1992 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPHOLDSKOMMUNE M.V., PLEJEFORANSTALTNINGER I EGET HJEM, BOFÆLLESSKABER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,
som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget
hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §
48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«
2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,
jf.«: »§ 68, stk. 3,».
3. § 11, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den
pågældende bor i den anviste bolig.«
4. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes
varig hjemmehjælp i over 1 måned og pågældende i sin hidtidige opholdskommune
har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige opholdskommune kræve
refusion af sine fremtidige udgifter til varig hjemmehjælp fra den anden
kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal timer, der er ydet
umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«
5. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og
4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«
6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune,
har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et
bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder
betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«
Læs alt
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et
bofællesskab efter stk. 3.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,
som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:
»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune afholder den
kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får tilkendt
pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i en anden
kommune, jf. § 58.«
2. I § 52, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres
»hertil« til: »til pension«, og der indsættes efter
»i institution«: »m.v.« og efter »uden for
institutionen«: »m.v.«
3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det
ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den
nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder
opholdskommunens udgifter efter denne lov.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. § 58 affattes således:
» § 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller
optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem og beskyttede boliger efter
bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.
2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,
en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,
når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i
lov om social bistand.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter
bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.
5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med
vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.
6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.
7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.
8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §
105.
9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social
pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der
efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte
institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet om social pension.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,
som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget
hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §
48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«.
2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,
jf.«: »§ 68, stk. 3,».
3. § 11, stk. 2, 3. punktum, affattes således:
»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, sålænge den
pågældende bor i den anviste bolig.«.
4. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes
varig hjemmehjælp i over 1 måned, og pågældende i sin hidtidige
opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige
opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig
hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal
timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«.
5. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og
4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«.
6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer der ønsker at flytte til en anden kommune,
har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et
bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder
betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et
bofællesskab efter stk. 3.«.
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,
som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. punktum:
»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune
afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får
tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i
en anden kommune, jf. § 58.«.
2. I § 52, stk. 3, 2. punktum, der bliver 3.
punktum, ændres »hertil« til: »til pension«, og der
indsættes efter »i institution«: »m.v.« og efter
»uden for institutionen«: »m.v.«.
3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det
ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den
nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder
opholdskommunens udgifter efter denne lov.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
4. § 58 affattes således:
» § 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer,
der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller
optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem samt beskyttede boliger efter
bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.
2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,
en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,
når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i
lov om social bistand.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter
bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.
5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med
vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.
6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.
7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.
8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §
105.
9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social
pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der
efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte
institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet om social pension.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Opholdskommunereglerne i bistandsloven hviler på nærhedsprincippet, dvs.
at en borger skal kunne søge bistand hos sin aktuelle opholdskommune.
Samtidig hviler reglerne på princippet om, at den kommune, der træffer
beslutning om bistand, afholder den kommunale andel af udgifterne hertil.
Afgørelseskompetencen og det økonomiske ansvars placering hos den samme
myndighed giver i almindelighed sikkerhed for, at hensynet til den bedst
mulige ressourceudnyttelse bliver inddraget i afgørelserne. Når en person får
ophold i en ny kommune, overgår disse forpligtelser som hovedregel samlet til
den nye opholdskommune.
Der kan dog være situationer, hvor beslutningskompetence og
betalingsforpligtelse adskilles. Det sker på den ene side for at bibeholde
nærhedsprincippet i forhold til den, der søger hjælp, på den anden side for
at modvirke kommuners eksport af økonomiske forpligtelser til andre kommuner
samt at beskytte kommuner med institutioner og andre bofællesskaber mod for
store betalingsforpligtelser.
Ændringer i praksis, udvikling af nye boformer, pleje i eget hjem og
hensyn til kommunal administrativ praksis har efterhånden skabt behov for
modernisering og præcisering af opholdskommunereglerne.
På denne baggrund stilles der følgende forslag til ændring af reglerne i
bistandsloven:
1) Reglen om refusion fra en tidligere opholdskommune, når en anden
kommune eller offentlig myndighed har medvirket til, at en person optages i
institution eller pleje i kommunen, ændres, så den tillige omfatter pleje i
eget hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger
efter § 48, stk. 4, samt optagelse i bofællesskaber efter § 68.
2) En udvidelse af reglen om, at kommuner kan aftale refusion fra en
tidligere opholdskommune, når en person flytter i en ældreegnet bolig m.v. i
en anden kommune, så aftalen også kan omfatte tiden efter en flytning fra
denne bolig, f.eks. til et plejehjem.
3) En regel om refusion for udgifter til hjemmehjælp under midlertidigt
ophold i en anden kommune, når der er ydet hjælp i mere end 1 måned.
4) En regel om, at krav mod en tidligere opholdskommune skal rejses senest
3 år efter hjælpens ydelse.
5) Reglen om ret til i ganske særlige tilfælde at flytte til plejehjem
m.v. i en anden kommune udvides til at omfatte bofællesskaber efter
bistandslovens § 68.
Reglerne om kommunal medfinansiering af de sociale pensioner har medført,
at der er opstået nogle problemer for kommunerne i forhold til de gældende
regler om opholdskommuner.
Efter lov om social pension er det bopælskommunen eller den seneste
bopælskommune, der varetager administrationen af pensionsloven. En kommune
bevarer dog bopælskommuneforpligtigelsen for de personer, der får tilkendt
pension eller modtager pension og er optaget på en bestemt type institution,
der udtømmende er opregnet i pensionslovens § 58.
De gældende opholdskommuneregler bevirker, at de kommuner, hvori bl.a.
opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66, bofællesskaber
eller familiepleje efter bistandslovens § 68 og døgninstitutioner for børn og
unge efter bistandslovens § 96 er beliggende, betragtes som bopælskommune for
de pågældende personer og disse kommuner har derved forpligtigelsen til at
administrere og finansiere en eventuel social pension til de pågældende.
Dette kan medføre store udgifter til pension for de kommuner, der har
sådanne opholdssteder eller institutioner beliggende i kommunen. De gældende
regler kan endvidere virke hæmmende for oprettelse af bofællesskaber eller
andre boformer i den enkelte kommune, hvor det ellers ville være
hensigtsmæssigt, at personer fra andre kommuner flytter til.
Det foreslås derfor, at pensionslovens regel om, at det er den tidligere
bopælskommune, der administrerer og afholder den kommunale andel af udgiften
til pensionen, udvides, således at den omfatter alle relevante
opholdssteder/institutioner efter bistandsloven.
Da der stadig udvikles nye boformer m.v., der træder i stedet for de
velkendte institutionsformer m.v. efter bistandsloven, foreslås det
endvidere, at ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og
kan sidestilles med ophold i institution m.v. også skal medføre, at den
tidligere opholdskommune bibeholder administrations- og
betalingsforpligtigelsen.
Herudover foreslås det, at kommunerne får mulighed for at aftale refusion
af social pension for personer, der har ophold i institutioner, boliger m.v.,
der ikke er omfattet af lovens § 58.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige under et og
påvirker ikke de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De
økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.
Det vil betyde en væsentlig administrativ forenkling, at der gennemføres
en begrænsning i kommunernes adgang til at kræve mellemkommunal refusion for
krav efter bistandsloven, der skyldes forhold, som ligger adskillige år
tilbage.
Der er ingen nævneværdige administrative konsekvenser som følge af
forslagets § 2.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 11, stk. 1, nr. 1, anses efter fast praksis at dække den situation, at
en person under medvirken fra en anden kommune eller offentlig institution
gennemfører uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, der
indebærer flytning til en anden kommune. Endvidere anvendes denne regel
sammen med reglen i § 11, stk. 1, nr. 2, efter praksis, hvis ophold i
institution, herunder f.eks. Kriminalforsorgens institutioner, sygehus eller
lignende behandlingsinstitution afsluttes med, at den pågældende ved
medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed får selvstændig
bopæl i den nuværende opholdskommune. Disse situationer er allerede beskrevet
i Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens
almindelige bestemmelser og i Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979
om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap.
Det fremgår endvidere forudsætningsvis af afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse, at § 11, stk. 1, nr. 1, kan finde anvendelse, når en person
under medvirken af en kommune eller offentlig myndighed tager ophold i en
anden kommune i et bofællesskab efter bistandslovens § 68.
Da der alligevel har været en vis usikkerhed om denne fortolkning,
foreslås det at præcisere i § 11, stk. 1, nr. 1, at reglen også omfatter
bofællesskaber efter § 68.
Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet til også at omfatte de
situationer, hvor personer, som får hjælp til betaling efter § 48, stk. 4, af
meget omfattende og kostbare plejeforanstaltninger i eget hjem - i praksis
kaldet hjælpeordninger - efter § 48, stk. 4, flytter til en anden kommune.
Udvidelsen vedrørende § 48 tager direkte sigte på de såkaldte
hjælpeordninger, som ydes efter § 48, stk. 4, og som er beskrevet i
Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48 af 3. juli
1987.
Formålet er at gøre det lettere for en lille gruppe stærkt handicappede
personer at flytte til en anden kommune med sikkerhed for, at hjælpen, som de
er helt afhængige af, ikke ophører p.g.a. flytningen.
Forslaget gælder kun ved medvirken fra en kommune eller offentlig
myndighed. Når en person selv vælger at tage ophold i en anden kommune,
frigøres en tidligere opholdskommune for betalingsforpligtelsen.
Til nr. 2
Forslaget skal give adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune,
når personer, som foreslået under nr. 6, får ret til at flytte til et
bofællesskab i en anden kommune, når ganske særlige forhold taler for det, i
lighed med retten for beboere på en § 112-institution til at kunne flytte til
en institution i en anden amtskommune. Se nærmere under bemærkningerne til
nr. 6.
Til nr. 3
Der er ved lov af 23. marts 1992 gennemført en regel om, at kommuner kan
aftale, at fraflytningskommunen fortsat afholder udgifterne til bistand, når
en person flytter til en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og
personer med handicap m.v., i en anden kommune.
Efter den gældende regel i bistandsloven kan kommunerne træffe en aftale,
der gælder, så længe personen bor i en af de omhandlede boliger. Der har
imidlertid vist sig behov for, at der også kan indgås en aftale, der omfatter
den situation, at en person med stort plejebehov efterfølgende optages i et
plejehjem. Det foreslås derfor, at § 11, stk. 2, ændres, således at
kommunerne har mulighed for i aftalen at fastsætte, om denne kun skal gælde,
sålænge den pågældende bor i den anviste bolig.
Til nr. 4
På baggrund af drøftelser i en analysegruppe under Socialministeriet
vedrørende sommerhuskommunernes problemer med hjemmehjælp m.v. til personer,
der uden for sommerperioden har bopæl i en anden kommune, foreslås det at
indføre en særlig refusionsregel for personer, der i den hidtidige
opholdskommune har haft hjemmehjælp. Det foreslås, at refusion omfatter
udgifter til hjemmehjælp i mere end 1 måned under det midlertidige ophold i
kommunen.
Efter en sådan ordning gives der kun refusion ved større hjælpebehov af en
vis permanent karakter, således at dette ikke medfører administrativt besvær
for de kommuner, som har mange sommerhuse bestemt til udlejning.
Der bliver ikke adskillelse mellem visitationskompetence og
betalingsforpligtelse, idet refusionen efter forslaget maksimalt omfatter
hjælp svarende til det gennemsnitlige antal timer, der har været ydet i den
hidtidige opholdskommune umiddelbart forud for det midlertidige ophold.
Reglen forudsætter principielt, at det er muligt at opgøre timetallet for
hjemmehjælpen - hvad der har været vanskeligt i kommuner, som har indført
integreret hjemmepleje omfattende såvel hjemmehjælp som hjemmesygepleje. Det
forudsættes imidlertid, at der foretages visse gennemsnitsopgørelser specielt
af hjemmehjælpen.
Den foreslåede ordning vil omfatte alle midlertidige ophold, hvorunder man
samtidig »hører til« i en anden kommune, dvs. ophold i sommerhuse,
højskoler (f.eks. for handicappede), hos familie m.v.
Til nr. 5
På baggrund af drøftelser med Kommunernes Landsforening stilles der
forslag om, at der for fremsættelse af refusionskrav for ydelser efter
bistandsloven indføres en objektiv forældelsesregel på 3 år regnet fra det
tidspunkt, da kommunen er berettiget til at kræve refusion.
Baggrunden for forslaget er, at kommunerne med mellemrum modtager
henvendelser fra andre kommuner om refusionskrav efter bistandslovens § 11,
stk. 1, for udgifter i forbindelse med støtte, navnlig i form af ophold i
sociale institutioner, der strækker sig over en længere årrække.
Der er typisk tale om personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap, som har boet i institution det meste af deres liv, og om, at en
kommune ofte ved et tilfælde opdager, at en anden kommune var opholdskommune
ved anbringelsen og derfor skal bære den kommunale andel af udgiften.
Efter kommunal opfattelse er der ikke hensyn, der taler for, at en kommune
skal kunne gå meget langt tilbage i tiden med refusionskrav. Tværtimod vil
der i kommunerne være et meget betydeligt administrativt arbejde forbundet
med at opklare en sådan sag. Det foreslås, at reglen tillige skal omfatte
refusionskrav efter den foreslåede nye regel om hjemmehjælpsudgifter.
Herefter skal et sådant krav for at kunne gøres gældende mod en tidligere
opholdskommune rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse. Reglen omfatter kun
krav, der er stiftet i medfør af § 11, stk. 1 og 4.
Til nr. 6
Forslaget skal sikre, at personer, der har ophold i et bofællesskab efter
bistandslovens § 68, har ret til at flytte til et bofællesskab i en anden
kommune, når ganske særlige forhold taler for det, i lighed med retten for
beboere på en § 112-institution til at kunne flytte til en institution i en
anden amtskommune.
Med lov nr. 191 af 23. marts 1992 om ændring af blandt andet §§ 83 og 115
i lov om social bistand har personer, der ønsker at flytte til en anden
kommune eller amtskommune, fået ret til at blive optaget i institutioner
efter bistandslovens §§ 79 og 112, stk. 1 og 2, eller få anvist en ældreegnet
bolig i denne anden kommune/amtskommune, når ganske særlige forhold taler for
det. I bekendtgørelse nr. 817 af 24. juni 1992 og nr. 958 af 4. december 1992
udsendt af socialministeren med hjemmel i §§ 83, stk. 3 og 115 stk. 3, er som
ganske særlige forhold nævnt ønsket om at bevare en tæt kontakt til nære
pårørende med bopæl i den ønskede tilflytningskommune.
Udviklingen har vist, at der i stigende grad er sket en udbygning af
bofællesskaber efter bistandslovens § 68 som boform for en meget bred gruppe
af fysisk eller psykisk handicappede. Da forholdene for personer med handicap
ønskes normaliseret mest muligt, bør der for disse beboere være en
tilsvarende ret til at kunne flytte til et bofællesskab i en anden kommune
som for beboere på § 112-institutioner, når de samme særlige ønsker om tæt
kontakt til nære pårørende er tilstede.
Til nr. 7
Det foreslås, at socialministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om betingelserne for ret til optagelse i bofællesskab i en anden
kommune på samme måde som efter §§ 83 og 115.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en præcisering af, at det under ophold på en institution m.v.
i anden kommune er den tidligere bopælskommune, hvorfra en person er optaget
på institution m.v. i en anden kommune, der skal varetage administrationen og
finansiere den kommunale andel af alle pensionens bestanddele, herunder
personligt tillæg.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Det foreslås, at der gives kommunerne mulighed for at aftale refusion af
social pension til personer, der har ophold i andre institutioner, boliger
m.v. end dem, der er nævnt i pensionslovens § 58, jf. forslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Efter forslaget udvides reglen til at omfatte alle relevante institutioner
m.v. efter bistandsloven, samt ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder
i stedet for og kan sidestilles med ophold i institutioner m.v.
Til § 3
Det foreslås, at udvidelsen af institutionsformer m.v., efter
pensionslovens § 58, jf. § 52, har virkning for personer, for hvem der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet
indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension, og som
efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i en af de
institutioner m.v., der er foreslået omfattet af lovens § 58, nr. 4-8 og nr.
10.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,
som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget
hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §
48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«.
2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,
jf.«: »§ 68, stk. 3,».
§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand
refunderet af en tidligere opholdskommune,
1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,
2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af
værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution,
3) når pågældende har ophold i kommunen eller i amtskommunen på grund af
ganske særlige forhold, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 115, stk. 2 og 3.
3. § 11, stk. 2, 3. punktum, affattes således:
»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, sålænge den
pågældende bor i den anviste bolig.«.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det ved
aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis fraflytnings- og
tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder
opholdskommunens udgifter efter denne lov, når en kommune anviser en person
en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Det samme gælder i alle tilfælde, hvor der sker en kommunal anvisning af en
ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring.
Aftalen gælder, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.
Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
4. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes
varig hjemmehjælp i over 1 måned, og pågældende i sin hidtidige
opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige
opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig
hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal
timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«.
5. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og
4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«.
6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personer der ønsker at flytte til en anden kommune,
har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et
bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder
betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et
bofællesskab efter stk. 3.«.
§ 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan
anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et bofællesskab.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk ydelse for
plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og træffer
herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til rådighed til
personlige fornødenheder.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for bistand
efter stk. 1 og 2.
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,
som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. punktum:
»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune
afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får
tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i
en anden kommune, jf. § 58.«
2. I § 52, stk. 3, 2. punktum, der bliver 3. punktum
ændres »hertil« til: »til pension«, og der indsættes
efter »i institution«: »m.v.« og efter »uden for
institutionen«: »m.v.«.
3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det
ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den
nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder
opholdskommunens udgifter efter denne lov.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§
12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter til
pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten med
50 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17
afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,
2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den
kommune, dr har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf. §
57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og
pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og
uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har
truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til
revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil,
sålænge pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58,
og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden
for institutionen i 6 år.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af
6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis
pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har haft fast
bopæl her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget,
afholder staten udgifterne til pension.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.
4. § 58 affattes således:
§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, for de personer, der
får tilkendt pension eller modtager pension og som er optaget eller optages i
en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem samt beskyttede boliger efter
bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.
2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,
en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,
når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i
lov om social bistand.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter
bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.
5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med
vidtgående fysisk eller psykisk handicap, efter bistandslovens § 68.
6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.
7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.
8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §
105.
9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.'.
§ 58. En kommune har pligt efter § 57 for de personer, der får
tilkendt pension eller modtager pension og er optaget på en af følgende
institutionstyper i en anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og
§ 112, stk. 2.
2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.
3) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,
en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,
når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i
lov om social bistand.
4) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap
efter bistandslovens § 112, stk. 1.
5) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden
lovens ikrafttrædelse.
Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social
pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der
efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte
institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden
ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet om social pension.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (STYRKELSE AF INDSATSEN FOR SOCIALT UDSTØDTE) Retsinformation · 8. februar 1995
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Hvilken kommune skal betale udgiften til bistand og pension' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19385 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. juli 2018. — Sag anlagt af A. EU-domme · 25. juli 2018
- Nyt fra Ankestyrelsen - "SM O-62-93 refusion - udslusning - egen bolig" - artikel af fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19398 af 00/12/1993 Retsinformation · 1. oktober 1997
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009