Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE, LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF AFSKAFFELSE AF FORMUESKATTEN M.V.)

1996/1 LSF 88Lovforslag som fremsatFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,

hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte

personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres

»2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

Læs alt

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19

a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves

§ 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.

4 , således:

»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres

værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.

2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«

§ 5

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af

17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og

tillægsskat« til: »afgift«.

§ 6

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov

nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i

personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

§ 7

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.

1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober

1996, ophæves § 16 .

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(kildeskat)». 2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, §

73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50,

stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk.

1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes

afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:

»Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og

»formue og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og

formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller

formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«

13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller

formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans

formueforhold ved indkomstårets udgang«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,

fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og

formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:»

§ 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne

i stk. 2-7.«

24. I § 100 udgår »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:

».«, og nr. 4 ophæves.

2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig

formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af

4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst-

og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5

B, udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres

»indkomst- og formueopgørelsen« til:

»indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:

»Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres

til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4.

pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår

»og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:

»stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal

medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I afsnit II A affattes overskriften således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12.

§ 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

6« til: »Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§

53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.

399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4«

til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af

foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og

lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt

brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat

karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved

opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og

passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort

efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang

fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn

til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i

ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov

henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,

jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I

i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelsværdien.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8

Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast

ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er

omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«

3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved

indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren

bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.«

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en

kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive

kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale

skattemyndighed.«

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og

4.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger

at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II

eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13.«

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:

»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2,

udgår »og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig

fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,

anvendelse.«

12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk.

1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».

13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk.

2,»: »§ 6 B,».

14. § 10 affattes således:

» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i

depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige

told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede

aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er

foretaget for en person.

Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det

kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer

(CPR-nummer).

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og

skattemyndigheder indberettede oplysninger.«

15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

16. § 13 A, stk. 3, ophæves.

17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»:

»§ 6 B,».

18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.

19. § 16, stk. 4, ophæves.

20. § 18 affattes således:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1

eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for

overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

21. I § 21 udgår »eller formue«, og

»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.

1, og § 24 udgår »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og

»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår »eller formue«.

§ 20

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i

lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:

»Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.

§ 22

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende

erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som

ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2,

1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af

4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven,

medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der

omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i

lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte

lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte

afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre

løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der

omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt

husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige

aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige

afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,

anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt

privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til

handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«

2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,

2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld

til kursværdien.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat

m.v.« til: »indkomstskat m.v.«

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,

1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår

ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,

der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,

som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og

pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,

pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,

pantebreve i depot og studiegæld og

6) anden gæld.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.

2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og

§ 14 ændres »indkomst- og formueskat« til:

»indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,

hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte

personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres

»2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19

a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves

§ 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.

4 , således:

» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres

værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.

2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.

§ 5

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af

17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og

tillægsskat« til: »afgift«.

§ 6

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov

nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i

personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

§ 7

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.

1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober

1996, ophæves § 16 .

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(Kildeskat)».

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk.

1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til:

»indkomstskat«.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50,

stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3.

pkt. og § 90 udgår: »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes

afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:

»Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue

og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og

formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I Afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller

formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I Afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.

13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller

formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans

formueforhold«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,

fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og

formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«.

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne

i stk. 2-7.«.

24. I § 100 udgår: »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:

».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.

2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig

formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af

4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».

2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B,

udgår: »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres

»indkomst- og formueopgørelsen« til:

»indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:

»Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres

til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4.

pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven)».

2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes titlen således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og

formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:

»stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal

medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I Afsnit II A affattes titlen således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.

12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6«

til:»Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§

53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat«

udgår.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.

399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring: I § 5 A ændres tre

steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af

foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og

lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt

brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat

karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved

opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og

passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort

efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang

fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn

til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i

ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov

henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,

jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I

i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelsværdien.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8

Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast

ejendom beliggende i udlandet, skal dog selvangives, medmindre oplysningen er

omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«.

3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«.

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved

indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt., kan skatteministeren

bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.«.

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en

kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive

kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale

skattemyndighed.«.

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk.

3-4.«.

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger

at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II,

eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13.«.

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:

»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår:

»og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig

fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,

anvendelse.«.

12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk.

2,»: »§ 6 B,».

13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i

depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige

told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede

aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er

foretaget i en fysisk persons navn.

Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse

den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og

skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.

14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

15. § 13 A, stk. 3, ophæves.

16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»:

»§ 6 B,».

17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.

18. § 16, stk. 4, ophæves.

19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af §§ 11 A-11 D, jf. § 13 A, samt for

overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.«.

20. I § 21 udgår: »eller formue« og

»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.

1 og § 24 udgår: »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og

»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår: »eller formue«.

§ 20

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i

lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:

»Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår: »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.

§ 22

I lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til

administration af skatter og afgifter, jf. lov nr. 893 af 21. december 1991,

som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk.

2, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af

4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf.

dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,

gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af

ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9,

omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte

lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der

omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den

uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb.

Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til

handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om

den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med

fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil

udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud

erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld

fragår til kursværdien.«.

2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,

3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld

til kursværdien.«.

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat

m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,

1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår

ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,

der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,

som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og

pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,

pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,

pantebreve i depot og studiegæld, og

6) anden gæld.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.

2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: I § 1, stk. 1

og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved lov nr. 1105 af 20. december 1995 blev det vedtaget at

afvikle formueskatten således, at denne vil være afviklet fra og med

indkomståret 1997.

Afviklingen af formueskatten er et led i finanslovsaftalen for 1996 mellem

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og

CentrumDemokraterne, samt Det konservative Folkeparti.

Ved loven i december 1995 blev der alene gennemført de ændringer i

bundfradraget og formueskatteprocenten, som var nødvendige for, at

afviklingen af formueskatten kunne få virkning allerede fra 1996. Således

blev bundfradraget for 1996 forhøjet til 2.400.000 kr. og

formueskatteprocenten nedsat til 0,7 pct.

Med virkning fra og med 1997 er formueskatten helt afskaffet, og

formueskatteprocenten således 0 pct.

Den skattepligtige formue benyttes i en række forskellige sammenhænge i

skattelovgivningen. Ved nærværende lovforslag fremsættes forslag om de

ændringer af redaktionel og materiel karakter, som er en konsekvens af, at

der for fremtiden ikke længere skal foretages en opgørelse af den

skattepligtige formue. Det medfører ændringer i skattelovgivningen, hvor der

er fastsat regler i relation til opgørelsen af den skattepligtige formue.

Ændringerne foreslås at have virkning fra og med indkomståret 1997, idet

der for indkomståret 1996 for sidste gang skal foretages en opgørelse af den

skattepligtige formue.

Samtidig med gennemgangen af skattelovgivningen er det undersøgt, om der i

andre ministeriers lovgivning er regler, der forudsætter anvendelse af

formueoplysninger. Lovforslaget indeholder således også ændringer i andre

ministeriers lovgivning, der er nødvendige som følge af afskaffelsen af den

skattepligtige formue som beskatningsgrundlag.

Formueoplysninger i skattelovgivningen bruges imidlertid ikke kun til

opgørelsen af den skattepligtige formue, men indgår som en væsentlig del af

kontrolarbejdet vedrørende indkomstopgørelsen. Formueoplysninger anvendes til

kontrol af, om der er en naturlig sammenhæng mellem skatteyderens indkomst og

forbrug. Formueoplysninger anvendes således også for den store kreds af

skatteydere, hvis formue er under den skattepligtige grænse.

Formueoplysninger er et så afgørende element i kontrollen af

indkomstopgørelsen, at der fortsat findes grundlag for i et vist omfang at

bevare formueoplysninger til dette brug.

Dertil kommer, at formueoplysninger i vid udstrækning anvendes på det

sociale område ved tildeling af sociale ydelser som f.eks. kontanthjælp.

Lovforslaget indebærer derfor ikke en afskaffelse af formueoplysningerne,

men en begrænsning af selvangivelsespligten vedrørende formue. I korte træk

betyder det, at de gældende indberetningspligter vedrørende formue

opretholdes, hvorimod pligten til at selvangive disse formueoplysninger

afskaffes, og de indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en

indberetningspligt for børsnoterede aktier i depot. Lovforslaget indebærer

den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal selvangive oplysninger om

formue her i landet. Som modvægt til forslaget om at lempe

selvangivelsespligten vedrørende formue stilles der forslag om, at

skattepligtige efter behov administrativt kan pålægges at afgive en

kapitalforklaring eller at oplyse om ændringer i formuen over indkomståret.

2. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.

En anden følge af formueskattens afskaffelse er, at der er grundlag for at

afskaffe kurslisten for de ca. 80.000 unoterede aktie- og anpartsselskaber.

Aktier og anparter, som ikke er børsnoterede, medregnes efter gældende

regler ved opgørelsen af den skattepligtige formue efter en kurs

(skattekurs), der beregnes af Told- og Skattestyrelsen. Skattekurserne

optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes efter regler, der

er fastsat af Ligningsrådet, og er alene et stærkt formaliseret skøn over

aktiernes og anparternes handelsværdi til brug ved formueopgørelsen.

Med formueskattens afskaffelse er der ikke længere brug for en årlig

offentliggørelse af kursen på unoterede aktier og anparter. Kurslisten

foreslås derfor afskaffet. Det indebærer administrative lettelser for

TOLD-SKAT, idet udarbejdelsen af kurslisten er forholdsvis ressourcekrævende.

Afskaffelse af skattekursen vil få betydning for andre områder end

formuebeskatning.

Udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse

af unoterede aktier og anparter mellem interesseforbundne parter, ved

dødsbobeskatning og ved beregning af bo- og gaveafgift, er

handelsværdien , jf. således cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt.

17 (værdiansættelsescirkulæret). Hvis handelsværdien ikke kendes, fordi de

pågældende aktier eller anparter ikke har været omsat, eller fordi de

stedfundne omsætninger ikke er egnet til at lægge til grund som handelsværdi,

kan man ifølge cirkulæret falde tilbage på skattekursen, hvilket meget ofte

er sket i praksis. Normalt foretages kursberegningen på grundlag af

selskabets senest afsluttede regnskabsår. I særlige tilfælde kan det aktuelle

regnskabsår dog lægges til grund, navnlig hvis overdragelsen er sket kort tid

før regnskabsårets udløb. I ingen af disse situationer er det muligt at bruge

selve kurslisten direkte, fordi den ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor der

sælges, udloddes eller gives gave, men beregningsreglerne anvendes manuelt

ved anvendelse af det seneste regnskab m.v. Beregningsreglerne og

skattekurserne har ofte været kritiseret for at være upræcise, og ikke udtryk

for en reel værdiansættelse. Skattekurserne er typisk lave, selvom der også

kan findes eksempler på det modsatte.

Det kunne overvejes at opretholde beregningsreglerne for skattekursen til

brug for disse tilfælde, men man vil ofte komme ud for meget store

unøjagtigheder, som har langt større betydning ved overdragelse m.v. end ved

formuebeskatning. Det foreslås derfor, at der foretages en individuel konkret

fastsættelse af værdien i de tilfælde, hvor denne skal lægges til grund ved

skatte- og afgiftsberegning, uden at der foreligger en handelspris fra

overdragelse mellem uafhængige parter. Det vil være muligt at foretage et

konkret skøn. Det viser praksis omkring fastsættelsen af de såkaldte

»19. maj-kurser«, jf. nedenfor.

Ved skattereformens udvidelse af aktieavancebeskatningen blev det muligt

at få fastsat en handelsværdi pr. 19. maj 1993 af Ligningsrådet, som sikrer,

at skattefri avancer, der er optjent før denne dato, fortsat friholdes for

beskatning. For at den fremtidige skattepligtige aktieavance bliver så lille

som mulig, er aktionæren interesseret i, at værdien pr. 19. maj 1993, der

anvendes som anskaffelsessum ved beregning af avance, bliver høj, og dermed

typisk højere end skattekursen. Siden skattereformen har Ligningsrådet i

flere hundrede tilfælde givet bindende forhåndsbesked på den såkaldte 19. maj

1993 kurs, som udgør indgangsværdien for aktier og anparter ved beregning af

avance ved et senere salg. Denne 19. maj-kurs har typisk afveget meget fra

skattekursen.Ved fastsættelse af kursen, er der lagt vægt på en række

forskellige faktorer for at kunne fastsætte handelsværdien, uden at denne er

fastslået ved et egentligt salg. Kursen beregnet efter beregningsreglerne for

skattekursen kan anvendes, medmindre denne kurs ikke svarer til

handelsværdien for aktierne i det pågældende selskab. De sager, der er

afgjort, handler dermed netop om tilfælde, hvor den beregnede skattekurs ikke

svarer til den reelle handelsværdi. Problemet med hensyn til de beregnede

skattekurser er, at prisdannelsen for unoterede aktier ikke kan stilles op på

en simpel formel. En lang række momenter kan være med til at bestemme prisen,

og de enkelte momenters vægt kan variere fra selskab til selskab. I sagerne

om fastsættelse af kurserne den 19. maj 1993 er der derfor foretaget et

konkret skøn.

Ved dette skøn bruges skattekursen som det kendte udgangspunkt, der

justeres op og ned som følge af en række andre faktorer. Fremover kan man

vælge et andet udgangspunkt, f.eks. den indre værdi i selskabet, som er let

tilgængelig. Denne indgår allerede ved fastsættelse af »19.

maj-kursen«. Ved værdiansættelse i forbindelse med overdragelse mellem

interesseforbundne parter lægges skattekursen heller ikke længere alene til

grund. Der tages også her højde for andre forhold, som er bestemmende for

prisfastsættelsen. Derfor bør samme principper også anvendes ved arv og gave

efter boafgiftsloven. Det forekommer hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt

at skulle lægge en anden værdi til grund i disse situationer end ved andre

overdragelser.

Som anført indledningsvis har det altid været såvel lovens som cirkulærets

krav, at overdragelse skulle ske til handelsværdien.

I arve- og gavesituationen, hvor der netop ikke foreligger en uafhængig

overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for

fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge

formueskattekursen til grund.

Udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere

faktorer ved værdiansættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af

skattekursen.Det bevirker, at den beregnede værdiansættelse kan blive bedre

og mere realistisk. Når dette er muligt, findes det at burde gælde i alle

forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal danne grundlag

for skatte- og afgiftsberegning. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling

for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.

Derfor vil kurslisten blive afskaffet.Værdiansættelse af unoterede aktier

og anparter skal fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme

retningslinier som gælder ved fastsættelse af en »19. maj-kurs«.

Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdiansættelse, men i nogle

tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.

Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages

administrativt af Skatteministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told-Skat på ca. 3

mill. kr. til tilretning af edb-systemer, primært i 1997. I skønnet indgår en

udgift på ca. 1,5 mill. kr. vedrørende den foreslåede nye indberetningspligt

for børsnoterede aktier.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da der er

tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af formueskatten fra og

med indkomståret 1997.

Den påtænkte administrative afskaffelse af den årlige værdiansættelse og

offentliggørelse af kurserne på unoterede aktier og anparter og overgang til

værdiansættelse med udgangspunkt i den praksis, der blev anvendt i

forbindelse med fastsættelsen af kurserne den 19. maj 1993, vil kunne påvirke

provenuet af bo- og gaveafgiften. Der er ingen holdepunkter for nærmere at

skønne over denne ændring, men virkningen skønnes at være beskeden.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes hverken at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestememlser

Til § 1

Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 19 a, jf. lovforslagets § 15,

nr. 4. Efter denne bestemmelse nedsættes formueskatten vedrørende

hovedaktionæraktier med 60 pct. Når formueskatten er afviklet, vil

bestemmelsen være overflødig. Imidlertid indeholder bestemmelsen en

definition af, hvad der i skattemæssig forstand forstås ved hovedaktionærer.

Denne definition har betydning i en række andre regler i skattelovgivningen.

Det foreslås derfor, at den skattemæssige definition af hovedaktionæraktier

overføres til aktieavancebeskatningslovens § 11, som omhandler succession ved

familieoverdragelser af blandt andet hovedaktionæraktier.

Selve definitionen af hovedaktionæraktier foreslås ikke ændret.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af § 26,

stk. 3, ved lov nr. 362 af 10. juni 1987.

Til § 3

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 4

Foreninger, der er skattepligtige i medfør af fondsbeskatningslovens § 1,

stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af

foreningsformuen. Fradraget udgør en procentdel af foreningsformuen.

Efter de gældende regler i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, opgøres

værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens

almindelige regler.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om opgørelsen af andelsbeskattede

andelsforeningers formue i selskabsskattelovens § 14, stk. 2. Denne regel

foreslås i lovforslagets § 17, nr. 2, erstattet af nye bestemmelser i

selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, der direkte angiver opgørelsen af

formuen.

Fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, foreslås affattet således, at der om

opgørelsen af værdien af foreningsformuen henvises til de foreslåede

bestemmelser i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt., og stk. 3-7.

Til § 5

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af

formueskatten. Samtidig foretages en redaktionel ændring i forhold til

pensionsbeskatningsloven, idet tillægsskat er afløst af afgift.

Til § 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 7

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 8

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 9

Til nr. 1-13, 15-18, 20-21 og 24

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 14 og 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til nr. 22

Der henvises til bemærkningerne til § 18, nr. 15, 18 og 19.

Til nr. 23

Indkomståret 1996 er det sidste år med formueskat. Der vil ikke for senere

kalenderår end kalenderåret 1996 være nogen formueskat vedrørende ejerboliger

at opnå henstand i.

Til § 10

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 11

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 13

Til nr. 1-7 og 9-12

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 14

Til nr. 1-4 og 6-14

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af

personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 15

Til nr. 1

Henvisningen til formueskat i titlen foreslås ændret i konsekvens af

formueskattens afskaffelse.

Til nr. 2

Med afskaffelse af formueskatten fra 1997 bortfalder beregningsreglerne

for fastsættelse af formueskatten. Bestemmelsen herom foreslås i konsekvens

heraf ophævet.

Til nr. 3

De særlige regler for beregning af nedslag efter formueskatteloftet i

personskattelovens § 19, stk. 2-8 kan ophæves helt i konsekvens af

afskaffelse af formueskatten. Det medfører en betydelig forenkling af

beregningsreglerne i personskatteloven.

Til nr. 4

Hovedaktionærdefinitionen i personskattelovens § 19 a foreslås overført

til aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Det særlige formuenedslag for hovedaktionæraktier bortfalder tilsvarende i

konsekvens af afskaffelse af formueskatten.

Til § 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, jf. forslagets § 14, nr. 12.

Til § 17

Til nr. 1 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til nr. 2

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,

dvs. andelsbeskattede andelsforeninger, udgør den skattepligtige indkomst en

procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang.

Ifølge selskabsskattelovens § 14, stk. 2, foretages opgørelsen af formuen

i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. Der ses dog,

jf. § 14, stk. 3, bort fra den del af indkomstårets overskud, der som

dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses

endvidere bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Ved skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af formuen

forstås reglerne i statsskattelovens §§ 12-14 (lovforslagets § 20, nr. 3) og

ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21 A (lovforslagets § 13, nr. 12),

der foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af formueskatten.

Statsskattelovens §§ 12-14 angiver, hvilke aktiver, der er

formueskattepligtige og hvilke aktiver, der ikke skal betales formueskat af.

Statsskatteloven afgrænser således det formueskattepligtige område. I § 12

angives henholdsvis hvilke genstande, der skal henregnes til den

skattepligtige formue og hvilke, der ikke skal henregnes til den

skattepligtige formue. § 13 bestemmer, at gæld kan fradrages ved beregning af

den skattepligtige formue. § 14 anviser, hvorledes værdien af fast ejendom,

værdipapirer m.v. skal fastsættes. Ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21

A, supplerer statsskattelovens bestemmelser, idet de fastsætter, hvorledes

værdiansættelsen af visse aktiver skal foretages ved formueopgørelsen.

Efter forslaget udgør foreningens formue, som danner grundlag for den

særlige indkomstopgørelse, foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere

angivne undtagelser. Ved den foreslåede opgørelse tilsigtes ingen ændringer i

gældende praksis efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2, og

statsskatteloven.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af formuen skal ses bort fra goodwill

og lignende immaterielle rettigheder, suspensivt betingede rettigheder samt

brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat

karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages.

Det foreslås endvidere, at der ved opgørelsen af formuen ligeledes skal

bortses fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller

efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses endvidere bort

fra andele i andre andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3. Dette svarer til de gældende regler i selskabsskattelovens §

14, stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver efter

forslaget til handelsværdien på opgørelsesdagen, medmindre andet er fastsat.

Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,

samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling

af husdyrbesætninger, medregnes efter forslaget til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

ligningslovens § 18 A, stk. 2, og praksis.

Fast ejendom medregnes efter forslaget til den ved indkomstårets udgang

fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn

til ved vurderingen. Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes

dog til den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med et nedslag i

ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov

henførte del af ejendomsværdien. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i

statsskattelovens § 14, nr. 1, og ligningslovens §§ 18 B og 18 C, idet der

dog ved indarbejdelse af reglerne fra statsskattelovens § 14, nr. 1, er

anvendt en mere tidssvarende formulering. Der er ikke herved tilsigtet

materielle ændringer i forhold til gældende regler.

Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit III

medregnes ved opgørelsen af formuen til saldoværdien ved indkomstårets

udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af

bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit I, medregnes til saldoværdien ved

indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke

mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved

opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien. Bestemmelsen

svarer til gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19.

Gæld fradrages ved opgørelsen af formuen. Gælden ansættes til kursværdi.

Det svarer til de gældende regler i ligningslovens § 21 A, stk. 2.

Til nr. 4-5

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 18

Til nr. 2, 3, 5, 6, 11 og 13

Med formueskattens afskaffelse bliver det overflødigt at opretholde en

almindelig pligt til at selvangive formuen. Der sker således en forenkling af

selvangivelsespligten for den altovervejende del af skatteyderne, der har

helt ukomplicerede forhold.

Formueoplysninger bruges imidlertid ikke kun til formuebeskatning, men

også til efterprøvelse af indkomstopgørelsen. Således giver ændringerne i den

skattepligtiges formue fra indkomstårets begyndelse til indkomstårets udløb

et billede af størrelsen af den skattepligtiges indkomst i årets løb.

Med afskaffelsen af formueskatten har det ikke være hensigten at forringe

skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er

selvangivet korrekt. Der vil således også efter formueskattens afskaffelse

være behov for, at der for visse grupper af skattepligtige selvangives

formueoplysninger.

Endvidere anvendes de selvangivne eller indberettede formueoplysninger i

et vist omfang som grundlag for andre myndigheders administration.

Skattemyndighederne modtager ikke kun formueoplysninger fra

selvangivelsen, men også igennem de automatiske årlige indberetninger. Disse

formueindberetninger indgår i dag som udgangspunkt altid som en del af

indberetninger vedrørende formueafkast. Af hensyn til betydningen for

myndighederne af fortsat at have adgang til formueoplysninger, foreslås de

gældende pligter til at indberette formueoplysninger opretholdt.

Det foreslås, at der opretholdes en selvangivelsespligt vedrørende de

arter af formueoplysninger, der skal indberettes automatisk, men der skal kun

foretages selvangivelse, hvis formueoplysningen ikke er omfattet af

indberetningsordningerne, jf. nr. 2. Det betyder i praksis, at alene

oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske

indberetningspligt, skal selvangives. Herved opnås en ligestilling mellem

oplysning om formue her i landet og i udlandet.

Det foreslås, at der skal selvangives om værdien af fast ejendom

beliggende i udlandet. Skattemyndighederne har gennem

ejendomsvurderingssystemet adgang til oplysninger om fast ejendom her i

landet men ikke til oplysninger om fast ejendom beliggende i udlandet, jf.

nr. 2.

Det foreslås, at der indføres indberetningspligt vedrørende kursværdien af

børsnoterede aktier i depot. Der gælder allerede i dag en indberetningspligt

vedrørende aktier, der er deponeret i udlandet. Med den foreslåede

selvangivelsespligt styrkes kontrollen med beskatningen af aktieavance, og

der skabes ligestilling mellem oplysninger om børsnoterede aktier her i

landet og i udlandet, jf. nr. 13.

Der er visse grupper af skattepligtige - de såkaldt tungere lønmodtagere

og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligt - hvor der kan være

et udvidet behov for at selvangive formueoplysninger. Overfor disse grupper

har selv den gældende - begrænsede - pligt til at selvangive

formueoplysninger i visse tilfælde vist sig at være for mangelfuld, set ud

fra et kontrolmæssigt synspunkt.

Det foreslås derfor, at skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet, skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive

oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for

privatforbruget, jf. nr. 3. Hermed muliggøres et umiddelbart skøn over

forholdet mellem den selvangivne indkomst og årets forbrug.

For så vidt angår bogførings- eller regnskabspligtige, skal disse som

hidtil vedlægge selvangivelsen et skattemæssigt årsregnskab, der opfylder

visse mindstekrav, som fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet, jf. § 3 i skattekontrolloven. Der er ikke planer om at ændre

på disse bestemmelser som følge af formueskattens afskaffelse. Således skal

bl.a. værdiansættelsen af statusposter fortsat foretages efter de hidtidige

retningslinier, dvs. med udgangspunkt i handelsværdien på statustidspunktet,

med mindre andet følger af de hidtidige principper.

Det foreslås, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet,

skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive en

kapitalforklaring i forbindelse med selvangivelsen, jf. nr. 5 og 6. En

kapitalforklaring er en redegørelse for ændringerne i den skattepligtige

formue over indkomståret. Hermed muliggøres en vis kontrol af den selvangivne

indkomst. Hovedaktionærer vil herunder kunne afkræves oplysning om økonomiske

aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

I de situationer, hvor en selvangivelsespligtig pålægges at afgive en

kapitalforklaring efter § 3, stk. 1, vil den pågældende i relation til

selvangivelsesfristen efter § 4, stk. 1, være at anse som regnskabspligtig.

Det betyder, at den pågældende er omfattet af selvangivelsesfristen 1. juli.

Det samme gælder en eventuel ægtefælle.

Det foreslås endelig, at skatteministeren, uden indstilling fra

Ligningsrådet, skal kunne bestemme, at navngivne fysiske personer skal afgive

oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for

privatforbruget, når der er et konkret kontrolbehov derfor, jf. nr. 11. Disse

oplysninger kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen eller

på andre tider af året. Den skattepligtige skal naturligvis gives en rimelig

frist til at efterkomme et sådant krav, vejledende en måned. Det kan

endvidere pålægges den pågældende person at selvangive sådanne oplysninger

for en række nærmere angivne fremtidige indkomstår.

Kompetencen til individuelt at kræve oplysninger om formuen primo/ultimo

samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget er henlagt til

skatteministeren, idet der er tale om et kontrolmiddel. Det er tanken, at

kompetencen ved en ændring af Sagsudlægningsbekendtgørelsen henlægges til

Told- og Skattestyrelsen med klageadgang til Ligningsrådet.

Manglende efterkommelse af påbud om at afgive en formueforklaring foreslås

sanktioneret på samme måde som manglende selvangivelse efter § 5, bortset

fra, at der ikke beregnes et skattetillæg. Det betyder, at en manglende

formueforklaring kan søges fremskaffet ved pålæg af daglige bøder, eller ved

at indkomstopgørelsen foretages skønsmæssigt.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af

personskattelovens § 19 a. Den skattemæssige definition af

hovedaktionæraktier og hovedaktionærer overføres til

aktieavancebeskatningslovens § 11. Der er således tale om en redaktionel

ændring.

Til nr. 8

Personer, som benytter kapitalafkastordningen, eller som deltager i

anpartsprojekter, er ikke bogførings- eller regnskabspligtige efter

bogføringsloven. Selvangivelsesfristen er således formelt den 1. maj for

disse personer. Dette er uhensigtsmæssigt, da eksempelvis skatteydere, som

deltager i anpartsprojekter, normalt ikke vil være i stand til at aflevere

selvangivelsen allerede 1. maj.

På baggrund af dette foreslås selvangivelsesfristen for personer (og deres

ægtefæller), som vil benytte kapitalafkastordningen, eller som deltager i

anpartsprojekter, og som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, ændret

fra 1. maj til 1. juli.

Til nr. 1, 4, 10, 12, 14, 16, 17 og 20

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 9

Forslaget præciserer, at skatteministeren kan fastsætte regler for klage

over kommunernes afgørelse om skattetillæg for ikke rettidig indgivelse af

selvangivelse.

Til nr. 15, 18 og 19

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af lov nr. 474 af 12.

juni 1996 om ændring af straffeloven, hvorved der i straffeloven blev indsat

almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Loven bygger på

betænkning nr. 1289 fra 1995, om juridiske personers bødeansvar, afgivet af

Straffelovrådet.

Ved loven er der i straffeloven indsat et 5. kapitel om strafansvar for

juridiske personer. Det er i forarbejderne til loven forudsat, at regler i de

enkelte love om kollektive enheders strafansvar afstemmes efter denne ændring

af straffeloven, således at kollektivansvaret fortsat hører hjemme i den

enkelte lov, hvor denne ansvarsform ønskes, og at straffeloven alene

indeholder almindelige udfyldende bestemmelser om ansvarssubjekt og

ansvarsbetingelser. I lovens forarbejder er det anvist, hvorledes sådanne nye

bestemmelser om kollektivansvar i de enkelte love bør udformes. Denne

anvisning er fulgt i dette lovforslag. Forslagene består i, at de hidtidige

bestemmelser i skattekontrollovens afsnit III og kildeskatteloven om

kollektive enheders strafansvar erstattes af standardhenvisninger til de nye

bestemmelser i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske

personer. Dette betyder for så vidt angår skattekontrolloven formelt, at også

kommuner og statslige myndigheder inddrages under strafansvaret, men på grund

af gerningsindholdet i strafbestemmelserne i skattekontrolloven, der vedrører

skattepligtiges forhold, er det vanskeligt at forestille sig, at offentlige

myndigheder kan ifalde et strafansvar efter disse bestemmelser. Der er dog

ikke fundet anledning til i lovforslaget formelt at fritage disse myndigheder

for strafansvaret.

Straffelovrådet foreslår i den nævnte betænkning, at bestemmelser om

objektivt individualansvar ophæves. På den baggrund foreslås, at det

objektive strafansvar efter § 18, 1. pkt., i skattekontrolloven, der er

pålagt virksomhedsejere for deres ansattes overtrædelser af § 13 i relation

til virksomhedens skatteforhold, ophæves. Dertil kommer, at bestemmelsen ikke

bruges i praksis.

Til § 19

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 20

Til nr. 1, 2 og 4

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Med afskaffelsen af formueskatten er der ikke længere behov for

statsskattelovens afgrænsning af formuegoder, der undergives

formuebeskatning. Bestemmelserne kan derfor ophæves.

Til § 21

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 22

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 23

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse

af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af

hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 24

Til nr. 1

Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder reglerne for opgørelsen af

indskudskontoen.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, er en

konsekvens af afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne

i ligningslovens §§ 18 A-C.

Forslaget til § 3, stk. 4, 1.-2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse

i 1. pkt..

Forslaget til § 3, stk. 4, 3.-11. pkt., svarer til de gældende

bestemmelser i 2.-5. pkt. Den foreslåede bestemmelse i 12. pkt. svarer til

den gældende bestemmelse i 6. pkt., men bestemmelsen er konsekvensændret som

følge af formueskattens afskaffelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 17, nr. 2, hvor det nærmere er

beskrevet, med hvilken værdi aktiverne indgår i opgørelsen, idet opgørelsen

af indskudskontoen sker på samme grundlag som de pågældende aktiver medregnes

ved visse foreningers indkomstopgørelse.

Til nr. 2, 4 og 6

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Virksomhedsskattelovens § 8 indeholder reglerne om opgørelse af

virksomhedens afkastgrundlag.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 8, er en konsekvens af

afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne i

ligningslovens §§ 18 A-C.

Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i

virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-4. pkt., der, jf. ændringsforslaget

under nr. 1, foreslås erstattet af nye bestemmelser i 3.-10. pkt.

Efter forslaget til § 8, stk. 2, 3. pkt., skal de foreslåede nye regler i

§ 3, stk. 4, 3.-10. pkt. finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af

virksomhedens afkastgrundlag.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.

Til § 25

Til nr. 1 og 2

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af afskaffelsen af

formueskatten. Formuleringen i § 2, stk. 2, foreslås ændret, da der ikke

længere er tale om en ansættelse af formuen i skattemæssig forstand.

Til nr. 3 og 4

De under nr. 1 og 2 foreslåede ændringer er som nævnt alene af redaktionel

karakter, og det er ikke hensigten at ændre opgørelsen af lovens

årsindkomstbegreb, der ligger til grund ved beregningen af tilskud efter lov

om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

Låntagers formueforhold indgår i opgørelsen af årsindkomsten og har hidtil

været defineret som låntagers skattepligtige formue, opgjort efter

skattelovgivningens regler. Selvom disse regler nu ophæves, er det hensigten

at videreføre den hidtidige måde, hvorpå låntagers formue opgøres. Det

foreslås derfor, at reglerne indføjes som et nyt stk. 4 i nærværende lov.

De formueaktiver, der indgår i den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 4, som

anden formue, vedrører f.eks. pantebreve, der ikke er i depot,

kontantbeholdninger, bil, campingvogn, lystbåd, andelsbeviser for

andelslejligheder, præmieobligationer, unoterede aktier, anparter og

investeringsforeningsbeviser. Som gældsposter, der indgår som anden gæld

efter forslagets § 2, stk. 4, nr. 6, medregnes f.eks. kursværdi af

pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter og policelån samt

skyldig restskat og B-skat vedrørende tidligere år.

For så vidt angår lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld vil reglerne først få virkning fra og med

tilskudsåret 1999/2000 (1. april 1999 til 31. marts 2000).

Til § 26

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om tilskud

til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld og lov om

kommunal indkomstskat. (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten

m.v.).

(Lovforslag nr. L 88).

Lovforslaget går ud på gennemføre de ændringer i skattelovgivningen og

andre ministeriers lovgivning som følger af afskaffelsen af formueskatten med

virkning fra og med indkomståret 1997.

Med afskaffelsen af formueskatten skal der ikke længere foretages en

opgørelse af den skattepligtige formue.

Lovforslaget indebærer den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal

selvangive oplysninger om formue her i landet, men alene visse formuetyper i

udlandet.

Formueoplysninger, der hidtil er anvendt til beregning af formueskatten,

indgår tillige som en væsentlig del af kontrolarbejdet vedrørende

indkomstopgørelsen. Dette er baggrunden for forslaget om, at en del

formueoplysninger fortsat skal tilgå skattemyndighederne. Det gælder primært

de formueoplysninger, som efter gældende regler indberettes af

pengeinstitutter m.v. til skattemyndighederne. De gældende

indberetningspligter vedrørende formue opretholdes således, hvorimod pligten

til at selvangive disse formueoplysninger afskaffes. Det foreslås, at de

indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en indberetningspligt

vedrørende børsnoterede aktier i depot.

Som modvægt til forslaget om at lempe selvangivelsespligten stilles der

forslag om, dels at grupper af skattepligtige skal kunne pålægges

administrativt at afgive en kapitalforklaring, dels at den enkelte

skattepligtige efter en konkret bedømmelse kan pålægges at oplyse om

ændringer i formuen over indkomståret.

Lovforslagets gennemførelse vil således indebære, at afskaffelsen af

formueskatten ikke vil betyde en væsentlig forringelse af

skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er korrekt

selvangivet.

Ved lovforslaget foreslås endvidere en lang række ændringer af rent

redaktionel karakter i forskellige skattelove, tillige med

konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,

hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte

personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres

»2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

2« til: »Stk. 5«.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor

overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte

personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de

overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien, og overdragelsen

sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.

For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset

aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af

§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede aktier i overdragelsen,

gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en

kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis

anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører forskellige

tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis

at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk.

2-4.

- - -

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit

hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1,

eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

må anses for hjemmehørende der.

- - -

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19

a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette

tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren

er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds,

eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

- - -

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.

§ 1. - - -

Stk. 3. Børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med

reglerne i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven). Den årlige regulering af ydelsesbeløbene har virkning

fra den 1. januar i kalenderåret til og med den 31. december i det samme

kalenderår.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 14. - - -

Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v. (personskatteloven) om reguleringstallet for

1988 finder tilsvarende anvendelse på ydelser efter denne lov.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves

§ 14, stk. 2 .

§ 14. - - -

Stk. 2. Det på kontoen indestående beløb medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige formue.

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.

4 , således:

» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres

værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.

2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af

foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige

regler.

§ 5

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af

17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og

tillægsskat« til: »afgift«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende

indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og

tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om

frigørelsesafgift.

- - -

§ 6

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov

nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i

personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1,

stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs

ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets

ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse

eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang,

selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.

§ 7

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.

1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.

§ 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue skal

landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af:

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end det under nr. 1) anførte.

- - -

Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelsen i stk. 1,

kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue

i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre

følgende procentdel af beløbet:

Indkomstår pct.

1993 til 1996 ............................ 33 1/3

1997 ..................................... 32

1998 og derefter ......................... 31

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 12. Forskelsbeløb, som endnu ikke er fradraget ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige

opføres som en særlig aktivpost. Andre skattepligtige skal give oplysning om

beløbet i selvangivelsen. Beløbet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige formue.

- - -

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober

1996, ophæves § 16 .

§ 16. Foretagne henlæggelser til investeringsfonds kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Det på en konto for investeringsfond indestående beløb

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med det fulde beløb.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(Kildeskat)».

Lov om opkrævning af

indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat)

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk.

1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til:

»indkomstskat«.

§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i

overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et

tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på

grund af ferie eller lignende,

3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under

nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med

hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de

aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin

tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet

i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne

forbindelse med dansk statsborger,

4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt

til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran

under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos

dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse,

når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er

undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende

personer,

5. dødsboer, der skiftes her i landet.

- - -

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten

påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller

dødsboer

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed

udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til

indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i

landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord

på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted

på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til

befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med

hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden

besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses

ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra

a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,

c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i

medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten

omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten

omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er

udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten

omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten

omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-,

anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra

den første dag,

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af

her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2,

stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i

lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29

eller § 29 S.

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

g) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5,

i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk.

4,

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført

om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet

sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,

såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib

med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af

udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

- - -

§ 4. - - -

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her

i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og

formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne

lovs afsnit III og efter personskatteloven.

- - -

§ 40. Opkrævning af indkomst- og formueskat til staten,

virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med

reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m. v. opkræves efter

reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er

skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan

begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,

folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller

kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge

skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision

eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne

med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til

sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt

skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen

oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de

ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om

lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i

A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der

skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

- - -

§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på

personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal indkomstskat,

kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og

henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i

skyldnerens aktuelle bopælskommune.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50,

stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de

under stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og

andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

§ 22. - - -

Stk. 4. Den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens

værdi ved indkomstårets udløb.

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes

ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver

virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle.

Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i

1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

- - -

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig

skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den

foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes

af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville

tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og

skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue

beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende

indkomstår.

- - -

§ 97. Når den selvstændige skattepligt for en person, der anvender

et forskudt indkomstår, ophører af anden grund end den skattepligtiges død,

svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for

perioden fra kalenderårets begyndelse til skattepligtens ophør.

Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde svares der for

det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, et fuldt

års formueskat. Endvidere svares der for det kalenderår, hvori skattepligten

er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til

skattepligtens ophør.

Stk. 3. Formuen ansættes på grundlag af formuens værdi ved

skattepligtens ophør.

§ 98. - - -

Stk. 3. Hvor der skal svares formueskat efter § 97, finder

reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder

formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har

fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for

formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på

grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet.

Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører

formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for

skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22,

stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen,

opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på

skæringsdagen.

§ 110. Ved ophør af det privat skiftede bos formueskattepligt

efter § 20, stk. 4, 1. pkt., finder § 109, stk. 2, anvendelse, idet 15

måneders fristens udløb dog træder i stedet for skæringsdagen i den endelige

boopgørelse.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3.

pkt. og § 90 udgår: »og formue«.

§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her

i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og

formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne

lovs afsnit III og efter personskatteloven.

- - -

§ 5 C. - - -

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved

udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen

som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved

skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst og formue

opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning

efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold

til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13,

stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i

det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit.

Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3.

pkt. ikke anvendelse.

§ 21. Den skattepligtige indkomst og formue ansættes efter

skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af

nærværende lov.

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes

ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver

virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle.

Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i

1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

- - -

§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst og

formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98 og § 108.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes

afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:

»Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue

og« udgår.

§ 5. - - -

Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som

gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes

indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis denne er

fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det

kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.

Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved

modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden

havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker

beskatningen fortsat hos barnet.

- - -

Stk. 5. Beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov

om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til

lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,

samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige

formue og indkomst.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og

formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

§ 6. Indkomst- og formueskattepligten består med de af de

nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de

i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.

8. I Afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

Den skattepligtige indkomst og formue

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller

formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og

kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos

den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over

kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen.

Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af

ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører,

medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende

erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i

forening, behandles efter § 25 A.

11. § 34 ophæves.

§ 34. Besiddere af familiefideikommisser, jf. lov nr. 139 af 1.

maj 1954 § 2, stk. 1, anses i formueskattemæssig henseende som ejere. Det

samme gælder de i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 § 4 og lov nr. 139 af 1. maj

1954 § 6 nævnte indtægtsnydere med hensyn til kapitaler, der forbliver

båndlagt til indtægtsnydelse efter disse bestemmelser.

12. I Afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.

Opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».

§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat,

konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt

kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i

§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI

eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et

andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet

indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

- - -

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 43. - - -

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens

nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd og lignende.

b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse

har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser

samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens

Uddannelsesstøtte.

d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge

efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der

udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige

eller private fonds, legater eller lignende.

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46,

stk. 1, og § 50, stk. 3, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en

nettoindkomst for erhververen.

h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en

person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har

været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det

er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte

eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den

udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har

ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den

udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har

haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende

kriterier finder tilsvarende anvendelse.

15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller

formue«.

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig

skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den

foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes

af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville

tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og

skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue

beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende

indkomstår.

- - -

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig

skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst eller formue, bestemmer

vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal

opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom

udfærdiges af skatteministeren.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn

til den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, fastsættes

disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i

overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og

formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.

Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat

grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over

for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomst- og

formueforhold. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i

hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den

foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om

redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives

redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans

formueforhold«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i

indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans

oplysninger om de forventede indkomst- og formueforhold. I det omfang

skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen

tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen

af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give

nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for

den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomst- og

formueforhold, når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder

nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i

indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige

væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af

A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige

skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne

fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

- - -

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 56. - - -

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indehold-elsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6

B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

- - -

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,

fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

§ 62 A. - - -

Stk. 5. Anmodning, der indgives efter 1. juli i året efter

indkomståret, om ændret fordeling mellem ægtefæller i forhold til det

selvangivne af indkomster, fradrag, formue eller gæld kan uanset

bestemmelserne i §§ 24 A, 25 A og 26 A kun imødekommes, hvis der foreligger

særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør

ændringen påkrævet. Imødekommes en sådan anmodning, tilkommer der ikke den

skattepligtige rente som nævnt i stk. 3, 2. pkt., eller i § 62, stk. 3, 2.

pkt., af skattebeløb, som hidrører fra ændringen.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og

formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten

som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til

betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den

20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat for tiden forud for

det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling

senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med

betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden.

- - -

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«.

§ 77. Er en af de i §§ 74, 74 A og 76 nævnte lovovertrædelser

begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller

lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er

overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.

§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne

i stk. 2-7.«.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori

skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller

i henhold til lov om social pension modtager eller får forskud på pension

eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og

personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder

en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det

pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller

delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand

med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter

reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest

4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om

slutskatteberegningen.

- - -

24. I § 100 udgår: »og af formuen«.

§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes

indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i

§ 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,

ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det

kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af

indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen

af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års

indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af

helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, og af formuen

ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet

for et år.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

ophæves § 16 .

§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo

tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle

indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af

aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:

».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.

§ 2. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens

kapitel 2 og 3, skatteansættes af ligningsrådet. Ansættelsen omfatter:

1) særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;

2) kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3;

3) anden indkomst, der er skattepligtig her til landet;

4) skattepligtig formue.

- - -

2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig

formue«.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning udfærdiger

selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved

selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel

2 og 3, samt skattepligtig formue. Selvangivelse indgives til

ligningsmyndigheden efter ligningsrådets bestemmelse, jf. § 2.

- - -

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af

4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige

efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt.

dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet

reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner

betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen

henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.

Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke

fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet

ikke omfattes af § 3, stk. 1 eller § 4. Tilsvarende kan skattepligtige efter

kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på fordringer på selskaber,

hvorover den skattepligtige har eller har haft en bestemmende indflydelse som

omhandlet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller tab på fordringer på

den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, hvor

fordringen ikke omfattes af § 3, stk. 1, eller § 4. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ved opgørelse af det

ikke-fradragsberettigede tab efter 5. og 6. pkt. finder § 6 B, stk. 1, 2.

pkt., tilsvarende anvendelse.

- - -

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 6 B. - - -

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og

selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere

tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i

personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen

som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer,

som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet

sikkerhed i aktier.

- - -

§ 13

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven)

2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 1. Ved påligningen af indkomst- og formueskat til staten

anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat

til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.

3. § 4 B ophæves.

§ 4 B. Ejendomme, der omfattes af § 14, stk. 5, i lov om vurdering

af landets faste ejendomme, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

formue med ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, efter

fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 6,

reguleret efter vurderingslovens § 2 A.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B,

udgår: »og formue«.

§ 5. - - -

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører

en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før

udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

og formue over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

- - -

Stk. 6. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af

renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den

pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og

formue. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører.

Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten

indtræder eller ophører.

- - -

§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over

den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 6, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue. Tilsvarende gælder, hvis

en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres

»indkomst- og formueopgørelsen« til:

»indkomstopgørelsen«.

§ 5. - - -

Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1

nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v.

vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over

den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af

indtægter og udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme

fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader

reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for

tilladelser efter 1. og 2. pkt.

- - -

§ 29. - - -

Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal

anvendes af den skattepligtige ved indkomst- og formueopgørelsen. Det gælder

dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den

skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 14 D. - - -

Stk. 3. I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler om klage

over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

§ 14 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes

beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18 b og

i lejelovens § 63 a.

§ 15 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en

ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens

§ 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes

eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller

gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede

ejerforening.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser

og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret

til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende

værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige

almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun

kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

- - -

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:

»Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres

til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

§ 18. Lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer,

tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i

den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der

overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2. Renter af sådanne lån kan kun i tilsvarende omfang bringes

til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på forsikringer,

for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis

tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4.

pkt., ophæves.

§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe,

der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5,

omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte

lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med

et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal

ved formueopgørelsen ansættes til den uafskrevne del af det i lovens § 8

nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A,

ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang,

for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct.

af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

Stk. 2. Andre formueskattepligtige løsøregenstande bortset fra

varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,

ansættes ved formueopgørelsen efter deres værdi i handel og vandel.

§ 18 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes fast

ejendom til den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret

efter vurderingslovens § 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2. For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig

virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for

formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af

den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter

vurderingslovens § 2 A. Udlejning til beboelse anses i denne forbindelse ikke

som erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig

virksomhed og til andet formål, gives der ved opgørelsen af den

skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et

nedslag beregnet som 40 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte

ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, som forholdsmæssigt

kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 4. Ved anvendelsen af reglen i stk. 2 bortses fra anden

anvendelse end anvendelsen til erhvervsmæssig virksomhed, hvor denne anden

anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens erhvervsmæssige

anvendelse. Reglen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor den erhvervsmæssige

anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens anvendelse til

andet end erhvervsmæssig virksomhed.

§ 18 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes

ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18 B

med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på

40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den

således regulerede ejendomsværdi.

§ 19. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes med mindst 80 pct.

af en til aktiens pålydende svarende andel i selskabets hele formue, opgjort

på grundlag af selskabets status ved udgangen af det til grund for selskabets

sidste skatteansættelse liggende regnskabsår efter de i lov nr. 149 af 10.

april 1922 §§ 12-14 indeholdte regler, medmindre særlige omstændigheder måtte

begrunde en lavere værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets formue kan

dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke

forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest

afsluttede regnskabsår. Ligeledes kan fradrages selskabsskatter, som er eller

kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

§ 20. Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i

formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for

skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter

m.v. af den i statsskattelovens § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant

skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb

efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den

skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de

skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet.

§ 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan

kapitalværdien af løbende ydelser, såsom aftægts- og underholdsydelser, som

den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kun bringes til fradrag

i tilfælde, hvor den årlige byrde eller ydelse kan fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

§ 21 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue fradrages den

skattepligtiges gæld, jf. § 13, litra a, i statsskatteloven. Gælden ansættes

efter sit pålydende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved

formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra

fordringens pålydende, ansættes gælden efter en tilsvarende kurs.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes kursansættelsen

efter 1. punktum skal gennemføres for forskellige former for gæld.

Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter

realkreditinstitutter skal give underretning til låntagerne om den

skattemæssige kursværdi af gælden.

§ 27 E. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af

vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for

10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for

et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der

gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den

skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven)».

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i

pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver

person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov

om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).

- - -

3. I kapitel 2 affattes titlen således:

»Den skattepligtige indkomst«.

Den skattepligtige indkomst og formue

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og

formueskat«.

§ 18. - - -

Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter

reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen

dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige

præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr.

reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat

for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår højst

fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og

foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke

tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om

beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for

forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk.

- - -

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5

år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været hovedaktionær i

et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for pensionsindbetalinger m.v.

foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær anses i denne forbindelse en

person, der alene eller sammen med de i personskattelovens § 19 a, stk. 3,

nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder

anvendelse for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående

indkomstår (10-års-perioden). Udgangen af året 10 år forud for året, hvori

skattepligten ophører, træder i stedet for udgangen af året 5 år forud for

det år, hvori skattepligten ophører.

- - -

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 21 A. - - -

Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger

beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges

af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige

formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.

- - -

7. § 22 ophæves.

§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige formue.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 39. - - -

Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om

klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:

»stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.

§ 50. Reglerne i stk. 2-6 gælder for:

1. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder

betingelserne i § 3,

2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4, og

3. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

- - -

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes

statsskattelovens § 12.

10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal

medregnes i den skattepligtige formue, og«.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms-

eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at det

indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og at

renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

11. I Afsnit II A affattes titlen således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.

Indkomst- og formueskattepligtige forsikringsordninger m.v.

12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6«

til:»Stk. 5«.

§ 53 A. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes

kapitalværdien af en livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.

Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter

ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til

udbetaling af forsikringen.

- - -

Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse, såfremt

livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§

53 A, stk. 2,».

§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, §

49, stk. 2, § 50, stk. 3, og § 53 A, stk. 3, og 53 påhviler ejeren eller den,

der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er

berettiget til de pågældende udbetalinger. Indkomstskattepligten i henhold

til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte

eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af

udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i

henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven)

2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat«

udgår.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat

efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den

skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,

betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som

forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den

del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og

5. Fra og med 1997 udgør formueskatten 0 pct..

Stk. 4. Bundfradraget udgør 2.400.000 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes

af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret

1996 2.400.000 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den

uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles

negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en

gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet,

overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved

beregningen af formueskatten for dødsåret. Bundfradrag kan dog ikke overføres

fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

§ 19. - - -

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune

samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser

bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten

efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med

det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter

indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan

dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og

indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst

(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den

skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra

ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår.

Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes

skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan

ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af

skatteloftsindkomsten.

3) Skat efter § 6 a beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst

hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller

fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative

nettokapitalindkomst.

4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

5) Skat efter § 8 beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst

hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.

7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,

dels med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter

stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten,

der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og

indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende

beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter

nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige

ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og

statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem

deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og

statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles

formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2

og 5, 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996

udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For

indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der

bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter

virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten

opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter

stk. 3-7.

4. § 19 a ophæves.

§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier

i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes

med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der

ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.

Stk. 5. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den

del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem

den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan

henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til

staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede

formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan

henføres til aktierne.

Stk. 6. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages

nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til §

19, stk. 5.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.

399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring: I § 5 A ændres tre

steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er

ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra

den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet

af pensionsbeskatningslovens ! 53 A, stk. 1-4, tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse, efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

3«.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere

selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i

udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten

omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten

omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er

udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten

omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs-

eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første

dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan

virksomhed,

b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer

indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter

endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

d) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),

e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens §

43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes

til en person,

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en

person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.

1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og

har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,

til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Bestemmelserne i personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.

kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

- - -

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af

foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og

lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt

brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat

karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved

opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og

passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort

efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang

fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn

til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i

ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov

henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,

jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I

i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelsværdien.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

§ 14. - - -

Stk. 2. Opgørelsen af formuen foretages i overensstemmelse med

skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra den del af

indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for

det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre

andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller

længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse

af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk.

1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen

anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder

bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører

kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.

3, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert

selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

- - -

4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter

§ 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår

værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for

anskaffelsessummen.

5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller

tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og

efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så

vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for

anskaffelsessummen.

- - -

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8

Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast

ejendom beliggende i udlandet, skal dog selvangives, medmindre oplysningen er

omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«.

3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«.

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for

skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst og formue, hvad enten den

er positiv eller negativ. Omfatter skattepligten alene indkomst, selvangives

alene indkomst.

Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet bestemmer

skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller

skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Skatteministeren kan

herunder bestemme, at skattepligtige, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om hovedposter i privatforbruget, eller at

hovedaktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, skal afgive

en kapitalforklaring.

- - -

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved

indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

§ 2. Selvangivelsespligtigen omfatter ikke:

1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre

de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller de ved indkomstårets

udløb ejede skattepligtig formue.

2) Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under

forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens §

48 C.

3) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, e eller g.

4) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,

hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.

5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,

hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i

selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en

betingelse, at foreningens formål udelukkede er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt.

6) Aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

- - -

5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt., kan skatteministeren

bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.«.

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en

kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive

kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale

skattemyndighed.«.

§ 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren

bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer

skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter

anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale

m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et

skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den

kommunale skattemyndighed. Er årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke

godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14

dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den kommunale

skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende

årsregnskabet.

- - -

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk.

3-4.«.

§ 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller

råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal

senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette

selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres

ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a,

stk. 2-4.

- - -

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger

at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II,

eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13.«.

§ 4. Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj i året

efter indkomstårets udløb. Selvangivelsesfristen for bogførings- eller

regnskabspligtige samt hermed samlevende ægtefæller er dog først den 1. juli.

Tilsvarende frister gælder for dødsboer.

- - -

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:

»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår:

»og formue«.

§ 5. Foreligger en selvangivelse ikke rettidigt, betales et

skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst på 5.000

kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. Skatteministeren kan efter

ansøgning fritage helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige

omstændigheder taler herfor.

- - -

Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på

ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes

skønsmæssigt.

§ 8 S. Virksomheder med ejere, hvis indkomst og formue fra

virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, skal til brug for

skatteligningen uden opfordring hvert år indberette oplysninger fra det

fælles skatteregnskab til de statslige told- og skattemyndigheder vedrørende

det seneste indkomstår.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1

nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst og formue fra virksomheden. For

disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt

ejerandel og ejerperiode.

- - -

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig

fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,

anvendelse.«.

12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk.

2,»: »§ 6 B,».

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,

stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, stk. 2, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,

stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10,

10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., afgør skatteministeren, hvorvidt

han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse

ved pålæg af en daglig bøde.

- - -

13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i

depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige

told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede

aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er

foretaget i en fysisk persons navn.

Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse

den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og

skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.

§ 10. Skatteministeren kan bestemme, at indløsning af

udbyttekuponer vedrørende aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. kun må

foretages under iagttagelse af nærmere fastsatte legitimationsbestemmelser

m.v. for kuponejeren.

Stk. 2. Den, der udbetaler udbyttet, skal efter skatteministerens

nærmere bestemmelse indsende de fremkomne oplysninger om kuponindløsning til

de statslige told- og skattemyndigheder med oplysning om selskabets m.v. navn

og størrelsen af det udbetalte udbytte.

14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 10 F. Den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har

bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle

instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), har,

når formålet hermed fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden,

pligt til over for skattemyndighederne at dokumentere realiteten i de nævnte

dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri. Udbyderen

eller formidleren hæfter solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle

forhøjelse af den skattepligtiges indkomst- og formueskat, der fremkommer som

følge af, at de nævnte dispositioner ikke anerkendes som reelle ved

ligningen.

- - -

15. § 13 A, stk. 3, ophæves.

§ 13 A. - - -

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»:

»§ 6 B,».

§ 14. - - -

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt

eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler

ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, § 7, § 7 A, § 7 B,

§ 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,

stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9

A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med

bøde.

17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.

18. § 16, stk. 4, ophæves.

§ 16. Skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse

modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis

ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger

efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af

selvangivelsesfristen.

- - -

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af §§ 11 A-11 D, jf. § 13 A, samt for

overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.«.

§ 18. Har nogen på en virksomheds vegne til brug ved afgørelse af,

om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af

skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 13, kan

der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.

20. I § 21 udgår: »eller formue« og

»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15 eller 16 eller borgerlig

straffelovs § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte

lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til

skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene

består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 43, stk. 5, 6 og 7, i

lov om indkomst- og formueskat til staten finder tilsvarende anvendelse.

§ 19

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.

1 og § 24 udgår: »og formue«.

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:

1) Skatteansættelse af indkomst og formue.

2) Godkendelse af opgørelse efter kildeskattelovens § 14, stk. 3,

værdiansættelse af aktiver og passiver, beregning af passivposter og bindende

forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde,

hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn

med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i

dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over

hele landet.

- - -

§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det

omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,

der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og

formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker

på en behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.

- - -

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage

en sag om ansættelse af indkomst og formue, når der forelægges nævnet

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,

at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af

sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

- - -

§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende

afgørelser:

1) Skatteansættelser af indkomst og formue.

2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16,

stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter

kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

3) Vurderinger af fast ejendom.

4) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning og beregning af passivposter

efter kildeskattelovens § 33 D.

5) Bindende forhåndsbesked.

6) Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for

Landsskatteretten.

- - -

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når

den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om

indkomst- og formueskat til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

§ 17. - - -

Stk. 3. Skatteministeren kan bemyndige Ligningsrådet til at afgøre

sager vedrørende efterbetaling af skat uden egentlig ændring af selve

skatteansættelsen og om bødeansvar efter bestemmelserne i lovgivningen om

indkomst- og formueskat til staten.

- - -

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og

»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår: »eller formue«.

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når

den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om

indkomst- og formueskat til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

§ 20

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i

lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:

»Indkomstskat«.

§ 1. Indkomst- og Formueskat til Staten udredes aarlig efter de i

nærværende Lov indeholdte Regler:

3. §§ 12-14 ophæves.

§ 12. Som skattepligtig Formue betragtes, med de i § 10 og i det

følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede

rørlige og urørlige Formue. Skattepligtig er saaledes navnlig:

a. Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt

i Behold værende afgrøde i Sæd, Hø, Halm osv., for saa vidt saadanne

Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent for at holde

Ejendommen i behørig Driftstilstand;

b. Skibe;

c. Varer, Raastoffer og andet Løsøre;

d. udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer,

Kommandit- og andre Selskabsandele;

e. reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller

Arvefæsteafgifter, samt overhovedet alle vedvarende Rettigheder og

Fordringer, der har en værdi, som kan ansættes i Penge.

Til skattepligtig Formue henregnes ikke:

1. Møbler, Husgeråd, Gangklæder, Smykker og andet til husligt Indbo

hørende Løsøre, samt Bog- og Kunstsamlinger eller lignende; for saa vidt

derimod den skattepligtige anvender slige Genstande i sin Næring eller driver

Handel med dem eller i øvrigt besidder dem i Forretningsøjemed, er de

formueskatten underkastet.

2. Suspensivt betingede Formuerettigheder, saasom Retten til en endnu ikke

forfalden Livsforsikringssum, Retten til den fremtidige Besiddelse af en

Kapital, hvoraf en anden foreløbig har Rentenydelse, o.lign. Naar den, der

har Ret til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, er Descendent af eller

arveberettiget efter Rentenyderen, svarer Rentenyderen Formueskat af

Kapitalen. Det samme gælder i alle Tilfælde, hvor Rentenyderen selv har

fraskrevet sig Retten til Kapitalen, ligesom den, der har baandlagt en

Kapital til Fordel for andre, men saaledes at Renten foreløbig skal tillægges

Kapitalen, vedvarende svarer Formueskat af denne.

3. Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af offentlig eller

privat Natur, der er tillagt enkelte Personer for Livstid eller kortere Tid,

saasom Ret til Pension, Livrente, Overlevelsesrente, Annuitet,

Klosterhævning, Fribolig, Aftægtsydelse, Ydelse ifølge Forsikring for

Ulykkestilfælde o.desl.

§ 13. Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at

fradrage i den samlede Aktivmasse:

a. Den skattepligtiges Gæld;

b. Kapitalværdien af Pensioner, Aftægtsydelser og andre Periodiske

Ydelser, som det paahviler den skattepligtige at udrede.

§ 14. Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at

iagttage:

1. Faste Ejendomme sættes til den Værdi, hvortil de er vurderet til

Ejendomsskyld med Fradrag af Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet

Hensyn er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld, og med Tillæg af Værdien

af Besætning, Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel. For saa vidt en

Ejendom ikke maatte være vurderet til Ejendomsskyld paa det tidspunkt, da

Ansættelse efter nærværende Lov finder sted, bliver Værdiansættelsen at

foretage efter de i Loven om Ejendomsskyld foreskrevne Regler.

2. Værdipapirer ansættes, for saa vidt de noteres paa Københavns Børs,

efter Kursværdien, i modsat Fald efter deres paalydende, medmindre det

skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.

3. Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.

4. .....

5. Reelle Privilegier samt vedvarende Indkomster og Ydelser (§ 12, e)

ansættes efter den Vederlagssum der kan paaregnes opnået for dem.

4. I § 42 udgår: »eller Formue«.

§ 42. Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et

Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for

lidet erlagte Skat.

Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt

med dennes dobbelte Beløb, jf. herved § 40, 2 det Stykke Nr. 5, - paahviler

der enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde

Indkomst eller Formue uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet

Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal

efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved

Domstolene.

Beløbet kan inddrives ved Udpantning.

For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for

Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos

Vedkommende er Boet ansvarlig for Beløbet.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan

næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at

opgøre deres varelagre på grundlag af:

1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller

2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen)

eller

3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

- - -

§ 22

I lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til

administration af skatter og afgifter, jf. lov nr. 893 af 21. december 1991,

som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk.

2, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den

skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret

opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg

af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i

lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Godtgørelsen efter denne lov og indtægtsførte henlæggelser efter

virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke ved opgørelsen.

- - -

Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes

i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk.

1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.

- - -

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af

4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 2. - - -

Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens

regler yderligere betinget af, at alle ejerne

a) anvender reglerne i denne lov,

b) har anvendt samme regnskabsperiode, jf. § 3,

c) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har anvendt samme

driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger,

d) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne

virksomhed,

e) ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af personer m.v., som er

angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

- - -

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf.

dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,

gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af

ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9,

omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte

lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der

omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den

uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb.

Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til

handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om

den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med

fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdi, anvendes denne.Driftsmidler, der hidtil

udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud

erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld

fragår til kursværdien.«.

§ 3. - - -

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum

eller den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter §§

18 B-18 C i ligningsloven og af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den

formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter

ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, medregnes

til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det

omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal

anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien.

Virksomhedens gæld fragår med den formueskattepligtige værdi.

- - -

2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5,

samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og

formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne

vedrører.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,

3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld

til kursværdien.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet

vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke

medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver

medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag

efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige,

indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige

afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,

anvendes denne. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld med den

formueskattepligtige værdi.

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat

m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.

§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige

efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomst- og

formueskat m.v.

- - -

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,

1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.

§ 22 a. - - -

Stk. 5. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets

begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,

jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres

kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk.

2, 1.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

- - -

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

§ 22 b. - - -

Stk. 10. Foretagne henlæggelser til konjunkturudligning kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Indestående på konto

for konjunkturudliging medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår

ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,

der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,

som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og

pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,

pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,

pantebreve i depot og studiegæld, og

6) anden gæld.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.

2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2

a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det

kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen af årsindkomsten ses

der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det

indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget, og

der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige

formue, der overstiger 52.600 kr.

Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af

det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst

opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat

i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af

75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 52.600

kr.

Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres en gang årligt

for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor

tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter

reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de

aktuelle afrundede beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten.

§ 26

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: I § 1, stk. 1

og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat påhviler enhver

person, der er indkomstskattepligtig til staten efter § 1, jf. §§ 3-5, i lov

om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).

Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts indtræden og

ophør gælder reglerne om indtræden og ophør af indkomstskattepligt til

staten, jf. afsnit II i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for

personer m.v.

§ 2. - - -

Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 4, i

loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat),

svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for

sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af

de regler, der gælder for beregningen af kommunal indkomstskat i Københavns

Kommune. Hvis den pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler,

der gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, i

fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet tilfalder

statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her

til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i

nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5.

september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til

den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i

§ 2 nævnte tilknytning.

- - -

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e)

i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., er

pligtige til at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der

svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der

oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens §

21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens

afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra

j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48

C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske

nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag,

nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.

Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele

procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for

de pågældende personer.

- - -

§ 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat af personer samt af

de kirkelige afgifter gælder de i loven om opkrævning af indkomst- og

formueskat for personer m.v. indeholdte bestemmelser.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,

hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte

personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres

»2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19

a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves

§ 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.

4 , således:

»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres

værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.

2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«

§ 5

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af

17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og

tillægsskat« til: »afgift«.

§ 6

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov

nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i

personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

§ 7

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.

1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober

1996, ophæves § 16 .

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(kildeskat)». 2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, §

73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50,

stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk.

1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes

afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:

»Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og

»formue og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og

formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller

formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«

13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller

formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans

formueforhold ved indkomstårets udgang«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og

formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,

fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og

formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne

i stk. 2-7.«

24. I § 100 udgår »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:

».«, og nr. 4 ophæves.

2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig

formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af

4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst-

og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5

B, udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres

»indkomst- og formueopgørelsen« til:

»indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:

»Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres

til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4.

pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår

»og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:

»stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal

medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I afsnit II A affattes overskriften således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12.

§ 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk.

6« til: »Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§

53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.

399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4«

til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens

§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.

3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af

foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og

lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt

brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat

karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved

opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og

passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort

efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang

fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn

til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i

ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov

henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i

afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,

jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I

i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af

formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i

selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,

medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af

handelsværdien.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af

indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter

aktieavancebeskatningsloven«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8

Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast

ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er

omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«

3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af

skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller

regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved

indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren

bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er

bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en

kapitalforklaring.«

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en

kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive

kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale

skattemyndighed.«

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og

4.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger

at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II

eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.

1, nr. 10, 12 eller 13.«

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:

»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2,

udgår »og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig

fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en

rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,

hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.

Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,

anvendelse.«

12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk.

1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».

13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk.

2,»: »§ 6 B,».

14. § 10 affattes således:

» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i

depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige

told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede

aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er

foretaget for en person.

Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det

kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer

(CPR-nummer).

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og

skattemyndigheder indberettede oplysninger.«

15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og

formueskat« til: »indkomstskat«.

16. § 13 A, stk. 3, ophæves.

17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»:

»§ 6 B,».

18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.

19. § 16, stk. 4, ophæves.

20. § 18 affattes således:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1

eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for

overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

21. I § 21 udgår »eller formue«, og

»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.

1, og § 24 udgår »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og

»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår »eller formue«.

§ 20

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i

lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:

»Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.

§ 22

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende

erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som

ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2,

1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., »indkomst- og formueskat«

til: »indkomstskat«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af

4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som

ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi

med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven,

medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der

omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i

lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte

lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte

afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre

løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der

omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt

husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige

aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige

afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,

anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt

privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til

handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«

2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,

2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld

til kursværdien.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat

m.v.« til: »indkomstskat m.v.«

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,

1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår

ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,

der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,

som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og

pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,

pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,

pantebreve i depot og studiegæld og

6) anden gæld.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.

2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i

lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og

§ 14 ændres »indkomst- og formueskat« til:

»indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter