1992 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AFTALE OM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Aftale af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde med tilhørende bilag, protokoller og erklæringer
mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken
Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget
Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige og Republikken
Østrig kan ratificeres på Danmarks vegne.
§ 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse
af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse,
bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller
EF og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social
pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang
dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at
produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er
omfattet af EØS-aftalen, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang
dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
Stk. 3. Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser
om ændsring af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller
andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EF-retten tilkommer eller
påhviler personer, selskaber m.v. fra EF-lande, således at lovgivningen
tillige omfatter personer m.v. fra EFTA-lande, i det omfang det er nødvendigt
som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
§ 3. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Aftale af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde med tilhørende bilag, protokoller og erklæringer
mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken
Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget
Læs alt
Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige, Republikken
Østrig kan ratificeres på Danmarks vegne.
§ 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse
af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse,
bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller
EF og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social
pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang
dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at
produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er
omfattet af EØS-aftalen, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang
dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
Stk. 3. Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser
om ændring af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller
andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EF-retten tilkommer eller
påhviler personer, selskaber m.v. fra EF-lande, således at lovgivningen
tillige omfatter personer m.v. fra EFTA-lande i det omfang, det er nødvendigt
som følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
§ 3. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. § 1 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget fremsættes for at gøre det muligt, at regeringen på
Danmarks vegne kan ratificere aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde mellem EF, EF's medlemslande og Finland, Island,
Liechtenstein, Norge, Schweiz, Sverige samt Østrig, og for gennem en
bemyndigelse til vedkommende ministre at sikre den fornødne hjemmel for
ændringer i lovgivningen og fravigelse af lovgivningens krav, i det omfang
dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter aftalen.
Lovforslaget indebærer, at Folketinget giver samtykke hertil, jf. Grundlovens
§ 19.
Efter en række opklarende drøftelser mellem EF og EFTA-landene om
etablering af et mere struktureret samarbejde mellem de to grupperinger
påbegyndtes egentlige forhandlinger herom efter Rådets vedtagelse den 18.
juni 1990 af et forhandlingsmandat for Kommissionen. Forhandlingerne blev
afsluttet med paraferingen af aftalen den 14. april 1992. Aftalen blev for
Danmarks vedkommende undertegnet af udenrigsministeren den 2. maj 1992.
Folketingets Markedsudvalg har løbende været inddraget i
aftaleforhandlingerne.
2. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er opbygget på
principielt samme måde som Rom-Traktaten. Aftalen indeholder således, ud over
den generelle præambel,
- indledningsvis en formål- og principdel,
- en hoveddel omfattende de materielle bestemmelser vedrørende de såkaldte
»fire friheder«, det vil sige fri bevægelighed for varer, personer,
tjenesteydelser og kapital, hvortil kommer konkurrence- og statsstøtteregler,
horisontale bestemmelser af betydning for de fire friheder, herunder
socialpolitik, forbrugerbeskyttelse, miljø, statistikker og selskabsret samt
et styrket samarbejde på andre områder, det vil sige forskning og teknologisk
udvikling, informationstjenesteydelser, miljø, uddannelse, erhvervsudannelse
og ungdomsanliggender, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse, små og
mellemstore virksomheder, turisme, den audiovisuelle sektor og beskyttelse af
civilbefolkningen, for så vidt disse anliggender ikke er omfattet af
bestemmelserne i andre dele af aftalen,
- en tredie og sidste del, der bl.a. omfatter bestemmelser vedrørende
institutioner, beslutningsprocedurer, tvistbilæggelse,
beskyttelsesforanstaltninger, finansieringsordning, samt almindelige og
afsluttende bestemmelser.
Det grundlæggende i aftalen er etableringen af et frihandelsområde og et
indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og
kapital mellem de nitten lande.
Med aftalen forpligter EFTA-landene sig til at tilpasse deres nationale
lovgivning til en meget væsentlig del af den eksisterende fællesskabsret på
de af aftalen omfattede områder. Til aftalen er der derfor knyttet en række
bilag, der indeholder lister over de EF-retsakter, der er omfattet af
aftalen, og som skal gennemføres i EFTA-landenes lovgivning. Skæringsdatoen
for de retsakter, der indtil videre er omfattet af aftalen er 31. juli 1991.
Desuden er der til aftalen knyttet 49 protokoller, der i form af supplerende
bestemmelser omhandler undtagelser, overgangsbestemmelser, definitioner m.v.
Aftalens bestemmelser vedrørende frie varebevægelser omfatter som
hovedregel kun industriprodukter. Med disse bestemmelser overtager
EFTA-landene i forhold til indholdet af de eksisterende frihandelsaftaler den
del af fællesskabsretten,d er vedrører ikke-toldmæssige handelshindringer.
Aftalen indebærer, at EFTA-landene ikke deltager i den fælles landbrugs- og
fiskeripolitik, og selve aftalen indeholder alene en forpligtelse for
parterne til at fortsætte bestræbelserne på at opnå en gradvis liberalisering
af handelen med landbrugsprodukter. Handelen med visse landbrugsprodukter og
fiskerivarer er dog omhandlet i aftaler i form af brevvekslinger om visse
landbrugsordninger mellem EF og henholdsvis Finland, Island, Norge, Schweiz,
Sverige og Østrig, i aftaler i form af brevvekslinger om fiskeri mellem EF og
henholdsvis Island, Norge og Sverige samt i en til aftalen knyttet protokol
om handel med fisk og andre produkter fra havet. Protokollen indeholder
lister over de fiskerivarer, for hvilke EF henholdsvis EFTA-landene ophæver
eller reducerer importtold og afgifter. Protokollen bestemmer også, at støtte
til fiskerisektoren af statsmidler, som skaber konkurrenceforvridning, skal
afskaffes. Bestemmelserne vedrørende markedsordningen i fiskerisektoren skal
tilpasses, således at de ikke skaber konkurrenceforvridning. De kontraherende
parter skal bestræbe sig på at sikre konkurrencevilkår, som giver de andre
kontraherende parter mulighed for at afstå fra at anvende
antidumpingforanstaltninger og udligningstold. De kontraherende parter skal
endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle
fiskerfartøjer, som fører en anden kontraherende parts flag, har samme adgang
som deres egne fartøjer til havne og anlæg i første afsætningsled samt alt
udstyr og alle tekniske installationer forbundet hermed.
Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital er
omhandlet i et og samme hovedafsnit. Det er en forudsætning for
arbejdskraftens frie bevægelighed, at der sker en afskaffelse af enhver
forskelsbehandling af EF- og EFTA-landenes arbejdstagere begrundet i
nationalitet for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige
arbejdsforhold. Den frie bevægelighed for arbejdskraften kan dog pålægges
begrænsninger retfærdiggjort af hensynet til den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, ligesom bestemmelserne ikke
gælder for ansættelse i den offentlige administration. I bilag til disse
bestemmelser fastsættes bl.a. særlige bestemmelser om arbejdskraftens frie
bevægelighed og om nærmere regler for social sikring, gensidig anerkendelse
af faglige kvalifikationer og etableringsretten.
Aftalen fastslår, at der ikke inden for dens rammer må være restriktioner,
der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser for så vidt angår statsborgere
i EF- og EFTA-landene, der er etableret i et andet EF- eller EFTA-land end
modtageren af den pågældende ydelse. Også på dette område er de nærmere
regler herfor omhandlet i bilag til aftalen.
Tilsvarende bestemmelser gælder for kapitalbevægelser mellem de
kontraherende parter. I bilaget om gennemførelsen af bestemmelserne fastslås
det, at EFTA-landene kan indføre bestemmelser om erhvervelsen af sekundære
boliger som svarer til de danske bestemmelser.
Aftalen indeholder regler om transport med jernbane, ad landevej og ad
indre vandveje, mens et bilag indeholder særlige bestemmelser for alle
transportformer. I kraft heraf overtager EFTA-landene den fælles
transportpolitik for så vidt angår landevejs- og lufttransport og, med visse
undtagelser, jernbanedrift og søfart. I tilknytning til aftalen er der
indgået særskilte aftaler mellem EF og henholdsvis Schweiz og Østrig om
vilkårene for transittrafikken gennem disse to lande.
Der etableres fælles konkurrenceregler og regler for statsstøtte.
Aftalen indeholder endvidere såkaldte horisontale bestemmelser, der er af
særlig betydning for de fire friheder, såsom bestemmelser om samarbejde
vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik, miljø og arbejdsmiljø,
forbrugerbeskyttelse, statistik og selskabsskat.
Omfattet af aftalen er tillige regler om et styrket og udvidet samarbejde
på andre områder end de fire friheder, hvorunder forskning og teknologisk
udvikling, informationstjenesteydelser, miljø, uddannelser, socialpolitik,
forbrugerbeskyttelse, små og mellemstore virksomheder, turisme, den
audiovisuelle sektor og beskyttelse af civilbefolkningen i det omfang disse
spørgsmål ikke er omhandlet andetsteds i aftalen. På disse områder er der
ikke tale om, at EFTA-landene overtager EF's lovgivning, men om et
samarbejde, der kan tage form af EFTA-landenes deltagelse i EF's programmer,
projekter eller andre foranstaltninger, fælles aktiviteter på særlige
områder, informationsudveksling, fælles bestræbelser på at fremme visse
aktiviteter, om fornødent parallel lovgivning eller koordination.
For så vidt angår de institutionelle bestemmelser er det grundlæggende
princip i aftalen opretholdelse af EF-institutionernes fulde autonomi.
EFTA-landene deltager således hverken i EF's institutioner eller i de
formelle beslutningsprocedurer, men involveres i beslutningsprocessen ved at
få adgang til at udtale deres synspunkter, inden EF træffer beslutning.
Der oprettes et EØS-råd, der især skal have ansvaret for at give politisk
impuls til gennemførelsen af aftalen og fastlægge retningslinier for Det
Blandede EØS-udvalg. EØS-rådet består af medlemmerne af Rådet for De
Europæiske Fællesskaber og medlemmer af EF-Kommissionen og et medlem af hver
af EFTA-landenes regeringer. Det Blandede EØS-udvalg, der består af
repræsentanter for de kontraherende parter, påser, at aftalen gennemføres og
fungerer effektivt. Det vil således være EØS-udvalget, der vil have ansvaret
for de drøftelser, forhandlinger og beslutninger, der løbende vil være
nødvendige for at gennemføre aftalen.
Der nedsættes tillige et blandet EØS-parlamentarikerudvalg, bestående af
et lige antal medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af EFTA-landenes
parlamenter. Dette udvalg skal gennem dialog og debat bidrage til en bedre
forståelse mellem Fællesskabet og EFTA-landene på områderne omfattet af
aftalen.
Endelig nedsættes der et rådgivende EØS-udvalg bestående af et lige antal
medlemmer af EF's Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemmer af Det Rådgivende
EFTA-udvalg.
Aftalen indeholder regler for beslutningsproceduren, ensartethed,
tilsynsprocedure, bilæggelse af tvister og beskyttelsesforanstaltninger.
EFTA-landene skal oprette en uafhængig tilsynsmyndighed,
EFTA-Tilsynsmyndigheden, og indføre tilsyns- og kontrolprocedurer svarende
til dem, der findes i Fællesskabet. EFTA-Tilsynsmyndigheden på den ene side
og EF-Kommissionen på den anden side fører tilsyn med, at aftalens
forpligtelser overholdes. EFTA-landene opretter endvidere en domstol,
EFTA-Domstolen. Denne har navnlig kompetence med hensyn til sager vedrørende
tilsynsproceduren, hvad angår EFTA-lande, klager over beslutninger på
konkurrenceområdet truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden og bilæggelse af
tvister mellem to eller flere EFTA-lande.
Aftalen bestemmer også, at EFTA-landene skal oprette en
finansieringsmekanisme til at bidrage til at mindske de økonomiske og sociale
skævheder mellem regionerne. Finansieringsordningen, der omfatter
rentegodtgørelse i forbindelse med lån og direkte tilskud, finansieres af
EFTA-landene. Det samlede lånebeløb, hvortil der i perioden fra 1993 til og
med 1997 kan ydes rentegodtgørelse, er fastsat til 1,5 mia. ECU, mens der for
samme periode kan ydes direkte tilskud for i alt 500 mio. ECU. Støtten ydes
til fordel for projekter i Grækenland, Irland (øen), Portugal og visse
regioner i Spanien.
Det fastslås i forbindelse med de almindelige og afsluttende bestemmelser,
at aftalens bestemmelser ikke er til hinder for samarbejde inden for rammerne
af det nordiske samarbejde, i den udstrækning et sådant samarbejde ikke
hæmmer aftalens rette funktion.
3. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde træder i kraft
den 1. januar 1993 forudsat, at alle kontraherende parter har deponeret deres
ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter inden dette tidspunkt. Er dette
ikke tilfældet, træder aftalen i kraft den første dag i den anden måned efter
den sidste ratifikation. Sidste frist for ratifikation er den 30. juni 1993.
Efter dette tidspunkt indkalder de kontraherende parter en diplomatisk
konference for at undersøge situationen.
4. De ovenfor omtalte aftaler i form af brevvekslinger om
landbrugsordninger mellem EF og henholdsvis Finland, Island, Norge, Schweiz,
Sverige og Østrig, er en del af balancen i resultaterne af
EØS-forhandlingerne og et væsentligt element for Fællesskabets godkendelse af
EØS-aftalen. Aftalerne omhandler gensidige toldkontingenter med nultoldsats
eller med reduceret importafgift for en række landbrugsvarer, herunder visse
typer ost, frugt- og grønsagssafter, vin og spirituosa, svine- og oksekød.
Endvidere afskaffes eller reduceres tolden for import fra EF af visse
planter, blomster, grønsager, frugter, nødder og alkoholtyper, mens
Fællesskabet reducerer eller eliminerer afgifter for importen af visse
landbrugsprodukter. EFTA-landenes koncessioner er fortrinsvis givet i
relation til landbrugsprodukter af særlig interesse for Irland, Grækenland,
Portugal og Spanien (de såkaldte kohesionslande). De af lempelserne omfattede
landbrugsvarer fremgår af de enkelte aftaler, der tillige indeholder regler
for oprindelse.
Også aftalerne i form af brevvekslinger om fiskeri mellem EF og
henholdsvis Island, Norge og Sverige, er en del af balancen i resultaterne af
EØS-forhandlingerne og et væsentligt element for Fællesskabets godkendelse af
EØS-aftalen.
Aftalen mellem EF og Island indrømmer Fællesskabet fiskerimuligheder i
Islands økonomiske zone til gengæld for en kvote lodde fra EF, der vil blive
tildelt i henhold til EF's fiskeriaftale med Danmark og Grønlands landsstyre.
Aftalen mellem EF og Norge forpligter Norge til fra 1993 at konsolidere
Fællesskabets årlige kvote af norsk polartorsk, der i 1991 udgjorde 2,14% af
den totale tilladte fangstmængde, til 2,9%. Norge erklærer samtidig at være
fuldt besluttet på gennem passende og effektive forvaltningsforanstaltninger
at søge at etablere en vedvarende total tilladt fangstmængde af polartorsk
svarende til det historiske gennemsnit. Norge for pligter sig desuden til at
tildele EF supplerende kvoter norsk polartorsk, der efter intern
EF-beslutning vil blive tildelt kohesionslandene. Endvidere fortsætter Norge
med at tildele EF en supplerende kvote rødfisk.
I henhold til aftalen mellem EF og Sverige forpligter Sverige sig til
fortsat at give EF adgang til at fiske visse mængder torsk og sild i den
svenske fiskerizone i Østersøen ud over de som led i fiskeriaftalen mellem
Sverige og EF årligt aftalte mængder.
De ovenfor nævnte transitaftaler med henholdsvis Schweiz og Østrig, der
ligeledes er en del af balancen i resultaterne af EØS-forhandlingerne,
omfatter trafikken med jernbane og ad landevej gennem de to lande. Aftalerne,
der er indgået for en periode af 12 år, indebærer under hensyntagen til de
særlige miljøproblemer i Alpelandene en udbygning af jernbaneinfrastrukturen
i transitlandene og en sikring af fællesskabslandenes transittransporter ad
landevej i et omfang der mindst svarerer til det nuværende.
Rådet træffer på EF's vegne afgørelse om godkendelse af aftalerne i form
af brevvekslinger om landbrugsordninger og fiskeri samt de nævnte
transitaftaler med henholdsvis Schweiz og Østrig, og de pågældende aftaler
offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget ovenfor.
Til § 2
Stk. 1: Den foreslåede tekst indeholder en horisontal
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter de enkelte ministre sikres en hjemmel til
at fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav på en række
nærmere opregnede punkter, i det omfang EØS-aftalen gør det nødvendigt.
Bemyndigelsesbestemmelsen er formuleret med udgangspunkt (ad modum) i § 5
i tiltrædelsesloven fra 1972.
I det omfang, der nu i lovgivningen stilles krav om indfødsret, bopæl etc.
i eller uden for Danmark eller EF, kan det i henhold til EØS-aftalen være
nødvendigt at udstrække dette til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Forslaget tilsigter derfor at dække de forskellige ministeriers behov for at
kunne gennemføre de fornødne ændringer. Bemyndigelsen forudsættes alene
anvendt, når det er påkrævet for at opfylde EØS-aftalen.
Når forslaget eks. giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om
fravigelse af lovgivningens krav om indfødsret indeholder det den fornødne
hjemmel til, at der administrativt kan udstedes en bekendtgørelse, der giver
statsborgere i EØS-landene samme retsstilling som statsborgere i EF-landene.
Det må formodes, at de statsfinansielle konsekvenser overvejende vil ligge på
det sociale område, men det formodes, at den samlede sikring på det statslige
budget vil blive særdeles begrænset.
I forhold til bank- og sparekasseloven og forsikringsvirksomhedsloven
tænkes bemyndigelsesbestemmelsen anvendt til ændring af krav i forbindelse
med etablering, bopæl og statsborgerskab her i landet. På dette område kan
bemyndigelsesbestemmelsens stk. 3 endvidere anvendes til at pålægge
forsikringsselskaber fra EFTA-lande, der tegner lovpligtig
motoransvarsforsikring efter reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og
ikke fra et etableret forretningssted, pligt til at erklære, at selskabet er
medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). En
tilsvarende forpligtelse påhviler allerede forsikringsselskaber fra
EF-medlemslande.
Også på søfartsområdet vil bestemmelsen i givet fald danne grundlag for en
fravigelse af de nationalitets-, bopæls- og etableringskrav, der er fastsat i
lovgivningen, idet omfang traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie
bevægelighed, etableringsretten og retten til udveksling af tjenesteydelser
medfører dette. Der er i dag på danske handelsskibe allerede mulighed for at
beskæftige søfarende fra EØS-lande. Forslagene vil kun i begrænset omfang
udvide disse muligheder.
I forbindelse med immaterialrets-lovgivningen vil
bemyndigelsesbestemmelsen kunne benyttes til at ændre den geografiske
angivelse i reglerne om konsumption i varemærkeloven og chipsloven samt, når
Aftale om EF-patenter er trådt i kraft, tillige reglerne om komsumption i
patentloven og brugsmodelloven, til også at omfatte EFTA-landene.
EØS-aftalens bestemmelser om fri bevægelighed for EFTA-borgere på lige fod
med EF-borgere indebærer, at reglerne om udlændinges erhvervelse af
fornøden helårsbolig skal ændres.
Ifølge lov om erhvervelse af fast ejendom kan personer, der ikke har
ophold her i landet og heller ikke tidligere har haft ophold her i landet i
mindst 5 år, kun erhverve fast ejendom med Justitsministeriets tilladelse.
Efter fast praksis meddeles tilladelse til erhvervelse af helårsbolig til
udlændinge med opholdstilladelse her i landet.
Efter bekendtgørelse nr. 895 af 23. december 1987 om ændring af lov om
erhvervelse af fast ejendom for så vidt angår visse EF-statsborgere og
EF-selskaber har visse EF-borgere dog ret til at erhverve en fast ejendom
uden Justitsministeriets tilladelse, hvis ejendommen skal tjene til
helårsbolig eller til erhvervsmæssige formål.
Den nærmere gennemførelse af EØS-aftalen forudsættes at ske ved en ændring
af bekendtgørelse nr. 895 af 23. december 1987, hvorefter EFTA-statsborgere,
der opnår opholdstilladelse efter bestemmelserne i EØS-aftalen, på lige fod
med EF-statsborgere skal kunne erhverve helårsbolig uden Justitsministeriets
tilladelse.
Med hensyn til EFTA-statsborgeres adgang til at erhverve sommerhuse her i
landet vil der på lige fod med EF-statsborgere kræves Justitsministeriets
tilladelse hertil, med mindre den pågældende har boet 5 år her i landet. En
sådan tilladelse meddeles efter praksis kun ganske undtagelsesvist.
Stk. 2: Den foreslåede tekst til stk. 2 gør det muligt at
udstrække de fælles markedsføringsregler i EF til de øvrige lande, der
omfattes af EØS-aftalen. I det omfang et produkt, der er godkendt til
markedsføring i et andet fællesskabsland, nu kan markedsføres i Danmark uden
særskilt godkendelse, udstrækkes denne hjemmel til de kontraherende
EFTA-lande, i det omfang Danmark efter EØS-aftalen er forpligtet dertil. Det
gør det bl.a. muligt administrativt at bringe § 9, stk. 3, § 12 og 14, stk.
1, i lov om miljø og genteknologi i overensstemmelse med EØS-aftalen.
Stk. 3: Efter forslaget til stk. 3 kan den eksisterende
lovgivning, der indeholder rettigheder, forpligtelser eller andre byrder,
herunder regler om lovvalg, som efter EF-retten tilkommer eller påhviler
personer, selskaber m.v. fra EF-lande, med loven ændres i det omfang, det er
nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelse efter EØS-aftalen. Lovgivningen
vil derefter også omfatte personer, selskaber m.v. fra de kontraherende
EFTA-lande. Indsættelsen af udtrykket forpligtelser eller andre byrder sker
med henblik på eks. gennemførelse af regler, der svarer til
produktansvarslovens bestemmelser om producentansvar således, at den, der
indfører produkter til et EFTA-land, kan ifalde ansvar som producent. Når
regler om lovvalg medtages i bestemmelsen er det bl.a. med henblik på at
gennemføre lovvalgsregler i skades- og livsforsikringsdirektiver i dansk ret
for forsikringsaftaler, hvor risikoen består i EFTA-lande.
I forhold til udlændingeloven giver bemyndigelsesbestemmelsen
justitsministeren den nødvendige hjemmel til at fastsætte de nærmere regler,
der er påkrævet for at udvide de gældende regler om fri bevægelighed for
personer fra alene at omfatte EF-borgere til også at omfatte borgere i
EFTA-landene.
Efter reglerne i bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er
omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler (Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 20 af 18. januar 1984, der gennemfører rådsforordning nr.
1612/68/EØF om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og
Kommissionens forordning nr. 1251/70/EØF om lønmodtageres ret til at blive
boende på en medlemsstats territorium efter at have haft beskæftigelse der)
tilkommer retten til at indrejse og tage ophold her i landet de
EF-statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at udøve lønnet
beskæftigelse, at etablere sig med henblik på at udøve selvstændig virksomhed
eller at udføre eller modtage tjenesteydelser. Samme ret har de pågældende
personers ægtefælle og deres efterkommere, der er under 21 år, eller som
forsørges af den pågældende, og personer, der er beslægtede i opstigende
linie med EF-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den
pågældende. Endvidere kan andre familiemedlemmer, som forsørges af
EF-statsborgeren, og som i hans hjemland har været optaget i hans husstand,
anses for omfattet af opholdsretten, såfremt de også her i landet hører til
EF-statsborgerens husstand.
Efter de seneste ændringer i bekendtgørelsen om ophold i Danmark for
udlændinge, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler
(Justitsministeriets ændringsbekendtgørelse nr. 575 af 26. juni 1992, der
gennemfører 3 rådsdirektiver om opholdsret for EF-borgere (90/366/EØF om
opholdsret for studerende, 90/365/EØF om opholdsret for lønmodtagere og
selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet, samt 90/364/EØF om
opholdsret), tilkommer retten til at indrejse og tage ophold endvidere
pensionister, studerende og en restgruppe af personer. Opholdsretten omfatter
ægtefællen og derers børn samt slægtninge i opstigende linie, når disse
forsørges af ansøgeren eller dennes ægtefælle, dog således at opholdsretten
for studerende alene omfatter den pågældendes ægtefælle og
forsørgelsesberettigede børn.
Det bemærkes generelt, at nordiske statsborgere i medfør af
udlændingelovens § 1 allerede efter gældende ret i meget vidt omfang har den
retsstilling, der på dette område er tilsigtet med aftalen.
Den nærmere gennemførelse af EØS-aftalen forudsættes at ske ved en ændring
af de gældende regler om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af
De Europæiske Fællesskabers regler, således at bekendtgørelsen udvides til
også at omfatte EFTA-borgere.
Inden for advokatområdet indebærer EØS-aftalen, at der skal fastsættes
regler om adgangen for advokater fra EFTA-lande til at udøve virksomhed her i
landet. I den forbindelse vil der skulle ske en ændring af
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters
virksomhed her i landet som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december
1980 og nr. 499 af 24. juli 1986, således at de heri anførte regler udvides
til også at omfatte EFTA-advokater.
Det bemærkes, at advokater fra andre nordiske lande i kraft af
bestemmelsen i retsplejelovens § 260, stk. 4, allerede har en adgang til at
møde for danske domstole.
Til § 3
Det foreslås, at udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, dog således at bemyndigelsesbestemmelsen i § 1 til ratifikation
af aftalen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag
Aftale om det
europæiske økonomiske samarbejdsområde
Indhold
Præambel
Del I Mål og principper
Del II Frie varebevægelser
Kapitel 1 Grundprincipper
Kapitel 2 Landbrugsprodukter og fiskerivarer
Kapitel 3 Samarbejde i toldanliggender og lettelse af samhandelen
Kapitel 4 Andre regler vedrørende de frie varebevægelser
Kapitel 5 Kul- og stålprodukter
Del III Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital
Kapitel 1 Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 2 Etableringsretten
Kapitel 3 Tjenesteydelser
Kapitel 4 Kapital
Kapitel 5 Samarbejde om økonomisk og monetær politik
Kapitel 6 Transport
Del IV Konkurrenceregler og andre fælles regler
Kapitel 1 Regler for virksomhederne
Kapitel 2 Statsstøtte
Kapitel 3 Andre fælles regler
Del V Horisontale bestemmelser vedrørende de fire friheder
Kapitel 1 Socialpolitik
Kapitel 2 Forbrugerbeskyttelse
Kapitel 3 Miljø
Kapitel 4 Statistikker
Kapitel 5 Selskabsret
Del VI Samarbejde på andre områder end de fire friheder
Del VII Institutionelle bestemmelser
Kapitel 1 Associeringens opbygning
Kapitel 2 Beslutningsproceduren
Kapitel 3 Homogenitet, tilsynsprocedure og bilæggelse af tvister
Kapitel 4 Beskyttelsesforanstaltninger
Del VIII Finansieringsmekanisme
Del IX Almindelige og afsluttende bestemmelser
Aftale om det europæiske økonomiske samarbejdsområde
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Kongeriget Belgien
Kongeriget Danmark
Forbundsrepublikken Tyskland
Den Hellenske Republik
Kongeriget Spanien
Den Franske Republik
Irland
Den Italienske Republik
Storhertugdømmet Luxembourg
Kongeriget Nederlandene
Den Portugisiske Republik
Det Forenede kongerige Storbritannien og Nordirland
og
Republikken Finland
Republikken Island
Fyrstendømmet Liechtenstein
Kongeriget Norge
Det Schweiziske Edsforbund
Kongeriget Sverige
Republikken Østrig
i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,
som er overbeviste om, at et europæisk økonomisk samarbejdsområde vil
bidrage til opbygningen af et Europa baseret på fred, demokrati og respekten
for menneskerettighederne,
som på ny bekræfter, hvor højt de prioriterer de privilegerede
forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab, dets medlemsstater og
EFTA-staterne, som bygger på naboskab, mangeårige fælles værdier og europæisk
identitet,
som er besluttede på ud fra markedsøkonomiske principper at bidrage til
verdensomspændende handelsliberalisering og -samarbejde, navnlig i
overensstemmelse med bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og
udenrigshandel og i overenskomsten om Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udvikling,
som tager hensyn til målsætningen om at oprette et dynamisk og ensartet
europæisk økonomisk samarbejdsområde, som skal bygge på fælles regler og lige
konkurrencevilkår og råde over passende håndhævelsesmidler, også i retslig
henseende, og som virkeliggøres på grundlag af lighed og gensidighed og en
samlet balance i fordele, rettigheder og forpligtelser for de kontraherende
parter, som er besluttede på at stræbe mod den videst mulige gennemførelse af
den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital inden
for hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, såvel som for en
styrkelse og udvidelse af samarbejdet om ledsagepolitikker og horisontale
politikker,
som sigter på at fremme en harmonisk udvikling af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, og som er overbeviste om behovet for ved hjælp
af denne aftale at bidrage til at nedbringe de økonomiske, sociale og
regionale skævheder,
som ønsker at bidrage til styrkelse af samarbejdet mellem medlemmerne af
Europa-Parlamentet og af EFTA-staternes parlamenter, såvel som mellem
arbejdsmarkedets parter i Det Europæiske Fællesskab og i EFTA-staterne,
som er overbeviste om den vigtige rolle, som enkeltpersoner kommer til at
spille i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem udøvelsen af de
rettigheder, de tillægges ved denne aftale, og gennem den retslige
beskyttelse af disse rettigheder,
som er besluttede på at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og at
sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, særlig ud fra
princippet om bæredygtig udvikling, såvel som princippet om forsigtighed og
forebyggelse,
som er besluttede på i den videre udbygning af reglerne at tage
udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau på sundheds-, sikkerheds- og
miljøområdet,
som mærker sig betydningen af at udvikle den sociale dimension, omfattende
ligebehandling af mænd og kvinder, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og som ønsker at sikre økonomisk og social fremgang og at
virke til fremme for fuld beskæftigelse,højnelse af levestandarden og bedre
arbejdsvilkår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
som er besluttede på at virke til fremme af forbrugernes interesser og
styrke disses stilling på markedet med sigte på et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau,
som tilslutter sig de fælles mål om at styrke det europæiske erhvervslivs
videnskabelige og teknologiske grundlag og anspore det til at blive mere
konkurrencedygtigt på verdensplan,
som tager i betragtning, at indgåelsen af denne aftale på ingen måde er
til hinder for nogen af EFTA-medlemsstaternes mulige tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber,
som tager i betragtning, at det er de kontraherende parters mål under fuld
respekt for domstolenes uafhængighed at nå og opretholde en ensartet
fortolkning og anvendelse af denne aftale og de bestemmelser i
EF-lovgivningen, hvis indhold er gengivet i denne aftale, og at nå til
ligebehandling af enkeltpersoner og virksomheder, hvad angår de fire friheder
og konkurrencevilkårene,
som tager i betragtning, at denne aftale ikke begrænser de kontraherende
parters beslutningsfrihed og beføjelser til at indgå traktater, med forbehold
af bestemmelserne i denne aftale og de begrænsninger, der følger af
folkeretten,
har besluttet at indgå følgende aftale:
Del I
Mål og principper
Artikel 1
1. Formålet med denne associeringsaftale er at fremme vedvarende og
afbalanceret styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem
de kontraherende parter på lige konkurrencevilkår og under overholdelse af
samme regler med henblik på at oprette et ensartet europæisk økonomisk
samarbejdsområde, i det følgende benævnt EØS.
2. Med henblik på at virkeliggøre de i stk. 1 omhandlede mål medfører
associeringen i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser:
a) frie varebevægelser
b) fri bevægelighed for personer
c) fri bevægelighed for tjenesteydelser
d) frie kapitalbevægelser
e) indførelse af en ordning til at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes,
og at konkurrencereglerne overholdes fuldt ud af alle parter, samt
f) et nærmere samarbejde på andre områder såsom forskning og udvikling,
miljø, uddannelse og socialpolitik.
Artikel 2
I denne aftale forstås ved:
a) »aftale«, hovedaftalen, protokollerne og bilagene hertil
såvel som de deri omhandlede retsakter,
b) »EFTA-staterne«, de kontraherende parter som er medlemmer af
Den Europæiske Frihandelssammenslutning,
c) »kontraherende parter«, hvad angår Fællesskabet og
EF-medlemsstaterne, Fællesskabet og EFmedlemsstaterne eller Fællesskabet
eller EF-medlemsstaterne. Hvorledes dette udtryk skal forstås i hvert enkelt
tilfælde, udledes af de relevante bestemmelser i denne aftale og på grundlag
af Fællesskabets og EF-medlemsstaternes respektive beføjelser, som de følger
af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og
Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Artikel 3
De kontraherende parter træffer alle almindelige eller særlige
foranstaltninger, til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af
denne aftale.
De afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der vil kunne bringe
virkeliggørelsen af denne aftales målsætninger i fare.
De fremmer endvidere samarbejde inden for rammerne af denne aftale.
Artikel 4
Inden for denne aftales anvendelsesområde og med forbehold af dennes
særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af
nationalitet forbudt.
Artikel 5
En kontraherende part kan til enhver tid indbringe et spørgsmål for Det
Blandede EØS-Udvalg eller EØS-Rådet i overensstemmelse med retningslinjerne i
henholdsvis artikel 92, stk. 2, og artikel 89, stk. 2.
Artikel 6
Med forbehold af fremtidig udvikling i retspraksis fortolkes
bestemmelserne i denne aftale i det omfang, de indholdsmæssigt er identiske
med tilsvarende regler i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab samt retsakter udstedt i medfør af disse to traktater, ved
deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med de relevante
afgørelser, der er truffet af De Europæiske Fællesskabers Domstol forud for
tidspunktet for undertegnelsen af denne aftale.
Artikel 7
Retsakter, der er omhandlet eller indeholdt i bilagene til denne aftale
eller i afgørelser truffet af Det Blandede EØS-Udvalg, er bindende for de
kontraherende parter og udgør eller skal gøres til en del af deres interne
retsorden på følgende måder:
a) en retsakt svarende til en EØF-forordning skal som sådan gøres til en
del af de kontraherende parters interne retsorden;
b) en retsakt svarende til et EØF-direktiv, overlader det til de
kontraherende parters myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen.
Del II
Frie varebevægelser
Kapitel 1
Grundprincipper
Artikel 8
1. Der indføres fri bevægelighed for varer mellem de kontraherende parter
i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.
2. Medmindre andet er fastsat, finder artikel 10-15, 19, 20, 25, 26 og 27
kun anvendelse på varer med oprindelse i de kontraherende parter.
3. Medmindre andet er fastsat, finder bestemmelserne i denne aftale kun
anvendelse på:
a) varer henhørende under kapitel 25-97 i Det Harmoniserede
Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem, med undtagelse af varer opført i
protokol 2,
b) varer anført i protokol 3 med forbehold af de særlige ordninger i denne
protokol.
Artikel 9
1. Oprindelsesreglerne er fastsat i protokol 4. De finder anvendelse med
forbehold af internationale forpligtelser, som de kontraherende parter har
påtaget sig eller eventuelt påtager sig i henhold til den almindelige
overenskomst om told og udenrigshandel.
2. Med henblik på at videreudvikle de resultater, der opnås på grundlag af
denne aftale, fortsætter de kontraherende parter deres bestræbelser på
yderligere at forbedre og forenkle alle aspekter af oprindelsesreglerne og
øge samarbejdet om toldspørgsmål.
3. Der foretages inden udgangen af 1993 en første undersøgelse.
Efterfølgende undersøgelser foretages med to års mellemrum. På grundlag af
disse undersøgelser forpligter de kontraherende parter sig til at tage
stilling til egnede foranstaltninger, der skal optages i aftalen.
Artikel 10
Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning
er forbudt mellem de kontraherende parter. Det gælder også finanstold, jf.
dog ordningerne i protokol 5.
Artikel 11
Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med
tilsvarende virkning er forbudt mellem de kontraherende parter.
Artikel 12
Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med
tilsvarende virkninger er forbudt mellem de kontraherende parter.
Artikel 13
Bestemmelserne i artikel 11 og 12 er ikke til hinder for sådanne forbud
eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er
begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv og
sundhed, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller
arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.
Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til
vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen
mellem de kontraherende parter.
Artikel 14
Ingen kontraherende part må direkte eller indirekte pålægge varer fra
andre kontraherende parter interne afgifter af nogen art, som er højere end
de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske
varer.
Endvidere må ingen kontraherende part pålægge varer fra andre
kontraherende parter interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre
produkter.
Artikel 15
Ved udførsel af varer til en kontraherende parts område kan der ikke ydes
godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem
direkte eller indirekte.
Artikel 16
1. De kontraherende parter drager omsorg for, at de statslige
handelsmonopoler tilpasses, således at enhver forskelsbehandling af
EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes statsborgere med hensyn til forsynings-
og afsætningsvilkår udelukkes.
2. Denne artikels bestemmelser finder anvendelse på ethvert organ, gennem
hvilket de kontraherende parters kompetente myndigheder, de jura eller de
facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar
indflydelse på indførsel eller udførsel mellem de kontraherende parter. Disse
bestemmelser finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.
Kapitel 2
Landbrugsprodukter og fiskerivarer
Artikel 17
De særlige bestemmelser og ordninger vedrørende veterinære og
fytosanitære spørgsmål er anført i bilag I.
Artikel 18
Uden at dette berører de særlige ordninger for handelen med
landbrugsprodukter, drager de kontraherende parter omsorg for, at de
ordninger, der følger af artikel 17 og artikel 23, litra a) og b), når de
anvendes på andre varer end de af artikel 8, stk. 3, omfattede, ikke anfægtes
af andre tekniske handelshindringer. I denne forbindelse finder artikel 13
anvendelse.
Artikel 19
1. De kontraherende parter undersøger alle vanskeligheder, som måtte
opstå i deres samhandel med landbrugsprodukter, og bestræber sig på at søge
egnede løsninger.
2. De kontraherende parter forpligter sig til at fortsætte deres
bestræbelser for at opnå en gradvis liberalisering af handelen med
landbrugsprodukter.
3. Med henblik herpå foretager de inden udgangen af 1993 og derefter hvert
andet år en undersøgelse af vilkårene for samhandelen med landbrugsprodukter.
4. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser tager de
kontraherende parter inden for rammerne af deres respektive landbrugspolitik
og under hensyntagen til resultaterne af Uruguay-Runden som led i denne
aftale og på et præferencemæssigt, bilateralt eller multilateralt samt
gensidigt grundlag til begges fordel stilling til yderligere begrænsninger af
alle former for handelshindringer i landbrugssektoren, herunder sådanne, som
følger af statslige handelsmonopoler på landbrugsområdet.
Artikel 20
De bestemmelser og ordninger, der gælder for fisk og andre produkter fra
havet, er fastsat i protokol 9.
Kapitel 3
Samarbejde i toldanliggender og lettelse af samhandelen
Artikel 21
1. For at lette deres samhandel forenkler de kontraherende parter
grænsekontrol og formaliteter. Ordningerne med henblik herpå er fastsat i
protokol 10.
2. De kontraherende parter bistår hinanden i toldanliggender med henblik
på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt. Ordningerne med henblik
herpå er fastsat i protokol 11.
3. De kontraherende parter styrker og udvider samarbejdet med det formål
for øje at forenkle procedurerne for varehandelen, særlig i forbindelse med
EF-programmer, -projekter og -foranstaltninger, der sigter på at lette
samhandelen, i overensstemmelse med reglerne i del VI.
4. Denne artikel finder uanset artikel 8, stk. 3, anvendelse på alle
varer.
Artikel 22
En kontraherende part, der overvejer at sænke sine faktiske toldsatser
eller afgifter med tilsvarende virkning, som anvendes over for tredjelande,
der er omfattet af mestbegunstigelsesklausulen, eller at suspendere
anvendelsen heraf, meddeler Det Blandede EØS-Udvalg denne nedsættelse eller
suspension senest 30 dage, før den træder i kraft, for så vidt som dette er
muligt. Den pågældende kontraherende part noterer sig enhver bemærkning fra
andre kontraherende parter angående de fordrejninger, som dette vil kunne
medføre.
Kapitel 4
Andre regler vedrørende de frie varebevægelser
Artikel 23
Der er fastsat særlige bestemmelser og ordninger i
a) protokol 12 og bilag II om tekniske forskrifter, standarder, afprøvning
og certificering,
b) protokol 47 om ophævelse af tekniske handelshindringer for vin,
c) bilag III om produktansvar.
De finder anvendelse på alle varer, medmindre andet er fastsat.
Artikel 24
Bilag IV indeholder særlige bestemmelser og ordninger vedrørende energi.
Artikel 25
Såfremt overholdelse af bestemmelserne i artikel 10 og 12 fører til
a) genudførsel til et tredjeland, over for hvilket den eksporterende
kontraherende part for den pågældende vare opretholder kvantitative
eksportrestriktioner, udførselstold eller foranstaltninger eller afgifter med
tilsvarende virkning, eller
b) en alvorlig knaphed eller trussel herom på en vare af væsentlig
betydning for den eksporterende kontraherende part,
og såfremt ovennævnte situation giver eller kan give anledning til større
vanskeligheder for den eksporterende kontraherende part, kan denne
kontraherende part træffe egnede foranstaltninger i overensstemmelse med
procedurerne i artikel 113.
Artikel 26
Antidumpingforanstaltninger, udligningstold og foranstaltninger mod
ulovlig handelspraksis, som kan tilskrives tredjelande, finder ikke
anvendelse i forbindelserne mellem de kontraherende parter, medmindre andet
er fastsat i denne aftale.
Kapitel 5
Kul- og stålprodukter
Artikel 27
Særlige bestemmelser og ordninger vedrørende kul- og stålprodukter er
fastsat i protokol 14 og 25.
Del III
Fri bevægelighed for personer, tjenesteydeler og kapital
Kapitel 1
Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
Artikel 28
1. Arbejdskraftens frie bevægelighed skal sikres mellem
EF-medlemsstaterne og EFTAstaterne.
2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet
forskelsbehandling af EFmedlemsstaternes og EFTA-staternes arbejdstagere for
så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til
den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed,
indebærer den retten til:
a) at søge faktisk tilbudte stillinger;
b) frit at bevæge sig inden for EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes
område i dette øjemed;
c) at tage ophold på en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats område for der
at have beskæftigelse i henhold til de love eller administrative
bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse;
d) at blive boende på en EF-medlemsstats eller en EFTA-stats område efter
at have haft ansættelse der.
4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelse i den
offentlige administration.
5. Bilag V indeholder særlige bestemmelser om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Artikel 29
For at gennemføre den frie bevægelighed for arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende sikrer de kontraherende parter, hvad angår social sikring,
arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres ydelsesberettigede
pårørende, som fastsat i bilag VI navnlig:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale
lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde
retten til ydelser og på beregning heraf;
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for de kontraherende
parters område.
Artikel 30
For at lette adgangen til at tage arbejde og optage og udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed træffer de kontraherende parter de nødvendige
foranstaltninger som fastsat i bilag VII om gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og om samordning
af de kontraherende parters love og administrative bestemmelser om adgangen
til at tage arbejde og optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.
Kapitel 2
Etableringsretten
Artikel 31
1. Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser skal statsborgere i
en EFmedlemsstat og en EFTA-stat frit kunne etablere sig på en hvilken som
helst anden af disse staters områder. Dette gælder også for oprettelse af
agenturer, filialer og datterselskaber, som foretages af statsborgere i en
EF-medlemsstat eller en EFTA-stat, der er etableret på en af disse staters
område.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitel 4 indebærer etableringsfriheden
adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at
oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 34,
stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning
er fastsat for landets egne statsborgere.
2. Bilag VIII-XI indeholder særlige bestemmelser om etableringsretten.
Artikel 32
Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvist er forbundet med udøvelse af
offentlig myndighed i en kontraherende part, er i den pågældende
kontraherende part ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel.
Artikel 33
Bestemmelserne i dette kapitel og forholdsregler, der træffes i medfør
heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrative bestemmelser,
der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet
i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den
offentlige sundhed.
Artikel 34
Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en EF-medlemsstats
eller en EFTA-stats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor
eller hovedvirksomhed er beliggende inden for de kontraherende parters
område, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette
kapitel med personer, der er statsborgere i EF-medlemsstaterne eller
EFTA-staterne.
Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet
kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under
den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke
arbejder med gevinst for øje.
Artikel 35
Bestemmelserne i artikel 30 finder anvendelse på anliggender omfattet af
dette kapitel.
Kapitel 3
Tjenesteydelser
Artikel 36
1. Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser må der ikke være
restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for de
kontraherende parters område, for så vidt angår statsborgere i
EF-medlemsstater og EFTA-stater, der er etableret i en anden EF-medlemsstat
eller EFTA-stat end modtageren af den pågældende ydelse.
2. Bilag IX, X og XI indeholder særlige bestemmelser om den frie
udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 37
Som tjenesteydelser i denne aftales forstand betragtes de ydelser, der
normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne
vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer.
Tjenesteydelserne omfatter især:
a) virksomhed af industriel karakter,
b) virksomhed af handelsmæssig karakter,
c) virksomhed af håndværksmæssig karakter,
d) de liberale erhvervs virksomhed.
Med forbehold af bestemmelserne i kapitel 2 kan tjenesteyderen
midlertidigt udøve sin virksomhed i den stat, hvor ydelsen præsteres, på
samme vilkår, som den pågældende stat fastsætter for sine egne statsborgere.
Artikel 38
Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet omfattes af
bestemmelserne i kapitel 6.
Artikel 39
Bestemmelserne i artikel 30, 32, 33 og 34 finder anvendelse på det i
dette kapitel omhandlede sagsområde.
Kapitel 4
Kapital
Artikel 40
Inden for rammerne af denne aftales bestemmelser må der ikke være
restriktioner for kapitalbevægelser mellem de kontraherende parter, såfremt
kapitalen tilhører personer, der er bosat eller har hjemsted i
EF-medlemsstater eller EFTA-stater, ligesom der ikke må udøves nogen
forskelsbehandling, der støttes på parternes nationalitet eller bopæl eller
på stedet for kapitalens anbringelse. Bilag XII indeholder de nødvendige
bestemmelser til denne artikels gennemførelse.
Artikel 41
Løbende betalinger i forbindelse med fri bevægelighed for varer,
personer, kapital og den frie udveksling af tjenesteydelser mellem de
kontraherende parter inden for rammerne af denne aftales bestemmelser er fri
for alle restriktioner.
Artikel 42
1. Såfremt de indenlandske bestemmelser vedrørende kapitalmarkedet og
långivningen anvendes på kapitalbevægelser, der er liberaliseret i
overensstemmelse med denne aftales bestemmelser, skal det ske uden
forskelsbehandling.
2. Lån, der er bestemt til direkte eller indirekte at finansiere en
EF-medlemsstat eller EFTA-stat eller deres lokale offentlige organer, kan kun
emitteres eller anbringes i andre EF-medlemsstater eller EFTAstater, såfremt
de pågældende stater er blevet enige herom.
Artikel 43
1. Skulle forskelle mellem EF-medlemsstaternes og EFTA-staternes
valutabestemmelser tilskynde personer, der er bosiddende eller har hjemsted i
en af disse stater, til at benytte de i artikel 40 nævnte lettelser for
overførsel inden for de kontraherende parters område til at omgå
bestemmelserne i en af disse stater vedrørende kapitalbevægelser til eller
fra tredjelande, kan den pågældende kontraherende part træffe egnede
forholdsregler med henblik på at fjerne disse vanskeligheder.
2. Såfremt kapitalbevægelserne medfører forstyrrelser i kapitalmarkedets
funktion i en EF-medlemsstat eller EFTA-stat, kan den pågældende
kontraherende part træffe beskyttelsesforanstaltninger på området for
kapitalbevægelser.
3. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende part ændrer
valutakursen på en måde, der alvorligt fordrejer konkurrencevilkårene, kan de
andre kontraherende parter for en strengt begrænset periode træffe de
nødvendige foranstaltninger til at afbøde følgerne af en sådan ændring.
4. I tilfælde af, at en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat har
vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin
betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale
betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og
navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe dennes aftales funktion i
fare, kan den pågældende kontraherende part træffe
beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 44
Fællesskabet på den ene side og EFTA-staterne på den anden side anvender
deres interne procedurer som omhandlet i protokol 18 til at gennemføre
bestemmelserne i artikel 43.
Artikel 45
1. Beslutninger, udtalelser og henstillinger vedrørende de i artikel 43
beskrevne foranstaltninger skal meddeles Det Blandede EØS-Udvalg.
2. Alle foranstaltninger skal på forhånd gøres til genstand for
konsultationer og informationsudveksling i Det Blandede EØS-Udvalg.
3. I den i artikel 43, stk. 2, beskrevne situation, kan den pågældende
kontraherende part imidlertid af diskretionshensyn og af hensyn til sagens
hastende karakter træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige, uden
forudgående konsultation og informationsudveksling.
4. I den i artikel 43, stk. 4, beskrevne situation kan den pågældende
kontraherende part, såfremt der opstår en pludselig betalingsbalancekrise, og
de i stk. 2 fastsatte procedurer ikke kan følges, i forebyggende øjemed
træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger
skal medføre mindst mulig forstyrrelse i aftalens funktion og må ikke gå ud
over, hvad der er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede
vanskeligheder.
5. Træffes der foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 3 og 4, skal
der gives meddelelse herom senest ved deres ikrafttræden, og den
informationsudveksling og de konsultationer samt den underretning, der er
omhandlet i stk. 1, skal foregå snarest muligt derefter.
Kapitel 5
Samarbejde om økonomisk og monetær politik
Artikel 46
De kontraherende parter udveksler synspunkter og information om
gennemførelsen af denne aftale og om virkningerne af integrationen for den
økonomiske aktivitet og de økonomiske og monetære politikker. Desuden kan de
drøfte makroøkonomiske forhold, politikker og udsigter. Denne udveksling af
synspunkter og information finder sted på et ikke-bindende grundlag.
Kapitel 6
Transport
Artikel 47
1. Artikel 48-52 i dette kapitel finder anvendelse på transport med
jernbane, ad landevej og ad indre vandveje.
2. Bilag XIII indeholder særlige bestemmelser om alle transportformer.
Artikel 48
1. En EF-medlemsstats eller en EFTA-stats bestemmelser vedrørende
transport med jernbane, ad landevej og ad indre vandveje, som ikke er
omfattet af bilag XIII, må ikke direkte eller indirekte være mindre gunstige
for transportvirksomheder fra andre stater end for indenlandske
transportvirksomheder.
2. Afviger en af de kontraherende parter fra det i stk. 1 fastlagte
princip, skal den underrette Det Blandede EØS-Udvalg herom. De andre
kontraherende parter, som ikke accepterer afvigelsen, kan træffe passende
modforholdsregler.
Artikel 49
Støtteforanstaltninger, der modsvarer behovet for en samordning af
transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der
har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med denne
aftale.
Artikel 50
1. I samfærdselen inden for de kontraherende parters område må der ikke
udøves forskelsbehandling, som består i, at en transportvirksomhed for samme
transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilkår på samme
slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesland.
2. Den kompetente myndighed som omhandlet i del VII undersøger på eget
initiativ eller efter anmodning fra en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat de i
denne artikel omhandlede tilfælde af forskelsbehandling og træffer de
nødvendige beslutninger inden for rammerne af sine interne regler.
Artikel 51
1. Ved transport inden for de kontraherende parters område er det forbudt
at anvende priser og vilkår, der indebærer nogen form for understøttelse
eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller
industrier, medmindre den i artikel 50, stk. 2, nævnte kompetente myndighed
giver bemyndigelse hertil.
2. Den kompetente myndighed undersøger på eget initiativ eller på begæring
af en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat de i stk. 1 omhandlede priser og
vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en
hensigtsmæssig regionaløkonomisk politik stiller til de underudviklede
områders behov og til problemerne i områder, der er alvorligt berørt af
politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af disse priser og
vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.
Den kompetente myndighed træffer de nødvendige beslutninger på grundlag af
sine egne interne regler.
3. Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder ikke konkurrencetariffer.
Artikel 52
Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage
opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i
betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger. De
kontraherende parter bestræber sig på gradvis at nedbringe disse
omkostninger.
Del IV
Konkurrenceregler og andre fælles regler
Kapitel 1
Regler for virksomhederne
Artikel 53
1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for
sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der
kan påvirke handelen mellem de kontraherende parter, og som har til formål
eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det
af denne aftale omfattede område, er uforenelige med denne aftales funktion
og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:
a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller
af andre forretningsbetingelser,
b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk
udvikling eller investeringer,
c) opdeling af markeder eller forsyningskilder,
d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for
handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at
medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge
handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
2. Aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel,
har ingen retsvirkning.
3. Bestemmelserne i stk. 1 kan dog erklæres uanvendelige på:
- enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder,
- enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for
sammenslutninger af virksomheder, og
- enhver samordnet praksis eller kategori deraf,
som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne
eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at
de sikrer forbrugerne en rimelig andel i fordelen herved, og uden at der:
a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er
nødvendige for at nå disse mål;
b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en
væsentlig del af de pågældende varer.
Artikel 54
En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det af
denne aftale omfattede område eller en væsentlig del heraf er uforenelig med
denne aftales funktion og forbudt i den udstrækning, samhandelen mellem de
kontraherende parter herved kan påvirkes.
Misbrug kan især bestå i:
a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller
salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,
b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade
for forbrugerne,
c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for
handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,
d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at
medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge
handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
Artikel 55
1. Med forbehold af de gennemførelsesbestemmelser til artikel 53 og 54,
der er anført i protokol 21 og bilag XIV til denne aftale, påser
EF-Kommissionen og den EFTA-tilsynsmyndighed, der oprettes i medfør af
artikel 108, at de i artikel 53 og 54 fastlagte principper anvendes.
Den kompetente tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 56,undersøger
på eget initiativ eller på begæring af en stat på det pågældende område eller
på begæring af den anden tilsynsmyndighed tilfælde af formodet overtrædelse
af forannævnte principper. Den kompetente tilsynsmyndighed foretager disse
undersøgelser i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder på det
pågældende område og i samarbejde med den anden tilsynsmyndighed, som yder
bistand efter egne interne regler.
Finder den, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den
kompetente tilsynsmyndighed passende midler til at bringe denne til ophør.
2. Bringes en overtrædelse ikke til ophør, fastslår den kompetente
tilsynsmyndighed ved en beslutning, der skal ledsages af grunde, at der
foreligger en overtrædelse.
Den kompetente tilsynsmyndighed kan offentliggøre beslutningen og
bemyndige stater på det pågældende område til at træffe de nødvendige
foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den
fastsætter. Den kan også anmode den anden tilsynsmyndighed om at bemyndige
stater på det pågældende område til at træffe sådanne foranstaltninger.
Artikel 56
1. Tilsynsmyndighederne træffer beslutning i enkelttilfælde henhørende
under artikel 53 i denne aftale i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a) EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer beslutning i enkelttilfælde, hvor kun
handelen mellem EFTAstater påvirkes.
b) EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer beslutning som fastsat i bestemmelserne
i artikel 58, protokol 21 og gennemførelsesbestemmelserne dertil, protokol 23
og bilag XIV i tilfælde, hvor de berørte virksomheders omsætning på
EFTA-staternes område udgør 33% eller derover af deres omsætning på det af
denne aftale omfattede område, jf. dog litra c).
c) EF-Kommissionen træffer beslutning i øvrige tilfælde såvel som i
tilfælde omtalt i litra b), når handelen mellem EF-medlemsstater påvirkes,
under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 58, protokol 21, protokol 23
og bilag XIV.
2. I enkelttilfælde henhørende under artikel 54 træffes beslutningen af
tilsynsmyndigheden på det område, hvor den dominerende stilling er blevet
påvist. Reglerne i stk. 1, litra b) og c), finder kun anvendelse, hvis den
dominerende stilling består på begge tilsynsmyndigheders områder.
3. I enkelttilfælde henhørende under stk. 1, litra c), hvor virkningerne
for handelen mellem EFmedlemsstater eller konkurrencen inden for Fællesskabet
ikke er mærkbare, træffer EFTATilsynsmyndigheden beslutning.
4. Udtrykkene »virksomhed« og »omsætning« er med
henblik på anvendelsen af denne artikel defineret i protokol 22.
Artikel 57
1. Fusioner, der kontrolleres som omhandlet i stk. 2, og som skaber eller
styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence
hæmmes betydeligt inden for det af denne aftale omfattede område eller en
væsentlig del heraf, erklæres uforenelige med denne aftale.
2. De af stk. 1 omfattede fusioner kontrolleres af:
a) EF-Kommissionen, hvad angår tilfælde, der henhører under forordning
(EØF) nr. 4064/89 på grundlag af denne forordning og i overensstemmelse med
protokol 21 og 24 og bilag XIV til denne aftale. EF-Kommissionen har med
forbehold af EF-Domstolens prøvelse enekompetence til at træffe beslutning i
disse tilfælde.
b) EFTA-Tilsynsmyndigheden, hvad angår tilfælde, der ikke henhører under
litra a), og hvor de relevante tærskler, der er fastsat i bilag XIV, er nået
på EFTA-staternes område i overensstemmelse med protokol 21 og 24 og bilag
XIV. Dette berører ikke EF-medlemsstaternes kompetence.
Artikel 58
Med henblik på at udvikle og opretholde en ensartet tilsynspolitik
overalt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde på konkurrenceområdet og
på at fremme en homogen gennemførelse, anvendelse og fortolkning af denne
aftales bestemmelser herfor samarbejder de kontraherende parters kompetente
myndigheder i overensstemmelse med de i protokol 23 og 24 fastsatte
bestemmelser.
Artikel 59
1. De kontraherende parter afstår, for så vidt angår offentlige
virksomheder og virksomheder, som EF-medlemsstaterne eller EFTA-staterne
indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller
opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne aftales bestemmelser,
navnlig de i artikel 4 og artikel 53-63 nævnte.
2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler,
er underkastet denne aftales bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det
omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer
opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af
samhandelen må ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider imod de
kontraherende parters interesser.
3. EF-Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden påser inden for rammerne af
deres respektive kompetence, at bestemmelserne i denne artikel bringes i
anvendelse, og meddeler, såfremt det er påkrævet, de stater, der henhører
under deres respektive område, passende foranstaltninger.
Artikel 60
Bilag XIV indeholder særlige bestemmelser om anvendelse af principperne i
artikel 53, 54, 57 og 59.
Kapitel 2
Statsstøtte
Artikel 61
1. Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes
af EFmedlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver
tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse
produktioner, uforenelige med denne aftale i det omfang, den påvirker
samhandelen mellem de kontraherende parter.
2. Forenelige med aftalens funktion er:
a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes
uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse,
b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af
naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder,
c) støtte til økonomien i visse områder i Forbundsrepublikken Tyskland,
som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang støtten er nødvendig for at
opveje de økonomiske ulemper, der er forårsaget af nævnte deling.
3. Som forenelige med denne aftales funktion kan betragtes:
a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor
levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig
underbeskæftigelse,
b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af
fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en
EF-medlemsstats eller en EFTA-stats økonomi,
c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller
økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der
strider imod den fælles interesse,
d) sådanne andre former for støtte, som Det Blandede EØS-Udvalg måtte
fastsætte i overensstemmelse med del VII.
Artikel 62
1. Der foretages en løbende undersøgelse af alle bestående
statsstøtteordninger på de kontraherende parters område, såvel som planer om
at yde eller ændre statsstøtte, i henseende til deres forenelighed med
artikel 61. Undersøgelsen foretages,
a) hvad angår EF-medlemsstaterne, af EF-Kommissionen på grundlag af
reglerne i artikel 93 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab,
b) hvad angår EFTA-staterne, af EFTA-Tilsynsmyndigheden på grundlag af de
regler, der er fastsat i en aftale mellem EFTA-staterne om oprettelse af
EFTA-Tilsynsmyndigheden, som tillægges de beføjelser og opgaver, der er
fastsat i protokol 26.
2. Med henblik på at sikre en ensartet kontrol på statsstøtteområdet på
det af denne aftale omfattede område samarbejder EF-Kommissionen og
EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol 27.
Artikel 63
Bilag XV indeholder særlige bestemmelser om statsstøtte.
Artikel 64
1. Såfremt en af tilsynsmyndighederne finder, at den anden
tilsynsmyndigheds anvendelse af artikel 61 og 62 i denne aftale og artikel 5
i protokol 14 ikke er i overensstemmelse med princippet om opretholdelse af
lige konkurrencevilkår på det af denne aftale omfattede område, udveksles der
synspunkter herom inden for en frist på to uger efter proceduren i protokol
27, litra f).
Såfremt der ikke inden udløbet af denne frist på to uger ved fælles
overenskomst nås til en løsning, kan den berørte kontraherende parts
kompetente myndigheder straks vedtage passende interimsforanstaltninger med
henblik på at afhjælpe den deraf følgende konkurrencefordrejning.
Der afholdes konsultationer i Det Blandede EØS-Udvalg med henblik på at
finde en gensidigt acceptabel løsning.
Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg inden for en frist på tre måneder ikke har
været i stand til at finde en sådan løsning, og såfremt den pågældende
praksis forvolder eller truer med at forvolde en konkurrencefordrejning, der
påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter, kan
interimsforanstaltningerne erstattes af endelige foranstaltninger, der
begrænses til, hvad der er nødvendigt til at afhjælpe virkningerne af en
sådan fordrejning. Der foretrækkes sådanne foranstaltninger, der mindst
muligt forstyrrer EØS's funktion.
2. Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse på statslige
monopoler, der oprettes efter tidspunktet for aftalens undertegnelse.
Kapitel 3
Andre fælles regler
Artikel 65
1. Bilag XVI indeholder særlige bestemmelser og ordninger om indkøb, som,
medmindre andet er fastsat, finder anvendelse på alle varer og anførte
tjenesteydelser.
2. Protokol 28 og bilag XVII indeholder særlige bestemmelser og ordninger
om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, som, medmindre andet
er fastsat, finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser.
Del V
Horisontale bestemmelser, der er af betydning for de fire friheder
Kap itel 1
Socialpolitik
Artikel 66
De kontrahererende parter er enige om, at det er nødvendigt at fremme en
forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår.
Artikel 67
1. De kontraherende parter bestræber sig på at forbedre navnlig
arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med
henblik på at bidrage til at nå dette mål anvendes der minimumsforskrifter,
der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske
bestemmelser, der gælder i hver af de kontraherende parter. Sådanne
minimumsforskrifter må ikke forhindre nogen af de kontraherende parter i at
opretholde eller indføre strengere foranstaltninger for beskyttelse af
arbejdsvilkårene, som er forenelige med denne aftale.
2. Bilag XVIII indeholder de bestemmelser, der skal gennemføres som de i
stk. 1 nævnte minimumsforskrifter.
Artikel 68
De kontraherende parter indfører på området arbejdsret de nødvendige
foranstaltninger til at sikre denne aftales rette funktion. Disse
foranstaltninger er nærmere angivet i bilag XVIII.
Artikel 69
1. Hver af de kontraherende parter gennemfører og opretholder princippet
om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde.
Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn
og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet
modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Lige løn uden forskelsbehandling med hensyn til køn indebærer:
a) at den løn, der ydes for samme arbejde, der aflønnes i akkord,
fastsættes på samme beregningsgrundlag;
b) at den løn, der ydes for arbejde, betalt efter tid, er den samme for
samme slags arbejde.
2. Bilag XVIII indeholder særlige bestemmelser til gennemførelse af stk.
1.
Artikel 70
De kontraherende parter fremmer princippet om ligebehandling af mænd og
kvinder ved gennemførelsen af bestemmelserne i bilag XVIII.
Artikel 71
De kontraherende parter bestræber sig på at fremme dialogen mellem
arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.
Kapitel 2
Forbrugerbeskyttelse
Artikel 72
Bilag XIX indeholder bestemmelser om forbrugerbeskyttelse.
Kapitel 3
Miljø
Artikel 73
1. De kontraherende parters virke på miljøområdet har til formål:
a) at bevare, beskytte, og forbedre miljøkvaliteten;
b) at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed;
c) at sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.
2. De kontraherende parters indsats på miljøområdet bygger på principperne
om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader fortrinsvis ved kilden
og om, at forureneren betaler. Miljøbeskyttelseskravene er en vigtig
bestanddel af de kontraherende parters politik på andre områder.
Artikel 74
Bilag XX indeholder særlige bestemmelser om de
beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 73.
Artikel 75
De beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 74, er ikke til
hinder for, at hver af de kontraherende parter opretholder eller indfører
strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med denne aftale.
Kapitel 4
Statistikker
Artikel 76
1. De kontraherende parter drager omsorg for, at der fremstilles og
udbredes indbyrdes sammenhængende og sammenlignelig statistisk information
til beskrivelse af og tilsyn med alle relevante økonomiske, sociale og
miljømæssige aspekter af EØS.
2. De kontraherende parter udvikler og anvender med henblik herpå
harmoniserede metoder, definitioner og klassifikationer såvel som fælles
programmer og procedurer for tilrettelæggelse af statistisk arbejde på
passende administrativt niveau under behørig overholdelse af kravet om
statistisk fortrolighed.
3. Bilag XXI indeholder særlige bestemmelser om statistikker.
4. Protokol 30 indeholder særlige bestemmelser om tilrettelæggelsen af
samarbejdet på det statistiske område.
Kapitel 5
Selskabsret
Artikel 77
Bilag XXII indeholder særlige bestemmelser om selskabsret.
Del VI
Samarbejde på andre områder end de fire friheder
Artikel 78
De kontraherende parter styrker og udvider samarbejdet inden for rammerne
af Fællesskabets virksomhed med hensyn til:
- forskning og teknologisk udvikling,
- informationstjenesteydelser,
- miljø,
- uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender,
- socialpolitik,
- forbrugerbeskyttelse,
- små og mellemstore virksomheder,
- turisme,
- den audiovisuelle sektor og
- beskyttelse af civilbefolkningen,
for så vidt disse anliggender ikke er omfattet af bestemmelserne i andre
dele i denne aftale.
Artikel 79
1. De kontraherende parter styrker ved alle egnede midler deres indbyrdes
dialog, særlig på grundlag af de procedurer, der er fastsat i del VII, med
henblik på at indkredse områder og aktiviteter, hvor et nærmere samarbejde
kan bidrage til virkeliggørelsen af deres fælles målsætninger på de i artikel
78 nævnte områder.
2. De udveksler især information og afholder på anmodning af en
kontraherende part konsultationer i Det Blandede EØS-Udvalg om planer eller
forslag vedrørende fastlæggelse eller ændring af rammeprogramer,
særprogrammer, foranstaltninger og projekter på de i artikel 78 nævnte
områder.
3. Del VII finder tilsvarende anvendelse på denne del, når dette specielt
er fastsat deri eller i protokol 31.
Artikel 80
Samarbejdet i henhold til artikel 78 skal normalt tage en af følgende
former:
- EFTA-staternes deltagelse i EF's rammeprogrammer, særprogrammer,
projekter eller andre foranstaltninger,
- fastlæggelse af fælles aktiviteter på særlige områder, som kan omfatte
afstemning eller koordinering af aktiviteter, sammenlægning af bestående
aktiviteter, og fastlæggelse af fælles ad hoc-aktiviteter,
- formel eller uformel udveksling eller tilrådighedsstillelse af
information,
- fælles bestræbelser for at tilskynde til visse aktiviteter på hele de
kontraherende parters område,
- om fornødent parallel lovgivning af identisk eller lignende indhold,
- koordination, hvor dette er af gensidig interesse, af bestræbelser og
aktiviteter gennem eller inden for rammerne af internationale organisationer
og af samarbejde med tredjelande.
Artikel 81
Når samarbejdet tager form af EFTA-staternes deltagelse i et
EF-rammeprogram, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger finder
følgende principper anvendelse:
a) EFTA-staterne skal have adgang til alle dele af et program.
b) EFTA-staternes status i udvalg, som bistår EF-Kommissionen ved
forvaltningen eller udviklingen af en EF-aktivitet, hvortil EFTA-staterne
eventuelt bidrager finansielt som følge af deres deltagelse heri, skal
afpasses efter dette bidrag.
c) Beslutninger vedtaget af Fællesskabet, bortset fra beslutninger
vedrørende Fællesskabets almindelige budget, som direkte eller indirekte får
følger for et rammeprogram, et særprogram, et projekt eller en anden
foranstaltning, i hvilken EFTA-stater deltager på grundlag af en beslutning i
henhold til denne aftale, er omfattet af bestemmelserne i artikel 79, stk. 3.
Vilkårene for fortsat deltagelse i den pågældende aktivitet kan tages op til
fornyet overvejelse i Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med artikel
86.
d) På projektstadiet har institutioner, virksomheder, organisationer og
statsborgere i EFTA-staterne samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse
med det pågældende EF-program eller andre foranstaltninger, som gælder for
partnerinstitutioner, -virksomheder, -organisationer og -statsborgere i
EF-medlemsstater. Det samme gælder tilsvarende for deltagere i udvekslinger
mellem EF-medlemsstater og EFTA-stater som led i den pågældende aktivitet.
e) EFTA-staterne, deres institutioner, virksomheder, organisationer og
statsborgere har samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til
udbredelse, evaluering og udnyttelse af resultater som dem, der gælder for
EF-medlemsstater, deres institutioner, virksomheder, organisationer og
statsborgere.
f) De kontraherende parter forpligter sig i overensstemmelse med deres
respektive regler og forskrifter til i fornødent omfang at lette mobiliteten
for deltagerne i programmer og andre foranstaltninger.
Artikel 82
1. Indebærer samarbejdet i medfør af denne del et finansielt bidrag fra
EFTA-staterne, tager dette bidrag følgende former:
a) EFTA-staternes bidrag som følge af deres deltagelse i EF-aktiviteter,
beregnes i forhold til
- de forpligtelsesbevillinger og
- de betalingsbevillinger,
der hvert år opføres for Fællesskabet på Fællesskabets almindelige budget
inden for hver budgetpost svarende til den pågældende aktivitet.
Proportionalitetsfaktoren, som anvendes til beregning af EFTA-staternes
bidrag, er summen af forholdet mellem på den ene side bruttonationalproduktet
i markedspriser i hver af EFTA-staterne og på den anden side summen af
bruttonationalproduktet i markedspriser i EF-medlemsstaterne og den
pågældende EFTA-stat. Denne faktor beregnes for hvert regnskabsår på grundlag
af de seneste statistiske data.
EFTA-staternes bidrag skal, både hvad angår forpligtelsesbevillingerne og
betalingsbevillingerne, supplere de beløb, der opføres for Fællesskabet på
det almindelige budget inden for hver budgetpost svarende til de pågældende
aktiviteter.
De bidrag, som EFTA-staterne indbetaler hvert år, beregnes på grundlag af
betalingsbevillingerne.
Forpligtelser, som Fællesskabet indgår forud for EFTA-staternes faktiske
deltagelse på grundlag af denne aftale i de pågældende aktiviteter - såvel
som de dermed forbundne betalinger - medfører ikke noget bidrag fra
EFTA-staterne.
b) EFTA-staternes finansielle bidrag som følge af deres deltagelse i visse
projekter eller andre aktiviteter bygger på princippet om, at hver
kontraherende part skal dække sine egne omkostninger med et passende bidrag,
der fastsættes af Det Blandede EØS-Udvalg, til Fællesskabets
generalomkostninger.
c) Det Blandede EØS-Udvalg træffer de nødvendige beslutninger vedrørende
de kontraherende parters bidrag til omkostningerne ved den pågældende
aktivitet.
2. Protokol 32 indeholder de detaljerede bestemmelser om gennemførelsen af
denne artikel.
Artikel 83
I tilfælde, hvor samarbejdet tager form af informationsudveksling mellem
offentlige myndigheder, har EFTA-staterne samme rettigheder til at modtage og
samme forpligtelser til at levere information som EFmedlemsstaterne med
forbehold af fortrolighedskravene, som fastsættes af Det Blandede EØS-Udvalg.
Artikel 84
Protokol 31 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejdet på særlige
områder.
Artikel 85
Medmindre andet er fastsat i protokol 31, er det allerede bestående
samarbejde mellem Fællesskabet og enkelte EFTA-stater på de i artikel 78
opregnede områder på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden derefter
omfattet af de relevante bestemmelser i denne del og protokol 31.
Artikel 86
Det Blandede EØS-Udvalg træffer i overensstemmelse med del VII de
nødvendige beslutninger til gennemførelse af artikel 78-85 og de deraf
følgende foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte supplering og ændring af
bestemmelserne i protokol 31, såvel som vedtagelse af eventuelle
overgangsordninger, som gennemførelsen af artikel 85 måtte medføre.
Artikel 87
De kontraherende parter tager de nødvendige skridt til at udvikle, styrke
eller udvide samarbejdet inden for rammerne af Fællesskabets aktiviteter på
områder, som ikke er opregnet i artikel 78, hvor et sådant samarbejde anses
for egnet til at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne for denne
aftale, eller af de kontraherende parter betragtes som værende af gensidig
interesse. Sådanne skridt kan også omfatte ændringer af artikel 78 ved
tilføjelse af nye områder til de deri opregnede.
Artikel 88
Med forbehold af bestemmelserne i andre dele i denne aftale, udelukker
bestemmelserne i denne del ikke, at enhver af de kontraherende parter
selvstændigt kan udarbejde, vedtage og gennemføre foranstaltninger.
Del VII
Institutionelle bestemmelser
Kapitel 1
Associeringens opbygning Afdeling 1
EØS-Rådet
Artikel 89
1. Der oprettes et EØS-råd. Det skal i særdeleshed have ansvaret for at
give den politiske impuls til gennemførelsen af denne aftale og fastlægge de
generelle retningslinjer for Det Blandede EØS-Udvalg.
Med henblik herpå vurderer EØS-Rådet aftalens generelle funktion og
udvikling. Det træffer de politiske beslutninger, der skal føre til ændringer
af aftalen.
2. De kontraherende parter, for Fællesskabets og EF-medlemsstaternes
vedkommende på deres respektive kompetenceområder, kan efter drøftelse i Det
Blandede EØS-Udvalg eller direkte i ekstraordinært hastende tilfælde bringe
ethvert spørgsmål, som giver anledning til vanskeligheder, op i EØS-Rådet.
3. EØS-Rådet fastsætter ved afgørelse sin forretningsorden.
Artikel 90
1. EØS-Rådet består af medlemmerne af Rådet for De Europæiske
Fællesskaber og medlemmer af EFKommissionen og et medlem af hver af
EFTA-staternes regeringer.
Medlemmerne af EØS-Rådet kan lade sig repræsentere i overensstemmelse med
de betingelser, der skal fastsættes i dets forretningsorden.
2. EØS-Rådet træffer sine beslutninger i enighed mellem Fællesskabet på
den ene side og EFTA-staterne på den anden side.
Artikel 91
1. Formandshvervet i EØS-Rådet udøves på skift for seks måneder ad gangen
af et medlem af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og et medlem af
regeringen for en EFTA-stat.
2. EØS-Rådet træder sammen to gange om året efter indkaldelse fra
formanden. EØS-Rådet mødes tillige, når omstændighederne kræver det, i
overensstemmelse med forretningsordenen.
Afdeling 2
Det Blandede EØS-Udvalg
Artikel 92
1. Der nedsættes et blandet EØS-udvalg. Det påser, at aftalen gennemføres
og fungerer effektivt. Det skal i dette øjemed foranstalte udveksling af
synspunkter og information og træffe afgørelse i de i denne aftale fastsatte
tilfælde.
2. De kontraherende parter, for Fællesskabets og EF-medlemsstaternes
vedkommende på deres respektive kompetenceområder, rådfører sig med hinanden
i Det Blandede EØS-Udvalg om ethvert spørgsmål af relevans for aftalen, som
giver anledning til vanskeligheder, og som rejses af en af dem.
3. Det Blandede EØS-Udvalg fastsætter ved afgørelse sin forretningsorden.
Artikel 93
1. Det Blandede EØS-Udvalg består af repræsentanter for de kontraherende
parter.
2. Det Blandede EØS-Udvalg træffer afgørelse efter aftale mellem
Fællesskabet på den ene side og EFTA-staterne, som taler med een stemme, på
den anden side.
Artikel 94
1. Formandshvervet i Det Blandede EØS-Udvalg udøves på skift for seks
måneder ad gangen af repræsentanten for Fællesskabet, dvs. EF-Kommissionen,
og repræsentanten for en af EFTA-staterne.
2. Til opfyldelse af sit hverv træder Det Blandede EØS-Udvalg i princippet
sammen mindst en gang om måneden. Det mødes tillige på formandens initiativ
eller på anmodning af en af de kontraherende parter, i overensstemmelse med
forretningsordenen.
3. Det Blandede EØS-Udvalg kan beslutte at nedsætte underudvalg eller
arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af dets hverv. Det Blandede
EØS-Udvalg fastsætter i sin forretningsorden de nærmere retningslinjer for
sammensætningen af sådanne udvalg og arbejdsgrupper samt deres funktionsmåde.
Deres opgaver fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Det Blandede EØS-Udvalg.
4. Det Blandede EØS-Udvalg udarbejder en årsberetning om aftalens funktion
og udvikling.
Afdeling 3
Samarbejde mellem parlamentarikere
Artikel 95
1. Der nedsættes et blandet EØS-parlamentarikerudvalg. Det består af et
lige antal af på den ene side medlemmer af Europa-Parlamentet og på den anden
side medlemmer af EFTA-staternes parlamenter. Det samlede antal medlemmer af
udvalget fastsættes i vedtægterne i protokol 36.
2. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg træder sammen på skift i
Fællesskabet og i en EFTA-stat i overensstemmelse med bestemmelserne i
protokol 36.
3. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg skal gennem dialog og debat
bidrage til en bedre forståelse mellem Fællesskabet og EFTA-staterne på de af
denne aftale omfattede områder.
4. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg kan give udtryk for synspunkter
i form af betænkninger eller beslutninger. Det behandler i særdeleshed Det
Blandede EØS-Udvalgs årsberetning om aftalens funktion og udvikling, som
udarbejdes i overensstemmelse med artikel 94, stk. 4.
5. Formanden for EØS-Rådet kan give møde i Det Blandede
EØS-Parlamentarikerudvalg med henblik på at blive hørt.
6. Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg fastsætter sin forretningsorden.
Afdeling 4
Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for
erhvervslivet
Artikel 96
1. Medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og andre organer, som
repræsenterer arbejdsmarkedets parter i Fællesskabet, og tilsvarende organer
i EFTA-staterne arbejder for at styrke deres indbyrdes kontakter og for at
samarbejde på et organiseret og regelmæssigt grundlag med henblik på at øge
opmærksomheden omkring de økonomiske og sociale aspekter af den voksende
gensidige afhængighed i deres økonomier og deres interesser inden for
rammerne af EØS.
2. Med henblik herpå nedsættes der et rådgivende EØS-udvalg. Det består af
et lige antal medlemmer af Fællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg og
medlemmer af Det Rådgivende EFTA-Udvalg. Det Rådgivende EØS-Udvalg kan give
udtryk for sine synspunkter i form af betænkninger eller beslutninger.
3. Det Rådgivende EØS-Udvalg fastsætter sin forretningsorden.
Kapitel 2
Beslutningsproceduren
Artikel 97
Denne aftale berører ikke hver af de kontraherende parters ret til under
overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling og efter underretning
af de andre kontraherende parter at ændre sin interne lovgivning på de af
aftalen omfattede områder,
- hvis Det Blandede EØS-Udvalg konkluderer, at den ændrede lovgivning ikke
påvirker aftalens rette funktion, eller
- hvis proceduren i artikel 98 er fulgt.
Artikel 98
Bilagene til denne aftale og protokol 1-7, 9, 10, 11, 19-27, 30, 31, 32,
37, 39, 41 og 47 kan ændres ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg
i overensstemmelse med artikel 93, stk. 2, og artikel 99, 100, 102 og 103.
Artikel 99
1. Når EF-Kommissionen påbegynder udarbejdelsen af ny lovgivning på et
område, der er omfattet af denne aftale, indhenter den uformel rådgivning fra
eksperter fra EFTA-staterne på samme måde, som den indhenter rådgivning fra
eksperter fra EF-medlemsstaterne ved udarbejdelsen af sine forslag.
2. Når EF-Kommissionen oversender sit forslag til Rådet for De Europæiske
Fællesskaber, fremsender den samtidig kopier heraf til EFTA-staterne.
På anmodning af en af de kontraherende parter finder der en indledende
udveksling af synspunkter sted i Det Blandede EØS-Udvalg.
3. I perioden før Rådet for De Europæiske Fællesskaber træffer en
afgørelse, konsulterer de kontraherende parter, som led i en løbende
informations- og konsultationsproces, hinanden igen på anmodning af en af dem
i Det Blandede EØS-Udvalg på afgørende tidspunkter.
4. De kontraherende parter samarbejder i god tro i informations- og
konsultationsfasen med henblik på ved processens afslutning at lette Det
Blandede EØS-Udvalgs beslutningstagning.
Artikel 100
EF-Kommissionen sikrer alt efter det berørte område eksperter fra
EFTA-staterne så bred deltagelse som muligt i forberedelsesfasen for
udarbejdelse af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges de
udvalg, der bistår EF-Kommissionen ved dennes varetagelse af sine udøvende
beføjelser. EFKommissionen gør i denne henseende, når den udarbejder udkast
til foranstaltninger, brug af eksperter fra EFTA-staterne på samme grundlag,
som den gør brug af eksperter fra EF-medlemsstaterne.
I tilfælde, hvor Rådet for De Europæiske Fællesskaber får forelagt en sag
i overensstemmelse med den gældende procedure for den pågældende type udvalg,
fremsender EF-Kommissionen de synspunkter, som eksperter fra EFTA-staterne
fremkommer med, til Rådet for De Europæiske Fællesskaber.
Artikel 101
1. I de udvalg, der hverken er omfattet af artikel 81 eller artikel 100,
deltager eksperter fra EFTAstaterne i arbejdet, når det er nødvendigt af
hensyn til denne aftales rette funktion.
Disse udvalg er opregnet i protokol 37. Retningslinjerne for en sådan
deltagelse er fastsat i de relevante sektorprotokoller og -bilag, der
vedrører det pågældende emne.
2. Finder de kontraherende parter, at en sådan medvirken også bør gælde
andre udvalg, som har lignende kendetegn, kan Det Blandede EØS-Udvalg ændre
protokol 37.
Artikel 102
1. For at garantere retssikkerheden og ensartetheden i EØS træffer Det
Blandede EØS-Udvalg afgørelse om ændring af et bilag til denne aftale så
hurtigt som muligt efter Fællesskabets vedtagelse af dertil svarende ny
fællesskabslovgivning med henblik på at sikre samtidig anvendelse af denne
lovgivning og ændringerne af bilagene til aftalen. I dette øjemed underretter
Fællesskabet, når det vedtager retsakter om et emne, der er omfattet af denne
aftale, så hurtigt som muligt de andre kontraherende parter derom i Det
Blandede EØS-Udvalg.
2. Den del af et bilag til denne aftale, som direkte berøres af den nye
lovgivning, vurderes i Det Blandede EØS-Udvalg.
3. De kontraherende parter bestræber sig mest muligt på at nå til enighed
om spørgsmål med berøring til denne aftale.
Det Blandede EØS-Udvalg bestræber sig i særdeleshed mest muligt på at
finde en gensidigt acceptabel løsning i tilfælde, hvor der opstår et
alvorligt problem på et område, som i EFTA-staterne henhører under
lovgivningsmagtens kompetence.
4. Kan der imidlertid til trods for anvendelsen af stk. 3 ikke nås til
enighed om en ændring af et bilag til denne aftale, undersøger Det Blandede
EØS-Udvalg alle yderligere muligheder for at sikre, at denne aftale fortsat
fungerer hensigtsmæssigt og træffer de nødvendige afgørelser til dette
formål, herunder eventuelt anerkendelse af, at lovgivningen er ækvivalent. En
sådan afgørelse træffes senest ved udløbet af en periode på seks måneder fra
tidspunktet for indbringelsen af sagen for Det Blandede EØS-Udvalg eller på
tidspunktet for den pågældende fællesskabslovgivnings ikrafttræden, hvis
dette er senere.
5. Har Det Blandede EØS-Udvalg ved udløbet af den tidsfrist, der er
omhandlet i stk. 4, ikke truffet afgørelse om ændring af et bilag til denne
aftale, betragtes den berørte del deraf, jf. stk. 2, som midlertidigt
suspenderet, medmindre Det Blandede EØS-Udvalg træffer anden afgørelse.
Suspensionen får virkning seks måneder efter udløbet af den i stk. 4 nævnte
periode, men under ingen omstændigheder tidligere end det tidspunkt, på
hvilket den tilsvarende EF-retsakt gennemføres i Fællesskabet. Det Blandede
EØS-Udvalg skal bestræbe sig på at nå til en gensidigt acceptabel løsning,
således at suspensionen så hurtigt som muligt kan bringes til ophør.
6. De praktiske følger af den i stk. 5 omhandlede suspension drøftes i Det
Blandede EØS-Udvalg. De rettigheder og forpligtelser, som personer eller
virksomheder allerede har erhvervet i henhold til denne aftale, opretholdes.
De kontraherende parter træffer om fornødent afgørelse om de nødvendige
tilpasninger som følge af suspensionen.
Artikel 103
1. Hvis en afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg først bliver
bindende for en kontraherende part efter opfyldelsen af forfatningsmæssige
krav, skal afgørelsen, såfremt den indeholder en dato, træde i kraft på denne
dato, forudsat at den berørte kontraherende part på nævnte dato har meddelt
de andre kontraherende parter, at de forfatningsmæssige krav er blevet
opfyldt.
Hvis en sådan meddelelse ikke er givet på det tidspunkt, træder afgørelsen
i kraft på den første dag i den anden måned, der følger efter den sidste
meddelelse.
2. Hvis der efter udløbet af en periode på seks måneder efter Det Blandede
EØS-Udvalgs afgørelse ikke er givet en sådan meddelelse, anvendes Det
Blandede EØS-Udvalgs afgørelse midlertidigt, indtil de forfatningsmæssige
krav er opfyldt, medmindre en kontraherende part meddeler, at en sådan
midlertidig anvendelse ikke kan finde sted. I sidstnævnte tilfælde eller
såfremt en kontraherende part meddeler, at en af Det Blandede EØS-Udvalg
truffen afgørelse ikke ratificeres, får den i artikel 102, stk. 5, omhandlede
suspension virkning en måned efter en sådan meddelelse, men under ingen
omstændigheder tidligere end det tidspunkt, på hvilket den tilsvarende
EF-retsakt gennemføres i Fællesskabet.
Artikel 104
Afgørelser, der træffes af Det Blandede EØS-Udvalg i de i denne aftale
fastsatte tilfælde, er, medmindre andet er bestemt deri, bindende for de
kontraherende parter på tidspunktet for deres ikrafttræden, og de
kontraherende parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre
deres gennemførelse og anvendelse.
Kapitel 3
Homogenitet, tilsynsprocedure og bilæggelse af tvister
Afdeling 1
Ensartethed
Artikel 105
1. Med henblik på opfyldelse af de kontraherende parters mål, som er at
nå en så ensartet fortolkning som muligt af bestemmelserne i denne aftale og
de bestemmelser i EF-lovgivningen, hvis indhold er gengivet i denne aftale,
handler Det Blandede EØS-Udvalg i overensstemmelse med denne artikel.
2. Det Blandede EØS-Udvalg foretager en løbende undersøgelse af
udviklingen i den retspraksis, der er fastlagt af De Europæiske Fællesskabers
Domstol og den EFTA-domstol, der oprettes i medfør af artikel 108. Med
henblik herpå meddeles disse domstoles domme Det Blandede EØS-Udvalg, som
handler med henblik på at opretholde den homogene fortolkning af aftalen.
3. Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg ikke inden for en frist på to måneder
efter, at en forskel i de to domstoles retspraksis er blevet det forelagt,
har været i stand til at opretholde den homogene fortolkning af aftalen, kan
procedurerne i artikel 111 bringes i anvendelse.
Artikel 106
For at sikre en så ensartet fortolkning som muligt af denne aftale under
fuld respekt for domstolenes uafhængighed indfører Det Blandede EØS-Udvalg en
ordning for informationsudveksling vedrørende domme afsagt af EFTA-Domstolen,
De Europæiske Fællesskabers Domstol og De Europæiske Fællesskabers Ret i
Første Instans og EFTA-staternes højeste domstolsinstanser. Denne ordning
skal omfatte:
a) fremsendelse til justitssekretæren ved De Europæiske Fællesskabers
Domstol af domme afsagt af sådanne domstole om fortolkningen og anvendelsen
af på den ene side denne aftale eller på den anden side Traktaten om
Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse
af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som ændret eller suppleret, samt
retsakter udstedt i medfør heraf, for så vidt de vedrører bestemmelser, hvis
indhold er gengivet i denne aftale,
b) De Europæiske Fællesskabers Domstols justitssekretærs klassifikation af
disse domme, om fornødent også udarbejdelse og offentliggørelse af
oversættelser og sammendrag,
c) De Europæiske Fællesskabers Domstols justitssekretærs fremsendelse af
relevante dokumenter til de kompetente nationale myndigheder, som udpeges af
hver kontraherende part.
Artikel 107
Protokol 34 indeholder bestemmelser om en EFTA-stats mulighed for at
tillade en domstol at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe
afgørelse om fortolkningen af en EØS-regel.
Afdeling 2
Tilsynsprocedure
Artikel 108
1. EFTA-staterne opretter en uafhængig tilsynsmyndighed
(EFTA-Tilsynsmyndigheden) og indfører procedurer svarende til dem, der findes
i Fællesskabet, herunder procedurer til at sikre overholdelsen af
forpligtelser i henhold til aftalen og til at kontrollere lovligheden af
EFTA-Tilsynsmyndighedens retsakter på konkurrenceområdet.
2. EFTA-staterne opretter en domstol (EFTA-Domstolen).
EFTA-Domstolen har i overensstemmelse med en særskilt aftale mellem
EFTA-staterne, hvad angår anvendelsen af denne aftale, navnlig kompetence med
hensyn til:
a) sager vedrørende tilsynsproceduren, hvad angår EFTA-stater,
b) klager over beslutninger på konkurrenceområdet truffet af
EFTA-Tilsynsmyndigheden,
c) bilæggelse af tvister mellem to eller flere EFTA-stater.
Artikel 109
1. EFTA-Tilsynsmyndigheden på den ene side og EF-Kommissionen på den
anden side fører i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab, Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Kul- og Stålfællesskab og denne aftale tilsyn med, at forpligtelserne i
henhold til denne aftale overholdes.
2. For at sikre et ensartet tilsyn overalt i EØS samarbejder
EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFKommissionen, og de udveksler oplysninger og
konsulterer hinanden om tilsynspolitiske emner og enkelttilfælde.
3. EF-Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden modtager klager vedrørende
anvendelsen af denne aftale. De underretter hinanden om de modtagne klager.
4. Hvert af disse organer undersøger alle klager, som henhører under deres
kompetence, og formidler til det andet organ alle sådanne klager, som
henhører under dette organs kompetence.
5. I tilfælde af uenighed mellem disse to organer med hensyn til, hvilke
foranstaltninger der skal træffes vedrørende en klage, eller med hensyn til
resultatet af undersøgelsen, kan hvert af organerne indbringe spørgsmålet for
Det Blandede EØS-Udvalg, som behandler det i overensstemmelse med artikel
111.
Artikel 110
Beslutninger i henhold til denne aftale truffet af
EFTA-Tilsynsmyndigheden og EF-Kommissionen, som indebærer en forpligtelse for
andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes. De samme
gælder domme afsagt i henhold til denne aftale af De Europæiske Fællesskabers
Domstol, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og EFTA-Domstolen.
Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den
stat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en
prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag,
påføres af den myndighed, som den kontraherende part har udpeget og anmeldt
for de andre kontraherende parter, EFTA-Tilsynsmyndigheden, EF-Kommissionen,
De Europæiske Fællesskabers Domstol, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første
Instans og EFTA-Domstolen.
Når disse formkrav er opfyldt på den berørte parts begæring, kan denne
skride til tvangsfuldbyrdelse i henhold til loven i den stat, på hvis område
tvangsfuldbyrdelsen skal finde sted, ved at indbringe sagen direkte for den
kompetente myndighed.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning truffet af De
Europæiske Fællesskabers Domstol, for så vidt angår beslutninger truffet af
EF-Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og De
Europæiske Fællesskabers Domstol, eller efter beslutning truffet af
EFTA-Domstolen, for så vidt angår beslutninger truffet af
EFTA-Tilsynsmyndigheden eller EFTA-Domstolen. De berørte staters dømmende
myndigheder er imidlertid kompetente til at træffe afgørelse om klager
vedrørende fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed.
Afdeling 3
Bilæggelse af tvister
Artikel 111
1. Fællesskabet eller en EFTA-stat kan indbringe en tvist, som vedrører
fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, for Det Blandede EØS-Udvalg
i overensstemmelse med følgende bestemmelser.
2. Det Blandede EØS-Udvalg kan bilægge tvisten. Det skal forsynes med alle
oplysninger, som kan være til nytte til at foretage en indgående undersøgelse
af situationen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Det Blandede
EØS-Udvalg undersøger med henblik herpå alle muligheder for at opretholde
aftalens rette funktion.
3. Såfremt tvisten vedrører fortolkningen af bestemmelser i denne aftale,
som indholdsmæssigt er identiske med tilsvarende regler i Traktaten om
Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse
af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab samt retsakter udstedt i medfør af
disse to traktater, og såfremt tvisten ikke er blevet bilagt inden for en
frist på tre måneder efter indbringelse for Det Blandede EØS-Udvalg, kan de
kontraherende parter i tvisten aftale at anmode De Europæiske Fællesskabers
Domstol om at træffe afgørelse om fortolkningen af de pågældende regler.
Såfremt Det Blandede EØS-Udvalg i en sådan tvist ikke er nået til enighed
om en løsning inden for en frist på seks måneder fra tidspunktet for
procedurens indledning, eller såfremt de kontraherende parter i tvisten på
det tidspunkt ikke har anmodet De Europæiske Fællesskabers Domstol om en
afgørelse, kan en kontraherende part med henblik på at rette op på en
eventuel uligevægt
- enten iværksætte beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med
artikel 112, stk. 2, efter proceduren i artikel 113,
- eller anvende artikel 102 tilsvarende.
4. Såfremt en tvist vedrører rækkevidden eller varigheden af
beskyttelsesforanstaltninger, truffet i overensstemmelse med artikel 111,
stk. 3, eller artikel 112, eller forholdsmæssigheden af de foranstaltninger,
der træffes til at genskabe balance i overensstemmelse med artikel 114, og
såfremt Det Blandede EØS-Udvalg ikke senest tre måneder efter det tidspunkt,
hvor sagen blev indbragt for det, har været i stand til at bilægge tvisten,
kan hver af de kontraherende parter henvise tvisten til voldgift i henhold
til procedurerne i protokol 33. Intet spørgsmål vedrørende fortolkningen af
de bestemmelser i denne aftale, som er omhandlet i stk. 3, kan behandles
under sådanne procedurer. Voldgiftsafgørelsen er bindende for parterne i
tvisten.
Kapitel 4
Beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 112
1. Opstår der alvorlige økonomiske, samfundsmæssige eller miljømæssige
vanskeligheder af sektormæssig eller regional art, som antages at vedvare,
kan en kontraherende part ensidigt træffe egnede foranstaltninger på de
vilkår og efter de procedurer, der er fastsat i artikel 113.
2. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger skal med hensyn til
anvendelsesområde og varighed begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt
til at afhjælpe situationen. Der vælges fortrinsvis sådanne foranstaltninger,
som mindst muligt forstyrrer denne aftales funktion.
3. Beskyttelsesforanstaltningerne gælder for alle kontraherende parter.
Artikel 113
1. En kontraherende part, som overvejer at træffe
beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 112, skal straks
underrette de andre kontraherende parter herom gennem Det Blandede EØS-Udvalg
og fremlægge al relevant information.
2. De kontraherende parter indleder straks konsultationer i Det Blandede
EØS-Udvalg med henblik på at søge en for alle acceptabel løsning.
3. Den berørte kontraherende part må først træffe
beskyttelsesforanstaltninger en måned efter tidspunktet for den i stk. 1
nævnte underretning, medmindre den i stk. 2 nævnte konsultationsprocedure er
afsluttet inden udløbet af den nævnte tidsfrist. Når ekstraordinære
omstændigheder, som kræver omgående indgriben, umuliggør forudgående
undersøgelse, kan den berørte kontraherende part straks anvende
beskyttelsesforanstaltninger, der dog ikke må gå ud over, hvad der er strengt
nødvendigt til at afhjælpe situationen.
For Fællesskabets vedkommende iværksættes beskyttelsesforanstaltningerne
af EF-Kommissionen.
4. Den berørte kontraherende part underretter straks Det Blandede
EØS-Udvalg om de trufne foranstaltninger og fremlægger al relevant
information.
5. De trufne beskyttelsesforanstaltninger skal drøftes i Det Blandede
EØS-Udvalg hver tredje måned efter tidspunktet fra deres vedtagelse med
henblik på ophævelse heraf inden det forudsete tidspunkt for deres udløb,
eller med henblik på begrænsning af deres rækkevidde.
Hver af de kontraherende parter kan til enhver tid anmode Det Blandede
EØS-Udvalg om at tage sådanne foranstaltninger op til overvejelse.
Artikel 114
1. Hvis en af en kontraherende part truffet beskyttelsesforanstaltning
giver anledning til uligevægt mellem rettighederne og forpligtelserne i
henhold til denne aftale, kan enhver anden kontraherende part over for
ovennævnte kontraherende part træffe forholdsmæssige udlignende
foranstaltninger, der dog ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt
til at afhjælpe uligevægten. Der træffes fortrinsvis sådanne
foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer EØS's funktion.
2. Proceduren i artikel 113 finder anvendelse.
Del VIII
Finansieringsmekanisme
Artikel 115
Med henblik på at fremme en vedvarende og afbalanceret styrkelse af de
handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem de kontraherende parter som
omhandlet i artikel 1 er de kontraherende parter enige om, at det er
nødvendigt at mindske de økonomiske og sociale skævheder mellem deres
regioner. De mærker sig i denne forbindelse de relevante bestemmelser
andetsteds i denne aftale og de til aftalen knyttede protokoller, herunder
visse af ordningerne vedrørende landbrug og fiskeri.
Artikel 116
EFTA-staterne opretter en finansieringsmekanisme til inden for rammerne
af EØS og til supplering af Fællesskabets hidtidige bestræbelser i denne
forbindelse, at bidrage til virkeliggørelsen af de i artikel 115 omhandlede
mål.
Artikel 117
Bestemmelserne om finansieringsmekanismen er fastlagt i protokol 38.
Del IX
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Artikel 118
1. Når en kontraherende part skønner, at det ville være nyttigt i alle de
kontraherende parters interesse at udbygge de forbindelser, der er oprettet
ved denne aftale, ved at udvide dem til også at omfatte områder, der ikke
indgår i aftalen, forelægger den en begrundet anmodning herom for de andre
kontraherende parter i EØS-Rådet. Sidstnævnte kan pålægge Det Blandede
EØS-Udvalg at undersøge alle aspekter af denne anmodning og at aflægge
beretning.
EØS-Rådet kan om fornødent træffe de politiske beslutninger med henblik på
indledning af forhandlinger mellem de kontraherende parter.
2. Sådanne aftaler, som følger af de i stk. 1 nævnte forhandlinger, skal
ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med
deres egne procedurer.
Artikel 119
Bilagene og de deri omhandlede retsakter som tilpasset med henblik på
denne aftale, såvel som protokollerne udgør en integrerende del af denne
aftale.
Artikel 120
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, særlig i protokol 41, 43 og
44, går bestemmelserne i denne aftale forud for bestemmelser i bestående
bilaterale eller multilaterale aftaler, som binder Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab på den ene side og en eller flere EFTA-stater på den anden side, i
det omfang samme emner er omfattet af nærværende aftale.
Artikel 121
Denne aftales bestemmelser er ikke til hinder for samarbejde:
a) inden for rammerne af det nordiske samarbejde, i den udstrækning et
sådant samarbejde ikke hæmmer denne aftales rette funktion,
b) inden for rammerne af den regionale union mellem Schweiz og
Liechtenstein, i den udstrækning målene for denne union ikke nås ved
anvendelsen af denne aftale, og at denne aftales rette funktion ikke hæmmes,
c) inden for rammerne af samarbejdet mellem Østrig og Italien vedrørende
Tirol, Vorarlberg og Trentino-Sudtirol/Alto Adige, i den udstrækning et
sådant samarbejde ikke hæmmer denne aftales rette funktion.
Artikel 122
Repræsentanter, delegerede og eksperter fra de kontraherende parter såvel
som tjenestemænd og øvrige ansatte under denne aftale har - selv efter at
deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold,
som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om
virksomheder og om disses forretningsforbindelser eller
omkostningsforhold.
Artikel 123
Intet i denne aftale er til hinder for, at en kontraherende part træffer
foranstaltninger,
a) som den skønner nødvendige til at hindre en sådan udbredelse af
oplysninger, som ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser,
b) som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og
krigsmateriel og andre produkter, som er nødvendige til forsvarsformål eller
til forskning, udvikling eller produktion, der er nødvendig til
forsvarsformål, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke forringer
konkurrencevilkårene for varer, som ikke er bestemt specielt til militære
formål,
c) som den anser for væsentlige for sin egen sikkerhed i tilfælde af
alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde
af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel,
eller for at opfylde de forpligtelser, den har indgået med henblik på
bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.
Artikel 124
Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne aftale indrømmer de
kontraherende parter statsborgere i EF-medlemsstaterne og EFTA-staterne
national behandling, for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel 34
nævnte selskaber.
Artikel 125
De ejendomsretlige ordninger i de kontraherende parter berøres ikke af
denne aftale.
Artikel 126
1. Denne aftale gælder for de områder, hvor Traktaten om Oprettelse af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det
Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder anvendelse og på de betingelser, der
er fastsat i nævnte Traktater, og for Republikken Finlands, Republikken
Islands, Fyrstendømmet Liechtensteins, Kongeriget Norges, Kongeriget
Sveriges, Det Schweiziske Edsforbunds og Republikken Østrigs område.
2. Denne aftale gælder uanset stk. 1 ikke Ålandsøerne. Regeringen for
Finland kan dog ved en erklæring, der ved denne aftales ratificering
deponeres hos depositaren, som fremsender en bekræftet kopi heraf til de
kontraherende parter, notificere, at aftalen gælder for disse øer på samme
betingelser som for andre dele af Finland med forbehold af følgende
bestemmelser:
a) Bestemmelserne i denne aftale er ikke til hinder for anvendelse af til
enhver tid gældende bestemmelser på Ålandsøerne om:
i) begrænsninger af retten for fysiske personer, som ikke har regionalt
borgerskab på Ålandsøerne, og for juridiske personer til at erhverve og eje
fast ejendom på Ålandsøerne uden tilladelse fra øernes kompetente
myndigheder,
ii) begrænsninger af etableringsretten og retten til at præstere
tjenesteydelser for fysiske personer, som ikke har regionalt borgerskab på
Ålandsøerne, eller for juridiske personer uden tilladelse fra Ålandsøernes
kompetente myndigheder.
b) Ålandsøernes indbyggeres rettigheder i Finland berøres ikke af denne
aftale.
c) Ålandsøernes myndigheder giver alle fysiske og juridiske personer fra
de kontraherende parter samme behandling.
Artikel 127
Hver af de kontraherende parter kan udtræde af denne aftale med et
skriftligt varsel på tolv måneder til de andre kontraherende parter.
Umiddelbart efter notifikationen af den planlagte udtræden indkalder de
andre kontraherende parter en diplomatisk konference med henblik på at
overveje, hvilke ændringer af aftalen der vil blive nødvendige.
Artikel 128
1. Enhver europæisk stat, som bliver medlem af Fællesskabet skal, og
enhver europæisk stat, som bliver medlem af EFTA kan ansøge om at blive part
i denne aftale. Den retter sin ansøgning til EØS-Rådet.
2. Vilkårene for en sådan deltagelse fastlægges ved en aftale mellem de
kontraherende parter og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige
kontraherende parter til ratifikation i overensstemmelse med deres egne
procedurer.
Artikel 129
1. Denne aftale er udarbejdet i eet eksemplar på dansk, engelsk, finsk,
fransk, græsk, islandsk, italiensk, nederlandsk, norsk, portugisisk, spansk,
svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Teksten til de retsakter, der er omhandlet i bilagene, har samme gyldighed
på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk
og tysk som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende og
udarbejdes med henblik på autentifikation heraf på finsk, islandsk, norsk og
svensk.
2. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende
parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Den deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske
Fællesskaber, som fremsender en bekræftet genpart til alle de andre
kontraherende parter.
Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos
Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber, som
underretter alle de andre kontraherende parter herom.
3. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1993, forudsat at alle
kontraherende parter har deponeret deres ratifikations- eller
godkendelsesinstrumenter inden dette tidspunkt. Efter dette tidspunkt træder
denne aftale i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste
notifikation. Sidste frist for notifikation er den 30. juni 1993. Efter dette
tidspunkt indkalder de kontraherende parter en diplomatisk konference for at
undersøge situationen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (* 1) Retsinformation · 10. december 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Retsinformation · 15. april 2004
- Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Retsinformation · 21. april 2004
- Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 14. november 2013. — Astrazeneca AB mod Comptroller General of Patents, Designs and Trade Marks. EU-domme · 14. november 2013
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af europæisk konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere. Retsinformation · 14. juni 1972
- Bekendtgørelse af aftale af 18. marts 2011 med Liechtenstein om Schengen-samarbejdet Retsinformation · 22. juni 2011