1996 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED OG MEDIEANSVARSLOVEN (FRIERE ØKONOMISKE RAMMER FOR DR OG TV 2, NETWORKING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
5. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk.
3, eller § 18, stk. 4.«
2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i
programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet
af stk. 1 og 2.«
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios
public service-forpligtelser.«
4. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
5. § 7, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.«
6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller
indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i
Læs alt
samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
7. § 8 affattes således:
»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks
Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer
og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår
til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede
lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.
Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet
for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og
Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes
derefter Folketinget til orientering.«
9. § 15 ophæves.
10. § 17 affattes således:
»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i
Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde
ikkepensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som
supplement til den sociale pension.«
11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public
service-forpligtelser.«
12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8
overholdes.«
13. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.
Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder
programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af
kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel,
ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«
16. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder
nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige
medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være
medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en
gang.«
17. § 23 ophæves.
18. § 24 affattes således:
»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår
budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til
hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte
finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale
virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning
over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til
orientering.«
19. § 25 affattes således:
»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter
årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd,
revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det
enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse.«
20. § 28 affattes således :
»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager,
der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der
vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«
21. § 29 ophæves.
22. § 30 affattes således:
»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's
andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at
den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste
regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
23. §§ 31-33 ophæves.
24. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp
af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at
reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over et lokalt område.«
25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative
afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved
hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk.
4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og
bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
26. I § 44 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign. foruden at
opfylde betingelserne i stk. 1-3 repræsenterer alsidige erhvervs- og
kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til
spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der
findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter
hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af
sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid,
der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk.
1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de
vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten
af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«
27. I § 45 indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a,
stk. 1, nr. 3.«
28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2«
til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.
29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5
år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4,
udstedes dog for en periode af 7 år.«
30. I § 50 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til
tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3
ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2
og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet
mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del
af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«
31. Efter § 50 indsættes:
»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4,
skal
1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og
aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er
dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af §
44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i
programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende
tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig
for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne
tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel
sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«
32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter
§ 44, stk. 6.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
33. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne
bestemmelse.«
34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio-
og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3«.
35. § 56, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedrørende
Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende
nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den
foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de
samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«
36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune
samt kommunerne i Københavns Amt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert
kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer
indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med
henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et
flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns
funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn.«
38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til:
»§ 59, stk. 3 og 4«.
39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer,
der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af
et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om
programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere
end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere«.
41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres
»Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.
42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk.
2-6« til: »stk. 2-8«.
43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6:
»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af
billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig
afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af
tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens
indbetaling.
§ 60 b. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan efter
indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til
ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter
regler om fordelingen af tilskud m.v.«
44. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Radio- og fjernsynslicens«.
45. § 61 affattes således:
»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse
til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om
rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre
skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse
beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte
regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200
kr.«
46. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for
overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det
unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«
47. § 63, stk. 1, affattes således:
»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
48. I § 63 indsættes som stk. 4-8:
»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og
modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren
fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført
modregning. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer
indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan
kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«
49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«
51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
54. § 67, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
58. § 69, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2:
»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt
i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om
tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
60. § 73, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet
tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol.
eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i
forbindelse med rygning, og lægemidler.«
61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1.
pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt., eller«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til:
»§ 51, stk. 4«.
§ 2
I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i
lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 27, stk. 3, ophæves.
2. § 32, stk. 1, affattes således:
»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender,
der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart
for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for
Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31.
december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV
2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december
1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte
beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder,
således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år
2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses
beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et
medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7
medlemmer.
Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43,
fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i
tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan
de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed,
som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som
udløber sidst.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
5. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk.
3, eller § 18, stk. 4.«
2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i
programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet
af stk. 1 og 2.«
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios
public service-forpligtelser.«
4. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
5. § 7, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.«
6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller
indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i
samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
7. § 8 affattes således:
»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks
Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer
og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår
til finansiering af institutionens investeringer forudsat, at den samlede
låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.
Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet
for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og
Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes
derefter Folketinget til orientering.«
9. § 15 ophæves.
10. § 17 affattes således:
»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for tjenestemænd i
Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde
ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som
supplement til den sociale pension.«
11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public
service-forpligtelser.«
12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :
»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8
overholdes.«
13. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker
:
»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.
Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder
programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af
kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel,
ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«
16. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder
nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige
medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være
medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en
gang.«
17. § 23 ophæves.
18. § 24 affattes således:
»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår
budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til
hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte
finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale
virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning
over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til
orientering.«
19. § 25 affattes således:
»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter
årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd,
revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det
enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse.«
20. § 28 affattes således :
»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager,
der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der
vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«
21. § 29 ophæves.
22. § 30 affattes således:
»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's
andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer forudsat, at
den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge
seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af
kulturministeren.«
23. §§ 31-33 ophæves.
24. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp
af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at
reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over et lokalt område.«
25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative
afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved
hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk.
4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og
bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
26. I § 44 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at
opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og
kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til
spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der
findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter
hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af
sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns kommune,
Frederiksberg kommune og Københavns amt. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid,
der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk.
1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de
vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten
af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«
27. I § 45 indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a,
stk. 1, nr. 3.«
28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2«
til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.
29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :
»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5
år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4,
udstedes dog for en periode af 7 år.«
30. I § 50 indsættes som stk. 4-6 :
»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold
til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og
3 ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2
og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet
mellem kl. 23 og kl. 06.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del
af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«
31. Efter § 50 indsættes:
»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4,
skal
1) dagligt sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og
aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er
dansksprogede eller produceret for et dansk publikum og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af §
44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, nr. 1 og 2 nævnte programmer.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i
programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende
tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig
for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne
tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel
sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«
32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter
§ 44, stk. 6.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
33. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne
bestemmelse.«
34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio-
og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3.«
35. § 56, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende
nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den
foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de
samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«
36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune
samt kommunerne i Københavns amt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6 , affattes
således:
»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert
kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer
indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med
henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et
flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns
funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn.«
38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til:
»§ 59, stk. 3 og 4«.
39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der
udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et
fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om
programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres
»flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end
200.000 indbyggere«.
41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres
»Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.
42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.
43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6:
»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af
billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig
afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af
tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens
indbetaling.
§ 60 b. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra
de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af
tilskud m.v.«
44. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Radio- og fjernsynslicens«.
45. § 61 affattes således:
»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse
til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om
rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre
skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse
beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte
regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200
kr.«
46. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for
overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det
unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«
47. § 63, stk. 1, affattes således:
»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Hypotekbanken kan
endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.«
48. I § 63 indsættes som stk. 4-8:
»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse
og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren
fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført
modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken,
som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne
i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan
kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«
49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«
51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
54. § 67, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
58. § 69, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2 :
»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt
i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om
tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
60. § 73, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet
tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol.
eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i
forbindelse med rygning, og lægemidler.«
61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1.
pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt, eller«
Nr. 6) bliver herefter nr. 7).
62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til:
»§ 51, stk. 4«.
§ 2
I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i
lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 27, stk. 3, ophæves.
2. § 32, stk. 1, affattes således:
»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender,
der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed hæfter umiddelbart
for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for
Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31.
december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV
2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december
1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte
beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder,
således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år
2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses
beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et
medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i lovens § 21, stk. 5,
om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmmer.
Stk. 5. Afgiften efter lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a,
fastsættes for så vidt angår 1997 til 5 kr. pr. indbygger i
tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan
de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed,
som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som
udløber sidst.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5.
juli 1996, er senest gennemgående revideret ved lov nr. 1065 af 21. december
1992 (Folketingstidende 1992-93, Forhandlingerne sp. 819, 1176, 4029, 4309;
Tillæg A sp. 1859; Tillæg B sp. 265; Tillæg C sp. 419).
Opfølgning af den 4-årige medieaftale
Den 10. maj 1996 blev der mellem regeringen og Det Konservative
Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk
Folkeparti indgået en aftale om mediepolitikken for perioden 1997-2000.
Aftalen har til formål at sikre de danske elektroniske medier så frie og
brede rammer som muligt og gøre medierne i stand til at imødegå den øgede
udenlandske konkurrence og de udfordringer, som den teknologiske udvikling
stiller.
Hovedpunkterne i aftalen er:
- Danmarks Radio og TV 2 får øgede økonomiske frihedsgrader. Det nuværende
budgetrammesystem ophæves, Danmarks Radio og TV 2 får fuld råderet over deres
andele af licensindtægterne, og TV 2 kan frit disponere over
reklameindtægterne.
- Danmarks Radio og TV 2 får mulighed for at oprette datterselskaber eller
indgå i samarbejde med andre selskaber samt ret til at drive televirksomhed.
- Public service-forpligtelserne udbygges, bl.a. med krav om øget
engagement i dansk filmproduktion og øget anvendelse af uafhængige
producenter. Der skal aflægges regnskab for opfyldelsen af public
service-kravene.
- Der afsættes i perioden 295 mio. kr. til dansk filmproduktion i Danmarks
Radio og TV 2.
- Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges.
- Lokalradioer og lokal-tv får ret til networking på visse betingelser.
- Lokalradioernes sendestyrke øges fra 30W til 160W, hvor det er muligt,
og der gives mulighed for større dækningsområder.
- Der oprettes en permanent pulje på 50 mio. kr. årligt til støtte af
ikke-kommerciel lokal radio og tv.
- Der oprettes to fire-årige puljer på hver 5 mio. kr. årligt til forsøg
med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler.
- Den daglige tilladte reklametid hæves fra de nuværende 10 pct. til 15
pct.
- Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse af
»skjult reklame« i programmerne.
- Licensen stiger med 3,3 pct. årligt, svarende til pris- og
lønudviklingen.
Ifølge aftalen skal der desuden snarest indledes drøftelser om, hvorvidt
der er basis for at etablere TV 2 som et aktieselskab med public
service-forpligtelser, således at en eventuel nyordning kan træde i kraft pr.
1. januar 1998.
Aftalen er optrykt som bilag til lovforslaget.
Øvrige ændringer
Størstedelen af elementerne i medieaftalen forudsætter ændring af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed. Der foreslås endvidere en række andre
ændringer, hvoraf hovedparten er præciseringer i forhold til den gældende
lov:
- »Must carry«-forpligtelsen i forhold til Danmarks Radio og TV
2 begrænses til programmer, der udsendes som led i deres public
service-virksomhed.
- Det præciseres, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse kan afkorte
funktionsperioden for et lokalt radio- og fjernsynsnævn.
- Det præciseres, at TV 2-bestyrelsens administrative afgørelser er
endelige.
- Der foreslås i forbindelse med licensbetalingen ændrede betalings- og
rykkerprocedurer samt indførelse af kontrolafgift.
Der foreslås endvidere visse redaktionelle ændringer.
Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser
Oprettelsen af puljer til henholdsvis lokal radio- og tv-produktion,
forsøg med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler medfører, at
der skal optages 3 tilskudskonti på henholdsvis 50 mio. kr., 5 mio. kr. og 5
mio. kr. på finanslovsforslaget for 1997 og de tre følgende finansår til
disse formål.
Finansieringen af lokalradio/tv-puljen sker delvis via en engangsindtægt i
1997 på 85 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelsen af Radiofonden pr. 1.
januar 1997. Derudover vil der fra 1. januar 1997 blive opkrævet en afgift
for udstedelse af lokal-tv-tilladelser, som giver mulighed for networking.
Afgiften forventes - i takt med, at gældende tilladelser udløber - at
indbringe ca. 5 mio. kr. i 1997, 10 mio. kr. i 1998, 15 mio. kr. i 1999 og 25
mio. kr. i år 2000. Endelig overføres der til lokalradio/tv-puljen i
licensperioden forlods 15 mio. kr. årligt før fordeling mellem Danmarks Radio
og TV 2.
Finansieringen af puljerne til forsøg med lokal-tv og televirksomhed samt
forsøg med medieskoler sker alene ved licensmidler.
Som led i medieaftalen er det besluttet fra 1. januar 1997 at ophæve den
eksisterende adgang for TV 2 til at optage lån med statsgaranti til sikring
af de nødvendige midler til driften af virksomheden. I konsekvens heraf er
den bemyndigelse, der efter tekstanmærkning nr. 11 til § 21 på finansloven
gives til kulturministeren til at yde en sådan statsgaranti indenfor en årlig
ramme på 200 mio. kr., ikke længere aktuel.
Det fremgår endvidere af aftalen, at TV 2 Reklame A/S lægges ind under TV
2/Danmark. Dette sker i praksis ved, at TV 2/Danmark erhverver statens aktier
i TV 2 Reklame A/S. Salget af statens aktier vil blive forelagt
Finansudvalget.
Lovforslagets administrative konsekvenser.
Fordelingen af de i aftalen nævnte puljemidler til lokal radio og tv m.v.
skal forestås af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. Midlerne fordeles efter
indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn. Der sker således en
udvidelse af udvalgets arbejdsopgaver, men dette forventes ikke at få
væsentlige administrative konsekvenser.
Den øgede kompetence til Radio- og TV-Reklamenævnet, for så vidt angår
»skjult reklame«, og til Satellit- og Kabelnævnet, for så vidt
angår anden programvirksomhed på Danmarks Radios og TV 2's sendernet,
medfører ligeledes en udvidelse af disse nævns arbejdsopgaver, men forventes
ikke at få administrative konsekvenser.
Lovforslagets øvrige konsekvenser.
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige finansielle eller
administrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser, og det indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring over lovforslaget.
Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de
relevante institutioner, organisationer og ministerier samt hos Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
ad § 4, stk. 1
Efter den gældende »must carry«-regel i lovens § 4, stk. 1, skal
alle lyd- og billedprogrammer, som udsendes af Danmarks Radio og TV 2 ved
hjælp af radioanlæg, herunder satellit, fordeles i fællesantenneanlæg.
I henhold til den mediepolitiske aftale skal Danmarks Radio og TV 2 have
mulighed for at oprette nye selskaber og indskyde kapital i eksisterende
selskaber med henblik på at indgå i samarbejde med andre virksomheder om
medierelaterede aktiviteter, f.eks. betalings-tv, på konkurrencemæssige
vilkår. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets nr. 6, ad § 7, stk.
7, og nr. 14, ad § 18, stk. 6.
Det foreslås, at forpligtelsen til at fordele Danmarks Radios og TV 2's
programmer i fællesantenneanlæg begrænses til programmer udsendt som led i
Danmarks Radios og TV 2's public service-virksomhed. Baggrunden for forslaget
er, at Danmarks Radios og TV 2's forretningsmæssige programvirksomhed ellers
i medfør af »must carry«-reglen ville blive stillet i en
konkurrencemæssig fordelagtig position i forhold til andre foretagenders
lignende programvirksomhed.
Til nr. 2
ad § 4, stk. 3
Siden »must carry«-forpligtelsen blev indsat i loven i 1985, er
det blevet almindeligt, at fællesantenneanlæg fordeler programmerne i
såkaldte programpakker. Med henblik på at sikre, at de programmer, der er
omfattet af »must carry«-forpligtelsen, umiddelbart er til rådighed
for alle, som er tilsluttet et fællesantenneanlæg, foreslås det præciseret,
at disse programmer skal være indeholdt i samtlige programpakker, såfremt
programmerne fordeles i sådanne pakker.
Til nr. 3
ad § 7, stk. 1
Danmarks Radio og TV 2 er som public service-institutioner forpligtet til
at opfylde visse krav om alsidighed, kvalitet og mangfoldighed i
programudbudet. Uanset Danmarks Radios og TV 2's forskellige organisation er
disse overordnede krav principielt ens for de to institutioner.
Det indgår i medieaftalen, at Danmarks Radios og TV 2's public
service-forpligtelser skal udbygges til at omfatte bl.a. øget engagement i
dansk filmproduktion, øget anvendelse af uafhængige producenter, adgang for
publikum til allerede udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser gennem
Statens Mediesamling, behandling af klagesager og public service-regnskaber.
De public service-forpligtelser, som Danmarks Radio skal opfylde ifølge
loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, er beskrevet i lovens § 7, stk. 1.
Det fremgår heraf, at Danmarks Radio er forpligtet over for hele befolkningen
til at sende programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning
og kunst. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på
informations- og ytringsfriheden, og i programudbudet skal der tilstræbes
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidling skal der
lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Endvidere er der hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om
tekstning eller lignende af fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og
hørehæmmede.
Denne hjemmel foreslås udvidet til også at omfatte de forpligtelser, som
fremgår af medieaftalen, således at lovens § 7, stk. 1, fortsat indeholder de
generelle public service-forpligtelser, mens de specifikke forpligtelser,
herunder til tekstning og lignende af fjernsynsprogrammer, indføres i
bekendtgørelsen om vedtægten for Danmarks Radio som følger:
» Public service-forpligtelser
§ X. Danmarks Radio er forpligtet over for hele befolkningen til
at udsende radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling,
oplysning, underholdning og kunst.
Stk. 2. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på
hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet
tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Stk. 3. Danmarks Radio skal sørge for, at en væsentlig del af de
dansksprogede tv-programmer er tekstede eller lignende, så døve og
hørehæmmede får alment og bredt udbytte af programmerne.
Stk. 4. Danmarks Radio skal tilstræbe at tilvejebringe en
væsentlig andel af sine dansksprogede tv-programmer fra uafhængige
producenter.
Stk. 5. Danmarks Radio skal tilstræbe at gøre det muligt for
Statens Mediesamling at give publikum adgang til, inden for rammerne af
ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og
aktualitetsudsendelser.
Stk. 6. Danmarks Radio skal offentliggøre retningslinjer for
behandlingen af henvendelser fra publikum, herunder klager over programmerne.
Stk. 7. Danmarks Radio skal i tilknytning til årsberetningen
offentliggøre et public service-regnskab, som belyser, hvordan Danmarks Radio
opfylder sine public service-forpligtelser. Public service-regnskabet skal
indeholde
a) en redegørelse for tekstning eller lignende af programmer af hensyn til
døve og hørehæmmede,
b) en redegørelse for anvendelsen af uafhængige producenter i det
dansk-sprogede tv-programudbud,
c) en redegørelse for behandling af henvendelser fra publikum om
programvirksomheden, herunder klager over programmerne,
d) en oversigt over programvirksomheden i henholdsvis radio og tv, som
bl.a. viser, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen og på
kanalerne,
e) en oversigt over lytteres og seeres brug af programudbudene og
vurdering af programmerne.«
Tilsvarende bestemmelser vil blive indført i vedtægten for TV 2. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 11, ad § 18, stk. 1.
Den nye public service-forpligtelse for Danmarks Radio og TV 2 til at gøre
det muligt for publikum at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og
aktualitetsudsendelser gennem Statens Mediesamling er udtryk for et ønske om
at rette op på uligheden mellem adgangen til den elektroniske og den skrevne
presse.
Det har i mange år været muligt for alle at se gamle trykte aviser på
bibliotekerne, mens adgangen til de tilsvarende elektroniske aviser af
rettighedsmæssige årsager i princippet er forbeholdt forskere.
Det forudsættes, at Danmarks Radio og TV 2 ikke stiller krav om vederlag
for egne ophavsrettigheder m.v. i forbindelse med ordningen. Det forventes,
at Danmarks Radio og TV 2 vil tilstræbe at erhverve andre nødvendige
rettigheder med henblik på at muliggøre ordningen. Gennemførelse af den nye
ordning vil således ske i takt med, at Danmarks Radio og TV 2 erhverver disse
rettigheder.
Det indgår i medieaftalen, at Danmarks Radio og TV 2 øger deres engagement
i dansk filmproduktion i årene 1997-2000. Det forudsættes at ske ved, at
1) Danmarks Radio, TV 2 og Filminstituttet fortsætter den gældende aftale
om anvendelse af i alt 180 mio. kr. i licensmidler til produktion af dansk
spillefilm, kortfilm, tv-serier m.v. - eller eventuelt træffer en ny aftale.
Det bemærkes, at Danmarks Radio og TV 2 har indgået en lignende aftale med
Statens Filmcentral om produktion af dokumentarfilm.
2) der af Radiofondens formue tilføres Danmarks Radio og TV 2 hver 57,5
mio. kr. til filmproduktion i løbet af aftaleperioden, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 9, ad § 15.
Til nr. 4
ad § 7, stk. 3
Ifølge den gældende lov kan Danmarks Radio og TV 2 udøve anden
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, såkaldt kabelfødt radio og
tv, i medfør af tilladelse efter kapitel 5. Bestemmelsen foreslås nu udvidet
til også at omfatte programvirksomhed ved hjælp af satellit. Til forskel fra
andre foretagenders satellit-tv-virksomhed vil Danmarks Radios
programvirksomhed dog ikke kunne indeholde reklamer.
Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra bestemmelsen i den gældende
lov om Danmarks Radios og TV 2's mulighed for at sprede deres public
service-programmer ved hjælp af satellit, idet den nye bestemmelse gør det
muligt for Danmarks Radio og TV 2 at sende f.eks. betalings-tv via satellit.
Forslaget skaber endvidere mulighed for, at Danmarks Radio og TV 2 også
kan udnytte det jordbaserede sendernet til programvirksomhed, som ligger ud
over public service-virksomheden, eksempelvis betalings-tv. Det forudsættes,
at sådan programvirksomhed udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler
udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og
opbevaring af udsendelserne på bånd. Det bemærkes, at reklamer ikke vil kunne
indgå i sådan programvirksomhed.
Det er de samme regler, som gælder for Danmarks Radios og TV 2's
eventuelle programvirksomhed ved hjælp af kabel eller satellit, hvortil der
kræves en tilladelse fra Satellit- og Kabelnævnet. Det anses ikke for
nødvendigt at kræve, at de to institutioner skal have en sådan tilladelse af
nævnet til at udnytte det jordbaserede sendernet. Men for at sikre, at
eventuelle klager over programvirksomheden behandles på samme måde som klager
over konkurrenters programvirksomhed, foreslås det, at tilsynet med den
programvirksomhed, som Danmarks Radio og TV 2 udøver via sendernettet i
medfør af denne bestemmelse, tillægges Satellit- og Kabelnævnet.
Til nr. 5
ad § 7, stk. 6
Den teknologiske udvikling og den øgede udenlandske konkurrence på
tv-området har medført et behov for at give Danmarks Radio og TV 2, herunder
de regionale stationer, øgede muligheder for at gå ind på andre områder end
den traditionelle programvirksomhed og for at indgå i samarbejde med andre
selskaber om medierelaterede aktiviteter.
Medieudviklingen vil i stadig højere grad gøre det vanskeligt at skelne
mellem radio/tv-programmer og teletjenester. Nye tjenester, der er en
blanding af traditionelt tv og teletjenester, vil opstå, og de kan forventes
at blive en attraktiv aktivitet og dermed et væsentligt element i
konkurrencen om medieforbrugerne.
Hensigten med forslaget om at give Danmarks Radio og TV 2 adgang til at
udøve teletjenestevirksomhed er både at sikre forbrugerne adgang til danske
public service-tilbud inden for det nye multimedieområde og at sikre public
service-virksomhederne den bedst mulige stilling i konkurrencen med andre
medievirksomheder.
De to public service-institutioners ressourcer med hensyn til f.eks.
programmateriale, medarbejdernes ekspertise og tekniske faciliteter giver dem
gode muligheder for at få en fremtrædende position på det fremtidige
mediemarked. Desuden er de frekvenser, som hidtil har været benyttet af Tele
Danmark til at udsende Danmarks Radios og TV 2's programmer, blevet
overdraget til de to institutioner i forbindelse med teleliberaliseringen.
De teletjenester, der ofte fremhæves som attraktive i det fremtidige
informationssamfund, er video-on-demand (film på bestilling), spil og
forskellige forretningstjenester som f.eks. »home-banking«. Af
andre typer kan nævnes undervisningsprogrammer leveret efter individuel
bestilling, enten af enkeltpersoner eller af særlige grupper som læger,
lærere m.v., programmer rettet til særlige interessegrupper som f.eks.
skakspillere, målrettede nyhedsprogrammer m.m.
Forslaget giver bl.a. Danmarks Radio og TV 2 mulighed for at udnytte
overskydende kapacitet på deres sendernet til sådanne tjenester. De vil kunne
gøre det enten ved at sælge sendetid til andre tjenesteudbydere eller ved
selv at tilbyde teletjenester. Danmarks Radios og TV 2's mulighed for at
udøve teletjenestevirksomhed er dog ikke begrænset til det jordbaserede
sendernet, men kan også finde sted på anden måde, f.eks. ved hjælp af
satellit.
Under hensyn til Danmarks Radios og TV 2's primære formål som
(radio-)tv-programvirksomheder forudsættes det, at de former for
teletjenester, de to institutioner får mulighed for selv at tilbyde, har
tilknytning til medievirksomhed i bred forstand. Det udelukker f.eks.
almindelige telefonitjenester og lignende. Det forekommer imidlertid ikke
hensigtsmæssigt at fastsætte en udtømmende afgrænsning af mulige tjenester,
da udviklingen på området er overordentlig dynamisk og uforudsigelig.
Danmarks Radio og TV 2 vil kunne sælge overskydende kapacitet på deres
sendernet til andre udbydere af teletjenester uden andre begrænsninger end
dem, der følger af anden lovgivning, herunder telelovgivningen.
Til nr. 6
ad § 7, stk. 7
Danmarks Radio og TV 2 skal efter forslaget kunne oprette nye selskaber
eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, enten alene eller i samarbejde med
andre.
Danmarks Radio har allerede ifølge gældende lov hjemmel til selv at udøve
anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på
udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v. (For
så vidt angår TV 2, se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets nr. 14, ad
§ 18, stk. 5).
Hjemlen foreslås nu udvidet, så Danmarks Radio og TV 2 kan indgå i
samarbejde med andre selskaber om medierelaterede aktiviteter, f.eks.
betalings-tv. Det bemærkes, at Danmarks Radio i forbindelse med et sådant
samarbejde kan indgå i reklamefinansierede projekter.
Danmarks Radio og TV 2 får efter forslaget desuden mulighed for selv at
oprette nye selskaber med henblik på udøvelse af anden virksomhed, hvadenten
det drejer sig om programvirksomhed eller andet. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets nr. 14, ad § 18, stk. 6.
Det forudsættes, at den virksomhed, som ligger ud over den traditionelle
programvirksomhed, udøves på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at
der skal være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to former for virksomhed,
og at der ikke kan anvendes licensmidler i forbindelse med de nye
aktiviteter.
Til nr. 7
ad § 8
Efter de gældende regler finansieres Danmarks Radios virksomhed for et
givet finansår - såvel drift som anlæg - ved overførsel af midler fra
Radiofonden i overensstemmelse med den for året fastsatte budgetramme samt
ved indtægter fra salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
Det foreslås, at de i loven nævnte indtægtskilder suppleres med
»udbytte, overskudsandele m.v.« på baggrund af forslaget om at give
Danmarks Radio mulighed for at oprette nye selskaber m.v., jf. lovforslagets
nr. 6, ad § 7, stk. 7.
Danmarks Radio har i henhold til de gældende regler som udgangspunkt ikke
mulighed for at optage lån til finansiering af virksomheden.
Det fremgår dog af § 18, stk. 3, i vedtægten for Danmarks Radio, jf.
bekendtgørelse nr. 148 af 6. marts 1989, at Danmarks Radio har mulighed for -
mod tilbagebetaling i et følgende finansår - at hæve indtil 4 pct. mere i
Radiofonden end den fastsatte budgetramme. Mindreforbrug i forhold til den
fastsatte budgetramme kan umiddelbart overføres til det følgende finansår som
genbevilling. Formålet med denne ordning er bl.a. at gøre det muligt for
Danmarks Radios ledelse i begrænset omfang at træffe hensigtsmæssige
udgiftskrævende dispositioner, uanset at fastsatte budgetrammer herved
overskrides.
Herudover har Danmarks Radio adgang til at anvende op til 50 mio. kr. af
Radiofondens midler til investering i programmer til senere visning - den
såkaldte »rettighedsfond«.
Med nedlæggelsen af Radiofonden pr. 1. januar 1997 eksisterer ovennævnte
»lånemuligheder« ikke længere. Da det fortsat kan være
hensigtsmæssigt at udjævne udsving i investeringsniveauet over en årrække,
foreslås det, at Danmarks Radio i stedet får mulighed for at finansiere
større investeringer ved optagelse af lån på almindelige markedsvilkår. For
at undgå væsentlige bindinger i forhold til fremtidig licensfastsættelse,
begrænses den samlede låneoptagelse til 4 pct. af Danmarks Radios indtægter
ifølge seneste regnskab, idet kulturministeren dog kan godkende eventuel
yderligere låneoptagelse. Finansieringsomkostningerne i forbindelse med
eventuel låneoptagelse dækkes over driften. Gæld vedrørende sendernettet
indgår ikke i opgørelsen. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån.
Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån.
Danmarks Radio vil ikke få adgang til lånefinansiering af driftsformål, da
udjævningshensynet ikke gør sig gældende her. Driftsudgifterne skal derfor
holdes indenfor rammerne af de politisk fastlagte licensindtægter samt
eventuelle øvrige indtægter.
Adgangen til at optage lån til investeringer vil medføre behov for en
ændring af reglerne for Danmarks Radios regnskab.
Til nr. 8
ad § 14
Efter de gældende regler fremsætter Danmarks Radios bestyrelse forslag til
budgetrammer for henholdsvis den ordinære virksomhed og kortbølgevirksomheden
sammen med forslag om størrelsen af licensafgifterne. Indenfor de af
kulturministeren fastsatte rammer fastsætter bestyrelsen herefter budgettet
for Danmarks Radios virksomhed.
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at budgetrammesystemet
afskaffes, hvorefter Danmarks Radio vil kunne disponere fuldt ud over sin
andel af licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter.
Danmarks Radios bestyrelse skal herefter ikke længere foretage
budgetlægning for det kommende finansår indenfor rammer fastsat af
kulturministeren og skal følgelig heller ikke fremkomme med forslag til
sådanne rammer.
Uagtet, at der ikke længere fastlægges en særlig ramme for Danmarks Radios
kortbølgevirksomhed, forudsættes det, at kortbølgevirksomheden som minimum
opretholdes i sit nuværende omfang.
I konsekvens af, at licensen ikke alene går til finansiering af Danmarks
Radios (og TV 2's) virksomhed, skal Danmarks Radios bestyrelse ikke længere
fremsætte forslag til licensafgifternes størrelse. Kulturministeren vil i
stedet forud for fremtidige licensfastlæggelser høre Danmarks Radio og TV 2
for så vidt angår deres behov for licensmidler.
Danmarks Radio skal fortsat fremsende sit budget til kulturministeren og
Folketinget til orientering, ligesom bestemmelserne om institutionens
regnskabsaflæggelse opretholdes.
Til nr. 9
ad § 15
Danmarks Radios andel af licensafgifterne indgår efter den gældende § 15 i
en særlig fond, der benævnes Radiofonden og administreres af Danmarks Radios
bestyrelse.
Af den mediepolitiske aftale fremgår, at budgetrammesystemet afskaffes,
hvorefter Danmarks Radio vil kunne disponere fuldt ud over sin andel af
licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter. Aftalen forudsætter
følgelig, at Radiofonden nedlægges pr. 1. januar 1997.
Fondens formue, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 480 mio. kr.,
overføres dels til Danmarks Radio til dækning af:
1. Danmarks Radios planlagte ekstraordinære investeringer i digitalisering
af produktionsapparatet: 200 mio. kr.,
2. et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist
stigende fra forventet 7,5 mio. kr. i 1997 til 25 mio. kr. i år 2000, ialt
57,5 mio. kr. og
3. merudgifter i årene 1995 til 1998 som følge af Danmarks Radios
Pensionskasses betaling af realrenteafgift: 80 mio. kr.,
dels til TV 2 til dækning af et øget engagement i dansk filmproduktion i
aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio. kr. i 1997 til 25
mio. kr. i år 2000, ialt 57,5 mio. kr., og dels til Kulturministeriet med
henblik på oprettelse af en pulje til lokal radio og tv: 85 mio. kr.
Såfremt Radiofondens formue ved udgangen af 1996 viser sig at være
væsentlig større eller mindre end det ovennævnte anslåede beløb på 480 mio.
kr., vil fordelingen blive drøftet med partierne bag den mediepolitiske
aftale.
Til nr. 10
ad § 17
Efter den gældende bestemmelse kan kulturministeren efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af
pensionsforpligtelserne over for de tjenestemænd, der er ansat i Danmarks
Radio.
Bemyndigelsen blev indsat i loven i 1987 i forbindelse med udformningen af
en ny styrelsesordning for Danmarks Radio, hvor det blev konstateret, at
Pensionsfonden for Danmarks Radios tjenestemænd (nu Pensionskassen for
Tjenestemænd i Danmarks Radio) ikke havde tilstrækkelig formue til
forsikringsmæssig dækning af sine forpligtelser.
Danmarks Radio har indtil 1993 givet tilsagn om en livsvarig
understøttelse som supplement til folkepensionen til medarbejdere uden en
pensionsordning, svarende til supplementsunderstøttelsesordningen i staten.
Tilsagn om sådanne understøttelser gives således ikke længere. Efter den
gældende bestemmelse er der ikke mulighed for at stille statsgaranti for så
vidt angår disse ordninger.
Da Finanstilsynet har stillet krav om afdækning af
understøttelsesordningerne på linie med pensionskassens
pensionsforpligtelser, foreslås det, at bemyndigelsen til at stille
statsgaranti udvides til også at omfatte disse ordninger. Statsgarantien, der
forventes at være på ca. 75 mio. kr., vil betyde, at Danmarks Radio undgår
akutte kapitalkrav til henlæggelser for disse forpligtelser.
Kulturministeren har i medfør af den gældende bestemmelse i 1989 stillet
en statsgaranti på ca. 600 mio. kr. til sikring af pensionskassens
pensionsforpligtelser. Samtidig blev det aftalt, at Danmarks Radio skulle øge
indbetalingen af bidrag til pensionskassen. I tekstanmærkning nr. 12 til § 21
på finansloven er anført, at »Kulturministeren bemyndiges til at
opretholde statsgarantien i en overgangsperiode frem til år 2014, hvor der
forventes at være balance mellem pensionskassens formue og de
forsikringsmæssige forpligtelser«.
Det må imidlertid konstateres, at der - bl.a. som følge af det faldende
renteniveau - ikke vil være balance mellem formue og forpligtelser i 2014,
medmindre der sker en væsentlig øgning af Danmarks Radios indbetalinger til
pensionskassen.
Kulturministeriet er på denne baggrund efter drøftelse med
Finansministeriet indstillet på at søge statsgarantien forlænget indtil år
2022 med henblik på at gøre det muligt for Danmarks Radio at strække
merindbetalingerne til pensionskassen over en længere periode. Statsgarantien
er uændret på ca. 600 mio. kr.
Fra statens side bliver der knyttet en række skærpede betingelser til
ydelse af statsgarantien, blandt andet om årlig opfølgning på, at
reserveopbygningen i pensionskassen er tilstrækkelig til afdækning af de
forpligtelser, der følger af, at statsgarantien ophører i 2022. Tilsvarende
opfølgning vil gælde understøttelsesordningen.
Til nr. 11
ad § 18, stk. 1
Bestemmelsen svarer til den, der foreslås for Danmarks Radio.
De public service-forpligtelser, der - som nævnt i bemærkningerne til
forslaget om Danmarks Radio - skal indføres i vedtægten, vil tilsvarende
blive indført i vedtægten for TV 2. Det drejer sig om bestemmelserne om
tekstning og lignende af tv-programmer, publikums adgang til tidligere
udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser, retningslinjer for behandling af
henvendelser fra publikum og public service-regnskaber.
Med hensyn til medieaftalens krav om øget anvendelse af uafhængige
producenter skal det bemærkes, at loven allerede indeholder en bestemmelse
om, at TV 2, incl. de regionale virksomheder, selv producerer nyheds- og
aktualitetsudsendelser, mens øvrige programmer fortrinsvis købes hos andre
producenter.
Medieaftalen understreger således entreprisemodellens betydning som
grundlag for TV 2-virksomheden. Ligesom det er tilfældet for Danmarks Radio,
foreslås TV 2's public service-regnskab at indeholde en oversigt over
anvendelsen af uafhængige producenter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 3, ad § 7,
stk. 1.
Til nr. 12
ad § 18, stk. 3
Forslaget er en konsekvens af forslaget om nedlæggelse af TV 2 Reklame
A/S, jf. ændringsforslag nr. 23, ad §§ 31-33. I henhold til den gældende lovs
§ 32, stk. 1, påser TVR, at regler om reklamer i TV 2 efter kapitel 8
overholdes. Dette gælder både landsdækkende og regionale reklamer.
Det foreslås, at denne forpligtelse, efter at TVR er lagt ind under TV 2,
påhviler TV 2. Dette svarer herefter til, hvad der gælder på satellitområdet
samt på lokal radio- og tv-området, hvor det er tilladelsens indehaver, som
skal påse, at reklamereglerne overholdes.
Til nr. 13
ad § 18, stk. 4
Bestemmelsen svarer til forslaget om Danmarks Radios mulighed for at udøve
programvirksomhed ved hjælp af satellit m.v. Dog vil TV 2's programvirksomhed
kunne indeholde reklamer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
nr. 4, ad § 7, stk. 3.
Til nr. 14
ad § 18, stk. 5
Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen om Danmarks Radios adgang til at
udøve anden virksomhed (end programvirksomhed).
TV 2 har, ligesom Danmarks Radio, mulighed for at skaffe supplerende
indtægter gennem salg af programmer og andre ydelser. Det fremgår imidlertid
kun af den gældende lovs bestemmelse i § 30 om finansieringen af TV 2, og
ikke, som for Danmarks Radios vedkommende, af en selvstændig bestemmelse. Det
foreslås derfor, at der i forbindelse med udvidelsen af de to institutioners
mulighed for at udøve anden virksomhed indføres en sådan selvstændig
bestemmelse for TV 2.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, ad § 7,
stk. 6.
ad § 18, stk. 6
Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen om Danmarks Radios adgang til at
oprette nye selskaber eller indgå i samarbejde med andre virksomheder.
Det skal bemærkes, at TV 2's mulighed for at udøve anden programvirksomhed
end public service-virksomheden ved hjælp af kabel, satellit eller det
jordbaserede sendernet, alene gælder den landsdækkende TV 2-virksomhed, jf.
den gældende begrænsning vedr. kabelfødt programvirksomhed.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 6, ad § 7,
stk. 7.
Til nr. 15
ad § 19, stk. 1
TV 2's centrale bestyrelse består i henhold til den gældende lov af 9
medlemmer, hvoraf 6 udpeges af kulturministeren. De regionale bestyrelser
udpeger i fællesskab 2 medlemmer, og medarbejderne i den landsdækkende
virksomhed udpeger 1 medlem til den centrale bestyrelse. De ministerudpegede
medlemmer skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig
indsigt.
Det foreslås, at antallet af medlemmer i TV 2's centrale bestyrelse
udvides med 2, og at der stilles krav om, at også erhvervsmæssig indsigt skal
være repræsenteret i bestyrelsen.
Forslaget skal ses på baggrund af forslaget om at lægge TV 2 Reklame A/S
ind under TV 2, jf. lovforslagets nr. 23, ad §§ 31-33. Da den centrale
bestyrelse herigennem får ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige
reklameindtægter til virksomheden, må det anses for væsentligt, at også
erhvervsmæssig, herunder reklamemæssig, sagkundskab er repræsenteret i
bestyrelsen.
Med henblik på at sikre kontinuitet i forbindelse med sammenlægningen af
TV 2 og TV 2 Reklame A/S er det derfor tanken for resten af den indeværende
beskikkelsesperiode, d.v.s. indtil 31. august 1998, jf. dog lovforslagets §
3, stk. 3, om at forlænge perioden indtil 31. december 1998, at udpege den
nuværende formand for TV 2 Reklame A/S som det ene af de to nye medlemmer af
den centrale bestyrelse. Derudover vil der - ligeledes for resten af den
indeværende periode - blive udpeget et nyt medlem med bred erhvervsmæssig
sagkundskab.
Spørgsmålet om TV 2-bestyrelsens størrelse og sammensætning på længere
sigt vil blive taget op til fornyet overvejelse mellem aftaleparterne, når
der senest 1. januar 1998 er truffet beslutning om, hvorvidt TV 2 skal
omdannes til et aktieselskab. Der henvises til pkt. 10 i medieaftalen.
Til nr. 16
ad § 21, stk. 5
Efter den gældende lov udpeger medarbejderne i den landsdækkende TV
2-virksomhed et medlem til den centrale TV 2-bestyrelse. Ved
ændringsforslaget opnås en sidestilling af det landsdækkende TV 2 og de
regionale TV 2-virksomheder, for så vidt angår medarbejderrepræsentation. Det
forudsættes, at den foreslåede ændring af sammensætningen af bestyrelsen
gennemføres fra og med førstkommende bestyrelsesvalg efter 1. januar 1997.
Det bemærkes, at der, for så vidt angår TV Syd, som er organiseret som et
aktieselskab, er tale om en fravigelse af aktieselskabslovens regler om
medarbejderrepræsentation.
Til nr. 17
ad § 23
Efter de gældende regler stiller TV 2's centrale bestyrelse efter
forhandling med de regionale bestyrelser forslag til kulturministeren om
fordeling af sendetid og budgetrammer for det kommende år mellem den
landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder. Indenfor de af
kulturministeren fastsatte rammer fastsætter bestyrelsen herefter budgettet
for den landsdækkende virksomhed.
Af den mediepolitiske aftale fremgår, at budgetrammesystemet afskaffes,
hvorefter TV 2 vil kunne disponere fuldt ud over reklameindtægterne og sin
andel af licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter.
Det forudsættes, at der ikke sker nogen reduktion i hverken den ordinære
sendetid på 150 timer årligt eller i det beløb (målt i reale priser), der
tildeles den enkelte regionale virksomhed, i forhold til niveauet i 1996.
Derimod vil det være op til TV 2's centrale bestyrelse at træffe beslutning
om en eventuel forhøjelse af det samlede beløb til TV 2-regionerne og i givet
fald om fordelingen af forhøjelsen på de enkelte regionale virksomheder.
Det bemærkes, at de regionale virksomheder vil få overført midler til
dækning af udgifter ved digitalisering af produktionsapparatet.
Kompetencen til at fastsætte fordelingen af sendetiden mellem de regionale
virksomheder og den landsdækkende virksomhed - samt placeringen af den
regionale sendetid - tilkommer TV 2's centrale bestyrelse. Det forudsættes,
at fordelingen af den regionale sendetid som hidtil fastsættes efter
forhandling med de regionale bestyrelser.
Til nr. 18
ad § 24
Den centrale bestyrelse vil fortsat skulle fastsætte budgettet for den
landsdækkende virksomhed, men der vil som følge af ophævelsen af
budgetrammesystemet ikke længere være tale om, at dette skal ske indenfor
rammer fastsat af kulturministeren.
Ophævelsen af budgetrammesystemet og nedlæggelsen af TV 2-fonden
indebærer, at hele TV 2's andel af licensen indgår som indtægt i regnskabet
for den landsdækkende virksomhed, mens de beløb, der overføres til hver
enkelt af de regionale virksomheder, optræder som udgiftsposter.
Som følge af nedlæggelsen af TV 2-fonden og overførsel af fondens aktiver
og passiver til den landsdækkende virksomhed, vil den centrale bestyrelse
ikke længere skulle aflægge særskilt regnskab for TV 2-fonden.
Ministeren godkender regnskabet, og det foreslås, at det i lighed med
Danmarks Radios regnskab tilsendes Folketinget til orientering.
Som følge af, at Rigsrevisionen fremover vil revidere de regionale
virksomheders regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 19, ad §
25, ophæves bestemmelsen i stk. 3, 2. og 3. pkt. om Rigsrevisionens adgang
til at gennemgå TV 2-regionernes regnskaber.
Den beretning, som den centrale bestyrelse årligt fremsender til
kulturministeren, forudsættes at indeholde godkendte regnskabstal for såvel
den landsdækkende virksomhed som de regionale virksomheder. Det foreslås, at
beretningen - på samme måde som regnskabet - fremsendes til Folketinget til
orientering.
Til nr. 19
ad § 25
De regionale TV 2-bestyrelser vil fortsat skulle fastsætte budgettet for
den regionale virksomhed, men der vil som følge af ophævelsen af
budgetrammesystemet ikke længere være tale om, at dette skal ske indenfor
rammer fastsat af kulturministeren.
I 1996 overføres i henhold til fastlagte budgetrammer ialt ca. 275 mio.
kr. til de regionale virksomheder. Dette niveau forudsættes som minimum
opretholdt efter ophævelsen af budgetrammesystemet. For at sikre offentlig
kontrol med anvendelsen af så betydelige midler foreslås det, at
Rigsrevisionen fremover skal revidere regnskaberne for de regionale TV
2-virksomheder. Rigsrevisionen reviderer i forvejen regnskaberne for Danmarks
Radio og TV 2's landsdækkende virksomhed. Det forudsættes, at revisionen af
årsregnskaberne for 1996 færdiggøres af de nuværende revisorer.
Bortset fra TV Syd er de regionale TV 2-virksomheder organiseret som
selvejende institutioner, medens TV Syd af historiske grunde er organiseret
som et aktieselskab. Det forudsættes på denne baggrund, at den gældende
revisionsordning for TV Syd, hvorefter regnskabet revideres af en
statsautoriseret revisor, videreføres. Rigsrevisionen har i medfør af
rigsrevisorloven adgang til at foretage regnskabsgennemgang og
forvaltningsrevision af TV Syd's regnskab.
Samtidig forudsættes, at kulturministeren skal godkende regionernes
regnskaber - i lighed med regnskaberne for Danmarks Radio og TV 2's
landsdækkende virksomhed. For så vidt angår TV Syd er der tale om en
fravigelse af reglerne om regnskabsgodkendelse i årsregnskabsloven og
aktieselskabsloven således, at det ikke er bestyrelsen, men derimod
kulturministeren, som skal godkende regnskabet.
Til nr. 20
ad § 28
Det fremgår af § 10, stk. 2, at Danmarks Radios afgørelse i sager, der
vedrører institutionens virksomhed, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. En tilsvarende lovbestemmelse har hidtil ikke
eksisteret i relation til TV 2's afgørelser. Af hensyn til paralleliteten med
Danmarks Radio, og for at etablere det formelle grundlag for den hidtidige
praksis i relation til TV 2's afgørelser, foreslås tilsvarende bestemmelser
indarbejdet i loven vedrørende afgørelser truffet af henholdsvis TV 2's
landsdækkende virksomhed og de enkelte regionale virksomheder.
Som hidtil vil afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kunne
indbringes for Pressenævnet.
Til nr. 21
ad § 29
TV 2's andel af licensafgifterne samt overskud ved reklamering i TV 2
indgår efter den gældende § 29 i en særlig fond, der benævnes TV 2-fonden og
administreres af den centrale bestyrelse.
Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at budgetrammesystemet
afskaffes, hvorefter TV 2 vil kunne disponere fuldt ud over sin andel af
licensindtægterne samt reklameindtægter og eventuelle øvrige indtægter.
Aftalen forudsætter følgelig, at TV 2-fonden nedlægges pr. 1. januar 1997.
Fondens aktiver og passiver overføres til TV 2's landsdækkende virksomhed.
Af nettoformuen, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 350 mio. kr.,
forudsættes 50 mio. kr. at medgå til finansiering af TV 2's drift i 1997, som
følge af, at TV 2's licensmidler i 1997 i henhold til medieaftalen er ca. 50
mio. kr. lavere end tidligere forudsat.
De resterende 300 mio. kr. forudsættes overført til TV 2's landsdækkende
virksomhed med henblik på digitalisering af produktionsapparatet i såvel den
landsdækkende virksomhed som i TV 2's regioner. Digitaliseringsprocessen
forudsættes at foregå parallelt i TV 2's landsdækkende virksomhed og
regionerne. Det forudsættes ligeledes, at al anskaffelse af udstyr og
overførsel af midler til regionerne til finansiering heraf sker som led i en
fælles anskaffelsesplan, som er forhandlet med regionerne og godkendt af den
centrale bestyrelse. I det omfang, der ikke måtte være grundlag for at
anvende det fulde beløb til digitalisering indenfor aftaleperioden, kan
overskydende midler efter aftale med kulturministeren anvendes til
ekstraordinær nedbringelse af TV 2's gæld.
I det omfang TV 2-fondens nettoformue ved fondens nedlæggelse måtte vise
sig større eller mindre end de anslåede 350 mio. kr., justeres de 300 mio.
kr., der er afsat til digitalisering, tilsvarende op eller ned.
Til nr. 22
ad § 30
Efter den gældende § 30 finansieres TV 2's samlede virksomhed ved beløb,
der overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af kulturministeren
fastsatte rammebudgetter og gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud m.v.
Det foreslås, at de i loven nævnte indtægtskilder suppleres med
»udbytte, overskudsandele m.v.« på baggrund af forslaget om at give
TV 2 mulighed for at oprette nye selskaber m.v., jf. lovforslagets nr. 14, ad
§ 18, stk. 6.
TV 2 har herudover haft mulighed for med ministerens godkendelse at optage
statsgaranterede lån til sikring af de nødvendige midler til driften af
virksomheden, ligesom TV 2-virksomheden har kunnet optage lån til
virksomhedens etablering efter finansministerens nærmere bestemmelse.
Finansministeren har i den forbindelse været bemyndiget til at dække
finansieringsbehovet gennem statslån.
Med nedlæggelsen af TV 2-fonden pr. 1. januar 1997 vil TV 2 frit kunne
disponere over sin andel af licensindtægterne samt over reklameindtægter og
eventuelle yderligere indtægter.
Nedlæggelsen af TV 2-fonden indebærer endvidere, at fondens aktiver og
passiver overføres til TV 2's landsdækkende virksomhed. Det gælder bl.a. de
lån, der i medfør af den eksisterende § 30, stk. 2 og 3, i årene 1989 til
1993 er optaget af TV 2-fonden for at sikre driften af TV 2 indenfor den
godkendte budgetramme på trods af svigtende indtægter, og som er optaget mod
statsgaranti. Statsgarantien på disse lån opretholdes, hvorimod TV 2 ikke
fremover vil få adgang til at optage statsgaranterede lån, jf. medieaftalen.
Af samme grund udgår § 30, stk. 2 og 3.
Med hjemmel i den gældende § 30, stk. 4, har TV 2 optaget statslån til
finansiering af virksomhedens etablering. Da etableringsfasen er omme, ses
der ikke længere at være behov for den nævnte hjemmel.
TV 2 har i årene 1991-97, jf. Akt 86 af 11. december 1991 og Akt 16 af 27.
oktober 1993, været fritaget for renter og har haft henstand på afdrag af de
optagne statslån på ialt 528 mio. kr. Det forudsættes, at denne ordning som
udgangspunkt videreføres i den af medieaftalen dækkede periode, d.v.s. frem
til og med år 2000. Sagen vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg.
Som nyt stk. 2 gives hjemmel til TV 2's landsdækkende virksomhed til at
optage lån til finansiering af virksomhedens investeringer. Baggrunden herfor
er, at det kan være hensigtsmæssigt at udjævne udsving i investeringsniveauet
over en årrække ved optagelse af lån på almindelige markedsvilkår. For at
undgå væsentlige bindinger i forhold til fremtidig licensfastsættelse,
begrænses den samlede låneoptagelse til 4 pct. af indtægterne ifølge seneste
regnskab. Kulturministeren kan dog godkende eventuel yderligere
låneoptagelse. Finansieringsomkostningerne i forbindelse med eventuel
låneoptagelse dækkes over driften.
Lån optaget før 1. januar 1997 og gæld vedrørende sendernettet indgår ikke
i opgørelsen. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Kautions-
og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån.
TV 2 har i lighed med Danmarks Radio ikke adgang til lånefinansiering af
driftsformål.
Lånebegrænsningen omfatter alene den landsdækkende virksomhed. Der har
hidtil ikke været fastsat regler om de regionale TV 2-virksomheders adgang
til lånefinansiering.
Til nr. 23
ad §§ 31-33
I forbindelse med etableringen af TV 2-virksomheden blev det besluttet at
oprette et 100 pct. statsejet aktieselskab med det formål at formidle
reklameindslag i TV 2 på et forretningsmæssigt grundlag.
Baggrunden for beslutningen om, at reklamevirksomheden i TV 2 skulle
varetages af et særligt selskab oprettet til formålet, var ønsket om at
adskille programvirksomheden og reklamevirksomheden for dermed at hindre, at
annoncørerne får indflydelse på programvirksomheden.
Ikke mindst i lyset af den skærpede konkurrencesituation for TV 2 anses
det imidlertid nu for at være af væsentlig betydning for TV 2's fremtidige
økonomiske situation, at bestyrelsen for TV 2's landsdækkende virksomhed får
ansvaret for alle udgifter og indtægter, herunder reklameindtægterne, således
at TV 2 kan disponere på et samlet økonomisk grundlag. Dette synspunkt er i
tråd med forslaget om at ophæve budgetrammesystemet.
I konsekvens heraf foreslås reklameselskabet, TV 2 Reklame A/S, nedlagt.
Dette sker ved, at TV 2's landsdækkende virksomhed primo 1997 erhverver
selskabet fra staten. Herefter træder selskabet i solvent likvidation i
overensstemmelse med aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom, hvorved
samtlige aktiver og passiver overgår til TV 2's landsdækkende virksomhed.
Statens aktiesalg vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg.
Efter § 32, stk. 1, i den gældende lov påser TV 2 Reklame A/S, at reglerne
om reklame i TV 2 efter kapitel 8 overholdes. Det foreslås, at denne
forpligtelse efter nedlæggelsen af reklamesalgsselskabet, skal påhvile TV 2.
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 12, ad § 18, stk. 3.
TV 2 Reklame A/S skal i henhold til gældende lovs § 32, stk. 2, opbevare
alle udsendte reklamer på bånd i 3 måneder eller eventuelt længere. Denne
forpligtelse vil blive videreført i vedtægterne for TV 2.
Til nr. 24
ad § 37, stk. 2
Ifølge de gældende regler kan reklamer indgå i programvirksomhed ved hjælp
af satellit, hvorimod der ikke kan sendes reklamer i såkaldt kabelfødt
programvirksomhed. Ifølge lovforslagets nr. 4, ad § 7, stk. 3, skal Danmarks
Radio som noget nyt have mulighed for at udøve anden programvirksomhed ved
hjælp af satellit og det jordbaserede sendernet. Det er imidlertid ikke
hensigten at give Danmarks Radio mulighed for reklamefinansiering, og
forslaget præciserer dette.
Til nr. 25
ad § 42, stk. 3
Forslaget udvider Satellit- og Kabelnævnets kompetence til at omfatte
tilsynet med den programvirksomhed, som Danmarks Radio og TV 2 udøver ved
hjælp af det jordbaserede sendernet ud over public service-virksomheden.
Forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet
er parallel til bestemmelserne om inddragelse af tilladelse til
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 4, ad § 7, stk. 3.
Til nr. 26
ad § 44, stk. 4-7
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at der som led i medieaftalen
skal gennemføres en ændret regulering af lokal radio og tv-området.
Hovedelementerne i nyordningen er følgende:
1) Lokalradioer og lokal-tv-stationer får ret til networking inden for
visse rammer:
På lokalradio-området tillades networking alene for nyheds- og
aktualitetsudsendelser samt for natradio. Forbudet mod networking gælder
fortsat for den øvrige del af sendetiden.
På lokal-tv-området ophæves forbudet mod networking for de
stationer, som ønsker at deltage i networking-samarbejde. Til gengæld
indføres der en række vilkår, som disse networking-stationer skal opfylde:
- En tv-station, som ønsker tilladelse til networking, skal repræsentere
alsidige erhvervs- og kulturinteresser i lokalområdet.
- Tv-stationen skal om aftenen sende mindst 1 times lokalt producerede
nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet. Derudover skal en væsentlig del af programmerne være
dansksprogede eller produceret for et dansk publikum.
- Tv-stationen skal stille sendetid til rådighed for ikke-kommercielle
stationer på nærmere fastsatte tidspunkter. Såfremt der ikke er stationer,
som ønsker at udnytte disse såkaldte »vinduer«, kan
networking-stationen midlertidigt udnytte denne sendetid.
- Endelig skal networking-stationen betale en årlig afgift til staten for
tilladelsen. Afgiftens størrelse beregnes ud fra indbyggertallet i området.
De lokale nævn har pligt til at imødekomme en ansøgning om tilladelse til
networking, hvis den pågældende tv-station opfylder vilkårene herfor.
Der udstedes kun en sådan tilladelse for hver frekvens. Det betyder, at
networking-stationen dels får rådighed over hele sendetiden på frekvensen
(bortset fra de ovennævnte »vinduer«), dels får eneret til at drive
reklamefinansieret programvirksomhed ved hjælp af det jordbaserede sendernet
i området. Networking tillades ikke for lokal-tv, som spredes ved hjælp af
fællesantenneanlæg.
I de områder, hvor der udstedes en sådan tilladelse, vil de øvrige
lokal-tv-stationer alene have mulighed for at sende i den sendetid, som skal
stilles til rådighed af den station, som har fået tilladelse til networking.
I de områder, hvor der ikke udstedes en sådan tilladelse, vil der fortsat
være mulighed for at udstede tilladelser efter de hidtil gældende vilkår.
De nye regler på lokal-tv-området, for så vidt angår networking, vil først
slå fuldt igennem, efterhånden som de nuværende tilladelser udløber. Der er
dog mulighed for, såfremt der er enighed herom mellem alle tilladelseshavere
på de enkelte frekvenser, at overgå til de nye vilkår tidligere.
2) Endvidere gives der som led i nyordningen mulighed for større
dækningsområder. Efter de gældende regler kan der nedsættes et fælles
lokalradio- og -tv-nævn, som i almindelighed kan omfatte op til 5
nabokommuner. For at tilvejebringe et bedre økonomisk grundlag for driften af
de lokale stationer ændres reglerne, således at der i nabokommuner med
tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan oprettes fælles nævn. På
lokalradioområdet hæves den nuværende sendestyrke på 30W til 160W, hvor det
er muligt. Denne forøgelse af sendestyrken er allerede igangsat
administrativt.
3) Endelig oprettes der som led i nyordningen en pulje til støtte af
ikke-kommerciel lokal radio- og tv-produktion samt to puljer til støtte af
forsøg med medieskoler og forsøg med lokal-tv og televirksomhed.
De nærmere regler om nyordningen vil blive fastsat i bekendtgørelsen om
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
ad § 44, stk. 4
Den nye ordning på lokal-tv-området indebærer bl.a., at de lokale nævn -
under forudsætning af at der findes en ledig sendemulighed til brug for en
networking-station - har pligt til at imødekomme en ansøgning om tilladelse,
som giver mulighed for networking, hvis den pågældende tv-station opfylder
vilkårene herfor. Denne forpligtelse fremgår af forslaget til dette stykke.
Ophævelsen af networking-forbudet fremgår af forslaget til § 50, stk. 4,
hvorefter tilladelser efter lovens § 44, stk. 4, ikke er omfattet af det
generelle forbud mod networking.
For at opnå tilladelse med mulighed for networking skal
fjernsynsforetagendet - ud over at opfylde de nuværende betingelser for at
opnå tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed - repræsentere alsidige
erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område. Dette kan f.eks. ske ved,
at foretagendet består af en sammenslutning i selskabs-, foreningsform eller
lignende af lokale erhvervs- og kulturinteresser, eller ved at disse
interesser er repræsenteret i bestyrelsen for foretagendet.
Det er det lokale nævn, som tager stilling til, om et fjernsynsforetagende
opfylder betingelserne for at opnå en tilladelse. Dette gælder også for så
vidt angår kravet om repræsentation af alsidige erhvervs- og
kulturinteresser.
Det bemærkes i den forbindelse, at det hidtil gældende krav, hvorefter
erhvervsvirksomheder - bortset fra dagblade og distriktsblade - ikke må have
bestemmende indflydelse i det selskab m.v., som søger om tilladelse, er
opretholdt og således også gælder for networking-stationer. Kravet om
repræsentation af alsidige erhvervs- og kulturinteresser må således opfyldes,
uden at erhvervsvirksomheder har bestemmende indflydelse i
fjernsynsforetagendet.
Tilladelsen til programvirksomhed omfatter hele sendetiden på den
pågældende frekvens, bortset fra de »vinduer« i sendefladen, der
skal afsættes til ikke-kommercielle tv-stationer.
Det foreslås, at tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed med mulighed for
networking alene kan gives til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede
sendere.
Begrundelsen herfor er, at radio- og fjernsynsloven indeholder et forbud
mod reklamer i kabelfødt fjernsynsvirksomhed til områder, der går ud over et
lokalt område, medens der er mulighed for reklamer i lokal kabelfødt
fjernsynsvirksomhed. Såfremt der åbnes for networking for så vidt angår
lokalt kabelfødt fjernsynsvirksomhed, ville networking-muligheden indebære en
udhuling af forbudet mod reklamer i kabelfødt fjernsynsvirksomhed til
områder, der går ud over et lokalt område.
Tilladelsen kan kun udstedes, hvis der findes en ledig frekvens til brug
for en networking-station. Der findes for øjeblikket ca. 30 ubenyttede
frekvenser, hovedsagelig i områder, hvor det hidtil ikke har været attraktivt
at etablere lokal-tv. På de øvrige frekvenser vil tilladelser efter
nyordningen kunne udstedes efterhånden som de eksisterende tilladelser
udløber, senest ved udgangen af år 2001. Tilladelser efter nyordningen vil
kunne udstedes før udløb af tilladelsesperioden, hvis alle nuværende
tilladelseshavere på en frekvens er enige om at overgå til de nye vilkår.
ad § 44, stk. 5
I Københavnsområdet, dvs. Københavns kommune, Frederiksberg kommune og
Københavns amt, er der i modsætning til i den øvrige del af landet to
jordbaserede frekvenser til rådighed til lokal fjernsynsvirksomhed.
Bestemmelsen giver derfor kulturministeren hjemmel til at fastsætte særlige
regler for dette område. Det vil i overensstemmelse med medieaftalen i disse
regler blive fastsat, at der på hver af disse frekvenser udstedes en
tilladelse til en networking-station, men at der kun på den ene af
frekvenserne skal afsættes sendetid til ikke-kommercielle tv-stationer.
Det foreslås, at der på baggrund af de særlige forhold i Københavnsområdet
nedsættes et fælles nævn for lokal fjernsynsvirksomhed omfattende Københavns
kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns amt. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets nr. 36, ad § 56, stk. 3.
Det bemærkes, at en konsekvens af etableringen af fællesnævnet er, at kun
en af de to frekvenser vil være omfattet af »must
carry«-forpligtelsen i lovens § 4, stk. 2. Det er de tilsluttede
husstande, som beslutter, hvilken kanal der skal fordeles i
fællesantenneanlægget. Den »fravalgte« kanal kan dog også fordeles
i de pågældende fællesantenneanlæg, men skal i givet fald konkurrere om
pladsen i anlægget med andre kanaler.
Af hensyn til de øvrige ikke-kommercielle stationer i området kan der
endelig fastsættes regler om, at kommunernes ret til efter § 45 at få
tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed, vil kunne begrænses til kun at
omfatte en tilladelse. Denne begrænsning vil medføre, at de pågældende
kommuner i givet fald skal aftale, om en tilladelse skal udstedes til en
enkelt kommune eller til et fællesskab bestående af flere kommuner.
ad § 44, stk. 6
Bestemmelsen giver de lokale nævn hjemmel til at begrænse sendetiden for
ikke-kommercielle stationer til den sendetid, som networking-stationerne skal
stille til rådighed i henhold til § 50 a, stk. 1, nr. 3. Hjemlen hertil er
nødvendig, da nyordningen på lokal-tv-området indebærer, at der skal gives
tilladelse til en networking-station, hvis der findes en ubenyttet
sendemulighed i området.
ad § 44, stk. 7
De allerede udstedte tilladelser til fjernsynsvirksomhed berøres ikke af
nyordningen og udløber derfor først senest 5 år efter udstedelsen. Det
foreslås derfor, at disse tilladelseshavere får mulighed for at ansøge om at
overgå til de nye vilkår for resten af tilladelsesperioden. Dette
forudsætter, at tilladelseshaverne på de enkelte frekvenser er enige herom.
Ved overgang til de nye vilkår kan tilladelseshaverne vælge enten at sende
som networking-stationer efter stk. 4 eller som ikke-kommercielle stationer i
den i henhold til § 50 a, stk. 1, nr. 3, afsatte sendetid.
Til nr. 27
ad § 45
Kommuner har i henhold til den gældende lov ret til at få en tilladelse,
såfremt formålet hermed alene vil være at stille produktions- og
sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle
kommunal information. Det foreslås, at en sådan tilladelse efter nyordningen
kan begrænses til at omfatte den sendetid eller en del heraf, som en
networking-station skal stille til rådighed for ikke-kommercielle
tilladelseshavere.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 26, ad § 44, stk. 5,
for så vidt angår Københavnsområdet.
Til nr. 28
ad § 46, stk. 2
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 50 og § 51.
Til nr. 29
ad § 49, stk. 1
Efter den gældende lov udstedes tilladelser til programvirksomhed for en
bestemt periode på maksimalt 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. For at
sikre stationerne bedre mulighed for langsigtet planlægning af
programvirksomheden og forrentning af de nødvendige økonomiske investeringer
foreslås det, at tilladelsesperioden for fremtiden kan være på op til 5 år
for lokal radiovirksomhed og op til 7 år for lokal fjernsynsvirksomhed. På
grund af de særlige betingelser, som networking-stationer skal opfylde,
foreslås det dog, at tilladelsesperioden for tilladelser efter § 44, stk. 4,
udstedes for en fast periode på 7 år.
Forslaget tilsigter at give de lokale nævn et fleksibelt grundlag for at
administrere nyordningen på lokal-tv-området. Såfremt en networking-station
ophører med sin virksomhed før udløbet af den 7-årige tilladelsesperiode, kan
nævnet opslå frekvensen som ledig og i givet fald udstede en ny 7-årig
tilladelse. I denne situation fortsætter de stationer, som sender i
»vinduer« uændret, indtil deres tilladelser udløber.
Såfremt en station, som sender i »vinduer«, ophører med sin
virksomhed før udløbet af tilladelsesperioden, kan nævnet enten udstede en ny
tilladelse for resten af den 7-årige periode, som svarer til
networking-stationens tilladelsesperiode, eller nævnet kan udstede en ny
7-årig tilladelse til en ikke-kommerciel station, som ønsker at sende i det
ledige »vindue«.
For frekvenser, hvor der ikke udstedes en tilladelse til en
networking-station, vil tilladelse kunne udstedes på de vilkår, som hidtil
har været gældende for alle stationer på lokal-tv-området. I så fald kan det
lokale nævn beslutte, om evt. tilladelser skal udstedes for 7 år eller for en
kortere periode.
Til nr. 30
ad § 50
Ifølge den nuværende bestemmelse skal tilladelsens indehaver udøve
programvirksomheden selvstændigt. Programvirksomheden må ikke indebære
networking. Ved networking forstås dels samtidig udsendelse af programmer,
herunder udsendelse af programmer med en ubetydelig tidsforskydning, af flere
radio- eller fjernsynsforetagender, dels faste samarbejdsforhold, der
forpligter tilladelseshavere til at udsende de samme programmer som andre
radio- eller fjernsynsforetagender.
Kravet om at programvirksomheden skal udøves selvstændigt skal fortsat
gælde for tilladelser såvel efter den nugældende ordning som efter
nyordningen. Networking-forbudet skal ligeledes fortsat gælde for lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed bortset fra nyordningens undtagelser herfra.
ad § 50, stk. 4
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets nr. 26, ad § 44, stk. 4-7,
foreslås det at ophæve det eksisterende forbud mod networking for
lokal-tv-stationer med tilladelse efter den foreslåede § 44, stk. 4. Formålet
hermed er at forbedre de kommercielle lokal-tv-stationers økonomi, idet der
forventes stigende reklameindtægter som følge af det øgede seergrundlag.
ad § 50, stk. 5
På lokalradio-området foreslås det, at networking tillades for så vidt
angår nyheds- og aktualitetsudsendelser samt for natradio. Formålet hermed er
at forbedre de lokale radioers økonomiske situation, ligesom radioerne herved
får øget deres muligheder for at fastholde lytterne også til de lokale
programmer. Endelig kan den foreslåede ophævelse af forbudet mod networking
på nyhedsudsendelser medføre, at der skabes et alternativ til Danmarks Radios
nyhedsudsendelser.
ad § 50, stk. 6
Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for i bekendtgørelsen om
lokal radio- og fjernsynsvirksomhed at fastsætte nærmere regler om placering
og omfang af den sendetid, der på frekvensen skal afsættes til
ikke-kommercielle tilladelseshavere. Der henvises til medieaftalens pkt. 17.
Eventuel ledig sendetid inden for disse tidsrum kan midlertidigt benyttes
af networking-stationen. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og
aktualitetsudsendelser skal defineres. For så vidt angår
aktualitetsudsendelser vil der blive taget udgangspunkt i bekendtgørelsen om
reklame og sponsorering i radio og fjernsyn, hvorefter der ved
aktualitetsprogrammer alene forstås programmer, der direkte vedrører nyheder
af politisk eller samfundsmæssig betydning, såsom programmer der består af
kommentarer til nyheder, gennemgange af udviklingen i nyheder eller politiske
holdninger til nyheder, aktuelle begivenheder m.v.
Til nr. 31
ad § 50 a
Bestemmelsen angiver de krav, der stilles til networking-stationers
virksomhed.
Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at en networking-station dagligt skal sende
mindst 1 times lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller
andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at lokalt forankrede programmer trods ophævelsen af
networking-forbudet fortsat får en fremtrædende plads i sendefladen.
Stk. 1, nr. 2, fastsætter, at en networking-station skal sørge for, at en
væsentlig del af stationens programmer derudover er dansksprogede eller
produceret for et dansk publikum. Bestemmelsen skal sikre, at sendefladen
ikke domineres af udenlandske programmer.
Stk. 1, nr. 3, fastsætter, at en networking-station skal afsætte sendetid
til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner. Bestemmelsen skal sikre,
at også ikke-kommercielle fjernsynsforetagender får mulighed for at præge det
lokale elektroniske mediebillede med programmer, der tager udgangspunkt i det
lokale område.
Det forudsættes i overenstemmelse med den nuværende ordning, at de
tilladelseshavere, som har fået udstedt tilladelse til samme sendemulighed
(frekvens), forhandler sig til rette om de økonomiske vilkår m.v. for den
fælles udnyttelse af frekvensen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om
vilkårene, fastsættes disse i henhold til bekendtgørelsen om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed af det lokale nævn. Dette vil også være tilfældet,
såfremt der under den nye ordning på lokal-tv-området ikke kan opnås enighed
mellem networking-stationen og de selskaber m.v., som får stillet sendetid
til rådighed på den pågældende frekvens i form af »vinduer«.
Stk. 2: Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for at fastsætte
nærmere regler for, hvorledes lokalt producerede programmer skal defineres
samt regler om omfanget af de dansksprogede programmer m.v.
Stk. 3: Det foreslås, at de stationer, som deltager i
networking-samarbejde, forpligtes til for hvert networkingprogram at sørge
for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af
bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Det vil typisk være den station,
som står for produktion eller indkøb af det pågældende program. Det fremgår
videre af forslaget, at den ansvarlige tilladelseshaver skal angives ved
afslutningen af det enkelte program.
Forslaget har til formål at sikre, at der i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven alene gøres ansvar gældende overfor
en station, og at en eventuel sanktion ikke pålægges samtlige stationer, som
har udsendt det pågældende program. Networking kan bl.a. indebære, at
programmerne udsendes samtidig, og uden at hver enkelt networking-station på
forhånd har haft mulighed for at høre eller gennemse de enkelte programmer.
Det bemærkes, at sager om programmer udsendt som led i networking afgøres
af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, jf. lovforslagets nr. 39, ad § 59, stk.
4, idet det herved bl.a. sikres, at sager om et program, som udsendes i flere
lokale områder, i forhold til radio- og fjernsynsloven alene behandles af en
myndighed. Det er de lokale nævn, som fører tilsyn med den del af
programvirksomheden, som ikke består af networkingprogrammer. Det er
ligeledes de lokale nævn, som fører tilsyn med overholdelsen af
forpligtelserne i stk. 1.
Forslaget har ikke konsekvenser for de enkelte tilladelseshaveres ansvar i
forhold til medieansvarsloven. Det gælder derfor fortsat, at der på hver
enkelt station for hver udsendelse skal findes en programleder, som i videst
muligt omfang skal have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden
måde medvirket i udsendelsen, således at personkredsen for et eventuelt
straf- eller erstatningsansvar efter medieansvarsloven kan klarlægges uden
større vanskeligheder, jf. § 53, stk. 1. Tilladelsens indehaver skal sørge
for, at det efter afslutningen af hvert program oplyses, hvem der er
programleder, ligesom der skal foretages en identifikation af stationen, jf.
§ 53, stk. 2.
Til nr. 32
ad § 51
Det nuværende stk. 1, hvorefter reklamer og programmer, hvortil der ydes
tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8, foreslås opretholdt.
I stk. 2 foreslås det, at reklamer dog ikke må indgå i programvirksomheden
i »vinduer«. Da nyordningen på lokal-tv-området indebærer mulighed
for støtte til ikke-kommercielle fjernsynsforetagender, er der behov for en
klar adskillelse mellem reklamefinansierede og ikke-reklamefinansierede
fjernsynsforetagender. I ikke-kommercielle fjernsynsforetagenders virksomhed
kan der fortsat indgå programmer, hvortil der ydes tilskud og programmer, for
hvilke der er betalt for sendetid.
Til nr. 33
ad § 55, stk. 2
Bestemmelsen fastsætter de nærmere betingelser for, hvornår en tilladelse
til programvirksomhed kan inddrages midlertidigt eller endeligt. De gældende
regler foreslås videreført. Det foreslås herudover, at en tilladelse kan
inddrages, hvis en networking-station overtræder kravet om at afsætte
sendetid til ikke-kommercielle fjernsynsforetagender, jf. § 50 a, stk. 1, nr.
3. Det foreslås endvidere, at en tilladelse kan inddrages, hvis stationen
ikke overholder pligten til at sørge for, at der efter hvert
networkingprogram angives en ansvarlig tilladelseshaver, jf. § 50 a, stk. 3.
Til nr. 34
ad § 56, stk. 1
Forslaget er en konsekvensrettelse af lovforslagets nr. 36, ad § 56, stk.
3.
Til nr. 35
ad § 56, stk. 2
Ifølge medieaftalen skal den nuværende hovedregel om, at kun op til 5
kommuner kan gå sammen om at danne et fælles nævn, ophæves. For at bevare det
lokale særpræg i ordningen skal der dog fastholdes en øvre grænse for
lokalområdets størrelse, f.eks. efter indbyggertal.
Det foreslås, at nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere får
mulighed for at nedsætte et fælles nævn. Bestemmelsen giver stationerne
mulighed for at opnå et større lytter- og seergrundlag, samtidig med at det
lokale særpræg søges bevaret, ligesom afgrænsningen mellem lokal og regional
programvirksomhed opretholdes. Den gældende dispensationsmulighed
opretholdes, således at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan godkende, at
nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles
nævn. Det forudsættes, at udvalget - som hidtil - lægger vægt på de
traditionelle handelsmæssige og kulturelle samt andre forhold, der kan
begrunde et naturligt fællesskab mellem de pågældende kommuner, herunder de
særlige geografiske forhold i storbyområder. Fælles nævn bestående af
kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere, der har været nedsat i
den foregående funktionsperiode, vil kunne nedsættes uden udvalgets
godkendelse.
Til nr. 36
ad § 56, stk. 3
Det foreslås, at der nedsættes et fælles nævn for lokal
fjernsynsvirksomhed i Københavnsområdet med deltagelse af Københavns kommune,
Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns amt. Baggrunden for
forslaget er de særlige forhold for lokal-tv i Københavnsområdet. Der findes
i øjeblikket et nævn for Københavns kommune, et nævn for Frederiksberg
kommune og et nævn for kommunerne i Københavns amt. Forslaget om et fælles
nævn sikrer, at de ikke-kommercielle stationer fra det nævnsområde, hvor hele
sendetiden på den pågældende frekvens skal stilles til rådighed for en
networking-station, får mulighed for at udøve lokal tv-virksomhed.
Til nr. 37
ad § 56, stk. 5
Det foreslås, at bestemmelsen om de lokale nævns funktionsperiode ændres
med henblik på at smidiggøre valg af et nyt nævn i forbindelse med en ny
kommunal valgperiode. Det foreslås, at det præciseres i loven, at valg til
nævnet skal finde sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest 1.
april i det efterfølgende år. Det understreges samtidig, at det hidtidige
nævn fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken et nyt valg har fundet
sted. Baggrunden for forslaget er, at der i en række tilfælde, hvor et nyt
nævn ikke er blevet nedsat ved begyndelsen af den kommunale valgperiode, er
opstået tvivl om kompetencen til at træffe afgørelser i uopsættelige sager
samt om lovligheden af afgørelser, der i samme periode er blevet truffet af
det tidligere nævn. Med bestemmelsen gives der kommunalbestyrelsen mulighed
for at udskyde nedsættelsen af et nyt nævn til efter kommunalbestyrelsens
tiltrædelse. Et nyt nævn skal dog være valgt senest 1. april. Med den
foreslåede bestemmelse sikres, at der fortsat kan eksistere et lovligt nedsat
nævn. Begrænsningen på 3 måneder understreger, at nævnets funktionsperiode
stadig er den kommunale valgperiode.
Endelig foreslås det præciseret, at kommunalbestyrelsen kun kan afkorte et
nævns funktionsperiode med henblik på at indgå i et fælles nævn, og at et
fælles nævns funktionsperiode kun kan afkortes, såfremt der ønskes etableret
et større fælles nævn.
Præciseringerne skal ses på baggrund af, at der har været rejst tvivl om,
i hvilket omfang en kommunalbestyrelse efter den gældende lov har mulighed
for at udtræde af et eksisterende fælles nævn. Bortset fra denne ene mulighed
for afkortning af funktionsperioden gælder en aftale om nedsættelse af et
fælles nævn således for hele den kommunale valgperiode. Det forudsættes, at
der er enighed om afkortningen blandt de kommuner, der indgår i det bestående
fælles nævn, og at der er flertal herfor i nævnet.
Til nr. 38
ad § 57, stk. 3
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 59.
Til nr. 39
ad § 59, stk. 4
Som følge af den delvise ophævelse af networking-forbudet foreslås
kompetencen for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV udvidet, således at udvalget
tillige træffer afgørelse i sager om programmer udsendt som led i networking.
Udvalgets kompetence på networking-området kommer hermed til at ligge i
forlængelse af den kompetence, der allerede er tillagt udvalget, for så vidt
angår sager om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af
programvirksomheden, hvis sagen omfatter flere lokale områder. Forslaget
sikrer, at sagerne får en ensartet behandling, samt at sager om et program,
der udsendes i flere lokale områder, i relation til radio- og fjernsynsloven
kun skal behandles af en myndighed.
ad § 59, stk. 5
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 43, ad § 60 b.
Til nr. 40
ad § 59, stk. 6
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 56, stk. 2.
Til nr. 41
ad § 59, stk. 7
Forslaget skyldes ressortmæssige ændringer.
Til nr. 42
ad § 59, stk. 9
Det foreslås, at udvalgets afgørelser efter stk. 4 om networkingprogrammer
og fordeling af tilskud efter stk. 5 ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Det sidstnævnte svarer til den gældende ordning for
så vidt angår tipspuljen til lokalradioer.
Til nr. 43
ad § 60 a
Sendemulighederne til brug for jordbaseret lokal-tv-virksomhed er en knap
og derfor værdifuld samfundsressource, som stilles til rådighed for de
tv-stationer, der opnår en tilladelse til programvirksomhed. Hvis en
tv-station opnår tilladelse efter den foreslåede § 44, stk. 4, vil stationen
få eneret til at udsende reklamer på den pågældende frekvens, og dermed kunne
drage økonomisk fordel heraf i form af reklameindtægterne.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en pligt for disse stationer
til at betale en afgift for tilladelsen. De indbetalte midler anvendes som
bidrag til finansieringen af den pulje, der foreslås etableret til støtte af
ikke-kommerciel lokalradio og -tv, jf. bemærkningerne til § 60 b.
Ifølge medieaftalen forventes afgiften - i takt med at de gældende
tilladelser udløber - at indbringe ca. 5 mio.kr. i 1997, 10 mio.kr. i 1998,
15 mio.kr. i 1999 og 25 mio.kr. i 2000.
Udgangspunktet for beregningen af afgiften er i henhold til medieaftalen
seergrundlaget i det pågældende tilladelsesområde.
Ifølge beregninger foretaget i forbindelse med forhandlingerne om
medieaftalen vil afgiften - under forudsætning af at antallet af udnyttede
sendemuligheder er forholdsvis uændret - i år 2000 kunne indbringe det
ovennævnte beløb på 25 mio.kr., såfremt afgiften fastsættes til 10 kr. pr.
indbygger i tilladelsesområdet.
Afgiften for 1997 foreslås fastsat til 5 kr. pr. indbygger, jf.
lovforslagets § 3, stk. 5. Afgiften for de følgende år vil blive fastsat på
finansloven efter forhandling med partierne bag medieaftalen på baggrund af
erfaringerne med ordningen samt under hensyntagen til opnåelse af de
afgiftsbeløb, der er forventet ifølge medieaftalen for de respektive
finansår.
Det foreslås, at manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af
den meddelte tilladelse, og at de nærmere regler om afgiftens indbetaling
fastsættes af kulturministeren i bekendtgørelsen om lokal radio og tv.
Afgiftspligten gælder kun for tilladelser efter den foreslåede § 44, stk.
4, og dermed ikke for allerede udstedte tilladelser.
ad § 60 b
Ifølge medieaftalen skal der oprettes en pulje til støtte af
ikke-kommerciel lokal radio og tv. Midlerne kommer fra licensindtægterne, fra
Radiofonden og fra den årlige afgift, som networking-stationerne skal betale,
jf. lovforslagets nr. 43, ad § 60 a. Der afsættes i perioden 1997-2000 hvert
år i alt 50 mio. kr. til formålet.
Det bemærkes, at tipspuljen til lokalradioer ophører med udgangen af 1996
på baggrund af oprettelsen af den nye pulje.
Puljen til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv kan søges af alle
ikke-kommercielle stationer, som opfylder kriterierne for at kunne modtage
støtte, jf. nedenfor. For så vidt angår lokal-tv-området er puljen således
ikke forebeholdt stationer, som har fået sendetid stillet til rådighed i
»vinduer« på de frekvenser, der benyttes af networking-stationer,
jf. ændringsforslag nr. 26, ad § 44, stk. 6.
Midlerne skal fordeles af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter
indstilling fra de lokale nævn. Det forudsættes, at de lokale nævn foretager
en prioritering af ansøgerne i forbindelse med indstillingen til udvalget.
Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler for
fordelingen af tilskud m.v. Reglerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i
de gældende retningslinier for tipspuljen til lokalradioer. Det betyder
bl.a., at der vil kunne ydes tilskud både til drift af lokale radio- og
tv-stationer og til lokalradio- og tv-projekter. Tilskud vil alene kunne ydes
til indehavere af en tilladelse til lokal programvirksomhed.
Det foreslås, at der af praktiske hensyn ikke lægges faste rammer for
midlernes anvendelse, således at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV får
mulighed for at forvalte ordningen med fleksibilitet. Hovedparten af midlerne
forventes dog anvendt som tilskud til lokal-tv på grund af de store
omkostninger, der er forbundet med tv-produktion.
Der kan af puljen til lokal radio og tv - i modsætning til tipspuljen til
lokalradioer - alene ydes tilskud til ikke-kommerciel virksomhed. Der skal
derfor fastsættes regler for, hvilke kriterier indehavere af tilladelse til
henholdsvis lokal radiovirksomhed og lokal fjernsynsvirksomhed skal opfylde
for at blive anset for at være ikke-kommercielle og dermed kunne opnå tilskud
fra puljen.
Ved udarbejdelse af retningslinier for fordelingen af puljen vil der som
nævnt blive taget udgangspunkt i de retningslinier, der har været gældende
for ydelse af tilskud fra tipspuljen til lokalradioer. I disse retningslinier
har der for så vidt angår driftstilskud til ikke-kommercielle stationer bl.a.
været lagt vægt på, at en radiostations programmer indeholdt lokal
information og debat eller imødekom særlige interessegruppers behov, samt at
stationen ikke havde reklameindtægter eller lønnet personale. Efter
retningslinierne har Udvalget vedr. Lokal Radio og TV haft mulighed for i
konkrete tilfælde at fravige støttekriterierne, f.eks. at se bort fra en
mindre reklameindtægt.
Indehavere af tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed, hvis tilladelse er
begrænset til programvirksomhed i »vinduer«, jf. lovforslagets nr.
26, ad § 44, stk. 6, må umiddelbart anses for ikke-kommercielle og dermed
berettigede til at opnå tilskud fra puljen.
Der kan endelig fastsættes regler om, i hvilket omfang kommuner, der har
tilladelse til lokal programvirksomhed, kan få tilskud fra puljen.
Det forudsættes, at uforbrugte midler kan overføres til anvendelse i
følgende finansår.
Til nr. 44
ad kapitel 7
Da afgiften for radio- og fjernsynsapparater normalt benævnes
»licens«, foreslås det, at overskriften til kapitlet ændres til
»Radio- og fjernsynslicens«.
Til nr. 45
ad § 61, stk. 1
Det fremgår af den gældende § 61, at licensafgifterne opkræves af Danmarks
Radio og efter ministerens bestemmelse indgår i Radiofonden og TV 2-fonden.
Som konsekvens af nedlæggelsen af de to fonde og oprettelsen af en række
helt eller delvis licensfinansierede puljer på lokal radio- og tv-området
foreslås en ændret affattelse af § 61, stk. 1, således at det fremgår, at
licensindtægterne efter ministerens nærmere bestemmelse fordeles til
henholdsvis Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Fordelingen af licensindtægterne for 1997-2000 er fastsat i medieaftalen.
Det fremgår heraf, at der årligt afsættes 5 mio. kr. til forsøg med lokal-tv
og televirksomhed og 5 mio. kr. til forsøg med medieskoler samt 15 mio. kr.
til oprettelse af en pulje til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv.
De øvrige midler i lokal radio- og tv-puljen hidrører fra Radiofonden og fra
den koncessionsafgift, som networking-stationer årligt skal betale for
tilladelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 9, ad §
15, og nr. 43, ad § 60 a.
Puljen til forsøg med lokal-tv og televirksomhed skal i henhold til
medieaftalen anvendes til lokal-tv-stationers forsøg med televirksomhed,
f.eks. undervisningsaktiviteter, formidling af lokal information og lokale
kulturtilbud. Mulighederne for to-vejs kommunikation kan give lokal-tv en
mere direkte forbindelse til lokalsamfundet end tilfældet er med traditionel
tv-virksomhed.
Puljen til forsøg med medieskoler skal anvendes til oprettelse af
medieskoler i forbindelse med eksisterende lokale radio- og tv-stationer samt
båndværksteder og lignende.
Det gælder for alle tre puljer, at de fordeles af Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV på baggrund af prioriterede indstillinger fra de lokale nævn og
efter retningslinier fastsat af kulturministeren.
Det er tanken i retningslinierne for forsøgspuljerne at fastsætte, at
midlerne primært skal anvendes til forsøg på henholdsvis lokal-tv- og
lokalradio- og -tv-området, men dette udelukker ikke, at TV 2's og Danmarks
Radios regionale virksomheder i særlige tilfælde kan indgå i
forsøgsprojekter, f.eks. i samarbejde med båndværksteder og lignende.
For så vidt angår puljen til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv
henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 43, ad § 60 b.
ad § 61, stk. 2
Den foreslåede ændring af hjemlen til at fastsætte nærmere regler om
afgiftspligten har til formål at give mulighed for, at der kan fastsættes
regler, der i højere grad end de nuværende er i overensstemmelse med de
betalings- og rykkerprocedurer m.v., der gælder for andre tilsvarende
betalingskrav.
Forslaget baserer sig på anbefalinger om ændringer af
licensadministrationen afgivet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Danmarks
Radio, TV 2 og Kulturministeriet.
Det er hensigten i licensbekendtgørelsen at fastsætte regler for
opkrævning af rykkergebyr. Disse regler vil erstatte de gældende regler om
pålæg af en særlig tillægsafgift ved for sen betaling af licens.
Det indgår i forslaget, at der skal ske betaling af renter fra
forfaldsdato ved for sen betaling af licens. Forslaget om rentebetaling skal
ses som et supplement til forslaget om rykkergebyret, idet det er
uhensigtsmæssigt, at der - som det er tilfældet i dag - kan gå op til 5 år
fra kravets forfaldsdato frem til fogedrettens behandling af sagen, uden at
der beregnes renter af kravet. Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til,
at der kan beregnes renter fra forfaldsdato.
Det forventes, at forslaget om at erstatte tillægsafgiften med et
rykkergebyr sammen med forslaget om ændret rentebetaling vil være
indtægtsneutralt for licensopkrævningen.
Det foreslås ligeledes, at kulturministeren kan fastsætte regler,
hvorefter Danmarks Radios Licenskontor kan give henstand og eftergive
restancer.
I henhold til de nuværende regler har Licenskontoret formelt ikke mulighed
for at give henstand med betaling af husstandslicens og kan kun midlertidigt
opgive opkrævningen af forfalden licens.
Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af, at Licenskontoret hvert halvår
modtager ca. 15.000 anmodninger om en afdragsordning på
husstandslicensområdet. Hertil kommer, at der er behov for at kunne opgive en
fordring endeligt, f.eks. i forbindelse med Hypotekbankens forhandlinger med
skyldneren om en afdragsordning.
ad § 61, stk. 3
Det foreslås, at det i stk. 2 nævnte rykkergebyr højst kan udgøre 200 kr.
Gebyret forventes fastsat til ca. 100 kr., og der er således plads til
fremtidige reguleringer af beløbet op til de 200 kr., uden at der skal ske
ændring af loven.
Til nr. 46
ad § 62, stk. 2
I henhold til de gældende regler påhviler det indehaveren af en radio-
eller fjernsynsmodtager at give Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af
apparatet. Undladelse heraf kan efter loven straffes med bøde.
Da det er uhensigtsmæssigt, at den eneste sanktionsmulighed på området
forudsætter en bekostelig og tidskrævende retslig behandling, foreslås det,
at der gives mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte regler om pålæg
af en kontrolafgift ved overtrædelse af pligten til at give Danmarks Radio
meddelelse om opstillingen af apparatet. Det foreslås at lade afgiften svare
til det skyldige licensbeløb, dog minimum 500 kr.
Den nuværende mulighed for pålæg af bøde foreslås bevaret til brug ved
grove eller gentagne overtrædelser af meddelelsespligten.
Til nr. 47
ad § 63, stk. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om pålæg af
rykkergebyr og kontrolafgift, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 45, ad
§ 61, stk. 2, og nr. 46, ad § 62, stk. 2.
Til nr. 48
ad § 63, stk. 4-8
De foreslåede regler om indsigelser vedrørende kontrolafgiften skal sikre,
at der kan ske domstolsprøvelse af berettigelsen af kravet om afgift. Det
bemærkes, at domstolsprøvelsen kun omfatter kontrolafgiften, og altså ikke
den forfaldne licens eller rykkergebyrer.
Til nr. 49-58
ad §§ 65-69
Forslagene om udvidelse af reklametiden har til formål at gennemføre
medieaftalens punkt om at udvide den daglige tilladte reklametid fra de
nuværende 10 pct. til 15 pct.
Forslagene om ændringen af formuleringen »øl, vin og spiritus«
til »drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller
derover« er alene en klargøring af, at det blandt andet er tilladt at
reklamere for lyst øl.
Ændringen fra »alkoholindhold på 2,25 pct.« til
»alkoholindhold på 2,8 pct. vol.« medfører ikke nogen
realitetsændring, idet der blot er tale om to forskellige måleangivelser for
samme alkoholindhold. Måleangivelsen pct. vol. er i dag den mest anvendte og
er også den måleangivelse, der er anvendt i bekendtgørelsen om reklame og
sponsorering.
Efter de gældende regler er det kun tilladt at reklamere for drikkevarer
med et alkoholindhold under 2,25 pct. (= 2,8 pct. vol.) Denne grænse fremgår
imidlertid kun af lovens § 73, stk. 4, mens grænsen for så vidt angår §§
65-69 fremgår af bekendtgørelsen om reklame og sponsorering. Det foreslås, at
grænsen skal fremgå direkte af alle lovens relevante bestemmelser.
Til nr. 59
ad § 72, stk. 1
Forslaget har til formål at tilvejebringe en hjemmel til Radio- og
TV-Reklamenævnet til at behandle sager om skjult reklame i den redaktionelle
programflade. Sådanne sager vil typisk dreje sig om programmer, der efter en
markedsføringsretlig vurdering indeholder reklame for produkter,
tjenesteydelser, virksomheder eller lignende.
Ifølge lovens § 64 skal reklamer klart kunne identificeres som sådanne,
således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære
udsendelser. Derfor er skjult reklame per definition ulovlig.
Radio- og TV-Reklamenævnet, som repræsenterer særlig markedsføringsretlig
sagkundskab, kan ifølge de gældende regler kun afgøre sager om indholdet af
reklamer, der er lovligt identificeret og - i tv - placeret i blokke mellem
udsendelserne. Spørgsmål om, hvorvidt de ordinære programmer indeholder
reklame, som ikke opfylder disse betingelser, afgøres af de lokale radio- og
fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og
Kabelnævnet.
Sager om skjult reklame i Danmarks Radio og TV 2 henhører ikke under nogen
form for administrativ klageinstans og afgøres af disse institutioner selv.
Den tekniske konstatering af, hvorvidt en reklame er lovligt idenficeret,
medfører normalt ikke vanskeligheder. Konstateringen af, hvorvidt der er tale
om ulovlig reklame i programmerne, kan imidlertid være vanskelig at foretage,
især for de lokale nævn, der ikke er sammensat med henblik på at repræsentere
særlig markedsføringsretlig sagkundskab.
Det foreslås derfor, at Radio- og TV-Reklamenævnet får kompetence til at
udtale sig i sager om overtrædelse af lovens § 64 om identifikation af
reklamer og i sager om overtrædelse af bestemmelserne om tilskyndelse til køb
eller leje af produkter m.v. i bekendtgørelsen om reklame og sponsorering i
radio og fjernsyn.
Det er hensigten at fastsætte regler i denne bekendtgørelse, hvorefter
Radio- og TV-Reklamenævnet efter anmodning fra Danmarks Radio, TV 2, de
lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller
Satellit- og Kabelnævnet kan fremkomme med udtalelser om, hvorvidt der er
sendt skjult reklame i programfladen, herunder i forbindelse med sponsorerede
programmer. Nævnet skal desuden kunne tage sager op af egen drift.
Radio- og TV-Reklamenævnet tillægges ikke nogen tilsynsforpligtelse med
hensyn til skjult reklame.
Klager rettes som hidtil til de organer, som træffer afgørelse om
reklamers placering og identifikation. Den foreslåede lovændring medfører
ikke, at personer, virksomheder m.v. kan anmode nævnet om en udtalelse.
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af de eksisterende regler om
den kompetence og tilsynsforpligtelse, der er tillagt de lokale radio- og
tv-nævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og Kabelnævnet.
Den foreslåede lovændring har ikke konsekvenser for de indholdsmæssige
regler om reklamer og sponsorering, herunder de særlige regler om programmer
med præmiekonkurrencer.
Til nr. 60
ad § 73, stk. 4
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 49-58, ad §§ 65-69.
Til nr. 61
ad § 76, stk. 1, nr. 5 og 6
Såfremt der rejses straffesag efter § 76, stk. 1, nr. 5, vil der ikke
samtidig kunne opkræves kontrolafgift efter § 62, stk. 2.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 46, ad § 62,
stk. 2.
Til nr. 62
ad § 76, stk. 2
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 51.
Til § 2
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at nedlægge TV 2 Reklame A/S og
forslaget om, at forpligtelsen til at påse, at reklamereglerne overholdes,
herefter skal påhvile TV 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 12, ad § 18, stk. 3 og lovforslagets § 1, nr 23, ad §§ 31-33.
Til § 3
ad stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 23, om ophævelse af §§ 31-33 om
TV 2 Reklame A/S, samt lovforslagets § 1, nr. 12, om ansvaret for
overholdelse af reklamereglerne, foreslås det dog, at disse bestemmelser
først sættes i kraft af ministeren, når TV 2 har erhvervet statens aktier i
selskabet, og dette er likvideret i overenstemmelse med
aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23, ad §§
31-33.
ad stk. 2
Det følger af den gældende lovs § 9, stk. 1 og 4, at 9 af Danmarks Radios
bestyrelses 11 medlemmer vælges af Folketinget, og at beskikkelserne af
medlemmerne gælder for 4 år. Funktionsperioden løber fra 1. oktober til 30.
september, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til arbejdet i Folketinget.
Det foreslås derfor, at den nuværende bestyrelses funktionsperiode forlænges
med 3 måneder til 31. december 1999, således at fremtidige bestyrelsesvalg
kan finde sted i efteråret.
ad stk. 3
Ud af TV 2's 9 bestyrelsesmedlemmer vælges de 6 af kulturministeren for 4
år ad gangen, jf. § 19, stk. 1 og 4. Den nuværende bestyrelses
funktionsperiode udløber den 31. august 1998, og da udpegningen finder sted
efter konsultation med de politiske partier, er der i forhold til arbejdet i
Folketinget det samme problem som ved udpegningen af Danmarks Radios
bestyrelse. Det foreslås derfor, at den nuværende bestyrelses
funktionsperiode forlænges med 4 måneder til den 31. december 1998.
ad stk. 4
Bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder vælges ligeledes for en
4-årig periode, jf. § 21, stk. 5, og bestyrelserne udpeger i fællesskab 2
medlemmer til den centrale TV 2-bestyrelse, jf. § 19, stk. 1. Da de regionale
virksomheder ikke er etableret på samme tidspunkt, udløber
funktionsperioderne ikke samtidig.
Der er i øjeblikket ikke sammenfald mellem udløbet af funktionsperioderne
for de 8 bestyrelser og TV 2's bestyrelse, hvorfor ingen af repræsentanterne
fra TV 2-regionerne kan være medlem af den centrale bestyrelse i en hel
funktionsperiode.
Det foreslås derfor, at kulturministeren får hjemmel til at samordne de
regionale bestyrelsers funktionsperiode, og at de endvidere koordineres med
valgperioden for bestyrelsen i den landsdækkende TV 2-virksomhed.
Det bør dog indføjes i forretningsordenerne for de regionale virksomheder,
at valget af repræsentanter til TV 2's bestyrelse skal ske inden 1. januar,
således at bestyrelsen kan konstitueres ved funktionsperiodens start. Det
betyder, at bestyrelserne for de regionale virksomheder skal mødes inden de
konstitueres pr. 1. januar, med henblik på at udpege 2 medlemmer til TV 2's
bestyrelse.
Det foreslås endvidere, at ministeren i forbindelse med forlængelse af en
bestyrelses beskikkelsesperiode kan beslutte, at de fastansatte medarbejdere
skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte
bestyrelsesmedlemmer. Baggrunden for forslaget er, at den i lovforslagets §
1, nr. 16, ad § 21, stk. 5, foreslåede medarbejderrepræsentation ellers først
vil få virkning for de pågældende bestyrelser lang tid efter lovens
almindelige ikrafttrædelsestidspunkt. Ministeren kan i den forbindelse
fravige bestemmelsen i loven om, at bestyrelsen højest kan bestå af 7
medlemmer. Såfremt der ved en udvidelse af bestyrelsen med en
medarbejderrepræsentant bliver tale om, at bestyrelsen kommer til at bestå af
et lige antal medlemmer, fastsættes det i forretningsordenen, hvorledes der
træffes afgørelse i tilfælde af stemmelighed.
ad stk. 5
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a.
ad stk. 6
Baggrunden for forslaget om at begrænse nævnenes muligheder for at udstede
nye tilladelser, som rækker ud over de indeværende tilladelsesperioder, er at
sikre, at den pågældende frekvens senest ved udløbet af den indeværende
tilladelsesperiode er ledig og dermed - hvis der er interesse herfor - kan
indgå i et networking-samarbejde.
Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)
Kulturministeren (Henrik Dam Kristensen, fg.):
Jeg skal hermed fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
(Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking, m.v.).
(Lovforslag nr. L 84).
Regeringen indgik den 10. maj 1996 en aftale med Det Konservative
Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk
Folkeparti om mediepolitikken 1997-2000.
Det foreliggende lovforslag har som hovedformål at gennemføre de
nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven som følge af aftalen.
Det drejer sig bl.a. om at give Danmarks Radio og TV 2 øgede økonomiske
frihedsgrader. Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges, det nuværende
budgetrammesystem ophæves og DR og TV 2 får fuld råderet over licens- og
reklameindtægter. Endvidere får DR og TV 2 mulighed for at udøve andre
medierelaterede aktiviteter i selskabsform.
Public service-forpligtelserne udbygges, og som noget nyt skal DR og TV 2
for fremtiden aflægge regnskab for opfyldelsen af public service-kravene.
På lokal radio og tv-området bliver der mulighed for networking på visse
betingelser.
Der oprettes en pulje på 50 mio.kr. årligt til støtte af ikke-kommerciel
lokal radio og tv samt to forsøgspuljer på hver 5 mio.kr. årligt til forsøg
med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler.
Endelig hæves den daglige tilladte reklametid fra 10 til 15 pct. og Radio-
og TV-Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse af
»skjult reklame« i programmerne.
Herudover indeholder lovforslaget enkelte andre forslag, herunder en række
præciseringer af de gældende regler. Det drejer sig bl.a. om præciseringer af
den såkaldte »must carry«-forpligtelse og af bestemmelsen om,
hvornår en kommunalbestyrelse kan afkorte funktionsperioden for et lokalt
radio- og fjernsynsnævn. Endelig foreslås der i forbindelse med
licensopkrævningen ændrede betalings- og rykkerprocedurer samt indførelse af
en kontrolafgift.
Det fremgår af medieaftalen, at de nye regler på området skal træde i
kraft 1. januar 1997.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg
anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.
BILAG
MEDIEPOLITIKKEN 1997-2000
Der er enighed mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti om følgende:
Dansk public service tv og radio står over for store udfordringer på grund
af den teknologiske udvikling og den øgede udenlandske konkurrence. Hvis DR
og TV 2 skal bevare og styrke deres stilling som dansk producerende public
service-institutioner, skal de sættes i stand til at tage disse udfordringer
op.
I 4-års perioden 1997-2000 skal DR og TV 2 omstille sig til den digitale
fremtid, og de skal have mulighed for at tilbyde nye former for tv-tjenester,
alene eller i samarbejde med andre virksomheder på medieområdet.
Det stiller store krav til institutionerne om effektivisering og
rationalisering, særlig til DR som den traditionsbundne public
service-virksomhed.
Også de lokale radio- og tv-stationer er vigtige i det samlede danske
medielandskab. Deres økonomiske vilkår skal derfor styrkes, så de får bedre
mulighed for at deltage i lokalområdets kulturelle og politiske liv.
DR og TV 2
1. Danmarks Radio og TV 2 opretholdes som selvstændige institutioner.
2. DR opretholder både en radio- og en tv-afdeling.
3. TV 2-regionerne bliver i TV 2-familien.
4. TV 2-fonden og Radiofonden nedlægges.
5. TV 2 Reklame A/S lægges ind under TV 2/Danmark.
6. Budgetrammesystemet afskaffes. TV 2 får fuld råderet over
reklameindtægterne og sin del af licensindtægterne og DR over sin del af
licensindtægterne.
7. TV 2 og DR får ret til at oprette nye selskaber og indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter, f.eks. betalings-tv, med andre virksomheder på
konkurrencemæssige vilkår. Der må ikke anvendes licensmidler i forbindelse
med disse aktiviteter.
8. TV 2 og DR får ret til at drive televirksomhed inden for visse rammer
på konkurrencemæssige vilkår. Der må ikke anvendes licensmidler i forbindelse
med denne virksomhed.
9. TV 2 og DR får begrænset ret til at optage lån til investeringer på
almindelige markedsvilkår. I det omfang den samlede låneoptagelse overstiger
4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab, kræves forudgående godkendelse
af kulturministeren. DR's hidtidige udsvingsordning, hvorefter DR har
mulighed for at »låne« op til 4 pct. af den fastsatte budgetramme,
ophæves. Den eksisterende adgang for TV 2 til at optage statsgaranterede lån
ophæves.
10. Aftaleparterne er enige om nu at indlede drøftelser om, hvorvidt der
er basis for at etablere TV 2 som et aktieselskab, herunder skal selskabets
ejerforhold drøftes. I drøftelserne indgår bl.a. erfaringerne fra andre lande
med tilsvarende selskaber.
Public service-forpligtelserne skal opretholdes. Som grundlag for
drøftelserne undersøges, hvordan public service-kravene kan forenes med et
økonomisk bæredygtigt A/S. Endvidere undersøges, i hvilket omfang TV 2's
driftsomkostninger kan påvirkes af ændringer i sendefladen i øvrigt samt af
almindelige rationaliseringer.
De politiske drøftelser skal være afsluttet, således at en eventuel
nyordning kan træde i kraft pr. 1. januar 1998.
11. Senest i 1998 skal DR give aftaleparterne en redegørelse for
resultatet af de igangsatte effektiviseringer og rationaliseringer.
12. Den 3. landsdækkende tv-kanal udnyttes til digitale tv-kanaler. DR og
TV 2 får hver 2 digitale tv-kanaler, så de både kan udsende et nyt program og
parallel-sende det nuværende program i den ny teknik. Yderligere digitale
kanaler vil blive tildelt andre end DR og TV 2.
Rækkevidden af »must carry«-forpligtelsen i forbindelse med
digitale tv-kanaler skal overvejes.
Public service
13. Public service-kravene til DR og TV 2 udbygges til at omfatte bl.a.
- øget engagement i dansk filmproduktion, dels i form af en fortsættelse
af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet, dels i form af
yderligere tilførsel af midler,
- øget anvendelse af uafhængige producenter,
- mulighed for Statens Mediesamling til at give publikum adgang til, inden
for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte
nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Parterne inddrages i fastsættelsen af kravene.
14. DR og TV 2 skal offentliggøre public service-regnskaber. I tilknytning
hertil skal de to institutioner offentliggøre klare retningslinier for deres
behandling af henvendelser fra publikum, herunder for klager over
programmerne. Public service-regnskaberne skal indeholde en redegørelse for
institutionernes praksis for behandling af publikumshenvendelser.
Lokal radio og tv
15. Lokalradioer får ret til networking på nyheds- og
aktualitetsprogrammer og om natten (kl. 23-06) med henblik på at forbedre
deres økonomiske situation.
16. Der gives mulighed for, at lokalradioernes dækningsområde udvides:
1) Den nuværende sendestyrke på 30W hæves til 160W, hvor det er muligt.
2) Den nuværende hovedregel om, at kun op til 5 kommuner kan gå sammen om
at danne et fælles nævn, ophæves. For at bevare det lokale særpræg i
ordningen fastholdes der dog en øvre grænse for lokalområdets størrelse,
f.eks. efter indbyggertal.
17. Lokal-tv får begrænset ret til networking på en række betingelser, der
fastsættes for at sikre den lokale forankring:
1) Tilladelse udstedes til et sendersamvirke, som tilsammen repræsenterer
alsidige erhvervs- og kulturinteresser i lokalområdet. Da der kun er en
frekvens til rådighed i det enkelte lokale område (undtagen i København),
udstedes der kun en tilladelse til kommercielt tv i hvert område. Tilladelsen
udstedes til samvirket af det lokale nævn. Tilladelsen gælder for 7 år og kan
fornys.
2) Samvirket sender dagligt mellem kl. 18 og 23 mindst 1 time lokalt
producerede nyheds-, aktualitets- eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet. Derudover skal en væsentlig del af programmerne være
dansksprogede.
3) Der afsættes sendetid til ikke-kommercielle stationer. I København,
hvor der er 2 frekvenser til rådighed, gives den ene til et kommercielt
samvirke, mens der på den anden gives sendetid til ikke-kommercielle
stationer i tidsrummene kl. 9-11, 17-19 og 23-01 . I
resten af landet får ikke-kommercielle stationer sendetid fra kl. 9-10
, 17.30-18.30 og 23-24 . Eventuel ledig sendetid inden for
disse tidsrum kan midlertidigt benyttes af de kommercielle samvirker.
4) Kommercielle lokal-tv-samvirker betaler en afgift for at få tilladelse
til programvirksomhed. Afgiftens størrelse beregnes ud fra stationens antal
mulige seere. De samlede afgiftsbeløb indgår i den pulje, som oprettes til
støtte for ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
18. De nye bestemmelser om networking og om programmernes lokale indhold
administreres efter de gældende regler på følgende måde:
Lokal-tv
a) Stationen indsender til det lokale nævn en redegørelse hvert kvartal
for opfyldelsen af kravet om lokalt producerede programmer og dansksprogede
programmer. Manglende opfyldelse sanktioneres efter de gældende regler.
Lokal radio og tv
b) Klager behandles - som i dag - af det lokale nævn. Klager over
programmer, som sendes samtidig og uændret i network mellem flere stationer,
ekspederes af det lokale nævn videre til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV,
som behandler sagen. Det skal overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt at
lade det lokale nævn behandle klager over programmer, som sendes i netværk.
Da enhver udsendelse skal have en ansvarlig programleder, som
identificeres, vil det altid være oplyst, hvorfra et network-program kommer.
Det betyder i praksis, at der for ethvert program, som sendes samtidigt og
uændret i network, vil være en lokal-tv- eller -radiostation, som kan gøres
ansvarlig for eventuelle overtrædelser af reglerne.
19. Såfremt der i et område ikke er ansøgninger fra kommercielle
sendesamvirker, som ønsker at indgå i et netværkssamarbejde, kan tilladelse
gives til andre stationer, herunder kommercielle, på de hidtil gældende
vilkår.
20. Der oprettes to 4-årige puljer til forsøg med lokal-tv og
televirksomhed og til forsøg med medieskoler i tilknytning til eksisterende
stationer. Endvidere oprettes en pulje til lokal radio- og tv-produktion.
1) Pulje til lokal-tv og televirksomhed : 5 mio. kr. af
licensmidlerne afsættes hvert år i 4 år til lokal-tv-stationers forsøg med
televirksomhed. Forsøgene vil f.eks. kunne bruges til undervisning, til lokal
information og til formidling af lokale kulturtilbud. Mulighederne for
to-vejs-kommunikation kan give lokal-tv en mere direkte forbindelse med
lokalsamfundet, end tilfældet er med traditionel tv-virksomhed.
2) Pulje til medieskoler : 5 mio. kr. af licensmidlerne afsættes
hvert år i 4 år til forsøg med medieskoler. Det er tanken, at skolerne skal
oprettes i forbindelse med eksisterende lokale radio- eller tv-stationer samt
båndværksteder og lignende.
3) Pulje til lokal radio- og tv-produktion : Der oprettes en pulje
til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv. Midlerne kommer fra
licensen, fra Radiofonden og fra en afgift, som kommercielle
lokal-tv-samvirker skal betale for at få sendetilladelse.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV administrerer alle tre puljer. Midlerne
fordeles efter indstilling fra de lokale nævn.
Reklame
21. Den daglige tilladte reklametid hæves fra de nuværende 10 pct. til 15
pct.
22. Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse
af skjult reklame i programmerne.
23. Kulturministeren har givet tilsagn om i løbet af efteråret 1996 at
give Folketingets Kulturudvalg en redegørelse for spørgsmålet om børn og
tv-reklamer.
Andet
24. Satellit-tv: Der indføres en uomtvistelig hjemmel i radio- og
fjernsynsloven til, at DR og TV 2 kan etablere nye satellit-kanaler.
DR's DAB-forsøg: DR får lov til at udvide forsøget med DAB
(digital audio broadcasting), som gennemføres i Hovedstadsområdet i perioden
frem til 1. januar 1998, til Vestjylland.
DR's og TV 2's bestyrelsers valgperioder: De nuværende perioder
ændres. Nuværende bestyrelser forlænges de få nødvendige måneder.
Samordnede valgperioder for TV 2-regionernes bestyrelser: De
nuværende TV 2-regioners bestyrelser forlænges eller forkortes, så alle
perioder udløber på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til den centrale
TV 2-bestyrelse.
Medarbejderrepræsentant i TV 2-regionernes bestyrelser: De
fastansatte medarbejdere ved TV 2-regionerne får 1 plads i de regionale
bestyrelser, svarende til medarbejderrepræsentationen i den centrale TV
2-bestyrelse.
Rigsrevision af regionernes regnskaber: Revisionsordningen for TV
2-regionerne ændres, så regionernes regnskaber på linje med DR's og TV 2's
regnskaber revideres af Rigsrevisionen.
Licensbetaling for plejehjemsbeboere: Den varslede ligestilling af
disse beboere med pensionister i eget hjem f.s.v.a. betaling af
husstandslicens gennemføres.
Økonomi
25. Radiofonden og TV 2-fonden
Radiofonden nedlægges pr. 1. januar 1997, og fondens formue, som på det
tidspunkt anslås at udgøre ca. 480 mio.kr., overføres dels til Danmarks
Radio til dækning af:
1. Danmarks Radios planlagte ekstraordinære investeringer i digitalisering
af produktionsapparatet: 200 mio.kr.,
2. et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist
stigende fra forventet 7,5 mio.kr. i 1997 til 25 mio.kr. i år 2000, ialt 57,5
mio.kr. og
3. merudgifter i årene 1995 til 1998 som følge af Danmarks Radios
Pensionskasses betaling af realrenteafgift: 80 mio.kr.,
dels til TV 2 til dækning af et øget engagement i dansk
filmproduktion i aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio.kr.
i 1997 til 25 mio.kr. i år 2000, ialt 57,5 mio.kr., og
dels til puljen til lokal radio og tv : 85 mio.kr.
TV 2-fonden nedlægges ligeledes pr. 1. januar 1997. Fondens
formue, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 350 mio.kr., overføres til
TV 2.
50 mio.kr. overføres til TV 2's drift. TV 2 kompenseres på den måde for
»mistede« licensmidler af tilsvarende størrelse som følge af den
ændrede licensfordeling i 1997 i forhold til den gældende licensaftale.
300 mio.kr. overføres til dækning af digitalisering af
produktionsapparatet i såvel TV 2/DANMARK som i TV 2's regioner.
Digitaliseringsprocessen forudsættes at foregå parallelt i TV 2/DANMARK og
regionerne. I det omfang, der ikke måtte være grundlag for at anvende det
fulde beløb til digitalisering, kan overskydende midler efter aftale med
kulturministeren anvendes til ekstraordinær nedbringelse af TV 2's gæld.
Ekstra midler til dansk filmproduktion
Fortsættelsen af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet og
tilførslen af yderligere midler fra Radiofonden indebærer, at der i DR og TV
2 i aftaleperioden ialt er afsat følgende ekstra midler til dansk
filmproduktion:
---------------------------------------------------------------------
Mio.kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
1. Fortsættelse af gældende aftale, ialt 45 45 45 45
2. Yderligere midler, ialt 15 20 30 50
---------------------------------------------------------------------
Ialt, ekstra midler 60 65 75 95
---------------------------------------------------------------------
Udviklingen i licensen
Stigningen i licensen vil i aftaleperioden udgøre 3,3% årligt, hvilket
svarer til den forventede pris- og lønudvikling.
Licensafgiften vil således udvikle sig som følger:
Det bemærkes, at de anførte beløb er for halvårlig husstandsafgift og
helårlig institutions- og erhvervsafgift.
---------------------------------------------------------------------
Kr. 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Farve-tv 832 859 888 917 947
Sort/hvid-tv 535 553 571 590 609
Radio 123 127 131 136 140
---------------------------------------------------------------------
Licensmidler til lokal radio og tv m.v.
Af de samlede licensmidler afsættes som udgangspunkt følgende puljemidler:
---------------------------------------------------------------------
Mio.kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
1. Forsøg med lokal-tv og televirksomhed 5 5 5 5
2. Forsøg med medieskoler 5 5 5 5
3. Tilskud til ikke-kommercielle
radio- og tv-stationer 15 15 15 15
---------------------------------------------------------------------
Puljemidlerne udgør til sammen knap 1 pct. af den samlede licens.
Licensmidler til Danmarks Radio og TV 2
De resterende licensmidler fordeles mellem Danmarks Radio og TV 2 efter
følgende forhold:
---------------------------------------------------------------------
Pct. 1996 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
DR 86,11 88,00 87,50 86,50 85,00
TV 2 13,89 12,00 12,50 13,50 15,00
---------------------------------------------------------------------
Stigningen i TV 2's andel af licensen efter 1997 skal ses i sammenhæng med
den negative effekt på reklameindtægterne af networking.
Hvis licensindtægterne bliver som forudsat, vil dette svare til, at
Danmarks Radio og TV 2 får følgende licensmidler tilført:
---------------------------------------------------------------------
Mio.kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Danmarks Radio 2342 2406 2457 2495
TV 2 319 344 384 440
---------------------------------------------------------------------
I alt 2661 2750 2841 2935
---------------------------------------------------------------------
Af de licensmidler, der tilgår Danmarks Radio, forudsættes ca. 25 mio.kr.
årligt anvendt til en fortsættelse af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og
Filminstituttet.
Af de licensmidler, der tilgår TV 2, forudsættes ca. 20 mio.kr. årligt
anvendt til en fortsættelse af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og
Filminstituttet.
Tilskud til lokal radio og tv-produktion
Til puljen til lokal radio og tv afsættes i perioden følgende midler:
---------------------------------------------------------------------
Mio.kr. 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Licensmidler 15 15 15 15
Radiofonden 30 25 20 10
Afgift fra kommercielle tv-stationer 5 10 15 25
---------------------------------------------------------------------
I alt 50 50 50 50
---------------------------------------------------------------------
Note: Puljen opføres på finansloven under Kulturministeriet og
administreres af Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV.
Gennemførelse
26. Uomtvistelig hjemmel til at DR og TV 2 kan etablere nye
satellit-kanaler gennemføres ved en ændring af radio- og fjernsynsloven i
indeværende folketingssamling.
I efteråret 1996 fremsættes der lovforslag med henblik på gennemførelse af
de øvrige nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven pr. 1. januar
1997.
De nye regler på lokalradio- og -tv-området vil først slå fuldt igennem,
efterhånden som de nuværende sendetilladelser udløber. Stationerne kan ved
frivillig aftale overgå til den ny ordning tidligere. Dette forhold er også
baggrunden for, at der er budgetteret med færre indtægter i form af
koncessionsafgifter i de første år af aftaleperioden.
De aftalepunkter, der ikke kræver ændring af loven om radio- og
fjernsynsvirksomhed eller tilhørende bekendtgørelser, gennemføres så hurtigt
som muligt. Det drejer sig om:
- øget dækningsområde for lokal radio. Telestyrelsen anmodes om at
udarbejde en ny frekvensplan, der gør det muligt at øge sendestyrken for
lokal radio til 160W, og
- DR's tilladelse til forsøg med DAB i Vestjylland.
Aftaleparterne indleder snarest drøftelser af, om der er basis for at
omdanne TV 2 til et aktieselskab pr. 1. januar 1998. Aftaleparterne drøfter
tilsvarende anvendelsen af den ledige radiokanal, P4.
Ændring af aftalen
27. Ændring af aftalen inden for aftaleperio-den forudsætter enighed
mellem aftaleparterne.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
5. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk.
3, eller § 18, stk. 4.«
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i
anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved
hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale
programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.
2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i
programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet
af stk. 1 og 2.«
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios
public service-forpligtelser.«
4. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
5. § 7, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.«
6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller
indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i
samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 7. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der
er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og
fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og
kunst. Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit,
eller fællesantenneanlæg. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt
på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet
tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning el.lign. af
fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og hørehæmmede.
Stk. 2. Danmarks Radio kan udøve anden programvirksomhed, herunder
ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling af programmer til
distribution på anden måde end gennem udsendelser.
Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed
ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 4. Danmarks Radio udsender kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 5. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed i tilknytning
til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens
tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 7. Efter regler fastsat af kulturministeren er Danmarks Radio
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
7. § 8 affattes således:
»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks
Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer
og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår
til finansiering af institutionens investeringer forudsat, at den samlede
låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.
Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem afgifter for
benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere samt gennem indtægter ved salg af
programmer og andre ydelser, tilskud m.v.
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet
for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og
Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes
derefter Folketinget til orientering.«
§ 14. Bestyrelsen fremsætter over for kulturministeren forslag til
ordinær budgetramme og ramme for kortbølgevirksomheden, jf. § 7, stk. 4,
tillige med forslag til størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere, jf. § 61, stk. 1.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår inden for de af
ministeren fastsatte rammer budgettet for Danmarks Radios virksomhed.
Stk. 3. Når Danmarks Radio har fastsat det budget, som er nævnt i
stk. 2, tilsendes det ministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 4. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse og tilsendes derefter
Folketinget til orientering.
9. § 15 ophæves.
§ 15. Danmarks Radios andel af afgifterne for benyttelse af radio-
og fjernsynsmodtagere, jf. § 61, stk. 1, indgår i en særlig fond, der
benævnes Radiofonden og administreres af Danmarks Radios bestyrelse.
10. § 17 affattes således:
»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for tjenestemænd i
Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde
ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som
supplement til den sociale pension.«
§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren
stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionsfonden for Danmarks Radios
Tjenestemænd.
11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public
service-forpligtelser.«
12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :
»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8
overholdes.«
13. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker
:
»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.
Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder
programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§ 18. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig
programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og
regionale fjernsynsprogrammer. Spredningen kan foregå ved hjælp af
radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg. Ved programlægningen
skal der lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der
endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen. Kulturministeren kan
fastsætte regler om tekstning el.lign. af programmer af hensyn til døve og
hørehæmmede.
Stk. 2. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser.
Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 3. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan
indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse
efter kapitel 5.
Stk. 5. Efter regler fastsat af kulturministeren er TV 2
forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til
befolkningen.
15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af
kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel,
ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«
§ 19. TV 2 ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren (den centrale bestyrelse). 6 af medlemmerne udpeges af
ministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og
ledelsesmæssig indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21, stk.
5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed 1
medlem til den centrale bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger ministeren en
formand og en næstformand.
Stk. 2. - - -
16. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder
nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige
medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være
medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en
gang.«
§ 21. - - -
Stk. 5. Såfremt den regionale virksomhed godkendes, vælger
repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den
regionale bestyrelse). Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af
Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.
17. § 23 ophæves.
§ 23. Den centrale bestyrelse stiller efter forhandling med de
regionale bestyrelser forslag til kulturministeren om fordeling af sendetid
og budgetrammer for det kommende år mellem den landsdækkende og de regionale
virksomheder efter nærmere regler, der fastsættes i vedtægten for TV 2.
Fordelingen af sendetid og budgetrammer fastlægges årligt af ministeren.
18. § 24 affattes således:
»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår
budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til
hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte
finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale
virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning
over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til
orientering.«
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter årligt inden for den af
kulturministeren fastsatte ramme budgettet for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder de årlige regnskaber for den
landsdækkende virksomhed og for TV 2-fonden, jf. § 29. Regnskaberne revideres
af Rigsrevisionen. Regnskaberne for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for regionernes
virksomhed, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå disse regnskaber. Ved gennemgangen
påses navnlig, at de er undergivet betryggende revision, at midlerne er
anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er
taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til ministeren beretning over
den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen vedlægges reviderede regnskaber for
de regionale virksomheder.
19. § 25 affattes således:
»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter
årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd,
revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det
enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse.«
§ 25. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter
årligt inden for den godkendte ramme budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder årligt et regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor, og en beretning, der sammen med regnskabet
indsendes til den centrale bestyrelse.
20. § 28 affattes således :
»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager,
der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der
vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«
§ 28. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
21. § 29 ophæves.
§ 29. TV 2's andel af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere indgår, jf. § 61, stk. 1, i en særlig fond, der benævnes
TV 2-fonden og administreres af den centrale bestyrelse.
Stk. 2. I fonden indgår desuden overskud ved reklamering i TV 2.
Kulturministeren fastsætter for et eller flere år ad gangen med tilslutning
fra Folketingets finansudvalg den andel af TV2 Reklame A/S's overskud, som
skal indbetales til TV 2-fonden.
22. § 30 affattes således:
»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's
andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer forudsat, at
den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge
seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af
kulturministeren.«
§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres ved beløb, der
overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af kulturministeren
fastsatte rammebudgetter, og gennem indtægter ved salg af programmer og andre
ydelser, tilskud m.v.
Stk. 2. Til sikring af de nødvendige midler til driften af TV
2-virksomheden stilles en statsgaranti, hvis størrelse fastsættes af
ministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.
Stk. 3. I det omfang den samlede programvirksomhed ikke kan
gennemføres for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, kan den centrale
bestyrelse med godkendelse af ministeren trække på statsgarantien.
Statsgarantien stilles som sikkerhed for lån, som optages af TV 2-fonden og
forrentes og afdrages af fonden.
Stk. 4. TV 2-virksomheden kan optage lån til finansiering af
virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere
bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag
samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget
til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
23. §§ 31-33 ophæves.
§ 31. Kulturministeren opretter et aktieselskab, som på
forretningsmæssigt grundlag skal formidle reklameindslag i TV 2 (TV2 Reklame
A/S). Selskabets kapital tegnes af staten. Ministeren skal godkende
selskabets vedtægter og ændringer heraf.
Stk. 2. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de
ændringer, der følger af denne lov. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå
selskabets regnskab. Ved gennemgangen påses navnlig, at regnskabet er
undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse
med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af midlerne.
Stk. 3. Selskabet må ikke påbegynde virksomhed, der ikke er
henlagt til selskabet ved denne lov, uden godkendelse af ministeren med
tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg.
Stk. 4. Selskabet kan optage lån til finansiering af virksomhedens
etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med
henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at
yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre
løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det
omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens
finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår
end dem, som staten selv kan opnå som låntager.
§ 32. TV2 Reklame A/S skal til TV 2-virksomheden levere
reklameblokke og tekst-tv-reklamer. Selskabet påser, at regler om reklamer i
TV 2 efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 2. Selskabet skal i 3 måneder opbevare alle udsendte reklamer
på bånd. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende indholdet af en
reklame kan det pålægges selskabet at aflevere optagelser af reklamen. Hvis
behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges selskabet at
opbevare bånd i mere end 3 måneder.
§ 33. Den del af TV2 Reklame A/S's akkumulerede overskud, der ikke
overføres til TV 2-fonden, kan af kulturministeren med tilslutning fra
Folketingets finansudvalg anvendes til tilbagebetaling af tidligere udløst
statsgaranti eller til kulturelle formål.
24. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp
af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at
reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over et lokalt område.«
§ 37. - - -
Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af
satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at
reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed
ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.
Stk. 3. - - -
25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative
afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved
hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk.
4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og
bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
26. I § 44 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at
opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og
kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til
spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der
findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter
hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af
sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns kommune,
Frederiksberg kommune og Københavns amt. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid,
der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk.
1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de
vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten
af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«
27. I § 45 indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a,
stk. 1, nr. 3.«
§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43,
såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille
produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller
at formidle kommunal information.
28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2«
til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.
§ 46. - - -
Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§
50, 51, stk. 1-2, 52, 53 og 54 anvendelse.
29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :
»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5
år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4,
udstedes dog for en periode af 7 år.«
§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt
kan være 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske
ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som
tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller
delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har
udstedt tilladelsen.
Stk. 2. - - -
30. I § 50 indsættes som stk. 4-6 :
»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold
til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og
3 ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2
og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet
mellem kl. 23 og kl. 06.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del
af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«
31. Efter § 50 indsættes:
»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4,
skal
1) dagligt sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og
aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er
dansksprogede eller produceret for et dansk publikum og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af §
44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, nr. 1 og 2 nævnte programmer.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i
programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende
tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig
for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne
tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel
sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«
32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter
§ 44, stk. 6.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
33. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne
bestemmelse.«
§ 55. - - -
Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt,
hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) tilsidesætter pålæg, meddelt efter § 51, stk. 3,
4) overtræder § 52 eller § 53 eller
5) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Stk. 3. - - -
34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio-
og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3.«
35. § 56, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal
Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende
nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den
foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de
samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«
36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune
samt kommunerne i Københavns amt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6 , affattes
således:
»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert
kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer
indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med
henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et
flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns
funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn.«
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et
lokalt radio- og fjernsynsnævn. Hvis forholdene taler derfor, kan der
nedsættes et nævn for radiovirksomhed og et nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i indtil 5 nabokommuner kan nedsætte
et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler
derfor, godkende at kommunalbestyrelserne i flere end 5 nabokommuner
nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende mere end 5 kommuner
været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt
nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.
Stk. 3. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 4. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler:
Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med
deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter
kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt
på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet
enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for
valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter
indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de
medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges
suppleanter.
Stk. 5. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Kommunalbestyrelsen kan afkorte et bestående nævns funktionsperiode med
henblik på nedsættelsen af et fælles nævn, forudsat at et flertal af det
pågældende nævns medlemmer vedtager dette.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets
virksomhed.
38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til:
»§ 59, stk. 3 og 4«.
§ 57. - - -
Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som efter § 59, stk.
3, henhører under Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, underretter nævnet
udvalget.
39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der
udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et
fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om
programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres
»flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end
200.000 indbyggere«.
41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres
»Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.
42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.
§ 59. Udvalget kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver
oplysning, som er af betydning for udvalgets sager. Udvalget kan fastsætte en
frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. §
49, stk. 3, og
2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk.
4.
Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse i sager om tilladelseshaveres
selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
1) omfatter flere lokale områder eller
2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver
programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio-
eller fjernsynsvirksomhed.
Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om nedsættelse af
fælles nævn omfattende flere end 5 kommuner, jf. § 56, stk. 2.
Stk. 5. Udvalget træffer efter forhandling med Generaldirektoratet
for P&T afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer på lokale
områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
Stk. 6. Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget
initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den forbindelse
1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til
afgørelse,
2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen.
Stk. 7. Udvalgets afgørelser efter stk. 2-6 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og
fjernsynsvirksomhed.
43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6:
»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af
billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig
afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af
tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens
indbetaling.
§ 60 b. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra
de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af
tilskud m.v.«
44. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Radio- og fjernsynslicens«.
45. § 61 affattes således:
»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse
til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om
rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre
skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse
beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte
regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200
kr.«
Kapitel 7
Afgifter for benyttelse af radio-og fjernsynsmodtagere
§ 61. Størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og indgår efter ministerens nærmere bestemmelse i
Radiofonden og TV 2-fonden, jf. § 15 og § 29.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør m.v. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører.
46. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for
overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det
unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«
47. § 63, stk. 1, affattes således:
»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Hypotekbanken kan
endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.«
48. I § 63 indsættes som stk. 4-8:
»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse
og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren
fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført
modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken,
som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne
i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan
kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«
§ 63. Ubetalte afgiftsbeløb efter § 61, stk. 1, kan med tillæg af
renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb
ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. - - -
49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«
§ 65. For reklamer udsendt i TV 2 gælder følgende, jf. dog stk. 2
og 3:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak.
Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt
religiøse og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den daglige sendetid.
Stk. 2. - - -
51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
§ 66. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende, jf. dog stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus tobak. Der må
endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og
politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.
Stk. 2. - - -
53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
54. § 67, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
§ 67. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for øl, vin, spiritus eller tobak. Der må
reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.
55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
§ 68. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende, jf. dog stk. 2:
1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem
udsendelserne.
2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak.
Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper og religiøse
og politiske anskuelser.
3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.
Stk. 2. - - -
57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
58. § 69, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
§ 69. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til
lokal radiovirksomhed gælder følgende:
1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
2) Der må ikke reklameres for øl, vin, spiritus eller tobak. Der må
reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.
59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2 :
»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt
i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om
tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 72. Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende opgaver:
1) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om radio-
og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler
indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan
påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV2 Reklame A/S eller
indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at
offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken
form dette skal ske.
2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om genmæle
over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag.
Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er
utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV2 Reklame A/S eller indehaveren af en
tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet
kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
3) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i radio og
fjernsyn.
Stk. 2. - - -
60. § 73, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet
tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol.
eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i
forbindelse med rygning, og lægemidler.«
§ 73. - - -
Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet
tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge alkoholholdige drikkevarer (øl, vin, spiritus og
lignende produkter med et alkoholindhold på 2,25 pct. og derover),
tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med
rygning, og lægemidler.
Stk. 5. - - -
61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1.
pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt, eller«
Nr. 6) bliver herefter nr. 7).
62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til:
»§ 51, stk. 4«.
§ 76. Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i
strid med § 3,
3) overtræder § 4,
4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse
bestemmelser,
5) overtræder § 62 eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne
bestemmelse, eller
6) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 72, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 51, stk.
3, § 63, stk. 2, § 70 og § 73, stk. 8, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. - - -
§ 2
I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i
lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 27, stk. 3, ophæves.
§ 27. - - -
Stk. 3. TV 2 kan dog ikke pålægges strafansvar for den
reklamevirksomhed, der udøves af TV 2-reklameaktieselskabet.
2. § 32, stk. 1, affattes således:
»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender,
der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed hæfter umiddelbart
for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«
§ 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder,
foretagender, der har tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed,
og TV 2-reklameaktieselskaber hæfter umiddelbart for erstatninger og
sagsomkostninger, der idømmes efter § 31. TV 2 hæfter dog ikke for
erstatninger, der idømmes TV 2-reklameaktieselskabet efter § 31.
Stk. 2. - - -
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for
Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31.
december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV
2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december
1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte
beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder,
således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år
2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses
beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et
medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i lovens § 21, stk. 5,
om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmmer.
Stk. 5. Afgiften efter lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a,
fastsættes for så vidt angår 1997 til 5 kr. pr. indbygger i
tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan
de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed,
som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som
udløber sidst.
Efter 2. behandling den 18. december 1996
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
5. juli 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk.
3, eller § 18, stk. 4.«
2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i
programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet
af stk. 1 og 2.«
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios
public service-forpligtelser.«
4. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
5. § 7, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.«
6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller
indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden
virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i
samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
7. § 8 affattes således:
»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks
Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer
og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår
til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede
lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab.
Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet
for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og
Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det
af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med
revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes
derefter Folketinget til orientering.«
9. § 15 ophæves.
10. § 17 affattes således:
»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i
Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde
ikkepensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som
supplement til den sociale pension.«
11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public
service-forpligtelser.«
12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8
overholdes.«
13. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden
programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af
det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af
sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter
bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om
programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne
på bånd.«
14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder
teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med
henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab
m.v.
Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i
eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder
programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af
kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel,
ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«
16. § 21, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder
nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige
medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være
medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en
gang.«
17. § 23 ophæves.
18. § 24 affattes således:
»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår
budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til
hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte
finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale
virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning
over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til
orientering.«
19. § 25 affattes således:
»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter
årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af
bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd,
revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det
enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til
godkendelse.«
20. § 28 affattes således :
»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager,
der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der
vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser
truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«
21. § 29 ophæves.
22. § 30 affattes således:
»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's
andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte,
overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige
markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at
den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste
regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«
23. §§ 31-33 ophæves.
24. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp
af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at
reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios
programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i
områder, der går ud over et lokalt område.«
25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative
afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved
hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk.
4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og
bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve
programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en
overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
26. I § 44 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign. foruden at
opfylde betingelserne i stk. 1-3 repræsenterer alsidige erhvervs- og
kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til
spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der
findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter
hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af
sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid,
der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk.
1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de
vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten
af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«
27. I § 45 indsættes som 2. pkt.:
»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a,
stk. 1, nr. 3.«
28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2«
til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.
29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5
år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4,
udstedes dog for en periode af 7 år.«
30. I § 50 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til
tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3
ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2
og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet
mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del
af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«
31. Efter § 50 indsættes:
»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4,
skal
1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og
aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er
dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af §
44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i
programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende
tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig
for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne
tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel
sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«
32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter
§ 44, stk. 6.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
33. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller
endeligt, hvis indehaveren
1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
2) overtræder § 50,
3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,
4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,
5) overtræder § 52 eller § 53 eller
6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne
bestemmelse.«
34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio-
og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3«.
35. § 56, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen
indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedrørende
Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at
kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende
nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den
foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de
samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«
36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for
fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune
samt kommunerne i Københavns Amt.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert
kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer
indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med
henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et
flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns
funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større
fælles nævn.«
38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til:
»§ 59, stk. 3 og 4«.
39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer,
der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af
et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om
programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale
radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere
end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000
indbyggere«.
41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres
»Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.
42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk.
2-6« til: »stk. 2-8«.
43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6:
»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af
billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig
afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af
tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens
indbetaling.
§ 60 b. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan efter
indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til
ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter
regler om fordelingen af tilskud m.v.«
44. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Radio- og fjernsynslicens«.
45. § 61 affattes således:
»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og
fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne
opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse
til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om
rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre
skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse
beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med
socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan
kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af
afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af
det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte
regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200
kr.«
46. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for
overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det
unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«
47. § 63, stk. 1, affattes således:
»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
48. I § 63 indsættes som stk. 4-8:
»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og
modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren
fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført
modregning. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer
indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i
retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse
behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan
kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«
49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«
51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
54. § 67, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med
et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et
alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«
58. § 69, nr. 3, affattes således:
»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers
daglige sendetid.«
59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2:
»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt
i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om
tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
60. § 73, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet
tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol.
eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i
forbindelse med rygning, og lægemidler.«
61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1.
pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt., eller«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til:
»§ 51, stk. 4«.
§ 2
I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i
lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 27, stk. 3, ophæves.
2. § 32, stk. 1, affattes således:
»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender,
der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart
for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for
Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31.
december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV
2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december
1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte
beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder,
således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år
2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses
beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et
medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer.
Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7
medlemmer.
Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43,
fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i
tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan
de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed,
som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som
udløber sidst.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift) Retsinformation · 31. oktober 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Retsinformation · 4. maj 1999
- Forslag til Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 mv.) Retsinformation · 10. november 2000