Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE(BOFÆLLESSKABER)

1996/1 LSF 186Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., som ændret ved § 1 i

lov nr. 229 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder tilsvarende

anvendelse ved ommærkning til almene familieboligbofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger

fremover udlejes som almene familieboligbofællesskaber.«

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5

og 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder

tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger

Læs alt

fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

6. Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af

den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest

samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal

finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,

stk. 3, fremover skal mærkes som almene familieboligbofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene

familieboliger fremover skal udlejes som almene familieboligbofællesskaber,

skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som

bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,

udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning

til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at

bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede

personkreds.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,

indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5,

stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældreboligbofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene

ældreboliger fremover skal anvises som almene ældreboligbofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene

ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe

beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden

kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social

bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de

i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,

stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og §

58, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54,

stk. 3 og 4,».

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57 og

58« til: »§ 54, stk. 1 og 2, § 57 og § 58«.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og

4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

13. I § 109, stk. 1, ændres »Almene boligers«

til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med

selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for

spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og

3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.

3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning

af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til

indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er

ydet støtte efter lov om social bistand.«

19. I § 131, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 1, nr.

6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:

»§ 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,».

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 5,

stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:

»§ 5, stk. 6,».

23. Efter § 142 indsættes:

»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1, § 141 og §

142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i

umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager

tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kapitel 10 i lov om

boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede

private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med

særligt behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene

beboerne i disse boliger.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille

vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret

servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede

personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den

berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt.

Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»

til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:

»,142 og 142 a«.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,

som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996 og § 3 i lov nr. 229 af 2.

april 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse,

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst

af boenheder.«

2. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:

»stk. 8.«

3. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør

af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om

almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,

stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle

opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er

etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af

22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere

ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde

godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.

1, nr. 5.«

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil

3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet

af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det

kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3

tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3 og 4«

til: »nr. 3 og 4 eller 5«.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65

m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:

»20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved

beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse

ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i

brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24

b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk.

1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1,

eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder,

såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr.

1 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af

22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge

af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.,

foretages

følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :

»Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende

anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger

fremover udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5

og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder tilsvarende

anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger

fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

6. Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af

den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest

samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal

finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,

stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene

familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber,

skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som

bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,

udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning

til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at

bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede

personkreds.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,

indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5,

stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene

ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene

ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe

beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden

kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social

bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de

i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,

stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58,

stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til:»§ 54, stk.

3-4,».

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og

58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og

4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers«

til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med

selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for

spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og

3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.

3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning

af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til

indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er

ydet støtte efter lov om social bistand.«.

19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr.

6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:

»§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk.

3,» til: »§ 5, stk. 6,».

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:

»§ 5, stk. 6,».

23. Efter § 142 indsættes:

»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142

finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar

tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om

støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri.

Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private

andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov

for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille

vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret

servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede

personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den

berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt.

Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«.

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»

til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:

»,142 og 142 a«.

§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.

august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1 , affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5-6.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse,

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst

af boenheder.«.

2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.

3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:

»stk. 8.«.

§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96

af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør

af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om

almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«.

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,

stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle

opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er

etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af

22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere

ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde

godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.

1, nr. 5.«.

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil

3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet

af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det

kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3,

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og

i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65

m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:

»20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse

ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse

ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i

brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24

b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk.

1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1,

eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder,

såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr.

1 eller nr. 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96

af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som

følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.'

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Ved lov nr. 441 af 30. juni 1993 (bofællesskabsloven) blev der i den

dagældende lov om boligbyggeri i kapitel 12 a indført en 3-årig

forsøgsordning om etablering af bofællesskaber. Forsøgsordningen gav mulighed

for at opføre bofællesskaber til personer på 55 år og derover og til særlige

grupper, herunder hjemløse, personer med psykiske lidelser m.fl.

Loven indebar især gunstige regler for beregning af boligstøtte for

beboere i kollektive bofællesskaber og adgang for private organisationer til

med offentlig støtte at etablere kollektive bofællesskaber ved nybyggeri

eller ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse.

Den 3-årige forsøgsordning udløb ved udgangen af 1996. Forsøgsordningen er

kun blevet udnyttet i meget ringe omfang.

Boligministeren nedsatte på denne baggrund i foråret 1996 en

arbejdsgruppe, der fik til opgave at evaluere den hidtidige forsøgsordning,

og komme med forslag til nye muligheder for at etablere bofællesskaber.

Arbejdsgruppen afgav en rapport i december 1996. Det fremgår bl.a. af

rapporten, at den ringe udnyttelse af forsøgsordningen ikke skyldes, at der

ikke er behov for at etablere bofællesskaber, men at forklaringen må søges i

ordningens udformning.

Evalueringen af forsøgsordningen har vist, at det, der er behov for, er en

mere permanent ordning, der ikke er rettet mod bestemte persongrupper.

For at skabe debat om bofællesskaber opfordrede boligministeren

Ældreboligrådet til at afholde en konference om bofællesskaber.

Ældreboligrådets konference om bofællesskaber blev afholdt den 20. januar

1997.

På baggrund af denne konference og Ældreboligrådets øvrige drøftelser

udarbejdede Rådet et oplæg til boligministeren til brug for den kommende

lovgivning om bofællesskaber.

Af Ældreboligrådets oplæg fremgik det bl.a., at den kommende lovgivning

ikke bør sigte mod at ensrette behov og løsninger med henblik på at tilgodese

bestemte målgrupper. Det var Ældreboligrådets opfattelse, at bofællesskaber

bør være en boligform for alle. Rådets oplæg koncentrerer sig dog især om

bofællesskaber for »tidligflyttere« og til dels demente.

Gruppen af potentielle bofællesskabsbeboere dækker både over personer, der

ikke har økonomisk mulighed for selv at realisere deres ønsker om et

bofællesskab og over personer, der har gode økonomiske muligheder for at

skabe et bofællesskab på egne præmisser.

Dette lovforslag tager først og fremmest sigte på - indenfor det støttede

byggeri - at skabe bedre muligheder for at etablere bofællesskaber. Den

gældende lovgivning giver principielt mulighed for indretning af visse former

for bofællesskaber, men der er samtidig en række hindringer for at skabe et

velfungerende boligmiljø. Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor

beboerne ikke har indflydelse på beboersammensætningen.

Ved at fjerne de hindringer, der er i den gældende lovgivning indenfor det

støttede byggeri, for at etablere bofællesskaber sikres der med forslaget, at

bofællesskaber bliver en reel valgmulighed for alle, som en del af det

moderne velfærdssamfunds botilbud.

Samtidig ønsker regeringen fortsat med de kommende års boligsociale

indsats en opprioritering af indsatsen for de ældre og andre særligt udsatte

befolkningsgrupper. Vedrørende de særligt udsatte grupper indgår

bofællesskaber som et væsentligt element i regeringens ønske om en særlig

indsats for netop disse grupper.

Det er således regeringens opfattelse, at bofællesskabsformen bør indgå

som et instrument i indsatsen over for de særligt udsatte grupper, idet denne

boform kan medvirke til tryghed og bedre trivsel for den enkelte.

Bofællesskaber kan etableres som såvel individuelle bofællesskaber typisk

med fælles opholdsarealer, men hvor hver beboer har sin egen selvstændige

bolig med eget køkken, og som kollektive bofællesskaber, hvor beboerne i

bofællesskabet tillige deles om et fælles køkken.

Med forslaget lægges der op til, at det bliver mu-ligt at etablere

bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger m.v. - som almene familie-

og ældreboliger - som indenfor det støttede private andelsboligbyggeri efter

lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle persongrupper med forskellig

økonomisk formåen. Det bemærkes, at de gældende regler for almene

ungdomsboliger må anses for tilstrækkelig rummelige til etablering af

bofællesskaber specielt for unge uddannelsessøgende m.fl.

Der er ikke i lovforslaget fastlagt en definition af begrebet

bofællesskaber, idet betegnelsen i praksis dækker over en lang række

forskellige boformer, hvor beboerne på en eller anden måde i det daglige

lever tættere sammen end i sædvanlige kerneboliger. Et bofællesskab vil dog

typisk være karakteriseret som en (mindre) gruppe af boliger beliggende

geografisk samlet, hvor beboerne både har fælles bofaciliteter - noget at

være sammen i - og fælles aktiviteter - noget at være sammen om. Det er

derfor kommunalbestyrelsen, der udfra de lokale forhold, træffer beslutning

om, hvorvidt der er tale om et bofællesskab eller ej.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Udlejning/anvisning . Det forslås, at beboerne i almene familie-

og ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få

indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal

sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.

2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber . Det er i dag ikke

muligt at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger

ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt,

såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der

sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller

erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.

3. Ommærkning af almene boliger til bofællesskaber. Under hensyn

til en fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse åbner lovforslaget

op for, at der i vid udstrækning kan ske ommærkning til almene familiebolig-

og ældrebolig bofællesskaber efter de regler, der gælder for ommærkning til

henholdsvis almene familie- og ældreboliger.

4. Kollektive bofællesskaber . Lovforslaget åbner - i lighed med

hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - op for, at

kommunalbestyrelsen kan tillade, at almene familieboliger og støttede private

andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive

bofællesskaber.

5. Beboersammensætning . Almene ældreboliger skal efter de gældende

regler - også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og

personer med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der

ikke tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden

tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i

bofællesskabet.

6. Servicearealer . Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i

lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud

til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede

private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med

særlig behov for støtte og omsorg.

7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive

bofællesskaber. Det er hensigten med forslaget, at beboere i de

bofællesskaber, der indrettes efter lov om almene boliger m.v. eller lov om

boligbyggeri skal kunne opnå individuel boligstøtte, uafhængig af om den

enkelte bofællesskabsbeboer har selvstændigt køkken.

Ad. 1. Udlejning/anvisning

Med forslaget om udlejning/anvisning lægges der op til en decentral

aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og bygherren - senest samtidig med at

kommunalbestyrelsen giver tilsagn til projektet eller beslutter ommærkning

til bofællesskaber - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen/anvisningen

skal finde sted.

Baggrunden for denne model er ønsket om, at beboerne afhængig af de lokale

forhold og under hensyntagen til det enkelte bofællesskabs egenart får

mulighed for indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet.

Forslaget indebærer mulighed for en væsentlig udvidelse af

beboerindflydelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er væsentligt for

bofællesskabets beståen, at beboerne har betydelig indflydelse på

beboersammensætningen i bofællesskabet. På den anden side er det en

forudsætning, at aftalen ikke tilsidesætter boligsociale hensyn.

Kommunalbestyrelsen bør som følge af kommunens såvel økonomiske som

boligsociale engagement også have indflydelse på udlejningen/anvisningen. En

decentral aftalemodel som foreslået, tilgodeser disse hensyn.

Den aftale, som kommunalbestyrelsen og bygherren indgår skal naturligvis

overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination

og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om

forbud mod forskelsbehandling på grund af race.

Ved kommunalt eller amtskommunalt ejede almene ældreboliger, der indrettes

til bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

eller beslutning om ommærkning, træffe beslutning om, hvorledes anvisningen

skal finde sted. De i medfør af lov om social bistand netop etablerede

ældreråd, skal i den forbindelse høres således, at ældrerådene får mulighed

for at gøre deres indflydelse gældende. Er der tale om amtskommunalt ejede

almene ældreboliger, er det de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte

brugerråd, der skal høres. Herved vil retningslinierne for anvisningen indgå

i den lokale debat.

Ad. 2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende

ombygning af eksisterende ejendomme

Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om

boligbyggeri er der ikke mulighed for at etablere almene familieboliger og

støttede private andelsboliger ved ombygning af eksisterende

beboelsesejendomme.

I forbindelse med udarbejdelsen af den ovenfor nævnte rapport om

bofællesskaber blev det fra flere sider påpeget, at den manglende mulighed

for at ombygge/indrette eksisterende beboelsesejendomme - som f.eks.

stuehuset til en gård eller store villaer - til bofællesskaber, har været en

direkte hindring for at etablere denne boligform efter den tidligere

forsøgsordning.

Forslaget lægger på denne baggrund op til, at almene familieboliger og

støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal kunne

tilvejebringes ved etablering i eksisterende beboelsesejendomme, som ikke er

opført med offentlig støtte. Bofællesskaberne vil således kunne

tilvejebringes både ved ombygning af eksisterende beboelsesejendomme og ved

erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende

beboelsesejendomme. Det er en forudsætning, at der sker en tilvækst af

boenheder, hvilket vil sige, at det samlede antal boenheder efter ombygningen

skal overstige antallet af boliger før ombygningen. Stuehuse til gårde eller

store villaer vil også uden ombygning kunne indrettes som bofællesskaber,

forudsat at der sker en tilvækst af boenheder.

Det bemærkes, at almene ældreboliger allerede kan etableres ved ombygning

af eksisterende ejendomme, uanset om de hidtil har været anvendt til beboelse

eller ej.

Ad. 3. Ommærkning af almene boliger til almene familie- og ældrebolig

bofællesskaber

Efter de gældende regler kan der i vid udstrækning ske ommærkning af de

forskellige boligtyper til en anden boligtype. Dette skyldes et ønske om en

fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse.

Forslaget lægger på denne baggrund op til, at der vil kunne ske ommærkning

til almene familiebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for

ommærkning til almene familieboliger, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at

der er behov herfor. Tilsvarende vil der kunne ske ommærkning til almene

ældrebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for ommærkning

til almene ældreboliger.

De forslåede ændringer vil således medføre en mere fleksibel udnyttelse af

den eksisterende boligmasse. Samtidig vil det tilgodese ønsket om at kunne

etablere bofællesskaber i den eksisterende støttede boligmasse, der

umiddelbart er egnede hertil.

Ad. 4. Indretning af bofællesskaber uden selvstændigt køkken

Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om

boligbyggeri kan almene familieboliger og støttede private andelsboliger,

ikke umiddelbart indrettes uden selvstændigt køkken. Ved forslaget åbnes der

mulighed herfor.

Der er efter de gældende regler mulighed for, med kommunalbestyrelsens

godkendelse, at indrette kollektive bofællesskaber, det vil sige med fælles

køkken, i almene ældreboliger, hvor den berettigede personkreds er ældre og

personer med handicap.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe mulighed for, at der også

i almene familieboliger og støttede private andelsboliger skal være mulighed

for at etablere kollektive bofællesskaber uden selvstændigt køkken, således

at også de persongrupper, som disse boligtyper er rettet imod, får mulighed

for at vælge denne form for bofællesskab.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at alle, der ønsker denne

boligform, får mulighed herfor. Det er dog en forudsætning, at

kommunalbestyrelsen tillader, at bofællesskabet indrettes uden selvstændigt

køkken.

Det er regeringens opfattelse, at dette forslag vil gøre det muligt at

opnå en fleksibilitet, der tilgodeser forskellige persongruppers individuelle

behov.

Ændringen får virkning for byggeri, der modtager tilsagn om støtte efter

den 31. december 1997.

Ad. 5. Beboersammensætning. Udlejning af almene ældreboliger til andre

end den berettigede personkreds

En almen boligorganisation kan etablere bofælles-skaber, der består af

almene ældreboliger og almene familieboliger, der er integreret i en

afdeling. Der vil således være mulighed for at etablere et bofællesskab

bestående af såvel ældre og personer med handicap som andre grupper.

Selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner har efter de gældende

regler alene mulighed for at opføre almene ældreboliger, hvor den berettigede

personkreds udelukkende er ældre og personer med handicap.

Med henblik på at skabe en tilsvarende fleksibilitet lægger forslaget op

til, at der ved etablering af almene ældreboliger, der indrettes som

bofællesskaber, åbnes op for, at personer, der ikke tilhører den berettigede

personkreds - men har familiemæssig eller anden tilknytning til de

berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i bofællesskabet. Der har

fra pårørende, især til udviklingshæmmede, været rejst ønsker om, at kunne

støtte beboerne i det daglige.

Hensigten hermed er at give selvejende institutioner, kommuner og

amtskommuner mulighed for at etablere bofællesskaber, hvor der også indgår

andre end den berettigede personkreds, svarende til hvad almene

boligorganisationer har mulighed for. Det er dog en forudsætning, at

bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds, som

almene ældreboliger etableres til.

Forslaget åbner derimod ikke op for, at personer, der har et

ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller bofællesskabet som

sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger. Med henblik på nødvendige

omsorgs- og servicefunktioner til beboerne vil der, efter reglerne i lov om

almene boliger m.v., kunne ydes støtte til opførelse af servicearealer.

Ad. 6. Servicearealer i tilknytning til støttede private

andelsboliger

Med henblik på at skabe yderligere fleksibilitet foreslås det, at der kan

ydes tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til

støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer

med særlig behov for støtte og omsorg.

Tilskuddet ydes efter de regler, der gælder for tilskud til

servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til almene

ældreboliger. Tilskuddet vil dog kun kunne ydes til servicearealer, der

etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede støttede private

andelsboliger.

Efter forslaget er det alene kommunen, der kan være bygherre og ejer af de

servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private

andelsboliger.

Da tilskuddet har til formål at tilvejebringe servicearealer til personer

med særligt behov for omsorg og støtte, vil det være en forudsætning for

udbetaling af servicearealtilskuddet, at de støttede private andelsboliger,

som servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til, bebos af denne

personkreds. Kommunalbestyrelsen kan sikre dette, ved at denne i forbindelse

med tilsagnet stiller vilkår om, at andelene skal søges overdraget til

personer fra ovennævnte personkreds. Overdrages andele i en

andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud, til andre end

den berettigede personkreds, bortfalder tilskuddet forholdsmæssigt.

Andelshavernes muligheder for at overdrage andele begrænses således

principielt ikke. Konsekvenserne af, at en andel ikke overdrages til en fra

den berettigede personkreds, vil alene være, at tilskuddet bortfalder

forholdsmæssigt.

Kommunen indberetter til Hypotekbanken, hvis en andel ikke overdrages til

en fra den berettigede personkreds.

Ad. 7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i

kollektive bofællesskaber

Efter lov om individuel boligstøtte er det som udgangspunkt en

forudsætning for opnåelse af boligstøtte, at støttemodtageren har

selvstændigt køkken. Der vil således efter de almindelige regler kunne ydes

boligstøtte til beboere i individuelle bofællesskaber.

Til beboere i kollektive bofællesskaber kan der herudover efter de særlige

regler i lovens kap. 4 a, ydes boligstøtte, uanset at den pågældende ikke

råder over et selvstændigt køkken. Boligstøtte til deltagere i kollektive

bofællesskaber kan efter den gældende lov dog alene ydes til to

persongrupper, nemlig dels personer, der er fyldt 55 år, og disses

nærtstående, dels personer, der har et socialt betinget behov for at bo i

kollektivt bofællesskab, samt disse personers nærtstående, og kun når de er

anvist til bofællesskabet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen

boligorganisation eller en privat organisation som udlejer. Det er en

betingelse, at samtlige beboere tilhører en af de to persongrupper.

I kollektive bofællesskaber, hvor deltagerne hverken har socialt behov,

eller er fyldt 55 år, vil det imidlertid være udelukket at opnå boligstøtte

til en bofællesskabsbolig uden selvstændigt køkken.

På den baggrund foreslås det, at personkredsen for støttemodtagere efter

boligstøttelovens kap. 4 a, udvides til at omfatte alle beboere i de nye

bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger m.v. eller lov om

boligbyggeri.

Dette vil indebære, at den støtteberettigede personkreds vil omfatte

beboere i kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger, eller

almene ældreboliger eller i støttede private andelsboliger.

Herved opnås, at alle beboere i de nye bofællesskaber vil kunne få

boligstøtte uanset alder, sociale behov og beboerkombination i det enkelte

bofællesskab. Beboere i bofællesskaber, hvor den enkelte beboer har eget

køkken, vil kunne få almindelig boligstøtte på samme måde som beboere i andre

lejligheder, mens beboere i bofællesskaber uden køkken vil kunne få

boligstøtte efter bofællesskabsreglerne.

De gældende særlige regler i kap. 4 a indebærer, at støtten gives til den

enkelte beboer på grundlag af dennes indkomst og boligudgift, og at

beregningen i princippet sker efter samme regler som almindelig boligstøtte

men med et lavere maksimum for boligens, boligudgiftens og boligstøttens

størrelse.

Det foreslås, at arealgrænserne forhøjes således, at der for hver person i

et kollektivt bofællesskab vil kunne medregnes et boligareal på 65 m2 ved

boligstøtteberegningen svarende til arealgrænsen for en person efter de

almindelige boligstøtteregler. Ved at udforme arealbestemmelsen svarende til

de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne i et kollektivt bofællesskab i

alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund af et væsentligt større areal

end et tilsvarende antal personer i en husstand efter de almindelige regler.

Hensigten med ændringen er at gøre det mere økonomisk attraktivt at flytte

i bofællesskab for dermed at fremme denne boform.

Endelig foreslås en ændring af de gældende bestemmelser således, at de

gældende maksimumsgrænser for boligudgiften og boligstøtten ikke kommer til

at gælde for personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig,

opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra ved beregning af

boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i

lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om

social bistand.

Baggrunden for ændringen er, at det for personer, der ikke får anvist, men

på eget initiativ finder en bolig i et kollektivt bofællesskab og opnår

væsentlig medindflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, findes

rimeligt at opretholde lovens gældende maksimumsgrænser.

Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler for

ungdomsboliger. Beboere i ungdomsboliger uden eget køkken vil således fortsat

ikke være berettiget til boligstøtte.

Information

Af den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber fremgår, at

det manglende kendskab til den tidligere ordning i kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri antagelig også har haft betydning for ordningens manglende

udbredelse. På denne baggrund er det fundet nødvendigt med en kraftigere

informations- og vejledningsindsats med henblik på at gøre de støttede

bofællesskaber kendt, såvel i kommunerne, i bygherrekredse som hos mulige

beboere, herunder især »unge ældre«, der ønsker at flytte i tide.

Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Øvrige ændringer

Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at

ændre støttebekendtgørelsen, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.

914 af 17. oktober 1996, for så vidt angår beregning af rammebeløbet for

etablering af almene familieboliger, der indrettes som kollektive

bofællesskaber, således at rammebeløbet - i lighed med hvad der gælder for

almene ældreboliger - opgøres pr. boligenhed og ikke pr. m2 som for de øvrige

almene familieboliger.

Desuden er det Boligministeriets hensigt, at ændre støttebekendtgørelsen

således, at der skal ske en reduktion af rammebeløbet på 7 pct. for de almene

familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, hvilket svarer

til det, der gælder ved etablering af almene ældreboliger uden selvstændigt

køkken. Tilsvarende er det hensigten at ændre Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 867 af 30. september 1996, om støttet byggeri for så vidt

angår støttede private andelsboliger.

Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i lov om

almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri.

Økonomiske konsekvenser En række enkeltelementer i forslag om

etablering af individuelle og kollektive bofællesskaber kan påvirke de

offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er

opdelt på følgende måde:

1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i alment

boligbyggeri.

2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til støttede

andelsboliger.

3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i

kollektive bofællesskaber.

4. Information m.v.

Ad. 1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i

alment boligbyggeri I ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om

bofællesskaber er sandsynliggjort, at der findes en potentiel efterspørgsel

efter bofællesskaber, ikke mindst blandt de ældre, men også blandt særligt

udsatte grupper. Det må på den baggrund forventes, at der i forhold til det

aktuelle, begrænsede nybyggeri af støttede bofællesskaber på lejebasis vil

blive tale om en forøgelse af det antal støttede bofællesskaber, der årligt

etableres ved nybyggeri eller ombygning.

Beslutning om etablering af bofællesskaber som alment boligbyggeri vil

blive truffet som led i den enkelte kommunes vurdering af forskellige

befolkningsgruppers boligbehov og kommunens økonomiske formåen, således at

der kan foretages en samlet prioritering af de ønsker om alment boligbyggeri,

der findes i kommunen, med henblik på at afgøre, hvilke ønsker der kan

imødekommes.

I den forbindelse forekommer det rimeligt at forvente, at en øget

etablering af bofællesskaber vil blive modsvaret af en reduktion af det

øvrige almene boligbyggeri som følge af en ændret kommunal prioritering

mellem boformerne. Dette følger af, at de personer, som almene bofællesskaber

bygges til, antagelig alternativt ville skulle bo i eksisterende eller nye

almene boliger.

For de særlige grupper gælder således, at der formentlig vil være tale om

personer, som alligevel ville få anvist en almen bolig af kommunen, herunder

en bofællesskabsplads i eksisterende alment byggeri.

For ældregruppen gælder, at de ønsker om bofællesskaber for ældre, som

kommunerne ved en mærkbar kommunal medfinansiering kan forventes at ville

give tilsagn om at støtte, antagelig altovervejende vil rette sig mod

personer, som ellers ville efterspørge en ældreegnet familiebolig eller en

egentlig ældrebolig. Ønsker hos »yngre ældre« om at fraflytte en

ejerbolig til fordel for et støttet bofællesskab vil kommunerne formentlig

primært søge at tilgodese ved inden for andelsboligkvoten at opprioritere

etablering af bofællesskaber.

På denne baggrund skønnes den foreslåede forbedring af mulighederne for at

etablere bofællesskaber med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen

nettoforøgelse af de samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment

boligbyggeri. Der er derfor ikke foreslået nogen ændring af det gældende

omdrejningspunkt på 4.800 mill. kr., hvilket indebærer, at denne del af

forslaget ikke vil medføre ændrede offentlige udgifter.

Ad. 2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til

støttede andelsboliger

Det forudsættes, at der årligt gives tilsagn om fuldt servicearealtilskud

(4.000 kr. pr. bolig årligt) i forbindelse med etablering af servicearealer i

tilknytning til 25 andelsboliger.

På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at statens

merudgifter til servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i

1998, 0,05 mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001.

Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Ad. 3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i

kollektive bofællesskaber

Der gælder særlige regler for boligstøtte til deltagere i kollektive

bofællesskaber, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtte

efter disse regler kan alene ydes til personer, der er fyldt 55 år, og til

personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab. Der kan

maximalt ydes boligstøtte til et bruttoetageareal på 40 m2 pr. person.

Endvidere gælder der særlige maksimumbeløb for boligstøtteberettigende

husleje og udbetalt boligstøtte.

I december 1996 var der 1.125 husstande (personer), der modtog boligstøtte

(boligsikring og boligydelse) efter de særlige regler for kollektive

bofællesskaber. Til sammenligning udgjorde tallene for december 1994 og 1995

henholdsvis 595 og 890. Udgiften til boligstøtte til disse husstande udgjorde

7,8 mill. kr. i 1996.

Det foreligger ikke oplyst, hvor mange af disse husstande der bor i

kollektive bofællesskaber etableret med støtte efter den forsøgsordning, der

eksisterede i perioden 1994-1996. Det må imidlertid skønnes at være meget få,

idet der i de tre år samlet kun blev givet tilsagn til lidt over 100

boenheder, hvoraf flertallet antagelig endnu ikke er ibrugtaget.

Forslaget indebærer, at personkredsen for støttemodtagere efter

boligstøttelovens kapitel 4 a ved etablering af kollektive bofællesskaber i

alment boligbyggeri og andelsboligbyggeri udvides til at omfatte alle

beboere.

På baggrund af erfaringerne med forsøgsordningen og de tilkendegivelser,

som arbejdsgruppen om bofællesskaber har fået fra repræsentanter fra ældre-

og omsorgsorganisationer, kan det forventes, at kun ganske få almene

bofællesskaber vil blive etableret som kollektive bofællesskaber, hvor de

enkelte boliger er uden eget køkken/køkkenniche og dermed ikke er berettiget

til boligstøtte efter de almindelige regler. Det må antages, at disse

kollektive bofællesskaber altovervejende vil være rettet mod personer med et

socialt betinget behov for en bofællesskabsbolig. Sådanne personer er

allerede berettiget til at modtage boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4

a i boligstøtteloven.

For de få personer uden for den nuværende personkreds, der kan forventes

at flytte i kollektivt bofællesskab, gælder antagelig, at de i en vis

udstrækning modtager boligstøtte i deres nuværende bolig.

Endvidere indebærer forslaget, at for personer, som anvises til kollektive

bofællesskaber, samt for personer tilhørende nærmere bestemte grupper, jf.

ovenfor, gælder der ikke noget maksimum for boligstøtteberettigende husleje

og udbetalt boligstøtte. Samtidig hæves arealgrænsen fra 40 m2 til 65 m2 for

alle, der modtager boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4 a.

Det forudsættes, at halvdelen af de nuværende støttemodtagere efter

kapitel 4 a tilhører den personkreds, som er omfattet af forslaget om

fravigelse af maksimumsbestemmelserne. Endvidere forudsættes, at antallet af

personer, der modtager boligstøtte efter kapitel 4 a vokser med i

størrelsesordenen 200 personer om året.

På ovenstående baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at de

offentlige udgifter til boligydelse og boligsikring forøges med 0,5 mill. kr.

i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999, 0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001.

Kommunernes andel heraf udgør 0,1 mill. kr. i 1998, 0,2 mill. kr. i 1999, 0,2

mill. kr. i 2000 og 0,2 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes indenfor

de eksisterende økonomiske rammer.

Ad. 4. Information m.v.

Som nævnt ovenfor er udbredelsen af bofællesskabsformen i langt højere

grad end andre boformer afhængig af tilstedeværelsen af en omfattende

information og rådgivning. Derfor foreslås det, at der med virkning fra 1998

afsættes et årligt beløb til informations- og rådgivningsaktiviteter med

henblik på at understøtte etableringen af bofællesskaber. Dette beløb

afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget indebærer endvidere, at der skal foretages en tilpasning af det

elektroniske informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri,

BOSSINF. Det forventes, at det tilpassede BOSSINF-system kan sættes i drift i

løbet af 1. kvartal 1998. Udgifterne til ekstern systemudvikling i

forbindelse med tilpasningen af BOSSINF-systemet afholdes indenfor de

eksisterende økonomiske rammer.

Administrative konsekvenser I perioden indtil lovforslagets

ikrafttræden pr. 1. januar 1998 skal de eksisterende administrative

forskrifter for almene boliger suppleres med bestemmelser vedrørende

etablering og udlejning af bofællesskaber. Samtidig skal der udarbejdes

vejledningsmateriale herom. Endvidere indebærer forslaget som nævnt, at

BOSSINF-systemet skal tilpasses. I den forbindelse skal der udarbejdes en

detaljeret kravspecifikation til Kommunedata.

Det skønnes, at løsningen af disse opgaver medfører et begrænset

merforbrug af årsværk i Boligministeriet i 1997, som afholdes inden for de

eksisterende rammer.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Med henblik på at opretholde en

stabil økonomisk vækst er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår

inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den

forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet inden

for det almene boligbyggeri ikke væsentligt overstiger det forventede niveau.

Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.

Herudover skønnes forslaget ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. §1, nr. 17.

Til nr. 2

I bestemmelsen foretages en afgrænsning af, under hvilke former almene

familieboliger kan indrettes som bofællesskaber.

Efter forslaget vil der kunne indrettes såvel individuelle som kollektive

bofællesskaber. Vedrørende kollektive bofællesskaber henvises i øvrigt til

bestemmelsen i § 1, nr. 14.

Forslaget indebærer endvidere, at almene familieboliger kan indrettes som

bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning eller erhvervelse med

eventuel efter følgende ombygning af eksisterende ejendomme, jf. bestemmelsen

i § 1, nr. 17.

Derudover foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i

samme omfang, som almene familieboliger, efter reglerne i lov om almene

boliger m.v., kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte,

at almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger fremover skal mærkes

som almene familiebolig bofællesskaber.

Endvidere foreslås, at et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder,

idet det anses for værende et minimumskrav for, at der kan være tale om et

sådant fællesskab, som denne ordning tilsigter.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan

beslutte, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Kommunalbestyrelsen

kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens udformning f.eks. er til

hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder eller hvis

beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for

at skabe et velfungerende bofællesskab.

Til nr. 3-4

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17.

Til nr. 5

I bestemmelsen foretages en afgrænsning af under hvilke former almene

ældreboliger kan indrettes som bofællesskaber.

Det foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i samme

omfang, som almene ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v.,

kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte, at almene

ungdomsboliger og almene ældreboliger fremover skal mærkes som almene

ældrebolig bofællesskaber. Desuden vil der i et vist omfang, jf. § 5, stk. 1,

nr. 7, i lov om almene boliger m.v. være mulighed for at ommærke almene

familieboliger til almene ældrebolig bofællesskaber.

Endvidere foreslås, at et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder,

idet det anses for værende et minimumskrav for, at der kan være tale om et

sådant fællesskab, som denne ordning tilsigter.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan

beslutte, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Kommunalbestyrelsen

kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens udformning f.eks. er til

hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder eller hvis

beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for

at skabe et velfungerende bofællesskab.

Det bemærkes, at efter de gældende regler kan der indrettes såvel

individuelle som kollektive bofællesskaber. Endvidere kan almene

ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., indrettes som

bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning af eksisterende

ejendomme.

Til nr. 6

Ved indretning af almene familieboliger som bofællesskaber foreslås det,

at der indføres en aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver

tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen skal finde

sted.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beboerne får indflydelse

på beboersammensætningen i bofællesskabet, igennem den aftale som

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår, idet en sådan indflydelse

er væsentlig for bofællesskabets beståen. Efter modellen vil der være

mulighed for at indgå aftale om, at udlejningen inden for rammer, der

iagttager boligsociale hensyn, overlades til bofællesskabets beboere.

Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes udlejningen skal finde

sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene familiebolig

bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene familieboliger, hvor

kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal udlejes som almene

familiebolig bofællesskaber.

Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen er enige herom.

Kommunalbestyrelsen påser som led i det kommunale tilsyn i nødvendigt

omfang, at ledige boenheder udlejes i overensstemmelse med de indgåede

aftaler. Dette svarer til den tilsynsforpligtelse, kommunalbestyrelsen har

efter reglerne i lov om almene boliger m.v. vedrørende udlejning af ledige

boliger.

Til nr. 7

Det foreslås, at almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber,

udover den berettigede personkreds skal kunne udlejes til familie eller

personer, der har særlig tilknytning til personer i bofællesskabet.

Forslaget indebærer dog, at det er en forudsætning, at bofællesskabet i

det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.

Efter forslaget vil der ikke være mulighed for, at personer, der har et

ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller til bofællesskabet som

sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger.

Til nr. 8

Ved indretning af almene ældreboliger som bofællesskaber foreslås det, at

der indføres en aftalemodel, hvor kommunen og boligorganisationen eller den

selvejende institution - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver

tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes anvisningen inden for

den berettigede personkreds, skal finde sted.

En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at anvisningsretten overlades til

beboerne med det formål at tilgodese en harmonisk beboersammensætning og

dermed sikre bofællesskabets beståen. En anden mulighed kan være, at aftalen

indeholder bestemmelser om, at bofællesskaber skal forbeholdes en nærmere

afgrænset personkreds, f.eks. demente.

Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes anvisningen skal finde

sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene ældrebolig

bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene ældreboliger, hvor

kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal anvises som almene

ældrebolig bofællesskaber.

Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen/den selvejende institution er enige herom.

Kommunalbestyrelsen påser som led i det kommunale tilsyn i nødvendigt

omfang, at ledige boenheder udlejes i overensstemmelse med de indgåede

aftaler. Dette svarer til den tilsynsforpligtelse, kommunalbestyrelsen har

efter reglerne i lov om almene boliger m.v. vedrørende udlejning af ledige

boliger.

Ved indretning af kommunale ældreboliger til bofællesskaber forslås det,

at kommunen efter at have hørt de i medfør af lov om social bistand valgte

ældreråd - senest samtidig med tilsagnet eller ommærkningen skal træffe

beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Tilsvarende skal

amtsrådet, ved indretning af amtskommmunale almene ældreboliger til

bofællesskaber, høre de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte

brugerråd.

Til nr. 9-13

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 7 og 8.

Til nr. 14

Efter reglerne i lov om almene boliger m.v. kan kommunalbestyrelsen

beslutte, at almene ældreboliger indrettes uden selvstændigt køkken.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen også kan tillade, at almene

famileboliger kan indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige, at

almene familieboliger i disse tilfælde kan etableres uden selvstændigt

køkken.

Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer,

at såfremt disse bofællesskaber indrettes uden selvstændigt køkken, skal der

foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til det der

i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken.

Til nr. 15-16

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 13.

Til nr. 17

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.

Til nr. 18

Der er ligeledes efter bistandsloven mulighed for at etablere

bofællesskaber. For at undgå at der til etableringen af bofællesskaber ydes

støtte både efter bistandsloven og efter reglerne for støttet boligbyggeri,

er det foreslået, at kommunalbestyrelsen ikke kan give tilsagn til

bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter bistandsloven.

Der vil dog ikke være noget til hinder for, at der efter reglerne for

støttet boligbyggeri etableres bofællesskaber for persongrupper, som er

omfattet af reglerne i bistandslovens § 68 og § 68 b.

Til nr. 19-22

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 5 og 17.

Til nr. 23

Det foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til servicearealer,

der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger,

der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og

omsorg.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens

tilsagn til servicearealer, beregning af tilskuddets størrelse samt kommunens

godkendelse af øvrige udgifter til etablering af servicearealer, jf. § 140,

stk. 1, nr. 1 samt §§ 141-142 i lov om almene boliger m.v., finder

tilsvarende anvendelse på servicearealer, der etableres i tilknytning til

støttede private andelsboliger.

Forslaget lægger alene op til, at der kan gives tilsagn om tilskud til

servicearealer, der etableres i forbindelse med nybyggeri af andelsboliger og

ikke i forbindelse med eksisterende andelsboliger. Det er således en

betingelse for tilsagnet om tilskud til servicearealer, at det gives senest

samtidig med tilsagnet til de andelsboliger, som servicearealerne skal

etableres i umiddelbar tilknytning til.

Endvidere foreslås det, at tilskuddet til servicearealer, der etableres i

umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, alene kan ydes til

kommunen.

Der er således ikke tale om, at bygherrekredsen for servicearealer udvides

til også at omfatte andelsboligforeninger. Dette skal ses i lyset af, at

såfremt andelsboligforeningen skal stå som ejer af servicearealet, vil det i

princippet betyde, at det er de enkelte andelshavere, der står som ejere af

servicearealet, og dermed får det økonomiske ansvar for servicearealerne.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan stille vilkår om, at

andele i en andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud,

skal søges overdraget til personer fra den berettigede personkreds.

Overdrages en andel til andre end den berettigede personkreds, bortfalder

tilskuddet forholdsmæssigt. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger ad. 6.

Til nr. 24-25

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17 og 23.

Til § 2 Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.

Til nr. 2

Efter reglerne i lov om boligbyggeri kan støttede private andelsboliger

ikke indrettes uden selvstændigt køkken.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at støttede

private andelsboliger, der modtager tilsagn efter 31. december 1997, kan

indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige at støttede private

andelsboliger kan etableres uden selvstændigt køkken.

Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer,

at såfremt støttede private andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken,

skal der foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til

det, der i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden

selvstændigt køkken.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 2, nr. 2.

Til § 3 Til nr. 1

Det foreslås, at den personkreds, der er berettiget til boligstøtte efter

de særlige regler om kollektive bofællesskaber, udvides til også at omfatte

personer, der bor i nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger

m.v. eller lov om boligbyggeri.

Den støtteberettigede personkreds vil herefter omfatte beboere i

kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger eller almene

ældreboliger eller i støttede private andelsboliger. Der henvises i øvrigt

til det under de almindelige bemærkninger anførte.

Til nr. 2

Det foreslås, at et kollektivt bofællesskab fremover skal bestå af mindst

5 personer for at kunne opnå boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan dog i

ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af

mindst 3 personer. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at personkredsen

udvides, som nævnt under nr. 1. Forslaget indebærer således, at det nævnte

princip om, at det kollektive bofællesskab skal bestå af mindst 5 personer

for at kunne opnå boligstøtte også kommer til at gælde for de nye

bofællesskaber efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri.

Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsen godkender, at det kollektive

bofællesskab består af mindst 3 personer.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af, at personkredsen udvides.

Til nr. 4

Ændringen indebærer, at bestemmelsen om, at boligstøtte fortsat kan ydes i

indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere i bofællesskabet midlertidigt

er mindre end 5 som følge af en beboers fraflytning eller død, også kommer

til at gælde for den udvidede personkreds.

Til nr. 5

Ændringen indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen i ganske særlige

tilfælde godkender, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3

personer, finder bestemmelsen i § 24 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 3, nr. 1.

Til nr. 7

Det foreslås, at de nuværende arealgrænser forhøjes fra de nuværende 40

m2, således at der for hver person i et kollektivt bofællesskab vil kunne

medregnes et boligareal på 65 m2 ved boligstøtteberegningen svarende til de

gældende arealgrænser for en person efter de almindelige boligstøtteregler.

For personer, der er stærkt bevægelsehæmmede, forslås arealgrænsen forhøjet

fra 50 m2 til 75 m2. Endelig foreslås det, at arealgrænsen for børn, der bor

i bofællesskabet, forhøjes fra de nuværende 10 m2 til 20 m2. Ved at udforme

arealbestemmelsen svarende til de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne

i et kollektivt bofællesskab i alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund

af et væsentligt større areal end et tilsvarende antal personer i en husstand

efter de almindelige regler.

Til nr. 8 og 9

Det foreslås, at de nuværende maksimumsgrænser for boligudgift og

boligstøtte ikke skal være gældende for personer, der får anvist en bolig i

et kollektivt bofællesskab. For personer, der ikke får anvist boligen, men

selv finder deres bolig, opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra

ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b,

stk. 1, og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet

af § 79 i lov om social bistand.

Baggrunden for ændringen er, at det for personer, der ikke får anvist, men

på eget initiativ finder en bolig i et kollektivt bofællesskab og opnår

væsentlig medindflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, findes

rimeligt at opretholde lovens gældende maksimumsgrænser.

Til § 4 For de kollektive bofællesskaber, der er etableret inden

lovforslagets ikrafttræden opretholdes betingelsen om, at det kollektive

bofællesskab skal bestå af 3 personer, for at kunne opnå boligstøtte.

Skriftlig fremsættelse

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om

boligbyggeri og lov om individuel boligstøtte. (Bofællesskaber).

(Lovforslag nr. L 186).

Lovforslaget tager sigte på at skabe bedre muligheder for at etablere

bofællesskaber inden for det støttede byggeri. Den gældende lovgivning giver

principielt mulighed for indretning af visse former for bofællesskaber, men

der er samtidig en række hindringer for at skabe et velfungerende boligmiljø.

Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor beboerne ikke har

indflydelse på beboersammensætningen. Med forslaget lægges der op til, at det

bliver muligt at etablere bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger

m.v. - som almene familie- og ældreboliger - som indenfor det støttede

private andelsboligbyggeri efter lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle

persongrupper med forskellige økonomisk formåen.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Udlejning/anvisning. Det forslås, at beboerne i almene familie- og

ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få

indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal

sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.

2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber. Det er i dag ikke muligt

at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger ved

ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt,

såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der

sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller

erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.

3. Ommærkning af almene boliger til bofællesskaber. Under hensyn til en

fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse åbner lovforslaget op

for, at der i vid udstrækning kan ske ommærkning til almene familiebolig- og

ældrebolig bofællesskaber efter de regler, der gælder for ommærkning til

henholdsvis almene familie- og ældreboliger.

4. Kollektive bofællesskaber. Lovforslaget åbner - i lighed med hvad der i

dag gælder for almene ældreboliger - op for, at kommunalbestyrelsen kan

tillade, at almene familieboliger og støttede private andelsboliger indrettes

uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive bofællesskaber.

5. Beboersammensætning. Almene ældreboliger skal efter de gældende regler

- også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og personer

med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der ikke

tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden

tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i

bofællesskabet.

6. Servicearealer. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i lighed

med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud til

servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private

andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med særlig behov

for støtte og omsorg.

7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive

bofællesskaber. Det er hensigten med forslaget, at beboere i de

bofællesskaber, der indrettes efter lov om almene boliger m.v. eller lov om

boligbyggeri skal kunne opnå individuel boligstøtte, uafhængig af om den

enkelte bofællesskabsbeboer har selvstændigt køkken.

Lovforslaget indeholder herudover en række forslag af mere

teknisk/præciserende karakter.

Den foreslåede forbedring af mulighederne for at etablere bofællesskaber

skønnes med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen nettoforøgelse af de

samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment boligbyggeri. Der er derfor

ikke foreslået nogen ændring af det gældende omdrejningspunkt på 4.800 mill.

kr., hvilket indebærer, at denne del af forslaget ikke vil medføre ændrede

offentlige udgifter.

Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at statens merudgifter til

servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i 1998, 0,05

mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001.

Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget om boligstøtte til deltagerne i kollektive bofællesskaber

skønnes med betydelig usikkerhed, at ville medføre offentlige merudgifter til

boligydelse og boligsikring med 0,5 mill. kr. i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999,

0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes

indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der

ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :

» Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende

anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber. Stk.

4 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover

udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.

§ 3. Almene familieboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.

2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt

boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette

kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om

boligbyggeri.

3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til

ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som familieboliger.

4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om

støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves

af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment

boligbyggeri og udlejning som familieboliger.

6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter

fremover skal mærkes som familieboliger.

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,»

til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

§ 4. Almene ungdomsboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.

2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt

boligselskab.

3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2,

stk. 1.

4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til

ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 4, mærkes som almene ungdomsboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves

af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og

udlejning som ungdomsboliger.

6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal

mærkes som almene ungdomsboliger.

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5

og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som

bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet

beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive

bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at

bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder

tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.

Stk. 5 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger

fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 5. Almene ældreboliger er:

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter

denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter

den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt

boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et

almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om

boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2,

stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af §

2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn

om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5 og 6, mærkes som almene

ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves

af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og

udlejning som ældreboliger.

10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal

mærkes som almene ældreboliger.

Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er

knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til

den pågældende beboergruppes behov.

Stk. 3. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og

servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som

indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller

ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på

overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

6. Efter § 51 indsættes:

» § 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af

den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest

samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal

finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3,

stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene

familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber,

skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som

bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,

udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning

til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at

bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede

personkreds.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation,

skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for

sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes

til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til

den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet

til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at

betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den

almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan

beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede

personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede

personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte

tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende

beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen

garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for

ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber,

indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med

tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. §

5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene

ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen

indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5 . Indrettes kommunale eller amtskommunale almene

ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe

beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden

kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social

bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de

i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54,

stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

§ 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene

boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er

omhandlet i § 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde

en sådan bemyndigelse.

Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til

andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede

personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den

berettigede personkreds.

Stk. 3. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens

godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som

almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er

efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes

som almene ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 54, stk. 3, om kommunens betaling af

leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at

istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er

overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk. 1.

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58,

stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk.

3-4,».

§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes

af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for

sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4.

pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. § 54, stk. 2,

udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 2,

2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en amtskommune,

udlejes af amtskommunen til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., og i § 54, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og

58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.

§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en

anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få

anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne

borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten

vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte

personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person

opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med

kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning

af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57 og 58 kan indbringes for

henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er

beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6, stk. 6, i lov om

Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen,

finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder

tilsvarende anvendelse.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og

4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

§ 64. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold,

der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57-63. Boligministeren kan herunder fastsætte

regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for

særlige befolkningsgrupper. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler

om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske

ekstraordinære udlejningsvanskeligheder).

Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers«

til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med

selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for

spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 109. Almene boligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2,

jf. dog stk. 2-5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles

boligareal for flere boliger.

Stk. 2. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige

50 m2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger

opført med et bruttoareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til

husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt

bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav,

der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som

følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af

boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk.

1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens

forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende

anvendelse.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og

3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

§ 114. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1 og 3-5, og §§

110-112 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en

kommune eller en amtskommune.

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk.

3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning

af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som

bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6 . Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til

indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er

ydet støtte efter lov om social bistand.«.

§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen

boligorganisation til etablering af almene boliger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af

eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse,

ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk.

3, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat

der sker en tilvækst af boliger,

5) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen

mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

6) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale

almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene

ældreboliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996

ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er

beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger.

Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den

kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter

at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med

henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap,

kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende

institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112.

Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment

boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle

forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen

opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af

udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser

lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal

ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende

ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution

eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte

efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr.

6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene

boliger efter § 115, stk. 1, nr. 6, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2,

beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende

ejendom tillagt udgiften til ombygning.

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til:

»§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».

§ 135. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, hvortil der er givet tilsagn

efter § 115, stk. 1, nr. 1-4, i det omfang boligerne bebos af unge under

uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov.

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk.

3,» til: »§ 5, stk. 6,».

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2,

give tilsagn om tilskud til:

1) Etablering af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer, såfremt

servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene

beboerne.

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til:

»§ 5, stk. 6,».

§ 142. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i §

141 nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 5, stk. 3,

omhandlede servicearealer.

23. Efter § 142 indsættes:

» § 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142

finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar

tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om

støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri.

Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private

andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov

for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse

boliger.

Stk. 2 . Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet

stille vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er

etableret servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den

berettigede personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en

fra den berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet

forholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til

Hypotekbanken.«.

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,»

til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til:

»,142 og 142 a«.

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-5, §§ 116-118, §§ 127-134 og

§§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115,

130, stk. 2, 131, 136, 137, 140 og 142 nævnte forhold.

§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.

august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1 , affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5-6.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse,

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst

af boenheder.«.

2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger

ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.

3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til:

»stk. 8.«.

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende

ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.200

andelsboliger i finansåret 1997. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1996 overføres

til finansåret 1997.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støttte, som

fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ mundighed.

§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96

af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør

af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om

almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«.

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige socialte behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a,

stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle

opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er

etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af

22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere

ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde

godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk.

1, nr. 5.«.

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil

3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet

af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det

kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3,

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbtaling af boligstøtte efter §

24 a, stk. 1, at det kollektive bofælleskab består af mindst 3 personer, der

alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i

bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller

i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3

måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller 3, midletidige er mindre end 3 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af

beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at

boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer

med særlige sociale behov.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og

i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofælleskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65

m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til:

»20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse

ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel

af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i

stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person

efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen mned et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor

begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 9.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf

boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 16.600 kr. pr. person, jf. § 72,

stk. 1, nr. 14. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Beboer en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af

husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse

ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter

§ 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes

efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a

kan ikke være større end 8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i

1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre

bofælleskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af hustandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 9.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter