1997 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG REALRENTEAFGIFTSLOVEN (FORSIKRINGSSELSKABERS FRADRAG)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 2
i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.
2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:
»Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke
skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §
17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i
den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.
pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre
forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og
beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det
enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og avancer.
Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.
11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og
avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Læs alt
Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger
til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til
realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis
anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer
som nævnt i 1. pkt.«
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 6, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og
aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i
afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.
medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra
og med afgiftsåret 1998.
Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af
indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.
Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der
overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.
Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået
i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i
selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos
selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3
i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.
2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:
» Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke
skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §
17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i
den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.
pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre
forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og
beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det
enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og avancer.
Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.
11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og
avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger
til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til
realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis
anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer
som nævnt i 1. pkt.«.
3. Efter § 13 C indsættes:
» § 13 D. Et livsforsikringsselskab kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst vælge at fradrage den del af indkomstårets stigning i
basiskapitalen, som er tilvejebragt gennem forsikringsdriften, i det omfang
stigningen kan indeholdes i det beløb, hvormed selskabets solvensmargen
forøges fra og med 1. januar 1998, fratrukket saldoen på fradragskontoen
efter stk. 2. Fradraget kan ikke overstige indkomstårets skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at fradrage
stigningen i solvensmargenen, skal der føres en fradragskonto, hvis saldo
repræsenterer den del af livsforsikringsselskabets basiskapital, der er givet
fradrag for efter stk. 1.
Stk. 3. Hvis der sker reduktion af basiskapitalen eller
solvensmargenen, skal saldoen på fradragskontoen nedsættes med et tilsvarende
beløb. I de tilfælde, hvor både basiskapitalen og solvensmargenen reduceres,
nedsættes saldoen på fradragskontoen med det største af de to beløb. Saldoen
på fradragskontoen sættes til nul, hvis nedsættelsesbeløbet overstiger
saldoen på fradragskontoen.
Stk. 4. Et beløb svarende til det beløb, hvormed saldoen på
fradragskontoen nedsættes efter reglerne i stk. 3, skal tillægges ved
opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i
nedsættelsesåret.
Stk. 5. Saldoen på fradragskontoen forrentes med en helårlig
rente, der svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. Renten
føres på en selvstændig konto, som også forrentes med en helårlig rente, der
svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. Den forholdsmæssige
del af rentesaldoen, der svarer til nedsættelsens del af fradragssaldoen,
fragår rentesaldoen og tillægges ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets
skattepligtige indkomst i nedsættelsesåret som nævnt i stk. 4.«.
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 6, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:
»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og
aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i
afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.
medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra
og med afgiftsåret 1998.
Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af
indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.
Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der
overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.
Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået
i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i
selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos
selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med loven
De gældende regler om indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber medfører
den uhensigtsmæssighed, at forsikringsselskaber fuldt ud kan fradrage
udbetalinger og hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede og fradrage betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der
medgår hertil, kun beskattes delvis.
Indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber fører derfor til, at disse som
oftest vil have et skatteteknisk underskud. Dette underskud kan anvendes til
at nedbringe selskabsbeskatningen i andre selskaber, som forsikringsselskabet
er sambeskattet med.
På denne baggrund foreslås det at begrænse forsikringsselskabers fradrag
for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradrag for
realrenteafgift. Endvidere foreslås, at et ubenyttet underskud, der er
opstået i et forsikringsselskab før indkomståret 1998, ikke kan fradrages i
overskuddet hos andre selskaber, der er sambeskattet med det pågældende
forsikringsselskab. Formålet med forslagene er ud over at rette op på den
uhensigtsmæssige indkomstopgørelse at skabe mere lige konkurrencemæssige
forhold i den finansielle sektor, idet der ikke er en tilsvarende
uhensigtsmæssig indkomstopgørelse for pengeinstitutter og pensionskasser m.v.
Herudover foreslås et valgfrit skattemæssigt fradrag for midler, der er
medgået til opfyldelse af forsikringslovgivningens solvenskrav. Formålet
hermed er at sikre, at stigninger i den lovpligtige solvensmargen ikke
udløser selskabsbeskatning i livsforsikringsselskaber - herunder de
selskaber, som er blevet oprettet i forbindelse med opbygningen af
arbejdsmarkedspensionerne.
Økonomiministeren vil endvidere overveje, om der i tilsynslovgivningen
skal fastsættes regler for behandlingen af skattemæssige underskud, der
overføres mellem forsikringsselskaber inden for en finansiel koncern.
2. Forsikringsselskabernes indkomstopgørelse
Udbytter, som forsikringsselskaber og andre selskaber modtager fra deres
danske datterselskaber, er skattefri. Udbytter fra udenlandske
datterselskaber er også skattefri, hvis den udenlandske indkomst, der ligger
til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger
væsentligt fra de danske. Det er imidlertid alene forsikringsselskaber, som
har adgang til skattemæssige fradrag, som kan svare til hele det skattefri
udbytte.
Forsikringsselskabers og andre selskabers udbytte fra deres
porteføljeaktier er delvis skattefri, idet udbyttet kun indgår i den
skattepligtige indkomst med 66 pct. I grundlaget for beregning af
forsikringsselskabers udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og
betalinger af realrenteafgift kan udbyttet imidlertid indgå med 100 pct.
Ejendomsavancer giver et ejertidsafhængigt nedslag på op til 30 pct. af
avancen. Forsikringsselskabet har imidlertid fuldt fradrag, når avancen
hensættes eller udbetales til de forsikrede eller medgår til betaling af
realrenteafgift.
Aktieavancer er skattefri efter en ejertid på tre år. Årets værdistigning
på selskabets aktiebeholdning indgår således ikke i den skattepligtige
indkomst. Det gælder, hvadenten der er tale om porteføljeaktier eller aktier
i datterselskaber. I forsikringsselskaber kan årets værdistigning imidlertid
anvendes til fuldt fradragsberettigede udbetalinger eller hensættelser til de
forsikrede eller til betaling af realrenteafgift og giver dermed adgang til
fradrag, der svarer til hele værdistigningen.
Efter de gældende regler kan fradragene således af flere grunde overstige
den skattepligtige del af den indkomst, som medgår til udbetalingen,
hensættelsen eller betalingen af realrenteafgift. Når der sker udbetaling
eller hensættelse til de forsikrede, og når der betales realrenteafgift,
medfører det med andre ord med de gældende fradragsregler en form for dobbelt
skattefrihed for indkomster, der efter art allerede er skattefri for
forsikringsselskabet.
3. Skattetekniske underskud
De gunstige regler om, at forsikringsselskaber også kan fradrage
udbetalinger, hensættelser og betaling af realrenteafgift, som foretages af
ikke beskattede indkomster, medfører, at forsikringsselskaber som oftest vil
have et systematisk underskud.
Hensigten med fradragsreglerne for forsikringsselskaber er, at den
indtjening, der tilgår de forsikrede, ikke skal pålægges selskabsskat.
I livsforsikringsselskaber undergives den del af afkastet, der udbetales
eller hensættes til de forsikrede, ikke selskabsskat, men i stedet
realrenteafgift, der kan fradrages som en driftsomkostning.
Hensigten med selskabsskattefritagelsen for forsikringsselskabers
hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og for betaling af
realrenteafgift opfyldes kun, hvis årets fradrag herfor går ud mod den
indkomst, som fradragene foretages på grundlag af. Nettovirkningen af fradrag
og indkomst, der ligger til grund herfor, bør altså være 0.
Hvis fradragene overstiger den skattepligtige indkomst, er nettovirkningen
ikke 0. I stedet fremkommer et skatteteknisk underskud.
Forsikringsselskabernes systematiske, skattetekniske underskud kan
anvendes til via sambeskatning at nedbringe selskabsskatten hos et
moderselskab eller hos andre selskaber, som det pågældende forsikringsselskab
er sambeskattet med.
4. Konkurrenceforvridningen
Efter selskabsskatteloven er pensionskasser m.v. helt fritaget for
selskabsskat. Det skyldes, at midlerne tilhører de forsikrede. Der er ingen
aktionærer, og der er derfor ikke behov for regler om, at pensionskasser er
skattepligtige og har fradrag for udbetalinger og hensættelser.
I pengeinstitutterne er midler til pensionsopsparing i puljer skilt ud fra
resten af virksomheden. De pågældende puljer er skattefri og kan derfor
opfattes som pensionskasser inde i pengeinstitutterne. For
pengeinstitutternes kontantkonti gælder, at pengeinstitutterne er fuldt
næringsbeskattede af deres finansielle indtægter og dermed fuldt beskattet af
finansieringsgrundlaget for de renter, der med fradragsvirkning for
pengeinstituttet tilskrives kontantkontoen.
Efter selskabsskatteloven beskattes forsikringsselskaber efter
skattelovgivningens almindelige regler. Det indebærer, at der er fradragsret
for beløb, der tilgår de forsikrede. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2,
er der fradragsret allerede, når indtjeningen hensættes til de forsikrede.
Det sikrer, at afkastet af blandt andet pensionsopsparing, som før eller
siden udbetales til pensionsopsparerne, friholdes for skat. Selskabsskatten
kommer på denne måde alene til at hvile på den del af afkastet af
forsikringsvirksomheden, der går til aktionærerne.
Skattelovgivningen fører således umiddelbart til, at forsikringsselskabers
hensættelser og udbetalinger til de forsikrede er skattefri, ligesom det er
tilfældet for pensionskasser m.v. og pensionsopsparing i pengeinstitutter. I
livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og pensionsopsparing i
pengeinstitutter betales til gengæld realrenteafgift.
Formålet med hensættelsesfradraget m.v. er som nævnt, at den indtjening,
der tilgår de forsikrede, ikke skal pålægges selskabsskat. Via det
systematiske underskud vil fradragene imidlertid også komme aktionærerne til
gode enten via en lempeligere beskatning af afkast af egenkapitalen eller via
en overførsel af underskud til sambeskattede selskaber. Underskuddet kan
endvidere give selskabet en konkurrencefordel, hvis skattefordelen for ejerne
resulterer i højere afkast til de forsikrede.
Dette er ikke i overensstemmelse med hensigten med fradragene og forvrider
konkurrenceforholdene mellem forsikringsselskaber, banker og pensionskasser
og mellem forsikringsselskaberne indbyrdes.
5. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne om forsikringsselskabers indkomstopgørelse
således, at fradragene for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og
fradraget for realrenteafgift i højere grad udligner den indkomst, der danner
grundlag for udbetalingerne, hensættelserne og betalingen af realrenteafgift.
Herved begrænses mulighederne for skattetekniske underskud, og fradragene vil
som tilsigtet alene komme de forsikrede til gode. For forsikringsselskabet
vil dette kunne medføre en mere reel beskatning af egenkapitalen. Herudover
vil det kunne få betydning for sambeskattede selskaber, der ikke længere vil
kunne få overført de underskud, der ville hidrøre fra de særlige fradrag.
Forsikringstagernes midler vil dog være undtaget fra selskabsbeskatning som
hidtil.
Hovedprincippet i forslaget om at udligne fradrag og indkomst er, at
selskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og
fradrag for realrenteafgift reduceres med et beløb svarende til summen af
skattefri udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer. Virkningen af at
reducere forsikringsselskabets fradrag efter dette princip er, at der herved
ikke gives fradrag for udbetalinger, hensættelser og betaling af
realrenteafgift, som er foretaget på grundlag af ikke beskattede udbytter og
ikke beskattede aktie- og ejendomsavancer. Der gives med andre ord ikke
længere som med de gældende fradragsregler en form for dobbelt skattefrihed
for indkomster, der efter art allerede er skattefri for forsikringsselskabet.
For at begrænse andre selskabers mulighed for via sambeskatningsreglerne
fortsat at drage nytte af ubenyttede skattetekniske underskud, der er
opstået under de gunstige fradragsmuligeder for forsikringsselskaberne,
foreslås det også, at et ubenyttet underskud, der er opstået i et
forsikringsselskab før indkomståret 1998, ikke kan fradrages i overskud hos
selskaber, der er sambeskattet med forsikringsselskabet. Både sambeskattede
og ikke sambeskattede forsikringsselskaber vil imidlertid fortsat kunne
fremføre deres egne underskud, også selv om de er opstået før indkomståret
1998.
For hverken forsikringsselskaber eller andre selskaber foreslås der
ændringer i de gældende regler om beskatning af avancer og udbytter.
Lovforslaget ændrer heller ikke moder-/datterselskabsreglerne.
Med den foreslåede korrektion af forsikringsselskabers fradrag fjernes en
uhensigtsmæssighed i den skattemæssige indkomstopgørelse for
forsikringsselskaber. Da der ikke er tilsvarende forhold i indkomstopgørelsen
for andre selskaber i den finansielle sektor, medfører forslaget mere lige
konkurrencemæssige vilkår mellem opsparing i livsforsikringsselskaber og
opsparing i pensionskasser og pengeinstitutter.
For at sikre at opbygningen af den lovpligtige solvensmargen i
livsforsikringsselskaber ikke udløser selskabsbeskatning, foreslås et særligt
fradrag, som disse selskaber frit kan vælge, om de vil anvende.
Det foreslås, at livsforsikringselskaberne skattemæssigt kan fradrage,
hvad der svarer til væksten i det lovpligtige solvenskrav over året, forudsat
at egenkapitalen (basiskapitalen) forøges med dette beløb. I det omfang
midler, der skattefrit er henlagt til dækning af vækst i solvensmargenen,
senere tilbageføres til den frie del af egenkapitalen eller hensættes eller
udbetales til de forsikrede, skal der ske beskatning, herunder beskatning af
rentefordelen ved den skattemæssige udskydelse. Hvis midlerne tilgår de
forsikrede, bliver de igen skattefri via fradraget for hensættelser og
udbetalinger til de forsikrede. Ved fald i solvenskrav tilbageføres
eventuelle henlæggelser. Forslaget har baggrund i, at pensionsmarkedet er i
en opbygningsfase - herunder arbejdsmarkedspensionerne. Det er fundet
hensigtsmæssigt at give den foreslåede fradragsmulighed, så selskabsskatten
ikke hæmmer muligheden for at tilvejebringe et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
til væksten. Dette svarer til, at også pensionskasser, som er skattefri, kan
spare op til solvenskravet med ubeskattede midler. Almindelige principper
tilsiger ikke et sådant fradrag. Derfor foreslås rentefordelen ved fradraget
inddraget, når solvenskravet ikke længere er til stede, eller når kapitalen
anvendes til andre formål.
Realrenteafgiftslovens § 6 foreslås tilrettet de foreslåede ændringer i
selskabsskatteloven.
6. Provenumæssige konsekvenser
Formålet med lovforslaget er ikke at opnå en provenugevinst, men på sigt
at undgå en udhuling af selskabsskatten på grund af udnyttelse af
forsikringsselskabernes asymmetriske indkomstopgørelse.
Forslagets provenuvirkning vil afhænge af forsikringsselskabernes
fremtidige aktieavancer m.v., som efter de hidtil gældende regler helt eller
delvist ville være skattefri. Disse avancer vil efter forslaget reducere det
skattemæssige fradrag for hensættelser m.v. og dermed forøge den
skattepligtige indkomst. En opgørelse heraf forudsætter et nærmere kendskab
dels til det fremtidige årlige afkast af aktiebeholdningen i selskaberne dels
til, hvor stor en andel heraf der fremkommer som ubeskattede avancer eller
delvist skattefri udbytter og endelig forsikringsselskabernes
hensættelsesomfang.
De stærkt stigende aktieporteføljer i forsikringsselskaber og de voldsomme
aktiekursstigninger i især 1996 og 1997 giver grundlag for meget betydelige
skattetekniske underskud i forsikringsselskaber, fordi helt eller delvis
skattefri aktiegevinster giver mulighed for fuldt fradragsberettigede
hensættelser til de forsikrede. Skønsmæssigt anslås underskud i
størrelsesordenen 10 mia. kr. realiseret i 1996 og afhængig af
aktiekursudviklingen beløb i mindst samme størrelsesorden i 1997. Kun en del
heraf skønnes dog at være eller kunne blive udnyttet. Det vurderes, at
udnyttelse af asymmetrien i de gældende regler har udhulet
selskabsskatteprovenuet i 1996 i størrelsesordenen omkring 1 - 1 1/2 mia. kr.
Med forslaget standses denne udhuling, hvilket målt i forhold til gældende
regler indebærer en provenugevinst for 1998 i størrelsesordenen 1 1/2 mia.
kr. og på langt sigt op imod 2 mia. kr. i takt med, at forsikringsselskaberne
ved indgåelse af nye sambeskatningsforhold ville have kunnet udnytte gældende
reglers asymmetri. Den kommunale andel heraf andrager henholdsvis ca. 200
mill. kr. og 275 mill. kr.
Gennemførelse af forslaget indebærer således på sigt, at provenuet af
selskabsskatten kan fastholdes, hvorved bemærkes, at den nævnte
provenugevinst i hovedsagen viser sig ved, at forslaget forhindrer en
udhuling af selskabsskatteprovenuet i den nævnte størrelsesorden.
Skønnet er i 1998-niveau og baseret på en beregningsmæssig forudsætning om
et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 8 pct. af aktieporteføljen. For så
vidt forsikringsselskaberne har positive skattepligtige indkomster, gives der
efter de gældende regler mulighed for et fradrag i
realrenteafgiftsgrundlaget.
7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har betydning for beskatningen af den del af
forsikringsselskabernes indkomst, som ikke tilfalder de forsikrede, og for
beskatningen af moderselskaber og andre selskaber, som indgår i koncern med
og er sambeskattede med forsikringsselskaber. Forslaget skaber en mere lige
konkurrence imellem forsikringsselskaber, banker og pensionskasser og mellem
forsikringsselskaberne indbyrdes, jf. ovenfor.
8. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne
Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for skattemyndighederne.
9. Administrative konsekvenser for virksomhederne
Forslaget har betydning for et lille antal meget store skatteydere og
realrenteafgiftspligtige. De berørte virksomheder har adgang til en høj grad
af ekspertise i tilrettelæggelsen af deres administration. Lovforslaget må
forventes at indebære en vis administrativ belastning for
forsikringsselskaberne, især i de første år.
10. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 13, stk.
2, som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter forsikringsselskabers
fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradrag for
realrenteafgift reduceres.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan forsikringsselskaber
efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.,
fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser,
erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og
bonusudjævningshensættelser). Der kan dog efter § 13, stk. 2, 2. pkt.,
ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde.
Til nr. 2
Formålet med forslaget til affattelse af selskabsskattelovens § 13,
stk. 11-13, er at reducere forsikringsselskabers fradrag for hensættelser
og udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift således, at
der ikke gives fradrag for indkomster, som ikke beskattes. Der henvises herom
til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 11
Efter det foreslåede 1. pkt. anses udbytter og aktie- og
ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til
et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derpå
udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst i størst muligt omfang for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den
skattepligtige indkomst. En lignende bestemmelse om fradragsbeskæring findes
i fondsbeskatningslovens § 6.
Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at fradragene for hensættelser og
udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift først
begrænses med et beløb svarende til summen af indtægter i form af skattefri
udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer hos forsikringsselskabet
eller hos et eller flere datterselskaber, som indgår i sambeskatningsforhold
med forsikringsselskabet. Derefter begrænses fradragene med et beløb
svarende til eventuelle skattepligtige udbytter, som forsikringsselskabet
eller et dermed sambeskattet datterselskab modtager fra udenlandske
datterselskaber, hvis udbyttet er omfattet af lempelsesreglerne i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hvis de således opgjorte skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer overstiger fradragene for udbetalinger og hensættelser til de
forsikrede og fradraget for realrenteafgift opgjort før
fradragsbegrænsningen, kan der ikke opnås fradrag for udbetalinger,
hensættelser eller realrenteafgift ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår.
Begrundelsen for også at inddrage de skattefri udbytter og avancer hos
datterselskaber, som er sambeskattet med et forsikringsselskab, er, at
forsikringsselskaber ellers ville kunne undgå den tilsigtede begrænsning af
fradragene ved at placere aktier m.v. i sambeskattede datterselskaber, som
ikke er forsikringsselskaber.
Baggrunden for de foreslåede regler er, at fradragene for udbetalinger og
hensættelser til de forsikrede og fradraget for realrenteafgift - opgjort før
begrænsningen af fradragene - anses for at fragå i forsikringsselskabets
indkomst i følgende rækkefølge:
1. Den skattefri del af danske og udenlandske udbytter og aktie- og
ejendomsavancer.
2. Skattepligtige udenlandske, lempelsesberettigede udbytter.
3. Øvrig skattepligtig indkomst.
Hensættelsesfradrag efter § 13, stk. 2, 1. pkt., udlignes i øvrigt ved den
faktiske udbetaling for forhold omfattet af hensættelsen, således at der ikke
opnås dobbeltfradrag. I denne udligning indgår det faktisk hensatte beløb,
d.v.s. uden hensyn til den skattemæssige begrænsning med skattefri
indkomster.
Efter det foreslåede 2. pkt. medregnes udbytter og avancer
vedrørende datterselskabsaktier ikke ved forsikringsselskabets,
moderselskabets, opgørelse af de skattefri udbytter og avancer, som reducerer
forsikringsselskabets fradrag for udbetalinger og hensættelser til de
forsikrede og fradrag for realrenteafgift efter reglerne i det foreslåede 1.
pkt. Det er en betingelse herfor, at selskaberne er sambeskattet.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er for det første, at
skattepligtig indtjening i et sambeskattet datterselskab efter gældende
regler indgår i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern samtidig
med, at indtjeningen i datterselskabet fratrukket dette selskabs del af
koncernens skat fremkommer som skattefri aktieindkomst hos
forsikringsselskabet (moderselskabet). Uden den foreslåede bestemmelse ville
sådan indtjening i datterselskabet, der efter gældende regler allerede indgår
i sambeskatningsindkomsten, også indgå i den opgørelse af skattefri
indtægter, som foreslås i 1. pkt.
For det andet skal den foreslåede bestemmelse ses på baggrund af,
at skattefri indtjening i et sambeskattet datterselskab til
forsikringsselskabet ville blive talt med to gange uden bestemmelsen, nemlig
først ved opgørelsen af skattefri indtægter i datterselskabet og derpå som
værdistigning på og udbytter af datterselskabsaktierne ved opgørelsen af
skattefri indtægter i moderselskabet.
Retten til at bortse fra avancer og udbytter fra sambeskattede
datterselskaber er en parallel til udbyttefradraget i sambeskatningsreglerne.
Efter det foreslåede 3. pkt. reduceres summen af skattefri udbytter
og avancer, som er opgjort efter reglerne om fradragsbeskæringen i 1. og 2.
pkt., med den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast
ejendom. Reduktionen sker for det indkomstår, hvori aktien eller ejendommen
sælges.
Baggrunden for denne regel er de gældende regler om ejertidsafhængig
beskatning af aktie- og ejendomsavancer. For eksempel er aktieavancer
skattefri ved salg efter mindst tre års ejertid, og ejendomsavancer giver et
ejertidsafhængigt nedslag på op til 30 pct. af avancen. Det vil sige, at
disse avancer ved fradragsbeskæringen er medregnet som skattefri indtægter
efter reglerne i 1. og 2. pkt., selv om avancernes skattemæssige status som
enten beskattede eller skattefri indtægter først kendes på et senere
tidspunkt. Efter den foreslåede regel korrigeres der herfor ved i salgsåret
at modregne den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast
ejendom i de indtægter, som ligger til grund for fradragsbeskæringen. Uden
den foreslåede regel ville der være tale om en form for dobbeltbeskatning af
de pågældende avancer. Ved reduktionen af indtægterne, der anvendes til
fradragsbegrænsningen, medregnes alene den del af den skattepligtige
fortjeneste, der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar
1998, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
I 4. pkt. foreslås, at der for forsikringsselskaber, som indgår i
sambeskatningsforhold med hinanden, foretages en samlet opgørelse af
de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der anvendes
til fradragsbegrænsningen efter reglerne i 1.-3. pkt. Det således fremkomne
beløb fordeles herefter mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af
det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer. Formålet med denne regel er at undgå dobbeltbeskatning i
en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber.
Til stk. 12
I 1. pkt. foreslås, at en negativ sum af de skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer, som efter reglerne i stk. 11
anvendes til at reducere fradragene med, fragår ved opgørelsen af de
pågældende indtægter for efterfølgende indkomstår. Dermed opnår
forsikringsselskabet den fordel, at et sådant negativt beløb vil fragå ved
opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer i det efterfølgende år og
således reducere fradragsbegrænsningen for dette år. Hvis summen af de
tilsvarende udbytter og avancer for dette år inklusive det fremførte beløb
også bliver negativ, fremføres det således fremkomne negative beløb
tilsvarende til det derpå følgende år.
Summen af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, som
anvendes til reduktionen af fradragene for hensættelser og udbetalinger til
de forsikrede og fradraget for realrenteafgift, kan overstige de pågældende
fradrag i et indkomstår opgjort før reduktion. På den baggrund foreslås i
2. pkt., at det overskydende beløb i så fald tillægges ved opgørelsen
af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i efterfølgende
indkomstår. Dermed øges reduktionen af fradragene for det efterfølgende år.
Hvis summen af de tilsvarende udbytter og avancer for dette år inklusive det
fremførte beløb fortsat overstiger fradragene opgjort før reduktion,
fremføres det således fremkomne overskydende beløb tilsvarende til det derpå
følgende år.
Til stk. 13
Efter det foreslåede 1. pkt. opgøres skattefri aktie- og
ejendomsavancer, som indgår ved beregningen af fradragsbegrænsningen for
hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradraget for
realrenteafgift, efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Det foreslås
endvidere, at aktie- og ejendomsavancer, som medgår til hensættelser og
udbetalinger til de forsikrede og til realrenteafgift, ligeledes ved nævnte
beregning skal opgøres efter lagerprincippet. Dermed opnås der konsistens
mellem på den ene side opgørelsen af de aktie- og ejendomsavancer, som medgår
til hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og til realrenteafgift og
på den anden side de skattefri aktie- og ejendomsavancer, som indgår ved
begrænsningen af de dertil svarende fradrag.
Skattefri og lempelsesberettigede udbytter, som indgår ved begrænsningen
af fradragene for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradraget
for realrenteafgift, skal opgøres efter gældende skatteregler i § 13, stk. 1,
nr. 2, og stk. 3-5. Tilsvarende regler gælder ved opgørelsen af udbytter, som
medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter § 13, stk.
2, 1. pkt., og til realrenteafgift.
I 2. pkt. foreslås, at anskaffelssum og afståelsessum træder i
stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse henholdsvis værdien ved
indkomstårets udløb, når aktier eller fast ejendom købes henholdsvis sælges i
løbet af et indkomstår.
Til nr. 3
Efter forslaget til selskabsskattelovens § 13 D indføres der nye
regler om den skattemæssige behandling af livsforsikringsselskabers
hensættelser til basiskapitalen som følge af stigninger i den lovpligtige
solvensmargen. Baggrunden for forslaget er, at de foreslåede regler om at
begrænse forsikringsselskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til
de forsikrede og fradrag for realrenteafgift vil kunne gøre det vanskeligere
for livsforsikringsselskaber under opbygning at tilvejebringe en stigning i
solvensmargenen, som krævet i henhold til kapitel 4 i lov om
forsikringsvirksomhed.
For at gøre det lettere for livsforsikringsselskaber at spare op til
solvensmargenen over driften kan selskaberne efter forslaget vælge at
fradrage stigninger i basiskapitalen, når stigninger svarer til stigninger i
den lovpligtige solvensmargen.
Fradraget er derfor ikke begrænset til påbudte forøgelser af
solvensmargenen. Dette skyldes, at der ellers ville skabes et incitament til
altid at have den mindst mulige kapital. Selskaber, hvis basiskapital
overstiger deres lovpligtige solvensmargen, kan derfor få fradraget, når de
faktisk forøger deres basiskapital.
I det omfang midler, der skattefrit er henlagt til dækning af stigningen i
solvensmargenen, senere udloddes til aktionærerne eller hensættes eller
udbetales til de forsikrede, skal der ske beskatning, herunder beskatning af
rentefordelen ved den skattemæssige udskydelse.
I stk. 1 foreslås, at et livsforsikringsselskab ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst kan vælge at fradrage et beløb svarende til
indkomstårets stigning i selskabets basiskapital, når stigningen kan
indeholdes i stigningen i selskabets solvensmargen fra og med 1. januar 1998.
Ved at knytte fradragsretten til stigningen i basiskapitalen - og ikke til
stigningen i solvensmargenen - sikres, at fradraget, når selskabet har en
højere solvensdækning end krævet, kan anvendes på det tidspunkt, hvor der
sker en faktisk forøgelse af basiskapitalen. Fradragsretten er således ikke
begrænset til det indkomstår, hvor solvensmargenen stiger. For selskaber, der
ikke har en højere solvensdækning end krævet, og som derfor er forpligtet til
at øge basiskapitalen, når solvensmargenen stiger, vil der være sammenfald
mellem fradrag og indbetaling.
Fradraget gives kun for opbygning af basiskapital, der er tilvejebragt via
livsforsikringsselskabets drift. Der gives således ikke fradrag for den del,
som aktionærerne eventuelt indbetaler.
Fradraget kan ikke overstige årets skattepligtige indkomst, hvorved
fradraget i sig selv ikke kan medføre et skattemæssigt underskud hos
livsforsikringsselskabet.
I stk. 2 foreslås, at et livsforsikringsselskab, som vælger at
anvende fradragsordningen, skal føre en fradragskonto, hvis saldo
repræsenterer den del af livsforsikringsselskabets basiskapital, der er givet
fradrag for. Dette foreslås af hensyn til »regnskabet« med
bevægelser i de midler, som selskabet har henlagt under ordningen, jf.
nedenfor.
I stk. 3 foreslås det, at saldoen på fradragskontoen ved reduktion
af den lovpligtige solvensmargen eller ved reduktion af basiskapitalen skal
nedsættes med et tilsvarende beløb. I de tilfælde, hvor både solvensmargenen
og basiskapitalen reduceres, lægges det største af de to beløb til grund for
nedsættelsen af saldoen på fradragskontoen. Dermed sker der ikke
dobbeltbeskatning af samme reduktion. Hvis reduktionen overstiger saldoen på
fradragskontoen, sættes saldoen til nul. Der kan derfor ikke ske beskatning
af mere, end der er givet fradrag for.
I stk. 4 foreslås det, at et beløb svarende til det beløb, hvormed
saldoen på fradragskontoen er nedsat efter reglerne i stk. 3, skal tillægges
ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i
nedsættelsesåret.
Efter det foreslåede stk. 5 forrentes saldoen på fradragskontoen
med en helårlig rente, der svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens
§ 9, jf. nedenfor. Rentetilskrivningen føres på en separat konto, der
ligeledes forrentes med afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. En
forholdsmæssig del af den således beregnede rente fragår rentesaldoen og
tillægges ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst
i det indkomstår, hvor der sker nedsættelse af saldoen på fradragskontoen som
følge af fald i den lovpligtige solvensmargen eller basiskapitalen, jf. stk.
3. Da rentefordelen ved den foreslåede fradragsordning således foreslås
neutraliseret, har forslaget ingen EU-retlige aspekter.
Afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til
indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med
to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres
på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen
udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal
procentpoint.
Til § 2
Realrenteafgiften er ikke en særlig afgift på livsforsikringsvirksomhed,
men en afgift på pensionsopsparernes renteafkast. For at sikre dette og for
at undgå, at realrenteafgiften pålægges afkast af livsforsikringsselskabernes
egenkapital, som der skal svares selskabsskat af, gives der i
realrenteafgiftslovens § 6 fradrag i afgiftsgrundlaget med en procentdel af
livsforsikringsselskabernes selskabsskattepligtige indkomst. Denne procentdel
beregnes som forholdet mellem på den ene side det realrenteafgiftspligtige
formueafkast og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det
realrenteafgiftsfri afkast ganget med 100.
Ved den nævnte beregning følger opgørelsen af det afgiftsfrie afkast
selskabsskattelovens regler. Det vil sige, at det afgiftsfrie afkast skal
medregnes med det beløb, hvormed det indgår i den selskabsskattepligtige
indkomst.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 tilpasses lovforslagets regler om
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i livsforsikringsselskaber.
Ændringerne i lovforslagets § 1 vil indebære, at livsforsikringsselskabers
skattefri udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer vil kunne udligne
eller begrænse selskabernes fradrag for hensættelser, for udbetalinger til de
forsikrede og for betaling af realrenteafgift. De skattefri indtægter vil
således - selv om de ikke er skattepligtige - få indvirkning på opgørelsen af
selskabernes skattepligtige indkomst. Dermed vil indtægterne også få
indvirkning på nedslaget i realrenteafgiftsgrundlaget, jf.
realrenteafgiftslovens § 6, idet grundlaget som nævnt ovenfor nedsættes med
en procentdel af den skattepligtige indkomst.
Denne virkning må - for at give et retvisende billede - tillige indbygges
i beregningen af den procentdel, hvormed selskabets skattepligtige indkomst
nedsætter realrenteafgiftsgrundlaget. Som nævnt ovenfor beregnes denne
procentdel med udgangspunkt i forholdet mellem på den ene side det
realrenteafgiftspligtige formueafkast og på den anden side summen af det
nævnte formueafkast og det realrenteafgiftsfri afkast. Når de skattefri
indtægter får indvirkning på den skattepligtige indkomst, bør indtægterne
tillige få indvirkning ved opgørelsen af den procentdel, hvormed den
skattepligtige indkomst nedsætter realrenteafgiftsgrundlaget.
Det foreslås således, at de i lovforslagets § 1 nævnte skattefri udbytter
og avancer, der anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser og til betaling af realrenteafgift, medregnes ved opgørelsen af
det afgiftsfri formueafkast ved beregningen efter realrenteafgiftslovens § 6,
uanset at de ikke direkte indgår ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med 1998.
Efter det foreslåede stk. 2 er det handelsværdien, der udgør
indgangsværdien i begyndelsen af indkomståret 1998 ved opgørelsen af de
aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., og til
realrenteafgift, samt ved opgørelsen af de skattefri aktie- og
ejendomsavancer, som indgår ved begrænsningen af fradragene for hensættelser
og udbetalinger til de forsikrede og fradraget for realrenteafgift.
I stk. 3 foreslås, at der ved opgørelsen af fortjenesten ved salg
af aktier eller fast ejendom efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk.
11, 3. pkt., om modregning af skattepligtig fortjeneste i de skattefri
indtægter, som anvendes til fradragsbegrænsningen, alene skal medregnes den
del af den skattepligtige fortjeneste, der overstiger aktiens eller
ejendommens værdi pr. 1. januar 1998. Baggrunden herfor er, at det kun er
denne del af fortjenesten, der efter lagerprincippet har givet anledning til
fradagsbegrænsning, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1.
I stk. 4 foreslås, at ubenyttede underskud, der før indkomståret
1998 er opstået i forsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13,
stk. 2, ikke kan fradrages i overskud hos selskaber, der er sambeskattet med
det pågældende forsikringsselskab. Baggrunden for alene at afgrænse forslaget
til underskud, der er opstået før indkomståret 1998, er, at
forsikringsselskabernes mulighed for at oparbejde skattetekniske underskud
efter lovforslagets øvrige bestemmelser ophører med virkning fra og med
indkomståret 1998. Med den foreslåede regel ændres der i øvrigt ikke i et
forsikringsselskabs adgang til at fradrage tidligere års ubenyttede underskud
i egen skattepligtig indkomst, selv om underskuddet er opstået før
indkomståret 1998.
Skriftlig fremsættelse (29. april 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad)
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
realrenteafgiftsloven. (Forsikringsselskabers fradrag).
(Lovforslag nr. L 81).
Forsikringsselskaber kan fuldt ud fradrage hensættelser og udbetalinger
til de forsikrede og betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der
medgår hertil, kun beskattes delvis. Formålet med fradragene er, at der ikke
skal ske selskabsbeskatning af midler, som tilgår de forsikrede.
Virkningen af fradragsreglerne er imidlertid, at forsikringsselskaber også
kan fradrage udbetalinger, hensættelser og betalinger af realrenteafgift, som
foretages på grundlag af ubeskattede indkomster. Der gives med andre ord med
de gældende fradragsregler en form for dobbelt skattefrihed for indkomster,
der efter art allerede er skattefri.
Dette bevirker, at forsikringsselskaber som oftest har et skatteteknisk
underskud. Sådanne underskud kan via sambeskatning - ud over at medføre, at
forsikringsselskaberne selv bliver ubeskattede - anvendes til utilsigtet at
nedbringe selskabsbeskatningen i selskaber, som driver anden form for
virksomhed. De skattetekniske underskud giver livsforsikringsselskaberne en
konkurrencefordel i forhold til pensionskasser og pengeinstitutordninger.
På den baggrund foreslås det at fjerne forsikringsselskabernes mulighed
for at danne skattetekniske underskud ved at begrænse deres
hensættelsesfradrag m.v. med virkning fra og med indkomståret 1998.
Princippet er, at forsikringsselskabernes fradrag for hensættelser og
udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift reduceres med
et beløb, som svarer til summen af selskabets skattefri udbytter og skattefri
aktie- og ejendomsavancer.
Virkningen heraf er, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt kun kan
fradrage udbetalinger, hensættelser og betalinger af realrenteafgift i det
omfang, de foretages på grundlag af beskattede indkomster. Der gives med
andre ord ikke længere som med de gældende fradragsregler en form for dobbelt
skattefrihed for indkomster, som efter art allerede er skattefri for
forsikringsselskaberne. Efter lovforslaget ændres reglerne således at der
»kun« gives skattefrihed for de pågældende indkomster een gang,
hvorved det sikres, at de midler, der går til de forsikrede, fortsat er
fritaget for selskabsskat.
Forsikringsselskabers ubenyttede skattetekniske underskud, som er opstået
før indkomståret 1998, kan efter lovforslaget ikke fradrages i overskuddet
hos selskaber, som forsikringsselskabet er sambeskattet med. Sådanne
underskud vil kun forsikringsselskaberne selv kunne fremføre efter de
almindelige regler herom.
Lovforslaget indeholder også en valgfri regel med det formål at sikre, at
den del af egenkapitalen, der dækker den lovpligtige solvensmargen, ikke
udløser selskabsbeskatning i livsforsikringsselskaberne, sålænge pengene er
bundet i forsikringsvirksomheden. Denne regel retter sig særligt imod
selskaber, der er under opbygning - herunder de selskaber, som er blevet
oprettet i forbindelse med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Reglen
svarer til, at også pensionskasser, som er skattefri, kan spare op til
solvenskravet med ubeskattede midler.
Lovforslaget sikrer konkurrencemæssig ligestilling imellem de forskellige
udbydere af pensionsordninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3
i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.
2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:
» Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke
skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §
17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i
den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.
pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre
forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og
beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det
enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og avancer.
Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.
11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og
avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger
til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til
realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis
anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer
som nævnt i 1. pkt.«.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved
udvidelse af sin aktiekapital.
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal
ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af
aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og
faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.
1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.
Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i
investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes også på
udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det
udbyttemodtagende selskab m.v., moderselskabet, godtgør, at udbyttet hidrører
fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte
liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere
regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en
del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke
opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne
del.
Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4
eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66
pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som
modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende
selskab godtgør, at udbyttet hidhører fra et eller flere selskaber, hvori den
til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter
regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3,
2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6 - 10. - - -
3. - - -
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 6, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:
»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og
aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i
afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.
medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«.
§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes
afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet
mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og
§§ 3 a og 3 f og på den anden side summen af det nævnte formueafkast efter §
3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct.,
kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå
med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de
forudgående tre indkomstår.
Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af
reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende
reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,
i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved
opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de
skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb
svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige
anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af
indkomståret 1998.
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 2
i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.
2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:
»Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke
skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §
17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i
den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.
pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre
forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og
beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det
enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og avancer.
Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.
11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og
avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det
overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.
Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger
til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til
realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis
anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer
som nævnt i 1. pkt.«
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 6, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter
selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og
aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i
afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.
medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra
og med afgiftsåret 1998.
Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af
indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.
Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i
selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der
overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.
Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået
i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i
selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos
selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love Retsinformation · 25. marts 1999
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven Retsinformation · 18. november 1999
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 21. oktober 1998
- Landsskatteretskendelse ved opgørelse af sambeskatningsindkomst for forsikringsselskaber Retsinformation · 9. marts 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018