1988 LSF 51 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. september 1988, foretages
følgende ændringer:
Efter § 33 B indsættes:
»§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste,
der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre
det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For
aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder
aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved
beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til
skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og
fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på
de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af
overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er
foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis
aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i
spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af
aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes
skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have
været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis
salget var foretaget af denne.
Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det
indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.
Læs alt
Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i
overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre
personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved
beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen
ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende
aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal
herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder
ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før
erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af
overdragerens selvangivelse.
Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved
overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en
eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen
indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden
for 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget
meddelelse om ændringen.
Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig
her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter § 2, stk. 1, litra d eller e.
Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til
landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en
dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må
anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
Stk. 10. Ved overdragelse til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte erhververe
gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af foranstående bestemmelser.«
§ 2
I § 14 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af
afskrivningsloven og forskellige andre skattelove. (Pristalsregulering af
afskrivningsgrundlaget m.v.) indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C, sidestilles med en arving, der
indtræder i boets skattemæssige stilling, jf. stk. 3, for så vidt angår
opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige afskrivninger
m.v. på bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger
erhvervet før 1. januar 1982.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som ændret ved § 3 i lov nr.
36 af 29. januar 1988, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor
overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, kan
parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne
aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier
omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset
aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af
§ 2 a. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren.
Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis
overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen og aktieposten udgør
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien,
gælder dog 5-års-reglen i § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af §
13. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det
tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke
er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1 eller erhververen
i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11, finder tilsvarende
anvendelse på aktier.«
2. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »aktier«:
»samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er
indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling«.
§ 4
I § 8, stk. 10, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger indsættes som et nyt 3. pkt.:
»Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i
kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser.«
§ 5
I § 4 A, stk. 2, i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 16. september 1988,
indsættes som 4. pkt.:
»Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i § 33 C i
kildeskatteloven.«
§ 6
Loven har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat hos personer
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. december 1987
foretages følgende ændringer:
Efter § 33 B indsættes:
»§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste,
der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre
det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For
aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder
aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved
beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til
skattemæssig af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og
fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på
de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af
overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er
foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis
aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i
spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af
aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes
skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have
været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis
salget var foretaget af denne.
Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det
indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.
Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i
overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre
personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved
beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen
ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende
aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal
herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder
ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før
erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af
overdragerens selvangivelse.
Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved
overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en
eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen
indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden
indenfor 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget
meddelelse om ændringen.
Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig
her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter § 2, stk. 1, litra d) eller e).
Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til
landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en
dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må
anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
Stk. 10. Ved overdragelse til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte erhververe
gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af foranstående bestemmelser.
§ 2
I § 14 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og
forskellige andre skattelove indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C, sidestilles med en arving, der
indtræder i boets skattemæssige stilling, jf. stk. 3, for så vidt angår
opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige afskrivninger
m.v. på bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger
erhvervet før 1. januar 1982«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor
overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3 nævnte personkreds, kan
parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne
aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier
omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3, gælder reglerne uanset
aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af
§ 2 a. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren.
Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis
overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen, og aktieposten udgør
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien,
gælder dog 5-års reglen i § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af §
13. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det
tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke
er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, eller
erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11 finder tilsvarende
anvendelse på aktier.
2. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »aktier«:
»samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11, er
indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling«.
§ 4
I § 8, stk. 10, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger indsættes som et nyt 3. pkt.:
»Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i
kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser«.
§ 5
I § 4 A, stk. 2, i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987, som
senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988 indsættes som 4. pkt.:
»Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i § 33 C i
kildeskatteloven«.
§ 6
Loven har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Forslaget er en genfremsættelse af L 190 fra folketingsåret 1987-88.
Lovforslag L 190 var til 1. behandling den 12. februar 1988, jf.
Folketingstidende sp. 6502-6533. Forslaget er en del af forliget fra juni
1988 omkring landbrugets finansiering, som er indgået mellem Det Konservative
Folkeparti, Venstre, Fremskridtspartiet, Det Radikale Venstre,
Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Der henvises til
tillægsbetænkning over forslag til lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme (L. 27) afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget
den 30. juni 1988.
Det foreslås at gennemføre regler om, at børn, børnebørn, søskende,
søskendes børn og søskendes børnebørn kan succedere (indtræde) i
overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af en virksomhed eller
en ideel andel til disse. Det foreslås at udforme reglerne i princippet
svarende til de regler, der gælder ved død. Herved skabes en ligestilling
mellem generationsskiftet ved død og generationsskiftet i levende live, der
afskaffer den tilskyndelse, skattelovgivningen i dag indeholder til at
udskyde generationsskiftet indtil dødsfaldet. Forslaget er baseret på
overvejelser i det af regeringen nedsatte sagkyndige udvalg om de skatte- og
afgiftsmæssige regler, der gælder for generationsskiftet i erhvervslivet.
Hvad er succession?
Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed medfører succession, at
overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. Ved
afskrivningsberettigede aktiver sker der således ikke i anledning af
overdragelsen nogen beskatning af det eventuelt for meget afskrevne. Til
gengæld fortsætter erhververen afskrivningerne på overdragerens
afskrivningsgrundlag, som om aktivet var anskaffet af erhververen på samme
tidspunkt og til samme pris som overdrageren.
Ved overdragelse af hovedaktionæraktier medfører successionen, at
overdrageren ikke beskattes af sin aktieavance. Beskatningen udskydes, indtil
erhververen selv afstår aktierne, og erhververen skal betragte sine aktier
som anskaffet til samme pris og på samme tidspunkt som overdrageren.
Forslagets baggrund.
Generationsskiftet inden for erhvervslivet kan efter den gældende skatte-
og afgiftslovgivning ofte udløse en meget kraftig skattemæssig belastning af
erhvervsvirksomhedernes økonomiske ressourcer.
Med henblik på at skabe et samlet overblik over den gældende skatte- og
afgiftslovgivnings betydning for generationsskiftet nedsatte den forrige
regering derfor i oktober 1983 et sagkyndigt udvalg, hvis arbejde har
resulteret i et samlet overblik over den gældende skatte- og
afgiftslovgivnings betydning for generationsskiftet. Udvalget afsluttede sit
arbejde i maj 1987 med afgivelse af betænkning nr. 1111/1987.
Udvalget har fremdraget det forhold, at der ved familieoverdragelse i
levende live kan blive tale om sammenstød mellem avancebeskatning hos
overdrageren og gaveafgift hos modtageren, når der ikke ydes vederlag. Selvom
der ydes et vist vederlag, vil avancebeskatningen hos overdrageren ofte kunne
være så byrdefuld for den virksomhed, der skal generationsskiftes, og som i
flertallet af tilfælde vil skulle præstere skatte- og afgiftsbetalingen, at
der gennem fremmedfinansiering eller bortsalg af dele af virksomheden skabes
risiko for dennes videreførsel, og iøvrigt for tab af arbejdspladser. I andre
tilfælde vil konsekvensen kunne være, at et i øvrigt ønskeligt
generationsskifte udskydes eller opgives som følge af skattebelastningen.
Et andet forhold, som udvalget har fremdraget, er den eksisterende
forskelsbehandling mellem generationsskifte ved død og generationsskifte ved
familieoverdragelse i levende live.
De foran omtalte økonomiske belastninger set i sammenhæng med det forhold,
at der ved generationsskifte ved død tillige skal udredes arvelodder til
medarvingerne, der også skal finansieres af virksomheden, har nødvendiggjort
regler om, at beskatningen ved dødsfald kan udskydes ved, at arvingen
indtræder i afdødes skattemæssige stilling.
Tilsvarende regler findes ikke for familieoverdragelse af en virksomhed i
levende live. Dette er uhensigtsmæssigt, idet reglerne tilskynder til, at
virksomheden først overdrages ved ejerens død, og på et tidspunkt, hvor den
næste generation måske finder det vanskeligt på een gang at overtage hele
virksomheden. Regler, der giver næste generation mulighed for at overtage
virksomheden i flere omgange, og fra et tidligere tidspunkt, vil således være
at foretrække både for virksomheden og for ejerne.
Disse fordele opnås, hvis der ligesom ved dødsboer åbnes adgang for, at
næste generation ved familieoverdragelser i levende live kan indtræde i
overdragernens skattemæssige stilling.
Ordningens nærmere udformning.
Hvilke personer.
I praksis sker testamentariske begunstigelser typisk til familien, og det
er derfor den, der benytter de gældende regler om succession ved arv. Ved
udformningen af en successionsordning med udgangspunkt i dødsboskattereglerne
er det derfor nærliggende at indrømme successionsadgang til familien, og det
foreslås i overensstemmelse hermed, at børn og børnebørn samt søskende og
deres børn og børnebørn kan succedere.
Hvilke aktiver.
Overdragelse af en personligt ejet virksomhed kan medføre overdragelse af
en række skatterelevante aktiver, dvs. aktiver, der kan afskrives, og
aktiver, hvor fortjenesten beskattes ved afståelse.
Det foreslås, at successionsadgangen skal omfatte alle en virksomheds
skatterelevante aktiver, ligesom ved død bortset fra almindelige aktier og
fast ejendom i det omfang, ejendommen beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven. Disse aktiver kan nemlig sælges skattefrit
efter henholdsvis 3 og 7 år, og det er derfor ikke fundet rimeligt at lade
dem være omfattet af successionsadgangen. Overdrages de således fra far til
søn indenfor 3 eller 7 år, opretholdes gældende regler, hvorefter en eventuel
fortjeneste beskattes hos faderen.
Som eksempler på tilfælde, hvor der er adgang til succession i en
virksomheds aktiver, kan herefter nævnes:
Afskrivningsberettiget fast ejendom
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler
Landbrugets husdyrbesætninger
Fast ejendom, når overdrager driver næring med køb og salg heraf
Aktier og obligationer, når overdrager driver næring med køb og salg heraf
Luftfartøjer
Skibe
Varelager, herunder landbrugets beholdninger.
Opregningen er ikke udtømmende. Om hovedaktionæraktier henvises til det
følgende.
For fast ejendom, der er erhvervet før 1982, er afskrivningsgrundlaget den
nominelle købesum og afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke.
Tilsvarende regler gælder for arvinger, der succederer i et dødsbo. For fast
ejendom, der erhverves i 1982 eller senere, udgør afskrivningsgrundlaget den
kontante anskaffelsessum og afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres. Samme
regler gælder for den arving, der succederer i en ejendom i et dødsbo.
Det foreslås, at successionsreglerne ved afskrivningsberettiget fast
ejendom ved familieoverdragelse i levende live udformes på samme måde som ved
død. Ved succession i en ejendom erhvervet før 1982 succederes i
ikke-pristalsregulerede afskrivninger. Er ejendommen erhvervet i 1982 eller
senere, succesderes i pristalsregulerede afskrivninger.
Ved fortjenester, der beskattes efter kursgevinstbeskatningsloven,
foreslås, at erhververen kan succedere i fortjeneste ved salg som led i
overdragerens næringsvirksomhed med køb og salg af værdipapirer, i
fortjeneste på værdipapirer modtaget som vederlag for leverancer og i
fortjeneste i form af kursgevinster på fordringer i fremmed valuta, der har
tilknytning til virksomheden.
Adgangen til at succedere forudsætter, at der sker
virksomhedsoverdragelse, enten ved at hele virksomheden overdrages, eller ved
at en ideel andel af hele virksomheden overdrages.
Virksomhed drives også i selskabsform. Det foreslås derfor, at der skal
være adgang til succession ved overdragelse af hovedaktionæraktier.
Det foreslås at betinge successionsadgangen af, at familieoverdragelsen
omfatter en vis mindstedel, idet overdragelsen skal have karakter af et
egentligt generationsskifte. Det foreslås herefter, at succession betinges
af, at de overdragne aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien i
selskabet.
For at undgå spekulativt prægede overdragelser foreslås endvidere, at
successionen gøres tidsubegrænset.
Det gælder dog ikke, hvis overdrageren i kraft af sin egen aktiebesiddelse
er hovedaktionær (uden hensyn til familien), og overdragelsen omfatter hele
aktiebesiddelsen. I disse tilfælde vil erhververen altid blive hovedaktionær
efter erhvervelsen. Her foreslås, at beskatningen som hovedaktionær ophører 5
år efter, at hovedaktionærens og hans families aktiebesiddelse er faldet til
under 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmeværdien. Dette er i
overensstemmelse med de almindelige regler om, hvor længe en person beskattes
som hovedaktionær.
Succession som valgfri ordning.
Ligesom det er tilfældet ved død, skal man fra skatteobjekt til
skatteobjekt kunne vælge, om man vil succedere eller ej. Erhververen kan ikke
(sammen med overdrageren) vælge, at han skal succedere i en del af et
skatteobjekt og lade være at succedere i den øvrige del. Ved flere på
hinanden følgende deloverdragelser af en virksomhed mellem de samme personer
skal man dog ved hver deloverdragelse tage selvstændig stilling til
succession, uanset hvad der blev besluttet ved forrige deloverdragelse.
Driftsmidler, som afskrives under eet, betragtes kun som et skatteobjekt.
Det samme gælder f.eks. varelager.
Hvis virksomheden samtidig overdrages til flere erhververe, kan hver af
dem (sammen med overdrageren) vælge succession uafhængigt af de øvrige.
Succession og beskatning af gaver.
Efter gældende ret beskattes avancen ved overdragelser, hvori der indgår
en gave på grundlag af gavens værdi. Gavens værdi indgår i erhververens
anskaffelsessum ved afskrivninger og ved videresalg. Som eksempel kan nævnes
lov om særlig indkomstskat, §§ 4 og 5. Dette gælder, uanset der samtidig skal
betales gaveafgift (undertiden indkomstskat) af gavens værdi.
Lovforslaget medfører en afvigelse fra disse principper, i og med at man
ved succession lægger vægt på overdragerens anskaffelsessum i stedet for
erhververens anskaffelsessum.
Passivposter.
Der stilles ikke forslag om at indføre regler om fradrag af passivpost ved
gaveafgiftsberegningen. Sådanne regler findes ved arv begrundet med, at den,
der overtager et aktiv med succession, overtager en skjult skattebyrde.
Passivposten fastsættes efter nærmere regler, således at den svarer til ca.
halvdelen af den skat, der skulle betales, hvis der ikke var succederet.
Passivposten skulle i givet fald fratrækkes ved gaveafgiftsberegningen,
som foretages af amtsskatteinspektoraterne. Passivpostens størrelse afhænger
imidlertid af skattemæssige forhold, som fremgår af selvangivelsen, der
indleveres til kommunen. Selvangivelsens afskrivninger får eksempelvis
betydning for en eventuel fortjeneste og dermed også for passivpostens
størrelse. Der skal altså ske et samarbejde mellem inspektorat og kommune. Et
sådant samarbejde vanskeliggøres af, at selvangivelse og gaveanmeldelse ikke
nødvendigvis indgives samtidig.
På baggrund af de administrative vanskeligheder har man valgt ikke at
stille forslag om beregning af passivpost.
Tab.
Ved arveudlæg fra dødsboer kan der ikke succederes, hvis
udlægsværdierne for virksomhedens aktiver er mindre end anskaffelsessummerne,
således at der ved salg ville være realiseret et tab.
En tilsvarende regel skal efter forslaget gælde for familieoverdragelser i
levende live. Herved undgås, at erhververen kan afskrive på overdragerens
afskrivningsgrundlag, uagtet handelsværdien på erhvervelsestidspunktet er
væsentligt lavere. Når der ikke er adgang til succession i tabsaktiver,
undgås også, at erhververen kan opnå en bedre stilling med hensyn til
tabsfradragets udnyttelse end overdrageren.
Underskud fra tidligere år.
Hvis en virksomhed f.eks. sælges fra far til søn med succession og straks
sælges videre af sønnen, flyttes beskatningen af fortjenesten fra faderen til
sønnen. Dette kan betyde, at sønnen får en indkomst, hvori han kan udnytte et
underskud, som ellers ikke kunne udnyttes. Det foreslås derfor, at underskud
fra - i dette tilfælde sønnens - indkomstår forud for erhvervelsesåret, ikke
må fratrækkes i fortjenesten hos sønnen ved dennes afståelse af virksomheden.
Udlandsrelationer.
De foreslåede regler om succession ved familieoverdragelser må ikke kunne
bruges således, at fortjeneste endeligt unddrages beskatning. Det foreslås
derfor, at succession ikke skal kunne finde sted ved overdragelse til
personer, der er hjemmehørende i udlandet, medmindre disse efter de regler,
der i øvrigt gælder, beskattes her til landet af fortjenesten ved videresalg.
Det betyder, at succession ikke kan ske ved overdragelse til en udlænding,
medmindre det overdragne skaber fast driftssted her i landet for udlændingen
eller er en del af dennes herværende faste ejendom. Ved videresalg af såvel
fast driftssted her i landet som fast ejendom medfører de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, at fortjenesten
undergives dansk beskatning. Specielt for skibe og luftfartøjer gælder, at i
henhold til de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster beskattes fortjenesten
ved videresalg i det land, hvor virksomhedens faktiske ledelse findes, uanset
om der er fast driftssted her i landet. Ved skibe og luftfartøjer kan et salg
til en udenlandsk slægtning, hvis det tillades, at dette sker med succession,
medføre, at fortjenester unddrages beskatning. Forslaget går derfor ud på, at
der aldrig skal kunne succederes ved salg af skibe og luftfartøjer til
udenlandsk slægt.
Ved videresalg af aktier beskattes fortjenesten typisk i det land, hvor
aktionæren er hjemmehørende. Også her kan salg med succession medføre, at
fortjeneste unddrages beskatning. Forslaget går derfor ud på, at aktier ikke
skal kunne overdrages til udenlandsk slægt med succession.
Administrative forhold.
Succession betyder, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling, jfr. ovenfor. Ved aktier er successionen i nogle tilfælde begrænset
til 5 år, efter at erhververen ophører at være hovedaktionær. I andre
tilfælde er den uden tidsbegrænsning, jfr. foran. Beslutning om succession
skal træffes senest i forbindelse med indgivelse af overdragerens
selvangivelse. Erhververens skattekommune skal med henblik på ligningen have
kontroloplysninger fra overdragerens skattekommune om afskrivningsgrundlag,
anskaffelsessum m.v. Dette er for så vidt ikke noget nyt. En almindelig
overdragelse uden succession af en virksomhed med afskrivningsberettigede
aktiver kan kræve kommunikation mellem overdragerens og erhververens
skattekommuner for at kontrollere, at overdrageren og erhververen fordeler
salgssummen ens mellem afskrivningsberettigede og ikke-
afskrivningsberettigede aktiver. Succession kendes også fra
dødsboskattereglerne, og det kan også - specielt for aktier - nævnes, at der
findes regler om tidsubegrænset succession ved skattefri fusion af
hovedaktionærselskaber. Hvis en person, der er hovedaktionær i et selskab,
skattefrit får ombyttet sine hovedaktionæraktier med aktier i et nyt selskab
i forbindelse med selskabernes sammenslutning, behandles han således altid
som hovedaktionær ved salg af de ny aktier.
Kontrollen med, om en person skal beskattes som hovedaktionær, må baseres
på de lokale skattemyndigheders noteringer.
Hvis adgangen til succession medfører, at flere generationsskifter
gennemføres over flere omgange (glidende generationsskifte), vil forslaget
kunne medføre en vis administrativ merbelastning. Det vil således
nødvendiggøre, at der skal føres et særskilt regnskab for hver ideel anpart,
der overdrages.
Provenumæssige forhold.
Successionen påvirker provenuet af særlig indkomstskat, almindelig
indkomstskat samt gaveafgift og arveafgift.
Den særlige indkomstskat påvirkes ved, at skatten af fortjeneste ved
afståelse af driftsmidler m.v. bortfalder som følge af successionen.
Tilsvarende gælder for genvundne afskrivninger på bygninger og for
fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier.
Der findes ikke tilgængelige oplysninger om omfanget af sådanne
overdragelser til familie. Der kan derfor ikke gives et underbygget skøn over
de provenumæssige virkninger.
Provenuet af den særlige indkomstskat skønnes at ville indbringe ca. 2.400
mill. kr. for 1988 med uændret lovgivning. Heraf kan provenuet af den særlige
indkomstskat i forbindelse med generationsskifte med et meget usikkert skøn
anslås at andrage ca. 200 mill. kr. fordelt med ca. 100 mill. kr. vedrørende
driftsmidler og bygninger og ca. 100 mill. kr. vedrørende
hovedaktionæraktier.
Hvis den foreslåede successionsadgang anvendes ved alle generationsskifter
kan provenutabet anslås til 200 mill. kr. årligt.
Det er imidlertid ikke givet, at provenutabet kommer op på 200 mill. kr.,
da den foreslåede adgang til succession næppe vil blive benyttet ved alle
generationsskifter. Dette gælder navnlig for generationsskifte med
afskrivningsberettigede bygninger.
Ved generationsskifte uden succession kan forøgelsen af
afskrivningsgrundlaget for bygninger overstige beskatningsgrundlaget for den
særlige indkomstskat f.eks. i kraft af en skattefri ejendomsavance. Endvidere
vil afskrivningsprocenten herudover typisk stige i forbindelse med
ejerskiftet. Skattebesparelsen ved de forøgede bygningsafskrivninger kan
derfor i nogle tilfælde overstige den særlige indkomstskat på mindre end 5
år. Dette indebærer, at de løbende skattebesparelser i disse tilfælde vil
være så store i forhold til størrelsen af den særlige indkomstskat, at det
ikke vil være fordelagtigt at benytte successionsadgangen.
Det må endvidere tages i betragtning, at provenutab vedrørende fortjeneste
på bygninger og driftsmidler ved succession gradvist vil blive neutraliseret
over en årrække, da successionen medfører lavere afskrivningsgrundlag og
dermed lavere afskrivninger, således at provenuet af den almindelige
indkomstskat vil blive større.
Det lavere afskrivningsgrundlag for maskiner, inventar og driftsmidler
medfører, at lovforslagets provenutab vil kunne indhentes i løbet af 6-7 år.
For bygninger er det ikke muligt på samme måde at angive, hvornår
provenutabet ved den foreslåede successionsadgang vil blive modsvaret af
højere indkomstskat.
Hvis ordningen medfører en fremrykning af generationsskiftet, så det sker
i levende live, vil provenuet af gaveafgiften formentlig vokse - især i
ordningens første år. Til gengæld reduceres provenuet af arveafgiften på et
senere tidspunkt. Ordningen medfører således en fremrykket afgiftsbetaling.
Faldet i arveafgiften skyldes dels den mindre arvemasse p.g.a. gaverne, dels
udhuling af progressionen i arveafgiften. Det sidstnævnte følger af, at der
ved beregning af arveafgift ikke tages hensyn til, om der tidligere er ydet
gaver. Gaveoverdragelse kan således medføre, at arveafgift plus gaveafgift
bliver mindre, end hvis overdragelsen udelukkende var sket ved arv.
Statsfinansielt vil fremrykningen af gaveafgiftsbetalingen formentlig ofte
kunne opveje tabet som følge af den nedsatte progression i arveafgiften.
En fremrykning af generationsskiftet må desuden antages at medføre en
forøget dynamik i de pågældende virksomheder. Nedgangen i skattebetalingen
ved generationsskiftet vil herudover give virksomhederne grundlag for
ekspansion. Disse effekter vil forøge det løbende provenu af indkomstskatten
fra såvel personer som selskaber. Der findes dog ingen holdepunkter for at
vurdere størrelsen af dette merprovenu.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til §§ 1 og 2
Kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse af nr. 892 af 22. december 1987,
er senest ændret ved lov nr. 312 af 25. maj 1987, jfr. Folketingstidende, sp.
9088, 9492, 9745,12298, 4641, tillæg B, sp. 2097. Lov nr. 197 af 18. maj 1982
om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove er behandlet
i Folketingstidende, sp. 2743, 3424, 6451, 6914, tillæg A 3435, tillæg B 555,
711, tillæg C 335.
Forslaget i § 1 til § 33 C i kildeskatteloven indeholder
successionsreglerne, som de foreslås for aktiver, der indgår i en virksomhed.
Særlige forhold omkring bygningsafskrivninger omfattes af forslagets § 2.
Særlige forhold omkring succession i hovedaktionæraktier behandles i § 3,
medens regler om forskelsbeløb og landbrugets husdyrbesætninger behandles i §
4. Særlige forhold vedrørende frigørelsesafgift omtales i § 5, og endelig er
ikrafttrædelsestidspunktet omtalt i § 6.
Forslaget til § 33 C indeholder et stk. 3, der vedrører spørgsmålet om,
hvordan pristalsreguleringen gennemføres i successionsåret, når der
succederes i pristalsregulerede afskrivninger.
Afskrivningsloven indeholder i § 2, stk. 3, 5. pkt., og i § 19 A, stk. 2,
6. pkt., en regel, der fastslår, at i tilfælde, hvor flere indkomstår træder
i stedet for samme kalenderår, foretages pristalsreguleringen ved slutningen
af det første indkomstår. Bestemmelserne betyder, sammenholdt med forslaget
til § 33 C, stk. 3, at i tilfælde af succession ved familieoverdragelser
foretages der i overdragelsesåret alene pristalsregulering hos overdrageren,
men ikke hos erhververen.
Samtidig følger det af afskrivningsloven, at overdrageren ikke har
afskrivningsret i afståelsesåret. Til gengæld kan erhververen afskrive.
Nedenstående eksempel kan illustrere overdragelse med succession ved
driftsmidler.
Saldoværdien af A's driftsmidler efter afskrivninger og pristalsregulering
udgør ved udgangen af år 1 i alt 1.000.000 kr. Saldoværdien overføres til
næste år som ny begyndelsessaldo for år 2. I år 2 overdrages driftsmidlerne
med succession til B. Inden overdragelsen anskaffer A en maskine til 240.000
kr. B anskaffer efter overdragelsen en maskine til 120.000 kr.
Pristalsregulering i år 2 er 5 pct.
Saldoværdi ved begyndelsen af år 2
(A's sidste indkomstår) 1.000.000 kr.
Pristalsregulering 50.000 kr.
5/6 x 240.000 200.000 kr.
1.250.000 kr.
1/6 x 240.000 40.000 kr.
Saldo pr. successionsdagen 1.290.000 kr.
+ 5/6 x 120.000 kr. 100.000 kr.
Den afskrivningsberettigede saldoværdi 1.390.000 kr.
B's afskrivningsgrundlag for år 2
(B's år 1) udgør: 1.390.000 kr.
§ 2 drejer sig om overgangsbestemmelserne i forbindelse med indførelsen i
1982 af en pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Pristalsreguleringen
blev indført med virkning for aktiver, der anskaffes den 1. januar 1982 eller
senere.
Det foreslås, at hvis en bygning, der er erhvervet før 1. januar 1982,
overdrages med succession, indtræder erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling og afskriver uden pristalsregulering efter samme
regler, som gælder for dødsboer.
Efter de for bygninger erhvervet før januar 1982 gældende regler afskrives
bygninger med de såkaldte høje begyndelsesafskrivninger i de første 10 år
efter anskaffelsen. Begyndelsesafskrivningerne udgør 6 pct. om året for
driftsbygninger indenfor landbrug, fiskeri, skovbrug, industri og lignende
samt lagerbygninger i forbindelse med disse virksomheder. De er 4 pct. om
året for biografer, teatre, forlystelsesetablissementer og lignende. De er 8
pct. om året for installationer foretaget før 1. januar 1982.
Efter de successionsregler, der gælder for arvingen i et dødsbo, afskriver
arvingen på den nedskrevne værdi, men med høje begyndelsesafskrivninger i 10
år og uden pristalsregulering. Efter forslaget skal erhververen ved en
familieoverdragelse med succession ligeledes afskrive på den nedskrevne værdi
ved successionen med høje begyndelsesafskrivninger i 10 år og uden
pristalsregulering.
Hvis successionen vedrører en bygning, som overdrageren har erhvervet den
1. januar 1982 eller senere, succederer erhververen i de pristalsregulerede
afskrivninger. Erhververen afskriver således på grundlag af overdragerens
oprindelige afskrivningsgrundlag under hensyntagen til de
pristalsreguleringer og nedskrivninger, der siden er sket.
Som for bygninger erhvervet før 1. januar 1982 kan der, afhængig af
bygningens benyttelse, foretages de såkaldte høje begyndelsesafskrivninger på
6 eller 4 pct. De høje satser kan benyttes, indtil summen af de samlede
(altså både overdragers og erhververs) afskrivningsprocenter overstiger 60
henholdsvis 40. For installationer er afskrivningsprocenten 8, som kan
benyttes, indtil de samlede afskrivningsprocenter overstiger 80.
Til § 3
Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 698
af 5. november 1987, jf. Folketingstidende sp. 00.
Bestemmelsen indeholder forslaget om succession i hovedaktionæraktier ved
overdragelse til afkom og til søskende og deres afkom.
Ifølge forslagets § 3, nr. 1, beskattes overdrageren ikke af fortjeneste
ved afståelse af aktier, når de overdragne aktier udgør mindst 15 pct. af
stemmeværdien. Det er en forudsætning, at overdrager og erhverver er enige
om, at beskatningen ikke skal ske. Erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, og en beskatning finder kun sted, såfremt erhververen
afstår aktierne. I så fald er det overdragerens anskaffelsestidspunkt og
-værdi, der lægges til grund ved beregning af fortjenesten.
Hvis overdrageren er hovedaktionær i kraft af sin egen aktiebesiddelse og
afstår alle sine aktier til erhververen, beskattes erhververen som
hovedaktionær i indtil 5 år efter, at hans og hans families aktiebesiddelse
eventuelt falder til under 25 pct. af aktiekapitalen eller under 50 pct. af
stemmeværdien. Dette er den almindelige regel i aktieavancebeskatningsloven,
som ville have været gældende for overdrageren, hvis han havde beholdt sine
aktier.
I andre tilfælde skal fremtidige aktieavancer beskattes som fortjeneste på
hovedaktionæraktier, uanset hvornår aktierne afstås, altså også ved afståelse
mere end 5 år efter erhvervelsen (tidsubegrænset succession).
§ 3, nr. 2, indeholder en bestemmelse om udlændinge. Efter forslaget kan
aktier ikke udlægges med succession til udlændinge, fordi disse ved
videresalg ikke beskattes til Danmark. For at forhindre, at forslaget omgås
ved salg med succession til den del af familien, som er flyttet her til
landet, men ikke har boet her længe nok til at være omfattet af reglerne om
beskatning ved fraflytning, foreslås det, at personer, som har erhvervet
aktierne med succession ved en familieoverdragelse og derefter fraflytter,
altid bliver beskattet af avancen ved fraflytning efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, uanset hvor kort tid de har boet i
Danmark.
Til § 4
§ 4 vedrører landbrugets husdyrbesætninger. Der henvises til
Folketingstidende, sp. 4047, 4900, 10148, 10506, tillæg A, sp. 2667, tillæg
B, sp. 603, 657, tillæg C 491.
Ved gennemførelsen af husdyrbeskatningsloven i 1981 ændredes reglerne for
værdiansættelsen af stamdyr. Ændringen medførte, at stamdyr ved opgørelsen af
nedskrivningsgrundlaget skulle medtages til en højere værdi end hidtil.
Værdien af besætningen skulle - efter nærmere regler - opgøres på grundlag af
normalhandelsværdien. Tidligere optoges besætningerne efter nærmere regler
til normalpriser, som ligningsrådet fastsatte til omkring 60-70 pct. af
handelsværdien. For at modvirke skatteskærpelser som følge af ændringerne
blev der samtidig givet regler om, at forskelsbeløbet (forskellen mellem
gammel og ny værdi) skulle fratrækkes i den skattepligtige indkomst, når
besætningen blev formindsket.
Ved overtagelse af en besætning med tilknyttet forskelsbeløb fra et dødsbo
sker successionen på den måde, at forskelsbeløbet lægges til den nedskrevne
værdi, som erhververen succederer i. Hvis den nedskrevne værdi med tillæg af
forskelsbeløbet er højere end handelsværdien på successionstidspunktet,
udelukkes succession i medfør af kildeskattelovens § 30, stk. 4, om tab.
Det foreslås, at successionen sker på samme måde ved familieoverdragelse
efter forslaget til § 33 C i kildeskatteloven, idet dog bemærkes, at det
følger af de almindelige regler, at overdrageren ikke kan nedskrive i
overdragelsesåret.
Til § 5
Ligningsloven har lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987 og er
senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988.
§ 4 A i ligningsloven vedrører reglerne om opgørelse af fortjeneste på
ejendomme, der sælges som led i ejerens næringsvej, og som har fået pålagt
frigørelsesafgift, fordi ejendommen er blevet inddraget under en byzone,
eller i et sommerhusområde, mens overdrageren har besiddet ejendommen. Denne
frigørelsesafgift kan fratrækkes ved opgørelsen af fortjenesten ved
overdragelsen. Det foreslås, som en konsekvens af forslaget om, at
successionen skal omfatte ejendomme erhvervet i næring, at en succederende
erhverver ved et senere salg skal have lov til at fratrække
frigørelsesafgift, der er pålignet hos overdrageren. Samme regel gælder for
arvingers succession i afdødes skattemæssige stilling.
Til § 6
Det foreslås, at loven får virkning for aftaler, der indgås den 1. januar
1989 eller senere.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat hos personer
(kildeskatteloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 312 af 25. maj 1987 foretages følgende
ændringer:
Efter § 33 B indsættes:
»§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste,
der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre
det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For
aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder
aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved
beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til
skattemæssig af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og
fradrag af tab ved slag behandles, som om de var anskaffet af erhververen på
de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af
overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er
foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis
aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i
spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af
aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes
skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have
været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis
salget var foretaget af denne.
Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det
indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.
Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i
overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre
personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved
beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen
ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende
aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal
herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder
ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før
erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.
Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af
overdragerens selvangivelse.
Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved
overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en
eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen
indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden
indenfor 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget
meddelelse om ændringen.
Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig
her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter § 2, stk. 1, litra d) eller e).
Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til
landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en
dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må
anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
Stk. 10. Ved overdragelsen til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte
erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af foranstående bestemmelser.
§ 2
I § 14 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og
forskellige andre skattelove indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C, sidestilles med en arving, der
indtræder i boets skattemæssige stilling, jfr. stk. 3, for så vidt angår
opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige afskrivninger
m.v. på bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger
erhvervet før 1. januar 1982«.
§ 14. Stk. 1. Et dødsbo skal anvende de hidtil gældende regler om
opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige afskrivninger
m.v., såfremt afdøde har anskaffet den afskrivningsberettigede bygning m.v.
før den 1. januar 1982. Det samme gælder dødsboer, der anvender reglerne i §§
12-13.
Stk. 2. Er der på sådanne ejendomme af afdøde afholdt ombygnings- eller
forbedringsudgifter, som er pristalsregulerede og afskrivningsberettigede
efter denne lov, opgøres dødsboets afskrivningsgrundlag m.v. tillige under
hensyntagen til reglerne i denne lovs § 11.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 givne regler finder tilsvarende anvendelse for
arvingen, ægtefællen eller legataren, som efter § 33, stk. 1, i
kildeskatteloven indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til
bygninger eller installationer i afskrivningsberettigede bygninger.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 11: Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor
overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3 nævnte personkreds, kan
parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne
aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier
omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3, gælder reglerne uanset
aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af
§ 2 a. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren.
Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis
overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen, og aktieposten udgør
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien,
gælder dog 5-års reglen i § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af §
13. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det
tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke
er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, eller
erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11 finder tilsvarende
anvendelse på aktier.
2. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »aktier«:
»samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11, er
indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling«.
§ 13 a. Stk. 1. . . .
Stk. 2. . . .
Stk. 3. . . .
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for
selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de
seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra
den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt.
Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været
skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter
stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der har
erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige
stilling vedrørende disse aktier.
§ 4
I § 8, stk. 10, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger indsættes som et nyt 3. pkt.:
»Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i
kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser«.
§ 8. Stk. 1-9. . . .
Stk. 10. Hvis en arving, ægtefælle eller legatar i medfør af
kildeskattelovens § 33 indtræder i et bos skattemæssige stilling med hensyn
til en stambesætning, som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1)-4), skal besætningen
anses for anskaffet af den pågældende til den værdi, som dødsboet senest har
benyttet, forøget med en til den overtagne del af stambesætningen svarende
del af et forskelsbeløb, som endnu ikke er bragt til fradrag ved en
indkomstansættelse. Den således forøgede værdi af stambesætningen lægges også
til grund ved beregning af passivposten efter kildeskattelovens § 33 A.
§ 5
I § 4 A, stk. 2, i lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987, som
senest ændret ved lov nr. 371 af 1. juli 1988, indsættes som 4. pkt.:
»Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i § 33 C i
kildeskatteloven«.
§ 4 A. Stk. 1. . . .
Stk. 2. Ved et dødsbos opgørelse efter § 5, stk. 1, litra a, i
statsskatteloven kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes
eller hans ægtefælles besiddelsestid. En arving, legatar eller afdødes
ægtefælle, der indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til
ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som
er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets
besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 1 og 2, af
passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.
§ 6
Loven har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller senere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE). Retsinformation · 21. maj 1988
- Yderligere gaveafgift Landsskatteretten · 20. november 2023
- Bindende svar - Succession i udlejede næringsejendomme. Retsinformation · 2. september 2015
- Generationsskifte - overdragelse anparter med succession - landbrugsejendomme - udlejnings-ejendomme - aktiv landbrugsdrift - udlejede stuehuse og lejligheder Retsinformation · 3. august 2024
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- Overdragelse af I/S-andele med succession – næringsejendom Retsinformation · 29. juli 2026