Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING(DETAILHANDEL M.V.)

1996/1 LSF 118Lovforslag som fremsatFolketinget15. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:

»Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de

enkelte bydele i de større byer,

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god

tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og

kollektive trafik, og

3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor

transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del

af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan

der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.

1, kan der dog udlægges

1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af

en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende

varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en

bydel,

3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler og

4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i

den centrale del af byen.

§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver hvert andet år en

Læs alt

redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen

belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for

detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.

§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter

bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,

idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end

1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.«

2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,».

3. I § 6 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der

indeholder retningslinjer for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de

afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den

centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for

afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for

eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.«

4. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe

regionplanretningslinjer for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed

1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der

kan udlægges arealer til butiksformål,

2) fastsætte retningslinjer for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,

nævnte arealer til butiksformål,

3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer

til butiksformål,

4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de ovenfor nævnte arealer

og

5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«

5. I § 11 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder

rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en

angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale

hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås

udlagt til butiksformål,

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.«

6. Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for

indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed

1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,

2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål og

3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet

af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i

regionplanen.«

7. I § 15 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker,

skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte

butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.«

8. § 16, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,

stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«

9. I § 16 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering

af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,

herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale

forhold.«

10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§

29 eller 29 a«.

11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29

a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.

12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29

a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.

13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29

a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.

14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og

11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §

16, stk. 3«.

15. I § 29 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag

til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 5 c, § 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller §

16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning.«

16. Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse

efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og

ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget

kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for

detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«

§ 2

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 har virkning for planer, der

vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3

og 4, har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001

samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at

tilvejebringe regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur

i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5

og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens

ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret

ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinjer

for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i

lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt

regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen

henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun kommune-

eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål

inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en

kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog

endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er

omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2

kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på

mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 for

udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er

tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur,

jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2

opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,

byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af

butikker.

§ 4

Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov

om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:

»Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de

enkelte bydele i de større byer og

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god

tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og

kollektive trafik.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del

af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i Hovedstadsområdet kan

der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.

1, kan der dog udlægges

1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af

en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2) arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende

varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en

bydel,

3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler, og

4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i

den centrale del af byen.«

2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,»

3. I § 6 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der

indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de

afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den

centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for

afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for

eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, og

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål.«

4. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe

regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed

1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der

kan udlægges arealer til butiksformål,

2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,

nævnte arealer til butiksformål,

3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer

til butiksformål,

4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de oven for nævnte

arealer, og

5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«

5. I § 11 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal

indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en

angivelse af, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale

hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder der foreslås

udlagt til butiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål.«

6. Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for

indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed,

1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,

2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål, og

3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet

af § 5 d, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i

regionplanen.«

7. I § 15 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af

butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for

de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.«

8. § 16, stk. 5, affattes:

»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,

stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«

9. I § 16 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør

etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af

bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og

trafikale forhold.«

10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§

29 eller 29 a«.

11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29

a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.

12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29

a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.

13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29

a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.

14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og

11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §

16, stk. 3«.

15. I § 29 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod

forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der

indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i

strid med bestemmelserne i §§ 5 c-d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8,

eller § 16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning.«

16. Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse

efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og

ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget

kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for

detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«

§ 2

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7 samt i § 3 har virkning for planer, der

vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3

og 4 har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001

samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at

tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur

i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5

og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens

ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret

ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen, henholdsvis i Københavns og

Frederiksberg Kommuner, kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinier

for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i

lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt

regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i

amtskommunen, henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun

kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til

centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til

en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog

endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er

omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2

kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på

mere end 3.000 (m2) for dagligvarebutikker eller 1.000 (m2) for

udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er

tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur,

jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2

opretholde i det omfang, de er grundlag for en gældende lokalplan,

byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af

butikker.

§ 4

Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov

om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget er et led i Regeringens bestræbelser på at forbedre

mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der også stimulerer til

investeringer og fornyelser i detailhandelen i lokalcentre, kommunecentre og

de mindre egnscentre.

Det er endvidere et forslag til en styrkelse af de eksisterende bymidter

som levende og varierede handelscentre, til at nedbringe afhængigheden af bil

til indkøb, til at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer,

til at sikre en robust infrastruktur og til en fortætning af byerne.

Forslaget indgår på denne måde i opfølgningen af Regeringens Miljø- og

Naturredegørelse fra 1995, for så vidt angår trafik og byplanlægning.

Et væsentligt sigte med lovforslaget er at styrke administrationen af

lovens gældende regler. Indholdet af planbestemmelser skal være mere præcist

og gennemskueligt. Det samme gælder de redegørelser om planernes

forudsætninger, der skal ledsage planforslagene. Herved sikres et bedre

grundlag for offentlighedens deltagelse i planprocessen.

Endvidere skal planlægningsindsatsen ved de obligatoriske 4-årlige

revisioner styrkes. De mange projekter skal planlægges og vurderes under

hensyntagen til de samlede konsekvenser af de mange tilsvarende planer i

andre byer og målene for detailhandelsstrukturen.

Lovforslaget, der er udarbejdet med udgangspunkt i Detailhandelsudvalgets

arbejde og anbefalinger, fastsætter fælles rammer for amter og kommuners

planlægning for placering af butikker. Lovforslaget og Erhvervsministeriets

Butiksstrukturkommission har som fælles sigte at bidrage til at opretholde et

levende nærbutiksmiljø i bymidterne og medvirke til at styrke

indkøbsmulighederne i lokalområderne. Lovforslaget retter sig alene mod den

fysiske planlægning, mens Butiksstrukturkommissionen har et bredere

kommissorium og kan anvise midler inden for andre lovområder.

Butiksstrukturkommissionen kan desuden fremsætte forslag inden for planlovens

område. Butiksstrukturkommissionen skal fremsætte sine anbefalinger inden

udgangen af 1997. I forbindelse med opfølgningen af

Butiksstrukturkommissionens anbefalinger vil forslag, der måtte berøre

planloven og dens administration, blive overvejet.

Lovforslaget indeholder herudover to mindre rettelser af de lovændringer,

der blev gennemført ved lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse.

Detailhandelsudvalget

Miljø- og energiministeren nedsatte i maj 1995 et udvalg, der skulle

overveje, » om planloven og dennes administration i tilstrækkelig

grad har været egnet til at styre udviklingen i forbindelse med større

butikker og butikscentre eller om der er behov for en styrket indsats på

planområdet.«

Udvalget skulle navnlig undersøge, » om udarbejdelsen af

regionplaner kan ske på en sådan måde, at der tages højde for tværkommunale

og amtskommunale konsekvenser samt byudviklingsmæssige, trafikale og

miljømæssige konsekvenser af nye projekter til større butikker og til

butikscentre, eller om der eventuelt kan være behov for at overveje

anvendelse af et landsplandirektiv eller af ændringer af loven.«

I udvalgsarbejdet deltog foruden Miljø- og Energiministeriet

Erhvervsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt

Frederiksberg og Københavns Kommuner. Udvalget afsluttede sit arbejde med en

rapport til miljø- og energiministeren den 29. marts 1996.

Undersøgelser foretaget af Miljø- og Energiministeriet viser, at mere end

halvdelen af butiksinvesteringerne nu foretages i byer med over 20.000

indbyggere. I disse byer bor kun 1/4 af befolkningen. Det betyder, at byer i

en lang række kommuner får vanskeligt ved at opretholde et varieret udbud af

udvalgsvarer. Herved mister byerne en væsentlig kvalitet som bolig- og

arbejdssted, og forbrugere uden bil får væsentligt forringede

indkøbsmuligheder. Undersøgelserne er omtalt i Detailhandelsudvalgets

rapport.

Detailhandelsudvalgets rapport viser, at det er ret store byer som f.eks.

Hobro, Skanderborg og Frederiksværk med 8.000 til 16.000 indbyggere, der

trues på omfang og variation i udvalgsvarehandelen. Byer på mellem 4.000 og

8.000 indbyggere - som eksempelvis Sorø, Hadsten eller Ringe - vil formentlig

kun kunne opretholde et butiksnet, der udbyder mere standardiserede varer. I

mindre byer som Ølgod, Dronninglund eller Fakse med mellem 2.500 og 4.000

indbyggere må der forudses kun at kunne opretholdes enkelte

udvalgsvarebutikker, med mindre den igangværende udvikling på

detailhandelsområdet ændres.

Undersøgelser viser endvidere, at over halvdelen af butiksbyggeriet,

opgjort for perioden 1992 til 1994, er placeret uden for bymidten, ofte i

randen af byerne, hvor biladgangen er lettest.

Undersøgelser af amters og kommuners administrationspraksis viser, at

planlovens muligheder for at regulere detailhandelsbyggeriets omfang og

placering i den enkelte by samt fordeling mellem byerne kun bruges i

begrænset omfang. Planerne har manglet klare retningslinier om

planlægningsmuligheder og begrænsninger, ligesom planernes redegørelsesdel

kun har indeholdt få analyseoplysninger. Endvidere er plangrundlaget for de

større detailhandelsenheder ofte udarbejdet som løsrevne tillæg til

eksisterende planer. Alt i alt betyder det, at det er vanskeligt at vurdere

de samlede konsekvenser af de mange planbeslutninger i forhold til målene for

detailhandelsstrukturen.

Detailhandelsudvalget har i sin rapport vurderet, » at hvis man

ønsker en anden udvikling end den stærke koncentration af detailhandelen til

de 20 - 30 største byer, hvis man ønsker at støtte bymidterne, og hvis man

ønsker at mindske bilafhængigheden og stille forbrugerne uden bil bedst

muligt, er det nødvendigt at fastsætte præciserede målsætninger og

retningslinier for amters og kommuners planlægning af

detailhandelen.«

Udvalget har vurderet, » at der er muligheder for gennem

planlægningen at understøtte en udvikling, der stimulerer til investeringer

og fornyelser også i lokalcentre, kommunecentre og mindre egnscentre. En

sådan udvikling skulle også sikre bedre rammer for at gennemføre et

generationsskifte i udvalgsvarebutikker i de mindre byer.

For at bryde den nuværende tendens er det imidlertid en nødvendig

forudsætning, at mulighederne for byggeri til butiksformål begrænses i de

større byer (byer over 25.000 indbyggere), og det er væsentligt, at der ikke

placeres nye eksterne centre eller nye store butikker uden for bymidterne,

hverken ved disse store byer eller ved andre byer.«

Udvalget anbefaler ændringer af planloven, der kombinerer bestemmelser om

følgende:

- maksimale butiksstørrelser, der kan fraviges på grundlag af en

planlægning. Udvalget vurderer, at et maksimalt bruttoareal på 3.000 (m2) for

dagligvarebutikker og 1.000 (m2) for udvalgsvarebutikker er en hensigtsmæssig

grænse. Bestemmelserne bør endvidere knyttes sammen med en bestemmelse om

maksimale centerstørrelser.

- entydige definitioner

- præcisionskrav til lokalplaner

- lokaliseringsprincipper

- dokumentation

- indsigelsesmulighed for naboamter

- retningslinier for amters og kommuners planrevision

- ændring af upræcise lokalplaner.

Der henvises til Detailhandelsudvalgets rapport, side 83.

Udvalget finder, » at de beskrevne styringsmidler kan være et

vigtigt skridt på vejen til at opfylde mål om styrkelse af bymidterne, om

forbedring af vilkårene for forbrugerne uden bil og lokalisering af butikker

i områder med god kollektiv transport.«

Udvalget vurderer, » at det er vanskeligt at ændre forbrugernes

brug af bilen til indkøb. Udvalget finder imidlertid, at det er væsentligt

for at undgå fejlinvesteringer alligevel at planlægge for et robust bysystem

og en robust infrastruktur, der kan fungere i en situation med andre

transportmæssige forudsætninger end i dag. På kort sigt vil forslaget stille

folk, som ikke har bil til rådighed, bedre. På længere sigt er der tale om

bidrag til en bæredygtig udvikling.«

Sammenhæng med butiksstrukturkommissionens arbejde

Erhvervsministeren nedsatte i forlængelse af vedtagelse af lov nr. 371 af

14. juni 1995 om butikstid en kommission om fremtidens butiksstruktur, der

skal analysere den hidtidige udvikling og fremkomme med anbefalinger, der kan

være med til at opretholde et levende nærbutiksmiljø i bymidterne og styrke

indkøbsmulighederne i lokalområderne, herunder landdistrikterne. Kommissionen

skal afgive betænkning inden den 31. december 1997.

Detailhandelsudvalget gør i sin rapport opmærksom på, at en lang række

andre forhold end planlovens regler vedrørende detailhandelens placering har

stor betydning for detailhandelen og forbrugerne samt for realiseringen af

målsætningerne om et butiksnet, der stimulerer til fortsatte investeringer og

fornyelser også i lokalcentre, kommunecentre og mindre egnscentre, på en måde

så bymidterne støttes.

Butiksstrukturkommissionen behandler blandt andet de muligheder, der

ligger i andre lovregler som f.eks. afskrivningsregler, afgifter og

butikstid.

Detailhandelsudvalget har vurderet, at såvel hensynet til amters og

kommuners planlægning, til investorer, butiksindehavere m.v. som til arbejdet

i Butiksstrukturkommissionen taler for, at der træffes beslutning vedrørende

planloven hurtigst muligt, og at reglerne udarbejdes som en ændring af

planloven.

Amterne har efter den gældende lov pligt til at fastsætte retningslinier

for beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af

de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte detailhandelsoplande i

forbindelse med regionplanrevisionen hvert 4. år. Hertil kommer, at den

fortsatte store interesse for etablering af store butikker uden for

bymidterne gør det nødvendigt med en hurtig ændring af planlovens regler, så

situationen afklares.

Høring

Forslaget har været i 4 ugers høring hos Advokatrådet, Akademirådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Arbejdsministeriet,

Assurandør-Societetet, Bager- og Konditormestrene i Danmark,

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Boligministeriet,

Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Byggesocietetet, Camping

Rådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Cykelhandlerforening, Danmarks Fotohandlerforening, Danmarks

Frisørmesterforening, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Guldsmedeforening,

Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Isenkræmmerforening, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Restaurant- og

Cafeteriaforening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sparekasseforening,

Danmarks Sportshandlerforening, Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening,

Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat

Brancheforening, Dansk Blomsterhandlerforening, Dansk Byplanlaboratorium,

Dansk Familie Landbrug, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk

Fødevareråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Is- og

Konfektureforening, Dansk Supermarked A/S, Dansk Textil Union, Danske

Andelsselskaber, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske

Husmandsforeninger, Danske Kioskers Centralforening, Danske

SlagtermestresLandsforening, Danske Vognmænd, De Danske Landboforeninger, De

Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, De Selvejende Statoil Forhandlere,

Den Danske Boghandlerforening, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative

Fællesforbund - Fællessekretariatet, Det Økologiske Råd, DSB - Restauranter

og Kiosker, Entreprenørforeningen, Erhvervslejernes Landsorganisation,

Erhvervsministeriet, Foreningen af Husholdningsapparat Forhandlere, FDB,

Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af

Byplanlæggere, Foreningen af dagligvaregrossister, Foreningen af

Herreekviperingshandlere i Danmark, Foreningen for ejere af

Udlejningsejendomme, Foreningen af videogramdistributører og

Brancheforeningen af videoforhandlere, Forskningsministeriet,

Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen af jyske Grundejerforeninger,

Grøn Information, Handels-, Transport- og Servicekartellet, HK/Handel,

Hotel-, Restaurations- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening,

Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,

Komite for Landsbyer og Landdistrikter, Kommunernes Landsforening,

Kulturministeriet, Københavns City Center, Københavns Cykelhandlerforening,

Københavns Kommune, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen af Danske

Anlægsgartnermestre, Landsforeningen af danske Plantehandlere,

Landsforeningen De Grønne Familier, Landsforeningen »Landsbyerne i

Danmark«, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Loyal

Handel, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes

Landsorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Materialistforeningen, Miljø-

og Energiministeriet, Møbelhandlernes Centralforening, NOAH, Nærbutikkernes

Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Ostehandlerforeningen for

Danmark, Q8 Forpagtere og Forhandlere, Radiobranchen, Realkreditrådet,

Sammenslutningen af Danske Benzinforhandlere, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Sammenslutningen af Texaco Forhandlere, Skatteministeriet,

Socialministeriet, Statsministeriet, Statens Husholdningsråd,

Sundhedsministeriet, Textilhandlerforeningen for København,

Trafikministeriet, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet,

Udlejerforeningen Danmark, Undervisningsministeriet, Videobranchens

Fællesråd, Vin- og Tobakhandlernes Landsforening, Økonomiministeriet.

Høringsfristen udløb den 7. november 1996. Den 25. november 1996 havde

ministeriet modtaget bemærkninger fra godt 75 organisationer, ministerier

m.v., herunder Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark og Frederiksberg Kommune havde endnu ikke

svaret.

Langt de fleste organisationer tilslutter sig udkastets målsætninger om at

fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, sikre god

tilgængelighed for alle trafikarter og som hovedregel udlægge arealer til

butiksformål i den centrale del af en by eller en bydel.

Hovedparten af organisationerne tilslutter sig eller ønsker en opstramning

af forslaget, f.eks. i form af lovbestemte maksimale butiksstørrelser, eller

at ministeren skal godkende visse planforslag. Organisationerne repræsenterer

de mindre og mellemstore butikker, de frivillige kæder samt de grønne

organisationer og forbrugerorganisationerne.

Enkelte organisationer, der støtter forslaget, ønsker visse lempelser,

f.eks. højere butiksstørrelser i overgangsbestemmelserne. Det gælder f.eks.

FDB og Danmarks Handelsstandsforeninger.

Et lille mindretal af organisationer, der repræsenterer centralstyrede

kædebutikker og investeringsinteresser, er generelt skeptiske eller direkte

imod lovforslaget.

Høringen har resulteret i, at lovforslaget nu ikke indeholder det

»opgør med gældende lokalplaner i det omfang, planerne ikke

indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser eller samlet

butiksareal«, som var foreslået i høringsudkastet. Desuden har

høringen resulteret i forskellige præciseringer af bemærkningerne til

lovforslaget.

Planlovens gældende regler

Efter planlovens § 6, stk. 3, nr. 5, skal regionplanen på grundlag af en

samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for

» beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale

størrelse af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte

detailhandelsoplande ».

Bestemmelsen svarer, med redaktionelle ændringer, til den bestemmelse, der

kom ind i Lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 355 af

13. maj 1987 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove.

Bestemmelsen blev foreslået på baggrund af en drøftelse mellem

Miljøministeriet, Industriministeriet, de kommunale organisationer og

detailhandelsorganisationerne.

Det fremgår af Miljø- og planlægningsudvalgets betænkning af 1. april 1987

over forslaget til lov om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove

(L 24, FT 86-87), at bestemmelsen » indebærer, at

regionplanmyndighederne skal sætte sig mål for udviklingen i regionen, der i

øvrigt er fastsat i regionplanerne. Det vil sige, at amtsrådet gennem sine

planlægningsbeføjelser kan modvirke en centralisering af detailhandelen i

store butiksenheder, når dette strider mod principper i regionplanen om en

decentral struktur.

Med udgangspunkt i målsætningen kan der foretages overvejelser om,

hvorledes de overordnede centres oplande skal betjenes. Dette må sammenholdes

med overvejelser om den forventede befolkningsudvikling og

detailhandelsefterspørgsel samt oplysninger om de eksisterende arealer til

butiksformål. I denne planlægning kan der som i kommune- og

lokalplanlægningen sondres mellem dagligvarer og udvalgsvarer, idet disse

funktioner normalt kræver forskellige oplande.

På grund af sådanne overvejelser skal der fastsættes retningslinier for

omfanget af de nye butiksarealer, der samlet kan etableres i de enkelte

centeroplande, hvor arealerne kan placeres, og, hvis det kan begrundes i den

tilstræbte butiksstruktur, retningslinier, der fastlægger den maksimale

størrelse af de enkelte detailhandelsenheder af regional betydning.«

I Hovedstadsområdet skal regionplanlægningen efter den gældende lov

udføres på grundlag af »en vurdering af udviklingen i området som

helhed, og der skal samtidig fastsættes retningslinier for fordelingen af den

fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor« .

Baggrunden er, at der her i særlig grad er tale om et samvirkende by- og

byudviklingsområde.

Kommunerne skal tilsvarende i kommuneplanens hovedstruktur angive

overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, herunder

bl.a. serviceforsyningen. I kommuneplanens rammedel fastsættes rammerne for

indholdet af lokalplaner med hensyn til bl.a. forsyningen med offentlig og

privat service. Heri indgår planlægningen af en butiksstruktur. Den

detaljerede regulering af anvendelsen af de enkelte ejendomme, bygninger

eller dele af en bygning sker i lokalplaner.

Lovforslagets hovedindhold

Planlovens arbejdsdeling mellem amter og kommuner fastholdes med de

ændringer af kompetencefordelingen mellem region- og kommuneplanlægningen på

detailhandelsområdet, der blev indført med lovændringen i 1987.

På baggrund af Detailhandelsudvalgets konklusioner om, at administrationen

af den gældende planlov ikke i tilstrækkelig grad har været egnet til at

styre udviklingen i forbindelse med store butikker og med butikscentre,

præciseres de gældende bestemmelser om indholdet i planer og

planredegørelser.

Lovforslaget indeholder nogle overordnede bestemmelser om amters og

kommuners planlægning for arealanvendelse til butiksformål. Det fremgår

heraf, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og

mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, og at den skal

sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed

for alle trafikarter, herunder især gående, cyklende og kollektiv trafik.

Lovforslaget har til formål at styrke amter og kommuners planlægning på

detailhandelsområdet i sammenhæng med planlægningen på andre områder som

f.eks. privat og kollektiv trafik, byfornyelse, boligforsyning, og andre

servicefunktioner.

Hermed styrkes grundlaget for en bedre udnyttelse af de private og

offentlige investeringer i infrastruktur og bebyggelse. Et bedre

planlægningsgrundlag kan endvidere give investorer og butiksindehavere et

bedre grundlag for at vurdere investeringssikkerheden.

Lovforslaget viderefører det hidtidige planlægningsprincip med udlæg af

arealer til henholdsvis lokalcentre, bydelscentre, kommunecentre, egnscentre

eller regionale centre. Samtidig præciseres, at omfanget af nybyggeri m.v. i

de enkelte centertyper skal fastsættes ud fra målene for

detailhandelsstrukturen, herunder hvilket opland, der forudsættes betjent af

de butikker, der kan placeres inden for de udlagte centerområder.

Detailhandelsudvalget har vurderet, at det er muligt gennem planlægning

efter planloven at understøtte en udvikling i byer med under 16.000

indbyggere. Men for at nå dette mål er det nødvendigt at begrænse væksten i

detailhandelen i byer med mere end 25.000 indbyggere, og det er væsentligt at

der ikke placeres nye eksterne centre eller nye store butikker uden for

bymidterne, hverken ved disse store byer eller ved andre byer. En begrænsning

af væksten på detailhandelsområdet i byer med mere end 16.000 indbyggere øger

muligheden for, at de eksisterende butikker i byer med mellem 4.000 og 8.000

indbyggere kan overgå til en ny ejer.

Forslaget fastlægger ikke præcis, i hvilke bystørrelser detailhandelen

skal fremmes, idet vurderingen foretages af amtsrådene. Men det er klart, at

enhver koncentration af væksten i de store byer forringer mulighederne for et

varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer.

Bestemmelsen forudsætter en aktiv planlægning mod de eksisterende

koncentrationstendenser i de største byer og centre, og det er samtidig

nødvendigt at gøre op med tanken om, at de regionale centre kan vokse

ubegrænset, herunder med stadig større butikker, butikscentre eller

aflastningscentre.

Det skal naturligvis forsat være muligt at bygge nyt, forny og udvide

eksisterende butikker, også i de større byers midtbyer, men fornyelsen af

butiksarealet skal ske under hensyntagen til, at den samlede virkning af de

mange tiltag ikke resulterer i en yderligere koncentration. De mange

projekter kan ikke planlægges og vurderes enkeltvis, men må indgå i en samlet

vurdering, der også rummer en stillingtagen til, om og hvor butiksarealet

skal udvides.

Lovforslaget indeholder ikke faste grænser for butiksstørrelser eller

bestemmelser om et maksimalt butiksareal i forskellige centertyper, idet det

overlades til amtsråd og kommunalbestyrelser at fastsætte sådanne grænser

inden for lovens målsætninger. For at sikre mulighed for nybyggeri, indtil

der et tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede

detailhandelsstruktur i amtet, indeholder forslaget en overgangsbestemmelse

om, at der i midtbyerne, det vil sige arealer fastlagt til centerformål inden

for lokal-, bydels- eller bykernecenter, kan planlægges for butikker, hvis

bruttoetagearealet ikke overstiger 3.000 (m2) for dagligvarebutikker og 1.000

(m2) for udvalgsvarebutikker. Hermed følger forslaget Detailhandelsudvalgets

anbefalinger om, at bestemmelser om maksimale butiksstørrelser, der kan

fraviges på grundlag af retningslinier i en regionplan, kommuneplan og

lokalplan, bør indgå i kombination med andre regler. De fastsatte

butiksstørrelser er i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med Detailhandelsudvalgets

anbefalinger generelle principper for placeringen af arealer til

butiksformål. Som hovedregel skal arealer til butiksformål udlægges i den

centrale del af en by eller en bydel.

Der er til hovedreglen knyttet nogle undtagelser der tillader, at der kan

udlægges arealer til lokale butikker, til butikker i tilknytning til en

produktionsvirksomhed, til butikker der forhandler særligt pladskrævende

varegrupper samt til butikker, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i

den centrale del af byen.

Indtil amterne har udarbejdet de nødvendige retningslinier, kan kommune-

og lokalplaner ikke udlægge nye arealer til butiksformål uden for

centerområderne i midtbyen. Amterne skal senest ved den ordinære revision af

regionplanen i 2001 udarbejde retningslinier efter lovens bestemmelser.

Regionplanlægning

Forslaget fastsætter, at regionplanmyndigheden skal fastsætte

retningslinier for den samlede detailhandelstruktur i amtet inden for

rammerne af lovens målsætninger. I hovedtræk fastholdes de opgaver og den

kompetence på detailhandelsområdet, regionplanmyndighederne fik med

lovændringen i 1987, idet forslaget dog præciserer amternes

planlægningskompetence i overensstemmelse med bemærkningerne til lovændringen

i 1987.

Efter lovforslaget skal amtsrådet, som en del af retningslinierne for en

samlet plan for detailhandelsstrukturen i amtet, afgrænse den centrale del af

en by eller en bydel samt eventuelle aflastningsområder, fastsætte det

maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v. samt maksimale

butiksstørrelser. Amterne skal desuden fastsætte retningslinier for

arealudlæg til lokale butikker, butikker der forhandler pladskrævende

varegrupper samt butikker i tilknytning til virksomheder.

Afgrænsningen af den centrale del af en by eller bydel samt eventuelle

aflastningsområder skal foretages ud fra målene om at fremme et varieret

butiksudbud i mindre og mellemstore byer, om at fremme et varieret

butiksudbud i bymidterne samt om at sikre områdernes tilgængelighed for alle

trafikarter. Den konkrete arealudpegning og afgrænsning skal som hovedregel

finde sted med udgangspunkt i de afgrænsninger, der allerede findes i

kommuneplanlægningen.

Forslaget indebærer endvidere, at der stilles præcise krav til indholdet

af den redegørelse, der efter de gældende regler skal følge med

regionplanretningslinierne.

Redegørelseskravene til regionplanretningslinierne skal ifølge forslaget

angå en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele, en vurdering af behovet for

nybyggeri, angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, oplysninger om

hvordan forslaget tilgodeser butiksudbudet i de mindre og mellemstore byer,

oplysninger om hvordan forslaget støtter bymidterne samt en angivelse af de

enkelte butiksområders trafikale tilgængelighed for forskellige trafikarter.

Med forslaget gives amterne således gode muligheder for at vedtage lokalt

tilpassede planforslag, når planforslagene tilgodeser såvel de nationale

målsætninger som de regionale mål for detailhandelsstrukturen.

Regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der på grund af

størrelse har regional betydning, skal fortsat ved nyanlæg og ved væsentlige

ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en

redegørelse, der indholder en særlig vurdering af anlæggets virkninger på

miljøet (VVM-redegørelse). Lovforslagets redegørelseskrav supplerer kravene

til indholdet af et regionplantillæg for detailhandelscentre, der har

regional betydning.

Da virkningerne af butiksstrukturen ofte rækker ud over amtsgrænserne,

indeholder forslaget en mulighed for, at en regionplanmyndighed kan fremsætte

indsigelse mod en anden regionplanmyndigheds forslag til

regionplanretningslinier, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget

kan have væsentlig betydning for dens planlægning for

detailhandelsstrukturen.

Fremkommer en regionplanmyndighed med en indsigelse, følges lovens

almindelige regler. Det vil sige, at uafklarede spørgsmål kan indbringes for

miljø- og energiministeren af en af parterne. Miljø- og energiministeren

afgør sagen efter forhandling med erhvervsministeren.

Kommuneplanlægning

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte mål for

detailhandelstrukturen inden for rammerne af de nationale mål. I

overensstemmelse med lovens almindelige rammestyringsprincip sker dette ved,

at kommunerne foretager en mere detaljeret planlægning inden for rammerne af

regionplanen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens rammer for

lokalplanlægning skal fastsætte rammer for placering af arealer til

butiksformål, ligesom der skal fastsættes et maksimalt bruttoetageareal til

nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i de

enkelte rammeområder samt maksimale butiksstørrelser.

Baggrunden for denne bestemmelse er en undersøgelse foretaget af Miljø- og

Energiministeriet af planlægningspraksis i en række kommuner, hvoraf det

fremgår, at kommuneplanerne sjældent indeholder klare bestemmelser om

butikkernes maksimale størrelse, bestemmelser om, hvilke butikstyper der må

opføres hvor, eller bestemmelser om omfanget af detailhandel i de enkelte

delområder.

Hvis lovens almindelige rammestyringsprincip skal fungere på

detailhandelsområdet, er det nødvendigt, at kommuneplanens rammedel

indeholder bestemmelser som foreslået, da kommuneplanens rammedel er bindeled

mellem retningslinier i en regionplan og bestemmelser i en lokalplan.

Lovforslaget betyder, at kommunerne ikke kan udlægge arealer til

centerformål, herunder aflastningsområder, hvis områderne ikke er omfattet af

regionplanens afgrænsning.

Lovforslaget præciserer, for så vidt angår forsyningen med butikker,

indholdet af den redegørelse for planens forudsætninger m.v. som efter den

gældende lov skal ledsage kommuneplanen. Indholdet af kommuneplanens

redegørelsesdel får med forslaget samme karakter som regionplanens

redegørelsesdel, hvilket letter dialogen myndighederne imellem.

Lokalplanlægning

Forslaget indebærer, at lokalplaner, der giver mulighed for

butiksvirksomhed, som minimum skal indeholde bestemmelser om maksimale

butiksstørrelser og det samlede etageareal til detailhandelsformål inden for

lokalplanområdet.

Minimumskravet til lokalplanernes indhold nødvendiggøres af lovens

almindelige rammestyringsprincip, idet bestemmelsen har til formål at sikre,

at regionplanernes retningslinier og kommuneplanens rammebestemmelser om

maksimale butiksstørrelser og mulighederne for butiksbyggeri optages i de

enkelte lokalplaner, der som den eneste plantype har direkte retsvirkning for

den enkelte grundejer.

En lang række lokalplaner indeholder i dag mulighed for butiksbyggeri i et

upræcist angivet omfang. Byggemulighederne i disse planer berøres ikke af

lovforslaget, i det omfang lokalplanpligten for det pågældende projekt er

opfyldt med den gældende lokalplan. Såfremt det er nødvendigt at ændre på

lokalplanens bestemmelser, skal lovforslagets bestemmelser følges.

Ligesom for de øvrige plantyper stilles der forslag om en bedre belysning

af planens konsekvenser. For lokalplanforslag drejer det sig om bebyggelsens

påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området,

friarealer og trafikale forhold.

Baggrunden for forslagene er, at undersøgelser af lokalplanpraksis,

foretaget i forbindelse med Detailhandelsudvalgets arbejde, viser, at

lokalplaner ofte ikke indeholder bestemmelser, der regulerer maksimale

butiksstørrelser, det samlede butiksareal inden for lokalplanens område eller

bebyggelsens udformning og udseende med henblik på en indpasning i det

eksisterende bymiljø.

Detailhandelsudvalget har vurderet, at der er behov for at få ændret

upræcise lokalplaner, f.eks. lokalplaner med brede anvendelsesbestemmelser

uden en præcis angivelse af mulighederne for butiksbyggeri i områderne.

Lovforslaget indeholder ikke et krav om revision af gældende upræcise

lokalplaner.

Varetagelsen af de statslige interesser

Miljø- og energiministeren har efter den gældende lov ansvaret for den

sammenfattende fysiske planlægning og for, at der foretages de undersøgelser,

som er nødvendige herfor. Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af

de statslige interesser fremsætte indsigelse over for forslag til

regionplaner, jf. lovens § 29, stk. 1. Ministeren kan endvidere pålægge

amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse

eller overtage amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser, jf. § 3, stk. 3

og 4. Miljø- og energiministeren kan også vælge at indbringe en endeligt

vedtaget plan for Naturklagenævnet, hvis der er retlige spørgsmål, jf. §§ 58

og 59.

Ministeren vil i overensstemmelse hermed følge amters og kommuners

planlægning for detailhandel og om nødvendigt anvende lovens beføjelser.

Forslaget indebærer, at ministeren, specielt i overgangsperioden indtil de

første region- og kommuneplaner, udarbejdet efter lovens regler, foreligger,

skal følge udviklingen nøje og om nødvendigt anvende lovens beføjelser.

Overgangbestemmelser

Under hensyntagen til lovens almindelige rammestyringsprincip skal nye

arealudlæg fastlægges i regionplanerne, inden de kan optages i kommuneplanen.

Da amtskommunerne ikke kan nå at indarbejde regionplanbestemmelser efter

lovforslagets regler i regionplanrevision 1997, indeholder lovforslaget

bestemmelser for kommunernes planlægning i overgangsperioden.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at vedtage planer for butikker

i de områder, der er udlagt til centerformål inden for et lokalcenter,

bydelscenter eller bykernecenter i det omfang planerne ikke giver mulighed

for butikker med et maksimalt bruttoetageareal, der overstiger 3.000 (m2) for

dagligvarebutikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

Miljømæssige, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skal modvirke koncentration af detailhandel til de 20-30

største byer og skal sikre, at den væsentligste del af detailhandelen

placeres i bymidten. Planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i

mindre og mellemstore byer samt i de enkelt bydele i de større byer.

Planlægningen skal desuden sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor

der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående,

cyklende og kollektive trafik.

Miljømæssige konsekvenser

Trafikale og forureningsmæssige konsekvenser

En fortsat koncentration af detailhandel til færre byer betyder, at kunder

fra områder med svigtende butiksforsyning eller udbud skal køre længere og i

stigende grad bliver afhængige af rådighed over bil. Den decentrale

detailhandelsstruktur med fastholdelse af et lokalt erhvervsgrundlag i en

række byer vurderes at ville bremse stigning i rejseafstand og bilafhængighed

til indkøb.

Lovforslagets krav om, at butikkerne placeres med god adgang for gående,

cyklende og kollektiv trafik, sikrer, at bystrukturen også er velfungerende

under andre transportmæssige forudsætninger end i dag. På kort sigt vil dette

stille befolkningsgrupper uden bil bedre.

Mindre rejseafstande, mindre bilafhængighed og en transportmæssigt mere

robust bystruktur vil på længere sigt bidrage til en bæredygtig udvikling.

Udvidelsen af detailhandel i bymidten i et større antal byer kan lokalt i

byen medføre større trafikstøj- og luftforurening. Den samlede belastning

ventes dog at falde.

Det forventes, at kommunerne i medfør af planlovens øvrige bestemmelser

fortsat vil planlægge for samlede trafikløsninger og for en generelt blandet

arealanvendelse. Dette, samt kommunernes stillingtagen til nybyggeriets

fordeling i bymidten, kan reducere de nævnte miljømæssige lokale problemer.

Lovforslaget ventes at bidrage til en effektivisering af

parkeringsforsyningen i bymidterne.

Konsekvenser for de landskabelige værdier

Med lovforslaget tilstræbes øgede detailhandelsinvesteringer i

byomdannelsen. Dermed reduceres behovet for at inddrage landbrugsområder i

landzone til byformål.

Konsekvenser for de bebyggelsesmæssige værdier

I bymidtens normalt tætte bebyggelsesmønster i den del af bymidten, der

skal rumme den fremtidige detailhandel, kan der som regel ikke indpasses

butiksenheder på mere end ca. 500 (m2) uden indgreb i bebyggelsen. Meget

store enheder kan normalt ikke placeres uden store indgreb, men der kan dog

være muligheder på tidligere parkeringsarealer eller på tidligere

industriarealer centralt i bymidten.

Det vurderes, at der i de fleste byer som hovedlinje vil kunne indpasses

nyt butiksbyggeri på 500 (m2), 1.000 (m2) eller 3.000 (m2) butiksareal med

respekt for byens arkitektoniske og historiske bygningsmiljø. Ofte er de mest

attraktive placeringer dog sammenfaldende med betydelige bevaringsinteresser.

Ved anvendelse af de kommuneatlas over by- og bygningsmæssige

bevaringsværdier, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Skov- og

Naturstyrelsen og de enkelte kommuner, har kommunerne et godt værktøj til at

varetage bybevaringshensynet i kommune- og lokalplanlægningen.

Forholdet til de nationale miljømål

Lovforslaget bidrager til at styrke de eksisterende bymidter som levende

og varierede handelscentre, til at mindske bilafhængighed ved indkøb, til at

fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye arealer, og til at skabe en

større tæthed i en række byer, hvilket bidrager til en mere robust

infrastruktur. Forslaget fremmer dermed nationale målsætninger, som de er

formuleret i landsplanredegørelser og Natur- og Miljøredegørelse 1995.

Den mindre bilafhængighed ved indkøb er på linje med målsætningen om

stabilisering og reduktion af CO2-udledningen fra biler, fastsat i

Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip og i

Energi 21 - energihandlingsplan 1996. Lovforslaget vil derimod ikke sikre

mindre bilkørsel. Dette vurderes at kræve andre virkemidler.

Placeringen af den væsentlige del af detailhandelen i en række bymidter

øger kravet til kommuneplanlægningen, men det forventes, at de lokale støj-

eller forureningsproblemer kan løses ved afgrænsningen af de centrale

byområder, sikringen af blandet arealanvendelse og korrektioner i den

kommunale trafikplanlægning samt effektivisering af parkeringsforsyningen i

bymidten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der regulerer erhvervspolitiske

emner som erhvervsøkonomi, konkurrenceforhold, organisationsformer,

finansiering, ansættelsesforhold m.v., men retter sig alene mod de

plandokumenter, der giver mulighed for arealanvendelse til butikker.

Lovforslaget skal modvirke koncentrationen af detailhandelen til de 20-30

største byer og sikre, at nye butikker som hovedregel placeres i midtbyen og

i de største byer også centralt i bydelene.

Med flere investeringer i mindre og mellemstore byer og i bymidter

generelt forventes en positiv afsmitning på disse byers erhvervsliv, en

lettelse af generationsskifteproblemer for mindre butikker og en positiv

virkning på beskæftigelsen.

Effekten på detailhandelens samlede omsætning vurderes at være neutral, da

forslaget ikke ændrer på befolkningens samlede forbrug af varer. Konkurrencen

mellem butikstyper og mellem ejerformer vil fortsætte. Prisdannelsen

forventes fortsat afgjort af markedsforhold og ikke af den fysiske

planlægning. For nogle butiksvirksomheder og butikskæder er det dog

nødvendigt at foretage en vis tilpasning af butikskonceptet.

Lovforslaget vil bidrage til øget investeringssikkerhed gennem en klarere

lokaliseringsstrategi og et bedre beslutningsgrundlag.

Lovforslaget ventes at fremme igangværende overvejelser i

transporterhvervene om, hvordan vareforsyningen i bymidterne kan gøres mere

optimal.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen støttemuligheder eller ændringer, der

berører EU-direktiver. Efter ministeriets vurdering kan forslaget heller ikke

opfattes som en teknisk handelshindring, idet reguleringen ikke medfører

hindringer for vareomsætningen.

Administrative konsekvenser

Lov nr. 355 af 15. maj 1987 udvidede regionplanmyndighedens mulighed for

at fastsætte retningslinjer for den del af centerstrukturen, der angår

detailhandel. Regionplanmyndigheden skulle bl.a. sætte sig mål for

butiksforsyningen i overensstemmelse med de principper for udviklingen i

regionen, der i øvrigt er fastsat i regionplanen. Amtsrådet kunne med sine

planlægningsbeføjelser dermed modvirke en centralisering af detailhandelen i

store butiksenheder, og til en vis grad værne de små samfunds

butiksforsyning.

Det fremgår af bemærkningerne til 1987-lovforslaget, at dette ikke efter

Amtsrådsforeningens vurdering ville indebære nævneværdige udgifter for

regionplanmyndighederne.

Tilsvarende har kommunerne i kommuneplanen skullet fastlægge rammer for

indholdet af lokalplaner med hensyn til forsyningen med offentlig og privat

service.

I lovforslaget præciseres det planlægningsansvar for

detailhandelsudviklingen, som amter og kommuner allerede er pålagt.

Præciseringerne ændrer ikke den administrative indsats væsentligt, men

fremmer ensartede rutiner og regler på områder, der vedrører

planlægningssamarbejdet mellem amt og kommuner og i forholdet til investorer.

Forslagets præcisering af krav til planer og planredegørelser samt den

øgede politiske opmærksomhed over for amtskommuners og kommuners planlægning

for detailhandelsstrukturen må forventes at resultere i et øget antal

klagesager i Naturklagenævnet. Da der er tale om en ny type klagesager, må

der i en overgangsperiode, indtil retspraksis er fastlagt, forventes et øget

ressourcebehov til disse klagesager.

Som noget nyt giver lovforslaget adgang for et amt til at fremsætte

indsigelse mod et andet amts regionplanforslag, når dette skønnes at indvirke

væsentligt på det indsigende amts planer. Den nødvendige dokumentation i

forbindelse med indsigelsen ventes at bero på allerede udarbejdede

oplysninger.

Miljø- og energiministerens mulighed for at gribe ind i den regionale

eller kommunale planlægning eller ministerens forpligtelse til at følge

udviklingen ændres ikke. Der kan dog være behov for en øget anvendelse af

ministerens beføjelser (indsigelse, indkaldelse og klage) i overgangsperioden

til de første planer, der er udarbejdet efter lovens regler, foreligger.

DUT-forhandlinger

Der er indledt forhandlinger med Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til Nr. 1

Til Kapitel 2 b

Bestemmelserne i §§ 5 c og d stiller generelle krav til amtsråds og

kommunalbestyrelsers planlægning for detailhandel.

Til ny § 5 c

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at det fortsat og i stigende omfang

skal være muligt at handle også i mindre og mellemstore byer og dermed

imødegå tendensen til en koncentration af den væsentlige del af

butiksforsyningen til få, store byer. Der skal således tilstræbes en

forbedret balance mellem omsætning og forbrug i de enkelte byer og i bydele i

de større byer. Vurderingen af hvilke byer, der tilhører kategorien af mindre

eller mellemstore byer, skal foretages af regionplanmyndigheden.

Det er nødvendigt at begrænse udviklingsmulighederne i de større byer og

gøre op med tanken om, at regionale centre kan vokse ubegrænset med stadig

større butikker og butikscentre, da enhver mulighed for udvidelse af

detailhandelen i de større byer betyder, at grundlaget for de små eller

mellemstore byers detailhandel reduceres. Lovforslaget fastsætter ikke en

generel grænse for væksten i de større byer eller bydele. Forslaget overlader

den nærmere regulering til regionplanmyndighederne, der skal fastlægge den

samlede detailhandelsstruktur for hele regionen i overensstemmelse med lovens

overordnede målsætninger, herunder formålsbestemmelsen i den gældende lovs §

1. Regionplanmyndighederne er, jf. den gældende lovs § 6, amtsrådene og i

Københavns og Frederiksberg kommuner henholdsvis Borgerrepræsentationen og

kommunalbestyrelsen.

Formålet med § 5 c er endvidere at mindske bilafhængigheden i forbindelse

med indkøb og så vidt muligt ligestille forbrugere med og uden bil. Tanken er

ikke at forhindre anvendelsen af bil til indkøb. Mindskes nødvendigheden af

at anvende bil i forbindelse med indkøb, kan det på længere sigt bidrage til

en bæredygtig udvikling.

Det er derfor vigtigt, at udlæg af arealer til butiksformål sker således,

at der vil være god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den

gående, cyklende og kollektive trafik, ligesom der skal være mulighed for

vareforsyning.

Ved lokaliseringen og planlægningen i øvrigt bør der tages hensyn til

gangbesværede og andre handicappede.

Til ny § 5 d

Bestemmelsen i stk. 1 introducerer som et nyt princip, at arealudlæg til

butiksformål skal placeres i den centrale del af en by eller bydel.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5 c og skal sikre, at planlægningen

støtter levende og varierede bymidter. Den centrale del af en by er det

traditionelle hovedcenter, og her er tilgængeligheden for alle trafikarter

som regel bedst.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, nr. 1, (forslagets § 1,

nr. 4) afgrænser regionplanmyndigheden den centrale del af en by eller bydel.

Det forudsættes, at afgrænsningen sker i overensstemmelse med lovens

almindelige principper i et samarbejde med blandt andet de berørte kommuner.

Den centrale del af en by kan omfatte et større område end den

traditionelle bymidte, der typisk udgøres af butiksstrøgene. Afgrænsningen af

den centrale del af en by kan således give flere placeringsmuligheder end de,

der er på butiksstrøgene. Ved afgrænsningen kan der således tages hensyn til

butikker med forskellige placeringsbehov og huslejeevne.

Placeringen af butikker i de centrale områder af en by m.v. forudsætter,

at butiksstørrelserne tilpasses de eksisterende bymiljøer, samtidig med at

indkøbsmulighederne spredes på flere byer eller bydele.

Der er fire undtagelser til bestemmelsen i stk. 1, der muliggør

planlægning for butikker uden for de centrale byområder. Det er en generel

forudsætning, at der er tale om begrænsede arealudlæg inden for et byområde

eller for nr. 1 f.eks. et sommerhusområde, jf. sammenhængen med § 5 c.

Efter stk. 2, nr. 1, kan der udlægges mindre arealer til butikker i

eksempelvis boligområder, landsbyer eller i sommerhusområder, når dette er

hensigtsmæssigt for det lokale område. Bestemmelsen giver for eksempel

mulighed for at udlægge arealer til lokalcenterfunktioner, herunder butikker

til områdets daglige forsyning, eller etablering af dagligvarebutikker i

boligområder. Det er en forudsætning, at butiksstørrelsen er tilpasset det

lokale opland. Bestemmelsen giver ikke adgang til at planlægge for

butiksarealer, der er så store, at de må forventes at få mere end lokal

betydning.

Efter nr. 2 kan der udlægges arealer til brug for butikker, der forhandler

så pladskrævende varegrupper, at de ikke kan indpasses i den centrale del af

en by eller bydel, uden at dette i sig selv skader bymiljøet. Bestemmelsen

omfatter derimod ikke arealudlæg til store butikker med mange varer eller

butikker, der forhandler både pladskrævende og ikke-pladskrævende

varegrupper. Særligt pladskrævende varegrupper er f.eks. tømmer, større

bygningsmaterialer og biler. Derimod er varegrupper som f.eks. fødevarer,

tøj, legetøj, babyudstyr, tv/radio, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler,

tæpper, boligtilbehør og isenkram ikke omfattet af begrebet.

Størrelsen af de arealudlæg, der foretages, skal være afpasset til behovet

for udlæg af arealer til etablering af butikker, der forhandler sådanne

særligt pladskrævende varegrupper. Regionplanmyndigheden skal efter § 6 b,

stk. 2, nr. 4, fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v.

til bl.a. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, når

disse placeres uden for den centrale del af en by, samt retningslinier for

placeringen af sådanne arealer. I redegørelsen skal der, jf. § 6, stk. 9, nr.

2 og 5, (forslagets § 1, nr. 3) bl.a. gøres rede for behovet for udlæg af

arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, samt

hvorfor arealer til sådanne butikker ikke kan placeres i den centrale del af

en by. Det forudsættes, at det i eventuelle planer angives, hvilke

pladskrævende varetyper, der må forhandles fra butikker i området.

Der er i mange kommuner praksis for, at der i erhvervsområderne gives

mulighed for etablering af mindre butikker i forbindelse med

produktionsvirksomheder. Det er, jf. nr. 3, ikke hensigten at ændre denne

praksis. Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre butiksarealer i

tilknytning til virksomhedens produktionslokaler til salg af egne produkter.

Undtagelsen i nr. 4 gør det i et begrænset omfang muligt at udlægge

arealer til butiksformål uden for den centrale del af en by eller bydel,

selvom de påtænkte udlæg skal tjene butiksformål, der normalt skulle

indpasses i den centrale del af en by. Bestemmelsen gør det således muligt at

udlægge et aflastningsområde, selvom det skal betjene en større kundekreds

end beboerne i den pågældende bydel. Det er dog bl.a. en forudsætning, at

området - sammen med andre butiksområder - ikke forrykker balancen mellem

byerne eller mellem bydelene i de store byer og i Hovedstadsområdet.

Undtagelsen vil, hvis nedenstående betingelser er opfyldt, f.eks. kunne

anvendes til planlægning for arealer til butikker, der forhandler varegrupper

som møbler og hårde hvidevarer.

Det er - som ved andre arealudlæg - en forudsætning, at der er behov for

udlæg af yderligere arealer til butiksformål, jf. bemærkningerne til den

foreslåede § 6 b.

Da bestemmelsen bryder med hovedreglen i stk. 1 er der fastsat to

betingelser, der skal være opfyldt.

For det første må det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke være

muligt at foretage tilsvarende udlæg i den centrale del af byen. Det vil

sige, at de planlæggende myndigheder skal kunne redegøre for, at udlæg af et

tilsvarende areal og byggemuligheder som helhed eller opdelt på flere mindre

arealer i den centrale del af en by ville skade et bymiljø, der på grund af

en særlig karakter er bevaringsværdigt.

For det andet må der ikke udlægges større arealer end påkrævet for at

undgå skade på det bevaringsværdige bymiljø, jf. ordene »i det

omfang«.

Hvis en kommune f.eks. ønsker at tilvejebringe rammer, der muliggør

etablering af et aflastningsområde med plads til 10 butikker uden for den

centrale del af en by, kan regionplanmyndigheden i samarbejde med

kommunalbestyrelsen overveje, om der er behov for at udlægge sådanne arealer

til butiksformål. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den regionale

detailhandelsstruktur. Det skal i den forbindelse overvejes, om arealudlægget

under hensyn til detailhandelsstrukturen med fordel kan ske centralt i en

naboby, jf. principperne i § 5 c. Dernæst må det overvejes, om butikkerne kan

indpasses centralt i byen enten samlet eller enkeltvis uden at skade et

bevaringsværdigt bymiljø. Kan der af hensyn til den regionale og kommunale

detailhandelsstruktur og et bevaringsværdigt bymiljø ikke findes en central

placeringsmulighed, må det undersøges om en del af de ønskede udlæg kan

placeres centralt i byen (eller i nabobyen), således at der kun udlægges

arealer til et mindre antal butikker uden for den centrale del af byen.

Det er ikke mindst ved udlæg af områder efter nr. 4 vigtigt, at udlægget

sker under hensyntagen til bestemmelserne i § 5 c, herunder om god

tilgængelighed for alle trafikarter.

Det fremgår af § 11 b, stk. 3, (forslagets § 1, nr. 6) at

kommuneplanlægning efter nr. 4 kun kan ske på grundlag af en afgrænsning i

regionplanen.

Udover de fire nævnte undtagelser bemærkes, at bestemmelsen i § 5 d ikke

har betydning for etablering af butikker, der ikke forudsætter lokalplan, jf.

den gældende lovs § 13, stk. 2.

Til nr. 2

Bestemmelser om regionplanlægning for detailhandel blev indsat i lov om

lands- og regionplanlægning ved § 5, nr. 3, i lov nr. 355 af 13. maj 1987 om

ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (Region- og

sektorplanlægning). Ved lovændringen blev § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om lands-

og regionplanlægning (svarende til den nu gældende lovs § 6, stk. 3, nr. 5)

affattet således:

»3) detailhandelsstrukturen i regionen, herunder omfanget og

beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af de

enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte

detailhandelsoplande,».

Ved lov om planlægning, der bl.a. erstattede lov om lands- og

regionplanlægning, udgik ordene »detailhandelsstrukturen i

regionen«. Efter bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i forslag

til lov om planlægning svarer bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 3,

nr. 5, til bestemmelsen i lov om lands- og regionplanlægning.

Da der nu foreslås fastsat mere detaljerede bestemmelser for

regionplanlægning for detailhandel i § 6 b, (forslagets § 1, nr. 4) flyttes

angivelsen af, hvad retningslinierne for detailhandelsplanlægning skal

indeholde, til denne bestemmelse.

Til nr. 3

Regionplanen skal efter de gældende regler i § 6, stk. 7, ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge

for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og

administration.

Den nye bestemmelse fastsætter supplerende minimumskrav til redegørelsen

for så vidt angår detailhandelsstrukturen.

Kravene skal sikre, at detailhandelsplanlægningen og den offentlige debat

herom kan ske på baggrund af en vurdering af forslagets betydning for

detailhandelsstrukturen i amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg

kommuner.

Efter forslaget til § 6, stk. 9, nr. 1, skal der ske en vurdering af det

eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer.

Vurderingen skal omfatte dels de bestående butikker dels gældende lokalplaner

m.v. Ved vurderingen af eksisterende lokalplaner m.v., skal der tages hensyn

til disses udnyttelse og udnyttelsesmuligheder. Vurderingen skal foretages

for de enkelte byer og bydele. Der skal således f.eks. skelnes mellem den

centrale del af en by og som minimum de omliggende dele af byen. Ved lidt

større byer bør vurderingen for det omliggende område opdeles på delområder.

Ved hovedbutikstyper tænkes som udgangspunkt på butikker til dagligvarer

og butikker til udvalgsvarer, samt på salg af særligt pladskrævende

varegrupper.

Efter nr. 2 skal der foretages en vurdering af behovet for nybyggeri eller

omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Vurderingen skal

danne grundlag for regionplanmyndighedens fastsættelse af en maksimumsgrænse

for omfanget af nybyggeri mv., jf. forslaget til § 6 b, stk. 2, nr. 4,

(forslagets § 1, nr. 4).

Vurderingen skal foretages på baggrund af regionplanmyndighedens vurdering

af, hvordan detailhandelsstrukturen konkret bør udvikle sig i regionen, jf.

nr. 3, under hensyn til hovedprincipperne om fremme af et varieret

butiksudbud i mindre og mellemstore byer, samt i de enkelte bydele i større

byer, om god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter og om udlæg af

arealer til butiksformål i de centrale dele af byer m.v., jf. §§ 5 c og d

(forslagets § 1, nr. 1).

Med udgangspunkt i målsætningen skal der foretages overvejelser om,

hvorledes de enkelte byers oplande skal betjenes. Dette må sammenholdes med

overvejelser om befolkningsudvikling og detailhandelsefterspørgsel samt

oplysninger om de eksisterende arealer til butiksformål.

Efter nr. 4 og 5 skal regionplanmyndigheden redegøre for, hvordan

regionplanen fremmer lovens hovedprincipper. Der skal særskilt redegøres for

overvejelserne om og nødvendigheden af eventuelle fravigelser fra

bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, jf. undtagelserne i stk. 2. Der bør navnlig

redegøres for forudsætningerne for eventuelle udlæg, jf. § 5 d, stk. 2, nr.

4.

Til nr. 4

§ 6 b indeholder hovedsageligt en præcisering af de gældende krav til

regionplanretningslinier for butiksformål.

Som nævnt ovenfor under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2,

indeholder § 6 b bestemmelser, der fremgår af den gældende lovs § 6, stk. 3,

nr. 5, og bemærkningerne til lovændringen i 1987, der begge er omtalt i

forslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelserne er dog samtidig blevet

præciseret.

Regionplanmyndighederne skal således fortsat fastsætte retningslinier for

placeringen af arealer til butiksformål og de maksimale butiksstørrelser for

dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Der kan være grund til at

fastsætte forskellige grænser for butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og

særligt pladskrævende varegrupper, idet disse butikstyper normalt kræver

forskellige oplande.

I § 6 b, stk. 2, er der angivet en række forhold, som der skal fastsættes

retningslinier for i regionplanlægningen. Udover disse emner kan

regionplanmyndigheden med hjemmel i § 6, stk. 3, nr. 5, fastsætte andre

retningslinier for detailhandel.

Regionplanmyndigheden skal ved planlægningen vurdere behovet for udlæg af

arealer til butiksformål under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 5 c og d

(forslagets § 1, nr. 1), samt det eksisterende og ønskede bymønster i

regionen.

Regionplanmyndigheden skal, jf. stk. 2, nr. 1, afgrænse den centrale del

af de enkelte byer eller bydele, der skal rumme byernes eller bydelenes

butikker. Ved afgrænsningen kan der tages udgangspunkt i de nuværende

butiksgader og tilstødende arealer, og der skal samtidig tages hensyn til

muligheden for at indrette boliger, kontorer m.v. Den konkrete arealudpegning

og afgrænsning skal som hovedregel finde sted med udgangspunkt i de

afgrænsninger, der allerede findes i kommuneplanlægningen.

Hvor bestemmelserne i nr. 1 og 3 pålægger regionplanmyndigheden at

foretage en afgrænsning, medfører nr. 2 kun en pligt til at fastsætte

retningslinier for placeringen. Der skal således efter nr. 1 og 3 ske en

konkret fastlæggelse af områder inden for hvilke, der kan gennemføres en

kommunal planlægning for butikker. I modsætning hertil giver nr. 2 kun pligt

til at fastsætte retningslinier, der giver nærmere kriterier for en kommunal

udvælgelse af arealer til de i nr. 2 omhandlede butiksformål, jf. § 5 d, stk.

2, nr. 1-3.

Det forudsættes særligt ved afgrænsningen af arealer efter § 6 b, stk. 2,

nr. 3, (aflastningsområde), og fastsættelsen af det maksimale

bruttoetageareal for nybyggeri m.v. i disse områder, at der kan påvises et

behov for udlæg af sådanne arealer til butiksformål. Der kan ikke udlægges

større arealer end påkrævet af hensyn til den ønskede bystruktur, og det er

en forudsætning, at hovedvægten i detailhandelsstrukturen fortsat er placeret

i den centrale del af byen.

Bestemmelsen i § 6 b, stk. 2, nr. 4, om fastsættelse af det maksimale

bruttoetageareal for nybyggeri m.v. findes ikke tilsvarende i lov om

planlægning. Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen i § 7, stk.

1, nr. 3, i lov om lands- og regionplanlægning, der videreførtes ved lov om

planlægning, at det var hensigten med bestemmelsen, at

regionplanmyndighederne skal fastsætte retningslinier for omfanget af de nye

butiksarealer. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor. Ved

bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige

salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer,

personalerum, cafeteria m.v. Beregningen foretages i overensstemmelse med

bygningsreglementets bestemmelser, idet eventuelle parkeringsarealer dog ikke

medregnes.

Ved nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse forstås alle

ændringer af eksisterende bebyggelsesmæssige forhold, der forudsætter

lokalplan. Begrebet omfatter således f.eks. ændret anvendelse af eksisterende

bebyggelse eller nedrivning af eksisterende bebyggelse med henblik på

opførelse af nyt byggeri. Om en ændring forudsætter lokalplan afgøres efter §

13 i den gældende lov.

Det forhold, at det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v. skal

fastsættes i regionplanen, jf. stk. 2, nr. 4, afskærer ikke

regionplanmyndigheden fra desuden at fastsætte et maksimalt samlet

bruttoetageareal, dvs. summen af eksisterende og planlagt byggeri, hvis dette

skønnes nødvendigt.

I Hovedstadsområdet gælder samme regler for detailhandelsplanlægningen som

for det øvrige land. Det fremgår dog af § 6, stk. 4, i den gældende lov, at

regionplanlægningen skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i

området som helhed.

Det betyder at retningslinierne for detailhandel i regionplanerne skal

tilpasses og vurderes i forhold til de samlede mål for udviklingen i hele

Hovedstadsområdet, hvilket forudsætter et snævert samarbejde mellem de 3

amtskommuner og 2 kommuner.

Såfremt samarbejdet ikke fører til enighed, kan behovet for samordning

betyde, at ministeren må udskyde forhandling om og endelig vedtagelse af et

planforslag, indtil et eller flere af de andre 4 planforslag er

offentliggjort og kan indgå i behandlingen.

Til nr. 5

Kommuneplanen skal efter de gældende regler i § 11, stk. 7, ledsages af en

redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge

for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og

administration.

Den nye bestemmelse præciserer de særlige krav til redegørelsen, for så

vidt angår detailhandel. Disse krav skal sikre, at detailhandelsplanlægningen

og den offentlige debat herom kan ske på baggrund af en vurdering af

forslagets betydning for detailhandelsstrukturen i kommunen.

Bestemmelsen svarer i store træk til forslagets krav til indholdet af

redegørelsen til regionplanlægningen, jf. forslagets § 1, nr. 3, med

tilhørende bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen skal dog særligt redegøre for et kommuneplanforslags

betydning for bymiljøet, herunder den blandede arealanvendelse, den

arkitektoniske kulturarv, friarealer, trafikforhold mv.

Der skal desuden, jf. den gældende lovs § 11, stk. 7, gøres rede for

planens forudsætninger, herunder forholdet til regionplanlægningen.

Til nr. 6

Ændringen indeholder en præcisering af lovens gældende regler vedrørende

kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner i princippet svarende til

de retningslinier, der skal fastsættes i regionplanlægningen. Dog skal der i

kommuneplanlægningen i overensstemmelse med rammestyringsprincippet ske en

mere præcis udpegning af arealer til butiksformål. Angivelsen af maksimale

butiksstørrelser og det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i de enkelte

rammeområder, er nødvendig for at sikre, at kommunalbestyrelserne inden for

rammerne i regionplanlægningen fastsætter butiksstørrelser m.v., der er

tilpasset de lokale forhold.

Bestemmelsen skal endvidere sikre, at borgerne får mulighed for at vurdere

eksisterende og planlagte udlæg til butiksformål i de enkelte byer og bydele

i forhold til befolkningsudviklingen, den eksisterende detailhandelsstruktur

og de generelle målsætninger for detailhandelsudviklingen, herunder om der er

arealer, hvis anvendelse på sigt ønskes ændret.

Det er i stk. 3 præciseret, at den nærmere udpegning af arealer til

butiksformål i den centrale del af en by, jf. § 5 d, stk. 1 (forslagets § 1,

nr. 1), eller uden for den centrale del af en by, jf. § 5 d, stk. 2, nr. 4,

der giver mulighed for etablering af et aflastningsområde, kun kan ske inden

for områder, der er afgrænset i regionplanen. Bestemmelsen skal tydeliggøre

og sikre den rolle, regionplanlægningen er tillagt for at opnå lovforslagets

overordnede formål, jf. §§ 5 c og d, herunder at fremme bymidternes varierede

handelsliv.

Det følger af planlovens almindelige principper, jf. § 9 og § 11, stk. 2,

at kommuneplanens øvrige rammer for lokalplanlægningen skal virke for og ikke

må stride mod regionplanlægningen. Dette gælder ligeledes for planlægning,

der udnytter f.eks. bestemmelserne i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, efter hvilke der

ikke nødvendigvis skal foretages en afgrænsning i regionplanen.

Til nr. 7

Bestemmelsen i nr. 7 præciserer, at lokalplaner skal angive det maksimale

samlede butiksareal og maksimale butiksstørrelse for området. Det er således

en betingelse for opfyldelsen af lokalplanpligten for butiksbyggeri, at

lokalplanen indeholder nærmere regler om butiksstørrelser og det samlede

bruttoetageareal, der kan anvendes til butikker. Bestemmelsen skal ses i

lyset af, at gældende lokalplaner, der muliggør etablering af detailhandel,

kun sjældent indeholder sådanne regler.

Da lokalplaner er den eneste plantype, der har direkte retsvirkning over

for borgerne, er bestemmelser om maksimale butiksstørrelser m.v. nødvendige

for at sikre, at der ikke kan bygges i strid med region- eller

kommuneplanlægningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne

til forslagets § 1, nr. 4.

I overensstemmelse med gældende praksis efter § 13, stk. 5, 1. pkt., kan

mere rammebetonede planer, herunder planer, der efter eget indhold angiver

sig som rammelokalplaner, f.eks. ved at forudsætte supplerende bebyggelses-

eller udstykningsplaner som forudsætning for nybyggeri, ikke anvendes til

etablering af butiksvirksomhed. Det gælder også hvor en sådan plan - vedtaget

efter lovens ikrafttræden - fastsætter en butiksstørrelse, men ikke opfylder

de øvrige krav, der stilles til en lokalplan, der skal danne grundlag for et

lokalplanpligtigt projekt.

Til nr. 8

I den gældende lovs § 16, stk. 5, er det fastsat, at lokalplaner for

anlæg, der efter § 6, stk. 3, nr. 4, skal gennemgå en VVM-behandling, er

fritaget for de særlige krav til indholdet af redegørelsen til

lokalplanforslag for kystnære anlæg, idet forholdene forudsættes at være

belyst i forbindelse med regionplanlægningen.

Den foreslåede ændring af § 16, stk. 5, sikrer en tilsvarende fritagelse

for de særlige redegørelseskrav for lokalplanlægning for detailhandelscentre,

omfattet af VVM-bestemmelserne.

Til nr. 9

Med flere investeringer i de historiske bymidter skærpes

interessekonflikterne mellem de forskellige arealanvendelsesinteresser.

Derfor udvides redegørelseskravet til lokalplanforslag, der giver mulighed

for arealanvendelse til butiksformål, til også at angå bebyggelsens

påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området.

Bymiljøet omfatter bl.a. mulighederne for blandet arealanvendelse, bevaring

og indpasning af boliger og friarealer, indpasningen i den byarkitektoniske

helhed og de trafikale konsekvenser. Bestemmelsen sikrer, at offentligheden

kan vurdere byggeriets indflydelse på bymiljøet.

Hvor redegørelsen for kommuneplanens rammer, jf. nr. 5, skal udarbejdes på

et mere generelt niveau, skal lokalplanens redegørelse omhandle forholdene i

og umiddelbart op til lokalplanområdet.

Til nr. 10

Ved vedtagelsen af lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse blev der indsat en række bestemmelser

om planlægning i kystnærhedszonen. I den forbindelse fik

regionplanmyndighederne til opgave at påse, at forslag til lokal- og

kommuneplaner ikke strider mod lovens bestemmelser om planlægning for

kystnærhedszonen, jf. § 29 a.

Efter den gældende lovs § 17, stk. 1, må en ejendom, der er omfattet af et

lokalplanforslag, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko

for en foregribelse af den endelige plans indhold. Efter § 17, stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen efter udløbet af høringsfristen, jf. § 24, på visse

betingelser tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse

med forslaget.

Efter planlovens § 17, stk. 3, kan der dog ikke meddeles tilladelse til

udnyttelse af et lokalplanforslag, så længe en indsigelse efter lovens § 29

opretholdes.

Det har ved udarbejdelsen af nævnte lovændring ikke været hensigten, at

der skulle kunne meddeles tilladelse til udnyttelse af et lokalplanforslag

uanset en indsigelse efter lovens § 29 a. Der skulle derfor i loven have

været indsat en henvisning til § 29 a. En sådan henvisning blev ved en

lovteknisk fejl ikke indsat.

Der foreslås derfor nu indsat en henvisning til § 29 a i § 17, stk. 3.

Det bemærkes, at § 29 a efter lovforslaget er udvidet med et nyt stk. 2,

jf. forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 11-13

Er konsekvensrettelser, der sikrer, at en indsigelse fremsat efter den i

nr. 17 foreslåede § 29 b har samme betydning for behandlingen af en plansag,

som andre indsigelser.

Til nr. 14

Efter den gældende lovs § 29 a, stk. 1, skal amtsrådet føre tilsyn med, at

forslag til lokal- og kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen ikke er i

strid med lovens bestemmelser herom. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse,

såfremt et planforslag er i strid med en af de i § 29 a nævnte bestemmelser.

Formuleringen af § 29 a, stk. 1, kan give anledning til tvivl, idet

opremsningen af bestemmelser afsluttes med »og 11a samt 16, stk.

3.«, hvilket kunne opfattes, som om indsigelse kun skal fremsættes,

såfremt planforslaget er i strid med alle de i stykket nævnte bestemmelser,

hvilket ikke har været hensigten.

Bestemmelsens formulering foreslås derfor ændret, således at det klart

fremgår, at et amtsråd har pligt til at fremsætte indsigelse over for et

planforslag, når blot en af de nævnte bestemmelser ikke er overholdt.

Til nr. 15

Bestemmelsen giver amtsrådet pligt til at fremsætte indsigelse over for

forslag til kommune- og lokalplaner, der er i strid med lovens krav til

planer for detailhandel. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 29 a, stk.

1, der gælder planlægning i kystområderne. Bestemmelsen er nødvendig for at

sikre, at detailhandelsplanlægningen gennemføres i overensstemmelse med

lovens formål.

Herudover skal miljø- og energiministeren anvende beføjelserne i den

gældende lovs §§ 3, 29 og 59, i det omfang det er nødvendigt for at varetage

nationale planlægningsinteresser. Se endvidere bemærkningerne til forslagets

§§ 3 og 4.

Til nr. 16

Bestemmelsen giver en regionplanmyndighed mulighed for at fremsætte

indsigelse mod regionplanretningslinier vedrørende detailhandel i en

naboamtskommune henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner, såfremt

regionplanmyndigheden skønner, at forslaget kan have væsentlig betydning for

regionplanmyndighedens planlægning for detailhandel. Bestemmelsen kan både

finde anvendelse, hvor et forslag strider mod myndighedens eksisterende

detailhandelsplanlægning, og hvor det f.eks. lægger væsentlige hindringer i

vejen for en fremtidig hensigtsmæssig planlægning for

detailhandelsstrukturen.

Det er op til det enkelte amtsråd at vurdere, om der skal fremsættes

indsigelse. Dette er dog ikke til hinder for, at kommuner i amtet kan rette

henvendelse til amtsrådet med anmodning om, at amtsrådet fremsætter

indsigelse mod naboamtets regionplanlægning for detailhandelsstrukturen.

I modsætning til bestemmelserne i § 29 og § 29 a (den gældende lov og

forslagets § 1, nr. 15) giver bestemmelsen ikke regionplanmyndigheden en

pligt til at fremsætte indsigelse, men alene en ret.

En indsigelse betyder efter lovens gældende regler, sammenholdt med

forslagets § 1, stk. 12, at planen ikke kan vedtages, før der er opnået

enighed herom mellem amtsrådene.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan en af parterne indbringe

uafklarede spørgsmål for miljø- og energiministeren efter de gældende

bestemmelser i lovens § 28 stk. 2.

Bestemmelsen forudsætter, at regionplanmyndighederne fremsender forslag

til regionplanretningslinier til berørte amtskommuner og eventuelt Københavns

og Frederiksberg kommuner, jf. den gældende lovs § 25.

Til § 2

Loven sættes efter forslaget i kraft på ugedagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

De bestemmelser, der stiller krav til indholdet af endeligt vedtagne

planer, får virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens

ikrafttræden, jf. 2. pkt. Det kan betyde, at forslag til planer, der er

offentliggjort før lovens ikrafttræden, skal ændres ved den endelige

vedtagelse, for at komme i overensstemmelse med kravene i lovforslaget.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 gælder tilsvarende for

forslag til planer, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden.

Efter bestemmelsen i ændringslovens § 2, 2. pkt., har for eksempel § 5 c

(forslagets § 1, nr. 1) virkning over for alle planer, der vedtages endeligt

efter lovens ikrafttræden. Det betyder blandt andet, at planforslag, der er

offentliggjort før lovens ikrafttræden, ikke kan vedtages endeligt, hvis de

ikke fremmer et varieret butiksudbud og sikrer god tilgængelighed for alle

trafikarter, jf. § 5 c. Tilsvarende får bestemmelsen i planlovens § 15, stk.

8 (forslagets § 1, nr. 7), om indholdskrav til nye lokalplaner virkning for

planer, der vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at

lokalplanforslag, der ikke indeholder bestemmelser om det maksimale

bruttoetageareal for den enkelte butiksenhed eller bestemmelser om det

samlede bruttoetageareal, kun kan vedtages endeligt, når der i forbindelse

med den endelige vedtagelse indsættes sådanne bestemmelser.

Amtsråd og kommunalbestyrelser skal forud for den endelige vedtagelse

vurdere, om eventuelle ændringer medfører, at borgere, amtsråd og/eller

miljø- og energiministeren skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 27,

stk. 3, i den gældende lov. Som et eksempel på en ændring, der er så

væsentlig, at amtsrådet og ministeren skal have lejlighed til at udtale sig,

jf. § 27, stk. 3, 2. pkt., kan nævnes fastsættelse af bestemmelser i en

lokalplan om det samlede maksimale bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål. Det skal endvidere vurderes, om ændringen er så omfattende, at

der reelt foreligger et nyt planforslag, der skal offentliggøres efter § 27,

stk. 3, sidste pkt.

Det vil være vanskeligt for regionplanmyndighederne at nå at tilvejebringe

regionplaner for den samlede detailhandelsstruktur i overensstemmelse med

lovforslagets bestemmelser ved regionplanrevisionen i 1997.

Regionplanmyndighederne er på nuværende tidspunkt langt fremme i

regionplanproceduren. Der foreslås derfor i 3. pkt. en bestemmelse, der

sikrer, at lovens krav om indholdet af redegørelse og retningslinier skal

være opfyldt senest ved regionplanrevisionen i 2001. Det vil dog for de

enkelte regionplanmyndigheder kunne vise sig hensigtsmæssigt at tilvejebringe

sådan regionplanlægning på et tidligere tidspunkt ved udarbejdelse af et

regionplantillæg om detailhandel for hele amtskommunen. Vælger et amtsråd

dette, skal planlægningen gennemføres i overensstemmelse med reglerne i

planloven som ændret ved denne lov.

Indtil da skal regionplanlægningen opfylde de krav, der følger af den

gældende lovs bestemmelser, navnlig § 6, stk. 3, nr. 5, samt de mere

generelle krav til detailhandelsplanlægningen, der, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.,

i dette lovforslag gælder for regionplanlægningen, dvs. bestemmelserne i § 1,

nr. 1, 6 og 7, samt § 3. Efter den gældende lovs § 6, stk. 3, nr. 5, er det

et krav, at regionplanerne indeholder retningslinier for

»beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse

af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte

detailhandelsoplande«.

De bestemmelser, der stiller krav til indholdet af redegørelsen for et

planforslag, får, jf. 4. pkt., virkning for planforslag, der offentliggøres

efter lovens ikrafttræden.

Det følger af § 2, 2. og 4. pkt., at forslag til kommuneplanrevisioner,

der offentliggøres efter lovens ikrafttræden, skal være i overensstemmelse

med lovens bestemmelser, herunder bestemmelserne i § 3.

Forslag til kommuneplanrevisioner, der er offentliggjort inden lovens

ikrafttræden, kan således vedtages endeligt, selv om de ikke opfylder kravene

i planlovens § 11, stk. 8, (forslagets § 1, nr. 5) til indholdet af

redegørelsen for planlægningen for butiksformål. Derimod skal

kommunalbestyrelsen sikre, at rammerne for lokalplanlægningen ved den

endelige vedtagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 b og

§ 11 b (ændringslovens § 1, nr. 1 og 6). Det er i øvrigt en forudsætning, at

forslag til kommuneplanrevisioner ved den endelige vedtagelse bringes i

overensstemmelse med bestemmelserne i ændringslovens § 3, stk. 2 - 4.

Forslagets øvrige bestemmelser, herunder om indsigelser mod planforslag,

får virkning ved lovens ikrafttræden.

Forslaget har ikke retsvirkninger over for gældende planer.

Til § 3

For perioden indtil regionplanmyndighederne har gennemført en

regionplanlægning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser,

fastsættes en overgangsregel, der så vidt muligt sikrer, at der i den

mellemliggende periode planlægges på en måde, der ikke modvirker

regionplanmyndighedens kommende planlægning for detailhandelsstrukturen.

Efter stk. 1, 1. pkt., kan der kun regionplanlægges for VVM-pligtige

detailhandelscentre inden for de områder, der i medfør af en gældende

kommuneplan har funktion af bykernecenter (kommunens hovedcenter) og samtidig

er udlagt til centerformål. Bestemmelsens formulering skal ses i lyset af, at

afgrænsningen af de centrale dele af en by eller bydel først sker ved

regionplanrevision 2001.

Denne bestemmelse påvirker derimod ikke amtsrådenes almindelige

regionplanlægning for detailhandel i overgangsperioden, herunder

regionplanrevisionen i 1997. Den almindelige regionplanlægning skal dog være

i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og d (forslagets § 1, nr. 1)

om lokalisering af detailhandelsarealer og bestemmelsen i forslagets § 3,

stk. 3, om maksimale butiksstørrelser.

Uanset at bestemmelsen i stk. 1 i et vist omfang muliggør udarbejdelse af

regionplanlægning med VVM, bør amtsrådene være tilbageholdende hermed i

overgangsperioden, idet sådan planlægning vil kunne foregribe en senere

fastlæggelse af en hensigtsmæssig detailhandelsstruktur. Der bør således for

eksempel kun udarbejdes VVM-tillæg for detailhandelscentre, som der ud fra en

vurdering af detailhandelsstrukturen er et reelt og påtrængende behov for.

Tilsvarende gælder udarbejdelse af kommuneplanlægning med VVM i Københavns og

Frederiksberg kommuner.

Ministeren skal i overgangsperioden være særligt opmærksom på dette,

herunder i nødvendigt omfang anvende beføjelsen i den gældende lovs § 29,

stk. 1, til at fremsætte indsigelse mod forslag til regionplantillæg, der kan

foregribe lovens intentioner, jf. navnlig forslagets § 1, nr. 1. Tilsvarende

gælder forslag til kommuneplaner for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Efter stk. 2 kan der kommune- og lokalplanlægges for butiksformål inden

for de områder, der i medfør af en gældende kommuneplan har funktion af

lokal-, bykerne- eller bydelscenter og samtidig er udlagt til centerformål.

Det er efter planlovens almindelige regler endvidere en forudsætning, at

kommune- og lokalplanlægningen ikke strider mod gældende regionplanlægning.

Det er normalt angivet i kommuneplanerne, hvilke dele af byerne, der skal

fungere som lokal-, bydels- eller bykernecenter. I andre tilfælde kan

funktionen som lokalcenter m.v. fremgå mere indirekte af kommuneplanens

hovedstruktur. Ved »udlagt til centerformål« forstås, at området i

medfør af kommuneplanens rammedel kan anvendes til de formål, der er

almindelige i den centrale del af en by eller bydel, herunder butiksformål.

Der kan her ud over planlægges for butikker, der er omfattet af

bestemmelserne i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3 (forslagets § 1, nr. 1), uanset om de

er omfattet af gældende kommuneplanrammer for detailhandel. Dette betyder

navnlig, at kommunerne også i overgangsperioden kan planlægge for mindre

arealer til butikker i for eksempel landsbyer, jf. § 5 d, stk. 2, nr. 1.

Bestemmelserne i § 2, pkt. 2 og 4, betyder, at der i forslag til

kommuneplanrevisioner, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden, skal

redegøres for planlægningen for butiksformål og fastsættes rammer for

lokalplanlægningen, jf. § 11, stk. 8, og § 11 b, selvom der endnu ikke er

tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur.

Så længe disse regionplanretningslinier ikke er tilvejebragt, kan der dog kun

kommuneplanlægges inden for de begrænsninger, der følger af § 3, stk. 2 - 4.

I stk. 3 fastsættes en bestemmelse, der medfører, at der uanset eventuelle

bestemmelser i region- og kommuneplaner ikke kan planlægges for arealer til

butiksformål, der giver mulighed for butikker med et bruttoetageareal, der

overstiger 3.000 (m2) for dagligvarebutikker og 1.000 (m2) for

udvalgsvarebutikker.

De i overgangsbestemmelsen foreslåede maksimale butiksstørrelser afløses,

når der er tilvejebragt en sammenhængende regionplanlægning efter

lovforslagets bestemmelser, af de i regionplanen fastsatte maksimale

butiksstørrelser.

Bestemmelsen i stk. 2 omhandler mulighederne for at tilvejebringe nye

kommune- og lokalplanbestemmelser. Da en del kommuner må forventes at

revidere deres kommuneplaner, inden der er fastsat en regional

detailhandelsstruktur, er det i stk. 4 sikret, at der kan fastsættes rammer

for lokalplanlægningen, der er i overensstemmelse med gældende lokalplaner

m.v.

Eksisterende kommuneplanrammer for butiksformål skal ophæves ved

kommuneplanrevisionen, hvis betingelsen i stk. 4, nr. 1 ikke er opfyldt. Er

kommuneplanrammerne kun delvis udnyttet i overensstemmelse med kriterierne,

skal den del af rammerne, der ikke er udnyttet, ligeledes ophæves. Dette

gælder dog ikke, hvis rammerne er i overensstemmelse med § 3, stk. 2.

Eksisterende lovlig anvendelse af arealer til butiksformål påvirkes ikke

af de foreslåede lovændringer.

Til § 4

Bestemmelsen, der pålægger regionplanmyndigheden en tilsynspligt i

princippet svarende til bestemmelsen i § 29 a, stk. 2, (forslagets § 1, nr.

15), er specielt rettet mod overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3.

Indsigelser efter stk. 1 tillægges, jf. stk. 2, samme retsvirkning som

andre indsigelser.

Uanset, at det således - også i overgangsperioden - er

regionplanmyndighederne, der skal føre tilsyn med, at kommuneplanlægningen

sker i overensstemmelse med lovens bestemmelser, skal miljø- og

energiministeren i almindelighed følge udviklingen inden for lovens område.

Ministeren skal i den forbindelse anvende beføjelserne i den gældende lovs §§

3, 29 og 59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser varetages.

Anvendelsen af disse bestemmelser kan for eksempel være nødvendig, hvis der

uanset lovens bestemmelser planlægges i strid med forslagets principper.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Detailhandel

m.v.).

(Lovforslag nr. L 118).

Lovforslaget er en ændring af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 746 af 16. august 1994, med de ændringer, der følger af lov nr. 311 af

17. maj 1995.

Lovforslaget er udarbejdet i forlængelse af Detailhandelsudvalgets rapport

fra 29. marts 1996, og er et led i regeringens bestræbelser på at forbedre

mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til

investeringer og fornyelser i detailhandelen også i mindre bysamfund,

stationsbyer og mellemstore byer.

Lovforslaget sigter mod at styrke de eksisterende bymidter som levende og

varierede handelscentre, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb, og at

fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. Forslaget indgår

på denne måde i opfølgningen af Regeringens Miljø- og Naturredegørelse fra

1995, for så vidt angår trafik og byplanlægning.

Lovforslaget fastholder amters og kommuners ansvar for planlægning af

beliggenhed og størrelse af butiksvirksomhed inden for de forudsatte

detailhandelsoplande (jf. gældende planlov § 6, stk. 3 nr. 5 og § 11, stk. 5,

nr. 4). Lovforslaget fastholder den arbejdsdeling mellem region- og

kommuneplanlægningen, der blev indført med lovændringen i 1987.

Der er til hovedreglen om placering af butikshandelen i bymidter, bydele

og lokalcentre knyttet nogle undtagelser. Undtagelserne tillader, at der kan

udlægges arealer til lokale butikker, til butikker i tilknytning til

produktionsvirksomhed, og til butikker der forhandler særligt pladskrævende

varegrupper. Desuden kan der udlægges aflastningsområder i det omfang, det af

hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge

tilstrækkelige arealer i den centrale del af vore byer og bydele.

Amtsrådet skal, som et væsentligt element i lovforslaget, i regionplanen

afgrænse de centrale områder af byerne samt de eventuelle aflastningsområder.

Det forudsættes, at dette sker i et snævert samarbejde mellem amtet og

kommunerne, og at der tages udgangspunkt i de afgrænsninger af centrale

områder, der allerede fremgår af kommuneplanerne.

Lovforslaget indeholder en overgangsordning med faste maksimale grænser

for butikkers størrelse på 3.000 (m2) bruttoetageareal for

dagligevarebutikker og 1.000 (m2) for udvalgsvarebutikker. Så snart der er

udarbejdet et nyt planlægningsgrundlag, kan andre maksimale butiksstørrelser

fastsættes i regionplanerne, når de tilpasses lovforslagets målsætninger og

forholdene i den enkelte region.

Et væsentligt sigte med lovforslaget er at styrke administrationen af

lovens gældende regler. Indholdet af planbestemmelser skal være mere præcist

og gennemskueligt. Det samme gælder de redegørelser om planernes

forudsætninger, der indgår i planforslagene. Herved sikres et bedre grundlag

for offentlighedens deltagelse i planprocessen.

Endvidere skal planlægningsindsatsen ved de obligatioriske 4-årlige

revisioner styrkes. Projekter til butiksformål skal planlægges og vurderes i

sammenhæng med projekter og planer i andre byer og med eksisterende

butiksforsyning, set i forhold til lovforslagets mål for

detailhandelsstrukturen.

Et udkast til lovændring har været til høring i 4 uger hos mere end 100

organisationer. Hovedparten af organisationerne tilslutter sig opstramninger

i de gældende regler. Denne gruppe repræsenterer de mindre og mellemstore

butikker, arbejdstagerne og landsbyerne samt de grønne organisationer og

forbrugerne. Et mindretal, der repræsenterer de landsdækkende kapitalkæder,

visse investorer samt entreprenørerne er generelt skeptiske eller er imod

lovforslaget.

Idet der iøvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg

anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:

»Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de

enkelte bydele i de større byer og

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god

tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og

kollektive trafik.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del

af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i Hovedstadsområdet kan

der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.

1, kan der dog udlægges

1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af

en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2) arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende

varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en

bydel,

3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler, og

4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i

den centrale del af byen.«

2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,»

3. I § 6 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der

indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de

afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den

centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for

afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for

eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, og

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål.«

§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I

Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En

regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller

beslutninger efter § 3.

Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af

udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større

trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at

påvirke miljøet i væsentlig grad,

5) beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af

de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte detailhandelsoplande,

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og

sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning

er uønsket,

8)varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det

åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden,

11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,

12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns,

Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner skal regionplanlægningen udføres på

grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og der skal

yderligere fastsættes retningslinier for:

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen

herfor og

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.

Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3

og 4.

Stk. 6. I de i stk. 4 nævnte områder skal de regionale

retningslinier fastsættes med særlig hensyntagen til den kollektive

trafikplan for det samlede område.

Stk. 7. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,

samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder

retningslinier for de i stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg, skal indeholde en

vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

4. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe

regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed

1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der

kan udlægges arealer til butiksformål,

2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,

nævnte arealer til butiksformål,

3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer

til butiksformål,

4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de oven for nævnte

arealer, og

5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«

5. I § 11 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der

indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal

indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en

angivelse af, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale

hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder der foreslås

udlagt til butiksformål, og

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål.«

§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for

forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter §

3.

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en

hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes

indhold.

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling

og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og

arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder.

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de

enkelte dele af kommunen med hensyn til:

1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller

bymiljøer,

3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

4) forsyningen med offentlig og privat service,

5) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,

6) områder til fritidsformål,

7) trafikbetjeningen,

8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og

9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre

forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen.

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse

samt den hidtil udførte planlægning og administration.

6. Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for

indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed,

1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,

2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål, og

3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet

af § 5 d, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i

regionplanen.«

7. I § 15 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af

butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for

de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.«

§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og

retsvirkninger.

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen

omfatter,

2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes

til offentlige formål,

3) ejendommes størrelse og afgrænsning,

4) vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning,

herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på

adskillelse af trafikarterne,

5) beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,

hvori en bebyggelse skal opføres,

7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af

boligtætheden,

8) anvendelse af de enkelte bygninger,

9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,

herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og

beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,

10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område,

der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,

11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for

det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny

bebyggelse,

12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af

beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af

ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,

13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,

erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt

og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og

vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,

14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med

tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde

ændres,

15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan

blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan

medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,

16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter,

hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og

hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,

17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,

18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og

19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at

sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller

efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen.

Stk. 3. I en lokalplan for et område, som overgår til byformål

eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af

de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.

Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,

kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter §

35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer,

der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser

efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i

lokalplaner kan optages bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7. Miljøministeren kan i overensstemmelse med anden

lovgivning fastsætte regler om, at tilladelser og dispensationer, som er

nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved

lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne lokalplaner og om

andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod forslag til sådanne

lokalplaner.

8. § 16, stk. 5, affattes:

»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,

stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«

9. I § 16 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør

etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af

bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og

trafikale forhold.«

§ 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes

planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.

Stk. 2. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse

er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og

anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af

omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en

begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte

eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og

friluftsmæssige interesser.

Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og

anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal

der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i

højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives

en begrundelse herfor.

Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6, stk.

3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3 og 4.

10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§

29 eller 29 a«.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en

indsigelse efter § 29 opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har

truffet beslutning efter § 3, stk. 4.

11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29

a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.

§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan amtsrådet

henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk.

4, og §§ 28, 29 og 29 a. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod

et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter

udløbet af indsigelsesfristen.

12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29

a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.

§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed

efter reglerne i §§ 29 eller 29 a har modsat sig dette skriftligt over for

amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter §

24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når

der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29

a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.

14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og

11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §

16, stk. 3«.

15. I § 29 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod

forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der

indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i

strid med bestemmelserne i §§ 5 c-d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8,

eller § 16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning.«

§ 29 a. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag

til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i

kystnærhedszonen, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i §§ 5

a, stk. 1, 5 b og 11 a samt 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis

forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

16. Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse

efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og

ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget

kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for

detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«

§ 2

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7 samt i § 3 har virkning for planer, der

vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3

og 4 har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001

samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at

tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur

i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5

og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens

ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret

ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen, henholdsvis i Københavns og

Frederiksberg Kommuner, kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinien

for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i

lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt

regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i

amtskommunen, henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun

kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til

centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til

en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog

endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er

omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2

kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på

mere end 3.000 (m2) for dagligvarebutikker eller 1.000 (m2) for

udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er

tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur,

jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2

opretholdes i det omfang, de er grundlag for en gældende lokalplan,

byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af

butikker.

§ 4

Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov

om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

Efter 2. behandling den 15. april 1997

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,

som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:

»Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de

enkelte bydele i de større byer,

2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god

tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og

kollektive trafik, og

3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor

transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del

af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan

der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.

1, kan der dog udlægges

1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af

en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende

varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en

bydel,

3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning

til en virksomheds produktionslokaler og

4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et

bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i

den centrale del af byen.

§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver hvert andet år en

redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen

belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for

detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.

§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter

bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,

idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end

1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.«

2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,».

3. I § 6 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der

indeholder retningslinjer for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de

afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den

centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for

afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for

eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.«

4. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe

regionplanretningslinjer for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed

1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der

kan udlægges arealer til butiksformål,

2) fastsætte retningslinjer for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,

nævnte arealer til butiksformål,

3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer

til butiksformål,

4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de ovenfor nævnte arealer

og

5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«

5. I § 11 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder

rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en

angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale

hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås

udlagt til butiksformål,

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.«

6. Efter § 11 a indsættes:

»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for

indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse

med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed

1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,

2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til butiksformål og

3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet

af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i

regionplanen.«

7. I § 15 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker,

skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte

butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.«

8. § 16, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,

stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«

9. I § 16 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering

af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,

herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale

forhold.«

10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§

29 eller 29 a«.

11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29

a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.

12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29

a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.

13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29

a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.

14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og

11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §

16, stk. 3«.

15. I § 29 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag

til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 5 c, § 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller §

16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning.«

16. Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse

efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og

ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget

kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for

detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«

§ 2

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 har virkning for planer, der

vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3

og 4, har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001

samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at

tilvejebringe regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur

i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5

og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens

ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret

ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinjer

for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i

lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt

regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen

henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun kommune-

eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål

inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en

kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog

endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er

omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2

kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på

mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 for

udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er

tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur,

jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2

opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,

byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af

butikker.

§ 4

Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder

mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med

bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov

om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter