Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM OPRETTELSE AF DANSK UDENRIGSPOLITISK INSTITUT

1994/1 LSF 152Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Oprettelse og formål

§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og

informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk

udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave

1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for

international politik og dansk udenrigspolitik,

2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten

regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt at

følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks

udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk

sammenhæng,

3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning

vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,

4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve

dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold

og dansk udenrigspolitik,

5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner og

6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.

Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden

for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og

oplysningsvirksomhed m.v.

§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.

Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.

§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage

indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form

af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med

varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.

Læs alt

Kapitel 2

Instituttets ledelse

§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger

instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og

regnskab.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af

udenrigsministeren i deres personlige egenskab:

1) En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen,

2) et medlem udpeget af statsministeren,

3) et medlem udpeget af udenrigsministeren,

4) et medlem udpeget af forsvarsministeren,

5) et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd,

6) et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,

7) to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet

af universitetsloven og

8) et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for

indstilling af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold

til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode

og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først

beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.

Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives

på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med

repræsentantskabet, jf. § 6.

Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der

udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30

medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at

instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en

statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen.

Kapitel 3

Revision m.v.

§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.

§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.

Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår

dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det

hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens

ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse

institutioner.

Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de

rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved

lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye

Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Oprettelse og formål

§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og

informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk

udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave

1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for

international politik og dansk udenrigspolitik,

2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten

regering, Folketingets Udvalg vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik eller på

eget initiativ samt at følge den internationale udvikling med henblik på at

vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred

politisk og økonomisk sammenhæng,

3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning

vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,

4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve

dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold

og dansk udenrigspolitik,

5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner og

6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.

Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden

for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og

oplysningsvirksomhed m.v.

§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.

Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.

§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage

indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form

af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med

varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.

Kapitel 2

Instituttets ledelse

§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger

instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og

regnskab.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 13 medlemmer, der alle beskikkes af

udenrigsministeren i deres personlige egenskab:

1) To medlemmer, heraf et som formand, udpeget af udenrigsministeren,

2) et medlem udpeget af statsministeren,

3) et medlem udpeget af forsvarsministeren,

4) et medlem udpeget af økonomiministeren,

5) tre medlemmer indstillet af Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd,

6) tre medlemmer indstillet af Statens Humanistiske Forskningsråd og

7) to medlemmer valgt af medarbejderne ved instituttet.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for

indstilling af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold

til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode

og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først

beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.

Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives

på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med

repræsentantskabet, jf. § 6.

Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der

udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30

medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at

instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en

statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen.

Kapitel 3

Revision m.v.

§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.

§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.

Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår

dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det

hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens

ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse

institutioner.

Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de

rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved

lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye

Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det danske samfund har i de sidste knap 30 år gennemgået en betydelig

internationalisering. Samtidig har der kunnet konstateres stadig mere hastige

forandringer i Danmarks internationale omgivelser.

I den samme periode er der oprettet en række udenrigspolitiske

forskningscentre, der beskæftiger sig med en bred vifte af udenrigspolitiske

spørgsmål. Disse er overvejende finansieret ved offentlige midler. Der er

blandt andet tale om Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) og Det

Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU).

Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution, hvis formål

er at fremme dansk forskning i international politik. Instituttet iværksætter

og samordner forskningsprojekter, virker som forbindelsesled mellem dansk og

udenlandsk forskning samt bidrager til information og oplysningsvirksomhed

omkring internationale forhold.

Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg har til formål løbende at

følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks

sikkerhedspolitiske situation og problemer omkring dansk sikkerhedspolitik i

en bred politisk og økonomisk sammenhæng, at stimulere forskning og bidrage

til informationsvirksomhed omkring sikkerheds- og nedrustningspolitiske

spørgsmål samt at iværksætte analyser efter anmodning fra regeringen eller på

eget initiativ.

Begge institutioner er beskæftiget inden for det udenrigs- og

sikkerhedspolitiske felt. En række forhold taler for en mere sammenhængende

og styrket indsats i den udenrigspolitiske forskning.

For det første dækker institutionernes forskningsfelter ikke længere alle

de områder, der ud fra en overordnet dansk synsvinkel påkalder sig interesse.

Det gælder f.eks. betydningen af den europæiske integrationsproces og

udviklingen i relationerne mellem Europa og henholdsvis USA og Japan.

For det andet har de senere års udvikling udvisket skellene i den

traditionelle opdeling imellem udenrigs-, sikkerheds- og udenrigsøkonomisk

politik. Specielt på det sikkerhedspolitiske område er der sket en mærkbar

ændring. Der opereres i dag med et bredere sikkerhedsbegreb, som ud over den

militære dimension også omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige,

kulturelle og andre aspekter.

Efter anmodning fra udenrigsministeren nedsatte DUPI og SNU i foråret 1994

et forhandlingsudvalg, der fik til opgave at udarbejde et forslag til en

sammenlægning af de to institutioner. Det foreliggende lovforslag er

udarbejdet i overensstemmelse med hovedlinierne i forhandlingsudvalgets

forslag fra juni 1994.

Den nye institution foreslås kaldt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

Instituttet er at betragte som et særligt forvaltningssubjekt inden for den

offentlige forvaltning. Det overordnede formål skal være at styrke en

uafhængig dansk forskningsindsats i udenrigspolitiske forhold og dermed øget

dansk synlighed og gennemslagskraft i internationale forskningssammenhænge

samt styrke den danske debat om udenrigspolitik. Samtidig vil der herigennem

kunne foretages en koordinering af forskningsopgaverne og ressourcerne efter

en overordnet vurdering af hele forskningsfeltet. Instituttet vil udgøre en

stærkere og størrelsesmæssigt mere passende enhed til gavn for både faglig

produktion og udadvendte aktiviteter, ikke mindst i internationale

sammenhænge.

I relation til udenlandske forskningsinstitutioner vil et større og

stærkere udenrigspolitisk forskningsmiljø kunne fremstå som en mere naturlig

og iøjnefaldende samarbejdspartner. Dermed vil det også blive lettere at

rekruttere internationalt anerkendte forskere til at indgå i analyse- og

forskningsprojekter i Danmark. Den forudsete mulighed for forskeruddannelse

(Ph.D.) vil medvirke til at fremme udviklingen af dansk ekspertise på

udenrigsanliggender.

På nationalt plan vil et styrket forskningsmiljø kunne øge kontakten og

vekselvirkningen mellem forskningen og brugerne af forskningsresultater.

Forskningen vil kunne få en stærkere profil og hermed en mere central og

integreret betydning i den udenrigspolitiske beslutningsproces. Med et samlet

udenrigspolitisk forskningscenter vil der være skabt mulighed for at fremme

dialogen mellem embedsmænd og forskere, herunder i form af videreuddannelse

af udenrigspolitiske praktikere i Centraladministrationen gennem udvekslings-

og stipendieordninger i relation til de mest berørte ministerier.

Instituttet vil endvidere kunne fungere som katalysator for en bred

offentlig debat om relevante udenrigspolitiske forhold, herunder ikke mindst

om Europa, jf. Det Nationale Kompromis: »Danmark i Europa«.

Finansielle og administrative konsekvenser

DUPI og SNU modtager offentlige tilskud. Det nye udenrigspolitiske

institut vil kunne disponere over de hidtidige institutters samlede

bevillingsramme på finansloven, der indtil videre fastholdes uændret. En

tilfredsstillende opfyldelse af de i loven beskrevne målsætninger og opgaver

for instituttet vil dog kræve yderligere bevillinger.

Loven vil ikke i øvrigt medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser for det statslige eller det kommunale niveau, ligesom forslaget

ikke vil påvirke erhvervslivets omkostningsniveau.

De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en statut, der

godkendes af udenrigsministeren efter forslag fra bestyrelsen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det overordnede formål med oprettelsen af Dansk Udenrigspolitisk Institut

er at opnå en styrkelse af det samlede danske forskningsmiljø vedrørende

internationale politiske forhold, både med hensyn til bredde, kvalitet og

pluralisme.

Til § 2

Hovedopgaverne for instituttet skal være forskning,

redegørelsesvirksomhed, formidling, dokumentation og forskeruddannelse. Det

er vigtigt, at formålsbestemmelsen er så bred, at der bliver plads til at

tage nye opgaver op. Instituttet er i sin virksomhed ikke underlagt

regeringen eller dens myndigheder.

Ad nr. 1.

Der lægges vægt på, at Dansk Udenrigspolitisk Institut som en af sine

væsentligste opgaver skal udføre uafhængig forskning af international

kvalitet inden for et bredt felt af international politik, internationale

forhold og dansk udenrigspolitik.

Ad nr. 2.

Udarbejdelse af analyser og aktuelle udredninger vil være en vigtig del af

instituttets funktioner. Dette vil kunne ske efter anmodning fra regeringen

eller på bestyrelsens eget initiativ. Herudover vil instituttet kunne bistå

Folketingets Udvalg vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik med udarbejdelse af

redegørelser og fremskaffelse af materiale.

Ad nr. 3.

Det danske forskningsmiljø er inden for disse områder stærkt afhængigt af

det internationale forskningsmiljø. Dansk Udenrigspolitisk Institut vil som

et større og stærkere forskningsmiljø fremstå som en mere iøjnefaldende

samarbejdspartner.

Ad nr. 4.

Instituttet skal som en væsentlig del af sit arbejde søge at formidle

forskningsresultater og analyser samt gennem dokumentation og

informationsvirksomhed bidrage til at stimulere interessen for, kendskabet

til, studiet af og debatten om internationale forhold og dansk

udenrigspolitik.

Ad nr. 5.

Med et forskningsmiljø af international klasse vil instituttet kunne

modtage kandidater med henblik på forskeruddannelse (Ph.D.) i samarbejde med

universiteterne og med medfinansiering af Forskerakademiet.

Ad nr. 6.

Instituttet forudses at medvirke ved videreuddannelse af medarbejdere fra

Centraladministrationen samt deltage i udvekslings- og stipendieordninger med

henblik på at knytte praktikere og embedsmænd fra relevante ministerier,

Folketinget m.v. til instituttet. Det er ikke hensigten, at instituttets

midler skal anvendes til efteruddannelse af embedsmænd.

Instituttet får desuden mulighed for at yde tilskud til debat og

informationsvirksomhed om internationale forhold.

Til § 3

Instituttet etableres som en selvejende institution, der på de årlige

finanslove modtager tilskud fra staten.

Til § 4

Instituttet kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan udføre

indtægtsdækket virksomhed f.eks. ved at udføre konsulentopgaver og gennemføre

efteruddannelseskurser for brugergrupperne.

Til § 5

Sammensætningen af bestyrelsen skal ske således, at alle instituttets

faglige aktivitetsområder er dækket på kompetent og fyldestgørende måde.

Bestyrelsen bør i sit virke sikres uafhængighed af særinteresser. Det er

derfor væsentligt, at bestyrelsens medlemmer beskikkes i deres personlige

egenskab og ikke som repræsentanter for sektorinteresser. Formanden udpeges

af udenrigsministeren. Som en overgangsordning vil den person, der med

virkning fra 1. juli 1995 udpeges til formand for bestyrelsen, for sin

funktionsperiode tillige varetage direktørfunktionerne. Herefter vil de to

embeder blive adskilt. I tilfælde af formandens inhabilitet ledes

bestyrelsens møder af næstformanden. Embedsmandsmedlemmerne af bestyrelsen

udpeges af henholdsvis Statsministeriet, Udenrigsministeriet,

Forsvarsministeriet og Økonomiministeriet. Forskermedlemmerne indstilles af

Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og af Statens Humanistiske

Forskningsråd. Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at

sikre en så handlekraftig bestyrelse som muligt. To medlemmer af bestyrelsen

vælges af medarbejderne ved instituttet. Antallet af

medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen fastsættes ikke i henhold til lov om

aktieselskaber.

Instituttets direktør udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen. Direktøren ansættes på åremål. Direktøren forestår den daglige

ledelse af instituttet og er over for bestyrelsen ansvarlig for instituttets

faglige og administrative ledelse. Direktøren deltager i bestyrelsesmøderne

uden stemmeret. I samråd med instituttets direktør ansætter bestyrelsen en

forskningschef og en udredningschef. Forskningschefen og udredningschefen

leder henholdsvis forskningsafdelingen og udregningsafdelingen under ansvar

over for direktøren.

Alle beskikkelser sker fra lovens ikrafttræden.

Til § 6

Repræsentantskabet skal være en støtte for bestyrelsen og skal være

bredest muligt sammensat, således at der skabes en bred folkelig og

omfattende kontaktflade. Det skal repræsentere instituttets brugere og

interessenter i forskningsmiljøet, relevante ministerier, Folketingets

partier, institutioner og medierne. Repræsentantskabet kan mødes så ofte, som

medlemmerne eller instituttets bestyrelse finder det påkrævet.

Til § 7

Statutten vil bl.a. indeholde nærmere regler vedrørende forretningsordenen

for bestyrelse og repræsentantskab, herunder bestyrelsens valg af

næstformand, vedrørende instituttets daglige virksomhed, herunder forholdet

mellem direktøren og afdelingerne, samt vedrørende personale.

Til § 8

Regeringen lægger vægt på, at der etableres betryggende revision og

kontrol. Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering

til statsrevisorerne vil være gældende for instituttet.

Til § 10

Der sigtes imod en ikrafttræden den 1. juli 1995.

I forbindelse med lovens ikrafttræden nedlægges Det Sikkerheds- og

Nedrustningspolitiske Udvalg, etableret i 1981 ved regeringsbeslutning af

1980, og Dansk Udenrigspolitisk Institut, etableret 1967, jf. finansloven for

1967/68 konto 64. De nævnte institutioner vil aktivt blive inddraget i

udformningen og opbygningen af instituttet, og der vil i videst muligt omfang

blive taget hensyn til de to institutioners igangværende aktiviteter.

Efter 2. behandling den 24. maj 1995

Kapitel 1

Oprettelse og formål

§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og

informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk

udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave

1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for

international politik og dansk udenrigspolitik,

2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten

regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt at

følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks

udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk

sammenhæng,

3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning

vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,

4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve

dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold

og dansk udenrigspolitik,

5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner og

6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.

Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden

for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og

oplysningsvirksomhed m.v.

§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.

Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.

§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage

indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form

af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med

varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.

Kapitel 2

Instituttets ledelse

§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger

instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og

regnskab.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af

udenrigsministeren i deres personlige egenskab:

1) En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen,

2) et medlem udpeget af statsministeren,

3) et medlem udpeget af udenrigsministeren,

4) et medlem udpeget af forsvarsministeren,

5) et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd,

6) et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,

7) to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet

af universitetsloven og

8) et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for

indstilling af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold

til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode

og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først

beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.

Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives

på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med

repræsentantskabet, jf. § 6.

Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der

udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30

medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at

instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.

Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en

statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra

bestyrelsen.

Kapitel 3

Revision m.v.

§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.

§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.

Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår

dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det

hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens

ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse

institutioner.

Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de

rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved

lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye

Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter