1996 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING(DETAILHANDEL M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c. Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de
enkelte bydele i de større byer,
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og
kollektive trafik, og
3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor
transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del
af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan
der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.
Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.
1, kan der dog udlægges
1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af
en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,
2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende
varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en
bydel,
3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler og
4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i
den centrale del af byen.
§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver hvert andet år en
Læs alt
redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen
belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for
detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.
§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,
idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end
1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.«
2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,».
3. I § 6 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der
indeholder retningslinjer for detailhandelsstrukturen, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket
opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de
afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den
centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for
afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for
eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.«
4. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe
regionplanretningslinjer for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed
1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der
kan udlægges arealer til butiksformål,
2) fastsætte retningslinjer for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,
nævnte arealer til butiksformål,
3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer
til butiksformål,
4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de ovenfor nævnte arealer
og
5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«
5. I § 11 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en
angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan
placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås
udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.«
6. Efter § 11 a indsættes:
»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for
indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed
1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,
2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål og
3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet
af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i
regionplanen.«
7. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker,
skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte
butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.«
8. § 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,
stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«
9. I § 16 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering
af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,
herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale
forhold.«
10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§
29 eller 29 a«.
11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29
a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29
a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.
13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29
a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.
14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og
11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §
16, stk. 3«.
15. I § 29 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag
til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 5 c, § 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller §
16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning.«
16. Efter § 29 a indsættes:
»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse
efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og
ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget
kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for
detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«
§ 2
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 har virkning for planer, der
vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3
og 4, har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001
samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at
tilvejebringe regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur
i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret
ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinjer
for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i
lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt
regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen
henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun kommune-
eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål
inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en
kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog
endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er
omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, som affattet i denne lov.
Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2
kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på
mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er
tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur,
jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2
opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,
byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af
butikker.
§ 4
Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 3 i denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov
om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c. Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de
enkelte bydele i de større byer og
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og
kollektive trafik.
§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del
af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i Hovedstadsområdet kan
der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.
Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.
1, kan der dog udlægges
1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af
en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,
2) arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende
varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en
bydel,
3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler, og
4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i
den centrale del af byen.«
2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,»
3. I § 6 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der
indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket
opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de
afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den
centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for
afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for
eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, og
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål.«
4. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe
regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed
1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der
kan udlægges arealer til butiksformål,
2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,
nævnte arealer til butiksformål,
3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer
til butiksformål,
4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de oven for nævnte
arealer, og
5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«
5. I § 11 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der
indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal
indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en
angivelse af, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan
placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder der foreslås
udlagt til butiksformål, og
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål.«
6. Efter § 11 a indsættes:
»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for
indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed,
1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,
2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål, og
3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet
af § 5 d, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i
regionplanen.«
7. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af
butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for
de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.«
8. § 16, stk. 5, affattes:
»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,
stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«
9. I § 16 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør
etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af
bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og
trafikale forhold.«
10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§
29 eller 29 a«.
11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29
a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29
a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.
13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29
a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.
14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og
11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §
16, stk. 3«.
15. I § 29 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod
forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der
indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i
strid med bestemmelserne i §§ 5 c-d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8,
eller § 16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning.«
16. Efter § 29 a indsættes:
»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse
efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og
ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget
kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for
detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«
§ 2
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7 samt i § 3 har virkning for planer, der
vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3
og 4 har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001
samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at
tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur
i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret
ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen, henholdsvis i Københavns og
Frederiksberg Kommuner, kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinier
for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i
lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt
regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i
amtskommunen, henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun
kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til
centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til
en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog
endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er
omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.
Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2
kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på
mere end 3.000 (m2) for dagligvarebutikker eller 1.000 (m2) for
udvalgsvarebutikker.
Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er
tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur,
jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2
opretholde i det omfang, de er grundlag for en gældende lokalplan,
byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af
butikker.
§ 4
Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 3 i denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov
om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget er et led i Regeringens bestræbelser på at forbedre
mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der også stimulerer til
investeringer og fornyelser i detailhandelen i lokalcentre, kommunecentre og
de mindre egnscentre.
Det er endvidere et forslag til en styrkelse af de eksisterende bymidter
som levende og varierede handelscentre, til at nedbringe afhængigheden af bil
til indkøb, til at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer,
til at sikre en robust infrastruktur og til en fortætning af byerne.
Forslaget indgår på denne måde i opfølgningen af Regeringens Miljø- og
Naturredegørelse fra 1995, for så vidt angår trafik og byplanlægning.
Et væsentligt sigte med lovforslaget er at styrke administrationen af
lovens gældende regler. Indholdet af planbestemmelser skal være mere præcist
og gennemskueligt. Det samme gælder de redegørelser om planernes
forudsætninger, der skal ledsage planforslagene. Herved sikres et bedre
grundlag for offentlighedens deltagelse i planprocessen.
Endvidere skal planlægningsindsatsen ved de obligatoriske 4-årlige
revisioner styrkes. De mange projekter skal planlægges og vurderes under
hensyntagen til de samlede konsekvenser af de mange tilsvarende planer i
andre byer og målene for detailhandelsstrukturen.
Lovforslaget, der er udarbejdet med udgangspunkt i Detailhandelsudvalgets
arbejde og anbefalinger, fastsætter fælles rammer for amter og kommuners
planlægning for placering af butikker. Lovforslaget og Erhvervsministeriets
Butiksstrukturkommission har som fælles sigte at bidrage til at opretholde et
levende nærbutiksmiljø i bymidterne og medvirke til at styrke
indkøbsmulighederne i lokalområderne. Lovforslaget retter sig alene mod den
fysiske planlægning, mens Butiksstrukturkommissionen har et bredere
kommissorium og kan anvise midler inden for andre lovområder.
Butiksstrukturkommissionen kan desuden fremsætte forslag inden for planlovens
område. Butiksstrukturkommissionen skal fremsætte sine anbefalinger inden
udgangen af 1997. I forbindelse med opfølgningen af
Butiksstrukturkommissionens anbefalinger vil forslag, der måtte berøre
planloven og dens administration, blive overvejet.
Lovforslaget indeholder herudover to mindre rettelser af de lovændringer,
der blev gennemført ved lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse.
Detailhandelsudvalget
Miljø- og energiministeren nedsatte i maj 1995 et udvalg, der skulle
overveje, » om planloven og dennes administration i tilstrækkelig
grad har været egnet til at styre udviklingen i forbindelse med større
butikker og butikscentre eller om der er behov for en styrket indsats på
planområdet.«
Udvalget skulle navnlig undersøge, » om udarbejdelsen af
regionplaner kan ske på en sådan måde, at der tages højde for tværkommunale
og amtskommunale konsekvenser samt byudviklingsmæssige, trafikale og
miljømæssige konsekvenser af nye projekter til større butikker og til
butikscentre, eller om der eventuelt kan være behov for at overveje
anvendelse af et landsplandirektiv eller af ændringer af loven.«
I udvalgsarbejdet deltog foruden Miljø- og Energiministeriet
Erhvervsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt
Frederiksberg og Københavns Kommuner. Udvalget afsluttede sit arbejde med en
rapport til miljø- og energiministeren den 29. marts 1996.
Undersøgelser foretaget af Miljø- og Energiministeriet viser, at mere end
halvdelen af butiksinvesteringerne nu foretages i byer med over 20.000
indbyggere. I disse byer bor kun 1/4 af befolkningen. Det betyder, at byer i
en lang række kommuner får vanskeligt ved at opretholde et varieret udbud af
udvalgsvarer. Herved mister byerne en væsentlig kvalitet som bolig- og
arbejdssted, og forbrugere uden bil får væsentligt forringede
indkøbsmuligheder. Undersøgelserne er omtalt i Detailhandelsudvalgets
rapport.
Detailhandelsudvalgets rapport viser, at det er ret store byer som f.eks.
Hobro, Skanderborg og Frederiksværk med 8.000 til 16.000 indbyggere, der
trues på omfang og variation i udvalgsvarehandelen. Byer på mellem 4.000 og
8.000 indbyggere - som eksempelvis Sorø, Hadsten eller Ringe - vil formentlig
kun kunne opretholde et butiksnet, der udbyder mere standardiserede varer. I
mindre byer som Ølgod, Dronninglund eller Fakse med mellem 2.500 og 4.000
indbyggere må der forudses kun at kunne opretholdes enkelte
udvalgsvarebutikker, med mindre den igangværende udvikling på
detailhandelsområdet ændres.
Undersøgelser viser endvidere, at over halvdelen af butiksbyggeriet,
opgjort for perioden 1992 til 1994, er placeret uden for bymidten, ofte i
randen af byerne, hvor biladgangen er lettest.
Undersøgelser af amters og kommuners administrationspraksis viser, at
planlovens muligheder for at regulere detailhandelsbyggeriets omfang og
placering i den enkelte by samt fordeling mellem byerne kun bruges i
begrænset omfang. Planerne har manglet klare retningslinier om
planlægningsmuligheder og begrænsninger, ligesom planernes redegørelsesdel
kun har indeholdt få analyseoplysninger. Endvidere er plangrundlaget for de
større detailhandelsenheder ofte udarbejdet som løsrevne tillæg til
eksisterende planer. Alt i alt betyder det, at det er vanskeligt at vurdere
de samlede konsekvenser af de mange planbeslutninger i forhold til målene for
detailhandelsstrukturen.
Detailhandelsudvalget har i sin rapport vurderet, » at hvis man
ønsker en anden udvikling end den stærke koncentration af detailhandelen til
de 20 - 30 største byer, hvis man ønsker at støtte bymidterne, og hvis man
ønsker at mindske bilafhængigheden og stille forbrugerne uden bil bedst
muligt, er det nødvendigt at fastsætte præciserede målsætninger og
retningslinier for amters og kommuners planlægning af
detailhandelen.«
Udvalget har vurderet, » at der er muligheder for gennem
planlægningen at understøtte en udvikling, der stimulerer til investeringer
og fornyelser også i lokalcentre, kommunecentre og mindre egnscentre. En
sådan udvikling skulle også sikre bedre rammer for at gennemføre et
generationsskifte i udvalgsvarebutikker i de mindre byer.
For at bryde den nuværende tendens er det imidlertid en nødvendig
forudsætning, at mulighederne for byggeri til butiksformål begrænses i de
større byer (byer over 25.000 indbyggere), og det er væsentligt, at der ikke
placeres nye eksterne centre eller nye store butikker uden for bymidterne,
hverken ved disse store byer eller ved andre byer.«
Udvalget anbefaler ændringer af planloven, der kombinerer bestemmelser om
følgende:
- maksimale butiksstørrelser, der kan fraviges på grundlag af en
planlægning. Udvalget vurderer, at et maksimalt bruttoareal på 3.000 (m2) for
dagligvarebutikker og 1.000 (m2) for udvalgsvarebutikker er en hensigtsmæssig
grænse. Bestemmelserne bør endvidere knyttes sammen med en bestemmelse om
maksimale centerstørrelser.
- entydige definitioner
- præcisionskrav til lokalplaner
- lokaliseringsprincipper
- dokumentation
- indsigelsesmulighed for naboamter
- retningslinier for amters og kommuners planrevision
- ændring af upræcise lokalplaner.
Der henvises til Detailhandelsudvalgets rapport, side 83.
Udvalget finder, » at de beskrevne styringsmidler kan være et
vigtigt skridt på vejen til at opfylde mål om styrkelse af bymidterne, om
forbedring af vilkårene for forbrugerne uden bil og lokalisering af butikker
i områder med god kollektiv transport.«
Udvalget vurderer, » at det er vanskeligt at ændre forbrugernes
brug af bilen til indkøb. Udvalget finder imidlertid, at det er væsentligt
for at undgå fejlinvesteringer alligevel at planlægge for et robust bysystem
og en robust infrastruktur, der kan fungere i en situation med andre
transportmæssige forudsætninger end i dag. På kort sigt vil forslaget stille
folk, som ikke har bil til rådighed, bedre. På længere sigt er der tale om
bidrag til en bæredygtig udvikling.«
Sammenhæng med butiksstrukturkommissionens arbejde
Erhvervsministeren nedsatte i forlængelse af vedtagelse af lov nr. 371 af
14. juni 1995 om butikstid en kommission om fremtidens butiksstruktur, der
skal analysere den hidtidige udvikling og fremkomme med anbefalinger, der kan
være med til at opretholde et levende nærbutiksmiljø i bymidterne og styrke
indkøbsmulighederne i lokalområderne, herunder landdistrikterne. Kommissionen
skal afgive betænkning inden den 31. december 1997.
Detailhandelsudvalget gør i sin rapport opmærksom på, at en lang række
andre forhold end planlovens regler vedrørende detailhandelens placering har
stor betydning for detailhandelen og forbrugerne samt for realiseringen af
målsætningerne om et butiksnet, der stimulerer til fortsatte investeringer og
fornyelser også i lokalcentre, kommunecentre og mindre egnscentre, på en måde
så bymidterne støttes.
Butiksstrukturkommissionen behandler blandt andet de muligheder, der
ligger i andre lovregler som f.eks. afskrivningsregler, afgifter og
butikstid.
Detailhandelsudvalget har vurderet, at såvel hensynet til amters og
kommuners planlægning, til investorer, butiksindehavere m.v. som til arbejdet
i Butiksstrukturkommissionen taler for, at der træffes beslutning vedrørende
planloven hurtigst muligt, og at reglerne udarbejdes som en ændring af
planloven.
Amterne har efter den gældende lov pligt til at fastsætte retningslinier
for beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af
de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte detailhandelsoplande i
forbindelse med regionplanrevisionen hvert 4. år. Hertil kommer, at den
fortsatte store interesse for etablering af store butikker uden for
bymidterne gør det nødvendigt med en hurtig ændring af planlovens regler, så
situationen afklares.
Høring
Forslaget har været i 4 ugers høring hos Advokatrådet, Akademirådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Arbejdsministeriet,
Assurandør-Societetet, Bager- og Konditormestrene i Danmark,
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Boligministeriet,
Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Byggesocietetet, Camping
Rådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danmarks Cykelhandlerforening, Danmarks Fotohandlerforening, Danmarks
Frisørmesterforening, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Guldsmedeforening,
Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Isenkræmmerforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Restaurant- og
Cafeteriaforening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sparekasseforening,
Danmarks Sportshandlerforening, Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening,
Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Blomsterhandlerforening, Dansk Byplanlaboratorium,
Dansk Familie Landbrug, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Dansk
Fødevareråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Is- og
Konfektureforening, Dansk Supermarked A/S, Dansk Textil Union, Danske
Andelsselskaber, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske
Husmandsforeninger, Danske Kioskers Centralforening, Danske
SlagtermestresLandsforening, Danske Vognmænd, De Danske Landboforeninger, De
Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, De Selvejende Statoil Forhandlere,
Den Danske Boghandlerforening, Det Danske Handelskammer, Det Kooperative
Fællesforbund - Fællessekretariatet, Det Økologiske Råd, DSB - Restauranter
og Kiosker, Entreprenørforeningen, Erhvervslejernes Landsorganisation,
Erhvervsministeriet, Foreningen af Husholdningsapparat Forhandlere, FDB,
Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af
Byplanlæggere, Foreningen af dagligvaregrossister, Foreningen af
Herreekviperingshandlere i Danmark, Foreningen for ejere af
Udlejningsejendomme, Foreningen af videogramdistributører og
Brancheforeningen af videoforhandlere, Forskningsministeriet,
Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Fællesforeningen af jyske Grundejerforeninger,
Grøn Information, Handels-, Transport- og Servicekartellet, HK/Handel,
Hotel-, Restaurations- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening,
Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,
Komite for Landsbyer og Landdistrikter, Kommunernes Landsforening,
Kulturministeriet, Københavns City Center, Københavns Cykelhandlerforening,
Københavns Kommune, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen af Danske
Anlægsgartnermestre, Landsforeningen af danske Plantehandlere,
Landsforeningen De Grønne Familier, Landsforeningen »Landsbyerne i
Danmark«, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Loyal
Handel, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes
Landsorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Materialistforeningen, Miljø-
og Energiministeriet, Møbelhandlernes Centralforening, NOAH, Nærbutikkernes
Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Ostehandlerforeningen for
Danmark, Q8 Forpagtere og Forhandlere, Radiobranchen, Realkreditrådet,
Sammenslutningen af Danske Benzinforhandlere, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Sammenslutningen af Texaco Forhandlere, Skatteministeriet,
Socialministeriet, Statsministeriet, Statens Husholdningsråd,
Sundhedsministeriet, Textilhandlerforeningen for København,
Trafikministeriet, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet,
Udlejerforeningen Danmark, Undervisningsministeriet, Videobranchens
Fællesråd, Vin- og Tobakhandlernes Landsforening, Økonomiministeriet.
Høringsfristen udløb den 7. november 1996. Den 25. november 1996 havde
ministeriet modtaget bemærkninger fra godt 75 organisationer, ministerier
m.v., herunder Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark og Frederiksberg Kommune havde endnu ikke
svaret.
Langt de fleste organisationer tilslutter sig udkastets målsætninger om at
fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, sikre god
tilgængelighed for alle trafikarter og som hovedregel udlægge arealer til
butiksformål i den centrale del af en by eller en bydel.
Hovedparten af organisationerne tilslutter sig eller ønsker en opstramning
af forslaget, f.eks. i form af lovbestemte maksimale butiksstørrelser, eller
at ministeren skal godkende visse planforslag. Organisationerne repræsenterer
de mindre og mellemstore butikker, de frivillige kæder samt de grønne
organisationer og forbrugerorganisationerne.
Enkelte organisationer, der støtter forslaget, ønsker visse lempelser,
f.eks. højere butiksstørrelser i overgangsbestemmelserne. Det gælder f.eks.
FDB og Danmarks Handelsstandsforeninger.
Et lille mindretal af organisationer, der repræsenterer centralstyrede
kædebutikker og investeringsinteresser, er generelt skeptiske eller direkte
imod lovforslaget.
Høringen har resulteret i, at lovforslaget nu ikke indeholder det
»opgør med gældende lokalplaner i det omfang, planerne ikke
indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser eller samlet
butiksareal«, som var foreslået i høringsudkastet. Desuden har
høringen resulteret i forskellige præciseringer af bemærkningerne til
lovforslaget.
Planlovens gældende regler
Efter planlovens § 6, stk. 3, nr. 5, skal regionplanen på grundlag af en
samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for
» beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale
størrelse af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte
detailhandelsoplande ».
Bestemmelsen svarer, med redaktionelle ændringer, til den bestemmelse, der
kom ind i Lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1, nr. 3, ved lov nr. 355 af
13. maj 1987 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove.
Bestemmelsen blev foreslået på baggrund af en drøftelse mellem
Miljøministeriet, Industriministeriet, de kommunale organisationer og
detailhandelsorganisationerne.
Det fremgår af Miljø- og planlægningsudvalgets betænkning af 1. april 1987
over forslaget til lov om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove
(L 24, FT 86-87), at bestemmelsen » indebærer, at
regionplanmyndighederne skal sætte sig mål for udviklingen i regionen, der i
øvrigt er fastsat i regionplanerne. Det vil sige, at amtsrådet gennem sine
planlægningsbeføjelser kan modvirke en centralisering af detailhandelen i
store butiksenheder, når dette strider mod principper i regionplanen om en
decentral struktur.
Med udgangspunkt i målsætningen kan der foretages overvejelser om,
hvorledes de overordnede centres oplande skal betjenes. Dette må sammenholdes
med overvejelser om den forventede befolkningsudvikling og
detailhandelsefterspørgsel samt oplysninger om de eksisterende arealer til
butiksformål. I denne planlægning kan der som i kommune- og
lokalplanlægningen sondres mellem dagligvarer og udvalgsvarer, idet disse
funktioner normalt kræver forskellige oplande.
På grund af sådanne overvejelser skal der fastsættes retningslinier for
omfanget af de nye butiksarealer, der samlet kan etableres i de enkelte
centeroplande, hvor arealerne kan placeres, og, hvis det kan begrundes i den
tilstræbte butiksstruktur, retningslinier, der fastlægger den maksimale
størrelse af de enkelte detailhandelsenheder af regional betydning.«
I Hovedstadsområdet skal regionplanlægningen efter den gældende lov
udføres på grundlag af »en vurdering af udviklingen i området som
helhed, og der skal samtidig fastsættes retningslinier for fordelingen af den
fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor« .
Baggrunden er, at der her i særlig grad er tale om et samvirkende by- og
byudviklingsområde.
Kommunerne skal tilsvarende i kommuneplanens hovedstruktur angive
overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, herunder
bl.a. serviceforsyningen. I kommuneplanens rammedel fastsættes rammerne for
indholdet af lokalplaner med hensyn til bl.a. forsyningen med offentlig og
privat service. Heri indgår planlægningen af en butiksstruktur. Den
detaljerede regulering af anvendelsen af de enkelte ejendomme, bygninger
eller dele af en bygning sker i lokalplaner.
Lovforslagets hovedindhold
Planlovens arbejdsdeling mellem amter og kommuner fastholdes med de
ændringer af kompetencefordelingen mellem region- og kommuneplanlægningen på
detailhandelsområdet, der blev indført med lovændringen i 1987.
På baggrund af Detailhandelsudvalgets konklusioner om, at administrationen
af den gældende planlov ikke i tilstrækkelig grad har været egnet til at
styre udviklingen i forbindelse med store butikker og med butikscentre,
præciseres de gældende bestemmelser om indholdet i planer og
planredegørelser.
Lovforslaget indeholder nogle overordnede bestemmelser om amters og
kommuners planlægning for arealanvendelse til butiksformål. Det fremgår
heraf, at planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og
mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, og at den skal
sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed
for alle trafikarter, herunder især gående, cyklende og kollektiv trafik.
Lovforslaget har til formål at styrke amter og kommuners planlægning på
detailhandelsområdet i sammenhæng med planlægningen på andre områder som
f.eks. privat og kollektiv trafik, byfornyelse, boligforsyning, og andre
servicefunktioner.
Hermed styrkes grundlaget for en bedre udnyttelse af de private og
offentlige investeringer i infrastruktur og bebyggelse. Et bedre
planlægningsgrundlag kan endvidere give investorer og butiksindehavere et
bedre grundlag for at vurdere investeringssikkerheden.
Lovforslaget viderefører det hidtidige planlægningsprincip med udlæg af
arealer til henholdsvis lokalcentre, bydelscentre, kommunecentre, egnscentre
eller regionale centre. Samtidig præciseres, at omfanget af nybyggeri m.v. i
de enkelte centertyper skal fastsættes ud fra målene for
detailhandelsstrukturen, herunder hvilket opland, der forudsættes betjent af
de butikker, der kan placeres inden for de udlagte centerområder.
Detailhandelsudvalget har vurderet, at det er muligt gennem planlægning
efter planloven at understøtte en udvikling i byer med under 16.000
indbyggere. Men for at nå dette mål er det nødvendigt at begrænse væksten i
detailhandelen i byer med mere end 25.000 indbyggere, og det er væsentligt at
der ikke placeres nye eksterne centre eller nye store butikker uden for
bymidterne, hverken ved disse store byer eller ved andre byer. En begrænsning
af væksten på detailhandelsområdet i byer med mere end 16.000 indbyggere øger
muligheden for, at de eksisterende butikker i byer med mellem 4.000 og 8.000
indbyggere kan overgå til en ny ejer.
Forslaget fastlægger ikke præcis, i hvilke bystørrelser detailhandelen
skal fremmes, idet vurderingen foretages af amtsrådene. Men det er klart, at
enhver koncentration af væksten i de store byer forringer mulighederne for et
varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer.
Bestemmelsen forudsætter en aktiv planlægning mod de eksisterende
koncentrationstendenser i de største byer og centre, og det er samtidig
nødvendigt at gøre op med tanken om, at de regionale centre kan vokse
ubegrænset, herunder med stadig større butikker, butikscentre eller
aflastningscentre.
Det skal naturligvis forsat være muligt at bygge nyt, forny og udvide
eksisterende butikker, også i de større byers midtbyer, men fornyelsen af
butiksarealet skal ske under hensyntagen til, at den samlede virkning af de
mange tiltag ikke resulterer i en yderligere koncentration. De mange
projekter kan ikke planlægges og vurderes enkeltvis, men må indgå i en samlet
vurdering, der også rummer en stillingtagen til, om og hvor butiksarealet
skal udvides.
Lovforslaget indeholder ikke faste grænser for butiksstørrelser eller
bestemmelser om et maksimalt butiksareal i forskellige centertyper, idet det
overlades til amtsråd og kommunalbestyrelser at fastsætte sådanne grænser
inden for lovens målsætninger. For at sikre mulighed for nybyggeri, indtil
der et tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede
detailhandelsstruktur i amtet, indeholder forslaget en overgangsbestemmelse
om, at der i midtbyerne, det vil sige arealer fastlagt til centerformål inden
for lokal-, bydels- eller bykernecenter, kan planlægges for butikker, hvis
bruttoetagearealet ikke overstiger 3.000 (m2) for dagligvarebutikker og 1.000
(m2) for udvalgsvarebutikker. Hermed følger forslaget Detailhandelsudvalgets
anbefalinger om, at bestemmelser om maksimale butiksstørrelser, der kan
fraviges på grundlag af retningslinier i en regionplan, kommuneplan og
lokalplan, bør indgå i kombination med andre regler. De fastsatte
butiksstørrelser er i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med Detailhandelsudvalgets
anbefalinger generelle principper for placeringen af arealer til
butiksformål. Som hovedregel skal arealer til butiksformål udlægges i den
centrale del af en by eller en bydel.
Der er til hovedreglen knyttet nogle undtagelser der tillader, at der kan
udlægges arealer til lokale butikker, til butikker i tilknytning til en
produktionsvirksomhed, til butikker der forhandler særligt pladskrævende
varegrupper samt til butikker, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i
den centrale del af byen.
Indtil amterne har udarbejdet de nødvendige retningslinier, kan kommune-
og lokalplaner ikke udlægge nye arealer til butiksformål uden for
centerområderne i midtbyen. Amterne skal senest ved den ordinære revision af
regionplanen i 2001 udarbejde retningslinier efter lovens bestemmelser.
Regionplanlægning
Forslaget fastsætter, at regionplanmyndigheden skal fastsætte
retningslinier for den samlede detailhandelstruktur i amtet inden for
rammerne af lovens målsætninger. I hovedtræk fastholdes de opgaver og den
kompetence på detailhandelsområdet, regionplanmyndighederne fik med
lovændringen i 1987, idet forslaget dog præciserer amternes
planlægningskompetence i overensstemmelse med bemærkningerne til lovændringen
i 1987.
Efter lovforslaget skal amtsrådet, som en del af retningslinierne for en
samlet plan for detailhandelsstrukturen i amtet, afgrænse den centrale del af
en by eller en bydel samt eventuelle aflastningsområder, fastsætte det
maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v. samt maksimale
butiksstørrelser. Amterne skal desuden fastsætte retningslinier for
arealudlæg til lokale butikker, butikker der forhandler pladskrævende
varegrupper samt butikker i tilknytning til virksomheder.
Afgrænsningen af den centrale del af en by eller bydel samt eventuelle
aflastningsområder skal foretages ud fra målene om at fremme et varieret
butiksudbud i mindre og mellemstore byer, om at fremme et varieret
butiksudbud i bymidterne samt om at sikre områdernes tilgængelighed for alle
trafikarter. Den konkrete arealudpegning og afgrænsning skal som hovedregel
finde sted med udgangspunkt i de afgrænsninger, der allerede findes i
kommuneplanlægningen.
Forslaget indebærer endvidere, at der stilles præcise krav til indholdet
af den redegørelse, der efter de gældende regler skal følge med
regionplanretningslinierne.
Redegørelseskravene til regionplanretningslinierne skal ifølge forslaget
angå en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele, en vurdering af behovet for
nybyggeri, angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, oplysninger om
hvordan forslaget tilgodeser butiksudbudet i de mindre og mellemstore byer,
oplysninger om hvordan forslaget støtter bymidterne samt en angivelse af de
enkelte butiksområders trafikale tilgængelighed for forskellige trafikarter.
Med forslaget gives amterne således gode muligheder for at vedtage lokalt
tilpassede planforslag, når planforslagene tilgodeser såvel de nationale
målsætninger som de regionale mål for detailhandelsstrukturen.
Regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der på grund af
størrelse har regional betydning, skal fortsat ved nyanlæg og ved væsentlige
ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, ledsages af en
redegørelse, der indholder en særlig vurdering af anlæggets virkninger på
miljøet (VVM-redegørelse). Lovforslagets redegørelseskrav supplerer kravene
til indholdet af et regionplantillæg for detailhandelscentre, der har
regional betydning.
Da virkningerne af butiksstrukturen ofte rækker ud over amtsgrænserne,
indeholder forslaget en mulighed for, at en regionplanmyndighed kan fremsætte
indsigelse mod en anden regionplanmyndigheds forslag til
regionplanretningslinier, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget
kan have væsentlig betydning for dens planlægning for
detailhandelsstrukturen.
Fremkommer en regionplanmyndighed med en indsigelse, følges lovens
almindelige regler. Det vil sige, at uafklarede spørgsmål kan indbringes for
miljø- og energiministeren af en af parterne. Miljø- og energiministeren
afgør sagen efter forhandling med erhvervsministeren.
Kommuneplanlægning
Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte mål for
detailhandelstrukturen inden for rammerne af de nationale mål. I
overensstemmelse med lovens almindelige rammestyringsprincip sker dette ved,
at kommunerne foretager en mere detaljeret planlægning inden for rammerne af
regionplanen.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens rammer for
lokalplanlægning skal fastsætte rammer for placering af arealer til
butiksformål, ligesom der skal fastsættes et maksimalt bruttoetageareal til
nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i de
enkelte rammeområder samt maksimale butiksstørrelser.
Baggrunden for denne bestemmelse er en undersøgelse foretaget af Miljø- og
Energiministeriet af planlægningspraksis i en række kommuner, hvoraf det
fremgår, at kommuneplanerne sjældent indeholder klare bestemmelser om
butikkernes maksimale størrelse, bestemmelser om, hvilke butikstyper der må
opføres hvor, eller bestemmelser om omfanget af detailhandel i de enkelte
delområder.
Hvis lovens almindelige rammestyringsprincip skal fungere på
detailhandelsområdet, er det nødvendigt, at kommuneplanens rammedel
indeholder bestemmelser som foreslået, da kommuneplanens rammedel er bindeled
mellem retningslinier i en regionplan og bestemmelser i en lokalplan.
Lovforslaget betyder, at kommunerne ikke kan udlægge arealer til
centerformål, herunder aflastningsområder, hvis områderne ikke er omfattet af
regionplanens afgrænsning.
Lovforslaget præciserer, for så vidt angår forsyningen med butikker,
indholdet af den redegørelse for planens forudsætninger m.v. som efter den
gældende lov skal ledsage kommuneplanen. Indholdet af kommuneplanens
redegørelsesdel får med forslaget samme karakter som regionplanens
redegørelsesdel, hvilket letter dialogen myndighederne imellem.
Lokalplanlægning
Forslaget indebærer, at lokalplaner, der giver mulighed for
butiksvirksomhed, som minimum skal indeholde bestemmelser om maksimale
butiksstørrelser og det samlede etageareal til detailhandelsformål inden for
lokalplanområdet.
Minimumskravet til lokalplanernes indhold nødvendiggøres af lovens
almindelige rammestyringsprincip, idet bestemmelsen har til formål at sikre,
at regionplanernes retningslinier og kommuneplanens rammebestemmelser om
maksimale butiksstørrelser og mulighederne for butiksbyggeri optages i de
enkelte lokalplaner, der som den eneste plantype har direkte retsvirkning for
den enkelte grundejer.
En lang række lokalplaner indeholder i dag mulighed for butiksbyggeri i et
upræcist angivet omfang. Byggemulighederne i disse planer berøres ikke af
lovforslaget, i det omfang lokalplanpligten for det pågældende projekt er
opfyldt med den gældende lokalplan. Såfremt det er nødvendigt at ændre på
lokalplanens bestemmelser, skal lovforslagets bestemmelser følges.
Ligesom for de øvrige plantyper stilles der forslag om en bedre belysning
af planens konsekvenser. For lokalplanforslag drejer det sig om bebyggelsens
påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området,
friarealer og trafikale forhold.
Baggrunden for forslagene er, at undersøgelser af lokalplanpraksis,
foretaget i forbindelse med Detailhandelsudvalgets arbejde, viser, at
lokalplaner ofte ikke indeholder bestemmelser, der regulerer maksimale
butiksstørrelser, det samlede butiksareal inden for lokalplanens område eller
bebyggelsens udformning og udseende med henblik på en indpasning i det
eksisterende bymiljø.
Detailhandelsudvalget har vurderet, at der er behov for at få ændret
upræcise lokalplaner, f.eks. lokalplaner med brede anvendelsesbestemmelser
uden en præcis angivelse af mulighederne for butiksbyggeri i områderne.
Lovforslaget indeholder ikke et krav om revision af gældende upræcise
lokalplaner.
Varetagelsen af de statslige interesser
Miljø- og energiministeren har efter den gældende lov ansvaret for den
sammenfattende fysiske planlægning og for, at der foretages de undersøgelser,
som er nødvendige herfor. Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af
de statslige interesser fremsætte indsigelse over for forslag til
regionplaner, jf. lovens § 29, stk. 1. Ministeren kan endvidere pålægge
amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse
eller overtage amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser, jf. § 3, stk. 3
og 4. Miljø- og energiministeren kan også vælge at indbringe en endeligt
vedtaget plan for Naturklagenævnet, hvis der er retlige spørgsmål, jf. §§ 58
og 59.
Ministeren vil i overensstemmelse hermed følge amters og kommuners
planlægning for detailhandel og om nødvendigt anvende lovens beføjelser.
Forslaget indebærer, at ministeren, specielt i overgangsperioden indtil de
første region- og kommuneplaner, udarbejdet efter lovens regler, foreligger,
skal følge udviklingen nøje og om nødvendigt anvende lovens beføjelser.
Overgangbestemmelser
Under hensyntagen til lovens almindelige rammestyringsprincip skal nye
arealudlæg fastlægges i regionplanerne, inden de kan optages i kommuneplanen.
Da amtskommunerne ikke kan nå at indarbejde regionplanbestemmelser efter
lovforslagets regler i regionplanrevision 1997, indeholder lovforslaget
bestemmelser for kommunernes planlægning i overgangsperioden.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at vedtage planer for butikker
i de områder, der er udlagt til centerformål inden for et lokalcenter,
bydelscenter eller bykernecenter i det omfang planerne ikke giver mulighed
for butikker med et maksimalt bruttoetageareal, der overstiger 3.000 (m2) for
dagligvarebutikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
Miljømæssige, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skal modvirke koncentration af detailhandel til de 20-30
største byer og skal sikre, at den væsentligste del af detailhandelen
placeres i bymidten. Planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i
mindre og mellemstore byer samt i de enkelt bydele i de større byer.
Planlægningen skal desuden sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor
der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående,
cyklende og kollektive trafik.
Miljømæssige konsekvenser
Trafikale og forureningsmæssige konsekvenser
En fortsat koncentration af detailhandel til færre byer betyder, at kunder
fra områder med svigtende butiksforsyning eller udbud skal køre længere og i
stigende grad bliver afhængige af rådighed over bil. Den decentrale
detailhandelsstruktur med fastholdelse af et lokalt erhvervsgrundlag i en
række byer vurderes at ville bremse stigning i rejseafstand og bilafhængighed
til indkøb.
Lovforslagets krav om, at butikkerne placeres med god adgang for gående,
cyklende og kollektiv trafik, sikrer, at bystrukturen også er velfungerende
under andre transportmæssige forudsætninger end i dag. På kort sigt vil dette
stille befolkningsgrupper uden bil bedre.
Mindre rejseafstande, mindre bilafhængighed og en transportmæssigt mere
robust bystruktur vil på længere sigt bidrage til en bæredygtig udvikling.
Udvidelsen af detailhandel i bymidten i et større antal byer kan lokalt i
byen medføre større trafikstøj- og luftforurening. Den samlede belastning
ventes dog at falde.
Det forventes, at kommunerne i medfør af planlovens øvrige bestemmelser
fortsat vil planlægge for samlede trafikløsninger og for en generelt blandet
arealanvendelse. Dette, samt kommunernes stillingtagen til nybyggeriets
fordeling i bymidten, kan reducere de nævnte miljømæssige lokale problemer.
Lovforslaget ventes at bidrage til en effektivisering af
parkeringsforsyningen i bymidterne.
Konsekvenser for de landskabelige værdier
Med lovforslaget tilstræbes øgede detailhandelsinvesteringer i
byomdannelsen. Dermed reduceres behovet for at inddrage landbrugsområder i
landzone til byformål.
Konsekvenser for de bebyggelsesmæssige værdier
I bymidtens normalt tætte bebyggelsesmønster i den del af bymidten, der
skal rumme den fremtidige detailhandel, kan der som regel ikke indpasses
butiksenheder på mere end ca. 500 (m2) uden indgreb i bebyggelsen. Meget
store enheder kan normalt ikke placeres uden store indgreb, men der kan dog
være muligheder på tidligere parkeringsarealer eller på tidligere
industriarealer centralt i bymidten.
Det vurderes, at der i de fleste byer som hovedlinje vil kunne indpasses
nyt butiksbyggeri på 500 (m2), 1.000 (m2) eller 3.000 (m2) butiksareal med
respekt for byens arkitektoniske og historiske bygningsmiljø. Ofte er de mest
attraktive placeringer dog sammenfaldende med betydelige bevaringsinteresser.
Ved anvendelse af de kommuneatlas over by- og bygningsmæssige
bevaringsværdier, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Skov- og
Naturstyrelsen og de enkelte kommuner, har kommunerne et godt værktøj til at
varetage bybevaringshensynet i kommune- og lokalplanlægningen.
Forholdet til de nationale miljømål
Lovforslaget bidrager til at styrke de eksisterende bymidter som levende
og varierede handelscentre, til at mindske bilafhængighed ved indkøb, til at
fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye arealer, og til at skabe en
større tæthed i en række byer, hvilket bidrager til en mere robust
infrastruktur. Forslaget fremmer dermed nationale målsætninger, som de er
formuleret i landsplanredegørelser og Natur- og Miljøredegørelse 1995.
Den mindre bilafhængighed ved indkøb er på linje med målsætningen om
stabilisering og reduktion af CO2-udledningen fra biler, fastsat i
Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip og i
Energi 21 - energihandlingsplan 1996. Lovforslaget vil derimod ikke sikre
mindre bilkørsel. Dette vurderes at kræve andre virkemidler.
Placeringen af den væsentlige del af detailhandelen i en række bymidter
øger kravet til kommuneplanlægningen, men det forventes, at de lokale støj-
eller forureningsproblemer kan løses ved afgrænsningen af de centrale
byområder, sikringen af blandet arealanvendelse og korrektioner i den
kommunale trafikplanlægning samt effektivisering af parkeringsforsyningen i
bymidten.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der regulerer erhvervspolitiske
emner som erhvervsøkonomi, konkurrenceforhold, organisationsformer,
finansiering, ansættelsesforhold m.v., men retter sig alene mod de
plandokumenter, der giver mulighed for arealanvendelse til butikker.
Lovforslaget skal modvirke koncentrationen af detailhandelen til de 20-30
største byer og sikre, at nye butikker som hovedregel placeres i midtbyen og
i de største byer også centralt i bydelene.
Med flere investeringer i mindre og mellemstore byer og i bymidter
generelt forventes en positiv afsmitning på disse byers erhvervsliv, en
lettelse af generationsskifteproblemer for mindre butikker og en positiv
virkning på beskæftigelsen.
Effekten på detailhandelens samlede omsætning vurderes at være neutral, da
forslaget ikke ændrer på befolkningens samlede forbrug af varer. Konkurrencen
mellem butikstyper og mellem ejerformer vil fortsætte. Prisdannelsen
forventes fortsat afgjort af markedsforhold og ikke af den fysiske
planlægning. For nogle butiksvirksomheder og butikskæder er det dog
nødvendigt at foretage en vis tilpasning af butikskonceptet.
Lovforslaget vil bidrage til øget investeringssikkerhed gennem en klarere
lokaliseringsstrategi og et bedre beslutningsgrundlag.
Lovforslaget ventes at fremme igangværende overvejelser i
transporterhvervene om, hvordan vareforsyningen i bymidterne kan gøres mere
optimal.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen støttemuligheder eller ændringer, der
berører EU-direktiver. Efter ministeriets vurdering kan forslaget heller ikke
opfattes som en teknisk handelshindring, idet reguleringen ikke medfører
hindringer for vareomsætningen.
Administrative konsekvenser
Lov nr. 355 af 15. maj 1987 udvidede regionplanmyndighedens mulighed for
at fastsætte retningslinjer for den del af centerstrukturen, der angår
detailhandel. Regionplanmyndigheden skulle bl.a. sætte sig mål for
butiksforsyningen i overensstemmelse med de principper for udviklingen i
regionen, der i øvrigt er fastsat i regionplanen. Amtsrådet kunne med sine
planlægningsbeføjelser dermed modvirke en centralisering af detailhandelen i
store butiksenheder, og til en vis grad værne de små samfunds
butiksforsyning.
Det fremgår af bemærkningerne til 1987-lovforslaget, at dette ikke efter
Amtsrådsforeningens vurdering ville indebære nævneværdige udgifter for
regionplanmyndighederne.
Tilsvarende har kommunerne i kommuneplanen skullet fastlægge rammer for
indholdet af lokalplaner med hensyn til forsyningen med offentlig og privat
service.
I lovforslaget præciseres det planlægningsansvar for
detailhandelsudviklingen, som amter og kommuner allerede er pålagt.
Præciseringerne ændrer ikke den administrative indsats væsentligt, men
fremmer ensartede rutiner og regler på områder, der vedrører
planlægningssamarbejdet mellem amt og kommuner og i forholdet til investorer.
Forslagets præcisering af krav til planer og planredegørelser samt den
øgede politiske opmærksomhed over for amtskommuners og kommuners planlægning
for detailhandelsstrukturen må forventes at resultere i et øget antal
klagesager i Naturklagenævnet. Da der er tale om en ny type klagesager, må
der i en overgangsperiode, indtil retspraksis er fastlagt, forventes et øget
ressourcebehov til disse klagesager.
Som noget nyt giver lovforslaget adgang for et amt til at fremsætte
indsigelse mod et andet amts regionplanforslag, når dette skønnes at indvirke
væsentligt på det indsigende amts planer. Den nødvendige dokumentation i
forbindelse med indsigelsen ventes at bero på allerede udarbejdede
oplysninger.
Miljø- og energiministerens mulighed for at gribe ind i den regionale
eller kommunale planlægning eller ministerens forpligtelse til at følge
udviklingen ændres ikke. Der kan dog være behov for en øget anvendelse af
ministerens beføjelser (indsigelse, indkaldelse og klage) i overgangsperioden
til de første planer, der er udarbejdet efter lovens regler, foreligger.
DUT-forhandlinger
Der er indledt forhandlinger med Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til Nr. 1
Til Kapitel 2 b
Bestemmelserne i §§ 5 c og d stiller generelle krav til amtsråds og
kommunalbestyrelsers planlægning for detailhandel.
Til ny § 5 c
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at det fortsat og i stigende omfang
skal være muligt at handle også i mindre og mellemstore byer og dermed
imødegå tendensen til en koncentration af den væsentlige del af
butiksforsyningen til få, store byer. Der skal således tilstræbes en
forbedret balance mellem omsætning og forbrug i de enkelte byer og i bydele i
de større byer. Vurderingen af hvilke byer, der tilhører kategorien af mindre
eller mellemstore byer, skal foretages af regionplanmyndigheden.
Det er nødvendigt at begrænse udviklingsmulighederne i de større byer og
gøre op med tanken om, at regionale centre kan vokse ubegrænset med stadig
større butikker og butikscentre, da enhver mulighed for udvidelse af
detailhandelen i de større byer betyder, at grundlaget for de små eller
mellemstore byers detailhandel reduceres. Lovforslaget fastsætter ikke en
generel grænse for væksten i de større byer eller bydele. Forslaget overlader
den nærmere regulering til regionplanmyndighederne, der skal fastlægge den
samlede detailhandelsstruktur for hele regionen i overensstemmelse med lovens
overordnede målsætninger, herunder formålsbestemmelsen i den gældende lovs §
1. Regionplanmyndighederne er, jf. den gældende lovs § 6, amtsrådene og i
Københavns og Frederiksberg kommuner henholdsvis Borgerrepræsentationen og
kommunalbestyrelsen.
Formålet med § 5 c er endvidere at mindske bilafhængigheden i forbindelse
med indkøb og så vidt muligt ligestille forbrugere med og uden bil. Tanken er
ikke at forhindre anvendelsen af bil til indkøb. Mindskes nødvendigheden af
at anvende bil i forbindelse med indkøb, kan det på længere sigt bidrage til
en bæredygtig udvikling.
Det er derfor vigtigt, at udlæg af arealer til butiksformål sker således,
at der vil være god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den
gående, cyklende og kollektive trafik, ligesom der skal være mulighed for
vareforsyning.
Ved lokaliseringen og planlægningen i øvrigt bør der tages hensyn til
gangbesværede og andre handicappede.
Til ny § 5 d
Bestemmelsen i stk. 1 introducerer som et nyt princip, at arealudlæg til
butiksformål skal placeres i den centrale del af en by eller bydel.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5 c og skal sikre, at planlægningen
støtter levende og varierede bymidter. Den centrale del af en by er det
traditionelle hovedcenter, og her er tilgængeligheden for alle trafikarter
som regel bedst.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, nr. 1, (forslagets § 1,
nr. 4) afgrænser regionplanmyndigheden den centrale del af en by eller bydel.
Det forudsættes, at afgrænsningen sker i overensstemmelse med lovens
almindelige principper i et samarbejde med blandt andet de berørte kommuner.
Den centrale del af en by kan omfatte et større område end den
traditionelle bymidte, der typisk udgøres af butiksstrøgene. Afgrænsningen af
den centrale del af en by kan således give flere placeringsmuligheder end de,
der er på butiksstrøgene. Ved afgrænsningen kan der således tages hensyn til
butikker med forskellige placeringsbehov og huslejeevne.
Placeringen af butikker i de centrale områder af en by m.v. forudsætter,
at butiksstørrelserne tilpasses de eksisterende bymiljøer, samtidig med at
indkøbsmulighederne spredes på flere byer eller bydele.
Der er fire undtagelser til bestemmelsen i stk. 1, der muliggør
planlægning for butikker uden for de centrale byområder. Det er en generel
forudsætning, at der er tale om begrænsede arealudlæg inden for et byområde
eller for nr. 1 f.eks. et sommerhusområde, jf. sammenhængen med § 5 c.
Efter stk. 2, nr. 1, kan der udlægges mindre arealer til butikker i
eksempelvis boligområder, landsbyer eller i sommerhusområder, når dette er
hensigtsmæssigt for det lokale område. Bestemmelsen giver for eksempel
mulighed for at udlægge arealer til lokalcenterfunktioner, herunder butikker
til områdets daglige forsyning, eller etablering af dagligvarebutikker i
boligområder. Det er en forudsætning, at butiksstørrelsen er tilpasset det
lokale opland. Bestemmelsen giver ikke adgang til at planlægge for
butiksarealer, der er så store, at de må forventes at få mere end lokal
betydning.
Efter nr. 2 kan der udlægges arealer til brug for butikker, der forhandler
så pladskrævende varegrupper, at de ikke kan indpasses i den centrale del af
en by eller bydel, uden at dette i sig selv skader bymiljøet. Bestemmelsen
omfatter derimod ikke arealudlæg til store butikker med mange varer eller
butikker, der forhandler både pladskrævende og ikke-pladskrævende
varegrupper. Særligt pladskrævende varegrupper er f.eks. tømmer, større
bygningsmaterialer og biler. Derimod er varegrupper som f.eks. fødevarer,
tøj, legetøj, babyudstyr, tv/radio, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler,
tæpper, boligtilbehør og isenkram ikke omfattet af begrebet.
Størrelsen af de arealudlæg, der foretages, skal være afpasset til behovet
for udlæg af arealer til etablering af butikker, der forhandler sådanne
særligt pladskrævende varegrupper. Regionplanmyndigheden skal efter § 6 b,
stk. 2, nr. 4, fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v.
til bl.a. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, når
disse placeres uden for den centrale del af en by, samt retningslinier for
placeringen af sådanne arealer. I redegørelsen skal der, jf. § 6, stk. 9, nr.
2 og 5, (forslagets § 1, nr. 3) bl.a. gøres rede for behovet for udlæg af
arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, samt
hvorfor arealer til sådanne butikker ikke kan placeres i den centrale del af
en by. Det forudsættes, at det i eventuelle planer angives, hvilke
pladskrævende varetyper, der må forhandles fra butikker i området.
Der er i mange kommuner praksis for, at der i erhvervsområderne gives
mulighed for etablering af mindre butikker i forbindelse med
produktionsvirksomheder. Det er, jf. nr. 3, ikke hensigten at ændre denne
praksis. Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre butiksarealer i
tilknytning til virksomhedens produktionslokaler til salg af egne produkter.
Undtagelsen i nr. 4 gør det i et begrænset omfang muligt at udlægge
arealer til butiksformål uden for den centrale del af en by eller bydel,
selvom de påtænkte udlæg skal tjene butiksformål, der normalt skulle
indpasses i den centrale del af en by. Bestemmelsen gør det således muligt at
udlægge et aflastningsområde, selvom det skal betjene en større kundekreds
end beboerne i den pågældende bydel. Det er dog bl.a. en forudsætning, at
området - sammen med andre butiksområder - ikke forrykker balancen mellem
byerne eller mellem bydelene i de store byer og i Hovedstadsområdet.
Undtagelsen vil, hvis nedenstående betingelser er opfyldt, f.eks. kunne
anvendes til planlægning for arealer til butikker, der forhandler varegrupper
som møbler og hårde hvidevarer.
Det er - som ved andre arealudlæg - en forudsætning, at der er behov for
udlæg af yderligere arealer til butiksformål, jf. bemærkningerne til den
foreslåede § 6 b.
Da bestemmelsen bryder med hovedreglen i stk. 1 er der fastsat to
betingelser, der skal være opfyldt.
For det første må det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke være
muligt at foretage tilsvarende udlæg i den centrale del af byen. Det vil
sige, at de planlæggende myndigheder skal kunne redegøre for, at udlæg af et
tilsvarende areal og byggemuligheder som helhed eller opdelt på flere mindre
arealer i den centrale del af en by ville skade et bymiljø, der på grund af
en særlig karakter er bevaringsværdigt.
For det andet må der ikke udlægges større arealer end påkrævet for at
undgå skade på det bevaringsværdige bymiljø, jf. ordene »i det
omfang«.
Hvis en kommune f.eks. ønsker at tilvejebringe rammer, der muliggør
etablering af et aflastningsområde med plads til 10 butikker uden for den
centrale del af en by, kan regionplanmyndigheden i samarbejde med
kommunalbestyrelsen overveje, om der er behov for at udlægge sådanne arealer
til butiksformål. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den regionale
detailhandelsstruktur. Det skal i den forbindelse overvejes, om arealudlægget
under hensyn til detailhandelsstrukturen med fordel kan ske centralt i en
naboby, jf. principperne i § 5 c. Dernæst må det overvejes, om butikkerne kan
indpasses centralt i byen enten samlet eller enkeltvis uden at skade et
bevaringsværdigt bymiljø. Kan der af hensyn til den regionale og kommunale
detailhandelsstruktur og et bevaringsværdigt bymiljø ikke findes en central
placeringsmulighed, må det undersøges om en del af de ønskede udlæg kan
placeres centralt i byen (eller i nabobyen), således at der kun udlægges
arealer til et mindre antal butikker uden for den centrale del af byen.
Det er ikke mindst ved udlæg af områder efter nr. 4 vigtigt, at udlægget
sker under hensyntagen til bestemmelserne i § 5 c, herunder om god
tilgængelighed for alle trafikarter.
Det fremgår af § 11 b, stk. 3, (forslagets § 1, nr. 6) at
kommuneplanlægning efter nr. 4 kun kan ske på grundlag af en afgrænsning i
regionplanen.
Udover de fire nævnte undtagelser bemærkes, at bestemmelsen i § 5 d ikke
har betydning for etablering af butikker, der ikke forudsætter lokalplan, jf.
den gældende lovs § 13, stk. 2.
Til nr. 2
Bestemmelser om regionplanlægning for detailhandel blev indsat i lov om
lands- og regionplanlægning ved § 5, nr. 3, i lov nr. 355 af 13. maj 1987 om
ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (Region- og
sektorplanlægning). Ved lovændringen blev § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om lands-
og regionplanlægning (svarende til den nu gældende lovs § 6, stk. 3, nr. 5)
affattet således:
»3) detailhandelsstrukturen i regionen, herunder omfanget og
beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af de
enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte
detailhandelsoplande,».
Ved lov om planlægning, der bl.a. erstattede lov om lands- og
regionplanlægning, udgik ordene »detailhandelsstrukturen i
regionen«. Efter bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i forslag
til lov om planlægning svarer bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 3,
nr. 5, til bestemmelsen i lov om lands- og regionplanlægning.
Da der nu foreslås fastsat mere detaljerede bestemmelser for
regionplanlægning for detailhandel i § 6 b, (forslagets § 1, nr. 4) flyttes
angivelsen af, hvad retningslinierne for detailhandelsplanlægning skal
indeholde, til denne bestemmelse.
Til nr. 3
Regionplanen skal efter de gældende regler i § 6, stk. 7, ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge
for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og
administration.
Den nye bestemmelse fastsætter supplerende minimumskrav til redegørelsen
for så vidt angår detailhandelsstrukturen.
Kravene skal sikre, at detailhandelsplanlægningen og den offentlige debat
herom kan ske på baggrund af en vurdering af forslagets betydning for
detailhandelsstrukturen i amtskommunen, i Københavns og Frederiksberg
kommuner.
Efter forslaget til § 6, stk. 9, nr. 1, skal der ske en vurdering af det
eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer.
Vurderingen skal omfatte dels de bestående butikker dels gældende lokalplaner
m.v. Ved vurderingen af eksisterende lokalplaner m.v., skal der tages hensyn
til disses udnyttelse og udnyttelsesmuligheder. Vurderingen skal foretages
for de enkelte byer og bydele. Der skal således f.eks. skelnes mellem den
centrale del af en by og som minimum de omliggende dele af byen. Ved lidt
større byer bør vurderingen for det omliggende område opdeles på delområder.
Ved hovedbutikstyper tænkes som udgangspunkt på butikker til dagligvarer
og butikker til udvalgsvarer, samt på salg af særligt pladskrævende
varegrupper.
Efter nr. 2 skal der foretages en vurdering af behovet for nybyggeri eller
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Vurderingen skal
danne grundlag for regionplanmyndighedens fastsættelse af en maksimumsgrænse
for omfanget af nybyggeri mv., jf. forslaget til § 6 b, stk. 2, nr. 4,
(forslagets § 1, nr. 4).
Vurderingen skal foretages på baggrund af regionplanmyndighedens vurdering
af, hvordan detailhandelsstrukturen konkret bør udvikle sig i regionen, jf.
nr. 3, under hensyn til hovedprincipperne om fremme af et varieret
butiksudbud i mindre og mellemstore byer, samt i de enkelte bydele i større
byer, om god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter og om udlæg af
arealer til butiksformål i de centrale dele af byer m.v., jf. §§ 5 c og d
(forslagets § 1, nr. 1).
Med udgangspunkt i målsætningen skal der foretages overvejelser om,
hvorledes de enkelte byers oplande skal betjenes. Dette må sammenholdes med
overvejelser om befolkningsudvikling og detailhandelsefterspørgsel samt
oplysninger om de eksisterende arealer til butiksformål.
Efter nr. 4 og 5 skal regionplanmyndigheden redegøre for, hvordan
regionplanen fremmer lovens hovedprincipper. Der skal særskilt redegøres for
overvejelserne om og nødvendigheden af eventuelle fravigelser fra
bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, jf. undtagelserne i stk. 2. Der bør navnlig
redegøres for forudsætningerne for eventuelle udlæg, jf. § 5 d, stk. 2, nr.
4.
Til nr. 4
§ 6 b indeholder hovedsageligt en præcisering af de gældende krav til
regionplanretningslinier for butiksformål.
Som nævnt ovenfor under bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2,
indeholder § 6 b bestemmelser, der fremgår af den gældende lovs § 6, stk. 3,
nr. 5, og bemærkningerne til lovændringen i 1987, der begge er omtalt i
forslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelserne er dog samtidig blevet
præciseret.
Regionplanmyndighederne skal således fortsat fastsætte retningslinier for
placeringen af arealer til butiksformål og de maksimale butiksstørrelser for
dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Der kan være grund til at
fastsætte forskellige grænser for butikker til dagligvarer, udvalgsvarer og
særligt pladskrævende varegrupper, idet disse butikstyper normalt kræver
forskellige oplande.
I § 6 b, stk. 2, er der angivet en række forhold, som der skal fastsættes
retningslinier for i regionplanlægningen. Udover disse emner kan
regionplanmyndigheden med hjemmel i § 6, stk. 3, nr. 5, fastsætte andre
retningslinier for detailhandel.
Regionplanmyndigheden skal ved planlægningen vurdere behovet for udlæg af
arealer til butiksformål under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 5 c og d
(forslagets § 1, nr. 1), samt det eksisterende og ønskede bymønster i
regionen.
Regionplanmyndigheden skal, jf. stk. 2, nr. 1, afgrænse den centrale del
af de enkelte byer eller bydele, der skal rumme byernes eller bydelenes
butikker. Ved afgrænsningen kan der tages udgangspunkt i de nuværende
butiksgader og tilstødende arealer, og der skal samtidig tages hensyn til
muligheden for at indrette boliger, kontorer m.v. Den konkrete arealudpegning
og afgrænsning skal som hovedregel finde sted med udgangspunkt i de
afgrænsninger, der allerede findes i kommuneplanlægningen.
Hvor bestemmelserne i nr. 1 og 3 pålægger regionplanmyndigheden at
foretage en afgrænsning, medfører nr. 2 kun en pligt til at fastsætte
retningslinier for placeringen. Der skal således efter nr. 1 og 3 ske en
konkret fastlæggelse af områder inden for hvilke, der kan gennemføres en
kommunal planlægning for butikker. I modsætning hertil giver nr. 2 kun pligt
til at fastsætte retningslinier, der giver nærmere kriterier for en kommunal
udvælgelse af arealer til de i nr. 2 omhandlede butiksformål, jf. § 5 d, stk.
2, nr. 1-3.
Det forudsættes særligt ved afgrænsningen af arealer efter § 6 b, stk. 2,
nr. 3, (aflastningsområde), og fastsættelsen af det maksimale
bruttoetageareal for nybyggeri m.v. i disse områder, at der kan påvises et
behov for udlæg af sådanne arealer til butiksformål. Der kan ikke udlægges
større arealer end påkrævet af hensyn til den ønskede bystruktur, og det er
en forudsætning, at hovedvægten i detailhandelsstrukturen fortsat er placeret
i den centrale del af byen.
Bestemmelsen i § 6 b, stk. 2, nr. 4, om fastsættelse af det maksimale
bruttoetageareal for nybyggeri m.v. findes ikke tilsvarende i lov om
planlægning. Det fremgår dog af bemærkningerne til bestemmelsen i § 7, stk.
1, nr. 3, i lov om lands- og regionplanlægning, der videreførtes ved lov om
planlægning, at det var hensigten med bestemmelsen, at
regionplanmyndighederne skal fastsætte retningslinier for omfanget af de nye
butiksarealer. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor. Ved
bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige
salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer,
personalerum, cafeteria m.v. Beregningen foretages i overensstemmelse med
bygningsreglementets bestemmelser, idet eventuelle parkeringsarealer dog ikke
medregnes.
Ved nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse forstås alle
ændringer af eksisterende bebyggelsesmæssige forhold, der forudsætter
lokalplan. Begrebet omfatter således f.eks. ændret anvendelse af eksisterende
bebyggelse eller nedrivning af eksisterende bebyggelse med henblik på
opførelse af nyt byggeri. Om en ændring forudsætter lokalplan afgøres efter §
13 i den gældende lov.
Det forhold, at det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri m.v. skal
fastsættes i regionplanen, jf. stk. 2, nr. 4, afskærer ikke
regionplanmyndigheden fra desuden at fastsætte et maksimalt samlet
bruttoetageareal, dvs. summen af eksisterende og planlagt byggeri, hvis dette
skønnes nødvendigt.
I Hovedstadsområdet gælder samme regler for detailhandelsplanlægningen som
for det øvrige land. Det fremgår dog af § 6, stk. 4, i den gældende lov, at
regionplanlægningen skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i
området som helhed.
Det betyder at retningslinierne for detailhandel i regionplanerne skal
tilpasses og vurderes i forhold til de samlede mål for udviklingen i hele
Hovedstadsområdet, hvilket forudsætter et snævert samarbejde mellem de 3
amtskommuner og 2 kommuner.
Såfremt samarbejdet ikke fører til enighed, kan behovet for samordning
betyde, at ministeren må udskyde forhandling om og endelig vedtagelse af et
planforslag, indtil et eller flere af de andre 4 planforslag er
offentliggjort og kan indgå i behandlingen.
Til nr. 5
Kommuneplanen skal efter de gældende regler i § 11, stk. 7, ledsages af en
redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge
for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og
administration.
Den nye bestemmelse præciserer de særlige krav til redegørelsen, for så
vidt angår detailhandel. Disse krav skal sikre, at detailhandelsplanlægningen
og den offentlige debat herom kan ske på baggrund af en vurdering af
forslagets betydning for detailhandelsstrukturen i kommunen.
Bestemmelsen svarer i store træk til forslagets krav til indholdet af
redegørelsen til regionplanlægningen, jf. forslagets § 1, nr. 3, med
tilhørende bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen skal dog særligt redegøre for et kommuneplanforslags
betydning for bymiljøet, herunder den blandede arealanvendelse, den
arkitektoniske kulturarv, friarealer, trafikforhold mv.
Der skal desuden, jf. den gældende lovs § 11, stk. 7, gøres rede for
planens forudsætninger, herunder forholdet til regionplanlægningen.
Til nr. 6
Ændringen indeholder en præcisering af lovens gældende regler vedrørende
kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner i princippet svarende til
de retningslinier, der skal fastsættes i regionplanlægningen. Dog skal der i
kommuneplanlægningen i overensstemmelse med rammestyringsprincippet ske en
mere præcis udpegning af arealer til butiksformål. Angivelsen af maksimale
butiksstørrelser og det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og
omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i de enkelte
rammeområder, er nødvendig for at sikre, at kommunalbestyrelserne inden for
rammerne i regionplanlægningen fastsætter butiksstørrelser m.v., der er
tilpasset de lokale forhold.
Bestemmelsen skal endvidere sikre, at borgerne får mulighed for at vurdere
eksisterende og planlagte udlæg til butiksformål i de enkelte byer og bydele
i forhold til befolkningsudviklingen, den eksisterende detailhandelsstruktur
og de generelle målsætninger for detailhandelsudviklingen, herunder om der er
arealer, hvis anvendelse på sigt ønskes ændret.
Det er i stk. 3 præciseret, at den nærmere udpegning af arealer til
butiksformål i den centrale del af en by, jf. § 5 d, stk. 1 (forslagets § 1,
nr. 1), eller uden for den centrale del af en by, jf. § 5 d, stk. 2, nr. 4,
der giver mulighed for etablering af et aflastningsområde, kun kan ske inden
for områder, der er afgrænset i regionplanen. Bestemmelsen skal tydeliggøre
og sikre den rolle, regionplanlægningen er tillagt for at opnå lovforslagets
overordnede formål, jf. §§ 5 c og d, herunder at fremme bymidternes varierede
handelsliv.
Det følger af planlovens almindelige principper, jf. § 9 og § 11, stk. 2,
at kommuneplanens øvrige rammer for lokalplanlægningen skal virke for og ikke
må stride mod regionplanlægningen. Dette gælder ligeledes for planlægning,
der udnytter f.eks. bestemmelserne i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, efter hvilke der
ikke nødvendigvis skal foretages en afgrænsning i regionplanen.
Til nr. 7
Bestemmelsen i nr. 7 præciserer, at lokalplaner skal angive det maksimale
samlede butiksareal og maksimale butiksstørrelse for området. Det er således
en betingelse for opfyldelsen af lokalplanpligten for butiksbyggeri, at
lokalplanen indeholder nærmere regler om butiksstørrelser og det samlede
bruttoetageareal, der kan anvendes til butikker. Bestemmelsen skal ses i
lyset af, at gældende lokalplaner, der muliggør etablering af detailhandel,
kun sjældent indeholder sådanne regler.
Da lokalplaner er den eneste plantype, der har direkte retsvirkning over
for borgerne, er bestemmelser om maksimale butiksstørrelser m.v. nødvendige
for at sikre, at der ikke kan bygges i strid med region- eller
kommuneplanlægningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne
til forslagets § 1, nr. 4.
I overensstemmelse med gældende praksis efter § 13, stk. 5, 1. pkt., kan
mere rammebetonede planer, herunder planer, der efter eget indhold angiver
sig som rammelokalplaner, f.eks. ved at forudsætte supplerende bebyggelses-
eller udstykningsplaner som forudsætning for nybyggeri, ikke anvendes til
etablering af butiksvirksomhed. Det gælder også hvor en sådan plan - vedtaget
efter lovens ikrafttræden - fastsætter en butiksstørrelse, men ikke opfylder
de øvrige krav, der stilles til en lokalplan, der skal danne grundlag for et
lokalplanpligtigt projekt.
Til nr. 8
I den gældende lovs § 16, stk. 5, er det fastsat, at lokalplaner for
anlæg, der efter § 6, stk. 3, nr. 4, skal gennemgå en VVM-behandling, er
fritaget for de særlige krav til indholdet af redegørelsen til
lokalplanforslag for kystnære anlæg, idet forholdene forudsættes at være
belyst i forbindelse med regionplanlægningen.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 5, sikrer en tilsvarende fritagelse
for de særlige redegørelseskrav for lokalplanlægning for detailhandelscentre,
omfattet af VVM-bestemmelserne.
Til nr. 9
Med flere investeringer i de historiske bymidter skærpes
interessekonflikterne mellem de forskellige arealanvendelsesinteresser.
Derfor udvides redegørelseskravet til lokalplanforslag, der giver mulighed
for arealanvendelse til butiksformål, til også at angå bebyggelsens
påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området.
Bymiljøet omfatter bl.a. mulighederne for blandet arealanvendelse, bevaring
og indpasning af boliger og friarealer, indpasningen i den byarkitektoniske
helhed og de trafikale konsekvenser. Bestemmelsen sikrer, at offentligheden
kan vurdere byggeriets indflydelse på bymiljøet.
Hvor redegørelsen for kommuneplanens rammer, jf. nr. 5, skal udarbejdes på
et mere generelt niveau, skal lokalplanens redegørelse omhandle forholdene i
og umiddelbart op til lokalplanområdet.
Til nr. 10
Ved vedtagelsen af lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse blev der indsat en række bestemmelser
om planlægning i kystnærhedszonen. I den forbindelse fik
regionplanmyndighederne til opgave at påse, at forslag til lokal- og
kommuneplaner ikke strider mod lovens bestemmelser om planlægning for
kystnærhedszonen, jf. § 29 a.
Efter den gældende lovs § 17, stk. 1, må en ejendom, der er omfattet af et
lokalplanforslag, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko
for en foregribelse af den endelige plans indhold. Efter § 17, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen efter udløbet af høringsfristen, jf. § 24, på visse
betingelser tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse
med forslaget.
Efter planlovens § 17, stk. 3, kan der dog ikke meddeles tilladelse til
udnyttelse af et lokalplanforslag, så længe en indsigelse efter lovens § 29
opretholdes.
Det har ved udarbejdelsen af nævnte lovændring ikke været hensigten, at
der skulle kunne meddeles tilladelse til udnyttelse af et lokalplanforslag
uanset en indsigelse efter lovens § 29 a. Der skulle derfor i loven have
været indsat en henvisning til § 29 a. En sådan henvisning blev ved en
lovteknisk fejl ikke indsat.
Der foreslås derfor nu indsat en henvisning til § 29 a i § 17, stk. 3.
Det bemærkes, at § 29 a efter lovforslaget er udvidet med et nyt stk. 2,
jf. forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 11-13
Er konsekvensrettelser, der sikrer, at en indsigelse fremsat efter den i
nr. 17 foreslåede § 29 b har samme betydning for behandlingen af en plansag,
som andre indsigelser.
Til nr. 14
Efter den gældende lovs § 29 a, stk. 1, skal amtsrådet føre tilsyn med, at
forslag til lokal- og kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen ikke er i
strid med lovens bestemmelser herom. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse,
såfremt et planforslag er i strid med en af de i § 29 a nævnte bestemmelser.
Formuleringen af § 29 a, stk. 1, kan give anledning til tvivl, idet
opremsningen af bestemmelser afsluttes med »og 11a samt 16, stk.
3.«, hvilket kunne opfattes, som om indsigelse kun skal fremsættes,
såfremt planforslaget er i strid med alle de i stykket nævnte bestemmelser,
hvilket ikke har været hensigten.
Bestemmelsens formulering foreslås derfor ændret, således at det klart
fremgår, at et amtsråd har pligt til at fremsætte indsigelse over for et
planforslag, når blot en af de nævnte bestemmelser ikke er overholdt.
Til nr. 15
Bestemmelsen giver amtsrådet pligt til at fremsætte indsigelse over for
forslag til kommune- og lokalplaner, der er i strid med lovens krav til
planer for detailhandel. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 29 a, stk.
1, der gælder planlægning i kystområderne. Bestemmelsen er nødvendig for at
sikre, at detailhandelsplanlægningen gennemføres i overensstemmelse med
lovens formål.
Herudover skal miljø- og energiministeren anvende beføjelserne i den
gældende lovs §§ 3, 29 og 59, i det omfang det er nødvendigt for at varetage
nationale planlægningsinteresser. Se endvidere bemærkningerne til forslagets
§§ 3 og 4.
Til nr. 16
Bestemmelsen giver en regionplanmyndighed mulighed for at fremsætte
indsigelse mod regionplanretningslinier vedrørende detailhandel i en
naboamtskommune henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner, såfremt
regionplanmyndigheden skønner, at forslaget kan have væsentlig betydning for
regionplanmyndighedens planlægning for detailhandel. Bestemmelsen kan både
finde anvendelse, hvor et forslag strider mod myndighedens eksisterende
detailhandelsplanlægning, og hvor det f.eks. lægger væsentlige hindringer i
vejen for en fremtidig hensigtsmæssig planlægning for
detailhandelsstrukturen.
Det er op til det enkelte amtsråd at vurdere, om der skal fremsættes
indsigelse. Dette er dog ikke til hinder for, at kommuner i amtet kan rette
henvendelse til amtsrådet med anmodning om, at amtsrådet fremsætter
indsigelse mod naboamtets regionplanlægning for detailhandelsstrukturen.
I modsætning til bestemmelserne i § 29 og § 29 a (den gældende lov og
forslagets § 1, nr. 15) giver bestemmelsen ikke regionplanmyndigheden en
pligt til at fremsætte indsigelse, men alene en ret.
En indsigelse betyder efter lovens gældende regler, sammenholdt med
forslagets § 1, stk. 12, at planen ikke kan vedtages, før der er opnået
enighed herom mellem amtsrådene.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan en af parterne indbringe
uafklarede spørgsmål for miljø- og energiministeren efter de gældende
bestemmelser i lovens § 28 stk. 2.
Bestemmelsen forudsætter, at regionplanmyndighederne fremsender forslag
til regionplanretningslinier til berørte amtskommuner og eventuelt Københavns
og Frederiksberg kommuner, jf. den gældende lovs § 25.
Til § 2
Loven sættes efter forslaget i kraft på ugedagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
De bestemmelser, der stiller krav til indholdet af endeligt vedtagne
planer, får virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens
ikrafttræden, jf. 2. pkt. Det kan betyde, at forslag til planer, der er
offentliggjort før lovens ikrafttræden, skal ændres ved den endelige
vedtagelse, for at komme i overensstemmelse med kravene i lovforslaget.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 gælder tilsvarende for
forslag til planer, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden.
Efter bestemmelsen i ændringslovens § 2, 2. pkt., har for eksempel § 5 c
(forslagets § 1, nr. 1) virkning over for alle planer, der vedtages endeligt
efter lovens ikrafttræden. Det betyder blandt andet, at planforslag, der er
offentliggjort før lovens ikrafttræden, ikke kan vedtages endeligt, hvis de
ikke fremmer et varieret butiksudbud og sikrer god tilgængelighed for alle
trafikarter, jf. § 5 c. Tilsvarende får bestemmelsen i planlovens § 15, stk.
8 (forslagets § 1, nr. 7), om indholdskrav til nye lokalplaner virkning for
planer, der vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at
lokalplanforslag, der ikke indeholder bestemmelser om det maksimale
bruttoetageareal for den enkelte butiksenhed eller bestemmelser om det
samlede bruttoetageareal, kun kan vedtages endeligt, når der i forbindelse
med den endelige vedtagelse indsættes sådanne bestemmelser.
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal forud for den endelige vedtagelse
vurdere, om eventuelle ændringer medfører, at borgere, amtsråd og/eller
miljø- og energiministeren skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 27,
stk. 3, i den gældende lov. Som et eksempel på en ændring, der er så
væsentlig, at amtsrådet og ministeren skal have lejlighed til at udtale sig,
jf. § 27, stk. 3, 2. pkt., kan nævnes fastsættelse af bestemmelser i en
lokalplan om det samlede maksimale bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål. Det skal endvidere vurderes, om ændringen er så omfattende, at
der reelt foreligger et nyt planforslag, der skal offentliggøres efter § 27,
stk. 3, sidste pkt.
Det vil være vanskeligt for regionplanmyndighederne at nå at tilvejebringe
regionplaner for den samlede detailhandelsstruktur i overensstemmelse med
lovforslagets bestemmelser ved regionplanrevisionen i 1997.
Regionplanmyndighederne er på nuværende tidspunkt langt fremme i
regionplanproceduren. Der foreslås derfor i 3. pkt. en bestemmelse, der
sikrer, at lovens krav om indholdet af redegørelse og retningslinier skal
være opfyldt senest ved regionplanrevisionen i 2001. Det vil dog for de
enkelte regionplanmyndigheder kunne vise sig hensigtsmæssigt at tilvejebringe
sådan regionplanlægning på et tidligere tidspunkt ved udarbejdelse af et
regionplantillæg om detailhandel for hele amtskommunen. Vælger et amtsråd
dette, skal planlægningen gennemføres i overensstemmelse med reglerne i
planloven som ændret ved denne lov.
Indtil da skal regionplanlægningen opfylde de krav, der følger af den
gældende lovs bestemmelser, navnlig § 6, stk. 3, nr. 5, samt de mere
generelle krav til detailhandelsplanlægningen, der, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.,
i dette lovforslag gælder for regionplanlægningen, dvs. bestemmelserne i § 1,
nr. 1, 6 og 7, samt § 3. Efter den gældende lovs § 6, stk. 3, nr. 5, er det
et krav, at regionplanerne indeholder retningslinier for
»beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse
af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte
detailhandelsoplande«.
De bestemmelser, der stiller krav til indholdet af redegørelsen for et
planforslag, får, jf. 4. pkt., virkning for planforslag, der offentliggøres
efter lovens ikrafttræden.
Det følger af § 2, 2. og 4. pkt., at forslag til kommuneplanrevisioner,
der offentliggøres efter lovens ikrafttræden, skal være i overensstemmelse
med lovens bestemmelser, herunder bestemmelserne i § 3.
Forslag til kommuneplanrevisioner, der er offentliggjort inden lovens
ikrafttræden, kan således vedtages endeligt, selv om de ikke opfylder kravene
i planlovens § 11, stk. 8, (forslagets § 1, nr. 5) til indholdet af
redegørelsen for planlægningen for butiksformål. Derimod skal
kommunalbestyrelsen sikre, at rammerne for lokalplanlægningen ved den
endelige vedtagelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 b og
§ 11 b (ændringslovens § 1, nr. 1 og 6). Det er i øvrigt en forudsætning, at
forslag til kommuneplanrevisioner ved den endelige vedtagelse bringes i
overensstemmelse med bestemmelserne i ændringslovens § 3, stk. 2 - 4.
Forslagets øvrige bestemmelser, herunder om indsigelser mod planforslag,
får virkning ved lovens ikrafttræden.
Forslaget har ikke retsvirkninger over for gældende planer.
Til § 3
For perioden indtil regionplanmyndighederne har gennemført en
regionplanlægning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser,
fastsættes en overgangsregel, der så vidt muligt sikrer, at der i den
mellemliggende periode planlægges på en måde, der ikke modvirker
regionplanmyndighedens kommende planlægning for detailhandelsstrukturen.
Efter stk. 1, 1. pkt., kan der kun regionplanlægges for VVM-pligtige
detailhandelscentre inden for de områder, der i medfør af en gældende
kommuneplan har funktion af bykernecenter (kommunens hovedcenter) og samtidig
er udlagt til centerformål. Bestemmelsens formulering skal ses i lyset af, at
afgrænsningen af de centrale dele af en by eller bydel først sker ved
regionplanrevision 2001.
Denne bestemmelse påvirker derimod ikke amtsrådenes almindelige
regionplanlægning for detailhandel i overgangsperioden, herunder
regionplanrevisionen i 1997. Den almindelige regionplanlægning skal dog være
i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og d (forslagets § 1, nr. 1)
om lokalisering af detailhandelsarealer og bestemmelsen i forslagets § 3,
stk. 3, om maksimale butiksstørrelser.
Uanset at bestemmelsen i stk. 1 i et vist omfang muliggør udarbejdelse af
regionplanlægning med VVM, bør amtsrådene være tilbageholdende hermed i
overgangsperioden, idet sådan planlægning vil kunne foregribe en senere
fastlæggelse af en hensigtsmæssig detailhandelsstruktur. Der bør således for
eksempel kun udarbejdes VVM-tillæg for detailhandelscentre, som der ud fra en
vurdering af detailhandelsstrukturen er et reelt og påtrængende behov for.
Tilsvarende gælder udarbejdelse af kommuneplanlægning med VVM i Københavns og
Frederiksberg kommuner.
Ministeren skal i overgangsperioden være særligt opmærksom på dette,
herunder i nødvendigt omfang anvende beføjelsen i den gældende lovs § 29,
stk. 1, til at fremsætte indsigelse mod forslag til regionplantillæg, der kan
foregribe lovens intentioner, jf. navnlig forslagets § 1, nr. 1. Tilsvarende
gælder forslag til kommuneplaner for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Efter stk. 2 kan der kommune- og lokalplanlægges for butiksformål inden
for de områder, der i medfør af en gældende kommuneplan har funktion af
lokal-, bykerne- eller bydelscenter og samtidig er udlagt til centerformål.
Det er efter planlovens almindelige regler endvidere en forudsætning, at
kommune- og lokalplanlægningen ikke strider mod gældende regionplanlægning.
Det er normalt angivet i kommuneplanerne, hvilke dele af byerne, der skal
fungere som lokal-, bydels- eller bykernecenter. I andre tilfælde kan
funktionen som lokalcenter m.v. fremgå mere indirekte af kommuneplanens
hovedstruktur. Ved »udlagt til centerformål« forstås, at området i
medfør af kommuneplanens rammedel kan anvendes til de formål, der er
almindelige i den centrale del af en by eller bydel, herunder butiksformål.
Der kan her ud over planlægges for butikker, der er omfattet af
bestemmelserne i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3 (forslagets § 1, nr. 1), uanset om de
er omfattet af gældende kommuneplanrammer for detailhandel. Dette betyder
navnlig, at kommunerne også i overgangsperioden kan planlægge for mindre
arealer til butikker i for eksempel landsbyer, jf. § 5 d, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelserne i § 2, pkt. 2 og 4, betyder, at der i forslag til
kommuneplanrevisioner, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden, skal
redegøres for planlægningen for butiksformål og fastsættes rammer for
lokalplanlægningen, jf. § 11, stk. 8, og § 11 b, selvom der endnu ikke er
tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur.
Så længe disse regionplanretningslinier ikke er tilvejebragt, kan der dog kun
kommuneplanlægges inden for de begrænsninger, der følger af § 3, stk. 2 - 4.
I stk. 3 fastsættes en bestemmelse, der medfører, at der uanset eventuelle
bestemmelser i region- og kommuneplaner ikke kan planlægges for arealer til
butiksformål, der giver mulighed for butikker med et bruttoetageareal, der
overstiger 3.000 (m2) for dagligvarebutikker og 1.000 (m2) for
udvalgsvarebutikker.
De i overgangsbestemmelsen foreslåede maksimale butiksstørrelser afløses,
når der er tilvejebragt en sammenhængende regionplanlægning efter
lovforslagets bestemmelser, af de i regionplanen fastsatte maksimale
butiksstørrelser.
Bestemmelsen i stk. 2 omhandler mulighederne for at tilvejebringe nye
kommune- og lokalplanbestemmelser. Da en del kommuner må forventes at
revidere deres kommuneplaner, inden der er fastsat en regional
detailhandelsstruktur, er det i stk. 4 sikret, at der kan fastsættes rammer
for lokalplanlægningen, der er i overensstemmelse med gældende lokalplaner
m.v.
Eksisterende kommuneplanrammer for butiksformål skal ophæves ved
kommuneplanrevisionen, hvis betingelsen i stk. 4, nr. 1 ikke er opfyldt. Er
kommuneplanrammerne kun delvis udnyttet i overensstemmelse med kriterierne,
skal den del af rammerne, der ikke er udnyttet, ligeledes ophæves. Dette
gælder dog ikke, hvis rammerne er i overensstemmelse med § 3, stk. 2.
Eksisterende lovlig anvendelse af arealer til butiksformål påvirkes ikke
af de foreslåede lovændringer.
Til § 4
Bestemmelsen, der pålægger regionplanmyndigheden en tilsynspligt i
princippet svarende til bestemmelsen i § 29 a, stk. 2, (forslagets § 1, nr.
15), er specielt rettet mod overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3.
Indsigelser efter stk. 1 tillægges, jf. stk. 2, samme retsvirkning som
andre indsigelser.
Uanset, at det således - også i overgangsperioden - er
regionplanmyndighederne, der skal føre tilsyn med, at kommuneplanlægningen
sker i overensstemmelse med lovens bestemmelser, skal miljø- og
energiministeren i almindelighed følge udviklingen inden for lovens område.
Ministeren skal i den forbindelse anvende beføjelserne i den gældende lovs §§
3, 29 og 59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser varetages.
Anvendelsen af disse bestemmelser kan for eksempel være nødvendig, hvis der
uanset lovens bestemmelser planlægges i strid med forslagets principper.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Detailhandel
m.v.).
(Lovforslag nr. L 118).
Lovforslaget er en ændring af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 746 af 16. august 1994, med de ændringer, der følger af lov nr. 311 af
17. maj 1995.
Lovforslaget er udarbejdet i forlængelse af Detailhandelsudvalgets rapport
fra 29. marts 1996, og er et led i regeringens bestræbelser på at forbedre
mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til
investeringer og fornyelser i detailhandelen også i mindre bysamfund,
stationsbyer og mellemstore byer.
Lovforslaget sigter mod at styrke de eksisterende bymidter som levende og
varierede handelscentre, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb, og at
fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. Forslaget indgår
på denne måde i opfølgningen af Regeringens Miljø- og Naturredegørelse fra
1995, for så vidt angår trafik og byplanlægning.
Lovforslaget fastholder amters og kommuners ansvar for planlægning af
beliggenhed og størrelse af butiksvirksomhed inden for de forudsatte
detailhandelsoplande (jf. gældende planlov § 6, stk. 3 nr. 5 og § 11, stk. 5,
nr. 4). Lovforslaget fastholder den arbejdsdeling mellem region- og
kommuneplanlægningen, der blev indført med lovændringen i 1987.
Der er til hovedreglen om placering af butikshandelen i bymidter, bydele
og lokalcentre knyttet nogle undtagelser. Undtagelserne tillader, at der kan
udlægges arealer til lokale butikker, til butikker i tilknytning til
produktionsvirksomhed, og til butikker der forhandler særligt pladskrævende
varegrupper. Desuden kan der udlægges aflastningsområder i det omfang, det af
hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge
tilstrækkelige arealer i den centrale del af vore byer og bydele.
Amtsrådet skal, som et væsentligt element i lovforslaget, i regionplanen
afgrænse de centrale områder af byerne samt de eventuelle aflastningsområder.
Det forudsættes, at dette sker i et snævert samarbejde mellem amtet og
kommunerne, og at der tages udgangspunkt i de afgrænsninger af centrale
områder, der allerede fremgår af kommuneplanerne.
Lovforslaget indeholder en overgangsordning med faste maksimale grænser
for butikkers størrelse på 3.000 (m2) bruttoetageareal for
dagligevarebutikker og 1.000 (m2) for udvalgsvarebutikker. Så snart der er
udarbejdet et nyt planlægningsgrundlag, kan andre maksimale butiksstørrelser
fastsættes i regionplanerne, når de tilpasses lovforslagets målsætninger og
forholdene i den enkelte region.
Et væsentligt sigte med lovforslaget er at styrke administrationen af
lovens gældende regler. Indholdet af planbestemmelser skal være mere præcist
og gennemskueligt. Det samme gælder de redegørelser om planernes
forudsætninger, der indgår i planforslagene. Herved sikres et bedre grundlag
for offentlighedens deltagelse i planprocessen.
Endvidere skal planlægningsindsatsen ved de obligatioriske 4-årlige
revisioner styrkes. Projekter til butiksformål skal planlægges og vurderes i
sammenhæng med projekter og planer i andre byer og med eksisterende
butiksforsyning, set i forhold til lovforslagets mål for
detailhandelsstrukturen.
Et udkast til lovændring har været til høring i 4 uger hos mere end 100
organisationer. Hovedparten af organisationerne tilslutter sig opstramninger
i de gældende regler. Denne gruppe repræsenterer de mindre og mellemstore
butikker, arbejdstagerne og landsbyerne samt de grønne organisationer og
forbrugerne. Et mindretal, der repræsenterer de landsdækkende kapitalkæder,
visse investorer samt entreprenørerne er generelt skeptiske eller er imod
lovforslaget.
Idet der iøvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg
anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c. Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de
enkelte bydele i de større byer og
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og
kollektive trafik.
§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del
af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i Hovedstadsområdet kan
der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.
Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.
1, kan der dog udlægges
1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af
en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,
2) arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende
varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en
bydel,
3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler, og
4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i
den centrale del af byen.«
2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,»
3. I § 6 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der
indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket
opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de
afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den
centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for
afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for
eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1, og
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål.«
§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En
regionplan skal omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller
beslutninger efter § 3.
Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af
udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:
1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,
2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større
trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,
3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad,
5) beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale størrelse af
de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte detailhandelsoplande,
6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og
sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,
7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning
er uønsket,
8)varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det
åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser,
9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,
10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden,
11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,
12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og
13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.
Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns,
Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner skal regionplanlægningen udføres på
grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og der skal
yderligere fastsættes retningslinier for:
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen
herfor og
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.
Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3
og 4.
Stk. 6. I de i stk. 4 nævnte områder skal de regionale
retningslinier fastsættes med særlig hensyntagen til den kollektive
trafikplan for det samlede område.
Stk. 7. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,
samt den hidtil udførte planlægning og administration.
Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder
retningslinier for de i stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg, skal indeholde en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
4. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe
regionplanretningslinier for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed
1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der
kan udlægges arealer til butiksformål,
2) fastsætte retningslinier for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,
nævnte arealer til butiksformål,
3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer
til butiksformål,
4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de oven for nævnte
arealer, og
5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«
5. I § 11 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der
indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal
indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele, fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en
angivelse af, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan
placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder der foreslås
udlagt til butiksformål, og
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål.«
§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.
Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for
forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter §
3.
Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en
hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes
indhold.
Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling
og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og
arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder.
Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de
enkelte dele af kommunen med hensyn til:
1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller
bymiljøer,
3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
4) forsyningen med offentlig og privat service,
5) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,
6) områder til fritidsformål,
7) trafikbetjeningen,
8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og
9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.
Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre
forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen.
Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse
samt den hidtil udførte planlægning og administration.
6. Efter § 11 a indsættes:
»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for
indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed,
1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,
2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål, og
3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet
af § 5 d, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i
regionplanen.«
7. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af
butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for
de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.«
§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og
retsvirkninger.
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:
1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen
omfatter,
2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes
til offentlige formål,
3) ejendommes størrelse og afgrænsning,
4) vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning,
herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på
adskillelse af trafikarterne,
5) beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,
6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,
hvori en bebyggelse skal opføres,
7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af
boligtætheden,
8) anvendelse af de enkelte bygninger,
9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,
herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,
10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område,
der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,
11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for
det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny
bebyggelse,
12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af
beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af
ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,
13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,
erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt
og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og
vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,
14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med
tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde
ændres,
15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan
blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan
medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,
16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter,
hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og
hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,
17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,
18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og
19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at
sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller
efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen.
Stk. 3. I en lokalplan for et område, som overgår til byformål
eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af
de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.
Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,
kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter §
35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer,
der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser
efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i
lokalplaner kan optages bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.
Stk. 7. Miljøministeren kan i overensstemmelse med anden
lovgivning fastsætte regler om, at tilladelser og dispensationer, som er
nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved
lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne lokalplaner og om
andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod forslag til sådanne
lokalplaner.
8. § 16, stk. 5, affattes:
»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,
stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«
9. I § 16 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør
etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af
bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og
trafikale forhold.«
§ 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes
planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.
Stk. 2. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse
er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og
anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af
omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en
begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte
eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og
friluftsmæssige interesser.
Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal
der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i
højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives
en begrundelse herfor.
Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6, stk.
3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3 og 4.
10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§
29 eller 29 a«.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en
indsigelse efter § 29 opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har
truffet beslutning efter § 3, stk. 4.
11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29
a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.
§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan amtsrådet
henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk.
4, og §§ 28, 29 og 29 a. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod
et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter
udløbet af indsigelsesfristen.
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29
a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.
§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed
efter reglerne i §§ 29 eller 29 a har modsat sig dette skriftligt over for
amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter §
24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når
der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29
a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.
14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og
11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §
16, stk. 3«.
15. I § 29 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod
forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der
indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i
strid med bestemmelserne i §§ 5 c-d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8,
eller § 16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning.«
§ 29 a. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag
til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i
kystnærhedszonen, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i §§ 5
a, stk. 1, 5 b og 11 a samt 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
16. Efter § 29 a indsættes:
»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse
efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og
ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget
kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for
detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«
§ 2
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7 samt i § 3 har virkning for planer, der
vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3
og 4 har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001
samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at
tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur
i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret
ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen, henholdsvis i Københavns og
Frederiksberg Kommuner, kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinien
for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i
lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt
regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i
amtskommunen, henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun
kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til
centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til
en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog
endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er
omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.
Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2
kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på
mere end 3.000 (m2) for dagligvarebutikker eller 1.000 (m2) for
udvalgsvarebutikker.
Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er
tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur,
jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2
opretholdes i det omfang, de er grundlag for en gældende lokalplan,
byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af
butikker.
§ 4
Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 3 i denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov
om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
Efter 2. behandling den 15. april 1997
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994,
som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3:
»Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c. Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de
enkelte bydele i de større byer,
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og
kollektive trafik, og
3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor
transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del
af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan
der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.
Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk.
1, kan der dog udlægges
1) mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af
en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,
2) arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende
varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en
bydel,
3) arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler og
4) arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et
bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i
den centrale del af byen.
§ 5 e. Miljø- og energiministeren afgiver hvert andet år en
redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen
belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for
detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.
§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,
idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end
1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.«
2. § 6, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,».
3. I § 6 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der
indeholder retningslinjer for detailhandelsstrukturen, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket
opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de
afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den
centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for
afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for
eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.«
4. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe
regionplanretningslinjer for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed
1) afgrænse den centrale del af de enkelte byer eller bydele, hvori der
kan udlægges arealer til butiksformål,
2) fastsætte retningslinjer for placering af de i § 5 d, stk. 2, nr. 1-3,
nævnte arealer til butiksformål,
3) afgrænse beliggenheden for de i § 5 d, stk. 2, nr. 4, nævnte arealer
til butiksformål,
4) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende byggeri til butiksformål for hvert af de ovenfor nævnte arealer
og
5) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.«
5. I § 11 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en
angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan
placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås
udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.«
6. Efter § 11 a indsættes:
»§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for
indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed
1) fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,
2) fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til butiksformål og
3) fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
Stk. 3. Fastsættelse af rammer for placering af arealer omfattet
af § 5 d, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, kan kun ske inden for en afgrænsning i
regionplanen.«
7. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker,
skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte
butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.«
8. § 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6,
stk. 3, nr. 4, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.«
9. I § 16 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering
af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,
herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale
forhold.«
10. I § 17, stk. 3, ændres »§ 29« til: »§§
29 eller 29 a«.
11. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 28, 29 og 29
a« til: »§§ 28, 29, 29 a og 29 b«.
12. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 eller 29
a« til: »§§ 29, 29 a, eller 29 b«.
13. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2 og § 29
a« til: »stk. 2, § 29 a og § 29 b«.
14. I § 29 a, 1. pkt., ændres »§§ 5 a, stk. 1, 5 b og
11 a samt 16, stk. 3« til: »§ 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller §
16, stk. 3«.
15. I § 29 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag
til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 5 c, § 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller §
16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning.«
16. Efter § 29 a indsættes:
»§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse
efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og
ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget
kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for
detailhandelsstrukturen, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.«
§ 2
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 har virkning for planer, der
vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3
og 4, har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001
samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at
tilvejebringe regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur
i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5
og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret
ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinjer
for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i
lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt
regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen
henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun kommune-
eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål
inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en
kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog
endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er
omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, som affattet i denne lov.
Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2
kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på
mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er
tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur,
jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2
opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,
byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af
butikker.
§ 4
Stk. 1. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder
mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med
bestemmelserne i § 3 i denne lov.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov
om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Retsinformation · 30. maj 2007
- Lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Retsinformation · 7. juni 2007
- Vejledning om detailhandelsplanlægning Retsinformation · 24. juni 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om initiativer, som modvirker butiksdød og udtynding af grundlaget for detailhandelen i nærområderne Retsinformation · 7. november 2005
- 1996 BTL 118 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (DETAILHANDEL M.V.) NR L 118 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 3. januar 2003