Forslag til folketingsbeslutning om initiativer, som modvirker butiksdød og udtynding af grundlaget for detailhandelen i nærområderne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2005 af Per Clausen (EL),
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),
Majbrit Berlau (EL),
Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
initiativer, som modvirker butiksdød og udtynding af grundlaget for
detailhandelen
i nærområderne
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte en lovpakke,
som forbedrer de mindre, lokale butikkers konkurrencemulighed i forhold til
store lavprisbutikker og butikscentre, samt iværksætte initiativer, som
vender
udviklingen, med henblik på
–
at forbedre
ikkebilisters indkøbsmuligheder i byerne,
–
at styrke de små
samfunds overlevelsesevne,
–
at reducere den
voksende miljøbelastning fra den øgede bilisme som følge af centralisering af
dagligvarehandelen og
–
at reducere de samfundsomkostninger,
der følger af denne øgede bilaktivitet.
Indsatsen skal bestå af følgende fire elementer:
1.
Fjernelse af
Læs alt
afskrivningsmulighederne for alle butikstyper samt indførelse af en
miljøafgift
knyttet til størrelsen af kundeparkeringsarealer ved større butikker og
centre.
2.
Anbringelse af provenuet
fra miljøafgiften på kundeparkeringsarealer i en statslig butiksfond, som
støtter bevarelsen af og oprettelse af små lokale dagligvarebutikker i
områder,
hvor lokalt engagement tilskynder hertil.
3.
Etablering af
offentlige servicefunktioner i lokalbutikker i de tyndt befolkede områder.
4.
Forpligtelse af Dansk
Tipstjeneste til at placere forhandlingen af koncernens spilleprodukter i små
og mellemstore butikker.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 74 fra folketingsåret 1996-97 (se Folketingstidende
1996-97, tillæg A side 2679 og 2682).
Planloven har siden 1997 bremset for tilgangen af nye varehuse
og lavprisvarehuse. Overordnet set har denne lov været en succes. Hvis ikke
planloven var blevet strammet i midten af 1990’erne, ville situationen i
dansk
dagligvarehandel i dag have været fundamentalt anderledes, og markedsandelen
for de små handlende havde været væsentlig mindre.
De nu fastsatte grænser for butiksstørrelser og regler om
udlægning af arealer til butiksformål er således rammen for den planlægning,
kommunerne skal udføre på detailhandelsområdet. Efter kommunalreformen skal
miljøministeren fastsætte regler for beliggenheden af større butikker og for
butiksområder uden for bymidten, svarende til de nuværende
regionplanretningslinjer. Det er tilsvarende miljøministeren, der fastsætter
regler for beliggenheden af de centrale byområder i hovedstadsområdet. Det
forudsættes, at ministeren i den forbindelse redegør for de særlige
planlægningsmæssige
begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end
3.000 m²
for dagligvarebutikker
og
1.500 m²
for udvalgsvarebutikker.
Der verserer for tiden en række sager om byggerier af større
butikker og butikscentre som følge af en række overskridelser af reglerne for
detailhandelsbyggeri. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på
detailhandelsudviklingen, vurdere, om de nuværende regler har haft den
tilsigtede virkning, og vurdere behovet for at justere bestemmelserne for
størrelser af butikker og butikscentre og deres placering. Forslagsstillerne
ser frem til den debat, der i den forbindelse bliver om den ønskede
butiksstruktur.
Fokus for detailhandelsplanlægningen bliver ofte kommunernes
konkurrence om at få større butikskæder til at placere en stor butik i netop
deres kommune. I denne konkurrence glemmes et vigtigt formål med planloven,
som
er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de
enkelte bydele i de større byer at sikre, at arealer til butiksformål
udlægges,
hvor der er god tilgængelighed, og at fremme en samfundsmæssig bæredygtig
detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er
begrænsede.
Forslagsstillerne mener, der mangler fokus på udviklingen af de
små butikker og på, hvordan man styrker det nære butiksliv.
Analyseinstituttet Vilstrup har netop gennemført en undersøgelse
for De Samvirkende Købmænd om befolkningens holdning til varehuse og
storcentre. Heraf fremgår det, at over 70 pct. af de adspurgte mener, det er
vigtigt med en stram planlov, og at det er vigtigt at begrænse antallet af
storcentre
og varehuse. Dette indikerer, at forbrugerne gerne vil have et udbud af
butikker, der sikrer, at de nære indkøbsmuligheder er til stede.
Det er ikke kun et spørgsmål om manglende fokus på den
almindelige detailhandel i planlægningssammenhænge, men i høj grad også et
spørgsmål om konkurrenceforholdet mellem storcentre og de mindre butikker.
Der skal gennemføres indgreb over for de eksisterende storcentre,
så konkurrenceforholdet over for de mindre butikker bliver mere lige og
samfundsomkostningerne ved de store centre også betales af disse. Ud fra et
ønske om oprigtigt at opnå et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore
byer
skal der iværksættes en særlig indsats, som får vendt udviklingen. Den lokale
dagligvarehandel skal genopbygges både på brokvartererne og i landsbyerne.
Med
den nye kommunale struktur er der en fare for, at kommuner prioriterer at
udvikle få store centre, der gør betingelserne for mindre detailhandel
umulige,
så vel i kommunens mindre byer som i de større centre.
I de seneste 20-30 år har vi set en voldsom vækst i opførelsen
af butiksbyggerier. En relativt stor del af de nye butikker ligger i de
større
provinsbyer frem for i de mindre samfund og relativt mange butikker placeres
i
udkanten af byerne ved de store indfaldsveje, hvor biltilgængeligheden er
stor.
Butikker søger sammen i centre, som placerer sig i tilknytning til trafikale
hovedårer og med ringe kontakt til det kollektive trafiknet. Samtidig bliver
butikkerne større og større, og der er en stigende overkapacitet, som skærper
konkurrencen. Resultatet er en voldsom koncentrering af detailhandelen i få
centerdannelser.
Denne udvikling har medført en kraftigt øget bilkørsel, samtidig
med at en stadig større del af de danske husstande får længere til
dagligvarebutikker, hvilket igen ansporer befolkningen til at anskaffe bil. I
denne planlægning glemmes tilsyneladende, at der trods alt er 40 pct. af de
danske husstande, der ikke har bil. Derfor er et væsentligt formål med
beslutningsforslaget
at sikre en udvikling, som trækker butikkerne tilbage til befolkningen –
ikke
alene i byerne, men også i de tyndt befolkede egne af landet, hvor netop
lokale
butikker er en vigtig brik med hensyn til at modvirke affolkningen.
Udviklingen har medført en kraftig stigning i befolkningens
daglige transportarbejde. Stigningen er faktisk større end stigningen i
transporten mellem bolig og arbejde. Faste kunder i storbutikker kører langt
mere i bil end kunder, der ikke handler her. Folketinget har med sin
tilslutning til ratifikation af Kyotoprotokollen bekræftet målsætningen om at
reducere Danmarks udledning af CO2
med 21 pct., men primært på grund af trafikudviklingen bliver det
vanskeligere
og vanskeligere at opfylde denne målsætning. Bilernes miljøbelastning handler
dog ikke alene om CO2, men også om forurenende og
sundhedsskadelige
stoffer i udstødningen som f.eks. partikler og kvælstofoxider. En øget
bilmængde støjer mere, kræver plads med udbygning og vedligeholdelse af
vejnettet og belaster sygehusudgifterne voldsomt.
En omlægning af butiksstrukturens udvikling har derfor også en
række miljøfordele og samfundsøkonomiske fordele.
Beslutningsforslaget tager fat på de
eksisterende storbutikker og centre og sætter gang i en udvikling, som kan
støtte genopbygningen af en decentral dagligvarehandel.
Kun en politisk styring, som gennemfører alle disse fire
elementer, vil kunne sikre en miljørigtig og samfundsrigtig udvikling af
butiksstrukturen
i Danmark.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1.
I dag kan der foretages skattemæssig afskrivning på bygninger,
der benyttes til butikshandel, herunder lavprisvarehuse og storcentre.
Afskrivningsreglerne
tillader investorerne en årlig afskrivning på 6 pct. af anskaffelsessummens
kontantværdi, indtil 60 pct. er afskrevet, hvorefter afskrivningen nedsættes
til 2 pct. årligt. Det er således muligt at afskrive 60 pct. af investeringen
i
løbet af 10 år. De favorable afskrivningsregler fungerer som en magnet på
investormiljøet i Danmark, hvilket samfundsmæssigt er uansvarligt, når der
allerede i dag er en massiv overkapacitet i butiksarealet. Udviklingen har
således langt overhalet afskrivningsreglernes eventuelle samfundsmæssige
berettigelse. Forslagsstillerne foreslår, at der gennemføres en ændring af
afskrivningsloven, så det ikke længere er muligt at afskrive bygninger til
butiksformål.
Konsekvensen vil være, at det bliver langt mindre attraktivt at
investere i storcentre og lavprisvarehuse. En ændring af afskrivningsreglerne
kan f.eks. ske ved at nedtrappe afskrivningsprocenten over en kort årrække.
Den anden del drejer sig om indførelse af en miljøafgift, som
pålægges butikker med egne parkeringsarealer til biler. Miljøafgiftens
størrelse er relateret til bilparkeringsarealets størrelse. Arealer til
cykelparkering
er undtaget for afgift.
Miljøafgiften udregnes på basis af en anslået gennemsnitlig
meromkostning, som en gennemsnitlig bilkunde til et gennemsnitligt
storcenter/lavprisbutik udløser for samfundet, idet der heri indregnes bl.a.
miljøbelastning, vejbyggeri og -vedligeholdelse samt hospitalsudgifter. Der
er
således tale om beregning af en fælles kvadratmeterafgift for alle butikkers
bilparkeringsarealer. Miljøafgiften forventes at blive på adskillige tusinde
kroner pr. parkeringsplads.
Miljøafgiften pålægges ligeledes kommuner eller andre, som
stiller parkeringsarealer til rådighed for butikker. Der kan overvejes
indført
en afgiftsfri bundgrænse på et mindre antal parkeringspladser.
Sigtet med miljøafgiften er således at pålægge store butikker og
centre den reelle meromkostning, som deres butikstype påfører samfundet for
herved at stille de mindre, lokale butikker, som ikke påfører samfundet disse
udgifter, mere lige i konkurrencen.
Ad 2.
En indsats, som alene stopper bygning af nye store butikker og
forringer deres konkurrenceevne i forhold til de små lokale butikker, er dog
ikke nok.
Skal der sættes gang i en proaktiv alternativ udvikling, skal
kommuner, beboergrupper og landbysamfund anspores til at genoprette
dagligvarebutikker
i nærheden af, hvor folk bor.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at provenuet fra
miljøafgiften på kundeparkeringsarealer anbringes i en statslig butiksfond,
som
støtter bevarelsen af og oprettelse af små lokale dagligvarebutikker i
områder,
hvor lokalt engagement tilskynder hertil.
Forslagsstillerne ønsker, at butiksfonden helt eller delvis
overtager eller etablerer butikslokaler, som udlejes til grupper eller
indkøbsforeninger. Lejens størrelse udmøntes i form af en omsætningsafgift.
Det
er en forudsætning for butiksfondens deltagelse, at butikken drives som et
nonprofitforetagende.
Butiksfonden ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra
interesseorganisationer og fagforbund for de mindre butikker, fra kommuner
samt
fra miljøorganisationer. Sekretariatsfunktionen henlægges til
Miljøministeriet.
Ad 3
Det skal være lettere at være samfundsborger i de tyndt
befolkede områder. Derfor foreslås, at det offentlige benytter lokale
nonprofitdagligvarebutikker i landdistrikterne til at varetage en række
serviceydelser, som det offentlige ikke selv finder rimeligt at drive i
forhold
til befolkningsgrundlaget, og som det private ikke finder rentabelt.
Det kan eksempelvis dreje sig om
–
post - og biblioteksfunktioner,
–
informationskontor i
form af fremlæggelse af offentlige informationspapirer fra skattevæsen m.v.,
–
billetsalg til DSB,
teatre og biografer m.v.
Det skal dog bemærkes, at butiksfonden ikke må kunne misbruges
til at nedlægge eksisterende offentlige institutioner, som så erstattes af en
service via en nonprofitdagligvarebutik.
Endvidere bør der udarbejdes et offentligt tilbud om bank-,
giro- og apoteksfunktioner, da disse funktioner i dag er underlagt
markedsvilkår
og derfor søger væk fra de små samfund. Her har det øvrige samfund en
forpligtelse til at give den lokale befolkning en service, som det private
ikke
kan – dels af servicehensyn, dels for at styrke lokalsamfundet og
minimere
transportbehovet og dels for at bidrage til at sikre det økonomiske grundlag
for små lokale dagligvarebutikker.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at en række af disse
funktioner kan forenkles meget ved anvendelse af ny edb-teknik.
Ad 4.
Af yderligere konkrete tiltag, der ville understøtte detailhandelen
i nærområderne, foreslås, at Dansk Tipstjeneste, hvor staten er hovedaktionær
med 80 pct. af aktierne, forpligtes til at placere forhandlingen af
koncernens
spilleprodukter i små og mellemstore butikker med henblik på at støtte en
bæredygtig udvikling i detailhandelen.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om initiativer, som modvirker butiksdød og udtynding af
grundlaget for detailhandelen i nærområderne.
(Beslutningsforslag nr. B 26).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INITIATIVER, SOM MODVIRKER BUTIKSDØD OG UDTYNDING AF GRUNDLAGET FOR DETAILHANDELEN I NÆROMRÅDERNE Retsinformation · 5. december 1996
- 1999/674/EF: Kommissionens beslutning af 3. februar 1999 vedrørende en procedure i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (Sag IV/M.1221 - Rewe/Meinl) (meddelt under nummer K(1999) 228) (EØS-relevant tekst) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 3. februar 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Liberalisering af reglerne om åbningstid) Retsinformation · 8. maj 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri tandpleje og tandbehandling Retsinformation · 15. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om nævn for privatfinansieret offentlig forskning Retsinformation · 27. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 6. april 2006