1996 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE(BOFÆLLESSKABER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., som ændret ved § 1 i
lov nr. 229 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».
2. I § 3 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder tilsvarende
anvendelse ved ommærkning til almene familieboligbofællesskaber.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger
fremover udlejes som almene familieboligbofællesskaber.«
3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».
4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5
og 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6 og 7,».
5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder
tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger
Læs alt
fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
6. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af
den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest
samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal
finde sted.
Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,
stk. 3, fremover skal mærkes som almene familieboligbofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene
familieboliger fremover skal udlejes som almene familieboligbofællesskaber,
skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«
7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som
bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,
udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning
til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at
bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede
personkreds.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,
indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5,
stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældreboligbofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene
ældreboliger fremover skal anvises som almene ældreboligbofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene
ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe
beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden
kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social
bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de
i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,
stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».
10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og §
58, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54,
stk. 3 og 4,».
11. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57 og
58« til: »§ 54, stk. 1 og 2, § 57 og § 58«.
12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og
4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».
13. I § 109, stk. 1, ændres »Almene boligers«
til: »Almene familieboligers«.
14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med
selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for
spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og
3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».
16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.
3,» til: »§ 109, stk. 4,».
17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning
af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
18. I § 115 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til
indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er
ydet støtte efter lov om social bistand.«
19. I § 131, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 1, nr.
6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».
20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:
»§ 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,».
21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 5,
stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».
22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:
»§ 5, stk. 6,».
23. Efter § 142 indsættes:
»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1, § 141 og §
142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i
umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager
tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kapitel 10 i lov om
boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede
private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med
særligt behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene
beboerne i disse boliger.
Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille
vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret
servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede
personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den
berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«
24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»
til: »§ 115, stk. 3-6,».
25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:
»,142 og 142 a«.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,
som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996 og § 3 i lov nr. 229 af 2.
april 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 63, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse,
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst
af boenheder.«
2. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:
»stk. 8.«
3. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 3
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør
af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om
almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«
2. § 24 b, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,
stk. 1,
1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle
opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller
2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er
etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af
22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere
ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde
godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«
3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.
1, nr. 5.«
4. § 24 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil
3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet
af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«
5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3 og 4«
til: »nr. 3 og 4 eller 5«.
7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65
m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:
»20 m2«.
8. I § 24 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved
beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«
9. I § 24 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse
ved beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i
brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24
b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk.
1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af
mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1,
eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder,
såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr.
1 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af
22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge
af en eller flere beboeres fraflytning eller død.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.,
foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».
2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :
»Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende
anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger
fremover udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.
3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».
4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5
og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».
5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder tilsvarende
anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger
fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
6. Efter § 51 indsættes:
»§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af
den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest
samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal
finde sted.
Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,
stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene
familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber,
skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.
7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som
bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,
udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning
til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at
bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede
personkreds.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,
indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5,
stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene
ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene
ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe
beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden
kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social
bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de
i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,
stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».
10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58,
stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til:»§ 54, stk.
3-4,».
11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og
58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.
12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og
4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».
13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers«
til: »Almene familieboligers«.
14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med
selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for
spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og
3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».
16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.
3,» til: »§ 109, stk. 4,».
17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning
af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
18. I § 115 indsættes som stk. 6 :
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til
indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er
ydet støtte efter lov om social bistand.«.
19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr.
6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».
20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:
»§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».
21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk.
3,» til: »§ 5, stk. 6,».
22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:
»§ 5, stk. 6,».
23. Efter § 142 indsættes:
»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142
finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar
tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om
støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri.
Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private
andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov
for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille
vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret
servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede
personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den
berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«.
24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»
til: »§ 115, stk. 3-6,».
25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:
»,142 og 142 a«.
§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.
august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 63, stk. 1 , affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5-6.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse,
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst
af boenheder.«.
2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«.
Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.
3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:
»stk. 8.«.
§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96
af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør
af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om
almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«.
2. § 24 b, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,
stk. 1,
1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle
opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller
2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er
etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af
22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere
ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde
godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.
3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.
1, nr. 5.«.
4. § 24 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil
3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet
af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.
5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3,
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og
i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.
7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65
m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:
»20 m2«.
8. I § 24 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse
ved beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.
9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse
ved beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i
brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24
b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk.
1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af
mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1,
eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder,
såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr.
1 eller nr. 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96
af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som
følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.'
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund og hovedindhold
Ved lov nr. 441 af 30. juni 1993 (bofællesskabsloven) blev der i den
dagældende lov om boligbyggeri i kapitel 12 a indført en 3-årig
forsøgsordning om etablering af bofællesskaber. Forsøgsordningen gav mulighed
for at opføre bofællesskaber til personer på 55 år og derover og til særlige
grupper, herunder hjemløse, personer med psykiske lidelser m.fl.
Loven indebar især gunstige regler for beregning af boligstøtte for
beboere i kollektive bofællesskaber og adgang for private organisationer til
med offentlig støtte at etablere kollektive bofællesskaber ved nybyggeri
eller ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse.
Den 3-årige forsøgsordning udløb ved udgangen af 1996. Forsøgsordningen er
kun blevet udnyttet i meget ringe omfang.
Boligministeren nedsatte på denne baggrund i foråret 1996 en
arbejdsgruppe, der fik til opgave at evaluere den hidtidige forsøgsordning,
og komme med forslag til nye muligheder for at etablere bofællesskaber.
Arbejdsgruppen afgav en rapport i december 1996. Det fremgår bl.a. af
rapporten, at den ringe udnyttelse af forsøgsordningen ikke skyldes, at der
ikke er behov for at etablere bofællesskaber, men at forklaringen må søges i
ordningens udformning.
Evalueringen af forsøgsordningen har vist, at det, der er behov for, er en
mere permanent ordning, der ikke er rettet mod bestemte persongrupper.
For at skabe debat om bofællesskaber opfordrede boligministeren
Ældreboligrådet til at afholde en konference om bofællesskaber.
Ældreboligrådets konference om bofællesskaber blev afholdt den 20. januar
1997.
På baggrund af denne konference og Ældreboligrådets øvrige drøftelser
udarbejdede Rådet et oplæg til boligministeren til brug for den kommende
lovgivning om bofællesskaber.
Af Ældreboligrådets oplæg fremgik det bl.a., at den kommende lovgivning
ikke bør sigte mod at ensrette behov og løsninger med henblik på at tilgodese
bestemte målgrupper. Det var Ældreboligrådets opfattelse, at bofællesskaber
bør være en boligform for alle. Rådets oplæg koncentrerer sig dog især om
bofællesskaber for »tidligflyttere« og til dels demente.
Gruppen af potentielle bofællesskabsbeboere dækker både over personer, der
ikke har økonomisk mulighed for selv at realisere deres ønsker om et
bofællesskab og over personer, der har gode økonomiske muligheder for at
skabe et bofællesskab på egne præmisser.
Dette lovforslag tager først og fremmest sigte på - indenfor det støttede
byggeri - at skabe bedre muligheder for at etablere bofællesskaber. Den
gældende lovgivning giver principielt mulighed for indretning af visse former
for bofællesskaber, men der er samtidig en række hindringer for at skabe et
velfungerende boligmiljø. Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor
beboerne ikke har indflydelse på beboersammensætningen.
Ved at fjerne de hindringer, der er i den gældende lovgivning indenfor det
støttede byggeri, for at etablere bofællesskaber sikres der med forslaget, at
bofællesskaber bliver en reel valgmulighed for alle, som en del af det
moderne velfærdssamfunds botilbud.
Samtidig ønsker regeringen fortsat med de kommende års boligsociale
indsats en opprioritering af indsatsen for de ældre og andre særligt udsatte
befolkningsgrupper. Vedrørende de særligt udsatte grupper indgår
bofællesskaber som et væsentligt element i regeringens ønske om en særlig
indsats for netop disse grupper.
Det er således regeringens opfattelse, at bofællesskabsformen bør indgå
som et instrument i indsatsen over for de særligt udsatte grupper, idet denne
boform kan medvirke til tryghed og bedre trivsel for den enkelte.
Bofællesskaber kan etableres som såvel individuelle bofællesskaber typisk
med fælles opholdsarealer, men hvor hver beboer har sin egen selvstændige
bolig med eget køkken, og som kollektive bofællesskaber, hvor beboerne i
bofællesskabet tillige deles om et fælles køkken.
Med forslaget lægges der op til, at det bliver mu-ligt at etablere
bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger m.v. - som almene familie-
og ældreboliger - som indenfor det støttede private andelsboligbyggeri efter
lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle persongrupper med forskellig
økonomisk formåen. Det bemærkes, at de gældende regler for almene
ungdomsboliger må anses for tilstrækkelig rummelige til etablering af
bofællesskaber specielt for unge uddannelsessøgende m.fl.
Der er ikke i lovforslaget fastlagt en definition af begrebet
bofællesskaber, idet betegnelsen i praksis dækker over en lang række
forskellige boformer, hvor beboerne på en eller anden måde i det daglige
lever tættere sammen end i sædvanlige kerneboliger. Et bofællesskab vil dog
typisk være karakteriseret som en (mindre) gruppe af boliger beliggende
geografisk samlet, hvor beboerne både har fælles bofaciliteter - noget at
være sammen i - og fælles aktiviteter - noget at være sammen om. Det er
derfor kommunalbestyrelsen, der udfra de lokale forhold, træffer beslutning
om, hvorvidt der er tale om et bofællesskab eller ej.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Udlejning/anvisning . Det forslås, at beboerne i almene familie-
og ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få
indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal
sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.
2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber . Det er i dag ikke
muligt at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger
ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt,
såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der
sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller
erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.
3. Ommærkning af almene boliger til bofællesskaber. Under hensyn
til en fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse åbner lovforslaget
op for, at der i vid udstrækning kan ske ommærkning til almene familiebolig-
og ældrebolig bofællesskaber efter de regler, der gælder for ommærkning til
henholdsvis almene familie- og ældreboliger.
4. Kollektive bofællesskaber . Lovforslaget åbner - i lighed med
hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - op for, at
kommunalbestyrelsen kan tillade, at almene familieboliger og støttede private
andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive
bofællesskaber.
5. Beboersammensætning . Almene ældreboliger skal efter de gældende
regler - også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og
personer med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der
ikke tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden
tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i
bofællesskabet.
6. Servicearealer . Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i
lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud
til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede
private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med
særlig behov for støtte og omsorg.
7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive
bofællesskaber. Det er hensigten med forslaget, at beboere i de
bofællesskaber, der indrettes efter lov om almene boliger m.v. eller lov om
boligbyggeri skal kunne opnå individuel boligstøtte, uafhængig af om den
enkelte bofællesskabsbeboer har selvstændigt køkken.
Ad. 1. Udlejning/anvisning
Med forslaget om udlejning/anvisning lægges der op til en decentral
aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og bygherren - senest samtidig med at
kommunalbestyrelsen giver tilsagn til projektet eller beslutter ommærkning
til bofællesskaber - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen/anvisningen
skal finde sted.
Baggrunden for denne model er ønsket om, at beboerne afhængig af de lokale
forhold og under hensyntagen til det enkelte bofællesskabs egenart får
mulighed for indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet.
Forslaget indebærer mulighed for en væsentlig udvidelse af
beboerindflydelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er væsentligt for
bofællesskabets beståen, at beboerne har betydelig indflydelse på
beboersammensætningen i bofællesskabet. På den anden side er det en
forudsætning, at aftalen ikke tilsidesætter boligsociale hensyn.
Kommunalbestyrelsen bør som følge af kommunens såvel økonomiske som
boligsociale engagement også have indflydelse på udlejningen/anvisningen. En
decentral aftalemodel som foreslået, tilgodeser disse hensyn.
Den aftale, som kommunalbestyrelsen og bygherren indgår skal naturligvis
overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination
og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om
forbud mod forskelsbehandling på grund af race.
Ved kommunalt eller amtskommunalt ejede almene ældreboliger, der indrettes
til bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
eller beslutning om ommærkning, træffe beslutning om, hvorledes anvisningen
skal finde sted. De i medfør af lov om social bistand netop etablerede
ældreråd, skal i den forbindelse høres således, at ældrerådene får mulighed
for at gøre deres indflydelse gældende. Er der tale om amtskommunalt ejede
almene ældreboliger, er det de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte
brugerråd, der skal høres. Herved vil retningslinierne for anvisningen indgå
i den lokale debat.
Ad. 2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende
ombygning af eksisterende ejendomme
Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om
boligbyggeri er der ikke mulighed for at etablere almene familieboliger og
støttede private andelsboliger ved ombygning af eksisterende
beboelsesejendomme.
I forbindelse med udarbejdelsen af den ovenfor nævnte rapport om
bofællesskaber blev det fra flere sider påpeget, at den manglende mulighed
for at ombygge/indrette eksisterende beboelsesejendomme - som f.eks.
stuehuset til en gård eller store villaer - til bofællesskaber, har været en
direkte hindring for at etablere denne boligform efter den tidligere
forsøgsordning.
Forslaget lægger på denne baggrund op til, at almene familieboliger og
støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal kunne
tilvejebringes ved etablering i eksisterende beboelsesejendomme, som ikke er
opført med offentlig støtte. Bofællesskaberne vil således kunne
tilvejebringes både ved ombygning af eksisterende beboelsesejendomme og ved
erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende
beboelsesejendomme. Det er en forudsætning, at der sker en tilvækst af
boenheder, hvilket vil sige, at det samlede antal boenheder efter ombygningen
skal overstige antallet af boliger før ombygningen. Stuehuse til gårde eller
store villaer vil også uden ombygning kunne indrettes som bofællesskaber,
forudsat at der sker en tilvækst af boenheder.
Det bemærkes, at almene ældreboliger allerede kan etableres ved ombygning
af eksisterende ejendomme, uanset om de hidtil har været anvendt til beboelse
eller ej.
Ad. 3. Ommærkning af almene boliger til almene familie- og ældrebolig
bofællesskaber
Efter de gældende regler kan der i vid udstrækning ske ommærkning af de
forskellige boligtyper til en anden boligtype. Dette skyldes et ønske om en
fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse.
Forslaget lægger på denne baggrund op til, at der vil kunne ske ommærkning
til almene familiebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for
ommærkning til almene familieboliger, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at
der er behov herfor. Tilsvarende vil der kunne ske ommærkning til almene
ældrebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for ommærkning
til almene ældreboliger.
De forslåede ændringer vil således medføre en mere fleksibel udnyttelse af
den eksisterende boligmasse. Samtidig vil det tilgodese ønsket om at kunne
etablere bofællesskaber i den eksisterende støttede boligmasse, der
umiddelbart er egnede hertil.
Ad. 4. Indretning af bofællesskaber uden selvstændigt køkken
Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om
boligbyggeri kan almene familieboliger og støttede private andelsboliger,
ikke umiddelbart indrettes uden selvstændigt køkken. Ved forslaget åbnes der
mulighed herfor.
Der er efter de gældende regler mulighed for, med kommunalbestyrelsens
godkendelse, at indrette kollektive bofællesskaber, det vil sige med fælles
køkken, i almene ældreboliger, hvor den berettigede personkreds er ældre og
personer med handicap.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe mulighed for, at der også
i almene familieboliger og støttede private andelsboliger skal være mulighed
for at etablere kollektive bofællesskaber uden selvstændigt køkken, således
at også de persongrupper, som disse boligtyper er rettet imod, får mulighed
for at vælge denne form for bofællesskab.
De foreslåede ændringer vil således medføre, at alle, der ønsker denne
boligform, får mulighed herfor. Det er dog en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen tillader, at bofællesskabet indrettes uden selvstændigt
køkken.
Det er regeringens opfattelse, at dette forslag vil gøre det muligt at
opnå en fleksibilitet, der tilgodeser forskellige persongruppers individuelle
behov.
Ændringen får virkning for byggeri, der modtager tilsagn om støtte efter
den 31. december 1997.
Ad. 5. Beboersammensætning. Udlejning af almene ældreboliger til andre
end den berettigede personkreds
En almen boligorganisation kan etablere bofælles-skaber, der består af
almene ældreboliger og almene familieboliger, der er integreret i en
afdeling. Der vil således være mulighed for at etablere et bofællesskab
bestående af såvel ældre og personer med handicap som andre grupper.
Selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner har efter de gældende
regler alene mulighed for at opføre almene ældreboliger, hvor den berettigede
personkreds udelukkende er ældre og personer med handicap.
Med henblik på at skabe en tilsvarende fleksibilitet lægger forslaget op
til, at der ved etablering af almene ældreboliger, der indrettes som
bofællesskaber, åbnes op for, at personer, der ikke tilhører den berettigede
personkreds - men har familiemæssig eller anden tilknytning til de
berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i bofællesskabet. Der har
fra pårørende, især til udviklingshæmmede, været rejst ønsker om, at kunne
støtte beboerne i det daglige.
Hensigten hermed er at give selvejende institutioner, kommuner og
amtskommuner mulighed for at etablere bofællesskaber, hvor der også indgår
andre end den berettigede personkreds, svarende til hvad almene
boligorganisationer har mulighed for. Det er dog en forudsætning, at
bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds, som
almene ældreboliger etableres til.
Forslaget åbner derimod ikke op for, at personer, der har et
ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller bofællesskabet som
sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger. Med henblik på nødvendige
omsorgs- og servicefunktioner til beboerne vil der, efter reglerne i lov om
almene boliger m.v., kunne ydes støtte til opførelse af servicearealer.
Ad. 6. Servicearealer i tilknytning til støttede private
andelsboliger
Med henblik på at skabe yderligere fleksibilitet foreslås det, at der kan
ydes tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til
støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer
med særlig behov for støtte og omsorg.
Tilskuddet ydes efter de regler, der gælder for tilskud til
servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til almene
ældreboliger. Tilskuddet vil dog kun kunne ydes til servicearealer, der
etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede støttede private
andelsboliger.
Efter forslaget er det alene kommunen, der kan være bygherre og ejer af de
servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private
andelsboliger.
Da tilskuddet har til formål at tilvejebringe servicearealer til personer
med særligt behov for omsorg og støtte, vil det være en forudsætning for
udbetaling af servicearealtilskuddet, at de støttede private andelsboliger,
som servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til, bebos af denne
personkreds. Kommunalbestyrelsen kan sikre dette, ved at denne i forbindelse
med tilsagnet stiller vilkår om, at andelene skal søges overdraget til
personer fra ovennævnte personkreds. Overdrages andele i en
andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud, til andre end
den berettigede personkreds, bortfalder tilskuddet forholdsmæssigt.
Andelshavernes muligheder for at overdrage andele begrænses således
principielt ikke. Konsekvenserne af, at en andel ikke overdrages til en fra
den berettigede personkreds, vil alene være, at tilskuddet bortfalder
forholdsmæssigt.
Kommunen indberetter til Hypotekbanken, hvis en andel ikke overdrages til
en fra den berettigede personkreds.
Ad. 7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i
kollektive bofællesskaber
Efter lov om individuel boligstøtte er det som udgangspunkt en
forudsætning for opnåelse af boligstøtte, at støttemodtageren har
selvstændigt køkken. Der vil således efter de almindelige regler kunne ydes
boligstøtte til beboere i individuelle bofællesskaber.
Til beboere i kollektive bofællesskaber kan der herudover efter de særlige
regler i lovens kap. 4 a, ydes boligstøtte, uanset at den pågældende ikke
råder over et selvstændigt køkken. Boligstøtte til deltagere i kollektive
bofællesskaber kan efter den gældende lov dog alene ydes til to
persongrupper, nemlig dels personer, der er fyldt 55 år, og disses
nærtstående, dels personer, der har et socialt betinget behov for at bo i
kollektivt bofællesskab, samt disse personers nærtstående, og kun når de er
anvist til bofællesskabet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen
boligorganisation eller en privat organisation som udlejer. Det er en
betingelse, at samtlige beboere tilhører en af de to persongrupper.
I kollektive bofællesskaber, hvor deltagerne hverken har socialt behov,
eller er fyldt 55 år, vil det imidlertid være udelukket at opnå boligstøtte
til en bofællesskabsbolig uden selvstændigt køkken.
På den baggrund foreslås det, at personkredsen for støttemodtagere efter
boligstøttelovens kap. 4 a, udvides til at omfatte alle beboere i de nye
bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger m.v. eller lov om
boligbyggeri.
Dette vil indebære, at den støtteberettigede personkreds vil omfatte
beboere i kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger, eller
almene ældreboliger eller i støttede private andelsboliger.
Herved opnås, at alle beboere i de nye bofællesskaber vil kunne få
boligstøtte uanset alder, sociale behov og beboerkombination i det enkelte
bofællesskab. Beboere i bofællesskaber, hvor den enkelte beboer har eget
køkken, vil kunne få almindelig boligstøtte på samme måde som beboere i andre
lejligheder, mens beboere i bofællesskaber uden køkken vil kunne få
boligstøtte efter bofællesskabsreglerne.
De gældende særlige regler i kap. 4 a indebærer, at støtten gives til den
enkelte beboer på grundlag af dennes indkomst og boligudgift, og at
beregningen i princippet sker efter samme regler som almindelig boligstøtte
men med et lavere maksimum for boligens, boligudgiftens og boligstøttens
størrelse.
Det foreslås, at arealgrænserne forhøjes således, at der for hver person i
et kollektivt bofællesskab vil kunne medregnes et boligareal på 65 m2 ved
boligstøtteberegningen svarende til arealgrænsen for en person efter de
almindelige boligstøtteregler. Ved at udforme arealbestemmelsen svarende til
de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne i et kollektivt bofællesskab i
alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund af et væsentligt større areal
end et tilsvarende antal personer i en husstand efter de almindelige regler.
Hensigten med ændringen er at gøre det mere økonomisk attraktivt at flytte
i bofællesskab for dermed at fremme denne boform.
Endelig foreslås en ændring af de gældende bestemmelser således, at de
gældende maksimumsgrænser for boligudgiften og boligstøtten ikke kommer til
at gælde for personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig,
opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra ved beregning af
boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i
lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om
social bistand.
Baggrunden for ændringen er, at det for personer, der ikke får anvist, men
på eget initiativ finder en bolig i et kollektivt bofællesskab og opnår
væsentlig medindflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, findes
rimeligt at opretholde lovens gældende maksimumsgrænser.
Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler for
ungdomsboliger. Beboere i ungdomsboliger uden eget køkken vil således fortsat
ikke være berettiget til boligstøtte.
Information
Af den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber fremgår, at
det manglende kendskab til den tidligere ordning i kapitel 12 a i lov om
boligbyggeri antagelig også har haft betydning for ordningens manglende
udbredelse. På denne baggrund er det fundet nødvendigt med en kraftigere
informations- og vejledningsindsats med henblik på at gøre de støttede
bofællesskaber kendt, såvel i kommunerne, i bygherrekredse som hos mulige
beboere, herunder især »unge ældre«, der ønsker at flytte i tide.
Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.
Øvrige ændringer
Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at
ændre støttebekendtgørelsen, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.
914 af 17. oktober 1996, for så vidt angår beregning af rammebeløbet for
etablering af almene familieboliger, der indrettes som kollektive
bofællesskaber, således at rammebeløbet - i lighed med hvad der gælder for
almene ældreboliger - opgøres pr. boligenhed og ikke pr. m2 som for de øvrige
almene familieboliger.
Desuden er det Boligministeriets hensigt, at ændre støttebekendtgørelsen
således, at der skal ske en reduktion af rammebeløbet på 7 pct. for de almene
familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, hvilket svarer
til det, der gælder ved etablering af almene ældreboliger uden selvstændigt
køkken. Tilsvarende er det hensigten at ændre Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 867 af 30. september 1996, om støttet byggeri for så vidt
angår støttede private andelsboliger.
Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i lov om
almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri.
Økonomiske konsekvenser En række enkeltelementer i forslag om
etablering af individuelle og kollektive bofællesskaber kan påvirke de
offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er
opdelt på følgende måde:
1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i alment
boligbyggeri.
2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til støttede
andelsboliger.
3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i
kollektive bofællesskaber.
4. Information m.v.
Ad. 1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i
alment boligbyggeri I ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om
bofællesskaber er sandsynliggjort, at der findes en potentiel efterspørgsel
efter bofællesskaber, ikke mindst blandt de ældre, men også blandt særligt
udsatte grupper. Det må på den baggrund forventes, at der i forhold til det
aktuelle, begrænsede nybyggeri af støttede bofællesskaber på lejebasis vil
blive tale om en forøgelse af det antal støttede bofællesskaber, der årligt
etableres ved nybyggeri eller ombygning.
Beslutning om etablering af bofællesskaber som alment boligbyggeri vil
blive truffet som led i den enkelte kommunes vurdering af forskellige
befolkningsgruppers boligbehov og kommunens økonomiske formåen, således at
der kan foretages en samlet prioritering af de ønsker om alment boligbyggeri,
der findes i kommunen, med henblik på at afgøre, hvilke ønsker der kan
imødekommes.
I den forbindelse forekommer det rimeligt at forvente, at en øget
etablering af bofællesskaber vil blive modsvaret af en reduktion af det
øvrige almene boligbyggeri som følge af en ændret kommunal prioritering
mellem boformerne. Dette følger af, at de personer, som almene bofællesskaber
bygges til, antagelig alternativt ville skulle bo i eksisterende eller nye
almene boliger.
For de særlige grupper gælder således, at der formentlig vil være tale om
personer, som alligevel ville få anvist en almen bolig af kommunen, herunder
en bofællesskabsplads i eksisterende alment byggeri.
For ældregruppen gælder, at de ønsker om bofællesskaber for ældre, som
kommunerne ved en mærkbar kommunal medfinansiering kan forventes at ville
give tilsagn om at støtte, antagelig altovervejende vil rette sig mod
personer, som ellers ville efterspørge en ældreegnet familiebolig eller en
egentlig ældrebolig. Ønsker hos »yngre ældre« om at fraflytte en
ejerbolig til fordel for et støttet bofællesskab vil kommunerne formentlig
primært søge at tilgodese ved inden for andelsboligkvoten at opprioritere
etablering af bofællesskaber.
På denne baggrund skønnes den foreslåede forbedring af mulighederne for at
etablere bofællesskaber med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen
nettoforøgelse af de samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment
boligbyggeri. Der er derfor ikke foreslået nogen ændring af det gældende
omdrejningspunkt på 4.800 mill. kr., hvilket indebærer, at denne del af
forslaget ikke vil medføre ændrede offentlige udgifter.
Ad. 2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til
støttede andelsboliger
Det forudsættes, at der årligt gives tilsagn om fuldt servicearealtilskud
(4.000 kr. pr. bolig årligt) i forbindelse med etablering af servicearealer i
tilknytning til 25 andelsboliger.
På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at statens
merudgifter til servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i
1998, 0,05 mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001.
Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Ad. 3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i
kollektive bofællesskaber
Der gælder særlige regler for boligstøtte til deltagere i kollektive
bofællesskaber, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtte
efter disse regler kan alene ydes til personer, der er fyldt 55 år, og til
personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab. Der kan
maximalt ydes boligstøtte til et bruttoetageareal på 40 m2 pr. person.
Endvidere gælder der særlige maksimumbeløb for boligstøtteberettigende
husleje og udbetalt boligstøtte.
I december 1996 var der 1.125 husstande (personer), der modtog boligstøtte
(boligsikring og boligydelse) efter de særlige regler for kollektive
bofællesskaber. Til sammenligning udgjorde tallene for december 1994 og 1995
henholdsvis 595 og 890. Udgiften til boligstøtte til disse husstande udgjorde
7,8 mill. kr. i 1996.
Det foreligger ikke oplyst, hvor mange af disse husstande der bor i
kollektive bofællesskaber etableret med støtte efter den forsøgsordning, der
eksisterede i perioden 1994-1996. Det må imidlertid skønnes at være meget få,
idet der i de tre år samlet kun blev givet tilsagn til lidt over 100
boenheder, hvoraf flertallet antagelig endnu ikke er ibrugtaget.
Forslaget indebærer, at personkredsen for støttemodtagere efter
boligstøttelovens kapitel 4 a ved etablering af kollektive bofællesskaber i
alment boligbyggeri og andelsboligbyggeri udvides til at omfatte alle
beboere.
På baggrund af erfaringerne med forsøgsordningen og de tilkendegivelser,
som arbejdsgruppen om bofællesskaber har fået fra repræsentanter fra ældre-
og omsorgsorganisationer, kan det forventes, at kun ganske få almene
bofællesskaber vil blive etableret som kollektive bofællesskaber, hvor de
enkelte boliger er uden eget køkken/køkkenniche og dermed ikke er berettiget
til boligstøtte efter de almindelige regler. Det må antages, at disse
kollektive bofællesskaber altovervejende vil være rettet mod personer med et
socialt betinget behov for en bofællesskabsbolig. Sådanne personer er
allerede berettiget til at modtage boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4
a i boligstøtteloven.
For de få personer uden for den nuværende personkreds, der kan forventes
at flytte i kollektivt bofællesskab, gælder antagelig, at de i en vis
udstrækning modtager boligstøtte i deres nuværende bolig.
Endvidere indebærer forslaget, at for personer, som anvises til kollektive
bofællesskaber, samt for personer tilhørende nærmere bestemte grupper, jf.
ovenfor, gælder der ikke noget maksimum for boligstøtteberettigende husleje
og udbetalt boligstøtte. Samtidig hæves arealgrænsen fra 40 m2 til 65 m2 for
alle, der modtager boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4 a.
Det forudsættes, at halvdelen af de nuværende støttemodtagere efter
kapitel 4 a tilhører den personkreds, som er omfattet af forslaget om
fravigelse af maksimumsbestemmelserne. Endvidere forudsættes, at antallet af
personer, der modtager boligstøtte efter kapitel 4 a vokser med i
størrelsesordenen 200 personer om året.
På ovenstående baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at de
offentlige udgifter til boligydelse og boligsikring forøges med 0,5 mill. kr.
i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999, 0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001.
Kommunernes andel heraf udgør 0,1 mill. kr. i 1998, 0,2 mill. kr. i 1999, 0,2
mill. kr. i 2000 og 0,2 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes indenfor
de eksisterende økonomiske rammer.
Ad. 4. Information m.v.
Som nævnt ovenfor er udbredelsen af bofællesskabsformen i langt højere
grad end andre boformer afhængig af tilstedeværelsen af en omfattende
information og rådgivning. Derfor foreslås det, at der med virkning fra 1998
afsættes et årligt beløb til informations- og rådgivningsaktiviteter med
henblik på at understøtte etableringen af bofællesskaber. Dette beløb
afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Forslaget indebærer endvidere, at der skal foretages en tilpasning af det
elektroniske informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri,
BOSSINF. Det forventes, at det tilpassede BOSSINF-system kan sættes i drift i
løbet af 1. kvartal 1998. Udgifterne til ekstern systemudvikling i
forbindelse med tilpasningen af BOSSINF-systemet afholdes indenfor de
eksisterende økonomiske rammer.
Administrative konsekvenser I perioden indtil lovforslagets
ikrafttræden pr. 1. januar 1998 skal de eksisterende administrative
forskrifter for almene boliger suppleres med bestemmelser vedrørende
etablering og udlejning af bofællesskaber. Samtidig skal der udarbejdes
vejledningsmateriale herom. Endvidere indebærer forslaget som nævnt, at
BOSSINF-systemet skal tilpasses. I den forbindelse skal der udarbejdes en
detaljeret kravspecifikation til Kommunedata.
Det skønnes, at løsningen af disse opgaver medfører et begrænset
merforbrug af årsværk i Boligministeriet i 1997, som afholdes inden for de
eksisterende rammer.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for kommunerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser Med henblik på at opretholde en
stabil økonomisk vækst er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår
inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den
forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet inden
for det almene boligbyggeri ikke væsentligt overstiger det forventede niveau.
Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.
Herudover skønnes forslaget ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring, jf. §1, nr. 17.
Til nr. 2
I bestemmelsen foretages en afgrænsning af, under hvilke former almene
familieboliger kan indrettes som bofællesskaber.
Efter forslaget vil der kunne indrettes såvel individuelle som kollektive
bofællesskaber. Vedrørende kollektive bofællesskaber henvises i øvrigt til
bestemmelsen i § 1, nr. 14.
Forslaget indebærer endvidere, at almene familieboliger kan indrettes som
bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning eller erhvervelse med
eventuel efter følgende ombygning af eksisterende ejendomme, jf. bestemmelsen
i § 1, nr. 17.
Derudover foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i
samme omfang, som almene familieboliger, efter reglerne i lov om almene
boliger m.v., kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte,
at almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger fremover skal mærkes
som almene familiebolig bofællesskaber.
Endvidere foreslås, at et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder,
idet det anses for værende et minimumskrav for, at der kan være tale om et
sådant fællesskab, som denne ordning tilsigter.
Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan
beslutte, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Kommunalbestyrelsen
kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens udformning f.eks. er til
hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder eller hvis
beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for
at skabe et velfungerende bofællesskab.
Til nr. 3-4
Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17.
Til nr. 5
I bestemmelsen foretages en afgrænsning af under hvilke former almene
ældreboliger kan indrettes som bofællesskaber.
Det foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i samme
omfang, som almene ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v.,
kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte, at almene
ungdomsboliger og almene ældreboliger fremover skal mærkes som almene
ældrebolig bofællesskaber. Desuden vil der i et vist omfang, jf. § 5, stk. 1,
nr. 7, i lov om almene boliger m.v. være mulighed for at ommærke almene
familieboliger til almene ældrebolig bofællesskaber.
Endvidere foreslås, at et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder,
idet det anses for værende et minimumskrav for, at der kan være tale om et
sådant fællesskab, som denne ordning tilsigter.
Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan
beslutte, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Kommunalbestyrelsen
kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens udformning f.eks. er til
hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder eller hvis
beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for
at skabe et velfungerende bofællesskab.
Det bemærkes, at efter de gældende regler kan der indrettes såvel
individuelle som kollektive bofællesskaber. Endvidere kan almene
ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., indrettes som
bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning af eksisterende
ejendomme.
Til nr. 6
Ved indretning af almene familieboliger som bofællesskaber foreslås det,
at der indføres en aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver
tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen skal finde
sted.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beboerne får indflydelse
på beboersammensætningen i bofællesskabet, igennem den aftale som
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår, idet en sådan indflydelse
er væsentlig for bofællesskabets beståen. Efter modellen vil der være
mulighed for at indgå aftale om, at udlejningen inden for rammer, der
iagttager boligsociale hensyn, overlades til bofællesskabets beboere.
Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes udlejningen skal finde
sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene familiebolig
bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene familieboliger, hvor
kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal udlejes som almene
familiebolig bofællesskaber.
Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen er enige herom.
Kommunalbestyrelsen påser som led i det kommunale tilsyn i nødvendigt
omfang, at ledige boenheder udlejes i overensstemmelse med de indgåede
aftaler. Dette svarer til den tilsynsforpligtelse, kommunalbestyrelsen har
efter reglerne i lov om almene boliger m.v. vedrørende udlejning af ledige
boliger.
Til nr. 7
Det foreslås, at almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber,
udover den berettigede personkreds skal kunne udlejes til familie eller
personer, der har særlig tilknytning til personer i bofællesskabet.
Forslaget indebærer dog, at det er en forudsætning, at bofællesskabet i
det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.
Efter forslaget vil der ikke være mulighed for, at personer, der har et
ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller til bofællesskabet som
sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger.
Til nr. 8
Ved indretning af almene ældreboliger som bofællesskaber foreslås det, at
der indføres en aftalemodel, hvor kommunen og boligorganisationen eller den
selvejende institution - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver
tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes anvisningen inden for
den berettigede personkreds, skal finde sted.
En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at anvisningsretten overlades til
beboerne med det formål at tilgodese en harmonisk beboersammensætning og
dermed sikre bofællesskabets beståen. En anden mulighed kan være, at aftalen
indeholder bestemmelser om, at bofællesskaber skal forbeholdes en nærmere
afgrænset personkreds, f.eks. demente.
Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes anvisningen skal finde
sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene ældrebolig
bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene ældreboliger, hvor
kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal anvises som almene
ældrebolig bofællesskaber.
Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og
boligorganisationen/den selvejende institution er enige herom.
Kommunalbestyrelsen påser som led i det kommunale tilsyn i nødvendigt
omfang, at ledige boenheder udlejes i overensstemmelse med de indgåede
aftaler. Dette svarer til den tilsynsforpligtelse, kommunalbestyrelsen har
efter reglerne i lov om almene boliger m.v. vedrørende udlejning af ledige
boliger.
Ved indretning af kommunale ældreboliger til bofællesskaber forslås det,
at kommunen efter at have hørt de i medfør af lov om social bistand valgte
ældreråd - senest samtidig med tilsagnet eller ommærkningen skal træffe
beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Tilsvarende skal
amtsrådet, ved indretning af amtskommmunale almene ældreboliger til
bofællesskaber, høre de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte
brugerråd.
Til nr. 9-13
Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 7 og 8.
Til nr. 14
Efter reglerne i lov om almene boliger m.v. kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at almene ældreboliger indrettes uden selvstændigt køkken.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen også kan tillade, at almene
famileboliger kan indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige, at
almene familieboliger i disse tilfælde kan etableres uden selvstændigt
køkken.
Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer,
at såfremt disse bofællesskaber indrettes uden selvstændigt køkken, skal der
foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til det der
i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken.
Til nr. 15-16
Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 13.
Til nr. 17
Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.
Til nr. 18
Der er ligeledes efter bistandsloven mulighed for at etablere
bofællesskaber. For at undgå at der til etableringen af bofællesskaber ydes
støtte både efter bistandsloven og efter reglerne for støttet boligbyggeri,
er det foreslået, at kommunalbestyrelsen ikke kan give tilsagn til
bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter bistandsloven.
Der vil dog ikke være noget til hinder for, at der efter reglerne for
støttet boligbyggeri etableres bofællesskaber for persongrupper, som er
omfattet af reglerne i bistandslovens § 68 og § 68 b.
Til nr. 19-22
Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 5 og 17.
Til nr. 23
Det foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til servicearealer,
der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger,
der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og
omsorg.
Det foreslås endvidere, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens
tilsagn til servicearealer, beregning af tilskuddets størrelse samt kommunens
godkendelse af øvrige udgifter til etablering af servicearealer, jf. § 140,
stk. 1, nr. 1 samt §§ 141-142 i lov om almene boliger m.v., finder
tilsvarende anvendelse på servicearealer, der etableres i tilknytning til
støttede private andelsboliger.
Forslaget lægger alene op til, at der kan gives tilsagn om tilskud til
servicearealer, der etableres i forbindelse med nybyggeri af andelsboliger og
ikke i forbindelse med eksisterende andelsboliger. Det er således en
betingelse for tilsagnet om tilskud til servicearealer, at det gives senest
samtidig med tilsagnet til de andelsboliger, som servicearealerne skal
etableres i umiddelbar tilknytning til.
Endvidere foreslås det, at tilskuddet til servicearealer, der etableres i
umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, alene kan ydes til
kommunen.
Der er således ikke tale om, at bygherrekredsen for servicearealer udvides
til også at omfatte andelsboligforeninger. Dette skal ses i lyset af, at
såfremt andelsboligforeningen skal stå som ejer af servicearealet, vil det i
princippet betyde, at det er de enkelte andelshavere, der står som ejere af
servicearealet, og dermed får det økonomiske ansvar for servicearealerne.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan stille vilkår om, at
andele i en andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud,
skal søges overdraget til personer fra den berettigede personkreds.
Overdrages en andel til andre end den berettigede personkreds, bortfalder
tilskuddet forholdsmæssigt. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger ad. 6.
Til nr. 24-25
Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17 og 23.
Til § 2 Til nr. 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.
Til nr. 2
Efter reglerne i lov om boligbyggeri kan støttede private andelsboliger
ikke indrettes uden selvstændigt køkken.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at støttede
private andelsboliger, der modtager tilsagn efter 31. december 1997, kan
indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige at støttede private
andelsboliger kan etableres uden selvstændigt køkken.
Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer,
at såfremt støttede private andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken,
skal der foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til
det, der i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden
selvstændigt køkken.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 2, nr. 2.
Til § 3 Til nr. 1
Det foreslås, at den personkreds, der er berettiget til boligstøtte efter
de særlige regler om kollektive bofællesskaber, udvides til også at omfatte
personer, der bor i nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger
m.v. eller lov om boligbyggeri.
Den støtteberettigede personkreds vil herefter omfatte beboere i
kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger eller almene
ældreboliger eller i støttede private andelsboliger. Der henvises i øvrigt
til det under de almindelige bemærkninger anførte.
Til nr. 2
Det foreslås, at et kollektivt bofællesskab fremover skal bestå af mindst
5 personer for at kunne opnå boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan dog i
ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af
mindst 3 personer. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at personkredsen
udvides, som nævnt under nr. 1. Forslaget indebærer således, at det nævnte
princip om, at det kollektive bofællesskab skal bestå af mindst 5 personer
for at kunne opnå boligstøtte også kommer til at gælde for de nye
bofællesskaber efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri.
Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsen godkender, at det kollektive
bofællesskab består af mindst 3 personer.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at personkredsen udvides.
Til nr. 4
Ændringen indebærer, at bestemmelsen om, at boligstøtte fortsat kan ydes i
indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere i bofællesskabet midlertidigt
er mindre end 5 som følge af en beboers fraflytning eller død, også kommer
til at gælde for den udvidede personkreds.
Til nr. 5
Ændringen indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen i ganske særlige
tilfælde godkender, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3
personer, finder bestemmelsen i § 24 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 3, nr. 1.
Til nr. 7
Det foreslås, at de nuværende arealgrænser forhøjes fra de nuværende 40
m2, således at der for hver person i et kollektivt bofællesskab vil kunne
medregnes et boligareal på 65 m2 ved boligstøtteberegningen svarende til de
gældende arealgrænser for en person efter de almindelige boligstøtteregler.
For personer, der er stærkt bevægelsehæmmede, forslås arealgrænsen forhøjet
fra 50 m2 til 75 m2. Endelig foreslås det, at arealgrænsen for børn, der bor
i bofællesskabet, forhøjes fra de nuværende 10 m2 til 20 m2. Ved at udforme
arealbestemmelsen svarende til de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne
i et kollektivt bofællesskab i alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund
af et væsentligt større areal end et tilsvarende antal personer i en husstand
efter de almindelige regler.
Til nr. 8 og 9
Det foreslås, at de nuværende maksimumsgrænser for boligudgift og
boligstøtte ikke skal være gældende for personer, der får anvist en bolig i
et kollektivt bofællesskab. For personer, der ikke får anvist boligen, men
selv finder deres bolig, opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra
ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b,
stk. 1, og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet
af § 79 i lov om social bistand.
Baggrunden for ændringen er, at det for personer, der ikke får anvist, men
på eget initiativ finder en bolig i et kollektivt bofællesskab og opnår
væsentlig medindflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, findes
rimeligt at opretholde lovens gældende maksimumsgrænser.
Til § 4 For de kollektive bofællesskaber, der er etableret inden
lovforslagets ikrafttræden opretholdes betingelsen om, at det kollektive
bofællesskab skal bestå af 3 personer, for at kunne opnå boligstøtte.
Skriftlig fremsættelse
Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om
boligbyggeri og lov om individuel boligstøtte. (Bofællesskaber).
(Lovforslag nr. L 186).
Lovforslaget tager sigte på at skabe bedre muligheder for at etablere
bofællesskaber inden for det støttede byggeri. Den gældende lovgivning giver
principielt mulighed for indretning af visse former for bofællesskaber, men
der er samtidig en række hindringer for at skabe et velfungerende boligmiljø.
Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor beboerne ikke har
indflydelse på beboersammensætningen. Med forslaget lægges der op til, at det
bliver muligt at etablere bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger
m.v. - som almene familie- og ældreboliger - som indenfor det støttede
private andelsboligbyggeri efter lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle
persongrupper med forskellige økonomisk formåen.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Udlejning/anvisning. Det forslås, at beboerne i almene familie- og
ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få
indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal
sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.
2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber. Det er i dag ikke muligt
at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger ved
ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt,
såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der
sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller
erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.
3. Ommærkning af almene boliger til bofællesskaber. Under hensyn til en
fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse åbner lovforslaget op
for, at der i vid udstrækning kan ske ommærkning til almene familiebolig- og
ældrebolig bofællesskaber efter de regler, der gælder for ommærkning til
henholdsvis almene familie- og ældreboliger.
4. Kollektive bofællesskaber. Lovforslaget åbner - i lighed med hvad der i
dag gælder for almene ældreboliger - op for, at kommunalbestyrelsen kan
tillade, at almene familieboliger og støttede private andelsboliger indrettes
uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive bofællesskaber.
5. Beboersammensætning. Almene ældreboliger skal efter de gældende regler
- også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og personer
med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der ikke
tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden
tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i
bofællesskabet.
6. Servicearealer. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i lighed
med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud til
servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private
andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med særlig behov
for støtte og omsorg.
7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive
bofællesskaber. Det er hensigten med forslaget, at beboere i de
bofællesskaber, der indrettes efter lov om almene boliger m.v. eller lov om
boligbyggeri skal kunne opnå individuel boligstøtte, uafhængig af om den
enkelte bofællesskabsbeboer har selvstændigt køkken.
Lovforslaget indeholder herudover en række forslag af mere
teknisk/præciserende karakter.
Den foreslåede forbedring af mulighederne for at etablere bofællesskaber
skønnes med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen nettoforøgelse af de
samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment boligbyggeri. Der er derfor
ikke foreslået nogen ændring af det gældende omdrejningspunkt på 4.800 mill.
kr., hvilket indebærer, at denne del af forslaget ikke vil medføre ændrede
offentlige udgifter.
Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at statens merudgifter til
servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i 1998, 0,05
mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001.
Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Forslaget om boligstøtte til deltagerne i kollektive bofællesskaber
skønnes med betydelig usikkerhed, at ville medføre offentlige merudgifter til
boligydelse og boligsikring med 0,5 mill. kr. i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999,
0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes
indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der
ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».
2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :
» Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende
anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber. Stk.
4 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover
udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.
§ 3. Almene familieboliger er:
1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.
2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt
boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette
kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om
boligbyggeri.
3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til
ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som familieboliger.
4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om
støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger.
5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves
af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment
boligbyggeri og udlejning som familieboliger.
6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter
fremover skal mærkes som familieboliger.
3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»
til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».
§ 4. Almene ungdomsboliger er:
1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.
2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt
boligselskab.
3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2,
stk. 1.
4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til
ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 4, mærkes som almene ungdomsboliger.
5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves
af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og
udlejning som ungdomsboliger.
6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal
mærkes som almene ungdomsboliger.
4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5
og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».
5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som
bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet
beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive
bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.
Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at
bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.
Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder
tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.
Stk. 5 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger
fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 5. Almene ældreboliger er:
1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter
denne lov er mærket som almene ældreboliger.
2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter
den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt
boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger
for ældre og personer med handicap.
4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et
almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om
boligbyggeri.
5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2,
stk. 3.
6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af §
2, stk. 4.
7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn
om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.
8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5 og 6, mærkes som almene
ældreboliger.
9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves
af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og
udlejning som ældreboliger.
10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal
mærkes som almene ældreboliger.
Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er
knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til
den pågældende beboergruppes behov.
Stk. 3. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og
servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som
indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller
ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på
overvejende at betjene beboerne i disse boliger.
6. Efter § 51 indsættes:
» § 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af
den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest
samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal
finde sted.
Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,
stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene
familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber,
skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.
7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som
bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,
udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning
til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at
bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede
personkreds.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation,
skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for
sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes
til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til
den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet
til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.
Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at
betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den
almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan
beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede
personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede
personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte
tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende
beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen
garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for
ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,
indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med
tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. §
5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 4 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene
ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen
indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.
Stk. 5 . Indrettes kommunale eller amtskommunale almene
ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe
beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden
kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social
bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de
i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,
stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».
§ 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene
boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er
omhandlet i § 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde
en sådan bemyndigelse.
Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til
andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede
personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den
berettigede personkreds.
Stk. 3. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens
godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som
almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er
efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes
som almene ældreboliger.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 54, stk. 3, om kommunens betaling af
leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at
istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er
overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk. 1.
10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58,
stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk.
3-4,».
§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes
af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for
sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4.
pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. § 54, stk. 2,
udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 2,
2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en amtskommune,
udlejes af amtskommunen til personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., og i § 54, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og
58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.
§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en
anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få
anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne
borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten
vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om
byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte
personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person
opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med
kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og
tilflytningskommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning
af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57 og 58 kan indbringes for
henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er
beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6, stk. 6, i lov om
Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen,
finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder
tilsvarende anvendelse.
12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og
4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».
§ 64. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold,
der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57-63. Boligministeren kan herunder fastsætte
regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for
særlige befolkningsgrupper. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske
ekstraordinære udlejningsvanskeligheder).
Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63
finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.
13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers«
til: »Almene familieboligers«.
14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med
selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for
spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 109. Almene boligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2,
jf. dog stk. 2-5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles
boligareal for flere boliger.
Stk. 2. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige
50 m2.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger
opført med et bruttoareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til
husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt
bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav,
der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som
følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af
boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk.
1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens
forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende
anvendelse.
15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og
3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».
§ 114. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1 og 3-5, og §§
110-112 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en
kommune eller en amtskommune.
16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.
3,» til: »§ 109, stk. 4,».
17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer:
»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning
af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som
bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
18. I § 115 indsættes som stk. 6 :
» Stk. 6 . Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til
indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er
ydet støtte efter lov om social bistand.«.
§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen
boligorganisation til etablering af almene boliger ved
1) nybyggeri,
2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,
3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af
eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse,
ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk.
3, nævnte almene familieboliger,
4) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat
der sker en tilvækst af boliger,
5) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen
mærkes som almene familie- eller ældreboliger,
6) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale
almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene
ældreboliger, der etableres ved
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
ejendomme.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996
ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er
beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger.
Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den
kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter
at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med
henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap,
kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende
institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112.
Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment
boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle
forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen
opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af
udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser
lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal
ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende
ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution
eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte
efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap.
19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr.
6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».
§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene
boliger efter § 115, stk. 1, nr. 6, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2,
beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende
ejendom tillagt udgiften til ombygning.
20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:
»§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».
§ 135. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, hvortil der er givet tilsagn
efter § 115, stk. 1, nr. 1-4, i det omfang boligerne bebos af unge under
uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov.
21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk.
3,» til: »§ 5, stk. 6,».
§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,
give tilsagn om tilskud til:
1) Etablering af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer.
2) Ombygning af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer, såfremt
servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene
beboerne.
22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:
»§ 5, stk. 6,».
§ 142. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §
141 nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 5, stk. 3,
omhandlede servicearealer.
23. Efter § 142 indsættes:
» § 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142
finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar
tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om
støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri.
Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private
andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov
for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse
boliger.
Stk. 2 . Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.
Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet
stille vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er
etableret servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den
berettigede personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en
fra den berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet
forholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til
Hypotekbanken.«.
24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»
til: »§ 115, stk. 3-6,».
25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:
»,142 og 142 a«.
§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-5, §§ 116-118, §§ 127-134 og
§§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115,
130, stk. 2, 131, 136, 137, 140 og 142 nævnte forhold.
§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.
august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 63, stk. 1 , affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5-6.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse,
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst
af boenheder.«.
2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger
ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.«.
Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.
3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:
»stk. 8.«.
§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende
ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.200
andelsboliger i finansåret 1997. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1996 overføres
til finansåret 1997.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støttte, som
fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ mundighed.
§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96
af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør
af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om
almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«.
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov
om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.
2) Nærtstående til personer med særlige socialte behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
2. § 24 b, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,
stk. 1,
1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle
opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller
2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er
etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af
22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere
ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde
godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.
3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.
1, nr. 5.«.
4. § 24 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil
3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet
af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.
5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3,
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
§ 24 b. Det er en betingelse for udbtaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, at det kollektive bofælleskab består af mindst 3 personer, der
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i
bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller 3, midletidige er mindre end 3 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter
stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af
beboere.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at
boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer
med særlige sociale behov.
6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og
i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:
1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor
samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofælleskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat
andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65
m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:
»20 m2«.
8. I § 24 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse
ved beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver
person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel
af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i
stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person
efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen mned et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor
begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 9.
Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf
boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 16.600 kr. pr. person, jf. § 72,
stk. 1, nr. 14. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig
egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Beboer en
person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller
flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.
Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter
3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.
9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse
ved beregning af boligstøtte til:
1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer.
3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter
§ 21.
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a
kan ikke være større end 8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i
1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre
bofælleskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af hustandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 9.
Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- Vejledning om udlejning af almene boliger Retsinformation · 12. juli 2024
- Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Retsinformation · 31. januar 2026
- Skrivelse om nye regler om kollektive bofællesskaber Retsinformation · 9. maj 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4'ere - samt midlertidige boliger for unge ved studiestart) Retsinformation · 12. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) Retsinformation · 5. maj 2023