Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (1. OG 2. LEDIGHEDSDAG, SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSER, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE M.V.)

1990/2 LSF 18Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan

betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 51, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med

påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke er omfattet af

tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1, udbetales dagpenge

for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste

dagpenge efter § 47.«

3. I § 55, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger

efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning

efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger

ikke medregnes.«

4. § 57, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er

berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre

andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i

medfør af § 84, stk. 7.«

5. § 60, stk. 1, affattes således:

»Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52

uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge,

indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge

inden for 12 måneder.«

6. § 60, stk. 2 og 3, ophæves.

Læs alt

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

7. § 63 affattes således:

» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis

ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende

arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en

arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller

udeblivelse,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes

medlemmet.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12

måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis

medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der

anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en

arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller

udeblivelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved

ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales

dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.

Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over

for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.«

8. I § 67 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,

hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,

nr. 1.«

9. I § 72, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger

efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning

efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger

ikke medregnes.«

10. § 84 affattes således:

»§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,

hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr.

dag et beløb svarende til højeste dagpengebeløb for en dag, jf. § 47, stk. 1.

Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en

dag. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet

inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende

til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende

arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i

tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte

regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved

arbejdskonflikter af større omfang.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste

lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at

afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv

overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad

fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I

andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om anvendelse af bestemmelserne i

stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan

bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.«

11. Efter § 90 indsættes:

»§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på

lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v.

til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte

situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i

dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om anvendelse af

bestemmelsen i stk. 1.«

12. I § 100, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. §

84, stk. 6.«

13. I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6,

deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

14. I § 100 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2

nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal

gives.«

15. Efter § 101 indsættes som ny paragraf:

»§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale

dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90

a, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2

§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede § 84, stk. 6, og nr.

14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og 7-9, træder i kraft

den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det foreslåede § 84, stk.

6, nr. 11-13 og 15, træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse

på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i

beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal

beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social

bistand.

Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni

1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af

tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på

78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.

Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal

arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i

perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990 foretages følgende ændringer:

1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan

betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5

dage«.

3. I § 47 ændres »2.454« til: »2.455«

og »6« til: »5«.

4. I § 51, stk. 1, 1. pkt. ændres »jf. dog stk.

5« til: »jf. dog stk. 2 og 6«.

5. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Til et medlem, der er berettiget til en

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, udbetales dagpenge for 2. -

5. ledighedsdag med højeste dagpengebeløb efter §§ 47 og 70 jf. dog § 51,

stk. 5.«.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

6. I § 51, stk. 3 og stk. 4, der bliver stk. 4 og stk. 5,

ændres 3 steder »stk. 2« til: »stk. 3.«.

7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,

2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 3, 4, 5 eller 6.«.

8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7.«.

9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-7.«.

10. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :

»Arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, bortset fra arbejde,

hvortil der ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes kun

med halvdelen af den arbejdede tid.«

11. I § 59 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Det er en betingelse for, at et fuldtidsforsikret

medlem kan modtage nedsatte dagpenge, at arbejdsgiveren til staten indbetaler

et beløb, der pr. måned svarer til 1 1/2 gange det maksimale dagpengebeløb

pr. dag, jf. § 47.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk.3-5.

12. § 63 affattes således:

» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem hvis ledighed

skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende

arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en

arbejdsgiver, og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag

eller udeblivelse.

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes

medlemmet.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 3 måneders

sammenhængende ledighed, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden

fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der anvises af

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller at arbejdsformidlingen

eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt

arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en arbejdsgiver, og

medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved

ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales

dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.

Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over

for medlemmerne, som følge af stk. 1, 2 og 4.«.

13. Efter § 63 indsættes:

» § 63 a. Et medlem, hvis dagpengeret er bortfaldet som følge

af, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

kan generhverve dagpengeretten, når medlemmet sammenlagt har haft arbejde som

lønmodtager i en tid, som svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for en periode på 18 måneder. Et

deltidsforsikret medlem kan generhverve dagpengeretten, når medlemmet har

haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i

fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for en periode på

18 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1.«

14. I § 67, indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,

hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,

nr. 1.«.

15. I § 72, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :

»Arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, bortset fra arbejde,

hvortil der ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes kun

med halvdelen af den arbejdede tid.«

16. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Det er en betingelse for, at et deltidsforsikret

medlem kan modtage nedsatte dagpenge, at arbejdsgiveren til staten indbetaler

et beløb, der pr. måned svarer til 1 1/2 gange det maksimale dagpengebeløb

pr. dag, jf. § 47.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

17. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:

»3,4«, »9,3« til: »7,8« og »stk. 6 og

7« til: »stk. 7 og 8«.

18. § 76, stk. 1, 3. pkt. affattes således:

»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør

af 1. pkt.«

19. I § 76, stk. 1 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

» Stk. 2. Kassen indbetaler til udligningsfonden, jf. § 85,

for hvert medlem, der er omfattet af § 76, stk. 1, 1. pkt., de beløb, der

skal indbetales efter § 85.«.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

20. I § 76, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »efter

stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2.«.

21. I § 76, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »til

staten efter stk. 1 og 2« til: »til staten og udligningsfonden

efter stk. 1-3.«.

22. I § 76, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres 2

steder »stk. 4« til: » stk. 5« og eet sted »stk.

6« til: »stk. 7.«.

23. I § 79, stk. 1 indsættes som 2. pkt :

»Kassens dagpengeudgifter for 2.-5. ledighedsdag efter § 51, stk. 2,

refunderes dog af udligningsfonden, jf. § 85.«.

24. I § 81, stk. 1, nr. 3 ændres »efter § 76, stk. 1

og 2« til: »efter § 76, stk. 1-3.«.

25. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:

»Udligningsfond

§ 85. Til finansiering af dagpengeudgifterne efter § 51, stk. 2,

oprettes en udligningsfond, hvis midler tilvejebringes gennem et fast og et

variabelt bidrag fra medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere samt

et bidrag fra offentlige og private arbejdsgivere. Efterlønsmodtagere betaler

ikke bidrag.

Stk. 2. Det faste bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser for

lønmodtagere udgør 300 kr. årligt for fuldtidsforsikrede og 200 kr. årligt

for deltidsforsikrede. Bidraget reguleres een gang årligt den 1. juli med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Det variable bidrag fra medlemmer af arbejdsløshedskasser

for lønmodtagere beregnes på baggrund af hjemsendelseshyppigheden, forstået

som antal ledighedsperioder pr. forsikret medlem i den enkelte

arbejdsløshedskasse. Bidraget kan højst udgøre 300 kr. årligt for

fuldtidsforsikrede og 200 kr. årligt for deltidsforsikrede. Beløbene

reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4. Bidraget fra offentlige og private arbejdsgivere

fastsættes således, at det dækker den del af udlignigsfondens udgifter, der

ikke dækkes gennem medlemsbidragene efter stk. 2 og 3. Arbejdsgiverbidraget

beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

fastsættelse af bidragene efter stk. 3 og 4. Bidragene for et finansår

bekendtgøres i september måned forud for finansåret.

Stk. 6. Hvis udligningsfonden ikke har tilstrækkelige midler til

at afholde udgifterne til dagpenge, jf. § 51, stk. 2, udlægger staten de

resterende beløb for fonden. De udbetalte beløb skal tilbagebetales, når

udligningsfonden har tilvejebragt tilstrækkelige midler.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

udligningsfondens administration og virksomhed samt om indbetaling af

bidragene til fonden.«.

26. I § 86, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter

»statskassen«: »eller udligningsfonden«.

27. I § 100 a indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2

nævnte registre og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister, oplysningerne skal

gives.«.

§ 2

§ 1, nr. 17, 18 og 27 træder i kraft den 1. januar 1991, § 1, nr. 1, 10,

12-15 træder i kraft den 1. april 1991 og § 1, nr. 2 - 9, 11, 16, 19 - 26

træder i kraft den 1. juli 1991.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 10, 14 og 15, finder

anvendelse på medlemmer, der efter lovens ikrafttræden, påbegynder arbejde,

hvortil der ydes offentlige tilskud.

Stk. 2. I perioden fra 1. januar 1991 til 30. juni 1991 udgør det

beløb kassen skal indbetale for hvert medlem efter § 76, stk. 1, 1. pkt. 5,5

gange dagpengenes størrelse. I perioden fra 1. juli 1991 til 31. december

1991 udgør det beløb, kassen skal indbetale for hvert medlem efter § 76, stk.

1, 1. pkt. 4,1 gange dagpengenes størrelse.

Stk. 3. De i § 1, nr. 25 omhandlede bidrag til udligningsfonden

for perioden 1. juli 1991 til 31. december 1991 bekendtgøres senest 1 måned

forud for bestemmelsens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 144 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF.sp.3222, 3605 og

4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest

bekendtgjort ved lovbek. nr. 586 af 13. august 1990.

Forslaget tager sigte på at medvirke til at forhindre utilsigtet

anvendelse af arbejdsløshedsdagpengene samt afhjælpe arbejdsmarkedets

strukturproblemer. Der kan herved ydes et vigtigt bidrag til at skabe et mere

fleksibelt arbejdsmarked og således sikre grundlag for en bæredygtig

økonomisk vækst. Forslagene indebærer samtidig en betydelig nedsættelse af de

samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpengene, idet finansieringen af 1.

ledighedsuge »løftes ud« af dagpengesystemet.

Regeringen finder, at der i bestræbelserne på at løse arbejdsmarkedets

strukturproblemer fortsat må arbejdes med at begrænse dagpengesystemets

tilskyndelse til midlertidig ledighed ved hjemsendelser mv. Der er allerede

taget hul på denne problemstilling ved indførelse pr. 1. januar 1989 af

reglerne om arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1.

ledighedsdag.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Ændring af reglerne for finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag.

2. Omlægning af dagpengeugen fra 6 til 5 dage.

3. Bidrag fra arbejdsgiveren ved et medlems deltidsbeskæftigelse

kombineret med supplerende dagpenge.

4. Fastlæggelse af forskellige pligter i forbindelse med kravet om at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet.

5. Ændring af regler om optjening af dagpengeret ved støttet arbejde.

6. Nedsættelse af medlemsbidraget.

7. Forbedring af statistikgrundlag.

Regeringen er opmærksom på, at der for så vidt angår elementerne 3 og 4 om

henholdsvis ændrede regler for supplerende dagpenge og rådighed findes

forligsmæssige bindinger.

Ad 1:

Et tilbagevendende emne i debatten om arbejdsmarkedets strukturproblemer

er hjemsendelsesledigheden. Det skyldes, at de gældende dagpengeregler gør

det muligt for virksomheder og medarbejdere at indrette sig på en måde, der

arbejdsmarkedspolitisk ikke er hensigtsmæssig.

Der er ikke i dag en tilstrækkelig tilskyndelse til aftalemæssigt at finde

løsninger, der er afstemt efter de særlige ydre betingelser, der gør sig

gældende i visse brancher. I stedet udnyttes hjemsendelsesmuligheden. Det

indebærer, at problemet væltes over på dagpengesystemet (og dermed det

offentlige), idet de ansatte modtager dagpenge, samtidig med at de reelt

bevarer tilknytningen til den pågældende virksomhed og kan regne med at vende

tilbage, så snart der er produktionsmæssig dækning herfor.

Det foreslås derfor, at den første ledighedsuge »løftes ud« af

dagpengesystemets finansiering og i stedet finansieres gennem bidrag fra

forsikrede lønmodtagere og offentlige og private arbejdsgivere. Dermed bliver

hjemsendelsesledigheden i første række et problem, som virksomhederne og de

ansatte selv må løse i fællesskab.

Arbejdsmarkedets parter må gennem forhandling finde frem til, hvordan

hjemsendelsesledigheden kan begrænses og eventuelt helt fjernes gennem ændret

produktions- og arbejdstidstilrettelæggelse, ændrede ansættelses- og

opsigelsesforhold o.lign.

Umiddelbart indebærer forslaget, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne fuldt

ud finansierer dagpengeudgifterne for 1. ledighedsuge bortset fra de

tilfælde, hvor der ikke er ret til dagpengegodtgørelse, og at staten opnår

væsentlige besparelser på dagpengeudbetalinger.

Hovedsigtet er imidlertid at tilskynde parterne til at finde frem til en

bedre produktionstilrettelæggelse, nye ansættelsesforhold eller

arbejdstidsregler, der er bedre afpasset efter den enkelte branches særlige

forhold, eller andre tilpasninger, der kan begrænse hjemsendelserne.

Lønmodtagerne inden for disse brancher får herved samme faste tilknytning til

deres virksomhed som andre lønmodtagere.

Sådanne tilpasninger vil indebære, at de udgifter, som parterne, som følge

af den ændrede finansiering, selv skal bære i fremtiden, vil være væsentligt

mindre end den beregnede dagpengebesparelse.

Finansieringen af 1. ledighedsuge foreslås tilrettelagt således, at

arbejdsgiverne som hidtil betaler dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.

For 2.-5. ledighedsdag betaler arbejdsløshedskassen i disse tilfælde

dagpengene uden statsrefusion.

For at undgå, at de enkelte kasseområder umiddelbart vil blive meget uens

påvirket, oprettes der en udligningsfond, der finansierer dagpenge for 2.-5.

dag af 1. ledighedsuge, jf. herved at dagpengeugen samtidigt foreslås omlagt

fra 6 til 5 dage.

Udligningsfondens udgifter finansieres efter følgende model:

- Samtlige fuldtidsforsikrede lønmodtagere betaler et fast beløb på 300

kr. årligt. Deltidsforsikrede betaler 200 kr. årligt.

- Samtlige forsikrede lønmodtagere betaler et variabelt bidrag efter

kassens hjemsendelseshyppighed. Denne vil her blive fastlagt som antal

ledighedsperioder pr. forsikret medlem. Beløbet varierer fra 0-300 kr. årligt

for fuldtidsforsikrede og fra 0-200 kr. årligt for deltidsforsikrede.

- Private og offentlige arbejdsgivere betaler et bidrag pr. ansat, der

samlet dækker den resterende del af udligningsfondens udgifter til dagpenge.

Efterlønsmodtagere og medlemmer af en kasse for selvstændige

erhvervsdrivende betaler ikke til udligningsfonden.

Staten garanterer for udligningsfondens likviditet, men der forudsættes

herudover ikke at skulle ydes statslige tilskud til udligningsfonden.

Dagpengene for 2.-5. ledighedsdag udbetales med højeste dagpengebeløb.Der

er således ingen lønmodtagere, der mister indtægt som følge af forslaget.

Tværtimod vil dette kompensationsniveau være til fordel for de fleste ledige,

der ellers som hovedregel ville få udbetalt supplerende dagpenge med 80 pct.

af den maksimale sats, da ledigheden ofte påbegyndes i løbet af en uge. Den

gældende regel om mindsteudbetaling (9 timer) ved ledighed efter første dag

med dagpengegodtgørelse opretholdes.

Ad 2:

Arbejdsløshedsforsikringsloven har hidtil beregnet dagpenge ud fra en

arbejdsuge på 6 dage. Beregningen giver efterhånden administrative

vanskeligheder, da den typiske arbejdsuge på arbejdsmarkedet nu er 5 dage.

For at forenkle administrationen af dagpenge foreslås en dagpengeuge

ændret til 5 dage.

Som konsekvens heraf vil det maksimale dagpengebeløb og herved også det

maksimale beløb, som arbejdsgiveren skal betale for 1. ledighedsdag, ændres

fra 409 kr. til 491 kr.

Ad 3:

Det er utilsigtet brug af dagpengesystemet, når forsikrede lønmodtagere

arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge og ikke reelt er

aktivt arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.

Regeringen vil som offentlig arbejdsgiver tilstræbe at udbyde

fuldtidsstillinger til fuldtidsforsikrede og deltidsstillinger til

deltidsforsikrede og vil opfordre kommunerne til det samme.

For at fremme denne udvikling generelt, herunder også i private

virksomheder, indføres fra 1. juli 1991 et særligt bidrag for offentlige og

private arbejdsgivere, der fortsat udbyder beskæftigelse, der kan kombineres

med supplerende dagpenge.

Deltidsstillinger vil fortsat ud over af deltidsforsikrede uden betaling

af bidrag kunne besættes med ikke-forsikrede.

Efter gældende regler kan et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på

nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel kun få

supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i

arbejdsløshedskassen. Der stilles derimod ikke krav om frigørelsesattest, når

et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold

uden opsigelsesvarsel, eller når et deltidsforsikret medlem får arbejde i

mindre omfang end hidtil og derved er berettiget til supplerende dagpenge.

Det foreslås at fastsætte et bidrag pr. frigørelsesattest.

Samtidig foreslås det at gøre retten til supplerende dagpenge for

fuldtidsforsikrede uden opsigelsesvarsel og for deltidsforsikrede betinget

af, at medlemmet til arbejdsløshedskassen afleverer bevis for, at

arbejdsgiveren har indbetalt et fastsat bidrag til staten.

Forslagets målgruppe er personer, der fast arbejder på nedsat tid eller i

turnusordninger, og ikke medlemmer, der kun lejlighedsvis får udbetalt

supplerende dagpenge. I tilfælde, hvor der ikke er krav om frigørelsesattest,

skal arbejdsgiverens bidrag betales, når medlemmet har været beskæftiget på

nedsat tid hos samme arbejdsgiver i en vis periode, f.eks. 4 uger. Der vil

kun fortsat kunne udbetales supplerende dagpenge til medlemmet, såfremt

medlemmet til arbejdsløshedskassen afleverer bevis for, at arbejdsgiveren har

indbetalt det fastsatte bidrag til staten.

Forslaget giver arbejdsgivere et økonomisk incitament til i videre omfang

at udbyde beskæftigelse, der ikke kan kombineres med supplerende dagpenge.

Bidraget foreslås fastsat til et månedligt beløb svarende til 1 1/2 gange

det maksimale dagpengebeløb pr. dag, d.v.s. ca. 750 kr. mdl. ved forslagets

fremsættelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om bidragets indbetaling

til en offentlig myndighed.

Indbetaler arbejdsgiveren det fastsatte beløb, vil lønmodtageren være

berettiget til supplerende dagpenge i de i § 60 og § 73 fastsatte perioder.

Det foreslås, at de nærmere regler udarbejdes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Der vil

herunder blive fastsat regler om, hvordan arbejdsgiverens bidrag skal

indbetales.

Ad 4:

Et helt grundlæggende princip i arbejdsløshedsforsikringsreglerne er, at

dagpenge kun kan udbetales til ledige medlemmer, der er til rådighed for

arbejdsmarkedet, og som ikke selv er skyld i, at et arbejdsforhold ikke er

kommet i stand eller er ophørt.

Der må løbende ske tilpasninger af rådighedsreglerne, således at der

sikres en bevidst og målrettet sammenhæng mellem rådighedsforpligtelsen og

bestræbelserne for i øvrigt at fremme mobiliteten og omstillingen på

arbejdsmarkedet. Der er behov for at understrege, at der er en klar

sammenhæng mellem retten til dagpenge og forpligtelsen til at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor, at der i rådighedsreglerne

fastlægges forskellige pligter i forbindelse med kravet om at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Det foreslås for det første, at alle ledige medlemmer får pligt til at

overtage rimeligt arbejde efter 3 måneders sammenhængende ledighed.

Efter de gældende regler indtræder pligten til at stå til rådighed for

rimeligt arbejde først fra tidspunktet for indberetning til arbejdstilbud,

dvs. efter ca. 18 måneders ledighed.

I dag tilbydes ledige en individuel samtale på arbejdsformidlingen efter 3

måneders sammenhængende ledighed. Samtalen er obligatorisk for forsikrede

ledige, således at udeblivelse fra samtalen udløser en rådighedsvurdering i

arbejdsløshedskassen.

Forslaget indebærer, at et medlem fra det tidspunkt, hvor medlemmet

tilbydes en »3-måneders samtale« på arbejdsformidlingen, selv skal

være aktivt arbejdssøgende og kunne formidles også til arbejde, der ligger

uden for det hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge og kunne

formidles til arbejde i et større geografisk område.

Medlemmerne vil hermed tilskyndes til at udnytte deres jobmuligheder mere

uafhængigt af deres oprindelige kvalifikationer og hidtidige fagområde.

Formidling af arbejde sker ved enten henvisning eller anvisning.

Arbejdsformidlingens formidlingspraksis har i de senere år udviklet sig

således, at anvisning af arbejde stort set kun anvendes ved hurtig formidling

af korttidsjob med beskedne eller helt entydigt definerede krav til de

arbejdssøgendes kvalifikationer (typisk inden for tjenerområdet). Så snart

der stilles større eller mere nuancerede kvalifikationskrav, bestræber

arbejdsformidlingen sig på at henvise et »udvalg« af arbejdssøgende

til samtale med arbejdsgiveren forud for besættelse af et job.

Efter de gældende regler må dagpenge ikke udbetales til et medlem, der

flere gange har afvist henvist arbejde. Nærmere regler herom er fastsat i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendgørelse nr. 315 af 17. maj

1989 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne

af selvforskyldt ledighed. Efter disse regler skal arbejdsløshedskasserne

løbende registrere, når et medlem afslår arbejde som tilbydes som følge af en

henvisning eller udebliver fra samtale med en arbejdsgiver. Der gives 2 ugers

karantæne, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 6

måneder har afslået henvist arbejde. Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund

3 gange inden for 6 måneder afslår en henvisning, skal der statueres

manglende rådighed.

Det er således omkostningsfrit for et medlem at afslå en henvisning, blot

der ikke sker gentagelse inden for en kortere periode. Et afslag vil dog

kunne indgå i en konkret bedømmelse af medlemmets rådighed.

Et ufyldestgørende begrundet afslag på anvist arbejde får derimod

umiddelbare dagpengemæssige konsekvenser i form af 2 ugers karantæne, og hvis

et medlem 2 gange inden for 12 måneder har afslået anvist arbejde, skal der

statueres manglende rådighed.

Set i lyset af at det overvejende antal formidlinger i dag sker ved

henvisning, findes det uhensigtsmæssigt at opretholde denne skarpe

sanktionsmæssige sondring mellem anvisning og henvisning.

Det kan virke skadeligt for arbejdsløshedsforsikringssystemets renomme, at

dagpengemodtagere, blot fordi formidlingen af arbejde sker ved henvisning i

stedet for anvisning, kan udeblive fra en samtale med en arbejdsgiver eller

afslå arbejdsgiverens tilbud om arbejde, uden at det får konsekvenser for

dagpengeretten.

Det foreslås derfor, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem,

hvis ledighed skyldes, at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen

forgæves har forsøgt at formidle arbejde ved at henvise medlemmet til samtale

med en arbejdsgiver, og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til

afslag eller udeblivelse.

Forslaget betyder, at allerede 1. afslag på henvist arbejde vil få

konsekvenser for dagpengeretten.

Det er hensigten at fastsætte i rådighedsbekendtgørelsen at et

ufyldestgørende begrundet afslag på henvist arbejde, ligesom afslag på anvist

arbejde, skal medføre 2 ugers karantæne. Hvis medlemmet uden fyldestgørende

grund 2 gange inden for 6 måneder afslår henvist arbejde, skal der statueres

manglende rådighed.

Konsekvensen af, at der statueres manglende rådighed, er, at

dagpengeretten bortfalder.

Efter de gældende regler er generhvervelse af dagpengeretten betinget af,

at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på 10

uger (mindst 150 timer inden for 10 uger for deltidsforsikrede).

For at gøre det tydeligt, at rådighedsforpligtelsen er mere end en

formalitet, foreslås, at generhvervelse af dagpengeretten efter statuering af

manglende rådighed gøres betinget af 26 ugers arbejde (17 uger for

deltidsforsikrede) i fagets fulde sædvanlige arbejdstid inden for en periode

af 18 måneder. Dette vil sige, at der for denne gruppe vil gælde et

arbejdskrav, der svarer til det sædvanlige skærpede arbejdskrav, der gælder

for generhvervelse af dagpengeret efter fald for det almindelige arbejdskrav

i § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1.

Ad 5:

Efter de gældende regler kan arbejde med offentlige løntilskud medregnes

i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens optagelses- og

arbejdskravsbetingelser, hvis tilskuddet ydes i henhold til lovgivningen om

kommunal beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesprojekter og ansættelse i

private virksomheder med løntilskud) og beskæftigelse i henhold til lov om

arbejdstilbud til ledige.

De gældende regler åbner ikke mulighed for, at beskæftigelse, der aflønnes

over bistandsloven, kan betragtes som arbejde i

arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvilket vil sige, at

arbejdsoptræning (revalidering) med løntilskud efter bistandslovens § 43,

stk. 8, ikke kan medregnes i forhold til optagelses- og

arbejdskravsbetingelserne.

Det foreslås, at der indsættes hjemmel til, at der administrativt kan

fastsættes regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt

tilskud kan betragtes som arbejde i forbindelse med optagelse i en

arbejdsløshedskasse. I denne forbindelse vil arbejdsoptræning (revalidering)

efter bistandslovens § 43, stk. 8, også være omfattet.

Det foreslås endvidere, at deltagelse i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger med offentligt tilskud, bortset fra arbejde, hvortil der

ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, kun skal kunne medregnes

med 50 pct. i forhold til arbejdskravsbetingelserne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og § 72 (26/17 ugers reglen). Dette vil

også gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens § 43, stk. 8.

Formålet med forslaget er, at der i relation til

arbejdsløshedsforsikringen klart skelnes mellem arbejde med offentlige

tilskud og arbejde udført for en arbejdsgiver på det almindelige

arbejdsmarked på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det er hensigten, at deltagelsen i beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger fortsat skal medregnes fuldt ud i relation til

arbejdsløshedsforsikringslovens optagelsesbetingelser. Tilsvarende vil gælde

for deltagelse i arbejdsoptræning efter bistandslovens § 43, stk. 8.

Forslaget får derfor ikke indflydelse på deltagernes mulighed for at blive

arbejdsløshedsforsikret, men alene på muligheden for at opfylde

arbejdskravsbetingelserne.

Forslaget får ikke indflydelse på deltagernes mulighed for efterfølgende

at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, idet adgangen til

arbejdsløshedsforsikringen ikke i sig selv sikrer tilknytning eller adgang

til arbejdsmarkedet.

Ad 6:

Det foreslås at nedsætte medlemsbidraget for medlemmer af

arbejdsløshedskasser for lønmodtagere med 1.000 kr. pr. 1. januar 1991 og med

yderligere 600 kr. pr. 1. juli 1991. Forslaget skal ses som et ønske om at

gøre det mindre økonomisk belastende at være arbejdsløshedsforsikret.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om ændret finansiering af

dagpengene for 2.-5. ledighedsdag, der for arbejdsløshedskassemedlemmerne

umiddelbart betyder en merudgift op til 600 kr. årligt.

Forslaget vedrører ikke medlemmer af en kasse for selvstændige

erhvervsdrivende og efterlønsmodtagere.

Ad 7.

Det foreslås, at der sker en ajourføring af hjemmelen til at afkræve

statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af

arbejdsløshedsstatistikken.

Alle arbejdsløshedskasser anvender edb i en eller anden udstrækning. Som

minimum registreres kassernes udbetalinger af dagpenge, efterløn m.v. på edb.

Et krav om, at sådanne oplysninger skal videregives på edb-læsbart medie,

ventes derfor ikke at give anledning til større vanskeligheder i kasserne.

Forslaget giver endvidere mulighed for at fastsætte, at oplysningerne skal

gives inden for bestemte frister. Dette skal ses som et led i bestræbelserne

på at tilvejebringe en aktuel og pålidelig ledighedsstatistik.

Forslaget skal endelig ses i lyset af, at det under 4-partsdrøftelserne er

konstateret, at ønskelige statistiske oplysninger til belysning af en række

problemstillinger ikke har foreligget. På denne baggrund er det blevet

påpeget, at der er stort behov for en generel forbedring af

arbejdsløshedsstatistikken.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget vil for så vidt angår finansiering og ydelser for 2.-5.

ledighedsdag medføre en administrativ merbelastning for

arbejdsløshedskasserne og for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

forslaget om bidrag for beskæftigelse med supplerende dagpenge må påregnes at

medføre en væsentlig administrativ merbelastning.

Til gengæld skønnes bestemmelserne om fast maksimal dagpengesats 2.-5.

ledighedsdag, og bestemmelserne angående rådighedsforpligtelsen at indebære

en administrativ lettelse, medens endelig forslaget om dagpengeret ved

støttet arbejde ikke skønnes at give nævneværdige administrative

konsekvenser.

Den samlede direkte og umiddelbare besparelse ved forslaget om

finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag kan for det offentlige opgøres

til 1.550 mill. kr.

Den samlede udbetaling til ledige lønmodtagere i 1. ledighedsuge skønnes

på grundlag af de senest foreliggende statistiske oplysninger om påbegyndte

ledighedsperioder til følgende i 1991 (opgjort i PL=1991:)

Samlet udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og

arbejdsgivergodtgørelse for 1. ledighedsdag 2.325 mill. kr.

- heraf arbejdsgivergodtgørelse for 1. ledighedsdag 550 mill. kr.

--------------------------------------------------------------------~

Samlet dagpengeudbetaling for 1. ledighedsuge 1.775 mill. kr.

- heraf refusion fra udligningsfonden 1.600 mill. kr.

Udligningsfondens finansiering i 1991 (opgjort på helårsbasis)

fremgår af følgende opstilling:

Fondens samlede udgifter på 1.600 mill. kr.

finansieres ved:

1. Fast medlemsbidrag 525 mill. kr.

2. Variabelt medlemsbidrag 300 mill. kr.

3. Private arbejdsgivere 475 mill. kr.

4. Offentlige arbejdsgivere 300 mill. kr.

De skønnede virkninger er på helårsniveau og svarer til de økonomiske

konsekvenser i BO-årene. I 1991 er forslaget forudsat at træde i kraft den 1.

juli og får således ikke fuld virkning i finansåret 1991 men kun med 775

mill.kr.

Forslaget om bidrag fra arbejdsgiveren for deltidsbeskæftigelse skønnes

til et samlet provenu på ca. 175 mill. kr. i 1991 og 350 mill.kr. årligt de

følgende år.

Forslaget om ændrede regler for rådighedsforpligtelsen anslås at medføre

en besparelse på ca. 60 mill. kr. årligt.

Forslaget om dagpengeret ved støttet arbejde skønnes at begrænse de

offentlige udgifter med ca. 150 mill. kr. i 1991 og ca. 300 mill. kr. årligt

de følgende år.

Nedsættelsen af medlemsbidraget medfører et mindreprovenu på ca. 2,3 mia.

kr. i 1991 og ca. 2,8 mia. kr. i 1992.

Forslagene vedrørende supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelsen og

dagpengeret ved støttet arbejde vil kunne medføre udgifter til kontanthjælp.

Da det er hensigten at begrænse utilsigtet brug af dagpengesystemet vil de

offentlige arbejdsgivere (kommuner, amter, stat) ikke blive kompenseret for

udgifterne til udligningsfond og arbejdsgiverbidrag for beskæftigelse med

supplerende dagpenge.

Forslagets økonomiske konsekvenser iøvrigt vil blive drøftet med de

kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1, 10, 14 og 15

Det foreslås, at der gives Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der

ydes offentlige tilskud, kan betragtes som arbejde i relation til

arbejdsløshedsforsikringslovens optagelsesbetingelser.

I medfør af hjemmelen vil der blive fastsat regler om, at arbejde ved

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med offentlige tilskud

fortsat skal medregnes 100% i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens

optagelsesbetingelser (300 timer inden for 10 uger for fuldtidsforsikrede og

150 timer inden for 10 uger for deltidsforsikrede). Dette for at sikre, at de

pågældende fortsat kan blive optaget i en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende

vil gælde for personer, der deltager i arbejdsoptræning (revalidering) efter

bistandslovens § 43, stk. 8.

Det foreslås endvidere, at arbejde ved beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger med offentlige tilskud, herunder arbejdsoptræning efter

bistandslovens § 43, stk. 8, kun skal medregnes med 50% i relation til

arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser (26/17 ugers reglen).

De gældende regler for optjening af dagpengeret ved arbejde med tilskud

efter lov om arbejdstilbud til ledige foreslås opretholdt uændret, idet

arbejdstilbudsordningen er forbeholdt personer, der allerede er medlemmer af

en arbejdsløshedskasse.

De gældende regler, hvorefter det alene er egentligt arbejde og således

ikke praktik og uddannelsesperioder, der kan tælle som arbejde, forudsættes

opretholdt.

Til nr. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 2.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om omlægning af

dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage, idet dagpengebeløb skal udgøre et helt

beløb.

Til nr. 4 - 9 og 19 - 25

I nr. 5 foreslås, at dagpengebeløb til et medlem, der er berettiget til

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, udbetales fast

med højeste dagpenge i den resterende del af den første ledighedsuge (2.-5.

dag) uanset medlemmets hidtidige arbejdsindtægt.

En lønmodtager, der fortsat er medlem af en kasse for selvstændige

erhvervsdrivende, vil ved ledighed først opnå ret til dagpenge fra

udligningsfonden med højeste dagpenge, når betingelserne for nyberegning af

dagpenge er opfyldt, d.v.s. efter 3 måneders sammenhængende beskæftigelse som

lønmodtager. Indtil denne betingelse er opfyldt beregnes dagpengene efter

reglerne for selvstændige.

I nr. 25 foreslås der etableret en udligningsfond til finansiering af

disse dagpengeudgifter for 2.-5. ledighedsdag.

Fonden finansieres gennem faste og variable bidrag fra medlemmer af

lønmodtagerkasser - bortset fra efterlønsmodtagere - samt gennem bidrag fra

arbejdsgiverne.

Det foreslåede variable medlemsbidrag vil blive fastsat til 0, 100, 200

eller 300 kr. for fuldtidsforsikrede, afhængig af hjemsendelseshyppigheden i

den enkelte kasse. Bidraget for deltidsforsikrede vil blive fastsat

tilsvarende inden for beløbsgrænsen 0-200 kr. Hjemsendelseshyppigheden

fastlægges på baggrund af antallet af ledighedsperioder pr. medlem.

Forudsætningen for fastlæggelse af det variable bidrag i den enkelte

arbejdsløshedskasse er, at det samlede provenu ved ordningens etablering skal

indbringe 300 mill.kr. på årsbasis. Nedbringelse af hjemsendelsesledigheden i

den enkelte kasse, giver mulighed for, at kassens variable bidrag nedsættes.

Bidraget vil blive fastsat for et år ad gangen.

Arbejdsgiverbidraget foreslås at dække den del af udligningsfondens

udgifter, der ikke dækkes af indtægterne fra de variable og faste

medlemsbidrag og herunder også udgifterne til opkrævning m.v. af

arbejdsgivernes bidrag. Arbejdsgiverbidraget vil blive beregnet og opkrævet

kvartalsvis på baggrund af indbetalingerne af ATP-bidragene fra den enkelte

arbejdsgiver.

Det foreslås, at arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler for

grundlaget for fastsættelsen af det variable bidrag og arbejdsgiverbidraget.

De nærmere regler vil blive fastsat under hensyntagen til, at afvigelser i

udligningsfondens udgifter og indtægter i et finansår, set i forhold til

finansårets faktiske opgjorte udgifter og indtægter, skal indregnes i det

arbejdsgiverbidrag, der fastsættes for det finansår, der ligger efter

opgørelsestidspunktet af de faktiske udgifter og indtægter for et finansår.

Det faste medlemsbidrag og det maksimale variable medlemsbidrag til

udligningsfonden vil blive reguleret een gang årligt med den

satsreguleringsprocent, der anvendes ved regulering af højeste dagpengebeløb

mv.

Forslagene i nr. 4, 6, 7, 8 og 9 er af redaktionel karakter. Sigtet med

forslagene i nr. 19-25 er at tilpasse procedurerne for bl.a. indbetaling af

medlemsbidragene til udligningsfonden til den gældende procedure for bl.a.

indbetaling af medlemsbidrag til staten samt redaktionelle ændringer i denne

forbindelse.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 11 og nr. 16

Det foreslås, at arbejdsgivere, der beskæftiger medlemmer på en nedsat

tid, der kan kombineres med supplerende dagpenge, skal indbetale et bidrag på

11/2 gange det maksimale dagpengebeløb pr. dag svarende til ca. 750 kr.

månedlig til staten.

Arbejdsgiverens betaling af det fastsatte bidrag er en betingelse for at

medlemmet kan få udbetalt supplerende dagpenge. Der sker ingen ændring i de

gældende regler for tidsbegrænsning af supplerende dagpenge.

De nærmere regler for bestemmelsen, herunder for hvornår, og hvorledes

bidraget skal indbetales, fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet, jf.

bemyndigelsen i den gældende § 59, stk. 4 og § 73, stk. 4, der i begge

tilfælde bliver stk. 5.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 3.

Til nr. 12

Det foreslås, at et ledigt medlem får pligt til at overtage rimeligt

arbejde efter 3 måneders sammenhængende ledighed.

Efter de gældende regler skal medlemmet, indtil der sker indberetning til

arbejdstilbud efter ca. 18 måneders ledighed, være arbejdssøgende til og

kunne overtage passende arbejde. Ved bedømmelsen af om et arbejde er passende

lægges der vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og

kvalifikationer.

Fra det tidspunkt, hvor medlemmet er indberettet til et arbejdstilbud,

skal medlemmet være aktivt arbejdssøgende til og kunne overtage rimeligt

arbejde, der ligger uden for det hidtidige arbejdsområde. Ved bedømmelsen af

om et arbejde er rimeligt skal der tages hensyn til medlemmets arbejds- og

uddannelsesmæssige forudsætninger, til afstanden fra bopæl og andre

personlige forhold.

Forslaget betyder, at et medlem efter 3 måneders sammenhængende ledighed

skal være aktivt arbejdssøgende også til arbejde, der ligger udenfor det

hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge arbejde i et større

geografisk område.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 4.

For så vidt angår forslaget om, at allerede 1. afslag på henvist arbejde

får konsekvenser for dagpengeretten henvises ligeledes til de almindelige

bemærkninger ad 4.

Til nr. 13

Det foreslås, at det gældende arbejdskrav på 300/150 timers arbejde inden

for 10 uger for generhvervelse af dagpengeretten efter at der er statueret

manglende rådighed ændres til sammenlagt mindst 26 ugers arbejde i fagets

fulde sædvanlige arbejdstid indenfor 18 måneder for fuldtidsforsikrede og

sammenlagt mindst 17 ugers arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid

indenfor 18 måneder for deltidsforsikrede.

Forslaget indebærer, at der kræves en fastere tilknytning til

arbejdsmarkedet før dagpengeretten kan generhverves.

Det foreslåede arbejdskrav svarer til det skærpede arbejdskrav, der gælder

for generhvervelse af dagpengeret efter fald for det almindelige arbejdskrav

i § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1.

Forslagene betyder ikke iøvrigt nogen ændring af de gældende regler om, i

hvilke situationer dagpengeretten bortfalder som følge af, at der statueres

manglende rådighed, og hvor dagpengerettens generhvervelse gøres betinget af,

at medlemmet opfylder et arbejdskrav.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om omlægning af

dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage.

Til nr. 18

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 6.

Til nr. 26

Det foreslås, at de gældende regler for refusion af dagpenge fra

statskassen også kommer til at gælde for refusion af dagpenge fra

udligningsfonden. Det betyder, at kasserne ved fejludbetaling kun har krav på

refusion, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Til nr. 27

Den nugældende § 100 a blev efter henstilling fra Registertilsynet indsat

i arbejdsløshedsforsikringsloven ved lov nr. 217 af 30. maj 1980.

Bestemmelsen angiver de forskellige anvendelsesmuligheder for edb-registre

inden for arbejdsløshedsforsikringsområdet, men tager ikke stilling til

hvordan oplysningerne skal tilvejebringes.

De erfaringer, der siden er indhentet i forbindelse med det centrale

register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM) viser, at der er behov for at

fastsætte nærmere regler herom.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.

Til § 2

Nedsættelsen af medlemsbidraget (nr. 17 og 18) med 1.000 kr. og

forbedring af statistikgrundlag (nr. 27) træder i kraft den 1. januar 1991.

Bestemmelserne om optjening af dagpengeret ved støttet arbejde (nr. 1, 10, 14

og 15), og bestemmelserne om rådighedsforpligtelsen (nr. 12 og 13) træder i

kraft den 1. april 1991, medens bestemmelserne om finansiering og ydelser for

2.-5. ledighedsdag (nr. 4 - 9 og 19 - 25), omlægning af dagpengeugen (nr. 2

og 3), og bidrag for deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge (nr. 11 og

16) først træder i kraft den 1. juli 1991, da bestemmelserne forudsætter, at

der udarbejdes nærmere regler, ligesom der herved gives arbejdsgivere og

lønmodtagere en vis tid til eventuelt at indgå nye aftaler - kollektivt eller

individuelt - om arbejdstid.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelserne om optjening af dagpengeret ved arbejde, hvortil der ydes

offentlige tilskud finder alene anvendelse på arbejde, der påbegyndes efter

den 1. april 1991.

Til stk. 2

Overgangsordning vedrørende medlemsbidragets størrelse er en følge af den

gradvise nedsættelse af medlemsbidraget og af omlægningen af dagpengeugen fra

6 til 5 dage.

Efter 2. behandling den 29. maj 1991

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan

betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 51, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med

påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, udbetales dagpenge for den

pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste dagpenge

efter § 47.«

3. I § 55, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger

efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning

efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger

ikke medregnes.«

4. § 57, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er

berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre

andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i

medfør af § 84, stk. 7.«

5. § 60, stk. 1, affattes således:

»Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52

uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge,

indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge

inden for 12 måneder.«

6. § 60, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

7. § 63 affattes således:

» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis

ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende

arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en

arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller

udeblivelse,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes

medlemmet.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12

måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis

medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der

anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en

arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller

udeblivelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved

ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales

dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.

Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have

fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over

for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.«

8. I § 67 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,

hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,

nr. 1.«

9. I § 72, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger

efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning

efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger

ikke medregnes.«

10. § 84 affattes således:

»§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,

hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr.

dag et beløb svarende til højeste dagpengebeløb for en dag, jf. § 47, stk. 1.

Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en

dag. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet

inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende

til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende

arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i

tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte

regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved

arbejdskonflikter af større omfang.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste

lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at

afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv

overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad

fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I

andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om anvendelse af bestemmelserne i

stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan

bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.«

11. Efter § 90 indsættes:

»§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på

lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v.

til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte

situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i

dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om anvendelse af

bestemmelsen i stk. 1.«

12. I § 100, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. §

84, stk. 6.«

13. I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6,

deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

14. I § 100 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2

nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal

gives.«

15. Efter § 101 indsættes som ny paragraf:

»§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale

dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90

a, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2

§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede § 84, stk. 6, og nr.

14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og 7-9, træder i kraft

den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det foreslåede § 84, stk.

6, nr. 11-15, træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse

på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i

beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal

beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social

bistand.

Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni

1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af

tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på

78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.

Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal

arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i

perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter