1996 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF JORDKØBSLOVEN OG LOV OM PLANLÆGNING(REGIONALE JORDKØBSNÆVN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august 1994, foretages
følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »statens« til:
»offentlig«.
2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18
ændres »Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.
3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:
»og den, ministeren bemyndiger dertil,».
4. I § 18 ændres i nr. 2 »miljø, eller«
til: »miljø,», og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige
gener ved ikkejordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens
erhvervelse«.
6. Før § 20 indsættes som overskrift:
»B. Forkøbsret«.
7. I overskrifterne før § 27 ændres »B« til:
»C«.
8. Overskriften før § 28 affattes således:
»D. Anvendelse af jord i offentligt eje«.
9. I § 28, stk. 1, udgår »af
landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og
3«.
10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:
»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den
offentlige myndighed«.
11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«
Læs alt
til: »Den offentlige myndighed«.
12. I § 30 udgår »statens«.
13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske
Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og
»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.
14. § 30 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.
Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns
sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med
amtsrådet kan udføre sekretariatsvirksomhed for det regionale
jordkøbsnævn.«
15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til
at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et
regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn
sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets
virksomhed.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.
Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns
salg af fast ejendom.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1.
pkt. »m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk.
8«.
§ 2
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter
jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse,
indtil forsøget er ophørt efter reglerne herom.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål
m.m. (Jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august
1994, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »statens« til:
»offentlig«.
2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18 ændres
»Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.
3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:
»og den, ministeren bemyndiger dertil,».
4. I § 18 udgår sidst i nr. 2: »eller«, og efter
nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige
gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens
erhvervelse«.
6. Før § 20 indsættes som overskrift:
»B. Forkøbsret«. 7. I overskrifterne før § 27
ændres »B« til: »C«.
8. Overskriften før § 28 affattes således:
»D. Anvendelse af jord i offentlig eje«.
9. I § 28, stk. 1, udgår: »af
landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og
3«.
10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:
»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den
offentlige myndighed«.
11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«
til: »Den offentlige myndighed«.
12. I § 30 udgår: »statens«.
13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske
Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og
»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.
14. § 30 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.
Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns
sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med
amtsrådet kan udføre sekretariatsvirksomhed for det regionale
jordkøbsnævn.«
15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til
at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et
regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn
sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets
virksomhed.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.
Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns
salg af fast ejendom.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1. pkt.:
»m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 8«.
§ 2
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter
jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse,
indtil forsøget er ophørt efter reglerne herom.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger A. Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er
- at give mulighed for etablering af regionale jordkøbsnævn og
- at lægge større vægt på lovens anvendelse til at afbøde de
jordbrugsmæssige gener ved offentlige myndigheders ikke-jordbrugsmæssige
aktiviteter i landbrugsområder.
Statens jordfond (Jordfonden), der blev oprettet i 1919, blev ophævet i
1990. Samtidig blev de statslige jordkøbsaktiviteter stærkt begrænset.
Bortfaldet af den statslige aktivitet med opkøb af jord til forbedring af
ejendomsstrukturen gennem jordfordeling mærkedes særligt i Sønderjyllands
Amt, hvor behovet for forbedring af ejendomsstrukturen af historiske grunde
er størst. Landboreformerne, der blev gennemført i Kongeriget fra slutningen
af 1700-tallet, omfattede ikke Hertugdømmerne.
Sønderjyllands Amtsråd tog derfor initiativ til frikommuneforsøget Den
Sønderjyske Jordfond sammen med kommuner i amtet. Forsøget, der er 10-årigt,
godkendtes d. 28. august 1992 og iværksattes d. 5. april 1993 ved amtsrådets
endelige tiltrædelse af vedtægterne.
Regelgrundlaget for Den Sønderjyske Jordfond var oprindeligt
frikommuneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 18. december 1991, ændret
ved lov nr. l208 af 28. april 1993, samt landbrugsministerens godkendelse af
Sønderjyllands Amtskommunes friamtsregulativ nr. 19, jf. bekendtgørelse nr.
751 af 28. august 1992 om godkendelse af regulativet. Efter
frikommuneprojektets ophør ved udgangen af 1993 fortsatte forsøget med
hjemmel i § 30 a i jordkøbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august
1994 om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m., samt
bekendtgørelse nr. 1178 af 23. december 1993 om Den Sønderjyske Jordfond.
Angående frikommunelovforslaget henvises der til FT 1991-92: 8589-8604,
9663, 9748-49; A 6013, og angående jordkøbslovforslaget henvises til FT
1993-94: 91, 355, 3687, 4366; A 51.
På baggrund af erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond har andre amtsråd
i Jylland nu vist interesse for også at etablere regionale jordkøbsorganer.
Lovforslaget sigter derfor på at give de amtskommuner, der måtte ønske det,
mulighed for at etablere jordkøbsnævn.
Behovet for jordkøb for at fremme jordfordelinger viser sig i stigende
grad i forbindelse med offentlige myndigheders større ikke-jordbrugsmæssige
aktiviteter i landbrugsområder, f.eks. anlægsaktiviteter som
naturgenopretning, foranstaltninger for friluftslivet, skovrejsning, vejanlæg
og byudvikling. Det mærkes ikke alene i Den Sønderjyske Jordfond, men også i
den statslige aktivitet. Ved benyttelse af jordkøb og jordfordelinger i
forbindelse med anlægsaktiviteter kan der opnås fordele både for den
anlæggende myndighed og for jordbruget.
Kommuner og amtskommuner kan lovligt erhverve jord til varetagelse af
deres opgaver, men kan ikke efter gældende regler købe jord til jordfordeling
og magelæg. Med lovforslaget sigtes på, at de enkelte amtsråd får mulighed
for at nedsætte regionale jordkøbsnævn med denne opgave.
Nævnet kan efter forslaget erhverve jord til forbedring af landbrugets
arronderingsmæssige forhold, herunder for at afbøde jordbrugsmæssige gener i
forbindelse med andre myndigheders ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i
landbrugsområder, og i særlige tilfælde af hensyn til bevarelse af landskabet
eller det landbrugsmæssige miljø. Jordkøbsnævnet kan ikke være permanent
arealbesidder, men forudsættes at afhænde arealerne hurtigst muligt, normalt
inden for få år, fortrinsvis til landmænd og fortrinsvis i jordfordeling
eller jordomlægning.
De forudsatte rammer for nævnets virksomhed er beskrevet under punkt B 3.
De svarer til praksis i Den Sønderjydske Jordfond, suppleret med krav om, at
det regionale jordkøbsnævns aktivitet skal være i overensstemmelse med
amtskommunens region- og landbrugsplanlægning.
Når det gælder den statslige aktivitet, blev det tilkendegivet i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 221 1989-90 om ændring af den daværende
udlånslov (nu jordkøbsloven) - uden at ændre lovens tekst - at lovforslaget
også tilsigtede »at begrænse opkøbsaktiviteterne væsentligt, således at
der som altovervejende hovedregel alene sker opkøb af frijorder samt opkøb i
forbindelse med samarbejdet med Miljøministeriet og andre myndigheder efter
særskilt bevilling.«
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9.
august 1995, blev det fastsat, at frigjorte arealer kan afhændes til et
direktorat under landbrugs- og fiskeriministeren (nu ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri) eller en af ministeren godkendt institution,
og bemærkningerne angav, at køb af jord efter jordkøbsloven vil kunne
omfattes af den pågældende bestemmelse.
Helt at begrænse den statslige jordkøbsaktivitet som forudsat ved
lovændringen i 1990 og til jord fra ophørs-landmænd har vist sig at være
uhensigtsmæssigt. Fremover vil jordkøbsloven derfor inden for de
bevillingsmæssige rammer også kunne blive brugt til køb af jord, der
forventes at kunne afhændes inden for få år som kompensationsjord for
landmænd, der berøres af statslige myndigheders anlægsaktivitet eller af
projekter som f.eks. det aktuelle landbrugs-miljøprojekt i Varde Ådal.
Genafhændelse vil fortrinsvis ske i jordfordeling eller som led i andre
strukturforbedrende foranstaltninger.
De begrænsninger i brugen af jordkøbsloven, der blev indført i 1990,
afløses med lovforslaget således af regionale jordkøbsnævns mulighed for
aktivitet, samt af en statslig aktivitet som ovenfor anført.
B. Jordkøbsnævnet
1. Nævnets etablering, sammensætning og funktion
Efter lovforslaget kan amtsrådet nedsætte et regionalt jordkøbsnævn efter
bemyndigelse af ministeren. Amtsrådet kan inddrage kommuner i amtet i nævnets
arbejde.
Det er hensigten, at nævnet sammensættes efter de samme principper som Den
Sønderjyske Jordfond. Nævnet vil således have 4 eller 5 medlemmer: 1 medlem
udpeget af amtsrådet, 1 medlem udpeget af De danske Landboforeninger i amtet,
1 medlem udpeget af Dansk Familielandbrug i amtet, 1 medlem udpeget af
amtsrådet efter indstilling fra miljø-, natur- og friluftsorganisationer i
amtet, og 1 medlem udpeget af eventuelle deltagende kommuner. Der udpeges en
suppleant for hver af nævnets medlemmer. Amtsrådet udpeger formanden blandt
nævnets medlemmer.
Jordkøbsnævnet vil - i modsætning til Den Sønderjyske Jordfond, som er en
privat fond - være en selvstændig forvaltningsmyndighed med selvstændig
kompetence til at købe og sælge jord til jordkøbslovens formål. Den
erhvervede jord og eventuelle indtægter heraf samt tilskud givet til nævnets
virksomhed er således i amtskommunens eje, men nævnet har den fulde
kompetence til at råde over den erhvervede jord og de midler, som amtsrådet
har bevilget til nævnets virksomhed, inden for rammerne for nævnets
virksomhed. Da det regionale jordkøbsnævn er en selvstændig myndighed, vil
nævnet ikke være undergivet amtsrådets instruktioner.
Som offentlig myndighed bliver nævnet underlagt de almindelige regler i
bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om habilitet
og aktindsigt. Når det drejer sig om køb af jord, er der tavshedspligt for
nævnets medlemmer, og der vil efter reglerne i forvaltningsloven og
offentlighedsloven normalt ikke kunne gives aktindsigt forud for handelen.
Ved nævnets sammensætning og placering søges opnået, at den lokale
jordbrugsmæssige ekspertise inddrages, at nævnet selvstændigt kan indgå
handler om jord meget hurtigt, og at aktiviteten foregår i overensstemmelse
med amtskommunens region- og landbrugsplanlægning.
2. Nævnets finansiering
Det foreslås, at amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med
nævnets virksomhed, og afsætter midler hertil på årsbudgettet.
Driftsbudgettet forudsættes at indeholde udgifterne til
sekretariatsbetjeningen samt eventuelle indtægter fra forpagtning af de
jorder, nævnet har købt.
I de vilkår, der vil blive fastsat for bemyndigelse til nævnene, jf. § 30
a, stk. 1 og 2, er det hensigten at sikre nævnet en minimumsbevilling i form
af en flerårig rammebevilling. Størrelsen heraf vil blive fastsat af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med
vedkommende amtsråd som et vilkår for bemyndigelsen. Bevillingen forudsættes
afgivet som en flerårig rammeanlægsbevilling, som omfatter udgifter og
indtægter i forbindelse med jordsalg og -køb, herunder handels- og
udstykningsomkostninger. Endvidere vil det blive forudsat, at amtsrådet
forpligter sig til at forhøje de årlige bevillingsbeløb med summen af
eventuelle tilskud fra andre bidragydere. Det er hermed hensigten at sikre
det enkelte jordkøbsnævn en bevilling af en sådan størrelse, at nævnet kan
disponere langsigtet og selvstændigt.
Til nævnets virksomhed kan der ydes tilskud fra kommunalbestyrelser, jf.
forslagets § 30 a, stk. 4, fra andre offentlige myndigheder, EU, fonde og
private. Dog skal gaver fra fonde og private være uden klausuler om
modydelser, aktivitet i særlige områder, til særlige formål eller lignende.
Det er samtidig hensigten i bemyndigelsen at begrænse de jordværdier og
bevilgede midler, som nævnet kan råde over, så disse tilsammen ikke kan
overstige et vist beløb, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri svarende til ca. 20 mio. kr. med det nuværende prisniveau.
Beløbsrammen medfører en grænse for den samtidige arealbeholdning og
medvirker til at sikre den hurtigst mulige genafhændelse af arealerne til
forbedring af landbrugsstrukturen. I særlige tilfælde kan beløbet
midlertidigt overskrides efter tilladelse fra ministeren.
De finansielle aktiviteter, der er knyttet til de regionale jordkøbsnævn,
vil i øvrigt skulle følge de (amts)kommunale bevillingsregler, der er fastsat
med hjemmel i den kommunale styrelseslov samt reglerne for (amts)kommunernes
budget- og regnskabsvæsen, der er fastsat i »Budget- og
regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner« ligeledes med hjemmel i
den kommunale styrelseslov.
3. Rammer for nævnets virksomhed
Region- og landbrugsplanlægning
Nævnets aktivitet forudsættes at være i overensstemmelse med amtskommunens
region- og landbrugsplanlægning. Landbrugsplanlægningen kan blandt andet
indeholde udpegede områder, der i særlig grad har behov for forbedring af den
ejendomsmæssige struktur, eller områder, hvor planlagte ikke-jordbrugsmæssige
aktiviteter i landbrugsområder kan give arronderingsmæssige gener, jf.
Vejledning i landbrugsplanlægning fra 1982.
Jordkøbsloven
Formålet med jordkøbsnævnets aktivitet vil først og fremmest være
jordbrugsmæssigt. Nævnet kan alene opkøbe jord til de formål, der fremgår af
lovens § 18, nr. 1, 2 og det nye 3, hvilket vil sige til forbedring af
landbrugets arronderingsmæssige forhold, herunder for at afbøde
landbrugsmæssige gener i forbindelse med andre myndigheders
ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, og i særlige tilfælde
af hensyn til bevarelsen af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø.
Arealerne skal så vidt muligt anvendes til supplering af bestående jordbrug,
medmindre der er grundlag for oprettelse af nye ejendomme eller for
afhændelse til en offentlig myndighed, jf. lovens § 28.
Nævnet vil således kunne købe landbrugs- og naturarealer, der kan udnyttes
jordbrugsmæssigt, herunder til ekstensiv drift. Det kan være jord fra en
landbrugsejendom eller frijord, dvs. ikke landbrugsnoteret jord. Køb af rene
naturarealer uden jordbrugsmæssig værdi ligger uden for nævnets formål, med
mindre de indgår som en mindre del af en ejendom eller et areal med
jordbrugsmæssig værdi.
Opkøb af jord, der alene skal anvendes til skovrejsning eller til
ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder naturgenopretning, falder ligeledes
uden for jordkøbsnævnets formål.
Den opkøbte jord forudsættes erhvervet til sædvanlig handelspris og
afhændet hurtigst muligt, normalt inden for få år, fortrinsvis i
jordfordeling eller jordomlægning og fortrinsvis til landmænd. Det udelukker
dog ikke, at en mindre del af den erhvervede jord som led i jordfordelingen
eller jordomlægningen afhændes til anden myndighed til varetagelse af denne
myndigheds opgaver, f.eks. naturgenopretning, byudvikling eller veje.
Hensynet til landskabet og det landbrugsmæssige miljø kan indgå i nævnets
eget virke, f.eks. kan nævnet i forbindelse med jordfordelinger samle
marginale jorder og områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven under samme
ejendom med henblik på f.eks. at opnå græsning af disse arealer som led i den
jordbrugsmæssige drift.
Efter lovens § 27 har landbrugsministeren mulighed for at udføre
anlægsarbejder. Det forudsættes, at nævnet kun udfører anlægsarbejder,
såfremt anlægsarbejdet sker til fremme af dyrkningsmulighederne, f.eks.
grundforbedringsarbejder, læplantning og vandingsanlæg, og når det er
hensigtsmæssigt af hensyn til forpagtning eller videreafhændelse.
Jordkøbsnævnet kan købe jord med rådighedsbegrænsninger (f.eks. i henhold
til naturbeskyttelsesloven) men har ikke adgang til at aftale eller pålægge
nye rådighedsbegrænsninger på den erhvervede jord, f.eks. af hensyn til
naturgenopretning, der forpligter den nye ejer. Nævnet kan imidlertid fremme
en jordfordeling, hvor sådanne begrænsninger indgår, ved at afhænde jord i
jordfordelingen. Hvis nævnets jord undtagelsesvis afhændes ved offentligt
udbud, kan helt nødvendige rådighedsbegrænsninger, f.eks. i forbindelse med
færdselsrettigheder, dog pålægges i forbindelse med salg.
Ved nævnets salg af jord i forbindelse med en jordfordeling sikres
handelsprisen på markedsniveau. Salg af nævnets jord i øvrigt vil normalt
skulle ske for højeste bud over et fastsat minimumsbeløb afgivet af en
jordbruger, der opfylder landbrugslovens betingelser for erhvervelse i
overensstemmelse med principperne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar
1995 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme. Der vil
imidlertid være et vist spillerum, da formålet med virksomheden er at
forbedre de arronderingsmæssige forhold i jordbruget. I forbindelse med
magelæg til forbedring af de arronderingsmæssige forhold vil der ikke blive
krævet offentligt udbud.
Nævnet forudsættes at koordinere sin aktivitet med øvrig offentlig
opkøbsaktivitet i amtet.
Jordfordeling
Afhændelse af nævnets jord forudsættes fortrinsvis at ske ved
jordfordeling til forbedring af de arronderingsmæssige forhold, herunder
jordfordelinger, der samtidig tjener ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. § 1 i
jordfordelingsloven, lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.
Det forventes, at en del af nævnets aktivitet vil ske i forbindelse med
andre myndigheders ikke-jordbrugsmæssige aktivitet. En myndighed kan f.eks.
have planer om at gennemføre rådighedsbegrænsninger på landbrugsarealer,
herunder på arealer, som fortsat ønskes drevet af landmænd. Begrænsningerne
kan være fysiske, f.eks. hævning af vandstanden i en ådal, eller juridiske,
f.eks. vilkår om vejadgang eller ekstensivering af landbrugsdrift.
Sådanne begrænsninger kan gennemføres i forbindelse med planlægning af
jordfordeling efter jordfordelingsloven, som administreres af
Strukturdirektoratet. Under planlægningen af en jordfordeling kan en
myndighed, der måtte have hjemmel dertil, foranledige rådighedsbegrænsninger
pålagt arealer, der indgår i jordfordelingen, såfremt jorden med
rådighedsbegrænsninger afhændes i jordfordelingen, og når myndigheden
erstatter tabet i jordværdi ved disse begrænsninger.
Eventuelle aftaler om rådighedsbegrænsninger på noget af den jord, nævnet
afhænder i jordfordelingen, angår myndigheden, jordfordelingens
lodsejerudvalg og de nye ejere samt jordfordelingsplanlæggeren, der formidler
jordomlægningerne. Aftalerne er således ikke nævnets anliggende.
Varetagelse af natur- og miljøhensyn m.v. er således fortsat amtsrådets
opgave, men disse hensyn indgår i nævnets virke ved fremskaffelse af jord til
sådanne jordfordelinger.
Landbrugsloven
Bemyndigelsen efter loven indebærer, at nævnet kan købe hele
landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme (landbrugsarealer) uden
tilladelse efter landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august
1994. Indhentning af fornødne tilladelser efter landbrugsloven i øvrigt,
herunder ved salg, følger de almindelige regler.
Reglerne i landbrugsloven forudsætter, at der på hver landbrugsejendom
findes en beboelsesbygning. Når to eller tre ejendomme ejes og drives sammen,
kan jordbrugskommissionen dog tillade, at bygningerne fraskilles den ene
ejendom samtidig med, at der lyses en deklaration på de berørte ejendomme om
fælles ejerskab og drift, jf. lovens § 8, stk. 4. Uanset en sådan deklaration
kan nævnet erhverve en hvilken som helst af ejendommene såvel som begge eller
alle uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen skal
orienteres om den indgåede handel, dels for at kvittere deklarationen til
aflysning på det erhvervede, dels for at sikre, at deklarationens
bestemmelser i øvrigt opfyldes.
Jordkøbsnævnet kan erhverve dele af landbrugsejendomme - enten ved
arealoverførsel til allerede ejede arealer eller ved udstykning af arealet -
uanset landbrugslovens sammenlægnings- og erhvervelsesregler, og uden at der
skal søges tilladelse hos jordbrugskommissionen. Arealoverførslen eller
udstykningen til nævnet skal dog forelægges jordbrugskommissionen, hvis der
for så vidt angår restejendommen (den del, nævnet ikke erhverver) kræves
tilladelse efter landbrugsloven.
Erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond viser, at det ofte er mest
hensigtsmæssigt alene at købe jorden fra en ejendom frem for hele ejendommen,
f.eks. når sælgeren ønsker at blive boende, men ikke ønsker at drive jorden.
Landbrugspligten forudsættes opretholdt på de erhvervede arealer, der skal
bortforpagtes i overensstemmelse med landbrugslovens regler, indtil de
afhændes. I tilfælde, hvor videreafhændelse skal ske til
ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. foran under Jordkøbsloven ,
forudsættes det, at nævnet har søgt at tilgodese nærliggende
landbrugsbedrifters eventuelle behov for jord til at skabe harmoni mellem
besætning og jordtilliggende.
Ovenstående indebærer, at fortrinsstilling efter landbrugsloven ikke kan
gøres gældende, når nævnet køber jord, men alene ved afhændelsen af jorden,
hvor landbrugslovens almindelige regler gælder. Lovforslaget ændrer ikke ved
fortrinsstillingen i relation til jordfordelinger.
Ophørsstøtteloven
Den Sønderjyske Jordfond er i medfør af § 5, stk. 2 i lovbekendtgørelse
nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere godkendt til at
købe jord fra ophørslandmænd. Det er hensigten, at regionale jordkøbsnævn
efter ansøgning skal kunne få tilsvarende godkendelse.
C. Kompetence efter planloven
I tilknytning til forsøget Den Sønderjyske Jordfond har miljø- og
energiministeren godkendt forsøg efter planloven. Jordfonden fritages dermed
for kravet om landzonetilladelse i forbindelse med udstykninger, som
foretages inden for nævnets formål.
Forsøgsbestemmelsen kan kun bruges til forsøg. Derfor foreslås en ændring
af planloven for at fritage regionale jordkøbsnævn efter denne lov for kravet
om landzonetilladelse i forbindelse med udstykning, jf. lovforslagets § 2.
Zonetilladelse kræves ikke i forbindelse med arealoverførsel.
D. Sideløbende statslig kompetence
Etablering af et regionalt jordkøbsnævn tilsidesætter eller begrænser ikke
den statslige kompetence til køb af jord i amtet. Denne forudsættes som
hidtil udøvet af Strukturdirektoratet ved kontoret i Tønder.
Hovedvægten i den statslige aktivitet drejer sig om administration af
reglerne om statens forkøbsret efter lovens §§ 20-26, dvs. reglerne om
pålæggelse af forkøbsret til frijord og anvendelse af forkøbsretten. Disse
beføjelser foreslås ikke udlagt til jordkøbsnævnet.
Endvidere kan der være tale om statslig erhvervelse af jord fra landmænd,
som ønsker at benytte ophørsordningen, men som ikke ellers uden jordfordeling
i området kan afhænde jord på en måde, hvor kriterierne for at få tilskuddet
opfyldes.
Endelig kan den statslige aktivitet dreje sig om jordkøb og jordfordeling
i forbindelse med ikke-jordbrugsmæssig aktivitet i landbrugsområder, jf.
ovenfor under A. Sådan aktivitet vil ikke omfatte opgaver af overvejende
regional interesse.
Ved jordfordeling i et område vil både jord i nævnets og statens
besiddelse kunne indgå i jordfordelingen. Erfaringen fra Den Sønderjyske
Jordfond viser, at kompetence for både fonden og staten er nyttig.
E. Administration
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forudsættes at fastsætte
nærmere bestemmelser for nævnet, herunder om nævnets beføjelser,
sammensætning, finansiering og administration efter høring af berørte
myndigheder og organisationer.
Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om mulighederne for kommunernes
frivillige medvirken, herunder at ydede bidrag ikke kan trækkes tilbage under
nævnets virksomhed, og at det enkelte amtsråd kan fastsætte de nærmere
bestemmelser om kommunernes medvirken. Det skal i den forbindelse fastlægges,
hvilke bidrag kommunerne i givet fald skal yde, og hvorledes det økonomiske
mellemværende med bidragydende kommuner gøres op ved nævnets eventuelle
nedlæggelse. Det er hensigten, at amtsrådet desuden får mulighed for at
fastsætte yderligere vilkår for kommunal medvirken, herunder fastsætte
bestemmelse om et mindste antal medvirkende kommuner som betingelse for
kommunal medvirken i nævnets virksomhed.
Det forudsættes, at nævnet efter regler fastsat af ministeren udarbejder
en årsberetning, som indsendes til ministeren, og at amtsrådet fører tilsyn
med, at nævnet overholder den bevilling, som amtsrådet har stillet til
rådighed for nævnet.
Amtsrådet kan beslutte at nedlægge nævnet, og ministeren kan fratage
nævnet bemyndigelsen efter loven, hvis betingelserne for bemyndigelsen ikke
overholdes. I givet fald skal alle de jorder, nævnet råder over, afhændes
efter landbrugslovens regler.
Den gældende lovs § 30 a, stk. 3, hjemler klageadgang over afgørelser
truffet af de myndigheder, der har bemyndigelser efter loven, og
klageadgangen kan begrænses til klager over retlige spørgsmål. Muligheden i
den gældende lovs § 30 a, stk. 4, for at fastsætte regler om, at en afgørelse
ikke kan påklages, gælder alene afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning eller en styrelse under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og dermed ikke jordkøbsnævnene.
I forsøget Den Sønderjyske Jordfond har ministeren benyttet lovens adgang
til at begrænse klageadgangen for fondens afgørelser til retlige spørgsmål,
og dette agtes ligeledes gennemført for de regionale jordkøbsnævn.
F. Sekretariatsbetjening
For Den Sønderjyske Jordfond udfører Strukturdirektoratet ved kontoret i
Tønder sekretariatsvirksomheden som indtægtsdækket virksomhed, og
erfaringerne hermed er positive.
For de regionale jordkøbsnævn er det hensigten at fastsætte regler om, at
amtsrådet kan vælge, om sekretariatsbetjeningen af nævnet skal varetages i
amtskommunen, eller om Strukturdirektoratet skal udføre denne opgave for
amtsrådet som indtægtsdækket virksomhed. Amtsrådet har det endelige ansvar
for sekretariatsbetjeningen af nævnet.
Hvor Strukturdirektoratet vælges som sekretariat, forudsættes amtskommunen
at bistå nævnet med prioritering af indsatsområderne og opsøgning af
købsmulighederne, mens Strukturdirektoratet står for indsatsen ved køb og
salg, herunder forhandlinger med lodsejere, og for koordinering med
jordfordelingsaktiviteten.
Strukturdirektoratet varetager i forvejen statens opgaver efter
jordkøbsloven. I det omfang, Strukturdirektoratet står for
sekretariatsbetjeningen af jordkøbsnævnene, sikres koordinering af de
regionale jordkøbsnævns aktivitet med den statslige aktivitet på området, jf.
foran under D, samt med jordfordelingsindsatsen, som Strukturdirektoratet
står for. Såfremt amtskommunen selv står for sekretariatsopgaven, forudsættes
det, at koordinering sikres på anden måde ved løbende kontakt og
afrapportering.
Efter erfaringerne med Den Sønderjyske Jordfond skønnes det, at
Strukturdirektoratets ressourcebehov til sekretariatsbistand i de enkelte
nævn vil være af et så relativt begrænset omfang, at det kan være
fordelagtigt for amtskommunen at udnytte direktoratets ekspertise inden for
dette specielle område.
G. Den Sønderjyske Jordfond
Forsøget Den Sønderjyske Jordfond kan fungere som hidtil forsøgsperioden
ud efter de regler, der gælder for forsøget.
Forsøget kan til hver en tid standses af amtsrådet. Endvidere kan det
standses af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvis fonden ikke
arbejder i overensstemmelse med forsøgsregulativet. Sønderjyllands
Amtskommune har således mulighed for at standse forsøget, før det udløber i
2002, og i stedet benytte den generelle ordning.
Ved afvikling af fonden skal formuen bruges inden for gældende lovgivning
til fremskaffelse af rekreative arealer i offentligt eje, til fremme af
Sønderjyllands landbrugserhverv eller almenvellet i øvrigt i Sønderjylland.
Afgørelsen træffes af bestyrelsen for Den Sønderjyske Jordfond efter
drøftelse med bl.a. amtsrådet og ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri. Civilretsdirektoratet skal godkende nedlæggelse af fonden.
H. Bebudede overvejelser om uddelegering af beføjelser efter loven
Ved ændringen af jordkøbsloven den 13. juni 1990 blev den statslige
jordfond ophævet. Den daværende jordfonds væsentligste aktivitet og
hovedparten af de midlertidige arealbeholdninger var i Sønderjylland. I loven
blev indføjet hjemmel til at uddelegere landbrugsministerens (nu ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri) kompetence til bl.a.
jordbrugskommissionerne og de kommunale og amtskommunale myndigheder.
I bemærkningerne til lovforslaget anførtes: »Når den nye
jordlovsadministration i medfør af landbrugsloven er gennemført og har haft
en vis indkøringsperiode, vil det imidlertid blive taget op til overvejelse,
om der er mulighed for en uddelegering af jordkøbsordningen til
jordbrugskommissionen og amtskommunen, primært i Sønderjyllands Amt.«
Ved ændringen af loven den 22. december 1993 anførtes tillige:
»Resultaterne af forsøget med Den Sønderjyske Jordfond vil indgå i disse
overvejelser. Inden forsøgsperioden ophører, kan det i samarbejde med bl.a.
amtskommunen og jordbrugskommissionen vurderes, om Den Sønderjyske Jordfond
kunne være egnet som længerevarende løsning. Spørgsmålet tages op inden
udgangen af 2002.«
Disse overvejelser er fremskyndet af jyske amtsråds interesse for et
regionalt jordkøbsorgan og har nu resulteret i dette lovforslag.
I. Lovforslagets statsfinansielle og administrative konsekvenser
Det enkelte amtsråd kan vælge at lade Strukturdirektoratet udøve
sekretariatsvirksomheden for det regionale jordkøbsnævn som indtægtsdækket
virksomhed. Der var ved etablering af Den Sønderjyske Jordfond regnet med
udgifter på op til 500.000 kr. årligt svarende til et årsværksforbrug efter
indkøringsfasen på 1,0 og en dækningsbidragsprocent på 40. Erfaringen tyder
på, det kan gøres væsentligt billigere, bl.a. på grund af direktoratets
koordinering med egen aktivitet og amtskommunens medvirken. På baggrund af
erfaringerne fra Den Sønderjyske Jordfond skønnes det, at ovennævnte
årsværksforbrug, vil kunne betjene 2-4 nævn, bl.a. afhængigt af amtskommunens
egen medvirken i sekretariatet. I perioder med lav aktivitet, f.eks. i en
indkøringsperiode, vil ressourceforbruget være mindre.
Den Sønderjyske Jordfonds virksomhed har ikke givet anledning til
klagesager, og på grundlag heraf forventes lovforslagets konsekvenser for den
statslige administration at være ubetydelig.
J. Lovforslagets finansielle og administrative konsekvenser for
primær- og amtskommuner
Lovforslaget indebærer ikke generel uddelegering af statslig kompetence,
men giver alene mulighed for, at de amtsråd, der måtte ønske det, kan
nedsætte jordkøbsnævn. Når et amtsråd nedsætter et jordkøbsnævn, er det også
frivilligt for den enkelte kommune, om den ønsker at medvirke.
Lovforslaget giver amtsrådet og de medvirkende kommuner adgang til at
afholde udgifter til jordkøbsnævnets virksomhed; dog må jordværdier samt
bevilgede midler tilsammen ikke uden tilladelse overstige et beløb fastsat af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, svarende til ca. 20 mio. kr.
efter nuværende prisniveau. Jordkøbsnævnets aktivitet i forbindelse med
kommunale myndigheders erhvervelse af jord til anlæg i landbrugsområder kan
lette opgaven for disse myndigheder.
K. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes at have en gavnlig virkning for landbrugserhvervet
ved at medvirke til at forbedre de arronderingsmæssige forhold.
Endvidere forventes forbedring af landskabelige forhold, idet
landskabshensyn kan indgå i de jordfordelinger, der muliggøres gennem
lovforslaget. Ved ikke-jordbrugsmæssig aktivitet i landskabet forventes
lovforslaget at kunne bidrage med jordfordelinger, der medfører mere
harmonisk udformning af landskabet. Lovforslaget giver amtsrådene bedre
muligheder for at aftale natur- og miljøbeskyttelse i landbrugsområder gennem
de jordfordelinger, lovforslaget kan fremme.
L. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
M. Høring
Lovforslaget har været forelagt Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk
Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Skovforening,
Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Friluftsrådet, Danmarks
Naturfredningsforening samt Den Sønderjyske Jordfond.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Ændringerne er en konsekvens af, at erhvervelse af jord til formålene i
lovens § 18, nr. 1 og 2 samt det nye nr. 3, efter forslaget ikke er
forbeholdt staten, men efter ministerens bemyndigelse, jf. nr. 13, også kan
foretages af regionale jordkøbsnævn.
Til nr. 4
Ved udvidelsen af lovens formålsbestemmelser lægges der større vægt end
førhen på anvendelsen af loven til at omfatte jordkøb med henblik på
forbedring af landbrugets ejendomsstruktur ved andre myndigheders
ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder. Denne anvendelse vil
ofte være et sigte for de regionale jordkøbsnævns aktivitet.
Til nr. 5
Se under 1-3.
Til nr. 6-7
Indføjelsen af overskriften er en afgrænsning af de bestemmelser, der
alene vedrører forkøbsret. Disse bestemmelser udlægges ikke til de regionale
jordkøbsnævn.
Til nr. 8-12
Se under 1-3.
I nr. 9 og 10 består ændringen tillige i en henvisning til det nye nr. 3 i
§ 18. Det er hensigten, at reglerne i § 28 også skal gælde for jord erhvervet
i henhold til nr. 3.
Til nr. 13
Den række af myndigheder, der kan bemyndiges til at udøve beføjelser efter
loven, udvides med regionale jordkøbsnævn. Hjemmelen til at bemyndige Den
Sønderjyske Jordfond udgår af lovbestemmelsen, idet denne hjemmel ikke skal
benyttes mere. De gældende regler for fonden gælder fortsat, jf. § 3.
Til nr. 14
Ændringen er en konsekvens af, at hjemmelen til bemyndigelsen til Den
Sønderjyske Jordfond erstattes af hjemmelen til bemyndigelse til regionale
jordkøbsnævn.
Det er hensigten administrativt at fastsætte nærmere bestemmelser om
jordkøbsnævnene som anført under de almindelige bemærkninger, herunder regler
der gør det muligt for amtsrådet at benytte Strukturdirektoratet som
sekretariat for nævnet. Strukturdirektoratet vil i så fald udføre opgaven som
indtægtsdækket virksomhed.
Til nr. 15
Det er det enkelte amtsråd, der afgør, om et regionalt jordkøbsnævn skal
nedsættes i amtskommunen, samt om et nævn skal nedlægges.
Vedrørende nævnets finansiering og sekretariatsbetjening henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt B 2 og F.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil med hjemmel i § 30 a,
stk. 5, efter forhandling med indenrigsministeren kunne fastsætte regler for
de regionale jordkøbsnævns regnskabsaflæggelse, herunder om udarbejdelse af
en særskilt oversigt over nævnets aktiviteter i forbindelse med de konkrete
jordkøb og -salg samt om en regnskabsmæssig redegørelse for nævnets
dispositioner. Endvidere vil indenrigsministeren med hjemmel i den kommunale
styrelseslov og efter behandling i Budget- og Regnskabsrådet kunne foretage
de eventuelle særlige tilpasninger i »Budget- og regnskabssystemet for
kommuner og amtskommuner«, der som følge af de regionale jordkøbsnævns
virke måtte vise sig nødvendige.
I bestemmelsen i § 30 a, stk. 6, er fastsat, at jordkøbsnævnenes salg af
den erhvervede jord er undtaget fra reglerne om, at al amtskommunal ejendom
(som udgangspunkt) skal udbydes offentligt, jf. § 68 i lov om kommunernes
styrelse. Bestemmelsen indebærer, at jordkøbslovens regler, herunder regler
fastsat i medfør af jordkøbsloven, gælder for nævnets salg af jord.
Til nr. 16
Ændringerne er redaktionelle; »m.v.« udgår som konsekvens af, at
reglerne ikke længere omfatter Den Sønderjyske Jordfond, som ikke er en
myndighed.
Til § 2 Der henvises til de almindelige bemærkninger under C.
Til § 3 Med ikrafttrædelse den 1. juli 1997 vil amtskommuner og
kommuner have mulighed for at bevilge midler til jordkøbsnævn fra 1998.
Stk. 2 er overgangsbestemmelser for det 10-årige forsøg Den Sønderjyske
Jordfond. Forsøget kan fortsætte forsøgsperioden ud og herefter afvikles i
overensstemmelse med reglerne herfor. Efter disse regler kan amtskommunen
standse forsøget før forsøgsperiodens udløb. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under G.
Skriftlig fremsættelse
Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af jordkøbsloven og planloven. (Regionale
jordkøbsnævn).
(Lovforslag nr. L 135).
Hensigten med lovforslaget om ændring af jordkøbsloven er at give
amtsrådene mulighed for at nedsætte regionale jordkøbsnævn, hvis formål er at
købe jord og afhænde det i jordfordeling o.lign. til forbedring af
ejendomsstrukturen i jordbruget.
Baggrunden for lovforslaget er erfaringerne fra det 10-årige forsøg med
Den Sønderjyske Jordfond, der oprindeligt blev iværksat efter
frikommuneloven. Erfaringerne herfra bevirkede, at andre amtskommuner og
landbrugsorganisationerne ønskede en ordning for resten af landet.
Efter lovforslaget vil de regionale jordkøbsnævn få samme sammensætning og
kompetence og lignende selvstændighed, men adskille sig fra fonden ved at
være en offentlig myndighed på amtskommunens budget.
Lovforslaget indeholder hjemmel for ministeren til at bemyndige et
jordkøbsnævn til at udøve beføjelser efter loven og til at fastsætte rammer
for nævnets sammensætning og virksomhed, finansiering, regnskabsaflæggelse og
administration. Amtskommunerne får mulighed for at nedsætte et regionalt
jordkøbsnævn og afholde udgifter hertil, og kommunerne får mulighed for at
yde tilskud til nævnet. Forslaget indeholder tillige en udvidelse af lovens
formål med en bestemmelse om, at jordkøb kan ske til brug for jordomlægninger
for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter
i landbrugsområder.
Det er hensigten, at amtsrådets og kommunernes adgang til at afholde
udgifter til et jordkøbsnævn begrænses ved, at hvert nævn ikke uden
ministerens tilladelse må råde over en større værdi end ca. 20 mill. kr. i
form af jordværdier og bevilgede midler.
Et jordkøbsnævns opgave vil først og fremmest være at købe jord til
indskud i jordfordeling, hvor der sker et bytte af jorder, så disse ligger
mere hensigtsmæssigt for den enkelte bedrift. Hvis der på forhånd er overskud
af jord, er det lettere at få en jordfordelingsplan til at falde på plads.
Udsigten til mere jord er tillige et ekstra incitament for den enkelte
landmand til at deltage i jordfordelingen.
Efter jordfordelingsloven kan en jordfordelingssag rejses af lodsejere
eller offentlige myndigheder, herunder amtsrådet. Jordfordelingen kan have
rent strukturforbedrende formål, men kan samtidig tjene andre formål, f.eks.
gennemførelse af et vejanlæg eller en naturgenopretning, hvor man på samme
tid opnår, at anlægget lettere kan etableres, og at jorderne til
landbrugsejendommene i området placeres bedre. Hensynet til andre formål,
herunder natur og miljø, indgår således i nævnets virke ved køb af jord til
amtslige jordfordelinger med disse formål.
Jeg vil henlede opmærksomheden på, at lovforslaget bygger på frivillighed.
Det er frivilligt for amtskommunerne at nedsætte et regionalt jordkøbsnævn,
frivilligt for den enkelte kommune at medvirke og frivilligt for landmænd at
sælge jord til nævnet. Nævnets jord indgår i jordfordelinger, der også bygger
på frivillighed. Det er frivilligt for landmændene at deltage i
jordfordelingen og frivilligt for dem at aftale eventuelle
rådighedsbegrænsninger på jorder af hensyn til ikke-jordbrugsmæssige
interesser.
Ved lovbemærkninger i 1990 blev der forudsat en begrænsning i den
statslige brug af jordkøbsloven. Ved bemærkningerne til dette lovforslag
åbnes der mulighed for udvidelse af den statslige aktivitet inden for de
bevillingsmæssige rammer med køb og salg af jord til strukturforbedring og
kompensationsjord for landmænd, der berøres af statslige myndigheders
anlægsaktiviteter i landbrugsområder.
Efter forslaget ændres også planloven, således at et regionalt
jordkøbsnævn ikke skal søge tilladelse efter denne lov til udstykning på
grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget
bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1 I lov om statens fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige
formål m.m. (Jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 18. august
1994, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »statens« til:
»offentlig«.
Bekendtgørelse af lov om statens fremskaffelse af jord til
jordbrugsmæssige formål m.m.
(Jordkøbsloven)
- - -
2. I overskriften til kapitel II og i overskriften før § 18 ændres
»Statens fremskaffelse« til: »Fremskaffelse«.
Kapitel II
Statens fremskaffelse og anvendelse af jord
A. Statens fremskaffelse af jord
3. I § 18 indsættes efter »Landbrugsministeren«:
»og den, ministeren bemyndiger dertil,».
4. I § 18 udgår sidst i nr. 2: »eller«, og efter
nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»3) til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige
gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast
ejendom
1) for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse
eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling
mellem jordbrug,
2) hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til
bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller
3) for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier.
5. I § 19 ændres »Erhvervelse« til: »Statens
erhvervelse«.
§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18 nævnte formål samt
anlægsarbejder i medfør af § 27 sker inden for de beløb, der årligt afsættes
på finansloven.
6. Før § 20 indsættes som overskrift:
»B. Forkøbsret«. 7. I overskrifterne før § 27
ændres »B« til: »C«.
B. Anlægsarbejder
§ 27. - - -
8. Overskriften før § 28 affattes således:
»D. Anvendelse af jord i offentlig eje«.
9. I § 28, stk. 1, udgår: »af
landbrugsministeren«, og efter »nr. 1« indsættes: »og
3«.
10. I § 28, stk. 2, indsættes efter »nr. 1«:
»og 3«, og i nr. 1 ændres »staten« til: »den
offentlige myndighed«.
11. I § 28, stk. 3, ændres »Landbrugsministeren«
til: »Den offentlige myndighed«.
C. Anvendelse af jord i statens eje
§ 28. Ejendomme og arealer, der er erhvervet af
landbrugsministeren i medfør af § 18, nr. 1, skal så vidt muligt anvendes til
supplering af bestående jordbrug, medmindre der er grundlag for oprettelse af
nye landbrugsejendomme eller for afhændelse til anden offentlig myndighed.
Stk. 2. Udbudet af de i medfør af § 18, nr. 1, erhvervede arealer
sker især under hensyn til,
1) at afhændelsen sker på de for staten bedst mulige økonomiske vilkår.
2) at afhændelsen sker under hensyntagen til ejendoms- og
erhvervsstrukturen, og
3) at afhændelsen fremmer en jordfordeling, hvis en sådan gennemføres i
det pågældende område.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan bortforpagte uafhændede arealer.
12. I § 30 udgår: »statens«.
§ 30. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
statens opkøb, anvendelse og videresalg af jord i medfør af denne lov.
13. I § 30 a, stk. 1, ændres »Den Sønderjyske
Jordfond« til: »regionale jordkøbsnævn« og
»Jordbrugsdirektoratet eller anden« til: »en«.
14. § 30 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere bestemmelser for udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1.
Ministeren kan desuden fastsætte bestemmelser om regionale jordkøbsnævns
sammensætning, finansiering og administration, herunder om at en styrelse
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan udføre
sekretariatsvirksomhed for regionale jordkøbsnævn.«
15. I § 30 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Amtsrådet kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til
at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et
regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og yder det regionale jordkøbsnævn
sekretariatsbistand. Kommunerne i amtet kan yde tilskud til nævnets
virksomhed.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om
regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.
Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns
salg af fast ejendom.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
16. I § 30 a, stk. 3, der bliver stk. 7, udgår i 1. pkt.:
»m.v.«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 8«.
§ 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne,
de kommunale og amtskommunale myndigheder, Den Sønderjyske Jordfond,
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) samt
Jordbrugsdirektoratet eller anden styrelse under Landbrugsministeriet til at
udøve beføjelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat efter
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for
udøvelsen af bemyndigelse efter stk. 1. Bestemmelser for Den Sønderjyske
Jordfond kan fastsættes ved bekendtgørelse af godkendelsen af et af
Sønderjyllands Amtsråd vedtaget regulativ. Landbrugsministeren kan bemyndige
Jordbrugsdirektoratet til at forestå sekretariatsvirksomheden for Den
Sønderjyske Jordfond. Sønderjyllands Amtskommune og kommunerne i amtet kan
yde bidrag til Den Sønderjyske Jordfond.
Stk. 3. Klage over afgørelse truffet efter bemyndigelse af de i
stk. 1 nævnte myndigheder m.v. kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog
stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over
retlige spørgsmål.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at
træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af
Hypotekbanken eller en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages.
§ 2 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16.
august 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændring:
1. I § 36, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter
jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.«
§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra
landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog
§§ 36-38.
§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:
- - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 9. juni 2005
- 1996 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF JORDKØBSLOVEN OG LOV OM PLANLÆGNING (REGIONALE JORDKØBSNÆVN) NR L 135 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1997
- Bekendtgørelse af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 13. juli 2023
- Skriftlig fremsættelse (12. november 2004) - L 103 Retsinformation · 12. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 5 Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Retsinformation · 28. maj 1999