1990 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (1. OG 2. LEDIGHEDSDAG, SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSER, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan
betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
2. I § 51, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Til et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med
påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke er omfattet af
tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1, udbetales dagpenge
for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste
dagpenge efter § 47.«
3. I § 55, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger
efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning
efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger
ikke medregnes.«
4. § 57, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er
berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre
andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i
medfør af § 84, stk. 7.«
5. § 60, stk. 1, affattes således:
»Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52
uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge,
indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge
inden for 12 måneder.«
6. § 60, stk. 2 og 3, ophæves.
Læs alt
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
7. § 63 affattes således:
» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis
ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende
arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en
arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller
udeblivelse,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes
medlemmet.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12
måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis
medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der
anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en
arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller
udeblivelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved
ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales
dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.
Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over
for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.«
8. I § 67 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,
hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,
nr. 1.«
9. I § 72, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger
efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning
efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger
ikke medregnes.«
10. § 84 affattes således:
»§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,
hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr.
dag et beløb svarende til højeste dagpengebeløb for en dag, jf. § 47, stk. 1.
Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en
dag. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet
inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende
til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende
arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i
tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte
regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved
arbejdskonflikter af større omfang.
Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste
lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at
afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv
overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad
fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I
andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om anvendelse af bestemmelserne i
stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan
bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.«
11. Efter § 90 indsættes:
»§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på
lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v.
til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte
situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i
dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om anvendelse af
bestemmelsen i stk. 1.«
12. I § 100, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. §
84, stk. 6.«
13. I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6,
deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.
14. I § 100 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2
nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal
gives.«
15. Efter § 101 indsættes som ny paragraf:
»§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale
dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90
a, straffes han med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2
§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede § 84, stk. 6, og nr.
14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og 7-9, træder i kraft
den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det foreslåede § 84, stk.
6, nr. 11-13 og 15, træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 3
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse
på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i
beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal
beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social
bistand.
Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni
1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af
tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på
78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.
Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal
arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i
perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990 foretages følgende ændringer:
1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan
betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
2. I § 46, stk. 1, ændres »6 dage« til: »5
dage«.
3. I § 47 ændres »2.454« til: »2.455«
og »6« til: »5«.
4. I § 51, stk. 1, 1. pkt. ændres »jf. dog stk.
5« til: »jf. dog stk. 2 og 6«.
5. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Til et medlem, der er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, udbetales dagpenge for 2. -
5. ledighedsdag med højeste dagpengebeløb efter §§ 47 og 70 jf. dog § 51,
stk. 5.«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
6. I § 51, stk. 3 og stk. 4, der bliver stk. 4 og stk. 5,
ændres 3 steder »stk. 2« til: »stk. 3.«.
7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,
2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 3, 4, 5 eller 6.«.
8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.
6« til: »stk. 7.«.
9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-7.«.
10. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :
»Arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, bortset fra arbejde,
hvortil der ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes kun
med halvdelen af den arbejdede tid.«
11. I § 59 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Det er en betingelse for, at et fuldtidsforsikret
medlem kan modtage nedsatte dagpenge, at arbejdsgiveren til staten indbetaler
et beløb, der pr. måned svarer til 1 1/2 gange det maksimale dagpengebeløb
pr. dag, jf. § 47.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk.3-5.
12. § 63 affattes således:
» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem hvis ledighed
skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende
arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en
arbejdsgiver, og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag
eller udeblivelse.
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes
medlemmet.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 3 måneders
sammenhængende ledighed, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden
fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der anvises af
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller at arbejdsformidlingen
eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt
arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en arbejdsgiver, og
medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved
ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales
dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.
Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over
for medlemmerne, som følge af stk. 1, 2 og 4.«.
13. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. Et medlem, hvis dagpengeret er bortfaldet som følge
af, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
kan generhverve dagpengeretten, når medlemmet sammenlagt har haft arbejde som
lønmodtager i en tid, som svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for en periode på 18 måneder. Et
deltidsforsikret medlem kan generhverve dagpengeretten, når medlemmet har
haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i
fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for en periode på
18 måneder.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1.«
14. I § 67, indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,
hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,
nr. 1.«.
15. I § 72, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :
»Arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, bortset fra arbejde,
hvortil der ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes kun
med halvdelen af den arbejdede tid.«
16. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Det er en betingelse for, at et deltidsforsikret
medlem kan modtage nedsatte dagpenge, at arbejdsgiveren til staten indbetaler
et beløb, der pr. måned svarer til 1 1/2 gange det maksimale dagpengebeløb
pr. dag, jf. § 47.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
17. I § 76, stk. 1, ændres »8« til:
»3,4«, »9,3« til: »7,8« og »stk. 6 og
7« til: »stk. 7 og 8«.
18. § 76, stk. 1, 3. pkt. affattes således:
»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør
af 1. pkt.«
19. I § 76, stk. 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
» Stk. 2. Kassen indbetaler til udligningsfonden, jf. § 85,
for hvert medlem, der er omfattet af § 76, stk. 1, 1. pkt., de beløb, der
skal indbetales efter § 85.«.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
20. I § 76, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »efter
stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2.«.
21. I § 76, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »til
staten efter stk. 1 og 2« til: »til staten og udligningsfonden
efter stk. 1-3.«.
22. I § 76, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres 2
steder »stk. 4« til: » stk. 5« og eet sted »stk.
6« til: »stk. 7.«.
23. I § 79, stk. 1 indsættes som 2. pkt :
»Kassens dagpengeudgifter for 2.-5. ledighedsdag efter § 51, stk. 2,
refunderes dog af udligningsfonden, jf. § 85.«.
24. I § 81, stk. 1, nr. 3 ændres »efter § 76, stk. 1
og 2« til: »efter § 76, stk. 1-3.«.
25. Efter § 84 indsættes i kapitel 12:
»Udligningsfond
§ 85. Til finansiering af dagpengeudgifterne efter § 51, stk. 2,
oprettes en udligningsfond, hvis midler tilvejebringes gennem et fast og et
variabelt bidrag fra medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere samt
et bidrag fra offentlige og private arbejdsgivere. Efterlønsmodtagere betaler
ikke bidrag.
Stk. 2. Det faste bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser for
lønmodtagere udgør 300 kr. årligt for fuldtidsforsikrede og 200 kr. årligt
for deltidsforsikrede. Bidraget reguleres een gang årligt den 1. juli med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Det variable bidrag fra medlemmer af arbejdsløshedskasser
for lønmodtagere beregnes på baggrund af hjemsendelseshyppigheden, forstået
som antal ledighedsperioder pr. forsikret medlem i den enkelte
arbejdsløshedskasse. Bidraget kan højst udgøre 300 kr. årligt for
fuldtidsforsikrede og 200 kr. årligt for deltidsforsikrede. Beløbene
reguleres een gang årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4. Bidraget fra offentlige og private arbejdsgivere
fastsættes således, at det dækker den del af udlignigsfondens udgifter, der
ikke dækkes gennem medlemsbidragene efter stk. 2 og 3. Arbejdsgiverbidraget
beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
fastsættelse af bidragene efter stk. 3 og 4. Bidragene for et finansår
bekendtgøres i september måned forud for finansåret.
Stk. 6. Hvis udligningsfonden ikke har tilstrækkelige midler til
at afholde udgifterne til dagpenge, jf. § 51, stk. 2, udlægger staten de
resterende beløb for fonden. De udbetalte beløb skal tilbagebetales, når
udligningsfonden har tilvejebragt tilstrækkelige midler.
Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
udligningsfondens administration og virksomhed samt om indbetaling af
bidragene til fonden.«.
26. I § 86, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter
»statskassen«: »eller udligningsfonden«.
27. I § 100 a indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2
nævnte registre og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister, oplysningerne skal
gives.«.
§ 2
§ 1, nr. 17, 18 og 27 træder i kraft den 1. januar 1991, § 1, nr. 1, 10,
12-15 træder i kraft den 1. april 1991 og § 1, nr. 2 - 9, 11, 16, 19 - 26
træder i kraft den 1. juli 1991.
§ 3
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 10, 14 og 15, finder
anvendelse på medlemmer, der efter lovens ikrafttræden, påbegynder arbejde,
hvortil der ydes offentlige tilskud.
Stk. 2. I perioden fra 1. januar 1991 til 30. juni 1991 udgør det
beløb kassen skal indbetale for hvert medlem efter § 76, stk. 1, 1. pkt. 5,5
gange dagpengenes størrelse. I perioden fra 1. juli 1991 til 31. december
1991 udgør det beløb, kassen skal indbetale for hvert medlem efter § 76, stk.
1, 1. pkt. 4,1 gange dagpengenes størrelse.
Stk. 3. De i § 1, nr. 25 omhandlede bidrag til udligningsfonden
for perioden 1. juli 1991 til 31. december 1991 bekendtgøres senest 1 måned
forud for bestemmelsens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 144 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF.sp.3222, 3605 og
4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest
bekendtgjort ved lovbek. nr. 586 af 13. august 1990.
Forslaget tager sigte på at medvirke til at forhindre utilsigtet
anvendelse af arbejdsløshedsdagpengene samt afhjælpe arbejdsmarkedets
strukturproblemer. Der kan herved ydes et vigtigt bidrag til at skabe et mere
fleksibelt arbejdsmarked og således sikre grundlag for en bæredygtig
økonomisk vækst. Forslagene indebærer samtidig en betydelig nedsættelse af de
samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpengene, idet finansieringen af 1.
ledighedsuge »løftes ud« af dagpengesystemet.
Regeringen finder, at der i bestræbelserne på at løse arbejdsmarkedets
strukturproblemer fortsat må arbejdes med at begrænse dagpengesystemets
tilskyndelse til midlertidig ledighed ved hjemsendelser mv. Der er allerede
taget hul på denne problemstilling ved indførelse pr. 1. januar 1989 af
reglerne om arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1.
ledighedsdag.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
1. Ændring af reglerne for finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag.
2. Omlægning af dagpengeugen fra 6 til 5 dage.
3. Bidrag fra arbejdsgiveren ved et medlems deltidsbeskæftigelse
kombineret med supplerende dagpenge.
4. Fastlæggelse af forskellige pligter i forbindelse med kravet om at stå
til rådighed for arbejdsmarkedet.
5. Ændring af regler om optjening af dagpengeret ved støttet arbejde.
6. Nedsættelse af medlemsbidraget.
7. Forbedring af statistikgrundlag.
Regeringen er opmærksom på, at der for så vidt angår elementerne 3 og 4 om
henholdsvis ændrede regler for supplerende dagpenge og rådighed findes
forligsmæssige bindinger.
Ad 1:
Et tilbagevendende emne i debatten om arbejdsmarkedets strukturproblemer
er hjemsendelsesledigheden. Det skyldes, at de gældende dagpengeregler gør
det muligt for virksomheder og medarbejdere at indrette sig på en måde, der
arbejdsmarkedspolitisk ikke er hensigtsmæssig.
Der er ikke i dag en tilstrækkelig tilskyndelse til aftalemæssigt at finde
løsninger, der er afstemt efter de særlige ydre betingelser, der gør sig
gældende i visse brancher. I stedet udnyttes hjemsendelsesmuligheden. Det
indebærer, at problemet væltes over på dagpengesystemet (og dermed det
offentlige), idet de ansatte modtager dagpenge, samtidig med at de reelt
bevarer tilknytningen til den pågældende virksomhed og kan regne med at vende
tilbage, så snart der er produktionsmæssig dækning herfor.
Det foreslås derfor, at den første ledighedsuge »løftes ud« af
dagpengesystemets finansiering og i stedet finansieres gennem bidrag fra
forsikrede lønmodtagere og offentlige og private arbejdsgivere. Dermed bliver
hjemsendelsesledigheden i første række et problem, som virksomhederne og de
ansatte selv må løse i fællesskab.
Arbejdsmarkedets parter må gennem forhandling finde frem til, hvordan
hjemsendelsesledigheden kan begrænses og eventuelt helt fjernes gennem ændret
produktions- og arbejdstidstilrettelæggelse, ændrede ansættelses- og
opsigelsesforhold o.lign.
Umiddelbart indebærer forslaget, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne fuldt
ud finansierer dagpengeudgifterne for 1. ledighedsuge bortset fra de
tilfælde, hvor der ikke er ret til dagpengegodtgørelse, og at staten opnår
væsentlige besparelser på dagpengeudbetalinger.
Hovedsigtet er imidlertid at tilskynde parterne til at finde frem til en
bedre produktionstilrettelæggelse, nye ansættelsesforhold eller
arbejdstidsregler, der er bedre afpasset efter den enkelte branches særlige
forhold, eller andre tilpasninger, der kan begrænse hjemsendelserne.
Lønmodtagerne inden for disse brancher får herved samme faste tilknytning til
deres virksomhed som andre lønmodtagere.
Sådanne tilpasninger vil indebære, at de udgifter, som parterne, som følge
af den ændrede finansiering, selv skal bære i fremtiden, vil være væsentligt
mindre end den beregnede dagpengebesparelse.
Finansieringen af 1. ledighedsuge foreslås tilrettelagt således, at
arbejdsgiverne som hidtil betaler dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.
For 2.-5. ledighedsdag betaler arbejdsløshedskassen i disse tilfælde
dagpengene uden statsrefusion.
For at undgå, at de enkelte kasseområder umiddelbart vil blive meget uens
påvirket, oprettes der en udligningsfond, der finansierer dagpenge for 2.-5.
dag af 1. ledighedsuge, jf. herved at dagpengeugen samtidigt foreslås omlagt
fra 6 til 5 dage.
Udligningsfondens udgifter finansieres efter følgende model:
- Samtlige fuldtidsforsikrede lønmodtagere betaler et fast beløb på 300
kr. årligt. Deltidsforsikrede betaler 200 kr. årligt.
- Samtlige forsikrede lønmodtagere betaler et variabelt bidrag efter
kassens hjemsendelseshyppighed. Denne vil her blive fastlagt som antal
ledighedsperioder pr. forsikret medlem. Beløbet varierer fra 0-300 kr. årligt
for fuldtidsforsikrede og fra 0-200 kr. årligt for deltidsforsikrede.
- Private og offentlige arbejdsgivere betaler et bidrag pr. ansat, der
samlet dækker den resterende del af udligningsfondens udgifter til dagpenge.
Efterlønsmodtagere og medlemmer af en kasse for selvstændige
erhvervsdrivende betaler ikke til udligningsfonden.
Staten garanterer for udligningsfondens likviditet, men der forudsættes
herudover ikke at skulle ydes statslige tilskud til udligningsfonden.
Dagpengene for 2.-5. ledighedsdag udbetales med højeste dagpengebeløb.Der
er således ingen lønmodtagere, der mister indtægt som følge af forslaget.
Tværtimod vil dette kompensationsniveau være til fordel for de fleste ledige,
der ellers som hovedregel ville få udbetalt supplerende dagpenge med 80 pct.
af den maksimale sats, da ledigheden ofte påbegyndes i løbet af en uge. Den
gældende regel om mindsteudbetaling (9 timer) ved ledighed efter første dag
med dagpengegodtgørelse opretholdes.
Ad 2:
Arbejdsløshedsforsikringsloven har hidtil beregnet dagpenge ud fra en
arbejdsuge på 6 dage. Beregningen giver efterhånden administrative
vanskeligheder, da den typiske arbejdsuge på arbejdsmarkedet nu er 5 dage.
For at forenkle administrationen af dagpenge foreslås en dagpengeuge
ændret til 5 dage.
Som konsekvens heraf vil det maksimale dagpengebeløb og herved også det
maksimale beløb, som arbejdsgiveren skal betale for 1. ledighedsdag, ændres
fra 409 kr. til 491 kr.
Ad 3:
Det er utilsigtet brug af dagpengesystemet, når forsikrede lønmodtagere
arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge og ikke reelt er
aktivt arbejdssøgende til arbejde på fuld tid.
Regeringen vil som offentlig arbejdsgiver tilstræbe at udbyde
fuldtidsstillinger til fuldtidsforsikrede og deltidsstillinger til
deltidsforsikrede og vil opfordre kommunerne til det samme.
For at fremme denne udvikling generelt, herunder også i private
virksomheder, indføres fra 1. juli 1991 et særligt bidrag for offentlige og
private arbejdsgivere, der fortsat udbyder beskæftigelse, der kan kombineres
med supplerende dagpenge.
Deltidsstillinger vil fortsat ud over af deltidsforsikrede uden betaling
af bidrag kunne besættes med ikke-forsikrede.
Efter gældende regler kan et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på
nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel kun få
supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i
arbejdsløshedskassen. Der stilles derimod ikke krav om frigørelsesattest, når
et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold
uden opsigelsesvarsel, eller når et deltidsforsikret medlem får arbejde i
mindre omfang end hidtil og derved er berettiget til supplerende dagpenge.
Det foreslås at fastsætte et bidrag pr. frigørelsesattest.
Samtidig foreslås det at gøre retten til supplerende dagpenge for
fuldtidsforsikrede uden opsigelsesvarsel og for deltidsforsikrede betinget
af, at medlemmet til arbejdsløshedskassen afleverer bevis for, at
arbejdsgiveren har indbetalt et fastsat bidrag til staten.
Forslagets målgruppe er personer, der fast arbejder på nedsat tid eller i
turnusordninger, og ikke medlemmer, der kun lejlighedsvis får udbetalt
supplerende dagpenge. I tilfælde, hvor der ikke er krav om frigørelsesattest,
skal arbejdsgiverens bidrag betales, når medlemmet har været beskæftiget på
nedsat tid hos samme arbejdsgiver i en vis periode, f.eks. 4 uger. Der vil
kun fortsat kunne udbetales supplerende dagpenge til medlemmet, såfremt
medlemmet til arbejdsløshedskassen afleverer bevis for, at arbejdsgiveren har
indbetalt det fastsatte bidrag til staten.
Forslaget giver arbejdsgivere et økonomisk incitament til i videre omfang
at udbyde beskæftigelse, der ikke kan kombineres med supplerende dagpenge.
Bidraget foreslås fastsat til et månedligt beløb svarende til 1 1/2 gange
det maksimale dagpengebeløb pr. dag, d.v.s. ca. 750 kr. mdl. ved forslagets
fremsættelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om bidragets indbetaling
til en offentlig myndighed.
Indbetaler arbejdsgiveren det fastsatte beløb, vil lønmodtageren være
berettiget til supplerende dagpenge i de i § 60 og § 73 fastsatte perioder.
Det foreslås, at de nærmere regler udarbejdes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Der vil
herunder blive fastsat regler om, hvordan arbejdsgiverens bidrag skal
indbetales.
Ad 4:
Et helt grundlæggende princip i arbejdsløshedsforsikringsreglerne er, at
dagpenge kun kan udbetales til ledige medlemmer, der er til rådighed for
arbejdsmarkedet, og som ikke selv er skyld i, at et arbejdsforhold ikke er
kommet i stand eller er ophørt.
Der må løbende ske tilpasninger af rådighedsreglerne, således at der
sikres en bevidst og målrettet sammenhæng mellem rådighedsforpligtelsen og
bestræbelserne for i øvrigt at fremme mobiliteten og omstillingen på
arbejdsmarkedet. Der er behov for at understrege, at der er en klar
sammenhæng mellem retten til dagpenge og forpligtelsen til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor, at der i rådighedsreglerne
fastlægges forskellige pligter i forbindelse med kravet om at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås for det første, at alle ledige medlemmer får pligt til at
overtage rimeligt arbejde efter 3 måneders sammenhængende ledighed.
Efter de gældende regler indtræder pligten til at stå til rådighed for
rimeligt arbejde først fra tidspunktet for indberetning til arbejdstilbud,
dvs. efter ca. 18 måneders ledighed.
I dag tilbydes ledige en individuel samtale på arbejdsformidlingen efter 3
måneders sammenhængende ledighed. Samtalen er obligatorisk for forsikrede
ledige, således at udeblivelse fra samtalen udløser en rådighedsvurdering i
arbejdsløshedskassen.
Forslaget indebærer, at et medlem fra det tidspunkt, hvor medlemmet
tilbydes en »3-måneders samtale« på arbejdsformidlingen, selv skal
være aktivt arbejdssøgende og kunne formidles også til arbejde, der ligger
uden for det hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge og kunne
formidles til arbejde i et større geografisk område.
Medlemmerne vil hermed tilskyndes til at udnytte deres jobmuligheder mere
uafhængigt af deres oprindelige kvalifikationer og hidtidige fagområde.
Formidling af arbejde sker ved enten henvisning eller anvisning.
Arbejdsformidlingens formidlingspraksis har i de senere år udviklet sig
således, at anvisning af arbejde stort set kun anvendes ved hurtig formidling
af korttidsjob med beskedne eller helt entydigt definerede krav til de
arbejdssøgendes kvalifikationer (typisk inden for tjenerområdet). Så snart
der stilles større eller mere nuancerede kvalifikationskrav, bestræber
arbejdsformidlingen sig på at henvise et »udvalg« af arbejdssøgende
til samtale med arbejdsgiveren forud for besættelse af et job.
Efter de gældende regler må dagpenge ikke udbetales til et medlem, der
flere gange har afvist henvist arbejde. Nærmere regler herom er fastsat i
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendgørelse nr. 315 af 17. maj
1989 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne
af selvforskyldt ledighed. Efter disse regler skal arbejdsløshedskasserne
løbende registrere, når et medlem afslår arbejde som tilbydes som følge af en
henvisning eller udebliver fra samtale med en arbejdsgiver. Der gives 2 ugers
karantæne, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 6
måneder har afslået henvist arbejde. Hvis medlemmet uden fyldestgørende grund
3 gange inden for 6 måneder afslår en henvisning, skal der statueres
manglende rådighed.
Det er således omkostningsfrit for et medlem at afslå en henvisning, blot
der ikke sker gentagelse inden for en kortere periode. Et afslag vil dog
kunne indgå i en konkret bedømmelse af medlemmets rådighed.
Et ufyldestgørende begrundet afslag på anvist arbejde får derimod
umiddelbare dagpengemæssige konsekvenser i form af 2 ugers karantæne, og hvis
et medlem 2 gange inden for 12 måneder har afslået anvist arbejde, skal der
statueres manglende rådighed.
Set i lyset af at det overvejende antal formidlinger i dag sker ved
henvisning, findes det uhensigtsmæssigt at opretholde denne skarpe
sanktionsmæssige sondring mellem anvisning og henvisning.
Det kan virke skadeligt for arbejdsløshedsforsikringssystemets renomme, at
dagpengemodtagere, blot fordi formidlingen af arbejde sker ved henvisning i
stedet for anvisning, kan udeblive fra en samtale med en arbejdsgiver eller
afslå arbejdsgiverens tilbud om arbejde, uden at det får konsekvenser for
dagpengeretten.
Det foreslås derfor, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem,
hvis ledighed skyldes, at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen
forgæves har forsøgt at formidle arbejde ved at henvise medlemmet til samtale
med en arbejdsgiver, og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til
afslag eller udeblivelse.
Forslaget betyder, at allerede 1. afslag på henvist arbejde vil få
konsekvenser for dagpengeretten.
Det er hensigten at fastsætte i rådighedsbekendtgørelsen at et
ufyldestgørende begrundet afslag på henvist arbejde, ligesom afslag på anvist
arbejde, skal medføre 2 ugers karantæne. Hvis medlemmet uden fyldestgørende
grund 2 gange inden for 6 måneder afslår henvist arbejde, skal der statueres
manglende rådighed.
Konsekvensen af, at der statueres manglende rådighed, er, at
dagpengeretten bortfalder.
Efter de gældende regler er generhvervelse af dagpengeretten betinget af,
at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på 10
uger (mindst 150 timer inden for 10 uger for deltidsforsikrede).
For at gøre det tydeligt, at rådighedsforpligtelsen er mere end en
formalitet, foreslås, at generhvervelse af dagpengeretten efter statuering af
manglende rådighed gøres betinget af 26 ugers arbejde (17 uger for
deltidsforsikrede) i fagets fulde sædvanlige arbejdstid inden for en periode
af 18 måneder. Dette vil sige, at der for denne gruppe vil gælde et
arbejdskrav, der svarer til det sædvanlige skærpede arbejdskrav, der gælder
for generhvervelse af dagpengeret efter fald for det almindelige arbejdskrav
i § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1.
Ad 5:
Efter de gældende regler kan arbejde med offentlige løntilskud medregnes
i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens optagelses- og
arbejdskravsbetingelser, hvis tilskuddet ydes i henhold til lovgivningen om
kommunal beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesprojekter og ansættelse i
private virksomheder med løntilskud) og beskæftigelse i henhold til lov om
arbejdstilbud til ledige.
De gældende regler åbner ikke mulighed for, at beskæftigelse, der aflønnes
over bistandsloven, kan betragtes som arbejde i
arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvilket vil sige, at
arbejdsoptræning (revalidering) med løntilskud efter bistandslovens § 43,
stk. 8, ikke kan medregnes i forhold til optagelses- og
arbejdskravsbetingelserne.
Det foreslås, at der indsættes hjemmel til, at der administrativt kan
fastsættes regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt
tilskud kan betragtes som arbejde i forbindelse med optagelse i en
arbejdsløshedskasse. I denne forbindelse vil arbejdsoptræning (revalidering)
efter bistandslovens § 43, stk. 8, også være omfattet.
Det foreslås endvidere, at deltagelse i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger med offentligt tilskud, bortset fra arbejde, hvortil der
ydes tilskud efter lov om arbejdstilbud til ledige, kun skal kunne medregnes
med 50 pct. i forhold til arbejdskravsbetingelserne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 og § 72 (26/17 ugers reglen). Dette vil
også gælde for arbejdsoptræning efter bistandslovens § 43, stk. 8.
Formålet med forslaget er, at der i relation til
arbejdsløshedsforsikringen klart skelnes mellem arbejde med offentlige
tilskud og arbejde udført for en arbejdsgiver på det almindelige
arbejdsmarked på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Det er hensigten, at deltagelsen i beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger fortsat skal medregnes fuldt ud i relation til
arbejdsløshedsforsikringslovens optagelsesbetingelser. Tilsvarende vil gælde
for deltagelse i arbejdsoptræning efter bistandslovens § 43, stk. 8.
Forslaget får derfor ikke indflydelse på deltagernes mulighed for at blive
arbejdsløshedsforsikret, men alene på muligheden for at opfylde
arbejdskravsbetingelserne.
Forslaget får ikke indflydelse på deltagernes mulighed for efterfølgende
at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, idet adgangen til
arbejdsløshedsforsikringen ikke i sig selv sikrer tilknytning eller adgang
til arbejdsmarkedet.
Ad 6:
Det foreslås at nedsætte medlemsbidraget for medlemmer af
arbejdsløshedskasser for lønmodtagere med 1.000 kr. pr. 1. januar 1991 og med
yderligere 600 kr. pr. 1. juli 1991. Forslaget skal ses som et ønske om at
gøre det mindre økonomisk belastende at være arbejdsløshedsforsikret.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om ændret finansiering af
dagpengene for 2.-5. ledighedsdag, der for arbejdsløshedskassemedlemmerne
umiddelbart betyder en merudgift op til 600 kr. årligt.
Forslaget vedrører ikke medlemmer af en kasse for selvstændige
erhvervsdrivende og efterlønsmodtagere.
Ad 7.
Det foreslås, at der sker en ajourføring af hjemmelen til at afkræve
statistiske oplysninger til brug ved udarbejdelsen af
arbejdsløshedsstatistikken.
Alle arbejdsløshedskasser anvender edb i en eller anden udstrækning. Som
minimum registreres kassernes udbetalinger af dagpenge, efterløn m.v. på edb.
Et krav om, at sådanne oplysninger skal videregives på edb-læsbart medie,
ventes derfor ikke at give anledning til større vanskeligheder i kasserne.
Forslaget giver endvidere mulighed for at fastsætte, at oplysningerne skal
gives inden for bestemte frister. Dette skal ses som et led i bestræbelserne
på at tilvejebringe en aktuel og pålidelig ledighedsstatistik.
Forslaget skal endelig ses i lyset af, at det under 4-partsdrøftelserne er
konstateret, at ønskelige statistiske oplysninger til belysning af en række
problemstillinger ikke har foreligget. På denne baggrund er det blevet
påpeget, at der er stort behov for en generel forbedring af
arbejdsløshedsstatistikken.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget vil for så vidt angår finansiering og ydelser for 2.-5.
ledighedsdag medføre en administrativ merbelastning for
arbejdsløshedskasserne og for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
forslaget om bidrag for beskæftigelse med supplerende dagpenge må påregnes at
medføre en væsentlig administrativ merbelastning.
Til gengæld skønnes bestemmelserne om fast maksimal dagpengesats 2.-5.
ledighedsdag, og bestemmelserne angående rådighedsforpligtelsen at indebære
en administrativ lettelse, medens endelig forslaget om dagpengeret ved
støttet arbejde ikke skønnes at give nævneværdige administrative
konsekvenser.
Den samlede direkte og umiddelbare besparelse ved forslaget om
finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag kan for det offentlige opgøres
til 1.550 mill. kr.
Den samlede udbetaling til ledige lønmodtagere i 1. ledighedsuge skønnes
på grundlag af de senest foreliggende statistiske oplysninger om påbegyndte
ledighedsperioder til følgende i 1991 (opgjort i PL=1991:)
Samlet udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og
arbejdsgivergodtgørelse for 1. ledighedsdag 2.325 mill. kr.
- heraf arbejdsgivergodtgørelse for 1. ledighedsdag 550 mill. kr.
--------------------------------------------------------------------~
Samlet dagpengeudbetaling for 1. ledighedsuge 1.775 mill. kr.
- heraf refusion fra udligningsfonden 1.600 mill. kr.
Udligningsfondens finansiering i 1991 (opgjort på helårsbasis)
fremgår af følgende opstilling:
Fondens samlede udgifter på 1.600 mill. kr.
finansieres ved:
1. Fast medlemsbidrag 525 mill. kr.
2. Variabelt medlemsbidrag 300 mill. kr.
3. Private arbejdsgivere 475 mill. kr.
4. Offentlige arbejdsgivere 300 mill. kr.
De skønnede virkninger er på helårsniveau og svarer til de økonomiske
konsekvenser i BO-årene. I 1991 er forslaget forudsat at træde i kraft den 1.
juli og får således ikke fuld virkning i finansåret 1991 men kun med 775
mill.kr.
Forslaget om bidrag fra arbejdsgiveren for deltidsbeskæftigelse skønnes
til et samlet provenu på ca. 175 mill. kr. i 1991 og 350 mill.kr. årligt de
følgende år.
Forslaget om ændrede regler for rådighedsforpligtelsen anslås at medføre
en besparelse på ca. 60 mill. kr. årligt.
Forslaget om dagpengeret ved støttet arbejde skønnes at begrænse de
offentlige udgifter med ca. 150 mill. kr. i 1991 og ca. 300 mill. kr. årligt
de følgende år.
Nedsættelsen af medlemsbidraget medfører et mindreprovenu på ca. 2,3 mia.
kr. i 1991 og ca. 2,8 mia. kr. i 1992.
Forslagene vedrørende supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelsen og
dagpengeret ved støttet arbejde vil kunne medføre udgifter til kontanthjælp.
Da det er hensigten at begrænse utilsigtet brug af dagpengesystemet vil de
offentlige arbejdsgivere (kommuner, amter, stat) ikke blive kompenseret for
udgifterne til udligningsfond og arbejdsgiverbidrag for beskæftigelse med
supplerende dagpenge.
Forslagets økonomiske konsekvenser iøvrigt vil blive drøftet med de
kommunale parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1, 10, 14 og 15
Det foreslås, at der gives Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
hjemmel til at fastsætte regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der
ydes offentlige tilskud, kan betragtes som arbejde i relation til
arbejdsløshedsforsikringslovens optagelsesbetingelser.
I medfør af hjemmelen vil der blive fastsat regler om, at arbejde ved
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med offentlige tilskud
fortsat skal medregnes 100% i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens
optagelsesbetingelser (300 timer inden for 10 uger for fuldtidsforsikrede og
150 timer inden for 10 uger for deltidsforsikrede). Dette for at sikre, at de
pågældende fortsat kan blive optaget i en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende
vil gælde for personer, der deltager i arbejdsoptræning (revalidering) efter
bistandslovens § 43, stk. 8.
Det foreslås endvidere, at arbejde ved beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger med offentlige tilskud, herunder arbejdsoptræning efter
bistandslovens § 43, stk. 8, kun skal medregnes med 50% i relation til
arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskravsbetingelser (26/17 ugers reglen).
De gældende regler for optjening af dagpengeret ved arbejde med tilskud
efter lov om arbejdstilbud til ledige foreslås opretholdt uændret, idet
arbejdstilbudsordningen er forbeholdt personer, der allerede er medlemmer af
en arbejdsløshedskasse.
De gældende regler, hvorefter det alene er egentligt arbejde og således
ikke praktik og uddannelsesperioder, der kan tælle som arbejde, forudsættes
opretholdt.
Til nr. 2
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 2.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om omlægning af
dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage, idet dagpengebeløb skal udgøre et helt
beløb.
Til nr. 4 - 9 og 19 - 25
I nr. 5 foreslås, at dagpengebeløb til et medlem, der er berettiget til
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, udbetales fast
med højeste dagpenge i den resterende del af den første ledighedsuge (2.-5.
dag) uanset medlemmets hidtidige arbejdsindtægt.
En lønmodtager, der fortsat er medlem af en kasse for selvstændige
erhvervsdrivende, vil ved ledighed først opnå ret til dagpenge fra
udligningsfonden med højeste dagpenge, når betingelserne for nyberegning af
dagpenge er opfyldt, d.v.s. efter 3 måneders sammenhængende beskæftigelse som
lønmodtager. Indtil denne betingelse er opfyldt beregnes dagpengene efter
reglerne for selvstændige.
I nr. 25 foreslås der etableret en udligningsfond til finansiering af
disse dagpengeudgifter for 2.-5. ledighedsdag.
Fonden finansieres gennem faste og variable bidrag fra medlemmer af
lønmodtagerkasser - bortset fra efterlønsmodtagere - samt gennem bidrag fra
arbejdsgiverne.
Det foreslåede variable medlemsbidrag vil blive fastsat til 0, 100, 200
eller 300 kr. for fuldtidsforsikrede, afhængig af hjemsendelseshyppigheden i
den enkelte kasse. Bidraget for deltidsforsikrede vil blive fastsat
tilsvarende inden for beløbsgrænsen 0-200 kr. Hjemsendelseshyppigheden
fastlægges på baggrund af antallet af ledighedsperioder pr. medlem.
Forudsætningen for fastlæggelse af det variable bidrag i den enkelte
arbejdsløshedskasse er, at det samlede provenu ved ordningens etablering skal
indbringe 300 mill.kr. på årsbasis. Nedbringelse af hjemsendelsesledigheden i
den enkelte kasse, giver mulighed for, at kassens variable bidrag nedsættes.
Bidraget vil blive fastsat for et år ad gangen.
Arbejdsgiverbidraget foreslås at dække den del af udligningsfondens
udgifter, der ikke dækkes af indtægterne fra de variable og faste
medlemsbidrag og herunder også udgifterne til opkrævning m.v. af
arbejdsgivernes bidrag. Arbejdsgiverbidraget vil blive beregnet og opkrævet
kvartalsvis på baggrund af indbetalingerne af ATP-bidragene fra den enkelte
arbejdsgiver.
Det foreslås, at arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler for
grundlaget for fastsættelsen af det variable bidrag og arbejdsgiverbidraget.
De nærmere regler vil blive fastsat under hensyntagen til, at afvigelser i
udligningsfondens udgifter og indtægter i et finansår, set i forhold til
finansårets faktiske opgjorte udgifter og indtægter, skal indregnes i det
arbejdsgiverbidrag, der fastsættes for det finansår, der ligger efter
opgørelsestidspunktet af de faktiske udgifter og indtægter for et finansår.
Det faste medlemsbidrag og det maksimale variable medlemsbidrag til
udligningsfonden vil blive reguleret een gang årligt med den
satsreguleringsprocent, der anvendes ved regulering af højeste dagpengebeløb
mv.
Forslagene i nr. 4, 6, 7, 8 og 9 er af redaktionel karakter. Sigtet med
forslagene i nr. 19-25 er at tilpasse procedurerne for bl.a. indbetaling af
medlemsbidragene til udligningsfonden til den gældende procedure for bl.a.
indbetaling af medlemsbidrag til staten samt redaktionelle ændringer i denne
forbindelse.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.
Til nr. 11 og nr. 16
Det foreslås, at arbejdsgivere, der beskæftiger medlemmer på en nedsat
tid, der kan kombineres med supplerende dagpenge, skal indbetale et bidrag på
11/2 gange det maksimale dagpengebeløb pr. dag svarende til ca. 750 kr.
månedlig til staten.
Arbejdsgiverens betaling af det fastsatte bidrag er en betingelse for at
medlemmet kan få udbetalt supplerende dagpenge. Der sker ingen ændring i de
gældende regler for tidsbegrænsning af supplerende dagpenge.
De nærmere regler for bestemmelsen, herunder for hvornår, og hvorledes
bidraget skal indbetales, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet, jf.
bemyndigelsen i den gældende § 59, stk. 4 og § 73, stk. 4, der i begge
tilfælde bliver stk. 5.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 3.
Til nr. 12
Det foreslås, at et ledigt medlem får pligt til at overtage rimeligt
arbejde efter 3 måneders sammenhængende ledighed.
Efter de gældende regler skal medlemmet, indtil der sker indberetning til
arbejdstilbud efter ca. 18 måneders ledighed, være arbejdssøgende til og
kunne overtage passende arbejde. Ved bedømmelsen af om et arbejde er passende
lægges der vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og
kvalifikationer.
Fra det tidspunkt, hvor medlemmet er indberettet til et arbejdstilbud,
skal medlemmet være aktivt arbejdssøgende til og kunne overtage rimeligt
arbejde, der ligger uden for det hidtidige arbejdsområde. Ved bedømmelsen af
om et arbejde er rimeligt skal der tages hensyn til medlemmets arbejds- og
uddannelsesmæssige forudsætninger, til afstanden fra bopæl og andre
personlige forhold.
Forslaget betyder, at et medlem efter 3 måneders sammenhængende ledighed
skal være aktivt arbejdssøgende også til arbejde, der ligger udenfor det
hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge arbejde i et større
geografisk område.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 4.
For så vidt angår forslaget om, at allerede 1. afslag på henvist arbejde
får konsekvenser for dagpengeretten henvises ligeledes til de almindelige
bemærkninger ad 4.
Til nr. 13
Det foreslås, at det gældende arbejdskrav på 300/150 timers arbejde inden
for 10 uger for generhvervelse af dagpengeretten efter at der er statueret
manglende rådighed ændres til sammenlagt mindst 26 ugers arbejde i fagets
fulde sædvanlige arbejdstid indenfor 18 måneder for fuldtidsforsikrede og
sammenlagt mindst 17 ugers arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid
indenfor 18 måneder for deltidsforsikrede.
Forslaget indebærer, at der kræves en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet før dagpengeretten kan generhverves.
Det foreslåede arbejdskrav svarer til det skærpede arbejdskrav, der gælder
for generhvervelse af dagpengeret efter fald for det almindelige arbejdskrav
i § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1.
Forslagene betyder ikke iøvrigt nogen ændring af de gældende regler om, i
hvilke situationer dagpengeretten bortfalder som følge af, at der statueres
manglende rådighed, og hvor dagpengerettens generhvervelse gøres betinget af,
at medlemmet opfylder et arbejdskrav.
Til nr. 17
Ændringen er en konsekvens af forslaget i nr. 2 om omlægning af
dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage.
Til nr. 18
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 6.
Til nr. 26
Det foreslås, at de gældende regler for refusion af dagpenge fra
statskassen også kommer til at gælde for refusion af dagpenge fra
udligningsfonden. Det betyder, at kasserne ved fejludbetaling kun har krav på
refusion, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Til nr. 27
Den nugældende § 100 a blev efter henstilling fra Registertilsynet indsat
i arbejdsløshedsforsikringsloven ved lov nr. 217 af 30. maj 1980.
Bestemmelsen angiver de forskellige anvendelsesmuligheder for edb-registre
inden for arbejdsløshedsforsikringsområdet, men tager ikke stilling til
hvordan oplysningerne skal tilvejebringes.
De erfaringer, der siden er indhentet i forbindelse med det centrale
register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM) viser, at der er behov for at
fastsætte nærmere regler herom.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.
Til § 2
Nedsættelsen af medlemsbidraget (nr. 17 og 18) med 1.000 kr. og
forbedring af statistikgrundlag (nr. 27) træder i kraft den 1. januar 1991.
Bestemmelserne om optjening af dagpengeret ved støttet arbejde (nr. 1, 10, 14
og 15), og bestemmelserne om rådighedsforpligtelsen (nr. 12 og 13) træder i
kraft den 1. april 1991, medens bestemmelserne om finansiering og ydelser for
2.-5. ledighedsdag (nr. 4 - 9 og 19 - 25), omlægning af dagpengeugen (nr. 2
og 3), og bidrag for deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge (nr. 11 og
16) først træder i kraft den 1. juli 1991, da bestemmelserne forudsætter, at
der udarbejdes nærmere regler, ligesom der herved gives arbejdsgivere og
lønmodtagere en vis tid til eventuelt at indgå nye aftaler - kollektivt eller
individuelt - om arbejdstid.
Til § 3
Til stk. 1
Bestemmelserne om optjening af dagpengeret ved arbejde, hvortil der ydes
offentlige tilskud finder alene anvendelse på arbejde, der påbegyndes efter
den 1. april 1991.
Til stk. 2
Overgangsordning vedrørende medlemsbidragets størrelse er en følge af den
gradvise nedsættelse af medlemsbidraget og af omlægningen af dagpengeugen fra
6 til 5 dage.
Efter 2. behandling den 29. maj 1991
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 41 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan
betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
2. I § 51, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Til et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med
påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, udbetales dagpenge for den
pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste dagpenge
efter § 47.«
3. I § 55, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger
efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning
efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger
ikke medregnes.«
4. § 57, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er
berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre
andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i
medfør af § 84, stk. 7.«
5. § 60, stk. 1, affattes således:
»Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52
uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge,
indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge
inden for 12 måneder.«
6. § 60, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
7. § 63 affattes således:
» § 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis
ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende
arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en
arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller
udeblivelse,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes
medlemmet.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12
måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis
medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der
anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en
arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller
udeblivelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved
ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales
dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.
Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have
fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over
for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.«
8. I § 67 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, i hvilket omfang arbejde,
hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2,
nr. 1.«
9. I § 72, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger
efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning
efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger
ikke medregnes.«
10. § 84 affattes således:
»§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse,
hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr.
dag et beløb svarende til højeste dagpengebeløb for en dag, jf. § 47, stk. 1.
Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af højeste dagpengebeløb for en
dag. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet
inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende
til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende
arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i
tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte
regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved
arbejdskonflikter af større omfang.
Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste
lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at
afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv
overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad
fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I
andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om anvendelse af bestemmelserne i
stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan
bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.«
11. Efter § 90 indsættes:
»§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på
lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v.
til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte
situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i
dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om anvendelse af
bestemmelsen i stk. 1.«
12. I § 100, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. §
84, stk. 6.«
13. I § 100 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6,
deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.
14. I § 100 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for,
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2
nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal
gives.«
15. Efter § 101 indsættes som ny paragraf:
»§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale
dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90
a, straffes han med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
§ 2
§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede § 84, stk. 6, og nr.
14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og 7-9, træder i kraft
den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det foreslåede § 84, stk.
6, nr. 11-15, træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 3
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse
på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i
beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal
beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social
bistand.
Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni
1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af
tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på
78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.
Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal
arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i
perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FINANSIERING OG YDELSER FOR 2.-5. LEDIGHEDSDAG, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, BIDRAG FOR BESKÆFTIGELSE MED SUPPLERENDE DAGPENGE, RÅDIGHEDSFORPLIGTELSEN, DAGPENGERET VED STØTTET ARBEJDE, NEDSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAGET M.V.) Retsinformation · 20. november 1990
- 1988 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDRING AF REGLER OM DAGPENGE FOR 2. LEDIGHEDSDAG, DAGPENGE TIL NYUDDANNEDE, VENTETID, SUPPLERENDE DAGPENGE OG OPTAGELSESGEBYR) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1994 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HANDLINGSPLANER, DELPERIODE 2, AFSLAG PÅ TILBUD, DAGPENGEGODTGØRELSE M.V.) NR L 80 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1994
- 1988 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE, AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (FORSTÆRKET INDSATS MOD LANGVARIG LEDIGHED) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1990 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (FREMRYKNING AF UDDANNELSESYDELSE TIL DE UNDER 25-ÅRIGE M.V.) NR L 20 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 21. august 1991
- 1988 BTL 55 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE, AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (FORSTÆRKET INDSATS MOD LANGVARIG LEDIGHED) NR L 55 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989