Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGSVALG I GRØNLAND

1988/1 LSF 6Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Grønlands repræsentation i Folketinget

§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige

valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Færøerne.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og

ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i

riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af

en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i

riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i

nr. 1-5.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. §

3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.

grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om

Læs alt

manglende valgbarhed.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som

kandidat til valget.

Kapitel 3

Valgkredse. Valgets ledelse

Valgkredse

§ 7. Grønland udgør eet valgområde.

§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne

lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget.

Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i

valgkredsinddelingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i

afstemningsdistrikter.

Valgets ledelse

§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige

oplysninger om valget samt resultatet heraf.

§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.

Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2

andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.

Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde

af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af

kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I

valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt

resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en

samlet opgørelse for hele kommunen.

§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af

afstemningen i valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter,

udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor

valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som

afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted

ligger.

Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i

valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til

at påtage sig hvervet som afstemningsleder.

Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af

kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I

valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen

henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt

i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt

for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.

§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå

afstemningslederne ved valget.

Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl

i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til

at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

Kapitel 4

Valglister

§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en

tilflytterliste, jf. § 18.

§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden

for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)

Kommune.

§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt

folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i

denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal

efter anmodning optages på valglisten i Nuuk Kommune. Anmodning om optagelse

skal indgives til Grønlands hjemmestyres Danmarkskontor.

Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med

attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og

ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har

været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for

områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra

afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver

anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der

er truffet afgørelse.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan

fastsættes af statsministeren.

§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste

over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til

den sidste dag i februar måned det følgende år.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages:

1) De personer, der har valgret den 1. marts.

2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil

komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts

opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal

anføres den dag i året, da valgretten indtræder.

Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister.

Hovedlisten for Nuuk Kommune udarbejdes tillige på grundlag af

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er

valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte

afsnit for hvert afstemningsdistrikt.

Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og

løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og

en rubrik til afmærkning.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. §

16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.

Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages:

1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter

reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er

betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.

2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets

løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.

Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk Kommune skal endvidere optages vælgere,

der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale

inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på

kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke

på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end

18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages

ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før

valgdagen.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten

fastsættes af statsministeren.

§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra

kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller

hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten,

medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på

kommunens valgliste.

Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt

senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet,

jf. dog § 15.

Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten

fastsættes af statsministeren.

§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar

måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver

valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte

afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i

det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i

hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af

hovedlisten, der gælder for distriktet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af

hovedlisten.

§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om

fejl ved valglisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod

valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten.

Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på

grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin

afgørelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for

rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten,

hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der

afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved

mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug

ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller

at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af

den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.

Kapitel 5

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved

det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden

dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af

riget bortset fra Færøerne.

§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt

fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig

underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.

Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse

og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af

kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er

udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og

afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne

afstemningslederne herom.

Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra

valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for

valgkredsen.

Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter

kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.

Kandidater

§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten

opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands

Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil

opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller

uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som

stillere.

Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville

støtte hinanden (kandidatforbund).

Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for

et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være

deltager i mere end eet kandidatforbund.

Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som

stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af

kandidaterne.

§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse.

Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser.

Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af

rigsombudsmanden.

Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver

kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to

stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de

pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde

oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og

bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger,

hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er

mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på

genparter af denne.

Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En

kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i

anmeldelsen.

Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i

anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens

stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og

bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter

af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.

Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere

andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater

skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne

kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af

kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med

oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.

For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af

godkendte stillere.

§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for

kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden,

hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.

§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i §

28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra

landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om,

hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis

rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige

mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til

kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn

efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af

manglerne.

§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede

kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater,

der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for

hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der

opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med

oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes

valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle

valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25,

stk. 4.

§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser

rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt

uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som

stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.

Stemmesedler

§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved

afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet

»Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.

Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der

sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal

stemmesedler.

Kapitel 6

Afstemning på valgdagen

§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der

anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes

det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet

således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til

stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal

kunne aflåses.

Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der

angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den

anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i

alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i

alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres

til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for

partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning

herom.

Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på

afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen,

herunder at valglister og stemmesedler er til stede.

§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe

der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,

når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere

har afgivet deres stemme.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de

tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks

låses.

§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin

identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og

udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.

§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til

stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har

kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede

kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt

udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter

at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den

tilbageleverede stemmeseddel særskilt.

§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i

øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang

til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en

tilforordnet vælger. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.

Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i

stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter

afstemningslederens anvisninger.

§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme.

§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes,

optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.

Kapitel 7

Brevstemmeafgivning

§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde

frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og

plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller

institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under

kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.

Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i

Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en

stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland,

der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en

valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan

brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af

statsministeren.

Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er

udpeget af statsministeren.

Stk. 8. Søfolk og passagerer om bord på danske skibe i udenrigsfart samt

personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller

havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget,

henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som

stemmemodtager.

§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg

med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland

består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev

og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i

Grønland.

Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det

brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation

til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater

opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater,

eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger

den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette

i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller

udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne

hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten,

der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på

valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og

bopæl.

§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken

kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om

en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en

vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme.

§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme.

§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til

afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor

vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten.

Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens

påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af

flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en

anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller

afstemningslederen brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal

brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal

brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til

andre kommuner og datoen herfor.

§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen

yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

kuvert,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været

fulgt eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan

komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og

opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af

yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i

forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen

hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten.

§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens

påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i

betragtning.

§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 8

Valgets opgørelse

Foreløbig opgørelse

§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i §

41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de

afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange

stemmer der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver

kandidat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført

på stemmesedlen.

Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti,

hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, vælgeren har anført på

stemmesedlen.

Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn

vælgeren har anført på stemmesedlen.

§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er

opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er

opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler

der er anset for ugyldige og grundene hertil.

§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen,

der underskrives af afstemningslederen.

Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler

afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af

valgkredsen.

§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede

stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt,

og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet

indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.

Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens

resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.

Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til

valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.

§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens

valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal

kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der

underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til

rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om,

hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige

forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.

§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle

valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget.

Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser,

kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende

oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på

valgets resultat.

Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på

hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti

foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets

kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af

stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og

hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter

det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne,

der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det

kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den

næsthøjeste kvotient.

Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund,

fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første

mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer,

medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste

antal stemmer.

§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er

valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af

Folketingets godkendelse af valgene.

§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af

den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan

have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige

opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.

Endelig opgørelse

§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i

særskilte pakker

1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale,

der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i §

41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de

benyttede valglister og valgbogen.

Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det

materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger

for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.

§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61,

fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden

sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og

videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.

Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i

stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets

resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden

for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved

lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved

mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. §

58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller

forbundets kandidater.

Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af

rigsombudsmanden.

§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks

sender valgbogen til Folketinget.

Kapitel 9

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan

godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse.

Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til

rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter

valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine

bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.

§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig,

afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved

omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på

den oprindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1,

stk. 2.

§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er

valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.

§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem

ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat

i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for

vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti,

tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der

er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var

pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med

een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets

kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste

antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som

enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i §

62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.

§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de

regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 10

Folkeafstemninger

§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og §

88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens

§ 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning

kunne sættes i kraft i Grønland.

§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige

dele af riget.

§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning

om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og

så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er

opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.

§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden,

valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i

kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af

afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og

grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt

ordene »Ja« og »Nej«.

§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget

eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens

vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved

opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning

herom.

§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på

dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart

adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det

brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.

§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden

eller indenrigsministeren,

4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een

stemmeseddel eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og

indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.

§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes

til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen

efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med

sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.

§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere

lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er

nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler,

som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige,

forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes

gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages

i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes

samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.

Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er

foretaget efter stk. 1.

§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og

brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af

Grønlands landskasse.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved

brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af

den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren

repræsenterer.

Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller

folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.

§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at

overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.

§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der fra

Færøerne er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den

kommunale inddeling, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3,

nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:

1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29.

juli 1974.

2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.

september 1980.

3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592

af 3. september 1986.

Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt

i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter

denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgkredse i hver kommune

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2.

Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store

nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4.

Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5.

Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven

Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven

Qaqortoq

(Julianehåb) 1. Saarloq Saarloq Saarloq Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit

Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3. Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4.

Tasiluk Julianehåb Tasiluk Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut

Upernaviarsuk Arpatsivik Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5.

Qassimiut Qassimiut Qassimiut

Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq

Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk

Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq

Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4.

Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua

Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal

Paamiut

(Frederiks-

håb) 1. Arsuk Arsuk Arsuk 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik

Frederikshåb

Nuuk

(Godthåb) 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset 2. Godthåb Godthåb

Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet ved Thule Forsvarsområdet ved

Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn Slædepatruljen Sirius

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3.

Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq

Maniitsoq

(Sukker-

toppen) 1. Atammik Atammik Atammik 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3.

Sukkertoppen Sukkertoppen Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut

Sisimiut

(Holsteins-

borg) 1. Itilleq Itilleq Itilleq 2. Sarfannguaq Sarfannguaq Sarfannguap 3.

Holsteinsborg Holsteinsborg Holsteinsborg

Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk

Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk

Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq

Aasiaat

(Egedes-

minde) 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde 2. Hunde Ejland Hunde Ejland

Hunde Ejland 3. Akunnaaq Akunnaaq Akunnaaq

Qasigiannguit

(Christians-

håb) 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut 2. Christianshåb Christianshåb

Christianshåb

Ilulissat

(Jakobshavn) 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn

Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq

Saqqaq Saqqaq

Qeqertarsuaq

(Godhavn) 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord Diskofjord

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Uummannaq 1. Niaqornat Niaqoranat Niaqoranat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3.

Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikerasak Ikerasak 5. Saattut

Saattut Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusisat 7. Maarmorilik Maarmorilik

Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq

Nuugaatsiaq

Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre

Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq

Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat Innaarsuit 6.

Tassiusaq Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8.

Kullorsuaq Kullorsuaq Kullorsuaq

Avanersuaq

(Thule) 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik Savissivik

Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk Siorapaluk

5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq

(Herbert Ø) (Herbert Ø)

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Tasiilaq

(Ammassalik) 1. Isortoq Isortoq Pikiullit Isortoq 2. Tiniteqilaaq

Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3. Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit

Ikkatteq 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan Kulusuk flyveplads 5. Kuummiut Kuummiut

Kuummiut 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Sermiligaaq

Illoqqortoo-

rmiut

(Scoresby-

sund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap Hope Kap

Hope 3. Kap Tobin Kap Tobin Kap Tobin

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Grønlands repræsentation i Folketinget

§ 1. I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget.

Stk. 2. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige

valgdag i den øvrige del af riget, bortset fra Færøerne.

Kapitel 2

Valgret og valgbarhed

§ 2. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

§ 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og

ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i

riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af

en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i

riget.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

hjælpeorganisation i riget.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i

nr. 1-5.

§ 4. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 5. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. §

3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf.

grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om

manglende valgbarhed.

§ 6. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som

kandidat til valget.

Kapitel 3

Valgkredse. Valgets ledelse

Valgkredse

§ 7. Grønland udgør eet valgområde.

§ 8. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne

lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget.

Statsministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i

valgkredsinddelingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i

afstemningsdistrikter.

Valgets ledelse

§ 9. Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige

oplysninger om valget samt resultatet heraf.

§ 10. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse.

Stk. 2. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2

andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen.

Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde

af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af

kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I

valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt

resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en

samlet opgørelse for hele kommunen.

§ 11. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af

afstemningen i valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter,

udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor

valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som

afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted

ligger.

Stk. 3. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i

valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til

at påtage sig hvervet som afstemningsleder.

Stk. 4. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af

kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I

valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen,

henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt

i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt

for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen.

§ 12. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå

afstemningslederne ved valget.

Stk. 2. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl

i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til

at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

Kapitel 4

Valglister

§ 13. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en

tilflytterliste, jf. § 18.

§ 14. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden

for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)

kommune.

§ 15. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt

folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i

denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal

efter anmodning optages på valglisten i Nuuk kommune. Anmodning om optagelse

skal indgives til Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor.

Stk. 3. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med

attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og

ikke er umyndiggjort samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har

været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for

områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra

afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver

anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der

er truffet afgørelse.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan

fastsættes af statsministeren.

§ 16. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste

over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til

den sidste dag i februar måned det følgende år.

Stk. 2. På hovedlisten skal optages:

1) De personer, der har valgret den 1. marts.

2) De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil

komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts

opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal

anføres den dag i året, da valgretten indtræder.

Stk. 3. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister.

Hovedlisten for Nuuk kommune udarbejdes tillige på grundlag af

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

§ 17. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf. § 8. Er

valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte

afsnit for hvert afstemningsdistrikt.

Stk. 2. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og

løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og

en rubrik til afmærkning.

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf. §

16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i § 17.

Stk. 2. På tilflytterlisten skal optages:

1) Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter

reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er

betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister.

2) Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets

løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i § 15.

Stk. 3. På tilflytterlisten i Nuuk kommune skal endvidere optages vælgere,

der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale

inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på

kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling.

Stk. 4. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke

på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end

18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages

ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før

valgdagen.

Stk. 5. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten

fastsættes af statsministeren.

§ 19. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra

kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller

hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten,

medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på

kommunens valgliste.

Stk. 2. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt

senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet,

jf. dog § 15.

Stk. 3. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten

fastsættes af statsministeren.

§ 20. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar

måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver

valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.

Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte

afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i

det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i

hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af

hovedlisten, der gælder for distriktet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af

hovedlisten.

§ 21. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om

fejl ved valglisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod

valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten.

Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på

grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin

afgørelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for

rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten,

hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.

§ 23. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der

afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved

mere end een afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug

ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller

at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af

den tidligere anvendte afmærkningsrubrik.

Kapitel 5

Forberedelserne til valget

Valgets udskrivelse

§ 24. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved

det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden

dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af

riget, bortset fra Færøerne.

§ 25. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt

fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig

underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.

Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse

og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af

kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er

udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og

afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne

afstemningslederne herom.

Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra

valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for

valgkredsen.

Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter

kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.

Kandidater

§ 26. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten

opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands

Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil

opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller

uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som

stillere.

Stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville

støtte hinanden (kandidatforbund).

Stk. 3. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for

et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være

deltager i mere end eet kandidatforbund.

Stk. 4. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som

stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af

kandidaterne.

§ 27. Anmeldelse af kandidater indgives til en valgbestyrelse.

Rigsombudsmanden fastsætter fristen for indgivelse af kandidatanmeldelser.

Anmeldelserne skal ske på en formular, der tilvejebringes af

rigsombudsmanden.

Stk. 2. En kandidatanmeldelse kan kun omfatte een kandidat. For hver

kandidat skal opstilles en eller to stedfortrædere. Såfremt der opstilles to

stedfortrædere, skal det i anmeldelsen angives, i hvilken rækkefølge de

pågældende skal træde i kandidatens sted. Kandidatanmeldelsen skal indeholde

oplysning om kandidatens og stedfortrædernes navne, personnumre, stilling og

bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger,

hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er

mangelfuld. Kandidatanmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

stedfortræderne. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på

genparter af denne.

Stk. 3. Samme person kan være stedfortræder for flere kandidater. En

kandidat kan samtidig være stedfortræder for andre kandidater.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i

anmeldelsen.

Stk. 5. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i

anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens

stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og

bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter

af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige.

Stk. 6. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere

andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater

skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne

kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne.

§ 28. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af

kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med

oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.

For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af

godkendte stillere.

§ 29. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for

kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden,

hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet.

§ 30. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i §

28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra

landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om,

hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis

rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige

mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til

kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn

efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af

manglerne.

§ 31. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede

kandidater og disses stedfortrædere i den anmeldte rækkefølge. Kandidater,

der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for

hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der

opstiller uden for partierne anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med

oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes

valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle

valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25,

stk. 4.

§ 32. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser

rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt

uden afstemning. De anmeldte stedfortrædere for kandidaterne betragtes som

stedfortrædere i den rækkefølge, der er angivet i kandidatanmeldelserne.

Stemmesedler

§ 33. Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved

afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet

»Folketingsvalg« på dansk og grønlandsk.

Stk. 2. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der

sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal

stemmesedler.

Kapitel 6

Afstemning på valgdagen

§ 34. Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der

anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes

det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet

således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til

stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal

kunne aflåses.

Stk. 3. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der

angiver navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere i den

anmeldte rækkefølge. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i

alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i

alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne anføres

til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for

partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning

herom.

Stk. 4. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på

afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen,

herunder at valglister og stemmesedler er til stede.

§ 35. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe

der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes,

når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives

opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere

har afgivet deres stemme.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de

tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks

låses.

§ 36. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn,

bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin

identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og

udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren.

§ 37. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til

stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har

kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede

kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 2. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger

vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.

Stk. 3. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt

udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter

at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den

tilbageleverede stemmeseddel særskilt.

§ 38. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i

øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan

forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang

til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en

tilforordnet vælger. En blind eller svagtsynet vælger kan dog forlange hjælp

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart overfor dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

§ 39. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal

afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det.

Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i

stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter

afstemningslederens anvisninger.

§ 40. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller

hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende

oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme.

§ 41. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes,

optælles og sammenbindes i særskilte pakker

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, og

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Stk. 2. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55.

Kapitel 7

Brevstemmeafgivning

§ 42. Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde

frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og

plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller

institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under

kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen.

Stk. 4. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i

Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en

stemmemodtager, der er udpeget af statsministeren.

Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland,

der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en

valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan

brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af

statsministeren.

Stk. 7. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er

udpeget af statsministeren.

Stk. 8. Søfolk og passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart samt

personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller

havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget,

henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som

stemmemodtager.

§ 43. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg

med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

§ 44. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland

består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev

og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i

Grønland.

Stk. 2. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det

brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget.

§ 45. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation

til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater

opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater,

eventuelt med tilføjelse af partinavnet.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger

den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette

i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller

udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne

hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at

stemme.

Stk. 6. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten,

der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på

valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og

bopæl.

§ 46. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken

kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke overfor uvedkommende oplyse, om

en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en

vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere

afgiver brevstemme.

§ 47. Statsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af

brevstemme.

§ 48. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til

afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor

vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten.

Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens

påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af

flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en

anden kommune i Grønland, videresender kommunalbestyrelsen eller

afstemningslederen brevstemmen til denne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal

brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal

brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til

andre kommuner, og datoen herfor.

§ 49. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen

yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

kuvert,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været

fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 43.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan

komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 50. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og

opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af

yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i

forbindelse med stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen

hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten.

§ 51. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens

påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i

betragtning.

§ 52. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 8

Valgets opgørelse

Foreløbig opgørelse

§ 53. Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i §

41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de

afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange

stemmer, der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver

kandidat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført

på stemmesedlen.

Stk. 3. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti,

hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet vælgeren har anført på

stemmesedlen.

Stk. 4. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn

vælgeren har anført på stemmesedlen.

§ 54. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er

opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken

kandidat vælgeren har villet give sin stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er

opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater,

4) en kuvert indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

rigsombudsmanden eller indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler,

der er anset for ugyldige, og grundene hertil.

§ 55. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen,

der underskrives af afstemningslederen.

Stk. 2. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler

afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af

valgkredsen.

§ 56. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede

stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt,

og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet

indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder.

Stk. 2. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens

resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1.

Stk. 3. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til

valgbestyrelsen og rigsombudsmanden.

§ 57. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens

valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal

kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der

underskrives af valgbestyrelsen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til

rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om,

hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige

forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet.

§ 58. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle

valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget.

Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser,

kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende

oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på

valgets resultat.

Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på

hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti

foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets

kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af

stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og

hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter

det parti, det kandidatforbund, eller den enkeltkandidat uden for partierne,

der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det

kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den

næsthøjeste kvotient.

Stk. 3. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund,

fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første

mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer,

medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste

antal stemmer.

§ 59. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er

valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af

Folketingets godkendelse af valgene.

§ 60. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren om resultatet af

den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan

have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige

opgørelse. Statsministeren sender straks materialet til Folketinget.

Endelig opgørelse

§ 61. Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i

særskilte pakker

1) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

2) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og

3) brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale,

der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i §

41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de

benyttede valglister og valgbogen.

Stk. 3. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det

materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger

for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen.

§ 62. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61,

fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden

sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og

videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3.

Stk. 2. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i

stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets

resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden

for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved

lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved

mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. §

58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller

forbundets kandidater.

Stk. 3. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af

rigsombudsmanden.

§ 63. Rigsombudsmanden sender valgbogen til statsministeren, der straks

sender valgbogen til Folketinget.

Kapitel 9

Folketingets godkendelse af valget m.v.

§ 64. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan

godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse.

Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

§ 65. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til

rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter

valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med sine

bemærkninger. Statsministeren videresender materialet til Folketinget.

§ 66. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig,

afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte.

Stk. 2. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved

omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på

den oprindelige valgdag, afgive stemme.

Stk. 3. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1,

stk. 2.

§ 67. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er

valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 68.

§ 68. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem

ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat

i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Findes der ved mandatledighed ikke nogen stedfortræder for

vedkommende folketingsmedlem, og var pågældende opstillet for et parti,

tilfalder mandatet den af partiets kandidater, der ifølge den opgørelse, der

er nævnt i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Var

pågældende opstillet uden for partierne og havde indgået kandidatforbund med

een eller flere andre kandidater, tilfalder mandatet den af forbundets

kandidater, der ifølge opgørelsen i § 62, stk. 2, har opnået det næsthøjeste

antal stemmer. Var pågældende opstillet uden for partierne som

enkeltkandidat, tilfalder mandatet den kandidat, der ifølge opgørelsen i §

62, stk. 2, er nærmest berettiget til mandatet.

§ 69. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de

regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget.

Kapitel 10

Folkeafstemninger

§ 70. Folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, og §

88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens

§ 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning

kunne sættes i kraft i Grønland.

§ 71. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige

dele af riget.

§ 72. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning

om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og

så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen.

§ 73. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er

opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4.

§ 74. Folkeafstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til

Folketinget, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden,

valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i

kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af

afstemningens karakter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og

grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart adskilt

ordene »Ja« og »Nej«.

§ 75. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget

eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens

vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved

opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning

herom.

§ 76. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på

dansk og grønlandsk være trykt ordet »Folkeafstemning« samt klart

adskilt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det

brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 4. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2.

§ 77. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,

eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. En brevstemme er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2,

3) det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden

eller indenrigsministeren,

4) en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een

stemmeseddel, eller

5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

§ 78. Rigsombudsmanden underretter straks statsministeren og

indenrigsministeren om resultatet af folkeafstemningen.

§ 79. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes

til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen

efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til statsministeren med

sine bemærkninger. Statsministeren videresender klagen til Folketinget.

§ 80. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere

lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er

nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 81. Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler,

som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene anses for nødvendige,

forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes

gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages

i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes

samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige.

Stk. 2. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er

foretaget efter stk. 1.

§ 82. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og

brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af

Grønlands landskasse.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved

brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af

den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren

repræsenterer.

Stk. 4. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller

folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse.

§ 83. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, kan den, der overtræder §§ 40 eller 46, idømmes bøde.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at

overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde.

§ 84. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der er

tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale

inddeling fra Færøerne, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3,

nr. 3, fastsættes dog af statsministeren.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:

1) Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29.

juli 1974.

2) § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.

september 1980.

3) § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592

af 3. september 1986.

Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt

i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter

denne lov.

Bilag

Fortegnelse over valgkredse i hver kommune

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Nanortalik 1. Aappilattoq Aappilattoq Prins Christian Sund Aappilattoq 2.

Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Frederiksdal Loranstation Store

nordiske Station 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik Angisoq Loranstation 4.

Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5.

Sletten Sletten Sletten Qallimiut Qorlortorsuaq 6. Sydprøven Sydprøven

Narsarsuaq Akuliaruseq Lichtenau Sydprøven

Qaqortoq 1. Saarloq Saarloq Saarloq

(Julianehåb) Qaarsutsiaq 2. Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3.

Julianehåb Julianehåb Julianehåb Kingittoq 4. Tasiluk Julianehåb Tasiluk

Eqaluit Akia Eqaluit Tatsip ataa Qanisartuut Upernaviarsuk Arpatsivik

Illorsuit Akia Kangerdluarsorujuk

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 5.

Qassimiut Qassimiut Qassimiut

Narsaq 1. Igaliku Igaliku Igaliku Søndre Igaliku Iterlak Ummannartuuaraq

Atarnaatsoq 2. Narsarsuaq Narsarsuaq Narsarsuaq 3. Qassiarsuk Qassiarsuk

Qassiarsuk Arnannguit Qinngua Qinngua Kangelleq Qorlortoq Tasiusaq Nunataaq

Kangerlua Inneruulalik Issormiut Sillisit Kiattuut Qorlortup itinnera 4.

Narsaq Narsaq Narsaq Ipiutaq Itilleq killeq Narsarsuaaraq Eqaluit ilua

Ivittuut 1. Ivittuut Grønnedal Ivittuut Grønnedal

Paamiut 1. Arsuk Arsuk Arsuk

(Frederikshåb) 2. Frederikshåb Frederikshåb Narsalik Frederikshåb

Nuuk 1. Fiskenæsset Fiskenæsset Fiskenæsset

(Godthåb) 2. Godthåb Godthåb Færingehavn Godthåb Qooqqut Forsvarsområdet

ved Thule Forsvarsområdet ved Søndre Strømfjord Station Nord Danmarkshavn

Slædepatruljen Sirius

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område 3.

Kapisillit Kapisillit Kapisillit Itinnera Qoornoq

Maniitsoq 1. Atammik Atammik Atammik

(Sukkertoppen) 2. Napasoq Napasoq Napasoq 3. Sukkertoppen Sukkertoppen

Sukkertoppen 4. Kangaamiut Kangaamiut Kangaamiut

Sisimiut 1. Itilleq Itilleq Itilleq

(Holsteinsborg) 2. Sarfannguaq Sarfannquaq Sarfannquaq 3. Holsteinsborg

Holsteinsborg Holsteinsborg

Kangaatsiaq 1. Attu Attu Attu 2. Niarqornaarsuk Niarqornaarsuk

Niarqornaarsuk 3. Iginniarfik Iginniarfik Iginniarfik 4. Ikerasaarsuk

Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5. Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq

Aasiaat 1. Egedesminde Egedesminde Egedesminde

(Egedesminde) 2. Hunde Ejland Hunde Ejland Hunde Ejland 3. Akunnaaq

Akunnaaq Akunnaaq

Qasigiannguit 1. Ikamiut Ikamiut Ikamiut

(Christianshåb) 2. Christianshåb Christianshåb Christianshåb

Ilulissat 1. Claushavn Claushavn Claushavn 2. Jakobshavn Jakobshavn

Jakobshavn 3. Rodebay Rodebay Rodebay 4. Qeqertaq Oeqertaq Qeqertaq 5. Saqqaq

Saqqaq Saqqaq

Qeqertarsuaq 1. Godhavn Godhavn Godhavn 2. Diskofjord Diskofjord

Diskofjord

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Uummannaq 1. Niaqornat Niaqornat Niaqornat 2. Qaarsut Qaarsut Qaarsut 3.

Uummannaq Uummannaq Uummannaq 4. Ikerasak Ikersak Ikersak 5. Saattut Saattut

Saattut 6. Ukkusissat Ukkusissat Ukkusissat 7. Maarmorilik Maarmorilik

Maarmorilik 8. Illorsuit Illorsuit Illorsuit 9. Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq

Nuugaatsiaq

Upernavik 1. Upernavik Upernavik Upernavik 2. Søndre Søndre Søndre

Upernavik Upernavik Upernavik 3. Prøven Prøven Prøven 4. Aappilattoq

Aappilattoq Aappilattoq 5. Tussaaq Tussaaq Tussaaq Naajat 6. Tassiusaq

Tassiusaq Tassiusaq 7. Kraulshavn Kraulshavn Kraulshavn 8. Kullorsuaq

Kullorsuaq Kraulshavn Kullorsuaq

Avanersuaq 1. Thule Thule (Qaanaaq) Thule (Qaanaaq) 2. Savissivik

Savissivik Savissivik 3. Moriusaq Moriusaq Moriusaq 4. Siorapaluk Siorapaluk

Siorapaluk 5. Qeqertaq Qeqertaq Qeqertaq 6. Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq (Herbert Ø) (Herbert Ø)

Kommune Valgkredse i Valgstedet Valgkredsens hver kommune område

Tasiilaq 1. Isortoq Isortoq Pikiullit

(Ammassalik) Isortoq 2. Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq 3.

Ammassalik Ammassalik Ammassalik Qernertuarsuit 4. Kap Dan Kap Dan Kap Dan 5.

Kuummiut Kuummiut Kulusuk flyveplads 6. Sermiligaaq Sermiligaaq Kuummiut

Sermiligaaq

Illoqqortoormiut

(Scoresbysund) 1. Scoresbysund Scoresbysund Scoresbysund 2. Kap Hope Kap

Hope Kape Hope 3. Kap Tobin Kap Topin Kap Tobin

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

De gældende regler om folketingsvalg i Grønland findes i lov om

folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974 som

ændret senest ved lov nr. 174 af 8. april 1981. Den gældende

folketingsvalglov er fra 1953 og er i alt ændret 12 gange.

Formålet med lovforslaget er at foretage en generel modernisering af

reglerne om folketingsvalg i Grønland. Det er ved udformningen af

lovforslaget tilstræbt, at reglerne i den grønlandske folketingsvalglov

tilpasses de regler, der ifølge lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til

Folketinget gælder vedrørende folketingsvalg i Danmark, i det omfang det

under hensyntagen til de særlige forhold i Grønland er muligt og

hensigtsmæssigt.

Moderniseringen foreslås for det første gennemført ved en ændret

systematisk opbygning af loven, herunder en mere detaljeret kapitelinddeling.

Herudover foreslås i lovforslaget foretaget en række indholdsmæssige

ændringer i forhold til den gældende folketingsvalglov, ligesom lovens regler

på forskellige punkter foreslås udbygget i overensstemmelse med reglerne i

den danske folketingsvalglov. Endelig foreslås i lovforslaget foretaget en

gennemgribende sproglig modernisering af reglerne.

De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende

folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om valglister, reglerne om

kandidatanmeldelser, reglerne om stemmeafgivning på valgdagen og reglerne om

brevstemmeafgivning. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes:

at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden

for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb)

kommune,

at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten

gælder, skal optages på hovedlisten,

at kun partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i

valget som parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der ifølge

loven er knyttet til partiopstilling,

at der ikke kræves stillere for kandidater, der opstiller for et parti,

at partiernes godkendelse af kandidater skal ske ved en særlig meddelelse

herom til rigsombudsmanden,

at der kan afgives stemme på et parti,

at vælgere på sygehuse m.v. samt institutioner under kriminalforsorgen kan

brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde frem på

afstemningsstedet på valgdagen og

at brevstemmeafgivning kan ske 3 måneder før valget.

Lovforslaget påregnes ikke at medføre administrative eller økonomiske

konsekvenser for staten.

Med hensyn til lovforslagets enkeltheder henvises til bemærkningerne til

lovforslagets enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1. Grønlands repræsentation i Folketinget

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 om, at der i Grønland vælges to medlemmer til

Folketinget, findes tilsvarende i den gældende lovs § 4.

Bestemmelsen i stk. 2 om valgperioden svarer til reglen i den gældende

lovs § 3.

Til kapitel 2. Valgret og valgbarhed

Til §§ 2-4

Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som betingelse for

at udøve valgret svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 1-1 b.

Til § 5

Bestemmelsen i stk. 1 om valgbarhed svarer til reglen i den gældende lovs

§ 2.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person altid kan opstille til valg

uanset indsigelser om manglende valgbarhed, svarer indholdsmæssigt til reglen

i den gældende lovs § 13, stk. 10.

Til § 6

Bestemmelsen, der fastslår, at ingen kan opstilles til valg uden selv at

have anmeldt sig som kandidat til valget, svarer indholdsmæssigt til reglen i

den gældende lovs § 13, stk. 4, 5. punktum.

Til kapitel 3. Valgkredse. Valgets ledelse

Til § 7

Bestemmelsen om, at Grønland udgør eet valgområde, findes tilsvarende i

den gældende lovs § 4.

Til § 8

Bestemmelsen, der vedrører valgkredsinddelingen og inddelingen i

afstemningsdistrikter, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i

den gældende lovs § 6, stk. 1.

Til § 9

Bestemmelserne om, at valget ledes af rigsombudsmanden og om

rigsombudsmandens valgbog, svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk.

2 og 3.

Til § 10

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om, at valget i hver kommune ledes af en

valgbestyrelse og om valgbestyrelsens sammensætning, svarer til reglerne i

den gældende lovs § 9, stk. 4 og 5.

Som stk. 3 foreslås optaget en udtrykkelig bestemmelse om, at

valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal, og at formandens

stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Tilsvarende regler

findes i den danske folketingsvalglovs § 28, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Bestemmelsen i stk. 4 om valgbestyrelsens valgbog svarer til reglen i den

gældende lovs § 10, stk. 2. Det foreslås dog, at der i loven optages en

udtrykkelig bestemmelse om, at valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden,

hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. Som en konsekvens heraf

har man fundet det unødvendigt at gentage den hidtidige detaljerede

beskrivelse af valgbogens indhold.

Til § 11

Bestemmelserne i stk. 1-3 om udpegning af afstemningsledere i valgkredse

og afstemningsdistrikter svarer til reglerne i den gældende lovs § 9, stk. 6

og 7. Det foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1,

udtrykkeligt fastslået, at hvervet som afstemningsleder er et borgerligt

ombud.

Bestemmelsen i stk. 4 om afstemningsledernes valgbog svarer

indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 11, stk. 1, 2. punktum. Man

har dog ligesom for valgbestyrelsernes vedkommende fundet det

hensigtsmæssigt, at den gældende praksis, hvorefter valgbogen tilvejebringes

af rigsombudsmanden, udtrykkeligt lovfæstes.

Til § 12

Det foreslås, at der i loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at

valgbestyrelsen skal udpege et antal tilforordnede vælgere til at bistå

afstemningslederne ved valget, hvilket er i overensstemmelse med gældende

praksis. Som i den danske folketingsvalglovs § 31, stk. 1, foreslås det

udtrykkeligt fastsat, at hvervet som tilforordnet vælger er et borgerligt

ombud.

Til kapitel 4. Valglister

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1, der indeholder den almindelige regel om optagelse

på valglisten, svarer til reglen i den gældende lovs § 5. Ifølge den gældende

regel skal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de har fast

bopæl, hvilket normalt er den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den faktiske bopælskommune og

folkeregisterkommunen ikke er sammenfaldende. I praksis er

folkeregistertilmeldingen i disse tilfælde afgørende for, hvor vælgeren

optages på valglisten. Det foreslås derfor i overensstemmelse med reglen i

den danske folketingsvalglovs § 15 præciseret, at vælgeren skal optages på

valglisten i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregisteret.

Som stk. 2 foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valglisten

består af en hovedliste og en tilflytterliste.

Til § 14

I henhold til bestemmelsen i den gældende lovs § 5 a, den endnu gældende

bestemmelse i den tidligere danske folketingsvalglovs § 6 og bestemmelsen i

den færøske folketingsvalglovs § 5 optages vælgere, der opholder sig på

områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, på valglisten i den

kommune i Grønland, Danmark eller på Færøerne, hvor de sidst har haft fast

bopæl. Det foreslås, at disse vælgere fremover skal optages på valglisten i

Nuuk kommune svarende til den ordning, der gælder ved valg til Grønlands

Landsting, jf. landstingslov nr. 13 af 19. december 1986 om valg til

Grønlands Landsting. Samtidig foreslås kriteriet »opholder sig«

ændret til »er tilmeldt folkeregisteret«, jf. bemærkningerne til §

13.

Til § 15

Bestemmelsen om optagelse på valglisten af vælgere, der midlertidigt

opholder sig i udlandet, svarer til reglen i den gældende lovs § 5 b. Som

konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for

områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på

valglisten i Nuuk kommune, foreslås bestemmelsen dog udbygget med en regel

om, at vælgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, og som sidst har

været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale

inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk kommune.

Til §§ 16-19

Uanset at der i de seneste år er sket meget betydelige forbedringer i de

trafikale og øvrige kommunikationsmæssige forbindelser i Grønland, er

kommunikationssystemet ikke så sikkert og så udbygget, at man som i Danmark

kan indføre en ordning, hvorefter valglisten først udarbejdes, når valg er

udskrevet. Det er derfor fortsat nødvendigt, at der i Grønland udarbejdes

årlige valglister.

ad § 16

Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen hvert år i januar måned skal

udarbejde en hovedliste, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende

lovs § 5 c. Det foreslås dog, at vælgere, der fylder 18 år i løbet af det år,

for hvilket valglisten gælder, skal optages på hovedlisten med angivelse af

den dag i året, da valgretten indtræder, i stedet for som hidtil på en særlig

tillægsliste. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der er tilmeldt

folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal

optages på valglisten i Nuuk kommune, foreslås det endvidere, at hovedlisten

for Nuuk kommune skal udarbejdes ikke blot på grundlag af kommunens

folkeregister, men også på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland

uden for den kommunale inddeling.

ad § 17

Bestemmelserne om hovedlistens opdeling og indhold svarer til reglerne i

den gældende lovs § 6, stk. 2 og 3. I overensstemmelse med gældende praksis

foreslås det dog udtrykkeligt fastsat, at vælgerens bopæl og løbenummer skal

anføres på hovedlisten. Som konsekvens af forslaget om, at vælgere, der

fylder 18 år i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, skal optages

på hovedlisten, foreslås det endvidere, at der på hovedlisten skal være en

særlig rubrik, hvori kan anføres den dato, da valgretten for de pågældende

vælgere indtræder.

ad § 18

Bestemmelsen om tilflytterlisten svarer indholdsmæssigt til reglen i den

gældende lovs § 5 d med de ændringer, der er nødvendige som følge af, at

vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den

kommunale inddeling, foreslås optaget på valglisten i Nuuk kommune. Det

foreslås dog, at skæringsdagen for optagelse på tilflytterlisten fastsættes

til 18.-dagen før valgdagen i stedet for som hidtil 14.-dagen. Skæringsdagen

bliver herved sammenfaldende med skæringsdagen for udarbejdelse af valglister

efter den danske folketingsvalglovs § 18 og den færøske folketingsvalglovs §

7, hvilket vil medføre en administrativ forenkling for de danske og færøske

folkeregistre. I relation til 18.-dagsreglen foreslås det udtrykkeligt

angivet, at vælgeren ikke blot skal have anmeldt flytning til

folkeregisteret, men også rent faktisk skal være flyttet. For så vidt angår

vælgere, der er omfattet af § 3, foreslås det udtrykkeligt angivet, at

optagelse på valglisten ikke kan ske, såfremt afgørelsen herom er truffet

senere end 18.-dagen før valgdagen.

ad § 19

Bestemmelsen om slettelse af valglisten svarer til reglen i den gældende

lovs § 5 e. Bestemmelsen er dog præciseret på forskellige punkter. Således

foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse kan komme på tale ikke blot,

når vælgeren fraflytter kommunen, men også når vælgeren fraflytter området

uden for den kommunale inddeling, eller opgiver sit midlertidige ophold i

udlandet. Endvidere foreslås det udtrykkeligt angivet, at slettelse ikke skal

foretages, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før

valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, uden at der er tale om et

midlertidigt ophold som nævnt i § 3.

Til § 20

Bestemmelsen om hovedlistens fremlæggelse svarer til reglen i den gældende

lovs § 7. I overensstemmelse med gældende praksis foreslås det dog

udtrykkeligt angivet, at den samlede hovedliste skal fremlægges på et alment

tilgængeligt sted i kommunen samtidig med, at de relevante dele af

hovedlisten fremlægges i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter.

Til §§ 21 og 22

Bestemmelserne indeholder regler om berigtigelse af valglisten. Regler om

berigtigelse af hovedlisten findes i den gældende lovs § 8, medens der ikke i

den gældende lov findes regler om berigtigelse af tilflytterlisten. I forhold

til reglen i den gældende lovs § 8 medfører de foreslåede bestemmelser en

udvidet adgang for kommunalbestyrelserne til at foretage berigtigelse af

valglisten. Det foreslås således, at klager over valglisten skal kunne

fremsættes til enhver tid, og at berigtigelse af valglisten som i den danske

folketingsvalglovs § 22 skal kunne foretages til og med valgdagen. Dette

gælder uanset, om berigtigelsen indebærer optagelse på eller slettelse af

valglisten.

Til § 23

Bestemmelsen om valglistens anvendelse ved flere folketingsvalg og

folkeafstemninger svarer til reglen i den gældende lovs § 8 a.

Til kapitel 5. Forberedelserne til valget

Til § 24

Bestemmelsen, hvorefter det ved det kongelige åbne brev om valgets

udskrivelse kan overlades til rigsombudsmanden at fastsætte valgdagen i

Grønland, svarer til reglen i den gældende lovs § 9, stk. 1, 1. punktum.

Til § 25

Bestemmelsen i stk. 1 vedrørende rigsombudsmandens bekendtgørelse i

forbindelse med valgets udskrivelse, svarer til reglen i den gældende lovs §

9, stk. 1, 2. punktum.

Bestemmelserne i stk. 2-4, der vedrører valgbestyrelsernes og

afstemningsledernes bekendtgørelse i forbindelse med valgets udskrivelse,

svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 12.

Til §§ 26 og 27

Bestemmelserne indeholder regler om anmeldelse af kandidater, herunder om

form- og indholdskrav til kandidatanmeldelsen. Bestemmelserne svarer

indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 13, stk. 1-7 og stk. 8, 4.

og 5. punktum, med de undtagelser, der er nævnt nedenfor.

For så vidt angår partiopstilling foreslås det for det første, at kun

partier, der er repræsenteret i Grønlands Landsting kan deltage i valget som

parti og opstille kandidater med de retsvirkninger, der i loven er knyttet

til partiopstilling. En tilsvarende ordning findes i den færøske

folketingsvalglovs § 22, stk. 1. Såfremt en kandidat ønsker at opstille i

tilknytning til et parti, der ikke er repræsenteret i landstinget, må

kandidaten opstille som kandidat uden for partierne eventuelt i

kandidatforbund med en eller flere andre kandidater.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk.

1, foreslås det endvidere, at kravet om stillere ophæves for kandidater, der

opstiller for et parti. Kandidaten skal dog fortsat i anmeldelsen angive

navnet på en vælger, som henvendelse vedrørende kandidatanmeldelsen ud over

kandidaten kan rettes til.

Endelig foreslås det, at den hidtidige ordning, hvorefter partiet ved

påtegning på kandidatanmeldelsen skal godkende den pågældendes kandidatur,

ophæves og erstattes af en særlig meddelelse fra partiet om, hvilke

kandidater partiet kan godkende, jf. bemærkningerne til § 29.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 33, stk.

2, foreslås det, at kandidaten og stedfortræderne i kandidatanmeldelsen skal

identificeres også med personnummer.

For at lette kontrollen med, at stillerne opfylder lovens betingelser,

dvs. har valgret i Grønland og ikke samtidig er stillere for andre

kandidater, foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 33, stk. 4, at

stillerne i kandidatanmeldelsen skal anføres med navn, personnummer og bopæl

i stedet for som hidtil med navn, stilling og bopæl. Kravet om stillere

gælder som nævnt fremover kun for kandidater, der opstiller uden for

partierne.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 32, stk.

3, foreslås det udtrykkeligt anført, at en vælger, der er stiller for flere

kandidater, ikke kan anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Med hensyn til indgivelse af kandidatanmeldelsen foreslås det endelig, at

den hidtidige praksis, hvorefter anmeldelsen kan indgives til en

valgbestyrelse, udtrykkeligt lovfæstes, og at adgangen til at indgive

anmeldelsen til rigsombudsmanden ophæves. Endvidere foreslås det, at der i

loven optages en udtrykkelig bestemmelse om, at anmeldelsen skal indgives på

en formular, der tilvejebringes af rigsombudsmanden, hvilket er i

overensstemmelse med gældende praksis.

Til § 28

Der foreslås indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at valgbestyrelserne

straks efter kandidatanmeldelsesfristens udløb skal underrette

rigsombudsmanden om de modtagne kandidatanmeldelser med oplysning om,

hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige.

Til § 29

Ifølge reglen i den gældende lovs § 13, stk. 7, 2. punktum, skal partiet

ved påtegning på kandidatanmeldelsen godkende den pågældendes kandidatur. Af

administrative grunde foreslås det, at partierne fremover i stedet inden

kandidatanmeldelsesfristens udløb skriftligt skal meddele rigsombudsmanden,

hvilke kandidater med stedfortrædere partiet kan godkende. Kandidater, der

ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille som kandidat for

partiet. Hvorvidt kandidaten kan betragtes som opstillet uden for partierne

må bero på, om den pågældendes kandidatanmeldelse opfylder de krav, der

stilles til kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne, herunder

kravet om 100 stillere.

Til § 30

Det foreslås, at det i loven udtrykkeligt fastsættes, at den endelige

afgørelse om kandidatanmeldelsernes gyldighed træffes af rigsombudsmanden.

Den øvrige del af bestemmelsen, der vedrører adgangen til at afhjælpe mangler

ved kandidatanmeldelsen, svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende

lovs § 13, stk. 9.

Til § 31

Bestemmelsen om bekendtgørelsen af navnene på de opstillede kandidater og

stedfortrædere svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 13,

stk. 8, 1.-3. punktum. Bestemmelsen foreslås dog udbygget med en angivelse af

den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal nævnes i bekendtgørelsen.

Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende praksis.

Til § 32

Bestemmelsen om, at rigsombudsmanden skal aflyse valget, hvis der kun er

opstillet to kandidater, svarer til reglen i den gældende lovs § 14, stk. 1.

De hidtidige regler i den gældende lovs § 14, stk. 2 og 3, om de tilfælde,

hvor der kun er opstillet een kandidat eller slet ikke er opstillet nogen

kandidat, foreslås udeladt som overflødige.

Til § 33

Bestemmelsen, der vedrører stemmesedlernes tilvejebringelse og udformning,

svarer indholdsmæssigt til reglen i den gældende lovs § 16. Det foreslås dog

udtrykkeligt fastsat, at teksten på stemmesedlen skal være trykt på såvel

dansk som grønlandsk, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis.

Endvidere har man anset det for unødvendigt i loven at fastsætte

stemmesedlens farve og størrelse.

Til kapitel 6. Afstemning på valgdagen

Til § 34

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om stemmelokale, stemmerum og stemmekasser

svarer til reglerne i den gældende lovs § 15. De hidtidige detaljerede regler

om indretningen af stemmerummet foreslås dog som i den danske

folketingsvalglovs § 45, stk. 2, udeladt, idet det blot anføres, at

stemmerummet skal være forsynet med det nødvendige udstyr til

stemmeafgivning. Dette indebærer blandt andet, at afstemningslederen

bestemmer, hvilken skriftfarve skriveredskabet skal have, idet det

naturligvis er en forudsætning, at det skriveredskab, der anvendes, er egnet

(farven skal gøre stemmeafgivningen iøjenfaldende, farven må ikke kunne

smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende).

Bestemmelsen i stk. 3 om, at der i stemmelokalet og stemmerummet skal være

opslag med oplysning om de opstillede kandidater og disses stedfortrædere,

svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 2. Bestemmelsen foreslås dog

udbygget med en angivelse af den rækkefølge, hvori partier og kandidater skal

nævnes i opslaget. Bestemmelsen herom er i overensstemmelse med gældende

praksis.

Bestemmelsen i stk. 4, hvorefter afstemningslederen i øvrigt sørger for,

at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til

afstemningen, findes tilsvarende i den gældende lovs § 11, stk. 2.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1 om tidsrummet for stemmeafgivningen svarer til

reglen i den gældende lovs § 18. Det foreslås dog som i den danske

folketingsvalglovs § 46, stk. 1, udtrykkeligt præciseret, at afstemningen

først slutter, når efter kl. 20 ingen vælgere ønsker at stemme, uanset at der

gives opfordring hertil.

Bestemmelsen i stk. 2 om forevisning af de tomme stemmekasser inden

afstemningens begyndelse svarer til reglen i den gældende lovs § 17, stk. 1,

3. punktum.

De hidtidige bestemmelser i den gældende lovs § 17, stk. 1, 1. og 2.

punktum, hvorefter afstemningslederen ved afstemningens begyndelse skal

bekendtgøre navnene på de opstillede kandidater og disses stedfortrædere,

foreslås udeladt som overflødige.

Til § 36

Bestemmelsen, der vedrører vælgerens personlige fremmøde på

afstemningsstedet og udlevering af stemmeseddel til vælgeren, svarer til

reglen i den gældende lovs § 17, stk. 3. Det foreslås dog som i den danske

folketingsvalglovs § 47, at afstemningslederen får en almindelig adgang til

at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdato og til om nødvendigt at

kræve dokumentation for vælgerens identitet.

Til § 37

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 om fremgangsmåden ved udfyldning af

stemmesedlen og om nedlæggelse af stemmesedlen i stemmekassen svarer til

reglen i den gældende lovs § 17, stk. 4. Medens der hidtil kun har kunnet

afgives stemme på en kandidat, foreslås det dog, at vælgeren fremover skal

kunne afgive stemme såvel på et parti som på en kandidat svarende til den

ordning, der gælder ved valg til Grønlands Landsting.

Bestemmelsen i stk. 3 om ombytning af stemmesedler svarer til reglen i den

gældende lovs § 17, stk. 6.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 17, stk. 5, om

afstemningslederens stemmeafgivning foreslås udeladt som overflødig.

Til § 38

Bestemmelsen om hjælp til stemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til

reglen i den gældende lovs § 17, stk. 7. Som i den danske folketingsvalglovs

§ 49, stk. 2, foreslås det dog, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes af

afstemningslederen og en tilforordnet vælger. Endvidere foreslås det som i

den danske folketingsvalgslovs § 49, stk. 3, udtrykkeligt præciseret, at det

er en betingelse for hjælp til udfyldning af stemmesedlen, at vælgeren

overfor dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt kan tilkendegive,

hvordan vedkommende ønsker at stemme.

Til § 39

Bestemmelsen, der vedrører afstemningslederens beføjelser med henblik på

at opretholde ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår

valgagitation, svarer stort set til reglen i den danske folketingsvalglovs §

50.

Til § 40

Bestemmelserne om forbud mod påvirkning af den enkelte vælgers

stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at uvedkommende ikke må føre

systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme, svarer til

reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1 og 2.

Til § 41

Bestemmelsen i stk. 1 om, hvad der skal foretages, efter at afstemningen

er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes, svarer til reglen i den

gældende lovs § 19, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt præciseret, at der

skal ske en optælling af de ikke udleverede stemmesedler og af de

stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.

Til kapitel 7. Brevstemmeafgivning

Til § 42

Bestemmelsen om, hvilke personer, der kan afgive brevstemme, og om, hvor

brevstemmeafgivning kan foregå, svarer med enkelte ændringer til reglerne i

den gældende lovs § 28 og § 29, stk. 1-8. Som i den danske folketingsvalglovs

§ 54, stk. 1 og 2, foreslås det således, at alle vælgere, der er indlagt på

sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland eller er

indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, skal have adgang

til at brevstemme på sygehuset eller institutionen, uanset om de er i stand

til at møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås det

som i den danske folketingsvalglovs § 58, stk. 1, at ikke blot søfolk, men

også passagerer ombord på danske skibe i udenrigsfart kan afgive brevstemme

på skibet, ligesom det foreslås, at personer, der er ansat på danske

havanlæg, jf. lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, kan afgive

brevstemme på havanlægget.

Til § 43

Ifølge bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 9, kan

brevstemmeafgivning tidligst ske 6 uger før valget. Det foreslås i stk. 1, at

fristen for brevstemmeafgivning forlænges til 3 måneder før valget. Herved

får vælgere, der opholder sig uden for Grønland, tidsmæssigt samme adgang til

at afgive brevstemme som den, der efter den danske folketingsvalglovs § 57 og

den færøske folketingsvalglovs § 40 tilkommer vælgere, der opholder sig uden

for henholdsvis Danmark og Færøerne.

Bestemmelsen i stk. 2 om brevstemmeafgivning for søfolk på danske skibe i

udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller svarer til reglen i den danske

folketingsvalglovs § 58, stk. 3.

Til § 44

Bestemmelsen i stk. 1 om tilvejebringelse og udformning af det

brevstemmemateriale, der skal benyttes ved brevstemmeafgivning i Grønland,

svarer til reglerne i den gældende lovs § 30, stk. 1 og 2. Man har dog fundet

det unødvendigt i loven detaljeret at fastsætte, hvorledes kuverten og

yderkuverten nærmere skal udformes. I overensstemmelse med reglen i den

danske folketingsvalglovs § 60, stk. 2, foreslås det, at brevstemmematerialet

til enhver tid skal findes på folkeregistrene i Grønland.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter der ved brevstemmeafgivning uden for

Grønland skal anvendes det brevstemmemateriale, som Indenrigsministeriet har

udarbejdet til brug ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg i Danmark,

svarer til reglen i den gældende lovs § 30, stk. 3.

Til § 45

Bestemmelserne i stk. 1-3 om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning svarer

indholdsmæssigt til reglerne i den gældende lovs § 30 a, bortset fra den

ændring vedrørende stemmesedlens udfyldning, der er en konsekvens af

forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et parti. Man har dog

ikke fundet det nødvendigt, at lovens regler udformes så detaljeret som

hidtil, men det foreslås, at mere detaljerede regler om fremgangsmåden ved

afgivelse af brevstemme samt om tilrettelæggelse og gennemførelse af

brevstemmeafgivning kan fastsættes af statsministeren, jf. § 47.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 om stemmemodtagerens bistand ved

brevstemmeafgivning svarer til reglerne i den danske folketingsvalglovs § 61,

stk. 4 og 5.

Bestemmelsen i stk. 6, hvorefter stemmesedlen skal indsendes til

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten,

svarer til reglen i den gældende lovs § 30 b.

Til § 46

Det foreslås, at der som i den danske folketingsvalglovs § 62 indsættes

udtrykkelige bestemmelser om, at en brevstemmemodtager ikke må give en vælger

råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat

vælgeren skal stemme på, om brevstemmemodtagerens tavshedspligt samt om, at

uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver

brevstemme. Bestemmelserne svarer til reglerne i den gældende lovs § 47, stk.

1 og 2, der imidlertid udtrykkeligt kun vedrører afstemningen på valgdagen.

Til § 47

Der henvises til bemærkningerne til § 45.

Til § 48

Bestemmelsen i stk. 1 om brevstemmens videresendelse til

afstemningslederen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 c.

Som stk. 2 foreslås indføjet en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen

eller afstemningslederen, hvis brevstemmeafgiveren på grund af flytning er

slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i

Grønland, skal videresende brevstemmen til denne.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 64, stk.

1, foreslås det i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre en fortegnelse

over antallet af modtagne og videresendte brevstemmer.

Til §§ 49 og 50

Bestemmelserne om kontrollen af brevstemmerne og om opbevaring af

brevstemmerne indtil afstemningens afslutning svarer med enkelte ændringer

til reglerne i den gældende lovs § 30 d, stk. 1 og 2. Det foreslås således i

overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 65, stk. 2,

udtrykkeligt anført, at en brevstemme, der er afgivet tidligere end de

frister, der er fastsat for brevstemmeafgivning, ikke kan komme i

betragtning. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs § 65,

stk. 3, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet flere brevstemmer,

altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning.

Til § 51

Bestemmelsen om brevstemmer, der først modtages efter afstemningens

påbegyndelse, svarer til reglen i den gældende lovs § 30 d, stk. 3. Det

foreslås dog som i den danske folketingsvalglovs § 66, stk. 3, udtrykkeligt

fastsat, at modtagelsestidspunktet skal noteres på brevstemmen.

Til § 52

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 67

foreslås det, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, ikke kan stemme på valgdagen.

Til kapitel 8. Valgets opgørelse

Til § 53

Bestemmelsen om stemmeoptællingen svarer til reglen i den gældende lovs §

19, stk. 2, med de ændringer, der er en konsekvens af, at der fremover kan

afgives stemme på et parti.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 19, stk. 3, om, at

afstemningslederen skal tilkalde to vælgere til at overvære

stemmeoptællingen, hvis ikke mindst to vælgere selv har indfundet sig,

foreslås udeladt som overflødig.

Til § 54

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører gyldigheden af stemmesedler afgivet på

afstemningsstedet. Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 20,

stk. 1, med de ændringer, der er en konsekvens af forslaget om, at der

fremover kan afgives stemme på et parti. For at undgå tvivl om, hvorvidt

blanke stemmesedler er gyldige eller ugyldige, foreslås det dog som i den

danske folketingsvalglovs § 69, stk. 1, udtrykkeligt anført, at en blank

stemmeseddel er ugyldig.

Bestemmelsen i stk. 2 vedrører gyldigheden af brevstemmesedler.

Bestemmelsen svarer til reglen i den gældende lovs § 30 e med de ændringer,

der er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på

et parti. Som for stemmesedler afgivet på afstemningsstedet foreslås det dog

udtrykkeligt anført, at en blank brevstemmeseddel er ugyldig. Endvidere

foreslås det, at en brevstemmeseddel ligesom en stemmeseddel afgivet på

afstemningsstedet er ugyldig, når der er givet stemmesedlen et særpræg.

Tilsvarende bestemmelser findes i den danske folketingsvalglovs § 69, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at det af valgbogen skal fremgå, hvor mange

stemmesedler, der er anset for ugyldige, og grundene hertil, svarer til

reglen i den gældende lovs § 20, stk. 2.

Til § 55

Bestemmelsen i stk. 1 om resultatets indførelse i valgbogen svarer til

reglen i den gældende lovs § 20, stk. 3. Det foreslås dog udtrykkeligt

fastsat, at valgbogen skal underskrives af afstemningslederen.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter resultatet i de enkelte

afstemningsdistrikter i valgkredsen straks skal meddeles til lederen af

valgkredsen, svarer til reglen i den gældende lovs § 21.

Til § 56

Bestemmelsen om opgørelsen af valgkredsens resultat svarer til reglen i

den gældende lovs § 22. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at valgbogen

skal underskrives af valgkredsens leder.

Til § 57

Bestemmelsen om opgørelsen af kommunens valgresultat svarer til reglen i

den gældende lovs § 23, stk. 1. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at

valgbogen skal underskrives af valgbestyrelsen.

Til § 58

Bestemmelsen om rigsombudsmandens opgørelse af det samlede valgresultat

svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 2-4, med de ændringer, der

er en konsekvens af forslaget om, at der fremover kan afgives stemme på et

parti.

Til § 59

Bestemmelsen om valgbreve svarer indholdsmæssigt til reglerne i den

gældende lovs § 23, stk. 5 og 6.

Til § 60

Bestemmelsen om rigsombudsmandens indberetning til statsministeren

vedrørende valget svarer til reglen i den gældende lovs § 23, stk. 7.

Til §§ 61-63

Bestemmelserne om den endelige opgørelse af valget svarer til reglerne i

den gældende lovs §§ 24, 25, 26, stk. 1, og 30 d, stk. 4.

Til kapitel 9. Folketingets godkendelse af valget m.v.

Til § 64

Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Folketinget godkender gyldigheden af

kandidaternes valg, findes tilsvarende i den gældende lovs § 23, stk. 6.

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 87, stk.

2, foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at Folketinget kan pålægge

rigsombudsmanden at foretage en ny opgørelse, og at Folketinget kan kræve

stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.

Til § 65

Bestemmelsen, der vedrører klager over folketingsvalg, svarer til reglen i

den gældende lovs § 26, stk. 2. Det foreslås dog, at klagefristen ligesom

klagefristen ved folkeafstemninger fastsættes til en uge i stedet for som

hidtil 14 dage.

Til § 66

Bestemmelsen om omvalg svarer med enkelte ændringer til reglerne i den

gældende lovs § 26, stk. 3 og 4. Det foreslås således som i den danske

folketingsvalglovs § 89 præciseret, at kandidaterne foreløbig anses for

lovligt valgte. Endvidere foreslås det som i den danske folketingsvalglovs §

90, stk. 1, udtrykkeligt fastsat, at kun de personer kan deltage i omvalget,

der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag.

Til § 67

I overensstemmelse med reglen i den danske folketingsvalglovs § 91

foreslås indføjet en bestemmelse om, at stedfortræderen for en kandidat

indtræder efter de almindelige stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer

afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar.

Til § 68

Bestemmelsen om stedfortrædernes indtræden i Folketinget, svarer til

reglerne i den gældende lovs § 27, stk. 1 og 2.

Den hidtidige regel i den gældende lovs § 27, stk. 3, der vedrører den

situation, at den ledige plads ikke kan besættes, foreslås udeladt som

overflødig.

Til § 69

Bestemmelsen, der fastslår, at folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag

efter de regler, der er fastsat herom i den danske folketingsvalglov, svarer

til reglen i den gældende lovs § 26, stk. 5.

Til kapitel 10. Folkeafstemninger

Til §§ 70 og 71

Bestemmelserne om, hvilke folkeafstemninger, der skal afholdes i Grønland,

og om tidspunktet for afstemningen, svarer til reglerne i den gældende lovs

§§ 31 og 32.

Til § 72

Bestemmelsen, der vedrører rigsombudsmandens bekendtgørelse af den lov

eller det lovforslag, der skal til folkeafstemning, og af dagen for

folkeafstemningen, svarer bortset fra en systematisk ændring til reglen i den

gældende lovs § 33.

Til §§ 73 og 74

Bestemmelserne om, hvem der kan deltage i folkeafstemningen, samt om

afstemningsområder, om afstemningens ledelse og om forberedelserne til

afstemningen findes tilsvarende i den gældende lovs §§ 34, 35 og 36.

Til § 75

Bestemmelsen om afstemningen på afstemningsdagen findes tilsvarende i den

gældende lovs §§ 35 og 37.

Til § 76

Bestemmelsen om brevstemmeafgivning svarer indholdsmæssigt til reglen i

den gældende lovs § 38.

Til §§ 77 og 78

Bestemmelserne, der vedrører opgørelsen af og indberetning om

afstemningens resultat, svarer til reglerne i den gældende lovs §§ 39 og 40.

Der foreslås dog foretaget visse ændringer i reglerne om stemmesedlers

ugyldighed, hvorved disse bringes i overensstemmelse med ugyldighedsreglen i

den danske folketingsvalglovs § 101, stk. 2.

Det foreslås således, at det som for stemmesedler ved folketingsvalg

udtrykkeligt fastslås, at en blank stemmeseddel er ugyldig.

Endvidere foreslås det, at en stemmeseddel skal være ugyldig, hvis den

ikke er afkrydset på den foreskrevne måde. Bestemmelsen træder i stedet for

reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 1, hvorefter en stemme er

ugyldig, når det ikke med sikkerhed fremgår, for hvilket resultat vælgeren

har villet stemme. Medens der efter den gældende regel i praksis kunne opstå

tvivl om, hvorvidt en stemmeseddel, der var udfyldt med »ja« eller

»nej« skulle anses for gyldig eller ugyldig, vil en sådan stemme

fremover altid være ugyldig.

Efter reglen i den gældende lovs § 39, stk. 2, nr. 3, er en stemme

ugyldig, hvis den forsætligt er givet et særpræg. Afgørelsen af, hvorvidt

særpræget er påført stemmesedlen forsætligt, er imidlertid i praksis

vanskelig. Det foreslås derfor, at kravet om forsæt udgår af lovteksten. Den

hidtidige udtrykkelige bestemmelse om, at understregning eller overstregning

af den påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på stemmesedlen ikke anses

som særpræg, er ikke medtaget i loven, men der tilsigtes ikke hermed nogen

realitetsændring i forhold til hidtil.

Det foreslås endelig, at ugyldighedsbestemmelsen udbygges med regler om

brevstemmesedlers ugyldighed. Der findes ikke i den gældende lov udtrykkelige

bestemmelser om, hvornår brevstemmer afgivet ved folkeafstemning er ugyldige.

Til § 79

Bestemmelsen, der vedrører klager over folkeafstemningen, svarer til

reglen i den gældende lovs § 41.

Til § 80

Bestemmelsen om samtidig folkeafstemning om to eller flere lovforslag

eller love svarer til reglen i den gældende lovs § 42.

Til kapitel 11. Forskellige bestemmelser

Til § 81

Bestemmelsen, der giver rigsombudsmanden mulighed for at foretage

nødvendige afvigelser fra lovens regler, svarer til reglen i den gældende

lovs § 43.

Til § 82

Bestemmelsen om udgifternes fordeling svarer til reglen i den gældende

lovs § 44. Der foreslås dog indføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at

udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for

Grønland afholdes af statskassen og en udtrykkelig bestemmelse om, at

udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed

m.v., som stemmemodtageren repræsenterer.

Til § 83

Sanktionsbestemmelsen i stk. 1 svarer til reglen i den gældende lovs § 47,

stk. 3. Bestemmelsen giver dog ikke som den gældende regel mulighed for at

idømme advarsel, da denne sanktionsform ikke længere findes i den grønlandske

kriminallov.

Som stk. 2 foreslås optaget en bestemmelse, der giver hjemmel til at

fastsætte bøde i administrative forskrifter, der udstedes i henhold til § 47.

Den hidtidige bestemmelse i den gældende lovs § 46 om, at ingen vælger,

der har afgivet stemme ved folketingsvalg eller folkeafstemning, skal være

pligtig til for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han har stemt,

foreslås udeladt som overflødig, da dette er en følge af princippet om

hemmelig stemmeafgivning.

Til § 84

Bestemmelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, om ændringer i den danske og den

færøske folketingsvalglov er en konsekvens af forslaget om, at vælgere, der

er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale

inddeling fremover skal optages på valglisten i Nuuk kommune, jf.

lovforslagets § 14.

Til bilaget

Den foreslåede valgkredsinddeling med angivelse af valgsted svarer til

valgkredsinddelingen i bilaget til den gældende lov bortset fra ændringer for

så vidt angår Ivittuut, Paamiut og Kangaatsiaq kommuner.

Det foreslås, at bilaget udbygges med en angivelse af, hvilke bygder m.v.

de enkelte valgkredse omfatter. En sådan angivelse findes ikke i bilaget til

den gældende lov.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter