Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER

1992/1 LSF 129Lovforslag som fremsatFolketinget7. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af

pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af

varmeudgifter (varmetillæg) efter § 17, stk. 2, i lov om social

pension.

Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før

eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.

Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til

helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.

§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til

1) ejere,

2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v. og

3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i

almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om

boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende

foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.

Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen

godkendte udgifter inklusive merværdiafgift.

Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede

tilskud pr. bolig kan i alt højst udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.

udbetales ikke.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes

støtte efter anden lovgivning.

Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlig luksusprægede

installationer eller materialer.

Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til

tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke

afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af

Læs alt

virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og

som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en

virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller

virksomhedsindehaverens egen ejendom.

§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,

det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-

og udbetalingssystem.

§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet

forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at

arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at

arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet

udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.

§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens

gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes

tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige

modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt

tidsfrister efter § 6, stk. 2.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud

til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende

foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.

§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med

ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til

kraftvarme.«

2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:

»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger.«

§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

energiministeren. Loven træder dog senest i kraft den 1. april 1993.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af pensionister, som

modtager personligt tillæg til betaling af varmeudgifter (varmetillæg) efter

§ 17, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før

eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.

Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til

helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.

§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til

1) ejere

2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v., og

3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i

almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om

boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende

foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.

Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen

godkendte udgifter inclusive merværdiafgift.

Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede

tilskud pr. bolig kan i alt højest udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.

udbetales ikke.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes

støtte efter anden lovgivning.

Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlige luksusprægede

installationer eller materialer.

Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til

tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke

afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af

virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og

som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en

virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller

virksomhedsindehaverens egen ejendom.

§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,

det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-

og udbetalingssystem.

§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet

forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at

arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at

arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet

udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.

§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens

gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes

tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige

modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt

tidsfrister efter § 6, stk. 2.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud

til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende

foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.

§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med

ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 12. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes efter § 7 F, stk.

1, nr. 6, som nyt nummer:

»7) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger.«

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I aftale om Finanslov 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer mv. er

der anført, at der oprettes en tilskudsordning til at gennemføre

energibesparelser overfor pensionister, der modtager varmetillæg.

Tilskudsordningen er bl.a. baseret på erfaringer fra energi- og

pensionistprojektet i Skørping Kommune i 1991, der klart viste, at

pensionister har større opvarmningsudgifter end landsgennemsnittet. Projektet

viste endvidere, at der er en række barrierer for at gennemføre

energibesparende foranstaltninger hos pensionisterne, og at 60% af

pensionisterne slet ikke ønskede information om disse tiltag, idet

pensionister generelt ikke ønsker at gældsætte sig, og synes det er for

besværligt og uoverskueligt med håndværkerbesøg.

Det har således været hensigtsmæssigt at udforme en tilskudsordning på en

måde, så kommunerne informerer pensionisterne om ordningen og dens økonomiske

konsekvenser for den enkelte pensionist.

Godt 40% af landets 700.000 pensionisthusstande modtager varmetillæg.

Målgruppen for tilskudsordningen vil være den ældre del af boligerne, der

bruger mere varme end landsgennemsnittet. Modtagergruppen skønnes at fordele

sig nogenlunde ligeligt på ejerboliger og lejeboliger. Energibesparende

foranstaltninger i denne boligmasse skønnes at være yderst rentable.

I regeringens energihandlingsplan »Energi 2000« er angivet, at

regeringen vil arbejde på, at udgifter til energibesparende foranstaltninger

kan indgå ved beregning af varmetillæg til pensionister.

En omlægning, hvorefter en del af den årlige varmetillægsbevilling eller

andre midler benyttes til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i

pensionisters boliger, vil ligge inden for energihandlingsplanens hensigter

og vil have adskillige positive effekter. Energiforbruget vil falde, hvilket

har klare miljøfordele. Beskæftigelsen vil stige i byggesektoren.

Pensionisternes boliger vil blive komfortmæssigt forbedrede, og derved

forbedres mulighederne for en forlænget forbliven i egen bolig. Dertil

kommer, at pensionisternes egen andel af varmeudgiften reduceres.

På denne baggrund fremsættes nærværende lovforslag til en tilskudsordning

for energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.

Lovforslagets hovedpunkter

Den foreslåede tilskudsordning omfatter tilskud til rentable

energibesparende foranstaltninger i varmetillægsmodtagende pensionisters

boliger. Denne boligmasse er ikke konstant. Således tilkommer der løbende nye

energimæssigt utidssvarende boliger, der bebos af pensionister, der modtager

varmetillæg, ligesom der vil være en stadig afgang af boliger inden for denne

kategori.

Der ydes tilskud både til ejer- og lejeboliger.

Tilskuddet udgør 50% af udgifterne til energibesparende foranstaltninger i

pensionisternes boliger. De resterende 50% skal tilskudsmodtageren selv

betale. Den økonomiske effekt for den enkelte pensionist vil afhænge af,

hvordan boligens energimæssige situation ser ud før de energibesparende

foranstaltningerne gennemføres. Generelt set vil tilskudsordningen ikke

medføre øgede udgifter for den enkelte pensionist, idet forrentning og

tilbagebetaling af pensionistens eventuelle lån til eget bidrag normalt

modsvares af den opnåede besparelse til varmeudgifter.

En række elementære energibesparende foranstaltninger kan umiddelbart

udføres i henhold til pensionistens egne oplysninger. Det drejer sig

eksempelvis om hulmursisolering, isolering af etageadskillelse, etablering af

dobbeltglas i vinduer, rørisolering, styring af opvarmning med

termostatventiler mv.

Andre energibesparende foranstaltninger griber mere komplekst ind i

pensionistboligers konstruktioner og gennemføres derfor bedst ved medvirken

af byggeteknisk sagkundskab, der kan tage hensyn til alle forhold i den

konkrete sag.

Anvendes beskikkede energikonsulenter til komplekse opgaver, medfører

dette en sikkerhed for den rette tekniske og økonomiske løsning. Ikke

komplekse opgaver bør derimod kunne udføres uden energikonsulent.

Nærværende tilskudsordning vil derfor dels basere sig på en positivliste

over simple energibesparende foranstaltninger og dels på den eksisterende

varmesyns-/ energikonsulentordning for mere komplekse opgaver. Eventuelle

udgifter til varmesynsrapport samt yderligere bistand fra energikonsulenter

til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kan indgå i

tilskudsgrundlaget.

Energibesparende foranstaltninger i etageejendomme og parcelhuse adskiller

sig fra hinanden både teknisk og administrativt. Dette medfører typisk store

forskelle for tilskudsmulighederne for lejere og ejere. For lejerne i en

etagelejlighed vil det oftest kun være arbejder i henhold til en speciel

positivliste, eksempelvis opsætning af indvendige forsatsruder eller

installation af termostater, der vil kunne foreslås gennemført.

Tilskudsordningen skal administreres i nært samarbejde med landets

kommuner. Der tilstræbes en så enkel administration som muligt. Kommunerne

har en egen interesse i at fremme energibesparende foranstaltninger, idet

kommunerne selv bærer 25% af udgifterne ved varmetillægsordningen.

Energiministeriet kan administrere ordningen på samme måde som

boligforbedringsordningen under Boligministeriet, d.v.s. at tilskudsrammerne

fordeles efter »først til mølle« princippet.

Der kan af tilskudspuljen ydes tilskud til en særlig kommunal indsats med

henblik på at fremme ordningen. Dette kan for eksempel være opsøgning af

pensionister, kortlægning af boligens energimæssige tilstand, koordinering af

tilbud om gennemførelse af isoleringsarbejderne med bestemte lokale

håndværkere til en fast pris, hjælp til pensionisten med låneansøgning,

inddragelse af langtidsledige i forbindelse med oprydning efter

håndværkerbesøg m.v.

Der vil endvidere være mulighed for at afsætte puljer til særlige formål.

Eksempelvis vil der kunne reserveres en særlig pulje til pensionister, der

søger varmetillæg ved indgangen til pensionisttilværelsen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. juli 1993 en tilskudsordning

med en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. I finansåret 1993

vil beløbsrammen udgøre 25 mio. kr., 50 mio. i 1994 og 70 mio. kr. i 1995 og

fremover.

En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres

til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold

til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af

nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.

Administrativt tilrettelægges ordningen således, at ansøgning om tilsagn

og udbetaling af tilskud til energibesparende foranstaltninger behandles af

kommunerne.

Det påregnes, at ordningens administration i Energistyrelsen vil

nødvendiggøre 2,5 årsværk i 1993 svarende til 1,1 mio. kr. og derefter 1,5

årsværk om året svarende til 0,6 mio. kr. Af tilskudsmidlerne vil der til

udvikling, etablering og drift af et administrativt edb-system være behov for

at anvende 2 mio. kr. i 1993, samt 0,5 mio. kr. årligt fremover forudsat

delvis genanvendelse af eksisterende administrative systemer. Desuden vil der

af tilskudsmidlerne være behov for at afholde informationsudgifter m.v.

Tilskud til særlige kommunale initiativer til fremme af energibesparende

foranstaltninger i varmetillægsmodtagende pensionisters boliger afholdes

inden for tilsagns- og tilskudsrammen.

Lovforslagets administrative konsekvenser vil blive forhandlet med de

kommunale parter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge bestemmelsen omfatter tilskudsordningen gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger i helårsboliger, der bebos af pensionister,

der modtager varmetillæg.

Tilskudsordningen omfatter dog kun boliger i bygninger, der er opført før

eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979, hvor der skete en væsentlig

skærpelse af de energimæssige krav i bygningsreglementet. Bygninger opført

efter denne dato opfylder stort set de nugældende energimæssige krav i

bygningsreglementerne, og det er derfor unødvendigt at yde tilskud til

energibesparende foranstaltninger i sådanne bygninger.

At tilskudsberettigede boliger lovligt skal anvendes til helårsbolig,

indebærer, at sommer- og fritidshuse ikke er omfattet af tilskudsordningen,

medmindre beboeren har tilladelse til lovlig helårsbeboelse.

Til § 2

Tilskudsberettiget er enhver, der enten er ejer, andelshaver, lejer eller

boligtager af en bolig, der bebos af en pensionist, som modtager varmetillæg.

Den tilskudsberettigede kan derfor være pensionisten selv, men kan også f.

eks. være ejeren, som udlejer boligen til pensionisten.

Nærmere regler om tilskudsberettigelse fastsættes i forbindelse med de

nærmere regler om tilskudsberettigede arbejder.

Bestemmelsen forudsætter, at beslutninger om gennemførelse af arbejder i

udlejningsboliger, der rækker ud over lejernes eller boligtagernes

dispositionsret over det lejede, sker med ejerens godkendelse. I praksis

betyder det, at lejeren i alle tilfælde skal have ejerens godkendelse af

arbejdernes gennemførelse.

Til § 3

Der ydes både tilskud til udgifter ved gennemførelse af energibesparende

foranstaltninger og til eventuelle energikonsulenthonorarer.

Der vil blive fastsat nærmere regler om de tilskudsberettigede arbejder,

hvorefter tilskud kan basere sig på enten positivlister over simplere

energibesparende foranstaltninger eller for de mere komplekse sager på en

aktuel varmesynsrapport. Der vil kunne fastsættes forskellige positivlister

afhængig af, om der er tale om boliger i en- eller flerfamiliehuse, og om

tilskuddet ydes til ejere eller lejere.

Endvidere vil der kunne gives mulighed for, at der i forbindelse med et

samlet projekt om energibesparende foranstaltninger i et flerfamiliehus kan

ydes tilskud til den forholdsmæssige del af udgifterne, der vedrører boliger

beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.

Tilskud til energikonsulenthonorar vil eventuelt kunne gøres afhængig af,

at der gennemføres energibesparende foranstaltninger, medmindre den

udfærdigede varmesynsrapport viser, at der ikke kan gennemføres rentable

foranstaltninger på bygningen.

Der kan ydes tilskud til udgifter til teknisk rådgivning og bistand samt

administration i forbindelse med arbejdets gennemførelse, herunder

rådgiverhonorar, projekteringsudgifter m.v. Der vil ikke kunne ydes tilskud

til finansieringsudgifter og særlig luksusprægede installationer eller

materialer.

Endelig vil der ikke kunne modtages tilskud efter nærværende ordning, hvis

der samtidig opnås tilskud efter anden lovgivning.

Til § 4

For at sikre den størst mulige beskæftigelsesmæssige effekt foreslås, at

tilskud kun kan ydes til arbejder udført af momsregistrerede virksomheder.

Til § 5

Ordningen administreres af den enkelte kommune. Ansøgning om tilskud

indsendes til kommunalbestyrelsen, som inden for de fastsatte beløbsrammer

meddeler tilsagn og udbetaler tilskud via et administrativt styrings- og

udbetalingssystem. Der vil blive søgt etableret et enkelt og ubureaukratisk

system for behandlingen af tilskudssager.

Til § 6

Tilskuddet udbetales, når arbejdet er udført og betalt. Der vil blive

fastsat nærmere regler, som skal sikre, at der tilvejebringes den fornødne

dokumentation for udgifterne til de tilskudsberettigede arbejder. Der vil

endvidere blive fastsat en frist for indgivelse af udbetalingsansøgning, idet

der dog vil blive givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge

fristen, hvis særlige forhold taler herfor.

Til § 7

Efter forslaget kan tilsagn bortfalde, hvis en ansøger på uberettiget

grundlag søger tilskuddet udbetalt. Hvis tilskuddet allerede er udbetalt, kan

det kræves tilbagebetalt. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom vil, jfr.

bemærkningerne til § 10, ikke kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Til § 8

Der vil ved lovens ikrafttræden blive udarbejdet de fornødne

administrative retningslinier for tilskudsordningen, herunder bl.a. nærmere

regler om, hvilke arbejder der er tilskudsberettigede.

Med bestemmelsen åbnes der mulighed for, at der vil kunne foretages en

fordeling af tilskudsbeløbet mellem forskellige modtagerkategorier.

Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Regeludstedelsen ventes uddelegeret til Energistyrelsen.

Bestemmelsen giver samtidig energiministeren adgang til at beslutte, at

afgørelser truffet i henhold til en delegering af ministerens beføjelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

Til § 10

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende

tilskud ikke kan indbringes for Energistyrelsen og energiministeren.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til strafbestemmelser i anden tilskudslovgivning.

Til § 12

Det følger af bestemmelsen, at tilskud efter denne ordning ikke er

skattepligtig for modtageren.

Ifølge forslaget indsættes et nyt nr. 7 i ligningslovens § 7 F, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i ligningsloven indeholder numrene 1-5. I

forbindelse med aftale om Finanslov 1993 skal Boligministeriet ligeledes

ændre § 7 F, stk. 1, i ligningsloven. Det er mellem de pågældende

ressortministerier aftalt, at § 7 F, stk. 1, nr. 6, reserveres til

Boligministeriet.

Ændringsforslag

Af energiministeren :

Til § 12 2) § 12 affattes således:

»§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991,

som senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5 , affattes således:

»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til

kraftvarme.«

2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:

»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger.«»

Bemærkninger

Til nr. 2 Affattelsen af § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, er en konsekvens af,

at bestemmelserne ved lov nr. 5 af 3. januar 1992 og lov nr. 498 af 24.

januar 1992 begge blev indsat med nr. 4. Ved den foreslåede ændring placeres

bestemmelserne efter deres virkningstidspunkt.

Ved lovforslagets fremsættelse var § 7 F, stk. 1, nr. 6, reserveret til

Boligministeriet. Da Boligministeriet ikke skal benytte den reserverede

plads, indsættes tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger som nr. 6.

Efter 2. behandling den 15. december 1992

§ 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af

pensionister, som modtager personligt tillæg til betaling af

varmeudgifter (varmetillæg) efter § 17, stk. 2, i lov om social

pension.

Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før

eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.

Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til

helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.

§ 2. Tilskud efter § 1 kan ydes til

1) ejere,

2) andelshavere i private andelsboligforeninger m.v. og

3) lejere af boliger i private udlejningsejendomme og boligtagere i

almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om

boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 3. Tilskud ydes til udgifter til energibesparende

foranstaltninger, jf. § 8, stk. 1, og til energikonsulenthonorar.

Stk. 2. Tilskud ydes med 50 pct. af de af kommunalbestyrelsen

godkendte udgifter inklusive merværdiafgift.

Stk. 3. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. De samlede

tilskud pr. bolig kan i alt højst udgøre 25.000 kr. Tilskud på under 500 kr.

udbetales ikke.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, hvortil der ydes

støtte efter anden lovgivning.

Stk. 5. Tilskud kan ikke ydes til særlig luksusprægede

installationer eller materialer.

Stk. 6. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til

tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke

afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 4. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af

virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og

som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, der udføres af en

virksomhed eller virksomhedsindehaver i forbindelse med virksomhedens eller

virksomhedsindehaverens egen ejendom.

§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang,

det fornødne tilsagnsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings-

og udbetalingssystem.

§ 6. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til

kommunalbestyrelsen bilagt fornøden dokumentation for de med arbejdet

forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at

arbejdet ikke var påbegyndt, før der blev givet tilsagn om tilskud, og at

arbejdet er afsluttet inden en nærmere angiven frist.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis vilkårene for ydelse af tilsagn ikke længere er til stede. Er tilskuddet

udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.

§ 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens

gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder, hvortil der kan ydes

tilskud, fordelingen af det samlede tilskudsbeløb mellem forskellige

modtagerkategorier, regler for tilskuddets beregning og udbetaling samt

tidsfrister efter § 6, stk. 2.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte rammer for samt yde tilskud

til særlige kommunale aktiviteter til fremme af energibesparende

foranstaltninger i boliger beboet af pensionister, der modtager varmetillæg.

§ 9. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med

ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 12. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved lov nr. 501 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til

kraftvarme.«

2. Efter § 7 F, stk. 1, nr. 5, indsættes som nyt nummer:

»6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger.«

§ 13. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

energiministeren. Loven træder dog senest i kraft den 1. april 1993.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter