Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE

1992/1 LSF 2Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Færøernes repræsentation i Folketinget

§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den

almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have

fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af

en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i

riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i

nr. 1-5.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,

jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.

grundlovens §§ 30 og 33.

Læs alt

Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset

indsigelser om manglende valgbarhed.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig

som kandidat til valget.

Kapitel 3

Valgdistrikter. Valgbestyrelse

Valgdistrikter

§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.

§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den

fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.

Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.

Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i

fortegnelsen.

Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren

ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.

Valgbestyrelse

§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse

bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra

hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for

valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte

medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig

hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret

for lovligt anset forfald.

Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan

fungere som medlem af valgbestyrelsen.

§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser

samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere opgørelsen af valget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i

forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §

19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i

fornødent omfang vejledt herom.

§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle

spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen

tilvejebringes af indenrigsministeren.

Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder

den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.

Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden

for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den

endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister

§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de

er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.

§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning

optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse

med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og

ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har

været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra

afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver

anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der

er truffet afgørelse.

Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.

§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i

flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert

valgdistrikt.

Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt

flytningen.

Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er

flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end

denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den

hidtidige bopæl.

Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på

valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i

kommunens folkeregister.

Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato

og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.

§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender

kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og

tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på

sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af

valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der

er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til

udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

Kapitel 5

Valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå

afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.

Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved

forholdstalsvalg under eet.

Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret

af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige

oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.

§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter

landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver

kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken

kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.

§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om

fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved

valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en

tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer

henholdsvis tilforordnet vælger.

Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme

størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og

tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.

Kapitel 6

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det

kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte

en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige

del af riget.

§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og

underretter samtidig valgbestyrelsen herom.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne

bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver

i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde

dag og tid for afstemningen.

Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne

henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne

brevstemmemateriale.

Kandidater til valget

§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan

enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte

lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse

fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En

kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En

kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og

højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.

Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den

øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en

kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse

§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.

Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og

bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde

navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn

(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er

en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan

dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn

eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en

vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive

dette i anmeldelsen.

Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af

kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,

fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og

bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at

få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En

vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde

anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens

formand.

§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters

anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal

valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der

er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan

der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning

af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf

sendes til kandidaten.

§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over

for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.

Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til

valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for

partiet.

Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på

stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst

afholdte lagtingsvalg.

Bekendtgørelse om kandidater

§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige

dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for

hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for

partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er

tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om

godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra

valgbestyrelsen.

Stemmesedler

§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved

afstemningen.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og

bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.

Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er

opstillet.

§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra

stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet

»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert

parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier

anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes

bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret

streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed

vandret streg.

Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets

bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes

umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for

bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal

mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at

sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved

en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,

som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde

vandrette streger.

Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt

kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med

fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt

ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende

kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.

Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med

fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og

stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.

Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal

gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.

§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske

forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres

en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende

kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke

anføres.

§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord

eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel

ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært

papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,

at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,

hvorledes der er stemt.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre

kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.

§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god

tid inden afstemningens begyndelse.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på

valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,

sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og

stemmekasser.

Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives

stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være

forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være

indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen

åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver

samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende

kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og

at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres

opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen

sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere

har afgivet deres stemme.

Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere

eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er

tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en

stemmeseddel til vælgeren.

§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn

eller et kandidatnavn.

Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke

ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller

tilforordnet vælger.

§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet

eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,

kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan

herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket

parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for

uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,

eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med

reglerne i §§ 61-64.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning på Færøerne

§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret

i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert

folkeregister.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden

(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.

§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på

øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.

§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre

helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset

eller institutionen.

Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan

brevstemme i hjemmet.

Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,

og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er

udpeget af valgstyrerne.

§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan

brevstemme hos landfogden (politimesteren).

§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før

valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Brevstemmeafgivning i Danmark,

i Grønland og i udlandet

§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan

brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for

brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af

indenrigsministeren.

Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på

en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg

§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er

hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan

brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som

skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i

riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra

dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes

skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.

Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart

bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.

Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne

selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme

frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.

Brevstemmematerialet

§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på

Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.

Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og

udformning.

Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos

landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.

Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe

i udenrigsfart.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 53.

Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen

for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,

som kandidaten er opstillet for.

Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre

og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og

underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer

stemmeafgivningen.

Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den

fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af

følgebrevet.

Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med

brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har

afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers

stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden

ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af

en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,

der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der

videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.

Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og

udformning.

Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse

og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye

bopælskommune.

Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af

brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende valgdistrikt.

§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen

før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,

§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.

Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke

ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten

og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne

ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges

på ny i yderkuverten.

Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i

betragtning.

§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 9

Valgets opgørelse

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er

nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for

hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt

på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det

parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på

brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,

anses stemmen for afgivet for partiet.

Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,

ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet

for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på

brevstemmesedlen.

§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er

opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke

har opstillet kandidater,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.

§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget

indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede

stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk.

1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer

der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og

den foreløbige opgørelse af valget.

§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og

valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest

muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.

Fintælling

§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,

samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på

Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal

foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.

Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og

62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor

mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat

uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de

afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten

er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig

stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført

navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller

bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller

inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,

hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses

stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.

Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse

§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er

tilfaldet hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for

partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første

mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller

flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem

partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige

stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af

samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.

§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne

samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som

nævnt i § 86.

Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender

formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der

straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være

attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget

ved dets sammentræden.

Valgbreve

§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.

Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren

foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er

opgjort.

Kapitel 10

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af

valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,

herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har

været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.

indsendt til Folketinget.

§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender

klagen til Folketinget.

§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er

ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt

valgte.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af

omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på

valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden

efter § 1, stk. 2.

§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.

§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler

herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,

afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.

§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det

nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den

almindelige valgdag.

§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.

efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 11

Folkeafstemninger

§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88

afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §

20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller

ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.

§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de

øvrige dele af riget.

§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med

oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning

efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og

senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende

valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg

til Folketinget, jf. § 8.

Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,

dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen

for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de

afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis

valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.

Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene

»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og

adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være

trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller

tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller

på anden måde, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne

vejledning herom.

Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte

stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en

stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler

med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende

stemmekasser.

§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt

ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.

§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat

sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er

ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een

stemmeseddel eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til

Folketinget.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller

folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til

valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares.

§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,

der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens

medlemmer, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af

statskassen.

Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer

afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen

kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og

tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med

et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal

200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre

valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.

Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om

udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.

§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde

eller hæfte.

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 90. Loven træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative

forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgdistrikterne

---------------------------------------------------------------------

Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted

---------------------------------------------------------------------

Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord

Haraldsund ............................... Haraldsund

Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig

Husar (Husum) ............................ Husum

Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund

Kirkja (Kirke) ........................... Kirke

Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),

Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig

Kunoy (Kunø) ............................. Kunø

Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal

Muli (Mule) .............................. Mule

Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),

Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble

Sv

oy (Svinø) ........................... Svinø

Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal

Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs

Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde

---------------------------------------------------------------------

Østerø Eiæi (Ejde), Sv

air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde

Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig

Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord

Funningur (Funding) ...................... Funding

Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord

Gjogv (Gjov) ............................. Gjov

Glyvrar (Glibre), Saltangara

(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre

Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta

(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),

Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte

Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne

Lambi (Lambe) ............................ Lambe

Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig

Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs

Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord

Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),

Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke

Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig

Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ

Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn

Skali (Skåle) ............................ Skåle

Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv

(Koldbensgjov) ........................... Strænder

Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes

(Skibenæs) ............................... Solmundefjord

Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes

(Saltnæs) ................................ Tofte

Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig

---------------------------------------------------------------------

Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur

(Langesand) .............................. Haldersvig

Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig

Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig

Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord

Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar

(Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig

Saksun (Saksen) .......................... Saksen

Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig

Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),

Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn

---------------------------------------------------------------------

Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge

Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø

Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur

(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak

Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø

Noræradalur (Nordredal), Syæradalur

(Sydredal) ............................... Nordredal

Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),

Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),

Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn

Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur

(Kirkebø) ................................ Velbestad

---------------------------------------------------------------------

Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø

Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal

Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg

Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs

Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg

Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg

---------------------------------------------------------------------

Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal

Husav\k (Husevig) ........................ Husevig

Sandur (Sand) ............................ Sand

Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig

Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs

Skopun (Skopen) .......................... Skopen

Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø

---------------------------------------------------------------------

Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien

Hov (Hove) ............................... Hove

Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø

Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra

Porkeri (Porkere) ........................ Porkere

Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig

Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø

Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),

Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k

(Ørdevig) ................................ Tverå

Vagur (Våg) .............................. Våg

Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge

---------------------------------------------------------------------

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Færøernes repræsentation i Folketinget

§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den

almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have

fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af

en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i

riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i

nr. 1-5.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,

jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.

grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset

indsigelser om manglende valgbarhed.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig

som kandidat til valget.

Kapitel 3

Valgdistrikter. Valgbestyrelse

Valgdistrikter

§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.

§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den

fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.

Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.

Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i

fortegnelsen.

Stk. 2 . Efter indstilling fra Landsstyret kan indenrigsministeren

ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.

Valgbestyrelse

§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse

bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra

hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for

valgbestyrelsen udpeges af Landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte

medlemmer. De af Landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig

hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af Landsstyret

for lovligt anset forfald.

Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan

fungere som medlem af valgbestyrelsen.

§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser

samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere opgørelsen af valget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i

forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §

19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i

fornødent omfang vejledt herom.

§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle

spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen

tilvejebringes af indenrigsministeren.

Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder

den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.

Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden

for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den

endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister

§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de

er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.

§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning

optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse

med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og

ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har

været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra

afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver

anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der

er truffet afgørelse.

Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.

§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i

flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert

valgdistrikt.

Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt

flytningen.

Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er

flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end

denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den

hidtidige bopæl.

Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på

valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i

kommunens folkeregister.

Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato

og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender

kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og

tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed

og dag og tid for afstemningen.

§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på

sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af

valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der

er nævnt i § 17, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til

udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

Kapitel 5

Valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå

afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.

Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved

forholdstalsvalg under eet.

Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret

af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige

oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.

§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter

Landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver

kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken

kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.

§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om

fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved

valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en

tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer

henholdsvis tilforordnet vælger.

Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme

størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og

tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget, bortset fra Grønland.

Kapitel 6

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det

kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte

en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige

del af riget.

§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og

underretter samtidig valgbestyrelsen herom.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne

bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver

i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde

dag og tid for afstemningen.

Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne

henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne

brevstemmemateriale.

Kandidater til valget

§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan

enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte

lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse

fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En

kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En

kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og

højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.

Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den

øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en

kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse

§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.

Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og

bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde

navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn

(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er

en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan

dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn

eller slægtsnævn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en

vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive

dette i anmeldelsen.

Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af

kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,

fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne, stilling

og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at

få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En

vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde

anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens

formand.

§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters

anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal

valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der

er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan

der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning

af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf

sendes til kandidaten.

§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over

for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.

Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til

valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for

partiet.

Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på

stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst

afholdte lagtingsvalg.

Bekendtgørelse om kandidater

§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige

dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for

hvert parti samt de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for

partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er

tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om

godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra

valgbestyrelsen.

Stemmesedler

§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved

afstemningen.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og

bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.

Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er

opstillet.

§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra

stemmesedlens øvrige tekst med en fed, vandret streg ordet

»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert

parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier

anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes

bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret

streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed,

vandret streg.

Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets

bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes

umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for

bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal

mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at

sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved

en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,

som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde,

vandrette streger.

Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt

kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med

fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt

ved en halvfed, vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de

pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette

streger.

Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med

fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og

stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.

Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal

gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.

§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske

forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres

en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende

kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke

anføres.

§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord

eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel

ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært

papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,

at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,

hvorledes der er stemt.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre

kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.

§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god

tid inden afstemningens begyndelse.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på

valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,

sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og

stemmekasser.

Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives

stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være

forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være

indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen

åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver

samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende

kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen,

samt at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres

opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen

sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere

har afgivet deres stemme.

Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere

eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er

tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en

stemmeseddel til vælgeren.

§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn

eller et kandidatnavn.

Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke

ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller

tilforordnet vælger.

§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet

eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,

kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan

herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket

parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for

uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,

eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med

reglerne i §§ 61-64.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning på Færøerne

§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret

i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert

folkeregister.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden

(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.

§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på

øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.

§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre

helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset

eller institutionen.

Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet kan

brevstemme i hjemmet.

Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,

samt i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er

udpeget af valgstyrerne.

§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan

brevstemme hos landfogden (politimesteren).

§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før

valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Brevstemmeafgivning i Danmark,

i Grønland og i udlandet

§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan

brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for

brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af

indenrigsministeren.

Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på

en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg

§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er

hjemmehørende i riget, samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan

brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som

skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i

riget, og deres medsejlende ægtefæller, kan afgive brevstemme på skibet fra

dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes

skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.

Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart

bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.

Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne

selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme

frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.

Brevstemmematerialet

§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på

Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.

Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og

udformning.

Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos

landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.

Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe

i udenrigsfart.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 53.

Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen

for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,

som kandidaten er opstillet for.

Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre

og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og

underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer

stemmeafgivningen.

Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den

fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af

følgebrevet.

Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med

brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har

afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers

stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden

ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af

en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,

der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der

videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.

Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og

udformning.

Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse

og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye

bopælskommune.

Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af

brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende valgdistrikt.

§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen

før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,

§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.

Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning sættes et mærke

ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten

og opbevares indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne

ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges

på ny i yderkuverten.

Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i

betragtning.

§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 9

Valgets opgørelse

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er

nævnt i § 44 er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for

hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt

på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det

parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på

brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,

anses stemmen for afgivet for partiet.

Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,

ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet

for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på

brevstemmesedlen.

§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er

opstillet eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke

har opstillet kandidater,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget

indberetninger fra samtlige valgdistrikter sammentælles de indberettede

stemmetal og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1

og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer,

der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne,

samt den foreløbige opgørelse af valget.

§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og

valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest

muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.

Fintælling

§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,

samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på

Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal

foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.

Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61-62.

Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor

mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat

uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de

afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5-6.

Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten

er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig

stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført

navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller

bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller

inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,

hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses

stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.

Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, og

meddeles de tilstedeværende.

Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse

§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er

tilfaldet hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for

partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første

mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller

flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem

partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige

stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af

samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.

§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat, og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne

samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som

nævnt i § 86.

Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender

formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der

straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være

attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget

ved dets sammentræden.

Valgbreve

§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.

Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren

foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er

opgjort.

Kapitel 10

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af

valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,

herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har

været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.

indsendt til Folketinget.

§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender

klagen til Folketinget.

§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er

ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt

valgte.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af

omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på

valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden

efter § 1, stk. 2.

§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.

§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler

herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,

afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.

§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det

nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den

almindelige valgdag.

§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.

efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 11

Folkeafstemninger

§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88

afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §

20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller

ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.

§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de

øvrige dele af riget.

§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med

oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning

efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og

senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende

valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg

til Folketinget, jf. § 8.

Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,

dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen

for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de

afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis

valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.

Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene

»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og

adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være

trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller

tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller

på anden måde, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne

vejledning herom.

Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte

stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en

stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler

med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende

stemmekasser.

§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt

ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.

§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat

sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er

ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een

stemmeseddel, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til

Folketinget.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg

eller folkeafstemninger, opbevares af valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til

valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares.

§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,

der påhviler valgbestyrelsen, samt til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens

medlemmer, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af

statskassen.

Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer

afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen

kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og

tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med

et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal

200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre

valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.

Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om

udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.

§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde

eller hæfte.

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 90. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative

forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgdistrikterne

---------------------------------------------------------------------

Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted

---------------------------------------------------------------------

Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord

Haraldsund ............................... Haraldsund

Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig

Husar (Husum) ............................ Husum

Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund

Kirkja (Kirke) ........................... Kirke

Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),

Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig

Kunoy (Kunø) ............................. Kunø

Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal

Muli (Mule) .............................. Mule

Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),

Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble

Sv

oy (Svinø) ........................... Svinø

Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal

Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs

Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde

---------------------------------------------------------------------

Østerø Eiæi (Ejde), Sv

air (Svinåer),

Ljosa (Lyså) ............................. Ejde

Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig

Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord

Funningur (Funding) ...................... Funding

Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord

Gjogv (Gjov) ............................. Gjov

Glyvrar (Glibre), Saltangara

(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre

Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta

(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),

Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte

Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne

Lambi (Lambe) ............................ Lambe

Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig

Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs

Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord

Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),

Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke

Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig

Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ

Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn

Skali (Skåle) ............................ Skåle

Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv

(Koldbensgjov) ........................... Strænder

Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes

(Skibenæs) ............................... Solmundefjord

Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes

(Saltnæs) ................................ Tofte

Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig

---------------------------------------------------------------------

Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur

(Langesand) .............................. Haldersvig

Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig

Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig

Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord

Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket),

Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) ...... Kvivig

Saksun (Saksen) .......................... Saksen

Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig

Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),

Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn

---------------------------------------------------------------------

Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge

Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø

Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur

(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak

Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø

Noræradalur (Nordredal), Syæradalur

(Sydredal) ............................... Nordredal

Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),

Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),

Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn

Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur

(Kirkebø) ................................ Velbestad

---------------------------------------------------------------------

Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø

Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal

Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg

Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs

Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg

Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg

---------------------------------------------------------------------

Sandø Dalur (Dal) .............................. Dal

Husav\k (Husevig) ........................ Husevig

Sandur (Sand) ............................ Sand

Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig

Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs

Skopun (Skopen) .......................... Skopen

Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø

---------------------------------------------------------------------

Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien

Hov (Hove) ............................... Hove

Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø

Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra

Porkeri (Porkere) ........................ Porkere

Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig

Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø

Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),

Trongisvagur (Trangisvåg),

Ørav\k (Ørdevig) ......................... Tverå

Vagur (Våg) .............................. Våg

Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De gældende regler om folketingsvalg på Færøerne findes i lov om

folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september

1986. Den gældende folketingsvalglov er fra 1956 og er i alt ændret 3 gange.

Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af

reglerne om folketingsvalg på Færøerne efter de samme retningslinier, som har

ligget til grund for moderniseringen af den danske folketingsvalglov, jf. lov

nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget. Reglerne om folketingsvalg

på Færøerne bør være tilpasset de regler, der gælder folketingsvalg i

Danmark, i det omfang det under hensyntagen til de særlige forhold på

Færøerne er muligt og hensigtsmæssigt.

Ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland er

gennemført en modernisering af reglerne om folketingsvalg i Grønland efter de

samme retningslinier, som har ligget til grund for moderniseringen af den

danske folketingsvalglov.

Moderniseringen gennemføres dels ved en lidt ændret og navnlig mere

detaljeret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels ved en række

indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende folketingsvalgslov.

Endelig er gennemført sproglige moderniseringer og forenklinger overalt, hvor

dette har været tiltrængt og muligt.

De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende

folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om kandidatanmeldelser og om

stemmesedlens indhold, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne

om brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes:

- Afskaffelse af stillere for kandidater, der opstiller for et parti.

Forhøjelse af stillerkravet fra 25 til 150 for kandidater, der opstiller uden

for partierne (§ 25).

- Præcisering af reglerne om, hvilke partier, der er

opstillingsberettigede (§ 25).

- Partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse

herom til valgbestyrelsen (§ 29).

- Ophævelse af adgangen til at indgå valgforbund (§ 31).

- Bogstavbetegnelser for partierne hvormed de skal opføres på

stemmesedlerne (§ 30).

- Ændring af afstemningstiden på valgdagen, herunder ophævelse af reglen

om, at valgstederne lukker mellem kl. 13 og 15 (§ 38).

- Generel lempelse af betingelserne for at afgive brevstemmer, således at

det alene kræves, at vælgeren er forhindret i at møde frem til afstemningen

på valgdagen (§ 45).

- Vælgere på sygehuse m.v. kan brevstemme på institutionen, uanset om de

er i stand til at møde frem til afstemningsstedet på valgdagen (§ 47).

- Ophævelse af adgangen til at brevstemme på fyr.

- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme tages

i betragtning og ikke den først afgivne (§ 58).

- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven

brevstemme (§ 60).

Med hensyn til det nærmere indhold af de enkelte forslag og begrundelsen

herfor henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Færøernes hjemmestyre har tilsluttet sig lovforslaget.

Lovforslaget har været forelagt for Justitsministeriet og

Finansministeriet.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for staten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Færøernes repræsentation i Folketinget

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 om, at der på Færøerne vælges to medlemmer til

Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 1, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende

lovs § 1, stk. 2.

Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed

Til §§ 2-4

Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for

at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 2-2b.

Til § 5

Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i gældende lovs § 3.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg

uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen

i den gældende lovs § 23.

Til § 6

Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at

have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i

den gældende lovs § 21, stk. 1.

Til kapitel 3. Valgdistrikter. Valgbestyrelse

Til §§ 7-8

Bestemmelsen om, at Færøerne udgør eet valgområde og bestemmelsen om

inddelingen i valgdistrikter, svarer til gældende lovs § 17. Det har dog ikke

hidtil været direkte fastsat, at Færøerne udgør eet valgområde. Bilaget til

lovforslaget - fortegnelsen over valgdistrikter - svarer til det hidtil

gældende.

Til § 9

Bestemmelsen om udpegning af medlemmer og stedfortrædere til

valgbestyrelsen svarer til gældende lovs § 18.

Til § 10

Bestemmelsen indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens opgaver.

Endvidere fastslås, at valgbestyrelsen leder valget og dermed også har

ansvaret for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med

deres opgaver ved valget og i fornødent omfang vejledt herom.

Til § 11

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler

valgbestyrelsens formand samt om valgbogen, svarer til gældende lovs § 19.

Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i

gældende lovs § 20. Det foreslås dog, at der i loven optages en udtrykkelig

bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af indenrigsministeren, hvilket

er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf har man

fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede beskrivelse af

valgbogens indhold. Bestemmelsen i stk. 5 om befordringsgodtgørelse i

forbindelse med deltagelsen i den endelige opgørelse af valget til de

medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, svarer til

gældende lovs § 34, stk. 3, 3. pkt.

Til kapitel 4. Valglister

Til § 12

Bestemmelsen, der indeholder den almindelige regel om optagelse på

valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 4. Ifølge den gældende

regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast

bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske opholdskommune og

folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er

folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren

optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i

den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på

valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregistret.

Bestemmelsen i gældende lovs § 5 om optagelse på valglisten i seneste

bopælskommune af personer, der opholder sig på Grønland uden for den

kommunale inddeling, er ophævet ved lov nr. 845 af 21. december 1988 om

folketingsvalg i Grønland. Denne lov er dog endnu ikke sat i kraft for så

vidt angår nævnte § 5, jf. den grønlandske folketingsvalglovs § 84, stk. 2,

jf. stk. 3, nr. 3.

Bestemmelsen i gældende lovs § 5 vil senest blive ophævet i forbindelse

med ikrafttræden af denne lov, jf. § 90.

Til § 13

Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt

opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 6.

Til §§ 14-16

Bestemmelserne om udarbejdelse af valglister og udsendelse af valgkort

svarer til reglerne i gældende lovs §§ 7-9. Det foreslås dog, at vælgernes

»navn« og ikke som hidtil »fulde navn« skal anføres på

valglisten. I øvrigt er bestemmelserne præciseret på forskellige punkter. I

relation til 18.-dagsreglen, anføres udtrykkeligt, at vælgere, der flytter

eller anmelder flytning senere end 18.-dagen, skal forblive optaget på

valglisten under den hidtidige bopæl. Det angives ligeledes, at vælgere

omfattet af § 3, kun optages på valglisten, såfremt der er truffet afgørelse

herom senest 18.-dagen før valgdagen.

Med hensyn til udsendelse af valgkort fastslås i overensstemmelse med

gældende praksis, at valgkort kun skal udsendes til de vælgere, der - foruden

at være optaget på valglisten - er tilmeldt folkeregistret. Det betyder

bl.a., at vælgere, der opholder sig i udlandet (§ 3-vælgere), ikke får

valgkort.

Efter at udsendelse af valgkort, hvorpå bl.a. afstemningsstedets

beliggenhed er anført, er gjort obligatorisk, kan bestemmelsen i gældende

lovs § 25, stk. 2, sidste pkt., om kundgørelse af afstemningsstederne,

ophæves.

Til § 17

Bestemmelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget på

sædvanlig måde bekendtgør dag og tid for valget samt udsendelse af valgkort,

træder i stedet for gældende lovs § 10 og § 25, stk. 2, 3. pkt. Efter

gældende lovs § 10 skal kommunalbestyrelsen senest 10 dage før valget

bekendtgøre udsendelsen af valgkort, mens formændene for valgstyrerne efter §

25, stk. 2, 3. pkt., bekendtgør dag og klokkeslæt for afstemningen. Ved

forslaget om bekendtgørelse ved kommunalbestyrelsens foranstaltning opnås en

forenkling, idet det alene er kommunalbestyrelsen, der skal foretage

bekendtgørelsen.

Til § 18

Bestemmelsen i § 18, stk. 1, om behandling af indsigelser vedrørende

valgkort m.v. svarer til reglerne i den gældende lovs § 11. Bestemmelsen i §

18, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til af egen drift at berigtige

valglisten i visse tilfælde, svarer til gældende (ulovbestemte) retstilstand.

Til kapitel 5. Valgstyrere og tilforordnede vælgere

Til § 19

Bestemmelserne i stk. 1-3 om valg af valgstyrere svarer til bestemmelserne

i gældende lovs § 26, stk. 1, med nedennævnte undtagelser.

Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange tilfælde vil være

formålstjenstligt.

Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg.

Efter gældende lov er det uklart, om hver valgstyrerformand skal vælges ved

flertalsvalg eller om de skal vælges under eet ved forholdstalsvalg.

Personer, der er opstillet til valget, kan vælges til valgstyrere. Dette

er udtrykkeligt nævnt i gældende lovs § 26, stk. 1, 4. pkt. Det er dog ikke

nødvendigt at fastslå dette i selve lovteksten, da det følger af almindelige

lovfortolkningsprincipper (modsætningsslutning fra reglerne om, at kandidater

ikke kan være medlemmer af valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2).

Vedrørende muligheden for udpegelse af valgstyrere og formænd for disse i

enighed henvises til bemærkninger neden for til § 21.

Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for

fremtiden benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med

valgbestyrelsens valgbog.

Bestemmelserne i § 19 svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs

§ 29, bortset fra, at det ikke er fundet påkrævet at indføre en regel om, at

indenrigsministeren skal fastsætte regler om afstemningsbogens indhold og

udformning.

Til § 20

Bestemmelsen, der indeholder regler om, at landsstyret fastsætter, hvor

mange valgstyrere og tilforordnede vælgere hver kommunalbestyrelse vælger for

valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, samt hvilken kommunalbestyrelse,

der vælger formanden, svarer til gældende lovs § 26, stk. 2.

Til § 21

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de tilforordnede vælgere, svarer

til gældende lovs § 29, stk. 2. Selv om det nu alene nævnes i lovteksten, at

valg af tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg, er der ikke noget i

vejen for, at de - her som andetsteds, hvor forholdstalsvalgmåden er

foreskrevet - udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Der er intet til

hinder for, at en kandidat til valget kan vælges til tilforordnet vælger. Om

baggrunden for, at dette ikke mere udtrykkeligt fastsættes i loven henvises

til bemærkningerne oven for til § 19.

Af hensyn til de særlige færøske forhold - en del valgdistrikter med et

meget lille antal vælgere - foreslås det, at kommunalbestyrelsen kun vælger

tilforordnede i de tilfælde, hvor dette er fornødent.

Til § 22

I stk. 1 fastslås det, at hvervet som valgstyrer og tilforordnet vælger er

et borgerligt ombud. I gældende lov indeholdes reglerne herom i § 26, stk. 3,

2. pkt., og § 29, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2 om diæter svarer til gældende lovs § 26, stk. 4. Det

foreslås dog, at der ydes diæter ikke blot for virksomhed på valgdagen, men

for virksomhed i forbindelse med valget, f.eks. gennemgang af brevstemmer

dagen før valgdagen (valgstyrere). Diæterne er af samme størrelse som de

tilsvarende diæter i Danmark.

Til kapitel 6. Forberedelserne til valget

Til § 23

Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets

udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen på

Færøerne, svarer til reglen i den gældende lovs § 25, stk. 2, 1. pkt.

Til § 24

Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i

forbindelse med valgets udskrivelse svarer til reglen i den gældende lovs §

25, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter valgbestyrelsen sørger for, at

kommunalbestyrelserne og valgstyrerne er gjort bekendt med deres opgaver, er

ny i forhold til gældende lov, men svarer til gældende praksis. Reglen i stk.

3, hvorefter rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne og

brevstemmemodtagerne bliver forsynet med brevstemmemateriale, er også ny i

forhold til gældende lovgivning, men svarer til gældende praksis.

Lovfæstelse af valgbestyrelsens generelle ansvar på dette område medfører,

at en række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne

skal varetages, kan ophæves. Nærmere regler om udførelse af opgaverne på

afstemningsstedet kan for fremtiden fastsættes af valgbestyrelsen, jf.

lovforslagets § 37, stk. 4.

Til §§ 25-26

Bestemmelserne indeholder reglerne om kandidatanmeldelser, herunder om

fristen herfor (kl. 18 elleve dage før valget). I forhold til den gældende

lov, hvor de tilsvarende bestemmelser findes i § 21 og § 22, stk. 1-3,

indeholder de foreslåede bestemmelser i overensstemmelse med reglerne i den

danske folketingsvalglovs § 32 og § 33 den væsentlige ændring, at der ikke

mere kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti. I stedet

kræves udtrykkelig efterfølgende godkendelse af kandidaten fra partiet, jf.

nedenfor i bemærkningerne til § 29. Kandidaterne skal dog fortsat i

anmeldelsen angive navnet på en vælger, som valgbestyrelsen ud over

kandidaten kan rette henvendelse til vedrørende kandidatanmeldelsen. For

kandidater uden for partierne foreslås stillerantallet forhøjet fra mindst 25

og højst 50 til mindst 150 og højst 200, hvilket svarer til stillerantallet

for kandidater uden for partierne i Danmark. Endvidere er indført en regel

om, at alle stillere skal underskrive kandidatanmeldelsen (af kandidater uden

for partierne).

For så vidt angår de opstillingsberettigede partier er det præciseret, at

partiet skal have opnået repræsentation i Lagtinget ved sidste lagtingsvalg

og fortsat skal være repræsenteret i dette ved valgets udskrivelse. Dette

svarer til reglerne om opstillingsret til lagtingsvalg.

Reglerne i § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt., om kandidaternes navne på

stemmesedlerne svarer til reglerne i gældende lovs § 22, stk. 2, 3.-5. pkt.

Endelig bemærkes, at af hensyn til de særlige trafikale forhold på

Færøerne er fristerne med klokkeslæt i forbindelse med kandidatanmeldelser,

partiernes godkendelse og anmeldelse af valgforbund bibeholdt til kl. 18 i

modsætning til den danske folketingsvalglov, hvorefter fristerne udløber kl.

12.

Til § 27

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om kandidatens adgang til at

tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse og om, at stillerne ikke kan

tilbagekalde deres anbefaling, er ny, men svarer til § 34 i den danske

folketingsvalglov. Fristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse er

den samme som sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser til

valgbestyrelsens formand, jf. forslagets § 26, stk. 1.

Til § 28

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens undersøgelse af

de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser, svarer til bestemmelsen i

gældende lovs § 22, stk. 4. Som hidtil skal valgbestyrelsen først og fremmest

undersøge, om anmeldelsen indeholder de foreskrevne oplysninger om kandidaten

m.v. For så vidt angår kandidater uden for partierne skal tillige undersøges,

om anmeldelsen er underskrevet af det fornødne antal stillere med angivelse

af navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Den øvrige del af bestemmelsen om

adgang til at afhjælpe mangler svarer til gældende lovs § 22, stk. 4.

Til § 29

Bestemmelsen indeholder de regler om partiernes godkendelse af

kandidaterne, der træder i stedet for det hidtidige stillerkrav. Bestemmelsen

svarer til § 37 i den danske folketingsvalglov. I forhold til de hidtil

gældende bestemmelser om partiernes godkendelse af kandidater, jf. gældende

lovs § 22, stk. 5, indebærer forslaget til § 29, at kandidater, der ikke

udtrykkeligt godkendes, ikke kan opstille til valget, heller ikke som

kandidater uden for partierne. En udtrykkelig godkendelse fra partiet er

dermed også en betingelse for, at der i det hele taget kan opstilles

kandidater for partiet. Det bemærkes, at partiet ikke kan godkende en

kandidat, hvis kandidaten ikke selv har anmeldt sig, jf. lovforslagets §§ 25

og 26. Meddelelsen fra partiet om de godkendte kandidater, der skal indgives

til valgbestyrelsen, skal indeholde oplysning om kandidatens navn,

fødselsdato og bopæl.

Den hidtidige adgang til at indgå valgforbund, jf. gældende lovs § 22,

stk. 5, 3. pkt., foreslås ophævet og er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at der ved lagtingsvalg ikke er adgang

til at indgå valgforbund.

Til § 30

Bestemmelsen om tildeling af en bogstavbetegnelse til de partier, der har

opstillet kandidater til valget, er ny. Bestemmelsen svarer til, hvad der

gælder ved folketingsvalg i Danmark samt ved lagtingsvalg på Færøerne. Af

hensyn til partierne og til vælgerne tildeles partierne den

bogstavbetegnelse, de havde ved det sidst afholdte lagtingsvalg. Tildeling af

bogstavbetegnelser har ikke blot betydning for stemmesedlens indhold og

partiernes rækkefølge herpå, jf. §§ 32-33, men også for

brevstemmeafgivningen. Vælgere kan brevstemme på et parti ved blot at anføre

partiets bogstavbetegnelse på brevstemmesedlen, jf. § 54, stk. 2, ligesom ved

folketingsvalg i Danmark og lagtingsvalg på Færøerne.

Til § 31

Bestemmelsen om valgbestyrelsens bekendtgørelse af de godkendte

kandidatanmeldelser svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 22, stk. 6, dog

således at den lokale bekendtgørelse skal foretages af kommunalbestyrelsen og

ikke af formændene for valgstyrerne. Endvidere er der den ændring i forhold

til gældende lovs § 22, stk. 6, der følger af, at der ikke mere er adgang til

at indgå valgforbund. Bestemmelsen om underretning af rigsombudsmanden svarer

til gældende lovs § 19, stk. 1, 2. pkt.

Til §§ 32-35

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om stemmesedlernes indhold og

udformning, svarer til gældende lovs § 28 med de ændringer, der følger af, at

partierne nu skal tildeles en bogstavbetegnelse, hvormed de skal opføres på

stemmesedlerne, samt at bogstavbetegnelsen og ikke partiets navn er afgørende

for rækkefølgen på stemmesedlen. Bestemmelserne er detaljeret udformet

således, at en særskilt bekendtgørelse om stemmesedlers indhold og udformning

ikke behøver at blive udstedt. Hjemlen hertil foreslås dog opretholdt, bl.a.

af hensyn til den situation, at det skulle blive nødvendigt at anvende

stemmesedler, hvor kandidaternes navne er opført i 2 eller flere kolonner.

Til § 36

Bestemmelsen om, at valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag er bragt ud til valgstederne, svarer til reglen i

gældende lovs § 19, stk. 2, 3. pkt.

Til kapitel 7. Afstemning på valgdagen

Til § 37

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokaler, stemmerum og stemmekasser

svarer til reglerne i den gældende lovs § 19, stk. 2, 4. pkt., og § 27. De

hidtidige detaljerede regler om indretningen af stemmerummet foreslås dog som

i den danske folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres,

at stemmerummet skal være indrettet således, at der kan afgives stemme uden

at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer, samt være forsynet med det

nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Sidstnævnte indebærer blandt andet, at

kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have,

idet det naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes,

er egnet (farven skal gøre stemmeafgivningen iøjnefaldende, farven må ikke

kunne smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende). Bestemmelsen i

stk. 3 om, at der i stemmelokalet skal være opslag med oplysning om de

opstillede partier og kandidater, svarer til bestemmelsen i gældende lovs §

30, stk. 1, dog er det tilføjet, at opslagene tillige skal indeholde

partiernes bogstavbetegnelse. Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 1,

1. pkt., hvorefter en valgstyrer oplæser kandidaternes navne, foreslås

udeladt som overflødig. Den tilsvarende bestemmelse i den danske

folketingsvalglov udgik ved en lovændring i 1980.

Til § 38

Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til

reglen i den danske lov § 46, stk. 1. I forhold til den gældende lovs § 31

foreslås, at afstemningen begynder kl. 9 (mod hidtil kl. 10) og fortsætter

uafbrudt til kl. 20. Hidtil har det været bestemt, at valgstederne lukker

mellem kl. 13 og 15. På grund af de særlige færøske forhold (valgdistrikter

med få vælgere) er der indsat en bestemmelse om, at afstemningen kan sluttes

tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.

Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden

afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 2.

Den hidtidige bestemmelse i gældende lovs § 30, stk. 2, om, at nøglen til

stemmekassen skal afleveres til valglisteføreren, foreslås dog ophævet, idet

valgbestyrelsen selv kan fastsætte regler herom, jf. ovenfor i bemærkningerne

til § 24.

Til § 39

Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på

afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel, svarer til reglerne i

gældende lovs § 30, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4. Det foreslås dog udtrykkeligt

anført, at vælgerens identitet skal fastslås, hvis der er tvivl om denne. Det

er ikke fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at

stemmesedlen ved udlevering ikke må være sammenfoldet.

Til § 40

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige fremgangsmåde ved

stemmeafgivningen, svarer til reglerne i gældende lovs § 30, stk. 5-9. Den

hidtidige regel i § 30, stk. 6, om, at ingen samtidig kan stemme for flere

partiers kandidater eller for mere end en kandidat uden for partierne, er dog

ikke medtaget, da den vedrører spørgsmålet om stemmesedlers gyldighed, og

reglerne herom indeholdes i kapitel 9, jf. bemærkningerne nedenfor til § 62.

Den hidtidige regel i § 30, stk. 8, om, at det er stemmemodtageren forbudt at

gøre sig bekendt med, hvorledes en vælger har stemt, er heller ikke medtaget,

da den indeholdes i bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren

selv skal lægge stemmesedlen i stemmekassen.

Til § 41

Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til

reglen i den gældende lovs § 30, stk. 10. Som i den danske folketingsvalglovs

§ 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af 2

valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Endvidere foreslås det, som i den

danske folketingsvalglovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det er en

betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren over for

dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive, hvordan

vedkommende ønsker at stemme.

Til § 42

Bestemmelsen, der vedrører valgstyrernes beføjelser med henblik på at

opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår

valgagitation, svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3, og den

danske folketingsvalglovs § 50.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 30, stk. 3, om kandidaternes eller

deres repræsentanters særlige ret til at opholde sig i stemmelokalet foreslås

dog ophævet som overflødig.

Til § 43

Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers

stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre

systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til

reglerne i den gældende lovs § 61, stk. 1 og stk. 3. Det vil således fortsat

være forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk

kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.

Til § 44

Bestemmelsen om, hvad der skal foretages efter afstemningen er afsluttet,

men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer stort set til gældende lovs §

32, stk. 1. Reglerne om, at valgstyrerne og deres medhjælpere først afgiver

stemme, når den øvrige stemmeafgivning er ophørt, er ikke medtaget, da de må

anses for overflødige.

Til kapitel 8. Brevstemmeafgivning

Til §§ 45-49

Bestemmelserne, der indeholder reglerne om brevstemmeafgivning på

Færøerne, svarer med enkelte ændringer til reglerne i den gældende lovs §§

39-43.

I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle vælgere der

blot er forhindret i at møde frem på valgdagen kan afgive brevstemme. Der

kræves ikke mere en absolut forhindring eller, at vælgeren skal have

uforholdsmæssig vanskelighed med at møde frem. Kravet om afgivelse af en

erklæring på tro og love i forbindelse med brevstemmeafgivning er derfor ikke

medtaget i lovforslaget. Det foreslås endvidere, at alle vælgere, der er

indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner eller er

indsat i arresthuset i Thorshavn, skal have adgang til at brevstemme på

sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på

afstemningsstedet på valgdagen. Fristen for stemmeafgivning på Færøerne

svarer til fristen i den gældende lovs § 40, stk. 8.

Søfolks og fiskeres særlige adgang til at stemme hos landfogden

(politimesteren) eller vedkommende sysselmand eller hos en mønstringsbestyrer

er bevaret. Den særlige brevstemmefrist for søfolk og fiskere er forlænget

fra 8 uger til 3 måneder før valgdagen, den samme frist som generelt gælder

for brevstemmeafgivning uden for Færøerne.

Adgangen til at stemme på fyr, for så vidt angår personer ansat ved

fyrvæsenet, er ophævet.

Vedrørende stemmemodtagere på sygehuse og andre helbredelses- og

plejeinstitutioner foreslås udtrykkeligt, at disse udpeges af valgstyrerne,

f.eks. blandt det overordnede administrative personale på institutionen.

Til §§ 50-52

Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning i

den øvrige del af riget og i udlandet samt på skibe i udenrigsfart, der er

hjemmehørende i riget. Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 40, stk. 5-6

og 9.

Til § 53

Bestemmelsen om tilvejebringelse og udformning af det brevstemmemateriale,

der skal benyttes ved brevstemmeafgivningen på Færøerne svarer til reglerne i

gældende lovs § 41. Det er fundet unødvendigt i loven detaljeret at

fastsætte, hvorledes brevstemmematerialet skal udformes.

Til § 54

Bestemmelserne i stk. 1-4 og 6, om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs §§ 42 og 43 med den

ændring, der er en konsekvens af tildeling af bogstavbetegnelser til

partierne, jf. bemærkningerne til § 30. Man har dog ikke fundet det

nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som hidtil. Mere

detaljerede regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af brevstemmeafgivning

kan om fornødent fastsættes af indenrigsministeren, jf. § 56.

Bestemmelserne i stk. 5 om stemmemodtagerens hjælp til udfyldning af

stemmesedlen svarer til den tilsvarende bestemmelse om hjælp til udfyldning

af stemmesedlen på valgdagen, jf. lovforslagets § 41, stk. 3.

Til § 55

Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes

udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger

råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat

vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at

uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver

brevstemme. Lovforslagets § 43 indeholder tilsvarende regler om afstemningen

på valgdagen.

Til § 56

Der henvises til bemærkningerne til § 54.

Til §§ 57-60

Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med enkelte

ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 43a-45. Svarende til reglerne i den

danske folketingsvalglov foreslås det, at den hidtidige brevstemmebog, hvori

hver enkelt modtagen brevstemme skal optegnes, erstattes af en protokol, hvor

der foretages en mere summarisk angivelse af antal modtagne og videresendte

brevstemmer. Endvidere foreslås det for så vidt angår brevstemmer, der ikke

kan komme i betragtning, udtrykkeligt anført, at brevstemmer afgivet

tidligere end de relevante frister (henholdsvis 3 uger og 3 måneder før

valgdagen) ikke kommer i betragtning.

Endelig foreslås, at i det tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2 eller

flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i

betragtning. En væsentlig del af begrundelsen for adgangen til at afgive

stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme vil hermed være

bortfaldet. Adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere

afgiven brevstemme foreslåes derfor ophævet.

De hidtidige regler om skibsføreres, konsulatsembedsmænds med fleres pligt

til uopholdeligt at underrette komunalbestyrelsen, såfremt de erfarer, at en

vælger, der har brevstemt, er afgået ved døden inden valgdagen, er ikke

medtaget i lovforslaget.

Til kapitel 9. Valgets opgørelse

Til § 61

Bestemmelsen, der indeholder regler om stemmeoptællingen på

afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til gældende lovs §

33, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er dog mindre detaljeret. Til gengæld er

indføjet regler om optælling af brevstemmer som henholdsvis stemmer for et

parti og stemmer for en kandidat uden for partierne.

Til § 62

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på

afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i gældende lovs § 33, stk.

3. For at undgå tvivl om, hvorvidt blanke stemmesedler er gyldige eller

ugyldige, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1,

udtrykkeligt anført, at en blank stemmeseddel er ugyldig.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler.

Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 46. Som for stemmesedler

afgivet på afstemningsstedet foreslås det udtrykkeligt anført, at en blank

brevstemmeseddel er ugyldig. Endelig foreslås det, at en brevstemmeseddel

ligesom en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, når der er

givet stemmesedlen et særpræg. Tilsvarende bestemmelse findes i den danske

folketingsvalglovs § 69, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af afstemningsbogen skal fremgå, hvor

mange stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til

reglen i den gældende lovs § 33, stk. 3, sidste pkt.

Til § 63

Bestemmelsen i stk. 1, om resultatets indførelse i afstemningsbogen og

underretning om resultatet til valgbestyrelsens formand svarer til reglen i

gældende lovs § 34, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen i stk. 2 om indberetning til rigsombudsmanden er ny, men

svarer til gældende (ulovbestemte) praksis.

Til § 64

Bestemmelsen om pakning og fremsendelse af valglister, valgkort,

stemmesedler og brevstemmemateriale til valgbestyrelsen svarer til gældende

lovs § 34, stk. 2.

Til § 65

Bestemmelsen i stk. 1 og 2 om valgbestyrelsens sammentræden senest

ugedagen efter, at afstemningen har fundet sted, eller eventuelt på et

tidligere tidspunkt svarer til gældende lovs § 34, stk. 3.

I overensstemmelse med den danske folketingsvalglovs § 72, stk. 1,

foreslås det fastsat, at fintællingen er offentlig. Efter gældende lovs § 36,

stk. 2, har hver af de opstillede kandidater ret til selv tillige med to af

ham til formanden for valgbestyrelsens opgivne vælgere, at overvære

opgørelsen af afstemningens udfald. Denne regel, hvorefter fintællingen kun

kan overværes af kandidaterne og 2 særligt udpegede vælgere for hver

kandidat, er i modstrid med det almindelige princip i valglovgivningen om, at

offentligheden skal kunne kontrollere optællingen.

Bestemmelsen i stk. 3 om valgbestyrelsens fornyede optælling svarer til

gældende lovs § 34, stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 3-6 om opgørelsen af personlige stemmer og

partistemmer svarer til reglerne i gældende lovs § 34, stk. 5.

Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 6, om, at valgbestyrelsen ikke kan

forkaste stemmer, fordi disse er faldet på personer, om hvis valgbarhed, der

kan rejses tvivl, er ikke medtaget, da bestemmelsen er selvfølgelig.

Til § 66

Bestemmelserne om mandaternes fordeling og kandidatudvælgelsen, svarer til

gældende lovs § 35, stk. 1-4, med de ændringer, der er en følge af, at der

ikke mere er adgang til at indgå valgforbund.

Til § 67

Bestemmelsen om stedfortrædernes rækkefølge svarer til gældende lovs § 35,

stk. 5.

Til § 68

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afslutningen af arbejdet efter

fintællingen, svarer med sproglige ændringer til de gældende bestemmelser i §

36, stk. 1.

Bestemmelsen i gældende lovs § 36, stk. 1, 6. pkt., om, hvornår

stemmesedler og valgkort skal tilintetgøres, foreslås dog placeret i kapitel

11 sammen med de øvrige kassationsregler, jf. bemærkninger nedenfor til § 86.

Til § 69

Bestemmelsen om udfærdigelse af valgbreve svarer til bestemmelsen i

gældende lovs § 37, stk. 4.

Til kapitel 10. Folketingets godkendelse af valget m.v.

Til § 70

Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af

kandidaternes valg, findes tilsvarende (indirekte) i den gældende lovs § 36,

stk. 1, 6. pkt.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk.

2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge

valgbestyrelsen at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve

stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

Til § 71

Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i

den gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at klagefristen fastsættes til

ugedagen efter valgdagen svarende til klagefristen for den øvrige del af

riget uanset, at den endelige opgørelse af valget normalt først foretages

ugedagen efter valgdagen, jf. lovforslagets § 65, stk. 1.

Til § 72

Bestemmelsen om afholdelse af omvalg er ny, men svarer til nuværende

(ulovbestemte) retstilstand. Som i den danske folketingsvalglovs § 89

foreslås det præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for lovligt valgte.

Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 90, stk. 1,

udtrykkeligt fastsat, at kun de personer, der havde valgret og var optaget på

valglisten på den oprindelige valgdag, kan deltage i omvalget.

Til § 73

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91

foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat

indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer

afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.

Til §§ 74-75

Bestemmelsen i § 74, stk. 1, om stedfortræderens indtræden i Folketinget

svarer til reglerne i gældende lovs § 35, stk. 6. Bestemmelsen i § 74, stk.

2, om afholdelse af udfyldningsvalg svarer til gældende lovs § 35, stk. 7. I

§ 75 foreslås det præciseret, at hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder

valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for

valgene på den almindelige valgdag.

Til § 76

Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmer oppebærer vederlag

efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov,

præciserer den gældende retstilstand.

Til kapitel 11. Folkeafstemninger

Til §§ 77-78

Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger der skal afholdes på Færøerne,

og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs §

49 a, dog således, at det tillige om folkeafstemninger efter grundlovens §

20, stk. 2, og ikke blot § 42, er anført, at de kun skal afholdes på

Færøerne, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne.

Til § 79

Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov

eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for

folkeafstemningen, svarer til reglen i den gældende lovs § 50.

Til §§ 80-81

Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om

valgdistrikter, om afstemningens ledelse om forberedelserne til afstemningen

findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 51 og 52, stk. 1.

Til § 82

Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i

gældende lovs §§ 53 og 54.

I stk. 3 er det fastsat, hvorledes afstemningen skal foregå, såfremt der

samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag. Bestemmelsen i

den gældende lovs § 52, stk. 2, om, at såfremt der på samme dag afholdes

folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, fastsætter

indenrigsministeren de bestemmelser, der er nødvendige som følge af

afstemningernes samtidige afholdelse, kan derfor udgå.

Til § 83

Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i

den gældende lovs § 55.

Til § 84

Bestemmelsen, der vedrører opgørelsen af afstemningens resultat svarer til

reglerne i gældende lovs § 56. Der foreslås dog foretaget visse ændringer i

reglerne om stemmesedlers ugyldighed, hvorved disse bringes i

overensstemmelse med ugyldighedsreglen i den danske folketingsvalglovs § 101,

stk. 2.

Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg

udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.

Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den

ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for

reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er

ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren

har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå

tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller

»nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme

fremover altid være ugyldig.

Efter reglen i den gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, er en stemme

ugyldig, hvis den forsætlig er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt

særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis

vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den

hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning

af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses

som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen

realitetsændring i forhold til hidtil.

Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om

brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige

bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.

Til § 85

Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemninger, svarer til

reglen i gældende lovs § 58. Det foreslås dog, at fristen for indgivelse af

klage fastsættes til senest ugedagen efter afstemningen, som for den øvrige

del af riget, jf. bemærkninger til lovforslagets § 71.

Til kapitel 12. Forskellige bestemmelser

Til § 86

Bestemmelsen indeholder regler om opbevaring og kassation af

valgmateriale. I den gældende lov er der alene bestemmelser om kassation af

stemmesedler og valgkort. Forslaget til § 86 angiver udtømmende reglerne om

opbevaring og kassation af valgmateriale.

Til §§ 87-88

Bestemmelsen om udgifternes fordeling og om statstilskud svarer til

gældende lovs § 62. Ved folketingsvalget i 1990 udgjorde tilskuddet 167.400

kr.

Bestemmelsen om, hvilke udgifter der afholdes af landskassen, er dog ny,

men svarer til praksis.

Til § 89

Sanktionsbestemmelsen svarer til gældende lovs § 59, dog at det nærmere er

angivet, hvilke lovbestemmelsers overtrædelse, der medfører strafansvar.

Bestemmelsen svarer til den danske folketingsvalglovs § 106, stk. 1.

Til kapitel 13. Ikrafttræden

Til § 90

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1993.

Efter 2. behandling den 3. december 1992

Kapitel 1

Færøernes repræsentation i Folketinget

§ 1. På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2 . Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den

almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have

fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af

en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i

riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i

nr. 1-5.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2,

jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.

grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2 . En person kan dog altid opstille til valg uanset

indsigelser om manglende valgbarhed.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig

som kandidat til valget.

Kapitel 3

Valgdistrikter. Valgbestyrelse

Valgdistrikter

§ 7. Færøerne udgør eet valgområde.

§ 8. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den

fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven.

Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen.

Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i

fortegnelsen.

Stk. 2 . Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigsministeren

ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne.

Valgbestyrelse

§ 9. Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse

bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra

hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for

valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte

medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig

hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret

for lovligt anset forfald.

Stk. 2 . Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan

fungere som medlem af valgbestyrelsen.

§ 10. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser

samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere opgørelsen af valget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i

forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. §

19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i

fornødent omfang vejledt herom.

§ 11. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 2 . Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle

spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3 . Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen

tilvejebringes af indenrigsministeren.

Stk. 4 . Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder

den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.

Stk. 5 . Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden

for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den

endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.

Kapitel 4

Valglister

§ 12. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de

er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.

§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning

optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 . Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse

med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og

ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har

været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 . Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra

afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver

anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der

er truffet afgørelse.

Stk. 4 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.

§ 14. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i

flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert

valgdistrikt.

Stk. 2 . På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt

flytningen.

Stk. 3 . Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet

inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.

Stk. 4 . Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er

flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end

denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den

hidtidige bopæl.

Stk. 5 . Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på

valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 15. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i

kommunens folkeregister.

Stk. 2 . Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato

og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.

§ 16. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender

kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og

tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 17. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på

sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af

valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der

er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye

valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til

og med valgdagen.

Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til

udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller

erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

Kapitel 5

Valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 19. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå

afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.

Stk. 2 . Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

Stk. 3 . Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved

forholdstalsvalg under eet.

Stk. 4 . Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret

af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige

oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.

§ 20. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter

landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver

kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken

kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne.

§ 21. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om

fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved

valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.

§ 22. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en

tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer

henholdsvis tilforordnet vælger.

Stk. 2 . Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme

størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og

tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.

Kapitel 6

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 23. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det

kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte

en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige

del af riget.

§ 24. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og

underretter samtidig valgbestyrelsen herom.

Stk. 2 . Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne

bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver

i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde

dag og tid for afstemningen.

Stk. 3 . Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne

henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne

brevstemmemateriale.

Kandidater til valget

§ 25. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan

enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte

lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse

fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En

kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En

kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og

højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.

Stk. 2 . Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den

øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en

kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3 . Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse

§ 26. Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.

Stk. 2 . Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og

bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde

navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn

(slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er

en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan

dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn

eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en

vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3 . Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive

dette i anmeldelsen.

Stk. 4 . Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af

kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn,

fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og

bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5 . Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at

få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 27. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En

vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde

anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens

formand.

§ 28. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters

anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal

valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der

er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan

der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning

af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf

sendes til kandidaten.

§ 29. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over

for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende.

Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til

valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for

partiet.

Stk. 2 . Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 30. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på

stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst

afholdte lagtingsvalg.

Bekendtgørelse om kandidater

§ 31. Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige

dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for

hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for

partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er

tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om

godkendte kandidatanmeldelser til rigs-ombudsmanden og kommunalbestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra

valgbestyrelsen.

Stemmesedler

§ 32. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved

afstemningen.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde navnene og

bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater.

Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er

opstillet.

§ 33. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra

stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet

»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.

Stk. 2 . Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert

parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier

anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes

bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret

streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed

vandret streg.

Stk. 3 . I hvert felt anføres først med fede typer partiets

bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes

umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for

bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal

mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at

sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved

en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater,

som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde

vandrette streger.

Stk. 4 . Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt

kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med

fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt

ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende

kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.

Stk. 5 . Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med

fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og

stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.

Stk. 6 . Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal

gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.

§ 34. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske

forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres

en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende

kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke

anføres.

§ 35. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord

eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel

ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 . Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært

papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,

at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se,

hvorledes der er stemt.

Stk. 3 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre

kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.

§ 36. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god

tid inden afstemningens begyndelse.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 37. Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på

valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende,

sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og

stemmekasser.

Stk. 2 . Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives

stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være

forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være

indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen

åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.

Stk. 3 . I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver

samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.

Stk. 4 . Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende

kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og

at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres

opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

§ 38. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen

sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere

har afgivet deres stemme.

Stk. 2 . Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere

eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er

tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 39. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et

valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne

fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og

når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en

stemmeseddel til vælgeren.

§ 40. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn

eller et kandidatnavn.

Stk. 2 . En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke

ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Stk. 3 . Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller

tilforordnet vælger.

§ 41. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet

eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40,

kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan

herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2 . Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3 . Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

§ 42. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne

påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller

andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i

øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

§ 43. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket

parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for

uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,

eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 44. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2 . Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med

reglerne i §§ 61-64.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning på Færøerne

§ 45. Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret

i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert

folkeregister.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden

(politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.

§ 46. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på

øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.

§ 47. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre

helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset

eller institutionen.

Stk. 2 . Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan

brevstemme i hjemmet.

Stk. 3 . Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1,

og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er

udpeget af valgstyrerne.

§ 48. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan

brevstemme hos landfogden (politimesteren).

§ 49. Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2 . Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før

valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Brevstemmeafgivning i Danmark,

i Grønland og i udlandet

§ 50. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan

brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for

brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af

indenrigsministeren.

Stk. 2 . Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på

en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg

§ 51. Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er

hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan

brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som

skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2 . Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder

før valgdagen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 . Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i

riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra

dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 52. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes

skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.

Stk. 2 . Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart

bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord.

Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne

selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme

frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.

Brevstemmematerialet

§ 53. Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på

Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert.

Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og

udformning.

Stk. 2 . Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos

landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne.

Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe

i udenrigsfart.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 54. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 53.

Stk. 2 . På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen

for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker

vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,

som kandidaten er opstillet for.

Stk. 3 . Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre

og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og

underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer

stemmeafgivningen.

Stk. 4 . Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den

fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af

følgebrevet.

Stk. 5 . Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,

såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

Stk. 6 . Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren

er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl.

§ 55. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med

brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har

afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers

stemmeafgivning.

Stk. 2 . Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 56. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden

ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 57. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af

en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer,

der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der

videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor.

Indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og

udformning.

Stk. 2 . Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende

brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3 . Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse

og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye

bopælskommune.

Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af

brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres

bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens

begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det

pågældende valgdistrikt.

§ 58. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen

før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan

komme i betragtning.

Stk. 2 . En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren

har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været

fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49,

§ 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.

Stk. 3 . Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 59. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke

ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten

og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne

ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes

først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2 . Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges

på ny i yderkuverten.

Stk. 3 . Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i

betragtning.

§ 60. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 9

Valgets opgørelse

Stemmeoptælling på afstemningsstedet

§ 61. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er

nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for

hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt

på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det

parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på

brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti,

anses stemmen for afgivet for partiet.

Stk. 3 . En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne,

ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet

for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på

brevstemmesedlen.

§ 62. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2 . En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er

opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke

har opstillet kandidater,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3 . Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.

§ 63. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de

tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet

til formanden for valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget

indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede

stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk.

1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer

der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og

den foreløbige opgørelse af valget.

§ 64. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og

valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest

muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.

Fintælling

§ 65. Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted,

samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på

Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal

foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.

Stk. 3 . For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og

62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor

mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat

uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

Stk. 4 . Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de

afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 5 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten

er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig

stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført

navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller

bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 6 . Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller

inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,

hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses

stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis

vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti.

Stk. 7 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse

§ 66. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er

tilfaldet hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2 . Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for

partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første

mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller

flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 3 . De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem

partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige

stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.

Stk. 4 . Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles

de tilstedeværende.

§ 67. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af

samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.

§ 68. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2 . Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne

samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som

nævnt i § 86.

Stk. 3 . Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender

formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der

straks videresender kopien til indenrigsministeren. Kopien skal være

attesteret af formanden. Indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget

ved dets sammentræden.

Valgbreve

§ 69. Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene.

Stk. 2 . Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigsministeren

foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er

opgjort.

Kapitel 10

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 70. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2 . Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af

valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,

herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har

været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v.

indsendt til Folketinget.

§ 71. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren. Indenrigsministeren videresender

klagen til Folketinget.

§ 72. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er

ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt

valgte.

Stk. 2 . Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af

omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på

valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3 . Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden

efter § 1, stk. 2.

§ 73. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 67.

§ 74. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler

herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2 . Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder,

afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.

§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det

nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den

almindelige valgdag.

§ 76. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v.

efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 11

Folkeafstemninger

§ 77. Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88

afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens §

20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller

ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne.

§ 78. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de

øvrige dele af riget.

§ 79. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med

oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning

efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og

senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 80. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2 . Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende

valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.

§ 81. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg

til Folketinget, jf. § 8.

Stk. 2 . Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg,

dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen

for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.

Stk. 3 . Indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de

afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis

valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.

Stk. 4 . På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene

»Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og

adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være

trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller

tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller

på anden måde, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 . Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 82. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne

vejledning herom.

Stk. 3 . Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte

stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en

stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler

med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende

stemmekasser.

§ 83. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 . På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt

ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3 . Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.

§ 84. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat

sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er

ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een

stemmeseddel eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 85. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være

rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden

sender klagen til indenrigsministeren, der videresender klagen til

Folketinget.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 86. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller

folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.

Stk. 2 . Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til

valgbestyrelsen.

Stk. 3 . Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder

brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §

71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares.

§ 87. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 . Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger,

der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens

medlemmer, jf. § 11, stk. 5.

Stk. 3 . Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af

statskassen.

Stk. 4 . Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer

afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 88. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen

kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og

tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med

et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal

200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre

valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt.

Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om

udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.

§ 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde

eller hæfte.

Kapitel 13

Ikrafttræden

§ 90. Loven træder i kraft den 1. april 1993.

Stk. 2 . Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative

forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgdistrikterne

---------------------------------------------------------------------

Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted

---------------------------------------------------------------------

Norderøerne Arnafjøræur (Arnefjord) .................. Arnefjord

Haraldsund ............................... Haraldsund

Hattarv\k (Hattervig) .................... Hattervig

Husar (Husum) ............................ Husum

Hvannasund (Kvannesund) .................. Kvannesund

Kirkja (Kirke) ........................... Kirke

Klaksv\k (Klaksvig), Noræoyri (Nordøre),

Anirnar (Åerne), Strond (Strand) ......... Klaksvig

Kunoy (Kunø) ............................. Kunø

Mikladalur (Mygledal) .................... Mygledal

Muli (Mule) .............................. Mule

Norædepli (Norddeble), Depli (Deble),

Norætoftir (Nordtofte) ................... Norddeble

Sv

oy (Svinø) ........................... Svinø

Syæradalur (Sydredal) .................... Sydredal

Trøllanes (Trollenæs) .................... Trollenæs

Viæareiæi (Viderejde) .................... Viderejde

---------------------------------------------------------------------

Østerø Eiæi (Ejde), Sv

air (Svinåer), Ljosa (Lyså) .. Ejde

Elduv\k (Eldevig) ........................ Eldevig

Fuglafjøræur (Fuglefjord) ................ Fuglefjord

Funningur (Funding) ...................... Funding

Funningsfjøræur (Fundingsfjord) .......... Fundingsfjord

Gjogv (Gjov) ............................. Gjov

Glyvrar (Glibre), Saltangara

(Saltangerå), Runav\k (Runevig) .......... Glibre

Noræragøta (Nordregøte), Syærugøta

(Sydregøte), Gøtugjogv (Gøtegjov),

Gøtueiæi (Gøteejde) ...................... Gøte

Hellurnar (Hellerne) ..................... Hellerne

Lambi (Lambe) ............................ Lambe

Leirv\k (Lervig) ......................... Lervig

Morskranes (Morskrenæs) .................. Morskrenæs

Oyndarfjøræur (Andefjord) ................ Andefjord

Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke),

Noræskali (Nordskåle) .................... Ørebakke

Rituv\k (Ridevig) ........................ Ridevig

Selatraæ (Selletræ) ...................... Selletræ

Skalabotnur (Skålebotn) .................. Skålebotn

Skali (Skåle) ............................ Skåle

Strendur (Strænder), Kolbeinagjogv

(Koldbensgjov) ........................... Strænder

Søldarfjøæur (Solmundefjord), Skipanes

(Skibenæs) ............................... Solmundefjord

Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes

(Saltnæs) ................................ Tofte

Ææuv\k (Avevig) .......................... Avevig

---------------------------------------------------------------------

Nordstrømø Haldorsv\k (Haldersvig), Langasandur

(Langesand) .............................. Haldersvig

Hosvik (Thorsvig) ........................ Thorsvig

Hvalvik (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs) .. Kvalvig

Kollafjøræur (Kollefjord) ................ Kollefjord

Kv\v\k (Kvivig), Stykkiæ (Stykket), Leynar

(Leynum), Skæling (Skælling) ............. Kvivig

Saksun (Saksen) .......................... Saksen

Tjørnuv\k (Tjørnevig) .................... Tjørnevig

Vestmanna (Vestmanhavn), Valur (Vålen),

Nes (Næsset) ............................. Vestmanhavn

---------------------------------------------------------------------

Sydstrømø Argir (Arge) ............................. Arge

Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) ......... Hestø

Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur

(Kalbaksbotn) ............................ Kalbak

Nolsoy (Nolsø) ........................... Nolsø

Noræradalur (Nordredal), Syæradalur

(Sydredal) ............................... Nordredal

Torshavn (Thorshavn), Hoyv\k (Højvig),

Hv\tanes (Hvidenæs), Sund (Sund),

Mjørkadalur (Mørkedal) ................... Thorshavn

Velbastaæur (Velbestad), Kirkjubøur

(Kirkebø) ................................ Velbestad

---------------------------------------------------------------------

Vågø Bøur (Bø) ................................ Bø

Gasadalur (Gåsedal) ...................... Gåsedal

Miævagur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre) . Midvåg

Mykines (Myggenæs) ....................... Myggenæs

Sandavagur (Sandevåg) .................... Sandevåg

Sørvagur (Sørvåg) ........................ Sørvåg

---------------------------------------------------------------------

Sandø Dalur (Dal) .................................... Dal

Husav\k (Husevig) ........................ Husevig

Sandur (Sand) ............................ Sand

Skalav\k (Skålevig) ...................... Skålevig

Skarvanes (Skarvenæs) .................... Skarvenæs

Skopun (Skopen) .......................... Skopen

Skuvoy (Skuø), Stora D\mun (Store Dimon) . Skuø

---------------------------------------------------------------------

Suderø Famjin (Famien) .......................... Famien

Hov (Hove) ............................... Hove

Hvalba (Kvalbø) .......................... Kvalbø

Lopra, Akrar (Øgrum) ..................... Lopra

Porkeri (Porkere) ........................ Porkere

Sandv\k (Sandvig) ........................ Sandvig

Sumba (Sumbø) ............................ Sumbø

Tvøroyri (Tverå), Froæba (Frodebø),

Trongisvagur (Trangisvåg), Ørav\k

(Ørdevig) ................................ Tverå

Vagur (Våg) .............................. Våg

Vikarbyrgi (Vigerbirge) .................. Vigerbirge

---------------------------------------------------------------------

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter