Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN(OPTAGELSE AF FINGERAFTRYK OG PERSONFOTOGRAFI, FORANSTALTNINGER OVER FOR UDLÆNDINGE, DER IKKE MEDVIRKER TIL UDSENDELSE M.V., OG FORANSTALTNINGER OVER FOR DEN, DER MEDVIRKER TIL, AT EN UDLÆNDING OPNÅR OPHOLDSTILLADELSE VED SVIG, M.V.)

1996/1 LSF 190Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 34 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for

at sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at en udlænding skal give

møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt., eller

5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

2. I § 40, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation«:

», eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40

a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands

repræsentation.«

3. § 40, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i

sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at

erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden

Læs alt

måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en

opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling.

Kravet tillægges udpantningsret.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

4. I § 40 a, stk. 1, ændres i nr. 2 »§ 48, stk.

2,» til: »§ 48, stk. 2, eller«, og som nr. 3 indsættes:

»3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og

som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt

der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og

andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og

2.«

5. I § 40 a, stk. 2, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

eller fremskaffelse af rejsedokument«.

6. I § 40 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan

registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af

fingeraftrykket i registret.

Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte

edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding

manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter

retsplejelovens bestemmelser herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

7. Efter § 40 a, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra

registret til politiet til brug for en international efterlysning kan

foretages under de i stk. 7 nævnte betingelser.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 9 og 10.

8. I § 40 a, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk.

4« til: »stk. 7 og 8«.

9. I § 40 a, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres

»fingeraftryk, der er optaget i medfør af stk. 1 eller 2« til:

»fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

edb-registret«.

10. Efter § 40 a indsættes:

»§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der

søger om opholdstilladelse efter § 7.

Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis

dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den

pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet

legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af

rejsedokument.

Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 kan uden

udlændingens samtykke videregives til indenlandske og udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og

den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige

tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en

dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning,

såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt

dokumenteret.«

11. I § 42 a indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Har en udlænding, der ikke har ansøgt om opholdstilladelse i

henhold til § 7, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde

sig her i landet, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at udgifterne til

udlændingens underhold dækkes af Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med

bestemmelsen i stk. 1. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er

omfattet af stk. 1 eller 5, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold

bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt.,

5) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt

foranstaltning,

6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 1,

7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse,

udrejsekontrol eller udsendelse eller

8) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

12. § 42 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i

landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget

under behandling, eller hvis forældre er omfattet af § 42 a, stk. 5, skal

deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.«

13. I § 46, stk. 2, ændres »§ 42 a, stk. 4, 1.

pkt.,» til: »§ 42 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5«.

14. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen i landet

samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder

sig her i landet.«

15. I § 48, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40, stk.

3-5,» til: »§ 40, stk. 6 og 7,» og »§ 40 a, stk. 6,»

til: »§ 40 a, stk. 4-6 og 10, og § 40 b«.

16. I § 53 a, stk. 5, indsættes efter »ansøgt om

opholdstilladelse efter §§ 7-8«: »eller omfattet af § 42 a, stk.

5«.

17. § 61 affattes således:

»§ 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 34 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre

udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at en udlænding skal give møde hos

politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt., eller

5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

2. I § 40, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation«:

», eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40

a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands

repræsentation.«

3. § 40, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i

sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at

erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden

måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en

opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling.

Kravet tillægges udpantningsret.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6 - 8.

4. I § 40 a, stk. 1, ændres i nr. 2 »§ 48, stk.

2,» til: »§ 48, stk. 2, eller«, og der indsættes som nr. 3:

»3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og

som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt

der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og

andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og

2.«

5. I § 40 a, stk. 2, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

eller fremskaffelse af rejsedokument«.

6. I § 40 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan

registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af

fingeraftrykket i registret.

Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte

edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding

manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter

retsplejelovens bestemmelser herom.«

Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 7 - 9.

7. Efter § 40 a, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes som

nyt stykke:

»Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra

registret til politiet til brug for en international efterlysning kan

foretages under de i stk. 7 nævnte betingelser.«

Stk. 5 - 6, der ved § 1, nr. 6, er blevet stk. 8 - 9, bliver herefter stk.

9 - 10.

8. I § 40 a, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk.

4« til: »stk. 7 og 8«.

9. I § 40 a, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres

»fingeraftryk, der er optaget i medfør af stk. 1 eller 2« til:

»fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

edb-registret«.

10. Efter § 40 a indsættes:

»§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der

søger om opholdstilladelse efter § 7.

Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis

dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den

pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet

legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af

rejsedokument.

Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 kan uden

udlændingens samtykke videregives til indenlandske og udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af

udlændingesager.«

11. I § 42 a indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Har en udlænding, der ikke har ansøgt om

opholdstilladelse i henhold til § 7, efter reglerne i kapitel 1 og 3 - 5 ikke

ret til at opholde sig her i landet, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at

udgifterne til udlændingens underhold dækkes af Udlændingestyrelsen i

overensstemmelse med bestemmelsen i stk. 1. Stk. 4 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er

omfattet af stk. 1 eller 5, ikke skal have dækket sine udgifter til

underhold, bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt.,

5) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt

foranstaltning,

6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 1,

7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse,

udrejsekontrol eller udsendelse, eller

8) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

12. § 42 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i

landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget

under behandling, eller hvis forældre er omfattet af § 42 a, stk. 5, skal

deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.«

13. I § 46, stk. 2, ændres »§ 42 a, stk. 4, 1.

pkt.,» til: »§ 42 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5«.

14. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen i landet

samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder

sig her i landet.«

15. I § 48, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 3 -

5,» til: »§ 40, stk. 6-7,» og »§ 40 a, stk. 6,» til:

»§ 40 a, stk. 4 - 6 og 10, og § 40 b«.

16. I § 53 a, stk. 5, indsættes efter »ansøgt om

opholdstilladelse efter §§ 7-8«: »eller omfattet af § 42 a, stk.

5«.

17. § 61 affattes således:

»§ 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Hensigten med dette lovforslag er at sikre det bedst mulige grundlag for

de afgørelser, som Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet træffer som led i

asylsagsbehandlingen, og at forbedre mulighederne for at imødegå et eventuelt

misbrug af udlændingelovens regler om asyl og opholdstilladelse på andet

grundlag.

Der har i den senere tid kunnet konstateres et stigende antal sager, hvor

udlændinge har ansøgt om asyl ved henvendelse til politiet i Modtagecenter

Sandholm, uden at det efterfølgende har været muligt at fastlægge de

pågældendes rejserute og i mange tilfælde ej heller deres identitet.

Politiets hidtidige erfaringer med de gældende bestemmelser i

udlændingelovens § 40 a om optagelse af fingeraftryk, der blev vedtaget ved

lov nr. 382 af 14. juni 1995 og trådte i kraft den 16. juni 1995, har vist,

at der er behov for visse ændringer i disse regler. Rigspolitiets erfaringer

er beskrevet i en redegørelse, som den 10. december 1996 blev afgivet til

Indenrigsministeriet. Redegørelsen omtales nærmere under punkt 2 og er

optaget som bilag til lovforslaget.

Forslaget indeholder på denne baggrund en række bestemmelser om en

udvidet, men særlig afgrænset adgang til at optage og udveksle fingeraftryk

med henblik på en hurtigere og mere sikker identifikation af udlændinge, der

søger om eller i den konkrete sag må formodes at ville søge om asyl i Danmark

eller i andre europæiske lande.

Efter forslaget skabes der mulighed for, at politiet kan optage

fingeraftryk af udlændinge, der ikke ansøger om asyl, men som afvises,

udvises eller udsendes i en situation, hvor der på baggrund af pågældendes

dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er

bestemte grunde til at antage, at udlændingen vil indrejse på ny og ansøge om

asyl (de såkaldte gruppe C-udlændinge). Efter de gældende regler er der ikke

adgang til, at politiet optager fingeraftryk af udlændinge, der ikke ansøger

om asyl, medmindre der er konkret tvivl om den pågældende udlændings

identitet.

Forslaget giver endvidere hjemmel til under visse nærmere angivne

betingelser manuelt eller elektronisk at sammenholde oplysninger i de to

registre i Centralbureauet for Identifikation (CFI), d.v.s. Det Centrale

Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge m.v.

(B-filen) og Det Centrale Fingeraftryksregister over kriminelle (A-filen).

Der skabes således mulighed for, at en udlændings fingeraftryk i

forbindelse med en lagring i den såkaldte B-fil vil kunne sammenholdes med

fingeraftryk i A-filen. Dette giver mulighed for til brug for

asylsagsbehandlingen at få afsløret et eventuelt tidligere ophold i Danmark

under anden identitet. Efter de gældende regler er der ikke mulighed for, at

de fingeraftryk, der er lagret i B-filen, kan sammenholdes med

fingeraftrykkene i A-filen.

Der tilvejebringes efter forslaget desuden mulighed for, at fingeraftryk,

der modtages fra udenlandske myndigheder, og som er optaget i forbindelse med

udlændingesager i udlandet, kan lagres i B-filen. Endvidere indføres en

slettefrist på 10 år for oplysninger i B- filen. I dag er slettefristen i

følge registerforskrifterne 5 år.

Der indføres også mulighed for, at der kan foretages søgning i B-filen for

internationalt efterlyste personer. Søgningen kan - ligesom ved søgning til

brug for politiets efterforskning her i landet - kun ske efter retskendelse

og kun for forbrydelser med en straframme på mere end 11/2 år. Herved gives

der mulighed for til brug for asylsagsbehandlingen at få undersøgt, dels om

vedkommende har indgivet ansøgning om asyl under falsk identitet, dels om

vedkommende i Danmark eller i udlandet har begået kriminalitet.

Lovforslaget giver ingen almindelig adgang til at foretage søgning i

straffeprocessuelt øjemed i B-filen.

For at hindre misbrug af udlændingelovens tilladelsessystem er det

endvidere vigtigt at gøre det så lidt attraktivt som muligt for udlændinge,

hvis ansøgning om opholdstilladelse er under behandling, at modvirke sagens

oplysning eller at forstyrre driften af det indkvarteringssted, hvor

udlændingen er indlogeret. Det er ligeledes vigtigt at hindre, at udlændinge,

der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse, modvirker udsendelse af

landet.

Forslaget indeholder derfor regler om, at udlændinge, som det påhviler at

udrejse af landet, men som ikke medvirker til udsendelsen, ikke skal have

deres underhold her i landet dækket bortset fra kost og logi i naturalier og

sundhedsmæssige ydelser. Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for at

pålægge sådanne udlændinge meldepligt hos politiet.

Lovforslaget indeholder desuden en række yderligere forslag til styrkelse

af myndighedernes muligheder for at afsløre misbrug af udlændingesystemet.

Det foreslås således, at der i forbindelse med fremstilling for

hjemlandets repræsentation som led i politiets bestræbelser på at effektuere

afslag på opholdstilladelse efter retskendelse kan optages og videregives

fingeraftryk af den pågældende udlænding.

Der indføres endvidere mulighed for, at udlændingemyndighederne kan kræve,

at den udlænding, der afgiver en erklæring til brug for en udlændingesag,

skal afgive erklæring på tro og love og dermed være undergivet det skærpede

strafansvar efter straffelovens § 161.

Det foreslås desuden, at den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller

på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en opholdstilladelse

opnås ved svig, er pligtig at erstatte staten de udgifter, der påføres ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse samt ved behandlingen af

udlændingesagen. Kravet tillægges efter forslaget udpantningsret.

Det foreslås endvidere, at politiet skal kunne optage personfotografi af

asylansøgere, selv om der ikke måtte være et aktuelt behov herfor i

forbindelse med identifikation af de pågældende, og at politiet skal have

adgang til at videregive personfotografiet til såvel indenlandske som

udenlandske udlændingemyndigheder. Dette forslag giver blandt andet mulighed

for som forudsat i EF-asylkonventionens (i det følgende Dublin-konventionen)

gennemførelsesforanstaltninger at videregive personfotografier i forbindelse

med en anmodning til en anden EU-stat om overtagelse af asylsagsbehandlingen.

Dublin-konventionen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 387 af 6. juni 1991

om ændring af udlændingeloven.

Forslaget indeholder desuden præcisering af den allerede gældende ordning,

hvorefter politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum og

tilbagerejsetilladelse ved grænsen.

Forslaget indeholder endelig en præciserende affattelse af bestemmelsen i

udlændingelovens § 61 om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer).

2. Baggrunden for forslagets regler om optagelse og udveksling af

fingeraftryk og personfotografi

2.1. De gældende regler om optagelse og udveksling af fingeraftryk og

personfotografi

Ved lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev udlændingelovens regler om optagelse

af fingeraftryk af asylansøgere m.v. ændret, således at der blev givet adgang

til at optage fingeraftryk af alle spontane asylansøgere, hvis sager tages

under realitetsbehandling i Danmark, uanset om de pågældende må anses for

identificerede eller ej.

Endvidere blev der givet adgang til at optage fingeraftryk af alle

spontane asylansøgere, hvis ansøgninger ikke realitetsbehandles, idet de

pågældende afvises eller udvises efter bestemmelsen i udlændingelovens § 48,

stk. 2.

Ændringerne af udlændingelovens regler om optagelse af fingeraftryk af

asylansøgere m.v., som blev gennemført ved lov nr. 382 af 14. juni 1995,

byggede på en række anbefalinger i Per Sørensen-udvalgets 3. delbetænkning

vedrørende effektivisering af asylsagsbehandlingen (betænkning nr.

1288/1995).

Baggrunden for overvejelserne i Per Sørensen-udvalgets 3. delbetænkning

var, at begrænsningerne i de tidligere gældende regler om adgang til at

optage fingeraftryk af asylansøgere efter udvalgets opfattelse

- i betydelig grad forringede mulighederne for en effektiv og hurtig

asylsagsbehandling med længere sagsbehandlingstider til følge,

- modvirkede mulighederne for at afsløre »dobbeltansøgninger«

med deraf følgende unødvendig belastning af asylsagsbehandlingssystemerne

såvel her i landet som i andre lande, og

- forøgede risikoen for materielt urigtige afgørelser (tilladelser) i

asylsager, navnlig i sager med »identificerede« asylansøgere, hvis

rejserute ikke var fastlagt.

Ved lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev der endvidere åbnet mulighed for, at

de optagne fingeraftryk kan registreres i et særligt edb-register, som

indenrigsministeren har fastsat forskrifter for. Endvidere indeholdt

lovændringen en række bestemmelser om, at der under visse nærmere betingelser

til brug for en strafferetlig efterforskning vil kunne foretages søgning i

registeret. Ændringen indeholdt herudover en række bestemmelser om, at de

optagne fingeraftryk vil kunne udleveres til udlændingemyndigheder i andre

lande, hvis disse oplysninger alene benyttes til brug for behandlingen af

udlændingesager, jf. nærmere bestemmelsen i § 40 a, stk. 6.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen i § 40, stk. 4, at der kan optages

personfotografi af udlændinge, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik

på identifikation af de pågældende eller med henblik på udstedelse af

identitetskort eller andet legitimationsdokument.

2.2. Rigspolitiets redegørelse af 10. december 1996 om anvendelsen om

de ændrede regler om optagelse af fingeraftryk

Det fremgår af punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

til lov nr. 382 af 14. juni 1995, at Rigspolitiet efter en periode på et år

til Indenrigsministeriet skal afgive en redegørelse, der kan danne grundlag

for en vurdering af, om intentionerne bag forslagene til ændring af

bestemmelserne om optagelse m.v. af fingeraftryk af udlændinge kan anses for

opfyldt i relation til bl.a. misbrugstilfælde.

Rigspolitiet har den 10. december 1996 afgivet redegørelsen til

Indenrigsministeriet og er i den forbindelse blandt andet fremkommet med

følgende anbefalinger:

- Det bør overvejes at skabe mulighed for at optage fingeraftryk af

udlændinge, der ved forsøg på indrejse i Danmark skønnes at tilhøre

persongruppe C, det vil sige udlændinge, der ikke ansøger om asyl, men som

afvises eller udvises, såfremt der i den konkrete sag opstår en begrundet

formodning om, at det reelle formål med forsøg på at indrejse i landet er at

ansøge om opholdstilladelse efter § 7. Forslaget er fremsat i

overensstemmelse med anbefalinger i Per Sørensen-udvalgets 3. delbetænkning

(betænkning nr. 1288/1995) side 136-139.

- Det bør overvejes at skabe mulighed for, at fingeraftryk, der modtages

fra udenlandske udlændingemyndigheder, og som opfylder betingelserne for

søgningen i B-filen, kan lagres i B-filen.

- Det bør overvejes at skabe mulighed for, at en udlændings fingeraftryk i

forbindelse med lagring i B-filen (registeret med fingeraftryk af

asylansøgere og uidentificerede udlændinge optaget i overensstemmelse med

udlændingelovens regler) kan søges op mod fingeraftryk, der er lagret i

A-filen (registeret med fingeraftryk optaget i overensstemmelse med

retsplejelovens regler).

- Det bør overvejes at arbejde for en slettefrist på 10 år i

EURODAC-konventionen og allerede nu overvejes at ændre registerforskrifterne

for det centrale fingeraftryksregister over asylansøgere og uidentificerede

udlændinge, således at slettefristen her bliver på 10 år.

- Det bør overvejes at skabe mulighed for at søge internationalt

efterlyste personers fingeraftryk i B- filen.

3. Den foreslåede udmøntning af anbefalingerne i Rigspolitiets

redegørelse af 10. december 1996

3.1. Optagelse af fingeraftryk af udlændinge, som ikke søger asyl, men som

afvises, udvises eller skal udrejse af landet

I Per Sørensen-udvalgets 3. delbetænkning (nr. 1288/1995) vedrørende

effektivisering af asylsagsbehandlingen blev det anbefalet, at der - udover

de nugældende muligheder for at optage fingeraftryk af udlændinge som ansøger

om asyl - tillige burde åbnes mulighed for at optage fingeraftryk af

udlændinge, som ikke ansøger om asyl, men som afvises, udvises eller skal

udrejse af landet (den såkaldte gruppe C).

Udvalget anbefalede i den forbindelse, at denne adgang kun bør anvendes,

såfremt der i det konkrete tilfælde er en begrundet formodning for, at det

reelle formål med forsøget på at indrejse er at ansøge om asyl, og at den

pågældende udlænding må antages på et senere tidspunkt på ny at ville søge at

indrejse i Danmark eller et andet europæisk land med dette formål.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at der fremover også vil kunne

optages fingeraftryk af udlændinge, som ikke søger asyl, men som afvises,

udvises eller skal udrejse af landet.

Rigspolitiet har oplyst i sin redegørelse af 10. december 1996, at der er

forekommet tilfælde, hvor personer, der skulle have opnået visum for lovligt

at kunne indrejse i Danmark, efter at være blevet afvist af politiet ved et

grænseovergangssted efterfølgende har forsøgt at indrejse via et andet

grænseovergangssted.

Det er Rigspolitiets erfaring, at det i mange tilfælde lykkes udlændinge

illegalt at indrejse i Danmark, hvorefter de pågældende ansøger om asyl og i

den forbindelse angiver at komme fra et land, hvis statsborgere efter

asylpraksis typisk bliver meddelt opholdstilladelse, f.eks. Somalia.

Indenrigsministeriet finder på baggrund af Rigspolitiets erfaringer, at

der er behov for i et begrænset omfang at kunne optage fingeraftryk af

udlændinge, som ikke ansøger om asyl, men som skal afvises, udvises eller

udsendes af landet.

Indenrigsministeriet finder således, at fingeraftryk i denne situation kun

skal kunne optages, når der konkret på baggrund af den afvistes dokumenter,

ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er en begrundet

formodning for, at det reelle formål med forsøget på at indrejse er at ansøge

om asyl i Danmark på et eller andet tidspunkt efter indrejsen.

Det er i bestemmelsen præciseret, at fingeraftryk kun skal kunne optages

af en udlænding, når der konkret er en begrundet formodning for, at

udlændingen senere vil søge om asyl. Optages fingeraftryk af en udlænding,

uden at lovforslagets betingelser er opfyldt, f.eks. i chikanøs hensigt, vil

optagelsen være ulovlig, og den polititjenestemand, der optager

fingeraftrykket, vil kunne ifalde disciplinæransvar. Ulovligt optagne

fingeraftryk vil blive slettet.

3.2. Lagring af fingeraftryk modtaget fra udenlandske

udlændingemyndigheder

Med forslaget skabes der mulighed for at lagre fingeraftryk modtaget fra

udenlandske udlændingemyndigheder i udlændingesager. Fingeraftryk, der er

modtaget fra andre landes udlændingemyndigheder, og som opfylder

betingelserne for søgning i den såkaldte B-fil, vil således kunne lagres i

B-filen.

Efter forskrifterne for det centrale fingeraftryksregister over

asylansøgere og uidentificerede udlændinge kan fingeraftryk, der modtages fra

udenlandske udlændingemyndigheder til søgning i B-filen, fordi der er

mistanke om, at udlændingen eventuelt tidligere er registreret med en

asylansøgning i Danmark, ikke lagres i fingeraftryksregistret.

Rigspolitiet har anbefalet, at fingeraftryk, der er modtaget fra andre

landes udlændingemyndigheder, og som opfylder betingelserne for søgning i

B-filen, bør kunne lagres i B-filen, idet det må formodes, at forespørgslen

fra den pågældende udlændingemyndighed er begrundet i en mistanke om, at

udlændingen har ansøgt om asyl i andre lande (dobbeltansøger), og dermed også

kan anses som en mulig senere asylansøger i Danmark.

En sådan lagring af mulige asylansøgeres fingeraftryk vil kunne føre til,

at den pågældende ved en senere ansøgning om asyl i Danmark, hurtigt og

effektivt vil kunne identificeres, og rejseruten vil kunne sandsynliggøres

med den konsekvens, at udlændingemyndighederne hurtigt kan tage stilling til

den pågældendes ansøgning.

Har en asylansøger i Danmark tillige en afsluttet eller verserende

asylansøgning i et ikke-nordisk land, vil denne »dobbeltansøgning«

ikke blive afdækket, idet de danske myndigheder ikke uden en konkret mistanke

retter fingeraftryksforespørgsler til ikke-nordiske lande (mellem de nordiske

lande udveksles der rutinemæssigt fingeraftryk).

Sådanne dobbeltansøgninger vil kunne afdækkes ved øget dansk forespørgsel

på asylansøgeres fingeraftryk i udenlandske udlændingemyndigheders

fingeraftryksregistre over asylansøgere samt ved, at der åbnes mulighed for,

at fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder, og som

opfylder betingelserne for søgning i B-filen, også lagres i B-filen.

Rigspolitiet anbefaler således, at der skabes mulighed for, at

fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder, og som

opfylder betingelserne for søgning i B-filen, også lagres i B-filen.

Indenrigsministeriet kan tiltræde Rigspolitiets vurdering og finder, at

der er behov for at sikre, at fingeraftryk, der modtages fra udenlandske

udlændingemyndigheder, kan lagres i det danske fingeraftryksregister over

asylansøgere og uidentificerede udlændinge.

Der lægges herved vægt på, at forespørgsler fra udenlandske

udlændingemyndigheder i disse tilfælde vil være begrundet i en mistanke om,

at de pågældende udlændinge har ansøgt om asyl i andre lande og således har

indgivet »dobbeltansøgning«.

På den baggrund må det anses for muligt, at den pågældende senere ansøger

om asyl i Danmark.

I forbindelse med besvarelsen af henvendelser fra andre landes

udlændingemyndigheder finder Indenrigsministeriet dog, at det vil skulle

oplyses over for den spørgende udenlandske myndighed, at det fingeraftryk,

der spørges på, vil blive optaget i det danske fingeraftryksregister over

asylansøgere og uidentificerede udlændinge m.v.

3.3. Adgang til at sammenholde fingeraftryk i det centrale

fingeraftryksregister over asylansøgere og uidentificerede udlændinge m.v.

med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser om optagelse af

fingeraftryk

Det centrale fingeraftryksregister indeholder to særskilte filer. A-filen

indeholder fingeraftryk optaget i medfør af retsplejelovens bestemmelser om

optagelse af fingeraftryk, mens B-filen indeholder fingeraftryk optaget i

medfør af udlændingelovens bestemmelser.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at en udlændings fingeraftryk i

forbindelse med lagring i B-filen kan søges op mod fingeraftryk lagret i

A-filen, således at de oplysninger, der findes i A-filen, kan nyttiggøres med

henblik på afsløring af dobbeltidentiteter m.v.

Som det fremgår af Rigspolitiets redegørelse af 10. december 1996, har den

udvidede adgang til at optage fingeraftryk af udlændinge i et vist omfang

medført en hurtigere og mere effektiv asylsagsbehandling og mulighed for at

afsløre »dobbeltansøgninger«.

Den hurtigere og mere effektive sagsbehandling skal blandt andet ses i

lyset af, at den elektroniske overførsel af fingeraftryksforespørgsler via

FIT-systemet såvel internt i Danmark til Centralbureauet for Identifikation,

som til de (nordiske) lande, der udveksles fingeraftryk med, har reduceret

sagsbehandlingstiden, idet tilbagemeldingerne modtages betydeligt hurtigere

end tidligere.

Intentionen om at kunne afsløre »dobbeltansøgninger« må

ligeledes anses for at være opfyldt, når man ser på dobbeltansøgninger i

Danmark. En fuldstændig garanti for, at en udlænding ikke har flere

asylansøgninger til samtidig behandling her i landet og i et eller flere

andre lande eller har indgivet ansøgning om asyl her i landet efter afslag på

en tilsvarende ansøgning i et andet land, kan næppe opnås. For så vidt angår

EU-landene vil etableringen af EURODAC imidlertid kunne bidrage til, at

muligheden for, at denne situation opstår, begrænses mest muligt.

For så vidt angår risikoen for, at der træffes materielt urigtige

afgørelser som følge af mangelfuld identifikation af asylansøgerne, var det

en forudsætning ved lovændringen, at der i forbindelse med identifikationen

af asylansøgerne ved hjælp af fingeraftryk kun skulle kunne søges i registre

med fingeraftryk af asylansøgere optaget i en udlændingeretlig sammenhæng.

Denne begrænsning i søgemulighederne bevirker imidlertid, at der kan blive

truffet urigtige afgørelser som følge af mangelfuld identifikation af

asylansøgere.

Som et eksempel kan nævnes, at fingeraftryk, der er optaget i medfør af

retsplejelovens bestemmelser i forbindelse med en udlændings kriminalitet,

lagres og søges i den såkaldte A-fil. Søger udlændingen efterfølgende om

asyl, og opgives der i forbindelse hermed andre generalia end dem, der forelå

ved straffesagens behandling, vil den pågældende få optaget fingeraftryk, der

nu kun lagres og søges i B-filen, der udelukkende indeholder fingeraftryk

optaget i medfør af udlændingelovens bestemmelser.

Da der efter den gældende retstilstand ikke er mulighed for at søge en

asylansøgers fingeraftryk i A-filen, vil der kunne opstå en situation, hvor

udlændingen opnår opholdstilladelse i Danmark under en anden identitet på

trods af, at udlændingen er dømt og udvist for kriminalitet.

Den omstændighed, at en asylansøgers fingeraftryk efter den gældende

retstilstand ikke må søges i A-filen, begrænser på tilsvarende måde politiets

muligheder for at videregive oplysninger om kriminalitet forøvet af

asylansøgere til udlændingemyndighederne, jf. udlændingelovens § 53 a, stk.

5. Dette betyder, at der ikke som tilsigtet med den nævnte bestemmelse skabes

et mere fuldstændigt billede af ansøgerens situation, som kan bidrage til, at

der træffes materielt rigtige afgørelser.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse ses der ikke at være

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at gennemføre en sådan

rutinemæssig søgning. Hertil kommer hensynet til muligheden for en optimal

oplysning af sagerne, således at man i videst muligt omfang kan undgå

urigtige afgørelser på grund af falske identiteter.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i udlændingelovens §

40 a, stk. 6, hvorefter fingeraftryk, der registreres i det centrale

fingeraftryksregister over asylansøgere og uidentificerede udlændinge, kan

sammenlignes med fingeraftryk, der er optaget efter retsplejelovens regler

herom med henblik på identifikation af den pågældende udlænding.

3.4. Slettefrist for oplysninger i B-filen

Efter § 9 i forskrifterne for det centrale fingeraftryksregister over

asylansøgere og uidentificerede udlændinge m.v. skal oplysninger om en

registreret person slettes af registeret senest 5 år fra optagelse af

fingeraftrykket.

Bestemmelsen i registerforskifterne blev fastsat efter bemærkningerne til

bestemmelsen i udlændingelovens § 40 a, hvoraf det fremgik, at

Indenrigsministeriet ikke fandt behov for en slettefrist, der var længere end

5 år.

Under det italienske EU-formandsskab i første halvår 1996 blev der

fremlagt et udkast til en konvention til et europæisk system til

sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk (EURODAC). Dette udkast til

konvention er fortsat under behandling i de relevante embedsmandsgrupper

under samarbejde i 3. søjle i EU.

Der vil fra dansk side blive arbejdet for en hurtig færdiggørelse af

udkastet til konvention om etablering af et europæisk system til

sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk (EURODAC). Dette er et vigtigt

instrument i bestræbelserne på at sikre en hurtig og sikker identifikation af

udlændinge, der søger om eller må formodes at søge om asyl i medlemsstaterne

i Den Europæiske Union.

Et overvejende flertal af EU-medlemsstaterne har i forbindelse med

forhandlingerne om konventionsudkastet klart tilkendegivet, at slettefristen

i det kommende EURODAC bør være på 10 år.

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 a, stk. 5, at

fingeraftryk, der registreres i fingeraftryksregistret, slettes 10 år efter

registreringen.

Ændringen er begrundet i, at en opbevaringstid på 10 år i

fingeraftryksregistret vil forbedre muligheden for at kunne opfylde

intentionerne om at opfange dobbeltansøgere.

Det bemærkes, at der i forskrifterne til A-filen, der indeholder

fingeraftryk optaget i medfør af retsplejelovens regler, ikke er en bestemt

slettefrist. Oplysningerne i A-filen slettes kun, hvis betingelserne herfor i

forskrifternes kapitel 2 er opfyldt, f.eks. ved dødsfald, eller hvis

oplysningerne viser sig urigtige eller vildledende.

3.5. Søgning efter internationalt efterlyste personers fingeraftryk i

fingeraftryksregistret over asylansøgere og uidentificerede udlændinge

Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 4, kan søgning i og

videregivelse af oplysninger fra fingeraftryksregistret til politiet til brug

for efterforskning af et strafbart forhold kun foretages, hvis

efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og søgningen må antages at være af

afgørende betydning for efterforskningen.

Efter denne bestemmelse er der ikke hjemmel til at søge i

fingeraftryksregistret på grundlag af en international efterlysning fra

Interpol.

Inden for rammerne af Interpol-samarbejdet modtager Interpol, København,

et stort antal efterlysninger fra de øvrige 175 medlemslande. Det drejer sig

om efterlysninger fra lande, der har ratificeret Den Europæiske Konvention af

13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere, efterlysninger fra USA og

Canada, der er baseret på bilaterale udleveringsaftaler, og efterlysninger

fra lande, der ikke er underlagt nogen aftale, og som normalt ikke vil

omfatte personer i mindre sager.

Med henblik på at sikre, at Danmark inden for rammerne af

Interpol-samarbejdet kan foretage søgning af internationalt efterlyste

forbrydere såvel i A-filen (registeret over fingeraftryk af kriminelle) som i

B-filen (registeret over fingeraftryk af asylansøgere og uidentificerede

udlændinge), og for at hindre, at den situation opstår, at Danmark må meddele

et land, der har udsendt en international efterlysning, at en efterlyst er

ukendt, uanset at vedkommende har indgivet ansøgning om asyl i Danmark og er

registreret med fingeraftryk i B- filen, foreslås det, at søgning og

videregivelse af oplysninger fra fingeraftryksregistret til politiet kan ske

til brug for undersøgelsen af en international efterlysning under samme

betingelser som til brug for efterforskning af et strafbart forhold.

Der vil som efter hidtidig praksis ikke blive givet oplysninger til

hjemlandets myndigheder om fingeraftryk i B-filen, såfremt udlændingen har en

verserende asylsag. Efter endeligt afslag på asyl vil oplysning om

ansøgningen om og afslaget på asyl ikke blive videregivet til hjemlandet.

Forslaget indebærer således, at afgørelser om søgning og videregivelse

skal træffes af retten ved kendelse efter de nærmere regler efter de gældende

bestemmelser i § 40 a, stk. 4 og 5, at efterlysningen vedrører en

lovovertrædelse, der efter den danske lovgivning kan medføre fængsel i 1 år

og 6 måneder eller derover, og at søgningen må antages at være af afgørende

betydning for de danske myndigheders behandling af en anmodning om

efterlysning, jf. stk. 7, nr. 2.

Forslaget giver mulighed for til brug for asylsagsbehandlingen at få

afsløret, dels om udlændingen har indgivet ansøgning om asyl under falsk

identitet, dels om udlændingen i Danmark eller i udlandet har begået

kriminalitet, hvilket kan have betydning for udlændingemyndighedernes

stillingtagen til asylsagen. Efter flygtningekonventionens artikel 1, F, b,

er der således mulighed for at udelukke en flygtning, som er omfattet af

konventionens artikel 1, A, hvis denne har begået en alvorlig ikke-politisk

forbrydelse i hjemlandet.

Forslaget giver endvidere mulighed for som led i Danmarks deltagelse i

Interpol-samarbejdet at styrke indsatsen mod kriminalitet.

4. Udlændinge, der ikke medvirker til udsendelse m.v.

For at hindre misbrug af udlændingelovens tilladelsessystem er det

endvidere vigtigt at gøre det så lidt attraktivt som muligt for udlændinge,

hvis ansøgning om opholdstilladelse er under behandling, at modvirke sagens

oplysning eller at forstyrre driften af det indkvarteringssted, hvor

udlændingen er indlogeret. Det er ligeledes vigtigt at hindre, at udlændinge,

der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse, modvirker udsendelse af

landet.

Forslaget omhandler to grupper af udlændinge: udlændinge, der har søgt om,

men (endnu) ikke har opnået asyl, og som i almindelighed vil være

indkvarteret på et asylcenter, og udlændinge, der ikke har opnået

opholdstilladelse, men som er indkvarteret ved politiets foranstaltning,

fordi de (endnu) ikke kan udsendes.

Rigspolitiet har oplyst, at der er et stigende antal sager, hvor

udlændinge, som har fået afslag på opholdstilladelse og efter udlændingeloven

har pligt til at udrejse, alligevel ikke kan udsendes. Det forekommer i den

forbindelse ofte, at den enkelte udlænding nægter at medvirke til

udsendelsen.

Rigspolitiet har oplyst, at der den 5. februar 1997 var registreret i alt

778 sager med 1.048 udlændinge med ophold her i landet, som efter

udlændingeloven skulle udrejse af landet, men hvor udsendelsen endnu ikke

havde kunnet gennemføres. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i 514 af

de nævnte sager vedrørende 586 udlændinge var tale om, at udlændingen ikke

ønskede at medvirke til udsendelsen.

Det foreslås, at de udlændinge, der ikke medvirker til udsendelsen, ikke

skal have deres underhold her i landet dækket bortset fra kost og logi i

naturalier og sundhedsmæssige ydelser. De pågældende udlændinge vil således

ikke få udbetalt kost-, lomme- eller tøjpenge. Det foreslås endvidere, at der

gives mulighed for systematisk at pålægge dem meldepligt hos politiet.

Det er utilfredsstillende, at udlændinge, der ikke har opholdstilladelse

her i landet - ved at undlade at samarbejde med de danske myndigheder - kan

trække asylsagen i langdrag eller undgå udsendelse og skaffe sig et ophold

her i landet for en længere periode. Dette er ikke mindst utilfredsstillende,

fordi de pågældende i samme periode forsørges og understøttes af den danske

stat.

De foreslåede lovændringer har til hensigt at motivere de pågældende til

at medvirke til en udsendelse af landet.

En særlig gruppe udgør de udlændinge, som skal udsendes, og som

indkvarteres ved politiets foranstaltning.

Rigspolitiet har oplyst, at der den 5. februar 1997 var 10 udlændinge, som

ikke kunne udsendes af landet som følge af manglende identifikation, og som

ved politiets foranstaltning var indkvarteret på hoteller eller pensionater.

Af de omhandlede udlændinge var en indrejst i 1989, to i 1991, fire i 1992,

to i 1993 og en i 1994.

Også denne gruppe vil være omfattet af forslaget.

Efter de gældende regler kan asylansøgere, også efter endeligt afslag på

asyl, indkvarteres på asylcentre, mens udlændinge, der ikke er asylansøgere,

kan indkvarteres ved politiets foranstaltning, hvis de efter udlændingeloven

skal udrejse af landet.

Det foreslås, at også de udlændinge, der ikke er asylansøgere, og som

efter udlændingeloven skal udrejse af landet, kan indkvarteres på asylcentre,

og at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at de skal tage ophold efter

styrelsens nærmere bestemmelse.

Ved forslaget skabes der mulighed for, at også de udlændinge, der ikke er

asylansøgere, og som efter udlændingeloven skal udrejse af landet, kan

indkvarteres på asylcentre, hvor de pågældende kan få ydet kost, logi og

sundhedsmæssige ydelser, og hvor de pågældende vil kunne underkastes

systematisk meldepligt.

Det foreslås endvidere, at tilsvarende foranstaltninger skal kunne

anvendes over for asylansøgere, der undlader at medvirke til sagens oplysning

eller ved at udeblive fra en afhøring lægger hindringer i vejen for

asylsagens behandling.

Det bemærkes herved, at en stigende andel af asylansøgerne (i 1996: 2.566

personer eller 64 % af de 4.027 asylansøgere, der ikke i forvejen opholdt sig

lovligt i Danmark) først indgiver deres asylansøgning ved henvendelse til

politiet i Modtagecenter Sandholm. De pågældende, der som oftest er

fuldstændig ulegitimerede, må formodes at være indrejst her i landet

illegalt. Det kan ikke udelukkes, at en del af disse ansøgere på den baggrund

opnår asyl her i landet på et falsk grundlag.

I 1996 var der i Udlændingestyrelsen registreret 97 samtaler vedrørende

111 personer, der udeblev fra berammet samtale i Udlændingestyrelsen.

Tilsvarende foranstaltninger skal også kunne anvendes over for

asylansøgere, der ved at overtræde Udlændingestyrelsens pålæg om, hvor

udlændingen skal opholde sig, ved at udvise voldelig eller truende adfærd

eller ved at nægte at udføre pligtmæssige aktiveringsopgaver på centret

lægger hindringer i vejen for driften af asylcentrene.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at der ultimo februar 1997 var ca. 10

asylansøgere, som var indkvarteret uden for centersystemet i egen lejlighed

eller på et pensionat på grund af voldelig adfærd under indlogeringen på

asylcentre. Dansk Røde Kors har oplyst, at der i 1996 var 116 episoder om

voldelig eller truende adfærd på indkvarteringscentrene, der blev indberettet

til Dansk Røde Kors' arbejdsmiljøsektion.

Tilsvarende foranstaltninger skal også kunne anvendes over for de

asylansøgere, der overtræder et pålæg om meldepligt m.v. eller et pålæg fra

styrelsen om at tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse.

I 1996 måtte Udlændingestyrelsen i ca. 25 tilfælde udstede sådanne pålæg,

fordi de pågældende personer ikke ville efterkomme en beslutning om at flytte

til et andet indkvarteringscenter.

Det foreslås, at inddragelse af lomme- og tøjpenge også skal kunne

anvendes over for de udlændinge, der er efterlyst af politiet med henblik på

forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse. Rigspolitiet har oplyst, at der

den 5. februar 1997 var sat spærrekort i 260 sager.

Det forudsættes, at asylansøgere i forbindelse med registrering og

udfyldelse af asylansøgningsskema vejledes om de ændrede regler.

5. Andre forslag, der ikke vedrører Rigspolitiets redegørelse

5.1. Optagelse og videregivelse af fingeraftryk til hjemlandet eller et

andet lands repræsentation

Ved lov nr. 381 af 22. maj 1996 blev der skabt hjemmel til, at retten på

politiets begæring kan tillade, at en udlænding, der har fået afslag på

opholdstilladelse og har pligt til at udrejse af landet, skal fremstilles for

hjemlandets eller et andet lands repræsentation med henblik på

tilvejebringelse af pas eller rejselegitimation, hvis udlændingen ikke ønsker

at medvirke hertil, og hvis det er nødvendigt af hensyn til politiets

udsendelsesbestræbelser at foretage denne fremstilling, jf. nærmere

bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 3.

Det er nødvendigt yderligere at styrke politiets muligheder for at

gennemføre en udsendelse af en udlænding i de situationer, hvor hjemlandet

ønsker et fingeraftryk som grundlag for identitetsfastlæggelse i forbindelse

med udstedelse af pas eller rejselegitimation, og hvor udlændingen ikke

ønsker at medvirke hertil.

På denne baggrund foreslås der i § 40, stk. 3, indsat en bestemmelse om,

at retten på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, kan bestemme,

at udlændinges fingeraftryk, der er optaget jf. § 40 a, kan videregives til

hjemlandet eller et andet lands repræsentation.

I den situation, hvor asylansøgeren er indrejst før den 16. juni 1995 og

derfor ikke har fået optaget et fingeraftryk efter de nye bestemmelser i § 40

a, foreslås indsat en bestemmelse om, at politiet kan optage fingeraftryk af

den pågældende med henblik på at fremskaffe og udstede rejselegitimation, jf.

den foreslåede affattelse af § 40 a, stk. 2.

En optagelse og en udlevering af udlændingens fingeraftryk som

dokumentation for den pågældendes identitet (og nationalitet) vil kunne være

medvirkende til, at repræsentationen vil udstede det pas eller den

rejselegitimation, der er nødvendig for at kunne udsende den pågældende.

5.2. Indførelse af mulighed for at stille krav om afgivelse af tro og

love erklæring

Det har i en række asylsager vist sig, at de personer, der indgiver

ansøgning om asyl, i forvejen havde fået meddelt en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 på urigtigt grundlag, idet det slægtskabsforhold eller

ægteskab, der dannede grundlag for meddelelsen af

familiesammenføringstilladelsen, ikke eksisterede.

Da familiesammenføringstilladelsen i disse sager ofte er meddelt på

baggrund af en erklæring fra den herboende reference om, at

slægtskabsforholdet bestod, er der efter regeringens opfattelse behov for at

skærpe strafansvaret for de erklæringer, der afgives til

udlændingemyndighederne til brug for behandlingen af en ansøgning om

opholdstilladelse.

Efter straffelovens § 163 straffes med bøde, hæfte eller med fængsel

indtil 4 måneder blandt andet den, som til brug i retsforhold, der vedkommer

det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring. Afgivelse af urigtige

erklæringer over for udlændingemyndighederne vil i dag kunne straffes efter

denne bestemmelse.

Med henblik på at skærpe strafansvaret for disse erklæringer foreslås det,

at udlændingemyndighederne kan kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

En afgivelse af en erklæring på tro og love indebærer, at afgivelse af

urigtig erklæring vil kunne straffes efter straffelovens § 161. Efter

straffelovens § 161 straffes med bøde, hæfte og under skærpende

omstændigheder fængsel indtil 2 år blandt andet den, der til eller for en

offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på

lignende højtidelig måde, hvor en sådan form er påbudt eller tilstedt i

lovgivningen.

5.3. Erstatningsansvar for afgivelse af urigtig erklæringer

Som nævnt i afsnit 5.2. har det i en række sager vist sig, at den

herboende reference ved at afgive en urigtig erklæring om slægtskabsforholdet

har været medvirkende til, at en udlænding har opnået opholdstilladelse på et

urigtigt grundlag.

I de sager, hvor forholdet opdages inden meddelelse af opholdstilladelse,

kan dette have medført en række udgifter for staten i form af indhentelse af

blandt andet DNA-undersøgelse eller aldersundersøgelse. I sager, hvor

forholdet begrunder en inddragelse af opholdstilladelsen, har den urigtige

erklæring medført udgifter for staten i forbindelse med betaling af

transportomkostninger for, at den familiesammenførte kan bringes her til

landet, udlændingens underhold her i landet efter blandt andet lov om social

bistand, og udlændingens udsendelse efter inddragelse af opholdstilladelse.

Der foreslås på denne baggrund indsat en bestemmelse i udlændingeloven om,

at den herboende reference, der har afgivet en sådan urigtig erklæring og har

været medvirkende til, at udlændingen har erhvervet opholdstilladelse ved

svig, hæfter over for staten for de udgifter, der er en følge af den afgivne

urigtige erklæring.

Forslaget er således et initiativ som led i bekæmpelse af misbrug af

udlændingelovens tilladelsessystem.

5.4. Optagelse og videregivelse af personfotografi

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 4, kan optagelse af

personfotografi af udlændinge kun ske, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med

henblik på identifikation af den pågældende eller med henblik på udstedelse

af identitetskort eller andet legitimationsdokument.

Der er i øvrigt ikke adgang til at optage personfotografi af asylansøgere,

der er fuldt identificeret, og der er heller ikke en regulering af, i hvilket

omfang personfotografiet kan videregives til andre myndigheder, herunder

myndigheder i udlandet.

Efter Dublin-konventionenens artikel 15, stk. 2, meddeler medlemsstaterne

enhver anden medlemsstat, der anmoder herom, de oplysninger, som er

nødvendige for:

- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning,

- at behandle asylansøgningen, og

- at gennemføre enhver forpligtelse i henhold til konventionen

Blandt de oplysninger, der fremgår af artikel 15, stk. 2, er øvrige

oplysninger, der er nødvendige for fastlæggelsen af ansøgerens identitet.

Behovet for at kunne optage og udveksle fotos er forudsat i

gennemførelsesforanstaltningerne til konventionen, som indeholdes i en særlig

formular, som skal forsynes med et foto.

Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for, at

Danmark kan gennemføre disse bestemmelser om udveksling af fotos, foreslås

det, at der gives adgang til at optage personfotografi af asylansøgere,

uanset at der ikke aktuelt er et identifikationsproblem.

Det foreslås endvidere, at de pågældende fotografier uden udlændingens

samtykke vil kunne videregives til såvel inden- som udenlandske

udlændingemyndigheder, herunder fortsat de andre EU-landes

udlændingemyndigheder.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen indskrænkning i den

eksisterende adgang til i identifikationsøjemed at videregive

personfotografier til udenlandske myndigheder.

5.5. Politiets udstedelse af nødvisa m.v.

Udlændingebekendtgørelsen har siden 1984 indeholdt regler om, at politiet

efter Udlændingestyrelsens bemyndigelse kunne udstede nødvisum til indrejse i

landet eller tilladelse til, at en udlænding indrejser uden visum, såfremt

alle grunde taler herfor.

Det præciseres i den foreslåede bestemmelse, at indenrigsministeren som

reguleret i de gældende bestemmelser i udlændingebekendtgørelsen kan

fastsætte nærmere regler om, at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede

visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en

udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring af den gældende ordning.

5.6. Strafansvar for selskaber m.v.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 61 kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant, hvis en overtrædelse er begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat

regler om strafansvar for juridiske personer. Loven trådte i kraft den 1.

juli 1996.

Ved lovændringen blev der i straffeloven indføjet nogle generelle

bestemmelser om kollektivt ansvar. De nye bestemmelser omfatter også

lovovertrædelser, der er begået af staten eller kommuner, ligesom

bestemmelserne indebærer, at kollektivt ansvar efter omstændighederne kan

gøres gældende over for visse større enkeltmandsvirksomheder, hvis

virksomheden kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens § 26, stk. 2.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 61 ændres, således at der som

forudsat ved ændringen af straffeloven kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 for

overtrædelse af straffebestemmelserne i udlændingeloven.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Den del af lovforslaget, der vedrører udlændinge, der ikke medvirker til

udsendelse m.fl., skønnes at ville medføre visse udgiftsændringer for

politiet og Udlændingestyrelsen. Samlet forventes lovforslaget ikke at ville

medføre merudgifter for staten.

Lovforslaget giver adgang til at pålægge udvidet meldepligt for de af

lovforslaget omhandlede udlændinge hos politiet. Rigspolitichefen har oplyst,

at denne del af forslaget - alt efter placeringen af udlændinge med

meldepligt og meldepligtens tilrettelæggelse, omfang og intensitet - vil

kunne få visse personalemæssige konsekvenser for politiet. Det er imidlertid

ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere konsekvensernes omfang.

Endvidere indebærer lovforslaget mindreudgifter for politiet derved, at

udlændinge, der efter de gældende regler indkvarteres ved politiets

foranstaltning på hoteller eller pensionater, kan indkvarteres på asylcentre.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at behandlingen af sager efter forslagets §

42 a, stk. 5 og stk. 6, vil indebære en vis administrativ belastning for

styrelsen. Efter styrelsens skønsmæssige vurdering vil der blive tale om

yderligere ca. 2.500 sager årligt. Forslaget indebærer herudover en vis

besparelse for Udlændingestyrelsen på udgifter til asylansøgeres og andre

udlændinges underhold som følge af, at de pågældende udlændinge ikke vil få

udbetalt kost-, lomme-, eller tøjpenge.

Den resterende del af lovforslaget, der vedrører optagelse af fingeraftryk

og personfotografi m.v., skønnes ikke at medføre merudgifter for

Udlændingestyrelsen og politiet. Ifølge det af Rigspolitichefen oplyste,

forventes denne del af lovforslaget ikke at have personalemæssige og

økonomiske konsekvenser for politiet.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at de foreslåede bestemmelser om optagelse

af fingeraftryk og udstedelse af nødvisa ikke umiddelbart forventes at have

økonomiske og administrative konsekvenser. I det omfang der på baggrund af

optagelsen af fingeraftryk afsløres dobbeltansøgninger, vil der dog efter

omstændighederne kunne forekomme mindre besparelser på underholdsbevillingen.

Det er imidlertid ikke muligt at skønne over omfanget heraf.

Forslaget skønnes ikke at have kommunaløkonomiske konsekvenser.

7. Erhversøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser af

lovforslaget

Lovforslaget skønnes ikke at have erhversøkonomiske, miljømæssige eller

EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde

Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og

rådgivningscentret for racediskrimination, Finansministeriet,

Flygtningenævnet, Justitsministeriet, Mellemfolkeligt Samvirke,

Registertilsynet, Rigspolitichefen, Socialministeriet og Udlændingestyrelsen.

Lovforslaget har endvidere været sendt til høring hos:

Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening og

Københavns Kommune.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 2, gives politiet adgang til

at pålægge en udlænding meldepligt, selv om betingelsen i stk. 1 om, at

fastsættelsen af meldepligt skal være nødvendig for at sikre udlændingens

tilstedeværelse, ikke er opfyldt.

Det er en betingelse for fastsættelsen af meldepligt, at udlændingen er

omfattet af § 34, stk. 2, nr. 1 - 5, (hvilket svarer til § 42 a, stk. 6,

bortset fra nr. 5 - 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 11).

Det vil være tilstrækkeligt for at fastsætte meldepligt, at dette skønnes

hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på det

indkvarteringssted, hvor udlændingen er indlogeret.

Hensigten med ændringen er at give mulighed for en systematisk anvendelse

af meldepligt (om fornødent dagligt).

Retten vil kunne frihedsberøve en udlænding, såfremt de i § 34 nævnte

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for

afvisning, udvisning eller udsendelse, jf. nærmere § 36, stk. 1, 1. pkt. Det

vil kunne indgå i denne vurdering, om der efter den foreslåede bestemmelse i

§ 34, stk. 2, som en mindre indgribende foranstaltning vil kunne iværksættes

meldepligt, og om udlændingen har overtrådt en bestemmelse herom.

Afgørelse om iværksættelse af de i § 34 nævnte foranstaltninger vil som

hidtil blive truffet af politiet, jf. udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt.,

med klage-adgang til Indenrigsministeriet, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt. Klagen

vil ikke have opsættende virkning, jf. § 48, stk. 1, 5. pkt.

Til nr. 2

Med henblik på de situationer, hvor politiet drager omsorg for

udlændingens udrejse, foreslås der i § 40, stk. 3, indsat en bestemmelse om,

at retten på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, kan bestemme,

at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2,

kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af et ønske om at styrke politiets

muligheder for at udsende en udlænding, der har fået afslag på asyl og derfor

har pligt til at udrejse af landet.

En udlevering af ansøgerens fingeraftryk som dokumentation for ansøgerens

identitet (og nationalitet) vil kunne være medvirkende til, at

repræsentationen vil udstede det pas eller anden rejselegitimation, der er

nødvendigt for at kunne udsende den pågældende.

Ved lov nr. 381 af 22. maj 1996 om ændring af udlændingeloven blev der

skabt hjemmel til, at retten på politiets begæring kan beslutte, at en

udlænding, der har fået afslag på opholdstilladelse og har pligt til at

udrejse af landet, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands

repræsentation med henblik på fremskaffelse af pas eller anden

rejselegitimation, hvis udlændingen ikke ønsker at medvirke hertil.

Det er nødvendigt yderligere at styrke politiets muligheder for at

gennemføre en udsendelse af en udlænding i de situationer, hvor hjemlandet

ønsker et fingeraftryk som grundlag for identitetsfastlæggelse i forbindelse

med udstedelse af pas eller rejselegitimation, og hvor udlændingen ikke

ønsker at medvirke hertil.

Det foreslås på denne baggrund at styrke politiets muligheder for at

gennemføre en udsendelse af udlændinge, der ikke ønsker at medvirke hertil.

Det er en betingelse for rettens beslutning om videregivelse af

fingeraftryk, at udlændingen ikke frivilligt er udrejst ved udløbet af

udrejsefristen, og at politiet herefter drager omsorg for udlændingens

udrejse, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.

Det er ligeledes en betingelse for rettens beslutning om videregivelse af

fingeraftryk, at en videregivelse er nødvendig for udsendelsen, d.v.s. at det

er påkrævet at udlevere fingeraftrykket for at få repræsentationen til at

udstede det fornødne rejsedokument. Det skal godtgøres enten konkret i den

enkelte sag eller ud fra Rigspolitiets generelle erfaringer, at

repræsentationen ikke uden videregivelse af fingeraftrykket vil udstede

rejsedokumentet.

Bestemmelsen giver også mulighed for videregivelse af fingeraftrykket til

en udenlandsk repræsentation i udlandet.

De fingeraftryk, der kan videregives efter bestemmelsen, er fingeraftryk

optaget efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og 2. Også fingeraftryk optaget

af udlændinge, der er indrejst før disse bestemmelsers ikrafttræden den 16.

juni 1995, kan videregives efter bestemmelsen.

I de situationer, hvor asylansøgeren inden udsendelsen anmoder om

genoptagelse af asylsagen, og asylsagen genoptages, vil politiet - i

overensstemmelse med gældende praksis - berostille

udsendelsesforanstaltninger, der indebærer henvendelse til hjemlandets

myndigheder, herunder videregivelse af fingeraftryk.

Politiet vil i overensstemmelse med hidtidig praksis ikke i forbindelse

med videregivelse af fingeraftryk oplyse om, at ansøgeren har indgivet

ansøgning om asyl i Danmark og fået afslag herpå.

Det følger af § 40, stk. 3, at beslutning om videregivelse træffes ved

retskendelse, og at der vil blive beskikket en advokat for den pågældende.

Kendelsen kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har

ikke opsættende virkning. Disse bestemmelser vil også finde anvendelse på

beslutninger om videregivelse af fingeraftryk efter den foreslåede

bestemmelse.

Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

I den situation, hvor en person afgiver en erklæring til oplysning i

sager, der henhører under udlændingeloven, foreslås der i § 40, stk. 4,

indsat en bestemmelse om, at udlændingemyndighederne kan kræve, at

erklæringen afgives på tro og love.

Bestemmelsen indsættes med henblik på at kunne skærpe strafansvaret for de

erklæringer, som afgives til udlændingemyndighederne til brug for

behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse. Navnlig vil der under

behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring blive indhentet

erklæringer fra ansøgeren og den herboende reference om det fælles samliv,

slægtsskabsforholdet m.v., der vil indgå i afgørelsesgrundlaget.

Efter straffelovens § 163 straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4

måneder bl.a. den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige,

afgiver urigtig skriftlig erklæring. Afgivelse af urigtig erklæring over for

udlændingemyndighederne vil kunne straffes efter denne bestemmelse.

Afgivelse af en erklæring på tro og love indebærer, at afgivelse af

urigtig erklæring vil kunne straffes efter straffelovens § 161. Efter

straffelovens § 161 straffes med bøde, hæfte eller under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år bl.a. den, som for eller til en

offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring »på tro og love eller på

lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt«.

Et krav om afgivelse af en erklæring på tro og love vil kunne stilles af

udlændingemyndighederne, d.v.s. de myndigheder, der efter udlændingeloven

træffer afgørelse i de sager, der henhører under denne lov

(Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Indenrigsministeriet,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, politimestrene).

Et krav om afgivelse af en erklæring på tro og love vil kunne stilles i

enhver sag, der henhører under udlændingeloven, d.v.s. i sager om meddelelse,

forlængelse, bortfald og inddragelse af henholdsvis visum og opholds- eller

arbejdstilladelse samt i sager vedrørende afvisning eller udvisning.

Et krav om afgivelse af en erklæring på tro og love vil kunne stilles over

for enhver person, der afgiver en erklæring til oplysning af udlændingesagen,

d.v.s. såvel ansøgeren, der efter udlændingelovens § 40, stk. 1, har

oplysningspligt, som andre personer uanset statsborgerskab, der på eget

initiativ eller efter opfordring fra udlændingemyndighederne afgiver en

erklæring til brug for sagen.

Et krav om afgivelse af en erklæring på tro og love vil rutinemæssigt

kunne stilles i de nævnte sagstyper. Dette vil navnlig få betydning i

familiesammenføringssager, hvor en herboende reference bekræfter slægtskabet,

eller hvor både ansøger og reference bekræfter, at de samlever på fælles

bopæl. Kravet vil kunne stilles uden konkret mistanke om, at erklæringen er

urigtig.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne vejleder den person, over for

hvem der stilles krav om afgivelse af erklæring på tro og love, om

retsvirkningerne af en sådan erklæring.

Den person, over for hvem der er stillet krav om afgivelse af erklæring på

tro og love, er ikke efter den foreslåede bestemmelse pligtig til at afgive

selve erklæringen. Ansøgeren vil dog efter udlændingelovens § 40, stk. 1,

have oplysningspligt over for udlændingemyndighederne.

Nægter den ansøger, over for hvem der er stillet krav om afgivelse af en

erklæring på tro og love, at afgive den pågældende erklæring, vil en sådan

nægtelse af at afgive oplysninger til brug for sagen efter en konkret

vurdering kunne tillægges processuel skadevirkning.

Tilsvarende gælder, hvis vedkommende vælger at afgive erklæringen, men med

en tilkendegivelse af, at erklæringen ikke er afgivet på tro og love.

Viser den afgivne erklæring på tro og love sig at være urigtig,

forudsættes det, at den myndighed, som erklæringen afgives overfor,

rutinemæssigt foretager anmeldelse til politiet, således at politiet kan

foretage den fornødne efterforskning med henblik på eventuel tiltale for

strafbart forhold.

I konkrete tilfælde, hvis det efter omstændighederne står klart, at der

ikke har været forsæt til at afgive urigtig erklæring, eller hvis der er tale

om urigtige oplysninger af mindre væsentlig betydning for sagen, kan

anmeldelse til politiet undlades.

Der foreslås endvidere i § 40, stk. 5, indsat en bestemmelse om, at den,

der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller

søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig,

skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse,

ophold og udrejse.

Efter den gældende udlændingelovs § 43, stk. 3, skal den, der har bistået

en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den,

der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, erstatte de

udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.

Det forekommer naturligt, at den, der ved at afgive en urigtig erklæring

eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding

opnår en opholdstilladelse ved svig, pålægges en tilsvarende

erstatningspligt.

Det er en betingelse for erstatningsansvaret, at den pågældende ved

afgivelse af urigtig erklæring, f.eks. ved en urigtig bekræftelse af et

slægtskab i en familiesammenføringssag, eller på anden måde, f.eks. ved

aflevering af et foto eller til brug for DNA-undersøgelsen en blodprøve

hidrørende fra en anden person, forsætligt eller uagtsomt medvirker eller

søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig.

Ved afgørelsen af erstatningsspørgsmålet er det således dansk rets

almindelige erstatningsretlige principper, der finder anvendelse.

Forsøg på medvirken kan forekomme, hvis myndigheden inden meddelelse af

opholdstilladelse, f.eks. på grund af en gennemført DNA-test, opdager, at

udlændingen og den medvirkende, f.eks. ved urigtige bekræftelser af

slægtskabet, har søgt at opnå opholdstilladelsen ved svig.

Erstatningspligten omfatter de udgifter, der påføres staten ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse, d.v.s. eventuelle transportudgifter

i forbindelse med at få den udlænding, der har opnået opholdstilladelsen ved

svig, bragt til landet, eventuelle udgifter efter udlændingeloven eller lov

om social bistand til udlændingens underhold samt politiets udgifter i

forbindelse med udsendelsen af den pågældende. Erstatningspligten omfatter

også de udgifter, der påføres staten ved behandlingen af udlændingesagen,

f.eks. en gennemført DNA-test.

Afgørelse om erstatningspligt træffes af Udlændingestyrelsen med

klageadgang til indenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 46.

Det foreslås indsat i bestemmelsen, at kravet tillægges udpantningsret,

jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, nr. 3, indebærer, at der kan

optages fingeraftryk af en udlænding, der ikke søger om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller

udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af den

pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige

forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på

ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2.

Der kan efter bestemmelsen optages fingeraftryk af en udlænding, der ikke

er spontan asylansøger, såfremt den pågældende skal afvises eller udvises

eller den pågældende efter et afslag på meddelelse eller forlængelse af,

inddragelse af eller bortfald af henholdsvis visum og opholds- eller

arbejdstilladelse har pligt til at udrejse, jf. nærmere udlændingelovens §

30, stk. 1.

Fingeraftryk skal således kun kunne optages, når der er en konkret

begrundet formodning for, at det reelle formål med forsøget på at indrejse

var at søge asyl i Danmark på et eller andet tidspunkt efter indrejsen.

Der kan i denne forbindelse lægges vægt på den pågældendes

dokumentforhold, billetforhold, økonomiske forudsætninger, adfærd,

bagageforhold m.v.

Som et eksempel, der vil være omfattet af forslaget, kan nævnes den

situation, hvor en række udlændinge med en nationalitet, der erfaringsmæssigt

indgiver ansøgning om asyl, forsøges indsmuglet i Danmark gennem et sikkert

1. asylland, men pågribes ved grænsen. I dette tilfælde kan omstændighederne

ved indrejsen give bestemte grunde til at antage, at formålet med indrejsen

har været at indgive ansøgning om asyl inde i landet. Dette vil navnligt være

tilfældet, hvis en del af de pågældende ansøger om asyl straks. Afgørelse om

optagelse af fingeraftryk træffes af politiet. Politiets afgørelse vil kunne

påklages til indenrigsministeren. Klagen har ikke opsættende virkning, jf. §

48, stk. 1.

Politiet har - som ved optagelse af fingeraftryk i øvrigt efter § 40 a,

stk. 1 og 2 - adgang til at anvende den fornødne magt til tvangsmæssigt at

optage fingeraftrykket.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 40 a, stk. 2, ændres, således at der også kan optages

fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik

på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.

Ændringen vil give mulighed for, at politiet i de tilfælde, hvor politiet

drager omsorg for en udlændings udrejse, kan optage fingeraftryk af en

udlænding med henblik på fingeraftrykkets videregivelse til hjemlandets eller

et andet lands repræsentation her i landet eller i udlandet og med henblik på

denne repræsentations udstedelse af pas eller andet rejsedokument. Der kan

nærmere henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, og til de

almindelige bemærkninger punkt 5.1.

Bestemmelsen dækker også den situation, hvor hjemlandets myndigheder

stiller krav om, at der optages et fingeraftryk under overværelse af

ambassadepersonale m.v., og ikke finder et tidligere optaget fingeraftryk

tilstrækkeligt.

Ændringen omfatter også optagelse af fingeraftryk med henblik på de danske

myndigheders udstedelse af rejsedokument.

Til nr. 6

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 a, stk. 4, at

fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i

forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk.

3 nævnte edb-register.

Med forslaget til § 40 a, stk. 4, indføres der således mulighed for at

lagre fingeraftryk modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i

udlændingesager. Fingeraftryk, der er modtaget fra andre landes

udlændingemyndigheder, og som opfylder betingelserne for søgning i den

såkaldte B-fil, kan efter forslaget lagres i B- filen.

Da det må formodes, at forespørgslen fra den pågældende

udlændingemyndighed er begrundet i en mistanke om, at udlændingen har ansøgt

om asyl i andre lande (dobbeltansøger) og dermed også kan anses som en mulig

senere asylansøger i Danmark, vil en sådan lagring af potentielle

asylansøgeres fingeraftryk kunne føre til, at den pågældende ved en senere

ansøgning om asyl i Danmark hurtigt vil kunne identificeres.

Det er en betingelse, at fingeraftrykket er modtaget fra udenlandske

udlændingemyndigheder, d.v.s. myndigheder, som efter det pågældende lands

ressortfordeling har ansvaret for indsamling af oplysninger om optagne

fingeraftryk fra udlændinge og eventuelt ansvaret for et oprettet register

herom, og at fingeraftrykket er modtaget i forbindelse med behandlingen af

udlændingesager, d.v.s. modtaget til søgning i B-filen.

Det vil i den forbindelse skulle oplyses over for den udenlandske

udlændingemyndighed, at fingeraftrykket lagres i det nationale

fingeraftryksregister over asylansøgere og uidentificerede udlændinge m.v.

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 a, stk. 5, at

fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3

nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at slettefristen efter de gældende

Forskrifter for Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og

Uidentificerede Udlændinge m.v. i overensstemmelse med bemærkningerne til

lovforslaget til lov nr. 382 af 14. juni 1995 er 5 år fra optagelsen af

fingeraftrykket.

Ændringen er begrundet i, at en opbevaringstid på 10 år vil forbedre

muligheden for at kunne opfylde intentionerne om at opfange dobbeltansøgere.

Slettefristen regnes fra registreringen og ikke fra optagelsen, jf. herved

den foreslåede adgang i § 40 a, stk. 4, til at registrere fingeraftryk

optaget i udlandet.

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 a, stk. 6, at

fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 registreres i det i stk. 3 nævnte

edb-register til brug for identifikation af den pågældende udlænding, manuelt

eller elektronisk kan sammenholdes med fingeraftryk optaget efter

retsplejelovens bestemmelser herom.

Forslaget giver hjemmel til en elektronisk sammenholdelse af et

fingeraftryk i Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og

Uidentificerede Udlændinge m.v. (B-filen) med fingeraftryk i Det Centrale

Fingeraftryksregister over kriminelle udlændinge (A-filen).

Det er en betingelse, at den manuelle eller elektroniske sammenholdelse

mellem A-filen og B-filen sker til brug for identifikation af et fingeraftryk

i B-filen og dermed til brug for behandlingen af en udlændingesag.

Sammenholdelse kan fortsat ikke finde sted til brug for identifikation af et

fingeraftryk i A-filen i forbindelse med efterforskningen af et strafbart

forhold. En sådan søgning forudsætter, at betingelserne i udlændingelovens §

40 a, stk. 4 (nu stk. 7), er opfyldt.

Med forslaget til § 40 a, stk. 6, skabes der mulighed for, at en

udlændings fingeraftryk i forbindelse med lagring i B-filen kan søges op mod

fingeraftryk lagret i A-filen, således at de oplysninger, der findes i A-

filen, kan nyttiggøres med henblik på at afsløre, om en udlænding, der

indgiver ansøgning om asyl i Danmark, tidligere under en anden identitet er

blevet dømt og udvist for kriminalitet her i landet.

Forslaget tilsigter således at modvirke, at der kan blive truffet urigtige

afgørelser i asylsager som følge af mangelfuld identifikation af

asylansøgere.

Til nr. 7

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 a, stk. 8, at søgning og

videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for en

international efterlysning kan ske under de i stk. 7 nævnte betingelser.

Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet kan

herefter ske, hvis efterlysningen vedrører en lovovertrædelse, der efter den

danske lovgivning kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, jf.

stk. 7, nr. 1, og søgningen må antages at være af afgørende betydning for de

danske myndigheders behandling af en anmodning om efterlysning, jf. stk. 7,

nr. 2.

Afgørelse om søgning og videregivelse træffes af retten ved kendelse efter

de nærmere regler i stk. 5, der bliver stk. 9, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Forslaget omfatter alene internationale efterlysninger gennem Interpol.

Inden for rammerne af Interpol-samarbejdet modtager Interpol, København,

et stort antal efterlysninger fra de øvrige 175 medlemslande. Efterlysninger

fra lande, der har ratificeret den europæiske konvention af 13. december 1957

om udlevering af lovovertrædere, er baseret på konventionens regler,

efterlysninger fra USA og Canada er baseret på bilaterale udleveringsaftaler,

medens efterlysninger fra de øvrige lande ikke er underlagt nogen aftale, men

normalt ikke vil omfatte personer i mindre sager.

Forslaget giver mulighed for, at internationalt efterlyste personers

fingeraftryk kan søges i B-filen, og vil dermed hindre, at den situation

opstår, at Danmark må meddele et land, som har udsendt en international

efterlysning, at en efterlyst person er ukendt, uanset at vedkommende har

indgivet ansøgning om asyl i Danmark.

Er efterlysningen udsendt fra hjemlandet (forfølgelseslandet), vil der

ikke blive oplyst om identifikation via fingeraftryk i B-filen, medmindre der

er truffet endelig afgørelse om afslag på en eventuel ansøgning om asyl, og

asylsagen ikke er genoptaget. Efter endeligt afslag på asyl vil oplysning om

ansøgningen om og afslaget på asyl ikke blive videregivet til hjemlandet.

Forslaget giver mulighed for til brug for asylsagsbehandlingen at få

afsløret dels om vedkommende har indgivet ansøgning om asyl under falsk

identitet, dels om vedkommende i Danmark eller i udlandet har begået

kriminalitet, hvilket kan få betydning for udlændingemyndighedernes

stillingtagen til asylsagen. Dette gælder navnlig anvendelsen af

flygtningekonventionens artikel 1, F, b, hvorefter en alvorlig ikke-politisk

forbrydelse i hjemlandet udelukker en flygtning fra at være omfattet af

konventionens artikel 1, A.

Forslaget giver endvidere mulighed for at styrke Danmarks muligheder for

at efterleve sine ovenfor beskrevne internationale forpligtelser i

Interpol-samarbejdet.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af §

40 a, stk. 4, i § 1, nr. 6.

Til nr. 10

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 b, stk. 1, at der kan

optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter

§ 7.

Personfotografiet kan optages i forbindelse med registreringen som

asylansøger eller på et senere tidspunkt under sagens behandling, også efter

et eventuelt afslag på asyl, uanset om det skønnes hensigtsmæssigt med

henblik på identifikationen af den pågældende.

Personfotografiet vil i disse tilfælde navnlig kunne benyttes ved en

videregivelse til inden- og udenlandske udlændingemyndigheder efter § 40 b,

stk. 3, med henblik på en overførelse af asylansøgeren efter reglerne i EF-

asylkonventionen (Dublinkonventionen) til et andet EU-land.

Personfotografiet vil endvidere kunne optages rutinemæssigt af alle

spontane asylansøgere med henblik på eventuel senere anvendelse, når det kan

konstateres, at der efter reglerne i Dublin-konventionen vil kunne fremsættes

anmodning om, at asylansøgeren overføres eller tilbagetages til et andet

EU-land.

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 b, stk. 2, at der kan

optages personfotografi af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt

med henblik på identifikation af den pågældende, med henblik på udstedelse af

identitetskort eller andet legitimationsdokument eller med henblik på

udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i § 40, stk. 4; dog foreslås

det, at personfotografi også kan optages med henblik på udstedelse eller

fremskaffelse af rejsedokument fra inden- eller udenlandske myndigheder, jf.

forslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås indsat som en ny bestemmelse i § 40 b, stk. 3, at

personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 uden udlændingens samtykke

kan videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i

forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

Bestemmelsen giver mulighed for uden udlændingens samtykke at videregive

et personfotografi til et andet EU- land i forbindelse med en anmodning om at

overtage eller tilbagetage en asylansøger efter reglerne i EF-

asylkonventionen (Dublin-konventionen).

Ved indenlandske udlændingemyndigheder forstås de myndigheder m.v., der

efter udlændingeloven træffer afgørelse i eller medvirker til at træffe

afgørelse i de sager, der henhører under denne lov (Udlændingestyrelsen,

Dansk Flygtningehjælp, Flygtningenævnet, Indenrigsministeriet,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, politimestrene).

Behandlingen af udlændingesager kan omfatte enhver sag, der henhører under

udlændingeloven, d.v.s. sager om meddelelse, forlængelse, bortfald og

inddragelse af henholdsvis visum og opholds- eller arbejdstilladelse samt

sager vedrørende afvisning eller udvisning.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen indskrænkning i den

eksisterende adgang til i identifikationsøjemed at videregive

personfotografier til udenlandske myndigheder.

Personfotografi vil ikke blive videregivet til hjemlandets myndigheder,

før end der er givet endeligt afslag på asyl, og oplysning om ansøgningen om

eller afslaget på asyl vil heller ikke blive videregivet til hjemlandets

myndigheder. Personfotografi vil heller ikke blive videregivet til

hjemlandets myndigheder, hvis asylsagen er genoptaget.

Til nr. 11

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, kan Udlændingestyrelsen

bestemme, at udgifterne til udlændingens underhold dækkes af

Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelsen i stk. 1, og at

udlændingen skal tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse, jf.

bestemmelsens henvisning til § 42 a, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter alene udlændinge, der ikke har ansøgt om asyl, og

som efter reglerne i kapitel 1 og 3 - 5 ikke har ret til at opholde sig her i

landet. Udlændinge, der har ansøgt om asyl, er efter de gældende regler

omfattet af § 42 a.

Det er hensigten at indkvartere de nævnte udlændinge på asylcentre i

overenstemmelse med § 42 a, stk. 2.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, at udlændingens

underhold dækkes af styrelsen, ikke kan indbringes for Indenrigsministeriet,

jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Dette svarer til, at Udlændingestyrelsens pålæg

om, at en asylansøger tager ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse,

efter de gældende regler ikke kan påklages.

Politiet kan anmode Udlændingestyrelsen om at træffe afgørelse efter § 42

a, stk. 5. Politiet kan i den forbindelse til brug for styrelsens afgørelse

om, at udlændingens underhold dækkes af styrelsen, videregive de oplysninger

om udlændingens rent private eller andre fortrolige forhold til

Udlændingestyrelsen, der er nødvendige for styrelsens behandling af sagen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 6, kan Udlændingestyrelsen

træffe afgørelse om, at en udlænding ikke skal have sine udgifter til

underhold dækket, bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser. Det

forudsættes, at udlændingen får ydet kost og logi i naturalier, og således

ikke vil få udbetalt kost-, lomme- eller tøjpenge. Udlændingestyrelsen kan

træffe bestemmelse herom for et bestemt tidsrum eller indtil videre.

De udlændinge, hvor der efter § 42 a, stk. 6, træffes bestemmelse om hel

eller delvis undladelse af udbetaling af underhold, vil være omfattet af den

pligtmæssige aktivering i overenstemmelse med § 42 d, stk. 1, og vil afhængig

af indenrigsministerens nærmere bestemmelse kunne omfattes af den frivillige

aktivering.

Børn af udlændinge omfattet af § 42 a, stk. 5, vil endvidere have adgang

til undervisning, jf. den foreslåede ændring af § 42 c, stk. 1. Voksne

udlændinge omfattet af § 42 a, stk. 5, der hidtil ikke har modtaget

undervisning, mens de blev indkvarteret ved politiets foranstaltning,

forudsættes ikke omfattet af undervisningstilbudene for denne gruppe.

De udlændinge, som Udlændingestyrelsen kan træffe sådan bestemmelse for,

skal enten være udlændinge, hvis asylansøgning er taget under behandling, jf.

§ 42 a, stk. 1, - herunder asylansøgere i udsendelsesposition - eller

udlændinge, der uden at have ansøgt om asyl i øvrigt skal udrejse af landet,

jf. § 42 a, stk. 5.

Det forudsættes, at der er mulighed for en sådan indkvartering, at

udlændingen kan ydes kost i naturalier.

Udlændingestyrelsen kan endvidere kun træffe bestemmelse efter § 42 a,

stk. 6, hvis udlændingen er omfattet af en af de i stk. 6, nr. 1 - 8, nævnte

situationer. En eventuel afgørelse omfatter ikke udlændingens husstand.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 1 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og ikke

medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1. Bestemmelsen gælder således

ikke, hvis asylansøgeren medvirker til fastlæggelse af identitet,

nationalitet, rejserute og sagens oplysning i øvrigt.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 2 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

asylansøgeren er indkaldt til en afhøring hos Udlændingestyrelsen eller

politiet, som vedkommende udebliver fra.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 3 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der

udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller

over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet. Det

er ingen betingelse, at der samtidig er indgivet anmeldelse om eller rejst

sigtelse for strafbart forhold.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 6 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

en udlænding tilsidesætter et pålæg om at udføre de i § 42 d, stk. 1, nævnte

nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. De

nærmere regler om aktivering af udlændinge vil blive fastsat i en

bekendtgørelse, når styrelsens arbejdsgruppe om selvaktivering af

asylansøgere har afgivet rapport.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 7 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

politiet har sat spærrekort på en udlænding i Det Centrale Kriminalregister,

fordi udlændingen ikke træffes ved forkyndelse af en afgørelse eller ved

udrejsekontrollen dagen efter udrejsefristens udløb, eller fordi en

udlænding, der er pligtig at udrejse, ikke opholder sig på det asylcenter,

hvor vedkommende er indkvarteret.

Udlændingestyrelsen vil efter nr. 8 kunne træffe sådan bestemmelse, hvis

udlændingen i strid med § 40, stk. 3, 1. pkt., har nægtet at meddele de

nødvendige oplysninger til politiet og at medvirke til tilvejebringelse af

nødvendig rejselegitimation og visum og udrejsen i øvrigt, uanset at

udlændingen i øvrigt har pligt til at udrejse af landet. Bestemmelsen gælder

såvel asylansøgere som andre udlændinge og omfatter også udlændinge, der

nægter at medvirke til en fastsættelse af identitet og nationalitet og derved

lægger hindringer i vejen for en udsendelse.

Udlændingestyrelsen kan, selv om udlændingen er omfattet af § 42 a, stk.

6, nr. 1 - 8, efter en konkret vurdering undlade at træffe sådan bestemmelse,

hvis udlændingens manglende medvirken er bagatelagtig eller undskyldelig,

eller hvis inddragelse af lomme- og tøjpenge efter udlændingens personlige og

familiemæssige forhold vil virke særlig belastende for udlændingen, f.eks.

hvis udlændingen har børn i den undervisningspligtige alder, eller hvis den

udlænding, afgørelsen omfatter, er mindreårig.

I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om ikke at

dække udlændingens udgifter til underhold, vil udlændingen ikke kunne opnå

støtte til dækning af de pågældende udgifter i medfør af anden lovgivning,

herunder efter bistandslovens bestemmelser.

Udlændingestyrelsens afgørelser om ikke at dække udlændingens udgifter til

underhold vil kunne indbringes for indenrigsministeren, jf. den gældende §

46, stk. 2.

Politiet kan anmode Udlændingestyrelsen om at træffe afgørelse efter § 42

a, stk. 6. Politiet kan i den forbindelse til brug for styrelsens afgørelse

om helt eller delvist at undlade at dække udlændingens udgifter til underhold

videregive de oplysninger om udlændingens rent private eller andre fortrolige

forhold til styrelsen, der er nødvendige for styrelsens behandling af sagen.

Videregivelse af oplysninger om sigtelser om strafbare forhold vil kunne

ske i medfør af § 53 a, stk. 5, hvis den pågældende er asylansøger. Dette vil

kunne være relevant til brug for afgørelser efter § 42 a, stk. 6, nr. 1, 4, 6

og 8 (overtrædelser af udlændingeloven, der er strafbare) og nr. 3

(overtrædelser af straffeloven). Bestemmelsen i § 53 a, stk. 5, foreslås

ændret, således at en sådan videregivelse også vil kunne ske for udlændinge,

der ikke er asylansøgere, men omfattet af § 42 a, stk. 5.

Til nr. 12

Bestemmelsen i § 42, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret, således at ikke

blot børn i den undervisningspligtige alder af asylansøgere, men også børn af

udlændinge, der er omfattet af § 42 a, stk. 5, skal deltage i særskilt

undervisning.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr 14

Udlændingebekendtgørelsen har siden 1984 indeholdt regler om, at politiet

- efter Udlændingestyrelsens bemyndigelse - når særlige grunde taler derfor

kan udstede nødvisum ved indrejsen i landet eller tilladelse til, at en

udlænding indrejser uden visum, jf. § 16, stk. 2 og 3.

Det præciseres i den foreslåede bestemmelse, at indenrigsministeren - som

angivet i de gældende bestemmelser i udlændingebekendtgørelsen - kan

fastsætte nærmere regler om, at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede

visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en

udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.

Der er alene adgang til at bemyndige politiet til at udstede visum eller

tilbagerejsetilladelse, ikke til at meddele afslag på visum eller

tilbagerejsetilladelse. Afgørelse herom vil som hidtil skulle træffes af

Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af den gældende

ordning.

Er politiet i tvivl om muligheden for at udstede nødvisum, vil sagen

skulle forelægges for Udlændingestyrelsen.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 61 kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant, hvis en overtrædelse er begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat

regler om strafansvar for juridiske personer. Loven trådte i kraft den 1.

juli 1996. Loven bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om

juridiske personers bødeansvar.

Ved lovændringen blev der i straffeloven indføjet nogle generelle

bestemmelser om kollektivansvar. De nye bestemmelser omfatter også

lovovertrædelser, der begås af staten eller kommuner.

Bestemmelserne indebærer, at kollektivansvar efter omstændighederne kan

gøres gældende over for visse større enkeltmandsvirksomheder, hvis

virksomheden kan sidestilles med et selskab, jf. straffelovens § 26, stk. 2.

I forbindelse med indføjelsen af de nævnte regler i straffeloven er det

forudsat, at allerede gældende bestemmelser om hjemmel til selskabsansvar

ændres i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 61 ændres, således at der som

forudsat ved ændringen af straffeloven kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 for

overtrædelse af straffebestemmelserne i udlændingeloven.

Til § 2 Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.

Til § 3 Bestemmelsen vedrører lovens ikraftræden på Færøerne og

Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Indenrigsministeren (Birte Weiss):

Jeg tillader mig herved for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Optagelse af

fingeraftryk og personfotografi, foranstaltninger over for udlændinge, der

ikke medvirker til udsendelse m.v., og foranstaltninger over for den, der

medvirker til, at en udlænding opnår opholdstilladelse ved svig, m.v.).

(Lovforslag nr. L 190).

Hensigten med lovforslaget er at sikre det bedst mulige grundlag for de

afgørelser, der træffes som led i asylsagsbehandlingen, og at forbedre

mulighederne for at imødegå misbrug af udlændingelovens regler om

opholdstilladelse.

Der skabes mulighed for, at politiet kan optage fingeraftryk af

udlændinge, der ikke søger om asyl, men som afvises, udvises eller udsendes,

og om hvem der er bestemte grunde til at antage vil indrejse på ny og ansøge

om asyl. Det kan eksempelvis være udlændinge, som er kommet uretmæssigt ind i

Danmark.

Der gives hjemmel til at sammenholde oplysninger i Det centrale

Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge m.v.

(B-filen) og Det Centrale Fingeraftryksregister over kriminelle (A-filen).

Der tilvejebringes mulighed for, at fingeraftryk, der modtages fra

udenlandske myndigheder, og som er optaget i forbindelse med udlændingesager

i udlandet, kan lagres i B-filen. Endvidere indføres en slettefrist på 10 år

for oplysninger i B-filen. I dag er slettefristen ifølge

registerforskrifterne 5 år.

Der indføres mulighed for, at der under visse nærmere angivne betingelser

efter retskendelse kan foretages søgning i B-filen for internationalt

efterlyste personer.

Det foreslås, at der i forbindelse med fremstilling for hjemlandets

repræsentation som led i politiets bestræbelser på at effektuere afslag på

opholdstilladelse efter retskendelse kan optages og videregives fingeraftryk

af den pågældende udlænding.

Det foreslås med henblik på at efterleve Dublin-konventionens

gennemførelsesforanstaltninger, at politiet skal kunne optage personfotografi

af identificerede asylansøgere, og at politiet skal have adgang til at

videregive personfotografiet til såvel indenlandske som udenlandske

udlændingemyndigheder.

Forslaget indeholder regler om, at udlændinge, som det påhviler at udrejse

af landet, men som ikke medvirker til udsendelsen, asylansøgere, som

modvirker sagens oplysning, og asylansøgere, der forstyrrer driften af det

indkvarteringssted, hvor de pågældende er indkvarteret, ikke skal have deres

underhold her i landet dækket bortset fra kost og logi i naturalier og

sundhedsmæssige ydelser. Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for at

pålægge visse af disse udlændinge daglig meldepligt hos politiet.

Der indføres mulighed for, at udlændingemyndighederne kan kræve, at den

udlænding, der afgiver en erklæring til brug for en udlændingesag, skal

afgive erklæring på tro og love og vil dermed være undergivet det skærpede

strafansvar efter straffelovens § 161.

Det foreslås, at den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på

anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en opholdstilladelse

opnås ved svig, er pligtig at erstatte staten de udgifter, der påføres ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse samt ved behandlingen af

udlændingesagen.

Da der har været behov for et omfattende grundudredende arbejde, der har

involveret adskillige myndigheder på udlændingeområdet, har det ikke været

muligt at fremsætte forslaget på et tidligere tidspunkt i indeværende

Folketingssamling.

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 34 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for

at sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at en udlænding skal give

møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt., eller

5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

2. I § 40, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation«:

», eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40

a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands

repræsentation.«

3. § 40, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i

sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at

erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden

måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en

opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved

udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling.

Kravet tillægges udpantningsret.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

4. I § 40 a, stk. 1, ændres i nr. 2 »§ 48, stk.

2,» til: »§ 48, stk. 2, eller«, og som nr. 3 indsættes:

»3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og

som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt

der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og

andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og

2.«

5. I § 40 a, stk. 2, indsættes efter »med henblik på

identifikation af den pågældende«: »eller med henblik på udstedelse

eller fremskaffelse af rejsedokument«.

6. I § 40 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan

registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af

fingeraftrykket i registret.

Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte

edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding

manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter

retsplejelovens bestemmelser herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

7. Efter § 40 a, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra

registret til politiet til brug for en international efterlysning kan

foretages under de i stk. 7 nævnte betingelser.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 9 og 10.

8. I § 40 a, stk. 5, der bliver stk. 9, ændres »stk.

4« til: »stk. 7 og 8«.

9. I § 40 a, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres

»fingeraftryk, der er optaget i medfør af stk. 1 eller 2« til:

»fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i

edb-registret«.

10. Efter § 40 a indsættes:

»§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der

søger om opholdstilladelse efter § 7.

Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis

dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den

pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet

legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af

rejsedokument.

Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 kan uden

udlændingens samtykke videregives til indenlandske og udenlandske

udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og

den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige

tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en

dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning,

såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt

dokumenteret.«

11. I § 42 a indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Har en udlænding, der ikke har ansøgt om opholdstilladelse i

henhold til § 7, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde

sig her i landet, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at udgifterne til

udlændingens underhold dækkes af Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med

bestemmelsen i stk. 1. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er

omfattet af stk. 1 eller 5, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold

bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt

1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og

ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1,

2) udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller

politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer,

der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge,

eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på

indkvarteringsstedet,

4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at

udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse,

jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt.,

5) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt

foranstaltning,

6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i

forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 1,

7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse,

udrejsekontrol eller udsendelse eller

8) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke

medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.«

12. § 42 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i

landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til § 7 er taget

under behandling, eller hvis forældre er omfattet af § 42 a, stk. 5, skal

deltage i særskilt tilrettelagt undervisning.«

13. I § 46, stk. 2, ændres »§ 42 a, stk. 4, 1.

pkt.,» til: »§ 42 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5«.

14. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen i landet

samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder

sig her i landet.«

15. I § 48, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40, stk.

3-5,» til: »§ 40, stk. 6 og 7,» og »§ 40 a, stk. 6,»

til: »§ 40 a, stk. 4-6 og 10, og § 40 b«.

16. I § 53 a, stk. 5, indsættes efter »ansøgt om

opholdstilladelse efter §§ 7-8«: »eller omfattet af § 42 a, stk.

5«.

17. § 61 affattes således:

»§ 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter