1992 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den
almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,
er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er
umyndiggjort.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i
udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have
fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af
en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i
riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international
organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en
hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,
jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.
grundlovens §§ 30 og 33.
Læs alt
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset
indsigelser om manglende valgbarhed.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig
som kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den
fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.
Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.
Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i
fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren
ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse
bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra
hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for
valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte
medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig
hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret
for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan
fungere som medlem af valgbestyrelsen.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser
samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår
endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i
forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §
19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i
fornødent omfang vejledt herom.
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle
spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen
tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder
den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden
for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den
endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de
er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning
optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt
folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse
med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og
ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har
været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra
afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der
er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i
flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert
valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen
før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt
flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er
flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end
denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den
hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på
valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før
valgdagen.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i
kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato
og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender
kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og
tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens
navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets
beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på
sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,
og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der
er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen
berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller
erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for
hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå
afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand
for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved
forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret
af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige
oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter
landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver
kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken
kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om
fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved
valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som
valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer
henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme
størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og
tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det
kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte
en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige
del af riget.
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og
underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne
bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver
i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde
dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne
henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne
brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan
enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte
lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse
fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En
kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En
kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og
højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den
øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller
kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en
kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke
anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om
kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og
indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og
bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde
navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn
(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er
en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-
eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan
dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn
eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en
vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,
hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive
dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive
dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af
kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,
fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og
bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at
få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse
over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En
vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde
anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens
formand.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters
anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en
kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal
valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der
er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan
der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning
af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf
sendes til kandidaten.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over
for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.
Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til
valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for
partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde
oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på
stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst
afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige
dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for
hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for
partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er
tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om
godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra
valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved
afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og
bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.
Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er
opstillet.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra
stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet
»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert
parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier
anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes
bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret
streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed
vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets
bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes
umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for
bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal
mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at
sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved
en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,
som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde
vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt
kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med
fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt
ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende
kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med
fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og
stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal
gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske
forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres
en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende
kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke
anføres.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord
eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel
ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært
papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,
at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,
hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre
kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal
stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god
tid inden afstemningens begyndelse.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på
valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,
sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og
stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives
stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være
forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være
indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen
åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver
samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført
på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende
kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og
at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres
opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så
længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen
sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere
har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere
eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er
tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må
være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn
eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke
ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed
eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet
eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,
kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan
herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder
gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for
stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket
parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,
eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at
vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen
påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med
reglerne i §§ 61-64.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret
i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert
folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden
(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke
udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på
øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre
helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset
eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan
brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,
og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er
udpeget af valgstyrerne.
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan
brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3
uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før
valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan
brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for
brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af
indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på
en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er
hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan
brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som
skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen
har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i
riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra
dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes
skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart
bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal
skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.
Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne
selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme
frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller
uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på
Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.
Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og
udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos
landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.
Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe
i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden
legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres
brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen
for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,
som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre
og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og
underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer
stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen
eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den
fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af
følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med
brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.
Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har
afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om
vælgere afgiver brevstemme.
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden
ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af
en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,
der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der
videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.
Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og
udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten
har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at
brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse
og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye
bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af
brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende valgdistrikt.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen
før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,
§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,
der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke
ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten
og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne
ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres
årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges
på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter
afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er
nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.
Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for
hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt
på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det
parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på
brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,
anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,
ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet
for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på
brevstemmesedlen.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,
såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er
opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke
har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i
afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget
indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede
stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk.
1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer
der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og
den foreløbige opgørelse af valget.
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og
valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest
muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,
samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på
Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal
foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og
62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor
mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat
uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller
såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten
er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført
navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller
bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller
inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses
stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for
et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet
partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er
tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.
stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for
partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første
mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller
flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem
partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige
stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af
samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne
samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som
nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender
formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der
straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være
attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget
ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der
er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren
foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er
opgjort.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af
valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,
herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har
været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.
indsendt til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender
klagen til Folketinget.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er
ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt
valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af
omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på
valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden
efter § 1, stk. 2.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat
ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et
folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler
herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,
afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det
nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den
almindelige valgdag.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.
efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
Kapitel 11
Folkeafstemninger
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88
afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §
20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller
ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de
øvrige dele af riget.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med
oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning
efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og
senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på
valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende
valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør
valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg
til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,
dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen
for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de
afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis
valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene
»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og
adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være
trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller
tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller
på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for
lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,
medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.
Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne
vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere
lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte
stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en
stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler
med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende
stemmekasser.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt
ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat
sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er
ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een
stemmeseddel eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til
Folketinget.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller
folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som
kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til
valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes
af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,
der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens
medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af
statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer
afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som
stemmemodtageren repræsenterer.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen
kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og
tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med
et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal
200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre
valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde
eller hæfte.
Kapitel 13
Ikrafttræden
§ 90. Loven træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative
forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
---------------------------------------------------------------------
Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted
---------------------------------------------------------------------
Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord
Haraldsund ............................... Haraldsund
Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig
Husar (Husum) ............................ Husum
Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund
Kirkja (Kirke) ........................... Kirke
Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),
Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig
Kunoy (Kunø) ............................. Kunø
Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal
Muli (Mule) .............................. Mule
Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),
Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble
Sv
oy (Svinø) ........................... Svinø
Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal
Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs
Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde
---------------------------------------------------------------------
Østerø Eiæi (Ejde), Sv
air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde
Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig
Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord
Funningur (Funding) ...................... Funding
Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord
Gjogv (Gjov) ............................. Gjov
Glyvrar (Glibre), Saltangara
(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre
Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta
(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),
Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte
Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne
Lambi (Lambe) ............................ Lambe
Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig
Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs
Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord
Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),
Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke
Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig
Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ
Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn
Skali (Skåle) ............................ Skåle
Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv
(Koldbensgjov) ........................... Strænder
Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes
(Skibenæs) ............................... Solmundefjord
Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes
(Saltnæs) ................................ Tofte
Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig
---------------------------------------------------------------------
Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur
(Langesand) .............................. Haldersvig
Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig
Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig
Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord
Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar
(Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig
Saksun (Saksen) .......................... Saksen
Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig
Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),
Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn
---------------------------------------------------------------------
Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge
Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø
Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur
(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak
Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø
Noræradalur (Nordredal), Syæradalur
(Sydredal) ............................... Nordredal
Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),
Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),
Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn
Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur
(Kirkebø) ................................ Velbestad
---------------------------------------------------------------------
Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø
Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal
Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg
Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs
Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg
Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg
---------------------------------------------------------------------
Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal
Husav\k (Husevig) ........................ Husevig
Sandur (Sand) ............................ Sand
Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig
Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs
Skopun (Skopen) .......................... Skopen
Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø
---------------------------------------------------------------------
Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien
Hov (Hove) ............................... Hove
Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø
Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra
Porkeri (Porkere) ........................ Porkere
Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig
Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø
Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),
Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k
(Ørdevig) ................................ Tverå
Vagur (Våg) .............................. Våg
Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge
---------------------------------------------------------------------
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den
almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,
er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er
umyndiggjort.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i
udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have
fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af
en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i
riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international
organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en
hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,
jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.
grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset
indsigelser om manglende valgbarhed.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig
som kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den
fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.
Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.
Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i
fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra Landsstyret kan indenrigsministeren
ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse
bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra
hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for
valgbestyrelsen udpeges af Landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte
medlemmer. De af Landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig
hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af Landsstyret
for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan
fungere som medlem af valgbestyrelsen.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser
samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår
endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i
forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §
19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i
fornødent omfang vejledt herom.
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle
spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen
tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder
den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden
for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den
endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de
er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning
optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt
folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse
med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og
ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har
været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra
afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der
er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i
flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert
valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen
før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt
flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er
flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end
denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den
hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på
valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før
valgdagen.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i
kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato
og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender
kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og
tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens
navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed
og dag og tid for afstemningen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på
sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,
og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der
er nævnt i § 17, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen
berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller
erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for
hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå
afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand
for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved
forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret
af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige
oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter
Landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver
kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken
kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om
fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved
valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som
valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer
henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme
størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og
tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget, bortset fra Grønland.
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det
kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte
en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige
del af riget.
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og
underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne
bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver
i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde
dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne
henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne
brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan
enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte
lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse
fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En
kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En
kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og
højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den
øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller
kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en
kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke
anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om
kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og
indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og
bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde
navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn
(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er
en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-
eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan
dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn
eller slægtsnævn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en
vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,
hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive
dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive
dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af
kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,
fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne, stilling
og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at
få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse
over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En
vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde
anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens
formand.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters
anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en
kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal
valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der
er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan
der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning
af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf
sendes til kandidaten.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over
for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.
Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til
valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for
partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde
oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på
stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst
afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige
dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for
hvert parti samt de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for
partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er
tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om
godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra
valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved
afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og
bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.
Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er
opstillet.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra
stemmesedlens øvrige tekst med en fed, vandret streg ordet
»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert
parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier
anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes
bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret
streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed,
vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets
bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes
umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for
bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal
mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at
sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved
en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,
som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde,
vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt
kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med
fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt
ved en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de
pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette
streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med
fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og
stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal
gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske
forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres
en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende
kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke
anføres.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord
eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel
ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært
papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,
at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,
hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre
kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal
stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god
tid inden afstemningens begyndelse.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på
valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,
sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og
stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives
stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være
forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være
indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen
åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver
samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført
på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende
kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,
samt at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres
opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så
længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen
sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere
har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere
eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er
tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må
være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn
eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke
ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed
eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet
eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,
kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan
herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder
gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for
stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket
parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,
eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at
vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen
påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med
reglerne i §§ 61-64.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret
i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert
folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden
(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke
udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på
øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre
helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset
eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet kan
brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,
samt i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er
udpeget af valgstyrerne.
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan
brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3
uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før
valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan
brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for
brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af
indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på
en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er
hjemmehørende i riget, samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan
brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som
skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen
har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i
riget, og deres medsejlende ægtefæller, kan afgive brevstemme på skibet fra
dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes
skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart
bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal
skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.
Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne
selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme
frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller
uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på
Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.
Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og
udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos
landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.
Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe
i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden
legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres
brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen
for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,
som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre
og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og
underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer
stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen
eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den
fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af
følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med
brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.
Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har
afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om
vælgere afgiver brevstemme.
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden
ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af
en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,
der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der
videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.
Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og
udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten
har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at
brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse
og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye
bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af
brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende valgdistrikt.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen
før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt, eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,
§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,
der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning sættes et mærke
ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten
og opbevares indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne
ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres
årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges
på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter
afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er
nævnt i § 44 er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.
Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for
hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt
på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det
parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på
brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,
anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,
ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet
for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på
brevstemmesedlen.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig
såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er
opstillet eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke
har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i
afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget
indberetninger fra samtlige valgdistrikter sammentælles de indberettede
stemmetal og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1
og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer,
der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne,
samt den foreløbige opgørelse af valget.
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og
valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest
muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,
samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på
Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal
foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61-62.
Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor
mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat
uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5-6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller
såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten
er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført
navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller
bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller
inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses
stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for
et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, og
meddeles de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet
partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er
tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.
stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for
partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første
mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller
flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem
partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige
stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af
samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat, og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne
samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som
nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender
formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der
straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være
attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget
ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der
er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren
foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er
opgjort.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af
valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,
herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har
været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.
indsendt til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender
klagen til Folketinget.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er
ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt
valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af
omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på
valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden
efter § 1, stk. 2.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat
ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et
folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler
herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,
afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det
nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den
almindelige valgdag.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.
efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
Kapitel 11
Folkeafstemninger
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88
afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §
20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller
ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de
øvrige dele af riget.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med
oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning
efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og
senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på
valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende
valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør
valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg
til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,
dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen
for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de
afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis
valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene
»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og
adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være
trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller
tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller
på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for
lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,
medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.
Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne
vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere
lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte
stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en
stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler
med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende
stemmekasser.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt
ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat
sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er
ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een
stemmeseddel, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til
Folketinget.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg
eller folkeafstemninger, opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som
kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til
valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes
af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,
der påhviler valgbestyrelsen, samt til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens
medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af
statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer
afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som
stemmemodtageren repræsenterer.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen
kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og
tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med
et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal
200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre
valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde
eller hæfte.
Kapitel 13
Ikrafttræden
§ 90. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative
forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
---------------------------------------------------------------------
Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted
---------------------------------------------------------------------
Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord
Haraldsund ............................... Haraldsund
Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig
Husar (Husum) ............................ Husum
Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund
Kirkja (Kirke) ........................... Kirke
Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),
Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig
Kunoy (Kunø) ............................. Kunø
Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal
Muli (Mule) .............................. Mule
Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),
Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble
Sv
oy (Svinø) ........................... Svinø
Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal
Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs
Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde
---------------------------------------------------------------------
Østerø Eiæi (Ejde), Sv
air (Svinåer),
Ljosa (Lyså) ............................. Ejde
Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig
Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord
Funningur (Funding) ...................... Funding
Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord
Gjogv (Gjov) ............................. Gjov
Glyvrar (Glibre), Saltangara
(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre
Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta
(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),
Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte
Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne
Lambi (Lambe) ............................ Lambe
Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig
Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs
Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord
Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),
Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke
Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig
Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ
Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn
Skali (Skåle) ............................ Skåle
Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv
(Koldbensgjov) ........................... Strænder
Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes
(Skibenæs) ............................... Solmundefjord
Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes
(Saltnæs) ................................ Tofte
Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig
---------------------------------------------------------------------
Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur
(Langesand) .............................. Haldersvig
Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig
Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig
Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord
Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket),
Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) ...... Kvivig
Saksun (Saksen) .......................... Saksen
Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig
Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),
Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn
---------------------------------------------------------------------
Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge
Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø
Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur
(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak
Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø
Noræradalur (Nordredal), Syæradalur
(Sydredal) ............................... Nordredal
Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),
Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),
Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn
Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur
(Kirkebø) ................................ Velbestad
---------------------------------------------------------------------
Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø
Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal
Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg
Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs
Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg
Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg
---------------------------------------------------------------------
Sandø Dalur (Dal) .............................. Dal
Husav\k (Husevig) ........................ Husevig
Sandur (Sand) ............................ Sand
Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig
Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs
Skopun (Skopen) .......................... Skopen
Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø
---------------------------------------------------------------------
Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien
Hov (Hove) ............................... Hove
Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø
Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra
Porkeri (Porkere) ........................ Porkere
Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig
Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø
Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),
Trongisvagur (Trangisvåg),
Ørav\k (Ørdevig) ......................... Tverå
Vagur (Våg) .............................. Våg
Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
De gældende regler om folketingsvalg på Færøerne findes i lov om
folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september
1986. Den gældende folketingsvalglov er fra 1956 og er i alt ændret 3 gange.
Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af
reglerne om folketingsvalg på Færøerne efter de samme retningslinier, som har
ligget til grund for moderniseringen af den danske folketingsvalglov, jf. lov
nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. Reglerne om folketingsvalg
på Færøerne bør være tilpasset de regler, der gælder folketingsvalg i
Danmark, i det omfang det under hensyntagen til de særlige forhold på
Færøerne er muligt og hensigtsmæssigt.
Ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland er
gennemført en modernisering af reglerne om folketingsvalg i Grønland efter de
samme retningslinier, som har ligget til grund for moderniseringen af den
danske folketingsvalglov.
Moderniseringen gennemføres dels ved en lidt ændret og navnlig mere
detaljeret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels ved en række
indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende folketingsvalgslov.
Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger overalt, hvor
dette har været tiltrængt og muligt.
De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende
folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om kandidatanmeldelser og om
stemmesedlens indhold, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne
om brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes:
- Afskaffelse af stillere for kandidater, der opstiller for et parti.
Forhøjelse af stillerkravet fra 25 til 150 for kandidater, der opstiller uden
for partierne (§ 25).
- Præcisering af reglerne om, hvilke partier, der er
opstillingsberettigede (§ 25).
- Partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse
herom til valgbestyrelsen (§ 29).
- Ophævelse af adgangen til at indgå valgforbund (§ 31).
- Bogstavbetegnelser for partierne hvormed de skal opføres på
stemmesedlerne (§ 30).
- Ændring af afstemningstiden på valgdagen, herunder ophævelse af reglen
om, at valgstederne lukker mellem kl. 13 og 15 (§ 38).
- Generel lempelse af betingelserne for at afgive brevstemmer, således at
det alene kræves, at vælgeren er forhindret i at møde frem til afstemningen
på valgdagen (§ 45).
- Vælgere på sygehuse m.v. kan brevstemme på institutionen, uanset om de
er i stand til at møde frem til afstemningsstedet på valgdagen (§ 47).
- Ophævelse af adgangen til at brevstemme på fyr.
- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages
i betragtning og ikke den først afgivne (§ 58).
- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven
brevstemme (§ 60).
Med hensyn til det nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen
herfor henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Færøernes hjemmestyre har tilsluttet sig lovforslaget.
Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet og
Finansministeriet.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for staten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Færøernes repræsentation i Folketinget
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 om, at der på Færøerne vælges to medlemmer til
Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 1, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende
lovs § 1, stk. 2.
Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Til §§ 2-4
Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for
at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 2-2b.
Til § 5
Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i gældende lovs § 3.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg
uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen
i den gældende lovs § 23.
Til § 6
Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at
have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i
den gældende lovs § 21, stk. 1.
Til kapitel 3. Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Til §§ 7-8
Bestemmelsen om, at Færøerne udgør eet valgområde og bestemmelsen om
inddelingen i valgdistrikter, svarer til gældende lovs § 17. Det har dog ikke
hidtil været direkte fastsat, at Færøerne udgør eet valgområde. Bilaget til
lovforslaget - fortegnelsen over valgdistrikter - svarer til det hidtil
gældende.
Til § 9
Bestemmelsen om udpegning af medlemmer og stedfortrædere til
valgbestyrelsen svarer til gældende lovs § 18.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens opgaver.
Endvidere fastslås, at valgbestyrelsen leder valget og dermed også har
ansvaret for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med
deres opgaver ved valget og i fornødent omfang vejledt herom.
Til § 11
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler
valgbestyrelsens formand samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 19.
Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i
gældende lovs § 20. Det foreslås dog, at der i loven optages en udtrykkelig
bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren, hvilket
er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf har man
fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede beskrivelse af
valgbogens indhold. Bestemmelsen i stk. 5 om befordringsgodtgørelse i
forbindelse med deltagelsen i den endelige opgørelse af valget til de
medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, svarer til
gældende lovs § 34, stk. 3, 3. pkt.
Til kapitel 4. Valglister
Til § 12
Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om optagelse på
valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 4. Ifølge den gældende
regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast
bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske opholdskommune og
folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er
folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren
optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i
den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på
valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregistret.
Bestemmelsen i gældende lovs § 5 om optagelse på valglisten i seneste
bopælskommune af personer, der opholder sig på Grønland uden for den
kommunale inddeling, er ophævet ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om
folketingsvalg i Grønland. Denne lov er dog endnu ikke sat i kraft for så
vidt angår nævnte § 5, jf. den grønlandske folketingsvalglovs § 84, stk. 2,
jf. stk. 3, nr. 3.
Bestemmelsen i gældende lovs § 5 vil senest blive ophævet i forbindelse
med ikrafttræden af denne lov, jf. § 90.
Til § 13
Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt
opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 6.
Til §§ 14-16
Bestemmelserne om udarbejdelse af valglister og udsendelse af valgkort
svarer til reglerne i gældende lovs §§ 7-9. Det foreslås dog, at vælgernes
»navn« og ikke som hidtil »fulde navn« skal anføres på
valglisten. I øvrigt er bestemmelserne præciseret på forskellige punkter. I
relation til 18.-dagsreglen, anføres udtrykkeligt, at vælgere, der flytter
eller anmelder flytning senere end 18.-dagen, skal forblive optaget på
valglisten under den hidtidige bopæl. Det angives ligeledes, at vælgere
omfattet af § 3, kun optages på valglisten, såfremt der er truffet afgørelse
herom senest 18.-dagen før valgdagen.
Med hensyn til udsendelse af valgkort fastslås i overensstemmelse med
gældende praksis, at valgkort kun skal udsendes til de vælgere, der - foruden
at være optaget på valglisten - er tilmeldt folkeregistret. Det betyder
bl.a., at vælgere, der opholder sig i udlandet (§ 3-vælgere), ikke får
valgkort.
Efter at udsendelse af valgkort, hvorpå bl.a. afstemningsstedets
beliggenhed er anført, er gjort obligatorisk, kan bestemmelsen i gældende
lovs § 25, stk. 2, sidste pkt., om kundgørelse af afstemningsstederne,
ophæves.
Til § 17
Bestemmelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget på
sædvanlig måde bekendtgør dag og tid for valget samt udsendelse af valgkort,
træder i stedet for gældende lovs § 10 og § 25, stk. 2, 3. pkt. Efter
gældende lovs § 10 skal kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget
bekendtgøre udsendelsen af valgkort, mens formændene for valgstyrerne efter §
25, stk. 2, 3. pkt., bekendtgør dag og klokkeslæt for afstemningen. Ved
forslaget om bekendtgørelse ved kommunalbestyrelsens foranstaltning opnås en
forenkling, idet det alene er kommunalbestyrelsen, der skal foretage
bekendtgørelsen.
Til § 18
Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om behandling af indsigelser vedrørende
valgkort m.v. svarer til reglerne i den gældende lovs § 11. Bestemmelsen i §
18, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til af egen drift at berigtige
valglisten i visse tilfælde, svarer til gældende (ulovbestemte) retstilstand.
Til kapitel 5. Valgstyrere og tilforordnede vælgere
Til § 19
Bestemmelserne i stk. 1-3 om valg af valgstyrere svarer til bestemmelserne
i gældende lovs § 26, stk. 1, med nedennævnte undtagelser.
Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt
kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være
formålstjenstligt.
Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg.
Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand skal vælges ved
flertalsvalg eller om de skal vælges under eet ved forholdstalsvalg.
Personer, der er opstillet til valget, kan vælges til valgstyrere. Dette
er udtrykkeligt nævnt i gældende lovs § 26, stk. 1, 4. pkt. Det er dog ikke
nødvendigt at fastslå dette i selve lovteksten, da det følger af almindelige
lovfortolkningsprincipper (modsætningsslutning fra reglerne om, at kandidater
ikke kan være medlemmer af valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2).
Vedrørende muligheden for udpegelse af valgstyrere og formænd for disse i
enighed henvises til bemærkninger neden for til § 21.
Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for
fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med
valgbestyrelsens valgbog.
Bestemmelserne i § 19 svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs
§ 29, bortset fra, at det ikke er fundet påkrævet at indføre en regel om, at
indenrigsministeren skal fastsætte regler om afstemningsbogens indhold og
udformning.
Til § 20
Bestemmelsen, der indeholder regler om, at landsstyret fastsætter, hvor
mange valgstyrere og tilforordnede vælgere hver kommunalbestyrelse vælger for
valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, samt hvilken kommunalbestyrelse,
der vælger formanden, svarer til gældende lovs § 26, stk. 2.
Til § 21
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de tilforordnede vælgere, svarer
til gældende lovs § 29, stk. 2. Selv om det nu alene nævnes i lovteksten, at
valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er der ikke noget i
vejen for, at de - her som andetsteds, hvor forholdstalsvalgmåden er
foreskrevet - udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Der er intet til
hinder for, at en kandidat til valget kan vælges til tilforordnet vælger. Om
baggrunden for, at dette ikke mere udtrykkeligt fastsættes i loven henvises
til bemærkningerne oven for til § 19.
Af hensyn til de særlige færøske forhold - en del valgdistrikter med et
meget lille antal vælgere - foreslås det, at kommunalbestyrelsen kun vælger
tilforordnede i de tilfælde, hvor dette er fornødent.
Til § 22
I stk. 1 fastslås det, at hvervet som valgstyrer og tilforordnet vælger er
et borgerligt ombud. I gældende lov indeholdes reglerne herom i § 26, stk. 3,
2. pkt., og § 29, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 om diæter svarer til gældende lovs § 26, stk. 4. Det
foreslås dog, at der ydes diæter ikke blot for virksomhed på valgdagen, men
for virksomhed i forbindelse med valget, f.eks. gennemgang af brevstemmer
dagen før valgdagen (valgstyrere). Diæterne er af samme størrelse som de
tilsvarende diæter i Danmark.
Til kapitel 6. Forberedelserne til valget
Til § 23
Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets
udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen på
Færøerne, svarer til reglen i den gældende lovs § 25, stk. 2, 1. pkt.
Til § 24
Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i
forbindelse med valgets udskrivelse svarer til reglen i den gældende lovs §
25, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter valgbestyrelsen sørger for, at
kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med deres opgaver, er
ny i forhold til gældende lov, men svarer til gældende praksis. Reglen i stk.
3, hvorefter rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne og
brevstemmemodtagerne bliver forsynet med brevstemmemateriale, er også ny i
forhold til gældende lovgivning, men svarer til gældende praksis.
Lovfæstelse af valgbestyrelsens generelle ansvar på dette område medfører,
at en række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne
skal varetages, kan ophæves. Nærmere regler om udførelse af opgaverne på
afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af valgbestyrelsen, jf.
lovforslagets § 37, stk. 4.
Til §§ 25-26
Bestemmelserne indeholder reglerne om kandidatanmeldelser, herunder om
fristen herfor (kl. 18 elleve dage før valget). I forhold til den gældende
lov, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i § 21 og § 22, stk. 1-3,
indeholder de foreslåede bestemmelser i overensstemmelse med reglerne i den
danske folketingsvalglovs § 32 og § 33 den væsentlige ændring, at der ikke
mere kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti. I stedet
kræves udtrykkelig efterfølgende godkendelse af kandidaten fra partiet, jf.
nedenfor i bemærkningerne til § 29. Kandidaterne skal dog fortsat i
anmeldelsen angive navnet på en vælger, som valgbestyrelsen ud over
kandidaten kan rette henvendelse til vedrørende kandidatanmeldelsen. For
kandidater uden for partierne foreslås stillerantallet forhøjet fra mindst 25
og højst 50 til mindst 150 og højst 200, hvilket svarer til stillerantallet
for kandidater uden for partierne i Danmark. Endvidere er indført en regel
om, at alle stillere skal underskrive kandidatanmeldelsen (af kandidater uden
for partierne).
For så vidt angår de opstillingsberettigede partier er det præciseret, at
partiet skal have opnået repræsentation i Lagtinget ved sidste lagtingsvalg
og fortsat skal være repræsenteret i dette ved valgets udskrivelse. Dette
svarer til reglerne om opstillingsret til lagtingsvalg.
Reglerne i § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt., om kandidaternes navne på
stemmesedlerne svarer til reglerne i gældende lovs § 22, stk. 2, 3.-5. pkt.
Endelig bemærkes, at af hensyn til de særlige trafikale forhold på
Færøerne er fristerne med klokkeslæt i forbindelse med kandidatanmeldelser,
partiernes godkendelse og anmeldelse af valgforbund bibeholdt til kl. 18 i
modsætning til den danske folketingsvalglov, hvorefter fristerne udløber kl.
12.
Til § 27
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om kandidatens adgang til at
tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse og om, at stillerne ikke kan
tilbagekalde deres anbefaling, er ny, men svarer til § 34 i den danske
folketingsvalglov. Fristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse er
den samme som sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser til
valgbestyrelsens formand, jf. forslagets § 26, stk. 1.
Til § 28
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens undersøgelse af
de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser, svarer til bestemmelsen i
gældende lovs § 22, stk. 4. Som hidtil skal valgbestyrelsen først og fremmest
undersøge, om anmeldelsen indeholder de foreskrevne oplysninger om kandidaten
m.v. For så vidt angår kandidater uden for partierne skal tillige undersøges,
om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere med angivelse
af navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Den øvrige del af bestemmelsen om
adgang til at afhjælpe mangler svarer til gældende lovs § 22, stk. 4.
Til § 29
Bestemmelsen indeholder de regler om partiernes godkendelse af
kandidaterne, der træder i stedet for det hidtidige stillerkrav. Bestemmelsen
svarer til § 37 i den danske folketingsvalglov. I forhold til de hidtil
gældende bestemmelser om partiernes godkendelse af kandidater, jf. gældende
lovs § 22, stk. 5, indebærer forslaget til § 29, at kandidater, der ikke
udtrykkeligt godkendes, ikke kan opstille til valget, heller ikke som
kandidater uden for partierne. En udtrykkelig godkendelse fra partiet er
dermed også en betingelse for, at der i det hele taget kan opstilles
kandidater for partiet. Det bemærkes, at partiet ikke kan godkende en
kandidat, hvis kandidaten ikke selv har anmeldt sig, jf. lovforslagets §§ 25
og 26. Meddelelsen fra partiet om de godkendte kandidater, der skal indgives
til valgbestyrelsen, skal indeholde oplysning om kandidatens navn,
fødselsdato og bopæl.
Den hidtidige adgang til at indgå valgforbund, jf. gældende lovs § 22,
stk. 5, 3. pkt., foreslås ophævet og er derfor ikke medtaget i lovforslaget.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at der ved lagtingsvalg ikke er adgang
til at indgå valgforbund.
Til § 30
Bestemmelsen om tildeling af en bogstavbetegnelse til de partier, der har
opstillet kandidater til valget, er ny. Bestemmelsen svarer til, hvad der
gælder ved folketingsvalg i Danmark samt ved lagtingsvalg på Færøerne. Af
hensyn til partierne og til vælgerne tildeles partierne den
bogstavbetegnelse, de havde ved det sidst afholdte lagtingsvalg. Tildeling af
bogstavbetegnelser har ikke blot betydning for stemmesedlens indhold og
partiernes rækkefølge herpå, jf. §§ 32-33, men også for
brevstemmeafgivningen. Vælgere kan brevstemme på et parti ved blot at anføre
partiets bogstavbetegnelse på brevstemmesedlen, jf. § 54, stk. 2, ligesom ved
folketingsvalg i Danmark og lagtingsvalg på Færøerne.
Til § 31
Bestemmelsen om valgbestyrelsens bekendtgørelse af de godkendte
kandidatanmeldelser svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 22, stk. 6, dog
således at den lokale bekendtgørelse skal foretages af kommunalbestyrelsen og
ikke af formændene for valgstyrerne. Endvidere er der den ændring i forhold
til gældende lovs § 22, stk. 6, der følger af, at der ikke mere er adgang til
at indgå valgforbund. Bestemmelsen om underretning af rigsombudsmanden svarer
til gældende lovs § 19, stk. 1, 2. pkt.
Til §§ 32-35
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om stemmesedlernes indhold og
udformning, svarer til gældende lovs § 28 med de ændringer, der følger af, at
partierne nu skal tildeles en bogstavbetegnelse, hvormed de skal opføres på
stemmesedlerne, samt at bogstavbetegnelsen og ikke partiets navn er afgørende
for rækkefølgen på stemmesedlen. Bestemmelserne er detaljeret udformet
således, at en særskilt bekendtgørelse om stemmesedlers indhold og udformning
ikke behøver at blive udstedt. Hjemlen hertil foreslås dog opretholdt, bl.a.
af hensyn til den situation, at det skulle blive nødvendigt at anvende
stemmesedler, hvor kandidaternes navne er opført i 2 eller flere kolonner.
Til § 36
Bestemmelsen om, at valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal
stemmesedler og opslag er bragt ud til valgstederne, svarer til reglen i
gældende lovs § 19, stk. 2, 3. pkt.
Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen
Til § 37
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokaler, stemmerum og stemmekasser
svarer til reglerne i den gældende lovs § 19, stk. 2, 4. pkt., og § 27. De
hidtidige detaljerede regler om indretningen af stemmerummet foreslås dog som
i den danske folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres,
at stemmerummet skal være indrettet således, at der kan afgives stemme uden
at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer, samt være forsynet med det
nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Sidstnævnte indebærer blandt andet, at
kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have,
idet det naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes,
er egnet (farven skal gøre stemmeafgivningen iøjnefaldende, farven må ikke
kunne smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende). Bestemmelsen i
stk. 3 om, at der i stemmelokalet skal være opslag med oplysning om de
opstillede partier og kandidater, svarer til bestemmelsen i gældende lovs §
30, stk. 1, dog er det tilføjet, at opslagene tillige skal indeholde
partiernes bogstavbetegnelse. Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 1,
1. pkt., hvorefter en valgstyrer oplæser kandidaternes navne, foreslås
udeladt som overflødig. Den tilsvarende bestemmelse i den danske
folketingsvalglov udgik ved en lovændring i 1980.
Til § 38
Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til
reglen i den danske lov § 46, stk. 1. I forhold til den gældende lovs § 31
foreslås, at afstemningen begynder kl. 9 (mod hidtil kl. 10) og fortsætter
uafbrudt til kl. 20. Hidtil har det været bestemt, at valgstederne lukker
mellem kl. 13 og 15. På grund af de særlige færøske forhold (valgdistrikter
med få vælgere) er der indsat en bestemmelse om, at afstemningen kan sluttes
tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden
afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 2.
Den hidtidige bestemmelse i gældende lovs § 30, stk. 2, om, at nøglen til
stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog ophævet, idet
valgbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf. ovenfor i bemærkningerne
til § 24.
Til § 39
Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på
afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel, svarer til reglerne i
gældende lovs § 30, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4. Det foreslås dog udtrykkeligt
anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er tvivl om denne. Det
er ikke fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at
stemmesedlen ved udlevering ikke må være sammenfoldet.
Til § 40
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved
stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 30, stk. 5-9. Den
hidtidige regel i § 30, stk. 6, om, at ingen samtidig kan stemme for flere
partiers kandidater eller for mere end en kandidat uden for partierne, er dog
ikke medtaget, da den vedrører spørgsmålet om stemmesedlers gyldighed, og
reglerne herom indeholdes i kapitel 9, jf. bemærkningerne nedenfor til § 62.
Den hidtidige regel i § 30, stk. 8, om, at det er stemmemodtageren forbudt at
gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget,
da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde
stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren
selv skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.
Til § 41
Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til
reglen i den gældende lovs § 30, stk. 10. Som i den danske folketingsvalglovs
§ 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2
valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Endvidere foreslås det, som i den
danske folketingsvalglovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det er en
betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren over for
dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan
vedkommende ønsker at stemme.
Til § 42
Bestemmelsen, der vedrører valgstyrernes beføjelser med henblik på at
opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår
valgagitation, svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3, og den
danske folketingsvalglovs § 50.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 3, om kandidaternes eller
deres repræsentanters særlige ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås
dog ophævet som overflødig.
Til § 43
Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers
stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre
systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til
reglerne i den gældende lovs § 61, stk. 1 og stk. 3. Det vil således fortsat
være forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk
kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
Til § 44
Bestemmelsen om, hvad der skal foretages efter afstemningen er afsluttet,
men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer stort set til gældende lovs §
32, stk. 1. Reglerne om, at valgstyrerne og deres medhjælpere først afgiver
stemme, når den øvrige stemmeafgivning er ophørt, er ikke medtaget, da de må
anses for overflødige.
Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning
Til §§ 45-49
Bestemmelserne, der indeholder reglerne om brevstemmeafgivning på
Færøerne, svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs §§
39-43.
I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere der
blot er forhindret i at møde frem på valgdagen kan afgive brevstemme. Der
kræves ikke mere en absolut forhindring eller, at vælgeren skal have
uforholdsmæssig vanskelighed med at møde frem. Kravet om afgivelse af en
erklæring på tro og love i forbindelse med brevstemmeafgivning er derfor ikke
medtaget i lovforslaget. Det foreslås endvidere, at alle vælgere, der er
indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner eller er
indsat i arresthuset i Thorshavn, skal have adgang til at brevstemme på
sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på
afstemningsstedet på valgdagen. Fristen for stemmeafgivning på Færøerne
svarer til fristen i den gældende lovs § 40, stk. 8.
Søfolks og fiskeres særlige adgang til at stemme hos landfogden
(politimesteren) eller vedkommende sysselmand eller hos en mønstringsbestyrer
er bevaret. Den særlige brevstemmefrist for søfolk og fiskere er forlænget
fra 8 uger til 3 måneder før valgdagen, den samme frist som generelt gælder
for brevstemmeafgivning uden for Færøerne.
Adgangen til at stemme på fyr, for så vidt angår personer ansat ved
fyrvæsenet, er ophævet.
Vedrørende stemmemodtagere på sygehuse og andre helbredelses- og
plejeinstitutioner foreslås udtrykkeligt, at disse udpeges af valgstyrerne,
f.eks. blandt det overordnede administrative personale på institutionen.
Til §§ 50-52
Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning i
den øvrige del af riget og i udlandet samt på skibe i udenrigsfart, der er
hjemmehørende i riget. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 40, stk. 5-6
og 9.
Til § 53
Bestemmelsen om tilvejebringelse og udformning af det brevstemmemateriale,
der skal benyttes ved brevstemmeafgivningen på Færøerne svarer til reglerne i
gældende lovs § 41. Det er fundet unødvendigt i loven detaljeret at
fastsætte, hvorledes brevstemmematerialet skal udformes.
Til § 54
Bestemmelserne i stk. 1-4 og 6, om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs §§ 42 og 43 med den
ændring, der er en konsekvens af tildeling af bogstavbetegnelser til
partierne, jf. bemærkningerne til § 30. Man har dog ikke fundet det
nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som hidtil. Mere
detaljerede regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af brevstemmeafgivning
kan om fornødent fastsættes af indenrigsministeren, jf. § 56.
Bestemmelserne i stk. 5 om stemmemodtagerens hjælp til udfyldning af
stemmesedlen svarer til den tilsvarende bestemmelse om hjælp til udfyldning
af stemmesedlen på valgdagen, jf. lovforslagets § 41, stk. 3.
Til § 55
Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes
udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger
råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat
vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at
uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver
brevstemme. Lovforslagets § 43 indeholder tilsvarende regler om afstemningen
på valgdagen.
Til § 56
Der henvises til bemærkningerne til § 54.
Til §§ 57-60
Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte
ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 43a-45. Svarende til reglerne i den
danske folketingsvalglov foreslås det, at den hidtidige brevstemmebog, hvori
hver enkelt modtagen brevstemme skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor
der foretages en mere summarisk angivelse af antal modtagne og videresendte
brevstemmer. Endvidere foreslås det for så vidt angår brevstemmer, der ikke
kan komme i betragtning, udtrykkeligt anført, at brevstemmer afgivet
tidligere end de relevante frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før
valgdagen) ikke kommer i betragtning.
Endelig foreslås, at i det tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller
flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i
betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive
stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være
bortfaldet. Adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere
afgiven brevstemme foreslåes derfor ophævet.
De hidtidige regler om skibsføreres, konsulatsembedsmænds med fleres pligt
til uopholdeligt at underrette komunalbestyrelsen, såfremt de erfarer, at en
vælger, der har brevstemt, er afgået ved døden inden valgdagen, er ikke
medtaget i lovforslaget.
Til kapitel 9. Valgets opgørelse
Til § 61
Bestemmelsen, der indeholder regler om stemmeoptællingen på
afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs §
33, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er dog mindre detaljeret. Til gengæld er
indføjet regler om optælling af brevstemmer som henholdsvis stemmer for et
parti og stemmer for en kandidat uden for partierne.
Til § 62
Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på
afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i gældende lovs § 33, stk.
3. For at undgå tvivl om, hvorvidt blanke stemmesedler er gyldige eller
ugyldige, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1,
udtrykkeligt anført, at en blank stemmeseddel er ugyldig.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler.
Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 46. Som for stemmesedler
afgivet på afstemningsstedet foreslås det udtrykkeligt anført, at en blank
brevstemmeseddel er ugyldig. Endelig foreslås det, at en brevstemmeseddel
ligesom en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, når der er
givet stemmesedlen et særpræg. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske
folketingsvalglovs § 69, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af afstemningsbogen skal fremgå, hvor
mange stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til
reglen i den gældende lovs § 33, stk. 3, sidste pkt.
Til § 63
Bestemmelsen i stk. 1, om resultatets indførelse i afstemningsbogen og
underretning om resultatet til valgbestyrelsens formand svarer til reglen i
gældende lovs § 34, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2 om indberetning til rigsombudsmanden er ny, men
svarer til gældende (ulovbestemte) praksis.
Til § 64
Bestemmelsen om pakning og fremsendelse af valglister, valgkort,
stemmesedler og brevstemmemateriale til valgbestyrelsen svarer til gældende
lovs § 34, stk. 2.
Til § 65
Bestemmelsen i stk. 1 og 2 om valgbestyrelsens sammentræden senest
ugedagen efter, at afstemningen har fundet sted, eller eventuelt på et
tidligere tidspunkt svarer til gældende lovs § 34, stk. 3.
I overensstemmelse med den danske folketingsvalglovs § 72, stk. 1,
foreslås det fastsat, at fintællingen er offentlig. Efter gældende lovs § 36,
stk. 2, har hver af de opstillede kandidater ret til selv tillige med to af
ham til formanden for valgbestyrelsens opgivne vælgere, at overvære
opgørelsen af afstemningens udfald. Denne regel, hvorefter fintællingen kun
kan overværes af kandidaterne og 2 særligt udpegede vælgere for hver
kandidat, er i modstrid med det almindelige princip i valglovgivningen om, at
offentligheden skal kunne kontrollere optællingen.
Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens fornyede optælling svarer til
gældende lovs § 34, stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 3-6 om opgørelsen af personlige stemmer og
partistemmer svarer til reglerne i gældende lovs § 34, stk. 5.
Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 6, om, at valgbestyrelsen ikke kan
forkaste stemmer, fordi disse er faldet på personer, om hvis valgbarhed, der
kan rejses tvivl, er ikke medtaget, da bestemmelsen er selvfølgelig.
Til § 66
Bestemmelserne om mandaternes fordeling og kandidatudvælgelsen, svarer til
gældende lovs § 35, stk. 1-4, med de ændringer, der er en følge af, at der
ikke mere er adgang til at indgå valgforbund.
Til § 67
Bestemmelsen om stedfortrædernes rækkefølge svarer til gældende lovs § 35,
stk. 5.
Til § 68
Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afslutningen af arbejdet efter
fintællingen, svarer med sproglige ændringer til de gældende bestemmelser i §
36, stk. 1.
Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 1, 6. pkt., om, hvornår
stemmesedler og valgkort skal tilintetgøres, foreslås dog placeret i kapitel
11 sammen med de øvrige kassationsregler, jf. bemærkninger nedenfor til § 86.
Til § 69
Bestemmelsen om udfærdigelse af valgbreve svarer til bestemmelsen i
gældende lovs § 37, stk. 4.
Til kapitel 10. Folketingets godkendelse af valget m.v.
Til § 70
Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af
kandidaternes valg, findes tilsvarende (indirekte) i den gældende lovs § 36,
stk. 1, 6. pkt.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk.
2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge
valgbestyrelsen at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve
stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
Til § 71
Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i
den gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at klagefristen fastsættes til
ugedagen efter valgdagen svarende til klagefristen for den øvrige del af
riget uanset, at den endelige opgørelse af valget normalt først foretages
ugedagen efter valgdagen, jf. lovforslagets § 65, stk. 1.
Til § 72
Bestemmelsen om afholdelse af omvalg er ny, men svarer til nuværende
(ulovbestemte) retstilstand. Som i den danske folketingsvalglovs § 89
foreslås det præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for lovligt valgte.
Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 90, stk. 1,
udtrykkeligt fastsat, at kun de personer, der havde valgret og var optaget på
valglisten på den oprindelige valgdag, kan deltage i omvalget.
Til § 73
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91
foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat
indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer
afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.
Til §§ 74-75
Bestemmelsen i § 74, stk. 1, om stedfortræderens indtræden i Folketinget
svarer til reglerne i gældende lovs § 35, stk. 6. Bestemmelsen i § 74, stk.
2, om afholdelse af udfyldningsvalg svarer til gældende lovs § 35, stk. 7. I
§ 75 foreslås det præciseret, at hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder
valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for
valgene på den almindelige valgdag.
Til § 76
Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmer oppebærer vederlag
efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov,
præciserer den gældende retstilstand.
Til kapitel 11. Folkeafstemninger
Til §§ 77-78
Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger der skal afholdes på Færøerne,
og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs §
49 a, dog således, at det tillige om folkeafstemninger efter grundlovens §
20, stk. 2, og ikke blot § 42, er anført, at de kun skal afholdes på
Færøerne, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne.
Til § 79
Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov
eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for
folkeafstemningen, svarer til reglen i den gældende lovs § 50.
Til §§ 80-81
Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om
valgdistrikter, om afstemningens ledelse om forberedelserne til afstemningen
findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 51 og 52, stk. 1.
Til § 82
Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i
gældende lovs §§ 53 og 54.
I stk. 3 er det fastsat, hvorledes afstemningen skal foregå, såfremt der
samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag. Bestemmelsen i
den gældende lovs § 52, stk. 2, om, at såfremt der på samme dag afholdes
folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, fastsætter
indenrigsministeren de bestemmelser, der er nødvendige som følge af
afstemningernes samtidige afholdelse, kan derfor udgå.
Til § 83
Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i
den gældende lovs § 55.
Til § 84
Bestemmelsen, der vedrører opgørelsen af afstemningens resultat svarer til
reglerne i gældende lovs § 56. Der foreslås dog foretaget visse ændringer i
reglerne om stemmesedlers ugyldighed, hvorved disse bringes i
overensstemmelse med ugyldighedsreglen i den danske folketingsvalglovs § 101,
stk. 2.
Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg
udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.
Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den
ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for
reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er
ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren
har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå
tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller
»nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme
fremover altid være ugyldig.
Efter reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, er en stemme
ugyldig, hvis den forsætlig er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt
særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis
vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den
hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning
af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses
som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen
realitetsændring i forhold til hidtil.
Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om
brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige
bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.
Til § 85
Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemninger, svarer til
reglen i gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at fristen for indgivelse af
klage fastsættes til senest ugedagen efter afstemningen, som for den øvrige
del af riget, jf. bemærkninger til lovforslagets § 71.
Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser
Til § 86
Bestemmelsen indeholder regler om opbevaring og kassation af
valgmateriale. I den gældende lov er der alene bestemmelser om kassation af
stemmesedler og valgkort. Forslaget til § 86 angiver udtømmende reglerne om
opbevaring og kassation af valgmateriale.
Til §§ 87-88
Bestemmelsen om udgifternes fordeling og om statstilskud svarer til
gældende lovs § 62. Ved folketingsvalget i 1990 udgjorde tilskuddet 167.400
kr.
Bestemmelsen om, hvilke udgifter der afholdes af landskassen, er dog ny,
men svarer til praksis.
Til § 89
Sanktionsbestemmelsen svarer til gældende lovs § 59, dog at det nærmere er
angivet, hvilke lovbestemmelsers overtrædelse, der medfører strafansvar.
Bestemmelsen svarer til den danske folketingsvalglovs § 106, stk. 1.
Til kapitel 13. Ikrafttræden
Til § 90
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1993.
Efter 2. behandling den 3. december 1992
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den
almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,
er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er
umyndiggjort.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i
udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have
fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af
en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i
riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international
organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en
hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,
jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.
grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset
indsigelser om manglende valgbarhed.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig
som kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.
§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den
fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.
Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.
Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i
fortegnelsen.
Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren
ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse
bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra
hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for
valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte
medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig
hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret
for lovligt anset forfald.
Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan
fungere som medlem af valgbestyrelsen.
§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser
samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår
endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i
forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §
19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i
fornødent omfang vejledt herom.
§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder
valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle
spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle
væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen
tilvejebringes af indenrigsministeren.
Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder
den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden
for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den
endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister
§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de
er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning
optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt
folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse
med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og
ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har
været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra
afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der
er truffet afgørelse.
Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i
flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert
valgdistrikt.
Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen
før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt
flytningen.
Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet
inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er
flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end
denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den
hidtidige bopæl.
Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på
valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før
valgdagen.
§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i
kommunens folkeregister.
Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato
og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.
§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender
kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og
tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens
navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets
beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på
sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,
og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der
er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye
valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til
og med valgdagen.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen
berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller
erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for
hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå
afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand
for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved
forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret
af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige
oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter
landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver
kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken
kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.
§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om
fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved
valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt
de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som
valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer
henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme
størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og
tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det
kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte
en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige
del af riget.
§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og
underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne
bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver
i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde
dag og tid for afstemningen.
Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne
henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne
brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan
enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte
lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse
fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En
kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En
kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og
højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den
øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller
kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en
kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke
anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om
kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og
indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og
bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde
navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn
(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er
en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-
eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan
dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn
eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en
vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,
hvis anmeldelsen er mangelfuld.
Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive
dette i anmeldelsen.
Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive
dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af
kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,
fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og
bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at
få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse
over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En
vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde
anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens
formand.
§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters
anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en
kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal
valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der
er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan
der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning
af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om
anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf
sendes til kandidaten.
§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over
for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.
Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til
valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for
partiet.
Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde
oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på
stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst
afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige
dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for
hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for
partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er
tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om
godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra
valgbestyrelsen.
Stemmesedler
§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved
afstemningen.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og
bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.
Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er
opstillet.
§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra
stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet
»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert
parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier
anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes
bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret
streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed
vandret streg.
Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets
bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes
umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for
bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal
mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at
sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved
en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,
som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde
vandrette streger.
Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt
kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med
fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt
ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende
kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med
fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og
stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal
gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske
forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres
en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende
kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke
anføres.
§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord
eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel
ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært
papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,
at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,
hvorledes der er stemt.
Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre
kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal
stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god
tid inden afstemningens begyndelse.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på
valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,
sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og
stemmekasser.
Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives
stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være
forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være
indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen
åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver
samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført
på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende
kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og
at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres
opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.
§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så
længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen
sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere
har afgivet deres stemme.
Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere
eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er
tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til
valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et
valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne
fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og
når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må
være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn
eller et kandidatnavn.
Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er
fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke
ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed
eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet
eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,
kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan
herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder
gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for
stemmelokalet.
Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller
tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne
påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller
andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i
øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket
parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,
eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at
vælgerne møder og afgiver stemme.
§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen
påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med
reglerne i §§ 61-64.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret
i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert
folkeregister.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden
(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke
udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på
øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre
helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset
eller institutionen.
Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan
brevstemme i hjemmet.
Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,
og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er
udpeget af valgstyrerne.
§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan
brevstemme hos landfogden (politimesteren).
§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3
uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før
valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark,
i Grønland og i udlandet
§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan
brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for
brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af
indenrigsministeren.
Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på
en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.
Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er
hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan
brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som
skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen
har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i
riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra
dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes
skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart
bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal
skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.
Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne
selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme
frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller
uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på
Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.
Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og
udformning.
Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos
landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.
Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe
i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden
legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres
brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen
for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,
som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre
og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og
underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer
stemmeafgivningen.
Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen
eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den
fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af
følgebrevet.
Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i
yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,
fødselsdato og bopæl.
§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med
brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.
Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har
afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning.
Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om
vælgere afgiver brevstemme.
§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden
ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af
en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,
der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der
videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.
Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og
udformning.
Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten
har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende
brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at
brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse
og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye
bopælskommune.
Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af
brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det
pågældende valgdistrikt.
§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen
før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan
komme i betragtning.
Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren
har tilvejebragt,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været
fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,
§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,
der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke
ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten
og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne
ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes
først i forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres
årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges
på ny i yderkuverten.
Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter
afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er
nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.
Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for
hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt
på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det
parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på
brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,
anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,
ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet
for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på
brevstemmesedlen.
§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,
såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er
opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke
har opstillet kandidater,
4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange
stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.
§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i
afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet
til formanden for valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget
indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede
stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk.
1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer
der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og
den foreløbige opgørelse af valget.
§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og
valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest
muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,
samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på
Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal
foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny
optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og
62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor
mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat
uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de
tilstedeværende.
Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de
afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller
såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten
er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført
navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller
bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller
inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses
stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis
vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for
et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet
partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er
tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.
stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for
partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første
mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller
flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem
partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige
stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles
de tilstedeværende.
§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af
samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte
pakker sammenbindes
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
5) brevstemmematerialet.
Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne
samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som
nævnt i § 86.
Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender
formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der
straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være
attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget
ved dets sammentræden.
Valgbreve
§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der
er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.
Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren
foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er
opgjort.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af
valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,
herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har
været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.
indsendt til Folketinget.
§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender
klagen til Folketinget.
§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er
ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt
valgte.
Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af
omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på
valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden
efter § 1, stk. 2.
§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat
ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.
§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et
folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler
herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,
afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det
nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den
almindelige valgdag.
§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.
efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
Kapitel 11
Folkeafstemninger
§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88
afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §
20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller
ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.
§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de
øvrige dele af riget.
§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med
oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning
efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og
senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på
valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende
valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør
valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg
til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,
dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen
for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de
afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis
valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene
»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og
adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være
trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller
tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller
på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning.
§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for
lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,
medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.
Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne
vejledning herom.
Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere
lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte
stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en
stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler
med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende
stemmekasser.
§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt
ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat
sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er
ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af
indenrigsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een
stemmeseddel eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal
stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være
rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden
sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til
Folketinget.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller
folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som
kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til
valgbestyrelsen.
Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder
brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt
valgmateriale skal opbevares.
§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes
af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,
der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens
medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af
statskassen.
Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer
afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som
stemmemodtageren repræsenterer.
§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen
kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og
tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med
et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal
200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre
valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om
udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde
eller hæfte.
Kapitel 13
Ikrafttræden
§ 90. Loven træder i kraft den 1. april 1993.
Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative
forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgdistrikterne
---------------------------------------------------------------------
Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted
---------------------------------------------------------------------
Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord
Haraldsund ............................... Haraldsund
Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig
Husar (Husum) ............................ Husum
Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund
Kirkja (Kirke) ........................... Kirke
Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),
Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig
Kunoy (Kunø) ............................. Kunø
Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal
Muli (Mule) .............................. Mule
Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),
Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble
Sv
oy (Svinø) ........................... Svinø
Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal
Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs
Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde
---------------------------------------------------------------------
Østerø Eiæi (Ejde), Sv
air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde
Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig
Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord
Funningur (Funding) ...................... Funding
Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord
Gjogv (Gjov) ............................. Gjov
Glyvrar (Glibre), Saltangara
(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre
Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta
(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),
Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte
Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne
Lambi (Lambe) ............................ Lambe
Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig
Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs
Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord
Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),
Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke
Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig
Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ
Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn
Skali (Skåle) ............................ Skåle
Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv
(Koldbensgjov) ........................... Strænder
Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes
(Skibenæs) ............................... Solmundefjord
Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes
(Saltnæs) ................................ Tofte
Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig
---------------------------------------------------------------------
Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur
(Langesand) .............................. Haldersvig
Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig
Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig
Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord
Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar
(Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig
Saksun (Saksen) .......................... Saksen
Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig
Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),
Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn
---------------------------------------------------------------------
Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge
Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø
Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur
(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak
Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø
Noræradalur (Nordredal), Syæradalur
(Sydredal) ............................... Nordredal
Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),
Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),
Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn
Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur
(Kirkebø) ................................ Velbestad
---------------------------------------------------------------------
Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø
Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal
Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg
Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs
Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg
Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg
---------------------------------------------------------------------
Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal
Husav\k (Husevig) ........................ Husevig
Sandur (Sand) ............................ Sand
Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig
Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs
Skopun (Skopen) .......................... Skopen
Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø
---------------------------------------------------------------------
Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien
Hov (Hove) ............................... Hove
Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø
Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra
Porkeri (Porkere) ........................ Porkere
Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig
Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø
Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),
Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k
(Ørdevig) ................................ Tverå
Vagur (Våg) .............................. Våg
Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge
---------------------------------------------------------------------
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Retsinformation · 15. september 2023
- 1988 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG I GRØNLAND Retsinformation · 17. maj 1989
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne Retsinformation · 5. december 2023
- 1985 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE Retsinformation · 21. maj 1988
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret Retsinformation · 6. november 2001
- 1986 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET Retsinformation · 21. maj 1988