1992 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSION OM JUSTITSVÆSENETS ORGANISATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Statsministeren nedsætter en kommission med det formål at
overveje og udarbejde forslag vedrørende:
1) den fremtidige ordning af domstolenes organisatoriske placering og
bevillingsmæssige grundlag, udvælgelsen af dommere, dommernes lønmæssige
indplacering og deres adgang til at have hverv ved siden af dommerstillingen,
2) politiets og anklagemyndighedens placering i det ministerielle
ressortsystem og rekrutteringen af politiets og anklagemyndighedens øverste
chefer,
3) Justitsministeriets struktur og kompetenceområde.
Stk. 2. Kommissionen skal offentliggøre resultatet af sit arbejde
i en betænkning. Kommissionen skal ved udformningen af sin betænkning navnlig
have for øje,
at den i grundlovens § 3 foreskrevne adskillelse mellem den lovgivende,
den udøvende og den dømmende magt styrkes,
at domstolenes uafhængighed sikres såvel formelt som i henseende til
udnævnelseskompetence, lønmæssig indplacering, arbejdsmæssige forhold,
bevillinger m.v.,
at det sikres, at politiets og anklagemyndighedens øverste chefer og
dommere har en alsidig erfaringsbaggrund, og
at der er personalemæssige forhold i justitsvæsenet, der sikrer, at
velkvalificerede medarbejdere kan tiltrækkes.
Stk. 3. Den nærmere ordning af domstolenes judicielle arbejdsform
og instansfølge samt af politiets, anklagemyndighedens og Justitsministeriets
arbejdsform falder uden for kommissionens arbejdsområde.
§ 2. Kommissionen består af 15 medlemmer, der beskikkes af
statsministeren efter følgende regler:
en af præsidenten for Højesteret udpeget højesteretsdommer, der tillige er
kommissionens formand,
tre af justitsministeren indstillede medlemmer,
seks medlemmer udpeget af Folketinget blandt dets medlemmer,
Læs alt
et af Den Danske Dommerforening indstillet medlem,
to af Advokatrådet indstillede medlemmer og
to medlemmer indstillet af det retsvidenskabelige fagråd ved henholdsvis
Københavns og Århus Universiteter.
Stk. 2. Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden og kan
bl.a. beslutte, at behandlingen af nærmere afgrænsede emner forberedes af
underudvalg.
Stk. 3. Statsministeriet varetager sekretariatsfunktioner for
kommissionen.
§ 3. Kommissionens arbejde afsluttes snarest muligt. Kommissionen
kan afgive betænkning i flere dele. Indledende betænkning fra kommissionen
afgives senest den 1. juli 1994.
Stk. 2. Efter afgivelsen af kommissionens afsluttende betænkning
er kommissionen opløst.
Stk. 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Grundlovens § 3 fastslår adskillelsen mellem de tre statsmagter, således
at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening, den udøvende
magt hos kongen, dvs. regeringen, og den dømmende magt er hos domstolene. I
tilslutning hertil fastslår grundlovens § 62, at retsplejen stedse skal
holdes adskilt fra forvaltningen, § 61, at den dømmende magts udøvelse kun
kan ordnes ved lov, og § 64, at dommere i deres kald alene har at rette sig
efter loven, samt at de ikke kan afsættes uden ved dom. Disse grundlovsregler
skal sikre domstolenes uafhængighed af regeringen og forvaltningen.
I praksis har domstolene siden grundlovens givelse i 1849 fungeret som
samfundsorganer, der vel havde en vis selvstændighed, men som dog henhørte
under Justitsministeriets ressort. Justitsministeriet kan naturligvis ikke
give tjenestebefalinger til domstolene om indholdet af deres afgørelser,
domme, kendelser og lignende, men Justitsministeriet har alligevel gennem
dets indflydelse på domstolenes budgetter, personale- og lokaleforvaltning og
navnlig på udnævnelsen og forfremmelsen af dommere kunnet øve en meget
betydelig indflydelse på domstolene.
Dette har i mange år kunnet give anledning til principielle
betænkeligheder, men har været accepteret som en praktisk ordning. Det er dog
ofte blevet kritiseret, at dommere, navnlig ved de overordnede retter, i
overvejende grad er udvalgt blandt tidligere embedsmænd i Justitsministeriet.
I den senere tid er debatten om, hvorledes domstolenes reelle uafhængighed
sikres bedst muligt, taget til i styrke. Således udgav en arbejdsgruppe under
Den Danske Dommerforening i januar 1991 et oplæg om »Domstolenes opgave
- struktur - mv.« Endvidere indgik spørgsmålet i debatten om
Forespørgsel (F 23) i folketingsåret 1990-91 til justitsministeren om den
ressourcemæssige situation ved domstolene og kriminalforsorgen. Se
Folketingstidende, folketingsåret 1990-91 (2. saml.), forhandlingerne sp.
4945, 5082 og 5867.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den nuværende ordning, hvor
domstolene på mange måder er underlagt Justitsministeriet, er uheldig, og at
der derfor er behov for en lovreform, der nærmere fastlægger de økonomiske og
administrative rammer, som domstolene skal fungere i.
En sådan lovreform vil rejse centrale samfundsmæssige og
forfatningsretlige spørgsmål. Det foreslås derfor, at reformen forberedes
gennem et omhygeligt, men samtidig hurtigt kommissionsarbejde, der kan
tilvejebringe grundlaget for de politiske beslutninger. Forslagsstillerne
mener også, at kommissionens emne er af en så omfattende karakter, at der er
grund til at nedsætte kommissionen ved lov.
Da kommissionsarbejdet som nævnt vedrører centrale forfatningsretlige
emner, og da Justitsministeriet kan siges at være part i sagen, foreslår
Socialistisk Folkeparti, at kommissionen nedsættes i statsministerens regi.
Det foreslås endvidere, at kommissionen sammensættes således, at alle tre
statsmagter, den lovgivende, udøvende og dømmende, bliver repræsenteret
sammen med sagkyndige fra de to største universiteter og et af Advokatrådet
udpeget medlem.
Hvad angår repræsentationen for den udøvende magt, foreslår Socialistisk
Folkeparti, at udpegningen overlades til justitsministeren, der i dag er det
regeringsmedlem, under hvem domstolsspørgsmål sorterer. Det forudsættes, at
justitsministeren, der tillige er ressortminister for politi og
anklagemyndighed, herved tilgodeser, at også sagkundskab vedrørende disse
forvaltningsgrene bliver repræsenteret i kommissionen.
Endelig bemærkes, at det er tilstræbt, at kommissionen trods de mange
interesserede parter, der skal repræsenteres i den, ikke bliver større, end
at den kan udgøre et hensigtsmæssigt arbejdsforum.
For at undgå, at partipolitiske synspunkter eller administrationens
interesser får en uheldig overvægt i kommissionens arbejde, og for at markere
domstolenes uafhængighed allerede ved udvalgets nedsættelse foreslås det, at
kommissionens formand udpeges af præsidenten for Højesteret.
Selv om kommissionens centrale emne bliver at udarbejde regler, der sikrer
domstolenes reelle uafhængighed, finder forslagsstillerne, at kommissionen
tillige skal behandle en række andre spørgsmål, der har en nær sammenhæng med
det centrale emne. Disse spørgsmål, som er nærmere beskrevet i lovforslagets
§ 1, stk. 1, vedrører både domstolene og det samlede offentlige justitsvæsen,
der også omfatter politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet,
hvorunder den retsplejemæssige, strafferetlige og civilretlige lovgivning
henhører.
Derimod skal kommissionen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, ikke beskæftige
sig med den nærmere ordning af domstolenes judicielle arbejdsform og
instansfølge, der er reguleret i retsplejeloven, eller med politiets,
anklagemyndighedens og Justitsministeriets arbejdsform.
Det kan endvidere under kommissionens arbejde vise sig, at andre spørgsmål
har en så tæt tilknytning til kommissionens hovedemne, at det er praktisk at
medtage dem i overvejelserne. For at dette ikke skal nødvendiggøre en
lovændring, finder forslagsstillerne, at statsministeren bør have adgang til
at inddrage yderligere emner, såfremt disse angår justitsvæsenets ledelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1. nr. 1
Kommissionen bør overveje, om domstolene fortsat på en række områder bør
sortere under et politisk ledet ministerium, eller om domstolenes
administration bør have en selvstændig ledelse, der ikke er underlagt nogen
politisk myndighed.
I førstnævnte tilfælde bør det overvejes, om domstolenes administration
for at markere deres uafhængighed som en selvstændig statsmagt skal
overflyttes fra det fagministerium, Justitsministeriet, der også forvalter
det øvrige justitsvæsen, til Statsministeriet. Endvidere bør den nærmere
regulering af forholdet mellem ministerium og domstole overvejes.
I sidstnævnte tilfælde må kommissionen overveje den nærmere struktur af
domstolenes ledelse, eventuelt i form af et selvstændigt domstolsråd, samt
behovet for en selvstændig domstolsadministration. Det må ligeledes
overvejes, hvorvidt de fornødne bevillinger til domstolene bør tilvejebringes
på samme måde som Folketingets budget, der udarbejdes af Folketingets
Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen og derefter tilstilles
regeringen til optagelse i finanslovforslaget.
Kommissionen bør endvidere overveje, om dommere fortsat med enkelte
undtagelser bør være undergivet de tjenestemandsretlige og lønrammemæssige
regler, der gælder for administrative tjenestemænd, som virker i et over- og
underordnelsesforhold, eller om der bør laves en særlig lønningslov og
særlige tjenestemandsretlige regler for dommere. Også dommeres adgang til at
have indtægtsgivende arbejde ved siden af dommerhvervet bør overvejes. Det
bemærkes herved, at medens dommeres virke på embeds vegne i forskellige
offentlige råd og nævn i et vist omfang kan være praktisk og ubetænkeligt,
kan andre arbejder, f.eks. i relation til private voldgiftssager mv., give
anledning til betænkelighed.
Endelig bør det indgå i kommissionens overvejelser, hvorledes det kan
sikres, at dommere opnår ikke blot juridisk kunnen, men også psykologisk og
social indsigt.
Et centralt spørgsmål er reglerne for udvælgelse af dommere. I dag har de
overordnede domstoles indstillinger betydelig vægt ved udnævnelser af
dommere, men beslutningen ligger hos justitsministeren. Det bør overvejes,
hvorvidt den formelle kompetence, dvs. kontrasignaturen på den kongelige
udnævnelse, bør flyttes til statsministeren, og hvorledes der eventuelt ved
en formaliseret indstillingsret fra et selvstændigt domstolsråd sikres
indflydelse fra et organ, der har effektiv mulighed for at vurdere
kandidaternes kvalifikationer.
Til § 1, stk. 1, nr. 2 og 3
Domstolenes virke sker på en række områder i tæt samspil med andre dele
af justitsvæsenet. Det foreslås derfor, at kommissionen også skal overveje
visse emner vedrørende politiets, anklagemyndighedens og Justitsministeriets
forhold. Det gælder således spørgsmålet om de øverste, typisk juridisk
uddannede, chefers udvælgelse.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse ønskeligt, at det sikres, at
disse chefer har erfaring og indsigt også i andre emneområder end de rent
politi- og anklagemæssige. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1,
stk. 2.
Endelig mener forslagsstillerne, at der er en naturlig sammenhæng mellem
kommissionens overvejelser om domstolenes ledelse og hele spørgsmålet om
justitsvæsenets ressortmæssige placering, hvorfor også denne bør indgå i
kommissionens overvejelser.
Til § 1, stk. 2
I bestemmelsen angives de hensyn, som kommissionen navnlig skal have øje
for i sit arbejde. Der kan herom i det væsentligste henvises til de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Forslagsstillerne finder det endvidere ønskeligt, at det offentlige
justitsvæsen er i stand til at tiltrække velkvalificerede juridiske
medarbejdere.
Da de lønmæssige forhold i det offentlige typisk vil være ringere end i
det private erhvervsliv, vil der kunne opstå vanskeligheder ved at tiltrække
velkvalificeret personale. Det er derfor vigtigt, at justitsvæsenet kan
tilbyde andre fordele ved ansættelse i det offentlige. Der tænkes herved
f.eks. på uddannelsesmuligheder ved en tilrettelagt jobrotation mellem
justitsvæsenets forskellige grene og adgang til at opnå erfaring ved arbejde
som advokat eller i andre relevante erhverv.
Til § 2
For så vidt angår kommissionens sammensætning henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I stk. 2 og 3 fastsættes nærmere anvisninger om kommissionens praktiske
arbejde.
Forslagsstillerne forudsætter, at de nødvendige udgifter i forbindelse med
kommissionens arbejde bevilges på de årlige finanslove.
Til § 3
Det er af væsentlig betydning, at kommissionen bliver hurtigtarbejdende
og ikke en »syltekrukke«. Kommissoriet er omfattende og vedrører
meget principielle spørgsmål. På den baggrund vil det ikke være realistisk at
sætte en absolut tidsfrist for afslutning af kommissionens arbejde. For
imidlertid at fremskynde arbejdet foreslås det at pålægge kommissionen at
afgive en indledende betænkning senest den 1. juli 1994. Det forudsættes
herved, at kommissionen nedsættes i foråret 1993. Den indledende betænkning
bør indeholde en belysning af centrale spørgsmål, således at den kan danne
grundlag for en offentlig debat.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1996 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 23. maj 1997
- 1997 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM DOMSTOLSSTYRELSEN Retsinformation · 2. juli 1998
- 1997 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1997 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 21. juli 1998
- 1996 LSF 276 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, TJENESTEMANDSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(REKRUTTERING AF DOMMERE, DOMMERFULDMÆGTIGES ANSÆTTELSESVILKÅR, DOMMERES BIERHVERV OG ÆNDRINGER SOM FØLGE AF OPRETTELSE AF EN DOMSTOLSSTYRELSE M.V.) Retsinformation · 23. maj 1997