1992 LSF 289 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ENSARTET UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig
eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige
indkomst«.
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1.«
3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af
aktier« til: »efter stk. 1«.
4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
5. § 2 a affattes således:
» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt
Læs alt
omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af
finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og
2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og
4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte
tilfælde.«
6. § 2 c, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.
1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den
kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«
7. § 4 affattes således:
» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt
af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for
skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300
kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller
umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den
skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af
børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,
hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller
tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt.,
eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3
nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på
konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter kursgevinstloven.«
8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:
»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».
9. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte
aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller
de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig
til.«
10. § 5, stk. 6, ophæves.
11. § 6, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a,
§ 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6.
I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene
hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere
forud for afståelsen.«
12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.
14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold
til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den
pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«
15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.
16. § 7 affattes således:
» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier
overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de
nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,
som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og
fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt
ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en
senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«
17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og
hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18.
maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan
opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de
pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på
eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige
på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste
på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene
skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1
nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den
skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af
indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller
overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes
aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for
afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles
fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter
aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de
først erhvervede aktier for først afstået.«
18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
19. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
22. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk.
2« til: »stk. 1«.
24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og
skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,
2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,
stk. 1, nr. 2 og 4,».
3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer:
»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger,».
4. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog
til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal
forrentning af en indbetalt andelskapital.«
5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til
den personlige indkomst.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:
»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet
mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens
samlede udlodning,».
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«
9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :
» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt
fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.
11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400
kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og
på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat
efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger
grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes
ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i
slutskatten.
Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1
og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den
i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og
med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet.
Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt
resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem
efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes
beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et
eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med
anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i
ægtefællens slutskat.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk.
3« til: »Stk. 4«.
13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til:
»30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og
senere indkomstår.«
14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted
»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter
kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den
indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb,
der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger
grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet
aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen
eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af
aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,
stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«
2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1.
pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.
4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2.
pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk.
1 nævnte selskab.«
5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
1-5« til: »Stk. 1«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.
1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:
»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.
2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:
»c) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse,».
3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:
»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til
kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller
modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af
udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.
6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.
5,».
7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6,
og«.
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,
stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3«.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest
ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §
8 a, stk. 5.«
3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §
8 a, stk. 5.«
4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §
64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,»
til: »§ 4«.
6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:
»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven
kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,
hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter
personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at
vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«
7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.
8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:
»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres
»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.
11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til:
»25 pct.«
12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af
afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller
5«.
§ 7
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov
nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
§ 8
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993,
ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
§ 9
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af
4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,
ophæves § 2, stk. 2, litra e.
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab
ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.
2. § 8, stk. 5, ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.
2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«
2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme
indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:
»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.
2 og 4«.
§ 13
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.
november 1992, ophæves § 2, nr. 6.
§ 14
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller
særlige«.
2. I § 15, stk. 5, udgår »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13«.
3. I § 15, stk. 6, udgår »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
§ 15
I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til
»aktieindkomst«.
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af
hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i
personskattelovens § 2 og 4.«
§ 16
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af
14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.
2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse.«
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-12«.
4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:
» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud
på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra
indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes
ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt
angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller
fondsbeskatningsloven.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
§ 17
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende
ændring:
I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en
aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:
»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse
som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«
§ 18
I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne
fordringer m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.
juni 1992 eller senere.«
2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse
ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.
8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene
virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«
3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:
»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes
indestående den 16. juni 1992 eller senere.«
4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke
klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,
indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som
foretages den 16. juni 1992 eller senere.«
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.
Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres
aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan
ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de
pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet
for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert
selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som
den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj
1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere
efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse
for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller
mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.
Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for
medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens
§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den
skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse
efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den
skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi
ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en
særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under
båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste
ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.
Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i
aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en
aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske
anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de
nævnte bestemmelser.
Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.
pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås
ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige
anskaffelsessum.
Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11,
stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har
virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj
1993.
Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996.
Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i
perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig
skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af
denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst
muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken
der beregnes endelig skat.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig
eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige
indkomst«.
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1.«.
3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af
aktier« til: »efter stk. 1«.
4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
5. § 2 a affattes således:
» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt
omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af
finansiel karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og
2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4
ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte
tilfælde.«.
6. § 2 c, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.
1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den
kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.
7. § 4 affattes således:
» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992.
Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den
skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de
seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier
af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende
indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,
medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,
hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller
tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.
Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og
stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse
på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab
på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter kursgevinstloven.«.
8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:
»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».
9. § 5, stk. 6, ophæves.
10. § 6, stk. 1, affattes således:
» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde
efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved
opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har
erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.
11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
12. § 6, stk. 4-5, ophæves.
Stk. 6-7, bliver herefter stk. 4-5.
13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold
til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den
pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«.
14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 8-9, bliver herefter stk. 5-6.
15. § 7 affattes således:
» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier
overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de
nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,
som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og
fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt
ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en
senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«.
16. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
17. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
20. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 2« til: »stk. 1«.
22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og
skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,
2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,
stk. 1, nr. 2 og 4,».
3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.:
»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger,».
4. § 4, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog
til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal
forrentning af en indbetalt andelskapital.«.
5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til
den personlige indkomst.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:
»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet
mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens
samlede udlodning,».
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.
9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :
»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og
tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.
11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke
overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten
modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det
overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele
den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2
nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30
pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der
overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges
slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i
slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes
beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et
eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med
anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i
ægtefællens slutskat.«.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.
12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres
»Stk. 3« til: »Stk. 4«.
13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted
»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
14. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det
overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets
skat efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb,
der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger
grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet
aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen
eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af
aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere
af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,
stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«.
2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.
3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i
1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk.
1«.
4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i
2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det
i stk. 1 nævnte selskab.«.
5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres
»Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.
1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:
»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.
2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:
»c) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse,».
3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:
»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til
kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller
modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af
udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.
5,».
7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6,
og«.
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,
stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest
ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5.«.
3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5.«.
4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §
64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til:
»§ 4«.
6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:
»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven
kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,
hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre
udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes
beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000
kr.«.
7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.
8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:
»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres
»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.
11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af
afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller
5«.
§ 7
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov
nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
§ 8
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992,
ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningenslovens § 4,
stk. 3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
§ 9
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af
4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,
ophæves § 2, stk. 2, litra e.
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab
ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.
2. § 8, stk. 5, ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.
2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.
2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.
3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme
indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:
»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.
2 og 4«.
§ 13
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.
november 1992, ophæves § 2, nr. 6.
§ 14
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller
særlige«.
2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13«.
3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
§ 15
I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11,
stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
§ 16
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af
14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.
2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse.«.
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-12«.
4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:
» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud
på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra
indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes
ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt
angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller
fondsbeskatningsloven.«.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
§ 17
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende
ændring:
I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en
aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:
»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse
som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.
§ 18
I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.
juni 1992 eller senere.«.
2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse
ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.
8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene
virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.
3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:
»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes
indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.
4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke
klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,
indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som
foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.
Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres
aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan
ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de
pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet
for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for samtlige berørte
aktier under eet, dog ikke for fondsaktier, aktieretter og tegningsretter,
der er tildelt den skattepligtige. Ved en senere aktieafståelse kan et
fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj
1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år
forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien
afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er
det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en
senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være
skattepligtig efter kursgevinstloven.
Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for
medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens
§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den
skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse
efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den
skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi
ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en
særlig aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under
båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste
ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.
Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i
aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en
aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske
anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de
nævnte bestemmelser.
Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.
pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås
ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige
anskaffelsessum.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Regeringen vil med lovforslaget gennemføre en ensartet og sammenhængende
beskatning af fortjeneste og tab på aktier og udbytter af aktier.
Efter forslaget integreres beskatningen af fortjeneste ved afståelse af
aktier efter 3 års ejertid i de gældende regler for beskatning af
udbytteindkomst, som blev indført i 1991.
Den manglende sammenhæng mellem beskatningen af aktieavancer på den ene
side og på den anden side udbytter og løn har hidtil nødvendiggjort nogle
meget snærende og svært administrerbare regler for virksomhederne.
Eksempelvis holdingreglerne har været nødvendige som værn imod spekulation,
men også til ulempe for mange seriøse virksomheder.
Den lave selskabsskatteprocent på 34 er til stor fordel for
virksomhederne, så de kan konsolidere sig. Hele formålet med en lempelig
selskabsbeskatning er at styrke virksomhedernes egenkapitalgrundlag, at
fremme investeringer og at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.
Derfor har de hidtidige regler med lav eller ingen avancebeskatning
modarbejdet hele hovedformålet med en lav selskabsskatteprocent. Det har
virket som et paradoks og klart uhensigtsmæssigt, at de hidtidige
avancebeskatningsregler har præmieret de virksomhedsejere, der har tømt
egenkapitalen ud af selskaberne til en lav eller ingen beskatning.
Den nye aktieavancebeskatningslov fjerner denne tilskyndelse til at udtage
egenkapitalen af virksomhederne og medvirker dermed til, at selskaberne
fremover får et stærkere økonomisk fundament.
Herudover modvirker ændringerne generelt mulighederne for at spekulere i
den hidtil forskellige beskatning af forskellige indkomstarter som løn,
udbytte og aktieavance.
Lovforslaget indeholder herudover en tidsmæssig forlængelse af anvendelsen
af den såkaldte balanceoppustningsregel i kursgevinstlovens § 7 A og i lov om
beskatning af medlemmer af investeringsforeninger § 3, stk. 5 - 8, som er
rettet mod erhvervelse af fordringer for lånte midler.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændrede udlodningsbestemmelser
for udloddende investeringsforeninger. Udlodningspligten udvides således
efter forslaget til urealiserede gevinster på fordringer. Baggrunden herfor
er skattearbitrage i gældende regler. Beskatningsreglerne for medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger ændres tilsvarende.
Forslagets indhold
Aktieudbytter er i dag skattepligtige, hvorimod aktieavancer typisk er
skattefri eller kun udsættes for en meget lempelig beskatning.
Efter forslaget integreres beskatningen af aktieavancer i de gældende
regler for beskatning af udbytteindkomst, som blev indført i 1991.
De gældende regler for udbytteindkomst gælder udbytte fra selskaber, som
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, hvilket
i hovedsagen vil sige aktie- og anpartsselskaber. De foreslåede regler for
fortjeneste og tab på aktier gælder alle de af aktieavancebeskatningsloven
omfattede aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende
værdipapirer. Det er efter aktieavancebeskatningsloven uden betydning, om der
er tale om aktier i et dansk eller udenlandsk selskab.
De gældende regler for gevinster og tab ved afståelse af aktier mindre end
tre år efter erhvervelsen bevares uændrede. D.v.s., at gevinster er
skattepligtige som kapitalindkomst, og tab kan modregnes i tilsvarende
gevinster.
Ved personaktionærers aktieafståelser efter mindst tre års ejertid
foreslås følgende:
Sondringen mellem hovedaktionærer og mindretalsaktionærer ophæves.
For personer beskattes gevinster.
Dog bliver afståelse af børsnoterede aktier uden skattemæssige
konsekvenser, når den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles beholdning af
børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi ved
afståelsen (1993-niveau).
For et meget stort flertal af personaktionærer får lovforslaget dermed
ingen betydning. Gevinster vil fortsat være skattefri og tab ikke
fradragsberettigede, og den skattepligtige skal fortsat ikke foretage nogen
opgørelse af gevinster og tab eller gøre rede for anskaffelsessummer for
børsnoterede aktier, som den pågældende har ejet i mindst tre år.
Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan efter forslaget modregnes i
tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier, for så vidt
aktiebeholdningen overstiger 100.000 kr. i aktuel kursværdi.
Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst.
For aktier, som ikke er børsnoterede, er det ikke fundet hensigtsmæssigt
at holde mindre beholdninger helt uden for opgørelse af gevinst og tab. For
aktier, som sjældent eller aldrig overdrages i fri handel, kendes aktiernes
kursværdi ofte ikke med den grad af sikkerhed, som må forudsættes i et
system, hvor avancebeskatningen afhænger af beholdningens kursværdi.
Den manglende mulighed for at holde mindre beholdninger af unoterede
aktier uden for beskatning opvejes af, at tab på unoterede aktier kan
fradrages i anden indkomst.
For unoterede aktier vil der i modsætning til børsnoterede aktier i alle
tilfælde skulle foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab ved en
aktieafståelse. Der vil dog typisk være tale om en anden type aktionærkreds
end i børsnoterede selskaber og i vid udstrækning om aktionærer, som efter
gældende regler anses for hovedaktionærer, og som derfor også efter gældende
regler skal opgøre gevinster og tab.
Skattepligtige gevinster integreres fuldt ud i de gældende regler for
udbytteindkomst, som herefter benævnes aktieindkomst. Det vil sige, at
aktieavancer og udbytteindkomst op til 31.700 kr. (1993-niveau) beskattes med
30 pct. (for samlevende ægtefæller 63.400 kr.), mens beløb herudover
beskattes med 45 pct.
Negativ aktieindkomst som resultat af fradragsberettigede tab på unoterede
aktier modregnes i anden indkomst med en skatteværdi svarende til
skattesatsen for positiv aktieindkomst.
Med integrationen af aktieavancer i de gældende regler for udbytteindkomst
sikres en fuldstændig neutralitet overfor, om en given indtjening tages ud af
selskabet som udbytte eller aktieavance.
Med integrationen i de gældende regler for udbytteindkomst sikres
endvidere sammenhæng mellem beskatningsniveauet for aktieindkomst (udbytter
og aktieavancer) og skattesystemets øvrige skattesatser som foreslået i
regeringens samtidigt fremsatte lovforslag om skatteomlægning.
Den samlede beskatning i selskab og hos aktionær af aktieindkomst under
progressionsgrænsen på 31.700 kr. (1993-niveau) bliver som vist nedenfor 53,8
pct., og for aktieindkomst over progressionsgrænsen 63,7 pct.
Efter regeringens forslag vil den højeste marginalskattesats incl.
kirkeskat for kapitalindkomst i en gennemsnitskommune i omlægningens
slutvirkning blive 58,7 pct. (skatteloftet), og for lønindkomst 62,0 pct.,
når virkningen af lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag indregnes.
Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,
såfremt aktieindkomsten er under 31.700 kr.
------------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
A/S-skat 34 pct....... 34 34
Aktionær Udbytte/aktieavance... 66
Udbytte-/avanceskat
(30 pct. af 66)....... 19,8 19,8
Nettoavance........... 46,2
------------------------------------------------
Samlet skat 53,8
------------------------------------------------
Samlet beskatning efter lovforslaget af selskabsindkomst på 100 kr.,
såfremt udbyttet/aktieavancen indgår i den del af aktieindkomsten, som
overstiger 31.700 kr.
------------------------------------------------
Selskab Skattepligtig indkomst 100
A/S-skat 34 pct....... 34 34
Aktionær Udbytte/aktieavance... 66
Udbytte-/avanceskat
(45 pct. af 66)....... 29,7 29,7
Nettoavance........... 36,3
------------------------------------------------
Samlet skat 63,7
------------------------------------------------
Medlemsbeviser (medlemscertifikater) i investeringsforeninger behandles som
hidtil som aktier. Fortjeneste ved afståelse af sådanne medlemsbeviser tre år
eller mere efter erhvervelsen bliver derfor skattepligtig. Tilsvarende bliver
fortjeneste ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger tre
år eller mere efter indskuddet skattepligtig.
Forslagets provenumæssige konsekvenser
De foreslåede regler ændrer beskatningen for personlige aktionærer.
Provenuvirkningen heraf er vanskelig at vurdere, bl.a. fordi der ikke
foreligger oplysninger i skattestatistikken om størrelsen af de fortjenester,
der bliver skattepligtige efter forslaget, hvortil kommer udviklingen i
aktiekurserne.
Den direkte virkning på skatteprovenuet kan især henføres til beskatningen
af akkumuleret overskud i selskaber som følge af ophævelsen af skattefriheden
for store aktieporteføljer efter 3 år, dels til beskatningen af
hovedaktionærer som følge af ophævelsen af aftrapningen af beskatningen og af
65.000 kr.'s fradraget.
De gældende aktieavancebeskatningsregler med skattefrihed efter 3 års
ejertid udnyttes bl.a. ved at lade et selskab opkøbe obligationer. Der
udloddes intet udbytte, men efter 3 år sælges eller likvideres selskabet,
hvorefter det akkumulerede overskud udloddes skattefrit til
mindretalsaktionærerne.
Antages det, at 10 mia. kr. er placeret i sådanne selskaber på grund af
den lave selskabsskattesats, vil afkastet heraf netto efter selskabsskat
udgøre ca. 650 mill. kr. årligt. Med en skattesats på 45 pct. udgør skatten
af den årlige værdistigning ca. 275 mill. kr.
Herudover vil der fremkomme et merprovenu fra andre større porteføljer.
Der er ikke holdepunkter for en nærmere vurdering heraf, men rent
skønsmæssigt kan provenuet heraf sættes til 75 mill. kr. årligt.
Det er dog ikke givet, at provenuet vil blive realiseret hvert enkelt år
gennem udbytte eller avancer, men der vil være en provenuoptjening på
beløbet.
Det anslås, at omlægningen af hovedaktionærbeskatningen vil medføre et
merprovenu i størrelsesordenen 500 mill. kr.
Hertil skal lægges et provenu som følge af, at hovedaktionærer ikke
længere skattefrit årligt kan sælge op til 1 pct. af aktiebeholdningen, dog
maksimalt 65.000 kr. Det er ikke muligt at skønne over provenuet heraf.
Samlet skønnes et merprovenu i størrelsesordenen 125 mill. kr. for 1993 og
600 mill. kr. for indkomståret 1994. I de følgende år antages provenuet at
stige yderligere.
I ovenstående skøn er det lagt til grund, at skatteyderne ikke ændrer
adfærd.
Det må antages, at en række aktieinvesteringer netop er begrundet i
skattefrihed eller lav beskatning af aktieavancer.
Det forekommer dog ikke sandsynligt, at en ændret adfærd i væsentligt
omfang vil ændre provenuets størrelse. Derimod er det ikke givet, at
provenuet vil fremkomme som skat af aktieavancer.
Eksempelvis kan det tænkes, at ovennævnte investeringsselskaber lukkes,
således at aktionærerne direkte oppebærer renteindtægterne, hvorved
merprovenuet vil fremkomme i form af øget almindelig indkomstskat (og mindre
selskabsskat).
Det samme vil være tilfældet, hvis hovedaktionæren i stedet for avance
foretager sit udtræk fra virksomheden som løn eller udbytte. Endeligt kan det
tænkes, at overskuddet på grund af de ændrede regler forbliver i selskabet og
eventuelt investeres i virksomheden.
Med den foreslåede forlængelse af balanceoppustningsreglen forhindres et
utilsigtet provenutab fra og med 1. januar 1994.
Forslagets administrative konsekvenser
Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed
fremsatte forslag til ændring af personskatteloven og andre skattelove
(Skatteomlægning).
Spaltehenvisninger
Aktieavancebeskatningsloven og virksomhedsskatteloven er senest ændret ved
lov nr. 1030 af 19. december 1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1815,
2629, 4020, 4363; tillæg A, 3421; tillæg B, 505; tillæg C, 607.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992,
jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 77, 734, 3952, 4340; tillæg A, 175; tillæg
B, 495, 605; tillæg C, 553.
Ligningsloven og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6.
maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg
A, 6835; tillæg B, .... ; tillæg C, .....
Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1021 af 19. december
1992, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 826, 1638, 3758, 3772; tillæg A,
2105; tillæg B, 279; tillæg C, 225.
Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992,
jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3359, 3528, 4026, 4350; tillæg A, 5827;
tillæg B, 525, 695; tillæg C, 557.
Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, jf.
Folketingstidende 1992-93, sp. 7019, 7698, 8488, 9012; tillæg A, 8059; tillæg
B, ...; tillæg C, ....
Virksomhedsomdannelsesloven er senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni
1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6548, 7093, 10509, 11074; tillæg A,
5477; tillæg B, 2517, 2715; tillæg C, 1497.
Ejendomsavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 214 af 28.
april 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 1965, 4516, 8095, 8264; tillæg
A, 3611; tillæg B, 1029; tillæg C, .....
Konkursskatteloven er gennemført ved lov nr. 359 af 6. juni 1991, jf.
Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6547, 6689; tillæg A, 169; tillæg B,
847; tillæg C, 631.
Investeringsforeningsloven er senest ændret ved lov nr. 186 af 14. april
1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 3887, 4706, 7608, 7851; tillæg A,
6047; tillæg B, 985; tillæg C, .....
Ejerlejlighedsbeskatningsloven er gennemført ved lov nr. 193 af 9. april
1986, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 6921, 7240, 8297, 8581; tillæg A,
4617; tillæg B, 1115; tillæg C, 391.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Skattepligtige aktieavancer medregnes efter forslaget i alle tilfælde i
den skattepligtige almindelige indkomst. For personer medregnes aktieavancer
som hovedregel ved opgørelse af aktieindkomst, jf. forslagets § 2, nr. 6 og
8, i de tilfælde, hvor fortjeneste og tab efter de hidtidige regler har været
særlig indkomst.
Til nr. 2.
Ændringen indebærer, at tab på aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste
ville have været skattepligtig efter § 2 a eller § 2 c, ikke kan modregnes i
gevinster omfattet af § 2.
Til nr. 3.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 4.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den
særlige hovedaktionærbeskatning. Ved beskatning efter § 2 opgøres gevinster
og tab efter forslaget altid efter den såkaldte aktie-for-aktie metode, som
det hidtil har været tilfældet for mindretalsaktionærer.
Til nr. 5.
Aktieavancebeskatningslovens § 2 a om aktier i visse udenlandske
investeringsselskaber har hidtil i visse situationer kunnet omgås ved at
indskyde et dansk moderselskab mellem den skattepligtige person i Danmark og
det lavtbeskattede investeringsselskab. Hvis moderselskabet efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat kan modtage udbytter fra
datterselskabet uden beskatning, er der mulighed for uden beskatning at
akkumulere de indtjente midler i det danske moderselskab. Ved likvidation af
det danske moderselskab har midlerne hidtil skattefrit kunnet tilfalde de
danske aktionærer på grund af den hidtil gældende 3-års regel i
aktieavancebeskatningsloven.
Ved det foreslåede nye stk. 2 i § 2 a udvides bestemmelsen til også at
omfatte fortjeneste på aktier i moderselskabet i ovenstående eksempel.
For det andet ændres § 2 a, stk. 1, så der ikke er tvivl om, at § 2 a også
omfatter aktier i selskaber, som er indregistrerede her i landet, men hvor en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt beskatningsretten til selskabets
indkomst.
Endelig ændres opgørelsesreglerne, så fortjeneste og tab på aktier efter §
2 a i alle tilfælde skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.
Gennemsnitsmetoden har hidtil alene skullet anvendes af hovedaktionærer.
Metoden giver imidlertid den mest korrekte opgørelse, og der findes ikke i
forbindelse med aktier i skattelyselskaber at være særlig grund til at
anvende den enklere aktie-for-aktie metode.
Til nr. 6.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af den
særlige hovedaktionærbeskatning.
Til nr. 7.
De gældende regler for beskatning ved afståelse af aktier tre år eller
mere efter erhvervelsen foreslås ændret, så beskatningen af aktieavancer for
personer følger den gældende beskatning af udbytteindkomst, som er indført i
1991.
Dette indebærer efter det foreslåede § 4, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven, at gevinster som udgangspunkt bliver
skattepligtige, og at den gældende sondring mellem hovedaktionærer og
mindretalsaktionærer afskaffes.
Som en undtagelse af væsentlig praktisk betydning foreslås, at personer,
hvis samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000 kr. i
aktuel kursværdi, ikke beskattes ved afståelse af aktier fra beholdningen,
jf. det foreslåede § 4, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven. Beløbsgrænsen
gælder ægtefællers samlede beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet er i
1993-niveau og foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. I den
foreslåede lovtekst er angivet 83.300 kr., hvilket efter regulering giver
100.000 kr. for 1993. Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af
børsnoterede aktier, hvad enten den pågældende har haft aktierne kortere
eller længere end tre år.
Skattefriheden bestemmes af, om beholdningen af børsnoterede aktier inden
for de seneste tre år før afståelsen har oversteget 100.000 kr. Beholdningens
kursværdi opgøres ved hvert indkomstårs udløb, ved hver aktieerhvervelse og
ved hver aktieafståelse.
Børsnoterede aktier defineres i loven som de aktier,
investeringsforeninger i henhold til lov om investeringsforeninger § 20, stk.
1, har adgang til at placere deres formue i.
Det vil for det første sige aktier, der er optaget til offentlig notering
på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt
anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt
fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af De
Europæiske Fællesskaber, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af
Finanstilsynet.
For det andet omfattes tillige nyemitterede aktier, når der i
emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring
om optagelse til officiel notering på en fondsbørs eller på et marked som før
nævnt, og der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et
år fra emissionen.
Efter det foreslåede § 4, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven kan tab
ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor en fortjeneste ville
have været skattepligtig, modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af
børsnoterede aktier tre år eller mere efter erhvervelsen. Modregningsadgangen
følger de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 om modregning af
tab ved afståelse af aktier mindre end tre år efter erhvervelsen. Det vil
sige, at tab kan modregnes i indkomstårets gevinster på børsnoterede aktier,
som afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. Overskydende tab kan
herefter fremføres til modregning i tilsvarende gevinster i de fem
efterfølgende indkomstår. Alternativt kan et overskydende tab overføres til
modregning i en ægtefælles gevinster, og eventuelt tilsvarende fremføres til
modregning i ægtefællens gevinster inden for de fem efterfølgende indkomstår.
Tab ved afståelse af unoterede aktier kan efter det foreslåede § 4, stk.
4, i aktieavancebeskatningsloven fradrages i anden indkomst.
Denne fradragsadgang indtræder dog ikke i tilfælde, hvor den
skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ikke overstiger 100.000
kr., og en aktie f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen overgår fra
børsnoteret til unoteret. I et sådant tilfælde, hvor en afståelse af aktien
ville have været uden skattemæssige konsekvenser, opnår den skattepligtige
ikke fradragsret for tab som følge af overgangen fra børsnoteret til
unoteret. Dette følger af det foreslåede § 4, stk. 5.
Hovedparten af personaktionærerne kan antages permanent at ligge over
eller under beløbsgrænsen på 100.000 kr.
Det store flertal, som permanent ligger under grænsen, vil aldrig skulle
opgøre fortjeneste eller tab ved deres afståelser af børsnoterede aktier
efter tre års besiddelse og skal efter de tre år ikke kunne gøre rede for
anskaffelsessummer m.v.
Aktionærer, som permanent ligger over grænsen, vil blive beskattet af
gevinster og vil kunne modregne tab og skal derfor kunne gøre rede for
aktiernes anskaffelsessummer.
For et begrænset mindretal af personaktionærerne vil det forekomme, at en
beholdning af børsnoterede aktier passerer grænsen på 100.000 kr., ligesom
det kan forekomme, at en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret eller
omvendt.
Falder en beholdnings kursværdi, hvad enten dette skyldes kursfald,
frasalg af aktier eller aktiers overgang fra børsnoterede til unoterede, så
beholdningen kommer under grænsen på 100.000 kr., vil fremtidige salg være
skattefri, når beholdningen i tre år har ligget under beløbsgrænsen, og
aktionæren skal ikke længere kunne gøre rede for aktiernes
anskaffelsessummer. Tab vil ikke kunne modregnes i andre gevinster, når
beholdningen i tre år ikke har oversteget 100.000 kr.
Stiger en beholdnings kursværdi, så beholdningen kommer over grænsen på
100.000 kr., hvad enten dette skyldes kursstigninger, yderligere aktiekøb
eller aktiers overgang fra unoterede til børsnoterede, vil aktionæren skulle
beskattes af fremtidige gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre
gevinster.
For selskaber m.v. sker der efter forslaget som efter gældende regler
ingen beskatning ved afståelse af aktier tre år eller mere efter
erhvervelsen, og tab kan ikke fradrages eller modregnes i andre gevinster.
Dette gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., samt skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven. Der henvises til det foreslåede § 4, stk. 6.
Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og har hidtil formelt været
omfattet af hovedaktionærreglerne, og ikke formelt under alle omstændigheder
været skattefri ved aktieafståelser efter tre års besiddelse. Som en
konsekvens af, at hovedaktionærbeskatningen afskaffes, medtages akkumulerende
investeringsforeninger i kredsen af selskaber m.v., som ikke beskattes og
ikke har fradragsret ved afståelse af aktier efter tre års besiddelse eller
mere.
Hvad angår aktieavancer hos udloddende investeringsforeninger henvises til
lovforslagets § 4, nr. 2.
Til nr. 8 og 9.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at fortjeneste på aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter lovforslagets § 1, nr.
6, altid skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.
Til nr. 10.
Efter forslaget skal skattepligtige gevinster og fradrags- eller
modregningsberettigede tab ved afståelse af aktier tre år eller mere efter
erhvervelsen opgøres efter de regler, som hidtil har været anvendt af
hovedaktionærer og næringsskattepligtige. Det vil først og fremmest sige, at
fortjeneste og tab opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.
Gennemsnitsmetoden giver den mest korrekte opgørelse og udelukker muligheden
for at opnå skattetekniske tab i forbindelse med fondsaktieudstedelse.
Flertallet af personaktionærer, som alene har børsnoterede aktier med en
aktuel kursværdi, som ikke overstiger 100.000 kr., berøres ikke af
lovforslaget. Det vil sige, at fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års
ejertid, fortsat opgøres efter aktie-for-aktie metoden i
aktieavancebeskatningslovens § 5. Det samme gælder fortsat ved selskabers
aktieafståelser inden tre års ejertid.
For unoterede aktier samt for børsnoterede aktier i beholdninger over den
skattefri bundgrænse opgøres fortjeneste og tab ved afståelse inden tre års
ejertid efter aktie-for-aktie metoden og efter tre år efter
gennemsnitsmetoden. Ved opgørelse efter gennemsnitsmetoden tages alene hensyn
til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for
afståelsen.
Til nr. 11.
Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen har hidtil været
nødvendig i tilfælde, hvor gennemsnitsmetoden anvendes både for aktier under
tre år og over tre år, mens fortjeneste og tab for førstnævnte aktier
behandles som kapitalindkomst og for sidstnævnte som særlig indkomst. Efter
forslaget behandles avancen altid som kapitalindkomst, i de tilfælde hvor
gennemsnitsmetoden kan finde anvendelse både for aktier under tre år og over
tre år. Det gælder alene avancer efter § 2 a og § 2 c. Bestemmelsen er
følgelig overflødig.
Til nr. 12 og 14.
Der er tale om redaktionelle ændringer, idet bestemmelserne er overført
til lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Til nr. 13.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 15.
Hvis kursværdien af en beholdning af børsnoterede aktier stiger, så
værdien passerer beløbsgrænsen på 100.000 kr., vil aktionæren ved fremtidige
aktieafståelser skulle beskattes af gevinster, ligesom tab vil kunne
modregnes i andre gevinster.
Principielt kendes anskaffelsessummen ikke for de børsnoterede aktier, som
aktionæren har ejet i tre år eller mere på det tidspunkt, hvor beholdningens
kursværdi passerer over 100.000 kr., idet aktionærer med mindre beholdninger
af børsnoterede aktier ikke skal opgøre gevinster og gøre rede for
anskaffelsessummer.
Af denne praktiske årsag samt med henblik på at sikre, at den
skattepligtige ikke beskattes af den del af en fortjeneste, som vedrører
perioden, hvor beholdningens kursværdi lå under 100.000 kr., gives den
skattepligtige adgang til at anvende aktiernes kursværdi på det tidspunkt,
hvor beholdningen opgøres til mere end 100.000 kr., i stedet for den faktiske
anskaffelsessum. Bestemmelsen indsættes som § 7, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven.
Tilsvarende får den skattepligtige ikke modregningsadgang for tab, for så
vidt angår den del af tabet, som vedrører perioden, hvor beholdningens
kursværdi lå under 100.000 kr.
Principielt opgøres kursværdien af den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier ved hvert indkomstårs udløb, umiddelbart før hver
aktieafståelse og umiddelbart efter hver aktieerhvervelse. Udviser en
opgørelse på eet af disse tidspunkter en beholdning, som overstiger 100.000
kr., mens beholdningen på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter
ikke oversteg 100.000 kr., anvendes aktiernes kursværdi på førstnævnte
tidspunkt i stedet for de faktiske anskaffelsessummer (indgangsværdier).
Herved sikres dels en rimelig enkel ordning for det fåtal af aktionærer,
som i praksis vil blive berørt af bestemmelsen, dels en rimelig tidsmæssig
sammenhæng mellem fastsættelsen af aktiernes aktuelle kurser som
indgangsværdier og det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen på 100.000 kr.
overskrides.
Tilsvarende gælder, hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret,
f.eks. ved en suspendering fra børsnoteringen. Har aktien været ejet i tre år
eller mere, og overstiger den skattepligtiges beholdning af børsnoterede
aktier før overgangen ikke 100.000 kr., indebærer dette en overgang fra
skattefrihed til beskatning af en fremtidig fortjeneste.
Også i dette tilfælde beskattes aktionæren efter forslaget ikke af den del
af en fortjeneste, som vedrører perioden før aktiens overgang fra børsnoteret
til unoteret. Dette sikres efter det foreslåede § 7, stk. 2, i
aktieavancebeskatningsloven ved, at aktien i forbindelse med en senere
afståelse anses for anskaffet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor
aktien overgik til unoteret.
Hvis aktien omvendt i forbindelse med en børsintroduktion eller ophævelse
af en suspendering fra børsnoteringen overgår fra unoteret til børsnoteret,
kan aktien eventuelt gå ind i en beholdning af børsnoterede aktier, som ikke
overstiger 100.000 kr. Hvis aktien er erhvervet tre år eller mere forinden,
vil en fortjeneste ved en senere afståelse være skattefri, og et tab vil ikke
kunne fradrages. Aktionæren skal derfor ikke længere kunne gøre rede for
anskaffelsessummen.
Til nr. 16-17.
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af, at
hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til
personskattelovens § 19 a.
Til nr. 18.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede
overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.
Til nr. 19.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den
særlige hovedaktionærbeskatning, herunder 5-årsreglen.
Til nr. 20.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af afskaffelsen af den
særlige hovedaktionærbeskatning, herunder reglen om skattefrihed ved
afståelse af under 1 pct. af aktiekapitalen.
Til nr. 21.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 22.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den foreslåede
overførsel af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.
Til nr. 23.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 13.
Til § 2
Til nr. 1, 6, 10, og 13.
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget om at samle
aktieudbytter og aktieavancer under fællesbetegnelsen aktieindkomst.
Til nr. 2.
Ved den foreslåede ændring bliver fortjeneste og tab ved afståelse af
aktier tre år eller mere efter erhvervelsen kapitalindkomst, i de tilfælde
hvor indkomsten ikke bliver aktieindkomst. Dette vil først og fremmest gælde
ved afståelse af medlemsbeviser i udloddende investeringsforeninger.
Til nr. 3.
Ved hævning af indskud i kontoførende investeringsforeninger inden tre år,
efter at indskuddet er foretaget, beskattes fortjeneste og tab, som ikke
løbende er blevet beskattet. Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning
også tre år eller mere, efter at indskuddet er foretaget, beskattes, og at
beløbet, uanset hvornår hævningen foretages, beskattes som kapitalindkomst.
Til nr. 4.
Efter den gældende § 4, stk. 4, i personskatteloven er udlodninger,
efterbetalinger m.v. fra andelsforeninger m.v. som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a personlig indkomst. Ligningslovens § 16 B
indebærer, at afståelsessummer i forbindelse med afståelse af aktier,
medlemsbeviser m.v. til det udstedende selskab m.v. behandles som
udbytteudlodning. Sådanne afståelsessummer er imidlertid ikke hidtil blevet
behandlet som personlig indkomst men som kapitalindkomst. Dette forhold
rettes nu, så afståelsessummer i de omhandlede situationer fuldt ud behandles
på samme vis som udbytte.
Til nr. 5.
Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring,
beskattes fuldt ud som almindelig indkomst og for personer som personlig
indkomst. Dette er i overensstemmelse med et grundprincip, at indkomst ved
næringsvirksomhed fuldt ud beskattes. Udbytte af næringsaktier bør beskattes
tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempelige beskatning af
udbytte af næringsaktier ophæves. Efter gældende regler beskattes udbytte
også af næringsaktier alene som udbytteindkomst, forudsat betingelserne for
beskatning som udbytteindkomst i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 7.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos
medlemmerne efter gældende regler som udbytteindkomst for den dels
vedkommende, som kan henføres til foreningens indtægt ved udbytte fra
selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2.
Som konsekvens af, at fortjenester ved afståelse af aktier efter tre år
eller mere efter lovforslaget som hovedregel bliver aktieindkomst, foreslås,
at også den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, som
kan henføres til foreningens indtægt ved afståelse af aktier efter tre år
eller mere som hovedregel beskattes som aktieindkomst hos medlemmerne.
Til nr. 8, 11, 12 og 14.
Ved forslaget bliver skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab
ved afståelse af aktier tre år eller mere efter erhvervelsen som hovedregel
aktieindkomst.
Efter bestemmelserne integreres beskatningen af gevinster på aktier fuldt
ud i den gældende beskatningsordning for udbytter. Det vil herefter være uden
betydning for den samlede beskatningsprocent, om indkomst optjent i selskabet
overføres til aktionæren i form af udbytte eller ved salg af aktierne.
Forslaget medfører, at summen af udbytter og aktiegevinster op til 31.700
kr. (1993) beskattes med 30 pct., mens det overskydende beløb beskattes med
45 pct. Skatten af de første 31.700 kr. er endelig og svarer til den
kildeskat, der efter kildeskatteloven skal indeholdes af de udloddende
selskaber. At skatten er endelig betyder, at skatteværdien af f.eks
renteudgifter, ligningsmæssige fradrag eller personfradrag ikke kan modregnes
i skatten. Reglerne sikrer, at personer, der kun har udbytter fra danske
selskaber på mindre end 31.700 kr., eller som sælger af en beholdning af
børsnoterede aktier på mindre end 100.000 kr. (1993), ikke behøver at
selvangive deres afkast af aktierne.
Såfremt den skattepligtige har aktieavancer, der indgår i aktieindkomsten
(ved salg fra børsnoterede beholdninger over 100.000 kr. eller ved salg af
unoterede aktier m.v.), skal disse under alle omstændigheder selvangives,
fordi der ikke kan indeholdes udbytteskat i avancer. Overstiger summen af
udbytter og avancer, der indgår i aktieindkomsten, 31.700 kr., skal den
skattepligtige endvidere selvangive det overskydende beløb til brug for
beregningen af 45 pct.-skatten.
Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af aktier
modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Såfremt den
skattepligtige afstår aktier med tab, skal det derfor sikres, at indeholdt
udbytteskat af det udbytte, hvori tabet skal modregnes, refunderes til den
skattepligtige. Det foreslås derfor, at såfremt den indeholdte kildeskat på
30 pct. af udbytterne overstiger 30 pct. af den samlede aktieindkomst,
modregnes det overskydende beløb i den skattepligtiges slutskat på linie med
alle andre foreløbige skatter. Er den samlede aktieindkomst negativ,
modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab som følge af
salg af unoterede aktier, der har været ejet i mere end tre år. Det skyldes,
at fradragsberettigede tab på børsnoterede aktier kun kan modregnes i
gevinster på børsnoterede aktier. Når den skattepligtige har tab på unoterede
aktier, der er ældre end tre år, skal alt udbytte selvangives, for at der kan
opnås refusion af den indeholdte udbytteskat.
Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat på 30 pct. af
beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der
overstiger 31.700 kr. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges
øvrige skatter, og et eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i
skatterne for de fem efterfølgende indkomstår.
Er den skattepligtige gift og samlevende ved indkomstårets udløb, beregnes
negativ skat på 30 pct. af beløb, der ikke overstiger 63.400 kr. og med 45
pct. af det overskydende beløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles beløbet på 63.400 kr. forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages
i ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i
senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.
På samme måde som for personer skal skattepligtige dødsboer have adgang
til at modregne skatteværdien af negativ aktieindkomst i skatten af anden
indkomst. Beskatningsordningen for dødsboer er dog udformet på den måde, at
75 pct. af udbytter over 31.700 kr. medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. For at opnå symmetri mellem beskatning af positiv og
negativ aktieindkomst for skattepligtige dødsboer foreslås, at 60 pct. af
negativ aktieindkomst under 31.700 kr. og 75 pct. af negativ aktieindkomst
over 31.700 kr. kan fradrages ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige
indkomst. I øvrigt gælder de samme regler som for personer.
Til nr. 9.
Udbytter og fortjenester vedrørende aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i visse udenlandske
investeringsselskaber m.v.) samt fortjenester og tab vedrørende aktier i
foreninger m.v. som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, (bl.a. udloddende investeringsforeninger) bliver efter forslaget
kapitalindkomst. Den typisk lempeligere beskatning som udbytteindkomst bygger
på en forudsætning om en forudgående beskatning i selskabet. Denne
forudsætning er ikke opfyldt i disse tilfælde.
Til nr. 15.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af den
særlige hovedaktionærbeskatning. Der foreslås ingen ændringer i afgrænsningen
af den personkreds, der skal være berettiget til nedslag i formueskatten. Det
hovedaktionærbegreb, der foreslås indført i personskattelovens § 19 a, svarer
således ganske til det hidtidige hovedaktionærbegreb i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og § 8, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at
hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til
personskattelovens § 19 a.
Til nr. 2-5.
Ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, (holdingreglerne) foreslås ophævet.
Holdingreglerne indebærer beskatning af afståelsessummer for aktier i
tilfælde, hvor afståelsessummen reelt, omend ikke formelt, har karakter af en
udbytteudlodning. Holdingreglerne har til formål at beskatte konverteringer
af udbytte til ubeskattet eller lempeligere beskattet aktieavance for dermed
at hindre, at udbyttebeskatningen undermineres af en lempeligere
aktieavancebeskatning.
Med lovforslagets opstramninger af aktieavancebeskatningsloven bliver
holdingreglerne overflødige.
Til § 4
Til nr. 1 og 2.
Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser
for medlemmernes indskud. Disse foreninger kan opdeles i akkumulerende og
udloddende investeringsforeninger.
Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.
Den skattepligtige indkomst opgøres efter de samme regler som for
aktieselskaber.
Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser (certifikater)
for medlemmernes indskud, og som desuden opfylder betingelsen om, at
foreningen ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse
af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret
indtjente renter, udbytter og visse gevinster, fortjenester og tab, beskattes
som udloddende investeringsforeninger.
Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a
fastslår, hvilke beløb en udloddende investeringsforening skal udlodde. Hvis
foreningen ikke udlodder disse beløb bliver foreningen i stedet beskattet som
en akkumulerende investeringsforening.
Udloddende investeringsforeninger er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter kun indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed.
De udloddende investeringsforeninger anses ikke for skattepligtige af
aktieavancer, udbytter, renter og kursgevinster, og de er derfor i realiteten
skattefrie. Skattefriheden for de udloddende investeringsforeninger modsvares
af, at medlemmerne er skattepligtige af de udloddede renter, udbytter,
aktieavancer og kursgevinster.
Fortjeneste eller tab ved afståelse af certifikaterne eller ved
likvidation af foreningen beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
De udloddende investeringsforeninger skal udlodde realiserede
kursgevinster men ikke urealiserede kursgevinster. Som
følge heraf kan udlodningspligten i § 1, stk. 1, nr. 5 a, i
selskabsskatteloven omgås ved, at en udloddende investeringsforening
investerer i uforrentede stående obligationer, der ikke giver noget løbende
afkast, men indfries fuldt ud efter tre år i det år, hvor foreningen opløses.
Det indebærer, at investeringsforeningen ikke udlodder nogen indtægt af
obligationerne før det år, hvori obligationerne indfries, og foreningen
opløses. Medlemmerne bliver dermed kun beskattet af kursgevinsten på
obligationerne i det omfang, de beskattes af fortjeneste, når foreningen
opløses og certifikaterne afstås.
Med de foreslåede regler i aktieavancebeskatningslovens § 4 vil
kursgevinsten kunne udloddes som skattefri likvidationsgevinst til
certifikatejere, der har børsnoterede certifikater med en aktuel kursværdi på
indtil 100.000 kr. (1993-niveau). Herudover vil fortjenesten blive beskattet
som kapitalindkomst.
Hertil kommer, at udskydelse af beskatningen indtil obligationerne
indfries, også medfører en rentegevinst for certifikatejerne.
Det foreslås derfor, at det bliver en betingelse for beskatning som
udloddende investeringsforening, at foreningen udlodder såvel realiserede som
urealiserede kursgevinster og tab som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7
og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta,
gevinst ved afståelse af visse fordringer, der ikke opfylder
mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), og gevinst og tab på
terminskontrakter m.v.
De urealiserede gevinster og tab opgøres som forskellen mellem
fordringernes kursværdi ved indkomstårets slutning og fordringernes kursværdi
ved indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er erhvervet i
indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for kursværdien ved
indkomstårets begyndelse. For fordringer, som er afstået i indkomstårets løb,
træder afståelsessummen i stedet for kursværdien ved indkomstårets slutning.
Ved den første opgørelse af urealiserede gevinster efter denne lov
anvendes dog anskaffelsessummerne i stedet for kursværdierne ved
indkomstårets begyndelse.
Efter de gældende regler skal fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningsloven udloddes til medlemmerne. Som konsekvens af de
foreslåede ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid skal disse beløb også
udloddes til medlemmerne.
Til nr. 3 og 6.
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget i § 3 om
ophævelse af ligningslovens § 16 B, stk. 2-5.
Til nr. 4.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at
hovedaktionærbegrebet overføres fra aktieavancebeskatningsloven til
personskattelovens § 19 a.
Til nr. 5.
Efter gældende regler medregner selskaber, som ikke har den fornødne
ejerandel (ikke er moderselskaber) til at modtage datterselskabsudbytter
skattefrit, kun 66 pct. af modtaget udbytte fra danske aktieselskaber ved
indkomstopgørelsen. Derved opnår selskaber en lempelse i beskatningen af
aktieudbytte, som svarer til den lempelse, personer opnår, når udbyttet
beskattes som aktieindkomst (udbytteindkomst efter de hidtidige regler).
Selskaber, som driver næring ved køb og salg af aktier, er imidlertid også
omfattet af denne lempelige regel for deres næringsaktier. Fortjeneste og tab
ved afståelse af næringsaktier er derimod altid fuldt skattepligtige
henholdsvis fradragsberettigede. Det sidste er i overensstemmelse med det
grundprincip, at indkomst ved næringsvirksomhed fuldt ud beskattes, hvorimod
det første fraviger princippet.
Den lempelige beskatning af udbytter har nødvendiggjort en særlig
værnsregel i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, så der ved tabsfradrag
tages højde for, at udbytter kun for 66 pct.'s vedkommende har været
skattepligtige. Denne værnsregel har vist sig uhyre vanskelig at praktisere
tilfredsstillende for pengeinstitutters næringsaktier, idet pengeinstitutter
ofte opgør aktieavancer efter et lagerprincip.
Det foreslås på denne baggrund i forbindelse med ændringen af
aktieavancebeskatningen at ophæve 66 pct.s'reglen for næringsaktier.
For personer, som er næringsdrivende i aktier, foreslås udbytter i § 2
tilsvarende beskattet som personlig indkomst.
Til nr. 7.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at fortjeneste på
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a efter forslaget altid
opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.
Til § 5
Der er tale om en ændring af fondsbeskatningsloven, som svarer til
ændringen i § 4, nr. 5, af selskabsskatteloven. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til § 6
Der er alene tale om redaktionelle ændringer som følge af den ændrede
aktieavancebeskatning.
Til § 7
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at
hovedaktionærbegrebet flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til
personskattelovens § 19 a.
Til § 8
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 9
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af hovedaktionærbeskatningen.
Hidtil har adgangen til skattefri omdannelse af en personligt ejet
virksomhed til et selskab været betinget af, at alle omdannerne bliver
hovedaktionærer i selskabet. Kun derved er den ved omdannelsen udskudte
beskatning efter de hidtidige aktieavancebeskatningsregler kommet til
beskatning ved afståelse af de aktier eller anparter, der er modtaget som led
i omdannelsen.
Efter lovforslaget vil kun mindre beholdninger af børsnoterede aktier
kunne afstås skattefrit efter tre års ejertid, og det er derfor ikke længere
nødvendigt at stille krav om, at omdannerne ved omdannelsen opnår en vis
ejerandel i selskabet.
Til § 10
Til nr. 1 og 2.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, beskattes fortjeneste
ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder under visse nærmere
bestemte betingelser ikke, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig
for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet ejendommen.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, medregnes fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer,
der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere
end 2 beboelseslejligheder, under tilsvarende omstændigheder ikke ved
indkomstopgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven.
Dette gælder dog efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, kun
fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den
af sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.
Dette indebærer, at fortjeneste på andele i en andelsboligforening m.v.,
hvor en del af ejendommen er udlejet, ikke er skattefri, for så vidt angår
den del af fortjenesten, som vedrører det udlejede. Denne del af fortjenesten
på andelsbeviset m.v. behandles efter aktieavancebeskatningsloven.
Efter de hidtil gældende regler for aktieavancebeskatning har også den del
af fortjenesten, som vedrører det udlejede, været skattefri, når
andelsbeviset m.v. først blev afstået tre år efter erhvervelsen, og sælgeren
ikke kunne anses for hovedaktionær i andelsboligforeningen m.v.
Med de foreslåede regler for aktieavancebeskatning ville der imidlertid
som udgangspunkt skulle ske beskatning af den omhandlede del af fortjenesten.
Det findes imidlertid rimeligt og hensigtsmæssigt at lade den skattefrihed,
som gælder for ejere af en- og tofamilieshuse, gælde fuldt ud også for
andelshavere i andelsboligforeninger og aktionærer i aktieboligselskaber.
I andelsboligforeninger vil lejeindtægten fra udlejede lejligheder ofte
ligge under andelshavernes betaling af boligafgift (husleje) til foreningen.
En eventuel fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, vil ofte skyldes
andelshavernes egen betaling af boligafgift og ikke lejeindtægterne. For ikke
i disse tilfælde at beskatte en fortjeneste, som hidrører fra medlemmernes
egne indbetalinger, foreslås det i § 10, nr. 2, at ophæve
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, således at skattefriheden ved
afståelse af andelsbeviser m.v. også gælder den del af andelsbeviset, som
ikke svarer til sælgerens beboelseslejlighed.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor lejeindtægten ikke ligger på et lavt
niveau som ovenfor beskrevet, men er af en sådan størrelse, at foreningen har
overskud på udlejningen, beskattes foreningen af dette overskud.
Aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på fortjeneste og tab ved
afståelse af de af loven omfattede værdipapirer samt ved udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, som er en undtagelse til
aktieavancebeskatningsloven, har derimod alene virkning ved afhændelse eller
afståelse af andelsbeviser m.v. men ikke ved udlodning af
likvidationsprovenu. Dette forhold kom tydeligere frem i lovteksten, da
fritagelsesbestemmelsen tidligere fandtes i lov om særlig indkomstskat m.v. §
2 A, stk. 5, men anses fortsat for at være gældende. Da der ikke er særlige
grunde til at behandle fortjeneste og tab, som fremkommer ved foreningens
opløsning, anderledes end fortjeneste og tab, som fremkommer ved salg af et
andelsbevis, foreslås anvendelsesområdet for ejendomsavancebeskatningsloven
udvidet i overensstemmelse hermed.
Til § 11
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til § 12
Til nr. 1 og 2.
Fortjeneste ved afståelse af aktier, der er erhvervet som led i næring,
beskattes fuldt ud som almindelig indkomst. Udbytte af næringsaktier bør
beskattes tilsvarende. Det foreslås derfor, at den gældende lempeligere
beskatning af næringsudbytter ophæves.
Til nr. 3.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 13
Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab ved afståelse af
aktier tre år eller mere efter erhvervelsen indgår efter gældende regler i
særlig indkomst.
Det foreslås, at sådanne fortjenester og tab i stedet indgår i den
almindelig indkomst.
Til § 14
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at aktieavancer efter
forslaget ikke længere beskattes som særlig indkomst.
Til nr. 2-4.
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til § 15
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 16
Til nr. 1.
Medlemmer af en kontoførende investeringsforening er direkte
skattepligtige af foreningens indtægter. Den kontoførende forening er alene
administrator af medlemmernes formue og er ikke selvstændig skattesubjekt.
Der er i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger fastsat
regler om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Medlemmerne skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
medregne deres andel af indtjente renter, udbytter og visse gevinster,
fortjenester og tab.
Medlemmerne skal endvidere medregne såvel realiserede som urealiserede
fortjenester eller tab, der tilskrives eller fraskrives deres indestående i
foreningen som hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og
lignende værdipapirer. De nævnte fortjenester eller tab skal dog først
medregnes for det indkomstår, hvor medlemmet hæver af sit indestående i
foreningen, og kun i det omfang, de vedrører den del af det indskud, der
hæves. Fortjenesten eller tabet medregnes ved opgørelsen af den personlige
indkomst.
Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i foreningen, før der
er forløbet tre år regnet fra indskuddets foretagelse, skal fortjeneste og
tab fuldt ud medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst.
For så vidt angår tab finder aktieavancebeskatningslovens regler om tab ved
afståelse inden for tre år efter erhvervelsen tilsvarende anvendelse.
Ved hævning 3 år eller mere efter indskuddets foretagelse er en
fortjeneste skattefri og et tab ikke fradragsberettiget.
Loven indeholder en værnsregel for indskud foretaget for lånte midler.
Det foreslås i lighed med forslaget under § 4, nr. 1, om beskatning af
udloddende investeringsforeninger, at der løbende sker beskatning hos
medlemmerne af såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab som
omhandlet i kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F. Det drejer sig om gevinst
og tab på fordringer i fremmed valuta, gevinst ved afståelse af visse
fordringer, der ikke opfylder kravet om mindsterente og gevinst og tab på
terminskontrakter m.v.
De urealiserede gevinster og tab opgøres som nævnt i bemærkningerne til §
4, nr. 1.
Til nr. 2.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede regler i
aktieavancebeskatningslovens § 4 om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af aktier efter 3 års ejertid.
Til nr. 3.
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 186 af 14.
april 1993.
Til nr. 4.
Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der
er forløbet tre år eller mere fra indskuddets foretagelse, skal medregnes ved
opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. Selskaber m.v.,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-5b
og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven skal fortsat være skattefri
af fortjeneste og tab ved hævning på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre
år eller mere fra indskuddets foretagelse.
På den måde ligestilles de kontoførende investeringsforeninger med de
udloddende investeringsforeninger, hvor der er en vis løbende beskatning af
udlodninger og en efterfølgende beskatning ved afståelse af certifikaterne.
Det foreslås, at fortjeneste og tab ved hævning af indskud altid skal
beskattes som kapitalindkomst, jf. bemærkningerne til § 2.
Til § 17
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede overførsel
af hovedaktionærbegrebet til personskatteloven.
Til § 18
Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 gennemførtes et indgreb mod den dengang
omfattende skattearbitrage ved erhvervelse af blåstemplede obligationer m.v.
for lånte midler. Ved loven indførtes således bl.a. kursgevinstlovens § 7 A
og § 3, stk. 5 - 8, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger.
Lovindgrebet har midlertidig virkning. De nævnte bestemmelser har således
alene virkning for fordringer, som erhverves senest den 31. december 1993, og
for indskud i kontoførende investeringsforeninger, som foretages senest samme
dato.
Efter forslaget ophæves den tidsmæssige begrænsning for anvendelse af de
nævnte lovbestemmelser.
Den samtidigt indførte tilsvarende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 2 c forlænges ikke, da bestemmelsen ved
lovforslaget bliver overflødig.
Til § 19
Til stk. 1-2.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, og at loven generelt har virkning fra og med den 19. maj 1993.
Ændringerne i skattekontrolloven har dog først virkning fra og med
indkomståret 1994.
Til stk. 3.
Lovens § 1 har virkning for afståelse af aktier, som finder sted den 19.
maj 1993 eller senere.
Skattepligtige, som var mindretalsaktionærer indtil den 19. maj 1993, og
som ikke ville være blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2
a-3 ved en afståelse den 18. maj 1993, kan efter § 19, stk. 3, med henblik på
opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse anvende aktiens
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.
Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller
over tre år. I førstnævnte tilfælde gælder adgangen til at anvende
handelsværdien den 19. maj 1993 dog kun, hvis aktien afstås tre år eller mere
efter erhvervelsen.
Herved sikres, at der for mindretalsaktier, som hidtil har kunnet afstås
uden beskatning af gevinster og uden fradragsret for tab, alene sker
beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993.
Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende anvendes
aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Hvis
den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at
aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund. Muligheden for at
opnå en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, efter lov om bindende
forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., står i denne forbindelse åben.
Når gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 som ovenfor omtalt
friholdes for beskatning, ville det ikke være rimeligt, hvis den
skattepligtige kunne opnå fradrag for tab vedrørende perioden før den 19. maj
1993. Et tab i forbindelse med en senere aktieafståelse, som fradrages eller
modregnes i andre gevinster, kan derfor ikke overstige forskellen mellem
aktiens handelsværdi den 19. maj 1993 og afståelsessummen.
Til stk. 4.
Der foreslås i § 19, stk. 4, en særlig lempelig overgangsregel for
medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter
ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993.
Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier.
Det foreslås for sådanne aktier, at fortjenester og tab vedrørende
perioden frem til båndlæggelsens ophør behandles som hidtil. Det vil sige, at
fortjenester ikke beskattes, og tab ikke kan fradrages eller modregnes i
andre fortjenester, når afståelse finder sted tre år eller mere efter
erhvervelsen.
Dette sikres ved, at den skattepligtige med henblik på opgørelse af
fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan anvende aktiens
handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for den faktiske
anskaffelsessum. Også her gælder den ovenfor omtalte regel, hvorefter et tab,
som fradrages eller modregnes i andre gevinster, ikke kan overstige
forskellen mellem aktiens handelsværdi ved båndlæggelsens ophør og
afståelsesummen.
Hvis aktierne afstås inden båndlæggelsens udløb, hvilket f.eks. kan ske
ved tvangsindløsning efter aktie- eller anpartsselskabslovens bestemmelser,
men tre år eller mere efter erhvervelsen, sker der ingen beskatning af en
fortjeneste, ligesom et tab ikke kan fradrages eller modregnes i andre
gevinster.
Sker afståelsen mindre end tre år efter erhvervelsen omfattes afståelsen
af de efter lovforslaget uændrede regler for aktieafståelser mindre end tre
år efter erhvervelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2. Det vil sige, at
gevinster beskattes, og tab kan modregnes i tilsvarende gevinster.
Når handelsværdien på et fremtidigt tidspunkt anvendes som anskaffelsessum
for medarbejderaktier, må aktierne nødvendigvis anses for en særlig
aktieklasse ved anvendelse af gennemsnitsmetode og first-in-first out
princippet. Hvis den skattepligtige både har båndlagte medarbejderaktier og
frie aktier i samme selskab, skal der ved en afståelse af en del af aktierne
foretages en fordeling af anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen
mellem de afståede aktier og de i behold værende aktier. En sådan fordeling
er naturligvis ikke mulig, når anskaffelsessummen endnu ikke kendes for
medarbejderaktierne. Medarbejderaktier anses derfor for en særlig
aktieklasse, indtil båndlæggelsens ophør.
Til stk. 5-6.
Ved forslagets § 19, stk. 5 og 6, overføres den gældende § 6, stk. 4-5 og
7, i aktieavancebeskatningsloven til lovens ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser. Der er tale om overgangsbestemmelser, som knytter sig
til den hovedaktionærbeskatning, som foreslås ophævet.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig
eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige
indkomst«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter
reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af
tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.
- - -
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1.«.
3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af
aktier« til: »efter stk. 1«.
§ 2. - - -
Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig
efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse
af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger
mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i
de 5 efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.
Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf. Kildeskattelovens § 4. Tabet kan
ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles
fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis
tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.
4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
§ 2. - - -
Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige,
som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og
tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2
og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.
5. § 2 a affattes således:
» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt
omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af
finansiel karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og
2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-2, finder §§ 2 og 4
ikke anvendelse. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte
tilfælde.«.
§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber
m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1
opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den
i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.
Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4
ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.
6. § 2 c, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.
1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den
kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«.
§ 2 c. - - -
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1
opgøres efter reglerne i § 5 eller for skattepligtige, der er omfattet af den
i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., efter reglerne i § 6.
7. § 4 affattes således:
» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992.
Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den
skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de
seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,
umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier
af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende
indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,
medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,
hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller
tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3.
Stk. 6. Stk. 1 og stk. 3-4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5 b, og
stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse
på de i § 3 nævnte tilfælde, eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab
på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter kursgevinstloven.«.
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige
særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig.
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den
skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget
tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25
pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
finder beskatning efter stk. 1, 1. pkt., tillige sted, såfremt den
skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for
aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende
indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den
skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning,
hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele
det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om
ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier
med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen
i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et
selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi,
medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med ægte slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til den
i 1. pkt. nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i
1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes
dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v.,
hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende
indflydelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger
tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne kan i de tilfælde, hvor en
fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved
opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår.
Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til
den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5
b, og stk. 2, 1. pkt., eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke
anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst
eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 2, eller § 7, stk.
7.
8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:
»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».
§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de
i § 2, stk. 3, 1. pkt., § 2 a og § 2 c omhandlede tilfælde som forskellen
mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt
den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
- - -
9. § 5, stk. 6, ophæves.
§ 5. - - -
Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a,
forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct.
10. § 6, stk. 1, affattes således:
» Stk. 1. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2 a, § 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde
efter reglerne i stk. 2-9. I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved
opgørelser efter stk. 2-3 alene hensyn til aktier, som den skattepligtige har
erhvervet tre år eller mere forud for opgørelsen.«.
§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for afståelsen, dog 10 år, hvor aktierne hidrører fra en
omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, selv eller sammen
med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller
rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-9. Dette gælder,
hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter §§
2, 2 a og 2 c eller særlig indkomst efter § 4.
- - -
11. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
§ 6. - - -
Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at
indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de
pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede
fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk. 1 og
2, og § 7, stk. 1, efter aktiernes pålydende.
- - -
12. § 6, stk. 4-5, ophæves.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 4-5.
§ 6. - - -
Stk. 4. Var den skattepligtige den 1. juli 1981 omfattet af stk.
1, og er dette fortsat tilfældet ved den pågældendes første afståelse af
aktier efter dette tidspunkt, indgår de aktier, som den skattepligtige ejede
den 1. juli 1981, i opgørelsen af den samlede anskaffelsessum efter stk. 3
med det i § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, nævnte beløb. Er den
pågældende ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 ikke længere
omfattet af stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab efter § 5.
Stk. 5. Bliver den skattepligtige efter den 1. juli 1981 omfattet
af stk. 1, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske
anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på dette senere
tidspunkt. Den skattepligtige kan dog vælge af anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, han ejede den 1. juli 1981.
13. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold til §
2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den
pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.'.
§ 6. - - -
Stk. 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt har opgjort
fortjeneste eller tab efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige
afståelser anvende reglerne i stk. 3, selv om fortjeneste eller tab ved
afståelsen ikke indgår i dennes almindelige eller særlige indkomst.
- - -
14. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 5-6.
§ 6. - - -
Stk. 7. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den
formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for
anskaffelsessummen, med mindre denne er højere.
- - -
15. § 7 affattes således:
» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier
overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de
nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,
som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og
fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt
ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en
senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret«.
§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i
skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert
påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne udover 3 år. Ved afståelse
i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af
opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlige indkomst.
Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved
afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jf. § 4, stk. 4,
foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den
således opgjorte fortjeneste.
Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende
indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den
skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en
ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden,
ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale
fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har
opnået inden ægteskabets indgåelse.
Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter
stk. 2 og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3
indkomstår har afstået aktier.
16. I § 8, stk. 1, udgår »,jf. dog stk. 2«.
§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne, jf. dog stk. 2.
- - -
17. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 8. - - -
Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af
aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til
aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end
1 pct. af denne.
- - -
18. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor
overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, kan
parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne
aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier
omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset
aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af
§§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold.
19. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
§ 11. - - -
Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos
overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling
ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne.
Hvis overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen, og aktieposten
udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af
stemmeværdien, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling
på den måde, at der sker beskatning efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter §
4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse, medmindre aktierne er omfattet af § 13. Ved
opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne
behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt,
som de blev anskaffet til af overdrageren.
- - -
20. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
§ 13. Hvis reglerne i § 11 i fusionsskatteloven finder anvendelse
på aktier i det modtagende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for
aktier i det indskydende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i
det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang
afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning
efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af
aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det
indskydende selskab tillige ville have udløst beskatning efter § 4.
- - -
21. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 2« til: »stk. 1«.
§ 13. - - -
Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.
- - -
22. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1
som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette
tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren
er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte personkreds, eller hvis
aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet
virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
- - -
23. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«.
§ 13 a. - - -
Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give henstand med
betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til
betaling, når aktierne afstås, eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet, der
ikke er særlig indkomstskat, fragår i den slutskat, der indgår i
årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et
tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk.
1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert
kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år.
Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig
beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med
henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke
rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor
aktionæren dør, kan skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder
i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
- - -
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.
2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og
skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,
2 c og 4, eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,
stk. 1, nr. 2 og 4,».
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
- - -
5) Skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a og 2 c eller ligningslovens § 16 B
bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,
- - -
3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nr.:
»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger,».
4. § 4, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog
til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal
forrentning af en indbetalt andelskapital.«.
§ 4. - - -
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes
udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital,
fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b
dog til den personlige indkomst.
- - -
5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til
den personlige indkomst.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:
»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet
mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og fortjeneste som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens
samlede udlodning,».
§ 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb:
- - -
3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet
til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i
indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog
kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede
indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.
- - -
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4.:
»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«.
9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, samt fortjeneste og
tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.
§ 4 a. - - -
Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
» § 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke
overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten
modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det
overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele
den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1-2
nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat på 30
pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 45 pct. af beløb, der
overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges
slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i
slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes
beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et
eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med
anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i
ægtefællens slutskat.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 7-8.
§ 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb
på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat
efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger
grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes
ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk.
1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
- - -
12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres
»Stk. 3« til: »Stk. 4«.
§ 8 a. - - -
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift
person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes
indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at
den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved
udgangen af dødsåret.
- - -
13. I § 15, stk. 2-3, ændres to steder
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og et sted
»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
§ 15. - - -
Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men
beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er
fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1.
Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der
ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og
udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400
kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende
beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter
kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.
- - -
14. I § 15 , indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 30 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det
overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets
skat efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 60 pct. af beløb,
der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger
grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
15. § 19 a, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt indenfor de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3 . Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4 . Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen
af, om den skattepligtige efter stk. 2-3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
§ 19 a. - - -
Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der
ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6.
- - -
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,
stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v.« til:»efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«
§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser
og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret
til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige
almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun
kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk. 2-3,
i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
- - -
2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 2-3.
§ 16 B. - - -
Stk. 2. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier m.v. som nævnt
i stk. 1 til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende
indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover (holdingselskabet) af
aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet),
medregnes afståelsessummen i overdragerens skattepligtige almindelige
indkomst. Den del af afståelsessummen, der vederlægges med aktier i
holdingselskabet, beskattes dog efter loven om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.
Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse for personer,
1) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i
datterselskabet eller i holdingselskabet,
2) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med
aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet,
eller
3) hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på tidspunktet for
overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber
på grundlag af aktiebesiddelse m.v. eller på grundlag af aftale, vedtægt,
fondsfundats eller lignende.
Stk. 4. Har en aktionær m.v., der er skattepligtig efter stk. 2-3,
inden for de 5 seneste forudgående indkomstår afstået aktier i
datterselskabet til holdingselskabet, medregnes afståelessummen for disse
aktier ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende
indkomstår. En eventuel beskatning efter reglerne om beskatning og
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. ophæves. Stk. 2, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun
anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en
væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme
tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Stk. 2 og 4
finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte
person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen
herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der
har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og § 13, stk.
1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for
afståelsen.
- - -
3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i
1. pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk.
1«.
4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i
2. pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det
i stk. 1 nævnte selskab.«.
§ 16 B. - - -
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1, 2, 4 og 5.
Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler
som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end de i
stk. 1 og 2 nævnte selskaber.
- - -
5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres
»Stk. 1-5« til: »Stk. 1«.
§ 16 B. - - -
Stk. 7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v.
afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.
1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b , affattes således:
»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F, og«.
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet
hjemmehørende:
- - -
b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - F,
og
2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c , affattes således:
»c) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse,».
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet
hjemmehørende:
- - -
c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §
2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede
fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
- - -
3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:
»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til
kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller
modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i
udlandet, for så vidt de
- - -
c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til
kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager
udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,
- - -
4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i
udlandet, for så vidt de
- - -
f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende
medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en
person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr.
1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og
har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af
den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,
til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
- - -
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af
udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
§ 13. - - -
Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.
6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår: »eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.
5,».
§ 27. - - -
Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er
selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1,
litra c), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige
har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der
ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65,
eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2
eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er
indeholdt royaltyskat.
- - -
7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår: »§ 5, stk. 6,
og«.
§ 35 K. - - -
Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages
eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk.
6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie
dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret.
- - -
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,
stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
§ 10. - - -
Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66
pct. af udbyttebeløbet.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest
ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer
- - -
f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer, omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 2,
- - -
2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5.«.
§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået
hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med
hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet
af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere
er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet
af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal
fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den
længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i
det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved
opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af
ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes
indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.
Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle
efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.
- - -
3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. :
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8
a, stk. 5.«.
§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende
indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem
foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i
overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.
Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i
boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan
fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven.
Tidsrummet for afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til
afslutningen af boets første indkomstår anses for et indkomstår.
- - -
4. I § 31, stk. 3, 2. pkt, § 32, stk. 4, 2. pkt., og §
64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
§ 31. - - -
Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår
udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til
boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb
svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af
skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,
som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af anden
indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og
af formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet
har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved
udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som
skatteministeren fastsætter.
§ 32. - - -
Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår
udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan
boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt
af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb,
som længstlevende, afdøde og boet har betalt af anden indkomst end
udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i
de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og
kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.
- - -
§ 64. - - -
Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af
udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.
- - -
5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2-3,» til:
»§ 4,».
§ 33. - - -
Stk. 3. Ved udlæg af aktier, der ikke er omfattet af §§ 2 a, 2 b,
2 c, 3 eller § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de
værdier, der er angivet i § 10, stk. 2 og 4, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom skal
arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i
lov om beskatning ved afståelse af fast ejendom.
- - -
6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:
»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven
kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,
hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger 100.000 kr., medmindre
udlægsmodtageren overfor boet godtgør, at kursværdien af vedkommendes
beholdning af børsnoterede aktier efter udlægget overstiger 100.000
kr.«.
§ 33 A. Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk.
1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er
udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og
arveafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne
i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens,
ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende
disse aktiver. Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages,
såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere
end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, eller udlægsmodtageren i
øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4.
- - -
7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.
§ 33 A. - - -
Stk. 2. Størrelsen af disse passivposter beregnes af
skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige
fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på
skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis
dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er
opført i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten
skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst, udgør passivposten
dog kun 25 pct. af fortjenesten. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en
passivpost til en lavere procent end angivet i 1. eller 2. pkt., hvis de er
enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en
legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Ved beregningen ses der bort
fra fradrag efter § 7, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. Skatteministeren fastsætter regler om boers
tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne.
- - -
8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
§ 43. - - -
Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens
nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:
- - -
i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har
været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det
er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte
eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den
virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den
udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har
ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er
en udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende
person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har
eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer
gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
§ 9. I 60, stk. 1, indsættes som litra i):
»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«.
10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres
»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.
§ 64. - - -
Stk. 9. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af
udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.
11. I § 65 A, stk. 1, udgår: », samt af
afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller
5«.
§ 65 A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2,
stk. 1, litra f), og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), betaler en endelig skat på 30
pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1, men som ikke
omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af afståelsessummer, der er
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.
- - -
§ 7
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992, § 20, og lov
nr. 268 af 6. maj 1993, § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
§ 6 B. - - -
Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og
selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere
tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
hvert selskab, eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af
aktionærkredsen som een og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses
bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i
forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.
- - -
§ 8
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1028 af 19. december 1992,
ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
§ 9
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af
4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,
ophæves § 2, stk. 2, litra e.
§ 2. - - -
Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens
regler yderligere betinget af, at alle ejerne
- - -
e) ved omdannelsen bliver omfattet af § 4 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lov nr. 295 af 10 .juni 1981.
- - -
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab
ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.
§ 8. - - -
Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret
til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder,
medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig
indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til
bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele
den periode, hvori denne har ejet værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til
lejligheden.
- - -
2. § 8, stk. 5, ophæves.
§ 8. - - -
Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 gælder kun fortjeneste eller tab
vedrørende den del af anparten eller værdipapiret, som svarer til den af
sælgeren eller dennes husstand beboede lejlighed.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 6, udgår: », eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.
§ 2. - - -
Stk. 6. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er
personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i), eller efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse
af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5. Fritaget
for pligten til at selvangive sin indkomst er endvidere personer, der alene
er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, og som alene
beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
- - -
2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
§ 2. - - -
Stk. 7. Selvangivelsespligten omfatter ikke:
1) Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
2) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.
3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.
§ 8 D. - - -
Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af
kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, har
pligt til at oplyse selskabet om sit navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.
For personer opgøres ejerforholdet på den måde, der er anført i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«.
§ 5. - - -
Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat
efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.
2. I § 6, stk. 1, udgår 2. pkt.
§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler. Udbytteindkomst efter
personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1,
stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige
overskud.
- - -
3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme
indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:
»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.
2 og 4«.
§ 13. - - -
Stk. 5. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et
resterende underskud til de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 4
fradrage underskuddet i sin og derefter i en eventuel ægtefælles
udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. personsskattelovens § 8 a, stk. 2
og 3. Et herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i stk. 4.
- - -
§ 13
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.
november 1992, ophæves § 2, nr. 6.
§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:
- - -
6. Fortjeneste eller tab, der efter §§ 4 og 13 a-13 c i lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig
indkomst.
- - -
§ 14
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller
særlige«.
2. I § 15, stk. 4, udgår: »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13«.
3. I § 15, stk. 5, udgår: »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
4. I § 15 b, stk. 4, udgår: »og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
§ 11. Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne
modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om
de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de
ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for
anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede
aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab
anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a, 2 b eller 2 c,
såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.
- - -
§ 15. - - -
Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11
samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende
selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil kan
tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 3.
§ 15 b. - - -
Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne
efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang
aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen
på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset
fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet
med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af
aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi
af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber.
- - -
§ 15
I konkursskatteloven, jf. lov nr. 359 af 6. juni 1991, ændres i § 11,
stk. 2, »udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
§ 11. - - -
Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 90 pct. af hvert
indkomstårs udbytteindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3.
- - -
§ 16
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af
14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:
- - -
2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F
og
- - -
2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse.«.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:
- - -
3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter
samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2
a.
- - -
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-12«.
§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en
investeringsforening i det i stk. 2-8 angivne omfang ved opgørelsen af deres
skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller
fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens
aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden
betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på
beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af
værdipapirer.
- - -
4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:
» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud
på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra
indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes
ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt
angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, og 5-5b, og stk. 2, 1. pkt., eller
fondsbeskatningsloven.«.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
§ 17
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende
ændring:
I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en
aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:
»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse
som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«.
§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1,
stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs
ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets
ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse
eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang,
selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.
§ 18
I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (koncerninterne fordringer
m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.
juni 1992 eller senere.«.
2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse
ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.
8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene
virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«.
§ 11. - - -
Stk. 7. § 1, nr. 8 og 12, har virkning for fordringer, som er
erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8,
skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har
skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved
anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen
benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det
ved § 1, nr. 8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8,
dog alene virkning for fordringer, som erhverves i perioden fra og med den
16. juni 1992 til og med den 31. december 1993.
- - -
3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:
»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes
indestående den 16. juni 1992 eller senere.«.
4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke
klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,
indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som
foretages den 16. juni 1992 eller senere.«.
§ 11. - - -
Stk. 17. § 7 har virkning for indskud i investeringsforeninger,
som er foretaget senest den 31. december 1993. § 7 har ikke virkning for
fortjenester, som er tilskrevet medlemmernes indestående, og som vedrører
tiden forud for den 16. juni 1992. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem
indskud og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved
indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2, indsatte § 3, stk. 6, i
investeringsforeningsloven, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud,
som foretages i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med den 31.
december 1993.
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »skattepligtig almindelig
eller særlig indkomst« til: »den skattepligtige almindelige
indkomst«.
2. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1.«
3. I § 2, stk. 2, 4. pkt., ændres »ved afståelse af
aktier« til: »efter stk. 1«.
4. § 2, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
5. § 2 a affattes således:
» § 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt
omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v.,
der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af
finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og
2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og
4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte
tilfælde.«
6. § 2 c, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk.
1 opgøres efter reglerne i § 5. For skattepligtige, der er omfattet af den
kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
opgøres fortjeneste efter reglerne i § 6.«
7. § 4 affattes således:
» § 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved
børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs godkendt
af Finanstilsynet i medfør af § 40 i lov om Københavns Fondsbørs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. Det er dog en betingelse for
skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300
kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller
umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den
skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af
børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt,
der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de
tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der
ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde,
hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller
tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt.,
eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3
nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på
konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter kursgevinstloven.«
8. I § 5, stk. 1, ændres »§ 2 a og § 2 c« til:
»og § 2 c, stk. 5, 1. pkt.,».
9. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte
aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller
de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig
til.«
10. § 5, stk. 6, ophæves.
11. § 6, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2 a,
§ 2 c, stk. 5, 2. pkt., og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6.
I de i § 4 omhandlede tilfælde tages ved opgørelser efter stk. 2 og 3 alene
hensyn til aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere
forud for afståelsen.«
12. § 6, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
13. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.
14. § 6, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt i henhold
til § 2 c, stk. 5, 2. pkt., har opgjort fortjeneste efter stk. 3, skal den
pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3.«
15. § 6, stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 5 og 6.
16. § 7 affattes således:
» § 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af
børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier
overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de
nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier,
som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og
fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt
ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en
senere opgørelse af en fortjeneste for erhvervet for aktiens kursværdi på
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.«
17. Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
»§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og
hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18.
maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan
opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de
pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på
eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige
på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste
på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene
skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1
nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den
skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af
indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller
overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11, anvendes
aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for
afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles
fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter
aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de
først erhvervede aktier for først afstået.«
18. I § 8, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.
19. § 8, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
20. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
21. § 11, stk. 2, 4. pkt., ophæves.
22. § 13, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
23. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk.
2« til: »stk. 1«.
24. I § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og
3,» til: »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,».
25. § 13 a, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a.«
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
2. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og
skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a,
2 c og 4 eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a,
stk. 1, nr. 2 og 4,».
3. Efter § 4, stk. 1, nr. 5 a, indsættes som nyt nummer:
»5 b) fortjeneste som omhandlet i § 3 i lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger,».
4. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra
selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog
til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal
forrentning af en indbetalt andelskapital.«
5. Efter § 4, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til
den personlige indkomst.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. I § 4 a, stk. 1, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
7. § 4 a, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., affattes således:
»Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet
mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og fortjeneste som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 og på den anden side foreningens
samlede udlodning,».
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 4.«
9. Efter § 4 a, stk. 1, indsættes som nyt stykke :
» Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt
fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v.,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
10. I § 4 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst«.
11. § 8 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400
kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og
på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat
efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger
grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes
ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på
26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger
grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i
denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten
efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er
aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i
slutskatten.
Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1
og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med
forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den
i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og
med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet.
Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt
resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem
efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes
beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et
eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med
anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst,
fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ
skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i
ægtefællens slutskat.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
12. I § 8 a, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk.
3« til: »Stk. 4«.
13. I § 15, stk. 2, ændres »30 pct.« til:
»30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og
senere indkomstår.«
14. I § 15, stk. 2 og 3, ændres to steder
»Udbytteindkomst« til: »Aktieindkomst« og eet sted
»udbytteindkomst« til: »aktieindkomst«.
15. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede
aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter
kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den
indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.
Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb,
der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger
grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
16. § 19 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter,
der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de
seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder
eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget
tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet
aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen
eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af
aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den
skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en
tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før
ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som
tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af,
om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien af aktiekapitalen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »efter § 4,
stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v.« til: »efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.«
2. § 16 B, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 1.
pkt. »efter stk. 1, 2, 4 og 5« til: »efter stk. 1«.
4. I § 16 B, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 2.
pkt. »de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber.« til: »det i stk.
1 nævnte selskab.«
5. I § 16 B, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »Stk.
1-5« til: »Stk. 1«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, som ændret ved lov nr.
1021 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:
»b) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C-8 F og«.
2. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, affattes således:
»c) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse,».
3. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:
»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til
kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller
modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
4. I § 2, stk. 1, litra f, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
5. I § 13, stk. 4, indsættes efter »med 66 pct. af
udbyttebeløbet«: », når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3«.
6. I § 27, stk. 3, 2. pkt., udgår »eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk.
5,».
7. I § 35 K, stk. 2, 2. pkt., udgår »§ 5, stk. 6,
og«.
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992, indsættes i § 10,
stk. 3, efter »med 66 pct. af udbyttebeløbet«: », når
aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3«.
§ 6
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest
ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:
»f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, eller modtager udbytter i øvrigt
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,».
2. I § 29, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §
8 a, stk. 5.«
3. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens §
8 a, stk. 5.«
4. I § 31, stk. 3, 2. pkt., § 32, stk. 4, 2. pkt., og §
64, stk. 9, 1. pkt., ændres »udbytteindkomst« til:
»aktieindkomst«.
5. I § 33, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2 og 3,»
til: »§ 4«.
6. I § 33 A, stk. 1, affattes sidste pkt. således:
»Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven
kan dog for børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, ikke optages passivposter af den enkelte udlægsmodtagers aktieerhvervelse,
hvis kursværdien af aktieerhvervelsen ikke overstiger det i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, nævnte beløb reguleret efter
personskattelovens § 20, medmindre udlægsmodtageren over for boet godtgør, at
vedkommende efter udlægget ikke opfylder betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 3. og 4. pkt.«
7. I § 33 A, stk. 2, ophæves 5. pkt.
8. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
9. I § 60, stk. 1, indsættes som litra i:
»i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.«
10. I § 64, stk. 9, 2. pkt., ændres
»udbytteindkomsten« til: »aktieindkomsten«.
11. I § 65, stk. 1, ændres »30 pct.« til:
»25 pct.«
12. I § 65 A, stk. 1, udgår », samt af
afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller
5«.
§ 7
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som ændret ved lov nr. 918 af 25. november 1992 § 20 og lov
nr. 268 af 6. maj 1993 § 17, ændres i § 6 B, stk. 3,
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,» til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 3,».
§ 8
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
868 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 272 af 6. maj 1993,
ændres i § 19 D, stk. 1, »aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
3« til: »personskattelovens § 19 a, stk. 3«.
§ 9
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af
4. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992,
ophæves § 2, stk. 2, litra e.
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 214 af 28. april 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, ændres »Fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse af aktier« til: »Fortjeneste eller tab
ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier«.
2. § 8, stk. 5, ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 6, udgår », eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5«.
2. I § 2, stk. 7, ændres »Udbytteindkomst« til:
»Aktieindkomst«.
3. I § 8 D, stk. 3, 2. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3« til:
»personskattelovens § 19 a, stk. 2-4«.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den
skattepligtige til dækning af virksomhedsskat samt særlig indkomstskat i
virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.«
2. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.
3. I § 13, stk. 5, ændres »udbytteindkomst for samme
indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3« til:
»aktieindkomst for samme indkomstår, jf. personskattelovens § 8 a, stk.
2 og 4«.
§ 13
I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 22.
november 1992, ophæves § 2, nr. 6.
§ 14
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 27. august 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller
særlige«.
2. I § 15, stk. 5, udgår »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13«.
3. I § 15, stk. 6, udgår »samt
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
4. I § 15 b, stk. 4, udgår »og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1,».
§ 15
I konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, stk. 3, ændres »udbytter« til
»aktieindkomst«.
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I konkursindkomsten medtages endvidere 80 pct. af
hvert indkomstårs aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænserne i
personskattelovens § 2 og 4.«
§ 16
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 186 af
14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) realiserede og urealiserede gevinster og tab efter
kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F og«.
2. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter
samme bestemmelse.«
3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til:
»stk. 2-12«.
4. Efter § 3, stk. 4, indsættes som nye stykker:
» Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud
på et tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra
indskuddets foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes
ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt
angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt., eller
fondsbeskatningsloven.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
§ 17
I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., foretages følgende
ændring:
I § 3, 1. pkt., ændres »hovedaktionær som følge af en
aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov
om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til:
»ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller havde en indflydelse
som omhandlet i § 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven.«
§ 18
I lov nr. 491 af 24. juni 1992 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Koncerninterne
fordringer m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»§ 1, nr. 8 og 12, har virkning for gevinster, der realiseres den 16.
juni 1992 eller senere.«
2. § 11, stk. 7, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse
ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. det ved § 1, nr.
8, indsatte § 7 A, stk. 2, i kursgevinstloven, har § 1, nr. 8, dog alene
virkning for fordringer, der erhverves den 16. juni 1992 eller senere.«
3. § 11, stk. 17, 1. pkt., affattes således:
»§ 7 har virkning for fortjenester, der tilskrives medlemmernes
indestående den 16. juni 1992 eller senere.«
4. § 11, stk. 17, sidste pkt., affattes således:
»I tilfælde, hvor sammenhængen mellem indskud og lånoptagelse ikke
klart fremgår af omstændighederne ved indskuddet, jf. det ved § 7, nr. 2,
indsatte § 3, stk. 6, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, har § 7, nr. 2, dog alene virkning for indskud, som
foretages den 16. juni 1992 eller senere.«
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 19. maj 1993, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 11 har virkning fra og med indkomståret 1994.
Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres
aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan
ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de
pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet
for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert
selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som
den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj
1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere
efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse
for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller
mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.
Stk. 4. I tilfælde, hvor stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for
medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens
§ 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den
skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse
efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Hvis den
skattepligtige i henhold til 1. pkt. vælger at anvende aktiernes handelsværdi
ved båndlæggelsens ophør, anses aktierne ved anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, og § 6, stk. 5, 2. pkt., for en
særlig aktieklasse indtil båndlæggelsens ophør. Hvis aktierne afstås under
båndlæggelsen, men tre år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste
ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.
Stk. 5. For skattepligtige, for hvem § 6, stk. 4 eller 7, i
aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, har haft virkning eller ville have haft virkning ved en
aktieafståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske
anskaffelsessummer fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de
nævnte bestemmelser.
Stk. 6. For skattepligtige, som i henhold til § 6, stk. 5, 2.
pkt., i aktieavancebeskatningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
865 af 22. oktober 1992, har valgt at anvende en gennemsnitlig
anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås
ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige
anskaffelsessum.
Stk. 7. Personskattelovens §§ 8 a og 15, konkursskattelovens § 11,
stk. 2, og skattekontrollovens § 2, stk. 7, som affattet ved denne lov, har
virkning for indkomståret 1993 for udbytteindkomst oppebåret før den 19. maj
1993.
Stk. 8. § 6, nr. 11, har virkning fra og med den 1. januar 1996.
Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i
perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig
skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af
denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst
muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken
der beregnes endelig skat.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 289 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ENSARTET UDBYTTE- OG AKTIEAVANCEBESKATNING M.V.) NR L 289 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. september 1993
- 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- 1986 BTL 208 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) NR L 208 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 897 Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. november 2005
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, samt om behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelse Domsdatabasen · 30. juni 2025