1994 LSF 213 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SVOVL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
§ 1. Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,
såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
1) Gas- og dieselolie
2) Fuelolie
3) Fyringstjære
4) Petroleum
5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
6) Jordoliekoks
7) Brunkulsbriketter og brunkul
8) Blyholdig benzin
9) Blyfri benzin
10) Autogas (LPG)
11) Anden flaskegas (LPG)
12) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
13) Naturgas
14) Træ, træflis, halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der
indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
§ 2. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1 nævnte varer.
Stk. 2. Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til de
statslige told- og skattemyndigheder betale afgift af udledningen af
svovldioxid (SO2) for de i virksomheden forbrugte varer i stedet for af det
afgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 10 kr. pr. kg
svovldioxid (SO2) udledt til luften. Virksomheden skal gennemføre målinger af
den samlede mængde af svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer
omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager
måling af den samlede mængde svovl udledt til luften, opgøres afgiften ud fra
virksomhedens samlede energiproduktion opgjort i GJ, der anvendes i eller
Læs alt
afsættes af virksomheden. Afgiften udgør:
1) Træ, træflis m.v. 80 øre pr. GJ
2) Halm 160 øre pr. GJ
3) Affald 115 øre pr. GJ
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som ikke betaler afgift af
udledning af svovl til luften efter stk. 2, og som indfyrer en blanding af
varer nævnt i § 1, nr. 1-13, og varer nævnt i § 1, nr. 14, skal af varer
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, betale afgift efter de i stk. 3 nævnte satser
pr. GJ. Der fastsættes følgende standarder for energifremstillingen:
1) 1 t træ, træflis m.v. frembringer 12,5 GJ
2) 1 t halm frembringer 12,5 GJ
3) 1 t affald frembringer 7,5 GJ
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte
bestemmelser vedrørende målere til opgørelse af den i stk. 2 nævnte udledning
til luften. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte
nærmere krav til oplysninger, dokumentation m.v., som skal fremgå af den i
stk. 2 nævnte ansøgning.
Registrerede virksomheder
§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, samt virksomheder, der forbruger varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 14, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder bortset fra virksomheder, der udvinder
eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, kan registreres hos de statslige
told- og skattemyndigheder, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på
mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, bortset fra virksomheder, der afsætter, oplagrer eller
forbruger varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 3. Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt
virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller
gennemfører andre svovludledningsbegrænsende foranstaltninger.
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettigede til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede
virksomheder at få tilført varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt
svovlindhold.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I
opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i
uvæsentligt omfang afsætter varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, skal
opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller
fraført denne. For varer omfattet af § 1, nr. 1-4 og 8-12, opgøres den
afgiftspligtige mængde i disse tilfælde som den mængde varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er tilført virksomhedens anlæg,
som er godkendt efter § 5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i
perioden er sket i lagerbeholdningen i disse anlæg.
Stk. 3. For registrerede virksomheder, der betaler afgift af den
udledte mængde svovldioxid (SO2) til luften, opgøres den afgiftspligtige
mængde som mængden af svovldioxid udledt til luften fra virksomheden
registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.
Stk. 4. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter
bestemmelserne i § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer
nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i
virksomheden. Den afgiftspligtige mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14,
omregnes til GJ efter standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For
øvrige varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde efter bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde det
afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1, som en virksomhed eller
person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 6. Registrerede virksomheder, som skal opgøre den
afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2, kan vælge at beregne det
afgiftspligtige svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i
virksomheden, efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af varer
nævnt i § 1, nr. 1-13, foretager virksomheden en opgørelse over
svovlindholdet i procent af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori
samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor
lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter det samlede
svovlindhold i lageret i kg svovl. For varer, der tilføres lageret efter, at
lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende det samlede svovlindhold
opgjort i kg svovl enten på baggrund af måling eller på baggrund af den
leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er
tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede indhold af svovl og
den samlede mængde af varer på lageret som summen af det beregnede
svovlindhold i lageret før tilførslen og svovlindholdet i tilførslen og den
samlede mængde varer som summen af mængden på lageret før tilførslen og
tilførslen til lageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i
varerne i procent af vægten af tørstoffet ved at dividere det samlede
svovlindhold på det nye lager med den samlede mængde af varen på det nye
lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange
den ovenfor opgjorte svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.
Svovlprocenten ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen
tilføres varer. Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de
svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette
lagerbalancesystem eller efter måling. Når virksomheden ikke længere ønsker
at benytte lagerbalancesystemet, betales der afgift af det beregnede
svovlindhold på lageret.
Stk. 7. Virksomheder kan opgøre svovlindholdet i lageret med
udgangspunkt i, at kulprodukter indeholder 0,9 pct. svovl, fuelolie,
spildolie samt fyringstjære 1 pct. svovl, gasolier 0,2 pct. svovl,
jordoliekoks 1,3 pct. svovl og benzin samt gas 0,05 pct. svovl, medmindre
virksomheden har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere
svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum.
Stk. 8. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
varer, der
1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,
2) leveres til udlandet,
3) fritages for afgift efter § 8,
4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende og
5) returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris
indbefattet afgiften.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,
der har bevilling til afgiftsgodtgørelse til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil
knyttede personer.
Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders
leverancer af
1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og
2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i
udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes
til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.
Stk. 3. Fritaget for afgift er benzin til anden teknisk brug end
motordrift samt olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i
køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 18, stk. 3.
§ 9. Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder,
der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte
varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning
eller binding af svovl til andre materialer m.v. Godtgørelsen svarer til den
mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre
materialer. Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6,
stk. 3.
Stk. 2. Godtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert
brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes
flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den
bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller
kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede
brændsler.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes
godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.
Stk. 4. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7,
som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning,
binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den
bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller
»fluid bed«-anlæg,
2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.
Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de
statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 6. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig
svovlafgift.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan
skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af
afgiften efter stk. 1 og 5.
Stk. 8. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere
bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse
for efter § 9, stk. 1.
Regnskabsbestemmelser
§ 10. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang,
udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, der udvinder eller fremstiller
varer omfattet af § 1, nr. 1-4, 6 og 8-13, skal føre regnskab over tilgangen
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til
varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de
fremstillede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Virksomhederne skal
endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der ikke er fremstillet i virksomheden.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal konstatere eller verificere
det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1 og på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 6, stk. 6, skal virksomheden føre
regnskab over indkøb og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
inden for hver brændselskategori og på dette grundlag beregne mængden af
afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 udleveret eller forbrugt i
virksomheden.
Stk. 5. Mængden af svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller
bindes i andre materialer m.v., og som der ydes godtgørelse for efter § 9,
stk. 1, beregnes som forskellen mellem den samlede mængde afgiftspligtigt
svovl i varer nævnt i § 1 forbrugt i afgiftsperioden og mængden af svovl
udledt til luften i afgiftsperioden.
Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser m.v. i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere
regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told-
og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal
betale afgift, jf. § 6 og § 7. Angivelsen skal være underskrevet af
virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke rettidigt, kan de statslige told-
og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den
manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold til de statslige
told- og skattemyndigheder angive det afgiftspligtige svovlindhold, hvoraf
der skal betales afgift, jf. § 6, stk. 5. Angivelsen skal være underskrevet
af varemodtageren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 12. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens
indbetaling.
§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 12, stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 14. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter
§ 13, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller
målere, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig
ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i
stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.
Stk. 4. Virksomheden kan indbringe afgørelser efter stk. 2 og 3
for det i § 22 omhandlede nævn.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling af afgift.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 17. Der betales afgift af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter
§ 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i §
4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet,
anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er
gældende for 5 år.
Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og
skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal
være underskrevet af modtageren.
Stk. 3. Der betales ikke afgift af op til 200 l brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen
omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af
en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.
Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og
skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte
angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive
angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder
kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes
modtagelse.
Stk. 7. Bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1 og 4, § 15 og §§
19-21 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og
indbetaling af afgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og salg af varer med
et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer
under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller
erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 21. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1) Spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1.
2) Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2 og 3, og § 24, stk. 2, trufne afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter
spørgsmål af principiel karakter kan indbringes for nævnet, finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal
være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet
afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte
skønsmæssige ansættelser skal være fremsat senest 4 uger efter, at der er
truffet en afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af
fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 23. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 18
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.
§ 24. Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift,
anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige
told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse
efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres
på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan de statslige told-
og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne
i § 15, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
§ 25. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
§ 26. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
§ 27. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgifter, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer har pligt til at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om
indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over
afgørelser efter denne lov.
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 11, stk. 1 og 3, § 18,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3,
3) undlader at efterkomme et efter § 13, stk. 1 og 2, eller § 18, stk. 6,
1. pkt., meddelt pålæg,
4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå eller
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af
§ 11, stk. 2, eller § 14.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme,
at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige
bestemmelser.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der efter lovens ikrafttræden leveres,
udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet. Loven finder samtidig anvendelse på
svovl, som efter lovens ikrafttræden udledes fra virksomheder omfattet af §
2, stk. 2.
Stk. 3. Virksomheder, der registreres ved lovens ikrafttræden, og
som betaler afgift af det afgiftspligtige svovlindhold af varer nævnt i § 1,
skal opgøre lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1 samt det afgiftspligtige
svovlindhold i disse varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal
indsende en opgørelse over lagerbeholdning af varer nævnt i § 1 og det
afgiftspligtige svovlindhold i disse varer til de statslige told- og
skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som vælger at opgøre
svovlindholdet efter § 6, stk. 6, fra lovens ikrafttræden, skal ved lovens
ikrafttræden foretage en opgørelse over svovlindholdet for hver enkelt
varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af
afgiftsperioden for lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13.
§ 32. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999
betales der alene afgift af den del af svovlindholdet i varer omfattet af §
1, der ligger over
Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og blyfri benzin, autogas
(LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og naturgas pct. svovl
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,05
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,05
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,05
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Fuelolie
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,4
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,3
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,2
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,1
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Fyringstjære
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,36
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,27
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,18
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,09
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,28
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,21
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,14
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,07
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Brunkulsbriketter og brunkul
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Jordoliekoks
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,32
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,24
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,16
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,08
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Træ, træflis m.v. og halm til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
Affald til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,16
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,12
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,08
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,04
Stk. 2. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller svovl, der
udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for varer, som
fraføres virksomheden.
Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2,
skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg
samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg beregne den
afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter almindeligt
bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel anvendt i et
ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde før
godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede
godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller
kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede
mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag,
efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.
Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, kan
beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de
benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller
kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Udledningen
beregnes for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller
kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte
svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede
energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte
omregningsforhold. Samtidig opgøres det almindelige bundfradrag efter stk. 1
for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker
måling. Herefter beregnes svovlafgiftsgrundlaget for hvert brændsel og for
hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling, efter almindeligt
bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt
bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er
større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det
overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller
kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der
sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i
samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder
efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen,
hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede
svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes
afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling
af uudnyttet bundfradrag.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af det
afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i
perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.
§ 33. For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til
formål nævnt i proceslisten til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har
indgået aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
(Aftaler om energieffektivisering m.v.), og hvis ovn- eller kedelanlæg er
bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976
til 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen
mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det
aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel
efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år
gældende almindelige bundfradrag 0.
Stk. 2. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005,
hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret før den 1. januar
1986. Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10
mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløber fradraget i stk. 1 i
det 20. år efter bygningen eller renoveringen.
Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og
2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn-
eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet
godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert
enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den
afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse
og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse kan der ske overførsel af det
uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7,
der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag
kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.
Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,
skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn-
eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt
bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige
svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet
almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige
bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme
geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt
bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre
brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.
Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr.
5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i
lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for
tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag,
hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.
§ 34. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 er
varer nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor
der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af
lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. (Virksomheders betaling af
afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug
af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til
fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.
Stk. 2. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte
skal ikke i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betale
afgift af den andel af det samlede energiforbrug, der er medgået til
fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, beregnes for disse værker som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen
af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde
varme. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte kan
alternativt vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler.
Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2 udgør:
1) Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
2) Fuelolie 40,4 MJ/kg
3) Fyringstjære 36,4 MJ/kg
4) Petroleum 34,8 MJ/l
5) Spildolie 40,4 MJ/l
6) Stenkul og stenkulsbriketter 25,2 GJ/t
7) Koks, cinders og koksgrus 29,3 GJ/t
8) Jordoliekoks 31,4 GJ/t
9) Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t
10) Blyholdig benzin 32,9 MJ/l
11) Blyfri benzin 32,9 MJ/l
12) Anden flaskegas (LPG) 46,0 MJ/kg
13) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie (raffinaderi- gas) samt som biprodukt i raffineringsprocesser 52,0 GJ/t
14) Naturgas 39,6 MJ/Nm3
15) Træ og træflis m.v. 14,7 GJ/t
16) Halm 14,5 GJ/t
17) Affald 9,4 GJ/t
Stk. 4. For elektricitet svares i perioden fra lovens ikrafttræden
til 31. december 1999 en særlig afgift. Afgiften udgør i perioden fra lovens
ikrafttræden til 31. december 1998 0,9 øre pr. kWh og i perioden fra 1.
januar 1999 til 31. december 1999 1,3 øre pr. kWh.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 8, stk. 1, §§ 9, 10 og 12-20 i
lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse på den særlige
afgift på elektricitet nævnt i stk. 2.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
§ 1. Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,
såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
1) Gas- og dieselolie
2) Fuelolie
3) Fyringstjære
4) Petroleum
5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
6) Jordoliekoks
7) Brunkulsbriketter og brunkul
8) Blyholdig benzin
9) Blyfri benzin
10) Autogas (LPG)
11) Anden flaskegas (LPG)
12) Gas (bortset fra LPG) der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
13) Naturgas
14) Træ, træflis, halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der
indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW
§ 2. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1 nævnte varer.
Stk. 2. Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til de
statslige told- og skattemyndigheder betale afgift af udledningen af
svovldioxid (SO2) for de i virksomheden forbrugte varer i stedet for af det
afgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 10 kr. pr. kg.
svovldioxid (SO2) udledt til luften. Virksomheden skal gennemføre målinger af
den samlede mængde af svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer
omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager
måling af den samlede mængde svovl udledt til luften, opgøres afgiften ud fra
virksomhedens samlede energiproduktion, opgjort i GJ, der anvendes i eller
afsættes af virksomheden. Afgiften udgør:
1) Træ, træflis m.v. 80 øre pr. GJ
2) Halm 160 øre pr. GJ
3) Affald 115 øre pr. GJ
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som ikke betaler afgift af
udledning af svovl til luften efter stk. 2, og som indfyrer en blanding af
varer nævnt i § 1, nr. 1-13 og varer nævnt i § 1, nr. 14, skal af varer nævnt
i § 1, stk. 1, nr. 14, betale afgift efter de i stk. 3 nævnte satser pr. GJ.
Der fastsættes følgende standarder for energifremstillingen:
1) 1 ton træ, træflis m.v. frembringer 12,5 GJ
2) 1 ton halm frembringer 12,5 GJ
3) 1 ton affald frembringer 7,5 GJ
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte
bestemmelser vedrørende målere til opgørelse af den i stk. 2, nævnte
udledning til luften. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder
fastsætte nærmere krav til oplysninger, dokumentation m.v., som skal fremgå
af den i stk. 2, nævnte ansøgning.
Registrerede virksomheder
§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold samt virksomheder, der forbruger varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 14, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder bortset fra virksomheder, der udvinder
eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, kan registreres hos de statslige
told- og skattemyndigheder, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på
mindst 1000 tons eller 1000 m3 til opbevaring af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, bortset fra virksomheder, der afsætter, oplagrer eller
forbruger varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 3. Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt
virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller
gennemfører andre svovludledningsbegrænsende foranstaltninger.
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettigede til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede
virksomheder at få tilført varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt
svovlindhold.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I
opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i
uvæsentligt omfang afsætter varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, skal
opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller
fraført denne. For varer omfattet af § 1, nr. 1-4 og 8-12, opgøres den
afgiftspligtige mængde i disse tilfælde som den mængde varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er tilført virksomhedens anlæg,
som er godkendt efter § 5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i
perioden er sket i lagerbeholdningen i disse anlæg.
Stk. 3. For registrerede virksomheder, der betaler afgift af den
udledte mængde svovldioxid (SO2) til luften, opgøres den afgiftspligtige
mængde som mængden af svovldioxid udledt til luften fra virksomheden
registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.
Stk. 4. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter
bestemmelserne i § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer
nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i
virksomheden. Den afgiftspligtige mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14,
omregnes til GJ efter standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For
øvrige varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde efter bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde det
afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1, som en virksomhed eller
person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 6. Registrerede virksomheder, som skal opgøre den
afgiftspligtige mængde efter stk 1 og 2, kan vælge at beregne det
afgiftspligtige svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i
virksomheden, efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af varer
nævnt i § 1, nr. 1-13, foretager virksomheden en opgørelse over
svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori samt
mængden af hver varekategori primo i den afgiftsperiode, hvor
lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter det samlede
svovlindhold i lageret i kg S. For varer, der tilføres lageret efter, at
lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende det samlede svovlindhold
opgjort i kg S enten på baggrund af måling eller på baggrund af den leverende
virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført
lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede indhold af svovl og den
samlede mængde af varer på lageret, som summen af det beregnede svovlindhold
i lageret før tilførslen og svovlindholdet i tilførslen og den samlede mængde
varer som summen af mængden på lageret før tilførelsen og tilførslen til
lageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct.
af vægten af tørstoffet ved at dividere det samlede svovlindhold på det nye
lager med den samlede mængde af varen på det nye lager. For varer, der
fraføres lageret beregnes svovlindholdet ved at gange den ovenfor opgjorte
svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret. Svovlprocenten
ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres varer. Det
beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der
frafføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter
måling. Når virksomheden ikke længere ønsker at benytte lagerbalancesystemet,
betales der afgift af det beregnede svovlindhold på lageret.
Stk. 7. Virksomheder kan opgøre svovlindholdet i lageret med
udgangspunkt i at kulprodukter indeholder 0,9 pct. svovl, fuelolie, spildolie
samt fyringstjære 1 pct. svovl, gasolier 0,2 pct. svovl, jordoliekoks 1,3
pct. svovl og benzin samt gas 0,05 pct. svovl, medmindre virksomheden har
dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end
det generelt fastsatte maksimum.
Stk. 8. Virksomheder, som beregner det afgiftspligtige
svovlindhold efter stk. 6 og ønsker godtgørelse for afgift efter § 9, skal
foretage måling af svovlindholdet i brændsler i hver varekategori, som
fraføres lageret.
Stk. 9. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
varer, der
1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,
2) leveres til udlandet,
3) fritages for afgift efter § 8,
4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende og
5) returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris
indbefattet afgiften.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,
der har bevilling til afgiftsgodtgørelse til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil
knyttede personer.
Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for
skibe og luftfartøjer i samme omfang som efter § 9, stk. 1, 3, 4 og 10, i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Såfremt virksomheden er
registreret efter lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger eller
luftfartøjer i indenrigsfart, finder reglerne om betaling af afgift i denne
lov tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Fritaget for afgift er benzin til anden teknisk brug end
motordrift, samt olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i
køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 18, stk. 3.
§ 9. Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder,
der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte
varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning
eller binding af svovl til andre materialer m.v. Godtgørelsen svarer til den
mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre
materialer.
Stk. 2. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de
statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1 - 4.
Stk. 3. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan
skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af
afgiften efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere
bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse
for efter § 9, stk. 1.
Regnskabsbestemmelser
§ 10. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang,
udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, der udvinder eller fremstiller
varer omfattet af § 1, nr. 1-4, 6 og 8-13, skal føre regnskab over tilgangen
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til
varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de
fremstillede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Virksomhederne skal
endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der ikke er fremstillet i virksomheden.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal konstatere eller verificere
det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1 og på forlangende
fremvise dokumentation herfor overfor de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 6, stk. 6, skal virksomheden føre
regnskab over indkøb og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
inden for hver brændselskategori, og på dette grundlag beregne mængden af
afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 udleveret eller forbrugt i
virksomheden.
Stk. 5. Mængden af svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller
bindes i andre materialer m.v., og som der ydes godtgørelse for efter § 9,
stk. 1, beregnes som forskellen mellem den samlede mængde afgiftspligtigt
svovl i varer nævnt i § 1, forbrugt i afgiftsperioden og mængden af svovl
udledt til luften i afgiftsperioden.
Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser m.v. i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere
regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told-
og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal
betale afgift, jf. § 6 og § 7. Angivelsen skal være underskrevet af
virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke rettidigt, kan de statslige told-
og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den
manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold til de statslige
told- og skattemyndigheder angive det afgiftspligtige svovlindhold, hvoraf
der skal betales afgift, jf. § 6, stk. 5. Angivelsen skal være underskrevet
af varemodtageren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 12. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens
indbetaling.
§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 12, stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 14. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter
§ 13, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller
målere, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig
ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i
stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.
Stk. 4. Virksomheden kan indbringe afgørelser efter stk. 2 og 3
for det i § 22 omhandlede nævn.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling af afgift.
Afgift af varer der modtages fra udlandet
§ 17. Der betales afgift af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter
§ 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i §
4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet,
anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er
gældende for 5 år.
Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og
skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal
være underskrevet af modtageren.
Stk. 3. Der betales ikke afgift af op til 200 l brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen
omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af
en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.
Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og
skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte
angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive
angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder
kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes
modtagelse.
Stk. 7. Bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1 og 4, § 15 og §§ 19 -
21, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og
indbetaling af afgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmaterialer samt
korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og salg af varer med
et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer
under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller
erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 21. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1) Spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1.
2) Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2 og 3, og § 24, stk. 2, trufne afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter
spørgsmål af principiel karakter kan indbringes for nævnet, finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal
være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet
afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte
skønsmæssige ansættelser skal være fremsat senest 4 uger efter, at der er
truffet en afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af
fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 23. For betaling af afgift efter loven hæfter den, som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 18
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.
§ 24. Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift,
anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige
told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse
efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres
på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan de statslige told-
og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne
i § 15, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
§ 25. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
§ 26. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
§ 27. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgifter, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer har pligt til at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om
indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over
afgørelser efter denne lov.
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og stk. 6, § 11, stk. 1 og 3, §
18, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 19, stk. 2 - 4, og § 31, stk. 3,
3) undlader at efterkomme et efter § 13, stk. 1 og 2, eller § 18, stk. 6,
1. pkt., meddelt pålæg,
4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå, eller
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af
§ 11, stk. 2, eller § 14.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme,
at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige
bestemmelser.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der efter lovens ikrafttræden leveres,
udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet. Loven finder samtidig anvendelse for
svovl, som efter lovens ikrafttræden, udledes fra virksomheder omfattet af §
2, stk. 2.
Stk. 3. Virksomheder, der registreres ved lovens ikrafttræden, og
som betaler afgift af det afgiftspligtige svovlindhold af varer nævnt i § 1,
skal opgøre lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, samt det afgiftspligtige
svovlindhold i disse varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal
indsende en opgørelse over lagerbeholdning af varer nævnt i § 1 og det
afgiftspligtige svovlindhold i disse varer til de statslige told- og
skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som vælger at opgøre
svovlindholdet efter § 6, stk. 6, fra lovens ikrafttræden, skal ved lovens
ikrafttræden foretage en opgørelse over svovlindholdet for hver enkelt
varekategori samt mængden af hver varekategori primo i afgiftsperioden for
lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13.
§ 32. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999
betales der ikke afgift af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, som ligger
på eller under
Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og blyfri benzin, autogas
(LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og naturgas pct. svovl
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,05
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,05
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,05
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
Fuelolie
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,4
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,3
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,2
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,1
Fyringstjære
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,36
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,27
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,18
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,09
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks,
cinders og koksgrus
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,28
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,21
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,14
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,07
Brunkulsbriketter og brunkul
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
Jordoliekoks
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,32
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,24
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,16
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,08
Træ, træflis m.v. og halm til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
Affald til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996 0,16
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,12
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,08
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,04
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Stk. 2. Såfremt en virksomhed, der opgør afgiften efter reglerne i
§ 6, stk. 2, anvender flere af de i stk. 1 nævnte varer samtidig, beregnes
der afgift for svovlindholdet i varer inden for hver brændselskategori, som
ligger over de i stk. 1 nævnte grænseværdier.
Stk. 3. For virksomheder, der betaler afgift af den udledte mængde
svovldioxid (SO2) til luften efter målere, jf. § 6, stk. 3, kan der ske et
fradrag beregnet efter de i stk. 1 nævnte grænseværdier ganget med mængden af
de benyttede brændsler.
Stk. 4. Til brug for beregningen af afgiftsnedsættelsen efter stk.
1 skal virksomhederne i perioden fra 1. januar 1996 til 31. december 1999,
hvert år pr. 31. december opgøre det afgiftspligtige svovlindhold for hver
enkelt varetype af de i § 1 nævnte varer, som virksomheden har på lager på
denne dato.
Stk. 5. Til brug for beregningen af afgiftsnedsættelsen efter stk.
1 skal virksomheder, der opgør afgiften efter reglerne i § 6, stk. 6, i
perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 opgøre det
afgiftspligtige svovlindhold for hver varekategori nævnt i stk. 1 som
gennemsnittet af det afgiftspligtige svovlindhold i de enkelte
varekategorier, som virksomheden har på lager på denne dato.
§ 33. For kul med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af
virksomheder til formål nævnt i proceslisten til lov om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter (Ændring af reglerne for tilbagebetaling),
og hvor virksomheden har indgået aftale efter lov om ændring af lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug, og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller
renoveret for mindst 10 mill. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april
1995, ydes et fradrag i afgiften, der svarer til satsen for stenkul m.v.
nævnt i § 32, stk. 1, for 1996.
Stk. 2. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005,
hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret før den 1. januar
1986. For virksomheder, hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret
for mindst 10 mill. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløber
fradraget i stk. 1 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.
§ 34. I perioden fra lovens ikraftræden til 31. december 1999 er
varer, nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor
der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af
lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af
afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug
af varer, nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til
fremstilling af elektricitet og som indregnes i elektricitetsprisen.
Stk. 2. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte
skal ikke i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betale
afgift af den andel af det samlede energiforbrug, der er medgået til
fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, beregnes for disse værker som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen
af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde
varme. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte kan
alternativt vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler.
Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2 udgør:
1) Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
2) Fuelolie 40,4 MJ/kg
3) Fyringstjære 36,4 MJ/kg
4) Petroleum 34,8 MJ/l
5) Spildolie 40,4 MJ/l
6) Stenkul og stenkulsbriketter 25,2 GJ/t
7) Koks, cinders og koksgrus 29,3 GJ/t
8) Jordoliekoks 31,4 GJ/t
9) Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t
10) Blyholdig benzin 32,9 MJ/l
11) Blyfri benzin 32,9 MJ/l
12) Anden flaskegas (LPG) 46,0 MJ/kg
13) Gas (bortset fra LPG) der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderi- gas) samt som biprodukt i raf- fineringsprocesser 52,0 GJ/t
14) Naturgas 39,6 MJ/Nm3
15) Træ og træflis m.v. 14,7 GJ/t
16) Halm 14,5 GJ/t
17) Affald 9,4 GJ/t
Stk. 4. For elektricitet svares i perioden fra lovens ikrafttræden
- 31. december 1999 en særlig afgift. Afgiften udgør i perioden:
fra lovens ikrafttræden til 31. december 1998 0,9 øre pr. kWh
1. januar 1999 til 31. december 1999 1,3 øre pr. kWh
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 8, stk. 1, §§ 9-10 og 12-20, i
lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse for den særlige
afgift på elektricitet nævnt i stk. 2.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for
erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til
lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse energiafgifter (Ændring af reglerne for
tilbagebetaling).
Det foreslås at indføre en afgift af svovl på 20 kr. pr. kg svovl (S)
svarende til 10 kr. pr. kg svovldioxid (SO2). Afgiften pålægges
svovlindholdet i svovlholdige brændsler og drivmidler og omfatter såvel
fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og naturgas) som andre
svovlholdige brændsler som træ, halm og affald.
Formålet med afgiften er at begrænse udledningen af svovl (svovldioxid)
til luften med de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger.
I dag begrænses svovludslippet bl.a. gennem en kvoteregulering af
kraftværkernes SO2-udledninger, krav om afsvovlingsanlæg på nye kraftværker
og begrænsninger i det tilladte svovlindhold i brændsler anvendt uden for
kraftværkerne.
Økonomisk teori tilsiger, at en afgift på svovl vil føre til den mest
omkostningseffektive indsats for at reducere SO2-udslippet. Afgifter giver
under visse betingelser via markedskræfterne lavere samfundsøkonomiske
omkostninger end administrativ kvoteregulering, når reguleringen skal
udstrækkes til et stort antal forbrugere og virksomheder.
Afgiften pålægges som udgangspunkt de forskellige svovlholdige brændsler,
der sælges af olieselskaber, kulhandlere m.fl.
Kraftværker, kraftvarmeværker og større virksomheder, som gennemfører
målinger af virksomhedens svovludledning, kan i stedet for at betale afgift
af svovlindholdet i det anvendte brændsel eller drivmiddel vælge at betale
afgift af virksomhedens faktiske svovludledning.
Virksomheder, som begrænser deres udledning af svovl igennem røgrensning
eller binding af svovl til andre materialer, kan få godtgjort afgiften for
den bortrensede mængde svovl. Hvis virksomhederne begrænser udledningen af
svovl, opnås således en mindre afgiftsbetaling.
Med henblik på at lette de administrative byrder og give et ekstra stort
incitament til reduktion af svovlindholdet i gasolie, foreslås det, at alene
brændsler med et svovlindhold over 0,05 pct. pålægges svovlafgift. Hermed
fritages i praksis benzin, petroleum og let diesel for afgiften, idet der
allerede nu efter miljøreglerne er krav om et maksimalt svovlindhold i disse
brændsler på 0,05 pct.
Svovlafgiften indfases ved gradvist at nedtrappe et afgiftsfrit
bundfradrag for svovlindhold i de enkelte brændsler. I en overgangsperiode
fra lovens ikrafttræden til udgangen af 1999 betales der således ikke afgift
af brændsler eller drivmidler med et svovlindhold under tærskelværdierne i §
32. Disse tærskelværdier udgør det nævnte bundfradrag. Hvis svovlindholdet i
brændslerne eller drivmidlerne ligger over disse tærskelværdier, skal der
alene betales afgift af den del af svovlindholdet, der ligger over
tærskelværdierne. Herved gives virksomhederne et kraftigt incitament til at
bringe udledningen af svovl ned mod tærskelværdierne. Virksomheder, som
begrænser svovludledningen igennem røgrensning eller andre tiltag, vil ikke
skulle betale svovlafgift, såfremt den faktiske nettoudledning svarer til, at
der har været anvendt brændsler med et svovlindhold under tærskelværdierne.
Hvis nettoudledningen svarer til, at der har været anvendt brændsler med et
svovlindhold over tærskelværdierne, betales der afgift af den overskydende
nettoudledning.
Tærsklerne for det afgiftsfri svovlindhold nedtrappes indtil år 2000.
Tærsklerne svarer til 0,2 kg SO2 pr. GJ i 1996, 0,15 kg SO2 pr. GJ i 1997,
0,1 kg SO2 pr. GJ i 1998 og 0,05 kg SO2 pr. GJ i 1999.
I perioden 1. januar 1996 - 31. december 1999 foreslås det, at
elektricitetsproduktionen fritages for den egentlige svovlafgift. I stedet
foreslås det, at der i den samme periode indføres en særlig afgift på
elektricitet beregnet ud fra de svovludslip, der er forudsat i de udmeldte
svovlkvoter. En sådan konstruktion vil forhindre, at svenske og norske
elproducenter kan opkræve en merpris for den elektricitet, der eksporteres
til Danmark. Efter 1. januar 2000 vil elektricitetsproduktionen blive pålagt
den egentlige svovlafgift.
Den særlige afgift på elektricitet må forventes at medføre visse
forhøjelser i elafgiftsbetaling som vist i tabel 1. Den del af provenuet, der
betales af husholdningerne som øget elpris, tilbageføres til husholdningerne
i overensstemmelse med principperne fra skattereformen.
Tabel 1.
Svovl-afledte elafgiftsforhøjelser i øre/kWh.
------------------------
1996 1997 1998 1999
------------------------
0,9 0,9 0,9 1,3
------------------------
Med henblik på at nedsætte afgiftsbelastningen for virksomheder, der har et
stort energiforbrug og som er sårbare over for kraftige stigninger i
energiomkostningerne, og som samtidig må formodes ikke at ville skifte
brændsel alene på grund af svovlafgiften, er der foreslået særlige
lempelsesordninger vedrørende kul.
Efter lempelsesordningen vil der blive givet et bundfradrag på 50,4
kr./ton kul (med et tørstofindhold på 90 pct.), der både er berettiget til
særlig refusion efter CO2-afgiftens bestemmelser, og for hvilke der ydes
residualafgiftstilskud på baggrund af aftale med staten. Virksomheder
omfattet af disse lempelser i CO2-afgiften m.v. er sårbare over for kraftige
stigninger i energiomkostningerne.
Det er yderligere en betingelse, at kullene anvendes i kedler eller ovne,
der er opført eller renoveret siden 1. januar 1976 og før 1. april 1995 for
mindst 10 mill. kr. Virksomheder, der har investeret mere end 10 mill. kr. i
kulovne eller kedler, vil typisk have et så stort kulforbrug, at der kan
opnås så betydelige mængderabatter, at andre brændsler ikke prismæssigt vil
være konkurrencedygtige, selv om kullene måtte blive belastet med
svovlafgift.
Er kedlen m.v. opført eller renoveret før 1. januar 1986, udløber den
særlige lempelse ved udgangen af 2005. For kedler m.v. opført efter 1. januar
1986 eller renoveret for mindst 10 mill. kr. udløber lempelsen ved udgangen
af det 20. år efter kedlens opførelse eller renovering.
Der er ligeledes foreslået i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om
ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om
fremskyndet betaling af visse afgifter (Ændring af reglerne for
tilbagebetaling), at det under visse betingelser er muligt at modregne
svovlafgiften på fuelolie i CO2-afgiften m.v. af fuelolie.
Modregning af svovlafgiften vil være mulig for fuelolie, der er omfattet
af den særlige refusion i CO2-afgiftsloven. (Energiforbruget omfattet af
proceslisten).
I tabel 2 - 4 er vist indfasningen af svovlafgiften for kul, fuelolie og
gasolie med varierende svovlindhold inklusive de nævnte lempelserne for kul
og fuelolie.
Tabel 2.
Indfasningen af SO 2-afgiften på kul med varierende svovlindhold ved en
sats på 10 kr./kg SO2.
--------------------------------------------------------------------
Svovlprocent 1996 1997 1998 1999 2000
kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton
1,0 129,6 142,25 154,8 167,4 180
0,9 111,6 124,2 136,8 149,4 162
0,8 93,6 106,2 118,8 131,4 144
0,7 75,6 88,2 100,8 113,4 126
0,6 57,6 70,2 82,8 95,4 108
0,5 39,6 52,2 64,8 77,4 90
0,4 21,6 34,2 46,8 59,4 72
0,3 3,6 16,2 28,8 41,4 54
0,28 0 12,6 25,2 37,8 50,4
--------------------------------------------------------------------
Anm.: For virksomheder, der kan opnå den særlige lempelse for store
ovne/kedler, anvendes 1996-satserne i hele perioden.
Tabel 3.
Indfasningen af SO 2-afgiften på fuelolie med varierende svovlindhold ved
en sats på 10 kr./kg SO2.
--------------------------------------------------------------------
Svovlprocent 1996 1997 1998 1999 2000
kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton kr./ton
--------------------------------------------------------------------
1,0 120 140 160 180 200
0,9 100 120 140 160 180
0,8 80 100 120 140 160
0,7 60 80 100 120 140
0,6 40 60 80 100 120
0,5 20 40 60 80 100
0,4 0 20 40 60 80
0,3 0 0 20 40 60
0,2 0 0 0 20 40
--------------------------------------------------------------------
Anm.: For virksomheder, der opnår proceslempelse i CO2-afgiftsloven, vil
svovlafgiften kunne modregnes i CO2-afgiftsloven m.v. i det tillæg, der er
fastsat for, at EU's minimumsafgift på 110 kr./ton fuel kan overholdes.
Tabel 4.
Indfasningen af SO 2-afgiften på gasolie med varierende svovlindhold ved
en sats på 10 kr./kg SO2.
--------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
kr./ kr./ kr./ kr./ kr./
Svovlprocent 1000 l 1000 l 1000 l 1000 l 1000 l
--------------------------------------------------------------------
0,25 33,6 33,6 33,6 33,6 42
0,2 25,2 25,2 25,2 25,2 33,6
0,15 16,8 16,8 16,8 16,8 25,2
0,1 8,4 8,4 8,4 8,4 16,8
0,05 0 0 0 0 0
--------------------------------------------------------------------
Tabel 5.
SO 2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer
--------------------------------------------------------------------
Vare Enhed Typisk Afgift Afgift
svovlindhold 1996 2000
i pct.
--------------------------------------------------------------------
Gas- og dieselolie kr./1000 l 0,1 8,4 16,8
Fuelolie kr./t 0,5 20 100
Fyringstjære kr./t 0,5 28 100
Petroleum kr./t 0,1 0,80 1,60
Stenkul kr./t 0,6 57,6 108
Jordoliekoks kr./t 1,0 127,8 188
Brunkul kr./t 0,6 72 108
Blyholdig benzin øre/l 0,001 0 0
Blyfri benzin øre/l 0,001 0 0
Elektricitet øre/kWh - 0,9 1,3
Autogas (LPG) øre/l 0,00 0 0
Anden flaskegas (LPG) øre/kg 0,00 0 0
Gas (bortset fra LPG) øre/kg 0,00 0 0
Naturgas øre/Nm3 0,00 0 0
Halm kr./t 0,1 0 20
--------------------------------------------------------------------
Miljømæssige konsekvenser
Svovlforurening belaster miljøet i form af forsuring og medfører derfor
samfundsøkonomiske omkostninger som skovdød, helbredsgener og bygningsskader
m.v. Den faktiske svovlforurening overstiger væsentligt den såkaldt kritiske
belastning for forsuring i størstedelen af Danmark. Kilderne til
svovlforureningen er især afbrænding af højsvovlholdige brændsler som olie og
kul, men også brændsler som halm, træ og affald indeholder svovl.
Med undertegnelsen i 1994 af den nye ECE-protokol (De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europa) har Danmark forpligtet sig til en reduktion
af SO2-udslippene med 80 pct. i år 2000 i forhold til 1980-niveauet. Under
forudsætning af, at energiforbruget og brændselssammensætningen udvikler sig
som forudsat i »Energi 2000 - opfølgningen«, at alle nye elværker,
der tages i brug, forsynes med svovlrensningsanlæg, at man ikke skærper
kvoten for elværkernes svovludledning ud over det allerede for 1998
fastsatte, og at der ikke indføres nye virkemidler, kan det med nogen
usikkerhed skønnes, at man i år 2000 vil få et svovludslip på dansk
territorium på ca. 105.000 tons SO2. Kravet i forhold til ECE-målsætningen om
en 80 pct. reduktion indebærer, at udledningen maksimalt må udgøre 90.000
tons SO2 i år 2000. Der mangler således en reduktion på ca. 15.000 tons SO2 i
år 2000.
Med usikkerhed kan udledningen af svovl forventes at udvikle sig således
uden nye initiativer:
Tabel 6.
Udledningen af svovl uden nye initiativer
--------------------------------------------
1000 ton Elværkerne Uden
SO2 for I alt
elværkerne
--------------------------------------------
1996 108 40 148
1997 90 39 129
1998 75 38 113
1999 72 38 110
2000 68 37 105
--------------------------------------------
Dette forslag forventes at medføre en reduktion af svovludledningerne uden
for elværkerne med ca. 19.000 tons SO2 og i elværkerne med ca. 13.000 tons
SO2 i 2000, således at der i alt i år 2000 forventes udledt 70-75.000 tons
SO2. Hermed er der udsigt til, at Danmark kan overholde det internationele
krav om max. 90.000 tons SO2 udledt i år 2000 og frem., som er målet med en
pæn sikkerhedsmargen.
De skønnede udledninger i år 2000 med og uden afgift er gengivet i tabel
7.
Tabel 7.
De skønnede udledninger med og uden afgift
--------------------------------------------------------------------
Forventede Forventede
udledninger udledninger
basisforløb ved afgift
1.000 tons SO2 1.000 tons SO2
--------------------------------------------------------------------
Elværker 68 55
Uden for elværker:
Kul 6 3,5
Fuelolie 19,5 8
Gasolie 5 2,5
Dieselolie 5 3
Benzin, petroleum og gas 0,5 0,5
Affald og halm m.v. 1 1
--------------------------------------------------------------------
I alt 105 73,5
--------------------------------------------------------------------
Svovludledningerne i år 2000 i basisforløbet er for de fleste brændsler
uden for elværkerne beregnet under forudsætning af, at varerne indeholder den
maksimalt tilladte svovlprocent. I praksis vil det i mange tilfælde gælde, at
det faktiske svovlindhold er mindre. Blot ved en meget beskeden afgift vil
der således realiseres mærkbare reduktioner i forhold til de statistisk
opgjorte svovludledninger.
Afgiften forventes med nogen usikkerhed at medføre, at svovlindholdet i
kul reduceres til ca. 0,6 pct. Kul uden for elværkerne må maksimalt indeholde
0,9 pct. For fuelolie påregnes en reduktion i svovlindholdet fra max. 1 pct.
til ca. 0,5 pct. For gasolie forventes svovlindholdet i gennemsnit reduceret
fra 0,2 pct. til 0,1 pct.
For den del af dieselolieforbruget, der ikke anvendes i motorkøretøjer
m.v. forventes svovlindholdet ofte reduceret til 0,05 pct. som for let
diesel.
Afgiften forventes ligeledes at bevirke et vist skift i brændsler. Det
forventes således, at afgiften på kul vil medvirke til et yderligere fald i
kulforbruget, der vil blive erstattet af fuelolie, gasolie, fjernvarme eller
naturgas, der stiger mindre i afgift end kul.
Ligeledes forventes et fald i fuelolieforbruget, der i flere tilfælde end
ellers vil blive erstattet med gasolie, raffinaderigas, naturgas, fjernvarme
og andre brændsler med et lavere SO2-indhold pr. energienhed.
Såvel de forudsatte reduktioner i svovlindhold i de enkelte brændsler som
skiftet i brændsler væk fra de mest svovlholdige afhænger af priserne på de
forskellige brændselskvaliteter og priserne på de forskellige brændsler. Ved
skønnene over svovlreduktionerne er skelet til erfaringerne med den svenske
svovlafgift, der omregnet til danske kroner udgør ca. 12 kr./kg SO2.
Det er lagt til grund for overslagene af afgiftens virkninger, at
naturgaspriserne ikke påvirkes af afgiften.
Ved større prisforskelle mellem brændsler med forskelligt svovlindhold vil
reduktionerne af svovludledningerne blive mindre. Det vurderes dog, at det er
overvejende sandsynligt, at afgiften vil være tilstrækkelig til at opfylde
svovlmålet med en passende sikkerhedsmargin.
Svovlafgiften vil ud over reduktioner i svovludledningerne også bevirke et
fald i de udledte mængder CO2.
Virkningerne af svovlafgiften på CO2 skyldes, at de svovlholdige brændsler
bliver dyrere. Dette vil i sig selv medføre en tendens til mindre
energiforbrug og hermed færre CO2-udledninger. Da de svovlrige brændsler
samtidig typisk indeholder forholdsvis meget CO2, vil reduktion af
energiforbruget medføre en forholdsvis stor reduktion i CO2-udledningerne.
Ved erstatning af kul med fuelolie, reduceres CO2-udledningerne med ca. 25
pct. Hvis kullene erstattes med naturgas, reduceres udledningerne med ca. 50
pct.
Svovlafgiften virker således stærkere på CO2-udledninger end en CO2-afgift
med samme erhvervsbelastning.
Hvis en CO2-afgift skulle give samme incitament til skift fra kul til
naturgas, ville CO2-kulafgiften således skulle være dobbelt så stor som
SO2-kulafgiften, samtidig med at CO2-gasafgiften skulle være lige så stor som
SO2-kulafgiften omregnet efter energiindhold. SO2-gasafgiften er nul.
Samlet forventes det, når afgiften er fuldt indfaset, at afgiften vil
medføre en reduktion af CO2-udledningerne med 0,6 mill. tons svarende til 1
pct. af Danmarks samlede udledninger.
Endelig bemærkes det, at afgiften også vil give tendens til reduktion i
NOx-udledningerne og af mængderne af slagger og aske m.v.
Provenumæssige konsekvenser
Provenuoverslag for den foreslåede svovlafgift er behæftet med usikkerhed
især i de første år. Usikkerheden har flere årsager.
Afgiftens virkninger på svovludledningerne er behæftet med usikkerhed.
Svovludledningerne kan reduceres gennem flere kanaler.
For det første vil afgiften gøre anvendelsen af energi dyrere, hvilket vil
reducere det samlede energiforbrug og dermed svovludledningerne.
For det andet vil afgiften give incitamenter til, at der skiftes fra
brændsler som kul og fuelolie med et højt svovlindhold til brændsler som gas
og gasolie med et lavere svovlindhold.
For det tredje vil afgiften give incitamenter til, at der i videre
udstrækning vil blive udbudt svovlfattige kvaliteter af de enkelte brændsler.
Endelig for det fjerde vil afgiften give incitamenter til at forbedre
virkningsgraden på eksisterende svovlrensningsanlæg.
Sådanne svovlreduktioner vil være forbundet med omkostninger, der alene
vil blive afholdt, hvis besparelsen i svovlafgift er større. Ved de nuværende
prisforhold mellem forskellige brændsler og brændselskvaliteter kan man
forvente, at svovlindholdet i fuelolie og gasolie vil falde fra henholdsvis
henved 1 pct. og henved 0,2 pct. til ca. 0,5 pct. og ca. 0,1 pct. For kul kan
man forvente, at svovlindholdet vil kunne reduceres til omkring 0,6 pct.
eller med ca. 1/3.
Ligeledes kan man forvente, at der vil ske en vis nedgang i anvendelsen af
kul og fuelolie, især i de områder af landet, hvor der er forsyning med
naturgas. I en række tilfælde vil det også kunne betale sig at anvende
gasolie i stedet for kul og fuelolie. Det gælder især i tilfælde, hvor der er
behov for kostbare renoveringer af kedelanlæg eller ovn, der kan anvende kul
og fuel, og hvor investeringer i gasolieanlæg kan være billigere. Der kan
også forventes et skift fra kul til fuelolie.
De ovenfor nævnte svovlreduktioner afhænger blandt andet af prisforholdene
mellem de forskellige brændsler, hvorom der hersker usikkerhed ikke mindst i
de kommende år.
Til grund for provenuoverslaget er lagt Energistyrelsens overslag for
energiforbrugets omfang og sammensætning uden for elværkerne i år 2000 uden
yderligere initiativer samt det nuværende omfang og sammensætning af
energiforbruget.
Efter dette overslag vil svovludledningerne uden for elværkerne uden
yderligere initiativer udgøre i alt ca. 37.000 tons SO2 i år 2000.
Energistyrelsen forventer især en reduktion i anvendelsen af kul uden for
elværkerne fra i dag til år 2000.
I år 2000 kan det med stor usikkerhed forventes, at svovludledningerne vil
være reduceret til ca. 18.000 tons, når afgiften er slået igennem.
Bundfradraget reducerer dog de afgiftspligtige mængder til ca. 7.000 tons i
1996.
For elværkerne beregnes svovlafgiften i årene 1996-1999 af de leverede og
i Danmark forbrugte mængder elektricitet. Svovlafgiftssatsen for
elektricitet, der vil blive udtrykt i øre/kWh, vil blive opkrævet på samme
måde som CO2-afgiften på elektriciteten.
Ved beregningen af satsen 1996-99 er der taget udgangspunkt i kvoterne for
svovludledninger fra 1996 til 1999, der vil udgøre henholdsvis 108.000 tons i
1996, 90.000 tons i 1997, 75.000 tons i 1998 og 72.000 tons i 1999. Ligeledes
er der taget udgangspunkt i elværkernes forventede leverancer af elektricitet
og varme. El- og varmeleverancerne er omregnet til energiindhold i brændsler
under antagelse af en virkningsgrad på 40 pct. ab værk for elektricitet og
200 pct. ab værk vedrørende varme. Herfra er fratrukket et beregnet
bundfradrag for henholdsvis el og varme. Bundfradraget udgør 0,2 kg SO2 pr.
GJ brændsel anvendt i 1996, 0,15 kg SO2 pr. GJ brændsel anvendt i 1997, 0,1
kg SO2 pr. GJ brændsel i 1998 og 0,05 kg SO2 pr. GJ brændsel anvendt i 1999.
Således beregnet vil elektricitetsforbruget blive belastet med 0,9 øre/kWh i
1996, 1997 og 1998, mens satsen vil stige til 1,3 øre/kWh i 1999. I år 2000,
hvor elværkerne vil skulle betale af de faktiske svovludledninger, er det
forudsat, at der udledes ca. 55.000 tons SO2 fra elværkerne. Også i år 2000
vil elektriciteten blive belastet med omkring 1,3 øre pr. kWh, hvis
udledningerne er 55.000 tons SO2. Hvis udledningerne overstiger 55.000 tons
SO2, øges belastningen, mens den nedsættes ved lavere udledninger. De anførte
skøn over elforbrugets vækst etc. kan afvige fra de officielle prognoser, men
er sammenlignelige med svovlkvoterne for elværkerne.
Af den del af brændslerne, der går til fjernvarmeleverancer, vil der
skulle betales afgift af svovlindholdet fra 1996.
I følgende tabel 8 er opført forudsætningerne for provenuskønnet.
Tabel 8.
Forudsætningerne for provenuskønnene
--------------------------------------------------------------------
Uden for elværkerne
1.000 tons SO2 1996 1997 1998 1999 2000
--------------------------------------------------------------------
Svovludledninger uden afgift 40 39 38 38 37
Reduktion i svovludledninger 18 19 19 19 19
Bundfradrag 15 12 9 7 0
Særlig lempelse, kulkedler m.v. 0 0,5 1 1 1,5
--------------------------------------------------------------------
I alt netto 7 7,5 9 11 16,5
- Kul, fuel og petroleumskoks 5 5,5 7 8 9,5
- Benzin, gasolie og diesel 2 2 2 2 4
- Andet 0 0 0 1 3
--------------------------------------------------------------------
Elværkerne m.v. 1996 1997 1998 1999 2000
--------------------------------------------------------------------
El-leverancer i alt mia. kWh 34,4 34,8 35,2 35,7 36
Varmeleverancer PJ 102,6 107,4 109,7 110,8 114,9
Brændselsforbrug til el PJ 309,6 313,2 316,8 321,3 324
Brændselsforbrug til varme PJ 51,3 53,7 54,9 55,4 57,5
Brændselsforbrug i alt PJ 360,9 366,9 371,7 376,7 381,5
Svovlkvote 1.000 tons SO2 108 90 75 72 55
Heraf vedrørende el 1.000
tons SO2 92,6 76,8 63,9 61,4 46,7
Heraf vedrørende varme 1.000
tons SO2 15,4 13,2 11,1 10,6 8,3
Bundfradrag el 1.000 tons SO2 61,9 47,0 31,7 16,1 0,0
Bundfradrag varme 1.000 tons SO2 10,3 8,1 5,5 2,8 0,0
Afgiftsgrundlag el 1.000 tons SO2 30,7 29,8 32,3 45,3 46,7
Afgiftsgrundlag varme 1.000
tons SO2 5,1 5,1 5,6 7,8 8,3
--------------------------------------------------------------------
Afgift til opkrævning via
elafgift, mill.kr. 307 298 323 453 467
Elforbrug mia. kWh, antaget 33,0 33,5 34,0 34,5 35
--------------------------------------------------------------------
Elafgiftssats (afrundet) øre/kWh 0,9 0,9 0,9 1,3 (1,3)
--------------------------------------------------------------------
På denne baggrund skønnes følgende provenuvirkninger:
Tabel 9.
Helårsprovenu af svovlafgiften
--------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
Mill. kr.
--------------------------------------------------------
Uden for elværkerne 70 75 90 110 165
- erhverv 50 60 75 95 115
- husholdninger 20 15 15 15 60
--------------------------------------------------------
Elværkerne, el 300 300 305 450 465
- erhverv 170 170 175 255 265
- husholdninger 130 130 130 195 200
--------------------------------------------------------
Elværkerne, varme 50 50 55 80 85
- erhverv 5 5 5 10 10
- husholdninger 45 45 50 70 75
--------------------------------------------------------
I alt 420 425 450 640 715
- erhverv 225 235 255 360 390
- husholdninger 195 190 195 280 325
--------------------------------------------------------
Det bemærkes, at svovlafgiftsprovenuet er inklusive afgift af fuelolie, der
imidlertid i vid udstrækning godtgøres, men det sker via CO2-afgiftslovenes
svovlafgiftsmodregning. Denne modregning anslås til ca. 10 mill. kr. i 1996,
10 mill. kr. i 1997, 15 mill. kr. i 1998, 20 mill. kr. i 1999 og ca. 25 mill.
kr. i 2000.
Da indtægterne angives med en måneds forsinkelse, vil provenuvirkningerne
på de enkelte finansår være således:
Tabel 10.
Svovlafgiftsprovenu, finansår
--------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
Mill. kr.
--------------------------------------------------------
Svovlafgift, finansår 385 425 450 625 690
--------------------------------------------------------
For årene efter 2000 vil provenuet udvise en faldende tendens i takt med, at
ældre elværker udskiftes med nyere gasfyrede eller kulfyrede med
svovlrensning.
Det skal endelig bemærkes, at der for de virksomheder, der kan opnå særlig
refusion af CO2-afgiften for visse nærmere bestemte anvendelser af energi
eller tillige har indgået frivillig aftale om begrænsning af CO2-udslip, og
som derfor også får residualafgiftstilskud, vil det være muligt at modregne
svovlafgiften på fuelolie i EU's minimumsafgift, der opkræves for disse
virksomheder i CO2-afgiftsloven og i residualafgiftstilskudsloven.
Modregningen vil medføre et provenutab vedrørende denne afgift/dette tilskud,
som anført ovenfor.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I følgende oversigt er de umiddelbare erhvervsmæssige fordelingsvirkninger
af svovlafgiftsforslaget beskrevet. Der er i fordelingsberegningen taget
hensyn til modregningsmuligheder for visse virksomheder i EU's minimumsafgift
for fuel.
Tabel 11.
Erhvervsmæssige fordelingsvirkninger
--------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999 2000
Mill. kr.
--------------------------------------------------------------------
Landbrug og gartneri 25 25 30 40 45
Skovbrug 0 0 0 0 0
Fiskeri 0 0 0 0 0
--------------------------------------------------------------------
Landbrug m.v. i alt 25 25 30 40 45
--------------------------------------------------------------------
Råstofudvinding 0 0 5 5 5
Nærings- og nydelsesmiddel 35 35 35 50 55
Tekstil og beklædning 5 5 5 5 5
Træforarbejdning 5 5 5 5 5
Papir og grafisk 10 10 10 10 10
Kemiske produkter 20 25 25 40 45
Sten, ler og glas 5 5 5 10 10
Metalværker og støberier 5 5 5 10 10
Jern og metalprodukter 15 15 20 25 30
Anden fremstilling 0 0 0 0 0
--------------------------------------------------------------------
Fremstillingsvirksomhed i alt 100 105 110 155 170
--------------------------------------------------------------------
El-, gas, vand og varme 5 5 5 5 5
--------------------------------------------------------------------
Bygge- og anlægsvirksomhed 5 5 5 5 5
--------------------------------------------------------------------
Engroshandel 5 5 5 10 10
Detailhandel 15 15 15 25 25
Hotel og restauration 10 10 10 15 15
Transportvirksomhed 10 15 15 25 30
Post og tele 5 5 5 5 5
Finansiel virksomhed 0 0 0 0 0
Forretningsservice 15 15 15 20 20
Undervisning og sundhed privat 0 0 0 0 0
Forlystelser 0 0 5 5 5
Husholdningsservice 10 10 10 10 10
--------------------------------------------------------------------
Handel og service i alt 70 75 80 115 120
--------------------------------------------------------------------
Momsregistreret off. 10 10 10 15 15
--------------------------------------------------------------------
I alt 215 225 240 340 365
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mill. kr. Fordelingsvirkningen af
svovlafgiften er efter modregning af svovlafgiften på fuel. Den samlede sum
er derfor lavere end svovlafgiftsprovenuet, jf. ovenfor.
Som ved provenuskønnet er der taget udgangspunkt i de forventede
udledninger af svovl - det vil sige efter påregnede nedsættelser af
svovlindhold, brændselsskift og øget svovlbinding og -rensning.
I år 2000 belaster forslaget erhvervene med godt 390 mill. kr., før der
tages hensyn til modregning i EU's minimumsafgifter og med godt 365 mill. kr.
efter modregning. Af de 365 mill. kr. vedrører ca. 265 mill. kr.
elektricitet, ca. 70 mill. kr. kul og fuel og resten fjernvarme til erhverv,
gasolie og dieselolie. I år 2000 vil landbrug m.v. blive belastet med ca. 45
mill. kr., heraf gartneriet med ca. 15 mill. kr., industrien med ca. 170
mill. kr. og resten af erhvervene med 150 mill. kr. De forskellige erhverv
vil i varierende omfang have mulighed for at vælte afgiften videre til andre
erhverv og forbrugere. Generelt er overvæltningsmulighederne gode for
virksomheder i handel og service, dog således at virksomheder, der forårsager
forholdsvis meget SO2-udslip, ikke kan forvente fuld overvæltning uden tab af
markedsandele og omvendt indenfor industrien og de primære erhverv, er
overvæltningsmulighederne mere begrænsede især på grund af udenlandsk
konkurrence.
Afgiften fordeler sig med 12 pct. fra primære erhverv, 47 pct. fra
industrien og andre 51 pct. fra øvrige erhverv.
Forslagets forhold til EU-retten
Forslaget er en del af det samlede kompleks om grønne afgifter, som i sin
helhed notificeres for EU-kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler.
Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan
sættes i kraft.
Administrative konsekvenser
Der henvises til lovforslag om lov om ændring af kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter
(Ændring af reglerne for tilbagebetaling).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Paragrafferne omhandler det afgiftspligtige vareområde samt afgiftens
størrelse.
Det foreslås, at der betales afgift af svovlindholdet i en række
svovlholdige brændsler f.eks. mineralolie, benzin og gas, såfremt
svovlindholdet i brændslerne overstiger 0,05 pct.
Ligeledes vil der skulle betales afgift af træ, træflis, halm, affald og
andre svovlholdige brændsler, der anvendes i anlæg med en indbygget effekt på
over 1000 kW. Det er som udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet er over de
anførte 0,05 pct.
Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl indeholdt i de varer, der er omfattet
af afgiftspligten.
Virksomheder, der er registreret efter loven, kan enten svare afgiften
efter brændslets indhold af svovl (S) eller efter udledning af svovldioxid
(SO2) til luften efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder.
Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl (S) i brændsler med et afgiftspligtigt
svovlindhold, hvilket svarer til 10 kr. pr. kg svovldioxid (SO2) udledt til
luften.
Efter ansøgning til de lokale told- og skattemyndigheder kan registrerede
virksomheder, som ønsker at svare afgift efter udledningen af svovl til
luften få tilladelse hertil. Virksomhederne skal gennemføre målinger af
udledningerne. De nødvendige målere skal opfylde krav, som fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
Ansøgningen til de lokale told- og skattemyndigheder skal indeholde
oplysninger om måleudstyr, dokumentation for opfyldelse af krav til
måleudstyr m.v. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte, hvilke
oplysninger der skal fremgå af ansøgningen.
I § 2, stk. 3, foreslås det, at såfremt virksomheden ikke foretager måling
af udledningen af SO2 og anvender træ, træflis, halm eller affald som
brændsel, udgør afgiften for
1. Træ eller træflis 80 øre pr GJ
2. Halm 160 øre pr GJ
3. Affald 115 øre pr GJ
af virksomhedens samlede energiproduktion opgjort i GJ.
Af § 2, stk. 4, fremgår, at for registrerede virksomheder, der som
brændsel anvender en blanding af mineralolieprodukter, naturgas eller
kulprodukter sammen med træ, træflis, halm eller affald og ikke foretager
måling af udledning, opgøres afgiften for den del af virksomhedens
energiproduktion, som hidrører fra træ, træflis, halm eller affald efter de
ovennævnte satser. I lovforslaget fastsættes følgende standarder for
energifremstillingen på grundlag af disse brændsler:
1 ton træ eller træflis frembringer 12,5 GJ
1 ton halm frembringer 12,5 GJ
1 ton affald frembringer 7,5 GJ
For den del af virksomhedens energiproduktion, som hidrører fra andre
varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, svares afgiften efter det
afgiftspligtige svovlindhold i disse brændsler.
Det er lagt til grund, at træ og affald indeholder ca. 0,05 pct. svovl, og
at halm indeholder ca. 0,1 pct. svovl.
For halm og brænde svarer det til svovludledningen ved afbrænding. I
opgørelse over basisforløbet er der imidlertid korrigeret for, at halm og træ
opsuger svovl. Da alternativet til anvendelse af halm og brænde til
energiformål imidlertid ikke medfører svovludslip, er der taget udgangspunkt
i de faktiske svovlemissioner (standardsatser) ved afbrænding af halm og
brænde.
Til §§ 3 og 4
Virksomheder, der fremstiller eller udvinder varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold bortset fra træ, træflis, halm eller affald, er forpligtet til
at lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Virksomheder, der forbruger træ, træflis, halm eller affald, skal ligeledes
registreres.
Endvidere kan virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger varer
med et afgiftspligtigt svovlindhold, lade sig registrere hos de statslige
told- og skattemyndigheder, hvis virksomheden enten råder over en
lagerkapacitet på mindst 1000 tons eller 1000 m3, bortset fra virksomheder,
der afsætter eller oplagrer varer omfattet af § 1, stk.1, nr. 14.
Endelig kan virksomheder, der gennemfører røgrensning, binder det svovl,
der fremkommer ved forbrændingen, i andre materialer eller gennemfører andre
foranstaltninger, der begrænser udledningen af svovl til luften, lade sig
registrere.
Registrerede virksomheder skal først betale afgift, når varerne udleveres
fra virksomheden eller ved forbrug af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold. Dette betyder, at virksomheden kan have varer liggende på lager
i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede
virksomheder eller fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved
modtagelsen.
Såfremt en ikke-registreret virksomhed modtager varer fra udlandet, skal
der betales afgift ved modtagelsen, jf. §§ 17 - 18.
De statslige told- og skattemyndigheder udsteder et bevis for
registreringen til virksomheden.
Til §§ 5-7
Paragrafferne, der indeholder regler om afgiftsperiode og opgørelse af den
afgiftspligtige mængde, svarer i det store og hele til de tilsvarende
bestemmelser i de gældende afgiftslove.
Der er dog indsat bestemmelser om, at virksomheder, der betaler afgiften
efter måling af udledningen af svovldioxid (SO2) til luften, opgør afgiften
som den målte udledning i afgiftsperioden.
Endvidere foreslås det, at virksomheder, der anvender en blanding af
mineralolieprodukter og træ, træflis, halm eller affald, opgør den
afgiftspligtige mængde svovl som mængden af det forbrugte træ, træflis, halm
eller affald efter reglerne i § 2, stk. 4, mens forbruget af
mineralolieprodukterne opgøres efter reglerne i § 2, stk. 1 og 2.
Endelig foreslås det, at i de tilfælde, hvor virksomheden anvender
brændsler med forskelligt svovlindhold, opgøres den afgiftspligtige mængde
svovl for hver enkelt brændselstype.
Såfremt virksomheden ikke kan adskille de enkelte brændselstypers
svovlindhold, opgøres den afgiftspligtige mængde som det gennemsnitlige
svovlindhold af brændslet, som virksomheden har forbrugt, fraført eller
udleveret.
Registrerede virksomheder kan vælge at beregne det afgiftspligtige
svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i virksomheden, efter et
lagerbalancesystem.
Dette lagerbalancesystem kan beskrives ved følgende:
For hver varekategori kan det afgiftspligtige svovlindhold opgøres efter
følgende metode:
Lagerbeholdning primo:
X = ton af varen
p = pct. svovl i varen
Svovlindhold i lagerbeholdningen primo = p*X
Tilført lager:
Y = ton af varen
q = pct. svovl i varen
Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden = q*Y
Fraført lager:
a) Beregnet svovlindhold i varer fraført lageret, såfremt virksomheden
ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret:
Z = ton af varen
r = pct. svovl i varen beregnet som (p*X+q*Y)/(X+Y)
Svovlindhold i varer fraført lagerbeholdningen i perioden = r*Z
b) Såfremt virksomheden gennemfører målinger af svovlindholdet i varer
fraført lageret:
Æ = ton af varen
s = pct. svovl målt i varen
Svovlindhold i varer fraført lagerbeholdningen i perioden = s*Æ
Lagerbeholdning ultimo:
Primo lagerbeholdning (p*X) + varer tilført (q*Y) - varer fraført (r*Z)
eller (s*Æ) = ultimo lagerbeholdning.
Lagerbeholdningen ultimo indgår som lagerbeholdningen primo før næste
tilførsel til lageret. Når der tilføres et nyt parti svovlholdig brændsel
ændrer »p« sig efter metoden bestemt ovenfor. Såfremt der tilføres
varer fra andre virksomheder, der opgør svovlindholdet efter denne metode, er
den tilførte svovlmængde den således beregnede udlevering hos leverandøren.
Virksomheder, som ønsker godtgørelse efter § 9, skal gennemføre målinger
af svovlindholdet i varer, som fraføres lagerbeholdningen.
Til §§ 8 og 9
Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift
svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter.
Endvidere foreslås afgiftsfritagelse eller godtgørelse for svovlholdigt
brændsel til skibe og luftfartøjer efter samme regler som i lov om
mineralolieprodukter, såfremt disse skibe og luftfartøjer ikke er omfattet af
lov om afgift af brændstof, der forbruges i færger eller luftfartøjer i
indenrigsfart.
Ligeledes foreslås det, at såfremt virksomheder, der svarer afgift af
indholdet af svovl i de varer, der er omfattet af afgiften, og begrænser
udledningen af svovl til luften ydes en godtgørelse, der svarer til
begrænsningen.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, der ikke er registreret, kan opnå
bevilling til godtgørelse af afgift i tilfælde af tab m.v.
Endelig foreslås det, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
regnskab og kontrol.
Til § 10
De foreslåede regler svarer i det store og hele til de tilsvarende regler
i de øvrige punktafgiftslove.
De registrerede virksomheder pålægges at konstatere svovlindholdet i
brændslerne i de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om
svovlindholdet f.eks. oplyst på en faktura, følgeseddel e.lign. I tilfælde,
hvor oplysninger om svovlindhold i brændslerne foreligger, pålægges de
registrerede virksomheder at verificere oplysningerne om svovlindholdet. De
registrerede virksomheder skal på forlangende kunne dokumentere
svovlindholdet.
Det foreslås, at virksomheder, der anvender forskellige brændselstyper og
som ikke fører separat regnskab for hver enkelt brændselstypes svovlindhold,
skal beregne den gennemsnitlige afgiftspligtige svovlmængde i de varer, der
udleveres eller forbruges i virksomheden.
Endvidere foreslås det, at de statslige told- og skattemyndigheder
fastsætter de nærmere regler for regnskabsførelsen.
Til §§ 11-16
Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode
på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive og indbetale den
forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgift
ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct, i månedlig rente.
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forslaget pålægge
virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere
angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at
stille sikkerhed for betalingen.
Virksomhedens registrering vil kunne inddrages, således at den ikke kan
ligge med sit lager af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i ubeskattet
stand, hvis forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, eller indtil virksomheden afgiver angivelse. Hvis
afgiftsfristen er forkortet efter forslagets § 13, kan registreringen
inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomhederne
er blevet rykket for betaling inden.
Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 17 og 18
Paragrafferne, der indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af
afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven, og som
modtager varer fra udlandet, svarer i det store og hele til de tilsvarende
bestemmelser i de gældende afgiftslove.
Der er i lighed med lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
indsat en bestemmelse om, at der ikke betales afgift af brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke.
Til §§ 19-21
De foreslåede kontrolbestemmelser svarer til de tilsvarende
kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 22-28
Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang, momsnævnets
beføjelser, hæftelsesforhold m.v., som svarer til bestemmelserne i alle de
øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 29 og 30
Bestemmelserne om straf svarer til de tilsvarende bestemmelser i de øvrige
punktafgiftslove.
Til § 31
EU-kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før
bestemmelserne kan sættes i kraft.
Det foreslås derfor, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen. Loven
kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996. Ikrafttrædelsen kan
endvidere bero på en endelig afklaring og vurdering i relation til EU's
bestemmelser om mineralolieafgifter.
Det foreslås dog, at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 3, stk. 1,
om registrering af virksomheder hos de statslige told- og skattemyndigheder
skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. I den
bekendtgørelse, hvorved den samlede lov sættes i kraft, vil lovens generelle
ikrafttræden senest blive fastsat til en måned efter
registreringsbestemmelsens ikrafttræden. Med udtrykket »lovens
ikrafttræden« i § 31 tænkes på lovens generelle ikrafttræden, ikke på
ikrafttrædelsen af registreringsbestemmelsen.
Til § 32
Paragraffen indeholder bestemmelser om tærskelværdier for det
afgiftspligtige svovlindhold i varer nævnt i § 1 i perioden fra lovens
ikrafttræden til 31. december 1999. Der skal således ikke betales svovlafgift
for svovlindholdet under disse tærskelværdier.
Tærskelværdierne aftrappes indtil 31. december 1999, således at den
pågældende vare skal have et stadigt faldende svovlindhold for at opnå
afgiftsfritagelse.
Såfremt virksomhederne anvender flere forskellige brændselsformer, opgøres
svovlindholdet og beregningen af bundfradraget efter tærskelværdierne for
hver enkelt brændselstype.
På samme måde skal virksomheder, der betaler afgift efter metoden i § 6,
stk. 6, opgøre den afgiftspligtige mængde svovl i hver enkelt brændselstype.
Til § 33
Det foreslås, at virksomheder, der anvender stenkul, stenkulsbriketter,
koks, cinders eller koksgrus som brændsel, ydes et fradrag i afgiften, der
svarer til det fradrag på 56 øre pr. kg SO2, svarende til fradraget for
kulprodukter i 1996 nævnt i § 32, stk. 1.
Det er en betingelse for fradraget, at kedlen eller ovnen er renoveret
eller bygget om for mindst 10 mill. kr. inden for de sidste 20 år. Fradraget
udløber 1. januar 2005 for ovn- og kedelanlæg bygget eller renoveret før 1.
januar 1986.
For ovn- og kedelanlæg bygget eller renoveret i perioden 1. januar 1986
til 1. april 1995 udløber muligheden for fradraget i det 20. år efter
bygningen eller renoveringen. Fradraget kan opgøres samlet for de af
virksomhedens ovne eller kedler, der opfylder betingelserne.
Til § 34
Det foreslås, at produktion af elektricitet i perioden fra lovens
ikrafttræden til 31. december 1999 ikke omfattes af lovens bestemmelser,
således at der ikke betales svovlafgift af varer, der medgår til fremstilling
af elektricitet eller svovl udledt til luften hidrørende fra
elektricitetsproduktion.
Derfor er det afgiftspligtige svovlindhold i varer, der medgår til
fremstilling af elektricitet eller svovl hidrørende fra
elektricitetsproduktionen udledt fra denne produktion, ikke omfattet af
lovens bestemmelser i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999.
Der er indsat bestemmelser om fordeling af brændsler medgået til
fremstilling af henholdsvis el og varme på kraftvarmeværker, idet der alene
skal betales svovlafgift af de brændsler, der er medgået til
varmeproduktionen eller svovl udledt til luften hidrørende fra
varmeproduktionen.
De centrale kraftvarmeværker, defineret i bilag til det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul, koks m.v. og
lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme
m.m.), skal beregne andelen af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
hidrørende fra elektricitetsfremstillingen, som den del af det samlede
forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til
fremstilling af elektricitet og som indregnes i elektricitetsprisen.
Andre kraftvarmeværker kan vælge imellem to principper for fordeling af
brændsler medgået til fremstillingen af el og varme:
a) En fordeling af brændslet til henholdsvis varme- og elproduktion i
forhold til de faktisk fremstillede mængder.
b) En fordeling der baseres på den fremstillede mængde elektricitet.
Model a) vil give den mest retvisende fordeling, men kræver måling af
såvel den fremstillede mængde el som varme. Model b) foreslås udformet som et
simplere alternativ, men med en omregningsfaktor så høj, at den kun er
attraktiv, hvis måleomkostningerne er relativt høje.
Fordelingen kan illustreres ved følgende eksempel:
Forbrug af fuelolie 1,0 ton
Energiindhold i brændslet 40,40 GJ
Fremstillet el 11,716 GJ
Fremstillet varme 23.432 GJ
Ægte samlet virkningsgrad 87 pct.
Model a:
Medgået til elfremstillingen:
11,716/(11,716+23.432)*l ton 333,33 kg
Medgået til varmefremstilling:
(1000 - 333,33) 666,66 kg
Model b:
Medgået til elfremstilling:
11,716/0,9/40,40 *l ton 322,22 kg
Medgået til varmefremstilling:
(1000 - 322,22) 677,77 kg
Endelig foreslås det, at elektricitet pålægges en særlig afgift i perioden
fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999. Den særlige afgift på
elektricitet opkræves efter visse bestemmelser i lov om afgift af
elektricitet.
Efter 2. behandling den 30. maj 1995
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
§ 1. Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,
såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
1) Gas- og dieselolie
2) Fuelolie
3) Fyringstjære
4) Petroleum
5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
6) Jordoliekoks
7) Brunkulsbriketter og brunkul
8) Blyholdig benzin
9) Blyfri benzin
10) Autogas (LPG)
11) Anden flaskegas (LPG)
12) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
13) Naturgas
14) Træ, træflis, halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der
indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
§ 2. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1 nævnte varer.
Stk. 2. Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til de
statslige told- og skattemyndigheder betale afgift af udledningen af
svovldioxid (SO2) for de i virksomheden forbrugte varer i stedet for af det
afgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 10 kr. pr. kg
svovldioxid (SO2) udledt til luften. Virksomheden skal gennemføre målinger af
den samlede mængde af svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer
omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager
måling af den samlede mængde svovl udledt til luften, opgøres afgiften ud fra
virksomhedens samlede energiproduktion opgjort i GJ, der anvendes i eller
afsættes af virksomheden. Afgiften udgør:
1) Træ, træflis m.v. 80 øre pr. GJ
2) Halm 160 øre pr. GJ
3) Affald 115 øre pr. GJ
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som ikke betaler afgift af
udledning af svovl til luften efter stk. 2, og som indfyrer en blanding af
varer nævnt i § 1, nr. 1-13, og varer nævnt i § 1, nr. 14, skal af varer
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, betale afgift efter de i stk. 3 nævnte satser
pr. GJ. Der fastsættes følgende standarder for energifremstillingen:
1) 1 t træ, træflis m.v. frembringer 12,5 GJ
2) 1 t halm frembringer 12,5 GJ
3) 1 t affald frembringer 7,5 GJ
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte
bestemmelser vedrørende målere til opgørelse af den i stk. 2 nævnte udledning
til luften. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte
nærmere krav til oplysninger, dokumentation m.v., som skal fremgå af den i
stk. 2 nævnte ansøgning.
Registrerede virksomheder
§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, samt virksomheder, der forbruger varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 14, skal registreres hos de
statslige told- og skattemyndigheder bortset fra virksomheder, der udvinder
eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger
varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, kan registreres hos de statslige
told- og skattemyndigheder, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på
mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, bortset fra virksomheder, der afsætter, oplagrer eller
forbruger varer omfattet af § 1, nr. 14.
Stk. 3. Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt
virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller
gennemfører andre svovludledningsbegrænsende foranstaltninger.
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettigede til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede
virksomheder at få tilført varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt
svovlindhold.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I
opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i
uvæsentligt omfang afsætter varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, skal
opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller
fraført denne. For varer omfattet af § 1, nr. 1-4 og 8-12, opgøres den
afgiftspligtige mængde i disse tilfælde som den mængde varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er tilført virksomhedens anlæg,
som er godkendt efter § 5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i
perioden er sket i lagerbeholdningen i disse anlæg.
Stk. 3. For registrerede virksomheder, der betaler afgift af den
udledte mængde svovldioxid (SO2) til luften, opgøres den afgiftspligtige
mængde som mængden af svovldioxid udledt til luften fra virksomheden
registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.
Stk. 4. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter
bestemmelserne i § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer
nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i
virksomheden. Den afgiftspligtige mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14,
omregnes til GJ efter standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For
øvrige varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde efter bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde det
afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1, som en virksomhed eller
person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 6. Registrerede virksomheder, som skal opgøre den
afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2, kan vælge at beregne det
afgiftspligtige svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i
virksomheden, efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af varer
nævnt i § 1, nr. 1-13, foretager virksomheden en opgørelse over
svovlindholdet i procent af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori
samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor
lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter det samlede
svovlindhold i lageret i kg svovl. For varer, der tilføres lageret efter, at
lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende det samlede svovlindhold
opgjort i kg svovl enten på baggrund af måling eller på baggrund af den
leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er
tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede indhold af svovl og
den samlede mængde af varer på lageret som summen af det beregnede
svovlindhold i lageret før tilførslen og svovlindholdet i tilførslen og den
samlede mængde varer som summen af mængden på lageret før tilførslen og
tilførslen til lageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i
varerne i procent af vægten af tørstoffet ved at dividere det samlede
svovlindhold på det nye lager med den samlede mængde af varen på det nye
lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange
den ovenfor opgjorte svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.
Svovlprocenten ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen
tilføres varer. Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de
svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette
lagerbalancesystem eller efter måling. Når virksomheden ikke længere ønsker
at benytte lagerbalancesystemet, betales der afgift af det beregnede
svovlindhold på lageret.
Stk. 7. Virksomheder kan opgøre svovlindholdet i lageret med
udgangspunkt i, at kulprodukter indeholder 0,9 pct. svovl, fuelolie,
spildolie samt fyringstjære 1 pct. svovl, gasolier 0,2 pct. svovl,
jordoliekoks 1,3 pct. svovl og benzin samt gas 0,05 pct. svovl, medmindre
virksomheden har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere
svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum.
Stk. 8. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
varer, der
1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,
2) leveres til udlandet,
3) fritages for afgift efter § 8,
4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende og
5) returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris
indbefattet afgiften.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,
der har bevilling til afgiftsgodtgørelse til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil
knyttede personer.
Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders
leverancer af
1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og
2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i
udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes
til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.
Stk. 3. Fritaget for afgift er benzin til anden teknisk brug end
motordrift samt olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i
køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 18, stk. 3.
§ 9. Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder,
der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte
varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning
eller binding af svovl til andre materialer m.v. Godtgørelsen svarer til den
mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre
materialer. Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6,
stk. 3.
Stk. 2. Godtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert
brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes
flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den
bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller
kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede
brændsler.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes
godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.
Stk. 4. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7,
som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning,
binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den
bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller
»fluid bed«-anlæg,
2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.
Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de
statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 6. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig
svovlafgift.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan
skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af
afgiften efter stk. 1 og 5.
Stk. 8. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere
bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse
for efter § 9, stk. 1.
Regnskabsbestemmelser
§ 10. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang,
udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold.
Stk. 2. Registrerede virksomheder, der udvinder eller fremstiller
varer omfattet af § 1, nr. 1-4, 6 og 8-13, skal føre regnskab over tilgangen
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til
varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de
fremstillede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Virksomhederne skal
endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der ikke er fremstillet i virksomheden.
Stk. 3. Registrerede virksomheder skal konstatere eller verificere
det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1 og på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 6, stk. 6, skal virksomheden føre
regnskab over indkøb og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
inden for hver brændselskategori og på dette grundlag beregne mængden af
afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 udleveret eller forbrugt i
virksomheden.
Stk. 5. Mængden af svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller
bindes i andre materialer m.v., og som der ydes godtgørelse for efter § 9,
stk. 1, beregnes som forskellen mellem den samlede mængde afgiftspligtigt
svovl i varer nævnt i § 1 forbrugt i afgiftsperioden og mængden af svovl
udledt til luften i afgiftsperioden.
Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser m.v. i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere
regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told-
og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal
betale afgift, jf. § 6 og § 7. Angivelsen skal være underskrevet af
virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke rettidigt, kan de statslige told-
og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den
manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold til de statslige
told- og skattemyndigheder angive det afgiftspligtige svovlindhold, hvoraf
der skal betales afgift, jf. § 6, stk. 5. Angivelsen skal være underskrevet
af varemodtageren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 12. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens
indbetaling.
§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 12, stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 14. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter
§ 13, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at
virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller
målere, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig
ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i
stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.
Stk. 4. Virksomheden kan indbringe afgørelser efter stk. 2 og 3
for det i § 22 omhandlede nævn.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling af afgift.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 17. Der betales afgift af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse
områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde,
medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter
§ 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i §
4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet,
anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er
gældende for 5 år.
Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver
måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og
skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i
måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal
være underskrevet af modtageren.
Stk. 3. Der betales ikke afgift af op til 200 l brændstof i
erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen
omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af
en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.
Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og
skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte
angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive
angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder
kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes
modtagelse.
Stk. 7. Bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1 og 4, § 15 og §§
19-21 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og
indbetaling af afgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og salg af varer med
et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer
under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller
erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 21. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 22. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1) Spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1.
2) Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15,
stk. 2 og 3, og § 24, stk. 2, trufne afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter
spørgsmål af principiel karakter kan indbringes for nævnet, finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal
være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet
afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte
skønsmæssige ansættelser skal være fremsat senest 4 uger efter, at der er
truffet en afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af
fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 23. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 18
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.
§ 24. Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift,
anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige
told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse
efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14
dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres
på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan de statslige told-
og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne
i § 15, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
§ 25. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
§ 26. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 22.
§ 27. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgifter, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer har pligt til at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om
indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over
afgørelser efter denne lov.
Straffebestemmelser
§ 29. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 11, stk. 1 og 3, § 18,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3,
3) undlader at efterkomme et efter § 13, stk. 1 og 2, eller § 18, stk. 6,
1. pkt., meddelt pålæg,
4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå eller
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af
§ 11, stk. 2, eller § 14.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme,
at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige
bestemmelser.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer nævnt i § 1 med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der efter lovens ikrafttræden leveres,
udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet. Loven finder samtidig anvendelse på
svovl, som efter lovens ikrafttræden udledes fra virksomheder omfattet af §
2, stk. 2.
Stk. 3. Virksomheder, der registreres ved lovens ikrafttræden, og
som betaler afgift af det afgiftspligtige svovlindhold af varer nævnt i § 1,
skal opgøre lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1 samt det afgiftspligtige
svovlindhold i disse varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal
indsende en opgørelse over lagerbeholdning af varer nævnt i § 1 og det
afgiftspligtige svovlindhold i disse varer til de statslige told- og
skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige
told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Registrerede virksomheder, som vælger at opgøre
svovlindholdet efter § 6, stk. 6, fra lovens ikrafttræden, skal ved lovens
ikrafttræden foretage en opgørelse over svovlindholdet for hver enkelt
varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af
afgiftsperioden for lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13.
§ 32. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999
betales der alene afgift af den del af svovlindholdet i varer omfattet af §
1, der ligger over
Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og blyfri benzin, autogas
(LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og naturgas pct. svovl
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,05
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,05
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,05
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Fuelolie
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,4
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,3
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,2
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,1
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Fyringstjære
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,36
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,27
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,18
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,09
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,28
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,21
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,14
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,07
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Brunkulsbriketter og brunkul
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Jordoliekoks
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,32
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,24
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,16
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,08
De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl. vand.
Træ, træflis m.v. og halm til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,2
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,15
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,1
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,05
Affald til brændselsformål
Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 0,16
1. januar 1997 - 31. december 1997 0,12
1. januar 1998 - 31. december 1998 0,08
1. januar 1999 - 31. december 1999 0,04
Stk. 2. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller svovl, der
udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for varer, som
fraføres virksomheden.
Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2,
skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg
samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg beregne den
afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter almindeligt
bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel anvendt i et
ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde før
godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede
godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller
kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede
mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag,
efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.
Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, kan
beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de
benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller
kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Der beregnes for
hver afgiftsperiode udledningen for hvert brændsel og for hvert ovn- eller
kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte
svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede
energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte
omregningsforhold. Samtidig opgøres der for hvert brændsel og for hvert ovn-
eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling, det almindelige bundfradrag efter
stk. 1. For hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der
sker måling, beregnes herefter svovlafgiftsgrundlaget efter almindeligt
bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt
bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er
større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det
overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller
kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der
sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i
samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder
efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen,
hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede
svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes
afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling
af uudnyttet bundfradrag.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af det
afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i
perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.
§ 33. For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til
formål nævnt i proceslisten til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har
indgået aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
(Aftaler om energieffektivisering m.v.), og hvis ovn- eller kedelanlæg er
bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976
til 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen
mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det
aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel
efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år
gældende almindelige bundfradrag 0.
Stk. 2. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005,
hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret før den 1. januar
1986. Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10
mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløber fradraget i stk. 1 i
det 20. år efter bygningen eller renoveringen.
Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og
2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn-
eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet
godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert
enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den
afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse
og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse kan der ske overførsel af det
uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7,
der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag
kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.
Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3,
skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn-
eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter
almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt
bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige
svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet
almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige
bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme
geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt
bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre
brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.
Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr.
5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i
lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for
tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag,
hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.
§ 34. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 er
varer nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor
der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af
lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. (Virksomheders betaling af
afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug
af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til
fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.
Stk. 2. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte
skal ikke i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betale
afgift af den andel af det samlede energiforbrug, der er medgået til
fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, beregnes for disse værker som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen
af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde
varme. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte kan
alternativt vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af
elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler.
Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2 udgør:
1) Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l
2) Fuelolie 40,4 MJ/kg
3) Fyringstjære 36,4 MJ/kg
4) Petroleum 34,8 MJ/l
5) Spildolie 40,4 MJ/l
6) Stenkul og stenkulsbriketter 25,2 GJ/t
7) Koks, cinders og koksgrus 29,3 GJ/t
8) Jordoliekoks 31,4 GJ/t
9) Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t
10) Blyholdig benzin 32,9 MJ/l
11) Blyfri benzin 32,9 MJ/l
12) Anden flaskegas (LPG) 46,0 MJ/kg
13) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie (raffinaderi- gas) samt som biprodukt i raffineringsprocesser 52,0 GJ/t
14) Naturgas 39,6 MJ/Nm3
15) Træ og træflis m.v. 14,7 GJ/t
16) Halm 14,5 GJ/t
17) Affald 9,4 GJ/t
Stk. 4. For elektricitet svares i perioden fra lovens ikrafttræden
til 31. december 1999 en særlig afgift. Afgiften udgør i perioden fra lovens
ikrafttræden til 31. december 1998 0,9 øre pr. kWh og i perioden fra 1.
januar 1999 til 31. december 1999 1,3 øre pr. kWh.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 8, stk. 1, §§ 9, 10 og 12-20 i
lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse på den særlige
afgift på elektricitet nævnt i stk. 2.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- E.A.7.11.4.1 Varer omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Afgiftspligt - Afbrænding af kulbrinter fra fremstillingsproces - Procesgodtgørelse - CO2-afgift af kulbrinter SKM-databasen · 23. februar 2021
- Styresignal - ændring af praksis - genoptagelse - manglende satser i CO2-afgiftsloven SKM-databasen · 18. marts 2022
- Ikke afgift efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel SKM-databasen · 29. august 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove Retsinformation · 11. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) Retsinformation · 18. december 2009