Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AFTALE OM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

1992/1 LSF 84Lovforslag som fremsatFolketinget9. december 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Aftale af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde med tilhørende bilag, protokoller og erklæringer

mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken

Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget

Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige og Republikken

Østrig kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse

af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse,

bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller

EF og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social

pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang

dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at

produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er

omfattet af EØS-aftalen, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang

dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 3. Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser

om ændsring af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller

andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EF-retten tilkommer eller

påhviler personer, selskaber m.v. fra EF-lande, således at lovgivningen

tillige omfatter personer m.v. fra EFTA-lande, i det omfang det er nødvendigt

som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

§ 3. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Aftale af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde med tilhørende bilag, protokoller og erklæringer

mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken

Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget

Læs alt

Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige, Republikken

Østrig kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse

af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse,

bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller

EF og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social

pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang

dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at

produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er

omfattet af EØS-aftalen, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang

dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

Stk. 3. Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser

om ændring af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller

andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EF-retten tilkommer eller

påhviler personer, selskaber m.v. fra EF-lande, således at lovgivningen

tillige omfatter personer m.v. fra EFTA-lande i det omfang, det er nødvendigt

som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.

§ 3. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget fremsættes for at gøre det muligt, at regeringen på

Danmarks vegne kan ratificere aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde mellem EF, EF's medlemslande og Finland, Island,

Liechtenstein, Norge, Schweiz, Sverige samt Østrig, og for gennem en

bemyndigelse til vedkommende ministre at sikre den fornødne hjemmel for

ændringer i lovgivningen og fravigelse af lovgivningens krav, i det omfang

dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter aftalen.

Lovforslaget indebærer, at Folketinget giver samtykke hertil, jf. Grundlovens

§ 19.

Efter en række opklarende drøftelser mellem EF og EFTA-landene om

etablering af et mere struktureret samarbejde mellem de to grupperinger

påbegyndtes egentlige forhandlinger herom efter Rådets vedtagelse den 18.

juni 1990 af et forhandlingsmandat for Kommissionen. Forhandlingerne blev

afsluttet med paraferingen af aftalen den 14. april 1992. Aftalen blev for

Danmarks vedkommende undertegnet af udenrigsministeren den 2. maj 1992.

Folketingets Markedsudvalg har løbende været inddraget i

aftaleforhandlingerne.

2. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er opbygget på

principielt samme måde som Rom-Traktaten. Aftalen indeholder således, ud over

den generelle præambel,

- indledningsvis en formål- og principdel,

- en hoveddel omfattende de materielle bestemmelser vedrørende de såkaldte

»fire friheder«, det vil sige fri bevægelighed for varer, personer,

tjenesteydelser og kapital, hvortil kommer konkurrence- og statsstøtteregler,

horisontale bestemmelser af betydning for de fire friheder, herunder

socialpolitik, forbrugerbeskyttelse, miljø, statistikker og selskabsret samt

et styrket samarbejde på andre områder, det vil sige forskning og teknologisk

udvikling, informationstjenesteydelser, miljø, uddannelse, erhvervsudannelse

og ungdomsanliggender, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse, små og

mellemstore virksomheder, turisme, den audiovisuelle sektor og beskyttelse af

civilbefolkningen, for så vidt disse anliggender ikke er omfattet af

bestemmelserne i andre dele af aftalen,

- en tredie og sidste del, der bl.a. omfatter bestemmelser vedrørende

institutioner, beslutningsprocedurer, tvistbilæggelse,

beskyttelsesforanstaltninger, finansieringsordning, samt almindelige og

afsluttende bestemmelser.

Det grundlæggende i aftalen er etableringen af et frihandelsområde og et

indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og

kapital mellem de nitten lande.

Med aftalen forpligter EFTA-landene sig til at tilpasse deres nationale

lovgivning til en meget væsentlig del af den eksisterende fællesskabsret på

de af aftalen omfattede områder. Til aftalen er der derfor knyttet en række

bilag, der indeholder lister over de EF-retsakter, der er omfattet af

aftalen, og som skal gennemføres i EFTA-landenes lovgivning. Skæringsdatoen

for de retsakter, der indtil videre er omfattet af aftalen er 31. juli 1991.

Desuden er der til aftalen knyttet 49 protokoller, der i form af supplerende

bestemmelser omhandler undtagelser, overgangsbestemmelser, definitioner m.v.

Aftalens bestemmelser vedrørende frie varebevægelser omfatter som

hovedregel kun industriprodukter. Med disse bestemmelser overtager

EFTA-landene i forhold til indholdet af de eksisterende frihandelsaftaler den

del af fællesskabsretten,d er vedrører ikke-toldmæssige handelshindringer.

Aftalen indebærer, at EFTA-landene ikke deltager i den fælles landbrugs- og

fiskeripolitik, og selve aftalen indeholder alene en forpligtelse for

parterne til at fortsætte bestræbelserne på at opnå en gradvis liberalisering

af handelen med landbrugsprodukter. Handelen med visse landbrugsprodukter og

fiskerivarer er dog omhandlet i aftaler i form af brevvekslinger om visse

landbrugsordninger mellem EF og henholdsvis Finland, Island, Norge, Schweiz,

Sverige og Østrig, i aftaler i form af brevvekslinger om fiskeri mellem EF og

henholdsvis Island, Norge og Sverige samt i en til aftalen knyttet protokol

om handel med fisk og andre produkter fra havet. Protokollen indeholder

lister over de fiskerivarer, for hvilke EF henholdsvis EFTA-landene ophæver

eller reducerer importtold og afgifter. Protokollen bestemmer også, at støtte

til fiskerisektoren af statsmidler, som skaber konkurrenceforvridning, skal

afskaffes. Bestemmelserne vedrørende markedsordningen i fiskerisektoren skal

tilpasses, således at de ikke skaber konkurrenceforvridning. De kontraherende

parter skal bestræbe sig på at sikre konkurrencevilkår, som giver de andre

kontraherende parter mulighed for at afstå fra at anvende

antidumpingforanstaltninger og udligningstold. De kontraherende parter skal

endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle

fiskerfartøjer, som fører en anden kontraherende parts flag, har samme adgang

som deres egne fartøjer til havne og anlæg i første afsætningsled samt alt

udstyr og alle tekniske installationer forbundet hermed.

Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital er

omhandlet i et og samme hovedafsnit. Det er en forudsætning for

arbejdskraftens frie bevægelighed, at der sker en afskaffelse af enhver

forskelsbehandling af EF- og EFTA-landenes arbejdstagere begrundet i

nationalitet for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige

arbejdsforhold. Den frie bevægelighed for arbejdskraften kan dog pålægges

begrænsninger retfærdiggjort af hensynet til den offentlige orden, den

offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, ligesom bestemmelserne ikke

gælder for ansættelse i den offentlige administration. I bilag til disse

bestemmelser fastsættes bl.a. særlige bestemmelser om arbejdskraftens frie

bevægelighed og om nærmere regler for social sikring, gensidig anerkendelse

af faglige kvalifikationer og etableringsretten.

Aftalen fastslår, at der ikke inden for dens rammer må være restriktioner,

der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser for så vidt angår statsborgere

i EF- og EFTA-landene, der er etableret i et andet EF- eller EFTA-land end

modtageren af den pågældende ydelse. Også på dette område er de nærmere

regler herfor omhandlet i bilag til aftalen.

Tilsvarende bestemmelser gælder for kapitalbevægelser mellem de

kontraherende parter. I bilaget om gennemførelsen af bestemmelserne fastslås

det, at EFTA-landene kan indføre bestemmelser om erhvervelsen af sekundære

boliger som svarer til de danske bestemmelser.

Aftalen indeholder regler om transport med jernbane, ad landevej og ad

indre vandveje, mens et bilag indeholder særlige bestemmelser for alle

transportformer. I kraft heraf overtager EFTA-landene den fælles

transportpolitik for så vidt angår landevejs- og lufttransport og, med visse

undtagelser, jernbanedrift og søfart. I tilknytning til aftalen er der

indgået særskilte aftaler mellem EF og henholdsvis Schweiz og Østrig om

vilkårene for transittrafikken gennem disse to lande.

Der etableres fælles konkurrenceregler og regler for statsstøtte.

Aftalen indeholder endvidere såkaldte horisontale bestemmelser, der er af

særlig betydning for de fire friheder, såsom bestemmelser om samarbejde

vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik, miljø og arbejdsmiljø,

forbrugerbeskyttelse, statistik og selskabsskat.

Omfattet af aftalen er tillige regler om et styrket og udvidet samarbejde

på andre områder end de fire friheder, hvorunder forskning og teknologisk

udvikling, informationstjenesteydelser, miljø, uddannelser, socialpolitik,

forbrugerbeskyttelse, små og mellemstore virksomheder, turisme, den

audiovisuelle sektor og beskyttelse af civilbefolkningen i det omfang disse

spørgsmål ikke er omhandlet andetsteds i aftalen. På disse områder er der

ikke tale om, at EFTA-landene overtager EF's lovgivning, men om et

samarbejde, der kan tage form af EFTA-landenes deltagelse i EF's programmer,

projekter eller andre foranstaltninger, fælles aktiviteter på særlige

områder, informationsudveksling, fælles bestræbelser på at fremme visse

aktiviteter, om fornødent parallel lovgivning eller koordination.

For så vidt angår de institutionelle bestemmelser er det grundlæggende

princip i aftalen opretholdelse af EF-institutionernes fulde autonomi.

EFTA-landene deltager således hverken i EF's institutioner eller i de

formelle beslutningsprocedurer, men involveres i beslutningsprocessen ved at

få adgang til at udtale deres synspunkter, inden EF træffer beslutning.

Der oprettes et EØS-råd, der især skal have ansvaret for at give politisk

impuls til gennemførelsen af aftalen og fastlægge retningslinier for Det

Blandede EØS-udvalg. EØS-rådet består af medlemmerne af Rådet for De

Europæiske Fællesskaber og medlemmer af EF-Kommissionen og et medlem af hver

af EFTA-landenes regeringer. Det Blandede EØS-udvalg, der består af

repræsentanter for de kontraherende parter, påser, at aftalen gennemføres og

fungerer effektivt. Det vil således være EØS-udvalget, der vil have ansvaret

for de drøftelser, forhandlinger og beslutninger, der løbende vil være

nødvendige for at gennemføre aftalen.

Der nedsættes tillige et blandet EØS-parlamentarikerudvalg, bestående af

et lige antal medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af EFTA-landenes

parlamenter. Dette udvalg skal gennem dialog og debat bidrage til en bedre

forståelse mellem Fællesskabet og EFTA-landene på områderne omfattet af

aftalen.

Endelig nedsættes der et rådgivende EØS-udvalg bestående af et lige antal

medlemmer af EF's Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemmer af Det Rådgivende

EFTA-udvalg.

Aftalen indeholder regler for beslutningsproceduren, ensartethed,

tilsynsprocedure, bilæggelse af tvister og beskyttelsesforanstaltninger.

EFTA-landene skal oprette en uafhængig tilsynsmyndighed,

EFTA-Tilsynsmyndigheden, og indføre tilsyns- og kontrolprocedurer svarende

til dem, der findes i Fællesskabet. EFTA-Tilsynsmyndigheden på den ene side

og EF-Kommissionen på den anden side fører tilsyn med, at aftalens

forpligtelser overholdes. EFTA-landene opretter endvidere en domstol,

EFTA-Domstolen. Denne har navnlig kompetence med hensyn til sager vedrørende

tilsynsproceduren, hvad angår EFTA-lande, klager over beslutninger på

konkurrenceområdet truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden og bilæggelse af

tvister mellem to eller flere EFTA-lande.

Aftalen bestemmer også, at EFTA-landene skal oprette en

finansieringsmekanisme til at bidrage til at mindske de økonomiske og sociale

skævheder mellem regionerne. Finansieringsordningen, der omfatter

rentegodtgørelse i forbindelse med lån og direkte tilskud, finansieres af

EFTA-landene. Det samlede lånebeløb, hvortil der i perioden fra 1993 til og

med 1997 kan ydes rentegodtgørelse, er fastsat til 1,5 mia. ECU, mens der for

samme periode kan ydes direkte tilskud for i alt 500 mio. ECU. Støtten ydes

til fordel for projekter i Grækenland, Irland (øen), Portugal og visse

regioner i Spanien.

Det fastslås i forbindelse med de almindelige og afsluttende bestemmelser,

at aftalens bestemmelser ikke er til hinder for samarbejde inden for rammerne

af det nordiske samarbejde, i den udstrækning et sådant samarbejde ikke

hæmmer aftalens rette funktion.

3. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde træder i kraft

den 1. januar 1993 forudsat, at alle kontraherende parter har deponeret deres

ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter inden dette tidspunkt. Er dette

ikke tilfældet, træder aftalen i kraft den første dag i den anden måned efter

den sidste ratifikation. Sidste frist for ratifikation er den 30. juni 1993.

Efter dette tidspunkt indkalder de kontraherende parter en diplomatisk

konference for at undersøge situationen.

4. De ovenfor omtalte aftaler i form af brevvekslinger om

landbrugsordninger mellem EF og henholdsvis Finland, Island, Norge, Schweiz,

Sverige og Østrig, er en del af balancen i resultaterne af

EØS-forhandlingerne og et væsentligt element for Fællesskabets godkendelse af

EØS-aftalen. Aftalerne omhandler gensidige toldkontingenter med nultoldsats

eller med reduceret importafgift for en række landbrugsvarer, herunder visse

typer ost, frugt- og grønsagssafter, vin og spirituosa, svine- og oksekød.

Endvidere afskaffes eller reduceres tolden for import fra EF af visse

planter, blomster, grønsager, frugter, nødder og alkoholtyper, mens

Fællesskabet reducerer eller eliminerer afgifter for importen af visse

landbrugsprodukter. EFTA-landenes koncessioner er fortrinsvis givet i

relation til landbrugsprodukter af særlig interesse for Irland, Grækenland,

Portugal og Spanien (de såkaldte kohesionslande). De af lempelserne omfattede

landbrugsvarer fremgår af de enkelte aftaler, der tillige indeholder regler

for oprindelse.

Også aftalerne i form af brevvekslinger om fiskeri mellem EF og

henholdsvis Island, Norge og Sverige, er en del af balancen i resultaterne af

EØS-forhandlingerne og et væsentligt element for Fællesskabets godkendelse af

EØS-aftalen.

Aftalen mellem EF og Island indrømmer Fællesskabet fiskerimuligheder i

Islands økonomiske zone til gengæld for en kvote lodde fra EF, der vil blive

tildelt i henhold til EF's fiskeriaftale med Danmark og Grønlands landsstyre.

Aftalen mellem EF og Norge forpligter Norge til fra 1993 at konsolidere

Fællesskabets årlige kvote af norsk polartorsk, der i 1991 udgjorde 2,14% af

den totale tilladte fangstmængde, til 2,9%. Norge erklærer samtidig at være

fuldt besluttet på gennem passende og effektive forvaltningsforanstaltninger

at søge at etablere en vedvarende total tilladt fangstmængde af polartorsk

svarende til det historiske gennemsnit. Norge for pligter sig desuden til at

tildele EF supplerende kvoter norsk polartorsk, der efter intern

EF-beslutning vil blive tildelt kohesionslandene. Endvidere fortsætter Norge

med at tildele EF en supplerende kvote rødfisk.

I henhold til aftalen mellem EF og Sverige forpligter Sverige sig til

fortsat at give EF adgang til at fiske visse mængder torsk og sild i den

svenske fiskerizone i Østersøen ud over de som led i fiskeriaftalen mellem

Sverige og EF årligt aftalte mængder.

De ovenfor nævnte transitaftaler med henholdsvis Schweiz og Østrig, der

ligeledes er en del af balancen i resultaterne af EØS-forhandlingerne,

omfatter trafikken med jernbane og ad landevej gennem de to lande. Aftalerne,

der er indgået for en periode af 12 år, indebærer under hensyntagen til de

særlige miljøproblemer i Alpelandene en udbygning af jernbaneinfrastrukturen

i transitlandene og en sikring af fællesskabslandenes transittransporter ad

landevej i et omfang der mindst svarerer til det nuværende.

Rådet træffer på EF's vegne afgørelse om godkendelse af aftalerne i form

af brevvekslinger om landbrugsordninger og fiskeri samt de nævnte

transitaftaler med henholdsvis Schweiz og Østrig, og de pågældende aftaler

offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget ovenfor.

Til § 2

Stk. 1: Den foreslåede tekst indeholder en horisontal

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter de enkelte ministre sikres en hjemmel til

at fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav på en række

nærmere opregnede punkter, i det omfang EØS-aftalen gør det nødvendigt.

Bemyndigelsesbestemmelsen er formuleret med udgangspunkt (ad modum) i § 5

i tiltrædelsesloven fra 1972.

I det omfang, der nu i lovgivningen stilles krav om indfødsret, bopæl etc.

i eller uden for Danmark eller EF, kan det i henhold til EØS-aftalen være

nødvendigt at udstrække dette til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Forslaget tilsigter derfor at dække de forskellige ministeriers behov for at

kunne gennemføre de fornødne ændringer. Bemyndigelsen forudsættes alene

anvendt, når det er påkrævet for at opfylde EØS-aftalen.

Når forslaget eks. giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om

fravigelse af lovgivningens krav om indfødsret indeholder det den fornødne

hjemmel til, at der administrativt kan udstedes en bekendtgørelse, der giver

statsborgere i EØS-landene samme retsstilling som statsborgere i EF-landene.

Det må formodes, at de statsfinansielle konsekvenser overvejende vil ligge på

det sociale område, men det formodes, at den samlede sikring på det statslige

budget vil blive særdeles begrænset.

I forhold til bank- og sparekasseloven og forsikringsvirksomhedsloven

tænkes bemyndigelsesbestemmelsen anvendt til ændring af krav i forbindelse

med etablering, bopæl og statsborgerskab her i landet. På dette område kan

bemyndigelsesbestemmelsens stk. 3 endvidere anvendes til at pålægge

forsikringsselskaber fra EFTA-lande, der tegner lovpligtig

motoransvarsforsikring efter reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og

ikke fra et etableret forretningssted, pligt til at erklære, at selskabet er

medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). En

tilsvarende forpligtelse påhviler allerede forsikringsselskaber fra

EF-medlemslande.

Også på søfartsområdet vil bestemmelsen i givet fald danne grundlag for en

fravigelse af de nationalitets-, bopæls- og etableringskrav, der er fastsat i

lovgivningen, idet omfang traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie

bevægelighed, etableringsretten og retten til udveksling af tjenesteydelser

medfører dette. Der er i dag på danske handelsskibe allerede mulighed for at

beskæftige søfarende fra EØS-lande. Forslagene vil kun i begrænset omfang

udvide disse muligheder.

I forbindelse med immaterialrets-lovgivningen vil

bemyndigelsesbestemmelsen kunne benyttes til at ændre den geografiske

angivelse i reglerne om konsumption i varemærkeloven og chipsloven samt, når

Aftale om EF-patenter er trådt i kraft, tillige reglerne om komsumption i

patentloven og brugsmodelloven, til også at omfatte EFTA-landene.

EØS-aftalens bestemmelser om fri bevægelighed for EFTA-borgere på lige fod

med EF-borgere indebærer, at reglerne om udlændinges erhvervelse af

fornøden helårsbolig skal ændres.

Ifølge lov om erhvervelse af fast ejendom kan personer, der ikke har

ophold her i landet og heller ikke tidligere har haft ophold her i landet i

mindst 5 år, kun erhverve fast ejendom med Justitsministeriets tilladelse.

Efter fast praksis meddeles tilladelse til erhvervelse af helårsbolig til

udlændinge med opholdstilladelse her i landet.

Efter bekendtgørelse nr. 895 af 23. december 1987 om ændring af lov om

erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og

EF-selskaber har visse EF-borgere dog ret til at erhverve en fast ejendom

uden Justitsministeriets tilladelse, hvis ejendommen skal tjene til

helårsbolig eller til erhvervsmæssige formål.

Den nærmere gennemførelse af EØS-aftalen forudsættes at ske ved en ændring

af bekendtgørelse nr. 895 af 23. december 1987, hvorefter EFTA-statsborgere,

der opnår opholdstilladelse efter bestemmelserne i EØS-aftalen, på lige fod

med EF-statsborgere skal kunne erhverve helårsbolig uden Justitsministeriets

tilladelse.

Med hensyn til EFTA-statsborgeres adgang til at erhverve sommerhuse her i

landet vil der på lige fod med EF-statsborgere kræves Justitsministeriets

tilladelse hertil, med mindre den pågældende har boet 5 år her i landet. En

sådan tilladelse meddeles efter praksis kun ganske undtagelsesvist.

Stk. 2: Den foreslåede tekst til stk. 2 gør det muligt at

udstrække de fælles markedsføringsregler i EF til de øvrige lande, der

omfattes af EØS-aftalen. I det omfang et produkt, der er godkendt til

markedsføring i et andet fællesskabsland, nu kan markedsføres i Danmark uden

særskilt godkendelse, udstrækkes denne hjemmel til de kontraherende

EFTA-lande, i det omfang Danmark efter EØS-aftalen er forpligtet dertil. Det

gør det bl.a. muligt administrativt at bringe § 9, stk. 3, § 12 og 14, stk.

1, i lov om miljø og genteknologi i overensstemmelse med EØS-aftalen.

Stk. 3: Efter forslaget til stk. 3 kan den eksisterende

lovgivning, der indeholder rettigheder, forpligtelser eller andre byrder,

herunder regler om lovvalg, som efter EF-retten tilkommer eller påhviler

personer, selskaber m.v. fra EF-lande, med loven ændres i det omfang, det er

nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelse efter EØS-aftalen. Lovgivningen

vil derefter også omfatte personer, selskaber m.v. fra de kontraherende

EFTA-lande. Indsættelsen af udtrykket forpligtelser eller andre byrder sker

med henblik på eks. gennemførelse af regler, der svarer til

produktansvarslovens bestemmelser om producentansvar således, at den, der

indfører produkter til et EFTA-land, kan ifalde ansvar som producent. Når

regler om lovvalg medtages i bestemmelsen er det bl.a. med henblik på at

gennemføre lovvalgsregler i skades- og livsforsikringsdirektiver i dansk ret

for forsikringsaftaler, hvor risikoen består i EFTA-lande.

I forhold til udlændingeloven giver bemyndigelsesbestemmelsen

justitsministeren den nødvendige hjemmel til at fastsætte de nærmere regler,

der er påkrævet for at udvide de gældende regler om fri bevægelighed for

personer fra alene at omfatte EF-borgere til også at omfatte borgere i

EFTA-landene.

Efter reglerne i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er

omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler (Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 20 af 18. januar 1984, der gennemfører rådsforordning nr.

1612/68/EØF om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og

Kommissionens forordning nr. 1251/70/EØF om lønmodtageres ret til at blive

boende på en medlemsstats territorium efter at have haft beskæftigelse der)

tilkommer retten til at indrejse og tage ophold her i landet de

EF-statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at udøve lønnet

beskæftigelse, at etablere sig med henblik på at udøve selvstændig virksomhed

eller at udføre eller modtage tjenesteydelser. Samme ret har de pågældende

personers ægtefælle og deres efterkommere, der er under 21 år, eller som

forsørges af den pågældende, og personer, der er beslægtede i opstigende

linie med EF-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den

pågældende. Endvidere kan andre familiemedlemmer, som forsørges af

EF-statsborgeren, og som i hans hjemland har været optaget i hans husstand,

anses for omfattet af opholdsretten, såfremt de også her i landet hører til

EF-statsborgerens husstand.

Efter de seneste ændringer i bekendtgørelsen om ophold i Danmark for

udlændinge, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler

(Justitsministeriets ændringsbekendtgørelse nr. 575 af 26. juni 1992, der

gennemfører 3 rådsdirektiver om opholdsret for EF-borgere (90/366/EØF om

opholdsret for studerende, 90/365/EØF om opholdsret for lønmodtagere og

selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet, samt 90/364/EØF om

opholdsret), tilkommer retten til at indrejse og tage ophold endvidere

pensionister, studerende og en restgruppe af personer. Opholdsretten omfatter

ægtefællen og derers børn samt slægtninge i opstigende linie, når disse

forsørges af ansøgeren eller dennes ægtefælle, dog således at opholdsretten

for studerende alene omfatter den pågældendes ægtefælle og

forsørgelsesberettigede børn.

Det bemærkes generelt, at nordiske statsborgere i medfør af

udlændingelovens § 1 allerede efter gældende ret i meget vidt omfang har den

retsstilling, der på dette område er tilsigtet med aftalen.

Den nærmere gennemførelse af EØS-aftalen forudsættes at ske ved en ændring

af de gældende regler om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af

De Europæiske Fællesskabers regler, således at bekendtgørelsen udvides til

også at omfatte EFTA-borgere.

Inden for advokatområdet indebærer EØS-aftalen, at der skal fastsættes

regler om adgangen for advokater fra EFTA-lande til at udøve virksomhed her i

landet. I den forbindelse vil der skulle ske en ændring af

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters

virksomhed her i landet som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december

1980 og nr. 499 af 24. juli 1986, således at de heri anførte regler udvides

til også at omfatte EFTA-advokater.

Det bemærkes, at advokater fra andre nordiske lande i kraft af

bestemmelsen i retsplejelovens § 260, stk. 4, allerede har en adgang til at

møde for danske domstole.

Til § 3

Det foreslås, at udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden, dog således at bemyndigelsesbestemmelsen i § 1 til ratifikation

af aftalen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag

Aftale om det

europæiske økonomiske samarbejdsområde

Indhold

Præambel

Del I Mål og principper

Del II Frie varebevægelser

Kapitel 1 Grundprincipper

Kapitel 2 Landbrugsprodukter og fiskerivarer

Kapitel 3 Samarbejde i toldanliggender og lettelse af samhandelen

Kapitel 4 Andre regler vedrørende de frie varebevægelser

Kapitel 5 Kul- og stålprodukter

Del III Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Kapitel 1 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 2 Etableringsretten

Kapitel 3 Tjenesteydelser

Kapitel 4 Kapital

Kapitel 5 Samarbejde om økonomisk og monetær politik

Kapitel 6 Transport

Del IV Konkurrenceregler og andre fælles regler

Kapitel 1 Regler for virksomhederne

Kapitel 2 Statsstøtte

Kapitel 3 Andre fælles regler

Del V Horisontale bestemmelser vedrørende de fire friheder

Kapitel 1 Socialpolitik

Kapitel 2 Forbrugerbeskyttelse

Kapitel 3 Miljø

Kapitel 4 Statistikker

Kapitel 5 Selskabsret

Del VI Samarbejde på andre områder end de fire friheder

Del VII Institutionelle bestemmelser

Kapitel 1 Associeringens opbygning

Kapitel 2 Beslutningsproceduren

Kapitel 3 Homogenitet, tilsynsprocedure og bilæggelse af tvister

Kapitel 4 Beskyttelsesforanstaltninger

Del VIII Finansieringsmekanisme

Del IX Almindelige og afsluttende bestemmelser

Aftale om det europæiske økonomiske samarbejdsområde

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Kongeriget Belgien

Kongeriget Danmark

Forbundsrepublikken Tyskland

Den Hellenske Republik

Kongeriget Spanien

Den Franske Republik

Irland

Den Italienske Republik

Storhertugdømmet Luxembourg

Kongeriget Nederlandene

Den Portugisiske Republik

Det Forenede kongerige Storbritannien og Nordirland

og

Republikken Finland

Republikken Island

Fyrstendømmet Liechtenstein

Kongeriget Norge

Det Schweiziske Edsforbund

Kongeriget Sverige

Republikken Østrig

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

som er overbeviste om, at et europæisk økonomisk samarbejdsområde vil

bidrage til opbygningen af et Europa baseret på fred, demokrati og respekten

for menneskerettighederne,

som på ny bekræfter, hvor højt de prioriterer de privilegerede

forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab, dets medlemsstater og

EFTA-staterne, som bygger på naboskab, mangeårige fælles værdier og europæisk

identitet,

som er besluttede på ud fra markedsøkonomiske principper at bidrage til

verdensomspændende handelsliberalisering og -samarbejde, navnlig i

overensstemmelse med bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og

udenrigshandel og i overenskomsten om Organisationen for Økonomisk Samarbejde

og Udvikling,

som tager hensyn til målsætningen om at oprette et dynamisk og ensartet

europæisk økonomisk samarbejdsområde, som skal bygge på fælles regler og lige

konkurrencevilkår og råde over passende håndhævelsesmidler, også i retslig

henseende, og som virkeliggøres på grundlag af lighed og gensidighed og en

samlet balance i fordele, rettigheder og forpligtelser for de kontraherende

parter, som er besluttede på at stræbe mod den videst mulige gennemførelse af

den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital inden

for hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, såvel som for en

styrkelse og udvidelse af samarbejdet om ledsagepolitikker og horisontale

politikker,

som sigter på at fremme en harmonisk udvikling af Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, og som er overbeviste om behovet for ved hjælp

af denne aftale at bidrage til at nedbringe de økonomiske, sociale og

regionale skævheder,

som ønsker at bidrage til styrkelse af samarbejdet mellem medlemmerne af

Europa-Parlamentet og af EFTA-staternes parlamenter, såvel som mellem

arbejdsmarkedets parter i Det Europæiske Fællesskab og i EFTA-staterne,

som er overbeviste om den vigtige rolle, som enkeltpersoner kommer til at

spille i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem udøvelsen af de

rettigheder, de tillægges ved denne aftale, og gennem den retslige

beskyttelse af disse rettigheder,

som er besluttede på at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og at

sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, særlig ud fra

princippet om bæredygtig udvikling, såvel som princippet om forsigtighed og

forebyggelse,

som er besluttede på i den videre udbygning af reglerne at tage

udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau på sundheds-, sikkerheds- og

miljøområdet,

som mærker sig betydningen af at udvikle den sociale dimension, omfattende

ligebehandling af mænd og kvinder, i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og som ønsker at sikre økonomisk og social fremgang og at

virke til fremme for fuld beskæftigelse,højnelse af levestandarden og bedre

arbejdsvilkår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

som er besluttede på at virke til fremme af forbrugernes interesser og

styrke disses stilling på markedet med sigte på et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau,

som tilslutter sig de fælles mål om at styrke det europæiske erhvervslivs

videnskabelige og teknologiske grundlag og anspore det til at blive mere

konkurrencedygtigt på verdensplan,

som tager i betragtning, at indgåelsen af denne aftale på ingen måde er

til hinder for nogen af EFTA-medlemsstaternes mulige tiltrædelse af De

Europæiske Fællesskaber,

som tager i betragtning, at det er de kontraherende parters mål under fuld

respekt for domstolenes uafhængighed at nå og opretholde en ensartet

fortolkning og anvendelse af denne aftale og de bestemmelser i

EF-lovgivningen, hvis indhold er gengivet i denne aftale, og at nå til

ligebehandling af enkeltpersoner og virksomheder, hvad angår de fire friheder

og konkurrencevilkårene,

som tager i betragtning, at denne aftale ikke begrænser de kontraherende

parters beslutningsfrihed og beføjelser til at indgå traktater, med forbehold

af bestemmelserne i denne aftale og de begrænsninger, der følger af

folkeretten,

har besluttet at indgå følgende aftale:

Del I

Mål og principper

Artikel 1

1. Formålet med denne associeringsaftale er at fremme vedvarende og

afbalanceret styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem

de kontraherende parter på lige konkurrencevilkår og under overholdelse af

samme regler med henblik på at oprette et ensartet europæisk økonomisk

samarbejdsområde, i det følgende benævnt EØS.

2. Med henblik på at virkeliggøre de i stk. 1 omhandlede mål medfører

associeringen i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser:

a) frie varebevægelser

b) fri bevægelighed for personer

c) fri bevægelighed for tjenesteydelser

d) frie kapitalbevægelser

e) indførelse af en ordning til at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes,

og at konkurrencereglerne overholdes fuldt ud af alle parter, samt

f) et nærmere samarbejde på andre områder såsom forskning og udvikling,

miljø, uddannelse og socialpolitik.

Artikel 2

I denne aftale forstås ved:

a) »aftale«, hovedaftalen, protokollerne og bilagene hertil

såvel som de deri omhandlede retsakter,

b) »EFTA-staterne«, de kontraherende parter som er medlemmer af

Den Europæiske Frihandelssammenslutning,

c) »kontraherende parter«, hvad angår Fællesskabet og

EF-medlemsstaterne, Fællesskabet og EFmedlemsstaterne eller Fællesskabet

eller EF-medlemsstaterne. Hvorledes dette udtryk skal forstås i hvert enkelt

tilfælde, udledes af de relevante bestemmelser i denne aftale og på grundlag

af Fællesskabets og EF-medlemsstaternes respektive beføjelser, som de følger

af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Artikel 3

De kontraherende parter træffer alle almindelige eller særlige

foranstaltninger, til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af

denne aftale.

De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der vil kunne bringe

virkeliggørelsen af denne aftales målsætninger i fare.

De fremmer endvidere samarbejde inden for rammerne af denne aftale.

Artikel 4

Inden for denne aftales anvendelsesområde og med forbehold af dennes

særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af

nationalitet forbudt.

Artikel 5

En kontraherende part kan til enhver tid indbringe et spørgsmål for Det

Blandede EØS-Udvalg eller EØS-Rådet i overensstemmelse med retningslinjerne i

henholdsvis artikel 92, stk. 2, og artikel 89, stk. 2.

Artikel 6

Med forbehold af fremtidig udvikling i retspraksis fortolkes

bestemmelserne i denne aftale i det omfang, de indholdsmæssigt er identiske

med tilsvarende regler i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og

Stålfællesskab samt retsakter udstedt i medfør af disse to traktater, ved

deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med de relevante

afgørelser, der er truffet af De Europæiske Fællesskabers Domstol forud for

tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale.

Artikel 7

Retsakter, der er omhandlet eller indeholdt i bilagene til denne aftale

eller i afgørelser truffet af Det Blandede EØS-Udvalg, er bindende for de

kontraherende parter og udgør eller skal gøres til en del af deres interne

retsorden på følgende måder:

a) en retsakt svarende til en EØF-forordning skal som sådan gøres til en

del af de kontraherende parters interne retsorden;

b) en retsakt svarende til et EØF-direktiv, overlader det til de

kontraherende parters myndigheder at bestemme form og midler for

gennemførelsen.

Del II

Frie varebevægelser

Kapitel 1

Grundprincipper

Artikel 8

1. Der indføres fri bevægelighed for varer mellem de kontraherende parter

i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

2. Medmindre andet er fastsat, finder artikel 10-15, 19, 20, 25, 26 og 27

kun anvendelse på varer med oprindelse i de kontraherende parter.

3. Medmindre andet er fastsat, finder bestemmelserne i denne aftale kun

anvendelse på:

a) varer henhørende under kapitel 25-97 i Det Harmoniserede

Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem, med undtagelse af varer opført i

protokol 2,

b) varer anført i protokol 3 med forbehold af de særlige ordninger i denne

protokol.

Artikel 9

1. Oprindelsesreglerne er fastsat i protokol 4. De finder anvendelse med

forbehold af internationale forpligtelser, som de kontraherende parter har

påtaget sig eller eventuelt påtager sig i henhold til den almindelige

overenskomst om told og udenrigshandel.

2. Med henblik på at videreudvikle de resultater, der opnås på grundlag af

denne aftale, fortsætter de kontraherende parter deres bestræbelser på

yderligere at forbedre og forenkle alle aspekter af oprindelsesreglerne og

øge samarbejdet om toldspørgsmål.

3. Der foretages inden udgangen af 1993 en første undersøgelse.

Efterfølgende undersøgelser foretages med to års mellemrum. På grundlag af

disse undersøgelser forpligter de kontraherende parter sig til at tage

stilling til egnede foranstaltninger, der skal optages i aftalen.

Artikel 10

Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning

er forbudt mellem de kontraherende parter. Det gælder også finanstold, jf.

dog ordningerne i protokol 5.

Artikel 11

Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med

tilsvarende virkning er forbudt mellem de kontraherende parter.

Artikel 12

Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med

tilsvarende virkninger er forbudt mellem de kontraherende parter.

Artikel 13

Bestemmelserne i artikel 11 og 12 er ikke til hinder for sådanne forbud

eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er

begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den

offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv og

sundhed, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller

arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til

vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen

mellem de kontraherende parter.

Artikel 14

Ingen kontraherende part må direkte eller indirekte pålægge varer fra

andre kontraherende parter interne afgifter af nogen art, som er højere end

de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske

varer.

Endvidere må ingen kontraherende part pålægge varer fra andre

kontraherende parter interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre

produkter.

Artikel 15

Ved udførsel af varer til en kontraherende parts område kan der ikke ydes

godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem

direkte eller indirekte.

Artikel 16

1. De kontraherende parter drager omsorg for, at de statslige

handelsmonopoler tilpasses, således at enhver forskelsbehandling af

EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes statsborgere med hensyn til forsynings-

og afsætningsvilkår udelukkes.

2. Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem

hvilket de kontraherende parters kompetente myndigheder, de jura eller de

facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar

indflydelse på indførsel eller udførsel mellem de kontraherende parter. Disse

bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.

Kapitel 2

Landbrugsprodukter og fiskerivarer

Artikel 17

De særlige bestemmelser og ordninger vedrørende veterinære og

fytosanitære spørgsmål er anført i bilag I.

Artikel 18

Uden at dette berører de særlige ordninger for handelen med

landbrugsprodukter, drager de kontraherende parter omsorg for, at de

ordninger, der følger af artikel 17 og artikel 23, litra a) og b), når de

anvendes på andre varer end de af artikel 8, stk. 3, omfattede, ikke anfægtes

af andre tekniske handelshindringer. I denne forbindelse finder artikel 13

anvendelse.

Artikel 19

1. De kontraherende parter undersøger alle vanskeligheder, som måtte

opstå i deres samhandel med landbrugsprodukter, og bestræber sig på at søge

egnede løsninger.

2. De kontraherende parter forpligter sig til at fortsætte deres

bestræbelser for at opnå en gradvis liberalisering af handelen med

landbrugsprodukter.

3. Med henblik herpå foretager de inden udgangen af 1993 og derefter hvert

andet år en undersøgelse af vilkårene for samhandelen med landbrugsprodukter.

4. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser tager de

kontraherende parter inden for rammerne af deres respektive landbrugspolitik

og under hensyntagen til resultaterne af Uruguay-Runden som led i denne

aftale og på et præferencemæssigt, bilateralt eller multilateralt samt

gensidigt grundlag til begges fordel stilling til yderligere begrænsninger af

alle former for handelshindringer i landbrugssektoren, herunder sådanne, som

følger af statslige handelsmonopoler på landbrugsområdet.

Artikel 20

De bestemmelser og ordninger, der gælder for fisk og andre produkter fra

havet, er fastsat i protokol 9.

Kapitel 3

Samarbejde i toldanliggender og lettelse af samhandelen

Artikel 21

1. For at lette deres samhandel forenkler de kontraherende parter

grænsekontrol og formaliteter. Ordningerne med henblik herpå er fastsat i

protokol 10.

2. De kontraherende parter bistår hinanden i toldanliggender med henblik

på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt. Ordningerne med henblik

herpå er fastsat i protokol 11.

3. De kontraherende parter styrker og udvider samarbejdet med det formål

for øje at forenkle procedurerne for varehandelen, særlig i forbindelse med

EF-programmer, -projekter og -foranstaltninger, der sigter på at lette

samhandelen, i overensstemmelse med reglerne i del VI.

4. Denne artikel finder uanset artikel 8, stk. 3, anvendelse på alle

varer.

Artikel 22

En kontraherende part, der overvejer at sænke sine faktiske toldsatser

eller afgifter med tilsvarende virkning, som anvendes over for tredjelande,

der er omfattet af mestbegunstigelsesklausulen, eller at suspendere

anvendelsen heraf, meddeler Det Blandede EØS-Udvalg denne nedsættelse eller

suspension senest 30 dage, før den træder i kraft, for så vidt som dette er

muligt. Den pågældende kontraherende part noterer sig enhver bemærkning fra

andre kontraherende parter angående de fordrejninger, som dette vil kunne

medføre.

Kapitel 4

Andre regler vedrørende de frie varebevægelser

Artikel 23

Der er fastsat særlige bestemmelser og ordninger i

a) protokol 12 og bilag II om tekniske forskrifter, standarder, afprøvning

og certificering,

b) protokol 47 om ophævelse af tekniske handelshindringer for vin,

c) bilag III om produktansvar.

De finder anvendelse på alle varer, medmindre andet er fastsat.

Artikel 24

Bilag IV indeholder særlige bestemmelser og ordninger vedrørende energi.

Artikel 25

Såfremt overholdelse af bestemmelserne i artikel 10 og 12 fører til

a) genudførsel til et tredjeland, over for hvilket den eksporterende

kontraherende part for den pågældende vare opretholder kvantitative

eksportrestriktioner, udførselstold eller foranstaltninger eller afgifter med

tilsvarende virkning, eller

b) en alvorlig knaphed eller trussel herom på en vare af væsentlig

betydning for den eksporterende kontraherende part,

og såfremt ovennævnte situation giver eller kan give anledning til større

vanskeligheder for den eksporterende kontraherende part, kan denne

kontraherende part træffe egnede foranstaltninger i overensstemmelse med

procedurerne i artikel 113.

Artikel 26

Antidumpingforanstaltninger, udligningstold og foranstaltninger mod

ulovlig handelspraksis, som kan tilskrives tredjelande, finder ikke

anvendelse i forbindelserne mellem de kontraherende parter, medmindre andet

er fastsat i denne aftale.

Kapitel 5

Kul- og stålprodukter

Artikel 27

Særlige bestemmelser og ordninger vedrørende kul- og stålprodukter er

fastsat i protokol 14 og 25.

Del III

Fri bevægelighed for personer, tjenesteydeler og kapital

Kapitel 1

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

Artikel 28

1. Arbejdskraftens frie bevægelighed skal sikres mellem

EF-medlemsstaterne og EFTAstaterne.

2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet

forskelsbehandling af EFmedlemsstaternes og EFTA-staternes arbejdstagere for

så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til

den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed,

indebærer den retten til:

a) at søge faktisk tilbudte stillinger;

b) frit at bevæge sig inden for EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes

område i dette øjemed;

c) at tage ophold på en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats område for der

at have beskæftigelse i henhold til de love eller administrative

bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse;

d) at blive boende på en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats område efter

at have haft ansættelse der.

4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelse i den

offentlige administration.

5. Bilag V indeholder særlige bestemmelser om arbejdskraftens frie

bevægelighed.

Artikel 29

For at gennemføre den frie bevægelighed for arbejdstagere og selvstændige

erhvervsdrivende sikrer de kontraherende parter, hvad angår social sikring,

arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres ydelsesberettigede

pårørende, som fastsat i bilag VI navnlig:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale

lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde

retten til ydelser og på beregning heraf;

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for de kontraherende

parters område.

Artikel 30

For at lette adgangen til at tage arbejde og optage og udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed træffer de kontraherende parter de nødvendige

foranstaltninger som fastsat i bilag VII om gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og om samordning

af de kontraherende parters love og administrative bestemmelser om adgangen

til at tage arbejde og optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Kapitel 2

Etableringsretten

Artikel 31

1. Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser skal statsborgere i

en EFmedlemsstat og en EFTA-stat frit kunne etablere sig på en hvilken som

helst anden af disse staters områder. Dette gælder også for oprettelse af

agenturer, filialer og datterselskaber, som foretages af statsborgere i en

EF-medlemsstat eller en EFTA-stat, der er etableret på en af disse staters

område.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitel 4 indebærer etableringsfriheden

adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at

oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 34,

stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning

er fastsat for landets egne statsborgere.

2. Bilag VIII-XI indeholder særlige bestemmelser om etableringsretten.

Artikel 32

Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvist er forbundet med udøvelse af

offentlig myndighed i en kontraherende part, er i den pågældende

kontraherende part ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 33

Bestemmelserne i dette kapitel og forholdsregler, der træffes i medfør

heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrative bestemmelser,

der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet

i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den

offentlige sundhed.

Artikel 34

Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en EF-medlemsstats

eller en EFTA-stats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor

eller hovedvirksomhed er beliggende inden for de kontraherende parters

område, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette

kapitel med personer, der er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller

EFTA-staterne.

Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet

kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under

den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke

arbejder med gevinst for øje.

Artikel 35

Bestemmelserne i artikel 30 finder anvendelse på anliggender omfattet af

dette kapitel.

Kapitel 3

Tjenesteydelser

Artikel 36

1. Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser må der ikke være

restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for de

kontraherende parters område, for så vidt angår statsborgere i

EF-medlemsstater og EFTA-stater, der er etableret i en anden EF-medlemsstat

eller EFTA-stat end modtageren af den pågældende ydelse.

2. Bilag IX, X og XI indeholder særlige bestemmelser om den frie

udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 37

Som tjenesteydelser i denne aftales forstand betragtes de ydelser, der

normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne

vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.

Tjenesteydelserne omfatter især:

a) virksomhed af industriel karakter,

b) virksomhed af handelsmæssig karakter,

c) virksomhed af håndværksmæssig karakter,

d) de liberale erhvervs virksomhed.

Med forbehold af bestemmelserne i kapitel 2 kan tjenesteyderen

midlertidigt udøve sin virksomhed i den stat, hvor ydelsen præsteres, på

samme vilkår, som den pågældende stat fastsætter for sine egne statsborgere.

Artikel 38

Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet omfattes af

bestemmelserne i kapitel 6.

Artikel 39

Bestemmelserne i artikel 30, 32, 33 og 34 finder anvendelse på det i

dette kapitel omhandlede sagsområde.

Kapitel 4

Kapital

Artikel 40

Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser må der ikke være

restriktioner for kapitalbevægelser mellem de kontraherende parter, såfremt

kapitalen tilhører personer, der er bosat eller har hjemsted i

EF-medlemsstater eller EFTA-stater, ligesom der ikke må udøves nogen

forskelsbehandling, der støttes på parternes nationalitet eller bopæl eller

på stedet for kapitalens anbringelse. Bilag XII indeholder de nødvendige

bestemmelser til denne artikels gennemførelse.

Artikel 41

Løbende betalinger i forbindelse med fri bevægelighed for varer,

personer, kapital og den frie udveksling af tjenesteydelser mellem de

kontraherende parter inden for rammerne af denne aftales bestemmelser er fri

for alle restriktioner.

Artikel 42

1. Såfremt de indenlandske bestemmelser vedrørende kapitalmarkedet og

långivningen anvendes på kapitalbevægelser, der er liberaliseret i

overensstemmelse med denne aftales bestemmelser, skal det ske uden

forskelsbehandling.

2. Lån, der er bestemt til direkte eller indirekte at finansiere en

EF-medlemsstat eller EFTA-stat eller deres lokale offentlige organer, kan kun

emitteres eller anbringes i andre EF-medlemsstater eller EFTAstater, såfremt

de pågældende stater er blevet enige herom.

Artikel 43

1. Skulle forskelle mellem EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes

valutabestemmelser tilskynde personer, der er bosiddende eller har hjemsted i

en af disse stater, til at benytte de i artikel 40 nævnte lettelser for

overførsel inden for de kontraherende parters område til at omgå

bestemmelserne i en af disse stater vedrørende kapitalbevægelser til eller

fra tredjelande, kan den pågældende kontraherende part træffe egnede

forholdsregler med henblik på at fjerne disse vanskeligheder.

2. Såfremt kapitalbevægelserne medfører forstyrrelser i kapitalmarkedets

funktion i en EF-medlemsstat eller EFTA-stat, kan den pågældende

kontraherende part træffe beskyttelsesforanstaltninger på området for

kapitalbevægelser.

3. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende part ændrer

valutakursen på en måde, der alvorligt fordrejer konkurrencevilkårene, kan de

andre kontraherende parter for en strengt begrænset periode træffe de

nødvendige foranstaltninger til at afbøde følgerne af en sådan ændring.

4. I tilfælde af, at en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat har

vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin

betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale

betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og

navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe dennes aftales funktion i

fare, kan den pågældende kontraherende part træffe

beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 44

Fællesskabet på den ene side og EFTA-staterne på den anden side anvender

deres interne procedurer som omhandlet i protokol 18 til at gennemføre

bestemmelserne i artikel 43.

Artikel 45

1. Beslutninger, udtalelser og henstillinger vedrørende de i artikel 43

beskrevne foranstaltninger skal meddeles Det Blandede EØS-Udvalg.

2. Alle foranstaltninger skal på forhånd gøres til genstand for

konsultationer og informationsudveksling i Det Blandede EØS-Udvalg.

3. I den i artikel 43, stk. 2, beskrevne situation, kan den pågældende

kontraherende part imidlertid af diskretionshensyn og af hensyn til sagens

hastende karakter træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige, uden

forudgående konsultation og informationsudveksling.

4. I den i artikel 43, stk. 4, beskrevne situation kan den pågældende

kontraherende part, såfremt der opstår en pludselig betalingsbalancekrise, og

de i stk. 2 fastsatte procedurer ikke kan følges, i forebyggende øjemed

træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger

skal medføre mindst mulig forstyrrelse i aftalens funktion og må ikke gå ud

over, hvad der er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede

vanskeligheder.

5. Træffes der foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 3 og 4, skal

der gives meddelelse herom senest ved deres ikrafttræden, og den

informationsudveksling og de konsultationer samt den underretning, der er

omhandlet i stk. 1, skal foregå snarest muligt derefter.

Kapitel 5

Samarbejde om økonomisk og monetær politik

Artikel 46

De kontraherende parter udveksler synspunkter og information om

gennemførelsen af denne aftale og om virkningerne af integrationen for den

økonomiske aktivitet og de økonomiske og monetære politikker. Desuden kan de

drøfte makroøkonomiske forhold, politikker og udsigter. Denne udveksling af

synspunkter og information finder sted på et ikke-bindende grundlag.

Kapitel 6

Transport

Artikel 47

1. Artikel 48-52 i dette kapitel finder anvendelse på transport med

jernbane, ad landevej og ad indre vandveje.

2. Bilag XIII indeholder særlige bestemmelser om alle transportformer.

Artikel 48

1. En EF-medlemsstats eller en EFTA-stats bestemmelser vedrørende

transport med jernbane, ad landevej og ad indre vandveje, som ikke er

omfattet af bilag XIII, må ikke direkte eller indirekte være mindre gunstige

for transportvirksomheder fra andre stater end for indenlandske

transportvirksomheder.

2. Afviger en af de kontraherende parter fra det i stk. 1 fastlagte

princip, skal den underrette Det Blandede EØS-Udvalg herom. De andre

kontraherende parter, som ikke accepterer afvigelsen, kan træffe passende

modforholdsregler.

Artikel 49

Støtteforanstaltninger, der modsvarer behovet for en samordning af

transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der

har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne

aftale.

Artikel 50

1. I samfærdselen inden for de kontraherende parters område må der ikke

udøves forskelsbehandling, som består i, at en transportvirksomhed for samme

transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilkår på samme

slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesland.

2. Den kompetente myndighed som omhandlet i del VII undersøger på eget

initiativ eller efter anmodning fra en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat de i

denne artikel omhandlede tilfælde af forskelsbehandling og træffer de

nødvendige beslutninger inden for rammerne af sine interne regler.

Artikel 51

1. Ved transport inden for de kontraherende parters område er det forbudt

at anvende priser og vilkår, der indebærer nogen form for understøttelse

eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller

industrier, medmindre den i artikel 50, stk. 2, nævnte kompetente myndighed

giver bemyndigelse hertil.

2. Den kompetente myndighed undersøger på eget initiativ eller på begæring

af en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat de i stk. 1 omhandlede priser og

vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en

hensigtsmæssig regionaløkonomisk politik stiller til de underudviklede

områders behov og til problemerne i områder, der er alvorligt berørt af

politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af disse priser og

vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.

Den kompetente myndighed træffer de nødvendige beslutninger på grundlag af

sine egne interne regler.

3. Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder ikke konkurrencetariffer.

Artikel 52

Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage

opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i

betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger. De

kontraherende parter bestræber sig på gradvis at nedbringe disse

omkostninger.

Del IV

Konkurrenceregler og andre fælles regler

Kapitel 1

Regler for virksomhederne

Artikel 53

1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for

sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der

kan påvirke handelen mellem de kontraherende parter, og som har til formål

eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det

af denne aftale omfattede område, er uforenelige med denne aftales funktion

og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:

a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller

af andre forretningsbetingelser,

b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk

udvikling eller investeringer,

c) opdeling af markeder eller forsyningskilder,

d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for

handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,

e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at

medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge

handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

2. Aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel,

har ingen retsvirkning.

3. Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erklæres uanvendelige på:

- enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder,

- enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for

sammenslutninger af virksomheder, og

- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,

som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne

eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at

de sikrer forbrugerne en rimelig andel i fordelen herved, og uden at der:

a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er

nødvendige for at nå disse mål;

b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en

væsentlig del af de pågældende varer.

Artikel 54

En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det af

denne aftale omfattede område eller en væsentlig del heraf er uforenelig med

denne aftales funktion og forbudt i den udstrækning, samhandelen mellem de

kontraherende parter herved kan påvirkes.

Misbrug kan især bestå i:

a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller

salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,

b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade

for forbrugerne,

c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for

handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,

d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at

medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge

handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Artikel 55

1. Med forbehold af de gennemførelsesbestemmelser til artikel 53 og 54,

der er anført i protokol 21 og bilag XIV til denne aftale, påser

EF-Kommissionen og den EFTA-tilsynsmyndighed, der oprettes i medfør af

artikel 108, at de i artikel 53 og 54 fastlagte principper anvendes.

Den kompetente tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 56,undersøger

på eget initiativ eller på begæring af en stat på det pågældende område eller

på begæring af den anden tilsynsmyndighed tilfælde af formodet overtrædelse

af forannævnte principper. Den kompetente tilsynsmyndighed foretager disse

undersøgelser i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder på det

pågældende område og i samarbejde med den anden tilsynsmyndighed, som yder

bistand efter egne interne regler.

Finder den, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den

kompetente tilsynsmyndighed passende midler til at bringe denne til ophør.

2. Bringes en overtrædelse ikke til ophør, fastslår den kompetente

tilsynsmyndighed ved en beslutning, der skal ledsages af grunde, at der

foreligger en overtrædelse.

Den kompetente tilsynsmyndighed kan offentliggøre beslutningen og

bemyndige stater på det pågældende område til at træffe de nødvendige

foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den

fastsætter. Den kan også anmode den anden tilsynsmyndighed om at bemyndige

stater på det pågældende område til at træffe sådanne foranstaltninger.

Artikel 56

1. Tilsynsmyndighederne træffer beslutning i enkelttilfælde henhørende

under artikel 53 i denne aftale i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer beslutning i enkelttilfælde, hvor kun

handelen mellem EFTAstater påvirkes.

b) EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer beslutning som fastsat i bestemmelserne

i artikel 58, protokol 21 og gennemførelsesbestemmelserne dertil, protokol 23

og bilag XIV i tilfælde, hvor de berørte virksomheders omsætning på

EFTA-staternes område udgør 33% eller derover af deres omsætning på det af

denne aftale omfattede område, jf. dog litra c).

c) EF-Kommissionen træffer beslutning i øvrige tilfælde såvel som i

tilfælde omtalt i litra b), når handelen mellem EF-medlemsstater påvirkes,

under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 58, protokol 21, protokol 23

og bilag XIV.

2. I enkelttilfælde henhørende under artikel 54 træffes beslutningen af

tilsynsmyndigheden på det område, hvor den dominerende stilling er blevet

påvist. Reglerne i stk. 1, litra b) og c), finder kun anvendelse, hvis den

dominerende stilling består på begge tilsynsmyndigheders områder.

3. I enkelttilfælde henhørende under stk. 1, litra c), hvor virkningerne

for handelen mellem EFmedlemsstater eller konkurrencen inden for Fællesskabet

ikke er mærkbare, træffer EFTATilsynsmyndigheden beslutning.

4. Udtrykkene »virksomhed« og »omsætning« er med

henblik på anvendelsen af denne artikel defineret i protokol 22.

Artikel 57

1. Fusioner, der kontrolleres som omhandlet i stk. 2, og som skaber eller

styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence

hæmmes betydeligt inden for det af denne aftale omfattede område eller en

væsentlig del heraf, erklæres uforenelige med denne aftale.

2. De af stk. 1 omfattede fusioner kontrolleres af:

a) EF-Kommissionen, hvad angår tilfælde, der henhører under forordning

(EØF) nr. 4064/89 på grundlag af denne forordning og i overensstemmelse med

protokol 21 og 24 og bilag XIV til denne aftale. EF-Kommissionen har med

forbehold af EF-Domstolens prøvelse enekompetence til at træffe beslutning i

disse tilfælde.

b) EFTA-Tilsynsmyndigheden, hvad angår tilfælde, der ikke henhører under

litra a), og hvor de relevante tærskler, der er fastsat i bilag XIV, er nået

på EFTA-staternes område i overensstemmelse med protokol 21 og 24 og bilag

XIV. Dette berører ikke EF-medlemsstaternes kompetence.

Artikel 58

Med henblik på at udvikle og opretholde en ensartet tilsynspolitik

overalt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde på konkurrenceområdet og

på at fremme en homogen gennemførelse, anvendelse og fortolkning af denne

aftales bestemmelser herfor samarbejder de kontraherende parters kompetente

myndigheder i overensstemmelse med de i protokol 23 og 24 fastsatte

bestemmelser.

Artikel 59

1. De kontraherende parter afstår, for så vidt angår offentlige

virksomheder og virksomheder, som EF-medlemsstaterne eller EFTA-staterne

indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller

opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne aftales bestemmelser,

navnlig de i artikel 4 og artikel 53-63 nævnte.

2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af

almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler,

er underkastet denne aftales bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det

omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer

opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af

samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider imod de

kontraherende parters interesser.

3. EF-Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden påser inden for rammerne af

deres respektive kompetence, at bestemmelserne i denne artikel bringes i

anvendelse, og meddeler, såfremt det er påkrævet, de stater, der henhører

under deres respektive område, passende foranstaltninger.

Artikel 60

Bilag XIV indeholder særlige bestemmelser om anvendelse af principperne i

artikel 53, 54, 57 og 59.

Kapitel 2

Statsstøtte

Artikel 61

1. Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes

af EFmedlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver

tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse

produktioner, uforenelige med denne aftale i det omfang, den påvirker

samhandelen mellem de kontraherende parter.

2. Forenelige med aftalens funktion er:

a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes

uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse,

b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af

naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder,

c) støtte til økonomien i visse områder i Forbundsrepublikken Tyskland,

som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang støtten er nødvendig for at

opveje de økonomiske ulemper, der er forårsaget af nævnte deling.

3. Som forenelige med denne aftales funktion kan betragtes:

a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor

levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig

underbeskæftigelse,

b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af

fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en

EF-medlemsstats eller en EFTA-stats økonomi,

c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller

økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der

strider imod den fælles interesse,

d) sådanne andre former for støtte, som Det Blandede EØS-Udvalg måtte

fastsætte i overensstemmelse med del VII.

Artikel 62

1. Der foretages en løbende undersøgelse af alle bestående

statsstøtteordninger på de kontraherende parters område, såvel som planer om

at yde eller ændre statsstøtte, i henseende til deres forenelighed med

artikel 61. Undersøgelsen foretages,

a) hvad angår EF-medlemsstaterne, af EF-Kommissionen på grundlag af

reglerne i artikel 93 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab,

b) hvad angår EFTA-staterne, af EFTA-Tilsynsmyndigheden på grundlag af de

regler, der er fastsat i en aftale mellem EFTA-staterne om oprettelse af

EFTA-Tilsynsmyndigheden, som tillægges de beføjelser og opgaver, der er

fastsat i protokol 26.

2. Med henblik på at sikre en ensartet kontrol på statsstøtteområdet på

det af denne aftale omfattede område samarbejder EF-Kommissionen og

EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol 27.

Artikel 63

Bilag XV indeholder særlige bestemmelser om statsstøtte.

Artikel 64

1. Såfremt en af tilsynsmyndighederne finder, at den anden

tilsynsmyndigheds anvendelse af artikel 61 og 62 i denne aftale og artikel 5

i protokol 14 ikke er i overensstemmelse med princippet om opretholdelse af

lige konkurrencevilkår på det af denne aftale omfattede område, udveksles der

synspunkter herom inden for en frist på to uger efter proceduren i protokol

27, litra f).

Såfremt der ikke inden udløbet af denne frist på to uger ved fælles

overenskomst nås til en løsning, kan den berørte kontraherende parts

kompetente myndigheder straks vedtage passende interimsforanstaltninger med

henblik på at afhjælpe den deraf følgende konkurrencefordrejning.

Der afholdes konsultationer i Det Blandede EØS-Udvalg med henblik på at

finde en gensidigt acceptabel løsning.

Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg inden for en frist på tre måneder ikke har

været i stand til at finde en sådan løsning, og såfremt den pågældende

praksis forvolder eller truer med at forvolde en konkurrencefordrejning, der

påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter, kan

interimsforanstaltningerne erstattes af endelige foranstaltninger, der

begrænses til, hvad der er nødvendigt til at afhjælpe virkningerne af en

sådan fordrejning. Der foretrækkes sådanne foranstaltninger, der mindst

muligt forstyrrer EØS's funktion.

2. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse på statslige

monopoler, der oprettes efter tidspunktet for aftalens undertegnelse.

Kapitel 3

Andre fælles regler

Artikel 65

1. Bilag XVI indeholder særlige bestemmelser og ordninger om indkøb, som,

medmindre andet er fastsat, finder anvendelse på alle varer og anførte

tjenesteydelser.

2. Protokol 28 og bilag XVII indeholder særlige bestemmelser og ordninger

om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, som, medmindre andet

er fastsat, finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser.

Del V

Horisontale bestemmelser, der er af betydning for de fire friheder

Kap itel 1

Socialpolitik

Artikel 66

De kontrahererende parter er enige om, at det er nødvendigt at fremme en

forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår.

Artikel 67

1. De kontraherende parter bestræber sig på at forbedre navnlig

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med

henblik på at bidrage til at nå dette mål anvendes der minimumsforskrifter,

der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske

bestemmelser, der gælder i hver af de kontraherende parter. Sådanne

minimumsforskrifter må ikke forhindre nogen af de kontraherende parter i at

opretholde eller indføre strengere foranstaltninger for beskyttelse af

arbejdsvilkårene, som er forenelige med denne aftale.

2. Bilag XVIII indeholder de bestemmelser, der skal gennemføres som de i

stk. 1 nævnte minimumsforskrifter.

Artikel 68

De kontraherende parter indfører på området arbejdsret de nødvendige

foranstaltninger til at sikre denne aftales rette funktion. Disse

foranstaltninger er nærmere angivet i bilag XVIII.

Artikel 69

1. Hver af de kontraherende parter gennemfører og opretholder princippet

om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.

Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn

og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet

modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer:

a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i akkord,

fastsættes på samme beregningsgrundlag;

b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den samme for

samme slags arbejde.

2. Bilag XVIII indeholder særlige bestemmelser til gennemførelse af stk.

1.

Artikel 70

De kontraherende parter fremmer princippet om ligebehandling af mænd og

kvinder ved gennemførelsen af bestemmelserne i bilag XVIII.

Artikel 71

De kontraherende parter bestræber sig på at fremme dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

Kapitel 2

Forbrugerbeskyttelse

Artikel 72

Bilag XIX indeholder bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.

Kapitel 3

Miljø

Artikel 73

1. De kontraherende parters virke på miljøområdet har til formål:

a) at bevare, beskytte, og forbedre miljøkvaliteten;

b) at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed;

c) at sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.

2. De kontraherende parters indsats på miljøområdet bygger på principperne

om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader fortrinsvis ved kilden

og om, at forureneren betaler. Miljøbeskyttelseskravene er en vigtig

bestanddel af de kontraherende parters politik på andre områder.

Artikel 74

Bilag XX indeholder særlige bestemmelser om de

beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 73.

Artikel 75

De beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 74, er ikke til

hinder for, at hver af de kontraherende parter opretholder eller indfører

strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med denne aftale.

Kapitel 4

Statistikker

Artikel 76

1. De kontraherende parter drager omsorg for, at der fremstilles og

udbredes indbyrdes sammenhængende og sammenlignelig statistisk information

til beskrivelse af og tilsyn med alle relevante økonomiske, sociale og

miljømæssige aspekter af EØS.

2. De kontraherende parter udvikler og anvender med henblik herpå

harmoniserede metoder, definitioner og klassifikationer såvel som fælles

programmer og procedurer for tilrettelæggelse af statistisk arbejde på

passende administrativt niveau under behørig overholdelse af kravet om

statistisk fortrolighed.

3. Bilag XXI indeholder særlige bestemmelser om statistikker.

4. Protokol 30 indeholder særlige bestemmelser om tilrettelæggelsen af

samarbejdet på det statistiske område.

Kapitel 5

Selskabsret

Artikel 77

Bilag XXII indeholder særlige bestemmelser om selskabsret.

Del VI

Samarbejde på andre områder end de fire friheder

Artikel 78

De kontraherende parter styrker og udvider samarbejdet inden for rammerne

af Fællesskabets virksomhed med hensyn til:

- forskning og teknologisk udvikling,

- informationstjenesteydelser,

- miljø,

- uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender,

- socialpolitik,

- forbrugerbeskyttelse,

- små og mellemstore virksomheder,

- turisme,

- den audiovisuelle sektor og

- beskyttelse af civilbefolkningen,

for så vidt disse anliggender ikke er omfattet af bestemmelserne i andre

dele i denne aftale.

Artikel 79

1. De kontraherende parter styrker ved alle egnede midler deres indbyrdes

dialog, særlig på grundlag af de procedurer, der er fastsat i del VII, med

henblik på at indkredse områder og aktiviteter, hvor et nærmere samarbejde

kan bidrage til virkeliggørelsen af deres fælles målsætninger på de i artikel

78 nævnte områder.

2. De udveksler især information og afholder på anmodning af en

kontraherende part konsultationer i Det Blandede EØS-Udvalg om planer eller

forslag vedrørende fastlæggelse eller ændring af rammeprogramer,

særprogrammer, foranstaltninger og projekter på de i artikel 78 nævnte

områder.

3. Del VII finder tilsvarende anvendelse på denne del, når dette specielt

er fastsat deri eller i protokol 31.

Artikel 80

Samarbejdet i henhold til artikel 78 skal normalt tage en af følgende

former:

- EFTA-staternes deltagelse i EF's rammeprogrammer, særprogrammer,

projekter eller andre foranstaltninger,

- fastlæggelse af fælles aktiviteter på særlige områder, som kan omfatte

afstemning eller koordinering af aktiviteter, sammenlægning af bestående

aktiviteter, og fastlæggelse af fælles ad hoc-aktiviteter,

- formel eller uformel udveksling eller tilrådighedsstillelse af

information,

- fælles bestræbelser for at tilskynde til visse aktiviteter på hele de

kontraherende parters område,

- om fornødent parallel lovgivning af identisk eller lignende indhold,

- koordination, hvor dette er af gensidig interesse, af bestræbelser og

aktiviteter gennem eller inden for rammerne af internationale organisationer

og af samarbejde med tredjelande.

Artikel 81

Når samarbejdet tager form af EFTA-staternes deltagelse i et

EF-rammeprogram, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger finder

følgende principper anvendelse:

a) EFTA-staterne skal have adgang til alle dele af et program.

b) EFTA-staternes status i udvalg, som bistår EF-Kommissionen ved

forvaltningen eller udviklingen af en EF-aktivitet, hvortil EFTA-staterne

eventuelt bidrager finansielt som følge af deres deltagelse heri, skal

afpasses efter dette bidrag.

c) Beslutninger vedtaget af Fællesskabet, bortset fra beslutninger

vedrørende Fællesskabets almindelige budget, som direkte eller indirekte får

følger for et rammeprogram, et særprogram, et projekt eller en anden

foranstaltning, i hvilken EFTA-stater deltager på grundlag af en beslutning i

henhold til denne aftale, er omfattet af bestemmelserne i artikel 79, stk. 3.

Vilkårene for fortsat deltagelse i den pågældende aktivitet kan tages op til

fornyet overvejelse i Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med artikel

86.

d) På projektstadiet har institutioner, virksomheder, organisationer og

statsborgere i EFTA-staterne samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse

med det pågældende EF-program eller andre foranstaltninger, som gælder for

partnerinstitutioner, -virksomheder, -organisationer og -statsborgere i

EF-medlemsstater. Det samme gælder tilsvarende for deltagere i udvekslinger

mellem EF-medlemsstater og EFTA-stater som led i den pågældende aktivitet.

e) EFTA-staterne, deres institutioner, virksomheder, organisationer og

statsborgere har samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til

udbredelse, evaluering og udnyttelse af resultater som dem, der gælder for

EF-medlemsstater, deres institutioner, virksomheder, organisationer og

statsborgere.

f) De kontraherende parter forpligter sig i overensstemmelse med deres

respektive regler og forskrifter til i fornødent omfang at lette mobiliteten

for deltagerne i programmer og andre foranstaltninger.

Artikel 82

1. Indebærer samarbejdet i medfør af denne del et finansielt bidrag fra

EFTA-staterne, tager dette bidrag følgende former:

a) EFTA-staternes bidrag som følge af deres deltagelse i EF-aktiviteter,

beregnes i forhold til

- de forpligtelsesbevillinger og

- de betalingsbevillinger,

der hvert år opføres for Fællesskabet på Fællesskabets almindelige budget

inden for hver budgetpost svarende til den pågældende aktivitet.

Proportionalitetsfaktoren, som anvendes til beregning af EFTA-staternes

bidrag, er summen af forholdet mellem på den ene side bruttonationalproduktet

i markedspriser i hver af EFTA-staterne og på den anden side summen af

bruttonationalproduktet i markedspriser i EF-medlemsstaterne og den

pågældende EFTA-stat. Denne faktor beregnes for hvert regnskabsår på grundlag

af de seneste statistiske data.

EFTA-staternes bidrag skal, både hvad angår forpligtelsesbevillingerne og

betalingsbevillingerne, supplere de beløb, der opføres for Fællesskabet på

det almindelige budget inden for hver budgetpost svarende til de pågældende

aktiviteter.

De bidrag, som EFTA-staterne indbetaler hvert år, beregnes på grundlag af

betalingsbevillingerne.

Forpligtelser, som Fællesskabet indgår forud for EFTA-staternes faktiske

deltagelse på grundlag af denne aftale i de pågældende aktiviteter - såvel

som de dermed forbundne betalinger - medfører ikke noget bidrag fra

EFTA-staterne.

b) EFTA-staternes finansielle bidrag som følge af deres deltagelse i visse

projekter eller andre aktiviteter bygger på princippet om, at hver

kontraherende part skal dække sine egne omkostninger med et passende bidrag,

der fastsættes af Det Blandede EØS-Udvalg, til Fællesskabets

generalomkostninger.

c) Det Blandede EØS-Udvalg træffer de nødvendige beslutninger vedrørende

de kontraherende parters bidrag til omkostningerne ved den pågældende

aktivitet.

2. Protokol 32 indeholder de detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af

denne artikel.

Artikel 83

I tilfælde, hvor samarbejdet tager form af informationsudveksling mellem

offentlige myndigheder, har EFTA-staterne samme rettigheder til at modtage og

samme forpligtelser til at levere information som EFmedlemsstaterne med

forbehold af fortrolighedskravene, som fastsættes af Det Blandede EØS-Udvalg.

Artikel 84

Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejdet på særlige

områder.

Artikel 85

Medmindre andet er fastsat i protokol 31, er det allerede bestående

samarbejde mellem Fællesskabet og enkelte EFTA-stater på de i artikel 78

opregnede områder på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden derefter

omfattet af de relevante bestemmelser i denne del og protokol 31.

Artikel 86

Det Blandede EØS-Udvalg træffer i overensstemmelse med del VII de

nødvendige beslutninger til gennemførelse af artikel 78-85 og de deraf

følgende foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte supplering og ændring af

bestemmelserne i protokol 31, såvel som vedtagelse af eventuelle

overgangsordninger, som gennemførelsen af artikel 85 måtte medføre.

Artikel 87

De kontraherende parter tager de nødvendige skridt til at udvikle, styrke

eller udvide samarbejdet inden for rammerne af Fællesskabets aktiviteter på

områder, som ikke er opregnet i artikel 78, hvor et sådant samarbejde anses

for egnet til at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne for denne

aftale, eller af de kontraherende parter betragtes som værende af gensidig

interesse. Sådanne skridt kan også omfatte ændringer af artikel 78 ved

tilføjelse af nye områder til de deri opregnede.

Artikel 88

Med forbehold af bestemmelserne i andre dele i denne aftale, udelukker

bestemmelserne i denne del ikke, at enhver af de kontraherende parter

selvstændigt kan udarbejde, vedtage og gennemføre foranstaltninger.

Del VII

Institutionelle bestemmelser

Kapitel 1

Associeringens opbygning Afdeling 1

EØS-Rådet

Artikel 89

1. Der oprettes et EØS-råd. Det skal i særdeleshed have ansvaret for at

give den politiske impuls til gennemførelsen af denne aftale og fastlægge de

generelle retningslinjer for Det Blandede EØS-Udvalg.

Med henblik herpå vurderer EØS-Rådet aftalens generelle funktion og

udvikling. Det træffer de politiske beslutninger, der skal føre til ændringer

af aftalen.

2. De kontraherende parter, for Fællesskabets og EF-medlemsstaternes

vedkommende på deres respektive kompetenceområder, kan efter drøftelse i Det

Blandede EØS-Udvalg eller direkte i ekstraordinært hastende tilfælde bringe

ethvert spørgsmål, som giver anledning til vanskeligheder, op i EØS-Rådet.

3. EØS-Rådet fastsætter ved afgørelse sin forretningsorden.

Artikel 90

1. EØS-Rådet består af medlemmerne af Rådet for De Europæiske

Fællesskaber og medlemmer af EFKommissionen og et medlem af hver af

EFTA-staternes regeringer.

Medlemmerne af EØS-Rådet kan lade sig repræsentere i overensstemmelse med

de betingelser, der skal fastsættes i dets forretningsorden.

2. EØS-Rådet træffer sine beslutninger i enighed mellem Fællesskabet på

den ene side og EFTA-staterne på den anden side.

Artikel 91

1. Formandshvervet i EØS-Rådet udøves på skift for seks måneder ad gangen

af et medlem af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og et medlem af

regeringen for en EFTA-stat.

2. EØS-Rådet træder sammen to gange om året efter indkaldelse fra

formanden. EØS-Rådet mødes tillige, når omstændighederne kræver det, i

overensstemmelse med forretningsordenen.

Afdeling 2

Det Blandede EØS-Udvalg

Artikel 92

1. Der nedsættes et blandet EØS-udvalg. Det påser, at aftalen gennemføres

og fungerer effektivt. Det skal i dette øjemed foranstalte udveksling af

synspunkter og information og træffe afgørelse i de i denne aftale fastsatte

tilfælde.

2. De kontraherende parter, for Fællesskabets og EF-medlemsstaternes

vedkommende på deres respektive kompetenceområder, rådfører sig med hinanden

i Det Blandede EØS-Udvalg om ethvert spørgsmål af relevans for aftalen, som

giver anledning til vanskeligheder, og som rejses af en af dem.

3. Det Blandede EØS-Udvalg fastsætter ved afgørelse sin forretningsorden.

Artikel 93

1. Det Blandede EØS-Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende

parter.

2. Det Blandede EØS-Udvalg træffer afgørelse efter aftale mellem

Fællesskabet på den ene side og EFTA-staterne, som taler med een stemme, på

den anden side.

Artikel 94

1. Formandshvervet i Det Blandede EØS-Udvalg udøves på skift for seks

måneder ad gangen af repræsentanten for Fællesskabet, dvs. EF-Kommissionen,

og repræsentanten for en af EFTA-staterne.

2. Til opfyldelse af sit hverv træder Det Blandede EØS-Udvalg i princippet

sammen mindst en gang om måneden. Det mødes tillige på formandens initiativ

eller på anmodning af en af de kontraherende parter, i overensstemmelse med

forretningsordenen.

3. Det Blandede EØS-Udvalg kan beslutte at nedsætte underudvalg eller

arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets hverv. Det Blandede

EØS-Udvalg fastsætter i sin forretningsorden de nærmere retningslinjer for

sammensætningen af sådanne udvalg og arbejdsgrupper samt deres funktionsmåde.

Deres opgaver fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Det Blandede EØS-Udvalg.

4. Det Blandede EØS-Udvalg udarbejder en årsberetning om aftalens funktion

og udvikling.

Afdeling 3

Samarbejde mellem parlamentarikere

Artikel 95

1. Der nedsættes et blandet EØS-parlamentarikerudvalg. Det består af et

lige antal af på den ene side medlemmer af Europa-Parlamentet og på den anden

side medlemmer af EFTA-staternes parlamenter. Det samlede antal medlemmer af

udvalget fastsættes i vedtægterne i protokol 36.

2. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg træder sammen på skift i

Fællesskabet og i en EFTA-stat i overensstemmelse med bestemmelserne i

protokol 36.

3. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg skal gennem dialog og debat

bidrage til en bedre forståelse mellem Fællesskabet og EFTA-staterne på de af

denne aftale omfattede områder.

4. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg kan give udtryk for synspunkter

i form af betænkninger eller beslutninger. Det behandler i særdeleshed Det

Blandede EØS-Udvalgs årsberetning om aftalens funktion og udvikling, som

udarbejdes i overensstemmelse med artikel 94, stk. 4.

5. Formanden for EØS-Rådet kan give møde i Det Blandede

EØS-Parlamentarikerudvalg med henblik på at blive hørt.

6. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg fastsætter sin forretningsorden.

Afdeling 4

Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for

erhvervslivet

Artikel 96

1. Medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og andre organer, som

repræsenterer arbejdsmarkedets parter i Fællesskabet, og tilsvarende organer

i EFTA-staterne arbejder for at styrke deres indbyrdes kontakter og for at

samarbejde på et organiseret og regelmæssigt grundlag med henblik på at øge

opmærksomheden omkring de økonomiske og sociale aspekter af den voksende

gensidige afhængighed i deres økonomier og deres interesser inden for

rammerne af EØS.

2. Med henblik herpå nedsættes der et rådgivende EØS-udvalg. Det består af

et lige antal medlemmer af Fællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg og

medlemmer af Det Rådgivende EFTA-Udvalg. Det Rådgivende EØS-Udvalg kan give

udtryk for sine synspunkter i form af betænkninger eller beslutninger.

3. Det Rådgivende EØS-Udvalg fastsætter sin forretningsorden.

Kapitel 2

Beslutningsproceduren

Artikel 97

Denne aftale berører ikke hver af de kontraherende parters ret til under

overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling og efter underretning

af de andre kontraherende parter at ændre sin interne lovgivning på de af

aftalen omfattede områder,

- hvis Det Blandede EØS-Udvalg konkluderer, at den ændrede lovgivning ikke

påvirker aftalens rette funktion, eller

- hvis proceduren i artikel 98 er fulgt.

Artikel 98

Bilagene til denne aftale og protokol 1-7, 9, 10, 11, 19-27, 30, 31, 32,

37, 39, 41 og 47 kan ændres ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg

i overensstemmelse med artikel 93, stk. 2, og artikel 99, 100, 102 og 103.

Artikel 99

1. Når EF-Kommissionen påbegynder udarbejdelsen af ny lovgivning på et

område, der er omfattet af denne aftale, indhenter den uformel rådgivning fra

eksperter fra EFTA-staterne på samme måde, som den indhenter rådgivning fra

eksperter fra EF-medlemsstaterne ved udarbejdelsen af sine forslag.

2. Når EF-Kommissionen oversender sit forslag til Rådet for De Europæiske

Fællesskaber, fremsender den samtidig kopier heraf til EFTA-staterne.

På anmodning af en af de kontraherende parter finder der en indledende

udveksling af synspunkter sted i Det Blandede EØS-Udvalg.

3. I perioden før Rådet for De Europæiske Fællesskaber træffer en

afgørelse, konsulterer de kontraherende parter, som led i en løbende

informations- og konsultationsproces, hinanden igen på anmodning af en af dem

i Det Blandede EØS-Udvalg på afgørende tidspunkter.

4. De kontraherende parter samarbejder i god tro i informations- og

konsultationsfasen med henblik på ved processens afslutning at lette Det

Blandede EØS-Udvalgs beslutningstagning.

Artikel 100

EF-Kommissionen sikrer alt efter det berørte område eksperter fra

EFTA-staterne så bred deltagelse som muligt i forberedelsesfasen for

udarbejdelse af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges de

udvalg, der bistår EF-Kommissionen ved dennes varetagelse af sine udøvende

beføjelser. EFKommissionen gør i denne henseende, når den udarbejder udkast

til foranstaltninger, brug af eksperter fra EFTA-staterne på samme grundlag,

som den gør brug af eksperter fra EF-medlemsstaterne.

I tilfælde, hvor Rådet for De Europæiske Fællesskaber får forelagt en sag

i overensstemmelse med den gældende procedure for den pågældende type udvalg,

fremsender EF-Kommissionen de synspunkter, som eksperter fra EFTA-staterne

fremkommer med, til Rådet for De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 101

1. I de udvalg, der hverken er omfattet af artikel 81 eller artikel 100,

deltager eksperter fra EFTAstaterne i arbejdet, når det er nødvendigt af

hensyn til denne aftales rette funktion.

Disse udvalg er opregnet i protokol 37. Retningslinjerne for en sådan

deltagelse er fastsat i de relevante sektorprotokoller og -bilag, der

vedrører det pågældende emne.

2. Finder de kontraherende parter, at en sådan medvirken også bør gælde

andre udvalg, som har lignende kendetegn, kan Det Blandede EØS-Udvalg ændre

protokol 37.

Artikel 102

1. For at garantere retssikkerheden og ensartetheden i EØS træffer Det

Blandede EØS-Udvalg afgørelse om ændring af et bilag til denne aftale så

hurtigt som muligt efter Fællesskabets vedtagelse af dertil svarende ny

fællesskabslovgivning med henblik på at sikre samtidig anvendelse af denne

lovgivning og ændringerne af bilagene til aftalen. I dette øjemed underretter

Fællesskabet, når det vedtager retsakter om et emne, der er omfattet af denne

aftale, så hurtigt som muligt de andre kontraherende parter derom i Det

Blandede EØS-Udvalg.

2. Den del af et bilag til denne aftale, som direkte berøres af den nye

lovgivning, vurderes i Det Blandede EØS-Udvalg.

3. De kontraherende parter bestræber sig mest muligt på at nå til enighed

om spørgsmål med berøring til denne aftale.

Det Blandede EØS-Udvalg bestræber sig i særdeleshed mest muligt på at

finde en gensidigt acceptabel løsning i tilfælde, hvor der opstår et

alvorligt problem på et område, som i EFTA-staterne henhører under

lovgivningsmagtens kompetence.

4. Kan der imidlertid til trods for anvendelsen af stk. 3 ikke nås til

enighed om en ændring af et bilag til denne aftale, undersøger Det Blandede

EØS-Udvalg alle yderligere muligheder for at sikre, at denne aftale fortsat

fungerer hensigtsmæssigt og træffer de nødvendige afgørelser til dette

formål, herunder eventuelt anerkendelse af, at lovgivningen er ækvivalent. En

sådan afgørelse træffes senest ved udløbet af en periode på seks måneder fra

tidspunktet for indbringelsen af sagen for Det Blandede EØS-Udvalg eller på

tidspunktet for den pågældende fællesskabslovgivnings ikrafttræden, hvis

dette er senere.

5. Har Det Blandede EØS-Udvalg ved udløbet af den tidsfrist, der er

omhandlet i stk. 4, ikke truffet afgørelse om ændring af et bilag til denne

aftale, betragtes den berørte del deraf, jf. stk. 2, som midlertidigt

suspenderet, medmindre Det Blandede EØS-Udvalg træffer anden afgørelse.

Suspensionen får virkning seks måneder efter udløbet af den i stk. 4 nævnte

periode, men under ingen omstændigheder tidligere end det tidspunkt, på

hvilket den tilsvarende EF-retsakt gennemføres i Fællesskabet. Det Blandede

EØS-Udvalg skal bestræbe sig på at nå til en gensidigt acceptabel løsning,

således at suspensionen så hurtigt som muligt kan bringes til ophør.

6. De praktiske følger af den i stk. 5 omhandlede suspension drøftes i Det

Blandede EØS-Udvalg. De rettigheder og forpligtelser, som personer eller

virksomheder allerede har erhvervet i henhold til denne aftale, opretholdes.

De kontraherende parter træffer om fornødent afgørelse om de nødvendige

tilpasninger som følge af suspensionen.

Artikel 103

1. Hvis en afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg først bliver

bindende for en kontraherende part efter opfyldelsen af forfatningsmæssige

krav, skal afgørelsen, såfremt den indeholder en dato, træde i kraft på denne

dato, forudsat at den berørte kontraherende part på nævnte dato har meddelt

de andre kontraherende parter, at de forfatningsmæssige krav er blevet

opfyldt.

Hvis en sådan meddelelse ikke er givet på det tidspunkt, træder afgørelsen

i kraft på den første dag i den anden måned, der følger efter den sidste

meddelelse.

2. Hvis der efter udløbet af en periode på seks måneder efter Det Blandede

EØS-Udvalgs afgørelse ikke er givet en sådan meddelelse, anvendes Det

Blandede EØS-Udvalgs afgørelse midlertidigt, indtil de forfatningsmæssige

krav er opfyldt, medmindre en kontraherende part meddeler, at en sådan

midlertidig anvendelse ikke kan finde sted. I sidstnævnte tilfælde eller

såfremt en kontraherende part meddeler, at en af Det Blandede EØS-Udvalg

truffen afgørelse ikke ratificeres, får den i artikel 102, stk. 5, omhandlede

suspension virkning en måned efter en sådan meddelelse, men under ingen

omstændigheder tidligere end det tidspunkt, på hvilket den tilsvarende

EF-retsakt gennemføres i Fællesskabet.

Artikel 104

Afgørelser, der træffes af Det Blandede EØS-Udvalg i de i denne aftale

fastsatte tilfælde, er, medmindre andet er bestemt deri, bindende for de

kontraherende parter på tidspunktet for deres ikrafttræden, og de

kontraherende parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre

deres gennemførelse og anvendelse.

Kapitel 3

Homogenitet, tilsynsprocedure og bilæggelse af tvister

Afdeling 1

Ensartethed

Artikel 105

1. Med henblik på opfyldelse af de kontraherende parters mål, som er at

nå en så ensartet fortolkning som muligt af bestemmelserne i denne aftale og

de bestemmelser i EF-lovgivningen, hvis indhold er gengivet i denne aftale,

handler Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med denne artikel.

2. Det Blandede EØS-Udvalg foretager en løbende undersøgelse af

udviklingen i den retspraksis, der er fastlagt af De Europæiske Fællesskabers

Domstol og den EFTA-domstol, der oprettes i medfør af artikel 108. Med

henblik herpå meddeles disse domstoles domme Det Blandede EØS-Udvalg, som

handler med henblik på at opretholde den homogene fortolkning af aftalen.

3. Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg ikke inden for en frist på to måneder

efter, at en forskel i de to domstoles retspraksis er blevet det forelagt,

har været i stand til at opretholde den homogene fortolkning af aftalen, kan

procedurerne i artikel 111 bringes i anvendelse.

Artikel 106

For at sikre en så ensartet fortolkning som muligt af denne aftale under

fuld respekt for domstolenes uafhængighed indfører Det Blandede EØS-Udvalg en

ordning for informationsudveksling vedrørende domme afsagt af EFTA-Domstolen,

De Europæiske Fællesskabers Domstol og De Europæiske Fællesskabers Ret i

Første Instans og EFTA-staternes højeste domstolsinstanser. Denne ordning

skal omfatte:

a) fremsendelse til justitssekretæren ved De Europæiske Fællesskabers

Domstol af domme afsagt af sådanne domstole om fortolkningen og anvendelsen

af på den ene side denne aftale eller på den anden side Traktaten om

Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse

af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som ændret eller suppleret, samt

retsakter udstedt i medfør heraf, for så vidt de vedrører bestemmelser, hvis

indhold er gengivet i denne aftale,

b) De Europæiske Fællesskabers Domstols justitssekretærs klassifikation af

disse domme, om fornødent også udarbejdelse og offentliggørelse af

oversættelser og sammendrag,

c) De Europæiske Fællesskabers Domstols justitssekretærs fremsendelse af

relevante dokumenter til de kompetente nationale myndigheder, som udpeges af

hver kontraherende part.

Artikel 107

Protokol 34 indeholder bestemmelser om en EFTA-stats mulighed for at

tillade en domstol at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe

afgørelse om fortolkningen af en EØS-regel.

Afdeling 2

Tilsynsprocedure

Artikel 108

1. EFTA-staterne opretter en uafhængig tilsynsmyndighed

(EFTA-Tilsynsmyndigheden) og indfører procedurer svarende til dem, der findes

i Fællesskabet, herunder procedurer til at sikre overholdelsen af

forpligtelser i henhold til aftalen og til at kontrollere lovligheden af

EFTA-Tilsynsmyndighedens retsakter på konkurrenceområdet.

2. EFTA-staterne opretter en domstol (EFTA-Domstolen).

EFTA-Domstolen har i overensstemmelse med en særskilt aftale mellem

EFTA-staterne, hvad angår anvendelsen af denne aftale, navnlig kompetence med

hensyn til:

a) sager vedrørende tilsynsproceduren, hvad angår EFTA-stater,

b) klager over beslutninger på konkurrenceområdet truffet af

EFTA-Tilsynsmyndigheden,

c) bilæggelse af tvister mellem to eller flere EFTA-stater.

Artikel 109

1. EFTA-Tilsynsmyndigheden på den ene side og EF-Kommissionen på den

anden side fører i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab, Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Kul- og Stålfællesskab og denne aftale tilsyn med, at forpligtelserne i

henhold til denne aftale overholdes.

2. For at sikre et ensartet tilsyn overalt i EØS samarbejder

EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFKommissionen, og de udveksler oplysninger og

konsulterer hinanden om tilsynspolitiske emner og enkelttilfælde.

3. EF-Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden modtager klager vedrørende

anvendelsen af denne aftale. De underretter hinanden om de modtagne klager.

4. Hvert af disse organer undersøger alle klager, som henhører under deres

kompetence, og formidler til det andet organ alle sådanne klager, som

henhører under dette organs kompetence.

5. I tilfælde af uenighed mellem disse to organer med hensyn til, hvilke

foranstaltninger der skal træffes vedrørende en klage, eller med hensyn til

resultatet af undersøgelsen, kan hvert af organerne indbringe spørgsmålet for

Det Blandede EØS-Udvalg, som behandler det i overensstemmelse med artikel

111.

Artikel 110

Beslutninger i henhold til denne aftale truffet af

EFTA-Tilsynsmyndigheden og EF-Kommissionen, som indebærer en forpligtelse for

andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes. De samme

gælder domme afsagt i henhold til denne aftale af De Europæiske Fællesskabers

Domstol, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og EFTA-Domstolen.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den

stat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en

prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag,

påføres af den myndighed, som den kontraherende part har udpeget og anmeldt

for de andre kontraherende parter, EFTA-Tilsynsmyndigheden, EF-Kommissionen,

De Europæiske Fællesskabers Domstol, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første

Instans og EFTA-Domstolen.

Når disse formkrav er opfyldt på den berørte parts begæring, kan denne

skride til tvangsfuldbyrdelse i henhold til loven i den stat, på hvis område

tvangsfuldbyrdelsen skal finde sted, ved at indbringe sagen direkte for den

kompetente myndighed.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning truffet af De

Europæiske Fællesskabers Domstol, for så vidt angår beslutninger truffet af

EF-Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og De

Europæiske Fællesskabers Domstol, eller efter beslutning truffet af

EFTA-Domstolen, for så vidt angår beslutninger truffet af

EFTA-Tilsynsmyndigheden eller EFTA-Domstolen. De berørte staters dømmende

myndigheder er imidlertid kompetente til at træffe afgørelse om klager

vedrørende fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed.

Afdeling 3

Bilæggelse af tvister

Artikel 111

1. Fællesskabet eller en EFTA-stat kan indbringe en tvist, som vedrører

fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, for Det Blandede EØS-Udvalg

i overensstemmelse med følgende bestemmelser.

2. Det Blandede EØS-Udvalg kan bilægge tvisten. Det skal forsynes med alle

oplysninger, som kan være til nytte til at foretage en indgående undersøgelse

af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Det Blandede

EØS-Udvalg undersøger med henblik herpå alle muligheder for at opretholde

aftalens rette funktion.

3. Såfremt tvisten vedrører fortolkningen af bestemmelser i denne aftale,

som indholdsmæssigt er identiske med tilsvarende regler i Traktaten om

Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse

af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab samt retsakter udstedt i medfør af

disse to traktater, og såfremt tvisten ikke er blevet bilagt inden for en

frist på tre måneder efter indbringelse for Det Blandede EØS-Udvalg, kan de

kontraherende parter i tvisten aftale at anmode De Europæiske Fællesskabers

Domstol om at træffe afgørelse om fortolkningen af de pågældende regler.

Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg i en sådan tvist ikke er nået til enighed

om en løsning inden for en frist på seks måneder fra tidspunktet for

procedurens indledning, eller såfremt de kontraherende parter i tvisten på

det tidspunkt ikke har anmodet De Europæiske Fællesskabers Domstol om en

afgørelse, kan en kontraherende part med henblik på at rette op på en

eventuel uligevægt

- enten iværksætte beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med

artikel 112, stk. 2, efter proceduren i artikel 113,

- eller anvende artikel 102 tilsvarende.

4. Såfremt en tvist vedrører rækkevidden eller varigheden af

beskyttelsesforanstaltninger, truffet i overensstemmelse med artikel 111,

stk. 3, eller artikel 112, eller forholdsmæssigheden af de foranstaltninger,

der træffes til at genskabe balance i overensstemmelse med artikel 114, og

såfremt Det Blandede EØS-Udvalg ikke senest tre måneder efter det tidspunkt,

hvor sagen blev indbragt for det, har været i stand til at bilægge tvisten,

kan hver af de kontraherende parter henvise tvisten til voldgift i henhold

til procedurerne i protokol 33. Intet spørgsmål vedrørende fortolkningen af

de bestemmelser i denne aftale, som er omhandlet i stk. 3, kan behandles

under sådanne procedurer. Voldgiftsafgørelsen er bindende for parterne i

tvisten.

Kapitel 4

Beskyttelsesforanstaltninger

Artikel 112

1. Opstår der alvorlige økonomiske, samfundsmæssige eller miljømæssige

vanskeligheder af sektormæssig eller regional art, som antages at vedvare,

kan en kontraherende part ensidigt træffe egnede foranstaltninger på de

vilkår og efter de procedurer, der er fastsat i artikel 113.

2. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger skal med hensyn til

anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt

til at afhjælpe situationen. Der vælges fortrinsvis sådanne foranstaltninger,

som mindst muligt forstyrrer denne aftales funktion.

3. Beskyttelsesforanstaltningerne gælder for alle kontraherende parter.

Artikel 113

1. En kontraherende part, som overvejer at træffe

beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 112, skal straks

underrette de andre kontraherende parter herom gennem Det Blandede EØS-Udvalg

og fremlægge al relevant information.

2. De kontraherende parter indleder straks konsultationer i Det Blandede

EØS-Udvalg med henblik på at søge en for alle acceptabel løsning.

3. Den berørte kontraherende part må først træffe

beskyttelsesforanstaltninger en måned efter tidspunktet for den i stk. 1

nævnte underretning, medmindre den i stk. 2 nævnte konsultationsprocedure er

afsluttet inden udløbet af den nævnte tidsfrist. Når ekstraordinære

omstændigheder, som kræver omgående indgriben, umuliggør forudgående

undersøgelse, kan den berørte kontraherende part straks anvende

beskyttelsesforanstaltninger, der dog ikke må gå ud over, hvad der er strengt

nødvendigt til at afhjælpe situationen.

For Fællesskabets vedkommende iværksættes beskyttelsesforanstaltningerne

af EF-Kommissionen.

4. Den berørte kontraherende part underretter straks Det Blandede

EØS-Udvalg om de trufne foranstaltninger og fremlægger al relevant

information.

5. De trufne beskyttelsesforanstaltninger skal drøftes i Det Blandede

EØS-Udvalg hver tredje måned efter tidspunktet fra deres vedtagelse med

henblik på ophævelse heraf inden det forudsete tidspunkt for deres udløb,

eller med henblik på begrænsning af deres rækkevidde.

Hver af de kontraherende parter kan til enhver tid anmode Det Blandede

EØS-Udvalg om at tage sådanne foranstaltninger op til overvejelse.

Artikel 114

1. Hvis en af en kontraherende part truffet beskyttelsesforanstaltning

giver anledning til uligevægt mellem rettighederne og forpligtelserne i

henhold til denne aftale, kan enhver anden kontraherende part over for

ovennævnte kontraherende part træffe forholdsmæssige udlignende

foranstaltninger, der dog ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt

til at afhjælpe uligevægten. Der træffes fortrinsvis sådanne

foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer EØS's funktion.

2. Proceduren i artikel 113 finder anvendelse.

Del VIII

Finansieringsmekanisme

Artikel 115

Med henblik på at fremme en vedvarende og afbalanceret styrkelse af de

handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter som

omhandlet i artikel 1 er de kontraherende parter enige om, at det er

nødvendigt at mindske de økonomiske og sociale skævheder mellem deres

regioner. De mærker sig i denne forbindelse de relevante bestemmelser

andetsteds i denne aftale og de til aftalen knyttede protokoller, herunder

visse af ordningerne vedrørende landbrug og fiskeri.

Artikel 116

EFTA-staterne opretter en finansieringsmekanisme til inden for rammerne

af EØS og til supplering af Fællesskabets hidtidige bestræbelser i denne

forbindelse, at bidrage til virkeliggørelsen af de i artikel 115 omhandlede

mål.

Artikel 117

Bestemmelserne om finansieringsmekanismen er fastlagt i protokol 38.

Del IX

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 118

1. Når en kontraherende part skønner, at det ville være nyttigt i alle de

kontraherende parters interesse at udbygge de forbindelser, der er oprettet

ved denne aftale, ved at udvide dem til også at omfatte områder, der ikke

indgår i aftalen, forelægger den en begrundet anmodning herom for de andre

kontraherende parter i EØS-Rådet. Sidstnævnte kan pålægge Det Blandede

EØS-Udvalg at undersøge alle aspekter af denne anmodning og at aflægge

beretning.

EØS-Rådet kan om fornødent træffe de politiske beslutninger med henblik på

indledning af forhandlinger mellem de kontraherende parter.

2. Sådanne aftaler, som følger af de i stk. 1 nævnte forhandlinger, skal

ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med

deres egne procedurer.

Artikel 119

Bilagene og de deri omhandlede retsakter som tilpasset med henblik på

denne aftale, såvel som protokollerne udgør en integrerende del af denne

aftale.

Artikel 120

Medmindre andet er fastsat i denne aftale, særlig i protokol 41, 43 og

44, går bestemmelserne i denne aftale forud for bestemmelser i bestående

bilaterale eller multilaterale aftaler, som binder Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab på den ene side og en eller flere EFTA-stater på den anden side, i

det omfang samme emner er omfattet af nærværende aftale.

Artikel 121

Denne aftales bestemmelser er ikke til hinder for samarbejde:

a) inden for rammerne af det nordiske samarbejde, i den udstrækning et

sådant samarbejde ikke hæmmer denne aftales rette funktion,

b) inden for rammerne af den regionale union mellem Schweiz og

Liechtenstein, i den udstrækning målene for denne union ikke nås ved

anvendelsen af denne aftale, og at denne aftales rette funktion ikke hæmmes,

c) inden for rammerne af samarbejdet mellem Østrig og Italien vedrørende

Tirol, Vorarlberg og Trentino-Sudtirol/Alto Adige, i den udstrækning et

sådant samarbejde ikke hæmmer denne aftales rette funktion.

Artikel 122

Repræsentanter, delegerede og eksperter fra de kontraherende parter såvel

som tjenestemænd og øvrige ansatte under denne aftale har - selv efter at

deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold,

som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om

virksomheder og om disses forretningsforbindelser eller

omkostningsforhold.

Artikel 123

Intet i denne aftale er til hinder for, at en kontraherende part træffer

foranstaltninger,

a) som den skønner nødvendige til at hindre en sådan udbredelse af

oplysninger, som ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser,

b) som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og

krigsmateriel og andre produkter, som er nødvendige til forsvarsformål eller

til forskning, udvikling eller produktion, der er nødvendig til

forsvarsformål, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke forringer

konkurrencevilkårene for varer, som ikke er bestemt specielt til militære

formål,

c) som den anser for væsentlige for sin egen sikkerhed i tilfælde af

alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde

af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel,

eller for at opfylde de forpligtelser, den har indgået med henblik på

bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.

Artikel 124

Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne aftale indrømmer de

kontraherende parter statsborgere i EF-medlemsstaterne og EFTA-staterne

national behandling, for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel 34

nævnte selskaber.

Artikel 125

De ejendomsretlige ordninger i de kontraherende parter berøres ikke af

denne aftale.

Artikel 126

1. Denne aftale gælder for de områder, hvor Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det

Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse og på de betingelser, der

er fastsat i nævnte Traktater, og for Republikken Finlands, Republikken

Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins, Kongeriget Norges, Kongeriget

Sveriges, Det Schweiziske Edsforbunds og Republikken Østrigs område.

2. Denne aftale gælder uanset stk. 1 ikke Ålandsøerne. Regeringen for

Finland kan dog ved en erklæring, der ved denne aftales ratificering

deponeres hos depositaren, som fremsender en bekræftet kopi heraf til de

kontraherende parter, notificere, at aftalen gælder for disse øer på samme

betingelser som for andre dele af Finland med forbehold af følgende

bestemmelser:

a) Bestemmelserne i denne aftale er ikke til hinder for anvendelse af til

enhver tid gældende bestemmelser på Ålandsøerne om:

i) begrænsninger af retten for fysiske personer, som ikke har regionalt

borgerskab på Ålandsøerne, og for juridiske personer til at erhverve og eje

fast ejendom på Ålandsøerne uden tilladelse fra øernes kompetente

myndigheder,

ii) begrænsninger af etableringsretten og retten til at præstere

tjenesteydelser for fysiske personer, som ikke har regionalt borgerskab på

Ålandsøerne, eller for juridiske personer uden tilladelse fra Ålandsøernes

kompetente myndigheder.

b) Ålandsøernes indbyggeres rettigheder i Finland berøres ikke af denne

aftale.

c) Ålandsøernes myndigheder giver alle fysiske og juridiske personer fra

de kontraherende parter samme behandling.

Artikel 127

Hver af de kontraherende parter kan udtræde af denne aftale med et

skriftligt varsel på tolv måneder til de andre kontraherende parter.

Umiddelbart efter notifikationen af den planlagte udtræden indkalder de

andre kontraherende parter en diplomatisk konference med henblik på at

overveje, hvilke ændringer af aftalen der vil blive nødvendige.

Artikel 128

1. Enhver europæisk stat, som bliver medlem af Fællesskabet skal, og

enhver europæisk stat, som bliver medlem af EFTA kan ansøge om at blive part

i denne aftale. Den retter sin ansøgning til EØS-Rådet.

2. Vilkårene for en sådan deltagelse fastlægges ved en aftale mellem de

kontraherende parter og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige

kontraherende parter til ratifikation i overensstemmelse med deres egne

procedurer.

Artikel 129

1. Denne aftale er udarbejdet i eet eksemplar på dansk, engelsk, finsk,

fransk, græsk, islandsk, italiensk, nederlandsk, norsk, portugisisk, spansk,

svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Teksten til de retsakter, der er omhandlet i bilagene, har samme gyldighed

på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk

og tysk som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende og

udarbejdes med henblik på autentifikation heraf på finsk, islandsk, norsk og

svensk.

2. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende

parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske

Fællesskaber, som fremsender en bekræftet genpart til alle de andre

kontraherende parter.

Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos

Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber, som

underretter alle de andre kontraherende parter herom.

3. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1993, forudsat at alle

kontraherende parter har deponeret deres ratifikations- eller

godkendelsesinstrumenter inden dette tidspunkt. Efter dette tidspunkt træder

denne aftale i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste

notifikation. Sidste frist for notifikation er den 30. juni 1993. Efter dette

tidspunkt indkalder de kontraherende parter en diplomatisk konference for at

undersøge situationen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter