1992 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af
pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter (varmetillæg) efter § 17, stk. 2, i lov om social
pension.
Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før
eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.
Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til
helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.
§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til
1) ejere,
2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v. og
3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i
almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om
boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende
foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.
Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen
godkendte udgifter inklusive merværdiafgift.
Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede
tilskud pr. bolig kan i alt højst udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.
udbetales ikke.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes
støtte efter anden lovgivning.
Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlig luksusprægede
installationer eller materialer.
Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til
tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke
afskrives på vedligeholdelseskontoen.
§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af
Læs alt
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og
som driver bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en
virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller
virksomhedsindehaverens egen ejendom.
§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,
det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-
og udbetalingssystem.
§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet
forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at
arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.
§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet
udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.
§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens
gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes
tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige
modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt
tidsfrister efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud
til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende
foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.
§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med
ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til
kraftvarme.«
2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:
»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger.«
§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
energiministeren. Loven træder dog senest i kraft den 1. april 1993.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af pensionister, som
modtager personligt tillæg til betaling af varmeudgifter (varmetillæg) efter
§ 17, stk. 2, i lov om social pension.
Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før
eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.
Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til
helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.
§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til
1) ejere
2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v., og
3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i
almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om
boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende
foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.
Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen
godkendte udgifter inclusive merværdiafgift.
Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede
tilskud pr. bolig kan i alt højest udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.
udbetales ikke.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes
støtte efter anden lovgivning.
Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlige luksusprægede
installationer eller materialer.
Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til
tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke
afskrives på vedligeholdelseskontoen.
§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og
som driver bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en
virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller
virksomhedsindehaverens egen ejendom.
§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,
det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-
og udbetalingssystem.
§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet
forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at
arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.
§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet
udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.
§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens
gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes
tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige
modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt
tidsfrister efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud
til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende
foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.
§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med
ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 12. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes efter § 7 F, stk.
1, nr. 6, som nyt nummer:
»7) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger.«
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I aftale om Finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer mv. er
der anført, at der oprettes en tilskudsordning til at gennemføre
energibesparelser overfor pensionister, der modtager varmetillæg.
Tilskudsordningen er bl.a. baseret på erfaringer fra energi- og
pensionistprojektet i Skørping Kommune i 1991, der klart viste, at
pensionister har større opvarmningsudgifter end landsgennemsnittet. Projektet
viste endvidere, at der er en række barrierer for at gennemføre
energibesparende foranstaltninger hos pensionisterne, og at 60% af
pensionisterne slet ikke ønskede information om disse tiltag, idet
pensionister generelt ikke ønsker at gældsætte sig, og synes det er for
besværligt og uoverskueligt med håndværkerbesøg.
Det har således været hensigtsmæssigt at udforme en tilskudsordning på en
måde, så kommunerne informerer pensionisterne om ordningen og dens økonomiske
konsekvenser for den enkelte pensionist.
Godt 40% af landets 700.000 pensionisthusstande modtager varmetillæg.
Målgruppen for tilskudsordningen vil være den ældre del af boligerne, der
bruger mere varme end landsgennemsnittet. Modtagergruppen skønnes at fordele
sig nogenlunde ligeligt på ejerboliger og lejeboliger. Energibesparende
foranstaltninger i denne boligmasse skønnes at være yderst rentable.
I regeringens energihandlingsplan »Energi 2000« er angivet, at
regeringen vil arbejde på, at udgifter til energibesparende foranstaltninger
kan indgå ved beregning af varmetillæg til pensionister.
En omlægning, hvorefter en del af den årlige varmetillægsbevilling eller
andre midler benyttes til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i
pensionisters boliger, vil ligge inden for energihandlingsplanens hensigter
og vil have adskillige positive effekter. Energiforbruget vil falde, hvilket
har klare miljøfordele. Beskæftigelsen vil stige i byggesektoren.
Pensionisternes boliger vil blive komfortmæssigt forbedrede, og derved
forbedres mulighederne for en forlænget forbliven i egen bolig. Dertil
kommer, at pensionisternes egen andel af varmeudgiften reduceres.
På denne baggrund fremsættes nærværende lovforslag til en tilskudsordning
for energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.
Lovforslagets hovedpunkter
Den foreslåede tilskudsordning omfatter tilskud til rentable
energibesparende foranstaltninger i varmetillægsmodtagende pensionisters
boliger. Denne boligmasse er ikke konstant. Således tilkommer der løbende nye
energimæssigt utidssvarende boliger, der bebos af pensionister, der modtager
varmetillæg, ligesom der vil være en stadig afgang af boliger inden for denne
kategori.
Der ydes tilskud både til ejer- og lejeboliger.
Tilskuddet udgør 50% af udgifterne til energibesparende foranstaltninger i
pensionisternes boliger. De resterende 50% skal tilskudsmodtageren selv
betale. Den økonomiske effekt for den enkelte pensionist vil afhænge af,
hvordan boligens energimæssige situation ser ud før de energibesparende
foranstaltningerne gennemføres. Generelt set vil tilskudsordningen ikke
medføre øgede udgifter for den enkelte pensionist, idet forrentning og
tilbagebetaling af pensionistens eventuelle lån til eget bidrag normalt
modsvares af den opnåede besparelse til varmeudgifter.
En række elementære energibesparende foranstaltninger kan umiddelbart
udføres i henhold til pensionistens egne oplysninger. Det drejer sig
eksempelvis om hulmursisolering, isolering af etageadskillelse, etablering af
dobbeltglas i vinduer, rørisolering, styring af opvarmning med
termostatventiler mv.
Andre energibesparende foranstaltninger griber mere komplekst ind i
pensionistboligers konstruktioner og gennemføres derfor bedst ved medvirken
af byggeteknisk sagkundskab, der kan tage hensyn til alle forhold i den
konkrete sag.
Anvendes beskikkede energikonsulenter til komplekse opgaver, medfører
dette en sikkerhed for den rette tekniske og økonomiske løsning. Ikke
komplekse opgaver bør derimod kunne udføres uden energikonsulent.
Nærværende tilskudsordning vil derfor dels basere sig på en positivliste
over simple energibesparende foranstaltninger og dels på den eksisterende
varmesyns-/ energikonsulentordning for mere komplekse opgaver. Eventuelle
udgifter til varmesynsrapport samt yderligere bistand fra energikonsulenter
til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kan indgå i
tilskudsgrundlaget.
Energibesparende foranstaltninger i etageejendomme og parcelhuse adskiller
sig fra hinanden både teknisk og administrativt. Dette medfører typisk store
forskelle for tilskudsmulighederne for lejere og ejere. For lejerne i en
etagelejlighed vil det oftest kun være arbejder i henhold til en speciel
positivliste, eksempelvis opsætning af indvendige forsatsruder eller
installation af termostater, der vil kunne foreslås gennemført.
Tilskudsordningen skal administreres i nært samarbejde med landets
kommuner. Der tilstræbes en så enkel administration som muligt. Kommunerne
har en egen interesse i at fremme energibesparende foranstaltninger, idet
kommunerne selv bærer 25% af udgifterne ved varmetillægsordningen.
Energiministeriet kan administrere ordningen på samme måde som
boligforbedringsordningen under Boligministeriet, d.v.s. at tilskudsrammerne
fordeles efter »først til mølle« princippet.
Der kan af tilskudspuljen ydes tilskud til en særlig kommunal indsats med
henblik på at fremme ordningen. Dette kan for eksempel være opsøgning af
pensionister, kortlægning af boligens energimæssige tilstand, koordinering af
tilbud om gennemførelse af isoleringsarbejderne med bestemte lokale
håndværkere til en fast pris, hjælp til pensionisten med låneansøgning,
inddragelse af langtidsledige i forbindelse med oprydning efter
håndværkerbesøg m.v.
Der vil endvidere være mulighed for at afsætte puljer til særlige formål.
Eksempelvis vil der kunne reserveres en særlig pulje til pensionister, der
søger varmetillæg ved indgangen til pensionisttilværelsen.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. juli 1993 en tilskudsordning
med en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. I finansåret 1993
vil beløbsrammen udgøre 25 mio. kr., 50 mio. i 1994 og 70 mio. kr. i 1995 og
fremover.
En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres
til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold
til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af
nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.
Administrativt tilrettelægges ordningen således, at ansøgning om tilsagn
og udbetaling af tilskud til energibesparende foranstaltninger behandles af
kommunerne.
Det påregnes, at ordningens administration i Energistyrelsen vil
nødvendiggøre 2,5 årsværk i 1993 svarende til 1,1 mio. kr. og derefter 1,5
årsværk om året svarende til 0,6 mio. kr. Af tilskudsmidlerne vil der til
udvikling, etablering og drift af et administrativt edb-system være behov for
at anvende 2 mio. kr. i 1993, samt 0,5 mio. kr. årligt fremover forudsat
delvis genanvendelse af eksisterende administrative systemer. Desuden vil der
af tilskudsmidlerne være behov for at afholde informationsudgifter m.v.
Tilskud til særlige kommunale initiativer til fremme af energibesparende
foranstaltninger i varmetillægsmodtagende pensionisters boliger afholdes
inden for tilsagns- og tilskudsrammen.
Lovforslagets administrative konsekvenser vil blive forhandlet med de
kommunale parter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge bestemmelsen omfatter tilskudsordningen gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger i helårsboliger, der bebos af pensionister,
der modtager varmetillæg.
Tilskudsordningen omfatter dog kun boliger i bygninger, der er opført før
eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979, hvor der skete en væsentlig
skærpelse af de energimæssige krav i bygningsreglementet. Bygninger opført
efter denne dato opfylder stort set de nugældende energimæssige krav i
bygningsreglementerne, og det er derfor unødvendigt at yde tilskud til
energibesparende foranstaltninger i sådanne bygninger.
At tilskudsberettigede boliger lovligt skal anvendes til helårsbolig,
indebærer, at sommer- og fritidshuse ikke er omfattet af tilskudsordningen,
medmindre beboeren har tilladelse til lovlig helårsbeboelse.
Til § 2
Tilskudsberettiget er enhver, der enten er ejer, andelshaver, lejer eller
boligtager af en bolig, der bebos af en pensionist, som modtager varmetillæg.
Den tilskudsberettigede kan derfor være pensionisten selv, men kan også f.
eks. være ejeren, som udlejer boligen til pensionisten.
Nærmere regler om tilskudsberettigelse fastsættes i forbindelse med de
nærmere regler om tilskudsberettigede arbejder.
Bestemmelsen forudsætter, at beslutninger om gennemførelse af arbejder i
udlejningsboliger, der rækker ud over lejernes eller boligtagernes
dispositionsret over det lejede, sker med ejerens godkendelse. I praksis
betyder det, at lejeren i alle tilfælde skal have ejerens godkendelse af
arbejdernes gennemførelse.
Til § 3
Der ydes både tilskud til udgifter ved gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger og til eventuelle energikonsulenthonorarer.
Der vil blive fastsat nærmere regler om de tilskudsberettigede arbejder,
hvorefter tilskud kan basere sig på enten positivlister over simplere
energibesparende foranstaltninger eller for de mere komplekse sager på en
aktuel varmesynsrapport. Der vil kunne fastsættes forskellige positivlister
afhængig af, om der er tale om boliger i en- eller flerfamiliehuse, og om
tilskuddet ydes til ejere eller lejere.
Endvidere vil der kunne gives mulighed for, at der i forbindelse med et
samlet projekt om energibesparende foranstaltninger i et flerfamiliehus kan
ydes tilskud til den forholdsmæssige del af udgifterne, der vedrører boliger
beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.
Tilskud til energikonsulenthonorar vil eventuelt kunne gøres afhængig af,
at der gennemføres energibesparende foranstaltninger, medmindre den
udfærdigede varmesynsrapport viser, at der ikke kan gennemføres rentable
foranstaltninger på bygningen.
Der kan ydes tilskud til udgifter til teknisk rådgivning og bistand samt
administration i forbindelse med arbejdets gennemførelse, herunder
rådgiverhonorar, projekteringsudgifter m.v. Der vil ikke kunne ydes tilskud
til finansieringsudgifter og særlig luksusprægede installationer eller
materialer.
Endelig vil der ikke kunne modtages tilskud efter nærværende ordning, hvis
der samtidig opnås tilskud efter anden lovgivning.
Til § 4
For at sikre den størst mulige beskæftigelsesmæssige effekt foreslås, at
tilskud kun kan ydes til arbejder udført af momsregistrerede virksomheder.
Til § 5
Ordningen administreres af den enkelte kommune. Ansøgning om tilskud
indsendes til kommunalbestyrelsen, som inden for de fastsatte beløbsrammer
meddeler tilsagn og udbetaler tilskud via et administrativt styrings- og
udbetalingssystem. Der vil blive søgt etableret et enkelt og ubureaukratisk
system for behandlingen af tilskudssager.
Til § 6
Tilskuddet udbetales, når arbejdet er udført og betalt. Der vil blive
fastsat nærmere regler, som skal sikre, at der tilvejebringes den fornødne
dokumentation for udgifterne til de tilskudsberettigede arbejder. Der vil
endvidere blive fastsat en frist for indgivelse af udbetalingsansøgning, idet
der dog vil blive givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge
fristen, hvis særlige forhold taler herfor.
Til § 7
Efter forslaget kan tilsagn bortfalde, hvis en ansøger på uberettiget
grundlag søger tilskuddet udbetalt. Hvis tilskuddet allerede er udbetalt, kan
det kræves tilbagebetalt. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom vil, jfr.
bemærkningerne til § 10, ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Til § 8
Der vil ved lovens ikrafttræden blive udarbejdet de fornødne
administrative retningslinier for tilskudsordningen, herunder bl.a. nærmere
regler om, hvilke arbejder der er tilskudsberettigede.
Med bestemmelsen åbnes der mulighed for, at der vil kunne foretages en
fordeling af tilskudsbeløbet mellem forskellige modtagerkategorier.
Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Regeludstedelsen ventes uddelegeret til Energistyrelsen.
Bestemmelsen giver samtidig energiministeren adgang til at beslutte, at
afgørelser truffet i henhold til en delegering af ministerens beføjelser ikke
skal kunne indbringes for ministeren.
Til § 10
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
tilskud ikke kan indbringes for Energistyrelsen og energiministeren.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til strafbestemmelser i anden tilskudslovgivning.
Til § 12
Det følger af bestemmelsen, at tilskud efter denne ordning ikke er
skattepligtig for modtageren.
Ifølge forslaget indsættes et nyt nr. 7 i ligningslovens § 7 F, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i ligningsloven indeholder numrene 1-5. I
forbindelse med aftale om Finanslov 1993 skal Boligministeriet ligeledes
ændre § 7 F, stk. 1, i ligningsloven. Det er mellem de pågældende
ressortministerier aftalt, at § 7 F, stk. 1, nr. 6, reserveres til
Boligministeriet.
Ændringsforslag
Af energiministeren :
Til § 12 2) § 12 affattes således:
»§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991,
som senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5 , affattes således:
»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til
kraftvarme.«
2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:
»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger.«»
Bemærkninger
Til nr. 2 Affattelsen af § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, er en konsekvens af,
at bestemmelserne ved lov nr. 5 af 3. januar 1992 og lov nr. 498 af 24.
januar 1992 begge blev indsat med nr. 4. Ved den foreslåede ændring placeres
bestemmelserne efter deres virkningstidspunkt.
Ved lovforslagets fremsættelse var § 7 F, stk. 1, nr. 6, reserveret til
Boligministeriet. Da Boligministeriet ikke skal benytte den reserverede
plads, indsættes tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger som nr. 6.
Efter 2. behandling den 15. december 1992
§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af
pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter (varmetillæg) efter § 17, stk. 2, i lov om social
pension.
Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før
eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.
Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til
helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.
§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til
1) ejere,
2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v. og
3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i
almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om
boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.
§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende
foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.
Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen
godkendte udgifter inklusive merværdiafgift.
Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede
tilskud pr. bolig kan i alt højst udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.
udbetales ikke.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes
støtte efter anden lovgivning.
Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlig luksusprægede
installationer eller materialer.
Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til
tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke
afskrives på vedligeholdelseskontoen.
§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og
som driver bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en
virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller
virksomhedsindehaverens egen ejendom.
§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,
det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-
og udbetalingssystem.
§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet
forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at
arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.
§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet
udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.
§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens
gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes
tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige
modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt
tidsfrister efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud
til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende
foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.
§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med
ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til
kraftvarme.«
2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:
»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger.«
§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
energiministeren. Loven træder dog senest i kraft den 1. april 1993.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 146 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BEGRÆNSNING AF ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER (TILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER OG LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ÆLDRE BOLIGER TIL KRAFTVARME (TILSKUDSUDBETALING, ARBEJDETS IGANGSÆTTELSE M.V.) Retsinformation · 25. februar 1998
- 1990 LSF 206 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER Retsinformation · 11. juni 1991
- 1992 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL FORBEDRINGSARBEJDER M.V. I HELÅRSBOLIGER OG LOV OM PÅLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (UDVIDEDE TILSKUDSMULIGHEDER) Retsinformation · 23. december 1992
- 1986 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER ¬ (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP) Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love Retsinformation · 25. januar 2001