1988 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG I GRØNLAND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Grønlands repræsentation i Folketinget
§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige
valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Færøerne.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er
fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og
ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i
riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af
en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i
riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international
organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en
hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. §
3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.
grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om
Læs alt
manglende valgbarhed.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som
kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgkredse. Valgets ledelse
Valgkredse
§ 7. Grønland udgør eet valgområde.
§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne
lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget.
Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i
valgkredsinddelingen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i
afstemningsdistrikter.
Valgets ledelse
§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.
Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige
oplysninger om valget samt resultatet heraf.
§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2
andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde
af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af
kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I
valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt
resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en
samlet opgørelse for hele kommunen.
§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af
afstemningen i valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter,
udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor
valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som
afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted
ligger.
Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i
valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til
at påtage sig hvervet som afstemningsleder.
Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af
kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I
valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen
henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt
i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt
for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.
§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå
afstemningslederne ved valget.
Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl
i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til
at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.
Kapitel 4
Valglister
§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.
Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en
tilflytterliste, jf. § 18.
§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden
for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)
Kommune.
§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt
folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i
denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal
efter anmodning optages på valglisten i Nuuk Kommune. Anmodning om optagelse
skal indgives til Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.
Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med
attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og
ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har
været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for
områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra
afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der
er truffet afgørelse.
Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan
fastsættes af statsministeren.
§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste
over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til
den sidste dag i februar måned det følgende år.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages:
1) De personer, der har valgret den 1. marts.
2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil
komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts
opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal
anføres den dag i året, da valgretten indtræder.
Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister.
Hovedlisten for Nuuk Kommune udarbejdes tillige på grundlag af
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.
§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er
valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte
afsnit for hvert afstemningsdistrikt.
Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og
løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og
en rubrik til afmærkning.
§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. §
16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.
Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages:
1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter
reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er
betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.
2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets
løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.
Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk Kommune skal endvidere optages vælgere,
der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale
inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på
kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.
Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke
på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end
18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages
ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før
valgdagen.
Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten
fastsættes af statsministeren.
§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra
kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller
hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten,
medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på
kommunens valgliste.
Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt
senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet,
jf. dog § 15.
Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten
fastsættes af statsministeren.
§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar
måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver
valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte
afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i
det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i
hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af
hovedlisten, der gælder for distriktet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af
hovedlisten.
§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om
fejl ved valglisten.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod
valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten.
Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på
grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin
afgørelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for
rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten,
hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af
umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der
afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved
mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug
ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller
at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af
den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.
Kapitel 5
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved
det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden
dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af
riget bortset fra Færøerne.
§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt
fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig
underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.
Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse
og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af
kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er
udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og
afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne
afstemningslederne herom.
Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra
valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for
valgkredsen.
Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter
kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.
Kandidater
§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten
opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands
Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil
opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller
uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som
stillere.
Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville
støtte hinanden (kandidatforbund).
Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for
et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være
deltager i mere end eet kandidatforbund.
Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som
stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af
kandidaterne.
§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse.
Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser.
Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af
rigsombudsmanden.
Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver
kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to
stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de
pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde
oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og
bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger,
hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er
mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og
stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på
genparter af denne.
Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En
kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.
Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i
anmeldelsen.
Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i
anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens
stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og
bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter
af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.
Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere
andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater
skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne
kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af
kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med
oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.
For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af
godkendte stillere.
§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for
kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden,
hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af
vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.
§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i §
28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra
landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om,
hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis
rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige
mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til
kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn
efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af
manglerne.
§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede
kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater,
der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for
hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der
opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med
oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes
valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle
valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25,
stk. 4.
§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser
rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt
uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som
stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.
Stemmesedler
§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved
afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet
»Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.
Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der
sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal
stemmesedler.
Kapitel 6
Afstemning på valgdagen
§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der
anvises af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes
det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet
således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til
stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal
kunne aflåses.
Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der
angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den
anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i
alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i
alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres
til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for
partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning
herom.
Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på
afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen,
herunder at valglister og stemmesedler er til stede.
§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe
der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,
når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere
har afgivet deres stemme.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de
tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks
låses.
§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin
identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og
udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.
§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har
kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede
kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.
Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.
Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt
udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter
at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den
tilbageleverede stemmeseddel særskilt.
§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i
øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan
forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de
nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang
til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en
tilforordnet vælger. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.
Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i
stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter
afstemningslederens anvisninger.
§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen
give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne
møder og afgiver stemme.
§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes,
optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.
Kapitel 7
Brevstemmeafgivning
§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde
frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.
Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og
plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller
institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under
kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.
Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i
Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en
stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.
Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland,
der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en
valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan
brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af
statsministeren.
Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er
udpeget af statsministeren.
Stk. 8. Søfolk og passagerer om bord på danske skibe i udenrigsfart samt
personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller
havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget,
henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som
stemmemodtager.
§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende
ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg
med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland
består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev
og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i
Grønland.
Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det
brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation
til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.
Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater
opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater,
eventuelt med tilføjelse af partinavnet.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger
den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette
i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne
hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten,
der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på
valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og
bopæl.
§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken
kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en
vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme.
§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til
afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor
vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten.
Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens
påbegyndelse.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af
flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en
anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller
afstemningslederen brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal
brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal
brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til
andre kommuner og datoen herfor.
§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen
yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een
kuvert,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været
fulgt eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan
komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og
opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af
yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i
forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen
hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.
§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens
påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 8
Valgets opgørelse
Foreløbig opgørelse
§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i §
41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de
afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange
stemmer der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver
kandidat, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført
på stemmesedlen.
Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti,
hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, vælgeren har anført på
stemmesedlen.
Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn
vælgeren har anført på stemmesedlen.
§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er
opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er
opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler
der er anset for ugyldige og grundene hertil.
§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen,
der underskrives af afstemningslederen.
Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler
afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af
valgkredsen.
§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede
stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt,
og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet
indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.
Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens
resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.
Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til
valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.
§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens
valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal
kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der
underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til
rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om,
hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige
forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.
§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle
valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget.
Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser,
kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende
oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på
valgets resultat.
Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på
hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti
foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets
kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af
stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og
hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter
det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne,
der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det
kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den
næsthøjeste kvotient.
Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund,
fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første
mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer,
medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste
antal stemmer.
§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er
valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af
Folketingets godkendelse af valgene.
§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af
den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan
have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige
opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.
Endelig opgørelse
§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i
særskilte pakker
1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale,
der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i §
41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de
benyttede valglister og valgbogen.
Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det
materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger
for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.
§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61,
fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden
sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og
videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.
Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i
stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets
resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden
for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved
lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved
mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. §
58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller
forbundets kandidater.
Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af
rigsombudsmanden.
§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks
sender valgbogen til Folketinget.
Kapitel 9
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan
godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse.
Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til
rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter
valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine
bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.
§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig,
afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.
Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved
omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på
den oprindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1,
stk. 2.
§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er
valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.
§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem
ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat
i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for
vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti,
tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der
er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var
pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med
een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets
kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste
antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som
enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i §
62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.
§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de
regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
Kapitel 10
Folkeafstemninger
§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og §
88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens
§ 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning
kunne sættes i kraft i Grønland.
§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige
dele af riget.
§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning
om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og
så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på
afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er
opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.
§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget, jf. kapitel 3.
Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden,
valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i
kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af
afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og
grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt
ordene »Ja« og »Nej«.
§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget
eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens
vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved
opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning
herom.
§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på
dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart
adskilt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det
brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.
§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,
3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden
eller indenrigsministeren,
4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een
stemmeseddel eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og
indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.
§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes
til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen
efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med
sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.
§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere
lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er
nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler,
som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige,
forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes
gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages
i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes
samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.
Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er
foretaget efter stk. 1.
§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og
brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af
Grønlands landskasse.
Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved
brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.
Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af
den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren
repræsenterer.
Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller
folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.
§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at
overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.
§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der fra
Færøerne er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den
kommunale inddeling, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3,
nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.
Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:
1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29.
juli 1974.
2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.
september 1980.
3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592
af 3. september 1986.
Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt
i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter
denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgkredse i hver kommune
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2.
Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store
nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4.
Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5.
Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven
Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven
Qaqortoq
(Julianehåb) 1. Saarloq Saarloq Saarloq Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit
Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3. Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4.
Tasiluk Julianehåb Tasiluk Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut
Upernaviarsuk Arpatsivik Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5.
Qassimiut Qassimiut Qassimiut
Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq
Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk
Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq
Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4.
Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua
Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal
Paamiut
(Frederiks-
håb) 1. Arsuk Arsuk Arsuk 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik
Frederikshåb
Nuuk
(Godthåb) 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset 2. Godthåb Godthåb
Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet ved Thule Forsvarsområdet ved
Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn Slædepatruljen Sirius
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3.
Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq
Maniitsoq
(Sukker-
toppen) 1. Atammik Atammik Atammik 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3.
Sukkertoppen Sukkertoppen Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut
Sisimiut
(Holsteins-
borg) 1. Itilleq Itilleq Itilleq 2. Sarfannguaq Sarfannguaq Sarfannguap 3.
Holsteinsborg Holsteinsborg Holsteinsborg
Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk
Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk
Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq
Aasiaat
(Egedes-
minde) 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde 2. Hunde Ejland Hunde Ejland
Hunde Ejland 3. Akunnaaq Akunnaaq Akunnaaq
Qasigiannguit
(Christians-
håb) 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut 2. Christianshåb Christianshåb
Christianshåb
Ilulissat
(Jakobshavn) 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn
Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq
Saqqaq Saqqaq
Qeqertarsuaq
(Godhavn) 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord Diskofjord
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Uummannaq 1. Niaqornat Niaqoranat Niaqoranat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3.
Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikerasak Ikerasak 5. Saattut
Saattut Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusisat 7. Maarmorilik Maarmorilik
Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq
Nuugaatsiaq
Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre
Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq
Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat Innaarsuit 6.
Tassiusaq Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8.
Kullorsuaq Kullorsuaq Kullorsuaq
Avanersuaq
(Thule) 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik Savissivik
Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk Siorapaluk
5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq
(Herbert Ø) (Herbert Ø)
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Tasiilaq
(Ammassalik) 1. Isortoq Isortoq Pikiullit Isortoq 2. Tiniteqilaaq
Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3. Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit
Ikkatteq 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan Kulusuk flyveplads 5. Kuummiut Kuummiut
Kuummiut 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Sermiligaaq
Illoqqortoo-
rmiut
(Scoresby-
sund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap Hope Kap
Hope 3. Kap Tobin Kap Tobin Kap Tobin
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Grønlands repræsentation i Folketinget
§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige
valgdag i den øvrige del af riget, bortset fra Færøerne.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er
fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og
ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i
riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af
en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i
riget.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international
organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en
hjælpeorganisation i riget.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. §
3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.
grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om
manglende valgbarhed.
§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som
kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgkredse. Valgets ledelse
Valgkredse
§ 7. Grønland udgør eet valgområde.
§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne
lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget.
Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i
valgkredsinddelingen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i
afstemningsdistrikter.
Valgets ledelse
§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.
Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige
oplysninger om valget samt resultatet heraf.
§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2
andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde
af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af
kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I
valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt
resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en
samlet opgørelse for hele kommunen.
§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af
afstemningen i valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter,
udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor
valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som
afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted
ligger.
Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i
valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til
at påtage sig hvervet som afstemningsleder.
Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af
kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I
valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen,
henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt
i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt
for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.
§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå
afstemningslederne ved valget.
Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl
i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til
at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.
Kapitel 4
Valglister
§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.
Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en
tilflytterliste, jf. § 18.
§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden
for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)
kommune.
§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt
folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i
denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal
efter anmodning optages på valglisten i Nuuk kommune. Anmodning om optagelse
skal indgives til Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor.
Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med
attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og
ikke er umyndiggjort samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har
været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for
områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra
afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der
er truffet afgørelse.
Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan
fastsættes af statsministeren.
§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste
over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til
den sidste dag i februar måned det følgende år.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages:
1) De personer, der har valgret den 1. marts.
2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil
komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts
opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal
anføres den dag i året, da valgretten indtræder.
Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister.
Hovedlisten for Nuuk kommune udarbejdes tillige på grundlag af
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.
§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er
valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte
afsnit for hvert afstemningsdistrikt.
Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og
løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og
en rubrik til afmærkning.
§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. §
16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.
Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages:
1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter
reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er
betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.
2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets
løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.
Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk kommune skal endvidere optages vælgere,
der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale
inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på
kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.
Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke
på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end
18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages
ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før
valgdagen.
Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten
fastsættes af statsministeren.
§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra
kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller
hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten,
medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på
kommunens valgliste.
Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt
senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet,
jf. dog § 15.
Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten
fastsættes af statsministeren.
§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar
måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver
valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte
afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i
det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i
hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af
hovedlisten, der gælder for distriktet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af
hovedlisten.
§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om
fejl ved valglisten.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod
valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten.
Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på
grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin
afgørelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for
rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten,
hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af
umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der
afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved
mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug
ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller
at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af
den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.
Kapitel 5
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved
det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden
dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af
riget, bortset fra Færøerne.
§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt
fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig
underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.
Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse
og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af
kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er
udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og
afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne
afstemningslederne herom.
Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra
valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for
valgkredsen.
Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter
kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.
Kandidater
§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten
opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands
Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil
opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller
uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som
stillere.
Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville
støtte hinanden (kandidatforbund).
Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for
et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være
deltager i mere end eet kandidatforbund.
Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som
stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af
kandidaterne.
§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse.
Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser.
Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af
rigsombudsmanden.
Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver
kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to
stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de
pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde
oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og
bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger,
hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er
mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og
stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på
genparter af denne.
Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En
kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.
Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i
anmeldelsen.
Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i
anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens
stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og
bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter
af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.
Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere
andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater
skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne
kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.
§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af
kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med
oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.
For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af
godkendte stillere.
§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for
kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden,
hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af
vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.
§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i §
28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra
landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om,
hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis
rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige
mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til
kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn
efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af
manglerne.
§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede
kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater,
der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for
hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der
opstiller uden for partierne anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med
oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes
valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle
valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25,
stk. 4.
§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser
rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt
uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som
stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.
Stemmesedler
§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved
afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet
»Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.
Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der
sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal
stemmesedler.
Kapitel 6
Afstemning på valgdagen
§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der
anvises af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes
det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet
således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren
stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til
stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen
stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal
kunne aflåses.
Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der
angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den
anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i
alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i
alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne anføres
til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for
partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning
herom.
Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på
afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen,
herunder at valglister og stemmesedler er til stede.
§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe
der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,
når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives
opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere
har afgivet deres stemme.
Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de
tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks
låses.
§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.
Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn,
bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin
identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og
udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.
§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til
stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har
kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede
kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.
Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren
stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger
vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.
Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt
udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter
at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den
tilbageleverede stemmeseddel særskilt.
§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller
lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i
øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan
forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de
nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang
til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en
tilforordnet vælger. En blind eller svagtsynet vælger kan dog forlange hjælp
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart overfor dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de
personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal
afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af
tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.
Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i
stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter
afstemningslederens anvisninger.
§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen
give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller
hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne
møder og afgiver stemme.
§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes,
optælles og sammenbindes i særskilte pakker
1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.
Kapitel 7
Brevstemmeafgivning
§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde
frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.
Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og
plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller
institutionen.
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under
kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.
Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i
Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en
stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.
Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland,
der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en
valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.
Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan
brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af
statsministeren.
Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er
udpeget af statsministeren.
Stk. 8. Søfolk og passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart samt
personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller
havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget,
henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som
stemmemodtager.
§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende
ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg
med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland
består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev
og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet.
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i
Grønland.
Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det
brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.
§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation
til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.
Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater
opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater,
eventuelt med tilføjelse af partinavnet.
Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger
den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette
i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne
hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at
stemme.
Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten,
der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på
valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og
bopæl.
§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken
kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke overfor uvedkommende oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en
vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme.
§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og
gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til
afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor
vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten.
Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens
påbegyndelse.
Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af
flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en
anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller
afstemningslederen brevstemmen til denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal
brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal
brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til
andre kommuner, og datoen herfor.
§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen
yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
1) afsenderen ikke er opført på valglisten,
2) afsenderen er død inden valgdagen,
3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een
kuvert,
4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,
5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været
fulgt, eller
6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.
Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan
komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.
§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet
brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og
opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af
yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i
forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen
hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i
yderkuverten.
§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens
påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 8
Valgets opgørelse
Foreløbig opgørelse
§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i §
41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de
afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange
stemmer, der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver
kandidat, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført
på stemmesedlen.
Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti,
hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet vælgeren har anført på
stemmesedlen.
Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn
vælgeren har anført på stemmesedlen.
§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er
opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt
1) den er blank
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken
kandidat vælgeren har villet give sin stemme,
3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er
opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,
4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af
rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler,
der er anset for ugyldige, og grundene hertil.
§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen,
der underskrives af afstemningslederen.
Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler
afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af
valgkredsen.
§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede
stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt,
og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet
indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.
Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens
resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.
Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til
valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.
§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens
valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal
kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der
underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til
rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om,
hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige
forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.
§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle
valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget.
Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser,
kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende
oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på
valgets resultat.
Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på
hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti
foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets
kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af
stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og
hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter
det parti, det kandidatforbund, eller den enkeltkandidat uden for partierne,
der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det
kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den
næsthøjeste kvotient.
Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund,
fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første
mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer,
medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste
antal stemmer.
§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er
valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af
Folketingets godkendelse af valgene.
§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af
den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan
have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige
opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.
Endelig opgørelse
§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i
særskilte pakker
1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver
kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale,
der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i §
41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de
benyttede valglister og valgbogen.
Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det
materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger
for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.
§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61,
fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden
sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og
videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.
Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i
stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets
resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden
for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved
lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved
mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. §
58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller
forbundets kandidater.
Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af
rigsombudsmanden.
§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks
sender valgbogen til Folketinget.
Kapitel 9
Folketingets godkendelse af valget m.v.
§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan
godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse.
Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til
rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter
valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine
bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.
§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig,
afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.
Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved
omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på
den oprindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1,
stk. 2.
§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er
valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.
§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem
ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat
i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for
vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti,
tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der
er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var
pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med
een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets
kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste
antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som
enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i §
62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.
§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de
regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.
Kapitel 10
Folkeafstemninger
§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og §
88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens
§ 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning
kunne sættes i kraft i Grønland.
§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige
dele af riget.
§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning
om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og
så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.
§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på
afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er
opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.
§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget, jf. kapitel 3.
Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden,
valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i
kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af
afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og
grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt
ordene »Ja« og »Nej«.
§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget
eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens
vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved
opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning
herom.
§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på
dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart
adskilt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det
brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.
§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de
ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,
3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden
eller indenrigsministeren,
4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een
stemmeseddel, eller
5) der er givet stemmesedlen et særpræg.
§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og
indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.
§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes
til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen
efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med
sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.
§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere
lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er
nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler,
som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene anses for nødvendige,
forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes
gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages
i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes
samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.
Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er
foretaget efter stk. 1.
§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og
brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af
Grønlands landskasse.
Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved
brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.
Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af
den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren
repræsenterer.
Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller
folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.
§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.
Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at
overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.
§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der er
tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale
inddeling fra Færøerne, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3,
nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.
Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:
1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29.
juli 1974.
2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.
september 1980.
3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592
af 3. september 1986.
Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt
i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter
denne lov.
Bilag
Fortegnelse over valgkredse i hver kommune
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2.
Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store
nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4.
Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5.
Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven
Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven
Qaqortoq 1. Saarloq Saarloq Saarloq
(Julianehåb) Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3.
Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4. Tasiluk Julianehåb Tasiluk
Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut Upernaviarsuk Arpatsivik
Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5.
Qassimiut Qassimiut Qassimiut
Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq
Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk
Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq
Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4.
Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua
Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal
Paamiut 1. Arsuk Arsuk Arsuk
(Frederikshåb) 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik Frederikshåb
Nuuk 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset
(Godthåb) 2. Godthåb Godthåb Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet
ved Thule Forsvarsområdet ved Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn
Slædepatruljen Sirius
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3.
Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq
Maniitsoq 1. Atammik Atammik Atammik
(Sukkertoppen) 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3. Sukkertoppen Sukkertoppen
Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut
Sisimiut 1. Itilleq Itilleq Itilleq
(Holsteinsborg) 2. Sarfannguaq Sarfannquaq Sarfannquaq 3. Holsteinsborg
Holsteinsborg Holsteinsborg
Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk
Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk
Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq
Aasiaat 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde
(Egedesminde) 2. Hunde Ejland Hunde Ejland Hunde Ejland 3. Akunnaaq
Akunnaaq Akunnaaq
Qasigiannguit 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut
(Christianshåb) 2. Christianshåb Christianshåb Christianshåb
Ilulissat 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn
Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Oeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq
Saqqaq Saqqaq
Qeqertarsuaq 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord
Diskofjord
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Uummannaq 1. Niaqornat Niaqornat Niaqornat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3.
Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikersak Ikersak 5. Saattut Saattut
Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusissat 7. Maarmorilik Maarmorilik
Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq
Nuugaatsiaq
Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre
Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq
Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat 6. Tassiusaq
Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8. Kullorsuaq
Kullorsuaq Kraulshavn Kullorsuaq
Avanersuaq 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik
Savissivik Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk
Siorapaluk 5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq (Herbert Ø) (Herbert Ø)
Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område
Tasiilaq 1. Isortoq Isortoq Pikiullit
(Ammassalik) Isortoq 2. Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3.
Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan 5.
Kuummiut Kuummiut Kulusuk flyveplads 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Kuummiut
Sermiligaaq
Illoqqortoormiut
(Scoresbysund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap
Hope Kape Hope 3. Kap Tobin Kap Topin Kap Tobin
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
De gældende regler om folketingsvalg i Grønland findes i lov om
folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974 som
ændret senest ved lov nr. 174 af 8. april 1981. Den gældende
folketingsvalglov er fra 1953 og er i alt ændret 12 gange.
Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af
reglerne om folketingsvalg i Grønland. Det er ved udformningen af
lovforslaget tilstræbt, at reglerne i den grønlandske folketingsvalglov
tilpasses de regler, der ifølge lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til
Folketinget gælder vedrørende folketingsvalg i Danmark, i det omfang det
under hensyntagen til de særlige forhold i Grønland er muligt og
hensigtsmæssigt.
Moderniseringen foreslås for det første gennemført ved en ændret
systematisk opbygning af loven, herunder en mere detaljeret kapitelinddeling.
Herudover foreslås i lovforslaget foretaget en række indholdsmæssige
ændringer i forhold til den gældende folketingsvalglov, ligesom lovens regler
på forskellige punkter foreslås udbygget i overensstemmelse med reglerne i
den danske folketingsvalglov. Endelig foreslås i lovforslaget foretaget en
gennemgribende sproglig modernisering af reglerne.
De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende
folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om valglister, reglerne om
kandidatanmeldelser, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne om
brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes:
at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden
for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)
kommune,
at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten
gælder, skal optages på hovedlisten,
at kun partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i
valget som parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der ifølge
loven er knyttet til partiopstilling,
at der ikke kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti,
at partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse
herom til rigsombudsmanden,
at der kan afgives stemme på et parti,
at vælgere på sygehuse m.v. samt institutioner under kriminalforsorgen kan
brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på
afstemningsstedet på valgdagen og
at brevstemmeafgivning kan ske 3 måneder før valget.
Lovforslaget påregnes ikke at medføre administrative eller økonomiske
konsekvenser for staten.
Med hensyn til lovforslagets enkeltheder henvises til bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Grønlands repræsentation i Folketinget
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 om, at der i Grønland vælges to medlemmer til
Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 4.
Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende
lovs § 3.
Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Til §§ 2-4
Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for
at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 1-1 b.
Til § 5
Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i den gældende lovs
§ 2.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg
uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen
i den gældende lovs § 13, stk. 10.
Til § 6
Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at
have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i
den gældende lovs § 13, stk. 4, 5. punktum.
Til kapitel 3. Valgkredse. Valgets ledelse
Til § 7
Bestemmelsen om, at Grønland udgør eet valgområde, findes tilsvarende i
den gældende lovs § 4.
Til § 8
Bestemmelsen, der vedrører valgkredsinddelingen og inddelingen i
afstemningsdistrikter, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i
den gældende lovs § 6, stk. 1.
Til § 9
Bestemmelserne om, at valget ledes af rigsombudsmanden og om
rigsombudsmandens valgbog, svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk.
2 og 3.
Til § 10
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om, at valget i hver kommune ledes af en
valgbestyrelse og om valgbestyrelsens sammensætning, svarer til reglerne i
den gældende lovs § 9, stk. 4 og 5.
Som stk. 3 foreslås optaget en udtrykkelig bestemmelse om, at
valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal, og at formandens
stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Tilsvarende regler
findes i den danske folketingsvalglovs § 28, stk. 1, 2. og 3. punktum.
Bestemmelsen i stk. 4 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i den
gældende lovs § 10, stk. 2. Det foreslås dog, at der i loven optages en
udtrykkelig bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden,
hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf
har man fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede
beskrivelse af valgbogens indhold.
Til § 11
Bestemmelserne i stk. 1-3 om udpegning af afstemningsledere i valgkredse
og afstemningsdistrikter svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk. 6
og 7. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1,
udtrykkeligt fastslået, at hvervet som afstemningsleder er et borgerligt
ombud.
Bestemmelsen i stk. 4 om afstemningsledernes valgbog svarer
indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 11, stk. 1, 2. punktum. Man
har dog ligesom for valgbestyrelsernes vedkommende fundet det
hensigtsmæssigt, at den gældende praksis, hvorefter valgbogen tilvejebringes
af rigsombudsmanden, udtrykkeligt lovfæstes.
Til § 12
Det foreslås, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at
valgbestyrelsen skal udpege et antal tilforordnede vælgere til at bistå
afstemningslederne ved valget, hvilket er i overensstemmelse med gældende
praksis. Som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1, foreslås det
udtrykkeligt fastsat, at hvervet som tilforordnet vælger er et borgerligt
ombud.
Til kapitel 4. Valglister
Til § 13
Bestemmelsen i stk. 1, der indeholder den almindelige regel om optagelse
på valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 5. Ifølge den gældende
regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast
bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske bopælskommune og
folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er
folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren
optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i
den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på
valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregisteret.
Som stk. 2 foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valglisten
består af en hovedliste og en tilflytterliste.
Til § 14
I henhold til bestemmelsen i den gældende lovs § 5 a, den endnu gældende
bestemmelse i den tidligere danske folketingsvalglovs § 6 og bestemmelsen i
den færøske folketingsvalglovs § 5 optages vælgere, der opholder sig på
områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, på valglisten i den
kommune i Grønland, Danmark eller på Færøerne, hvor de sidst har haft fast
bopæl. Det foreslås, at disse vælgere fremover skal optages på valglisten i
Nuuk kommune svarende til den ordning, der gælder ved valg til Grønlands
Landsting, jf. landstingslov nr. 13 af 19. december 1986 om valg til
Grønlands Landsting. Samtidig foreslås kriteriet »opholder sig«
ændret til »er tilmeldt folkeregisteret«, jf. bemærkningerne til §
13.
Til § 15
Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt
opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 5 b. Som
konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for
områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på
valglisten i Nuuk kommune, foreslås bestemmelsen dog udbygget med en regel
om, at vælgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, og som sidst har
været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale
inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk kommune.
Til §§ 16-19
Uanset at der i de seneste år er sket meget betydelige forbedringer i de
trafikale og øvrige kommunikationsmæssige forbindelser i Grønland, er
kommunikationssystemet ikke så sikkert og så udbygget, at man som i Danmark
kan indføre en ordning, hvorefter valglisten først udarbejdes, når valg er
udskrevet. Det er derfor fortsat nødvendigt, at der i Grønland udarbejdes
årlige valglister.
ad § 16
Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen hvert år i januar måned skal
udarbejde en hovedliste, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende
lovs § 5 c. Det foreslås dog, at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år,
for hvilket valglisten gælder, skal optages på hovedlisten med angivelse af
den dag i året, da valgretten indtræder, i stedet for som hidtil på en særlig
tillægsliste. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt
folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal
optages på valglisten i Nuuk kommune, foreslås det endvidere, at hovedlisten
for Nuuk kommune skal udarbejdes ikke blot på grundlag af kommunens
folkeregister, men også på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland
uden for den kommunale inddeling.
ad § 17
Bestemmelserne om hovedlistens opdeling og indhold svarer til reglerne i
den gældende lovs § 6, stk. 2 og 3. I overensstemmelse med gældende praksis
foreslås det dog udtrykkeligt fastsat, at vælgerens bopæl og løbenummer skal
anføres på hovedlisten. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der
fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, skal optages
på hovedlisten, foreslås det endvidere, at der på hovedlisten skal være en
særlig rubrik, hvori kan anføres den dato, da valgretten for de pågældende
vælgere indtræder.
ad § 18
Bestemmelsen om tilflytterlisten svarer indholdsmæssigt til reglen i den
gældende lovs § 5 d med de ændringer, der er nødvendige som følge af, at
vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den
kommunale inddeling, foreslås optaget på valglisten i Nuuk kommune. Det
foreslås dog, at skæringsdagen for optagelse på tilflytterlisten fastsættes
til 18.-dagen før valgdagen i stedet for som hidtil 14.-dagen. Skæringsdagen
bliver herved sammenfaldende med skæringsdagen for udarbejdelse af valglister
efter den danske folketingsvalglovs § 18 og den færøske folketingsvalglovs §
7, hvilket vil medføre en administrativ forenkling for de danske og færøske
folkeregistre. I relation til 18.-dagsreglen foreslås det udtrykkeligt
angivet, at vælgeren ikke blot skal have anmeldt flytning til
folkeregisteret, men også rent faktisk skal være flyttet. For så vidt angår
vælgere, der er omfattet af § 3, foreslås det udtrykkeligt angivet, at
optagelse på valglisten ikke kan ske, såfremt afgørelsen herom er truffet
senere end 18.-dagen før valgdagen.
ad § 19
Bestemmelsen om slettelse af valglisten svarer til reglen i den gældende
lovs § 5 e. Bestemmelsen er dog præciseret på forskellige punkter. Således
foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse kan komme på tale ikke blot,
når vælgeren fraflytter kommunen, men også når vælgeren fraflytter området
uden for den kommunale inddeling, eller opgiver sit midlertidige ophold i
udlandet. Endvidere foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse ikke skal
foretages, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før
valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, uden at der er tale om et
midlertidigt ophold som nævnt i § 3.
Til § 20
Bestemmelsen om hovedlistens fremlæggelse svarer til reglen i den gældende
lovs § 7. I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det dog
udtrykkeligt angivet, at den samlede hovedliste skal fremlægges på et alment
tilgængeligt sted i kommunen samtidig med, at de relevante dele af
hovedlisten fremlægges i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter.
Til §§ 21 og 22
Bestemmelserne indeholder regler om berigtigelse af valglisten. Regler om
berigtigelse af hovedlisten findes i den gældende lovs § 8, medens der ikke i
den gældende lov findes regler om berigtigelse af tilflytterlisten. I forhold
til reglen i den gældende lovs § 8 medfører de foreslåede bestemmelser en
udvidet adgang for kommunalbestyrelserne til at foretage berigtigelse af
valglisten. Det foreslås således, at klager over valglisten skal kunne
fremsættes til enhver tid, og at berigtigelse af valglisten som i den danske
folketingsvalglovs § 22 skal kunne foretages til og med valgdagen. Dette
gælder uanset, om berigtigelsen indebærer optagelse på eller slettelse af
valglisten.
Til § 23
Bestemmelsen om valglistens anvendelse ved flere folketingsvalg og
folkeafstemninger svarer til reglen i den gældende lovs § 8 a.
Til kapitel 5. Forberedelserne til valget
Til § 24
Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets
udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen i
Grønland, svarer til reglen i den gældende lovs § 9, stk. 1, 1. punktum.
Til § 25
Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i
forbindelse med valgets udskrivelse, svarer til reglen i den gældende lovs §
9, stk. 1, 2. punktum.
Bestemmelserne i stk. 2-4, der vedrører valgbestyrelsernes og
afstemningsledernes bekendtgørelse i forbindelse med valgets udskrivelse,
svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 12.
Til §§ 26 og 27
Bestemmelserne indeholder regler om anmeldelse af kandidater, herunder om
form- og indholdskrav til kandidatanmeldelsen. Bestemmelserne svarer
indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 13, stk. 1-7 og stk. 8, 4.
og 5. punktum, med de undtagelser, der er nævnt nedenfor.
For så vidt angår partiopstilling foreslås det for det første, at kun
partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i valget som
parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der i loven er knyttet
til partiopstilling. En tilsvarende ordning findes i den færøske
folketingsvalglovs § 22, stk. 1. Såfremt en kandidat ønsker at opstille i
tilknytning til et parti, der ikke er repræsenteret i landstinget, må
kandidaten opstille som kandidat uden for partierne eventuelt i
kandidatforbund med en eller flere andre kandidater.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk.
1, foreslås det endvidere, at kravet om stillere ophæves for kandidater, der
opstiller for et parti. Kandidaten skal dog fortsat i anmeldelsen angive
navnet på en vælger, som henvendelse vedrørende kandidatanmeldelsen ud over
kandidaten kan rettes til.
Endelig foreslås det, at den hidtidige ordning, hvorefter partiet ved
påtegning på kandidatanmeldelsen skal godkende den pågældendes kandidatur,
ophæves og erstattes af en særlig meddelelse fra partiet om, hvilke
kandidater partiet kan godkende, jf. bemærkningerne til § 29.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 33, stk.
2, foreslås det, at kandidaten og stedfortræderne i kandidatanmeldelsen skal
identificeres også med personnummer.
For at lette kontrollen med, at stillerne opfylder lovens betingelser,
dvs. har valgret i Grønland og ikke samtidig er stillere for andre
kandidater, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 33, stk. 4, at
stillerne i kandidatanmeldelsen skal anføres med navn, personnummer og bopæl
i stedet for som hidtil med navn, stilling og bopæl. Kravet om stillere
gælder som nævnt fremover kun for kandidater, der opstiller uden for
partierne.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk.
3, foreslås det udtrykkeligt anført, at en vælger, der er stiller for flere
kandidater, ikke kan anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Med hensyn til indgivelse af kandidatanmeldelsen foreslås det endelig, at
den hidtidige praksis, hvorefter anmeldelsen kan indgives til en
valgbestyrelse, udtrykkeligt lovfæstes, og at adgangen til at indgive
anmeldelsen til rigsombudsmanden ophæves. Endvidere foreslås det, at der i
loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at anmeldelsen skal indgives på
en formular, der tilvejebringes af rigsombudsmanden, hvilket er i
overensstemmelse med gældende praksis.
Til § 28
Der foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbestyrelserne
straks efter kandidatanmeldelsesfristens udløb skal underrette
rigsombudsmanden om de modtagne kandidatanmeldelser med oplysning om,
hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.
Til § 29
Ifølge reglen i den gældende lovs § 13, stk. 7, 2. punktum, skal partiet
ved påtegning på kandidatanmeldelsen godkende den pågældendes kandidatur. Af
administrative grunde foreslås det, at partierne fremover i stedet inden
kandidatanmeldelsesfristens udløb skriftligt skal meddele rigsombudsmanden,
hvilke kandidater med stedfortrædere partiet kan godkende. Kandidater, der
ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille som kandidat for
partiet. Hvorvidt kandidaten kan betragtes som opstillet uden for partierne
må bero på, om den pågældendes kandidatanmeldelse opfylder de krav, der
stilles til kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne, herunder
kravet om 100 stillere.
Til § 30
Det foreslås, at det i loven udtrykkeligt fastsættes, at den endelige
afgørelse om kandidatanmeldelsernes gyldighed træffes af rigsombudsmanden.
Den øvrige del af bestemmelsen, der vedrører adgangen til at afhjælpe mangler
ved kandidatanmeldelsen, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende
lovs § 13, stk. 9.
Til § 31
Bestemmelsen om bekendtgørelsen af navnene på de opstillede kandidater og
stedfortrædere svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13,
stk. 8, 1.-3. punktum. Bestemmelsen foreslås dog udbygget med en angivelse af
den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal nævnes i bekendtgørelsen.
Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende praksis.
Til § 32
Bestemmelsen om, at rigsombudsmanden skal aflyse valget, hvis der kun er
opstillet to kandidater, svarer til reglen i den gældende lovs § 14, stk. 1.
De hidtidige regler i den gældende lovs § 14, stk. 2 og 3, om de tilfælde,
hvor der kun er opstillet een kandidat eller slet ikke er opstillet nogen
kandidat, foreslås udeladt som overflødige.
Til § 33
Bestemmelsen, der vedrører stemmesedlernes tilvejebringelse og udformning,
svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 16. Det foreslås dog
udtrykkeligt fastsat, at teksten på stemmesedlen skal være trykt på såvel
dansk som grønlandsk, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis.
Endvidere har man anset det for unødvendigt i loven at fastsætte
stemmesedlens farve og størrelse.
Til kapitel 6. Afstemning på valgdagen
Til § 34
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokale, stemmerum og stemmekasser
svarer til reglerne i den gældende lovs § 15. De hidtidige detaljerede regler
om indretningen af stemmerummet foreslås dog som i den danske
folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres, at
stemmerummet skal være forsynet med det nødvendige udstyr til
stemmeafgivning. Dette indebærer blandt andet, at afstemningslederen
bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have, idet det
naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes, er egnet
(farven skal gøre stemmeafgivningen iøjenfaldende, farven må ikke kunne
smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende).
Bestemmelsen i stk. 3 om, at der i stemmelokalet og stemmerummet skal være
opslag med oplysning om de opstillede kandidater og disses stedfortrædere,
svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 2. Bestemmelsen foreslås dog
udbygget med en angivelse af den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal
nævnes i opslaget. Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende
praksis.
Bestemmelsen i stk. 4, hvorefter afstemningslederen i øvrigt sørger for,
at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til
afstemningen, findes tilsvarende i den gældende lovs § 11, stk. 2.
Til § 35
Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til
reglen i den gældende lovs § 18. Det foreslås dog som i den danske
folketingsvalglovs § 46, stk. 1, udtrykkeligt præciseret, at afstemningen
først slutter, når efter kl. 20 ingen vælgere ønsker at stemme, uanset at der
gives opfordring hertil.
Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden
afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 1,
3. punktum.
De hidtidige bestemmelser i den gældende lovs § 17, stk. 1, 1. og 2.
punktum, hvorefter afstemningslederen ved afstemningens begyndelse skal
bekendtgøre navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere,
foreslås udeladt som overflødige.
Til § 36
Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på
afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel til vælgeren, svarer til
reglen i den gældende lovs § 17, stk. 3. Det foreslås dog som i den danske
folketingsvalglovs § 47, at afstemningslederen får en almindelig adgang til
at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdato og til om nødvendigt at
kræve dokumentation for vælgerens identitet.
Til § 37
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om fremgangsmåden ved udfyldning af
stemmesedlen og om nedlæggelse af stemmesedlen i stemmekassen svarer til
reglen i den gældende lovs § 17, stk. 4. Medens der hidtil kun har kunnet
afgives stemme på en kandidat, foreslås det dog, at vælgeren fremover skal
kunne afgive stemme såvel på et parti som på en kandidat svarende til den
ordning, der gælder ved valg til Grønlands Landsting.
Bestemmelsen i stk. 3 om ombytning af stemmesedler svarer til reglen i den
gældende lovs § 17, stk. 6.
Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 17, stk. 5, om
afstemningslederens stemmeafgivning foreslås udeladt som overflødig.
Til § 38
Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til
reglen i den gældende lovs § 17, stk. 7. Som i den danske folketingsvalglovs
§ 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af
afstemningslederen og en tilforordnet vælger. Endvidere foreslås det som i
den danske folketingsvalgslovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det
er en betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren
overfor dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive,
hvordan vedkommende ønsker at stemme.
Til § 39
Bestemmelsen, der vedrører afstemningslederens beføjelser med henblik på
at opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår
valgagitation, svarer stort set til reglen i den danske folketingsvalglovs §
50.
Til § 40
Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers
stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre
systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til
reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1 og 2.
Til § 41
Bestemmelsen i stk. 1 om, hvad der skal foretages, efter at afstemningen
er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer til reglen i den
gældende lovs § 19, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt præciseret, at der
skal ske en optælling af de ikke udleverede stemmesedler og af de
stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Til kapitel 7. Brevstemmeafgivning
Til § 42
Bestemmelsen om, hvilke personer, der kan afgive brevstemme, og om, hvor
brevstemmeafgivning kan foregå, svarer med enkelte ændringer til reglerne i
den gældende lovs § 28 og § 29, stk. 1-8. Som i den danske folketingsvalglovs
§ 54, stk. 1 og 2, foreslås det således, at alle vælgere, der er indlagt på
sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland eller er
indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, skal have adgang
til at brevstemme på sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand
til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås det
som i den danske folketingsvalglovs § 58, stk. 1, at ikke blot søfolk, men
også passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart kan afgive brevstemme
på skibet, ligesom det foreslås, at personer, der er ansat på danske
havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, kan afgive
brevstemme på havanlægget.
Til § 43
Ifølge bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 9, kan
brevstemmeafgivning tidligst ske 6 uger før valget. Det foreslås i stk. 1, at
fristen for brevstemmeafgivning forlænges til 3 måneder før valget. Herved
får vælgere, der opholder sig uden for Grønland, tidsmæssigt samme adgang til
at afgive brevstemme som den, der efter den danske folketingsvalglovs § 57 og
den færøske folketingsvalglovs § 40 tilkommer vælgere, der opholder sig uden
for henholdsvis Danmark og Færøerne.
Bestemmelsen i stk. 2 om brevstemmeafgivning for søfolk på danske skibe i
udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller svarer til reglen i den danske
folketingsvalglovs § 58, stk. 3.
Til § 44
Bestemmelsen i stk. 1 om tilvejebringelse og udformning af det
brevstemmemateriale, der skal benyttes ved brevstemmeafgivning i Grønland,
svarer til reglerne i den gældende lovs § 30, stk. 1 og 2. Man har dog fundet
det unødvendigt i loven detaljeret at fastsætte, hvorledes kuverten og
yderkuverten nærmere skal udformes. I overensstemmelse med reglen i den
danske folketingsvalglovs § 60, stk. 2, foreslås det, at brevstemmematerialet
til enhver tid skal findes på folkeregistrene i Grønland.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter der ved brevstemmeafgivning uden for
Grønland skal anvendes det brevstemmemateriale, som Indenrigsministeriet har
udarbejdet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg i Danmark,
svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3.
Til § 45
Bestemmelserne i stk. 1-3 om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning svarer
indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 30 a, bortset fra den
ændring vedrørende stemmesedlens udfyldning, der er en konsekvens af
forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti. Man har dog
ikke fundet det nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som
hidtil, men det foreslås, at mere detaljerede regler om fremgangsmåden ved
afgivelse af brevstemme samt om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning kan fastsættes af statsministeren, jf. § 47.
Bestemmelserne i stk. 4 og 5 om stemmemodtagerens bistand ved
brevstemmeafgivning svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs § 61,
stk. 4 og 5.
Bestemmelsen i stk. 6, hvorefter stemmesedlen skal indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten,
svarer til reglen i den gældende lovs § 30 b.
Til § 46
Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes
udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger
råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat
vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at
uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver
brevstemme. Bestemmelserne svarer til reglerne i den gældende lovs § 47, stk.
1 og 2, der imidlertid udtrykkeligt kun vedrører afstemningen på valgdagen.
Til § 47
Der henvises til bemærkningerne til § 45.
Til § 48
Bestemmelsen i stk. 1 om brevstemmens videresendelse til
afstemningslederen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 c.
Som stk. 2 foreslås indføjet en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen
eller afstemningslederen, hvis brevstemmeafgiveren på grund af flytning er
slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i
Grønland, skal videresende brevstemmen til denne.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 64, stk.
1, foreslås det i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre en fortegnelse
over antallet af modtagne og videresendte brevstemmer.
Til §§ 49 og 50
Bestemmelserne om kontrollen af brevstemmerne og om opbevaring af
brevstemmerne indtil afstemningens afslutning svarer med enkelte ændringer
til reglerne i den gældende lovs § 30 d, stk. 1 og 2. Det foreslås således i
overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 65, stk. 2,
udtrykkeligt anført, at en brevstemme, der er afgivet tidligere end de
frister, der er fastsat for brevstemmeafgivning, ikke kan komme i
betragtning. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 65,
stk. 3, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet flere brevstemmer,
altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning.
Til § 51
Bestemmelsen om brevstemmer, der først modtages efter afstemningens
påbegyndelse, svarer til reglen i den gældende lovs § 30 d, stk. 3. Det
foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 66, stk. 3, udtrykkeligt
fastsat, at modtagelsestidspunktet skal noteres på brevstemmen.
Til § 52
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 67
foreslås det, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i
betragtning, ikke kan stemme på valgdagen.
Til kapitel 8. Valgets opgørelse
Til § 53
Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer til reglen i den gældende lovs §
19, stk. 2, med de ændringer, der er en konsekvens af, at der fremover kan
afgives stemme på et parti.
Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 19, stk. 3, om, at
afstemningslederen skal tilkalde to vælgere til at overvære
stemmeoptællingen, hvis ikke mindst to vælgere selv har indfundet sig,
foreslås udeladt som overflødig.
Til § 54
Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på
afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 20,
stk. 1, med de ændringer, der er en konsekvens af forslaget om, at der
fremover kan afgives stemme på et parti. For at undgå tvivl om, hvorvidt
blanke stemmesedler er gyldige eller ugyldige, foreslås det dog som i den
danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1, udtrykkeligt anført, at en blank
stemmeseddel er ugyldig.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler.
Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 e med de ændringer,
der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på
et parti. Som for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet foreslås det dog
udtrykkeligt anført, at en blank brevstemmeseddel er ugyldig. Endvidere
foreslås det, at en brevstemmeseddel ligesom en stemmeseddel afgivet på
afstemningsstedet er ugyldig, når der er givet stemmesedlen et særpræg.
Tilsvarende bestemmelser findes i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af valgbogen skal fremgå, hvor mange
stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til
reglen i den gældende lovs § 20, stk. 2.
Til § 55
Bestemmelsen i stk. 1 om resultatets indførelse i valgbogen svarer til
reglen i den gældende lovs § 20, stk. 3. Det foreslås dog udtrykkeligt
fastsat, at valgbogen skal underskrives af afstemningslederen.
Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter resultatet i de enkelte
afstemningsdistrikter i valgkredsen straks skal meddeles til lederen af
valgkredsen, svarer til reglen i den gældende lovs § 21.
Til § 56
Bestemmelsen om opgørelsen af valgkredsens resultat svarer til reglen i
den gældende lovs § 22. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at valgbogen
skal underskrives af valgkredsens leder.
Til § 57
Bestemmelsen om opgørelsen af kommunens valgresultat svarer til reglen i
den gældende lovs § 23, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at
valgbogen skal underskrives af valgbestyrelsen.
Til § 58
Bestemmelsen om rigsombudsmandens opgørelse af det samlede valgresultat
svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 2-4, med de ændringer, der
er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et
parti.
Til § 59
Bestemmelsen om valgbreve svarer indholdsmæssigt til reglerne i den
gældende lovs § 23, stk. 5 og 6.
Til § 60
Bestemmelsen om rigsombudsmandens indberetning til statsministeren
vedrørende valget svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 7.
Til §§ 61-63
Bestemmelserne om den endelige opgørelse af valget svarer til reglerne i
den gældende lovs §§ 24, 25, 26, stk. 1, og 30 d, stk. 4.
Til kapitel 9. Folketingets godkendelse af valget m.v.
Til § 64
Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af
kandidaternes valg, findes tilsvarende i den gældende lovs § 23, stk. 6.
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk.
2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge
rigsombudsmanden at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve
stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
Til § 65
Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i
den gældende lovs § 26, stk. 2. Det foreslås dog, at klagefristen ligesom
klagefristen ved folkeafstemninger fastsættes til en uge i stedet for som
hidtil 14 dage.
Til § 66
Bestemmelsen om omvalg svarer med enkelte ændringer til reglerne i den
gældende lovs § 26, stk. 3 og 4. Det foreslås således som i den danske
folketingsvalglovs § 89 præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for
lovligt valgte. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs §
90, stk. 1, udtrykkeligt fastsat, at kun de personer kan deltage i omvalget,
der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag.
Til § 67
I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91
foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat
indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer
afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.
Til § 68
Bestemmelsen om stedfortrædernes indtræden i Folketinget, svarer til
reglerne i den gældende lovs § 27, stk. 1 og 2.
Den hidtidige regel i den gældende lovs § 27, stk. 3, der vedrører den
situation, at den ledige plads ikke kan besættes, foreslås udeladt som
overflødig.
Til § 69
Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag
efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov, svarer
til reglen i den gældende lovs § 26, stk. 5.
Til kapitel 10. Folkeafstemninger
Til §§ 70 og 71
Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger, der skal afholdes i Grønland,
og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs
§§ 31 og 32.
Til § 72
Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov
eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for
folkeafstemningen, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i den
gældende lovs § 33.
Til §§ 73 og 74
Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om
afstemningsområder, om afstemningens ledelse og om forberedelserne til
afstemningen findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 34, 35 og 36.
Til § 75
Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i den
gældende lovs §§ 35 og 37.
Til § 76
Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i
den gældende lovs § 38.
Til §§ 77 og 78
Bestemmelserne, der vedrører opgørelsen af og indberetning om
afstemningens resultat, svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 39 og 40.
Der foreslås dog foretaget visse ændringer i reglerne om stemmesedlers
ugyldighed, hvorved disse bringes i overensstemmelse med ugyldighedsreglen i
den danske folketingsvalglovs § 101, stk. 2.
Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg
udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.
Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den
ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for
reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er
ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren
har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå
tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller
»nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme
fremover altid være ugyldig.
Efter reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 3, er en stemme
ugyldig, hvis den forsætligt er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt
særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis
vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den
hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning
af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses
som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen
realitetsændring i forhold til hidtil.
Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om
brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige
bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.
Til § 79
Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemningen, svarer til
reglen i den gældende lovs § 41.
Til § 80
Bestemmelsen om samtidig folkeafstemning om to eller flere lovforslag
eller love svarer til reglen i den gældende lovs § 42.
Til kapitel 11. Forskellige bestemmelser
Til § 81
Bestemmelsen, der giver rigsombudsmanden mulighed for at foretage
nødvendige afvigelser fra lovens regler, svarer til reglen i den gældende
lovs § 43.
Til § 82
Bestemmelsen om udgifternes fordeling svarer til reglen i den gældende
lovs § 44. Der foreslås dog indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at
udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for
Grønland afholdes af statskassen og en udtrykkelig bestemmelse om, at
udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed
m.v., som stemmemodtageren repræsenterer.
Til § 83
Sanktionsbestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen i den gældende lovs § 47,
stk. 3. Bestemmelsen giver dog ikke som den gældende regel mulighed for at
idømme advarsel, da denne sanktionsform ikke længere findes i den grønlandske
kriminallov.
Som stk. 2 foreslås optaget en bestemmelse, der giver hjemmel til at
fastsætte bøde i administrative forskrifter, der udstedes i henhold til § 47.
Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 46 om, at ingen vælger,
der har afgivet stemme ved folketingsvalg eller folkeafstemning, skal være
pligtig til for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt,
foreslås udeladt som overflødig, da dette er en følge af princippet om
hemmelig stemmeafgivning.
Til § 84
Bestemmelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, om ændringer i den danske og den
færøske folketingsvalglov er en konsekvens af forslaget om, at vælgere, der
er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale
inddeling fremover skal optages på valglisten i Nuuk kommune, jf.
lovforslagets § 14.
Til bilaget
Den foreslåede valgkredsinddeling med angivelse af valgsted svarer til
valgkredsinddelingen i bilaget til den gældende lov bortset fra ændringer for
så vidt angår Ivittuut, Paamiut og Kangaatsiaq kommuner.
Det foreslås, at bilaget udbygges med en angivelse af, hvilke bygder m.v.
de enkelte valgkredse omfatter. En sådan angivelse findes ikke i bilaget til
den gældende lov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Retsinformation · 15. september 2023
- 1992 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE Retsinformation · 2. juli 1993
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne Retsinformation · 5. december 2023
- 1985 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKETINGSVALG PÅ FÆRØERNE Retsinformation · 21. maj 1988
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret Retsinformation · 6. november 2001
- 1986 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET Retsinformation · 21. maj 1988