Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPHOLDSKOMMUNE M.V., PLEJEFORANSTALTNINGER I EGET HJEM, BOFÆLLESSKABER M.V.)

1992/1 LSF 163Lovforslag som fremsatFolketinget6. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig

myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget

hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §

48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«

2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,

jf.«: »§ 68, stk. 3,».

3. § 11, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den

pågældende bor i den anviste bolig.«

4. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes

varig hjemmehjælp i over 1 måned og pågældende i sin hidtidige opholdskommune

har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige opholdskommune kræve

refusion af sine fremtidige udgifter til varig hjemmehjælp fra den anden

kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal timer, der er ydet

umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«

5. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og

4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«

6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune,

har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et

bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder

betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«

Læs alt

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et

bofællesskab efter stk. 3.«

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,

som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:

»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune afholder den

kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får tilkendt

pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i en anden

kommune, jf. § 58.«

2. I § 52, stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres

»hertil« til: »til pension«, og der indsættes efter

»i institution«: »m.v.« og efter »uden for

institutionen«: »m.v.«

3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det

ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den

nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder

opholdskommunens udgifter efter denne lov.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. § 58 affattes således:

» § 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller

optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:

1) Almindelige og særlige plejehjem og beskyttede boliger efter

bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.

2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,

en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,

når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i

lov om social bistand.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter

bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.

5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med

vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.

6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.

7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.

8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §

105.

9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan

sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social

pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der

efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte

institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden

ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet om social pension.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig

myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget

hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §

48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«.

2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,

jf.«: »§ 68, stk. 3,».

3. § 11, stk. 2, 3. punktum, affattes således:

»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, sålænge den

pågældende bor i den anviste bolig.«.

4. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes

varig hjemmehjælp i over 1 måned, og pågældende i sin hidtidige

opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige

opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig

hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal

timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«.

5. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og

4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«.

6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Personer der ønsker at flytte til en anden kommune,

har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et

bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder

betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et

bofællesskab efter stk. 3.«.

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,

som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. punktum:

»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune

afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får

tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i

en anden kommune, jf. § 58.«.

2. I § 52, stk. 3, 2. punktum, der bliver 3.

punktum, ændres »hertil« til: »til pension«, og der

indsættes efter »i institution«: »m.v.« og efter

»uden for institutionen«: »m.v.«.

3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det

ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den

nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder

opholdskommunens udgifter efter denne lov.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

4. § 58 affattes således:

» § 58. En kommune bevarer pligten efter § 57 for de personer,

der får tilkendt pension eller modtager pension, og som er optaget eller

optages i en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:

1) Almindelige og særlige plejehjem samt beskyttede boliger efter

bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.

2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,

en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,

når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i

lov om social bistand.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter

bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.

5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med

vidtgående fysisk eller psykisk handicap efter bistandslovens § 68.

6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.

7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.

8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §

105.

9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan

sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social

pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der

efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte

institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden

ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet om social pension.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Opholdskommunereglerne i bistandsloven hviler på nærhedsprincippet, dvs.

at en borger skal kunne søge bistand hos sin aktuelle opholdskommune.

Samtidig hviler reglerne på princippet om, at den kommune, der træffer

beslutning om bistand, afholder den kommunale andel af udgifterne hertil.

Afgørelseskompetencen og det økonomiske ansvars placering hos den samme

myndighed giver i almindelighed sikkerhed for, at hensynet til den bedst

mulige ressourceudnyttelse bliver inddraget i afgørelserne. Når en person får

ophold i en ny kommune, overgår disse forpligtelser som hovedregel samlet til

den nye opholdskommune.

Der kan dog være situationer, hvor beslutningskompetence og

betalingsforpligtelse adskilles. Det sker på den ene side for at bibeholde

nærhedsprincippet i forhold til den, der søger hjælp, på den anden side for

at modvirke kommuners eksport af økonomiske forpligtelser til andre kommuner

samt at beskytte kommuner med institutioner og andre bofællesskaber mod for

store betalingsforpligtelser.

Ændringer i praksis, udvikling af nye boformer, pleje i eget hjem og

hensyn til kommunal administrativ praksis har efterhånden skabt behov for

modernisering og præcisering af opholdskommunereglerne.

På denne baggrund stilles der følgende forslag til ændring af reglerne i

bistandsloven:

1) Reglen om refusion fra en tidligere opholdskommune, når en anden

kommune eller offentlig myndighed har medvirket til, at en person optages i

institution eller pleje i kommunen, ændres, så den tillige omfatter pleje i

eget hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger

efter § 48, stk. 4, samt optagelse i bofællesskaber efter § 68.

2) En udvidelse af reglen om, at kommuner kan aftale refusion fra en

tidligere opholdskommune, når en person flytter i en ældreegnet bolig m.v. i

en anden kommune, så aftalen også kan omfatte tiden efter en flytning fra

denne bolig, f.eks. til et plejehjem.

3) En regel om refusion for udgifter til hjemmehjælp under midlertidigt

ophold i en anden kommune, når der er ydet hjælp i mere end 1 måned.

4) En regel om, at krav mod en tidligere opholdskommune skal rejses senest

3 år efter hjælpens ydelse.

5) Reglen om ret til i ganske særlige tilfælde at flytte til plejehjem

m.v. i en anden kommune udvides til at omfatte bofællesskaber efter

bistandslovens § 68.

Reglerne om kommunal medfinansiering af de sociale pensioner har medført,

at der er opstået nogle problemer for kommunerne i forhold til de gældende

regler om opholdskommuner.

Efter lov om social pension er det bopælskommunen eller den seneste

bopælskommune, der varetager administrationen af pensionsloven. En kommune

bevarer dog bopælskommuneforpligtigelsen for de personer, der får tilkendt

pension eller modtager pension og er optaget på en bestemt type institution,

der udtømmende er opregnet i pensionslovens § 58.

De gældende opholdskommuneregler bevirker, at de kommuner, hvori bl.a.

opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66, bofællesskaber

eller familiepleje efter bistandslovens § 68 og døgninstitutioner for børn og

unge efter bistandslovens § 96 er beliggende, betragtes som bopælskommune for

de pågældende personer og disse kommuner har derved forpligtigelsen til at

administrere og finansiere en eventuel social pension til de pågældende.

Dette kan medføre store udgifter til pension for de kommuner, der har

sådanne opholdssteder eller institutioner beliggende i kommunen. De gældende

regler kan endvidere virke hæmmende for oprettelse af bofællesskaber eller

andre boformer i den enkelte kommune, hvor det ellers ville være

hensigtsmæssigt, at personer fra andre kommuner flytter til.

Det foreslås derfor, at pensionslovens regel om, at det er den tidligere

bopælskommune, der administrerer og afholder den kommunale andel af udgiften

til pensionen, udvides, således at den omfatter alle relevante

opholdssteder/institutioner efter bistandsloven.

Da der stadig udvikles nye boformer m.v., der træder i stedet for de

velkendte institutionsformer m.v. efter bistandsloven, foreslås det

endvidere, at ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og

kan sidestilles med ophold i institution m.v. også skal medføre, at den

tidligere opholdskommune bibeholder administrations- og

betalingsforpligtigelsen.

Herudover foreslås det, at kommunerne får mulighed for at aftale refusion

af social pension for personer, der har ophold i institutioner, boliger m.v.,

der ikke er omfattet af lovens § 58.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige under et og

påvirker ikke de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De

økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Det vil betyde en væsentlig administrativ forenkling, at der gennemføres

en begrænsning i kommunernes adgang til at kræve mellemkommunal refusion for

krav efter bistandsloven, der skyldes forhold, som ligger adskillige år

tilbage.

Der er ingen nævneværdige administrative konsekvenser som følge af

forslagets § 2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 11, stk. 1, nr. 1, anses efter fast praksis at dække den situation, at

en person under medvirken fra en anden kommune eller offentlig institution

gennemfører uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, der

indebærer flytning til en anden kommune. Endvidere anvendes denne regel

sammen med reglen i § 11, stk. 1, nr. 2, efter praksis, hvis ophold i

institution, herunder f.eks. Kriminalforsorgens institutioner, sygehus eller

lignende behandlingsinstitution afsluttes med, at den pågældende ved

medvirken fra en anden kommune eller offentlig myndighed får selvstændig

bopæl i den nuværende opholdskommune. Disse situationer er allerede beskrevet

i Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens

almindelige bestemmelser og i Socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979

om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap.

Det fremgår endvidere forudsætningsvis af afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse, at § 11, stk. 1, nr. 1, kan finde anvendelse, når en person

under medvirken af en kommune eller offentlig myndighed tager ophold i en

anden kommune i et bofællesskab efter bistandslovens § 68.

Da der alligevel har været en vis usikkerhed om denne fortolkning,

foreslås det at præcisere i § 11, stk. 1, nr. 1, at reglen også omfatter

bofællesskaber efter § 68.

Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet til også at omfatte de

situationer, hvor personer, som får hjælp til betaling efter § 48, stk. 4, af

meget omfattende og kostbare plejeforanstaltninger i eget hjem - i praksis

kaldet hjælpeordninger - efter § 48, stk. 4, flytter til en anden kommune.

Udvidelsen vedrørende § 48 tager direkte sigte på de såkaldte

hjælpeordninger, som ydes efter § 48, stk. 4, og som er beskrevet i

Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48 af 3. juli

1987.

Formålet er at gøre det lettere for en lille gruppe stærkt handicappede

personer at flytte til en anden kommune med sikkerhed for, at hjælpen, som de

er helt afhængige af, ikke ophører p.g.a. flytningen.

Forslaget gælder kun ved medvirken fra en kommune eller offentlig

myndighed. Når en person selv vælger at tage ophold i en anden kommune,

frigøres en tidligere opholdskommune for betalingsforpligtelsen.

Til nr. 2

Forslaget skal give adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune,

når personer, som foreslået under nr. 6, får ret til at flytte til et

bofællesskab i en anden kommune, når ganske særlige forhold taler for det, i

lighed med retten for beboere på en § 112-institution til at kunne flytte til

en institution i en anden amtskommune. Se nærmere under bemærkningerne til

nr. 6.

Til nr. 3

Der er ved lov af 23. marts 1992 gennemført en regel om, at kommuner kan

aftale, at fraflytningskommunen fortsat afholder udgifterne til bistand, når

en person flytter til en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og

personer med handicap m.v., i en anden kommune.

Efter den gældende regel i bistandsloven kan kommunerne træffe en aftale,

der gælder, så længe personen bor i en af de omhandlede boliger. Der har

imidlertid vist sig behov for, at der også kan indgås en aftale, der omfatter

den situation, at en person med stort plejebehov efterfølgende optages i et

plejehjem. Det foreslås derfor, at § 11, stk. 2, ændres, således at

kommunerne har mulighed for i aftalen at fastsætte, om denne kun skal gælde,

sålænge den pågældende bor i den anviste bolig.

Til nr. 4

På baggrund af drøftelser i en analysegruppe under Socialministeriet

vedrørende sommerhuskommunernes problemer med hjemmehjælp m.v. til personer,

der uden for sommerperioden har bopæl i en anden kommune, foreslås det at

indføre en særlig refusionsregel for personer, der i den hidtidige

opholdskommune har haft hjemmehjælp. Det foreslås, at refusion omfatter

udgifter til hjemmehjælp i mere end 1 måned under det midlertidige ophold i

kommunen.

Efter en sådan ordning gives der kun refusion ved større hjælpebehov af en

vis permanent karakter, således at dette ikke medfører administrativt besvær

for de kommuner, som har mange sommerhuse bestemt til udlejning.

Der bliver ikke adskillelse mellem visitationskompetence og

betalingsforpligtelse, idet refusionen efter forslaget maksimalt omfatter

hjælp svarende til det gennemsnitlige antal timer, der har været ydet i den

hidtidige opholdskommune umiddelbart forud for det midlertidige ophold.

Reglen forudsætter principielt, at det er muligt at opgøre timetallet for

hjemmehjælpen - hvad der har været vanskeligt i kommuner, som har indført

integreret hjemmepleje omfattende såvel hjemmehjælp som hjemmesygepleje. Det

forudsættes imidlertid, at der foretages visse gennemsnitsopgørelser specielt

af hjemmehjælpen.

Den foreslåede ordning vil omfatte alle midlertidige ophold, hvorunder man

samtidig »hører til« i en anden kommune, dvs. ophold i sommerhuse,

højskoler (f.eks. for handicappede), hos familie m.v.

Til nr. 5

På baggrund af drøftelser med Kommunernes Landsforening stilles der

forslag om, at der for fremsættelse af refusionskrav for ydelser efter

bistandsloven indføres en objektiv forældelsesregel på 3 år regnet fra det

tidspunkt, da kommunen er berettiget til at kræve refusion.

Baggrunden for forslaget er, at kommunerne med mellemrum modtager

henvendelser fra andre kommuner om refusionskrav efter bistandslovens § 11,

stk. 1, for udgifter i forbindelse med støtte, navnlig i form af ophold i

sociale institutioner, der strækker sig over en længere årrække.

Der er typisk tale om personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, som har boet i institution det meste af deres liv, og om, at en

kommune ofte ved et tilfælde opdager, at en anden kommune var opholdskommune

ved anbringelsen og derfor skal bære den kommunale andel af udgiften.

Efter kommunal opfattelse er der ikke hensyn, der taler for, at en kommune

skal kunne gå meget langt tilbage i tiden med refusionskrav. Tværtimod vil

der i kommunerne være et meget betydeligt administrativt arbejde forbundet

med at opklare en sådan sag. Det foreslås, at reglen tillige skal omfatte

refusionskrav efter den foreslåede nye regel om hjemmehjælpsudgifter.

Herefter skal et sådant krav for at kunne gøres gældende mod en tidligere

opholdskommune rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse. Reglen omfatter kun

krav, der er stiftet i medfør af § 11, stk. 1 og 4.

Til nr. 6

Forslaget skal sikre, at personer, der har ophold i et bofællesskab efter

bistandslovens § 68, har ret til at flytte til et bofællesskab i en anden

kommune, når ganske særlige forhold taler for det, i lighed med retten for

beboere på en § 112-institution til at kunne flytte til en institution i en

anden amtskommune.

Med lov nr. 191 af 23. marts 1992 om ændring af blandt andet §§ 83 og 115

i lov om social bistand har personer, der ønsker at flytte til en anden

kommune eller amtskommune, fået ret til at blive optaget i institutioner

efter bistandslovens §§ 79 og 112, stk. 1 og 2, eller få anvist en ældreegnet

bolig i denne anden kommune/amtskommune, når ganske særlige forhold taler for

det. I bekendtgørelse nr. 817 af 24. juni 1992 og nr. 958 af 4. december 1992

udsendt af socialministeren med hjemmel i §§ 83, stk. 3 og 115 stk. 3, er som

ganske særlige forhold nævnt ønsket om at bevare en tæt kontakt til nære

pårørende med bopæl i den ønskede tilflytningskommune.

Udviklingen har vist, at der i stigende grad er sket en udbygning af

bofællesskaber efter bistandslovens § 68 som boform for en meget bred gruppe

af fysisk eller psykisk handicappede. Da forholdene for personer med handicap

ønskes normaliseret mest muligt, bør der for disse beboere være en

tilsvarende ret til at kunne flytte til et bofællesskab i en anden kommune

som for beboere på § 112-institutioner, når de samme særlige ønsker om tæt

kontakt til nære pårørende er tilstede.

Til nr. 7

Det foreslås, at socialministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om betingelserne for ret til optagelse i bofællesskab i en anden

kommune på samme måde som efter §§ 83 og 115.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en præcisering af, at det under ophold på en institution m.v.

i anden kommune er den tidligere bopælskommune, hvorfra en person er optaget

på institution m.v. i en anden kommune, der skal varetage administrationen og

finansiere den kommunale andel af alle pensionens bestanddele, herunder

personligt tillæg.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at der gives kommunerne mulighed for at aftale refusion af

social pension til personer, der har ophold i andre institutioner, boliger

m.v. end dem, der er nævnt i pensionslovens § 58, jf. forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter forslaget udvides reglen til at omfatte alle relevante institutioner

m.v. efter bistandsloven, samt ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder

i stedet for og kan sidestilles med ophold i institutioner m.v.

Til § 3

Det foreslås, at udvidelsen af institutionsformer m.v., efter

pensionslovens § 58, jf. § 52, har virkning for personer, for hvem der på

tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet

indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om social pension, og som

efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i en af de

institutioner m.v., der er foreslået omfattet af lovens § 58, nr. 4-8 og nr.

10.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

som senest ændret ved lov nr. 1079 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig

myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget

hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §

48, stk. 4, eller i bofællesskab efter § 68.«.

2. I § 11, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forhold,

jf.«: »§ 68, stk. 3,».

§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand

refunderet af en tidligere opholdskommune,

1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig

myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,

2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af

værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution,

3) når pågældende har ophold i kommunen eller i amtskommunen på grund af

ganske særlige forhold, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 115, stk. 2 og 3.

3. § 11, stk. 2, 3. punktum, affattes således:

»I aftalen fastsættes, om denne kun skal gælde, sålænge den

pågældende bor i den anviste bolig.«.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det ved

aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis fraflytnings- og

tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder

opholdskommunens udgifter efter denne lov, når en kommune anviser en person

en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det samme gælder i alle tilfælde, hvor der sker en kommunal anvisning af en

ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring.

Aftalen gælder, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

4. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune ydes

varig hjemmehjælp i over 1 måned, og pågældende i sin hidtidige

opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige

opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig

hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal

timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.«.

5. I § 11 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1 og

4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.«.

6. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Personer der ønsker at flytte til en anden kommune,

har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et

bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder

betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

7. § 68, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et

bofællesskab efter stk. 3.«.

§ 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan

anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et bofællesskab.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk ydelse for

plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og træffer

herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til rådighed til

personlige fornødenheder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for bistand

efter stk. 1 og 2.

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992,

som ændret ved lov nr. 1077 af 23. december 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 52, stk. 3, indsættes som 1. punktum:

»Stk. 3. Bopælskommunen eller en tidligere bopælskommune

afholder den kommunale andel af udgiften til pension for de personer, der får

tilkendt pension eller modtager pension og er optaget i en institution m.v. i

en anden kommune, jf. § 58.«

2. I § 52, stk. 3, 2. punktum, der bliver 3. punktum

ændres »hertil« til: »til pension«, og der indsættes

efter »i institution«: »m.v.« og efter »uden for

institutionen«: »m.v.«.

3. I § 52 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 58, kan det

ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis den tidligere og den

nuværende bopælskommune bestemmes, at den tidligere kommune fortsat afholder

opholdskommunens udgifter efter denne lov.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§

12, 14, 16 og 18 til personer, der er fyldt 60 år. Kommunernes udgifter til

pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 60 år afholdes af staten med

50 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17

afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Den kommunale andel af de udgifter, der er nævnt i stk. 1,

2. pkt., afholdes i de første 6 år efter tilkendelsen af pension af den

kommune, dr har truffet afgørelse om tilkendelse af pension efter § 59, jf. §

57, eller har afgivet indstilling om pension til revaliderings- og

pensionsnævnet, jf. § 23, uanset om pensionisten fraflytter kommunen, og

uanset om der senere tilkendes en højere pension. Den kommune, der har

truffet afgørelse om pension eller har afgivet indstilling om pension til

revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 23, afholder dog udgiften hertil,

sålænge pensionisten er optaget i institution i en anden kommune, jf. § 58,

og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension sammenlagt har boet uden

for institutionen i 6 år.

Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension efter udløbet af

6-års-perioden, hvis pensionisten tager fast bopæl i udlandet, eller hvis

pension tilkendes efter § 59, jf. § 57, til personer, der ikke har haft fast

bopæl her i riget. Hvis pensionisten ikke har haft fast bopæl her i riget,

afholder staten udgifterne til pension.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om refusion,

regnskabsaflæggelse og revision.

4. § 58 affattes således:

§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, for de personer, der

får tilkendt pension eller modtager pension og som er optaget eller optages i

en af følgende institutionstyper m.v. i en anden kommune:

1) Almindelige og særlige plejehjem samt beskyttede boliger efter

bistandslovens § 79 og § 112, stk. 2.

2) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,

en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,

når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i

lov om social bistand.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske handicap efter

bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Opholdssteder for børn og unge efter bistandslovens § 66.

5) Pleje i private hjem eller ophold i bofællesskab for personer med

vidtgående fysisk eller psykisk handicap, efter bistandslovens § 68.

6) Døgnophold efter bistandslovens § 68 a, jf. §§ 66 og 96.

7) Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96.

8) Ophold i forsorgshjem og andre institutioner efter bistandslovens §

105.

9) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

10) Ophold i bolig, bofællesskab m.v., der træder i stedet for og kan

sidestilles med ophold i institution m.v. efter nr. 1-9.'.

§ 58. En kommune har pligt efter § 57 for de personer, der får

tilkendt pension eller modtager pension og er optaget på en af følgende

institutionstyper i en anden kommune:

1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og

§ 112, stk. 2.

2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.

3) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,

en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri eller en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,

når optagelse er sket i medfør af § 11, stk. 2, eller § 83, stk. 2 og 3, i

lov om social bistand.

4) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap

efter bistandslovens § 112, stk. 1.

5) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er fremsat inden

lovens ikrafttrædelse.

Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i lov om social

pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de personer, der

efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de nævnte

institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens ikrafttræden

ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet om social pension.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter