1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over
Storebælt, som ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages
følgende ændring:
1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:
»Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift
ud over den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden
betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling
af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.
Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,
kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra
forfaldsdag, som er 30 dage, efter at påkrav om betaling er afsendt fra
selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves
gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.
Stk. 5. Selskabet kan foretage tv-overvågning ved
betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.
Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning
herom.
Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den
registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over
Storebælt, senest ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:
» Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift
Læs alt
udover den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden
betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling
af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.
Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,
kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra
forfaldsdag, som er 30 dage efter påkrav om betaling er afsendt fra
selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves
gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.
Stk. 5. Selskabet kan foretage TV-overvågning ved
betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.
Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning
herom.
Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den
registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter § 11 i lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse
over Storebælt, der blev ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, skal
A/S Storebæltsforbindelsen opkræve brugerafgifter for benyttelsen af
motorvejsforbindelsen over Storebælt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af anlægsloven,
der blev fremsat 27. november 1996 (L 97), at der på et senere tidspunkt
ville blive fremsat lovforslag om tilvejebringelse af hjemmel til opkrævning
af kontrolafgift (tillægsafgift) for bilister, der unddrager sig betaling ved
brug af motorvejsforbindelsen.
Lovforslaget tager sigte herpå, og samtidig foreslås en række andre
bestemmelser vedrørende opkrævning af benyttelsesafgift.
Betalingsanlægget for motorvejsforbindelsen er beliggende i Halsskov, hvor
der er betalingsbaner for passage i begge retninger med ubemandede baner, der
enten er fuldautomatiske eller selvbetjente, og manuelle baner, der er
bemandede.
Betalingsanlægget skal styres og overvåges fra et centralt
overvågningsrum, hvor opgaverne omfatter opsyn med driften af edb-systemerne,
opsyn med og regulering af trafikken i betalingsområdet, håndtering af
alarmer, samt kontakt med kunderne i de automatiske og selvbetjente baner,
såfremt der er betjeningsmæssige eller tekniske problemer.
Til gennemførelse af disse opgaver indgår et TV-overvågningssystem og et
TV-kontrolsystem i betalingsanlægget.
Overvågningssystemet skal bestå af to kameraer pr. kørebane, der dækker
køretøjet og billetteringsboksen samt hele kørebanen, fra køretøjet kommer
ind i banen, og til det har passeret bommen efter udkørsel. Dette system
muliggør gennemførelse af service- og overvågningsopgaver ved en generel
overvågning og stikprøvekontrol. Der kan bl.a. i tilfælde, hvor en bilist får
problemer i en ubemandet bane, vises billeder i kontrolrummet, således at
vejledningen til trafikanten via samtaleanlæg kan understøttes med
videobilleder af situationen i den aktuelle bane. Optagelserne vil normalt
blive slettet efter 1-2 døgn. Formålet med at gemme optagelserne er primært
et behov for erfaringsopsamling omkring trafiksikkerhedsmæssige og særlige
driftstekniske forhold for særligt i den første periode at kunne optimere
brugen af og sikkerheden ved anlægget. Optagelserne kan eventuelt anvendes
som dokumentation for hændelser og ulykker og vil i givet tilfælde blive
lagret, indtil forholdet er afklaret.
Formålet med TV-kontrolsystemet er at kunne registrere og dokumentere, at
betalingsanlægget er passeret uden betaling af normal benyttelsesafgift.
TV-kontrolsystemet består af et videokamera pr. kørebane, der viser fronten
af men ikke føreren eller passagererne i det køretøj, der befinder sig foran
billetteringsboksen. Billedet muliggør edb-registrering af køretøjets
nummerplade, hvilket sker digitalt sammen med relevante data såsom dato og
tid.
Der vil endvidere blive foretaget registrering af udvalgte og særlige
risikobetonede situationer herunder registrering af passager af køretøjer,
hvor der gives kredit, såfremt føreren ikke er i besiddelse af
betalingsmidler, eller hvor der anvendes betalingskort uden brug af PIN-kode,
eller af udvalgte abonnementsordninger f.eks. månedskort, hvor aftalen kun
omfatter et konkret identificeret køretøj (registreringsnummer). Der vil
desuden blive gennemført en stikprøvekontrol, der ud over kontrol af selve
betalingsforholdet har til formål at opsamle erfaringer af driftsteknisk art.
Billederne vil blive slettet hurtigst muligt, hvilket bortset fra
nedennævnte situationer normalt vil være inden for en uge efter passagen.
Billeder af passager af køretøjer, hvor der er anvendt betalingskort uden
brug af PIN-kode, vil automatisk blive slettet, når indsigelsesfristen mod
betalingstransaktionen er udløbet. Billeder af situationer, hvor trafikanter
skal pålægges en tillægsafgift, vil blive lagret, indtil betalingsforholdet
er afklaret.
Efter forslaget skal der ved passage uden betaling af normal
benyttelsesafgift erlægges en tillægsafgift, der fastsættes af
trafikministeren. Denne afgift samt den normale benyttelsesafgift påhviler
føreren af køretøjet. Den registrerede ejer (bruger) af køretøjet hæfter
tillige herfor, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet. Registreringen af nummerplader muliggør
identifikation af køretøjets ejer (bruger), hvilket efter forslaget sker ved
at selskabet kan få adgang til oplysninger herom i Centralregisteret for
Motorkøretøjer.
2. Statsfinansielle, økonomiske og administrative konsekvenser
m.v.
Lovforslaget har ingen statsfinansielle, økonomiske, administrative,
miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
3. Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv (93/89/EØF) af 25. oktober 1993 om opkrævning i
medlemstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til
vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af
visse infrastrukturer er gennemført i Danmark ved indførelsen af en ordning
med brugsafgifter (vignetteordningen). Direktivet er ved EU-domstolens
afgørelse af 5. juli 1995 annulleret på grund af en procedurefejl i
forbindelse med direktivets vedtagelse, men ved dommen er direktivets
retsvirkninger opretholdt, indtil Rådet vedtager nye regler, som nu er
genstand for behandling. Efter direktivets artikel 7 må der som hovedregel
ikke samtidig opkræves vejafgifter og benyttelsesafgifter for anvendelse af
en og samme strækning, men for benyttelsen af broer og tunneler kan der
opkræves en egentlig vejafgift, uanset der betales brugsafgift.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i Statsministeriet,
Finansministeriet, Justitsministeriet, Registertilsynet og A/S
Storebæltsforbindelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Betales der ikke den fastsatte, normale benyttelsesafgift ved passage,
skal der betales en tillægsafgift udover normal benyttelsesafgift. Efter
bestemmelsen i stk. 3 påhviler begge afgifter føreren af køretøjet. Er
føreren af køretøjet en anden end den registrerede ejer (bruger), hæfter
fører og ejer (bruger) solidarisk for betalingen heraf, men ejer (bruger) er
undtaget herfra, såfremt det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet, hvilket vil være tilfældet ved en forbrydelse. Efter
forslaget fastsættes tillægsafgiften af trafikministeren. Afgiften, der
tilfalder selskabet, vil fremgå af selskabets takstblad og vil ved
motorvejsforbindelsens ibrugtagning blive fastsat til 500 kr. i 1998 priser.
Der vil ikke være adgang til at indbringe spørgsmål om afgifter og gebyrer
for nogen administrativ myndighed, som følge af at A/S Storebæltsforbindelsen
drives i selskabsform, men alene for de almindelige domstole.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der kan tillægges rente, såfremt
afgifter ikke betales rettidigt, ligesom der kan opkræves gebyr ved
udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende betalingen.
Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 278 af 9. september 1982 om forbud mod
privates TV-overvågning m.v. må private ikke foretage TV-overvågning af gade,
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Denne
bestemmelse gælder efter lovens § 2 ikke TV-overvågning af tankstationer,
fabriksområde, overdækkede butikscentre og lignende områder, såfremt
overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. For at undgå
tvivl om, hvorvidt A/S Storebæltsforbindelsen kan foretage TV-overvågning, er
der i stk. 5 givet en udtrykkelig hjemmel hertil. Selskabet skal ved
skiltning eller anden tydelig måde give oplysning om TV-overvågning.
Tilsvarende indeholder bestemmelsen en direkte hjemmel til at foretage
registrering af TV-overvågningen. Herved undgås senere tvivl om lovligheden
heraf i relation til lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622
af 2. oktober 1987.
Efter lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr.
654 af 20. september 1991, er det generelle udgangspunkt, at der ikke kan
videregives oplysninger fra offentlige registre til private personer eller
virksomheder. Efter §§ 29-33 i Justitsministeriets forskrifter for
Centralregisteret for Motorkøretøjer kan der i et nærmere angivet omfang
meddeles oplysninger til private. Terminaladgang for private er således givet
til forsikringsselskaber, der har anerkendelse til at tegne lovpligtig
ansvarsforsikring, og denne adgang er givet som led i administrationen af
lovgivningens krav om, at motorkøretøjer skal være ansvarsforsikret. Der er
videre givet Falcks Redningskorps A/S terminaladgang til varetagelse af nøje
specificerede opgaver, der har politimæssig betydning. Yderligere
videregivelse af oplysninger kan alene ske i konkrete retsforhold, hvor der
kan videregives enkeltstående oplysninger fra registeret.
Det er ikke muligt at vurdere i hvilket omfang A/S Storebæltsforbindelsen
vil have behov for at få oplysninger om, hvem der er den registrerede ejer
(bruger) af køretøjet, men såfremt dette får et vist omfang har det
betydning, at selskabet får en let adgang til registerets oplysninger herom,
og bestemmelsen i stk. 6 giver hjemmel hertil, hvilket også skal ses på
baggrund af lovgivningens krav om, at der skal opkræves benyttelsesafgifter
ved passage af motorvejsforbindelsen.
Skriftlig fremsættelse (22. oktober 1997)
Trafikministeren (Bjørn Westh):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over
Storebælt.
(Lovforslag nr. L 32).
I medfør af anlægsloven for Storebælt, som blev ændret i december 1996,
skal A/S Storebæltsforbindelsen opkræve brugerafgifter for benyttelsen af
motorvejsforbindelsen over Storebælt.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringslovforslaget, at der på et
senere tidspunkt ville blive fremsat lovforslag om tilvejebringelse af
hjemmel til opkrævning af kontrolafgift (tillægsafgift) for bilister, der
unddrager sig betaling ved brug af motorvejsforbindelsen.
Lovforslaget tager sigte herpå, idet tillægsafgiften fastsættes af
trafikministeren.
I relation til opkrævning af afgifterne indeholder lovforslaget bl.a.
hjemmel til, at A/S Storebæltsforbindelsen kan foretage TV-overvågning ved
betalingsanlægget samt foretage registrering af billeder fra denne
overvågning.
Endvidere gives der efter lovforslaget hjemmel til, at A/S
Storebæltsforbindelsen kan få adgang til Centralregistret for Motorkøretøjer
med henblik på at få identificeret den registrerede ejer (bruger) af et
køretøj, hvor der ikke er betalt normal benyttelsesafgift.
Med den foreslåede lovændring sikres at betalingsanlægget ved
motorvejsforbindelsen over Storebælt ved åbningen i sommeren 1998 kan komme
til at fungere på en smidig og effektiv måde.
Hermed tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.
§ 1
I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over
Storebælt, senest ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:
» Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift
udover den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden
betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling
af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i
besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.
Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,
kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra
forfaldsdag, som er 30 dage efter påkrav om betaling er afsendt fra
selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves
gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.
Stk. 5. Selskabet kan foretage TV-overvågning ved
betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.
Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning
herom.
Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den
registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«.
§ 11 . For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet
afgifter.
Stk. 2 . Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og
principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet
afgifts- og rabatsstrukturen.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT Retsinformation · 27. december 1996
- Forslag til Lov om Sund og Bælt Holding A/S Retsinformation · 16. juni 2005
- 1986 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 3. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.) Retsinformation · 6. februar 2025
- Bekendtgørelse af lov om Sund & Bælt Holding A/S Retsinformation · 4. december 2024