1997 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD ALKOHOLMISBRUG (FORBUD MOD BUTIKSSALG AF ALKOHOL TIL BØRN UNDER 15 ÅR)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug
indsættes efter § 2:
» § 2 a. Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn
under 15 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.
Stk. 2. For overtrædelse af stk. 1 straffes butiksindehaveren med
bøde. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 97 af 9. februar 1994 om foranstaltninger mod alkoholmisbrug
indsættes efter § 2:
» § 2 a. Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til børn
under 15 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.
Stk. 2. For overtrædelse af stk. 1 straffes butiksindehaveren med
bøde. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og indhold
Undersøgelser har bekræftet, at danske børn og unge efterhånden har
udviklet et ganske stort forbrug af alkohol - også set i et europæisk
perspektiv.
Det må anses for at være en meget betænkelig og uholdbar
Læs alt
udviklingstendens. At mange børn og unge drikker meget, kan være medvirkende
til at presse endnu flere børn og unge til at debutere tidligt og til at
blive storforbrugere af alkohol. Hertil kommer, at en tidlig alkoholdebut og
et stort alkoholforbrug i ungdomsårene kan lægge grunden til et permanent
overforbrug eller til egentlig alkoholafhængighed senere i livet - med de
velkendte fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger for den enkelte og
familien samt omkostninger for samfundet til følge.
Regeringen finder derfor, at der i den nuværende situation er behov for en
forstærket forebyggende indsats over for børns brug af alkohol.
Med lovforslaget lægger regeringen op til at indføre et fuldstændigt
forbud mod, at der fra detailhandelsbutikker sælges nogen form for alkohol
til børn under 15 år.
Lovforslaget skal ses som et led i en række foranstaltninger, der fra
centralt og lokalt hold allerede er og vil blive sat i værk med henblik på at
begrænse børns og unges brug af alkohol.
Det er regeringens vurdering, at et butikssalgsforbud med en så lav
aldersgrænse vil blive mødt med bred, folkelig opbakning - også fra de unge
selv og fra deres forældre. Befolkningens holdning til indførelse af en
aldersgrænse for salg af alkohol fra butikker til unge er i december måned
1997 blevet belyst i en Gallupundersøgelse, hvor godt 2100 personer er blevet
stillet spørgsmålet, om det efter deres mening er en god eller dårlig ide at
forbyde butikssalg af alkohol, dvs. øl, vin og spiritus, til børn under 15
år. 68 procent svarede, at det er en god ide, 30 procent svarede, at det er
en dårlig ide og 2 procent svarede ved ikke.
Den klare signalværdi vil dermed ikke være den eneste effekt af et forbud.
I en situation, hvor det fra mange sider fremhæves, at forældrene har et
væsentligt ansvar for deres børns omgang med alkohol, vil mange forældre se
det som en god og naturlig opbakning fra samfundets side til de bestræbelser,
de selv udfolder for at udskyde deres børns alkoholdebut og begrænse børnenes
alkoholforbrug. Det gælder ikke mindst forældre, der har svært ved selv helt
at følge med i, hvad deres børn foretager sig.
Regeringen er helt opmærksom på, at det ikke vil kunne forhindres, at
nogle børn f.eks. ved ældre kammeraters hjælp vil kunne skaffe sig alkohol
fra detailhandelsbutikker, og at intentionerne med forbudet dermed i praksis
ikke vil kunne nås fuldt ud. Omvendt er der grund til at formode, at kun få
børn i aldersgruppen op til 15 år vil forsøge at overtræde forbudet. En så
lav aldersgrænse vil samtidig - i forhold til en aldersgrænse på f.eks. 18
år, som nogle har foreslået - gøre det enklere for butikspersonalet at
håndhæve reglen, idet mulige problemer med håndtering af 14-årige og endnu
yngre butikskunder må forudses at blive overskuelige.
Endelig vil den foreslåede aldersgrænse afskære muligheden for butikssalg
til børn under 15 år af såvel alkoholsodavand som andre, nye alkoholholdige
produkter, der ved deres navn og ved emballeringens form og farvevalg kan
opfattes som slik.
2. Børns og unges alkoholforbrug
Mange unge og børn helt ned til 12-13 års alderen har i dag et
alkoholforbrug, som må betegnes som foruroligende højt. F.eks. viste en
undersøgelse fra 1995 (Sabroe og Fonager) blandt elever i 9. klasse, at hele
17 procent måtte betegnes som storforbrugere af alkohol. Undersøgelsen
definerede storforbrugere som unge, der enten havde et gennemsnitligt forbrug
på over 21 genstande eller havde været fuld 6 eller flere gange den sidste
måned eller mere end 5 gange den sidste måned havde drukket 5 eller flere
genstande på een dag. 4 ud af 5 af disse storforbrugere var begyndt at drikke
alkohol som 12-årige eller yngre, og de klarede sig dårligere i skolen end
deres kammerater.
I en nylig fremkommet redegørelse om brugen af alkohol og andre rusmidler
blandt 15-16 årige skoleelever i 26 europæiske lande (The European School
Survey Project on Alcohol and Other Drugs) rapporteres det, at danske
skoleelever har et større forbrug af alkohol sammenlignet med skolebørn i
langt de fleste andre europæiske lande.
3. Aldersgrænser for butikssalg af alkohol i andre europæiske
lande
Aldersgrænser for butikssalg af alkohol er gennemført i de fleste andre
europæiske lande, bortset Danmark og tre andre lande.
Ifølge en oversigt fra WHO's Europæiske Regionalkontor er det alene i
Danmark, Portugal, Østrig og Grækenland, at der slet ikke gælder nogen form
for restriktioner på butikssalg af alkohol til børn. Sverige og Island har
forbud mod salg af alkohol til personer under 20 år; dog må personer over 18
år i Sverige købe øl indtil 4,4 alkoholprocent. Norge og Finland har forbud
mod salg af spiritus til personer under 20 år og af øl og vin til personer
under 18 år. Irland, Luxembourg, Storbritannien, Tyrkiet, Letland, Litauen,
Rumænien, Rusland og Polen har en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol.
Schweiz, Holland og Tyskland har en 16 års aldersgrænse for salg af øl og vin
og en 18 års aldersgrænse for salg af spiritus. I Frankrig, Spanien, Belgien
og Italien er aldersgrænsen 16 år for køb af alkohol.
4. Aldersgrænser på andre områder af dansk lovgivning
Legale restriktioner for børns og unges adfærd kendes også på andre felter
i dansk lovgivning.
I henhold til restaurationslovens § 29 er det forbudt restauranter og
andre serveringssteder med alkoholbevilling at servere eller lade servere
stærke drikke til personer, der ikke er fyldt 18 år.
Efter fyrværkeriloven kan indenrigsministeren forbyde salg af fyrværkeri
og af kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri, til
personer under 18 år. Indenrigsministeren har fastsat et sådant forbud, dog
undtaget enkelte mindre fyrværkeriartikler, f.eks. knaldhætter, jf.
bekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 1992, § 10, stk. 1.
Endvidere følger det af færdselslovens § 63, stk. 1, at knallert kun må
føres af personer, der er fyldt 16 år, ligesom børn under 6 år ikke må cykle
alene.
Det følger af § 20 i lov om film, at enhver film, der vises offentligt
eller erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt til børn under
11 og 15 år, forinden af Medierådet for Børn og Unge skal være godkendt for
børn i den pågældende aldersgruppe. Alle film må dog vises offentligt for
børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden
voksen,
5. Øvrige foranstaltninger til begrænsning af børns og unges brug af
alkohol
Lovforslaget indgår som led i en samlet forstærket indsats mod børns og
unges brug af alkohol.
I forlængelse af indførelsen af aldersgrænsen for butikssalg vil der fra
centralt hold blive rettet skriftlig henvendelse til samtlige folkeskoler,
efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler og erhvervsskoler med en opfordring
til, at der på den enkelte institution indføres en alkoholpolitik. Der vil
samtidig blive præsenteret nogle konkrete modeller for, hvordan en sådan
alkoholpolitik kan udformes og indføres på den enkelte institution.
Det er i den sammenhæng betydningsfuldt, at folkeskolen på et meget
tidligt tidspunkt i skoleforløbet mødes med forældrene og giver dem viden om
børns og unges alkoholforbrug i Danmark, de risikofaktorer, der er forbundet
med en tidlig debut og et højt forbrug, samt hvilken rolle forældre kan have
med hensyn til udvikling af deres børns alkoholvaner. Sigtet bør være, at
forældrene indbyrdes træffer aftale om udskydelse af deres børns alkoholdebut
til f.eks. efter 15 års alderen og om, hvordan man samarbejder i
forældregruppen og med de unge for at nå dette mål. Modeller for, hvordan man
i folkeskolen kan etablere et sådant samarbejde med forældrene, vil indgå i
den nævnte henvendelse fra de centrale sundhedsmyndigheder til skolerne.
Opfordringen fra de centrale myndigheder vil endvidere komme til at
indeholde anvisninger på, hvordan der på de enkelte skoler kan iværksættes
alkoholprojekter efter ung til ung metoden, hvor unge hjælper og vejleder
andre unge i forbindelse med forebyggelse og løsning af helt konkrete
problemer.
Erfaringen viser, at restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning
af alkohol til unge under 18 år i en del tilfælde ikke overholdes. Det kan
dels skyldes manglende kontrol, dels bødernes beskedne størrelse.
Justitsministeriet vil tage fat på spørgsmålet om at intensivere politiets
tilsyn med udskænkningsstederne. Justitsministeriet vil i den forbindelse
undersøge, om der er behov for en skærpelse af reaktionerne ved udskænkning
af alkohol til mindreårige, herunder i relation til spørgsmålet om fornyelse
og tilbagekaldelse af spiritusbevilling. Initiativet forberedes i en
arbejdsgruppe med deltagelse af politimestrene. Justitsministeriet vil
endvidere i lyset af arbejdsgruppens overvejelser tage kontakt til
Erhvervsministeriet med henblik på spørgsmålet om skærpelse af bødeniveauet i
forhold til restauratører og serveringspersonale.
Med henblik på at sikre, at markedsføringen af alkohol ikke i særlig grad
retter sig imod børn og unge, overvejer Erhvervsministeriet mulighederne for
en præcisering af markedsføringsprincipperne på dette punkt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser, idet
bemærkes, at de politimæssige opgaver forudsættes løst inden for bestående
ressourcemæssige rammer.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Det følger af fællesskabsretten, at et forbud, som det, der foreslås
indført ved nærværende lovforslag, ikke udgør en handelshindring, der strider
mod EF-Traktatens artikel 30 om varernes fri bevægelighed. Det bemærkes
herved, at formålet med forbudet på ingen måde er at regulere samhandlen
mellem medlemsstaterne. Ligeledes bemærkes, at forbudet relaterer sig til
salget af produkter og ikke til produktet som sådan, ligesom dette forbud
finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver virksomhed
i Danmark. Endelig bemærkes, at forbudet såvel retligt som faktisk påvirker
afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre
medlemsstater på samme måde.
Lovforslaget skønnes samlet kun at have begrænsede erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Reduktionen af provenuet ved salg af alkoholholdige drikkevarer
til børn må formodes at blive opvejet af et øget salg af alkoholfri
læskedrikke o.lign.
7. Udtalelser over lovforslaget
Lovforslaget har i udkast været forelagt for Afholdsselskabernes
Landsforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bryggeriforeningen, Børnerådet,
Danisco Distillers, Danmarks Elevorganisation, Danmarks Lærerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den
almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende Købmandsforeninger, Det
Danske Handelskammer, DSB, FDB, Folkeskolernes Landsorganisation,
Forbrugerrådet, Forebyggelsespolitisk Råd, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Gode Alkoholdninger (GODA),
Frederiksberg Kommune, HK-Handel, KFUM i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Komiteen for Sundhedsoplysning, Konkurrencerådet, Landsforeningen Lænken,
Nærbutikkernes Landsforening, Red Barnet, Foreningen Skole & Samfund samt
Vin og Spiritusorganisationen i Danmark (V.S.O.D.).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter stk. 1 må alkoholholdige drikkevarer ikke sælges til børn under 15
år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.
Lovens anvendelsesområde er ved udtrykket »butikker, hvor der foregår
detailsalg«, afgrænset på samme måde som i lov om butikstid, jf. denne
lovs §1, stk. 1.
Forbudet mod salg af alkoholholdige drikkevarer omfatter øl, vin, spiritus
og alle andre drikkevarer, der indeholder alkohol, herunder de såkaldte
alkoholsodavand.
Efter stk. 2 straffes butiksindehaveren for overtrædelse af stk. 1 med
bøde.
Ansvaret for at forbudet mod salg af alkoholholdige drikkevarer til børn
under 15 år overholdes, påhviler således alene butiksindehaveren. Er
butiksindehaveren en juridisk person, kan den juridiske person efter stk. 3
pålægges bødeansvar.
Det er en betingelse for at straffe butiksindehaveren efter stk. 2, at
denne har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. straffelovens § 19.
Butiksindehaveren vil således kunne straffes for overtrædelse af
bestemmelsen, hvis butiksindehaveren selv har solgt drikkevarer til barnet.
Butiksindehaveren vil endvidere efter omstændighederne kunne straffes, hvis
indehaveren har undladt at instruere personalet om ikke at sælge
alkoholholdige drikkevarer til børn under 15 år eller har undladt at føre
fornødent tilsyn og kontrol med overholdelsen af bestemmelsen.
Ansat butikspersonale vil derimod ikke kunne straffes for overtrædelse af
forbudet, hverken for eget salg eller for medvirken til butiksindehaverens
overtrædelse, jf. lovforslagets stk. 2, sidste punktum. Det samme gælder en
eventuel bestyrer eller lignende, der har det daglige ansvar for butikken
uden at være ejer. Derimod vil en forpagter af en butik kunne straffes i
henhold til § 2 a, stk. 2.
Personer, der medvirker til overtrædelsen på butiksindehaverens side ved
at tilskynde butiksindehaveren til at sælge alkoholholdige drikkevarer til
børn under 15 år, vil efter lovforslaget ikke kunne straffes, jf. forslagets
stk. 2, sidste punktum.
Et barn under 15 år, som i strid med bestemmelsen måtte købe
alkoholholdige drikkevarer, vil heller ikke kunne straffes, hvilket allerede
følger af, at det efter bestemmelsen er salg, der straffes. Hertil kommer, at
barnet er under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15. Heller ikke
kammerater, der er fyldt 15 år, og som hjælper barnet med at købe drikkevarer
i strid med bestemmelsen, vil kunne straffes. Det samme gælder forældre, der
beder barnet om f.eks. at hente nogle øl hos købmanden.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. I forbindelse med
lovens ikrafttræden vil Sundhedsstyrelsen gennemføre en mediebåret,
opmærksomhedsskabende kampagne om butikssalgsforbudet.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Sundhedsministeren (Carsten Koch):
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
alkoholmisbrug. (Forbud mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år).
(Lovforslag nr. L 17).
Med dette lovforslag foreslås det at indføre forbud mod butikssalg af
alkohol til børn under 15 år. Et sådant forbud indebærer, at det bliver
forbudt at sælge alkohol til børn under 15 år fra butikker, hvor der foregår
detailsalg, og såfremt forbudet overtrædes, kan butiksindehaveren straffes
med bøde.
Forbudet skal imidlertid ikke stå alene, men det vil indgå som led i en
samlet forstærket indsats mod børns og unges brug af alkohol. F.eks. vil der
fra centralt hold blive rettet skriftlig henvendelse til samtlige
folkeskoler, efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler og erhvervsskoler med en
opfordring til, at der på den enkelte institution indføres en alkoholpolitik.
Endvidere vil Justitsministeriet tage fat på spørgsmålet om at intensivere
politiets tilsyn med udskænkningsstederne, idet det er erfaringen, at
restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning af alkohol til unge
under 18 år i mange tilfælde ikke overholdes.
Med henblik på at sikre, at markedsføringen af alkohol ikke i særlig grad
retter sig mod børn og unge, overvejer Erhvervsministeriet mulighederne for
en præcisering af markedsføringsprincipperne på dette punkt.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal
jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD ALKOHOLMISBRUG (FORBUD MOD BUTIKSSALG AF ALKOHOL TIL BØRN UNDER 15 ÅR) Retsinformation · 18. februar 1998
- Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år Retsinformation · 15. oktober 2024
- Forslag til Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år Retsinformation · 11. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug Retsinformation · 1. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år (Ændring af aldersgrænsen for salg af alkohol m.v.) Retsinformation · 29. maj 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om solarier, lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og forskellige andre love (18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket alderskontrol og indsats mod nikotin m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2026