1996 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI TIL UDVIKLINGSVIRKSOMHED(FORLÆNGELSE AF LOVENS TILSKUDSORDNING, SÆNKNING AF KAPITALKRAV, AFKORTNING AF GARANTIPERIODE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed,
som ændret ved § 13 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »industri- og
samordningsministeren« til: »erhvervsministeren«.
2. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Formål«.
3. § 1 affattes således:
» § 1. Formålet med denne lov er at fremme vækst og udvikling
i nye små og mellemstore virksomheder ved at lette virksomhedernes adgang til
risikovillig og kompetent egenkapital til gavn for beskæftigelsen og en
bæredygtig udvikling. Til fremme af lovens formål kan staten yde garanti til
selskaber, som indskyder ansvarlig kapital i nye små og mellemstore
virksomheder, der igangsætter udviklingsprojekter.«
4. Efter § 1 indsættes:
»Kapitel 1 A
Selskaber omfattet af loven
§ 1 A. Erhvervsministeren kan tildele danske aktieselskaber og
udenlandske selskaber med en tilsvarende selskabsform statsgaranti i henhold
til denne lov. Selskaber, der opnår en sådan statsgaranti, betegnes i denne
lov som udviklingsselskaber.«
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»For at opnå statsgaranti skal selskabet opfylde følgende
betingelser:
1) Selskabet skal have en egenkapital på mindst 20 mio. kr. eller et
kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Erhvervsministeren kan i særlige
tilfælde dispensere herfra, dog skal kapitalgrundlaget være mindst 10 mio.
kr.
Læs alt
2) Selskabet skal dokumentere evne til at bidrage til udvikling af mindre
virksomheder ved tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning.
3) Selskabet skal i dets forretningsplan anføre, hvilke etiske og
miljømæssige hensyn det agter at lægge til grund for de investeringer, der
henlægges under garantirammen.«
6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:
»Udviklingsselskabet tegner ny ansvarlig kapital i virksomheder
beliggende i Danmark. Nytegningen skal være begrundet i udviklingsprojekter,
herunder udvikling af produkter, markeder, serviceydelser og kompetence eller
lignende i de virksomheder, der indskydes kapital i. Tegningen sker mod
indskud af kontanter. Udviklingsselskabets beholdning af ansvarlig kapital
betegnes udviklingsportefølje.
Stk. 2. De virksomheder, hvori et udviklingsselskab har ansvarlig
kapital, som er henlagt til udviklingsporteføljen, kaldes i denne lov
porteføljevirksomheder. Porteføljevirksomhederne skal være små og mellemstore
virksomheder på det tidspunkt, hvor udviklingsselskabet tegner den ansvarlige
kapital, og må ikke være koncernforbundne med andre virksomheder end små og
mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås
virksomheder, der er omfattet af den definition, som anvendes i
Europa-Kommissionens meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til små
og mellemstore virksomheder. Erhvervsministeren bekendtgør den til enhver tid
gældende definition.«
7. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Statsgarantien for en investering i den enkelte
porteføljevirksomhed bortfalder, hvis en aktionær med over 10 pct.s ejerandel
af udviklingsselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. i
porteføljevirksomheden. Statsgarantien for et udviklingsselskabs investering
i en porteføljevirksomhed er ligeledes betinget af, at porteføljevirksomheden
maksimalt direkte eller indirekte ejer 25 pct. af udviklingsselskabet.
Statsgarantien bortfalder fra det tidspunkt, hvor de nævnte ejerandele
overskrides.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 gælder ikke for offentligt ejede
selskaber samt for finansielle virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan endvidere give en aktionær i et
udviklingsselskab samme status som en virksomhed under tilsyn, såfremt
aktionærens primære aktivitet er venturevirksomhed. Ved venturevirksomhed
forstås tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning med henblik på
udvikling af virksomheder og senere videresalg af kapitalandele i disse
virksomheder.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som 2.
pkt.:
»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele den del
af porteføljevirksomheden, der ikke er medarbejderaktier omfattet af
ligningslovens § 7 A.«
9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Garantirammen har virkning i fem år fra det
tidspunkt, hvor tildelingen har fundet sted. Efter det femte år vil den
ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen fortsat være omfattet af
statsgarantien, men der kan ikke henføres ny ansvarlig kapital til
udviklingsporteføljen. Ved udbetaling af garantibeløb til et
udviklingsselskab inden for garantiperioden reduceres selskabets garantiramme
med størrelsen af det af garantien omfattede tab.
Stk. 5. Investerer et udviklingsselskab ansvarlig kapital i en
porteføljevirksomhed med det formål at overdrage aktiver eller passiver
mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet eller en virksomhed, som
det har været koncernforbundet med, skal aktiverne og passiverne
værdiansættes ved uafhængig vurdering, før der kan foretages
garantiudbetalinger.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
10. § 8, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. En udviklingsportefølje, der er omfattet af
statsgarantien, samt omkostninger og indtægter vedrørende denne skal særskilt
fremgå af balancen og resultatopgørelsen. Årsregnskabets noter skal oplyse
den oprindelige anskaffelsesværdi samt afgang eller tilgang til denne af
udviklingsporteføljen. Bogføringen skal indrettes således, at de ovenstående
oplysninger i årsregnskabet samt de øvrige i denne lov krævede oplysninger er
til stede.«
§ 2
Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Tilsagn om statsgaranti til udviklingsselskaber i henhold
til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan gives i op til to år
efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. § 5, stk. 3, og § 5, stk. 6, 2. pkt., i lov om
statsgaranti til udviklingsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7
og 8, har alene virkning for de investeringer, udviklingsselskaberne
foretager i porteføljevirksomhederne efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 4. § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om statsgaranti til
udviklingsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, har alene
virkning for garantirammer, der tildeles efter denne lovs ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 365 af 18. maj 1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed,
som ændret ved § 13 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »industri- og
samordningsministeren« til: »erhvervsministeren«.
2. Overskrift til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Formål«.
3. § 1 affattes således:
» § 1. Formålet med denne lov er at fremme vækst og udvikling
i nye, små og mellemstore virksomheder ved at lette virksomhedernes adgang
til risikovillig og kompetent egenkapital. Til fremme af lovens formål kan
staten yde garanti til selskaber, som indskyder ansvarlig kapital i nye, små
og mellemstore virksomheder, der igangsætter udviklingsprojekter.«
4. Efter § 1 indsættes:
»Kapitel 1 A
Selskaber omfattet af loven
§ 1 A. Erhvervsministeren kan tildele danske aktieselskaber og
udenlandske selskaber med en tilsvarende selskabsform statsgaranti i henhold
til denne lov. Selskaber, der opnår en sådan statsgaranti, betegnes i denne
lov som udviklingsselskaber.«
5. § 2, stk. 1, affattes således:
»For at opnå statsgaranti skal selskabet opfylde følgende
betingelser:
1) Selskabet skal have en egenkapital på mindst 20 mio. kr. eller et
kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Erhvervsministeren kan i særlige
tilfælde dispensere herfra, dog skal kapitalgrundlaget være mindst 10 mio.
kr.
2) Selskabet skal dokumentere evne til at bidrage til udvikling af mindre
virksomheder ved tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning.«
6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:
»Udviklingselskabet tegner ny ansvarlig kapital i virksomheder
beliggende i Danmark. Nytegningen skal være begrundet i udviklingsprojekter,
herunder udvikling af produkter, markeder, serviceydelser og kompetence eller
lignende i de virksomheder, der indskydes kapital i. Tegningen sker mod
indskud af kontanter. Udviklingsselskabets beholdning af ansvarlig kapital
betegnes udviklingsportefølje.
Stk. 2. De virksomheder, hvori et udviklingsselskab har ansvarlig
kapital, som er henlagt til udviklingsporteføljen, kaldes i denne lov
porteføljevirksomheder. Porteføljevirksomhederne skal være små og mellemstore
virksomheder på det tidspunkt, hvor udviklingsselskabet tegner den ansvarlige
kapital og må ikke være koncernforbundne med andre virksomheder end små og
mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås
virksomheder, der er omfattet af den definition, som anvendes i
EU-kommissionens meddelelse om rammebestemmelser for statsstøtte til små og
mellemstore virksomheder. Erhvervsministeren bekendtgør den til enhver tid
gældende definition.«
7. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Statsgarantien for en investering i den enkelte
porteføljevirksomhed bortfalder, hvis en aktionær med over 10 pct.'s
ejerandel af udviklingsselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. i porteføljevirksomheden. Statsgarantien for et udviklingsselskabs
investering i en porteføljevirksomhed er ligeledes betinget af, at
porteføljevirksomheden maksimalt direkte eller indirekte ejer 25 pct. af
udviklingsselskabet. Statsgarantien bortfalder fra det tidspunkt, hvor de
nævnte ejerandele overskrides.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 gælder ikke for offentligt ejede
selskaber samt for finansielle virksomheder, der er under tilsyn af
Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan endvidere give en aktionær i et
udviklingsselskab samme status som en virksomhed under tilsyn, såfremt
aktionærens primære aktivitet er venturevirksomhed. Ved venturevirksomhed
forstås tilførsel af ansvarlig kapital, bistand og rådgivning med henblik på
udvikling af virksomheder og senere videresalg af kapitalandele i disse
virksomheder.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
8. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes som
2. pkt.:
»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele den del
af porteføljevirksomheden, der ikke er medarbejderaktier omfattet af
ligningslovens § 7 A.«
9. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Garantirammen har virkning i fem år fra det
tidspunkt, hvor tildelingen har fundet sted. Efter det femte år vil den
ansvarlige kapital i udviklingsporteføljen fortsat være omfattet af
statsgarantien, men der kan ikke henføres ny ansvarlig kapital til
udviklingsporteføljen. Ved udbetaling af garantibeløb til et
udviklingsselskab inden for garantiperioden, reduceres selskabets
garantiramme med størrelsen af det af garantien omfattede tab.
Stk. 5. Investerer et udviklingsselskab ansvarlig kapital i en
porteføljevirksomhed med det formål at overdrage aktiver eller passiver
mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet eller en virksomhed, som
det har været koncernforbundet med, skal aktiverne og passiverne
værdiansættes ved uafhængig vurdering, før der kan foretages
garantiudbetalinger.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
10. § 8, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes
således:
» Stk. 6. En udviklingsportefølje, der er omfattet af
statsgarantien, samt omkostninger og indtægter vedrørende denne skal særskilt
fremgå i balancen og resultatopgørelsen. Årsregnskabets noter skal oplyse den
oprindelige anskaffelsesværdi samt afgang eller tilgang til denne af
udviklingsporteføljen. Bogføringen skal indrettes således, at de ovenstående
oplysninger i årsregnskabet samt de øvrige i denne lov krævede oplysninger er
tilstede.«
§ 2
Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Tilsagn om statsgaranti til udviklingsselskaber i henhold
til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed kan gives i op til to år
efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3. § 5, stk. 3, og § 5, stk. 6, 2. pkt, i lov om statsgaranti
til udviklingsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, har
alene virkning for de investeringer, udviklingsselskaberne foretager i
porteføljevirksomhederne efter denne lovs ikrafttræden.
Stk. 4. § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om statsgaranti til
udviklingsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, har alene
virkning for garantirammer, der tildeles efter denne lovs ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.Baggrund
Loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed trådte i kraft 1. august
1994. Loven gav hjemmel til, at staten frem til 31. juli 1996 kunne yde
garanti for halvdelen af de tab, som godkendte udviklingsselskaber får på
investeringer i små og mellemstore virksomheder.
Baggrunden for loven var, at de mindre virksomheders udviklingsaktiviteter
hæmmes af, at det er vanskeligt for disse virksomheder at skaffe risikovillig
egenkapital. Samtidig havde erfaringerne fra en række andre lande som USA,
Holland og Tyskland vist, at offentlig støtte kunne fremme etableringen af et
venturemarked og dermed udbuddet af risikovillig kapital til de mindre
virksomheder. I Danmark eksisterede der på daværende tidspunkt stort set ikke
noget venturemarked.
Hensigten med loven om udviklingsvirksomhed var derfor først og fremmest
at lette formidlingen af kapital til de innovative, mindre virksomheder samt
på længere sigt at etablere et egentligt venturemarked. Et andet sigte med
loven var, at udviklingsselskaberne skulle udøve et aktivt medarbejderskab,
som tilgodeser de mindre vækstvirksomheders behov for ledelseskompetence.
I Erhvervsministeriets rapport »Udviklingsselskaberne - de første to
år« fra juni 1996 er det undersøgt, hvordan loven om udviklingsselskaber
hidtil har virket. Det kan dog være vanskeligt på nuværende tidspunkt at
drage håndfaste konklusioner om det samlede omfang af resultaterne af
udviklingsselskabernes aktiviteter, fordi der på dette område opereres med en
lang planlægnings- og investeringshorisont. Mange af resultaterne vil derfor
først vise sig på længere sigt.
Siden de første garantier blev givet ultimo 1994 er der frem til udgangen
af juli 1996 givet garantier til 13 udviklingsselskaber. Af den oprindelige
garantiramme på 1 mia. kr. er disponeret over 815 mio. kr. til de 13
udviklingsselskaber.
Udviklingsselskaberne har pr. 1. august 1996 investeret ca. 270 mio. kr. i
74 virksomheder. Udviklingsselskaberne har i høj grad investeret i små og nye
innovative virksomheder. Således var ca. halvdelen af de 74 virksomheder
iværksættere, defineret som virksomheder der er under tre år gamle, og 43 af
de 74 virksomheder havde under 10 ansatte. Det kan således konstateres, at
iværksættere og de helt små virksomheder allerede nu tegner sig for en
væsentlig andel af udviklingselskabernes investeringer. Udviklingsselskaberne
har især investeret i virksomheder, der er i et tidligt udviklingsstadie, som
generelt er det mest risikofyldte. Investeringstempoet og investeringernes
fordeling på brancher vurderes generelt at være tilfredsstillende.
Det fremgår af de interviews med udviklingsselskaberne, der er refereret i
rapporten, at udviklingsselskaberne på grund af statsgarantien investerer
flere penge og går tidligere ind i projekterne, end de ellers ville have
gjort.
De internationale erfaringer peger også på, at venturekapital har
betydning for fremskaffelsen af egenkapital til de mindre virksomheder. OECD
har i februar 1996 offentliggjort en rapport (Financial Market Trends, feb.
96), hvoraf det fremgår, at venturekapital er med til at finansiere mange små
og mellemstore vækstvirksomheder, hvilket beskæftigelsesmæssigt er af stor
betydning. Det fremgår også af OECD's rapport, at udbredelsen af
venturekapital i Danmark er forholdsvis beskeden sammenlignet med andre
lande. For eksempel er det danske marked kun halvt så stort som i Sverige og
Holland, hvor der nu har etableret sig et selvbærende marked. I Holland har
staten siden starten af 1980'erne støttet etableringen af et venturemarked.
Der er nu etableret et bæredygtigt marked, hvorfor der ikke længere er behov
for statslig støtte.
På baggrund af OECD's rapport kan det konkluderes, at venturemarkedet i
flere lande er blevet selvbærende efter en langstrakt opbygningsfase. Der er
flere forklaringer på, at det er en langstrakt proces at få udviklet et
venturemarked. Udvikling og fornyelse indebærer en højere risiko end
traditionelle investeringer og finansiering af virksomheders løbende drift.
Investorerne foretager derfor en nøje udvælgelse af de projekter, der
investeres i. Der er også i høj grad tale om projekter med en lang
tilbagebetalingsperiode, hvor investorerne påtager sig en høj risiko i
forventning om forrentning på lang sigt.
Hertil kommer, at det omfang, hvori der investeres i unoterede aktier i
vækstorienterede, mindre virksomheder, i høj grad påvirkes af den generelle
holdning til at foretage disse investeringer og af virksomhedernes holdning
til at modtage egenkapital. Mange institutionelle investorer har hidtil
koncentreret sig om investeringer i børsnoterede selskaber.
Udviklingsselskaberne er en måde at kanalisere kapital til mindre, unoterede
virksomheder på.
Der er samtidig store omkostninger ved at vurdere virksomhederne og følge
investeringen op. Disse omkostninger er stort set uafhængige af det
investerede beløbs størrelse. Derfor er det vanskeligt at finansiere mindre
investeringer, for de store faste omkostninger udhuler afkastet ved
investeringen.
Udviklingsselskaberne har medført en øget konkurrence mellem
kapitaludbydere og større investeringslyst end tidligere. Antallet af
udbydere er udvidet, hvilket har medført, at kapitaludbudet er blevet større
og mere varieret. Udviklingsselskaberne går ind i såvel de tidlige
investeringsfaser som i de nye og små virksomheder. De konkurrerer om
virksomhedernes projekter og søger at skabe sig deres egen niche blandt de
andre udbydere. Der er således tegn på, at der er ved at blive skabt en
større mangfoldighed på markedet.
Erfaringerne fra de to første år med udviklingsselskaberne viser, at de
statslige garantier i høj grad har medvirket til den begyndende etablering af
et venturemarked i Danmark, som kan skabe de bedst mulige vilkår for nye og
hurtigt voksende virksomheder. Som det er understreget fra OECD's side og som
erfaringerne fra Holland viser, kræver det en lang årrække at etablere et
selvbærende venturemarked.
Da erfaringerne fra de to første år peger på, at loven om
udviklingsvirksomhed er et godt fundament at støtte etableringen af et
venturemarked på, foreslås det, at der kan gives tilsagn om statslige
garantier i en periode på yderligere to år fra denne lovs ikrafttræden.
2. Lovforslagets hovedindhold
Hovedindholdet i lovforslaget er at sikre en videreførelse af ordningen,
og at den resterende del af garantirammen på 1 mia. kr. kan bruges til at
stille garanti for nye udviklingsselskaber og udvide eksisterende selskabers
garantier.
Desuden foreslås det at indføje en formålsparagraf i lov om statsgaranti
til udviklingsvirksomhed, at sænke kapitalkravet til udviklingsselskaberne,
at afkorte tildelingsperioden for garantirammer til selskaberne, at præcisere
at virksomhederne ikke kan etablere et udviklingsselskab alene for at
investere i egne datterselskaber, at fjerne muligheden for statsgaranti på
investeringer i helejede porteføljevirksomheder samt foretage en række
administrative forenklinger.
Formålet med loven om udviklingsvirksomhed er at fremme vækst og udvikling
i nye, små og mellemstore virksomheder ved at lette kapitalformidlingen til
disse virksomheder. Det indskrives i lovgrundlaget.
Erfaringerne i de første to år har vist, at de mindre og nye virksomheder
generelt har behov for et begrænset kapitalindskud. Samtidig tyder de
internationale erfaringer på, at et lavere krav til udviklingsselskabernes
egenkapital vil kunne forøge antallet af udviklingsselskaber og dermed give
et mere varieret udbud af venturekapital. Det foreslås derfor, at
kapitalkravet generelt reduceres fra 50 mio. kr. til 20 mio. kr.
Det foreslås endvidere, at der fortsat skal være adgang til at dispensere
fra kapitalkravet i særlige tilfælde, f.eks. hvis der er tale om et
udviklingsselskab med en særlig ekspertise inden for et afgrænset område,
eller hvis investeringsbehovet skønnes at være begrænset.
De garantirammer, som det enkelte udviklingsselskab får tildelt, har
hidtil haft en varighed på otte år. Disse foreslås nedsat til fem år. Hermed
vil der være mulighed for at overføre ubenyttede garantirammer til andre
udviklingsselskaber, såfremt et udviklingsselskab vurderes at have anlagt en
for inaktiv investeringsstrategi.
Lovforslaget indeholder en stramning af reglerne for koncernforbindelse.
Stramningen skal forhindre, at virksomhederne kan etablere et
udviklingsselskab alene for at investere med statsgaranti i egne
datterselskaber.
I følge forslaget vil iværksætteren i porteføljevirksomheden dog ikke
kunne rejse hele kapitalen hos udviklingsselskabet, uden at statsgarantien
bortfalder. Iværksætteren eller en anden investor er nødt til at eje mindst
en aktie ud over udviklingsselskabets ejerandel, for at der kan opnås
statsgaranti på investeringen.
Endelig indeholder lovforslaget nogle forenklinger af en række praktiske
og administrative forhold, som erfaringerne med de to første år har givet
baggrund for at foreslå.
3. Høring
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, AMP-Samarbejdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejdsmarkeds
Tillægspension, Arkitekt-Ingeniørrådet, Assurandør-Societetet, Danske
Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Metalarbejderforbund, Dansk Teknologisk Institut, Dansk
Udviklingsfinansiering A/S, Lokale Pengeinstitutter, Den Danske
Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen,
Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen for
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Københavns Fondsbørs,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Landsorganisationen i Danmark, Landbrugsrådet,
Realkreditrådet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Arbejdsministeriet,
Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Erhvervsudviklingsrådet,
Fødevareministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Frederiksberg
Kommunalbestyrelse, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Magistrat, Miljø- og Energiministeriet,
Skatteministeriet, Økonomiministeriet, ARGO A/S, Dansk Kapitalanlæg, Dico
A/S, Fritz Schur A/S, Industri Udvikling, LMX Business Development,
Miljøudvikling A/S, NOVI A/S, Olicom Ventures A/S, Service Udvikling A/S,
Sønderjyllands Udviklingsselskab A/S, Life Care.
4. Administrative, statsfinansielle, miljømæssige- og
erhvervsøkonomiske konsekvenser og forholdet til EU-retten
Provenumæssige konsekvenser
På finansloven for 1996, er der afsat en garantiramme på 1 mia. kr. og
tilhørende hensættelser til imødegåelse af tab. På finansloven for 1997 er
garantirammen uændret. På nuværende tidspunkt er der ydet garantier inden for
en ramme på 815 mio. kr. Det vil sige, at der på nuværende tidspunkt er en
uudnyttet ramme på 185 mio. kr.
Erfaringer fra de første to år giver ikke anledning til at ændre på de
hidtil anvendte budgetteringsprincipper. Lovforslaget skønnes derfor ikke at
give anledning til yderligere provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Loven har hidtil været administreret af Erhvervsfremme Styrelsen, hvilket
fortsat vil gælde. Omkostningerne i forbindelse med lovens administration
bliver dækket af præmiebetaling fra udviklingsselskaberne.
Det skønnes på baggrund af de hidtidige erfaringer, at den løbende
administration fortsat vil medføre et ressourceforbrug på ca. 2 AC-årsværk og
ca. 1 HK-årsværk. Herudover er der i et vist omfang brug for ekstern bistand
typisk i form af revisorbistand. Administrationen af ordningen ventes at
beløbe sig til 1,7 mio. kr. om året. Heraf udgør lønsum 1,1 mio. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget er et bidrag til at skabe et velfungerende kapitalmarked ved at
lette tilførslen af risikovillig og kompetent kapital til nye, små og
mellemstore virksomheders udviklingsprojekter. Det sker fortrinsvis i form af
egenkapital, hvorved virksomhedernes soliditet bliver styrket, og dermed
deres muligheder for at opnå anden finansiering. Forslaget vil bidrage til at
styrke udviklingspotentialet i de vækstorienterede, mindre virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Der er allerede givet garanti til et udviklingsselskab inden for
miljøområdet. Lovændringen medfører, at der også fremover kan gives garanti
til udviklingsselskaber, herunder selskaber der investerer i miljøudvikling.
Lovændringen kan derfor få en positiv miljømæssig betydning.
EU-retlige aspekter
De garantier, der kan ydes i medfør af loven, er omfattet af EF-traktatens
statsstøttebestemmlser. Der skal derfor foretages notifikation af de vilkår
garantierne kan ydes på og af den garantiramme, der afsættes på finansloven.
Loven vil først blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk ændring som konsekvens af, at loven om
udviklingsvirksomhed hører under erhvervsministerens ressort.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at der indføjes en
formålsparagraf.
Til nr. 3
Der findes ikke nogen egentlig formålsbestemmelse i den gældende lov. Det
foreslås derfor, at det præciseres, at formålet med loven er at fremme vækst
og udvikling ved at lette de nye og mindre virksomheders adgang til
egenkapital.
Efter den gældende lov kunne der i perioden frem til udgangen af juli 1996
ydes garanti for de evt. tab, som de godkendte udviklingsselskaber får på
deres investeringer i små og mellemstore virksomheder. Staten kan dække op
til 50 pct. af de eventuelle tab inden for den afsatte garantiramme.
Erfaringerne med udviklingsselskaberne de to første år har vist, at
statsgarantien har betydet, at der er dannet mange nye udviklingsselskaber,
og at der i høj grad er foretaget investeringer i innovative virksomheder og
på et tidligt udviklingsstadie. Det er i disse situationer, det ofte er meget
svært for de mindre virksomheder at skaffe finansiering af
udviklingsaktiviteter.
Til nr. 4
Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 1. Den rykkes som følge af
indføjelse af formålsbestemmelsen.
Det fremgår af § 2, stk. 2 i denne lov, at der skal være mulighed for at
give tilsagn om statslige garantier i en periode på yderligere to år fra
lovens ikrafttræden.
Til nr. 5
Efter den gældende lov er det en forudsætning for, at der kan ydes
garanti, at selskabet har en egenkapital på 50 mio. kr. eller på anden måde
kan dokumentere et kapitalgrundlag, der kan sidestilles hermed. Der har
hidtil været mulighed for at dispensere fra kapitalkravet for
udviklingsselskaber med et regionalt sigte.
Det foreslås, at kapitalkravet nedsættes til 20 mio. kr. og med en generel
adgang til at dispensere fra dette kapitalkrav.
Det er vurderingen, at et lavere kapitalkrav end de gældende 50 mio. kr.
vil kunne forøge antallet af udviklingsselskaber og dermed give et mere
varieret udbud af venturekapital, ligesom det kan være med til at forøge
konkurrencen mellem udviklingsselskaberne til gavn for de vækstorienterede
små og mellemstore virksomheder. Der var flere grunde til, at kravet til
udviklingsselskabernes egenkapital i 1994 blev fastsat til mindst 50 mio. kr.
For det første var det hensigten, at udviklingsselskabet skulle foretage et
betydeligt antal investeringer for at sprede risikoen, og for at
udviklingsselskabet ud fra erfaringerne med de enkelte investeringer kunne
oparbejde en kompetence, som kunne anvendes i forhold til de øvrige
porteføljevirksomheder, som udviklingsselskabet investerer i. For det andet
skulle der være mulighed for, at udviklingsselskabet kunne foretage
eventuelle følgeinvesteringer.
På baggrund af de danske og internationale erfaringer er det vurderingen,
at dette også vil kunne opnås ved en nedsættelse af kapitalkravet.
Erfaringerne med loven siden 1994 tyder på, at de små og nye virksomheder
generelt har behov for et begrænset kapitalindskud. Udviklingsselskaberne vil
derfor stadig kunne overholde kravet om risikospredning i den generelle regel
i § 6, stk. 2, om at værdien af den ansvarlige kapital i en enkelt
porteføljevirksomhed eller i alle porteføljevirksomheder i samme koncern ikke
må overstige 20 pct. af udviklingsselskabets garantiramme.
Det foreslås, at der i særlige tilfælde bliver adgang til at dispensere
fra kapitalkravet på 20 mio. kr. Det er dog en forudsætning, at
kapitalgrundlaget er på mindst 10 mio. kr. Der kan f.eks. være tale om
specialiserede udviklingsselskaber med en særlig ekspertise inden for et
afgrænset område, selskaber der vil specialisere sig inden for særlige
brancher, selskaber inden for områder, hvor investeringsbehovet skønnes at
være begrænset og selskaber, der arbejder i et begrænset geografisk område.
Til nr. 6
Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer i stk. 1, men bestemmelserne
formuleres på en mere enkel måde. Der er således fortsat tale om, at
udviklingsselskabets investeringer i porteføljevirksomheden skal være
begrundet i udviklingsaktiviteter, herunder udvikling af produkter, markeder,
serviceydelser og kompetence.
Da garantien er omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser, fremgår
det af stk. 2, at der alene kan ydes garantier for investeringer, der
foretages i virksomheder, der er små og mellemstore i henhold til EU's
statsstøttedefinition. Den for tiden gældende statsstøttedefinition af små og
mellemstore virksomheder er virksomheder med under 250 ansatte og enten en
årlig omsætning på ikke over 40 mio. ECU eller en årlig samlet balance på
ikke over 27 mio. ECU. Ved beregning af de nævnte tærskler skal tallene for
den pågældende virksomhed og for alle de virksomheder, som den direkte eller
indirekte kontrollerer gennem besiddelse af 25 pct. eller derover af
kapitalen eller af stemmerettighederne, sammenlægges.
Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium:
En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke
opfylder definitionen på en lille eller mellemstor virksomhed, må ikke
besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne
tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:
a) hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber,
venturekapitalselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de
hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab,
b) hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at
afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan
antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der
ikke opfylder definitionen på en lille eller mellemstor virksomhed, alt efter
tilfældet, ikke ejer 25 pct. eller derover af den.
Til nr. 7
For at undgå, at virksomhederne kan etablere et udviklingsselskab alene
for at investere i egne datterselskaber fastsættes i stk. 3 restriktioner på
de andele udviklingsselskabet må eje af en porteføljevirksomhed og de
ejerforbindelser, der må være mellem en porteføljevirksomhed og et
udviklingsselskab og dets investorer.
Det fremgår af stk. 4, at restriktionerne ikke gælder for investorer, som
ikke udøver kontrol over en porteføljevirksomhed. Som disse investorer
betragtes i henhold til lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed alle
finansielle virksomheder under offentligt tilsyn. Det gælder dermed alle
selskaber omfattet af:
- Lov om banker og sparekasser
- Realkreditloven
- Lov om fondsmæglerselskaber
- Lov om investeringsforeninger
- Lov om forsikringsvirksomhed
- Lov om tilsyn med firmapensionskasser
- Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
samt
- Danmarks Nationalbank.
De ovennævnte investorer er alle i dag underlagt investeringsbegrænsninger
herunder ejerandelsbegrænsninger i henhold til anden lovgivning. Undtagelsen
i denne lov udvider derfor ikke disse investorers adgang til at drive
erhvervsvirksomhed.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren kan give en aktionær i et
udviklingsselskab status som investor i henhold til denne bestemmelse,
såfremt det kan sandsynliggøres, at aktionærens primære aktivitet er
venturevirksomhed.
Til nr. 8
Efter den gældende lov må et udviklingsselskab ikke være koncernforbundet
med en porteføljevirksomhed ved udviklingsporteføljens kapitalandele. I
henhold til sambeskatningsreglerne kan et evt. tab i en porteføljevirksomhed,
som er 100 pct. ejet af et udviklingsselskab overføres og fratrækkes i
udviklingsselskabets indkomstopgørelse. Bestemmelsen skal sikre, at staten
ikke både dækker dele af et evt. tab i porteføljevirksomheden gennem
statsgarantien, og at det samme tab fradrages i moderselskabets
indkomstopgørelse via sambeskatningen. Der kræves derfor alene, at
iværksætteren eller en anden aktionær, der ikke er ejet af
udviklingsselskabet, ejer en aktie.
Til nr. 9
De udviklingsselskaber, der hidtil har fået en garantiramme har fået den
for otte år. Inden for denne otte-årige periode kan udviklingsselskaberne
gennemføre investeringer inden for garantirammen.
Det foreslås i stk. 4, at garantirammerne fremover tildeles for en periode
på fem år i stedet for otte år. Efter udløbet af garantirammen kan
udviklingsselskaberne på lige fod med andre udviklingsselskaber søge om en
garantiramme for en ny fem-års periode. I vurderingen af, om der skal
tildeles en ny ramme, vil det indgå, hvordan rammen hidtil har været
udnyttet.
Det præciseres samtidig, at et udviklingsselskabs garantiramme reduceres i
forhold til det realiserede tab, når der har fundet udbetaling af
garantibeløb sted. Det er således ikke muligt at genbruge den del af
garantirammen, der har givet anledning til garantiudbetaling. Det er derimod
muligt at genbruge de dele af garantirammen, der har været beslaglagt af
investeringer, der ikke har givet tab, når disse investeringer er
taget ud af den godkendte portefølje. Den periode, hvor staten garanterer for
investeringerne i porteføljevirksomhederne, er fortsat 12 år.
I stk. 5 fastsættes reglerne for opgørelse af tab nærmere, når der har
været overdraget aktiver eller passiver mellem udviklingsselskabet og
porteføljevirksomhederne. Hvis et udviklingsselskab eller et selskab, det er
koncernforbundet med, handler aktiver med eller overdrager passiver til
porteføljevirksomheden, skal der før en eventuel garantiudbetaling til
dækning af tab på porteføljevirksomheden foretages en uafhængig
værdiansættelse af aktiverne eller kompensationen for at overtage passiverne.
Den uafhængige vurdering kan f.eks. foretages af en revisor eller lignende.
Ved at få foretaget en uafhængig vurdering sikres det, at der ikke foretages
garantiudbetaling for tab, der vedrører handel eller overdragelse af aktiver
eller passiver mellem porteføljevirksomheden og udviklingsselskabet.
Til nr. 10
Der foreslås en administrativ forenkling, som betyder, at
årsregnskabslovens regler fuldt ud finder anvendelse. Efter de gældende
regler skal udviklingsselskaberne bogføre særlige poster til brug for
administration af loven. Som udgangspunkt er porteføljerne anlægsaktiver, men
det overlades til selskaberne at skønne over, hvorvidt forudsætningerne for
at behandle dem som omsætningsaktiver er tilstede. Ligeledes kan selskaberne
ansætte porteføljen til indre regnskabsmæssige værdis metode inden for
lovgivningens rammer. Opskrivning efter årsregnskabslovens § 30 henholdsvis §
34 skal også være overladt til selskabernes konkrete skøn. Udskilles
porteføljen efter denne lov i særskilte poster, følger det af § 6 i
bekendtgørelse om opstilling af årsregnskaber m.v., at der skal oprettes en
særskilt anlægsopgørelse for hver post, hvoraf den oprindelige
anskaffelsesværdi fremgår. Er porteføljen ikke optaget i en særskilt post,
men blot udskilt i noterne, eller er den et omsætningsaktiv, skal oplysning
om oprindelig anskaffelsesværdi med afgang og tilgang oplyses i noterne.
Til § 2 Baggrunden for denne bestemmelse er bl.a., at ydelsen af
garantier er omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Loven vil
derfor først blive sat i kraft, når Kommissionen har godkendt
garantiordningen.
I stk. 2 fastsættes, at der skal være mulighed for at give tilsagn om
statslige garantier i en periode på to år fra denne lovs ikrafttræden.
I stk. 3 fastsættes, at reglerne som skal hindre, at virksomhederne
etablerer udviklingsselskaber for at investere i datterselskaber og reglerne,
om at en porteføljevirksomhed ikke må være ejet fuldt ud af et
udviklingsselskab, alene gælder for de investeringer, udviklingsselskaberne
foretager efter denne lovs ikrafttræden.
I stk. 4 fastsættes, at de udviklingsselskaber, der har fået tildelt
garantirammer før denne lovs ikrafttræden, fortsat skal have disse rammer i
otte år fra tildelingstidspunktet, d.v.s. der ændres ikke på vilkårene for
tildelingen af de gamle garantirammer, og der foretages ikke indskrænkninger
i muligheden for at anvende garantien. Den administrative behandling af de
hidtil tildelte garantirammer og de nye garantirammer vil foregå efter samme
regler.
Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:
Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti til
udviklingsvirksomhed. (Forlængelse af lovens tilskudsordning, sænkning af
kapitalkrav, afkortning af garantiperiode m.v.).
(Lovforslag nr. L 202).
Udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder hæmmes ofte af, at
det er vanskeligt for virksomhederne at skaffe risikovillig kapital.
Internationale erfaringer peger på, at venturekapital er velegnet som
kapitalform for disse virksomheder.
Venturekapital er risikovillig og tålmodig kapital. Imidlertid er
udbredelsen af venturekapital i Danmark mindre end i de fleste lande, vi
normalt sammenligner os med.
Langt de fleste OECD-lande har indset vigtigheden af at få skabt
venturemarkeder. USA er foregangsland her. Allerede i 1958 lavede de den
første statslige ordning. Et andet eksempel er Holland. Her har staten siden
starten af 1980'erne støttet etableringen af et venturemarked. Det har skabt
et selvbærende marked, der ikke længere kræver offentlig støtte.
Bl.a. på den baggrund fremsatte Regeringen i 1994 forslag om at stille
statslig garanti for investeringer i små og mellemstore virksomheder. Loven
om statsgaranti til udviklingsvirksomhed blev vedtaget i 1994 for en to-årig
periode. Garantien stilles til anerkendte udviklingsselskaber.
Hensigten med loven om udviklingsvirksomhed var at lette formidlingen af
kapital til innovative, mindre virksomheder samt på længere sigt at etablere
et selvbærende venturemarked i Danmark. Et andet sigte med loven var, at
udviklingsselskaberne skulle være aktive medejere af virksomhederne. Dermed
kunne mindre vækstvirksomheder få tilført ledelseskompetence.
Erfaringerne fra de to første år med udviklingsselskaberne viser, at de
statslige garantier i høj grad har medvirket til den begyndende etablering af
et venturemarked i Danmark, som kan skabe gode finansieringsvilkår for nye og
hurtigt voksende virksomheder.
Siden de første garantier blev givet ultimo 1994 er der frem til lovens
udløb givet garantier til 13 udviklingsselskaber. Af den oprindelige
garantiramme på 1 mia.kr. er der disponeret 815 mio.kr. til de 13
udviklingsselskaber.
Iværksættere og helt små virksomheder tegner sig nu for ca. halvdelen af
udviklingselskabernes investeringer. Udviklingsselskaberne har især
investeret i virksomheder, der er på et tidligt udviklingsstadium.
Det foreslås, at der kan gives tilsagn om statslige garantier i en periode
på yderligere to år fra denne lovs ikrafttræden. Det vil gøre det muligt at
disponere hele garantirammen.
Det foreslås endvidere, at kapitalkravet generelt reduceres fra 50 mio.
kr. til 20 mio. kr., og at der stadig skal være en dispensationsmulighed for
kapitalgrænsen i særlige tilfælde. Et lavere krav til udviklingsselskabernes
egenkapital vil kunne øge antallet af udviklingsselskaber og dermed medvirke
til at imødekomme flere virksomheders behov for risikovillig kapital.
Lovforslaget indeholder en stramning af reglerne for koncernforbindelser.
Stramningen skal forhindre, at virksomhederne kan etablere et
udviklingsselskab alene for at investere med statsgaranti i egne
datterselskaber.
Endelig indeholder lovforslaget nogle forenklinger af en række praktiske
og administrative forhold, som erfaringerne med de to første år har givet
baggrund for at foreslå.
Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger og anbefaler forslaget til Det
høje Tings velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed Retsinformation · 26. marts 1999
- Lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om VækstFonden, lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) Retsinformation · 17. december 1998
- Bekendtgørelse om statsgaranti til udviklingsvirksomhed Retsinformation · 31. december 1998
- Landsskatteretskendelse af 2. maj 2002 vedrørende aktieinvestering Retsinformation · 29. august 2003
- Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen Retsinformation · 1. juli 1994