Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 174 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BIDRAG TIL UDGIFTERNE VED BRANDVÆSENET I KØBENHAVN OG LOV VEDRØRENDE DEN KOMMUNALE BESKATNING AF FASTE EJENDOMME I FREDERIKSBERG KOMMUNE OG OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER(OPHÆVELSE AF BRANDBIDRAG)

1996/1 LSF 174Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

Lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i

København ophæves.

§ 2

Lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af faste

ejendomme i Frederiksberg Kommune ophæves.

§ 3

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr.

460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst

6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst

28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og

Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal

grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2.

pkt.«

§ 4

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 189 af 12. marts 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Bidrag efter den i § 1 nævnte lov for perioden 1.

oktober-31. december 1997 opkræves efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Afgift i medfør af den i § 2 nævnte lov, der vedrører

Læs alt

perioden 1. januar-31. december 1998, opkræves med 75 pct. af den sats, der

er nævnt i loven. Afgift, der vedrører perioden 1. januar-31. december 1999,

opkræves med 50 pct. af den sats, der er nævnt i loven. Afgift, der vedrører

perioden 1. januar-31. december 2000, opkræves med 25 pct. af den sats, der

er nævnt i loven.

Stk. 4. § 3 har virkning fra og med skatteåret 1998.

Stk. 5. § 4 har virkning fra og med tilskudsåret 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

Lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved

brandvæsenet i København ophæves.

§ 2

Lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af faste

ejendomme i Frederiksberg Kommune ophæves.

§ 3

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr.

460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst

6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst

28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og

Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal

grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2.

punktum.«.

§ 4

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest

ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med 2001. For 1998-2000 opkræves

afgift i medfør af lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale

beskatning af faste ejendomme i Frederiksberg Kommune, som ændret ved § 26 i

lov nr. 83 af 31. marts 1926, med henholdsvis 75, 50 og 25 pct. af den sats,

der er nævnt i loven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indhold

Ifølge lovforslaget bortfalder den adgang, Københavns og Frederiksberg

Kommuner som de eneste kommuner har til at opkræve særlige bidrag af faste

ejendomme til delvis dækning af udgifterne ved de to kommuners brandvæsener.

Udgifterne ved brandvæsenet i de to kommuner vil herefter som for de

øvrige kommuners vedkommende skulle finansieres af kommunernes almindelige

indtægter.

I tilknytning til bortfaldet af brandbidraget i Københavns Kommune

foreslås maksimum for kommunens grundskyldpromille i en overgangsperiode på

to år forhøjet i forhold til det nuværende maksimum på 34 promille.

For Frederiksberg Kommunes vedkommende er det foreslået, at bortfaldet af

brandbidraget sker i form af en aftrapning over 4 år.

2. Den særlige lovgivning om brandbidrag i Københavns og Frederiksberg

Kommuner

Ifølge brandloven er brandvæsenet en obligatorisk opgave for

primærkommunerne og finansieres af disses almindelige indtægter.

For Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende findes der dog nogle

ældre regler, hvorefter der af bygningerne i disse kommuner skal svares et

brandbidrag beregnet på grundlag af forsikringsværdien.

Det drejer sig om lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne

ved brandvæsenet i København og § 5 i den i øvrigt ophævede lov nr. 104 af

29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af faste ejendomme i

Frederiksberg Kommune.

Ifølge københavner-loven skal der af alle bygninger i kommunen til dækning

af udgifter til brandvæsenet udredes et bidrag, som fastsættes for 6-årige

perioder ad gangen. For hver periode nedsættes eller forhøjes bidraget med

0,04 o/Io for hver fulde 5 pct., som bidragets gennemsnitlige årlige

størrelse i den sidste 6 års periode har været højere eller lavere end 75

pct. af kommunens gennemsnitlige årlige udgifter til brandvæsenet i samme

periode. For perioden 1. april 1992 - 31. marts 1998 er bidraget fastsat til

0,92 o/Io årlig af bygningernes forsikringssummer; samme promille som for den

foregående 6-års periode.

For 1997 har Københavns Kommune budgetteret med en indtægt på 212 mio. kr.

i brandbidrag.

Ifølge Frederiksberg-loven skal brandbidraget for ejendomme i

Frederiksberg Kommune pålignes med 4 1/6 øre årlig for hver 100 kroners

forsikringsværdi.

Frederiksberg Kommune har for 1997 budgetteret med en indtægt på 17,4 mio.

kr. i brandbidrag.

3. Baggrunden for lovforslaget

De særlige, historisk betingede love om brandbidrag i Københavns og

Frederiksberg Kommuner indebærer et finansieringsgrundlag for brandvæsenet i

de to kommuner, som adskiller sig fra, hvad der gælder for landets øvrige

kommuner. Brandbidraget er således en skat, som skal anvendes på et bestemt

udgiftsområde, og - i Københavns Kommunes tilfælde - med en direkte

sammenkædning af udgifterne i en bestemt periode og skattens størrelse.

Derved adskiller brandbidraget sig fra andre kommunale skatter.

Efter nutidige forhold er der ikke noget grundlag for at operere med en

sådan forskel.

Det foreslås derfor at ophæve de særlige love om opkrævning af brandbidrag

i de to kommuner.

Udgifterne ved brandvæsenet i de to kommuner vil herefter som for de

øvrige kommuners vedkommende skulle finansieres af kommunernes almindelige

indtægter, navnlig indkomstskatten og ejendomsskatterne.

4. Økonomiske konsekvenser

Ophævelsen af de to love om brandbidrag indebærer bortfald af de

bidragsprovenuer, som Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hidtil har

oppebåret.

Bidragsprovenuet udgør for Københavns Kommune 212 mio. kr. og for

Frederiksberg Kommune 17,4 mio. kr. (begge tal er fra budget 1997).

Efter bortfaldet af disse provenuer vil udgifterne ved brandvæsenet i de

to kommuner skulle dækkes af kommunernes almindelige indtægter, navnlig

indkomstskatten og ejendomsskatterne.

For den væsentligste af ejendomsskatterne - grundskylden - gælder der

efter den kommunale ejendomsskattelov et loft for grundskyldpromillen. Loftet

er for Københavns og Frederiksberg Kommuner på 34 promille (primærkommunalt

loft på 24 promille med tillæg af 10 promille, svarende til den generelt

fastsatte amtskommunale grundskyldpromille.)

Københavns Kommune har for 1997 fastsat en grundskyldpromille på 34,

svarende til lovens maksimum. For Frederiksberg er promillen for 1997 fastsat

til 27.

Frederiksberg Kommune har således i modsætning til Københavns Kommune

mulighed for at fordele det bortfaldne provenu fra brandbidraget på

indkomstskatten og grundskylden, herunder at lade hele det bortfaldne provenu

dække ind via en forhøjelse af grundskyldpromillen.

Da brandbidraget hviler på fast ejendom, er det anset for rimeligt, at

Københavns Kommune får mulighed for delvis at dække det bortfaldne provenu

ind via en forhøjelse af grundskyldpromillen. Det er derfor foreslået, jf.

lovforslagets § 3, at maksimum for grundskylden i Københavns Kommune i en

kort overgangsperiode hæves fra de nuværende 34 promille, således at

promillen for 1998 og 1999 maksimalt kan være henholdsvis 38 og 36. Fra og

med 2000 vil maksimum igen være de nuværende 34 promille.

For Frederiksberg Kommunes vedkommende er det foreslået, at bortfaldet af

brandbidraget sker i form af en aftrapning over 4 år, jf. lovforslagets § 5,

stk. 2. Det vil sige, at brandbidraget til Frederiksberg Kommune for

1998-2000 opkræves med henholdsvis 75, 50 og 25 pct. af den nuværende sats.

Fra og med 2001 vil bidraget være helt bortfaldet.

5. Udtalelser i forbindelse med lovforslaget

Københavns Kommune har - på baggrund af en beslutning i

Borgerrepræsentationen den 10. oktober 1996 - anmodet om, at der

tilvejebringes det nødvendige lovgrundlag for afskaffelse af brandbidraget

fra den 1. januar 1998 samt forhøjelse af kommunens grundskyld fra 34 til 38

promille i 1998 og herefter en årlig nedtrapning med 2 promille til 34

promille i 2000.

I tilknytning til Københavns Kommunes forslag har spørgsmålet også været

drøftet på Frederiksberg Kommunalbestyrelses møde den 18. november 1996.

Som resultat heraf har Frederiksberg Kommune anbefalet

Indenrigsministeriet, at brandbidraget afskaffes, således at det sker gennem

en gradvis afvikling over en periode på 4 år.

Udformningen af lovforslaget - herunder overgangsreglerne i forbindelse

med bortfaldet af brandbidragene - ligger således på linje med udtalelserne

fra de to kommuner.

Assurandør-Societetet har tidligere meddelt, at det fuldt ud støtter en

afskaffelse af brandbidraget.

6. EU-retlige aspekter

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at ophæve lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til

udgifterne ved brandvæsenet i København. Der henvises til de almindelige

bemærkninger afsnit 2 og 3.

Til § 2

Det foreslås at ophæve lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den

kommunale beskatning af faste ejendomme i Frederiksberg Kommune.

Bortset fra lovens § 5 er resten af loven tidligere blevet ophævet ved lov

nr. 83 af 31. marts 1926 om kommunale ejendomsskatter.

Den foreslåede ophævelse af 1913-loven indebærer således reelt alene en

ophævelse af lovens § 5, som indeholder hjemmel for opkrævning af et

brandbidrag på Frederiksberg.

Ifølge lovforslagets § 5, stk. 2, sker bortfaldet af brandbidraget til

Frederiksberg Kommune i form af en aftrapning over 4 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2 og 3.

Til § 3

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne

af faste ejendomme indebærer, at maksimum for Københavns Kommunes

grundskyldpromille i en kort overgangsperiode - 1998 og 1999 - bliver højere

end de nuværende 34 promille.

Dette maksimum fremkommer som summen af to tal. Efter den foreslåede

affattelse af § 2, stk. 2, 2. punktum, i ejendomsskatteloven vil maksimum for

Københavns Kommune udgøre 28 promille for 1998 og 26 for 1999. Hertil skal

efter den foreslåede affattelse af ejendomsskatteloven § 2, stk. 2, 3.

punktum, lægges 10 promille svarende til den generelt fastsatte amtskommunale

grundskyldpromille, jf. ejendomsskattelovens § 5.

Det samlede maksimum for Københavns Kommune vil således være 38 promille

for 1998 og 36 for 1999.

Der sker ikke i øvrigt nogen ændringer i de nuværende minimums- og

maksimumsgrænser for de kommunale grundskyldpromiller. Minimum og maksimum

udgør således normalt henholdsvis 6 og 24 promille, for Frederiksberg Kommune

16 og 34. For Københavns Kommune er minimum ligeledes 16 promille.

Den midlertidige forhøjelse af grundskyldmaksimum for Københavns Kommune

skal ses i tilknytning til bortfaldet af brandbidraget.

Når man skal opgøre den provenumæssige betydning af den nævnte forhøjelse,

må man også tage hensyn til reglerne om ejendomsbeskatning af statsejendomme.

Disse er normalt fritaget for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 7. I

stedet kan der af disse ejendomme bl.a. opkræves dækningsafgift af

grundværdien, jf. lovens § 23. Denne dækningsafgift opkræves med vedkommende

kommunes grundskyldpromille.

Ved en forhøjelse af Københavns Kommunes grundskyldpromille vil der

således automatisk ske en tilsvarende stigning i promillen for opkrævning af

dækningsafgift af statsejendommes grundværdi. (Disse ejendomme betaler i dag

også brandbidrag).

Københavns Kommune har - med en grundskyldpromille på 34 - budgetteret med

et grundskyldprovenu på 1.730 mio. kr. i 1997. Provenuet af dækningsafgift af

statsejendommes grundværdi er budgetteret til 123,8 mio. kr.

Hvis disse to poster skulle have givet kommunen en yderligere indtægt på

212 mio. kr., skulle grundskyldpromillen have været 39,8. De 212 mio. kr. er

det beløb, Københavns Kommune har budgetteret med i indtægt af brandbidraget

for 1997, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2 og 4.

Den foreslåede midlertidige forhøjelse af kommunens grundskyldsmaksimum -

til 38 i 1998 og 36 i 1999 - vil således kun delvis kunne kompensere det

bortfaldne provenu som følge af ophævelsen af brandbidraget.

Til § 4

Det foreslås, at bestemmelsen i § 11, stk. 4, i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ikke skal anvendes for

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bestemmelsen i § 11, stk. 4, har til formål at imødegå, at kommuner i

hovedstadsområdet, der betaler i skatteudligningen, kan opnå en

udligningsmæssig gevinst ved at nedsætte udskrivningsprocenten og forhøje

grundskyldpromillen.

Ved afskaffelsen af brandbidraget kan Københavns og Frederiksberg Kommuner

i stedet hæve grundskyldpromillen. Det er i § 3 foreslået, at den maksimale

grundskyldpromille for Københavns Kommune i den forbindelse forhøjes i en

overgangsperiode. I den situation, hvor Københavns og Frederiksberg Kommuner

forhøjer grundskyldpromillen, vil der under det gældende regelsæt kunne opstå

en risiko for, at kommunen utilsigtet bliver omfattet af § 11, stk. 4.

Da bestemmelsen i § 11, stk. 4, i forvejen ikke er lige så velbegrundet

for Københavns og Frederiksberg Kommuner, der både er primær- og amtskommune,

som for øvrige primærkommuner, foreslås det, at bestemmelsen ikke skal gælde

for disse to kommuner.

Til § 5

Det foreslås, at lovforslaget som hovedregel får virkning fra og med

1998.

Efter Københavner-loven forfalder brandbidrag hver 1. april og 1. oktober.

Det vil sige, at ophævelsen af loven indebærer, at det sidste brandbidrag,

der skal betales efter denne lov, bliver det der forfalder til betaling den

1. oktober 1997.

Med hensyn til Frederiksberg-loven foreslås det, at bortfaldet af

brandbidraget sker i form af en aftrapning over 4 år. Det vil sige, at

bidraget for 1998-2000 opkræves med hhv. 75, 50 og 25 pct. af den nuværende

sats.

Fra og med 2001 vil bidraget være helt bortfaldet.

Efter Frederiksberg-loven forfalder de årlige brandslukningsbidrag til

betaling med halvdelen den 1. juli og den 1. januar.

Det vil sige, at ophævelsen af denne lov indebærer, at det sidste

(nedsatte) brandbidrag, der skal betales efter denne lov, bliver det, der

forfalder til betaling den 1. juli 2000.

Skriftlig fremsættelse

Indenrigsministeren (Birte Weiss):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ophævelse af lov om bidrag til udgifterne ved

brandvæsenet i København og lov vedrørende den kommunale beskatning af faste

ejendomme i Frederiksberg Kommune og om ændring af lov om beskatning til

kommunerne af faste ejendomme og lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner. (Ophævelse af brandbidrag).

(Lovforslag nr. L 174).

Ifølge lovforslaget bortfalder den adgang, Københavns og Frederiksberg

Kommuner som de eneste kommuner har til at opkræve særlige bidrag af faste

ejendomme til delvis dækning af udgifterne ved de to kommuners brandvæsener.

Hjemlen til at opkræve de eksisterende brandbidrag findes i lov nr. 91 af

31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i København og § 5 i

den i øvrigt ophævede lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale

beskatning af faste ejendomme i Frederiksberg Kommune.

De særlige, historisk betingede love om brandbidrag i Københavns og

Frederiksberg Kommuner indebærer et finansieringsgrundlag for brandvæsenet i

de to kommuner, som adskiller sig fra, hvad der gælder for landets øvrige

kommuner. Brandbidraget er således en skat, som skal anvendes på et bestemt

udgiftsområde, og - i Københavns Kommunes tilfælde - med en direkte

sammenkædning af udgifterne i en bestemt periode og skattens størrelse.

Derved adskiller brandbidraget sig fra andre kommunale skatter.

Efter nutidige forhold er der ikke noget grundlag for at operere med en

sådan forskel.

Det foreslås derfor at ophæve de særlige love om opkrævning af brandbidrag

i de to kommuner, således at brandvæsenet finansieres af kommunernes

almindelige indtægter som i de øvrige kommuner.

For Københavns Kommunes vedkommende bortfalder brandbidraget fra og med

1998. I tilknytning hertil foreslås maksimum for kommunens grundskyldpromille

midlertidigt forhøjet til 38 promille i 1998 og 36 i 1999. Det generelle

maksimum er 34 promille.

For så vidt angår Frederiksberg Kommune, der for 1997 har en

grundskyldpromille på 27, sker bortfaldet af brandbidraget i form af en

aftrapning over 4 år, således at bidraget vil være helt bortfaldet fra og med

2001.

En forhøjelse af grundskyldpromillen for Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forbindelse med ophævelse af brandbidraget vil kunne få en

utilsigtet virkning i relation til det kommunale udlignings- og

tilskudssystem.

For at imødegå dette er det samtidig foreslået at ændre lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale forslaget til velvillig behandling i det høje

Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

Lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet i

København ophæves.

Lov nr. 91 af 31. marts 1938 om bidrag til udgifterne ved brandvæsenet

i København.

§ 1. Til udgifterne ved brandvæsenet i København udredes et bidrag

af alle bygninger i kommunen, være sig statsejendomme, kommunale eller

private ejendomme. Bidraget beregnes for ejendomme, der er brandforsikret for

fuld værdi, af forsikringssummen for bygninger med de bestanddele og det

tilbehør, som sædvanligt forsikres sammen med disse, herunder mur- og

nagelfast inventar, men ikke hegn, maskiner eller løsøre. For uforsikrede

ejendomme beregnes bidraget på tilsvarende måde af forsikringsværdien. For

ejendomme, der er forsikret under forsikringsværdien, beregnes bidrag af

forsikringssummen på samme måde som for ejendomme, der er forsikret for fuld

værdi, men derudover beregnes et tillægsbidrag af forskellen mellem

forsikringsværdien og forsikringssummen.

I tilfælde af tvivl om forsikringsværdien for en helt eller delvis

uforsikret ejendom kan værdien forlanges fastslået ved en vurdering, der ved

magistratens foranstaltning og uden udgift for ejeren foretages af to af

magistraten udmeldte mænd.

§ 2. Bidraget, der fastsættes for 6-årige perioder ad gangen,

udgør for tiden fra den 1. april 1938 til den 31. marts 1944 0,6 promille

årlig af de bidragspligtige beløb. For de følgende perioder nedsættes eller

forhøjes bidraget med 0,04 promille for hver fulde 5 pct., som bidragets

gennemsnitlige årlige størrelse i den sidste seksårsperiode har været højere

eller lavere end 75 pct. af kommunens gennemsnitlige årlige udgifter i samme

periode til brandvæsenet, herunder medregnes pensionshenlæggelser samt

forrentning af og sædvanlig afskrivning på anskaffelsesværdierne.

Af bygningerne på Holmen erlægges bidraget dog kun med halvdelen af

førnævnte beløb.

Københavns Magistrat bekendtgør bidragets størrelse snarest muligt efter

hver seksårsperiodes begyndelse.

§ 3. Bidraget beregnes halvårsvis af de i § 1 nævnte værdier,

således som de er opgjort ved halvårets begyndelse, jf. dog 3die stykke.

Såvel forsikringsselskaber som ejere af helt eller delvis uforsikrede

ejendomme er pligtige til senest 10 dage før et halvårs udløb at indgive

anmeldelse til Københavns skattevæsen om det bidrag, der af dem vil være at

indbetale til kommunen for det pågældende halvår. Anmeldelsen skal være

ledsaget af en opgørelse over det samlede beløb af forsikringssummerne ved

halvårets begyndelse eller - for helt eller delvis uforsikrede ejendomme -

over forsikringsværdien, henholdsvis den uforsikrede del af denne. Enhver,

hvem bidragspligt påhviler, skal endvidere på forlangende meddele

skattevæsenet alle til bidragets beregning nødvendige oplysninger.

Forsikringsselskaberne er berettigede til at foretage opgørelsen på

grundlag af forsikringssummerne på forfaldsdagen for den sidste ordinære

præmie før anmeldelsens indgivelse, således at bidraget beregnes efter

forsikringssummernes størrelse på dette tidspunkt.

§ 4. Bidraget for brandforsikrede ejendomme opkræves ved

foranstaltning af vedkommende forsikringsselskab. Bidraget for helt

uforsikrede ejendomme samt tillægsbidraget for delvis uforsikrede ejendomme

opkræves ved kommunens foranstaltning.

Bidraget påhviler ejendommens ejer og hæfter på ejendommen med den

kommunale afgifter af faste ejendomme indrømmede pante- og fortrinsret, der

også omfatter eventuelt påløbne renter. For bidrag af brandforsikrede

ejendomme hæfter tillige selskabet samt - såfremt det drejer sig om et

udenlandsk selskab - dettes herværende repræsentanter og befuldmægtigede; for

dette krav gælder den for kommunale skatter og afgifter hjemlede fortrinsret.

Bidraget med eventuelt påløbne renter kan inddrives ved udpantning.

Ejerens personlige hæftelse og pante- og fortrinsretten i ejendommen

bortfalder for bidrag af forsikrede ejendomme, når bidraget er indbetalt til

forsikringsselskabet.

§ 5. Bidraget forfalder hver 1. april og 1. oktober for det da

forløbne halvår. Betales bidraget ikke inden månedens udgang, forrentes det

med 1/2 pct. månedlig fra forfaldsdagen indtil udgangen af den måned, i

hvilken betaling finder sted.

Forsikringsselskaberne er berettigede til at opkræve bidraget i

forbindelse med den nærmest forudgående opkrævning af ordinær præmie i

halvåret.

§ 6. Den, der med forsæt eller af grov uagtsomhed undlader at

foretage de pligtige anmeldelser, giver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug ved bidragsberegningen eller undlader at give de ham

afkrævede oplysninger, straffes med bøde og skal desuden efterbetale det ikke

erlagte bidrag. Bøderne ikendes af magistraten, medmindre enten denne eller

den skyldige ønsker sagen afgjort ved domstolene, bøderne tilfalder

statskassen, de af magistraten uden medvirken af politi og domstole ikendte

bøder dog kommunens kasse.

§ 7. Denne lov træder i kraft den 1. april 1938. Samtidig ophæves

§ 9 i lov af 15. maj 1868 om brandvæsenet i København. For ejendomme, med

hensyn til hvilke bidrag ifølge sidstnævnte bestemmelse hidtil har været

opkrævet ved kommunens foranstaltning, opkræves dette bidrag for tiden fra

den 1. august 1937 til den 31. marts 1938 sammen med kommuneskatten for april

kvartal 1938. Forsikringsselskaberne er berettigede til hos de forsikrede at

opkræve bidraget for tiden fra den 1. april til den 30. september 1938 i en

eller flere rater.

Forsikringsselskaberne er berettigede til uden iagttagelse af

vedtægtsmæssige forskrifter eller tilføjelse af policerne at foretage de til

dækning af bidraget fornødne tarifændringer og opkrævninger hos de

forsikrede.

§ 2

Lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af faste

ejendomme i Frederiksberg Kommune ophæves.

Lov nr. 104 af 29. april 1913 vedrørende den kommunale beskatning af

faste ejendomme i Frederiksberg Kommune, som ændret ved § 26 i lov nr. 83 af

31. marts 1926.

§§ 1-4. (Ophævet).

§ 5. For de efter § 2 beskattede ejendomme, der er bebyggede,

erlægges der en afgift til bestridelse af udgifterne ved kommunens

brandvæsen.

Så længe der mellem kommunen og den almindelige brandforsikring for

landbygninger findes overenskomst om, at den nævnte forening yder tilskud til

brandvæsenet, er de indenfor brandforsikringen stående ejendomme dog fritagne

for den heromhandlede afgift. For de ejendomme, der ikke er forsikrede i

nævnte forening, skal der udredes samme beløb, som brandforsikringen betaler

til kommunen for ejendomme med en tilsvarende forsikringsværdi. Når

overenskomst med brandforsikringen måtte ophøre, pålignes der alle ejendomme

en afgift af 41/6 øre årlig for hver 100 kroners forsikringsværdi.

Forsikringsværdien bestemmes efter den til brandforsikring foretagne

vurdering. Er en bygning enten aldeles ikke eller ikke fuldstændig forsikret,

eller er der i forsikringssummen optaget værdien af maskiner eller

inventarium, som ikke henhører til den egentlige bygning, foretages for

kommunens regning en vurdering ved to dertil af den ordinære ret udmeldte

mænd i overensstemmelse med de almindelige for forsikring gældende regler.

§§ 6-7. (Ophævet).

§ 3

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr.

460 af 30. juni 1993 og senest ved lov nr. 1077 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst

6 og højst 24. I Københavns Kommune kan grundskyldpromillen dog udgøre højst

28 for skatteåret 1998 og højst 26 for skatteåret 1999. I Københavns og

Frederiksberg Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal

grundskyld, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. og 2.

punktum.«.

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse

med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldspromillen, der

skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal

grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse

er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og

højst 24, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog med tillæg af den for

amtskommunal grundskyld fastsatte promille.

Stk. 3-5. - - -

§ 4

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest

ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.«.

Overudligning § 11. Hvis en stigning i en kommunes

udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10,

18, 20 og 21 og bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og

amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som

overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat,

korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns og

Frederiksberg Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en

stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 21 og

bidrag i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale

udgifter til merværdiafgift og det kommunale momsfond.

Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede

tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den

enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede

tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne

i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale

beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen

i stk. 1, hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, og hvis kommunens

beskatningsniveau er højere end udskrivningsprocenten, beregnes et særligt

tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør forskellen til den beregnede

korrektion, der ville være beregnet efter samme bestemmelse, såfremt

kommunens udskrivningsprocent havde svaret til beskatningsniveauet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter