1992 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF ØL, VIN OG FRUGTVIN M.M.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Afgift af øl
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne
lov og efter følgende satser pr. hl:
1) øl indbrygget på et ekstraktindhold
af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1) 249 kr.95 øre
2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over
11 pct. Plato, men ikke over 14 pct.
Plato (skatteklasse 2) 321 kr.80 øre
3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct.
Plato, men ikke over 18 pct.
Plato (skatteklasse 3) 429 kr.00 øre
4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct.
Plato, men ikke over 22 pct.
Plato (skatteklasse 4) 475 kr.00 øre
5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 22 pct.
Plato (skatteklasse 5) 25 kr.00 øre
pr. pct. Plato
Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt
ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det
ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.
§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt
øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte
bryggeri.
Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets
udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af
bryggeriet. For bryggerier, der højst udleverede 3.700 hl, udgør
afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over 3.700 hl,
men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 236.073 kr. divideret med den
Læs alt
udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr. For bryggerier med en
udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20 kr. pr. hl reduceret
med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde
stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er
deleligt med 5.
Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse,
betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder
anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl
svarende til øl af skatteklasse 1-5.
Kapitel 2
Afgift af vin og frugtvin m.m.
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under KN-kode
2204 til 2206,
1) med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol.,
men ikke over 6 pct. vol., 4 kr.20 øre
2) med et etanolindhold på over 6 pct. vol.,
men ikke over 15 pct. vol., 6 kr.55 øre
3) med et etanolindhold på over 15 pct. vol.,
men ikke over 22 pct. vol. 9 kr.85 øre
Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som
har et overtryk på mindst 3 bar ved 20I C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr.
30 øre pr. l.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Afgiftspligtens indtræden
§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug,
dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved
modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden
afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel
af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.
Registrering af virksomheder
§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal
registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som
oplagshaver.
Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin,
herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for
fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige
klassificering efter § 3 ændres.
Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille,
modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften.
Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til
andre oplagshavere her i landet.
Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der
stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter
regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer
varer under suspension af afgiften.
Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for
registreringen.
§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret
som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og
skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v.
skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.
Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.
Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført
afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden
forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra
andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille
sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller
lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende
her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte
eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.
Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til
andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og
skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet
sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder
i bestemmelseslandet.
Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og
som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant
her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal
være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har
forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til
registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed
for skyldige afgifter.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse.
§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til
fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften
ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis
lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og
skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 8. Afgiftsperioden er måneden.
§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og
lignende, jf. dog § 10, stk. 1.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde
varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert
enkelt tilfælde.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de
afgiftspligtige varers mængde bestemmes.
§ 10. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 9, stk. 1,
fradrages
1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget
til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EF,
4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,
5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra
virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende,
6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet
afgiften, og
7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til
rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på
stedet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for
fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 11. Øl med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget
for afgift.
Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom
af varer, der
1) er denaturerede,
2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk
formål og lignende,
3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter
loven, eller
4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer.
Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede
varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's
bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller
modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens §
29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra
et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4.
Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem
uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.
§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan
af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske
afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres
fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet
af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende
anvendelse.
Regnskabsbestemmelser
§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over
fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk.
7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er
leveret.
Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem
medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med
EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er
modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet
tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de
statslige told- og skattemyndigheder herom.
Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under
transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for
eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.
Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse.
§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager
varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v.
med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.
Afregning af afgiften
§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter
udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden
af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal
være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist,
kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil
den manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være
underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale
afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale
afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med
indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50
kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens
indbetaling.
§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 17 nævnte.
§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden
eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter
betalingsfristens udløb.
§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der
er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest
14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag
af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en
skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde
oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27
omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over
for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at
virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at
efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er
beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og
skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk.
1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres
eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtige varer.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4
og 5 omhandlede virksomheder.
§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af
vin og frugtvin, herunder om betaling for banderoler.
Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1
eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, §
22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,
3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16,
stk. 2, eller § 19,
5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger
herpå,
6) fjerner denatureringsmidler eller
7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven,
træffer den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31,
stk. 1, og
4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 27.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en
udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6,
stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I
de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren
solidarisk for betaling af afgiften.
Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget
efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet
sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.
Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som
tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet
EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i
landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger
dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler
har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter
EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller
konstateret m.v.
§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage
efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag
af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder
foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget
for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de
statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.
§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til
forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige
beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.
Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den
registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med
etiketter, der angiver virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt
emballagens nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra
udlandet, skal emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for
koncentrater og pulvere af øl.
§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller
modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders
tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder
aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra
fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.
Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra
udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i
erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om
afgift af spiritus.
Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke
benyttes betegnelser, etiketter, reklamer og lign., der kan give køberen
opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end
svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er
berigtiget.
§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af
edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's
bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.
§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og
frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om
kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af
14. oktober 1988.
§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Afgift af øl
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne
lov og efter følgende satser pr. hektoliter:
1) øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct.
Plato eller derunder (skatteklasse 1) ............. 249 kr.95 øre
2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over
11 pct. Plato, men ikke over 14 pct.
Plato (skatteklasse 2) ............................ 321 kr.80 øre
3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over
14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato
(skatteklasse 3) .................................. 429 kr.00 øre
4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over
18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato
(skatteklasse 4) .................................. 475 kr.00 øre
5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over
22 pct. Plato (skatteklasse 5) .................... 25 kr.00 øre
pr. pct. Plato
Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt
ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det
ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.
§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt
øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte
bryggeri.
Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets
udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af
bryggeriet. Afgiftslettelsen, der gives bryggerier med en årlig udlevering af
højst 200.000 hl stærkt øl, udgør 20 kr. pr. hl reduceret med 20/200.000 kr.
pr. hl udleveret stærkt øl. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er
deleligt med 5.
Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse,
betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder
anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl
svarende til øl af skatteklasse 1-5.
Kapitel 2
Afgift af vin og frugtvin m.m.
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften udgør pr. liter for varer, der hører under
KN-kode 2204 til 2206,
1) med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol.,
men ikke over 8,5 pct. vol., ........................ 4 kr.20 øre
2) med et ethanolindhold på over 8,5 pct. vol.,
men ikke over 15 pct. vol., ......................... 6 kr.55 øre
3) med et ethanolindhold på over 15 pct. vol.,
men ikke over 22 pct. vol. .......................... 9 kr.85 øre
Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som
har et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader C, opkræves en tillægsafgift på
3 kr. 30 øre pr. liter.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Afgiftspligtens indtræden
§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug,
d.v.s. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller
ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden
afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel
af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.
Registrering af virksomheder
§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal
registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som
oplagshaver.
Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin,
herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for
fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige
klassificering efter § 3 ændres.
Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille,
modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften.
Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til
andre oplagshavere her i landet.
Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der
stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter
regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer
varer under suspension af afgiften.
Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for
registreringen.
§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret
som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og
skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v.
skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.
Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.
Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført
afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden
forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra
andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille
sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller
lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende
her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte
eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.
Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til
andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og
skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet
sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder
i bestemmelseslandet.
Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og
som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant
her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal
være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har
forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til
registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed
for skyldige afgifter.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse.
§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til
fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften
ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis
lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og
skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 8. Afgiftsperioden er måneden.
§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og
lignende, jf. dog § 10, stk. 1.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde
varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert
enkelt tilfælde.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de
afgiftspligtige varers mængde bestemmes.
§ 10. I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 9, stk. 1,
fradrages
1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget
til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EF,
4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,
5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra
virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende,
6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet
afgiften, og
7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til
rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på
stedet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for
fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 11. Øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget
for afgift.
Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom
af varer, der
1) er denaturerede,
2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk
formål og lignende,
3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter
loven, eller
4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v., samt de hertil knyttede
personer.
Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede
varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's
bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller
modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens §
29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra
et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4.
Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem
uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.
§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan
af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske
afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres
fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet
af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende
anvendelse.
Regnskabsbestemmelser
§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over
fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk.
7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er
leveret.
Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem
medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med
EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er
modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet, behørigt påtegnet,
tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de
statslige told- og skattemyndigheder herom.
Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under
transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for evt.
forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.
Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse.
§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager
varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v.
med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.
Afregning af afgiften
§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter
udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden
af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal
være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist,
kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil
den manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være
underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale
afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale
afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med
indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50
kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens
indbetaling.
§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 17 nævnte.
§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden
eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter
betalingsfristens udløb.
§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der
er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest
14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag
af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en
skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde
oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27
omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over
for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at
virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at
efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er
beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og
skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk.
1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres
eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtige varer.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4
og 5 omhandlede virksomheder.
§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af
vin og frugtvin.
Stk. 2. Skatteministeren kan iøvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1
eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, §
22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,
3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16,
stk. 2, eller § 19,
5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have være betalt efter loven, eller forsøger herpå,
6) fjerner denatureringsmidler eller
7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven,
træffer den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31,
stk. 1, og
4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer o.lign. er i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk.2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 27.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en
udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6,
stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I
de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren
solidarisk for betaling af afgiften.
Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget
efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet
sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.
Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som
tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet
EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i
landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger
dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler
har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter
EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller
konstateret m.v.
§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage
efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag
af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder
foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget
for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de
statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.
§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til
forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige
beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.
Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den
registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med
etiketter, der angiver virksomhedens navn og varens art samt emballagens
nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra udlandet, skal
emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for
koncentrater og pulvere af øl.
§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller
modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders
tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder
aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra
fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.
Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra
udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i
erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om
afgift af spiritus.
Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke
benyttes betegnelser, etiketter, reklamer o.lign., der kan give køberen
opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end
svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er
berigtiget.
§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af
edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's
bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.
§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og
frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om
kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af
14. oktober 1988.
§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er - sammen med de samtidigt fremsatte forslag på det øvrige
punktafgiftsområde samt forslaget til ændring af told- og momsloven - sidste
led i den række forslag, der tilsammen har ført frem til, at Danmark den 1.
januar 1993 kan åbne grænsen over for EF og dermed deltage i realiseringen af
det indre marked.
Der kan særligt henvises til de generelle bemærkninger til det samtidigt
fremsatte lovforslag om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Ved nærværende lovforslag sker der en tilpasning af ølafgiftsloven og
vinafgiftsloven til EFs bestemmelser om et fælles forsendelses- og
dokumentsystem. Bestemmelserne, der findes i det såkaldte
cirkulationsdirektiv (Rådets direktiv nr. 92/12/EØF), gælder for
alkoholholdige drikkevarer samt mineralske olier og tobaksvarer.
For at den danske lovgivning strukturmæssigt kommer til at ligne
EF-lovgivningen, foreslås det, at de gældende love om ølafgift og vinafgift
samles i een lov. Derimod opretholdes den danske spiritusafgiftslov som en
selvstændig lov, indtil overgangsordningen for værdiafgiften på spiritus
bortfalder i 1996.
Der foreslås endvidere en tilpasning til EF-bestemmelserne om henholdsvis
afgiftsstrukturen for alkoholholdige drikkevarer og afgiftssatsernes
størrelse. Disse bestemmelser forventes endeligt vedtaget i løbet af
efteråret.
Den væsentligste tilpasning af øl- og vinafgifterne er allerede gennemført
herhjemme med virkning fra den 1. oktober 1992. Nærværende lovforslag
indeholder den sidste del af tilpasningen og er mere af teknisk art. Den
vedrører som nævnt de administrative systemer og strukturen i afgifterne.
Afgiften af øl foreslås delt op i klasser, således at opdelingen kommer i
overensstemmelse med EF-bestemmelserne. Herved skabes to nye klasser (nr. 4
og 5) for stærkt øl med forholdsmæssigt højere afgiftssatser. Alkoholsvagt øl
vil som hidtil blive fritaget for afgift.
Som led i tilpasningen ændres endvidere den danske ølmoderationsordning.
Desuden foreslås det at ophæve dækningsafgiften i den gældende vinafgiftslov
og det udligningstillæg på 1,5 pct. af afgiften, som skal betales ved import
af vin på flasker. Dette er en konsekvens af de ændrede regler vedrørende
svind og lignende.
Det gældende forbud mod hjemmefremstilling af vin af frugter og bær, som
ikke er almindeligt avlet her i landet, foreslås ophævet.
Provenubemærkninger
1. Ølafgift
Ændring af grænser for ølafgiftsklasser:
Som følge af strukturdirektivet for alkoholafgifter foreslås
afgiftsklasserne ændret, jf. følgende oversigt:
Klassebetegnelse: Nuværende Foreslået
Skatteklasse 1 .... højst 11 pct. Plato: højst 11 pct. Plato:
249,95 kr./hl 249,95 kr./hl
Skatteklasse 2 .... over 11 højst 13,3 pct. over 11 højst 14 pct.
Plato: 321,80 kr./hl Plato: 321,80 kr./hl
Skatteklasse 3 .... over 13,3 pct. Plato: over 14 højst 18 pct.
434,05 kr./hl Plato: 429 kr./hl
Skatteklasse 4 .... over 18 højst 22 pct.
Plato: 475 kr./hl
Skatteklasse 5 .... over 22 pct. Plato:
25 kr./hl pr. pct.
Plato
Den nuværende klasse I fastholdes uændret. Satsen for klasse 2 (i dag
klasse A) fastholdes uændret, men den øvre grænse sættes op fra højst 13,3
pct. Plato til højst 14 pct. Plato. Denne ændring forventes ikke at få
provenumæssige konsekvenser, idet der efter det oplyste ikke i dag
markedsføres øl med mellem 13,3 og 14 pct. Plato.
Klasse 3 (i dag klasse B) indsnævres både nedefra og oppefra. Forhøjelsen
af den nedre grænse fra over 13,3 pct. Plato til over 14 pct. Plato forventes
ikke at få provenumæssige konsekvenser.
Derimod vil indførelsen af en ny højere afgift på meget stærkt øl med over
18 pct. Plato give en provenugevinst på godt 1 mill. kr. eksklusive moms. Ved
provenuoverslaget er det lagt til grund, at godt 10 pct. af det nuværende
klasse B øl er indbrygget med et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato.
Provenugevinsten ved en højere afgift for det meget stærke øl foreslås
anvendt til nedsættelse af afgiftssatsen for det resterende klasse 3 øl, der
i gennemsnit er blevet mindre stærkt, efter at de stærkeste øl er taget ud af
klassen. Den foreslåede afgiftsnedsættelse på 5,05 kr. pr. hl vil give et
provenutab svarende til provenugevinsten ved afgiftsforhøjelsen for det meget
stærke øl.
Herved vil afgiftsskalaen også blive mere jævn i forhold til en teoretisk
afgiftsskala uden afgiftsklasser, hvor der blev opkrævet 25 kr. pr. hl øl for
hver pct. Plato, øllet var indbrygget ved.
2. Moderationsordning for mindre bryggerier
Den foreslåede ændring af moderationsordningen for mindre bryggerier,
hvorefter mindre selvstændige bryggerier opnår nedslag i afgiften, skønnes at
medføre et årligt provenutab på ca. 1,5 mill. kr. eksklusiv moms.
I øvrigt skønnes ændringerne af ølafgiften ikke at give anledning til
nævneværdige provenuvirkninger.
3. Vinafgift
For vinafgiften forhøjes alkoholgrænsen for den lavest beskattede vin fra
6 pct. til 8,5 pct. Ændringen vil give et meget beskedent provenutab, idet
der efter det oplyste er meget få vine med et alkoholindhold mellem 6 og 8,5
pct.
Efter de gældende regler opkræves der en tillægsafgift på 1,5 pct. for
vine indført på flaske. Tillægsafgiften er begrundet i, at der ved aftapning
på flaske her i landet udover indholdet i de udleverede flasker også opkræves
afgift af spild og svind i forbindelse med aftapningen. Efter EFs
bestemmelser vil der alene kunne opkræves afgift af det faktiske indhold i de
udleverede flasker m.v. Ændringen skønnes med nogen usikkerhed at give et
provenutab på ca. 5 mill. kr. eksklusiv moms.
Efter de gældende regler beskattes alkoholholdige drikkevarer, der teknisk
er fremstillet som hedvin, men som smagsmæssigt m.v. har karakter af
spiritus, med spiritusafgift. Efter EFs bestemmelser vil hedvine, der teknisk
er fremstillet som sådanne, skulle beskattes som hedvin, uanset at varen i
øvrigt måtte have karakter af spiritus. Ændringen vil tendere mod at øge
hedvinsprovenuet, men modsat tendere mod at nedsætte afgiftsprovenuet fra
spiritus med et større beløb. Virkningen skønnes dog at være af begrænset
betydning.
Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne i det samtidigt fremsatte
forslag om lov om energiafgift af mineralolieprodukter, hvor der er anvist
finansiering for det provenutab, der fremkommer ved vedtagelsen af dette
lovforslag.
Administrative udgifter
Det skønnes, at forslaget ikke vil indebære nævneværdige udgifter for de
statslige told- og skattemyndigheder.
Som nævnt rummer lovforslaget ændringer, som er nødvendige på grund af EFs
indre marked. Gennemførelsen af det indre marked vil indebære et væsentligt
mindre personaleforbrug for de statslige told- og skattemyndigheder. Det
samlede mindre personaleforbrug kan - med de kendte forudsætninger - gøres op
til 340 årsværk. Heri er der taget hensyn til såvel bortfald af opgaver som
tilgang af nye opgaver.
Den integrerede løsning af told- og afgiftsopgaverne i forbindelse med
indførsel og udførsel gør det imidlertid ikke muligt at specificere
virkningen for personaleforbruget for hver enkelt opgave, der ændres eller
bortfalder.
Efter den personalepolitiske aftale fra 1990 sker der en samlet reduktion
af personalestyrken i Skatteministeriet med 1450 årsværk inden udgangen af
1993. Det mindre personaleforbrug på 340 årsværk vil udgøre en del af den
samlede reduktion på 1450 årsværk.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Paragraffen, der indeholder afgiftssatserne for øl, svarer stort set til
den gældende ølafgiftslovs §§ 1 og 2. Opdelingen af øl i kategorier foreslås
tilpasset bestemmelserne i strukturdirektivet for alkoholholdige varer,
ifølge hvilke hver kategori øl højst må omfatte fire Plato-grader. Der opstår
herved nye kategorier med stærkt øl. Efter de gældende bestemmelser er øl,
der indeholder under 2,25 vægtprocent (pct.mas.) alkohol, ikke omfattet af
afgiftspligten. Reglen foreslås ændret i overensstemmelse med EFs
bestemmelser, således at øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol.
fritages for afgift. Dette svarer til den gældende fritagelsesbestemmelse
herhjemme. Reglen findes nu i § 11 under afgiftsfritagelser.
Til § 2
Efter den gældende ølafgiftslovs § 3 ydes der en afgiftslettelse
(moderation) til mindre bryggerier for at styrke disses konkurrenceevne over
for de større bryggerier. Lettelsen ydes pr. hl stærkt øl, som bryggeriet
producerer og udleverer, og nedsættes i takt med en øget udlevering af
moderationsberettiget øl. Afgiftslettelsen bortfalder ved en udlevering på
114.000 hl eller derover.
Ifølge strukturdirektivets bestemmelser kan der anvendes en reduceret
punktafgiftssats på øl, der brygges af små selvstændige bryggerier. Den
reducerede sats gælder for virksomheder, der producerer op til 200.000 hl øl
om året. På baggrund heraf foreslås det, at den gældende moderationsordning
udvides til at omfatte bryggerier, hvis produktion maximalt er 200.000 hl øl
pr. år. Endvidere foreslås det, at satsen ændres, således at en produktion på
0 hl pr. år medfører en moderation på 20 kr. pr. hl faldende lineært til 0
kr. pr. hl ved 200.000 hl pr. år. Bestemmelsen omfatter som hidtil kun
bryggerier, der er etableret før den 1. november 1940.
Til § 3
Paragraffen, der omhandler det afgiftspligtige område og afgiftssatserne
for vin og frugtvin m.m., er i forhold til den gældende vinafgiftslovs §§ 1
og 2 omformuleret, så den stemmer overens med strukturdirektivets
bestemmelser.
Det eksisterende udligningstillæg på 1,5 pct. af afgiften, som skal
betales ved import af vin på flasker og lignende beholdere, foreslås ikke
opretholdt. Tillægget, som skal udligne tab ved påfyldning på flasker m.v.
her i landet, erstattes af en bestemmelse om fradrag i den afgiftspligtige
mængde for tab som følge af varernes art (forslagets § 10, stk. 1, nr. 5).
Bestemmelsen svarer til cirkulationsdirektivets regler.
Endvidere foreslås det at ophæve dækningsafgiften i kapitel 2 i den
gældende vinafgiftslov, da de varer, hvoraf der i dag svares dækningsafgift,
nu er dækket af strukturdirektivets bestemmelser om det afgiftspligtige
vareområde.
Til § 4
Bestemmelsen fastslår, at der skal svares afgift ved varernes overgang til
forbrug. Herved forstås, at varerne forlader en ordning, ifølge hvilken
afgiften er suspenderet (f.eks. ved udlevering fra en registreret
oplagshaver, jf. forslagets § 5), eller at de indføres fra steder uden for EF
uden at være undergivet en suspensionsordning. Når varerne erhverves af
virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varer,
uden at afgiften er betalt, svares afgiften ved modtagelsen af varerne. I
disse tilfælde forlader varerne suspensionsordningen ved modtagelsen.
Til § 5
Bestemmelsen drejer sig om pligtmæssig registrering af virksomheder, der
fremstiller øl og vin, og frivillig registrering af virksomheder, der driver
mellemhandel med disse varer. I overensstemmelse med den terminologi, der
anvendes i cirkulationsdirektivet, foreslås det, at de nævnte virksomheder
registreres som oplagshavere. Disse er berettiget til at fremstille, oplagre,
modtage og levere afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget.
Som en betingelse for registrering som oplagshaver foreslås det, at der
stilles en generel sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000
kr., når virksomhederne ønsker at kunne levere varer til andre virksomheder
herhjemme eller i andre EF-lande, uden at afgiften er betalt. I sidstnævnte
tilfælde forudsættes en højere sikkerhedsstillelse af hensyn til de øgede
risici. Til gengæld ophæves det gældende EF-system vedrørende
sikkerhedsstillelse for interne EF-forsendelser.
Til § 6
Det foreslås, at virksomheder, institutioner m.v., der er offentligt
reguleret, og som ikke er registreret som oplagshavere, kan få tilført eller
erhverve afgiftspligtige varer fra et andet EF-land, hvis de forud for varens
afsendelse fra det pågældende EF-land indgiver en anmeldelse til de danske
told- og skattemyndigheder og stiller fuld sikkerhed for den afgift, der skal
betales for den konkrete vareleverance. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse
skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.
Virksomheder kan dog i stedet vælge at lade sig registrere som
varemodtager hos de statslige told- og skattemyndigheder. I så fald er det
ikke nødvendigt at foretage en forhåndsanmeldelse for at få tilført varer fra
andre EF-lande under suspension af afgiften.
Paragraffen indeholder endvidere bestemmelser om fjernsalg.
Fjernsalg defineres som salg af varer, som forsendes eller transporteres
af sælger eller på dennes vegne til en ikke-erhvervsmæssig køber i
bestemmelseslandet.
Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande
ved fjernsalg, har pligt til at lade sig registrere og stille sikkerhed for
skyldige afgifter. Hvis virksomheden ikke har en filial e.lign. her i landet,
skal registreringen ske ved en repræsentant, som enten kan være en person,
der bor her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i
landet. Repræsentanten skal være en anden end varemodtageren.
Når fjernsalg sker ved, at der her i landet sælges afgiftspligtige varer
til andre EF-lande, skal sælgeren kunne dokumentere, at der over for de
kompetente myndigheder i bestemmelseslandet er stillet sikkerhed for
afgifternes betaling, inden varerne afsendes.
Endvidere kan oplagshavere i andre EF-lande, som leverer afgiftspligtige
varer her til landet, vælge at udnævne en repræsentant her i landet, som skal
sørge for varernes afgiftsberigtigelse.
Til § 7
Paragraffen svarer til bestemmelser i den gældende ølafgiftslov og lov om
kontrol med omsætning af spiritus og vin.
Til §§ 8-10
Paragrafferne, der indeholder regler om afgiftsperiodens længde og
opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, svarer - med de ændringer, der er
nødvendiggjort af cirkulationsdirektivets bestemmelser - i det væsentlige til
de tilsvarende bestemmelser i de gældende love. For så vidt angår reglerne
om, hvilke fradrag registrerede oplagshavere kan foretage i opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde, gælder det, at der i overensstemmelse med
cirkulationsdirektivets bestemmelser ikke længere kan gives fradrag for
varer, der er gået tabt ved f.eks. indbrud, men kun ved naturligt svind.
Til §§ 11 og 12
Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse og
afgiftsgodtgørelse. I overensstemmelse med EFs bestemmelser foreslås det i §
11, stk. 1, at øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. fritages for
afgift. Afgiftsfritagelserne i stk. 2 svarer i det væsentlige til de gældende
fritagelser.
Der er endvidere indsat en bestemmelse om, at der ydes godtgørelse af
afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til erhvervsdrivende i et
andet EF-land. Da der skal betales afgift i det EF-land, varerne leveres til,
ville der uden en sådan bestemmelse blive tale om dobbeltbeskatning.
Bestemmelserne svarer i øvrigt til gældende praksis.
Til § 13
Bestemmelsen omhandler indførsel fra steder uden for EFs toldområde eller
områder, der ikke er omfattet af EF-landenes afgiftsområder. Afgift af
afgiftspligtige varer svares ved indførslen, medmindre varerne tilføres en
registreret oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Reglerne svarer
til de hidtidige, men begrænses nu til lande, der ikke er EF-lande.
Virksomheder, der er registreret efter toldloven foreslås behandlet som
registreret varemodtager.
Til §§ 14 og 15
Paragrafferne indeholder bestemmelser om regnskabsførelse, som svarer til
de gældende regler, dog med de korrektioner, der er nødvendige som følge af
cirkulationsdirektivets ordning. Det foreslås i § 14, stk. 2, at registrerede
varemodtagere, virksomheder, der fjernsælger til andre EF-lande, og
eventuelle repræsentanter skal føre regnskab over vareleveringer.
Virksomheder, der fjernsælger til andre EF-lande, og repræsentanter skal
desuden føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Endvidere foreslås
det i § 14, stk. 3, at der ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem
medlemslandene skal udstedes et ledsagedokument, der skal følge forsendelsen
under transporten. Senest 15 dage efter modtagelsen af varerne skal et
eksemplar af dokumentet tilbagesendes til vareafsenderen i det EF-land,
varerne kommer fra. Under transporten skal der tillige medbringes
dokumentation for anmeldelse og sikkerhedsstillelse, når varer overføres
mellem EF-landene til en virksomhed m.v., der ikke er registreret.
Efter § 15 skal alle virksomheder, der leverer varer til eller modtager
varer fra andre EF-lande, udarbejde lister over de nævnte leverancer med
henvisning til ledsagedokumentet. Listerne danner bl.a. grundlag for
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne.
Til §§ 16-21
Paragrafferne indeholder regler om afregning af afgiften. De foreslåede
regler svarer til de tilsvarende bestemmelser i de gældende love med de
nødvendige korrektioner, som følger af EF-bestemmelserne. Reglerne for
registrerede oplagshavere og varemodtagere følger således de gældende regler
for registrerede virksomheder. Ved vareleveringer til andre end registrerede
oplagshavere og varemodtagere, herunder forsendelse til private fra
udenlandske virksomheder, skal mængden af de varer, der skal betales afgift
af, angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved modtagelsen af
varerne. Afgiften betales senest ved indsendelsen af angivelsen.
Af administrative grunde foreslås det endvidere, at de afgiftspligtige kan
undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50 kr.
De foreslåede regler vedrørende ikke-rettidig betaling, efteropkrævning
m.v. svarer i det væsentlige til de gældende bestemmelser i ølafgiftsloven og
vinafgiftsloven.
Til §§ 22-24
Paragrafferne indeholder kontrolbestemmelser, herunder bl.a. regler om
told- og skattevæsenets almindelige adgang til at foretage eftersyn i
virksomhederne m.v. Reglerne svarer stort set til de gældende regler efter
ølafgiftsloven og vinafgiftsloven med de justeringer, der følger af
EF-reglerne. I § 22, stk. 5, foreslås dog, at de statslige told- og
skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere erhvervsmæssige
varetransporter, herunder også postordresalg. I § 24 foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af vin og frugtvin. De
gældende bestemmelser herom findes i lov om kontrol med omsætningen af
spiritus og vin, som i nærværende lovforslag foreslås ophævet.
Til §§ 25 og 26
Paragrafferne indeholder straffebestemmelser. Straffebestemmelserne svarer
til de tilsvarende bestemmelser i den gældende lov. Der foreslås dog en
udvidelse af bestemmelserne til bl.a. også at omfatte forpligtelserne for
varemodtagere og repræsentanter samt udarbejdelsen af lister efter § 15.
Til §§ 27-31
Bestemmelserne, der omhandler klageadgang, eftergivelse og henstand,
hæftelsesforhold, efterbetaling af afgift m.v., svarer til bestemmelser i de
gældende love med de nødvendige tilpasninger til EFs bestemmelser, herunder
de forskellige måder, en vare, der erhverves i udlandet, skal beskattes
efter. Hæftelsesbestemmelserne foreslås i den forbindelse udvidet til at
omfatte en herboende repræsentant for en udenlandsk virksomhed. For så vidt
angår afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og
hvor der ikke er stillet sikkerhed eller foreligger et registreringsforhold,
foreslås det, at erhververen eller den, der er i besiddelse af varen, hæfter.
I de tilfælde, hvor registrerede oplagshavere forsender varer til et andet
EF-land under suspension af afgiften, foreslås det, at pligten til at betale
afgift her i landet først bortfalder, når der foreligger dokumentation for,
at varerne er overgået til modtageren. Dokumentationen vil normalt foreligge
i form af det eksemplar af ledsagedokumentet, der tilbagesendes til
afsenderen af varerne. Dette følger af EF-bestemmelserne.
Til §§ 32 - 35
Paragrafferne indeholder nogle bestemmelser, der med mindre redaktionelle
ændringer svarer til bestemmelser i de gældende love vedrørende emballage,
behandling efter varens udlevering eller modtagelse fra udlandet, etiketter
m.v.
Skatteministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte bestemmelser om
anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter og til at lempe kravene
vedrørende regnskab, kontrol m.v. i det omfang, det følger af EFs
bestemmelser herom.
Til § 36
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig
foreslås det at ophæve den gældende ølafgiftslov, vinafgiftslov og lov om
kontrol af omsætningen af spiritus og vin.
Efter 2. behandling den 11. december 1992
Kapitel 1
Afgift af øl
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne
lov og efter følgende satser pr. hl:
1) øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller
derunder (skatteklasse 1) ....................... 249 kr.95 øre
2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men
ikke over 14 pct. Plato (skatteklasse 2) ........ 321 kr.80 øre
3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men
ikke over 18 pct. Plato (skatteklasse 3) ........ 429 kr.00 øre
4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men
ikke over 22 pct. Plato (skatteklasse 4) ........ 475 kr.00 øre
5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over
22 pct. Plato (skatteklasse 5) ..................... 25 kr.00 øre
pr. pct. Plato
Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt
ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det
ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.
§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt
øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte
bryggeri.
Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets
udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af
bryggeriet. For bryggerier, der højst udleverede 3.700 hl, udgør
afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over 3.700 hl,
men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 236.073 kr. divideret med den
udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr. For bryggerier med en
udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20 kr. pr. hl reduceret
med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde
stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er
deleligt med 5.
Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse,
betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder
anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl
svarende til øl af skatteklasse 1-5.
Kapitel 2
Afgift af vin og frugtvin m.m.
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under KN-kode
2204 til 2206,
1) med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol.,
men ikke over 6 pct. vol., .................... 4 kr.20 øre
2) med et etanolindhold på over 6 pct. vol.,
men ikke over 15 pct. vol., ................... 6 kr.55 øre
3) med et etanolindhold på over 15 pct. vol.,
men ikke over 22 pct. vol. .................... 9 kr.85 øre
Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som
har et overtryk på mindst 3 bar ved 20I C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr.
30 øre pr. l.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Afgiftspligtens indtræden
§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug,
dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved
modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden
afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel
af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.
Registrering af virksomheder
§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal
registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som
oplagshaver.
Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin,
herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for
fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige
klassificering efter § 3 ændres.
Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille,
modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften.
Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til
andre oplagshavere her i landet.
Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der
stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter
regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer
varer under suspension af afgiften.
Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for
registreringen.
§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret
som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver
afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og
skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v.
skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.
Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.
Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført
afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden
forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for
registreringen.
Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra
andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille
sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller
lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende
her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte
eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.
Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til
andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og
skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet
sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder
i bestemmelseslandet.
Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og
som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant
her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal
være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har
forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til
registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed
for skyldige afgifter.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse.
§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til
fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften
ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis
lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og
skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 8. Afgiftsperioden er måneden.
§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og
lignende, jf. dog § 10, stk. 1.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er
tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde
varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert
enkelt tilfælde.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de
afgiftspligtige varers mængde bestemmes.
§ 10. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 9, stk. 1,
fradrages
1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,
2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget
til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der udføres til steder uden for EF,
4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,
5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra
virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende,
6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet
afgiften, og
7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til
rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på
stedet.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for
fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
§ 11. Øl med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget
for afgift.
Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom
af varer, der
1) er denaturerede,
2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk
formål og lignende,
3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter
loven, eller
4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer.
Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede
varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's
bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller
modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens §
29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra
et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og
kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4.
Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem
uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.
§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan
af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til
afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske
afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF
§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres
fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet
af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende
anvendelse.
Regnskabsbestemmelser
§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over
fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk.
7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er
leveret.
Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem
medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med
EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er
modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet
tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de
statslige told- og skattemyndigheder herom.
Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under
transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for
eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.
Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år
efter regnskabsårets udløb.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
virksomhedernes regnskabsførelse.
§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager
varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v.
med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.
Afregning af afgiften
§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter
udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter
afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden
af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal
være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist,
kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil
den manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen
af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de
varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være
underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende
angivelsen.
§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale
afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder
senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale
afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med
indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50
kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens
indbetaling.
§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 17 nævnte.
§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden
eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter
betalingsfristens udløb.
§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der
er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest
14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag
af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en
skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde
oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27
omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over
for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at
virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.
Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke
rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden,
dog mindst 50 kr.
§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Kontrolbestemmelser
§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at
efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er
beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og
skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk.
1 nævnte eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres
eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg
af afgiftspligtige varer.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4
og 5 omhandlede virksomheder.
§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af
vin og frugtvin, herunder om betaling for banderoler.
Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Straffebestemmelser
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1
eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, §
22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,
3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de
statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16,
stk. 2, eller § 19,
5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger
herpå,
6) fjerner denatureringsmidler eller
7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i
overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.
Andre bestemmelser
§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven,
træffer den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,
2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,
3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31,
stk. 1, og
4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 27.
Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er
truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere
undersøgelse og afgørelse.
§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer,
forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en
udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6,
stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I
de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren
solidarisk for betaling af afgiften.
Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget
efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet
sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.
Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som
tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet
EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i
landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger
dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler
har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter
EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller
konstateret m.v.
§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en
sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage
efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag
af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder
foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget
for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de
statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at
indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer
til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.
§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til
forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige
beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.
Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den
registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med
etiketter, der angiver virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt
emballagens nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra
udlandet, skal emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for
koncentrater og pulvere af øl.
§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller
modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders
tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder
aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra
fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.
Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra
udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i
erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om
afgift af spiritus.
Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke
benyttes betegnelser, etiketter, reklamer og lign., der kan give køberen
opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end
svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er
berigtiget.
§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af
edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's
bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.
§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens
bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf.
lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og
frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om
kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af
14. oktober 1988.
§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Loven gennemfører følgende direktiver:
Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992, EF-Tidende 1992, L 76.
Rådets direktiv nr. 92/83 af 19. oktober 1992, EF-Tidende 1992, L 316.
Rådets direktiv nr. 92/84 af 19. oktober 1992, EF-Tidende 1992, L 316.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ØL, VIN OG FRUGTVIN M.M.(FORHØJELSE AF AFGIFTEN AF ØL, VIN OG FRUGTVIN M.M.) Retsinformation · 16. april 1997
- 1985 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF ØL Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ØL, VIN OG FRUGTVIN M.M. OG LOV OM AFGIFT AF SPIRITUS M.M. (FORHØJELSE AF AFGIFTEN AF ØL, VIN OG FRUGTVIN M.M. OG OMLÆGNING AF AFGIFTEN AF SPIRITUS M.M.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1990 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF PARFUMER, TOILETMIDLER M.V. SAMT OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF MINERALVAND M.V. OG AF LOV OM AFGIFT AF ØL Retsinformation · 12. juni 1991
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer) Retsinformation · 19. november 2003
- 1985 LSF 206 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ØL Retsinformation · 21. maj 1988