1992 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF INVESTERINGSFONDSLOVEN (KONJUNKTURUDLIGNING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april
1990, som senest ændret ved lovene nr. 1014 og 1031 af 19. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. Titlen affattes således:
»Lov om investeringsfonds og skattemæssig
konjunkturudligning«.
2. § 9, stk. 1-3, affattes således:
»§ 9. Er en foretagen investeringsfondshenlæggelse ikke eller
ikke fuldt ud benyttet til forlods afskrivning inden udløbet af den frist,
der er nævnt i § 6, stk. 2, kan den skattepligtige bestemme, om det ikke
anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
henlæggelsesårets udløb og indtil fristens udløb skal medregnes i den
skattepligtige indkomst enten for det indkomstår, hvori fristen er udløbet,
eller for henlæggelsesåret, jf. dog 2. pkt. For henlæggelser foretaget til og
med indkomståret 1993 medregnes det i 1. pkt. nævnte henlæggelsesbeløb med
tillæg til den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret, jf. dog § 9 A.
Stk. 2. En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der ikke
anvendes som nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv om fristen efter § 6, stk.
2, ikke er udløbet. I så fald kan den skattepligtige bestemme, om det nævnte
henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets
udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori beløbet hæves, skal
medregnes i den skattepligtige indkomst enten for det indkomstår, hvori
beløbet hæves, eller for henlæggelsesåret, jf. dog 3. pkt. For henlæggelser
foretaget til og med indkomståret 1993 medregnes det i 1. pkt. nævnte
henlæggelsesbeløb med tillæg til den skattepligtige indkomst for
henlæggelsesåret, jf. dog § 9 A.
Stk. 3. Det beløb, der er indsat på kontoen for investeringsfond,
jf. § 5, sikrer skattekravet. Ved efterbeskatning foretaget for
henlæggelsesåret sikrer det i 1. pkt. nævnte beløb skattekravet efter stk. 1
Læs alt
og 2, og beløbet kan ikke hæves, før skattekravet er betalt. Ved
efterbeskatning for det indkomstår, hvori fristen i § 6, stk. 2, udløber,
eller hvori beløbet hæves, jf. stk. 1 og 2, sikrer det i 1. pkt. nævnte beløb
ethvert skattekrav vedrørende det pågældende indkomstår. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne
bestemmelse, herunder om frist for bestemmelse af beskatningstidspunkt efter
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og § 10 A, stk. 1, 1. pkt., og om
indbetaling af beløb til Told- og Skattestyrelsen til dækning af
skattekrav.«
3. § 10 A, stk. 1, affattes således:
»Er der hævet midler på den i § 5 nævnte konto for investeringsfond,
uden at den til det hævede beløb svarende henlæggelse kan forlods afskrives
på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle
foretages en sådan afskrivning, kan den skattepligtige bestemme, om de ikke
anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
henlæggelsesårenes udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne
er hævet, skal medregnes i den skattepligtige indkomst enten for det
indkomstår, hvori midlerne er hævet, eller for henlæggelsesåret, jf. dog 2.
pkt. For henlæggelser foretaget til og med indkomståret 1993 medregnes det i
1. pkt. nævnte henlæggelsesbeløb med tillæg dog til den skattepligtige
indkomst for henlæggelsesårene, jf. dog § 9 A.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Investeringsfondsloven foreslås ændret med henblik på at give
personligt drevne virksomheder mulighed for skattemæssig konjunkturudligning.
Ændringen skal gælde for henlæggelser, der foretages fra og med indkomståret
1994. Henlæggelser foretaget til og med indkomståret 1993 omfattes således
ikke af de foreslåede regler.
Lovforslaget tilsigter at etablere en ordning, hvor de selvstændige
erhvervsdrivende skattemæssigt kan spare op i gode år til brug i mindre gode
år. Mange selvstændige har således svingende indkomster fra år til år og
bliver herved ramt af progressionen i skattesystemet i de gode år, selv om
deres indkomst set over en længere årrække ikke tilsiger det.
2. Efter investeringsfondslovens gældende regler kan selvstændigt
erhvervsdrivende foretage fradrag for henlæggelse til investeringsfond, som
maksimalt kan udgør 25 pct. af overskuddet før renter. Normalt skal 70 pct.
af henlæggelsen bindes i et pengeinstitut. Henlæggelsen skal inden for de
næste 6 år anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver.
Skattemæssigt anvendes henlæggelsen til forlods afskrivning, således at
fradraget ved henlæggelsen træder i stedet for normale afskrivninger. Hvis
henlæggelsen ikke anvendes inden for den nævnte tidsfrist, eller hvis den
skattepligtige ønsker det, efterbeskattes henlæggelsen ved, at den
skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret forhøjes med henlæggelsesbeløbet
tillagt 5 pct. for hvert år fra udløbet af henlæggelsesåret og indtil udløbet
af det indkomstår, hvori beløbet hæves.
De gældende regler medfører en likviditets- og rentefordel for den
selvstændige som følge af fremrykningen af de skattemæssige afskrivninger,
men naturligvis kun, hvis henlæggelsen anvendes til køb af
afskrivningsberettigede aktiver. I modsat fald udlignes likviditetsfordelen
gennem tillægget ved efterbeskatningen, og denne beskatning sker som nævnt
med henlæggelsesårets skatteprocent.
3. Den foreslåede konjunkturudligningsordning går ud på, at ikke
anvendte henlæggelser til investeringsfonds kan vælges efterbeskattet i
hæveåret m.v. eller i henlæggelsesåret. Hvis den selvstændige i hæveåret m.v.
har lavere marginalskattesats end i henlæggelsesåret, vil den selvstændige
således helt eller delvis kunne undgå progressionen. Hvis der er underskud i
hæveåret m.v., vil der uden beskatning kunne frigøres et beløb svarende til
det bundne beløb i pengeinstituttet. Hvis den skattepligtige derimod har en
lavere marginalskattesats i henlæggelsesåret end i hæveåret m.v., kan den
skattepligtige vælge efterbeskatningen foretaget i henlæggelsesåret.
Reglerne foreslås udformet således, at den skattepligtige helt frem til
udløbet af den gældende 6-årsfrist kan bestemme, om henlæggelsen skal
anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, eller om den
skal efterbeskattes. Herved undgås fejlinvesteringer ved fristens udløb. For
at undgå, at ordningen benyttes til ren skatteudskydelse med deraf følgende
likviditets- og rentefordele, foreslås det, at der ved efterbeskatning i
hæveåret fortsat skal ske en forhøjelse af henlæggelsen med 5 pct. pr. år.
Provenumæssige konsekvenser
Det er vanskeligt at vurdere de provenumæssige konsekvenser af den
foreslåede udvidelse af investeringsfondsordningen med en
konjunkturudligningsdel.
Muligheden for efterbeskatning i hæveåret må antages at øge de
erhvervsdrivendes tilskyndelse til at foretage henlæggelse til
investeringsfond. Herved fremkommer der et umiddelbart provenutab som følge
af de forøgede fradrag. Herudover vil ordningen medføre et provenutab som
følge af den progressionsudjævnende effekt.
I det omfang efterbeskatning træder i stedet for anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, vil det offentlige få en likviditets- og
rentefordel som følge af den fremrykkede beskatning samt et provenu som følge
af 5 pct.-tillægget.
Med uændrede henlæggelser har forslaget ingen provenumæssige virkninger i
finansåret 1993.
Virkningerne for 1994 kan kun anslås rent skønsmæssigt, men antages det,
at forslaget vil forøge de samlede henlæggelser med en halv snes procent,
anslås provenutabet i indkomståret 1994 til i størrelsesordenen 150 mio. kr.,
heraf godt 50 mio. kr. for staten. Omkring halvdelen, eller ca. 75 mio. kr.,
skønnes at påvirke skattebetalingerne til staten i finansåret 1994.
Provenutabet vil aftage i takt med, at de øgede henlæggelser efterbeskattes.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for de statslige told- og skattemyndigheder.
Da det må antages, at størsteparten af de skattepligtige, der skal have
foretaget efterbeskatning efter investeringsfondsloven, vil vælge
efterbeskatning i hæveåret m.v., skønnes forslaget at indebære en
administrativ forenkling for de kommunale skatteforvaltninger, idet der ikke
skal foretages ansættelsesændringer for henlæggelsesårene i disse tilfælde.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Ændringen er foranlediget af, at der indsættes regler om skattemæssig
konjunkturudligning.
Til nr. 2-3
Efter investeringsfondsloven skal der i visse tilfælde ske efterbeskatning
af ikke anvendte henlæggelser. Efterbeskatningen sker efter gældende regler i
henlæggelsesåret.
Det foreslås, at de skattepligtige skal kunne vælge, om efterbeskatningen
skal ske i hæveåret m.v. eller i henlæggelsesåret. De nye regler skal finde
anvendelse i følgende tilfælde:
1) Når en henlæggelse ikke eller ikke fuldt ud er benyttet til forlods
afskrivning inden udløbet af den gældende frist på 6 år (lovens § 9, stk. 1).
2) Når en henlæggelse ønskes hævet til efterbeskatning inden udløbet af
den gældende frist på 6 år (lovens § 9, stk. 2).
3) Når der er hævet midler til investeringer, som ikke giver den
skattepligtige ret til forlods afskrivning (lovens § 10 A, stk. 1).
De nye regler skal alene finde anvendelse for investeringsfondsmidler, der
er henlagt fra og med indkomståret 1994. For henlæggelser foretaget til og
med indkomståret 1993 sker efterbeskatningen fortsat i henlæggelsesåret.
Selskaber kan ikke længere henlægge til investeringsfonds og er ikke
omfattet af de foreslåede regler.
Ved efterbeskatning efter § 9, stk. 1 og 2, sikrer det beløb, der er
indsat på investeringsfondskontoen, skattekravet efter § 9, stk. 1 og 2, og
indestående på investeringsfonds kan ikke hæves, før skatten er betalt.
Når efterbeskatningen sker i henlæggelsesåret, vil skattekravet typisk
alene vedrøre efterbeskatningen efter investeringsfondsloven. Når dette
skattekrav er opgjort, kan den skattepligtige få det overskydende beløb
udbetalt.
Når efterbeskatningen derimod skal ske i hæveåret m.v., vil størrelsen af
skattekravet ikke kunne opgøres endeligt, før årsopgørelsen er udarbejdet.
Hvis den skattepligtige f.eks. hæver en henlæggelse på 100.000 kr., hvoraf
70.000 kr. er indbetalt til pengeinstituttet, og den skattepligtiges samlede
restskat for indkomståret kan udgøre f.eks. 20.000 kr., kan pengeinstituttet
udbetale de resterende 50.000 kr. til den skattepligtige. Hvis derimod den
skattepligtiges samlede restskat for indkomståret kan udgøre f.eks. 80.000
kr., skal pengeinstituttet indbetale hele kontoens indestående til
skattemyndighederne, hvorefter den skattepligtiges restskat vil udgøre 10.000
kr. Det er tanken i medfør af bestemmelsen i § 9, stk. 3, at fastsætte
nærmere regler herom.
Bemyndigelsen i § 9, stk. 3, til skatteministeren foreslås udvidet,
således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes bestemmelser om, at den
skattepligtige kan begære, at pengeinstituttet indbetaler hele eller en del
af henlæggelsen til skattemyndighederne, før årsopgørelsen modtages. Den
skattepligtige kan have interesse heri for at undgå procentillæg efter
kildeskattelovens § 61, stk. 2.
Hvis f.eks. en henlæggelse fra indkomståret 1994 hæves i oktober 1995 og
der vælges efterbeskatning for hæveåret, kan den skattepligtige på et hvilket
som helst tidspunkt vælge at lade pengeinstituttet indbetale hele eller en
del af henlæggelsen til Told- og Skattestyrelsen, f.eks. i december 1995.
Pengeinstituttet kan derimod ikke udbetale nogen del af midlerne til den
skattepligtige, før denne har betalt hele restskatten for indkomståret.
Indbetalingen gælder som foreløbig skatteindbetaling efter kildeskattelovens
§ 59 for hæveåret. Den skattepligtige har efter reglerne i kildeskattelovens
§ 55 mulighed for forlods at få udbetalt det beløb, hvormed forskudsskatten -
f.eks. på grund af indbetalingen til Told- og Skattestyrelsen efter de nye
foreslåede regler - må antages væsentligt at overstige slutskatten. Begæring
om tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55 skal være fremsat inden
udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (FRIGIVELSE AF INVESTERINGSFONDSMIDLER) Retsinformation · 21. december 1992
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1992 LSF 287 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF ADGANGEN TIL AT HENLÆGGE TIL INVESTERINGSFONDS OG NEDSKRIVE PÅ VARELAGRE M.V. SAMT NEDSÆTTELSE AF NEDSKRIVNINGSPROCENTEN EFTER HUSDYRBESÆTNINGSLOVEN) Retsinformation · 5. juli 1993
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT ED - HENLÆGGELSER Retsinformation · 5. februar 2008