1992 LSF 334 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE UDLÆNDINGE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest
ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår »og § 21«.
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§§ 3, 4,
10, 18, 20«: », 21«.
3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »§§ 3, 4,
10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.
4. § 21, stk. 1-3 , affattes således:
»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge
ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i
§ 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til
kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud
efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag.
Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i
gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr.
pr. 6-16-årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i
lønniveauet.
Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2.
pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft
opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig
flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til
henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr.
flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2
til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2
år. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes
tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«
Læs alt
5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6 :
» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes
årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige
antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 6 . De i stk. 2, 3 og 5 nævnte beløb er i 1994-niveau og
reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af
årene 1995-97 forhøjes beløbene efter stk. 2 og 5 med en procent ud over
satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering af
satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af
arbejdsmarkedsbidragene.«
6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til: »,
18 og 21«.
7. I § 29 b indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse
af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i
beregningen af tilskud efter § 21.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest
ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår: »og § 21«.
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter » §§ 3,
4, 10, 18, 20«: », 21«.
3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter » §§ 3,
4, 10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.
4. § 21, stk. 1-3 , affattes således:
»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge
ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i
§ 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til
kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud
efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag.
Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i
gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr.
pr. 6-16 årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i
lønniveauet.
Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2.
pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft
opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig
flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til
henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr.
flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2
til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2
år. Tilskuddet pr. 1-5 årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes
tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«
5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6 :
» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes
årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige
antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 6 . De i stk. 2, stk. 3 og stk. 5 nævnte beløb er i
1994-niveau, og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af
årene 1995-1997 forhøjes beløbene efter stk. 2 og stk. 5 med en pct. udover
satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering af
satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af
arbejdsmarkedsbidragene.«
6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til: »,
18 og 21«.
7. I § 29 b indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse
af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i
beregningen af tilskud efter § 21.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Alle tilskudsbeløbene til dækning af kommunernes merudgifter til
indvandrere og flygtninge forhøjes med 10 pct.
- De nuværende tilskudsordninger udformes som egentlige
udligningsordninger med særskilt finansiering.
- Der ydes et udligningstilskud til kommuner, der modtager asylansøgere.
- Visse tilskudsbeløb til dækning af kommunernes merudgifter vedrørende
sociale udgifter til flygtninge forhøjes som følge af bruttoficeringen af
kontanthjælp.
- Reguleringen af tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende
indvandrere/flygtninge og asylansøgere tilpasses til nedreguleringen af
satsreguleringsprocenten.
2. Baggrund og formål.
2.1. Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens ønsker om at fremme
den geografiske spredning af flygtninge og asylansøgere mellem landets
kommuner. Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens handlingsplan i
forhold til asylansøgere og flygtninge. Forslaget skal endvidere ses i
sammenhæng med de af regeringen fremsatte forslag om bruttoficering af
kontanthjælpen og forslag til ændring af satsreguleringsloven og forskellige
lovbestemmelser vedrørende regulering af overførsler m.v.
2.2. Efter den gældende lov ydes tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge og merudgiftsbehov
vedrørende sociale udgifter til flygtninge. Formålet er primært at udjævne de
økonomiske byrder mellem kommunerne.
Det er regeringens mål, at der ikke blot sker en fordeling af de
økonomiske byrder, men at der sker en mere ligelig geografisk fordeling af
flygtninge og asylansøgere.
Forslaget har til formål at sikre dækning for de kommunale udgifter, også
til de kommuner, der modtager flygtninge der knytter sig særligt store
omkostninger til. Hermed vil der også skabes større interesse hos kommunerne
for at modtage flygtninge og asylansøgere, og dermed også mulighed for en
øget geografisk spredning.
2.3. Tilskuddene i de nuværende to særlige ordninger finansieres
efter gældende regler af det kommunale bloktilskud. Der er herved lagt vægt
på at understrege tilskuddet, men det kan være vanskeligt for den enkelte
kommune at se, hvor meget kommunen bidrager til disse tilskud.
Regeringen finder, at en synlig finansiering af tilskuddene vil kunne
bidrage til at skabe større interesse i at modtage flygtninge hos de
kommuner, der i dag er nettobidragsydere.
Det foreslås derfor, at de to særlige tilskudsordninger ændres til
egentlige udligningsordninger, hvor betaling fra (tilskud) og betaling til
(tilsvar) ordningerne udmeldes samlet.
2.4. De to nævnte tilskudsordninger tilstræber fuldt ud at dække
kommunernes merudgifter ved modtagelse af tredielandsborgere. I praksis er
tilskudsbeløbene til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og
flygtninge fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af
tredielandsborgere. Tilskuddet til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende
sociale udgifter til flygtninge ydes således med et fast beløb efter antallet
af udenlandske statsborgere fra et vist antal udvalgte nationaliteter.
Kommuner med særligt høje udgifter til tredielandsborgere eller en særlig
flygtningesammensætning vil derfor i dag reelt blive underkompenseret for de
økonomiske byrder ved modtagelse af tredielandsborgere. Dette har medført, at
der i de senere år er ydet tilskud til visse kommuner i hovedstadsområdet med
særligt mange flygtninge og indvandrere finansieret af puljen til særligt
vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet.
Regeringen finder det rimeligt, at de økonomiske vilkår for kommuner med
flygtninge og indvandrere forbedres ikke blot i hovedstadsområdet, men i hele
landet. En forbedring af de økonomiske vilkår for kommuner med mange
tredielandsborgere vil samtidig skabe en større interesse hos kommunerne i at
modtage flygtninge, og hermed også mulighed for en øget geografisk spredning.
Det foreslås, at alle tilskudsbeløbene i de to særlige ordninger forhøjes
med 10 pct.
2.5. Regeringen vil endvidere søge at fremme kommunernes interesse
i at modtage asylansøgere. Uanset staten her afholder alle udgifter til
underhold m.v., vil der kunne blive tale om visse kommunale udgifter til
servicefaciliteter, kulturelle og fritidsmæssige tilbud m.v.
Det foreslås derfor, at der til kommuner, der modtager asylansøgere, ydes
et tilskud på 1.000 kr. pr. asylansøger.
2.6. I tilknytning til regeringens forslag om ændring af
skattesystemet foreslås en bruttoficering af kontanthjælpen. Bruttoficeringen
medfører ændringer i kommunernes merudgifter vedrørende sociale udgifter til
flygtninge.
Det foreslås, at visse tilskudsbeløb reguleres for bruttoficeringen af
kontanthjælpen.
2.7. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår en række tilskud, som reguleres med
satsreguleringsprocenten.
Det foreslås, at tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende
indvandrere/flygtninge og asylansøgere tilpasses til nedreguleringen af
satsreguleringsprocenten i lighed med andre tilskud og beløbsgrænser efter
den kommunale tilskuds- og udligningslov, der satsreguleres, jf. det af
finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af forskellige
lovbestemmelser vedrørende reguleringer af overførsler m.v.
3. Beskrivelse af de nuværende tilskudsordninger.
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner er bl.a. fastsat regler om tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge og tilskud til
kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge.
Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes
i 1993 et tilskud på 2.861 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og
yderligere 13.317 kr. pr. 6-16 årig indvandrer og flygtning. Det samlede
beløb i 1993 udgør 608 mio. kr., der finansieres af bloktilskuddet dvs. efter
de enkelte kommuners beskatningsgrundlag.
Som mål for antallet af indvandrere og flygtninge indgår udenlandske
statsborgere fra andre lande end de nordiske, EF-landene og Nordamerika.
Fra den særlige tilskudsordning for kommunernes sociale merudgifter til
flygtninge ydes følgende tilskud i 1993:
14.190 kr. pr. 1-5 årig flygtning
11.146 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 1,5-6,5 år
20.640 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 6,5-7,5 år
15.480 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 7,5-8,5 år
10.320 kr. pr. flygtning med opholdstid mellem 8,5-9,5 år 5.160 kr. pr.
flygtning med opholdstid mellem 9,5-10,5 år
Det samlede beløb i 1993 udgør 519 mio. kr., som finansieres af
bloktilskuddet.
Som mål for antallet af flygtninge med opholdstilladelse indgår p.t. 12
flygtningenationaliteter.
4. Ændringer af nuværende ordninger.
4.1. Ændring af tilskudsordninger til udligningsordninger.
Tilskuddene i de to ordninger udmeldes efter gældende regler særskilt og
finansieres som nævnt af det kommunale bloktilskud. For den enkelte kommune
kan det derfor være vanskeligt umiddelbart at se, hvor meget kommunen
bidrager til finansieringen af tilskuddene.
Ved at ændre de to tilskudsordninger til udligningsordninger, hvor
betaling fra (tilskud) og betaling til (tilsvar) udmeldes samlet,
tydeliggøres, hvilke kommuner, der er nettobidragsmodtagere og
nettobidragsydere. Der vil herved i højere grad blive sat fokus på tab og
gevinst. Formålet er at skabe større interesse i at modtage flygtninge hos de
kommuner, der i dag er nettobidragsydere.
4.2. Øget udligningsniveau.
Tilskudsbeløbene i ordningen vedrørende indvandrere og flygtninge er
fastsat med udgangspunkt i en undersøgelse blandt 21 kommuner, som
Indenrigsministeriet gennemførte i 1988. Tilskudsbeløbene er fastsat ud fra
de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af tredielandsborgere. Dvs. at
merudgiftsbehovet op til det gennemsnitlige merudgiftsniveau dækkes af
tilskudsordningen. På flere af udgiftsområderne var der tale om en betydelig
spredning i merudgifterne. Merudgifterne for kommuner med særlig høje
udgifter dækkes således ikke fuldt ud i den nuværende ordning.
Da der ikke findes nogen opgørelse over antallet af flygtninge i hver
kommune, indgår ved beregningen af tilskuddet vedrørende sociale udgifter til
flygtninge udenlandske statsborgere fra et antal (p.t. 12) nationer, der
inden for de senere år har tegnet sig for hovedparten af alle flygtninge, der
er kommet til landet. Indenrigsministeriet følger løbende udviklingen i
flygtningetilgangen med henblik på at kunne justere gruppen af lande, der
skal indgå i beregningen af tilskud som mål for antallet af flygtninge. Der
vil dog uanset en løbende ajourføring af landegruppen kunne være kommuner med
en særlig flygtningesammensætning, hvis merudgifter ikke dækkes fuldt ud i
den nuværende ordning.
Det foreslås, at alle tilskudsbeløbene i de nuværende ordninger forhøjes
med 10 pct. Herved tages hensyn til, at en række kommuner med særligt høje
udgifter til tredielandsborgere eller en særlig flygtningesammensætning i dag
bliver underkompenseret for merudgifterne ved modtagelse af
tredielandsborgere. En forbedring af økonomien for disse kommuner vil
samtidig generelt kunne skabe en større interesse i at modtage flygtninge.
4.3. Forhøjelse af tilskudsbeløb som følge af bruttoficering af
kontanthjælpen.
Som nævnt ovenfor ydes tilskud til kommunernes merudgifter vedrørende
sociale udgifter til flygtninge. Tilskuddet pr. flygtning med opholdstid
mellem 11/2 og 61/2 år er bl.a. beregnet på grundlag af den statslige
besparelse ved nedsættelsen af refusionen af kommunernes udgifter til
forsørgelse af flygtninge efter bistandsloven i 1992.
Tilskuddet pr. flygtning med opholdstid mellem 61/2 og 101/2 år er
beregnet på basis af en opgørelse af kommunernes merudgiftsbehov til udgifter
efter bistandsloven og lov om boligydelse.
Bruttoficeringen af kontanthjælpen medfører dels merudgifter for
kommunerne til kontanthjælpsydelser, dels mindreudgifter til boligsikring for
kontanthjælpsmodagere.
Bruttoficeringen af kontanthjælpen påvirker således opgørelsen af
kommunernes merudgiftsbehov vedrørende flygtninge.
Reguleringen af merudgiftsbehovet er beregnet på grundlag af den anslåede
ændring af udgifterne til kontanthjælp og boligsikring for alle
ydelsesmodtagere i 1994 som følge af bruttoficeringen af kontanthjælpen.
Nedenfor er de forøgede beløb som følge af bruttoficeringen sammenholdt
med de nuværende tilskudsbeløb.
--------------------------------------------------------------------
Nuværende Forøgelse som
tilskudsbeløb følge af brutto-
Tilskud vedrørende sociale (93-niveau) ficering
udgifter til flygtninge (kr.) (94-niveau)
--------------------------------------------------------------------
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 1 1/2 til 6 1/2 år...... 11.146 15.625 (*)
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 6 1/2 til 7 1/2 år...... 20.640 27.166 (**)
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 7 1/2 til 8 1/2 år...... 15.480 20.375 (**)
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 8 1/2 til 9 1/2 år...... 10.320 13.583 (**)
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 9 1/2 til 10 1/2 år..... 5.160 6.792 (**)
--------------------------------------------------------------------
(*) Tilskuddet blev i 1992 fastsat ud fra den statslige besparelse ved
nedsættelsen af refusionsprocenten. Bruttoficeringen vedrører den del af
besparelsen (257 mio. kr.), der indgik ved fastsættelsen af tilskuddet.
(**) Bruttoficering af den del af tilskuddet, der skønnes at vedrøre
kontanthjælpen.
4.4. Oversigt over de foreslåede nye tilskudsbeløb sammenholdt med de
nuværende tilskudsbeløb.
Nedenfor er de nye tilskudsbeløb efter 10 pct.-forhøjelsen af alle
tilskudsbeløb sammenholdt med de nuværende tilskudsbeløb.
--------------------------------------------------------------------
Tilskud vedrørende indvandrere Nuværende Foreslåede
og flygtninge (kr.) tilskudsbeløb tilskudsbeløb
(93-niveau) (94-niveau)
--------------------------------------------------------------------
Tilskud pr. indvandrer og flygtning 2.861 3.242
Tilskud pr. 6-16 årig 13.317 15.088
--------------------------------------------------------------------
Tilskud vedrørende sociale Nuværende Foreslåede
udgifter til flygtninge (kr.) tilskudsbeløb tilskudsbeløb
(93-niveau) (94-niveau)
--------------------------------------------------------------------
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 1 1/2 til 6 1/2 år.... 11.146 17.188
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 6 1/2 til 7 1/2 år.... 20.640 29.883
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 7 1/2 til 8 1/2 år.... 15.480 22.413
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 8 1/2 til 9 1/2 år.... 10.320 14.941
Tilskud pr. flygtning med
opholdstid 9 1/2 til 10 1/2 år... 5.160 7.471
Tilskud pr. 1-5 årig flygtning... 14.190 16.077
--------------------------------------------------------------------
5. Udligningstilskud til kommuner, der modtager asylansøgere.
Med henblik på at skabe større interesse hos kommunerne i at modtage
asylansøgere foreslås, at der til kommuner ydes et tilskud på 1.000 kr. pr.
gennemsnitlig asylansøger på årsbasis i kommunen. Tilskuddet finansieres af
samtlige kommuner og fordeles efter den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag.
Alle udgifter til etablering af asylcentre og underhold af asylansøgere i
præasylfasen afholdes af staten.
Erfaringerne viser imidlertid, at mange kommuner aktivt går ind i
opgaverne med hensyn til koordinering af fritidsaktiviteter og kulturelle
aktiviteter, ikke mindst i kommunernes bestræbelser på at introducere
centeret i lokalsamfundet og i øvrigt opnå et velfungerende samarbejde og
samspil med asylcenteret.
De administrative udgifter, som er forbundet hermed, kompenseres ikke.
De fleste kommuner har endvidere udvist stor velvilje over for
asylcentrene ved at stille kommunale fritidsaktiviteter til rådighed. Der
kompenseres heller ikke herfor.
Det foreslås, at indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelsen af
det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i
beregningen af tilskuddet for asylansøgere, jf. den foreslåede § 29 b, stk.
2.
I henhold til denne bestemmelse agter indenrigsministeren at anvende
følgende opgørelse. Tilskuddet for 1994 forudsættes fastsat efter
Direktoratet for Udlændinges månedlige opgørelser over døgnophold for
asylansøgere indkvarteret på asylcentrene, der bruges ved afregningen over
for Dansk Røde Kors. Det er ikke på nuværende tidspunkt teknisk muligt at
opgøre det gennemsnitlige antal privatindkvarterede asylansøgere. Det er
hensigten at lade de privatindkvarterede asylansøgere indgå i opgørelsen på
et senere tidspunkt, når dette er muligt. Det er endvidere hensigten at lade
tilskudsberegningen pr. 1. juli i året forud for tilskudsåret være endelig
baseret på en opgørelse af det gennemsnitlige antal asylansøgere i året to år
forud for tilskudsåret. Tilskud for 1994 vil således blive beregnet på
grundlag af det gennemsnitlige antal asylansøgere i 1992.
Tilskud og tilsvar til alle tre udligningsordninger vil senest 1. juli i
året forud for tilskudsåret blive meddelt kommunerne, jf. lovens § 30.
6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget medfører kun mindre byrdefordelingsmæssige forskydninger
mellem kommunerne.
7. Udtalelser over lovforslaget.
Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes
Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Dansk Flygtningehjælp,
Mellemfolkeligt Samvirke, IND-sam, Indvandrerrådet og andre organisationer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1.
Til nr. 1.
Det foreslås, at reglen om finansiering af tilskuddene over det kommunale
bloktilskud ophæves. I lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at bestemmelsen om
finansieringen i stedet indgår i lovens § 21, der også fastsætter regler for
beregning af tilskuddene. De to forslag omfatter ændringen af de nuværende
tilskudsordninger til egentlige udligningsordninger.
Til nr. 2 og 3.
De foreslåede ændringer af den såkaldte overudligningsbestemmelse (ændring
af lovens § 11) er en konsekvens af ændringen af finansieringen af
tilskuddene og indebærer, at tilsvarene efter lovens § 21 fortsat indgår i
beregningen af overudligningen.
Overudligningsbestemmelsen indebærer, at en kommune ikke kan afgive mere
end 90 pct. af provenuet af en stigning i indkomsterne til udligningen. Efter
gældende regler fragår tilsvarene efter lovens § 21 automatisk, idet
finansieringen sker over kommunernes bloktilskud.
I lovens § 4 er fastsat bestemmelse om udligningen af beskatningsgrundlag
i hovedstadsområdet. Ved omregningen af forskellene i beskatningsgrundlag til
et »skattebeløb« anvendes som skattetryksfaktor den enkelte
kommunes eget beskatningsniveau tillagt en konstant, der opgøres som
forholdet mellem hovedstadskommunernes samlede tilskud/tilsvar, der fordeles
efter beskatningsgrundlag, og hovedstadskommunernes samlede
beskatningsgrundlag (jf. lovens § 4, stk. 3). Denne regel indebærer, at
tilsvarene efter lovens § 21 fortsat vil fragå ved beregningen af
skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen. Der er således ikke grund til en
ændring af lovens § 4, stk. 3.
Til nr. 4.
Som nærmere uddybet i de almindelige bemærkninger foreslås visse
tilskudsbeløb vedrørende kommunernes sociale merudgifter forhøjet som følge
af bruttoficeringen af kontanthjælpen.
Endvidere foreslås alle tilskudsbeløbene i de nuværende to ordninger
forhøjet med 10 pct.
Der er endelig foretaget en omformulering af periodeangivelsen i lovens §
21, stk. 3. Der er alene tale om en tekstmæssig rettelse. I forhold til den
oprindelige formulering bringes der overensstemmelse mellem periodeangivelsen
»18-126 måneder« og de følgende delperioder »17-78
måneder«, »79-90 måneder«, »91-102 måneder«,
»103-114 måneder« og »115-126 måneder«, således som det
også var forudsat i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (lovforslag
nr. L 82 fremsat den 30. oktober 1991).
Til nr. 5.
Som anført under de almindelige bemærkninger foreslås indført et tilskud
til kommuner, der modtager asylansøgere. Tilskuddet foreslås finansieret af
samtlige kommuner efter kommunernes beskatningsgrundlag.
Endvidere foreslås, at tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende
indvandrere og flygtninge og asylansøgere efter lovens § 21, stk. 2 og stk. 5
friholdes fra nedreguleringen af satsreguleringsprocenten. Friholdelsen sker
gennem en modgående opregulering af de enkelte tilskudsbeløb. For 1994 er
tilskudsbeløbene reguleret med 4,7 pct. udover satsreguleringsprocenten.
Satsreguleringsprocenten er for 1994 fastsat til -1,7 pct. Tilskudsbeløbene
for 1994 er således reguleret med 3,0 pct. For årene 1995, 1996 og 1997
reguleres tilskudsbeløbene med en pct. udover satsreguleringsprocenten,
svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af
forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Opreguleringsprocenten for årene
1995-1997 beregnes med een decimal.
Tilskudsbeløbene til kommunerne vedrørende sociale udgifter til
flygtninge, der for hovedpartens vedkommende vedrører udgifter til
kontanthjælp, reguleres med satsreguleringsprocenten.
Der er endvidere foretaget en redaktionel ændring, således at
bestemmelserne om regulering af tilskudsbeløbene med satsreguleringsprocenten
samles i et nyt stk. 6.
Til nr. 6.
Reglen indebærer, at tilsvarene efter lovens § 21 beregnes på grundlag af
den enkelte kommunes beskatningsgrundlag i beregningsåret, dvs. det
regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører.
Til nr. 7.
Det foreslås, at indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af det
gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune til brug ved beregningen af
tilskud efter lovens § 21.
Til § 2
Ændringerne i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner foreslås at træde i kraft med virkning for tilskudsåret 1994.
Indenrigsministeren vil således, jf. lovens § 30, senest den 1. juli 1993
give kommunerne besked om de beregnede tilskud og tilsvar for tilskudsåret
1994.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, som senest
ændret ved lov nr. 261 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 3, nr. 5 , udgår: »og § 21«.
§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i
forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale
beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i
hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i
hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte
kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk.16.
Stk.3. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af
efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af
8-procentpoints-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts-
og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i
tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i antallet
af kontanthjælpsmodtagere med 50 pct. refusion, antallet af modtagere af
ungdomsydelse med 50 pct. refusion, antallet af arbejdstilbudspersoner,
hvortil kommunerne afholder udgifterne, og ændringer i udgifter vedrørende
deltagere i kommunale beskæftigelsesordninger samt førtidspensionister med 50
pct. refusion,
5) statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar
efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og § 21.
Stk. 4-36 - - -
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , indsættes efter »§ 3, 4,
10, 18, 20«: », 21«.
3. I § 11, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter » §§ 3,
4, 10, 13, 17, 18, 20«: », 21«.
§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville
påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 20a, som
overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat,
korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og
Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en
stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 22 a.
Stk. 2-4. - - -
4. § 21, stk. 1-3 , affattes således:
»Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge
ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i
§ 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til
kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud
efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag.
Stk. 2 . Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i
gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr.
pr. 6-16 årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i
lønniveauet.
Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2.
pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft
opholdstilladelse i Danmark fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig
flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til
henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr.
flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2
til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 til 101/2
år. Tilskuddet pr. 1-5 årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes
tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.«
5. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6 :
» Stk. 5 . Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes
årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige
antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 6 . De i stk. 2, stk. 3 og stk. 5 nævnte beløb er i
1994-niveau, og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af
årene 1995-1997 forhøjes beløbene efter stk. 2 og stk. 5 med en pct. udover
satsreguleringsprocenten, svarende til den nedregulering af
satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af
arbejdsmarkedsbidragene.«
§ 21. Indenrigsministeren yder årligt et tilskud til kommunernes
merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge. Indenrigsministeren
yder desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende
sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134a, stk. 1, i lov om
social bistand.
Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i
gennemsnit til 2.600 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 12.100 kr.
pr. 6-16-årig. Beløbene reguleres een gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes
tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2.
pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft
opholdstilladelse i Danmark i 18-126 måneder, og herudover pr. 1-5 årig
flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til
henholdsvis 10.800 kr., 20.000 kr., 15.000 kr., 10.000 kr. og 5.000 kr. pr.
flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis 17-78 måneder, 79-90 måneder,
91-102 måneder, 103-114 måneder og 115-126 måneder. Tilskuddet pr. 1-5-årig
flygtning fastlægges til 13.750 kr. Beløbene reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. En kommunes
tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. 4. For 1992 afsættes ekstraordinært 10 mio. kr. til tilskud
til kommuner, der i perioden 1. januar 1987 til 1. januar 1992 til enkelte
flygtninge har haft særligt store udgifter efter lov om social bistand.
6. I § 25, stk. 1 , ændres »og 18« til »18
og 21«.
§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 12, 14 og 18 samt
statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners
og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer,
udskrivningsprocenter og nettodrifs- og anlægsudgifter i beregningsåret.
Stk. 2-3 - - -
7. I § 29 b indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse
af det gennemsnitlige antal asylansøgere i hver kommune, der indgår i
beregningen af tilskud efter § 21.«
§ 29 b. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af
antallet af udlændinge i hver kommune, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov
om social bistand, og som indgår i beregningen af tilskud efter § 21.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FINANSIERING AF UDGIFTER EFTER BISTANDSLOVEN TIL FLYGTNINGE, TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE SOCIALE UDGIFTER TIL FLYGTNINGE) Retsinformation · 18. maj 1992
- 1990 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER. (FINANSIERING AF UDGIFTER EFTER BISTANDSLOVEN TIL FLYGTNINGE, TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE SOCIALE UDGIFTER TIL FLYGTNINGE). Retsinformation · 15. maj 1991
- 1992 BTL 334 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE UDLÆNDINGE) NR L 334 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. august 1993
- 1994 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1991 BTL 82 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FINANSIERING AF UDGIFTER EFTER BISTANDSLOVEN TIL FLYGTNINGE, TILSKUD TIL KOMMUNERNE VEDRØRENDE SOCIALE UDGIFTER TIL FLYGTNINGE) NR L 82 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 22. april 1992
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014