Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG REALRENTEAFGIFTSLOVEN (FORSIKRINGSSELSKABERS FRADRAG)

1997/2 LSF 81Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 2

i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.

2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:

»Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke

skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §

17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt

omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i

den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af

sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom

sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.

pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre

forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og

beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det

enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.

11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og

avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Læs alt

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger

til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til

realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem

værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis

anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer

som nævnt i 1. pkt.«

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændring:

1. § 6, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og

aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i

afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.

medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra

og med afgiftsåret 1998.

Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af

indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.

Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der

overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.

Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået

i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos

selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3

i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.

2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:

» Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke

skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §

17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt

omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i

den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af

sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom

sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.

pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre

forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og

beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det

enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.

11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og

avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger

til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til

realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem

værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis

anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer

som nævnt i 1. pkt.«.

3. Efter § 13 C indsættes:

» § 13 D. Et livsforsikringsselskab kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst vælge at fradrage den del af indkomstårets stigning i

basiskapitalen, som er tilvejebragt gennem forsikringsdriften, i det omfang

stigningen kan indeholdes i det beløb, hvormed selskabets solvensmargen

forøges fra og med 1. januar 1998, fratrukket saldoen på fradragskontoen

efter stk. 2. Fradraget kan ikke overstige indkomstårets skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at fradrage

stigningen i solvensmargenen, skal der føres en fradragskonto, hvis saldo

repræsenterer den del af livsforsikringsselskabets basiskapital, der er givet

fradrag for efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis der sker reduktion af basiskapitalen eller

solvensmargenen, skal saldoen på fradragskontoen nedsættes med et tilsvarende

beløb. I de tilfælde, hvor både basiskapitalen og solvensmargenen reduceres,

nedsættes saldoen på fradragskontoen med det største af de to beløb. Saldoen

på fradragskontoen sættes til nul, hvis nedsættelsesbeløbet overstiger

saldoen på fradragskontoen.

Stk. 4. Et beløb svarende til det beløb, hvormed saldoen på

fradragskontoen nedsættes efter reglerne i stk. 3, skal tillægges ved

opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i

nedsættelsesåret.

Stk. 5. Saldoen på fradragskontoen forrentes med en helårlig

rente, der svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. Renten

føres på en selvstændig konto, som også forrentes med en helårlig rente, der

svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. Den forholdsmæssige

del af rentesaldoen, der svarer til nedsættelsens del af fradragssaldoen,

fragår rentesaldoen og tillægges ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets

skattepligtige indkomst i nedsættelsesåret som nævnt i stk. 4.«.

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændring:

1. § 6, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:

»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og

aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i

afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.

medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra

og med afgiftsåret 1998.

Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af

indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.

Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der

overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.

Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået

i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos

selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med loven

De gældende regler om indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber medfører

den uhensigtsmæssighed, at forsikringsselskaber fuldt ud kan fradrage

udbetalinger og hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de

forsikrede og fradrage betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der

medgår hertil, kun beskattes delvis.

Indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber fører derfor til, at disse som

oftest vil have et skatteteknisk underskud. Dette underskud kan anvendes til

at nedbringe selskabsbeskatningen i andre selskaber, som forsikringsselskabet

er sambeskattet med.

På denne baggrund foreslås det at begrænse forsikringsselskabers fradrag

for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradrag for

realrenteafgift. Endvidere foreslås, at et ubenyttet underskud, der er

opstået i et forsikringsselskab før indkomståret 1998, ikke kan fradrages i

overskuddet hos andre selskaber, der er sambeskattet med det pågældende

forsikringsselskab. Formålet med forslagene er ud over at rette op på den

uhensigtsmæssige indkomstopgørelse at skabe mere lige konkurrencemæssige

forhold i den finansielle sektor, idet der ikke er en tilsvarende

uhensigtsmæssig indkomstopgørelse for pengeinstitutter og pensionskasser m.v.

Herudover foreslås et valgfrit skattemæssigt fradrag for midler, der er

medgået til opfyldelse af forsikringslovgivningens solvenskrav. Formålet

hermed er at sikre, at stigninger i den lovpligtige solvensmargen ikke

udløser selskabsbeskatning i livsforsikringsselskaber - herunder de

selskaber, som er blevet oprettet i forbindelse med opbygningen af

arbejdsmarkedspensionerne.

Økonomiministeren vil endvidere overveje, om der i tilsynslovgivningen

skal fastsættes regler for behandlingen af skattemæssige underskud, der

overføres mellem forsikringsselskaber inden for en finansiel koncern.

2. Forsikringsselskabernes indkomstopgørelse

Udbytter, som forsikringsselskaber og andre selskaber modtager fra deres

danske datterselskaber, er skattefri. Udbytter fra udenlandske

datterselskaber er også skattefri, hvis den udenlandske indkomst, der ligger

til grund for udbyttet, er beskattet efter regler, der ikke afviger

væsentligt fra de danske. Det er imidlertid alene forsikringsselskaber, som

har adgang til skattemæssige fradrag, som kan svare til hele det skattefri

udbytte.

Forsikringsselskabers og andre selskabers udbytte fra deres

porteføljeaktier er delvis skattefri, idet udbyttet kun indgår i den

skattepligtige indkomst med 66 pct. I grundlaget for beregning af

forsikringsselskabers udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og

betalinger af realrenteafgift kan udbyttet imidlertid indgå med 100 pct.

Ejendomsavancer giver et ejertidsafhængigt nedslag på op til 30 pct. af

avancen. Forsikringsselskabet har imidlertid fuldt fradrag, når avancen

hensættes eller udbetales til de forsikrede eller medgår til betaling af

realrenteafgift.

Aktieavancer er skattefri efter en ejertid på tre år. Årets værdistigning

på selskabets aktiebeholdning indgår således ikke i den skattepligtige

indkomst. Det gælder, hvadenten der er tale om porteføljeaktier eller aktier

i datterselskaber. I forsikringsselskaber kan årets værdistigning imidlertid

anvendes til fuldt fradragsberettigede udbetalinger eller hensættelser til de

forsikrede eller til betaling af realrenteafgift og giver dermed adgang til

fradrag, der svarer til hele værdistigningen.

Efter de gældende regler kan fradragene således af flere grunde overstige

den skattepligtige del af den indkomst, som medgår til udbetalingen,

hensættelsen eller betalingen af realrenteafgift. Når der sker udbetaling

eller hensættelse til de forsikrede, og når der betales realrenteafgift,

medfører det med andre ord med de gældende fradragsregler en form for dobbelt

skattefrihed for indkomster, der efter art allerede er skattefri for

forsikringsselskabet.

3. Skattetekniske underskud

De gunstige regler om, at forsikringsselskaber også kan fradrage

udbetalinger, hensættelser og betaling af realrenteafgift, som foretages af

ikke beskattede indkomster, medfører, at forsikringsselskaber som oftest vil

have et systematisk underskud.

Hensigten med fradragsreglerne for forsikringsselskaber er, at den

indtjening, der tilgår de forsikrede, ikke skal pålægges selskabsskat.

I livsforsikringsselskaber undergives den del af afkastet, der udbetales

eller hensættes til de forsikrede, ikke selskabsskat, men i stedet

realrenteafgift, der kan fradrages som en driftsomkostning.

Hensigten med selskabsskattefritagelsen for forsikringsselskabers

hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og for betaling af

realrenteafgift opfyldes kun, hvis årets fradrag herfor går ud mod den

indkomst, som fradragene foretages på grundlag af. Nettovirkningen af fradrag

og indkomst, der ligger til grund herfor, bør altså være 0.

Hvis fradragene overstiger den skattepligtige indkomst, er nettovirkningen

ikke 0. I stedet fremkommer et skatteteknisk underskud.

Forsikringsselskabernes systematiske, skattetekniske underskud kan

anvendes til via sambeskatning at nedbringe selskabsskatten hos et

moderselskab eller hos andre selskaber, som det pågældende forsikringsselskab

er sambeskattet med.

4. Konkurrenceforvridningen

Efter selskabsskatteloven er pensionskasser m.v. helt fritaget for

selskabsskat. Det skyldes, at midlerne tilhører de forsikrede. Der er ingen

aktionærer, og der er derfor ikke behov for regler om, at pensionskasser er

skattepligtige og har fradrag for udbetalinger og hensættelser.

I pengeinstitutterne er midler til pensionsopsparing i puljer skilt ud fra

resten af virksomheden. De pågældende puljer er skattefri og kan derfor

opfattes som pensionskasser inde i pengeinstitutterne. For

pengeinstitutternes kontantkonti gælder, at pengeinstitutterne er fuldt

næringsbeskattede af deres finansielle indtægter og dermed fuldt beskattet af

finansieringsgrundlaget for de renter, der med fradragsvirkning for

pengeinstituttet tilskrives kontantkontoen.

Efter selskabsskatteloven beskattes forsikringsselskaber efter

skattelovgivningens almindelige regler. Det indebærer, at der er fradragsret

for beløb, der tilgår de forsikrede. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2,

er der fradragsret allerede, når indtjeningen hensættes til de forsikrede.

Det sikrer, at afkastet af blandt andet pensionsopsparing, som før eller

siden udbetales til pensionsopsparerne, friholdes for skat. Selskabsskatten

kommer på denne måde alene til at hvile på den del af afkastet af

forsikringsvirksomheden, der går til aktionærerne.

Skattelovgivningen fører således umiddelbart til, at forsikringsselskabers

hensættelser og udbetalinger til de forsikrede er skattefri, ligesom det er

tilfældet for pensionskasser m.v. og pensionsopsparing i pengeinstitutter. I

livsforsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og pensionsopsparing i

pengeinstitutter betales til gengæld realrenteafgift.

Formålet med hensættelsesfradraget m.v. er som nævnt, at den indtjening,

der tilgår de forsikrede, ikke skal pålægges selskabsskat. Via det

systematiske underskud vil fradragene imidlertid også komme aktionærerne til

gode enten via en lempeligere beskatning af afkast af egenkapitalen eller via

en overførsel af underskud til sambeskattede selskaber. Underskuddet kan

endvidere give selskabet en konkurrencefordel, hvis skattefordelen for ejerne

resulterer i højere afkast til de forsikrede.

Dette er ikke i overensstemmelse med hensigten med fradragene og forvrider

konkurrenceforholdene mellem forsikringsselskaber, banker og pensionskasser

og mellem forsikringsselskaberne indbyrdes.

5. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne om forsikringsselskabers indkomstopgørelse

således, at fradragene for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og

fradraget for realrenteafgift i højere grad udligner den indkomst, der danner

grundlag for udbetalingerne, hensættelserne og betalingen af realrenteafgift.

Herved begrænses mulighederne for skattetekniske underskud, og fradragene vil

som tilsigtet alene komme de forsikrede til gode. For forsikringsselskabet

vil dette kunne medføre en mere reel beskatning af egenkapitalen. Herudover

vil det kunne få betydning for sambeskattede selskaber, der ikke længere vil

kunne få overført de underskud, der ville hidrøre fra de særlige fradrag.

Forsikringstagernes midler vil dog være undtaget fra selskabsbeskatning som

hidtil.

Hovedprincippet i forslaget om at udligne fradrag og indkomst er, at

selskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og

fradrag for realrenteafgift reduceres med et beløb svarende til summen af

skattefri udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer. Virkningen af at

reducere forsikringsselskabets fradrag efter dette princip er, at der herved

ikke gives fradrag for udbetalinger, hensættelser og betaling af

realrenteafgift, som er foretaget på grundlag af ikke beskattede udbytter og

ikke beskattede aktie- og ejendomsavancer. Der gives med andre ord ikke

længere som med de gældende fradragsregler en form for dobbelt skattefrihed

for indkomster, der efter art allerede er skattefri for forsikringsselskabet.

For at begrænse andre selskabers mulighed for via sambeskatningsreglerne

fortsat at drage nytte af ubenyttede skattetekniske underskud, der er

opstået under de gunstige fradragsmuligeder for forsikringsselskaberne,

foreslås det også, at et ubenyttet underskud, der er opstået i et

forsikringsselskab før indkomståret 1998, ikke kan fradrages i overskud hos

selskaber, der er sambeskattet med forsikringsselskabet. Både sambeskattede

og ikke sambeskattede forsikringsselskaber vil imidlertid fortsat kunne

fremføre deres egne underskud, også selv om de er opstået før indkomståret

1998.

For hverken forsikringsselskaber eller andre selskaber foreslås der

ændringer i de gældende regler om beskatning af avancer og udbytter.

Lovforslaget ændrer heller ikke moder-/datterselskabsreglerne.

Med den foreslåede korrektion af forsikringsselskabers fradrag fjernes en

uhensigtsmæssighed i den skattemæssige indkomstopgørelse for

forsikringsselskaber. Da der ikke er tilsvarende forhold i indkomstopgørelsen

for andre selskaber i den finansielle sektor, medfører forslaget mere lige

konkurrencemæssige vilkår mellem opsparing i livsforsikringsselskaber og

opsparing i pensionskasser og pengeinstitutter.

For at sikre at opbygningen af den lovpligtige solvensmargen i

livsforsikringsselskaber ikke udløser selskabsbeskatning, foreslås et særligt

fradrag, som disse selskaber frit kan vælge, om de vil anvende.

Det foreslås, at livsforsikringselskaberne skattemæssigt kan fradrage,

hvad der svarer til væksten i det lovpligtige solvenskrav over året, forudsat

at egenkapitalen (basiskapitalen) forøges med dette beløb. I det omfang

midler, der skattefrit er henlagt til dækning af vækst i solvensmargenen,

senere tilbageføres til den frie del af egenkapitalen eller hensættes eller

udbetales til de forsikrede, skal der ske beskatning, herunder beskatning af

rentefordelen ved den skattemæssige udskydelse. Hvis midlerne tilgår de

forsikrede, bliver de igen skattefri via fradraget for hensættelser og

udbetalinger til de forsikrede. Ved fald i solvenskrav tilbageføres

eventuelle henlæggelser. Forslaget har baggrund i, at pensionsmarkedet er i

en opbygningsfase - herunder arbejdsmarkedspensionerne. Det er fundet

hensigtsmæssigt at give den foreslåede fradragsmulighed, så selskabsskatten

ikke hæmmer muligheden for at tilvejebringe et tilstrækkeligt kapitalgrundlag

til væksten. Dette svarer til, at også pensionskasser, som er skattefri, kan

spare op til solvenskravet med ubeskattede midler. Almindelige principper

tilsiger ikke et sådant fradrag. Derfor foreslås rentefordelen ved fradraget

inddraget, når solvenskravet ikke længere er til stede, eller når kapitalen

anvendes til andre formål.

Realrenteafgiftslovens § 6 foreslås tilrettet de foreslåede ændringer i

selskabsskatteloven.

6. Provenumæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er ikke at opnå en provenugevinst, men på sigt

at undgå en udhuling af selskabsskatten på grund af udnyttelse af

forsikringsselskabernes asymmetriske indkomstopgørelse.

Forslagets provenuvirkning vil afhænge af forsikringsselskabernes

fremtidige aktieavancer m.v., som efter de hidtil gældende regler helt eller

delvist ville være skattefri. Disse avancer vil efter forslaget reducere det

skattemæssige fradrag for hensættelser m.v. og dermed forøge den

skattepligtige indkomst. En opgørelse heraf forudsætter et nærmere kendskab

dels til det fremtidige årlige afkast af aktiebeholdningen i selskaberne dels

til, hvor stor en andel heraf der fremkommer som ubeskattede avancer eller

delvist skattefri udbytter og endelig forsikringsselskabernes

hensættelsesomfang.

De stærkt stigende aktieporteføljer i forsikringsselskaber og de voldsomme

aktiekursstigninger i især 1996 og 1997 giver grundlag for meget betydelige

skattetekniske underskud i forsikringsselskaber, fordi helt eller delvis

skattefri aktiegevinster giver mulighed for fuldt fradragsberettigede

hensættelser til de forsikrede. Skønsmæssigt anslås underskud i

størrelsesordenen 10 mia. kr. realiseret i 1996 og afhængig af

aktiekursudviklingen beløb i mindst samme størrelsesorden i 1997. Kun en del

heraf skønnes dog at være eller kunne blive udnyttet. Det vurderes, at

udnyttelse af asymmetrien i de gældende regler har udhulet

selskabsskatteprovenuet i 1996 i størrelsesordenen omkring 1 - 1 1/2 mia. kr.

Med forslaget standses denne udhuling, hvilket målt i forhold til gældende

regler indebærer en provenugevinst for 1998 i størrelsesordenen 1 1/2 mia.

kr. og på langt sigt op imod 2 mia. kr. i takt med, at forsikringsselskaberne

ved indgåelse af nye sambeskatningsforhold ville have kunnet udnytte gældende

reglers asymmetri. Den kommunale andel heraf andrager henholdsvis ca. 200

mill. kr. og 275 mill. kr.

Gennemførelse af forslaget indebærer således på sigt, at provenuet af

selskabsskatten kan fastholdes, hvorved bemærkes, at den nævnte

provenugevinst i hovedsagen viser sig ved, at forslaget forhindrer en

udhuling af selskabsskatteprovenuet i den nævnte størrelsesorden.

Skønnet er i 1998-niveau og baseret på en beregningsmæssig forudsætning om

et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 8 pct. af aktieporteføljen. For så

vidt forsikringsselskaberne har positive skattepligtige indkomster, gives der

efter de gældende regler mulighed for et fradrag i

realrenteafgiftsgrundlaget.

7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har betydning for beskatningen af den del af

forsikringsselskabernes indkomst, som ikke tilfalder de forsikrede, og for

beskatningen af moderselskaber og andre selskaber, som indgår i koncern med

og er sambeskattede med forsikringsselskaber. Forslaget skaber en mere lige

konkurrence imellem forsikringsselskaber, banker og pensionskasser og mellem

forsikringsselskaberne indbyrdes, jf. ovenfor.

8. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser

for skattemyndighederne.

9. Administrative konsekvenser for virksomhederne

Forslaget har betydning for et lille antal meget store skatteydere og

realrenteafgiftspligtige. De berørte virksomheder har adgang til en høj grad

af ekspertise i tilrettelæggelsen af deres administration. Lovforslaget må

forventes at indebære en vis administrativ belastning for

forsikringsselskaberne, især i de første år.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 13, stk.

2, som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter forsikringsselskabers

fradrag for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradrag for

realrenteafgift reduceres.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan forsikringsselskaber

efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.,

fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de

forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser,

erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og

bonusudjævningshensættelser). Der kan dog efter § 13, stk. 2, 2. pkt.,

ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde.

Til nr. 2

Formålet med forslaget til affattelse af selskabsskattelovens § 13,

stk. 11-13, er at reducere forsikringsselskabers fradrag for hensættelser

og udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift således, at

der ikke gives fradrag for indkomster, som ikke beskattes. Der henvises herom

til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 11

Efter det foreslåede 1. pkt. anses udbytter og aktie- og

ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til

et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derpå

udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller en

dobbeltbeskatningsoverenskomst i størst muligt omfang for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den

skattepligtige indkomst. En lignende bestemmelse om fradragsbeskæring findes

i fondsbeskatningslovens § 6.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at fradragene for hensættelser og

udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift først

begrænses med et beløb svarende til summen af indtægter i form af skattefri

udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer hos forsikringsselskabet

eller hos et eller flere datterselskaber, som indgår i sambeskatningsforhold

med forsikringsselskabet. Derefter begrænses fradragene med et beløb

svarende til eventuelle skattepligtige udbytter, som forsikringsselskabet

eller et dermed sambeskattet datterselskab modtager fra udenlandske

datterselskaber, hvis udbyttet er omfattet af lempelsesreglerne i

selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis de således opgjorte skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer overstiger fradragene for udbetalinger og hensættelser til de

forsikrede og fradraget for realrenteafgift opgjort før

fradragsbegrænsningen, kan der ikke opnås fradrag for udbetalinger,

hensættelser eller realrenteafgift ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det pågældende indkomstår.

Begrundelsen for også at inddrage de skattefri udbytter og avancer hos

datterselskaber, som er sambeskattet med et forsikringsselskab, er, at

forsikringsselskaber ellers ville kunne undgå den tilsigtede begrænsning af

fradragene ved at placere aktier m.v. i sambeskattede datterselskaber, som

ikke er forsikringsselskaber.

Baggrunden for de foreslåede regler er, at fradragene for udbetalinger og

hensættelser til de forsikrede og fradraget for realrenteafgift - opgjort før

begrænsningen af fradragene - anses for at fragå i forsikringsselskabets

indkomst i følgende rækkefølge:

1. Den skattefri del af danske og udenlandske udbytter og aktie- og

ejendomsavancer.

2. Skattepligtige udenlandske, lempelsesberettigede udbytter.

3. Øvrig skattepligtig indkomst.

Hensættelsesfradrag efter § 13, stk. 2, 1. pkt., udlignes i øvrigt ved den

faktiske udbetaling for forhold omfattet af hensættelsen, således at der ikke

opnås dobbeltfradrag. I denne udligning indgår det faktisk hensatte beløb,

d.v.s. uden hensyn til den skattemæssige begrænsning med skattefri

indkomster.

Efter det foreslåede 2. pkt. medregnes udbytter og avancer

vedrørende datterselskabsaktier ikke ved forsikringsselskabets,

moderselskabets, opgørelse af de skattefri udbytter og avancer, som reducerer

forsikringsselskabets fradrag for udbetalinger og hensættelser til de

forsikrede og fradrag for realrenteafgift efter reglerne i det foreslåede 1.

pkt. Det er en betingelse herfor, at selskaberne er sambeskattet.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er for det første, at

skattepligtig indtjening i et sambeskattet datterselskab efter gældende

regler indgår i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern samtidig

med, at indtjeningen i datterselskabet fratrukket dette selskabs del af

koncernens skat fremkommer som skattefri aktieindkomst hos

forsikringsselskabet (moderselskabet). Uden den foreslåede bestemmelse ville

sådan indtjening i datterselskabet, der efter gældende regler allerede indgår

i sambeskatningsindkomsten, også indgå i den opgørelse af skattefri

indtægter, som foreslås i 1. pkt.

For det andet skal den foreslåede bestemmelse ses på baggrund af,

at skattefri indtjening i et sambeskattet datterselskab til

forsikringsselskabet ville blive talt med to gange uden bestemmelsen, nemlig

først ved opgørelsen af skattefri indtægter i datterselskabet og derpå som

værdistigning på og udbytter af datterselskabsaktierne ved opgørelsen af

skattefri indtægter i moderselskabet.

Retten til at bortse fra avancer og udbytter fra sambeskattede

datterselskaber er en parallel til udbyttefradraget i sambeskatningsreglerne.

Efter det foreslåede 3. pkt. reduceres summen af skattefri udbytter

og avancer, som er opgjort efter reglerne om fradragsbeskæringen i 1. og 2.

pkt., med den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast

ejendom. Reduktionen sker for det indkomstår, hvori aktien eller ejendommen

sælges.

Baggrunden for denne regel er de gældende regler om ejertidsafhængig

beskatning af aktie- og ejendomsavancer. For eksempel er aktieavancer

skattefri ved salg efter mindst tre års ejertid, og ejendomsavancer giver et

ejertidsafhængigt nedslag på op til 30 pct. af avancen. Det vil sige, at

disse avancer ved fradragsbeskæringen er medregnet som skattefri indtægter

efter reglerne i 1. og 2. pkt., selv om avancernes skattemæssige status som

enten beskattede eller skattefri indtægter først kendes på et senere

tidspunkt. Efter den foreslåede regel korrigeres der herfor ved i salgsåret

at modregne den skattepligtige fortjeneste ved salg af aktier eller fast

ejendom i de indtægter, som ligger til grund for fradragsbeskæringen. Uden

den foreslåede regel ville der være tale om en form for dobbeltbeskatning af

de pågældende avancer. Ved reduktionen af indtægterne, der anvendes til

fradragsbegrænsningen, medregnes alene den del af den skattepligtige

fortjeneste, der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar

1998, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

I 4. pkt. foreslås, at der for forsikringsselskaber, som indgår i

sambeskatningsforhold med hinanden, foretages en samlet opgørelse af

de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der anvendes

til fradragsbegrænsningen efter reglerne i 1.-3. pkt. Det således fremkomne

beløb fordeles herefter mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af

det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer. Formålet med denne regel er at undgå dobbeltbeskatning i

en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber.

Til stk. 12

I 1. pkt. foreslås, at en negativ sum af de skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer, som efter reglerne i stk. 11

anvendes til at reducere fradragene med, fragår ved opgørelsen af de

pågældende indtægter for efterfølgende indkomstår. Dermed opnår

forsikringsselskabet den fordel, at et sådant negativt beløb vil fragå ved

opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer i det efterfølgende år og

således reducere fradragsbegrænsningen for dette år. Hvis summen af de

tilsvarende udbytter og avancer for dette år inklusive det fremførte beløb

også bliver negativ, fremføres det således fremkomne negative beløb

tilsvarende til det derpå følgende år.

Summen af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, som

anvendes til reduktionen af fradragene for hensættelser og udbetalinger til

de forsikrede og fradraget for realrenteafgift, kan overstige de pågældende

fradrag i et indkomstår opgjort før reduktion. På den baggrund foreslås i

2. pkt., at det overskydende beløb i så fald tillægges ved opgørelsen

af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i efterfølgende

indkomstår. Dermed øges reduktionen af fradragene for det efterfølgende år.

Hvis summen af de tilsvarende udbytter og avancer for dette år inklusive det

fremførte beløb fortsat overstiger fradragene opgjort før reduktion,

fremføres det således fremkomne overskydende beløb tilsvarende til det derpå

følgende år.

Til stk. 13

Efter det foreslåede 1. pkt. opgøres skattefri aktie- og

ejendomsavancer, som indgår ved beregningen af fradragsbegrænsningen for

hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradraget for

realrenteafgift, efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Det foreslås

endvidere, at aktie- og ejendomsavancer, som medgår til hensættelser og

udbetalinger til de forsikrede og til realrenteafgift, ligeledes ved nævnte

beregning skal opgøres efter lagerprincippet. Dermed opnås der konsistens

mellem på den ene side opgørelsen af de aktie- og ejendomsavancer, som medgår

til hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og til realrenteafgift og

på den anden side de skattefri aktie- og ejendomsavancer, som indgår ved

begrænsningen af de dertil svarende fradrag.

Skattefri og lempelsesberettigede udbytter, som indgår ved begrænsningen

af fradragene for hensættelser og udbetalinger til de forsikrede og fradraget

for realrenteafgift, skal opgøres efter gældende skatteregler i § 13, stk. 1,

nr. 2, og stk. 3-5. Tilsvarende regler gælder ved opgørelsen af udbytter, som

medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter § 13, stk.

2, 1. pkt., og til realrenteafgift.

I 2. pkt. foreslås, at anskaffelssum og afståelsessum træder i

stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse henholdsvis værdien ved

indkomstårets udløb, når aktier eller fast ejendom købes henholdsvis sælges i

løbet af et indkomstår.

Til nr. 3

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 13 D indføres der nye

regler om den skattemæssige behandling af livsforsikringsselskabers

hensættelser til basiskapitalen som følge af stigninger i den lovpligtige

solvensmargen. Baggrunden for forslaget er, at de foreslåede regler om at

begrænse forsikringsselskabernes fradrag for hensættelser og udbetalinger til

de forsikrede og fradrag for realrenteafgift vil kunne gøre det vanskeligere

for livsforsikringsselskaber under opbygning at tilvejebringe en stigning i

solvensmargenen, som krævet i henhold til kapitel 4 i lov om

forsikringsvirksomhed.

For at gøre det lettere for livsforsikringsselskaber at spare op til

solvensmargenen over driften kan selskaberne efter forslaget vælge at

fradrage stigninger i basiskapitalen, når stigninger svarer til stigninger i

den lovpligtige solvensmargen.

Fradraget er derfor ikke begrænset til påbudte forøgelser af

solvensmargenen. Dette skyldes, at der ellers ville skabes et incitament til

altid at have den mindst mulige kapital. Selskaber, hvis basiskapital

overstiger deres lovpligtige solvensmargen, kan derfor få fradraget, når de

faktisk forøger deres basiskapital.

I det omfang midler, der skattefrit er henlagt til dækning af stigningen i

solvensmargenen, senere udloddes til aktionærerne eller hensættes eller

udbetales til de forsikrede, skal der ske beskatning, herunder beskatning af

rentefordelen ved den skattemæssige udskydelse.

I stk. 1 foreslås, at et livsforsikringsselskab ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst kan vælge at fradrage et beløb svarende til

indkomstårets stigning i selskabets basiskapital, når stigningen kan

indeholdes i stigningen i selskabets solvensmargen fra og med 1. januar 1998.

Ved at knytte fradragsretten til stigningen i basiskapitalen - og ikke til

stigningen i solvensmargenen - sikres, at fradraget, når selskabet har en

højere solvensdækning end krævet, kan anvendes på det tidspunkt, hvor der

sker en faktisk forøgelse af basiskapitalen. Fradragsretten er således ikke

begrænset til det indkomstår, hvor solvensmargenen stiger. For selskaber, der

ikke har en højere solvensdækning end krævet, og som derfor er forpligtet til

at øge basiskapitalen, når solvensmargenen stiger, vil der være sammenfald

mellem fradrag og indbetaling.

Fradraget gives kun for opbygning af basiskapital, der er tilvejebragt via

livsforsikringsselskabets drift. Der gives således ikke fradrag for den del,

som aktionærerne eventuelt indbetaler.

Fradraget kan ikke overstige årets skattepligtige indkomst, hvorved

fradraget i sig selv ikke kan medføre et skattemæssigt underskud hos

livsforsikringsselskabet.

I stk. 2 foreslås, at et livsforsikringsselskab, som vælger at

anvende fradragsordningen, skal føre en fradragskonto, hvis saldo

repræsenterer den del af livsforsikringsselskabets basiskapital, der er givet

fradrag for. Dette foreslås af hensyn til »regnskabet« med

bevægelser i de midler, som selskabet har henlagt under ordningen, jf.

nedenfor.

I stk. 3 foreslås det, at saldoen på fradragskontoen ved reduktion

af den lovpligtige solvensmargen eller ved reduktion af basiskapitalen skal

nedsættes med et tilsvarende beløb. I de tilfælde, hvor både solvensmargenen

og basiskapitalen reduceres, lægges det største af de to beløb til grund for

nedsættelsen af saldoen på fradragskontoen. Dermed sker der ikke

dobbeltbeskatning af samme reduktion. Hvis reduktionen overstiger saldoen på

fradragskontoen, sættes saldoen til nul. Der kan derfor ikke ske beskatning

af mere, end der er givet fradrag for.

I stk. 4 foreslås det, at et beløb svarende til det beløb, hvormed

saldoen på fradragskontoen er nedsat efter reglerne i stk. 3, skal tillægges

ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i

nedsættelsesåret.

Efter det foreslåede stk. 5 forrentes saldoen på fradragskontoen

med en helårlig rente, der svarer til afkastsatsen i virksomhedsskattelovens

§ 9, jf. nedenfor. Rentetilskrivningen føres på en separat konto, der

ligeledes forrentes med afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. En

forholdsmæssig del af den således beregnede rente fragår rentesaldoen og

tillægges ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst

i det indkomstår, hvor der sker nedsættelse af saldoen på fradragskontoen som

følge af fald i den lovpligtige solvensmargen eller basiskapitalen, jf. stk.

3. Da rentefordelen ved den foreslåede fradragsordning således foreslås

neutraliseret, har forslaget ingen EU-retlige aspekter.

Afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 beregnes på grundlag af et

simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs

dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til

indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med

to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres

på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen

udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal

procentpoint.

Til § 2

Realrenteafgiften er ikke en særlig afgift på livsforsikringsvirksomhed,

men en afgift på pensionsopsparernes renteafkast. For at sikre dette og for

at undgå, at realrenteafgiften pålægges afkast af livsforsikringsselskabernes

egenkapital, som der skal svares selskabsskat af, gives der i

realrenteafgiftslovens § 6 fradrag i afgiftsgrundlaget med en procentdel af

livsforsikringsselskabernes selskabsskattepligtige indkomst. Denne procentdel

beregnes som forholdet mellem på den ene side det realrenteafgiftspligtige

formueafkast og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det

realrenteafgiftsfri afkast ganget med 100.

Ved den nævnte beregning følger opgørelsen af det afgiftsfrie afkast

selskabsskattelovens regler. Det vil sige, at det afgiftsfrie afkast skal

medregnes med det beløb, hvormed det indgår i den selskabsskattepligtige

indkomst.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 tilpasses lovforslagets regler om

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i livsforsikringsselskaber.

Ændringerne i lovforslagets § 1 vil indebære, at livsforsikringsselskabers

skattefri udbytter og skattefri aktie- og ejendomsavancer vil kunne udligne

eller begrænse selskabernes fradrag for hensættelser, for udbetalinger til de

forsikrede og for betaling af realrenteafgift. De skattefri indtægter vil

således - selv om de ikke er skattepligtige - få indvirkning på opgørelsen af

selskabernes skattepligtige indkomst. Dermed vil indtægterne også få

indvirkning på nedslaget i realrenteafgiftsgrundlaget, jf.

realrenteafgiftslovens § 6, idet grundlaget som nævnt ovenfor nedsættes med

en procentdel af den skattepligtige indkomst.

Denne virkning må - for at give et retvisende billede - tillige indbygges

i beregningen af den procentdel, hvormed selskabets skattepligtige indkomst

nedsætter realrenteafgiftsgrundlaget. Som nævnt ovenfor beregnes denne

procentdel med udgangspunkt i forholdet mellem på den ene side det

realrenteafgiftspligtige formueafkast og på den anden side summen af det

nævnte formueafkast og det realrenteafgiftsfri afkast. Når de skattefri

indtægter får indvirkning på den skattepligtige indkomst, bør indtægterne

tillige få indvirkning ved opgørelsen af den procentdel, hvormed den

skattepligtige indkomst nedsætter realrenteafgiftsgrundlaget.

Det foreslås således, at de i lovforslagets § 1 nævnte skattefri udbytter

og avancer, der anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser og til betaling af realrenteafgift, medregnes ved opgørelsen af

det afgiftsfri formueafkast ved beregningen efter realrenteafgiftslovens § 6,

uanset at de ikke direkte indgår ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra og med 1998.

Efter det foreslåede stk. 2 er det handelsværdien, der udgør

indgangsværdien i begyndelsen af indkomståret 1998 ved opgørelsen af de

aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., og til

realrenteafgift, samt ved opgørelsen af de skattefri aktie- og

ejendomsavancer, som indgår ved begrænsningen af fradragene for hensættelser

og udbetalinger til de forsikrede og fradraget for realrenteafgift.

I stk. 3 foreslås, at der ved opgørelsen af fortjenesten ved salg

af aktier eller fast ejendom efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk.

11, 3. pkt., om modregning af skattepligtig fortjeneste i de skattefri

indtægter, som anvendes til fradragsbegrænsningen, alene skal medregnes den

del af den skattepligtige fortjeneste, der overstiger aktiens eller

ejendommens værdi pr. 1. januar 1998. Baggrunden herfor er, at det kun er

denne del af fortjenesten, der efter lagerprincippet har givet anledning til

fradagsbegrænsning, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1.

I stk. 4 foreslås, at ubenyttede underskud, der før indkomståret

1998 er opstået i forsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13,

stk. 2, ikke kan fradrages i overskud hos selskaber, der er sambeskattet med

det pågældende forsikringsselskab. Baggrunden for alene at afgrænse forslaget

til underskud, der er opstået før indkomståret 1998, er, at

forsikringsselskabernes mulighed for at oparbejde skattetekniske underskud

efter lovforslagets øvrige bestemmelser ophører med virkning fra og med

indkomståret 1998. Med den foreslåede regel ændres der i øvrigt ikke i et

forsikringsselskabs adgang til at fradrage tidligere års ubenyttede underskud

i egen skattepligtig indkomst, selv om underskuddet er opstået før

indkomståret 1998.

Skriftlig fremsættelse (29. april 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og

realrenteafgiftsloven. (Forsikringsselskabers fradrag).

(Lovforslag nr. L 81).

Forsikringsselskaber kan fuldt ud fradrage hensættelser og udbetalinger

til de forsikrede og betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der

medgår hertil, kun beskattes delvis. Formålet med fradragene er, at der ikke

skal ske selskabsbeskatning af midler, som tilgår de forsikrede.

Virkningen af fradragsreglerne er imidlertid, at forsikringsselskaber også

kan fradrage udbetalinger, hensættelser og betalinger af realrenteafgift, som

foretages på grundlag af ubeskattede indkomster. Der gives med andre ord med

de gældende fradragsregler en form for dobbelt skattefrihed for indkomster,

der efter art allerede er skattefri.

Dette bevirker, at forsikringsselskaber som oftest har et skatteteknisk

underskud. Sådanne underskud kan via sambeskatning - ud over at medføre, at

forsikringsselskaberne selv bliver ubeskattede - anvendes til utilsigtet at

nedbringe selskabsbeskatningen i selskaber, som driver anden form for

virksomhed. De skattetekniske underskud giver livsforsikringsselskaberne en

konkurrencefordel i forhold til pensionskasser og pengeinstitutordninger.

På den baggrund foreslås det at fjerne forsikringsselskabernes mulighed

for at danne skattetekniske underskud ved at begrænse deres

hensættelsesfradrag m.v. med virkning fra og med indkomståret 1998.

Princippet er, at forsikringsselskabernes fradrag for hensættelser og

udbetalinger til de forsikrede og fradrag for realrenteafgift reduceres med

et beløb, som svarer til summen af selskabets skattefri udbytter og skattefri

aktie- og ejendomsavancer.

Virkningen heraf er, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt kun kan

fradrage udbetalinger, hensættelser og betalinger af realrenteafgift i det

omfang, de foretages på grundlag af beskattede indkomster. Der gives med

andre ord ikke længere som med de gældende fradragsregler en form for dobbelt

skattefrihed for indkomster, som efter art allerede er skattefri for

forsikringsselskaberne. Efter lovforslaget ændres reglerne således at der

»kun« gives skattefrihed for de pågældende indkomster een gang,

hvorved det sikres, at de midler, der går til de forsikrede, fortsat er

fritaget for selskabsskat.

Forsikringsselskabers ubenyttede skattetekniske underskud, som er opstået

før indkomståret 1998, kan efter lovforslaget ikke fradrages i overskuddet

hos selskaber, som forsikringsselskabet er sambeskattet med. Sådanne

underskud vil kun forsikringsselskaberne selv kunne fremføre efter de

almindelige regler herom.

Lovforslaget indeholder også en valgfri regel med det formål at sikre, at

den del af egenkapitalen, der dækker den lovpligtige solvensmargen, ikke

udløser selskabsbeskatning i livsforsikringsselskaberne, sålænge pengene er

bundet i forsikringsvirksomheden. Denne regel retter sig særligt imod

selskaber, der er under opbygning - herunder de selskaber, som er blevet

oprettet i forbindelse med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Reglen

svarer til, at også pensionskasser, som er skattefri, kan spare op til

solvenskravet med ubeskattede midler.

Lovforslaget sikrer konkurrencemæssig ligestilling imellem de forskellige

udbydere af pensionsordninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg

anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 3

i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.

2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:

» Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke

skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §

17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt

omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i

den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af

sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom

sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.

pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre

forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og

beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det

enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.

11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og

avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger

til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til

realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem

værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis

anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer

som nævnt i 1. pkt.«.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved

udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal

ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af

aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og

faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr.

1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i

investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes også på

udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det

udbyttemodtagende selskab m.v., moderselskabet, godtgør, at udbyttet hidrører

fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte

liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en

del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke

opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne

del.

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4

eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66

pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som

modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende

selskab godtgør, at udbyttet hidhører fra et eller flere selskaber, hvori den

til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter

regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3,

2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6 - 10. - - -

3. - - -

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændring:

1. § 6, stk. 1, 3. pkt. , affattes således:

»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og

aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i

afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.

medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«.

§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes

afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet

mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og

§§ 3 a og 3 f og på den anden side summen af det nævnte formueafkast efter §

3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct.,

kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå

med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de

forudgående tre indkomstår.

Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af

reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende

reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,

i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved

opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de

skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb

svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige

anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af

indkomståret 1998.

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 2

i lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»indkomst«: »efter reglerne i stk. 11-13«.

2. I § 13 indsættes som stk. 11-13:

»Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke

skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af §

17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt

omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i

den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af

sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom

sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.

pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre

forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og

lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og

beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det

enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk.

11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og

avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det

overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger

til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til

realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem

værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis

anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer

som nævnt i 1. pkt.«

§ 2

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

som ændret senest ved § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændring:

1. § 6, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter

selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie udbytter og

aktie- og ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, i

afgiftsåret anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser og til afgift efter denne lov, ved beregningen efter 2. pkt.

medregnes ved opgørelsen af det afgiftsfrie formueafkast.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998. § 2 har virkning fra

og med afgiftsåret 1998.

Stk. 2. Ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 13, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, indgår aktier og fast ejendom, som ejes ved begyndelsen af

indkomståret 1998, med handelsværdien på dette tidspunkt.

Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i

selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der

overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.

Stk. 4. Ubenyttede underskud, der før indkomståret 1998 er opstået

i forsikringsselskaber omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i

selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan ikke fradrages i overskud hos

selskaber, der er sambeskattet med det pågældende forsikringsselskab.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter