Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD ALKOHOLMISBRUG (FORBUD MOD BUTIKSSALG AF ALKOHOL TIL BØRN UNDER 15 ÅR)

1997/1 LSF 186Lovforslag som fremsatFolketinget18. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug

indsættes efter § 2:

» § 2 a. Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn

under 15 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Stk. 2. For overtrædelse af stk. 1 straffes butiksindehaveren med

bøde. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og indhold

Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har

udviklet et ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk

perspektiv.

Det må anses for at være en meget betænkelig og uholdbar

udviklingstendens. At mange børn og unge drikker meget, kan være medvirkende

til at presse endnu flere børn og unge til at debutere tidligt og til at

blive storforbrugere af alkohol. Hertil kommer, at en tidlig alkoholdebut og

et stort alkoholforbrug i ungdomsårene kan lægge grunden til et permanent

overforbrug eller til egentlig alkoholafhængighed senere i livet - med de

velkendte fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger for den enkelte og

familien samt omkostninger for samfundet til følge.

Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en

forstærket forebyggende indsats over for børns brug af alkohol.

Med lovforslaget lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt

forbud mod, at der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol

til børn under 15 år.

Læs alt

Lovforslaget skal ses som et led i en række foranstaltninger, der fra

centralt og lokalt hold allerede er og vil blive sat i værk med henblik på at

begrænse børns og unges brug af alkohol.

Det er regeringens vurdering, at et butikssalgsforbud med en så lav

aldersgrænse vil blive mødt med bred, folkelig opbakning - også fra de unge

selv og fra deres forældre. Befolkningens holdning til indførelse af en

aldersgrænse for salg af alkohol fra butikker til unge er i december måned

1997 blevet belyst i en Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet

stillet spørgsmålet, om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at

forbyde butikssalg af alkohol, dvs. øl, vin og spiritus, til børn under 15

år. 68 procent svarede, at det er en god ide, 30 procent svarede, at det er

en dårlig ide og 2 procent svarede ved ikke.

Den klare signalværdi vil dermed ikke være den eneste effekt af et forbud.

I en situation, hvor det fra mange sider fremhæves, at forældrene har et

væsentligt ansvar for deres børns omgang med alkohol, vil mange forældre se

det som en god og naturlig opbakning fra samfundets side til de bestræbelser,

de selv udfolder for at udskyde deres børns alkoholdebut og begrænse børnenes

alkoholforbrug. Det gælder ikke mindst forældre, der har svært ved selv helt

at følge med i, hvad deres børn foretager sig.

Regeringen er helt opmærksom på, at det ikke vil kunne forhindres, at

nogle børn f.eks. ved ældre kammeraters hjælp vil kunne skaffe sig alkohol

fra detailhandelsbutikker, og at intentionerne med forbudet dermed i praksis

ikke vil kunne nås fuldt ud. Omvendt er der grund til at formode, at kun få

børn i aldersgruppen op til 15 år vil forsøge at overtræde forbudet. En så

lav aldersgrænse vil samtidig - i forhold til en aldersgrænse på f.eks. 18

år, som nogle har foreslået - gøre det enklere for butikspersonalet at

håndhæve reglen, idet mulige problemer med håndtering af 14-årige og endnu

yngre butikskunder må forudses at blive overskuelige.

Endelig vil den foreslåede aldersgrænse afskære muligheden for butikssalg

til børn under 15 år af såvel alkoholsodavand som andre, nye alkoholholdige

produkter, der ved deres navn og ved emballeringens form og farvevalg kan

opfattes som slik.

2. Børns og unges alkoholforbrug

Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i dag et

alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste en

undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at hele

17 procent måtte betegnes som storforbrugere af alkohol. Undersøgelsen

definerede storforbrugere som unge, der enten havde et gennemsnitligt forbrug

på over 21 genstande eller havde været fuld 6 eller flere gange den sidste

måned eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere

genstande på een dag. 4 ud af 5 af disse storforbrugere var begyndt at drikke

alkohol som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end

deres kammerater.

I en nylig fremkommet redegørelse om brugen af alkohol og andre rusmidler

blandt 15-16 årige skoleelever i 26 europæiske lande (The European School

Survey Project on Alcohol and Other Drugs) rapporteres det, at danske

skoleelever har et større forbrug af alkohol sammenlignet med skolebørn i

langt de fleste andre europæiske lande.

3. Aldersgrænser for butikssalg af alkohol i andre europæiske

lande

Aldersgrænser for butikssalg af alkohol er gennemført i de fleste andre

europæiske lande, bortset Danmark og tre andre lande.

Ifølge en oversigt fra WHO's Europæiske Regionalkontor er det alene i

Danmark, Portugal, Østrig og Grækenland, at der slet ikke gælder nogen form

for restriktioner på butikssalg af alkohol til børn. Sverige og Island har

forbud mod salg af alkohol til personer under 20 år; dog må personer over 18

år i Sverige købe øl indtil 4,4 alkoholprocent. Norge og Finland har forbud

mod salg af spiritus til personer under 20 år og af øl og vin til personer

under 18 år. Irland, Luxembourg, Storbritannien, Tyrkiet, Letland, Litauen,

Rumænien, Rusland og Polen har en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol.

Schweiz, Holland og Tyskland har en 16 års aldersgrænse for salg af øl og vin

og en 18 års aldersgrænse for salg af spiritus. I Frankrig, Spanien, Belgien

og Italien er aldersgrænsen 16 år for køb af alkohol.

4. Aldersgrænser på andre områder af dansk lovgivning

Legale restriktioner for børns og unges adfærd kendes også på andre felter

i dansk lovgivning.

I henhold til restaurationslovens § 29 er det forbudt restauranter og

andre serveringssteder med alkoholbevilling at servere eller lade servere

stærke drikke til personer, der ikke er fyldt 18 år.

Efter fyrværkeriloven kan indenrigsministeren forbyde salg af fyrværkeri

og af kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri, til

personer under 18 år. Indenrigsministeren har fastsat et sådant forbud, dog

undtaget enkelte mindre fyrværkeriartikler, f.eks. knaldhætter, jf.

bekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 1992, § 10, stk. 1.

Endvidere følger det af færdselslovens § 63, stk. 1, at knallert kun må

føres af personer, der er fyldt 16 år, ligesom børn under 6 år ikke må cykle

alene.

Det følger af § 20 i lov om film, at enhver film, der vises offentligt

eller erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt til børn under

11 og 15 år, forinden af Medierådet for Børn og Unge skal være godkendt for

børn i den pågældende aldersgruppe. Alle film må dog vises offentligt for

børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden

voksen,

5. Øvrige foranstaltninger til begrænsning af børns og unges brug af

alkohol

Lovforslaget indgår som led i en samlet forstærket indsats mod børns og

unges brug af alkohol.

I forlængelse af indførelsen af aldersgrænsen for butikssalg vil der fra

centralt hold blive rettet skriftlig henvendelse til samtlige folkeskoler,

efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler og erhvervsskoler med en opfordring

til, at der på den enkelte institution indføres en alkoholpolitik. Der vil

samtidig blive præsenteret nogle konkrete modeller for, hvordan en sådan

alkoholpolitik kan udformes og indføres på den enkelte institution.

Det er i den sammenhæng betydningsfuldt, at folkeskolen på et meget

tidligt tidspunkt i skoleforløbet mødes med forældrene og giver dem viden om

børns og unges alkoholforbrug i Danmark, de risikofaktorer, der er forbundet

med en tidlig debut og et højt forbrug, samt hvilken rolle forældre kan have

med hensyn til udvikling af deres børns alkoholvaner. Sigtet bør være, at

forældrene indbyrdes træffer aftale om udskydelse af deres børns alkoholdebut

til f.eks. efter 15 års alderen og om, hvordan man samarbejder i

forældregruppen og med de unge for at nå dette mål. Modeller for, hvordan man

i folkeskolen kan etablere et sådant samarbejde med forældrene, vil indgå i

den nævnte henvendelse fra de centrale sundhedsmyndigheder til skolerne.

Opfordringen fra de centrale myndigheder vil endvidere komme til at

indeholde anvisninger på, hvordan der på de enkelte skoler kan iværksættes

alkoholprojekter efter ung til ung metoden, hvor unge hjælper og vejleder

andre unge i forbindelse med forebyggelse og løsning af helt konkrete

problemer.

Erfaringen viser, at restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning

af alkohol til unge under 18 år i en del tilfælde ikke overholdes. Det kan

dels skyldes manglende kontrol, dels bødernes beskedne størrelse.

Justitsministeriet vil tage fat på spørgsmålet om at intensivere politiets

tilsyn med udskænkningsstederne. Justitsministeriet vil i den forbindelse

undersøge, om der er behov for en skærpelse af reaktionerne ved udskænkning

af alkohol til mindreårige, herunder i relation til spørgsmålet om fornyelse

og tilbagekaldelse af spiritusbevilling. Initiativet forberedes i en

arbejdsgruppe med deltagelse af politimestrene. Justitsministeriet vil

endvidere i lyset af arbejdsgruppens overvejelser tage kontakt til

Erhvervsministeriet med henblik på spørgsmålet om skærpelse af bødeniveauet i

forhold til restauratører og serveringspersonale.

Med henblik på at sikre, at markedsføringen af alkohol ikke i særlig grad

retter sig imod børn og unge, overvejer Erhvervsministeriet mulighederne for

en præcisering af markedsføringsprincipperne på dette punkt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser, idet

bemærkes, at de politimæssige opgaver forudsættes løst inden for bestående

ressourcemæssige rammer.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Det følger af fællesskabsretten, at et forbud, som det, der foreslås

indført ved nærværende lovforslag, ikke udgør en handelshindring, der strider

mod EF-Traktatens artikel 30 om varernes fri bevægelighed. Det bemærkes

herved, at formålet med forbudet på ingen måde er at regulere samhandlen

mellem medlemsstaterne. Ligeledes bemærkes, at forbudet relaterer sig til

salget af produkter og ikke til produktet som sådan, ligesom dette forbud

finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver virksomhed

i Danmark. Endelig bemærkes, at forbudet såvel retligt som faktisk påvirker

afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre

medlemsstater på samme måde.

Lovforslaget skønnes samlet kun at have begrænsede erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Reduktionen af provenuet ved salg af alkoholholdige drikkevarer

til børn må formodes at blive opvejet af et øget salg af alkoholfri

læskedrikke o.lign.

7. Udtalelser over lovforslaget

Lovforslaget har i udkast været forelagt for Afholdsselskabernes

Landsforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bryggeriforeningen, Børnerådet,

Danisco Distillers, Danmarks Elevorganisation, Danmarks Lærerforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den

almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende Købmandsforeninger, Det

Danske Handelskammer, DSB, FDB, Folkeskolernes Landsorganisation,

Forbrugerrådet, Forebyggelsespolitisk Råd, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Gode Alkoholdninger (GODA),

Frederiksberg Kommune, HK-Handel, KFUM i Danmark, Kommunernes Landsforening,

Komiteen for Sundhedsoplysning, Konkurrencerådet, Landsforeningen Lænken,

Nærbutikkernes Landsforening, Red Barnet, Foreningen Skole & Samfund samt

Vin og Spiritusorganisationen i Danmark (V.S.O.D.).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter stk. 1 må alkoholholdige drikkevarer ikke sælges til børn under 15

år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Lovens anvendelsesområde er ved udtrykket »butikker, hvor der foregår

detailsalg«, afgrænset på samme måde som i lov om butikstid, jf. denne

lovs §1, stk. 1.

Forbudet mod salg af alkoholholdige drikkevarer omfatter øl, vin, spiritus

og alle andre drikkevarer, der indeholder alkohol, herunder de såkaldte

alkoholsodavand.

Efter stk. 2 straffes butiksindehaveren for overtrædelse af stk. 1 med

bøde.

Ansvaret for at forbudet mod salg af alkoholholdige drikkevarer til børn

under 15 år overholdes, påhviler således alene butiksindehaveren. Er

butiksindehaveren en juridisk person, kan den juridiske person efter stk. 3

pålægges bødeansvar.

Det er en betingelse for at straffe butiksindehaveren efter stk. 2, at

denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19.

Butiksindehaveren vil således kunne straffes for overtrædelse af

bestemmelsen, hvis butiksindehaveren selv har solgt drikkevarer til barnet.

Butiksindehaveren vil endvidere efter omstændighederne kunne straffes, hvis

indehaveren har undladt at instruere personalet om ikke at sælge

alkoholholdige drikkevarer til børn under 15 år eller har undladt at føre

fornødent tilsyn og kontrol med overholdelsen af bestemmelsen.

Ansat butikspersonale vil derimod ikke kunne straffes for overtrædelse af

forbudet, hverken for eget salg eller for medvirken til butiksindehaverens

overtrædelse, jf. lovforslagets stk. 2, sidste punktum. Det samme gælder en

eventuel bestyrer eller lignende, der har det daglige ansvar for butikken

uden at være ejer. Derimod vil en forpagter af en butik kunne straffes i

henhold til § 2 a, stk. 2.

Personer, der medvirker til overtrædelsen på butiksindehaverens side ved

at tilskynde butiksindehaveren til at sælge alkoholholdige drikkevarer til

børn under 15 år, vil efter lovforslaget ikke kunne straffes, jf. forslagets

stk. 2, sidste punktum.

Et barn under 15 år, som i strid med bestemmelsen måtte købe

alkoholholdige drikkevarer, vil heller ikke kunne straffes, hvilket allerede

følger af, at det efter bestemmelsen er salg, der straffes. Hertil kommer, at

barnet er under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15. Heller ikke

kammerater, der er fyldt 15 år, og som hjælper barnet med at købe drikkevarer

i strid med bestemmelsen, vil kunne straffes. Det samme gælder forældre, der

beder barnet om f.eks. at hente nogle øl hos købmanden.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. I forbindelse med

lovens ikrafttræden vil Sundhedsstyrelsen gennemføre en mediebåret,

opmærksomhedsskabende kampagne om butikssalgsforbudet.

Skriftlig fremsættelse (18. februar 1998)

Sundhedsministeren (Birte Weiss):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod

alkoholmisbrug. (Forbud mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år).

(Lovforslag nr. L 186).

Med dette lovforslag foreslås det at indføre forbud mod butikssalg af

alkohol til børn under 15 år. Et sådant forbud indebærer, at det bliver

forbudt at sælge alkohol til børn under 15 år fra butikker, hvor der foregår

detailsalg, og såfremt forbudet overtrædes, kan butiksindehaveren straffes

med bøde.

Forbudet skal imidlertid ikke stå alene, men det vil indgå som led i en

samlet forstærket indsats mod børns og unges brug af alkohol. F.eks. vil der

fra centralt hold blive rettet skriftlig henvendelse til samtlige

folkeskoler, efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler og erhvervsskoler med en

opfordring til, at der på den enkelte institution indføres en alkoholpolitik.

Endvidere vil Justitsministeriet tage fat på spørgsmålet om at intensivere

politiets tilsyn med udskænkningsstederne, idet det er erfaringen, at

restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge

under 18 år i mange tilfælde ikke overholdes.

Med henblik på at sikre, at markedsføringen af alkohol ikke i særlig grad

retter sig mod børn og unge, overvejer Erhvervsministeriet mulighederne for

en præcisering af markedsføringsprincipperne på dette punkt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal

jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter