Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT

1997/1 LSF 32Lovforslag som fremsatFolketinget17. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over

Storebælt, som ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:

»Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift

ud over den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden

betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling

af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i

besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.

Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,

kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra

forfaldsdag, som er 30 dage, efter at påkrav om betaling er afsendt fra

selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves

gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.

Stk. 5. Selskabet kan foretage tv-overvågning ved

betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.

Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning

herom.

Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den

registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over

Storebælt, senest ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:

» Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift

Læs alt

udover den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden

betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling

af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i

besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.

Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,

kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra

forfaldsdag, som er 30 dage efter påkrav om betaling er afsendt fra

selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves

gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.

Stk. 5. Selskabet kan foretage TV-overvågning ved

betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.

Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning

herom.

Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den

registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter § 11 i lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse

over Storebælt, der blev ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, skal

A/S Storebæltsforbindelsen opkræve brugerafgifter for benyttelsen af

motorvejsforbindelsen over Storebælt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af anlægsloven,

der blev fremsat 27. november 1996 (L 97), at der på et senere tidspunkt

ville blive fremsat lovforslag om tilvejebringelse af hjemmel til opkrævning

af kontrolafgift (tillægsafgift) for bilister, der unddrager sig betaling ved

brug af motorvejsforbindelsen.

Lovforslaget tager sigte herpå, og samtidig foreslås en række andre

bestemmelser vedrørende opkrævning af benyttelsesafgift.

Betalingsanlægget for motorvejsforbindelsen er beliggende i Halsskov, hvor

der er betalingsbaner for passage i begge retninger med ubemandede baner, der

enten er fuldautomatiske eller selvbetjente, og manuelle baner, der er

bemandede.

Betalingsanlægget skal styres og overvåges fra et centralt

overvågningsrum, hvor opgaverne omfatter opsyn med driften af edb-systemerne,

opsyn med og regulering af trafikken i betalingsområdet, håndtering af

alarmer, samt kontakt med kunderne i de automatiske og selvbetjente baner,

såfremt der er betjeningsmæssige eller tekniske problemer.

Til gennemførelse af disse opgaver indgår et TV-overvågningssystem og et

TV-kontrolsystem i betalingsanlægget.

Overvågningssystemet skal bestå af to kameraer pr. kørebane, der dækker

køretøjet og billetteringsboksen samt hele kørebanen, fra køretøjet kommer

ind i banen, og til det har passeret bommen efter udkørsel. Dette system

muliggør gennemførelse af service- og overvågningsopgaver ved en generel

overvågning og stikprøvekontrol. Der kan bl.a. i tilfælde, hvor en bilist får

problemer i en ubemandet bane, vises billeder i kontrolrummet, således at

vejledningen til trafikanten via samtaleanlæg kan understøttes med

videobilleder af situationen i den aktuelle bane. Optagelserne vil normalt

blive slettet efter 1-2 døgn. Formålet med at gemme optagelserne er primært

et behov for erfaringsopsamling omkring trafiksikkerhedsmæssige og særlige

driftstekniske forhold for særligt i den første periode at kunne optimere

brugen af og sikkerheden ved anlægget. Optagelserne kan eventuelt anvendes

som dokumentation for hændelser og ulykker og vil i givet tilfælde blive

lagret, indtil forholdet er afklaret.

Formålet med TV-kontrolsystemet er at kunne registrere og dokumentere, at

betalingsanlægget er passeret uden betaling af normal benyttelsesafgift.

TV-kontrolsystemet består af et videokamera pr. kørebane, der viser fronten

af men ikke føreren eller passagererne i det køretøj, der befinder sig foran

billetteringsboksen. Billedet muliggør edb-registrering af køretøjets

nummerplade, hvilket sker digitalt sammen med relevante data såsom dato og

tid.

Der vil endvidere blive foretaget registrering af udvalgte og særlige

risikobetonede situationer herunder registrering af passager af køretøjer,

hvor der gives kredit, såfremt føreren ikke er i besiddelse af

betalingsmidler, eller hvor der anvendes betalingskort uden brug af PIN-kode,

eller af udvalgte abonnementsordninger f.eks. månedskort, hvor aftalen kun

omfatter et konkret identificeret køretøj (registreringsnummer). Der vil

desuden blive gennemført en stikprøvekontrol, der ud over kontrol af selve

betalingsforholdet har til formål at opsamle erfaringer af driftsteknisk art.

Billederne vil blive slettet hurtigst muligt, hvilket bortset fra

nedennævnte situationer normalt vil være inden for en uge efter passagen.

Billeder af passager af køretøjer, hvor der er anvendt betalingskort uden

brug af PIN-kode, vil automatisk blive slettet, når indsigelsesfristen mod

betalingstransaktionen er udløbet. Billeder af situationer, hvor trafikanter

skal pålægges en tillægsafgift, vil blive lagret, indtil betalingsforholdet

er afklaret.

Efter forslaget skal der ved passage uden betaling af normal

benyttelsesafgift erlægges en tillægsafgift, der fastsættes af

trafikministeren. Denne afgift samt den normale benyttelsesafgift påhviler

føreren af køretøjet. Den registrerede ejer (bruger) af køretøjet hæfter

tillige herfor, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i

besiddelse af køretøjet. Registreringen af nummerplader muliggør

identifikation af køretøjets ejer (bruger), hvilket efter forslaget sker ved

at selskabet kan få adgang til oplysninger herom i Centralregisteret for

Motorkøretøjer.

2. Statsfinansielle, økonomiske og administrative konsekvenser

m.v.

Lovforslaget har ingen statsfinansielle, økonomiske, administrative,

miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

3. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv (93/89/EØF) af 25. oktober 1993 om opkrævning i

medlemstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til

vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af

visse infrastrukturer er gennemført i Danmark ved indførelsen af en ordning

med brugsafgifter (vignetteordningen). Direktivet er ved EU-domstolens

afgørelse af 5. juli 1995 annulleret på grund af en procedurefejl i

forbindelse med direktivets vedtagelse, men ved dommen er direktivets

retsvirkninger opretholdt, indtil Rådet vedtager nye regler, som nu er

genstand for behandling. Efter direktivets artikel 7 må der som hovedregel

ikke samtidig opkræves vejafgifter og benyttelsesafgifter for anvendelse af

en og samme strækning, men for benyttelsen af broer og tunneler kan der

opkræves en egentlig vejafgift, uanset der betales brugsafgift.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Statsministeriet,

Finansministeriet, Justitsministeriet, Registertilsynet og A/S

Storebæltsforbindelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Betales der ikke den fastsatte, normale benyttelsesafgift ved passage,

skal der betales en tillægsafgift udover normal benyttelsesafgift. Efter

bestemmelsen i stk. 3 påhviler begge afgifter føreren af køretøjet. Er

føreren af køretøjet en anden end den registrerede ejer (bruger), hæfter

fører og ejer (bruger) solidarisk for betalingen heraf, men ejer (bruger) er

undtaget herfra, såfremt det godtgøres, at føreren uberettiget var i

besiddelse af køretøjet, hvilket vil være tilfældet ved en forbrydelse. Efter

forslaget fastsættes tillægsafgiften af trafikministeren. Afgiften, der

tilfalder selskabet, vil fremgå af selskabets takstblad og vil ved

motorvejsforbindelsens ibrugtagning blive fastsat til 500 kr. i 1998 priser.

Der vil ikke være adgang til at indbringe spørgsmål om afgifter og gebyrer

for nogen administrativ myndighed, som følge af at A/S Storebæltsforbindelsen

drives i selskabsform, men alene for de almindelige domstole.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der kan tillægges rente, såfremt

afgifter ikke betales rettidigt, ligesom der kan opkræves gebyr ved

udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende betalingen.

Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 278 af 9. september 1982 om forbud mod

privates TV-overvågning m.v. må private ikke foretage TV-overvågning af gade,

vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Denne

bestemmelse gælder efter lovens § 2 ikke TV-overvågning af tankstationer,

fabriksområde, overdækkede butikscentre og lignende områder, såfremt

overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. For at undgå

tvivl om, hvorvidt A/S Storebæltsforbindelsen kan foretage TV-overvågning, er

der i stk. 5 givet en udtrykkelig hjemmel hertil. Selskabet skal ved

skiltning eller anden tydelig måde give oplysning om TV-overvågning.

Tilsvarende indeholder bestemmelsen en direkte hjemmel til at foretage

registrering af TV-overvågningen. Herved undgås senere tvivl om lovligheden

heraf i relation til lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622

af 2. oktober 1987.

Efter lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr.

654 af 20. september 1991, er det generelle udgangspunkt, at der ikke kan

videregives oplysninger fra offentlige registre til private personer eller

virksomheder. Efter §§ 29-33 i Justitsministeriets forskrifter for

Centralregisteret for Motorkøretøjer kan der i et nærmere angivet omfang

meddeles oplysninger til private. Terminaladgang for private er således givet

til forsikringsselskaber, der har anerkendelse til at tegne lovpligtig

ansvarsforsikring, og denne adgang er givet som led i administrationen af

lovgivningens krav om, at motorkøretøjer skal være ansvarsforsikret. Der er

videre givet Falcks Redningskorps A/S terminaladgang til varetagelse af nøje

specificerede opgaver, der har politimæssig betydning. Yderligere

videregivelse af oplysninger kan alene ske i konkrete retsforhold, hvor der

kan videregives enkeltstående oplysninger fra registeret.

Det er ikke muligt at vurdere i hvilket omfang A/S Storebæltsforbindelsen

vil have behov for at få oplysninger om, hvem der er den registrerede ejer

(bruger) af køretøjet, men såfremt dette får et vist omfang har det

betydning, at selskabet får en let adgang til registerets oplysninger herom,

og bestemmelsen i stk. 6 giver hjemmel hertil, hvilket også skal ses på

baggrund af lovgivningens krav om, at der skal opkræves benyttelsesafgifter

ved passage af motorvejsforbindelsen.

Skriftlig fremsættelse (22. oktober 1997)

Trafikministeren (Bjørn Westh):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over

Storebælt.

(Lovforslag nr. L 32).

I medfør af anlægsloven for Storebælt, som blev ændret i december 1996,

skal A/S Storebæltsforbindelsen opkræve brugerafgifter for benyttelsen af

motorvejsforbindelsen over Storebælt.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringslovforslaget, at der på et

senere tidspunkt ville blive fremsat lovforslag om tilvejebringelse af

hjemmel til opkrævning af kontrolafgift (tillægsafgift) for bilister, der

unddrager sig betaling ved brug af motorvejsforbindelsen.

Lovforslaget tager sigte herpå, idet tillægsafgiften fastsættes af

trafikministeren.

I relation til opkrævning af afgifterne indeholder lovforslaget bl.a.

hjemmel til, at A/S Storebæltsforbindelsen kan foretage TV-overvågning ved

betalingsanlægget samt foretage registrering af billeder fra denne

overvågning.

Endvidere gives der efter lovforslaget hjemmel til, at A/S

Storebæltsforbindelsen kan få adgang til Centralregistret for Motorkøretøjer

med henblik på at få identificeret den registrerede ejer (bruger) af et

køretøj, hvor der ikke er betalt normal benyttelsesafgift.

Med den foreslåede lovændring sikres at betalingsanlægget ved

motorvejsforbindelsen over Storebælt ved åbningen i sommeren 1998 kan komme

til at fungere på en smidig og effektiv måde.

Hermed tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 1

I lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over

Storebælt, senest ændret ved lov nr. 1233 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1 . I § 11 indsættes som stk. 3-6:

» Stk. 3 . Føreren af køretøjet skal betale en tillægsafgift

udover den normale afgift, såfremt motorvejsforbindelsen benyttes uden

betaling af denne. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for betaling

af disse afgifter, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i

besiddelse af køretøjet. Tillægsafgiften fastsættes af trafikministeren.

Stk. 4 . Hvis de i stk. 3 nævnte afgifter ikke betales rettidigt,

kan der tillægges rente 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra

forfaldsdag, som er 30 dage efter påkrav om betaling er afsendt fra

selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr. Endvidere kan der opkræves

gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betalingen.

Stk. 5. Selskabet kan foretage TV-overvågning ved

betalingsanlægget og foretage registrering af billeder fra denne overvågning.

Selskabet skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning

herom.

Stk. 6. Oplysninger i Centralregisteret for Motorkøretøjer om den

registrerede ejer (bruger) af køretøjer kan videregives til selskabet.«.

§ 11 . For benyttelsen af motorvejsforbindelsen opkræver selskabet

afgifter.

Stk. 2 . Trafikministeren fastsætter niveauet for afgifterne og

principperne for regulering heraf samt efter indstilling fra selskabet

afgifts- og rabatsstrukturen.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter