1994 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM OPRETTELSE AF DANSK UDENRIGSPOLITISK INSTITUT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Oprettelse og formål
§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og
informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk
udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave
1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for
international politik og dansk udenrigspolitik,
2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten
regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt at
følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks
udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk
sammenhæng,
3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning
vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,
4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve
dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold
og dansk udenrigspolitik,
5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre
forskningsinstitutioner og
6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.
Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden
for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og
oplysningsvirksomhed m.v.
§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.
Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.
§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage
indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form
af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med
varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Læs alt
Kapitel 2
Instituttets ledelse
§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger
instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af
udenrigsministeren i deres personlige egenskab:
1) En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen,
2) et medlem udpeget af statsministeren,
3) et medlem udpeget af udenrigsministeren,
4) et medlem udpeget af forsvarsministeren,
5) et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd,
6) et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,
7) to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet
af universitetsloven og
8) et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
indstilling af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold
til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode
og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først
beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives
på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med
repræsentantskabet, jf. § 6.
Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der
udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30
medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at
instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en
statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen.
Kapitel 3
Revision m.v.
§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.
§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår
dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det
hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens
ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse
institutioner.
Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de
rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved
lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye
Dansk Udenrigspolitisk Institut.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Oprettelse og formål
§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og
informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk
udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave
1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for
international politik og dansk udenrigspolitik,
2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten
regering, Folketingets Udvalg vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik eller på
eget initiativ samt at følge den internationale udvikling med henblik på at
vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred
politisk og økonomisk sammenhæng,
3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning
vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,
4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve
dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold
og dansk udenrigspolitik,
5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre
forskningsinstitutioner og
6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.
Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden
for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og
oplysningsvirksomhed m.v.
§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.
Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.
§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage
indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form
af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med
varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Kapitel 2
Instituttets ledelse
§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger
instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 13 medlemmer, der alle beskikkes af
udenrigsministeren i deres personlige egenskab:
1) To medlemmer, heraf et som formand, udpeget af udenrigsministeren,
2) et medlem udpeget af statsministeren,
3) et medlem udpeget af forsvarsministeren,
4) et medlem udpeget af økonomiministeren,
5) tre medlemmer indstillet af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd,
6) tre medlemmer indstillet af Statens Humanistiske Forskningsråd og
7) to medlemmer valgt af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
indstilling af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold
til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode
og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først
beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives
på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med
repræsentantskabet, jf. § 6.
Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der
udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30
medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at
instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en
statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen.
Kapitel 3
Revision m.v.
§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.
§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår
dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det
hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens
ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse
institutioner.
Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de
rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved
lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye
Dansk Udenrigspolitisk Institut.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det danske samfund har i de sidste knap 30 år gennemgået en betydelig
internationalisering. Samtidig har der kunnet konstateres stadig mere hastige
forandringer i Danmarks internationale omgivelser.
I den samme periode er der oprettet en række udenrigspolitiske
forskningscentre, der beskæftiger sig med en bred vifte af udenrigspolitiske
spørgsmål. Disse er overvejende finansieret ved offentlige midler. Der er
blandt andet tale om Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) og Det
Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU).
Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution, hvis formål
er at fremme dansk forskning i international politik. Instituttet iværksætter
og samordner forskningsprojekter, virker som forbindelsesled mellem dansk og
udenlandsk forskning samt bidrager til information og oplysningsvirksomhed
omkring internationale forhold.
Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg har til formål løbende at
følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks
sikkerhedspolitiske situation og problemer omkring dansk sikkerhedspolitik i
en bred politisk og økonomisk sammenhæng, at stimulere forskning og bidrage
til informationsvirksomhed omkring sikkerheds- og nedrustningspolitiske
spørgsmål samt at iværksætte analyser efter anmodning fra regeringen eller på
eget initiativ.
Begge institutioner er beskæftiget inden for det udenrigs- og
sikkerhedspolitiske felt. En række forhold taler for en mere sammenhængende
og styrket indsats i den udenrigspolitiske forskning.
For det første dækker institutionernes forskningsfelter ikke længere alle
de områder, der ud fra en overordnet dansk synsvinkel påkalder sig interesse.
Det gælder f.eks. betydningen af den europæiske integrationsproces og
udviklingen i relationerne mellem Europa og henholdsvis USA og Japan.
For det andet har de senere års udvikling udvisket skellene i den
traditionelle opdeling imellem udenrigs-, sikkerheds- og udenrigsøkonomisk
politik. Specielt på det sikkerhedspolitiske område er der sket en mærkbar
ændring. Der opereres i dag med et bredere sikkerhedsbegreb, som ud over den
militære dimension også omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige,
kulturelle og andre aspekter.
Efter anmodning fra udenrigsministeren nedsatte DUPI og SNU i foråret 1994
et forhandlingsudvalg, der fik til opgave at udarbejde et forslag til en
sammenlægning af de to institutioner. Det foreliggende lovforslag er
udarbejdet i overensstemmelse med hovedlinierne i forhandlingsudvalgets
forslag fra juni 1994.
Den nye institution foreslås kaldt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
Instituttet er at betragte som et særligt forvaltningssubjekt inden for den
offentlige forvaltning. Det overordnede formål skal være at styrke en
uafhængig dansk forskningsindsats i udenrigspolitiske forhold og dermed øget
dansk synlighed og gennemslagskraft i internationale forskningssammenhænge
samt styrke den danske debat om udenrigspolitik. Samtidig vil der herigennem
kunne foretages en koordinering af forskningsopgaverne og ressourcerne efter
en overordnet vurdering af hele forskningsfeltet. Instituttet vil udgøre en
stærkere og størrelsesmæssigt mere passende enhed til gavn for både faglig
produktion og udadvendte aktiviteter, ikke mindst i internationale
sammenhænge.
I relation til udenlandske forskningsinstitutioner vil et større og
stærkere udenrigspolitisk forskningsmiljø kunne fremstå som en mere naturlig
og iøjnefaldende samarbejdspartner. Dermed vil det også blive lettere at
rekruttere internationalt anerkendte forskere til at indgå i analyse- og
forskningsprojekter i Danmark. Den forudsete mulighed for forskeruddannelse
(Ph.D.) vil medvirke til at fremme udviklingen af dansk ekspertise på
udenrigsanliggender.
På nationalt plan vil et styrket forskningsmiljø kunne øge kontakten og
vekselvirkningen mellem forskningen og brugerne af forskningsresultater.
Forskningen vil kunne få en stærkere profil og hermed en mere central og
integreret betydning i den udenrigspolitiske beslutningsproces. Med et samlet
udenrigspolitisk forskningscenter vil der være skabt mulighed for at fremme
dialogen mellem embedsmænd og forskere, herunder i form af videreuddannelse
af udenrigspolitiske praktikere i Centraladministrationen gennem udvekslings-
og stipendieordninger i relation til de mest berørte ministerier.
Instituttet vil endvidere kunne fungere som katalysator for en bred
offentlig debat om relevante udenrigspolitiske forhold, herunder ikke mindst
om Europa, jf. Det Nationale Kompromis: »Danmark i Europa«.
Finansielle og administrative konsekvenser
DUPI og SNU modtager offentlige tilskud. Det nye udenrigspolitiske
institut vil kunne disponere over de hidtidige institutters samlede
bevillingsramme på finansloven, der indtil videre fastholdes uændret. En
tilfredsstillende opfyldelse af de i loven beskrevne målsætninger og opgaver
for instituttet vil dog kræve yderligere bevillinger.
Loven vil ikke i øvrigt medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for det statslige eller det kommunale niveau, ligesom forslaget
ikke vil påvirke erhvervslivets omkostningsniveau.
De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en statut, der
godkendes af udenrigsministeren efter forslag fra bestyrelsen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det overordnede formål med oprettelsen af Dansk Udenrigspolitisk Institut
er at opnå en styrkelse af det samlede danske forskningsmiljø vedrørende
internationale politiske forhold, både med hensyn til bredde, kvalitet og
pluralisme.
Til § 2
Hovedopgaverne for instituttet skal være forskning,
redegørelsesvirksomhed, formidling, dokumentation og forskeruddannelse. Det
er vigtigt, at formålsbestemmelsen er så bred, at der bliver plads til at
tage nye opgaver op. Instituttet er i sin virksomhed ikke underlagt
regeringen eller dens myndigheder.
Ad nr. 1.
Der lægges vægt på, at Dansk Udenrigspolitisk Institut som en af sine
væsentligste opgaver skal udføre uafhængig forskning af international
kvalitet inden for et bredt felt af international politik, internationale
forhold og dansk udenrigspolitik.
Ad nr. 2.
Udarbejdelse af analyser og aktuelle udredninger vil være en vigtig del af
instituttets funktioner. Dette vil kunne ske efter anmodning fra regeringen
eller på bestyrelsens eget initiativ. Herudover vil instituttet kunne bistå
Folketingets Udvalg vedrørende Dansk Sikkerhedspolitik med udarbejdelse af
redegørelser og fremskaffelse af materiale.
Ad nr. 3.
Det danske forskningsmiljø er inden for disse områder stærkt afhængigt af
det internationale forskningsmiljø. Dansk Udenrigspolitisk Institut vil som
et større og stærkere forskningsmiljø fremstå som en mere iøjnefaldende
samarbejdspartner.
Ad nr. 4.
Instituttet skal som en væsentlig del af sit arbejde søge at formidle
forskningsresultater og analyser samt gennem dokumentation og
informationsvirksomhed bidrage til at stimulere interessen for, kendskabet
til, studiet af og debatten om internationale forhold og dansk
udenrigspolitik.
Ad nr. 5.
Med et forskningsmiljø af international klasse vil instituttet kunne
modtage kandidater med henblik på forskeruddannelse (Ph.D.) i samarbejde med
universiteterne og med medfinansiering af Forskerakademiet.
Ad nr. 6.
Instituttet forudses at medvirke ved videreuddannelse af medarbejdere fra
Centraladministrationen samt deltage i udvekslings- og stipendieordninger med
henblik på at knytte praktikere og embedsmænd fra relevante ministerier,
Folketinget m.v. til instituttet. Det er ikke hensigten, at instituttets
midler skal anvendes til efteruddannelse af embedsmænd.
Instituttet får desuden mulighed for at yde tilskud til debat og
informationsvirksomhed om internationale forhold.
Til § 3
Instituttet etableres som en selvejende institution, der på de årlige
finanslove modtager tilskud fra staten.
Til § 4
Instituttet kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan udføre
indtægtsdækket virksomhed f.eks. ved at udføre konsulentopgaver og gennemføre
efteruddannelseskurser for brugergrupperne.
Til § 5
Sammensætningen af bestyrelsen skal ske således, at alle instituttets
faglige aktivitetsområder er dækket på kompetent og fyldestgørende måde.
Bestyrelsen bør i sit virke sikres uafhængighed af særinteresser. Det er
derfor væsentligt, at bestyrelsens medlemmer beskikkes i deres personlige
egenskab og ikke som repræsentanter for sektorinteresser. Formanden udpeges
af udenrigsministeren. Som en overgangsordning vil den person, der med
virkning fra 1. juli 1995 udpeges til formand for bestyrelsen, for sin
funktionsperiode tillige varetage direktørfunktionerne. Herefter vil de to
embeder blive adskilt. I tilfælde af formandens inhabilitet ledes
bestyrelsens møder af næstformanden. Embedsmandsmedlemmerne af bestyrelsen
udpeges af henholdsvis Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Forsvarsministeriet og Økonomiministeriet. Forskermedlemmerne indstilles af
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og af Statens Humanistiske
Forskningsråd. Det begrænsede antal bestyrelsesmedlemmer er valgt for at
sikre en så handlekraftig bestyrelse som muligt. To medlemmer af bestyrelsen
vælges af medarbejderne ved instituttet. Antallet af
medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen fastsættes ikke i henhold til lov om
aktieselskaber.
Instituttets direktør udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen. Direktøren ansættes på åremål. Direktøren forestår den daglige
ledelse af instituttet og er over for bestyrelsen ansvarlig for instituttets
faglige og administrative ledelse. Direktøren deltager i bestyrelsesmøderne
uden stemmeret. I samråd med instituttets direktør ansætter bestyrelsen en
forskningschef og en udredningschef. Forskningschefen og udredningschefen
leder henholdsvis forskningsafdelingen og udregningsafdelingen under ansvar
over for direktøren.
Alle beskikkelser sker fra lovens ikrafttræden.
Til § 6
Repræsentantskabet skal være en støtte for bestyrelsen og skal være
bredest muligt sammensat, således at der skabes en bred folkelig og
omfattende kontaktflade. Det skal repræsentere instituttets brugere og
interessenter i forskningsmiljøet, relevante ministerier, Folketingets
partier, institutioner og medierne. Repræsentantskabet kan mødes så ofte, som
medlemmerne eller instituttets bestyrelse finder det påkrævet.
Til § 7
Statutten vil bl.a. indeholde nærmere regler vedrørende forretningsordenen
for bestyrelse og repræsentantskab, herunder bestyrelsens valg af
næstformand, vedrørende instituttets daglige virksomhed, herunder forholdet
mellem direktøren og afdelingerne, samt vedrørende personale.
Til § 8
Regeringen lægger vægt på, at der etableres betryggende revision og
kontrol. Rigsrevisorlovens bestemmelser vedrørende revision og rapportering
til statsrevisorerne vil være gældende for instituttet.
Til § 10
Der sigtes imod en ikrafttræden den 1. juli 1995.
I forbindelse med lovens ikrafttræden nedlægges Det Sikkerheds- og
Nedrustningspolitiske Udvalg, etableret i 1981 ved regeringsbeslutning af
1980, og Dansk Udenrigspolitisk Institut, etableret 1967, jf. finansloven for
1967/68 konto 64. De nævnte institutioner vil aktivt blive inddraget i
udformningen og opbygningen af instituttet, og der vil i videst muligt omfang
blive taget hensyn til de to institutioners igangværende aktiviteter.
Efter 2. behandling den 24. maj 1995
Kapitel 1
Oprettelse og formål
§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og
informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk
udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave
1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for
international politik og dansk udenrigspolitik,
2) at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten
regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt at
følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks
udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk
sammenhæng,
3) at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning
vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,
4) at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve
dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold
og dansk udenrigspolitik,
5) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre
forskningsinstitutioner og
6) at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere.
Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden
for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og
oplysningsvirksomhed m.v.
§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution.
Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.
§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage
indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form
af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med
varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Kapitel 2
Instituttets ledelse
§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger
instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af
udenrigsministeren i deres personlige egenskab:
1) En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen,
2) et medlem udpeget af statsministeren,
3) et medlem udpeget af udenrigsministeren,
4) et medlem udpeget af forsvarsministeren,
5) et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd,
6) et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,
7) to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet
af universitetsloven og
8) et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
indstilling af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold
til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode
og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først
beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives
på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med
repræsentantskabet, jf. § 6.
Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der
udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30
medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at
instituttets brugere og interessenter er repræsenteret.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
repræsentantskabets sammensætning og funktioner.
§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en
statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen.
Kapitel 3
Revision m.v.
§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.
§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår
dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det
hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens
ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse
institutioner.
Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de
rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved
lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye
Dansk Udenrigspolitisk Institut.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER Retsinformation · 2. oktober 1991
- Forslag til Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Retsinformation · 21. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Retsinformation · 14. august 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Institut for Internationale Studier (Ændret formålsbestemmelse, ændret udpegningskompetence foranlediget af nedlæggelsen af Udviklingspolitisk Råd og udvidelse af instituttets bestyrelse) Retsinformation · 9. oktober 2026
- Forslag til Lov om Dansk Institut for Internationale Studier Retsinformation · 12. april 2012
- Lov om Dansk Institut for Internationale Studier Retsinformation · 19. juni 2012