1996 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ1) (HVILEPERIODE OG FRIDØGN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,
som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Hvileperiode og fridøgn
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får
en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på
24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er
muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af
det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af
løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af
stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste
hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført
overarbejde.
§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og
gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt
ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige
fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser
eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
Læs alt
herom.
§ 52. §§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når
naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.
§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor
forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige
hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun
af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.
§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale.
§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes
tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes
passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at
det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.
Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i
overordnede stillinger.
§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset
arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i
fare.
§ 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde
anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj,
herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international
vejtransport såvel her i landet som i udlandet.«
2. I § 62 a ændres »§ 53, stk. 4,» til: »§
52«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,
som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Hvileperiode og fridøgn
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får
en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på
24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er
muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af
det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af
løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil, omfattes ikke af
stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste
hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført
overarbejde.
§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og
gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt
ved arbejde der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige
fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser
eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
§ 52. § 50 og § 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når
naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.
§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor
forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige
hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun
af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.
§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår § 50 og § 51 kan fraviges ved aftale.
§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50 - 55 skal der ydes
tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes
passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at
det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.
Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i
overordnede stillinger.
§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset
arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i
fare.
§ 58. Regler, der fastsættes efter § 53 og § 57, kan finde
anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj,
herunder også arbejde der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international
vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.«
2. I § 62 a ændres »§ 53, stk. 4,» til: »§
52«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget ændrer de særlige regler om hviletid og fridøgn i
arbejdsmiljølovens kapitel 9, og gennemfører bestemmelserne om hviletid og
fridøgn i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Direktivet er et
minimumsdirektiv med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (TEF), artikel 118 a. Direktivet skal være gennemført af
medlemsstaterne senest den 23. november 1996. Direktivet er optrykt som bilag
til lovforslaget.
Direktivets bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig hviletid kræver
ændring af arbejdsmiljøloven. Andre af direktivets bestemmelser, som fx
bestemmelsen om sikkerheds- og sundshedsbeskyttelse og bestemmelsen om
arbejdsrytme, er allerede gennemført i arbejdsmiljøloven. De bestemmelser i
direktivet, som omhandler ferie, er allerede opfyldt via ferieloven.
Herudover indeholder direktivet bestemmelser, som ikke er lovreguleret.
Disse bestemmelser omfatter navnlig maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer,
maksimal arbejdstid ved natarbejde på 8 timer pr. 24-timers periode, ret til
passende pauser, ret til gratis helbredsundersøgelser ved natarbejde,
natarbejderes ret til - så vidt muligt - at blive overført til dagarbejde,
hvis natarbejdet giver anledning til helbredsproblemer. I det omfang disse
bestemmelser ikke allerede er gennemført ved aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter, forventes parterne at indgå yderligere aftaler herom. De gældende og
foreslåede bestemmelser om hviletid og fridøgn kan i vidt omfang fraviges ved
aftale, jf. lovforslagets § 55.
Arbejdsmiljølovens kapitel 9 har ikke været ændret siden vedtagelsen af
den oprindelige lov i 1975. Der henvises til Folketingstidende 1974-75 FF sp.
2273-2296 og 595-610 samt Folketingstidende 1975-76 FF sp. 59-60, 382-383,
3033-3110 og 3261-3274, Tillæg A 1974-75 sp. 7827-7830 og 1919-1921, Tillæg B
sp. 1679-1866 og 161-284, Tillæg C sp. 85-110.
Der blev dog 30. november 1983 fremsat forslag om ændring af kapitel 9,
således at arbejdsministeren bemyndigedes til at kunne fastsætte regler om,
at bestemmelserne i kapitlet fraviges helt eller delvis for nærmere
afgrænsede grupper af ansatte. Derved ville ministeren ikke længere være
bundet af de begrænsninger, som indeholdes i gældende regler. Forslaget blev
ikke vedtaget. Der henvises til Folketingstidende 1983-84 FF sp. 2377-2379,
937-939 og 1494-1510, Tillæg A sp. 1691-1702 og 1653-1664, Tillæg B sp.
1207-1210.
I det nuværende kapitel 9 er fastsat de generelle krav vedrørende
tilrettelæggelse af daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Endvidere
indeholder kapitel 9 dels en bemyndigelse for arbejdsministeren til at
fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan
bringe sikkerhed og sundhed i fare, og dels en bestemmelse om reglernes
anvendelse på førere og besætningsmedlemmer på køretøjer.
De gældende bestemmelser om hviletid og fridøgn indeholder de generelle
krav om varighed og beliggenhed. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler for fag og faglige områder under visse betingelser. Ministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om vilkårene for aftalemæssig fravigelse
af bestemmelserne.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan under visse betingelser tillade
fravigelser fra de generelle krav. Denne bemyndigelse er udeladt i
lovforslaget, da den er overflødig pga. arbejdsmiljølovens § 73, hvorefter
arbejdsministeren kan bemyndige direktøren til at udøve beføjelser, der ved
loven er tillagt arbejdsministeren.
Bemyndigelsen til arbejdsministeren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 372
af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn. Bekendtgørelsen indeholder særlige
regler for personer i overordnede stillinger, om rejsetid, om
rådighedstjeneste, om anden særlig tjeneste og om landbrugsarbejde.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, under hvilke vilkår lovens
bestemmelser om den daglige hvileperiode og om det ugentlige fridøgn kan
fraviges ved aftale. Bekendtgørelsen ophæves først når en revideret
bekendtgørelse træder i kraft.
Både de gældende og de foreslåede bestemmelser opfylder ILO-konvention nr.
14 af 1921 om ugentlig hviledag og ILO-konvention nr. 106 af 1957 om ugentlig
fritid i handel og kontor.
Den foreslåede ændring af kapitel 9 indebærer ikke væsentlige
realitetsændringer i forhold til gældende ret, jf. bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser.
2. Direktivets bestemmelser om hviletid og fridøgn og arbejdsmiljølovens
kapitel 9 hviler på samme beskyttelseshensyn. Niveauet er i det væsentlige
det samme, men på enkelte punkter er direktivets krav strengere eller
udformet således, at disse nødvendiggør en tilpasning af de danske regler.
Den nødvendige tilpasning gælder især formuleringen af bestemmelsen om daglig
hvileperiode og om indføjelse af et generelt krav om kompenserende
hvileperiode eller eventuelt anden beskyttelse, hvis kravene om hvileperiode
fraviges.
De gældende formuleringer foreslås videreført i videst muligt omfang, da
formuleringerne er kendte og lagt til grund i administrativ praksis og i
retspraksis.
Direktivets bestemmelse om daglig hviletid er formuleret på en anden måde
end den gældende lovbestemmelse. Lovbestemmelsen foreslås formuleret i
overensstemmelse med direktivet, fordi lovbestemmelsen kan fortolkes på en
måde, som næppe er i overensstemmelse med direktivet, jf. bemærkningerne til
forslagets § 50.
Det er fundet nødvendigt at medtage direktivets undtagelsesbestemmelse, om
at der ved fravigelse skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller
subsidiært passende beskyttelse, jf. forslagets § 56.
Mulighederne for dispensation og arbejdsgivernes mulighed for at fravige
bestemmelserne om daglig hvileperiode og ugentlig fridøgn foreslås ændret i
overensstemmelse med direktivets artikel 17. Udfyldningen af
dispensationsbemyndigelserne vil i størst muligt omfang blive videreført, men
må dog begrænses til de områder, der er nævnt i direktivets artikel 17, stk.
1, og 2. Efter artikel 17, stk. 3, er der mulighed for, at arbejdsmarkedets
parter i videre omfang ved aftale kan fravige visse af direktivets
bestemmelser. Denne mulighed indebærer, at gældende praksis kan opretholdes i
det omfang, parterne har fastsat regler på et lavere niveau.
Direktivets undtagelsesmulighed for visse persongrupper (ledere,
familiemedlemmer, kirkeligt ansatte m.fl.) er kun relevant for gældende
bestemmelser om ledere/overordnede, jf. artikel 17, stk. 1.
Den daglige hviletid og ugentlige hviletid kan fraviges efter direktivets
artikel 17, stk. 2. I bestemmelsen er opregnet tre hovedgrupper på
aktiviteter/funktioner mv., som er eksemplificeret ved eksempler på sektorer
og brancheområder mv.
Det foreslås, at undtagelsesmulighederne formuleres i overensstemmelse med
direktivet, hvilket i enkelte tilfælde vil indebære mindre begrænsninger i
forhold til de nugældende undtagelsesmuligheder.
3. Direktivet er et minimumsdirektiv og er som sådan ikke til hinder for,
at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter et højere beskyttelsesniveau,
end direktivet angiver.
Samtidig indeholder direktivet en bestemmelse om, at medlemsstaterne ikke
ved gennemførelsen af direktivet må sænke det gældende beskyttelsesniveau.
Dette bevirker, at lovforslaget viderefører gældende regler i det omfang, de
giver gunstigere beskyttelse end direktivet. Som eksempel på gældende højere
beskyttelsesniveau kan nævnes, at undtagelsesmulighederne efter gældende
regler i nogle tilfælde er mere begrænsede end efter direktivet, idet der
gøres undtagelse for færre aktivitetstyper, og idet den generelle
bemyndigelse til arbejdsministeren til at fastsætte regler om fravigelser
bl.a. er begrænset til at nedsætte den daglige hvileperiodes længde til 8
timer.
I lighed med arbejdsmiljøloven som helhed, er lovforslaget affattet, så
det fastlægger generelle overordnede krav, og i tilslutning hertil fastsætter
bemyndigelser til arbejdsministeren for den nødvendige detailregulering.
Formålet hermed er dels at videreføre de gældende administrative regler på
området, og dels at overføre detailbestemmelser fra loven til bekendtgørelse.
Selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitel 4 om almindelige pligter,
hvem det påhviler at sørge for, at de ansatte får den daglige hvileperiode og
det ugentlige fridøgn, fremgår det af strafbestemmelserne i § 82, stk. 1, nr.
2, at pligten påhviler såvel arbejdsgiverne, arbejdslederne som de ansatte.
De ansatte kan altså hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst
fraskrive sig retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i
videre omfang, end lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i
henhold hertil udstedte regler hjemler.
Pligten og tilsynet gælder kun det pågældende ansættelsesforhold og
hindrer således ikke, at den ansatte tager beskæftigelse i hvileperioden
eller i fridøgnet hos en anden arbejdsgiver. Dette er i overensstemmelse med
direktivet, idet direktivet i artikel 1, stk. 4, henviser til direktiv
89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet), hvor
kravene er rettet mod arbejdsgiverne.
4. Ændringsforslaget har været forelagt Arbejdsmiljørådet, og sendt til
høring i Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,
Undervisningsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Forsvarsministeriet, Sundhedsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Trafikministeriet samt Ligestillingsrådet. Et enigt Arbejdsmiljøråd har
tilsluttet sig det foreliggende lovforslag. De øvrige høringsparter har ikke
haft indholdsmæssige bemærkninger.
5. Forslaget forventes ikke at medføre miljømæssige, ligestillingsmæssige,
væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede ændring af kapitel 9 indebærer ikke væsentlige
realitetsændringer i forhold til gældende ret, jf. ovenfor. Hertil kommer, at
den hidtidige adgang til ved aftale at fravige bestemmelserne om daglig
hviletid og ugentligt fridøgn opretholdes. Ændringen anses derfor ikke at
have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, om daglig hvileperiode på 11 timer
erstatter og ændrer delvist den gældende § 50, stk. 1. Bestemmelsen
gennemfører direktivets artikel 3.
Den gældende § 50, stk. 1, er formuleret på en anden måde end direktivets
artikel 3 og kan formentlig også fortolkes på en måde, som ikke vil være i
overensstemmelse med direktivet, idet § 50, stk. 1, regner døgnet fra normal
arbejdstids begyndelse. I lovforslaget er ordet »normal« ikke
medtaget. Dette indebærer, at der skal være 11 timers sammenhængende hvil
mellem hver arbejdsperiode inden for en 24 timers periode.
Som eksempel herpå kan nævnes en arbejdsgiver, som i en periode, hvor
arbejdstidens begyndelse ligger fast, undtagelsesvist lader arbejdet
påbegynde senere end normalt, hvilket kan have den konsekvens, at der ikke
opnås 11 timers sammenhængende hvil mellem pågældende og næste arbejdsperiode
men først efter den følgende arbejdsperiode. Dette vil næppe være i
overensstemmelse med direktivet, idet det på grundlag af EF-retspraksis
vedrørende køre- og hviletidsområdet må forventes, at det kræves, at
hvileperioden ligger forud for arbejdsperioden.
For at undgå fortolkningstvivl er den foreslåede bestemmelse formuleret på
samme måde som direktivets artikel 3. Ændringen forventes ikke at medføre
særlige ændringer i forhold til gældende praksis på arbejdsmarkedet.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 2, om nedsættelse af den daglige
hvileperiode til 8 timer i visse tilfælde, svarer til den gældende § 50, stk.
2. Skulle afvigelsen på 30 dage for landbrugsarbejde vise sig at være
utilstrækkelig, kan særregler udstedes efter forslagets § 53.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 3 om lastning og losning erstatter den
gældende § 50, stk. 3. Det er på grund af den gældende bestemmelses
detaljerede karakter fundet hensigtsmæssigt at fastsætte administrative
regler herom svarende til de nugældende, som omfattes af
undtagelsesmuligheden i artikel 17, stk. 2.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og 2 om ugentligt fridøgn erstatter og
svarer til den gældende § 53, stk. 1, og 2. Bestemmelsen i stk. 1 svarer til
direktivets artikel 5. Bestemmelsen i stk. 2 om landbrug og gartneri er i
overensstemmelse med direktivets artikel 17.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, om arbejde med pasning af mennesker,
dyr og planter samt bevarelse af værdier erstatter den gældende § 53, stk. 3,
som er formuleret under hensyntagen til direktivets artikel 17. Der er
enkelte indskrænkninger i forhold til de eksisterende fravigelsesmuligheder.
De pågældende værdier forudsættes at have en vis rimelig størrelse.
En udskydelse af fridøgnet for en enkelt 7-dages periode medfører ikke, at
begyndelsen af den følgende 7-dages periode kan udskydes, idet der for hver
periode af 7 dage skal ydes et fridøgn, jf. stk. 1. Arbejdsmarkedets parter
kan aftale, at perioden mellem 2 hvileperioder udstrækkes i op til 12 dage.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelse om force majeure erstatter og svarer til
gældende § 51 og § 53, stk. 4.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse om fravigelser for fag og faglige områder eller
særlige arbejdsformer erstatter og svarer til gældende § 52, stk. 3, og § 55.
Ved fag og faglige områder tænkes der navnlig på landbrug og gartneri samt
transport, medens der ved særlige arbejdsformer fortrinsvis tænkes på
plejehjem, hospitaler, o.lign., politi, redningsvæsen og brandvæsen samt
hotel- og restaurationsbranchen. Endvidere lagerarbejde i forbindelse med
julen og udsalg.
Bestemmelsen er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 372 af 15.
august 1980 om hviletid og fridøgn. Bestemmelsen skal fortolkes i lyset af
direktivets artikel 17, og forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i
forhold til gældende praksis.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse om personer i overordnede stillinger mv.
erstatter og svarer til den gældende § 56, stk. 2. Denne bestemmelse er
udmøntet i bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, hvorefter personer i
overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 50 og § 53,
medmindre de udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og
ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller
følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller på grund af specialviden eller
lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.
Personer i overordnede stillinger omfatter også andre end overordnede
funktionærer.
Til § 55
Den foreslåede bestemmelse om fravigelse - ved aftale - af
hovedbestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn erstatter og
svarer til § 52, stk. 4, og § 56, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn
indeholder nærmere vilkår for indgåelse af aftaler over et vist
minimumsniveau. Det kan således aftales, at den daglige hvileperiode i et
begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, og under visse nærmere
betingelser at det ugentlige fridøgn omlægges. Endvidere kan der med visse
begrænsninger indgås aftaler om rådighedstjeneste.
Hvis der ønskes indgået aftaler, der ligger under det beskrevne
minimumsniveau, skal de forinden indgåelsen forelægges direktøren for
Arbejdstilsynet til godkendelse.
Adgangen til at indgå aftaler, der fraviger de generelle krav, er i
overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 3. Direktivet indeholder
dog den betingelse, at det generelle beskyttelsesniveau ikke må forringes, og
at der skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller (subsidiært)
passende beskyttelse, jf. forslagets § 56.
Til § 56
Den foreslåede bestemmelse om kompenserende hvileperiode og fridøgn eller
passende beskyttelse gennemfører direktivets artikel 17, stk. 2, første
afsnit, og stk. 3, tredje afsnit.
Udtrykket »passende beskyttelse« følger af
direktivbestemmelserne. Passende beskyttelse vil sige, at
arbejdsmiljøforholdene til enhver tid - uanset hel eller delvis manglende
hvileperiode - er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Passende
beskyttelse vil efter omstændighederne kunne være ekstraordinære
sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsorganisatoriske/administrative
tiltag, herunder varetagelse af mindre krævende arbejde.
Det bør ved planlægning af arbejdets tilrettelæggelse mv. i videst muligt
omfang sikres, at det bliver muligt at yde tilsvarende kompenserende
hvileperiode.
Til § 57
Bestemmelsen om fastsættelse af regler om begrænset arbejdstid for
arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, erstatter
gældende § 57. Formuleringen af bestemmelsen er lidt forenklet, men der er
ikke tilsigtet realitetsændringer med den ændrede formulering.
Ved anvendelse af bestemmelsen kan der ud over hensyn til den ansatte
tages hensyn til sikkerhed og sundhed for andre.
Til § 58
Bestemmelsen om køre- og hviletid erstatter gældende § 58, men er af
hensyn til den delvise overførsel af administrationen til Trafikministeriet,
jf. nedenfor, delt op i 2 stykker. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer
med den ændrede formulering.
Bestemmelsen er nødvendig, fordi det af hensyn til færdselssikkerheden kan
være påkrævet at bestemme, at særlige hviletids- og arbejdstidsregler for
chauffører også skal gælde for selvstændige, der fører eget køretøj.
Bestemmelsen administreres dels af Trafikministeriet og dels af
Arbejdsministeriet.
Trafikministeriet administrerer det område, som omfattes af
AETR-overenskomsten (Rådets forordning nr. 2829/77 af 12. december 1977) samt
Rådets forordninger nr. 3820/85 og 3821/85 af 20. december 1985 om
harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for
vejtransport og om kontrolapparatet inden for vejtransport, med senere
ændringer, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december
1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport.
Området blev pr. 1. januar 1994 ved Kgl. Resolution overført til
Trafikministeriet. Når Trafikministeriet får fastsat de nødvendige
bestemmelser, vil stk. 2 kunne ophæves. I det omfang bestemmelser i en
forordning behandler samme forhold som arbejdsmiljøloven, går forordningens
regler forud.
Arbejdsministeriet administrerer det område, der ikke er omfattet af
ovennævnte internationale regler, det vil bl.a. sige: kørsel med køretøjer
til privat befordring af højst 17 personer, kørsel med køretøjer der anvendes
af offentlige myndigheder til egen kørsel, kørsel med køretøjer der anvendes
af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri til
transport af egne produkter og materiel inden for en radius af 50 km fra
køretøjets hjemsted. Hertil kommer flere andre specifikke områder, der
administreres af Arbejdsministeriet. Togdrift er heller ikke omfattet af de
nævnte internationale regler.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensændring som følge af lov nr. 458 af 12. juni
1996, der ændrede arbejdsmiljølovens kapitel 10 om unge under 18 år. I den
forbindelse indføjedes § 62 a, som henviser til gældende § 53, stk. 4 (om
force majeure), der foreslås erstattet af § 52, jf. ovenfor.
Til § 2
Med § 2 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse
Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg tillader mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Hvileperiode og
fridøgn).
(Lovforslag nr. L 59).
Forslaget gennemfører dele af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november
1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejstiden.
Det er direktivets bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig hviletid,
der kræver ændring af arbejdsmiljøloven kapitel 9. Der er ikke tale om
væsentlige realitetsændringer i forhold til gældende lov, men på enkelte
punkter er direktivets krav strengere eller udformet således, at disse
nødvendiggør en tilpasning af reglerne. Der er herudover foretaget en
sproglig tilpasning og forenkling af kapitel 9 for at bringe kapitlet i
overensstemmelse med de øvrige kapitler i loven.
Som en nødvendig tilpasning af arbejdsmiljøloven er ordet
»normal« ikke medtaget i lovforslagets § 50 om daglig hvileperiode.
Efter gældende regler regnes døgnet fra normal arbejdstids begyndelse, men
efter forslaget skal der være 11 timers sammenhængende hvil mellem hver
arbejdsperiode indenfor en 24 timers periode. Det er endvidere fundet
nødvendigt at medtage direktivets undtagelsesbestemmelse om, at der ved
fravigelse skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller subsidiært
passende beskyttelse.
Visse andre af direktivets bestemmelser, som fx bestemmelsen om
sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse og bestemmelsen om arbejdsrytme, er
allerede gennemført i arbejdsmiljøloven. De bestemmelser i direktivet, som
omhandler ferie, er allerede opfyldt via ferieloven.
De dele af direktivet, som ikke falder ind under arbejdsmiljøloven eller
anden lovgivning, vil blive søgt implementeret ved aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne vedrørende
krav om maximal ugentlig arbejdstid på 48 timer pr. 24 timers-periode, ret
til passende pauser, ret til gratis helbredsundersøgelser ved natarbejde samt
natarbejders ret til - så vidt muligt - at blive overført til dagarbejde ved
helbredsproblemer på grund af natarbejdet. Særligt med hensyn til spørgsmålet
om gratis helbredsundersøgelser i forbindelse med natarbejde bemærkes, at
arbejdsgiveren efter lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet
skal betale for sådanne undersøgelser.
Det er foreslået, at de nye regler træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal
jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 50 affattes således:
»§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de
ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver
periode på 24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er
muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af
det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af
løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil, omfattes ikke af
stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste
hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført
overarbejde.«
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert
døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives den ansatte en
sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af
løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og
pakhusarbejde, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde
udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold,
samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der
fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de
pågældende arbejdere atter beskæftiges.
2. § 51 affattes således:
»§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have
et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og
gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt
ved arbejde der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige
fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser
eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og
så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og
gartneri.
Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn udskydes
og erstattes af tilsvarende frihed senere
1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,
2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.
Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når naturomstændigheder,
ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer
eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal
noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jf. § 78.
3. § 52 affattes således:
»§ 52. § 50 og § 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når
naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.«
§ 51. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller
lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den
regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i § 50 fraviges i det
omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet.
Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation, jf. § 78.
§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig
hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og
så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og
gartneri.
Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn udskydes
og erstattes af tilsvarende frihed senere
1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,
2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.
Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når naturomstændigheder,
ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer
eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal
noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jf. § 78.
4. § 53 affattes således:
»§ 53. For fag og faglige områder eller særlige
arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren
fastsætte regler om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige
hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed,
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.«
§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af direktøren for
Arbejdstilsynet, når
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.
Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i disse
tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i
rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til
Arbejdstilsynet.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer,
hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
den daglige hvileperiode, herunder om
1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,
2) hvileperiodens beliggenhed.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges ved aftale.
§ 55. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor
forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om det
ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af det ugentlige fridøgn.
5. § 54 affattes således:
»§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter
og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes
kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af
arbejdsministeren.«
§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved aftale.
Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun
af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.
6. § 55 affattes således:
»§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under
hvilke vilkår § 50 og § 51 kan fraviges ved aftale.«
§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af direktøren for
Arbejdstilsynet, når
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.
Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i disse
tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i
rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til
Arbejdstilsynet.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer,
hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
den daglige hvileperiode, herunder om
1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,
2) hvileperiodens beliggenhed.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges ved aftale.
§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke
vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved aftale.
Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun
af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.
7. § 56 affattes således:
»§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50 - 55 skal der
ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal
ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvist er af en sådan
art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.
Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i
overordnede stillinger.«
8. § 57 affattes således:
»§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset
arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i
fare.«
§ 57. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og
sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset
arbejdstid for dette arbejde.
9. § 58 affattes således:
»§ 58. Reglerne, der fastsættes efter § 53 og § 57, kan finde
anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj,
herunder også arbejde der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international
vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.«
§ 58. Regler, der fastsættes efter § 52, stk. 3, § 55 og § 57, kan
uanset § 2, stk. 1 og 2, omfatte enhver, der fører eller er besætningsmedlem
på et køretøj, herunder køretøjer i international vejtransport, såvel her i
landet som i udlandet.
10. § 62 a affattes således:
»§ 62 a. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om,
at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 52 nævnte tilfælde for unge,
som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten.«
§ 62 a. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at §
61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 53, stk. 4, nævnte tilfælde for
unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten.
Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV 93/104/EF
af 23. november 1993
om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3),
og
ud fra følgende betragtninger:
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af
direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig
arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der
pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de
hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed under arbejdet (4) finder i fuld udstrækning anvendelse på de
områder, der er omfattet af nærværende direktiv, dog med forbehold af
strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
(1) EFT nr. C 254 af 9.10.1990, s. 4.
(2) EFT nr. C 72 af 18.3.1991, s. 95; afgørelse af 27. oktober 1993 (endnu
ikke offentliggjort i Tidende).
(3) EFT nr. C 60 af 8.3.1991, s. 26.
(4) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.
det hedder bl.a. i punkt 7, første afsnit, punkt 8 og punkt 19, første
afsnit, i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som blev vedtaget af stats- og
regeringscheferne for elleve medlemsstater på Det Europæiske Råds samling den
9. december 1989 i Strasbourg:
»7. Etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring af
arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår inden for Det Europæiske Fællesskab.
Dette skal opnås ved indbyrdes tilnærmelse på et stadigt stigende niveau af
disse vilkår, bl.a. med hensyn til arbejdstidens længde og tilrettelæggelse
og andre former for arbejde end tidsubegrænset arbejde, såsom tidsbegrænset
arbejde, deltidsarbejde, vikarbureauarbejde og sæsonarbejde.
8. Enhver arbejdstager i Det Europæiske Fællesskab har i overensstemmelse
med gældende praksis i det enkelte land ret til en ugentlig hvileperiode og
årlig ferie med løn, idet der skal ske indbyrdes tilnærmelse af varigheden
heraf på et stadigt stigende niveau.
19. Enhver arbejdstager skal på arbejdspladsen have tilfredsstillende
vilkår for så vidt angår beskyttelse af sikkerheden og sundheden. Der skal
træffes passende foranstaltninger med henblik på en fortsat harmonisering af
vilkårene inden for dette område på et stadigt stigende niveau«;
forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og
sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør underordnes
rent økonomiske hensyn;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den sociale
dimension inden for det indre marked;
fastsættelse af minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstiden
vil forbedre arbejdsvilkårene i Fællesskabet;
for at sikre arbejdstagerne sikkerhed og sundhed i Fællesskabet bør de
have minimumshvileperioder - dagligt, ugentligt og årligt - og passende
pauser; i denne forbindelse bør der også fastsættes et loft for den ugentlige
arbejdstid;
der bør tages hensyn til Den Internationale Arbejdsorganisations
principper om tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder om natarbejde;
hvad angår den ugentlige hviletid bør der tages behørigt hensyn til de
forskellige kulturelle, etniske, religiøse og andre faktorer i
medlemsstaterne; det er navnlig i sidste instans op til hver enkelt
medlemsstat at afgøre, om og i hvilket omfang søndagen skal medregnes i den
ugentlige hviletid;
der er foretaget undersøgelser, som viser, at den menneskelige organisme
om natten er særlig følsom over for miljøforstyrrelser og over visse
byrdefulde former for arbejdstilrettelæggelse, og at lange perioder med
natarbejde kan være skadelige for arbejdstagernes sundhed og være til fare
for sikkerheden under arbejdet;
varigheden af natarbejde bør derfor begrænses, herunder også overtid, og
det bør fastsættes, at arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger
natarbejdere, på anmodning informerer de kompetente myndigheder herom;
det er vigtigt, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden
de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige
mellemrum, og at de, hvis de lider af helbredsproblemer, når det er muligt
overføres til dagarbejde, som passer til dem;
situationen for natarbejdere og skifteholdsarbejdere kræver, at
beskyttelsesniveauet for deres sikkerhed og sundhed tilpasses arten af det
arbejde, de udfører, og at beskyttelses- og forebyggelsestjenester og
-faciliteter forefindes og virker effektivt;
arbejdsvilkårene kan have skadelige virkninger for arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed; ved tilrettelæggelsen af arbejdet efter en bestemt
rytme bør der tages hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal
tilpasses mennesket;
det kan som følge af et arbejdes særlige natur blive nødvendigt at træffe
særskilte foranstaltninger om tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for
visse sektorer eller aktiviteter, som dette direktiv ikke finder anvendelse
på;
af hensyn til de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med
tilrettelæggelsen af arbejdstiden i virksomhederne, synes det hensigtsmæssigt
at give mulighed for at anvende visse bestemmelser i nærværende direktiv med
en vis smidighed, idet det sikres, at principperne om beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed følges;
det bør fastsættes, at visse bestemmelser i nærværende direktiv kan
fraviges af henholdsvis medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter; i
tilfælde af fravigelse bør der som en generel regel ydes de pågældende
arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Dette direktiv indeholder minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
2. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) de minimale daglige hvileperioder, ugentlige hvileperioder og årlige
ferier, på pauser og på den maksimale ugentlige arbejdstid, samt på
b) visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og
arbejdsrytme.
3. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og
offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv 89/391/EØF, jf.
dog artikel 17 i nærværende direktiv med undtagelse af vej-, luft-, sø- og
jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter
på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.
4. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning
anvendelse på de forhold, der er nævnt i stk. 2, med forbehold af strengere
og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) arbejdstid: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og
står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller
sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis
2) hvileperiode: det tidsrum, der ikke er arbejdstid
3) natperiode: et tidsrum på mindst syv timer, der er fastsat ved
national lovgivning, og som under alle omstændigheder omfatter tidsrummet
mellem kl. 00.00 og kl. 05.00
4) natarbejder:
a) dels en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af sin
daglige arbejdstid i natperioden
b) dels en arbejdstager, der forventes at udføre en vis del af sin årlige
arbejdstid i natperioden, idet denne del efter den pågældende medlemsstats
valg fastsættes:
i) ved national lovgivning efter høring af arbejdsmarkedets parter, eller
ii) ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter
5) skifteholdsarbejde: enhver form for tilrettelæggelse af
holdarbejde, som består i, at arbejdstagerne afløser hinanden på de samme
arbejdspladser efter en bestemt tidsplan, herunder på skift, og som kan være
kontinuerligt eller diskontinuerligt, hvilket kræver, at arbejdstagerne
arbejder på forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger
6) skifteholdsarbejder: arbejdstager, som deltager i
skifteholdsarbejde.
AFSNIT II
MINIMUMSHVILEPERIODER - ANDRE ASPEKTER AF TILRETTELÆGGELSEN AF
ARBEJDSTIDEN
Artikel 3
Daglig hviletid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
alle arbejdstagere får en minimumshvileperiode på elleve sammenhængende timer
inden for hver 24-timersperiode.
Artikel 4
Pauser
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger
seks timer; de nærmere bestemmelser herfor, herunder varigheden og
kriterierne for tildeling af pausen, fastsættes i kollektive overenskomster
eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller, hvor sådanne
overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale lovgivning.
Artikel 5
Ugentlig hviletid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
alle arbejdstagere for hver syvdagesperiode får en sammenhængende
minimumshvileperiode på 24 timer, hvortil lægges de elleve timers daglig
hviletid, som er omhandlet i artikel 3.
Minimumshvileperioden i stk. 1 omfatter i princippet søndagen.
Hvis objektive eller tekniske omstændigheder eller omstændigheder i
forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse gør det berettiget, kan der
fastsættes en minimumshvileperiode på 24 timer.
Artikel 6
Maksimal ugentlig arbejdstid
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset
til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres;
1) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter
2) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syv dagesperiode ikke
overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.
Artikel 7
Årlig ferie
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i
overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er
fastsat i national lovgivning og/eller praksis.
2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en
finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.
AFSNIT III
NATARBEJDE - SKIFTEHOLDSARBEJDE - ARBEJDSRYTME
Artikel 8
Natarbejdets varighed
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:
1) at den normale arbejdstid for natarbejde i gennemsnit ikke overstige
otte timer pr. periode på 24 timer
2) at natarbejdere ved særlig risikofyldt beskæftigelse eller
beskæftigelse, der indebærer en betydeligt fysisk eller psykisk belastning,
ikke arbejder mere end otte timer i løbet af en periode på 24 timer, i
hvilken de udfører natarbejde.
For så vidt angår dette punkt defineres særlig risikofyldt beskæftigelse
eller beskæftigelse, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk
belastning, i den nationale lovgivning og/eller praksis eller ved kollektive
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter under hensyn til
de følgevirkninger og risici, der er forbundet med natarbejde.
Artikel 9
Heldbredskontrol og natarbejderes overgang til dagarbejde
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:
a) at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder
beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum
b) at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt
skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til
dagarbejde, som passer til dem.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol skal være
omfattet af lægens tavshedspligt.
3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol kan indgå i
en national helbredsordning.
Artikel 10
Garantier i forbindelse med natarbejde
Medlemsstaterne kan lade arbejde, der udføres af bestemte kategorier
natarbejdere, være betinget af opfyldelsen af visse garantier på vilkår, der
fastsættes i den nationale lovgivning og/eller praksis, for så vidt angår
arbejdere, som løber en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, der er
knyttet til natarbejdet.
Artikel 11
Information ved regelmæssig beskæftigelse af natarbejdere
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, på anmodning
informerer de kompetente myndigheder herom.
Artikel 12
Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:
1) at der for natarbejdere og skifteholdsarbejdere gælder et
beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det
arbejde, de udfører
2) at der findes passende beskyttelses- og forebyggelsestjenester og
-faciliteter vedrørende natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og
sundhed, som svarer til dem, der gælder for de øvrige arbejdstagere, og som
er til rådighed til enhver tid.
Artikel 13
Arbejdsrytme
Medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en
arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme,
tager hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses
mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og
arbejde i en fast rytme, og alt efter arbejdets art, til kravene vedrørende
sikkerhed og sundhed, særlig for så vidt angår pauser i arbejdstiden.
AFSNIT IV
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 14
Mere specifikke fællesskabsbestemmelser
Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre
fællesskabsbestemmelser indeholder mere specifikke forskrifter på området for
så vidt angår visse former for beskæftigelse eller erhverv.
Artikel 15
Gunstigere bestemmelser
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller
indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller til at fremme
eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
Artikel 16
Referenceperioder
Medlemsstaterne kan fastsætte følgende:
1) for gennemførelsen af artikel 5 (ugentlig hviletid): en
referenceperiode på ikke over 14 dage
2) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en
referenceperiode på ikke over fire måneder.
Perioder med årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 og perioder med
sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af
gennemsnittet
3) for gennemførelsen af artikel 8 (natarbejdets varighed) fastsættes der
en referenceperiode efter høring af arbejdsmarkedets parter eller ved
nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter.
Hvis den i artikel 5 fastsatte minimumshvileperiode på 24 timer falder i
denne referenceperiode, lades den ude af betragtning ved beregning af
gennemsnittet.
Artikel 17
Undtagelsesbestemmelser
1. Under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne fravige artikel 3,
4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det
udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når
arbejdstagerne selv kan fastsætte den, bl. a. når der er tale om:
a) personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har
beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger
b) arbejdende familiemedlemmer; eller
c) arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds
religiøse handlinger.
2. Følgende artikler kan fraviges ved love eller administrative
bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter, forudsat at der ydes de pågældende arbejdstagere
tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i usædvanlige tilfælde, hvor
det af objektive grunde ikke er muligt at yde sådanne tilsvarende
kompenserende hvileperioder - på betingelse af, at der ydes de pågældende
arbejdstagere en passende beskyttelse:
2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:
a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens
arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige
arbejdssteder
b) for vagt-, overvågnings- og døgnvagtaktiviteter, der er kendetegnet ved
nødvendigheden af at beskytte goder og personer, f. eks. når der er tale om
vagter, portnere eller vagtselskaber
c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre
kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f. eks. når der er tale
om:
i) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende
institutioner, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler
ii) personale beskæftiget i havne eller lufthavne
iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og
telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse
iv) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og
forbrændingsanlæg
v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes
vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter
vii) jordbrug
d) i tilfælde forudsigeligt ekstraarbejde, f. eks.:
i) inden for jordbrug
ii) inden for turisterhvervet
iii) inden for postvæsenet
2.2. artikel 3, 4, 5, 8 og 16:
a) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, i direktiv
89/391/EØF
b) i tilfælde af ulykker eller overhængende fare for ulykker
2.3. artikel 3 og 5:
a) for skifteholdsarbejde, når arbejdstageren skifter hold og ikke mellem
afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds har
mulighed for at tage den daglige eller ugentlige hviletid
b) ved aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i
løbet af dagen, f. eks. rengøringsarbejde.
3. Artikel 3, 4, 5, 8 og 16 kan fraviges ved kollektive overenskomster
eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt
niveau, eller i overensstemmelse med regler, som disse parter har fastsat,
ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på
et lavere niveau.
De medlemsstater, hvor der ikke findes noget lovbestemt system for
indgåelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter på nationalt eller regionalt niveau på de områder, der er omfattet af
dette direktiv, eller de medlemsstater, hvor der findes en særlig lovbestemt
ramme herfor, men da inden for grænserne af denne, kan i overensstemmelse med
national lovgivning og/eller praksis tillade, at artikel 3, 4, 5, 8 og 16
fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter på et passende kollektivt niveau.
Fravigelse i første og andet afsnit er kun tilladt, hvis der ydes de
pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i
undtagelsestilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde
sådanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - på betingelse af, at der
ydes de pågældende arbejdstagere en tilsvarende beskyttelse.
Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler for:
- hvordan arbejdsmarkedets parter skal anvende dette stykke, og
- hvorledes bestemmelserne i de kollektive overenskomster eller aftaler,
som er indgået i overensstemmelse med dette stykke, kan udvides til også at
omfatte andre arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning
og/eller praksis.
4. Muligheden for at fravige artikel 16, nr. 2, som fastsat i stk. 2, nr.
2.1 og 2.2, og stk. 3 i nærværende artikel, må ikke medføre, at
referenceperioden overstiger seks måneder.
Medlemsstaterne skal dog under overholdelse af almindelige principper for
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed have mulighed for at
tillade, at der af objektive og tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets
tilrettelæggelse, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter fastsættes referenceperioder, som under ingen
omstændigheder må overstige tolv måneder.
Inden udløbet af en periode på syv år regnet fra den i artikel 18, stk. 1,
litra a), fastsatte dato tager Rådet, på grundlag af et forslag fra
Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i dette stykke
op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal foretages
Artikel 18
Afsluttende bestemmelser
1. a) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 23. november
1996, eller sikrer sig senest på denne dato, at arbejdsmarkedets parter ved
aftale iværksætter de nødvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal
træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere
de ved dette direktiv krævede resultater.
b) i) En medlemsstat kan imidlertid undlade at anvende artikel 6 under
overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige foranstaltninger, som
er truffet med henblik herpå, sikrer:
- at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager præsterer mere end 48
timers arbejde i løbet af en syvdagesperiode, beregnet som gennemsnit i den
referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2, medmindre
arbejdstageren har samtykket i at udføre et sådant arbejde
- at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er
indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde
- at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de arbejdstagere, der
udfører et sådant arbejde
- at registrene stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, som af
sikkerheds og/eller sundhedsmæssige årsager kan forbyde eller begrænse
arbejdstagernes mulighed for at overskride den maksimale ugentlige arbejdstid
- at arbejdsgiveren efter anmodning fra de kompetente myndigheder giver
disse oplysninger om de aftaler, der er indgået med arbejdstagerne om
udførelse af et arbejde, hvorved de overskrider en arbejdstid på 48 timer i
løbet af en syv dagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode,
der er omhandlet i artikel 16, nr. 2.
Inden udløbet af en periode på syv år regnet fra den i litra a) fastsatte
dato tager Rådet, på grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en
evalueringsrapport, bestemmelserne i dette nr. i) op til fornyet behandling
og beslutter, hvad der videre skal foretages.
ii) Medlemsstaterne har ligeledes, for så vidt angår anvendelsen af
artikel 7, mulighed for at anvende en overgangsperiode på højst tre år regnet
fra den i litra a) fastsatte dato, forudsat at det i overgangsperioden
sikres:
- at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af tre ugers varighed i
overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er
fastsat i national lovgivning og/eller praksis
- at den årlige betalte ferieperiode på tre uger ikke kan erstattes med en
finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.
c) Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.
2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og
administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette
direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Uanset medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige love,
administrative og kontraktmæssige bestemmelser på arbejdstidsområdet efter
udviklingen, for så vidt som dette direktivs minimumskrav overholdes, kan
gennemførelsen af direktivet ikke danne grundlag for at sænke det generelle
niveau for beskyttelse af arbejdstagerne.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale
retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
5. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om
den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med angivelse
af arbejdsmarkedsparternes synspunkter.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og
Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen herom.
6. Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv
under hensyntagen til stk. 1, 2, 3, 4 og 5.
Artikel 19
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 1993.
På Rådets vegne
M. SMET
Formand
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i
Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L307 s.18.
Lignende dokumenter
- Ophævelse af påbud om hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer Retsinformation · 21. september 2016
- Daglig hvileperiode Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer i særlige tilfælde. Retsinformation · 10. september 2024
- Dispensation fra hviletidsbestemmelserne Retsinformation · 1. november 2006
- Hviletid for ansatte i vagttjeneste Retsinformation · 17. april 2013
- Afgørelse om, at en aftale om hviletid mellem en virksomhed og medarbejderne ikke er gyldig, og at der ikke kan dispenseres fra hviletidsreglerne Retsinformation · 23. september 2015
- Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. Retsinformation · 30. juni 2026