1996 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE, LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF AFSKAFFELSE AF FORMUESKATTEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,
hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte
personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.
2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres
»2-4« til: »5-7«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
Læs alt
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
2« til: »Stk. 5«.
5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19
a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.
2. § 14, stk. 2, ophæves.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves
§ 14, stk. 2 .
§ 4
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.
4 , således:
»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres
værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.
2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«
§ 5
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af
17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og
tillægsskat« til: »afgift«.
§ 6
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov
nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i
personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
§ 7
I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.
1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.
2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.
§ 8
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober
1996, ophæves § 16 .
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskat)». 2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, §
73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50,
stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.
4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk.
1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.
5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes
afkast« til: »formueafkastet«.
6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:
»Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og
»formue og« udgår.
7. I § 6 ændres »Indkomst- og
formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.
8. I afsnit III affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.
10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller
formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.
11. § 34 ophæves.
12. I afsnit V affattes overskriften således:
»Opkrævning af indkomstskat m.v.«
13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».
14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller
formue«.
16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans
formueforhold ved indkomstårets udgang«.
18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,
fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.
21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og
formueskatten« til: »Indkomstskatten«.
22. § 77 affattes således:»
§ 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne
i stk. 2-7.«
24. I § 100 udgår »og af formuen«.
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
ophæves § 16 .
§ 11
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:
».«, og nr. 4 ophæves.
2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig
formue«.
§ 12
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af
4. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 13
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst-
og formueskat« til: »indkomstskat«.
3. § 4 B ophæves.
4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5
B, udgår »og formue«.
5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres
»indkomst- og formueopgørelsen« til:
»indkomstopgørelsen«.
6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
7. § 14 I og § 15 L ophæves.
8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:
»Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres
til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.
10. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.
12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4.
pkt., ophæves.
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår
»og formueskat«.
3. I kapitel 2 affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.
5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
7. § 22 ophæves.
8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:
»stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.
10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal
medregnes i den skattepligtige formue, og«.
11. I afsnit II A affattes overskriften således:
»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12.
§ 53 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
6« til: »Stk. 5«.
14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§
53 A, stk. 2,».
§ 15
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».
2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.
3. § 19, stk. 2-8, ophæves.
4. § 19 a ophæves.
§ 16
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.
399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4«
til: »§ 53 A, stk. 1-3«.
§ 17
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
3«.
2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af
foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og
lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt
brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat
karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved
opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og
passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort
efter reglerne i disse love.
Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang
fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn
til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i
ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov
henførte del af ejendomsværdien.
Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,
jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I
i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i
selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,
medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelsværdien.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 18
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8
Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast
ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«
3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«
4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved
indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.
5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren
bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.«
6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en
kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive
kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale
skattemyndighed.«
7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og
4.«
8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger
at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II
eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13.«
9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:
»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.
10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2,
udgår »og formue«.
11. Efter § 6 A indsættes:
» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig
fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.
Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,
anvendelse.«
12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk.
1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».
13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk.
2,»: »§ 6 B,».
14. § 10 affattes således:
» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i
depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige
told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede
aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er
foretaget for en person.
Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det
kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer
(CPR-nummer).
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og
skattemyndigheder indberettede oplysninger.«
15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
16. § 13 A, stk. 3, ophæves.
17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»:
»§ 6 B,».
18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.
19. § 16, stk. 4, ophæves.
20. § 18 affattes således:
» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1
eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for
overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
21. I § 21 udgår »eller formue«, og
»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.
§ 19
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.
1, og § 24 udgår »og formue«.
2. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og
»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.
4. I § 24 udgår »eller formue«.
§ 20
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i
lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat til staten«.
2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:
»Indkomstskat«.
3. §§ 12-14 ophæves.
4. I § 42 udgår »eller Formue«.
§ 21
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.
§ 22
I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende
erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2,
1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
§ 23
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af
4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 24
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven,
medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i
lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte
lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte
afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre
løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der
omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt
husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige
aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige
afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt
privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til
handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«
2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.
3. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den
skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,
2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld
til kursværdien.«
4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat
m.v.« til: »indkomstskat m.v.«
5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,
1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«
6. § 22 b, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 25
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af
studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår
ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,
der ved indkomstårets udgang«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,
som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af
1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og
pantebreve i depot,
2) ejendomsværdi af danske ejendomme,
3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,
4) anden formue,
5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,
pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,
pantebreve i depot og studiegæld og
6) anden gæld.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.
2-3« til: »stk. 2-4«.
§ 26
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og
§ 14 ændres »indkomst- og formueskat« til:
»indkomstskat«.
§ 27
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,
hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte
personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.
2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres
»2-4« til: »5-7«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
2« til: »Stk. 5«.
5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19
a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.
2. § 14, stk. 2, ophæves.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves
§ 14, stk. 2 .
§ 4
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.
4 , således:
» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres
værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.
2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.
§ 5
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af
17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og
tillægsskat« til: »afgift«.
§ 6
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov
nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i
personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
§ 7
I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.
1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.
2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.
§ 8
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober
1996, ophæves § 16 .
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(Kildeskat)».
2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk.
1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til:
»indkomstskat«.
3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50,
stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.
4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3.
pkt. og § 90 udgår: »og formue«.
5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes
afkast« til: »formueafkastet«.
6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:
»Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue
og« udgår.
7. I § 6 ændres »Indkomst- og
formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.
8. I Afsnit III affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.
10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller
formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.
11. § 34 ophæves.
12. I Afsnit V affattes overskriften således:
»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.
13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».
14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller
formue«.
16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans
formueforhold«.
18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,
fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.
21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og
formueskatten« til: »Indkomstskatten«.
22. § 77 affattes således:
» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«.
23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne
i stk. 2-7.«.
24. I § 100 udgår: »og af formuen«.
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
ophæves § 16 .
§ 11
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:
».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.
2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig
formue«.
§ 12
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af
4. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 13
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».
2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
3. § 4 B ophæves.
4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B,
udgår: »og formue«.
5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres
»indkomst- og formueopgørelsen« til:
»indkomstopgørelsen«.
6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
7. § 14 I og § 15 L ophæves.
8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:
»Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres
til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.
10. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.
12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4.
pkt., ophæves.
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven)».
2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.
3. I kapitel 2 affattes titlen således:
»Den skattepligtige indkomst«.
4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og
formueskat«.
5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
7. § 22 ophæves.
8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:
»stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.
10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal
medregnes i den skattepligtige formue, og«.
11. I Afsnit II A affattes titlen således:
»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.
12. § 53 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6«
til:»Stk. 5«.
14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§
53 A, stk. 2,».
§ 15
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».
2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat«
udgår.
3. § 19, stk. 2-8, ophæves.
4. § 19 a ophæves.
§ 16
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.
399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring: I § 5 A ændres tre
steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.
§ 17
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
3«.
2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af
foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og
lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt
brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat
karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved
opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og
passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort
efter reglerne i disse love.
Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang
fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn
til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i
ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov
henførte del af ejendomsværdien.
Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,
jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I
i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i
selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,
medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelsværdien.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 18
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:
»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8
Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast
ejendom beliggende i udlandet, skal dog selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«.
3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:
»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«.
4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved
indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.
5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :
»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt., kan skatteministeren
bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.«.
6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :
»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en
kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive
kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale
skattemyndighed.«.
7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk.
3-4.«.
8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger
at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II,
eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13.«.
9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:
»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.
10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår:
»og formue«.
11. Efter § 6 A indsættes:
» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig
fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.
Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,
anvendelse.«.
12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk.
2,»: »§ 6 B,».
13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i
depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige
told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede
aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er
foretaget i en fysisk persons navn.
Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse
den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og
skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.
14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
15. § 13 A, stk. 3, ophæves.
16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»:
»§ 6 B,».
17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.
18. § 16, stk. 4, ophæves.
19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af §§ 11 A-11 D, jf. § 13 A, samt for
overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«.
20. I § 21 udgår: »eller formue« og
»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.
§ 19
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.
1 og § 24 udgår: »og formue«.
2. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.
3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og
»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.
4. I § 24 udgår: »eller formue«.
§ 20
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i
lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat til staten«.
2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:
»Indkomstskat«.
3. §§ 12-14 ophæves.
4. I § 42 udgår: »eller Formue«.
§ 21
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.
§ 22
I lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til
administration af skatter og afgifter, jf. lov nr. 893 af 21. december 1991,
som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk.
2, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
§ 23
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af
4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 24
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf.
dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,
gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af
ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9,
omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte
lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den
uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb.
Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til
handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om
den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med
fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil
udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud
erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld
fragår til kursværdien.«.
2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.
3. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den
skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,
3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld
til kursværdien.«.
4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat
m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.
5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,
1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.
6. § 22 b, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.
§ 25
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af
studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår
ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,
der ved indkomstårets udgang«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,
som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:
1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og
pantebreve i depot,
2) ejendomsværdi af danske ejendomme,
3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,
4) anden formue,
5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,
pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,
pantebreve i depot og studiegæld, og
6) anden gæld.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.
2-3« til: »stk. 2-4«.
§ 26
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: I § 1, stk. 1
og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 27
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Ved lov nr. 1105 af 20. december 1995 blev det vedtaget at
afvikle formueskatten således, at denne vil være afviklet fra og med
indkomståret 1997.
Afviklingen af formueskatten er et led i finanslovsaftalen for 1996 mellem
Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og
CentrumDemokraterne, samt Det konservative Folkeparti.
Ved loven i december 1995 blev der alene gennemført de ændringer i
bundfradraget og formueskatteprocenten, som var nødvendige for, at
afviklingen af formueskatten kunne få virkning allerede fra 1996. Således
blev bundfradraget for 1996 forhøjet til 2.400.000 kr. og
formueskatteprocenten nedsat til 0,7 pct.
Med virkning fra og med 1997 er formueskatten helt afskaffet, og
formueskatteprocenten således 0 pct.
Den skattepligtige formue benyttes i en række forskellige sammenhænge i
skattelovgivningen. Ved nærværende lovforslag fremsættes forslag om de
ændringer af redaktionel og materiel karakter, som er en konsekvens af, at
der for fremtiden ikke længere skal foretages en opgørelse af den
skattepligtige formue. Det medfører ændringer i skattelovgivningen, hvor der
er fastsat regler i relation til opgørelsen af den skattepligtige formue.
Ændringerne foreslås at have virkning fra og med indkomståret 1997, idet
der for indkomståret 1996 for sidste gang skal foretages en opgørelse af den
skattepligtige formue.
Samtidig med gennemgangen af skattelovgivningen er det undersøgt, om der i
andre ministeriers lovgivning er regler, der forudsætter anvendelse af
formueoplysninger. Lovforslaget indeholder således også ændringer i andre
ministeriers lovgivning, der er nødvendige som følge af afskaffelsen af den
skattepligtige formue som beskatningsgrundlag.
Formueoplysninger i skattelovgivningen bruges imidlertid ikke kun til
opgørelsen af den skattepligtige formue, men indgår som en væsentlig del af
kontrolarbejdet vedrørende indkomstopgørelsen. Formueoplysninger anvendes til
kontrol af, om der er en naturlig sammenhæng mellem skatteyderens indkomst og
forbrug. Formueoplysninger anvendes således også for den store kreds af
skatteydere, hvis formue er under den skattepligtige grænse.
Formueoplysninger er et så afgørende element i kontrollen af
indkomstopgørelsen, at der fortsat findes grundlag for i et vist omfang at
bevare formueoplysninger til dette brug.
Dertil kommer, at formueoplysninger i vid udstrækning anvendes på det
sociale område ved tildeling af sociale ydelser som f.eks. kontanthjælp.
Lovforslaget indebærer derfor ikke en afskaffelse af formueoplysningerne,
men en begrænsning af selvangivelsespligten vedrørende formue. I korte træk
betyder det, at de gældende indberetningspligter vedrørende formue
opretholdes, hvorimod pligten til at selvangive disse formueoplysninger
afskaffes, og de indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en
indberetningspligt for børsnoterede aktier i depot. Lovforslaget indebærer
den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal selvangive oplysninger om
formue her i landet. Som modvægt til forslaget om at lempe
selvangivelsespligten vedrørende formue stilles der forslag om, at
skattepligtige efter behov administrativt kan pålægges at afgive en
kapitalforklaring eller at oplyse om ændringer i formuen over indkomståret.
2. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.
En anden følge af formueskattens afskaffelse er, at der er grundlag for at
afskaffe kurslisten for de ca. 80.000 unoterede aktie- og anpartsselskaber.
Aktier og anparter, som ikke er børsnoterede, medregnes efter gældende
regler ved opgørelsen af den skattepligtige formue efter en kurs
(skattekurs), der beregnes af Told- og Skattestyrelsen. Skattekurserne
optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes efter regler, der
er fastsat af Ligningsrådet, og er alene et stærkt formaliseret skøn over
aktiernes og anparternes handelsværdi til brug ved formueopgørelsen.
Med formueskattens afskaffelse er der ikke længere brug for en årlig
offentliggørelse af kursen på unoterede aktier og anparter. Kurslisten
foreslås derfor afskaffet. Det indebærer administrative lettelser for
TOLD-SKAT, idet udarbejdelsen af kurslisten er forholdsvis ressourcekrævende.
Afskaffelse af skattekursen vil få betydning for andre områder end
formuebeskatning.
Udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse
af unoterede aktier og anparter mellem interesseforbundne parter, ved
dødsbobeskatning og ved beregning af bo- og gaveafgift, er
handelsværdien , jf. således cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt.
17 (værdiansættelsescirkulæret). Hvis handelsværdien ikke kendes, fordi de
pågældende aktier eller anparter ikke har været omsat, eller fordi de
stedfundne omsætninger ikke er egnet til at lægge til grund som handelsværdi,
kan man ifølge cirkulæret falde tilbage på skattekursen, hvilket meget ofte
er sket i praksis. Normalt foretages kursberegningen på grundlag af
selskabets senest afsluttede regnskabsår. I særlige tilfælde kan det aktuelle
regnskabsår dog lægges til grund, navnlig hvis overdragelsen er sket kort tid
før regnskabsårets udløb. I ingen af disse situationer er det muligt at bruge
selve kurslisten direkte, fordi den ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor der
sælges, udloddes eller gives gave, men beregningsreglerne anvendes manuelt
ved anvendelse af det seneste regnskab m.v. Beregningsreglerne og
skattekurserne har ofte været kritiseret for at være upræcise, og ikke udtryk
for en reel værdiansættelse. Skattekurserne er typisk lave, selvom der også
kan findes eksempler på det modsatte.
Det kunne overvejes at opretholde beregningsreglerne for skattekursen til
brug for disse tilfælde, men man vil ofte komme ud for meget store
unøjagtigheder, som har langt større betydning ved overdragelse m.v. end ved
formuebeskatning. Det foreslås derfor, at der foretages en individuel konkret
fastsættelse af værdien i de tilfælde, hvor denne skal lægges til grund ved
skatte- og afgiftsberegning, uden at der foreligger en handelspris fra
overdragelse mellem uafhængige parter. Det vil være muligt at foretage et
konkret skøn. Det viser praksis omkring fastsættelsen af de såkaldte
»19. maj-kurser«, jf. nedenfor.
Ved skattereformens udvidelse af aktieavancebeskatningen blev det muligt
at få fastsat en handelsværdi pr. 19. maj 1993 af Ligningsrådet, som sikrer,
at skattefri avancer, der er optjent før denne dato, fortsat friholdes for
beskatning. For at den fremtidige skattepligtige aktieavance bliver så lille
som mulig, er aktionæren interesseret i, at værdien pr. 19. maj 1993, der
anvendes som anskaffelsessum ved beregning af avance, bliver høj, og dermed
typisk højere end skattekursen. Siden skattereformen har Ligningsrådet i
flere hundrede tilfælde givet bindende forhåndsbesked på den såkaldte 19. maj
1993 kurs, som udgør indgangsværdien for aktier og anparter ved beregning af
avance ved et senere salg. Denne 19. maj-kurs har typisk afveget meget fra
skattekursen.Ved fastsættelse af kursen, er der lagt vægt på en række
forskellige faktorer for at kunne fastsætte handelsværdien, uden at denne er
fastslået ved et egentligt salg. Kursen beregnet efter beregningsreglerne for
skattekursen kan anvendes, medmindre denne kurs ikke svarer til
handelsværdien for aktierne i det pågældende selskab. De sager, der er
afgjort, handler dermed netop om tilfælde, hvor den beregnede skattekurs ikke
svarer til den reelle handelsværdi. Problemet med hensyn til de beregnede
skattekurser er, at prisdannelsen for unoterede aktier ikke kan stilles op på
en simpel formel. En lang række momenter kan være med til at bestemme prisen,
og de enkelte momenters vægt kan variere fra selskab til selskab. I sagerne
om fastsættelse af kurserne den 19. maj 1993 er der derfor foretaget et
konkret skøn.
Ved dette skøn bruges skattekursen som det kendte udgangspunkt, der
justeres op og ned som følge af en række andre faktorer. Fremover kan man
vælge et andet udgangspunkt, f.eks. den indre værdi i selskabet, som er let
tilgængelig. Denne indgår allerede ved fastsættelse af »19.
maj-kursen«. Ved værdiansættelse i forbindelse med overdragelse mellem
interesseforbundne parter lægges skattekursen heller ikke længere alene til
grund. Der tages også her højde for andre forhold, som er bestemmende for
prisfastsættelsen. Derfor bør samme principper også anvendes ved arv og gave
efter boafgiftsloven. Det forekommer hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt
at skulle lægge en anden værdi til grund i disse situationer end ved andre
overdragelser.
Som anført indledningsvis har det altid været såvel lovens som cirkulærets
krav, at overdragelse skulle ske til handelsværdien.
I arve- og gavesituationen, hvor der netop ikke foreligger en uafhængig
overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for
fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge
formueskattekursen til grund.
Udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere
faktorer ved værdiansættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af
skattekursen.Det bevirker, at den beregnede værdiansættelse kan blive bedre
og mere realistisk. Når dette er muligt, findes det at burde gælde i alle
forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal danne grundlag
for skatte- og afgiftsberegning. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling
for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.
Derfor vil kurslisten blive afskaffet.Værdiansættelse af unoterede aktier
og anparter skal fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme
retningslinier som gælder ved fastsættelse af en »19. maj-kurs«.
Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdiansættelse, men i nogle
tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.
Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages
administrativt af Skatteministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told-Skat på ca. 3
mill. kr. til tilretning af edb-systemer, primært i 1997. I skønnet indgår en
udgift på ca. 1,5 mill. kr. vedrørende den foreslåede nye indberetningspligt
for børsnoterede aktier.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da der er
tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af formueskatten fra og
med indkomståret 1997.
Den påtænkte administrative afskaffelse af den årlige værdiansættelse og
offentliggørelse af kurserne på unoterede aktier og anparter og overgang til
værdiansættelse med udgangspunkt i den praksis, der blev anvendt i
forbindelse med fastsættelsen af kurserne den 19. maj 1993, vil kunne påvirke
provenuet af bo- og gaveafgiften. Der er ingen holdepunkter for nærmere at
skønne over denne ændring, men virkningen skønnes at være beskeden.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes hverken at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestememlser
Til § 1
Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 19 a, jf. lovforslagets § 15,
nr. 4. Efter denne bestemmelse nedsættes formueskatten vedrørende
hovedaktionæraktier med 60 pct. Når formueskatten er afviklet, vil
bestemmelsen være overflødig. Imidlertid indeholder bestemmelsen en
definition af, hvad der i skattemæssig forstand forstås ved hovedaktionærer.
Denne definition har betydning i en række andre regler i skattelovgivningen.
Det foreslås derfor, at den skattemæssige definition af hovedaktionæraktier
overføres til aktieavancebeskatningslovens § 11, som omhandler succession ved
familieoverdragelser af blandt andet hovedaktionæraktier.
Selve definitionen af hovedaktionæraktier foreslås ikke ændret.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af § 26,
stk. 3, ved lov nr. 362 af 10. juni 1987.
Til § 3
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 4
Foreninger, der er skattepligtige i medfør af fondsbeskatningslovens § 1,
stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af
foreningsformuen. Fradraget udgør en procentdel af foreningsformuen.
Efter de gældende regler i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, opgøres
værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens
almindelige regler.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om opgørelsen af andelsbeskattede
andelsforeningers formue i selskabsskattelovens § 14, stk. 2. Denne regel
foreslås i lovforslagets § 17, nr. 2, erstattet af nye bestemmelser i
selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, der direkte angiver opgørelsen af
formuen.
Fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, foreslås affattet således, at der om
opgørelsen af værdien af foreningsformuen henvises til de foreslåede
bestemmelser i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt., og stk. 3-7.
Til § 5
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af
formueskatten. Samtidig foretages en redaktionel ændring i forhold til
pensionsbeskatningsloven, idet tillægsskat er afløst af afgift.
Til § 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til § 7
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til § 8
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 9
Til nr. 1-13, 15-18, 20-21 og 24
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 14 og 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til nr. 22
Der henvises til bemærkningerne til § 18, nr. 15, 18 og 19.
Til nr. 23
Indkomståret 1996 er det sidste år med formueskat. Der vil ikke for senere
kalenderår end kalenderåret 1996 være nogen formueskat vedrørende ejerboliger
at opnå henstand i.
Til § 10
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 11
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til § 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til § 13
Til nr. 1-7 og 9-12
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til § 14
Til nr. 1-4 og 6-14
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af
personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til § 15
Til nr. 1
Henvisningen til formueskat i titlen foreslås ændret i konsekvens af
formueskattens afskaffelse.
Til nr. 2
Med afskaffelse af formueskatten fra 1997 bortfalder beregningsreglerne
for fastsættelse af formueskatten. Bestemmelsen herom foreslås i konsekvens
heraf ophævet.
Til nr. 3
De særlige regler for beregning af nedslag efter formueskatteloftet i
personskattelovens § 19, stk. 2-8 kan ophæves helt i konsekvens af
afskaffelse af formueskatten. Det medfører en betydelig forenkling af
beregningsreglerne i personskatteloven.
Til nr. 4
Hovedaktionærdefinitionen i personskattelovens § 19 a foreslås overført
til aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1.
Det særlige formuenedslag for hovedaktionæraktier bortfalder tilsvarende i
konsekvens af afskaffelse af formueskatten.
Til § 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, jf. forslagets § 14, nr. 12.
Til § 17
Til nr. 1 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til nr. 2
For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
dvs. andelsbeskattede andelsforeninger, udgør den skattepligtige indkomst en
procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang.
Ifølge selskabsskattelovens § 14, stk. 2, foretages opgørelsen af formuen
i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. Der ses dog,
jf. § 14, stk. 3, bort fra den del af indkomstårets overskud, der som
dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses
endvidere bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Ved skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af formuen
forstås reglerne i statsskattelovens §§ 12-14 (lovforslagets § 20, nr. 3) og
ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21 A (lovforslagets § 13, nr. 12),
der foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af formueskatten.
Statsskattelovens §§ 12-14 angiver, hvilke aktiver, der er
formueskattepligtige og hvilke aktiver, der ikke skal betales formueskat af.
Statsskatteloven afgrænser således det formueskattepligtige område. I § 12
angives henholdsvis hvilke genstande, der skal henregnes til den
skattepligtige formue og hvilke, der ikke skal henregnes til den
skattepligtige formue. § 13 bestemmer, at gæld kan fradrages ved beregning af
den skattepligtige formue. § 14 anviser, hvorledes værdien af fast ejendom,
værdipapirer m.v. skal fastsættes. Ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21
A, supplerer statsskattelovens bestemmelser, idet de fastsætter, hvorledes
værdiansættelsen af visse aktiver skal foretages ved formueopgørelsen.
Efter forslaget udgør foreningens formue, som danner grundlag for den
særlige indkomstopgørelse, foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere
angivne undtagelser. Ved den foreslåede opgørelse tilsigtes ingen ændringer i
gældende praksis efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2, og
statsskatteloven.
Det foreslås, at der ved opgørelsen af formuen skal ses bort fra goodwill
og lignende immaterielle rettigheder, suspensivt betingede rettigheder samt
brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat
karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages.
Det foreslås endvidere, at der ved opgørelsen af formuen ligeledes skal
bortses fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller
efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses endvidere bort
fra andele i andre andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3. Dette svarer til de gældende regler i selskabsskattelovens §
14, stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver efter
forslaget til handelsværdien på opgørelsesdagen, medmindre andet er fastsat.
Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,
samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling
af husdyrbesætninger, medregnes efter forslaget til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
ligningslovens § 18 A, stk. 2, og praksis.
Fast ejendom medregnes efter forslaget til den ved indkomstårets udgang
fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn
til ved vurderingen. Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes
dog til den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med et nedslag i
ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov
henførte del af ejendomsværdien. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i
statsskattelovens § 14, nr. 1, og ligningslovens §§ 18 B og 18 C, idet der
dog ved indarbejdelse af reglerne fra statsskattelovens § 14, nr. 1, er
anvendt en mere tidssvarende formulering. Der er ikke herved tilsigtet
materielle ændringer i forhold til gældende regler.
Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit III
medregnes ved opgørelsen af formuen til saldoværdien ved indkomstårets
udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af
bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit I, medregnes til saldoværdien ved
indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke
mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved
opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien. Bestemmelsen
svarer til gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19.
Gæld fradrages ved opgørelsen af formuen. Gælden ansættes til kursværdi.
Det svarer til de gældende regler i ligningslovens § 21 A, stk. 2.
Til nr. 4-5
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til § 18
Til nr. 2, 3, 5, 6, 11 og 13
Med formueskattens afskaffelse bliver det overflødigt at opretholde en
almindelig pligt til at selvangive formuen. Der sker således en forenkling af
selvangivelsespligten for den altovervejende del af skatteyderne, der har
helt ukomplicerede forhold.
Formueoplysninger bruges imidlertid ikke kun til formuebeskatning, men
også til efterprøvelse af indkomstopgørelsen. Således giver ændringerne i den
skattepligtiges formue fra indkomstårets begyndelse til indkomstårets udløb
et billede af størrelsen af den skattepligtiges indkomst i årets løb.
Med afskaffelsen af formueskatten har det ikke være hensigten at forringe
skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er
selvangivet korrekt. Der vil således også efter formueskattens afskaffelse
være behov for, at der for visse grupper af skattepligtige selvangives
formueoplysninger.
Endvidere anvendes de selvangivne eller indberettede formueoplysninger i
et vist omfang som grundlag for andre myndigheders administration.
Skattemyndighederne modtager ikke kun formueoplysninger fra
selvangivelsen, men også igennem de automatiske årlige indberetninger. Disse
formueindberetninger indgår i dag som udgangspunkt altid som en del af
indberetninger vedrørende formueafkast. Af hensyn til betydningen for
myndighederne af fortsat at have adgang til formueoplysninger, foreslås de
gældende pligter til at indberette formueoplysninger opretholdt.
Det foreslås, at der opretholdes en selvangivelsespligt vedrørende de
arter af formueoplysninger, der skal indberettes automatisk, men der skal kun
foretages selvangivelse, hvis formueoplysningen ikke er omfattet af
indberetningsordningerne, jf. nr. 2. Det betyder i praksis, at alene
oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske
indberetningspligt, skal selvangives. Herved opnås en ligestilling mellem
oplysning om formue her i landet og i udlandet.
Det foreslås, at der skal selvangives om værdien af fast ejendom
beliggende i udlandet. Skattemyndighederne har gennem
ejendomsvurderingssystemet adgang til oplysninger om fast ejendom her i
landet men ikke til oplysninger om fast ejendom beliggende i udlandet, jf.
nr. 2.
Det foreslås, at der indføres indberetningspligt vedrørende kursværdien af
børsnoterede aktier i depot. Der gælder allerede i dag en indberetningspligt
vedrørende aktier, der er deponeret i udlandet. Med den foreslåede
selvangivelsespligt styrkes kontrollen med beskatningen af aktieavance, og
der skabes ligestilling mellem oplysninger om børsnoterede aktier her i
landet og i udlandet, jf. nr. 13.
Der er visse grupper af skattepligtige - de såkaldt tungere lønmodtagere
og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligt - hvor der kan være
et udvidet behov for at selvangive formueoplysninger. Overfor disse grupper
har selv den gældende - begrænsede - pligt til at selvangive
formueoplysninger i visse tilfælde vist sig at være for mangelfuld, set ud
fra et kontrolmæssigt synspunkt.
Det foreslås derfor, at skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet, skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive
oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for
privatforbruget, jf. nr. 3. Hermed muliggøres et umiddelbart skøn over
forholdet mellem den selvangivne indkomst og årets forbrug.
For så vidt angår bogførings- eller regnskabspligtige, skal disse som
hidtil vedlægge selvangivelsen et skattemæssigt årsregnskab, der opfylder
visse mindstekrav, som fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet, jf. § 3 i skattekontrolloven. Der er ikke planer om at ændre
på disse bestemmelser som følge af formueskattens afskaffelse. Således skal
bl.a. værdiansættelsen af statusposter fortsat foretages efter de hidtidige
retningslinier, dvs. med udgangspunkt i handelsværdien på statustidspunktet,
med mindre andet følger af de hidtidige principper.
Det foreslås, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet,
skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive en
kapitalforklaring i forbindelse med selvangivelsen, jf. nr. 5 og 6. En
kapitalforklaring er en redegørelse for ændringerne i den skattepligtige
formue over indkomståret. Hermed muliggøres en vis kontrol af den selvangivne
indkomst. Hovedaktionærer vil herunder kunne afkræves oplysning om økonomiske
aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.
I de situationer, hvor en selvangivelsespligtig pålægges at afgive en
kapitalforklaring efter § 3, stk. 1, vil den pågældende i relation til
selvangivelsesfristen efter § 4, stk. 1, være at anse som regnskabspligtig.
Det betyder, at den pågældende er omfattet af selvangivelsesfristen 1. juli.
Det samme gælder en eventuel ægtefælle.
Det foreslås endelig, at skatteministeren, uden indstilling fra
Ligningsrådet, skal kunne bestemme, at navngivne fysiske personer skal afgive
oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for
privatforbruget, når der er et konkret kontrolbehov derfor, jf. nr. 11. Disse
oplysninger kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen eller
på andre tider af året. Den skattepligtige skal naturligvis gives en rimelig
frist til at efterkomme et sådant krav, vejledende en måned. Det kan
endvidere pålægges den pågældende person at selvangive sådanne oplysninger
for en række nærmere angivne fremtidige indkomstår.
Kompetencen til individuelt at kræve oplysninger om formuen primo/ultimo
samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget er henlagt til
skatteministeren, idet der er tale om et kontrolmiddel. Det er tanken, at
kompetencen ved en ændring af Sagsudlægningsbekendtgørelsen henlægges til
Told- og Skattestyrelsen med klageadgang til Ligningsrådet.
Manglende efterkommelse af påbud om at afgive en formueforklaring foreslås
sanktioneret på samme måde som manglende selvangivelse efter § 5, bortset
fra, at der ikke beregnes et skattetillæg. Det betyder, at en manglende
formueforklaring kan søges fremskaffet ved pålæg af daglige bøder, eller ved
at indkomstopgørelsen foretages skønsmæssigt.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af
personskattelovens § 19 a. Den skattemæssige definition af
hovedaktionæraktier og hovedaktionærer overføres til
aktieavancebeskatningslovens § 11. Der er således tale om en redaktionel
ændring.
Til nr. 8
Personer, som benytter kapitalafkastordningen, eller som deltager i
anpartsprojekter, er ikke bogførings- eller regnskabspligtige efter
bogføringsloven. Selvangivelsesfristen er således formelt den 1. maj for
disse personer. Dette er uhensigtsmæssigt, da eksempelvis skatteydere, som
deltager i anpartsprojekter, normalt ikke vil være i stand til at aflevere
selvangivelsen allerede 1. maj.
På baggrund af dette foreslås selvangivelsesfristen for personer (og deres
ægtefæller), som vil benytte kapitalafkastordningen, eller som deltager i
anpartsprojekter, og som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, ændret
fra 1. maj til 1. juli.
Til nr. 1, 4, 10, 12, 14, 16, 17 og 20
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 9
Forslaget præciserer, at skatteministeren kan fastsætte regler for klage
over kommunernes afgørelse om skattetillæg for ikke rettidig indgivelse af
selvangivelse.
Til nr. 15, 18 og 19
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af lov nr. 474 af 12.
juni 1996 om ændring af straffeloven, hvorved der i straffeloven blev indsat
almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Loven bygger på
betænkning nr. 1289 fra 1995, om juridiske personers bødeansvar, afgivet af
Straffelovrådet.
Ved loven er der i straffeloven indsat et 5. kapitel om strafansvar for
juridiske personer. Det er i forarbejderne til loven forudsat, at regler i de
enkelte love om kollektive enheders strafansvar afstemmes efter denne ændring
af straffeloven, således at kollektivansvaret fortsat hører hjemme i den
enkelte lov, hvor denne ansvarsform ønskes, og at straffeloven alene
indeholder almindelige udfyldende bestemmelser om ansvarssubjekt og
ansvarsbetingelser. I lovens forarbejder er det anvist, hvorledes sådanne nye
bestemmelser om kollektivansvar i de enkelte love bør udformes. Denne
anvisning er fulgt i dette lovforslag. Forslagene består i, at de hidtidige
bestemmelser i skattekontrollovens afsnit III og kildeskatteloven om
kollektive enheders strafansvar erstattes af standardhenvisninger til de nye
bestemmelser i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske
personer. Dette betyder for så vidt angår skattekontrolloven formelt, at også
kommuner og statslige myndigheder inddrages under strafansvaret, men på grund
af gerningsindholdet i strafbestemmelserne i skattekontrolloven, der vedrører
skattepligtiges forhold, er det vanskeligt at forestille sig, at offentlige
myndigheder kan ifalde et strafansvar efter disse bestemmelser. Der er dog
ikke fundet anledning til i lovforslaget formelt at fritage disse myndigheder
for strafansvaret.
Straffelovrådet foreslår i den nævnte betænkning, at bestemmelser om
objektivt individualansvar ophæves. På den baggrund foreslås, at det
objektive strafansvar efter § 18, 1. pkt., i skattekontrolloven, der er
pålagt virksomhedsejere for deres ansattes overtrædelser af § 13 i relation
til virksomhedens skatteforhold, ophæves. Dertil kommer, at bestemmelsen ikke
bruges i praksis.
Til § 19
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til § 20
Til nr. 1, 2 og 4
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Med afskaffelsen af formueskatten er der ikke længere behov for
statsskattelovens afgrænsning af formuegoder, der undergives
formuebeskatning. Bestemmelserne kan derfor ophæves.
Til § 21
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 22
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til § 23
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af
hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.
Til § 24
Til nr. 1
Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder reglerne for opgørelsen af
indskudskontoen.
Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, er en
konsekvens af afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne
i ligningslovens §§ 18 A-C.
Forslaget til § 3, stk. 4, 1.-2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse
i 1. pkt..
Forslaget til § 3, stk. 4, 3.-11. pkt., svarer til de gældende
bestemmelser i 2.-5. pkt. Den foreslåede bestemmelse i 12. pkt. svarer til
den gældende bestemmelse i 6. pkt., men bestemmelsen er konsekvensændret som
følge af formueskattens afskaffelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 17, nr. 2, hvor det nærmere er
beskrevet, med hvilken værdi aktiverne indgår i opgørelsen, idet opgørelsen
af indskudskontoen sker på samme grundlag som de pågældende aktiver medregnes
ved visse foreningers indkomstopgørelse.
Til nr. 2, 4 og 6
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Virksomhedsskattelovens § 8 indeholder reglerne om opgørelse af
virksomhedens afkastgrundlag.
Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 8, er en konsekvens af
afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne i
ligningslovens §§ 18 A-C.
Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i
virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-4. pkt., der, jf. ændringsforslaget
under nr. 1, foreslås erstattet af nye bestemmelser i 3.-10. pkt.
Efter forslaget til § 8, stk. 2, 3. pkt., skal de foreslåede nye regler i
§ 3, stk. 4, 3.-10. pkt. finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af
virksomhedens afkastgrundlag.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.
Til § 25
Til nr. 1 og 2
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af afskaffelsen af
formueskatten. Formuleringen i § 2, stk. 2, foreslås ændret, da der ikke
længere er tale om en ansættelse af formuen i skattemæssig forstand.
Til nr. 3 og 4
De under nr. 1 og 2 foreslåede ændringer er som nævnt alene af redaktionel
karakter, og det er ikke hensigten at ændre opgørelsen af lovens
årsindkomstbegreb, der ligger til grund ved beregningen af tilskud efter lov
om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.
Låntagers formueforhold indgår i opgørelsen af årsindkomsten og har hidtil
været defineret som låntagers skattepligtige formue, opgjort efter
skattelovgivningens regler. Selvom disse regler nu ophæves, er det hensigten
at videreføre den hidtidige måde, hvorpå låntagers formue opgøres. Det
foreslås derfor, at reglerne indføjes som et nyt stk. 4 i nærværende lov.
De formueaktiver, der indgår i den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 4, som
anden formue, vedrører f.eks. pantebreve, der ikke er i depot,
kontantbeholdninger, bil, campingvogn, lystbåd, andelsbeviser for
andelslejligheder, præmieobligationer, unoterede aktier, anparter og
investeringsforeningsbeviser. Som gældsposter, der indgår som anden gæld
efter forslagets § 2, stk. 4, nr. 6, medregnes f.eks. kursværdi af
pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter og policelån samt
skyldig restskat og B-skat vedrørende tidligere år.
For så vidt angår lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld vil reglerne først få virkning fra og med
tilskudsåret 1999/2000 (1. april 1999 til 31. marts 2000).
Til § 26
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om tilskud
til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld og lov om
kommunal indkomstskat. (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten
m.v.).
(Lovforslag nr. L 88).
Lovforslaget går ud på gennemføre de ændringer i skattelovgivningen og
andre ministeriers lovgivning som følger af afskaffelsen af formueskatten med
virkning fra og med indkomståret 1997.
Med afskaffelsen af formueskatten skal der ikke længere foretages en
opgørelse af den skattepligtige formue.
Lovforslaget indebærer den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal
selvangive oplysninger om formue her i landet, men alene visse formuetyper i
udlandet.
Formueoplysninger, der hidtil er anvendt til beregning af formueskatten,
indgår tillige som en væsentlig del af kontrolarbejdet vedrørende
indkomstopgørelsen. Dette er baggrunden for forslaget om, at en del
formueoplysninger fortsat skal tilgå skattemyndighederne. Det gælder primært
de formueoplysninger, som efter gældende regler indberettes af
pengeinstitutter m.v. til skattemyndighederne. De gældende
indberetningspligter vedrørende formue opretholdes således, hvorimod pligten
til at selvangive disse formueoplysninger afskaffes. Det foreslås, at de
indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en indberetningspligt
vedrørende børsnoterede aktier i depot.
Som modvægt til forslaget om at lempe selvangivelsespligten stilles der
forslag om, dels at grupper af skattepligtige skal kunne pålægges
administrativt at afgive en kapitalforklaring, dels at den enkelte
skattepligtige efter en konkret bedømmelse kan pålægges at oplyse om
ændringer i formuen over indkomståret.
Lovforslagets gennemførelse vil således indebære, at afskaffelsen af
formueskatten ikke vil betyde en væsentlig forringelse af
skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er korrekt
selvangivet.
Ved lovforslaget foreslås endvidere en lang række ændringer af rent
redaktionel karakter i forskellige skattelove, tillige med
konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,
hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte
personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.
2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres
»2-4« til: »5-7«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
2« til: »Stk. 5«.
§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor
overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte
personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de
overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien, og overdragelsen
sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.
For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset
aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af
§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede aktier i overdragelsen,
gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en
kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis
anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører forskellige
tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis
at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk.
2-4.
- - -
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit
hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1,
eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende der.
- - -
5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19
a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».
§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1
som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette
tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren
er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds,
eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
- - -
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.
§ 1. - - -
Stk. 3. Børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med
reglerne i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven). Den årlige regulering af ydelsesbeløbene har virkning
fra den 1. januar i kalenderåret til og med den 31. december i det samme
kalenderår.
2. § 14, stk. 2, ophæves.
§ 14. - - -
Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (personskatteloven) om reguleringstallet for
1988 finder tilsvarende anvendelse på ydelser efter denne lov.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves
§ 14, stk. 2 .
§ 14. - - -
Stk. 2. Det på kontoen indestående beløb medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige formue.
§ 4
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.
4 , således:
» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres
værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.
2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.
§ 5. - - -
Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af
foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige
regler.
§ 5
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af
17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og
tillægsskat« til: »afgift«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende
indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og
tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om
frigørelsesafgift.
- - -
§ 6
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov
nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i
personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1,
stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs
ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets
ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse
eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang,
selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.
§ 7
I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.
1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.
§ 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue skal
landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af:
1) normalhandelsværdien eller
2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end det under nr. 1) anførte.
- - -
Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelsen i stk. 1,
kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue
i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre
følgende procentdel af beløbet:
Indkomstår pct.
1993 til 1996 ............................ 33 1/3
1997 ..................................... 32
1998 og derefter ......................... 31
2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.
§ 8. - - -
Stk. 12. Forskelsbeløb, som endnu ikke er fradraget ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige
opføres som en særlig aktivpost. Andre skattepligtige skal give oplysning om
beløbet i selvangivelsen. Beløbet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige formue.
- - -
§ 8
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober
1996, ophæves § 16 .
§ 16. Foretagne henlæggelser til investeringsfonds kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
Stk. 2. Det på en konto for investeringsfond indestående beløb
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med det fulde beløb.
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(Kildeskat)».
Lov om opkrævning af
indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat)
2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk.
1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til:
»indkomstskat«.
§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i
overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
1. personer, der har bopæl her i landet,
2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et
tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på
grund af ferie eller lignende,
3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under
nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med
hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de
aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin
tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet
i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne
forbindelse med dansk statsborger,
4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt
til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran
under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos
dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse,
når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er
undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende
personer,
5. dødsboer, der skiftes her i landet.
- - -
§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer
a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed
udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til
indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i
landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord
på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted
på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til
befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med
hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden
besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses
ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,
b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra
a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,
c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i
medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,
d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten
omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller
deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten
omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan
virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er
udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten
omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten
omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-,
anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra
den første dag,
e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af
her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2,
stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i
lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29
eller § 29 S.
f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
g) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),
h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5,
i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk.
4,
j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført
om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet
sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet,
såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib
med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af
udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.
- - -
§ 4. - - -
Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her
i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og
formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne
lovs afsnit III og efter personskatteloven.
- - -
§ 40. Opkrævning af indkomst- og formueskat til staten,
virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal
indkomstskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med
reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m. v. opkræves efter
reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er
skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.
§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan
begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten,
folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller
kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge
skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision
eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne
med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til
sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt
skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen
oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de
ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om
lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i
A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der
skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
- - -
§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på
personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal indkomstskat,
kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og
henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i
skyldnerens aktuelle bopælskommune.
3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50,
stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.
§ 2. - - -
Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de
under stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og
andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.
§ 22. - - -
Stk. 4. Den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens
værdi ved indkomstårets udløb.
§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes
ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver
virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle.
Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i
1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.
- - -
§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig
skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den
foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes
af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville
tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og
skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue
beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende
indkomstår.
- - -
§ 97. Når den selvstændige skattepligt for en person, der anvender
et forskudt indkomstår, ophører af anden grund end den skattepligtiges død,
svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for
perioden fra kalenderårets begyndelse til skattepligtens ophør.
Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde svares der for
det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, et fuldt
års formueskat. Endvidere svares der for det kalenderår, hvori skattepligten
er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til
skattepligtens ophør.
Stk. 3. Formuen ansættes på grundlag af formuens værdi ved
skattepligtens ophør.
§ 98. - - -
Stk. 3. Hvor der skal svares formueskat efter § 97, finder
reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.
§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder
formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har
fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for
formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på
grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet.
Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører
formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for
skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22,
stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen,
opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på
skæringsdagen.
§ 110. Ved ophør af det privat skiftede bos formueskattepligt
efter § 20, stk. 4, 1. pkt., finder § 109, stk. 2, anvendelse, idet 15
måneders fristens udløb dog træder i stedet for skæringsdagen i den endelige
boopgørelse.
4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3.
pkt. og § 90 udgår: »og formue«.
§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue.
Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her
i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og
formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne
lovs afsnit III og efter personskatteloven.
- - -
§ 5 C. - - -
Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved
udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen
som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved
skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst og formue
opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning
efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold
til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13,
stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i
det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit.
Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3.
pkt. ikke anvendelse.
§ 21. Den skattepligtige indkomst og formue ansættes efter
skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af
nærværende lov.
§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes
ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver
virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle.
Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i
1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.
- - -
§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst og
formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98 og § 108.
5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes
afkast« til: »formueafkastet«.
6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:
»Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue
og« udgår.
§ 5. - - -
Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som
gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes
indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis denne er
fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det
kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.
Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved
modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden
havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker
beskatningen fortsat hos barnet.
- - -
Stk. 5. Beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov
om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til
lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,
samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige
formue og indkomst.
7. I § 6 ændres »Indkomst- og
formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.
§ 6. Indkomst- og formueskattepligten består med de af de
nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de
i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.
8. I Afsnit III affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
Den skattepligtige indkomst og formue
9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.
10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller
formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.
§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og
kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos
den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over
kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen.
Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af
ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører,
medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende
erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i
forening, behandles efter § 25 A.
11. § 34 ophæves.
§ 34. Besiddere af familiefideikommisser, jf. lov nr. 139 af 1.
maj 1954 § 2, stk. 1, anses i formueskattemæssig henseende som ejere. Det
samme gælder de i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 § 4 og lov nr. 139 af 1. maj
1954 § 6 nævnte indtægtsnydere med hensyn til kapitaler, der forbliver
båndlagt til indtægtsnydelse efter disse bestemmelser.
12. I Afsnit V affattes overskriften således:
»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.
Opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.
13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».
§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt
kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.
Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI
eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et
andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet
indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
- - -
14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 43. - - -
Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens
nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:
a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lignende.
b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse
har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser
samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens
Uddannelsesstøtte.
d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge
efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.
e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der
udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige
eller private fonds, legater eller lignende.
f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46,
stk. 1, og § 50, stk. 3, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en
nettoindkomst for erhververen.
h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en
person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.
i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har
været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det
er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte
eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den
udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har
ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den
udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person
ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har
haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende
kriterier finder tilsvarende anvendelse.
15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller
formue«.
§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig
skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den
foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes
af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville
tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og
skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue
beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende
indkomstår.
- - -
§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig
skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst eller formue, bestemmer
vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal
opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom
udfærdiges af skatteministeren.
16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn
til den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, fastsættes
disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i
overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og
formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.
Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat
grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over
for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomst- og
formueforhold. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i
hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den
foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om
redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives
redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige
bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans
formueforhold«.
18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i
indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans
oplysninger om de forventede indkomst- og formueforhold. I det omfang
skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen
tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen
af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give
nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for
den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomst- og
formueforhold, når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder
nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i
indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige
væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af
A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne
fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.
- - -
19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 56. - - -
Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige
virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet
afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet
afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den
person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme
måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år
har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden
virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat
eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den
indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der
besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som
henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den
indehold-elsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6
B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet
afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn
vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.
- - -
20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,
fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.
§ 62 A. - - -
Stk. 5. Anmodning, der indgives efter 1. juli i året efter
indkomståret, om ændret fordeling mellem ægtefæller i forhold til det
selvangivne af indkomster, fradrag, formue eller gæld kan uanset
bestemmelserne i §§ 24 A, 25 A og 26 A kun imødekommes, hvis der foreligger
særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør
ændringen påkrævet. Imødekommes en sådan anmodning, tilkommer der ikke den
skattepligtige rente som nævnt i stk. 3, 2. pkt., eller i § 62, stk. 3, 2.
pkt., af skattebeløb, som hidrører fra ændringen.
21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og
formueskatten« til: »Indkomstskatten«.
§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten
som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til
betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den
20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat for tiden forud for
det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling
senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med
betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden.
- - -
22. § 77 affattes således:
» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«.
§ 77. Er en af de i §§ 74, 74 A og 76 nævnte lovovertrædelser
begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller
lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne
i stk. 2-7.«.
§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori
skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller
i henhold til lov om social pension modtager eller får forskud på pension
eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og
personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder
en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det
pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller
delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand
med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter
reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest
4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om
slutskatteberegningen.
- - -
24. I § 100 udgår: »og af formuen«.
§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes
indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i
§ 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,
ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det
kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af
indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen
af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års
indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af
helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, og af formuen
ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet
for et år.
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
ophæves § 16 .
§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo
tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle
indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af
aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.
§ 11
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:
».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.
§ 2. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens
kapitel 2 og 3, skatteansættes af ligningsrådet. Ansættelsen omfatter:
1) særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;
2) kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3;
3) anden indkomst, der er skattepligtig her til landet;
4) skattepligtig formue.
- - -
2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig
formue«.
§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning udfærdiger
selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved
selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel
2 og 3, samt skattepligtig formue. Selvangivelse indgives til
ligningsmyndigheden efter ligningsrådets bestemmelse, jf. § 2.
- - -
§ 12
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af
4. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige
efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt.
dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner
betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen
henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.
Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke
fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet
ikke omfattes af § 3, stk. 1 eller § 4. Tilsvarende kan skattepligtige efter
kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på fordringer på selskaber,
hvorover den skattepligtige har eller har haft en bestemmende indflydelse som
omhandlet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller tab på fordringer på
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, hvor
fordringen ikke omfattes af § 3, stk. 1, eller § 4. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ved opgørelse af det
ikke-fradragsberettigede tab efter 5. og 6. pkt. finder § 6 B, stk. 1, 2.
pkt., tilsvarende anvendelse.
- - -
2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 6 B. - - -
Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og
selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere
tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i
personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen
som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer,
som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet
sikkerhed i aktier.
- - -
§ 13
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».
Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven)
2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 1. Ved påligningen af indkomst- og formueskat til staten
anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat
til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.
3. § 4 B ophæves.
§ 4 B. Ejendomme, der omfattes af § 14, stk. 5, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
formue med ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, efter
fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 6,
reguleret efter vurderingslovens § 2 A.
4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B,
udgår: »og formue«.
§ 5. - - -
Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører
en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før
udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
og formue over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.
- - -
Stk. 6. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af
renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den
pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og
formue. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører.
Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten
indtræder eller ophører.
- - -
§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over
den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 6, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue. Tilsvarende gælder, hvis
en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres
»indkomst- og formueopgørelsen« til:
»indkomstopgørelsen«.
§ 5. - - -
Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1
nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v.
vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over
den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af
indtægter og udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme
fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader
reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for
tilladelser efter 1. og 2. pkt.
- - -
§ 29. - - -
Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal
anvendes af den skattepligtige ved indkomst- og formueopgørelsen. Det gælder
dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den
skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 14 D. - - -
Stk. 3. I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler om klage
over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.
7. § 14 I og § 15 L ophæves.
§ 14 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes
beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18 b og
i lejelovens § 63 a.
§ 15 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en
ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens
§ 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes
eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller
gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede
ejerforening.
8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret
til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige
almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun
kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter
personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.
- - -
9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:
»Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres
til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.
10. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.
§ 18. Lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer,
tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i
den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der
overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2. Renter af sådanne lån kan kun i tilsvarende omfang bringes
til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på forsikringer,
for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis
tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.
12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4.
pkt., ophæves.
§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe,
der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5,
omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte
lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med
et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal
ved formueopgørelsen ansættes til den uafskrevne del af det i lovens § 8
nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A,
ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang,
for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct.
af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.
Stk. 2. Andre formueskattepligtige løsøregenstande bortset fra
varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.,
ansættes ved formueopgørelsen efter deres værdi i handel og vandel.
§ 18 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes fast
ejendom til den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret
efter vurderingslovens § 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig
virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for
formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af
den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter
vurderingslovens § 2 A. Udlejning til beboelse anses i denne forbindelse ikke
som erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3. For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig
virksomhed og til andet formål, gives der ved opgørelsen af den
skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et
nedslag beregnet som 40 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte
ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, som forholdsmæssigt
kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.
Stk. 4. Ved anvendelsen af reglen i stk. 2 bortses fra anden
anvendelse end anvendelsen til erhvervsmæssig virksomhed, hvor denne anden
anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens erhvervsmæssige
anvendelse. Reglen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor den erhvervsmæssige
anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens anvendelse til
andet end erhvervsmæssig virksomhed.
§ 18 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes
ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18 B
med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på
40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den
således regulerede ejendomsværdi.
§ 19. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i
selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes med mindst 80 pct.
af en til aktiens pålydende svarende andel i selskabets hele formue, opgjort
på grundlag af selskabets status ved udgangen af det til grund for selskabets
sidste skatteansættelse liggende regnskabsår efter de i lov nr. 149 af 10.
april 1922 §§ 12-14 indeholdte regler, medmindre særlige omstændigheder måtte
begrunde en lavere værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets formue kan
dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke
forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest
afsluttede regnskabsår. Ligeledes kan fradrages selskabsskatter, som er eller
kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.
§ 20. Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i
formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for
skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter
m.v. af den i statsskattelovens § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant
skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb
efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den
skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de
skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet.
§ 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan
kapitalværdien af løbende ydelser, såsom aftægts- og underholdsydelser, som
den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kun bringes til fradrag
i tilfælde, hvor den årlige byrde eller ydelse kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
§ 21 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue fradrages den
skattepligtiges gæld, jf. § 13, litra a, i statsskatteloven. Gælden ansættes
efter sit pålydende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved
formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra
fordringens pålydende, ansættes gælden efter en tilsvarende kurs.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes kursansættelsen
efter 1. punktum skal gennemføres for forskellige former for gæld.
Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter
realkreditinstitutter skal give underretning til låntagerne om den
skattemæssige kursværdi af gælden.
§ 27 E. - - -
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for
et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der
gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
- - -
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven)».
Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.
§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver
person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov
om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).
- - -
3. I kapitel 2 affattes titlen således:
»Den skattepligtige indkomst«.
Den skattepligtige indkomst og formue
4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og
formueskat«.
§ 18. - - -
Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter
reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen
dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige
præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr.
reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat
for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår højst
fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og
foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke
tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om
beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for
forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk.
- - -
5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5
år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været hovedaktionær i
et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for pensionsindbetalinger m.v.
foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær anses i denne forbindelse en
person, der alene eller sammen med de i personskattelovens § 19 a, stk. 3,
nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder
anvendelse for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående
indkomstår (10-års-perioden). Udgangen af året 10 år forud for året, hvori
skattepligten ophører, træder i stedet for udgangen af året 5 år forud for
det år, hvori skattepligten ophører.
- - -
6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 21 A. - - -
Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger
beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige
omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges
af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige
formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.
- - -
7. § 22 ophæves.
§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 39. - - -
Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om
klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.
9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:
»stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.
§ 50. Reglerne i stk. 2-6 gælder for:
1. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder
betingelserne i § 3,
2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4, og
3. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.
- - -
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes
statsskattelovens § 12.
10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal
medregnes i den skattepligtige formue, og«.
§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms-
eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at det
indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og at
renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.
11. I Afsnit II A affattes titlen således:
»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.
Indkomst- og formueskattepligtige forsikringsordninger m.v.
12. § 53 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6«
til:»Stk. 5«.
§ 53 A. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes
kapitalværdien af en livsforsikring, som er omfattet af stk. 1.
Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter
ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til
udbetaling af forsikringen.
- - -
Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse, såfremt
livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§
53 A, stk. 2,».
§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, §
49, stk. 2, § 50, stk. 3, og § 53 A, stk. 3, og 53 påhviler ejeren eller den,
der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er
berettiget til de pågældende udbetalinger. Indkomstskattepligten i henhold
til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte
eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af
udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i
henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.
§ 15
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».
Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven)
2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat«
udgår.
§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat
efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den
skattepligtige formue.
Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,
betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som
forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.
Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den
del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og
5. Fra og med 1997 udgør formueskatten 0 pct..
Stk. 4. Bundfradraget udgør 2.400.000 kr.
Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,
og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes
af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret
1996 2.400.000 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den
uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles
negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en
gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet,
overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved
beregningen af formueskatten for dødsåret. Bundfradrag kan dog ikke overføres
fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.
3. § 19, stk. 2-8, ophæves.
§ 19. - - -
Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune
samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser
bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten
efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med
det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter
indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan
dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og
indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.
Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og
dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst
(skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige
indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den
skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra
ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår.
Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes
skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan
ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller
omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af
skatteloftsindkomsten.
3) Skat efter § 6 a beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst
hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller
fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative
nettokapitalindkomst.
4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.
5) Skat efter § 8 beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst
hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det
negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.
7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1,
dels med skatteværdien af et personfradrag.
Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter
stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten,
der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og
indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende
beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter
nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige
ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og
statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem
deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og
statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles
formueskat henholdsvis statsindkomstskat.
Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2
og 5, 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996
udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For
indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.
Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der
bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter
virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten
opkræves eller tilbagebetales.
Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter
stk. 3-7.
4. § 19 a ophæves.
§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier
i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes
med 60 pct., jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der
ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.
Stk. 5. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den
del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem
den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan
henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til
staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede
formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan
henføres til aktierne.
Stk. 6. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages
nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til §
19, stk. 5.
§ 16
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.
399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring: I § 5 A ændres tre
steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.
§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er
ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra
den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet
af pensionsbeskatningslovens ! 53 A, stk. 1-4, tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse, efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.
§ 17
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
3«.
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i
udlandet, for så vidt de
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten
omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller
deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten
omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan
virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er
udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten
omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs-
eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første
dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan
virksomhed,
b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer
indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
d) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),
e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens §
43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes
til en person,
f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende
medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en
person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.
1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og
har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af
den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,
til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Bestemmelserne i personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.
kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
- - -
2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af
foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og
lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt
brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat
karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved
opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og
passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort
efter reglerne i disse love.
Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang
fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn
til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i
ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov
henførte del af ejendomsværdien.
Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,
jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I
i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i
selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,
medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelsværdien.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
§ 14. - - -
Stk. 2. Opgørelsen af formuen foretages i overensstemmelse med
skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra den del af
indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for
det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre
andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller
længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse
af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.
3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 33 A. - - -
Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk.
1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der
henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder
bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører
kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.
3, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert
selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.
- - -
4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter
§ 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår
værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for
anskaffelsessummen.
5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller
tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og
efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så
vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for
anskaffelsessummen.
- - -
§ 18
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:
»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8
Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast
ejendom beliggende i udlandet, skal dog selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«.
3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:
»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«.
§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for
skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst og formue, hvad enten den
er positiv eller negativ. Omfatter skattepligten alene indkomst, selvangives
alene indkomst.
Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet bestemmer
skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller
skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Skatteministeren kan
herunder bestemme, at skattepligtige, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om hovedposter i privatforbruget, eller at
hovedaktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, skal afgive
en kapitalforklaring.
- - -
4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved
indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.
§ 2. Selvangivelsespligtigen omfatter ikke:
1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre
de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller de ved indkomstårets
udløb ejede skattepligtig formue.
2) Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under
forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens §
48 C.
3) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, e eller g.
4) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,
hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.
5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,
hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i
selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en
betingelse, at foreningens formål udelukkede er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt.
6) Aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.
- - -
5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :
»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt., kan skatteministeren
bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.«.
6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :
»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en
kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive
kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale
skattemyndighed.«.
§ 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren
bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer
skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter
anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale
m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et
skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den
kommunale skattemyndighed. Er årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke
godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14
dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den kommunale
skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende
årsregnskabet.
- - -
7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk.
3-4.«.
§ 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal
senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette
selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres
ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a,
stk. 2-4.
- - -
8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger
at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II,
eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13.«.
§ 4. Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj i året
efter indkomstårets udløb. Selvangivelsesfristen for bogførings- eller
regnskabspligtige samt hermed samlevende ægtefæller er dog først den 1. juli.
Tilsvarende frister gælder for dødsboer.
- - -
9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:
»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.
10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår:
»og formue«.
§ 5. Foreligger en selvangivelse ikke rettidigt, betales et
skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst på 5.000
kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. Skatteministeren kan efter
ansøgning fritage helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
- - -
Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på
ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes
skønsmæssigt.
§ 8 S. Virksomheder med ejere, hvis indkomst og formue fra
virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, skal til brug for
skatteligningen uden opfordring hvert år indberette oplysninger fra det
fælles skatteregnskab til de statslige told- og skattemyndigheder vedrørende
det seneste indkomstår.
Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1
nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst og formue fra virksomheden. For
disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt
ejerandel og ejerperiode.
- - -
11. Efter § 6 A indsættes:
» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig
fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.
Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,
anvendelse.«.
12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk.
2,»: »§ 6 B,».
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A,
stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, stk. 2, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10,
10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., afgør skatteministeren, hvorvidt
han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse
ved pålæg af en daglig bøde.
- - -
13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i
depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige
told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede
aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er
foretaget i en fysisk persons navn.
Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse
den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og
skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.
§ 10. Skatteministeren kan bestemme, at indløsning af
udbyttekuponer vedrørende aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. kun må
foretages under iagttagelse af nærmere fastsatte legitimationsbestemmelser
m.v. for kuponejeren.
Stk. 2. Den, der udbetaler udbyttet, skal efter skatteministerens
nærmere bestemmelse indsende de fremkomne oplysninger om kuponindløsning til
de statslige told- og skattemyndigheder med oplysning om selskabets m.v. navn
og størrelsen af det udbetalte udbytte.
14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 10 F. Den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har
bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle
instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), har,
når formålet hermed fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden,
pligt til over for skattemyndighederne at dokumentere realiteten i de nævnte
dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri. Udbyderen
eller formidleren hæfter solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle
forhøjelse af den skattepligtiges indkomst- og formueskat, der fremkommer som
følge af, at de nævnte dispositioner ikke anerkendes som reelle ved
ligningen.
- - -
15. § 13 A, stk. 3, ophæves.
§ 13 A. - - -
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»:
»§ 6 B,».
§ 14. - - -
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt
eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler
ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, § 7, § 7 A, § 7 B,
§ 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q,
stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9
A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med
bøde.
17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.
18. § 16, stk. 4, ophæves.
§ 16. Skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse
modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis
ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger
efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af
selvangivelsesfristen.
- - -
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:
» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af §§ 11 A-11 D, jf. § 13 A, samt for
overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«.
§ 18. Har nogen på en virksomheds vegne til brug ved afgørelse af,
om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af
skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 13, kan
der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges
selskabet som sådant bødeansvar. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.
20. I § 21 udgår: »eller formue« og
»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.
§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15 eller 16 eller borgerlig
straffelovs § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte
lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til
skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene
består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 43, stk. 5, 6 og 7, i
lov om indkomst- og formueskat til staten finder tilsvarende anvendelse.
§ 19
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.
1 og § 24 udgår: »og formue«.
§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:
1) Skatteansættelse af indkomst og formue.
2) Godkendelse af opgørelse efter kildeskattelovens § 14, stk. 3,
værdiansættelse af aktiver og passiver, beregning af passivposter og bindende
forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde,
hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn
med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i
dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over
hele landet.
- - -
§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det
omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,
der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og
formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker
på en behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.
- - -
§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage
en sag om ansættelse af indkomst og formue, når der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,
at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af
sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
- - -
§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende
afgørelser:
1) Skatteansættelser af indkomst og formue.
2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16,
stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter
kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
3) Vurderinger af fast ejendom.
4) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning og beregning af passivposter
efter kildeskattelovens § 33 D.
5) Bindende forhåndsbesked.
6) Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for
Landsskatteretten.
- - -
§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når
den klageberettigede mener, at
1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om
indkomst- og formueskat til staten,
2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller
4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.
2. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.
§ 17. - - -
Stk. 3. Skatteministeren kan bemyndige Ligningsrådet til at afgøre
sager vedrørende efterbetaling af skat uden egentlig ændring af selve
skatteansættelsen og om bødeansvar efter bestemmelserne i lovgivningen om
indkomst- og formueskat til staten.
- - -
3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og
»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.
4. I § 24 udgår: »eller formue«.
§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når
den klageberettigede mener, at
1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om
indkomst- og formueskat til staten,
2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller
4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.
§ 20
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i
lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat til staten«.
2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:
»Indkomstskat«.
§ 1. Indkomst- og Formueskat til Staten udredes aarlig efter de i
nærværende Lov indeholdte Regler:
3. §§ 12-14 ophæves.
§ 12. Som skattepligtig Formue betragtes, med de i § 10 og i det
følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede
rørlige og urørlige Formue. Skattepligtig er saaledes navnlig:
a. Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt
i Behold værende afgrøde i Sæd, Hø, Halm osv., for saa vidt saadanne
Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent for at holde
Ejendommen i behørig Driftstilstand;
b. Skibe;
c. Varer, Raastoffer og andet Løsøre;
d. udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer,
Kommandit- og andre Selskabsandele;
e. reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller
Arvefæsteafgifter, samt overhovedet alle vedvarende Rettigheder og
Fordringer, der har en værdi, som kan ansættes i Penge.
Til skattepligtig Formue henregnes ikke:
1. Møbler, Husgeråd, Gangklæder, Smykker og andet til husligt Indbo
hørende Løsøre, samt Bog- og Kunstsamlinger eller lignende; for saa vidt
derimod den skattepligtige anvender slige Genstande i sin Næring eller driver
Handel med dem eller i øvrigt besidder dem i Forretningsøjemed, er de
formueskatten underkastet.
2. Suspensivt betingede Formuerettigheder, saasom Retten til en endnu ikke
forfalden Livsforsikringssum, Retten til den fremtidige Besiddelse af en
Kapital, hvoraf en anden foreløbig har Rentenydelse, o.lign. Naar den, der
har Ret til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, er Descendent af eller
arveberettiget efter Rentenyderen, svarer Rentenyderen Formueskat af
Kapitalen. Det samme gælder i alle Tilfælde, hvor Rentenyderen selv har
fraskrevet sig Retten til Kapitalen, ligesom den, der har baandlagt en
Kapital til Fordel for andre, men saaledes at Renten foreløbig skal tillægges
Kapitalen, vedvarende svarer Formueskat af denne.
3. Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af offentlig eller
privat Natur, der er tillagt enkelte Personer for Livstid eller kortere Tid,
saasom Ret til Pension, Livrente, Overlevelsesrente, Annuitet,
Klosterhævning, Fribolig, Aftægtsydelse, Ydelse ifølge Forsikring for
Ulykkestilfælde o.desl.
§ 13. Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at
fradrage i den samlede Aktivmasse:
a. Den skattepligtiges Gæld;
b. Kapitalværdien af Pensioner, Aftægtsydelser og andre Periodiske
Ydelser, som det paahviler den skattepligtige at udrede.
§ 14. Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at
iagttage:
1. Faste Ejendomme sættes til den Værdi, hvortil de er vurderet til
Ejendomsskyld med Fradrag af Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet
Hensyn er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld, og med Tillæg af Værdien
af Besætning, Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel. For saa vidt en
Ejendom ikke maatte være vurderet til Ejendomsskyld paa det tidspunkt, da
Ansættelse efter nærværende Lov finder sted, bliver Værdiansættelsen at
foretage efter de i Loven om Ejendomsskyld foreskrevne Regler.
2. Værdipapirer ansættes, for saa vidt de noteres paa Københavns Børs,
efter Kursværdien, i modsat Fald efter deres paalydende, medmindre det
skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.
3. Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.
4. .....
5. Reelle Privilegier samt vedvarende Indkomster og Ydelser (§ 12, e)
ansættes efter den Vederlagssum der kan paaregnes opnået for dem.
4. I § 42 udgår: »eller Formue«.
§ 42. Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et
Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for
lidet erlagte Skat.
Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt
med dennes dobbelte Beløb, jf. herved § 40, 2 det Stykke Nr. 5, - paahviler
der enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde
Indkomst eller Formue uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet
Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal
efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved
Domstolene.
Beløbet kan inddrives ved Udpantning.
For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for
Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos
Vedkommende er Boet ansvarlig for Beløbet.
§ 21
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.
§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan
næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at
opgøre deres varelagre på grundlag af:
1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller
2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen)
eller
3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.
- - -
§ 22
I lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til
administration af skatter og afgifter, jf. lov nr. 893 af 21. december 1991,
som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk.
2, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den
skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret
opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg
af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i
lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Godtgørelsen efter denne lov og indtægtsførte henlæggelser efter
virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke ved opgørelsen.
- - -
Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes
i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk.
1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.
- - -
§ 23
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af
4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 2. - - -
Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens
regler yderligere betinget af, at alle ejerne
a) anvender reglerne i denne lov,
b) har anvendt samme regnskabsperiode, jf. § 3,
c) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har anvendt samme
driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger,
d) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne
virksomhed,
e) ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af personer m.v., som er
angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.
- - -
§ 24
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf.
dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,
gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af
ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9,
omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte
lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den
uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb.
Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til
handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om
den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med
fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, anvendes denne.Driftsmidler, der hidtil
udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud
erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld
fragår til kursværdien.«.
§ 3. - - -
Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum
eller den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter §§
18 B-18 C i ligningsloven og af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den
formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter
ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, medregnes
til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det
omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.
Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal
anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien.
Virksomhedens gæld fragår med den formueskattepligtige værdi.
- - -
2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.
§ 6. - - -
Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5,
samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og
formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne
vedrører.
3. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den
skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,
3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld
til kursværdien.«.
§ 8. - - -
Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum.
Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet
vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke
medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver
medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag
efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige,
indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige
afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
anvendes denne. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld med den
formueskattepligtige værdi.
4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat
m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.
§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige
efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomst- og
formueskat m.v.
- - -
5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,
1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.
§ 22 a. - - -
Stk. 5. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets
begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,
jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres
kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk.
2, 1.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
- - -
6. § 22 b, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.
§ 22 b. - - -
Stk. 10. Foretagne henlæggelser til konjunkturudligning kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Indestående på konto
for konjunkturudliging medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
- - -
§ 25
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af
studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår
ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,
der ved indkomstårets udgang«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,
som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:
1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og
pantebreve i depot,
2) ejendomsværdi af danske ejendomme,
3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,
4) anden formue,
5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,
pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,
pantebreve i depot og studiegæld, og
6) anden gæld.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.
2-3« til: »stk. 2-4«.
§ 2. - - -
Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2
a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det
kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen af årsindkomsten ses
der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det
indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget, og
der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige
formue, der overstiger 52.600 kr.
Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af
det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst
opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat
i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af
75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 52.600
kr.
Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres en gang årligt
for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor
tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter
reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de
aktuelle afrundede beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten.
§ 26
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: I § 1, stk. 1
og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
§ 1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat påhviler enhver
person, der er indkomstskattepligtig til staten efter § 1, jf. §§ 3-5, i lov
om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).
Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts indtræden og
ophør gælder reglerne om indtræden og ophør af indkomstskattepligt til
staten, jf. afsnit II i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for
personer m.v.
§ 2. - - -
Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 4, i
loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat),
svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for
sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af
de regler, der gælder for beregningen af kommunal indkomstskat i Københavns
Kommune. Hvis den pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler,
der gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, i
fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet tilfalder
statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her
til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i
nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5.
september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til
den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i
§ 2 nævnte tilknytning.
- - -
§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e)
i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., er
pligtige til at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der
svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der
oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens §
21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens
afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra
j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48
C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske
nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag,
nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.
Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale
udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele
procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for
de pågældende personer.
- - -
§ 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat af personer samt af
de kirkelige afgifter gælder de i loven om opkrævning af indkomst- og
formueskat for personer m.v. indeholdte bestemmelser.
Efter 2. behandling den 17. december 1996
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde,
hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte
personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.
2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres
»2-4« til: »5-7«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
2« til: »Stk. 5«.
5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19
a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».
§ 2
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.
2. § 14, stk. 2, ophæves.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves
§ 14, stk. 2 .
§ 4
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk.
4 , således:
»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres
værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk.
2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«
§ 5
I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af
17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og
tillægsskat« til: »afgift«.
§ 6
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov
nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i
personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
§ 7
I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr.
1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.
2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.
§ 8
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober
1996, ophæves § 16 .
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskat)». 2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, §
73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50,
stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.
4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk.
1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.
5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes
afkast« til: »formueafkastet«.
6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til:
»Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og
»formue og« udgår.
7. I § 6 ændres »Indkomst- og
formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.
8. I afsnit III affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.
10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller
formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.
11. § 34 ophæves.
12. I afsnit V affattes overskriften således:
»Opkrævning af indkomstskat m.v.«
13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».
14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller
formue«.
16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans
formueforhold ved indkomstårets udgang«.
18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og
formueforhold« til: »indkomstforhold«.
19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster,
fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.
21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og
formueskatten« til: »Indkomstskatten«.
22. § 77 affattes således:
» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne
i stk. 2-7.«
24. I § 100 udgår »og af formuen«.
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
ophæves § 16 .
§ 11
I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding,
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til:
».«, og nr. 4 ophæves.
2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig
formue«.
§ 12
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af
4. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
2-4«.
2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 13
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst-
og formueskat« til: »indkomstskat«.
3. § 4 B ophæves.
4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5
B, udgår »og formue«.
5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres
»indkomst- og formueopgørelsen« til:
»indkomstopgørelsen«.
6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
7. § 14 I og § 15 L ophæves.
8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til:
»Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres
til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.
10. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.
12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4.
pkt., ophæves.
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår
»og formueskat«.
3. I kapitel 2 affattes overskriften således:
»Den skattepligtige indkomst«.
4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.
5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
7. § 22 ophæves.
8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til:
»stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.
10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal
medregnes i den skattepligtige formue, og«.
11. I afsnit II A affattes overskriften således:
»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12.
§ 53 A, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk.
6« til: »Stk. 5«.
14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§
53 A, stk. 2,».
§ 15
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».
2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.
3. § 19, stk. 2-8, ophæves.
4. § 19 a ophæves.
§ 16
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr.
399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4«
til: »§ 53 A, stk. 1-3«.
§ 17
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens
§ 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk.
3«.
2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af
foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og
lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt
brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat
karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved
opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og
passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort
efter reglerne i disse love.
Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang
fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn
til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i
ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov
henførte del af ejendomsværdien.
Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i
afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13,
jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I
i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af
formuen.
Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i
selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening,
medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af
handelsværdien.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 8.
3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af
indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 18
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.
2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8
Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast
ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«
3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af
skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller
regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«
4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved
indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.
5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren
bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er
bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en
kapitalforklaring.«
6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en
kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive
kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale
skattemyndighed.«
7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og
4.«
8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger
at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II
eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13.«
9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«:
»fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.
10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2,
udgår »og formue«.
11. Efter § 6 A indsættes:
» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig
fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en
rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse,
hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.
Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3,
anvendelse.«
12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk.
1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».
13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk.
2,»: »§ 6 B,».
14. § 10 affattes således:
» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i
depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige
told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede
aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er
foretaget for en person.
Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det
kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer
(CPR-nummer).
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og
skattemyndigheder indberettede oplysninger.«
15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og
formueskat« til: »indkomstskat«.
16. § 13 A, stk. 3, ophæves.
17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»:
»§ 6 B,».
18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.
19. § 16, stk. 4, ophæves.
20. § 18 affattes således:
» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1
eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for
overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
21. I § 21 udgår »eller formue«, og
»indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.
§ 19
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk.
1, og § 24 udgår »og formue«.
2. § 17, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og
»indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.
4. I § 24 udgår »eller formue«.
§ 20
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i
lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indkomstskat til staten«.
2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til:
»Indkomstskat«.
3. §§ 12-14 ophæves.
4. I § 42 udgår »eller Formue«.
§ 21
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.
§ 22
I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende
erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2,
1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., »indkomst- og formueskat«
til: »indkomstskat«.
§ 23
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af
4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e,
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.
§ 24
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som
ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi
med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven,
medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved
indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der
omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i
lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte
lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte
afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre
løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der
omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt
husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige
aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige
afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt
privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til
handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«
2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.
3. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den
skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4,
2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld
til kursværdien.«
4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat
m.v.« til: »indkomstskat m.v.«
5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,
1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«
6. § 22 b, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
§ 25
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af
studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår
ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen,
der ved indkomstårets udgang«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue,
som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af
1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og
pantebreve i depot,
2) ejendomsværdi af danske ejendomme,
3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,
4) anden formue,
5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter,
pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger,
pantebreve i depot og studiegæld og
6) anden gæld.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk.
2-3« til: »stk. 2-4«.
§ 26
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og
§ 14 ændres »indkomst- og formueskat« til:
»indkomstskat«.
§ 27
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld og lov om kommunal indkomstskat (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) Retsinformation · 28. december 1996
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- 1988 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 LSF 10 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER MV. OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ÆNDRING AF HOVEDAKTIONÆRBESKATNINGEN) Retsinformation · 8. januar 1991
- 1987 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE). Retsinformation · 21. maj 1988