Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSION OM JUSTITSVÆSENETS ORGANISATION

1992/1 LSF 48Lovforslag som fremsatFolketinget20. oktober 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Statsministeren nedsætter en kommission med det formål at

overveje og udarbejde forslag vedrørende:

1) den fremtidige ordning af domstolenes organisatoriske placering og

bevillingsmæssige grundlag, udvælgelsen af dommere, dommernes lønmæssige

indplacering og deres adgang til at have hverv ved siden af dommerstillingen,

2) politiets og anklagemyndighedens placering i det ministerielle

ressortsystem og rekrutteringen af politiets og anklagemyndighedens øverste

chefer,

3) Justitsministeriets struktur og kompetenceområde.

Stk. 2. Kommissionen skal offentliggøre resultatet af sit arbejde

i en betænkning. Kommissionen skal ved udformningen af sin betænkning navnlig

have for øje,

at den i grundlovens § 3 foreskrevne adskillelse mellem den lovgivende,

den udøvende og den dømmende magt styrkes,

at domstolenes uafhængighed sikres såvel formelt som i henseende til

udnævnelseskompetence, lønmæssig indplacering, arbejdsmæssige forhold,

bevillinger m.v.,

at det sikres, at politiets og anklagemyndighedens øverste chefer og

dommere har en alsidig erfaringsbaggrund, og

at der er personalemæssige forhold i justitsvæsenet, der sikrer, at

velkvalificerede medarbejdere kan tiltrækkes.

Stk. 3. Den nærmere ordning af domstolenes judicielle arbejdsform

og instansfølge samt af politiets, anklagemyndighedens og Justitsministeriets

arbejdsform falder uden for kommissionens arbejdsområde.

§ 2. Kommissionen består af 15 medlemmer, der beskikkes af

statsministeren efter følgende regler:

en af præsidenten for Højesteret udpeget højesteretsdommer, der tillige er

kommissionens formand,

tre af justitsministeren indstillede medlemmer,

seks medlemmer udpeget af Folketinget blandt dets medlemmer,

Læs alt

et af Den Danske Dommerforening indstillet medlem,

to af Advokatrådet indstillede medlemmer og

to medlemmer indstillet af det retsvidenskabelige fagråd ved henholdsvis

Københavns og Århus Universiteter.

Stk. 2. Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden og kan

bl.a. beslutte, at behandlingen af nærmere afgrænsede emner forberedes af

underudvalg.

Stk. 3. Statsministeriet varetager sekretariatsfunktioner for

kommissionen.

§ 3. Kommissionens arbejde afsluttes snarest muligt. Kommissionen

kan afgive betænkning i flere dele. Indledende betænkning fra kommissionen

afgives senest den 1. juli 1994.

Stk. 2. Efter afgivelsen af kommissionens afsluttende betænkning

er kommissionen opløst.

Stk. 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Grundlovens § 3 fastslår adskillelsen mellem de tre statsmagter, således

at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening, den udøvende

magt hos kongen, dvs. regeringen, og den dømmende magt er hos domstolene. I

tilslutning hertil fastslår grundlovens § 62, at retsplejen stedse skal

holdes adskilt fra forvaltningen, § 61, at den dømmende magts udøvelse kun

kan ordnes ved lov, og § 64, at dommere i deres kald alene har at rette sig

efter loven, samt at de ikke kan afsættes uden ved dom. Disse grundlovsregler

skal sikre domstolenes uafhængighed af regeringen og forvaltningen.

I praksis har domstolene siden grundlovens givelse i 1849 fungeret som

samfundsorganer, der vel havde en vis selvstændighed, men som dog henhørte

under Justitsministeriets ressort. Justitsministeriet kan naturligvis ikke

give tjenestebefalinger til domstolene om indholdet af deres afgørelser,

domme, kendelser og lignende, men Justitsministeriet har alligevel gennem

dets indflydelse på domstolenes budgetter, personale- og lokaleforvaltning og

navnlig på udnævnelsen og forfremmelsen af dommere kunnet øve en meget

betydelig indflydelse på domstolene.

Dette har i mange år kunnet give anledning til principielle

betænkeligheder, men har været accepteret som en praktisk ordning. Det er dog

ofte blevet kritiseret, at dommere, navnlig ved de overordnede retter, i

overvejende grad er udvalgt blandt tidligere embedsmænd i Justitsministeriet.

I den senere tid er debatten om, hvorledes domstolenes reelle uafhængighed

sikres bedst muligt, taget til i styrke. Således udgav en arbejdsgruppe under

Den Danske Dommerforening i januar 1991 et oplæg om »Domstolenes opgave

- struktur - mv.« Endvidere indgik spørgsmålet i debatten om

Forespørgsel (F 23) i folketingsåret 1990-91 til justitsministeren om den

ressourcemæssige situation ved domstolene og kriminalforsorgen. Se

Folketingstidende, folketingsåret 1990-91 (2. saml.), forhandlingerne sp.

4945, 5082 og 5867.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den nuværende ordning, hvor

domstolene på mange måder er underlagt Justitsministeriet, er uheldig, og at

der derfor er behov for en lovreform, der nærmere fastlægger de økonomiske og

administrative rammer, som domstolene skal fungere i.

En sådan lovreform vil rejse centrale samfundsmæssige og

forfatningsretlige spørgsmål. Det foreslås derfor, at reformen forberedes

gennem et omhygeligt, men samtidig hurtigt kommissionsarbejde, der kan

tilvejebringe grundlaget for de politiske beslutninger. Forslagsstillerne

mener også, at kommissionens emne er af en så omfattende karakter, at der er

grund til at nedsætte kommissionen ved lov.

Da kommissionsarbejdet som nævnt vedrører centrale forfatningsretlige

emner, og da Justitsministeriet kan siges at være part i sagen, foreslår

Socialistisk Folkeparti, at kommissionen nedsættes i statsministerens regi.

Det foreslås endvidere, at kommissionen sammensættes således, at alle tre

statsmagter, den lovgivende, udøvende og dømmende, bliver repræsenteret

sammen med sagkyndige fra de to største universiteter og et af Advokatrådet

udpeget medlem.

Hvad angår repræsentationen for den udøvende magt, foreslår Socialistisk

Folkeparti, at udpegningen overlades til justitsministeren, der i dag er det

regeringsmedlem, under hvem domstolsspørgsmål sorterer. Det forudsættes, at

justitsministeren, der tillige er ressortminister for politi og

anklagemyndighed, herved tilgodeser, at også sagkundskab vedrørende disse

forvaltningsgrene bliver repræsenteret i kommissionen.

Endelig bemærkes, at det er tilstræbt, at kommissionen trods de mange

interesserede parter, der skal repræsenteres i den, ikke bliver større, end

at den kan udgøre et hensigtsmæssigt arbejdsforum.

For at undgå, at partipolitiske synspunkter eller administrationens

interesser får en uheldig overvægt i kommissionens arbejde, og for at markere

domstolenes uafhængighed allerede ved udvalgets nedsættelse foreslås det, at

kommissionens formand udpeges af præsidenten for Højesteret.

Selv om kommissionens centrale emne bliver at udarbejde regler, der sikrer

domstolenes reelle uafhængighed, finder forslagsstillerne, at kommissionen

tillige skal behandle en række andre spørgsmål, der har en nær sammenhæng med

det centrale emne. Disse spørgsmål, som er nærmere beskrevet i lovforslagets

§ 1, stk. 1, vedrører både domstolene og det samlede offentlige justitsvæsen,

der også omfatter politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet,

hvorunder den retsplejemæssige, strafferetlige og civilretlige lovgivning

henhører.

Derimod skal kommissionen, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, ikke beskæftige

sig med den nærmere ordning af domstolenes judicielle arbejdsform og

instansfølge, der er reguleret i retsplejeloven, eller med politiets,

anklagemyndighedens og Justitsministeriets arbejdsform.

Det kan endvidere under kommissionens arbejde vise sig, at andre spørgsmål

har en så tæt tilknytning til kommissionens hovedemne, at det er praktisk at

medtage dem i overvejelserne. For at dette ikke skal nødvendiggøre en

lovændring, finder forslagsstillerne, at statsministeren bør have adgang til

at inddrage yderligere emner, såfremt disse angår justitsvæsenets ledelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1. nr. 1

Kommissionen bør overveje, om domstolene fortsat på en række områder bør

sortere under et politisk ledet ministerium, eller om domstolenes

administration bør have en selvstændig ledelse, der ikke er underlagt nogen

politisk myndighed.

I førstnævnte tilfælde bør det overvejes, om domstolenes administration

for at markere deres uafhængighed som en selvstændig statsmagt skal

overflyttes fra det fagministerium, Justitsministeriet, der også forvalter

det øvrige justitsvæsen, til Statsministeriet. Endvidere bør den nærmere

regulering af forholdet mellem ministerium og domstole overvejes.

I sidstnævnte tilfælde må kommissionen overveje den nærmere struktur af

domstolenes ledelse, eventuelt i form af et selvstændigt domstolsråd, samt

behovet for en selvstændig domstolsadministration. Det må ligeledes

overvejes, hvorvidt de fornødne bevillinger til domstolene bør tilvejebringes

på samme måde som Folketingets budget, der udarbejdes af Folketingets

Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen og derefter tilstilles

regeringen til optagelse i finanslovforslaget.

Kommissionen bør endvidere overveje, om dommere fortsat med enkelte

undtagelser bør være undergivet de tjenestemandsretlige og lønrammemæssige

regler, der gælder for administrative tjenestemænd, som virker i et over- og

underordnelsesforhold, eller om der bør laves en særlig lønningslov og

særlige tjenestemandsretlige regler for dommere. Også dommeres adgang til at

have indtægtsgivende arbejde ved siden af dommerhvervet bør overvejes. Det

bemærkes herved, at medens dommeres virke på embeds vegne i forskellige

offentlige råd og nævn i et vist omfang kan være praktisk og ubetænkeligt,

kan andre arbejder, f.eks. i relation til private voldgiftssager mv., give

anledning til betænkelighed.

Endelig bør det indgå i kommissionens overvejelser, hvorledes det kan

sikres, at dommere opnår ikke blot juridisk kunnen, men også psykologisk og

social indsigt.

Et centralt spørgsmål er reglerne for udvælgelse af dommere. I dag har de

overordnede domstoles indstillinger betydelig vægt ved udnævnelser af

dommere, men beslutningen ligger hos justitsministeren. Det bør overvejes,

hvorvidt den formelle kompetence, dvs. kontrasignaturen på den kongelige

udnævnelse, bør flyttes til statsministeren, og hvorledes der eventuelt ved

en formaliseret indstillingsret fra et selvstændigt domstolsråd sikres

indflydelse fra et organ, der har effektiv mulighed for at vurdere

kandidaternes kvalifikationer.

Til § 1, stk. 1, nr. 2 og 3

Domstolenes virke sker på en række områder i tæt samspil med andre dele

af justitsvæsenet. Det foreslås derfor, at kommissionen også skal overveje

visse emner vedrørende politiets, anklagemyndighedens og Justitsministeriets

forhold. Det gælder således spørgsmålet om de øverste, typisk juridisk

uddannede, chefers udvælgelse.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse ønskeligt, at det sikres, at

disse chefer har erfaring og indsigt også i andre emneområder end de rent

politi- og anklagemæssige. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1,

stk. 2.

Endelig mener forslagsstillerne, at der er en naturlig sammenhæng mellem

kommissionens overvejelser om domstolenes ledelse og hele spørgsmålet om

justitsvæsenets ressortmæssige placering, hvorfor også denne bør indgå i

kommissionens overvejelser.

Til § 1, stk. 2

I bestemmelsen angives de hensyn, som kommissionen navnlig skal have øje

for i sit arbejde. Der kan herom i det væsentligste henvises til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forslagsstillerne finder det endvidere ønskeligt, at det offentlige

justitsvæsen er i stand til at tiltrække velkvalificerede juridiske

medarbejdere.

Da de lønmæssige forhold i det offentlige typisk vil være ringere end i

det private erhvervsliv, vil der kunne opstå vanskeligheder ved at tiltrække

velkvalificeret personale. Det er derfor vigtigt, at justitsvæsenet kan

tilbyde andre fordele ved ansættelse i det offentlige. Der tænkes herved

f.eks. på uddannelsesmuligheder ved en tilrettelagt jobrotation mellem

justitsvæsenets forskellige grene og adgang til at opnå erfaring ved arbejde

som advokat eller i andre relevante erhverv.

Til § 2

For så vidt angår kommissionens sammensætning henvises til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 2 og 3 fastsættes nærmere anvisninger om kommissionens praktiske

arbejde.

Forslagsstillerne forudsætter, at de nødvendige udgifter i forbindelse med

kommissionens arbejde bevilges på de årlige finanslove.

Til § 3

Det er af væsentlig betydning, at kommissionen bliver hurtigtarbejdende

og ikke en »syltekrukke«. Kommissoriet er omfattende og vedrører

meget principielle spørgsmål. På den baggrund vil det ikke være realistisk at

sætte en absolut tidsfrist for afslutning af kommissionens arbejde. For

imidlertid at fremskynde arbejdet foreslås det at pålægge kommissionen at

afgive en indledende betænkning senest den 1. juli 1994. Det forudsættes

herved, at kommissionen nedsættes i foråret 1993. Den indledende betænkning

bør indeholde en belysning af centrale spørgsmål, således at den kan danne

grundlag for en offentlig debat.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter