Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. (ØKONOMISK ADSKILLELSE AF SALGET AF AREALER I ØRESTADEN OG FINANSIERINGEN AF DE KOLLEKTIVE TRAFIKFORBINDELSER TIL AMAGER OG FREDERIKSBERG. SUPPLERING MED EN 4. LINJEFØRING I TILKNYTNING TIL AMAGERBROGADE)

1994/1 LSF 166Lovforslag som fremsatFolketinget1. februar 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret ved lov nr.

1091 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ørestadsselskabet I/S, jf. § 1, stk. 1, kan anlægge

en letbane, Amagerbrogadelinjen, i tilknytning til Amagerbrogade.«

2. § 4 affattes således:

» § 4. Ørestadsselskabet I/S kan optage lån til finansiering

af de i § 3, stk. 1, nævnte trafikanlæg samt til selskabets drift. Lån

optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de

bedst mulige vilkår.

Stk. 2. Ørestadsselskabet I/S kan optage statslån til finansiering

af det i § 3, stk. 5, nævnte trafikanlæg og til selskabets drift af denne

linje.

Stk. 3. Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet

I/S kan optage statslån til finansiering af de i § 3, stk. 2 og 3, nævnte

trafikanlæg samt til selskabernes drift.

Stk. 4. Ørestadsselskabet I/S« indtægter fra salg af arealer

i Ørestaden anvendes proportionalt til nedskrivning af gælden for de

ovennævnte banelinjer efter disses investeringsbehov.

Stk. 5. Såfremt der foretages salg af arealer i Ørestaden, inden

der er optaget lån til alle linjeføringerne, indsættes de indtægter, der

henhører til disse endnu ikke igangsatte linjeføringer, på konti, der er

øremærket hertil. Fordelingen af provenuet fra arealsalget sker i dette

tilfælde på basis af det forventede investeringsbehov til de respektive

linjeføringer.'

3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ørestadsselskabet I/S bemyndiges til at anlægge

Amagerbrogadelinjen som en tunnel fra Lergravsvej til Sundbyvester Plads med

station ved Peder Lykkes Vej og Sundbyvester Plads.«

Læs alt

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. I § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »tre«

til: »fire«.

5. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S

og Østamagerbaneselskabet I/S foretager offentligt udbud af anlæg og drift af

Ørestadsbanen, Amagerbrogadebanen, Frederiksbergbanen og Østamagerbanen. De

fire letbaner skal drives i fællesskab, således at de kommer til at udgøre et

samlet banesystem med fælles materiel og infrastruktur og fælles drift.«

6. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »to eller tre«

til: »to, tre eller fire«.

7. Kortbilag 2 udformes som angivet i bilaget til denne

lov.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Loven om Ørestadsselskabet og banelinjerne til henholdsvis Frederiksberg

og Amager betyder, at opbygningen af banelinjerne gøres afhængig af et

Ørestadsprojekt, som ingen rigtig tror på længere, hvis de nogen sinde har

gjort det.

Samtidig har offentliggørelsen af Ørestadsselskabets beslutning om

etablering af en minimetro genrejst spørgsmålet om linjeføringerne på Amager.

Der pågår således - med lokalråd, handelsstandforening og lokale

partiforeninger som deltagere - en underskriftindsamling for anlæg af en

tunnelbane under Amagerbrogade.

Enhedslisten foreslår, at denne tunnelbane etableres som en ekstra

linjeføring mellem den planlagte station ved Lergravsparken og Sundbyvester

Plads med stationer her og i området ved Peder Lykkes Vej. Dette medfører ca.

2 km ekstra tunnel og 2 ekstra stationer. Herved opnås en sammenhængende

linjeføring med stationer ved Christianshavns Torv, Amagercentret,

Lergravsparken, Peder Lykkes Vej og Sundbyvester Plads, hvorved de tættest

beboede områder på Amager dækkes ind.

Ved vedtagelsen af Ørestadsloven i 1992 forventede den daværende regering,

at banelinjen til Ørestaden samt de øvrige trafikanlæg der ville være

etableret omkring 1998, hvilket skulle danne grundlag for den værdistigning,

som skulle indbringe de nødvendige midler til finansiering af

baneforbindelserne. Imidlertid er tidsplanen rykket mindst 2 år.

Ørestadsselskabet har - ligeledes som forudsat - forsøgt at markedsføre

området internationalt. Uden held. Interessen er på nulpunktet.

I 1992 havde København over 1 mio. m2 tomme kontorlokaler. De står stadig

tomme og vil fortsat gøre det.

Alle den daværende regerings forudsætninger for projektets gennemførelse

er smuldret.

Samtidig kunne man under debatten ved lovgivningen i 1992 konstatere, at

der rent faktisk eksisterede et flertal i Folketinget, som gik ind for

etablering af de kollektive trafikforbindelser med eller uden anlæg af

Ørestaden.

Enhedslisten må således konstatere, at der i dag eksisterer et flertal i

Folketinget, som har udtrykt sin støtte til, at der sker en styrkelse af den

kollektive trafikforsyning af Amager/Frederiksberg. Samtidig mener

forslagsstillerne at kunne konstatere, at Folketinget i dag rummer et

flertal, som i hvert fald tidligere har udtrykt skepsis over for den

økonomiske kobling mellem Ørestadsprojektet og den kollektive trafikudbygning

knyttet til projektet.

Enhedslisten fremlægger her et lovforslag, som betyder, at provenuet fra

et salg af arealer i Ørestaden fortsat vil skulle anvendes til betaling af

trafikanlæggene, men at arealsalget ikke længere er en forudsætning for

etablering af de kollektive banelinjer, som den københavnske befolkning

primært har behov for.

De partier, som prioriterer den kollektive trafik højt, kan ved at stemme

for dette lovforslag med større vægt hævde, at der er skabt sikkerhed for

etablering af letbaneforbindelserne - uafhængigt af Ørestadens succes eller

fiasko.

De partier, som tror på Ørestadsprojektets succes, vil uden problemer også

kunne stemme for lovforslaget, idet slutresultatet i henhold til deres

forventninger stort set bliver det samme: Ørestadsbanen kan etableres, de

øvrige letbaner etableres også - endda hurtigere end de ellers ville blive

etableret - og tilmed vil den københavnske befolkning yderligere kunne få den

Amagerbrogadelinje, som står øverst på borgernes ønskeseddel, nemlig en

tunnelbane i tilknytning til Amagerbrogade.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Offentliggørelsen af Ørestadsselskabets beslutning om etablering af en

minimetro har genrejst spørgsmålet om linjeføringerne på Amager. Der pågår

således - med lokalråd, handelsstandforening og lokale partiforeninger som

deltagere - en underskriftindsamling for en tunnelbane under Amagerbrogade.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at Ørestadsselskabet får mulighed for at

etablere en sådan linjeføring.

Til § 1, nr. 2

Med den foreslåede affattelse af § 4 fastholdes den eksisterende

bestemmelse om, at finansieringen af Ørestadsbanen kan ske ved optagelse af

lån.

Men bestemmelsen om, at selskaberne vil kunne optage statslån inden for en

låneramme på 1.615 mio. kr., udgår.

I stedet vil Ørestadsselskabet I/S kunne optage et statslån uden loft til

etablering og drift af Amagerbrogadebanen. Tilsvarende vil

Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S kunne optage

statslån uden loft til finansiering og drift af henholdsvis

Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.

Med bestemmelserne i § 4, stk. 4 og 5, sikres, at de indtægter, som måtte

komme fra salg af arealer i Ørestaden, anvendes til finansiering af

letbanerne - enten i form af afdrag på optagne statslån eller ved opsparing

til endnu ikke etablerede linjer.

Til § 1, nr. 3 og 4

Med den nye § 6, stk. 2, bemyndiges Ørestadsselskabet I/S til at anlægge

Amagerbrogadebanen på linje med de tre andre linjeføringer.

Til § 1, nr. 5 og 6

Forslagene sikrer, at en Amagerbrogadebane indgår på linje med de øvrige

linjeføringer, for så vidt angår udbud og drift.

Til § 1, nr. 7

Det foreslås, at der indsættes et nyt kortbilag 2, hvor den supplerede 4.

linjeføring også er indtegnet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Linieføring for letbaner

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter