Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFORENINGER OG SPECIALFORENINGER (TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB OG REGELFORENKLING)

1997/1 LSF 184Lovforslag som fremsatFolketinget5. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og

specialforeninger foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 1, ændres »stillingen som

direktør« til: »stillingen som direktør eller intern

revisionschef«.

2. § 21, stk. 2, ophæves.

3. § 40, stk. 1, affattes således:

»Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på

en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have

mindst en revisor. En forening skal have mindst en statsautoriseret revisor.

De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret

eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter

samme retningslinier som den valgte revision.«.

4. I § 58 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en

afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 77, stk. 2, udgår: »og § 50 b«.

6. Efter § 77 indsættes:

» § 77 a. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Læs alt

Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening, det enkelte

administrationsselskab eller depotselskab kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab er

erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse,

såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er eller har været

involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,

i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold

omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der

er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i

henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

7) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle

økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,

for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når

staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af

foreningen.

8) Rigsrevisionen.

9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og

konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige

for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning

af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af

deres opgaver.

10) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning

af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk

myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

11) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,

såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på

misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor

institutionen er ansvarlig for clearingen.

12) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med

investeringsinstitutter.

13) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet

med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber

eller kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af

oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af,

at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale

lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i

henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige

oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må

kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,

eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til

Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til

dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september

1995.

§ 77 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den

forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse

truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens

administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets

afgørelse for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings-

eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 3, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 2.

pkt.

2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller

specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3.

3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet

nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 8 og § 52, stk. 1.

4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger

denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6, samt

i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres

oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.

5) Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at

markedsføre deres andele i Danmark, jf. § 71.

6) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om

den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 77, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,

en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, et

administrationsselskab eller et depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg

eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod

pågældende.«.

7. § 85 affattes således:

»§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,

administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at

efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold

til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende

forhold inden for den finansielle sektor. Der blev på baggrund af et ønske

fra Folketinget udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i

den finansielle tilsynslovgivning. Den nævnte undersøgelse har klarlagt et

behov for ændringer i de finansielle love.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af

Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås

indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold

til Finanstilsynet.

Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget harmonisering og

forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

1. Tavshedspligt og partsbegreb

Indledning

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler

om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans

Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den

finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse

af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor

samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse

drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af

fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige

oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både

i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige

oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke

ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et institut

alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver

oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra korrespondance med

tilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv antages at være i besiddelse

af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage offentliggørelse.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har

partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for

retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser

for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår

bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere,

såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt

der er sket en overtrædelse af lov om investeringsforeninger og

specialforeningers regler om, hvem der kan drive virksomhed som

investeringsforening eller specialforening - får partsstatus, når tilsynets

afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i

visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod

instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der

skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at

udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.

2. Regelforenkling

Lovforslaget tilstræber en harmonisering og regelforenkling af de

finansielle tilsynslove. Forskelle i reguleringen af finansielle

virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold

gældende i en bestemt branche eller for et bestemt produkt, ophæves.

En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på

EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt

implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig

sproglig formulering.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at der skal ske anmeldelse til

Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af direktion,

bestyrelsesmedlemmer og revision. Anmeldelse skal fremover alene ske til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysninger til

Finanstilsynet.

Som led i regelforenklingen foreslås det, at kravene til antal af

revisorer for investeringsforeninger og specialforeninger lempes, således at

der for fremtiden kun kræves en revisor, der skal være statsautoriseret.

Lempelsen gælder dog ikke for foreninger, der har udstedt beviser, der er

optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal fortsat have

mindst to revisorer. Da investeringsforeninger og specialforeninger ikke kan

modtage indlån eller stifte gæld uden Finanstilsynets tilladelse, er det

fundet forsvarligt at lempe kravene til antallet af revisorer, i lighed med

hvad der gælder for aktieselskaber.

Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet

være, at foreningerne får færre udgifter til revision.

3. Overflytning af afdelinger fra en forening til en anden

For at undgå at påføre foreningerne unødige byrder indføres en bestemmelse

om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til en anden

forening som selvstændig afdeling, uden at lovens spaltnings- og

fusionsregler kommer til anvendelse.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og

organisationer:

A/S Bjørnskov og Co. Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg

Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset

Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk

Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.

Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,

Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri

og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,

Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,

InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,

KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab

A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,

Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af

Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og

Værdipapircentralen.

5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller

miljømæssige konsekvenser.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de

finansielle love.

Kravet til antal af revisorer for foreninger, som ikke udsteder beviser,

der er optaget til notering på en fondsbørs, nedsættes fra to til en.

Foreningerne får derved færre udgifter til revision.

Med ophævelsen af bestemmelsen om, at der skal ske anmeldelse til

Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af direktion,

bestyrelsesmedlemmer og revision, opnås en administrativ lettelse for

foreningerne, idet de herefter alene skal anmelde ændringer efter valg,

ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Endelig bliver det administrativt lettere for foreninger at flytte en

afdeling af en forening til en anden forening.

7. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området

EU-direktiverne på det finansielle område harmoniserer den nationale

lovgivning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

investeringsforeninger, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

EU-retten har ingen direkte indvirkninger på nærværende lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef at

være medlem af en forenings bestyrelse.

Den interne revisionschef ansættes af og refererer til foreningens

bestyrelse. Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for

intern revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern

revisions bemanding og budget.

Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af

bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i foreningen.

Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at

indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern

revisionschef.

Til nr. 2

Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet. I

dag anmelder foreningerne de i § 21, stk. 2, omhandlede ændringer til såvel

Fi-nanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med forslaget opnås en administrativ lettelse for foreningerne, idet de

herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af

direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. § 6, stk. 1 og 2, og aktieselskabslovens § 154.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover give ændringsmeddelelserne til

Finanstilsynet.

Til nr. 3

Forslaget er et led i regelforenklingen på investeringsforeningsområdet.

Det foreslås at ophæve kravet om to revisorer for de unoterede foreninger.

Disse foreninger behøver herefter kun at have en revisor, som skal være

statsautoriseret.

Fordelen ved at ophæve det hidtidige krav om to revisorer vil blandt andet

være, at foreningerne får færre udgifter til revision. Samtidig skønnes

sikkerheden ikke at blive væsentligt reduceret.

Forslaget åbner mulighed for, at en forening kan vælge at benytte mere end

en revisor. Det er dog et krav, at samtlige revisorer skal være enten

statsautoriserede eller registrerede. Hermed opfyldes kravet i 8.

Selskabsretdirektiv (EØF 84/352), hvorefter alle selskabsrevisorer skal

opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Herom henvises der i

øvrigt til bemærkningerne til årsregnskabslovens § 61 b, jf. lov nr. 377 fra

1996.

I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, foreslås det, at det

hidtidige krav om to revisorer opretholdes for børsnoterede foreninger, det

vil sige de foreninger, der har udstedt beviser for andele i foreningen, som

er optaget til notering på en fondsbørs.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i lighed med, hvad der gælder

for andre finansielle virksomheder, får bemyndigelse til i særlige tilfælde

at udpege yderligere en revisor.

Til nr. 4

Ud over de i stk. 1 omhandlede fusioner af to eller flere foreninger og to

eller flere afdelinger af samme forening forekommer det, at man ønsker at

overflytte en afdeling i sin helhed fra en forening til en anden forening,

hvor den ligeledes skal være en selvstændig afdeling, eller udskille hele

afdelingen som en ny forening, f.eks. specialforening.

Der føres selvstændigt regnskab for en afdeling i en forening, og hver

afdelings aktiver administreres selvstændigt. Der skal derfor ikke foretages

en egentlig udspaltning af afdelingens aktiver tilhørende foreningens øvrige

afdelinger, ligesom der ikke skal ske en fusion af afdelingens aktiver med

aktiver tilhørende andre afdelinger i den modtagende forening. Det er de

samme medlemmer, der beholder de samme aktiver, blot i en anden forening.

Det er en del af revisorernes og depotselskabets almindelige forpligtelser

at påse, at aktiverne overføres korrekt.

Det er derfor i sådanne situationer unødvendigt bebyrdende for medlemmerne

af foreningen at kræve, at de almindelige spaltnings- og fusionsregler i

lovens nuværende § 58, stk. 2, skal anvendes, når det er hele afdelingen, der

overflyttes. I stedet kan en sådan overflytning af en afdeling ske ved, at

medlemmerne i afdelingen og i den anden forening træffer beslutning herom på

en generalforsamling, og de fornødne vedtægtsændringer gennemføres i begge

foreninger. Det foreslås derfor at bemyndige Finanstilsynet til at meddele

tilladelse til en sådan overflytning. Finanstilsynet fastsætter i hvert

enkelt tilfælde vilkårene for en godkendelse.

Til nr. 5

Der er tale om en rettelse som konsekvens af forslaget til nr. 6.

Til nr. 6

Med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende

tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning foreslås en ny bestemmelse

som § 77 a. Bestemmelsen erstatter den nuværende lovs § 77, stk. 2, som

indeholder en henvisning til tavshedsbestemmelserne for pengeinstitutter, jf.

§ 50, stk. 1, og § 50 b i lov om banker og sparekasser m.v. Den foreslåede §

77 a svarer til den bestemmelse, der samtidigt foreslås til bank- og

sparekasselovens § 50 b.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt

vedrørende fortrolige oplysninger. Bestemmelsen præciserer, at

tavshedspligten alene vedrører fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets

tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige

oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt må ses som et supplement til foreningernes

tavshedspligt. Det vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at

beskytte foreningernes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den

tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige

oplysninger i en given sag, må foreningerne kunne nære tillid til, at

tilsynet ikke videregiver oplysningerne.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder

naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men

stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle

oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte

oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets

bekræftelse af et givent forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan

situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller

enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et

ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.

Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med

supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor een forening

giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre foreninger føler

sig presset til at følge trop.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke foreningernes ledelse

til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives

Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad

afholde foreningerne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger

til Finanstilynet.

Oplysninger om en forening m.v. kan kun videregives med dennes samtykke.

En forening kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver

oplysninger, som stammer fra foreningen selv eller fra korrespondancen med

Finanstilsynet. Disse oplysninger må foreningen selv antages at være i

besiddelse af, hvorfor foreningen selv frit kan foretage videregivelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at foreninger under tilsyn ikke skal kunne

give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse af

ellers fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen

drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan

offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte forening eller

dens administrationsselskab eller depotselskab ikke kan identificeres.

Stk. 4 vedrører en forenings relationer til tredjemand, som er

involveret i forsøg på at redde foreningen, dens administrationsselskab eller

depotselskab. Bestemmelsen svarer til den gældende bank- og sparekasselovs §

50 b, stk. 2, nr. 2. Fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand,

der medvirker i forsøg på at redde foreningen, gælder også, efter at denne

medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på

området.

Stk. 5, der svarer til den gældende bank- og sparekasselovs § 50

b, stk. 2, indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan

videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er uændrede, dog er

rækkefølgen systematiseret, og enkelte bestemmelser er blevet præciseret.

Herudover er en bestemmelse om videregivelse af oplysninger til indskyder-

eller investorgarantiordninger udeladt, og der er indføjet en ny bestemmelse

(nr. 8).

I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger

kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af

strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen,

det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af

straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket

straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at

der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen

eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,

førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.

Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller

mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er

bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også

kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse

af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 10 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 14 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12 i bank- og

sparekasseloven, men er nu opdelt i to særskilte numre.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 12 i bank- og

sparekasseloven, men er nu opdelt i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 13 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 11 i bank- og sparekasseloven.

Bestemmelsen i den foreslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver

hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen især

til brug for forvaltningsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige

praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i

Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af

Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens

rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

I overensstemmelse med de ændringer i UCITS-direktivet (85/611/EØF), der

er indført med BCCI-direktivet (95/26/EF), præciseres det i nr. 9 ,

at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og andre

myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der

i visse tilfælde har en anden status eller en anden betegnelse. Bestemmelsen

svarer i øvrigt til den gældende nr. 5 i bank- og sparekasselovens § 50 b.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 8 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 9 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 3 i bank- og sparekasseloven.

Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 4 i bank- og sparekasseloven.

Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Det er i nr. 14 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive

oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende

land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være

tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke

at ville udlevere de pågældende oplysninger.

Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.

Disse lande er omfattet af nr. 12 og 13.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b i bank- og sparekasseloven.

Det er dog præciseret, at alle, der efter den foreslåede stk. 5 modtager

oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt,

forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende

principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på

en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.

Stk. 7 svarer til § 50 b, stk. 3, i den nuværende lov om banker og

sparekasser m.v.

Stk. 8 svarer til § 50 b, stk. 5, i den nuværende lov om banker og

sparekasser m.v.

Bestemmelsen i § 77 b, stk. 1 er en videreførelse af princippet i

den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, om, at alene foreningen,

administrationsselskabet eller depotselskabet er part i forholdet til

Finanstilsynet. Som noget nyt foreslås i stk. 2 og 3, at andre end disse kan

være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer blandt andet

adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den

del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe

Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end foreningen,

administrationsselskabet eller depotselskabet kan anses som part.

Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af

eksempelvis lovens forbud mod, at andre driver

investeringsforeningsvirksomhed, jf. § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1, eller

påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som Finanstilsynets

afgørelse er rettet mod, part i sagen.

En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller

specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3, har partsstatus, selvom foreningen

endnu ikke er godkendt og derfor ikke er omfattet af stk. 1.

Tilsvarende får et udenlandsk institut partsstatus, hvis det ansøger om

tilladelse til markedsføring af dets andele i Danmark, jf. § 71.

Hvis Finanstilsynet nægter godkendelse eller inddrager en forenings

godkendelse, fordi et medlem af foreningens direktion eller bestyrelse ikke

anses at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende

person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 8 og § 52, stk.

1.

Ligeledes får en revisor i en forening partsstatus, hvis Finanstilsynet

afskediger revisor eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens

forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet

påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse

over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.

Efter § 77, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger hos

virksomheder, hvis disse oplysninger er nødvendige for Finanstilsynets

virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af

lovens bestemmelser. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente

oplysninger fra, er tillige part i denne del af sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en forening,

et administrationsselskab eller et depotselskab partsstatus i sin egen sag,

hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod

den pågældende.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan pålægge en forenings bestyrelse, direktion, revisor,

administrationsselskab, depotselskab eller likvidator tvangsbøder for ikke at

efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelse udstedt i medfør af

loven påhviler den pågældende.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan

dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger (Tavshedspligt, partsbegreb og regelforenkling).

(Lovforslag nr. L 184).

Lovforslaget har bl.a. til formål at følge op på en enudredning om

tavshedspligt, der blev gennemført i efteråret 1996.

Det foreslås at præcisere Finanstilsynets videregivelse af oplysninger.

Det foreslås bl.a. at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige

oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Derudover fastslås det, hvem der har partsstatus i forhold til

Finanstilsynet. Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres, for så

vidt angår bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende

medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den

pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der

er sket en overtrædelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

om, hvem der kan drive virksomhed som investeringsforening eller

specialforening får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte

mod den pågældende.

Som led i regelforenklingen foreslås det, at kravene til antal af

revisorer for investeringsforeninger og specialforeninger lempes, således at

der for fremtiden kun kræves en revisor, der skal være statsautoriseret.

Lempelsen gælder dog ikke for foreninger, der har udstedt beviser, der er

optaget til notering på en fondsbørs. Disse foreninger skal fortsat have

mindst to revisorer.

Det foreslås derudover at ophæve bestemmelsen om, at der skal ske

anmeldelse til Finanstilsynet i forbindelse med ansættelse, valg og afgang af

direktion, bestyrelsesmedlemmer og revision. Anmeldelse skal fremover alene

ske til Erhvervs og Selskabsstyrelsen, som efterfølgende sender oplysninger

til Finanstilsynet.

For at undgå at påføre foreningerne unødige byrder, indføres en

bestemmelse om, at en selvstændig afdeling kan overføres fra en forening til

en anden forening, uden at lovens spaltnings- og fusionsregler kommer til

anvendelse.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og

bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter