1997 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFORENINGER OG SPECIALFORENINGER (TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB OG REGELFORENKLING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og
specialforeninger foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »stillingen som
direktør« til: »stillingen som direktør eller intern
revisionschef«.
2. § 21, stk. 2, ophæves.
3. § 40, stk. 1, affattes således:
»Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på
en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have
mindst en revisor. En forening skal have mindst en statsautoriseret revisor.
De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret
eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter
samme retningslinier som den valgte revision.«.
4. I § 58 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en
afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 77, stk. 2, udgår: »og § 50 b«.
6. Efter § 77 indsættes:
» § 77 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Læs alt
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk
eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening, det enkelte
administrationsselskab eller depotselskab kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab er
erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse,
såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er eller har været
involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,
i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der
er truffet af Finanstilsynet.
4) Folketingets Ombudsmand.
5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i
henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.
7) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle
økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,
for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når
staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af
foreningen.
8) Rigsrevisionen.
9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og
konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning
af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af
deres opgaver.
10) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning
af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.
11) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på
misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
12) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med
investeringsinstitutter.
13) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet
med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber
eller kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af
oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver.
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af,
at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale
lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i
henhold til international aftale.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed
eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september
1995.
§ 77 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den
forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse
truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens
administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:
1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings-
eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 3, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 2.
pkt.
2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller
specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3.
3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet
nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 8 og § 52, stk. 1.
4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger
denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6, samt
i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres
oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.
5) Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at
markedsføre deres andele i Danmark, jf. § 71.
6) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om
den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 77, stk. 3.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,
en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, et
administrationsselskab eller et depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg
eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod
pågældende.«.
7. § 85 affattes således:
»§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at
efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold
til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende
forhold inden for den finansielle sektor. Der blev på baggrund af et ønske
fra Folketinget udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i
den finansielle tilsynslovgivning. Den nævnte undersøgelse har klarlagt et
behov for ændringer i de finansielle love.
På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af
Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås
indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold
til Finanstilsynet.
Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget harmonisering og
forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.
Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.
1. Tavshedspligt og partsbegreb
Indledning
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler
om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans
Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den
finansielle tilsynslovgivning.
På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse
af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor
samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse
drøftelser, der nu fremlægges.
Tavshedspligt
Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af
fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige
oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både
i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.
Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige
oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke
ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et institut
alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver
oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra korrespondance med
tilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv antages at være i besiddelse
af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage offentliggørelse.
Partsbegreb
Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har
partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for
retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser
for Erhvervsankenævnet.
De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.
Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår
bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere,
såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt
der er sket en overtrædelse af lov om investeringsforeninger og
specialforeningers regler om, hvem der kan drive virksomhed som
investeringsforening eller specialforening - får partsstatus, når tilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i
visse situationer skal kunne opnå partsstatus.
Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod
instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der
skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at
udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.
2. Regelforenkling
Lovforslaget tilstræber en harmonisering og regelforenkling af de
finansielle tilsynslove. Forskelle i reguleringen af finansielle
virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold
gældende i en bestemt branche eller for et bestemt produkt, ophæves.
En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på
EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt
implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig
sproglig formulering.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at der skal ske anmeldelse til
Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af direktion,
bestyrelsesmedlemmer og revision. Anmeldelse skal fremover alene ske til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysninger til
Finanstilsynet.
Som led i regelforenklingen foreslås det, at kravene til antal af
revisorer for investeringsforeninger og specialforeninger lempes, således at
der for fremtiden kun kræves en revisor, der skal være statsautoriseret.
Lempelsen gælder dog ikke for foreninger, der har udstedt beviser, der er
optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal fortsat have
mindst to revisorer. Da investeringsforeninger og specialforeninger ikke kan
modtage indlån eller stifte gæld uden Finanstilsynets tilladelse, er det
fundet forsvarligt at lempe kravene til antallet af revisorer, i lighed med
hvad der gælder for aktieselskaber.
Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet
være, at foreningerne får færre udgifter til revision.
3. Overflytning af afdelinger fra en forening til en anden
For at undgå at påføre foreningerne unødige byrder indføres en bestemmelse
om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til en anden
forening som selvstændig afdeling, uden at lovens spaltnings- og
fusionsregler kommer til anvendelse.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og
organisationer:
A/S Bjørnskov og Co. Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg
Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset
Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk
Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.
Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk
Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,
Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri
og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,
Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,
InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab
A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,
Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af
Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og
Værdipapircentralen.
5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller
miljømæssige konsekvenser.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de
finansielle love.
Kravet til antal af revisorer for foreninger, som ikke udsteder beviser,
der er optaget til notering på en fondsbørs, nedsættes fra to til en.
Foreningerne får derved færre udgifter til revision.
Med ophævelsen af bestemmelsen om, at der skal ske anmeldelse til
Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af direktion,
bestyrelsesmedlemmer og revision, opnås en administrativ lettelse for
foreningerne, idet de herefter alene skal anmelde ændringer efter valg,
ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Endelig bliver det administrativt lettere for foreninger at flytte en
afdeling af en forening til en anden forening.
7. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området
EU-direktiverne på det finansielle område harmoniserer den nationale
lovgivning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforeninger, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.
EU-retten har ingen direkte indvirkninger på nærværende lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef at
være medlem af en forenings bestyrelse.
Den interne revisionschef ansættes af og refererer til foreningens
bestyrelse. Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for
intern revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern
revisions bemanding og budget.
Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af
bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i foreningen.
Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at
indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern
revisionschef.
Til nr. 2
Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet. I
dag anmelder foreningerne de i § 21, stk. 2, omhandlede ændringer til såvel
Fi-nanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Med forslaget opnås en administrativ lettelse for foreningerne, idet de
herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af
direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. § 6, stk. 1 og 2, og aktieselskabslovens § 154.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover give ændringsmeddelelserne til
Finanstilsynet.
Til nr. 3
Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet.
Det foreslås at ophæve kravet om to revisorer for de unoterede foreninger.
Disse foreninger behøver herefter kun at have en revisor, som skal være
statsautoriseret.
Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet
være, at foreningerne får færre udgifter til revision. Samtidig skønnes
sikkerheden ikke at blive væsentligt reduceret.
Forslaget åbner mulighed for, at en forening kan vælge at benytte mere end
en revisor. Det er dog et krav, at samtlige revisorer skal være enten
statsautoriserede eller registrerede. Hermed opfyldes kravet i 8.
Selskabsretdirektiv (EØF 84/352), hvorefter alle selskabsrevisorer skal
opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Herom henvises der i
øvrigt til bemærkningerne til årsregnskabslovens § 61 b, jf. lov nr. 377 fra
1996.
I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, foreslås det, at det
hidtidige krav om to revisorer opretholdes for børsnoterede foreninger, det
vil sige de foreninger, der har udstedt beviser for andele i foreningen, som
er optaget til notering på en fondsbørs.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i lighed med, hvad der gælder
for andre finansielle virksomheder, får bemyndigelse til i særlige tilfælde
at udpege yderligere en revisor.
Til nr. 4
Ud over de i stk. 1 omhandlede fusioner af to eller flere foreninger og to
eller flere afdelinger af samme forening forekommer det, at man ønsker at
overflytte en afdeling i sin helhed fra en forening til en anden forening,
hvor den ligeledes skal være en selvstændig afdeling, eller udskille hele
afdelingen som en ny forening, f.eks. specialforening.
Der føres selvstændigt regnskab for en afdeling i en forening, og hver
afdelings aktiver administreres selvstændigt. Der skal derfor ikke foretages
en egentlig udspaltning af afdelingens aktiver tilhørende foreningens øvrige
afdelinger, ligesom der ikke skal ske en fusion af afdelingens aktiver med
aktiver tilhørende andre afdelinger i den modtagende forening. Det er de
samme medlemmer, der beholder de samme aktiver, blot i en anden forening.
Det er en del af revisorernes og depotselskabets almindelige forpligtelser
at påse, at aktiverne overføres korrekt.
Det er derfor i sådanne situationer unødvendigt bebyrdende for medlemmerne
af foreningen at kræve, at de almindelige spaltnings- og fusionsregler i
lovens nuværende § 58, stk. 2, skal anvendes, når det er hele afdelingen, der
overflyttes. I stedet kan en sådan overflytning af en afdeling ske ved, at
medlemmerne i afdelingen og i den anden forening træffer beslutning herom på
en generalforsamling, og de fornødne vedtægtsændringer gennemføres i begge
foreninger. Det foreslås derfor at bemyndige Finanstilsynet til at meddele
tilladelse til en sådan overflytning. Finanstilsynet fastsætter i hvert
enkelt tilfælde vilkårene for en godkendelse.
Til nr. 5
Der er tale om en rettelse som konsekvens af forslaget til nr. 6.
Til nr. 6
Med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende
tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning foreslås en ny bestemmelse
som § 77 a. Bestemmelsen erstatter den nuværende lovs § 77, stk. 2, som
indeholder en henvisning til tavshedsbestemmelserne for pengeinstitutter, jf.
§ 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. Den foreslåede §
77 a svarer til den bestemmelse, der samtidigt foreslås til bank- og
sparekasselovens § 50 b.
Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt
vedrørende fortrolige oplysninger. Bestemmelsen præciserer, at
tavshedspligten alene vedrører fortrolige oplysninger.
Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets
tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige
oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt må ses som et supplement til foreningernes
tavshedspligt. Det vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at
beskytte foreningernes forretningsmæssige forhold.
Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den
tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige
oplysninger i en given sag, må foreningerne kunne nære tillid til, at
tilsynet ikke videregiver oplysningerne.
Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder
naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men
stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle
oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte
oplysninger.
Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets
bekræftelse af et givent forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan
situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller
enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et
ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med
supplerende eller korrigerende oplysninger.
En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor een forening
giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre foreninger føler
sig presset til at følge trop.
Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke foreningernes ledelse
til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives
Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad
afholde foreningerne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger
til Finanstilynet.
Oplysninger om en forening m.v. kan kun videregives med dennes samtykke.
En forening kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver
oplysninger, som stammer fra foreningen selv eller fra korrespondancen med
Finanstilsynet. Disse oplysninger må foreningen selv antages at være i
besiddelse af, hvorfor foreningen selv frit kan foretage videregivelsen.
Det foreslås på denne baggrund, at foreninger under tilsyn ikke skal kunne
give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse af
ellers fortrolige oplysninger.
I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen
drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan
offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte forening eller
dens administrationsselskab eller depotselskab ikke kan identificeres.
Stk. 4 vedrører en forenings relationer til tredjemand, som er
involveret i forsøg på at redde foreningen, dens administrationsselskab eller
depotselskab. Bestemmelsen svarer til den gældende bank- og sparekasselovs §
50 b, stk. 2, nr. 2. Fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand,
der medvirker i forsøg på at redde foreningen, gælder også, efter at denne
medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på
området.
Stk. 5, der svarer til den gældende bank- og sparekasselovs § 50
b, stk. 2, indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er uændrede, dog er
rækkefølgen systematiseret, og enkelte bestemmelser er blevet præciseret.
Herudover er en bestemmelse om videregivelse af oplysninger til indskyder-
eller investorgarantiordninger udeladt, og der er indføjet en ny bestemmelse
(nr. 8).
I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger
kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af
strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen,
det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet.
Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af
straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket
straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at
der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.
Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen
eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,
førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.
Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller
mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er
bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også
kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse
af tilsynslovgivningen eller straffeloven.
Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 10 i bank- og sparekasseloven.
Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 14 i bank- og sparekasseloven.
Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12 i bank- og
sparekasseloven, men er nu opdelt i to særskilte numre.
Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 12 i bank- og
sparekasseloven, men er nu opdelt i to særskilte numre.
Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 13 i bank- og sparekasseloven.
Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 11 i bank- og sparekasseloven.
Bestemmelsen i den foreslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver
hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen især
til brug for forvaltningsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige
praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i
Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af
Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens
rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.
I overensstemmelse med de ændringer i UCITS-direktivet (85/611/EØF), der
er indført med BCCI-direktivet (95/26/EF), præciseres det i nr. 9 ,
at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og andre
myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der
i visse tilfælde har en anden status eller en anden betegnelse. Bestemmelsen
svarer i øvrigt til den gældende nr. 5 i bank- og sparekasselovens § 50 b.
Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 8 i bank- og sparekasseloven.
Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 9 i bank- og sparekasseloven.
Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 3 i bank- og sparekasseloven.
Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 4 i bank- og sparekasseloven.
Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Det er i nr. 14 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive
oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende
land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være
tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke
at ville udlevere de pågældende oplysninger.
Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.
Disse lande er omfattet af nr. 12 og 13.
Stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b i bank- og sparekasseloven.
Det er dog præciseret, at alle, der efter den foreslåede stk. 5 modtager
oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt,
forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.
Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende
principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på
en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.
Stk. 7 svarer til § 50 b, stk. 3, i den nuværende lov om banker og
sparekasser m.v.
Stk. 8 svarer til § 50 b, stk. 5, i den nuværende lov om banker og
sparekasser m.v.
Bestemmelsen i § 77 b, stk. 1 er en videreførelse af princippet i
den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, om, at alene foreningen,
administrationsselskabet eller depotselskabet er part i forholdet til
Finanstilsynet. Som noget nyt foreslås i stk. 2 og 3, at andre end disse kan
være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer blandt andet
adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den
del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe
Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.
I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end foreningen,
administrationsselskabet eller depotselskabet kan anses som part.
Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af
eksempelvis lovens forbud mod, at andre driver
investeringsforeningsvirksomhed, jf. § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1, eller
påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som Finanstilsynets
afgørelse er rettet mod, part i sagen.
En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller
specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3, har partsstatus, selvom foreningen
endnu ikke er godkendt og derfor ikke er omfattet af stk. 1.
Tilsvarende får et udenlandsk institut partsstatus, hvis det ansøger om
tilladelse til markedsføring af dets andele i Danmark, jf. § 71.
Hvis Finanstilsynet nægter godkendelse eller inddrager en forenings
godkendelse, fordi et medlem af foreningens direktion eller bestyrelse ikke
anses at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende
person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 8 og § 52, stk.
1.
Ligeledes får en revisor i en forening partsstatus, hvis Finanstilsynet
afskediger revisor eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens
forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet
påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse
over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.
Efter § 77, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger hos
virksomheder, hvis disse oplysninger er nødvendige for Finanstilsynets
virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af
lovens bestemmelser. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente
oplysninger fra, er tillige part i denne del af sagen.
Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en forening,
et administrationsselskab eller et depotselskab partsstatus i sin egen sag,
hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod
den pågældende.
Til nr. 7
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan pålægge en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
administrationsselskab, depotselskab eller likvidator tvangsbøder for ikke at
efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelse udstedt i medfør af
loven påhviler den pågældende.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan
dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger (Tavshedspligt, partsbegreb og regelforenkling).
(Lovforslag nr. L 184).
Lovforslaget har bl.a. til formål at følge op på en enudredning om
tavshedspligt, der blev gennemført i efteråret 1996.
Det foreslås at præcisere Finanstilsynets videregivelse af oplysninger.
Det foreslås bl.a. at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige
oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Derudover fastslås det, hvem der har partsstatus i forhold til
Finanstilsynet. Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres, for så
vidt angår bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende
medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den
pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der
er sket en overtrædelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger
om, hvem der kan drive virksomhed som investeringsforening eller
specialforening får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte
mod den pågældende.
Som led i regelforenklingen foreslås det, at kravene til antal af
revisorer for investeringsforeninger og specialforeninger lempes, således at
der for fremtiden kun kræves en revisor, der skal være statsautoriseret.
Lempelsen gælder dog ikke for foreninger, der har udstedt beviser, der er
optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal fortsat have
mindst to revisorer.
Det foreslås derudover at ophæve bestemmelsen om, at der skal ske
anmeldelse til Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af
direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision. Anmeldelse skal fremover alene
ske til Erhvervs og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysninger
til Finanstilsynet.
For at undgå at påføre foreningerne unødige byrder, indføres en
bestemmelse om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til
en anden forening, uden at lovens spaltnings- og fusionsregler kommer til
anvendelse.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM ERHVERVSANKENÆVNET (REVISION, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.) Retsinformation · 5. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber Retsinformation · 17. december 1998
- Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m. Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Retsinformation · 4. december 2003
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 28 Retsinformation · 9. oktober 1998
- 2006-0006205 - bestyrelsesmødereferater skal udarbejdes særskilt for hver investeringsforening (19. marts 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. marts 2007