Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF JORDKØBSLOVEN OG LOV OM PLANLÆGNING(REGIONALE JORDKØBSNÆVN)

1996/1 LSF 135Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.

(jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august 1994, foretages

følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »statens« til:

»offentlig«.

2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18

ændres »Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.

3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:

»og den, ministeren bemyndiger dertil,».

4. I § 18 ændres i nr. 2 »miljø, eller«

til: »miljø,», og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige

gener ved ikkejordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens

erhvervelse«.

6. Før § 20 indsættes som overskrift:

»B. Forkøbsret«.

7. I overskrifterne før § 27 ændres »B« til:

»C«.

8. Overskriften før § 28 affattes således:

»D. Anvendelse af jord i offentligt eje«.

9. I § 28, stk. 1, udgår »af

landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og

3«.

10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:

»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den

offentlige myndighed«.

11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«

Læs alt

til: »Den offentlige myndighed«.

12. I § 30 udgår »statens«.

13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske

Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og

»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.

14. § 30 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.

Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns

sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med

amtsrådet kan udføre sekretariatsvirksomhed for det regionale

jordkøbsnævn.«

15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til

at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et

regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn

sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets

virksomhed.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om

regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.

Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns

salg af fast ejendom.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.

16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1.

pkt. »m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk.

8«.

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter

jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse,

indtil forsøget er ophørt efter reglerne herom.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål

m.m. (Jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august

1994, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »statens« til:

»offentlig«.

2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18 ændres

»Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.

3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:

»og den, ministeren bemyndiger dertil,».

4. I § 18 udgår sidst i nr. 2: »eller«, og efter

nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige

gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens

erhvervelse«.

6. Før § 20 indsættes som overskrift:

»B. Forkøbsret«. 7. I overskrifterne før § 27

ændres »B« til: »C«.

8. Overskriften før § 28 affattes således:

»D. Anvendelse af jord i offentlig eje«.

9. I § 28, stk. 1, udgår: »af

landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og

3«.

10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:

»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den

offentlige myndighed«.

11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«

til: »Den offentlige myndighed«.

12. I § 30 udgår: »statens«.

13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske

Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og

»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.

14. § 30 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.

Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns

sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med

amtsrådet kan udføre sekretariatsvirksomhed for det regionale

jordkøbsnævn.«

15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til

at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et

regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn

sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets

virksomhed.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om

regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.

Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns

salg af fast ejendom.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.

16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1. pkt.:

»m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 8«.

§ 2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter

jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse,

indtil forsøget er ophørt efter reglerne herom.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger A. Formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er

- at give mulighed for etablering af regionale jordkøbsnævn og

- at lægge større vægt på lovens anvendelse til at afbøde de

jordbrugsmæssige gener ved offentlige myndigheders ikke-jordbrugsmæssige

aktiviteter i landbrugsområder.

Statens jordfond (Jordfonden), der blev oprettet i 1919, blev ophævet i

1990. Samtidig blev de statslige jordkøbsaktiviteter stærkt begrænset.

Bortfaldet af den statslige aktivitet med opkøb af jord til forbedring af

ejendomsstrukturen gennem jordfordeling mærkedes særligt i Sønderjyllands

Amt, hvor behovet for forbedring af ejendomsstrukturen af historiske grunde

er størst. Landboreformerne, der blev gennemført i Kongeriget fra slutningen

af 1700-tallet, omfattede ikke Hertugdømmerne.

Sønderjyllands Amtsråd tog derfor initiativ til frikommuneforsøget Den

Sønderjyske Jordfond sammen med kommuner i amtet. Forsøget, der er 10-årigt,

godkendtes d. 28. august 1992 og iværksattes d. 5. april 1993 ved amtsrådets

endelige tiltrædelse af vedtægterne.

Regelgrundlaget for Den Sønderjyske Jordfond var oprindeligt

frikommuneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 18. december 1991, ændret

ved lov nr. l208 af 28. april 1993, samt landbrugsministerens godkendelse af

Sønderjyllands Amtskommunes friamtsregulativ nr. 19, jf. bekendtgørelse nr.

751 af 28. august 1992 om godkendelse af regulativet. Efter

frikommuneprojektets ophør ved udgangen af 1993 fortsatte forsøget med

hjemmel i § 30 a i jordkøbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august

1994 om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m., samt

bekendtgørelse nr. 1178 af 23. december 1993 om Den Sønderjyske Jordfond.

Angående frikommunelovforslaget henvises der til FT 1991-92: 8589-8604,

9663, 9748-49; A 6013, og angående jordkøbslovforslaget henvises til FT

1993-94: 91, 355, 3687, 4366; A 51.

På baggrund af erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond har andre amtsråd

i Jylland nu vist interesse for også at etablere regionale jordkøbsorganer.

Lovforslaget sigter derfor på at give de amtskommuner, der måtte ønske det,

mulighed for at etablere jordkøbsnævn.

Behovet for jordkøb for at fremme jordfordelinger viser sig i stigende

grad i forbindelse med offentlige myndigheders større ikke-jordbrugsmæssige

aktiviteter i landbrugsområder, f.eks. anlægsaktiviteter som

naturgenopretning, foranstaltninger for friluftslivet, skovrejsning, vejanlæg

og byudvikling. Det mærkes ikke alene i Den Sønderjyske Jordfond, men også i

den statslige aktivitet. Ved benyttelse af jordkøb og jordfordelinger i

forbindelse med anlægsaktiviteter kan der opnås fordele både for den

anlæggende myndighed og for jordbruget.

Kommuner og amtskommuner kan lovligt erhverve jord til varetagelse af

deres opgaver, men kan ikke efter gældende regler købe jord til jordfordeling

og magelæg. Med lovforslaget sigtes på, at de enkelte amtsråd får mulighed

for at nedsætte regionale jordkøbsnævn med denne opgave.

Nævnet kan efter forslaget erhverve jord til forbedring af landbrugets

arronderingsmæssige forhold, herunder for at afbøde jordbrugsmæssige gener i

forbindelse med andre myndigheders ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i

landbrugsområder, og i særlige tilfælde af hensyn til bevarelse af landskabet

eller det landbrugsmæssige miljø. Jordkøbsnævnet kan ikke være permanent

arealbesidder, men forudsættes at afhænde arealerne hurtigst muligt, normalt

inden for få år, fortrinsvis til landmænd og fortrinsvis i jordfordeling

eller jordomlægning.

De forudsatte rammer for nævnets virksomhed er beskrevet under punkt B 3.

De svarer til praksis i Den Sønderjydske Jordfond, suppleret med krav om, at

det regionale jordkøbsnævns aktivitet skal være i overensstemmelse med

amtskommunens region- og landbrugsplanlægning.

Når det gælder den statslige aktivitet, blev det tilkendegivet i

bemærkningerne til lovforslag nr. L 221 1989-90 om ændring af den daværende

udlånslov (nu jordkøbsloven) - uden at ændre lovens tekst - at lovforslaget

også tilsigtede »at begrænse opkøbsaktiviteterne væsentligt, således at

der som altovervejende hovedregel alene sker opkøb af frijorder samt opkøb i

forbindelse med samarbejdet med Miljøministeriet og andre myndigheder efter

særskilt bevilling.«

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9.

august 1995, blev det fastsat, at frigjorte arealer kan afhændes til et

direktorat under landbrugs- og fiskeriministeren (nu ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri) eller en af ministeren godkendt institution,

og bemærkningerne angav, at køb af jord efter jordkøbsloven vil kunne

omfattes af den pågældende bestemmelse.

Helt at begrænse den statslige jordkøbsaktivitet som forudsat ved

lovændringen i 1990 og til jord fra ophørs-landmænd har vist sig at være

uhensigtsmæssigt. Fremover vil jordkøbsloven derfor inden for de

bevillingsmæssige rammer også kunne blive brugt til køb af jord, der

forventes at kunne afhændes inden for få år som kompensationsjord for

landmænd, der berøres af statslige myndigheders anlægsaktivitet eller af

projekter som f.eks. det aktuelle landbrugs-miljøprojekt i Varde Ådal.

Genafhændelse vil fortrinsvis ske i jordfordeling eller som led i andre

strukturforbedrende foranstaltninger.

De begrænsninger i brugen af jordkøbsloven, der blev indført i 1990,

afløses med lovforslaget således af regionale jordkøbsnævns mulighed for

aktivitet, samt af en statslig aktivitet som ovenfor anført.

B. Jordkøbsnævnet

1. Nævnets etablering, sammensætning og funktion

Efter lovforslaget kan amtsrådet nedsætte et regionalt jordkøbsnævn efter

bemyndigelse af ministeren. Amtsrådet kan inddrage kommuner i amtet i nævnets

arbejde.

Det er hensigten, at nævnet sammensættes efter de samme principper som Den

Sønderjyske Jordfond. Nævnet vil således have 4 eller 5 medlemmer: 1 medlem

udpeget af amtsrådet, 1 medlem udpeget af De danske Landboforeninger i amtet,

1 medlem udpeget af Dansk Familielandbrug i amtet, 1 medlem udpeget af

amtsrådet efter indstilling fra miljø-, natur- og friluftsorganisationer i

amtet, og 1 medlem udpeget af eventuelle deltagende kommuner. Der udpeges en

suppleant for hver af nævnets medlemmer. Amtsrådet udpeger formanden blandt

nævnets medlemmer.

Jordkøbsnævnet vil - i modsætning til Den Sønderjyske Jordfond, som er en

privat fond - være en selvstændig forvaltningsmyndighed med selvstændig

kompetence til at købe og sælge jord til jordkøbslovens formål. Den

erhvervede jord og eventuelle indtægter heraf samt tilskud givet til nævnets

virksomhed er således i amtskommunens eje, men nævnet har den fulde

kompetence til at råde over den erhvervede jord og de midler, som amtsrådet

har bevilget til nævnets virksomhed, inden for rammerne for nævnets

virksomhed. Da det regionale jordkøbsnævn er en selvstændig myndighed, vil

nævnet ikke være undergivet amtsrådets instruktioner.

Som offentlig myndighed bliver nævnet underlagt de almindelige regler i

bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om habilitet

og aktindsigt. Når det drejer sig om køb af jord, er der tavshedspligt for

nævnets medlemmer, og der vil efter reglerne i forvaltningsloven og

offentlighedsloven normalt ikke kunne gives aktindsigt forud for handelen.

Ved nævnets sammensætning og placering søges opnået, at den lokale

jordbrugsmæssige ekspertise inddrages, at nævnet selvstændigt kan indgå

handler om jord meget hurtigt, og at aktiviteten foregår i overensstemmelse

med amtskommunens region- og landbrugsplanlægning.

2. Nævnets finansiering

Det foreslås, at amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med

nævnets virksomhed, og afsætter midler hertil på årsbudgettet.

Driftsbudgettet forudsættes at indeholde udgifterne til

sekretariatsbetjeningen samt eventuelle indtægter fra forpagtning af de

jorder, nævnet har købt.

I de vilkår, der vil blive fastsat for bemyndigelse til nævnene, jf. § 30

a, stk. 1 og 2, er det hensigten at sikre nævnet en minimumsbevilling i form

af en flerårig rammebevilling. Størrelsen heraf vil blive fastsat af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med

vedkommende amtsråd som et vilkår for bemyndigelsen. Bevillingen forudsættes

afgivet som en flerårig rammeanlægsbevilling, som omfatter udgifter og

indtægter i forbindelse med jordsalg og -køb, herunder handels- og

udstykningsomkostninger. Endvidere vil det blive forudsat, at amtsrådet

forpligter sig til at forhøje de årlige bevillingsbeløb med summen af

eventuelle tilskud fra andre bidragydere. Det er hermed hensigten at sikre

det enkelte jordkøbsnævn en bevilling af en sådan størrelse, at nævnet kan

disponere langsigtet og selvstændigt.

Til nævnets virksomhed kan der ydes tilskud fra kommunalbestyrelser, jf.

forslagets § 30 a, stk. 4, fra andre offentlige myndigheder, EU, fonde og

private. Dog skal gaver fra fonde og private være uden klausuler om

modydelser, aktivitet i særlige områder, til særlige formål eller lignende.

Det er samtidig hensigten i bemyndigelsen at begrænse de jordværdier og

bevilgede midler, som nævnet kan råde over, så disse tilsammen ikke kan

overstige et vist beløb, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri svarende til ca. 20 mio. kr. med det nuværende prisniveau.

Beløbsrammen medfører en grænse for den samtidige arealbeholdning og

medvirker til at sikre den hurtigst mulige genafhændelse af arealerne til

forbedring af landbrugsstrukturen. I særlige tilfælde kan beløbet

midlertidigt overskrides efter tilladelse fra ministeren.

De finansielle aktiviteter, der er knyttet til de regionale jordkøbsnævn,

vil i øvrigt skulle følge de (amts)kommunale bevillingsregler, der er fastsat

med hjemmel i den kommunale styrelseslov samt reglerne for (amts)kommunernes

budget- og regnskabsvæsen, der er fastsat i »Budget- og

regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner« ligeledes med hjemmel i

den kommunale styrelseslov.

3. Rammer for nævnets virksomhed

Region- og landbrugsplanlægning

Nævnets aktivitet forudsættes at være i overensstemmelse med amtskommunens

region- og landbrugsplanlægning. Landbrugsplanlægningen kan blandt andet

indeholde udpegede områder, der i særlig grad har behov for forbedring af den

ejendomsmæssige struktur, eller områder, hvor planlagte ikke-jordbrugsmæssige

aktiviteter i landbrugsområder kan give arronderingsmæssige gener, jf.

Vejledning i landbrugsplanlægning fra 1982.

Jordkøbsloven

Formålet med jordkøbsnævnets aktivitet vil først og fremmest være

jordbrugsmæssigt. Nævnet kan alene opkøbe jord til de formål, der fremgår af

lovens § 18, nr. 1, 2 og det nye 3, hvilket vil sige til forbedring af

landbrugets arronderingsmæssige forhold, herunder for at afbøde

landbrugsmæssige gener i forbindelse med andre myndigheders

ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, og i særlige tilfælde

af hensyn til bevarelsen af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø.

Arealerne skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug,

medmindre der er grundlag for oprettelse af nye ejendomme eller for

afhændelse til en offentlig myndighed, jf. lovens § 28.

Nævnet vil således kunne købe landbrugs- og naturarealer, der kan udnyttes

jordbrugsmæssigt, herunder til ekstensiv drift. Det kan være jord fra en

landbrugsejendom eller frijord, dvs. ikke landbrugsnoteret jord. Køb af rene

naturarealer uden jordbrugsmæssig værdi ligger uden for nævnets formål, med

mindre de indgår som en mindre del af en ejendom eller et areal med

jordbrugsmæssig værdi.

Opkøb af jord, der alene skal anvendes til skovrejsning eller til

ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder naturgenopretning, falder ligeledes

uden for jordkøbsnævnets formål.

Den opkøbte jord forudsættes erhvervet til sædvanlig handelspris og

afhændet hurtigst muligt, normalt inden for få år, fortrinsvis i

jordfordeling eller jordomlægning og fortrinsvis til landmænd. Det udelukker

dog ikke, at en mindre del af den erhvervede jord som led i jordfordelingen

eller jordomlægningen afhændes til anden myndighed til varetagelse af denne

myndigheds opgaver, f.eks. naturgenopretning, byudvikling eller veje.

Hensynet til landskabet og det landbrugsmæssige miljø kan indgå i nævnets

eget virke, f.eks. kan nævnet i forbindelse med jordfordelinger samle

marginale jorder og områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven under samme

ejendom med henblik på f.eks. at opnå græsning af disse arealer som led i den

jordbrugsmæssige drift.

Efter lovens § 27 har landbrugsministeren mulighed for at udføre

anlægsarbejder. Det forudsættes, at nævnet kun udfører anlægsarbejder,

såfremt anlægsarbejdet sker til fremme af dyrkningsmulighederne, f.eks.

grundforbedringsarbejder, læplantning og vandingsanlæg, og når det er

hensigtsmæssigt af hensyn til forpagtning eller videreafhændelse.

Jordkøbsnævnet kan købe jord med rådighedsbegrænsninger (f.eks. i henhold

til naturbeskyttelsesloven) men har ikke adgang til at aftale eller pålægge

nye rådighedsbegrænsninger på den erhvervede jord, f.eks. af hensyn til

naturgenopretning, der forpligter den nye ejer. Nævnet kan imidlertid fremme

en jordfordeling, hvor sådanne begrænsninger indgår, ved at afhænde jord i

jordfordelingen. Hvis nævnets jord undtagelsesvis afhændes ved offentligt

udbud, kan helt nødvendige rådighedsbegrænsninger, f.eks. i forbindelse med

færdselsrettigheder, dog pålægges i forbindelse med salg.

Ved nævnets salg af jord i forbindelse med en jordfordeling sikres

handelsprisen på markedsniveau. Salg af nævnets jord i øvrigt vil normalt

skulle ske for højeste bud over et fastsat minimumsbeløb afgivet af en

jordbruger, der opfylder landbrugslovens betingelser for erhvervelse i

overensstemmelse med principperne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar

1995 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme. Der vil

imidlertid være et vist spillerum, da formålet med virksomheden er at

forbedre de arronderingsmæssige forhold i jordbruget. I forbindelse med

magelæg til forbedring af de arronderingsmæssige forhold vil der ikke blive

krævet offentligt udbud.

Nævnet forudsættes at koordinere sin aktivitet med øvrig offentlig

opkøbsaktivitet i amtet.

Jordfordeling

Afhændelse af nævnets jord forudsættes fortrinsvis at ske ved

jordfordeling til forbedring af de arronderingsmæssige forhold, herunder

jordfordelinger, der samtidig tjener ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. § 1 i

jordfordelingsloven, lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.

Det forventes, at en del af nævnets aktivitet vil ske i forbindelse med

andre myndigheders ikke-jordbrugsmæssige aktivitet. En myndighed kan f.eks.

have planer om at gennemføre rådighedsbegrænsninger på landbrugsarealer,

herunder på arealer, som fortsat ønskes drevet af landmænd. Begrænsningerne

kan være fysiske, f.eks. hævning af vandstanden i en ådal, eller juridiske,

f.eks. vilkår om vejadgang eller ekstensivering af landbrugsdrift.

Sådanne begrænsninger kan gennemføres i forbindelse med planlægning af

jordfordeling efter jordfordelingsloven, som administreres af

Strukturdirektoratet. Under planlægningen af en jordfordeling kan en

myndighed, der måtte have hjemmel dertil, foranledige rådighedsbegrænsninger

pålagt arealer, der indgår i jordfordelingen, såfremt jorden med

rådighedsbegrænsninger afhændes i jordfordelingen, og når myndigheden

erstatter tabet i jordværdi ved disse begrænsninger.

Eventuelle aftaler om rådighedsbegrænsninger på noget af den jord, nævnet

afhænder i jordfordelingen, angår myndigheden, jordfordelingens

lodsejerudvalg og de nye ejere samt jordfordelingsplanlæggeren, der formidler

jordomlægningerne. Aftalerne er således ikke nævnets anliggende.

Varetagelse af natur- og miljøhensyn m.v. er således fortsat amtsrådets

opgave, men disse hensyn indgår i nævnets virke ved fremskaffelse af jord til

sådanne jordfordelinger.

Landbrugsloven

Bemyndigelsen efter loven indebærer, at nævnet kan købe hele

landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme (landbrugsarealer) uden

tilladelse efter landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august

1994. Indhentning af fornødne tilladelser efter landbrugsloven i øvrigt,

herunder ved salg, følger de almindelige regler.

Reglerne i landbrugsloven forudsætter, at der på hver landbrugsejendom

findes en beboelsesbygning. Når to eller tre ejendomme ejes og drives sammen,

kan jordbrugskommissionen dog tillade, at bygningerne fraskilles den ene

ejendom samtidig med, at der lyses en deklaration på de berørte ejendomme om

fælles ejerskab og drift, jf. lovens § 8, stk. 4. Uanset en sådan deklaration

kan nævnet erhverve en hvilken som helst af ejendommene såvel som begge eller

alle uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen skal

orienteres om den indgåede handel, dels for at kvittere deklarationen til

aflysning på det erhvervede, dels for at sikre, at deklarationens

bestemmelser i øvrigt opfyldes.

Jordkøbsnævnet kan erhverve dele af landbrugsejendomme - enten ved

arealoverførsel til allerede ejede arealer eller ved udstykning af arealet -

uanset landbrugslovens sammenlægnings- og erhvervelsesregler, og uden at der

skal søges tilladelse hos jordbrugskommissionen. Arealoverførslen eller

udstykningen til nævnet skal dog forelægges jordbrugskommissionen, hvis der

for så vidt angår restejendommen (den del, nævnet ikke erhverver) kræves

tilladelse efter landbrugsloven.

Erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond viser, at det ofte er mest

hensigtsmæssigt alene at købe jorden fra en ejendom frem for hele ejendommen,

f.eks. når sælgeren ønsker at blive boende, men ikke ønsker at drive jorden.

Landbrugspligten forudsættes opretholdt på de erhvervede arealer, der skal

bortforpagtes i overensstemmelse med landbrugslovens regler, indtil de

afhændes. I tilfælde, hvor videreafhændelse skal ske til

ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. foran under Jordkøbsloven ,

forudsættes det, at nævnet har søgt at tilgodese nærliggende

landbrugsbedrifters eventuelle behov for jord til at skabe harmoni mellem

besætning og jordtilliggende.

Ovenstående indebærer, at fortrinsstilling efter landbrugsloven ikke kan

gøres gældende, når nævnet køber jord, men alene ved afhændelsen af jorden,

hvor landbrugslovens almindelige regler gælder. Lovforslaget ændrer ikke ved

fortrinsstillingen i relation til jordfordelinger.

Ophørsstøtteloven

Den Sønderjyske Jordfond er i medfør af § 5, stk. 2 i lovbekendtgørelse

nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere godkendt til at

købe jord fra ophørslandmænd. Det er hensigten, at regionale jordkøbsnævn

efter ansøgning skal kunne få tilsvarende godkendelse.

C. Kompetence efter planloven

I tilknytning til forsøget Den Sønderjyske Jordfond har miljø- og

energiministeren godkendt forsøg efter planloven. Jordfonden fritages dermed

for kravet om landzonetilladelse i forbindelse med udstykninger, som

foretages inden for nævnets formål.

Forsøgsbestemmelsen kan kun bruges til forsøg. Derfor foreslås en ændring

af planloven for at fritage regionale jordkøbsnævn efter denne lov for kravet

om landzonetilladelse i forbindelse med udstykning, jf. lovforslagets § 2.

Zonetilladelse kræves ikke i forbindelse med arealoverførsel.

D. Sideløbende statslig kompetence

Etablering af et regionalt jordkøbsnævn tilsidesætter eller begrænser ikke

den statslige kompetence til køb af jord i amtet. Denne forudsættes som

hidtil udøvet af Strukturdirektoratet ved kontoret i Tønder.

Hovedvægten i den statslige aktivitet drejer sig om administration af

reglerne om statens forkøbsret efter lovens §§ 20-26, dvs. reglerne om

pålæggelse af forkøbsret til frijord og anvendelse af forkøbsretten. Disse

beføjelser foreslås ikke udlagt til jordkøbsnævnet.

Endvidere kan der være tale om statslig erhvervelse af jord fra landmænd,

som ønsker at benytte ophørsordningen, men som ikke ellers uden jordfordeling

i området kan afhænde jord på en måde, hvor kriterierne for at få tilskuddet

opfyldes.

Endelig kan den statslige aktivitet dreje sig om jordkøb og jordfordeling

i forbindelse med ikke-jordbrugsmæssig aktivitet i landbrugsområder, jf.

ovenfor under A. Sådan aktivitet vil ikke omfatte opgaver af overvejende

regional interesse.

Ved jordfordeling i et område vil både jord i nævnets og statens

besiddelse kunne indgå i jordfordelingen. Erfaringen fra Den Sønderjyske

Jordfond viser, at kompetence for både fonden og staten er nyttig.

E. Administration

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forudsættes at fastsætte

nærmere bestemmelser for nævnet, herunder om nævnets beføjelser,

sammensætning, finansiering og administration efter høring af berørte

myndigheder og organisationer.

Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om mulighederne for kommunernes

frivillige medvirken, herunder at ydede bidrag ikke kan trækkes tilbage under

nævnets virksomhed, og at det enkelte amtsråd kan fastsætte de nærmere

bestemmelser om kommunernes medvirken. Det skal i den forbindelse fastlægges,

hvilke bidrag kommunerne i givet fald skal yde, og hvorledes det økonomiske

mellemværende med bidragydende kommuner gøres op ved nævnets eventuelle

nedlæggelse. Det er hensigten, at amtsrådet desuden får mulighed for at

fastsætte yderligere vilkår for kommunal medvirken, herunder fastsætte

bestemmelse om et mindste antal medvirkende kommuner som betingelse for

kommunal medvirken i nævnets virksomhed.

Det forudsættes, at nævnet efter regler fastsat af ministeren udarbejder

en årsberetning, som indsendes til ministeren, og at amtsrådet fører tilsyn

med, at nævnet overholder den bevilling, som amtsrådet har stillet til

rådighed for nævnet.

Amtsrådet kan beslutte at nedlægge nævnet, og ministeren kan fratage

nævnet bemyndigelsen efter loven, hvis betingelserne for bemyndigelsen ikke

overholdes. I givet fald skal alle de jorder, nævnet råder over, afhændes

efter landbrugslovens regler.

Den gældende lovs § 30 a, stk. 3, hjemler klageadgang over afgørelser

truffet af de myndigheder, der har bemyndigelser efter loven, og

klageadgangen kan begrænses til klager over retlige spørgsmål. Muligheden i

den gældende lovs § 30 a, stk. 4, for at fastsætte regler om, at en afgørelse

ikke kan påklages, gælder alene afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning eller en styrelse under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og dermed ikke jordkøbsnævnene.

I forsøget Den Sønderjyske Jordfond har ministeren benyttet lovens adgang

til at begrænse klageadgangen for fondens afgørelser til retlige spørgsmål,

og dette agtes ligeledes gennemført for de regionale jordkøbsnævn.

F. Sekretariatsbetjening

For Den Sønderjyske Jordfond udfører Strukturdirektoratet ved kontoret i

Tønder sekretariatsvirksomheden som indtægtsdækket virksomhed, og

erfaringerne hermed er positive.

For de regionale jordkøbsnævn er det hensigten at fastsætte regler om, at

amtsrådet kan vælge, om sekretariatsbetjeningen af nævnet skal varetages i

amtskommunen, eller om Strukturdirektoratet skal udføre denne opgave for

amtsrådet som indtægtsdækket virksomhed. Amtsrådet har det endelige ansvar

for sekretariatsbetjeningen af nævnet.

Hvor Strukturdirektoratet vælges som sekretariat, forudsættes amtskommunen

at bistå nævnet med prioritering af indsatsområderne og opsøgning af

købsmulighederne, mens Strukturdirektoratet står for indsatsen ved køb og

salg, herunder forhandlinger med lodsejere, og for koordinering med

jordfordelingsaktiviteten.

Strukturdirektoratet varetager i forvejen statens opgaver efter

jordkøbsloven. I det omfang, Strukturdirektoratet står for

sekretariatsbetjeningen af jordkøbsnævnene, sikres koordinering af de

regionale jordkøbsnævns aktivitet med den statslige aktivitet på området, jf.

foran under D, samt med jordfordelingsindsatsen, som Strukturdirektoratet

står for. Såfremt amtskommunen selv står for sekretariatsopgaven, forudsættes

det, at koordinering sikres på anden måde ved løbende kontakt og

afrapportering.

Efter erfaringerne med Den Sønderjyske Jordfond skønnes det, at

Strukturdirektoratets ressourcebehov til sekretariatsbistand i de enkelte

nævn vil være af et så relativt begrænset omfang, at det kan være

fordelagtigt for amtskommunen at udnytte direktoratets ekspertise inden for

dette specielle område.

G. Den Sønderjyske Jordfond

Forsøget Den Sønderjyske Jordfond kan fungere som hidtil forsøgsperioden

ud efter de regler, der gælder for forsøget.

Forsøget kan til hver en tid standses af amtsrådet. Endvidere kan det

standses af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvis fonden ikke

arbejder i overensstemmelse med forsøgsregulativet. Sønderjyllands

Amtskommune har således mulighed for at standse forsøget, før det udløber i

2002, og i stedet benytte den generelle ordning.

Ved afvikling af fonden skal formuen bruges inden for gældende lovgivning

til fremskaffelse af rekreative arealer i offentligt eje, til fremme af

Sønderjyllands landbrugserhverv eller almenvellet i øvrigt i Sønderjylland.

Afgørelsen træffes af bestyrelsen for Den Sønderjyske Jordfond efter

drøftelse med bl.a. amtsrådet og ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri. Civilretsdirektoratet skal godkende nedlæggelse af fonden.

H. Bebudede overvejelser om uddelegering af beføjelser efter loven

Ved ændringen af jordkøbsloven den 13. juni 1990 blev den statslige

jordfond ophævet. Den daværende jordfonds væsentligste aktivitet og

hovedparten af de midlertidige arealbeholdninger var i Sønderjylland. I loven

blev indføjet hjemmel til at uddelegere landbrugsministerens (nu ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri) kompetence til bl.a.

jordbrugskommissionerne og de kommunale og amtskommunale myndigheder.

I bemærkningerne til lovforslaget anførtes: »Når den nye

jordlovsadministration i medfør af landbrugsloven er gennemført og har haft

en vis indkøringsperiode, vil det imidlertid blive taget op til overvejelse,

om der er mulighed for en uddelegering af jordkøbsordningen til

jordbrugskommissionen og amtskommunen, primært i Sønderjyllands Amt.«

Ved ændringen af loven den 22. december 1993 anførtes tillige:

»Resultaterne af forsøget med Den Sønderjyske Jordfond vil indgå i disse

overvejelser. Inden forsøgsperioden ophører, kan det i samarbejde med bl.a.

amtskommunen og jordbrugskommissionen vurderes, om Den Sønderjyske Jordfond

kunne være egnet som længerevarende løsning. Spørgsmålet tages op inden

udgangen af 2002.«

Disse overvejelser er fremskyndet af jyske amtsråds interesse for et

regionalt jordkøbsorgan og har nu resulteret i dette lovforslag.

I. Lovforslagets statsfinansielle og administrative konsekvenser

Det enkelte amtsråd kan vælge at lade Strukturdirektoratet udøve

sekretariatsvirksomheden for det regionale jordkøbsnævn som indtægtsdækket

virksomhed. Der var ved etablering af Den Sønderjyske Jordfond regnet med

udgifter på op til 500.000 kr. årligt svarende til et årsværksforbrug efter

indkøringsfasen på 1,0 og en dækningsbidragsprocent på 40. Erfaringen tyder

på, det kan gøres væsentligt billigere, bl.a. på grund af direktoratets

koordinering med egen aktivitet og amtskommunens medvirken. På baggrund af

erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond skønnes det, at ovennævnte

årsværksforbrug, vil kunne betjene 2-4 nævn, bl.a. afhængigt af amtskommunens

egen medvirken i sekretariatet. I perioder med lav aktivitet, f.eks. i en

indkøringsperiode, vil ressourceforbruget være mindre.

Den Sønderjyske Jordfonds virksomhed har ikke givet anledning til

klagesager, og på grundlag heraf forventes lovforslagets konsekvenser for den

statslige administration at være ubetydelig.

J. Lovforslagets finansielle og administrative konsekvenser for

primær- og amtskommuner

Lovforslaget indebærer ikke generel uddelegering af statslig kompetence,

men giver alene mulighed for, at de amtsråd, der måtte ønske det, kan

nedsætte jordkøbsnævn. Når et amtsråd nedsætter et jordkøbsnævn, er det også

frivilligt for den enkelte kommune, om den ønsker at medvirke.

Lovforslaget giver amtsrådet og de medvirkende kommuner adgang til at

afholde udgifter til jordkøbsnævnets virksomhed; dog må jordværdier samt

bevilgede midler tilsammen ikke uden tilladelse overstige et beløb fastsat af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, svarende til ca. 20 mio. kr.

efter nuværende prisniveau. Jordkøbsnævnets aktivitet i forbindelse med

kommunale myndigheders erhvervelse af jord til anlæg i landbrugsområder kan

lette opgaven for disse myndigheder.

K. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes at have en gavnlig virkning for landbrugserhvervet

ved at medvirke til at forbedre de arronderingsmæssige forhold.

Endvidere forventes forbedring af landskabelige forhold, idet

landskabshensyn kan indgå i de jordfordelinger, der muliggøres gennem

lovforslaget. Ved ikke-jordbrugsmæssig aktivitet i landskabet forventes

lovforslaget at kunne bidrage med jordfordelinger, der medfører mere

harmonisk udformning af landskabet. Lovforslaget giver amtsrådene bedre

muligheder for at aftale natur- og miljøbeskyttelse i landbrugsområder gennem

de jordfordelinger, lovforslaget kan fremme.

L. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

M. Høring

Lovforslaget har været forelagt Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk

Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Skovforening,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Friluftsrådet, Danmarks

Naturfredningsforening samt Den Sønderjyske Jordfond.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Ændringerne er en konsekvens af, at erhvervelse af jord til formålene i

lovens § 18, nr. 1 og 2 samt det nye nr. 3, efter forslaget ikke er

forbeholdt staten, men efter ministerens bemyndigelse, jf. nr. 13, også kan

foretages af regionale jordkøbsnævn.

Til nr. 4

Ved udvidelsen af lovens formålsbestemmelser lægges der større vægt end

førhen på anvendelsen af loven til at omfatte jordkøb med henblik på

forbedring af landbrugets ejendomsstruktur ved andre myndigheders

ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder. Denne anvendelse vil

ofte være et sigte for de regionale jordkøbsnævns aktivitet.

Til nr. 5

Se under 1-3.

Til nr. 6-7

Indføjelsen af overskriften er en afgrænsning af de bestemmelser, der

alene vedrører forkøbsret. Disse bestemmelser udlægges ikke til de regionale

jordkøbsnævn.

Til nr. 8-12

Se under 1-3.

I nr. 9 og 10 består ændringen tillige i en henvisning til det nye nr. 3 i

§ 18. Det er hensigten, at reglerne i § 28 også skal gælde for jord erhvervet

i henhold til nr. 3.

Til nr. 13

Den række af myndigheder, der kan bemyndiges til at udøve beføjelser efter

loven, udvides med regionale jordkøbsnævn. Hjemmelen til at bemyndige Den

Sønderjyske Jordfond udgår af lovbestemmelsen, idet denne hjemmel ikke skal

benyttes mere. De gældende regler for fonden gælder fortsat, jf. § 3.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af, at hjemmelen til bemyndigelsen til Den

Sønderjyske Jordfond erstattes af hjemmelen til bemyndigelse til regionale

jordkøbsnævn.

Det er hensigten administrativt at fastsætte nærmere bestemmelser om

jordkøbsnævnene som anført under de almindelige bemærkninger, herunder regler

der gør det muligt for amtsrådet at benytte Strukturdirektoratet som

sekretariat for nævnet. Strukturdirektoratet vil i så fald udføre opgaven som

indtægtsdækket virksomhed.

Til nr. 15

Det er det enkelte amtsråd, der afgør, om et regionalt jordkøbsnævn skal

nedsættes i amtskommunen, samt om et nævn skal nedlægges.

Vedrørende nævnets finansiering og sekretariatsbetjening henvises til de

almindelige bemærkninger, punkt B 2 og F.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil med hjemmel i § 30 a,

stk. 5, efter forhandling med indenrigsministeren kunne fastsætte regler for

de regionale jordkøbsnævns regnskabsaflæggelse, herunder om udarbejdelse af

en særskilt oversigt over nævnets aktiviteter i forbindelse med de konkrete

jordkøb og -salg samt om en regnskabsmæssig redegørelse for nævnets

dispositioner. Endvidere vil indenrigsministeren med hjemmel i den kommunale

styrelseslov og efter behandling i Budget- og Regnskabsrådet kunne foretage

de eventuelle særlige tilpasninger i »Budget- og regnskabssystemet for

kommuner og amtskommuner«, der som følge af de regionale jordkøbsnævns

virke måtte vise sig nødvendige.

I bestemmelsen i § 30 a, stk. 6, er fastsat, at jordkøbsnævnenes salg af

den erhvervede jord er undtaget fra reglerne om, at al amtskommunal ejendom

(som udgangspunkt) skal udbydes offentligt, jf. § 68 i lov om kommunernes

styrelse. Bestemmelsen indebærer, at jordkøbslovens regler, herunder regler

fastsat i medfør af jordkøbsloven, gælder for nævnets salg af jord.

Til nr. 16

Ændringerne er redaktionelle; »m.v.« udgår som konsekvens af, at

reglerne ikke længere omfatter Den Sønderjyske Jordfond, som ikke er en

myndighed.

Til § 2 Der henvises til de almindelige bemærkninger under C.

Til § 3 Med ikrafttrædelse den 1. juli 1997 vil amtskommuner og

kommuner have mulighed for at bevilge midler til jordkøbsnævn fra 1998.

Stk. 2 er overgangsbestemmelser for det 10-årige forsøg Den Sønderjyske

Jordfond. Forsøget kan fortsætte forsøgsperioden ud og herefter afvikles i

overensstemmelse med reglerne herfor. Efter disse regler kan amtskommunen

standse forsøget før forsøgsperiodens udløb. Der henvises til de almindelige

bemærkninger under G.

Skriftlig fremsættelse

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af jordkøbsloven og planloven. (Regionale

jordkøbsnævn).

(Lovforslag nr. L 135).

Hensigten med lovforslaget om ændring af jordkøbsloven er at give

amtsrådene mulighed for at nedsætte regionale jordkøbsnævn, hvis formål er at

købe jord og afhænde det i jordfordeling o.lign. til forbedring af

ejendomsstrukturen i jordbruget.

Baggrunden for lovforslaget er erfaringerne fra det 10-årige forsøg med

Den Sønderjyske Jordfond, der oprindeligt blev iværksat efter

frikommuneloven. Erfaringerne herfra bevirkede, at andre amtskommuner og

landbrugsorganisationerne ønskede en ordning for resten af landet.

Efter lovforslaget vil de regionale jordkøbsnævn få samme sammensætning og

kompetence og lignende selvstændighed, men adskille sig fra fonden ved at

være en offentlig myndighed på amtskommunens budget.

Lovforslaget indeholder hjemmel for ministeren til at bemyndige et

jordkøbsnævn til at udøve beføjelser efter loven og til at fastsætte rammer

for nævnets sammensætning og virksomhed, finansiering, regnskabsaflæggelse og

administration. Amtskommunerne får mulighed for at nedsætte et regionalt

jordkøbsnævn og afholde udgifter hertil, og kommunerne får mulighed for at

yde tilskud til nævnet. Forslaget indeholder tillige en udvidelse af lovens

formål med en bestemmelse om, at jordkøb kan ske til brug for jordomlægninger

for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter

i landbrugsområder.

Det er hensigten, at amtsrådets og kommunernes adgang til at afholde

udgifter til et jordkøbsnævn begrænses ved, at hvert nævn ikke uden

ministerens tilladelse må råde over en større værdi end ca. 20 mill. kr. i

form af jordværdier og bevilgede midler.

Et jordkøbsnævns opgave vil først og fremmest være at købe jord til

indskud i jordfordeling, hvor der sker et bytte af jorder, så disse ligger

mere hensigtsmæssigt for den enkelte bedrift. Hvis der på forhånd er overskud

af jord, er det lettere at få en jordfordelingsplan til at falde på plads.

Udsigten til mere jord er tillige et ekstra incitament for den enkelte

landmand til at deltage i jordfordelingen.

Efter jordfordelingsloven kan en jordfordelingssag rejses af lodsejere

eller offentlige myndigheder, herunder amtsrådet. Jordfordelingen kan have

rent strukturforbedrende formål, men kan samtidig tjene andre formål, f.eks.

gennemførelse af et vejanlæg eller en naturgenopretning, hvor man på samme

tid opnår, at anlægget lettere kan etableres, og at jorderne til

landbrugsejendommene i området placeres bedre. Hensynet til andre formål,

herunder natur og miljø, indgår således i nævnets virke ved køb af jord til

amtslige jordfordelinger med disse formål.

Jeg vil henlede opmærksomheden på, at lovforslaget bygger på frivillighed.

Det er frivilligt for amtskommunerne at nedsætte et regionalt jordkøbsnævn,

frivilligt for den enkelte kommune at medvirke og frivilligt for landmænd at

sælge jord til nævnet. Nævnets jord indgår i jordfordelinger, der også bygger

på frivillighed. Det er frivilligt for landmændene at deltage i

jordfordelingen og frivilligt for dem at aftale eventuelle

rådighedsbegrænsninger på jorder af hensyn til ikke-jordbrugsmæssige

interesser.

Ved lovbemærkninger i 1990 blev der forudsat en begrænsning i den

statslige brug af jordkøbsloven. Ved bemærkningerne til dette lovforslag

åbnes der mulighed for udvidelse af den statslige aktivitet inden for de

bevillingsmæssige rammer med køb og salg af jord til strukturforbedring og

kompensationsjord for landmænd, der berøres af statslige myndigheders

anlægsaktiviteter i landbrugsområder.

Efter forslaget ændres også planloven, således at et regionalt

jordkøbsnævn ikke skal søge tilladelse efter denne lov til udstykning på

grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget

bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale lovforslaget til Folketingets

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige

formål m.m. (Jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august

1994, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »statens« til:

»offentlig«.

Bekendtgørelse af lov om statens fremskaffelse af jord til

jordbrugsmæssige formål m.m.

(Jordkøbsloven)

- - -

2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18 ændres

»Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.

Kapitel II

Statens fremskaffelse og anvendelse af jord

A. Statens fremskaffelse af jord

3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:

»og den, ministeren bemyndiger dertil,».

4. I § 18 udgår sidst i nr. 2: »eller«, og efter

nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige

gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast

ejendom

1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse

eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling

mellem jordbrug,

2) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til

bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller

3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier.

5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens

erhvervelse«.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18 nævnte formål samt

anlægsarbejder i medfør af § 27 sker inden for de beløb, der årligt afsættes

på finansloven.

6. Før § 20 indsættes som overskrift:

»B. Forkøbsret«. 7. I overskrifterne før § 27

ændres »B« til: »C«.

B. Anlægsarbejder

§ 27. - - -

8. Overskriften før § 28 affattes således:

»D. Anvendelse af jord i offentlig eje«.

9. I § 28, stk. 1, udgår: »af

landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og

3«.

10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:

»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den

offentlige myndighed«.

11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«

til: »Den offentlige myndighed«.

C. Anvendelse af jord i statens eje

§ 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af

landbrugsministeren i medfør af § 18, nr. 1, skal så vidt muligt anvendes til

supplering af bestående jordbrug, medmindre der er grundlag for oprettelse af

nye landbrugsejendomme eller for afhændelse til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Udbudet af de i medfør af § 18, nr. 1, erhvervede arealer

sker især under hensyn til,

1) at afhændelsen sker på de for staten bedst mulige økonomiske vilkår.

2) at afhændelsen sker under hensyntagen til ejendoms- og

erhvervsstrukturen, og

3) at afhændelsen fremmer en jordfordeling, hvis en sådan gennemføres i

det pågældende område.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.

12. I § 30 udgår: »statens«.

§ 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

statens opkøb, anvendelse og videresalg af jord i medfør af denne lov.

13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske

Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og

»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.

14. § 30 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.

Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns

sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse

under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udføre

sekretariatsvirksomhed for regionale jordkøbsnævn.«

15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til

at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et

regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn

sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets

virksomhed.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter

forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om

regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.

Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns

salg af fast ejendom.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.

16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1. pkt.:

»m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 8«.

§ 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne,

de kommunale og amtskommunale myndigheder, Den Sønderjyske Jordfond,

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) samt

Jordbrugsdirektoratet eller anden styrelse under Landbrugsministeriet til at

udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter

loven.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for

udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1. Bestemmelser for Den Sønderjyske

Jordfond kan fastsættes ved bekendtgørelse af godkendelsen af et af

Sønderjyllands Amtsråd vedtaget regulativ. Landbrugsministeren kan bemyndige

Jordbrugsdirektoratet til at forestå sekretariatsvirksomheden for Den

Sønderjyske Jordfond. Sønderjyllands Amtskommune og kommunerne i amtet kan

yde bidrag til Den Sønderjyske Jordfond.

Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter bemyndigelse af de i

stk. 1 nævnte myndigheder m.v. kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog

stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over

retlige spørgsmål.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at

træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af

Hypotekbanken eller en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages.

§ 2 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16.

august 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændring:

1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter

jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«

§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra

landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske

ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog

§§ 36-38.

§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

- - -

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter