicom Ventures A/S, Service Udvikling A/S,

Sønderjyllands Udviklingsselskab A/S, Life Care.

4. Administrative, statsfinansielle, miljømæssige- og

erhvervsøkonomiske konsekvenser og forholdet til EU-retten

Provenumæssige konsekvenser

På finansloven for 1996, er der afsat en garantiramme på 1 mia. kr. og

tilhørende hensættelser til imødegåelse af tab. På finansloven for 1997 er

garantirammen uændret. På nuværende tidspunkt er der ydet garantier inden for

en ramme på 815 mio. kr. Det vil sige, at der på nuværende tidspunkt er en

uudnyttet ramme på 185 mio. kr.

Erfaringer fra de første to år giver ikke anledning til at ændre på de

hidtil anvendte budgetteringsprincipper. Lovforslaget skønnes derfor ikke at

give anledning til yderligere provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Loven har hidtil været administreret af Erhvervsfremme Styrelsen, hvilket

fortsat vil gælde. Omkostningerne i forbindelse med lovens administration

bliver dækket af præmiebetaling fra udviklingsselskaberne.

Det skønnes på baggrund af de hidtidige erfaringer, at den løbende

administration fortsat vil medføre et ressourceforbrug på ca. 2 AC-årsværk og

ca. 1 HK-årsværk. Herudover er der i et vist omfang brug for ekstern bistand

typisk i form af revisorbistand. Administrationen af ordningen ventes at

beløbe sig til 1,7 mio. kr. om året. Heraf udgør lønsum 1,1 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget er et bidrag til at skabe et velfungerende kapitalmarked ved at

lette tilførslen af risikovillig og kompetent kapital til nye, små og

mellemstore virksomheders udviklingsprojekter. Det sker fortrinsvis i form af

egenkapital, hvorved virksomhedernes soliditet bliver styrket, og dermed

deres muligheder for at opnå anden finansiering. Forslaget vil bidrage til at

styrke udviklingspotentialet i de vækstorienterede, mindre virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Der er allerede givet garanti til et udviklingsselskab inden for

miljøområdet. Lovændringen medfører, at der også fremover kan gives garanti

til udviklingsselskaber, herunder selskaber der investerer i miljøudvikling.

Lovændringen kan derfor få en positiv miljømæssig betydning.

EU-retlige aspekter

De garantier, der kan ydes i medfør af loven, er omfattet af EF-traktatens

statsstøttebestemmlser. Der skal derfor foretages notifikation af de vilkår

garantierne kan ydes på og af den garantiramme, der afsættes på finansloven.

Loven vil først blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring som konsekvens af, at loven om

udviklingsvirksomhed hører under erhvervsministerens ressort.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at der indføjes en

formålsparagraf.

Til nr. 3

Der findes ikke nogen egentlig formålsbestemmelse i den gældende lov. Det

foreslås derfor, at det præciseres, at formålet med loven er at fremme vækst

og udvikling ved at lette de nye og mindre virksomheders adgang til

egenkapital.

Efter den gældende lov kunne der i perioden frem til udgangen af juli 1996

ydes garanti for de evt. tab, som de godkendte udviklingsselskaber får på

deres investeringer i små og mellemstore virksomheder. Staten kan dække op

til 50 pct. af de eventuelle tab inden for den afsatte garantiramme.

Erfaringerne med udviklingsselskaberne de to første år har vist, at

statsgarantien har betydet, at der er dannet mange nye udviklingsselskaber,

og at der i høj grad er foretaget investeringer i innovative virksomheder og

på et tidligt udviklingsstadie. Det er i disse situationer, det ofte er meget

svært for de mindre virksomheder at skaffe finansiering af

udviklingsaktiviteter.

Til nr. 4

Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 1. Den rykkes som følge af

indføjelse af formålsbestemmelsen.

Det fremgår af § 2, stk. 2 i denne lov, at der skal være mulighed for at

give tilsagn om statslige garantier i en periode på yderligere to år fra

lovens ikrafttræden.

Til nr. 5

Efter den gældende lov er det en forudsætning for, at der kan ydes

garanti, at selskabet har en egenkapital på 50 mio. kr. eller på anden måde

kan dokumentere et kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Der har

hidtil været mulighed for at dispensere fra kapitalkravet for

udviklingsselskaber med et regionalt sigte.

Det foreslås, at kapitalkravet nedsættes til 20 mio. kr. og med en generel

adgang til at dispensere fra dette kapitalkrav.

Det er vurderingen, at et lavere kapitalkrav end de gældende 50 mio. kr.

vil kunne forøge antallet af udviklingsselskaber og dermed give et mere

varieret udbud af venturekapital, ligesom det kan være med til at forøge

konkurrencen mellem udviklingsselskaberne til gavn for de vækstorienterede

små og mellemstore virksomheder. Der var flere grunde til, at kravet til

udviklingsselskabernes egenkapital i 1994 blev fastsat til mindst 50 mio. kr.

For det første var det hensigten, at udviklingsselskabet skulle foretage et

betydeligt antal investeringer for at sprede risikoen, og for at

udviklingsselskabet ud fra erfaringerne med de enkelte investeringer kunne

oparbejde en kompetence, som kunne anvendes i forhold til de øvrige

porteføljevirksomheder, som udviklingsselskabet investerer i. For det andet

skulle der være mulighed for, at udviklingsselskabet kunne foretage

eventuelle følgeinvesteringer.

På baggrund af de danske og internationale erfaringer er det vurderingen,

at dette også vil kunne opnås ved en nedsættelse af kapitalkravet.

Erfaringerne med loven siden 1994 tyder på, at de små og nye virksomheder

generelt har behov for et begrænset kapitalindskud. Udviklingsselskaberne vil

derfor stadig kunne overholde kravet om risikospredning i den generelle regel

i § 6, stk. 2, om at værdien af den ansvarlige kapital i en enkelt

porteføljevirksomhed eller i alle porteføljevirksomheder i samme koncern ikke

må overstige 20 pct. af udviklingsselskabets garantiramme.

Det foreslås, at der i særlige tilfælde bliver adgang til at dispensere

fra kapitalkravet på 20 mio. kr. Det er dog en forudsætning, at

kapitalgrundlaget er på mindst 10 mio. kr. Der kan f.eks. være tale om

specialiserede udviklingsselskaber med en særlig ekspertise inden for et

afgrænset område, selskaber der vil specialisere sig inden for særlige

brancher, selskaber inden for områder, hvor investeringsbehovet skønnes at

være begrænset og selskaber, der arbejder i et begrænset geografisk område.

Til nr. 6

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer i stk. 1, men bestemmelserne

formuleres på en mere enkel måde. Der er således fortsat tale om, at

udviklingsselskabets investeringer i porteføljevirksomheden skal være

begrundet i udviklingsaktiviteter, herunder udvikling af produkter, markeder,

serviceydelser og kompetence.

Da garantien er omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser, fremgår

det af stk. 2, at der alene kan ydes garantier for investeringer, der

foretages i virksomheder, der er små og mellemstore i henhold til EU's

statsstøttedefinition. Den for tiden gældende statsstøttedefinition af små og

mellemstore virksomheder er virksomheder med under 250 ansatte og enten en

årlig omsætning på ikke over 40 mio. ECU eller en årlig samlet balance på

ikke over 27 mio. ECU. Ved beregning af de nævnte tærskler skal tallene for

den pågældende virksomhed og for alle de virksomheder, som den direkte eller

indirekte kontrollerer gennem besiddelse af 25 pct. eller derover af

kapitalen eller af stemmerettighederne, sammenlægges.

Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium:

En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke

opfylder definitionen på en lille eller mellemstor virksomhed, må ikke

besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne

tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

a) hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber,

venturekapitalselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de

hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab,

b) hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at

afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan

antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der

ikke opfylder definitionen på en lille eller mellemstor virksomhed, alt efter

tilfældet, ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

Til nr. 7

For at undgå, at virksomhederne kan etablere et udviklingsselskab alene

for at investere i egne datterselskaber fastsættes i stk. 3 restriktioner på

de andele udviklingsselskabet må eje af en porteføljevirksomhed og de

ejerforbindelser, der må være mellem en porteføljevirksomhed og et

udviklingsselskab og dets investorer.

Det fremgår af stk. 4, at restriktionerne ikke gælder for investorer, som

ikke udøver kontrol over en porteføljevirksomhed. Som disse investorer

betragtes i henhold til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed alle

finansielle virksomheder under offentligt tilsyn. Det gælder dermed alle

selskaber omfattet af:

- Lov om banker og sparekasser

- Realkreditloven

- Lov om fondsmæglerselskaber

- Lov om investeringsforeninger

- Lov om forsikringsvirksomhed

- Lov om tilsyn med firmapensionskasser

- Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

samt

- Danmarks Nationalbank.

De ovennævnte investorer er alle i dag underlagt investeringsbegrænsninger

herunder ejerandelsbegrænsninger i henhold til anden lovgivning. Undtagelsen

i denne lov udvider derfor ikke disse investorers adgang til at drive

erhvervsvirksomhed.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren kan give en aktionær i et

udviklingsselskab status som investor i henhold til denne bestemmelse,

såfremt det kan sandsynliggøres, at aktionærens primære aktivitet er

venturevirksomhed.

Til nr. 8

Efter den gældende lov må et udviklingsselskab ikke være koncernforbundet

med en porteføljevirksomhed ved udviklingsporteføljens kapitalandele. I

henhold til sambeskatningsreglerne kan et evt. tab i en porteføljevirksomhed,

som er 100 pct. ejet af et udviklingsselskab overføres og fratrækkes i

udviklingsselskabets indkomstopgørelse. Bestemmelsen skal sikre, at staten

ikke både dækker dele af et evt. tab i porteføljevirksomheden gennem

statsgarantien, og at det samme tab fradrages i moderselskabets

indkomstopgørelse via sambeskatningen. Der kræves derfor alene, at

iværksætteren eller en anden aktionær, der ikke er ejet af

udviklingsselskabet, ejer en aktie.

Til nr. 9

De udviklingsselskaber, der hidtil har fået en garantiramme har fået den

for otte år. Inden for denne otte-årige periode kan udviklingsselskaberne

gennemføre investeringer inden for garantirammen.

Det foreslås i stk. 4, at garantirammerne fremover tildeles for en periode

på fem år i stedet for otte år. Efter udløbet af garantirammen kan

udviklingsselskaberne på lige fod med andre udviklingsselskaber søge om en

garantiramme for en ny fem-års periode. I vurderingen af, om der skal

tildeles en ny ramme, vil det indgå, hvordan rammen hidtil har været

udnyttet.

Det præciseres samtidig, at et udviklingsselskabs garantiramme reduceres i

forhold til det realiserede tab, når der har fundet udbetaling af

garantibeløb sted. Det er således ikke muligt at genbruge den del af

garantirammen, der har givet anledning til garantiudbetaling. Det er derimod

muligt at genbruge de dele af garantirammen, der har været beslaglagt af

investeringer, der ikke har givet tab, når disse investeringer er

taget ud af den godkendte portefølje. Den periode, hvor staten garanterer for

investeringerne i porteføljevirksomhederne, er fortsat 12 år.

I stk. 5 fastsættes reglerne for opgørelse af tab nærmere, når der har

været overdraget aktiver eller passiver mellem udviklingsselskabet og

porteføljevirksomhederne. Hvis et udviklingsselskab eller et selskab, det er

koncernforbundet med, handler aktiver med eller overdrager passiver til

porteføljevirksomheden, skal der før en eventuel garantiudbetaling til

dækning af tab på porteføljevirksomheden foretages en uafhængig

værdiansættelse af aktiverne eller kompensationen for at overtage passiverne.

Den uafhængige vurdering kan f.eks. foretages af en revisor eller lignende.

Ved at få foretaget en uafhængig vurdering sikres det, at der ikke foretages

garantiudbetaling for tab, der vedrører handel eller overdragelse af aktiver

eller passiver mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet.

Til nr. 10

Der foreslås en administrativ forenkling, som betyder, at

årsregnskabslovens regler fuldt ud finder anvendelse. Efter de gældende

regler skal udviklingsselskaberne bogføre særlige poster til brug for

administration af loven. Som udgangspunkt er porteføljerne anlægsaktiver, men

det overlades til selskaberne at skønne over, hvorvidt forudsætningerne for

at behandle dem som omsætningsaktiver er tilstede. Ligeledes kan selskaberne

ansætte porteføljen til indre regnskabsmæssige værdis metode inden for

lovgivningens rammer. Opskrivning efter årsregnskabslovens § 30 henholdsvis §

34 skal også være overladt til selskabernes konkrete skøn. Udskilles

porteføljen efter denne lov i særskilte poster, følger det af § 6 i

bekendtgørelse om opstilling af årsregnskaber m.v., at der skal oprettes en

særskilt anlægsopgørelse for hver post, hvoraf den oprindelige

anskaffelsesværdi fremgår. Er porteføljen ikke optaget i en særskilt post,

men blot udskilt i noterne, eller er den et omsætningsaktiv, skal oplysning

om oprindelig anskaffelsesværdi med afgang og tilgang oplyses i noterne.

Til § 2 Baggrunden for denne bestemmelse er bl.a., at ydelsen af

garantier er omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Loven vil

derfor først blive sat i kraft, når Kommissionen har godkendt

garantiordningen.

I stk. 2 fastsættes, at der skal være mulighed for at give tilsagn om

statslige garantier i en periode på to år fra denne lovs ikrafttræden.

I stk. 3 fastsættes, at reglerne som skal hindre, at virksomhederne

etablerer udviklingsselskaber for at investere i datterselskaber og reglerne,

om at en porteføljevirksomhed ikke må være ejet fuldt ud af et

udviklingsselskab, alene gælder for de investeringer, udviklingsselskaberne

foretager efter denne lovs ikrafttræden.

I stk. 4 fastsættes, at de udviklingsselskaber, der har fået tildelt

garantirammer før denne lovs ikrafttræden, fortsat skal have disse rammer i

otte år fra tildelingstidspunktet, d.v.s. der ændres ikke på vilkårene for

tildelingen af de gamle garantirammer, og der foretages ikke indskrænkninger

i muligheden for at anvende garantien. Den administrative behandling af de

hidtil tildelte garantirammer og de nye garantirammer vil foregå efter samme

regler.

Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:

Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti til

udviklingsvirksomhed. (Forlængelse af lovens tilskudsordning, sænkning af

kapitalkrav, afkortning af garantiperiode m.v.).

(Lovforslag nr. L 202).

Udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder hæmmes ofte af, at

det er vanskeligt for virksomhederne at skaffe risikovillig kapital.

Internationale erfaringer peger på, at venturekapital er velegnet som

kapitalform for disse virksomheder.

Venturekapital er risikovillig og tålmodig kapital. Imidlertid er

udbredelsen af venturekapital i Danmark mindre end i de fleste lande, vi

normalt sammenligner os med.

Langt de fleste OECD-lande har indset vigtigheden af at få skabt

venturemarkeder. USA er foregangsland her. Allerede i 1958 lavede de den

første statslige ordning. Et andet eksempel er Holland. Her har staten siden

starten af 1980'erne støttet etableringen af et venturemarked. Det har skabt

et selvbærende marked, der ikke længere kræver offentlig støtte.

Bl.a. på den baggrund fremsatte Regeringen i 1994 forslag om at stille

statslig garanti for investeringer i små og mellemstore virksomheder. Loven

om statsgaranti til udviklingsvirksomhed blev vedtaget i 1994 for en to-årig

periode. Garantien stilles til anerkendte udviklingsselskaber.

Hensigten med loven om udviklingsvirksomhed var at lette formidlingen af

kapital til innovative, mindre virksomheder samt på længere sigt at etablere

et selvbærende venturemarked i Danmark. Et andet sigte med loven var, at

udviklingsselskaberne skulle være aktive medejere af virksomhederne. Dermed

kunne mindre vækstvirksomheder få tilført ledelseskompetence.

Erfaringerne fra de to første år med udviklingsselskaberne viser, at de

statslige garantier i høj grad har medvirket til den begyndende etablering af

et venturemarked i Danmark, som kan skabe gode finansieringsvilkår for nye og

hurtigt voksende virksomheder.

Siden de første garantier blev givet ultimo 1994 er der frem til lovens

udløb givet garantier til 13 udviklingsselskaber. Af den oprindelige

garantiramme på 1 mia.kr. er der disponeret 815 mio.kr. til de 13

udviklingsselskaber.

Iværksættere og helt små virksomheder tegner sig nu for ca. halvdelen af

udviklingselskabernes investeringer. Udviklingsselskaberne har især

investeret i virksomheder, der er på et tidligt udviklingsstadium.

Det foreslås, at der kan gives tilsagn om statslige garantier i en periode

på yderligere to år fra denne lovs ikrafttræden. Det vil gøre det muligt at

disponere hele garantirammen.

Det foreslås endvidere, at kapitalkravet generelt reduceres fra 50 mio.

kr. til 20 mio. kr., og at der stadig skal være en dispensationsmulighed for

kapitalgrænsen i særlige tilfælde. Et lavere krav til udviklingsselskabernes

egenkapital vil kunne øge antallet af udviklingsselskaber og dermed medvirke

til at imødekomme flere virksomheders behov for risikovillig kapital.

Lovforslaget indeholder en stramning af reglerne for koncernforbindelser.

Stramningen skal forhindre, at virksomhederne kan etablere et

udviklingsselskab alene for at investere med statsgaranti i egne

datterselskaber.

Endelig indeholder lovforslaget nogle forenklinger af en række praktiske

og administrative forhold, som erfaringerne med de to første år har givet

baggrund for at foreslå.

Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger og anbefaler forslaget til Det

høje Tings velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter