Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INVESTERINGSFONDSLOVEN (KONJUNKTURUDLIGNING)

1992/1 LSF 192Lovforslag som fremsatFolketinget23. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april

1990, som senest ændret ved lovene nr. 1014 og 1031 af 19. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. Titlen affattes således:

»Lov om investeringsfonds og skattemæssig

konjunkturudligning«.

2. § 9, stk. 1-3, affattes således:

»§ 9. Er en foretagen investeringsfondshenlæggelse ikke eller

ikke fuldt ud benyttet til forlods afskrivning inden udløbet af den frist,

der er nævnt i § 6, stk. 2, kan den skattepligtige bestemme, om det ikke

anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

henlæggelsesårets udløb og indtil fristens udløb skal medregnes i den

skattepligtige indkomst enten for det indkomstår, hvori fristen er udløbet,

eller for henlæggelsesåret, jf. dog 2. pkt. For henlæggelser foretaget til og

med indkomståret 1993 medregnes det i 1. pkt. nævnte henlæggelsesbeløb med

tillæg til den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret, jf. dog § 9 A.

Stk. 2. En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke

anvendes som nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk.

2, ikke er udløbet. I så fald kan den skattepligtige bestemme, om det nævnte

henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets

udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori beløbet hæves, skal

medregnes i den skattepligtige indkomst enten for det indkomstår, hvori

beløbet hæves, eller for henlæggelsesåret, jf. dog 3. pkt. For henlæggelser

foretaget til og med indkomståret 1993 medregnes det i 1. pkt. nævnte

henlæggelsesbeløb med tillæg til den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesåret, jf. dog § 9 A.

Stk. 3. Det beløb, der er indsat på kontoen for investeringsfond,

jf. § 5, sikrer skattekravet. Ved efterbeskatning foretaget for

henlæggelsesåret sikrer det i 1. pkt. nævnte beløb skattekravet efter stk. 1

Læs alt

og 2, og beløbet kan ikke hæves, før skattekravet er betalt. Ved

efterbeskatning for det indkomstår, hvori fristen i § 6, stk. 2, udløber,

eller hvori beløbet hæves, jf. stk. 1 og 2, sikrer det i 1. pkt. nævnte beløb

ethvert skattekrav vedrørende det pågældende indkomstår. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne

bestemmelse, herunder om frist for bestemmelse af beskatningstidspunkt efter

stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og § 10 A, stk. 1, 1. pkt., og om

indbetaling af beløb til Told- og Skattestyrelsen til dækning af

skattekrav.«

3. § 10 A, stk. 1, affattes således:

»Er der hævet midler på den i § 5 nævnte konto for investeringsfond,

uden at den til det hævede beløb svarende henlæggelse kan forlods afskrives

på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle

foretages en sådan afskrivning, kan den skattepligtige bestemme, om de ikke

anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

henlæggelsesårenes udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne

er hævet, skal medregnes i den skattepligtige indkomst enten for det

indkomstår, hvori midlerne er hævet, eller for henlæggelsesåret, jf. dog 2.

pkt. For henlæggelser foretaget til og med indkomståret 1993 medregnes det i

1. pkt. nævnte henlæggelsesbeløb med tillæg dog til den skattepligtige

indkomst for henlæggelsesårene, jf. dog § 9 A.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Investeringsfondsloven foreslås ændret med henblik på at give

personligt drevne virksomheder mulighed for skattemæssig konjunkturudligning.

Ændringen skal gælde for henlæggelser, der foretages fra og med indkomståret

1994. Henlæggelser foretaget til og med indkomståret 1993 omfattes således

ikke af de foreslåede regler.

Lovforslaget tilsigter at etablere en ordning, hvor de selvstændige

erhvervsdrivende skattemæssigt kan spare op i gode år til brug i mindre gode

år. Mange selvstændige har således svingende indkomster fra år til år og

bliver herved ramt af progressionen i skattesystemet i de gode år, selv om

deres indkomst set over en længere årrække ikke tilsiger det.

2. Efter investeringsfondslovens gældende regler kan selvstændigt

erhvervsdrivende foretage fradrag for henlæggelse til investeringsfond, som

maksimalt kan udgør 25 pct. af overskuddet før renter. Normalt skal 70 pct.

af henlæggelsen bindes i et pengeinstitut. Henlæggelsen skal inden for de

næste 6 år anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver.

Skattemæssigt anvendes henlæggelsen til forlods afskrivning, således at

fradraget ved henlæggelsen træder i stedet for normale afskrivninger. Hvis

henlæggelsen ikke anvendes inden for den nævnte tidsfrist, eller hvis den

skattepligtige ønsker det, efterbeskattes henlæggelsen ved, at den

skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret forhøjes med henlæggelsesbeløbet

tillagt 5 pct. for hvert år fra udløbet af henlæggelsesåret og indtil udløbet

af det indkomstår, hvori beløbet hæves.

De gældende regler medfører en likviditets- og rentefordel for den

selvstændige som følge af fremrykningen af de skattemæssige afskrivninger,

men naturligvis kun, hvis henlæggelsen anvendes til køb af

afskrivningsberettigede aktiver. I modsat fald udlignes likviditetsfordelen

gennem tillægget ved efterbeskatningen, og denne beskatning sker som nævnt

med henlæggelsesårets skatteprocent.

3. Den foreslåede konjunkturudligningsordning går ud på, at ikke

anvendte henlæggelser til investeringsfonds kan vælges efterbeskattet i

hæveåret m.v. eller i henlæggelsesåret. Hvis den selvstændige i hæveåret m.v.

har lavere marginalskattesats end i henlæggelsesåret, vil den selvstændige

således helt eller delvis kunne undgå progressionen. Hvis der er underskud i

hæveåret m.v., vil der uden beskatning kunne frigøres et beløb svarende til

det bundne beløb i pengeinstituttet. Hvis den skattepligtige derimod har en

lavere marginalskattesats i henlæggelsesåret end i hæveåret m.v., kan den

skattepligtige vælge efterbeskatningen foretaget i henlæggelsesåret.

Reglerne foreslås udformet således, at den skattepligtige helt frem til

udløbet af den gældende 6-årsfrist kan bestemme, om henlæggelsen skal

anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, eller om den

skal efterbeskattes. Herved undgås fejlinvesteringer ved fristens udløb. For

at undgå, at ordningen benyttes til ren skatteudskydelse med deraf følgende

likviditets- og rentefordele, foreslås det, at der ved efterbeskatning i

hæveåret fortsat skal ske en forhøjelse af henlæggelsen med 5 pct. pr. år.

Provenumæssige konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere de provenumæssige konsekvenser af den

foreslåede udvidelse af investeringsfondsordningen med en

konjunkturudligningsdel.

Muligheden for efterbeskatning i hæveåret må antages at øge de

erhvervsdrivendes tilskyndelse til at foretage henlæggelse til

investeringsfond. Herved fremkommer der et umiddelbart provenutab som følge

af de forøgede fradrag. Herudover vil ordningen medføre et provenutab som

følge af den progressionsudjævnende effekt.

I det omfang efterbeskatning træder i stedet for anskaffelse af

afskrivningsberettigede aktiver, vil det offentlige få en likviditets- og

rentefordel som følge af den fremrykkede beskatning samt et provenu som følge

af 5 pct.-tillægget.

Med uændrede henlæggelser har forslaget ingen provenumæssige virkninger i

finansåret 1993.

Virkningerne for 1994 kan kun anslås rent skønsmæssigt, men antages det,

at forslaget vil forøge de samlede henlæggelser med en halv snes procent,

anslås provenutabet i indkomståret 1994 til i størrelsesordenen 150 mio. kr.,

heraf godt 50 mio. kr. for staten. Omkring halvdelen, eller ca. 75 mio. kr.,

skønnes at påvirke skattebetalingerne til staten i finansåret 1994.

Provenutabet vil aftage i takt med, at de øgede henlæggelser efterbeskattes.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for de statslige told- og skattemyndigheder.

Da det må antages, at størsteparten af de skattepligtige, der skal have

foretaget efterbeskatning efter investeringsfondsloven, vil vælge

efterbeskatning i hæveåret m.v., skønnes forslaget at indebære en

administrativ forenkling for de kommunale skatteforvaltninger, idet der ikke

skal foretages ansættelsesændringer for henlæggelsesårene i disse tilfælde.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ændringen er foranlediget af, at der indsættes regler om skattemæssig

konjunkturudligning.

Til nr. 2-3

Efter investeringsfondsloven skal der i visse tilfælde ske efterbeskatning

af ikke anvendte henlæggelser. Efterbeskatningen sker efter gældende regler i

henlæggelsesåret.

Det foreslås, at de skattepligtige skal kunne vælge, om efterbeskatningen

skal ske i hæveåret m.v. eller i henlæggelsesåret. De nye regler skal finde

anvendelse i følgende tilfælde:

1) Når en henlæggelse ikke eller ikke fuldt ud er benyttet til forlods

afskrivning inden udløbet af den gældende frist på 6 år (lovens § 9, stk. 1).

2) Når en henlæggelse ønskes hævet til efterbeskatning inden udløbet af

den gældende frist på 6 år (lovens § 9, stk. 2).

3) Når der er hævet midler til investeringer, som ikke giver den

skattepligtige ret til forlods afskrivning (lovens § 10 A, stk. 1).

De nye regler skal alene finde anvendelse for investeringsfondsmidler, der

er henlagt fra og med indkomståret 1994. For henlæggelser foretaget til og

med indkomståret 1993 sker efterbeskatningen fortsat i henlæggelsesåret.

Selskaber kan ikke længere henlægge til investeringsfonds og er ikke

omfattet af de foreslåede regler.

Ved efterbeskatning efter § 9, stk. 1 og 2, sikrer det beløb, der er

indsat på investeringsfondskontoen, skattekravet efter § 9, stk. 1 og 2, og

indestående på investeringsfonds kan ikke hæves, før skatten er betalt.

Når efterbeskatningen sker i henlæggelsesåret, vil skattekravet typisk

alene vedrøre efterbeskatningen efter investeringsfondsloven. Når dette

skattekrav er opgjort, kan den skattepligtige få det overskydende beløb

udbetalt.

Når efterbeskatningen derimod skal ske i hæveåret m.v., vil størrelsen af

skattekravet ikke kunne opgøres endeligt, før årsopgørelsen er udarbejdet.

Hvis den skattepligtige f.eks. hæver en henlæggelse på 100.000 kr., hvoraf

70.000 kr. er indbetalt til pengeinstituttet, og den skattepligtiges samlede

restskat for indkomståret kan udgøre f.eks. 20.000 kr., kan pengeinstituttet

udbetale de resterende 50.000 kr. til den skattepligtige. Hvis derimod den

skattepligtiges samlede restskat for indkomståret kan udgøre f.eks. 80.000

kr., skal pengeinstituttet indbetale hele kontoens indestående til

skattemyndighederne, hvorefter den skattepligtiges restskat vil udgøre 10.000

kr. Det er tanken i medfør af bestemmelsen i § 9, stk. 3, at fastsætte

nærmere regler herom.

Bemyndigelsen i § 9, stk. 3, til skatteministeren foreslås udvidet,

således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes bestemmelser om, at den

skattepligtige kan begære, at pengeinstituttet indbetaler hele eller en del

af henlæggelsen til skattemyndighederne, før årsopgørelsen modtages. Den

skattepligtige kan have interesse heri for at undgå procentillæg efter

kildeskattelovens § 61, stk. 2.

Hvis f.eks. en henlæggelse fra indkomståret 1994 hæves i oktober 1995 og

der vælges efterbeskatning for hæveåret, kan den skattepligtige på et hvilket

som helst tidspunkt vælge at lade pengeinstituttet indbetale hele eller en

del af henlæggelsen til Told- og Skattestyrelsen, f.eks. i december 1995.

Pengeinstituttet kan derimod ikke udbetale nogen del af midlerne til den

skattepligtige, før denne har betalt hele restskatten for indkomståret.

Indbetalingen gælder som foreløbig skatteindbetaling efter kildeskattelovens

§ 59 for hæveåret. Den skattepligtige har efter reglerne i kildeskattelovens

§ 55 mulighed for forlods at få udbetalt det beløb, hvormed forskudsskatten -

f.eks. på grund af indbetalingen til Told- og Skattestyrelsen efter de nye

foreslåede regler - må antages væsentligt at overstige slutskatten. Begæring

om tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat inden

udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter