Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 289 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ENSARTET UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING M.V.)

1992/1 LSF 289Lovforslag som fremsatFolketinget25. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig

eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige

indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end

tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1.«

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af

aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således:

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt

Læs alt

omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af

finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og

2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og

4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«

6. § 2 c, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.

1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den

kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«

7. § 4 affattes således:

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt

af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for

skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af

børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300

kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller

umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den

skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en

ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af

børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de

tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der

ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,

hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den

skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller

tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt.,

eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter kursgevinstloven.«

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:

»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte

aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig

til.«

10. § 5, stk. 6, ophæves.

11. § 6, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a,

§ 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6.

I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene

hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere

forud for afståelsen.«

12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.

14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold

til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den

pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«

15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 7 affattes således:

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier

overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de

nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,

som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte

tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og

fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt

ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en

senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på

tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«

17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og

hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18.

maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan

opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de

pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på

eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige

på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste

på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene

skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1

nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den

skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af

indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller

overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes

aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for

afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles

fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter

aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de

først erhvervede aktier for først afstået.«

18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

19. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

22. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk.

2« til: »stk. 1«.

24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og

skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,

2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer:

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog

til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal

forrentning af en indbetalt andelskapital.«

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til

den personlige indkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet

mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens

samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :

» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og

på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat

efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger

grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes

ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er

aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i

slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1

og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den

i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og

med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet.

Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt

resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem

efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med

anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i

ægtefællens slutskat.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk.

3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til:

»30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og

senere indkomstår.«

14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted

»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter

kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den

indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb,

der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger

grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet

aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af

aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,

stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1.

pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2.

pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk.

1 nævnte selskab.«

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk.

1-5« til: »Stk. 1«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.

1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af

udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.

5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6,

og«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,

stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest

ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal

foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §

8 a, stk. 5.«

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §

8 a, stk. 5.«

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §

64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,»

til: »§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:

»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven

kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,

hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter

personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at

vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres

»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til:

»25 pct.«

12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af

afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5«.

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov

nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993,

ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af

4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,

ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab

ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme

indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:

»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.

2 og 4«.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.

november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller

særlige«.

2. I § 15, stk. 5, udgår »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 6, udgår »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 15

I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til

»aktieindkomst«.

2. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af

hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i

personskattelovens § 2 og 4.«

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af

14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse.«

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:

»stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud

på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra

indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes

ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt

angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller

fondsbeskatningsloven.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende

ændring:

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en

aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:

»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse

som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne

fordringer m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.

juni 1992 eller senere.«

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse

ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.

8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene

virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes

indestående den 16. juni 1992 eller senere.«

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke

klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,

indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som

foretages den 16. juni 1992 eller senere.«

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres

aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan

ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de

pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet

for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert

selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som

den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj

1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere

efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse

for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller

mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for

medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens

§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den

skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse

efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den

skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi

ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en

særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under

båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste

ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i

aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af

22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en

aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske

anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de

nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.

pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig

anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås

ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige

anskaffelsessum.

Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11,

stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har

virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj

1993.

Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i

perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig

skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af

denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst

muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken

der beregnes endelig skat.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig

eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige

indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end

tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1.«.

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af

aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således:

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt

omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og

2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4

ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«.

6. § 2 c, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.

1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den

kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.

7. § 4 affattes således:

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992.

Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den

skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de

seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier

af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende

indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,

medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de

tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der

ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,

hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den

skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller

tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og

stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse

på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab

på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter kursgevinstloven.«.

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:

»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 6, ophæves.

10. § 6, stk. 1, affattes således:

» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde

efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved

opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har

erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.

11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

12. § 6, stk. 4-5, ophæves.

Stk. 6-7, bliver herefter stk. 4-5.

13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold

til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den

pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«.

14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8-9, bliver herefter stk. 5-6.

15. § 7 affattes således:

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier

overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de

nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,

som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte

tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og

fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt

ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en

senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på

tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«.

16. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

17. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

20. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»stk. 2« til: »stk. 1«.

22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og

skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,

2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.:

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog

til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal

forrentning af en indbetalt andelskapital.«.

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til

den personlige indkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet

mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens

samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og

tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det

overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele

den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2

nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30

pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der

overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges

slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i

slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med

anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i

ægtefællens slutskat.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres

»Stk. 3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted

»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

14. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det

overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er

aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets

skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb,

der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger

grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet

aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af

aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere

af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,

stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«.

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i

1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk.

1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i

2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det

i stk. 1 nævnte selskab.«.

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres

»Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.

1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af

udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.

5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6,

og«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,

stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest

ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal

foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8

a, stk. 5.«.

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8

a, stk. 5.«.

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §

64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til:

»§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:

»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven

kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,

hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre

udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes

beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000

kr.«.

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres

»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af

afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5«.

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov

nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992,

ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningenslovens § 4,

stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af

4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,

ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab

ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme

indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:

»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.

2 og 4«.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.

november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller

særlige«.

2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 15

I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11,

stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af

14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse.«.

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:

»stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud

på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra

indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes

ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt

angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller

fondsbeskatningsloven.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende

ændring:

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en

aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:

»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse

som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer

m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.

juni 1992 eller senere.«.

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse

ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.

8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene

virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes

indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke

klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,

indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som

foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres

aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan

ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de

pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet

for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for samtlige berørte

aktier under eet, dog ikke for fondsaktier, aktieretter og tegningsretter,

der er tildelt den skattepligtige. Ved en senere aktieafståelse kan et

fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige

forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj

1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år

forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien

afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er

det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en

senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være

skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for

medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens

§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den

skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse

efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den

skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi

ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en

særlig aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under

båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste

ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i

aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af

22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en

aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske

anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de

nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.

pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig

anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås

ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige

anskaffelsessum.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Regeringen vil med lovforslaget gennemføre en ensartet og sammenhængende

beskatning af fortjeneste og tab på aktier og udbytter af aktier.

Efter forslaget integreres beskatningen af fortjeneste ved afståelse af

aktier efter 3 års ejertid i de gældende regler for beskatning af

udbytteindkomst, som blev indført i 1991.

Den manglende sammenhæng mellem beskatningen af aktieavancer på den ene

side og på den anden side udbytter og løn har hidtil nødvendiggjort nogle

meget snærende og svært administrerbare regler for virksomhederne.

Eksempelvis holdingreglerne har været nødvendige som værn imod spekulation,

men også til ulempe for mange seriøse virksomheder.

Den lave selskabsskatteprocent på 34 er til stor fordel for

virksomhederne, så de kan konsolidere sig. Hele formålet med en lempelig

selskabsbeskatning er at styrke virksomhedernes egenkapitalgrundlag, at

fremme investeringer og at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Derfor har de hidtidige regler med lav eller ingen avancebeskatning

modarbejdet hele hovedformålet med en lav selskabsskatteprocent. Det har

virket som et paradoks og klart uhensigtsmæssigt, at de hidtidige

avancebeskatningsregler har præmieret de virksomhedsejere, der har tømt

egenkapitalen ud af selskaberne til en lav eller ingen beskatning.

Den nye aktieavancebeskatningslov fjerner denne tilskyndelse til at udtage

egenkapitalen af virksomhederne og medvirker dermed til, at selskaberne

fremover får et stærkere økonomisk fundament.

Herudover modvirker ændringerne generelt mulighederne for at spekulere i

den hidtil forskellige beskatning af forskellige indkomstarter som løn,

udbytte og aktieavance.

Lovforslaget indeholder herudover en tidsmæssig forlængelse af anvendelsen

af den såkaldte balanceoppustningsregel i kursgevinstlovens § 7 A og i lov om

beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 3, stk. 5 - 8, som er

rettet mod erhvervelse af fordringer for lånte midler.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændrede udlodningsbestemmelser

for udloddende investeringsforeninger. Udlodningspligten udvides således

efter forslaget til urealiserede gevinster på fordringer. Baggrunden herfor

er skattearbitrage i gældende regler. Beskatningsreglerne for medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger ændres tilsvarende.

Forslagets indhold

Aktieudbytter er i dag skattepligtige, hvorimod aktieavancer typisk er

skattefri eller kun udsættes for en meget lempelig beskatning.

Efter forslaget integreres beskatningen af aktieavancer i de gældende

regler for beskatning af udbytteindkomst, som blev indført i 1991.

De gældende regler for udbytteindkomst gælder udbytte fra selskaber, som

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, hvilket

i hovedsagen vil sige aktie- og anpartsselskaber. De foreslåede regler for

fortjeneste og tab på aktier gælder alle de af aktieavancebeskatningsloven

omfattede aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende

værdipapirer. Det er efter aktieavancebeskatningsloven uden betydning, om der

er tale om aktier i et dansk eller udenlandsk selskab.

De gældende regler for gevinster og tab ved afståelse af aktier mindre end

tre år efter erhvervelsen bevares uændrede. D.v.s., at gevinster er

skattepligtige som kapitalindkomst, og tab kan modregnes i tilsvarende

gevinster.

Ved personaktionærers aktieafståelser efter mindst tre års ejertid

foreslås følgende:

Sondringen mellem hovedaktionærer og mindretalsaktionærer ophæves.

For personer beskattes gevinster.

Dog bliver afståelse af børsnoterede aktier uden skattemæssige

konsekvenser, når den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles beholdning af

børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi ved

afståelsen (1993-niveau).

For et meget stort flertal af personaktionærer får lovforslaget dermed

ingen betydning. Gevinster vil fortsat være skattefri og tab ikke

fradragsberettigede, og den skattepligtige skal fortsat ikke foretage nogen

opgørelse af gevinster og tab eller gøre rede for anskaffelsessummer for

børsnoterede aktier, som den pågældende har ejet i mindst tre år.

Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan efter forslaget modregnes i

tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier, for så vidt

aktiebeholdningen overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst.

For aktier, som ikke er børsnoterede, er det ikke fundet hensigtsmæssigt

at holde mindre beholdninger helt uden for opgørelse af gevinst og tab. For

aktier, som sjældent eller aldrig overdrages i fri handel, kendes aktiernes

kursværdi ofte ikke med den grad af sikkerhed, som må forudsættes i et

system, hvor avancebeskatningen afhænger af beholdningens kursværdi.

Den manglende mulighed for at holde mindre beholdninger af unoterede

aktier uden for beskatning opvejes af, at tab på unoterede aktier kan

fradrages i anden indkomst.

For unoterede aktier vil der i modsætning til børsnoterede aktier i alle

tilfælde skulle foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab ved en

aktieafståelse. Der vil dog typisk være tale om en anden type aktionærkreds

end i børsnoterede selskaber og i vid udstrækning om aktionærer, som efter

gældende regler anses for hovedaktionærer, og som derfor også efter gældende

regler skal opgøre gevinster og tab.

Skattepligtige gevinster integreres fuldt ud i de gældende regler for

udbytteindkomst, som herefter benævnes aktieindkomst. Det vil sige, at

aktieavancer og udbytteindkomst op til 31.700 kr. (1993-niveau) beskattes med

30 pct. (for samlevende ægtefæller 63.400 kr.), mens beløb herudover

beskattes med 45 pct.

Negativ aktieindkomst som resultat af fradragsberettigede tab på unoterede

aktier modregnes i anden indkomst med en skatteværdi svarende til

skattesatsen for positiv aktieindkomst.

Med integrationen af aktieavancer i de gældende regler for udbytteindkomst

sikres en fuldstændig neutralitet overfor, om en given indtjening tages ud af

selskabet som udbytte eller aktieavance.

Med integrationen i de gældende regler for udbytteindkomst sikres

endvidere sammenhæng mellem beskatningsniveauet for aktieindkomst (udbytter

og aktieavancer) og skattesystemets øvrige skattesatser som foreslået i

regeringens samtidigt fremsatte lovforslag om skatteomlægning.

Den samlede beskatning i selskab og hos aktionær af aktieindkomst under

progressionsgrænsen på 31.700 kr. (1993-niveau) bliver som vist nedenfor 53,8

pct., og for aktieindkomst over progressionsgrænsen 63,7 pct.

Efter regeringens forslag vil den højeste marginalskattesats incl.

kirkeskat for kapitalindkomst i en gennemsnitskommune i omlægningens

slutvirkning blive 58,7 pct. (skatteloftet), og for lønindkomst 62,0 pct.,

når virkningen af lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag indregnes.

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,

såfremt aktieindkomsten er under 31.700 kr.

------------------------------------------------

Selskab Skattepligtig indkomst 100

A/S-skat 34 pct....... 34 34

Aktionær Udbytte/aktieavance... 66

Udbytte-/avanceskat

(30 pct. af 66)....... 19,8 19,8

Nettoavance........... 46,2

------------------------------------------------

Samlet skat 53,8

------------------------------------------------

Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,

såfremt udbyttet/aktieavancen indgår i den del af aktieindkomsten, som

overstiger 31.700 kr.

------------------------------------------------

Selskab Skattepligtig indkomst 100

A/S-skat 34 pct....... 34 34

Aktionær Udbytte/aktieavance... 66

Udbytte-/avanceskat

(45 pct. af 66)....... 29,7 29,7

Nettoavance........... 36,3

------------------------------------------------

Samlet skat 63,7

------------------------------------------------

Medlemsbeviser (medlemscertifikater) i investeringsforeninger behandles som

hidtil som aktier. Fortjeneste ved afståelse af sådanne medlemsbeviser tre år

eller mere efter erhvervelsen bliver derfor skattepligtig. Tilsvarende bliver

fortjeneste ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger tre

år eller mere efter indskuddet skattepligtig.

Forslagets provenumæssige konsekvenser

De foreslåede regler ændrer beskatningen for personlige aktionærer.

Provenuvirkningen heraf er vanskelig at vurdere, bl.a. fordi der ikke

foreligger oplysninger i skattestatistikken om størrelsen af de fortjenester,

der bliver skattepligtige efter forslaget, hvortil kommer udviklingen i

aktiekurserne.

Den direkte virkning på skatteprovenuet kan især henføres til beskatningen

af akkumuleret overskud i selskaber som følge af ophævelsen af skattefriheden

for store aktieporteføljer efter 3 år, dels til beskatningen af

hovedaktionærer som følge af ophævelsen af aftrapningen af beskatningen og af

65.000 kr.'s fradraget.

De gældende aktieavancebeskatningsregler med skattefrihed efter 3 års

ejertid udnyttes bl.a. ved at lade et selskab opkøbe obligationer. Der

udloddes intet udbytte, men efter 3 år sælges eller likvideres selskabet,

hvorefter det akkumulerede overskud udloddes skattefrit til

mindretalsaktionærerne.

Antages det, at 10 mia. kr. er placeret i sådanne selskaber på grund af

den lave selskabsskattesats, vil afkastet heraf netto efter selskabsskat

udgøre ca. 650 mill. kr. årligt. Med en skattesats på 45 pct. udgør skatten

af den årlige værdistigning ca. 275 mill. kr.

Herudover vil der fremkomme et merprovenu fra andre større porteføljer.

Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering heraf, men rent

skønsmæssigt kan provenuet heraf sættes til 75 mill. kr. årligt.

Det er dog ikke givet, at provenuet vil blive realiseret hvert enkelt år

gennem udbytte eller avancer, men der vil være en provenuoptjening på

beløbet.

Det anslås, at omlægningen af hovedaktionærbeskatningen vil medføre et

merprovenu i størrelsesordenen 500 mill. kr.

Hertil skal lægges et provenu som følge af, at hovedaktionærer ikke

længere skattefrit årligt kan sælge op til 1 pct. af aktiebeholdningen, dog

maksimalt 65.000 kr. Det er ikke muligt at skønne over provenuet heraf.

Samlet skønnes et merprovenu i størrelsesordenen 125 mill. kr. for 1993 og

600 mill. kr. for indkomståret 1994. I de følgende år antages provenuet at

stige yderligere.

I ovenstående skøn er det lagt til grund, at skatteyderne ikke ændrer

adfærd.

Det må antages, at en række aktieinvesteringer netop er begrundet i

skattefrihed eller lav beskatning af aktieavancer.

Det forekommer dog ikke sandsynligt, at en ændret adfærd i væsentligt

omfang vil ændre provenuets størrelse. Derimod er det ikke givet, at

provenuet vil fremkomme som skat af aktieavancer.

Eksempelvis kan det tænkes, at ovennævnte investeringsselskaber lukkes,

således at aktionærerne direkte oppebærer renteindtægterne, hvorved

merprovenuet vil fremkomme i form af øget almindelig indkomstskat (og mindre

selskabsskat).

Det samme vil være tilfældet, hvis hovedaktionæren i stedet for avance

foretager sit udtræk fra virksomheden som løn eller udbytte. Endeligt kan det

tænkes, at overskuddet på grund af de ændrede regler forbliver i selskabet og

eventuelt investeres i virksomheden.

Med den foreslåede forlængelse af balanceoppustningsreglen forhindres et

utilsigtet provenutab fra og med 1. januar 1994.

Forslagets administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed

fremsatte forslag til ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Skatteomlægning).

Spaltehenvisninger

Aktieavancebeskatningsloven og virksomhedsskatteloven er senest ændret ved

lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1815,

2629, 4020, 4363; tillæg A, 3421; tillæg B, 505; tillæg C, 607.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992,

jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 77, 734, 3952, 4340; tillæg A, 175; tillæg

B, 495, 605; tillæg C, 553.

Ligningsloven og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6.

maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg

A, 6835; tillæg B, .... ; tillæg C, .....

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1021 af 19. december

1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 826, 1638, 3758, 3772; tillæg A,

2105; tillæg B, 279; tillæg C, 225.

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992,

jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3359, 3528, 4026, 4350; tillæg A, 5827;

tillæg B, 525, 695; tillæg C, 557.

Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, jf.

Folketingstidende 1992-93, sp. 7019, 7698, 8488, 9012; tillæg A, 8059; tillæg

B, ...; tillæg C, ....

Virksomhedsomdannelsesloven er senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni

1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6548, 7093, 10509, 11074; tillæg A,

5477; tillæg B, 2517, 2715; tillæg C, 1497.

Ejendomsavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 214 af 28.

april 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1965, 4516, 8095, 8264; tillæg

A, 3611; tillæg B, 1029; tillæg C, .....

Konkursskatteloven er gennemført ved lov nr. 359 af 6. juni 1991, jf.

Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6547, 6689; tillæg A, 169; tillæg B,

847; tillæg C, 631.

Investeringsforeningsloven er senest ændret ved lov nr. 186 af 14. april

1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3887, 4706, 7608, 7851; tillæg A,

6047; tillæg B, 985; tillæg C, .....

Ejerlejlighedsbeskatningsloven er gennemført ved lov nr. 193 af 9. april

1986, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 6921, 7240, 8297, 8581; tillæg A,

4617; tillæg B, 1115; tillæg C, 391.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Skattepligtige aktieavancer medregnes efter forslaget i alle tilfælde i

den skattepligtige almindelige indkomst. For personer medregnes aktieavancer

som hovedregel ved opgørelse af aktieindkomst, jf. forslagets § 2, nr. 6 og

8, i de tilfælde, hvor fortjeneste og tab efter de hidtidige regler har været

særlig indkomst.

Til nr. 2.

Ændringen indebærer, at tab på aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste

ville have været skattepligtig efter § 2 a eller § 2 c, ikke kan modregnes i

gevinster omfattet af § 2.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den

særlige hovedaktionærbeskatning. Ved beskatning efter § 2 opgøres gevinster

og tab efter forslaget altid efter den såkaldte aktie-for-aktie metode, som

det hidtil har været tilfældet for mindretalsaktionærer.

Til nr. 5.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a om aktier i visse udenlandske

investeringsselskaber har hidtil i visse situationer kunnet omgås ved at

indskyde et dansk moderselskab mellem den skattepligtige person i Danmark og

det lavtbeskattede investeringsselskab. Hvis moderselskabet efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat kan modtage udbytter fra

datterselskabet uden beskatning, er der mulighed for uden beskatning at

akkumulere de indtjente midler i det danske moderselskab. Ved likvidation af

det danske moderselskab har midlerne hidtil skattefrit kunnet tilfalde de

danske aktionærer på grund af den hidtil gældende 3-års regel i

aktieavancebeskatningsloven.

Ved det foreslåede nye stk. 2 i § 2 a udvides bestemmelsen til også at

omfatte fortjeneste på aktier i moderselskabet i ovenstående eksempel.

For det andet ændres § 2 a, stk. 1, så der ikke er tvivl om, at § 2 a også

omfatter aktier i selskaber, som er indregistrerede her i landet, men hvor en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt beskatningsretten til selskabets

indkomst.

Endelig ændres opgørelsesreglerne, så fortjeneste og tab på aktier efter §

2 a i alle tilfælde skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Gennemsnitsmetoden har hidtil alene skullet anvendes af hovedaktionærer.

Metoden giver imidlertid den mest korrekte opgørelse, og der findes ikke i

forbindelse med aktier i skattelyselskaber at være særlig grund til at

anvende den enklere aktie-for-aktie metode.

Til nr. 6.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af den

særlige hovedaktionærbeskatning.

Til nr. 7.

De gældende regler for beskatning ved afståelse af aktier tre år eller

mere efter erhvervelsen foreslås ændret, så beskatningen af aktieavancer for

personer følger den gældende beskatning af udbytteindkomst, som er indført i

1991.

Dette indebærer efter det foreslåede § 4, stk. 1, i

aktieavancebeskatningsloven, at gevinster som udgangspunkt bliver

skattepligtige, og at den gældende sondring mellem hovedaktionærer og

mindretalsaktionærer afskaffes.

Som en undtagelse af væsentlig praktisk betydning foreslås, at personer,

hvis samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i

aktuel kursværdi, ikke beskattes ved afståelse af aktier fra beholdningen,

jf. det foreslåede § 4, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven. Beløbsgrænsen

gælder ægtefællers samlede beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet er i

1993-niveau og foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. I den

foreslåede lovtekst er angivet 83.300 kr., hvilket efter regulering giver

100.000 kr. for 1993. Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af

børsnoterede aktier, hvad enten den pågældende har haft aktierne kortere

eller længere end tre år.

Skattefriheden bestemmes af, om beholdningen af børsnoterede aktier inden

for de seneste tre år før afståelsen har oversteget 100.000 kr. Beholdningens

kursværdi opgøres ved hvert indkomstårs udløb, ved hver aktieerhvervelse og

ved hver aktieafståelse.

Børsnoterede aktier defineres i loven som de aktier,

investeringsforeninger i henhold til lov om investeringsforeninger § 20, stk.

1, har adgang til at placere deres formue i.

Det vil for det første sige aktier, der er optaget til offentlig notering

på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt

anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt

fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af De

Europæiske Fællesskaber, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af

Finanstilsynet.

For det andet omfattes tillige nyemitterede aktier, når der i

emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring

om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et marked som før

nævnt, og der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et

år fra emissionen.

Efter det foreslåede § 4, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan tab

ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste ville

have været skattepligtig, modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af

børsnoterede aktier tre år eller mere efter erhvervelsen. Modregningsadgangen

følger de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 om modregning af

tab ved afståelse af aktier mindre end tre år efter erhvervelsen. Det vil

sige, at tab kan modregnes i indkomstårets gevinster på børsnoterede aktier,

som afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. Overskydende tab kan

herefter fremføres til modregning i tilsvarende gevinster i de fem

efterfølgende indkomstår. Alternativt kan et overskydende tab overføres til

modregning i en ægtefælles gevinster, og eventuelt tilsvarende fremføres til

modregning i ægtefællens gevinster inden for de fem efterfølgende indkomstår.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan efter det foreslåede § 4, stk.

4, i aktieavancebeskatningsloven fradrages i anden indkomst.

Denne fradragsadgang indtræder dog ikke i tilfælde, hvor den

skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000

kr., og en aktie f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen overgår fra

børsnoteret til unoteret. I et sådant tilfælde, hvor en afståelse af aktien

ville have været uden skattemæssige konsekvenser, opnår den skattepligtige

ikke fradragsret for tab som følge af overgangen fra børsnoteret til

unoteret. Dette følger af det foreslåede § 4, stk. 5.

Hovedparten af personaktionærerne kan antages permanent at ligge over

eller under beløbsgrænsen på 100.000 kr.

Det store flertal, som permanent ligger under grænsen, vil aldrig skulle

opgøre fortjeneste eller tab ved deres afståelser af børsnoterede aktier

efter tre års besiddelse og skal efter de tre år ikke kunne gøre rede for

anskaffelsessummer m.v.

Aktionærer, som permanent ligger over grænsen, vil blive beskattet af

gevinster og vil kunne modregne tab og skal derfor kunne gøre rede for

aktiernes anskaffelsessummer.

For et begrænset mindretal af personaktionærerne vil det forekomme, at en

beholdning af børsnoterede aktier passerer grænsen på 100.000 kr., ligesom

det kan forekomme, at en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret eller

omvendt.

Falder en beholdnings kursværdi, hvad enten dette skyldes kursfald,

frasalg af aktier eller aktiers overgang fra børsnoterede til unoterede, så

beholdningen kommer under grænsen på 100.000 kr., vil fremtidige salg være

skattefri, når beholdningen i tre år har ligget under beløbsgrænsen, og

aktionæren skal ikke længere kunne gøre rede for aktiernes

anskaffelsessummer. Tab vil ikke kunne modregnes i andre gevinster, når

beholdningen i tre år ikke har oversteget 100.000 kr.

Stiger en beholdnings kursværdi, så beholdningen kommer over grænsen på

100.000 kr., hvad enten dette skyldes kursstigninger, yderligere aktiekøb

eller aktiers overgang fra unoterede til børsnoterede, vil aktionæren skulle

beskattes af fremtidige gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre

gevinster.

For selskaber m.v. sker der efter forslaget som efter gældende regler

ingen beskatning ved afståelse af aktier tre år eller mere efter

erhvervelsen, og tab kan ikke fradrages eller modregnes i andre gevinster.

Dette gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., samt skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Der henvises til det foreslåede § 4, stk. 6.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og har hidtil formelt været

omfattet af hovedaktionærreglerne, og ikke formelt under alle omstændigheder

været skattefri ved aktieafståelser efter tre års besiddelse. Som en

konsekvens af, at hovedaktionærbeskatningen afskaffes, medtages akkumulerende

investeringsforeninger i kredsen af selskaber m.v., som ikke beskattes og

ikke har fradragsret ved afståelse af aktier efter tre års besiddelse eller

mere.

Hvad angår aktieavancer hos udloddende investeringsforeninger henvises til

lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 8 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at fortjeneste på aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter lovforslagets § 1, nr.

6, altid skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Til nr. 10.

Efter forslaget skal skattepligtige gevinster og fradrags- eller

modregningsberettigede tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter

erhvervelsen opgøres efter de regler, som hidtil har været anvendt af

hovedaktionærer og næringsskattepligtige. Det vil først og fremmest sige, at

fortjeneste og tab opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Gennemsnitsmetoden giver den mest korrekte opgørelse og udelukker muligheden

for at opnå skattetekniske tab i forbindelse med fondsaktieudstedelse.

Flertallet af personaktionærer, som alene har børsnoterede aktier med en

aktuel kursværdi, som ikke overstiger 100.000 kr., berøres ikke af

lovforslaget. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års

ejertid, fortsat opgøres efter aktie-for-aktie metoden i

aktieavancebeskatningslovens § 5. Det samme gælder fortsat ved selskabers

aktieafståelser inden tre års ejertid.

For unoterede aktier samt for børsnoterede aktier i beholdninger over den

skattefri bundgrænse opgøres fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års

ejertid efter aktie-for-aktie metoden og efter tre år efter

gennemsnitsmetoden. Ved opgørelse efter gennemsnitsmetoden tages alene hensyn

til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for

afståelsen.

Til nr. 11.

Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen har hidtil været

nødvendig i tilfælde, hvor gennemsnitsmetoden anvendes både for aktier under

tre år og over tre år, mens fortjeneste og tab for førstnævnte aktier

behandles som kapitalindkomst og for sidstnævnte som særlig indkomst. Efter

forslaget behandles avancen altid som kapitalindkomst, i de tilfælde hvor

gennemsnitsmetoden kan finde anvendelse både for aktier under tre år og over

tre år. Det gælder alene avancer efter § 2 a og § 2 c. Bestemmelsen er

følgelig overflødig.

Til nr. 12 og 14.

Der er tale om redaktionelle ændringer, idet bestemmelserne er overført

til lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Til nr. 13.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15.

Hvis kursværdien af en beholdning af børsnoterede aktier stiger, så

værdien passerer beløbsgrænsen på 100.000 kr., vil aktionæren ved fremtidige

aktieafståelser skulle beskattes af gevinster, ligesom tab vil kunne

modregnes i andre gevinster.

Principielt kendes anskaffelsessummen ikke for de børsnoterede aktier, som

aktionæren har ejet i tre år eller mere på det tidspunkt, hvor beholdningens

kursværdi passerer over 100.000 kr., idet aktionærer med mindre beholdninger

af børsnoterede aktier ikke skal opgøre gevinster og gøre rede for

anskaffelsessummer.

Af denne praktiske årsag samt med henblik på at sikre, at den

skattepligtige ikke beskattes af den del af en fortjeneste, som vedrører

perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under 100.000 kr., gives den

skattepligtige adgang til at anvende aktiernes kursværdi på det tidspunkt,

hvor beholdningen opgøres til mere end 100.000 kr., i stedet for den faktiske

anskaffelsessum. Bestemmelsen indsættes som § 7, stk. 1, i

aktieavancebeskatningsloven.

Tilsvarende får den skattepligtige ikke modregningsadgang for tab, for så

vidt angår den del af tabet, som vedrører perioden, hvor beholdningens

kursværdi lå under 100.000 kr.

Principielt opgøres kursværdien af den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier ved hvert indkomstårs udløb, umiddelbart før hver

aktieafståelse og umiddelbart efter hver aktieerhvervelse. Udviser en

opgørelse på eet af disse tidspunkter en beholdning, som overstiger 100.000

kr., mens beholdningen på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter

ikke oversteg 100.000 kr., anvendes aktiernes kursværdi på førstnævnte

tidspunkt i stedet for de faktiske anskaffelsessummer (indgangsværdier).

Herved sikres dels en rimelig enkel ordning for det fåtal af aktionærer,

som i praksis vil blive berørt af bestemmelsen, dels en rimelig tidsmæssig

sammenhæng mellem fastsættelsen af aktiernes aktuelle kurser som

indgangsværdier og det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen på 100.000 kr.

overskrides.

Tilsvarende gælder, hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret,

f.eks. ved en suspendering fra børsnoteringen. Har aktien været ejet i tre år

eller mere, og overstiger den skattepligtiges beholdning af børsnoterede

aktier før overgangen ikke 100.000 kr., indebærer dette en overgang fra

skattefrihed til beskatning af en fremtidig fortjeneste.

Også i dette tilfælde beskattes aktionæren efter forslaget ikke af den del

af en fortjeneste, som vedrører perioden før aktiens overgang fra børsnoteret

til unoteret. Dette sikres efter det foreslåede § 7, stk. 2, i

aktieavancebeskatningsloven ved, at aktien i forbindelse med en senere

afståelse anses for anskaffet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor

aktien overgik til unoteret.

Hvis aktien omvendt i forbindelse med en børsintroduktion eller ophævelse

af en suspendering fra børsnoteringen overgår fra unoteret til børsnoteret,

kan aktien eventuelt gå ind i en beholdning af børsnoterede aktier, som ikke

overstiger 100.000 kr. Hvis aktien er erhvervet tre år eller mere forinden,

vil en fortjeneste ved en senere afståelse være skattefri, og et tab vil ikke

kunne fradrages. Aktionæren skal derfor ikke længere kunne gøre rede for

anskaffelsessummen.

Til nr. 16-17.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af, at

hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til

personskattelovens § 19 a.

Til nr. 18.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede

overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til nr. 19.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den

særlige hovedaktionærbeskatning, herunder 5-årsreglen.

Til nr. 20.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den

særlige hovedaktionærbeskatning, herunder reglen om skattefrihed ved

afståelse af under 1 pct. af aktiekapitalen.

Til nr. 21.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 22.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede

overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til nr. 23.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 13.

Til § 2

Til nr. 1, 6, 10, og 13.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget om at samle

aktieudbytter og aktieavancer under fællesbetegnelsen aktieindkomst.

Til nr. 2.

Ved den foreslåede ændring bliver fortjeneste og tab ved afståelse af

aktier tre år eller mere efter erhvervelsen kapitalindkomst, i de tilfælde

hvor indkomsten ikke bliver aktieindkomst. Dette vil først og fremmest gælde

ved afståelse af medlemsbeviser i udloddende investeringsforeninger.

Til nr. 3.

Ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger inden tre år,

efter at indskuddet er foretaget, beskattes fortjeneste og tab, som ikke

løbende er blevet beskattet. Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning

også tre år eller mere, efter at indskuddet er foretaget, beskattes, og at

beløbet, uanset hvornår hævningen foretages, beskattes som kapitalindkomst.

Til nr. 4.

Efter den gældende § 4, stk. 4, i personskatteloven er udlodninger,

efterbetalinger m.v. fra andelsforeninger m.v. som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a personlig indkomst. Ligningslovens § 16 B

indebærer, at afståelsessummer i forbindelse med afståelse af aktier,

medlemsbeviser m.v. til det udstedende selskab m.v. behandles som

udbytteudlodning. Sådanne afståelsessummer er imidlertid ikke hidtil blevet

behandlet som personlig indkomst men som kapitalindkomst. Dette forhold

rettes nu, så afståelsessummer i de omhandlede situationer fuldt ud behandles

på samme vis som udbytte.

Til nr. 5.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring,

beskattes fuldt ud som almindelig indkomst og for personer som personlig

indkomst. Dette er i overensstemmelse med et grundprincip, at indkomst ved

næringsvirksomhed fuldt ud beskattes. Udbytte af næringsaktier bør beskattes

tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempelige beskatning af

udbytte af næringsaktier ophæves. Efter gældende regler beskattes udbytte

også af næringsaktier alene som udbytteindkomst, forudsat betingelserne for

beskatning som udbytteindkomst i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 7.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos

medlemmerne efter gældende regler som udbytteindkomst for den dels

vedkommende, som kan henføres til foreningens indtægt ved udbytte fra

selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2.

Som konsekvens af, at fortjenester ved afståelse af aktier efter tre år

eller mere efter lovforslaget som hovedregel bliver aktieindkomst, foreslås,

at også den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, som

kan henføres til foreningens indtægt ved afståelse af aktier efter tre år

eller mere som hovedregel beskattes som aktieindkomst hos medlemmerne.

Til nr. 8, 11, 12 og 14.

Ved forslaget bliver skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab

ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen som hovedregel

aktieindkomst.

Efter bestemmelserne integreres beskatningen af gevinster på aktier fuldt

ud i den gældende beskatningsordning for udbytter. Det vil herefter være uden

betydning for den samlede beskatningsprocent, om indkomst optjent i selskabet

overføres til aktionæren i form af udbytte eller ved salg af aktierne.

Forslaget medfører, at summen af udbytter og aktiegevinster op til 31.700

kr. (1993) beskattes med 30 pct., mens det overskydende beløb beskattes med

45 pct. Skatten af de første 31.700 kr. er endelig og svarer til den

kildeskat, der efter kildeskatteloven skal indeholdes af de udloddende

selskaber. At skatten er endelig betyder, at skatteværdien af f.eks

renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes

i skatten. Reglerne sikrer, at personer, der kun har udbytter fra danske

selskaber på mindre end 31.700 kr., eller som sælger af en beholdning af

børsnoterede aktier på mindre end 100.000 kr. (1993), ikke behøver at

selvangive deres afkast af aktierne.

Såfremt den skattepligtige har aktieavancer, der indgår i aktieindkomsten

(ved salg fra børsnoterede beholdninger over 100.000 kr. eller ved salg af

unoterede aktier m.v.), skal disse under alle omstændigheder selvangives,

fordi der ikke kan indeholdes udbytteskat i avancer. Overstiger summen af

udbytter og avancer, der indgår i aktieindkomsten, 31.700 kr., skal den

skattepligtige endvidere selvangive det overskydende beløb til brug for

beregningen af 45 pct.-skatten.

Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af aktier

modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Såfremt den

skattepligtige afstår aktier med tab, skal det derfor sikres, at indeholdt

udbytteskat af det udbytte, hvori tabet skal modregnes, refunderes til den

skattepligtige. Det foreslås derfor, at såfremt den indeholdte kildeskat på

30 pct. af udbytterne overstiger 30 pct. af den samlede aktieindkomst,

modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges slutskat på linie med

alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ,

modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af

salg af unoterede aktier, der har været ejet i mere end tre år. Det skyldes,

at fradragsberettigede tab på børsnoterede aktier kun kan modregnes i

gevinster på børsnoterede aktier. Når den skattepligtige har tab på unoterede

aktier, der er ældre end tre år, skal alt udbytte selvangives, for at der kan

opnås refusion af den indeholdte udbytteskat.

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af

beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der

overstiger 31.700 kr. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges

øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i

skatterne for de fem efterfølgende indkomstår.

Er den skattepligtige gift og samlevende ved indkomstårets udløb, beregnes

negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger 63.400 kr. og med 45

pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles beløbet på 63.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages

i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i

senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.

På samme måde som for personer skal skattepligtige dødsboer have adgang

til at modregne skatteværdien af negativ aktieindkomst i skatten af anden

indkomst. Beskatningsordningen for dødsboer er dog udformet på den måde, at

75 pct. af udbytter over 31.700 kr. medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For at opnå symmetri mellem beskatning af positiv og

negativ aktieindkomst for skattepligtige dødsboer foreslås, at 60 pct. af

negativ aktieindkomst under 31.700 kr. og 75 pct. af negativ aktieindkomst

over 31.700 kr. kan fradrages ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige

indkomst. I øvrigt gælder de samme regler som for personer.

Til nr. 9.

Udbytter og fortjenester vedrørende aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i visse udenlandske

investeringsselskaber m.v.) samt fortjenester og tab vedrørende aktier i

foreninger m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, (bl.a. udloddende investeringsforeninger) bliver efter forslaget

kapitalindkomst. Den typisk lempeligere beskatning som udbytteindkomst bygger

på en forudsætning om en forudgående beskatning i selskabet. Denne

forudsætning er ikke opfyldt i disse tilfælde.

Til nr. 15.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den

særlige hovedaktionærbeskatning. Der foreslås ingen ændringer i afgrænsningen

af den personkreds, der skal være berettiget til nedslag i formueskatten. Det

hovedaktionærbegreb, der foreslås indført i personskattelovens § 19 a, svarer

således ganske til det hidtidige hovedaktionærbegreb i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og § 8, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at

hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til

personskattelovens § 19 a.

Til nr. 2-5.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, (holdingreglerne) foreslås ophævet.

Holdingreglerne indebærer beskatning af afståelsessummer for aktier i

tilfælde, hvor afståelsessummen reelt, omend ikke formelt, har karakter af en

udbytteudlodning. Holdingreglerne har til formål at beskatte konverteringer

af udbytte til ubeskattet eller lempeligere beskattet aktieavance for dermed

at hindre, at udbyttebeskatningen undermineres af en lempeligere

aktieavancebeskatning.

Med lovforslagets opstramninger af aktieavancebeskatningsloven bliver

holdingreglerne overflødige.

Til § 4

Til nr. 1 og 2.

Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser

for medlemmernes indskud. Disse foreninger kan opdeles i akkumulerende og

udloddende investeringsforeninger.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter de samme regler som for

aktieselskaber.

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser (certifikater)

for medlemmernes indskud, og som desuden opfylder betingelsen om, at

foreningen ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse

af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret

indtjente renter, udbytter og visse gevinster, fortjenester og tab, beskattes

som udloddende investeringsforeninger.

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a

fastslår, hvilke beløb en udloddende investeringsforening skal udlodde. Hvis

foreningen ikke udlodder disse beløb bliver foreningen i stedet beskattet som

en akkumulerende investeringsforening.

Udloddende investeringsforeninger er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter kun indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed.

De udloddende investeringsforeninger anses ikke for skattepligtige af

aktieavancer, udbytter, renter og kursgevinster, og de er derfor i realiteten

skattefrie. Skattefriheden for de udloddende investeringsforeninger modsvares

af, at medlemmerne er skattepligtige af de udloddede renter, udbytter,

aktieavancer og kursgevinster.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af certifikaterne eller ved

likvidation af foreningen beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

De udloddende investeringsforeninger skal udlodde realiserede

kursgevinster men ikke urealiserede kursgevinster. Som

følge heraf kan udlodningspligten i § 1, stk. 1, nr. 5 a, i

selskabsskatteloven omgås ved, at en udloddende investeringsforening

investerer i uforrentede stående obligationer, der ikke giver noget løbende

afkast, men indfries fuldt ud efter tre år i det år, hvor foreningen opløses.

Det indebærer, at investeringsforeningen ikke udlodder nogen indtægt af

obligationerne før det år, hvori obligationerne indfries, og foreningen

opløses. Medlemmerne bliver dermed kun beskattet af kursgevinsten på

obligationerne i det omfang, de beskattes af fortjeneste, når foreningen

opløses og certifikaterne afstås.

Med de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 4 vil

kursgevinsten kunne udloddes som skattefri likvidationsgevinst til

certifikatejere, der har børsnoterede certifikater med en aktuel kursværdi på

indtil 100.000 kr. (1993-niveau). Herudover vil fortjenesten blive beskattet

som kapitalindkomst.

Hertil kommer, at udskydelse af beskatningen indtil obligationerne

indfries, også medfører en rentegevinst for certifikatejerne.

Det foreslås derfor, at det bliver en betingelse for beskatning som

udloddende investeringsforening, at foreningen udlodder såvel realiserede som

urealiserede kursgevinster og tab som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7

og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta,

gevinst ved afståelse af visse fordringer, der ikke opfylder

mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), og gevinst og tab på

terminskontrakter m.v.

De urealiserede gevinster og tab opgøres som forskellen mellem

fordringernes kursværdi ved indkomstårets slutning og fordringernes kursværdi

ved indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er erhvervet i

indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for kursværdien ved

indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er afstået i indkomstårets løb,

træder afståelsessummen i stedet for kursværdien ved indkomstårets slutning.

Ved den første opgørelse af urealiserede gevinster efter denne lov

anvendes dog anskaffelsessummerne i stedet for kursværdierne ved

indkomstårets begyndelse.

Efter de gældende regler skal fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningsloven udloddes til medlemmerne. Som konsekvens af de

foreslåede ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid skal disse beløb også

udloddes til medlemmerne.

Til nr. 3 og 6.

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget i § 3 om

ophævelse af ligningslovens § 16 B, stk. 2-5.

Til nr. 4.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at

hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til

personskattelovens § 19 a.

Til nr. 5.

Efter gældende regler medregner selskaber, som ikke har den fornødne

ejerandel (ikke er moderselskaber) til at modtage datterselskabsudbytter

skattefrit, kun 66 pct. af modtaget udbytte fra danske aktieselskaber ved

indkomstopgørelsen. Derved opnår selskaber en lempelse i beskatningen af

aktieudbytte, som svarer til den lempelse, personer opnår, når udbyttet

beskattes som aktieindkomst (udbytteindkomst efter de hidtidige regler).

Selskaber, som driver næring ved køb og salg af aktier, er imidlertid også

omfattet af denne lempelige regel for deres næringsaktier. Fortjeneste og tab

ved afståelse af næringsaktier er derimod altid fuldt skattepligtige

henholdsvis fradragsberettigede. Det sidste er i overensstemmelse med det

grundprincip, at indkomst ved næringsvirksomhed fuldt ud beskattes, hvorimod

det første fraviger princippet.

Den lempelige beskatning af udbytter har nødvendiggjort en særlig

værnsregel i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, så der ved tabsfradrag

tages højde for, at udbytter kun for 66 pct.'s vedkommende har været

skattepligtige. Denne værnsregel har vist sig uhyre vanskelig at praktisere

tilfredsstillende for pengeinstitutters næringsaktier, idet pengeinstitutter

ofte opgør aktieavancer efter et lagerprincip.

Det foreslås på denne baggrund i forbindelse med ændringen af

aktieavancebeskatningen at ophæve 66 pct.s'reglen for næringsaktier.

For personer, som er næringsdrivende i aktier, foreslås udbytter i § 2

tilsvarende beskattet som personlig indkomst.

Til nr. 7.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at fortjeneste på

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter forslaget altid

opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Til § 5

Der er tale om en ændring af fondsbeskatningsloven, som svarer til

ændringen i § 4, nr. 5, af selskabsskatteloven. Der henvises til

bemærkningerne hertil.

Til § 6

Der er alene tale om redaktionelle ændringer som følge af den ændrede

aktieavancebeskatning.

Til § 7

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at

hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til

personskattelovens § 19 a.

Til § 8

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 9

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af hovedaktionærbeskatningen.

Hidtil har adgangen til skattefri omdannelse af en personligt ejet

virksomhed til et selskab været betinget af, at alle omdannerne bliver

hovedaktionærer i selskabet. Kun derved er den ved omdannelsen udskudte

beskatning efter de hidtidige aktieavancebeskatningsregler kommet til

beskatning ved afståelse af de aktier eller anparter, der er modtaget som led

i omdannelsen.

Efter lovforslaget vil kun mindre beholdninger af børsnoterede aktier

kunne afstås skattefrit efter tre års ejertid, og det er derfor ikke længere

nødvendigt at stille krav om, at omdannerne ved omdannelsen opnår en vis

ejerandel i selskabet.

Til § 10

Til nr. 1 og 2.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, beskattes fortjeneste

ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder under visse nærmere

bestemte betingelser ikke, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig

for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori

denne har ejet ejendommen.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, medregnes fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer,

der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere

end 2 beboelseslejligheder, under tilsvarende omstændigheder ikke ved

indkomstopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, kun

fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den

af sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.

Dette indebærer, at fortjeneste på andele i en andelsboligforening m.v.,

hvor en del af ejendommen er udlejet, ikke er skattefri, for så vidt angår

den del af fortjenesten, som vedrører det udlejede. Denne del af fortjenesten

på andelsbeviset m.v. behandles efter aktieavancebeskatningsloven.

Efter de hidtil gældende regler for aktieavancebeskatning har også den del

af fortjenesten, som vedrører det udlejede, været skattefri, når

andelsbeviset m.v. først blev afstået tre år efter erhvervelsen, og sælgeren

ikke kunne anses for hovedaktionær i andelsboligforeningen m.v.

Med de foreslåede regler for aktieavancebeskatning ville der imidlertid

som udgangspunkt skulle ske beskatning af den omhandlede del af fortjenesten.

Det findes imidlertid rimeligt og hensigtsmæssigt at lade den skattefrihed,

som gælder for ejere af en- og tofamilieshuse, gælde fuldt ud også for

andelshavere i andelsboligforeninger og aktionærer i aktieboligselskaber.

I andelsboligforeninger vil lejeindtægten fra udlejede lejligheder ofte

ligge under andelshavernes betaling af boligafgift (husleje) til foreningen.

En eventuel fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, vil ofte skyldes

andelshavernes egen betaling af boligafgift og ikke lejeindtægterne. For ikke

i disse tilfælde at beskatte en fortjeneste, som hidrører fra medlemmernes

egne indbetalinger, foreslås det i § 10, nr. 2, at ophæve

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, således at skattefriheden ved

afståelse af andelsbeviser m.v. også gælder den del af andelsbeviset, som

ikke svarer til sælgerens beboelseslejlighed.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor lejeindtægten ikke ligger på et lavt

niveau som ovenfor beskrevet, men er af en sådan størrelse, at foreningen har

overskud på udlejningen, beskattes foreningen af dette overskud.

Aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på fortjeneste og tab ved

afståelse af de af loven omfattede værdipapirer samt ved udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, som er en undtagelse til

aktieavancebeskatningsloven, har derimod alene virkning ved afhændelse eller

afståelse af andelsbeviser m.v. men ikke ved udlodning af

likvidationsprovenu. Dette forhold kom tydeligere frem i lovteksten, da

fritagelsesbestemmelsen tidligere fandtes i lov om særlig indkomstskat m.v. §

2 A, stk. 5, men anses fortsat for at være gældende. Da der ikke er særlige

grunde til at behandle fortjeneste og tab, som fremkommer ved foreningens

opløsning, anderledes end fortjeneste og tab, som fremkommer ved salg af et

andelsbevis, foreslås anvendelsesområdet for ejendomsavancebeskatningsloven

udvidet i overensstemmelse hermed.

Til § 11

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til § 12

Til nr. 1 og 2.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring,

beskattes fuldt ud som almindelig indkomst. Udbytte af næringsaktier bør

beskattes tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempeligere

beskatning af næringsudbytter ophæves.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 13

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab ved afståelse af

aktier tre år eller mere efter erhvervelsen indgår efter gældende regler i

særlig indkomst.

Det foreslås, at sådanne fortjenester og tab i stedet indgår i den

almindelig indkomst.

Til § 14

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at aktieavancer efter

forslaget ikke længere beskattes som særlig indkomst.

Til nr. 2-4.

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til § 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 16

Til nr. 1.

Medlemmer af en kontoførende investeringsforening er direkte

skattepligtige af foreningens indtægter. Den kontoførende forening er alene

administrator af medlemmernes formue og er ikke selvstændig skattesubjekt.

Der er i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger fastsat

regler om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Medlemmerne skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

medregne deres andel af indtjente renter, udbytter og visse gevinster,

fortjenester og tab.

Medlemmerne skal endvidere medregne såvel realiserede som urealiserede

fortjenester eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i

foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og

lignende værdipapirer. De nævnte fortjenester eller tab skal dog først

medregnes for det indkomstår, hvor medlemmet hæver af sit indestående i

foreningen, og kun i det omfang, de vedrører den del af det indskud, der

hæves. Fortjenesten eller tabet medregnes ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i foreningen, før der

er forløbet tre år regnet fra indskuddets foretagelse, skal fortjeneste og

tab fuldt ud medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst.

For så vidt angår tab finder aktieavancebeskatningslovens regler om tab ved

afståelse inden for tre år efter erhvervelsen tilsvarende anvendelse.

Ved hævning 3 år eller mere efter indskuddets foretagelse er en

fortjeneste skattefri og et tab ikke fradragsberettiget.

Loven indeholder en værnsregel for indskud foretaget for lånte midler.

Det foreslås i lighed med forslaget under § 4, nr. 1, om beskatning af

udloddende investeringsforeninger, at der løbende sker beskatning hos

medlemmerne af såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab som

omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst

og tab på fordringer i fremmed valuta, gevinst ved afståelse af visse

fordringer, der ikke opfylder kravet om mindsterente og gevinst og tab på

terminskontrakter m.v.

De urealiserede gevinster og tab opgøres som nævnt i bemærkningerne til §

4, nr. 1.

Til nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede regler i

aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af fortjeneste ved afståelse

af aktier efter 3 års ejertid.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 186 af 14.

april 1993.

Til nr. 4.

Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der

er forløbet tre år eller mere fra indskuddets foretagelse, skal medregnes ved

opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. Selskaber m.v.,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-5b

og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven skal fortsat være skattefri

af fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre

år eller mere fra indskuddets foretagelse.

På den måde ligestilles de kontoførende investeringsforeninger med de

udloddende investeringsforeninger, hvor der er en vis løbende beskatning af

udlodninger og en efterfølgende beskatning ved afståelse af certifikaterne.

Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning af indskud altid skal

beskattes som kapitalindkomst, jf. bemærkningerne til § 2.

Til § 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede overførsel

af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.

Til § 18

Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 gennemførtes et indgreb mod den dengang

omfattende skattearbitrage ved erhvervelse af blåstemplede obligationer m.v.

for lånte midler. Ved loven indførtes således bl.a. kursgevinstlovens § 7 A

og § 3, stk. 5 - 8, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger.

Lovindgrebet har midlertidig virkning. De nævnte bestemmelser har således

alene virkning for fordringer, som erhverves senest den 31. december 1993, og

for indskud i kontoførende investeringsforeninger, som foretages senest samme

dato.

Efter forslaget ophæves den tidsmæssige begrænsning for anvendelse af de

nævnte lovbestemmelser.

Den samtidigt indførte tilsvarende bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 2 c forlænges ikke, da bestemmelsen ved

lovforslaget bliver overflødig.

Til § 19

Til stk. 1-2.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, og at loven generelt har virkning fra og med den 19. maj 1993.

Ændringerne i skattekontrolloven har dog først virkning fra og med

indkomståret 1994.

Til stk. 3.

Lovens § 1 har virkning for afståelse af aktier, som finder sted den 19.

maj 1993 eller senere.

Skattepligtige, som var mindretalsaktionærer indtil den 19. maj 1993, og

som ikke ville være blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2

a-3 ved en afståelse den 18. maj 1993, kan efter § 19, stk. 3, med henblik på

opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse anvende aktiens

handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller

over tre år. I førstnævnte tilfælde gælder adgangen til at anvende

handelsværdien den 19. maj 1993 dog kun, hvis aktien afstås tre år eller mere

efter erhvervelsen.

Herved sikres, at der for mindretalsaktier, som hidtil har kunnet afstås

uden beskatning af gevinster og uden fradragsret for tab, alene sker

beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993.

Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende anvendes

aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Hvis

den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at

aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund. Muligheden for at

opnå en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, efter lov om bindende

forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., står i denne forbindelse åben.

Når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 som ovenfor omtalt

friholdes for beskatning, ville det ikke være rimeligt, hvis den

skattepligtige kunne opnå fradrag for tab vedrørende perioden før den 19. maj

1993. Et tab i forbindelse med en senere aktieafståelse, som fradrages eller

modregnes i andre gevinster, kan derfor ikke overstige forskellen mellem

aktiens handelsværdi den 19. maj 1993 og afståelsessummen.

Til stk. 4.

Der foreslås i § 19, stk. 4, en særlig lempelig overgangsregel for

medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter

ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993.

Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier.

Det foreslås for sådanne aktier, at fortjenester og tab vedrørende

perioden frem til båndlæggelsens ophør behandles som hidtil. Det vil sige, at

fortjenester ikke beskattes, og tab ikke kan fradrages eller modregnes i

andre fortjenester, når afståelse finder sted tre år eller mere efter

erhvervelsen.

Dette sikres ved, at den skattepligtige med henblik på opgørelse af

fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan anvende aktiens

handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for den faktiske

anskaffelsessum. Også her gælder den ovenfor omtalte regel, hvorefter et tab,

som fradrages eller modregnes i andre gevinster, ikke kan overstige

forskellen mellem aktiens handelsværdi ved båndlæggelsens ophør og

afståelsesummen.

Hvis aktierne afstås inden båndlæggelsens udløb, hvilket f.eks. kan ske

ved tvangsindløsning efter aktie- eller anpartsselskabslovens bestemmelser,

men tre år eller mere efter erhvervelsen, sker der ingen beskatning af en

fortjeneste, ligesom et tab ikke kan fradrages eller modregnes i andre

gevinster.

Sker afståelsen mindre end tre år efter erhvervelsen omfattes afståelsen

af de efter lovforslaget uændrede regler for aktieafståelser mindre end tre

år efter erhvervelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2. Det vil sige, at

gevinster beskattes, og tab kan modregnes i tilsvarende gevinster.

Når handelsværdien på et fremtidigt tidspunkt anvendes som anskaffelsessum

for medarbejderaktier, må aktierne nødvendigvis anses for en særlig

aktieklasse ved anvendelse af gennemsnitsmetode og first-in-first out

princippet. Hvis den skattepligtige både har båndlagte medarbejderaktier og

frie aktier i samme selskab, skal der ved en afståelse af en del af aktierne

foretages en fordeling af anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen

mellem de afståede aktier og de i behold værende aktier. En sådan fordeling

er naturligvis ikke mulig, når anskaffelsessummen endnu ikke kendes for

medarbejderaktierne. Medarbejderaktier anses derfor for en særlig

aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør.

Til stk. 5-6.

Ved forslagets § 19, stk. 5 og 6, overføres den gældende § 6, stk. 4-5 og

7, i aktieavancebeskatningsloven til lovens ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser. Der er tale om overgangsbestemmelser, som knytter sig

til den hovedaktionærbeskatning, som foreslås ophævet.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig

eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige

indkomst«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes

ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter

reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af

tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.

- - -

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end

tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1.«.

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af

aktier« til: »efter stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig

efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse

af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger

mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede

fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i

de 5 efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun

overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i

nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.

Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det

overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udgang, jf. Kildeskattelovens § 4. Tabet kan

ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles

fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis

tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved

afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige,

som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og

tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2

og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.

5. § 2 a affattes således:

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt

omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og

2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4

ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber

m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1

opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den

i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4

ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

6. § 2 c, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.

1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den

kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.

§ 2 c. - - -

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1

opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den

i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.

7. § 4 affattes således:

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om

investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992.

Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den

skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de

seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier

af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende

indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,

medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de

tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der

ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,

hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den

skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller

tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og

stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse

på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab

på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter kursgevinstloven.«.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der

ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de

tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige

særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig.

Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den

skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

finder beskatning efter stk. 1, 1. pkt., tillige sted, såfremt den

skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for

aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende

indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den

skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning,

hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele

det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om

ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier

med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen

i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et

selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi,

medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med ægte slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til den

i 1. pkt. nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i

1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes

dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v.,

hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende

indflydelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger

tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne kan i de tilfælde, hvor en

fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved

opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår.

Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til

den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5

b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke

anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst

eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 2, eller § 7, stk.

7.

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:

»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de

i § 2, stk. 3, 1. pkt., § 2 a og § 2 c omhandlede tilfælde som forskellen

mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de

pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt

den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

- - -

9. § 5, stk. 6, ophæves.

§ 5. - - -

Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a,

forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct.

10. § 6, stk. 1, affattes således:

» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde

efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved

opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har

erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for afståelsen, dog 10 år, hvor aktierne hidrører fra en

omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, selv eller sammen

med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller

rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-9. Dette gælder,

hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter §§

2, 2 a og 2 c eller særlig indkomst efter § 4.

- - -

11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 6. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at

indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de

pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede

fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk. 1 og

2, og § 7, stk. 1, efter aktiernes pålydende.

- - -

12. § 6, stk. 4-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 4-5.

§ 6. - - -

Stk. 4. Var den skattepligtige den 1. juli 1981 omfattet af stk.

1, og er dette fortsat tilfældet ved den pågældendes første afståelse af

aktier efter dette tidspunkt, indgår de aktier, som den skattepligtige ejede

den 1. juli 1981, i opgørelsen af den samlede anskaffelsessum efter stk. 3

med det i § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, nævnte beløb. Er den

pågældende ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 ikke længere

omfattet af stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab efter § 5.

Stk. 5. Bliver den skattepligtige efter den 1. juli 1981 omfattet

af stk. 1, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske

anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på dette senere

tidspunkt. Den skattepligtige kan dog vælge af anvende en gennemsnitlig

anskaffelsessum for de aktier, han ejede den 1. juli 1981.

13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til §

2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den

pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.'.

§ 6. - - -

Stk. 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt har opgjort

fortjeneste eller tab efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige

afståelser anvende reglerne i stk. 3, selv om fortjeneste eller tab ved

afståelsen ikke indgår i dennes almindelige eller særlige indkomst.

- - -

14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 5-6.

§ 6. - - -

Stk. 7. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den

formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for

anskaffelsessummen, med mindre denne er højere.

- - -

15. § 7 affattes således:

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier

overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de

nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,

som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte

tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og

fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt

ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en

senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på

tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret«.

§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i

skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert

påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne udover 3 år. Ved afståelse

i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af

opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlige indkomst.

Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved

afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jf. § 4, stk. 4,

foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den

således opgjorte fortjeneste.

Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende

indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den

skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en

ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden,

ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale

fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har

opnået inden ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter

stk. 2 og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3

indkomstår har afstået aktier.

16. I § 8, stk. 1, udgår »,jf. dog stk. 2«.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne, jf. dog stk. 2.

- - -

17. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 8. - - -

Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af

aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til

aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end

1 pct. af denne.

- - -

18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor

overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, kan

parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne

aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn,

børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier

omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset

aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af

§§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold.

19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 11. - - -

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling

ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne.

Hvis overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen, og aktieposten

udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af

stemmeværdien, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling

på den måde, at der sker beskatning efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter §

4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, medmindre aktierne er omfattet af § 13. Ved

opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne

behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt,

som de blev anskaffet til af overdrageren.

- - -

20. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 i fusionsskatteloven finder anvendelse

på aktier i det modtagende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for

aktier i det indskydende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i

det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang

afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning

efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det

indskydende selskab tillige ville have udløst beskatning efter § 4.

- - -

21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres

»stk. 2« til: »stk. 1«.

§ 13. - - -

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

- - -

22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette

tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren

er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, eller hvis

aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet

virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

- - -

23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.

§ 13 a. - - -

Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give henstand med

betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til

betaling, når aktierne afstås, eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet, der

ikke er særlig indkomstskat, fragår i den slutskat, der indgår i

årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et

tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk.

1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert

kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år.

Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig

beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med

henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke

rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor

aktionæren dør, kan skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder

i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

- - -

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres

personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og

skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,

2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 2 og 4,».

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

- - -

5) Skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a og 2 c eller ligningslovens § 16 B

bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,

- - -

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.:

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog

til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal

forrentning af en indbetalt andelskapital.«.

§ 4. - - -

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes

udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital,

fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b

dog til den personlige indkomst.

- - -

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til

den personlige indkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet

mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens

samlede udlodning,».

§ 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb:

- - -

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog

kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede

indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

- - -

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4.:

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stk.:

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og

tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

§ 4 a. - - -

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten

modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det

overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele

den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2

nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30

pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der

overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges

slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i

slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med

anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i

ægtefællens slutskat.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.

§ 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb

på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat

efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger

grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes

ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.

1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

- - -

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres

»Stk. 3« til: »Stk. 4«.

§ 8 a. - - -

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift

person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at

den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved

udgangen af dødsåret.

- - -

13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted

»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men

beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er

fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der

ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og

udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende

beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter

kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

- - -

14. I § 15 , indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det

overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er

aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets

skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb,

der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger

grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses

fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3 . Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4 . Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen

af, om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.

§ 19 a. - - -

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der

ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6.

- - -

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,

stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v.« til:»efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser

og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret

til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende

værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige

almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun

kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk. 2-3,

i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

- - -

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.

§ 16 B. - - -

Stk. 2. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier m.v. som nævnt

i stk. 1 til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende

indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover (holdingselskabet) af

aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet),

medregnes afståelsessummen i overdragerens skattepligtige almindelige

indkomst. Den del af afståelsessummen, der vederlægges med aktier i

holdingselskabet, beskattes dog efter loven om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for personer,

1) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i

datterselskabet eller i holdingselskabet,

2) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med

aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet,

eller

3) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på tidspunktet for

overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber

på grundlag af aktiebesiddelse m.v. eller på grundlag af aftale, vedtægt,

fondsfundats eller lignende.

Stk. 4. Har en aktionær m.v., der er skattepligtig efter stk. 2-3,

inden for de 5 seneste forudgående indkomstår afstået aktier i

datterselskabet til holdingselskabet, medregnes afståelessummen for disse

aktier ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende

indkomstår. En eventuel beskatning efter reglerne om beskatning og

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. ophæves. Stk. 2, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun

anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme

tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Stk. 2 og 4

finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte

person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen

herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der

har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og § 13, stk.

1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for

afståelsen.

- - -

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i

1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk.

1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i

2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det

i stk. 1 nævnte selskab.«.

§ 16 B. - - -

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1, 2, 4 og 5.

Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler

som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end de i

stk. 1 og 2 nævnte selskaber.

- - -

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres

»Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.

§ 16 B. - - -

Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v.

afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet

endeligt opløses.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.

1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b , affattes således:

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F, og«.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet

hjemmehørende:

- - -

b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - F,

og

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c , affattes således:

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse,».

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet

hjemmehørende:

- - -

c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §

2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede

fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

- - -

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere

selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i

udlandet, for så vidt de

- - -

c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager

udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,

- - -

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere

selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i

udlandet, for så vidt de

- - -

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en

person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.

1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og

har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,

til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i

selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

- - -

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af

udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 13. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.

5,».

§ 27. - - -

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er

selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1,

litra c), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige

har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der

ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65,

eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2

eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er

indeholdt royaltyskat.

- - -

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6,

og«.

§ 35 K. - - -

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages

eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.

6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie

dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

- - -

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,

stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 10. - - -

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66

pct. af udbyttebeløbet.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest

ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal

foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten

påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og

dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller

dødsboer

- - -

f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til § 65 skal

foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer, omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 2,

- - -

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8

a, stk. 5.«.

§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået

hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med

hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af

fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet

af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er

anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere

er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet

af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal

fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den

længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i

det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved

opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af

ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes

indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.

Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle

efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.

- - -

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. :

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8

a, stk. 5.«.

§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende

indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem

foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i

overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i

boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan

fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.

Tidsrummet for afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til

afslutningen af boets første indkomstår anses for et indkomstår.

- - -

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt, § 32, stk. 4, 2. pkt., og §

64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

§ 31. - - -

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår

udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til

boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb

svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af

skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,

som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af anden

indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og

af formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet

har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved

udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som

skatteministeren fastsætter.

§ 32. - - -

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår

udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan

boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt

af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,

som længstlevende, afdøde og boet har betalt af anden indkomst end

udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i

de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og

kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

- - -

§ 64. - - -

Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af

udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

- - -

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til:

»§ 4,».

§ 33. - - -

Stk. 3. Ved udlæg af aktier, der ikke er omfattet af §§ 2 a, 2 b,

2 c, 3 eller § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de

værdier, der er angivet i § 10, stk. 2 og 4, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom skal

arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i

lov om beskatning ved afståelse af fast ejendom.

- - -

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:

»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven

kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,

hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre

udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes

beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000

kr.«.

§ 33 A. Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk.

1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er

udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og

arveafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne

i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens,

ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende

disse aktiver. Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages,

såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere

end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, eller udlægsmodtageren i

øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4.

- - -

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Størrelsen af disse passivposter beregnes af

skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige

fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på

skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis

dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er

opført i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten

skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst, udgør passivposten

dog kun 25 pct. af fortjenesten. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en

passivpost til en lavere procent end angivet i 1. eller 2. pkt., hvis de er

enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en

legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Ved beregningen ses der bort

fra fradrag efter § 7, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v. Skatteministeren fastsætter regler om boers

tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne.

- - -

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 43. - - -

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens

nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

- - -

i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har

været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det

er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte

eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den

udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har

ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er

en udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende

person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer

gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. I 60, stk. 1, indsættes som litra i):

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres

»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

§ 64. - - -

Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af

udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.

11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af

afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5«.

§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2,

stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 30

pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke

omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af afståelsessummer, der er

omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.

- - -

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov

nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 6 B. - - -

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og

selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere

tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

hvert selskab, eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af

aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses

bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i

forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

- - -

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992,

ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af

4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,

ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 2. - - -

Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens

regler yderligere betinget af, at alle ejerne

- - -

e) ved omdannelsen bliver omfattet af § 4 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lov nr. 295 af 10 .juni 1981.

- - -

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab

ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

§ 8. - - -

Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig

indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til

bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele

den periode, hvori denne har ejet værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til

lejligheden.

- - -

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 gælder kun fortjeneste eller tab

vedrørende den del af anparten eller værdipapiret, som svarer til den af

sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

§ 2. - - -

Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er

personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen

gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse

af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget

for pligten til at selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene

er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene

beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

- - -

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

§ 2. - - -

Stk. 7. Selvangivelsespligten omfatter ikke:

1) Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

2) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 8 D. - - -

Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af

kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, har

pligt til at oplyse selskabet om sit navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.

For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er anført i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende

anvendelse.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.

§ 5. - - -

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat

efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.

2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler. Udbytteindkomst efter

personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1,

stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige

overskud.

- - -

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme

indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:

»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.

2 og 4«.

§ 13. - - -

Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et

resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4

fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles

udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personsskattelovens § 8 a, stk. 2

og 3. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.

- - -

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.

november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:

- - -

6. Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13 a-13 c i lov om beskatning

af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig

indkomst.

- - -

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller

særlige«.

2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 11. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne

modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om

de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for

anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede

aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab

anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a, 2 b eller 2 c,

såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.

- - -

§ 15. - - -

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her

hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11

samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende

selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil kan

tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller

foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 3.

§ 15 b. - - -

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne

efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang

aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de

modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen

på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset

fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet

med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af

aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

- - -

§ 15

I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11,

stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

§ 11. - - -

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert

indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.

- - -

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af

14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:

- - -

2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F

og

- - -

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse.«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:

- - -

3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter

samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2

a.

- - -

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:

»stk. 2-12«.

§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en

investeringsforening i det i stk. 2-8 angivne omfang ved opgørelsen af deres

skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller

fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens

aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden

betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på

beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af

værdipapirer.

- - -

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud

på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra

indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes

ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt

angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller

fondsbeskatningsloven.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende

ændring:

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en

aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:

»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse

som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.

§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1,

stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs

ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets

ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse

eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang,

selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer

m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.

juni 1992 eller senere.«.

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse

ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.

8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene

virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 11. - - -

Stk. 7. § 1, nr. 8 og 12, har virkning for fordringer, som er

erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8,

skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har

skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved

anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen

benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det

ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8,

dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den

16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.

- - -

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes

indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke

klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,

indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som

foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.

§ 11. - - -

Stk. 17. § 7 har virkning for indskud i investeringsforeninger,

som er foretaget senest den 31. december 1993. § 7 har ikke virkning for

fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører

tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem

indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved

indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i

investeringsforeningsloven, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud,

som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31.

december 1993.

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig

eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige

indkomst«.

2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end

tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1.«

3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af

aktier« til: »efter stk. 1«.

4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

5. § 2 a affattes således:

» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af

selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt

omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,

der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af

finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og

2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og

4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.«

6. § 2 c, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.

1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den

kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«

7. § 4 affattes således:

» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt

af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for

skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af

børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300

kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller

umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den

skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en

ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af

børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,

der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de

tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,

fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der

ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,

hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den

skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller

tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt.,

eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter kursgevinstloven.«

8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:

»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».

9. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte

aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig

til.«

10. § 5, stk. 6, ophæves.

11. § 6, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a,

§ 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6.

I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene

hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere

forud for afståelsen.«

12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.

14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold

til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den

pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«

15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 7 affattes således:

» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af

børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier

overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de

nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,

som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte

tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og

fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt

ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en

senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på

tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«

17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og

hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18.

maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan

opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de

pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på

eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige

på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste

på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene

skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1

nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den

skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af

indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller

overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes

aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for

afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles

fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter

aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de

først erhvervede aktier for først afstået.«

18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

19. § 8, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

22. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk.

2« til: »stk. 1«.

24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og

3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».

25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og

skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,

2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 2 og 4,».

3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer:

»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger,».

4. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra

selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog

til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal

forrentning af en indbetalt andelskapital.«

5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til

den personlige indkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:

»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet

mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens

samlede udlodning,».

8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«

9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :

» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt

fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.

11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400

kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og

på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat

efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger

grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes

ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på

26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger

grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i

denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten

efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er

aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i

slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1

og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med

forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den

i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og

med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet.

Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt

resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem

efterfølgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et

eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med

anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,

fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ

skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i

ægtefællens slutskat.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk.

3« til: »Stk. 4«.

13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til:

»30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og

senere indkomstår.«

14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder

»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted

»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.

15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede

aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter

kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den

indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb,

der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger

grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,

der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder

eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,

anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet

aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af

aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den

skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en

tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en

nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før

ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte

personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,

om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,

stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«

2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1.

pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.

4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2.

pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk.

1 nævnte selskab.«

5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk.

1-5« til: »Stk. 1«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.

1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:

»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.

2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:

»c) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse,».

3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af

udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.

6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.

5,».

7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6,

og«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,

stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når

aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest

ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal

foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt

omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».

2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §

8 a, stk. 5.«

3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §

8 a, stk. 5.«

4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §

64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:

»aktieindkomst«.

5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,»

til: »§ 4«.

6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:

»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven

kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,

hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter

personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at

vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«

7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.

8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«

10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres

»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.

11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til:

»25 pct.«

12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af

afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5«.

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov

nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».

§ 8

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993,

ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.

§ 9

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af

4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,

ophæves § 2, stk. 2, litra e.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab

ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.

2. § 8, stk. 5, ophæves.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.

2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:

»Aktieindkomst«.

3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres

»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:

»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i

virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«

2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme

indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:

»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.

2 og 4«.

§ 13

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.

november 1992, ophæves § 2, nr. 6.

§ 14

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller

særlige«.

2. I § 15, stk. 5, udgår »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13«.

3. I § 15, stk. 6, udgår »samt

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».

§ 15

I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til

»aktieindkomst«.

2. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af

hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i

personskattelovens § 2 og 4.«

§ 16

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af

14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter

kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.

2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter

samme bestemmelse.«

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:

»stk. 2-12«.

4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:

» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud

på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra

indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes

ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt

angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller

fondsbeskatningsloven.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

§ 17

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende

ændring:

I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en

aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov

om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:

»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse

som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«

§ 18

I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne

fordringer m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.

juni 1992 eller senere.«

2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse

ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.

8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene

virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«

3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:

»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes

indestående den 16. juni 1992 eller senere.«

4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke

klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,

indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som

foretages den 16. juni 1992 eller senere.«

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres

aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan

ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de

pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet

for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert

selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som

den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj

1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere

efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse

for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller

mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for

medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens

§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den

skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse

efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller

modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den

skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi

ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en

særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under

båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste

ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i

aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af

22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en

aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske

anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de

nævnte bestemmelser.

Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.

pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig

anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås

ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige

anskaffelsessum.

Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11,

stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har

virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj

1993.

Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i

perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig

skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af

denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst

muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken

der beregnes endelig skat.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter