Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT

1996/1 LSF 97Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for offentlige

arbejder« til: »Trafikministeren« og »ministeren for

offentlige arbejder« til: »trafikministeren«.

2. § 7 ophæves.

3. § 8, stk. 5, ophæves.

4. §§ 9-11 affattes således:

» § 9. For jernbanevirksomhedernes benyttelse af forbindelsen

betaler Banestyrelsen en afgift til selskabet. Afgiften fastsættes af

trafikministeren.

Stk. 2. Banestyrelsen træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes

benyttelse af forbindelsen.

Stk. 3. Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af

jernbanetunnelen under Østerrenden, af jernbaneanlægget over Vesterrenden og

af de jernbanetekniske anlæg på forbindelsen og afholder udgifterne herved.

Stk. 4. Trafikministeren fastsætter afgifterne for

jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbaneforbindelsen og afgør

eventuelle tvivlsspørgsmål mellem selskabet og Banestyrelsen.

§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om, at

selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet på

jernbaneforbindelsen til Banestyrelsen, idet selskabet dog har en

vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning til

forbindelsen og til dennes benyttelse.

§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og

principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet

afgifts- og rabatstrukturen.«

Læs alt

5. § 12, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver stk. 1 og 2.

6. § 16 ophæves.

7. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår »pristalsreguleret

efter bestemmelsen i § 16«.

8. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »den

pristalsregulerede anskaffelsessum« til: »anskaffelsessummen«.

9. I § 17, stk. 2, ændres »hver forbindelse« til:

»forbindelsen«.

10. § 18 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for offentlige

arbejder« til: »Trafikministeren« og »ministeren for

offentlige arbejder« til: »trafikministeren«.

2. § 7 ophæves.

3. § 8, stk. 5, ophæves.

4. §§ 9-11 affattes således:

» § 9. For jernbanevirksomhedernes benyttelse af forbindelsen

betaler Banestyrelsen en afgift til selskabet. Afgiften fastsættes af

trafikministeren.

Stk. 2. Banestyrelsen træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes

benyttelse af forbindelsen.

Stk. 3. Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af

jernbanetunnelen under Østerrenden, af jernbaneanlægget over Vesterrenden og

af de jernbanetekniske anlæg på forbindelsen og afholder udgifterne herved.

Stk. 4. Trafikministeren fastsætter afgifterne for

jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbaneforbindelsen og afgør

eventuelle tvivlsspørgsmål mellem selskabet og Banestyrelsen.

§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om, at

selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet på

jernbaneforbindelsen til DSB, idet selskabet og Banestyrelsen dog har en

vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning til

forbindelsen og til dennes benyttelse.

§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og

principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet

afgifts- og rabatstrukturen.«

5. § 12, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver stk. 1 og 2.

6. § 16 ophæves.

7. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår: »pristalsreguleret

efter bestemmelsen i § 16«.

8. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »den

pristalsregulerede anskaffelsessum« til: »anskaffelsessummen«.

9. I § 17, stk. 2, ændres »hver forbindelse« til

»forbindelsen«.

10. § 18 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Storebæltsforbindelsen etableres i henhold til lov nr. 380 af 10. juni

1987, der er baseret på den politiske aftale af 12. juni 1986 mellem den

daværende regering og Socialdemokratiet om Store Bælt.

Anlægsloven bestemmer, at der i to etaper skal anlægges en fast

forbindelse over Storebælt for jernbane- og vejtrafik. Første etape er en

jernbaneforbindelse og den anden etape er en motorvejsforbindelse. Det er

anført i bemærkningerne til lovforslaget, at der måtte påregnes et spillerum

for tidsforskydningen mellem færdiggørelsen af de to etaper på 2-4 år.

Efterfølgende blev det aftalt, at tidsintervallet mellem de to etaper skulle

være tre år.

Til at forestå projekteringen og som bygherre opførelsen af den faste

forbindelse er der oprettet et aktieselskab, A/S Storebæltsforbindelsen, hvis

hele aktiekapitel skal ejes af den danske stat. I overensstemmelse med lov

nr. 590 af 21. august 1991 er aktierne indskudt i et holdingselskab (Sund og

Bælt Holding A/S), der ejes af staten.

A/S Storebæltsforbindelsen finansierer alle omkostninger ved anlæg af den

faste forbindelse ved lån, der garanteres af den danske stat.

Der blev den 9. november 1988 afgivet en redegørelse til Folketinget for

anlæg af den faste forbindelse, hvori er indeholdt oplysninger om anlæggets

nærmere udformning, anlægsbudget, tidsplan m.v. Folketinget har efterfølgende

behandlet flere forespørgsler vedrørende forbindelsen, senest den 2. februar

1995.

Storebæltsforbindelsens driftsøkonomi skal efter loven betragtes separat

for jernbaneforbindelsen, henholdsvis motorvejsforbindelsen, og økonomien

baseres på vederlag fra DSB og vejtrafikken for benyttelsen af forbindelsen.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at DSB skal have overladt brugsretten

til jernbaneforbindelsen, når denne forbindelse tages i brug, ligesom DSB

efter lovens § 9, stk. 2, skal forestå og afholde udgifter til drift og

vedligeholdelse af jernbanetunnelen under Østerrenden og af de

jernbanetekniske anlæg på broen over Vesterrenden. Efter lovens § 9, stk. 3,

skal DSBs vederlag for at benytte den faste forbindelse fastsættes således,

at det dækker A/S Storebæltsforbindelsens udgifter til forrentning og afdrag

af jernbanens andel af det samlede anlæg og herunder en række nærmere angivne

udgifter.

DSBs forrentning og afdrag af investeringerne i jernbaneforbindelsen skal

ske over en 30-årig periode fra jernbaneforbindelsens ibrugtagning, og der

skal tilstræbes et sådant betalingsforløb, at den årlige ydelse er konstant

målt i faste priser.

For vejtrafikkens vedkommende fremgår det af anlægslovens § 11, stk. 1, at

afgifterne for benyttelsen af motorvejsforbindelsen skal være af samme

størrelse som de tilsvarende færgetakster på tidspunktet for forbindelsens

ibrugtagning med fradrag af biltrafikkens egne omkostninger til kørsel på

forbindelsen.

A/S Storebæltsforbindelsens samlede anlægsbudget har siden december 1992

været på 21,6 mia. kr. (1988-priser), og det kan anslås, at den akkumulerede

faktiske gæld for hele forbindelsen ved vejforbindelsens åbning medio 1998

vil udgøre ca. 39 mia. kr. inkl. renter i byggeperioden, nogenlunde ligeligt

fordelt på jernbanedelen og vejdelen. Jernbaneforbindelsens gæld skal efter

anlægsloven forrentes og afdrages over den nævnte periode på 30 år. For

vejforbindelsens vedkommende er tilbagebetalingstiden beregnet til at være på

ca. 14 år baseret på hidtidige forudsætninger, herunder selskabets prognoser

over vejtrafikken.

I november 1994 blev der mellem regeringen, Venstre og Det Konservative

Folkeparti indgået en aftale om rammerne for DSB for perioden 1995-98. Som en

del af aftalen blev der givet DSB et nedslag i betalingen for benyttelsen af

den faste forbindelse i de to første år efter ibrugtagningen (1997 og 1998).

Nedslaget blev i aftalen fastsat til henholdsvis 490 og 390 mill. kr. i de

to år (1995-priser), således at vederlaget vil udgøre 640 og 740 mill. kr.

(1995-priser) i henholdsvis 1997 og 1998. Det blev aftalt, at DSB fortsat

skulle betale jernbaneforbindelsen over 30 år fra ibrugtagningstidspunktet,

idet der kun var tale om en ændret tidsprofil i DSBs betalinger. Det blev

videre aftalt, at betalingsmodellen for DSB medio 1998 skulle tages op til

fornyet drøftelse i lyset af erfaringerne fra de to første driftsår.

I begyndelsen af 1996 blev der igangsat et arbejde med kortlægning og

opdatering af forhold vedrørende DSBs økonomi med tilknytning til

Storebæltsforbindelsen.

Resultatet af dette arbejde fremgår af rapporten »DSB og den faste

forbindelse over Storebælt«, udarbejdet af Trafikministeriet i august

1996 på baggrund af oplysninger fra A/S Storebæltsforbindelsen og DSB. Denne

rapport, der den 29. august 1996 blev fremsendt til Folketingets

Trafikudvalg, indeholder en vurdering af DSBs nettofordele ved forbindelsen

og af DSBs betalingsevne, hvorved forstås muligheden for DSB til af de

bevillinger, der samlet er afsat til DSB, at kunne afse beløb til betaling

til A/S Storebæltsforbindelsen.

Det fremgår af rapporten, at det stadig er forbundet med stor usikkerhed

at fastlægge forudsætningerne for indtægtsgrundlaget i relation til

togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark efter åbningen af

Storebæltsforbindelsen, og at sikre vurderinger af DSBs passagergrundlag ikke

kan foretages før egentlige erfaringer i form af de faktiske trafiktal kan

opnås nogle år efter ibrugtagningen.

I rapporten har Trafikministeriet udfra en samlet afvejning af de

prognoser - herunder de forudsætninger, disse bygger på - og de vurderinger,

der er fremlagt, taget udgangspunkt i en passagermængde på 8,0 mill. i år

2000, svarende til en stigning på 3 mill. passagerer som følge af den faste

forbindelse.

DSBs betaling til A/S Storebæltsforbindelsen blev i rapporten ud fra de i

lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt fastsatte kriterier for

beregning af DSBs vederlag og med den tidligere forudsætning om en realrente

på 5 pct. p.a. samt under hensyntagen til nedslaget i betalingen de første 2

år efter ibrugtagningen, jf. det ovenfor anførte, beregnet til at udgøre ca.

1.240 mill. kr. årligt. Med en realrente på 4 pct. p.a. vil det årlige

vederlag, efter årene med aftalt reduceret betaling, blive ca. 1.100 mill.

kr.

DSBs nettofordele ved den faste forbindelse er i rapporten beregnet til i

størrelsesordenen 44 mill. kr. i 1997 stigende til ca. 680 mill. kr. i år

2000.

DSBs betalingsevne i 1997-2000 er i følge rapporten lavere end DSBs

nettofordele. Det skyldes bl.a., at visse af DSBs fordele vedrørende

Storebæltsforbindelsen allerede er indregnet i de på forslag til finanslov

for 1997 opførte bevillinger for årene 1997-2000. Hertil kommer, at DSB ikke

er ydet fuld kompensation for udskillelsen af DSB-rederi i selvstændigt

aktieselskab. Sidstnævnte skyldes, at kompensationen for rederiudskillelsen

er sket med udgangspunkt i en ibrugtagning og dermed betaling for benyttelsen

fra 1. januar 1997, medens ibrugtagningen nu er fastsat til at ske 1. juni

1997.

DSBs betalingsevne er med de givne forudsætninger, der er baseret på en

gennemgang af DSBs oplysninger og vurderinger, beregnet til -216 mill. kr. i

1997 stigende til 524 mill. kr. i år 2000, hvilket er betydeligt lavere end

det beløb, der efter anlægsloven skal betales i vederlag til A/S

Storebæltsforbindelsen, jf. ovenfor. Det skal tilføjes, at DSBs betalingsevne

i 1997 er 30 mill. kr. højere end anført i rapporten, idet det efterfølgende

er besluttet ikke at opretholde et beredskab til jernbanetransport over

Storebælt i juni 1997.

I lyset af den i rapporten opgjorte betalingsevne er der på forslag til

finanslov for 1997, hvor der indgår regulerede vederlag i forhold til aftalen

fra november 1994, opført en budgetregulering, således at forslaget

vedrørende DSB overholder de forudsatte bevillingsmæssige rammer.

Det fremgår af finanslovsforslaget, at der ville blive indledt politiske

drøftelser om en ændring af anlægslovens principper for beregning af DSBs

vederlag til A/S Storebæltsforbindelsen, herunder mulighederne for at

afhjælpe den Storebæltsrelaterede bevillingsmangel på DSBs område.

På baggrund af disse politiske drøftelser blev der mellem regeringen,

Venstre og Det Konservative Folkeparti den 24. oktober 1996 indgået en aftale

vedrørende DSB som supplement til DSB-rammeaftalen af november 1994. Denne

aftale vedrører bl.a. spørgsmålet om ændret betaling for benyttelsen af

Storebæltsforbindelsen. Det gælder både jernbaneforbindelsen og

motorvejsforbindelsen.

Aftalen har bl.a. taget udgangspunkt i, at anlægget af en fast forbindelse

over Storebælt er forsinket og bliver dyrere end forudsat ved anlægslovens

vedtagelse i 1987. Forsinkelserne og fordyrelserne har især ramt

jernbanedelen (oversvømmelse af tunnel, brand m.v.), og det oprindelig

forudsatte forspring for jernbanedelen på 3 år i forhold til vejdelen bliver

nu kun på ca. 1 år. Endvidere har det vist sig nødvendigt at nedjustere

prognoserne for det antal passagerer, der vil benytte jernbaneforbindelsen,

hvilket reducerer DSBs nettofordele ved den faste forbindelse. Omvendt viser

prognoserne, at vejtrafikken bliver større end tidligere forventet. Det

betyder, at økonomien i vejdelen ventes forbedret. Det fremhæves i aftalen,

at beregningerne er behæftet med en væsentlig usikkerhed på grund af

usikkerheden om størrelsen af de pågældende anlægs- og driftsudgifter,

realrenten og trafikudviklingen.

I lyset af de ændrede forudsætninger og for at fastholde balancen mellem

individuel og kollektiv trafik er aftaleparterne enige om at ændre den

politiske aftale om Storebælt af 12. juni 1986 og lov om anlæg af fast

forbindelse over Storebælt i overensstemmelse med nedenstående

retningslinier.

aDen juridiske og økonomiske adskillelse mellem forbindelsens vejdel og

jernbanedel ophæves. A/S Storebæltsforbindelsen bliver således ejer af det

samlede anlæg. Den nye Banestyrelse forestår drift og vedligeholdelse af de

jernbanetekniske anlæg. Det lyslederkabel, som indgår i jernbaneforbindelsen,

tilhører dog DSB. Virksomheder, der ønsker at bruge Storebæltsanlægget som

vært for andre transmissionsledninger, eksempelvis elkabler og

lyslederkabler, forhandler med A/S Storebæltsforbindelsen herom.

aTakstniveauet for benyttelse af vejdelen nedsættes med 20 pct. i forhold

til det i anlægsloven forudsatte. Taksterne reguleres med den almindelige

prisudvikling, og niveauet tages op til revision mellem forligspartierne

senest 11/2 år efter ibrugtagningen. Inden for rammerne af det fastsatte

takstniveau kommer selskabet med indstilling til trafikministeren om

rabatstrukturen. Rabatstrukturen drøftes mellem forligspartierne. Der kan i

den forbindelse bl.a. ydes rabatter til pendlere og storkunder. For lastbiler

og busser kan rabatten højst udgøre 10 pct. af takstniveauet. Rabatstrukturen

skal være gennemskuelig og offentlig tilgængelig.

aDer oprettes en Banestyrelse og denne, der skal være

infrastrukturforvalter af jernbanedelen, opkræver afgift af

jernbaneoperatørerne for benyttelse af forbindelsen og afregner med A/S

Storebæltsforbindelsen. For indkøringsårene 1997 og 1998 betaler

Banestyrelsen 84 og 129 mill. kr. Herefter er Banestyrelsens årlige

betalinger til A/S Storebæltsforbindelsen på det foreliggende

prognosegrundlag opgjort til ca. 525 mill. kr. for årene 1999 og år 2000.

Beløbene er angivet i 1997-prisniveau og reguleres med den almindelige

prisudvikling. Beløbet tages op til revision senest ved udgangen af år 2000.

Betalingen kan opdeles i en fast og en variabel del (afgift) for benyttelsen

af forbindelsen til henholdsvis passager- og godstransport. Den variable del

af betalingen skal sikre, at A/S Storebæltsforbindelsen opnår en større

betaling for benyttelsen af forbindelsen, såfremt togtrafikken vokser mere

end forudsat (8 mill. togrejser). Omvendt opnår A/S Storebæltsforbindelsen en

lavere betaling ved en mindre benyttelse af forbindelsen.

Lovforslaget, der indebærer en udmøntning af denne del af aftalen,

indeholder endvidere forslag om ændring af en række andre bestemmelser i

loven om anlæg af fast forbindelse over Storebælt.

2. Statsfinansielle, økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget, der ikke har administrative konsekvenser, indebærer til og

med år 2000 en væsentlig nedsættelse af det beløb, der skulle have været

betalt efter anlægsloven for benyttelsen af jernbaneforbindelsen.

Banestyrelsen skal således til A/S Storebæltsforbindelsen betale henholdsvis

84 og 129 mill. kr. i 1997 og 1998 og derefter et beløb på ca. 525 mill. kr.

i år 1999 og 2000. De anførte beløb er i 1997 priser og reguleres med den

almindelige prisudvikling. Der tillægges moms i overensstemmelse med reglerne

herom, hvilket vil være bevillingsmæssigt neutralt for Banestyrelsen.

Betalingen i 1999 og 2000 opdeles i en fast og variabel del som anført i

aftalen. De bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er indbudgetteret

på finansloven for 1997, hvormed den Storebæltsrelaterede bevillingsmangel på

DSBs område bortfalder.

Takstniveauet for benyttelse af vejdelen vil i overensstemmelse med den

politiske aftale blive nedsat med 20 pct. i forhold til det i anlægsloven

forudsatte. Det er forbundet med vanskeligheder at beregne de nuværende

faktiske gennemsnitlige takster for lastbiler og busser. Det skyldes, at der

ydes rabatter til de enkelte vognmandsfirmaer. Disse rabatter er i en række

tilfælde individuelt fastsatte og kendes derfor ikke præcist. Det fremtidige

takstniveau vil blive fastsat med udgangspunkt i de gældende, faktiske satser

- det vil sige med hensyntagen til rabataftaler m.v. Der vil kunne ydes visse

rabatter, der for lastbiler og busser højst vil kunne udgøre 10 pct. af

takstniveauet. Med udgangspunkt i de i den politiske aftale fastlagte

takster, jf. nedenfor, kommer selskabet med et oplæg til den samlede takst-

og rabatstruktur til drøftelse mellem forligsparterne.

Takster på fast forbindelse over Storebælt for personbiler m.v.

(1996-priser)

---------------------------------------------------------------------

kr.

incl. moms

---------------------------------------------------------------------

Personbil og lille varebil ............................ 200

Personbil med påhængsvogn/campingvogn, campingbil samt

minibus indtil 12 personer 1) ......................... 300

Minibus indtil 17 personer 1) ......................... 400

Motorcykel m/u sidevogn ............................... 100

---------------------------------------------------------------------

1) For passagerer udover 5 betales takst som for buspassagerer.

Takster på fast forbindelse over Storebælt for lastbiler, busser m.v.

(1996-priser)

---------------------------------------------------------------------

kr.

excl. moms

---------------------------------------------------------------------

Varebil over 6 m samt lastbil indtil 10 m ............. 400

Lastbil over 10 m ..................................... 640

Bus: 2)

Grundpris ............................................. 704

Pris pr. voksen passager .............................. 24

Pris pr. barn (4-11 år) ............................... 12

Maksimumpris .......................................... 1.800

---------------------------------------------------------------------

2) Inkl. fører og 1 person. De økonomiske konsekvenser for A/S

Storebæltsforbindelsen af den lavere betaling for benyttelsen af

jernbaneforbindelsen samt de lavere overfartspriser for vejdelen er

vanskelige at angive præcist, idet de beror på en række elementer, der er

overordentlig vanskelige at forudsige. Hertil kommer, at såvel betalingerne

for brugen af jernbaneforbindelsen som taksterne for benyttelsen af

vejforbindelsen er forudsat taget op til revision omkring år 2000, når der er

indhøstet erfaringer vedrørende trafikudviklingen m.v. Under forudsætning af

en fastholdelse af de nuværende forudsætninger om taksterne m.v. og ved et

niveau for den samlede trafikstigning på godt og vel en fordobling af

vejtrafikken over Storebælt efter åbningen af vejforbindelsen samt ved en

realrente på 4 pct. p.a. kan forbindelsen forventes tilbagebetalt inden for

35 år. Der er ved disse beregninger set bort fra virkningerne af eventuel

selskabsskat.

Storebæltsforbindelsen og takstpolitikken for denne vil påvirke økonomien

for de færgefarter, der konkurrerer med forbindelsen. Det drejer sig om

Kattegatruterne, der i disse år er præget af øget konkurrence bl.a. ved

indførelse af hurtigfærger på ruterne Århus-Kalundborg (Catlink) og

Odden-Ebeltoft (Molslinien) samt om Spodsbjerg-Tårs ruten.

Ifølge § 13 i loven kan trafikministeren pålægge A/S

Storebæltsforbindelsen i et nærmere fastsat omfang at opretholde en

bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og en

bilfærgeforbindelse mellem Spodsbjerg og Tårs. Denne bestemmelse skal ses i

lyset af den politiske aftale om Storebælt af 12. juni 1986 hvoraf fremgår,

at A/S Storebæltsforbindelsen skal sørge for besejlingen på de nævnte ruter,

såfremt der ikke er et driftsøkonomisk grundlag herfor efter åbningen af den

faste forbindelse. Af bemærkningerne til lovforslaget om anlæg af fast

forbindelse over Storebælt fremgår, at det er formodningen, at både en

nordlig og en sydlig rute kan opretholdes på et driftsøkonomisk grundlag,

dvs. uden tilskud.

Det er forbundet med usikkerhed at vurdere virkningerne for de nævnte

færgeruter af takstnedsættelsen på Storebæltsforbindelsen. Det vil i stor

udstrækning afhænge af, hvordan rederierne vil reagere på de lavere takster.

Såfremt en anvendelse af § 13 i loven skulle blive aktuel, må det

forudsættes, at besejlingen af ruterne udbydes i licitation i henhold til

EU-reglerne herom.

3. Miljømæssige konsekvenser

Takstnedsættelsen på Storebælt vil medføre en øget vejtrafik på den faste

forbindelse. Det behøver ikke at betyde en øget luftforurening. Det skyldes

primært, at en del af den øgede trafik vil være overflytning af trafik fra

Kattegatruterne. En tur Århus-Kalundborg med en Kattegatfærge giver anledning

til værsentlig mere CO2-udslip end en biltur til Århus via Storebælt. Hertil

kommer, at en del af den øgede trafik erstatter trafik, der tidligere er

foregået som trafik internt i Østdanmark og Vestdanmark.

Trafikministeriet har foretaget miljøberegninger under forudsætning af en

stigning i vejtrafikken på op til 2.000 køretøjer pr. døgn. 50 pct.

forudsættes overflyttet fra de nuværende Kattegatruter, dels hurtigfærger og

dels konventionelle færger. De resterende 50 pct. forudsættes at være et

trafikspring i Øst-Vest trafikken med en gennemsnitlig rejselængde på 150-200

km.

Der er i ovenstående beregninger ikke taget hensyn til, at en overflytning

fra fly til bil som følge af takstnedsættelsen også kan have en positiv

indflydelse på CO2 reduktionen.

Med en gennemsnitlig belægning på færgerne på 50-60 pct. giver det et fald

i CO2-udslippet på omkring 15.000 tons under forudsætning af, at færgeudbudet

falder svarende til faldet i trafikgrundlaget.

Det er vanskeligt at vurdere, om færgerne på trods af en eventuel

overflytning stadig vil sejle med en ringere belægning, så CO2 reduktionen

bliver mindre. På det lange sigt må det dog lægges til grund, at færgeudbudet

i stort omfang afstemmes i forhold til trafikgrundlaget.

På baggrund af ovennævnte miljøvurdering skønnes det, at CO2-udslippet

ikke vil stige som følge af takstnedsættelsen.

Der er på tilsvarende vis også foretaget beregninger af udslippet af

kvælstofoxider, kulbrinter og partikler. Hvis biler med katalysatorer og

lastbiler, der opfylder Euro 1-normen sammenlignes med den nuværende

færgeteknologi, vil der være tale om et nogenlunde uændret niveau. Imidlertid

er der sandsynligvis fremover mulighed for at reducere udslippene betydeligt

- ikke mindst fra færgefarten. Selv hvis der i de kommende år sker en

væsentlig indsnævring i forskellene mellem færgefart og vejtrafik, vil der

kun være tale om meget små ændringer i emissionerne som følge af

takstnedsættelsen.

Støjmæssigt vil takstnedsættelsen medføre en stigning. Såfremt det lægges

til grund, at en takstnedsættelse på 20 pct. medfører en stigning i

vejtrafikken på op mod 2.000 biler dagligt samt under forudsætning af uændret

fordeling mellem tunge og lette køretøjer, vil takstnedsættelsen medføre en

forøgelse af støjniveauet med under en dB. Det vil være motorvejen i begge

ender af broen, som går uden om byområderne, der får denne forøgelse, medens

forøgelsen for sidetrafik til motorvejen næppe vil blive mærkbar. Samlet må

støjforøgelsen fra vejtrafik således betragtes som ubetydelig. Togtrafikken

forventes at stige i overensstemmelse med de oprindelige forventninger og er

således omfattet af den prioritering, der finder sted i forbindelse med DSBs

eksisterende støjisoleringsordning.

Togtrafikken forventes at stige i overensstemmelse med de oprindelige

forventninger. Det skyldes blandt andet overflyttede passagerer fra

indenrigsfly. Hvad angår CO2 udslip skønnes dette at medføre en samlet

reduktion i udslippet på ca. 50.000 tons, svarende til 0,5 pct. af

transportsektorens samlede CO2 udslip. Med aftalen om reduktion af DSBs

betaling for brug af den faste jernbaneforbindelse er det økonomiske grundlag

for jernbanernes konkurrenceevnefordel blevet sikret.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Anlægget af Storebæltsforbindelsen vil indebære betydelige tidsmæssige og

økonomiske gevinster for store dele af erhvervslivet i tilknytning til

varetransporter og erhvervsmæssig persontransport. Konkurrencen fra den faste

forbindelse må dog antages at få en negativ økonomisk effekt på en række

færgeoverfarter.

De lavere takster m.v., der følger af lovforslaget, vil forstærke de

generelt positive erhvervsøkonomiske effekter.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer en tilpasning af den nuværende ordning vedrørende

forbindelsen til den EU-ret, der er vedtaget gennem de senere år på

jernbaneområdet.

Anlægsloven foreskriver, at brugsretten til jernbaneforbindelsen i sin

helhed skal overlades til DSB fra ibrugtagningstidspunktet.

EU's politik på jernbaneområdet tilsigter principielt indførelse af

konkurrence mellem flere operatører, og dette er i dag en realitet for visse

former for jernbanevirksomhed, jf. Rådets direktiv (91/440/EØF) om udvikling

af Fællesskabets jernbaner. Der skal herefter sikres andre

jernbaneoperatører, der ønsker at udføre transporter, adgang til

jernbaneinfrastrukturen. Det er infrastrukturforvalteren, som efter

direktivet er den, der anlægger og vedligeholder jernbaneinfrastrukturen, og

som er ansvarlig for forvaltningen af regulerings- og sikkerhedssystemerne.

Dette direktiv suppleres af Rådets direktiv af 19. juni 1995 (95/19/EØF) om

tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af

infrastrukturafgifter, hvorefter der bl.a. ikke må foretages

forskelsbehandling ved opkrævningen af afgifter for tjenester af tilsvarende

art på samme marked.

Det er Banestyrelsen, der efter forslaget bliver infrastrukturforvalter

for jernbaneforbindelsen, og efter lovforslaget har DSB ikke en eksklusiv

brugsret, hvilket i sig selv kan begrunde en revision af betalingsordningen

vedrørende jernbaneforbindelsen. Lovforslaget indebærer, at de afgifter, som

Banestyrelsen som infrastrukturforvalter opkræver, kan fastsættes i

overensstemmelse med direktivets bestemmelser, idet disse afgifter

principielt kan fastsættes uafhængigt af det beløb, som Banestyrelsen skal

betale til A/S Storebæltsforbindelsen.

Rådets direktiv (93/89/EØF) af 25. oktober 1993 om opkrævning i

medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til

vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af

visse infrastrukturer er gennemført i Danmark ved indførelsen af en ordning

med brugsafgifter (vignetteordningen). Direktivet er ved EU-domstolens

afgørelse af 5. juli 1995 annulleret på grund af en procedurefejl i

forbindelse med direktivets vedtagelse, men ved dommen er direktivets

retsvirkninger opretholdt, indtil Rådet vedtager nye regler, som nu er

genstand for behandling. Efter direktivets artikel 7 må der som hovedregel

ikke samtidig opkræves vejafgifter og benyttelsesafgifter for anvendelse af

en og samme strækning, men for benyttelsen af broer og tunneler kan der

opkræves en egentlig vejafgift, uanset der betales brugsafgift.

6. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Statsministeriet,

Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Miljø- og Energiministeriet, A/S

Storebæltsforbindelsen og DSB.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er en konsekvens af, at Ministeriet for Offentlige Arbejder

har ændret betegnelse til Trafikministeriet.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i lovens § 7 bemyndiges ministeren til at indstille

DSBs færgefart mellem Korsør og Nyborg, når jernbaneforbindelsen tages i

brug, og DSBs færgefart mellem Halsskov og Knudshoved, når

motorvejsforbindelsen tages i brug.

DSBs rederivirksomhed er i medfør af lov nr. 231 af 4. april 1995 udskilt

i et aktieselskab, DSB Rederi A/S, som opretholder besejlingen på de to

færgeruter til ibrugtagningen af henholdsvis jernbaneforbindelsen og

motorvejsforbindelsen. Lovens § 7 er således overflødig og foreslås ophævet

efter bestemmelsen i nr. 2 i lovforslaget.

Til nr. 3

Bestemmelsen i lovens § 8, stk. 5, indebærer, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fortrinsret til at yde lån

på tilsammen indtil 60 pct. af A/S Storebæltsforbindelsens samlede lånebehov,

forudsat at gunstigere vilkår ikke kan opnås på markedet.

Denne fortrinsret har ikke været udnyttet i praksis, hvorfor bestemmelsen

foreslås ophævet.

Til nr. 4

Forslaget til ændring af lovens §§ 9-11 indebærer, at ejendomsretten til

jernbaneforbindelsen ikke skal overgå til DSB eller den nye Banestyrelse, og

A/S Storebæltsforbindelsen bevarer derfor ejendomsretten til det samlede

anlæg bortset fra ejendomsretten til lyslederkablet på forbindelsen, der skal

overgå til DSB uden vederlag. Forslaget medfører videre ændringer af de

eksisterende bestemmelser om betaling for benyttelsen af såvel

jernbaneforbindelsen som motorvejsforbindelsen.

(§ 9) Banestyrelsen skal efter stk. 1 betale en afgift til A/S

Storebæltsforbindelsen for jernbanevirksomhedernes benyttelse af

jernbaneforbindelsen. Afgiften fastsættes af trafikministeren. Det vil ske i

overensstemmelse med aftalen af 24. oktober 1996 og efter drøftelse mellem

aftaleparterne. Selskabet opkræver ikke afgifter hos den enkelte

jernbanevirksomhed, hvilket er en naturlig følge af, at Banestyrelsen skal

være infrastrukturforvalter for denne strækning, der udgør en integreret del

af den danske jernbaneinfrastruktur.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at det er Banestyrelsen og ikke

selskabet, der træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes benyttelse af

forbindelsen (forvalteropgaven), idet det er en forudsætning for at kunne

udøve forvaltningen af udnyttelsen af jernbaneinfrastrukturen på en rationel

måde. I konsekvens heraf indebærer bestemmelsen i stk. 3, at det er

Banestyrelsen, der forestår og bekoster drift og vedligeholdelse af

jernbanetunnelen under Østerrenden, af jernbaneanlægget over Vesterrenden,

hvorved forstås pilleskafter og brofaget, og af samtlige jernbanetekniske

anlæg for hele forbindelsen.

Efter bestemmelsen i stk. 4 er det trafikministeren, der fastsætter

afgifterne for jernbanevirksomhedernes benyttelse af forbindelsen.

Bestemmelsen giver mulighed for, at afgifterne kan fastsættes som en

integreret del af de afgifter, der vil blive fastsat for benyttelsen af den

øvrige infrastruktur, der administreres af Banestyrelsen. Samtidig bemyndiges

trafikministeren til at afgøre alle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå mellem

Banestyrelsen og A/S Storebæltsforbindelsen, herunder spørgsmål vedrørende

drift og vedligeholdelse, forsikringsforhold samt afgiftsbetalingen.

Den i aftalen forudsatte revision af afgiften senest ved udgangen af år

2000 vil bl.a. ske i lyset af trafikudviklingen samt renteudviklingen og

dermed den økonomiske situation for A/S Storebæltsforbindelsen.

(§ 10) Lyslederkablet på Storebæltsforbindelsen, der forbinder det

eksisterende DSB-transmissionsnet på Sjælland med nettet på Fyn, benyttes

bl.a. til signalfremføring for jernbanens styre- og sikringsanlæg. Det skal

efter aftalen af 24. oktober 1996 vederlagsfrit overgå til DSB fra selskabet,

der har bekostet dette kabel.

Trafikministeren bemyndiges til at gennemføre denne overdragelse fra det

statslige selskab til DSB, hvilket kan ske ved, at trafikministeren pålægger

selskabet at gennemføre denne overdragelse, jf. herved anlægslovens § 12,

stk. 3, hvorefter trafikministeren kan give selskabet generelle eller

specielle instrukser om spørgsmål af væsentlig betydning. Bestemmelsen

indebærer, at selskabet og Banestyrelsen skal have en vederlagsfri brugsret

til benyttelsen af lyslederkablet når dette sker til formål, der har

tilknytning til forbindelsen, herunder driften af overvågningsanlæg og

skibsovervågningssystem.

(§ 11) Det fremgår af den gældende lov, at afgifterne for

benyttelsen af motorvejsforbindelsen ved dennes åbning skal være af samme

størrelsesorden som de tilsvarende færgetakster på tidspunktet for

forbindelsens ibrugtagning med fradrag af biltrafikkens egne omkostninger til

kørsel på forbindelsen.

Efter lovforslaget bemyndiges trafikministeren til at fastlægge niveauet

for afgifterne, principperne for disses regulering samt - efter indstilling

fra A/S Storebæltsforbindelsen - afgifts- og rabatstrukturen.

De afgifter og rabatter, der vil være gældende ved åbningen af

vejforbindelsen medio 1998, vil blive fastlagt i overensstemmelse med den

politiske aftale af 24. oktober 1996 og efter drøftelse mellem

aftaleparterne. Afgifterne og rabatterne vil blive revideret med passende

mellemrum - første gang som forudsat i aftalen senest 11/2 år efter

ibrugtagningen. Sådanne revisioner vil ligeledes blive drøftet mellem

aftaleparterne. Revisionerne vil bl.a. ske i lyset af trafikudviklingen og

renteudviklingen samt konkurrencesituationen for forbindelsen og dermed den

økonomiske situation for selskabet. Der vil blive givet passende varsler ved

ændringer i afgifter og rabatter.

Det bemærkes, at der senere vil blive fremsat lovforslag om hjemmel til

opkrævning af en kontrolafgift for bilister, der unddrager sig betaling.

Til nr. 5

Efter lovens § 12, stk. 1, består selskabets bestyrelse af 8 medlemmer,

der beskikkes af ministeren. I overensstemmelse med aktieselskabsloven

indebærer forslaget, således som det allerede er tilfældet vedrørende de

øvrige broselskaber, at bestyrelsen vælges på selve generalforsamlingen, der

ligeledes vil kunne træffe bestemmelse om ændring i antallet af

bestyrelsesmedlemmer.

Til nr. 6-10

A/S Storebæltsforbindelsen kan efter loven foretage skattemæssige

afskrivninger på den faste forbindelse på grundlag af anskaffelsessummen, og

efter lovens §§ 16-17 pristalsreguleres afskrivningsgrundlaget efter regler,

der tidligere har været gældende for indeksering af afskrivningsgrundlaget

efter afskrivningsloven.

Regler i afskrivningsloven om indeksering blev ophævet ved lov nr. 217 af

10. april 1991, og i konsekvens heraf indebærer bestemmelsen i nr. 6,

hvorefter lovens § 16 ophæves, at selskabets adgang til indeksering af

afskrivningsgrundlaget ophører.

I konsekvens heraf foreslås ved bestemmelserne i nr. 7-9 ændringer i

lovens § 17, der endvidere er en følge af, at den nuværende adskillelse

mellem forbindelsens vejdel og jernbanedel ophæves. Dette er også baggrunden

for bestemmelsen i nr. 10, hvorefter lovens § 18 ophæves. Denne bestemmelse

foreskriver, at skattemæssige afskrivninger skal foretages særskilt for

jernbaneforbindelsen og vejforbindelsen, ligesom der er regler om den

skattemæssige afskrvining ved overdragelse til DSB af jernbaneforbindelsen.

Skriftlig fremsættelse

Trafikministeren (Jan Trøjborg):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over

Storebælt.

(Lovforslag nr. L 97).

Lovforslaget gennemfører den del af aftalen vedrørende DSB af 24. oktober

1996 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der omhandler

betaling for tog- og vejtrafikkens benyttelse af Storebæltsforbindelsen.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslaget om Banestyrelsen

m.v. Endvidere indeholder lovforslaget ændring af en række andre bestemmelser

i loven om anlæg af fast forbindelse over Storebælt.

Lovforslaget ophæver den juridiske og økonomiske adskillelse mellem

forbindelsens vejdel og jernbanedel. Herefter er A/S Storebæltsforbindelsen

ejer af det samlede anlæg. Banestyrelsen forestår den samlede drift og

vedligeholdelse af anlæggets jernbanedel. For jernbanevirksomhedernes

benyttelse af forbindelsen betaler Banestyrelsen en årlig afgift til A/S

Storebæltsforbindelsen, der er reduceret væsentligt i forhold til det beløb

DSB skal betale i henhold til gældende lov.

For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver A/S

Storebæltsforbindelsen en afgift, som ligeledes nedsættes i forhold til det i

anlægsloven forudsatte. Benyttelsesafgifterne, der efter lovforslaget

fastsættes af trafikministeren, er i lovforslagets bemærkninger fastsat for

de første år efter ibrugtagningen.

Regeringen ser lovforslaget som et vigtigt led i at sikre gode betingelser

for, at Storebæltsforbindelsen vil kunne fungere bedst muligt, når den tages

i brug. Forbindelsen vil således give den kollektive trafik forbedrede

muligheder for at tage konkurrencen op med andre transportformer. Den vil

også medføre en væsentlig nedbringelse af den økonomiske og tidsmæssige

barriere på Storebælt, hvilket vil være til gavn for både dansk erhvervsliv

og befolkningen.

Hermed tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for offentlige

arbejder« til: »Trafikministeren« og »ministeren for

offentlige arbejder« til: »trafikministeren«.

2. § 7 ophæves.

§ 7. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at

indstille DSBs færgefart mellem Korsør og Nyborg, når jernbaneforbindelsen

tages i brug, og DSBs færgefart mellem Halsskov og Knudshoved, når

motorvejsforbindelsen tages i brug.

3. § 8, stk. 5, ophæves.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond har lige fortrinsret til at yde lån på tilsammen indtil 60 pct.

af selskabets samlede lånebehov, forudsat at gunstigere vilkår ikke kan opnås

på markedet.

4. §§ 9-11 affattes således:

» § 9. For jernbanevirksomhedernes benyttelse af forbindelsen

betaler Banestyrelsen en afgift til selskabet. Afgiften fastsættes af

trafikministeren.

Stk. 2. Banestyrelsen træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes

benyttelse af forbindelsen.

Stk. 3. Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af

jernbanetunnelen under Østerrenden, af jernbaneanlægget over Vesterrenden og

af de jernbanetekniske anlæg på forbindelsen og afholder udgifterne herved.

Stk. 4. Trafikministeren fastsætter afgifterne for

jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbaneforbindelsen og afgør

eventuelle tvivlsspørgsmål mellem selskabet og Banestyrelsen.

§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om, at

selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet på

jernbaneforbindelsen til DSB, idet selskabet og Banestyrelsen dog har en

vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning til

forbindelsen og til dennes benyttelse.

§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og

principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet

afgifts- og rabatstrukturen.«

§ 9. Samtidig med, at jernbaneforbindelsen tages i brug, skal

selskabet overlade DSB brugsretten til denne forbindelse.

Stk. 2. DSB forestår og afholder udgifter til drift og

vedligeholdelse af jernbanetunnelen under Østerrenden og af de

jernbanetekniske anlæg på broen over Vesterrenden.

Stk. 3. DSBs vederlag for benyttelse af den faste forbindelse skal

dække følgende udgifter:

1) Den udgift, der er nødvendig til at forrente og afdrage de udgifter,

der er forbundet med anlægget af jernbanetunnelen under Østerrenden, herunder

finansieringsomkostninger og andre følgeudgifter. Udgifter, der måtte blive

afholdt af hensyn til anlæggets 2. etape, medregnes ikke.

2) Den tilsvarende udgift, som kan henføres til jernbanens andel i den del

af anlægget over Vesterrenden, der udføres som led i 1. etape, jf. § 3, stk.

2. Denne andel fastsættes ud fra den forudsætning, at DSB gennem vederlaget

skal udrede halvdelen af udgifterne til det samlede anlæg over Vesterrenden.

3) Udgift til drift og vedligeholdelse af broen over Vesterrenden, indtil

motorvejsforbindelsen tages i brug.

4) Efter motorvejsforbindelsens ibrugtagning halvdelen af udgiften til

drift og vedligeholdelse af broen over Vesterrenden, bortset fra den udgift,

der medgår til vejbanens drift og vedligeholdelse.

Stk. 4. DSBs vederlag opgøres årligt. Der betales månedlige a

conto-beløb, første gang den første måned efter 1. etapes ibrugtagning.

Stk. 5. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter grænsen

mellem det anlæg, der henregnes til Østerrenden, og det anlæg, der henregnes

til Vesterrenden, og afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om fordeling af anlægs-

og vedligeholdelsesudgifterne. Udgifter til afhjælpningsforanstaltninger, jf.

§ 5, ved anlæg af jernbanetunnelen under Østerenden, der vil kunne billiggøre

anlægget af 2. etape, fordeles af ministeren mellem anlægsudgiften til

jernbaneforbindelsen og anlægsudgiften til motorvejsforbindelsen.

Stk. 6. De udgifter, der er forbundet med anlæg af

jernbaneforbindelsen, opgøres løbende og forudsættes forrentet og afdraget

over 30 år fra ibrugtagning af 1. etape. Renten beregnes som den

gennemsnitlige totale låneomkostning for selskabets samlede, på et givet

tidspunkt aktuelle lånemasse. Der tilstræbes et sådant betalingsforløb, at

den årlige ydelse er af konstant størrelse målt i faste priser. Ministeren

for offentlige arbejder afgør eventuelle tvivlsspørgsmål.

§ 10. Når anlægsudgifterne til jernbaneforbindelsen, jf. § 9, stk.

3, er fuldt betalt gennem vederlaget, skal ejendomsretten til

jernbanetunnelen under Østerrenden overdrages til DSB. Samtidig indgås en

samejekontrakt mellem selskabet og DSB om anlægget over Vesterrenden, hvorved

DSB erhverver en anpart på halvdelen af dette anlæg.

§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter. Disse skal ved vejforbindelsens åbning være af samme

størrelsesorden som de tilsvarende færgetakster på tidspunktet for

forbindelsens ibrugtagning med fradrag af biltrafikkens egne omkostninger til

kørsel på forbindelsen. Principperne for regulering af taksterne skal

godkendes af ministeren for offentlige arbejder med tilslutning fra

finansudvalget.

Stk. 2. Når den del af udgifterne til etablering af anlægget, som

skal henregnes til motorvejsforbindelsen, er inddækket, fastsættes taksterne

eller principperne for deres beregning af ministeren for offentlige arbejder

med tilslutning fra finansudvalget.

5. § 12, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver stk. 1 og 2.

§ 12. Aktieselskabets bestyrelse består af 8 medlemmer, der

beskikkes af ministeren for offentlige arbejder.

Stk. 2. Selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden samt

ændringer i disse skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder.

Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder kan om spørgsmål af

væsentlig betydning give generelle eller specielle instrukser og direktiver

for virksomheden.

6. § 16 ophæves.

§ 16. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert

indkomstår med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april

i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året

før. De årlige procentvise ændringer opgøres på grundlag af

reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og afrundes til hele

procenter. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Hvis

indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på

grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for

april året før.

7. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår: »pristalsreguleret

efter bestemmelsen i § 16«.

8. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »den

pristalsregulerede anskaffelsessum« til: »anskaffelsessummen«.

9. I § 17, stk. 2, ændres »hver forbindelse« til

»forbindelsen«.

§ 17. Afskrivning foretages med indtil 6 pct. af

anskaffelsessummen pristalsreguleret efter bestemmelsen i § 16. I det

indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60,

og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 2 pct. af

den pristalsregulerede anskaffelsessum.

Stk. 2. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver

forbindelse kan ikke overstige 100.

10. § 18 ophæves.

§ 18. Skattemæssige afskrivninger skal foretages særskilt for

jernbane- og vejforbindelsen.

Stk. 2. Ved overdragelsen til DSB af ejendomsretten til

jernbaneforbindelsen over Østerrenden og halvdelen af ejendomsretten til

forbindelsen over Vesterrenden ophører aktieselskabets afskrivningsret for så

vidt angår det overdragne.

Stk. 3. Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning af det

overdragne i det indkomstår, hvori overdragelsen finder sted.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter 2. behandling den 18. december 1996

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Ministeren for offentlige

arbejder« til: »Trafikministeren« og »ministeren for

offentlige arbejder« til: »trafikministeren«.

2. § 7 ophæves.

3. § 8, stk. 5, ophæves.

4. §§ 9-11 affattes således:

» § 9. For jernbanevirksomhedernes benyttelse af forbindelsen

betaler Banestyrelsen en afgift til selskabet. Afgiften fastsættes af

trafikministeren.

Stk. 2. Banestyrelsen træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes

benyttelse af forbindelsen.

Stk. 3. Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af

jernbanetunnelen under Østerrenden, af jernbaneanlægget over Vesterrenden og

af de jernbanetekniske anlæg på forbindelsen og afholder udgifterne herved.

Stk. 4. Trafikministeren fastsætter afgifterne for

jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbaneforbindelsen og afgør

eventuelle tvivlsspørgsmål mellem selskabet og Banestyrelsen.

§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om, at

selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet på

jernbaneforbindelsen til Banestyrelsen, idet selskabet dog har en

vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning til

forbindelsen og til dennes benyttelse.

§ 11. For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og

principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet

afgifts- og rabatstrukturen.«

5. § 12, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver stk. 1 og 2.

6. § 16 ophæves.

7. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår »pristalsreguleret

efter bestemmelsen i § 16«.

8. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »den

pristalsregulerede anskaffelsessum« til: »anskaffelsessummen«.

9. I § 17, stk. 2, ændres »hver forbindelse« til:

»forbindelsen«.

10. § 18 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter